Fremtidens Vollsmose

Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 REU Alm.del Bilag 186, UUI Alm.del Bilag 67 Offentligt

Spor 1 Udredningsrapport og faktakatalog om Vollsmose November 2012 BMF

1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning 3 Metode 5

Ny tilgang til indsatser i Vollsmose 7

De fysiske rammer 15

Normskred 20

Forebyggelse af kriminalitet 24

Koncentration af socioøkonomiske problemer 28

Opfølgning og effektmåling 32

Implementering 33

Profilbillede af Vollsmose 2012 34 - Et faktakatalog med nøgletal INDLEDNING

Der lægges med denne rapport op til en kursændring for fremtidens Vollsmose. Der skal skabes en ny kommunal normalitet i en ny virkelighed. Vi skal arbejde for at skabe et højere uddannelsesniveau, mindre kriminalitet, højere indtægtsniveau samt øget tryghed. Forandringerne skabes i et forpligtende samspil mellem borgere, kommunen og eksterne samarbejdsparter. Vi udvikler ny kommunal praksis med start i Vollsmose og fortsætter i resten af kommunen, hvor der er lignende udfordringer.

Startskuddet til kursændringen lød, da byrådet i august 2012 besluttede, at sætte et udredningsarbejde for de samlede indsatser i Vollsmose i gang. Rapporten beskriver udredningsarbejdet og hvordan vi kan danne grundlag for en ny retning for fremtidens Vollsmose med afsæt i tankerne bag Ny virkelighed – Ny velfærd.

Udredningsarbejdet har bevæget sig omkring to spor:

• Samlet analyse af den kommunale indsats i Vollsmose samt fremadrettede anbefalinger for mulige udviklings spor (Spor 1)

• Styrket indsats mod den ”hårde kerne” (Spor 2)

Denne rapport omfatter en samlet analyse af den kommunale indsats i Vollsmose samt fremadrettede anbefalinger for mulige udviklingsspor.

Målet med udredningsarbejdet er at skabe et billede af:

• Hvad er myter og hvad er fakta? • Analyse af relevante indsatser siden 2000 • Hovedudfordringerne – hvilke problemer vil vi tage fat i? • Anbefalinger for en fremtidig udvikling og en implementeringsplan

3 Overordnet tilgang Og endelig skal vi være langt mere fokuserede på, hvad Vollsmose i dag Mange af de rapporter der er lavet om Vollsmose gen- der virker. Med dette afsæt tror vi på muligheden for at Vi har gerne ville tegne en profil af Vollsmose, baseret nem de seneste 12 år, beskriver nogle af de samme lave markante ændringer i den bydel, Vollsmose er. på faktuelle oplysninger og ikke myter og avisover- udfordringer, som vi står med i dag. Det efterlader et skrifter. Dette billede kan læses i faktakataloget, men billede af en bydel med mange komplekse udfordringer, Vi vil netop anskue Vollsmose som en bydel – og ikke ganske kort kan følgende profil trækkes frem: hvor rigtigt mange ting er prøvet af for at bedre udvik- som et unikt område med egen vision, politikker og sær- • Antallet af beboere i Vollsmose er faldende over de lingen. Denne gang skal det lykkes at skabe en mere lige regler. Vollsmose er en del af Odense. Kommunens sidste 12 år positiv udvikling i Vollsmose. indsatser skal ikke målrettes efter, at det er Vollsmose, men efter de behov der nu engang hersker i netop • Der er mange børn og unge i Vollsmose i forhold til Vi har i denne rapport forsøgt at basere vore analyser denne bydel. Akkurat som indsatsen afstemmes efter resten af Odense - 35,3 % af beboerne er under 18 år og anbefalinger på fakta – men også her er vi udfordret. forholdene i eksempelvis Dalum, Bolbro og Korup. Der findes ikke meget evidens på området, og det er Tidshorisonter • Der er mange voksne uden for arbejdsmarkedet og sparsomt med effektevalueringer og målopfølgning, vi heraf meget få der er egentlig arbejdsparate kan trække erfaringer ud af – både hos os selv, natio- Der findes ingen tryllestav, der med et sving kan ændre tingenes tilstand nu og her – vi kan ikke udrydde fat- nalt og internationalt. Vi skal derfor undgå, at vi endnu • Mange unge er uden for arbejdsmarkedet engang griber ned i værktøjskassen og hiver en palet tigdom og kriminalitet og det tager tid at forandre og udvikle, når vi taler om et stort område, komplekse ud- af velmente, men ukoordinerede og udokumenterede • Udgifter til sociale indsatser har pr borger været projekter frem. fordringer, mange parter, mange beslutningstagere og mange kulturer. Noget vil kunne ændres på den korte faldende fra 2010-2012 bane, andet på længere sigt. Derfor kræver det langsig- Vi skal skabe en ny tilgang til indsatserne i Vollsmose. • Vollsmose ses ikke længere som en integrationssluse Denne rapport handler derfor mest af alt om at gentæn- tet og helhedsorienteret lederskab. ke måden, vi griber udviklingen i Vollsmose an på. Vi er ikke alene • Flere og flere unge kommer i uddannelse Værdisæt Heldigvis står Odense Kommune ikke alene om udviklingsarbejdet. En bred skare af parter er involveret og • Overordnet set er trækket på sundhedsydelser lavere Rapportens anbefalinger hviler på værdisættet i kom- end i resten af Odense munens innovationsstrategi: Ny virkelighed – Ny vel- udviser vilje til at stå sammen om en positiv udvikling. Det betyder, at udviklingsarbejdet understøttes af gen- færd. Vi skal have fokus på forebyggelse, vi skal arbejde • Indkomstniveauet i Vollsmose er lavere end i resten med borgerens situation og udgangspunkt på en langt sidige partnerskaber på tværs af kommunale forvaltninger, boligorganisationer, Landsbyggefonden, private af byen - næsten halvdelen af de voksne beboere mere ressourcebaseret måde, vi skal tænke i nye og ud- tjener under 200.000 kr. årligt viklingsorienterede samarbejder og partnerskaber. samt frivillige foreninger og borgere. Det strategiske samarbejde med disse parter skal styrkes.

4 METODE

Metodebeskrivelse Potentiale omkring os Rapporten omfatter et faktabaseret udredningsarbejde, Derudover er det vigtigt at slå fast, at vi ikke alene som hvor der er taget afsæt i et faktakatalog samt en krone- kommune kan komme med svarene. De gode ideer fin- til-krone analyse. Materialet er udarbejdet af en em- des også ved at involvere det omkringliggende samfund bedsmandsgruppe fra forskellige forvaltninger i Odense – først her får vi skabt grobund for en innovativ tilgang Kommune. til udvikling af Vollsmose. Der er et stort potentiale hos de mange mennesker, foreninger og erhvervsdrivende Vi har i de sidste to måneder været fuldt beskæftiget der bor og lever i Vollsmose, et potentiale vi skal arbejde med at afdække og undersøge, for at munde ud i et ma- med at kunne give en plads i udviklingen af fremtidens teriale der kan skabe grundlag for en nøgtern og nuan- Vollsmose. ceret diskussion om udviklingsretningen for Vollsmose. Vi har i vores arbejde gennemgået en lang række rap- Alle forvaltninger har bidraget til udredningsarbejdet, porter fra 2000 og frem, gennemført 31 interviews med ligesom der er blevet indhentet viden fra analyser og en række nøglepersoner, gennemført en spørgeskema- erfaringer udefra. På grund af undersøgelsesarbejdets undersøgelse hos 1100 medarbejdere i Odense Kommu- begrænsede tidsramme og omfattende genstandsom- ne med jobfunktion i Vollsmose (med en svarprocent på råde har det ikke været muligt at involvere samtlige 47 %), haft kontakt til den nationale videns- og special- interessenter og aktivitetsområder i Vollsmose. Der lig- rådgivningsinstitution VISO, Center for Boligsocial Ud- ger derfor en arbejdsopgave efterfølgende. Rapportens vikling (CFBU), Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) anbefalinger har rod i faktaoplysningerne og er ikke og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners tilbundsgående - dette vil kræve et yderligere stykke Analyse og Forskning (KORA) og set nærmere på øvrige undersøgelsesarbejde og øget faglig indsigt. evalueringer og rapporter fra ind- og udland.

Disse forskellige elementer udgør grundlaget for de udfordringer og anbefalinger, vi fremlægger i rapporten.

5 Faktakatalog Om disse udfordringer kan ses mere i faktakataloget. I faktadelen er det forsøgt at foretage sammenligninger af Vollsmose med områder med lignende karakteristika Krone-til-krone analyse (Ghettolisten): Dianavænget/Heliosvænget, Solbakken I ”krone-til-krone” analysen har det især været en ud- (Rising), Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus og Odense fordring at undersøge om ”Vollsmose er mere udgifts- Kommune samlet set. krævende” end andre områder. Analysen er foretaget som en input-analyse, hvor de mekanismer der fordeler Data er indsamlet via en lang række forskellige kilder. ressourcer til enheder og beboere i Vollsmose, er blevet En stor del af de demografiske og socioøkonomiske data undersøgt. er indsamlet ved hjælp af Odense Kommunes monito- reringssystem til overvågning af de udsatte boligområ- Denne metode er valgt, da en direkte opgørelse af der. Desuden er der trukket tal fra Boligorganisatorisk udgifter med stor sandsynlighed blot vil efterlade et Fællessekretariat, DREAM, KÅS/Danmarks Statistik, mudret billede af statistiske sammenhænge uden logisk BoSocData fra Aarhus, Tryghedsbarometer 2012, Ghet- forklaring, gensidigt påvirkende og kontekstfølsomme tolisten, KØS-databasen/Statens Serum Institut, P-data sammenhænge. Analysen viser, at de kommunale drifts- samt specialudtræk fra forskellige fagsystemer i Odense udgifter der fordeles via budgetmodeller, som udgangs- Kommune, f.eks. pladsanvisningssystemet, elevregi- punkt, ikke er højere eller lavere i Vollsmose end andre streringssystemet og forskellige ydelses- og afregnings- steder i byen. Der er kun er få mindre projekter samt systemer. Hertil kommer data fra Byråds-, økonomiud- gadeplansprojektet der er medfinansieret af eksterne valgs- og fagudvalgsdagsordener i perioden 2000-2012, midler. Helhedsplaner, Vollsmose Avisen, evalueringsrapporter og meget andet. Med metodebeskrivelsen på plads bevæger vi os over i, hvordan en ny tilgang kan se ud. I analysen er det tilstræbt at sammenligne oplysningerne fra de udvalgte områder med hinanden, så vidt det har været muligt.

Som ofte i beskrivende statistik har der også her været udfordringer med afgrænsning af områder, afgrænsnin- ger af målgrupper, opgørelsestidspunkter og metoder.

”Myter og forestillinger om Vollsmose spærrer for nye handlemuligheder” citat fra spørgeske- maundersøgelsen.

6 NY TILGANG TIL INDSATSER I VOLLSMOSE Gennem de sidste 10-12 år, har organiseringen omkring I den netop gennemførte netværksanalyse blandt kom- Vollsmose-indsatserne været evalueret og justeret flere munens administrative medarbejdere, angiver 24 % gange (2000, 2003, 2007, 2009 og 2012). Til særlig (svarende til ca. 350 medarbejdere spredt på flere for- politisk forankring har der gennem årene været en kvar- valtninger), at de har opgaver relateret til Vollsmose. terløftsstyregruppe og et § 17 stk. 4-udvalg. Derudover er ca. 1.100 medarbejdere ansat på en ar- På det administrative område har der været en kom- bejdsplads/institution i området. Vollsmose er således munal strategigruppe, en kommunal styregruppe, et en bydel, der involverer rigtigt mange parter og inte- Vollsmosesekretariat og et Boligstrategisk Sekretariat. ressenter, hvilket betyder, at en enkel og tydelig orga- I forhold til samarbejdet med de tre boligorganisationer nisering af opgaveløsningen er vanskelig – men også i Vollsmose har de organisatoriske rammer ændret sig nødvendig, når der skal trækkes i samme retning. fra samarbejdsaftale og kvartalsmøder til strategigruppe, tovholdergruppe - nu afløst af en fælles bestyrelse Hvor står vi lige nu for det nyetablerede 2020-sekretariat. I løbet af de sidste par måneder har vi igen taget tem- peraturen på Vollsmose som bydel og organiseringen I forhold til samarbejde med politiet har dette udspillet omkring den. Vi må erkende, at det billede der tegner sig omkring ”mandagsmøder”, Hotspot funktion og et sig, ikke adskiller sig væsentligt fra de mange tidligere nu styrket SSP-samarbejde. Nogle af disse organer har tilbageblik. Mange udfordringer ligner til forveksling de alene dækket indsatser i Vollsmose, andre har rettet sig problemstillinger, der gennem de sidste 12 år har været generelt mod byens udsatte boligområder. søgt forskellige organisatoriske løsninger på.

7 Det er ikke muligt, præcist og dokumenteret, at give et • Helhedsorienteret indsats overfor borgeren, familien, svar på, hvorfor det forholder sig sådan. Et af svarene er • Forskellige værditilgange i forvaltningerne (ex: ”Det fællesskabet og bydelen – fagligt og strategisk utvivlsomt, at området er yderst komplekst at arbejde er synd” versus ”arbejde adler”) med. I regi af Social- og Integrationsministeriet er der • En fokuseret og målrettet strategi for, hvad Vollsmose netop lavet en evaluering af 12 mellemstore danske • Særindsatser og projekter er ofte isoleret fra normal skal udvikle sig hen mod kommuners svar på udfordringerne med tværfaglige in- systemet tegrationsindsatser. Også her peges der på mange af de • Langsigtet styring og udvikling med fokus på forhold, vi observerer - og her er udfordringerne endda i Hvor skal vi hen? forebyggelse en hel anden skala. Som det fremgår, er udfordringerne ikke Odenses alene, og de har været kendt over lang tid. Så det store spørgs- • Brug af dokumenteret viden (egen, kommunal, regio- Flere af problemstillingerne er også at finde i KL- mål er, hvad der skal gøres anderledes denne gang, så vi nal, statslig og international) bestyrelsens netop vedtagne anbefalinger til en styrket ikke stiller samme problemdiagnose igen om 4-5 år. boligsocial indsats i de udsatte boligområder. Og når • Særlige udfordringer, der kræver særlige indsatser, er vi søger erfaringer i udlandet, ”lappes” der også på Nøglen til dette er ikke kun at tegne nye streger i et or- drevet af en fælles retning og fælles mål nogle af de samme problemstillinger. Kompleksiteten ganisationsdiagram. Der skal andet og mere til. Vi skal omkring Vollsmose er derfor ikke unik, som det også have fat i grundelementerne – i hele fundamentet for • Projekter igangsættes først, når det er defineret, fremgår af faktakataloget. vores kerneydelser og dermed tilgangen til vores måde hvordan det understøtter kerneydelsen at løse opgaverne på. Og så skal vi have fat i den strate- Hovedelementerne i diagnose 2012 omkring giske forankring. Sagt lidt simpelt: Det skal være langt • Den enkelte borger/grupper af borgere deltager i at den nuværende opgaveløsning på Vollsmose- mere tydeligt, hvem der laver hvad, hvorfor og hvordan. skabe løsningerne og drive den positive udvikling området er: Vi foreslår derfor en ”genstart” af den kommunale • Partnerskaber med omverdenen skal dyrkes strategisk • Uklar strategi for Vollsmoses udvikling og uklare mål indsats i Vollsmose. Vi skal skabe en ”ny kommunal med sigte på områdets positive udvikling normalitet i en ny virkelighed”. Denne normalitet skal • Uigennemskueligt hvem der har hvilke roller og være båret af følgende værdier og principper: • Entydighed og styrke i ledelse og ansvar, så der kan kompetencer handles og prioriteres

• Svag koordinering mellem forvaltninger – indsatser • Koordinering af ressourcer, så der sikres kvalitet og understøtter ikke hinanden effektivitet i indsatser

• Vores kommunale organisering, der indebærer et skift • Fælles forståelses- og værdiramme for medarbejdere i sagsbehandling ved overgang fra barn til ung ved det og ledere på området attende år, giver tab af viden og sammenhæng • Udsyn og mod til at træffe langsigtede beslutninger, der gør en forskel

8 Hvorfor kan vi lykkes denne gang? I spørgeskemaundersøgelsen svarer ca. 1/3 af medarbej- Ovenstående målerklæringer skal bane vejen for de derne, at der kun ”i ringe grad” eller ”slet ikke” sker en positive forandringer. For at de lykkes, skal forskellige koordinering af indsatserne for den enkelte borger. 1/3 tiltag sættes i gang. Nogle er allerede sat i gang – andre svarer ”i nogen grad” – og knap 1/3 bruger svarmulig- skal iværksættes. heden ”ved ikke”.

Vi lykkes, når den ”Den nye virkelighed” i forhold til Det er ikke tilfredsstillende. Medarbejderne peger da udviklingen i Vollsmose hviler på tre organisatoriske også selv på, at der her er forbedringspotentiale. 3/4 grundpiller: af respondenterne mener, at ”bedre koordinering af indsatser” og ”mere videndeling mellem de forskellige a) En koordineret og helhedsorienteret myndigheder” vil styrke kommunens indsatser. kerneydelses indsats b) En stærk strategisk overlægger forankret i Halvdelen af medarbejderne i Vollsmose oplever, at Økonomiudvalget de kommunale opgaver gribes mere utraditionelt an i c) Et forpligtende samspil med borgeren og Vollsmose i forhold til andre bydele. Dette kan dække samarbejdsparterne omkring Vollsmose over kreativitet og nytænkning – og det skal vi holde fast i. Men det kan også dække over tilfældighed i opga- Ad a. En koordineret og helhedsorienteret veløsningen. kerneydelsesindsats Normaldriften skal være drivkraften i kommunens I 2/3 af de besvarede skemaer peges der på, at der er indsats i Vollsmose. Når vi taler udsatte boligområder anderledes grænser for normaladfærd i Vollsmose end i – Vollsmose såvel som andre, er det i kerneydelserne andre dele af byen. Det kunne tyde på, at der er sket et de store ressourcer ligger – både økonomisk og kompe- normskred. tencemæssigt. Det er således også i kerneydelserne, der skal ske forandringer, når en ny kurs skal lægges.

9 Fremtidig kurs Til spørgsmålet om hvorvidt noget kan styrke med- Håndtering af komplekse problemer Kerneydelsesindsatsen og normaldriften i forhold til arbejderens løsning af arbejdsopgaver, svarer 46 %: En del af kerneydelserne i Vollsmose er rettet mod Vollsmose skal sættes ind i et nyt paradigme, der giver ”mere samarbejde og netværk med parter uden for min familier eller borgere med meget komplekse problemer. medarbejdere og ledere en fornyet tilgang til arbejdet i egen afdeling” og 53 % svarer: ”mere fokus på det, der Disse familier lever langt fra, hvad man normalt vil for- området. Der skal defineres en ny ”normalitet”. virker”. stå ved et godt liv, og de er samtidig dyre for samfundet. Vi skal som kommune være langt bedre til at håndtere Her kommer vi tilbage til den fremtidige kurs. Alle skal Denne kursændring skal drives af stærk ledelse. Det disse problemfyldte familier – også i et forebyggende vide, hvem der laver hvad, hvorfor og hvordan, så vi anbefales, at der gennemføres et udviklingsforløb, hvor perspektiv. optimerer vores brug af ressourcer og skaber kvalitet. de ledere, der arbejder i og med Vollsmose drøfter og Vi anbefaler, at der laves en ”genstart” af alle indsatser i udfolder paradigmeskiftet. Samtidig skal der fokuseres Vi anbefaler, at der oprettes en ny organisering omkring Vollsmose. Fremadrettet igangsættes der kun indsatser seriøst på kompetenceudvikling af medarbejderne. håndtering af multi-problemfamilier eller borgere. og projekter, hvor der ligger et tydeligt svar på: Hvad, Enheden skal yde en tværfaglig og koordineret indsats, hvorfor og hvordan. Medarbejderne skal styrkes i at møde borgeren ud fra så vi ikke længere kan finde eksempler på, at en en- en helhedsorienteret tilgang, der ikke kun tager afsæt i kelt familie har været i kontakt med 70-80 forskellige I forhold til ”hvordan” skal tankegangen i ”Ny virkelig- egen faglighed, og i et vedvarende fokus på borgernes kommunalt ansatte, og bliver genstand for ydelser og hed – Ny velfærd” være bærende for tilgangen til op- ressourcer. Samtidig er det vigtigt at ruste medarbej- indsatser, der i bedste fald ikke hænger sammen og i gaveløsningen. Vi skal fremtidssikre opgaveløsningen i dere og ledere i at arbejde med tænkningen i Ny virke- værste fald modarbejder hinanden. Vollsmose – og dette skal gøres sammen med beboerne lighed – Ny velfærd. Hvad betyder samarbejde, fælles- i nye samarbejdsrelationer. skab og forebyggelse relateret til konkrete fagområder Organiseringen skal bestå af sagsbehandlere fra de rele- og ydelser? vante forvaltninger, herunder både Social- og Arbejds- Endelig skal vi have fokus på forebyggelse og ikke bruge markedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen kræfterne på brandslukning. Medarbejderne peger på og skal arbejde med afsæt i ”case-manager” metoden, noget af dette i spørgeskemaundersøgelsen. som bl.a. anvendes i Holland.

10 Til hver enkelt familie- eller borgersag af kompleks Ungeenheden skal placeres i Social-og Arbejdsmarkeds- karakter, nedsættes et tværfagligt team af medarbej- forvaltningen og skal stå for en samlet indsats for at dere, der sammen med borgeren/familien kommer hele sikre alle unge 15-30 årige uddannelse og job vejen rundt om problemerne og skaber koordinerede og skræddersyede løsninger. Det er således et team, der Den nye ungeindsats skal sikre, at alle unge, straks de efter behov tilsammen kan dække fagligheder indenfor går ud af folkeskolen, kommer i uddannelse. Ungeenhe- jobindsatser, socialindsatser, misbrug, sundhed, fritid den sammensættes af fagligheder på tværs af forvaltnin- med mere. ger og ligger godt i tråd med den multiproblemenhed der foreslås etableret. Enheden foreslås organisatorisk forankret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for at være tæt på nor- Aktuelt og fremad maldriften. Det er tanken, at sagsbehandlerne i enheden Det anbefales, at der igangsættes en organisationsæn- skal fungere som brohoved til deres ”moderafdeling” dringsproces, der konkretiserer tankerne i ovenstående, i normaldriften, så der er en klar forankring i normal- kvalificerer det fagligt, sikrer medarbejderinddragelse systemet. Enheden skal have en chef på niveau to, der samt afklarer de styringsmæssige konsekvenser og mu- refererer til direktøren for Social- og Arbejdsmarkeds- Det foreslås, at enheden startes forsøgsvis med sager lige behov for lovgivningsmæssig dispensation. forvaltningen i det daglige, men har en afrapporte- relateret til Vollsmose, men bør på sigt dække sagsbe- ringspligt ind i Økonomiudvalget. Der skal hos denne handling overfor alle multiproblemfamilier i Odense ud Det anbefales endvidere, at der laves et servicetjek på chef ligge kompetence til at træffe beslutninger i de fra samme koordinerede og helhedsorienterede til- alle kommunale tilbud, således at hver forvaltning gen- pågældende sager – på tværs af lovgivningsområder og gang. Ud over en mere effektiv og virkningsfuld indsats nemgår egne institutioner og tilbud efter den ramme, forvaltninger. Enheden vil sikre en enstrenget ledelse forventes også besparelsesmuligheder med en sådan hensigter og anbefalinger denne rapport udstikker. Sig- og skal samtidigt fungere som én indgang for politi og opgavetilgang. Dette har bl.a. være tilfældet i Assens tet er at geare tilbud og institutioner til at arbejde ud fra boligorganisationer. Kommune, der har gjort noget tilsvarende – om end i intentionerne i Ny virkelighed - Ny velfærd med fokus en noget mindre skala. Her har borgerne oplevet større på samarbejde, forebyggelse og fællesskab. Udover sagsbehandling skal indsatser af mere forebyg- kvalitet og sammenhæng i indsatsen. Familierne er ble- gende karakter også ligge i enhedens ansvarsområde. vet mere selvforsørgende med mindre behov for støtte Ad b. Stærk strategisk overligger internt i Det er eksempelvis gadeplansindsatser og fritidstilbud. – både økonomisk og personligt. Odense Kommune Enheden vil således ”opsluge” Hotspot-funktionen. Uklar strategi og uklare mål nævnes igen og igen i de SSP-samarbejdet anbefales videreført med forankring Samspil med ungeenhed mange rapporter og tilbageblik, vi har gennemlæst. i Børn- og Ungeforvaltningen, som besluttet i byrådet Enheden skal spille sammen med den ungeenhed der er En medarbejder formulerer meget præcist et bud på, den 11.04 2012. aftalt via budgetforliget 2013. De to enheder skal kunne hvordan en positiv udvikling i Vollsmose kan styrkes: supplere hinanden og på sigt smeltes sammen. ”Opstil klare mål for den kommunale indsats, byggende på viden om, hvad der virker – med klar ledelsesmæssig opfølgning og opbakning”.

11 En tydelighed i vores kommunale retning kan fokusere Ad c. Et forpligtende samspil med borgere og vore indsatser. Det vil samtidigt også gøre os langt mere samarbejdsparter slagkraftig som kommune i de tværkommunale og na- Kommunen er ikke ene part, når det gælder en positiv tionale sammenhænge, vi indgår i, så vi også på lands- udvikling i Vollsmose. Derfor er et godt og målrettet plan kan præge debat og beslutninger. samarbejde med andre parter afgørende, hvis indsat- Mange af vore handlemuligheder i de udsatte boligom- serne skal lykkes. Boligorganisationerne og beboerne er råder er jo hægtet op på andre beslutningstagere end to overordentligt stærke ressourcekilder i den sammen- byrådet. hæng.

En stærk strategisk overligger vil samtidigt være ret- Naboskabsundersøgelsen fra 2012 indikerer, at der er et ningsgivende for, hvilke statslige og øvrige puljemidler stort ikke-udnyttet potentiale blandt beboerne i forhold vi som kommune, skal sige ja tak til eller forsøge at få til at engagere sig mere i fællesskabet og aktiviteter i fat i. Vi er i analysearbejdet blevet mødt med ord som området - 45 % af respondenter mener, at beboerne i ”projekt-mekka”, ”projektitis” og ”projekt-mageri”. området i høj grad er hjælpsomme. 50 % af responden- Fremover skal vi sige nej til eksterne midler, hvis ikke terne vil deltage hver gang/de fleste gange, der er en det understøtter de prioriteringer, vi som kommune har aktivitet og når man spørger hvorvidt man vil deltage i i kernedriften, så vi kan bruge kræfterne på det rigtige. at arrangere en fælles aktivitet, er svaret også generelt positivt både for så vidt angår børn, unge og voksne. Aktuelt og fremad Vi vil ikke have en særlig politik for Vollsmose, men Sammenholdt med det faktum, at over halvdelen af be- vi anbefaler at indsatserne målrettes efter at skabe et boerne i området er udenfor arbejdsmarkedet, er ”tid” højere uddannelsesniveau, højere indtægtsniveau, flere alt andet lige en stor ressource i Vollsmose. Kommu- i arbejde, mindre kriminalitet og større tryghed i Volls- nens generelle opprioritering af civilsamfundets rolle og mose. betydning skal også gennemsyre indsatser i Vollsmose. Det anbefales, at indsatsen i de udsatte boligområder Vollsmose skal, som andre bydele i Odense, anskues politisk forankres i Økonomiudvalget for at give områ- som et nærmiljø, med en lang række ressourcer der i det tyngde og understrege det stærkt tværgående ele- højere grad kan aktiveres – med de udfordringer og ment i arbejdet. Dette vil flugte med Økonomiudvalgets muligheder, der ligger i det – uanset geografi. generelle øgede fokus på udvalgte tværgående indsatser med innovationspotentiale. § 17 stk. 4-udvalget for Boligområder og Tryg By evalueres efter planen ved byrådsperiodens udgang, set i lyset af den nye organisering.

12 Samarbejdet mellem kommunen og boligorganisatio- Der er igangsat initiativer i forhold til uddannelsessek- Udfordringerne handler om de fysiske rammer, norm- nerne i Vollsmose er fra sommeren 2012 sat ind i en ny toren i kraft af Camp U, og der er initiativer, der skal skred, forebyggelse af kriminalitet samt socioøkonomi- ramme. Det fungerer nu som et offentligt-privat part- fremme mere erhvervsliv og detailhandel i Vollsmose. ske problemer. Hvert område kræver et særligt fokus nerskab med en professionel bestyrelse med repræsen- og en langsigtet radikal anderledes tilgang end det vi tanter fra både Odense Kommune, de tre boligorgani- Det anbefales, at erhvervs- og turismepotentialet bygger tidligere har sat i værk og vil samlet set være med til at sationer i Vollsmose, beboerrepræsentanter og eksterne på den mangfoldighed, der er et særkende for Vollsmose skabe potentiale for en anderledes og mere blandet res- repræsentanter fra erhvervs- og uddannelsesområdet. og at dette tænkes ind i kommunens brede arbejde med sourcestærk beboersammensætning. tiltrækning af investorer og virksomheder. Med denne nyskabelse er der skabt et afsæt for en stær- Helhedsplan og Initiativaftale kere fælles udviklingsretning og strategisk koordinering En fælles præmis for de projekter, der igangsættes i Konkrete indsatser tager afsæt i det brede samarbejde af indsatser. Det anbefales, at kommunen prioriterer samarbejde med parterne, er, at de skal have et synligt omkring ønsket om en positiv udvikling i Vollsmose. dette partnerskab højt – dels gennem en stærk ledelses- tilbageløb til Odense Kommunes normaldrift. Dette skal Det betyder, at indsatser initieret af Odense Kommune repræsentation, dels gennem en fælles sekretariatsun- defineres ved opstart og fremgå af de opstillede mål for går hånd i hånd med de indsatser der sættes i gang i regi derstøttelse af deltagelsen i dette forum. indsatsen. af den boligsociale helhedsplan. Helhedsplanen 2012- 2016 arbejder med syv indsatsområder, hvor særligt Aktuelt og fremad Beskrivelse af udvalgte udfordringer og anbefa- tre indsatsområder støtter op om de udfordringer, vi Med tre boligorganisationer og ni afdelingsbestyrelser linger skitserer her. Det handler om, via en familieorienteret med forskellige interesser, økonomi og prioriteringer vil En central ambition for kommunen er, at udvikle vore indsats, at reducere kriminaliteten blandt unge, at unge det dog fortsat være udfordrende at udøve et stærkt fæl- kerneydelser så de passer til de behov og udfordringer, fra Vollsmose der gennemfører ungdomsuddannelse les offentligt-privat lederskab for områdets langsigtede velfærdssamfundet står overfor nu. Med den høje kom- følger den nationale målsætning på 95 % samt at bebo- udvikling. Det anbefales derfor, at kommunen arbej- pleksitet i Vollsmose skal der tages fat, hvor problemer- erne oplever større tryghed, trivsel og gensidig hensyns- der for, at de tre boligorganisationer indgår i et mere ne og dermed hvor effekten af indsatserne er størst. Der fuld adfærd. forpligtende samarbejde med fælles administration og skal ikke skydes med spredehagl. sekretariat. Indsatserne er i tråd med de målsætninger, der er be- Vores ressourcer skal fokuseres. Med afsæt i den til- skrevet i initiativaftalen som Odense Kommune i indgik Udover det tætte partnerskab med boligorganisationer- gang, har vi indkredset fire udfordringer hvis potentiale i 2011 med Socialministeriet. Her fokuseres på parame- ne skal vi til stadighed være åbne og opsøgende overfor for netop at gøre noget bedre og mere hensigtsmæssigt, tre der kan bidrage til en positiv udvikling i Vollsmose andre partnerskaber. vurderes som størst. og som på sigt skal betyde, at området ikke defineres som et ghettoområde. Det handler om monofunktiona- litet, børn og unge samt ansvar for eget liv, områder der også er centrale i nærværende udredningsarbejde.

13 Gentænke det vi gør nu En del af de indsatser vi berører i det følgende, er ikke nye. De er trukket frem, fordi erfaringer viser, at det er den rigtige vej at gå. Det nye ligger i, at indsatsen skal gentænkes ud fra tankesættet i Ny virkelig – Ny velfærd. Vi anbefaler således, at alle tilbud og indsatser gennem- gås ud fra ”tjeklisten” på side 8. Indsatsen i forhold til de fire udfordringer skal i øvrigt suppleres med indsatsen overfor de hårde kriminelle, som behandles i afrap- porteringen på Spor 2.

Gennemgående er opmærksomheden vendt mod, at gøre det vi gør bedre og billigere. Vi anbefaler derfor ikke, at iværksætte initiativer der på sigt betyder øgede omkostninger for kommunen - der kan dog i nogle tilfælde være en merudgift i opstartsfasen, men med en besparelse i slutproduktet.

14 DE FYSISKE RAMMER

Udfordringer ”Vollsmoses kant skal brydes. Området ligger i dag 9 STATEMENTS som en ø i Odense omgivet af firesporede veje og med 6. Boligerne ligner hinanden og kan ikke 1. Området lukker sig om sig selv – 10 randbeplantning på alle sider. Vejen til et nyt og stær- tilpasses den enkelte beboer – 8 Vollsmose ligger som en ”ø” i Odense, omkranset af kere Vollsmose er at bryde med Vollsmoses grundlæg- Den variation der er i udbuddet af boliger i 4-sporede veje, massiv randbeplantning, og gende idé, plan og struktur og skabe en åben bydel i Vollsmose, er kendetegnet ved at være gentaget i et bebyggelserne ”vender ryggen” til byen og alle veje umiddelbar forbindelse med den øvrige by og ådalene enormt antal. Derfor fremstår boligerne som ret ind i området ender blindt og med mere erhverv, uddannelse og service”. identiske, meget lidt varieret og med få eller ingen unikke kendetegn/løsninger 2. Boligområdet har intet centrum og intet Citatet er fra den seneste publikation i en lang række hierarki – 10 af publikationer om og analyser af Vollsmose. ”Bryd 7. Bygningerne mangler arkitektonisk Som det eneste bydelscentrum i Odense ligger Kanten – Åbn Vollsmose” er udgivet af Multifunktionel bearbejdning – 7 Vollsmose Torv på en ”blind” vej/parkeringsplads Bydel, som var et projekt i den boligsociale helhedsplan Arkitektonisk bearbejdning kan være = smag. og er ikke forbundet med den omkringliggende by 2008-2012, altså et samarbejde mellem Odense Kom- Vollsmose er stramt og rationelt udført efter datidens via eksempelvis en bygade. mune og boligforeningerne Højstrup, OAB og FAB, og senere tiders æstetik. Flere facaderenoveringer Vollsmose er opbygget af 3X3 identiske strukturer, beboerne i Vollsmose samt Landsbyggefonden. har i mindre omfang varieret bebyggelserne som ikke er forbundet af et tydeligt hierarki af stier, veje, pladser etc. De seneste 12 års forskellige undersøgelser og analyser 8 Der mangler funktioner og destinationer – 7 af Vollsmose specifikt, og mere generelt af udfordringer- Vollsmoses størrelse og oplandets omfang kan 3. Arkitekturen er uden entydig identitet – 6 ne i udsatte boligområder, har belyst nogle af problem- retfærdiggøre en prioritering af flere funktioner, Vollsmoses arkitektur har en klar identitet og skil stillingerne/udfordringerne omkring Vollsmoses fysiske erhverv, uddannelsesinstitutioner etc. Helt ler sig eksempelvis markant ud fra den ”flade have rammer. Grundlæggende peger alt analysearbejde på signifikant er det dog, at de funktioner der findes, by” Odense. Men Vollsmose er også kendetegnet samme problemer og på samme mulige løsninger. ikke er indbyrdes forbundet indadtil i boligområdet ved at være meget entydig i materialer og proportio- og slet ikke udadtil i Odense, hverken fysisk eller nering og kan opfattes som monoton og identitetsløs Bogen ”Arkitektur der forandrer – fra ghetto til velfun- mentalt gentagelsesarkitektur gerende byområde” opstiller ni statements om fysiske udfordringer ved udsatte boligområder. De opsumme- 9. Dyre renoveringer sker på forkert grundlag 4. Boligområdet har et dårligt image – 10 rer ret præcist de problematikker, som også er kende- – 9 Det er helt eksplicit gældende for Vollsmose - et tegnende for Vollsmose. Vollsmose har igennem de seneste 12 år undergået simpelt tjek på Infomedia understøtter det faktum flere renoveringer, forbedringer og forskønnelser. Her gives et uvidenskabeligt men dog baseret på et De er dog desværre kendetegnet ved ikke grundlæg 5. Der er dårlig sammenhæng mellem ude og omfattende materiale, bud på, hvor aktuelle de ni state- gende at have ændret på områdets oprindelige idé, inde – 7 ments er for boligområdet Vollsmose. Score 0-10, hvor arkitektur, struktur eller plantænkning. Og ved ikke Ikke entydigt. Flere steder er der grundæggende, og 10 er max aktualitet. at have en fælles målsætning ved senere forbedringer, skabt bedre overgange mel lem det private (boligerne) og det offentlige rum. Mange steder er der dog stadig uforløste zoner

15 Som det ses, slår Vollsmose relativt højt ud på flere af Hvilke muligheder ser vi – erfaringer fra ind- og de ni statements og selvom omfattende renoveringer og udland forbedringer til op mod 1,5 mia. kr. gennem de seneste Vollsmoses problematikker er ikke unikke. I hele den 12 år har forskønnet Vollsmose, er der imidlertid ikke vestlige verden er der i efterkrigstiden bygget store grundlæggende ændret på boligområdets idé, plan, monofunktionelle boligområder efter de samme prin- struktur og disponering. Det til trods for, at adskillige cipper. I specielt Frankrig (Paris, Lyon) og Holland rapporter og undersøgelser gennem de sidste 12 år er (Amsterdam, Rotterdam) har man via fokuserede, kommet med en række anbefalinger til løsninger på det modige og radikalt innovative tiltag ændret flere udsatte fysiske område. boligområder til attraktive bydele. Andre steder, hvor man ingenting har gjort, har man oplevet massive so- Vi må erkende, at anbefalingerne ikke er blevet priorite- ciale problemer og kriminalitetsproblematikker og stået ret og efterlevet - Vollsmose er stadig det mest segrege- tilbage med forladte boligområder. rede og isolerede boligområde i Danmark. Det har ikke været muligt at skabe viljen eller iværksætte de store Virkemidlerne til at skabe attraktive bydele har bl.a. radikale forandringer som en grundlæggende udvikling været: Infrastrukturændringer, nedrivninger, radikale og transformation af Vollsmose fordrer. omdannelser af bebyggelserne, nye ejer og boformer, men måske især politisk fokus og prioritering i forhold Og såfremt der fortsat postes penge i den eksisterende til at placere arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, struktur, er der en risiko for, at man konserverer netop større sportsfaciliteter m.m., som dynamoer for udvik- den struktur/arkitektur, som al viden anbefaler, at man lingen af de nu attraktive bydele. grundlæggende bør bryde med. Det vurderes ydermere, at der er reel risiko for, at der på sigt, om 10-15 år, kan Dette har også været med til at ændre den socioøkono- opstå massive problemer med udlejningen af boligerne, miske status for bydelene, skabt en mere afbalanceret såfremt boligområdet ikke fornyes/omdannes radikalt beboersammensætning og styrket civilsamfundet. og hvis man ikke formår at ændre Vollsmoses image.

16 Hvad skal der til for at skabe forandring? Bolig og bebyggelse Case: Udfordringsretten En forandring kræver en konsekvent, langsigtet og Vollsmoses boliger skal afspejle nuværende og kom- Udfordringsretten i ghettoområderne bør udfordres radikal tilgang som rækker ud over de indsatser, der mende beboeres behov. Der skal skabes variation i også ved køb, salg, nedrivninger, nybyggeri, renoverin- hidtil har været anvendt. I forskningen inden for feltet boligudbuddet. Vollsmose har potentiale til at blive en ger m.m. Boligorganisationer og Odense Kommune bør er der ikke noget, der entydigt peger på, at man kan løse unik bosætningsbydel vha. bl.a. nybyggeri, ombygnin- repræsentere nytænkning inden for den almene sektor sociale, økonomiske og integrationsproblemer alene via ger, nedrivninger og differentierede boliger. En gradvis ved fokuseret at udvikle modeller for køb, salg, nedriv- ny arkitektur. Ingen indsats kan stå alene. transformation af beboelserne, nye storbykvaliteter og ninger, nybyggeri, renoveringer m.m. af almene boliger. adgang til park og ådal kan øge ejerskabet og stoltheden Eksempelvis ved modeller for miljø- og energireno- Det er dog plausibelt, at jo mere attraktivt og differen- ved at bo i området. veringer, nedrivningspligt=nybygningsret, frasalg af tieret en by og dens bydele fremstår, jo flere ressour- ejendomsretten til etager og tagarealer, frasalg med cestærke borgere kan en bydel tiltrække og jo stærkere Aktuelt og fremad renoverings/omdannelsesklausuler m.fl. og mere velafbalanceret et civilsamfund vil der være Parkerne på Åsumvej er på vej til renoveringer for op grobund for. mod 500 mio. kr. Det bør sikres, at man bruger mid- Infrastruktur lerne fokuseret på den fælles målsætning om at bryde Vollsmose er en ø omgivet af firesporede veje uden Hvis man, som indledningsvis citeret, vil bryde med Vollsmoses struktur, fremtidssikre Vollsmoses boliger indbyrdes forbindelse. Der mangler forbindelsesveje Vollsmoses grundlæggende idé, plan og struktur og og herunder afsøge mulighederne for alternative ejer og stier til og fra Vollsmose. Det er ikke muligt at køre skabe en åben bydel, samt efterleve Byrådets beslut- og boformer. Eksempelvis ved nytænkende forsøgs- og gennem Vollsmose og der mangler et hierarki af interne ninger fra Planstrategien og Vollsmose Vision 2020, demonstrationsbyggeri, der peger frem imod fremtidens veje og forbindelser, der forbinder fx centrum og bebyg- hvor Vollsmose er udpeget som det ene af Odenses boligmarked. gelser. De manglende veje og forbindelser forhindrer seks strategiske udviklingsprojekter anbefales det, at synergi og udvikling. Kollektiv trafik, særligt en letbane, man arbejder prioriteret og fokuseret med følgende fire der kører ind i området, vil gøre området attraktivt og temaer: bolig og bebyggelse, infrastruktur, centrum og nemt at komme til og fra. park og landskab.

17 Aktuelt og fremad Aktuelt og fremad Aktuelt og fremad Den 30. november 2012 fremsendes en prækvalifikation Odense Kommune bør via sin detailhandelsadministra- Drift og udvikling af Vollsmose Park kan straks sam- til Landsbyggefonden, hvor der søges om 300 mio. kr. tion understøtte og prioritere Vollsmose Torv som et mentænkes med det omgivende å-landskab. til (infra) strukturændringer i Vollsmose. I ansøgningen bydelscenter for hele Odense NØ. En sammenlægning af park og naturområderne i og opfordres der til, at Odense Kommune og boligorganisa- Understøt proaktivt, via partnerskaber, etableringen af udenfor Vollsmose er en effektiv, hurtig og relativt om- tionerne afsøger mulighederne for at komme i betragt- dynamoer/klynger i Vollsmose Centrum. kostningslet metode til at ”åbne” Vollsmose. ning til yderligere midler til f.eks. strategisk nedrivning. og at der udfærdiges en samlet investeringsstrategi med Case: Sundhedscenter Ovenstående vil betyde, at Odense Kommune skal lave det fælles formål at ”bryde kanten” og åbne Vollsmose. Odense Kommune, UCL, Dan Mark Ejendomme A/S en ny planlægning for hele Odense NØ, herunder især og Region Syddanmark arbejder med etableringen af et for Vollsmose, eventuelt via en ny kvarterplan for om- Case: Nedrivninger (et mål eller et middel!) sundhedshus som dynamo for udviklingen af Vollsmose rådet. Nedrivninger skal/kan argumenteres i ønsket om at Centrum. Det vil være en klar opgradering af sundheds- ”bryde kanten” og åbne Vollsmoses struktur. tilbud og sundhedserhverv i Odense NØ. Forudsætninger Eksempelvis ved et parkgennembrud til ådalen, infra- Vilje, prioritering, fælles mål og midler - det er de vig- strukturændringer ved Letbane, veje, stier etc. Park og landskab tigste forudsætninger for at ændre radikalt på Vollsmo- eller som et led i den nødvendige fremtidssikring af Vollsmose Park har i dag en høj rekreativ kvalitet og en ses fysik. boligerne og områdets tiltræknings- og konkurrence- stor betydning for beboerne. Øget tilgængelighed både evne på boligmarkedet – her kan nedrivninger være et indefra og udefra kan styrke parken og i fremtiden få Vilje middel. flere til at bruge den. Nye boliger i det grønne og direkte Hvis en del af løsningen er, at ændre afgørende på adgang fra boligerne til parken og ådalen kan skabe en Vollsmoses fysik, er den vigtigste forudsætning, at Centrum mere aktiv og åben park for både beboere og resten af der skabes en reel politisk og administrativ vilje til at Vollsmose mangler et synligt og markant centrum, der byen. prioritere Vollsmose. At Vollsmose reelt er et af Oden- byder gæst og beboer velkommen. Bydelscentret skal ses seks prioriterede byudviklingsprojekter, en del af understøttes. Vollsmose skal være et naturligt mødested Odense Kommunes investorstrategi og at udviklingen af og handelssted for hele Odense NØ. Det skal være nemt bydelen markedsføres som prioriteret byudviklingspro- at komme til og finde vej i Vollsmose. Flere og nye funk- jekt. At boligorganisationerne og beboerne går ind for tioner kan i fremtiden forbinde Vollsmose centrum med en radikal, langsigtet og konsekvent tilgang i forhold til handelscentret ved Ejbygade/Risingvej. bebyggelserne i Vollsmose.

18 Prioritering Vollsmose skal både prioriteres lokalt, regionalt og statsligt. Men først og fremmest skal Vollsmose være en lokal prioritering i Odense Kommune, i boligorganisationerne Højstrup, OAB og FAB og blandt beboerne.

Fælles mål En forudsætning for fælles prioritering, er enighed om fælles forpligtigende mål. Mål, der er langsigtede, modige og radikalt innovative og som især er prioriteret af alle parter. Alle parter skal turde tænke nyt, gå nye veje og stå fast ved de fælles besluttede mål.

Midler En forudsætning for forandringer er også midler. Midler som bør prioriteres fra kommune, boligorganisationer, Landsbyggefonden, regionen og staten. Midler som bør bruges fokuseret på de fælles målsætninger.

”Man kan ikke beordre demokratiske organer til at gå i takt. Omvendt har sammenhængende boligområder brug for sammenhængende beslutninger” (Fra udsat boligområde til hel bydel, 2008)

19 NORMSKRED

Udfordringer Normskred kan også være i forhold til arbejdsgange. At Normskred og parallelsamfund skal imødegås præcist, ”Målet for indsatsen bør derfor være at skabe bydele i grænser rykker sig og man som medarbejder gør ting så det undgås, at hele befolkningsgrupper skæres over social balance og at gøre boligområderne til levende og anderledes, end man i samme situation ville have gjort én kam. Det er afgørende, at fokus er på beboerne som integrerede dele af den omgivende by, uden at mang- i f.eks. en anden bydel. Det er væsentligt, at der arbej- en del af velfærdsfællesskabet og at beboerne dermed foldigheden går tabt. Indsatsen skal bæres videre i et des ud fra et fælles fundament og en fælles tilgang til også ser sig selv som bidragsydere til det. Derfor er det sammenhængende program. Hvis det ikke sker, er der tingene. vigtigt, at normskred og parallelsamfund imødegås med risiko for, at der – i endnu højere grad end det allerede kontrol, har været tilfældet - finder en konsolidering af de ud- Et moderne velfærdssamfund har svært ved at fungere uddannelse og oplysning, så folk selv ser og forstår, satte områders ghettoiserede karakter sted. Det risike- med afvigende normer i det offentlige rum. Det skaber at den manglende solidaritet medfører problemer i sam- rer at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og spændinger og konflikter og svækker sammenhængs- fundet og i sidste ende rammer dem selv. normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige kraften. Hvis der eksisterer parallelsamfund, som løser samfund. Dette er en trussel for den overordnede sam- problemer med egne normer og regler, skaber det kon- Hvilke muligheder ser vi – erfaringer fra ind- og menhængskraft i Danmark”. flikter. Herudover bidrager normskred og parallelsam- udland (Fra udsat boligområde til hel bydel, sammenfatning, fund til at stigmatisere et område og giver hele området I forhold til normskred og parallelsamfund, er der tale 2008). et dårligt image til skade for alle beboere i området. om et felt, som kun er delvist afdækket, og hvor der i høj grad er tale om formodninger. Det er ligeledes et Et emne som går igen i interviews, rapporter og spør- område, som kan være omgærdet af mange meninger og geskemaundersøgelsen er, hvorvidt et normskred er følelser, og det er derfor yderst vigtigt, at omdrejnings- gældende i Vollsmose og i hvilket omfang Vollsmose er punktet er fakta. Det er også vigtigt, at pointere, at langt et parallelsamfund. Normskred og parallelsamfund kan de fleste af Vollsmoses beboere lever og agerer inden for defineres på forskellig vis, men tager sit udgangspunkt i rammerne af vores samfund. værdier centreret omkring et moderne rets- og velfærdssamfund.

20 Parallelle normer og værdier Aktuelt og fremad I parallelsamfund kan det blive legitimt at opføre sig Der kan derfor være behov for at se nærmere på, hvad dårligt eller lade være at følge de gængse normer og omfanget af parallelle normer og værdier er og det an- regler i det offentlige rum. Det er måske begrundet i, at befales derfor: man har det svært, er lukket ude, at andre ikke forstår og ikke skal blande sig, eller man påtager sig en offer- • At der sættes fokus på forældres inddragelse i forhold rolle, fordi man ikke føler sig forstået. Det kan også til børnenes fremtid. Dette kan fx foregå ved dialog- bunde i, at man rent faktisk mangler en reel forståelse møder med forældre om læringsmiljøer, og ved i af det samfund, som omgiver en. Det kan også være en højere grad at inddrage forældrene som frivillige radikaliseret livsstil, hvor familier fx undgår at opdrage og give deres drengebørn vejledning i normalsamfun- • At der sættes fokus på pædagogisk udvikling og dets adfærd. opgaver og skabes resultatbaseret styring i forhold til, hvilke metoder der har effekt i forhold til forældrenes Der kan endvidere ske en glidning til parallelle nor- og børnenes læring mer, som kan resultere i et alternativt retssystem, hvor der ikke vidnes, og hvor twister og retslige spørgsmål • At der sættes fokus på borgersamtaler med forældre ordnes uden om det etablerede retssystem og ved at med radikaliseret livsstil og at udfordringen tages op i opsætte særlige regler for det fælles offentlige rum. Hvis personalegrupperne på daginstitutioner og i skoler dette er tilfældet, vil der være behov for at få fokus på, at problemer løses i en moderne kontekst og med de • At der sættes fokus på empowerment og habilitering redskaber, som det danske samfund er baseret på, samt i forhold til unge og hvordan unge kan gives viden det ansvar man har som medborger. om at mestre eget liv med uddannelse, lejlighed og job. Helhedsplanen arbejder med et projekt for unge med fokus på beboerdemokrati, rollemodeller og ejerskab til lokalområdet

”Multikulturalisme er rigdom hvis den parres med respekt for de spilleregler som giver alle adgang til at ytre sig og tage del ”– Ole Thys- sen, CBS til Information.

21 Praksis i arbejdsgange I spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere i Ligeledes er der behov for at styrke samarbejdet, både Det er vigtigt, at de medarbejdere som agerer indenfor Vollsmose er der bl.a. spurgt til medarbejdernes ople- med familierne og med andre aktører i området. I feltet ikke vænner sig til et normskred. En del ansatte velse af fællesskab, tolerance og kompetencekrav mv. 67 forhold til medarbejdernes egne bud på, hvordan den beskriver arbejdsmiljøet i Vollsmose som anderledes, % af undersøgelsens deltagere har en oplevelse af, at der positive udvikling i Vollsmose kan styrkes, er der mange hårdt og ekskluderende, hvis man kommer udefra og i Vollsmose er anderledes grænser for normaladfærd forskellige bud, bl.a.: ”opstil klare mål for den kom- beskriver også, at det ofte er andre normer der gælder end i andre dele af byen. munale indsats, byggende på viden om, hvad der virker i det daglige arbejde. Flere ansatte bemærker, at det er – med klar ledelsesmæssig opfølgning og opbakning”; nødvendigt at arbejde på at ”normalisere” arbejdsgange, I sammenhæng hermed angiver 46 %, at der er en øget ”etablering af en fælles tværkommunal myndighed indsatser mv., så det afspejler karakteren af de øvrige tolerance i forhold til grænseoverskridende adfærd. bestående af myndighedspersoner fra Børn- og Unge- kommunale indsatser. Blandt halvdelen af medarbejderne i undersøgelsen forvaltningen (UUO, Børn/Fam og Fritid), Social- og er der en oplevelse af, at kommunale opgaver gribes Arbejdsmarkedsforvaltningen og SSP” og ”luk det ned Fra en del af de interviews der har været foretaget i mere utraditionelt an i Vollsmose. I undersøgelsen har som ikke virker, det være sig bygninger som personale Vollsmose forlyder det, at når man kommer ind ude- medarbejderne også haft mulighed for at komme med og brug ressourcerne til at understøtte det, som virker”. fra til Vollsmose på kommunale arbejdspladser, så er kommentarer, og der er kommet mange udsagn. Bl.a. at der en oplevelse af, at det er et samfund parallelt med ”Vollsmose er et område, hvor gældende retspraksis og Der er kompetente og engagerede medarbejdere i Volls- normalsamfundet. Dette gælder på forskelligartede normer i en vis grad er sat ud af funktion”. mose, medarbejdere som ser og oplever udfordringer områder og institutioner. Både i forhold til at det kræ- og problemstillinger i deres daglige arbejde, det være ver ”noget særligt” af medarbejderne og at borgerne i I spørgeskemaundersøgelsen angiver 58 %, at der er sig i forhold til adfærd, praksis og organisering. Det er Vollsmose er noget ”særligt”. En ansat på børneområdet anderledes krav til, hvad man som medarbejder skal medarbejdere som efterspørger viden og redskaber for beskriver at: ”Der er en høj grad af usagte politikker, vi kunne, når man er ansat i Vollsmose. Blandt kommen- at kunne løse arbejdsopgaverne bedre. Af spørgeskema- er noget særligt og har nogle særlige forældre, så vi ikke tarerne til medarbejdernes oplevelser af arbejdet i Volls- undersøgelsen fremgår det, at 36 % savner mere viden kan gøre det og det”. En ansat på ældre- og handicap- mose versus arbejdet i andre bydele er bl.a. følgende om de erfaringer, som er gjort andre steder i kommu- området beskriver, at de har gjort et stort stykke arbejde udsagn: ”der er brug for fremover at kigge indgående nen eller andre steder i landet. Mere ned 30 % angiver, for at arbejdsområderne i Vollsmose ses som ”normale på de værdier og holdninger som ansatte i Vollsmose- at de savner kendskab til konflikthåndtering og 30 % af arbejdsområder”. området har” og ”myter og forestillinger om Vollsmose undersøgelsens deltagere efterspørger større kendskab spærrer for nye handlemuligheder”. Medarbejderne er til etniske og kulturelle forudsætninger hos borgerne i også blevet spurgt om, hvad der er brug for i Vollsmose Vollsmose – efterspørgselen er både blandt de medar- og her peger svarene især på, at der er behov for øget bejdere som har været mellem 1 og 5 år i Vollsmose og vidensdeling samt koordinering af indsatser. hos de, som har været der mere end 5 år.

22 Aktuelt og fremad Derudover indberettede Skat 152 sager for kommu- Det gælder også de borgere, der modtager ydelser fra På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens besvarelser nerne, fordi der var mistanke om socialt bedrageri, hvor det offentlige. Borgerne skal naturligvis kunne modtage anbefales det, at der igangsættes kompetenceudvik- f.eks. kvinder har modtaget tillæg som enlige forsør- ydelser, hvis de har behov og er berettiget efter lovgiv- lingsforløb for medarbejdere i Vollsmose i forhold til at gere, selvom de faktisk boede sammen med fædrene til ningen. Derfor er det også vigtigt, at hindre et lille fåtal imødekomme de ting, som medarbejdere efterspørger deres børn. i at misbruge sociale ydelser, da det tager penge fra i undersøgelsen eksempelvis øget kulturforståelse. Der andre, der har større behov. tages heri også udgangspunkt i ”Ny virkelighed - Ny Hvis der snydes bevidst, eller der er tale om grov uagt- velfærd” med kodeordene samarbejde, forebyggelse og somhed, kan der være tale om mange forskellige former For at komme bedrageri til livs er vejledning væsentlig. fællesskaber. Kompetenceudviklingen tilrettelægges på for socialt bedrageri eksempelvis med kontanthjælp, Der sættes fokus på oplysningskampagner og infor- tværs af arbejdsområder og med skarpt fokus på ledelse. boligstøtte, børneydelse, friplads i daginstitution, syge- mation samt direkte rådgivning, som bygger på den dagpenge, pensioner mv. I nogle tilfælde kan der være eksisterende viden på området. Tilgangen i dette er med Kompetenceforløbet skal være med til at understøtte og tale om dobbeltforsørgelse, hvor en borger arbejder sort vægt på borgerperspektivet. Samtidig skal kommunens igangsætte den måde der fremover handles på i Volls- samtidig med, at der modtages forsørgelsesydelser fra kontrolgruppe fortsat arbejde for at afdække bedrageri mose. Der skal handling til, og det skal være: det offentlige. Én af de metoder, der ses anvendt med med offentlige ydelser. henblik på at opnå uberettigede sociale ydelser er, at • Helhedsorienteret opgive falsk adresse. Der kan også være tale om afgi- • Koordineret velse af urigtige oplysninger om familierelationer og • Målrettet bofæller eller at undlade at oplyse om ejendom, værdier • Kortsigtet og langsigtet og ophold uden for landets grænser, der ellers vil få • I fællesskaber betydning for en ansøgning om offentlige ydelser. • På et oplyst grundlag I dette arbejde har vi ikke fundet belæg for at kunne sige Socialt bedrageri og skatteunddragelse at niveauet for bedrageri er hverken højere eller lavere i I finansloven for 2011 fik Skat til opgave at undersøge Vollsmose end i andre bydele. omfanget af skattesnyd og muligt socialt bedrageri i 26 udsatte boligområder. Skats ligningsindsats viste, at i I indsatsen for at komme socialt bedrageri til livs er det 908 tilfælde snød privatpersoner eller virksomheder vigtigt at signalere, at langt, langt de fleste borgere er med skat eller moms. ærlige og almindelige mennesker med rent mel i posen.

23 FOREBYGGELSE AF KRIMINALITET Samtidig ved vi at Vollsmose består af en meget ung Endelig anbefales også at arbejde evidensbaseret frem Udfordringer beboergruppe, hvor de 7-30 årige udgør næsten 43 % for at arbejde forsøgsbaseret. Det anbefales derfor at Årsagerne til kriminalitet er mange og komplekse. af den samlede beboergruppe. Når vi samtidig ved at den fremadrettede forebyggende indsats i Odense Kom- Derfor forudsætter effektiv forebyggelse et tæt sam- kriminalitet i udpræget grad er et ungdomsfænomen, mune tager afsæt i disse fem anbefalinger. arbejde mellem mange aktører i samfundet – skoler, omkring 1/3 af den registrerede kriminalitet i verden socialforvaltninger, teknik- og miljøforvaltninger, det begås af unge, er der nogle alarmklokker der ringer. Fokuserer vi indledningsvist på den tidlige indsats kan psykiatriske system, kriminalforsorgen, politi, foræl- VISO konstatere, at der er stærkt belæg for at en tidlig dre, bolig-, grundejer- og idrætsforeninger, klubber Der skal fokus på den forebyggende indsats allerede i langsigtet kriminalpræventiv indsats møntet på udsatte mv. Alle skal tage et medansvar og handle kriminal- de helt tidlige år hos børn. En tidlig langsigtet indsats familier har god effekt. AKF’s (1) forskere har sammen præventivt. (Lokal forebyggelse af kriminalitet, DKR hvor der skabes gode opvækstvilkår for børn og unge med en række kommuner udviklet en ny model til tidlig 2008) i forhold til skole, fritidsliv og familieforhold er altså opsporing af socialt udsatte børn. Man har positive afgørende. erfaringer med modellen idet man ved at opdage pro- Springbrættet for en effektiv forebyggende indsats blemer tidligt bedre kan hjælpe børnene. Modellen går handler om en helhedsorientering, der både arbejder Hvilke muligheder ser vi – erfaringer fra ind- og ud på at fagfolk som pædagoger, lærere, dagplejere og med metoder, der direkte er rettet mod at reducere udland sundhedsplejersker vurderer alle børns trivsel et par kriminelle hændelser og metoder der har et bredere Den forebyggende kriminalitetsindsats tager sit afsæt i gange om året. Fagfolkene støttes i at lære at opfange og perspektiv, nemlig at kunne påvirke menneskers livs- SSP samarbejdet. SSP udgør det professionelle omdrej- reagere på de udsatte børns signaler. Endelig oprettes kvalitet og levevilkår. Den forebyggende indsats tager ningspunkt i forebyggelse af og indsats mod ungdoms- der et småbørnsteam med eksperter i kommunen for at fat i de årsager, der giver incitament til ikke at begå kriminalitet i Odense Kommune. Det er derfor vigtigt sikre fokus og en tidlig indsats. kriminelle handlinger. Via forskning ved vi, at der er en at det øvrige forebyggende arbejde vi beskriver her række beskyttende faktorer som rar og tryg skolegang, understøtter den indsats der ydes i SSP regi. Hvad skal der til for at skabe forandring? højt selvværd og at være god til noget, gode opvækstvil- Børn og unges liv udspiller sig i en bevægelse mellem kår samt følelsen af at høre til og være en del af fælles- Ungdomskommissionens betænkning (2009) beskriver skole, fritid og familie. Mange undersøgelser viser at det skabet. Vi skal altså optimere de beskyttende faktorer en række anbefalinger til hvordan kommunernes indsat er skole/uddannelse der er den primære arena for den og styrke der hvor vi i kommunen arbejder med disse. bør være: Det handler om at sætte ind tidligt, at arbejde unge/barnet. Er dette netværk stærkt kan det hjælpe helhedsorienteret, at gå på tværs af skel mellem myn- den unge/barnet til at kompensere for et svagere net- Faktakataloget viser tydeligt at der i Vollsmose er en digheder og aktører samt at arbejde sammenhængende. værk i hjemmet eller fritiden. Skolen ses derfor som et stor udfordring med kriminalitet. centralt indsatsområde og et omdrejningspunkt for en positiv udvikling fremadrettet.

(1) Nu KORA. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning er en fusionering af AKF, DSI og KREVI.

24 Generelt handler det om at give alle mulighed for at Det anbefales at der arbejdes med følgende fo- I 2007 blev ordningen evalueret. Evalueringen viste, tage del i fællesskabet. Den store ungdomsundersø- kusområder: at 81 pct. af de unge, som har haft en mentor, blev fast- gelse, gennemført af professor Flemming Balvig fra • Fastholde barnet/den unge i et samlet skoleforløb holdt i et uddannelsesforløb. En effektfuld mentorord- Københavns Universitet, viser at det er afgørende for – det er vigtigt at undgå mange skoleskift – koble ning kræver en væsentlig ressourceindsats. En model skolebørn at de føler sig som en del af fællesskabet. En socialpædagogisk bistand på såfremt det er påkrævet. kan være at mentorkorpset består af medarbejdere fra følelse af at være en del af fællesskabet og accepteret af Herunder stærk samarbejdsrelation mellem skole og forskellige forvaltninger, der får tid til at yde en mentor- fællesskabet er noget af det mest effektive forbyggende socialområdet for at fastholde den unge/barnet i ud indsats i 8-10 timer pr. uge middel mod kriminalitet. dannelsesforløbet. • Sikre fortsat tæt kontakt når den unge begynder på Skoleforløb • Tæt samarbejde med forældre. en ungdomsuddannelse for at fastholde den unge i Vi ved fra flere undersøgelser at unge, der ikke klarer sig Dialog med forældrene om skolens forudsætninger uddannelsen eks. via en støtte/kontaktordning eller fagligt og socialt godt i skolen, har risiko for at havne i for forældreengagementet, herunder forældrenes en mentorordning, hvor den unge følges tæt og sikres kriminalitet. En stor del af de unge, der begår kriminali- medansvar at aftaler overholdes eksempelvis uddannelses/ tet eller er i risikozonen, har således problemer i skolen. jobplaner. Håndfast indsats hvis den unge er ved at Mistrivsel i skolen kan betyde, at børn og unge pjækker • Opmærksomhed på høj fraværsprocent. falde ud af uddannelsessystemet og søger andre steder hen. Dertil kommer, at elever, Sikre en stabil skolegang der giver barnet en robust der har det svært i skolen, i særlig grad kan skabe uro hed i forhold til at holde fast i uddannelsen. Opgørel Fritidslivet til gene for klassekammeraterne. I værste fald kan ser viser at sygefraværet blandt folkeskoleelever er Fritidslivet har også betydning for hvorvidt unge vælger problemerne med skolen medføre, at den unge ikke får faldet siden 2009/10, hvor elever via projekt en kriminel løbebane. Via klublivet kan de få positive gennemført sit skoleforløb. ”Vækkeuret” blev ringet op og vækket hver morgen af relationer til andre unge og voksne, relationer som kan en lærer. få en effekt på deres viden om og holdning til samfun- Det er derfor vigtigt med indsatser, så den unge kan Der skabes en monitoreringsmodel der kan vise en dets værdier og normsæt. Fritidslivet ses endvidere som holde fast i og fortsætte et normalt skoleforløb. Der skal negativ udvikling og dermed give mulighed for at en symptomarena - har den unge/barnet problemer øget fokus på, hvordan vi kan styrke skolernes arbejde sætte en indsats ind og der arbejdes for at med skolen og/eller hjemmet, vil det give sig udtryk i med de børn/unge der bevæger sig på kanten, herunder standardisere mål for ulovligt fravær på tværs af fritidslivet. hvordan det arbejde SSP udfører i skoleregi kan under- skolerne støttes. Skolen er endvidere en vigtig part i forhold til at kunne skabe relation til forældrene og dermed involvere • Mentorer der hjælper og støtter unge under skole forældrene omkring skolens arbejde. Skolens rolle er forløbet. En forsøgsordning blev sat i gang af Under hermed central idet man her har mulighed for at fast- visningsministeriet i 2005 og omfattede unge i alde- holde flere børn i uddannelse. ren 16-19 år, der har vanskeligt ved at gennemføre deres ungdomsuddannelse

25 Det Kriminalpræventive Råd (DKR) 2 har skabt et over- Det anbefales at der arbejdes med følgende fo- Familien blik over, hvad der skal til, for at indsatserne i fritids- kusområder: Erfaringer viser, at der er god effekt ved tidligt at ind- livet virker herunder mentorordninger og klubtilbud. • Gadeplansarbejdet fortsættes ud fra en samlet strategi drage hele familien og via denne relation arbejde med at Man opstiller en række råd til indsatserne: og i tæt samarbejde med SSP. Der gennemføres den støtte familien i at drage omsorg for den unge/barnet. Indsatser skal vare mindst et år, give barnet/den unge nødvendige kompetenceudvikling hos gadeplansmed VISO har i sit arbejde fokuseret på familietræningspro- mulighed for kontakt ugentligt og i flere timer, der skal arbejderne, så de sikres et fortsat stærkt fagligt funda grammer målrettet det tidlige forældreskab. skabes en personlig, tillidsfuld relation til en støttende ment voksen, personlige og sociale færdigheder skal styrkes Programmerne har vist sig at have en tydelig kriminal- målrettet og endelig skal personalet være veluddannet • Klubtilbud skal være fleksible, rummelige og matche præventiv effekt, en effekt der giver udslag på tværs af og stabilt. det behov der eksisterer blandt de unge/børnene – indsatstyper, målgrupper og kontekster. SBI har i 2009 det gælder såvel rammer, åbningstider som indhol- evalueret effekten af en række forebyggende indsatser Gadeplansprojekter er, via interviews og rapporter, det. Der skabes rum for brugerindflydelse samt at overfor børn og unge i socialt belastede boligområder. nævnt som effektfuldt. Her arbejdes opsøgende og med trække forældre tættere på for at styrke forældrene i Her viser hjemmebesøg en god effekt. Man opnår en tæt et relationsskabende sigte. Medarbejderne opbygger en deres rolle kontakt til forældrene og kan styrke forældreengage- tæt kontakt til de unge, som via denne relation oplever mentet samt børn/de unges deltagelse i fritidsaktivite- en accept og forståelse. • Det anbefales, at der laves en gennemgående analyse ter. af de samlede klub- og fritidstilbud i Vollsmose. Her- I vores afdækningsarbejde er vi stødt på tegn, der tyder under sikre solid kompetenceudvikling af medarbej- Det anbefales at der arbejdes med følgende fo- på, at fritidstilbuddene ikke matcher, de behov der er dere kusområder: hos børn/de unge. En grundig gennemgang af klubber • Fast sundhedspleje i hjemmet giver tryghed og støtte og andre tilbud vil derfor være et godt skridt mod en • Frivilligt arbejde gøres attraktivt, således flere øn- til familien. Dermed bliver familien mere robust og tilbudspalet, der matcher de behov der eksisterer. sker at medvirke. Herunder opnå anerkendelse kan modstå udfordringer i højere grad. Amerikanske for det arbejde der udføres. Som det netop nu sker i undersøgelser har vist, at fast sundhedspleje i hjem forhold til resten af kommunen, skal der arbejdes met virker kriminalpræventivt med, at definere hvornår frivilligt arbejde er attraktivt og hvordan vilkår for deltagelse kan beskrives • Familietræningsprogrammer hvor forældre tidligt og løbende støttes og styrkes i forældrerollen

”2 Mentor- og fritidsindsatser, en guide til den gode indsats”, DKR 2012

26 • Hjemmebesøg allerede ved barnets skolestart, hvor barnet følges tæt. Erfaringer viser, at hyppige hjem- mebesøg kan være med til at hindre en kriminel løbe- bane på længere sigt

• Styrke familiens muligheder for at fremstå som gode rollemodeller for deres børn. Helhedsplanen arbejder med et forebyggende projekt, hvor der via familiekurser fokuseres på kriminalitetsforebyggelse og rollemodeller

27 KONCENTRATION AF SOCIOØKONOMISKE PROBLEMER Via deres skoler har skoleelever udfyldt en skolesund- Udfordringen Faktakataloget viser også, at der i Vollsmose bor mange hedsprofil, og resultaterne fra disse viser, at børn i En helt central og velkendt udfordring i Vollsmose er unge på kontanthjælp. En af årsagerne til de mange Vollsmose ikke har det hverken bedre eller dårligere koncentrationen af socioøkonomiske problemer. Mange kontanthjælpsmodtagere ligger i de unges problemer end børn andre steder i Odense. beboere er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, har med at finde en praktikplads og kan relatere sig til fi- en lav indkomst, ringe sundhedsprofil og et lavt ud- nanskrisen. Unge og kontanthjælp er en dårlig cocktail, Overordnet set tegner der sig et billede af Vollsmose dannelsesniveau. Koncentrationen kommer til at virke det kan medføre usund livsstil og i værste fald invalide- som et område, hvor sundhedsvæsenet bruges i mindre selvforstærkende og overskygger de ressourcer, der rent re den unge. Derfor skal der fokus på, hvorledes vi kan grad – ikke alene mindre end i andre særligt udsatte faktisk er til stede i området og er med til at skabe en undgå de mange kontanthjælpsmodtagere og arbejde boligområder – men også i forhold til resten af Odense normalitet som kan gøre det svært for nye generationer. med, hvordan de unges relation til arbejde og uddannelse kan styrkes. Graden af udsathed er også med til at definere et om- Gennem forskning er det påvist, at socioøkonomiske råde som belastet. Vi kan især vurdere børn og unges koncentrationer i et nærmiljø har en negativ og selv- Et andet parameter, der bidrager til koncentrationen af udsathed i et område ved at kigge på, hvor stor en andel forstærkende effekt. Et fokus på de socioøkonomiske socioøkonomiske udfordringer i Vollsmose, er det lave af de 0-17-årige der har en aktiv børn- og ungesag. I problemer er dermed centralt i bevægelse mod fremti- uddannelsesniveau. Andelen af 15-64 årige beboere, Vollsmose er det hele 16,9 % af børnene. Det betyder, at dens Vollsmose. som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse i Vollsmose, er på 7 %, mod tilsvarende 23,7 % i næsten hvert femte barn har en børn- og ungesag. Sam- menligner vi det med Odense som helhed, er tallet 7,4 % Det socioøkonomiske landkort Odense som helhed. Andelen af beboere, som udeluk- af børn/unge. Faktakataloget viser, at næsten halvdelen af de voksne kende har en alment kompetencegivende uddannelse, beboere i Vollsmose tjener under 200.000 kr. årligt. er 74,9 % i Vollsmose mod 44,5 % i Odense Kommune. De senere år har man haft en forståelse af Vollsmose 56,4 % af de voksne beboere er uden tilknytning til som en integrationssluse: det vil sige at beboerne flyt- arbejdsmarkedet og heraf er meget få reelt i stand til at Sundhedsniveauet et også et væsentligt parameter i det tede ressourcesvage ind, men at man fraflyttede om- tage et arbejde. Denne viden har betydning for valg af socioøkonomiske landkort. Der er solid forskningsmæs- rådet når man fik et arbejde. Derfor, var argumentet, hvilke indsatser, vi skal prioritere. Med de mange bebo- sig opbakning til en forestilling om, at der er en tæt kunne indsatser godt være effektfulde, selvom man ikke ere der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan sammenhæng mellem socioøkonomiske ressourcer og kunne se resultatet på Vollsmoses beboersammensæt- det være relevant at fokusere på alternative beskæftigel- sundhed. Derfor kan man forvente, at sundhedsniveau- ning. Imidlertid viser tallene i faktakataloget at dette sesindsatser. Herunder for eksempel fokus på, hvorle- et i Vollsmose vil være lavere end andre steder. Denne ikke længere er tilfældet - der er således ikke længere des forældre kan få et kompetenceløft til bedre at kunne formodning afkræftes til dels for så vidt angår børn – i den store forskel på til- og fraflyttere. støtte deres børn i skole/uddannelsesforløb, istedet for hvert fald når man spørger børnene selv. at fokusere på deres beskæftigelse. Eller ved at kigge på mulighederne for de mange førtidspensionister.

28 Som det fremgår, er der væsentlige faktorer der tynger Spot på børn og unge Vælger man at arbejde i et mere forebyggende spor, vil vægtskålen og giver ubalance i Vollsmose. Udfordringen Med tanke på Vollsmoses aldersprofil, er det vigtigt det være hensigtsmæssigt, at fokusere på hvordan man handler generelt om at skabe en mere balanceret bebo- at have fokus på børn og unge og en familieorienteret kan lave alternativ aktivering og sætte kræfterne ind ersammensætning – altså at ophæve koncentrationen, indsats rettet mod de svageste familier. på at øge forældreevnen og derved styrke forældrene fjerne de negativer udviklingsfaktorer og finde metoder Efterhånden ved vi, med udgangspunkt i såvel sam- til i højere grad at støtte deres børn i skole og videre i til at trække ressourcer frem. fundsvidenskaben som kriminologien, at den bedste uddannelsessystemet. I Holstebro har man igangsat måde at forandre ulighed i indkomst, uddannelsesni- et stort forebyggelsesprojekt ”Familie med hjerte”, der Hvilke muligheder ser vi – erfaringer fra ind- og veau, arbejdsmarkedstilknytning, sociale problemer netop arbejder med at klæde førstegangsfødende og udland og kriminalitet, er en forebyggende indsats allerede i deres partnere bedre på til at blive gode forældre, så Der kan arbejdes med flere forskellige strategier for at barnets første år. deres børn får den bedst mulige start på livet. Formålet skabe en mere balanceret beboersammensætning. En er at sænke risikoen for, at børnene som voksne, ender er at påvirke fraflytning og samtidig forsøge at tiltrække Her handler det særligt om at fokusere indsatsen mod på samfundets kant. nye ressourcestærke beboere, en anden strategi er, at de mest socialt udsatte familier, fordi det her giver den arbejde med at skabe rum for udfoldelse af ressourcer største effekt. Med mange børn og unge samt mange Fastholde i uddannelse hos dem der allerede nu bor i området. Strategierne familier med socioøkonomiske problemer i Vollsmose Der er allerede gode takter i retningen af flere unge, der udelukker ikke hinanden, men skal man vurdere det er det oplagt, at det netop er her, vi bør fokusere indsat- uddanner sig. Opgørelser viser nemlig en positiv udvik- samlede udviklingsperspektiv, vil en målrettet indsats serne. ling, idet både antallet af SU-modtagere og det generelle omkring at styrke ressourcerne i Vollsmose være mest uddannelsesniveau er stigende. Der ses dermed gode bæredygtig. Som nævnt tidligere har forskningen udviklet modeller, udviklingstakter, men også et udviklingspotentiale, der der viser i hvor høj grad børn og unge påvirkes af deres skal forløses. Vi fokuserer derfor vores anbefalinger omgivelser. Socioøkonomiske problemer er altså smit- omkring muligheder for at fastholde børn og unge i ud- somme og kan smitte gennem påvirkning fra jævnald- dannelsessystemet, muligheder for at skabe rum for at rende og fra voksne. Som et modtræk til dette har man ressourcer kan aktiveres samt muligheder for en tidlig god erfaring med rollemodeller – altså et forbillede, det forebyggende indsats. gode eksempel eller idealet, som man kan lære noget af og ønsker at efterligne. Skolerne spiller en væsentlig rolle i forhold til unges mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet. Flere projekter i Vollsmose har fokuseret på rollemo- Skoleforløbet er med til at give den unge en robusthed deller eksempelvis bydelsmødre, miljøambassadører, til at kunne håndtere et uddannelsesforløb efterfølgende Visit Vollsmose og ungeteam – projekter der med god og dermed kunne leve et aktivt værdigt liv og tage del i evaluering, alle har involveret beboere med fokus på at det samfund der binder os sammen. opbygge ressourcer.

Skolerne skal derfor fortsætte arbejdet med at styrke Derfor er det oplagt, at undersøge de muligheder • Der arbejdes videre med at danne partnerskaber, den faglighed, der er med til at holde børn/unge fast i der er for aktivering i form af frivilligt arbejde, der kan fremme mere erhvervsliv og detailhandel i skoleforløbet og frem til en adgangsgivende eksamen. socialøkonomisk virksomhed, virksomhedspraktik eller Vollsmose. Det anbefales, at erhvervs- og turismepo Opgørelser viser, at flere unge forlader folkeskolen med deltidsjobs. Måske er der brug for en central aktive- tentialet i Vollsmose tænkes ind i kommunens brede en eksamen og dermed ses et væsentligt potentiale i ringsfunktion i området, hvor vi kan fokusere på voksne arbejde med tiltrækning af investorer og virksomhe forhold til et videre forløb i uddannelsesregi. uden for arbejdsmarkedet (der ikke er arbejdsparate). der. I kølvandet på denne tiltrækning skal chancer for at udnytte jobskabelse fanges bedre – der skal ar Hvad skal der til for at skabe en forandring? Den nye førtidspensionslov pr. 1.1.2013 lukker op for bejdes med en langsigtet plan i forhold til uddan Vi kan, med afsæt i de beskrevne udfordringer, opstille mulighed for at skabe skånejobs og andre ressource- nelse/efteruddannelse. Behov for at øge kommunens en række fokusområder, der anbefales at arbejde videre fremmende forløb for førtidspensionister. Er der mu- evne til at fange udviklingstegn i kommunens område med nemlig beskæftigelse og aktivering samt uddan- lighed for at vi på tværs af forvaltninger kan skabe job/ – større projekter der er på vej (herunder byggepro nelse. aktiveringsfunktioner, der kan løse nogle af de udfor- jekter og lignende) dringer, de enkelte forvaltninger arbejder med? • Helhedsplanen arbejder med et projekt, hvor fokus Aktuelt og fremad - Beskæftigelse og aktivering er på, at unge gennemfører en ungdomsud- • Tidligere rapporter viser, at områdets beboere har Eksempelvis affaldsproblemer i parker og på gader eller dannelse. Pointen er, at forældrene indgår i et stort iværksætterpotentiale, som endnu er energibesparelse i kommunale bygninger. Personer aktiviteter med fokus på unges uddannelse og uopdyrket. I Aarhus Kommune har man gode med kompetencer indenfor områderne bliver klædt på jobmuligheder erfaringer med projektet til at varetage et job, der ligger på tværs af Mikrolån, der yder erhvervsrådgivning og økonomisk forvaltninger og løser opgaver på tværs af forvaltninger Aktuelt og fremad - Uddannelse støtte til kontanthjælpsmodtagere, førtidspensioni- • Fokus på de unges mulighed for uddannelse, ster, sygedagpengemodtagere eller revalidender, der herunder praktikpladser og jobs. Unge på ønsker at etablere sig som selvstændige. Opbygningen kontanthjælp skal skubbes i gang enten i uddan- af social kapital og sociale kompetencer prioriteres nelse eller jobs. De unge skal fastholdes i højt i projektet udover almindelig iværksættervej- uddannelsesforløb via rådgivning og ledning vejledningen. De mange uddannelsesmuligheder kan være vanskelige at orientere sig i og derfor er • Hvis ikke en voksen kan arbejde i traditionel forstand, særlig vejledning om ungdomsuddannelsessyste- skal hun/han på en anden måde bidrage til det sociale met og de videre forløb væsentlig fællesskab • Der arbejdes videre med at styrke uddannelses miljøet omkring Camp U, for fortsat at have et tydeligt uddannelsessegment i området. Samtidig skal vi fortsætte og styrke det samarbejder der er skabt med Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Syddansk Erhvervsskole

30 • Fokus på, at styrke forældres evne til at støtte deres Fokus på aktivering, beskæftigelse og uddannelse børn i at holde fast i uddannelse og beskæftigelse. er retningen mod at skabe en mere balanceret bebo- Forældrene styrkes i deres medansvar for, hvorvidt ersammensætning og dermed mindske de socioøko- børnenes skolegang bliver en succes. Forældrepro- nomiske faktorers negative effekt på Vollsmose. grammer arbejder med at hjælpe forældrene med Vi nævnte tidligere at også områdets ry og rygte er en at tage ansvaret for at sikre omsorg og trivsel for vigtig parameter her. Det er derfor væsentligt at deres børn. Socialstyrelsen har med afsæt i tilgæn fokusere på at opnå en god dialog med pressen gelighed og dokumenteret effekt, udvalgt en række således det bliver muligt at opnå en mere nuanceret programmer, hvor det afgørende træk er, at forældre beskrivelse af Vollsmose. kommer til at varetage en central rolle for løsningen af børnenes problemer. Programmernes fokus rettet Det handler om ikke at skære alle i bydelen over mod at styrke forældrenes kompetencer og give dem en kam og give området en kollektiv straf. selvtilliden til at tage ansvar for familiens velfærd. I Eksempelvis kunne man i den lokale avis læse den forbindelse kan man arbejde med at udvide akti- at en ung mand var blevet overfaldet i bymidten veringsbegrebet (kræver dispensation i lovgivningen), – og at overfaldsmanden var en ung man fra så det bliver muligt at træne forældreevne via opdra- Vollsmose. Ville det fremgå af artiklen hvis overfalds gelseskurser, demokratiforståelse og lignende manden var fra Hunderupkvarteret eller Skt. Klemens? • Organisationen geares til at arbejde koordinerende og tværfagligt. Det er vigtigt, at der skabes en gliden- de overgang, når den unge fylder 18 år og at der sikres fortsat fokus på de unge. Erfaringer fra indland viser, at god effekt kan måles, hvor der ind- tænkes brobyggende foranstaltninger i form af ud- slusning eller lignende – dette giver den unge mulighed for gradvis at vænne sig til en selvstændig livsførelse. Borgeren er medskaber af forandring/udvikling i eget liv og skal bruge kommunens tilbud som et værksted, hvor elementer kan sæt tes sammen OPFØLGNING OG EFFEKTMÅLING

Ordet ”effektmåling” vækker forskellige associationer og Ud over at bidrage med viden og udvikling af værktøjer Samtidig vil en øget erfaringsudveksling og et øget fokus mange tænker nok på dokumentationstyranni og New til en positiv udvikling af området kan sådanne part- hos den enkelte ansatte på at tænke helhedsorienteret, Public Management. I virkeligheden handler moderne nerskaber i bedste fald skabe grobund for innovation på kunne danne bro mellem den spænding der er mellem effektmåling og effektstyring mere om at sætte borge- det boligsociale område og ud fra en lokalsamfundstan- behovet for bedre effektmåling på den ene side og beho- ren i centrum og sikre, at hver eneste krone anvendes kegang, der kan nyttiggøres andre steder med lignende vet for mere innovation og nytænkning på den anden. bevidst og med størst mulig nyttevirkning. Det handler udfordringer. om, hvordan vi indsamler og bearbejder viden, således Læring at vores erfaringer kan komme borgere og brugere til Indtil det sker anbefaler vi, at den effektstyringstænk- Interviews og spørgeskemaundersøgelsen viser behov gode. ning, der i dag omfatter kommunens kerneområder og for fokus på, hvordan vi kan optimere vilkår for læring. er en del af Ny virkelighed - Ny velfærd, også bruges på Der er brug for at der skabes en vekselvirkning mellem Det handler om, hvordan vi udvikler kvaliteten af vores indsatser i Vollsmose. Her er det dog samtidig nødven- refleksion, dialog og handling og at den vekselvirkning kerneydelser på et dokumenteret grundlag. Det hand- digt at forholde sig realistisk til de særlige vilkår, der sker internt i forvaltningen, på tværs af forvaltninger ler om, hvordan vi sikrer et bedre grundlag for politisk gælder i samarbejdet omkring helhedsplanen for 2012- samt mellem kommuner og stat. Vi skal i øget grad prioritering og strategiske beslutninger. Det er et af 2016. Det vil formentlig ikke altid være produktivt, hvis udnytte den forskning og vidensopsamling, der foregår grundstofferne i Ny virkelighed – Ny velfærd. beboerdemokratiske processer og lokalsamfundsini- hos SDU og OUH. Samtidig skal læring tage afsæt i det tiativer konsekvent forsøges indlemmet i en stringent der virker, hvorfor Odense Kommunes monitorerings- Vi anbefaler, at fremtidige indsatser der skal forandre kommunal effektstyringstænkning. system er væsentlig for såvel at kunne følge udviklingen, Vollsmose, i højere grad bindes op på målsætninger og men også for at skabe læring. succeskriterier, der kan evalueres. Det skal være lettere Som følge af arbejdet med faktakataloget, er vi ble- at kvalificere en beslutning om at fortsætte, omlægge vet opmærksomme på behovet for at styrke monito- eller afvikle igangsatte indsatser, hvis de viser sig ikke rerings- og effektmålingsområdet gennem bedre og at have den ønskede effekt. Alle indsatser skal dermed mere præcise måleværktøjer og indikatorer. På tværs baseres på en integreret problemanalyse og på systemer af forvaltninger er der vidt forskellige målemetoder og til vidensindsamling og benchmarking. måleværktøjer, som gør det svært at snakke sammen. En del af disse forskelle er naturlige og skyldes forskel- Vi anbefaler derfor, at mulighederne for at etablere lige målgrupper og arbejdsområder. samarbejder eller partnerskaber med eksterne interessenter, der kan være med til at udvikle monitorering og Der ligger dog endnu et stort uudnyttet potentiale den praktiske anvendelse af effektstyring i et område omkring erfarings- og vidensudveksling i kommunen, som Vollsmose, afsøges hurtigst muligt. Det kan fx være som ansatte der arbejder indenfor monitorerings- og Syddansk Universitet, Center for Boligsocial Udvikling, effektmålingsfeltet vil kunne drage fordel af. Et øget Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners samarbejde på tværs af forvaltningerne er et nødvendigt Analyse og Forskning (KORA) og lignende institutioner grundlag for at kunne effektuere de værdier der ligger i eller virksomheder. ”Ny virkelighed – ny velfærd”, med en mere helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum.

32 IMPLEMENTERINGSPLAN

Undersøgelsesarbejdet har slået nye toner an og har pe- Program Vollsmose tager fat om følgende hand- Bystrategisk stab tager fat om følgende strategi- get på en fremadrettet fokuseret og markant anderledes linger, der relaterer sig til en ny tilgang i kerne- ske handlinger: indsats på hele paletten. Arbejdet stopper ikke her – det driften: • Proces for effektuering af de fysiske anbefalinger er først nu, der for alvor skal trækkes i arbejdstøjet. Un- • Proces for og implementering af ny tværgående enhed dersøgelsesarbejdet har løftet nogle sten og konstateret • Understøtte rapportens anbefalinger på strategisk behov for en ny måde at arbejde på, der er peget på en • Udarbejde kompetenceforløb for medarbejdere og niveau – bl.a. via sekretariatsbetjening af det række fremadrettede indsatser – der skal derfor tages ledere politiske arbejde i kommunen og af kommunens fat om en række udviklingstiltag. deltagelse i 2020-bestyrelsen • Udarbejde skabelon for servicetjek af tilbud og insti- Anbefalingerne skal konkretiseres i en inddragende tutioner Endelig anbefales det at sætte en involverende proces i proces med relevante parter. Da det allermest handler gang, hvor vi forsøger at skabe en proaktiv relation med om kulturændringer og nye måder at arbejde på, er det • Konkretisere anbefalingerne i rapporten og lave plan parter omkring Vollsmose. Via en ”open source” tilgang afgørende, at der er ejerskab til forandringerne. Det er for hvorledes elementerne kan udrulles lægger vi en udfordring ud og byder ind til et offentlig- også afgørende, at der i konkretiseringerne inddrages privat samarbejde. Ressourcepersoner kan dermed være viden og personer, der kan sikre den rette nytænkning i • Skabe grundlag for udvalgsbehandling af elementer i med til at udvikle på problemfelter og bliver medprodu- implementeringen. rapporten center af en ny vej.

Implementeringen tager afsæt i to enheder: • Beskrivelse af en vidensplatform hvor medarbejdere i kommunen kan dele og indhente viden fra andre Program Vollsmose – et midlertidigt implementerings- kommuner, Staten samt Syddansk Universitet og program og Bystrategisk Stab. Odense Universitetshospital. På den måde sikrer vi en fastholdelse og et flow af viden

• Der sættes en proces i gang, der i højere grad bringer kommunens forvaltninger i spil. Der skal skabes et mere klart overblik over forvaltningernes interesser og behov og mulighed for at spille ind. Vi ønsker en ny tilgang til den kommunale opgave og dermed også en ny tværgående tilgang

Profilbillede af Vollsmose 2020

Bilag Et faktakatalog med relevante nøgletal om Vollsmose 9933 9910 9693 Dette er et profilbillede på Vollsmose. 9677 Et faktakatalog, der udgør det faktuelle 9579 grundlag for de anbefalinger, der følger i 9544 rapporten. Vi præsenterer relevante nøgletal for Vollsmose, samt en krone til krone analyse af de 9218 midler der er anvendt i Vollsmose i perioden 2000-2012.

34 INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning 36

Demografi 38

Beskæftigelse 44

Indkomst 53

Uddannelse 56

Sundhed 58

Social udsathed 63

Kriminalitet og tryghed 74

Integration 81

Områdeattraktion/tilfredshed 83

Det dynamiske billede – Hvem flytter ind og hvem flytter ud? 92

Vollsmoses 9 boligafdelinger 94

”Krone til krone-analyse” 98

35 INDLEDNING

Vollsmose i tal For tallene fra Odense vil det sige, at de er opgjort i slut- Læg mærke til, at kun de beboere der bor i almene I dette faktakatalog vil vi dykke ned i en række nøgletal, oktober og frem til november, mens tallene fra Århus boliger i Vollsmose regnes med i opgørelserne, hvilket der kan beskrive, hvad Vollsmose er for en størrelse. stammer fra 2. kvartal 2012. Vi har i analysen inddra- f.eks. betyder, at de asylansøgere der midlertidigt blev Men for at kunne forstå, hvad Vollsmose er, bliver man get alle de tal, der giver mening i forhold til at tegne et placeret i Østerhøj, ikke er inkluderet i tallene. nødt til at holde Vollsmose op mod noget andet. Er billede af Vollsmose, samtidig har analysen dog været Vollsmose noget for sig, når man ser på fakta, eller er udfordret af, at man i kommunen opgør data på forskel- Vollsmose alene i fokus på grund af områdets størrelse lig vis, hvorfor det har været svært på den tilgængelige og nogle meget iøjnefaldende kriminalitetsepisoder? tid, at få genereret alle de væsentlige tal.

Det vil dette faktakatalog kunne medvirke til at afdæk- Det har dog været vigtigt for analysegruppen, at vi kom ke, og derfor vil vi, i det omfang det er muligt, sammen- bredt omkring alle de emner, som er vigtige for kommu- ligne Vollsmose, ikke alene med Odense, men også med nens indsatser i Vollsmose. Vi indleder analysen neden- byens andre særligt udsatte boligområder (Solbakken for med at give en meget kort overordnet introduktion (Rising – optræder herefter som Solbakken)) og Diana- til Vollsmoses fysiske præg og Vollsmose som særligt vænget/Heliosvænget), samt med Gellerup/Toveshøj i udsat boligområde. Århus som er det boligområde i Danmark, der minder mest om Vollsmose på en lang række parametre, herun- Derefter ser vi, i rækkefølge, på demografi, beskæf- der størrelsen. For læsevenlighedens skyld optræder de tigelse, indkomst, uddannelse, sundhed, udsathed, forskellige områder med samme farver i de grafer hvor kriminalitet/tryghed, integration, områdeattraktion, de indgår. Vollsmose er rød, Solbakken lyseblå, Dia- samt det dynamiske billede – altså hvem flytter ind, og navænget/Heliosvænget mørkeblå, Odense orange og hvem flytter ud. Så præsenterer vi en lille karakteristik Gellerup/Toveshøj er lysegrøn. Alle tal er, med mindre af hver enkelt afdeling i Vollsmose, for at pege på de andet angives, helt nye. store interne forskelle der trods alt, er i området, inden vi afslutningsvis giver et billede af kommunens øko- nomiske forbrug på Vollsmose i den såkaldte krone til krone-analyse.

36 Vollsmose som fysisk område - Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejds- Vollsmose dækker et areal på 2,5 km2. Der er i alt ca. markedet eller uddannelse overstiger 40 % (gennem 3.600 lejeboliger i området, som ejes af de tre bolig- snit for de seneste 4 år). Her opgør ministeriet tallet organisationer: Højstrup Bolig, OAB og Fyns Almen- for Vollsmose til 53,7 % nyttige Boligselskab, der tilsammen har 9 afdelinger, som varierer i størrelse: Såkaldt tæt lav bebyggelse mod - Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, Kertemindevej og Ejbygade: Tjørnehaven, Hybenhaven våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. og Slåenhaven. Blandet byggeri med de karakteristi- 10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 ske høje huse i op til 13 etager ud mod Vollsmose Allé: (gennemsnit for de seneste 4 år). Her er tallet for Egeparken, Birkeparken og Bøgeparken og treetagers Vollsmose 375. karrebyggeri mod Åsumvej: Lærkeparken, Fyrreparken og Granparken. Vollsmose opfylder således alle tre kriterier.

Vollsmose som særligt udsat boligområde Den tidligere regerings ghettodefinition anvendes foreløbig også af S-R-SF-regeringen til at karakterisere landets særligt udsatte boligområder. 1. oktober udkom en ny ghettoliste, hvorpå Vollsmose stadig figurerer.

Ghettolisten omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst to af de følgende kriterier:

- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke- vestlige lande overstiger 50 %. Her opgør Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tallet for Vollsmose til per 1. januar 2012 at være 67,5 %.

37 DEMOGRAFI

Befolkningsudvikling Per 31/10 2012 bor der i Vollsmose 9.100 beboere, fordelt på ca. 90 forskellige nationaliteter, hvilket gør området til Danmarks største almene boligområde. De sidste 12 år har befolkningstallet været faldende, som man kan se i grafen nedenfor, hvor befolkningstallet er opgjort d. 1. januar de seneste 12 år. Overordnet set sker der således løbende et fald i antallet af beboere i Volls- mose – en udvikling der understreger en af Vollsmoses udfordringer: At befolkningstallet uden kommunale anvisninger falder.

Figur 1, kilde: KÅS-data 1. januar 2000-2009, Monito- reringssystemet 2010-2012 (31-10-2012)

38 Når man går i dybden med tallene for de seneste fire år og opgør dem på månedsbasis, kan man se en del udsving undervejs. Herunder er der en stigning i befolkningstallet i 2012, der kan ses i grafen nedenfor. Denne udvikling skyldes især aftalen om at huse udenlandske studerende i Birkeparken og Bøgeparken, og derfor kan der ikke peges på, at udviklingen med et faldende bebo- ertal er stoppet eller vendt.

Figur 2, kilde: Monitoreringssystemet (31-10-2012)

39 Som det også fremgår af grafen nedenfor, er billedet det Aldersfordeling samme i Solbakken og i Dianavænget/Heliosvænget, Som man kan se i grafen nedenfor, afviger aldersfor- om end en anelse mere udtalt i Vollsmose. 35,3 % af delingen i Vollsmose fra resten af Odense ved, at der befolkningen i Vollsmose er under 18 år, i Solbakken er flere børn og unge og færre ældre. Det er især én er tallet 28,1 % og i Dianavænget/Heliosvænget 33,8 aldersgruppe, der er stærkt overrepræsenteret: Andelen %. Det tilsvarende tal for Gellerup/Toveshøj i Århus er af beboere i alderen 7-17 år er næsten dobbelt så høj 38,3 % og således også højere end i Vollsmose. som i Odense Kommune, om end dog faldende. Mens 12,1 % af borgerne i Odense således den 31/10 2012 var i alderen 7-17 år, var det samme tal for Vollsmose 23 %. Derudover, er der også en overrepræsentation af børn i alderen 0-6 år på 12,3 % mod 8 % i Odense. Også i den aldersgruppe går udviklingen dog langsomt mod en normalisering.

Til sidst er der en klar underpræsentation af borgere i alderen fra 50 år og opefter, om end også disse tal meget langsomt går mod en normalisering. Samlet set bevæger Vollsmose sig således langsomt mod den aldersfordeling, der kendetegner resten af byen.

Der er dog store interne forskelle, som man vil kunne se i afsnittet, der tegner en profil af de forskellige afdelinger. At aldersfordelingen er skæv i forhold til resten af samfundet, er ikke noget særsyn i de særligt udsatte boligområder.

Figur 3, kilde: Monitoreringssystemet (31-10-2012)

40 Husstandsstørrelser Aldersfordelingen afspejles også i andelen af husstande med mange børn. Mens der i Odense som helhed er 0,2 % husstande, hvor der bor mindst fem børn, er det samme tal for Vollsmose 3,4 %, og mens andelen af husstande med tre-fire børn i Odense er 3,2 %, er tallet for Vollsmose 11,4 %.

I Odense er andelen af husstande med et-to børn 20,4 % og i Vollsmose 24,1 %. Til sidst er andelen af husstande med nul børn 76,1 % i Odense, men kun 61,1 % i Volls- mose. Tallene peger således på, at familierne er større i Vollsmose, men sammenligner man med byens andre særligt udsatte boligområder, er forskellen ikke så udtalt – om end der dog i Vollsmose er flere husstande med 5 eller flere børn.

Interessant er det, at hvis man kigger på udviklingen over tid i Vollsmose, kan man dog også her – ligesom med aldersfordelingen - se en langsom, men sikker, bevægelse mod en normalisering i forhold til resten af Odense.

Tabel 1, kilde: Monitoreringssystemet (31-10-2012)

41 Herkomst I Vollsmose er 71 % af beboerne indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Af disse 71 %, stammer 66,6 procentpoint fra ikke-vestlige lande. Begge tal er relativt stabile, og kan ikke entydigt siges at bevæge sig i den ene eller anden retning.

Som man kan se i figuren, er en andel ikke-vestlige indvandrere på 66,6 % højt, når man holder det op mod tallet for Odense, og det er også højt set i forhold til i Solbakken og Dianavænget/Heliosvænget. Det er dog også klart, at det ikke er noget særsyn, som tallet for Gellerup/Toveshøj beviser. Mens tallet for Vollsmose ikke har ændret sig siden 2008, er det i samme periode faldet i Gellerup fra 86,6 %.

Figur 4, kilde: Monitoreringssystemet (31-10-2012) og BoSocData, Århus (04-2012)

42 Som nævnt ovenfor er der omtrent 90 forskellige nationaliteter i Vollsmose. Det er dog svært at opgøre præ- cist, da mange beboere har status af statsløse eller er født i lande, der ikke længere eksisterer. Uden forsøg på at gruppere de forskellige problematiske herkomstan- givelser, er de største grupper danskere, libanesere, somaliere, irakere, tyrkere og vietnamesere.

Figur 5, kilde: P-data (31-10-2012)

43 BESKÆFTIGELSE Figuren viser tydeligt, at der er en stor udfordring i Et af de store problemer i Vollsmose er den høje andel Vollsmose med den lave arbejdsmarkedstilknytning. af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. I gra- 56,4 % er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, mod 21 fen kan man se, hvor stor en del af beboerne i alderen % i Odense som helhed. Tallet er ikke radikalt anderle- 18-64 år der er udenfor arbejdsmarkedet. des end byens andre særligt udsatte boligområder, men dog alligevel højere. Det er også højere end det tilsva- Man indgår i gruppen af personer udenfor arbejdsmar- rende tal for Gellerup/Toveshøj. kedet, hvis man modtager offentlig forsørgelse, bortset fra hvis man har modtaget sygedagpenge i under 8 sam- menhængende uger, eller man modtager SU, efterløn eller er reelt hjemmegående og nedsparer eller bliver forsørget af f.eks. familien. Læg mærke til at data i be- skæftigelsestallene er opgjort som helmånedspersoner.

Det betyder eksempelvis, at en borger der har været på kontanthjælp i halvdelen af en given måned kun tæl- ler som en halv person. Denne opgørelse er valgt for, at man kan få et mere retvisende billede, end man ville få med et tilfældigt nedslag, hvor man ikke kan se, om borgeren har været på en given ydelse i 1 uge eller 7 måneder.

Samtidig giver det også mulighed for at sammenligne tallene med Gellerup/Toveshøj, hvor man opgør tallene på næsten samme måde.

Figur 6, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012) og BoSocData, Århus (04-2012)

44 En ofte gentaget hypotese er, at negative konjunktur- udsving på arbejdsmarkedet slår stærkere igennem i de særligt udsatte boligområder, fordi borgerne herfra er i udkanten af arbejdsmarkedet, og er dem der mister deres arbejde først. Grafen viser, at hypotesen delvist kan bekræftes for Vollsmoses vedkommende over de sidste fire år. Fra det mest positive udgangspunkt i september 2008 er andelen af borgere udenfor arbejdsmarkedet steget med 4,2 procentpoint i Odense og med 5,2 procentpoint i Vollsmose.

Udviklingen har således været mere kritisk i Vollsmose, end i Odense som helhed, om end forskellen dog ikke er så markant.

Holder man Vollsmose op mod Odenses andre særligt udsatte boligområder, er det interessant, at andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet for begge områder er steget mere end i Vollsmose. Stigningen for Dianavæn- get/Heliosvænget er således på 5,4 procentpoint, mens tallet for Solbakken er på hele 13,5 procentpoint. Udvik- lingen i Vollsmose er dog negativ, når man holder den op mod Gellerup/Toveshøj – her er andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet kun steget med 1 procentpoint fra oktober 2008 til april 2012.

Figur 7, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012) og BoSocData, Århus (04-2012)

45 Unges arbejdsmarkedstilknytning En anden udfordring er den store andel af unge uden tilknytning til arbejdsmarkedet. I figuren, kan man således se, at hele 22,9 % af de unge i alderen 18-24 år i Vollsmose er udenfor arbejdsmarkedet (og heller ikke er i uddannelse) i forhold til 10,8 % i Odense Kom- mune. Tallet for Vollsmose er alarmerende højt, men svarer nogenlunde til udfordringerne i både Solbakken med 24,8 % og Dianavænget/Heliosvænget med 20,5

Figur 8, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012)

46 Et tema i den offentlige debat er den negative udviklingen i antallet af unge, der hverken får en uddannelse eller er i arbejde, og derfor giver det også mening at kigge på udviklingen i andelen af unge udenfor arbejdsmarkedet i Vollsmose over tid.

Mens der siden januar 2008 i Odense har været en for- øgelse af unge uden for arbejdsmarkedet på 1,3 procentpoint, og en stigning i Solbakken på ikke færre end 12,9 procentpoint, så har der i samme periode kun været en stigning i Vollsmose på 0,2 procentpoint, hvilket i den givne økonomiske situation må betragtes som positivt.

Selvom der tilsvarende har været et fald i andelen af unge udenfor arbejdsmarkedet i Dianavænget/Heli- osvænget, er udviklingen i Vollsmose ikke så negativ, som man havde kunnet forvente.

Figur 9, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012)

47 Forsørgelsesgrundlag og afstand til arbejdsmar- På samme måde er der også sket en stigning i antallet af kedet førtidspensionister på 4,2 procentpoint, om end det ser En høj andel af beboere uden tilknytning til arbejds- ud til førtidspensionskurven er knækket fra december markedet er dog ikke det samme som mange arbejds- 2010 hvorfra tallet er faldet med 1 procentpoint. Ande- løse. I Vollsmose er der nemlig mange borgere som ikke len på kontanthjælp er i perioden overraskende faldet står tilgængelige for arbejdsmarkedet, herunder f.eks. med 3,4 procentpoint til 22,9 %, selvom der er sket en førtidspensionister. stigning fra 2010 og frem til 2012.

Som grafen illustrerer, er der igennem de seneste 4 år sket et fald i antallet af beboere i alderen 18-64 år, der er selvforsørgende (dvs. beboere der ikke modtager en offentlig ydelse). Fra 31,4 % før finanskrisens udbrud i 2008 til 24,9 % i slutningen af juni 2012.

Det kan delvist forklares af en tilsvarende positiv udvikling, nemlig at en stadig stigende del af beboerne er under uddannelse. Andelen af beboere på SU er således steget fra 10,3 % 14,3 %.

Læg i øvrigt mærke til at disse tal kun udgør de studerende, der er på SU, og altså ikke medregner dem, der af forskellige årsager ikke modtager SU under deres uddannelse. Ikke alene er der kommet flere på SU, der er også kommet 2 procentpoint flere på dagpenge, således at der i juni 2012 er 9,4 %.

Figur 10, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012)

48 Den gruppe af ydelsesmodtagere der er tættest på arbejdsmarkedet – nemlig dagpengemodtagere er relativt Tallene er således meget mudrede og peger ikke på, at mindre i Vollsmose end i Solbakken og Dianavænget/Heliosvænget, mens de to grupper der er længst væk – udviklingen er entydigt positiv eller negativ. Mens der konstanthjælpsmodtagere, og som nævnt også førtidspensionister, er relativt større. er sket et faretruende fald i andelen af borgere, der er selvforsørgende og en ligeså problematisk stigning i antallet af førtidspensionister og dagpengemodtagere, er det positivt, at stadigt flere er under uddannelse, og at der er sket et fald i antallet af kontanthjælpsmodta- gere. Når vi kigger på udviklingen i Vollsmose, må vi også tage forbehold for eksterne faktorer, som f.eks. finanskrisens påvirkning.

Sammenligner vi Vollsmosebeboernes forsørgelses- grundlag med borgerne i hele Odense, kan vi se, at fordelingen af ydelser er markant anderledes. Der er således især en bemærkelsesværdig høj andel af førtids- pensionister, der slet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, et forhold der også gør sig gældende for byens andre særligt udsatte boligområder, om end dog i mindre omfang.

Billedet viser, at beboerne i Vollsmose samlet set er længere væk fra arbejdsmarkedet, end tilfældet er i de andre særligt udsatte boligområder og i Odense som helhed.

Figur 11, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012)

49 Ved at dykke yderligere ned i tallene kan vi vise, at Resultatet er faretruende, men peger også på at en tra- relativt få af dem der er uden for arbejdsmarkedet, rent ditionel beskæftigelsesindsats i Vollsmose formentlig vil faktisk er arbejdsmarkedsparate – altså i stand til at have begrænset effekt på beboernes forsørgelsesprofil. tage et arbejde i morgen hvis de bliver tilbudt et. I be- skæftigelseshenseende arbejder man med den såkaldte matchmodel.

Matchmodellen dækker bl.a. over alle kontanthjælps- modtagere, som defineres på følgende måde: Match- gruppe 1 er de jobklare – det vil sige de borgere, der vurderes at kunne tage et ordinært arbejde og være ude af kontanthjælpssystemet indenfor tre måneder. Matchgruppe 2 er de indsatsklare – de borgere der ikke vurderes at kunne tage et ordinært arbejde indenfor de næste tre måneder, men som i stedet kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Til sidst er der matchgruppe 3, som er de midlertidigt passive – de borgere der på nuværende tidspunkt hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats.

Kigger man på alle de 1619 borgere i Vollsmose, der i juni måned 2012 var en del af matchsystemet som enten kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpengemodtagere (og læg mærke til, at vi nu ikke længere taler om helmånedspersoner, men derimod ydelsesmodtagere i juni måned), kan man se, at hele 70,4 % eller 1140 af disse borgere ikke er arbejdsmarkedsparate, og derfor ikke er i stand til at tage et arbejde i morgen.

50 Unges forsørgelsesgrundlag En tilsvarende analyse er nødvendig at lave for de 18-24 åriges forsørgelsesgrundlag. Grafen viser, at billedet der blev tegnet for voksne er nogenlunde det samme for de unge i alderen 18-24 år.

Der er således fra januar 2008 til juni 2012 sket en lille stigning i antallet af såvel førtidspensionister og dagpengemodtagere på 0,5 procentpoint, mens der er blevet 1,5 procentpoint flere kontanthjælpsmodtagere. På samme måde er der sket et fald i andelen af selvfor- sørgende på 10,3 procentpoint. Positivt er det dog, at der tilsvarende er sket en forøgelse af andelen af SU- modtagere på 8,6 procentpoint.

51 Når man holder de unges tilknytning til arbejdsmarkedet i Vollsmose op mod de andre områder, afslører tallene igen både positive og negative forhold. Selvom vi kan se, at andelen af konstanthjælpsmodtagere er alarmerende højt – højere end både i Solbakken og Diana- vænget/Heliosvænget - er der også i Vollsmose flere på SU end i disse områder. Andelen af selvforsørgende er også højere end i Solbakken, men noget lavere end i Dianavænget/Heliosvænget

Laver man samme matchgruppeopgørelse, som for de 18-64-årige, kan man se, at der ud af de 311 kon- tanthjælpsmodtagere på 18-24 år, er 50,2 % eller 156 der ikke er arbejdsmarkedsparate. Der er således også kun ganske få arbejdsmarkedsparate blandt de unge.

Figur 13, kilde: Monitoreringssystemet (30-06-2012)

52 INDKOMST

I Vollsmose er en af de store udfordringer et fravær af økonomiske ressourcer, hvilket tydeligt afspejler sig i grafen. Her ses andelen af beboere, der placerer sig i fire forskellige indkomstkategorier for hhv. Odense og Vollsmose.

Det mest bemærkelsesværdige er, at andelen af beboere i Vollsmose der har en personindkomst på 300.000 eller derover (hvad der svarer til en månedsløn på 25.000 og derover), kun er på 8 %, mod tilsvarende 33 % i Odense Kommune. Således er der altså en enorm koncentration af borgere med lave indkomster i Volls- mose og et fravær af borgere med mellem- eller højind- komster, som kan fungere som positive rollemodeller på indkomstområdet.

Figur 14, kilde: KÅS-data 01-01-2011 (indkomstår 2010)

53 Læg dog mærke til, at de nyeste data på dette område er fra januar 2011, og at der derfor med regeringens ophæ- velse af de såkaldte fattigdomsydelser må forventes at være sket en forøgelse af mange beboeres indkomster, når man holder det op mod antallet af beboere, der er uden for arbejdsmarkedet. Det er desværre ikke muligt at sammenligne indkomstoplysninger for Vollsmose med byens andre særligt udsatte boligområder, da data ikke kan nedbrydes på disse områder.

Sammenligner man indkomsten for hhv. etniske danskere, vestlige og ikke-vestlige indvandrere, viser der sig nogle interessante forskelle. Først og fremmest, og ikke overraskende, er der langt færre etniske danskere der i indkomståret 2010 havde en indkomst på under 100.000 kr., hvilket giver sig udslag i de andre kategorier, hvor de er overrepræsenterede. Interessant er det også, at der blandt de vestlige indvandrere er en større andel der tjener under 100.000 kr., end tilfældet er for de ikke-vestlige indvandrere.

Figur 15, kilde: KÅS-data, indkomstår 2010 (01-01-2011)

54 Udviklingen i indkomst i landets udsatte boligområder, er for nylig blevet genstand for undersøgelse af AE-rå- det, der har analyseret tallene fra hhv. 2002 og 2010 og når frem til, at andelen af beboere der er under OECD’s fattigdomsgrænse (personer med en indkomst under 50 % af medianindkomsten), er vokset fra 12,2 % til 24,6 % i Vollsmose i perioden, en forøgelse på 101,2 %.

Her er det især den tidligere regerings indførsel af starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælpsloft samt timeregel, der har ført til et fald i gennemsnitsindkomsten i Vollsmose, som følge af den ringe arbejdsmarkedstilknytning og de mange flygtninge og indvandrere i området. Derfor vil nyere tal formentlig også vise en stigning i gennemsnitsindkomsten, som følge af ophæ- velsen af disse ydelser i forbindelse med forrige finans- lov.

Kigger man på indkomstudviklingen over de senere år i Vollsmose (i perioden 2007-2011), er billedet noget mere nuanceret. Andelen af beboere med en indkomst på under 100.000 kr. er godt nok steget i perioden fra 23,3 til 24,1 %, men i samme periode er andelen af beboere med en indkomst på mellem 100.000 og 199.999 faldet med ikke mindre end 4,1 procentpoint. Samtidig er andelen af beboere med en indkomst mellem 200 og 299.999 steget med 1,7 procentpoint, ligesom andelen med en indkomst over 300.000 er steget med 1,5 procentpoint.

Figur 16, kilde: KÅS-data, indkomstår 2010 (01-01-2011)

55 UDDANNELSE

Et andet parameter der bidrager til koncentrationen af socioøkonomiske udfordringer i Vollsmose, er det lave uddannelsesniveau. Således kan man i grafen se, at andelen af beboere i alderen 15-64 år som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse i Vollsmose kun er på 7 %, mod tilsvarende 23,7 % i Odense som helhed.

Andelen af beboere med en alment kompetencegivende uddannelse (det der svarer til grundskole, almengymna- siale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser), eller hvis uddannelse ikke er oplyst, er 74,9 % i Volls- mose mod 44,5 % i Odense Kommune. Desværre findes data heller ikke her for byens andre særligt udsatte boligområder. Læg i øvrigt mærke til, at ud af data på hele Odense Kommune er det under 9 procent, hvis uddannelsesniveau er uoplyst.

Figur 17, kilde: KÅS-data (01-01-2011)

56 Som man kunne se i opgørelsen over forsørgelsesgrund- lag, har der de seneste fire år været en ganske markant stigning i andelen af beboere på SU i Vollsmose.

Den udvikling afspejler sig også, når man kigger på udviklingen i uddannelsesniveauet over de seneste tre år. Her er der således et fald i andelen af beboere, der har en almen kompetencegivende uddannelse på 2,8 procentpoint, mens der er en stigning i andelen af beboere med kort videregående eller erhvervsfaglig uddannelse på 1,3 procentpoint og på samme måde en stigning i andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse på 1,6 procentpoint.

Holder man det op mod udviklingen i resten af Odense (fremgår ikke af grafen), er udviklingen ikke helt ligeså imponerende. Her er der sket en stigning i andelen med mellemlang og lang videregående uddannelse på 2,9 %, mens andelen i de to andre kategorier er faldet. Over- ordnet set går det dog i den rigtige retning med uddannelsesniveauet i Vollsmose.

Figur 18, kilde: KÅS-data (01-01-2012)

57 SUNDHED

Et andet væsentligt parameter at afdække i profilbil- Data er indsamlet igennem en spørgeskemaundersø- ledet af Vollsmose er beboernes sundhedsniveau. Der gelse i sensommeren 2012 blandt 5. samt 7.-9.-klasser. er således solid forskningsmæssig opbakning til fore- Derfor kan tallene betragtes som den oplevede sundhed stillingen om, at der er en tæt sammenhæng mellem hos de adspurgte børn. Læg mærke til at datagrund- socioøkonomiske ressourcer og sundhed, hvorfor kan laget er 257-281 personer i Vollsmose og 5000-5254 i man forvente, at sundhedsniveauet i Vollsmose vil være Odense som helhed. I den følgende opgørelse er de mest lavere end andre steder. interessante opgørelser, og kun de resultater der er statistisk signifikante, opsummeret. I Odense Kommunes sundhedspolitik arbejdes der således med et mål om øget lighed i sundhed, hvilket gør fokus på sundhed ekstra interessant. I afsnittet fokuserer vi både på børnesundhed specifikt og på alle beboeres generelle sundhed.

Datagrundlaget er hhv. de såkaldte skolesundhedspro- filer, der afdækker børnenes ”oplevede sundhed” og Statens Serums Instituts KØS-database (Kommunal- økonomisk Sundhedsinformationsgrundlag), der giver data på borgernes træk på det regionale sundhedsvæsen – herunder antal kontakter til almen praktiserende læge og speciallæge, samt mere detaljeret viden om ambulante besøg og indlæggelser på sygehuset.

Børnesundhed For at kunne vurdere børnesundheden i Vollsmose, har vi taget udgangspunkt i skolesundhedsprofilerne, som afdækker sundhed og trivsel blandt Odenses skolebørn. I dette tilfælde holdes de to Vollsmoseskoler op mod Odense som helhed.

58 På baggrund af tallene er det svært at pege på at bør- nene i Vollsmose skulle føle sig mere eller mindre sunde end i resten af Odense. På nogle parametre – hvordan børnene har det for tiden, og hvordan man har det hos dem, man bor hos, har børnene i Vollsmose det bedre, mens de i højere grad synes, de har for meget at se til og ikke er ligeså glade ved deres krop. For de resterende spørgsmål er det svært at pege på, at den ene gruppe skulle have det bedre end den anden.

Generel sundhed Her forsøger vi, med udgangspunkt i det kommunal- økonomiske sundhedsinformationsgrundlag, at tegne et generelt øjebliksbillede af beboernes sundhedsniveau. Tallene tager udgangspunkt i, hvor meget beboerne i de enkelte områder har trukket på forskellige sundhedsydelser. I opgørelsen er kun medregnet de beboere, der har boet hele perioden (2011) i det givne område.

Figur 19, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut

59 Grafen på den forrige side beskriver antallet af ambulante somatiske sygehusbesøg. Her ses det tydeligt, at der er en ekstra udfordring for de særligt udsatte bolig- områder, som bekræfter hypotesen om sammenhængen mellem socioøkonomiske ressourcer og sundhed. In- teressant er det dog, at beboerne i Vollsmose har færre ambulante sygehusbesøg end beboerne i Solbakken og Dianavænget/Heliosvænget.

Opgør man antal indlæggelser i heldøgn, kan man se, at beboerne i Vollsmose sjældnere bliver indlagt (det vil sige bliver tildelt en sengeplads), end tilfældet er, ikke alene for de andre særligt udsatte boligområder, men også for Odense som helhed.

Figur 20, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut

60 I modsatte opgørelse kan man se, at antallet af ambulante psykiatriske sygehusbesøg i Vollsmose ligger under niveauet for Odense som helhed, samt for Solbak- ken, men er højere end i Dianavænget/Heliosvænget.

Figur 21, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut

61 Også i opgørelsen for antal ydelser/kontakter på baggrund af sygesikringsydelser (f.eks. praktiserende læ- ger) er der et mindreforbrug (og denne gang et markant mindreforbrug) i Vollsmose i forhold til især Solbakken og Odense som helhed, men også mindre end i Diana- vænget/Heliosvænget.

Overordnet set tegner der sig et billede af Vollsmose som et område, hvor man bruger sundhedsvæsenet i mindre grad – ikke alene mindre end i andre særligt udsatte boligområder – men også for mange opgørelser mindre end i Odense Kommune.

Det kan der være forskellige forklaringer på. Den mest åbenlyse hypotese må være, at sundhedstilstanden i Vollsmose er højere end andre steder. De to andre forklaringer, som måske må betragtes som mere sandsyn- lige peger på, dels at fraværet af praktiserende læger og andre sundhedstilbud i Vollsmose får folk til at benytte sundhedsvæsenet mindre, dels at der kan være nogle kulturelle udfordringer, som har samme effekt.

Figur 22, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut

62 SOCIAL UDSATHED

Relateret til både sundhed og fraværet af socioøkono- miske ressourcer er social udsathed, som vil forsøges belyst i dette afsnit. Der skelnes igen mellem udsatte børn og unge og voksne udsatte. Herunder vil vi kigge på børn af enlige forsørgere, aktive børn- og ungesager, skolefravær, samt træk på sociale indsatser.

Udsatte børn og unge Her præsenteres og analyseres tal for indikatorer relateret til børn og unges udsathed. Indikatorerne vil ikke hver for sig give et retvisende billede af udsatheden for det enkelte barn eller den enkelte unge, men til sammen giver de et billede af, hvilken udfordring der er.

Børn af enlige forsørgere En af flere indikatorer for udsatte børn i et boligområde er den andel af børn, der vokser op med en enlig for- ælder. Ikke fordi det at vokse op med en enlig forælder nødvendigvis fører til udsathed, men fordi det statistisk set oftere gør det.

I figuren afspejles forskellen på samfundet i alminde- lighed og de særligt udsatte boligområder, da man kan se, at der er næsten dobbelt så mange børn af enlige forsørgere i disse områder i forhold til i Odense Kom- mune som helhed. Andelen er dog noget lavere i Volls- mose end i både Dianavænget/Heliosvænget og Solbak- ken. En mulig forklaring på denne forskel kan være den større andel af ikke-vestlige indvandrere i Vollsmose, hvis familiemønstre ofte er anderledes end de etnisk danske familier.

Figur 23, kilde: Monitoreringssystemet (31-10-2012)

63 Ser man udviklingen over de sidste fire års tid, er der en svag stigning i andelen af børn, der vokser op med en enlig forsørger i Vollsmose på 1,6 procentpoint, mens tallet for Odense er stabilt.

Figur 24, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut

64 Aktive børn og ungesager En anden og bedre indikator til at vurdere børn og unges udsathed i et område er, at kigge på hvor stor en andel af de 0-17-årige der har en aktiv børn- og ungesag. En aktiv børn- og ungesag er, når en socialrådgiver har modtaget en underretning, er i gang med at lave en undersøgelse (det der hedder en § 50-undersøgelse), eller der sker løbende opfølgning i forhold til igang- værende foranstaltning/indsatser (både forebyggende foranstaltning og anbringelse).

Når en sag afsluttes tæller den ikke længere med i opgørelsen. Som man kan se i grafen nedenfor, er det hele 16,9 % af børnene i alderen 0-17 år i Vollsmose der har en aktiv børn- og ungesag. Det betyder, at næsten hvert femte barn har en børn- og ungesag. Selvom tallet er højt, er det 1 procentpoint lavere end i Dianavænget/ Heliosvænget og kun 0,3 procentpoint højere end i Solbakken. Som man kan se, er det mere end dobbelt så højt som i Odense, hvor ca. hver trettende har en aktiv børn- og ungesag.

Figur 25, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen (31-10-2012)

65 Skolefravær Et sidste tilgængeligt parameter til at vurdere børnenes udsathed er, at kigge på fravær i skolerne. Desværre er det heller ikke her muligt at opgøre data på områdeni- veau, med de problemer det medfører om, at skoledi- strikterne ikke helt svarer til Vollsmose som område.

Da skolerne tilmed har forskellige opgørelsesmetoder for ulovligt fravær – det der kan kaldes pjæk – giver det kun mening at sammenligne sygefraværstallene fra de forskellige skoler. Kigger man på tallene i grafen er der ikke noget entydigt positivt eller negativt billede af Vollsmose.

I både 08/09 og 09/10 er sygefraværstallet per skoleår på H.C. Andersenskolen og på Abildgårdskolen hø- jere end gennemsnittet for hele Odense. For 10/11 er sygefraværet på H.C. Andersenskolen stadig højere end i Odense, men dog faldende, mens tallet på Abildgård- skolen er faldet til at være hele 1,1 fraværsdag under gennemsnittet for Odense.

Figur 26, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen

66 Udsatte voksne Til sidst skal man også tage forbehold for, at tallene for I diagramet kan man se en opgørelse over udviklingen i Her præsenteres og analyseres tal for indikatorer rela- 2012 er fremskrevet for de sidste tre måneder af året udgifter til de ovenfor nævnte sociale indsatser i forhold teret til voksenudsathed, som det kommer til udtryk i for at kunne sammenligne over tid – der er således kun til antallet af beboere i alderen 18 år og opefter i hvert træk på sociale indsatser i Social- og Arbejdsmarkeds- tilgængelig data indtil september 2012. Samlet set giver område. forvaltningen. opgørelsen dog et godt billede på den sociale udsathed, der er i Vollsmose i forhold til de andre særligt udsatte Sociale indsatser boligområder og Odense som helhed. Én måde at belyse udsatheden for voksne i Vollsmose, er ved at analysere omfanget af sociale indsatser i områ- det. Det er således en hypotese, at der er flere og dyrere indsatser i Vollsmose end andre steder, og det forsøger vi at efterprøve her. I dette tilfælde dækker opgørelsen over stofmisbrug, beskyttet beskæftigelse, aktivitets og samværstilbud, midlertidige og længerevarende botil- bud, kvindekrisecentre, forsorgstilbud, alkoholmisbrug, personlig og praktisk hjælp, familierådgivning og psyko- logsamtaler.

Læg mærke til at § 79 og § 85 i Serviceloven ikke er medregnet, da disse opgørelser ikke giver et retvisende billede i afregningssystemet. Læg også mærke til at tallene kan være lidt upræcise, da udregningerne er lavet på baggrund af de beboere, der har haft adresse i det givne område i det samme år, som de har modtaget den sociale indsats.

Der er således risiko for, at nogle af modtagerne har boet et andet sted end det opgjorte, en del af den tid de har modtaget en social indsats.

Figur 27, kilde: Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

67 Grafen afkræfter hypotesen om, at der bruges flere midler på sociale indsatser i Vollsmose. Udgifterne er således meget højere i såvel Solbakken, som Dianavæn- get/Heliosvænget. Samtidig er der, bortset fra i 2011, større forskel på Vollsmose og Solbakken end der er på Vollsmose og Odense Kommune. Igen tegner der sig, ligesom med sundhed, et billede af, at trækket på offentlige tilbud er mindre i Vollsmose, end vores resterende tal peger på, at der formentlig er behov for.

Indsatser - Ældre- og Handicapforvaltningen Analyserer man på tilsvarende måde oplysninger fra Ældre- og Handicapforvaltningens levering af ydelser i 1. halvår 2012, får man et tilsvarende interessant resul- tat. Læg mærke til at oplysningerne her tager udgangspunkt i borgernes bopæl per januar 2012, hvorfor der er risiko for, at enkelte borgere i perioden er flyttet til et andet område, det burde dog over en så kort periode ikke gøre en nævneværdig forskel.

Husk også, at der er en underrepræsentation af ældre i Vollsmose, som muligvis kan afspejle sig i tallene nedenfor, da flere af ydelserne især bruges af den ældre del af befolkningen. I opgørelsen er Vollsmose delt op i hhv. de tre haver, samt de seks parker.

Tabel 2, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen

68 Aflastningsophold er Odense Kommunes tilbud til borgere, som af forskellige årsager har brug for et midlertidigt ophold. Formålet med et ophold er dels afklarende i forhold til borgerens nuværende og fremtidige situation, dels er det et konkret rehabiliteringsforløb. Som man kan se, er der stor intern forskel i Vollsmose, men ingen af tallene er hverken markant høje eller lave i en generel Odense-kontekst.

Parkerne i Vollsmose har større andel borgere i aflastningsophold og flere opholdsdage pr. indbygger end øvrige Odense, og haverne i Vollsmose har også flere opholdsdage pr. indbygger end øvrige Odense.

Tabel 3, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen

69 Døgnrehabilitering dækker behov for målrettet, inten- siv, tidsafgrænset og koordineret indsats, for at borgeren kan genvinde funktionsevnen fysisk, psykisk og socialt.

Derudover er det en tværfaglig udredning til vurdering af borgerens behov for fremtidig indsats og/eller boligform. Her har parkerne i Vollsmose flere opholdsdage pr. indbygger end det øvrige Odense, og haverne i Vollsmose har både større andel borgere i døgnrehabilitering og også flere opholdsdage pr. indbygger end det øvrige Odense.

Tabel 4, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen

70 Genoptræning efter serviceloven ydes til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæg- gelse; og der ydes også hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Der er tale om en målrettet og tidsafgrænset genoptræ- ning, der er begrænset til den periode, hvor funktionsni- veauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Andel indbyggere i Vollsmoses parker og haver, der får genoptræning efter serviceloven er lavere end i det øv- rige Odense, og der er færre fremmøder pr. indbygger.

Sygehuset er via sundhedslovens bestemmelser forplig- tet til at udarbejde en genoptræningsplan til patienter, der har behov for genoptræning. Genoptræningsplanen omfatter en lægelig vurdering af borgerens behov for genoptræning ved udskrivelsestidspunktet.

Hvis borgeren har behov for såkaldt specialiseret genoptræning efter udskrivning fra sygehus, varetages denne af regionerne, mens al anden genoptræning varetages af den kommunale myndighed.

Tabel 3, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen

71 For Vollsmoses parker er andelen af indbyggere på gen- optræning efter sundhedsloven og antal fremmøder på niveau med det øvrige Odense. Niveauet for indbyggere i Vollsmoses haver er lavere end det øvrige Odense.

Vedligeholdende træning og aktivitet omfatter tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Andel indbyggere i Vollsmoses haver og parker, som modtager disse tilbud er lavere end i det øvrige Odense, og der er færre fremmøder pr. indbygger. Alt i alt danner der sig et billede af et område der ikke overforbruger ydelserne fra Ældre- og Handicapfor- valtningen. Selvom der er færre ældre i Vollsmose end i Odense generelt, skal man huske på, at disse ydelser ikke er rettet alene mod den ældre del af befolkningen.

Tabel 6, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen

72 Udsættelser Det er et højt tal, når man sammenligner med Solbak- Data opgøres heller ikke i Dianavænget/Heliosvænget Udsættelser er en god indikator på social udsathed, og ken, hvor tallene har været væsentligt mindre, nemlig der derfor ikke indgår i sammenligningen. Til sidst skal også her har Vollsmose en stor udfordring. I 2010 blev 2 udsættelser eller 0,35 % for 2010, 4 udsættelser og det siges, at disse tal kun omfatter fogedudsættelser, 54 familier sat ud af deres lejlighed, hvilket svarer til 0,69 % for 2011 og igen 2 udsættelser og 0,35 % for men ikke situationer hvor folk flytter frivilligt inden 1,5 % af de samlede boliger. I 2011 var tallet 65, hvilket 2012. Med til regnestykket hører, at der i den mindste selve udsættelsen foretages. Derfor kan man forvente, at svarer til 1,81 %. I oktober 2012 var tallet 48 med lidt afdeling i Solbakken – Smedeløkken – ikke registreres tallene reelt er højere. Det er samtidig svært at påpege under 3 måneder tilbage af året. udsættelser, det er dog kun 68 af Solbakkens 644 boli- nogen entydig tendens over tid, især fordi at kun få ger der ligger her. boligorganisationer har opgjort tallene længere tilbage Fremskriver man det tal for resten af 2012, betyder det, i tiden. at vi kan forvente 62 udsættelser i 2012, eller det der svarer til 1,73 % af de samlede boliger.

Figur 28, kilde: Boligorganisatorisk Fællessekretariat og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (10-2012)

73 KRIMINALITET OG TRYGHED

Et af de helt centrale temaer, når snakken falder på Vollsmose, er kriminalitetsomfanget. Som det også fremgår af den ovenfor refererede ghettoliste, er dette også en af de centrale udfordringer i Vollsmose.

I tabellen nedenfor præsenteres domstallene for Volls- mose, som de optræder i Ghettolisten, der er udkommet 1-2 gange om året siden oktober 2010, holdt op mod Gellerup/Toveshøj.

Tabellen redegør for antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, pr. 10.000 beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 4 år). Selvom det er tydeligt, når man sammenligner kriminalitetstallene for Vollsmose med Odenses andre særligt udsatte boligområder, at der i Vollsmose er en stor udfordring med kriminalitet, så er antallet af dømte faktisk væsentligt højere i Gellerup/ Toveshøj i Århus, der som bekendt også optræder på Ghettolisten.

Tabel 7, kilde: Ghettolisten

74 Sigtede og sigtelser Her kan man se, at Vollsmose sammen med Solbakken Figuren viser udviklingen i andelen af borgere der inden ligger væsentligt højere end Dianavænget/Heliosvænget for det seneste år er blevet sigtet for en forseelse efter og at der er mere end 2,5 gange så mange sigtede i disse straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende to områder som i Odense Kommune. stoffer. Grunden til at netop disse gerningskategorier er valgt ud skyldes, at det er de kategorier der optræder i ghettolisten, om end denne opgøres med antal dømte. Desværre er det ikke muligt at få adgang til data på domsfældelser, udover de præsenterede.

Andelen af sigtede i et område siger ikke nødvendigvis noget om mængden af udøvet kriminalitet i det område vi undersøger, men er derimod en indikation af hvor mange kriminelle der bor i området.

Desværre har det kun været muligt at anvende data fra 2009-2011, og det er derfor svært at se en egentlig udvikling i tallene. Læg også mærke til, at en ekstra politiindsats kan have betydning for andelen af sigtede, da det kan få antallet af anmeldelser til at stige.

Andelen af sigtede er i perioden steget i Vollsmose fra 2,6 % til 2,8 %, en ganske begrænset stigning. Mere interessant er det at sammenligne de forskellige områder med hinanden.

Figur 29, kilde: Monitoreringssystemet/Fyns Politi (23-11-2012)

75 En anden opgørelse der er interessant i denne sam- menhæng er det gennemsnitlige antal sigtelser, for en forseelse indenfor de tre ovenfor nævnte kategorier, som hver beboer har modtaget indenfor det seneste år.

Tallene vil således være højere end andelen af sigtede, da hver enkelt sigtede kan have modtaget flere sigtelser indenfor det seneste år. Som man kan se nedenfor er værdien også her højere for Vollsmose end tilfældet er for både Dianavænget/Heliosvænget og Solbakken, om end dog ikke højere end i Solbakken i hele perioden, mens niveauet for Vollsmose er næsten tre gange så højt som for Odense Kommune. I perioden er det gennemsnitlige antal i Vollsmose steget fra 5,3 % til 5,7 %.

Figur 30, kilde: Monitoreringssystemet/Fyns Politi (23-11-2012)

76 Ofte snakkes der om ungdomskriminaliteten i Volls- mose, og derfor følger der her en oversigt over andelen af beboere i alderen 10-17 år, der inden for det seneste år er blevet sigtet for en forseelse i straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

Da vi har at gøre med en mindre gruppe, vil tallene så svinge mere. Også her ligger de tre særligt udsatte bolig- områder meget højere end Odense (tallet for Vollsmose er i december 2011 tre gange så højt), men for Vollsmoses vedkommende er der over denne to-årige periode sket et markant fald i andelen fra 4,6 % til 2,9 %, således at tallet i december 2011 faktisk er lavere end i både Solbakken og Dianavænget/Heliosvænget.

Figur 31, kilde: Monitoreringssystemet/Fyns Politi (23-11-2012)

77 Figuren viser det gennemsnitlige antal sigtelser i hen- hold til straffeloven, våbenloven, eller lov om euforiserende stoffer, hver beboer i aldersgruppen 10-17 år har modtaget inden for det seneste år.

Også her er der markante udsving, og også i denne graf kan man se et fald for Vollsmose fra 6,8 % til 5,6 %.

For december 2011 er tallet højere i Vollsmose end for Dianavænget/Heliosvænget, mens Solbakken ligger væsentligt lavere. Igen er niveauet næsten tre gange højere i Vollsmose end i Odense Kommune som helhed.

Figur 32, kilde: Monitoreringssystemet/Fyns Politi (23-11-2012)

78 Tryghed Et andet emne, der er nært beslægtet med kriminalitet, er tryghed. Ikke fordi forskningen på området peger på en kausal sammenhæng mellem de to, men fordi tryghed ofte defineres som tryghed i forbindelse med kriminalitet eller angst for kriminalitet.

Her kan det ses at hele 90 % af Vollsmoses beboere føler sig trygge når de færdes i deres nabolag i dagtimerne, mens kun 6 % føler sig utrygge. I Odense som helhed føler 97 % sig trygge i dagtimerne, mens kun 1 % føler sig utrygge. Man kan således konkludere, at beboerne i Vollsmose er mere utrygge end gennemsnittet for Odense, men stadig føler sig meget trygge.

Figur 33, kilde: Tryghedsbarometer 2012

79 Der er dog en større forskel når man sammenligner Vollsmose med Odense i forhold til oplevet tryghed i aften- og nattetimerne. Mens 71 % af borgerne i Odense er trygge i dette tidsrum, er tallet for Vollsmose 60 %, mere alvorligt er det, at 24 % føler sig utrygge i Volls- mose, mens det tilsvarende tal for Odense er 13 %.

Figur 34, kilde: Tryghedsbarometer 2012

80 INTEGRATION

I dette korte afsnit vil vi præsentere de få tal, der relaterer sig til spørgsmålet om integration og som ikke allerede er blevet præsenteret, som forskelle ift. danskere og ikke-vestlige indvandrere.

Pasningsgrad En af indikatorerne for integration i et boligområde med mange flygtninge og indvandrere, er pasningsgraden. Det vil sige, i hvilken grad børn bliver passet i de kommunale og private institutionstilbud. Ræson- nementet bag denne indikator, er således, at der ligger en vigtig integrationsopgave i barnet første år, som er sværere at opnå hvis barnet ikke passes i et kommunalt eller privat pasningstilbud.

Ser man på pasning af 0-2 årige, er pasningsniveauet i Vollsmose væsentligt lavere end i Odense som helhed, og også lavere end i byens to andre særligt udsatte boligområder. Der er dog en klar stigning i andelen af børn der passes i pasningstilbud.

Figur 35, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen (31-01-2012)

81 Pasningsgraden for de 3-5-årige ligger på et helt andet niveau, for såvel Vollsmose som de andre opgjorte områder. Også her ligger Vollsmose dog lavere end de andre områder, men med en svag stigning.

Figur 36, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen (31-01-2012)

82 OMRÅDEATTRAKTION/TILFREDSHED

For at skabe et billede af hvor attraktivt et alment boligområde er at bo i, kan man se på en række forskellige indikatorer. Tanken bag dette afsnit er at finde ud af om Vollsmose i høj grad er et område som man bor i af nød – hvilket det faldene befolkningstal kunne synes at påpege – eller om man kan påvise en vis attraktions- værdi i området for områdets beboere.

I afsnittet kigger vi på antallet af ledige almene boliger over tid, vi kigger på hvor lang tid områdets beboere bor i Vollsmose, hvor borgerne flytter hen fra Vollsmose og fra til Vollsmose. Til sidst kigger vi på skolernes attrak- tionsværdi, ved at undersøge omfanget af det man kan kalde skolependling – altså hvor stor en del af områdets børn der går på områdets skoler og hvor de i givet fald går henne i stedet.

Et andet parameter man kunne måle på, er at kigge på ventelisterne – altså hvor stor efterspørgslen er i de forskellige områder. Desværre er de interne forskelle fra afdeling til afdeling så store at det ikke giver den store mening at sammenligne på tværs af hele områ- der. I stedet er der indføjet en sammenligning for hver enkelt afdeling i de forskellige områder i forhold til de tal boligorganisationerne har indberettet til Landsbyg- gefonden.

Figur 37, kilde: By- og Kulturforvaltningen (10-2012)

83 Ledige almene boliger i Vollsmose Som det kan ses i nedenstående figur findes størstede- len af de ledige almene boliger i Odense i Vollsmose.

Heraf viser yderligere analyser af tallene, at 75-100 % af de ledige boliger i Vollsmose i hele perioden fra 2003 og frem til i dag ligger på Vollsmose Allé – altså i enten Egeparken, Bøgeparken eller Birkeparken. Tal- lene viser også, at de ledige boliger i dag især ligger i Bøgeparken, og tidligere også har ligget i Birkeparken.

Figur 38, kilde: By- og Kulturforvaltningen (10-2012)

84 Ventelister Som beskrevet er det svært at sammenligne ventelister på områdeniveau, på grund af de store interne forskelle i hvert område. Derfor er hver enkelt afdeling opgjort for sig.

Tallene afslører, at der er meget lang ventetid i de tre haver i Vollsmose, mens ventetiden er meget kort i parkerne på Vollsmose Allé og til dels i parkerne på Åsum- vej også. Hvilket siger meget om tilfredsheden med at bo i de forskellige afdelinger. Læg dog mærke til, at de tre haver er væsentlig mindre end parkerne, hvorfor der her er større sandsynlighed for udskiftning. Afdelinger i Solbakken og Dianavænget /Heliosvænget udviser samme udsving som i Vollsmose.

Tabel 8, kilde: By- og Kulturforvaltningen (10-2012)

85 Hvor lang tid bor man i Vollsmose? Endnu en indikator der kan fortælle noget om hvor attraktivt et boligområde Vollsmose er, er en analyse af hvor lang tid beboerne i Vollsmose bor der. I opgørelsen nedenfor kan man se hvor lang tid de beboere, der i dag bor i enten Vollsmose, Solbakken eller Dianavænget og Heliosvænget, har boet på samme adresse. Som man kan se, er der ikke den store forskel på de tre områder. Kun Solbakken skiller sig minimalt ud ved at beboerne her bor en anelse kortere tid, end i de to andre områder.

Figur 39, kilde: P-data (19-11-2012)

86 Kigger man på de samme tal for afdelingerne i Volls- mose får man lidt mere information. Her er det nemlig kendetegnene, at der er stor intern forskel fra afdeling til afdeling. Mens det i de tre haver er 32,3-47,8 % af beboerne som har boet på samme adresse siden 2004, så ligger de samme tal for Birkeparken, Bøgeparken, Fyrreparken, Egeparken og Lærkeparken mellem 19,7- 25,7 %, mens Granparken ligger midt i mellem med 32,3 %.

De to afdelinger med absolut størst fraflytning er Birke- parken og Bøgeparken. Her har hhv. 19,7 % og 20,7 % af beboerne boet der i den 8-årige periode. Også på kort sigt, er der relativt stor forskel på de forskellige afdelinger. Kigger man ca. et år tilbage, var det således kun 71 % der også boede i Birkeparken 01-11-2011, mens det for Bøgeparkens vedkommende handler om 77 %.

Figur 40, kilde: P-data, 19-11-2012

87 Flyttemønstre Disse oplysninger kan kvalificeres yderligere ved at kigge på, hvor mange af de beboere der så flytter fra deres adresse som rent faktisk flytter internt i området – altså i bund og grund må være glade for at bo i Vollsmose, og hvor mange der flytter eksternt – altså for at komme væk fra Vollsmose.

På grund af opbygningen af data, er det ikke muligt at registrere hvor folk flytter hen når de fraflytter Vollsmo- se. Det vi kan se giver dog en god pejling på det samme: grafen viser hvor de der er flyttet fra Vollsmose i perioden 01/01/2012 og frem til i dag, bor i dag (19-11-2012). De folk der er flyttet mere end én gang i løbet af de sidste godt 10,5 måned, er der risiko for ikke at optræde korrekt. Og der er selvsagt kun tale om de borgere der er flyttet i 2012. Det er dog alligevel en god vejledende indikation på hvor man flytter hen fra Vollsmose.

Figur 41, kilde: P-data (19-11-2012)

88 Grafen viser, at selvom mange beboere, især i områ- dets seks parker, bor kort tid på samme adresse, flytter mange af dem internt i Vollsmose. Af dem der er flyttet fra Vollsmose i 2012, bor hele 35 % således på en anden adresse i Vollsmose i dag. Det peger på at Vollsmose er attraktivt for de beboere der allerede bor der. Inte- ressant er det derudover også at 34 % bliver boende i Odense, hvoraf 19 procentpoint flytter til det private boligmarked, mens 15 procentpoint flytter til en almen- nyttig bolig.

Kigger vi i stedet på hvor folk flytter fra når de flytter til Vollsmose, får vi også et interessant billede. Opgørelsen viser hvad dem der på nuværende tidspunkt bor i Volls- moses sidste adresse var. Langt størstedelen har enten boet i Vollsmose i hele opgørelsesperioden, eller også findes der ikke oplysninger på deres seneste adresse. 22 % er flyttet fra en anden adresse i Vollsmose, mens de resterende stort set fordeles mellem tilflyttere fra en anden almen bolig i Odense og det øvrige Odense.

Figur 42, kilde: P-data (19-11-2012)

89 Skolependling En anden måde hvorpå man kan vurdere hvor attraktivt et område er – eller områdets skoler er - er ved at kigge på andelen af distriktselever i 0. klasse – altså hvor mange elever der starter på den skole der ligger i det distrikt hvor de bor. Børn- og Ungeforvaltningens mål for skoleåret 2010/11 var at 85 % af eleverne i et distrikt går på distriktets skole. Det mål er, som man kan se nedenfor, langt fra indfriet i Vollsmose og tallet af distriktsle- ver i områdets 0.-klasser er endda faldende, om end der dog kan konstateres store udsving i procenttallet på H.C. Andersenskolen.

Figur 43, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen

90 Går man yderligere i dybden med data fra Børn- og Ungeforvaltningen er det muligt at se, hvor de børn der ikke går på områdets skoler i stedet går i skole. I opgørelsen nedenfor kan man se, at kun ca. 44 % af de børn og unge i alderen 6-16 år går på enten Abild- gårdskolen eller H.C. Andersenskolen og at der er stor spredning på mange forskellige skoler. I alt går børnene i området på 69 forskellige skoler, om end der på flere skoler går ganske få. I opgørelsen er alle skoler med mindre end 15 elever således sorteret fra.

Figur 44, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen

91 DET DYNAMISKE BILLEDE - HVEM FLYTTER IND OG HVEM FLYTTER UD?

Én ting er hvordan Vollsmose ser ud når man følger Her introduceres forestillingen om, at Vollsmose ikke Forestillingen om Vollsmose som integrationssluse udviklingen for området over tid. Men spørgsmålet er normaliseres fordi beboerne når de kommer i beskæfti- har siden været en del af den kommunale forståelse om billedet er et andet når man ser på hvad Vollsmose gelse vælger at fraflytte Vollsmose. Derfor, var analysen, af Vollsmose. I det følgende kan vi imidlertid se, at gør ved de mennesker der bor der. Kort sagt: Selvom at Vollsmose har karakter af at være en integrations- forestillingen om en indslusningsfunktion ikke længere udviklingen i Vollsmose på en lang række parametre sluse: såvel etnisk danske som udenlandske beboere er gældende på beskæftigelsesområdet, da der ikke kan ikke har levet op til de opstillede mål, betyder det ikke med problemer bruger Vollsmose som en vej til at blive påvises en markant bedre beskæftigelsessituation for de nødvendigvis at indsatserne ikke har haft den ønskede reintegreret i normalsamfundet. Forestillingen byg- borgere der fraflytter området. effekt. Spørgsmålet er nemlig om beboerne flytter fra gede især på en stor beskæftigelsesindsats, der til trods Vollsmose når de får ressourcerne til at gøre det? Derfor for dens positive resultater ikke medførte en stigning i Opgørelsen viser de borgere der i hele perioden mellem undersøges det i dette afsnit om der er forskel på dem antallet af beskæftigede i Vollsmose. januar 2010 og maj 2012 har været i alderen 18-64 år der flytter ind i området og dem der flytter ud. og som hhv. er flyttet ind i eller ud af Vollsmose. Det første diagram viser således den gennemsnitlige forsør- Vollsmose som integrationssluse? gelsesprofil på dem der tilflytter Vollsmose i førnævnte På baggrund af Cowi-rapporten fra 2000 blev der lavet periode, mens det næste diagram viser en tilsvarende en helhedsplan for Vollsmose som arbejdede ud fra en profil for dem der fraflytter. normaliseringstilgang: at en normalisering af beboer- sammensætningen i Vollsmose kunne være en stor del af løsningen på Vollsmoses problemer. På baggrund af arbejdet med den helhedsplan, blev der i 2005 udarbejdet en sammenhængende plan for hele den kommunale indsats, som samtidig revurderede den hidtidige målsætning.

Denne rapport bygger på en erkendelse af, at en del af Vollsmose har en såkaldt indslusningsfunktion.

Figur 45, kilde: P-data og DREAM-data (31-05-2012)

92 Tallene viser, at der blandt fraflytterne er en større andel af selvforsørgende på fire procentpoint, men viser samtidig en større andel af førtidspensionister i samme størrelsesorden. Samtidig er der otte procentpoint færre i kategorien andet. Denne forskel dækker dog primært over borgere der flytter til Vollsmose fra udlandet, mens kun få borgere flytter til udlandet fra Vollsmose.

Overordnet set punkterer tallene således den præsen- terede hypotese om at man flytter ressourcesvag til Vollsmose, men fraflytter området når man kommer i beskæftigelse. I hvert fald som billedet har været de seneste godt 2 år. Man kan dog spekulere i hvorvidt der kan være forskel på perioder med høj- og lavkonjunk- tur, således at Vollsmose i perioder hvor der skabes mange jobs, i højere grad fungerer som integrationssluse.

Figur 46, kilde: P-data og DREAM-data (31-05-2012)

93 VOLLSMOSES 9 BOLIGAFDELINGER

Ofte beskrives Vollsmose som et samlet område, men Det generelle uddannelsesniveau i Granparken ligger Lærkeparken som dette afsnit viser, er der stor forskel på de 9 for- under det tilsvarende for Odense Kommune. Ligesom Lærkeparken er ejet af OAB og ligger ligesom Granpar- skellige afdelinger. Som nævnt i indledningen udgøres det var tilfældet med indkomst, er Granparkens uddan- ken ud mod Åsumvej. Her er beboertallet på 1233, et tal parkerne ud mod Åsum Allé af ensformigt karrebyggeri, nelsesniveau på linje med det gennemsnitlige for hele der er faldet ganske drastisk med 9 % i de seneste fire parkerne mod Vollsmose Allé af blandet byggeri med de Vollsmose-området. år. Aldersfordelingen peger ligesom i Granparken på en karakteristiske høje huse, mens byggeriet i haverne mod mindre overvægt af børn og unge, mens der er tilsva- Kertemindevej udgøres af tæt/lavt byggeri. I forhold til Vollsmose generelt har Granparken en lidt rende færre ældre. Også her peger udviklingen på en højere andel af beboere, der indenfor det sidste år har langsom normalisering. Demografien er også forskellig og der er en vis forskel været sigtet for en forseelse i Straffeloven, Våbenloven på hvilke og hvor store udfordringer beboerne i de eller Lov om Euforiserende Stoffer. Niveauet for både Indkomstniveauet i Lærkeparken er i store træk sam- forskellige afdelinger har. Vi indleder med at tegne et Granparken og Vollsmose ligger dog over det tilsvaren- menligneligt med Vollsmose som helhed. Dog er der lidt billede af de tre parker der vender ud mod Åsumvej, de for Odense Kommune. flere beboere, der tjener mellem 100.000 og 199.999 derefter de tre parker ud mod Vollsmose Allé og til sidst kr., mens der er lidt færre, der tilhører den højeste ind- beskrives de tre haver. Der vil i det følgende ikke blive Beboerne i Granparken står lidt bedre i forhold til komstgruppe. afrapporteret i grafer, men de kan fås per forlangende. arbejdsmarkedet end beboerne i Vollsmose generelt. Flere er selvforsørgende eller i gang med en uddan- Uddannelsesmæssigt matcher Lærkeparken gennem- Granparken nelse, mens færre er afhængige af offentlig forsørgelse. snittet for hele Vollsmose-området, om end beboerne er Granparken er ejet af Højstrup og ligger ud mod Åsum- Niveauet for borgere på offentlig forsørgelse befinder en smule bedre uddannet. vej. Der er et beboerantal på lidt over 1200 – et tal der sig dog stadig markant over niveauet for kommunen kun er faldet med 2 % siden 1. januar 2008. I afdelingen som helhed. Niveauet for antallet af sigtede i Lærkeparken ligger un- er der en mindre overvægt af børn og især unge i for- der gennemsnittet for Vollsmose-området. Vollsmose- hold til Odense som helhed og på samme måde mar- niveauet er dog stadig over niveauet for Odense Kom- kant færre ældre. Kigger man på udviklingen over tid, mune som helhed. peger det overordnet set på en langsom normalisering i aldersfordelingen. Lærkeparken udmærker sig ved at være den af Volls- mose-afdelingerne, hvor den største procentdel af be- Hvad angår indkomst er Granparken nogenlunde boerne modtager SU, og dermed er under uddannnelse. repræsentativ for Vollsmose som helhed. I forhold til Samtidig er der færre beboere, der modtager førtidspen- Odense Kommune er der markant færre personer i den sion end gennemsnitligt i Vollsmose. højeste indkomstgruppe, mens der er væsentlig flere i de to laveste grupper.

94 Fyrreparken Niveauet for antallet af sigtede i Fyrreparken er det I forhold til gennemsnitsindkomsten for Vollsmose er Fyrreparken er ejet af FAB og ligger også ud mod Åsum- laveste af de afdelinger, der vender ud mod Åsumvej, der lidt flere beboere i Egeparken, der bliver placeret vej. Afdelingen med sine 1341 beboere skiller sig lidt ud og er samtidig under gennemsnittet for hele området. i henholdsvis den laveste og højeste indkomstgruppe. fra resten af Vollsmose, ved at være en af kun to afdelin- Odense Kommune som helhed har dog et lavere niveau Dermed er der også flere beboere, der tjener mellem ger der har haft en stigning i beboertallet over de sidste for antal sigtede. 100.000 og 299.999 end tilfældet er for Vollsmose som fire år, om end dette kun har været på 7 personer. Også i helhed. Fyrreparken er der en ganske markant overvægt af børn Med hensyn til beboernes forhold til arbejdsmarkedet og unge beboere og få ældre. Således er der ikke færre adskiller Fyrreparken sig ikke væsentligt fra Vollsmose Uddannelsesniveauet i Egeparken er lidt lavere end i end 20,6 % i alderen 7-17 år, og mens der hurtigt bliver som helhed. Der er dog lidt færre beboere på kontant- Vollsmose som helhed, illustreret ved en lavere procent færre børn fra 0-6 år, er antallet af de 7-17-årige faktisk hjælp og førtidspension, ligesom lidt flere beboere er af beboere med mellemlange og lange uddannelser. ligeså hurtigt stigende. Der kan således ikke peges på en henholdsvis selvforsørgende eller i gang med en uddan- Niveauet for antal sigtede i Egeparken ligger over ni- entydig udvikling mod normalen. nelse. veauet for Vollsmose-området, og dermed Odense Kom- mune som helhed. Det er dog den af de tre afdelinger, Indkomstniveauet i Fyrreparken adskiller sig ikke Egeparken der vender ud mod Vollsmose Allé, der har det laveste væsentligt fra Vollsmose-gennemsnittet, om end der er Egeparken er ejet af Højstrup og er en af tre parker der niveau. flere beboere end i Vollsmose generelt, der tjener mel- vender ud mod Vollsmose Allé. Der er 1209 beboere og lem 100.000 og 199.999 kr. Samtidig er der lidt færre udviklingen de seneste fire år viser at der er sket et fald Egeparken er den afdeling i Vollsmose, der har den beboere i den laveste indkomstgruppe. i befolkningstallet på 7 %. Kigger man på aldersforde- laveste andel selvforsørgende. Tilsvarende er antallet af lingen tegner der sig et billede af en meget ung afdeling. modtagere af dagpenge, kontanthjælp og førtidspension Uddannelsesniveauet for Fyrreparken adskiller sig fra F.eks. er der ikke færre end 28,1 % beboere i alderen over gennemsnittet for Vollsmose. det generelle billede af Vollsmose ved at have færre be- 7-17 år, mod normalen for Odense på 12,1 % og samtidig boere med korte og/eller erhvervsfaglige uddannelser, er der et tilsvarende lavt niveau af ældre som dog er i og samtidig have flere beboere i den laveste uddannel- kraftig stigning. Overordnet set finder der en delvis nor- seskategori. malisering sted, som dog ikke gælder for den førnævnte unge-gruppe.

95 Bøgeparken Bøgeparkens beboeres forhold til arbejdsmarkedet min- Blandt alle Vollsmose-områderne er Birkeparken den Bøgeparken er ejet af OAB og er den ”midterste” park der meget om billedet fra Egeparken. Dette illustreres afdeling, der har den største andel sigtede, 3,5 %. Dette på Vollsmose Allé. Der bor 1359 beboere, men har i ved det lave antal selvforsørgende og det, målt i forhold niveau ligger væsentlig over gennemsnittet for Vollsmo- perioden over de sidste fire år (og frem til at de tidligere til Vollsmose-gennemsnittet, højere antal modtagere af se, og markant over niveauet for Odense Kommune. nævnte udenlandske studerende flyttede ind) oplevet et offentlig forsørgelse. Birkeparken har den største andel kontanthjælpsmod- ganske voldsomt fald i indbyggertallet på ikke mindre tagere blandt afdelingerne i Vollsmose. Tilsvarende end 13,5 % eller 220 personer, et tal der dog er steget Birkeparken ligger niveauet af selvforsørgende under gennemsnittet med 37 personer sidenhen. Birkeparken er en del af FAB og ligger også på Volls- for området. Til gengæld er andelen af beboere under mose Allé. Der bor 1283 personer i dag efter de mange uddannelse højere end gennemsnittet. Det der især kendetegner Bøgeparken er den store udenlandske studerende flyttede ind – de seneste måne- mængde 7-17 årige på ikke mindre end 31,5 %. Derud- der er der således sket en stigning i beboertallet på 115 Slåenhaven over er der også stor andel af 0-6-årige, om end dog personer. Før det oplevede Birkeparken et fald på 100 Slåenhaven er ejet af OAB og er en af de tre ”haver” som ikke lige så stor som i parkerne mod Åsumvej. Samtidig personer eller 8,5 % over de sidste fire år. Også Birke- vender ud mod Kertemindevej. Her bor der kun 470 er der også en ekstra lille andel ældre beboere. Bortset parken har en meget ung aldersfordeling. personer og har ligesom Fyrreparken oplevet en stig- fra beboerne i alderen 65 + finder der dog en relativt ning i beboertallet på 7 personer over de sidste fire år. I kraftig normalisering sted. Der er således 28,9 % mellem 7-17 år. Med de uden- modsætning til de førnævnte parker, er aldersfordelin- landske studerende er der også sket en kraftig stigning i gen stort set normalfordelt som i resten af Odense, om Antallet af beboere, der tjener under 100.000 kr. om andelen af 18-24 årige. Til sidst er der ekstremt få ældre end der dog er en mindre andel af beboere i aldersgrup- året er væsentligt højere i Bøgeparken end gennemsnit- på over 65 år. Overordnet set finder der en langsom perne 18-24 år og 25-34 år. Kigger man på udviklingen tet for Vollsmose, ligesom det er markant over Odense normalisering sted. over tid, kan der ikke peges på en entydig udvikling, Kommune som helhed. Antallet af beboere i den højeste men mest af alt tyder tallene på en normaliserende indkomstgrupper er dog på linje med gennemsnittet for I Birkeparken er antallet af beboere, der placeres i den tendens. Vollsmose. laveste indkomstgruppe, 32,7 %, hvilket gør det til den afdeling i Vollsmose, der procentuelt har det højeste Med hensyn til beboernes gennemsnitlige indkomst lig- Uddannelsesniveauet for Bøgeparken svarer nogenlun- antal i denne indkomstgruppe. Antallet af beboere i den ger Slåenhaven over gennemsnittet for Vollsmose. Der de til Vollsmose-området, om end der er lidt færre med øverste indkomstgruppe hører ligeledes til blandt de er flere beboere i både højeste og næsthøjeste indkomst- korte og/eller erhvervsfaglige uddannelser. mindste blandt Vollsmose-afdelingerne. gruppe. Slåenhaven er dog den af have-afdelingerne, Niveauet i Bøgeparken for antallet af sigtede indenfor der gennemsnitligt har det laveste indkomstniveau. det sidste år ligger væsentligt over gennemsnittet for Uddannelsesniveauet i Birkeparken er en smule under Uddannelsesmæssigt ligger Slåenhaven en smule over hele området, og dermed markant over Odense Kom- gennemsnittet for Vollsmose som helhed, og matcher gennemsnittet for Vollsmose, da der er flere beboere munes gennemsnit. nogenlunde niveauet blandt de afdelinger, der vender ud mod Vollsmose Allé.

96 Hybenhaven Til gengæld er niveauet for antal sigtede det højeste I forhold til gennemsnittet for Vollsmose har Tjørneha- I Hybenhaven, der er ejet af Højstrup og ligger ud mod blandt haveafdelingerne. ven en tilsvarende andel beboere i den højeste uddan- Kertemindevej, bor der 488 beboere. Over de sidste Blandt alle Vollsmoseafdelingerne har Hybenhaven den nelsesgruppe. Der er dog væsentlig flere i den midterste fire år er antallet af beboere faldet med 4,9 %. Også i højeste andel af beboere, der modtager førtidspension. gruppe, hvortil den laveste bliver formindsket tilsva- Hybenhaven er aldersfordelingen mere almindelig end Samtidig er Hybenhaven den afdeling med den laveste rende. i parkerne, om end der også her er en større andel af andel af beboere, der er i gang med en uddannelse. 7-17 årige, og ligesom i Slåenhave, en mindre andel af Andelen af selvforsørgede er væsentligt over Vollsmose- Andelen af beboere i Tjørnehaven, der indenfor det beboere i alderen 18-34 år. gennemsnittet. seneste år er blevet sigtet, ligger nogenlunde på niveau med Odense Kommune som helhed. Tjørnehaven er Samtidig er der også en større andel af beboere i al- Tjørnehaven dermed den eneste af afdelingerne, der målt på denne dersgrupperne 50-64 og 65 + (på ikke mindre end 20,7 Den sidste afdeling er Tjørnehaven, som er ejet af FAB parameter kommer tæt på det kommunale gennemsnit. %). Der kan ikke peges på nogen entydig udvikling i og som også er den sidste have ud mod Kertemindevej. aldersfordelingen, men der er dog en kraftig stigning i Der bor 469 beboere – et tal der er faldet med 4,7 % Tjørnehaven er den afdeling i Vollsmose området, andelen af ældre. over de sidste fire år. I modsætning til de andre afdelin- der har den højeste andel af selvforsørgende beboere. ger i Vollsmose er der i Tjørnehaven en klar overrepræ- Andelen af beboere på kontanthjælp ligger tilsvarende I forhold til Odense Kommune som helhed er Hybenha- sentation af begge de to ældste aldersgrupperinger. markant under gennemsnittet for Vollsmose, men ven et mellemindkomst-kvarter, idet der både er færre afdelingen har også en relativt høj andel af beboere, der beboere i den laveste og den højeste indkomstgruppe. Der er således ikke færre end 29,9 % 50-64-årige og 20 modtager førtidspension. Sammenlignet med Vollsmose er indkomstforholdene i % over 65 år. Samtidig er der også 0-6 årige og færre Hybenhaven dog bedre. beboere i alderen 18-34 år. Der er en kraftig stigning af beboere i alderen 65 +, men også en stigning i alders- Hybenhaven er med afstand den Vollsmose-afdeling, grupperne 18-24 og 25-34 og der kan således ikke peges hvor den højeste andel af beboerne har en mellemlang på nogen entydig udvikling her heller. eller lang uddannelse bag sig. Tilsvarende er der væ- sentligt færre i den første uddannelsesgruppe. Målt på indkomst ligger Tjørnehaven markant over det Hybenhaven har en lavere andel af be- generelle niveau for Vollsmose. Over dobbelt så mange boere, der indenfor det seneste år er ble- beboere er placeret i den højeste indkomstgruppe i vet sigtet, end Vollsmose som gennemsnit. forhold til gennemsnittet, hvilket er den højeste andel i Vollsmose-området. Andelen er dog stadig kun ca. halvt så stor som den tilsvarende for Odense Kommune.

97 KRONE TIL KRONE ANALYSE

Det er et udbredt indtryk, at der gennem tiden er brugt Disse programmer er blevet finansieret med bidrag fra Efter byfornyelsesplanerne og kvarterløftindsatsen slut- rigtig mange penge på forskellige projekter og indsatser både Odense Kommune og eksterne interessenter. Bo- tede i 2007/08, har den boligsociale indsats i Vollsmose i Vollsmose og at de ”almindelige” kommunale drifts- ligorganisationernes fysiske helhedsplan og kvarterløft- været knyttet op på ”helhedsplan 2008-2012”. udgifter er langt højere i Vollsmose, end andre steder indsatsen anslås tilsammen at have kostet i alt ca. 1 mia. i Odense Kommune. Dette afsnit søger at teste disse kr. Landsbyggefonden har vurderet, at der er investeret Der foreligger desuden en helhedsplan for 2012-2016 udsagns gyldighed. ca. 680 mio. kr. til fysiske forbedringer langs Vollsmose kaldet ”Vollsmose 2020”. Som det fremgår af figur 2 er Allé i årene 2002- 2007 . helhedsplanen for perioden 2008-2012 finansieret af Indsatser og projekter i Vollsmose i perioden Landsbyggefonden med 75 %, Højstrup, OAB og Fyns 2000 til 2012 Den oprindelige kvarterløftaftale fra 2002 var på 125 Almennyttige Boligforening med tilsammen 12,5 % og Over de sidste 12 år er der iværksat en lang række ind- mio. kr. – hvoraf Odense Kommunes andel udgjorde 55 Odense Kommune med 12,5 % . I helhedsplanen for satser og projekter i Vollsmose. Indsatserne har hoved- mio. kr. Det kan ikke opgøres præcist, men en meget 2012-2016 er de tilsvarende fordelinger 59,1 %, 9,8 % og sageligt været knyttet op på 4 store programmer; Den stor andel af investeringen i de store bydelsprogrammer 9,8 %. Staten finansierer de sidste 21,3 % . kommunale helhedsplan i 2000-2007, boligorganisatio- har været anlægsmidler. nernes fysiske helhedsplan, kvarterløftindsatsen samt den boligsocial helhedsplan i 2008-2012 (se figur 1).

Figur 1. Centrale bydels-programmer vedrørende Vollsmose, 2000-2012. Løbende priser.

98 Helhedsplanerne har en medfinansieringsgrad, der be- Det betyder, at eksempelvis et børnehus i Vollsmose På grund af koncentrationen og mængden af beboere tyder, at Odense Kommune får 8-10 gange mere indsats som udgangspunkt tildeles samme grundbudget som et med særlige sociodemografiske karakteristika tildeles for pengene end kommunens egen finansieringsandel. tilsvarende børnehus med samme antal børn i Korup. der typisk flere midler til Vollsmose, end andre lignende I et fremadrettet perspektiv er det derfor væsentligt, at De kommunale driftsudgifter, der fordeles via budget- områder i byen. Odense Kommune aktivt samarbejder med boligfor- modeller er som udgangspunkt ikke højere eller lavere i eningerne, Landsbyggefonden og staten om at skabe Vollsmose, end andre steder i byen. Den anden store fordelingsmekanisme er de såkaldte helhed og fokus i helhedsplanernes indsatser. ”paragrafydelser”. Hovedparten af de personhenførbare En variant af budgetmodellerne er skævdelingspuljer kommunale ydelser, indsatser og foranstaltninger gives Den eksterne finansiering er hovedsageligt tildelt som og særlige tildelinger. Odense Kommune afholder en på baggrund af fastlagte kriterier -eksempelvis i servi- byfornyelses- og kvarterløftmidler og via landsbygge- række udgifter i Vollsmose, som ikke er direkte person- celoven. Hvis en borger tilkendes kontanthjælp, førtids- fonden, men gennem tiden har Arbejdsmarkedsstyrel- henførbare, men som knytter sig til ”summen af person- pension, økonomisk friplads, boligsikring, m.v., sker det sen, Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, henførbare karakteristika” eller direkte behovsvurde- ud fra en konkret vurdering af borgerens behov, og de SATS-puljen, Servicestyrelsen, statens pulje til støtte ringer i sammenligning med andre områder – det man gældende kriterier for tildeling af ydelser. for særlige problemramte byområder i større byer i kalder ”skævdelingspuljer” eller ”særlige tildelinger”. Danmark og en lang række andre eksterne parter tilført finansiering.

De ”almindelige” kommunale driftsudgifter Tildelingen af kommunale midler til den almindelige kommunale drift i Vollsmose sker via 3 fordelingsmekanismer: Budgetfordelingsmodeller, skævdelingspuljer/ særlige tildelinger samt ”paragrafydelser”. Her ud over findes der en række samarbejder og projekter med hel eller delvis ekstern finansiering, der på forskellig vis fletter sig ind i den almindelige drift. Budgetfordelingsmodellerne bruger typisk fordelings- kriterier, der er ens for et givet driftsområde – uanset geografi. I forhold til matrikelfaste kommunale enheder som børnehuse, skoler, plejecentre m.v. sker der typisk en mere eller mindre fast tildeling pr. enhed til ledelse, administration, forbrugsafgifter og ”aktiviteter/øvrig drift” samt en variabel tildeling pr. ”bruger”; barn, elev eller beboer.

Figur 2. Finansieringsandele – helhedsplaner; 2008-2012 og 2012-2016, Pct.

99 En stor del af udgifterne i Social- og Arbejdsmarkeds- I forhold til paragrafydelser er der ikke belæg for at sige, Sammenfatning forvaltningen er paragrafydelser, og det samme gælder at udgifterne er højere i Vollsmose, end andre steder i Som det fremgår, fordeles store dele af ressourcerne delvis for Ældre-og Handicapforvaltningen samt Børn- byen. Der kan være en problemstilling omkring mulig til Vollsmose via budgetmodeller og paragraf¬ydelser. og familieområdet i Børn-og Ungeforvaltningen. Da variation i den objektive ”efterspørgsel” efter paragra- Disse fordelingsmekanismer bruger ensartede forde- foranstaltninger og indsatser udmåles specifikt i forhold fydelser mellem områder i kommunen, men det er ikke lingskriterier i hele kommunen og betyder derfor, at til den enkelte borger, vil den kommunale udgift pr. muligt at belyse kvantitativt. kommunens samlede udgifter vil være uændrede, uan- sag som udgangspunkt være den samme – uanset om set om borgerne bor i Vollsmose eller andre steder. Her borgeren bor i Vollsmose eller andre steder i byen. For Endelig er der en række aktiviteter, som kan kaldes holder tesen om ”merudgifter” i Vollsmose altså ikke. nogle sociale ydelser kan det konstateres, at den gen- ”Samarbejder og projekter med hel eller delvis eks- nemsnitlige udgift pr. borger er lavere i Vollsmose, end i tern finansiering” og som på forskellig vis er forbundet andre udsatte områder i Odense. med ”normaldriften”. Der findes en del projekter i den Ressourcetildelingen via skævdelingspuljer eller særlige kategori og projekterne fletter sig ind i den kommunale tildelinger fordeler ofte større andele af særlige puljer Det interessante spørgsmål vedrørende variation i para- normaldrift på mange forskellige måder, men som ho- til Vollsmose, idet området rummer et stort antal og høj grafydelser er, om nogle borgere formår at få en ydelse, vedregel uden kommunale merudgifter. koncentration af de borgere eller brugere, der udløser de rent objektivt ikke burde have - eller som kunne res¬sourcerne. Det samme gælder for de midler, der undgås ved egen indsats, og om andre borgere undlader anvendes som en del af ”samarbejder og projekter med at få del i en ydelse, de rent objektivt har ret til eller hel eller delvis ekstern finansiering”. behov for. Analysen kan i sagens natur ikke undersøge disse spørgsmål.

100 Kildeliste, der direkte omhandler Vollsmose

Nøgletal – 5 boligområder 1998 - 1999 - 2000 - 2001 Beboersammensætning i fem boligområder 2000 Statens Byggeforskningsinstitut Vollsmose Kvarterplan Juli 2001 Vollsmosesekretariatet Årsberetning 2001 - 2005 Vollsmosesekretariatet Vollsmose Statusrapporter 2002 - 2006

Image og Tryghed – de fysiske rammer i Vollsmose, Anbefaling Juni 2003 Odense Kommune Vurdering af Vollsmoseorganiseringen August 2003 Odense Kommune Signalement af fem byområder ved starten af kvarterløft 2002 2003 Statens Byggeforskningsinstitut Dialogforum – et indblik i etniske synspunkter og holdninger til integration på arbejdsmarkedet Dec. 2004 Odense Kommune Helhedsplanen for den kommunale indsats i Vollsmose 2005 – 2010 Maj 2005 Odense Kommune

Forandringsforslag for arealerne nord og syd for Center Øst Maj 2005 Odense Kommune Inddragelse af børn og unge i udviklingen af udemiljøer 2006 Odense Kommune Årsberetning – Indsigter fra 7 års særlig indsats i Vollsmose 2006/2007 Vollsmosesekretariatet De lokale dynamoer i Vollsmose – borgerinddragelse Nov. 2007 Vollsmosesekretariatet Retlige rammer for vedligeholdelse af grønne områder i Vollsmose April 2007

Kulturstrategi for Vollsmose August 2007 Odense Kommune UUO – Slutrapport. Det 3-årige udviklingsprojekt 2008 ”Udkast til Vollsmose i forvandling – En beretning om og erfaringsopsamling fra omprioriteringsindsatsen på Vollsmose Allé 2000- 2007” August 2008 Lisbeth Bondo Hansson, Vollsmose Avisen nr. 5

Visit Vollsmose Juli 2010 2 + 1 Vollsmose Vision 2020 2011 Odense Kommune Hotspot-evalueringen Maj 2012 LG Insight Spørgeskemaundersøgelse blandt 1100 medarbejdere i Vollsmose Nov. 2012 Odense Kommune og interview af 31 personer Projektgruppen for Analyse af Vollsmose-projekter 101 Kildeliste, der direkte omhandler Vollsmose

Notat: Input til udviklingen af den samlede indsats i Vollsmose (spor 1) Nov. 2012 Odense Kommune Naboskabsundersøgelsen 2012 Udvalgte Byråds-, økonomiudvalgs- og fagudvalgsdagsordner 2000 - 2012 Odense Kommune Bryd kanten – Åbn Vollsmose www.Multiby.dk

Beretning fra helhedsplanen 2008 – 2012 Vollsmose, noget for sig og dig Vollsmose 2020 –Helhedsplan 2012-2020 Kunst i udsatte boligområder – en inspirationsguide Socialministeriet

102 Kildeliste, der ikke direkte omhandler Vollsmose

Det Knuste Spejl – mest udsatte børn og unge 1999 Helhedsorienteret byfornyelse (erfaringer fra udlandet 2) Sept. 2001 Byfornyelse Danmark Byfornyelse København Regeringens strategi mod ghettoiseringen Maj 2004 Evaluering – den særlige by fornyelsesindsats 2004 – 2010 Socialministeriet

En befolkning deler sig op? 2006 Rockwool Fonden Udsatte boligområder i Danmark – programbestyrelsen gør status Nov. 2006 Programbestyrelsen for dialog og balance … Arkitektur der forandrer - fra ghetto til velfungerende byområde 2008 Redaktør Niels Bjørn m.fl. Den kriminalpræventive indsats I Københavns Kommune Juni 2008 LG Insight Fra udsat boligområde til hel bydel, sammenfatning 2008 Programbestyrelsen for dialog og balance …

Ungdomskommissionens rapport 2009 Ungdomskommissionen ”Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder 2000 – 2008” 2009 Statens Forskningsinstitut Initiativkatalog – strategisk samarbejde om Ghettoområder 2011 Socialministeriet Opkvalificering af den tidlige indsats. Udvikling og afprøvning af opsporingsmodellen August 2011 AKF, UdviklingsForum og EVA

Mentor- og fritidsindsatser En guide til kommunerne 2012 Det Kriminalpræventive Råd (DKR) Parent Training Among Ethnic Minorities: Parenting Practices as Mediators of Change in Child Conduct Problems Februar 2012 Family Relations

Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge – en videns- og erfaringsopsamling April 2012 Servicestyrelsen ”Tværfaglige integrationsindsatser - Erfaringer og løsningsmodeller fra 12 kommuner” Juni 2012 LG Insight Samfundsøkonomisk potentiale ved indførelsen af Leksand-modellen i Danmark Sept. 2012 Centre for Economic and Business Research http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/Kriminalitet

Veje til Tryghed – Indsatser i boligområder - fra konfrontation til forståelse Det kriminalpræventive Råd og Byg og Bo

103