Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 REU Alm.del Bilag 186, UUI Alm.del Bilag 67 Offentligt Fremtidens Vollsmose Spor 1 Udredningsrapport og faktakatalog om Vollsmose November 2012 BMF 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode 5 Ny tilgang til indsatser i Vollsmose 7 De fysiske rammer 15 Normskred 20 Forebyggelse af kriminalitet 24 Koncentration af socioøkonomiske problemer 28 Opfølgning og effektmåling 32 Implementering 33 Profilbillede af Vollsmose 2012 34 - Et faktakatalog med nøgletal INDLEDNING Der lægges med denne rapport op til en kursændring for fremtidens Vollsmose. Der skal skabes en ny kommunal normalitet i en ny virkelighed. Vi skal arbejde for at skabe et højere uddannelsesniveau, mindre kriminalitet, højere indtægtsniveau samt øget tryghed. Forandringerne skabes i et forpligtende samspil mellem borgere, kommunen og eksterne samarbejdsparter. Vi udvikler ny kommunal praksis med start i Vollsmose og fortsætter i resten af kom- munen, hvor der er lignende udfordringer. Startskuddet til kursændringen lød, da byrådet i august 2012 besluttede, at sætte et udredningsarbejde for de sam- lede indsatser i Vollsmose i gang. Rapporten beskriver udredningsarbejdet og hvordan vi kan danne grundlag for en ny retning for fremtidens Vollsmose med afsæt i tankerne bag Ny virkelighed – Ny velfærd. Udredningsarbejdet har bevæget sig omkring to spor: • Samlet analyse af den kommunale indsats i Vollsmose samt fremadrettede anbefalinger for mulige udviklings spor (Spor 1) • Styrket indsats mod den ”hårde kerne” (Spor 2) Denne rapport omfatter en samlet analyse af den kommunale indsats i Vollsmose samt fremadrettede anbefalinger for mulige udviklingsspor. Målet med udredningsarbejdet er at skabe et billede af: • Hvad er myter og hvad er fakta? • Analyse af relevante indsatser siden 2000 • Hovedudfordringerne – hvilke problemer vil vi tage fat i? • Anbefalinger for en fremtidig udvikling og en implementeringsplan 3 Overordnet tilgang Og endelig skal vi være langt mere fokuserede på, hvad Vollsmose i dag Mange af de rapporter der er lavet om Vollsmose gen- der virker. Med dette afsæt tror vi på muligheden for at Vi har gerne ville tegne en profil af Vollsmose, baseret nem de seneste 12 år, beskriver nogle af de samme lave markante ændringer i den bydel, Vollsmose er. på faktuelle oplysninger og ikke myter og avisover- udfordringer, som vi står med i dag. Det efterlader et skrifter. Dette billede kan læses i faktakataloget, men billede af en bydel med mange komplekse udfordringer, Vi vil netop anskue Vollsmose som en bydel – og ikke ganske kort kan følgende profil trækkes frem: hvor rigtigt mange ting er prøvet af for at bedre udvik- som et unikt område med egen vision, politikker og sær- • Antallet af beboere i Vollsmose er faldende over de lingen. Denne gang skal det lykkes at skabe en mere lige regler. Vollsmose er en del af Odense. Kommunens sidste 12 år positiv udvikling i Vollsmose. indsatser skal ikke målrettes efter, at det er Vollsmose, men efter de behov der nu engang hersker i netop • Der er mange børn og unge i Vollsmose i forhold til Vi har i denne rapport forsøgt at basere vore analyser denne bydel. Akkurat som indsatsen afstemmes efter resten af Odense - 35,3 % af beboerne er under 18 år og anbefalinger på fakta – men også her er vi udfordret. forholdene i eksempelvis Dalum, Bolbro og Korup. Der findes ikke meget evidens på området, og det er Tidshorisonter • Der er mange voksne uden for arbejdsmarkedet og sparsomt med effektevalueringer og målopfølgning, vi heraf meget få der er egentlig arbejdsparate kan trække erfaringer ud af – både hos os selv, natio- Der findes ingen tryllestav, der med et sving kan ændre tingenes tilstand nu og her – vi kan ikke udrydde fat- nalt og internationalt. Vi skal derfor undgå, at vi endnu • Mange unge er uden for arbejdsmarkedet engang griber ned i værktøjskassen og hiver en palet tigdom og kriminalitet og det tager tid at forandre og udvikle, når vi taler om et stort område, komplekse ud- af velmente, men ukoordinerede og udokumenterede • Udgifter til sociale indsatser har pr borger været projekter frem. fordringer, mange parter, mange beslutningstagere og mange kulturer. Noget vil kunne ændres på den korte faldende fra 2010-2012 bane, andet på længere sigt. Derfor kræver det langsig- Vi skal skabe en ny tilgang til indsatserne i Vollsmose. • Vollsmose ses ikke længere som en integrationssluse Denne rapport handler derfor mest af alt om at gentæn- tet og helhedsorienteret lederskab. ke måden, vi griber udviklingen i Vollsmose an på. Vi er ikke alene • Flere og flere unge kommer i uddannelse Værdisæt Heldigvis står Odense Kommune ikke alene om udvik- lingsarbejdet. En bred skare af parter er involveret og • Overordnet set er trækket på sundhedsydelser lavere Rapportens anbefalinger hviler på værdisættet i kom- end i resten af Odense munens innovationsstrategi: Ny virkelighed – Ny vel- udviser vilje til at stå sammen om en positiv udvikling. Det betyder, at udviklingsarbejdet understøttes af gen- færd. Vi skal have fokus på forebyggelse, vi skal arbejde • Indkomstniveauet i Vollsmose er lavere end i resten med borgerens situation og udgangspunkt på en langt sidige partnerskaber på tværs af kommunale forvalt- ninger, boligorganisationer, Landsbyggefonden, private af byen - næsten halvdelen af de voksne beboere mere ressourcebaseret måde, vi skal tænke i nye og ud- tjener under 200.000 kr. årligt viklingsorienterede samarbejder og partnerskaber. samt frivillige foreninger og borgere. Det strategiske samarbejde med disse parter skal styrkes. 4 METODE Metodebeskrivelse Potentiale omkring os Rapporten omfatter et faktabaseret udredningsarbejde, Derudover er det vigtigt at slå fast, at vi ikke alene som hvor der er taget afsæt i et faktakatalog samt en krone- kommune kan komme med svarene. De gode ideer fin- til-krone analyse. Materialet er udarbejdet af en em- des også ved at involvere det omkringliggende samfund bedsmandsgruppe fra forskellige forvaltninger i Odense – først her får vi skabt grobund for en innovativ tilgang Kommune. til udvikling af Vollsmose. Der er et stort potentiale hos de mange mennesker, foreninger og erhvervsdrivende Vi har i de sidste to måneder været fuldt beskæftiget der bor og lever i Vollsmose, et potentiale vi skal arbejde med at afdække og undersøge, for at munde ud i et ma- med at kunne give en plads i udviklingen af fremtidens teriale der kan skabe grundlag for en nøgtern og nuan- Vollsmose. ceret diskussion om udviklingsretningen for Vollsmose. Vi har i vores arbejde gennemgået en lang række rap- Alle forvaltninger har bidraget til udredningsarbejdet, porter fra 2000 og frem, gennemført 31 interviews med ligesom der er blevet indhentet viden fra analyser og en række nøglepersoner, gennemført en spørgeskema- erfaringer udefra. På grund af undersøgelsesarbejdets undersøgelse hos 1100 medarbejdere i Odense Kommu- begrænsede tidsramme og omfattende genstandsom- ne med jobfunktion i Vollsmose (med en svarprocent på råde har det ikke været muligt at involvere samtlige 47 %), haft kontakt til den nationale videns- og special- interessenter og aktivitetsområder i Vollsmose. Der lig- rådgivningsinstitution VISO, Center for Boligsocial Ud- ger derfor en arbejdsopgave efterfølgende. Rapportens vikling (CFBU), Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) anbefalinger har rod i faktaoplysningerne og er ikke og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners tilbundsgående - dette vil kræve et yderligere stykke Analyse og Forskning (KORA) og set nærmere på øvrige undersøgelsesarbejde og øget faglig indsigt. evalueringer og rapporter fra ind- og udland. Disse forskellige elementer udgør grundlaget for de udfordringer og anbefalinger, vi fremlægger i rapporten. 5 Faktakatalog Om disse udfordringer kan ses mere i faktakataloget. I faktadelen er det forsøgt at foretage sammenligninger af Vollsmose med områder med lignende karakteristika Krone-til-krone analyse (Ghettolisten): Dianavænget/Heliosvænget, Solbakken I ”krone-til-krone” analysen har det især været en ud- (Rising), Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus og Odense fordring at undersøge om ”Vollsmose er mere udgifts- Kommune samlet set. krævende” end andre områder. Analysen er foretaget som en input-analyse, hvor de mekanismer der fordeler Data er indsamlet via en lang række forskellige kilder. ressourcer til enheder og beboere i Vollsmose, er blevet En stor del af de demografiske og socioøkonomiske data undersøgt. er indsamlet ved hjælp af Odense Kommunes monito- reringssystem til overvågning af de udsatte boligområ- Denne metode er valgt, da en direkte opgørelse af der. Desuden er der trukket tal fra Boligorganisatorisk udgifter med stor sandsynlighed blot vil efterlade et Fællessekretariat, DREAM, KÅS/Danmarks Statistik, mudret billede af statistiske sammenhænge uden logisk BoSocData fra Aarhus, Tryghedsbarometer 2012, Ghet- forklaring, gensidigt påvirkende og kontekstfølsomme tolisten, KØS-databasen/Statens Serum Institut, P-data sammenhænge. Analysen viser, at de kommunale drifts- samt specialudtræk fra forskellige fagsystemer i Odense udgifter der fordeles via budgetmodeller, som udgangs- Kommune, f.eks. pladsanvisningssystemet, elevregi- punkt, ikke er højere eller lavere i Vollsmose end andre streringssystemet og forskellige ydelses- og afregnings- steder i byen. Der er kun er få mindre projekter samt systemer. Hertil kommer data fra Byråds-, økonomiud- gadeplansprojektet der er medfinansieret af eksterne valgs- og fagudvalgsdagsordener i perioden 2000-2012, midler. Helhedsplaner, Vollsmose