King Kong Karlsen« : Og Frygten for Et Nyt Christiania I Århus

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

»King Kong Karlsen« : og frygten for et nyt Christiania i århus

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] KENN TARBENSEN

14 SIDEN SAXO NR. 3, 2004

44734_siden saxo 2004-3.indd 14 03/10/2004 9:59:10 AM »KING KONG

KARLSEN«

– OG FRYGTEN FOR ET NYT CHRISTIANIA I ÅRHUS...

I 1981-82 blev Høegh Guldbergs Gades Kaserne i Århus nedrevet. Det skete efter, at unge BZ’ere havde besat kasernen. BZ’erne lod sig inspirere af ﬁ lmen ‘King Kong’. Nedbrydningsﬁ rmaet hed nemlig Kingo Karlsen. »Hvorfor King Kong Karlsen« skrev de på husmuren. Svaret var let: Politikerne frygtede et nyt Christiania KENN TARBENSEN midt i Århus.

Med kæmpestore jernkugler smadrede o kæmpe jernkugler monteret på 70 tons tunge kraner hamrede den 16. »King Kong Karlsen« boligaktivisternes december 1981 ved ni tiden om morgenen ind i nordgavlen på Høegh drøm om kollegieværelser i Høegh Guld- Guldbergs Gades Kaserne i Århus. Knap to måneder senere, den 9. februar bergs Kaserne i Århus. T 1982 kl. 16.10, blev 35 kilo sprængstof bragt til eksplosion i en anden af de større Bjarke Larsen, Århus Stiftstidende. bygninger på kasernegrunden. Bygningen blev på få sekunder forvandlet til murbrokker. Socialdemokratiske toppolitikere på Christiansborg og på Århus Rådhus kunne ånde lettet op. Frygten for »et nyt Christiania« midt mellem Universitetsparken og Århus Midtby var elimineret. I over et år havde en lille kreds bestående af undervisningsminister Dorte Bennedsen, forsvarsminister Poul Søgaard, ﬁ nansminister Svend Jacobsen og miljøminister Erik Holst sammen med Århus’ borgmester Orla Hyllested og Aarhus Universitets rektor Carl F. Wandel forsøgt at hindre en besæt- telse af kasernen. Det lykkedes ikke. Den 14. november 1981 besatte en gruppe unge kasernen. På baggrund af bl.a. aktstykker i Århus Byråds arkiv, der med den nye arkivlovs 20-års regel er blevet tilgængelige, kan historien nu fortælles.

Forhistorien Høegh Guldbergs Gades Kaserne var bygget etapevis fra 1875 og omfattede hurtigt en halv snes solide, røde murstensbygninger. Sammen med kaserner i Langelandsgade og i Vester Allé var kasernen i Høegh Guldbergs Gade i mere end 100 år med til at

SIDEN SAXO NR. 3, 2004 15

44734_siden saxo 2004-3.indd 15 03/10/2004 9:59:12 AM fastholde Århus som garnisonsby. I efterkrigsårene dalede dog antallet af soldater, der var indkvarteret i byen. I 1969 blev Vester Allés Kaserne rømmet. I begyndelsen af 1970’erne stod det også klart, at Forsvarsministeriet ville afvikle Høegh Guldbergs Gades Kaserne. Samtidig havde Aarhus Universitet brug for udvidelsesmuligheder. I 1976 udarbejdede universitetet derfor en plan. Da størstedelen af soldaterne i august 1978 forlod de efterhånden godt nedslidte bygninger, stod universitetet parat til at overtage det militære område, som tilhørte Århus Kommune, mens bygningerne hørte under Forsvarsministeriet. En overdragelse til Undervisningsministeriet var derfor nødvendig, ligesom det var nødvendigt at inddrage Fredningsstyrelsen under Miljøministeriet. Århus Kommune skulle også have vedtaget en lokalplan. Denne blev udarbejdet i 1978-79, vedtaget i byrådet i januar 1981 og efter of- fentlighedsfasen færdigbehandlet i byrådet 26. august 1981. Folketingets ﬁ nansudvalg bevilgede den 28. oktober 1981 5,3 millioner kr. til nedrivningen. Universitetet ønskede nemlig at rive bygningerne ned for at gøre plads til ﬂ ere af de karakteri- stiske gule bygninger fra C.F. Møllers tegnestue. Overvejelserne om kasernearealets fremtidige anvendelse havde været mere end ti år undervejs, og baggrunden for de nu relativt hurtige politiske beslutninger var, at en gruppe unge i Århus forinden havde sat en anden dagsorden.

Frygten for et nyt Christiania I sommeren 1980 var Ofﬁ cersbygningen på kasernearealet i Vester Allé blevet besat af »Boligkaravanen«. Denne gruppe af boligaktivister havde siden 1979 gang på gang besat tomme huse rundt om i Århus for at gøre opmærksom på de unges boligproblemer. Oftest var de blevet smidt ud af politiet, men BZ-bevægelsens indtog i Århus var et betydeligt irritationsmoment for bystyret. Samtidig bølgede det højt i København. Netop i oktober 1981, da Folketingets ﬁ nansudvalg bevilgede pengene til nedriv-

16 SIDEN SAXO NR. 3, 2004

444734_siden4734_siden ssaxoaxo 22004-3.indd004-3.indd 1166 003/10/20043/10/2004 99:59:20:59:20 AAMM Plakaten blev udformet af Sjællands- gadekvarterets Beboerforening, der an- vendte den på beboerbladets forside. Samme plakat blev også anvendt af by- ens anar-kister, der holdt til i bogcafeen Regnbuen i Mejlgade. Beboerforenin- gens henvisning til det forestående by- rådsvalg blev da erstattet af opfordringen: Besæt Kasernen! Foto: Niels Westh.

ning af kasernen, blev brødfabrikken Rutanas og gummivarefabrikken Schiønning & Arvés forladte industribygninger besat med store uroligheder til følge.

To dage før ti-årsdagen for besættelsen af Bådmandsstræde Kaserne på Christianshavn – og dermed Fristaden Christianias 10-års jubilæum – kunne Århus Stiftstidende under overskriften »Frygter nyt Christiania midt i Århus« den 24. september 1981 berette om frygten for en gentagelse i Århus. Embedsmænd og politikere i Århus og på Slotsholmen i København erkendte, at for hver dag, de markante bygninger i Århus stod tomme, voksede faren for, at unge boligaktivister skulle besætte bygningerne. Det var dog først efter universitetets overtagelse den 28. oktober, at århu- sianske unge konkretiserede planerne. Århus Stiftstidende kunne 30. oktober afsløre,

SIDEN SAXO NR. 3, 2004 17

444734_siden4734_siden ssaxoaxo 22004-3.indd004-3.indd 1177 003/10/20043/10/2004 110:00:030:00:03 AAMM at en bygningsbesættelse »af store dimensioner« var på vej til at ske midt i Århus. Aftenen forinden havde avisen været tilstede ved et møde i den indre by, hvor en gruppe unge holdt planlægningsmøde. Det skete ifølge avisen »som en reaktion på den fortvivlede boligsituation for blandt andet unge tilﬂ yttere«. Stiftstidendes jour- nalister blev imidlertid bedt om at forlade mødet, men kunne oplyse læserne om, at husbesættelsen blev planlagt af en gruppe på en halv snes mennesker, der kaldte sig »Direkte Aktion«. De unge gjorde gældende, at det var forkert at rive kasernen ned, så længe boligsituationen i Århus var vanskelig. Artiklen blev blandt andet il- lustreret af to plakater, der var ophængt i bogcafeen Regnbuen i Mejlgade. Den første rummede ordene »Tillykke Danmark. 26. september 1981 fylder Christiania 10 år«. Den anden havde slagordene »Ta’ Høegh-Guldbergsgades Kaserne til de boligsøgende (…) Besæt Kasernen«.

Politikernes strategier På Christiansborg og på Århus Rådhus havde man længe frygtet dette scenario. Den 15. januar 1981 gjorde undervisningsminister Dorte Bennedsen det klart for borgmester Orla Hyllested, at overdragelsen af kasernen fra Forsvarsministeriet til Undervisningsministeriet skulle tilrettelægges sådan, »at vi undgår risiko for, at uvedkommende trænger ind på området«. Brevet blev også sendt til de øvrige involverede parter, Poul Søgaard, Svend Jacobsen og Erik Holst. Dorte Bennedsen fremsendte også et udkast til tidsplan. Ifølge denne skulle der allerede i perioden januar-marts 1981 ske »nødvendige afl ukningsforanstaltninger såsom tilmuring af døre, demontering af installationer og nedtagning af trapper«. I Århus blev brevet behandlet af den konservative rådmand Olaf P. Christensen, der inddrog stadsarkitekten i sagen. Sidstnævnte anbefalede som yderligere foranstaltninger, »at vinduerne i stueetagen mod gaden samt vinduer i høj kælder og i stueetage mod gården udtages og lægges i depot, og at vinduesåbningerne dækkes med en træplade... Erfaringerne viser nemlig, at blokerer man dørene, så benytter de indtrængende i stedet de vinduer, som uden for store foranstaltninger kan nås fra jorden.« Denne anbefaling skete på baggrund af erfaringerne med Offi cersbygningen i Vester Allé. Orla Hyllested svarede (23/1) Dorte Bennedsen i overensstemmelse hermed. Han tilføjede, at kommunens nedrivningstilladelse ikke ville volde van- skeligheder. »Der har ganske vist være røster om at søge kasernebygningen bevaret, men jeg kan ikke tro, at en sådan bevaring eller fredning vil blive bakket op af by- rådet, idet man jo igennem mange år har været indstillet på, at universitetet kunne overtage og bebygge grunden«. Fotos fra kasernebesættelsen fra Sjæl- Forsvarsministeren kunne også berolige Dorte Bennedsen. Sagen havde allerede landsgadekvarterets beboerforenings været behandlet i ministeriet, og Forsvarskommandoen havde fået besked på arkiv. »fortsat at iagttage de nødvendige forholdsregler, således at indtrængen på Erhvervsarkivet, fotografer ukendte. kasernens område ikke fi nder sted«. De implicerede instanser udfoldede dog betydeligt mere kreativitet for at forhindre en besættelse. En god mulighed for at anvende de bygninger, der allerede var blevet rømmet, opstod, da Århus Teater gennemgik en større renovering. Teatret fi k lov til at rejse et stort telt på den centrale kaserneplads, og i de tomme bygninger blev der etableret midlertidige faciliteter for skuespillerne. Så var bygningerne da udnyttet! Myndighedernes planer lykkedes ikke. Kasernens skæbne krævede offentlighed,

18 SIDEN SAXO NR. 3, 2004

444734_siden4734_siden ssaxoaxo 22004-3.indd004-3.indd 1188 003/10/20043/10/2004 110:00:120:00:12 AAMM fx i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan. Dermed kom der fokus på sagen. I oktober kom den tilmed op i Folketinget, da VS’eren Keld Albrechtsen stillede kritiske spørgsmål til undervisningsministeren.

Kasernebesættelsen Den 14. november 1981 besatte en gruppe unge kasernens hovedbygning. I første omgang forholdt Aarhus Universitet sig afventende og ønskede ikke politiets ind- blanding. Fire entreprenørfi rmaer var indbudt til at give tilbud på nedrivningen. Det billigste tilbud var fra Kingo Karlsen A/S, og dette blev accepteret af Undervisnings- ministeriet 20. november. Om morgenen den 24. november mødte fi re arbejdere fra Silkeborg-fi rmaet op med en gravko, og de begyndte at nedbryde hovedbygningen

SIDEN SAXO NR. 3, 2004 19

444734_siden4734_siden ssaxoaxo 22004-3.indd004-3.indd 1199 003/10/20043/10/2004 110:00:250:00:25 AAMM fra bagsiden. BZ’erne i bygningen ﬁ k dog overtalt arbejderne, der ifølge avisen »godt Fotos fra kasernebesættelsen fra Sjæl- kunne se det uholdbare i den øjeblikkelige situation«, til at indstille det påbegyndte landsgadekvarterets beboerforenings arbejde, og de begyndte i stedet at nedrive en gammel kanonhal på kaserneområdet. arkiv. BZ’erne udbedrede herefter de værste skader. Erhvervsarkivet, fotografer ukendte.

Siden 14. november var antallet af unge mennesker steget til ca. 100, der nogen- lunde konstant opholdt sig i bygningen, og som arbejdede meget målbevidst på at gøre bygningen mere og mere beboelig. Efter det første sammenstød med Kingo Karlsen A/S havde BZ’erne organiseret arbejdet bedre, der blev bygget barrikader – og gavlen blev forsynet med graffi tien: »Hvorfor King Kong Karlsen« tilføjet et »c/o Fjern«. Den kryptiske tilføjelse lader ane, at BZ’erne havde tænkt sig at skrive mere, men aldrig nåede at blive færdige. Graffi titeksten på muren var inspireret af fi lminstruktøren John Guillermins nyindspilning af fi lmen King Kong, hvormed kæmpegorillaen, der spredte panik og rædsel, var blevet aktualiseret. De store be- tonkugler i forening med navnet på Silkeborg-fi rmaet gjorde øgenavnet King Kong Karlsen ganske oplagt.

20 SIDEN SAXO NR. 3, 2004

444734_siden4734_siden ssaxoaxo 22004-3.indd004-3.indd 2200 003/10/20043/10/2004 110:00:430:00:43 AAMM Sagen kom op i byrådsmødet den 25. november 1981. Det skete på foranledning af DKP’eren Per Kristensen. Han ønskede, at byrådet skulle pålægge magistraten at undersøge mulighederne for at indrette midlertidige kollegieværelser. Efter en lang debat blev sagen sendt til udvalgsbehandling. Under debatten fremhævede rådmand Olaf P. Christensen, at besættelsen af Christiania var blevet accepteret, fordi der ikke var nogen planlægning for området. For kaserneområdet i Høegh Guldbergs Gade var der derimod en lokalplan, som var vedtaget af byrådet. To dage senere gjorde Olaf P. Christensen universitetet opmærksom på det samme. Han gjorde det klart, at besættelsen var i strid med lokalplanen og dermed også med kommuneplanloven. Rådmanden anmodede derfor universitetet om en redegørelse for, hvorledes universitetet »agter at sikre lokalplanens overholdelse«. Rådmanden lagde dermed pres på universitetet, og reaktionen kom den 1. december 1981. I en ofﬁ ciel skrivelse henvendte universitetets rektor og direktør sig direkte til BZ’erne. Vagtselskabet Securitas aﬂ everede 100 eksemplarer af brevet på kasernen. I skrivelsen henvistes til de trufne politiske beslutninger, hvorefter det formelt konstateredes: »Den bygning, som De opholder Dem i, er i henhold hertil bestemt til nedrivning«. Rektor nævnte, at nedrivningen var blevet forsinket, men nu stod umiddelbart foran sin gennemførelse. I den anledning konstaterede universitetet, at BZ’erne havde skaffet sig uberettiget adgang til bygningen; meddelte, at opholdet i bygningen var ulovligt og på eget ansvar, og opfordrede BZ’erne til uopholdeligt at forlade stedet. Universitetet forbeholdt sig til slut »at anvende alle nødvendige, lovlige midler til at sikre gennemførelsen af den af myndighederne vedtagne planlægning og nedrivning.« Samtidig modtog rektor og byrådet en del sympatierklæringer til fordel for BZ’erne. Studenterrådet, fagudvalg ved forskellige universitetsinstitutter, privatpersoner og foreninger protesterede mod nedrivningsplanerne. Socialrådgiverforeningen i Århus Amt udtalte fx i en resolution den 9. december sin støtte til de unge. »Vi har fuld forståelse for deres handling, idet der såvel i Århus som i andre byer mangler steder, hvor de unge kan udfolde sig på deres egne betingelser«. Socialrådgiverne fandt det i øvrigt forståeligt, at de unge i lyset af boligsituationen »nu griber til direkte aktion«, og opfordrede de ansvarlige politikere til at imødekomme de unges ønsker.

Kingo Karlsen A/S skulle betales, uanset om arbejderne udførte konkrete og relevante nedbrydningsarbejder på kasernegrunden eller ej. Den 10. december anmodede rektor politiet om at rydde bygningen. Om morgenen den 16. december overraskede en 124 mand stor politistyrke BZ’erne ved at trykke et par ikke særligt godt barrikaderede døre ind. Politiet anholdt 17 mere eller mindre sovende og påklædte aktivister. Herefter blev der givet grønt lys til »King Kong Karlsen« og hans folk. Man reddede enkelte værdifulde ting ud, blandt andet en gammel ovn – så var der ikke tid til mere. Ved 10-tiden hamrede jernkuglerne ind i nordgavlen. Ved middagstid var hele den ene ende af bygningen lagt i ruiner, og sidst på eftermiddagen var stort set hele bygningen forvandlet til en stor bunke murbrokker. Den hårdhændede nedbrydningsmetode kostede universitetet ﬂ ere hundrede tusinde kroner. Kontrakten med Kingo Karlsen måtte genforhandles. Det oprin- delige tilbud byggede på den forudsætning, at bygningen kunne nedrives over en længere periode, og værdifulde byggematerialer kunne være blevet solgt til gen-

SIDEN SAXO NR. 3, 2004 21

444734_siden4734_siden ssaxoaxo 22004-3.indd004-3.indd 2211 003/10/20043/10/2004 110:00:510:00:51 AAMM Aarhus Universitets rektor, Carl F. Wan- del, ﬁ k sig også et øgenavn – og en plads opkaldt efter sig. Bagved lå kasernebygningen. Fotograf ukendt.

22 SIDEN SAXO NR. 3, 2004

444734_siden4734_siden ssaxoaxo 22004-3.indd004-3.indd 2222 003/10/20043/10/2004 110:01:080:01:08 AAMM Arbejdet med nedbrydningen af den brug. Alene skifertaget kunne have indbragt omkring 40.000 kr. Nu var det knust store kasernebygning varede hele da- i småstumper. gen 16. december. I projektørlys gjorde Tilbage var blandt andet en stor beboelsesbygning. Den blev ikke besat, men blev jernkuglen det af med de sidste rester beboet af nogle militærfolk til det sidste. Natten til den 9. februar 1982 overnattede kort før midnat. de fortsat i bygningen. Senere samme dag var de øjenvidner til bygningens endeligt. Foto: Niels Westh. 35 kg. sprængstof, Dynamex, et mægtigt drøn, og bygningen faldt sammen på få sekunder. »Jeg sprængte, fordi det er hurtigst, nemmest og billigst, når en gammel bygningen skal fjernes«, udtalte Kingo Karlsen til B.T.

SIDEN SAXO NR. 3, 2004 23

444734_siden4734_siden ssaxoaxo 22004-3.indd004-3.indd 2233 003/10/20043/10/2004 110:01:190:01:19 AAMM Var kasernen bevaringsværdig? King Kong Karlsen og hans kolleger Efter Dorte Bennedsens brev i januar 1981 havde miljøministeren kontaktet Fred- Virksomheden Kingo Karlsen A/S i Sil- ningsstyrelsen, der i løbet af foråret gennemgik kaserneanlæggets bygninger. Styrelsens keborg hører til en af nedbrydnings- og konklusion blev sammenskrevet i et notat 21. maj 1981. I notatet hed det bl.a.: genbrugsbranchens pionervirksomheder. Da Jens Kingo Carlsen i 1955 startede »Anlægget er med sine rødstensbygninger omkring den grønne plads i sig selv smukt, som selvstændig nedbrydningsentrepre- men harmonerer dårligt med Århus Universitets nye store gulstensbygninger, der nør skete det med »koben, hammer og (…) ligger så tæt på kasernen, at afstanden enkelte steder nu kun er et par meter. barkede næver«. Nedrivning havde hidtil Fredningsstyrelsen fi nder, at Høegh Guldbergs Kaserne kunne have udgjort et fi nt været et bijob for almindelige entrepre- og helstøbt anlæg, hvis dets kvaliteter i tide havde været erkendt. (…) En bevaring nører. Store saneringsmodne byområder i forening med den økonomiske vækst af bygningerne på nuværende tidspunkt, hvor den gennem mange år forberedte fra midten af 1950’erne gjorde nedbryd- udbygning af Århus Universitet er ved at blive realiseret, vil ikke være i kasernean- ning til en selvstændig industrigren. Som læggets interesse. Ved nedrivning af kasernebygningerne vil Århus Universitet, der er følge af materialeknaphed var genbrug en arkitektonisk manifestation af mere bemærkelsesværdig art end kasernen, kunne oprindelig en selvfølge, men i løbet af få sin planlagte afslutning og arealmæssige afrunding.« 1960’erne blev det almindeligt, at de fl este nedbrudte bygningsmaterialer Det lignede »bestilt arbejde«. Under overskriften »Noget smukt gammelt bras« havde blev kørt på lossepladser. Bulldozere Århus Stiftstidende 4. oktober tegnet et mere nuanceret portræt af de gamle kaserne- mejede nu »skidtet« ned, hvorefter det bygninger. I artiklen blev det i indledningen fastslået: »De byggede solidt, de gamle. blev dumpet på både godkendte og Og de fedtede ikke med hverken mursten eller tømmer. Ikke noget simpelt hastværk ikke-godkendte steder. Miljøbevægel- med lige mure, betonelementer, pindeloft og et lokumstag. Nej, godt med gesimser, sens fremkomst i 1970’erne, oliekrisen friser og anden ornamentik. Store bjælker og brede planker. Det var håndværk«. Det i 1973 og Miljøbeskyttelsesloven i 1974 blev også bemærket, at staten mildt sagt ikke havde overdrevet istandsættelsen og gjorde op med »smid-væk-kulturen«. vedligeholdelsen. Om hovedbygningen hed det, at den var »absolut beboelig og med Genbrug, energibesparelse m.m. blev anvendelige toiletter og badeforhold, men uisoleret«. Til boligformål ville bygningen nye fænomener, der optog høj og lav, ikke blive billig at varme op, udtalte et par militærfolk. ung og gammel. I takt hermed etablerede En bevaring var dyrest. Stadsarkitekten vurderede, at det teknisk var muligt at nedbrydningsvirksomhederne »butikker« indrette kollegieværelser i den gamle mandskabsbygning, men det ville koste 7,4 i form af lagerhaller og lagerpladser for mill. kr. Her over for stod de 5,3 mill. kr., der var bevilget til nedbrydningen. genbrugsmaterialer. I 1996 blev der vedtaget en miljøkontrolordning (NMK 96), Efterspil hvorefter der ved selektiv nedbrydning Nedrivningen fi k en række efterspil. Det første fandt sted samme dag som nedriv- skal genanvendes mindst 80% af ma- ningen. I byrådsmødet 16. december 1981 blev kommunisternes forslag behandlet. terialerne. Branchen, der i 2004 tæller I Orla Hyllesteds fravær fungerede daværende rådmand (fra nytår 1982 borgmester) godt 30 virksomheder, sætter selv målene Thorkild Simonsen. »Punktet er noget om en bygning, der ikke er mere. Er der nogle højere. Kingo Karlsen A/S, der nu ledes bemærkninger?«, spurgte han. Det var dér. Venstrefl øjen kritiserede nedrivningen, af tredje generation, gennemførte i 2002 omkring 100 nedbrydningsopgaver med men måtte tage konsekvensen og trække forslaget om midlertidige kollegieværelser en genanvendelsesprocent på 97,8. Det i kasernebygningen tilbage. Bygningen var jo væk. sidste er sikkert i BZ’ernes ånd! Studenterrådet rejste efterfølgende kraftig kritik af rektor Carl F. Wandel for hans fremgangsmåde. Rådet mente, at han havde misbrugt sin stilling til at forhindre Nedbrydnings- og genbrugsindustriens en debat i konsistorium, og de indgav derfor klage til Folketingets ombudsmand. udvikling er et spændende, men uud- Det fi k de ikke noget ud af, men sagsakterne i universitetets arkiv viser, at Wandel forsket område. I Erhvervshistorisk Årbog nok burde have klaret sagen mere smidigt. På universitetets vegne frafaldt han dog 2004 har forfatteren til nærværende arti- påtalebegæringen mod BZ’erne, som derfor ikke blev sigtet. kel givet en første beskrivelse. Læs mere De århusianske BZ’ere lod sig ikke slå ud. Den 9. januar 1982 besatte den samme på Erhvervsarkivets hjemmeside: gruppe en nedlagt trikotagefabrik. »Vi vil have et ungdomshus. Et sted, hvor vi kan www.sa.dk/ea/ være på vores helt egne betingelser«, udtalte aktivisterne. Kun elleve dage senere

24 SIDEN SAXO NR. 3, 2004

444734_siden4734_siden ssaxoaxo 22004-3.indd004-3.indd 2244 003/10/20043/10/2004 110:01:300:01:30 AAMM blev de igen sat på porten af politiet, denne gang efter anmodning fra den radikale rådmand, Bjarne Ørum. Byrådskollegaen, rådmand Thorkild Ibsen fra SF, gav løfte om et ungdomshus, men det blev aldrig til noget. Senere BZ-aktioner fandt sted i bygninger, der aldrig kunne blive »et nyt Christiania«.

Aarhus universitet var blevet meget klogere. I Høegh Guldbergs Gade fandtes endnu nogle gamle militærbygninger, der husede Statens Avissamling og Hjemmeværnets undervisningslokaler og depoter. I efteråret 1983 planlagdes rømningen og nedrivningen af disse bygninger. For at undgå en gentagelse tog universitetet forholdsregler, der umiddelbart synes ret overdrevne, men ikke desto mindre udtrykker den frem- herskende frygt for yderligere problemer. Da universitetet havde »begrundede formodninger om, at der stadig kan være risiko for bygningsbesættelser i Århus-området« bad man Undervisningsministeriet om, at »nedrivningen foregår så stilfærdig som muligt«. Nedbrydningen burde derfor ikke udbydes i licitation, men blot overlades Kingo Karlsen A/S. Universitetet foreslog endnu en forholdsregel: Gulve, skillerum og trapper skulle nedrives successivt med fraﬂ ytningen, og materialer opbevares inde i bygningen. Derved blev bygningen løbende gjort ubeboelig. Der var endnu et argument for denne fremgangsmåde, nemlig at der dagligt var militære køretøjer foran bygningen. Derfor »vil ingen uden- for bygningen bemærke noget usædvanligt«. Universitetet anmodede i sit brev om et telefonisk svar fra ministeriet – i sig selv en bemærkelsesværdig forholdsregel! Af Kingo Karlsens arbejdsplan for nedbrydningsarbejdet kan vi se, at ministeriet tiltrådte universitetets foranstaltninger. Et internt notat i universitetets arkiv viser yderligere, at der blev taget endnu ﬂ ere forholdsregler. Under den indvendige nedbrydning skulle der fortsat være tændt lys i bygningen om aftenen og i weekenderne. Dette arbejde skulle ske i løbet af 20 dage og være færdigt den 31. oktober 1983. Dagen efter skulle Kingo Karlsen fjerne »samtlige vinduespartier, således at bygningen den 1. november om aftenen fremtræder som en tom åben skal«.

Frygten for et århusiansk Christiania var drevet over. Med hjælp fra King Kong Karlsen.

Kenn Tarbensen er arkivar ved Erhvervsarkivet i Århus

Kilder Erhvervsarkivet: Århus Byråds arkiv: Journalsag 134-1981, »Høegh Guldbergs Kaserne«. Århus Kommune, Bygningsinspektoratets arkiv: »Nedrevne bygninger, Høegh Guldbergs Gade 8«. Sjællandsgadekvarterets Beboerforenings arkiv: Beboerbladet (div.numre) og fotos. Preben Rasmussens samling: Udklip om Århus-kaserner (mappen »Militær«).

Aarhus Universitet, Journalkontoret: Journalsag 1980-331-2: »Høegh Guldbergs Kaserne – Overtagelse og nedrivning«. Journalsag 1981-89-2: »Besættelsen af Høegh Guldbergs Kaserne – Rektors frem- gangsmåde«.

SIDEN SAXO NR. 3, 2004 25

444734_siden4734_siden ssaxoaxo 22004-3.indd004-3.indd 2255 003/10/20043/10/2004 110:01:300:01:30 AAMM