MEDlemsblad fRA Odense lærerforening // odenselaererforening.dk NR Poul Anthoniussens Uklarheden skaber Ufaglig klub! store chance! læreprocesser! Vi fester for livet! 02 16 side 4. side 10. side 14.

LOKALAFTALE // Med lokalaftalen om lærernes tjenestetid har OLF nu for alvor hul igennem til kommunen. Der er tale om en „new deal“, hvor ikke bare resultatet af det omfattende forhandlingsforløb, men også ånden herfra forpligter. Det er OLF-formand Anne-Mette Kæseler og rådkvinde Susanne Crawley Larsen enige om.

Den er hjemme! side 6-7 Q Hvornår er det sidst set, at en tjenestetidsaftale mellem to parter er blevet præsenteret ved et pressemøde med borgmesteren i spidsen og TV 2 Fyn på langsiden? Iscenesættelsen vidner om, at lokalaftalen har stor lokalpolitisk betydning. Mødet, der foregik før det afgørende byrådsmøde, var i dobbelt forstand et pressemøde. Det var med til at presse Venstre og Konservative til at bakke op om aftalen, der da også blev bekræftet af alle partier på byrådsmødet den 27. april. Den var hjemme. MEDlemsblad fRA Odense lærerforening // odenselaererforening.dk

Indhold Professor Lene Tanggard siger, at det er uforudsigeligheden i lære- processer, der giver friheden. Det er uklarheden, der skaber lære- processer! Men hun er ikke imod disciplin. Tværtimod er der ikke

Odense Lærerforening noget bedre end en regel, siger hun. side 10-12 Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Tlf. 6612 6890 [email protected] Odenselaererforening.dk

Åbningstider Mandag: Kl. 9.00-16.00 Tirsdag og onsdag: Kl. 9.00-15.00 Torsdag: Kl. 9.00-18.00 Fredag: Kl. 9.00-13.00 Formanden træffes Med en ny forvaltningsstruktur, en ny per- Hvordan forholder begrebet disciplin sig efter aftale. sonkonstellation og en ny lokalaftale med egentlig til begrebet kreativitet? Det har DLF/A – FYN lærerne får Poul Anthoniussen en chance professor og centerleder Lene Tanggaard Klaregade 7, 1. sal for at skabe en ny forvaltningsånd, der en mening om. 5000 Odense C i mindre grad baserer sig på strategi og side 10-12 Tlf. 7010 0018 tjeklister og mere på autenticitet og dialog. LærerBladet side 4-5 Erik Schmidt, ansv. redaktør [email protected] 3 Leder: Moderat besindelse Bladet redigeres journalistisk. Lederne 4 Poul Anthoniussens store chance og den redaktionelle linje er ikke nødvendigvis udtryk 6 Så er der hul igennem for foreningens holdning. 9 Nye regler presser lærerne Foto Erik Schmidt 10 Kreativitet og disciplin

Næste blad udkommer 12 Hvad skal vi med skolen, Morten Albæk? Ca. 10. 9. 2016. Deadline 24. 8. 2016 Et nyt underfinansieret lovforslag om 13 Ny skolechef ønsker dialog undervisningen af flygtningebørn ud- 14 OLF mener Redaktionen er afsluttet fordrer skolen. Eleverne får ikke under- den 5. 2. 2016. Oplag: 3400 stk. visning nok, og lærerne får ikke tid nok. 15 OLF’s nye styrelse Grafisk tilrettelægning side 9 16 Tvivl om skattegevinst og tryk: Datagraf Communications. 17 Notat allerede overhalet 19 Lokalaftale redder ægteskab aktuelt NY FORVALTNINGSSTRUKTUR OPGØRELSE GAV OVERTIDSBETALING RE-REORGANISERING// Blot 2 år efter 41,35% ARBEJDSTIDSREGLER// Alle lærere har krav på reorganiseringen af Børn- og Ungefor- Så meget er Odense- at få deres arbejdstid opgjort. Dette slås fast i valtningen – og inden alt helt er faldet på skolernes sygefravær §7 i arbejdstidsreglerne. Men ikke alle lærere plads – beslutter den nye direktør, Poul steget fra juli 2013 til har fået denne opgørelse. Anthoniussen at forkaste den kunstige juli 2015. Fra 10,4 fra- I efteråret satte Odense opdeling i regioner og i stedet opdele værsdage til 14,7 dage Lærerforening sammen forvaltningen i større faglige områder. pr. medarbejder. med tillidsrepræsentan- Dermed bliver Odense Lærerforenings Kilde: Kvalitetsrapport, terne fokus på, at denne ønske om en skoleafdeling, der har skolerne i Odense, opgørelse finder sted. samlet sin faglighed og dermed faglige 2014-2015 Flere steder har op- support i én afdeling og med sin egen gørelsen resulteret i, skolechef, imødekommet. Den nye orga- at lærerene skulle have nisering træder i kraft 1. august 2016. udbetalt overarbejde.

2 LÆRERBLADET / maj 2016 Moderat besindelse

Selv om der i Odense netop er indgået // lokalaftale om at Danmarks konkurrenceevne hviler på, at vi er så gode lærernes tjenestetid, kan det være svært at skjule, at der til at vise tillid. tre år efter lærerlockouten og indførelse af en arbejds- Alexander von Oettingen, der er prorektor og dr. pæd., tidslov og næsten to år efter skolereformens ikrafttræ- skrev i en klumme, at læringsplatformene vil gøre læ- den er alvorlige problemer. rerne til bogholdere, Jens Raahauge, der er tidligere sko- Hør bare her. leinspektør, problematiserede, at de fleste fagfolk, som I løbet af de seneste par måneder har kommunernes kender virkeligheden, er fortrængt fra chefgangene, og analyseinstitut KORAs rapport vist, at resultatbaseret foreningen Folkeskoleforældre fortalte, at 70% af skole- styring ikke virker, Liberal Alliances leder, Anders Sa- bestyrelserne vurderer, at der allerede i indeværende år Erik Schmidt muelsen har udtalt, at folkeskolereformen er en kata- ikke er midler nok til at drive skolen. LærerBladets strofe, og Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, Det er bare et skønsomt udvalg af ikke-lærer-udsagn redaktør der er forligsansvarlig, har givet ham ret og talt om en fra slagmarken. „galopperende overimplementering af folkeskolerefor- Så når undervisningsminister Ellen Trane Nørby, som men“. det skete på Café Stiften-debatmødet i Odense for nylig, Henrik Hjortdal, der er projektleder i det CBS-base- med slet skjult adresse til lærerne opfordrer til „at komme rede netværk Forum for Fremtidens Offentlige Ledelse op af skyttegraven“, og når Helle Thorning-Schmidts tid- og Styring, har afsløret, at det, som de offentligt ansatte ligere politiske rådgiver Noa Redington angriber Anders går efter, er mening, glæden ved at Bondo for at ikke at forsømme en lejlighed til at stikke en hjælpe andre og det at gøre en forskel, kæp i hjulet på folkeskolereformen, så glemmer de noget. lektor Keld Skovmand har i bogen De glemmer for det første, hvem der startede konflik- „Uden mål og med“ opgjort, at antallet ten, som en ledende arbejdsmarkedsforsker kaldte for Hvis ikke af bindende mål i folkeskolen er vokset „en voldtægt“, for det andet at lærerne stadig holdes i et lærerne,­ som til 3.990, og professor Per Fibæk Laur- jerngreb, for det tredje, at det slet ikke alene er lærerne, sen har på en Vartov-konference sagt, der leverer kritik af reform og arbejdsvilkår, og for det de er flest, for at det var farligt, når en lille gruppe fjerde at det er Davids kamp mod Goliath. alvor kan gen- af embedsmænd og forskere indførte En af forhindringerne for en mere harmonisk skoleud- læringsmålstyret undervisning og For- vikling er, at flere politikere, og forvaltningsledere tror, finde arbejds- enklede Fælles Mål hen over hovedet at det er lærerne, der skaber problemerne og ikke deres glæden og det på lærerne og politikerne. egne mere eller mindre usammenhængende, overstyrede Desuden udtalte tidligere øko- og underfinansierede ideer om skole, pædagogik og prak- pædagogiske nomi- og kulturminister Marianne tisk skolehverdag. engagement, Jelved i en usædvanlig stærk kritik, Det ser heldigvis ud til, at Odenses politikere og em- at der „ikke er lovmæssigt belæg for bedsmænd med den nyindgåede lokalaftale om lærernes er vejen banet læringsmålstyringen“. Hun havde ikke tjenestetid er kommet til en form for moderat besindelse. for det liden- drømt om, „at det skulle være sådan i Selv om der er rigtig lang vej hjem, har vi måske set den Danmark“. Skolelederformand Claus spæde begyndelse til en demokratisk genforankring af skabsløse tek- Hjortdal sagde, at „lederne har svært folkeskolen. Ellers ser det skidt ud. Hvis ikke lærerne, nokrati og den ved at nå det, der skal nås, og svært ved som de er flest, for alvor kan genfinde arbejdsglæden at komme længere end til drift“, og pro- og det pædagogiske engagement, er vejen banet for det indholdsløse fessor Gert Tinggaard Svendsen trådte lidenskabsløse teknokrati og den indholdsløse lærings- læringsanstalt. den store klinge, da han mindede om, anstalt.

ODENSE-LÆRERE PÅ CHRISTIANSBORG CRAWLEY KLART OM LÆRINGSMÅL

UNDERVISNING AF FLYGTNINGEBØRN// Tidligt om MÅLSTYRING // Rådkvinde Suanne Crawley morgenen den 8. april drog fem lærere fra Odense Der er intet i præciserer den 8. marts i et svar på en hen- afsted til Christiansborg til DLF´s høring i forbin- vendelse fra tillidsrepræsentanterne i Odense delse med lovforslaget om undervisning af flygtnin- forstanden, Lærerforening, at der ikke skal opstilles indivi- gebørn. som ikke først duelle læringsmål for hver enkelt elev, men der- Det lykkedes lærerne at markere deres bekym- imod at læringsmål opstilles på klasseniveau. ringer ved både at stille spørgsmål til ekspertpane- har været i De individuelle mål fremgår af elevplanen, let samt at komme i fagbladet „Folkeskolen“. og er ikke koblet op på en time eller et forløb. Undervisningsmisteren fastslog, at eksempelvis sansningen. Lærerne er forpligtet på at arbejde med Fælles modtage-flex – som i Odense – ikke kan lade sig Mål, men forvaltningen blander sig altså ikke i gøre inden for gældende lovgivning. Aristoteles, 384-322 f. Kr. hvordan, der skal arbejdes med læringsmål. Dagen før høringen havde foreningen afholdt Citeret fra Asterisk nr. 73 møde for interesserede lærere og TR´er om samme emne.

LÆRERBLADET / maj 2016 3 MEDlemsblad fRA Odense lærerforening // odenselaererforening.dk Poul Anthoniussens store chance NY FORVALTNINGSSTRUKTUR // Med en ny forvaltningsstruktur, en ny person- konstellation og en ny lokalaftale med lærerne får B&U-direktør Poul Anthoniussen en chance for at skabe en ny forvaltningsånd, der i mindre grad baserer sig på strategi og tjeklister og mere på autenticitet og dialog tekst: ERIK SCHMIDT

beretning & Som én af sine førende B&U-chef. Der har „på udvalgte stra- gaard, der af mange betragtes som en stjerne på kommentar første embeds- tegiske områder“ været brug for én samlende området. handlinger med ansvarlig chef, en kontaktperson til vigtige Majgaard, der nu er ansat som post. doc. på større rækkevidde pressehistorier og overordnede politiske sager Copenhagen Business School, har ikke ønsket besluttede den nyud- og henvendelser, begrundede Pietras beslutnin- at medvirke direkte i denne artikel. Men i hans nævnte B&U-direktør gen med. afhandling argumenterer han for, at en foku- Poul Anthoniussen at rive Anne-Mette Kæseler Jensen har ikke været seret og stram styring ikke blot er en komman- forvaltningens grundstruktur glad for den regionale opdeling, og hun lægger dovej, hvor pres og krav formidles nedad i sy- ned. Det var den med nord, syd og ikke fingrene imellem i sin kritik. stemet via kontrakter, budgetter og topstyrede vest. Nedrivningen var en del af job- – Den har skabt kaos omkring beslutnings- effektiviseringskampagner. beskrivelsen og den effektueres 1. august 2016. kompetence, faglighed og retning. Der har væ- – På den måde ville vi slet ikke kunne udvikle Færdig med den. ret brugt alt for meget tid og for mange resurser de løsninger på velfærdssamfundets komplekse Det er ellers kun to år siden, at Børn- og på overlevering, koordinering og afklaring af problemer, der så stærkt er brug for. Unge-forvaltningen var igennem en anden ansvar i den nuværende struktur. Tid og resur- Vejen er ifølge Majgaard i stedet at mobilisere stor reorganisering eller nedrivning. Til Fyens ser som i sidste ende går fra kerneydelsen. det engagement og den forpligtethed, som er Stiftstidende fortæller Poul Anthoniussen den 7. Allerede i høringssvaret til reorganiserings- nødvendig for, at styringen kan lykkes. april, at den sidste nye struktur ikke duede. Den initiativet fra 2014 kritiserede OLF skarpt – Vi er så at sige tvunget til åbenhed og dialog, var ikke dynamisk nok. Han var skolechef, da svækkelsen af fagligheden i forvaltningen og skriver han. regionsstrukturen blev indført og blev selv om- timingen. prioriteret til én af tre regionale B&U-chefer. – Folkeskolen er kommunens største samlede EN HOLDSPILLER Poul Anthoniussen er nu i gang med en gen- budgetområde og har en klar selvstændig lov- opbygning af forvaltningen, og det har allerede givning. Det kræver en stærk faglig organise- En kantstensvurdering fra en anonym forvalt- kostet regionschef Ina Ahrensberg stillingen ring, og ikke den opsplitning vi har oplevet. ningskilde går på, at Poul Anthoniussen slap som regionschef i region nord. Hun er fratrådt Lærerforeningen rejste også tvivl om bespa- rigtigt fint fra arbejdet med at overtage og få efter gensidig overenskomst, som det hedder. relsespotentialet. standset den ulovlige sagsbehandling i B&U Det er meningen, at fagstrukturen vender – Sidst i 2014 skulle der findes 11 mio. centralt sager, og han fik kommunikeret åbent og ærligt tilbage, så der igen fra 1. august 2016 vil være en ved effektivisering. Besparelsen kunne ikke fin- om forvaltningens ulovlige administration. Ved skoleafdeling. Regionschef Nikolaj Juul Jørgen- des, og de 9 mio. blev lagt ud som en besparelse den lejlighed viste han ydmyghed og integritet, sen, der var chef i vest, er blevet forfremmet til decentralt. Penge der i sidste ende går fra ele- og det er en stil, der kan bane vejen for dialog og skolechef for alle skoler i byen. vernes undervisning. Det må ikke ske igen. gensidig respekt. Poul Anthoniussen, der ikke havde en udpræ- Den nye B&U-direktør kalder sig selv for „en get stille og uproblematisk tid som skolechef fra holdspiller“. MERE AUTENTICITET I FORVALTNINGEN 2011 til 2014, har nu chancen for at skabe ro og – Jeg er holdspiller og er udmærket klar over, udvikling i forvaltningen. Med den nye forvaltningsstruktur, der sættes hvor uendeligt lidt et menneske kan udrette igennem til august, får Poul Anthoniussen en alene. Store og komplekse opgaver skal man ny chance for at skabe en forvaltningsånd, der løse sammen med mange, og det glæder jeg mig FØDT MED PROBLEMER i mindre grad baserer sig på strategi og mere på til, siger Poul Anthoniussen i en pressemed- Der var allerede problemer et halvt år efter ind- autenticitet. delelse. Hele sit arbejdsliv har han arbejdet med førelsen af den regionale struktur. Det er en tænkning, der blandt andet gøres børn og unge. Daværende direktør, Peter Pietras, gjorde af gældende i en ph.d.-afhandling af den tidligere Han har opbakningen fra rådkvinde Susanne den grund Poul Anthoniussen til en slags ord- Børne- og kulturdirektør i Odense, Klaus Maj- Crawley, der har en god kemi med ham og i

tidslinje 1993-2016

1994 1998 2002

B&U-RÅDMAND Ruth Larsen (S) Søren Thorsager Jane Jegind (V) Stina Willumsen (SF) Brian Dybro (SF) Susanne Crawley Larsen (R) 1998-2003 (S) 2003-2006 2006-2010 2010-2012 2012-2014 2014-

B&U-DIREKTØR Peter Steen Jensen Klaus Majgaard Jimmi Streit Peter Pietras Poul Anthoniussen (tidl. Børne- og kulturdirektør) 1993-2007 2007-2011 2012-2014 2014-2015 2016-

S kolechef Jørgen Schaldemose Poul Anthoniussen Poul Anthoniussen, Nikolaj Juul Jørgensen 1998-2011 2011 -2014 Ina Rise Ahrensberg og 2016- Nikolaj Juul Jørgensen 2014-2016. (B&U-chefer)

4 LÆRERBLADET / maj 2016 Styring kan ikke som rationelt projekt drives fra en monolitisk position. Den kan alene blive til som et mønster, der opstår, når vi indtræder i en dialog med hinanden.

Klaus Majgaard, post. doc. på CBS, konsulent, tidligere Børne- og kulturdirektør i Odense

Den nye direktør, Poul Anthoniussen, har samlet set bedre forudsætninger for at etablere en autentisk styring baseret på åbenhed og dialog. Han har rådkvinde Susanne Crawleys tillid, og han har fået en humanist som øverste chef.

Crawleys tale ved indsættelsen var præget af Siden sin tiltrædelse i januar 2014 har Craw- stor respekt og sympati for Anthoniussen, der ley givet udtryk for vigtigheden af samarbejdet selv i sin tale holdt sig til de usentimentale og med lærerne. afdæmpede toner. Det var det spor, som tidligere direktør, Som skolechef i Odense fra 2011-2014 har An- Jimmi Streit ikke fulgte. Han blev ansat i januar thoniussen været knap så afdæmpet. 2012 med den særlige opgave at føre Børn- og Mange husker, dengang han sammen med da- ungeforvaltningen gennem grundlæggende værende rådmand, Stina Willumsen (SF), ville forandringer. „fyre sig til det bedste hold“. Det skabte vrede i Forvaltningen skulle beskæres med cirka lærerforeningen. 800 millioner kroner ved nedskæringer, effek- Det var i begyndelsen af 2012. 82 lærere blev tiviseringer eller flytning af opgaver til andre varslet afskediget i marts, og da Danmarks Læ- forvaltninger. En barsk opgave. rerforening kiggede nærmere på sagerne, viste Streit levede op til sit efternavn og fik ikke det sig, at gruppen af afskedigede lærere over 55 mange venner i Odense. Slet ikke den på davæ- år var tre gange så stor som gruppen under. rende tidspunkt nye rådkvinde, Susanne Craw- Mange husker, dengang Poul Mange vil også huske sagen med skolele- ley Larsen. Streit var ikke hendes kop te. Ved Anthoniussen som skolechef (2011- der Birgitte Sonsby, der blev indkaldt til flere hans afsked skrev hun i en pressemeddelelse: 2014) sammen med daværende tjenstlige samtaler hos chefen og smidt på – Jimmy Streit og jeg har af og til set tingene lidt rådmand, Stina Willumsen Stiftstidendes forside på grund af noget, der af forskelligt, men jeg er sikker på, hans mange (SF), ville „fyre sig til det bedste hold“. mange betragtes som en finke, der var røget af kompetencer vil være efterspurgt andre steder. Det skabte vrede i lærerforeningen. panden. Sagen, der fik karakter af en skuepro- Den nye direktør, Poul Anthoniussen, har ces, kunne i følge forvaltningskilder have været samlet set bedre forudsætninger for at etablere ordnet mere lempeligt. en autentisk styring baseret på åbenhed og dialog. øvrigt selv siger, at det er muligt at føre „en Han bliver den femte i rækken af Børn og DEN STORE CHANCE åndfuld samtale“ med Anthoniussen. Desuden unge-direktører siden 2007, hvor den mange- har han i stedet for den grå eminence og su- Poul Anthoniussens store chance er at fort- årige direktør Peter Steen Jensen gik på pen- perstrateg, stadsdirektør Jørgen Clausen, fået sætte ud af det dialogspor, som er udlagt af sion. humanisten Stefan Birkebjerg Andersen som rådkvinde Susanne Crawley. Sådan ser Anne- LærerBladet bringer i næste nummer et in- stadsdirektør. Mette Kæseler Jensen i hvert fald på sagen. terview med Poul Anthoniussen.

2006 2010 2014 2018

B&U-RÅDMAND Ruth Larsen (S) Søren Thorsager Jane Jegind (V) Stina Willumsen (SF) Brian Dybro (SF) Susanne Crawley Larsen (R) 1998-2003 (S) 2003-2006 2006-2010 2010-2012 2012-2014 2014-

B&U-DIREKTØR Peter Steen Jensen Klaus Majgaard Jimmi Streit Peter Pietras Poul Anthoniussen (tidl. Børne- og kulturdirektør) 1993-2007 2007-2011 2012-2014 2014-2015 2016-

S kolechef Jørgen Schaldemose Poul Anthoniussen Poul Anthoniussen, Nikolaj Juul Jørgensen 1998-2011 2011 -2014 Ina Rise Ahrensberg og 2016- Nikolaj Juul Jørgensen 2014-2016. (B&U-chefer)

LÆRERBLADET / maj 2016 5 MEDlemsblad fRA Odense lærerforening // odenselaererforening.dk Så er der hul igennem LOKALAFTALE // Selv om der efter OLF-forman- dens mening er lang vej hjem, så er der med Lokalaf- talen om lærernes tjenestetid nu for alvor hul igennem til kommunen. Der er tale om en „new deal“, hvor ikke bare resultatet af det omfattende forhandlingsforløb, men også ånden herfra forpligter. Samme opfattelse har skolens politiske chef, Susanne Crawley Larsen.

tekst: ERIK SCHMIDT

Det var ikke forpligter sig til at have fokus på balancen mel- beretning & uden stille lem undervisning og forberedelse og mellem ­ LOKALAFTALEN FOR LÆRERE kommentar drama, at der blev opgaver og tid, og på opgaveoversigten skal det afholdt pressemøde skønnede tidsforbrug figurere. Det sidstnævnte torsdag den 21. april på er ikke uvigtigt. Desuden skal lederen tilstræbe, • Til lærerens forberedelse afsættes 5 timer rådhuset om indgåelse af at flere forberedelsestimer lægges i ydertimer. pr. skoleuge til hver lærer. lokalaftale mellem Odense De 10 akademidage, der lægges i elevernes fe- • Herudover afsætter ledelsen et antal timer Lærerforening og Odense Kom- rier, kan administreres, således at lærerne har til den enkelte lærer, så der sikres balance mune om lærernes tjenestetid. fem af dagene til deres individuelle rådighed. mellem undervisning og forberedelse. Der var tale om presse i dobbelt Det er også en del af aftalen, at skolelederen bør • Skolelederne tilstræber, at disse timer pla- forstand. Dels skulle pressen orienteres, dels undgå, at der planlægges med mere end 800 ceres i arbejdsdagens yderpositioner. kunne mødet ikke undgå at lægge pres på V undervisningstimer per lærer. Endelig er det en • Der afsættes 10 dage á 7,4 timer til skoler- og K, der på økonomiudvalgsmødet forinden pointe, at skolelederen løbende skal samarbejde nes akademidage. havde taget forbehold, men skulle træffe afgø- med tillidsrepræsentanten. • Skolelederen bør undgå at planlægge med relse inden byrådsmødet den 27. april. – Vi har kæmpet for det her. Det er ikke mere mere end 800 undervisningstimer pr. år. Det er ét af den slags strategiske finesser, som en to år siden, vi stod på bagkant af en lockout, • Lederen angiver på opgavelisten forventet tid på arbejdsopgaverne – undervisning, borgmester Anker Boye kan. og Odense Kommune som udgangspunkt ikke forberedelse samt en række øvrige opga- – Vi har et flertal, sagde Anker Boye på pres- ville noget som helst., siger Anne-Mette Kæseler ver. semødet, og jeg tror, at Venstre og Konserva- Jensen. • Der skal være særligt fokus på klasselæ- tive, når de har fået lejlighed til at tænke sig om, – Aftalen løser ikke de grundlæggende øko- rerens opgaver, prøveafvikling og efterud­ vil gå med i aftalen. nomiske problemer i Odense-skolerne, og der dannelse. – Men hvis det bliver nødvendigt, er jeg parat bliver ikke ansat én eneste lærer mere til at • Skoleleder og tillidsrepræsentant skal til at gå med et snævert flertal. løfte opgaverne i skolen med. Men lærerne får løbende samarbejde. Den var altså hjemme. Far var der. Susanne med aftalen lidt lempeligere arbejdsvilkår, og • Klassefællesskab og klasselæreren Crawley virkede ægte glad og roste lærernes frem for alt er det en anerkendelse af, at vi nu har central betydning. formand for at være dygtig, tålmodig og skarp, prøver at finde fælles løsninger. Kommunen er og Anne-Mette Kæseler Jensen var tilfreds, selv kommet ud af konflikt- og mistillidsmode. Der om hun kom lidt på mellemhånd, da aftalen gen- er hul igennem. nem pressemødet pludselig syntes at have fået taktisk, byrådspolitisk betydning. Det var trods – Det er ikke en juridisk afgørelse, men en po- LEDELSESRETTEN BERØRT alt „bare“ en tjenestetidsaftale mellem to parter. litisk. I byrådet laver vi en politisk aftale, sagde Et lille smil blev det dog til, og for hende og Det prekære spørgsmål var ellers, om aftalen Anker Boye til LærerBladet. Odense Lærerforening er der tale om en vigtig holdt sig inden for byrådets mandat, der oprin- – Ledelsesretten er berørt, men det ligger sejr på baggrund af udholdenhed og solidt for- deligt betingede sig, at den ikke måtte „anfægte inden for rammen af den centrale aftale, vi handlingshåndværk. skoleledernes ledelsesrum unødigt“, men det har. I det ledelsesrum, vi arbejder i lokalt, får blev strammet, så „unødigt“ blev fjernet. Man- lærerne en frihedsgrad, der ikke knægter ledel- datet lød nu, at aftalen slet og ret ikke måtte sesretten, for hvis lederen mangler en lærer til AFTALEN „anfægte skoleledernes ledelsesrum“. udførelse af en opgave, så er det lederen der kan Aftalen, der nu er godkendt af et samlet byråd, Hele spillet om ledelsesretten har været mere bestemme, at forberedelsestiden må vige. På giver lærerne rådighed over fem ugentlige speget end røget, og fortolkningen af, om ledel- den måde er ledelsesretten intakt. timer til forberedelse uden pligtig tilstedevæ- sesretten er anfægtet med den nye aftale, må Ikke desto mindre var borgmesteren på et relse. Skolelederen afsætter yderligere timer og betegnes som politisk. tidligere møde i økonomiudvalget nødt til at

6 LÆRERBLADET / maj 2016 tidslinje APRIL 2013-APRIL 2016

April 2013: Lærer-lockout. Kommunerne bruger lockoutvåbenet mod lærerne, der forhindres i at gå på arbejde.

Januar 2014: Odense kommune udformer administrations­ grundlag.

Marts-april 2014: Forbedret administrationsgrundlag med OLF-aftryk.

Februar 2015: Nyt administrationsgrundlag.

Marts 2015: OK-15. Det væsentlige Bilag 4 afvises af kommunen, fordi det er et bilag og ikke er en underskrevet aftale.

April 2015: Forbedret administrationsgrundlag med OLFs OK-15-aftryk.

Oktober-december 2015: Det sker ikke så tit, at Sonderende møder med henblik på lokalaftale. borgmester Anker Boye er med til at præsentere en Januar-april 2016: tjenestetidsaftale mellem Forhandlingsforløb om eventuel lokalaftale. to parter, og at der i den anledning sendes live fra 27. april 2016: TV2 Fyn. Lokalaftale indgås. forklare, at aftalen måske afveg fra det politiske Borgmester Anker Boye forklarede sin æn- mandat, som byrådet tidligere havde givet, men drede indstilling til at indgå aftale med lærerne. hvorfor han alligevel ikke mente, at ledelsesret- Sidste gang spørgsmålet var i byrådet, var i ten blev begrænset. sommeren 2013. Dengang blev det totalt afvist. På dagsorden til økonomiudvalget stod der – Tiden er gået, og vi har set vores interesse blandt andet: „På Økonomiudvalgsmødet vil det i at få et godt partnerskab med lærerne. Vi vil blive præciseret, hvor aftaleudkastet ikke lever forsøge at få hævet skatteprocenten, og min før- op til byrådets mandat.“ steprioritet er børn og unge. Med denne aftale – V og K tog efter orienteringen i økonomiud- har vi et godt fælles fundament at stå på. valget forbehold og ville vende indholdet med – Vi håber på, at vi får flere penge, så vi kan baglandet, hvilken holdning, de skulle indtage, investere i dette meget vigtige område. Børnene inden byrådsmødet ville blive afholdt. er vores fremtid, og lærerne er vores vigtigste Allerede kort tid efter pressemødet havde personressourcer til at udvikle vores børn. både V og K dog meldt ud, at de ville stemme ja Da der på pressemødet blev en lille pause i ta- OLF-formand Anne-Mette Kæseler Jensen blev af til aftalen. lestrømmen, sagde Jesper Buch fra TV2 Fyn, der sin modpart rost for at være skarp og tålmodig. Selv Da Alex Arendtsen allerede tidligere har på et tidspunkt sendte live, at nu måtte alle godt betragter hun aftalen som en sejr. -Det er kun to år anbefalet en lokalaftale med lærerne, lå det al- bevæge sig frit, slog Anker Boye en latter op. siden, vi stod på bagkanten af en lockout! lerede en lille uge inden byrådsmødet klart, at – I kan se, det er TV2, der bestemmer. Det er alle partier kunne gå ind for aftalen. sgu da utroligt. – Fucking livejournalister, bemærkede en skrivende journalist stille. til kommunen. Der er tale om en „new deal“, KLAR CRAWLEY hvor ikke bare resultatet af de omfattende for- Susanne Crawley Larsen blev af TV2 Fyns po- handlinger, men også samarbejdsånden herfra TO STORE VINDERE litiske redaktør Jesper Buch spurgt, hvad der forpligter. Samme opfattelse har skolens politi- havde ændret sig siden 2013, hvor byrådet tog Der er to store vindere i spillet om Lokalaftalen. ske chef, Susanne Crawley Larsen. en beslutning om, at kommunen ikke ville lave Den ene er den radikale rådkvinde Susanne For Anne-Mette Kæseler Jensen, den nye en aftale med lærerne. Crawley Larsen, der aldrig har været glad for næstformand Dennis Vikkelsø og Odense – Det er der to grunde til. Tiden er gået, og jeg den mistillid til lærerne, som især lockouten i Lærerforening er der tale om et mindre gen- har hele tiden haft det som en væsentlig dagsor- 2013 var udtryk for. nembrud, og det sker på baggrund af et solidt den, svarede rådkvinden kort. Susanne Crawley har imod KL-ånden haft arbejde i baglandet med grundig evaluering Hun blev også spurgt, om indgåelsen af som erklæret mål at skabe tillid til lærerne, og af administrationsgrundlaget, møder med de aftalen ikke var at trække tæppet væk under hun har sat megen politisk prestige ind på at få faglige klubber på alle Odense-skoler, møder tidligere undervisningsminister Christine An- lavet denne aftale. Det er lykkedes for hende. med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljøre- torinis opgør med lærerne. Set i lyset af den konfrontationslinje og nulto- præsentanter på alle skoler og et gedigent ben- – Hvis jeg dengang havde været med til for- lerancepolitik, som Odense Byråd og først Sko- arbejde blandt politikerne. handlingerne med lærerne, ville jeg ikke have leafdelingen, senere B&U-forvaltningen med Fra de første sonderinger mellem Odense Læ- grebet dem an på den måde. skiftende styrke har ført over for lærerforenin- rerforening og Odense Kommune har der været Susanne Crawley forklarede derefter, at lo- gen fra omkring 2010, er lokalaftalen også en afholdt i alt omkring 10 møder, og der har været kalaftalen med lærerne kun gælder et år, men sejr for Anne-Mette Kæseler Jensen og Odense formuleret omtrent lige så mange versioner af praksis vil være, at man forlænger den. Lærerforening. aftalen inden den endelige vedtagelse. – Der er to parter om aftalen, og begge kan Selv om der efter lærerformandens mening er Den 27. april bekræftede et enigt byråd den nye opsige aftalen eller ønske den genforlænget. lang vej hjem, så er der nu for alvor hul igennem aftale, som rammer skolerne den 1. august 2016.

LÆRERBLADET / maj 2016 7 Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge? Besøg Slotsgade 2 og hør hvordan

Som medlem af DLF kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge. LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at have en lønkonto i Lån & Spar.

Sådan får du 5% på din lønkonto Fokus på det, der er vigtigt for dig – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af DLF – og have afsluttet din Hos Lån & Spar i Slotsgade 2 får du en personlig uddannelse. rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. efter, så ring til os direkte på 6314 3000 – eller skriv ® LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af pro- til os på [email protected] dukter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid økonomi i forhold til den samlede pakke. sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksiste- bankforretninger på ordentlige betingelser. rende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændrin- ger skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Ring til Lån & Spar: 6314 3000 eller send en mail til [email protected] Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Rådgivningscenter Odense Slotsgade 2 5000 Odense C Tlf: 6314 3000 Email: [email protected] Nye regler presser lærerne UNDERVISNING AF FLYGTNINGEBØRN // Et nyt underfinansieret lovfor- slag om undervisningen af flygtningebørn udfordrer skolen. Børn med særlige behov tager megen opmærksomhed fra undervisningen af de øvrige elever.

tekst: Erik Schmidt

Antallet af flygt- ordinære udgifter til de nye flygtningebørn i beretning ningebørn var 2016 samlet vil være ca. 4,5 mio. kr. Beløbet til stærkt stigende modtagetilbud skønnes at være ca. 2,7 mio.kr. i 2015. Knap 7.500 børn kom til Danmark, DEN BRÆNDENDE PLATFORM og i 2016 vurderes det ifølge Berlingske, at antallet Undervisningsminister Ellen Trane Nørby fordobles. KL skønner, at 40% taler om en brændende platform under kommu- af børnene er i førskolealderen, nerne, skolerne, under de fagprofessionelle og mens 60% er skolebørn. hele samfundet. Tilstrømningen stiller selvsagt eks- – Derfor er handling nødvendig her og nu, traordinært store krav til skolerne, lærerne, siger hun til folkeskolen.dk. klasserne og kommunerne. Odense regner dog Det er baggrunden for, at V-regeringen og KL Syriske flygtningebørn modtages i det nordlige Jordan. ikke med en større tilstrømning end i 2015. aftalt at ændre regelgrundlaget for undervisnin- (Arkivfoto: en.wikipedia.org) – Odense Kommune havde i 2015 en kvote gen af flygtningebørn, så de risikerer at få dårli- på 334 flygtninge. Dette resulterede i at vi i alt gere undervisningstilbud end danske elever. modtog 147 flygtningebørn, familiesammen- – Forslaget risikerer at føre til, at flygtninge- førte flygtningebørn og uledsagede flygtninge- børn kan få langt dårligere undervisningstilbud stræbelse. Endnu flere elever med særlige behov børn. Det oplyser Odenses B&U-direktør Poul end danske elever, mener Charlotte Holm fra kan risikere at tage opmærksomheden til skade Anthoniussen. Odense Lærerforening. for undervisningsmiljøet og de andre børn. Ku’ det ikke være skønt at få – Ifølge udlændingestyrelsens flygtnin- Ændringerne betyder nemlig, at de eksiste- – Der er ikke tale om integration, bare fordi gekvote for 2016, skal Odense modtage 321 rende modtagelsesklasser forringes ved, at klas- en elev bliver placeret direkte i almenklasserne, flygtninge. Det må derfor forventes, at der vil seloftet hæves fra 12-18 elever, og at der nu må ligesom der heller ikke er tale om inklusion, lidt mere ud af dine penge? komme ca. det samme antal flygtningebørn til være 5 års aldersforskel på eleverne i klasserne bare fordi man er placeret i en normalklasse. Odense i 2016, som der gjorde i 2015. (i stedet for tidligere 3). Charlotte Holm peger også på den usikre fi- – Ud fra disse antagelser har børn- og unge- Desuden får kommunerne som alternativ til nansiering som et problem. Besøg Slotsgade 2 og hør hvordan forvaltningen en forventning om, at de ekstra- modtagelsesklasser mulighed for at oprette et – Der er ingen garantier for, at de 50.000 kr., „nyt særligt tilbud til udenlandske børn“, som som følger med eleven, faktisk anvendes til inte- ikke er omfattet af folkeskoleloven. grationen. Pengene følger eleven ud på skolen, og Som medlem af DLF kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og ­ derefter er der ingen, der kan følge dem længere. betyder, at du får mere ud af dine penge. LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. NYE REGLER FOR UNDERVISNING BEKYMRET FOR MODTAGEFLEX AF FLYGTNINGEBØRN I HØRING ODENSELÆRERE TIL HØRING Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at have en lønkonto i Lån & Spar. Odense Lærerforening har holdt møde med læ- I forbindelse med den såkaldte topartsaftale rere, der allerede nu har såkaldt modtageflex, og Sammen med Helle Wissendorff og Vibeke har regeringen og KL aftalt at ændre regel- de er bekymrede for denne modtagelsesmodel. Myhre fra Abildgårdskolen, Maria Tulinius fra grundlaget for undervisningen af flygtnin- Sådan får du 5% på din lønkonto Fokus på det, der er vigtigt for dig „Modtageflex“ er et uformelt udtryk, der Provstegårdskolen og Kirsten Ejby, fra Rising- – Danmarks højeste rente gebørn. Ændringerne betyder: beskriver den praksis, at nyankomne flygtnin- skolen, deltog Charlotte Holm i den offentlige 1. At de eksisterende modtagelsesklasser Hos Lån & Spar i Slotsgade 2 får du en personlig gebørn ikke nødvendigvis sættes i modtagelses- høring, som Danmarks Lærerforening havde Du skal være medlem af DLF – og have afsluttet din forringes ved at klasseloftet hæves fra 12 rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og klasse, men efter en vurdering somme tider di- arrangeret den 8. april om de nye lovforslag om uddannelse. til 18 elever, og at der nu må være fem års rekte i normalklasserne, hvilket ifølge Charlotte „undervisning af udenlandske børn“. ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger aldersforskel på eleverne i klasserne (i Holm ikke er inden for gældende lovgivning. Til høringen var der inviteret fire forskellige Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. efter, så ring til os direkte på 6314 3000 – eller skriv stedet for de tidligere tre år). ® Hovedproblemet er den tid, som lærerne har eksperter til at holde oplæg, og bagefter var der LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af pro- til os på [email protected] 2. At kommunerne som alternativ tilk at til rådighed. mulighed for at stille spørgsmål til ekspertpa- dukter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid oprette modtagelsesklasser får mulighed – Mange af eleverne har store huller i deres nelet. økonomi i forhold til den samlede pakke. sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre for at oprette et „nyt særligt tilbud til skolegang, inden de kommer til Danmark, og en Både professor Anne Holmen og lektor ph.d. Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksiste- bankforretninger på ordentlige betingelser. udenlandske børn,“ som ikke er omfattet af folkeskolelloven. del er traumatiserede. Det kræver ekstra tid, og Bergthora Kristjansdottir gjorde opmærksom rende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændrin- den tid har lærerne ikke. på, at lovforslaget gik stik imod de anbefalinger, ger skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Ring til Lån & Spar: 6314 3000 – Læsevejledere pointerer, hvor vigtigt det som Evalueringsinstituttet har givet ministeriet. eller send en mail til [email protected] Med udgangspunkt i topartsaftalen er der Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar blevet udarbejdet et lovforslag, som blev er for elevernes udbytte af undervisningen, at Instituttet anbefaler netop brobygning mel- eleverne får en god start i skolen. Det er meget lem modtagerordninger og den almindelige 2016. sendt i høring den 21. marts med hørings- frist den 8. april 2016. Der forventes vigtigt med lærerkompetencerne i „dansk som undervisning. at være 1. behandling i Folketinget den andetsprog“, som er til stede i modtagelsesklas- Høringen efterlod hos Charlotte Holm det 4. maj 2016. serne. indtryk, at lovforslaget ikke har fokus på den Charlotte Holm ser også med bekymring på nødvendige kvalitet i underviningen. Rådgivningscenter Odense Kilde: Danmarks Lærerforenings de øvrige elevers undervisningsmiljø. – Skåret ind til benet, så er der ikke fokus på Slotsgade 2 notat fra 31. 3. 2016 5000 Odense C – Lærerne og skoleklasserne bliver endnu en- kvaliteten af flygtningebørnenes undervisning, Tlf: 6314 3000 gang udsat for en underfinansieret inklusionsbe- men på den kommunale økonomi. Email: [email protected]

LÆRERBLADET / maj 2016 9 MEDlemsblad fRA Odense lærerforening // odenselaererforening.dk

– Jeg prøver at gøre op med den romantiske idé, at kreativitet viser sig af sig selv, hvis mulighederne er åbne, siger Lene Tanggaard. -Alt det der med at tænke ud af boksen, og kreativiteten drives af passion og vokser af sig selv. Min tese er, at den trives bedst inden for rammer og regler.

KREATIVE LÆREPROCESSER // Professor Lene Tanggard siger sådan noget spændende, som at det er uforudsigeligheden i læreprocesser, der giver friheden. Eller: Det er uklarheden, der skaber læreprocesser! Men hun er ikke imod disciplin. Tværti- mod er der ikke noget bedre end en regel, siger hun. Kreativitet og disciplin er to sider af samme sag tekst: Erik Schmidt

Disciplin skal i en særlig aftapning har noget med „den sorte pædagogisk-filosofisk basis for en undervis- beretning tilbage i lærer- skole“ at gøre, men generelt er en grundkate- ningspraksis, der sigter på kreativitet, og som nes fagsprog. Det gori i didaktikken. Uden ro kan eleverne ikke forudsætning har disciplin? skrev Alexander von lære noget, siger han. Det har professor og centerleder Lene Tang- Oettingen, der er pro- Det var ifølge von Oettingen reformpædago- gaard en mening om. Hun forsker i kreativitet rektor og dr. pæd., på fol- gikken og den pædagogiske psykologi, der pres- og har de senere år fået en central position, når keskolen.dk i et indlæg, der sede begrebet ud af det pædagogiske fagsprog. kreative læreprocesser diskuteres. indtil nu har fået 3.400 likes og Sandt er det, at resterne af den sorte skole i er blevet kommenteret af 237. 1970’erne blev afløst af en mere kulørt, og be- Sådan bliver du mere kreativ Det gør indlægget til ét af de mest grebet kreativitet blev et nøgleord i didaktik- opmærksomhedsskabende på sitet, og det ken og den pædagogiske debat. For nylig fik hun en henvendelse fra National- tyder på en voksende interesse for disciplin, Men hvordan forholder begrebet disciplin banken, der gerne ville trække på hendes viden der i Alexander von Oettingens forståelse kun sig egentlig til begrebet kreativitet? Er der og ekspertise, og ud over at forske i kreativitet

10 LÆRERBLADET / marts 2016 Det er uklarheden, der skaber læreprocesser!

Professor Lene Tanggard og læreprocesser, har hun arbejdet sammen kan ikke afkode alt det usynlige, som middel- Når Hattie taler om læringseffekter, så har det med for eksempel virksomheden Grundfos, su- klassens børn har med sig hjemmefra. Vi stiller ikke noget med læring at gøre. Det har at gøre perarkitekten Bjarke Ingels og hans tegnestue for høje krav og overvurderer, hvad børn kan. med evaluering af output. Skolevirksomhed, vil BIG og Hummel-direktøren Christian Stadil, En tese kunne derfor være, at en tydeliggørelse jeg kalde det. sammen med hvem hun har udgivet bogen „I af formål og hensigt kan hjælpe disse børn. – Mål er ofte retrospektive. Det er der, jeg bad med Picasso: sådan bliver du mere kreativ“. kobler kritikken af målstyring til kreativitets- Bogen er i øvrigt også udgivet på japansk. dagsordenen. Jeg kan godt beslutte mig for at DER SKAL VÆRE EN SPONTAN SIDE Lene Tanggard siger sådan noget spændende løbe en halvmaraton. Det er egentlig rart, når som f.eks., at det er uforudsigeligheden i læ- Der er dog stor forskel på, om disciplinen bliver man selv har formuleret det. Hvis nogen kom- reprocesser, der giver friheden. Eller: Det er til som et krav fra et institutionel system eller mer og pådutter mig det, så får vi de der reak- uklarheden, der skaber læreprocesser! fra læreren som følge af en didaktisk vurde- tioner, som jeg har beskrevet. Nu har jeg beslut- Men for nogen er hun overraskende ikke ring, mener Lene Tanggaard. tet mig til at løbe en halvmaraton, fordi vores imod disciplin i en moderne forstand. – De fleste reagerer instinktivt på metode- søn skal løbe. Så skal jeg også løbe. Ha, ha, ha. Oettingen slår i sit indlæg fast, at når det er krav og kontrol ved enten at parere ordre og – Målet kan skabe en horisont, der kan gøre bedst med klare spilleregler og strukturer, så gøre det, der forventes, eller ved at lade være det muligt for mig at rette min opmærksomhed skyldes det ikke, at skolen vil ødelægge børne- med at gøre noget. Det er meget bedre at give et bestemt sted hen. Men der er meget, jeg ikke nes liv og trivsel. Tværtimod, det er for at gøre en opgavemæssig, en tidsmæssig, og en mate- kan forudgribe kommer til at ske. Jeg ved ikke, det muligt at lære ved hjælp af undervisning. rialemæssig ramme, at sige: Jeg er ikke ligeglad hvad jeg præcis kommer til at lære ved at løbe med, hvordan produktet bliver, men I må selv dette halvmaraton. Jeg kan have nogle forvent- finde ud af, hvordan I kommer derhen. ninger om det, og det er vigtigt. IKKE NOGET BEDRE END EN REGEL Lene Tanggaard interesserer sig meget for – Jeg tror ikke, man kan finde nogen didakti- Lene Tanggard mener ikke, der er en uhen- børns læreprocesser, og for tiden skriver hun kere, der vil hævde, at mål ikke er vigtige. Men sigtsmæssig modsætning mellem kreativitet og på en bog om børns læring. det er forestillingen om, at vi kan forudse, styre disciplin. – Noget af det, du ved, er at du ikke kan styre og kontrollere den læring, der kommer ud af – Jeg prøver at gøre op med den romantiske børns læring. Der skal være en spontan side til det – det er der, kæden hopper af. Det er fore- idé, at kreativitet viser sig af sig selv, hvis mu- det at lære noget. Vi tager ikke læringsbegrebet stillingen om, at det er muligt for os med vores lighederne er åbne. Alt det der med at tænke alvorligt nok. Jeg ved godt, der er nogen, der sprog at beskrive kompleksiteten i menneske- ud af boksen, og kreativiteten drives af passion helt vil af med begrebet og hævder, vi alene skal lige læreprocesser. og vokser af sig selv. Min tese er, at den trives kigge på undervisning. Men jeg mener, vi også – Det bygger på en omnipotent forestilling bedst inden for rammer og regler. Mange af skal kigge på læreprocesser. om at man kan opnå total transparens i lære- os og især børn bliver lidt angste, hvis vi får at – Jeg er inspireret af Vygotsky, kulturpsyko- processen. Synlig læring. Vi kan gennemlyse vide, at alt kan lade sig gøre, og vi ikke ved, hvad logien og situeret læring. Vygotsky fremhæver, det hele. Det er en illusion. vi skal. Det at få sat rammen kan give tryghed. at der er et dynamisk forhold mellem udvikling Der er ikke noget bedre end en regel, for den og læring. Det ikke er et mekanisk forhold. Men- UFORUDSIGELIGHEDEN GIVER FRIHED kan man bryde. Det er bedst at sige til eleverne: nesket er ikke en maskine. Du kan ikke forudsige Det er det her, I skal, I har de her materialer, undervisningens resultat. Vi kan aldrig være sik- Aalborg-professoren er inspireret af Maurice og I må bruge en time. Rammen kan frigøre ker på, at der sker den læring, vi håber på. Merleau-Ponty og fænomenologien. Merleau- enorm meget kreativitet. – Meget af den læringsmåltænkning, vi for Ponty siger, at store dele af vores liv er vanebase- – Disciplin kan give en form for tryghed. Det tiden ser, opererer med en forestilling om men- ret, og at vi ikke sprogligt kan redegøre for alt det, er meget mere intelligent at arbejde med at de- nesket som en maskine, der kan programmeres, der sker i vores liv, og heller ikke det, vi lærer. finere en ramme, som kan gøre, at eleverne kan styres, kontrolleres. Sådan er det ikke. Du kan – Meget af det, vi lærer, er kropsligt, erfa- overskride dem. Det er egentlig det, det handler opstille stilladser, inden for hvilke børn kan lære ringsbaseret, præverbalt. Og det er først, når om: at overskride det, der er. Og vi kan ikke over- noget. Men du kan ikke styre, hvad de lærer. tingene bryder sammen, at vi får et behov for at skride det, der er, hvis vi ikke ved, hvad det er. reflektere over, hvad vi burde have gjort. Uanset hvad man mener om disciplin, så fin- – Jeg vil vove at påstå, at det at forsøge at EN ILLUSION des den under alle omstændigheder, siger Lene sætte mål ind i skemaer for børns læreproces- Tanggaard. Lene Tanggaard sammenligner forestillingen ser, det reducerer vores forståelse af, hvad – Én af filosoffen Michel Foucaults hovedpoin- om gennemsigtighed og styring med behavio- læreprocesser er, for børnenes læring er også ter er, at der er magt til stede overalt. Der er disci- rismen, der var meget populær i begyndelsen af sansebåret og erfaringsbaseret og kan ikke plin i alt. Selv i den mest bløde pædagogik, som det 20. århundrede. nødvendigvis sættes på begreb. Det sker, mens prædiker frihed og ansvar for egen læring. Det er – Men det er den forkerte version af beha- det sker. Så kan det være gavnligt for os at se på, ikke sådan, at enten har man disciplinering, eller viorismen. Vi er tilbage i Skinners visoner fra hvad der faktisk skete. Det du gjorde der, det også har man ikke. Det har vi. Én af pointerne er, 50’erne om programmeret indlæring. Han hå- skal du nok gøre mere af. Og lidt mindre af det at den usynlige disciplinering er mere farlig, fordi bede på, at han kunne beskrive de lovmæssig- der. Men vi kan ikke forudsige det. den er vanskeligere at afkode for os. heder, der kunne sikre et godt læringsoutput. – Læring er ikke noget, man kan sætte mål – Hvis vi gør alt for meget op med rammer, Der var en forestilling om, at vi var tabula rasa for. Det er noget, der sker. Undervisning kan strukturer, vaner og traditioner, så får nogle som mennesker, blanke tavler, og så skulle erfa- man sætte mål for. Mål kan kun gribe det, vi al- børn svært ved at begå sig. De kan have svært ringerne skrive sig på os, og så kunne man styre lerede ved. Ikke det, der kommer. Overskridel- ved at forstå, at der stadig er krav til dem. Det, og kontrollere læringen. sen. Alt det, børnene kommer til at kunne, som man i gamle dage kaldte arbejderklassens børn, – Nogle af dem, der prædiker det her, er ikke vi ikke kan begribe. Det, der gør, at de vil ud- har brug for en tydeliggørelse af kravene. De læringsforskere, det er evalueringsforskere. vikle tingene i andre og nye retninger. Det, som

LÆRERBLADET / marts 2016 11 MEDlemsblad fRA Odense lærerforening // odenselaererforening.dk Hvad skal vi med skolen, Morten Albæk? SKOLENS FORMÅL // Odense Lærerforening i utraditionelt samarbejde med Skole og Forældre og folkekirken om genetablering af diskussionen: Hvad skal vi med skolen (i Odense)?

tekst: Erik Schmidt

– Meget af den læringsmåltænkning, vi for tiden ser, I et nyt stort opgør med læringsmål og opererer med en forestilling om mennesket som en nationale test i folkeskolen spiller både ­ maskine, mener professor Lene Tanggaard. folkekirken og foreningen Skole og For- PROGRAM ældre en betydende rolle. Der er voksende fokus på nationale HVAD SKAL VI MED skolen er en art forberedelse til at kunne. Det er test og læringsmål, og det er ikke kun SKOLEN I ODENSE? uforudsigeligheden i læreprocesser, der giver kritikere inden for folkeskolens mure, 31. maj 2016 kl. 19.00-20.30 friheden. Det er børnenes frihed, det handler der ønsker at tilbageerobre det bredere i Rådhushallen, Flakhaven 2, om, det her. Også lærernes frihed. og mere dannelsesorienterede sigte med Odense C – Det, der går galt lige nu, det er, at vi glem- folkets skole. • Fællessang mer ontologien, det værensmæssige. Vi glem- Ud over lærergrupper, lærernes fag- • Velkomst ved biskop Tine Linhardt mer at tage højde for, hvad det overhovedet vil forening og forældregrupper er det også • Foredrag og debat med Morten Al- sige at være et menneske. Vi tror, vi kan be- biskopperne, der er gået på barrikaderne, bæk skrive læreprocesser, lige som vi kan beskrive og ved arrangementet i Odense er der • Kommende salonarrangement den en vaskemaskines funktioner. velkomst ved biskop Tine Lindhardt. 5. oktober ved Anne-Mette Kæseler – Min store skræk er, at vi får en generation af Filosoffen og erhvervsmanden Morten Jensen, OLF lærere, der bliver styret af en ydre agenda. Som Albæk er inviteret som oplægsholder. kommer til at reducere læreprocesser til det, Formålet med arrangementet er ifølge 5. oktober 2016 kl. 17.00-19.30 der på forhånd kan sættes mål for. Anne-Mette Kæseler Jensen at inspirere hos UCL, Niels Bohrs Alle 1, – Jeg er enormt nervøs for, at vi får lærere, der lokale aktører til dialogmøder mellem 5220 Odense M tegner alle læringsmålene på tavlen, og at vi får skole, hjem og kirke om, hvad det egentlig • Debat i 5 saloner. med Per Fibæk nogle elever, der måske også er gode til at navigere er, vi som samfund vil med skolen. Laursen, Sebastian Dorset m.fl. efter læringsmål. Det får vi garanteret, men så bli- Arrangørerne ønsker at styrke den Detaljeret info følger. ver vi blinde for det, der faktisk foregår. brede, demokratiske debat om uddan- – Vi glemmer, det er uklarheden, der skaber nelse, dannelse og livsoplysning i skolen. læreprocesserne! Morten Albæk, der netop har startet investeringsselskabet Voluntas sammen med blandt andre den nyligt afgåede Decentreret og økologisk formand for Brøndby IF, Jan Bech An- ­ Aalborgprofessoren mener hverken, det er nok dersen, blev for nylig inviteret af selveste Morten Albæk at kigge på læringsmålene eller på undervis- pave Frans til at skrive Vatikanstatens ningen. digitale strategi, og han er med i pavesta- • 2015 Medstifter af CEO for Voluntas – Hvis vi skal forstå børns læring i skolen, så tens nye råd for kunst og teknologi. Investment & Advisory A/S sam- bliver vi nødt til at arbejde med et decentreret Rådet består af topchefer, virksom- men med blandt andre den netop og et økologisk perspektiv. Det duer ikke, at hedsejere og ledere fra verdens førende afgåede formand for fodboldklubben vi kun kigger på undervisning, det er ikke den intellektuelle, teknologiske og kulturelle Brøndby IF, Jan Bech Andersen. eneste ressource. Børn lærer af alt muligt. institutioner. • Morten Albæk var fra 2009-2015 – Børn lærer af læreren som rollemodel, koncerndirektør for marketing, gennem relationer, virkeligheden udenfor, kommunikation og corporate indretningen af lokalerne, den måde, som rela­tions i Vestas. læreren arbejder sammen med pædagoger • I perioden 2003-2009 var han i på, det man hænger op på væggen. Man ser Danske Bank leder for Idea Genera- tion and Innovation, hvor han med psykologien brydes i rummet. sin baggrund i historie og filosofi – Vi får ikke øje på det, der virkelig foregår, kom med en ukonventionel tilgang hvis vi kun kigger på læringsmål og undervis- til marketing og forretningsudvikling ning. Det fører til et ekstremt reduceret blik på, i finanssektoren. hvad der egentlig foregår. • Morten Albæk er cand. mag. i histo- Og sådan kan det også være med interviews. rie og filosofi fra Aarhus Universitet. En alt for stram og målstyret plan reducerer • Han er adjungeret professor ved indholdet. Institut for uddannelse, læring og Denne artikel havde som mål at belyse forhol- filosofi, Aalborg Universitet. det mellem disciplin og kreativitet, men ender Morten Albæk blev for nylig inviteret af selveste med at handle om et økologisk og decentreret pave Frans til at skrive Vatikanstatens digitale perspektiv på undervisning. strategi, og han er med i pavestatens nye råd for Sådan er det jo. kunst og teknologi.

12 LÆRERBLADET / maj 2016 Nikolaj Juul Jørgensen har årshjul og børnetegninger på opslagstavlen, og skrivebordet er blankt som et par nypudsede sko. – Jeg prøver at arbejde systematisk, siger han.

Ny skolechef ønsker dialog MINI-PORTRÆT // Nikolaj Juul Jørgensen bruger udtryk som „impact“ og „effektanalyser“, men han taler også om „sammenhængskraft“ og „nærhed“ tekst: Erik Schmidt

Skrivebordet er ryddet. Det er blankt som – Jeg tror på, at der er så mange gode og ind- Den vigtigste opgave for Nikolaj Juul Jørgen- et par nypudsede sko. sigtsfulde kræfter derude, så vi er heldigvis sen er implementering af folkeskolereformen, Den nye skolechef Nikolaj Juul Jørgensen mange om at drive god skole i Odense. Som siger han. forsikrer, at det ikke skyldes LærerBladets be- forvaltning skal vi lægge gode rammer for det, – Den indeholder så mange forskellige ele- søg. Han sætter pris på et ryddet skrivebord. sammen med politikerne. menter. Det hele kan ikke sættes på formel, – Jeg prøver at arbejde systematisk, siger og skolerne har forskelligt afsæt. Vi kommer han. heller ikke uden om økonomien. Chef for 33 skoleledere Arbejdet fylder en del i hans liv, selv om han – Vi har stadig en ufinansieret folkeskolere- tørt konstaterer, at det ikke er en selvstændig Nikolaj Juul Jørgensen er den første skolechef form. Med reformens flere timer og aktivitets- værdi at arbejde 60 timer om ugen. i Odense, der ikke har en lærerfaglig uddan- forøgelsen mangler der alene af den grund 12½ – Man skal have balance i sit liv for at kunne nelse. Han er statskundskabsuddannet. I 2011 mio. i årlige driftsmidler. Det er en budget- levere på arbejdet. blev han fritidschef i Odense Kommune og se- mæssig udfordring. Den 37-årige skolechef har kæreste, tre de- nere B&U-distriktschef i Odense vest. lebørn på 3, 5 og 8 og en lille ny på vej, og han Han bruger udtryk som „impact“ og „effekt- er efter eget udsagn „ikke sådan én, der henter analyser“, men han taler også om „sammen- børnene sent.“ hængskraft“ og „nærhed“. ­ Den nyudnævnte 37-årige skolechef har Nikolaj Juul Jørgensen tilsammen seks års ledelseserfaring, og han Gode kræfter derude bliver nu chef for 33 skoleledere i en afdeling, • Uddannet i statskundskab fra SDU i 2006. Det sker, han tager en runde på golfbanen. der blandt andet omfatter 33 folkeskoler, tre • Har arbejdet i Odense Kommune (BUF) Somme tider med sin far, Erik Jørgensen, der specialskoler, ungdomsskole og musikskole. siden 2007 i skiftende stillinger. er teknisk serviceleder på Agedrup Skole. Han vil gerne være en opsøgende og inddra- • Fra 2011 som fritidschef med ansvar for Den unge skolechef, der officielt tiltræder gende chef, og han lægger vægt på, at forvalt- kommunens ungdomsskoler, klubber, mu- 1. august 2016, læser også bøger. Sidst var det ningen er et team, der „løfter kollektivt“. sikskole og foreningsområde. „Elementarpartikler“ af den kontroversielle – Vi kan ikke herinde fra forvaltningen se • De seneste to år børn- og ungechef med franske forfatter Michel Houllebecq, der skulle hele verden, som den er, så jeg lægger meget ansvar for bl.a. dagtilbud, skoler og ung- tegne et dystert billede af 68-generationens vægt på at være opsøgende og inddragende. domsskole i den vestlige del af Odense. børn og menneskets fremtid. – Når man har mere end 2.000 medarbejdere, så • Er i øjeblikket i gang med en leder­ Selv er han ikke udpræget pessimistisk. I kommer hver enkelt medarbejder jo ikke direkte uddannelse på KIOL Executive. hvert fald ikke, hvad angår ledelse og styringen til at opleve mig. Men vi skal spille vores skolele- af Odenses skoler. delser gode, for at vi som samlet system kan levere.

LÆRERBLADET / maj 2016 13 MEDlemsblad fRA Odense lærerforening // odenselaererforening.dk

OLF mener Anne-Mette af Anne-Mette Kæseler Jensen, Kæseler Jensen formand, Odense Lærerforening Formand Tlf. 23301268 Lokalaftale – et vigtigt skridt for folkeskolen

Dennis Vikkelsø Næstformand Byrådet har godkendt en lokalaftale for lærerne. • at fleksibiliteten er en mulighed, som den enkelte Tlf. 26292099 Tillykke! Dermed har Odense Kommune taget et vig- kan vælge at benytte helt, delvist eller slet ikke tigt skridt ud af konfliktmode og igen vist vilje til at • at fleksibiliteten er overskuelig - f.eks. 5 t/uge frem finde fælles løsninger. Fælles løsninger er afgørende, for en stor årlig pulje for kun i fællesskab kan vi arbejde med at løfte den • at det er en „ren pulje“ kun til forberedelse, så andre store opgave, det er at gøre folkeskolen bedre – både at opgaver i puljen ikke „æder“ forberedelsen Niels Munkholm sende sine børn i skole i og at arbejde i. • at lederen ud over 5-timerspuljen skal afsætte et Rasmussen Det var en politisk forudsætning for en lokalaftale i antal timer til den enkelte lærers forberedelse af det kommende skoleår, at den var budgetneutral. Det undervisningen, så „der sikres balance mellem un- betyder, at der ikke kommer flere penge og dermed ikke dervisning og forberedelse“ flere lærere til at løse de mange opgaver. Derfor løser aftalen ikke hovedudfordringen med den økonomiske Det har været et langt forløb, hvor vi på møder med til- bundplacering, men det skal ikke forhindre os i at lave de lidsvalgte og medlemmer nåede frem til fire hovedele- Charlotte Holm bedst mulige vilkår for at undervise inden for de snævre menter til ønsker for en lokalaftale: økonomiske rammer, der er en virkelighed her og nu. • max. uv. timetal „Balance i opgaverne“ og „fleksibilitet i arbejds- • balance mellem undervisning og forberedelse tilrettelæggelsen“ er blevet en afgørende del i både • genskabe balance i arbejdsopgaverne/tid på opgave- byrådsbeslutningen og lokalaftalen. Det kræver fortsat oversigten Peter Hougaard dygtigt lederskab at sikre, at der er balance i opgaverne, • fleksibilitet når der er en enorm ubalance, og der ikke tilføjes flere resurser. Det kræver, at både den centrale og den lokale Det er med udgangspunkt i disse hovedelementer, vi ledelse formår at prioritere. Fleksibilitet i en aftale har forhandlet lokalaftalen. Det har været svære for- uden flere resurser er også en balancegang, så vi ikke handlinger, men selvom lokalaftalen slet ikke løser alle ender med det grænseløse arbejde. Derfor har det også problemer, er det et meget vigtigt skridt for folkeskolen Ida Holm Clemensen været afgørende for os: i Odense.

Ufaglig klub lagde fra land Tine Steendorph Vi fester for livet, sagde en gruppe lærere på Teater 95

Anette Essler Helmer

Anders Sund Pedersen

„Ufaglig Klub“ er et nyt initiativ, der lagde fra land fredag den 15. april kl. 15.00-23.30 på Teater 59 i Odense. Et hyggeligt og festligt arrangement med snak på tværs af skolerne, fællessang, musik og pizza. Mød op til næste fredagsbar på Teater 95. Læs mere på Odense Lærerforenings hjemmeside.

14 LÆRERBLADET / maj 2016 Der var solskin, taler og højt humør i Kongens Have den 1. maj. Borgmesteren spurgte i 1. maj i Kongens Have sin tale forsamlingen, om den var klar til en skattestigning på 1% til børn og unge. Det var forsamlingen meget klar til, ikke mindst de mange hangarounds omkring Odense Lærerforenings telt. Lærerforeningen var gennem FTF en del af arrangementet i Kongens Have og kunne tilbyde en øl/vand og en pølse.

Hovedtalerne var LO’s topfolk med formanden Lizette Risgaard og Claus Jensen fra Dansk Metal i spidsen. Lizette Risgaard talte om skattesnyd, arbejdsgiveransvar og velfærd.

Af politikere var det Nana Bonde fra SFU, Rune Lund, Enhedslisten og Trine Bramsen, Socialdemokratiet, der var på plakaten, og lokalt altså borgmester Anker Boye (S).

(FOTO: Arkivbillede fra OLF-teltet med tillidsrepræsentant fra Munkebjergskolen Henrik Have og OLF-formand Anne-Mette Kæseler Jensen i forgrunden.)

OLF’s nye styrelse GENERALFORSAM- LINGEN// Anette Essler Den nye OLF-styrelse f. v.: Niels Munkholm Rasmussen, Der var på årets generalforsamling stor opbakning til Helmer og Peter Hougaard Anders Sund Pedersen, Peter Hougaard, Dennis Vikkelsø Odense Lærerforenings fagpolitiske og pædagogiske (næstformand), Charlotte Holm , Ida Holm Clemensen, linje. Der var også tilfredshed med, at foreningen er blev nyvalgt til Odense Anette Essler Helmer, Anne-Mette Kæseler Jensen meget synlig i både interne og eksterne medier. Lærerforenings styrelse, (formand) og Tine Steendorph. og Dennis Vikkelsø blev valgt til ny næstformand på generalforsamlingen i marts

Efter at have været konstitueret næstformand siden Charlotte „Unoderne“ fra Rosengårdsskolen under ledelse af Holm blev valgt til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, Maja Christoffersen mindede generalforsamlingen om, blev Dennis Vikkelsø valgt som næstformand. hvad lærerjobbet også går ud på.

LÆRERBLADET / maj 2016 15 MEDlemsblad fRA Odense lærerforening // odenselaererforening.dk

Stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen.

Også i 2017 skal der effektiviseres og spares. Alene B&U-området skal ifølge budgetoplægget finde 68.241.000 kr. i besparelser og effektiviseringer det kommende år. Tvivl om skattegevinst i 2017 BUDGET 2017 // Omprioriteringsbidrag sætter sig igennem modsat skatteopskriving

tekst: Erik Schmidt

Opskrivningen af Crawleys pressechef, Jacob Vestergaard interne projekt- tidslinje 2016 beretning Odenses skatteprocent kalkuler. er ikke easy business. Det 5. april 2016 op til en politisk drøftelse, om Indledende drøftelser af SKATTEGEVINST PÅ VILKÅR Odense skal sætte skatteprocen- budgetbidrag. ten op i budget 2017 og i givet fald Odense Kommunes driftsudgifter beskæres bl. a. på 26. april 2016 med hvor meget. grund af omprioriteringsbidraget på forhånd med 1% i Status budgetanalyser Derfor er det ikke sikkert, at borgme- 2017 og 2% i 2018. Det betyder for B&U-afdelingen, at der og strukturtjek. ster Anker Boyes annoncerede skatteop- indlægges en generel rammebesparelse på 27,3 mio. kr i skrivning med ét procentpoint kaster kroner af 2017 og 54,5 mio kr. årligt 2018-2020. 10. maj 2016 sig til budget 2017, der ellers er noget betrængt. Odense kan godt sætte skatteprocenten op i budget Budgetanalyser. -De politiske meldinger har hidtil været meget klare, 2017, men risikerer at skulle betale en del af merprove- Anlægsønsker. at skatten alene sættes op på en måde, hvor det ikke ko- nuet fra skattestigningen tilbage som en skattesanktion. 24. MAJ 2016 ster sanktion, fortæller stadsdirektør Stefan Birkebjerg Det skyldes ifølge stadsdirektøren sanktionslovgiv- Forvaltningens forslag til Andersen til LærerBladet. ningen på skatteområdet, der tilsiger, at hvis kommu- budgetbidrag og anlægs- Også i 2017 skal der effektiviseres og spares. Alene nerne under ét øger skatteudskrivningen i forhold til året forslag. B&U-området skal ifølge budgetoplægget finde før, vil der ske en modregning af bloktilskuddet svarende 68.241.000 kr. i besparelser og effektiviseringer det kom- til merprovenuet. Sanktionen sker både individuelt og 7. juni 2016 mende år. kollektivt. De kommuner, som har sat skatten op mister Børn- og Ungeudvalgets V-regeringens krav om omprioriteringsbidrag er ind- 75 pct. af merprovenuet i det første år, 50 pct. i de to ef- budgetbidrag samt anlægs- regnet i besparelserne, men det forventede skattepro- terfølgende år og 25 pct. det fjerde år. forslag.

venu fra Anker Boyes pludselige aktion for opskrivning – Hvis Odense Kommune altså sætter skatteprocenten 14. september 2016 af skatteprocenten, er altså ikke indregnet, så sparepla- op, er Odense afhængig af, at andre kommuner sætter skat- Økonomiudvalget god­ nen er en besk pille at sluge for Odense Lærerforening. ten ned, hvis Odense skal undgå en relativ stor skattesank- kender budgetforslag. -Det er voldsomme besparelser, og det understreger tion de første år, siger Stefan Birkebjerg Andersen. betydningen af at finde løsninger, så der snart igen kan Odense kan dog søge om at få del i skatteforhøjelses- 21. september 2016 investeres i folkeskolen, siger lærerformand Anne-Mette puljen, og får den del heri, er kommunen fritaget for Byrådsmøde - 1. behandling Kæseler Jensen, der dog er tilfreds med, at borgmesteren individuel skattesanktion. Social- og indenrigsministeriet af budgetforslag.

på pressemødet for nylig fastholdt beslutningen om en vil ifølge Stefan Birkebjerg Andersen i forbindelse med 22.-23. september 2016 skattestigning på et procentpoint. fordelingen af puljen til ansøgerkommunerne lægge vægt Politiske forhandlinger. Der varmes op til delvise ændringer i skoledistrikter, på forhold som driftsmæssig ubalance, udgiftspres og skolestrukturændringer med paddehatteskoler og orga- strukturel ubalance i de kommuner, der ansøger. 12.10. oktober 2016 nisatorisk indsnævring på flere skoler, herunder Lumby Jo mere skatteprocenten hæves, jo større er sandsyn- 2. behandling af budget- Skole og Stige Skole. Virkningerne heraf er store, men ligheden for, at der kommer en skattesanktion, da selv små forslag. besparelserne relativt små. skattestigninger i Odense betyder en del på landsplan. Tidligere på året hed det samlede B&U-besparelses- Om der kommer en skatteforhøjelsespulje i økonomi- mål 76 mio. kr., men differencen skyldes ifølge Susanne aftalen for budget 2017 afklares først til sommer.

16 LÆRERBLADET / maj 2016 Notat fra april 2016 allerede overhalet af nye prognoser STRUKTURTJEK // Paddehatteskoler undergraver den sammenhængende en- hedsskole fra 0.-9. klasse. Vi har stolte traditioner i Danmark for en ubrudt folkeskole fra 0.-9. klasse, og den bør vi værne om, siger Anne-Mette Kæseler Jensen.

tekst:: Erik Schmidt

Politikerne til et nyt strukturtjekforslag baseret på de nye beretning i Børn- og prognoser den 7. juni. ungeudvalget er på jagt efter 10 mio. SMALT FORSLAG PÅ STANDBY kr., som det såkaldte strukturtjek skal bringe Efter det smalle forslag skulle der etableres til veje. Dog ikke alene på en række paddehatteskoler. Det betyder at to skoleområdet. Samlet set skal distrikters 7.-9. klasse samles på én af skolerne, B&U-forvaltningen bidrage med og 0-6. klasse på den anden. en besparelse på 68,2 mio. kr. Desuden arbejdes der i nogle områder med Der er ikke længere løsthængende frugter, sammenlagte distrikter og såkaldt klasseopti- der kan plukkes ved bare at række hånden ud, mering. En mulig besparelse ved at sammenlægge Rasmus Rask- og det har presset forvaltningen til et teknisk- I bymidten har forvaltningen hidtil regnet Skolen og Højmeskolen er skønnet at udgøre 700.000,- kr., økonomisk opgør med den ubrudte enheds- med, at der på kort sigt ville være kapacitets- hvilket svarer til provenuet ved at spare én klasse væk. skole, der ellers er noget af det eneste, som problemer på Sct. Hans Skole og på Rising- forskellige forskere i OECD-området er enige skolen, og på længere sigt på Vestre Skole og om virker med succes. Åløkkeskolen. Denne prognose er ved at blive skønsmæssigt udgøre 700.000,- kr., hvilket Det er et brud, som OLF’s Anne-Mette Kæseler revurderet. svarer til provenuet ved at spare én klasse væk. Jensen ikke bryder sig om, og her er hun på linje På grund af et lille eller vigende elevgrund- Der opereres altså med at sammenlægge to med Venstres politiske ordfører, Bo Libergren, lag har forvaltningen indtil nu skønnet, at der skoler for at spare udgiften til én klasse? der også foretrækker skoler fra 0. til 9. klasse. kunne være problemer med Lumby Skole, Stige Det har allerede fået forældrene på Rasmus Efter kuldsejlingen af Susanne Crawleys Skole, Søhusskolen, Ubberud Skole, Spurvel- Rask-Skolen på barrikaderne. (R) og forvaltningens stort anlagte forslag undskolen, Rasmus Rask-Skolen, Tingkærsko- om etablering af superskoledistrikter – 33 len, Agedrup Skole og H.C. Andersen Skolen. På USIKRE PROGNOSER skoledistrikter skulle omdannes til 9 – og sam- sidstnævnte skole skulle der efter den smalle menlægninger af klasser på tværs af etablerede plan etableres ungeskole. De usikre prognoser får OLF’s formand til at distrikter, har Børn- og Ungeforvaltningen Der er forslag om paddehatteskoler på Ras- mane til eftertanke. således arbejdet på et mere differentieret syn mus Rask/ Højmeskolen, Ubberud Skole/ Ko- – Det er både dyrt og energikrævende at på omdannelse af skoledistrikter og sammen- rup Skole og Tingkærskolen/Holluf Pile Skole. omstrukturere og omorganisere. Derfor er det lægninger af klasser. afgørende, at prognoserne holder. Vi har igen Men nu er også det seneste smalle projekt sat og igen set, at skoler er lukket eller har været BESKEDNE BESPARELSESGEVINSTER på standby. tæt på, for bare nogle få år senere at opleve ka- Det viser sig nemlig, at de prognoser, som Generelt bryder OLF-formand Anne-Mette pacitetsproblemer. senest er brugt i april 2016 i et notat fra forvalt- Kæseler Jensen sig dog ikke om tegningen i det Heller ikke den delte ledelse finder Anne- ningen ikke holder. Notatet hedder „Struktur- slumrende forslag. Mette Kæseler Jensen hensigtsmæssig. tjek – skolestruktur. Skitser til løsningsforslag – Man kan kalde det, hvad man vil, men pad- – Det er kerneydelsen, dvs. skolehverdagen, på udfordringer i bymidten og i yderdistrikter“. dehatteskoler undergraver den sammenhæn- undervisningen helt ude i klasseværelserne, Det bekræftes af rådkvindens pressechef, gende enhedsskole fra 0.-9. klasse. Vi har stolte der bør være fokus, og som skolelederen skal Jacob Vestergaard. traditioner i Danmark for en ubrudt folkeskole understøtte. Det kræver daglig, nærværende – Vi har brugt det bedste planlægningsgrund- fra 0.-9. klasse, og den bør vi værne om. ledelse. lag, vi havde på daværende tidspunkt, velvi- Besparelserne ved at gøre skolevæsenet til Hun heviser til forslaget om, at nogle skoler dende at vi i april måned ville få adgang til kom- et kludetæppe af skræddersyede løsninger er organisatorisk og ledelsesmæssigt placeres un- munens nyeste prognose, som er lavet af Cowi. endda beskedne, hvilket delvist anerkendes af der en anden skoles ledelse. – I den nye prognose indgår flere og mere de- skolechef Nikolaj Juul Jørgensen. – Man kan også sætte spørgsmålstegn ved, taljerede beregningsforudsætninger, og det er en – Jeg anerkender perspektivet, at det er om der er tale om en reel besparelse ved fælles del af forklaringen på, at der er forskel i de to pro- meget at sætte i værk for så relativt små be- ledelse. Ofte ser vi, at ledelsesopgaver blot lan- gnoser. Vi havde ikke forventet så store udsving. sparelser. Men vi har en politisk og økonomisk der hos lærerne. Det betyder, at tiden går fra Det forventes, at Børn- og Ungeudvalget i lø- virkelighed at tage hensyn til. elevernes undervisning. bet af maj måned bliver præsenteret for de nye En mulig besparelse ved at sammenlægge – Det er en ufarbar vej, siger lærerforman- tal, og efter planen skal udvalget tage stilling Rasmus Rask-Skolen og Højmeskolen vil den.

LÆRERBLADET / maj 2016 17 MEDlemsblad fRA Odense lærerforening // odenselaererforening.dk

Grænseoverskridende At det er ligegyldigt. De test siger en mulighed for at stikke en kæp aktuelt måske noget om, hvor anvendelige i hjulet på skolereformen, og nu kvarter Det er grænseoverskridende børnene er lige nu i et eller andet begynder også politikerne at ryste at høre, hvordan forvaltninger fag, som erhvervslivet måske kan på hånden“. kontrollerer lærerne og deres bruge. Statsminister Helle Thornings tidligere fremdrift på „læringsmålstyret Men det er ikke det, det handler politiske rådgiver Noa Redington undervisning“. om. Det er mennesker. Og det er i Politiken 24. 4. 2016 Hvor kommer det fra? (...) Det mangel på respekt at sætte børn i er også grænseoverskridende at sådan en situation og få dem til at indføre den overstyring af folke- tro på, at det har nogen betydning. Slip undervisningen skolen uden lovhjemmel. Der er Det må vi ikke gøre.“ „De fagprofessionelle skal lære Teknokratisk retorik al mulig grund til at gå i dialog om Niels Hausgaard at slippe undervisningsbegrebet. skolens vilkår. Den styringsmåde i Berlingske 10. 4. 2016 De skal se god undervisning som om skolen er nærmest totalitær og ekstrem virksom og dokumenterbar læring „Vi er på vej væk fra det hegelske gammeldags. Jeg går gerne i dia- Proletarisering - hos klassen og hos den enkelte princip om, at skolen er en offent- log med dem, der vil en dialog om af lærerne elev.“ lig og oplysende institution. Dens handlemuligheder. (...) Jeanet Hardis fra COK, center for formål er at oplyse den kommende Marianne Jelved I Sverige mangler de nu over offentlig kompetenceudvikling generation om dens offentlige eksi- på Facebook den 23. 4. 2016 60.000 lærere. Det er en konse- stens og sameksistens. Så kort kan kvens af markante forringelser det siges. af arbejdsvilkårene. Her på den Lunt og godt Det perspektiv har vi glemt via Det må vi ikke gøre anden side af sundet kopieres for- Hvis man sammenlignede danske et fælles kulturelt hukommelses- Hvad har du imod folkeskolens ringelserne og proletariseringen 8.-klasse-elever med elever på 8. tab, og vi har erstattet tanker og nationale test? af lærerprofessionen blindt med trin i de øvrige OECD-lande eller idéer om skolen med fraser som „Jeg synes, de nationale test er rekrutteringsproblemer som en 9.-klasse-elever med 9.-klasse-ele- „fra undervisning til læring“, „den en hån mod mennesker. Jeg har alvorlig følge. ver, så ville Danmark ligge lunt og digitale skole“, „verdens bedste selv været til, jeg ved ikke hvor Jane Pilegaard, godt i den øverste fjerdedel i Pisa- skole“, „bliv så dygtig som du kan“ mange psykotekniske prøver – det KLF-hjemmeside, 20. 4. 2016 undersøgelserne, viser et arbejds- og den „dygtigste generation i dan- var bare et andet ord for intelli- papir fra den danske skoleforsker markshistorien“. Fraser, som ikke gens-test i gamle dage. Så sad jeg og Jens Bruun. dækker folkeskolens formål, men løste de der opgaver. Jeg ved ikke, Kæp i hjulet Folkeskolen.dk, 5. 4. 2016 tilfredsstiller den politiske og tek- hvordan jeg klarede det, og jeg er „Jeg sender mine bedste og mest nokratiske retorik om skolen.“ også revnende ligeglad. opmuntrende tanker til den enkelte Kortere skoledag Alexander von Oettingen er dr.pæd. og Men jeg har da aldrig nogen- skoleleder, der hver dag skal hånd- direktør ved professionshøjskolen UC sinde i mit liv følt mig dum. Og det, tere Bondos utilslørede foragt. Loven tillader at konvertere den Syddanmark synes jeg, er vigtigt at sige til børn Formanden for Danmarks Læ- understøttende undervisning til 22. 11. 2014 i Kristeligt Dagblad, og ikke mindst deres forældre: rerforening forsømmer sjældent kortere skoledage for en hel skole, så længe det sker ud fra en konkret vurdering af hver enkelt klasse. Det skriver Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i et skriftligt svar til formanden for Aktivitetskalender 2016 for Fraktion 4 skoleudvalget i Køge Kommune, Helle Poulsen (V). „Hvis det efter en konkret vur- Maj 31. udflugt Vi tager på forårstur til Sild d. 31. maj. dering af hver enkelt klasse på en Påstigning Dannebrogsgade kl. 8.00. Kl. 7.30 er der endvidere hel årgang eller en hel skole skulle mulighed for påstigning på Børstenbindervej 5 (gode parkerings­ vise sig, at alle klasser på årgangen muligheder). eller skolen opfylder lovens betin- august 8.-12. udflugt Vil du med til Fanø fra d. 8.-12. august? gelser for at anvende §16b, vil der Pris 1476 kr. Tilmelding kan starte fra mandag d. 25. april til altså godt kunne gives godkendelse Inge Krause: e-mail: [email protected] Tlf.: 31951651 til hver enkelt klasse samtidig“, 30. Månedsmøde Seneste nyt om letbanen ved fremgår det af det skriftlige svar kommunikationskonsulent Puk Paarup fra ministeriet. Folkeskolen.dk, 11. 3. 2016 september 27. Månedsmøde Emne ikke endeligt fastlagt oktober 4.-7. udflugt Tur til Mecklenburg Vorpommern og de spændende hansestæder Wismar og Stralsund. Endvidere skal vi bl.a. også ud at se, hvor tranerne samles om efteråret, inden de trækker videre sydpå. Begrænset antal pladser. Tilmelding senest d. 6. juni (lille ændring i forhold til programmet). Se hele programmet på hjemmesiden. – Det er tiltrængt, at 25. Månedsmøde Emne ikke endeligt fastlagt nu også djøf’ere gør op november 29. udflugt Juletur med den meningsløse december 6. Månedsmøde Julemøde måde, vi har styret den Hvor intet andet er nævnt, foregår møderne på Skt. Klemensskolen, hvor der er en deltagerbetaling på 20 kr. offentlige sektor på. HUSK: Altid tilmelding til månedsmøderne senest fredagen før til: Inge Krause, tlf.: 31951651 eller Henrik Hjortdal, 16. 4. 2016 i Politiken, mail: [email protected] cand. scient. pol., projektleder

18 LÆRERBLADET / maj 2016 Kontrol koster kassen

„Det andet, der er rigtig vigtigt i forhold til fremtidens velfærd, er, at kontrol ikke fortrænger tilliden. Lige nu er vi så heldige, at vi lever i et til- lidssamfund. Men hvis vi lader kon- trollen råde, så er der risiko for, at det fortrænger tilliden. 100 procent kontrol vil føre til 0 procent tillid.“ Gert Tinggaard Svendsen 12.04.16 på Aarhus Universitets hjemmeside

Upræcise test „Det er ikke usandsynligt, at bedre resultater i nationale tests vil være en indikation på, at skolereformen er mislykket“, skriver professor Jeppe Bundsgaard i en kronik i dag. Testene måler nemlig noget andet end det, eleverne skal lære ifølge reformen. Desuden er testene så upræcise, at lærerne ikke kan bruge dem som pædagogisk redskab. Folkeskolen.dk, 19. 1. 2016

DF-odfører Alex Ahrendtsen talte underfundigt om „socialistisk tavshed“. Vild antagelse „Det er jo en vild antagelse, at vi kan måle skolesystemerne i de forskel- lige lande ved at se på, hvor gode ele- verne er til matematik og læsning, når der er så mange andre ting som Ægteskabet reddet lighed og lykke, der har betydning for, hvordan eleverne klarer sig.“ Den finske professor i pædagogik Pasi Sahlberg for byrådsmedlem til Information, 18. 4. 2016

Det var os LOKALAFTALE //Lettet stemning bredte sig i byrådet, Det er os, der har opfundet begrebet da lokalaftalen med lærerne blev godkendt. Alle var enige. ‘læringsmålstyret undervisning’, lyder det nu fra Undervisningsmini- Mest Susanne Crawley, der i sin tid som eneste valgløfte steriet. „Det har aldrig indgået i be- havde, at hun ville forsøge at genopbygge tilliden til lærerne. grundelsen, at der skulle være direkte forskningsmæssig belæg for, at ‘læ- ringsmålstyret undervisning’ har en tekst: Erik Schmidt effekt på elevernes faglige resultater“, siger kontorchef Anders Andersen Odense Byråd godkendte den 27. april 2016 ordførertale med en konstatering af, at aftalen fra ministeriet. enstemmigt lokalaftalen med lærerne. muligvis havde reddet hans ægteskab. I hvert Folkeskolen.dk, 12. 4. 2016 Både Bo Libergren (V) og Kristian Guldfeldt fald var hans kone, der er lærer, blevet meget (K) støttede fleksibiliteten i aftalen og forud- mere mild, sagde han. satte, at både ledelsesretten og normaliseringen Rådkvinde Susanne Crawley Larsen kaldte Lederne ikke styrket blev bevaret. De håbede på, at aftalen ville føre aftalen for et varsel om „en ny og tillidsfuld „Men glemt er det, at vi som ledere til større jobtilfredshed og lavere sygefravær. tid“. Hun fortalte, at det eneste valgløfte, hun skulle stå styrket med større hand- DF-ordfører Alex Ahrendtsen var klart for, i sin tid havde afgivet, var at hun ville arbejde lefrihed til at lede og at prioritere. men blev af Enhedslistens Ulla Chambless for at genopbygge tilliden til lærerne. Nu mente Der bliver brugt for mange resur- spurgt, hvorfor partiet ikke allerede i 2014 hun at være nået et stykke vej, og hun var stolt ser på tilsyn og monitorering, kon- stemte for Enhedslistens forslag om at etablere af aftalen. sulenter og afrapportering. Detail- en aftale med lærerne. – Folkeskolen er vores vigtigste samfunds- styring skal der derfor være mindre Det afviste Ahrendtsen med en bemærkning institution, og lærerne er bærere af demokrati, af. Det skaber overstyring frem om, at forslaget dengang ikke var udgiftsneu- åndsfrihed og ligeværd, sagde rådkvinden, der for tid til at styrke den generelle tralt, og da han i sin tid spurgte til, hvor En- i sin tale også takkede Odense Lærerforening og pædagogiske ledelse tættere på hedslisten ville skaffe pengene fra, bredte der og Anne-Mette Kæseler Jensen for at være tro- lærernes undervisning og elevernes sig en „socialistisk tavshed“, sagde Ahrendtsen værdig og hård, men fair i forhandlingerne og læring.“ underfundigt. meget tålmodig. Skolelederformand Claus Hjortdal Olav Nielsen (S), der er tidligere skoleleder, den 31. 3. 2016 Jyllands-Posten fortsatte i den lettere genre, da han indledte sin

LÆRERBLADET / maj 2016 19 Odense Lærerforening kreds 82 // Klaregade 192 // 5000 Odense C

det indre marked Hvad elever dog siger! Oversættelsesmaskinernes forbandelse. Hørt i 9. klasse: „Farm it, then farm it!“ (Går den, så går den). Nyt på markedet. Dennis Indsendt af Mette Andersen, Ubberud Skole Vikkelsø Bagsideredaktør Hvem eller hvilke boller? [email protected] Eleven spørger læreren i dansktimen: „Er bedstemorboller i et eller to ord?“ Læreren svarer: „Det er i ét ord. Ellers får det en helt anden betydning.“ Herpå griner eleven. Godt, der er en prøve den 4. maj. Men læreren fik han ikke slået ud af kurs! Indsendt af Maibritt Petersen Lorentzen, Agedrup Skole Du danske sprog … Kam til sit hår! Efter idræt, bad og omklædning viser lære- Truede ord ren, hvis elev har vådt hår, som stritter i alle En række danske ord er ved at uddø retninger, sin kam og spørger: „Ved I, hvad fra vores sprog. Blandt de truede ord Odense Lærerforening den her skal bruges til?“ Eleven kigger på finder vi: Charlatan, djærv, døgenigt, Klaregade 19, 2. sal lærerens noget mindre kraftige hårvækst og fjæle, flottenhejmer, fusentast, kanalje, 5000 Odense C Tlf. 6612 6890 udbryder: „Hvad bruger du den til?“ knarvorn, knibsk, negerbolle, obsterna- [email protected] Indsendt af lærer fra Fraktion 4 sig, sporenstregs, taskenspiller. Odenselaererforening.dk Er der nogle af dem, der har brug for kunstigt åndedræt? Hvad siger dine elever? Send din lille historie til os. I hvert nummer af LærerBladet præ- Pendulord mieres én af de indsendte historier med et Pendulord er en konsekvens af dansk gavekort på to biografbilletter. Dette num- sprogpolitik, hvor ord får lov til at mers vinder er Mette Andersen, Ubberud Bent Th. Hansen skifte betydning alt efter, hvordan Skole. Gavekortet kan hentes hos Odense Konsulent ordene bliver brugt. Nogle ord kan Lærerforening. derfor i en periode have helt mod- satrettede betydninger. Blandt dem, der skaber mest debat, finder man: Smuttere Bo Tryggedsson Faste vendinger med et twist. Bjørnetjeneste: Velment hjælp, der Konsulent Vi må nogen gange holde tungen lige i ender med at gøre skade eller en vejret, når vi anvender faste vendinger. Vi får stor hjælp? dem af og til blandet sammen eller skiftet et ord ud og ender med en ny sjov vending. Godt (og vel): Lidt mere eller lidt Her er nogle af de bedste: mindre? Verden er af lava, det er alfa og romeo, Ulla Krusaa Sekretær at løbe fra Herodes til pilates, man skal ikke Patetisk: Højtidelig eller ynkelig? skure hunden mod hårene, det er dér humlen ligger begravet, hun er en pige med begge Ulvetime: Timen mellem nat og ben i næsen, tyv tror Hermann stjæler, det daggry eller eftermiddagen før af- gik op i hat og patter, han går med skyskra- tensmad? bere for øjnene, du skal ikke komme her og Tine Skov Hansen inseminere noget, pint under tonsvis af Pira- Forfordele: Snyde eller favorisere? Sekretær tos, han måtte gå for luderkoldt vand, de var som kop og kande. Kilde: Dansk Sprognævn

20 LÆRERBLADET / maj 2016