Det Kommercielle Byliv I Odense Kommune

JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE

TAL OG ANALYSER

ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE

TAL OG ANALYSER

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A101059 1

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1.0 4. juli 2018 Rapport KRBR FRSR KRBR

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 5

INDHOLD

1 Indledning 6

2 To geografiske opdelinger er anvendt 8

3 Befolknings- og bygningsanalysen 12 3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen 12 3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for byudviklingsmodellen 32

4 Detailhandelsanalysen 48 4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen 48 4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen 59 4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen 92

5 Analyse af serviceerhvervene 102 5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen 102 5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen 104 5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen 113

6 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

1 Indledning

Det kommercielle byliv i Odense Kommune har som formål, at danne baggrund for og give inspiration til udvikling af de mange erhverv, der lever af kunder, der kommer ind fra gaden. Der er gennem mange år lavet detailhandelsanalyser i Odense Kommune. Den her gang har Odense Kommune som noget nyt valgt at se på både detailhandlen og på de mange andre erhverv, der bidrager til at skabe liv i byen, og som er vigtige erhverv, der skaber mange gode arbejdspladser. De andre erhverv dækker et bredt spekter og omfatter f.eks. spisesteder, kulturtilbud, behandlere, terapeuter, frisører osv.

Denne rapport indeholder følgende analyser:

› En befolknings- og bygningsanalyse, som giver et overblik over, hvordan byggeaktiviteten har været, og hvordan dynamikken og forandringspro- cesserne i Odense har været.

› En detailhandelsanalyse, som giver et overblik over udviklingen i detailhandlen i Odense Kommune siden 1999, og et detaljeret indblik i styrkefor- holdene mellem bymidten, Odense SØ og bydelscentrene, og hvordan styr- keforholdene har udviklet sig over tid.

› En analyse af serviceerhvervene, som giver et detaljeret indblik i hele den kundeorienterede servicebranche. Der er f.eks. facts om, hvor mange virksomheder der er, hvor meget de omsætter, hvad deres handelsbalance og oplandseffekt er.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 7

Geografiske opdeling

Figur 1 Analyserne er gennem hele rapporten gennemført for to forskellige geografiske inddelinger af Odense Kommune. Den ene afspejler centerstrukturen. Den anden afspejler byudviklingsmodellen.

8 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

2 To geografiske opdelinger er anvendt

Odenses kommercielle byliv er analyseret med udgangspunkt i to forskellige geografiske inddelinger – centerstrukturen og byudviklingsmodellen.

Centerstrukturen deler kommunen op i Odense Centrum, Odense SØ og bydelscentrene med tilhørende lokale oplande. Opdelingen i centerstrukturen har været anvendt gennem længere tid. Den giver mulighed for at følge udviklingen helt tilbage til 1998, og den bruges som grundlag for planlægning og administration efter planlovens regler om detailhandel.

Figur 2 Opdeling af Odense Kommune efter centerstrukturen.

Havnen hører under Skibhusområdet. Det virker måske ulogisk i dag, hvor hav- neområdet er under omdannelse, men der er for mange år sien valgt at havnen skulle være en del af Skibhusområdet, og det er fastholdt, da det giver værdi at kunne følge udviklingen over mange år.

Tarup-området rummer to bydelscentre – Tarupcentret og Korupcentret, som er et nyt bydelscenter, der er udpeget siden den seneste detailhandelsanalyse i 2012.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 9

Byudviklingsmodellen er ny og dækker bymidten, den udvidede bymidte, let- banestationerne med tilhørende lokale oplande, den sammenhængende by i øv- rigt og de selvstændige forstæder. Formålet med at opdele efter byudviklingsmodellen er, at få viden om bymidten, letbanekorridorerne mv., som hænger sammen med Odense Kommunes udviklingsstrategi. Senere analyser med samme opdeling vil give mulighed for at følge udviklingen over tid.

Figur 3 Opdeling af Odense Kommune efter byudviklingsmodellen.

10 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 11

Befolknings- og bygningsanalysen

Figur 4 Heatmap over tilvækst og tilbagegang i bygningsareal fra 2013 – 2017 inden for boliger og de erhverv og institutioner, som indgår i analyserne af det kommercielle byliv.

12 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

3 Befolknings- og bygningsanalysen

Der er gennemført analyser af udviklingen i befolkning og bygningsarealet. Ana- lysen giver et overordnet billede af, hvordan udviklingen i de store linjer har væ- ret i Odense fra 2013 til 2017. 2013 er valgt, da det er det første år, hvor det har været muligt at trække historiske data.

Analyserne af bygningsarealet bygger på data fra BBR og følger de opdelinger på f.eks. boliger, detailhandel, kontor mv., som er indeholdt i BBR. Ved brug af analysen er et vigtigt at være opmærksom på, at BBR indeholder unøjagtighe- der. Det er derfor vigtigt, at analysen bruges som et billede på de store linjer. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at detailhandelsarealerne fra BBR ikke kan sammenlignes med arealerne i detailhandelsanalyserne.

Analyserne er gennemført for to forskellige geografier. Den ene geografi er centerstrukturen, hvor Odense Kommune er delt op i lokalområder omkring bymidten, Odense SØ og bydelscentrene (Tarup, Dalum. Skibhuskvarteret mv.). Den anden geografi er byudviklingsmodellen, som omfatter bymidten, den udvidede bymidte, letbanekorridorerne, Odense som sammenhængende by og de selv- stændige forstæder omkring Odense by.

Du kan læse et kort resumé af de vigtigste resultater af analyserne i

› afsnit 3.1.1 om centerstrukturen.

› afsnit 3.2.1 om byudviklingsmodellen.

Der er også mulighed for at læse analyserne i deres helhed med alle tabeller og andre detaljer i

› afsnit 3.1.2 om centerstrukturen, og i

› afsnit 3.2.2 om byudviklingsmodellen.

3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen

3.1.1 Kort fortalt for centerstrukturen Befolknings- og bygningsanalyserne viser, at Odense er en dynamisk by, som både har haft stor vækst i befolkning og meget byggeri til både boliger og erhverv. Udviklingen følger nogle tydelige lokaliseringsmønstre, som både udvikler og forandrer Odense.

Markant vækst i befolkning og boligbyggeri Indbyggertallet er vokset meget. Over de fire år fra 2013 til 2017 har Odense Kommune fået godt 7.200 flere indbyggere svarende til en vækst på 4 %. Væk- sten i indbyggertal hænger sammen med et massivt boligbyggeri. Boligarealet er

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 13

vokset med 3 % eller næsten 300.000 m² over de fire år. Som det fremgår af Figur 5 har boligbyggeriet været stærkt dominerende sammenlignet med alt andet byggeri.

Flere indbyggere betyder flere lokale kunder, og det skaber grundlag for vækst i det kommercielle byliv, dvs. butikker, spisesteder og andre erhverv, der lever af lokale kunder, men analysen viser, at udviklingen har været meget forskellig for de forskellige byerhverv.

Byens erhverv udvikler sig forskelligt Detailhandelsarealet er vokset men kun med 1 % eller knap 3.000 m². Hoteller, restauranter og privat service er vokset med 3 % eller ca. 2.800 m². Både detailhandlen og kategorien af hoteller, restauranter og privat service er, som helhed, afhængige af lokale kunder, men det er kun inden for kategorien af hoteller, restauranter og privat service, at udviklingen i kvadratmeter følger med væksten i kundegrundlag. Detailhandelsarealet følger ikke helt med væksten i kundegrundlaget.

Flere kategorier er afhængige af offentlige byggerier. Der har været meget kraf- tig vækst inden for biografer, teatre, biblioteker, museer mv. Væksten har været på 20 % eller ca. 15.000 m². Arealet til uddannelser har også været stærkt stigende med en vækst på 28 % eller ca. 16.000 m². Forklaringen her er, at der er opført VUS og Erhvervsakademi ved City Campus. Arealet til sundhedsformål er stort set uforandret over den fireårige periode. Kontorarealet er skrumpet med 2 % eller ca. 8.600 m².

Ser vi nærmere på, hvordan udviklingen har været i Odenses forskellige dele, så viser der sig et markant mønster.

Flere beboere men mindre detailhandel og kontor i Odense Centrum Befolknings- og boligudviklingen er i høj grad sket i Odense Centrum. Her er der blevet hele 10 % flere indbyggere og boligarealet er vokset med 6 % over kun fire år.

Samtidig er detailhandelsarealet gået markant tilbage med 6 % eller ca. 3.000 m² trods det, at der er kommet flere lokale kunder i Odense Centrum. Også kontorarealet er gået markant tilbage i Odense Centrum. Der er mistet 6 % af kontorarealet svarende til ca. 11.500 m². Detailhandelsarealet og kontorarealet er altså gået ret markant tilbage i Odense Centrum, mens andre aktiviteter går frem. Hoteller, restauranter og privat service er gået markant frem i Odense Centrum. Arealet er vokset med 5 % svarende til ca. 3.200 m². Det samme gælder inden for biografer, teatre, biblioteker, museer mv., som er vokset med 25 % eller ca. 12.000 m² og uddannelse, som er vokset med hele 43 % eller ca. 11.500 m².

Tallene viser, at Odense Centrum er under stærk forandring. Der bliver kort sagt mange flere indbyggere og boliger men mindre butiksareal og mindre kontorareal. Til gengæld er andre anvendelser som overnatning, spisning, kultur og uddannelser gået markant frem.

14 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Vækst i butiksarealet i Odense SØ Udviklingen i Odenses andet store handelscentrum, Odense SØ, har haft en helt anderledes udvikling.

Indbyggertallet har stort set været konstant, detailhandelsarealet er gået stærkt frem med 28 % eller knap 7.000 m², og kontorarealet er gået lidt frem med 2 % eller knap 2.000 m². Inden for de øvrige anvendelser er ændringerne ret beskedne.

I store træk har udviklingen i Odense SØ været modsat Odense Centrum. I Odense SØ står indbyggertallet stille, detailhandelsarealet går stærkt frem, kontorarealet går lidt frem og alt andet udviser kun små ændringer. Alt sammen pe- ger på, at rollefordelingen mellem Odense Centrum og Odense SØ er under betydelig forandring. Odense SØ er blevet væsentligt stærkere som stedet, hvor folk køber ind, mens Odense Centrum udvikler sig som et område, hvor folk bor, spiser ude, overnatter på hotel, går til kulturelle arrangementer eller uddanner sig.

Bydelscenterområderne udvikler sig forskelligt Udviklingen i bydelscenterområderne har været forskellige. De har alle haft be- folkningsfremgang og vækst i boligarealet, men i væsentlig mindre omfang end Odense Centrum.

UDVIKLING I BYDELSCENTEROMRÅDERNE I M2 OPDELT PÅ ANVENDELSER 2013- 2017

Opland

Bolig Kontor rest., Hotel, service priv. Detailhandel teater, Biograf, museum bibliotek, Uddannelse Sundhed alt I alt I Odense Centrum 101.707 -11.600 3.259 -2.931 12.224 11.716 5 114.380 36 % 62.672 20 % Odense SØ 52.927 1.918 -326 6.853 418 882 - 19.315 6 % Tarup 20.155 16 - -856 - - - 16.671 5 % Dalum 12.707 -1.135 -3 193 - 4.909 - 31.873 10 % Skibhus 27.804 1.024 -300 1.200 2.145 - - 21.494 7 % Vollsmose 20.892 282 -45 480 - -115 - 7.492 2 % Næsby 13.474 -3.307 119 -973 202 -2.023 - 5.784 2 % Bolbro/Blommenlyst 6.239 -531 -1 -449 -29 555 - 39.606 12 % Bellinge 35.275 4.703 48 -611 191 - - Total 291.180 -8.630 2.751 2.906 15.151 15.924 5 319.287 100 %

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 15

Skibhuskvarteret har gennemgående haft en positiv udvikling med god vækst i indbyggertal og boligareal, ligesom det er gået frem for detailhandelsarealet og flere af de øvrige anvendelser. I den anden ende af skalaen har Næsby ikke haft nævneværdig befolkningsudvikling og kontorarealet er gået betydeligt tilbage, ligesom der også er tabt detailhandelsareal og areal til uddannelser. Dalum har haft stor vækst i arealet til uddannelser og Bellinge har haft stor vækst i kontorarealet. Ellers har ændringerne i bydelscenterområderne været beskedne.

ÆNDRING I AREAL I M2 OPDELT PÅ ANVENDELSER 120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

-20.000

Bolig Kontor Hotel, rest., priv. service Detailhandel Biograf, teater, bibliotek, museum Uddannelse

Figur 5 Kilde: BBR.

I det efterfølgende afsnit 3.1.2 kan du finde alle detaljer fra analysen.

3.1.2 Detaljer for centerstrukturen Det følgende indeholder en afrapportering af den samlede analyse af befolkning og byggeri, når kommunen deles op efter centerstrukturen.

Afrapporteringen er delt op på følgende emner:

1 Befolkning 2 Boliger 3 Detailhandel 4 Kontor 5 Hoteller, restauration og privat service 6 Biografer, teatre, biblioteker, museer mv.

16 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

7 Sundhed 8 Uddannelse

For hvert emne er der et kort, der viser, hvor der har været vækst og tilbagegang, en tabel over udviklingen fra 2013 til 2017 samt grafer der viser, hvor meget de enkelte områder rummer af f.eks. bolig- eller kontorareal, og hvordan udviklingen i areal har været.

Befolkning Befolkningstallet i Odense Kommune er i perioden 2013-2017 samlet set steget med godt 7.200, svarende til en tilvækst på 4 %. Befolkningstilvæksten har pri- mært fundet sted i Odense Centrum, hvor befolkningstallet er steget med 10 %, efterfulgt af Skibhus, som i samme periode har oplevet en stigning på 6 %. Ne- derst på listen findes bydelscentret Næsby, som i perioden kun har oplevet en lille stigning på ca. 80 svarende til mindre end 1 %. I Odense SØ er befolkningstallet kun steget med ca. 460 svarende til 1 %, til trods for, at Odense SØ er den bydel med flest indbyggere. Flere indbyggere betyder flere potentielle kunder, og dermed en øget købekraft i særligt Odense Centrum og Skibhus, hvor befolkningstilvæksten har været størst.

Figur 6 Kort over befolkningsudviklingen i lokalområderne fra 2013 til 2017.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 17

BEFOLKNINGSUDVIKLING 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Odense Centrum 32.379 35.516 3.137 10% Odense SØ 39.176 39.640 464 1% Tarup 21.294 21.668 374 2% Dalum 22.301 22.618 317 1% Skibhus 16.691 17.775 1.084 6% Vollsmose 20.047 20.873 826 4% Næsby 18.493 18.574 81 0% Bolbro/Blommenlyst 9.158 9.627 469 5% Bellinge 13.287 13.767 480 4% I alt 192.826 200.058 7.232 4%

INDBYGGERTAL

2013 2017

45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 -

ÆNDRING I INDBYGGERTAL 2013-2017 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 -

18 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Boliger Boligbyggeriet er i tråd med befolkningstilvæksten vokset. Lige som befolkningstallet, er antal nyopførte boligkvadratmeter steget mest i Odense Centrum med over 100.000 m² svarende til 6 %. Til trods for, at befolkningstallet i Odense SØ kun er steget med 1 %, er der her i samme periode opført knap 53.000 m² boligbyggeri svarende til en stigning på 3 %. Også i bydelscenteret Bellinge er der til trods for en lav befolkningstilvækst opført godt 35.000 m² boligbyggeri svarende til en stigning på 5 %. I bydelscenteret Bolbro/Blommenlyst er der opført færrest nye kvadratmeter boligbyggeri for perioden med ca. 6.200 m² svarende til en stigning på 1 %. Boligbyggeriet har primært fundet sted i og omkring Odense Centrum men med enkelte undtagelser. Det gælder bl.a. Odense SØ og i Bellinge har der har været to større åben lave udstykninger inkl. rækkehusbe- byggelser i Bellinge Fælled og ved Skt. Klemens

Figur 7 Kort over boligbyggeriet i kvadratmeter i lokalområderne fra 2013 til 2017.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 19

UDVIKLING AF BOLIGAREALET I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Odense Centrum 1.701.268 1.802.975 101.707 6% Odense SØ 1.889.696 1.942.623 52.927 3% Tarup 1.130.028 1.150.183 20.155 2% Dalum 1.158.859 1.171.566 12.707 1% Skibhus 779.135 806.939 27.804 4% Vollsmose 890.210 911.102 20.892 2% Næsby 964.279 977.753 13.474 1% Bolbro/Blommenlyst 451.535 457.774 6.239 1% Bellinge 752.717 787.992 35.275 5% Total 9.717.727 10.008.907 291.180 3%

AREAL I M2 (BOLIGER)

2013 2017

2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 -

ÆNDRING I AREAL I M2 2013-2017 (BOLIGER) 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 -

20 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Detailhandel Detailhandelsarealet har i den fireårige periode næsten været stillestående. Den samlede tilvækst er kun på 1 % svarende til knap 3.000 m². I Odense Centrum er detailhandelsarealet gået tilbage med knap 3.000 m² - en forskel på 2 %. Også i Næsby og Tarup er detailhandelsarealet gået væsentligt tilbage med 27 % svarende til knap 1.000 m² i Næsby, og 12 % svarende til knap 900 m² i Ta- rup.

Samtidig er detailhandelsarealet i Odense SØ steget med næsten 30 % svarende til knap 7.000 m², og detailhandelsarealet i Vollsmose er steget med 13 % svarende til knap 500 m².

Figur 8 Kort over detailhandelsbyggeriet i kvadratmeter i lokalområderne fra 2013 til 2017.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 21

UDVIKLING AF DETAILHANDELSAREALET I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Odense Centrum 128.042 125.111 -2.931 -2% Odense SØ 24.810 31.663 6.853 28% Tarup 7.245 6.389 -856 -12% Dalum 22.751 22.944 193 1% Skibhus 16.187 17.387 1.200 7% Vollsmose 3.646 4.126 480 13% Næsby 3.606 2.633 -973 -27% Bolbro/Blommenlyst 14.723 14.274 -449 -3% Bellinge 8.327 7.716 -611 -7% Total 229.337 232.243 2.906 1%

AREAL I M2 (DETAILHANDEL)

2013 2017

140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 -

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (DETAILHANDEL) 8.000

6.000

4.000

2.000

-2.000

-4.000

22 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Kontor Kontorbyggeriet har ikke flyttet sig væsentligt over den fireårige periode. Der har været et fald på 2 % svarende til godt 8.600 m² fra 2013 til 2017. Målt på kvadratmeter har nedgangen været størst i Odense Centrum, hvor der er forsvundet 11.600 m² svarende til en nedgang på 6 %. Det næststørste fald målt er sket i Næsby, hvor der er forsvundet ca. 3.300 m² kontorbyggeri svarende til en tilbagegang på 15 %. I samme periode er kontorarealet steget med 11 % i Bellinge og Skibhus, som svarer til godt 4.700 m² nyt kontorareal i Bellinge, og godt 1.000 m² nyt kontorareal i Skibhus. Ændringerne er primært sket i og omkring Odense Centrum.

Figur 9 Kort over kontorbyggeriet i kvadratmeter i lokalområderne fra 2013 til 2017.

UDVIKLING AF KONTORAREALET I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Odense Centrum 202.107 190.507 -11.600 -6% Odense SØ 109.847 111.765 1.918 2% Tarup 12.212 12.228 16 0% Dalum 24.289 23.154 -1.135 -5% Skibhus 9.391 10.415 1.024 11% Vollsmose 7.845 8.127 282 4% Næsby 21.630 18.323 -3.307 -15% Bolbro/Blommenlyst 4.011 3.480 -531 -13% Bellinge 43.384 48.087 4.703 11% Total 434.716 426.086 -8.630 -2%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 23

AREAL I M2 (KONTOR)

2013 2017

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

ÆNDRING AF AREAL I KVADRATMETER 2013-2017 (KONTOR) 6.000

4.000

2.000

-2.000

-4.000

-6.000

-8.000

-10.000

-12.000

-14.000

24 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Hoteller, restauration og privat service Indenfor hoteller, restauration og privat service er det samlede areal ikke æn- dret nævneværdigt, heller ikke når man ser på tallene og de procentvise æn- dringer for de enkelte lokalområder. Kortet viser derimod en lidt anden historie. Her ses det, at der i Odense Centrum har været både fald og stigninger, som samlet set har resulteret i en stigning på godt 3.200 m² svarende til 5 %.

Figur 10 Kort over byggeriet til hoteller, restauration og privat service i kvadratmeter i lokalområderne fra 2013 til 2017.

UDVIKLING AF AREAL TIL HOTELLER, RESTAURATION OG PRIVAT SERVICE I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Odense Centrum 60.273 63.532 3.259 5% Odense SØ 8.251 7.925 -326 -4% Tarup 2.043 2.043 - 0% Dalum 5.857 5.854 -3 0% Skibhus 3.482 3.182 -300 -9% Vollsmose 544 499 -45 -8% Næsby 3.211 3.330 119 4% Bolbro/Blommenlyst 6.170 6.169 -1 0% Bellinge 8.689 8.737 48 1% Total 98.520 101.271 2.751 3%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 25

AREAL I M2 (HOTEL, REST., PRIV. SERVICE)

2013 2017

70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 -

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (HOTEL, REST., PRIV. SERVICE) 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 - -500 -1.000

26 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Biografer, teatre, biblioteker, museer mv. Siden 2013 er er arealet til kultur i form af biografer, teatre, biblioteker, museer mv., steget med godt 15.000 m². Det svarer til en stigning på 20 %. Hovedpar- ten af arealet til kulturbyggeri findes i Odense Centrum, som har haft en stigning på 25 % svarende til godt 12.200 m² i den fireårige periode. Skibhus har i perioden oplevet en markant stigning på 322 % svarende til 2.145 m². Baggrun- den er bl.a., at Odeon er opført i bymidten med 20.000 m² og at Jehovas Vidner har opført en ny rigssal på 900 m² ved Skibhusene.

Figur 11 Kort over byggeriet til biografer, teatre, biblioteker, museer mv. i kvadratmeter i lokalområderne fra 2013 til 2017.

UDVIKLING AF AREAL TIL BIOGRAFER, TEATRE, BIBLIOTEKER, MUSEER MV. I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Odense Centrum 48.103 60.327 12.224 25% Odense SØ 17.884 18.302 418 2% Tarup 242 242 - 0% Dalum 1.762 1.762 - 0% Skibhus 667 2.812 2.145 322% Vollsmose 481 481 - 0% Næsby 1.872 2.074 202 11% Bolbro/Blommenlyst 3.946 3.917 -29 -1% Bellinge 1.362 1.553 191 14% Total 76.319 91.470 15.151 20%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 27

AREAL I M2 2013-2017 (BIOGRAF, TEATER, BIBLIOTEK, MUSEUM)

2013 2017

70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 -

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (BIOGRAF, TEATER, BIBLIOTEK, MUSEUM) 14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

-2.000

28 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Sundhed Arealet inden for sundhed har stort set været uforandret siden 2013. Tabellen viser også, at størstedelen af Odense Kommunes sundhedsbyggeri er beliggende i lokalområdet Dalum, som rummer Odense Universitetshospital.

Figur 12 Kort over byggeriet til sundhedsformål i kvadratmeter i lokalområderne fra 2013 til 2017.

UDVIKLING AF AREAL TIL SUNDHED I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Odense Centrum 2.341 2.346 5 0% Odense SØ 196 196 - 0% Tarup 213 213 - 0% Dalum 10.453 10.453 - 0% Skibhus 57 57 - 0% Vollsmose - - - - Næsby 582 582 - 0% Bolbro/Blommenlyst 377 377 - 0% Bellinge - - - - Total 14.219 14.224 5 0%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 29

AREAL I M2 (SUNDHED)

2013 2017

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (SUNDHED) 6 5 4 3 2 1 -

30 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Uddannelse Siden 2013 er arealet til uddannelsesformål steget med knap 16.000 m², som svarer til en stigning på 28 %. De største stigninger har fundet sted i Odense Centrum og i Dalum, mens det største fald er sket i Næsby. I Odense Centrum er arealet til uddannelsesformål steget med 43 % eller ca. 11.700 m². Baggrun- den er bl.a. opførelsen af op til 40.000 m² til VUC Erhvervsakademi samtidig med at der er lukket lokaler andre steder. I Dalum er arealet til uddannelsesfor- mål steget med knap 5.000 m².

Figur 13 Kort over byggeriet til uddannelsesformål i kvadratmeter i lokalområderne fra 2013 til 2017.

UDVIKLING AF AREAL TIL UDDANNELSE I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Odense Centrum 27.035 38.751 11.716 43% Odense SØ 5.429 6.311 882 16% Tarup 1.495 1.495 - 0% Dalum 9.362 14.271 4.909 52% Skibhus 3.823 3.823 - 0% Vollsmose 1.726 1.611 -115 -7% Næsby 3.494 1.471 -2.023 -58% Bolbro/Blommenlyst 3.214 3.769 555 17% Bellinge 534 534 - 0% Total 56.112 72.036 15.924 28%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 31

AREAL I M2 (UDDANNELSE)

2013 2017

45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 -

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (UDDANNELSE) 14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

-2.000

-4.000

32 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for byudviklingsmodellen

3.2.1 Kort fortalt for byudviklingsmodellen Det følgende indeholder et kort sammendrag af befolknings- og bygningsanalyserne set på den geografiske opdeling efter byudviklingsmodellen.

Bymidten vokser men detailhandlen går tilbage Bymidten er byudviklingsmodellens geografisk mindste område, men den har en stor del af det samlede detailhandels- og kontorareal, og en stor andel kulturin- stitutioner, hoteller, restaurationer og privat service.

Bymidten har generelt udviklet sig positivt i den fireårige periode fra 2013 til 2017. Mængden af boliger og antallet af indbyggere er vokset mest i bymidten blandt alle områder, og bygningsarealet er vokset for alle former for byggerier til det kommercielle byliv. Især arealet til biografer, teatre, biblioteker og museer er vokset meget i bymidten. Kun detailhandelsarealet er gået tilbage.

Ændrede funktioner i den udvidede bymidte Den udvidede bymidte har en stor koncentration af bygningsarealer til detailhandel og kontor, og også en stor koncentration af arealer til kulturelle tilbud, hoteller, restaurationer, privat service og uddannelsesinstitutioner.

I den fireårige periode er der sket et fald i både detailhandels- og kontorarealet, mens især boligarealet og arealet til kulturelle formål er steget markant. Der er kommet godt 2.800 nye indbyggere, og boligarealet er steget med tæt på 100.000 m². Der er samtidig forsvundet ca. 2.700 m² detailhandelsareal og ca. 9.900 m² kontorareal.

Alt andet end kontorarealet vokser i den sammenhængende by I Odense som sammenhængende by har alt andet end kontorbyggeriet udviklet sig i positiv retning over den fireårige periode. Den positive udvikling ses især inden for arealet til kulturbyggeri, som er steget med 34 % og arealet til uddan- nelsesbyggeri, som er steget med 21 %. Også befolkningstallet er i perioden steget med 4 % svarende til godt 5.900 nye indbyggere. Selvom udviklingen i kontorarealet har været negativ, er der kun forsvundet ca. 6.100 m² svarende til 1 %.

Boligbyggeri i de selvstændige forstæder I de selvstændige forstæder er arealet til boligbyggeri og arealet til kulturbygge- riet i den fireårige periode steget, mens der indenfor de øvrige kategorier har været nedgang. Den negative udvikling ses især indenfor detailhandelsarealet, som er faldet med 12 % eller ca. 1.900 m², og indenfor kontorarealet, som er faldet med 10 % eller knap 2.500 m². Befolkningstallet er i perioden steget med 3 %, som svarer til, at forstæderne i perioden har fået godt 1.300 nye indbyggere.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 33

Høj koncentration af funktioner langs letbanekorridor linje 1 og letbanekorridor linje 2 Indenfor de to letbanekorridorer er der en høj koncentration af bolig-, kontor- og detailhandelsbyggeri. Også en stor andel af Odenses kulturelle institutioner, hoteller, restaurationer, private service og uddannelsesinstitutioner er at finde langs de to letbanekorridorer. Odense Universitetshospital er desuden placeret stationsnært til letbanekorridor linje 2.

Ved både letbanekorridor linje 1 og letbanekorridor linje 2 er der i den fireårige periode sket en positiv udvikling indenfor boligbyggeriet, det kulturelle byggeri og hotel, restauration og privat service. Mens der langs linje 2 har været en negativ udvikling af kontorarealet på 1 %, har der langs linje 1 været en positiv udvikling på 3 % eller knap 5.200 m². Derved ser det ud som om, at en større andel af det kontorareal, der er forsvundet fra de øvrige bydele, er flyttet ud langs letbanekorridorens linje 1. Også arealet til sundhedsbyggeri har udviklet sig forskelligt ved de to letbanekorridorer, hvor der ved linje 1 har været til- vækst på 11 %, har der ved linje 2 været en nedgang på 36 %.

Inden for de to letbanekorridorer har befolkningstilvæksten været over gennemsnittet for Odense by, med en befolkningstilvækst på 8 % indenfor linje 1, og på 7 % indenfor linje 2.

UDVIKLING AF AREAL I M² OPDELT PÅ ANVENDELSER 2013-2017

Opland Bolig Kontor rest, Hotel, serv. priv. Detailhandel teater, Biograf, museum bibliotek, Uddannelse Sundhed

Bymidten 47.411 799 2.222 -3.486 12.224 1.981 5 Den udvidede bymidte 99.637 -9.905 3.223 -2.701 14.369 11.716 5 Den sammenhængende by 207.431 -6.133 2.809 4.836 14.787 16.111 5 De selvstændige forstæder 83.749 -2.497 -58 -1.930 364 -187 - Letbanekorridor linje1 83.311 5.195 1.592 -345 12.461 2.844 82 Letbanekorridor linje2 70.642 -1.309 2.866 -4.139 12.224 1.981 -3.372 I alt i Odense Kommune 291.180 -8.630 2.751 2.906 15.151 15.924 5

34 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

ÆNDRING I M2 OPDELT PÅ ANVENDELSER 250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

-50.000

Bolig Kontor Hotel, rest, priv. serv. Detailhandel Biograf, teater, bibliotek, museum Uddannelse

I det efterfølgende afsnit 3.2.2 kan du finde alle detaljer fra analysen.

3.2.2 Detaljer for byudviklingsmodellen Det følgende indeholder en afrapportering af befolknings- og bygningsanalysen, når kommunen deles op efter byudviklingsmodellen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at byudviklingsmodellen er opdelt på den måde, at der er overlap mellem alle områder inden for den sammenhængende by, som dækker det sammenhængende byområde i Odense. Eksempelvis inklu- derer den udvidede bymidte også bymidten, og letbanekorridor linje 1 og 2 overlapper alle de øvrige områder, som de krydser hen over. De selvstændige forstæder dækker alle områder i kommunen uden for Odense by.

Afrapporteringen er delt op på følgende emner:

1 Befolkning 2 Boliger 3 Detailhandel 4 Kontor

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 35

5 Hoteller, restauration og privat service 6 Biografer, teatre, biblioteker, museer mv. 7 Sundhed 8 Uddannelse

For hvert emne er der en tabel over udviklingen fra 2013 til 2017 samt grafer der viser, hvor meget de enkelte områder rummer af f.eks. bolig- eller kontorareal, og hvordan udviklingen i areal har været.

Befolkning Over den fireårige periode er befolkningstallet steget i Odense Kommune med 3 % i forstæderne og 4 % i Odense By. I bymidten har befolkningstilvæksten har været størst med en tilvækst på 17 % eller knap 1.000 indbyggere. Også i den udvidede bymidte er befolkningstallet steget markant med 12 % eller godt 2.800 indbyggere, som svarer til ca. halvdelen af den samlede tilvækst i Odense by. Langs de to letbanekorridorer er indbyggertallet også steget mere end gennemsnittet for Odense by. Væksten har været 8 % eller godt 2.480 indbyggere langs linje 1, og 7 % eller knap 2.400 indbyggere langs linje 2.

BEFOLKNINGSUDVIKLING 2013-2017

2013 2017 Forskel Forskel i % Bymidten 5.625 6.584 959 17% Den udvidede bymidte 23.214 26.051 2.837 12% Den sammenhængende by 151.888 157.810 5.922 4% De selvstændige forstæder 40.941 42.252 1.311 3% Letbanekorridor linje1 30.018 32.501 2.483 8% Letbanekorridor linje2 34.657 37.055 2.398 7% I alt 192.829 200.062 7.233 4%

36 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

INDBYGGERTAL

2013 2017

180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 -

ÆNDRING I INDBYGGERTAL 2013-2017 7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Boliger Mere end 2/3 af Odense Kommunes boligareal er placeret i Odense som sam- menhængende by. Koncentrationen af boligarealet i Odense by er størst langs letbanekorridorens linje 2 og linje 1, mens koncentrationen i den udvidede bymidte er lidt mindre, og væsentligt mindre end i bymidten.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 37

Udviklingen indenfor boligbyggeriet følger den positive befolkningsudvikling, med den største procentvise udvikling i bymidten på 15 % efterfulgt af den udvidede bymidte med en udvikling på 8 %, som ligger klart over gennemsnittet på 3 % for den sammenhængende by. Boligarealet er også vokset mere end gennemsnittet langs letbanekorridorens linje 1, og i mindre grad langs letbanekorridorens linje 2. Ser man på udviklingen i kvadratmetre er en stor del af boligbyggeriet placeret i de selvstændige forstæder, hvor der er opført knap 64 m² boligbyggeri pr. ny indbygger, mens der indenfor letbanekorridorens linje 2 kun er opført knap 30 m² boligbyggeri pr. ny indbygger i perioden.

UDVIKLING I BOLIGAREALET I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Bymidten 314.232 361.643 47.411 15% Den udvidede bymidte 1.206.715 1.306.352 99.637 8% Den sammenhængende by 7.453.099 7.660.530 207.431 3% De selvstændige forstæder 2.264.717 2.348.466 83.749 4% Letbanekorridor linje1 1.450.407 1.533.718 83.311 6% Letbanekorridor linje2 1.642.042 1.712.684 70.642 4% I alt i Odense Kommune 9.717.816 10.008.996 291.180 3%

AREAL I M2 (BOLIGER)

2013 2017

9.000.000 8.000.000 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 -

38 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (BOLIGER) 250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Detailhandel Detailhandelsarealet har stort set været uforandret over den fireårige periode. Der har været en vækst på kun 1% eller knap 3.000 m². I den sammenhæn- gende by er detailhandelsarealet steget med 2 % eller knap 5.000 m², mens detailhandelsarealet i de selvstændige forstæder er gået tilbage med 12 % eller knap 2.000 m². I den sammenhængende by har tilbagegangen af detailhandelsarealet været størst i bymidten med en tilbagegang på 4 % eller knap 3.500 m² og langs letbanekorridorens linje 2 med en tilbagegang på 3 % eller godt 4.000 m². Detailhandelsarealet er også gået tilbage i den udvidede bymidte med 2 % eller ca. 2.700 m² og i mindre grad langs letbanekorridorens linje 1.

UDVIKLING AF AREAL TIL DETAILHANDEL I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Bymidten 92.369 88.883 -3.486 -4% Den udvidede bymidte 125.166 122.465 -2.701 -2% Den sammenhængende by 213.117 217.953 4.836 2% De selvstændige forstæder 16.220 14.290 -1.930 -12% Letbanekorridor linje1 115.750 115.405 -345 0% Letbanekorridor linje2 127.082 122.943 -4.139 -3% I alt i Odense Kommune 229.337 232.243 2.906 1%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 39

AREAL I M2 (DETAILHANDEL)

2013 2017

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (DETAILHANDEL) 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 - -1.000 -2.000 -3.000 -4.000 -5.000

Kontor Kontorarealet i Odense Kommune er gået lidt tilbage med 2 % eller godt 8.600 m². Størstedelen af kontorarealet er placeret i den sammenhængende by, hvor der har været en tilbagegang i kontorarealet på 1 % eller godt 6.100 m². Inden for Odense som sammenhængende by har udviklingen i kontorarealet været negativ i den udvidede bymidte med et fald på 5 % eller knap 10.000 m², og i mindre grad langs letbanekorridorens linje 2, hvor kontorarealet er gået tilbage med 1 % eller godt 1.000 m². Kontorarealet er samtidig steget langs letbanekorridorens linje 1 med 3 % eller godt 5.000 m², og i mindre grad i bymidten med 1 % eller knap 1.000 m².

40 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Kun en lille del af det samlede kontorareal er placeret i de selvstændige forstæ- der, som i den fireårige periode har haft en tilbagegang på 10 % eller knap 2.500 m².

UDVIKLING AF KONTORAREALET I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Bymidten 130.325 131.124 799 1% Den udvidede bymidte 197.450 187.545 -9.905 -5% Den sammenhængende by 410.216 404.083 -6.133 -1% De selvstændige forstæder 24.500 22.003 -2.497 -10% Letbanekorridor linje1 149.762 154.957 5.195 3% Letbanekorridor linje2 182.669 181.360 -1.309 -1% I alt i Odense Kommune 434.716 426.086 -8.630 -2%

AREAL I M2 (KONTOR)

2013 2017

450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 -

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 41

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (KONTOR) 6.000 4.000 2.000 - -2.000 -4.000 -6.000 -8.000 -10.000 -12.000

Hoteller, restauration og privat service I den fireårige periode har der samlet set været en positiv udvikling indenfor byggeri af hoteller, restauration og privat service i Odense Kommune på 3 % eller knap 2.800 m². Ca. 90 % af det samlede areal til hoteller, restauration og privat service er placeret i den sammenhængende by, hvor der har været en stigning på 3 % eller knap 3.000 m². Inden for den sammenhængende by har udviklingen af arealet til hoteller, restauration og privat service været højere end gennemsnittet i bymidten, den udvidede bymidte og langs letbanekorridorens linje 2. Stigningen har været på 5 % eller godt 2.000 m² i bymidten, 5 % eller godt 3.000 m² i den udvidede bymidte og 5 % eller knap 3.000 m² langs linje 2. Langs letbanekorridorens linje 1 har den positive udvikling svaret til gen- nemsnitlig for den sammenhængende by med en stigning på 3 % eller ca. 1.500 m².

UDVIKLING I AF AREAL TIL HOTELLER, RESTAURATION OG PRIVAT SERVICE I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Bymidten 49.262 51.484 2.222 5% Den udvidede bymidte 59.099 62.322 3.223 5% Den sammenhængende by 88.798 91.607 2.809 3% De selvstændige forstæder 9.722 9.664 -58 -1% Letbanekorridor linje1 51.812 53.404 1.592 3% Letbanekorridor linje2 57.847 60.713 2.866 5% I alt i Odense Kommune 98.520 101.271 2.751 3%

42 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

AREAL I M2 (HOTEL, REST., PRIV. SERVICE)

2013 2017

100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 -

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (HOTEL, REST., PRIV. SERVICE) 3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

-500

Biografer, teatre, biblioteker, museer mv. Der har indenfor den fireårige periode været en markant positiv udvikling indenfor byggeri til biografer, teatre, biblioteker, museer mv.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 43

Kun en lille andel af det samlede areal til biografer, teatre, biblioteker, museer mv. er placeret i de selvstændige forstæder. I den sammenhængende by har der været en stigning på 21 % eller knap 15.000 m². Den positive udvikling har væ- ret over gennemsnittet i bymidten, den udvidede bymidte og langs de to letbanekorridorer med en stigning på 31 % i bymidten, 30 % i den udvidede bymidte, 27 % langs linje 1 og 26 % langs linje 2.

UDVIKLING AF AREAL TIL BIOGRAFER, TEATRE, BIBLIOTEKER, MUSEER MV. I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Bymidten 38.868 51.092 12.224 31% Den udvidede bymidte 47.192 61.561 14.369 30% Den sammenhængende by 70.857 85.644 14.787 21% De selvstændige forstæder 5.462 5.826 364 7% Letbanekorridor linje1 46.854 59.315 12.461 27% Letbanekorridor linje2 47.042 59.266 12.224 26% I alt i Odense Kommune 76.319 91.470 15.151 20%

AREAL I M2 (BIOGRAF, TEATER, BIBLIOTEK, MUSEUM)

2013 2017

90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 -

44 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (BIOGRAF, TEATER, BIBLIOTEK, MUSEUM) 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 -

Sundhed Samlet set har der stort set ikke været ændringer i arealet til sundhedsbyggeri over den fireårige periode fra 2013 til 2017. Størstedelen af det samlede areal er placeret i den sammenhængende by, hvoraf en stor del af arealet er placeret langs letbanekorridorens linje 2. Over den fireårige periode er arealet til sundhed langs linje 2 faldet med 36 % eller knap 3.400 m².

UDVIKLING AF AREAL TIL SUNDHED I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Bymidten 207 212 5 2% Den udvidede bymidte 434 439 5 1% Den sammenhængende by 14.006 14.011 5 0% De selvstændige forstæder 213 213 - 0% Letbanekorridor linje1 734 816 82 11% Letbanekorridor linje2 9.482 6.110 -3.372 -36% I alt i Odense Kommune 14.219 14.224 5 0%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 45

AREAL I M2 (SUNDHED)

2013 2017

16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 -

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (SUNDHED) 500 - -500 -1.000 -1.500 -2.000 -2.500 -3.000 -3.500 -4.000

Uddannelse Over den fireårige periode fra 2013 til 2017 har der været en positiv udvikling indenfor uddannelsesbyggeriet i Odense Kommune på 28 % eller knap 16.000 m².

Udviklingen af arealet til uddannelse har været særlig positiv i den udvidede bymidte med en stigning på 43 % eller ca. 11.700 m². Udviklingen har også været positiv i bymidten og langs de to letbanekorridorer men i mindre grad med 12 % i bymidten, 12 % langs letbanekorridorens linje 1 og 8 % langs letbanekorridorens linje 2.

46 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

UDVIKLING AF AREAL TIL UDDANNELSE I M² 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i % Bymidten 16.286 18.267 1.981 12% Den udvidede bymidte 27.035 38.751 11.716 43% Den sammenhængende by 47.167 63.278 16.111 34% De selvstændige forstæder 8.945 8.758 -187 -2% Letbanekorridor linje1 23.137 25.981 2.844 12% Letbanekorridor linje2 24.953 26.934 1.981 8% I alt i Odense Kommune 56.112 72.036 15.924 28%

AREAL I M2 (UDDANNELSE)

2013 2017

70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 -

ÆNDRING I AREAL I M2 2013-2017 (UDDANNELSE) 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 - -2.000

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 47

Detailhandelsanalysen

Figur 14 Heatmap over omsætningen i detailhandlen viser, hvor der er koncentrationer i Odense Kommune.

48 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

4 Detailhandelsanalysen

Detailhandelsanalysen er gennemført i efteråret 2017 og giver et aktuelt billede af detailhandlen i Odense Kommune og kommunens forskellige dele. Der har tid- ligere været gennemført lignende analyser i 1999, 2007 og 2012. Der er derfor mulighed for at følge udviklingen i Odenses detailhandel gennem en længere periode.

Du kan læse et kort resumé af de vigtigste resultater af analyserne i følgende afsnit:

› afsnit 4.1.1 om detailhandlen i Odense Kommune som helhed

› afsnit 4.2.1 om centerstrukturen.

› afsnit 4.3.1 om byudviklingsmodellen.

Der er også mulighed for at læse analyserne i deres helhed med alle tabeller og andre detaljer i

› afsnit Error! Reference source not found., som beskriver detailhandlen i Odense Kommune som helhed,

› afsnit 4.2.2, som beskriver detailhandlen opdelt på centerstrukturen, og i

› afsnit 4.3.2, som beskriver detailhandlen opdelt på byudviklingsmodellen.

4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen

4.1.1 Kort fortalt for hele kommunen Det følgende indeholder en kort beskrivelse af detailhandelsanalysen, når vi først ser på Odense Kommune som helhed og dernæst ser på detailhandlen opdelt på centerstrukturen.

Det overordnede billede er, at Odense er en stærk handelsby, som frem til i dag har styrket sin position som regional handelsby, men udviklingen er meget forskellig i de forskellige dele af Odense Kommune, og nethandel og lavkonjunktur har sat deres præg på detailhandlen.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 49

Stærkere handelsby med færre butikker Siden 1999 er der, hver gang detailhandlen har været undersøgt, blevet færre butikker. I 1999 var der 1.168 butikker i Odense Kommune. Det var i 2017 faldet til 910 butikker. Der har stort set været lige stor procentvis tilbagegang for dagligvare-, beklædnings- og øvrige udvalgsvarebutikker. Som eneste undtagelse er der blevet flere butikker med særligt pladskrævende varer.

Også detailhandelsarealet er blevet væsentligt mindre siden 1999. Det samlede detailhandelsareal er reduceret med 70.000 m². Tilbagegangen var beskeden fra 1999 til 2007 under højkonjunkturen og før nethandlen. I den periode var tilbagegangen på 660 m² pr. år. Efter 2007 tog tilbagegangen fart. Frem til 2012 voksede tilbagegangen til 3.800 m² pr. år. Og tilbagegangen tog yderligere fart fra 2012 til 2017, hvor arealet blev reduceret med 14.000 m² pr. år. Perioden med stor tilbagegang falder sammen med lavkonjunktur og stigende nethandel.

Samtidig med at der er blevet færre butikker og mindre butiksareal, er omsæt- ningen i butikkerne i Odense Kommune vokset. I 1998 omsatte butikkerne for 8,5 mia. kr. I 2016 var omsætningen steget til 12,2 mia. kr. Omsætningen voksede mest inden for øvrige udvalgsvarer. Beklædningsbutikkerne har tabt om- sætning i perioden. Der var vækst i beklædningsomsætningen frem til 2007, men herefter er omsætningen faldet. Tilbagegangen for beklædning falder sammen med, at beklædningsbutikker er den butikstype, der har haft størst tilbagegang på landsplan. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vækst i omsætnin- gen ikke direkte udtrykker en styrkelse af detailhandlen, da der også indgår inflation, når omsætningstallene sammenlignes over tid.

Omsætningen pr. m² butiksareal har været stigende alle år siden analysen fra 1998. I 1998 var gennemsnittet for alle butikker på 14.000 kr. pr. m². I 2017 var tallet steget til 29.000 kr. pr. m². Hvis tallene renses for prisudviklingen, så er der fortsat en stigende omsætning pr. m². Især dagligvarebutikkerne har haft stigende omsætning pr. m².

Handelsbalancen er vokset ved alle målinger siden 1998. Dengang var handelsbalancen 129. I 2017 var handelsbalancen vokset til 143. Handelsbalancen udtrykker forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug i Odense Kommune og er dermed et reelt mål for udviklingen i detailhandlens styrke set over tid. Udtrykt i kroner var overskuddet for detailhandlen under ét på 3,7 mia. kr. i 2017.

Den stigende handelsbalance udtrykker, at detailhandlen i Odense Kommune har erobret markedsandele fra oplandet. Væksten i handelsbalance er sket inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer. Handelsbalancerne for beklædning og øvrige udvalgsvarer er begge på omkring 190, hvilket illustrerer Odenses rolle som overordnet regional handelsby inden for de to varegrupper. Handelsbalancer på 190 svarer til, at Odense Kommunes egen befolkning og et opland på 90 % af Odense Kommunes befolkning placerer alle deres indkøb af beklædning og øv- rige udvalgsvarer i butikker i Odense Kommune. Handelsbalancen for dagligvarer er i 2016 steget lidt til 111, men set over tid har den været meget stabil på

50 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

et niveau lidt under 110. Den lavere handelsbalance for dagligvarer udtrykker, at indkøb af dagligvarer normalt sker tæt på bopælen.

Tallene taler deres tydelige sprog Som diagrammet viser, så er der blevet væsentligt færre butikker, en del mindre areal men højere omsætning og en stigende handelsbalance. I den stigende omsætning indgår inflation, men tilbagegangen i butikker og butiksareal og den stigende handelsbalance viser, at Odense er blevet en stærkere handelsby med færre butikker og med et mindre areal. Butikkerne er blevet mere effektive.

Udvikling i procent i Odense Kommune 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% Antal butikker Areal 1999-2017 Omsætning Handelsbalance 1999-2017 1998-2016 1998-2016

I det efterfølgende afsnit 4.1.2 kan du finde alle detaljer fra analysen.

4.1.2 Detaljer for hele kommunen Det følgende indeholder afrapportering af detailhandelsanalysen for Odense Kommune som helhed.

Afrapporteringen er delt op på følgende emner:

1 Antal butikker 2 Antal tomme butikker 3 Kædetilknytning 4 Butiksareal 5 Omsætning 6 Omsætning pr. m² 7 Handelsbalance 8 Antal beskæftige i detailhandlen

Antal butikker Antallet af butikker i Odense Kommune er over den lange periode fra 1999 til 2017 faldet fra 1.168 butikker til 910 butikker i 2017. Godt 20 % af alle butikker

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 51

er forsvundet siden 1999. Sammenlignet med 2012 har Odense Kommune mistet 6 % af sine butikker.

Faldet er over hele perioden siden 1999 størst for dagligvarebutikker, og faldet er stort set lige stort for beklædnings- og øvrige udvalgsvarebutikker. Antallet af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, har som en undtagelse været svagt stigende.

UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER 1999-2017

1999- 1999- 1999 2007 2012 2017 2017 2017 Dagligvarer 405 352 327 285 -120 -30 % Beklædning 231 269 228 190 -41 -18 % Øvrige udvalgsvarer 470 443 364 368 -102 - 22 % Særligt pladskrævende varegrupper 62 47 53 67 5 8 % I alt 1.168 1.111 972 910 -258 -22 %

UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER 1999-2017 1400 1200 1000 800 600 400 200

I alt I

Særligt

Dagligvarer

Beklædning

varegrupper

pladskrævende Øvrige udvalgsvarer Øvrige

1999 2007 2012 2017

52 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

INDEKSERET UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER 1999-2017 140

120

100

0 1995 2000 2005 2010 2015 2020

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende varegrupper

Antal tomme butikker Antallet af tomme butikker er kortlagt i Odense Centrum i december 2017. Gen- nemgangen viser, at der er blevet flere tomme butikslokaler siden 2012. Antallet af tomme butikker er vokset med 16 %. I samme periode er antallet af butikker i Odense Centrum faldet med 18 %. Der er altså både blevet færre butikker og flere tomme lokaler fra 2012 til 2017.

ANTAL TOMME BUTIKKER I ODENSE CENTRUM

2012 2017 2012-2017 2012-2017 Tomme butikslokaler 45 52 7 16 % Antal butikker 412 339 -73 -18 % Procent ledige 10% 13%

Kædetilknytning Omtrent halvdelen eller helt præcist 53 % af butikkerne i Odense kommune er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde. 39 % indgår i en kapitalkæde, og 7 % indgår i et frivilligt kædesamarbejde. Bilforhandlernes kædetilknytning er ikke undersøgt.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 53

BUTIKKERNES KÆDETILKNYTNING 2017

Kapital Uafhængig Frivillig I alt Dagligvarer 125 130 30 285 Beklædning 89 92 9 190 Øvrige udvalgsvarer 116 227 25 368 Særligt pladskrævende varegrupper 11 14 1 26 I alt 341 463 65 869 Oversigten er ekskl. bilforhandlere.

BUTIKKERNES KÆDETILKNYTNING I PROCENT 2017

Kapital Uafhængig Frivillig I alt Dagligvarer 37% 28% 46% 33% Beklædning 26% 20% 14% 22% Øvrige udvalgsvarer 34% 49% 38% 42% Særligt pladskrævende varegrupper 3% 3% 2% 3% I alt 39% 53% 7% 100% Oversigten er ekskl. bilforhandlere.

Butiksareal Butiksarealet er blevet meget mindre over hele perioden, hvor der er lavet analyser. Siden 1999 er der forsvundet næsten 94.000 m² butiksareal svarende til, at 15 % af butiksarealet er forsvundet siden 1999. Tilbagegangen har stort set været ens for de forskellige butikstyper men med lidt mindre tilbagegang for øv- rige udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer end de øvrige butikstyper.

Tabet af butiksareal har været særligt stort siden 2012, hvor arealet er reduceret med 12 %.

Tilbagegangen i butiksareal har stort set været lige stor for alle butikstyper set på hele perioden siden 1999. Tilbagegangen har været lidt større inden for dagligvarer og beklædning end inden for øvrige udvalgsvarer og særligt pladskræ- vende varegrupper.

UDVIKLING AF BUTIKSAREALET I M² 1999-2017

1999 2007 2012 2017 1999-2017 1999-2017 Dagligvarer 171.500 181.000 153.478 142.589 -28.991 -17 % Beklædning 75.700 77.000 82.471 62.937 -12.763 -17 % Øvrige udvalgsvarer 231.000 228.000 221.969 195.944 -35.056 -15 % Særligt pladskræ- 131.100 118.000 127.163 114.037 -17.063 -13 % vende varegrupper I alt 609.300 604.000 585.081 515.506 -93.794 -15 %

54 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

UDVIKLING AF BUTIKSAREALET I M2 1999-2017 700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

I alt I

Dagligvarer

Beklædning

varegrupper

Øvrige udvalgsvarer Øvrige Særligt pladskrævende Særligt

1999 2007 2012 2017

INDEKSERET UDVIKLING AF BUTIKSAREALET I M2 1999-2017 120

100

0 1999 2007 2012 2017

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende varegrupper I alt

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 55

Omsætning Butikkernes omsætning er blevet større i perioden 1998-2016. Væksten har væ- ret på knap 3,7 mia. kr., hvilket svarer til en vækst på 43 %. Der var stærk vækst i omsætningen under højkonjunkturen fra 1998 til 2007. Herefter faldt den samlede omsætning som følge af finanskrisen frem til målingen i 2011 for herefter at stige igen frem til 2016. Ser vi alene på den seneste udvikling siden 2011, så har væksten i omsætning været på 6 %.

Væksten siden 1998 har været størst inden for øvrige udvalgsvarer og mindst inden for beklædning. Der har generelt været stigende omsætning fra måling til måling, men det gælder ikke beklædning. Her har der været en større tilbagegang siden omsætningen toppede i 2007. Tilbagegangen for beklædning falder sammen med udviklingen på landsplan, hvor forbruget inden for beklædning er fadet mere end inden for de øvrige varegrupper. Beklædningsbutikkernes tilbagegang rammer især bymidten, som er kendetegnet af et stort udbud af be- klædningsbutikker.

UDVIKLING I OMSÆTNINGEN I TUSIND KR. 1998-2016

1998 2007 2011 2016 1998-2016 1998-2016 Dagligvarer 4.014.000 4.875.000 4.908.000 5.576.770 1.562.770 39 % Beklædning 1.489.000 2.273.000 2.066.400 1.862.850 373.850 25 % Øvrige udvalgsvarer 3.042.000 4.580.000 4.524.950 4.777.755 1.735.755 57 % I alt 8.545.000 11.728.000 11.499.350 12.217.375 3.672.375 43 %

UDVIKLING I OMSÆTNING I TUSIND KR. 1998-2016 14.000.000

12.000.000

10.000.000

8.000.000

6.000.000

4.000.000

2.000.000

- Dagligvarer Beklædning Øvrige I alt udvalgsvarer

1998 2007 2011 2016

56 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

INDEKSERET UDVIKLING I OMSÆTNINGEN 1998-2016 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1998 2007 2011 2016

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer I alt

Omsætning pr. m² Omsætningen pr. m² har været stigende gennem hele perioden siden 1998.

For dagligvarer har der været stigende omsætning pr. m² hver gang der har væ- ret målt. Beklædning og øvrige udvalgsvarer fik et dyk i omsætningen pr. m² efter finanskrisen men er efter 2011 gået frem igen.

Udviklingen i omsætningen pr. m² hænger sammen med både prisudviklingen og produktivitetsstigninger i butikkerne. Hvis omsætningen pr. m² renses for prisudviklingen, så har der stadigvæk været en stigende tendens. Butiksarealet er gennem perioden blevet udnyttet mere effektivt.

UDVIKLING I OMSÆTNINGEN PR. M² 1998-2016

1998 2007 2011 2016 1998-2016 1998-2016 Dagligvarer 23.405 26.934 31.978 39.111 15.706 67 % Beklædning 19.670 29.519 25.056 29.599 9.929 50 % Øvrige udvalgsvarer 13.169 20.088 18.503 21.497 8.328 63 % I alt 14.024 19.417 24.200 29.023 14.999 107 %

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 57

UDVIKLING I OMSÆTNINGEN PR. M² 1998-2016 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 - Dagligvarer Beklædning Øvrige I alt udvalgsvarer

1998 2007 2011 2016

INDEKSERET UDVIKLING I OMSÆTNINGEN PR. M² 1998-2016 250 200 150 100 50 0 1998 2007 2011 2016

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer I alt

Handelsbalance Handelsbalancen i Odense Kommune har gennem hele perioden 1998-2016 udviklet sig positivt, hvilket er et udtryk for, at detailhandlen i Odense Kommune har erobret markedsandele fra oplandet. Handelsbalancen er steget hver gang der har været målt. Ind til 2007 var væksten beskeden, men herefter tog den fart.

Væksten i handelsbalancen er størst for øvrige udvalgsvarer og beklædning, mens handelsbalancen for dagligvarer har været svagt stigende eller i virke- ligheden stort set konstant omkring 110.

UDVIKLING I HANDELSBALANCEN I PROCENTPOINT OG PROCENT 1998-2016

1998 2007 2011 2016 1998-2016 1998-2016 Dagligvarer 108 107 108 111 3 ppt 3 % Beklædning 166 153 177 193 27 ppt 16 % Øvrige udvalgsvarer 146 153 162 187 41 ppt 28 % I alt 129 130 136 143 14 ppt 11 %

58 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

UDVIKLING AF HANDELSBALANCEN I PROCENT 1998-2016 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1998 2007 2011 2016 -5% -10%

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer I alt

År 1998 = Indeks 100.

Antal beskæftigede i detailhandlen Der var ifølge Danmarks Statistik 17.757 arbejdspladser inden for branchen "Handel" i Odense Kommune i 2016. Antallet af arbejdspladser inden for "Han- del" er steget fra 16.998 i 2012, hvor den forrige detailhandelsanalyse blev lavet. Branchen "Handel" er bredt sammensat og indeholder ud over detailhandel også engroshandel og autoværksteder. Antallet af arbejdspladser under "Han- del" er derfor væsentligt større end antallet af arbejdspladser i detailhandlen.

ANTAL BESKÆFTIGEDE I DETAILHANDLEN 2016

Branche enheder Antal ansatte Antal pr. Beskæftigede butik m² 100 pr. Ansatte kr. mio. pr. Ansatte omsætning i

Dagligvarer 282 2.848 10,1 2,0 0,51 Beklædning 187 965 5,2 1,5 0,52 Øvrige udvalgsvarer 367 2.086 5,7 1,1 0,44 Særligt pladskrævende 63 907 14,4 0,5 - varegrupper I alt 899 6.806 7,6 Note: Ansatte pr. mio. kr. i omsætning for udvalgsvarer omfatter også omsætningen for særligt pladskrævende varegrupper ekskl. bilforhandlere.

Antallet af arbejdspladser i detailhandlen er blevet undersøgt som en del af den samlede detailhandelsanalyse. Analyserne viser, at der i 2016 var godt 6.800 personer beskæftiget i detailhandlen i Odense Kommune. De ansatte var fordelt med ca. 2.850 indenfor dagligvarer, godt 950 indenfor beklædning, knap 2.100

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 59

inden for øvrige udvalgsvarer og godt 900 indenfor særligt pladskrævende varegrupper.

Der er flest ansatte pr. arealenhed inden for dagligvarer. Her er der omkring 2 ansatte pr. 100 m², mens der i den anden ende af skalaen er 0,5 ansatte pr. 100 m² i butikker med særligt pladskrævende varegrupper.

4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen

4.2.1 Kort fortalt for centerstrukturen Detailhandlen i Odense Kommune har haft fremgang. Odense er hele vejen op til i dag blevet styrket som regional handelsby, men når vi ser på, hvordan udviklingen i detailhandlen har været i de forskellige dele af Odense Kommune, så tegner der sig et både markant og meget forskelligt billede.

Tilbagegang i Odense Centrum og fremgang i Odense SØ og bydelscentrene Detailhandlens udvikling i Odense kan kort beskrives ved, at Odense Centrum er gået markant tilbage, og at Odense SØ er gået meget frem, og at bydelscenter- områderne også har haft markant fremgang i den seneste periode.

Udviklingen over den lange periode siden 1998 kan illustreres ved, at Odense Centrums andel af omsætningen er faldet fra 26 % i 1998 til 21 % i 2016. Odense SØ har øget sin andel af omsætningen fra 30 % i 1998 til 46 % i 2016. Bydelscenterområderne er gået tilbage fra 44 % til 34 %, men de nåede et lav- punkt på 30 % i 2011 og har i den seneste periode øget deres andel af omsæt- ningen til 34 % i 2016.

Odense Centrum har haft en tilbagegang på 73 butikker svarende til 18 %. Re- sten af kommunen har haft en beskeden fremgang på 9 butikker. Gennemsnittet for kommunen er en tilbagegang på 6 %. Butiksarealet i Odense centrum er gået tilbage med 37.500 m² eller 27 % mod et gennemsnit i kommunen på 12 %. Omsætningen er faldet med knap ½ mia. kr. svarende til et fald på 14 % mod en vækst på 6 % som gennemsnit for kommunen som helhed. Handelsba- lancen i Odense Centrum er gået 38 procentpoint tilbage mod en vækst i hele kommunen på 8 procentpoint. Tilbagegangen i Odense Centrum gælder alle varegrupper.

Odense SØ har haft en markant anden udvikling end Odense Centrum. Der er blevet lidt flere butikker i Odense SØ. Butiksarealet er gået markant tilbage, men ikke så meget som i Odense Centrum. Til gengæld er omsætningen i Odense SØ vokset, ligesom handelsbalancen er blevet væsentligt styrket.

Bydelscenterområderne er blevet stærkere Bydelscenterområderne har som helhed haft en meget positiv udvikling siden 2012. Antallet af butikker er vokset med 7. Til sammenligning tabte Odense Centrum i samme periode 73 butikker, og Odense SØ fik 4 mere. Butiksarealet i

60 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

bydelscenterområderne gik tilbage med godt 4.800 m², men centrum mistede 37.000 m², og Odense SØ mistede 27.000 m². Bydelscenterområderne øgede deres omsætning med 634 mio. kr. Odense Centrum tabte 416 mio. kr., og væksten i bydelscenterområdernes omsætning var større end væksten på 499 mio. kr. i Odense SØ. Set under et har bydelscenterområderne haft en særdeles positiv udvikling siden 2011 og er kommet til at fylde væsentligt mere i den samlede detailhandel i Odense.

Bydelscenterområderne er forskellige og har udviklet sig forskelligt Ser vi på de enkelte bydelscenterområder tegner der sig et noget forskelligartet billede.

Overordnet set kan bydelscenterområderne deles i to grupper. Tarup-, Dalum- og Skibhusområdet er tre stærke bydelscenterområder med et stort udbud af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Bolbro/Blommenslyst, Næsby, Vols- mose, Bellinge- og Korup har god dækning med dagligvarebutikker men står ne- get svagere inden for udvalgsvarer.

Udviklingen i bydelscenterområderne kendetegnes af, at Tarup, Skibhus og Næsby har fået flere butikker, butiksarealet og omsætningen er vokset, og de har alle tre forbedret deres handelsbalance. Dalum og Bellinge har også gen- nemgående haft en positiv udvikling. Begge har forbedret deres handelsbalance men i lidt mindre grad, og der er blevet færre butikker. Bolbro/Blommenslyst kan beskrives med stilstand. Omsætningen og handelsbalancen er vokset lidt, men der er blevet færre butikker og mindre areal. Vollsmose kan også beskrives med stilstand. Der er blevet flere butikker, men væksten er sket fra et lavt udgangspunkt, arealet er blevet mindre, og omsætning og handelsbalance er vokset lidt.

Tallene taler deres tydelige sprog Søjlediagrammet, der sammenfatter de forskellige parametre, der har været analyseret, illustrerer udviklingen. Odense Centrum er gået tilbage på alle parametre, Odense SØ er gået frem på alle parametre undtagen areal, og bydelscen- terområderne er som helhed gået frem, og deres udvikling har været forskellig.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 61

OVERBLIK OVER UDVIKLINGEN I LOKALOMRÅDERNE I PROCENT 2012-2017 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50%

Antal butikker Omsætning Areal Handelsbalance

I det efterfølgende afsnit 4.2.2 kan du finde alle detaljer fra analysen.

4.2.2 Detaljer for centerstrukturen Det følgende indeholder en afrapportering af den samlede detailhandelsanalyse, når kommunen deles op efter centerstrukturen.

Afrapporteringen er delt op på følgende emner:

1 Antal butikker 2 Udviklingen i antal butikker 3 Udviklingen i antal butikker i procent 4 Kædetilknytning 5 Butiksareal 6 Omsætning 7 Udvikling 8 Omsætning pr. m² 9 Udvikling i omsætning pr. m² 10 Handelsbalance 11 Udvikling i handelsbalancen 12 Sammenligning af lokalområder

For hvert emne er der en afrapportering af alle data fra analysen i 2017 samt sammenligninger med den seneste analyse i 2012.

62 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Først er der for hvert emne analyser, som dækker lokalområderne omkring cen- trene i centerstrukturen, dvs. Odense Centrum, Odense SØ og bydelscentrene Tarup, Dalum, Skibhus, Vollsmose, Næsby, Bolbro/Blommenslyst og Bellinge. Korup er kommet til som nyt bydelscenter i 2015 og indgår i lokalområdet for Tarup.

Til sidst under hvert emne er der en afrapportering af analyseresultaterne for de afgrænsede centre, dvs. Odense bymidte, Odense SØ, inkl. området til særligt pladskrævende varegrupper ved Gørtlervej og Tagtækkervej samt bydelscentrene Tarup, Dalum, Skibhus, Vollsmose, Næsby, Bolbro/Blommenslyst, Bellinge og Korup.

Antal butikker Der er en klar rangordning af lokalområderne i Odense Kommune, når vi ser på antallet af butikker. Odense Centrum og Odense SØ har 37 % og 26 % af alle butikker. Herefter er der et spring til næste niveau, som er bydelscenterområ- derne i Tarup, Dalum og Skibhuskvarteret, som hver rummer 7-9 % af butikkerne i kommunen. Vollsmose, Næsby, Bolbro/Blommenslyst og Bellinge har hver 3-4 % af butikkerne. Ser vi på bydelscenterområderne under ét, så rummer de 37 % af alle butikker eller lige så mange som Odense Centrum.

Odense Centrum og Odense SØ er kendetegnet af forholdsvis få dagligvarebutikker (23-24 % af alle butikker), mange beklædningsbutikker og mange øvrige udvalgsvarebutikker, når der sammenlignes med gennemsnittet. Odense Cen- trum har forholdsvis få butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Odense SØ har en høj andel. Mere end en tredjedel af de butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er beliggende i Odense SØ.

Bydelscenterområderne er kendetegnet ved, at antallet af dagligvarebutikker er over gennemsnittet, mens antallet af beklædningsbutikker og øvrige udvalgsvarebutikker med få undtagelser ligger under gennemsnittet. Antallet af butikker med særligt pladskrævende varegrupper varierer i bydelscenterområderne. De fleste bydelscenterområder har butikker med særligt pladskrævende varegrupper omkring gennemsnittet, men Tarup, Næsby og Bolbro/Blommenslyst har væsentligt flere end gennemsnittet.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 63

ANTAL BUTIKKER I LOKALOMRÅDERNE 2017

Område Dagligvarer Beklædning ud- Øvrige valgsvarer plads- Særligt krævende alt I i alt I

Odense Centrum 77 98 154 10 339 37% Odense SØ 56 59 95 23 233 26% Tarup 28 13 29 11 81 9% Dalum 31 5 22 5 63 7% Skibhus 26 9 30 6 71 8% Vollsmose 17 3 10 - 30 3% Næsby 18 - 8 5 31 3% Bolbro/Blommenlyst 18 2 10 6 36 4% Bellinge 14 1 10 1 26 3% I alt 285 190 368 67 910 100% I alt i % 31% 21% 40% 7% 100%

ANTAL BUTIKKER I LOKALOMRÅDERNE 2017 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende

Butiksstørrelser i Odense centrum Butikslokalerne i Odense Centrum er kendetegnet af mange mindre lokaler op til 200 m², men der er også et udbud af større lokaler. Der er registreret 26 lokaler med 201-300 m2. Fra 300 til 700 m² er der 38 lokaler. Der er registreret 17 lokaler med mere end 700 m². Samlet set er der et stort udbud af mindre lokaler, men der er også udbud af større lokaler.

64 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

ANTAL UDVALGSVAREBUTIKKER I ODENSE CENTRUM EFTER STØRRELSE 120 97 100 81 80 60 40 26 11 10 20 8 9 5 2 3 7 0

Udvikling i antal butikker I hele Odense Kommune er antallet af dagligvarebutikker og beklædningsbutik- ker gået væsentligt tilbage fra 2012 til 2017. Med undtagelse af Odense SØ og Bolbro/Blommenslyst har alle lokalområder mistet dagligvarebutikker.

Ser vi på udviklingen i de enkelte områder, så viser analysen en ret forskellig udvikling områderne imellem.

Odense Centrum har haft den markant største tilbagegang i antallet af butikker, når lokalområderne sammenlignes, og tilbagegangen i Odense Centrum gælder både dagligvarebutikker, beklædning og øvrige udvalgsvarer. Kun butikker med særligt pladskrævende varegrupper har ikke haft tilbagegang, men der er kun få af den slags butikker i Odense Centrum, så de tæller ikke meget i det samlede billede for centrum. Siden sidste detailhandelsanalyse er eksempelvis Irma i Ma- gasin, Aldi på Nyborgvej og en række grønthandlere, kiosker o.lign. lukket i Odense Centrum. Samme mønster kan ses for beklædningsbutikker. Ingen lo- kalområder har fået flere beklædningsbutikker.

I Odense SØ og bydelscenterområderne er der kun sket mindre ændringer siden 2012.

Antallet af butikker i Odense SØ har stort været uændret siden 2012, bortset fra, at der er kommet lidt flere butikker med særligt pladskrævende varegrupper.

Antallet af butikker i bydelscenterområderne under ét er steget med 7, dvs. at bydelscenterområderne har haft en bedre udvikling i butikstallet end Odense Centrum og Odense SØ.

Udviklingen i de enkelte bydelscenterområders butikstal har med enkelte undtagelser været begrænset. Tarup- og Skibhus-området har fået en del flere butikker. Dalum-, Bolbro/Blommenslyst- og Bellinge-området har fået færre butikker. Ellers falder det i øjnene, at Skibhus-området og Vollsmose-området har mistet

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 65

dagligvarebutikker, men de har til gengæld fået endnu flere udvalgsvarebutikker. Det falder også i øjnene, at Bolbro/Blommenlyst-området har mistet en del udvalgsvarebutikker.

UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER 2012-2017

Område Dagligvarer Beklædning ud- Øvrige valgsvarer plads- Særligt krævende alt I

Odense Centrum -24 -30 -20 1 -73 Odense SØ 1 -2 -1 6 4 Tarup -3 0 7 3 7 Dalum -3 -1 0 0 -4 Skibhus -7 0 12 2 7 Vollsmose -3 0 7 0 4 Næsby -1 0 3 0 2 Bolbro/Blommenlyst 0 -3 -4 3 -4 Bellinge -2 -2 0 -1 -5 I alt -42 -38 4 14 -62

UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER 2012-2017 15 10 5 0 -5 -10 -15 -20 -25 -30 -35

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende

66 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Udvikling i antal butikker i procent Udviklingen i antallet butikker i Odense Kommune er fra 2012 til 2017 faldet med 6 %. Tilbagegangen skyldes et fald i dagligvarebutikker på 13 % og 17 % for beklædningsbutikker. Butikker med pladskrævende varegrupper har haft en større stigning med 26 %, men da gruppen af butikker med særligt pladskræ- vende varegrupper er lille, har stigningen begrænset betydning i det samlede billede.

Dagligvarebutikker har haft størst nedgang i Odense Centrum og Skibhus-områ- det. De fleste andre områder har også haft tilbagegang. Kun Odense SØ har fået lidt flere dagligvarebutikker. I Bolbro/Blommenlyst er antallet uændret.

Den store tilbagegang i beklædningsbutikker er sket i nogle få områder. Den store tilbagegang er sket i Odense Centrum, Dalum, Bolbro/Blommenlyst og Bel- linge.

Flere bydelscentrene har fået flere øvrige udvalgsvarebutikker. Det mest iøjefal- dende er, at Vollsmose har haft en vækst på 233 %, men det er ud af et lille antal. En vækst på 12 øvrige ud valgsvarebutikker i Vollsmose-området har derfor betydet en stor procentvis ændring. Også Skibhus-, Næsby- og Tarupområdet har fået flere øvrige udvalgsvarebutikker. Bolbro/Blommenlyst og Odense Cen- trum har haft tilbagegang.

Butikker med særligt pladskrævende varegrupper har haft betydelig vækst. De fleste områder har fået del i væksten. Der har været betydelig vækst i Bol- bro/Blommenlyst, Skibhus-området, Tarup-området og Odense SØ, og også Odense Centrum har haft vækst. Kun Bellinge-området har haft tilbagegang i antallet af butikker med særligt pladskrævende varer. Flere steder er der få butikker, og derfor betyder en mindre vækst i antal en stor procentvis ændring.

UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER I PROCENT 2012-2017

Område Dagligvarer Beklædning ud- Øvrige valgsvarer Særligt pladskræ- vende alt I

Odense Centrum -24% -23% -11% 11% -18% Odense SØ 2% -3% -1% 35% 2% Tarup -10% 0% 32% 38% 9% Dalum -9% -17% 0% 0% -6% Skibhus -21% 0% 67% 50% 11% Vollsmose -15% 0% 233% - 15% Næsby -5% - 60% 0% 7% Bolbro/Blommenlyst 0% -60% -29% 100% -10% Bellinge -13% -67% 0% -50% -16% I alt -13% -17% 1% 26% -6%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 67

UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER I PROCENT 2012-2017 250%

200%

150%

100%

50%

-50%

-100%

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende

68 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Antal butikker i de afgrænsede bydelscentre Skemaet viser antal butikker inden for de afgrænsede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og administration efter planlovens regler.

ANTAL BUTIKKER I CENTEROMRÅDERNE 2017

mråde

Centero Dagligvarer Beklædning ud- Øvrige valgsvarer plads- Særligt krævende alt I i alt I

Odense bymidte 57 97 119 1 274 30% Aflastningsområdet 22 59 65 5 151 17% Tarup bydelscenter 12 12 16 - 40 4% Dalum bydelscenter 15 4 20 1 40 4% Skibhus bydelscenter 10 5 12 - 27 3% Center Øst bydelscen- 7 3 8 - 18 2% ter Næsby bydelscenter 8 - 4 3 15 2% Bolbro bydelscenter 5 1 3 - 9 1% Bellinge bydelscenter 5 - 3 - 8 1% Korup bydelscenter 5 - 2 - 7 1% Alle lokalcentre 44 1 10 1 56 6% Alle SPV-områder 2 - 28 14 44 5% Øvrige i alt 93 8 78 42 221 24% I alt 285 190 368 67 910 100% I alt i % 31% 21% 40% 7% 100%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 69

Skemaet viser udvikling i antal butikker fra 2012 til 2017 inden for de afgræn- sede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og administration efter planlovens regler.

UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER 2012-2017

igt plads- igt

Område Dagligvarer Beklædning ud- Øvrige valgsvarer Særl krævende alt I

Odense bymidte -2 -27 -18 - -47 Aflastningsområdet 5 1 -8 2 - Tarup bydelscenter -4 - 1 - -3 Dalum bydelscenter -2 -1 2 - -1 Skibhus bydelscenter -7 -2 -2 - -11 Center Øst bydels- -1 - 7 - 6 center Næsby bydelscenter 1 - 1 2 4 Bolbro bydelscenter 1 -2 -2 - -3 Bellinge bydelscenter -1 -2 - - -3 Korup bydelscenter - -1 1 - - Alle lokalcentre -1 -1 -3 1 -4 Alle SPV-områder -2 -3 7 5 7 Øvrige i alt -29 - 18 4 -7 I alt -42 -38 4 14 -62

70 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Skemaet viser udvikling i antal butikker i procent fra 2012 til 2017 inden for de afgrænsede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og administration efter planlovens regler.

UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER I PROCENT 2012-2017

Område Dagligvarer Beklædning ud- Øvrige valgsvarer Særligt pladskræ- vende alt I

Odense bymidte -3% -28% -13% 0% -15% Aflastningsområdet 29% 2% -11% 67% 0% Tarup bydelscenter -25% 0% 7% - -7% Dalum bydelscenter -12% -20% 11% 0% -2% Skibhus bydelscenter -41% -29% -14% - -29% Center Øst bydels- -13% 0% 700% - 50% center Næsby bydelscenter 14% - 33% 200% 36% Bolbro bydelscenter 25% -67% -40% - -25% Bellinge bydelscenter -17% -100% 0% - -27% Korup bydelscenter 0% -100% 100% - 0% Alle lokalcentre -2% -50% -23% - -7% Alle SPV-områder -50% -100% 33% 56% 19% Øvrige i alt -24% 0% 30% 11% 3% I alt -13% -17% 1% 26% -6%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 71

Kædetilknytning 46 % af butikkerne i Odense Kommune indgår i en kapitalkæde eller en frivillig kæde. 53 % er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde. Blandt kæde- butikkerne udgør kapitalkædebutikkerne langt den største del.

Butikker, der indgår i frivilligt kædesamarbejde, udgør generelt en lav andel af det samlede antal butikker.

Andelen af butikker i kapitalkæde er højst i Odense SØ. Her er mere end halvdelen med i en kapitalkæde. I de øvrige områder er andel af butikker i kapitalkæde lavere med mellem 43 % i Dalum-området og 20 % i Vollsmose-området.

Andelen af selvstændige butikker uden for kædetilknytning er højest i Skibhus- området, Vollsmose-området, Bolbro/Blommenlyst-området og Odense Cen- trum. Her er andelen af selvstændige butikker mere end 60 %. I Odense SØ er kun 38 % af butikkerne uden for kædesamarbejde.

KÆDETILKNYTNING I LOKALOMRÅDERNE I PROCENT I 2017

Opland Kapital Uafhængig Frivillig I alt Odense Centrum 34% 61% 4% 100% Odense SØ 54% 38% 9% 100% Tarup 34% 51% 14% 100% Dalum 43% 45% 12% 100% Skibhus 30% 67% 3% 100% Vollsmose 20% 63% 17% 100% Næsby 37% 48% 15% 100% Bolbro/Blommenlyst 33% 63% 3% 100% Bellinge 38% 54% 8% 100% I alt 39% 53% 7% 100%

72 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Butiksareal Odense SØ har klart det største butiksareal. 43 % af det samlede butiksareal findes i Odense SØ. Der er mere end dobbelt så meget butiksareal i Odense SØ som i Odense Centrum, der rummer 20 % af det samlede butiksareal. I Skibhus findes 11 % af det samlede butiksareal. Alle øvrige områder har mindre end 10 % af det samlede butiksareal.

Øvrige udvalgsvarebutikker udgør med knap 36.000 m² den største andel af butiksarealet i Odense Centrum, og med knap 115.500 m² den største andel af butiksarealet i Odense SØ.

Set vi på de enkelte områder springer det i øjnene, at Odense Centrum er kendetegnet af, at butiksarealet er ret jævnt fordelt mellem de forskellige butikstyper. Sammenlignet med andre områder fylder dagligvarearealet lidt og arealet til øvrige udvalgsvarebutikker meget i Odense Centrum. I Odense SØ udgør arealet til øvrige udvalgsvarebutikker en meget stor del af det samlede areal. I bydels- centerområderne er dagligvarearealet normalt størst, men der er undtagelser. I Skibhus-området udgør butikker med særligt pladskrævende varegrupper en meget stor del af det samlede butiksareal, ligesom der også er meget areal til øvrige udvalgsvarer i Skibhus-området. I Bellinge er arealet til øvrige udvalgsvarebutikker størst.

BUTIKSAREAL I M² I LOKALOMRÅDERNE 2017

Område Dagligvarer Beklædning ud- Øvrige valgsvarer plads- Særligt krævende alt I i alt I

Odense Centrum 26.750 28.352 35.665 10.130 100.897 20% Odense SØ 34.507 26.049 114.475 45.917 220.948 43% Tarup 15.185 3.452 6.818 7.528 32.983 6% Dalum 18.332 2.871 5.386 8.820 35.409 7% Skibhus 8.205 1.097 14.752 30.600 54.653 11% Vollsmose 9.772 160 1.270 - 11.202 2% Næsby 13.127 - 6.306 4.842 24.275 5% Bolbro/Blommenlyst 10.412 896 3.182 5.400 19.890 4% Bellinge 6.299 60 8.090 800 15.249 3% I alt 142.589 62.937 195.944 114.037 515.506 100% I alt i % 28% 12% 38% 22% 100%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 73

BUTIKSAREAL I M2 I LOKALOMRÅDERNE 2017 140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende

Udviklingen i butiksarealer Det samlede butiksareal i Odense Kommune er gået meget tilbage fra 2012 til 2017. Odense Kommune har mistet 69.000 m² eller 12 % af sit butiksareal på fem år.

I Odense Centrum og Odense SØ er butiksarealet faldet med 37.000 m² og 27.000 m². Faldet er sket inden for alle butikstyper. I bydelscenterområderne under ét har der kun været en begrænset tilbagegang i butiksarealet på ca. 4.800 m². Udviklingen i de enkelte bydelscenterområder har været varierende med både tilbagegang og vækst i de enkelte områder og indenfor de forskellige butikstyper. Det falder i øjnene, at Bellinge har mistet godt 9.000 m² eller 38 % af sit butiksareal, mens Skibhus-området har øget butiksarealet med ca. 5.500 m² eller 11 %.

74 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

UDVIKLING I BUTIKSAREALET I M² 2012-2017

igvarer

Område Dagl Beklædning udvalgs- Øvrige varer plads- Særligt krævende alt I

Odense Centrum -7.338 -9.100 -18.661 -2.435 -37.534 Odense SØ -1.813 -5.251 -14.687 -5.428 -27.179 Tarup -13 569 -624 1.887 1.819 Dalum 196 666 -82 -300 480 Skibhus -6.288 -3.549 7.527 7.700 5.391 Vollsmose -1.001 -490 390 - -1.101 Næsby 2.219 - 6 -1.340 885 Bolbro/Blommenlyst 2.279 -1.090 -1.899 -2.270 -2.980 Bellinge 869 -1.290 2.005 -10.940 -9.356 I alt -10.890 -19.534 -26.025 -13.126 -69.575

UDVIKLING I BUTIKSAREALET I M2 2012-2017 10.000

5.000

-5.000

-10.000

-15.000

-20.000

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 75

UDVIKLING I BUTIKSAREALET I PROCENT 2012-2017

Område Dagligvarer Beklædning ud- Øvrige valgsvarer plads- Særligt krævende alt I

Odense Centrum -22% -24% -34% -19% -27% Odense SØ -5% -17% -11% -11% -11% Tarup 0% 20% -8% 33% 6% Dalum 1% 30% -1% -3% 1% Skibhus -43% -76% 104% 34% 11% Vollsmose -9% -75% 44% - -9% Næsby 20% - 0% -22% 4% Bolbro/Blommenlyst 28% -55% -37% -30% -13% Bellinge 16% -96% 33% -93% -38% I alt -7% -24% -12% -10% -12%

UDVIKLING I BUTIKSAREALET I PROCENT 2012-2017 150%

100%

50%

-50%

-100%

-150%

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende

76 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Butiksareal i de afgrænsede bydelscentre Skemaet viser butiksarealet inden for de afgrænsede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og administration efter planlovens regler.

BUTIKSAREAL I M² I CENTEROMRÅDERNE 2017

mråde

Centero Dagligvarer Beklædning ud- Øvrige valgsvarer plads- Særligt krævende alt I i alt I

Odense bymidte 14.797 26.542 25.207 600 67.146 13% Aflastningsområdet 17.507 26.049 83.242 9.250 136.048 26% Tarup bydelscenter 5.549 2.747 2.998 - 11.294 2% Dalum bydelscenter 8.076 2.791 4.798 320 15.985 3% Skibhus bydelscenter 4.186 943 1.827 - 6.956 1% Center Øst bydelscen- 3.650 160 640 - 4.450 1% ter Næsby bydelscenter 5.717 - 1.006 3.482 10.205 2% Bolbro bydelscenter 8.754 776 1.170 - 10.700 2% Bellinge bydelscenter 2.555 - 700 - 3.255 1% Korup bydelscenter 5.050 - 275 - 5.325 1% Alle lokalcentre 32.078 60 7.197 400 39.735 8% Alle SPV-områder 1.560 - 31.566 47.650 80.776 16% Øvrige i alt 33.110 2.869 35.318 52.335 123.632 24% I alt 142.589 62.937 195.944 114.037 515.507 100% I alt i % 28% 12% 38% 22% 100%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 77

Skemaet viser udvikling i butiksarealet fra 2012 til 2017 inden for de afgræn- sede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og administration efter planlovens regler.

UDVIKLING I BUTIKSAREALET I M² 2012-2017

Område Dagligvarer Beklædning ud- Øvrige valgsvarer plads- Særligt krævende alt I

Odense bymidte -6.706 -12.148 -15.764 250 -34.368 Aflastningsområdet -2.562 -4.911 -7.232 -154 -14.859 Tarup bydelscenter -684 -41 316 - -409 Dalum bydelscenter 79 886 500 - 1.465 Skibhus bydelscenter -2.752 -553 -1.428 - -4.733 Center Øst bydels- -337 -490 240 - -587 center Næsby bydelscenter 656 - 4 482 1.142 Bolbro bydelscenter 3.840 -1.020 -910 - 1.910 Bellinge bydelscenter -675 -350 170 - -855 Korup bydelscenter 595 -95 110 - 610 Alle lokalcentre -922 -140 -603 400 -1.265 Alle SPV-områder -340 -2.600 66 15.150 12.276 Øvrige i alt -1.082 1.928 -1.494 -29.254 -29.902 I alt -10.890 -19.534 -26.025 -13.126 -69.575

78 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Skemaet viser udvikling i arealet butikker i procent fra 2012 til 2017 inden for de afgrænsede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og administration efter planlovens regler.

UDVIKLING I BUTIKSAREALET I PROCENT 2012-2017

Område Dagligvarer Beklædning ud- Øvrige valgsvarer Særligt pladskræ- vende alt I

Odense bymidte -31% -31% -38% 71% -34% Aflastningsområdet -13% -16% -8% -2% -10% Tarup bydelscenter -11% -1% 12% - -3% Dalum bydelscenter 1% 47% 12% 0% 10% Skibhus bydelscenter -40% -37% -44% - -40% Center Øst bydels- -8% -75% 60% - -12% center Næsby bydelscenter 13% - 0% 16% 13% Bolbro bydelscenter 78% -57% -44% - 22% Bellinge bydelscenter -21% -100% 32% - -21% Korup bydelscenter 13% -100% 67% - 13% Alle lokalcentre -3% -70% -8% - -3% Alle SPV-områder -18% -100% 0% 47% 18% Øvrige i alt -3% 194% 4% -36% -20% I alt -7% -24% -12% -10% -12%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 79

Omsætning Der var i 2016 en samlet omsætning i detailhandlen i Odense Kommune på godt 12 mia. kr. Næsten halvdelen af omsætningen fandt sted i Odense SØ, som står for 46 % af omsætningen. Odense Centrum er kommunens næst største ind- købssted med en andel af omsætningen på 21 %. Bydelscenterområderne under ét har en andel af omsætningen på 33 %. Omsætningsandelene viser, at Odense SØ har en klar position som primære centerområde i Odense, at bydelscenter- områderne under ét overgår Odense Centrum, og at Odense Centrum spiller en mindre rolle. Hver for sig spiller bydelscenterområderne en mindre rolle med mellem 3 og 7 % af samlede omsætning.

OMSÆTNING I LOKALOMRÅDERNE I TUSIND KR. 2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt I alt i % Odense Centrum 958.900 695.700 900.145 2.554.745 21% Odense SØ 1.626.850 974.750 2.959.950 5.561.550 46% Tarup 621.600 89.100 153.700 864.400 7% Dalum 692.600 49.300 117.950 859.850 7% Skibhus 335.900 32.400 454.150 819.450 7% Vollsmose 303.800 2.400 12.300 318.500 3% Næsby 478.200 - 26.760 504.960 4% Bolbro/Blommenlyst 303.550 17.400 65.500 386.450 3% Bellinge 255.370 1.800 90.300 347.470 3% I alt 5.576.770 1.862.850 4.777.755 12.217.375 100% I alt i % 46% 15% 39% 100%

OMSÆTNING I LOKALOMRÅDERNE I TUSIND KR. 2016 3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv.

80 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Udvikling i omsætningen Fra 2011 til 2016 er detailhandelsomsætningen i Odense Kommune steget med 6 % eller med godt 718 mio. kr. Den positive udvikling er især sket indenfor dagligvarer, hvor omsætningen er steget med 14 % eller med knap 670 mio. kr. Inden for øvrige udvalgsvarer er omsætningen steget med 6 % eller knap 253 mio. kr., mens omsætningen inden for beklædning er faldet med 10 % eller ca. 204 mio. kr.

Ser vi på udviklingen i de enkelte områder, så er omsætningen i Odense Cen- trum faldet med 416 mio. kr. eller 14 %.

Omsætningen i alle øvrige områder er steget. I Odense SØ er omsætningen steget med næsten 500 mio. kr., men det er bemærkelsesværdigt, at bydelscenter- områderne under ét har haft en endnu højere vækst i omsætningen på 634 mio. kr.

I Tarup- og Dalum-området har udviklingen været positiv for alle brancher. I de øvrige bydelscenerområder er billedet mere varieret. Det mest markante er, at Skibhus-området har fået et kraftigt løft i omsætningen inden for øvrige udvalgsvarer, og at Næsby er gået meget frem i dagligvareomsætning.

Omsætningen inden for øvrige udvalgsvarer omfatter også de særligt pladskræ- vende varegrupper med undtagelse af bilforhandlere.

UDVIKLING I OMSÆTNINGEN I TUSIND KR. 2011-2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt Odense Centrum -139.400 -189.100 -87.555 -416.055 Odense SØ 381.350 11.950 105.950 499.250 Tarup 105.400 8.700 32.900 147.000 Dalum 59.200 11.800 37.200 108.200 Skibhus -22.300 -7.800 183.850 153.750 Vollsmose -500 -2.600 5.600 2.500 Næsby 176.000 - -14.740 161.260 Bolbro/Blommenlyst 58.650 -22.000 -26.800 9.850 Bellinge 50.370 -14.500 16.400 52.270 I alt 668.770 -203.550 252.805 718.025

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 81

UDVIKLING I OMSÆTNINGEN I TUSIND KR. 2011-2016 500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

-100.000

-200.000

-300.000

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv.

UDVIKLING I OMSÆTNINGEN I PROCENT 2011-2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt Odense Centrum -13% -21% -9% -14% Odense SØ 31% 1% 4% 10% Tarup 20% 11% 27% 20% Dalum 9% 31% 46% 14% Skibhus -6% -19% 69% 23% Vollsmose 0% -52% 84% 1% Næsby 58% - -36% 47% Bolbro/Blommenlyst 24% -56% -29% 3% Bellinge 25% -89% 22% 18% I alt 14% -10% 6% 6%

82 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

UDVIKLING I OMSÆTNINGEN I PROCENT 2011-2016 100% 80% 60% 40% 20% 0% -20% -40% -60% -80% -100%

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv.

Omsætning i de afgrænsede bydelscentre Skemaet viser omsætningen inden for de afgrænsede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og administration efter planlovens regler.

OMSÆTNING I CENTEROMRÅDERNE I TUSIND KR. 2016

mråde

Centero Dagligvarer Beklædning ud- Øvrige valgsvarer alt I i alt I

Odense bymidte 560.100 672.250 572.535 1.804.885 15% Aflastningsområdet 934.850 974.750 2.479.500 4.389.100 36% Tarup bydelscenter 248.100 82.600 94.800 425.500 3% Dalum bydelscenter 250.300 47.700 111.800 409.800 3% Skibhus bydelscenter 199.800 31.400 36.700 267.900 2% Center Øst bydelscen- 57.400 2.400 5.900 65.700 1% ter Næsby bydelscenter 228.600 - 13.160 241.760 2% Bolbro bydelscenter 228.200 * * 267.400 2% Bellinge bydelscenter 101.900 - 8.300 110.200 1% Korup bydelscenter 161.500 - 2.500 164.000 1% Alle lokalcentre 1.297.000 * 72.100 * * Alle SPV-områder * - 948.910 * * Øvrige i alt * * * * * I alt 5.576.770 1.862.850 4.777.755 12.217.375 100% I alt i % 46% 15% 39% 100%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 83

Skemaet viser udvikling i omsætning fra 2011 til 2016 inden for de afgrænsede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og administration efter planlovens regler.

UDVIKLING I OMSÆTNINGEN I TUSIND KR. 2011-2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt Odense bymidte -131.900 -205.750 -164.465 -502.115 Aflastningsområdet 224.850 10.250 -84.500 150.600 Tarup bydelscenter 9.100 3.600 1.800 14.500 Dalum bydelscenter -12.700 10.700 34.800 32.800 Skibhus bydelscenter -200 2.400 -15.300 -13.100 Center Øst bydels- -11.600 -5.100 3.400 -13.300 center Næsby bydelscenter 83.600 - 660 84.260 Bolbro bydelscenter 88.200 * * 38.400 Bellinge bydelscenter -42.100 -2.500 800 -43.800 Korup bydelscenter 46.500 -2.500 - 44.000 Alle lokalcentre 212.000 * -7.900 * Alle SPV-områder * - 358.910 * Øvrige i alt * * * * I alt 668.770 -203.550 252.805 718.025

Skemaet viser udvikling i omsætning i procent fra 2011 til 2016 inden for de af- grænsede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og administration efter planlovens regler.

UDVIKLING I OMSÆTNINGEN I PROCENT 2011-2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt Odense bymidte -19% -23% -22% -22% Aflastningsområdet 32% 1% -3% 4% Tarup bydelscenter 4% 5% 2% 4% Dalum bydelscenter -5% 29% 45% 9% Skibhus bydelscenter 0% 8% -29% -5% Center Øst bydels- -17% -68% 136% -17% center Næsby bydelscenter 58% - 5% 53% Bolbro bydelscenter 63% * * 17% Bellinge bydelscenter -29% -100% 11% -28% Korup bydelscenter 40% -100% - 37% Alle lokalcentre 20% * -10% * Alle SPV-områder * - 61% * Øvrige i alt * * * * I alt 14% -10% 6% 6%

84 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Omsætning pr. m² Omsætningen pr. m² er generelt størst for dagligvarer og mindst for øvrige udvalgsvarer, og beklædning ligger et sted imellem.

Omsætningen pr. m² er generelt høj i Odense SØ sammenlignet med alle andre områder. I Odense Centrum er omsætningen pr. m² lavere end i Odense SØ for alle tre varegrupper.

Der er et varieret billede i bydelscenterområderne. Tarup har forholdsvis høje omsætninger pr. m² for alle tre butikstyper. Skibhus- og Dalumområdet ligger også ret højt. Vollsmose ligger generelt lavt på omsætningen pr. m². I de øvrige bydelscenterområder varierer billedet. Næsbyområdet har eksempelvis høj om- sætning pr. m² for dagligvarer og beklædning, og Bellingeområdet ligger højt for dagligvarer.

OMSÆTNING PR. M² I LOKALOMRÅDERNE 2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. Odense Centrum 35.847 24.538 22.438 Odense SØ 47.146 37.420 23.936 Tarup 40.935 25.811 22.543 Dalum 37.781 17.172 21.899 Skibhus 40.941 29.549 15.317 Vollsmose 31.089 15.000 9.685 Næsby 36.429 - 3.530 Bolbro/Blommenlyst 29.154 19.420 20.585 Bellinge 40.541 30.000 9.184 I alt 39.111 29.599 21.497

OMSÆTNING PR. M² I LOKALOMRÅDERNE 2016 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 -

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 85

Udvikling i omsætning pr. m² Butikkerne i Odense Kommune har øget deres omsætning pr. m² siden 2011. Der har været en samlet stigning på 22 % for dagligvarer, 18 % for beklædning og 16 % for øvrige udvalgsvarer.

Med få undtagelser er omsætning pr. m² steget i alle områder og for alle butikstyper.

De få steder, hvor der har været et fald, er Tarupområdet hvor beklædning er gået tilbage, Bolbro/Blommenlyst-området dagligvarer og beklædning er faldet, og Næsbyområdet hvor øvrige udvalgsvarer er faldet.

Den største stigning i omsætning pr. m² for dagligvarer er sket i Skibhus-områ- det, men også Odense SØ er gået væsentligt frem. For beklædning er omsæt- ningen pr. m² steget mest i Skibhus-området og Bellinge-området. For øvrige udvalgsvarer har Dalum, Tarup og Odense Centrum haft de største stigninger i omsætningen pr. m².

UDVIKLING I OMSÆTNING PR. M² 2011-2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. Odense Centrum 3.628 913 6.022 Odense SØ 12.853 6.659 2.707 Tarup 6.970 -2.076 6.311 Dalum 2.856 165 7.132 Skibhus 16.224 20.894 2.541 Vollsmose 2.842 7.308 2.071 Næsby 8.724 - -676 Bolbro/Blommenlyst -958 -419 2.419 Bellinge 2.788 17.926 326 I alt 7.132 4.543 2.994

UDVIKLING I OMSÆTNING PR. M² 2011-2016 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 - -5.000

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv.

86 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

UDVIKLING I OMSÆTNING PR. M² I PROCENT 2011-2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. Odense Centrum 11% 4% 37% Odense SØ 37% 22% 13% Tarup 21% -7% 39% Dalum 8% 1% 48% Skibhus 66% 241% 20% Vollsmose 10% 95% 27% Næsby 31% - -16% Bolbro/Blommenlyst -3% -2% 13% Bellinge 7% 148% 4% I alt 22% 18% 16%

UDVIKLING I OMSÆTNING PR. M² I PROCENT 2011-2016 300% 250% 200% 150% 100% 50% 0% -50%

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv.

Handelsbalancen Handelsbalancen for hele Odense Kommune er med 143 særdeles positiv. Over- skuddet er med en handelsbalance på 111 beskeden inden for dagligvarer men meget stort inden for beklædning med 193 og øvrige udvalgsvarer med 187.

Odense SØ skiller sig ud med meget høje handelsbalancer for beklædning og øv- rige udvalgsvarer, ligesom handelsbalancen for dagligvarer i Odense SØ ligger klart over gennemsnittet. Odense Centrum har en meget høj handelsbalance for beklædning, som viser, at Odense Centrum spiller en overordnet rolle som ind- købssted for tøj og sko. Det er bemærkelsesværdigt, at Odense Centrum godt nok har et pænt overskud for øvrige udvalgsvarer men ikke har den klare position som overordnet center for øvrige udvalgsvarer. Endeligt er det bemærkel- sesværdigt, at Odense Centrum kun har et beskedent overskud inden for dagligvarer. Tre af bydelscenterområderne har højere handelsbalance for dagligvarer end Odense Centrum.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 87

Bydelscenterområderne er meget forskellige. Skibhus-området har et pænt overskud på handlen. Bolbro/Blommenlyst-, Tarup- og Dalumområdet har et beskedent underskud. Vollsmose-områdets handelsbalance er lav. Butikkernes om- sætning svarer kun til omkring en tredjedel af borgernes forbrug.

Handelsbalancerne viser også, at dagligvarer spiller en klar hovedrolle i bydels- centerområderne. I Næsby- og Vollsmose-området er den lokale dækning med beklædning og øvrige udvalgsvarer meget beskeden.

HANDELSBALANCE I LOKALOMRÅDERNE 2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt Odense Centrum 109% 410% 206% 172% Odense SØ 164% 513% 589% 330% Tarup 114% 84% 54% 92% Dalum 122% 43% 39% 88% Skibhus 76% 38% 206% 110% Vollsmose 58% 2% 5% 36% Næsby 102% - 11% 63% Bolbro/Blommenlyst 126% 39% 55% 96% Bellinge 74% 3% 49% 58% Total 111% 193% 187% 143%

HANDELSBALANCE I LOKALOMRÅDERNE 2016 700% 600% 500% 400% 300% 200% 100% 0%

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer I alt

88 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Udvikling i handelsbalancen Handelsbalancen er steget for Odense Kommune som helhed fra 2011 til 2016. Stigningen har været størst for øvrige udvalgsvarer og dernæst for beklædning og beskeden for dagligvarer.

Odense Centrum har fra 2011 til 2016 haft et markant fald i handelsbalancen og har som det eneste område haft tilbagegang inden for alle butikstyper.

Odense SØ er i samme periode gået markant frem på alle områder. Beklædning er gået kraftigt frem i Odense SØ samtidig med, at beklædning er gået markant tilbage i Odense Centrum. Beklædning er en kernekompetence i en bymidte, men i Odense er der sket et skred i styrkeforholdet mellem Odense Centrum og Odense SØ. Odense Centrum er blevet væsentligt svækket, og Odense SØ er blevet markant styrket.

Billedet af bydelscenterområderne er, at de generelt har haft en stærk opadgå- ende handelsbalance. Fremgangen har faktisk været højere i Tarup-, Dalum-, Skibhus-, Næsby- og Bellinge-området end i Odense SØ. De stærkeste bydels- centerområder har således erobret markedsandele i et hurtigere tempo end Odense SØ.

Handelsbalancen i bydelscenterområderne er ikke kun vokset for dagligvarer. I flere områder har der også været stigende handelsbalancer for beklædning og øvrige udvalgsvarer. Eksempelvis har Tarup- og Dalum-området haft betydelig vækst inden for både beklædning og øvrige udvalgsvarer, og Skibhusområdet har haft kraftigt stigende handelsbalance inden for øvrige udvalgsvarer. I de øv- rige bydelscenterområder er der et overordnet billede af tilbagegang inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer. Handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer i Vollsmose er vokset meget, men det er sket fra et lavt udgangspunkt. En beskeden vækst i omsætning har derfor ført til en høj procentvis vækst i handelsbalancen.

UDVIKLING I HANDELSBALANCEN I PROCENT 2011-2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt Odense Centrum -25% -10% -3% -18% Odense SØ 21% 26% 17% 12% Tarup 11% 34% 38% 21% Dalum 1% 57% 57% 15% Skibhus -17% -4% 85% 21% Vollsmose -10% -40% 108% 2% Næsby 48% - -29% 50% Bolbro/Blommenlyst 10% -46% -21% 2% Bellinge 12% -87% 26% 14% Total 3% 9% 15% 6% Udviklingen i handelsbalancen er beregnet som den procentvise ændring i handelsbalancerne i 2011 og 2016.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 89

UDVIKLING I HANDELSBALANCEN I PROCENT 2011-2016 150%

100%

50%

-50%

-100%

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer I alt

Sammenligning af lokalområder En sammenligning af udviklingen i lokalområderne for perioden 2011-2016 viser, at Odense Centrum som det eneste lokalområde i Odense Kommune, har haft tilbagegang for både antallet af butikker, omsætningen, butiksarealet og handelsbalancen. Odense SØ har samtidigt haft fremgang på alle parametre undtagen butiksarealet, som er blevet mindre. Bydelscenterområderne Tarup, Skibhus og Næsby har haft fremgang på alle parametre, mens der i de øvrige bydelscen- terområder har været en mere blandet udvikling.

OVERBLIK OVER UDVIKLINGEN I LOKALOMRÅDERNE I PROCENT 2012-2017

Antal butikker Omsætning Areal Handelsbalance Odense Centrum -18% -14% -27% -18% Odense SØ 2% 10% -11% 12% Tarup 9% 20% 6% 21% Dalum -6% 14% 1% 15% Skibhus 11% 24% 11% 21% Vollsmose 15% 1% -9% 2% Næsby 7% 47% 4% 50% Bolbro/Blommenlyst -10% 3% -13% 2% Bellinge -16% 18% -38% 14% Total -6% 6% -12% 6% Note: Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem dækningsgraderne i 2016 og 2011.

90 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

OVERBLIK OVER UDVIKLINGEN I LOKALOMRÅDERNE I PROCENT 2012-2017 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50%

Antal butikker Omsætning Areal Handelsbalance

Udvikling i andelen af omsætning I 1997 fandt 26 % af detailhandelsomsætningen sted i Odense Centrum, 30 % i Odense SØ, og de resterende 44 % i bydelscenterområderne. Siden dengang er en del af omsætningen flyttet fra Odense Centrum og bydelscenterområderne til Odense SØ, hvis andel i 2016 er vokset til 46 %. Samtidig er andelene i Odense Centrum og bydelscenterområderne faldet til 21 % og 34 %. I den første periode fra 1997 til 2011 holdt Odense Centrum stand men Odense Centrum tabte terræn i den sidste periode fra 2011 til 2016. I bydelscenterområderne har det været omvendt. De tabte store omsætningsandele i den første periode men har i den sidste periode fået et come back.

UDVIKLING I ANDELEN AF OMSÆTNING I ODENSE KOMMUNE

1997 2011 2016 Odense Centrum 26% 26% 21% Odense SØ 30% 44% 46% Odense i øvrigt 44% 30% 34% I alt 100% 100% 100% Afgrænsningen af Odense Centrum i 1997 svarer ikke helt til afgrænsningen i 2011 og 2016.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 91

UDVIKLING I ANDELEN AF OMSÆTNING I ODENSE KOMMUNE 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1997 2011 2016

Odense Centrum Odense SØ Odense i øvrigt

Ser vi på, hvordan omsætningen har udviklet sig, så har der været vækst i Odense Centrum og i bydelscentrene fra 1999 til 2016, men deres vækst har kun været halv så stor som omsætningstilvæksten i Odense SØ.

VÆKST I OMSÆTNING I ODENSE KOMMUNE

1997 2011 2016 Odense Centrum 100% 133% 114% Odense SØ 100% 199% 218% Odense i øvrigt 100% 92% 109% I alt 100% 135% 143% Afgrænsningen af Odense Centrum i 1997 svarer ikke helt til afgrænsningen i 2011 og 2016.

VÆKST I OMSÆTNING I ODENSE KOMMUNE 250% 200% 150% 100% 50% 0% 1997 2011 2016

Odense Centrum Odense SØ Odense i øvrigt

Ser vi på omsætningsudviklingen, når den indekseres med prisudviklingen, så viser det sig, at omsætningen i Odense Centrum og i bydelscenterområderne er gået væsentligt tilbage, og at omsætningen er steget kraftigt i Odense SØ, men den viser også, at bydelscenterområderne under ét har vendt udviklingen og er gået frem i den seneste periode fra 2011 til 2016.

92 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

INDEKSERET UDVIKLING I ANDEL AF OMSÆTNINGEN I ODENSE KOMMUNE

1997 2011 2016 Odense Centrum 100% 99% 80% Odense SØ 100% 148% 153% Odense i øvrigt 100% 69% 76% I alt Afgrænsningen af Odense Centrum i 1997 svarer ikke helt til afgrænsningen i 2011 og 2016.

INDEKSERET UDVIKLING I ANDEL AF OMSÆTNINGEN I ODENSE KOMMUNE 200% 150% 100% 50% 0% 1997 2011 2016

Odense Centrum Odense SØ Odense i øvrigt

4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen

4.3.1 Kort fortalt for byudviklingsmodellen Analysen af detailhandlen er gennemført for byudviklingsmodellen. Det er første gang byudviklingsmodellen er anvendt som geografisk opdeling. Der er derfor ikke historik at sammenligne med, men analysen fortæller, hvad status er for detailhandlen i byudviklingsmodellen.

Byudviklingsmodellen har sammenhæng med kommuneplanens mål om at fremme bymidten og korridoren langs letbanen.

Det sammenhængende Odense byområde rummer 92-93 % af alle butikker, butiksarealet og af omsætning i Odense Kommune. De selvstændige forstæders rolle for detailhandlen er beskeden.

Byudviklingsmodellen opererer med bymidten og den udvidede bymidte. Effek- ten af at tænke i den udvidede bymidte i stedet for bymidten er, at andelen af samtlige butikker stiger fra 29 % i bymidten til 37 % i den udvidede bymidte, at andelen af butiksarealet stiger fra 12 % i bymidten til 19 % i den udvidede bymidte, og at andelen af den samlede omsætning i kommunen stiger fra 14 % i bymidten til 20 % i den udvidede bymidte. Handelsbalance for bymidte er med 599 % meget høj, da vi befinder os i det koncentrerede handelsområde. I den

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 93

udvidede bymidte er handelsbalancen 222 %, og det fortæller, at antallet af borgere, og der med forbruget vokser mere end omsætningen stiger ved at udvide bymidten.

Der er god dækning med butikker langs letbanelinjerne. Halvdelen af alle butikker i Odense Kommune ligger stationsnært langs letbanens linje 1, og ca. 40 % ligger stationsnært langs linje 2. Der er langs begge letbanelinjer god dækning med både dagligvarebutikker, beklædningsbutikker, øvrige udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Brugerne af letbanen vil derfor med den nuværende butiksstruktur kunne blive godt betjent ved statio- nerne med et godt udvalg af alle butikstyper.

Der er også god dækning, når vi ser på butiksarealet og omsætningen. 46 % af det samlede butiksareal og 59 % af omsætningen i kommunen ligger i de stati- onsnære områder langs letbanens linje 1

I det stationsnære område langs letbanens linje 2 ligger 27 % af butiksarealet og 25 % af omsætningen i kommunen.

Der er meget høje handelsbalancer i de stationsnære områder langs letbanen. For linje 1 er handelsbalancen 518 % og 191 % for linje 2. Det udtrykker blot, at der er en meget stor koncentration af butiksomsætning i de stationsnære sammenlignet med det forbrug, som beboerne inden for de stationsnære områ- der har. Detailhandlen i de stationsnære områder har dermed et stort opland uden for et stationsnære område.

I det efterfølgende afsnit 4.3.2 kan du finde alle detaljer fra analysen.

4.3.2 Detaljer for byudviklingsmodellen Det følgende indeholder en afrapportering af den samlede detailhandelsanalyse, når kommunen deles op efter byudviklingsmodellen.

Afrapporteringen er delt op på følgende emner:

1 Antal butikker i byområderne 2 Kædetilknytning i byområderne 3 Butiksareal i byområderne 4 Omsætning i byområderne 5 Omsætning pr. m² i byområderne 6 Handelsbalance i byområderne 7 Sammenligning af byområder

For hvert emne er der afsnit om, hvordan detailhandlen i de enkelte byområder i byudviklingsmodellen. Tabeller og grafer giver adgang til data om detailhandlen i detaljer.

94 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Antal butikker 92 % af alle 910 butikker i Odense Kommune findes i den sammenhængende by. Kun 8 % af butikkerne findes i de selvstændige forstæder uden for Odense by.

Bymidten rummer omkring 30 % af butikkerne i kommunen og har høj andel af beklædningsbutikker og øvrige udvalgsvarebutikker men kun en enkelt butik med særligt pladskrævende varegrupper.

Den udvidede bymidte har i sagens natur en større andel af butikkerne end bymidten. 37 % af alle butikker ligger i den sammenhængende by. Også i den udvidede bymidte er der en høj andel af beklædningsbutikker og øvrige udvalgsvarebutikker, og så er der flere butikker med særligt pladskrævende varer i den udvidede bymidte.

Halvdelen af alle butikker i Odense Kommunen er placeret i de stationsnære om- råder langs letbanekorridorens linje 1. Butikkerne er godt fordelt på de 4 butikstyper.

Andelen af butikker er også høj i de stationsnære områder langs letbanes linje 2, og der er også her en god fordeling på de forskellige butikstyper.

De selvstændige forstæder har høj andel af dagligvarebutikker. Mere end halvdelen af butikkerne er dagligvarebutikker. Der er også en stor overvægt at butikker med særligt pladskrævende varer i de selvstændige forstæder.

ANTAL BUTIKKER I BYOMRÅDERNE 2017

Område Dagligvarer Beklædning udv. Øvrige plads- Særligt krævende alt I % i Andel

Bymidten 49 94 116 1 260 29% Den udvidede bymidte 74 101 158 8 341 37% Den sammenhængende by 244 189 351 56 840 92% De selvstændige forstæder 41 1 17 11 70 8% Letbanekorridor linje1 111 136 193 17 457 50% Letbanekorridor linje2 84 101 159 11 355 39% I alt i Odense Kommune 285 190 368 67 910 100% I alt i % 31% 21% 40% 7% 100%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 95

ANTAL BUTIKKER I BYOMRÅDERNE 2017 1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 -

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. Særligt pladskrævende I alt

Kædetilknytning Fordelingen af butikker, der indgår i kapitalkædesamarbejde eller frivilligt kæde- samarbejde og butikker uden kædetilknytning er nogenlunde ligeligt fordelt i den sammenhængende by og de selvstændige forstæder. Den største forskel er, at andelen af butikker i frivilligt kædesamarbejde lidt højere i forstæderne end i den sammenhængende by, mens andelen af kapitalkædebutikker er lidt højere i den sammenhængende by end i forstæderne.

Kædetilknytningen er stort set ens i bymidten og den udvidede bymidte. De to områder har laveste andel kapitalkædebutikker og højest andel selvstændige butikker uden for kædesamarbejde.

Andelen af kapitalkædebutikker er meget høj i de stationsnære områder langs letbanes linje 1.

KÆDETILKNYTNING I BYOMRÅDERNE I PROCENT I 2017

Opland Kapital Uafhængig Frivillig I alt Bymidten 33% 63% 4% 100% Den udvidede bymidte 34% 62% 4% 100% Den sammenhængende by 39% 53% 7% 100% De selvstændige forstæder 36% 54% 10% 100% Letbanekorridor linje1 44% 49% 7% 100% Letbanekorridor linje2 35% 61% 4% 100% I alt 39% 53% 7% 100%

96 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Butiksareal Butiksarealet fordeler sig med 93 % i det samlede areal i den sammenhæn- gende by og 7 % af arealet i de selvstændige forstæder og svarer stort set til fordelingen af antallet af butikker.

Bymidten har kun en lille del af butiksarealet i kommunen. Andelen stiger i den udvidede bymidte men andelen er fortsat lav. I bymidten er det især arealet til dagligvarer og butikker med særligt pladskrævende varegrupper, der har beskedent omfang. Arealet til dagligvarebutikker og især de særligt pladskrævende varegrupper stiger, når vi ser på den udvidede bymidte.

Knap halvdelen af det samlede butiksareal i Odense som sammenhængende by findes i de stationsnære områder langs letbanekorridorens linje 1, som rummer 46 % af det samlede butiksareal. Letbanens linje 2 rummer 27 % af butiksarealet.

BUTIKSAREAL I M² I BYOMRÅDERNE 2017

Område Dagligvarer Beklædning udv. Øvrige Særligt pladskræ- vende alt I % i Andel

Bymidten 12.772 26.202 23.202 600 62.776 12% Den udvidede bymidte 22.487 28.482 37.322 10.000 98.291 19% Den sammenhængende by 118.937 62.877 190.047 109.237 481.097 93% De selvstændige forstæder 23.652 60 5.897 4.800 34.409 7% Letbanekorridor linje1 59.033 51.794 104.917 23.729 239.473 46% Letbanekorridor linje2 32.312 28.462 41.967 37.440 140.181 27% I alt i Odense Kommune 142.589 62.937 195.944 114.037 515.506 100% I alt i % 28% 12% 38% 22% 100%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 97

BUTIKSAREAL I M2 I BYOMRÅDERNE 2017 600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. Særligt pladskrævende I alt

Omsætning Den sammenhængende by har 93 % af den samlede omsætning i Odense Kom- mune. De selvstændige forstæder spiller en beskeden rolle med 7 % af omsæt- ningen.

Bymidten spiller en ret beskeden rolle med kun 14 % af omsætningen. Ser vi på den udvidede bymidte øges andelen til 20 %.

En stor andel på næsten 60 % af den samlede omsætning fandt sted i butikker i de stationsnære områder langs letbanens linje 1.

Omsætningen i butikkerne i de stationsnære områder langs letbanens linje 2 ud- gjorde 20 % af den samlede omsætning.

98 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

OMSÆTNING I BYOMRÅDERNE I TUSIND KR. 2016

Område Dagligvarer Beklædning udv. Øvrige alt I % i Andel

Bymidten 471.100 660.600 549.385 1.681.085 14% Den udvidede bymidte 867.100 696.350 903.245 2.466.695 20% Den sammenhængende by 4.730.350 1.861.050 4.714.005 11.305.405 93% De selvstændige forstæder 846.420 1.800 63.750 911.970 7% Letbanekorridor linje1 2.400.550 1.625.950 3.142.645 7.169.145 59% Letbanekorridor linje2 1.122.900 696.900 1.188.745 3.008.545 25% I alt i Odense Kommune 5.576.770 1.862.850 4.777.755 12.217.375 100% I alt i % 46% 15% 39% 100%

OMSÆTNING I BYOMRÅDERNE I TUSIND KR. I 2016 14.000.000 12.000.000 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 -

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt

Omsætning pr. m² Der er små forskelle i omsætningen pr. m², når byområderne sammenlignes.

Butikkerne i de stationsnære områder langs letbanens linje 1 har generelt høj omsætning pr. m². I den anden ende af skalaen har butikkerne i de selvstæn- dige forstæder gennemgående lav omsætning pr. m².

Omsætningen pr. m² i bymidten og den udvidede bymidte ligger gennemgående under gennemsnittet for kommunen. Beklædningsbutikkernes omsætning pr. m²

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 99

ligger noget under gennemsnittet, mens butikkerne med øvrige udvalgsvarer ligger lidt over.

OMSÆTNING PR. M² I BYOMRÅDERNE 2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. Bymidten 36.885 25.212 23.325 Den udvidede bymidte 38.560 24.449 21.557 Den sammenhængende by 39.772 29.598 21.924 De selvstændige forstæder 35.786 30.000 7.758 Letbanekorridor linje1 40.665 31.393 28.739 Letbanekorridor linje2 34.752 24.485 21.001 I alt i Odense Kommune 39.111 29.599 21.497

OMSÆTNING PR. M2 I BYOMRÅDERNE 2016 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 -

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv.

Handelsbalance Handelsbalancen udtrykker forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug i et geografisk afgrænset område. Der er beregnet hanelsbalancer for byområderne, men det er vigtigt at være opmærksom på, at de stationsnære områder langs letbanelinjerne er snævert afgrænsede områder med et begræn- set areal og derfor med begrænset indbyggertal og forbrug. Derfor bliver handelsbalancerne høje.

Med det in mente viser tallene, at bymidten og letbanens linje 1 har meget høje handelsbalancer, hvilket er et udtryk for at de rummer en meget koncentreret

100 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

detailhandel på et begrænset areal. Letbanens linje 1 rummer bl.a. Rosen- gaardscentret, Bilka og Ikea og store dele af bymidten, som bidrager til en stor omsætning og dermed en høj handelsbalance.

Tallene viser også, at de selvstændige forstæder har beskeden dækning med butikker, når den lokale omsætning og det lokale forbrug sammenlignes. De selvstændige forstæder har ret god dækning med dagligvarer, men dækningen med beklædning og øvrige udvalgsvarer er meget begrænset.

HANDELSBALANCE I BYOMRÅDERNE 2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt Bymidten 286% 2078% 655% 599% Den udvidede bymidte 133% 554% 272% 222% Den sammenhængende by 120% 244% 234% 168% De selvstændige forstæder 80% 1% 12% 51% Letbanekorridor linje1 295% 1036% 758% 518% Letbanekorridor linje2 121% 390% 252% 191% I alt i Odense Kommune 111% 193% 187% 143%

HANDELSBALANCE I BYOMRÅDERNE 2016 2500%

2000%

1500%

1000%

500%

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 101

Analyse af serviceerhvervene

Figur 15 Heatmap over omsætningen i serviceerhverv og -institutioner viser, hvor der er koncentrationer i Odense Kommune.

102 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

5 Analyse af serviceerhvervene

Serviceerhvervene er blevet undersøgt på linje med detailhandlen. Det er første gang serviceerhvervene er blevet undersøgt. Der er derfor ikke mulighed for at sammenligne udviklingen over tid. Serviceerhvervene kendetegnes af at sælge en serviceydelse til kunden, mens detailhandlen sælger varer.

Du kan læse et kort resumé af de vigtigste resultater af analyserne i følgende afsnit:

› afsnit 5.1.1 om serviceerhvervene set for hele kommunen.

› afsnit 5.2.1 om serviceerhvervene opdelt på centerstrukturen.

› afsnit 5.3.1 om serviceerhvervene opdelt på byudviklingsmodellen.

Der er også mulighed for at læse analyserne i deres helhed med alle tabeller og andre detaljer i

› afsnit 5.2.2, som beskriver serviceerhvervene opdelt på centerstrukturen, og i

› afsnit 5.3.2, som beskriver detailhandlen opdelt på byudviklingsmodellen.

5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen

5.1.1 Kort fortalt for hele kommunen Ligesom Odense er en regional hovedby for detailhandel, er Odense en regional hovedby for serviceerhvervene. Odense er et attraktivt sted at gå ud at spise, at få plejet sin sundhed og skønhed og at gå til kulturarrangementer ikke kun for Odense-borgerne men i et større regionalt opland på Fyn.

Odense rolle som regional hovedby kan med tal beskrives ved, at handelsbalancen for serviceerhvervene under ét er på 119 %. Den positive handelsbalance svarer til et at serviceerhvervene har et overskud på næsten 300 mio. kr., når Odense-borgernes forbrug trække fra forretningernes omsætning.

Der er forskel på den regionale effekt for de forskellige servicebrancher. Spise- stederne og forretningerne inden for skønhed og personlig pleje har handelsbalancer på omkring 110 %. Odense spiller rollen som hovedby, men en stor del af

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 103

forbruget er sker fortsat lokalt i oplandet omkring Odense. Inden for kultur og fritid spiller Odense Kommune en større rolle som hovedby. Her er handelsbalance 136 %. Odense spiler altså en større rolle som regional kulturby end inden for spisestederne og forretningerne inden for skønhed og personlig pleje.

Serviceerhvervene i Odense Kommune sammenlignet med detailhandlen

Antal Areal Omsætning Handelsbalance

Stk. M² Tusind kr. Procent

Restauranter og cafeer 398 74.488 1.019 112

Skønhed og personlig pleje 259 18.853 187 108

Kultur og fritid 82 200.141 665 136

Serviceerhvervene i alt 739 293.482 1.872 119

Detailhandlen i alt 910 515.506 12.217 143

Antal og areal er fra 2017. Omsætning og handelsbalance er fra 2016.

I 2016 var der 2.140 beskæftigede i serviceerhvervene i Odense Kommune. Knap 1.300 var ansat i restauranter og cafeer, knap 400 i forretninger inden for skønhed og personlig pleje og knap 500 i kultur- og fritidsinstitutioner.

Antallet af ansatte pr. 100 m² er størst inden for skønhed og personlig pleje med 2,1 ansat pr. 100 m² og restauranter og cafeer med 1,7 ansatte pr. 100 m². I kultur- og fritidsinstitutioner er der 0,2 ansatte pr. 100 m².

ANTAL BESKÆFTIGEDE I SERVICEVIRKSOMHEDER I 2016

Branche enheder Antal ansatte Antal pr. Beskæftigede enhed m² 100 pr. Ansatte kr. mio. pr. Ansatte omsætning i

Restaurant & Café 398 1283 3,2 1,7 1,26 Skønhed & Personlig Pleje 259 396 1,5 2,1 2,11 Kultur & Fritid 82 461 5,6 0,2 0,69

104 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen

5.2.1 Kort fortalt for centerstrukturen Når vi ser ind i Odense Kommunes forskellige lokalområder, så viser analyserne af serviceerhvervene, at de forskellige dele af Odense spiller forskellige roller for de forskellige former for serviceerhverv, og de viser også af de roller, som de enkelte lokalområder spiller, er væsentligt anderledes end deres roller som de- tailhandelscentre.

Odense Centrum spiller hovedrollen Odense Centrum spiller en meget markant hovedrolle som centrum for serviceerhvervene. Vi så i detailhandelsanalysen, at Odense Centrum spiller en sekun- dær rolle som handelscentrum sammenlignet med Odense SØ. Når det gælder udespisning, skønhed, sundhed, kultur og fritid, så forholder det sig omvendt.

420 eller 57 % af alle 739 serviceerhverv ligger i Odense Centrum. 60 % af alle restauranter, 62 % af alle kultur- og fritidsinstitutioner og 50 % af alle forretninger inden for skønhed og personlig pleje ligger i Odense Centrum. Til sammenligning rummer Odense Centrum kun 37 % af alle butikker. Tilsvarende rummer Odense Centrum 64 % af arealet til serviceerhvervene og 64 % af omsætningen men til sammenligning kun 20 % af arealet og 21 % af omsætningen inden for detailhandlen.

Handelsbalancen på 428 % viser tydeligt Odense Centrums hovedrolle for serviceerhvervene. Til sammenligning er Odense Centrums handelsbalance for detailhandel 172 %. Odense Centrum har således i høj grad rollen som stedet, hvor kommunens borgere, oplandet og turisterne spiser ude, får plejet krop og sjæl, oplever kultur og dyrker fritidsaktiviteter.

Odense SØ har en mindre rolle Odense SØ har et godt udbud af servicevirksomheder men på et væsentligt lavere niveau end Odense Centrum. Odense SØ har 9 % af forretningerne, 9 % af arealet og 12 % af omsætningen. Handelsbalancen for serviceerhverv i Odense SØ er på 73 %. Til sammenligning er handelsbalancen for detailhandel 330 %. Det viser med tydelighed, at Odense SØ spiller en helt anden og mere beskeden rolle indenfor serviceerhvervene.

Bydelscenterområderne har et basalt udbud Bydelscenterområderne har alle et udbud af serviceerhverv. Deres andel af forretningerne er typisk omkring 3-5 %. Andelen af arealet varierer mellem 1 og 8 % og omsætningen mellem ligger 2 og 6 %. Skibhus-området har mange små forretninger. Vollsmose ligger lavt med både antal, areal og omsætning.

Handelsbalancerne i bydelscenterområderne varierer meget fra et overskud i Bolbro/Blommenslyst-området til et lavt niveau i Vollsmose-området. Generelt har bydelscenterområderne en basal dækning, hvor det lokale udbud dækker mellem en fjerdedel og to tredjedele af de lokale beboeres forbrug.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 105

Lav omsætning pr. m² Serviceerhvervene har væsentlig lavere omsætning pr. m² end detailhandlen. Den gennemsnitlige omsætning pr. m² for alle serviceerhverv er knap 6.500 kr. pr. m² i 2016 mod 29.000 kr. pr. m² for detailhandel under et. Især kultur- og fritidsinstitutionerne har en lav omsætning pr. m² på kun 3.300 kr. pr. m². Re- stauranter og cafeer med 13.700 kr. pr. m² og skønhed og personlig pleje med 10.000 kr. pr. m² ligger højere men fortsat langt fra gennemsnittet for detailhandel.

Tallene taler deres tydelige sprog Som figuren viser, så er Odense Centrum et stærkt centrum for serviceerhvervene. Odense Centrum har stort overskud på handelsbalancen for alle brancher inden for serviceerhvervene. Odense SØ og bydelscenterområderne har med enkelte undtagelser underskud på handelsbalancen inden for serviceerhvervene.

HANDELSBALANCE FOR SERVICEERHVERVENE 2016 500% 450% 400% 350% 300% 250% 200% 150% 100% 50% 0%

Restaurant & Café Skønhed & Personlig Pleje Kultur & Fritid I alt

I det efterfølgende afsnit 5.2.2 kan du finde alle detaljer fra analysen.

5.2.2 Detaljer for centerstrukturen Det følgende indeholder en detaljeret afrapportering af analysen af serviceerhvervene, når kommunen deles op efter centerstrukturen. Tabeller og grafer giver adgang til informationer om serviceerhvervene i detaljer.

Afrapporteringen er delt op på følgende emner:

1 Antal servicevirksomheder i lokalområderne 2 Servicevirksomhedernes areal i lokalområderne

106 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

3 Servicevirksomhedernes omsætning i lokalområderne 4 Servicevirksomhedernes omsætning pr. m² i lokalområderne 5 Servicevirksomhedernes handelsbalance i lokalområderne.

Antal servicevirksomheder i lokalområderne I 2017 var der i alt 739 servicefunktioner i Odense Kommune. Servicevirksom- hederne var fordelt på 398 restauranter eller caféer, 259 forretninger inden for skønhed og personlig pleje og 82 kultur- eller fritidsinstitutioner.

Mere end halvdelen (57 %) af forretningerne er beliggende i Odense Centrum. Odense SØ rummer kun 9 % af forretningerne. Skibhusområdet rummer næst flest forretninger med 11 % af den samlede bestand. De øvrige bydelscenterom- råder har mellem 3 og 5 % af forretningerne.

ANTAL SERVICEVIRKSOMHEDER I 2017

Fritid

Opland Restaurant Café & & Skønhed Pleje Personlig & Kultur alt I % i alt I

Odense Centrum 240 129 51 420 57% Odense SØ 39 24 7 70 9% Tarup 17 11 3 31 4% Dalum 16 15 4 35 5% Skibhus 39 35 8 82 11% Vollsmose 9 11 1 21 3% Næsby 13 14 4 31 4% Bolbro/Blommenlyst 14 10 3 27 4% Bellinge 11 10 1 22 3% I alt 398 259 82 739 100% I alt i % 54% 35% 11% 100%

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 107

ANTAL SERVICEVIRKSOMHEDER I 2017 300

250

200

150

100

Restaurant & Café Kultur & Fritid Skønhed & Personlig Pleje

Servicevirksomhedernes areal i lokalområderne Der findes næsten 295.000 m² servicevirksomheder i Odense Kommune. En stor andel på ca. 200.000 m² er kultur- og fritidsinstitutioner, som udgør næsten 70 % af det samlede areal. Knap 75.000 m² er restauranter og caféer, og ca. 19.000 m² er forretninger inden for skønhed, sundhed og personlig pleje.

Næsten 190.000 m² eller 64 % af arealet til servicevirksomheder findes i Odense Centrum. Heraf er en stor andel på 127.000 m² kultur- og fritidsinstitutioner.

Arealet til servicevirksomheder er i de øvrige centerområder væsentligt lavere. Odense SØ har 9 % af arealet. Dalum har 8 % af arealet. Alle øvrige områder har mellem 1 og 6 % af arealet. Arealet til kultur og fritid fylder meget i Odense SØ og Dalum- og Bolbro/Blommenslyst-området. Tarup- og Vollsmoseområdet har hver kun 1 % af det samlede areal.

108 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

SERVICEVIRKSOMHEDERNES AREAL I M² I 2017

Opland Restaurant Café & & Skønhed Pleje Personlig Fritid & Kultur alt I % i alt I

Odense Centrum 49.621 10.698 126.926 187.245 64% Odense SØ 5.210 1.548 20.648 27.406 9% Tarup 2.008 673 1.120 3.801 1% Dalum 2.823 904 19.729 23.456 8% Skibhus 4.657 2.601 7.923 15.181 5% Vollsmose 1.782 587 200 2.569 1% Næsby 3.430 830 3.386 7.646 3% Bolbro/Blommenlyst 1.664 502 15.076 17.242 6% Bellinge 3.293 510 5.133 8.936 3% I alt 74.488 18.853 200.141 293.482 100% I alt i % 25% 6% 68% 100%

SERVICEVIRKSOMHEDERNES AREAL I M2 I 2017 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 -

Restaurant & Café Skønhed & Personlig Pleje Kultur & Fritid

Servicevirksomhedernes omsætning i lokalområderne Servicevirksomhederne i Odense Kommune omsatte i 2016 for knap 1,9 mia. kr. Heraf stod restauranterne og caféerne for 56 % af den samlede omsætning, butikker til skønhed og personlig pleje for 10 % af den samlede omsætning, og kultur- og fritidsinstitutioner for 36 % af den samlede omsætning.

1,2 mia. kr. eller 64 % af den samlede omsætning kommer fra servicevirksomheder i Odense Centrum. Restauranterne og caféerne i centrum omsatte i 2016 for knap 0,7 mia. kr., forretninger inden for skønhed og personlig pleje omsatte

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 109

for ca. 0,1 mia. kr., og kultur- og fritidsinstitutionerne omsatte for knap 0,4 mia. kr.

SERVICEVIRKSOMHEDERNES OMSÆTNING I TUSIND KR. I 2016

Pleje

alt

Opland Restaurant Café & & Skønhed Personlig Fritid & Kultur I % i alt I

Odense Centrum 695.576 102.320 396.702 1.194.598 64% Odense SØ 129.150 26.400 72.100 227.650 12% Tarup 32.750 7.400 6.100 46.250 2% Dalum 36.600 8.550 64.311 109.461 6% Skibhus 49.850 18.450 26.200 94.500 5% Vollsmose 13.750 5.950 1.000 20.700 1% Næsby 24.750 8.440 12.200 45.390 2% Bolbro/Blommenlyst 12.600 5.100 67.094 84.794 5% Bellinge 24.200 4.808 20.000 49.008 3% I alt 1.019.226 187.418 665.707 1.872.351 100% I alt i % 54% 10% 36% 100%

SERVICEVIRKSOMHEDERNES OMSÆTNING I TUSIND KR. I 2016 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 -

Restaurant & Café Skønhed & Personlig Pleje Kultur & Fritid

Servicevirksomhedernes omsætning pr. m² i lokalområderne Den samlede omsætning pr. m² for servicefunktioner i Odense Kommune var i 2016 knap 14.000 kr. pr. m² for restauranter og caféer, knap 10.000 kr. pr. m² for butikker til skønhed og personlig pleje, og godt 3.300 kr. pr. m² for kultur- og fritidsinstitutioner.

110 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

For især restauranter og caféer er der stor variation i omsætningen pr. m² i de forskellige bydele. Omsætningen pr. m² var for restauranter og caféer var højst i Odense SØ, hvor der blev omsat for knap 25.000 kr. på m², efterfulgt at restauranter og caféer i Tarup, som omsatte for ca. 16.300 kr. pr. m². I Bolbro/Blom- menlyst, hvor omsætningen pr. m² for restauranter og caféer i 2016 var lavest, blev der omsat for ca. 7.200 kr. pr. m².

Omsætningen for butikker til skønhed og personlig pleje var også højest i Odense SØ, hvor der blev omsat for ca. 17.000 kr. pr. m². I de øvrige bydele omsatte butikkerne til skønhed og personlig pleje for mellem 7.000 og 11.000 kr. pr. m².

Kultur- og fritidsinstitutionernes omsætning ligger generelt væsentligt lavere med en omsætning mellem 3.000 og 5.500 kr. pr. m². Kultur- og fritidsinstitutionerne i Tarup havde i 2016 den største omsætning pr. m² på ca. 5.500 kr. pr. m², mens kultur- og fritidsinstitutionerne i Odense Centrum havde den laveste omsætning på ca. 3.100 kr. pr. m².

SERVICEVIRKSOMHEDERNES OMSÆTNING PR. M² I 2016

Opland Restaurant Café & & Skønhed Pleje Personlig Fritid & Kultur alt I

Odense Centrum 14.018 9.564 3.125 6.380 Odense SØ 24.789 17.054 3.492 8.307 Tarup 16.310 10.996 5.446 12.168 Dalum 12.965 9.458 3.260 4.667 Skibhus 10.704 7.093 3.307 6.225 Vollsmose 7.349 9.428 3.896 5.484 Næsby 7.716 10.136 5.000 8.058 Bolbro/Blommenlyst 7.216 10.169 3.603 5.936 Bellinge 7.572 10.159 4.450 4.918 I alt 13.683 9.941 3.326 6.380

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 111

SERVICEVIRKSOMHEDERNES OMSÆTNING PR. M² I 2016 30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Restaurant & Café Skønhed & Personlig Pleje Kultur & Fritid

Servicevirksomhedernes handelsbalance i lokalområderne Odense Kommune har med en handelsbalance på 119 % i 2016 et betydeligt overskud inden for service. Udtrykt i beløb var Odense Kommunes overskud inden for service på næsten 300 mio. kr.

Handelsbalancerne viser en klar rollefordeling. Odense Centrum har stort overskud på alle former for service. Tallene viser Odense Centrums styrke som ser- vicecentrum. Handelsbalancerne er 430 % restauranter og caféer, 332 % for butikker til skønhed og personlig pleje, og 457 % for kultur- og fritidsinstitutioner.

Med få undtagelser er handelsbalancerne for service i de øvrige lokalområder væsentligt lavere end i Odense Centrum, og handelsbalancerne i de øvrige lokal- områder ligger med få undtagelser væsentligt under 100 %. Som undtagelser er handelsbalancen for kultur- og fritidsinstitutioner 285 % i Bolbro/Blommenlyst- området og 116 % i Dalumområdet, og handelsbalancen inden for skønhed og personlig pleje er 120 % i Skibhusområdet.

Kultur- og fritidsinstitutionerne i Vollsmose havde med en handelsbalance på kun 2 % den laveste dækning i Odense Kommune.

112 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

SERVICEVIRKSOMHEDERNES HANDELSBALANCE I 2016

Opland & Restaurant Café & Skønhed Pleje Personlig Fritid & Kultur alt I

Odense Centrum 430% 332% 457% 428% Odense SØ 72% 77% 74% 73% Tarup 33% 39% 12% 27% Dalum 36% 44% 116% 62% Skibhus 62% 120% 60% 68% Vollsmose 14% 33% 2% 13% Næsby 29% 52% 27% 31% Bolbro/Blommenlyst 29% 61% 285% 112% Bellinge 39% 40% 59% 45% I alt 112% 108% 136% 119%

HANDELSBALANCE FOR SERVICEERHVERVENE 2016 500% 450% 400% 350% 300% 250% 200% 150% 100% 50% 0%

Restaurant & Café Skønhed & Personlig Pleje Kultur & Fritid I alt

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 113

5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen

5.3.1 Kort fortalt for byudviklingsmodellen Analyserne viser, at servicevirksomhederne i høj grad er knyttet til Odense by. 92 % af forretningerne ligger i den sammenhængende by. Kun 8 % ligger i de selvstændige forstæder.

Bymidten spiller hovedrollen med 41 % af forretningerne, 55 % af arealet, 56 % af omsætningen samt en meget høj handelsbalance på 2033 %, som viser, at bymidten har et opland, der rækker langt ud over bymidten, og som både dæk- ker resten af byen, kommunen, oplandet på Fyn og turister.

Den udvidede bymidte har en noget højere andel forretninger (55 %), areal (65 %) og omsætning (64 %). Handelsbalancen i den udvidede bymidte på 587 % er fortsat meget høj, men den viser, at tætheden i servicevirksomheder aftager, når den udvidede bymidte sammenlignes med bymidten.

Letbanens linje 1 har god dækning med serviceerhverv. De stationsnære områ- der langs linje 1 rummer 48 % af servicevirksomhederne i Odense Kommune, 63 % af arealet og 61 % af omsætningen.

Det samme gælder linje 2, som rummer 54 % af virksomhederne, 65 % af arealet og 65 % af omsætningen.

I det efterfølgende afsnit 5.3.2 kan du finde alle detaljer fra analysen.

5.3.2 Detaljer for byudviklingsmodellen Det følgende indeholder en detaljeret afrapportering af analysen af serviceerhvervene, når kommunen deles op efter byudviklingsmodellen. Tabeller og grafer giver adgang til informationer om serviceerhvervene i detaljer.

Afrapporteringen er delt op på følgende emner:

1 Antal servicevirksomheder 2 Servicevirksomhedernes areal 3 Servicevirksomhedernes omsætning 4 Servicevirksomhedernes omsætning pr. m² 5 Servicevirksomhedernes handelsbalance.

Antal servicevirksomheder I 2017 var der i alt 739 servicevirksomheder i Odense Kommune fordelt på 398 restauranter eller caféer, 259 forretninger inden for skønhed og pleje, og 82 indenfor kultur og fritid. 92 % af servicevirksomhederne er placeret i Odense by. Kun 8 % findes i de selvstændige forstæder.

114 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

I Odense by er koncentrationen af servicevirksomheder høj i både bymidten, den udvidede bymidte og de to letbanekorridorer.

Bymidten, den udvidede bymidte og de to letbanekorridorer har en høj andel restauranter og cafeer, ligesom også antallet af kultur- og fritidsinstitutioner ligger over gennemsnittet. De selvstændige forstæder har høj andel af forretninger inden for skønhed og personlig pleje men lav andel restauranter og cafeer.

ANTAL SERVICEVIRKSOMHEDER I 2017

Opland Restaurant Café & & Skønhed Pleje Personlig Fritid & Kultur alt I % i Andel

Bymidten 186 76 39 301 41% Den udvidede bymidte 241 115 52 408 55% Den sammenhængende by 372 232 78 682 92% De selvstændige forstæder 26 27 4 57 8% Letbanekorridor linje1 209 99 44 352 48% Letbanekorridor linje2 229 121 51 401 54% I alt i Odense Kommune 398 259 82 739

ANTAL SERVICEVIRKSOMHEDER I 2017 800 700 600 500 400 300 200 100 -

Restaurant & Café Skønhed & Personlig Pleje Kultur & Fritid I alt

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 115

Servicevirksomhedernes areal Der findes ca. 293.500 m² serviceerhverv i Odense Kommune. Arealet er fordelt med 68 % til kultur- og fritidsinstitutioner, 25 % til restauranter og cafeer og 6 % til personlig pleje og skønhed.

Bymidten rummer 55 % af arealet til serviceerhverv. Arealets fordeling på de forskellige former for serviceerhverv svarer stort set til kommunegennemsnittet.

Den udvidede bymidte rummer 65 % af det samlede areal til servicevirksomheder. Også her svarer sammensætningen stort set til kommunegennemsnittet.

Letbanens linje 1 rummer 63 % af arealet til serviceerhverv. Der er en overvægt af areal til kultur- og fritidsinstitutioner, som udgør 74 % af arealet til serviceerhverv.

Letbanens linje 2 rummer 65 % af arealet. Fordelingen ligger tæt på gennemsnittet for hele kommunen.

De selvstændige forstæder rummer kun en beskeden del af det samlede areal til servicevirksomheder.

SERVICEVIRKSOMHEDERNES AREAL I M² I 2017

Opland Restaurant Café & & Skønhed Pleje Personlig Fritid & Kultur alt I % i Andel

Bymidten 40.425 6.787 114.648 161.860 55% Den udvidede bymidte 49.818 9.793 129.853 189.464 65% Den sammenhængende by 68.233 17.315 195.317 280.865 96% De selvstændige forstæder 6.255 1.538 4.824 12.617 4% Letbanekorridor linje1 40.022 7.989 137.236 185.247 63% Letbanekorridor linje2 45.505 10.087 135.053 190.645 65% I alt i Odense Kommune 74.488 18.853 200.141 293.482

116 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

SERVICEVIRKSOMHEDERNES AREAL I M2 I 2017 350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Restaurant & Café Skønhed & Personlig Pleje Kultur & Fritid I alt

Servicevirksomhedernes omsætning Servicefunktionerne i Odense Kommune omsatte i 2016 for knap 1,9 mia. kr. Restauranterne og caféerne stod for 56 %, forretninger inden for skønhed og personlig pleje for 10 % og kultur- og fritidsinstitutioner for 36 %.

96 % af den omsætningen kommer fra servicefunktioner beliggende i Odense by. Servicevirksomhederne i forstæderne stod for de resterende 4 %.

Restauranterne i Odense by omsatte i 2016 for knap 1 mia. kr., mens butikkerne til skønhed og personlig pleje omsatte for knap 0,2 mia. kr. og kultur- og fritidsinstitutionerne omsatte for knap 0,7 mia. kr.

Serviceerhvervene i de stationsnære områder langs de to letbanekorridorer står for en betydelig del af omsætningen med 61 % langs linje 1 og 65 % langs linje 2.

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 117

SERVICEVIRKSOMHEDERNES OMSÆTNING I TUSIND KR. I 2016

Opland Restaurant Café & & Skønhed Pleje Personlig Fritid & Kultur alt I % i Andel

Bymidten 610.981 70.470 371.252 1.052.703 56% Den udvidede bymidte 699.731 95.870 406.102 1.201.703 64% Den sammenhængende by 977.526 171.960 650.107 1.799.593 96% De selvstændige forstæder 41.700 15.458 15.600 72.758 4% Letbanekorridor linje1 594.651 86.195 465.096 1.145.942 61% Letbanekorridor linje2 663.581 94.420 460.602 1.218.603 65% I alt i Odense Kommune 1.019.226 187.418 665.707 1.872.351

SERVICEFUNKTIONERNES OMSÆTNING I TUSIND KR. I 2016 2.000.000 1.800.000 1.600.000 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 -

Restaurant & Café Skønhed & Personlig Pleje Kultur & Fritid I alt

118 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

Servicevirksomhedernes omsætning pr. m² Serviceerhvervene omsatte i 2016 gennemsnitligt knap 6.400 kr./m², hvilket er væsentligt lavere end butikkernes omsætning pr. m².

I 2016 omsatte var den gennemsnitlige omsætning ca. 13.700 kr. pr. m² for restauranter og caféer, ca. 9.950 kr. pr. m² for forretninger indenfor skønhed og personlig pleje og ca. 3.300 kr. pr. m² for kultur- og fritidsinstitutioner.

Den gennemsnitlige omsætning pr. m² er højest i bymidten med 6.500 kr./m² og lavest i de selvstændige forstæder med godt 5.700 kr./m².

SERVICEVIRKSOMHEDERNES OMSÆTNING PR. M² I 2016

Opland Restaurant Café & & Skønhed Pleje Personlig Fritid & Kultur alt I

Bymidten 15.114 10.383 3.238 6.504 Den udvidede bymidte 14.046 9.790 3.127 6.343 Den sammenhængende by 14.326 9.931 3.328 6.407 De selvstændige forstæder 6.667 10.051 3.234 5.767 Letbanekorridor linje1 14.858 10.789 3.389 6.186 Letbanekorridor linje2 14.583 9.361 3.411 6.392 I alt i Odense Kommune 13.683 9.941 3.326 6.380

SERVICEVIRKSOMHEDERNES OMSÆTNING PR. M2 I 2016 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 -

Restaurant & Café Skønhed & Personlig Pleje Kultur & Fritid I alt

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 119

Servicevirksomhedernes handelsbalance Den samlede handelsbalance for servicevirksomhederne i Odense Kommune var 119 % i 2016, hvilket viser, at der er et betydeligt opland for service uden for Odense Kommune. Odense er ikke kun en overordnet handelsby men også en overordnet serviceby. Servicevirksomhederne i Odense Kommune tiltrækker i betydeligt omfang kunder fra oplandet på Fyn, ligesom byens turister spiller en rolle for overskuddet inden for service.

Handelsbalancen er fordelt med 112 % for restauranter og caféer, 108 % for forretninger inden for skønhed og pleje og 136 inden for kultur og fritid. Odense spiller således en stærkere rolle som overordnet serviceby inden for kultur og fritid end for restauranter og cafeer og for skønhed og pleje. Umiddelbart fore- kommer det logisk, at forbruget i restauranter og cafeer og til skønhed og personlig pleje sker mere lokalt end forbruget til kultur- og fritidsoplevelser.

Handelsbalancen for de enkelte byområder viser, at bymidten har en særdeles stærk oplandsfunktion og tiltrækker omsætning i stor stil til serviceerhvervene fra resten af Odense Kommune, Fyn og fra turister. Bymidtens oplandseffekt er størst inden for restauranter og cafeer og for kultur og fritid. Handelsbalancerne for bydelene viser også, at de selvstændige forstæder har lav lokal dækning inden for alle grupper af serviceerhverv.

SERVICEVIRKSOMHEDERNES HANDELSBALANCE 2016

Opland Restaurant Café & & Skønhed Pleje Personlig Fritid & Kultur alt I

Bymidten 2038% 1235% 2308% 2033% Den udvidede bymidte 590% 424% 638% 587% Den sammenhængende by 136% 126% 169% 145% De selvstændige forstæder 22% 42% 15% 22% Letbanekorridor linje1 402% 306% 586% 448% Letbanekorridor linje2 393% 294% 509% 418% I alt i Odense Kommune 112% 108% 136% 119%

120 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

SERVICEVIRKSOMHEDERNES HANDELSBALANCE 2016 2500%

2000%

1500%

1000%

500%

Restaurant & Café Skønhed & Personlig Pleje Kultur & Fritid I alt