Evaluering Af Odense – Danmarks Nationale Cykelby Evaluering Af Odense – Danmarks Nationale Cykelby
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Evaluering af Odense – Danmarks Nationale Cykelby Evaluering af Odense – Danmarks Nationale Cykelby Forord Med denne rapport gøres der status over projektet Odense – Danmarks Nationale Cykelby. Ideen om en national cykelby i Danmark opstod i samarbejde med Trafi kministeriet og Vejdirektoratet. Visionen var at skabe en dansk mønsterby for cyklister – et sted, hvor andre kunne hente inspiration. Igennem 4 år har vi afprøvet et meget bredt tiltag af cykelrelaterede aktiviteter, alt sammen for at skabe mere cykeltrafi k og færre cykelulykker. Vi har vist, at det kan lade sig gøre, at få mange til at tage cyklen lidt oftere. Der har ikke været behov for at presse bilisterne, da alt har været baseret på frivillighedens princip. En pointe i den sammenhæng er, at hvis alternativet er indbydende, rart, sundt og nemt, ja så vælger mange gerne cyklen af lyst. Og den slags valg er langtidsholdbare. Vi er glade for resultatet, der har skabt megen ny viden på cykelområdet. I Odense har vi opnået mange af de ønskede mål omkring vækst, miljø og sundhed. Cykling har været nyttig for byen på mange måder, og vi oplever, at byens borgere befi nder sig godt i cyklisternes by, og de tager identiteten til sig. Det er nu vores håb, at andre vil tage udfordringen op og gå nye veje. Projektet i Odense har ikke givet svar på alt, men vi har åbnet døren til nye ubetrådte stier. Hver by må fi nde sin måde at gribe det an på. Vores budskab er blot, at cyklister er værd at arbejde for, da nytteværdien på mange områder står mål med indsatsen. Cyklen udgør en vigtig del af byernes trafi k, og cyklen er det vigtigste transportmiddel for mange – unge som gamle. Søren Møller Rådmand Titel: Evaluering af Odense – Danmarks Nationale Cykelby Forfattere: Jens Troelsen, ph.d., Syddansk Universitet, Odense Søren Underlien Jensen, trafi kforsker, Atkins Danmark A/S Troels Andersen, projektleder, Odense Kommune Redaktion: Troels Andersen, projektleder, Odense Kommune Kristina Edrén, informationsmedarbejder, Odense Kommune Fotografer: Niels Nyholm Heine Christiansen Lars Bahl Torben Rejnholdt Petersen Styregruppe: Projektansvarlig Henrik Lumholdt, Odense Kommune Projektleder Troels Andersen, Odense Kommune Lis Lørup, Trafi kministeriet, 1. kontor Winnie Hansen/Anne Mette Lundbirk, Vejdirektoratet. Repræsentanter fra brugerne og forskermiljøet var: Helge Kildemoes, marketingchef, Kildemoes Cykelfabrik A/S Finn Berggren, idrætsforsker, Syddansk Universitet, Odense Søren Underlien Jensen, trafi kforsker, Atkins Danmark A/S Jens Erik Pedersen, direktør, Dansk Cyklist Forbund Layout: Kerteminde Tryk, Odense Trykt hos: Kerteminde Tryk, Odense Oplag: 500 stk. Udgivet af: Odense Kommune Copyright: Odense Kommune Kontakt: Odense Kommune Park- og Vejafdelingen Nørregade 36-38 5000 Odense C Tlf. 66 13 13 72 [email protected] Odense Cykelby er fi nansieret af: Trafi kministeriet, Vejdirektoratet og Odense Kommune. Sammenfatning 9 Summary (English) 12 1 Indledning 19 Odense Cykelby 25 Fysiske forbedringer 27 2 Aktionsprægede aktiviteter 39 Imageforbedrende tiltag 53 Styring, formidling og forankring 56 Delkonklusion 60 Ny viden om cykling som transportform 65 Panelundersøgelsen 2002-2003 65 3 Kvalitative forskningsinterviews 74 Delkonklusion 79 Transportvaner 83 Kontrolgrupper 83 4 Den landsdækkende transportvaneundersøgelse 85 Panelundersøgelse 92 Trafi ktællinger 93 Bilejerskab og økonomi 94 Delkonklusion 95 Trafi ksikkerhed 99 Personskader 99 5 Risiko 102 Delkonklusion 103 Folkesundhed 107 Dødelighed 107 6 Sygdom 108 Delkonklusion 110 7 Konklusion 117 Sammenfatning 9 Summary 12 Sammenfatning I 9 Sammenfatning Odense – Danmarks Nationale en fast projektleder fra Park- og Vejaf- Med Cykelbyens projekter har cykli- Cykelby delingen i Odense Kommune. De fl este sterne fået nemmere ved at passere lys- I perioden fra 1999 til 2002 var Odense arbejdsopgaver kunne klares inden for kryds og stikryds. På pendlerruten er offi cielt Danmarks Nationale Cykelby. kommunens egne rækker, men i nogle fl ere af forbedringerne implementeret i Odense Kommune fi k tildelt halvdelen tilfælde var det nødvendigt at indhen- et samlet forløb, og der blev etableret af det samlede budget på 20 mio. kr. te viden eksternt. F.eks. blev fl ere kon- verdens første grønne bølge for cykli- som tilskud fra Trafi kministeriet og sulenter inden for bl.a. kommunikati- ster. Vejdirektoratet. on tilknyttet Cykelby-projektet for at udvikle og gennemføre projekter i Cyklisters tidsgevinster er små, men Projektets mål var: samarbejde med projektlederen. Pro- den oplevede fremkommelighed er • Borgere i Odense skal efter eget ud- jektet nød godt af mange ildsjæle og høj. sagn opleve en forbedring i trivsel og professionelle folks arbejde og viden. velvære. Cyklisterne har fået en veludbygget • Antallet af cykelture i Odense Kom- Cykelby-projektet var præget af lysten hjemmeside og en interaktiv cykelrute- mune skal forøges med 20% inden til at afprøve nye muligheder og tiltag planlægger foruden et bredt udvalg af udgangen af 2002 med basis i årene inden for planlægning af cykelinfra- stikort. 1996-1997. I samme periode skal an- struktur. Vi fandt frem til, at der mang- tallet af personer, der benytter cyk- lede nye initiativer inden for fl ere om- Projektet har øget driftskvaliteten af len mere end 3 gange om ugen, øges råder. Ved projektets begyndelse eksi- cykelstierne, og såvel brugere som for- med 20%. sterede der allerede en del viden om valtning har fået stor fokus på områ- • Antallet af dræbte og kvæstede cykli- traditionel cykelinfrastruktur. Det det. ster i fl erpartsuheld skal for samme gjaldt på områderne planlægning, cyk- periode reduceres med 20%. listers sikkerhed, og hvordan infra- Cykelparkeringen i bymidten, ved bus- • Borgere i Odense Kommune skal ef- strukturen dimensioneres. Mange nye stoppesteder og ved banegården er for- ter eget udsagn opleve, at byen er idéer blev udviklet i kraft af projektet, bedret markant. Der er sat særlig fokus blevet bedre at cykle i. og disse dele blev genstand for særlig på design og tyverisikring. Ekstra ser- opmærksomhed. vice såsom f.eks. drikkevand og cykel- Budgettet var fordelt over 4 år og mål- pumper er blevet introduceret til byens rettet til at udarbejde en række nye til- Projektets infrastrukturelementer har cyklister. tag til fremme af cykeltrafi kken i således krævet nyudvikling på fl ere Odense. Hensigten med at koncentrere punkter, da fl ere løsninger ikke fandtes Cykelbarometeret og 20 nye tællestati- Cykelby-projektet i Odense var at sam- fra starten. En nyudvikling af produk- oner fastholder opmærksomheden om- le erfaringer og ny viden om cykeltra- ter har gjort processen sværere. Til kring fremtidens cykeltrafi k. fi k ét sted i Danmark. I løbet af projek- gengæld har det på den måde været tets 4 år blev over 50 projekter udviklet muligt at præsentere cyklisterne for Viden omkring kampagner centrerede og implementeret i Odense. Projektet præcis den type løsninger, der var sig mest om erfaringer fra sikkerheds- omfattede både fysiske forbedringer, tænkt fra starten. Endvidere har nye kampagner. Der forelå ikke mange erfa- regelændringer og kampagnemæssige produkter en stor signalværdi, som gi- ringer med cykelfremmende aktiviteter tiltag. ver cyklisten en fornemmelse af, at der ud over projekter, der havde til formål er gjort en særlig indsats. at sende cykler på gaden. Derfor blev Projekternes succes var forskellig. Men der udviklet en bred vifte af cykelkam- vigtigst var det, at Odense fi k afprøvet Vi fandt frem til, at der manglede nye pagner fordelt på disse hovedkategori- og samlet ny viden om markedsføring initiativer inden for fl ere områder: er: af cykling og fi k eksponeret Odense som cyklernes by. Resultatet af Cykel- • Cyklisters fremkommelighed • Børn by-projektet skulle ikke blot bestå i en • Bedre og mere sikker cykelparkering • Voksne opsamling af viden. Det var lige så vig- • Imageplejende aktiviteter • Trafi ksikkerhed tigt, at Cykelbyen kom ud med sine • Aktionsprægede aktiviteter rettet budskaber til odenseanerne. Cykella- mod børn og voksne Børnekampagnerne fokuserede på at boratoriet skulle gøres levende. Ikke • Fokus på driftskvalitet nå fl est mulige børn på børnenes præ- blot i Odense, men også i andre kom- • Fokus på cyklisters trafi kale adfærd misser. Uden lyst og interesse gik det muner i Danmark. ikke, men det lykkedes at få mange ak- tive deltagere. Cykelby-projektet blev bemandet med 10 I Odense – Danmarks Nationale Cykelby De voksne har igennem kampagnerne Kampagnetiltag som den årlige ”Cykel- Målet har derfor været at få fl ere til at fået tilbud om at prøve nye cykeltyper, dag” på Flakhaven eller kåringen af vælge cyklen lidt oftere. Det har pro- trailere, fi rmacykler m.v., og der er re- ”Årets cyklist” i Odense har de ad- jektet gjort ved dels at sørge for fysiske degjort for forskelligt tilbehør. Cykel- spurgte sværere ved at huske. Dette forbedringer som cykelparkering, for- kampagnerne har vedvarende opfor- kan hænge sammen med, at deltager- bedringer af cykelstier og reduktion af dret til at bruge cyklen, og præmier har ne i undersøgelsen ikke kan placere af- cyklistens stop i kryds. Men også kam- været brugt som et primært beløn- senderen af disse aktiviteter. pagner for cyklen har været et omdrej- ningsobjekt – både overfor individet, ningspunkt, som skulle synliggøre, at arbejdspladsen og arbejdsgiveren. En ting er, hvad Odense Cykelby væg- det er let at vælge cyklen. Når blot ter, når det kommer til cykelfremmen- kampagnerne er enkle og ligetil at del- Foldecyklen er med held blevet intro- de aktiviteter, en anden er cyklisternes tage i -