Sprogprofil af -sektionen

Af Kenneth Reinecke Hansen, 1999 (2. version, 2003)

I mit kandidatspeciale i journalistisk skriftsprog blev jeg enig med om at udsætte avisens lokale Odense-sektion for en gennemgribende sproglig analyse og kritik. Denne lille artikel, der er rettet direkte til sektionens skribenter, er et resultat af dette arbejde.

Jeg foretager altså et tværsnit i sektionen. Alle følgende brødtekst-eksempler stammer fra søndag den 10.1.99, og alle øvrige eksempler – dvs. rubrikker med tilhørende manchetter – fra den omgivende periode 8.–12. januar.

Min analysemetode har været den såkaldt funktionelle grammatik. Det er en dybdegrammatik, der undersøger, hvordan sproget fungerer i forskellige sammenhænge. Heroverfor kan man sige, at den traditionelle “kryds og bolle”-grammatik er en overfladegrammatik. Enkelte kommentarer vedrørende metoden vil være at finde i de grå rammer undervejs.

Ud over denne teoretiske tilgang har jeg interviewet en række tilfældigt udvalgte læsere. Disse målgruppe-samtaler har mest af alt fungeret som en slags backup på analyserne.

Tre målekriterier Sproget i Odense-sektionen har jeg vurderet efter tre helt overordnede kriterier, nemlig om det er

· forståeligt, dvs. læsbart · varieret, dvs. læsevenligt · kreativt, dvs. læseværdigt

Man kan selvfølgelig ikke bare svare ja eller nej til de tre spørgsmål. Der er tale om niveauer eller indsatsområder i den tekstlige analyse og produktion. For de fleste hurtigt producerede tekster, herunder dagbladsjournalistik, stiger problemerne meget naturligt, når vi bevæger os ned igennem disse tre punkter. Odense-sektionen er ingen undtagelse.

Det brede kriterium ‘variation’ omhandler ikke kun, hvorvidt sproget er varieret i almindelig forstand. Måske er læsevenlighed det bedste udtryk. Det handler om sproget som grammatisk struktur eller byggeklodser. Læsevenligheden kan yderligere deles op i tre niveauer, idet sproget kan siges at have tre funktioner, der vil blive uddybet i artiklen, nemlig

1. en indholdsfunktion: hvad sproget handler om (agens og proces), 2. en relationsfunktion: hvordan sproget skaber og opretholder sociale relationer mellem mennesker (subjekt) samt 3. en udtryksfunktion: hvordan sproget organiseres, så det udgør en sammenhæng (tema-rema).

‘Kreativitet’ er selvfølgelig det mest luftige og vanskelige kriterium at forholde sig til. Her findes ingen sikre metoder, men man kan lade sig inspirere af skønlitteraturen. På dette tredje stadie fokuserer jeg på billedsproget.

1 Konklusioner Den helt overordnede kritiske konklusion peger på en af og til for stor loyalitet over for kilden. Det viser sig helt ned i sprogets mindstestrukturer som kildeafsmitning, eller ved at kilden for let undgår ubehagelige spørgsmål i et interview. Sektionens største sproglige problemer findes med andre ord i og omkring citater.

Læser-interviewene viste i øvrigt en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem tilfredshed og alder – sådan at tilfredsheden stiger med alderen. Det er i sig selv uproblematisk, og særligt hvis vi tager målgruppens relativt høje gennemsnitsalder i betragtning. Alligevel er det et interessant spørgsmål, om Odense-redaktionen – og Fyens Stiftstidende – tager for meget hensyn til læserskarens sammensætning. Når sektionen ikke er så pågående over for kilden, skyldes det så målgruppen?

De mere specifikke konklusioner – som vil blive uddybet i resten af artiklen – ser således ud:

· Forståelighed – læsbarhed

Her var den vigtigste konklusion:

Þ Artiklerne hænger sammen – dog ikke altid i citaterne

For sektionen som helhed er sproget endog særdeles forståeligt, både ifølge analyserne og læser- interviewene. Der optræder meget få – om nogen – vanskelige ord, ligesom sætningerne er mundrette og enkle – måske af og til for mundrette. Dette bekræftes i øvrigt af en lix-beregning. Sproget i Odense-sektionen har et lixtal på 40, hvilket lige præcis vil sige ‘middel’. Gennemsnittet dækker over forskelle fra omkring 30 (let) til 55 (forholdsvis svær). Men i reglen passer lixen til genren.

· Variation – læsevenlighed

På dette niveau har vi følgende konklusioner:

1. Vedrørende indholdsfunktionen: Þ Sætningernes agenter forsvinder for tit – særligt vedrørende kontroversielle emner Þ Halvdelen af alle processer er statiske

2. Vedrørende relationsfunktionen: Þ De fleste subjekter er menneskelige, men der er også mange abstrakte – særligt i manchetter og rubrikker

3. Vedrørende udtryksfunktionen: Þ Sætningsspidserne kan varieres og markeres bedre

En uddybning af disse fire påstande giver ikke nogen mening lige nu, eftersom størstedelen af artiklen er viet hertil. Dog kan jeg understrege, at konklusionen vedrørende de statiske processer er den mest markante, hvorfor jeg bruger særligt mange kræfter på den.

· Kreativitet – læseværdighed

Her slutter vi af med to konklusioner:

2 Þ Det farverige billedsprog mangler – til gengæld er der mange faste vendinger Þ Rubrikkerne er ukontroversielle og sætningsagtige – sådan som læserne i øvrigt foretrækker

Sektionens slidte billedsprog er kun sjældent rigtige klicheer. Der er snarere tale om en overtagelse af kildens faste vendinger eller jargon. Men den mere kreative metaforik er altså noget sparsom. Det hæderkronede princip, show, don’t tell, kommer ikke helt til sin ret.

Jeg behandler ikke den sidste konklusion vedrørende rubrikker selvstændigt her i artiklen, men undervejs i små delafsnit.

Herunder vil jeg uddybe de enkelte konklusioner med en lang række konkrete eksempler.

Forståelighed – læsbarhed

Sammenhængen – artiklens klister

Þ Artiklerne hænger sammen – dog ikke altid i citaterne

De enkelte sætninger i sektionen hænger oftest sammen sprogligt. Fra dette billede er der imidlertid en meget stor undtagelse, nemlig i citater, hvor det sagte ikke altid bliver repareret. Man kan selvfølgelig ikke fejlcitere, men sproglige omformuleringer kan være nødvendige. Har kilden sagt noget helt usammenhængende, må journalisten i det mindste guide læseren igennem, så teksten giver en samlet mening.

Problemerne opstår, fordi talesprogets små tvetydigheder og uklarheder sniger sig uformidlet med ind i skriften. Og ofte kunne der luges ud. Et udpluk af citater fra den omtalte søndag:

· Fejlagtig eller uklar reference:

1. Dagplejerne er virkelig et engageret folkefærd, der følger levende med i, hvad der sker omkring os [fejlagtig reference] 2. Kaninerne er i snor, når de hopper. Det er frivilligt, men de fleste bruger den [fejlagtig reference] 3. Man sætter kaninen ned, kilder den, og så får den ros. Man må ikke stresse dem [umotiveret skift: ‘den’ à ‘dem’] 4. Selvfølgelig kan jeg få et invalideskilt på min bil, og så må jeg parkere, hvor jeg vil, så længe jeg vil. Men der er jo andre. Folk kan komme til akutte undersøgelser og så begynde at trippe, når tiden går [andre hvad? – problemer? invalideskilte? biler? folk?] 5. Han kan ikke klare spadsereturen fra marken, som han siger [siger han det hele eller kun ‘marken’?]

· Samme ord med forskelligt indhold:

1. – Vi [:politikere] skal have afklaret de juridiske aspekter, men jeg er ret sikker på, at vi [:os alle sammen] gennem en A/S- dannelse kan få en langt bedre bytrafik end i dag [to typer af ‘vi’] 2. om folk [:i almindelighed] får hentet skraldet af kommunens skraldemænd, som det var tilfældet tidligere, eller af de samme folk [:skraldemænd], der nu blot er ansat i aktieselskabet Odense Renovationsselskab [to typer af ‘folk’]

· Forskellige ord med samme indhold:

1. Jeg er professionel nok til at vide, at man ikke kan elske alle forældrene lige højt, men alle får det samme smil og godmorgen. Som dagplejer kommer du til at elske de her børn og tager familierne i din favn. Vi kan jo godt forstå

3 mange af deres problemer med at få dagligdagen til at hænge sammen, men hvis det blev en regel mere end en undtagelse, at barnet hentes for sent, ville jeg påtale det [usikker omtale af sig selv og sin rolle]

· Talesprogets indholdstomme letled og gentagelser:

1. Hvis det er et aktieselskab, der skal til for at skabe høj service og effektivitet hos bytrafikken, er det da i orden [hvad er ‘i orden’?] 2. Men hvis det går i hårdknude, har vi dygtige dagplejepædagoger på dagplejecentret til at rede trådene ud. Og i reglen kommer alle parter hele ud af det, vurderer Dorthe Madsen [men hvad er ‘det’, der går i hårdknude?] 3. Når man kan holde der i den tid, man har brug for det [meget taleagtigt; unødigt letled] 4. Som det er nu, er det gratis at parkere én eller to timer [meget taleagtigt; unødig fordobling]

Nogle gange må der en større reparation til for at skabe sammenhæng. Se fx denne udtalelse:

Resten bliver slagtet. Det kniber med at få danskerne til at spise kaniner. Jeg tror, der stadig er en fordom. En kanin er et kæledyr ligesom en kat. Kaniner er i øvrigt nemme at have…

Denne række af temmelig abrupte og selvmodsigende synspunkter er ikke limet sammen. Det kunne ske således – uden at gøre vold på den oprindelige mening (limen er understreget):

Resten bliver slagtet. Men det kniber med at få danskerne til at spise kaniner. Jeg tror, der stadig er den fordom, at en kanin kun kan være et kæledyr ligesom en kat. Kaniner er da også nemme at have som kæledyr…

Som sagt er forståeligheden derudover ikke et problem i Odense-sektionen, hvorfor jeg straks vil gå videre til artiklens mest omfattende afsnit – om variation:

Variation – læsevenlighed

Agens – sætningens agenter

Þ Sætningernes agenter forsvinder for tit – særligt vedrørende kontroversielle emner

I enhver tekst er der et hav af agent-løse sætninger, hvoraf de fleste er ganske ufarlige (hvilket ikke er det samme, som at de er velvalgte). En sætning uden agent skjuler sin synsvinkel, hvorfor vi oftest finder dem i interviews med politikere eller tillidsfolk. Og så er de mere bekymrende.

Bemærk, at agenten langtfra altid er den samme som subjektet (grundledet). Hvor subjektet er en grammatisk størrelse, kan vi sige, at agenten er en indholdsmæssig. I sætningen

Avisen bliver læst af Bent

Er ‘Bent’ agent, men ikke subjekt.

Det er en pointe ved agens, at vi i de fleste tilfælde sagtens kan regne agenten ud eller finde den et andet sted i artiklen. Men sproget bliver unødigt tungt, maskeret eller bureaukratisk. Noget forties, der sagtens kunne siges direkte.

Ud over at undersøge, om de enkelte sætninger overhovedet har agenter, kan det også være nyttigt at se på, hvem agenten er. Se Boks 1.

4

Boks 1: Agens Grad af agens Eksempler Konkret agent Vi har spurgt en række cyklister Han huggede is af dammen Abstrakt agent Odense Kommune betaler næsten fire gange så meget Her parkerer man sin bil Pseudo-agent Finanslovsforliget hæver affaldsafgifter Isen er også ved at komme på Ingen agent også professionelle erhvervsfolk udpeges til en kommende A/S-bestyrelse hvor arbejdstidspunkterne i princippet kan forandres fra uge til uge

Agenten forsvinder typisk ud af sætninger i artikler med politisk indhold og politikere som kilder. Iagttag fx mellemrubrikken

Bytrafikken kan trimmes hvortil den efterfølgende brødtekst i øvrigt ikke er til megen hjælp:

gennem et A/S kan man trimme organisationen [abstrakt agent] Det årlige kommunale tilskud på 55 mio. kr. vil sandsynligvis kunne skæres ned [ingen agent]

Her kunne læseren nok være tjent med at få at vide, hvem der dog kunne finde på noget sådant:

S vil trimme bytrafikken

Fra samme artikel:

I forvejen er det besluttet, at bytrafikken – der er en kommunal afdeling med selvstyre – gennem et konsulentfirma skal analyseres nærmere

Hér får vi hverken at vide, hvem der beslutter, eller hvem der analyserer (men gennem hvem analysen skal ske). Alt det, der står efter kommaet, er i øvrigt ‘besluttet’, hvilket siger noget om proportionerne i sætningen. Andre eksempler:

mulighederne for at omdanne bytrafikken til et kommunalt aktieselskab afklares [hvem afklarer?] også professionelle erhvervsfolk udpeges til en kommende A/S-bestyrelse [hvem udpeger?] Så er isstadion afleveret [hvem afleverer?] Forleden blev den formelle, men vigtige afleveringsforretning ordnet [hvem ordnede?] De indledende øvelser frem mod en ekspropriering af et areal til banen er gjort [hvem gør?] Handlen mellem forsvaret og Odense ventes godkendt i morgen [hvem godkender?] To partier vil have målt bytrafikkens konkurrenceevne gennem udlicitering [mere subtil, men stadig: hvem skal måle?]

Agenten har i øvrigt en tendens til at forsvinde, når det handler om økonomi. Derved overtager sætningerne bureaukratens synsvinkel (alle eksempler i øvrigt fra manchetter):

Disse penge skal nu findes andre steder på ældreområdet [hvem finder?] Pengene hentes ved at skubbe andre planlagte projekter [hvem henter? – og skubber?] I de næste fire år skal der bruges 16 millioner kroner [hvem bruger?] Skal pengene bruges til medvind på cykelstierne eller hvad? [hvem skal bruge?] Eller hvad med denne manchet:

Odense Kommune får flere penge i kassen for hjælp til ældre end ventet, og det fører til nedsættelse af taksterne med omkring en tredjedel.

5 Hvor får kommunen dog alle de rare penge fra? Og hvorfra kommer nedsættelsen? Sætningen bliver ikke klarere af, at vi får fire præpositioner lige i træk – hvoraf den ene i øvrigt ikke er korrekt: ‘for’ betyder penge, kommunen får for noget (den hér anvendte betydning er engelsk). Desuden er ‘end ventet’ allerede underforstået i ‘flere’. De mange præpositioner må væk, og verbet bør være lidt mere ærligt:

Odense Kommune har flere penge i ældre-kassen og nedsætter derfor taksterne med en tredjedel

Nu er kommunen blevet agent i anden del af sætningen, og opløsningen af ‘nedsættelse’ giver os tilmed en materiel proces, hvad vi vender tilbage til.

I politikersproget er manglende agenter altså helt almindelige. Andre gange kan kildens berøringsangst med et emne give mere påfaldende passager:

Forældre elskes ikke lige højt [hvem elsker ikke?] En kritik, der af og til høres fra forældreside [hvem hører?] Der stilles mange krav til os [hvem stiller krav?]

Eller hvem er agenten i denne her:

Blandt forældre gøres der opmærksom på, at dagplejens styrke også kan være dens svaghed

Det viser sig at være forældrene, der gør opmærksom, men det fremgår ikke af konstruktionen. Det kan lige så vel være dem, der bliver gjort opmærksom på synspunktet.

Vi kan også mangle agenten, når det gælder om at opfatte eller afklare noget:

Det socialdemokratiske ønske skal ses i lyset af hvor mulighederne afklares Vi skal have afklaret de juridiske aspekter

Andre gange har sætningen en aktør, men savner alligevel agens, fordi der er tale om en pseudo-agent:

de to undersøgelser (…) skal foregå sideløbende Ved sygehuset kunne man parkere tæt på Som dagplejer kommer du til at elske de her børn hvis omgivelserne tror På Holluf Pile Skole er folkebiblioteket i bogstaveligste forstand rykket ind i skolestuen

Herunder har vi en manchet med først en pseudo-agent og dernæst slet ingen agent:

Miljøproblemer har spændt ben for at placere kopi-kirke bag Hollufgård, og nu er den solgt til en århusianer [hvem spænder ben – og hvem sælger?]

Agenten kan også blot være abstrakt:

Nu kan Odense godt pumpe cyklen Odense Kommune betaler næsten fire gange så meget som… Singleklub skaber spise-dansested Private kan komme bag rattet Producent sælger billigt for at skabe et behov, som Odense Kommune betaler med højere priser.

6 De abstrakte agenter – og de fleste pseudo-agenter – udgør ikke noget problem i sig selv, men det er tilmed overraskende vanskeligt at finde konkrete agenter i Odense-sektionen – og altså specielt ved de tungere emner.

Særligt om rubrikker Vi finder også en del rubrikker uden agens – igen især når det handler om mere kontroversielle emner:

Første skridt taget mod skydebane i Kærby Mose [af hvem?] Dagplejere får afslag på at uddanne sig [af hvem?] Ældre bliver ramt af nedskæringer [forårsaget af hvem?] Skrald-takster stiger igen [forårsaget af hvem?]

Agentløshed kan nemt forsvares i rubrikker, især når de fungerer teasende. Som kompensation må skribenten sørge for, at agenten dukker op tidligt – helst allerede i manchetten. I kun ét af de fire eksempler var det tilfældet. For sidstnævnte rubrik bliver det faktisk værre med manchetten

Finanslovsforliget hæver affaldsafgifter, og det får følger. I Odense ryger taksterne op med to procent

Hverken forlig eller takster kan imidlertid gøre noget af sig selv. Hvem er det egentlig, der forhøjer dem?

Fremdrift eller stilstand - sætningens processer

Þ Halvdelen af alle processer er statiske

Ethvert verbum (udsagnsord) udtrykker en proces. I komplekse verbalgrupper, det vil sige med mere end ét ord, er det sidste ord i gruppen, der udtrykker processen. I ‘har løbet’ er processen derfor ‘løbet’, der i øvrigt er en materiel proces.

Processerne er helt afgørende for, hvordan vi oplever en sætning. Vi kan operere med fire procestyper, se Boks 2.

Boks 2: Typer af verbale processer Type Udtrykker Eksempler Materielle processer at gøre Danskerne spiser ikke kaniner Mentale processer at tænke, Hans Østergaard har engang løst sit problem lidt utraditionelt at sanse eller som man i weekenden kan se i flere omgange i Ubberudhallen at føle Forældre elskes ikke lige højt Verbale processer at sige Det bekræftes af den socialdemokratiske gruppeformand Relationelle processer at være eller Dorthe er enig at have I forvejen har vi A/S Skrald & Vand

Til illustration har denne manchet en hel række af forskellige processer:

Over 400 frimærkesamlere fra en god del af Danmark mødtes [:materiel] i går i Hallen, hvor de så [:mental], talte [:verbal], byttede [:materiel] og købte [:materiel].

De materielle processer kaldes også gøre-processer og udtrykker aktiv handling med verber som

· spise, drikke, ryge, hoppe, slå, cykle, parkere, overhale, danse, spille, træne, prøvetræne, reparere, forære, løbe, kaste, aflevere, nedskære, nedlægge, finde, ramme, dykke, sikre, forsikre, betale, vokse, igangsætte, ordne, købe,

7 sælge, fuske, gennemføre, hente, anvende, ekspropriere, udvide, tviste, bringe, nedbringe, stjæle, røve, dræbe, bruge, forbruge, forbedre, forværre, forbinde, pumpe, bygge, opbygge, nedbryde, passe, samle og sprede.

De mentale processer kaldes også tænke-/sanse-/føle-processer og udtrykker tanke, sansning eller følelse med verber som

· tænke, overveje, antage, spekulere, drømme, huske, glemme, vide, fornemme, forstå, lære, gætte, bevise, analysere, tro, mistænke, tvivle, sanse, se, høre, lugte, føle, mærke, smage, føle, elske, hade, begejstre, frygte, afsky, beundre, vurdere, forskrække, overraske, fornærme, more og kede.

De verbale processer kaldes også sige-processer og udtrykker tale med verber som

· sige, snakke, tale, spørge, svare, fortælle, kritisere, bekræfte, udtrykke, tilmelde, tilbagemelde, anmelde, anmode, foreslå, godkende, dømme, idømme, frikende, frakende, tilstå, efterlyse, afslå og tillade.

De relationelle processer kaldes også være-processer og udtrykker væren og besiddelse med verber som

· være, eksistere, blive, have, besidde, eje, få, modtage, miste, tilhøre, bo, ligge, betyde, befinde og fremkomme.

De materielle og de relationelle processer udgør hvert sit yderpunkt. Forskellen må holdes klar:

· Materielle processer giver en dynamisk og fremadskridende tekst. De dominerer fx det meste skønlitteratur (prosa). Det handler her om at gøre: Hvad gør hun? – Hun arbejder · Relationelle processer giver en statisk og stillestående tekst. De dominerer fx lovtekster og akademiske afhandlinger. Det handler her om at være eller at have: Hvad er / Hvad har hun? – Hun er arbejder / Hun har et arbejde.

Der kan ikke være agenter i en relationel sætning: At være arbejder er en egenskab, ikke en handling.

På denne baggrund er det ikke så heldigt, at godt halvdelen af alle processer i Odense-sektionen er relationelle. Og slet ikke, at det gælder for over halvdelen af rubrikkerne – hvor kun hver fjerde er materiel.

Det kan være nyttigt at gå sin tekst igennem og simpelthen oversætte de statiske processer til nogle af de andre. Sagt på en anden måde: Typisk er de rapporterede begivenheder handlinger, der så i sproget omsættes til være-processer. I følgende eksempler er den aktive kaninadfærd omsat til relationer:

Dagens højeste (hop) tegnede Cesams Calypso sig for Kaninerne har det såmænd ikke med at stikke af bagefter men kan nemt gen-omsættes til også sproglig handling – nu med materielle processer:

Cesams Calypso hoppede højest på denne dag Kaninerne stikker såmænd ikke af bagefter

Forskellige operationer kan bruges til at aktivere de statiske processer. Er der et verbalsubstantiv eller sætningsord, er dét sandsynligvis synderen. Det kan altid opløses til et verbum. På venstre side af pilene har vi relationelle processer; sætningsordene er kursiveret: vi har meget samarbejde med… à vi samarbejder meget med… [nu en materiel proces] Alt er klar til åbningen af Odenses hidtil dyreste à Nu åbner Odenses hidtil dyreste og største idrætsanlæg [nu en materiel og største idrætsanlæg proces] det er min klare fornemmelse à jeg fornemmer klart [nu en mental proces]

8 Jeg havde en forestilling om… à Jeg forestillede mig, at… [nu en mental proces]

En anden operation kan vi kalde verbalisering, hvor man ud fra helmeningen aktiverer et verbum. I nedenstående omskrivninger får vi derved brugt hele repertoiret af aktive processer:

Dorthe Madsen har en 48 timers arbejdsuge à Dorthe Madsen arbejder 48 timer om ugen [nu en materiel proces] at vi gennem en A/S-dannelse kan få en langt à at vi gennem en A/S-dannelse kan skabe en langt bedre bytrafik [nu en bedre bytrafik materiel proces] Udstillingen i er åben i dag à Udstillingen i Blommenslyst åbner i dag klokken 10 – 17 [nu en klokken 10 – 17 materiel proces] alle får det samme smil og godmorgen à jeg smiler altid og siger godmorgen [nu en materiel og en verbal proces. Desuden har vi fået en agent] Dorthe er enig i à Dorthe mener også, at [nu en mental proces] De er glade for à De glæder sig over [nu en mental proces]

Omvendte eksempler, hvor en statisk proces ville være det typiske valg, men skribenten med rette har valgt en dynamisk:

De skal have ros à De skal roses Man må ikke give dem stress à Man må ikke stresse dem Hele tiden fremkommer nye farver i avlen à Hele tiden fremavles nye farver Når de skal have prøvetræning à Når de skal prøvetræne

I Odense-sektionen finder jeg i øvrigt en lidt pudsig tendens til, at de materielle processer kommer sent i artiklerne. Det er uheldigt, da materielle processer driver teksten fremad. En artikel, der ellers næsten udelukkende betjener sig af materielle processer, starter eksempelvis sådan her:

Dårligt gående mennesker (…) har et parkeringsproblem. De parkeringspladser, der ligger tættest på indgangen, må man kun holde på i en eller to timer. Og undersøgelser kan godt vare noget længere. Der er parkeringspladser, men de ligger så langt væk, at det giver problemer.

Så snart vi får et citat i samme artikel, har vi næsten kun aktive materielle processer:

Her (i Billund) parkerer man sin bil, trækker en bon, som man tager med ind i forhallen. Her stopper man den i en automat, hvor den stemples. Så flyver man til Spanien, er væk i otte dage, og når man kommer hjem igen, stempler man igen sin bon og betaler for den tid, man har parkeret.

Her har vi kun én enkelt relationel proces, nemlig ‘er’. Eksemplet viser, at den dagligdags fortælling er fremadskridende og rig på materielle processer.

I en anden artikel står der

Dorthe Madsen har været dagplejer i tre år og er i dag også tillidsmand for 120 dagplejere i centrum. Hun er selv butiksuddannet og har tidligere været leder af delikatessen i et supermarked.

Alle fire processer er statiske og kunne omskrives til fire dynamiske:

Dorthe Madsen har arbejdet som dagplejer i tre år, og 120 dagplejere i centrum har desuden valgt hende som deres tillidsmand. Hun uddannede sig i sin tid i butik og har tidligere ledet delikatessen i et supermarked.

Tekststykket er ikke nødvendigvis blevet bedre, men eksemplet illustrerer, hvordan man forholdsvis enkelt kan omskrive nogle af de statiske – og ofte opremsende – relationelle processer.

At sanse og føle gennem verberne

9 Være- og gøre-processerne er vigtige at kende til, fordi de udgør hvert sit ekstrem. I journalistik er mentale processer imidlertid lige så vigtige, fordi de siger noget om vores måde at opleve på. I Boks 2 viste jeg, at de mentale processer egentlig er tre forskellige typer:

· tænke-processer – eller kognitive processer. Fx verberne tænke, overveje, antage, spekulere, huske, glemme, vide, forstå, lære, gætte, bevise, analysere og tvivle · sanse-processer – eller perceptive processer. Især verberne se, høre, lugte, føle, mærke og smage · føle-processer – eller affektive processer. Fx verberne elske, hade, begejstre, frygte, afsky og fornærme

I Odense-sektionen fandt jeg en forbløffende klar overvægt af tænke-processerne og næsten ingen sanse- eller føle-processer. Det er synd. For journalistikken skulle også gerne skrive til sanserne og om menneskers følelsesmæssige engagement. I hele vores søndagsudgave er der fx kun tre perceptive processer, og det er alle ‘se’. De affektive har det lidt bedre:

Den fremtidsudsigt huer ikke sådan uden videre socialdemokraterne at man ikke kan elske alle forældrene lige højt Det morede chaufføren sig meget over

De følgende tre (relationelle) processer bliver alle affektive ved omskrivning:

De er glade for de trygge hjemlige forhold à De glæder sig over de trygge hjemlige forhold Der er sjovt à Det morer os Skytterne i Odense kan nu måske begynde at glæde sig à Skytterne i Odense kan måske snart glæde sig

De perceptive processer kan anvendes som ramme om en historie eller begivenhed. En artikel om kaninhop i kan sanse gennem lugten af hø. Og en nyhed om et isstadion kan beskrive lyden af ishockey eller følelsen af kulde. Odense-sektionen vælger alt for sjældent – næsten aldrig – sanselige verber.

Særligt om rubrikker Hvor agenten godt kan undværes i en rubrik, er det mere uheldigt med en statisk proces hér. Alligevel dominerer de relationelle processer også i rubrikkerne. Oftest opstår de på grund af et sætningsord (kursiveret):

Pasning af haver bliver billigere for pensionister

Denne rubrik er desuden – som mange andre – bemærkelsesværdig lang. I første omgang kunne den afkortes:

Havepasning billigere for pensionister

Men vi må stadig af med sætningsordet – her to eksempler, et med hhv. uden agent (agenten er dog næppe vigtig i dette tilfælde), hvorved processen bliver materiel:

Kommunen passer pensionisternes haver billigere Pensionist-haver passes billigere

Et andet eksempel:

Let løsning på p-problem ved sygehuset

10 Her er den statiske proces underforstået. Den egentlige mentale proces kan frigives – med eller uden agent:

Han kan løse p-problem ved sygehuset P-problem ved sygehuset løses let

I det hele taget kan det være en god idé at omskrive de underforståede relationelle processer:

Boligløse ind i byfornyede ejendomme [underforstået relationel] à Boligløse skal ind i byfornyede ejendomme [stadig relationel] à Byfornyede ejendomme modtager boligløse [pseudo-agent, men nu materiel proces]

Bybus-forslaget en afværgemanøvre [underforstået relationel] à Bybus-forslaget er en afværgemanøvre [stadig relationel] à Bybus-forslaget manøvrerer udenom [pseudo-agent, men nu materiel proces]

I følgende eksempel kan opløsning anvendes for at frigive den verbale proces:

Dagplejere får afslag på at uddanne sig [relationel] à Kommunen afslår dagplejer-uddannelse [verbal – men agenten næppe nødvendig] à Dagplejer-uddannelse afslås [verbal]

Jeg har indtil nu kredset om sprogets indholdsmæssige funktion. Sproget bruges også til at skabe og opretholde menneskelige relationer gennem dets relationsfunktion. Her spiller subjektet hovedrollen:

Subjektet - sætningens personlighed

Þ De fleste subjekter er menneskelige, men der er også mange abstrakte – særligt i manchetter og rubrikker

I de fleste af Odense-sektionens artikler er synsvinklerne båret af de interviewede personer og er i den forstand personlige. Men sætningernes relationsfunktion har igen noget med de sproglige valg at gøre.

Den funktionelle grammatiks subjekt (grundled), der næsten er identisk med den klassiske grammatiks, findes ved at spørge gør x (ikke)?:

Bent læser avisen – gør han ikke? [Her er ‘Bent’ subjekt] Avisen læses af Bent – gør den ikke? [Her er ‘Avisen’ subjekt]

I eksemplet ser vi også, hvorfor agent og subjekt ikke altid er sammenfaldende. I begge tilfælde er Bent agent, men altså ikke subjekt. Vi ser desuden, at alle sætninger har et subjekt – også selvom de ikke har agent:

Avisen læses – gør den ikke?

Her er ‘Avisen’ stadig subjekt, men sætningen har ikke længere nogen agent. Hvis en artikel vil være på bølgelængde med sin læser, bør dens subjekter være enkle og personlige. I Odense-sektionen ser vi en lidt pudsig tendens, nemlig at

· brødteksternes subjekter hovedsageligt er enkle og personlige;

11 · rubrikkernes subjekter hovedsageligt er enkle, men upersonlige; · manchetternes subjekter hovedsageligt er omfattende og upersonlige.

Brødteksterne har altså de mest optimale valg af subjekter. Når de mere uigennemskuelige og ”umenneskelige” subjekter alligevel optræder i brødteksterne, er det igen pga. afsmitning. Fra en artikel om bybus-udlicitering:

at også private transportfirmaer måske kan komme bag rattet Den fremtidsudsigt huer ikke sådan uden videre socialdemokraterne Det årlige kommunale tilskud på omkring 55 mio. kr. vil sandsynligvis kunne skæres ned De to andre selskaber er Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab A/S Bybusserne, der med navnet Odense Bytrafik siden 1952 har hørt under kommunen, bliver det tredje selvstændige, kommunalt ejede aktieselskab. og fra en artikel om en afleveringsforretning:

Forleden blev den formelle, men vigtige afleveringsforretning ordnet repræsentanter for entreprenøren Monberg og Thorsen overdrog 44 millioner kroners ishallen Odense Ishockey Klub har indgået en forpagtningsaftale Kapaciteten kan i princippet udvides til det dobbelte

Et enkelt subjekt er ikke nødvendigvis kort. ‘Kapaciteten’ er fx et kort, men ikke specielt enkelt subjekt.

Nogle gange lettes læsningen ved sætningskløvning, men de understregede led nedenfor – sætningernes reelle subjekter – er stadigvæk upersonlige:

Det er lige snævert nok kun at undersøge mulighederne for udlicitering af bytrafikken er det vigtigt at overveje selskabsformen Det er ingen hemmelighed, at Odense Bytrafik er dyrere end alle andre

De næsten uoverskueligt lange subjekter optræder altså særligt i manchetterne – måske fordi skribenten hér skal have så mange informationer med som muligt:

Grundlaget for at spare 5,1 millioner kroner ved at nedlægge 20 stillinger som hjemmesygeplejersker er væk

Dette omfattende subjekt gør det ydermere vanskeligt overhovedet at forstå sætningen. Bemærk også, at de to centrale materielle processer (at spare og at nedlægge) gemmes væk i subjektet, ligesom den reelt valgte proces er relationel – og noget forsinket. Vi får endvidere ikke at vide, hvem der sparer og nedlægger. Lignende former for ophobning af information har vi i disse subjekter fra manchetter:

De indledende øvelser frem mod en ekspropriering af et areal til banen er gjort De 36 indbrudsplagede ældreboliger i Tingløkkehaven i Dalum bliver øjeblikkeligt sikret bedre mod indbrud Forudsætningen for et frugtbart samarbejde mellem forældre og dagplejer er åbenhed og indbyrdes respekt

Her har jeg kun medtaget nogle af de mest umulige manchet-subjekter, men også de kortere er som regel abstrakte. Da valg af subjekt siger noget om sætningens synsvinkel, er det værd at tænke over, at det mest gennemgående subjekt i manchetterne er ‘Odense Kommune’.

Den upersonlige afsmitning viser sig også mere generelt – om end sjældent – i ordvalget med unødigt tunge bureaukrat-udtryk som ‘påvise’, ‘påkræve’, ‘påtænke’, ‘pådrage’, ‘anlægge’, ‘imødekomme’, ‘iføre’ og ‘tildele’.

12 Særligt om rubrikker Rubrikkernes subjekter er enkle eller i hvert fald korte, men i modsætning til i brødteksterne består de typisk af generelle menneskelige størrelser. Mere nøjagtigt er hvert tredje subjekt i de analyserede rubrikker fællesbetegnelser a la ‘kommunen’, ‘dagplejere’, ‘politiet’, ‘ældre’ og ‘boligløse’. Tilmed er samme periodes mest konkrete menneskelige subjekter ‘bager’, ‘mand’ og ‘to mænd’. Med fare for populisme kunne der godt en gang imellem være levende mennesker bag fællesbetegnelserne:

Ældre bliver ramt af nedskæringer à Gerda og Vagn bliver ramt af nedskæringer Bager sikrer sig efter røverier à Bager Bæk sikrer sig efter røverier Dagpleje bygger på gensidig respekt à Dagplejemor efterspørger gensidig respekt

Eller i det mindste en præcisering uden at blive helt personlig:

Unge kigger ind i fremtiden à Marie Jørgensen-elever kigger ind i fremtiden Ringe ledelse, mener chaufførerne à Bybuschaufførerne: Ringe ledelse

Det sidste, jeg vil kommentere under variation, er sprogets udtryksfunktion, altså sætningens interne struktur:

Sætningsspidsen - sætningens tema

Þ Sætningsspidserne kan varieres og markeres bedre

Hver eneste sætning har sit eget tema, nemlig sætningsspidsen. Temaet kan imidlertid variere i længde, da det består af sætningens første indholdsbærende ord eller ordgruppe. I de følgende eksempler er temaet understreget (i sætning nr. 2 er ‘nogle’ tema. ‘Men’ inddrages, fordi det ikke er indholdsbærende):

1. SF er uafklaret 2. Men nogle er bedre end andre 3. Midt i næste uge kan den bære 4. Interaktive tv-aviser, farverige frisurer, internet-kærester, økologi og mere fritid. Det mener nogle 10-klasses elever fra Marie Jørgensens Skole bliver fremtiden

Resten af sætningen efter temaet kaldes rema. Som hovedregel er strukturen i danske sætninger den, at

· tema indeholder det allerede kendte eller givne · rema indholder det ukendte eller nyheden

Eksempel 3 er i øvrigt et markeret tema, se nedenfor.

Det vigtigste kriterium på et let tilgængeligt sprog er, at temaerne skal være korte og bekendte for læseren, for sådan er også det talte sprog bygget op. I Odense-sektionen er det stor set altid tilfældet – når altså vi ser bort fra især mange manchetters ophobede temaer. Og det er kun en hovedregel. Eksempel 4 ovenfor er fx et meget langt, men vellykket tema.

Til gengæld kunne man godt variere tematikken i flere passager. Følgende uddrag står så at sige lidt i stampe (tema er understreget):

Han er en smuk sort alaskakanin, og han tilhører Christina Christiansen, Tommerup.

13 Han klarede snildt 90 centimeter.

Alle kaniner kan lære at hoppe, men de har ikke alle samme flair. De må ikke sidde og putte sig og være bange. De skal være friske.

Vi kommer ikke rigtigt nogen vegne, fordi sætningerne har samme afsæt – også selvom vi har en variation af ordvalget fra ‘Alle kaniner’ til ‘de’.

Sætningsspidsen kan desuden markeres. Det sker i alle de tilfælde, hvor sætningens tema ikke samtidig er dens subjekt. Formlen tema = subjekt kaldes umarkeret, fordi langt de fleste sætninger er bygget sådan i det naturligt talte sprog. Når man markerer sætningsspidsen, er der altså noget særligt på spil. Se Boks 3.

Boks 3: Markering af sætningsspidsen Grad Hvorfor? Eksempel Umarkeret fordi temaet = subjektet Kaninhoppesporten kom til Danmark for seks år siden Markeret fordi temaet ¹ subjektet For seks år siden kom kaninhoppesporten til Danmark Højmarkeret fordi temaet ¹ subjektet - og yderligere Det er seks år siden, kaninhoppesporten kom til Danmark fremhævet med ‘Det er / var’

Pga. sin mundrette karakter strør Odense-sektionen ikke om sig med markeringer. Var alle sætninger i en artikel markerede, ville man da også hurtigt blive træt af at læse den. Markering skal bruges til at variere sproget og – som ordet antyder – fremhæve bestemte dele af sætningen.

I eksemplet i Boks 3 valgte skribenten den højest markerede form for at fremhæve tidspunktet som vigtigst. Denne effekt fordobles og forstærkes i sammenhængen:

Det er seks år siden, kaninhoppesporten kom til Danmark. Og det er anden gang, at der dystes i Ubberudhallen i Blommenslyst i forbindelse med Odense Kaninavlerforenings 59. udstilling.

Med markering har man desuden et redskab til at indramme teksten. Det følgende eksempel er en afslutning, der også fungerer afsluttende – som et musikstykkes coda:

Foruden kaniner – og kaninhop – kan man se på forskelligt husflid som mohairgarn, uroer, høns og træarbejder lige fra dukkehusmøbler til havestole.

Tillægsinformationen er skudt op foran, hvorved sætningen altså markeres (‘man’ er subjekt). Og det virker mere afsluttende end fx denne umarkerede afrunding:

Kapaciteten kan i princippet udvides til det dobbelte.

Herunder har vi en par velvalgte markeringer i starten af artikler. Hér en manchet, hvor subjektet er ‘vi’:

I forvejen har vi A/S Skrald & Vand

En brødtekst starter sådan her: Ude på Rollosvej i Bolbro bor Dorthe Madsen sammen med sin mand og søn på seks år.

Her er ‘Dorthe Madsen’ subjekt, men forfatteren har valgt at markere en omstændighed, nemlig bopælen.

14

Særligt om rubrikker Tema-rema-strukturen fungerer altså som en lidt primitiv mekanisme, hvor det velkendte kommer først – i temaet – og nyheden følger i remaet. Lige netop i rubrikken kan denne struktur vendes om. Her er sætningsspidsen ikke bare rubrikkens, men hele artiklens startpoint – eller netop tema. Rubrikken bør derfor tage højde for, hvad læseren finder vigtigst. Imidlertid ligner de fleste rubrikker denne:

Kommunen sikrer ældrelejligheder

Tema og rema kan byttes om:

Ældrelejligheder sikres af kommunen

Vi får så en lidt uheldig passiv, men fra læserens synspunkt må det være mest interessant at høre om lejlighederne “først”. Vi kan oven i købet sige, at omskrivningen har den ældre borgers synsvinkel i modsætning til den oprindelige, der har bureaukratens. Egentlig er det nok at sige

Ældrelejligheder sikres

Jeg bemærker, at hvis vi har en mere overraskende eller kontroversiel agent, fx

Folkekirken sikrer ældrelejligheder eller hvis kommunen fremturer mere bemærkelsesværdigt, fx

Kommunen afvikler ældrelejligheder er situationen selvfølgelig en anden. Med hensyn til tema-rema i rubrikker er spørgsmålet altså: Hvad interesserer først og fremmest læseren? Det samme gælder rubrikker som

Politiet har fundet midler mod tasketyve Kommunen har køber til lader ved Bakkegården

For variationens skyld kan rubrikkens tema-rema-struktur indgå i et zigzag-mønster med manchetten. Her er en tidligere omtalt rubrik et skoleeksempel på, hvordan det kan gøres (tema er understreget):

Kommunen sikrer ældrelejligheder à Rema uddybes – og bliver nyt tema: De 36 indbrudsplagede ældreboliger i Tingløkkehaven i Dalum bliver øjeblikkeligt sikret bedre mod indbrud. à Rubrikkens tema uddybes og højmarkeres: Det er Odense Kommune, der betaler for den øgede sikkerhed for de ældre.

Strukturen i Odense-sektionens rubrikker er altså temmelig forudsigelig eller sætningsagtig. Rubrikkerne betoner det informative på bekostning af det kreative og fantasifulde. Her er det værd at bemærke, at de læsere, jeg interviewede, rent faktisk foretrak sådanne rubrikker. Jeg havde opstillet en række autentiske rubrikker fra sektionen med alternativer. Eksempelvis var denne efter min mening for kedelig:

Bager sikrer sig efter røverier Da manchetten fortæller, at historien handler om overvågning, foreslog jeg dette opløst til processen:

15 Bager våger over sit brød Bagerbrød overvåges

Sådanne omskrivninger syntes læserne dog, var noget pjat – bortset fra den yngste deltager vel at mærke. Hovedparten foretrak den kontante information. Derfor kunne ingen af dem lide denne oprindelige

Stor løsning for gymnasium men foretrak i dette tilfælde mit – mere oplysende – alternativ, hvor elimineringen af sætningsordet ‘løsning’ giver plads til den reelle materielle proces:

Sct. Knuds bygger om for 18 mio.

Vi forlader nu sætningens faste strukturer og bevæger os ud på mere usikker grund:

Kreativitet – læseværdighed

Metaforer, klicheer og faste vendinger – artiklens billedsprog

Þ Det farverige billedsprog mangler – til gengæld er der mange faste vendinger

Om billedsproget i ‘Odense’ er der mest det at sige, at det mangler. Derimod optræder en del klicheer og faste vendinger – og de sniger sig typisk ind i og omkring interviews. Der er altså igen tale om afsmitning.

At metaforer bliver til klicheer, forfølger næsten al journalistik. Fyens Stiftstidende har ligefrem bedt mig indsamle et kliche-arkiv. Boks 4 viser 20 typiske floskler, jeg fandt i den afgrænsede periode.

Boks 4: 20 døde metaforer Vending I betydningen Vending I betydningen bygge på have som grundlag melde sig på banen vise interesse gå arm i arm samarbejde oppe i tiden moderne gå i hårdknude svært at løse overleve sig selv bevare trods fiasko holde sig til lovens bogstav overholde loven se i lyset af / belyst af forstå i centrum i fokus slå til lyd fremhæve som vigtigt kop te bryde sig om så tvivl skabe tvivl lukke og slukke afvikle tage skridt mod begynde på med de briller fra den synsvinkel trimme bespare med høj cigarføring med selvtillid trække følehornene til sig tilbageholde medspiller samarbejdspartner udstillingsvindue forbillede

Sådanne enkeltstående klicheer er imidlertid ikke så hyppige i Odense-sektionen. Men fastgroede billeder kan på mere kompliceret vis gå gennem artiklerne; se her fra samme bybus-artikel:

skal ses i lyset af / Set i lyset af lægger ikke skjul på mulighederne … afklares / afklaret de juridiske aspekter / SF er uafklaret / har ikke afklaret sin stilling

16 Sproget i den kommunalpolitiske verden bevæger sig åbenbart over modsætningen tilsløring « afklaring. Det er ikke noget problem i sig selv. Og det er heller ikke rigtige klicheer. Men hvis skribenten automatisk overtager kildens jargon, ligger slitagen lige for. Der er ikke langt fra faste vendinger og billeder til rene klicheer.

Billedsproget er spædet op med holdninger og synsvinkler, som sproget kan overtage. Fra samme artikel har vi tidligere kigget på mellemrubrikken ‘Bytrafikken kan trimmes’, som jeg foreslog tilføjet en agent: ‘S vil trimme bytrafikken’. Men denne slidte frisør-metafor løber stadig kildens ærinde. En ‘trimning’ er behagelig og nødvendig – og et ord, som den interviewede socialdemokrat med sikkerhed selv har foreslået. Alternativer:

S vil klippe bytrafikken S vil skalpere bytrafikken

Eksempler fra en anden artikel på billeder, der engang har været kreative, men nu er slidte:

det går i hårdknude / dagplejepædagoger på dagplejecentret til at rede trådene ud Mange ville slå syv kors for sig hvis de skulle stå mål med dagplejernes arbejdstider du tager familien i din favn alt står og falder med én enkelt person

Her er det gennemgående billedsprog knapt så entydigt. Men slidt er det – og det suppleres med faste vendinger som

det blev en regel mere end en undtagelse at dagplejens styrke også kan være dens svaghed

Billedlig slitage kan være selvforstærkende – i denne manchet fordi ‘pumpe’ optræder i to forskellige betydninger:

Nu kan Odense godt pumpe cyklen. En ordentlig pose penge er sat af til at pumpe byen op til Danmarks cykelby nr.1.

Særligt om rubrikker Slidt billedsprog kan ikke undgås, men måske kunne man arbejde på at fjerne det helt fra rubrikkerne. Følgende eksempler illustrerer nogle om ikke klicheer så i hvert fald meget svage billeder:

Ældre bliver ramt af nedskæringer Første skridt taget mod skydebane Dagpleje bygger på gensidig respekt

I den fem dage lange periode har jeg omvendt fundet følgende kreativt billedlige rubrikker – ud af 36 i alt:

Vækst i læselysten [kreativ, da ‘vækst’ almindeligvis er biologisk, geografisk eller økonomisk] Samlernes mærkedag [kreativ dobbelthed for en artikel om frimærkesamlere] Tvist på skrå brædder [illustrativt for noget, det går skævt – såvel brædder som dans signalerer skævhed] Bal for de borgerlige [kreativ i forhold til den faste vending ‘bal i den borgerlige’]

En i første omgang kreativ rubrik er Cyklen i centrum i Odense

Man kunne tro, at rubrikken spiller på dobbeltheden af ‘i centrum’: i fokus hhv. i bymidten. Men den er ikke tilsigtet; der er i artiklen tale om cyklisme i hele byen, og vendingen er således en meget slidt

17 kliche, der oven i købet bidrager til almindelig forvirring om artiklens indhold. I det hele taget er ‘i centrum’ brugt på denne måde en af de gennemgående floskler i Odense-sektionen.

Enkelte rubrikker er kreative uden direkte at være billedlige. Fx ville de læsere, jeg talte med, læse videre efter rubrikker som disse:

Præriekirke bliver sommerhus på Langeland Dammen solgt som is Værdiløse venskaber Mistænkelig Mazda

Banaliteter I familie med klicheen finder vi banaliteten. Forskellen er, at banaliteten ikke nødvendigvis er billedlig – og heller ikke nødvendigvis slidt – men bare en selvfølge. Ligesom klicheen gør den vold på vores forventninger om præcis information. Banaliteterne har mange afskygninger, og igen findes de fleste i interviews med politikere, embeds- og tillidsfolk.

En banalitet kendes ved, at den ikke kan benægtes uden at blive noget vrøvl. Iagttag fx disse ytringer:

Kommunikation kan (ikke) være en svær størrelse, og for at den skal lykkes, er det (ikke) nødvendigt med åbenhed og respekt fra begge sider Tingene tager (ikke) den tid, tingene ta’r

Eller se det følgende brudstykke, der tilmed er en afslutning:

Dorthe er enig i, at dagplejerne har brug for uddannelse, men ikke for enhver pris. – Hvis man ønsker at bevare dagplejekulturen, er det vigtigt, at man kan se ressourcerne i de mennesker, der udfører arbejdet. Og hvis man ønsker at udvikle dagplejen, skal man starte dér, hvor vi er. Vi vil gerne uddannes mere, men det nytter jo ikke noget at give folk kurser for kursernes skyld, mener hun.

Spørgsmålet er nu, om nogen ved sine fulde fem ville hævde det modsatte:

Dorthe er enig i, at dagplejerne har brug for uddannelse, og gerne for enhver pris. – Hvis man ønsker at bevare dagplejekulturen, er det ikke vigtigt, at man kan se ressourcerne i de mennesker, der udfører arbejdet. Og hvis man ønsker at udvikle dagplejen, skal man ikke starte dér, hvor vi er. Vi vil gerne uddannes mere, og det nytter jo gerne noget at give folk kurser for kursernes skyld, mener hun.

Det må være utilfredsstillende for læseren – der måske oven i købet selv er konfliktens “modpart”, forælder – at Dorthe ikke bliver bremset i denne svada.

Også i ordvalget indsniger sig nogle af kildens overtalelsesdefinitioner. Det vil sige ord, som alle er enige om, betegner noget godt, men hvor den nærmere bestemmelse er elastisk og uklar. Det gælder udtryk som ‘frugtbart’, ‘åbenhed’ og ‘gensidig respekt’.

Fra en anden artikel er hér en række stærkt bøjelige begreber, hvis målestok er noget vilkårlig:

er det vigtigt at overveje selskabsformen [hvor vigtigt?] en langt bedre bytrafik end i dag [hvor meget bedre?] høj service og effektivitet [hvor høj?] den ganske omfattende opgave [hvor omfattende?]

Den kreative metafor – kaninhop udsat for Johannes V. Jensen og Thomas Kingo

18 Det største problem med de kreative billeder er altså, at de mangler. Der er naturligvis ikke nogen nem måde at producere en metafor på, men man kan hente inspiration hos digterne. Skønlitteraturen skal netop gøre oplevelser, stemninger og beskrivelser nærværende for sin læser. Derfor skriver Johannes V. Jensen ikke

sydpå skinnede solen i modsætning til hér men Solen lo mod fjærne Byers hvidkalkede Gavle; ikke sangen var sørgelig men de lange, lange Toner græd i Luften; ikke der var hændt dem noget uhyggeligt men en kold Haand var gaaet over alle Ansigter; ikke hen under aften blæste det op men Aftenvinden rejste sig og rynkede Vandet.

Bemærk agenterne på højre side, med hvilke vi får det overraskende skift i synsvinkel, der er så karakteristisk for det kreative billede.

Parallellen til journalistikken er åbenlys – selvom artikler selvfølgelig ikke skal være kunstværker. Johannes V. Jensen var da også godt to år om at skrive romanen Einar Elkær, hvorfra eksemplerne stammer. Men det kan være en god idé at lure klassikerne af. Og Jensen er ikke tilfældigt valgt. Ud over den enorme produktion af kreative billeder er han kendt for sin sproglige knaphed. Hvordan beskriver man fx en glohed sommerdag ved Limfjorden? Sådan her:

Der kom ikke et Vindpust, Varmen stod ret op og ned. De store Kuppelskyer var gennemslaaede af Himlens Blaa og kun hvide i Randene. Himlen var som et Rum, og derunder laa Jorden tyst og stille. Et sted i Græsset havde en Løbebille travlt, den ivrede fremad og kom undertiden til at staa paa Kant mellem Straaene af Hastværk.

Ingen er i tvivl om, at det er varmt, eller at der er højt til loftet under himlens kuppel. De statiske verber (fx ‘stod’) er valgt med omhu; scenen skal stå stille. Ellers ville ingen bide mærke i en løbebille, der ’ivrer’ med tekststykkets eneste materielle proces. Læg mærke til, hvor snedigt synsvinklen ender i græsset – uden at det siges direkte.

Også H. C. Andersen skriver knapt og desuden med en vis naiv lethed. I denne velkendte indledning udbreder han sommerlandets mange farver:

Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer! Kornet stod gult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke ned i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange røde Been og snakkede Ægyptisk

Nu er der ingen, der siger, at man hylder knaphed eller naivitet. Vil man i den modsatte grøft have en mere retorisk og svulstig stil, kan Thomas Kingo være en inspiration:

Dag op, i saglig Tid, sølv-øjet Østen-Skanse lad Solen dejlig frem i Purpurkaaben svanse, og læg en Himmel-Smil paa alle Ting Du ser, at De sig yndelig mod denne Dag betér

Kos Kingo får den ikke for lidt med anråbelse, dobbeltkonfekt, modsætning, gentagelse, bogstavrim og mange andre stilfigurer. Stilen er alt andet end knap.

De hér nævnte forfattere skriver ikke bare billedligt, men stilrent. Og derfor er de store digtere. I Boks 5 har jeg samlet nogle eksempler på velkendte og vellidte digteres forskellige stil. I virkeligheden behersker forfatterne naturligvis op til flere.

Boks 5: Nogle skønlitterære stilarter Type Eksempel Fra Knap stil Der kom ikke et Vindpust, Varmen stod ret op og ned. De store Kuppelskyer var Johannes V. Jensen: Einar gennemslaaede af Himlens Blaa og kun hvide i Randene. Himlen var som et Rum, Elkær, 1896

19 og derunder laa Jorden tyst og stille. Et sted i Græsset havde en Løbebille travlt, den ivrede fremad og kom undertiden til at staa paa Kant mellem Straaene af Hastværk Let og naiv Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer! Kornet stod gult, Havren H. C. Andersen: Den stil grøn, Høet var reist i Stakke ned i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine grimme Ælling, 1843 lange røde Been og snakkede Ægyptisk… Langsom og Stille / Stille hviler / Forårsblanke floder / Iler ikke / Bruser ikke / Risler / Risler / Rudolf Broby-Johansen: varslende stil Dødsenstavse gennem vårnat // Langsomt driver / Mellem side marker / under Blod, 1922 tungsindig våde graner / Purung kvindes / Blomsterspinkle / Hunger-lig / Sort hår glinser / Flydende som en fane på strømmen Stemnings- Det fryser ekstraordinære 18 grader celcius, og det sner, og på det sprog som ikke Peter Høeg: Frøken mættet stil mere er mit, er sneen qanik, store næsten vægtløse krystaller, der falder i stabler, og Smillas fornemmelse for dækker jorden med et lag af pulveriseret, hvid frost. sne, 1992 Sarkastisk stil Men jeg burde have Maven sprættet op og Sjælen taget ud og en protestantisk Ernesto Dalgas Lidelsens Patentsjæl sat ind, en Lirekassesjæl, der kun gik paa en Melodi, den, som har tre Vej, 1896-98 Hurra til Omkvæd i hver anden Linie Svulstig stil Dag op, i salig Tid, sølv-øjet Østen-Skanse / lad Solen dejlig frem i Purpurkaaben Thomas Kingo: svanse, / og læg en Himmel-Smil paa alle Ting Du ser, / at De sig yndelig mod Hosianna, 1671 denne Dag betér.

Man kunne selvfølgelig nævne mange andre slags stil, eksempler og forfattere. Pointen er, at man kan aflure disse former for billedsprog med henblik på et mere bevidst valg af stil. Det er i øvrigt ikke ualmindeligt for kreative skribenter at afskrive eller kalkere klassikerne – bare for øvelsens skyld.

Nu er det ikke meningen at nyheder skal være eksperimenterende digterværker. Men stilen er også et sprogligt valg, og nogle af de mere uhøjtidelige begivenheder kan spille mere bevidst på stilarten. En af de tidligere omtalte artikler starter således:

Kaniner er søde, bløde og blide, og så kan de hoppe. De kan næsten ikke lade være. Men nogle er bedre end andre. Det er seks år siden, kaninhoppesporten kom til Danmark. Og det er anden gang, at der dystes i Ubberudhallen i Blommenslyst i forbindelse med Odense Kaninavlerforenings 59. udstilling. Dagens højeste tegnede Cesams Calypso sig for. Han er en smuk sort alaskakanin, og han tilhører Christina Christiansen, Tommerup. Han klarede snildt 90 centimeter.

Her har vi i øvrigt et par bogstavrim i søde – bløde og bløde – blide, der samtidig er søndagens eneste stilfigur. Nu kunne det være en øvelse at udsætte kaninhoppebegivenheden for forskellige stilarter, altså hvordan den kunne blive indledt af Johannes V. Jensen:

Lysstofrør gennembrød den tørre atmosfære med et gustent lys. Kaninlugten stod ret op og ned. Hallen var som en mat kuppel, og derunder sad udstillingsdyrene gnaskende og flinkt. Et sted i et tremmebur stavrede en hoppekanin rundt om sig selv i ubærlig spænding. Høet under den gnistrede af fryd.

H. C. Andersen:

Der var så koldt i Ubberud; det var vinter! Men indenfor – i den lune sportshal – hoppede kaninerne fornøjeligt rundt. Nu og da kom de til syne som matte farveprikker i det gulbrune hø: snart sort eller zobelblå, så vildt- og jerngrå; nu rødbrun og hvid!…

Broby-Johansen:

Glade, glade springer zobelglinsende kaniner. Hviler ikke, sover ikke, men hopper ubekymret gennem Ubberuds blodrøde vinterlys. Småpiger jubler kåd søndagslatter. Intetanende om dyrenes skæbne – dampende slagtekanin på fad.

Peter Høeg:

20 Dyr i en sportshal er et ekstraordinært syn, og på det sprog, der er kaninavlerens, er dyret hoppekanin, vævre, næsten naturfarvede gnavere, der springer i snor og hvirvler halgulvet til med et lag af knaset, gulligt høgrums.

Dalgas:

Man skulle have fornuften pillet ud og barnagtigheden sat ind, en infantil søndagsbarnagtighed. Da ville man resignere og finde ‘kaninhop’ fornøjeligt. En velfærdsdisciplin, der i disse dage runger tom begejstring i Ubberudhallen – når dér ikke er banko, forstås.

Eller Kingo:

Calypso! Hop til held og ære! Med natsort Alaska-ynde 90 centimeter du betvang. Sejer og fred over salig Ubberud du ypperligt sendte.

Sådan vil ingen journalist forhåbentlig nogensinde skrive. Vi er selvfølgelig ude på overdrevet, men øvelsen kan være god nok. Kreativ sprogbrug er digternes profession. Hvorfor så ikke tage ved lære af dem?

Der er mange måder at skrive kreativt på. Metaforen er kun én af dem. Kreativitet opstår også gennem fx sammenligning, agentskift, procesvalg – eller det hele på én gang.

Mange af mine forslag til sproglige forandringer tager givetvis ikke nok hensyn til, at sektionen og avisen må tænke på sin målgruppe. Det kan udelukke nogle af de mest kreative metaforer og i det hele taget holde skribenten på den rene informations sti. Det er dog ikke min vurdering, at Fyens Stiftstidendes nuværende kernelæsere forsvinder så let. En mere “ungdommelig” sproglig satsning vil næppe skræmme nogen. Til rubrikker som ‘Dammen solgt som is’ udbrød en af de interviewede “hvad er nu dét for noget vrøvl!” – men han ville ikke desto mindre læse videre.

Denne artikel er i det hele taget tænkt som nogle bud på at undgå sproglige faldgruber og som inspiration i det daglige sproglige håndværk. Og et levende sprog er alle læsere vel interesseret i – uanset alder?

21