FHM5359 Studsgade Og Paradisgade - Fjernvarme, Århus Sogn, Hasle Herred, Tidl

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn, Hasle herred, tidl. Århus amt. Sted nr. 15.03.11.

Kampagne: 10-04-2012 KUAS nr. I perioden 16. april – 3. august 2012 foretog Moesgård museum overvågnings- og registreringsarbejde i grøfterne, som blev gravet i forbindelse med Aarhus kommunes renovering af fjernvarmeledningerne i Paradisgade og i den del af Studsgade, som lå nordøst for Paradisgade. Grøfterne, som lå placeret udenfor og nord/nordvest for vikingetidens og middelalderens centrale, voldomkransede by, fremviste stedvist flere faser af intakte vejlag fra middelalderen samt bebyggelseslevn fra senmiddelalderen og renæssancen. I Paradisgade fremkom spor efter Borrebækken i form af homogene, fugtige, humøse jordlag. Reguleringen fra slutningen af 1800-tallet af samme bæk samt Vennelystbækken fremkom mod nord i Studsgade i form af 2 murede kanaler, som løb sammen øst for Studsgade og fortsatte deres forløb mod kysten.

Indholdsfortegnelse

Abstract 2 Undersøgelsens forhistorie 2 Administrative data 2 Topografi, terræn og undergrund 2 Målesystem 3 Øvrige data 4 Udgravningsmetode 4 Undersøgelsens resultater 4 Fremtidigt arbejde på stedet 12 Anlægsliste 14 Anlægsbeskrivelse 29 Fundliste 66 Fundbeskrivelse 70 Tegningsliste 88 Fotoliste 91

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 1/105 Abstract

Kampagne: 10-04-2012 I perioden 16. april – 3. august 2012 foretog Moesgård museum overvågnings- og registreringsarbejde i grøfterne, som blev gravet i forbindelse med Aarhus kommunes renovering af fjernvarmeledningerne i Paradisgade og i den del af Studsgade, som lå nordøst for Paradisgade. Grøfterne, som lå placeret udenfor og nord/nordvest for vikingetidens og middelalderens centrale, voldomkransede by, fremviste stedvist flere faser af intakte vejlag fra middelalderen samt bebyggelseslevn fra senmiddelalderen og renæssancen. I Paradisgade fremkom spor efter Borrebækken i form af homogene, fugtige, humøse jordlag. Reguleringen fra slutningen af 1800-tallet af samme bæk samt Vennelystbækken fremkom mod nord i Studsgade i form af 2 murede kanaler, som løb sammen øst for Studsgade og fortsatte deres forløb mod kysten. Undersøgelsens forhistorie

Kampagne: 10-04-2012 Grundet grøfternes placering nær den centrale del af vikingetids- og middelalderbyen skønnedes det påkrævet at følge anlægsarbejdet i de projekterede grøfter, hvor der skulle ske en udskiftning af fjernvarmeledningerne. I området er tidligere gjort arkæologiske observationer fra byens ældre tider i form af bl.a. gadebelægninger og spor af bebyggelse fra vikingetid, middelalder og renæssance (FHM4213, FHM4412, FHM4508, FHM4513, FHM4861, FHM4881). De forudgående undersøgelser i området har vist, at gaden Studsgade formentlig er blevet anlagt i to etaper, men dateringen af disse har hidtil forekommet noget usikker. Undergrundsniveauet i Studsgadeområdet ligger forholdsvist højt, hvorfor der i de relativt lave grøfter meget vel ville kunne dukke levn op fra ovennævnte perioder. På trods af at kulturlagene under gadebelægningen i stort omfang ville være forstyrret af de allerede eksisterende installationer, har erfaringerne vist, at gamle aflejringer og konstruktioner kan komme til syne langs nedgravningernes sider eller i bunden. Administrative data

Kampagne: 10-04-2012 Udgifterne til undersøgelserne påhvilede iflg. Museumsloven §26, stk. 2 og §27 stk. 4 bygherre, som i dette tilfælde var Affald Varme, Aarhus Kommune, Bautavej 1, 8210 Aarhus V. Kontaktperson ved kommunen var entrepriseleder Flemming Strange. Budgettet på undersøgelsen lød på kr. 680.977,18. De samlede udgifter beløb sig til kr. 301.313,95 (inkl. moms). Moesgård Museum var ansvarlig for de arkæologiske undersøgelser. Originaldokumentation og fundmateriale opbevares i museets magasin og arkiv under journalnr. FHM 5359. KUAS journal.nr. 2012-7.24.02/FHM-0018. Topografi, terræn og undergrund

Kampagne: 10-04-2012 Undergrundskoten ligger i Studsgade relativt højt i forhold til andre steder i Aarhus by. Ved Paradisgade krydset lå koten i 2,74 m o. dnn (= ca. 1,04 m under toppen af gadebelægningen). Koten lå fra Paradisgade krydset i sydvest til Studsgade 27 mod nordøst rimeligt stabilt på gennemsnitlig ca. 2,75 m o. dnn. Herfra steg det ca. 30 cm for igen fra nr. 29 at falde støt mod nordøst. Nordligste undergrundskote i Studsgade, som blev registreret ud for nr. 33 /nr. 48, lå i 2,20 m o. dnn, og nord herfor sås undergrunden ikke pga. forstyrrende nedgravninger, men koten har sandsynligvis oprindeligt været faldende yderligere et stykke mod nord for helt mod nord i gaden igen at stige. I denne sænkning i terrænet havde Borrebækken oprindeligt sit løb. Studsgades nutidige højdeniveau målt på fortovets kantsten på tidspunktet for udgravningens afslutning lå på nordøstsiden af Studsgade/Paradisgade krydset i kote 3,88 m o. dnn og faldt stødt mod nordøst til kote 3,31 m o. dnn. ud for den centrale del af nr. 33 for herefter at stige kraftigt i de sidste ca. 20 m af gaden til kote 4,29 m o. dnn. i krydset Studsgade/Nørreport. Undergrundskoten i Paradisgades sydlige del helt ud mod Studsgade ligger i 2,66 m o. dnn. Koten blev ikke registreret længere mod nord i gaden. I grøften i gården bag Paradisgade 5 og 7 blev undergrundsniveauet ikke påtruffet pga. grøftens ringe dybde. Tykkelsen af de resterende kulturlag i Studsgade varierede mellem stedvist 20 cm i området ved Paradisgadekrydset til 110 cm ud for nr. 27. I hele grøfteforløbet lå fra gadens overflade til kulturlagene i dybden konsekvent et 50-80 cm tykt recent lag opfyld, som igennem tiden er opstået pga. forskellige FHM5359nedgravninger Studsgade til div. ogledningsføringer. Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 2/105 Kulturlagstykkelsen i Paradisgade mod syd nær sammenstødet til Studsgade varierede mellem 24 – 106 cm. På den gravede strækning nord herfor sås et ca. 20 - 40 cm homogent, ukarakteristisk kulturlag i grøftens vestlige halvdel. Den østlige halvdel af grøften var forstyrret af en gl. gasledning. I grøften bag Paradisgade 5 og 7 resterede blot et 17 - 35 cm tykt ukarakteristisk kulturlag i bunden af den 70 cm dybe grøft, som på grundlag af keramik og glas dateredes til o. industritid.

Såvel Studsgade som Paradisgade er beliggende nord for den byvold, som i vikingetiden og en del af middelalderen omkransede den centrale del af Aarhus by. I Studsgade og området sydøst herfor er arkæologisk konstateret kulturspor stort set kontinuerligt siden vikingetiden. Iflg. Emanuel Sejrs ”Gamle Århusgader” fra 1960 er tolkningerne af navnet Studsgade forskelligartede. Nogle mener, at gaden er opkaldt efter lokaliteten ”Store-ris”, altså en kratbevoksning på stedet. Andre, at navnet er en jysk version af ”Storegade”. Andre igen, at gaden er opkaldt efter rådmand Jep Sture, som levede i slutningen af 1400-tallet, hvor gaden allerede menes at have været betydelig. Studsgades port lå, i hvert fald fra 1700-tallet, ud for ”Kærlighedsstien” ved den nuværende Nørreport, som dengang kaldtes ”Fægyden”. Bækken fra Vennelyst løb gennem ”Fægyden” og forenedes med Borrebækken omtrent ved gården ”Bækkelund” i den nordligste ende af gaden. Borrebækken blev rørlagt i 1880’erne, hvor den pga. spildevand havde antaget karakter af kloak. Ved Snævringen, den lille slippe i gadens nordlige del, som løber mellem Studsgade og Mejlgade, udvider gaden sig til den lille trekantede plads, som i 1600-1700-årene kaldtes ”Rykind”. Herfra løb en smøge kaldet ”Tangegade”, som endnu i 1600-tallet førte mod syd til gaden Graven, som havde sit forløb langs ydersiden af den tidligere byvolds nordlige arm. Studsgade 32-36 ligger med facaderne ud til denne trekantede plads og er derfor lidt skævt placerede i forhold til det nuværende gadenet, idet de oprindelig orienterede sig i forhold til den smalle ”Tangegade”. ”Tangegade” resterer nu kun som en lille stump, der giver adgang til husene nr. 32-36. Det blev ved udgravning FHM 4513 i 2004 påvist, at de nuværende matrikelskel i Studsgade 32-36 kan følges tilbage til 1400-tallet. Der er tidligere foretaget undersøgelser i Studsgades gadeforløb. Ved den arkæologiske undersøgelse i 1999 (FHM 4213) dateredes de ældste vejlag i gadens sydlige del til begyndelsen af 1300-tallet, mens gadeforløbet nord for krydset ved Paradisgade henførtes til sen senmiddelalder/renæssance. Den senere undersøgelse (FHM4412) i 2002/2003 daterede gadeforløbet bredt til 1200-1400. Ved begge udgravninger blev længst mod nord påtruffet vandafsatte lag fra Borrebækkens løb, ligesom også begge konstaterede en forskel mellem forløbet syd for Paradisgade og ditto nord for.

Paradisgade blev anlagt omkring 1862 og er en sidegade til Studsgade. Resens prospekt fra 1675 viser, at området på det tidspunkt henlå som marker, og her ses også en del af vandløbet Borrebækken, som tidligere havde sit åbne løb vest og nord omkring byen, og som passerede Paradisgade. Stedet var dengang et fugtigt engområde, hvilket arkæologisk bekræftes af de tykke, hummøse og organiske vådbundslag. Matrikelkortet over Aarhus fra 1878-79 viser, at området på dette tidspunkt var blevet byggemodnet og gaden anlagt. På grundlag af tidligere undersøgelser i området i og omkring Paradisgade (FHM 4276, FHM 4336) er opstået en teori om, at dette areal i senmiddelalderen/renæssancen blev anvendt som losseplads. Beliggenheden uden for den egentlige by og alligevel i bekvem nærhed gjorde det til et oplagt sted at placere en sådan. Ved undersøgelserne blev opsamlet en del stratigrafisk omrodede fund, som dateringsmæssigt spændte fra højmiddelalderen over senmiddelalderen til renæssancen. Sammenblandingen af fundene og den tidsmæssige store spredning kunne forklares ved, at dyngerne af affald er blevet afgravet andetsteds for herefter at blive tilfældigt aflæsset i nærværende område. På baggrund af de sparsomme resultater fra de senere undersøgelser i 2011 og 2013 (FHM 5196, FHM 5429), synes der ikke umiddelbart at være belæg for ovennævnte teori. Dels lå de kulturdannede opfyldslag klart afgrænsede i regelmæssige horisontale flader og syntes ikke omrodede, hvilket ville være forventeligt i et deponeringsområde, og dels var fundmængden meget begrænset. De ældste fund fra disse undersøgelser daterede sig til tidligst senmiddelalderen. Undergrundskoten ligger i Studsgade relativt højt i forhold til andre steder i Aarhus by. Ved Paradisgade krydset lå koten i 2,74 m o. dnn (= ca. 1,04 m under toppen af gadebelægningen). Koten lå fra Paradisgade krydset i sydvest til Studsgade 27 mod nordøst rimeligt stabilt på gennemsnitlig ca. 2,75 m o. dnn. Herfra steg det ca. 30 cm for igen fra nr. 29 at falde støt mod nordøst. Nordligste undergrundskote i Studsgade, som blev registreret ud for nr. 33 /nr. 48, lå i 2,20 m o. dnn, og nord herfor sås undergrunden ikke pga. forstyrrende nedgravninger, men koten har sandsynligvis oprindeligt været faldende yderligere et stykke mod nord for helt mod nord i gaden igen at stige. I denne sænkning i terrænet havde Borrebækken oprindeligt sit løb. Studsgades nutidige højdeniveau målt på fortovets kantsten på tidspunktet for udgravningens afslutning lå på nordøstsiden af Studsgade/Paradisgade krydset i kote 3,88 m o. dnn og faldt stødt mod nordøst til kote 3,31 m o. dnn. ud for den centrale del af nr. 33 for herefter at stige kraftigt i de sidste ca. 20 m af gaden til kote 4,29 m o. dnn. i krydset Studsgade/Nørreport. Undergrundskoten i Paradisgades sydlige del helt ud mod Studsgade ligger i 2,66 m o. dnn. Koten blev ikke registreret længere mod nord i gaden. I grøften i gården bag Paradisgade 5 og 7 blev undergrundsniveauet ikke påtruffet pga. grøftens ringe dybde. Tykkelsen af de resterende kulturlag i Studsgade varierede mellem stedvist 20 cm i området ved Paradisgadekrydset til 110 cm ud for nr. 27. I hele grøfteforløbet lå fra gadens overflade til kulturlagene i dybden konsekvent et 50-80 cm tykt recent lag opfyld, som igennem tiden er opstået pga. forskellige nedgravninger til div. ledningsføringer. Kulturlagstykkelsen i Paradisgade mod syd nær sammenstødet til Studsgade varierede mellem 24 – 106 cm. På den gravede strækning nord herfor sås et ca. 20 - 40 cm homogent, ukarakteristisk kulturlag i grøftens vestlige halvdel. Den østlige halvdel af grøften var forstyrret af en gl. gasledning. I grøften bag Paradisgade 5 og 7 resterede blot et 17 - 35 cm tykt ukarakteristisk kulturlag i bunden af den 70 cm dybe grøft, som på grundlag af keramik og glas dateredes til o. industritid.

Såvel Studsgade som Paradisgade er beliggende nord for den byvold, som i vikingetiden og en del af middelalderen omkransede den centrale del af Aarhus by. I Studsgade og området sydøst herfor er arkæologisk konstateret kulturspor stort set kontinuerligt siden vikingetiden. Iflg. Emanuel Sejrs ”Gamle Århusgader” fra 1960 er tolkningerne af navnet Studsgade forskelligartede. Nogle mener, at gaden er opkaldt efter lokaliteten ”Store-ris”, altså en kratbevoksning på stedet. Andre, at navnet er en jysk version af ”Storegade”. Andre igen, at gaden er opkaldt efter rådmand Jep Sture, som levede i slutningen af 1400-tallet, hvor gaden allerede menes at have været betydelig. Studsgades port lå, i hvert fald fra 1700-tallet, ud for ”Kærlighedsstien” ved den nuværende Nørreport, som dengang kaldtes ”Fægyden”. Bækken fra Vennelyst løb gennem ”Fægyden” og forenedes med Borrebækken omtrent ved gården ”Bækkelund” i den nordligste ende af gaden. Borrebækken blev rørlagt i 1880’erne, hvor den pga. spildevand havde antaget karakter af kloak. Ved Snævringen, den lille slippe i gadens nordlige del, som løber mellem Studsgade og Mejlgade, udvider gaden sig til den lille trekantede plads, som i 1600-1700-årene kaldtes ”Rykind”. Herfra løb en smøge kaldet ”Tangegade”, som endnu i 1600-tallet førte mod syd til gaden Graven, som havde sit forløb langs ydersiden af den tidligere byvolds nordlige arm. Studsgade 32-36 ligger med facaderne ud til denne trekantede plads og er derfor lidt skævt placerede i forhold til det nuværende gadenet, idet de oprindelig orienterede sig i forhold til den smalle ”Tangegade”. ”Tangegade” resterer nu kun som en lille stump, der giver adgang til husene nr. 32-36. Det blev ved udgravning FHM 4513 i 2004 påvist, at de nuværende matrikelskel i Studsgade 32-36 kan følges tilbage til 1400-tallet. Der er tidligere foretaget undersøgelser i Studsgades gadeforløb. Ved den arkæologiske undersøgelse i 1999 (FHM 4213) dateredes de ældste vejlag i gadens sydlige del til begyndelsen af 1300-tallet, mens gadeforløbet nord for krydset ved Paradisgade henførtes til sen senmiddelalder/renæssance. Den senere undersøgelse (FHM4412) i 2002/2003 daterede gadeforløbet bredt til 1200-1400. Ved begge udgravninger blev længst mod nord påtruffet vandafsatte lag fra Borrebækkens løb, ligesom også begge konstaterede en forskel mellem forløbet syd for Paradisgade og ditto nord for.

Paradisgade blev anlagt omkring 1862 og er en sidegade til Studsgade. Resens prospekt fra 1675 viser, at området på det tidspunkt henlå som marker, og her ses også en del af vandløbet Borrebækken, som tidligere havde sit åbne løb vest og nord omkring byen, og som passerede Paradisgade. Stedet var dengang et fugtigt engområde, hvilket arkæologisk bekræftes af de tykke, hummøse og organiske vådbundslag. Matrikelkortet over Aarhus fra 1878-79 viser, at området på dette tidspunkt var blevet byggemodnet og gaden anlagt. På grundlag af tidligere undersøgelser i området i og omkring Paradisgade (FHM 4276, FHM 4336) er opstået en teori om, at dette areal i senmiddelalderen/renæssancen blev anvendt som losseplads. Beliggenheden uden for den egentlige by og alligevel i bekvem nærhed gjorde det til et oplagt sted at placere en sådan. Ved undersøgelserne blev opsamlet en del stratigrafisk omrodede fund, som dateringsmæssigt spændte fra højmiddelalderen over senmiddelalderen til renæssancen. Sammenblandingen af fundene og den tidsmæssige store spredning kunne forklares ved, at dyngerne af affald er blevet afgravet andetsteds for herefter at blive tilfældigt aflæsset i nærværende område. På baggrund af de sparsomme resultater fra de senere undersøgelser i 2011 og 2013 (FHM 5196, FHM 5429), synes der ikke umiddelbart at være belæg for ovennævnte teori. Dels lå de kulturdannede opfyldslag klart afgrænsede i regelmæssige horisontale flader og syntes ikke omrodede, hvilket ville være forventeligt i et deponeringsområde, og dels var fundmængden meget begrænset. De ældste fund fra disse undersøgelser daterede sig til tidligst senmiddelalderen. Målesystem

Kampagne: 10-04-2012 Undersøgelsens grøfter blev indplaceret i henhold til bygherres plan. Grøfternes placering blev indmålt i forhold til stående bygninger, fortovskanter samt nærliggende og indmålte afløbsriste og dæksler i gaden. Placeringen af riste og dæksler kan hentes fra Aarhus kommunes digitale grundkort. Grøfterne er siden georefereret og digitaliseret i MapInfo i koordinatsystem UTM Zone 32 (ED50). Profiltegninger blev tegnet i felten manuelt og indmålingen skete ved hjælp af målebånd/tommestok i forhold til fortovskanter, gadebelægning samt baggårdenes overflade. Gadebelægningens kote er dels fastlagt på de nærliggende afløbsriste, hvis koter kan hentes fra Aarhus kommunes digitale grundkort, og dels på grundlag af en manuel indmåling med FHM5359nivelleringsapparat Studsgade af ogfortovskanter Paradisgade og - Fjernvarme,gadebelægning Århus i Studsgade sogn på strækningen nord for 3/105 Studsgade/Paradisgade krydset, hvor koten blev målt for hver 2 m. Dog gøres det opmærksom på, at fortovskanterne samt gade- og baggårdsbelægningerne stedvist var noget uregelmæssige, hvilket kan give små unøjagtigheder i profilmålingerne. Undersøgelsens grøfter blev indplaceret i henhold til bygherres plan. Grøfternes placering blev indmålt i forhold til stående bygninger, fortovskanter samt nærliggende og indmålte afløbsriste og dæksler i gaden. Placeringen af riste og dæksler kan hentes fra Aarhus kommunes digitale grundkort. Grøfterne er siden georefereret og digitaliseret i MapInfo i koordinatsystem UTM Zone 32 (ED50). Profiltegninger blev tegnet i felten manuelt og indmålingen skete ved hjælp af målebånd/tommestok i forhold til fortovskanter, gadebelægning samt baggårdenes overflade. Gadebelægningens kote er dels fastlagt på de nærliggende afløbsriste, hvis koter kan hentes fra Aarhus kommunes digitale grundkort, og dels på grundlag af en manuel indmåling med nivelleringsapparat af fortovskanter og gadebelægning i Studsgade på strækningen nord for Studsgade/Paradisgade krydset, hvor koten blev målt for hver 2 m. Dog gøres det opmærksom på, at fortovskanterne samt gade- og baggårdsbelægningerne stedvist var noget uregelmæssige, hvilket kan give små unøjagtigheder i profilmålingerne. Øvrige data

Kampagne: 10-04-2012 Budgetlægning og indledende korrespondance blev varetaget af museumsinspektør cand. phil. Lars Krants. Overvågnings- og registreringsarbejdet foregik i perioden fra d. 16. april – d. 3. august 2012 og blev varetaget af cand. mag. Karin Poulsen, lejlighedsvis assisteret af cand. mag. Jeppe Skovhus. Karin Poulsen har været ansvarlig for bearbejdning og beretningsskrivning. Gravningen af grøfterne blev på vegne af bygherre varetaget af firmaet Dan Jord. Samarbejdet mellem museum og Dan Jord foregik upåklageligt, idet Dan Jords medarbejdere, Tonny og Klaus m.fl., var meget imødekommende og hjælpsomme. Vejrforholdene var skiftende, men fortrinsvis gode. Udgravningsmetode

Kampagne: 10-04-2012 Anlægsarbejdet påbegyndtes i Paradisgade ud for nr. 4, hvor grøften blev gravet fra nordvest mod sydøst, og under dette arbejde blev stikgrøften til nr. 5 og 7 gravet helt mod nordvest på denne strækning. Herefter blev grøften i Studsgade gravet begyndende i sydvest og fortsættende mod nordøst. Undervejs blev stikgrøfterne til nogle af husene gravet. Se kortet for den præcise placering af hoved- og stikgrøfter. Grøften i Paradisgades gadeforløb blev gravet til en dybde af ca. 1,3 m fra overfladen af gadebelægningen og med en bredde på ca. 1,10 m, mens stikgrøften i gården bag Paradisgade 5 og 7 var ca. 0,70 m dyb og ca. 0,70 m bred. Grøften i Studsgades gadeforløb blev nord for krydset Paradisgade/Studsgade gravet til en dybde af ca. 1,2 – 1,4 m fra overfladen af gadebelægningen og med en bredde på ca. 1,5 – 2,0 m, mens dybden på stikgrøfterne lå på ca. 0,5 – 0,85 og bredden på ca. 0,65 – 1,4 m. Pga. utallige rørføringer og en mere kompliceret arbejdsgang blev grøften i krydset Paradisgade/Studsgade gravet bredere end den øvrige strækning. Lige sydvest for krydset blev gaden gravet i sin fulde bredde og smalnede ind mod nordøst. Gravearbejdet blev overvåget og stoppet, såfremt arkæologisk interessante kulturspor fremkom i fladen, således at disse kunne undersøges og registreres, men da grøfterne blev gravet i gamle tracéer var de generelt meget forstyrrede af ældre rørføringer, hvorfor der hovedsagelig udelukkende resterede intakte kulturlag i profilerne. Profilafsnit med bevarede kulturlag blev afrenset med skovl og graveske. I Studsgade blev der foretaget profilregistrering over hele strækningen på nær sektioner helt mod nordøst, hvor forstyrrelserne var specielt omfattende, samt i nogle af stikgrøfterne. Lagene i Studsgade blev generelt afgravet meget grundigt for at fremskaffe daterende fundmateriale. Desværre var de ekstremt fattige på keramikfund, hvilket får én til at overveje, hvilken funktion området har haft i middelalderen, - om færdslen af mennesker har været forholdsvis ringe? Hovedgrøften i Studsgade blev forsøgt afsøgt med metaldetektor, men pga. de mange forstyrrende rørføringer af metal, kunne dette ikke lade sig gøre. I Paradisgade blev kun en kort arkæologisk interessant profilstrækning helt mod syd tegnet. Den øvrige strækning forekom enten ret ukarakteristisk eller meget forstyrret. De registrerede profiler blev tegnet i forholdet 1:20, mens andre grøfteafsnit blot blev beskrevet. Registrerede profilafsnit blev fotograferet, og der blev endvidere taget oversigtsfotos af grøfteforløbene. Til slut blev kulturlagene yderligere udgravet for at fremskaffe daterende fund. Hvert lag har sit eget A-nr., og lagbeskrivelsen er påført tegningen. Ligeledes har hver tegning sit eget T-nr., hvert fund sit X-nr. og hvert foto sit eget nr. Alle data, som knytter sig til undersøgelsen, er indført og relateret i MUD (Museernes Udgravningsdata). Alle genstandsfund er gennemgået, beskrevet og dateret. Keramikken er særskilt gennemgået og dateret af ph.d. Jette Linaa. Undersøgelsens resultater

Kampagne: 10-04-2012

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 4/105 Paradisgade (T1-T2, T4, T28; A8-A18; foto 1-11, 25-29; X76-X78) Gadestrækket fremstod meget forstyrret. Hele grøftens østprofil var forstyrret, mens der i vestprofilen resterede ml. 20 – 40 cm kulturjord i bunden af grøften. Denne bestod af homogen, leret, muldet, mørkt sand med lidt småsten, trækul og tegl (stedvist også gul) og var hovedsaglig uden lagdeling. Bunden af grøften forekom meget fugtig. Der blev opsamlet løsfund (X79-X87), og disse placerede sig dateringsmæssigt fra tidligst senmiddelalderen til 1900-tallet. Kun helt mod syd i Paradisgade blev de sydligste 4,1 m af sydvest profilen registreret (T4 og T28, A8-A18, foto 25-26). Desværre kunne kulturlagene i Studsgade og Paradisgade ikke knyttes direkte sammen pga. en mellemliggende recent forstyrrelse, men de resterende lag viste en forskellighed, som må afspejle forskellige aktiviteter på trods af deres fysiske nærhed. Det var helt klart, at der i Studsgade sås et kompakt stenet vejlag (A2) ovenpå undergrunden, mens tilsvarende ikke kunne konstateres ”lige rundt om hjørnet” i Paradisgade. Her sås et let stenet oprindeligt vækstlag (A8) ovenpå undergrunden. Stenene kunne stamme fra undergrunden, som i området er utroligt stenet i toppen. Såvel vejlag A2 i Studsgade som vækstlag A8 i Paradisgade blev overlejret af et organisk lag, men også her var karakteren af laget forskellig. I Studsgade var laget (A3), som lignede et affaldslag, velsagtens et smudslag aflejret på vejlag A2, mens laget (A9) i Paradisgade var renere, og ikke helt så kompakt og organisk. Igen udtrykte lagene forskellige aktiviteter, - eller i hvert fald forskellig intensitet i aktiviteten. Ca. 3,75 m nord for profilhjørnet Studsgade/Paradisgade fremkom den sydlige del af den ca. 53 cm dybe nedgravning A15 (bund = 1,98 m under top fortov) indeholdende opfyldslagene A16-A18. I første omgang blev nedgravningen tolket som et stolpehul, men den viste sig ved nærmere undersøgelse at fortsætte i nordlig retning. Det kunne ikke konstateres, hvorvidt nedgravningen skar eller blev overlejret af det oprindelige vækstlag (her A11). A15’s dybde og form minder om nedgravningskanten til et grubehus, og opfyldslagene lignede umiskendeligt den sandede fyld, som ses i forbindelse med vikingetidsanlæg andetsteds i byen. Lagene blev uden held afsøgt for fund, hvorfor den daterings- og funktionsmæssige antagelse ikke kunne bekræftes. Dog ville det måske være en sær placering af et grubehus, idet området i Paradisgade i ældre tid var fugtigt. Naturligvis kunne her også blot være tale om en nedgravning med uvist formål. Da grøften ikke skulle være dybere end ca. 1,40 m under fortovskant, blev nedgravningens udstrækning mod nord ikke forfulgt. På dette sted i profilen blev vækstlaget A11 til dels overlejret af et tyndt stenlag (A12), men dette var så sporadisk, at det ikke virkede som et overbevisende vejlag. Herudover fremkom kun opfylds-/affaldslag. I gården bag Paradisgade 5 og 7 blev gravet en ca. 0,70 m dyb og ca. 0,70 m bred grøft indeholdende mange nyere forstyrrelser og ukarakteristisk muld. De opsamlede løsfund (X76-X78) daterede sig til perioden renæssance til 1900-tallet. Undergrundsmaterialet i Paradisgade blev ikke registreret.

Studsgade (T3-T32; A1-A7, A18-A180; X1-X75, X79-X100; foto 12-24, 30-248)

Da hele hovedgrøften og størstedelen af stikgrøfterne blev gravet i de ældre fjernvarmerørs tracéer, sås stort set udelukkende intakte kulturlag i grøfternes profiler. I 2 stikgrøfter sås kulturlag i fladen, - ud for den nordre del af Studsgade 17 blev fladen både tegnet og fotograferet, mens ditto i gården bag nr. 31 blot blev fotograferet. Studsgade-grøftens nordvestprofilen blev tegnet og registreret på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til ud for sydlige del af nr. 33 og 48. Det var kendetegnende for profilen, at den viste en række successive vej- og smudslag. Nord for nr. 33 og 48 var hele nordvestprofilen og størstedelen af sydøstprofilen forstyrret af nyere rørføringer, - kun en enkelt intakt sektion med middelalderlige lag blev registreret i sydøstprofilen samt 2 forløb, hvor de murede 1800-tals kanaler til Borre- og Vennelystbækken fremkom.

Undergrundsmateriale (stedvist nummereret i hovedgrøften, A117, A146) På Studsgade-strækningen fra grøftens begyndelse mod sydvest på sydsiden af krydset Paradisgade/Studsgade til ca. 9,2 m nord for gavlen ml. nr. 29 og 31 bestod undergrundsmaterialet af gulbrunt til lyst gråbrunt sand og grus med mange sten i stor ralstørrelse, især mod toppen. Herefter skiftede materialet til gruset, lyst gråt sand, som så udvasket ud, hvilket kunne tyde på kontakt med vand. På grøftens sydøstside ud for nr. 48 bestod undergrunds- materialet af lyst brungråt sand med få småsten.

Oprindelig overflade/vækstlag (A53/A116/A150/A160/A164) Der blev ikke observeret et vækstlag på de sydvestligste ca. 35 m af grøften. Her sås kulturlag (= det stenede vejlag A2/A50/A54) direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag mod sydvest var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenfladen (A2/A50/A54), eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. På trods af at en afgravning nok ville have skabt et mere stabilt underlag for en vejflade, ville det umiddelbart have været en besværlig og slidsom opgave. Der er dog i forbindelse med tidligere undersøgelser i Studsgade (FHM4213, FHM4412) fremsat en teori om, at en afgravning af vækstlaget i den sydvestligste del af gaden kan være foretaget med det formål at skaffe græstørv til opbygningen af den nærliggende FHM5359befæstningsvold. Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 5/105 Først ud for den sydlige del af Studsgade 17/sydlige del af nr. 20 og fortsættende mod nordøst sås et vækstlag (A53) med topkote i ca. 3,03 m o. dnn. Tilsyneladende må her være sket et skifte i aktivitet. Enten har man ikke haft behov for en materialeafgravning fra dette sted og mod nordøst, eller også er gadeopbygningen sket i tidsmæssigt forskellige faser, hvilket evt. afspejledes netop her. Vækstlag A53 forløb forholdsvis stabilt mod nordøst i en tykkelse på ca. 8-20 cm. Ud for stik ind til den nordlige ende af Studsgade 17 (T15-T16) sås vækstlaget kun sporadisk, idet det her blev opslugt af de stenede vejlag A54 og A86, men efter en strækning på ca. 2 m fremstod laget igen tydeligt. Ca. ud for den centrale del af Studsgade 27 blev vækstlaget (her A116), meget stenet, og på strækningen herfra og til skellet mellem nr. 27 og 29 fremtrådte det meget uregelmæssigt i bunden, hvilket kunne skyldes en nedsivning fra vækstlaget ned i det i toppen meget stenede undergrundsmateriale, således at der på den måde var sket en ”sammenblanding” af vækstlag og undergrund. Fra portåbningen i Studsgade 29 og de næste ca. 22 m mod nordøst sås intet vækstlag (dels pga. ca. 8 m lang moderne forstyrrelse), men blot det stenede vejlag A136 direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det tolkedes, at stenene var lagt ud direkte på det oprindelige vækstlag, som derved igennem tiden var blevet ”opslugt” af vejlaget. Ud for den sydlige del af nr. 31 kunne et vækstlag (A150, A160) igen observeres, og dette strakte sig til ”knækket” på bygning nr. 31. På nær et enkelt sted ud for nr. 48, hvor vækstlaget sås i kote ca. 2,43 m o. dnn., var resten af grøften mod nordøst forstyrret af anlægsarbejder fra nyere tid, bl.a. de to murede kanaler, som ledte Borre- og Vennelystbækken mod havet, se nedenfor.

Ældste aktivitetsspor i gadeforløbet Studsgade (X30) Små gruber/stolpehuller (A1, A7, A47-A49, A57-A62, A71-A72, A85, A87, A97-A99, A118- A120, A122, A124-A125, A138, A140-A141) Nedgravningerne A1, A7, A47-A49, A62, A71-A72, A119, A124, A138, A140-A141 var overlejret af det ældste vejlag A2/A50/A54, A115 (=A54+A55) og A136, mens nedgravningerne A57-A61, A87, A118, A120, A125 var overlejret af det oprindelige vækstlag A53/A116. A97-A99 overlejredes af vejlag/afretning til vejlag A86 Ved nedgravningerne A85 og A122 var det ikke muligt at se, om disse skar eller overlejredes af vækstlag A53/A116. Såfremt de skar vækstlaget blev A85 overlejret af vejlag/afretning til vejlag A86 og A122 overlejret af trædeflade afsat på vækstlaget A121 Fylden i nedgravningerne var generelt ret ensartet og bestod fortrinsvis af homogent, mørkt gråbrunt/gråsort let leret sand med et større eller mindre indhold af småsten. På trods af eftersøgning fremkom kun daterende fund i en enkelt nedgravning, nemlig i A62 beliggende ud for nordøstlige halvdel af Studsgade 17. Her lå 3 skår formentlig fra 1200-tallet. A62 blev, som ovenfor nævnt, overlejret af det ældste vejlag A54, hvori der fremkom keramik med samme dateringsramme. Der fremkom dyreknogler i A59, A85, A99, A124 mens A60 indeholdt ildskørnede sten. A119 indeholdt en del munketeglstumper, mørtel og dyreknogler. Dateringen af de øvrige, fundløse nedgravninger kan i princippet strække sig fra vikingetid til formentlig 1300- tal. Gruberne, som blev overlejret af vækstlag, var evt. ældre end de, som blev overlejret af det ældste vejlag, idet dette først tilkom i middelalderen. I øvrigt kunne det ikke fastslås, at det ældste vejlag var anlagt på samme tidspunkt over hele Studsgades strækning på trods af, at det stratigrafisk set så sådan ud (se nedenfor vedr. vejlag).

Vej- og smudslag

Ældste vejlag (A2/A50/A54, A86, A115, A136, A149, A158; X26-X28) Ca. overfladekoter i m o. dnn og ca. m u. fortovsoverflade: A2: 2,72 m og 1,16 m; A50: 2,86 m og 1,0 m; A54: 2,91 m og 0,9 m; A86: 2,73 m og 1,0 m; A115: 3,03 m og 0,68 m; A136: 2,9 og 0,66 m; A149: og 2,4 m og 1,06 m; A158: 2,28 m og 1,1 m. Det var kendetegnende for grøften i Studsgade, at kulturlagene bestod af en successiv række af vej- og smudslag. Det har hidtil været vanskeligt præcist at datere gadens anlæggelsestidspunkt og -udvikling, så under bearbejdningen af udgravningens registreringer har der især været fokus på at datere den stratigrafisk ældste vejfase i hele grøfteforløbet. Ovennævnte stenede vejlag strakte sig over hele den registrerede strækning. Stedvist lå stenlaget direkte ovenpå undergrundsmaterialet, stedvist ovenpå et vækstlag. Den ensartede stratigrafi er dog ikke nødvendigvis identisk med en ensartet datering. Nedenstående beskrivelse løber fra sydvest mod nordøst. I to tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412) tolkedes det, at der skete et skel i faser/aktiviteter nord og syd for krydset Studsgade/Paradisgade. I FHM 4213 begrundedes skellet med forskelligheder i kulturlagene. I FHM 4412 var begrundelsen, at der ikke sås vækstlag sydvest for Paradisgade, mens det optrådte nordøst for. Nærværende undersøgelse strakte sig kun til den sydvestlige ende af krydset Studsgade/Paradisgade, så strækningen herfra og ind mod byens centrum kunne ikke denne gang medtages i betragtningerne om gadens udvikling.

Vejlagene A2/A50 og en del af A54 var beliggende direkte ovenpå det gulligt brune, grusede og stenede undergrundsmateriale på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til lidt nordøst for skellet mellem nr. 16- 18 og 20. Vejlaget bestod af en kompakt flade af sten i op til nævestørrelse. Bunden af stenlaget var fuldstændigt sammenkittet pga. jernudfældninger. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenene, eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. I stenfladen sås teglstykker, hvoraf nogle var let vandrullede, og det er nærliggende at formode, at sten (og tegl) blev hentet på stranden. Over en ca. 2 m lang strækning i krydset Studsgade/Paradisgade, ud for den nordøstlige del af Studsgade 12 sås tæt liggende, vandrette grene ovenpå stenfladen. Disse har formentlig haft en stabiliserende funktion i det sandsynligvis fugtige område. Over samme stræk var stenlaget ligeledes tykkere (ca. 24 cm), hvilket også taler for, at en ekstra stabilisering var nødvendig i dette område. I den tidligere undersøgelse FHM 4213 blev der også på dette sted registreret grene ovenpå den ældste stenflade. Som ovenfor nævnt skete der en ændring omtrent ud for skellet mellem Studsgade nr. 16-18 og 20/ ca. 12 m nordøst for hushjørnet til nr. 17 ved krydset Studsgade/Paradisgade. Dels sås herfra og til den centrale del af porten til nr. 29 (= ca. 64 m) et stort set kontinuerligt vækstlag under den ældste vejbelægning (A54); dels syntes det stedvist som om, at stenlaget ikke var helt så kompakt som ditto A2/A50 længere mod sydvest, og dels forekom stenene i vejlag A54 generelt mindre fra den centrale del af nr. 20 og mod nordøst. Disse ændringer kunne være udtryk for; dels at her var tale om en anden og formodentlig senere vejfase end forløbet mod sydvest, eller dels at gadesektionen, såfremt den var samtidigt anlagt som forløbet mod sydvest, ikke havde været så intensivt benyttet, og stenfladen derfor stedvist var mindre kompakt. Der fremkom 3 fund af keramik i A54 (X26-X28). Disse blev alle dateret til 1200-tallet. Over et stræk på ca. 12,5 m, fra ca. ½ m nordøst for skellet mellem Studsgade 20 og 22 til ca. 1 m sydvest for skellet mellem nr. 17 og nr. 27, fremkom under A54 et tyndt, stenet gruslag indeholdende relativt meget tegl, A86. Om A86 skulle tolkes som en selvstændig vejfase, eller om den skulle ses i sammenhæng med/som en del af A54 var usikkert. A54 virkede lidt tyndere over det stræk, hvor den løb ovenpå A86. A86 blev stedvist tykkere, og over ca. 90 cm erstattede A86 helt A54, dvs., A54 var fraværende. Umiddelbart virkede det mest logisk, hvis A86 og A54 skulle ses som del af den sammen belægning og arbejdsproces, - såfremt de har udgjort 2 tidsmæssigt forskellige faser, ville det være sært, hvis A54 var blevet anlagt med ovenstående 90 cm lange ”slip”. Endvidere sås heller ikke smudslag mellem A86 og A54. I bund og grund kunne det dog ikke afgøres med sikkerhed, om der over den 12,5 m lange strækning tilfældigvis var blevet læsset nogle grusede lag af (som stabilisering?) under anlæggelsen af den deciderede stenflade A54, eller om der med A86 var tale om en ny og tidsmæssigt adskilt fase af vejanlæggelsen. Ca. ½ m sydvest for stikgrøften i den nordøstlige ende af Studsgade 17/overfor skel mellem nr. 22 og 24 løb vejlag A54 sammen med det efterfølgende vejlag, A55 m, - kun adskilt af et meget tyndt smudslag, som kun kunne konstateres ved at afgrave lagene i fladen. Hidtil havde lagene været adskilt af mere eller mindre tykke vej- og smudslag, men det kunne altså tyde på, at færdslen på dette sted blev mindre intensiv. Eller der har været en omhyggelig gaderenovation? A55 havde en noget løsere struktur end A54, og stenene lå mest massivt i toppen af laget. Muligvis var A55 udtryk for et smudslag, hvori et stenlag var trådt ned. Nordøst for stikgrøften omdøbtes A54 og A55 til A115, idet det mellemliggende smudslag ikke kunne ses i profilen. Ud for den sydlige del af grunden Studsgade 27 indeholdt A115 meget bygningsaffald, dvs. bl.a. tegl med mørtelrester. Det er uvist, om byggematerialet stammede fra en aktivitet på stedet, eller om materialet blev ført hertil for at fungere som en supplering til eller erstatning af stenene i vejlaget. Sidstnævnte mulighed er nok mest sandsynlig, idet teglstensbyggeri formentlig ikke var så udbredt på tidspunktet for det ældste vejlag. Stammede materialet evt. fra en nedbrudt/ombygget kirkerelateret bygning andetsteds i byen? Ca. 5 m nordøst for skellet mellem nr. 17 og 27 observeredes et nyt lag, A121, ovenpå vækstlag A116 og under vejlag A115. A115 fremtrådte herfra og mod nordøst som et tyndere stenlag end tidligere. A121 tolkedes som værende en trædeflade opstået over tid. Måske var dette udtryk for, at man oprindeligt her færdedes på ”den bare jord” for senere at anlægge en ny vejfase/en decideret vejbelægning, - den noget spinklere udgave af A115. A121 fadede ud ca. 4 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og A115 lå igen direkte ovenpå vækstlaget, A116. Fra samme sted fik sidstnævnte et ujævnt forløb, og der skete en stigning af undergrundsniveauet. Der må have været en forhøjning i terrænet på dette sted. Vejlag A115 var ikke mere synligt ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og det er muligt, at dette skal ses som en afslutning på en vejfase. I det hele taget virkede det som om, at der skete en reduktion i antallet af intakte lag, hvilket kunne afspejle en nedgang i aktivitet/færdsel fra dette sted og mod nordøst. Da undergrunden her lå højt var det dog også muligt, at den recente, 50-80 cm tykke afgravning (nu opfyld), som forstyrrede den øverste del af hele grøfteforløbet havde ”ædt” eventuelle kulturlag. Først ud for porten til nr. 29 fremkom igen et sikkert vejlag, A136. Dette stenede lag havde i hvert fald over de næste ca. 13 m tilsyneladende ”opslugt” det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet, - og i så fald hvorfor? En stor recent forstyrrelse gjorde det første muligt igen at observere intakte lag ca. 5,5 m nordøst for skellet mellem nr. 29 og 31, her sås igen et vækstlag, A150, med et overlejrende stenet vejlag, A149, der tolkedes som identisk med A136. Disse lag, nu kaldet A160 (vækstlag, identisk med A150) og A158 (vejlag, identisk med A149), kunne følges til knækket på bygningen nr. 31 (= ca. 4 m sydvest for skellet ml. nr. 31 og 33), hvorefter nordvestprofilen i resten af grøfteforløbet var forstyrret. På de nordøstligste ca. 5,8 m af vejlag A158 lå stedvist rester af grene, som var udlagt som stabilisering af vejen i det formodentligt fugtige område, og det virkede ligeledes som om, stenbelægningen gentagne gange var blevet repareret. Der blev kun registreret et ca. 80 cm langt forløb af intakte lag i grøftens sydøstprofil beliggende ca. 2,2 m nordøst for skellet ml. nr. 46 og 48 i gadens modsatte side. Den øvrige del af denne profil mod nordøst var ligeledes forstyrret af moderne rørføringer.

Datering De stenede vejlag blev generelt grundigt eftersøgt for daterende fund, men de var usædvanligt fundfattige. Der fremkom kun fund i A54 (X26-X28), som løb ud for den lange bygning nr. 17, og disse blev dateret til 1200- tallet. A115, der løb ud for nr. 27, blev overlejret af smudslag A114, som indeholdt 2 skår (X68-X69) fra henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. På det noget spinkle grundlag kunne det tyde på, at den ældste gadebelægning fra grøftens begyndelse i krydset Studsgade/Paradisgade til nr. 27 blev anlagt i 1200-tallet. Denne datering underbygges af tilstedeværelsen af tegl i vejlagene. Traditionelt dateres introduktionen til teglsten i Aarhus til o. 1200, hvor opførelsen af domkirken blev påbegyndt. Da nogle af teglstumperne var vandrullede, må dateringen ligge senere end o. 1200, - altså et sted i 1200-tallet. Det skal dog pointeres, at denne datering ikke nødvendigvis gælder for hele Studsgadeforløbet, men manglen på fund umuliggør en datering for strækningen nordøst for nr. 27.

Ældste smudslag/udsmidslag (A3/A51, A79, A82, A114, A137, A157; X1-X6, X21-X24, X68-X69) Lagenes karakter varierede i løbet af den knap 200 m lange grøft fra de meget organiske til de mere eller mindre lerede, gråbrune og mørkere sandlag. De mest karakteristiske smuds-/udsmidslag lå i og lige nordøst for krydset Studsgade/Paradisgade. Her bestod de ældste smuds-/udsmidslag, A3/A51, af meget organisk materiale, og A3 havde stedvise vandafsatte sandstriber samt sorte dyreknogler, som begge vidnede om et fugtigt miljø. Det var også i dette område, at det underliggende vejlag A2 var stabiliseret af grene. Huggespåner og læderstumper viste, at man havde smidt sit affald ud på gaden. Der blev ikke andetsteds i gadeforløbet påvist lignende håndværksspor, hvilket kunne tyde på, at der især i afsnittet nærmest byens centrum forekom en højere menneskelig aktivitet.

Datering Lagene forblev, ligesom de ældste vejfaser, ligeledes ekstremt fundfattige på trods af grundig afsøgning. Smuds- /udsmidslagene A3 og A51, som løb fra krydset Studsgade/Paradisgade og langs de sydvestligste ca. 8 m af nr. 17, indeholdt tilsammen 6 skår, som kunne dateres til 1200- og 1300-tallet. I A114, som løb ud for den sydlige halvdel af matriklen nr. 27, fremkom 2 skår, som dateredes til henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. 1300-tals dateringen harmonerer fint med dateringen af de ældste vejlag, men det var heller ikke her muligt at datere lagene nordøst for nr. 27.

Øvrige vej-, smuds, affalds- og opfyldslag Der resterede et varierende antal kulturlag i form af bl.a. vejbelægninger og smudslag ovenpå de ældste vej- og smuds-/udsmidslag. Også disse yngre lag var fattige på fund. På nordøst siden af krydset Studsgade/Paradisgade, ud for sydvesthjørnet af Studsgade 17 sås ovenpå det ældste udsmidslag (A51) en ca. 90 cm lang rest af en regulær (pik)stenlægning, hvor stenene var sat på højkant i sand (A65). Under (den forgæves) afsøgning efter fund i denne flade blev de yderste sten i profilen fjernet, hvorved det kunne konstateres, at der bag disse sten fremkom to store sten (ca. 20x22 cm) anlagt i Studsgades længderetning. De to sten var de eneste påtrufne og naturligvis et magert grundlag at konkludere noget på, men kunne her evt. være tale om kantsten til gadebelægningen? Stenene var placeret omtrent, hvor nutidens kantsten løber. På strækningen fra krydset ved Paradisgade til ca. centralt ud for det nu stående hus Studsgade 27 sås op til 4 vej - og smuds-/udsmidslag foruden den ældste fase bestående af et vej- og et smuds-/udsmidslag. Herfra og mod nordøst tyndede det ud i antallet af lag, hvilket kunne tyde på mindre færdsel/mindre behov for regulære vejflader. Det skal dog siges, at undergrundsniveauet fra nr. 27 til nr. 29 lå ekstra højt, så muligheden for, at lagene var blevet ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af gaden, eksisterede. Fra nr. 31 og mod nordøst sås flere opfyldslignende lag indeholdende bygningsaffald, som evt. kunne tolkes som værende en opfyldning af sænkningen, hvori Borrebækken havde sit løb.

Opsummering af ændringer i vejfaser/vækstlag mm. samt placeringen af disse

Mange steder i gadeforløbet var de moderne forstyrrelser i grøften så omfattende, at de utvivlsomt ”havde ædt” de øverste kulturlag. Derfor kunne intensiteten af lag naturligvis ikke med sikkerhed konstateres, men alligevel syntes det som om, at nogle hovedtræk kunne erkendes.

Krydset Studsgade/Paradisgade: Over en strækning på 2 m sås en grenflade ovenpå stenflade A2. Endvidere var stenlaget A2 var tykkere her. Begge dele kunne tyde på, at området her i krydset ud for den nordøstlige del af nr. 12 var fugtigt.

Sydlige del af nr. 17: = lidt nordøst fra matrikelskel ml. nr. 16-18 og 20. Modsat sydvest herfor sås nu vækstlag (A53) under det ældste vejlag A54. Lidt vandrullet tegl i stenvejen. Vejlag A54 var her knap så kompakt, og stenene var generelt lidt mindre end mod sydvest. Kunne antyde en ny vejfase eller et ikke så belastet vejafsnit.

Skel ml. nr. 17 og 27: Fra 1,2 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 og 12½ m mod nordøst sås et tyndt stenet gruslag (A86) ml. vækstlag A53 og vejlag A54. Om A86 var udtryk for en ny vejfase, eller om laget skulle ses som en del af A54, kunne ikke afgøres med sikkerhed, - sidstnævnte forekom mest sandsynligt.

Skel ml. nr. 17 og 27: 1,8 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 forsvandt det forudgående smudslag mellem vejlagene A54 og A55 stort set, hvilket kunne tyde på en mindre intensiv færdsel. Eller en omhyggelig gaderenovation? A54 og A55 kaldtes herefter A115.

Sydlige del af nr. 27: Ud for sydlige del af nr. 27 sås et smudslag/en trædeflade (A121) mellem vækstlag A116 og vejlag A115. A121 kunne være opstået i perioden forud for anlæggelsen af en decideret vejbelægning, eller laget kunne være dannet i forbindelsen med anlæggelsen af vejlag A115.

Nordlige del af nr. 27: Vejlag A115 ophørte ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27. Vækstlaget A116 var meget uregelmæssigt her, og der skete en reduktion i antallet af kulturlag. Dog lå undergrundsniveauet på stedet højt, så de øverste lag var evt. ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af grøften.

Sydlige del af nr. 29: Ud for den centrale del af porten til nr. 29 fremkom en ny vejfase (A136). Her sås ikke noget selvstændigt vækstlag. Det tolkedes, at A136, som ikke var så tyk, må have opslugt det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet?

Sydlige del af nr. 31: Efter fraværet af vækstlaget under vejlag A136 samt en 8,3 m lang forstyrrelse blev et vækstlag (A150) igen synligt 5,6 m nordøst for skel ml. nr. 29 og 31.

Nordlige del af nr. 31: Nordøst for knækket på bygning nr. 31, ca. 4 m sydvest for skel ml. nr. 31 og 33, sås ingen intakte lag i grøftens nordvest profil.

Nordlige del af nr. 31: Ca. 6 m syd for skel ml. nr. 31 og 33 sås over en strækning på 1,8 m en grenflade ovenpå ældste vejfase A158.

Sydlige del af nr. 48: Ca. 2,2 m nordøst for skel ml. nr. 46 og 48 sås et stræk på 80 cm med intakte kulturlag i sydøstprofilen.

Konstruktioner

Fundamentgrøft A180 (T18-T19) A180 er det overordnede nr. for fundamentgrøften, som indeholdt A128 (sten) og A129 (muld). Ca. ½ m nordøst for skellet ml. nr. 27 og 29 fremkom en ca. 1,5 m bred og mindst 44 cm dyb nordvest/sydøst gående fundamentgrøft, A180, indeholdende kampesten i op til størrelsen 20x40 cm. Der fremkom desværre ingen fund i grøften, men på matrikelkortet fra 1878-79 ses bygningen på matrikel 879/nr. 29 at have en delvist fremskudt facade, som løb helt ud til vejforløbets kant, og det kan være hjørnet af denne, der her blev påtruffet. Fundamentet, hvis tværsnit sås i profilen, som på dette sted lå ca. 1,3 m fra den nuværende facadelinje, var den eneste bygningskonstruktion, der blev påtruffet i fjernvarmegrøftens hovedforløb gennem Studsgade.

Murede kanaler A171 og A172, kanalforløbene ses på matrikelkort fra 1878-79 A171, Borrebæk-kanalen, dateret 1880’erne. (T25) Kanalen, som løb i øst-/vestlig retning, blev påtruffet knap 2 m nord for skellet ml. Studsgade 33 og 35. Kanalen blev registreret i grøftens sydøstside, og dens ydersider lå henholdsvis 1,96 og 4,28 m nord for ovennævnte skel. Kanalen, hvis indre breddemål i bunden var 97 cm, var opmuret i en bue af gul, kantstillet tegl sat på en 2 sten høj sokkel af granitkvadre. Centralt i kanalens indre sås en langsgående, støbt, 33 cm bred, afrundet rende, som på begge sider var flankeret af langsgående, støbte, kantflader med en bredde på ca. 32 cm. Topniveauet af kanalens bue lå 60 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,72 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,4 m o. dnn.

A172, Vennelystbæk-kanalen, dateret til formentlig 1880’erne. (T26) Kanalen, som blev registreret i grøftens sydøstside, løb i nordvest-/sydøstlig retning. Dens ydersider lå henholdsvis 12,75 og 15,28 m sydvest for hjørnet af bygningen Nørreport 15 (den tidligere arbejdsformidling). Kanalen, hvis indre mål i bunden var 1,59 m, var opmuret i en bue i to lag rød, kantstillet tegl uden sokkel. Bunden var støbt med en central, afrundet, langsgående, 33 cm bred rende flankeret på begge sider af langsgående kantflader, som begge målte ca. 63 cm i bredden. Topniveauet af kanalens bue lå 72 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,66 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,46 m o. dnn.

Kanalerne A171 og A172 løb sammen til én fælles kanal et sted sydøst for fjernvarmegrøften, og fortsatte deres fælles løb mod bugten. Denne kanal er tidligere påtruffet i Mejlgade ud for nr. 55. Der resterede ingen intakte kulturlag omkring de murede kanaler, men i 1 m dybde under gadens kantsten på strækningen 3-6 m nordøst for nordsiden af A171 blev opsamlet en del potteskår (X103) fra nyere tid i fylden, som her indeholdt en del bygningsaffald. Potteskårene og bygningsaffaldet kan stamme fra de tidligere stående bygninger på stedet.

Stik Kun stik med bevarede kulturlag er beskrevet nedenfor.

Studsgade 17 (T15-T16; A53-55, A84, A86, A93, A100-A109; X26-X28, X32-X33, X52-X67) I nordøstre ende af nr. 17, overfor porten til nr. 24, skulle graves et stik ind til nr. 17. Stikket fulgte ikke et ældre tracé, og det var derfor muligt at følge profilens lag ind i stikket, - og nye observationer fremkom. Ca. 70 cm fra profilen i hovedgrøften i kote ca. 2,77 o. dnn fremkom en del større sten (A101) i det ældste vejlag (A54). Det kunne ikke med sikkerhed siges, om tilstedeværelsen af de større sten (10x18 cm), som lå lidt spredt og uregelmæssigt, var en tilfældighed, eller om der her var tale om en form for kantning af vejen. Ca. 80 cm fra hovedgrøftens profil blev alle lag, på nær det yngste (A105), skåret af en nedgravning (A179) indeholdende fyldlagene A102-A104 og A107. Disse lag fremstod meget rene, sandede og vækstlagsagtige. Måske kan man tænke sig, at der i forbindelse med en bebyggelse på gadens nordvestside er blevet gravet en form for skel-/afvandingsgrøft løbende parallelt med gaden mellem denne og bebyggelsen. Området nordvest for denne del af Studsgade var tidligere meget vandholdigt pga. Borrebækkens gennemløb, så det var måske tiltrængt med en form for dræning. Såfremt her har været en grøft, har etableringen af denne haft den konsekvens, at gadeforløbet er blevet lidt smallere. Det skal dog pointeres, at en lignende nedgravning ikke blev påtruffet i de øvrige stik, som blev gravet helt ud til gaden på samme side, nr. 27 og nr. 35. Det er derfor muligt, at her bare var tale om en isoleret større nedgravning, som dog iflg. fyldlagene har stået åben i noget tid. Opfyldslagene i nedgravningen/grøften var ikke samtidige, hvilket understøttede teorien om, at den havde stået åben i en periode. Fundene i de ældste lag A102-A104 blev dateret til 1500- og 1600-tallet, mens den yngste opfyld indeholdt keramik fra 1700-tallet. Da de ny fjernvarmerør ikke skulle ligge så dybt, blev bunden af nedgravningen ikke konstateret. Nedgravningen forhindrede muligheden for med sikkerhed at påvise gadens afslutning mod nordvest, altså såfremt stenene A101 ikke var nedlagt som kantsten.

Studsgade 24 (T8; A45-A46; X17-X20) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og 0,70-1,0 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og ind til bygningens gavl. Der blev observeret 2 intakte kulturlag 55 cm under belægningens overflade i den korte nordøst-/sydvestgående grøft ind til gavlen. Lagene var meget ensartede og ukarakteristiske, og blev tolket som opfylds-/affaldslag. De fremgravede skår tydede på en dateringsperiode fra den sene del af middelalderen til renæssancen.

Studsgade 27 (T5-T7; A19-A44; X9-X16) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og ca. 70 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og rundt om forhuset til den centrale del af bygningens bagside. I den nordvest-/sydøstgående grøft fra gaden lå i grøftens nordvestlige del en del brokker af munketegl, teglfliser og gul tegl i mindre format end moderne tegl samt mørtel. Brokkerne, som muligvis lå i en nordøst- /sydvestgående plyndringsgrøft, kunne stamme fra et ældre byggeri på grunden, - formentlig fra renæssancen. I den modsatte ende af samme grøft fremkom 3 fundamentsten i flugt med den nuværende facadelinje, lidt løst murværk i gul tegl samt lidt bygningsaffald, som alt sammen må stamme fra en bygning, der har stået, hvor indkørslen til gården er i dag. Der fremkom bevarede kulturlag ca. 35 cm under brostensoverfladen i den sydvest-/nordøstgående grøft bag huset, og den ca. 8,75 m lange nordvestprofilen blev registreret i to sektioner, ca. 2,6 m mod nordøst og ca. 4,0 m mod sydvest. Desværre adskiltes kulturlagene af en ca. 2,2 m bred moderne forstyrrelse, så det var ikke muligt at konstatere en sikker sammenhæng mellem anlægssporene.

Nordøstlige sektion (T5; A19-A29; X9-X11) I bunden af grøften var det muligt at se lagene i en 20 cm bred flade langs nordvestprofilen. I den nederste del af grøften sås 3 lag, ét som bestod af mørtel, ét af brændt ler samt ét meget trækulspåvirket lag med stumper af brændt lerklining (A20-A22). Umiddelbart tolkedes lagene som værende opfyldslag indeholdende nedbrydningsmateriale fra en ældre, nedbrændt bygning på stedet. En anden tolkning kunne dog være, at mørtellaget (20), som var det nederste af de tre, kunne have fungeret som et gulvlag. Laget var meget rent, kun iblandet lidt mindre sten og med småstumper af rød tegl, og såfremt det skulle stamme fra en nedbrudt bygning, ville det vel ikke forekomme så ublandet og i så isoleret og stor mængde. Lagene med brændt ler samt trækul stammede sandsynligvis fra en nedbrudt bygning. Ovenpå disse lag lå et gulvlag bestående af gul ler hvorpå sås stedvise partier af smuds. Dvs., at man efter at have planeret området med nedbrydningsmaterialet, opførte en ny bygning på stedet. I opfyldslaget A19, som lå under mørtellaget (A20), fremkom keramik (X9) fra den sene del af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet. Alle ovennævnte lag blev helt mod nordøst skåret af en nedgravning (A26), som nederst indeholdt et lag af koncentreret aske og herover et heterogent lag med indhold af mørtel, aske, rød tegl samt lidt dyreknogler. Det præcise formål med denne grube erkendtes ikke, evt. var her tale om en affaldsgrube eller evt. en opfyldt askegrav. Det øverste lag i gruben indeholdt bl.a. hornmalet keramik (X10-X11), som blev dateret til 1700-tallet.

Sydvestlige sektion (T6; A30-A44; X12-X16) Nederst i grøften fremkom en pikstensbelægning (A32), delvist overlejret af det mulige lergulv A34. I dette niveau fremkom glaseret keramik fra 1500- eller 1600-tallet (X12-A13). Disse lag overlejredes af 2 lag af brændt ler (A35 nederst og A38) med en delvis mellemliggende stenlægning. Det var usikkert, om her var tale om nedbrydning fra en lerklinet bygning, eller om her var tale om 2 forskellig ovnfaser. I toppen af A35 sås tynde lag af trækul og aske, hvilket kunne antyde, at her var tale om en ovn, dog med en noget spinkel bund uden varmeoptagende sten. Efter sammenbruddet af denne mulige ovn, har man udlagt en sektion af nævestore sten, som enten har fungeret som en trædeflade eller som en ovnbund til den overliggende mulige nedbrudte ovn A38. Indholdet af brændt lerklining i A38 var ikke så koncentreret som i A35, så det er dog også muligt, at A38 blot var et lag af bygningsaffald smidt ud over brolægning A37, - a la A21-A22 (og evt. samhørende med disse) længere mod nordøst i grøften. Såfremt A38 blot var et affaldslag, var det evt. samhørende med A43 på nordøstsiden af fundament A39, se nedenfor. I A38 fremkom skår af jydepotte (X14-X15) ligeledes fra 1500- 1600-tallet. Efter sløjfningen af ovennævnte anlæg etableredes det sydøst-/nordvestgående kampestensfundament (A39) med sten i en størrelse op til ca. 34x36 cm. Stenene var pakket med ler (A31, A42). De øvrige resterende lag i profilen tolkes som opfyldslag (A40-A41, A44).

Sandsynlig teori: I 1500-1600-tallet kan her have stået en bygning med et pikstensgulv (A32), senere blev en ovn anlagt ovenpå gulvet (A35). Delvist hen over ovnen (A35) etableredes senere en stenlægning (A37). Efter en bygningsbrand udlagdes affaldet (A38, A43, evt. A21 og A22) hen over området, hvorefter et nyt hus blev opført (A39).

Vi ved fra skøde og panteprotokoller ført 1683-93, at matriklen var bebygget på dette tidspunkt, men intet om hvordan huset så ud. På matrikelkortet over Århus fra 1 878-79 ses grunden bebygget med et længehus mod Studsgade, en bagvedliggende gård og bebyggelse bagerst på matriklen. Hvornår dette byggeri blev nedrevet, vides ikke. Der er tidligere foretaget en mindre forundersøgelse på matriklen, hvor bygningsrester og ovne ligeledes blev påtruffet (FHM 4861).

Studsgade 31 (T13, T28; A89-A92, A173, A176-A178; X34-X40, X42-X48, X71) Der blev gravet en ca. 9 m lang grøft fra gårdsiden af porten mod nordvest, herefter drejede grøften mod nordøst og løb ca. 12 m tværs over gårdarealet, drejede over en strækning på ca. 5 m mod sydøst for til slut igen at dreje mod nordøst og løbe ind i muren til Studsgade 33. Størstedelen af grøften gravedes i det ældre fjernvarmetracé. Hovedparten blev gravet i en bredde af ca. 1 m og en dybde på 0,7-1,0 m. I den korte nordvest-/sydøstgående grøft i gårdens nordøstlige del fremkom ca. 60 cm under græsoverfladen (ca. kote 2,85 o. dnn) en stenlægning (A173), samt tværgående mur i 2 skifter af gul tegl i moderne størrelse (A178), et cementgulv støbt på brokker af rød og gul tegl samt to kampesten med målene ca. 25x25 cm, som kan have fungeret som fundament. I nordøstenden af den lange grøft på tværs af gården fremkom endnu nogle kampesten (A176) i samme dybde og med samme mål, men da de lå lidt spredt, var der tvivl om, de lå in situ. I den sydvestlige del af samme grøft fremkom en del af en cirkelformet konstruktion muret i moderne rød tegl i 5 skifter og med en ydre diameter på 2,5 m. Cirklens formål blev ikke klarlagt, - er her evt. tale om en brønd? Ovennævnte anlæg blev udelukkende fotograferet, da de skønnedes at stamme fra nyere tid. Efterfølgende blev et enkelt skår af keramik fra stenlægning A173 dateret til 1500-tallet, hvorfor evt. denne lille sektion på 0,6x1,0 m af grøften var intakt. I den nordvest-/sydøstgående grøft løbende fra portåbningens indre side og ind i gården blev der registreret 3 kulturlag i nordøstprofilen (A89-A91). Grøftens bund lå i kote ca. 2,5 m o. dnn. Lagene, som fremkom ca. 35 cm under brostensbelægningens overflade, blev alle tolket som opfylds-/affaldslag. I det øverste lag (A91) var anlagt en brolægning (A92). I det nederste lag (A89) fremkom keramik fra sidste halvdel af 1500- eller 1600- tallet, mens keramikken i det overliggende lag (A90) er dateret til efter 1600.

Teori omkring Studsgade og bebyggelsen langs gaden: Som nævnt i afsnittet ”Kulturhistorisk redegørelse” er der tidligere foretaget undersøgelser i gaden, og dateringsmæssigt holder nærværende undersøgelse sig inden for tidsrammen fra disse. Nyt er det dog, at dateringen af de ældste vejlag i den sydligste del af denne undersøgelses etape er blevet præciseret til 1200- tallet. Med hensyn til bebyggelsen langs gaden har tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412, FHM4508, FHM4513, FHM4861, FHM4881) vist, at der på sydøstsiden af gaden flere steder har været bebyggelse fra vikingetiden og op i tid, mens den ældste bebyggelse, der endnu er fremkommet på arealerne på gadens nordvestside, har stammet fra ca. 1500-tallet. I selve vejforløbet er flere steder fremkommet grubehuse, hvilket kan være udtryk for to ting, - dels at et evt. datidigt gadeforløb ikke havde samme forløb, som i middelalderen, og dels at der i vikingetiden slet ikke var noget vejforløb. Umiddelbart synes det som om, at bebyggelsen i størstedelen af middelalderen var placeret på sydøstsiden af gaden, og at den orienterede sig i forhold til Mejlgade eller i forhold til det tidligere formodede gadeforløb ”Tangen”, som skulle have løbet parallelt med Studsgade mellem bebyggelsen og Mejlgade. Nordvestsiden af Studsgade blev tilsyneladende først bebygget i den allerseneste del af middelalderen og lå formentlig indtil det tidspunkt hen som et fugtigt, engagtigt område. Men hvorfor blev Studsgade så etableret på så tidligt et tidspunkt, for den bynære dels vedkommende allerede i 1200-tallet? Spørgsmålet kan ikke besvares på nuværende tidspunkt, men det faktum, at gadelagene var ekstremt fundfattige kunne pege på en begrænset menneskelig aktivitet. Har gaden evt. hovedsagligt fungeret som fæ-vej el. lign. indtil senmiddelalderen? Fremtiden vil vise, om teorien holder. Paradisgade (T1-T2, T4, T28; A8-A18; foto 1-11, 25-29; X76-X78) Gadestrækket fremstod meget forstyrret. Hele grøftens østprofil var forstyrret, mens der i vestprofilen resterede ml. 20 – 40 cm kulturjord i bunden af grøften. Denne bestod af homogen, leret, muldet, mørkt sand med lidt småsten, trækul og tegl (stedvist også gul) og var hovedsaglig uden lagdeling. Bunden af grøften forekom meget fugtig. Der blev opsamlet løsfund (X79-X87), og disse placerede sig dateringsmæssigt fra tidligst senmiddelalderen til 1900-tallet. Kun helt mod syd i Paradisgade blev de sydligste 4,1 m af sydvest profilen registreret (T4 og T28, A8-A18, foto 25-26). Desværre kunne kulturlagene i Studsgade og Paradisgade ikke knyttes direkte sammen pga. en mellemliggende recent forstyrrelse, men de resterende lag viste en forskellighed, som må afspejle forskellige aktiviteter på trods af deres fysiske nærhed. Det var helt klart, at der i Studsgade sås et kompakt stenet vejlag (A2) ovenpå undergrunden, mens tilsvarende ikke kunne konstateres ”lige rundt om hjørnet” i Paradisgade. Her sås et let stenet oprindeligt vækstlag (A8) ovenpå undergrunden. Stenene kunne stamme fra undergrunden, som i området er utroligt stenet i toppen. Såvel vejlag A2 i Studsgade som vækstlag A8 i Paradisgade blev overlejret af et organisk lag, men også her var karakteren af laget forskellig. I Studsgade var laget (A3), som lignede et affaldslag, velsagtens et smudslag aflejret på vejlag A2, mens laget (A9) i Paradisgade var renere, og ikke helt så kompakt og organisk. Igen udtrykte lagene forskellige aktiviteter, - eller i hvert fald forskellig intensitet i aktiviteten. Ca. 3,75 m nord for profilhjørnet Studsgade/Paradisgade fremkom den sydlige del af den ca. 53 cm dybe nedgravning A15 (bund = 1,98 m under top fortov) indeholdende opfyldslagene A16-A18. I første omgang blev nedgravningen tolket som et stolpehul, men den viste sig ved nærmere undersøgelse at fortsætte i nordlig retning. Det kunne ikke konstateres, hvorvidt nedgravningen skar eller blev overlejret af det oprindelige vækstlag (her A11). A15’s dybde og form minder om nedgravningskanten til et grubehus, og opfyldslagene lignede umiskendeligt den sandede fyld, som ses i forbindelse med vikingetidsanlæg andetsteds i byen. Lagene blev uden held afsøgt for fund, hvorfor den daterings- og funktionsmæssige antagelse ikke kunne bekræftes. Dog ville det måske være en sær placering af et grubehus, idet området i Paradisgade i ældre tid var fugtigt. Naturligvis kunne her også blot være tale om en nedgravning med uvist formål. Da grøften ikke skulle være dybere end ca. 1,40 m under fortovskant, blev nedgravningens udstrækning mod nord ikke forfulgt. På dette sted i profilen blev vækstlaget A11 til dels overlejret af et tyndt stenlag (A12), men dette var så sporadisk, at det ikke virkede som et overbevisende vejlag. Herudover fremkom kun opfylds-/affaldslag. I gården bag Paradisgade 5 og 7 blev gravet en ca. 0,70 m dyb og ca. 0,70 m bred grøft indeholdende mange nyere forstyrrelser og ukarakteristisk muld. De opsamlede løsfund (X76-X78) daterede sig til perioden renæssance til 1900-tallet. Undergrundsmaterialet i Paradisgade blev ikke registreret.

Studsgade (T3-T32; A1-A7, A18-A180; X1-X75, X79-X100; foto 12-24, 30-248)

Da hele hovedgrøften og størstedelen af stikgrøfterne blev gravet i de ældre fjernvarmerørs tracéer, sås stort set udelukkende intakte kulturlag i grøfternes profiler. I 2 stikgrøfter sås kulturlag i fladen, - ud for den nordre del af Studsgade 17 blev fladen både tegnet og fotograferet, mens ditto i gården bag nr. 31 blot blev fotograferet. Studsgade-grøftens nordvestprofilen blev tegnet og registreret på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til ud for sydlige del af nr. 33 og 48. Det var kendetegnende for profilen, at den viste en række successive vej- og smudslag. Nord for nr. 33 og 48 var hele nordvestprofilen og størstedelen af sydøstprofilen forstyrret af nyere rørføringer, - kun en enkelt intakt sektion med middelalderlige lag blev registreret i sydøstprofilen samt 2 forløb, hvor de murede 1800-tals kanaler til Borre- og Vennelystbækken fremkom.

Undergrundsmateriale (stedvist nummereret i hovedgrøften, A117, A146) På Studsgade-strækningen fra grøftens begyndelse mod sydvest på sydsiden af krydset Paradisgade/Studsgade til ca. 9,2 m nord for gavlen ml. nr. 29 og 31 bestod undergrundsmaterialet af gulbrunt til lyst gråbrunt sand og grus med mange sten i stor ralstørrelse, især mod toppen. Herefter skiftede materialet til gruset, lyst gråt sand, som så udvasket ud, hvilket kunne tyde på kontakt med vand. På grøftens sydøstside ud for nr. 48 bestod undergrunds- materialet af lyst brungråt sand med få småsten.

Oprindelig overflade/vækstlag (A53/A116/A150/A160/A164) Der blev ikke observeret et vækstlag på de sydvestligste ca. 35 m af grøften. Her sås kulturlag (= det stenede vejlag A2/A50/A54) direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag mod sydvest var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenfladen (A2/A50/A54), eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. På trods af at en afgravning nok ville have skabt et mere stabilt underlag for en vejflade, ville det umiddelbart have været en besværlig og slidsom opgave. Der er dog i forbindelse med tidligere undersøgelser i Studsgade (FHM4213, FHM4412) fremsat en teori om, at en afgravning af vækstlaget i den sydvestligste del af gaden kan være foretaget med det formål at skaffe græstørv til opbygningen af den nærliggende befæstningsvold. Først ud for den sydlige del af Studsgade 17/sydlige del af nr. 20 og fortsættende mod nordøst sås et vækstlag (A53) med topkote i ca. 3,03 m o. dnn. Tilsyneladende må her være sket et skifte i aktivitet. Enten har man ikke haft behov for en materialeafgravning fra dette sted og mod nordøst, eller også er gadeopbygningen sket i tidsmæssigt forskellige faser, hvilket evt. afspejledes netop her. Vækstlag A53 forløb forholdsvis stabilt mod nordøst i en tykkelse på ca. 8-20 cm. Ud for stik ind til den nordlige ende af Studsgade 17 (T15-T16) sås vækstlaget kun sporadisk, idet det her blev opslugt af de stenede vejlag A54 og A86, men efter en strækning på ca. 2 m fremstod laget igen tydeligt. Ca. ud for den centrale del af Studsgade 27 blev vækstlaget (her A116), meget stenet, og på strækningen herfra og til skellet mellem nr. 27 og 29 fremtrådte det meget uregelmæssigt i bunden, hvilket kunne skyldes en nedsivning fra vækstlaget ned i det i toppen meget stenede undergrundsmateriale, således at der på den måde var sket en ”sammenblanding” af vækstlag og undergrund. Fra portåbningen i Studsgade 29 og de næste ca. 22 m mod nordøst sås intet vækstlag (dels pga. ca. 8 m lang moderne forstyrrelse), men blot det stenede vejlag A136 direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det tolkedes, at stenene var lagt ud direkte på det oprindelige vækstlag, som derved igennem tiden var blevet ”opslugt” af vejlaget. Ud for den sydlige del af nr. 31 kunne et vækstlag (A150, A160) igen observeres, og dette strakte sig til ”knækket” på bygning nr. 31. På nær et enkelt sted ud for nr. 48, hvor vækstlaget sås i kote ca. 2,43 m o. dnn., var resten af grøften mod nordøst forstyrret af anlægsarbejder fra nyere tid, bl.a. de to murede kanaler, som ledte Borre- og Vennelystbækken mod havet, se nedenfor.

Ældste aktivitetsspor i gadeforløbet Studsgade (X30) Små gruber/stolpehuller (A1, A7, A47-A49, A57-A62, A71-A72, A85, A87, A97-A99, A118- A120, A122, A124-A125, A138, A140-A141) Nedgravningerne A1, A7, A47-A49, A62, A71-A72, A119, A124, A138, A140-A141 var overlejret af det ældste vejlag A2/A50/A54, A115 (=A54+A55) og A136, mens nedgravningerne A57-A61, A87, A118, A120, A125 var overlejret af det oprindelige vækstlag A53/A116. A97-A99 overlejredes af vejlag/afretning til vejlag A86 Ved nedgravningerne A85 og A122 var det ikke muligt at se, om disse skar eller overlejredes af vækstlag A53/A116. Såfremt de skar vækstlaget blev A85 overlejret af vejlag/afretning til vejlag A86 og A122 overlejret af trædeflade afsat på vækstlaget A121 Fylden i nedgravningerne var generelt ret ensartet og bestod fortrinsvis af homogent, mørkt gråbrunt/gråsort let leret sand med et større eller mindre indhold af småsten. På trods af eftersøgning fremkom kun daterende fund i en enkelt nedgravning, nemlig i A62 beliggende ud for nordøstlige halvdel af Studsgade 17. Her lå 3 skår formentlig fra 1200-tallet. A62 blev, som ovenfor nævnt, overlejret af det ældste vejlag A54, hvori der fremkom keramik med samme dateringsramme. Der fremkom dyreknogler i A59, A85, A99, A124 mens A60 indeholdt ildskørnede sten. A119 indeholdt en del munketeglstumper, mørtel og dyreknogler. Dateringen af de øvrige, fundløse nedgravninger kan i princippet strække sig fra vikingetid til formentlig 1300- tal. Gruberne, som blev overlejret af vækstlag, var evt. ældre end de, som blev overlejret af det ældste vejlag, idet dette først tilkom i middelalderen. I øvrigt kunne det ikke fastslås, at det ældste vejlag var anlagt på samme tidspunkt over hele Studsgades strækning på trods af, at det stratigrafisk set så sådan ud (se nedenfor vedr. vejlag).

Vej- og smudslag

Ældste vejlag (A2/A50/A54, A86, A115, A136, A149, A158; X26-X28) Ca. overfladekoter i m o. dnn og ca. m u. fortovsoverflade: A2: 2,72 m og 1,16 m; A50: 2,86 m og 1,0 m; A54: 2,91 m og 0,9 m; A86: 2,73 m og 1,0 m; A115: 3,03 m og 0,68 m; A136: 2,9 og 0,66 m; A149: og 2,4 m og 1,06 m; A158: 2,28 m og 1,1 m. Det var kendetegnende for grøften i Studsgade, at kulturlagene bestod af en successiv række af vej- og smudslag. Det har hidtil været vanskeligt præcist at datere gadens anlæggelsestidspunkt og -udvikling, så under bearbejdningen af udgravningens registreringer har der især været fokus på at datere den stratigrafisk ældste vejfase i hele grøfteforløbet. Ovennævnte stenede vejlag strakte sig over hele den registrerede strækning. Stedvist lå stenlaget direkte ovenpå undergrundsmaterialet, stedvist ovenpå et vækstlag. Den ensartede stratigrafi er dog ikke nødvendigvis identisk med en ensartet datering. Nedenstående beskrivelse løber fra sydvest mod nordøst. I to tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412) tolkedes det, at der skete et skel i faser/aktiviteter nord og syd for krydset Studsgade/Paradisgade. I FHM 4213 begrundedes skellet med forskelligheder i kulturlagene. I FHM 4412 var begrundelsen, at der ikke sås vækstlag sydvest for Paradisgade, mens det optrådte nordøst for. Nærværende undersøgelse strakte sig kun til den sydvestlige ende af krydset Studsgade/Paradisgade, så strækningen herfra og ind mod byens centrum kunne ikke denne gang medtages i betragtningerne om gadens udvikling. FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 6/105 Vejlagene A2/A50 og en del af A54 var beliggende direkte ovenpå det gulligt brune, grusede og stenede undergrundsmateriale på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til lidt nordøst for skellet mellem nr. 16- 18 og 20. Vejlaget bestod af en kompakt flade af sten i op til nævestørrelse. Bunden af stenlaget var fuldstændigt sammenkittet pga. jernudfældninger. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenene, eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. I stenfladen sås teglstykker, hvoraf nogle var let vandrullede, og det er nærliggende at formode, at sten (og tegl) blev hentet på stranden. Over en ca. 2 m lang strækning i krydset Studsgade/Paradisgade, ud for den nordøstlige del af Studsgade 12 sås tæt liggende, vandrette grene ovenpå stenfladen. Disse har formentlig haft en stabiliserende funktion i det sandsynligvis fugtige område. Over samme stræk var stenlaget ligeledes tykkere (ca. 24 cm), hvilket også taler for, at en ekstra stabilisering var nødvendig i dette område. I den tidligere undersøgelse FHM 4213 blev der også på dette sted registreret grene ovenpå den ældste stenflade. Som ovenfor nævnt skete der en ændring omtrent ud for skellet mellem Studsgade nr. 16-18 og 20/ ca. 12 m nordøst for hushjørnet til nr. 17 ved krydset Studsgade/Paradisgade. Dels sås herfra og til den centrale del af porten til nr. 29 (= ca. 64 m) et stort set kontinuerligt vækstlag under den ældste vejbelægning (A54); dels syntes det stedvist som om, at stenlaget ikke var helt så kompakt som ditto A2/A50 længere mod sydvest, og dels forekom stenene i vejlag A54 generelt mindre fra den centrale del af nr. 20 og mod nordøst. Disse ændringer kunne være udtryk for; dels at her var tale om en anden og formodentlig senere vejfase end forløbet mod sydvest, eller dels at gadesektionen, såfremt den var samtidigt anlagt som forløbet mod sydvest, ikke havde været så intensivt benyttet, og stenfladen derfor stedvist var mindre kompakt. Der fremkom 3 fund af keramik i A54 (X26-X28). Disse blev alle dateret til 1200-tallet. Over et stræk på ca. 12,5 m, fra ca. ½ m nordøst for skellet mellem Studsgade 20 og 22 til ca. 1 m sydvest for skellet mellem nr. 17 og nr. 27, fremkom under A54 et tyndt, stenet gruslag indeholdende relativt meget tegl, A86. Om A86 skulle tolkes som en selvstændig vejfase, eller om den skulle ses i sammenhæng med/som en del af A54 var usikkert. A54 virkede lidt tyndere over det stræk, hvor den løb ovenpå A86. A86 blev stedvist tykkere, og over ca. 90 cm erstattede A86 helt A54, dvs., A54 var fraværende. Umiddelbart virkede det mest logisk, hvis A86 og A54 skulle ses som del af den sammen belægning og arbejdsproces, - såfremt de har udgjort 2 tidsmæssigt forskellige faser, ville det være sært, hvis A54 var blevet anlagt med ovenstående 90 cm lange ”slip”. Endvidere sås heller ikke smudslag mellem A86 og A54. I bund og grund kunne det dog ikke afgøres med sikkerhed, om der over den 12,5 m lange strækning tilfældigvis var blevet læsset nogle grusede lag af (som stabilisering?) under anlæggelsen af den deciderede stenflade A54, eller om der med A86 var tale om en ny og tidsmæssigt adskilt fase af vejanlæggelsen. Ca. ½ m sydvest for stikgrøften i den nordøstlige ende af Studsgade 17/overfor skel mellem nr. 22 og 24 løb vejlag A54 sammen med det efterfølgende vejlag, A55 m, - kun adskilt af et meget tyndt smudslag, som kun kunne konstateres ved at afgrave lagene i fladen. Hidtil havde lagene været adskilt af mere eller mindre tykke vej- og smudslag, men det kunne altså tyde på, at færdslen på dette sted blev mindre intensiv. Eller der har været en omhyggelig gaderenovation? A55 havde en noget løsere struktur end A54, og stenene lå mest massivt i toppen af laget. Muligvis var A55 udtryk for et smudslag, hvori et stenlag var trådt ned. Nordøst for stikgrøften omdøbtes A54 og A55 til A115, idet det mellemliggende smudslag ikke kunne ses i profilen. Ud for den sydlige del af grunden Studsgade 27 indeholdt A115 meget bygningsaffald, dvs. bl.a. tegl med mørtelrester. Det er uvist, om byggematerialet stammede fra en aktivitet på stedet, eller om materialet blev ført hertil for at fungere som en supplering til eller erstatning af stenene i vejlaget. Sidstnævnte mulighed er nok mest sandsynlig, idet teglstensbyggeri formentlig ikke var så udbredt på tidspunktet for det ældste vejlag. Stammede materialet evt. fra en nedbrudt/ombygget kirkerelateret bygning andetsteds i byen? Ca. 5 m nordøst for skellet mellem nr. 17 og 27 observeredes et nyt lag, A121, ovenpå vækstlag A116 og under vejlag A115. A115 fremtrådte herfra og mod nordøst som et tyndere stenlag end tidligere. A121 tolkedes som værende en trædeflade opstået over tid. Måske var dette udtryk for, at man oprindeligt her færdedes på ”den bare jord” for senere at anlægge en ny vejfase/en decideret vejbelægning, - den noget spinklere udgave af A115. A121 fadede ud ca. 4 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og A115 lå igen direkte ovenpå vækstlaget, A116. Fra samme sted fik sidstnævnte et ujævnt forløb, og der skete en stigning af undergrundsniveauet. Der må have været en forhøjning i terrænet på dette sted. Vejlag A115 var ikke mere synligt ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og det er muligt, at dette skal ses som en afslutning på en vejfase. I det hele taget virkede det som om, at der skete en reduktion i antallet af intakte lag, hvilket kunne afspejle en nedgang i aktivitet/færdsel fra dette sted og mod nordøst. Da undergrunden her lå højt var det dog også muligt, at den recente, 50-80 cm tykke afgravning (nu opfyld), som forstyrrede den øverste del af hele grøfteforløbet havde ”ædt” eventuelle kulturlag. Først ud for porten til nr. 29 fremkom igen et sikkert vejlag, A136. Dette stenede lag havde i hvert fald over de næste ca. 13 m tilsyneladende ”opslugt” det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet, - og i så fald hvorfor? En stor recent forstyrrelse gjorde det første muligt igen at observere intakte lag ca. 5,5 m nordøst for skellet mellem nr. 29 og 31, her sås igen et vækstlag, A150, med et overlejrende stenet vejlag, A149, der tolkedes som identisk med A136. Disse lag, nu kaldet A160 (vækstlag, identisk med A150) og A158 (vejlag, identisk med A149), kunne følges til knækket på bygningen nr. 31 (= ca. 4 m sydvest for skellet ml. nr. 31 og 33), hvorefter nordvestprofilen i resten af grøfteforløbet var forstyrret. På de nordøstligste ca. 5,8 m af vejlag A158 lå stedvist rester af grene, som var udlagt som stabilisering af vejen i det formodentligt fugtige område, og det virkede ligeledes som om, stenbelægningen gentagne gange var blevet repareret. Der blev kun registreret et ca. 80 cm langt forløb af intakte lag i grøftens sydøstprofil beliggende ca. 2,2 m nordøst for skellet ml. nr. 46 og 48 i gadens modsatte side. Den øvrige del af denne profil mod nordøst var ligeledes forstyrret af moderne rørføringer.

Datering De stenede vejlag blev generelt grundigt eftersøgt for daterende fund, men de var usædvanligt fundfattige. Der fremkom kun fund i A54 (X26-X28), som løb ud for den lange bygning nr. 17, og disse blev dateret til 1200- tallet. A115, der løb ud for nr. 27, blev overlejret af smudslag A114, som indeholdt 2 skår (X68-X69) fra henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. På det noget spinkle grundlag kunne det tyde på, at den ældste gadebelægning fra grøftens begyndelse i krydset Studsgade/Paradisgade til nr. 27 blev anlagt i 1200-tallet. Denne datering underbygges af tilstedeværelsen af tegl i vejlagene. Traditionelt dateres introduktionen til teglsten i Aarhus til o. 1200, hvor opførelsen af domkirken blev påbegyndt. Da nogle af teglstumperne var vandrullede, må dateringen ligge senere end o. 1200, - altså et sted i 1200-tallet. Det skal dog pointeres, at denne datering ikke nødvendigvis gælder for hele Studsgadeforløbet, men manglen på fund umuliggør en datering for strækningen nordøst for nr. 27.

Ældste smudslag/udsmidslag (A3/A51, A79, A82, A114, A137, A157; X1-X6, X21-X24, X68-X69) Lagenes karakter varierede i løbet af den knap 200 m lange grøft fra de meget organiske til de mere eller mindre lerede, gråbrune og mørkere sandlag. De mest karakteristiske smuds-/udsmidslag lå i og lige nordøst for krydset Studsgade/Paradisgade. Her bestod de ældste smuds-/udsmidslag, A3/A51, af meget organisk materiale, og A3 havde stedvise vandafsatte sandstriber samt sorte dyreknogler, som begge vidnede om et fugtigt miljø. Det var også i dette område, at det underliggende vejlag A2 var stabiliseret af grene. Huggespåner og læderstumper viste, at man havde smidt sit affald ud på gaden. Der blev ikke andetsteds i gadeforløbet påvist lignende håndværksspor, hvilket kunne tyde på, at der især i afsnittet nærmest byens centrum forekom en højere menneskelig aktivitet.

Datering Lagene forblev, ligesom de ældste vejfaser, ligeledes ekstremt fundfattige på trods af grundig afsøgning. Smuds- /udsmidslagene A3 og A51, som løb fra krydset Studsgade/Paradisgade og langs de sydvestligste ca. 8 m af nr. 17, indeholdt tilsammen 6 skår, som kunne dateres til 1200- og 1300-tallet. I A114, som løb ud for den sydlige halvdel af matriklen nr. 27, fremkom 2 skår, som dateredes til henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. 1300-tals dateringen harmonerer fint med dateringen af de ældste vejlag, men det var heller ikke her muligt at datere lagene nordøst for nr. 27.

Øvrige vej-, smuds, affalds- og opfyldslag Der resterede et varierende antal kulturlag i form af bl.a. vejbelægninger og smudslag ovenpå de ældste vej- og smuds-/udsmidslag. Også disse yngre lag var fattige på fund. På nordøst siden af krydset Studsgade/Paradisgade, ud for sydvesthjørnet af Studsgade 17 sås ovenpå det ældste udsmidslag (A51) en ca. 90 cm lang rest af en regulær (pik)stenlægning, hvor stenene var sat på højkant i sand (A65). Under (den forgæves) afsøgning efter fund i denne flade blev de yderste sten i profilen fjernet, hvorved det kunne konstateres, at der bag disse sten fremkom to store sten (ca. 20x22 cm) anlagt i Studsgades længderetning. De to sten var de eneste påtrufne og naturligvis et magert grundlag at konkludere noget på, men kunne her evt. være tale om kantsten til gadebelægningen? Stenene var placeret omtrent, hvor nutidens kantsten løber. På strækningen fra krydset ved Paradisgade til ca. centralt ud for det nu stående hus Studsgade 27 sås op til 4 vej - og smuds-/udsmidslag foruden den ældste fase bestående af et vej- og et smuds-/udsmidslag. Herfra og mod nordøst tyndede det ud i antallet af lag, hvilket kunne tyde på mindre færdsel/mindre behov for regulære vejflader. Det skal dog siges, at undergrundsniveauet fra nr. 27 til nr. 29 lå ekstra højt, så muligheden for, at lagene var blevet ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af gaden, eksisterede. Fra nr. 31 og mod nordøst sås flere opfyldslignende lag indeholdende bygningsaffald, som evt. kunne tolkes som værende en opfyldning af sænkningen, hvori Borrebækken havde sit løb.

Opsummering af ændringer i vejfaser/vækstlag mm. samt placeringen af disse

Mange steder i gadeforløbet var de moderne forstyrrelser i grøften så omfattende, at de utvivlsomt ”havde ædt” de øverste kulturlag. Derfor kunne intensiteten af lag naturligvis ikke med sikkerhed konstateres, men alligevel syntes det som om, at nogle hovedtræk kunne erkendes.

Krydset Studsgade/Paradisgade: Over en strækning på 2 m sås en grenflade ovenpå stenflade A2. Endvidere var stenlaget A2 var tykkere her. Begge dele kunne tyde på, at området her i krydset ud for den nordøstlige del af nr. 12 var fugtigt.

Sydlige del af nr. 17: = lidt nordøst fra matrikelskel ml. nr. 16-18 og 20. Modsat sydvest herfor sås nu vækstlag (A53) under det ældste vejlag A54. Lidt vandrullet tegl i stenvejen. Vejlag A54 var her knap så kompakt, og stenene var generelt lidt mindre end mod sydvest. Kunne antyde en ny vejfase eller et ikke så belastet vejafsnit.

Skel ml. nr. 17 og 27: Fra 1,2 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 og 12½ m mod nordøst sås et tyndt stenet gruslag (A86) ml. vækstlag A53 og vejlag A54. Om A86 var udtryk for en ny vejfase, eller om laget skulle ses som en del af A54, kunne ikke afgøres med sikkerhed, - sidstnævnte forekom mest sandsynligt.

Skel ml. nr. 17 og 27: 1,8 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 forsvandt det forudgående smudslag mellem vejlagene A54 og A55 stort set, hvilket kunne tyde på en mindre intensiv færdsel. Eller en omhyggelig gaderenovation? A54 og A55 kaldtes herefter A115.

Sydlige del af nr. 27: Ud for sydlige del af nr. 27 sås et smudslag/en trædeflade (A121) mellem vækstlag A116 og vejlag A115. A121 kunne være opstået i perioden forud for anlæggelsen af en decideret vejbelægning, eller laget kunne være dannet i forbindelsen med anlæggelsen af vejlag A115.

Nordlige del af nr. 27: Vejlag A115 ophørte ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27. Vækstlaget A116 var meget uregelmæssigt her, og der skete en reduktion i antallet af kulturlag. Dog lå undergrundsniveauet på stedet højt, så de øverste lag var evt. ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af grøften.

Sydlige del af nr. 29: Ud for den centrale del af porten til nr. 29 fremkom en ny vejfase (A136). Her sås ikke noget selvstændigt vækstlag. Det tolkedes, at A136, som ikke var så tyk, må have opslugt det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet?

Sydlige del af nr. 31: Efter fraværet af vækstlaget under vejlag A136 samt en 8,3 m lang forstyrrelse blev et vækstlag (A150) igen synligt 5,6 m nordøst for skel ml. nr. 29 og 31.

Nordlige del af nr. 31: Nordøst for knækket på bygning nr. 31, ca. 4 m sydvest for skel ml. nr. 31 og 33, sås ingen intakte lag i grøftens nordvest profil.

Nordlige del af nr. 31: Ca. 6 m syd for skel ml. nr. 31 og 33 sås over en strækning på 1,8 m en grenflade ovenpå ældste vejfase A158.

Sydlige del af nr. 48: Ca. 2,2 m nordøst for skel ml. nr. 46 og 48 sås et stræk på 80 cm med intakte kulturlag i sydøstprofilen.

Konstruktioner

Fundamentgrøft A180 (T18-T19) A180 er det overordnede nr. for fundamentgrøften, som indeholdt A128 (sten) og A129 (muld). Ca. ½ m nordøst for skellet ml. nr. 27 og 29 fremkom en ca. 1,5 m bred og mindst 44 cm dyb nordvest/sydøst gående fundamentgrøft, A180, indeholdende kampesten i op til størrelsen 20x40 cm. Der fremkom desværre ingen fund i grøften, men på matrikelkortet fra 1878-79 ses bygningen på matrikel 879/nr. 29 at have en delvist fremskudt facade, som løb helt ud til vejforløbets kant, og det kan være hjørnet af denne, der her blev påtruffet. Fundamentet, hvis tværsnit sås i profilen, som på dette sted lå ca. 1,3 m fra den nuværende facadelinje, var den eneste bygningskonstruktion, der blev påtruffet i fjernvarmegrøftens hovedforløb gennem Studsgade.

Murede kanaler A171 og A172, kanalforløbene ses på matrikelkort fra 1878-79 A171, Borrebæk-kanalen, dateret 1880’erne. (T25) Kanalen, som løb i øst-/vestlig retning, blev påtruffet knap 2 m nord for skellet ml. Studsgade 33 og 35. Kanalen blev registreret i grøftens sydøstside, og dens ydersider lå henholdsvis 1,96 og 4,28 m nord for ovennævnte skel. Kanalen, hvis indre breddemål i bunden var 97 cm, var opmuret i en bue af gul, kantstillet tegl sat på en 2 sten høj sokkel af granitkvadre. Centralt i kanalens indre sås en langsgående, støbt, 33 cm bred, afrundet rende, som på begge sider var flankeret af langsgående, støbte, kantflader med en bredde på ca. 32 cm. Topniveauet af kanalens bue lå 60 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,72 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,4 m o. dnn.

A172, Vennelystbæk-kanalen, dateret til formentlig 1880’erne. (T26) Kanalen, som blev registreret i grøftens sydøstside, løb i nordvest-/sydøstlig retning. Dens ydersider lå henholdsvis 12,75 og 15,28 m sydvest for hjørnet af bygningen Nørreport 15 (den tidligere arbejdsformidling). Kanalen, hvis indre mål i bunden var 1,59 m, var opmuret i en bue i to lag rød, kantstillet tegl uden sokkel. Bunden var støbt med en central, afrundet, langsgående, 33 cm bred rende flankeret på begge sider af langsgående kantflader, som begge målte ca. 63 cm i bredden. Topniveauet af kanalens bue lå 72 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,66 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,46 m o. dnn.

Kanalerne A171 og A172 løb sammen til én fælles kanal et sted sydøst for fjernvarmegrøften, og fortsatte deres fælles løb mod bugten. Denne kanal er tidligere påtruffet i Mejlgade ud for nr. 55. Der resterede ingen intakte kulturlag omkring de murede kanaler, men i 1 m dybde under gadens kantsten på strækningen 3-6 m nordøst for nordsiden af A171 blev opsamlet en del potteskår (X103) fra nyere tid i fylden, som her indeholdt en del bygningsaffald. Potteskårene og bygningsaffaldet kan stamme fra de tidligere stående bygninger på stedet.

Stik Kun stik med bevarede kulturlag er beskrevet nedenfor.

Studsgade 17 (T15-T16; A53-55, A84, A86, A93, A100-A109; X26-X28, X32-X33, X52-X67) I nordøstre ende af nr. 17, overfor porten til nr. 24, skulle graves et stik ind til nr. 17. Stikket fulgte ikke et ældre tracé, og det var derfor muligt at følge profilens lag ind i stikket, - og nye observationer fremkom. Ca. 70 cm fra profilen i hovedgrøften i kote ca. 2,77 o. dnn fremkom en del større sten (A101) i det ældste vejlag (A54). Det kunne ikke med sikkerhed siges, om tilstedeværelsen af de større sten (10x18 cm), som lå lidt spredt og uregelmæssigt, var en tilfældighed, eller om der her var tale om en form for kantning af vejen. Ca. 80 cm fra hovedgrøftens profil blev alle lag, på nær det yngste (A105), skåret af en nedgravning (A179) indeholdende fyldlagene A102-A104 og A107. Disse lag fremstod meget rene, sandede og vækstlagsagtige. Måske kan man tænke sig, at der i forbindelse med en bebyggelse på gadens nordvestside er blevet gravet en form for skel-/afvandingsgrøft løbende parallelt med gaden mellem denne og bebyggelsen. Området nordvest for denne del af Studsgade var tidligere meget vandholdigt pga. Borrebækkens gennemløb, så det var måske tiltrængt med en form for dræning. Såfremt her har været en grøft, har etableringen af denne haft den konsekvens, at gadeforløbet er blevet lidt smallere. Det skal dog pointeres, at en lignende nedgravning ikke blev påtruffet i de øvrige stik, som blev gravet helt ud til gaden på samme side, nr. 27 og nr. 35. Det er derfor muligt, at her bare var tale om en isoleret større nedgravning, som dog iflg. fyldlagene har stået åben i noget tid. Opfyldslagene i nedgravningen/grøften var ikke samtidige, hvilket understøttede teorien om, at den havde stået åben i en periode. Fundene i de ældste lag A102-A104 blev dateret til 1500- og 1600-tallet, mens den yngste opfyld indeholdt keramik fra 1700-tallet. Da de ny fjernvarmerør ikke skulle ligge så dybt, blev bunden af nedgravningen ikke konstateret. Nedgravningen forhindrede muligheden for med sikkerhed at påvise gadens afslutning mod nordvest, altså såfremt stenene A101 ikke var nedlagt som kantsten.

Studsgade 24 (T8; A45-A46; X17-X20) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og 0,70-1,0 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og ind til bygningens gavl. Der blev observeret 2 intakte kulturlag 55 cm under belægningens overflade i den korte nordøst-/sydvestgående grøft ind til gavlen. Lagene var meget ensartede og ukarakteristiske, og blev tolket som opfylds-/affaldslag. De fremgravede skår tydede på en dateringsperiode fra den sene del af middelalderen til renæssancen.

Studsgade 27 (T5-T7; A19-A44; X9-X16) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og ca. 70 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og rundt om forhuset til den centrale del af bygningens bagside. I den nordvest-/sydøstgående grøft fra gaden lå i grøftens nordvestlige del en del brokker af munketegl, teglfliser og gul tegl i mindre format end moderne tegl samt mørtel. Brokkerne, som muligvis lå i en nordøst- /sydvestgående plyndringsgrøft, kunne stamme fra et ældre byggeri på grunden, - formentlig fra renæssancen. I den modsatte ende af samme grøft fremkom 3 fundamentsten i flugt med den nuværende facadelinje, lidt løst murværk i gul tegl samt lidt bygningsaffald, som alt sammen må stamme fra en bygning, der har stået, hvor indkørslen til gården er i dag. Der fremkom bevarede kulturlag ca. 35 cm under brostensoverfladen i den sydvest-/nordøstgående grøft bag huset, og den ca. 8,75 m lange nordvestprofilen blev registreret i to sektioner, ca. 2,6 m mod nordøst og ca. 4,0 m mod sydvest. Desværre adskiltes kulturlagene af en ca. 2,2 m bred moderne forstyrrelse, så det var ikke muligt at konstatere en sikker sammenhæng mellem anlægssporene.

Nordøstlige sektion (T5; A19-A29; X9-X11) I bunden af grøften var det muligt at se lagene i en 20 cm bred flade langs nordvestprofilen. I den nederste del af grøften sås 3 lag, ét som bestod af mørtel, ét af brændt ler samt ét meget trækulspåvirket lag med stumper af brændt lerklining (A20-A22). Umiddelbart tolkedes lagene som værende opfyldslag indeholdende nedbrydningsmateriale fra en ældre, nedbrændt bygning på stedet. En anden tolkning kunne dog være, at mørtellaget (20), som var det nederste af de tre, kunne have fungeret som et gulvlag. Laget var meget rent, kun iblandet lidt mindre sten og med småstumper af rød tegl, og såfremt det skulle stamme fra en nedbrudt bygning, ville det vel ikke forekomme så ublandet og i så isoleret og stor mængde. Lagene med brændt ler samt trækul stammede sandsynligvis fra en nedbrudt bygning. Ovenpå disse lag lå et gulvlag bestående af gul ler hvorpå sås stedvise partier af smuds. Dvs., at man efter at have planeret området med nedbrydningsmaterialet, opførte en ny bygning på stedet. I opfyldslaget A19, som lå under mørtellaget (A20), fremkom keramik (X9) fra den sene del af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet. Alle ovennævnte lag blev helt mod nordøst skåret af en nedgravning (A26), som nederst indeholdt et lag af koncentreret aske og herover et heterogent lag med indhold af mørtel, aske, rød tegl samt lidt dyreknogler. Det præcise formål med denne grube erkendtes ikke, evt. var her tale om en affaldsgrube eller evt. en opfyldt askegrav. Det øverste lag i gruben indeholdt bl.a. hornmalet keramik (X10-X11), som blev dateret til 1700-tallet.

Sydvestlige sektion (T6; A30-A44; X12-X16) Nederst i grøften fremkom en pikstensbelægning (A32), delvist overlejret af det mulige lergulv A34. I dette niveau fremkom glaseret keramik fra 1500- eller 1600-tallet (X12-A13). Disse lag overlejredes af 2 lag af brændt ler (A35 nederst og A38) med en delvis mellemliggende stenlægning. Det var usikkert, om her var tale om nedbrydning fra en lerklinet bygning, eller om her var tale om 2 forskellig ovnfaser. I toppen af A35 sås tynde lag af trækul og aske, hvilket kunne antyde, at her var tale om en ovn, dog med en noget spinkel bund uden varmeoptagende sten. Efter sammenbruddet af denne mulige ovn, har man udlagt en sektion af nævestore sten, som enten har fungeret som en trædeflade eller som en ovnbund til den overliggende mulige nedbrudte ovn A38. Indholdet af brændt lerklining i A38 var ikke så koncentreret som i A35, så det er dog også muligt, at A38 blot var et lag af bygningsaffald smidt ud over brolægning A37, - a la A21-A22 (og evt. samhørende med disse) længere mod nordøst i grøften. Såfremt A38 blot var et affaldslag, var det evt. samhørende med A43 på nordøstsiden af fundament A39, se nedenfor. I A38 fremkom skår af jydepotte (X14-X15) ligeledes fra 1500- 1600-tallet. Efter sløjfningen af ovennævnte anlæg etableredes det sydøst-/nordvestgående kampestensfundament (A39) med sten i en størrelse op til ca. 34x36 cm. Stenene var pakket med ler (A31, A42). De øvrige resterende lag i profilen tolkes som opfyldslag (A40-A41, A44).

Sandsynlig teori: I 1500-1600-tallet kan her have stået en bygning med et pikstensgulv (A32), senere blev en ovn anlagt ovenpå gulvet (A35). Delvist hen over ovnen (A35) etableredes senere en stenlægning (A37). Efter en bygningsbrand udlagdes affaldet (A38, A43, evt. A21 og A22) hen over området, hvorefter et nyt hus blev opført (A39).

Vi ved fra skøde og panteprotokoller ført 1683-93, at matriklen var bebygget på dette tidspunkt, men intet om hvordan huset så ud. På matrikelkortet over Århus fra 1 878-79 ses grunden bebygget med et længehus mod Studsgade, en bagvedliggende gård og bebyggelse bagerst på matriklen. Hvornår dette byggeri blev nedrevet, vides ikke. Der er tidligere foretaget en mindre forundersøgelse på matriklen, hvor bygningsrester og ovne ligeledes blev påtruffet (FHM 4861).

Studsgade 31 (T13, T28; A89-A92, A173, A176-A178; X34-X40, X42-X48, X71) Der blev gravet en ca. 9 m lang grøft fra gårdsiden af porten mod nordvest, herefter drejede grøften mod nordøst og løb ca. 12 m tværs over gårdarealet, drejede over en strækning på ca. 5 m mod sydøst for til slut igen at dreje mod nordøst og løbe ind i muren til Studsgade 33. Størstedelen af grøften gravedes i det ældre fjernvarmetracé. Hovedparten blev gravet i en bredde af ca. 1 m og en dybde på 0,7-1,0 m. I den korte nordvest-/sydøstgående grøft i gårdens nordøstlige del fremkom ca. 60 cm under græsoverfladen (ca. kote 2,85 o. dnn) en stenlægning (A173), samt tværgående mur i 2 skifter af gul tegl i moderne størrelse (A178), et cementgulv støbt på brokker af rød og gul tegl samt to kampesten med målene ca. 25x25 cm, som kan have fungeret som fundament. I nordøstenden af den lange grøft på tværs af gården fremkom endnu nogle kampesten (A176) i samme dybde og med samme mål, men da de lå lidt spredt, var der tvivl om, de lå in situ. I den sydvestlige del af samme grøft fremkom en del af en cirkelformet konstruktion muret i moderne rød tegl i 5 skifter og med en ydre diameter på 2,5 m. Cirklens formål blev ikke klarlagt, - er her evt. tale om en brønd? Ovennævnte anlæg blev udelukkende fotograferet, da de skønnedes at stamme fra nyere tid. Efterfølgende blev et enkelt skår af keramik fra stenlægning A173 dateret til 1500-tallet, hvorfor evt. denne lille sektion på 0,6x1,0 m af grøften var intakt. I den nordvest-/sydøstgående grøft løbende fra portåbningens indre side og ind i gården blev der registreret 3 kulturlag i nordøstprofilen (A89-A91). Grøftens bund lå i kote ca. 2,5 m o. dnn. Lagene, som fremkom ca. 35 cm under brostensbelægningens overflade, blev alle tolket som opfylds-/affaldslag. I det øverste lag (A91) var anlagt en brolægning (A92). I det nederste lag (A89) fremkom keramik fra sidste halvdel af 1500- eller 1600- tallet, mens keramikken i det overliggende lag (A90) er dateret til efter 1600.

Teori omkring Studsgade og bebyggelsen langs gaden: Som nævnt i afsnittet ”Kulturhistorisk redegørelse” er der tidligere foretaget undersøgelser i gaden, og dateringsmæssigt holder nærværende undersøgelse sig inden for tidsrammen fra disse. Nyt er det dog, at dateringen af de ældste vejlag i den sydligste del af denne undersøgelses etape er blevet præciseret til 1200- tallet. Med hensyn til bebyggelsen langs gaden har tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412, FHM4508, FHM4513, FHM4861, FHM4881) vist, at der på sydøstsiden af gaden flere steder har været bebyggelse fra vikingetiden og op i tid, mens den ældste bebyggelse, der endnu er fremkommet på arealerne på gadens nordvestside, har stammet fra ca. 1500-tallet. I selve vejforløbet er flere steder fremkommet grubehuse, hvilket kan være udtryk for to ting, - dels at et evt. datidigt gadeforløb ikke havde samme forløb, som i middelalderen, og dels at der i vikingetiden slet ikke var noget vejforløb. Umiddelbart synes det som om, at bebyggelsen i størstedelen af middelalderen var placeret på sydøstsiden af gaden, og at den orienterede sig i forhold til Mejlgade eller i forhold til det tidligere formodede gadeforløb ”Tangen”, som skulle have løbet parallelt med Studsgade mellem bebyggelsen og Mejlgade. Nordvestsiden af Studsgade blev tilsyneladende først bebygget i den allerseneste del af middelalderen og lå formentlig indtil det tidspunkt hen som et fugtigt, engagtigt område. Men hvorfor blev Studsgade så etableret på så tidligt et tidspunkt, for den bynære dels vedkommende allerede i 1200-tallet? Spørgsmålet kan ikke besvares på nuværende tidspunkt, men det faktum, at gadelagene var ekstremt fundfattige kunne pege på en begrænset menneskelig aktivitet. Har gaden evt. hovedsagligt fungeret som fæ-vej el. lign. indtil senmiddelalderen? Fremtiden vil vise, om teorien holder. Paradisgade (T1-T2, T4, T28; A8-A18; foto 1-11, 25-29; X76-X78) Gadestrækket fremstod meget forstyrret. Hele grøftens østprofil var forstyrret, mens der i vestprofilen resterede ml. 20 – 40 cm kulturjord i bunden af grøften. Denne bestod af homogen, leret, muldet, mørkt sand med lidt småsten, trækul og tegl (stedvist også gul) og var hovedsaglig uden lagdeling. Bunden af grøften forekom meget fugtig. Der blev opsamlet løsfund (X79-X87), og disse placerede sig dateringsmæssigt fra tidligst senmiddelalderen til 1900-tallet. Kun helt mod syd i Paradisgade blev de sydligste 4,1 m af sydvest profilen registreret (T4 og T28, A8-A18, foto 25-26). Desværre kunne kulturlagene i Studsgade og Paradisgade ikke knyttes direkte sammen pga. en mellemliggende recent forstyrrelse, men de resterende lag viste en forskellighed, som må afspejle forskellige aktiviteter på trods af deres fysiske nærhed. Det var helt klart, at der i Studsgade sås et kompakt stenet vejlag (A2) ovenpå undergrunden, mens tilsvarende ikke kunne konstateres ”lige rundt om hjørnet” i Paradisgade. Her sås et let stenet oprindeligt vækstlag (A8) ovenpå undergrunden. Stenene kunne stamme fra undergrunden, som i området er utroligt stenet i toppen. Såvel vejlag A2 i Studsgade som vækstlag A8 i Paradisgade blev overlejret af et organisk lag, men også her var karakteren af laget forskellig. I Studsgade var laget (A3), som lignede et affaldslag, velsagtens et smudslag aflejret på vejlag A2, mens laget (A9) i Paradisgade var renere, og ikke helt så kompakt og organisk. Igen udtrykte lagene forskellige aktiviteter, - eller i hvert fald forskellig intensitet i aktiviteten. Ca. 3,75 m nord for profilhjørnet Studsgade/Paradisgade fremkom den sydlige del af den ca. 53 cm dybe nedgravning A15 (bund = 1,98 m under top fortov) indeholdende opfyldslagene A16-A18. I første omgang blev nedgravningen tolket som et stolpehul, men den viste sig ved nærmere undersøgelse at fortsætte i nordlig retning. Det kunne ikke konstateres, hvorvidt nedgravningen skar eller blev overlejret af det oprindelige vækstlag (her A11). A15’s dybde og form minder om nedgravningskanten til et grubehus, og opfyldslagene lignede umiskendeligt den sandede fyld, som ses i forbindelse med vikingetidsanlæg andetsteds i byen. Lagene blev uden held afsøgt for fund, hvorfor den daterings- og funktionsmæssige antagelse ikke kunne bekræftes. Dog ville det måske være en sær placering af et grubehus, idet området i Paradisgade i ældre tid var fugtigt. Naturligvis kunne her også blot være tale om en nedgravning med uvist formål. Da grøften ikke skulle være dybere end ca. 1,40 m under fortovskant, blev nedgravningens udstrækning mod nord ikke forfulgt. På dette sted i profilen blev vækstlaget A11 til dels overlejret af et tyndt stenlag (A12), men dette var så sporadisk, at det ikke virkede som et overbevisende vejlag. Herudover fremkom kun opfylds-/affaldslag. I gården bag Paradisgade 5 og 7 blev gravet en ca. 0,70 m dyb og ca. 0,70 m bred grøft indeholdende mange nyere forstyrrelser og ukarakteristisk muld. De opsamlede løsfund (X76-X78) daterede sig til perioden renæssance til 1900-tallet. Undergrundsmaterialet i Paradisgade blev ikke registreret.

Studsgade (T3-T32; A1-A7, A18-A180; X1-X75, X79-X100; foto 12-24, 30-248)

Da hele hovedgrøften og størstedelen af stikgrøfterne blev gravet i de ældre fjernvarmerørs tracéer, sås stort set udelukkende intakte kulturlag i grøfternes profiler. I 2 stikgrøfter sås kulturlag i fladen, - ud for den nordre del af Studsgade 17 blev fladen både tegnet og fotograferet, mens ditto i gården bag nr. 31 blot blev fotograferet. Studsgade-grøftens nordvestprofilen blev tegnet og registreret på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til ud for sydlige del af nr. 33 og 48. Det var kendetegnende for profilen, at den viste en række successive vej- og smudslag. Nord for nr. 33 og 48 var hele nordvestprofilen og størstedelen af sydøstprofilen forstyrret af nyere rørføringer, - kun en enkelt intakt sektion med middelalderlige lag blev registreret i sydøstprofilen samt 2 forløb, hvor de murede 1800-tals kanaler til Borre- og Vennelystbækken fremkom.

Undergrundsmateriale (stedvist nummereret i hovedgrøften, A117, A146) På Studsgade-strækningen fra grøftens begyndelse mod sydvest på sydsiden af krydset Paradisgade/Studsgade til ca. 9,2 m nord for gavlen ml. nr. 29 og 31 bestod undergrundsmaterialet af gulbrunt til lyst gråbrunt sand og grus med mange sten i stor ralstørrelse, især mod toppen. Herefter skiftede materialet til gruset, lyst gråt sand, som så udvasket ud, hvilket kunne tyde på kontakt med vand. På grøftens sydøstside ud for nr. 48 bestod undergrunds- materialet af lyst brungråt sand med få småsten.

Oprindelig overflade/vækstlag (A53/A116/A150/A160/A164) Der blev ikke observeret et vækstlag på de sydvestligste ca. 35 m af grøften. Her sås kulturlag (= det stenede vejlag A2/A50/A54) direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag mod sydvest var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenfladen (A2/A50/A54), eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. På trods af at en afgravning nok ville have skabt et mere stabilt underlag for en vejflade, ville det umiddelbart have været en besværlig og slidsom opgave. Der er dog i forbindelse med tidligere undersøgelser i Studsgade (FHM4213, FHM4412) fremsat en teori om, at en afgravning af vækstlaget i den sydvestligste del af gaden kan være foretaget med det formål at skaffe græstørv til opbygningen af den nærliggende befæstningsvold. Først ud for den sydlige del af Studsgade 17/sydlige del af nr. 20 og fortsættende mod nordøst sås et vækstlag (A53) med topkote i ca. 3,03 m o. dnn. Tilsyneladende må her være sket et skifte i aktivitet. Enten har man ikke haft behov for en materialeafgravning fra dette sted og mod nordøst, eller også er gadeopbygningen sket i tidsmæssigt forskellige faser, hvilket evt. afspejledes netop her. Vækstlag A53 forløb forholdsvis stabilt mod nordøst i en tykkelse på ca. 8-20 cm. Ud for stik ind til den nordlige ende af Studsgade 17 (T15-T16) sås vækstlaget kun sporadisk, idet det her blev opslugt af de stenede vejlag A54 og A86, men efter en strækning på ca. 2 m fremstod laget igen tydeligt. Ca. ud for den centrale del af Studsgade 27 blev vækstlaget (her A116), meget stenet, og på strækningen herfra og til skellet mellem nr. 27 og 29 fremtrådte det meget uregelmæssigt i bunden, hvilket kunne skyldes en nedsivning fra vækstlaget ned i det i toppen meget stenede undergrundsmateriale, således at der på den måde var sket en ”sammenblanding” af vækstlag og undergrund. Fra portåbningen i Studsgade 29 og de næste ca. 22 m mod nordøst sås intet vækstlag (dels pga. ca. 8 m lang moderne forstyrrelse), men blot det stenede vejlag A136 direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det tolkedes, at stenene var lagt ud direkte på det oprindelige vækstlag, som derved igennem tiden var blevet ”opslugt” af vejlaget. Ud for den sydlige del af nr. 31 kunne et vækstlag (A150, A160) igen observeres, og dette strakte sig til ”knækket” på bygning nr. 31. På nær et enkelt sted ud for nr. 48, hvor vækstlaget sås i kote ca. 2,43 m o. dnn., var resten af grøften mod nordøst forstyrret af anlægsarbejder fra nyere tid, bl.a. de to murede kanaler, som ledte Borre- og Vennelystbækken mod havet, se nedenfor.

Ældste aktivitetsspor i gadeforløbet Studsgade (X30) Små gruber/stolpehuller (A1, A7, A47-A49, A57-A62, A71-A72, A85, A87, A97-A99, A118- A120, A122, A124-A125, A138, A140-A141) Nedgravningerne A1, A7, A47-A49, A62, A71-A72, A119, A124, A138, A140-A141 var overlejret af det ældste vejlag A2/A50/A54, A115 (=A54+A55) og A136, mens nedgravningerne A57-A61, A87, A118, A120, A125 var overlejret af det oprindelige vækstlag A53/A116. A97-A99 overlejredes af vejlag/afretning til vejlag A86 Ved nedgravningerne A85 og A122 var det ikke muligt at se, om disse skar eller overlejredes af vækstlag A53/A116. Såfremt de skar vækstlaget blev A85 overlejret af vejlag/afretning til vejlag A86 og A122 overlejret af trædeflade afsat på vækstlaget A121 Fylden i nedgravningerne var generelt ret ensartet og bestod fortrinsvis af homogent, mørkt gråbrunt/gråsort let leret sand med et større eller mindre indhold af småsten. På trods af eftersøgning fremkom kun daterende fund i en enkelt nedgravning, nemlig i A62 beliggende ud for nordøstlige halvdel af Studsgade 17. Her lå 3 skår formentlig fra 1200-tallet. A62 blev, som ovenfor nævnt, overlejret af det ældste vejlag A54, hvori der fremkom keramik med samme dateringsramme. Der fremkom dyreknogler i A59, A85, A99, A124 mens A60 indeholdt ildskørnede sten. A119 indeholdt en del munketeglstumper, mørtel og dyreknogler. Dateringen af de øvrige, fundløse nedgravninger kan i princippet strække sig fra vikingetid til formentlig 1300- tal. Gruberne, som blev overlejret af vækstlag, var evt. ældre end de, som blev overlejret af det ældste vejlag, idet dette først tilkom i middelalderen. I øvrigt kunne det ikke fastslås, at det ældste vejlag var anlagt på samme tidspunkt over hele Studsgades strækning på trods af, at det stratigrafisk set så sådan ud (se nedenfor vedr. vejlag).

Vej- og smudslag

Ældste vejlag (A2/A50/A54, A86, A115, A136, A149, A158; X26-X28) Ca. overfladekoter i m o. dnn og ca. m u. fortovsoverflade: A2: 2,72 m og 1,16 m; A50: 2,86 m og 1,0 m; A54: 2,91 m og 0,9 m; A86: 2,73 m og 1,0 m; A115: 3,03 m og 0,68 m; A136: 2,9 og 0,66 m; A149: og 2,4 m og 1,06 m; A158: 2,28 m og 1,1 m. Det var kendetegnende for grøften i Studsgade, at kulturlagene bestod af en successiv række af vej- og smudslag. Det har hidtil været vanskeligt præcist at datere gadens anlæggelsestidspunkt og -udvikling, så under bearbejdningen af udgravningens registreringer har der især været fokus på at datere den stratigrafisk ældste vejfase i hele grøfteforløbet. Ovennævnte stenede vejlag strakte sig over hele den registrerede strækning. Stedvist lå stenlaget direkte ovenpå undergrundsmaterialet, stedvist ovenpå et vækstlag. Den ensartede stratigrafi er dog ikke nødvendigvis identisk med en ensartet datering. Nedenstående beskrivelse løber fra sydvest mod nordøst. I to tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412) tolkedes det, at der skete et skel i faser/aktiviteter nord og syd for krydset Studsgade/Paradisgade. I FHM 4213 begrundedes skellet med forskelligheder i kulturlagene. I FHM 4412 var begrundelsen, at der ikke sås vækstlag sydvest for Paradisgade, mens det optrådte nordøst for. Nærværende undersøgelse strakte sig kun til den sydvestlige ende af krydset Studsgade/Paradisgade, så strækningen herfra og ind mod byens centrum kunne ikke denne gang medtages i betragtningerne om gadens udvikling.

Vejlagene A2/A50 og en del af A54 var beliggende direkte ovenpå det gulligt brune, grusede og stenede undergrundsmateriale på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til lidt nordøst for skellet mellem nr. 16- 18 og 20. Vejlaget bestod af en kompakt flade af sten i op til nævestørrelse. Bunden af stenlaget var fuldstændigt sammenkittet pga. jernudfældninger. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenene, eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. I stenfladen sås teglstykker, hvoraf nogle var let vandrullede, og det er nærliggende at formode, at sten (og tegl) blev hentet på stranden. Over en ca. 2 m lang strækning i krydset Studsgade/Paradisgade, ud for den nordøstlige del af Studsgade 12 sås tæt liggende, vandrette grene ovenpå stenfladen. Disse har formentlig haft en stabiliserende funktion i det sandsynligvis fugtige område. Over samme stræk var stenlaget ligeledes tykkere (ca. 24 cm), hvilket også taler for, at en ekstra stabilisering var nødvendig i dette område. I den tidligere undersøgelse FHM 4213 blev der også på dette sted registreret grene ovenpå den ældste stenflade. Som ovenfor nævnt skete der en ændring omtrent ud for skellet mellem Studsgade nr. 16-18 og 20/ ca. 12 m nordøst for hushjørnet til nr. 17 ved krydset Studsgade/Paradisgade. Dels sås herfra og til den centrale del af porten til nr. 29 (= ca. 64 m) et stort set kontinuerligt vækstlag under den ældste vejbelægning (A54); dels syntes det stedvist som om, at stenlaget ikke var helt så kompakt som ditto A2/A50 længere mod sydvest, og dels forekom stenene i vejlag A54 generelt mindre fra den centrale del af nr. 20 og mod nordøst. Disse ændringer kunne være udtryk for; dels at her var tale om en anden og formodentlig senere vejfase end forløbet mod sydvest, eller dels at gadesektionen, såfremt den var samtidigt anlagt som forløbet mod sydvest, ikke havde været så intensivt benyttet, og stenfladen derfor stedvist var mindre kompakt. Der fremkom 3 fund af keramik i A54 (X26-X28). Disse blev alle dateret til 1200-tallet. Over et stræk på ca. 12,5 m, fra ca. ½ m nordøst for skellet mellem Studsgade 20 og 22 til ca. 1 m sydvest for skellet mellem nr. 17 og nr. 27, fremkom under A54 et tyndt, stenet gruslag indeholdende relativt meget tegl, A86. Om A86 skulle tolkes som en selvstændig vejfase, eller om den skulle ses i sammenhæng med/som en del af A54 var usikkert. A54 virkede lidt tyndere over det stræk, hvor den løb ovenpå A86. A86 blev stedvist tykkere, og over ca. 90 cm erstattede A86 helt A54, dvs., A54 var fraværende. Umiddelbart virkede det mest logisk, hvis A86 og A54 skulle ses som del af den sammen belægning og arbejdsproces, - såfremt de har udgjort 2 tidsmæssigt forskellige faser, ville det være sært, hvis A54 var blevet anlagt med ovenstående 90 cm lange ”slip”. Endvidere sås heller ikke smudslag mellem A86 og A54. I bund og grund kunne det dog ikke afgøres med sikkerhed, om der over den 12,5 m lange strækning tilfældigvis var blevet læsset nogle grusede lag af (som stabilisering?) under anlæggelsen af den deciderede stenflade A54, eller om der med A86 var tale om en ny og tidsmæssigt adskilt fase af vejanlæggelsen. Ca. ½ m sydvest for stikgrøften i den nordøstlige ende af Studsgade 17/overfor skel mellem nr. 22 og 24 løb vejlag A54 sammen med det efterfølgende vejlag, A55 m, - kun adskilt af et meget tyndt smudslag, som kun kunne konstateres ved at afgrave lagene i fladen. Hidtil havde lagene været adskilt af mere eller mindre tykke vej- og smudslag, men det kunne altså tyde på, at færdslen på dette sted blev mindre intensiv. Eller der har været en omhyggelig gaderenovation? A55 havde en noget løsere struktur end A54, og stenene lå mest massivt i toppen af laget. Muligvis var A55 udtryk for et smudslag, hvori et stenlag var trådt ned. Nordøst for stikgrøften omdøbtes A54 og A55 til A115, idet det mellemliggende smudslag ikke kunne ses i profilen. Ud for den sydlige del af grunden Studsgade 27 indeholdt A115 meget bygningsaffald, dvs. bl.a. tegl med mørtelrester. Det er uvist, om byggematerialet stammede fra en aktivitet på stedet, eller om materialet blev ført hertil for at fungere som en supplering til eller erstatning af stenene i vejlaget. Sidstnævnte mulighed er nok mest sandsynlig, idet teglstensbyggeri formentlig ikke var så udbredt på tidspunktet for det ældste vejlag. Stammede materialet evt. fra en nedbrudt/ombygget kirkerelateret bygning andetsteds i byen? Ca. 5 m nordøst for skellet mellem nr. 17 og 27 observeredes et nyt lag, A121, ovenpå vækstlag A116 og under vejlag A115. A115 fremtrådte herfra og mod nordøst som et tyndere stenlag end tidligere. A121 tolkedes som værende en trædeflade opstået over tid. Måske var dette udtryk for, at man oprindeligt her færdedes på ”den bare jord” for senere at anlægge en ny vejfase/en decideret vejbelægning, - den noget spinklere udgave af A115. A121 fadede ud ca. 4 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og A115 lå igen direkte ovenpå vækstlaget, A116. Fra samme sted fik sidstnævnte et ujævnt forløb, og der skete en stigning af undergrundsniveauet. Der må have været en forhøjning i terrænet på dette sted. Vejlag A115 var ikke mere synligt ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og det er muligt, at dette skal ses som en afslutning på en vejfase. I det hele taget virkede det som om, at der skete en reduktion i antallet af intakte lag, hvilket kunne afspejle en nedgang i aktivitet/færdsel fra dette sted og mod nordøst. Da undergrunden her lå højt var det dog også muligt, at den recente, 50-80 cm tykke afgravning (nu opfyld), som forstyrrede den øverste del af hele grøfteforløbet havde ”ædt” eventuelle kulturlag. Først ud for porten til nr. 29 fremkom igen et sikkert vejlag, A136. Dette stenede lag havde i hvert fald over de næste ca. 13 m tilsyneladende ”opslugt” det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet, - og i så fald hvorfor? En stor recent forstyrrelse gjorde det første muligt igen at observere intakte lag ca. 5,5 m nordøst for FHM5359skellet mellem Studsgade nr. 29 og 31,Paradisgade her sås igen - Fjernvarme, et vækstlag, Århus A150, sogn med et overlejrende stenet vejlag, A149, der 7/105 tolkedes som identisk med A136. Disse lag, nu kaldet A160 (vækstlag, identisk med A150) og A158 (vejlag, identisk med A149), kunne følges til knækket på bygningen nr. 31 (= ca. 4 m sydvest for skellet ml. nr. 31 og 33), hvorefter nordvestprofilen i resten af grøfteforløbet var forstyrret. På de nordøstligste ca. 5,8 m af vejlag A158 lå stedvist rester af grene, som var udlagt som stabilisering af vejen i det formodentligt fugtige område, og det virkede ligeledes som om, stenbelægningen gentagne gange var blevet repareret. Der blev kun registreret et ca. 80 cm langt forløb af intakte lag i grøftens sydøstprofil beliggende ca. 2,2 m nordøst for skellet ml. nr. 46 og 48 i gadens modsatte side. Den øvrige del af denne profil mod nordøst var ligeledes forstyrret af moderne rørføringer.

Datering De stenede vejlag blev generelt grundigt eftersøgt for daterende fund, men de var usædvanligt fundfattige. Der fremkom kun fund i A54 (X26-X28), som løb ud for den lange bygning nr. 17, og disse blev dateret til 1200- tallet. A115, der løb ud for nr. 27, blev overlejret af smudslag A114, som indeholdt 2 skår (X68-X69) fra henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. På det noget spinkle grundlag kunne det tyde på, at den ældste gadebelægning fra grøftens begyndelse i krydset Studsgade/Paradisgade til nr. 27 blev anlagt i 1200-tallet. Denne datering underbygges af tilstedeværelsen af tegl i vejlagene. Traditionelt dateres introduktionen til teglsten i Aarhus til o. 1200, hvor opførelsen af domkirken blev påbegyndt. Da nogle af teglstumperne var vandrullede, må dateringen ligge senere end o. 1200, - altså et sted i 1200-tallet. Det skal dog pointeres, at denne datering ikke nødvendigvis gælder for hele Studsgadeforløbet, men manglen på fund umuliggør en datering for strækningen nordøst for nr. 27.

Ældste smudslag/udsmidslag (A3/A51, A79, A82, A114, A137, A157; X1-X6, X21-X24, X68-X69) Lagenes karakter varierede i løbet af den knap 200 m lange grøft fra de meget organiske til de mere eller mindre lerede, gråbrune og mørkere sandlag. De mest karakteristiske smuds-/udsmidslag lå i og lige nordøst for krydset Studsgade/Paradisgade. Her bestod de ældste smuds-/udsmidslag, A3/A51, af meget organisk materiale, og A3 havde stedvise vandafsatte sandstriber samt sorte dyreknogler, som begge vidnede om et fugtigt miljø. Det var også i dette område, at det underliggende vejlag A2 var stabiliseret af grene. Huggespåner og læderstumper viste, at man havde smidt sit affald ud på gaden. Der blev ikke andetsteds i gadeforløbet påvist lignende håndværksspor, hvilket kunne tyde på, at der især i afsnittet nærmest byens centrum forekom en højere menneskelig aktivitet.

Datering Lagene forblev, ligesom de ældste vejfaser, ligeledes ekstremt fundfattige på trods af grundig afsøgning. Smuds- /udsmidslagene A3 og A51, som løb fra krydset Studsgade/Paradisgade og langs de sydvestligste ca. 8 m af nr. 17, indeholdt tilsammen 6 skår, som kunne dateres til 1200- og 1300-tallet. I A114, som løb ud for den sydlige halvdel af matriklen nr. 27, fremkom 2 skår, som dateredes til henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. 1300-tals dateringen harmonerer fint med dateringen af de ældste vejlag, men det var heller ikke her muligt at datere lagene nordøst for nr. 27.

Øvrige vej-, smuds, affalds- og opfyldslag Der resterede et varierende antal kulturlag i form af bl.a. vejbelægninger og smudslag ovenpå de ældste vej- og smuds-/udsmidslag. Også disse yngre lag var fattige på fund. På nordøst siden af krydset Studsgade/Paradisgade, ud for sydvesthjørnet af Studsgade 17 sås ovenpå det ældste udsmidslag (A51) en ca. 90 cm lang rest af en regulær (pik)stenlægning, hvor stenene var sat på højkant i sand (A65). Under (den forgæves) afsøgning efter fund i denne flade blev de yderste sten i profilen fjernet, hvorved det kunne konstateres, at der bag disse sten fremkom to store sten (ca. 20x22 cm) anlagt i Studsgades længderetning. De to sten var de eneste påtrufne og naturligvis et magert grundlag at konkludere noget på, men kunne her evt. være tale om kantsten til gadebelægningen? Stenene var placeret omtrent, hvor nutidens kantsten løber. På strækningen fra krydset ved Paradisgade til ca. centralt ud for det nu stående hus Studsgade 27 sås op til 4 vej - og smuds-/udsmidslag foruden den ældste fase bestående af et vej- og et smuds-/udsmidslag. Herfra og mod nordøst tyndede det ud i antallet af lag, hvilket kunne tyde på mindre færdsel/mindre behov for regulære vejflader. Det skal dog siges, at undergrundsniveauet fra nr. 27 til nr. 29 lå ekstra højt, så muligheden for, at lagene var blevet ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af gaden, eksisterede. Fra nr. 31 og mod nordøst sås flere opfyldslignende lag indeholdende bygningsaffald, som evt. kunne tolkes som værende en opfyldning af sænkningen, hvori Borrebækken havde sit løb.

Opsummering af ændringer i vejfaser/vækstlag mm. samt placeringen af disse

Mange steder i gadeforløbet var de moderne forstyrrelser i grøften så omfattende, at de utvivlsomt ”havde ædt” de øverste kulturlag. Derfor kunne intensiteten af lag naturligvis ikke med sikkerhed konstateres, men alligevel syntes det som om, at nogle hovedtræk kunne erkendes.

Krydset Studsgade/Paradisgade: Over en strækning på 2 m sås en grenflade ovenpå stenflade A2. Endvidere var stenlaget A2 var tykkere her. Begge dele kunne tyde på, at området her i krydset ud for den nordøstlige del af nr. 12 var fugtigt.

Sydlige del af nr. 17: = lidt nordøst fra matrikelskel ml. nr. 16-18 og 20. Modsat sydvest herfor sås nu vækstlag (A53) under det ældste vejlag A54. Lidt vandrullet tegl i stenvejen. Vejlag A54 var her knap så kompakt, og stenene var generelt lidt mindre end mod sydvest. Kunne antyde en ny vejfase eller et ikke så belastet vejafsnit.

Skel ml. nr. 17 og 27: Fra 1,2 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 og 12½ m mod nordøst sås et tyndt stenet gruslag (A86) ml. vækstlag A53 og vejlag A54. Om A86 var udtryk for en ny vejfase, eller om laget skulle ses som en del af A54, kunne ikke afgøres med sikkerhed, - sidstnævnte forekom mest sandsynligt.

Skel ml. nr. 17 og 27: 1,8 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 forsvandt det forudgående smudslag mellem vejlagene A54 og A55 stort set, hvilket kunne tyde på en mindre intensiv færdsel. Eller en omhyggelig gaderenovation? A54 og A55 kaldtes herefter A115.

Sydlige del af nr. 27: Ud for sydlige del af nr. 27 sås et smudslag/en trædeflade (A121) mellem vækstlag A116 og vejlag A115. A121 kunne være opstået i perioden forud for anlæggelsen af en decideret vejbelægning, eller laget kunne være dannet i forbindelsen med anlæggelsen af vejlag A115.

Nordlige del af nr. 27: Vejlag A115 ophørte ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27. Vækstlaget A116 var meget uregelmæssigt her, og der skete en reduktion i antallet af kulturlag. Dog lå undergrundsniveauet på stedet højt, så de øverste lag var evt. ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af grøften.

Sydlige del af nr. 29: Ud for den centrale del af porten til nr. 29 fremkom en ny vejfase (A136). Her sås ikke noget selvstændigt vækstlag. Det tolkedes, at A136, som ikke var så tyk, må have opslugt det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet?

Sydlige del af nr. 31: Efter fraværet af vækstlaget under vejlag A136 samt en 8,3 m lang forstyrrelse blev et vækstlag (A150) igen synligt 5,6 m nordøst for skel ml. nr. 29 og 31.

Nordlige del af nr. 31: Nordøst for knækket på bygning nr. 31, ca. 4 m sydvest for skel ml. nr. 31 og 33, sås ingen intakte lag i grøftens nordvest profil.

Nordlige del af nr. 31: Ca. 6 m syd for skel ml. nr. 31 og 33 sås over en strækning på 1,8 m en grenflade ovenpå ældste vejfase A158.

Sydlige del af nr. 48: Ca. 2,2 m nordøst for skel ml. nr. 46 og 48 sås et stræk på 80 cm med intakte kulturlag i sydøstprofilen.

Konstruktioner

Fundamentgrøft A180 (T18-T19) A180 er det overordnede nr. for fundamentgrøften, som indeholdt A128 (sten) og A129 (muld). Ca. ½ m nordøst for skellet ml. nr. 27 og 29 fremkom en ca. 1,5 m bred og mindst 44 cm dyb nordvest/sydøst gående fundamentgrøft, A180, indeholdende kampesten i op til størrelsen 20x40 cm. Der fremkom desværre ingen fund i grøften, men på matrikelkortet fra 1878-79 ses bygningen på matrikel 879/nr. 29 at have en delvist fremskudt facade, som løb helt ud til vejforløbets kant, og det kan være hjørnet af denne, der her blev påtruffet. Fundamentet, hvis tværsnit sås i profilen, som på dette sted lå ca. 1,3 m fra den nuværende facadelinje, var den eneste bygningskonstruktion, der blev påtruffet i fjernvarmegrøftens hovedforløb gennem Studsgade.

Murede kanaler A171 og A172, kanalforløbene ses på matrikelkort fra 1878-79 A171, Borrebæk-kanalen, dateret 1880’erne. (T25) Kanalen, som løb i øst-/vestlig retning, blev påtruffet knap 2 m nord for skellet ml. Studsgade 33 og 35. Kanalen blev registreret i grøftens sydøstside, og dens ydersider lå henholdsvis 1,96 og 4,28 m nord for ovennævnte skel. Kanalen, hvis indre breddemål i bunden var 97 cm, var opmuret i en bue af gul, kantstillet tegl sat på en 2 sten høj sokkel af granitkvadre. Centralt i kanalens indre sås en langsgående, støbt, 33 cm bred, afrundet rende, som på begge sider var flankeret af langsgående, støbte, kantflader med en bredde på ca. 32 cm. Topniveauet af kanalens bue lå 60 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,72 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,4 m o. dnn.

A172, Vennelystbæk-kanalen, dateret til formentlig 1880’erne. (T26) Kanalen, som blev registreret i grøftens sydøstside, løb i nordvest-/sydøstlig retning. Dens ydersider lå henholdsvis 12,75 og 15,28 m sydvest for hjørnet af bygningen Nørreport 15 (den tidligere arbejdsformidling). Kanalen, hvis indre mål i bunden var 1,59 m, var opmuret i en bue i to lag rød, kantstillet tegl uden sokkel. Bunden var støbt med en central, afrundet, langsgående, 33 cm bred rende flankeret på begge sider af langsgående kantflader, som begge målte ca. 63 cm i bredden. Topniveauet af kanalens bue lå 72 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,66 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,46 m o. dnn.

Kanalerne A171 og A172 løb sammen til én fælles kanal et sted sydøst for fjernvarmegrøften, og fortsatte deres fælles løb mod bugten. Denne kanal er tidligere påtruffet i Mejlgade ud for nr. 55. Der resterede ingen intakte kulturlag omkring de murede kanaler, men i 1 m dybde under gadens kantsten på strækningen 3-6 m nordøst for nordsiden af A171 blev opsamlet en del potteskår (X103) fra nyere tid i fylden, som her indeholdt en del bygningsaffald. Potteskårene og bygningsaffaldet kan stamme fra de tidligere stående bygninger på stedet.

Stik Kun stik med bevarede kulturlag er beskrevet nedenfor.

Studsgade 17 (T15-T16; A53-55, A84, A86, A93, A100-A109; X26-X28, X32-X33, X52-X67) I nordøstre ende af nr. 17, overfor porten til nr. 24, skulle graves et stik ind til nr. 17. Stikket fulgte ikke et ældre tracé, og det var derfor muligt at følge profilens lag ind i stikket, - og nye observationer fremkom. Ca. 70 cm fra profilen i hovedgrøften i kote ca. 2,77 o. dnn fremkom en del større sten (A101) i det ældste vejlag (A54). Det kunne ikke med sikkerhed siges, om tilstedeværelsen af de større sten (10x18 cm), som lå lidt spredt og uregelmæssigt, var en tilfældighed, eller om der her var tale om en form for kantning af vejen. Ca. 80 cm fra hovedgrøftens profil blev alle lag, på nær det yngste (A105), skåret af en nedgravning (A179) indeholdende fyldlagene A102-A104 og A107. Disse lag fremstod meget rene, sandede og vækstlagsagtige. Måske kan man tænke sig, at der i forbindelse med en bebyggelse på gadens nordvestside er blevet gravet en form for skel-/afvandingsgrøft løbende parallelt med gaden mellem denne og bebyggelsen. Området nordvest for denne del af Studsgade var tidligere meget vandholdigt pga. Borrebækkens gennemløb, så det var måske tiltrængt med en form for dræning. Såfremt her har været en grøft, har etableringen af denne haft den konsekvens, at gadeforløbet er blevet lidt smallere. Det skal dog pointeres, at en lignende nedgravning ikke blev påtruffet i de øvrige stik, som blev gravet helt ud til gaden på samme side, nr. 27 og nr. 35. Det er derfor muligt, at her bare var tale om en isoleret større nedgravning, som dog iflg. fyldlagene har stået åben i noget tid. Opfyldslagene i nedgravningen/grøften var ikke samtidige, hvilket understøttede teorien om, at den havde stået åben i en periode. Fundene i de ældste lag A102-A104 blev dateret til 1500- og 1600-tallet, mens den yngste opfyld indeholdt keramik fra 1700-tallet. Da de ny fjernvarmerør ikke skulle ligge så dybt, blev bunden af nedgravningen ikke konstateret. Nedgravningen forhindrede muligheden for med sikkerhed at påvise gadens afslutning mod nordvest, altså såfremt stenene A101 ikke var nedlagt som kantsten.

Studsgade 24 (T8; A45-A46; X17-X20) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og 0,70-1,0 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og ind til bygningens gavl. Der blev observeret 2 intakte kulturlag 55 cm under belægningens overflade i den korte nordøst-/sydvestgående grøft ind til gavlen. Lagene var meget ensartede og ukarakteristiske, og blev tolket som opfylds-/affaldslag. De fremgravede skår tydede på en dateringsperiode fra den sene del af middelalderen til renæssancen.

Studsgade 27 (T5-T7; A19-A44; X9-X16) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og ca. 70 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og rundt om forhuset til den centrale del af bygningens bagside. I den nordvest-/sydøstgående grøft fra gaden lå i grøftens nordvestlige del en del brokker af munketegl, teglfliser og gul tegl i mindre format end moderne tegl samt mørtel. Brokkerne, som muligvis lå i en nordøst- /sydvestgående plyndringsgrøft, kunne stamme fra et ældre byggeri på grunden, - formentlig fra renæssancen. I den modsatte ende af samme grøft fremkom 3 fundamentsten i flugt med den nuværende facadelinje, lidt løst murværk i gul tegl samt lidt bygningsaffald, som alt sammen må stamme fra en bygning, der har stået, hvor indkørslen til gården er i dag. Der fremkom bevarede kulturlag ca. 35 cm under brostensoverfladen i den sydvest-/nordøstgående grøft bag huset, og den ca. 8,75 m lange nordvestprofilen blev registreret i to sektioner, ca. 2,6 m mod nordøst og ca. 4,0 m mod sydvest. Desværre adskiltes kulturlagene af en ca. 2,2 m bred moderne forstyrrelse, så det var ikke muligt at konstatere en sikker sammenhæng mellem anlægssporene.

Nordøstlige sektion (T5; A19-A29; X9-X11) I bunden af grøften var det muligt at se lagene i en 20 cm bred flade langs nordvestprofilen. I den nederste del af grøften sås 3 lag, ét som bestod af mørtel, ét af brændt ler samt ét meget trækulspåvirket lag med stumper af brændt lerklining (A20-A22). Umiddelbart tolkedes lagene som værende opfyldslag indeholdende nedbrydningsmateriale fra en ældre, nedbrændt bygning på stedet. En anden tolkning kunne dog være, at mørtellaget (20), som var det nederste af de tre, kunne have fungeret som et gulvlag. Laget var meget rent, kun iblandet lidt mindre sten og med småstumper af rød tegl, og såfremt det skulle stamme fra en nedbrudt bygning, ville det vel ikke forekomme så ublandet og i så isoleret og stor mængde. Lagene med brændt ler samt trækul stammede sandsynligvis fra en nedbrudt bygning. Ovenpå disse lag lå et gulvlag bestående af gul ler hvorpå sås stedvise partier af smuds. Dvs., at man efter at have planeret området med nedbrydningsmaterialet, opførte en ny bygning på stedet. I opfyldslaget A19, som lå under mørtellaget (A20), fremkom keramik (X9) fra den sene del af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet. Alle ovennævnte lag blev helt mod nordøst skåret af en nedgravning (A26), som nederst indeholdt et lag af koncentreret aske og herover et heterogent lag med indhold af mørtel, aske, rød tegl samt lidt dyreknogler. Det præcise formål med denne grube erkendtes ikke, evt. var her tale om en affaldsgrube eller evt. en opfyldt askegrav. Det øverste lag i gruben indeholdt bl.a. hornmalet keramik (X10-X11), som blev dateret til 1700-tallet.

Sydvestlige sektion (T6; A30-A44; X12-X16) Nederst i grøften fremkom en pikstensbelægning (A32), delvist overlejret af det mulige lergulv A34. I dette niveau fremkom glaseret keramik fra 1500- eller 1600-tallet (X12-A13). Disse lag overlejredes af 2 lag af brændt ler (A35 nederst og A38) med en delvis mellemliggende stenlægning. Det var usikkert, om her var tale om nedbrydning fra en lerklinet bygning, eller om her var tale om 2 forskellig ovnfaser. I toppen af A35 sås tynde lag af trækul og aske, hvilket kunne antyde, at her var tale om en ovn, dog med en noget spinkel bund uden varmeoptagende sten. Efter sammenbruddet af denne mulige ovn, har man udlagt en sektion af nævestore sten, som enten har fungeret som en trædeflade eller som en ovnbund til den overliggende mulige nedbrudte ovn A38. Indholdet af brændt lerklining i A38 var ikke så koncentreret som i A35, så det er dog også muligt, at A38 blot var et lag af bygningsaffald smidt ud over brolægning A37, - a la A21-A22 (og evt. samhørende med disse) længere mod nordøst i grøften. Såfremt A38 blot var et affaldslag, var det evt. samhørende med A43 på nordøstsiden af fundament A39, se nedenfor. I A38 fremkom skår af jydepotte (X14-X15) ligeledes fra 1500- 1600-tallet. Efter sløjfningen af ovennævnte anlæg etableredes det sydøst-/nordvestgående kampestensfundament (A39) med sten i en størrelse op til ca. 34x36 cm. Stenene var pakket med ler (A31, A42). De øvrige resterende lag i profilen tolkes som opfyldslag (A40-A41, A44).

Sandsynlig teori: I 1500-1600-tallet kan her have stået en bygning med et pikstensgulv (A32), senere blev en ovn anlagt ovenpå gulvet (A35). Delvist hen over ovnen (A35) etableredes senere en stenlægning (A37). Efter en bygningsbrand udlagdes affaldet (A38, A43, evt. A21 og A22) hen over området, hvorefter et nyt hus blev opført (A39).

Vi ved fra skøde og panteprotokoller ført 1683-93, at matriklen var bebygget på dette tidspunkt, men intet om hvordan huset så ud. På matrikelkortet over Århus fra 1 878-79 ses grunden bebygget med et længehus mod Studsgade, en bagvedliggende gård og bebyggelse bagerst på matriklen. Hvornår dette byggeri blev nedrevet, vides ikke. Der er tidligere foretaget en mindre forundersøgelse på matriklen, hvor bygningsrester og ovne ligeledes blev påtruffet (FHM 4861).

Studsgade 31 (T13, T28; A89-A92, A173, A176-A178; X34-X40, X42-X48, X71) Der blev gravet en ca. 9 m lang grøft fra gårdsiden af porten mod nordvest, herefter drejede grøften mod nordøst og løb ca. 12 m tværs over gårdarealet, drejede over en strækning på ca. 5 m mod sydøst for til slut igen at dreje mod nordøst og løbe ind i muren til Studsgade 33. Størstedelen af grøften gravedes i det ældre fjernvarmetracé. Hovedparten blev gravet i en bredde af ca. 1 m og en dybde på 0,7-1,0 m. I den korte nordvest-/sydøstgående grøft i gårdens nordøstlige del fremkom ca. 60 cm under græsoverfladen (ca. kote 2,85 o. dnn) en stenlægning (A173), samt tværgående mur i 2 skifter af gul tegl i moderne størrelse (A178), et cementgulv støbt på brokker af rød og gul tegl samt to kampesten med målene ca. 25x25 cm, som kan have fungeret som fundament. I nordøstenden af den lange grøft på tværs af gården fremkom endnu nogle kampesten (A176) i samme dybde og med samme mål, men da de lå lidt spredt, var der tvivl om, de lå in situ. I den sydvestlige del af samme grøft fremkom en del af en cirkelformet konstruktion muret i moderne rød tegl i 5 skifter og med en ydre diameter på 2,5 m. Cirklens formål blev ikke klarlagt, - er her evt. tale om en brønd? Ovennævnte anlæg blev udelukkende fotograferet, da de skønnedes at stamme fra nyere tid. Efterfølgende blev et enkelt skår af keramik fra stenlægning A173 dateret til 1500-tallet, hvorfor evt. denne lille sektion på 0,6x1,0 m af grøften var intakt. I den nordvest-/sydøstgående grøft løbende fra portåbningens indre side og ind i gården blev der registreret 3 kulturlag i nordøstprofilen (A89-A91). Grøftens bund lå i kote ca. 2,5 m o. dnn. Lagene, som fremkom ca. 35 cm under brostensbelægningens overflade, blev alle tolket som opfylds-/affaldslag. I det øverste lag (A91) var anlagt en brolægning (A92). I det nederste lag (A89) fremkom keramik fra sidste halvdel af 1500- eller 1600- tallet, mens keramikken i det overliggende lag (A90) er dateret til efter 1600.

Teori omkring Studsgade og bebyggelsen langs gaden: Som nævnt i afsnittet ”Kulturhistorisk redegørelse” er der tidligere foretaget undersøgelser i gaden, og dateringsmæssigt holder nærværende undersøgelse sig inden for tidsrammen fra disse. Nyt er det dog, at dateringen af de ældste vejlag i den sydligste del af denne undersøgelses etape er blevet præciseret til 1200- tallet. Med hensyn til bebyggelsen langs gaden har tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412, FHM4508, FHM4513, FHM4861, FHM4881) vist, at der på sydøstsiden af gaden flere steder har været bebyggelse fra vikingetiden og op i tid, mens den ældste bebyggelse, der endnu er fremkommet på arealerne på gadens nordvestside, har stammet fra ca. 1500-tallet. I selve vejforløbet er flere steder fremkommet grubehuse, hvilket kan være udtryk for to ting, - dels at et evt. datidigt gadeforløb ikke havde samme forløb, som i middelalderen, og dels at der i vikingetiden slet ikke var noget vejforløb. Umiddelbart synes det som om, at bebyggelsen i størstedelen af middelalderen var placeret på sydøstsiden af gaden, og at den orienterede sig i forhold til Mejlgade eller i forhold til det tidligere formodede gadeforløb ”Tangen”, som skulle have løbet parallelt med Studsgade mellem bebyggelsen og Mejlgade. Nordvestsiden af Studsgade blev tilsyneladende først bebygget i den allerseneste del af middelalderen og lå formentlig indtil det tidspunkt hen som et fugtigt, engagtigt område. Men hvorfor blev Studsgade så etableret på så tidligt et tidspunkt, for den bynære dels vedkommende allerede i 1200-tallet? Spørgsmålet kan ikke besvares på nuværende tidspunkt, men det faktum, at gadelagene var ekstremt fundfattige kunne pege på en begrænset menneskelig aktivitet. Har gaden evt. hovedsagligt fungeret som fæ-vej el. lign. indtil senmiddelalderen? Fremtiden vil vise, om teorien holder. Paradisgade (T1-T2, T4, T28; A8-A18; foto 1-11, 25-29; X76-X78) Gadestrækket fremstod meget forstyrret. Hele grøftens østprofil var forstyrret, mens der i vestprofilen resterede ml. 20 – 40 cm kulturjord i bunden af grøften. Denne bestod af homogen, leret, muldet, mørkt sand med lidt småsten, trækul og tegl (stedvist også gul) og var hovedsaglig uden lagdeling. Bunden af grøften forekom meget fugtig. Der blev opsamlet løsfund (X79-X87), og disse placerede sig dateringsmæssigt fra tidligst senmiddelalderen til 1900-tallet. Kun helt mod syd i Paradisgade blev de sydligste 4,1 m af sydvest profilen registreret (T4 og T28, A8-A18, foto 25-26). Desværre kunne kulturlagene i Studsgade og Paradisgade ikke knyttes direkte sammen pga. en mellemliggende recent forstyrrelse, men de resterende lag viste en forskellighed, som må afspejle forskellige aktiviteter på trods af deres fysiske nærhed. Det var helt klart, at der i Studsgade sås et kompakt stenet vejlag (A2) ovenpå undergrunden, mens tilsvarende ikke kunne konstateres ”lige rundt om hjørnet” i Paradisgade. Her sås et let stenet oprindeligt vækstlag (A8) ovenpå undergrunden. Stenene kunne stamme fra undergrunden, som i området er utroligt stenet i toppen. Såvel vejlag A2 i Studsgade som vækstlag A8 i Paradisgade blev overlejret af et organisk lag, men også her var karakteren af laget forskellig. I Studsgade var laget (A3), som lignede et affaldslag, velsagtens et smudslag aflejret på vejlag A2, mens laget (A9) i Paradisgade var renere, og ikke helt så kompakt og organisk. Igen udtrykte lagene forskellige aktiviteter, - eller i hvert fald forskellig intensitet i aktiviteten. Ca. 3,75 m nord for profilhjørnet Studsgade/Paradisgade fremkom den sydlige del af den ca. 53 cm dybe nedgravning A15 (bund = 1,98 m under top fortov) indeholdende opfyldslagene A16-A18. I første omgang blev nedgravningen tolket som et stolpehul, men den viste sig ved nærmere undersøgelse at fortsætte i nordlig retning. Det kunne ikke konstateres, hvorvidt nedgravningen skar eller blev overlejret af det oprindelige vækstlag (her A11). A15’s dybde og form minder om nedgravningskanten til et grubehus, og opfyldslagene lignede umiskendeligt den sandede fyld, som ses i forbindelse med vikingetidsanlæg andetsteds i byen. Lagene blev uden held afsøgt for fund, hvorfor den daterings- og funktionsmæssige antagelse ikke kunne bekræftes. Dog ville det måske være en sær placering af et grubehus, idet området i Paradisgade i ældre tid var fugtigt. Naturligvis kunne her også blot være tale om en nedgravning med uvist formål. Da grøften ikke skulle være dybere end ca. 1,40 m under fortovskant, blev nedgravningens udstrækning mod nord ikke forfulgt. På dette sted i profilen blev vækstlaget A11 til dels overlejret af et tyndt stenlag (A12), men dette var så sporadisk, at det ikke virkede som et overbevisende vejlag. Herudover fremkom kun opfylds-/affaldslag. I gården bag Paradisgade 5 og 7 blev gravet en ca. 0,70 m dyb og ca. 0,70 m bred grøft indeholdende mange nyere forstyrrelser og ukarakteristisk muld. De opsamlede løsfund (X76-X78) daterede sig til perioden renæssance til 1900-tallet. Undergrundsmaterialet i Paradisgade blev ikke registreret.

Studsgade (T3-T32; A1-A7, A18-A180; X1-X75, X79-X100; foto 12-24, 30-248)

Da hele hovedgrøften og størstedelen af stikgrøfterne blev gravet i de ældre fjernvarmerørs tracéer, sås stort set udelukkende intakte kulturlag i grøfternes profiler. I 2 stikgrøfter sås kulturlag i fladen, - ud for den nordre del af Studsgade 17 blev fladen både tegnet og fotograferet, mens ditto i gården bag nr. 31 blot blev fotograferet. Studsgade-grøftens nordvestprofilen blev tegnet og registreret på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til ud for sydlige del af nr. 33 og 48. Det var kendetegnende for profilen, at den viste en række successive vej- og smudslag. Nord for nr. 33 og 48 var hele nordvestprofilen og størstedelen af sydøstprofilen forstyrret af nyere rørføringer, - kun en enkelt intakt sektion med middelalderlige lag blev registreret i sydøstprofilen samt 2 forløb, hvor de murede 1800-tals kanaler til Borre- og Vennelystbækken fremkom.

Undergrundsmateriale (stedvist nummereret i hovedgrøften, A117, A146) På Studsgade-strækningen fra grøftens begyndelse mod sydvest på sydsiden af krydset Paradisgade/Studsgade til ca. 9,2 m nord for gavlen ml. nr. 29 og 31 bestod undergrundsmaterialet af gulbrunt til lyst gråbrunt sand og grus med mange sten i stor ralstørrelse, især mod toppen. Herefter skiftede materialet til gruset, lyst gråt sand, som så udvasket ud, hvilket kunne tyde på kontakt med vand. På grøftens sydøstside ud for nr. 48 bestod undergrunds- materialet af lyst brungråt sand med få småsten.

Oprindelig overflade/vækstlag (A53/A116/A150/A160/A164) Der blev ikke observeret et vækstlag på de sydvestligste ca. 35 m af grøften. Her sås kulturlag (= det stenede vejlag A2/A50/A54) direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag mod sydvest var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenfladen (A2/A50/A54), eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. På trods af at en afgravning nok ville have skabt et mere stabilt underlag for en vejflade, ville det umiddelbart have været en besværlig og slidsom opgave. Der er dog i forbindelse med tidligere undersøgelser i Studsgade (FHM4213, FHM4412) fremsat en teori om, at en afgravning af vækstlaget i den sydvestligste del af gaden kan være foretaget med det formål at skaffe græstørv til opbygningen af den nærliggende befæstningsvold. Først ud for den sydlige del af Studsgade 17/sydlige del af nr. 20 og fortsættende mod nordøst sås et vækstlag (A53) med topkote i ca. 3,03 m o. dnn. Tilsyneladende må her være sket et skifte i aktivitet. Enten har man ikke haft behov for en materialeafgravning fra dette sted og mod nordøst, eller også er gadeopbygningen sket i tidsmæssigt forskellige faser, hvilket evt. afspejledes netop her. Vækstlag A53 forløb forholdsvis stabilt mod nordøst i en tykkelse på ca. 8-20 cm. Ud for stik ind til den nordlige ende af Studsgade 17 (T15-T16) sås vækstlaget kun sporadisk, idet det her blev opslugt af de stenede vejlag A54 og A86, men efter en strækning på ca. 2 m fremstod laget igen tydeligt. Ca. ud for den centrale del af Studsgade 27 blev vækstlaget (her A116), meget stenet, og på strækningen herfra og til skellet mellem nr. 27 og 29 fremtrådte det meget uregelmæssigt i bunden, hvilket kunne skyldes en nedsivning fra vækstlaget ned i det i toppen meget stenede undergrundsmateriale, således at der på den måde var sket en ”sammenblanding” af vækstlag og undergrund. Fra portåbningen i Studsgade 29 og de næste ca. 22 m mod nordøst sås intet vækstlag (dels pga. ca. 8 m lang moderne forstyrrelse), men blot det stenede vejlag A136 direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det tolkedes, at stenene var lagt ud direkte på det oprindelige vækstlag, som derved igennem tiden var blevet ”opslugt” af vejlaget. Ud for den sydlige del af nr. 31 kunne et vækstlag (A150, A160) igen observeres, og dette strakte sig til ”knækket” på bygning nr. 31. På nær et enkelt sted ud for nr. 48, hvor vækstlaget sås i kote ca. 2,43 m o. dnn., var resten af grøften mod nordøst forstyrret af anlægsarbejder fra nyere tid, bl.a. de to murede kanaler, som ledte Borre- og Vennelystbækken mod havet, se nedenfor.

Ældste aktivitetsspor i gadeforløbet Studsgade (X30) Små gruber/stolpehuller (A1, A7, A47-A49, A57-A62, A71-A72, A85, A87, A97-A99, A118- A120, A122, A124-A125, A138, A140-A141) Nedgravningerne A1, A7, A47-A49, A62, A71-A72, A119, A124, A138, A140-A141 var overlejret af det ældste vejlag A2/A50/A54, A115 (=A54+A55) og A136, mens nedgravningerne A57-A61, A87, A118, A120, A125 var overlejret af det oprindelige vækstlag A53/A116. A97-A99 overlejredes af vejlag/afretning til vejlag A86 Ved nedgravningerne A85 og A122 var det ikke muligt at se, om disse skar eller overlejredes af vækstlag A53/A116. Såfremt de skar vækstlaget blev A85 overlejret af vejlag/afretning til vejlag A86 og A122 overlejret af trædeflade afsat på vækstlaget A121 Fylden i nedgravningerne var generelt ret ensartet og bestod fortrinsvis af homogent, mørkt gråbrunt/gråsort let leret sand med et større eller mindre indhold af småsten. På trods af eftersøgning fremkom kun daterende fund i en enkelt nedgravning, nemlig i A62 beliggende ud for nordøstlige halvdel af Studsgade 17. Her lå 3 skår formentlig fra 1200-tallet. A62 blev, som ovenfor nævnt, overlejret af det ældste vejlag A54, hvori der fremkom keramik med samme dateringsramme. Der fremkom dyreknogler i A59, A85, A99, A124 mens A60 indeholdt ildskørnede sten. A119 indeholdt en del munketeglstumper, mørtel og dyreknogler. Dateringen af de øvrige, fundløse nedgravninger kan i princippet strække sig fra vikingetid til formentlig 1300- tal. Gruberne, som blev overlejret af vækstlag, var evt. ældre end de, som blev overlejret af det ældste vejlag, idet dette først tilkom i middelalderen. I øvrigt kunne det ikke fastslås, at det ældste vejlag var anlagt på samme tidspunkt over hele Studsgades strækning på trods af, at det stratigrafisk set så sådan ud (se nedenfor vedr. vejlag).

Vej- og smudslag

Ældste vejlag (A2/A50/A54, A86, A115, A136, A149, A158; X26-X28) Ca. overfladekoter i m o. dnn og ca. m u. fortovsoverflade: A2: 2,72 m og 1,16 m; A50: 2,86 m og 1,0 m; A54: 2,91 m og 0,9 m; A86: 2,73 m og 1,0 m; A115: 3,03 m og 0,68 m; A136: 2,9 og 0,66 m; A149: og 2,4 m og 1,06 m; A158: 2,28 m og 1,1 m. Det var kendetegnende for grøften i Studsgade, at kulturlagene bestod af en successiv række af vej- og smudslag. Det har hidtil været vanskeligt præcist at datere gadens anlæggelsestidspunkt og -udvikling, så under bearbejdningen af udgravningens registreringer har der især været fokus på at datere den stratigrafisk ældste vejfase i hele grøfteforløbet. Ovennævnte stenede vejlag strakte sig over hele den registrerede strækning. Stedvist lå stenlaget direkte ovenpå undergrundsmaterialet, stedvist ovenpå et vækstlag. Den ensartede stratigrafi er dog ikke nødvendigvis identisk med en ensartet datering. Nedenstående beskrivelse løber fra sydvest mod nordøst. I to tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412) tolkedes det, at der skete et skel i faser/aktiviteter nord og syd for krydset Studsgade/Paradisgade. I FHM 4213 begrundedes skellet med forskelligheder i kulturlagene. I FHM 4412 var begrundelsen, at der ikke sås vækstlag sydvest for Paradisgade, mens det optrådte nordøst for. Nærværende undersøgelse strakte sig kun til den sydvestlige ende af krydset Studsgade/Paradisgade, så strækningen herfra og ind mod byens centrum kunne ikke denne gang medtages i betragtningerne om gadens udvikling.

Vejlagene A2/A50 og en del af A54 var beliggende direkte ovenpå det gulligt brune, grusede og stenede undergrundsmateriale på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til lidt nordøst for skellet mellem nr. 16- 18 og 20. Vejlaget bestod af en kompakt flade af sten i op til nævestørrelse. Bunden af stenlaget var fuldstændigt sammenkittet pga. jernudfældninger. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenene, eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. I stenfladen sås teglstykker, hvoraf nogle var let vandrullede, og det er nærliggende at formode, at sten (og tegl) blev hentet på stranden. Over en ca. 2 m lang strækning i krydset Studsgade/Paradisgade, ud for den nordøstlige del af Studsgade 12 sås tæt liggende, vandrette grene ovenpå stenfladen. Disse har formentlig haft en stabiliserende funktion i det sandsynligvis fugtige område. Over samme stræk var stenlaget ligeledes tykkere (ca. 24 cm), hvilket også taler for, at en ekstra stabilisering var nødvendig i dette område. I den tidligere undersøgelse FHM 4213 blev der også på dette sted registreret grene ovenpå den ældste stenflade. Som ovenfor nævnt skete der en ændring omtrent ud for skellet mellem Studsgade nr. 16-18 og 20/ ca. 12 m nordøst for hushjørnet til nr. 17 ved krydset Studsgade/Paradisgade. Dels sås herfra og til den centrale del af porten til nr. 29 (= ca. 64 m) et stort set kontinuerligt vækstlag under den ældste vejbelægning (A54); dels syntes det stedvist som om, at stenlaget ikke var helt så kompakt som ditto A2/A50 længere mod sydvest, og dels forekom stenene i vejlag A54 generelt mindre fra den centrale del af nr. 20 og mod nordøst. Disse ændringer kunne være udtryk for; dels at her var tale om en anden og formodentlig senere vejfase end forløbet mod sydvest, eller dels at gadesektionen, såfremt den var samtidigt anlagt som forløbet mod sydvest, ikke havde været så intensivt benyttet, og stenfladen derfor stedvist var mindre kompakt. Der fremkom 3 fund af keramik i A54 (X26-X28). Disse blev alle dateret til 1200-tallet. Over et stræk på ca. 12,5 m, fra ca. ½ m nordøst for skellet mellem Studsgade 20 og 22 til ca. 1 m sydvest for skellet mellem nr. 17 og nr. 27, fremkom under A54 et tyndt, stenet gruslag indeholdende relativt meget tegl, A86. Om A86 skulle tolkes som en selvstændig vejfase, eller om den skulle ses i sammenhæng med/som en del af A54 var usikkert. A54 virkede lidt tyndere over det stræk, hvor den løb ovenpå A86. A86 blev stedvist tykkere, og over ca. 90 cm erstattede A86 helt A54, dvs., A54 var fraværende. Umiddelbart virkede det mest logisk, hvis A86 og A54 skulle ses som del af den sammen belægning og arbejdsproces, - såfremt de har udgjort 2 tidsmæssigt forskellige faser, ville det være sært, hvis A54 var blevet anlagt med ovenstående 90 cm lange ”slip”. Endvidere sås heller ikke smudslag mellem A86 og A54. I bund og grund kunne det dog ikke afgøres med sikkerhed, om der over den 12,5 m lange strækning tilfældigvis var blevet læsset nogle grusede lag af (som stabilisering?) under anlæggelsen af den deciderede stenflade A54, eller om der med A86 var tale om en ny og tidsmæssigt adskilt fase af vejanlæggelsen. Ca. ½ m sydvest for stikgrøften i den nordøstlige ende af Studsgade 17/overfor skel mellem nr. 22 og 24 løb vejlag A54 sammen med det efterfølgende vejlag, A55 m, - kun adskilt af et meget tyndt smudslag, som kun kunne konstateres ved at afgrave lagene i fladen. Hidtil havde lagene været adskilt af mere eller mindre tykke vej- og smudslag, men det kunne altså tyde på, at færdslen på dette sted blev mindre intensiv. Eller der har været en omhyggelig gaderenovation? A55 havde en noget løsere struktur end A54, og stenene lå mest massivt i toppen af laget. Muligvis var A55 udtryk for et smudslag, hvori et stenlag var trådt ned. Nordøst for stikgrøften omdøbtes A54 og A55 til A115, idet det mellemliggende smudslag ikke kunne ses i profilen. Ud for den sydlige del af grunden Studsgade 27 indeholdt A115 meget bygningsaffald, dvs. bl.a. tegl med mørtelrester. Det er uvist, om byggematerialet stammede fra en aktivitet på stedet, eller om materialet blev ført hertil for at fungere som en supplering til eller erstatning af stenene i vejlaget. Sidstnævnte mulighed er nok mest sandsynlig, idet teglstensbyggeri formentlig ikke var så udbredt på tidspunktet for det ældste vejlag. Stammede materialet evt. fra en nedbrudt/ombygget kirkerelateret bygning andetsteds i byen? Ca. 5 m nordøst for skellet mellem nr. 17 og 27 observeredes et nyt lag, A121, ovenpå vækstlag A116 og under vejlag A115. A115 fremtrådte herfra og mod nordøst som et tyndere stenlag end tidligere. A121 tolkedes som værende en trædeflade opstået over tid. Måske var dette udtryk for, at man oprindeligt her færdedes på ”den bare jord” for senere at anlægge en ny vejfase/en decideret vejbelægning, - den noget spinklere udgave af A115. A121 fadede ud ca. 4 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og A115 lå igen direkte ovenpå vækstlaget, A116. Fra samme sted fik sidstnævnte et ujævnt forløb, og der skete en stigning af undergrundsniveauet. Der må have været en forhøjning i terrænet på dette sted. Vejlag A115 var ikke mere synligt ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og det er muligt, at dette skal ses som en afslutning på en vejfase. I det hele taget virkede det som om, at der skete en reduktion i antallet af intakte lag, hvilket kunne afspejle en nedgang i aktivitet/færdsel fra dette sted og mod nordøst. Da undergrunden her lå højt var det dog også muligt, at den recente, 50-80 cm tykke afgravning (nu opfyld), som forstyrrede den øverste del af hele grøfteforløbet havde ”ædt” eventuelle kulturlag. Først ud for porten til nr. 29 fremkom igen et sikkert vejlag, A136. Dette stenede lag havde i hvert fald over de næste ca. 13 m tilsyneladende ”opslugt” det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet, - og i så fald hvorfor? En stor recent forstyrrelse gjorde det første muligt igen at observere intakte lag ca. 5,5 m nordøst for skellet mellem nr. 29 og 31, her sås igen et vækstlag, A150, med et overlejrende stenet vejlag, A149, der tolkedes som identisk med A136. Disse lag, nu kaldet A160 (vækstlag, identisk med A150) og A158 (vejlag, identisk med A149), kunne følges til knækket på bygningen nr. 31 (= ca. 4 m sydvest for skellet ml. nr. 31 og 33), hvorefter nordvestprofilen i resten af grøfteforløbet var forstyrret. På de nordøstligste ca. 5,8 m af vejlag A158 lå stedvist rester af grene, som var udlagt som stabilisering af vejen i det formodentligt fugtige område, og det virkede ligeledes som om, stenbelægningen gentagne gange var blevet repareret. Der blev kun registreret et ca. 80 cm langt forløb af intakte lag i grøftens sydøstprofil beliggende ca. 2,2 m nordøst for skellet ml. nr. 46 og 48 i gadens modsatte side. Den øvrige del af denne profil mod nordøst var ligeledes forstyrret af moderne rørføringer.

Datering De stenede vejlag blev generelt grundigt eftersøgt for daterende fund, men de var usædvanligt fundfattige. Der fremkom kun fund i A54 (X26-X28), som løb ud for den lange bygning nr. 17, og disse blev dateret til 1200- tallet. A115, der løb ud for nr. 27, blev overlejret af smudslag A114, som indeholdt 2 skår (X68-X69) fra henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. På det noget spinkle grundlag kunne det tyde på, at den ældste gadebelægning fra grøftens begyndelse i krydset Studsgade/Paradisgade til nr. 27 blev anlagt i 1200-tallet. Denne datering underbygges af tilstedeværelsen af tegl i vejlagene. Traditionelt dateres introduktionen til teglsten i Aarhus til o. 1200, hvor opførelsen af domkirken blev påbegyndt. Da nogle af teglstumperne var vandrullede, må dateringen ligge senere end o. 1200, - altså et sted i 1200-tallet. Det skal dog pointeres, at denne datering ikke nødvendigvis gælder for hele Studsgadeforløbet, men manglen på fund umuliggør en datering for strækningen nordøst for nr. 27.

Ældste smudslag/udsmidslag (A3/A51, A79, A82, A114, A137, A157; X1-X6, X21-X24, X68-X69) Lagenes karakter varierede i løbet af den knap 200 m lange grøft fra de meget organiske til de mere eller mindre lerede, gråbrune og mørkere sandlag. De mest karakteristiske smuds-/udsmidslag lå i og lige nordøst for krydset Studsgade/Paradisgade. Her bestod de ældste smuds-/udsmidslag, A3/A51, af meget organisk materiale, og A3 havde stedvise vandafsatte sandstriber samt sorte dyreknogler, som begge vidnede om et fugtigt miljø. Det var også i dette område, at det underliggende vejlag A2 var stabiliseret af grene. Huggespåner og læderstumper viste, at man havde smidt sit affald ud på gaden. Der blev ikke andetsteds i gadeforløbet påvist lignende håndværksspor, hvilket kunne tyde på, at der især i afsnittet nærmest byens centrum forekom en højere menneskelig aktivitet.

Datering Lagene forblev, ligesom de ældste vejfaser, ligeledes ekstremt fundfattige på trods af grundig afsøgning. Smuds- /udsmidslagene A3 og A51, som løb fra krydset Studsgade/Paradisgade og langs de sydvestligste ca. 8 m af nr. 17, indeholdt tilsammen 6 skår, som kunne dateres til 1200- og 1300-tallet. I A114, som løb ud for den sydlige halvdel af matriklen nr. 27, fremkom 2 skår, som dateredes til henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. 1300-tals dateringen harmonerer fint med dateringen af de ældste vejlag, men det var heller ikke her muligt at datere lagene nordøst for nr. 27.

Øvrige vej-, smuds, affalds- og opfyldslag Der resterede et varierende antal kulturlag i form af bl.a. vejbelægninger og smudslag ovenpå de ældste vej- og smuds-/udsmidslag. Også disse yngre lag var fattige på fund. På nordøst siden af krydset Studsgade/Paradisgade, ud for sydvesthjørnet af Studsgade 17 sås ovenpå det ældste udsmidslag (A51) en ca. 90 cm lang rest af en regulær (pik)stenlægning, hvor stenene var sat på højkant i sand (A65). Under (den forgæves) afsøgning efter fund i denne flade blev de yderste sten i profilen fjernet, hvorved det kunne konstateres, at der bag disse sten fremkom to store sten (ca. 20x22 cm) anlagt i Studsgades længderetning. De to sten var de eneste påtrufne og naturligvis et magert grundlag at konkludere noget på, men kunne her evt. være tale om kantsten til gadebelægningen? Stenene var placeret omtrent, hvor nutidens kantsten løber. På strækningen fra krydset ved Paradisgade til ca. centralt ud for det nu stående hus Studsgade 27 sås op til 4 vej - og smuds-/udsmidslag foruden den ældste fase bestående af et vej- og et smuds-/udsmidslag. Herfra og mod nordøst tyndede det ud i antallet af lag, hvilket kunne tyde på mindre færdsel/mindre behov for regulære vejflader. Det skal dog siges, at undergrundsniveauet fra nr. 27 til nr. 29 lå ekstra højt, så muligheden for, at lagene var blevet ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af gaden, eksisterede. Fra nr. 31 og mod nordøst sås flere opfyldslignende lag indeholdende bygningsaffald, som evt. kunne tolkes som værende en opfyldning af sænkningen, hvori Borrebækken havde sit løb.

Opsummering af ændringer i vejfaser/vækstlag mm. samt placeringen af disse

FHM5359Mange steder Studsgade i gadeforløbet og Paradisgade var de moderne - Fjernvarme, forstyrrelser Århus i sogngrøften så omfattende, at de utvivlsomt ”havde ædt” 8/105 de øverste kulturlag. Derfor kunne intensiteten af lag naturligvis ikke med sikkerhed konstateres, men alligevel syntes det som om, at nogle hovedtræk kunne erkendes.

Krydset Studsgade/Paradisgade: Over en strækning på 2 m sås en grenflade ovenpå stenflade A2. Endvidere var stenlaget A2 var tykkere her. Begge dele kunne tyde på, at området her i krydset ud for den nordøstlige del af nr. 12 var fugtigt.

Sydlige del af nr. 17: = lidt nordøst fra matrikelskel ml. nr. 16-18 og 20. Modsat sydvest herfor sås nu vækstlag (A53) under det ældste vejlag A54. Lidt vandrullet tegl i stenvejen. Vejlag A54 var her knap så kompakt, og stenene var generelt lidt mindre end mod sydvest. Kunne antyde en ny vejfase eller et ikke så belastet vejafsnit.

Skel ml. nr. 17 og 27: Fra 1,2 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 og 12½ m mod nordøst sås et tyndt stenet gruslag (A86) ml. vækstlag A53 og vejlag A54. Om A86 var udtryk for en ny vejfase, eller om laget skulle ses som en del af A54, kunne ikke afgøres med sikkerhed, - sidstnævnte forekom mest sandsynligt.

Skel ml. nr. 17 og 27: 1,8 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 forsvandt det forudgående smudslag mellem vejlagene A54 og A55 stort set, hvilket kunne tyde på en mindre intensiv færdsel. Eller en omhyggelig gaderenovation? A54 og A55 kaldtes herefter A115.

Sydlige del af nr. 27: Ud for sydlige del af nr. 27 sås et smudslag/en trædeflade (A121) mellem vækstlag A116 og vejlag A115. A121 kunne være opstået i perioden forud for anlæggelsen af en decideret vejbelægning, eller laget kunne være dannet i forbindelsen med anlæggelsen af vejlag A115.

Nordlige del af nr. 27: Vejlag A115 ophørte ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27. Vækstlaget A116 var meget uregelmæssigt her, og der skete en reduktion i antallet af kulturlag. Dog lå undergrundsniveauet på stedet højt, så de øverste lag var evt. ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af grøften.

Sydlige del af nr. 29: Ud for den centrale del af porten til nr. 29 fremkom en ny vejfase (A136). Her sås ikke noget selvstændigt vækstlag. Det tolkedes, at A136, som ikke var så tyk, må have opslugt det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet?

Sydlige del af nr. 31: Efter fraværet af vækstlaget under vejlag A136 samt en 8,3 m lang forstyrrelse blev et vækstlag (A150) igen synligt 5,6 m nordøst for skel ml. nr. 29 og 31.

Nordlige del af nr. 31: Nordøst for knækket på bygning nr. 31, ca. 4 m sydvest for skel ml. nr. 31 og 33, sås ingen intakte lag i grøftens nordvest profil.

Nordlige del af nr. 31: Ca. 6 m syd for skel ml. nr. 31 og 33 sås over en strækning på 1,8 m en grenflade ovenpå ældste vejfase A158.

Sydlige del af nr. 48: Ca. 2,2 m nordøst for skel ml. nr. 46 og 48 sås et stræk på 80 cm med intakte kulturlag i sydøstprofilen.

Konstruktioner

Fundamentgrøft A180 (T18-T19) A180 er det overordnede nr. for fundamentgrøften, som indeholdt A128 (sten) og A129 (muld). Ca. ½ m nordøst for skellet ml. nr. 27 og 29 fremkom en ca. 1,5 m bred og mindst 44 cm dyb nordvest/sydøst gående fundamentgrøft, A180, indeholdende kampesten i op til størrelsen 20x40 cm. Der fremkom desværre ingen fund i grøften, men på matrikelkortet fra 1878-79 ses bygningen på matrikel 879/nr. 29 at have en delvist fremskudt facade, som løb helt ud til vejforløbets kant, og det kan være hjørnet af denne, der her blev påtruffet. Fundamentet, hvis tværsnit sås i profilen, som på dette sted lå ca. 1,3 m fra den nuværende facadelinje, var den eneste bygningskonstruktion, der blev påtruffet i fjernvarmegrøftens hovedforløb gennem Studsgade.

Murede kanaler A171 og A172, kanalforløbene ses på matrikelkort fra 1878-79 A171, Borrebæk-kanalen, dateret 1880’erne. (T25) Kanalen, som løb i øst-/vestlig retning, blev påtruffet knap 2 m nord for skellet ml. Studsgade 33 og 35. Kanalen blev registreret i grøftens sydøstside, og dens ydersider lå henholdsvis 1,96 og 4,28 m nord for ovennævnte skel. Kanalen, hvis indre breddemål i bunden var 97 cm, var opmuret i en bue af gul, kantstillet tegl sat på en 2 sten høj sokkel af granitkvadre. Centralt i kanalens indre sås en langsgående, støbt, 33 cm bred, afrundet rende, som på begge sider var flankeret af langsgående, støbte, kantflader med en bredde på ca. 32 cm. Topniveauet af kanalens bue lå 60 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,72 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,4 m o. dnn.

A172, Vennelystbæk-kanalen, dateret til formentlig 1880’erne. (T26) Kanalen, som blev registreret i grøftens sydøstside, løb i nordvest-/sydøstlig retning. Dens ydersider lå henholdsvis 12,75 og 15,28 m sydvest for hjørnet af bygningen Nørreport 15 (den tidligere arbejdsformidling). Kanalen, hvis indre mål i bunden var 1,59 m, var opmuret i en bue i to lag rød, kantstillet tegl uden sokkel. Bunden var støbt med en central, afrundet, langsgående, 33 cm bred rende flankeret på begge sider af langsgående kantflader, som begge målte ca. 63 cm i bredden. Topniveauet af kanalens bue lå 72 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,66 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,46 m o. dnn.

Kanalerne A171 og A172 løb sammen til én fælles kanal et sted sydøst for fjernvarmegrøften, og fortsatte deres fælles løb mod bugten. Denne kanal er tidligere påtruffet i Mejlgade ud for nr. 55. Der resterede ingen intakte kulturlag omkring de murede kanaler, men i 1 m dybde under gadens kantsten på strækningen 3-6 m nordøst for nordsiden af A171 blev opsamlet en del potteskår (X103) fra nyere tid i fylden, som her indeholdt en del bygningsaffald. Potteskårene og bygningsaffaldet kan stamme fra de tidligere stående bygninger på stedet.

Stik Kun stik med bevarede kulturlag er beskrevet nedenfor.

Studsgade 17 (T15-T16; A53-55, A84, A86, A93, A100-A109; X26-X28, X32-X33, X52-X67) I nordøstre ende af nr. 17, overfor porten til nr. 24, skulle graves et stik ind til nr. 17. Stikket fulgte ikke et ældre tracé, og det var derfor muligt at følge profilens lag ind i stikket, - og nye observationer fremkom. Ca. 70 cm fra profilen i hovedgrøften i kote ca. 2,77 o. dnn fremkom en del større sten (A101) i det ældste vejlag (A54). Det kunne ikke med sikkerhed siges, om tilstedeværelsen af de større sten (10x18 cm), som lå lidt spredt og uregelmæssigt, var en tilfældighed, eller om der her var tale om en form for kantning af vejen. Ca. 80 cm fra hovedgrøftens profil blev alle lag, på nær det yngste (A105), skåret af en nedgravning (A179) indeholdende fyldlagene A102-A104 og A107. Disse lag fremstod meget rene, sandede og vækstlagsagtige. Måske kan man tænke sig, at der i forbindelse med en bebyggelse på gadens nordvestside er blevet gravet en form for skel-/afvandingsgrøft løbende parallelt med gaden mellem denne og bebyggelsen. Området nordvest for denne del af Studsgade var tidligere meget vandholdigt pga. Borrebækkens gennemløb, så det var måske tiltrængt med en form for dræning. Såfremt her har været en grøft, har etableringen af denne haft den konsekvens, at gadeforløbet er blevet lidt smallere. Det skal dog pointeres, at en lignende nedgravning ikke blev påtruffet i de øvrige stik, som blev gravet helt ud til gaden på samme side, nr. 27 og nr. 35. Det er derfor muligt, at her bare var tale om en isoleret større nedgravning, som dog iflg. fyldlagene har stået åben i noget tid. Opfyldslagene i nedgravningen/grøften var ikke samtidige, hvilket understøttede teorien om, at den havde stået åben i en periode. Fundene i de ældste lag A102-A104 blev dateret til 1500- og 1600-tallet, mens den yngste opfyld indeholdt keramik fra 1700-tallet. Da de ny fjernvarmerør ikke skulle ligge så dybt, blev bunden af nedgravningen ikke konstateret. Nedgravningen forhindrede muligheden for med sikkerhed at påvise gadens afslutning mod nordvest, altså såfremt stenene A101 ikke var nedlagt som kantsten.

Studsgade 24 (T8; A45-A46; X17-X20) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og 0,70-1,0 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og ind til bygningens gavl. Der blev observeret 2 intakte kulturlag 55 cm under belægningens overflade i den korte nordøst-/sydvestgående grøft ind til gavlen. Lagene var meget ensartede og ukarakteristiske, og blev tolket som opfylds-/affaldslag. De fremgravede skår tydede på en dateringsperiode fra den sene del af middelalderen til renæssancen.

Studsgade 27 (T5-T7; A19-A44; X9-X16) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og ca. 70 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og rundt om forhuset til den centrale del af bygningens bagside. I den nordvest-/sydøstgående grøft fra gaden lå i grøftens nordvestlige del en del brokker af munketegl, teglfliser og gul tegl i mindre format end moderne tegl samt mørtel. Brokkerne, som muligvis lå i en nordøst- /sydvestgående plyndringsgrøft, kunne stamme fra et ældre byggeri på grunden, - formentlig fra renæssancen. I den modsatte ende af samme grøft fremkom 3 fundamentsten i flugt med den nuværende facadelinje, lidt løst murværk i gul tegl samt lidt bygningsaffald, som alt sammen må stamme fra en bygning, der har stået, hvor indkørslen til gården er i dag. Der fremkom bevarede kulturlag ca. 35 cm under brostensoverfladen i den sydvest-/nordøstgående grøft bag huset, og den ca. 8,75 m lange nordvestprofilen blev registreret i to sektioner, ca. 2,6 m mod nordøst og ca. 4,0 m mod sydvest. Desværre adskiltes kulturlagene af en ca. 2,2 m bred moderne forstyrrelse, så det var ikke muligt at konstatere en sikker sammenhæng mellem anlægssporene.

Nordøstlige sektion (T5; A19-A29; X9-X11) I bunden af grøften var det muligt at se lagene i en 20 cm bred flade langs nordvestprofilen. I den nederste del af grøften sås 3 lag, ét som bestod af mørtel, ét af brændt ler samt ét meget trækulspåvirket lag med stumper af brændt lerklining (A20-A22). Umiddelbart tolkedes lagene som værende opfyldslag indeholdende nedbrydningsmateriale fra en ældre, nedbrændt bygning på stedet. En anden tolkning kunne dog være, at mørtellaget (20), som var det nederste af de tre, kunne have fungeret som et gulvlag. Laget var meget rent, kun iblandet lidt mindre sten og med småstumper af rød tegl, og såfremt det skulle stamme fra en nedbrudt bygning, ville det vel ikke forekomme så ublandet og i så isoleret og stor mængde. Lagene med brændt ler samt trækul stammede sandsynligvis fra en nedbrudt bygning. Ovenpå disse lag lå et gulvlag bestående af gul ler hvorpå sås stedvise partier af smuds. Dvs., at man efter at have planeret området med nedbrydningsmaterialet, opførte en ny bygning på stedet. I opfyldslaget A19, som lå under mørtellaget (A20), fremkom keramik (X9) fra den sene del af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet. Alle ovennævnte lag blev helt mod nordøst skåret af en nedgravning (A26), som nederst indeholdt et lag af koncentreret aske og herover et heterogent lag med indhold af mørtel, aske, rød tegl samt lidt dyreknogler. Det præcise formål med denne grube erkendtes ikke, evt. var her tale om en affaldsgrube eller evt. en opfyldt askegrav. Det øverste lag i gruben indeholdt bl.a. hornmalet keramik (X10-X11), som blev dateret til 1700-tallet.

Sydvestlige sektion (T6; A30-A44; X12-X16) Nederst i grøften fremkom en pikstensbelægning (A32), delvist overlejret af det mulige lergulv A34. I dette niveau fremkom glaseret keramik fra 1500- eller 1600-tallet (X12-A13). Disse lag overlejredes af 2 lag af brændt ler (A35 nederst og A38) med en delvis mellemliggende stenlægning. Det var usikkert, om her var tale om nedbrydning fra en lerklinet bygning, eller om her var tale om 2 forskellig ovnfaser. I toppen af A35 sås tynde lag af trækul og aske, hvilket kunne antyde, at her var tale om en ovn, dog med en noget spinkel bund uden varmeoptagende sten. Efter sammenbruddet af denne mulige ovn, har man udlagt en sektion af nævestore sten, som enten har fungeret som en trædeflade eller som en ovnbund til den overliggende mulige nedbrudte ovn A38. Indholdet af brændt lerklining i A38 var ikke så koncentreret som i A35, så det er dog også muligt, at A38 blot var et lag af bygningsaffald smidt ud over brolægning A37, - a la A21-A22 (og evt. samhørende med disse) længere mod nordøst i grøften. Såfremt A38 blot var et affaldslag, var det evt. samhørende med A43 på nordøstsiden af fundament A39, se nedenfor. I A38 fremkom skår af jydepotte (X14-X15) ligeledes fra 1500- 1600-tallet. Efter sløjfningen af ovennævnte anlæg etableredes det sydøst-/nordvestgående kampestensfundament (A39) med sten i en størrelse op til ca. 34x36 cm. Stenene var pakket med ler (A31, A42). De øvrige resterende lag i profilen tolkes som opfyldslag (A40-A41, A44).

Sandsynlig teori: I 1500-1600-tallet kan her have stået en bygning med et pikstensgulv (A32), senere blev en ovn anlagt ovenpå gulvet (A35). Delvist hen over ovnen (A35) etableredes senere en stenlægning (A37). Efter en bygningsbrand udlagdes affaldet (A38, A43, evt. A21 og A22) hen over området, hvorefter et nyt hus blev opført (A39).

Vi ved fra skøde og panteprotokoller ført 1683-93, at matriklen var bebygget på dette tidspunkt, men intet om hvordan huset så ud. På matrikelkortet over Århus fra 1 878-79 ses grunden bebygget med et længehus mod Studsgade, en bagvedliggende gård og bebyggelse bagerst på matriklen. Hvornår dette byggeri blev nedrevet, vides ikke. Der er tidligere foretaget en mindre forundersøgelse på matriklen, hvor bygningsrester og ovne ligeledes blev påtruffet (FHM 4861).

Studsgade 31 (T13, T28; A89-A92, A173, A176-A178; X34-X40, X42-X48, X71) Der blev gravet en ca. 9 m lang grøft fra gårdsiden af porten mod nordvest, herefter drejede grøften mod nordøst og løb ca. 12 m tværs over gårdarealet, drejede over en strækning på ca. 5 m mod sydøst for til slut igen at dreje mod nordøst og løbe ind i muren til Studsgade 33. Størstedelen af grøften gravedes i det ældre fjernvarmetracé. Hovedparten blev gravet i en bredde af ca. 1 m og en dybde på 0,7-1,0 m. I den korte nordvest-/sydøstgående grøft i gårdens nordøstlige del fremkom ca. 60 cm under græsoverfladen (ca. kote 2,85 o. dnn) en stenlægning (A173), samt tværgående mur i 2 skifter af gul tegl i moderne størrelse (A178), et cementgulv støbt på brokker af rød og gul tegl samt to kampesten med målene ca. 25x25 cm, som kan have fungeret som fundament. I nordøstenden af den lange grøft på tværs af gården fremkom endnu nogle kampesten (A176) i samme dybde og med samme mål, men da de lå lidt spredt, var der tvivl om, de lå in situ. I den sydvestlige del af samme grøft fremkom en del af en cirkelformet konstruktion muret i moderne rød tegl i 5 skifter og med en ydre diameter på 2,5 m. Cirklens formål blev ikke klarlagt, - er her evt. tale om en brønd? Ovennævnte anlæg blev udelukkende fotograferet, da de skønnedes at stamme fra nyere tid. Efterfølgende blev et enkelt skår af keramik fra stenlægning A173 dateret til 1500-tallet, hvorfor evt. denne lille sektion på 0,6x1,0 m af grøften var intakt. I den nordvest-/sydøstgående grøft løbende fra portåbningens indre side og ind i gården blev der registreret 3 kulturlag i nordøstprofilen (A89-A91). Grøftens bund lå i kote ca. 2,5 m o. dnn. Lagene, som fremkom ca. 35 cm under brostensbelægningens overflade, blev alle tolket som opfylds-/affaldslag. I det øverste lag (A91) var anlagt en brolægning (A92). I det nederste lag (A89) fremkom keramik fra sidste halvdel af 1500- eller 1600- tallet, mens keramikken i det overliggende lag (A90) er dateret til efter 1600.

Teori omkring Studsgade og bebyggelsen langs gaden: Som nævnt i afsnittet ”Kulturhistorisk redegørelse” er der tidligere foretaget undersøgelser i gaden, og dateringsmæssigt holder nærværende undersøgelse sig inden for tidsrammen fra disse. Nyt er det dog, at dateringen af de ældste vejlag i den sydligste del af denne undersøgelses etape er blevet præciseret til 1200- tallet. Med hensyn til bebyggelsen langs gaden har tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412, FHM4508, FHM4513, FHM4861, FHM4881) vist, at der på sydøstsiden af gaden flere steder har været bebyggelse fra vikingetiden og op i tid, mens den ældste bebyggelse, der endnu er fremkommet på arealerne på gadens nordvestside, har stammet fra ca. 1500-tallet. I selve vejforløbet er flere steder fremkommet grubehuse, hvilket kan være udtryk for to ting, - dels at et evt. datidigt gadeforløb ikke havde samme forløb, som i middelalderen, og dels at der i vikingetiden slet ikke var noget vejforløb. Umiddelbart synes det som om, at bebyggelsen i størstedelen af middelalderen var placeret på sydøstsiden af gaden, og at den orienterede sig i forhold til Mejlgade eller i forhold til det tidligere formodede gadeforløb ”Tangen”, som skulle have løbet parallelt med Studsgade mellem bebyggelsen og Mejlgade. Nordvestsiden af Studsgade blev tilsyneladende først bebygget i den allerseneste del af middelalderen og lå formentlig indtil det tidspunkt hen som et fugtigt, engagtigt område. Men hvorfor blev Studsgade så etableret på så tidligt et tidspunkt, for den bynære dels vedkommende allerede i 1200-tallet? Spørgsmålet kan ikke besvares på nuværende tidspunkt, men det faktum, at gadelagene var ekstremt fundfattige kunne pege på en begrænset menneskelig aktivitet. Har gaden evt. hovedsagligt fungeret som fæ-vej el. lign. indtil senmiddelalderen? Fremtiden vil vise, om teorien holder. Paradisgade (T1-T2, T4, T28; A8-A18; foto 1-11, 25-29; X76-X78) Gadestrækket fremstod meget forstyrret. Hele grøftens østprofil var forstyrret, mens der i vestprofilen resterede ml. 20 – 40 cm kulturjord i bunden af grøften. Denne bestod af homogen, leret, muldet, mørkt sand med lidt småsten, trækul og tegl (stedvist også gul) og var hovedsaglig uden lagdeling. Bunden af grøften forekom meget fugtig. Der blev opsamlet løsfund (X79-X87), og disse placerede sig dateringsmæssigt fra tidligst senmiddelalderen til 1900-tallet. Kun helt mod syd i Paradisgade blev de sydligste 4,1 m af sydvest profilen registreret (T4 og T28, A8-A18, foto 25-26). Desværre kunne kulturlagene i Studsgade og Paradisgade ikke knyttes direkte sammen pga. en mellemliggende recent forstyrrelse, men de resterende lag viste en forskellighed, som må afspejle forskellige aktiviteter på trods af deres fysiske nærhed. Det var helt klart, at der i Studsgade sås et kompakt stenet vejlag (A2) ovenpå undergrunden, mens tilsvarende ikke kunne konstateres ”lige rundt om hjørnet” i Paradisgade. Her sås et let stenet oprindeligt vækstlag (A8) ovenpå undergrunden. Stenene kunne stamme fra undergrunden, som i området er utroligt stenet i toppen. Såvel vejlag A2 i Studsgade som vækstlag A8 i Paradisgade blev overlejret af et organisk lag, men også her var karakteren af laget forskellig. I Studsgade var laget (A3), som lignede et affaldslag, velsagtens et smudslag aflejret på vejlag A2, mens laget (A9) i Paradisgade var renere, og ikke helt så kompakt og organisk. Igen udtrykte lagene forskellige aktiviteter, - eller i hvert fald forskellig intensitet i aktiviteten. Ca. 3,75 m nord for profilhjørnet Studsgade/Paradisgade fremkom den sydlige del af den ca. 53 cm dybe nedgravning A15 (bund = 1,98 m under top fortov) indeholdende opfyldslagene A16-A18. I første omgang blev nedgravningen tolket som et stolpehul, men den viste sig ved nærmere undersøgelse at fortsætte i nordlig retning. Det kunne ikke konstateres, hvorvidt nedgravningen skar eller blev overlejret af det oprindelige vækstlag (her A11). A15’s dybde og form minder om nedgravningskanten til et grubehus, og opfyldslagene lignede umiskendeligt den sandede fyld, som ses i forbindelse med vikingetidsanlæg andetsteds i byen. Lagene blev uden held afsøgt for fund, hvorfor den daterings- og funktionsmæssige antagelse ikke kunne bekræftes. Dog ville det måske være en sær placering af et grubehus, idet området i Paradisgade i ældre tid var fugtigt. Naturligvis kunne her også blot være tale om en nedgravning med uvist formål. Da grøften ikke skulle være dybere end ca. 1,40 m under fortovskant, blev nedgravningens udstrækning mod nord ikke forfulgt. På dette sted i profilen blev vækstlaget A11 til dels overlejret af et tyndt stenlag (A12), men dette var så sporadisk, at det ikke virkede som et overbevisende vejlag. Herudover fremkom kun opfylds-/affaldslag. I gården bag Paradisgade 5 og 7 blev gravet en ca. 0,70 m dyb og ca. 0,70 m bred grøft indeholdende mange nyere forstyrrelser og ukarakteristisk muld. De opsamlede løsfund (X76-X78) daterede sig til perioden renæssance til 1900-tallet. Undergrundsmaterialet i Paradisgade blev ikke registreret.

Studsgade (T3-T32; A1-A7, A18-A180; X1-X75, X79-X100; foto 12-24, 30-248)

Da hele hovedgrøften og størstedelen af stikgrøfterne blev gravet i de ældre fjernvarmerørs tracéer, sås stort set udelukkende intakte kulturlag i grøfternes profiler. I 2 stikgrøfter sås kulturlag i fladen, - ud for den nordre del af Studsgade 17 blev fladen både tegnet og fotograferet, mens ditto i gården bag nr. 31 blot blev fotograferet. Studsgade-grøftens nordvestprofilen blev tegnet og registreret på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til ud for sydlige del af nr. 33 og 48. Det var kendetegnende for profilen, at den viste en række successive vej- og smudslag. Nord for nr. 33 og 48 var hele nordvestprofilen og størstedelen af sydøstprofilen forstyrret af nyere rørføringer, - kun en enkelt intakt sektion med middelalderlige lag blev registreret i sydøstprofilen samt 2 forløb, hvor de murede 1800-tals kanaler til Borre- og Vennelystbækken fremkom.

Undergrundsmateriale (stedvist nummereret i hovedgrøften, A117, A146) På Studsgade-strækningen fra grøftens begyndelse mod sydvest på sydsiden af krydset Paradisgade/Studsgade til ca. 9,2 m nord for gavlen ml. nr. 29 og 31 bestod undergrundsmaterialet af gulbrunt til lyst gråbrunt sand og grus med mange sten i stor ralstørrelse, især mod toppen. Herefter skiftede materialet til gruset, lyst gråt sand, som så udvasket ud, hvilket kunne tyde på kontakt med vand. På grøftens sydøstside ud for nr. 48 bestod undergrunds- materialet af lyst brungråt sand med få småsten.

Oprindelig overflade/vækstlag (A53/A116/A150/A160/A164) Der blev ikke observeret et vækstlag på de sydvestligste ca. 35 m af grøften. Her sås kulturlag (= det stenede vejlag A2/A50/A54) direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag mod sydvest var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenfladen (A2/A50/A54), eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. På trods af at en afgravning nok ville have skabt et mere stabilt underlag for en vejflade, ville det umiddelbart have været en besværlig og slidsom opgave. Der er dog i forbindelse med tidligere undersøgelser i Studsgade (FHM4213, FHM4412) fremsat en teori om, at en afgravning af vækstlaget i den sydvestligste del af gaden kan være foretaget med det formål at skaffe græstørv til opbygningen af den nærliggende befæstningsvold. Først ud for den sydlige del af Studsgade 17/sydlige del af nr. 20 og fortsættende mod nordøst sås et vækstlag (A53) med topkote i ca. 3,03 m o. dnn. Tilsyneladende må her være sket et skifte i aktivitet. Enten har man ikke haft behov for en materialeafgravning fra dette sted og mod nordøst, eller også er gadeopbygningen sket i tidsmæssigt forskellige faser, hvilket evt. afspejledes netop her. Vækstlag A53 forløb forholdsvis stabilt mod nordøst i en tykkelse på ca. 8-20 cm. Ud for stik ind til den nordlige ende af Studsgade 17 (T15-T16) sås vækstlaget kun sporadisk, idet det her blev opslugt af de stenede vejlag A54 og A86, men efter en strækning på ca. 2 m fremstod laget igen tydeligt. Ca. ud for den centrale del af Studsgade 27 blev vækstlaget (her A116), meget stenet, og på strækningen herfra og til skellet mellem nr. 27 og 29 fremtrådte det meget uregelmæssigt i bunden, hvilket kunne skyldes en nedsivning fra vækstlaget ned i det i toppen meget stenede undergrundsmateriale, således at der på den måde var sket en ”sammenblanding” af vækstlag og undergrund. Fra portåbningen i Studsgade 29 og de næste ca. 22 m mod nordøst sås intet vækstlag (dels pga. ca. 8 m lang moderne forstyrrelse), men blot det stenede vejlag A136 direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det tolkedes, at stenene var lagt ud direkte på det oprindelige vækstlag, som derved igennem tiden var blevet ”opslugt” af vejlaget. Ud for den sydlige del af nr. 31 kunne et vækstlag (A150, A160) igen observeres, og dette strakte sig til ”knækket” på bygning nr. 31. På nær et enkelt sted ud for nr. 48, hvor vækstlaget sås i kote ca. 2,43 m o. dnn., var resten af grøften mod nordøst forstyrret af anlægsarbejder fra nyere tid, bl.a. de to murede kanaler, som ledte Borre- og Vennelystbækken mod havet, se nedenfor.

Ældste aktivitetsspor i gadeforløbet Studsgade (X30) Små gruber/stolpehuller (A1, A7, A47-A49, A57-A62, A71-A72, A85, A87, A97-A99, A118- A120, A122, A124-A125, A138, A140-A141) Nedgravningerne A1, A7, A47-A49, A62, A71-A72, A119, A124, A138, A140-A141 var overlejret af det ældste vejlag A2/A50/A54, A115 (=A54+A55) og A136, mens nedgravningerne A57-A61, A87, A118, A120, A125 var overlejret af det oprindelige vækstlag A53/A116. A97-A99 overlejredes af vejlag/afretning til vejlag A86 Ved nedgravningerne A85 og A122 var det ikke muligt at se, om disse skar eller overlejredes af vækstlag A53/A116. Såfremt de skar vækstlaget blev A85 overlejret af vejlag/afretning til vejlag A86 og A122 overlejret af trædeflade afsat på vækstlaget A121 Fylden i nedgravningerne var generelt ret ensartet og bestod fortrinsvis af homogent, mørkt gråbrunt/gråsort let leret sand med et større eller mindre indhold af småsten. På trods af eftersøgning fremkom kun daterende fund i en enkelt nedgravning, nemlig i A62 beliggende ud for nordøstlige halvdel af Studsgade 17. Her lå 3 skår formentlig fra 1200-tallet. A62 blev, som ovenfor nævnt, overlejret af det ældste vejlag A54, hvori der fremkom keramik med samme dateringsramme. Der fremkom dyreknogler i A59, A85, A99, A124 mens A60 indeholdt ildskørnede sten. A119 indeholdt en del munketeglstumper, mørtel og dyreknogler. Dateringen af de øvrige, fundløse nedgravninger kan i princippet strække sig fra vikingetid til formentlig 1300- tal. Gruberne, som blev overlejret af vækstlag, var evt. ældre end de, som blev overlejret af det ældste vejlag, idet dette først tilkom i middelalderen. I øvrigt kunne det ikke fastslås, at det ældste vejlag var anlagt på samme tidspunkt over hele Studsgades strækning på trods af, at det stratigrafisk set så sådan ud (se nedenfor vedr. vejlag).

Vej- og smudslag

Ældste vejlag (A2/A50/A54, A86, A115, A136, A149, A158; X26-X28) Ca. overfladekoter i m o. dnn og ca. m u. fortovsoverflade: A2: 2,72 m og 1,16 m; A50: 2,86 m og 1,0 m; A54: 2,91 m og 0,9 m; A86: 2,73 m og 1,0 m; A115: 3,03 m og 0,68 m; A136: 2,9 og 0,66 m; A149: og 2,4 m og 1,06 m; A158: 2,28 m og 1,1 m. Det var kendetegnende for grøften i Studsgade, at kulturlagene bestod af en successiv række af vej- og smudslag. Det har hidtil været vanskeligt præcist at datere gadens anlæggelsestidspunkt og -udvikling, så under bearbejdningen af udgravningens registreringer har der især været fokus på at datere den stratigrafisk ældste vejfase i hele grøfteforløbet. Ovennævnte stenede vejlag strakte sig over hele den registrerede strækning. Stedvist lå stenlaget direkte ovenpå undergrundsmaterialet, stedvist ovenpå et vækstlag. Den ensartede stratigrafi er dog ikke nødvendigvis identisk med en ensartet datering. Nedenstående beskrivelse løber fra sydvest mod nordøst. I to tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412) tolkedes det, at der skete et skel i faser/aktiviteter nord og syd for krydset Studsgade/Paradisgade. I FHM 4213 begrundedes skellet med forskelligheder i kulturlagene. I FHM 4412 var begrundelsen, at der ikke sås vækstlag sydvest for Paradisgade, mens det optrådte nordøst for. Nærværende undersøgelse strakte sig kun til den sydvestlige ende af krydset Studsgade/Paradisgade, så strækningen herfra og ind mod byens centrum kunne ikke denne gang medtages i betragtningerne om gadens udvikling.

Vejlagene A2/A50 og en del af A54 var beliggende direkte ovenpå det gulligt brune, grusede og stenede undergrundsmateriale på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til lidt nordøst for skellet mellem nr. 16- 18 og 20. Vejlaget bestod af en kompakt flade af sten i op til nævestørrelse. Bunden af stenlaget var fuldstændigt sammenkittet pga. jernudfældninger. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenene, eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. I stenfladen sås teglstykker, hvoraf nogle var let vandrullede, og det er nærliggende at formode, at sten (og tegl) blev hentet på stranden. Over en ca. 2 m lang strækning i krydset Studsgade/Paradisgade, ud for den nordøstlige del af Studsgade 12 sås tæt liggende, vandrette grene ovenpå stenfladen. Disse har formentlig haft en stabiliserende funktion i det sandsynligvis fugtige område. Over samme stræk var stenlaget ligeledes tykkere (ca. 24 cm), hvilket også taler for, at en ekstra stabilisering var nødvendig i dette område. I den tidligere undersøgelse FHM 4213 blev der også på dette sted registreret grene ovenpå den ældste stenflade. Som ovenfor nævnt skete der en ændring omtrent ud for skellet mellem Studsgade nr. 16-18 og 20/ ca. 12 m nordøst for hushjørnet til nr. 17 ved krydset Studsgade/Paradisgade. Dels sås herfra og til den centrale del af porten til nr. 29 (= ca. 64 m) et stort set kontinuerligt vækstlag under den ældste vejbelægning (A54); dels syntes det stedvist som om, at stenlaget ikke var helt så kompakt som ditto A2/A50 længere mod sydvest, og dels forekom stenene i vejlag A54 generelt mindre fra den centrale del af nr. 20 og mod nordøst. Disse ændringer kunne være udtryk for; dels at her var tale om en anden og formodentlig senere vejfase end forløbet mod sydvest, eller dels at gadesektionen, såfremt den var samtidigt anlagt som forløbet mod sydvest, ikke havde været så intensivt benyttet, og stenfladen derfor stedvist var mindre kompakt. Der fremkom 3 fund af keramik i A54 (X26-X28). Disse blev alle dateret til 1200-tallet. Over et stræk på ca. 12,5 m, fra ca. ½ m nordøst for skellet mellem Studsgade 20 og 22 til ca. 1 m sydvest for skellet mellem nr. 17 og nr. 27, fremkom under A54 et tyndt, stenet gruslag indeholdende relativt meget tegl, A86. Om A86 skulle tolkes som en selvstændig vejfase, eller om den skulle ses i sammenhæng med/som en del af A54 var usikkert. A54 virkede lidt tyndere over det stræk, hvor den løb ovenpå A86. A86 blev stedvist tykkere, og over ca. 90 cm erstattede A86 helt A54, dvs., A54 var fraværende. Umiddelbart virkede det mest logisk, hvis A86 og A54 skulle ses som del af den sammen belægning og arbejdsproces, - såfremt de har udgjort 2 tidsmæssigt forskellige faser, ville det være sært, hvis A54 var blevet anlagt med ovenstående 90 cm lange ”slip”. Endvidere sås heller ikke smudslag mellem A86 og A54. I bund og grund kunne det dog ikke afgøres med sikkerhed, om der over den 12,5 m lange strækning tilfældigvis var blevet læsset nogle grusede lag af (som stabilisering?) under anlæggelsen af den deciderede stenflade A54, eller om der med A86 var tale om en ny og tidsmæssigt adskilt fase af vejanlæggelsen. Ca. ½ m sydvest for stikgrøften i den nordøstlige ende af Studsgade 17/overfor skel mellem nr. 22 og 24 løb vejlag A54 sammen med det efterfølgende vejlag, A55 m, - kun adskilt af et meget tyndt smudslag, som kun kunne konstateres ved at afgrave lagene i fladen. Hidtil havde lagene været adskilt af mere eller mindre tykke vej- og smudslag, men det kunne altså tyde på, at færdslen på dette sted blev mindre intensiv. Eller der har været en omhyggelig gaderenovation? A55 havde en noget løsere struktur end A54, og stenene lå mest massivt i toppen af laget. Muligvis var A55 udtryk for et smudslag, hvori et stenlag var trådt ned. Nordøst for stikgrøften omdøbtes A54 og A55 til A115, idet det mellemliggende smudslag ikke kunne ses i profilen. Ud for den sydlige del af grunden Studsgade 27 indeholdt A115 meget bygningsaffald, dvs. bl.a. tegl med mørtelrester. Det er uvist, om byggematerialet stammede fra en aktivitet på stedet, eller om materialet blev ført hertil for at fungere som en supplering til eller erstatning af stenene i vejlaget. Sidstnævnte mulighed er nok mest sandsynlig, idet teglstensbyggeri formentlig ikke var så udbredt på tidspunktet for det ældste vejlag. Stammede materialet evt. fra en nedbrudt/ombygget kirkerelateret bygning andetsteds i byen? Ca. 5 m nordøst for skellet mellem nr. 17 og 27 observeredes et nyt lag, A121, ovenpå vækstlag A116 og under vejlag A115. A115 fremtrådte herfra og mod nordøst som et tyndere stenlag end tidligere. A121 tolkedes som værende en trædeflade opstået over tid. Måske var dette udtryk for, at man oprindeligt her færdedes på ”den bare jord” for senere at anlægge en ny vejfase/en decideret vejbelægning, - den noget spinklere udgave af A115. A121 fadede ud ca. 4 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og A115 lå igen direkte ovenpå vækstlaget, A116. Fra samme sted fik sidstnævnte et ujævnt forløb, og der skete en stigning af undergrundsniveauet. Der må have været en forhøjning i terrænet på dette sted. Vejlag A115 var ikke mere synligt ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og det er muligt, at dette skal ses som en afslutning på en vejfase. I det hele taget virkede det som om, at der skete en reduktion i antallet af intakte lag, hvilket kunne afspejle en nedgang i aktivitet/færdsel fra dette sted og mod nordøst. Da undergrunden her lå højt var det dog også muligt, at den recente, 50-80 cm tykke afgravning (nu opfyld), som forstyrrede den øverste del af hele grøfteforløbet havde ”ædt” eventuelle kulturlag. Først ud for porten til nr. 29 fremkom igen et sikkert vejlag, A136. Dette stenede lag havde i hvert fald over de næste ca. 13 m tilsyneladende ”opslugt” det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet, - og i så fald hvorfor? En stor recent forstyrrelse gjorde det første muligt igen at observere intakte lag ca. 5,5 m nordøst for skellet mellem nr. 29 og 31, her sås igen et vækstlag, A150, med et overlejrende stenet vejlag, A149, der tolkedes som identisk med A136. Disse lag, nu kaldet A160 (vækstlag, identisk med A150) og A158 (vejlag, identisk med A149), kunne følges til knækket på bygningen nr. 31 (= ca. 4 m sydvest for skellet ml. nr. 31 og 33), hvorefter nordvestprofilen i resten af grøfteforløbet var forstyrret. På de nordøstligste ca. 5,8 m af vejlag A158 lå stedvist rester af grene, som var udlagt som stabilisering af vejen i det formodentligt fugtige område, og det virkede ligeledes som om, stenbelægningen gentagne gange var blevet repareret. Der blev kun registreret et ca. 80 cm langt forløb af intakte lag i grøftens sydøstprofil beliggende ca. 2,2 m nordøst for skellet ml. nr. 46 og 48 i gadens modsatte side. Den øvrige del af denne profil mod nordøst var ligeledes forstyrret af moderne rørføringer.

Datering De stenede vejlag blev generelt grundigt eftersøgt for daterende fund, men de var usædvanligt fundfattige. Der fremkom kun fund i A54 (X26-X28), som løb ud for den lange bygning nr. 17, og disse blev dateret til 1200- tallet. A115, der løb ud for nr. 27, blev overlejret af smudslag A114, som indeholdt 2 skår (X68-X69) fra henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. På det noget spinkle grundlag kunne det tyde på, at den ældste gadebelægning fra grøftens begyndelse i krydset Studsgade/Paradisgade til nr. 27 blev anlagt i 1200-tallet. Denne datering underbygges af tilstedeværelsen af tegl i vejlagene. Traditionelt dateres introduktionen til teglsten i Aarhus til o. 1200, hvor opførelsen af domkirken blev påbegyndt. Da nogle af teglstumperne var vandrullede, må dateringen ligge senere end o. 1200, - altså et sted i 1200-tallet. Det skal dog pointeres, at denne datering ikke nødvendigvis gælder for hele Studsgadeforløbet, men manglen på fund umuliggør en datering for strækningen nordøst for nr. 27.

Ældste smudslag/udsmidslag (A3/A51, A79, A82, A114, A137, A157; X1-X6, X21-X24, X68-X69) Lagenes karakter varierede i løbet af den knap 200 m lange grøft fra de meget organiske til de mere eller mindre lerede, gråbrune og mørkere sandlag. De mest karakteristiske smuds-/udsmidslag lå i og lige nordøst for krydset Studsgade/Paradisgade. Her bestod de ældste smuds-/udsmidslag, A3/A51, af meget organisk materiale, og A3 havde stedvise vandafsatte sandstriber samt sorte dyreknogler, som begge vidnede om et fugtigt miljø. Det var også i dette område, at det underliggende vejlag A2 var stabiliseret af grene. Huggespåner og læderstumper viste, at man havde smidt sit affald ud på gaden. Der blev ikke andetsteds i gadeforløbet påvist lignende håndværksspor, hvilket kunne tyde på, at der især i afsnittet nærmest byens centrum forekom en højere menneskelig aktivitet.

Datering Lagene forblev, ligesom de ældste vejfaser, ligeledes ekstremt fundfattige på trods af grundig afsøgning. Smuds- /udsmidslagene A3 og A51, som løb fra krydset Studsgade/Paradisgade og langs de sydvestligste ca. 8 m af nr. 17, indeholdt tilsammen 6 skår, som kunne dateres til 1200- og 1300-tallet. I A114, som løb ud for den sydlige halvdel af matriklen nr. 27, fremkom 2 skår, som dateredes til henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. 1300-tals dateringen harmonerer fint med dateringen af de ældste vejlag, men det var heller ikke her muligt at datere lagene nordøst for nr. 27.

Øvrige vej-, smuds, affalds- og opfyldslag Der resterede et varierende antal kulturlag i form af bl.a. vejbelægninger og smudslag ovenpå de ældste vej- og smuds-/udsmidslag. Også disse yngre lag var fattige på fund. På nordøst siden af krydset Studsgade/Paradisgade, ud for sydvesthjørnet af Studsgade 17 sås ovenpå det ældste udsmidslag (A51) en ca. 90 cm lang rest af en regulær (pik)stenlægning, hvor stenene var sat på højkant i sand (A65). Under (den forgæves) afsøgning efter fund i denne flade blev de yderste sten i profilen fjernet, hvorved det kunne konstateres, at der bag disse sten fremkom to store sten (ca. 20x22 cm) anlagt i Studsgades længderetning. De to sten var de eneste påtrufne og naturligvis et magert grundlag at konkludere noget på, men kunne her evt. være tale om kantsten til gadebelægningen? Stenene var placeret omtrent, hvor nutidens kantsten løber. På strækningen fra krydset ved Paradisgade til ca. centralt ud for det nu stående hus Studsgade 27 sås op til 4 vej - og smuds-/udsmidslag foruden den ældste fase bestående af et vej- og et smuds-/udsmidslag. Herfra og mod nordøst tyndede det ud i antallet af lag, hvilket kunne tyde på mindre færdsel/mindre behov for regulære vejflader. Det skal dog siges, at undergrundsniveauet fra nr. 27 til nr. 29 lå ekstra højt, så muligheden for, at lagene var blevet ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af gaden, eksisterede. Fra nr. 31 og mod nordøst sås flere opfyldslignende lag indeholdende bygningsaffald, som evt. kunne tolkes som værende en opfyldning af sænkningen, hvori Borrebækken havde sit løb.

Opsummering af ændringer i vejfaser/vækstlag mm. samt placeringen af disse

Mange steder i gadeforløbet var de moderne forstyrrelser i grøften så omfattende, at de utvivlsomt ”havde ædt” de øverste kulturlag. Derfor kunne intensiteten af lag naturligvis ikke med sikkerhed konstateres, men alligevel syntes det som om, at nogle hovedtræk kunne erkendes.

Krydset Studsgade/Paradisgade: Over en strækning på 2 m sås en grenflade ovenpå stenflade A2. Endvidere var stenlaget A2 var tykkere her. Begge dele kunne tyde på, at området her i krydset ud for den nordøstlige del af nr. 12 var fugtigt.

Sydlige del af nr. 17: = lidt nordøst fra matrikelskel ml. nr. 16-18 og 20. Modsat sydvest herfor sås nu vækstlag (A53) under det ældste vejlag A54. Lidt vandrullet tegl i stenvejen. Vejlag A54 var her knap så kompakt, og stenene var generelt lidt mindre end mod sydvest. Kunne antyde en ny vejfase eller et ikke så belastet vejafsnit.

Skel ml. nr. 17 og 27: Fra 1,2 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 og 12½ m mod nordøst sås et tyndt stenet gruslag (A86) ml. vækstlag A53 og vejlag A54. Om A86 var udtryk for en ny vejfase, eller om laget skulle ses som en del af A54, kunne ikke afgøres med sikkerhed, - sidstnævnte forekom mest sandsynligt.

Skel ml. nr. 17 og 27: 1,8 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 forsvandt det forudgående smudslag mellem vejlagene A54 og A55 stort set, hvilket kunne tyde på en mindre intensiv færdsel. Eller en omhyggelig gaderenovation? A54 og A55 kaldtes herefter A115.

Sydlige del af nr. 27: Ud for sydlige del af nr. 27 sås et smudslag/en trædeflade (A121) mellem vækstlag A116 og vejlag A115. A121 kunne være opstået i perioden forud for anlæggelsen af en decideret vejbelægning, eller laget kunne være dannet i forbindelsen med anlæggelsen af vejlag A115.

Nordlige del af nr. 27: Vejlag A115 ophørte ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27. Vækstlaget A116 var meget uregelmæssigt her, og der skete en reduktion i antallet af kulturlag. Dog lå undergrundsniveauet på stedet højt, så de øverste lag var evt. ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af grøften.

Sydlige del af nr. 29: Ud for den centrale del af porten til nr. 29 fremkom en ny vejfase (A136). Her sås ikke noget selvstændigt vækstlag. Det tolkedes, at A136, som ikke var så tyk, må have opslugt det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet?

Sydlige del af nr. 31: Efter fraværet af vækstlaget under vejlag A136 samt en 8,3 m lang forstyrrelse blev et vækstlag (A150) igen synligt 5,6 m nordøst for skel ml. nr. 29 og 31.

Nordlige del af nr. 31: Nordøst for knækket på bygning nr. 31, ca. 4 m sydvest for skel ml. nr. 31 og 33, sås ingen intakte lag i grøftens nordvest profil.

Nordlige del af nr. 31: Ca. 6 m syd for skel ml. nr. 31 og 33 sås over en strækning på 1,8 m en grenflade ovenpå ældste vejfase A158.

Sydlige del af nr. 48: Ca. 2,2 m nordøst for skel ml. nr. 46 og 48 sås et stræk på 80 cm med intakte kulturlag i sydøstprofilen.

Konstruktioner

Fundamentgrøft A180 (T18-T19) A180 er det overordnede nr. for fundamentgrøften, som indeholdt A128 (sten) og A129 (muld). Ca. ½ m nordøst for skellet ml. nr. 27 og 29 fremkom en ca. 1,5 m bred og mindst 44 cm dyb nordvest/sydøst gående fundamentgrøft, A180, indeholdende kampesten i op til størrelsen 20x40 cm. Der fremkom desværre ingen fund i grøften, men på matrikelkortet fra 1878-79 ses bygningen på matrikel 879/nr. 29 at have en delvist fremskudt FHM5359facade, som Studsgade løb helt ud og til Paradisgade vejforløbets - kant,Fjernvarme, og det kanÅrhus være sogn hjørnet af denne, der her blev påtruffet. 9/105 Fundamentet, hvis tværsnit sås i profilen, som på dette sted lå ca. 1,3 m fra den nuværende facadelinje, var den eneste bygningskonstruktion, der blev påtruffet i fjernvarmegrøftens hovedforløb gennem Studsgade.

Murede kanaler A171 og A172, kanalforløbene ses på matrikelkort fra 1878-79 A171, Borrebæk-kanalen, dateret 1880’erne. (T25) Kanalen, som løb i øst-/vestlig retning, blev påtruffet knap 2 m nord for skellet ml. Studsgade 33 og 35. Kanalen blev registreret i grøftens sydøstside, og dens ydersider lå henholdsvis 1,96 og 4,28 m nord for ovennævnte skel. Kanalen, hvis indre breddemål i bunden var 97 cm, var opmuret i en bue af gul, kantstillet tegl sat på en 2 sten høj sokkel af granitkvadre. Centralt i kanalens indre sås en langsgående, støbt, 33 cm bred, afrundet rende, som på begge sider var flankeret af langsgående, støbte, kantflader med en bredde på ca. 32 cm. Topniveauet af kanalens bue lå 60 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,72 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,4 m o. dnn.

A172, Vennelystbæk-kanalen, dateret til formentlig 1880’erne. (T26) Kanalen, som blev registreret i grøftens sydøstside, løb i nordvest-/sydøstlig retning. Dens ydersider lå henholdsvis 12,75 og 15,28 m sydvest for hjørnet af bygningen Nørreport 15 (den tidligere arbejdsformidling). Kanalen, hvis indre mål i bunden var 1,59 m, var opmuret i en bue i to lag rød, kantstillet tegl uden sokkel. Bunden var støbt med en central, afrundet, langsgående, 33 cm bred rende flankeret på begge sider af langsgående kantflader, som begge målte ca. 63 cm i bredden. Topniveauet af kanalens bue lå 72 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,66 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,46 m o. dnn.

Kanalerne A171 og A172 løb sammen til én fælles kanal et sted sydøst for fjernvarmegrøften, og fortsatte deres fælles løb mod bugten. Denne kanal er tidligere påtruffet i Mejlgade ud for nr. 55. Der resterede ingen intakte kulturlag omkring de murede kanaler, men i 1 m dybde under gadens kantsten på strækningen 3-6 m nordøst for nordsiden af A171 blev opsamlet en del potteskår (X103) fra nyere tid i fylden, som her indeholdt en del bygningsaffald. Potteskårene og bygningsaffaldet kan stamme fra de tidligere stående bygninger på stedet.

Stik Kun stik med bevarede kulturlag er beskrevet nedenfor.

Studsgade 17 (T15-T16; A53-55, A84, A86, A93, A100-A109; X26-X28, X32-X33, X52-X67) I nordøstre ende af nr. 17, overfor porten til nr. 24, skulle graves et stik ind til nr. 17. Stikket fulgte ikke et ældre tracé, og det var derfor muligt at følge profilens lag ind i stikket, - og nye observationer fremkom. Ca. 70 cm fra profilen i hovedgrøften i kote ca. 2,77 o. dnn fremkom en del større sten (A101) i det ældste vejlag (A54). Det kunne ikke med sikkerhed siges, om tilstedeværelsen af de større sten (10x18 cm), som lå lidt spredt og uregelmæssigt, var en tilfældighed, eller om der her var tale om en form for kantning af vejen. Ca. 80 cm fra hovedgrøftens profil blev alle lag, på nær det yngste (A105), skåret af en nedgravning (A179) indeholdende fyldlagene A102-A104 og A107. Disse lag fremstod meget rene, sandede og vækstlagsagtige. Måske kan man tænke sig, at der i forbindelse med en bebyggelse på gadens nordvestside er blevet gravet en form for skel-/afvandingsgrøft løbende parallelt med gaden mellem denne og bebyggelsen. Området nordvest for denne del af Studsgade var tidligere meget vandholdigt pga. Borrebækkens gennemløb, så det var måske tiltrængt med en form for dræning. Såfremt her har været en grøft, har etableringen af denne haft den konsekvens, at gadeforløbet er blevet lidt smallere. Det skal dog pointeres, at en lignende nedgravning ikke blev påtruffet i de øvrige stik, som blev gravet helt ud til gaden på samme side, nr. 27 og nr. 35. Det er derfor muligt, at her bare var tale om en isoleret større nedgravning, som dog iflg. fyldlagene har stået åben i noget tid. Opfyldslagene i nedgravningen/grøften var ikke samtidige, hvilket understøttede teorien om, at den havde stået åben i en periode. Fundene i de ældste lag A102-A104 blev dateret til 1500- og 1600-tallet, mens den yngste opfyld indeholdt keramik fra 1700-tallet. Da de ny fjernvarmerør ikke skulle ligge så dybt, blev bunden af nedgravningen ikke konstateret. Nedgravningen forhindrede muligheden for med sikkerhed at påvise gadens afslutning mod nordvest, altså såfremt stenene A101 ikke var nedlagt som kantsten.

Studsgade 24 (T8; A45-A46; X17-X20) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og 0,70-1,0 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og ind til bygningens gavl. Der blev observeret 2 intakte kulturlag 55 cm under belægningens overflade i den korte nordøst-/sydvestgående grøft ind til gavlen. Lagene var meget ensartede og ukarakteristiske, og blev tolket som opfylds-/affaldslag. De fremgravede skår tydede på en dateringsperiode fra den sene del af middelalderen til renæssancen.

Studsgade 27 (T5-T7; A19-A44; X9-X16) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og ca. 70 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og rundt om forhuset til den centrale del af bygningens bagside. I den nordvest-/sydøstgående grøft fra gaden lå i grøftens nordvestlige del en del brokker af munketegl, teglfliser og gul tegl i mindre format end moderne tegl samt mørtel. Brokkerne, som muligvis lå i en nordøst- /sydvestgående plyndringsgrøft, kunne stamme fra et ældre byggeri på grunden, - formentlig fra renæssancen. I den modsatte ende af samme grøft fremkom 3 fundamentsten i flugt med den nuværende facadelinje, lidt løst murværk i gul tegl samt lidt bygningsaffald, som alt sammen må stamme fra en bygning, der har stået, hvor indkørslen til gården er i dag. Der fremkom bevarede kulturlag ca. 35 cm under brostensoverfladen i den sydvest-/nordøstgående grøft bag huset, og den ca. 8,75 m lange nordvestprofilen blev registreret i to sektioner, ca. 2,6 m mod nordøst og ca. 4,0 m mod sydvest. Desværre adskiltes kulturlagene af en ca. 2,2 m bred moderne forstyrrelse, så det var ikke muligt at konstatere en sikker sammenhæng mellem anlægssporene.

Nordøstlige sektion (T5; A19-A29; X9-X11) I bunden af grøften var det muligt at se lagene i en 20 cm bred flade langs nordvestprofilen. I den nederste del af grøften sås 3 lag, ét som bestod af mørtel, ét af brændt ler samt ét meget trækulspåvirket lag med stumper af brændt lerklining (A20-A22). Umiddelbart tolkedes lagene som værende opfyldslag indeholdende nedbrydningsmateriale fra en ældre, nedbrændt bygning på stedet. En anden tolkning kunne dog være, at mørtellaget (20), som var det nederste af de tre, kunne have fungeret som et gulvlag. Laget var meget rent, kun iblandet lidt mindre sten og med småstumper af rød tegl, og såfremt det skulle stamme fra en nedbrudt bygning, ville det vel ikke forekomme så ublandet og i så isoleret og stor mængde. Lagene med brændt ler samt trækul stammede sandsynligvis fra en nedbrudt bygning. Ovenpå disse lag lå et gulvlag bestående af gul ler hvorpå sås stedvise partier af smuds. Dvs., at man efter at have planeret området med nedbrydningsmaterialet, opførte en ny bygning på stedet. I opfyldslaget A19, som lå under mørtellaget (A20), fremkom keramik (X9) fra den sene del af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet. Alle ovennævnte lag blev helt mod nordøst skåret af en nedgravning (A26), som nederst indeholdt et lag af koncentreret aske og herover et heterogent lag med indhold af mørtel, aske, rød tegl samt lidt dyreknogler. Det præcise formål med denne grube erkendtes ikke, evt. var her tale om en affaldsgrube eller evt. en opfyldt askegrav. Det øverste lag i gruben indeholdt bl.a. hornmalet keramik (X10-X11), som blev dateret til 1700-tallet.

Sydvestlige sektion (T6; A30-A44; X12-X16) Nederst i grøften fremkom en pikstensbelægning (A32), delvist overlejret af det mulige lergulv A34. I dette niveau fremkom glaseret keramik fra 1500- eller 1600-tallet (X12-A13). Disse lag overlejredes af 2 lag af brændt ler (A35 nederst og A38) med en delvis mellemliggende stenlægning. Det var usikkert, om her var tale om nedbrydning fra en lerklinet bygning, eller om her var tale om 2 forskellig ovnfaser. I toppen af A35 sås tynde lag af trækul og aske, hvilket kunne antyde, at her var tale om en ovn, dog med en noget spinkel bund uden varmeoptagende sten. Efter sammenbruddet af denne mulige ovn, har man udlagt en sektion af nævestore sten, som enten har fungeret som en trædeflade eller som en ovnbund til den overliggende mulige nedbrudte ovn A38. Indholdet af brændt lerklining i A38 var ikke så koncentreret som i A35, så det er dog også muligt, at A38 blot var et lag af bygningsaffald smidt ud over brolægning A37, - a la A21-A22 (og evt. samhørende med disse) længere mod nordøst i grøften. Såfremt A38 blot var et affaldslag, var det evt. samhørende med A43 på nordøstsiden af fundament A39, se nedenfor. I A38 fremkom skår af jydepotte (X14-X15) ligeledes fra 1500- 1600-tallet. Efter sløjfningen af ovennævnte anlæg etableredes det sydøst-/nordvestgående kampestensfundament (A39) med sten i en størrelse op til ca. 34x36 cm. Stenene var pakket med ler (A31, A42). De øvrige resterende lag i profilen tolkes som opfyldslag (A40-A41, A44).

Sandsynlig teori: I 1500-1600-tallet kan her have stået en bygning med et pikstensgulv (A32), senere blev en ovn anlagt ovenpå gulvet (A35). Delvist hen over ovnen (A35) etableredes senere en stenlægning (A37). Efter en bygningsbrand udlagdes affaldet (A38, A43, evt. A21 og A22) hen over området, hvorefter et nyt hus blev opført (A39).

Vi ved fra skøde og panteprotokoller ført 1683-93, at matriklen var bebygget på dette tidspunkt, men intet om hvordan huset så ud. På matrikelkortet over Århus fra 1 878-79 ses grunden bebygget med et længehus mod Studsgade, en bagvedliggende gård og bebyggelse bagerst på matriklen. Hvornår dette byggeri blev nedrevet, vides ikke. Der er tidligere foretaget en mindre forundersøgelse på matriklen, hvor bygningsrester og ovne ligeledes blev påtruffet (FHM 4861).

Studsgade 31 (T13, T28; A89-A92, A173, A176-A178; X34-X40, X42-X48, X71) Der blev gravet en ca. 9 m lang grøft fra gårdsiden af porten mod nordvest, herefter drejede grøften mod nordøst og løb ca. 12 m tværs over gårdarealet, drejede over en strækning på ca. 5 m mod sydøst for til slut igen at dreje mod nordøst og løbe ind i muren til Studsgade 33. Størstedelen af grøften gravedes i det ældre fjernvarmetracé. Hovedparten blev gravet i en bredde af ca. 1 m og en dybde på 0,7-1,0 m. I den korte nordvest-/sydøstgående grøft i gårdens nordøstlige del fremkom ca. 60 cm under græsoverfladen (ca. kote 2,85 o. dnn) en stenlægning (A173), samt tværgående mur i 2 skifter af gul tegl i moderne størrelse (A178), et cementgulv støbt på brokker af rød og gul tegl samt to kampesten med målene ca. 25x25 cm, som kan have fungeret som fundament. I nordøstenden af den lange grøft på tværs af gården fremkom endnu nogle kampesten (A176) i samme dybde og med samme mål, men da de lå lidt spredt, var der tvivl om, de lå in situ. I den sydvestlige del af samme grøft fremkom en del af en cirkelformet konstruktion muret i moderne rød tegl i 5 skifter og med en ydre diameter på 2,5 m. Cirklens formål blev ikke klarlagt, - er her evt. tale om en brønd? Ovennævnte anlæg blev udelukkende fotograferet, da de skønnedes at stamme fra nyere tid. Efterfølgende blev et enkelt skår af keramik fra stenlægning A173 dateret til 1500-tallet, hvorfor evt. denne lille sektion på 0,6x1,0 m af grøften var intakt. I den nordvest-/sydøstgående grøft løbende fra portåbningens indre side og ind i gården blev der registreret 3 kulturlag i nordøstprofilen (A89-A91). Grøftens bund lå i kote ca. 2,5 m o. dnn. Lagene, som fremkom ca. 35 cm under brostensbelægningens overflade, blev alle tolket som opfylds-/affaldslag. I det øverste lag (A91) var anlagt en brolægning (A92). I det nederste lag (A89) fremkom keramik fra sidste halvdel af 1500- eller 1600- tallet, mens keramikken i det overliggende lag (A90) er dateret til efter 1600.

Teori omkring Studsgade og bebyggelsen langs gaden: Som nævnt i afsnittet ”Kulturhistorisk redegørelse” er der tidligere foretaget undersøgelser i gaden, og dateringsmæssigt holder nærværende undersøgelse sig inden for tidsrammen fra disse. Nyt er det dog, at dateringen af de ældste vejlag i den sydligste del af denne undersøgelses etape er blevet præciseret til 1200- tallet. Med hensyn til bebyggelsen langs gaden har tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412, FHM4508, FHM4513, FHM4861, FHM4881) vist, at der på sydøstsiden af gaden flere steder har været bebyggelse fra vikingetiden og op i tid, mens den ældste bebyggelse, der endnu er fremkommet på arealerne på gadens nordvestside, har stammet fra ca. 1500-tallet. I selve vejforløbet er flere steder fremkommet grubehuse, hvilket kan være udtryk for to ting, - dels at et evt. datidigt gadeforløb ikke havde samme forløb, som i middelalderen, og dels at der i vikingetiden slet ikke var noget vejforløb. Umiddelbart synes det som om, at bebyggelsen i størstedelen af middelalderen var placeret på sydøstsiden af gaden, og at den orienterede sig i forhold til Mejlgade eller i forhold til det tidligere formodede gadeforløb ”Tangen”, som skulle have løbet parallelt med Studsgade mellem bebyggelsen og Mejlgade. Nordvestsiden af Studsgade blev tilsyneladende først bebygget i den allerseneste del af middelalderen og lå formentlig indtil det tidspunkt hen som et fugtigt, engagtigt område. Men hvorfor blev Studsgade så etableret på så tidligt et tidspunkt, for den bynære dels vedkommende allerede i 1200-tallet? Spørgsmålet kan ikke besvares på nuværende tidspunkt, men det faktum, at gadelagene var ekstremt fundfattige kunne pege på en begrænset menneskelig aktivitet. Har gaden evt. hovedsagligt fungeret som fæ-vej el. lign. indtil senmiddelalderen? Fremtiden vil vise, om teorien holder. Paradisgade (T1-T2, T4, T28; A8-A18; foto 1-11, 25-29; X76-X78) Gadestrækket fremstod meget forstyrret. Hele grøftens østprofil var forstyrret, mens der i vestprofilen resterede ml. 20 – 40 cm kulturjord i bunden af grøften. Denne bestod af homogen, leret, muldet, mørkt sand med lidt småsten, trækul og tegl (stedvist også gul) og var hovedsaglig uden lagdeling. Bunden af grøften forekom meget fugtig. Der blev opsamlet løsfund (X79-X87), og disse placerede sig dateringsmæssigt fra tidligst senmiddelalderen til 1900-tallet. Kun helt mod syd i Paradisgade blev de sydligste 4,1 m af sydvest profilen registreret (T4 og T28, A8-A18, foto 25-26). Desværre kunne kulturlagene i Studsgade og Paradisgade ikke knyttes direkte sammen pga. en mellemliggende recent forstyrrelse, men de resterende lag viste en forskellighed, som må afspejle forskellige aktiviteter på trods af deres fysiske nærhed. Det var helt klart, at der i Studsgade sås et kompakt stenet vejlag (A2) ovenpå undergrunden, mens tilsvarende ikke kunne konstateres ”lige rundt om hjørnet” i Paradisgade. Her sås et let stenet oprindeligt vækstlag (A8) ovenpå undergrunden. Stenene kunne stamme fra undergrunden, som i området er utroligt stenet i toppen. Såvel vejlag A2 i Studsgade som vækstlag A8 i Paradisgade blev overlejret af et organisk lag, men også her var karakteren af laget forskellig. I Studsgade var laget (A3), som lignede et affaldslag, velsagtens et smudslag aflejret på vejlag A2, mens laget (A9) i Paradisgade var renere, og ikke helt så kompakt og organisk. Igen udtrykte lagene forskellige aktiviteter, - eller i hvert fald forskellig intensitet i aktiviteten. Ca. 3,75 m nord for profilhjørnet Studsgade/Paradisgade fremkom den sydlige del af den ca. 53 cm dybe nedgravning A15 (bund = 1,98 m under top fortov) indeholdende opfyldslagene A16-A18. I første omgang blev nedgravningen tolket som et stolpehul, men den viste sig ved nærmere undersøgelse at fortsætte i nordlig retning. Det kunne ikke konstateres, hvorvidt nedgravningen skar eller blev overlejret af det oprindelige vækstlag (her A11). A15’s dybde og form minder om nedgravningskanten til et grubehus, og opfyldslagene lignede umiskendeligt den sandede fyld, som ses i forbindelse med vikingetidsanlæg andetsteds i byen. Lagene blev uden held afsøgt for fund, hvorfor den daterings- og funktionsmæssige antagelse ikke kunne bekræftes. Dog ville det måske være en sær placering af et grubehus, idet området i Paradisgade i ældre tid var fugtigt. Naturligvis kunne her også blot være tale om en nedgravning med uvist formål. Da grøften ikke skulle være dybere end ca. 1,40 m under fortovskant, blev nedgravningens udstrækning mod nord ikke forfulgt. På dette sted i profilen blev vækstlaget A11 til dels overlejret af et tyndt stenlag (A12), men dette var så sporadisk, at det ikke virkede som et overbevisende vejlag. Herudover fremkom kun opfylds-/affaldslag. I gården bag Paradisgade 5 og 7 blev gravet en ca. 0,70 m dyb og ca. 0,70 m bred grøft indeholdende mange nyere forstyrrelser og ukarakteristisk muld. De opsamlede løsfund (X76-X78) daterede sig til perioden renæssance til 1900-tallet. Undergrundsmaterialet i Paradisgade blev ikke registreret.

Studsgade (T3-T32; A1-A7, A18-A180; X1-X75, X79-X100; foto 12-24, 30-248)

Da hele hovedgrøften og størstedelen af stikgrøfterne blev gravet i de ældre fjernvarmerørs tracéer, sås stort set udelukkende intakte kulturlag i grøfternes profiler. I 2 stikgrøfter sås kulturlag i fladen, - ud for den nordre del af Studsgade 17 blev fladen både tegnet og fotograferet, mens ditto i gården bag nr. 31 blot blev fotograferet. Studsgade-grøftens nordvestprofilen blev tegnet og registreret på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til ud for sydlige del af nr. 33 og 48. Det var kendetegnende for profilen, at den viste en række successive vej- og smudslag. Nord for nr. 33 og 48 var hele nordvestprofilen og størstedelen af sydøstprofilen forstyrret af nyere rørføringer, - kun en enkelt intakt sektion med middelalderlige lag blev registreret i sydøstprofilen samt 2 forløb, hvor de murede 1800-tals kanaler til Borre- og Vennelystbækken fremkom.

Undergrundsmateriale (stedvist nummereret i hovedgrøften, A117, A146) På Studsgade-strækningen fra grøftens begyndelse mod sydvest på sydsiden af krydset Paradisgade/Studsgade til ca. 9,2 m nord for gavlen ml. nr. 29 og 31 bestod undergrundsmaterialet af gulbrunt til lyst gråbrunt sand og grus med mange sten i stor ralstørrelse, især mod toppen. Herefter skiftede materialet til gruset, lyst gråt sand, som så udvasket ud, hvilket kunne tyde på kontakt med vand. På grøftens sydøstside ud for nr. 48 bestod undergrunds- materialet af lyst brungråt sand med få småsten.

Oprindelig overflade/vækstlag (A53/A116/A150/A160/A164) Der blev ikke observeret et vækstlag på de sydvestligste ca. 35 m af grøften. Her sås kulturlag (= det stenede vejlag A2/A50/A54) direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag mod sydvest var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenfladen (A2/A50/A54), eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. På trods af at en afgravning nok ville have skabt et mere stabilt underlag for en vejflade, ville det umiddelbart have været en besværlig og slidsom opgave. Der er dog i forbindelse med tidligere undersøgelser i Studsgade (FHM4213, FHM4412) fremsat en teori om, at en afgravning af vækstlaget i den sydvestligste del af gaden kan være foretaget med det formål at skaffe græstørv til opbygningen af den nærliggende befæstningsvold. Først ud for den sydlige del af Studsgade 17/sydlige del af nr. 20 og fortsættende mod nordøst sås et vækstlag (A53) med topkote i ca. 3,03 m o. dnn. Tilsyneladende må her være sket et skifte i aktivitet. Enten har man ikke haft behov for en materialeafgravning fra dette sted og mod nordøst, eller også er gadeopbygningen sket i tidsmæssigt forskellige faser, hvilket evt. afspejledes netop her. Vækstlag A53 forløb forholdsvis stabilt mod nordøst i en tykkelse på ca. 8-20 cm. Ud for stik ind til den nordlige ende af Studsgade 17 (T15-T16) sås vækstlaget kun sporadisk, idet det her blev opslugt af de stenede vejlag A54 og A86, men efter en strækning på ca. 2 m fremstod laget igen tydeligt. Ca. ud for den centrale del af Studsgade 27 blev vækstlaget (her A116), meget stenet, og på strækningen herfra og til skellet mellem nr. 27 og 29 fremtrådte det meget uregelmæssigt i bunden, hvilket kunne skyldes en nedsivning fra vækstlaget ned i det i toppen meget stenede undergrundsmateriale, således at der på den måde var sket en ”sammenblanding” af vækstlag og undergrund. Fra portåbningen i Studsgade 29 og de næste ca. 22 m mod nordøst sås intet vækstlag (dels pga. ca. 8 m lang moderne forstyrrelse), men blot det stenede vejlag A136 direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det tolkedes, at stenene var lagt ud direkte på det oprindelige vækstlag, som derved igennem tiden var blevet ”opslugt” af vejlaget. Ud for den sydlige del af nr. 31 kunne et vækstlag (A150, A160) igen observeres, og dette strakte sig til ”knækket” på bygning nr. 31. På nær et enkelt sted ud for nr. 48, hvor vækstlaget sås i kote ca. 2,43 m o. dnn., var resten af grøften mod nordøst forstyrret af anlægsarbejder fra nyere tid, bl.a. de to murede kanaler, som ledte Borre- og Vennelystbækken mod havet, se nedenfor.

Ældste aktivitetsspor i gadeforløbet Studsgade (X30) Små gruber/stolpehuller (A1, A7, A47-A49, A57-A62, A71-A72, A85, A87, A97-A99, A118- A120, A122, A124-A125, A138, A140-A141) Nedgravningerne A1, A7, A47-A49, A62, A71-A72, A119, A124, A138, A140-A141 var overlejret af det ældste vejlag A2/A50/A54, A115 (=A54+A55) og A136, mens nedgravningerne A57-A61, A87, A118, A120, A125 var overlejret af det oprindelige vækstlag A53/A116. A97-A99 overlejredes af vejlag/afretning til vejlag A86 Ved nedgravningerne A85 og A122 var det ikke muligt at se, om disse skar eller overlejredes af vækstlag A53/A116. Såfremt de skar vækstlaget blev A85 overlejret af vejlag/afretning til vejlag A86 og A122 overlejret af trædeflade afsat på vækstlaget A121 Fylden i nedgravningerne var generelt ret ensartet og bestod fortrinsvis af homogent, mørkt gråbrunt/gråsort let leret sand med et større eller mindre indhold af småsten. På trods af eftersøgning fremkom kun daterende fund i en enkelt nedgravning, nemlig i A62 beliggende ud for nordøstlige halvdel af Studsgade 17. Her lå 3 skår formentlig fra 1200-tallet. A62 blev, som ovenfor nævnt, overlejret af det ældste vejlag A54, hvori der fremkom keramik med samme dateringsramme. Der fremkom dyreknogler i A59, A85, A99, A124 mens A60 indeholdt ildskørnede sten. A119 indeholdt en del munketeglstumper, mørtel og dyreknogler. Dateringen af de øvrige, fundløse nedgravninger kan i princippet strække sig fra vikingetid til formentlig 1300- tal. Gruberne, som blev overlejret af vækstlag, var evt. ældre end de, som blev overlejret af det ældste vejlag, idet dette først tilkom i middelalderen. I øvrigt kunne det ikke fastslås, at det ældste vejlag var anlagt på samme tidspunkt over hele Studsgades strækning på trods af, at det stratigrafisk set så sådan ud (se nedenfor vedr. vejlag).

Vej- og smudslag

Ældste vejlag (A2/A50/A54, A86, A115, A136, A149, A158; X26-X28) Ca. overfladekoter i m o. dnn og ca. m u. fortovsoverflade: A2: 2,72 m og 1,16 m; A50: 2,86 m og 1,0 m; A54: 2,91 m og 0,9 m; A86: 2,73 m og 1,0 m; A115: 3,03 m og 0,68 m; A136: 2,9 og 0,66 m; A149: og 2,4 m og 1,06 m; A158: 2,28 m og 1,1 m. Det var kendetegnende for grøften i Studsgade, at kulturlagene bestod af en successiv række af vej- og smudslag. Det har hidtil været vanskeligt præcist at datere gadens anlæggelsestidspunkt og -udvikling, så under bearbejdningen af udgravningens registreringer har der især været fokus på at datere den stratigrafisk ældste vejfase i hele grøfteforløbet. Ovennævnte stenede vejlag strakte sig over hele den registrerede strækning. Stedvist lå stenlaget direkte ovenpå undergrundsmaterialet, stedvist ovenpå et vækstlag. Den ensartede stratigrafi er dog ikke nødvendigvis identisk med en ensartet datering. Nedenstående beskrivelse løber fra sydvest mod nordøst. I to tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412) tolkedes det, at der skete et skel i faser/aktiviteter nord og syd for krydset Studsgade/Paradisgade. I FHM 4213 begrundedes skellet med forskelligheder i kulturlagene. I FHM 4412 var begrundelsen, at der ikke sås vækstlag sydvest for Paradisgade, mens det optrådte nordøst for. Nærværende undersøgelse strakte sig kun til den sydvestlige ende af krydset Studsgade/Paradisgade, så strækningen herfra og ind mod byens centrum kunne ikke denne gang medtages i betragtningerne om gadens udvikling.

Vejlagene A2/A50 og en del af A54 var beliggende direkte ovenpå det gulligt brune, grusede og stenede undergrundsmateriale på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til lidt nordøst for skellet mellem nr. 16- 18 og 20. Vejlaget bestod af en kompakt flade af sten i op til nævestørrelse. Bunden af stenlaget var fuldstændigt sammenkittet pga. jernudfældninger. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenene, eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. I stenfladen sås teglstykker, hvoraf nogle var let vandrullede, og det er nærliggende at formode, at sten (og tegl) blev hentet på stranden. Over en ca. 2 m lang strækning i krydset Studsgade/Paradisgade, ud for den nordøstlige del af Studsgade 12 sås tæt liggende, vandrette grene ovenpå stenfladen. Disse har formentlig haft en stabiliserende funktion i det sandsynligvis fugtige område. Over samme stræk var stenlaget ligeledes tykkere (ca. 24 cm), hvilket også taler for, at en ekstra stabilisering var nødvendig i dette område. I den tidligere undersøgelse FHM 4213 blev der også på dette sted registreret grene ovenpå den ældste stenflade. Som ovenfor nævnt skete der en ændring omtrent ud for skellet mellem Studsgade nr. 16-18 og 20/ ca. 12 m nordøst for hushjørnet til nr. 17 ved krydset Studsgade/Paradisgade. Dels sås herfra og til den centrale del af porten til nr. 29 (= ca. 64 m) et stort set kontinuerligt vækstlag under den ældste vejbelægning (A54); dels syntes det stedvist som om, at stenlaget ikke var helt så kompakt som ditto A2/A50 længere mod sydvest, og dels forekom stenene i vejlag A54 generelt mindre fra den centrale del af nr. 20 og mod nordøst. Disse ændringer kunne være udtryk for; dels at her var tale om en anden og formodentlig senere vejfase end forløbet mod sydvest, eller dels at gadesektionen, såfremt den var samtidigt anlagt som forløbet mod sydvest, ikke havde været så intensivt benyttet, og stenfladen derfor stedvist var mindre kompakt. Der fremkom 3 fund af keramik i A54 (X26-X28). Disse blev alle dateret til 1200-tallet. Over et stræk på ca. 12,5 m, fra ca. ½ m nordøst for skellet mellem Studsgade 20 og 22 til ca. 1 m sydvest for skellet mellem nr. 17 og nr. 27, fremkom under A54 et tyndt, stenet gruslag indeholdende relativt meget tegl, A86. Om A86 skulle tolkes som en selvstændig vejfase, eller om den skulle ses i sammenhæng med/som en del af A54 var usikkert. A54 virkede lidt tyndere over det stræk, hvor den løb ovenpå A86. A86 blev stedvist tykkere, og over ca. 90 cm erstattede A86 helt A54, dvs., A54 var fraværende. Umiddelbart virkede det mest logisk, hvis A86 og A54 skulle ses som del af den sammen belægning og arbejdsproces, - såfremt de har udgjort 2 tidsmæssigt forskellige faser, ville det være sært, hvis A54 var blevet anlagt med ovenstående 90 cm lange ”slip”. Endvidere sås heller ikke smudslag mellem A86 og A54. I bund og grund kunne det dog ikke afgøres med sikkerhed, om der over den 12,5 m lange strækning tilfældigvis var blevet læsset nogle grusede lag af (som stabilisering?) under anlæggelsen af den deciderede stenflade A54, eller om der med A86 var tale om en ny og tidsmæssigt adskilt fase af vejanlæggelsen. Ca. ½ m sydvest for stikgrøften i den nordøstlige ende af Studsgade 17/overfor skel mellem nr. 22 og 24 løb vejlag A54 sammen med det efterfølgende vejlag, A55 m, - kun adskilt af et meget tyndt smudslag, som kun kunne konstateres ved at afgrave lagene i fladen. Hidtil havde lagene været adskilt af mere eller mindre tykke vej- og smudslag, men det kunne altså tyde på, at færdslen på dette sted blev mindre intensiv. Eller der har været en omhyggelig gaderenovation? A55 havde en noget løsere struktur end A54, og stenene lå mest massivt i toppen af laget. Muligvis var A55 udtryk for et smudslag, hvori et stenlag var trådt ned. Nordøst for stikgrøften omdøbtes A54 og A55 til A115, idet det mellemliggende smudslag ikke kunne ses i profilen. Ud for den sydlige del af grunden Studsgade 27 indeholdt A115 meget bygningsaffald, dvs. bl.a. tegl med mørtelrester. Det er uvist, om byggematerialet stammede fra en aktivitet på stedet, eller om materialet blev ført hertil for at fungere som en supplering til eller erstatning af stenene i vejlaget. Sidstnævnte mulighed er nok mest sandsynlig, idet teglstensbyggeri formentlig ikke var så udbredt på tidspunktet for det ældste vejlag. Stammede materialet evt. fra en nedbrudt/ombygget kirkerelateret bygning andetsteds i byen? Ca. 5 m nordøst for skellet mellem nr. 17 og 27 observeredes et nyt lag, A121, ovenpå vækstlag A116 og under vejlag A115. A115 fremtrådte herfra og mod nordøst som et tyndere stenlag end tidligere. A121 tolkedes som værende en trædeflade opstået over tid. Måske var dette udtryk for, at man oprindeligt her færdedes på ”den bare jord” for senere at anlægge en ny vejfase/en decideret vejbelægning, - den noget spinklere udgave af A115. A121 fadede ud ca. 4 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og A115 lå igen direkte ovenpå vækstlaget, A116. Fra samme sted fik sidstnævnte et ujævnt forløb, og der skete en stigning af undergrundsniveauet. Der må have været en forhøjning i terrænet på dette sted. Vejlag A115 var ikke mere synligt ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og det er muligt, at dette skal ses som en afslutning på en vejfase. I det hele taget virkede det som om, at der skete en reduktion i antallet af intakte lag, hvilket kunne afspejle en nedgang i aktivitet/færdsel fra dette sted og mod nordøst. Da undergrunden her lå højt var det dog også muligt, at den recente, 50-80 cm tykke afgravning (nu opfyld), som forstyrrede den øverste del af hele grøfteforløbet havde ”ædt” eventuelle kulturlag. Først ud for porten til nr. 29 fremkom igen et sikkert vejlag, A136. Dette stenede lag havde i hvert fald over de næste ca. 13 m tilsyneladende ”opslugt” det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet, - og i så fald hvorfor? En stor recent forstyrrelse gjorde det første muligt igen at observere intakte lag ca. 5,5 m nordøst for skellet mellem nr. 29 og 31, her sås igen et vækstlag, A150, med et overlejrende stenet vejlag, A149, der tolkedes som identisk med A136. Disse lag, nu kaldet A160 (vækstlag, identisk med A150) og A158 (vejlag, identisk med A149), kunne følges til knækket på bygningen nr. 31 (= ca. 4 m sydvest for skellet ml. nr. 31 og 33), hvorefter nordvestprofilen i resten af grøfteforløbet var forstyrret. På de nordøstligste ca. 5,8 m af vejlag A158 lå stedvist rester af grene, som var udlagt som stabilisering af vejen i det formodentligt fugtige område, og det virkede ligeledes som om, stenbelægningen gentagne gange var blevet repareret. Der blev kun registreret et ca. 80 cm langt forløb af intakte lag i grøftens sydøstprofil beliggende ca. 2,2 m nordøst for skellet ml. nr. 46 og 48 i gadens modsatte side. Den øvrige del af denne profil mod nordøst var ligeledes forstyrret af moderne rørføringer.

Datering De stenede vejlag blev generelt grundigt eftersøgt for daterende fund, men de var usædvanligt fundfattige. Der fremkom kun fund i A54 (X26-X28), som løb ud for den lange bygning nr. 17, og disse blev dateret til 1200- tallet. A115, der løb ud for nr. 27, blev overlejret af smudslag A114, som indeholdt 2 skår (X68-X69) fra henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. På det noget spinkle grundlag kunne det tyde på, at den ældste gadebelægning fra grøftens begyndelse i krydset Studsgade/Paradisgade til nr. 27 blev anlagt i 1200-tallet. Denne datering underbygges af tilstedeværelsen af tegl i vejlagene. Traditionelt dateres introduktionen til teglsten i Aarhus til o. 1200, hvor opførelsen af domkirken blev påbegyndt. Da nogle af teglstumperne var vandrullede, må dateringen ligge senere end o. 1200, - altså et sted i 1200-tallet. Det skal dog pointeres, at denne datering ikke nødvendigvis gælder for hele Studsgadeforløbet, men manglen på fund umuliggør en datering for strækningen nordøst for nr. 27.

Ældste smudslag/udsmidslag (A3/A51, A79, A82, A114, A137, A157; X1-X6, X21-X24, X68-X69) Lagenes karakter varierede i løbet af den knap 200 m lange grøft fra de meget organiske til de mere eller mindre lerede, gråbrune og mørkere sandlag. De mest karakteristiske smuds-/udsmidslag lå i og lige nordøst for krydset Studsgade/Paradisgade. Her bestod de ældste smuds-/udsmidslag, A3/A51, af meget organisk materiale, og A3 havde stedvise vandafsatte sandstriber samt sorte dyreknogler, som begge vidnede om et fugtigt miljø. Det var også i dette område, at det underliggende vejlag A2 var stabiliseret af grene. Huggespåner og læderstumper viste, at man havde smidt sit affald ud på gaden. Der blev ikke andetsteds i gadeforløbet påvist lignende håndværksspor, hvilket kunne tyde på, at der især i afsnittet nærmest byens centrum forekom en højere menneskelig aktivitet.

Datering Lagene forblev, ligesom de ældste vejfaser, ligeledes ekstremt fundfattige på trods af grundig afsøgning. Smuds- /udsmidslagene A3 og A51, som løb fra krydset Studsgade/Paradisgade og langs de sydvestligste ca. 8 m af nr. 17, indeholdt tilsammen 6 skår, som kunne dateres til 1200- og 1300-tallet. I A114, som løb ud for den sydlige halvdel af matriklen nr. 27, fremkom 2 skår, som dateredes til henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. 1300-tals dateringen harmonerer fint med dateringen af de ældste vejlag, men det var heller ikke her muligt at datere lagene nordøst for nr. 27.

Øvrige vej-, smuds, affalds- og opfyldslag Der resterede et varierende antal kulturlag i form af bl.a. vejbelægninger og smudslag ovenpå de ældste vej- og smuds-/udsmidslag. Også disse yngre lag var fattige på fund. På nordøst siden af krydset Studsgade/Paradisgade, ud for sydvesthjørnet af Studsgade 17 sås ovenpå det ældste udsmidslag (A51) en ca. 90 cm lang rest af en regulær (pik)stenlægning, hvor stenene var sat på højkant i sand (A65). Under (den forgæves) afsøgning efter fund i denne flade blev de yderste sten i profilen fjernet, hvorved det kunne konstateres, at der bag disse sten fremkom to store sten (ca. 20x22 cm) anlagt i Studsgades længderetning. De to sten var de eneste påtrufne og naturligvis et magert grundlag at konkludere noget på, men kunne her evt. være tale om kantsten til gadebelægningen? Stenene var placeret omtrent, hvor nutidens kantsten løber. På strækningen fra krydset ved Paradisgade til ca. centralt ud for det nu stående hus Studsgade 27 sås op til 4 vej - og smuds-/udsmidslag foruden den ældste fase bestående af et vej- og et smuds-/udsmidslag. Herfra og mod nordøst tyndede det ud i antallet af lag, hvilket kunne tyde på mindre færdsel/mindre behov for regulære vejflader. Det skal dog siges, at undergrundsniveauet fra nr. 27 til nr. 29 lå ekstra højt, så muligheden for, at lagene var blevet ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af gaden, eksisterede. Fra nr. 31 og mod nordøst sås flere opfyldslignende lag indeholdende bygningsaffald, som evt. kunne tolkes som værende en opfyldning af sænkningen, hvori Borrebækken havde sit løb.

Opsummering af ændringer i vejfaser/vækstlag mm. samt placeringen af disse

Mange steder i gadeforløbet var de moderne forstyrrelser i grøften så omfattende, at de utvivlsomt ”havde ædt” de øverste kulturlag. Derfor kunne intensiteten af lag naturligvis ikke med sikkerhed konstateres, men alligevel syntes det som om, at nogle hovedtræk kunne erkendes.

Krydset Studsgade/Paradisgade: Over en strækning på 2 m sås en grenflade ovenpå stenflade A2. Endvidere var stenlaget A2 var tykkere her. Begge dele kunne tyde på, at området her i krydset ud for den nordøstlige del af nr. 12 var fugtigt.

Sydlige del af nr. 17: = lidt nordøst fra matrikelskel ml. nr. 16-18 og 20. Modsat sydvest herfor sås nu vækstlag (A53) under det ældste vejlag A54. Lidt vandrullet tegl i stenvejen. Vejlag A54 var her knap så kompakt, og stenene var generelt lidt mindre end mod sydvest. Kunne antyde en ny vejfase eller et ikke så belastet vejafsnit.

Skel ml. nr. 17 og 27: Fra 1,2 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 og 12½ m mod nordøst sås et tyndt stenet gruslag (A86) ml. vækstlag A53 og vejlag A54. Om A86 var udtryk for en ny vejfase, eller om laget skulle ses som en del af A54, kunne ikke afgøres med sikkerhed, - sidstnævnte forekom mest sandsynligt.

Skel ml. nr. 17 og 27: 1,8 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 forsvandt det forudgående smudslag mellem vejlagene A54 og A55 stort set, hvilket kunne tyde på en mindre intensiv færdsel. Eller en omhyggelig gaderenovation? A54 og A55 kaldtes herefter A115.

Sydlige del af nr. 27: Ud for sydlige del af nr. 27 sås et smudslag/en trædeflade (A121) mellem vækstlag A116 og vejlag A115. A121 kunne være opstået i perioden forud for anlæggelsen af en decideret vejbelægning, eller laget kunne være dannet i forbindelsen med anlæggelsen af vejlag A115.

Nordlige del af nr. 27: Vejlag A115 ophørte ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27. Vækstlaget A116 var meget uregelmæssigt her, og der skete en reduktion i antallet af kulturlag. Dog lå undergrundsniveauet på stedet højt, så de øverste lag var evt. ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af grøften.

Sydlige del af nr. 29: Ud for den centrale del af porten til nr. 29 fremkom en ny vejfase (A136). Her sås ikke noget selvstændigt vækstlag. Det tolkedes, at A136, som ikke var så tyk, må have opslugt det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet?

Sydlige del af nr. 31: Efter fraværet af vækstlaget under vejlag A136 samt en 8,3 m lang forstyrrelse blev et vækstlag (A150) igen synligt 5,6 m nordøst for skel ml. nr. 29 og 31.

Nordlige del af nr. 31: Nordøst for knækket på bygning nr. 31, ca. 4 m sydvest for skel ml. nr. 31 og 33, sås ingen intakte lag i grøftens nordvest profil.

Nordlige del af nr. 31: Ca. 6 m syd for skel ml. nr. 31 og 33 sås over en strækning på 1,8 m en grenflade ovenpå ældste vejfase A158.

Sydlige del af nr. 48: Ca. 2,2 m nordøst for skel ml. nr. 46 og 48 sås et stræk på 80 cm med intakte kulturlag i sydøstprofilen.

Konstruktioner

Fundamentgrøft A180 (T18-T19) A180 er det overordnede nr. for fundamentgrøften, som indeholdt A128 (sten) og A129 (muld). Ca. ½ m nordøst for skellet ml. nr. 27 og 29 fremkom en ca. 1,5 m bred og mindst 44 cm dyb nordvest/sydøst gående fundamentgrøft, A180, indeholdende kampesten i op til størrelsen 20x40 cm. Der fremkom desværre ingen fund i grøften, men på matrikelkortet fra 1878-79 ses bygningen på matrikel 879/nr. 29 at have en delvist fremskudt facade, som løb helt ud til vejforløbets kant, og det kan være hjørnet af denne, der her blev påtruffet. Fundamentet, hvis tværsnit sås i profilen, som på dette sted lå ca. 1,3 m fra den nuværende facadelinje, var den eneste bygningskonstruktion, der blev påtruffet i fjernvarmegrøftens hovedforløb gennem Studsgade.

Murede kanaler A171 og A172, kanalforløbene ses på matrikelkort fra 1878-79 A171, Borrebæk-kanalen, dateret 1880’erne. (T25) Kanalen, som løb i øst-/vestlig retning, blev påtruffet knap 2 m nord for skellet ml. Studsgade 33 og 35. Kanalen blev registreret i grøftens sydøstside, og dens ydersider lå henholdsvis 1,96 og 4,28 m nord for ovennævnte skel. Kanalen, hvis indre breddemål i bunden var 97 cm, var opmuret i en bue af gul, kantstillet tegl sat på en 2 sten høj sokkel af granitkvadre. Centralt i kanalens indre sås en langsgående, støbt, 33 cm bred, afrundet rende, som på begge sider var flankeret af langsgående, støbte, kantflader med en bredde på ca. 32 cm. Topniveauet af kanalens bue lå 60 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,72 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,4 m o. dnn.

A172, Vennelystbæk-kanalen, dateret til formentlig 1880’erne. (T26) Kanalen, som blev registreret i grøftens sydøstside, løb i nordvest-/sydøstlig retning. Dens ydersider lå henholdsvis 12,75 og 15,28 m sydvest for hjørnet af bygningen Nørreport 15 (den tidligere arbejdsformidling). Kanalen, hvis indre mål i bunden var 1,59 m, var opmuret i en bue i to lag rød, kantstillet tegl uden sokkel. Bunden var støbt med en central, afrundet, langsgående, 33 cm bred rende flankeret på begge sider af langsgående kantflader, som begge målte ca. 63 cm i bredden. Topniveauet af kanalens bue lå 72 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,66 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,46 m o. dnn.

Kanalerne A171 og A172 løb sammen til én fælles kanal et sted sydøst for fjernvarmegrøften, og fortsatte deres fælles løb mod bugten. Denne kanal er tidligere påtruffet i Mejlgade ud for nr. 55. Der resterede ingen intakte kulturlag omkring de murede kanaler, men i 1 m dybde under gadens kantsten på strækningen 3-6 m nordøst for nordsiden af A171 blev opsamlet en del potteskår (X103) fra nyere tid i fylden, som her indeholdt en del bygningsaffald. Potteskårene og bygningsaffaldet kan stamme fra de tidligere stående bygninger på stedet.

Stik Kun stik med bevarede kulturlag er beskrevet nedenfor.

Studsgade 17 (T15-T16; A53-55, A84, A86, A93, A100-A109; X26-X28, X32-X33, X52-X67) I nordøstre ende af nr. 17, overfor porten til nr. 24, skulle graves et stik ind til nr. 17. Stikket fulgte ikke et ældre tracé, og det var derfor muligt at følge profilens lag ind i stikket, - og nye observationer fremkom. Ca. 70 cm fra profilen i hovedgrøften i kote ca. 2,77 o. dnn fremkom en del større sten (A101) i det ældste vejlag (A54). Det kunne ikke med sikkerhed siges, om tilstedeværelsen af de større sten (10x18 cm), som lå lidt spredt og uregelmæssigt, var en tilfældighed, eller om der her var tale om en form for kantning af vejen. Ca. 80 cm fra hovedgrøftens profil blev alle lag, på nær det yngste (A105), skåret af en nedgravning (A179) indeholdende fyldlagene A102-A104 og A107. Disse lag fremstod meget rene, sandede og vækstlagsagtige. Måske kan man tænke sig, at der i forbindelse med en bebyggelse på gadens nordvestside er blevet gravet en form for skel-/afvandingsgrøft løbende parallelt med gaden mellem denne og bebyggelsen. Området nordvest for denne del af Studsgade var tidligere meget vandholdigt pga. Borrebækkens gennemløb, så det var måske tiltrængt med en form for dræning. Såfremt her har været en grøft, har etableringen af denne haft den konsekvens, at gadeforløbet er blevet lidt smallere. Det skal dog pointeres, at en lignende nedgravning ikke blev påtruffet i de øvrige stik, som blev gravet helt ud til gaden på samme side, nr. 27 og nr. 35. Det er derfor muligt, at her bare var tale om en isoleret større nedgravning, som dog iflg. fyldlagene har stået åben i noget tid. Opfyldslagene i nedgravningen/grøften var ikke samtidige, hvilket understøttede teorien om, at den havde stået åben i en periode. Fundene i de ældste lag A102-A104 blev dateret til 1500- og 1600-tallet, mens den yngste opfyld indeholdt keramik fra 1700-tallet. Da de ny fjernvarmerør ikke skulle ligge så dybt, blev bunden af nedgravningen ikke konstateret. Nedgravningen forhindrede muligheden for med sikkerhed at påvise gadens afslutning mod nordvest, altså såfremt stenene A101 ikke var nedlagt som kantsten.

Studsgade 24 (T8; A45-A46; X17-X20) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og 0,70-1,0 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og ind til bygningens gavl. Der blev observeret 2 intakte kulturlag 55 cm under belægningens overflade i den korte nordøst-/sydvestgående grøft ind til gavlen. Lagene var meget ensartede og ukarakteristiske, og blev tolket som opfylds-/affaldslag. De fremgravede skår tydede på en dateringsperiode fra den sene del af middelalderen til renæssancen. FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 10/105

Studsgade 27 (T5-T7; A19-A44; X9-X16) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og ca. 70 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og rundt om forhuset til den centrale del af bygningens bagside. I den nordvest-/sydøstgående grøft fra gaden lå i grøftens nordvestlige del en del brokker af munketegl, teglfliser og gul tegl i mindre format end moderne tegl samt mørtel. Brokkerne, som muligvis lå i en nordøst- /sydvestgående plyndringsgrøft, kunne stamme fra et ældre byggeri på grunden, - formentlig fra renæssancen. I den modsatte ende af samme grøft fremkom 3 fundamentsten i flugt med den nuværende facadelinje, lidt løst murværk i gul tegl samt lidt bygningsaffald, som alt sammen må stamme fra en bygning, der har stået, hvor indkørslen til gården er i dag. Der fremkom bevarede kulturlag ca. 35 cm under brostensoverfladen i den sydvest-/nordøstgående grøft bag huset, og den ca. 8,75 m lange nordvestprofilen blev registreret i to sektioner, ca. 2,6 m mod nordøst og ca. 4,0 m mod sydvest. Desværre adskiltes kulturlagene af en ca. 2,2 m bred moderne forstyrrelse, så det var ikke muligt at konstatere en sikker sammenhæng mellem anlægssporene.

Nordøstlige sektion (T5; A19-A29; X9-X11) I bunden af grøften var det muligt at se lagene i en 20 cm bred flade langs nordvestprofilen. I den nederste del af grøften sås 3 lag, ét som bestod af mørtel, ét af brændt ler samt ét meget trækulspåvirket lag med stumper af brændt lerklining (A20-A22). Umiddelbart tolkedes lagene som værende opfyldslag indeholdende nedbrydningsmateriale fra en ældre, nedbrændt bygning på stedet. En anden tolkning kunne dog være, at mørtellaget (20), som var det nederste af de tre, kunne have fungeret som et gulvlag. Laget var meget rent, kun iblandet lidt mindre sten og med småstumper af rød tegl, og såfremt det skulle stamme fra en nedbrudt bygning, ville det vel ikke forekomme så ublandet og i så isoleret og stor mængde. Lagene med brændt ler samt trækul stammede sandsynligvis fra en nedbrudt bygning. Ovenpå disse lag lå et gulvlag bestående af gul ler hvorpå sås stedvise partier af smuds. Dvs., at man efter at have planeret området med nedbrydningsmaterialet, opførte en ny bygning på stedet. I opfyldslaget A19, som lå under mørtellaget (A20), fremkom keramik (X9) fra den sene del af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet. Alle ovennævnte lag blev helt mod nordøst skåret af en nedgravning (A26), som nederst indeholdt et lag af koncentreret aske og herover et heterogent lag med indhold af mørtel, aske, rød tegl samt lidt dyreknogler. Det præcise formål med denne grube erkendtes ikke, evt. var her tale om en affaldsgrube eller evt. en opfyldt askegrav. Det øverste lag i gruben indeholdt bl.a. hornmalet keramik (X10-X11), som blev dateret til 1700-tallet.

Sydvestlige sektion (T6; A30-A44; X12-X16) Nederst i grøften fremkom en pikstensbelægning (A32), delvist overlejret af det mulige lergulv A34. I dette niveau fremkom glaseret keramik fra 1500- eller 1600-tallet (X12-A13). Disse lag overlejredes af 2 lag af brændt ler (A35 nederst og A38) med en delvis mellemliggende stenlægning. Det var usikkert, om her var tale om nedbrydning fra en lerklinet bygning, eller om her var tale om 2 forskellig ovnfaser. I toppen af A35 sås tynde lag af trækul og aske, hvilket kunne antyde, at her var tale om en ovn, dog med en noget spinkel bund uden varmeoptagende sten. Efter sammenbruddet af denne mulige ovn, har man udlagt en sektion af nævestore sten, som enten har fungeret som en trædeflade eller som en ovnbund til den overliggende mulige nedbrudte ovn A38. Indholdet af brændt lerklining i A38 var ikke så koncentreret som i A35, så det er dog også muligt, at A38 blot var et lag af bygningsaffald smidt ud over brolægning A37, - a la A21-A22 (og evt. samhørende med disse) længere mod nordøst i grøften. Såfremt A38 blot var et affaldslag, var det evt. samhørende med A43 på nordøstsiden af fundament A39, se nedenfor. I A38 fremkom skår af jydepotte (X14-X15) ligeledes fra 1500- 1600-tallet. Efter sløjfningen af ovennævnte anlæg etableredes det sydøst-/nordvestgående kampestensfundament (A39) med sten i en størrelse op til ca. 34x36 cm. Stenene var pakket med ler (A31, A42). De øvrige resterende lag i profilen tolkes som opfyldslag (A40-A41, A44).

Sandsynlig teori: I 1500-1600-tallet kan her have stået en bygning med et pikstensgulv (A32), senere blev en ovn anlagt ovenpå gulvet (A35). Delvist hen over ovnen (A35) etableredes senere en stenlægning (A37). Efter en bygningsbrand udlagdes affaldet (A38, A43, evt. A21 og A22) hen over området, hvorefter et nyt hus blev opført (A39).

Vi ved fra skøde og panteprotokoller ført 1683-93, at matriklen var bebygget på dette tidspunkt, men intet om hvordan huset så ud. På matrikelkortet over Århus fra 1 878-79 ses grunden bebygget med et længehus mod Studsgade, en bagvedliggende gård og bebyggelse bagerst på matriklen. Hvornår dette byggeri blev nedrevet, vides ikke. Der er tidligere foretaget en mindre forundersøgelse på matriklen, hvor bygningsrester og ovne ligeledes blev påtruffet (FHM 4861).

Studsgade 31 (T13, T28; A89-A92, A173, A176-A178; X34-X40, X42-X48, X71) Der blev gravet en ca. 9 m lang grøft fra gårdsiden af porten mod nordvest, herefter drejede grøften mod nordøst og løb ca. 12 m tværs over gårdarealet, drejede over en strækning på ca. 5 m mod sydøst for til slut igen at dreje mod nordøst og løbe ind i muren til Studsgade 33. Størstedelen af grøften gravedes i det ældre fjernvarmetracé. Hovedparten blev gravet i en bredde af ca. 1 m og en dybde på 0,7-1,0 m. I den korte nordvest-/sydøstgående grøft i gårdens nordøstlige del fremkom ca. 60 cm under græsoverfladen (ca. kote 2,85 o. dnn) en stenlægning (A173), samt tværgående mur i 2 skifter af gul tegl i moderne størrelse (A178), et cementgulv støbt på brokker af rød og gul tegl samt to kampesten med målene ca. 25x25 cm, som kan have fungeret som fundament. I nordøstenden af den lange grøft på tværs af gården fremkom endnu nogle kampesten (A176) i samme dybde og med samme mål, men da de lå lidt spredt, var der tvivl om, de lå in situ. I den sydvestlige del af samme grøft fremkom en del af en cirkelformet konstruktion muret i moderne rød tegl i 5 skifter og med en ydre diameter på 2,5 m. Cirklens formål blev ikke klarlagt, - er her evt. tale om en brønd? Ovennævnte anlæg blev udelukkende fotograferet, da de skønnedes at stamme fra nyere tid. Efterfølgende blev et enkelt skår af keramik fra stenlægning A173 dateret til 1500-tallet, hvorfor evt. denne lille sektion på 0,6x1,0 m af grøften var intakt. I den nordvest-/sydøstgående grøft løbende fra portåbningens indre side og ind i gården blev der registreret 3 kulturlag i nordøstprofilen (A89-A91). Grøftens bund lå i kote ca. 2,5 m o. dnn. Lagene, som fremkom ca. 35 cm under brostensbelægningens overflade, blev alle tolket som opfylds-/affaldslag. I det øverste lag (A91) var anlagt en brolægning (A92). I det nederste lag (A89) fremkom keramik fra sidste halvdel af 1500- eller 1600- tallet, mens keramikken i det overliggende lag (A90) er dateret til efter 1600.

Teori omkring Studsgade og bebyggelsen langs gaden: Som nævnt i afsnittet ”Kulturhistorisk redegørelse” er der tidligere foretaget undersøgelser i gaden, og dateringsmæssigt holder nærværende undersøgelse sig inden for tidsrammen fra disse. Nyt er det dog, at dateringen af de ældste vejlag i den sydligste del af denne undersøgelses etape er blevet præciseret til 1200- tallet. Med hensyn til bebyggelsen langs gaden har tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412, FHM4508, FHM4513, FHM4861, FHM4881) vist, at der på sydøstsiden af gaden flere steder har været bebyggelse fra vikingetiden og op i tid, mens den ældste bebyggelse, der endnu er fremkommet på arealerne på gadens nordvestside, har stammet fra ca. 1500-tallet. I selve vejforløbet er flere steder fremkommet grubehuse, hvilket kan være udtryk for to ting, - dels at et evt. datidigt gadeforløb ikke havde samme forløb, som i middelalderen, og dels at der i vikingetiden slet ikke var noget vejforløb. Umiddelbart synes det som om, at bebyggelsen i størstedelen af middelalderen var placeret på sydøstsiden af gaden, og at den orienterede sig i forhold til Mejlgade eller i forhold til det tidligere formodede gadeforløb ”Tangen”, som skulle have løbet parallelt med Studsgade mellem bebyggelsen og Mejlgade. Nordvestsiden af Studsgade blev tilsyneladende først bebygget i den allerseneste del af middelalderen og lå formentlig indtil det tidspunkt hen som et fugtigt, engagtigt område. Men hvorfor blev Studsgade så etableret på så tidligt et tidspunkt, for den bynære dels vedkommende allerede i 1200-tallet? Spørgsmålet kan ikke besvares på nuværende tidspunkt, men det faktum, at gadelagene var ekstremt fundfattige kunne pege på en begrænset menneskelig aktivitet. Har gaden evt. hovedsagligt fungeret som fæ-vej el. lign. indtil senmiddelalderen? Fremtiden vil vise, om teorien holder. Paradisgade (T1-T2, T4, T28; A8-A18; foto 1-11, 25-29; X76-X78) Gadestrækket fremstod meget forstyrret. Hele grøftens østprofil var forstyrret, mens der i vestprofilen resterede ml. 20 – 40 cm kulturjord i bunden af grøften. Denne bestod af homogen, leret, muldet, mørkt sand med lidt småsten, trækul og tegl (stedvist også gul) og var hovedsaglig uden lagdeling. Bunden af grøften forekom meget fugtig. Der blev opsamlet løsfund (X79-X87), og disse placerede sig dateringsmæssigt fra tidligst senmiddelalderen til 1900-tallet. Kun helt mod syd i Paradisgade blev de sydligste 4,1 m af sydvest profilen registreret (T4 og T28, A8-A18, foto 25-26). Desværre kunne kulturlagene i Studsgade og Paradisgade ikke knyttes direkte sammen pga. en mellemliggende recent forstyrrelse, men de resterende lag viste en forskellighed, som må afspejle forskellige aktiviteter på trods af deres fysiske nærhed. Det var helt klart, at der i Studsgade sås et kompakt stenet vejlag (A2) ovenpå undergrunden, mens tilsvarende ikke kunne konstateres ”lige rundt om hjørnet” i Paradisgade. Her sås et let stenet oprindeligt vækstlag (A8) ovenpå undergrunden. Stenene kunne stamme fra undergrunden, som i området er utroligt stenet i toppen. Såvel vejlag A2 i Studsgade som vækstlag A8 i Paradisgade blev overlejret af et organisk lag, men også her var karakteren af laget forskellig. I Studsgade var laget (A3), som lignede et affaldslag, velsagtens et smudslag aflejret på vejlag A2, mens laget (A9) i Paradisgade var renere, og ikke helt så kompakt og organisk. Igen udtrykte lagene forskellige aktiviteter, - eller i hvert fald forskellig intensitet i aktiviteten. Ca. 3,75 m nord for profilhjørnet Studsgade/Paradisgade fremkom den sydlige del af den ca. 53 cm dybe nedgravning A15 (bund = 1,98 m under top fortov) indeholdende opfyldslagene A16-A18. I første omgang blev nedgravningen tolket som et stolpehul, men den viste sig ved nærmere undersøgelse at fortsætte i nordlig retning. Det kunne ikke konstateres, hvorvidt nedgravningen skar eller blev overlejret af det oprindelige vækstlag (her A11). A15’s dybde og form minder om nedgravningskanten til et grubehus, og opfyldslagene lignede umiskendeligt den sandede fyld, som ses i forbindelse med vikingetidsanlæg andetsteds i byen. Lagene blev uden held afsøgt for fund, hvorfor den daterings- og funktionsmæssige antagelse ikke kunne bekræftes. Dog ville det måske være en sær placering af et grubehus, idet området i Paradisgade i ældre tid var fugtigt. Naturligvis kunne her også blot være tale om en nedgravning med uvist formål. Da grøften ikke skulle være dybere end ca. 1,40 m under fortovskant, blev nedgravningens udstrækning mod nord ikke forfulgt. På dette sted i profilen blev vækstlaget A11 til dels overlejret af et tyndt stenlag (A12), men dette var så sporadisk, at det ikke virkede som et overbevisende vejlag. Herudover fremkom kun opfylds-/affaldslag. I gården bag Paradisgade 5 og 7 blev gravet en ca. 0,70 m dyb og ca. 0,70 m bred grøft indeholdende mange nyere forstyrrelser og ukarakteristisk muld. De opsamlede løsfund (X76-X78) daterede sig til perioden renæssance til 1900-tallet. Undergrundsmaterialet i Paradisgade blev ikke registreret.

Studsgade (T3-T32; A1-A7, A18-A180; X1-X75, X79-X100; foto 12-24, 30-248)

Da hele hovedgrøften og størstedelen af stikgrøfterne blev gravet i de ældre fjernvarmerørs tracéer, sås stort set udelukkende intakte kulturlag i grøfternes profiler. I 2 stikgrøfter sås kulturlag i fladen, - ud for den nordre del af Studsgade 17 blev fladen både tegnet og fotograferet, mens ditto i gården bag nr. 31 blot blev fotograferet. Studsgade-grøftens nordvestprofilen blev tegnet og registreret på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til ud for sydlige del af nr. 33 og 48. Det var kendetegnende for profilen, at den viste en række successive vej- og smudslag. Nord for nr. 33 og 48 var hele nordvestprofilen og størstedelen af sydøstprofilen forstyrret af nyere rørføringer, - kun en enkelt intakt sektion med middelalderlige lag blev registreret i sydøstprofilen samt 2 forløb, hvor de murede 1800-tals kanaler til Borre- og Vennelystbækken fremkom.

Undergrundsmateriale (stedvist nummereret i hovedgrøften, A117, A146) På Studsgade-strækningen fra grøftens begyndelse mod sydvest på sydsiden af krydset Paradisgade/Studsgade til ca. 9,2 m nord for gavlen ml. nr. 29 og 31 bestod undergrundsmaterialet af gulbrunt til lyst gråbrunt sand og grus med mange sten i stor ralstørrelse, især mod toppen. Herefter skiftede materialet til gruset, lyst gråt sand, som så udvasket ud, hvilket kunne tyde på kontakt med vand. På grøftens sydøstside ud for nr. 48 bestod undergrunds- materialet af lyst brungråt sand med få småsten.

Oprindelig overflade/vækstlag (A53/A116/A150/A160/A164) Der blev ikke observeret et vækstlag på de sydvestligste ca. 35 m af grøften. Her sås kulturlag (= det stenede vejlag A2/A50/A54) direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag mod sydvest var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenfladen (A2/A50/A54), eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. På trods af at en afgravning nok ville have skabt et mere stabilt underlag for en vejflade, ville det umiddelbart have været en besværlig og slidsom opgave. Der er dog i forbindelse med tidligere undersøgelser i Studsgade (FHM4213, FHM4412) fremsat en teori om, at en afgravning af vækstlaget i den sydvestligste del af gaden kan være foretaget med det formål at skaffe græstørv til opbygningen af den nærliggende befæstningsvold. Først ud for den sydlige del af Studsgade 17/sydlige del af nr. 20 og fortsættende mod nordøst sås et vækstlag (A53) med topkote i ca. 3,03 m o. dnn. Tilsyneladende må her være sket et skifte i aktivitet. Enten har man ikke haft behov for en materialeafgravning fra dette sted og mod nordøst, eller også er gadeopbygningen sket i tidsmæssigt forskellige faser, hvilket evt. afspejledes netop her. Vækstlag A53 forløb forholdsvis stabilt mod nordøst i en tykkelse på ca. 8-20 cm. Ud for stik ind til den nordlige ende af Studsgade 17 (T15-T16) sås vækstlaget kun sporadisk, idet det her blev opslugt af de stenede vejlag A54 og A86, men efter en strækning på ca. 2 m fremstod laget igen tydeligt. Ca. ud for den centrale del af Studsgade 27 blev vækstlaget (her A116), meget stenet, og på strækningen herfra og til skellet mellem nr. 27 og 29 fremtrådte det meget uregelmæssigt i bunden, hvilket kunne skyldes en nedsivning fra vækstlaget ned i det i toppen meget stenede undergrundsmateriale, således at der på den måde var sket en ”sammenblanding” af vækstlag og undergrund. Fra portåbningen i Studsgade 29 og de næste ca. 22 m mod nordøst sås intet vækstlag (dels pga. ca. 8 m lang moderne forstyrrelse), men blot det stenede vejlag A136 direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det tolkedes, at stenene var lagt ud direkte på det oprindelige vækstlag, som derved igennem tiden var blevet ”opslugt” af vejlaget. Ud for den sydlige del af nr. 31 kunne et vækstlag (A150, A160) igen observeres, og dette strakte sig til ”knækket” på bygning nr. 31. På nær et enkelt sted ud for nr. 48, hvor vækstlaget sås i kote ca. 2,43 m o. dnn., var resten af grøften mod nordøst forstyrret af anlægsarbejder fra nyere tid, bl.a. de to murede kanaler, som ledte Borre- og Vennelystbækken mod havet, se nedenfor.

Ældste aktivitetsspor i gadeforløbet Studsgade (X30) Små gruber/stolpehuller (A1, A7, A47-A49, A57-A62, A71-A72, A85, A87, A97-A99, A118- A120, A122, A124-A125, A138, A140-A141) Nedgravningerne A1, A7, A47-A49, A62, A71-A72, A119, A124, A138, A140-A141 var overlejret af det ældste vejlag A2/A50/A54, A115 (=A54+A55) og A136, mens nedgravningerne A57-A61, A87, A118, A120, A125 var overlejret af det oprindelige vækstlag A53/A116. A97-A99 overlejredes af vejlag/afretning til vejlag A86 Ved nedgravningerne A85 og A122 var det ikke muligt at se, om disse skar eller overlejredes af vækstlag A53/A116. Såfremt de skar vækstlaget blev A85 overlejret af vejlag/afretning til vejlag A86 og A122 overlejret af trædeflade afsat på vækstlaget A121 Fylden i nedgravningerne var generelt ret ensartet og bestod fortrinsvis af homogent, mørkt gråbrunt/gråsort let leret sand med et større eller mindre indhold af småsten. På trods af eftersøgning fremkom kun daterende fund i en enkelt nedgravning, nemlig i A62 beliggende ud for nordøstlige halvdel af Studsgade 17. Her lå 3 skår formentlig fra 1200-tallet. A62 blev, som ovenfor nævnt, overlejret af det ældste vejlag A54, hvori der fremkom keramik med samme dateringsramme. Der fremkom dyreknogler i A59, A85, A99, A124 mens A60 indeholdt ildskørnede sten. A119 indeholdt en del munketeglstumper, mørtel og dyreknogler. Dateringen af de øvrige, fundløse nedgravninger kan i princippet strække sig fra vikingetid til formentlig 1300- tal. Gruberne, som blev overlejret af vækstlag, var evt. ældre end de, som blev overlejret af det ældste vejlag, idet dette først tilkom i middelalderen. I øvrigt kunne det ikke fastslås, at det ældste vejlag var anlagt på samme tidspunkt over hele Studsgades strækning på trods af, at det stratigrafisk set så sådan ud (se nedenfor vedr. vejlag).

Vej- og smudslag

Ældste vejlag (A2/A50/A54, A86, A115, A136, A149, A158; X26-X28) Ca. overfladekoter i m o. dnn og ca. m u. fortovsoverflade: A2: 2,72 m og 1,16 m; A50: 2,86 m og 1,0 m; A54: 2,91 m og 0,9 m; A86: 2,73 m og 1,0 m; A115: 3,03 m og 0,68 m; A136: 2,9 og 0,66 m; A149: og 2,4 m og 1,06 m; A158: 2,28 m og 1,1 m. Det var kendetegnende for grøften i Studsgade, at kulturlagene bestod af en successiv række af vej- og smudslag. Det har hidtil været vanskeligt præcist at datere gadens anlæggelsestidspunkt og -udvikling, så under bearbejdningen af udgravningens registreringer har der især været fokus på at datere den stratigrafisk ældste vejfase i hele grøfteforløbet. Ovennævnte stenede vejlag strakte sig over hele den registrerede strækning. Stedvist lå stenlaget direkte ovenpå undergrundsmaterialet, stedvist ovenpå et vækstlag. Den ensartede stratigrafi er dog ikke nødvendigvis identisk med en ensartet datering. Nedenstående beskrivelse løber fra sydvest mod nordøst. I to tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412) tolkedes det, at der skete et skel i faser/aktiviteter nord og syd for krydset Studsgade/Paradisgade. I FHM 4213 begrundedes skellet med forskelligheder i kulturlagene. I FHM 4412 var begrundelsen, at der ikke sås vækstlag sydvest for Paradisgade, mens det optrådte nordøst for. Nærværende undersøgelse strakte sig kun til den sydvestlige ende af krydset Studsgade/Paradisgade, så strækningen herfra og ind mod byens centrum kunne ikke denne gang medtages i betragtningerne om gadens udvikling.

Vejlagene A2/A50 og en del af A54 var beliggende direkte ovenpå det gulligt brune, grusede og stenede undergrundsmateriale på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til lidt nordøst for skellet mellem nr. 16- 18 og 20. Vejlaget bestod af en kompakt flade af sten i op til nævestørrelse. Bunden af stenlaget var fuldstændigt sammenkittet pga. jernudfældninger. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenene, eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. I stenfladen sås teglstykker, hvoraf nogle var let vandrullede, og det er nærliggende at formode, at sten (og tegl) blev hentet på stranden. Over en ca. 2 m lang strækning i krydset Studsgade/Paradisgade, ud for den nordøstlige del af Studsgade 12 sås tæt liggende, vandrette grene ovenpå stenfladen. Disse har formentlig haft en stabiliserende funktion i det sandsynligvis fugtige område. Over samme stræk var stenlaget ligeledes tykkere (ca. 24 cm), hvilket også taler for, at en ekstra stabilisering var nødvendig i dette område. I den tidligere undersøgelse FHM 4213 blev der også på dette sted registreret grene ovenpå den ældste stenflade. Som ovenfor nævnt skete der en ændring omtrent ud for skellet mellem Studsgade nr. 16-18 og 20/ ca. 12 m nordøst for hushjørnet til nr. 17 ved krydset Studsgade/Paradisgade. Dels sås herfra og til den centrale del af porten til nr. 29 (= ca. 64 m) et stort set kontinuerligt vækstlag under den ældste vejbelægning (A54); dels syntes det stedvist som om, at stenlaget ikke var helt så kompakt som ditto A2/A50 længere mod sydvest, og dels forekom stenene i vejlag A54 generelt mindre fra den centrale del af nr. 20 og mod nordøst. Disse ændringer kunne være udtryk for; dels at her var tale om en anden og formodentlig senere vejfase end forløbet mod sydvest, eller dels at gadesektionen, såfremt den var samtidigt anlagt som forløbet mod sydvest, ikke havde været så intensivt benyttet, og stenfladen derfor stedvist var mindre kompakt. Der fremkom 3 fund af keramik i A54 (X26-X28). Disse blev alle dateret til 1200-tallet. Over et stræk på ca. 12,5 m, fra ca. ½ m nordøst for skellet mellem Studsgade 20 og 22 til ca. 1 m sydvest for skellet mellem nr. 17 og nr. 27, fremkom under A54 et tyndt, stenet gruslag indeholdende relativt meget tegl, A86. Om A86 skulle tolkes som en selvstændig vejfase, eller om den skulle ses i sammenhæng med/som en del af A54 var usikkert. A54 virkede lidt tyndere over det stræk, hvor den løb ovenpå A86. A86 blev stedvist tykkere, og over ca. 90 cm erstattede A86 helt A54, dvs., A54 var fraværende. Umiddelbart virkede det mest logisk, hvis A86 og A54 skulle ses som del af den sammen belægning og arbejdsproces, - såfremt de har udgjort 2 tidsmæssigt forskellige faser, ville det være sært, hvis A54 var blevet anlagt med ovenstående 90 cm lange ”slip”. Endvidere sås heller ikke smudslag mellem A86 og A54. I bund og grund kunne det dog ikke afgøres med sikkerhed, om der over den 12,5 m lange strækning tilfældigvis var blevet læsset nogle grusede lag af (som stabilisering?) under anlæggelsen af den deciderede stenflade A54, eller om der med A86 var tale om en ny og tidsmæssigt adskilt fase af vejanlæggelsen. Ca. ½ m sydvest for stikgrøften i den nordøstlige ende af Studsgade 17/overfor skel mellem nr. 22 og 24 løb vejlag A54 sammen med det efterfølgende vejlag, A55 m, - kun adskilt af et meget tyndt smudslag, som kun kunne konstateres ved at afgrave lagene i fladen. Hidtil havde lagene været adskilt af mere eller mindre tykke vej- og smudslag, men det kunne altså tyde på, at færdslen på dette sted blev mindre intensiv. Eller der har været en omhyggelig gaderenovation? A55 havde en noget løsere struktur end A54, og stenene lå mest massivt i toppen af laget. Muligvis var A55 udtryk for et smudslag, hvori et stenlag var trådt ned. Nordøst for stikgrøften omdøbtes A54 og A55 til A115, idet det mellemliggende smudslag ikke kunne ses i profilen. Ud for den sydlige del af grunden Studsgade 27 indeholdt A115 meget bygningsaffald, dvs. bl.a. tegl med mørtelrester. Det er uvist, om byggematerialet stammede fra en aktivitet på stedet, eller om materialet blev ført hertil for at fungere som en supplering til eller erstatning af stenene i vejlaget. Sidstnævnte mulighed er nok mest sandsynlig, idet teglstensbyggeri formentlig ikke var så udbredt på tidspunktet for det ældste vejlag. Stammede materialet evt. fra en nedbrudt/ombygget kirkerelateret bygning andetsteds i byen? Ca. 5 m nordøst for skellet mellem nr. 17 og 27 observeredes et nyt lag, A121, ovenpå vækstlag A116 og under vejlag A115. A115 fremtrådte herfra og mod nordøst som et tyndere stenlag end tidligere. A121 tolkedes som værende en trædeflade opstået over tid. Måske var dette udtryk for, at man oprindeligt her færdedes på ”den bare jord” for senere at anlægge en ny vejfase/en decideret vejbelægning, - den noget spinklere udgave af A115. A121 fadede ud ca. 4 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og A115 lå igen direkte ovenpå vækstlaget, A116. Fra samme sted fik sidstnævnte et ujævnt forløb, og der skete en stigning af undergrundsniveauet. Der må have været en forhøjning i terrænet på dette sted. Vejlag A115 var ikke mere synligt ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og det er muligt, at dette skal ses som en afslutning på en vejfase. I det hele taget virkede det som om, at der skete en reduktion i antallet af intakte lag, hvilket kunne afspejle en nedgang i aktivitet/færdsel fra dette sted og mod nordøst. Da undergrunden her lå højt var det dog også muligt, at den recente, 50-80 cm tykke afgravning (nu opfyld), som forstyrrede den øverste del af hele grøfteforløbet havde ”ædt” eventuelle kulturlag. Først ud for porten til nr. 29 fremkom igen et sikkert vejlag, A136. Dette stenede lag havde i hvert fald over de næste ca. 13 m tilsyneladende ”opslugt” det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet, - og i så fald hvorfor? En stor recent forstyrrelse gjorde det første muligt igen at observere intakte lag ca. 5,5 m nordøst for skellet mellem nr. 29 og 31, her sås igen et vækstlag, A150, med et overlejrende stenet vejlag, A149, der tolkedes som identisk med A136. Disse lag, nu kaldet A160 (vækstlag, identisk med A150) og A158 (vejlag, identisk med A149), kunne følges til knækket på bygningen nr. 31 (= ca. 4 m sydvest for skellet ml. nr. 31 og 33), hvorefter nordvestprofilen i resten af grøfteforløbet var forstyrret. På de nordøstligste ca. 5,8 m af vejlag A158 lå stedvist rester af grene, som var udlagt som stabilisering af vejen i det formodentligt fugtige område, og det virkede ligeledes som om, stenbelægningen gentagne gange var blevet repareret. Der blev kun registreret et ca. 80 cm langt forløb af intakte lag i grøftens sydøstprofil beliggende ca. 2,2 m nordøst for skellet ml. nr. 46 og 48 i gadens modsatte side. Den øvrige del af denne profil mod nordøst var ligeledes forstyrret af moderne rørføringer.

Datering De stenede vejlag blev generelt grundigt eftersøgt for daterende fund, men de var usædvanligt fundfattige. Der fremkom kun fund i A54 (X26-X28), som løb ud for den lange bygning nr. 17, og disse blev dateret til 1200- tallet. A115, der løb ud for nr. 27, blev overlejret af smudslag A114, som indeholdt 2 skår (X68-X69) fra henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. På det noget spinkle grundlag kunne det tyde på, at den ældste gadebelægning fra grøftens begyndelse i krydset Studsgade/Paradisgade til nr. 27 blev anlagt i 1200-tallet. Denne datering underbygges af tilstedeværelsen af tegl i vejlagene. Traditionelt dateres introduktionen til teglsten i Aarhus til o. 1200, hvor opførelsen af domkirken blev påbegyndt. Da nogle af teglstumperne var vandrullede, må dateringen ligge senere end o. 1200, - altså et sted i 1200-tallet. Det skal dog pointeres, at denne datering ikke nødvendigvis gælder for hele Studsgadeforløbet, men manglen på fund umuliggør en datering for strækningen nordøst for nr. 27.

Ældste smudslag/udsmidslag (A3/A51, A79, A82, A114, A137, A157; X1-X6, X21-X24, X68-X69) Lagenes karakter varierede i løbet af den knap 200 m lange grøft fra de meget organiske til de mere eller mindre lerede, gråbrune og mørkere sandlag. De mest karakteristiske smuds-/udsmidslag lå i og lige nordøst for krydset Studsgade/Paradisgade. Her bestod de ældste smuds-/udsmidslag, A3/A51, af meget organisk materiale, og A3 havde stedvise vandafsatte sandstriber samt sorte dyreknogler, som begge vidnede om et fugtigt miljø. Det var også i dette område, at det underliggende vejlag A2 var stabiliseret af grene. Huggespåner og læderstumper viste, at man havde smidt sit affald ud på gaden. Der blev ikke andetsteds i gadeforløbet påvist lignende håndværksspor, hvilket kunne tyde på, at der især i afsnittet nærmest byens centrum forekom en højere menneskelig aktivitet.

Datering Lagene forblev, ligesom de ældste vejfaser, ligeledes ekstremt fundfattige på trods af grundig afsøgning. Smuds- /udsmidslagene A3 og A51, som løb fra krydset Studsgade/Paradisgade og langs de sydvestligste ca. 8 m af nr. 17, indeholdt tilsammen 6 skår, som kunne dateres til 1200- og 1300-tallet. I A114, som løb ud for den sydlige halvdel af matriklen nr. 27, fremkom 2 skår, som dateredes til henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. 1300-tals dateringen harmonerer fint med dateringen af de ældste vejlag, men det var heller ikke her muligt at datere lagene nordøst for nr. 27.

Øvrige vej-, smuds, affalds- og opfyldslag Der resterede et varierende antal kulturlag i form af bl.a. vejbelægninger og smudslag ovenpå de ældste vej- og smuds-/udsmidslag. Også disse yngre lag var fattige på fund. På nordøst siden af krydset Studsgade/Paradisgade, ud for sydvesthjørnet af Studsgade 17 sås ovenpå det ældste udsmidslag (A51) en ca. 90 cm lang rest af en regulær (pik)stenlægning, hvor stenene var sat på højkant i sand (A65). Under (den forgæves) afsøgning efter fund i denne flade blev de yderste sten i profilen fjernet, hvorved det kunne konstateres, at der bag disse sten fremkom to store sten (ca. 20x22 cm) anlagt i Studsgades længderetning. De to sten var de eneste påtrufne og naturligvis et magert grundlag at konkludere noget på, men kunne her evt. være tale om kantsten til gadebelægningen? Stenene var placeret omtrent, hvor nutidens kantsten løber. På strækningen fra krydset ved Paradisgade til ca. centralt ud for det nu stående hus Studsgade 27 sås op til 4 vej - og smuds-/udsmidslag foruden den ældste fase bestående af et vej- og et smuds-/udsmidslag. Herfra og mod nordøst tyndede det ud i antallet af lag, hvilket kunne tyde på mindre færdsel/mindre behov for regulære vejflader. Det skal dog siges, at undergrundsniveauet fra nr. 27 til nr. 29 lå ekstra højt, så muligheden for, at lagene var blevet ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af gaden, eksisterede. Fra nr. 31 og mod nordøst sås flere opfyldslignende lag indeholdende bygningsaffald, som evt. kunne tolkes som værende en opfyldning af sænkningen, hvori Borrebækken havde sit løb.

Opsummering af ændringer i vejfaser/vækstlag mm. samt placeringen af disse

Mange steder i gadeforløbet var de moderne forstyrrelser i grøften så omfattende, at de utvivlsomt ”havde ædt” de øverste kulturlag. Derfor kunne intensiteten af lag naturligvis ikke med sikkerhed konstateres, men alligevel syntes det som om, at nogle hovedtræk kunne erkendes.

Krydset Studsgade/Paradisgade: Over en strækning på 2 m sås en grenflade ovenpå stenflade A2. Endvidere var stenlaget A2 var tykkere her. Begge dele kunne tyde på, at området her i krydset ud for den nordøstlige del af nr. 12 var fugtigt.

Sydlige del af nr. 17: = lidt nordøst fra matrikelskel ml. nr. 16-18 og 20. Modsat sydvest herfor sås nu vækstlag (A53) under det ældste vejlag A54. Lidt vandrullet tegl i stenvejen. Vejlag A54 var her knap så kompakt, og stenene var generelt lidt mindre end mod sydvest. Kunne antyde en ny vejfase eller et ikke så belastet vejafsnit.

Skel ml. nr. 17 og 27: Fra 1,2 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 og 12½ m mod nordøst sås et tyndt stenet gruslag (A86) ml. vækstlag A53 og vejlag A54. Om A86 var udtryk for en ny vejfase, eller om laget skulle ses som en del af A54, kunne ikke afgøres med sikkerhed, - sidstnævnte forekom mest sandsynligt.

Skel ml. nr. 17 og 27: 1,8 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 forsvandt det forudgående smudslag mellem vejlagene A54 og A55 stort set, hvilket kunne tyde på en mindre intensiv færdsel. Eller en omhyggelig gaderenovation? A54 og A55 kaldtes herefter A115.

Sydlige del af nr. 27: Ud for sydlige del af nr. 27 sås et smudslag/en trædeflade (A121) mellem vækstlag A116 og vejlag A115. A121 kunne være opstået i perioden forud for anlæggelsen af en decideret vejbelægning, eller laget kunne være dannet i forbindelsen med anlæggelsen af vejlag A115.

Nordlige del af nr. 27: Vejlag A115 ophørte ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27. Vækstlaget A116 var meget uregelmæssigt her, og der skete en reduktion i antallet af kulturlag. Dog lå undergrundsniveauet på stedet højt, så de øverste lag var evt. ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af grøften.

Sydlige del af nr. 29: Ud for den centrale del af porten til nr. 29 fremkom en ny vejfase (A136). Her sås ikke noget selvstændigt vækstlag. Det tolkedes, at A136, som ikke var så tyk, må have opslugt det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet?

Sydlige del af nr. 31: Efter fraværet af vækstlaget under vejlag A136 samt en 8,3 m lang forstyrrelse blev et vækstlag (A150) igen synligt 5,6 m nordøst for skel ml. nr. 29 og 31.

Nordlige del af nr. 31: Nordøst for knækket på bygning nr. 31, ca. 4 m sydvest for skel ml. nr. 31 og 33, sås ingen intakte lag i grøftens nordvest profil.

Nordlige del af nr. 31: Ca. 6 m syd for skel ml. nr. 31 og 33 sås over en strækning på 1,8 m en grenflade ovenpå ældste vejfase A158.

Sydlige del af nr. 48: Ca. 2,2 m nordøst for skel ml. nr. 46 og 48 sås et stræk på 80 cm med intakte kulturlag i sydøstprofilen.

Konstruktioner

Fundamentgrøft A180 (T18-T19) A180 er det overordnede nr. for fundamentgrøften, som indeholdt A128 (sten) og A129 (muld). Ca. ½ m nordøst for skellet ml. nr. 27 og 29 fremkom en ca. 1,5 m bred og mindst 44 cm dyb nordvest/sydøst gående fundamentgrøft, A180, indeholdende kampesten i op til størrelsen 20x40 cm. Der fremkom desværre ingen fund i grøften, men på matrikelkortet fra 1878-79 ses bygningen på matrikel 879/nr. 29 at have en delvist fremskudt facade, som løb helt ud til vejforløbets kant, og det kan være hjørnet af denne, der her blev påtruffet. Fundamentet, hvis tværsnit sås i profilen, som på dette sted lå ca. 1,3 m fra den nuværende facadelinje, var den eneste bygningskonstruktion, der blev påtruffet i fjernvarmegrøftens hovedforløb gennem Studsgade.

Murede kanaler A171 og A172, kanalforløbene ses på matrikelkort fra 1878-79 A171, Borrebæk-kanalen, dateret 1880’erne. (T25) Kanalen, som løb i øst-/vestlig retning, blev påtruffet knap 2 m nord for skellet ml. Studsgade 33 og 35. Kanalen blev registreret i grøftens sydøstside, og dens ydersider lå henholdsvis 1,96 og 4,28 m nord for ovennævnte skel. Kanalen, hvis indre breddemål i bunden var 97 cm, var opmuret i en bue af gul, kantstillet tegl sat på en 2 sten høj sokkel af granitkvadre. Centralt i kanalens indre sås en langsgående, støbt, 33 cm bred, afrundet rende, som på begge sider var flankeret af langsgående, støbte, kantflader med en bredde på ca. 32 cm. Topniveauet af kanalens bue lå 60 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,72 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,4 m o. dnn.

A172, Vennelystbæk-kanalen, dateret til formentlig 1880’erne. (T26) Kanalen, som blev registreret i grøftens sydøstside, løb i nordvest-/sydøstlig retning. Dens ydersider lå henholdsvis 12,75 og 15,28 m sydvest for hjørnet af bygningen Nørreport 15 (den tidligere arbejdsformidling). Kanalen, hvis indre mål i bunden var 1,59 m, var opmuret i en bue i to lag rød, kantstillet tegl uden sokkel. Bunden var støbt med en central, afrundet, langsgående, 33 cm bred rende flankeret på begge sider af langsgående kantflader, som begge målte ca. 63 cm i bredden. Topniveauet af kanalens bue lå 72 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,66 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,46 m o. dnn.

Kanalerne A171 og A172 løb sammen til én fælles kanal et sted sydøst for fjernvarmegrøften, og fortsatte deres fælles løb mod bugten. Denne kanal er tidligere påtruffet i Mejlgade ud for nr. 55. Der resterede ingen intakte kulturlag omkring de murede kanaler, men i 1 m dybde under gadens kantsten på strækningen 3-6 m nordøst for nordsiden af A171 blev opsamlet en del potteskår (X103) fra nyere tid i fylden, som her indeholdt en del bygningsaffald. Potteskårene og bygningsaffaldet kan stamme fra de tidligere stående bygninger på stedet.

Stik Kun stik med bevarede kulturlag er beskrevet nedenfor.

Studsgade 17 (T15-T16; A53-55, A84, A86, A93, A100-A109; X26-X28, X32-X33, X52-X67) I nordøstre ende af nr. 17, overfor porten til nr. 24, skulle graves et stik ind til nr. 17. Stikket fulgte ikke et ældre tracé, og det var derfor muligt at følge profilens lag ind i stikket, - og nye observationer fremkom. Ca. 70 cm fra profilen i hovedgrøften i kote ca. 2,77 o. dnn fremkom en del større sten (A101) i det ældste vejlag (A54). Det kunne ikke med sikkerhed siges, om tilstedeværelsen af de større sten (10x18 cm), som lå lidt spredt og uregelmæssigt, var en tilfældighed, eller om der her var tale om en form for kantning af vejen. Ca. 80 cm fra hovedgrøftens profil blev alle lag, på nær det yngste (A105), skåret af en nedgravning (A179) indeholdende fyldlagene A102-A104 og A107. Disse lag fremstod meget rene, sandede og vækstlagsagtige. Måske kan man tænke sig, at der i forbindelse med en bebyggelse på gadens nordvestside er blevet gravet en form for skel-/afvandingsgrøft løbende parallelt med gaden mellem denne og bebyggelsen. Området nordvest for denne del af Studsgade var tidligere meget vandholdigt pga. Borrebækkens gennemløb, så det var måske tiltrængt med en form for dræning. Såfremt her har været en grøft, har etableringen af denne haft den konsekvens, at gadeforløbet er blevet lidt smallere. Det skal dog pointeres, at en lignende nedgravning ikke blev påtruffet i de øvrige stik, som blev gravet helt ud til gaden på samme side, nr. 27 og nr. 35. Det er derfor muligt, at her bare var tale om en isoleret større nedgravning, som dog iflg. fyldlagene har stået åben i noget tid. Opfyldslagene i nedgravningen/grøften var ikke samtidige, hvilket understøttede teorien om, at den havde stået åben i en periode. Fundene i de ældste lag A102-A104 blev dateret til 1500- og 1600-tallet, mens den yngste opfyld indeholdt keramik fra 1700-tallet. Da de ny fjernvarmerør ikke skulle ligge så dybt, blev bunden af nedgravningen ikke konstateret. Nedgravningen forhindrede muligheden for med sikkerhed at påvise gadens afslutning mod nordvest, altså såfremt stenene A101 ikke var nedlagt som kantsten.

Studsgade 24 (T8; A45-A46; X17-X20) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og 0,70-1,0 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og ind til bygningens gavl. Der blev observeret 2 intakte kulturlag 55 cm under belægningens overflade i den korte nordøst-/sydvestgående grøft ind til gavlen. Lagene var meget ensartede og ukarakteristiske, og blev tolket som opfylds-/affaldslag. De fremgravede skår tydede på en dateringsperiode fra den sene del af middelalderen til renæssancen.

Studsgade 27 (T5-T7; A19-A44; X9-X16) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og ca. 70 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og rundt om forhuset til den centrale del af bygningens bagside. I den nordvest-/sydøstgående grøft fra gaden lå i grøftens nordvestlige del en del brokker af munketegl, teglfliser og gul tegl i mindre format end moderne tegl samt mørtel. Brokkerne, som muligvis lå i en nordøst- /sydvestgående plyndringsgrøft, kunne stamme fra et ældre byggeri på grunden, - formentlig fra renæssancen. I den modsatte ende af samme grøft fremkom 3 fundamentsten i flugt med den nuværende facadelinje, lidt løst murværk i gul tegl samt lidt bygningsaffald, som alt sammen må stamme fra en bygning, der har stået, hvor indkørslen til gården er i dag. Der fremkom bevarede kulturlag ca. 35 cm under brostensoverfladen i den sydvest-/nordøstgående grøft bag huset, og den ca. 8,75 m lange nordvestprofilen blev registreret i to sektioner, ca. 2,6 m mod nordøst og ca. 4,0 m mod sydvest. Desværre adskiltes kulturlagene af en ca. 2,2 m bred moderne forstyrrelse, så det var ikke muligt at konstatere en sikker sammenhæng mellem anlægssporene.

Nordøstlige sektion (T5; A19-A29; X9-X11) I bunden af grøften var det muligt at se lagene i en 20 cm bred flade langs nordvestprofilen. I den nederste del af grøften sås 3 lag, ét som bestod af mørtel, ét af brændt ler samt ét meget trækulspåvirket lag med stumper af brændt lerklining (A20-A22). Umiddelbart tolkedes lagene som værende opfyldslag indeholdende nedbrydningsmateriale fra en ældre, nedbrændt bygning på stedet. En anden tolkning kunne dog være, at mørtellaget (20), som var det nederste af de tre, kunne have fungeret som et gulvlag. Laget var meget rent, kun iblandet lidt mindre sten og med småstumper af rød tegl, og såfremt det skulle stamme fra en nedbrudt bygning, ville det vel ikke forekomme så ublandet og i så isoleret og stor mængde. Lagene med brændt ler samt trækul stammede sandsynligvis fra en nedbrudt bygning. Ovenpå disse lag lå et gulvlag bestående af gul ler hvorpå sås stedvise partier af smuds. Dvs., at man efter at have planeret området med nedbrydningsmaterialet, opførte en ny bygning på stedet. I opfyldslaget A19, som lå under mørtellaget (A20), fremkom keramik (X9) fra den sene del af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet. Alle ovennævnte lag blev helt mod nordøst skåret af en nedgravning (A26), som nederst indeholdt et lag af koncentreret aske og herover et heterogent lag med indhold af mørtel, aske, rød tegl samt lidt dyreknogler. Det præcise formål med denne grube erkendtes ikke, evt. var her tale om en affaldsgrube eller evt. en opfyldt askegrav. Det øverste lag i gruben indeholdt bl.a. hornmalet keramik (X10-X11), som blev dateret til 1700-tallet.

Sydvestlige sektion (T6; A30-A44; X12-X16) Nederst i grøften fremkom en pikstensbelægning (A32), delvist overlejret af det mulige lergulv A34. I dette niveau fremkom glaseret keramik fra 1500- eller 1600-tallet (X12-A13). Disse lag overlejredes af 2 lag af brændt ler (A35 nederst og A38) med en delvis mellemliggende stenlægning. Det var usikkert, om her var tale om nedbrydning fra en lerklinet bygning, eller om her var tale om 2 forskellig ovnfaser. I toppen af A35 sås tynde lag af trækul og aske, hvilket kunne antyde, at her var tale om en ovn, dog med en noget spinkel bund uden varmeoptagende sten. Efter sammenbruddet af denne mulige ovn, har man udlagt en sektion af nævestore sten, som enten har fungeret som en trædeflade eller som en ovnbund til den overliggende mulige nedbrudte ovn A38. Indholdet af brændt lerklining i A38 var ikke så koncentreret som i A35, så det er dog også muligt, at A38 blot var et lag af bygningsaffald smidt ud over brolægning A37, - a la A21-A22 (og evt. samhørende med disse) længere mod nordøst i grøften. Såfremt A38 blot var et affaldslag, var det evt. samhørende med A43 på nordøstsiden af fundament A39, se nedenfor. I A38 fremkom skår af jydepotte (X14-X15) ligeledes fra 1500- 1600-tallet. Efter sløjfningen af ovennævnte anlæg etableredes det sydøst-/nordvestgående kampestensfundament (A39) med sten i en størrelse op til ca. 34x36 cm. Stenene var pakket med ler (A31, A42). De øvrige resterende lag i profilen tolkes som opfyldslag (A40-A41, A44).

Sandsynlig teori: I 1500-1600-tallet kan her have stået en bygning med et pikstensgulv (A32), senere blev en ovn anlagt ovenpå gulvet (A35). Delvist hen over ovnen (A35) etableredes senere en stenlægning (A37). Efter en bygningsbrand udlagdes affaldet (A38, A43, evt. A21 og A22) hen over området, hvorefter et nyt hus blev opført (A39).

Vi ved fra skøde og panteprotokoller ført 1683-93, at matriklen var bebygget på dette tidspunkt, men intet om hvordan huset så ud. På matrikelkortet over Århus fra 1 878-79 ses grunden bebygget med et længehus mod Studsgade, en bagvedliggende gård og bebyggelse bagerst på matriklen. Hvornår dette byggeri blev nedrevet, vides ikke. Der er tidligere foretaget en mindre forundersøgelse på matriklen, hvor bygningsrester og ovne ligeledes blev påtruffet (FHM 4861).

FHM5359Studsgade 31Studsgade (T13, T28; og ParadisgadeA89-A92, A173, - Fjernvarme, A176-A178; Århus X34-X40, sogn X42-X48, X71) 11/105 Der blev gravet en ca. 9 m lang grøft fra gårdsiden af porten mod nordvest, herefter drejede grøften mod nordøst og løb ca. 12 m tværs over gårdarealet, drejede over en strækning på ca. 5 m mod sydøst for til slut igen at dreje mod nordøst og løbe ind i muren til Studsgade 33. Størstedelen af grøften gravedes i det ældre fjernvarmetracé. Hovedparten blev gravet i en bredde af ca. 1 m og en dybde på 0,7-1,0 m. I den korte nordvest-/sydøstgående grøft i gårdens nordøstlige del fremkom ca. 60 cm under græsoverfladen (ca. kote 2,85 o. dnn) en stenlægning (A173), samt tværgående mur i 2 skifter af gul tegl i moderne størrelse (A178), et cementgulv støbt på brokker af rød og gul tegl samt to kampesten med målene ca. 25x25 cm, som kan have fungeret som fundament. I nordøstenden af den lange grøft på tværs af gården fremkom endnu nogle kampesten (A176) i samme dybde og med samme mål, men da de lå lidt spredt, var der tvivl om, de lå in situ. I den sydvestlige del af samme grøft fremkom en del af en cirkelformet konstruktion muret i moderne rød tegl i 5 skifter og med en ydre diameter på 2,5 m. Cirklens formål blev ikke klarlagt, - er her evt. tale om en brønd? Ovennævnte anlæg blev udelukkende fotograferet, da de skønnedes at stamme fra nyere tid. Efterfølgende blev et enkelt skår af keramik fra stenlægning A173 dateret til 1500-tallet, hvorfor evt. denne lille sektion på 0,6x1,0 m af grøften var intakt. I den nordvest-/sydøstgående grøft løbende fra portåbningens indre side og ind i gården blev der registreret 3 kulturlag i nordøstprofilen (A89-A91). Grøftens bund lå i kote ca. 2,5 m o. dnn. Lagene, som fremkom ca. 35 cm under brostensbelægningens overflade, blev alle tolket som opfylds-/affaldslag. I det øverste lag (A91) var anlagt en brolægning (A92). I det nederste lag (A89) fremkom keramik fra sidste halvdel af 1500- eller 1600- tallet, mens keramikken i det overliggende lag (A90) er dateret til efter 1600.

Teori omkring Studsgade og bebyggelsen langs gaden: Som nævnt i afsnittet ”Kulturhistorisk redegørelse” er der tidligere foretaget undersøgelser i gaden, og dateringsmæssigt holder nærværende undersøgelse sig inden for tidsrammen fra disse. Nyt er det dog, at dateringen af de ældste vejlag i den sydligste del af denne undersøgelses etape er blevet præciseret til 1200- tallet. Med hensyn til bebyggelsen langs gaden har tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412, FHM4508, FHM4513, FHM4861, FHM4881) vist, at der på sydøstsiden af gaden flere steder har været bebyggelse fra vikingetiden og op i tid, mens den ældste bebyggelse, der endnu er fremkommet på arealerne på gadens nordvestside, har stammet fra ca. 1500-tallet. I selve vejforløbet er flere steder fremkommet grubehuse, hvilket kan være udtryk for to ting, - dels at et evt. datidigt gadeforløb ikke havde samme forløb, som i middelalderen, og dels at der i vikingetiden slet ikke var noget vejforløb. Umiddelbart synes det som om, at bebyggelsen i størstedelen af middelalderen var placeret på sydøstsiden af gaden, og at den orienterede sig i forhold til Mejlgade eller i forhold til det tidligere formodede gadeforløb ”Tangen”, som skulle have løbet parallelt med Studsgade mellem bebyggelsen og Mejlgade. Nordvestsiden af Studsgade blev tilsyneladende først bebygget i den allerseneste del af middelalderen og lå formentlig indtil det tidspunkt hen som et fugtigt, engagtigt område. Men hvorfor blev Studsgade så etableret på så tidligt et tidspunkt, for den bynære dels vedkommende allerede i 1200-tallet? Spørgsmålet kan ikke besvares på nuværende tidspunkt, men det faktum, at gadelagene var ekstremt fundfattige kunne pege på en begrænset menneskelig aktivitet. Har gaden evt. hovedsagligt fungeret som fæ-vej el. lign. indtil senmiddelalderen? Fremtiden vil vise, om teorien holder. Paradisgade (T1-T2, T4, T28; A8-A18; foto 1-11, 25-29; X76-X78) Gadestrækket fremstod meget forstyrret. Hele grøftens østprofil var forstyrret, mens der i vestprofilen resterede ml. 20 – 40 cm kulturjord i bunden af grøften. Denne bestod af homogen, leret, muldet, mørkt sand med lidt småsten, trækul og tegl (stedvist også gul) og var hovedsaglig uden lagdeling. Bunden af grøften forekom meget fugtig. Der blev opsamlet løsfund (X79-X87), og disse placerede sig dateringsmæssigt fra tidligst senmiddelalderen til 1900-tallet. Kun helt mod syd i Paradisgade blev de sydligste 4,1 m af sydvest profilen registreret (T4 og T28, A8-A18, foto 25-26). Desværre kunne kulturlagene i Studsgade og Paradisgade ikke knyttes direkte sammen pga. en mellemliggende recent forstyrrelse, men de resterende lag viste en forskellighed, som må afspejle forskellige aktiviteter på trods af deres fysiske nærhed. Det var helt klart, at der i Studsgade sås et kompakt stenet vejlag (A2) ovenpå undergrunden, mens tilsvarende ikke kunne konstateres ”lige rundt om hjørnet” i Paradisgade. Her sås et let stenet oprindeligt vækstlag (A8) ovenpå undergrunden. Stenene kunne stamme fra undergrunden, som i området er utroligt stenet i toppen. Såvel vejlag A2 i Studsgade som vækstlag A8 i Paradisgade blev overlejret af et organisk lag, men også her var karakteren af laget forskellig. I Studsgade var laget (A3), som lignede et affaldslag, velsagtens et smudslag aflejret på vejlag A2, mens laget (A9) i Paradisgade var renere, og ikke helt så kompakt og organisk. Igen udtrykte lagene forskellige aktiviteter, - eller i hvert fald forskellig intensitet i aktiviteten. Ca. 3,75 m nord for profilhjørnet Studsgade/Paradisgade fremkom den sydlige del af den ca. 53 cm dybe nedgravning A15 (bund = 1,98 m under top fortov) indeholdende opfyldslagene A16-A18. I første omgang blev nedgravningen tolket som et stolpehul, men den viste sig ved nærmere undersøgelse at fortsætte i nordlig retning. Det kunne ikke konstateres, hvorvidt nedgravningen skar eller blev overlejret af det oprindelige vækstlag (her A11). A15’s dybde og form minder om nedgravningskanten til et grubehus, og opfyldslagene lignede umiskendeligt den sandede fyld, som ses i forbindelse med vikingetidsanlæg andetsteds i byen. Lagene blev uden held afsøgt for fund, hvorfor den daterings- og funktionsmæssige antagelse ikke kunne bekræftes. Dog ville det måske være en sær placering af et grubehus, idet området i Paradisgade i ældre tid var fugtigt. Naturligvis kunne her også blot være tale om en nedgravning med uvist formål. Da grøften ikke skulle være dybere end ca. 1,40 m under fortovskant, blev nedgravningens udstrækning mod nord ikke forfulgt. På dette sted i profilen blev vækstlaget A11 til dels overlejret af et tyndt stenlag (A12), men dette var så sporadisk, at det ikke virkede som et overbevisende vejlag. Herudover fremkom kun opfylds-/affaldslag. I gården bag Paradisgade 5 og 7 blev gravet en ca. 0,70 m dyb og ca. 0,70 m bred grøft indeholdende mange nyere forstyrrelser og ukarakteristisk muld. De opsamlede løsfund (X76-X78) daterede sig til perioden renæssance til 1900-tallet. Undergrundsmaterialet i Paradisgade blev ikke registreret.

Studsgade (T3-T32; A1-A7, A18-A180; X1-X75, X79-X100; foto 12-24, 30-248)

Da hele hovedgrøften og størstedelen af stikgrøfterne blev gravet i de ældre fjernvarmerørs tracéer, sås stort set udelukkende intakte kulturlag i grøfternes profiler. I 2 stikgrøfter sås kulturlag i fladen, - ud for den nordre del af Studsgade 17 blev fladen både tegnet og fotograferet, mens ditto i gården bag nr. 31 blot blev fotograferet. Studsgade-grøftens nordvestprofilen blev tegnet og registreret på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til ud for sydlige del af nr. 33 og 48. Det var kendetegnende for profilen, at den viste en række successive vej- og smudslag. Nord for nr. 33 og 48 var hele nordvestprofilen og størstedelen af sydøstprofilen forstyrret af nyere rørføringer, - kun en enkelt intakt sektion med middelalderlige lag blev registreret i sydøstprofilen samt 2 forløb, hvor de murede 1800-tals kanaler til Borre- og Vennelystbækken fremkom.

Undergrundsmateriale (stedvist nummereret i hovedgrøften, A117, A146) På Studsgade-strækningen fra grøftens begyndelse mod sydvest på sydsiden af krydset Paradisgade/Studsgade til ca. 9,2 m nord for gavlen ml. nr. 29 og 31 bestod undergrundsmaterialet af gulbrunt til lyst gråbrunt sand og grus med mange sten i stor ralstørrelse, især mod toppen. Herefter skiftede materialet til gruset, lyst gråt sand, som så udvasket ud, hvilket kunne tyde på kontakt med vand. På grøftens sydøstside ud for nr. 48 bestod undergrunds- materialet af lyst brungråt sand med få småsten.

Oprindelig overflade/vækstlag (A53/A116/A150/A160/A164) Der blev ikke observeret et vækstlag på de sydvestligste ca. 35 m af grøften. Her sås kulturlag (= det stenede vejlag A2/A50/A54) direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag mod sydvest var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenfladen (A2/A50/A54), eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. På trods af at en afgravning nok ville have skabt et mere stabilt underlag for en vejflade, ville det umiddelbart have været en besværlig og slidsom opgave. Der er dog i forbindelse med tidligere undersøgelser i Studsgade (FHM4213, FHM4412) fremsat en teori om, at en afgravning af vækstlaget i den sydvestligste del af gaden kan være foretaget med det formål at skaffe græstørv til opbygningen af den nærliggende befæstningsvold. Først ud for den sydlige del af Studsgade 17/sydlige del af nr. 20 og fortsættende mod nordøst sås et vækstlag (A53) med topkote i ca. 3,03 m o. dnn. Tilsyneladende må her være sket et skifte i aktivitet. Enten har man ikke haft behov for en materialeafgravning fra dette sted og mod nordøst, eller også er gadeopbygningen sket i tidsmæssigt forskellige faser, hvilket evt. afspejledes netop her. Vækstlag A53 forløb forholdsvis stabilt mod nordøst i en tykkelse på ca. 8-20 cm. Ud for stik ind til den nordlige ende af Studsgade 17 (T15-T16) sås vækstlaget kun sporadisk, idet det her blev opslugt af de stenede vejlag A54 og A86, men efter en strækning på ca. 2 m fremstod laget igen tydeligt. Ca. ud for den centrale del af Studsgade 27 blev vækstlaget (her A116), meget stenet, og på strækningen herfra og til skellet mellem nr. 27 og 29 fremtrådte det meget uregelmæssigt i bunden, hvilket kunne skyldes en nedsivning fra vækstlaget ned i det i toppen meget stenede undergrundsmateriale, således at der på den måde var sket en ”sammenblanding” af vækstlag og undergrund. Fra portåbningen i Studsgade 29 og de næste ca. 22 m mod nordøst sås intet vækstlag (dels pga. ca. 8 m lang moderne forstyrrelse), men blot det stenede vejlag A136 direkte ovenpå undergrundsmaterialet. Det tolkedes, at stenene var lagt ud direkte på det oprindelige vækstlag, som derved igennem tiden var blevet ”opslugt” af vejlaget. Ud for den sydlige del af nr. 31 kunne et vækstlag (A150, A160) igen observeres, og dette strakte sig til ”knækket” på bygning nr. 31. På nær et enkelt sted ud for nr. 48, hvor vækstlaget sås i kote ca. 2,43 m o. dnn., var resten af grøften mod nordøst forstyrret af anlægsarbejder fra nyere tid, bl.a. de to murede kanaler, som ledte Borre- og Vennelystbækken mod havet, se nedenfor.

Ældste aktivitetsspor i gadeforløbet Studsgade (X30) Små gruber/stolpehuller (A1, A7, A47-A49, A57-A62, A71-A72, A85, A87, A97-A99, A118- A120, A122, A124-A125, A138, A140-A141) Nedgravningerne A1, A7, A47-A49, A62, A71-A72, A119, A124, A138, A140-A141 var overlejret af det ældste vejlag A2/A50/A54, A115 (=A54+A55) og A136, mens nedgravningerne A57-A61, A87, A118, A120, A125 var overlejret af det oprindelige vækstlag A53/A116. A97-A99 overlejredes af vejlag/afretning til vejlag A86 Ved nedgravningerne A85 og A122 var det ikke muligt at se, om disse skar eller overlejredes af vækstlag A53/A116. Såfremt de skar vækstlaget blev A85 overlejret af vejlag/afretning til vejlag A86 og A122 overlejret af trædeflade afsat på vækstlaget A121 Fylden i nedgravningerne var generelt ret ensartet og bestod fortrinsvis af homogent, mørkt gråbrunt/gråsort let leret sand med et større eller mindre indhold af småsten. På trods af eftersøgning fremkom kun daterende fund i en enkelt nedgravning, nemlig i A62 beliggende ud for nordøstlige halvdel af Studsgade 17. Her lå 3 skår formentlig fra 1200-tallet. A62 blev, som ovenfor nævnt, overlejret af det ældste vejlag A54, hvori der fremkom keramik med samme dateringsramme. Der fremkom dyreknogler i A59, A85, A99, A124 mens A60 indeholdt ildskørnede sten. A119 indeholdt en del munketeglstumper, mørtel og dyreknogler. Dateringen af de øvrige, fundløse nedgravninger kan i princippet strække sig fra vikingetid til formentlig 1300- tal. Gruberne, som blev overlejret af vækstlag, var evt. ældre end de, som blev overlejret af det ældste vejlag, idet dette først tilkom i middelalderen. I øvrigt kunne det ikke fastslås, at det ældste vejlag var anlagt på samme tidspunkt over hele Studsgades strækning på trods af, at det stratigrafisk set så sådan ud (se nedenfor vedr. vejlag).

Vej- og smudslag

Ældste vejlag (A2/A50/A54, A86, A115, A136, A149, A158; X26-X28) Ca. overfladekoter i m o. dnn og ca. m u. fortovsoverflade: A2: 2,72 m og 1,16 m; A50: 2,86 m og 1,0 m; A54: 2,91 m og 0,9 m; A86: 2,73 m og 1,0 m; A115: 3,03 m og 0,68 m; A136: 2,9 og 0,66 m; A149: og 2,4 m og 1,06 m; A158: 2,28 m og 1,1 m. Det var kendetegnende for grøften i Studsgade, at kulturlagene bestod af en successiv række af vej- og smudslag. Det har hidtil været vanskeligt præcist at datere gadens anlæggelsestidspunkt og -udvikling, så under bearbejdningen af udgravningens registreringer har der især været fokus på at datere den stratigrafisk ældste vejfase i hele grøfteforløbet. Ovennævnte stenede vejlag strakte sig over hele den registrerede strækning. Stedvist lå stenlaget direkte ovenpå undergrundsmaterialet, stedvist ovenpå et vækstlag. Den ensartede stratigrafi er dog ikke nødvendigvis identisk med en ensartet datering. Nedenstående beskrivelse løber fra sydvest mod nordøst. I to tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412) tolkedes det, at der skete et skel i faser/aktiviteter nord og syd for krydset Studsgade/Paradisgade. I FHM 4213 begrundedes skellet med forskelligheder i kulturlagene. I FHM 4412 var begrundelsen, at der ikke sås vækstlag sydvest for Paradisgade, mens det optrådte nordøst for. Nærværende undersøgelse strakte sig kun til den sydvestlige ende af krydset Studsgade/Paradisgade, så strækningen herfra og ind mod byens centrum kunne ikke denne gang medtages i betragtningerne om gadens udvikling.

Vejlagene A2/A50 og en del af A54 var beliggende direkte ovenpå det gulligt brune, grusede og stenede undergrundsmateriale på strækningen fra grøftens begyndelse i sydvest til lidt nordøst for skellet mellem nr. 16- 18 og 20. Vejlaget bestod af en kompakt flade af sten i op til nævestørrelse. Bunden af stenlaget var fuldstændigt sammenkittet pga. jernudfældninger. Det lod sig ikke afgøre, om det oprindelige vækstlag var blevet bortgravet forud for udlægningen af stenene, eller om stenene blot var udlagt i vækstlaget, således at belægningen så at sige var kommet til at ”opsluge” det pga. belastning i tidens løb. I stenfladen sås teglstykker, hvoraf nogle var let vandrullede, og det er nærliggende at formode, at sten (og tegl) blev hentet på stranden. Over en ca. 2 m lang strækning i krydset Studsgade/Paradisgade, ud for den nordøstlige del af Studsgade 12 sås tæt liggende, vandrette grene ovenpå stenfladen. Disse har formentlig haft en stabiliserende funktion i det sandsynligvis fugtige område. Over samme stræk var stenlaget ligeledes tykkere (ca. 24 cm), hvilket også taler for, at en ekstra stabilisering var nødvendig i dette område. I den tidligere undersøgelse FHM 4213 blev der også på dette sted registreret grene ovenpå den ældste stenflade. Som ovenfor nævnt skete der en ændring omtrent ud for skellet mellem Studsgade nr. 16-18 og 20/ ca. 12 m nordøst for hushjørnet til nr. 17 ved krydset Studsgade/Paradisgade. Dels sås herfra og til den centrale del af porten til nr. 29 (= ca. 64 m) et stort set kontinuerligt vækstlag under den ældste vejbelægning (A54); dels syntes det stedvist som om, at stenlaget ikke var helt så kompakt som ditto A2/A50 længere mod sydvest, og dels forekom stenene i vejlag A54 generelt mindre fra den centrale del af nr. 20 og mod nordøst. Disse ændringer kunne være udtryk for; dels at her var tale om en anden og formodentlig senere vejfase end forløbet mod sydvest, eller dels at gadesektionen, såfremt den var samtidigt anlagt som forløbet mod sydvest, ikke havde været så intensivt benyttet, og stenfladen derfor stedvist var mindre kompakt. Der fremkom 3 fund af keramik i A54 (X26-X28). Disse blev alle dateret til 1200-tallet. Over et stræk på ca. 12,5 m, fra ca. ½ m nordøst for skellet mellem Studsgade 20 og 22 til ca. 1 m sydvest for skellet mellem nr. 17 og nr. 27, fremkom under A54 et tyndt, stenet gruslag indeholdende relativt meget tegl, A86. Om A86 skulle tolkes som en selvstændig vejfase, eller om den skulle ses i sammenhæng med/som en del af A54 var usikkert. A54 virkede lidt tyndere over det stræk, hvor den løb ovenpå A86. A86 blev stedvist tykkere, og over ca. 90 cm erstattede A86 helt A54, dvs., A54 var fraværende. Umiddelbart virkede det mest logisk, hvis A86 og A54 skulle ses som del af den sammen belægning og arbejdsproces, - såfremt de har udgjort 2 tidsmæssigt forskellige faser, ville det være sært, hvis A54 var blevet anlagt med ovenstående 90 cm lange ”slip”. Endvidere sås heller ikke smudslag mellem A86 og A54. I bund og grund kunne det dog ikke afgøres med sikkerhed, om der over den 12,5 m lange strækning tilfældigvis var blevet læsset nogle grusede lag af (som stabilisering?) under anlæggelsen af den deciderede stenflade A54, eller om der med A86 var tale om en ny og tidsmæssigt adskilt fase af vejanlæggelsen. Ca. ½ m sydvest for stikgrøften i den nordøstlige ende af Studsgade 17/overfor skel mellem nr. 22 og 24 løb vejlag A54 sammen med det efterfølgende vejlag, A55 m, - kun adskilt af et meget tyndt smudslag, som kun kunne konstateres ved at afgrave lagene i fladen. Hidtil havde lagene været adskilt af mere eller mindre tykke vej- og smudslag, men det kunne altså tyde på, at færdslen på dette sted blev mindre intensiv. Eller der har været en omhyggelig gaderenovation? A55 havde en noget løsere struktur end A54, og stenene lå mest massivt i toppen af laget. Muligvis var A55 udtryk for et smudslag, hvori et stenlag var trådt ned. Nordøst for stikgrøften omdøbtes A54 og A55 til A115, idet det mellemliggende smudslag ikke kunne ses i profilen. Ud for den sydlige del af grunden Studsgade 27 indeholdt A115 meget bygningsaffald, dvs. bl.a. tegl med mørtelrester. Det er uvist, om byggematerialet stammede fra en aktivitet på stedet, eller om materialet blev ført hertil for at fungere som en supplering til eller erstatning af stenene i vejlaget. Sidstnævnte mulighed er nok mest sandsynlig, idet teglstensbyggeri formentlig ikke var så udbredt på tidspunktet for det ældste vejlag. Stammede materialet evt. fra en nedbrudt/ombygget kirkerelateret bygning andetsteds i byen? Ca. 5 m nordøst for skellet mellem nr. 17 og 27 observeredes et nyt lag, A121, ovenpå vækstlag A116 og under vejlag A115. A115 fremtrådte herfra og mod nordøst som et tyndere stenlag end tidligere. A121 tolkedes som værende en trædeflade opstået over tid. Måske var dette udtryk for, at man oprindeligt her færdedes på ”den bare jord” for senere at anlægge en ny vejfase/en decideret vejbelægning, - den noget spinklere udgave af A115. A121 fadede ud ca. 4 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og A115 lå igen direkte ovenpå vækstlaget, A116. Fra samme sted fik sidstnævnte et ujævnt forløb, og der skete en stigning af undergrundsniveauet. Der må have været en forhøjning i terrænet på dette sted. Vejlag A115 var ikke mere synligt ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27, og det er muligt, at dette skal ses som en afslutning på en vejfase. I det hele taget virkede det som om, at der skete en reduktion i antallet af intakte lag, hvilket kunne afspejle en nedgang i aktivitet/færdsel fra dette sted og mod nordøst. Da undergrunden her lå højt var det dog også muligt, at den recente, 50-80 cm tykke afgravning (nu opfyld), som forstyrrede den øverste del af hele grøfteforløbet havde ”ædt” eventuelle kulturlag. Først ud for porten til nr. 29 fremkom igen et sikkert vejlag, A136. Dette stenede lag havde i hvert fald over de næste ca. 13 m tilsyneladende ”opslugt” det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet, - og i så fald hvorfor? En stor recent forstyrrelse gjorde det første muligt igen at observere intakte lag ca. 5,5 m nordøst for skellet mellem nr. 29 og 31, her sås igen et vækstlag, A150, med et overlejrende stenet vejlag, A149, der tolkedes som identisk med A136. Disse lag, nu kaldet A160 (vækstlag, identisk med A150) og A158 (vejlag, identisk med A149), kunne følges til knækket på bygningen nr. 31 (= ca. 4 m sydvest for skellet ml. nr. 31 og 33), hvorefter nordvestprofilen i resten af grøfteforløbet var forstyrret. På de nordøstligste ca. 5,8 m af vejlag A158 lå stedvist rester af grene, som var udlagt som stabilisering af vejen i det formodentligt fugtige område, og det virkede ligeledes som om, stenbelægningen gentagne gange var blevet repareret. Der blev kun registreret et ca. 80 cm langt forløb af intakte lag i grøftens sydøstprofil beliggende ca. 2,2 m nordøst for skellet ml. nr. 46 og 48 i gadens modsatte side. Den øvrige del af denne profil mod nordøst var ligeledes forstyrret af moderne rørføringer.

Datering De stenede vejlag blev generelt grundigt eftersøgt for daterende fund, men de var usædvanligt fundfattige. Der fremkom kun fund i A54 (X26-X28), som løb ud for den lange bygning nr. 17, og disse blev dateret til 1200- tallet. A115, der løb ud for nr. 27, blev overlejret af smudslag A114, som indeholdt 2 skår (X68-X69) fra henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. På det noget spinkle grundlag kunne det tyde på, at den ældste gadebelægning fra grøftens begyndelse i krydset Studsgade/Paradisgade til nr. 27 blev anlagt i 1200-tallet. Denne datering underbygges af tilstedeværelsen af tegl i vejlagene. Traditionelt dateres introduktionen til teglsten i Aarhus til o. 1200, hvor opførelsen af domkirken blev påbegyndt. Da nogle af teglstumperne var vandrullede, må dateringen ligge senere end o. 1200, - altså et sted i 1200-tallet. Det skal dog pointeres, at denne datering ikke nødvendigvis gælder for hele Studsgadeforløbet, men manglen på fund umuliggør en datering for strækningen nordøst for nr. 27.

Ældste smudslag/udsmidslag (A3/A51, A79, A82, A114, A137, A157; X1-X6, X21-X24, X68-X69) Lagenes karakter varierede i løbet af den knap 200 m lange grøft fra de meget organiske til de mere eller mindre lerede, gråbrune og mørkere sandlag. De mest karakteristiske smuds-/udsmidslag lå i og lige nordøst for krydset Studsgade/Paradisgade. Her bestod de ældste smuds-/udsmidslag, A3/A51, af meget organisk materiale, og A3 havde stedvise vandafsatte sandstriber samt sorte dyreknogler, som begge vidnede om et fugtigt miljø. Det var også i dette område, at det underliggende vejlag A2 var stabiliseret af grene. Huggespåner og læderstumper viste, at man havde smidt sit affald ud på gaden. Der blev ikke andetsteds i gadeforløbet påvist lignende håndværksspor, hvilket kunne tyde på, at der især i afsnittet nærmest byens centrum forekom en højere menneskelig aktivitet.

Datering Lagene forblev, ligesom de ældste vejfaser, ligeledes ekstremt fundfattige på trods af grundig afsøgning. Smuds- /udsmidslagene A3 og A51, som løb fra krydset Studsgade/Paradisgade og langs de sydvestligste ca. 8 m af nr. 17, indeholdt tilsammen 6 skår, som kunne dateres til 1200- og 1300-tallet. I A114, som løb ud for den sydlige halvdel af matriklen nr. 27, fremkom 2 skår, som dateredes til henholdsvis o. 1300 og 1300-tallet. 1300-tals dateringen harmonerer fint med dateringen af de ældste vejlag, men det var heller ikke her muligt at datere lagene nordøst for nr. 27.

Øvrige vej-, smuds, affalds- og opfyldslag Der resterede et varierende antal kulturlag i form af bl.a. vejbelægninger og smudslag ovenpå de ældste vej- og smuds-/udsmidslag. Også disse yngre lag var fattige på fund. På nordøst siden af krydset Studsgade/Paradisgade, ud for sydvesthjørnet af Studsgade 17 sås ovenpå det ældste udsmidslag (A51) en ca. 90 cm lang rest af en regulær (pik)stenlægning, hvor stenene var sat på højkant i sand (A65). Under (den forgæves) afsøgning efter fund i denne flade blev de yderste sten i profilen fjernet, hvorved det kunne konstateres, at der bag disse sten fremkom to store sten (ca. 20x22 cm) anlagt i Studsgades længderetning. De to sten var de eneste påtrufne og naturligvis et magert grundlag at konkludere noget på, men kunne her evt. være tale om kantsten til gadebelægningen? Stenene var placeret omtrent, hvor nutidens kantsten løber. På strækningen fra krydset ved Paradisgade til ca. centralt ud for det nu stående hus Studsgade 27 sås op til 4 vej - og smuds-/udsmidslag foruden den ældste fase bestående af et vej- og et smuds-/udsmidslag. Herfra og mod nordøst tyndede det ud i antallet af lag, hvilket kunne tyde på mindre færdsel/mindre behov for regulære vejflader. Det skal dog siges, at undergrundsniveauet fra nr. 27 til nr. 29 lå ekstra højt, så muligheden for, at lagene var blevet ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af gaden, eksisterede. Fra nr. 31 og mod nordøst sås flere opfyldslignende lag indeholdende bygningsaffald, som evt. kunne tolkes som værende en opfyldning af sænkningen, hvori Borrebækken havde sit løb.

Opsummering af ændringer i vejfaser/vækstlag mm. samt placeringen af disse

Mange steder i gadeforløbet var de moderne forstyrrelser i grøften så omfattende, at de utvivlsomt ”havde ædt” de øverste kulturlag. Derfor kunne intensiteten af lag naturligvis ikke med sikkerhed konstateres, men alligevel syntes det som om, at nogle hovedtræk kunne erkendes.

Krydset Studsgade/Paradisgade: Over en strækning på 2 m sås en grenflade ovenpå stenflade A2. Endvidere var stenlaget A2 var tykkere her. Begge dele kunne tyde på, at området her i krydset ud for den nordøstlige del af nr. 12 var fugtigt.

Sydlige del af nr. 17: = lidt nordøst fra matrikelskel ml. nr. 16-18 og 20. Modsat sydvest herfor sås nu vækstlag (A53) under det ældste vejlag A54. Lidt vandrullet tegl i stenvejen. Vejlag A54 var her knap så kompakt, og stenene var generelt lidt mindre end mod sydvest. Kunne antyde en ny vejfase eller et ikke så belastet vejafsnit.

Skel ml. nr. 17 og 27: Fra 1,2 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 og 12½ m mod nordøst sås et tyndt stenet gruslag (A86) ml. vækstlag A53 og vejlag A54. Om A86 var udtryk for en ny vejfase, eller om laget skulle ses som en del af A54, kunne ikke afgøres med sikkerhed, - sidstnævnte forekom mest sandsynligt.

Skel ml. nr. 17 og 27: 1,8 m sydvest for skel ml. nr. 17 og 27 forsvandt det forudgående smudslag mellem vejlagene A54 og A55 stort set, hvilket kunne tyde på en mindre intensiv færdsel. Eller en omhyggelig gaderenovation? A54 og A55 kaldtes herefter A115.

Sydlige del af nr. 27: Ud for sydlige del af nr. 27 sås et smudslag/en trædeflade (A121) mellem vækstlag A116 og vejlag A115. A121 kunne være opstået i perioden forud for anlæggelsen af en decideret vejbelægning, eller laget kunne være dannet i forbindelsen med anlæggelsen af vejlag A115.

Nordlige del af nr. 27: Vejlag A115 ophørte ca. 9 m nordøst for sydvestlige hushjørne til nr. 27. Vækstlaget A116 var meget uregelmæssigt her, og der skete en reduktion i antallet af kulturlag. Dog lå undergrundsniveauet på stedet højt, så de øverste lag var evt. ædt af de moderne forstyrrelser i toppen af grøften.

Sydlige del af nr. 29: Ud for den centrale del af porten til nr. 29 fremkom en ny vejfase (A136). Her sås ikke noget selvstændigt vækstlag. Det tolkedes, at A136, som ikke var så tyk, må have opslugt det oprindelige vækstlag. Eller var vækstlaget afgravet?

Sydlige del af nr. 31: Efter fraværet af vækstlaget under vejlag A136 samt en 8,3 m lang forstyrrelse blev et vækstlag (A150) igen synligt 5,6 m nordøst for skel ml. nr. 29 og 31.

Nordlige del af nr. 31: Nordøst for knækket på bygning nr. 31, ca. 4 m sydvest for skel ml. nr. 31 og 33, sås ingen intakte lag i grøftens nordvest profil.

Nordlige del af nr. 31: Ca. 6 m syd for skel ml. nr. 31 og 33 sås over en strækning på 1,8 m en grenflade ovenpå ældste vejfase A158.

Sydlige del af nr. 48: Ca. 2,2 m nordøst for skel ml. nr. 46 og 48 sås et stræk på 80 cm med intakte kulturlag i sydøstprofilen.

Konstruktioner

Fundamentgrøft A180 (T18-T19) A180 er det overordnede nr. for fundamentgrøften, som indeholdt A128 (sten) og A129 (muld). Ca. ½ m nordøst for skellet ml. nr. 27 og 29 fremkom en ca. 1,5 m bred og mindst 44 cm dyb nordvest/sydøst gående fundamentgrøft, A180, indeholdende kampesten i op til størrelsen 20x40 cm. Der fremkom desværre ingen fund i grøften, men på matrikelkortet fra 1878-79 ses bygningen på matrikel 879/nr. 29 at have en delvist fremskudt facade, som løb helt ud til vejforløbets kant, og det kan være hjørnet af denne, der her blev påtruffet. Fundamentet, hvis tværsnit sås i profilen, som på dette sted lå ca. 1,3 m fra den nuværende facadelinje, var den eneste bygningskonstruktion, der blev påtruffet i fjernvarmegrøftens hovedforløb gennem Studsgade.

Murede kanaler A171 og A172, kanalforløbene ses på matrikelkort fra 1878-79 A171, Borrebæk-kanalen, dateret 1880’erne. (T25) Kanalen, som løb i øst-/vestlig retning, blev påtruffet knap 2 m nord for skellet ml. Studsgade 33 og 35. Kanalen blev registreret i grøftens sydøstside, og dens ydersider lå henholdsvis 1,96 og 4,28 m nord for ovennævnte skel. Kanalen, hvis indre breddemål i bunden var 97 cm, var opmuret i en bue af gul, kantstillet tegl sat på en 2 sten høj sokkel af granitkvadre. Centralt i kanalens indre sås en langsgående, støbt, 33 cm bred, afrundet rende, som på begge sider var flankeret af langsgående, støbte, kantflader med en bredde på ca. 32 cm. Topniveauet af kanalens bue lå 60 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,72 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,4 m o. dnn.

A172, Vennelystbæk-kanalen, dateret til formentlig 1880’erne. (T26) Kanalen, som blev registreret i grøftens sydøstside, løb i nordvest-/sydøstlig retning. Dens ydersider lå henholdsvis 12,75 og 15,28 m sydvest for hjørnet af bygningen Nørreport 15 (den tidligere arbejdsformidling). Kanalen, hvis indre mål i bunden var 1,59 m, var opmuret i en bue i to lag rød, kantstillet tegl uden sokkel. Bunden var støbt med en central, afrundet, langsgående, 33 cm bred rende flankeret på begge sider af langsgående kantflader, som begge målte ca. 63 cm i bredden. Topniveauet af kanalens bue lå 72 cm under gadens kantsten svarende til kote ca. 2,66 m o. dnn. Bunden af den afrundede rende inde i kanalen lå 1,92 m under kantsten svarende til kote ca. 1,46 m o. dnn.

Kanalerne A171 og A172 løb sammen til én fælles kanal et sted sydøst for fjernvarmegrøften, og fortsatte deres fælles løb mod bugten. Denne kanal er tidligere påtruffet i Mejlgade ud for nr. 55. Der resterede ingen intakte kulturlag omkring de murede kanaler, men i 1 m dybde under gadens kantsten på strækningen 3-6 m nordøst for nordsiden af A171 blev opsamlet en del potteskår (X103) fra nyere tid i fylden, som her indeholdt en del bygningsaffald. Potteskårene og bygningsaffaldet kan stamme fra de tidligere stående bygninger på stedet.

Stik Kun stik med bevarede kulturlag er beskrevet nedenfor.

Studsgade 17 (T15-T16; A53-55, A84, A86, A93, A100-A109; X26-X28, X32-X33, X52-X67) I nordøstre ende af nr. 17, overfor porten til nr. 24, skulle graves et stik ind til nr. 17. Stikket fulgte ikke et ældre tracé, og det var derfor muligt at følge profilens lag ind i stikket, - og nye observationer fremkom. Ca. 70 cm fra profilen i hovedgrøften i kote ca. 2,77 o. dnn fremkom en del større sten (A101) i det ældste vejlag (A54). Det kunne ikke med sikkerhed siges, om tilstedeværelsen af de større sten (10x18 cm), som lå lidt spredt og uregelmæssigt, var en tilfældighed, eller om der her var tale om en form for kantning af vejen. Ca. 80 cm fra hovedgrøftens profil blev alle lag, på nær det yngste (A105), skåret af en nedgravning (A179) indeholdende fyldlagene A102-A104 og A107. Disse lag fremstod meget rene, sandede og vækstlagsagtige. Måske kan man tænke sig, at der i forbindelse med en bebyggelse på gadens nordvestside er blevet gravet en form for skel-/afvandingsgrøft løbende parallelt med gaden mellem denne og bebyggelsen. Området nordvest for denne del af Studsgade var tidligere meget vandholdigt pga. Borrebækkens gennemløb, så det var måske tiltrængt med en form for dræning. Såfremt her har været en grøft, har etableringen af denne haft den konsekvens, at gadeforløbet er blevet lidt smallere. Det skal dog pointeres, at en lignende nedgravning ikke blev påtruffet i de øvrige stik, som blev gravet helt ud til gaden på samme side, nr. 27 og nr. 35. Det er derfor muligt, at her bare var tale om en isoleret større nedgravning, som dog iflg. fyldlagene har stået åben i noget tid. Opfyldslagene i nedgravningen/grøften var ikke samtidige, hvilket understøttede teorien om, at den havde stået åben i en periode. Fundene i de ældste lag A102-A104 blev dateret til 1500- og 1600-tallet, mens den yngste opfyld indeholdt keramik fra 1700-tallet. Da de ny fjernvarmerør ikke skulle ligge så dybt, blev bunden af nedgravningen ikke konstateret. Nedgravningen forhindrede muligheden for med sikkerhed at påvise gadens afslutning mod nordvest, altså såfremt stenene A101 ikke var nedlagt som kantsten.

Studsgade 24 (T8; A45-A46; X17-X20) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og 0,70-1,0 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og ind til bygningens gavl. Der blev observeret 2 intakte kulturlag 55 cm under belægningens overflade i den korte nordøst-/sydvestgående grøft ind til gavlen. Lagene var meget ensartede og ukarakteristiske, og blev tolket som opfylds-/affaldslag. De fremgravede skår tydede på en dateringsperiode fra den sene del af middelalderen til renæssancen.

Studsgade 27 (T5-T7; A19-A44; X9-X16) Der blev gravet en ca. 90 cm dyb og ca. 70 m bred grøft fra gaden ind gennem portåbningen og rundt om forhuset til den centrale del af bygningens bagside. I den nordvest-/sydøstgående grøft fra gaden lå i grøftens nordvestlige del en del brokker af munketegl, teglfliser og gul tegl i mindre format end moderne tegl samt mørtel. Brokkerne, som muligvis lå i en nordøst- /sydvestgående plyndringsgrøft, kunne stamme fra et ældre byggeri på grunden, - formentlig fra renæssancen. I den modsatte ende af samme grøft fremkom 3 fundamentsten i flugt med den nuværende facadelinje, lidt løst murværk i gul tegl samt lidt bygningsaffald, som alt sammen må stamme fra en bygning, der har stået, hvor indkørslen til gården er i dag. Der fremkom bevarede kulturlag ca. 35 cm under brostensoverfladen i den sydvest-/nordøstgående grøft bag huset, og den ca. 8,75 m lange nordvestprofilen blev registreret i to sektioner, ca. 2,6 m mod nordøst og ca. 4,0 m mod sydvest. Desværre adskiltes kulturlagene af en ca. 2,2 m bred moderne forstyrrelse, så det var ikke muligt at konstatere en sikker sammenhæng mellem anlægssporene.

Nordøstlige sektion (T5; A19-A29; X9-X11) I bunden af grøften var det muligt at se lagene i en 20 cm bred flade langs nordvestprofilen. I den nederste del af grøften sås 3 lag, ét som bestod af mørtel, ét af brændt ler samt ét meget trækulspåvirket lag med stumper af brændt lerklining (A20-A22). Umiddelbart tolkedes lagene som værende opfyldslag indeholdende nedbrydningsmateriale fra en ældre, nedbrændt bygning på stedet. En anden tolkning kunne dog være, at mørtellaget (20), som var det nederste af de tre, kunne have fungeret som et gulvlag. Laget var meget rent, kun iblandet lidt mindre sten og med småstumper af rød tegl, og såfremt det skulle stamme fra en nedbrudt bygning, ville det vel ikke forekomme så ublandet og i så isoleret og stor mængde. Lagene med brændt ler samt trækul stammede sandsynligvis fra en nedbrudt bygning. Ovenpå disse lag lå et gulvlag bestående af gul ler hvorpå sås stedvise partier af smuds. Dvs., at man efter at have planeret området med nedbrydningsmaterialet, opførte en ny bygning på stedet. I opfyldslaget A19, som lå under mørtellaget (A20), fremkom keramik (X9) fra den sene del af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet. Alle ovennævnte lag blev helt mod nordøst skåret af en nedgravning (A26), som nederst indeholdt et lag af koncentreret aske og herover et heterogent lag med indhold af mørtel, aske, rød tegl samt lidt dyreknogler. Det præcise formål med denne grube erkendtes ikke, evt. var her tale om en affaldsgrube eller evt. en opfyldt askegrav. Det øverste lag i gruben indeholdt bl.a. hornmalet keramik (X10-X11), som blev dateret til 1700-tallet.

Sydvestlige sektion (T6; A30-A44; X12-X16) Nederst i grøften fremkom en pikstensbelægning (A32), delvist overlejret af det mulige lergulv A34. I dette niveau fremkom glaseret keramik fra 1500- eller 1600-tallet (X12-A13). Disse lag overlejredes af 2 lag af brændt ler (A35 nederst og A38) med en delvis mellemliggende stenlægning. Det var usikkert, om her var tale om nedbrydning fra en lerklinet bygning, eller om her var tale om 2 forskellig ovnfaser. I toppen af A35 sås tynde lag af trækul og aske, hvilket kunne antyde, at her var tale om en ovn, dog med en noget spinkel bund uden varmeoptagende sten. Efter sammenbruddet af denne mulige ovn, har man udlagt en sektion af nævestore sten, som enten har fungeret som en trædeflade eller som en ovnbund til den overliggende mulige nedbrudte ovn A38. Indholdet af brændt lerklining i A38 var ikke så koncentreret som i A35, så det er dog også muligt, at A38 blot var et lag af bygningsaffald smidt ud over brolægning A37, - a la A21-A22 (og evt. samhørende med disse) længere mod nordøst i grøften. Såfremt A38 blot var et affaldslag, var det evt. samhørende med A43 på nordøstsiden af fundament A39, se nedenfor. I A38 fremkom skår af jydepotte (X14-X15) ligeledes fra 1500- 1600-tallet. Efter sløjfningen af ovennævnte anlæg etableredes det sydøst-/nordvestgående kampestensfundament (A39) med sten i en størrelse op til ca. 34x36 cm. Stenene var pakket med ler (A31, A42). De øvrige resterende lag i profilen tolkes som opfyldslag (A40-A41, A44).

Sandsynlig teori: I 1500-1600-tallet kan her have stået en bygning med et pikstensgulv (A32), senere blev en ovn anlagt ovenpå gulvet (A35). Delvist hen over ovnen (A35) etableredes senere en stenlægning (A37). Efter en bygningsbrand udlagdes affaldet (A38, A43, evt. A21 og A22) hen over området, hvorefter et nyt hus blev opført (A39).

Vi ved fra skøde og panteprotokoller ført 1683-93, at matriklen var bebygget på dette tidspunkt, men intet om hvordan huset så ud. På matrikelkortet over Århus fra 1 878-79 ses grunden bebygget med et længehus mod Studsgade, en bagvedliggende gård og bebyggelse bagerst på matriklen. Hvornår dette byggeri blev nedrevet, vides ikke. Der er tidligere foretaget en mindre forundersøgelse på matriklen, hvor bygningsrester og ovne ligeledes blev påtruffet (FHM 4861).

Studsgade 31 (T13, T28; A89-A92, A173, A176-A178; X34-X40, X42-X48, X71) Der blev gravet en ca. 9 m lang grøft fra gårdsiden af porten mod nordvest, herefter drejede grøften mod nordøst og løb ca. 12 m tværs over gårdarealet, drejede over en strækning på ca. 5 m mod sydøst for til slut igen at dreje mod nordøst og løbe ind i muren til Studsgade 33. Størstedelen af grøften gravedes i det ældre fjernvarmetracé. Hovedparten blev gravet i en bredde af ca. 1 m og en dybde på 0,7-1,0 m. I den korte nordvest-/sydøstgående grøft i gårdens nordøstlige del fremkom ca. 60 cm under græsoverfladen (ca. kote 2,85 o. dnn) en stenlægning (A173), samt tværgående mur i 2 skifter af gul tegl i moderne størrelse (A178), et cementgulv støbt på brokker af rød og gul tegl samt to kampesten med målene ca. 25x25 cm, som kan have fungeret som fundament. I nordøstenden af den lange grøft på tværs af gården fremkom endnu nogle kampesten (A176) i samme dybde og med samme mål, men da de lå lidt spredt, var der tvivl om, de lå in situ. I den sydvestlige del af samme grøft fremkom en del af en cirkelformet konstruktion muret i moderne rød tegl i 5 skifter og med en ydre diameter på 2,5 m. Cirklens formål blev ikke klarlagt, - er her evt. tale om en brønd? Ovennævnte anlæg blev udelukkende fotograferet, da de skønnedes at stamme fra nyere tid. Efterfølgende blev et enkelt skår af keramik fra stenlægning A173 dateret til 1500-tallet, hvorfor evt. denne lille sektion på 0,6x1,0 m af grøften var intakt. I den nordvest-/sydøstgående grøft løbende fra portåbningens indre side og ind i gården blev der registreret 3 kulturlag i nordøstprofilen (A89-A91). Grøftens bund lå i kote ca. 2,5 m o. dnn. Lagene, som fremkom ca. 35 cm under brostensbelægningens overflade, blev alle tolket som opfylds-/affaldslag. I det øverste lag (A91) var anlagt en brolægning (A92). I det nederste lag (A89) fremkom keramik fra sidste halvdel af 1500- eller 1600- tallet, mens keramikken i det overliggende lag (A90) er dateret til efter 1600.

Teori omkring Studsgade og bebyggelsen langs gaden: Som nævnt i afsnittet ”Kulturhistorisk redegørelse” er der tidligere foretaget undersøgelser i gaden, og dateringsmæssigt holder nærværende undersøgelse sig inden for tidsrammen fra disse. Nyt er det dog, at dateringen af de ældste vejlag i den sydligste del af denne undersøgelses etape er blevet præciseret til 1200- tallet. Med hensyn til bebyggelsen langs gaden har tidligere undersøgelser (FHM 4213, FHM 4412, FHM4508, FHM4513, FHM4861, FHM4881) vist, at der på sydøstsiden af gaden flere steder har været bebyggelse fra vikingetiden og op i tid, mens den ældste bebyggelse, der endnu er fremkommet på arealerne på gadens nordvestside, har stammet fra ca. 1500-tallet. I selve vejforløbet er flere steder fremkommet grubehuse, hvilket kan være udtryk for to ting, - dels at et evt. datidigt gadeforløb ikke havde samme forløb, som i middelalderen, og dels at der i vikingetiden slet ikke var noget vejforløb. Umiddelbart synes det som om, at bebyggelsen i størstedelen af middelalderen var placeret på sydøstsiden af gaden, og at den orienterede sig i forhold til Mejlgade eller i forhold til det tidligere formodede gadeforløb ”Tangen”, som skulle have løbet parallelt med Studsgade mellem bebyggelsen og Mejlgade. Nordvestsiden af Studsgade blev tilsyneladende først bebygget i den allerseneste del af middelalderen og lå formentlig indtil det tidspunkt hen som et fugtigt, engagtigt område. Men hvorfor blev Studsgade så etableret på så tidligt et tidspunkt, for den bynære dels vedkommende allerede i 1200-tallet? Spørgsmålet kan ikke besvares på nuværende tidspunkt, men det faktum, at gadelagene var ekstremt fundfattige kunne pege på en begrænset menneskelig aktivitet. Har gaden evt. hovedsagligt fungeret som fæ-vej el. lign. indtil senmiddelalderen? Fremtiden vil vise, om teorien holder. Fremtidigt arbejde på stedet

Kampagne: 10-04-2012 Det vil til enhver tid være udbytterigt at foretage arkæologiske undersøgelser i arealet nær byens centrum. Også i fremtiden vil det være af interesse at få tilføjet flere brikker til det puslespil, som kan klarlægge de menneskelige aktiviteter i dette afsnit af byen uden for byvolden. Ligesom ved tidligere arkæologiske registreringer i området har man altså også ved denne undersøgelse kunnet konkludere, at dette areal igennem århundreder har været befærdet.

Moesgård Museum, d. 25. februar 2014

Karin Poulsen Arkæolog, cand. mag.

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 12/105 Moesgård Museum d. 26-02-2014

______

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 13/105 Anlægsliste

Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: 10-04-2012 A1 Grube Grube Vikingetid- 3 Middelalder A2 Belægning Vej Ældre 3,4 middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1300-tal) A3 Kulturlag Smudslag på Yngre 3,4 vej middelalder (1300-tal)- Yngre middelalder (1300-tal) A4 Grube Grube Yngre 3 middelalder (1300-tal)- Middelalder A5 Kulturlag Kulturlag Middelalder- 3 Middelalder A6 Kulturlag Affaldslag? Middelalder- 3,4 Middelalder A7 Grube Grube Vikingetid- Middelalder A8 Naturfænomen Vækstlag? Udateret- 4 Middelalder A9 Kulturlag Kulturlag Middelalder- 4 Middelalder A10 Kulturlag Udsmidslag Middelalder- 4 Middelalder A11 Naturfænomen Vækstlag? Udateret- 4 Middelalder A12 Belægning Vejlag? Middelalder- 4 Middelalder A13 Kulturlag Smudslag? Middelalder- 4 Efterreformat orisk tid (1536-1660) A14 Kulturlag Kulturlag Middelalder- 4 Middelalder A15 Grube Grube Vikingetid- 4 A16,A17,A18 Middelalder A16 Kulturlag Fyld i grube Vikingetid- 4 A15 Middelalder A17 Kulturlag Fyld i grube Vikingetid- 4 A15 Middelalder A18 Kulturlag Fyld i grube Vikingetid- 4 A15 Middelalder

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 14/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A19 Kulturlag Kulturlag Yngre 5 middelalder (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A20 Kulturlag Nedbrydningsla Efterreformat 5 g orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A21 Kulturlag Nedbrydningsla Efterreformat 5 g orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A22 Kulturlag Nedbrydningsla Efterreformat 5 g orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A23 Belægning Gulvlag Efterreformat 5 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A24 Belægning Gulvlag Efterreformat 5 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A25 Belægning Gulvlag Efterreformat 5 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A26 Grube Grube Efterreformat 5 A27,A28 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A27 Grube Opfyld i grube Efterreformat 5 A26 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A28 Grube Opfyld i grube Nyere tid 5 A26 (1661 - )- Nyere tid (1661 - ) A29 Kulturlag Kulturlag Nyere tid 5 (1661 - )- Nutid

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 15/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A30 Kulturlag Kulturlag Efterreformat 6 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A31 Bygning Pakning omk. Efterreformat 6 fundament orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A32 Belægning Pikstensbelægni Efterreformat 6 ng orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A33 Kulturlag Opfyldslag? Efterreformat 6 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A34 Kulturlag Affaldslag? Efterreformat 6 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A35 Produktionsanlæg Ovn Efterreformat 6 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A36 Produktionsanlæg Ovn el. lerklin. Efterreformat 6 fra bygning orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A37 Belægning Stenlægning Efterreformat 6 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A38 Produktionsanlæg Ovn el. lerklin. Efterreformat 6 fra bygning orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A39 Bygningsdel Fundament Efterreformat 6 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A40 Kulturlag Kulturlag Efterreformat 6 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 16/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A41 Kulturlag Kulturlag Efterreformat 6 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A42 Kulturlag Kulturlag Efterreformat 6 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A43 Kulturlag Nedbrydningsla Efterreformat 6 g orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A44 Kulturlag Opfyldslag Efterreformat 6 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A45 Kulturlag Opfyldslag/affa Udateret- 8 ldslag Udateret A46 Kulturlag Opfyldslag/affa Udateret- 8 ldslag Udateret A47 Grube Grube Vikingetid- 9 Ældre Middelalder (1066 - 1300) A48 Grube Grube Vikingetid- 9 Ældre Middelalder (1066 - 1300) A49 Grube Grube Vikingetid- 9 Ældre Middelalder (1066 - 1300) A50 Belægning Vejlag Ældre 9,10 middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1300-tal) A51 Kulturlag Smudslag Yngre 9,10 middelalder (1300-tal)- Yngre middelalder (1300-tal) A52 Kulturlag Opfyldslag/affa Yngre 9 ldslag middelalder (1300-tal)- Yngre middelalder (1400-tal)

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 17/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A53 Naturfænomen Vækstlag Udateret- 9,10,11, Yngre 16,17 middelalder (1400-tal) A54 Belægning Vejlag Ældre 9,10,11, middelalder 16,17 (1200-tal)- Ældre middelalder (1200-tal) A55 Belægning Vejlag Yngre 9,10,11, middelalder 15,16,1 (1300-tal)- 7 Yngre middelalder (1500-tal) A56 Grube Grube Yngre 9,10 middelalder (1300-tal)- Nutid A57 Grube Grube Vikingetid- 9,10 Ældre Middelalder (1066 - 1300) A58 Grube Grube Vikingetid- 9,10 Ældre Middelalder (1066 - 1300) A59 Grube Grube Vikingetid- 9,10 Ældre Middelalder (1066 - 1300) A60 Grube Grube Vikingetid- 9,10 Ældre Middelalder (1066 - 1300) A61 Grube Grube Vikingetid- 9,10 Ældre Middelalder (1066 - 1300) A62 Stolpehul Stolpehul Ældre 9,11 middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1300-tal) A63 Kulturlag Smudslag? Ældre 9,12 middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1500-tal)

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 18/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A64 Kulturlag Afretningslag? Ældre 9,12 Smudslag? middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A65 Belægning Vejlag/stenlægn Ældre 9,12 ing middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A66 Kulturlag Opfyldslag? Ældre 9,12 Smudslag middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A67 Belægning Vejlag Yngre 9,12 middelalder (1300-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A68 Kulturlag Affaldslag? Yngre 9,12 middelalder (1300-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A69 Belægning Vejlag Ældre 9,10,12 middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A70 Kulturlag Smudslag? Ældre 9,10,12 middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A71 Grube Grube Vikingetid- 10,12 Yngre middelalder (1300-tal) A72 Grube Grube Vikingetid- 10,12 Yngre middelalder (1300-tal) A73 Belægning Vejlag Ældre 10,12 middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1400-tal)

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 19/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A74 Kulturlag Affaldslag? Ældre 10,12 middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A75 Kulturlag Affaldslag? Ældre 10,12 middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A76 Belægning Vejlag/trædefla Ældre 10,11,1 de middelalder 2 (1200-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A77 Belægning Vejlag/trædefla Ældre 10,12 de middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A78 Belægning Vejlag/trædefla Ældre 10,12 de middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A79 Kulturlag Gødningslag/aff Ældre 10,12 aldslag middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1400-tal) A80 Kulturlag Kulturlag Yngre 10,12 middelalder (1400-tal)- Yngre middelalder (1400-tal) A81 Kulturlag Kulturlag Yngre 10,12 middelalder (1300-tal)- Efterreformat orisk tid (1536-1660) A82 Kulturlag Smudslag Ældre 10,11,1 middelalder 2 (1200-tal)- Yngre middelalder (1400-tal)

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 20/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A83 Kulturlag Kulturlag Yngre 10,12 middelalder (1300-tal)- Efterreformat orisk tid (1536-1660) A84 Kulturlag Kulturlag Yngre 11,13 middelalder (1300-tal)- Yngre middelalder (1400-tal) A85 Grube Grube Ældre 11,13 Middelalder (1066 - 1300) -Yngre middelalder (1300-tal) A86 Belægning Vejlag Ældre 11,13,1 middelalder 6,17 (1200-tal)- Yngre middelalder (1300-tal) A87 Grube Grube Vikingetid- 11,13 Ældre middelalder (1200-tal) A88 Belægning Vejlag Yngre 11,13 middelalder (1300-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A89 Kulturlag Opfyldslag/affa Yngre 14 ldslag middelalder (1500-tal)- Nyere tid (1661 - ) A90 Kulturlag Opfyldslag/affa Efterreformat 14 ldslag orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A91 Kulturlag Opfyldslag/affa Yngre 14 ldslag middelalder (1500-tal)- Nyere tid (1661 - ) A92 Belægning Brolægning Yngre 14,28 middelalder (1500-tal)- Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 21/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A93 Kulturlag Affaldslag/gødn Yngre 11,15,1 ingslag/smudsla middelalder 7 g (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A94 Belægning Vejlag Yngre 11 middelalder (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A95 Kulturlag Smudslag Yngre 11 middelalder (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A96 Belægning Vejlag/stabilise Yngre 11 ringslag middelalder (1400-tal)- Udateret A97 Stolpehul Stolpehul Vikingetid- 11 Yngre middelalder (1300-tal) A98 Bygningsdel Stolpespor Vikingetid- 11 Yngre middelalder (1300-tal) A99 Stolpehul Stolpehul/lille Yngre 11,15 grube middelalder (1400-tal)- Nyere tid (1661 - ) A100 Belægning Vejlag Yngre 11,15 middelalder (1400-tal)- Nyere tid (1661 - ) A101 Belægning Vejlag/kantsten Yngre 15,16 ? middelalder (1300-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A102 Kulturlag Afretningslag, Efterreformat 15,16,1 A179 evt. orisk tid 7 (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A103 Kulturlag Kulturlag Efterreformat 15,16 A179 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 22/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A104 Kulturlag Kulturlag Efterreformat 15,16 A179 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A105 Kulturlag Kulturlag? Efterreformat 15 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A106 Belægning Vejlag Yngre 15,17 middelalder (1400-tal)- Nyere tid (1661 - ) A107 Kulturlag Opfyldslag Efterreformat 15,16 A179 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A108 Belægning Stenlægning Efterreformat 15,16 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A109 Kulturlag Kulturlag Efterreformat 15,16 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A110 Kulturlag Kulturlag? Nyere tid 17,18 (1661 - )- Nutid A111 Kulturlag Smudslag Yngre 17,18 middelalder (1400-tal)- Nyere tid (1661 - ) A112 Belægning Vejlag Yngre 17 middelalder (1400-tal)- Nyere tid (1661 - ) A113 Belægning Vejlag Yngre 17,18 middelalder (1400-tal)- Nyere tid (1661 - ) A114 Kulturlag Opfyldslag Yngre 17,18 middelalder (1300-tal)- Efterreformat orisk tid (1536-1660)

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 23/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A115 Belægning Vejlag Yngre 17,18 middelalder (1300-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A116 Naturfænomen Vækstlag Udateret- 17,18,1 Yngre 9 middelalder (1300-tal) A117 Naturfænomen Undergrund Udateret- 17 Udateret A118 Stolpehul Stolpehul Vikingetid- 17 Yngre middelalder (1300-tal) A119 Grube Grube Ældre 17 middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A120 Grube Grube Vikingetid- 17 Yngre middelalder (1300-tal) A121 Belægning Belægning Yngre 17,18 middelalder (1300-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A122 Grube Grube Vikingetid- 18 Yngre middelalder (1300-tal) A123 Grube Grube Efterreformat 18 orisk tid (1536-1660)- Nutid A124 Grube Grube Vikingetid- 17 Yngre middelalder (1300-tal) A125 Stolpehul Stolpehul Vikingetid- 18 Vikingetid A126 Kulturlag Kulturlag Efterreformat 18 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A127 Kulturlag Kulturlag Yngre 18,19 middelalder (1400-tal)- Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 24/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A128 Bygningsdel Fundament Efterreformat 18,19 A180 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A129 Bygningsdel Fyld ml. Efterreformat 18,19 A180 fundamentsten orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A130 Kulturlag Kulturlag Nyere tid 19,20 (1661 - )- Nutid A131 Belægning Vejlag? Yngre 19 middelalder (1400-tal)- Nyere tid (1661 - ) A132 Kulturlag Kulturlag Yngre 19 middelalder (1400-tal)- Nyere tid (1661 - ) A133 Grube Grube Vikingetid- 19 Yngre middelalder (1300-tal) A134 Kulturlag Kulturlag Nyere tid 19,20 (1661 - )- Nutid A135 Grube Rec. Industritid- 19 nedgravning Nutid A136 Belægning Vejlag Ældre 19,20 middelalder (1200-tal)- Yngre middelalder (1400-tal) A137 Kulturlag Smudslag Yngre 19,20 middelalder (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A138 Kulturlag Kulturlag Yngre 19 middelalder (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A139 Kulturlag Kulturlag Nyere tid 19 (1661 - )- Nutid

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 25/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A140 Stolpehul Stolpehul Vikingetid- 19 Yngre middelalder (1400-tal) A141 Stolpehul Stolpehul Vikingetid- 19 Yngre middelalder (1400-tal) A142 Grube Rec. nedgravn. Industritid- 20 Nutid A143 Grube Rec. nedgravn. Industritid- 20 Nutid A144 Belægning Vejlag Yngre 20 middelalder (1400-tal)- Efterreformat orisk tid (1536-1660) A145 Kulturlag Kulturlag Nyere tid 21 (1661 - )- Nutid A146 Naturfænomen Undergrund Udateret- 21,23 Udateret A147 Kulturlag Kulturlag Yngre 21 middelalder (1500-tal)- Nyere tid (1661 - ) A148 Kulturlag Smudslag? Yngre 21,22 middelalder (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A149 Belægning Vejlag Yngre 21,22 middelalder (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A150 Naturfænomen Vækstlag Udateret- 21,22 Yngre middelalder (1400-tal) A151 Kulturlag Kulturlag Efterreformat 21,22,2 orisk tid 3 (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ) A152 Kulturlag Kulturlag Efterreformat 21,22 orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 26/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A153 Kulturlag Opfyld Yngre 21,22,2 middelalder 3 (1500-tal)- Nyere tid (1661 - ) A154 Kulturlag Kulturlag Yngre 21,22 middelalder (1500-tal)- Nyere tid (1661 - ) A155 Kulturlag Kulturlag Yngre 21,22 middelalder (1500-tal)- Nyere tid (1661 - ) A156 Kulturlag Kulturlag Yngre 21,22 middelalder (1500-tal)- Nyere tid (1661 - ) A157 Kulturlag Smudslag? Yngre 21,22,2 middelalder 3 (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A158 Belægning Vejlag Yngre 21,22,2 middelalder 3 (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A159 Naturfænomen Jernudfældning Udateret- 21,22,2 Yngre 3 middelalder (1400-tal) A160 Naturfænomen Vækstlag Udateret- 21,22,2 Yngre 3 middelalder (1400-tal) A161 Kulturlag Affalds- Yngre 21,22,2 /gødningslag middelalder 3 (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A162 Kulturlag Kulturlag Nyere tid 23 (1661 - )- Nutid A163 Kulturlag Vejlag? Yngre 23 middelalder (1500-tal)- Nyere tid (1661 - ) A164 Naturfænomen Vækstlag Udateret- 24 Udateret

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 27/105 Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A165 Belægning Vejlag Yngre 24 middelalder (1400-tal)- Yngre middelalder (1500-tal) A166 Grube Grube Industritid- 24 Industritid A167 Kulturlag Opfyld i grube Industritid- 24 Industritid A168 Kulturlag Opfyld i grube Industritid- 24 Industritid A169 Kulturlag Opfyld i grube Industritid- 24 Industritid A170 Kulturlag Opfyld i grube Industritid- 24 Industritid A171 Vandteknisk anlæg Kanal til Industritid- 25 bækløb Industritid A172 Vandteknisk anlæg Kanal til Industritid- 26 bækløb Industritid A173 Belægning Stenlægning Yngre 28 middelalder (1500-tal)- Nyere tid (1661 - ) A174 Belægning Stenlægning Yngre 28 middelalder (1500-tal)- Nyere tid (1661 - ) A175 Kulturlag Kulturlag Vikingetid- Middelalder A176 Bygningsdel Fundament Middelalder- Nyere tid (1661 - ) A177 Brønd Mulig brønd Nyere tid (1661 - )- Nutid A178 Bygningsdel Teglmur Nyere tid (1661 - )- Nutid A179 Grube Nedgravning Yngre 15,16,1 A102,A103,A1 middelalder 7 04,A107 (1500-tal)- Nyere tid (1661 - ) A180 Bygningsdel Fundamentsgrø Efterreformat A128,A129 ft orisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 28/105 Anlægsbeskrivelse Kampagne: 10-04-2012 A1 Grube, Grube, Vikingetid-Middelalder Lille nedgravning. Stolpehul? Homogent gråsort sand let opblandet m. u.gr.mat. Lidt sten. Let rødbrun tone. Tegninger.... 3 Foto...... Består af...... Fund......

A2 Belægning, Vej, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1300-tal) Kompakt stenet lag. Gråsort leret sand, mørkere end A1, med sten i op til lille nævestr. Vej. Sten udlagt i vækstlaget? Ja, det ser sådan ud. Dyreknogler. Et enk. stort teglstk., - nej, lidt flere store stk. - nok brugt i opbygningen af stenfladen. Stenlaget bliver tykkere mod nord - "ud i Paradisg" - er det fugtigere/blødere her? Nogle af teglstk. ser let vandrullede ud > stenene (vejmat.) er evt. hentet på stranden. I bunden af stenlaget v. overgangen til u.gr.sandet er laget helt sammenkittet. Der må være sket en form for jernudfældning/aldannelse i sandet.T4: A2, A3 og A6 er over hele den tegnede strækning blevet grundigt afsøgt for fund - uden det store held. Det er utroligt, at der er så lidt keramik i lagene, når indholdet af dyreknogler, som vel også kan opfattes som husholdningsaffald, er så stort. Et enk. indvend. glaseret skår i A3. A2 fundtom. Hvad er funktionen af omr.? Sparsom færdsel? Tyndt befolket? Der er dog dokumenteret bebyg. bag Studsg. 8-10 nær ved + ved nr. 32 længere ude ad gaden. De tynde stk. af træflis er tjekket for, om der er tale om fragm. af stavbægre, - det synes ikke at være tilfældet. Tegninger.... 3,4 Foto...... Består af...... Fund......

A3 Kulturlag, Smudslag på vej, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal) Kompakt, meget leret og fedtet og organisk, homogent lag m. lidt sten, træstumper og en del dyreknogler + lidt fiskeknogler. Trækul. Sortbrunt lag. Opfylds-/affaldslag? Smudslag på vej A2. Ved afgravning efter fund viser det sig, at indholdet af småstykker af træ, træflis u. bark m. huggespor, smågrene + kviste m bark er utroligt stort. Træstykkerne ligger mestendels vandret. Her findes også enkelte stumper af tegl. Læderfragmenter fra en sko + en del andre fragmenter. Dyreknoglerne er næsten sorte, vel pga. surt miljø. Når der graves ind i laget, dukker stedvist ml.grå sandede striber op a la A5, - evt. består A3 af flere lag, det ses blot ikke i den tegnede profil. Evt. er laget et tykt smuds-/affaldslag på den mulige vejflade A2, som er opstået ignm. tid - grene og kvistene m. bark kunne tyde på, at omr. har ligget frit/åbent. Enk. blåmuslinger og hasselnøddeskaller. Stedvist i bunden af A3, kun/spec. "ude i Paradisgade" ses tætliggende vandrette smågrene > tilfældigt el "ris" til stabilisering af gaden pga fugt? I samarb. m. det tykkere stenlag?T4: A2, A3 og A6 er over hele den tegnede strækning blevet grundigt afsøgt for fund - uden det store held. Det er utroligt, at der er så lidt keramik i lagene, når indholdet af dyreknogler, som vel også kan opfattes som husholdningsaffald, er så stort. Et enk. indvend. glaseret skår i A3. A2 fundtom. Hvad er funktionen af omr.? Sparsom færdsel? Tyndt befolket? Der er dog dokumenteret bebyg. bag Studsg. 8-10 nær ved + ved nr. 32 længere ude ad gaden. De tynde stk. af træflis er tjekket for, om der er tale om fragm. af stavbægre, - det synes ikke at være tilfældet. Tegninger.... 3,4 Foto...... Består af...... Fund...... X1: Læder, evt. fodtøjsfragmenter, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal); X2: Benskaft, ornamenteret, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal); X3: Gråvare, bugskår, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal); X4: Forarb. træ, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal); X5: Forarbejdet flint, usikker type, Neolitikum- Bronzealder; X6: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, tå, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal) FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 29/105 X1: Læder, evt. fodtøjsfragmenter, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal); X2: Benskaft, ornamenteret, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal); X3: Gråvare, bugskår, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal); X4: Forarb. træ, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal); X5: Forarbejdet flint, usikker type, Neolitikum- Bronzealder; X6: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, tå, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal)

A4 Grube, Grube, Yngre middelalder (1300-tal)-Middelalder Lille nedgravning. Uvist formål. Opfyldt m. nederst fint lysegråt sand og øverst mørkere gråt sand meget let opblandet m. leret fyld. Trækulsnister. Tegninger.... 3 Foto...... Består af...... Fund......

A5 Kulturlag, Kulturlag, Middelalder-Middelalder Ml.gråbrunt sand opblandet m. leret fyld. Formål uvist. Tegninger.... 3 Foto...... Består af...... Fund......

A6 Kulturlag, Affaldslag?, Middelalder-Middelalder Som A3, men lysere og mere sandopblandet. Formål uvist. Viser sig v. afgravning for fund også at være noget organisk.T4: A2, A3 og A6 er over hele den tegnede strækning blevet grundigt afsøgt for fund - uden det store held. Det er utroligt, at der er så lidt keramik i lagene, når indholdet af dyreknogler, som vel også kan opfattes som husholdningsaffald, er så stort. Et enk. indvend. glaseret skår i A3. A2 fundtom. Hvad er funktionen af omr.? Sparsom færdsel? Tyndt befolket? Der er dog dokumenteret bebyg. bag Studsg. 8-10 nær ved + ved nr. 32 længere ude ad gaden. De tynde stk. af træflis er tjekket for, om der er tale om fragm. af stavbægre, - det synes ikke at være tilfældet. Tegninger.... 3,4 Foto...... Består af...... Fund...... X7: Gråvare, bugskår, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1400-tal); X8: Gråvare, bugskår, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1400-tal)

A7 Grube, Grube, Vikingetid-Middelalder Lille nedgravning. Stolpehul? Homogent gråsort sand let opblandet m. u.gr.mat. Lidt sten. Let rødbrun tone. Tegninger.... Foto...... Består af...... Fund......

A8 Naturfænomen, Vækstlag?, Udateret-Middelalder Let stenet lag. Ikke at sammenligne m. A2 vejlag og derfor sandsynligvis ikke et vejlag. Stenene kan stamme fra u.gr.mat., som over hele den tegnede profilstrækning har været ret stenet i de øverste 5-10 cm og derunder mere sandet/gruset. Ml.gråbrunt let leret sand ses ml. stenene. Sten i stor ralstr. Oprindeligt vækstlag? Tegninger.... 4 Foto...... Består af...... Fund......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 30/105 A9 Kulturlag, Kulturlag, Middelalder-Middelalder Ml.brunt leret sand, humøst og organisk, men ikke nær så kompakt og mørk og organisk som A3. Lidt dyreknogler, trækulsnister. Er lidt mørkere i bunden ovenpå det stenede lag (burde evt. have været opdelt i flere lag, men...). Naturligt dannet lag ignm. tid? Opfyld? Ligner ikke et affalds-/smudslag. Lidt teglnister. Afsøgt for fund - uden held. Tegninger.... 4 Foto...... Består af...... Fund......

A10 Kulturlag, Udsmidslag, Middelalder-Middelalder Sort, fedtet leret sand. Meget trækulspåvirket. Umuligt at sige, hvor tykt laget oprindeligt har været. Kan være et udsmidslag, udsmid fra et ildsted evt. Tegninger.... 4 Foto...... Består af...... Fund......

A11 Naturfænomen, Vækstlag?, Udateret-Middelalder Ml.gråbrunt, let leret sand. Let stenet m. sten i op til stor ralstr. Vækstlag evt. Måske identisk m. A8. Tegninger.... 4 Foto...... Består af...... Fund......

A12 Belægning, Vejlag?, Middelalder-Middelalder Stenlag m. sten i op til lille nævestr. Dyreknogler. Viirker ikke så kompakt som A2. Når de yderste sten i profilen fjernes, ses ikke umiddelbart flere "inde bag ved", kun småral. Er laget "tilfældigt? El. evt. blot en del af A11? Fylden omk. stenene virker dog mere fedtet og leret end A11, men "fedtetheden" kan evt. stamme fra overliggende lag A13. Kan dog også være et vejlag. Tegninger.... 4 Foto...... Består af...... Fund......

A13 Kulturlag, Smudslag?, Middelalder-Efterreformatorisk tid (1536-1660) Ret kompakt, leret, mørkt gråbrunt materiale. Virker let organisk. Trækulsnister, tegl, småsten. Minder noget om A3. Dyreknogler. Afsøgt for fund - uden held. Kan være et smudslag på mulig vej A12. Tegninger.... 4 Foto...... Består af...... Fund......

A14 Kulturlag, Kulturlag, Middelalder-Middelalder

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 31/105 Ml.gråbrunt m. gulbrune partier, småstenet leret sand. Trækulsnister. Uvist formål/identifikation. Tegninger.... 4 Foto...... Består af...... Fund......

A15 Grube, Grube, Vikingetid-Middelalder Nedgravning indeholdende lagene A16-A18. Det er svært at se, om A15 overlejres af A11, el. om A15 skærer A11. Øverste lag i A15 (A16) ligner utrolig meget A11, men det er dog som om, A11 er en anelse lysere og lidt mere stenet. I første omgang blev nedgravningen tolket som et stolpehul, men den er mere omfattende end et stolpehul. Grubehus? El. nedgravning m. uvist formål. Da grøften ikke skal være dybere end ca. 140 cm under fortovskant, blev nedgravningens udstrækning mod nord ikke forfulgt. A15 afgravet for fund - uden held. Er usikker på, om A15 er del af nyere nedgravning. Den nordforliggende nedgravning viste sig at være dybere og mere omfattende. I vestlige kant af A17 lå 1 stk. tegl og et stk. kloakrør af keramik, samt i mødet ml. A17 og rec. nedgravning fragmenter af jernrør. Det er dog uvist, om de stammer fra A17, eller om de er presset ind fra den rec. nedgravning. A15's fyld virker ellers "god nok". Nærmere afklaring ej mulig. Tegninger.... 4 Foto...... Består af...... A16,A17,A18 Fund......

A16 Kulturlag, Fyld i grube, Vikingetid-Middelalder Fyld i grube A15. Ml.gråbrunt, let leret sand, let stenet m. sten i op til stor ralstr. Tegninger.... 4 Foto...... Består af...... Fund......

A17 Kulturlag, Fyld i grube, Vikingetid-Middelalder Fyld i grube A15. Ml.gråbrunt, løst og stenet sand. Tegninger.... 4 Foto...... Består af...... Fund......

A18 Kulturlag, Fyld i grube, Vikingetid-Middelalder Fyld i grube A15. Lyst gråbrunt, løst og stenet sand, opblandet m. undergrundsmat. Tegninger.... 4 Foto...... Består af...... Fund......

A19 Kulturlag, Kulturlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Ml.gråbrunt homogent, ret leret sand, rød tegl, mange trækulsnister. Forh.vis tykt lag. Opfyld? Lidt dyreknogler. Mod syd 2 sten i stor nævestr. i laget i bunden af grøften.Ligger i ens dybde. Rest af brolægning? Ej fundet flere. Afsøgt for fund. FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 32/105 Ml.gråbrunt homogent, ret leret sand, rød tegl, mange trækulsnister. Forh.vis tykt lag. Opfyld? Lidt dyreknogler. Mod syd 2 sten i stor nævestr. i laget i bunden af grøften.Ligger i ens dybde. Rest af brolægning? Ej fundet flere. Afsøgt for fund. Tegninger.... 5 Foto...... Består af...... Fund...... X9: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal)

A20 Kulturlag, Nedbrydningslag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Mørtellag, småsten + lidt større ral, småstumper af rød tegl. Nedbrydn.lag/bygningsaffald. Noget af teglen er sekundært brændt. Afsøgt for fund.Stammer sandsynligvis fra en brændt, nedbrudt bygning, formentlig eftermiddelalderlig. Tegninger.... 5 Foto...... Består af...... Fund......

A21 Kulturlag, Nedbrydningslag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Meget trækulspåvirket lag. Virker som små stykker af brændt lerklining/ler. Bygn.affald. Senere: Ja, brændt lerklining. Afsøgt for fund.Stammer sandsynligvis fra en brændt, nedbrudt bygning, formentlig eftermiddelalderlig. Tegninger.... 5 Foto...... Består af...... Fund......

A22 Kulturlag, Nedbrydningslag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Brændt ler. Små klumper af brændt ler - evt. lerklining. Bygningsaffald. Afsøgt for fund.Stammer sandsynligvis fra en brændt, nedbrudt bygning, formentlig eftermiddelalderlig. Tegninger.... 5 Foto...... Består af...... Fund......

A23 Belægning, Gulvlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Forh.vis homogent lag af gul ler. I toppen ses stedvist en tynd stribe gråbrunt leret sand. Gulvlag med stedvist smudslag ovenpå. Afsøgt for fund.Lerlagene + sandlaget (A23-A25) kan stamme fra en nyanlagt bygning ovenpå den nedbrudte brændte bygning, A20-A22. Tegninger.... 5 Foto...... Består af...... Fund......

A24 Belægning, Gulvlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Homogent gulgråt sand. Stabilisering/afretning af gulvlag. Afsøgt for fund. Tegninger.... 5

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 33/105 Tegninger.... 5 Foto...... Består af...... Fund......

A25 Belægning, Gulvlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Som A23, men ikke så homogen og mere "forurenet" af gråbrunt leret sand. Afsøgt for fund. Tegninger.... 5 Foto...... Består af...... Fund......

A26 Grube, Grube, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Nedgravning. Uvist formål. Indeholder lagene A27 og A28. Affaldshul? Askegrav? Afsøgt for fund. Tegninger.... 5 Foto...... Består af...... A27,A28 Fund......

A27 Grube, Opfyld i grube, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Opfyld i grube A26. Forholdsvis homogent lag af lys gulgrå aske. I grøftens bund ses en brokke af gul tegl i moderne størrelse. In situ el. presset ind fra den ældre fjernvarmenedgravning? - ligger lige i kanten af denne. Askegrav? Affaldshul? Trækulsnister. Gravede lidt ned i grøften, A27 går ned til 88 cm under toppen af gårdens brolægning. Rød tegl, enk. dyreknogler. Afsøgt for fund. Tegninger.... 5 Foto...... Består af...... Fund......

A28 Grube, Opfyld i grube, Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - ) Opfyld i grube A26. Hetearogen ml.gråbrun leret sand m. askepletter, trækulsnister, små stumper af rød tegl + lidt større, mørtelsmuld, gule lerpletter, lidt dyreknogler. Afsøgt for fund. Tegninger.... 5 Foto...... Består af...... Fund...... X10: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ); X11: Yngre rødgods (hornmalet) vådglasur, randskår, Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - )

A29 Kulturlag, Kulturlag, Nyere tid (1661 - )-Nutid Forh.vis homogent, meget let leret ml.gråbrunt sand. Rød tegl, lidt småsten. Mest sandet mod nord. Kan være ret nyt, evt. påført afretningslag? Afsøgt for fund. Tegninger.... 5 Foto...... Består af...... Fund......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 34/105 A30 Kulturlag, Kulturlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Ml.gråbrunt leret sand, forh.vist homogent. Dyreknogler, trækulsnister. Ligger under og op til fundament A39. Opfyldslag?Afsøgt for fund. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund......

A31 Bygning, Pakning omk. fundament, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Lyst gråt ler. Pakning omk. fundament A39.Afsøgt for fund.Vedr. A31 og A35: A35 ser ud til at være nedlagt, inden A31 bliver lagt som pakning for fundament A39. A35 og A31 ligger op til hinanden, og i den nordre del af A35 overlejres denne af A31. Senere: Hmm, uforstålig forklaring. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund......

A32 Belægning, Pikstensbelægning, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Pikstensbelægning m. sten fra stor ralstr. til lille nævestr. Også røde teglstensstumper indgår i belægningen. Fylden iml. stenene ser meget smudsagtig ud med meget trækul.Afsøgt for fund. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund......

A33 Kulturlag, Opfyldslag?, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Heterogent ml.gråbrunt leret sand, stumper af rød tegl og en enk. stump gul tegl, trækul, dyreknogler. Ligger over A32 mod syd, mens A32 lidt længere mod nord overlejres af A34. A33 og A34 ligger altså stratigrafisk ens. Opfyldslag?Afsøgt for fund. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund...... X12: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, tå, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ); X13: Jydepotte, tå, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - )

A34 Kulturlag, Affaldslag?, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Homogent gråhvidt ler. Funktion uvis. Udsmid?Afsøgt for fund. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund......

A35 Produktionsanlæg, Ovn, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 35/105 Brændt ler. Nedbrudt ovn el. lerklining fra bygning. Findelt brændt lerklining. Ovenpå A35 (under sten A37) ses et trækulslag, et tyndt hvidt askelag og mere muldopblandet trækul herover. Måske er her tale em en nedbrudt ovn.Afsøgt for fund.Vedr. A31 og A35: A35 ser ud til at være nedlagt, inden A31 bliver lagt som pakning for fundament A39. A35 og A31 ligger op til hinanden, og i den nordre del af A35 overlejres denne af A31. Senere: Hmm, uforstålig forklaring. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund......

A36 Produktionsanlæg, Ovn el. lerklin. fra bygning, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Heterogent, ml.gråbrunt leret sand m. klumper af brændt ler, trækul, pletter af gul og brun ler. Opfyld? Nedbrydningslag med en del brændt ler?Afsøgt for fund. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund......

A37 Belægning, Stenlægning, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Mørkt gråbrunt meget leret og trækulspåvirket lag. Enk. nævestore sten. Er stenene en rest af en brolægning? Eller er her tale om et opfyldslag? Under afgravning efter fund ses flere sten i "dybden" af laget > stenlægning. Trædeflade eller underbygning til ovn? Stenene ligger i et meget trækulsholdigt lag, som evt. tilhører A35. Kan være underbygning til ovn A38, som erstatter A35. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund......

A38 Produktionsanlæg, Ovn el. lerklin. fra bygning, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Brændt ler, stedvist opblandet med ml.gråbrunt leret sand. Findelt brændt lerklining. Nedbrudt ovn el. lerklining fra bygning. Trækul, lidt keramik. Afsøgt for fund. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund...... X14: Jydepotte, tå, Yngre middelalder (1500-tal)-Yngre middelalder (1500-tal); X15: Jydepotte, randskår, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - )

A39 Bygningsdel, Fundament, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundament, Ø/V-gående. Ved afgravning efter fund ses flere sten bag lerlaget A31. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund......

A40 Kulturlag, Kulturlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 36/105 Heterogent ml.gråbrunt sand m. en del småsten, klumper af brændt ler, plet af gul ler, mørtel- og trækulsnister. Opfyldslag.Afsøgt for fund. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund...... X16: Jydepotte, hank/øre, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - )

A41 Kulturlag, Kulturlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Heterogent gråsort leret sand m. en del sten i stor ralstr., klumper af brændt ler, pletter af grå ler, trækul og mørtelnister. Opfyldslag.Afsøgt for fund. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund......

A42 Kulturlag, Kulturlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Lyst gråbrunt sandet ler. Pakning over sten el. tilfældig opfyld.Afsøgt for fund. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund......

A43 Kulturlag, Nedbrydningslag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Brændt ler opblandet m. ml.gråbrun leret sand. Pletter af kalkmørtel. Sandsynligvis fra nedbrudt bygning.Senere: Ja, her ses også telgstumper m. mørtel på.Afsøgt for fund. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund......

A44 Kulturlag, Opfyldslag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Homogent ml.gråbrunt fint leret sand, mørkner mod nord og bliver mere kompakt og leret og med lidt teglstumper og trækulsnister. Laget skulle evt. have været opdelt i 2, men ... Opfyldslag. Evt. er A44 identisk med A19 længere mod nord.Afsøgt for fund. Tegninger.... 6 Foto...... Består af...... Fund......

A45 Kulturlag, Opfyldslag/affaldslag, Udateret-Udateret Ml.gråbrunt leret sand m. trækulsnister, lidt småsten, tegl (rød), dyreknogler. Ukarakteristisk lag, formentlig opfylds- el. affaldslag. Tegninger.... 8 Foto......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 37/105 Består af...... Fund...... X17: Jydepotte, bugskår, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ); X18: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, tå, Yngre middelalder (1400-tal)-Efterreformatorisk tid (1536-1660)

A46 Kulturlag, Opfyldslag/affaldslag, Udateret-Udateret Som A45, men mere grå Med trækulsnister, tegl. Mere ren end A45. Løst og blødt lag. Ukarakteristisk lag, formentlig opfylds- el. affaldslag. Tegninger.... 8 Foto...... Består af...... Fund...... X19: Gråvare, bugskår, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal); X20: søm, Middelalder-Efterreformatorisk tid (1536-1660)

A47 Grube, Grube, Vikingetid-Ældre Middelalder (1066 - 1300) Lille nedgravning. Gråsort let leret sand m. sten af stor ralstr. Formål uvist. Tegl ej set. Tegninger.... 9 Foto...... Består af...... Fund......

A48 Grube, Grube, Vikingetid-Ældre Middelalder (1066 - 1300) Samme beskr. som A47. Ildskørnede sten. Tegl ej set. Tegninger.... 9 Foto...... Består af...... Fund......

A49 Grube, Grube, Vikingetid-Ældre Middelalder (1066 - 1300) Samme beskr. som A47, men stedvist, specielt i den sydl., "tynde" del opblandet m. u.gr.mat. Trækulsnister. Ved afgravn. e. fund ses i "dybden" af gruben partier af gråhvidt fint sand. Tegl ej set. Tegninger.... 9 Foto...... Består af...... Fund......

A50 Belægning, Vejlag, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1300-tal) Kompakt stenet lag m. sten i op til nævestr. Vejlag. Må være identisk m. det tidl. påtrufne A2. Tegl. Dyreknogler (næsten sorte). Tegninger.... 9,10 Foto...... Består af...... Fund......

A51

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 38/105 Kulturlag, Smudslag, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal) Sortbrunt, leret lag, virker let humøst. Dyreknogler. Sandsynligvis identisk m. A3, men umiddelbart ses ikke den store mængde org. mat. (grene), som sås i A3. Affaldslag/lag afsat over tid. Små teglstumper + -nister. Mod syd på denne strækning ses smågrene (a la A3, men dog ikke i så stor mængde), men intensiteten er svindende, jo længere mod nordøst man kommer. > Jo, helt nede v. Paradisg. ses en del smågrene + lidt ukarakteristiske læderstumper. Enkelte teglstumper + skaller af blåmusling. Org. mat. tynder ud mod nø - ud ad gaden. Tegninger.... 9,10 Foto...... Består af...... Fund...... X21: ubestemt, Middelalder-Efterreformatorisk tid (1536-1660); X22: Læderfragment, Middelalder- Middelalder; X23: Gråvare, randskår, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal); X24: Jydepotte, bugskår, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal)

A52 Kulturlag, Opfyldslag/affaldslag, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Stribe af mørkt sortbrunt, mørkere end A51, org., fedtet leret sand. Mere org. end A51. Minder måske i virkeligheden mere om A3 end A51, men stratigrafien er i så fald "i uorden" ift. obs. på T3. Affalds-/opfyldslag. A52 er meget organisk på hele denne strækning, men A51 er mest organiske helt mod sydvest. Tegninger.... 9 Foto...... Består af...... Fund...... X25: Gråvare, bugskår, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal)

A53 Naturfænomen, Vækstlag, Udateret-Yngre middelalder (1400-tal) Oprindeligt vækstlag. Homogent, gråsort sand, stedvist let leret + stedvist lidt sten i stor ral str. Vækstlaget ses også under de eksisterende fjernvarmerør centralt i grøften. Over vækstlaget, under stenlag A54, ses en horisont af mere fedtet, leret mat., som kan/må være udtryk for den arb.flade, man har haft, el. den trædeflade man har haft, inden udlægning af A54. Horisonten ses under afgravnin efter fund. Der ses også stedvist aldannelse i overgangen ml. A53 og A54 > hård rustfarvet, tynd stribe. Tegninger.... 9,10,11,16,17 Foto...... Består af...... Fund......

A54 Belægning, Vejlag, Ældre middelalder (1200-tal)-Ældre middelalder (1200-tal) Stenvej. Må være identisk m. A2 + A50. Det er tydeligt, at stenlaget bliver mindre kompakt og overbevisende, jo længere mod nø man kommer, + at stenlaget her ikke "opsluger" vækstlaget, men i stedet ses klart adskilt fra dette. > Kunne tyde på, at denne del af gaden ikke har været så befærdet, som længere mod sv + ikke været så betydningsfuld. Mht. vækstlaget er det en mul.hed, at dette mod sv er bortgravet før anlæggelsen af stenvejen, da dette evt. ville give større stabilitet. I min optik er denne mul.hed dog ulogisk og besværlig. En evt. afgravn. kan dog ses i sam.hæng m. voldopbygn. og deraf flg. behov for byggemat. Det skal dog bemærkes, at da A54 over en del af strækningen overlejres af rec. forstyrrende lag, er det umuligt at sige, om stenlaget dér opr. har været tykkere. Dog virker stenene omtrent fra den centrale del af Studsg. 20 generelt mindre - se dog foto fra 04.06.12 af rest af stenlag i grøftens sø- side, som er taget ud for ndr. halvdel af nr. 20. Her er stenlaget tykt og massivt. Tegl + dyreknogler.Ca. 1 m nord for skel ml. Studsg. 22 og 24 fader A54 ud, mens A86 fortsætter, som det ret stenede lag, det hele tiden har været. Forh.vis meget tegl. i A86 her omk skel ml. 22 og 24. Er A54 og A86 samtidige? El. er A86 et ældre vejlag?Notat 28.06.12 vedr. A54, A55 og A115: Generelt består A54 af småsten i op til stor ralstr., er ekstremt kompakt og sammenkittet. Generest består A55 af samme type sten som A54, men indeh. også større sten i op til lille nævestr. + er "løsere" i det. Over et langt stræk er de 2 stenflader adskilt af et el. flere smudslag, men ved østlige del af Studsg. 17 løber stenlagene sammen, og det var vanskeligt at adskille lagene i profilen. Ved afgravn. af lagene e. fund kunne det dog stadig konstateres, at der var tale om 2 forsk. lag, og at der sås et tyndt, fedtet leret lag ml. lagene. På T17 øst for stik ind til Studsg. 17 og øst for den rec. forstyrrelse er A54 + A55 reg. som ét lag - A115. Dette skyldes, at det i profilen ikke længere kunne ses, om her var tale om 1 el. 2 lag. I en del af den vestl. sektion, indtil ca. 1 m øst for skel ml. nr. 17 og nr.FHM5359 27, kan Studsgadedet ved gravning og Paradisgade e. fund, hvor - Fjernvarme, en del af lagets Århus flade sogn blotlægges, konstateres, at der stadig er tale om 239/105 forsk. lag adskilt af smuds. Øst herfor blever det uklart, om der stadig er 2 lag. Bunden af stenlaget er stadig meget kompakt, men der ses ikke noget tydeligt smudslag. Det er også i dette omr. - ca. 2 m øst for skel ml. nr. 17 og 27, at stenlaget beg. at indeholde meget bygn.affald. Er det pga. spec. aktivitet på stedet, at der ses byg.mat.? El. er byg.mat. kørt hertil for at fungere som en supplering til el. erstatn. af stenene i vejlaget. I omr. ved nedgravn. A119 (som også indeh. store mængder af byg.affald) ses det generelt, at byggemat. ligger neders og en stenflade ligger ovenpå. Erstattes A54 af byggemat.? El. findes A54 ikke længere? Jeg har antaget, at ældste stenflade, A54, evt. stammer fra 1300-tal. Er teglbyg. så udbredt på det tidspkt.? I denne del af Studsg.? Stammer mat. fra nedbrudt kirkerelateret byggeri? Her er tale om nedbrydn.mat., - ses af tegl m. mørtelrester på. Kan det evt. forholde sig sådan, at det ældste vejforløb stopper v. den nø del af den matr., som nu huser nr. 27?21.01.14: Iflg. Jette Linaa kan X26 og X27 dateres til slut 1200-tal. X28 kan ligeledes stamme fra 1200-tallet, men kan dog også snige sig ind i 1300-tallet. Stenvej. Må være identisk m. A2 + A50. Det er tydeligt, at stenlaget bliver mindre kompakt og overbevisende, jo længere mod nø man kommer, + at stenlaget her ikke "opsluger" vækstlaget, men i stedet ses klart adskilt fra dette. > Kunne tyde på, at denne del af gaden ikke har været så befærdet, som længere mod sv + ikke været så betydningsfuld. Mht. vækstlaget er det en mul.hed, at dette mod sv er bortgravet før anlæggelsen af stenvejen, da dette evt. ville give større stabilitet. I min optik er denne mul.hed dog ulogisk og besværlig. En evt. afgravn. kan dog ses i sam.hæng m. voldopbygn. og deraf flg. behov for byggemat. Det skal dog bemærkes, at da A54 over en del af strækningen overlejres af rec. forstyrrende lag, er det umuligt at sige, om stenlaget dér opr. har været tykkere. Dog virker stenene omtrent fra den centrale del af Studsg. 20 generelt mindre - se dog foto fra 04.06.12 af rest af stenlag i grøftens sø- side, som er taget ud for ndr. halvdel af nr. 20. Her er stenlaget tykt og massivt. Tegl + dyreknogler.Ca. 1 m nord for skel ml. Studsg. 22 og 24 fader A54 ud, mens A86 fortsætter, som det ret stenede lag, det hele tiden har været. Forh.vis meget tegl. i A86 her omk skel ml. 22 og 24. Er A54 og A86 samtidige? El. er A86 et ældre vejlag?Notat 28.06.12 vedr. A54, A55 og A115: Generelt består A54 af småsten i op til stor ralstr., er ekstremt kompakt og sammenkittet. Generest består A55 af samme type sten som A54, men indeh. også større sten i op til lille nævestr. + er "løsere" i det. Over et langt stræk er de 2 stenflader adskilt af et el. flere smudslag, men ved østlige del af Studsg. 17 løber stenlagene sammen, og det var vanskeligt at adskille lagene i profilen. Ved afgravn. af lagene e. fund kunne det dog stadig konstateres, at der var tale om 2 forsk. lag, og at der sås et tyndt, fedtet leret lag ml. lagene. På T17 øst for stik ind til Studsg. 17 og øst for den rec. forstyrrelse er A54 + A55 reg. som ét lag - A115. Dette skyldes, at det i profilen ikke længere kunne ses, om her var tale om 1 el. 2 lag. I en del af den vestl. sektion, indtil ca. 1 m øst for skel ml. nr. 17 og nr. 27, kan det ved gravning e. fund, hvor en del af lagets flade blotlægges, konstateres, at der stadig er tale om 2 forsk. lag adskilt af smuds. Øst herfor blever det uklart, om der stadig er 2 lag. Bunden af stenlaget er stadig meget kompakt, men der ses ikke noget tydeligt smudslag. Det er også i dette omr. - ca. 2 m øst for skel ml. nr. 17 og 27, at stenlaget beg. at indeholde meget bygn.affald. Er det pga. spec. aktivitet på stedet, at der ses byg.mat.? El. er byg.mat. kørt hertil for at fungere som en supplering til el. erstatn. af stenene i vejlaget. I omr. ved nedgravn. A119 (som også indeh. store mængder af byg.affald) ses det generelt, at byggemat. ligger neders og en stenflade ligger ovenpå. Erstattes A54 af byggemat.? El. findes A54 ikke længere? Jeg har antaget, at ældste stenflade, A54, evt. stammer fra 1300-tal. Er teglbyg. så udbredt på det tidspkt.? I denne del af Studsg.? Stammer mat. fra nedbrudt kirkerelateret byggeri? Her er tale om nedbrydn.mat., - ses af tegl m. mørtelrester på. Kan det evt. forholde sig sådan, at det ældste vejforløb stopper v. den nø del af den matr., som nu huser nr. 27?21.01.14: Iflg. Jette Linaa kan X26 og X27 dateres til slut 1200-tal. X28 kan ligeledes stamme fra 1200-tallet, men kan dog også snige sig ind i 1300-tallet. Tegninger.... 9,10,11,16,17 Foto...... Består af...... Fund...... X26: Keramik diverse, Ældre middelalder (1200-tal)-Ældre middelalder (1200-tal); X27: Keramik diverse, Ældre middelalder (1200-tal)-Ældre middelalder (1200-tal); X28: Gråvare, bugskår, Ældre middelalder (1200-tal)-Ældre middelalder (1200-tal)

A55 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Mørkt gråbrunt leret sand. Virker ikke humøst. Formål uvist. Affaldslag? Smudslag? Stedvist noget stenet i toppen. Kan stenene være udtryk for en belægning/stabilisering ovenpå smuds? Ud for Studsg. 22 bliver laget massivt stenet > vejlag. Ved afgravning efter fund bliver det tydeligt, at stenene i toppen af laget må være en trædeflade/vej. Dyreknogler.T11: Ovenpå A55 løber en 5-10 cm tyk stribe mørkt gulbrunt stenet, muldopblandet grus. Det er usikkert, om her er tale om et gl. kulturlag, el om laget er en del af de overlig. mul. rec. lag.Notat 28.06.12 vedr. A54, A55 og A115: Generelt består A54 af småsten i op til stor ralstr., er ekstremt kompakt og sammenkittet. Generelt består A55 af samme type sten som A54, men indeh. også større sten i op til lille nævestr. + er "løsere" i det. Over et langt stræk er de 2 stenflader adskilt af et el. flere smudslag, men ved østlige del af Studsg. 17 løber stenlagene sammen, og det var vanskeligt at adskille lagene i profilen. Ved afgravn. af lagene e. fund kunne det dog stadig konstateres, at der var tale om 2 forsk. lag, og at der sås et tyndt, fedtet leret lag ml. lagene. På T17 øst for stik ind til Studsg. 17 og øst for den rec. forstyrrelse er A54 + A55 reg. som ét lag - A115. Dette skyldes, at det i profilen ikke længere kunne ses, om her var tale om 1 el. 2 lag. I en del af den vestl. sektion, indtil ca. 1 m øst for skel ml. nr. 17 og nr. 27, kan det ved gravning e. fund, hvor en del af lagets flade blotlægges, konstateres, at der stadig er tale om 2 forsk. lag adskilt af smuds. Øst herfor bliver det uklart, om der stadig er 2 lag. Bunden af stenlaget er stadig meget kompakt, men der ses ikke noget tydeligt smudslag. Det er også i dette omr. - ca. 2 m nordøst for skel ml. nr. 17 og 27, at stenlaget beg. at indeholde meget bygn.affald. Er det pga. spec. aktivitet på stedet, at der ses byg.mat.? El. er byg.mat. kørt hertil for at fungere som en supplering til el. erstatn. af stenene i vejlaget. I omr. ved nedgravn. A119 (som også indeh. store mængder af byg.affald) ses det generelt, at byggemat. ligger nederst og en stenflade ligger ovenpå. Erstattes A54 af byggemat.? El. findes A54 ikke længere? Jeg har antaget, at ældste stenflade, A54, evt. stammer fra 1300-tal. Er teglbyg. så udbredt på det tidspkt.? I denne del af Studsg.? Stammer mat. fra nedbrudt kirkerelateret byggeri? Her er tale om nedbrydn.mat., - ses af tegl m. mørtelrester på. Kan det evt. forholde sig sådan, at det ældste vejforløb stopper v. den nø del af den matr., som nu huser nr. 27? Tegninger.... 9,10,11,15,16,17 Foto...... Består af...... Fund......

A56 Grube, Grube, Yngre middelalder (1300-tal)-Nutid Nedgravning. Homogent, mørkt gråbrunt, fedtet og fugtigt leret sand. Trækuls- og teglnister + dyreknogler. Det er ikke helt klart, om A56 er en del af den overliggende nedgravning, eller om her er tale om en selvstændig, ældre ditto. Fylden + indh. af dyreknogler "virker gammel". En del småsten + nogle større. Afgravet for fund - få skår. Tegninger.... 9,10 Foto......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 40/105 Består af...... Fund...... X29: Gråvare, bugskår, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal)

A57 Grube, Grube, Vikingetid-Ældre Middelalder (1066 - 1300) Lille nedgravning el. stolpehul. Fyld som A53, men lysere i kuløren + flere sten. Afsøgt for fund > ingen. Tegninger.... 9,10 Foto...... Består af...... Fund......

A58 Grube, Grube, Vikingetid-Ældre Middelalder (1066 - 1300) Lille nedgravn. el. stolpehul. Homogent, gråsort, meget let leret sand m. lidt sten a la vækstlagsmat. Afsøgt for fund - ingen. Tegninger.... 9,10 Foto...... Består af...... Fund......

A59 Grube, Grube, Vikingetid-Ældre Middelalder (1066 - 1300) Lille nedgravn. el. stolpehul. Homogent, gråsort, meget let leret sand m. lidt sten a la vækstlagsmat. Enk. knogle. Afsøgt for fund - ingen. Tegninger.... 9,10 Foto...... Består af...... Fund......

A60 Grube, Grube, Vikingetid-Ældre Middelalder (1066 - 1300) Lille nedgravn. el. stolpehul. Homogent, gråsort, meget let leret sand m. lidt sten a la vækstlagsmat. Ildskørnede sten. Afsøgt for fund - ingen. Tegninger.... 9,10 Foto...... Består af...... Fund......

A61 Grube, Grube, Vikingetid-Ældre Middelalder (1066 - 1300) Lille nedgravn. el. stolpehul. Homogent, gråsort, meget let leret sand m. lidt sten a la vækstlagsmat. Afsøgt for fund - ingen. Tegninger.... 9,10 Foto...... Består af...... Fund......

A62 Stolpehul, Stolpehul, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1300-tal)

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 41/105 Sortbrunt, trækulspåvirket, leret sand m. klumper af brændt ler, småsten. Stolpehul. Afsøgt for fund > 3 bugskår. Tegninger.... 9,11 Foto...... Består af...... Fund...... X30: Keramik diverse, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1300-tal)

A63 Kulturlag, Smudslag?, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Mørkt gråbrunt, homogent, leret sand. Smudslag evt.? Dyreknogler. Tegninger.... 9,12 Foto...... Består af...... Fund......

A64 Kulturlag, Afretningslag? Smudslag?, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Meleret gråt, gråbrunt, gulligt sand m. teglnister. Evt. del af A65 el. blot aflejret herpå. Tegninger.... 9,12 Foto...... Består af...... Fund......

A65 Belægning, Vejlag/stenlægning, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Brolægning anlagt i gulligt og gråt sand. Muldopblandet sand i bunden ml. stenene, - stammer nok fra A51. Sten i str. op til 12 x 17 cm, sat på højkant. Under afgravning efter fund kunne det konstateres, at der bag den yderste række sten ses, helt mod vest, 2 store sten placeret i Studsg. længderetning, mindst 20 x 22 cm i str. Kan her være tale om kantsten til brolægningen? Tegninger.... 9,12 Foto...... Består af...... Fund......

A66 Kulturlag, Opfyldslag? Smudslag, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Ml.gråbrunt, stenet, leret sand, sten i op til nævestr. Smuds? Opfyld? Vist for sporadisk stenet til at være et vejlag. Tegninger.... 9,12 Foto...... Består af...... Fund......

A67 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Rødbrunt, stenet grus. I FHM4412 (kloakgravn.) nævnes et lag m. denne beskr. som et vejlag. Dog slet ikke så senet som den nederste stenflade. Tegninger.... 9,12 Foto...... Består af...... Fund......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 42/105 A68 Kulturlag, Affaldslag?, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Ml.gråbrunt leret lag m. småsten, trækuls- og teglnister. Affald? Tegninger.... 9,12 Foto...... Består af...... Fund......

A69 Belægning, Vejlag, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Homogent gråhvidt sand. Kan være et vejlag. Tegninger.... 9,10,12 Foto...... Består af...... Fund......

A70 Kulturlag, Smudslag?, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Heterogent, lyst gråbrunt, meget let leret sand meleret m. lysere gråhvidt sand a la A69. Tegl- og trækulsnister. Smuds på vejlag(?) A69. Tegninger.... 9,10,12 Foto...... Består af...... Fund......

A71 Grube, Grube, Vikingetid-Yngre middelalder (1300-tal) Nedgravning. Homogent, let stenet, mørkt gråbrunt sand a la vækstlag. Uden held afsøgt for fund. Tegninger.... 10,12 Foto...... Består af...... Fund......

A72 Grube, Grube, Vikingetid-Yngre middelalder (1300-tal) Nedgravning. Homogent, let stenet, mørkt gråbrunt sand a la vækstlag. Skærer A53 vækstlag. Uden held afsøgt for fund. Tegninger.... 10,12 Foto...... Består af...... Fund......

A73 Belægning, Vejlag, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Som A67. Tegninger.... 10,12 Foto...... Består af......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 43/105 Fund......

A74 Kulturlag, Affaldslag?, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Som A68. Tegl ses ikke i denne snip. Tegninger.... 10,12 Foto...... Består af...... Fund......

A75 Kulturlag, Affaldslag?, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Som A68, men mørkere og uden sten. Tegl ses ikke i denne snip. Tegninger.... 10,12 Foto...... Består af...... Fund......

A76 Belægning, Vejlag/trædeflade, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Let rødbrun, let leret grus m. sten i op til stor ralstr. Stedvist helt rødbrunt, stedvist ses tynd horisont af ml.gråbrunt leret sand i laget > evt. smudslag i trædefladen - flere faser evt. Stenindholdet i laget varierer. Minder om A67 + A73 - A76 evt. identisk m. et af disse lag. Kan være en trædeflade/vej. Tegninger.... 10,11,12 Foto...... Består af...... Fund......

A77 Belægning, Vejlag/trædeflade, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Som A76. Evt. identisk m. A67 el. A73. Tegninger.... 10,12 Foto...... Består af...... Fund......

A78 Belægning, Vejlag/trædeflade, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Mørkt gråbrunt/gråsort let leret sand m. en del små sten + lidt sten i stor ralstr. Vejlag? Opfyld? Affald? Ikke organisk. Identisk m. A77? Tegninger.... 10,12 Foto...... Består af...... Fund......

A79 Kulturlag, Gødningslag/affaldslag, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Mørkt gråbrunt, let rødligt, nærmest plastisk = meget organisk lag. Affalds-/gødningslag, ligger på stenvej A54. Afgravet for fund, knap så organisk "i dybden", evt. identisk m. A82. Ud for den centrale del af Studsg. 20 er laget i dybden opblandet m. en del grøngrå ler. FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 44/105 Mørkt gråbrunt, let rødligt, nærmest plastisk = meget organisk lag. Affalds-/gødningslag, ligger på stenvej A54. Afgravet for fund, knap så organisk "i dybden", evt. identisk m. A82. Ud for den centrale del af Studsg. 20 er laget i dybden opblandet m. en del grøngrå ler. Tegninger.... 10,12 Foto...... Består af...... Fund......

A80 Kulturlag, Kulturlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Heterogent, meget leret lag, gråsort m. mange plamager af grå og grøngrå lerpletter, en del trækulsnister og -stykker + lidt teglnister. Formål uvist. Dat.?JL: Keramik 1400-tal, e. 1420. Tegninger.... 10,12 Foto...... Består af...... Fund...... X31: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal)

A81 Kulturlag, Kulturlag, Yngre middelalder (1300-tal)-Efterreformatorisk tid (1536-1660) Heterogent, meleret sandlag, finkornet, gråligt + gulligt + gråbrunt, iblandet lidt gråbrun jord. Dat.? Forh.vis ungt? Identisk m. A105? Tegninger.... 10,12 Foto...... Består af...... Fund......

A82 Kulturlag, Smudslag, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Ml.gråbrunt, leret sand. Smuds på vej A54. Tegninger.... 10,11,12 Foto...... Består af...... Fund......

A83 Kulturlag, Kulturlag, Yngre middelalder (1300-tal)-Efterreformatorisk tid (1536-1660) Ml.gråbrunt, homogent, leret sand, enkelte sten, teglstumper + -nister, trækulsnister. Gl. el. rec.? Uden struktur. Opfyld? Affald? Tegninger.... 10,12 Foto...... Består af...... Fund......

A84 Kulturlag, Kulturlag, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Heterogent ml.gråbrunt leret sand m. en del teglstumper, trækulsnister, småsten + nogle i op til stor ralstr. Gl. el. forh.vis rec? Nok forh.vis rec., ses ud over ndr. kant af nedgravn. på T11, nederst. El. også er den nedgravn. gl. Tjek keramik fundet 20.06.12 i laget ved Stik T15, ser noget gl. ud (sekundært placeret?).JL: Keramik sen 1300-tal eller 1400-tal. Tegninger.... 11,13

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 45/105 Tegninger.... 11,13 Foto...... Består af...... Fund...... X32: Gråvare, bugskår, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal); X33: Gråvare, randskår, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal)

A85 Grube, Grube, Ældre Middelalder (1066 - 1300)-Yngre middelalder (1300-tal) Lille nedgravning el. stolpehul. Ikke muligt at se, om det overlejres af el. skærer A53. Homogent, gråsort let leret sand. Afgravet for fund, uden held, - en enk. brændt knogle. Tegninger.... 11,13 Foto...... Består af...... Fund......

A86 Belægning, Vejlag, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1300-tal) Rustfarvet/rødbrunt stenet grus. Vejlag el. afretning til vejlag A54. Stenene fortrinsvis fra stor ralstr. og mindre, men også enkelte større. Tegl.Ca. 1 m nord for skel ml. Studsg. 22 og 24 fader A54 ud, mens A86 fortsætter, som det ret stenede lag, det hele tiden har været. Forh.vis meget tegl i A86 her omk. skel ml. 22 og 24. Er A54 og A86 samtidige? El. er A86 et ældre vejlag? Tegninger.... 11,13,16,17 Foto...... Består af...... Fund......

A87 Grube, Grube, Vikingetid-Ældre middelalder (1200-tal) Lille nedgravning el. stolpehul. Homogent, mørkt gråbrunt, let rødligt sand m. småsten. Afsøgt for fund, uden held. Tegninger.... 11,13 Foto...... Består af...... Fund......

A88 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Ml.-mørkt gråbrunt leret sand, indeholder nogle sten i op til stor ralstr. Kan være identisk m. A76, men kuløren er ændret, her ses kun stedvist mindre rustfarvede pletter. Vejlag evt. el opfyld? Tegninger.... 11,13 Foto...... Består af...... Fund......

A89 Kulturlag, Opfyldslag/affaldslag, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Ml.gråbrunt, homogent, meget leret sand. Teglstumper og -nister + trækulsnister. Fylden er blød og fedtet. Opfylds- eller affaldslag. Dyreknogler, nogle står lodret i laget. Tegninger.... 14 Foto...... Består af......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 46/105 Fund...... X34: ubestemt, Udateret-Udateret; X35: Kakkelfragment, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ); X36: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ); X37: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, bugskår, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ); X38: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, tå, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - )

A90 Kulturlag, Opfyldslag/affaldslag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Adskiller sig ikke meget fra A89, men er en anelse mørkere og mere tør, "fast" og kompakt i det. Dyreknogler. Opfylds- el. affaldslag. Stumper af tagtegl (type?).JL: Keramik e. 1600-tal. Tegninger.... 14 Foto...... Består af...... Fund...... X39: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)- Efterreformatorisk tid (1536-1660); X40: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, bugskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - )

A91 Kulturlag, Opfyldslag/affaldslag, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Mørk gråbrun, leret sand. Meget hårdt og kompakt. Dyreknogler, en del stumper af rød tegl, trækulsnister og -stumper, lidt mørtelnister, enk. pletter af gulgrå ler. Opfylds- el. affaldslag. Det er A91, som tidl. er obs. i grøften i gården. Tegninger.... 14 Foto...... Består af...... Fund...... X42: søm, Middelalder-Nyere tid (1661 - ); X43: ubestemt, Middelalder-Nyere tid (1661 - ); X44: Jydepotte? Bugskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ); X45: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, bugskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ); X46: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ); X47: Yngre rødgods (hornmalet) vådglasur, bugskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ); X48: Fajance, bugskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - )

A92 Belægning, Brolægning, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) T28. Brolægning. Stenene sandsynligvis sat på højkant. Anlagt i A91. A92 også påtruffet i fjernvarmegrøftens nv- hjørne. Tegninger.... 14,28 Foto...... Består af...... Fund......

A93 Kulturlag, Affaldslag/gødningslag/smudslag, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Homogent gråsort ret leret sand. Kan være et smudslag på vejlag A55. Stedvist gruset, stedvist mere fast og lidt organisk. Tegl- og trækulsnister. Viser sig v. afgravning efter fund (T15) at være ret organisk, Ingen fund her, - rent gødningslag/org. affald? Tegninger.... 11,15,17 Foto...... Består af...... Fund......

A94

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 47/105 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Ml.gråbrunt let leret sand m. striber af gråbrunt sand. En del sten i op til stor ralstr. Tegl- og trækulsnister. Mul. vejlag. Stedvist rødbrunt grus i stedet for gråbrune sandstriber. Tegninger.... 11 Foto...... Består af...... Fund......

A95 Kulturlag, Smudslag, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Tynd stribe af mørkt gråbrunt/sort, meget trækulspåvirket, leret sand. Smuds på A94. Tegninger.... 11 Foto...... Består af...... Fund...... X49: Keramik diverse, Middelalder-Nyere tid (1661 - )

A96 Belægning, Vejlag/stabiliseringslag, Yngre middelalder (1400-tal)-Udateret Lyst/ml.gråbrunt, noget stenet, leret grus. Sten i op til stor ralstr. Mul. vejlag - el. stabilisering af vejlag A94. Tegninger.... 11 Foto...... Består af...... Fund...... X50: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, bugskår, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ); X51: Jydepotte? Bugskår, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - )

A97 Stolpehul, Stolpehul, Vikingetid-Yngre middelalder (1300-tal) Stolpehul m. stolpespor A98. Ml. gråbrunt homogent fint sand. El. omsat stolpe. Tegninger.... 11 Foto...... Består af...... Fund......

A98 Bygningsdel, Stolpespor, Vikingetid-Yngre middelalder (1300-tal) Stolpespor i stolpehul A97, el. stolpehul til omsat stolpe. Homogent mørkt gråbrunt/-sort sand. Tegninger.... 11 Foto...... Består af...... Fund......

A99 Stolpehul, Stolpehul/lille grube, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Stolpehul el. lille grube. Da vækstlaget A53 i omr. er ret sporadisk, er det ikke muligt at se, om A99 skærer el. overlejres af dette. Fylden består af ml.-mørkt gråbrunt sand m. lidt sten. Afsøgt for fund, - kun 1 dyreknogle. Afdækket i fladen u. afsøgn. for fund (T16). Ses 18 cm ind i fladen fra hovedgrøftens nv-profil (T11). Tegninger.... 11,15 Foto...... Består af......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 48/105 Fund......

A100 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Sandsynligvis vejlag. Består af sten i op til stor ralstr. Ikke så kompakt stenflade. Fylden ml. stenene består af leret, mørkt gråbrunt/gråsort sand. Teglnister. Ligger stratigrafisk som A106 og har samme stenindhold. Blot mere leret her og ikke rødlig som A106. Under afgravn. for fund konstateret, at det alligevel er et ret kompakt stenet lag. Tegninger.... 11,15 Foto...... Består af...... Fund......

A101 Belægning, Vejlag/kantsten?, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Sten. Kantsten? El del af flade, som relaterer sig mod nv? En enk. sten 12x20 cm, men flest i str. ca. 9x13 cm. De "små" sten fra A55 ligger iml. Sporadisk flade.Afgravet for fund. Tegninger.... 15,16 Foto...... Består af...... Fund......

A102 Kulturlag, Afretningslag, evt., Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Homogent ml.gråbrunt sand. Enk. trækulsnister+teglnister. Evt. afretn.lag for A108.Afgravet for fund.Hvad er A102- A104 udtryk for? Virker som om, at her på et tidspkt. enten er gravet "et hul", som hælder mod nv, og som skærer vejlagene A54, A55 og A106. El. er det i stedet en opfyldn., der er foretaget, som overlejrer ovennævnte vejlag, som har varieret i udstrækning mod nv.? Kan tyde på en anden anvendelse af området, - evt. byggemodning/bebyggelse af den nv-lige side af gaden?06.02.2014: Fyld i nedgravning A181.JL: Keramik 1500- og 1600-tal. Tegninger.... 15,16,17 Foto...... Består af...... Fund...... X52: Jydepotte? Bugskår, Yngre middelalder (1500-tal)-Yngre middelalder (1500-tal); X53: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, stjert/hank/øre, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ); X58: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, tå, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ); X59: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, bugskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ); X60: Jydepotte, bugskår, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - )

A103 Kulturlag, Kulturlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Som A102, men en anelse lysere, m. pletter + striber af hvidgrå ler. Den hvidgrå ler ligger stedvist mere koncentreret, - overlejrer nogle af stenene i A108. På plantening T16 er leret udskilt som A109. Leret ligger i toppen af A103/A104.Ikke mul. at adskille fra A104 i dybden. Identiske. Må have forb. til anlæg. af A108.Afgravet for fund.Hvad er A102-A104 udtryk for? Virker som om, at her på et tidspkt. enten er gravet "et hul", som hælder mod nv, og som skærer vejlagene A54, A55 og A106. El. er det i stedet en opfyldn., der er foretaget, som overlejrer ovennævnte vejlag, som har varieret i udstrækning mod nv.? Kan tyde på en anden anvendelse af området, - evt. byggemodning/bebyggelse af den nv-lige side af gaden?06.02.2014: Fyld i nedgravning A181. Tegninger.... 15,16 Foto...... Består af...... Fund...... X61: Yngre rødgods (hornmalet) vådglasur, bugskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 49/105 A104 Kulturlag, Kulturlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Som A103, men en anelse lysere. Ikke mul. at adskille i fra A103 i dybden. Identisk. Må have forb. til anlæg. af A108. Afgravet for fund.Hvad er A102-A104 udtryk for? Virker som om, at her på et tidspkt. enten er gravet "et hul", som hælder mod nv, og som skærer vejlagene A54, A55 og A106. El. er det i stedet en opfyldn., der er foretaget, som overlejrer ovennævnte vejlag, som har varieret i udstrækning mod nv.? Kan tyde på en anden anvendelse af området, - evt. byggemodning/bebyggelse af den nv-lige side af gaden?06.02.2014: Fyld i nedgravning A181. Tegninger.... 15,16 Foto...... Består af...... Fund...... X61: Yngre rødgods (hornmalet) vådglasur, bugskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - )

A105 Kulturlag, Kulturlag?, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Ml.gråbrunt, homogent sand m. pletter af gul ler, en del teglstumper - -nister. Trækulsnister. Har ikke tegnet laget i hovedgrøftens profil, da jeg egentlig har opfattet det som relativt undg. Alderen er dog endnu ukendt. Kan laget evt. høre sammen m. de underliggende sandlag A102-A104 + A107? Har samme sandstruktur, men er mere forurenet.Se X54-X57, som sandsynligvis stammer fra A102-A105+A107 - derfor anført under yngste lag A105. Disse fund fremkom i stikket ind til Studsg. 17 overfor Studsg. 24.Iøvrigt afgravet for fund på flere sektioner.JL: Keramik 1600- tal. Tegninger.... 15 Foto...... Består af...... Fund...... X54: Yngre rødgods (hornmalet) vådglasur, bundskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ); X55: Yngre rødgods (hornmalet) vådglasur, bugskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ); X56: Yngre rødgods (hornmalet) vådglasur, randskår, Efterreformatorisk tid (1536- 1660)-Nyere tid (1661 - ); X57: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, tå, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ); X62: Vinduesglas, Yngre middelalder (1400-tal)

A106 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Sandsynligvis vejlag. Mørkt gråbrunt over i det rødlige, let leret sand og grus, stedvist mere leret = dér, hvor farven er mere gråbrun. Gruset og sandet dér, hvor farvej er rødlig. Sten i op til stor ralstr. Ligger stratigrafisk som A100 og har det samme stendh. Blot gruset her.Afgravet for fund. Tegninger.... 15,17 Foto...... Består af...... Fund......

A107 Kulturlag, Opfyldslag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Som A102. Lidt dyreknogler. Opfyldslag.Afgravet for fund.06.02.2014: Fyld i nedgravning A181.JL: Keramik 1700- tal + også middelalder, men sidstnævnte må være sekundært placeret, Tegninger.... 15,16 Foto...... Består af...... Fund...... X63: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, bugskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ); X64: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, bugskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)- Nyere tid (1661 - ); X65: Yngre rødgods (hornmalet) vådglasur, randskår, Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - ); X66: Gråvare, bugskår, Middelalder-Middelalder; X67: Fajance, randskår, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 50/105 A108 Belægning, Stenlægning, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Sten anlagt i A102 og omkranset af A103/A104 (A103/A104 er sandet iml. stenene, stedvist er leret A109, som fortrinsvis befinder sig i toppen af A103/A104, pakket omk stenene). Noget fragmentarisk, kan være en rest af en brolægning. El. vej? Sten A108 og ler A109 er overlejret af A107.Afgravet for fund. Tegninger.... 15,16 Foto...... Består af...... Fund......

A109 Kulturlag, Kulturlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Plamager (rester) af hvidgrå ler, som fortrinsvis ligger i toppen af A103/A104. Stedvist pakket omk. sten A108.Afgravet for fund. Tegninger.... 15,16 Foto...... Består af...... Fund......

A110 Kulturlag, Kulturlag?, Nyere tid (1661 - )-Nutid Som A105. I tvivl, om A110 + A105 evt. kan være identiske m. A104/A104, men A105 + A110 virker noget mere forurenede. + A110 ser ud til at overlejre forh.vis rec. nedgravn. til kabler, se T17 lige nø for stik som vises på T15 og T16. Er det evt. blot umuligt at se kabelnedgravningens kant fra topniv.? Dyreknogler. I dybden stedvist partier af massiv gulgrå ler. Tegninger.... 17,18 Foto...... Består af...... Fund......

A111 Kulturlag, Smudslag, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Homogent, sortbrunt/mørkt gråbrunt leret sand. Teglnister + -stumper. Evt. smudslag på vejlag A113. Tegninger.... 17,18 Foto...... Består af...... Fund......

A112 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Homogent mørkt gråbrunt/sortbrunt leret sand m. lidt småsten. Evt. identisk m. A106 + A113. Dyreknogler. Tegl, mørtelnister. Virker v. afgravn. e. fund ret humøs og organisk. Opfyld? Affald/gødning? Lidt træflis. Tegninger.... 17 Foto...... Består af...... Fund......

A113 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 51/105 Som A106. Evt. også identisk m. A112. Sandsynligvis vejlag.Senere: Teglnister + -stumper. Ej overhovedet stenet i omr. over A119. Tegninger.... 17,18 Foto...... Består af...... Fund......

A114 Kulturlag, Opfyldslag, Yngre middelalder (1300-tal)-Efterreformatorisk tid (1536-1660) Heterogent mørkt gråbrunt/sortbrunt leret sand m. mange tegl- og mørtelstumper + nister, trækul. Opfyldslag indeholdende en del bygn.affald. El. affald ovenpå A115. Tegl- + mørtelstumper især i bunden af laget -> kan være en del af opbygningen af vejlag A115. Enk. dyreknogler. Hvor stammer byggemat. fra? Teglbygninger formentlig ikke så sædvanlige på tidspkt. for A55 = her A115.JL: Keramik 1300-tal. Tegninger.... 17,18 Foto...... Består af...... Fund...... X68: Glaseret kande, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal); X69: Gråvare, bugskår, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal)

A115 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Vejlag bestående af sten i op til lille nævestr. Indeh. på denne tegnings sektion (T17) meget bygningsaffald bestående af mørtel- og teglstumper. Evt. identisk m. A55? El. A54?. Nok identisk m. både A54 og A55, da de ligger direkte ovenpå hinanden heromk, - se v. stik vist på T15 og T16.Under afgravn. e. fund i omr. v. A124 kunne det konstateres, at laget faktisk består af to stenede flader m. et tyndt, fedtet, leret ml.gråbrunt smudslag iml. Smudslaget kunne ej ses i profilen. Mørtel- og teglstumper knytter sig til den øverste stenede flade, evt. = A55. Den nedre flade, = A54, består af mindre sten (senere: næ, ikke alle steder) end A55 + er mere kompakt, -> stemmer fint overens med tidl. obs. af A54. Det fedtede, lerede smudslag på A54 er ca. 4 cm tykt i omr. over A124. En del tegl i A54-delen over A124. Se også notat omk. A119, som kun overlejres af A55. Hvor stammer byggemat. fra? Teglbyg. formentlig ikke så alm. på det tidspkt, hvor jeg formoder, A55 = her A115 er udlagt - formentlig senmia. 14-1500-tal, el. er A55 yngre? Og byg.mat. stammer fra bygn. i gården bag nr. 27? Det virker i omr. omk. A119 som om, byg.affaldet ligger i bunden, hvorefter et lag sten er udlagt ovenpå. Knytter byg.mat. sig til etableringen af A55, el. er byg.mat. = A54. Tror umiddelbart det første. Notat 28.06.12 vedr. A54, A55 og A115: Generelt består A54 af småsten i op til stor ralstr., er ekstremt kompakt og sammenkittet. Generest består A55 af samme type sten som A54, men indeh. også større sten i op til lille nævestr. + er "løsere" i det. Over et langt stræk er de 2 stenflader adskilt af et el. flere smudslag, men ved nordøstlige del af Studsg. 17 løber stenlagene sammen, og det var vanskeligt at adskille lagene i profilen. Ved afgravn. af lagene e. fund kunne det dog stadig konstateres, at der var tale om 2 forsk. lag, og at der sås et tyndt, fedtet leret lag ml. lagene. På T17 nordøst for stik ind til Studsg. 17 og nordøst for den rec. forstyrrelse er A54 + A55 reg. som ét lag - A115. Dette skyldes, at det i profilen ikke længere kunne ses, om her var tale om 1 el. 2 lag. I en del af den sydvestl. sektion, indtil ca. 1 m nordøst for skel ml. nr. 17 og nr. 27, kan det ved gravning e. fund, hvor en del af lagets flade blotlægges, konstateres, at der stadig er tale om 2 forsk. lag adskilt af smuds. Nordøst herfor blever det uklart, om der stadig er 2 lag. Bunden af stenlaget er stadig meget kompakt, men der ses ikke noget tydeligt smudslag. Det er også i dette omr. - ca. 2 m nordøst for skel ml. nr. 17 og 27, at stenlaget beg. at indeholde meget bygn.affald. Er det pga. spec. aktivitet på stedet, at der ses byg.mat.? El. er byg.mat. kørt hertil for at fungere som en supplering til el. erstatn. af stenene i vejlaget. I omr. ved nedgravn. A119 (som også indeh. store mængder af byg.affald) ses det generelt, at byggemat. ligger nederst og en stenflade ligger ovenpå. Erstattes A54 af byggemat.? El. findes A54 ikke længere? Jeg har antaget, at ældste stenflade, A54, evt. stammer fra 1300-tal. Er teglbyg. så udbredt på det tidspkt.? I denne del af Studsg.? Stammer mat. fra nedbrudt kirkerelateret byggeri? Her er tale om nedbrydn.mat., - ses af tegl m. mørtelrester på. Kan det evt. forholde sig sådan, at det ældste vejforløb stopper v. den nø del af den matr., som nu huser nr. 27? Tegninger.... 17,18 Foto...... Består af...... Fund......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 52/105 A116 Naturfænomen, Vækstlag, Udateret-Yngre middelalder (1300-tal) Homogent sortbrunt let leret sand m. lidt småsten. Ligner mest af alt et vækstlag. Såfremt det er et vækstlag, er det overliggende vejlag ikke identisk m. A55, men m. A54.Ca. ud for den centrale del af Studsgade 27 blev vækstlaget meget stenet, - naturlige eller udsmidte sten? Undergrunden er her også meget stenet, kan stenene i vækstlaget stamme herfra?Evt. samme lag som A138 og A136. Tegninger.... 17,18,19 Foto...... Består af...... Fund......

A117 Naturfænomen, Undergrund, Udateret-Udateret Lyst gråbrunt sand m. mange sten i toppen. Antog først, at her var tale om vejlag A54 anlagt direkte i et tyndt vækstlag, men evt. er her tale om undergrund, som pga. nedsivning fra A116 er blevet lidt mere brun og mørk. Undergrunden er i omr. meget stenfyldt, spec. i toppen, så her kan være tale om undergrund.Senere: Ja, her er tale om undergrundsmat. Nø for gl. fjernvarmestik ind til nr. 27 ser undergrunden mere "normal" ud + m. sten i toppen -> = undergrund. Tegninger.... 17 Foto...... Består af...... Fund......

A118 Stolpehul, Stolpehul, Vikingetid-Yngre middelalder (1300-tal) Stolpehul. Homogent, ml. gråbrunt sand. Tegninger.... 17 Foto...... Består af...... Fund......

A119 Grube, Grube, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Grube, uvist formål. Mørkt gråbrunt/sortbrunt let leret sand m. lidt småsten, en del teglstumper fra munkesten + mørtelstumper + -nister. Lysner en del mod bunden. A119 overlejres af A55 = her A115, her kompakt teglbrokke og mørtelfyldt. A115 består her kun af A55, - kan betyde, at A119 skærer og æder A54, el. at A54 ikke eksisterer her. Enk. dyreknogler.OBS: Se notat u. A115, som under afgravning blev konstateret til alligevel at bestå af 2 stenede lag. Tegninger.... 17 Foto...... Består af...... Fund......

A120 Grube, Grube, Vikingetid-Yngre middelalder (1300-tal) Grube, uvist formål. Homogent mørkt gråbrunt/sortbrunt let leret sand m. lidt småsten. Undersøgt senere: Nedgravningen fortsætter i hvert fald ind under ½--delen af den gl. fjernvarmenedgravning . Dog synes fylden der at være af en løsere og lidt lysere karakter. På trods af nedgravningens grubehusform, må den vel siges at være for lille til at være et sådant. Senere totaludgravet - var dybere end først antaget. Nedgravningen må have orienteret sig i sydlig retning. Under afgravning efter fund viste det sig, at gruben kun var ca. 10 cm dyb ind i nv-profilen. Tegninger.... 17

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 53/105 Tegninger.... 17 Foto...... Består af...... Fund......

A121 Belægning, Belægning, Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Ml.gråbrunt leret sand, lidt rødlig kulør. Teglstumper + -nister. Lag afsat ovenpå vækstlag, - opstået ignm. tid pga. færdsel i omr., - el ifm. etablering af vejlag A115. Tegninger.... 17,18 Foto...... Består af...... Fund...... X70: Keramik diverse, bundskår, Vikingetid-Ældre middelalder (1067 - 1100-tal)

A122 Grube, Grube, Vikingetid-Yngre middelalder (1300-tal) Nedgravn. Uvist formål. Homogent, sortbrunt sand a la vækstlag med lidt sten i op til stor ralstr. Ej muligt at se, om A122 skærer vækstlag A116 el. overlejres af det. Tegninger.... 18 Foto...... Består af...... Fund......

A123 Grube, Grube, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nutid Nedgravning. Alder usikker. Ældst mulige tidspkt., men kan også være forh.vis rec. Ml.gråbrunt sand m. mørkere partier. Teglnister + -stumper. Lidt sten, trækul, pletter af gulbrunt sand.Uden helt afsøgt for fund. Nedgravn. til gl. fjernvarme?? Tegninger.... 18 Foto...... Består af...... Fund......

A124 Grube, Grube, Vikingetid-Yngre middelalder (1300-tal) Nedgravning eller stolpehul. Mørkt gråbrunt lettere leret sand. Lysner mod bunden. Enk. dyreknogler. Tegninger.... 17 Foto...... Består af...... Fund......

A125 Stolpehul, Stolpehul, Vikingetid-Vikingetid Mul. stolpehul. Kan dog også blot være en del af det diffuse og "tungede" vækstlag A116. Afsøgt for fund - uden held. Mørkt gråbrunt sand a la vækstlag. Indeholder mange sten. Tegninger.... 18 Foto...... Består af...... Fund......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 54/105 A126 Kulturlag, Kulturlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Stribe af rustfarvet stenet grus a la undergrundsmat. Stabiliseringslag? Datering? Tegninger.... 18 Foto...... Består af...... Fund......

A127 Kulturlag, Kulturlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Ml.-mørkt gråbrunt sand m. pletter af rustfarvet sand. Teglstumper + -nister, lidt småsten. Ligner umiddelbart A111, men usikkert, om de er identiske. Ser ud til at overlejre fundament A128. Lidt usikkert, hvad der sker m. laget under kablerne, - fylden er raslet ud her. Laget lysner øst for fundament A128 + A129 og bliver lidt mere sandet. Tegninger.... 18,19 Foto...... Består af...... Fund......

A128 Bygningsdel, Fundament, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Kampestensfundament løbende i sv/nø retning. Datering?? Strækning på T18 afsøgt for fund - ingen. Kun en smal skal tilbage i profilen, da der løber en langsgående kabelgrøft lige nord for profilen. Tegninger.... 18,19 Foto...... Består af...... Fund......

A129 Bygningsdel, Fyld ml. fundamentsten, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fyld ml. sten i fundament A128. Fedtet, fugtigt, leret sand, ml.-mørkt gråbrunt, stedvist partier m. lidt rødlig kulør, tegl- og trækulsnister. Tegninger.... 18,19 Foto...... Består af...... Fund......

A130 Kulturlag, Kulturlag, Nyere tid (1661 - )-Nutid Som A110.Datering usikker!!! Kan evt. være ældre.Jeppe Skovbys beskr. af laget 03.07.12: Er brugt som Anr. for laget af gulbrunt og brungråt sand med inklusioner af blågråt ler og tegl. Laget virker relativt recent. Der kan løbende udskilles flere lag i det, men det ville være tidskrævende og derfor umuligt (unødvendigt). Flere steder minder lagene om rester fra optaget stenbrolægning (et bud på en tolkning). Tegninger.... 19,20 Foto...... Består af...... Fund......

A131 Belægning, Vejlag?, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 55/105 Laget ligner A127, men indeholder lidt sten. Evt. vejlag. Tegninger.... 19 Foto...... Består af...... Fund......

A132 Kulturlag, Kulturlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Heterogent rødbrunt sand med en del pletter af A127, jernudfældning. Tegninger.... 19 Foto...... Består af...... Fund......

A133 Grube, Grube, Vikingetid-Yngre middelalder (1300-tal) Homogent mellem gråbrunt sand med spredte trækulsnister. Nedgravning, der er yndte end A116, dat dette lag er gennembrudt af nedgravningen. Lagt???gelsesforholdene var meget dårlige. Tegninger.... 19 Foto...... Består af...... Fund......

A134 Kulturlag, Kulturlag, Nyere tid (1661 - )-Nutid Beskidt sandlag, som A130.Datering usikker!!! Kan evt. være ældre. Tegninger.... 19,20 Foto...... Består af...... Fund......

A135 Grube, Rec. nedgravning, Industritid-Nutid Rec. nedgravning af teglrør. Heterogent ml.brungråt let leret sand med pletter af A134. Tegninger.... 19 Foto...... Består af...... Fund......

A136 Belægning, Vejlag, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Heterogent gråsort let leret sand pakket med sten i bunden. Sandsynligvis samme lag som A5 (??? menes der i stedet A55?) og A54, laget er meget kompakt, men mod toppen går det over i et mørkt gråbrunt sandlag med færre sten. Dette ses, hvis man graver laget i fladen (se foto 137-139). I profilen udskiller laget sig længere mod nø i profilen som A144.17.01.2014: Er her mon ikke tale om et vækstlag? Stenene kan være toppen af undergrundsmaterialet. Eller er der tale om samme fænomen, som helt mod sydvest, hvor vejlaget ses direkte på u.gr.?21.01.14: Når man betragter fotos 137-139 ligner A136 godt nok et vejlag a la A2/A50/A54, men det er dog ikke så tykt som disse. I det område, hvor A136 forekommer, er det sparsomt med intakte kulturlag, hvilket jeg tolker som om, at der her ikke har været så højt et aktivitetsniveau, der ses i hvert fald ikke en successiv række af stenede vejlag. Tror, jeg konkluderer, at A136 må være et stenet vejlag, som stedvist opsluger vækstlaget og stedvist ligger ovenpå vækstlaget. Evt. identisk med A115. (Eller er det vækstlaget, som er trådt ned i den stenede top af undergrundsmaterialet?) FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 56/105 Heterogent gråsort let leret sand pakket med sten i bunden. Sandsynligvis samme lag som A5 (??? menes der i stedet A55?) og A54, laget er meget kompakt, men mod toppen går det over i et mørkt gråbrunt sandlag med færre sten. Dette ses, hvis man graver laget i fladen (se foto 137-139). I profilen udskiller laget sig længere mod nø i profilen som A144.17.01.2014: Er her mon ikke tale om et vækstlag? Stenene kan være toppen af undergrundsmaterialet. Eller er der tale om samme fænomen, som helt mod sydvest, hvor vejlaget ses direkte på u.gr.?21.01.14: Når man betragter fotos 137-139 ligner A136 godt nok et vejlag a la A2/A50/A54, men det er dog ikke så tykt som disse. I det område, hvor A136 forekommer, er det sparsomt med intakte kulturlag, hvilket jeg tolker som om, at der her ikke har været så højt et aktivitetsniveau, der ses i hvert fald ikke en successiv række af stenede vejlag. Tror, jeg konkluderer, at A136 må være et stenet vejlag, som stedvist opsluger vækstlaget og stedvist ligger ovenpå vækstlaget. Evt. identisk med A115. (Eller er det vækstlaget, som er trådt ned i den stenede top af undergrundsmaterialet?) Tegninger.... 19,20 Foto...... Består af...... Fund......

A137 Kulturlag, Smudslag, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Smudslag ovenpå vejlaget A136. homogent meget mørkt gråsort fedtet, leret, groft sand med enk. pletter af A136. A137 og 137 (??? menes der A137 og A144???) varierer i tykkelse og kan visse steder være svære at udskille fra hinanden i profilen. Tegninger.... 19,20 Foto...... Består af...... Fund......

A138 Kulturlag, Kulturlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Homogent ml.gråligt sand m. en del småsten.Evt. samme lag som A116. Tegninger.... 19 Foto...... Består af...... Fund......

A139 Kulturlag, Kulturlag, Nyere tid (1661 - )-Nutid Heterogent ml.brungråt sand opblandet m. A130 + murbrokker. Tegninger.... 19 Foto...... Består af...... Fund......

A140 Stolpehul, Stolpehul, Vikingetid-Yngre middelalder (1400-tal) Heterogen brunsort sand med pletter af ml.gråbrunt sand. Nedgravning el. stolpehul ældre end A136. Tegninger.... 19 Foto...... Består af...... Fund......

A141 Stolpehul, Stolpehul, Vikingetid-Yngre middelalder (1400-tal) Heterogen brunsort sand med pletter af ml.gråbrunt sand. Nedgravning el. stolpehul ældre end A136. Tegninger.... 19 Foto...... Består af...... Fund......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 57/105 A142 Grube, Rec. nedgravn., Industritid-Nutid rec. nedgravn. til vejskilt formodentlig. Homogent ml.brungråt let leret sand. Tegninger.... 20 Foto...... Består af...... Fund......

A143 Grube, Rec. nedgravn., Industritid-Nutid Som A142. Tegninger.... 20 Foto...... Består af...... Fund......

A144 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Efterreformatorisk tid (1536-1660) Homogent ml.-mørkt gråligt groft sand. Laget minder om sandet omk. stenene i vejbelægning A136, forskellen er, at der er færre sten i A144 end i A136. Laget kan måske opfattes som en reparation af vejen A136. Tegninger.... 20 Foto...... Består af...... Fund......

A145 Kulturlag, Kulturlag, Nyere tid (1661 - )-Nutid Omrodet heterogent meget mørkt brungråt leret sand med pletter, plamager og linser af gult sand, gråbrunt let leret sand og klægt blågråt ler. En del teglbrokker og fragmenter. Opfattes som recente lag af byggeaffald, opfyld og brolægning, som A130. Tegninger.... 21 Foto...... Består af...... Fund......

A146 Naturfænomen, Undergrund, Udateret-Udateret Undergrunden skifter karakter efter nedgravningen til kloakbrønd lige sv for "knækket" ved Studsg. 31. Undergrunden går fra gulbrunt grus til gruset lyst gråt sand. Det virker som udvasket og kunne tyde på, at den oprindelige flade har være i kontakt med vand. Tegninger.... 21,23 Foto...... Består af...... Fund......

A147 Kulturlag, Kulturlag, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Homogent, meget mørkt brungråt leret sand. Inklusioner af småsten, ek. knoglerester og trækulsnister. laget kan indeholde flere lag, men grundet solens stilling ift. profilen og tidspres, var det umuligt at udskille flere lag. Dette lag er ikke rec. som A145, men desværre ikke dateret. FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 58/105 Homogent, meget mørkt brungråt leret sand. Inklusioner af småsten, ek. knoglerester og trækulsnister. laget kan indeholde flere lag, men grundet solens stilling ift. profilen og tidspres, var det umuligt at udskille flere lag. Dette lag er ikke rec. som A145, men desværre ikke dateret. Tegninger.... 21 Foto...... Består af...... Fund......

A148 Kulturlag, Smudslag?, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Heterogent ml.gråligt leret fugtigt klægt groft sand. Spredte småsten i laget. Tegninger.... 21,22 Foto...... Består af...... Fund......

A149 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Vejlag, samme som A136. Tegninger.... 21,22 Foto...... Består af...... Fund......

A150 Naturfænomen, Vækstlag, Udateret-Yngre middelalder (1400-tal) Homogent gråsort groft sand, meget fugtigt lag, der starter ved Studsg. 31. Opfattes som oprindelig overflade. Tegninger.... 21,22 Foto...... Består af...... Fund......

A151 Kulturlag, Kulturlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Heterogent ml.brungrå sand spættet med pletter af rødbrund sand (jernudfældning) samt gulbrunt sand.På strækningen ovenfor, ml. de to nedgravn. til regnvand ses rester af den nederste brolægning i laget. Det er på dette sted tydeligt at se, at laget har bestået af flere lag - stenflader sandsynligvis, nu sandflader, + smudsflader, - se foto d.d. Har valgt ikke at tegne alle lagene, da de ikke tidl. har været opsplittet, og da de blot er udryk for flere faser af den samme handling. Hvor langt et tidsspand, det drejer sig om, er uvist. Der ses en enk. knoglestump i en af de sriber, som må være udtryk for et smudslag. Tegninger.... 21,22,23 Foto...... Består af...... Fund......

A152 Kulturlag, Kulturlag, Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Gulbrunt sand med enkelte pletter af A151. Tegninger.... 21,22 Foto...... Består af......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 59/105 Fund......

A153 Kulturlag, Opfyld, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Heterogent ml.-mørkt brungråt let leret sand med områder af ml. gråligt sand. Enkelte linser af blågråt ler. Spredte teglstykker og -nister. En del sten 3-10 cm i diam. sammenklumpet i grupper i laget. Der kan være tale om flere lag, men de lod sig ikke udskille under de givne omstændigheder. Byggeaffald/opfyld. Tegninger.... 21,22,23 Foto...... Består af...... Fund......

A154 Kulturlag, Kulturlag, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Homogent mørkt brungråt sandet ler med spredte trækulsnister. Også her kan lagdelingen være svær at udrede, med leret sand visse steder. Inklusioner af enk. teglstensfragmenter og spredte småsten 1-3 cm diam. Tegninger.... 21,22 Foto...... Består af...... Fund......

A155 Kulturlag, Kulturlag, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Homogent meget mørkt brungråt meget let sandet ler, føles lidt humøst. Enk. stykker trækul. Tegninger.... 21,22 Foto...... Består af...... Fund......

A156 Kulturlag, Kulturlag, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Tyndt lag af gråbrunt humus, der mod bunden bliver mere mørkt brungråt el. sort. Bunden af laget har en diffus glidende overgang til A157, vhor det grdvist indeholder mere sand. Muligt vækstlag. Tegninger.... 21,22 Foto...... Består af...... Fund......

A157 Kulturlag, Smudslag?, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Homogent brungråt sandet ler med enkelte teglnister og knoglestumper. Et lille stk. læder. Tegninger.... 21,22,23 Foto...... Består af...... Fund......

A158 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Vejfyld. Som 136. Nederst 4 cm meget kompakt, mens de øverste 5 cm er mere løst pakket med sten. Det løse stenlag kan være fyldt på for at reparere vejen. I dette løse stenlag er der øverst udlagt grene af vairerende tykkelse 1 - 4,5 cm i diam.FHM5359 Området Studsgade har sandsynligvis og Paradisgade været - Fjernvarme,vådt, og vejen Århus er derfor sogn gentagne gange repareret og har fået ny 60/105 overflade.Vedr. T23: Her sydvest for nedgravningen til regnvandsrist ses ikke smågrene i toppen af vejlaget, men grene fremkom igen nordøst for nedgravningen til regnvandskloak m. rist i gadeniv. Vejfyld. Som 136. Nederst 4 cm meget kompakt, mens de øverste 5 cm er mere løst pakket med sten. Det løse stenlag kan være fyldt på for at reparere vejen. I dette løse stenlag er der øverst udlagt grene af vairerende tykkelse 1 - 4,5 cm i diam. Området har sandsynligvis været vådt, og vejen er derfor gentagne gange repareret og har fået ny overflade.Vedr. T23: Her sydvest for nedgravningen til regnvandsrist ses ikke smågrene i toppen af vejlaget, men grene fremkom igen nordøst for nedgravningen til regnvandskloak m. rist i gadeniv. Tegninger.... 21,22,23 Foto...... Består af...... Fund......

A159 Naturfænomen, Jernudfældning, Udateret-Yngre middelalder (1400-tal) Rødbrunt sand. Jernudfældning i bunden af vejen. Tegninger.... 21,22,23 Foto...... Består af...... Fund......

A160 Naturfænomen, Vækstlag, Udateret-Yngre middelalder (1400-tal) Homogent meget mørkt brungråt sand med pletter af mørkt gråbrunt sand. Tolkes som oprindelig flade. Tegninger.... 21,22,23 Foto...... Består af...... Fund......

A161 Kulturlag, Affalds-/gødningslag, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Sortbrunt/mørkt gråbrunt, klægt, meget leret, sandsynligvis organisk lag. Homogent. Evt. gødnings-/affaldslag. Kompakt og måske lidt gytjeagtigt - opstået i vådt/fugtigt miljø? Sammenbrændt org. mat.? I omr. ml. de 2 nedgravn. til regnvand på T23 ses enkelte smågrene i laget + lidt rødbrune striber, som må være udtryk for nedbrudt træ. Tegninger.... 21,22,23 Foto...... Består af...... Fund......

A162 Kulturlag, Kulturlag, Nyere tid (1661 - )-Nutid Stratigrafisk = A130. Heterogent sand, lyst - ml.gråbrunt. En del teglstumper. Tegninger.... 23 Foto...... Består af...... Fund...... X102: Keramik diverse, Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - )

A163 Kulturlag, Vejlag?, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Som A153, men en anelse mørkere + mere leret end A153. Laget ej udskilt på T21. Enk. dyreknogler. Tegninger.... 23 Foto...... Består af......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 61/105 Fund......

A164 Naturfænomen, Vækstlag, Udateret-Udateret Mørkt brunt/gråsort sand, opr. vækstlag. Tegninger.... 24 Foto...... Består af...... Fund......

A165 Belægning, Vejlag, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Vejlag a la tidl. observeret, bl.a. A158. En del af profilen her på T24 styrtede sammen pga. regn. Før sannemstyrtningen strakte A165 sig ca. 0,5 m længere mod vest. Gråsort let leret sand m. mange småsten i op til stor ralstr. Ret kompakt. Kun en tynd skal resterer foran den bagvedlig. nedgravning til gasledning -> A166. Tegninger.... 24 Foto...... Består af...... Fund......

A166 Grube, Grube, Industritid-Industritid Overordnet nr. på nedgravning. Indeh. lagene A167-A170.Under afgravning e. fund i gruben blev det konstateret, at her er tale om nedgravningen til et støbejernsgasrør, diam. 30-35 cm. Derfor unødvendigt at beskr. A167 + A168, som også er en del af nedgravn + de 2 lag, som ligger over A170. A164-A165 lå som en tynd skal forrest på profilen, - kun en lille rest levnet ml. den ny fjernvarmegrøft og den bagvedliggende gl. gasledninggrøft, formentlig fra beg. af 1900- tal Tegninger.... 24 Foto...... Består af...... Fund......

A167 Kulturlag, Opfyld i grube, Industritid-Industritid Opfyld i grube A166. Ingen beskrivelse. Tegninger.... 24 Foto...... Består af...... Fund......

A168 Kulturlag, Opfyld i grube, Industritid-Industritid Opfyld i grube A166. Ingen beskrivelse. Tegninger.... 24 Foto...... Består af...... Fund......

A169

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 62/105 Kulturlag, Opfyld i grube, Industritid-Industritid Opfyld i grube A166. Ml.gråbrunt, let leret sand m. mange sten i op til stor ralstr. Tegl, trækul og trækulsnister, aske + enk. småstk. af dyreknogler. Trækul, aske og knogler kan tyde på en "vis alder". Striber af u.gr.sand. Afsøgt for fund - ingen. Tegninger.... 24 Foto...... Består af...... Fund......

A170 Kulturlag, Opfyld i grube, Industritid-Industritid Opfyld i grube A166. Fint rødbrunt sand. Under afgravning e. fund konstateret, at her er tale om nedgravning til gl. stort støbejernsgasrør. Tegninger.... 24 Foto...... Består af...... Fund......

A171 Vandteknisk anlæg, Kanal til bækløb, Industritid-Industritid Knap 2 m nord for skellet ml. Studsg. 33 og 35 påtræffes en muret kanal sat på kampestenskvadre. Kanalen løber i øst- /vestlig retning. Kanalens ydersider ligger henholdsvis 1,96 og 4,28 m nord for skellet ml. nr. 33 og 35 i grøftens sydside. Kanalens indre breddemål i bunden er 97 cm. I kanalens åbning mod syd ses 2 rk. af langsgående granitkvadre liggende i kanalens længderetning ved siden af hinanden. Mod nord ses kun 1 rk. Det er muligt, at den yderste rk. her blot er fjernet ved nedbrydning af kanalen under tidl. anlægsarb. Logisk set må der også have været 2 rk. kampesten her. I højden ses 2 kampesten ovenpå hinanden. Kampe-/granitstenene varierer meget i str., men de fleste måler omk. l. 53 cm, b 28 cm, h 23 cm. Top kantsten til top kampesten = 1,21 m. Buen er opmuret i gul tegl m. målene l 22 cm, b 10 cm, h 5 cm, sat på kant. Buens ydre top ligger 60 cm under toppen af gadens kantsten. Diff. ml. top kantsten og top asfaltoverflade på kørebanen er 11 cm. Bunden er støbt. Der er en "kantflade" langs begge sider i kanalen, disse måler hver 32-33 cm, centralt i kanalens bund ses en afrundet dybere rende, 33 cm bred. Kantfladerne ligger 1,77 m under top kantsten, rendens bund ligger 1,92 m under top kantsten. Iflg. oplysning fra arkitekt Anne Grete Andersen ([email protected]) fra arkitektskolen drejer det sig her om kanalen, som blev muret i 1880'erne til at rumme Borrebækkens løb. Kanalen løber under hendes kontor i nr. 33 og videre ud i gården bag bygningen. Nord for denne kanal ligger endnu én, A172, - nemlig den kanal, som "opfanger" Vennelystbækken (denne blev påtruffet i går og igen senere i dag - se senere beskr. ved A172). De to kanaler løber sammen, sandsynligvis helt mod øst i gaden, evt. under den tidl. arb.formidling, og vandet fortsætter mod havet. Retningen mod havet stemmer overens med denne kanals retning. På strækningen 3-6 m nord for nordre yderside af ovennævnte kanal er opsamlet potteskår fra en dybde på ca. 1 m under top kantsten. Den heterogene, ukarakteristiske fyld indeholder en del bygn.affald. Kan evt. stamme fra ældre byggeri beliggende på "arb.formidlingens" matrikel (Nørreport 15). Er der blevet nedbrudt bygninger ifm. etableringen af de murede kanaler til Borrebækken og Vennelystbækken? Iflg. arkitekten er nr. 33 (på modsatte side af "arb.formid.) opført e. Borrebæk-kanalen. Kan byg.mat. stamme herfra? Tegninger.... 25 Foto...... Består af...... Fund...... X103: Keramik diverse, Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - )

A172 Vandteknisk anlæg, Kanal til bækløb, Industritid-Industritid Den 01.08.12 skulle der lukkes for en vandledn., hvorfor der blev gravet et hul nordligere i gaden (ud for Studsg. 35) end det sted, hvortil hovedgrøften var gravet. I dette hul blev toppen af en muret kanal observeret. Den 03.08.12 nåede gravningen af hovedgrøften til dette sted, og kanalen blev igen påtruffet, nu i østprofilen. Kanalens ydersider ligger henholdsvis12,75 m og 15,28 m syd for nv-hjørnet af bygning Nørreport 15, og den løber i svagt sydøst-/nordvestlig retning. Kanalens indre mål i bunden er 1,59 m. Buen er opmuret i rød tegl med sten i str. l 23 cm, b 11 cm, h 5 cm, stillet på kant i 2 lag. Buens ydre top ligger 72 cm under top kantsten. Diff. ml. top kantsten og top asfalt kørebane = 13 cm. Buen er støbt, og der er en kantflade langs indersiden af begge af kanalens sider, disse måler hver 63,5 cm i bredden.FHM5359 Centralt Studsgade i kanalens og Paradisgade bund ses -en Fjernvarme, afrundet dybere Århus rende sogn m. en bredde på 33 cm i toppen. Kantfladerne ligger63/105 1,75 cm under top kantsten. Rendens bund ligger 1,92 vm under top kantsten. Her er formentlig tale om kanalen til Vennelystbækkens løb. Den 01.08.12 skulle der lukkes for en vandledn., hvorfor der blev gravet et hul nordligere i gaden (ud for Studsg. 35) end det sted, hvortil hovedgrøften var gravet. I dette hul blev toppen af en muret kanal observeret. Den 03.08.12 nåede gravningen af hovedgrøften til dette sted, og kanalen blev igen påtruffet, nu i østprofilen. Kanalens ydersider ligger henholdsvis12,75 m og 15,28 m syd for nv-hjørnet af bygning Nørreport 15, og den løber i svagt sydøst-/nordvestlig retning. Kanalens indre mål i bunden er 1,59 m. Buen er opmuret i rød tegl med sten i str. l 23 cm, b 11 cm, h 5 cm, stillet på kant i 2 lag. Buens ydre top ligger 72 cm under top kantsten. Diff. ml. top kantsten og top asfalt kørebane = 13 cm. Buen er støbt, og der er en kantflade langs indersiden af begge af kanalens sider, disse måler hver 63,5 cm i bredden. Centralt i kanalens bund ses en afrundet dybere rende m. en bredde på 33 cm i toppen. Kantfladerne ligger 1,75 cm under top kantsten. Rendens bund ligger 1,92 vm under top kantsten. Her er formentlig tale om kanalen til Vennelystbækkens løb. Tegninger.... 26 Foto...... Består af...... Fund...... X101: Div. metalfund, Industritid-Nutid

A173 Belægning, Stenlægning, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) T28. Stenlægning i gården bag Studsgade 31, nø-del. Sektionen, som fremkom i et areal på ca. 0,6 x 1 m ca. 60 cm under gårdens græsoverflade. Stenene var i stor nævestr. Ved stenlægn ses også 3-4 større sten, ca. 20x20 cm, i ø- kanten af grøften, -> kan evt. være syldsten el. kant til stenlægning.JL: Keramik 1500-tal. Tegninger.... 28 Foto...... Består af...... Fund...... X71: Yngre rødgods, (stjertpottegods) vådglasur, bugskår, Yngre middelalder (1500-tal)-Yngre middelalder (1500-tal)

A174 Belægning, Stenlægning, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) I den nø/sv-gående del af grøften i gårdomr. ml. gavlene af Studsg. nr. 30 og nr. 28 er fylden iblandet en del bygn.nedbrydn., bl.a. stumper af munketegl. Parallelt med dette grøftforløb ses gl. kloakledn. i keramik, - har evt. forstyrret ældre lag. I den nv-/sø-gående grøft ud for sv-gavlen af Studsg. 28 (i gården) ses en brolægn. m. sten i op til barnehovedstr. i en dybde af 45 cm under overflade. Såvel over som under brolægn ser fylden omrodet ud. Enkelte løsfund (X72-X74) er opsamlet under brolægn., som IKKE forekom at være komplet. JL: Keramik X72+X73 = 1500- tal. Tegninger.... 28 Foto...... Består af...... Fund...... X72: Jydepotte, bugskår, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal); X73: Jydepotte, randskår, Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal); X74: Vinduesglas, Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - )

A175 Kulturlag, Kulturlag, Vikingetid-Middelalder T28. Stikgrøft ud for Studsg. nr. 36. Undergrunden ligger 54 cm under toppen af brostenene. Herover resterer 10 cm opr. lag. Der er tale om gråsort sand med et stort stenindhold m. sten af stor ralstr.Vækstlag? Vækstlag m. stenlag (trædeflade?) ovenpå, som efterflg. er blevet trykket ned i laget? Tegninger.... Foto...... Består af...... Fund......

A176 Bygningsdel, Fundament, Middelalder-Nyere tid (1661 - ) T28. Enkelte fundamentsten løbende på tværs af stikgrøft i gården bag Studsg. 31, nv-del. Stenstr. c. 25 x 25 cm. Ligger i en dybde af 70 cm under grønsværen. Kan de blot være sten fra et nedbrudt fundament? Hvis der er tale om et fundament, løber det i så fald i nv/sø-lit retning og er ca. 45 cm bredt. Stenene ligger ikke tæt, som de sædvanligvis gør v. fundamenter. Fylden omk. stenene er heterogen, ml.-mørk gråbrun, hård og kompakt, m. en del gul og rød tegl og en del trækulsnister -> nedbrydningsmat.

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 64/105 T28. Enkelte fundamentsten løbende på tværs af stikgrøft i gården bag Studsg. 31, nv-del. Stenstr. c. 25 x 25 cm. Ligger i en dybde af 70 cm under grønsværen. Kan de blot være sten fra et nedbrudt fundament? Hvis der er tale om et fundament, løber det i så fald i nv/sø-lit retning og er ca. 45 cm bredt. Stenene ligger ikke tæt, som de sædvanligvis gør v. fundamenter. Fylden omk. stenene er heterogen, ml.-mørk gråbrun, hård og kompakt, m. en del gul og rød tegl og en del trækulsnister -> nedbrydningsmat. Tegninger.... Foto...... Består af...... Fund......

A177 Brønd, Mulig brønd, Nyere tid (1661 - )-Nutid T13+T28. Tegninger.... Foto...... Består af...... Fund......

A178 Bygningsdel, Teglmur, Nyere tid (1661 - )-Nutid T13+T28. 80 cm lang nø/sv-gående teglmur. Gul tegl i str. 23 x11 x 5,5 cm. På vestsiden af teglmuren ses 2 kampesten, ca. 25 x 25 cm, - fundament? Teglmuren er 2 skifter tyk = 23 cm (2 sten på langs v. siden af hinanden). Muren har opr. været længere end den synlige sektion, - en gnm.brudt mod nord, nok ifm. nedlægn. af gl. fjernvarme. Tegninger.... Foto...... Består af...... Fund......

A179 Grube, Nedgravning, Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Overordnet A-nr. for nedgravning indeholdende lagene A102-A105, A107. Tegninger.... 15,16,17 Foto...... Består af...... A102,A103,A104,A107 Fund......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 65/105 Fundliste Fund Material Genstand Datering Anlæg Kampagne: 10-04-2012 X1 Læder Læder, evt. fodtøjsfragmenter Yngre middelalder (1300-tal)- A3 Yngre middelalder (1400-tal) X2 Knogle/tak/ Benskaft, ornamenteret Yngre middelalder (1300-tal)- A3 tand Yngre middelalder (1400-tal) X3 Keramik/hi Gråvare, bugskår Yngre middelalder (1300-tal)- A3 storisk tid Yngre middelalder (1300-tal) X4 Træ Forarb. træ Yngre middelalder (1300-tal)- A3 Yngre middelalder (1400-tal) X5 Flint Forarbejdet flint, usikker type Neolitikum-Bronzealder A3 X6 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1300-tal)- A3 storisk tid vådglasur, tå Yngre middelalder (1300-tal) X7 Keramik/hi Gråvare, bugskår Ældre middelalder (1200-tal)- A6 storisk tid Yngre middelalder (1400-tal) X8 Keramik/hi Gråvare, bugskår Ældre middelalder (1200-tal)- A6 storisk tid Yngre middelalder (1400-tal) X9 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1400-tal)- A19 storisk tid vådglasur, randskår Yngre middelalder (1500-tal) X10 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A28 storisk tid vådglasur, randskår Nyere tid (1661 - ) X11 Keramik/hi Yngre rødgods (hornmalet) Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 A28 storisk tid vådglasur, randskår - ) X12 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1500-tal)- A33 storisk tid vådglasur, tå Nyere tid (1661 - ) X13 Keramik/hi Jydepotte, tå Yngre middelalder (1500-tal)- A33 storisk tid Nyere tid (1661 - ) X14 Keramik/hi Jydepotte, tå Yngre middelalder (1500-tal)- A38 storisk tid Yngre middelalder (1500-tal) X15 Keramik/hi Jydepotte, randskår Yngre middelalder (1500-tal)- A38 storisk tid Nyere tid (1661 - ) X16 Keramik/hi Jydepotte, hank/øre Yngre middelalder (1500-tal)- A40 storisk tid Nyere tid (1661 - ) X17 Keramik/hi Jydepotte, bugskår Yngre middelalder (1400-tal)- A45 storisk tid Nyere tid (1661 - ) X18 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1400-tal)- A45 storisk tid vådglasur, tå Efterreformatorisk tid (1536-1660) X19 Keramik/hi Gråvare, bugskår Yngre middelalder (1300-tal)- A46 storisk tid Yngre middelalder (1400-tal) X20 Jern søm Middelalder-Efterreformatorisk tid A46 (1536-1660) X21 Jern ubestemt Middelalder-Efterreformatorisk tid A51 (1536-1660) X22 Læder Læderfragment Middelalder-Middelalder A51 X23 Keramik/hi Gråvare, randskår Yngre middelalder (1300-tal)- A51 storisk tid Yngre middelalder (1400-tal) X24 Keramik/hi Jydepotte, bugskår Yngre middelalder (1300-tal)- A51 storisk tid Yngre middelalder (1300-tal) X25 Keramik/hi Gråvare, bugskår Yngre middelalder (1300-tal)- A52 storisk tid Yngre middelalder (1300-tal)

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 66/105 Fund Material Genstand Datering Anlæg X26 Keramik/hi Keramik diverse Ældre middelalder (1200-tal)- A54 storisk tid Ældre middelalder (1200-tal) X27 Keramik/hi Keramik diverse Ældre middelalder (1200-tal)- A54 storisk tid Ældre middelalder (1200-tal) X28 Keramik/hi Gråvare, bugskår Ældre middelalder (1200-tal)- A54 storisk tid Ældre middelalder (1200-tal) X29 Keramik/hi Gråvare, bugskår Yngre middelalder (1300-tal)- A56 storisk tid Yngre middelalder (1300-tal) X30 Keramik/hi Keramik diverse Ældre middelalder (1200-tal)- A62 storisk tid Yngre middelalder (1300-tal) X31 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1400-tal)- A80 storisk tid vådglasur, randskår Yngre middelalder (1500-tal) X32 Keramik/hi Gråvare, bugskår Yngre middelalder (1300-tal)- A84 storisk tid Yngre middelalder (1400-tal) X33 Keramik/hi Gråvare, randskår Yngre middelalder (1300-tal)- A84 storisk tid Yngre middelalder (1400-tal) X34 Jern ubestemt Udateret-Udateret A89 X35 Keramik/hi Kakkelfragment Yngre middelalder (1500-tal)- A89 storisk tid Nyere tid (1661 - ) X36 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1500-tal)- A89 storisk tid vådglasur, randskår Nyere tid (1661 - ) X37 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1500-tal)- A89 storisk tid vådglasur, bugskår Nyere tid (1661 - ) X38 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1500-tal)- A89 storisk tid vådglasur, tå Nyere tid (1661 - ) X39 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A90 storisk tid vådglasur, randskår Efterreformatorisk tid (1536-1660) X40 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A90 storisk tid vådglasur, bugskår Nyere tid (1661 - ) X41 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- storisk tid vådglasur, tå Nyere tid (1661 - ) X42 Jern søm Middelalder-Nyere tid (1661 - ) A91 X43 Jern ubestemt Middelalder-Nyere tid (1661 - ) A91 X44 Keramik/hi Jydepotte? Bugskår Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A91 storisk tid Nyere tid (1661 - ) X45 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A91 storisk tid vådglasur, bugskår Nyere tid (1661 - ) X46 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A91 storisk tid vådglasur, randskår Nyere tid (1661 - ) X47 Keramik/hi Yngre rødgods (hornmalet) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A91 storisk tid vådglasur, bugskår Nyere tid (1661 - ) X48 Keramik/hi Fajance, bugskår Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A91 storisk tid Nyere tid (1661 - ) X49 Keramik/hi Keramik diverse Middelalder-Nyere tid (1661 - ) A95 storisk tid X50 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1400-tal)- A96 storisk tid vådglasur, bugskår Nyere tid (1661 - ) X51 Keramik/hi Jydepotte? Bugskår Yngre middelalder (1500-tal)- A96 storisk tid Nyere tid (1661 - ) X52 Keramik/hi Jydepotte? Bugskår Yngre middelalder (1500-tal)- A102 storisk tid Yngre middelalder (1500-tal)

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 67/105 Fund Material Genstand Datering Anlæg X53 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A102 storisk tid vådglasur, stjert/hank/øre Nyere tid (1661 - ) X54 Keramik/hi Yngre rødgods (hornmalet) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A105 storisk tid vådglasur, bundskår Nyere tid (1661 - ) X55 Keramik/hi Yngre rødgods (hornmalet) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A105 storisk tid vådglasur, bugskår Nyere tid (1661 - ) X56 Keramik/hi Yngre rødgods (hornmalet) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A105 storisk tid vådglasur, randskår Nyere tid (1661 - ) X57 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A105 storisk tid vådglasur, tå Nyere tid (1661 - ) X58 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A102 storisk tid vådglasur, tå Nyere tid (1661 - ) X59 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A102 storisk tid vådglasur, bugskår Nyere tid (1661 - ) X60 Keramik/hi Jydepotte, bugskår Yngre middelalder (1400-tal)- A102 storisk tid Nyere tid (1661 - ) X61 Keramik/hi Yngre rødgods (hornmalet) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A103,A104 storisk tid vådglasur, bugskår Nyere tid (1661 - ) X62 Glas Vinduesglas Yngre middelalder (1400-tal) A105 X63 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A107 storisk tid vådglasur, bugskår Nyere tid (1661 - ) X64 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A107 storisk tid vådglasur, bugskår Nyere tid (1661 - ) X65 Keramik/hi Yngre rødgods (hornmalet) Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 A107 storisk tid vådglasur, randskår - ) X66 Keramik/hi Gråvare, bugskår Middelalder-Middelalder A107 storisk tid X67 Keramik/hi Fajance, randskår Efterreformatorisk tid (1536-1660)- A107 storisk tid Nyere tid (1661 - ) X68 Keramik/hi Glaseret kande Yngre middelalder (1300-tal)- A114 storisk tid Yngre middelalder (1300-tal) X69 Keramik/hi Gråvare, bugskår Yngre middelalder (1300-tal)- A114 storisk tid Yngre middelalder (1400-tal) X70 Keramik/hi Keramik diverse, bundskår Vikingetid-Ældre middelalder A121 storisk tid (1067 - 1100-tal) X71 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1500-tal)- A173 storisk tid vådglasur, bugskår Yngre middelalder (1500-tal) X72 Keramik/hi Jydepotte, bugskår Yngre middelalder (1400-tal)- A174 storisk tid Yngre middelalder (1500-tal) X73 Keramik/hi Jydepotte, randskår Yngre middelalder (1400-tal)- A174 storisk tid Yngre middelalder (1500-tal) X74 Glas Vinduesglas Yngre middelalder (1400-tal)- A174 Nyere tid (1661 - ) X75 Sten Skraber? Stenalder-Stenalder X76 Glas Fragment fra nyere skål Industritid-Nutid X77 Jern søm Industritid-Nutid X78 Keramik/hi Yngre rødgods (hornmalet) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- storisk tid vådglasur, bugskår Industritid X79 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1400-tal)- storisk tid vådglasur, bugskår Nyere tid (1661 - ) X80 Keramik/hi Jydepotte, randskår Yngre middelalder (1500-tal)- storisk tid Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 68/105 Fund Material Genstand Datering Anlæg X81 Glas Vinduesglas Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - ) X82 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1500-tal)- storisk tid vådglasur, tå Nyere tid (1661 - ) X83 Keramik/hi Keramik diverse Yngre middelalder (1500-tal)- storisk tid Nyere tid (1661 - ) X84 Keramik/hi Sideskår, ubestemt Yngre middelalder (1500-tal)- storisk tid Nyere tid (1661 - ) X85 Keramik/hi Bundskår, ubestemt Yngre middelalder (1500-tal)- storisk tid Nyere tid (1661 - ) X86 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1500-tal)- storisk tid vådglasur, randskår Nyere tid (1661 - ) X87 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1500-tal)- storisk tid vådglasur, stjert/hank/øre Nyere tid (1661 - ) X88 Keramik/hi Jydepotte, hank/øre Yngre middelalder (1400-tal)- storisk tid Nyere tid (1661 - ) X89 Keramik/hi Keramik diverse Middelalder-Nyere tid (1661 - ) storisk tid X90 Keramik/hi Jydepotte, randskår Yngre middelalder (1400-tal)- storisk tid Yngre middelalder (1500-tal) X91 Keramik/hi Yngre rødgods (hornmalet) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- storisk tid vådglasur, randskår Nyere tid (1661 - ) X92 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1400-tal)- storisk tid vådglasur, tå Nyere tid (1661 - ) X93 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1500-tal)- storisk tid vådglasur, bugskår Nyere tid (1661 - ) X94 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1500-tal)- storisk tid vådglasur, stjert/hank/øre Nyere tid (1661 - ) X95 Keramik/hi Yngre rødgods (hornmalet) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- storisk tid vådglasur, bundskår Nyere tid (1661 - ) X96 Keramik/hi Yngre rødgods, (stjertpottegods) Yngre middelalder (1500-tal)- storisk tid vådglasur, randskår Nyere tid (1661 - ) X97 Keramik/hi Yngre rødgods (hornmalet) Efterreformatorisk tid (1536-1660)- storisk tid vådglasur, bundskår Nyere tid (1661 - ) X98 Keramik/hi Keramik diverse Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 storisk tid - ) X99 Keramik/hi Keramik diverse Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 storisk tid - ) X100 Keramik/hi Keramik diverse Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 storisk tid - ) X101 Metal, Div. metalfund Industritid-Nutid A172 andet X102 Keramik/hi Keramik diverse Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 A162 storisk tid - ) X103 Keramik/hi Keramik diverse Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 A171 storisk tid - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 69/105 Fundbeskrivelse Kampagne: 10-04-2012 X1 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Læderfragmenter. Fundplacering: Strækning for T3.10.09.2012: Det skal undersøges, om nogle af stumperne skal bevares og konserveres.01.10.2012: Ukarakteristiske læderstumper og "fraklip" er blevet kasseret, mens decideret forarbejdede stykker (fx. fra fodtøj) er sendt til konserveringsafd. og afventer pristilbud på konservering. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A3 Fund...... X2 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Fundplacering: Strækning for T3.Ornamenteret benskaft.20.09.2012: Indlev. til konserveringsafd. til vurdering + konserveringstilbud. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A3 Fund...... X3 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal) Fundplacering: Strækning for T3.Det ene skår har rille-ornamentik. JL: Det ene skår dat til 1200-tal, det andet til beg. af 1300-tallet. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A3 Fund...... X4 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Fundplacering: Strækning for T3.Fragment af tilspidset tynd pæl/pind. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A3 Fund...... X5 Neolitikum-Bronzealder Fundplacering: Strækning for T4.Afslag - evt. anvendt som skraber. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A3 Fund...... X6

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 70/105 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal) Fundplacering: Strækning for T4, ndr. sektion.JL: 1300-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A3 Fund...... X7 Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Fundplacering: Strækning for T3. Fundet i bunden af lag A6. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A6 Fund...... X9 Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Fundplacering: Strækning for T5. Gården bag Studsgade 27. Glaseret randskår m. riller.JL: Sen1400-tal/beg. 1500-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A19 Fund...... X10 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T5. Gården bag Studsgade 27. Glaseret randskår m. riller. Ingen hornmaling på dette skår. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A28 Fund...... X11 Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T5. Gården bag Studsgade 27. Glaseret randskår m. riller, bølge og hornmaling.JL: 1700 -tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A28 Fund...... X12 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T6. Gården bag Studsgade 27. Fragmenteret tå med en lille del af karbunden. På karbunden ses svagt hvidt spor fra en form for begitning. Eller fra hornmaling? Men har hornmalet keramik tæer?JL: Keramik 1500-1600-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A33

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 71/105 Fund...... X13 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T6. Gården bag Studsgade 27. Grå tå, ej glittet. Jydepotte?JL: Keramik 1500-1600-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A33 Fund...... X14 Yngre middelalder (1500-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Fundplacering: Strækning for T6. Gården bag Studsgade 27. Evt. fra jydepotte X15, som også fremkom i A38.JL: Keramik 1500-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A38 Fund...... X15 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T6. Gården bag Studsgade 27. Evt.samhørende med tå X14, som også fremkom i A38. X15 indeholder såvel rand som bugskår - samhørende.JL: Keramik 1500-1600-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A38 Fund...... X16 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T6. Gården bag Studsgade 27. Fundet i A40 i bunden af nederste stenspor tilhørende A39.JL: Keramik 1500-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A40 Fund...... X17 Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T7. Inde i porten ved Studsg. 24. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A45 Fund...... X18 Yngre middelalder (1400-tal)-Efterreformatorisk tid (1536-1660) Fundplacering: Strækning for T7. Inde i porten ved Studsg. 24. 1 stk. m. rødbrun glasur og 1 stk. m. grøn glasur.

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 72/105 Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A45 Fund...... X19 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Fundplacering: Strækning for T7. Inde i porten ved Studsg. 24. Kan det være jydepotte i stedet? Dog ikke glittespor på dette skår. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A46 Fund...... X20 Middelalder-Efterreformatorisk tid (1536-1660) Fundplacering: Strækning for T7. Inde i porten ved Studsg. 24. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A46 Fund...... X21 Middelalder-Efterreformatorisk tid (1536-1660) Fundplacering: Strækning for T9. Udefinerbar klump - evt. slagge. Bør røntgenfotograferes. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A51 Fund...... X22 Middelalder-Middelalder Fundplacering: Strækning for T9.Her er tale om uforarbejdede stykker/"fraklip", hvorfor disse er kasseret. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A51 Fund...... X23 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Fundplacering: Strækning for T9. Fremkommet ved ndr. hjørne af Paradisg., hvor gaden mødes m. Studsgade. Kan det evt. være tidl. jydepotte, ligner sådan en randtype, men ikke glittet.JL: 1300-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A51 Fund...... X24 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal)

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 73/105 Fundplacering: Strækning for T9. Fremkommet ved ndr. hjørne af Paradisg., hvor gaden mødes m. Studsgade. JL: 1300-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A51 Fund...... X25 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal) Fundplacering: Strækning for T9.JL: 1300-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A52 Fund...... X26 Ældre middelalder (1200-tal)-Ældre middelalder (1200-tal) Fundplacering: Strækning for T11 el. T17. Fremkommet i nederste del af A54 ud for den centrale del af Studsgade 20.JL: Beg./midt. 1200-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A54 Fund...... X27 Ældre middelalder (1200-tal)-Ældre middelalder (1200-tal) Fundplacering: Strækning for T17, område omk. A124. Vikingetid?JL: 1200-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A54 Fund...... X28 Ældre middelalder (1200-tal)-Ældre middelalder (1200-tal) Fundplacering: Strækning for T15. Stik ind til Studsg. 17 overfor Studsg. 24.JL: 1200-tal. Paffrath? Evt. import fra Lübeckomr. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A54 Fund...... X29 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal) Fundplacering: Strækning for T10.JL: 1300-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A56 Fund......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 74/105 X30 Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre middelalder (1300-tal) Fundplacering: Strækning for T11. Gråvare el. ældre? 21.01.14: Iflg. Jette Linaa ser de 3 skår ud til at stamme fra 1200 -tallet, men kan også tilhøre 1300-tallet. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A62 Fund...... X31 Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) JL: 1400-tal, efter 1420. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A80 Fund...... X32 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Fundplacering: Strækning for T15. Skårenes overflade er ret glat, men ikke blank. Kan her være tale om jydepotte?JL: Sen 1300-tal eller 1400-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A84 Fund...... X33 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Fundplacering: Strækning for T15.JL: Sen 1300-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A84 Fund...... X34 Udateret-Udateret Fundplacering: Strækning for T14. Udefinerbar klump - evt. slagge. Bør røntgenfotograferes. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A89 Fund...... X35 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T14. Muligt kakkelfragment. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A89 Fund...... FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 75/105 Fund...... X36 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T14. JL: Keramik e. 1550 el. 1600-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A89 Fund...... X37 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T14. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A89 Fund...... X38 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T14. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A89 Fund...... X39 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Efterreformatorisk tid (1536-1660) Fundplacering: Strækning for T14. JL: Omkring, men efter 1600. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A90 Fund...... X40 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T14. Det ene skår ret ubestemt, m. lille stænk af sort glasur, - kakkel?JL: Efter 1600. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A90 Fund...... X41 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T14. Den ene tå med grønbrun glasur. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 76/105 Fund......

X42 Middelalder-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T14. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A91 Fund...... X43 Middelalder-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T14. Udefinerbar klump. Bør røntgenfotograferes. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A91 Fund...... X44 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T14. Ikke glittede, ligner gråvare, men lå i lag med hornmalet keramik. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A91 Fund...... X45 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T14. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A91 Fund...... X46 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T14. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A91 Fund...... X48 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T14. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A91 Fund...... FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 77/105 Anlæg...... A91 Fund...... X49 Middelalder-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T11. Meget lille skår med lys rød skærv. Fremkommet i lag A95 i omr. over A97+A98. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A95 Fund...... X50 Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T11. Fremkommet i lag A96 i omr. over A97+A98. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A96 Fund...... X51 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T11. Fremkommet i lag A96 i omr. over A97+A98. Jydepotte eller gråvare? Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A96 Fund...... X52 Yngre middelalder (1500-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Fundplacering: Strækning for T15. Jydepotte eller gråvare? Fremkommet ved nø-profil i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. Tvivl om, i hvilket lag fundet fremkom, lå ovenpå A101, kan være A93, A106 el. A102, - yngste lag valgt = A102.JL: 1500-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A102 Fund...... X53 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T15. Jydepotte eller gråvare? Fremkommet ved nø-profil i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. Tvivl om i hvilket lag fundet fremkom, lå ovenpå A101, kan være A93, A106 el. A102, - yngste lag valgt = A102.JL: 1600-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A102 Fund...... X54 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - )

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 78/105 Fundplacering: Strækning for T15. Det ene skår er lidt sært, uden hornmaling, med mørk grøn glasur. Løsfund fremkommet i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. Sandsynligvis fra lagene A102-A105 + A107.JL: 1600-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A105 Fund...... X55 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T15. Det ene skår er med hornmaling, de to andre uden, men fra samme periode. Løsfund fremkommet i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. Sandsynligvis fra lagene A102-A105 + A107.JL: 1600-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A105 Fund...... X56 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T15. Løsfund fremkommet i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. Sandsynligvis fra lagene A102-A105 + A107.JL: 1600-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A105 Fund...... X57 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T15. Løsfund fremkommet i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. Sandsynligvis fra lagene A102-A105 + A107.JL: 1600-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A105 Fund...... X58 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T15. Fremkommet i A102 i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. JL: 1600-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A102 Fund...... X59 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T15. Fremkommet i A102 i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. JL: 1600-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A102

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 79/105 Fund...... X60 Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T15. Fremkommet i A102 i nø-profilen i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A102 Fund...... X61 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T16. Fremkommet i A103/A104 i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. JL: E. 1600. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A103,A104 Fund...... X62 Yngre middelalder (1400-tal) Fundplacering: Strækning for T15. Fremkommet i A102 i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. Ingen karakteristika. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A105 Fund...... X63 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T15. Fremkommet i A107 i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. Skårene er ikke hornmalede, men fremkom i lag med bemalet keramik. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A107 Fund...... X64 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T15. Fremkommet i A107 i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. Skårene er ikke hornmalede, men fremkom i lag med bemalet keramik. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A107 Fund...... X65 Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T15. Fremkommet i A107 i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. JL: 1700-tal.

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 80/105 Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A107 Fund...... X66 Middelalder-Middelalder Fundplacering: Strækning for T15. Fremkommet i A107 i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. Gråvare eller jydepotte? Ikke glittet. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A107 Fund...... X67 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T15. Fremkommet i A107 i stik ind til Studsg. 17, overfor Studsg. 24. JL: 1700-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A107 Fund...... X68 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1300-tal) Fundplacering: Strækning for T17. Meget lille skår, grå skærv, rød inderside, glaseret yderside. Ligner lidt kandeglasur.JL: Glaseret kande, o. 1300. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A114 Fund...... X69 Yngre middelalder (1300-tal)-Yngre middelalder (1400-tal) Fundplacering: Strækning for T17.JL: 1300-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A114 Fund...... X70 Vikingetid-Ældre middelalder (1067 - 1100-tal) Fundplacering: Strækning for T18. Groft, tykt, rødt skår med flad bund. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A121 Fund...... X71 Yngre middelalder (1500-tal)-Yngre middelalder (1500-tal)

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 81/105 Fundplacering: Strækning for T26. Se skitsetegning af omr. Sideskår med ansats til stjert. 06.02.2014: Vist forkert beskrivelse af fundplacering. Tror, fundet stammer fra gården bag nr. 31.JL: 1500-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A173 Fund...... X72 Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Fundplacering: Strækning for T26. Se skitse af omr. Løsfund bag Studsg. 28, sv-gavl baghus under brolægn. A174.JL: 1500-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A174 Fund...... X73 Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Fundplacering: Strækning for T26. Se skitse af omr. Løsfund bag Studsg. 28, sv-gavl baghus under brolægn. A174.JL: 1500-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A174 Fund...... X74 Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: Strækning for T26. Se skitse af omr. Løsfund bag Studsg. 28, sv-gavl baghus under brolægn. A174. Kantstykke. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A174 Fund...... X75 Stenalder-Stenalder Løsfund. Flintafslag, mulig skraber. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X76 Industritid-Nutid Løsfund. Fremkom i gården bag biografen "Øst for Paradis", 35 cm under asfaltoverfladen, ved *pkt. 2 se placering på T1. Tegninger.... Foto...... Anlæg......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 82/105 Fund...... X77 Industritid-Nutid Løsfund. Fremkom i gården bag biografen "Øst for Paradis", 60 cm under asfaltoverfladen, ved *pkt. 3 se placering på T1. Kasseret 24.09.2012. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X78 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Industritid Løsfund. Fremkom i gården bag biografen "Øst for Paradis", 60 cm under asfaltoverfladen, ved *pkt. 3 se placering på T1. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X79 Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Løsfund fra grøftens bund ud for Paradisgade nr. 4. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X80 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Løsfund fra grøftens bund ud for Paradisgade nr. 4. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X81 Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - ) Løsfund fra grøftens bund ud for Paradisgade nr. 4. Tyndt skår. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X82 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Løsfund fra grøften ud for den centrale del af Paradisgade nr. 2, under det gl. gasrør. Tegninger....

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 83/105 Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X83 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Løsfund fra grøften ud for den centrale del af Paradisgade nr. 2, under det gl. gasrør. Spættet lyst gulbrun glasur. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X84 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Løsfund fra grøften ud for den centrale del af Paradisgade nr. 2, over det gl. gasrør. 1 glaseret skår (evt. stjertpotte) + 1 uglaseret lyst, rødt skår. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X85 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Løsfund fra grøften ud for den centrale del af Paradisgade nr. 2, over det gl. gasrør. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X86 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Løsfund fra grøften ud for den centrale del af Paradisgade nr. 2, over det gl. gasrør. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X87 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Løsfund fra grøften ud for den centrale del af Paradisgade nr. 2, over det gl. gasrør. Pande-stjert. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X88 Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: T26. Løsfund i gården bag Studsg. 28 ved nr. 30, dér hvor grøften langs gavl i nr. 28 og nv/sø grøften ved nr. 30 mødes.

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 84/105 Fundplacering: T26. Løsfund i gården bag Studsg. 28 ved nr. 30, dér hvor grøften langs gavl i nr. 28 og nv/sø grøften ved nr. 30 mødes. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X89 Middelalder-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: T26. Løsfund fra grøften med omrodet jord i gården foran Studsg. 30A. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X90 Yngre middelalder (1400-tal)-Yngre middelalder (1500-tal) Fundplacering: T14 + T26. Løsfund fremkommet i den sø-lige del af gården bag Studsg. 31 i nø profilen ud mod porten. Kun randens kant er glittet. Såfremt her er tale om gråvare, er dateringen iflg. randformen1400-tal. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X91 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: T14 + T26. Løsfund fremkommet i den sø-lige del af gården bag Studsg. 31 i grøften ved porten. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X92 Yngre middelalder (1400-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: T14 + T26. Løsfund fremkommet i gården bag Studsg. 31. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X93 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: T14 + T26. Løsfund fremkommet i den sø-lige del af gården bag Studsg. 31 i grøften ved porten. Bugskår med ansats til stjert. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X94

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 85/105 X94 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: T5. Løsfund fremkommet i den øst-/vestgående grøft i gården bag Studsgade 27. Grønglaseret flæsehank til rødgods-fad. Er her tale om importmat.? Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X95 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: T5. Løsfund fremkommet i den øst-/vestgående grøft i gården bag Studsgade 27. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X96 Yngre middelalder (1500-tal)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: T5. Løsfund fremkommet i den øst-/vestgående grøft i gården bag Studsgade 27. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X97 Efterreformatorisk tid (1536-1660)-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: T5. Løsfund fremkommet i gården bag Studsgade 27. Grønglaseret. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X98 Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: T26. Løsfund fremkommet i stik ind til Studsgade 27, fra omrodet fyld omk. fundamentsten i "portstykket" i nuvær. husfacadelinie. 2 pottetæer m. indvendig mørkgrøn glasur. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X99 Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: T26. Løsfund fremkommet i stik ind til Studsgade 27, fra omrodet fyld omk. fundamentsten i "portstykket" i nuvær. husfacadelinie. 1 sideskår med glasur. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 86/105 Fund...... X100 Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - ) Fundplacering: T26. Løsfund fremkommet i stik ind til Studsgade 27, fra omrodet fyld omk. fundamentsten i "portstykket" i nuvær. husfacadelinie. 1 brunglaceret randskår. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... Fund...... X101 Industritid-Nutid Irrede metalgenstande fremkommet i vandrenden i bunden af den murede kanal fra slutningen af 1800-tallet til Vennelystebækken.1 metalfolie, 1 spiseske, 3 mønter/knapper. Konservering fravalgt pga. genstandenes unge alder. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A172 Fund...... X102 Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - ) Bugskår. Lys brun skærv, mørk brun glasur indvendig, hvid glasur udvendig med dekor. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A162 Fund...... X103 Nyere tid (1661 - )-Nyere tid (1661 - ) Løsfund fra forh.vis recente opfyldslag 3-6 m nord for nordsiden af den murede kanal til Borrebækken, A171. Tegninger.... Foto...... Anlæg...... A171 Fund......

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 87/105 Tegningsliste Tegning Målestok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner Kampagne 10-04-2012 1 - Skitse Skitse over grøftforløb 10-04- Karin + notater 2012 Poulsen 2 - Skitse Skitse over grøftforløb 23-04- Karin + notater 2012 Poulsen 3 1:20 Profiltegning A1,A2,A3,A4 Nv-profil Studsg., i 26-04- Karin ,A5,A6 krydset v. Paradisg 2012 Poulsen 4 1:20 Profiltegning A2,A3,A6,A8 nv- og sv-profiler 30-04- Karin ,A9,A10,A11, Studsg./Paradisg. 2012 Poulsen A12,A13,A14 ,A15,A16,A1 7,A18 5 1:20 Profiltegning A19,A20,A21 Nv-profil i sø del af i 09-05- Karin ,A22,A23,A2 gården Studsg. 27 + 2012 Poulsen 4,A25,A26,A notater 27,A28,A29 6 1:20 Profiltegning A30,A31,A32 Nv-profil i sø del af i 10-05- Karin ,A33,A34,A3 gården Studsg. 27 + 2012 Poulsen 5,A36,A37,A notater 38,A39,A40, A41,A42,A43 ,A44 7 - Diverse Notater 10-05- Karin 2012 Poulsen 8 1:20 Profiltegning A45,A46 Nv-profil i porten 16-05- Karin Studsg. 24 + notater 2012 Poulsen 9 1:20 Profiltegning A47,A48,A49 Nv-profil Studsg., 31-05- Karin ,A50,A51,A5 fortsæt. mod nø af T4 2012 Poulsen 2,A53,A54,A 55,A56,A57, A58,A59,A60 ,A61,A62,A6 3,A64,A65,A 66,A67,A68, A69,A70 10 1:20 Profiltegning A50,A51,A53 Nv-profil Studsg., 01-06- Karin ,A54,A55,A5 fortsæt. mod nø af T9 2012 Poulsen 6,A57,A58,A 59,A60,A61, A69,A70,A71 ,A72,A73,A7 4,A75,A76,A 77,A78,A79, A80,A81,A82 ,A83 11 1:20 Profiltegning A53,A54,A55 Nv-profil Studsg., 06-06- Karin ,A62,A76,A8 fortsæt. mod nø af T10 2012 Poulsen 2,A84,A85,A 86,A87,A88, A93,A94,A95 ,A96,A97,A9 8,A99,A100

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 88/105 Tegning Målestok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner 12 - Diverse A63,A64,A65 Lagbeskrivelser 06-06- Karin ,A66,A67,A6 2012 Poulsen 8,A69,A70,A 71,A72,A73, A74,A75,A76 ,A77,A78,A7 9,A80,A81,A 82,A83 13 - Diverse A84,A85,A86 Lagbeskrivelser + 06-06- Karin ,A87,A88 notater 2012 Poulsen 14 1:20 Profiltegning A89,A90,A91 Nø-profil i gården bag 14-06- Karin ,A92 Studsg. 31 2012 Poulsen 15 1:20 Profiltegning A55,A93,A99 Sv- og nø-profiler i 19-06- Karin ,A100,A101, stikgrøft v. Studsg. 17 2012 Poulsen A102,A103,A 104,A105,A1 06,A107,A10 8,A109,A179 16 1:20 Plantegning A53,A54,A55 Plantegning af 19-06- Karin ,A86,A101,A stikgrøft v. Studsg. 17 2012 Poulsen 102,A103,A1 04,A107,A10 8,A109,A179 17 1:20 Profiltegning A53,A54,A55 Nv-profil Studsg., 21-06- Karin ,A86,A93,A1 fortsæt. mod nø af T11 2012 Poulsen 02,A106,A11 0,A111,A112, A113,A114,A 115,A116,A1 17,A118,A11 9,A120,A121, A124,A179 18 1:20 Profiltegning A110,A111,A Nv-profil Studsg., 21-06- Karin 113,A114,A1 fortsæt. mod nø af T17 2012 Poulsen 15,A116,A12 1,A122,A123, A125,A126,A 127,A128,A1 29 19 1:20 Profiltegning A116,A127,A Nv-profil Studsg., 28-06- Karin 128,A129,A1 fortsæt. mod nø af T18 2012 Poulsen 30,A131,A13 2,A133,A134, A135,A136,A 137,A138,A1 39,A140,A14 1 20 1:20 Profiltegning A130,A134,A Nv-profil Studsg., 04-07- Jeppe 136,A137,A1 fortsæt. mod nø af T19 2012 Skovby 42,A143,A14 4

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 89/105 Tegning Målestok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner 21 1:20 Profiltegning A145,A146,A Nv-profil Studsg., 04-07- Jeppe 147,A148,A1 fortsæt. mod nø af T20 2012 Skovby 49,A150,A15 1,A152,A153, A154,A155,A 156,A157,A1 58,A159,A16 0,A161 22 1:20 Diverse A148,A149,A Lagbeskrivelser og 04-07- Jeppe 150,A151,A1 fotoliste 2012 Skovby 52,A153,A15 4,A155,A156, A157,A158,A 159,A160,A1 61 23 1:20 Profiltegning A146,A151,A Nv-profil Studsg., 31-07- Karin 153,A157,A1 fortsæt. mod nø af T21 2012 Poulsen 58,A159,A16 0,A161,A162, A163 24 1:20 Profiltegning A164,A165,A Ssø-profil Studsg., ud 01-08- Karin 166,A167,A1 for nr. 48 2012 Poulsen 68,A169,A17 0 25 - Skitse A171 Skitse af placering og 02-08- Karin udseende af muret 2012 Poulsen kanal 26 - Skitse A172 Skitse af placering og 03-08- Karin udseende af muret 2012 Poulsen kanal 27 - Oversigtstegning Oversigtskort ca. 1:500 25-09- Karin over Studsg.+Paradisg. 2012 Poulsen med indtegnet grøfteforløb 28 - Oversigtstegning A92,A173,A1 Oversigtskort ca. 1:500 25-09- Karin 74 over Studsg.+Paradisg. 2012 Poulsen med indtegnet grøfteforløb 29 1:100 Diverse Koteindmålinger i 21-08- Karin Studsgade 2012 Poulsen 30 1:200 Oversigtstegning Koteindmålinger på 07-01- Karin kort, sydlige del af 2014 Poulsen Studsgade 31 1:200 Oversigtstegning Koteindmålinger på 07-01- Karin kort, centrale del af 2014 Poulsen Studsgade 32 1:200 Oversigtstegning Koteindmålinger på 07-01- Karin kort, nordlige del af 2014 Poulsen Studsgade

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 90/105 Fotoliste Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf Kampagne 10-04-2012 0/1 Oversigt Paradisg. n for digitalt foto 16-04-2012 Karin Poulsen port til nr. 4, set mod nnv 0/2 Oversigt Paradisg. n for digitalt foto 16-04-2012 Karin Poulsen port til nr. 4, set mod ssø 0/3 Oversigt, i gården foran Øst digitalt foto 16-04-2012 Karin Poulsen for Paradis, set mod nnv 0/4 Oversigt, i gården foran Øst digitalt foto 16-04-2012 Karin Poulsen for Paradis, savede spor i asfalt viser grøftens udstrækning, set mod ssø 0/5 Oversigt, i gården foran Øst digitalt foto 16-04-2012 Karin Poulsen for Paradis, savede spor i asfalt viser grøftens udstrækning, set mod ø 0/6 Oversigt, i gården foran Øst digitalt foto 17-04-2012 Karin Poulsen for Paradis, set mod ssø 0/7 Oversigt, i gården foran Øst digitalt foto 17-04-2012 Karin Poulsen for Paradis, set mod nnv 0/8 Oversigt, i gården foran Øst digitalt foto 17-04-2012 Karin Poulsen for Paradis, set mod nnv 0/9 Oversigt over grøft i digitalt foto 23-04-2012 Karin Poulsen Paradisg., set mod ssø 0/10 Oversigt over grøft i digitalt foto 23-04-2012 Karin Poulsen Paradisg., set mod nnv 0/11 Oversigt over grøft i digitalt foto 23-04-2012 Karin Poulsen Paradisg., gl. gasledn. ses centralt i bunden af grøften, set mod s 0/12 Sydl. del af v-profil i digitalt foto 26-04-2012 Karin Poulsen Studsg. ud for Paradisg. 1, set mod v 0/13 Oversigt over sydl. del af v- digitalt foto 26-04-2012 Karin Poulsen profil i Studsg. ud for Paradisg. 1, set mod v 0/14 Oversigt over sydl. del af v- digitalt foto 26-04-2012 Karin Poulsen profil i Studsg. ud for Paradisg. 1, T3, set mod nø 0/15 Vejlag A2, sv del af nv- digitalt foto 26-04-2012 Karin Poulsen profil i Studsg. ud for Paradisg. 1, set mod nø 0/16 T3, Vejlag A2 m.fl., sv del digitalt foto 26-04-2012 Karin Poulsen af nv-profil i Studsg. ud for Paradisg. 1, set mod n 0/17 T3, Vejlag A2 m.fl., sv del digitalt foto 26-04-2012 Karin Poulsen af nv-profil i Studsg. ud for Paradisg. 1, set mod n 0/18 T3, Vejlag A2 m.fl., sv del digitalt foto 26-04-2012 Karin Poulsen af nv-profil i Studsg. ud for Paradisg. 1, set mod n

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 91/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/19 T3, Vejlag A2, nv-profil i digitalt foto 26-04-2012 Karin Poulsen Studsg. ud for Paradisg. 1, set mod n 0/20 T3, Vejlag A2, nv-profil i digitalt foto 26-04-2012 Karin Poulsen Studsg. ud for Paradisg. 1, set mod n 0/21 T3, Vejlag A2, nv-profil i digitalt foto 26-04-2012 Karin Poulsen Studsg. ud for Paradisg. 1, set mod n 0/22 T3, Vejlag A2, nv-profil i digitalt foto 27-04-2012 Karin Poulsen Studsg. ud for Paradisg. 1, set mod n 0/23 T3, Vejlag A2, nv-profil i digitalt foto 27-04-2012 Karin Poulsen Studsg. ud for Paradisg. 1, set mod n 0/24 T3, Vejlag A2, nv-profil i digitalt foto 27-04-2012 Karin Poulsen Studsg. ud for Paradisg. 1, set mod n 0/25 T4, A15 m.fl. i Paradisg. ud digitalt foto 30-04-2012 Karin Poulsen for nr. 1, set mod sv 0/26 T4, A15 m.fl. i Paradisg. ud digitalt foto 30-04-2012 Karin Poulsen for nr. 1, set mod sv 0/27 T4, A15 m.fl. i Paradisg. ud digitalt foto 30-04-2012 Karin Poulsen for nr. 1, set mod sv 0/28 T4, A15 m.fl. i Paradisg. ud digitalt foto 30-04-2012 Karin Poulsen for nr. 1, set mod sv 0/29 Oversigt over Paradisg., set digitalt foto 30-04-2012 Karin Poulsen fra krydset v.Studsg. mod nv 0/30 Oversigt over Studsg., set digitalt foto 30-04-2012 Karin Poulsen mod krydset v. Paradisg. mod nø 0/31 T5+T6 Oversigt grøft bag digitalt foto 08-05-2012 Karin Poulsen Studsg. 27, set mod sv 0/32 T5+T6 Oversigt grøft bag digitalt foto 08-05-2012 Karin Poulsen Studsg. 27, set mod sv 0/33 T5+T6 Kulturlag i nordl. digitalt foto 09-05-2012 Karin Poulsen del af NØ_SV-gående grøft bag Studsg. 27, set mod v 0/34 T5+T6 Kulturlag i nordl. digitalt foto 10-05-2012 Karin Poulsen del af NØ_SV-gående grøft bag Studsg. 27, set mod nv 0/35 T5+T6 Kulturlag i nordl. digitalt foto 10-05-2012 Karin Poulsen del af NØ_SV-gående grøft bag Studsg. 27, set mod nø 0/36 T5+T6 Kulturlag i nordl. digitalt foto 10-05-2012 Karin Poulsen del af NØ_SV-gående grøft bag Studsg. 27, set mod nv 0/37 Oversigt grøfter i gården digitalt foto 11-05-2012 Karin Poulsen bag Studsg. nr. 28 og ved nr. 30, set mod n 0/38 Oversigt grøfter i gården digitalt foto 11-05-2012 Karin Poulsen bag Studsg. nr. 28 og ved nr. 30, set mod ø

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 92/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/39 Oversigt grøfter i gården digitalt foto 11-05-2012 Karin Poulsen bag Studsg. nr. 28 og ved nr. 30, set mod sø 0/40 Oversigt grøfter i gården digitalt foto 14-05-2012 Karin Poulsen bag Studsg. nr. 28 og ved nr. 30-36, set mod n 0/41 Oversigt grøfter i gården digitalt foto 14-05-2012 Karin Poulsen bag Studsg. nr. 28 og ved nr. 30-36, set mod n 0/42 Udvidelse mod af digitalt foto 15-05-2012 Karin Poulsen hovedgrøft i Studsg. pga. pladsmgl. omk. vandledn., sø-profil ud for nr. 10, stenet vejlag i bunden a la tidl. obs., set mod sø 0/43 Stik ind til Studsg. 24, set digitalt foto 16-05-2012 Karin Poulsen mod sø 0/44 T8 NV-profil i stik ind til digitalt foto 16-05-2012 Karin Poulsen Studsg. 24, n-side af husets indg.dør i porten, set mod nv 0/45 Grøftegravning langs digitalt foto 22-05-2012 Karin Poulsen Rykind, Studsg. 30-36, set mod sv 0/46 Grøftegravning langs digitalt foto 22-05-2012 Karin Poulsen Rykind, Studsg. 30-36, set mod s 0/47 Grøftegravning langs digitalt foto 22-05-2012 Karin Poulsen Rykind, Studsg. 30-36, set mod n 0/48 Grøftegravning langs digitalt foto 22-05-2012 Karin Poulsen Rykind, Studsg. 30-36, set mod n 0/49 T3+T4 Oversigt nv-profil, digitalt foto 31-05-2012 Karin Poulsen Studsg. nø for Paradisg., ud for Paradisg. 2, set mod n 0/50 T3+T4 Oversigt nv-profil, digitalt foto 31-05-2012 Karin Poulsen Studsg. nø for Paradisg., ud for Paradisg. 2, set mod n 0/51 T9 Oversigt nv-profil, digitalt foto 31-05-2012 Karin Poulsen Studsg. nø for Paradisg., ud for hjørnet Paradisg. 2_Studsg. 17, sektion s for foto 052, set mod nv 0/52 T9 Oversigt nv-profil, digitalt foto 31-05-2012 Karin Poulsen Studsg. nø for Paradisg., ud for hjørnet Paradisg. 2_Studsg. 17, sektion s for foto 052, set mod nv 0/53 T9 Oversigt nv-profil, ud digitalt foto 31-05-2012 Karin Poulsen for Studsg. 17, sektion n for foto 052, set mod nv 0/54 T9 Oversigt nv-profil, ud digitalt foto 31-05-2012 Karin Poulsen for Studsg. 17, sektion n for foto 053, set mod nv

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 93/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/55 T10 Oversigt nv-profil, ud digitalt foto 31-05-2012 Karin Poulsen for Studsg. 17, sektion n for foto 054, set mod nv 0/56 T10 Oversigt nv-profil, ud digitalt foto 01-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 17, sektion n for foto 055, set mod nv 0/57 T10 Oversigt nv-profil, ud digitalt foto 04-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 17, sektion n for foto 056, set mod nø 0/58 T10 Oversigt nv-profil, ud digitalt foto 06-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 17, sektion n for foto 057, set mod n 0/59 T10 Oversigt nv-profil, ud digitalt foto 07-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 17, sektion n for foto 058, set mod n 0/60 T10 Oversigt nv-profil,ud digitalt foto 07-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 17, sektion n for foto 058, set mod nø 0/61 Oversigt Studsg. nø for digitalt foto 01-06-2012 Karin Poulsen Paradisg., ud for Studsg. 17, set mod nø 0/62 Oversigt sø-profil, Studsg. digitalt foto 01-06-2012 Karin Poulsen nø for Paradisg., ud for skel ml. Studsg. 16 og 18-20, sektion af vejlag, set mod sø 0/63 Oversigt sø-profil, Studsg. digitalt foto 01-06-2012 Karin Poulsen nø for Paradisg., ud for skel ml. Studsg. 16 og 18-20, sektion af vejlag, set mod sø 0/64 Oversigt s-del af profil, digitalt foto 04-06-2012 Karin Poulsen Studsg. nø for Paradisg., ud for Studsg. 18-20, sektion af vejlag + vækstlag, set mod ø 0/65 Oversigt s-del af profil, digitalt foto 04-06-2012 Karin Poulsen Studsg. nø for Paradisg., ud for Studsg. 18-20, sektion af vejlag + vækstlag, set mod sø 0/66 Oversigt s-del af profil, digitalt foto 04-06-2012 Karin Poulsen Studsg. nø for Paradisg., ud for Studsg. 18-20, sektion af vejlag + vækstlag, set mod sø 0/67 Oversigt Studsg. nø for digitalt foto 06-06-2012 Karin Poulsen Paradisg., ud for Studsg. 22, sektion af vejlag + vækstlag, set mod nø 0/68 Oversigt over gården bag digitalt foto 11-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, bemærk ml.rum ml. nr. 29 og 31, set mod sø 0/69 Oversigt over gården bag digitalt foto 11-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, set mod nø 0/70 Oversigt over gården bag digitalt foto 11-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, set mod nv

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 94/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/71 Oversigt over gården bag digitalt foto 11-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, set mod v 0/72 Sektion i grøft i gården bag digitalt foto 11-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, teglmur på tværs i grøften, set mod nv 0/73 Sektion i grøft i gården bag digitalt foto 11-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, teglmur på tværs i grøften, set mod nv 0/74 Sektion i grøft i gården bag digitalt foto 11-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, teglmur på tværs i grøften til venstre, hvide mrk. markerer nedbrudte fundamentsten, set mod sv 0/75 Sektion i grøft i gården bag digitalt foto 11-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, teglmur på tværs i grøften til venstre, hvide mrk. markerer nedbrudte fundamentsten, set mod sv 0/76 Sektion i gården bag digitalt foto 13-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, teglkons. i grøften, beskr. T13, set mod sv 0/77 Sektion i gården bag digitalt foto 13-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, teglkons. i grøften, beskr. T13, set mod sv 0/78 Sektion i gården bag digitalt foto 13-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, teglkons. i grøften, beskr. T13, set mod sø 0/79 Sektion i gården bag digitalt foto 13-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, teglkons. i grøften, beskr. T13, set mod nv 0/80 Sektion i gården bag digitalt foto 13-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, mul. fundament i grøften, beskr. T13, set mod nv 0/81 Sektion i gården bag digitalt foto 13-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, teglkons. og mul. fundament i grøften, beskr. T13, set mod sv 0/82 T14 Nø-profil i gården bag digitalt foto 14-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, bl.a. brolægn. A92, set mod sø 0/83 T14 Nø-profil i gården bag digitalt foto 14-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, bl.a. brolægn. A92, set mod nø 0/84 T14 Nø-profil i gården bag digitalt foto 15-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, A89-A92, set mod sø 0/85 T14 Nø-profil i gården bag digitalt foto 15-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, A89-A92, set mod ø

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 95/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/86 T14 Nø-profil i gården bag digitalt foto 15-06-2012 Karin Poulsen Studsg. 31, A89-A92, set mod ø 0/87 T14 Oversigt nø-profil i digitalt foto 15-06-2012 Karin Poulsen gården bag Studsg. 31, bl.a. brolægn. A89-A92, set mod sø 0/88 T14 Oversigt nø-profil i digitalt foto 15-06-2012 Karin Poulsen gården bag Studsg. 31, bl.a. brolægn. A89-A92, set mod sø 0/89 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, T11+T15+T16, set mod nv 0/90 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, T11+T15+T16, set mod v 0/91 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, T15+T16, set mod sv 0/92 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, T15+T16, set mod v 0/93 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, T11+T15+T16, set mod nv 0/94 T11 Oversigt over nv-profil digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen ud for Studsg. 17, set mod n 0/95 T11+T15+T16 Stenede digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen vejlag mm. i stikgrøft til Studsg. 17 + oversigt nv- profil, set mod v 0/96 T11+T15+T16 Oversigt nv- digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen profil ud for Studsg. 17, set mod v 0/97 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, nø- profil, T15, set mod nø 0/98 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, nø- profil, T15, set mod nø 0/99 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, nø- profil, T15, set mod nø 0/100 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, sv- profil, T15, set mod sv 0/101 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, sv- profil, T15, set mod sv 0/102 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 19-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, sv- profil, T15, set mod sv

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 96/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/103 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 20-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, T15+T16, set mod nv 0/104 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 20-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, T15+T16, set mod nv 0/105 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 20-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, T15+T16, set mod nv 0/106 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 20-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, T15+T16, set mod nv 0/107 Stenede vejlag mm. i digitalt foto 20-06-2012 Karin Poulsen stikgrøft til Studsg. 17, T15+T16, set mod sv 0/108 T17 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 21-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 27, set mod nø 0/109 T18 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 25-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 27, set mod nv 0/110 T18 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 25-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 27, set mod nø 0/111 T18 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 25-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 27, set mod nv 0/112 T18 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 25-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 27, set mod nv 0/113 T18 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 25-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 27, set mod nv 0/114 Oversigt set fra Studsg. 29, digitalt foto 25-06-2012 Karin Poulsen set mod sv 0/115 T17 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 26-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 17 og 27, set mod nv 0/116 T19 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 28-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 29, set mod nv 0/117 T19 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 28-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 29, set mod nv 0/118 T19 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 28-06-2012 Karin Poulsen for Studsg. 29, set mod nv 0/119 T19 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 03-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29, nø for foto 118, set mod nv 0/120 T19 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 03-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29, set mod n 0/121 T19 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 03-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29, set mod nv 0/122 Oversigt grøft ud for digitalt foto 03-07-2012 Jeppe Skovby Studsg. 29, set mod nø 0/123 Oversigt grøft ud for digitalt foto 03-07-2012 Jeppe Skovby Studsg. 29, set mod sv 0/124 T19 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 03-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29, nø for foto 118, set mod nv

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 97/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/125 T19 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 03-07-2012 Jeppe Skovby for porten v. Studsg. 29, set mod v 0/126 T19 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 03-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29, nø for foto 125, set mod nv 0/127 T19 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 03-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29, nø for foto 126, set mod nv 0/128 T19 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 03-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29, nø for foto 127, set mod nv 0/129 T19 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 03-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29, set mod nø 0/130 T19 Nedgravn. A133, set digitalt foto 03-07-2012 Jeppe Skovby mod nv 0/131 T20 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29, nø for foto 128, set mod nv 0/132 T20 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29, nø for foto 131, set mod nv 0/133 T20 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29, nø for foto 132, set mod nv 0/134 T20 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29, nø for foto 133, set mod nv 0/135 T20 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 29+31, nø for foto 134, set mod nv 0/136 T20+T21 Oversigt nv-profil digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for port v. Studsg. 31, nø for foto 135, set mod nv 0/137 T20 Sektion af A136, ud for digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby Studsg. 29, set ovenfra 0/138 T20 Sektion af A136, ud for digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby Studsg. 29, set mod nv 0/139 T20 Sektion af A136, ud for digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby Studsg. 29, set mod nv 0/140 T20 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 29, set mod sv 0/141 T20 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 29, set mod v 0/142 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 29+31, set mod nø 0/143 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for rec. forstyr., set mod nv 0/144 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for foto 143, set mod nv

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 98/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/145 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for foto 143, set mod nv 0/146 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for foto 145, set mod nv 0/147 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for foto 145, set mod nv 0/148 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for foto 145, set mod nv 0/149 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for foto 148, set mod nv 0/150 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for foto 149, set mod nv 0/151 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for foto 150, set mod nv 0/152 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for foto 151, set mod nv 0/153 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for foto 152, set mod nv 0/154 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for foto 153, set mod nv 0/155 T21 Oversigt af nv-profil, digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby ud for Studsg. 31, nø for foto 153, set mod nv 0/156 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, set mod nv 0/157 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, set mod nv 0/158 T21 Nv-profil, ud for digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby Studsg. 31,som fotos 153+154, set mod nv 0/159 T21 Nv-profil, ud for digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby Studsg. 31,som foto 154, set mod nv 0/160 T21 Nv-profil, ud for digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby Studsg. 31,som foto 154, set mod nv 0/161 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, set mod nv 0/162 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, set mod nv

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 99/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/163 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, set mod nv 0/164 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, set mod nv 0/165 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, set mod nv 0/166 T21 Nv-profil, ud for digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby Studsg. 31, som fotos 153+154, set mod nv 0/167 T21 Oversigt nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, set mod sv 0/168 Oversigt nv-profil ud for digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby Studsg. 31, nø for foto 152, samme som fotos 153+154, set fra nv 0/169 Oversigt nv-profil ud for digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby Studsg. 31, nø for foto 152, samme som fotos 153+154, set fra nv 0/170 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, set mod nv 0/171 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, set mod nv 0/172 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, set mod nv 0/173 Oversigt nv-profil ud for digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby Studsg. 31, nø for foto 152, grene på vejlag afrenset, samme som fotos 153+154, set fra nv 0/174 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, grene på vejlag afrenset, set mod nv 0/175 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, grene på vejlag afrenset, set mod nv 0/176 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, grene på vejlag afrenset, set mod nv 0/177 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, grene på vejlag afrenset, set mod nv

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 100/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/178 T21 Detalje af nv-profil, ud digitalt foto 04-07-2012 Jeppe Skovby for Studsg. 31, parti af foto 154, grene på vejlag afrenset, set mod nv 0/179 T23 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 31-07-2012 Karin Poulsen for Studsg. 31, nø for foto 154, set mod nv 0/180 T23 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 31-07-2012 Karin Poulsen for Studsg. 31, set mod n 0/181 T23 Oversigt grøften, set digitalt foto 31-07-2012 Karin Poulsen mod nø 0/182 T23 Oversigt nv-profil ud digitalt foto 31-07-2012 Karin Poulsen for Studsg. 31, nø for foto 179, set mod nv 0/183 T23 Oversigt grøften, set digitalt foto 31-07-2012 Karin Poulsen mod sv 0/184 T23 Oversigt grøften, digitalt foto 31-07-2012 Karin Poulsen bemærk at den slår et knæk mod sø, set mod nø 0/185 Vandrør lokaliseres for at digitalt foto 01-08-2012 Karin Poulsen lukke for vandet, separat grøft graves ud for Studsg. 35, heri ses muret kanal, hvor evt. Vennelystbækken har løbet, set mod nø 0/186 Vandrør lokaliseres for at digitalt foto 01-08-2012 Karin Poulsen lukke for vandet, separat grøft graves ud for Studsg. 35, heri ses muret kanal, hvor evt. Vennelystbækken har løbet, set mod sø 0/187 Vandrør lokaliseres for at digitalt foto 01-08-2012 Karin Poulsen lukke for vandet, separat grøft graves ud for Studsg. 35, heri ses muret kanal, hvor evt. Vennelystbækken har løbet, set mod sø 0/188 Vandrør lokaliseres for at digitalt foto 01-08-2012 Karin Poulsen lukke for vandet, separat grøft graves ud for Studsg. 35, set mod nø 0/189 T23 Oversigt grøften, digitalt foto 01-08-2012 Karin Poulsen bemærk at den slår et knæk mod sø, set mod sv 0/190 T24 Sø-profil ud for Studsg. digitalt foto 01-08-2012 Karin Poulsen 48, set mod sø 0/191 T24 Sø-profil ud for Studsg. digitalt foto 01-08-2012 Karin Poulsen 48, set mod sø 0/192 T24 Sø-profil ud for Studsg. digitalt foto 01-08-2012 Karin Poulsen 48, set mod sø 0/193 T24 Oversigt grøft, sø- digitalt foto 01-08-2012 Karin Poulsen profil ud for Studsg. 48, set mod nø 0/194 T24 Sø-profil ud for Studsg. digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen 48, set mod sø

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 101/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/195 Ø-profil ud for Studsg. 48, digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen fortsæt. mod nø af foto 190, set mod ø 0/196 Ø-profil ud for Studsg. 48 digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen og Nørreport 15, fortsæt. mod nø af foto 195, set mod ø 0/197 Ø-profil ud for Studsg. 48 digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen og Nørreport 15, fortsæt. mod nø af foto 195, set mod ø 0/198 Ø-profil ud for Studsg. 48 digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen og Nørreport 15, fortsæt. mod nø af foto 196, set mod ø 0/199 Ø-profil ud for Nørreport digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 198, set mod ø 0/200 Ø-profil ud for Nørreport digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 199, set mod ø 0/201 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod nø 0/202 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod nø 0/203 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod ø 0/204 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/205 T25, detalje A171, ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod s 0/206 T25, detalje A171, ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/207 T25, A171, ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/208 T25, detalje A171, ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 102/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/209 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/210 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/211 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/212 Sø-profil ud for Nørreport digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 200, set mod sø 0/213 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/214 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/215 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/216 T25, detalje A171, ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/217 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/218 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/219 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/220 T25, A171, sø-profil ud for digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Borrebæk-kanalen, set mod sø 0/221 Sø-profil ud for Nørreport digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 219, set mod sø 0/222 Sø-profil ud for Nørreport digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 221, set mod sø 0/223 Sø-profil ud for Nørreport digitalt foto 02-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 222, set mod sø

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 103/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/224 T26, A172, sø-profil ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod nø 0/225 T26, A172, sø-profil ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod sø 0/226 T26, A172, sø-profil ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod sø 0/227 T26, detalje A172, ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod sø 0/228 T26, detalje A172, ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod nø 0/229 T26, A172, ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod sø 0/230 T26, A172, sø-profil ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod nø 0/231 T26, A172, sø-profil ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod nø 0/232 T26, A172, sø-profil ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod sø 0/233 T26, A172, ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod sø 0/234 T26, A172, ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod nø 0/235 T26, A172, ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod nø 0/236 T26, A172, ud for digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, formentlig Vennelyst bæk-kanalen, set mod nø 0/237 Oversigt grøft v. A172, ud digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen for Nørreport 15, set mod nø

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 104/105 Billede Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0/238 Sø-profil, ud for Nørreport digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen 15, omtrent samme som foto 223, set mod sø 0/239 Sø-profil, ud for Nørreport digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 238, set mod sø 0/240 Sø-profil, ud for Nørreport digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 239, set mod sø 0/241 Sø-profil, ud for Nørreport digitalt foto 03-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 240, set mod sø 0/242 Sø-profil, ud for Nørreport digitalt foto 08-08-2012 Karin Poulsen 15, omtrent samme som foto 241, set mod sø 0/243 Sø-profil, ud for Nørreport digitalt foto 08-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 242, set mod sø 0/244 Sø-profil, ud for Nørreport digitalt foto 08-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 243, set mod sø 0/245 Sø-profil, ud for Nørreport digitalt foto 08-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 244, set mod sø 0/246 Sø-profil, ud for Nørreport digitalt foto 08-08-2012 Karin Poulsen 15, fortsæt. mod nø af foto 245, set mod sø 0/247 Oversigt grøft, ud for digitalt foto 08-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, set mod nø 0/248 Oversigt grøft, ud for digitalt foto 08-08-2012 Karin Poulsen Nørreport 15, set mod sv

FHM5359 Studsgade og Paradisgade - Fjernvarme, Århus sogn 105/105