AARHUSWIKI 2018 ÅRHUS STIFTSTIDENDE AARHUSWIKI 2018 Artiklerne I Denne Bog Er Skrevet Af Aarhus Stadsarkiv Og Har I 2018 Været Trykt I Århus Stiftstidende
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
AARHUSWIKI 2018 ÅRHUS STIFTSTIDENDE AARHUSWIKI 2018 Artiklerne i denne bog er skrevet af Aarhus Stadsarkiv og har i 2018 været trykt i Århus Stiftstidende. Artiklernes indhold stammer fra AarhusWiki, der er Aarhus Stadsarkivs digitale opslagsværk om Aarhus’ historie. AarhusWiki indeholder artikler med vægt på historiske beskrivelser eller historiske vinkler på nutidige og aktuelle emner. Emnerne, der behandles, spænder vidt og omfatter alt, der har at gøre med Personer, Natur, Steder, Historiske perioder & temaer, Samfund, Erhverv og Kultur & fritid. Læs mere om byens historie på AarhusWiki.dk og AarhusArkivet.dk. Århus stiftstidende Søndag 7. januar 2018 serie: Personerne BAg grAvstenene i rådhusPArKen I det mest fjerne hjørne af Rådhusparken i Aarhus står en samling gravsten og skutter sig. De udgør resterne af den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Men det er ikke en tilfældig samling sten. Hen over jul og nytår har stadsarkivet bragt fortællinger om de personer, hvis 14 nyheder navne står på stenene. I denne uge kommer historien om de næste i rækken. Alle historier kan i udvidet form læses på AarhusWiki.dk de efterladte sten over byens sønner og døtre - kapitel 4 Stadsarkivet fortæller i en serie om de 30 gravsten og mindestenen i rådhusparken. med en mellemmand, der tog sig af penge- Byhistorie udlån og vekselforretninger, da den enkelte Aarhus stadsarkiv forretningsmand sjældent kunne håndtere i samarbejde med Århus Stiftstidende det arbejde selv. Nationalbankens virksom- hed kom til at strække sig over hele Nørrejyl- AArhus: I 1941 tog man rådhuset i brug og an- land, og Søegaard nød stor tillid fra bankens lagde Rådhusparken oven på Søndre Kirke- side i sit virke. Søegaard var så uundværlig i gård. Kirkegården havde været på stedet si- det arbejde, at Kjøbenhavnsposten udtryk- den 1818, og nu gik arbejdet i gang med at te stor bekymring, da han døde i 1843. Avi- nedlægge gravene. 13.000 aarhusianere havde sen frygtede, at det ville ”trykke Priserne paa fundet deres sidste hvilested der. Nogle blev Produkterne og Ejendommene, og i det Hele flyttet til Nordre og Vestre Kirkegård, men en virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i lille del blev stillet til side som en lille udstil- Særdeleshed, og hele Jylland vil i Alm. Føle ling af personer fra byens historie. Trykket.” I alt er der tilbage 30 gravmindesten og en mindesten over faldne fra krigene i 1848- Juristen der kæmpede for 50 og 1864, sat af Våbenbrødreforeningen i Frederiksbjergs indlemmelse 1909. Omtalen her følger den rækkefølge, Kancelliråd, prokurator, bankdirektør Ot- som gravmindestenene står i fra hjørnet ud norsgade set op mod thunøgade ca. 1949. to Henrik Nors er ikke et navn, der i dag får mod Park Allé mod Frederiks Allé. Aarhus Boligkommision, Aarhus stadsarkiv mange klokker til at ringe, men i sin tid var blandt byens mest kendte personer. Han Mindesten for rytterfægtningen ved Aarhus rytterfægtningens sejrherre gård i Studsgade. Han var nu klar til som en blev født i 1821 og endte med at få en gade 31. maj 1849. rejst af Vaabenbrødreforeningen endte med en fyreseddel førende borger at påtage sig offentlige opga- opkaldt efter sig. Han var jurist, hvilket og- for Aarhus og Omegn 1899. ukendt fotograf, Generalmajor Frederik Gotthold von Müller ver. I 1818 blev han rodemester. En rodeme- så afspejlede sig i et meget omfattende enga- ca.1902. den Gamle By blev født i 1795 og opnåede en flot militær ster var et borgerligt ombud i købstæderne, gement i byens politiske liv, hvor han havde karriere, ikke mindst som sejrende anfører hvor der i hver rode (kvarter) skulle være en stor indflydelse. onen. Som tak for indsatsen blev en gade i for de danske dragoner ved Rytterfægtningen rodemester. Rodemesterens opgave var at fø- Otto Nors afsluttede i 1841 uddannelsen Aarhus opkaldt efter ham. Den blev anlagt i i 1849. Han var født i Fjellerup ved Grenaa, og re tilsyn med borgerne. Han førte mandtal som jurist, og tre år efter stod han Stiftamt- 1874 og navngivet året efter, samme år som han flyttede med sin familie til København, og organiserede folketællinger. Han holdt øje mandens kontor i Aarhus som amtsfuld- han døde. da han var 3 år. Under opvæksten blev Fre- med flytninger og udlejning. I nogle tilfæl- mægtig. I 1853 blev han udnævnt som pro- Af hans nekrolog kan man forstå, at han derik så påvirket af det militære liv i byen, at de opkrævede rodemesteren skatter og var kurator (sagfører) ved underretterne i Aarhus også har været en sjældent fredsommelig han valgte den retning. brandfogeden behjælpelig. I 1834 blev han Stift og var dermed forpligtet til at bo i Aar- person med et ”mildt tænkende, fredselsken- I 1810 blev han sekondløjtnant i Prins Fre- konstitueret kæmner, som var kommunens hus. Otto Nors var medlem af borgerrepræ- de og fredbringende Sind.” derik Ferdinands Dragonregiment, som han kassemester, og han sad også i borgerrepræ- sentationen og senere byrådet 1861-1875 og rejste rundt sammen med i hele landet, da sentationen. ikke at forglemme medlem af utallige komi- rettelse: Krigen var i 1848-1850 det var uden fast opholdssted. Det var efter Nationalbanken oprettede i 1837 en filial téer og kommissioner. Han havde stor indfly- Og så lige til sidst en rettelse. I tidligere artik- sigende et ubekymret og frit liv for Frederik, i Aarhus, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”, delse på, at Frederiksbjerg, der tidligere hørte ler i serien har stået, at treårskrigen foregik men det blev anderledes alvorligt, da han se- og her kom Søren Søegaard til at fungere som under Viby sognekommune, blev indlemmet 1854-56, men det passer ikke. 3-årskrigen var nere deltog som oberstløjtnant i Treårskri- mellemmand mellem banken og de hand- i Aarhus i 1874, og han medvirkede til opret- i perioden 1848-50. Vi beklager fejlen. gen (1848-1850) under general Ryes korps lende. Det var noget helt nyt med en bank telsen af Aarhus Privatbank i 1871, hvor han i kampen ved Kolding. Det samme gjorde i provinsen, og derfor var det nødvendigt blev valgt til bestyrelsen og senere direkti- hans ene søn, som blev såret og senere faldt ved Fredericia. Det mindre slag kaldet Rytterfægtningen var en del af Treårskrigen, og det fandt sted den 31. maj 1849 nord for Aarhus i området, hvor Stjernepladsen ligger i dag. Det lykke- des Frederik Müller at føre de danske drago- ner til en sejr over de preussiske husarer, og den sejr fik en mindesten, rejst i 1899 af Vå- benbrødreforeningen for Aarhus og Omegn. Den er i dag placeret på hjørnet af Trøjborg- vej og Nørrebrogade, foran Aarhus Kommu- nehospital. Frederik Müller blev afskediget som plads- kommandant i Slesvig i 1860, da man fandt, at han manglede karakterfasthed til at hånd- tere de vanskelige forhold i hertugdømmer- ne. Han flyttede herefter til Louisenhøj i ud- kanten af Marselisborgskovene med sin hu- stru, adelsfrøkenen Maria Carolina Ferdinan- da Augusta von Gähler, som han var blevet giftmed i 1818. Desværre døde hustruen kort efterindfl ytningen. Frederik blev boende der med sine tjenestefolk, indtil han i 1873 flytte- de ind hos en svigersøn ved Stenderupstrand. Her døde han 9. januar 1882. en meget hæderlig rodemester Kæmner, købmand og rådmand Søren Jen- sen Søegaard blev født i 1779. Han var han- delsuddannet og politisk aktiv, men det blev som Nationalbankens mellemmand, at han blev kendt også uden for Aarhus. Søren Søegaard kom i 1794 i handelslære i Aarhus og tog borgerskab som købmand. Han fik en omfattende forretning med korn nationalbankens Aarhusfilial på hjørnet af Bispegade og store torv. Banken åbnede i lejede lokaler i 1837, men flyttede i egne lokaler i 1842. og smør og købte i 1814 Mogens Blach Gjerns foto: thorkil svendsen, ca. 1920, Aarhus stadsarkiv Klik her for at læse mere om Klik her for at læse mere om emnet på AarhusWiki emnet på AarhusArkivet Århus stiftstidende Søndag 14. januar 2018 Serie: PerSonerne bag gravStenene i rådhuSParken I det mest fjerne hjørne af Rådhusparken i Aarhus står en samling gravsten og skutter sig. De udgør resterne af den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Men det er ikke en tilfældig samling sten. Hen over jul og nytår har stadsarkivet bragt fortællinger om de personer, hvis 16 nyheder navne står på stenene. I denne uge kommer historien om de næste i rækken. Alle historier kan i udvidet form læses på AarhusWiki.dk Bankdirektøren, gidslet og den hårdt ramte mor - kapitel 5 Stadsarkivet fortæller i en serie om de 30 gravsten og mindestenen i rådhusparken. byhiStorie Aarhus stadsarkiv i samarbejde med Århus Stiftstidende aarhuS: I 1941 tog man rådhuset i brug og anlagde Rådhusparken oven på Søndre Kirkegård. Kirke- gården havde været på stedet siden 1818, og nu gik arbejdet i gang med at nedlægge gravene. 13.000 aarhusianere havde fun- det deres sidste hvilested der. Nog- le blev flyttet til Nordre og Vestre Kirkegård, men en lille del blev stil- let til side som en lille udstilling af personer fra byens historie. I alt er der tilbage 30 gravminde- sten og en mindesten over faldne fra krigene i 1848-50 og 1864, sat af Våbenbrødreforeningen i 1909. Omtalen her følger den rækkeføl- ge, som gravmindestenene står i fra tegning: hans Gundorph Jensen, affotograferet af J.e. Bøgh, den Gamle By hjørnet ud mod Park Allé mod Fre- deriks Allé. bankdirektøren betænkte de enlige kvinder Købmand og bankdirektør Harald : Lars Peder schmidt (1798-1864), Peder Larsens søn, som også var købmand. Martin Peter Skovby blev født 1832 tegning, fotograf Andreas fritz. den Gamle By (død 1896) i København, men endte som købmand og siden bankdirek- ugifte kvinder af middelstanden, i 1864 blev han taget som gidsel i tør i Aarhus, hvor han fik en gade og han havde bestemt, at boligen i nogle dage sammen med ni andre opkaldt efter sig.