DOCSLIB.ORG

Idéer Og Bemærkninger Til Kommuneplan 2020 – 2032 (Behandles I By- Og Kulturudvalget)

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Idéer Og Bemærkninger Til Kommuneplan 2020 – 2032 (Behandles I By- Og Kulturudvalget) Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 (Behandles i By- og Kulturudvalget) KONTAKTOPLYSNINGER HØRINGSSVAR BMF’S FORSLAG TIL BEHANDLING AF HØRINGSSVAR Byudvikling 745 Arkitektfirma Steen Frederiksen Arkitektfirma Steen Frederiksen ønsker færdiggørelse Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i 745 af principgodkendt byggeprojekt (Albanigade 27/29) By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan med overdækket gård med friareal på første etage og 2020 – 2032. indretning af boliger på første- og anden etage i forhusene. Albanigade 25 tænkes udviklet med 12 ungdomsboliger samt etablering af adgangsvej og P- areal på del af det eksisterende haveanlæg. 756 Michael H. Hansen Michael H. Hansen mener at ejendoms nr. 202926 Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i 756 Anderup by, Lumby 6F og 6BK har potentiale som By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan udviklingsområde for at sikre en fortsat god udvikling 2020 – 2032. for lokalområdet i Stige. Michael foreslår grundarealet kan anvendes til tæt/lav bebyggelse til eksempelvis seniorbofællesskab og/eller familieboliger. Michael mener boligudbygning vil styrke elevgrundlaget for Stige skole samt styrke det lokale erhvervsliv. 758 Tøjsbo Landbrug og udlejning, Tøjsbo Landbrug og udlejning ønsker matrikel nr. 7cd Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i v/ Brian Lauridsen Stenløse By udnyttes til boligformål. Grunden By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan 758 udstykkes til 2 parceller til parcelhusbyggeri med 2020 – 2032. indkørsel fra Norddalen. 759 Tøjsbo Landbrug og udlejning, Tøjsbo Landbrug og Udlejning ønsker at udvikle et Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i v/ Brian Lauridsen boligområde ved landsbyen Holmstrup, sydvestlige By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan 759 Odense. 2020 – 2032. Tøjsbo Landbrug og Udlejning ønsker matrikel nr. 15m Holmstrup by overført til byzone, så der kan opføres tæt lav rækkebebyggelse og parcelhuse. De ønsker den nordvestlige del først bliver medtaget og resten udlagt som perspektivområde til udnyttelse, når de første ca. 3 ha. er bebygget. Der er daglig timeafgang med regionaltog mod Odense og Middelfart, som forventes udbygget væsentligt, når den nye jernbanelinje over Fyn bliver en realitet. Fra Holmstrup er der god forbindelse til mange arbejdspladser, som nemt nås på cykel. Har fået mange opfordringer fra lokale beboer om opførelse af ældrevenlige boliger og forespørgsler fra beboerforeningen om byudvikling. 760 Tøjsbo Landbrug og udlejning, Tøjsbo Landbrug og Udlejning ønsker arealet Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i v/ Brian Lauridsen Nørrebjergvej 64b udnyttet til tæt lavt boligbyggeri. By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan 760 Arealet er udlagt som bufferzone til det nordøstlige 2020 – 2032. hjørne af Tietgenbyen. Han vil afsluttet denne ”lomme” med eksisterende boliger på 3 sider. 761 Dorte Jørgensen, Dorte Jørgensen henviser til lokalplan nr. 6-871 og Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i 761 kommuneplanen nr. 65, som grundejer for Ediths Alle By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan 22-24 søges om mulighed for nye udstykninger af 2020 – 2032. matriklen. Der ønskes en udvidelse af den nuværende byzone parallelt med den, der er lavet på Dyrupgårds Alle 125. I dag er grundene udlagt til landzone, en ændring giver mulighed for at bebygge grundene med yderligere 3 huse. Der opretholdes samme afstand til stiarealet, som den nye bebyggelse på Dyrupgårds Alle 125. 762 Alfred Pedersen, Alfred Pedersen, Bellinge ønsker at matr. Nr. 10m, Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i Bellinge ApS. 10s, 10o og 10p ændrer status til B-område og By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan v/Steen Pedersen ejendommene udlægges til boligbebyggelse. 2020 – 2032. 762 Matr. Nr. 10m, 10o og 10p, afgrænset med grøn på vedhæftet fil, ønskes udnyttet til åben-lav boligbebyggelse. Matr. Nr. 10s ca. 0,9 ha ønskes indgås som et aktivitetsområde ifm. den eksisterende parkeringsplads og H.C. Andersen-skoven. 763 Lauritz Egelund, Lauritz Egelund ønsker at undersøge om det er muligt Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i 763 at arealet matr. 15v, som ligger NV for ny sø og op til By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan eksisterende parcelhuskvarter kan komme i byzone 2020 – 2032. og udstykkes. Areal er udlagt til rekreativt område. Første prioritering er 10 parcelhusgrunde, anden prioritering er storparcel til tæt-lav bebyggelse med boliger omkring 100 m2 og et fælleshus. 764 Egelund A/S Entreprenør, Egelund A/S Entreprenør ønsker at udstykke et Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i v/Kim Egelund nuværende landbrugsareal til boligområder. By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan 764 Matr. Nr. 5a, 5e, 9t, 9s, 5g og 14a. 2020 – 2032. Projektet forudsættes opdelt i 2 hovedområder. Område 1: traditionel udstykning til tæt/lav bebyggelse med grønne områder. Ca. 30 parcelhusgrunde. Område 2: Bæredygtig bydel med ca. 60 alm, parceller og ca. 30 seniorboliger, hvor selvforsyning, bæredygtighed, økologi, klima, familie og fællesskab er nøgleord. 766 & Cervogruppen ApS, Cervogruppen ApS ønsker at Matr. Nr. 1fc, Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i 813 v/John Jacobsen Marienlund Hgd., Matr. Nr. 1pd Marienlund Hgd og By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan 766 & 813 matr. Nr. (under udstykning fra 2a til 1pd) udlægges til 2020 – 2032. seniorboliger og rekreativt område. 787 Rådmandshenvendelse En gruppe borgere i Tarup ønsker at omdanne et Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i 787 industriområde til boliger. (8.EB.1) By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2020 – 2032. 788 & Unicon A/S Unicon A/S ønsker anden anvendelse af Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i 789 v/Steen Dahlgaard jordstykkerne Knullen 20 og Hollufgårdsvej 33, 5260 By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan 788 & 789 Odense S. Jordstykkerne udgør samlet ca. 60.000 2020 – 2032. m2. Hollufgårdsvej 33 andrager 5.290 m2 (ligger i EB20-område). Knullen 20 udgør 54.682 m2 (ligger i EA20-område). Området anses som særdeles velegnet til udstykning til parcelhusgrunde evt. med en mindre andel som tæt/lav boligbebyggelse. 791 Lindholm Rådgivning Lindholm Rådgivning ønsker at udvikle matr. Nr. 12e, Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i v/ing. Darko Semic 13e og 10a i et projektforslag vedr. Bærebo Åsum, By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan 791 hvor de vil skabe en ny bæredygtig bydel med en 2020 – 2032. række bofællesskaber i tilknytning til landsbyen Åsum. 793 LIFA A/S LIFA A/S ønsker på vegne af Henrik Bo Hansen at Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i v/Johnny Christensen, anmode om planlægning for matr. 8a Villestofte By, By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan på vegne af Henrik Bo Hansen Paarup, samt rammeområde 8.B4 Villestofte Skovvej 2020 – 2032. 793 medtages ved kommunens planlægning for nye boligområder. Arealet er fastlagt som perspektivareal. Bygherre ejer ønsker at udvikle området med åben/lav og tæt/lav boligbebyggelse. 798 Geopartner Landinspektører Geopartner Landinspektører ApS ønsker at inddrage Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i ApS, en del af ejendommen Bogensevej 465. Det drejer sig By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan v/Anne Sofie Bransager om størstedelen af matr. Nr. 21bc og hele matr. Nr. 2020 – 2032. 798 18a. Området ønskes udlagt til boligområde (åben-lav & tæt-lav boligbebyggelse) og med mulighed for at opføre en dagligvarebutik. 799 A/S Mogens Frederiksen A/S Mogens Frederiksen Automobiler ønsker at få Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i Automobiler, omdanne adr. Christmas Møllers Vej 4-6, Odense V By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan v/Peter Frederiksen fra erhverv til etagebyggeri. Forventede etagemeter 2020 – 2032. 799 14.250 m2. 805 Ejendomsselskabet Olav de Ejendomsselskabet Olav de Linde ønsker for Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i Linde, Havnegade 19-23 ejendommen udviklet til bolig og By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan v/Søren G. Christiansen erhverv, primært bolig. Bebyggelsesgrad 150%. Ny 2020 – 2032. 805 bebyggelse i karréstruktur og i 5 etager. 808 Ejendomsselskabet Olav de Ejendomsselskabet Olav de Linde ønsker for Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i Linde, Middelfartvej 9-11 ryddet for bygninger og tænkt By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan v/Søren G. Christiansen anvendt til blandet bolig og erhverv med overvægt af 2020 – 2032. 808 bolig. Erhvervsformål tiltænkt butikker/detail, restauranter, caféer, kontorer, offentlige og private serviceformål og mindre erhvervsvirksomheder. Samt i nyt projekt bør rumme en dagligvarebutik på op til 1.000m2 Bebyggelse op til 6 etager og grundarealet max 150% 809 Ejendomsselskabet Olav de Ejendomsselskabet Olav de Linde ønsker for Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i Linde, Pakhusgarden at bebyggelsesgraden forhøjes fra By- og Kulturudvalget i forbindelse
Load more

Recommended publications
  • Exometric Vurderer • Boliga/Boligside Mv
    PROJEKT |ODENSE KOMMUNE |Odense Kommune |Juni 2017 1 Indhold Side Side Introduktion 3 Holdingsdel - fortsat Metode 5 Krav til områder og bolig 67 Konfiguration, priser og finansiering 82 Executive summary 12 Boformer, koncepter, fortætning og andet 98 Projektsalg 116 Anbefalinger og strategiinput 20 Bil, parkering og pendling 119 Markedsdel – det kommercielle perspektiv 27 Områdeprioriteringer & strategiinput 128 Facts om Odense, demografi, bolig 28 De 13 nye områder 135 Facts om Odense, pris- og salgsudvikling 39 Potentialer & mix 45 Baggrundsdata 188 Holdingsdel 57 Øvrige bilag 201 Søgning til distrikter i Odense 58 Flytning og fremtidig boligform 64 2 PROJEKT | ODENSE KOMMUNE | Introduktion 3 Baggrund & formål Baggrund: Formål: Odense Kommune har igennem de seneste år modtaget Formålet med analysen er, at give strategiske input til begrænsede investeringer i nye boliger, herunder særligt kommunens byudvikling. fra de såkaldte institutionelle investorer. Investeringerne er på nationalt plan primært gået til Hovedstaden og Dels i form af viden om den overordnede Århus. Årsagen skal findes i, at København og Århus har boligefterspørgsel, samt attraktivitet ved og holdninger haft bedre prisudgangspunkter og samtidig en højere til de udpegede byomdannelsesområder i kommunen. vækst i priserne på boliger, end det har været tilfældet for Odense. Dette udgangspunkt har gjort investorernes Analysen kan derfor bruges til to ting. Dels at ”business cases” mindre attraktive i Odense. dokumentere Odenses attraktivitet som investeringsområde for eksisterende og fremtidige Imidlertid er der netop nu ved at ske ændringer, bl.a. i investorer. Dels i det strategiske planlægningsarbejde befolknings- og prisudviklingen for Odense Kommune, og med Odenses videre transformation. Det skal her derfor i investorernes mulige afkast.
    [Show full text]
  • Det Kommercielle Byliv I Odense Kommune
    JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A101059 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 4. juli 2018 Rapport KRBR FRSR KRBR DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 5 INDHOLD 1 Indledning 6 2 To geografiske opdelinger er anvendt 8 3 Befolknings- og bygningsanalysen 12 3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen 12 3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for byudviklingsmodellen 32 4 Detailhandelsanalysen 48 4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen 48 4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen 59 4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen 92 5 Analyse af serviceerhvervene 102 5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen 102 5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen 104 5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen 113 6 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 1 Indledning Det kommercielle byliv i Odense Kommune har som formål, at danne baggrund for og give inspiration til udvikling af de mange erhverv, der lever af kunder, der kommer ind fra gaden. Der er gennem mange år lavet detailhandelsanalyser i Odense Kommune. Den her gang har Odense Kommune som noget nyt valgt at se på både detailhandlen og på de mange andre erhverv, der bidrager til at skabe liv i byen, og som er vigtige erhverv, der skaber mange gode arbejdsplad- ser. De andre erhverv dækker et bredt spekter og omfatter f.eks.
    [Show full text]
  • Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2016
    RedigeRet af lars bjarke christensen rené s. christensen Peter Fransen Gitte lundaGer henrik harnow (ansv.) jernbanehistorie jernbanernes teknologi- og kulturhistorie 2016 danmaRks jeRnbanemuseum indhold 3 politiet på koRsøR banegåRd i 1856 Af Karl Peder Pedersen fRa jeRnbane og fabRik 15 til byggeplads Tværfaglig vidensoverføring ved opførelsen af Crystal Palace Af Eric Bellin 35 banebøRsteR på noRdfyn Af Steen Ousager 60 på inteRRail Af Anna Back Larsen “alle ’væseneR’ haR 82 deRes eget musæum” Begyndelsen til Danmarks Jernbanemuseum 1906-1931 Af Frederik Birkholt Kolding 98 anmeldelseR politiet på korsør banegård i 1856 af karl Peder Pedersen jeRnbanehistoRie 2016 Den 26. april 1856 indviede Frederik VII og grevinde Danner hvor man bl.a. indhentede høringssvar fra de implicerede par- Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie under stor festivitas jernbanelinjen mellem Korsør og Ros- ter. At både de nye jernbanebyggerier og den efterfølgende Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum kilde, hvorfra der allerede siden 1847 havde været togforbin- togdrift krævede stor fleksibilitet fra myndighedernes side, delse til København. Begge baner blev drevet af det private var der ganske megen forståelse for i ministeriet, der f.eks. i årsskriftet udgives af Danmarks Jernbanemuseum Sjællandske Jernbaneselskab, der således ved åbningen havde 1853 havde imødekommet det engelske entreprenørfirmas Dannebrogsgade 24 nogle års erfaringer med jernbanedrift.1) Alligevel opstod der ønske om at få ansat ekstraordinære politifolk i hver af de 5000 Odense C snart en konflikt på Korsør Banegård, hvor stationsforstan- fire sektioner, byggearbejdet var inddelt i. Dermed var man Tlf. 66 13 66 30 [email protected] deren begyndte at bortvise de lokale politibetjente med hen- gået på kompromis med den almindelige jurisdiktionsind- www.jernbanemuseet.dk visning til, at stationspersonalet selv havde ret til at udøve deling, som ellers var blevet nøje fastholdt under bygningen politimyndighed på området.
    [Show full text]
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • Villum Fonden
    VILLUM FONDEN Technical and Scientific Research Project title Organisation Department Applicant Amount Integrated Molecular Plasmon Upconverter for Lowcost, Scalable, and Efficient Organic Photovoltaics (IMPULSE–OPV) University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute Jonas Sandby Lissau kr. 1.751.450 Quantum Plasmonics: The quantum realm of metal nanostructures and enhanced lightmatter interactions University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute N. Asger Mortensen kr. 39.898.404 Endowment for Niels Bohr International Academy University of Copenhagen Niels Bohr International Academy Poul Henrik Damgaard kr. 20.000.000 Unraveling the complex and prebiotic chemistry of starforming regions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Lars E. Kristensen kr. 9.368.760 STING: Studying Transients In the Nuclei of Galaxies University of Copenhagen Niels Bohr Institute Georgios Leloudas kr. 9.906.646 Deciphering Cosmic Neutrinos with MultiMessenger Astronomy University of Copenhagen Niels Bohr Institute Markus Ahlers kr. 7.350.000 Superradiant atomic clock with continuous interrogation University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jan W. Thomsen kr. 1.684.029 Physics of the unexpected: Understanding tipping points in natural systems University of Copenhagen Niels Bohr Institute Peter Ditlevsen kr. 1.558.019 Persistent homology as a new tool to understand structural phase transitions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Kell Mortensen kr. 1.947.923 Explosive origin of cosmic elements University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jens Hjorth kr. 39.999.798 IceFlow University of Copenhagen Niels Bohr Institute Dorthe DahlJensen kr. 39.336.610 Pushing exploration of Human Evolution “Backward”, by Palaeoproteomics University of Copenhagen Natural History Museum of Denmark Enrico Cappellini kr.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • Årsskriftet 2009
    INDHOLD Bestyrelsen 2 Arkiverne 3 Regnskab 2008 4 Beretning – generalforsamling 2008 5 Min Barndom i Korup 7 Af en ung udvandrers dagbog 11 Hvem var Christian Hansen 17 Hvordan gik det dem 19 Gamle fynske gårde 22 Tegning af Korup kirke 24 Ejendomme i Højbjerg 25 Informationssøgning på nettet 27 Indleveret på arkiverne 29 Begivenhedskalender 31 Efterlysninger 32 Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Indmeldelse kan ske ved bestyrelsens medlemmer eller på arkiverne. Kontingent: 60 kr. årlig pr. husstand Vedtægterne udleveres ved henvendelse til arkiverne. Antal medlemmer pr. 31. december 2008: 371 husstande Årsskriftet er trykt i 450 eksemplarer Redaktion: Erik Lund, Ove Kühn, Flemming Thaulow, Freddie Westergaard Redaktionen afsluttet primo februar 2009 Billeder uden angivelse er foreningens optagelser. Uddeles til medlemmer og interesserede og fremlægges på bibliotekerne. 1 Bestyrelsen for Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Formand: Helle Søndergaard Ubberudvej 12, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 8083 E-post: [email protected] Næstformand: Kristian Vedel Trøstrupvej 160. Trøstrup, 5210 Odense NV Tlf. 6596 4093 E-post: [email protected] Sekretær: Ove Kühn Kalørvej 25, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 7449 E-post: [email protected] Kasserer: Freddie Westergaard Rørsangervej 16. Korup, 5210 Odense V Tlf. 6594 2125 E-post: [email protected] Inger Hansen Rugårdsvej 401, Korup, 5210 Odense V Tlf. 6594 2128 Pressekontakt: Harry Nielsen Egevej 45, Ejlstrup, 5210 Odense V Tlf: 6594 2704 E-post: [email protected] Anne Thaulow Tornmarksvej 27, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 7508 E-post: flemming.thaulow@mail,dk Foreningens hjemmeside: www. korup -ubberud -lokalhistorisk.dk 2 Arkivet i Korup Adresse: Korup Skole, Præstevej 2, Korup,5210 Odense NV Arkivet er i kælderen under en klassefløj i skolegården.
    [Show full text]
  • Odense Letbane Udredningsrapport 2 Indhold
    Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 306 Offentligt 28. JUNI 2013 ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT 2 INDHOLD 1 Indledning 2 Byudvikling 3 Linjeføring og stationsplacering 4 Den indledende designfase 5 Trafikale forudsætninger 6 Trafikale effekter 7 Det tekniske anlæg 8 Stationer 9 Togsystemer og baneinfrastruktur 10 Vejtrafik 11 Arealer og rettigheder 12 Ledninger og arkæologi 13 Miljø- og planforhold 14 Sikkerhed 15 Anlægsøkonomi 16 Driftsøkonomi 17 Samfundsøkonomi 18 Organisation 19 Tidsplan 20 Borgerdialog og kommunikation Eksempel på mulig udformning af station på Odense Letbane. 3 4 INDLEDNING 1 Odense Kommune har en vision om, at Odense skal udvikle Syddanmark har indvilget i at bidrage med 100 mio. kr. til sig fra at være en stor dansk by til at blive en dansk storby. En etableringen af letbanen. udviklingsplan, der omfatter en lang række store byggepro- jekter, skal virkeliggøre visionen. Som led i den ambitiøse ud- Projekteringen begynder allerede i år. Det sikrer bl.a., at let- viklingsplan bliver der frem mod år 2020 investeret 25 mia. banen i 2020 vil være klar til at betjene det nye universitets- kr. i infrastruktur og byudvikling i Odense. Projekterne vil være hospital og de ca. 60.000 mennesker, der dagligt vil få deres en løftestang til på ny at få skabt vækst, udvikling og nye gang i det nye Campus Odense område. permanente arbejdspladser. Et af elementerne i udviklings- planen er etableringen af en letbane i Odense. 1.1 BAGGRUND Odense Byråd udpegede den 16. februar 2011 etape 1 af Letbanen vil i væsentlig grad medvirke til at skabe sammen- Odense Letbane. Samtidig besluttede byrådet, at der i sam- hæng på tværs af de mange planlagte byudviklingsprojekter arbejde med Transportministeriet skulle igangsættes de for- - særligt imellem det nye universitetshospital (OUH), univer- nødne undersøgelser og arbejder med henblik på at etablere sitetet, forskerparken og bymidten.
    [Show full text]
  • DK Odense 46.Indb
    5079 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto Arnold Mikkelsen 2018. – The church viewed from the south. LUMBY KIRKE LUNDE HERRED Lumby (»Lyungby«) nævnes tidligst i Kong Valdemars Lumby og Stige til sin fætter Gerhard 3. af Holsten.5 På Jordebog 1231, hvor den optræder som eneste lokali- grund af denne disposition var sognet ikke blandt det tet i herrederne Åsum, Odense og Lunde bortset fra gods, som Johan 3. afhændede til Valdemar 4. Atterdag Odense by.1 Sognet tilhørte da kongens fædrene gods 13536 og må da være kommet tilbage til kronen ved (patrimonium) og var vurderet til 60 mark guld.2 Det- kongens indtagelse af Fyn 1357.7 Sognet lå sidenhen te gods nedarvedes til Valdemar 2. Sejrs nevø, Otto 1. af til Næsbyhoved som en vigtig del af dette kongelige Braunschweig-Lüneburg, hvis arvinger afhændede det slots godsdrift.8 Fra dronning Christine (†1521), der til Gerhard 2. af Holsten. Da sidstnævntes stedsøn, Erik sad på Næsbyhoved, fi ndes da også et koncept til en 6. Menved, stadfæstede salget 1300, fremgik det, at ret- præsentation på præsteembedet.9 tighederne også omfattede ‘det som på folkesproget I sidste tredjedel af 1400-tallet tilhørte embedet Jens kaldes kirkelen’ (»hiis que wlgariter dicuntur kerklen«), Eggertsen (-1466-99-) af den odenseanske patricier- hvormed der formentlig sigtedes til patronatsretten.3 slægt Satzleff. Han fungerede tillige som bispens offi cial Præsteembedet tilhørte 1307 hr. Knud, tilsyneladen- i Lunde Herred og deltog 1474 ved Christian I’s rejse de en formuende mand, der dette år afhændede sin til Rom.10 Her fi k han udstedt et afl adsbrev, der gav 100 gård i Bjæverskov på Sjælland til Sorø Kloster.4 Det dages afl ad til alle, der besøgte kirken på følgende fest- førnævnte ‘kirkelen’ må være fulgt med, da Johan 3.
    [Show full text]
  • Odense Letbane Udredningsrapport Resume 2 Indhold
    Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 306 Offentligt 27. JUNI 2013 ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT RESUME 2 INDHOLD 1 Odense Letbane – binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3 Et løft for trafikken i Odense 4 Sådan ser letbanen ud 5 Hvad koster letbanen – og hvad er den værd? 6 Sådan bliver letbanen til Eksempel på mulig udformning af station på Odense Letbane. 3 Højstrup Odense Banegård Center Musik– og Teaterhuset Odense Idrætspark Vestre Kongensgade Vestergade Stationsvej Bolbro Palnatokesvej Vesterbro Nyborgvej/Ørbækvej Benediktsplads Ejby Møllevej L.A. Ringsvej Rosengårdscentret Stærmosegårdsvej Odense Zoo Niels Bohrs Allé Cortex Park SDU SUND Nyt OUH-a Hjallese Station Hestehaven Nyt OUH-b Park and Ride LETBANEN I TAL OG FAKTA STYRKELSE AF INFRASTRUKTUREN Odense Letbane (1. etape) Odense Letbane (2. etape) Letbanen etableres fra 2016-2020 Skift til regional- og fjerntog 26 stationer i alt, fra Tarup i nord til Hjallese i syd 14 km spor Afgang hvert 10. minut fra alle stationer Rejsetid fra nord til syd tager ca. 42 minutter Sammenhæng til busnet og regionaltog 4 ODENSE LETBANE – BINDER BYEN SAMMEN 1 Letbaner er et udbredt transportmiddel i Europa og er kende- tegnet ved korte rejsetider og hyppige afgange. Odense Letbane vil give den kollektive trafik i Odense et stort løft. Med endestationer i Tarup og Hjallese vil letbanen binde byen sammen og fremme byudviklingen i Odense. Vækst i Odense Odense er en by, der satser på vækst. I de kommende år blomstrer en lang række af nye ambitiøse byggeprojekter op i Odense. Byen skal ikke længere bare være en stor dansk by, men en dansk storby.
    [Show full text]
  • Bilag 4 Stavis a Amtsvandløb Nr. 26.00 Fyns Amt GENEREL
    Bilag 4 Stavis A Amtsvandløb nr. 26.00 Fyns Amt GENEREL BESKRIVELSE Hs 90.080 Regulativ for Stavis A, Bilag 4, august 1991 —1— GENEREL BESKRIVELSE AF STAVIS A 1. Beliggenhed Stavis A er vist pa 4 cm-kortene nr. 1313 III SV, 1313 III Sø og 1313 II SV sarnt pa mâlebordsbladene M3514, 3515 og 3516. Amtsvandløbet har sin øverste ende ved broudløb i nords ide af Skovmøllevej og I skel mellem matr. nr. la Skov møllen, Vet linge og ha Rugârd, Vet linge. Det forløber herfra Ca. 2,5 km mod nord og Ca. 11,4 km mod ost gennem Søndersø koinmune, Ca. 1,5 km mod nordøst I skel mellem Søndersø og Odense kommuner og ca. 11,1 km i østlig ret ning gennem Odense kommune til udløbet i Odense Kanal ved skel mellem matr. nr. 52 a og 60, Marienlund Hgd., Odense Jorder. AmtsvandløbetS samlede 1ngde er 26.541 m. 2. Opland pa 146,35 2. Heraf Stavis A har et topografisk opland km er Ca. 14 % beliggende i Vissenbjerg kommune, Ca. 42 % i SøndersO kommune og ca. 44 * i Odense kommune. 2.1 Oplandets anvendelse Oplandets erhvervsmssige udnyttelse er I vid udstrk— fling prget at land- og skovbrug. Knap 17 km2 eller Ca. 11,4 % af oplandet er skovk1dt. Blandt de større skove kan nvnes Morud Skov/Hestehave, Margârd Skov, Katsheg— ne/Ruehede Skov/Sjorrnarken/MOllemarken, Dyrehaven/Ene— inrket/Ar1igmark/Mørkemose Skov/B1sbj erg Skov, Travn Skov, Elverud Skov, Ravnebanke Skov og Vdehu1e Skov i Søndersø koxnmune, Kelstrup Skov I Vissenbjerg kommune samt Horsehave, Holeskov, Hovhave og Korsebjerg Skov I Odense komxnune.
    [Show full text]
  • Stige- Den Første Fynske Gartnerby Et Bidrag Til Fynsk Gartneris Historie
    Fynske Årbøger 1988 Stige- den første fynske gartnerby Et bidrag til fynsk gartneris historie Af Hans Henrikjacobsen Oprindelig fandtes gartneri i tilknytning til herregårde og klostre, hvor der var anlagt køkkenhaver med henblik på dyrkning af grønsa­ ger og frugter, og som bekendt lod Christian II i 1520'erne indkalde hollændere, der skulle fremme havedyrkning her i landet; de slog sig ned på Amager, og her har gartneri siden været en vigtig beskæftigel• se. Som egentligt erhverv er gartneri først opstået i sidste halvdel af 1800-tallet. Naturligt var det omkring storbyerne, der anlagdes gart­ nerier, og på Fyn var det i Stige, den første samling gartnerier opstod. Stige, der udgør en del af Lumby sogn, har gennem tiderne været en fisker- og skipperby. I matriklen af 1688 kaldes bebyggelsen Stige Huse, og de ialt 13 ejendomme, der fandtes her og i det nærliggende Hauge, havde et gennemsnitligt jordtilliggende på knap 3 tdr. hart­ korn. I Lumby, Lumby Tårup og Anderup lå derialt 44 gårde med et gennemsnitligt jordliggende på 8 tdr. hartkorn. Der har således været en betydelig forskel på ejendommene i Stige og Hauge og i den øvrige del af sognet. Det var da også begrænset, hvad brugene i Stige og Hauge kastede af sig, og beboerne har gennem tiderne ved siden af landbruget drevet fiskeri og skibsfart. På Anderup mark, grænsende til Stige, lå »Heden«, og her fandtes der i 1800-tallet nogle få beskedne ejendomme. Som navnet siger, havde der her været hede, og man skal et godt stykke ind i dette århun• drede, før den blev helt opdyrket.
    [Show full text]