DOCSLIB.ORG

Konsekvensvurdering Af Scenarierx Bilag

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

MARTS 2019 ODENSE KOMMUNE KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER DELRAPPORT - UDKAST FORTROLIGT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2019 ODENSE KOMMUNE KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER DELRAPPORT - UDKAST OG FORTROLIGT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A104806 A104806-005 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 0.4 20. marts 2019 UDKAST - FORTROLIGT MELN/MIRI/HVPE JSE HVPE KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER 5 INDHOLD 1 Formål og baggrund 7 2 Scenarier 9 2.1 Stambusscenarie 9 2.2 Tilbringerscenarie 11 3 Konsekvensvurdering 13 3.1 Servicemæssige konsekvenser 13 3.2 Passagermæssige konsekvenser 32 3.3 Samlet vurdering af scenarier 33 4 Bilag 35 4.1 Stambusscenarie 36 4.2 Tilbringerscenariet 47 http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/05 Konsekvensvurdering/Konsekvensvurderi ng forud for høring/Konsekvensvurdering af scenarier.DOCX KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER 7 1 Formål og baggrund Odense Kommune ønsker at udarbejde et busnet, der understøtter letbanen fra dens åbning i 2020/2021. Det er vigtigt, at der gennemføres en god planlæg- ningsproces, der sikrer det optimale beslutningsgrundlag for politisk vedtagelse af fremtidens kollektive net. Processen skal baseres i et solidt fagligt grundlag og samtidig rumme inddragelse af interne og eksterne interessenter, herunder of- fentligheden. Konkret ønsker Odense Kommune en grundig udredning af 2 principielt forskellige scenarier for busnettet, der understøtter letbanen. På baggrund heraf udvikles det endelige busnet, der sammen med letbanen og regionalnettet giver god mobilitet og flest mulige tilfredse passagerer inden for den økonomiske ramme. Parallelt med processen for udvikling af de nye busnet er der afviklet en proces med fire workshops, der understøtter en integreret og kreativ tilgang til opgaven. Dette er gjort for at sikre, at Odense Kommune, Fynbus, Odense Letbane og Re- gion Danmark opnår enighed om fælles mål for et samlet anbefalet busnet som alle parter tager fælles ejerskab for. Workshop 1 - Workshop 2 - Workshop 3 - Workshop 4 - forventnings- scenariedesign godkendelse af design af endeligt afstemning scenarier scenarie • ÅBNE OG ORDNE • ORDNE OG UDVIKLE • LUKKE • UDVIKLE OG LUKKE Baggrund Som baggrund for dette arbejde er delrapporten " Markedsanalyse – Odense Bus- net " og notatet " Scenariedesign " udarbejdet. Markedsanalysen for Odense busnet sætter fokus på dagens passagerer, potentialer og rejsestrømmene i Odense Kommune, og identificerer styrker og svagheder ved dagens busnet sammenholdt med efterspørgslen. Notatet omkring scenariedesign belyser to forskellige opstil- lede scenarier, der er udarbejdet ud fra forskellige planlægningsprincipper samt input fra workshopforløbet. De to nævnte rapporter er medvirkende til, at fremti- dens samlede kollektive net i størst mulig grad, inden for den fastlagte økonomi- ske ramme, matcher efterspørgslen, og dermed giver de bedste betingelser for god samlet kollektiv betjening og flest mulige passagerer. http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/05 Konsekvensvurdering/Konsekvensvurderi ng forud for høring/Konsekvensvurdering af scenarier.DOCX 8 KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER Endvidere tager planlægningen af scenarierne udgangspunkt i de 7 principper, som er godkendt af Odense Kommune: › Det skal tilstræbes, at så mange som muligt har under 400 meter til et bus- stoppested, men busserne skal som hovedregel ikke køre på de mindre lo- kalveje. › De nuværende byområder og korridorer fastholdes så vidt muligt i det nye rutenet. › Frekvensen skal tilpasses passagergrundlaget, således at højeste frekvens tilfalder ruter med flest passagerer. › Der kan indtænkes afkortede busruter i rutenettet. › Teletaxaordninger indtænkes i rutenettet for områder i Odense Kommune med begrænset passagergrundlag til en bus. › Rådgiver skal undersøge, om letbanen giver anledning til at gå bort fra stjer- nestrukturen i opbygningen af rutenettet. › Udvikling omkring førerløse busser tænkes med ind i planlægningen, afstemt med det teknologiske stade. Denne rapport " Konsekvensvurdering af scenarier " har til formål at vurdere de servicemæssige og passagermæssige konsekvenser af scenarierne. Scenarierne konsekvensvurderes for at finde deres styrker og svagheder, og på baggrund af denne vurdering skal der udarbejdes en anbefaling til et nyt samlet bynet for Odense for 2021. Denne anbefaling sker på baggrund af konsekvensanalysen, input fra høringen af koncepterne og input fra en workshopproces med deltagelse af Odense kommune, Fynbus, Odense Letbane og COWI. Dette er afrapporteret i "Anbefaling af Bynet 2021 ". http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/05 Konsekvensvurdering/Konsekvensvurdering forud for høring/Konsekvensvurdering af scenarier.DOCX KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER 9 2 Scenarier De 2 scenarier er konceptmæssigt udviklet baseret på Odense Kommunes syv planprincipper, en tilbundsgående markedsanalyse af forholdene i Odense, erfa- ringer fra øvrige letbanebyer samt en workshopproces med deltagelse fra Odense Kommune, Fynbus, Region Syddanmark, Odense Letbane og COWI. På workshop- pen blev en række mulige koncepter og tilgange drøftet og på baggrund heraf er det besluttet at arbejde videre med: › Stambusscenarie › Tilbringerscenarie Stambusscenarie Tilbringerscenarie Figur 1 Principskitse for stambusscenariet, hvor letbanen sammen med to højklassede buslinjer skaber ét samlet højklasset net, som suppleres af øvrige busser. Principskitse over tilbringerscenariet med ringrute. Scenarierne har forskellige tilgang til busbejteningen og grænsefladen mellem let- bane og busnet. Begge scenarier tilpasset den økonomiske ramme på 96 mio. kr. til busdrift. 2.1 Stambusscenarie Et stamnet er et enkelt højklasset kollektivt net med højfrekvente ruter på de tungeste hovedstrækninger set i forhold til antallet af passagerer. Et stamnet er et hierarkisk opbygget net, der baseres på letbanen som den grundlæggende rute, der suppleres af stambusruter. Tilsammen udgør letbane og stambusser rygraden i det kollektive net. Formålet med et stamnet er en enkel netstruktur, der sammen med den eksisterende banebetjening giver et højfrekvent og let forståeligt kollek- tivt trafiktilbud i de tungeste transportkorridorer. Stamnettet suppleres af almindelige busruter med lavere frekvens. Disse busruter betjener lokalområder, hvor efterspørgslen er mindre, hvilket medvirker til, at flest mulige kunder har adgang til stamnettet med maksimalt ét skifte. Hver sup- plerende rute skal som princip helst både give god adgang til letbanen og stam- busnettet. Som del af det supplerende tilbud tilbydes tele-løsninger i stedet for http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/05 Konsekvensvurdering/Konsekvensvurderi ng forud for høring/Konsekvensvurdering af scenarier.DOCX 10 KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER rutebunden kollektiv trafik i områder med lav busbenyttelse. Disse telebusser fø- der ind til letbanen eller andre knudepunkter for den kollektive trafik og/eller nær- meste lokalcenter. På Figur 2 er alle busruter og banebetjening for stambusscenariet vist. I scenariet indgår der både kommunale, regionale og fælleskommunale ruter samt letbane og togbetjening. Bybusnettet består af tre forskellige ruter – stamruter, radialru- ter og tværruter. En nærmere gennemgang af hver rutes linjeføring og frekvens er vist i bilag. Figur 2 Stambusscenariet, hvor bybusnettet (grønne farver), letbanen (sort) fælleskommunale (lyseblå), regi- onale ruter (blå) samt banebetjening (grå) er vist. Konkret er der udpeget to stamlinjer. Én, som er en forløber for den planlagte etape 2 for Odense Letbane mellem Seden/Vollsmose og Zoo, og en som kører mellem Korup, centrum og Blangstedgård/Tornbjerg/Fraugde. Frekvensmæssigt kører stambusnettet følgende: › 4 afgange i timen i myldretiden › 3 afgange i timen i dagtimer › 2 afgange i timen i aftentimer og weekender I myldretiden hænger stambusnettets frekvens godt sammen med letbanes fre- kvens. Letbanen får en frekvens på 8 afgange i timen i myldretiden, hvilket bety- der, at de passagerer, der skifter fra stambusnettet til letbanen vil som udgangs- punkt kunne nå hver anden afgang ved letbanen. Dette gør, at tilgængeligheden http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/05 Konsekvensvurdering/Konsekvensvurdering forud for høring/Konsekvensvurdering af scenarier.DOCX KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER 11 øges for passagererne, og at det samtidig bliver attraktivt at skifte mellem de to kollektive transportformer. Det supplerende busnet kører med 2 afgange i timen i dagtimer og 1 afgang i timen aften og weekender. Dette svarer til driftsoplægget på det foreslåede regi- onale R-net. 2.2 Tilbringerscenarie I dette scenarie afkortes alle de busruter, der har mulighed for at møde letbanen og udnytter dermed letbanens høje frekvens (hvert 7½ minut i dagtimerne) og prioritet i signalkryds bedst muligt. Letbanen ses som rygraden i det kollektive trafiksystem, hvor dette scenarie har til formål at give så god tilgængelighed til og fra letbanen som muligt ved at lade busserne fungere som tilbringernet til letbanen. Scenariet indebærer, at passagererne i større grad er skal skifte mellem de kol- lektive transportmidler, da busserne føder letbanen frem for at køre til centrum (OBC). Dermed vil busbetjeningen i centrum være bragt til et minimum (kun re- gionale ruter) og ressourcerne til bybusnettet bruges i stedet på at bringe passa- gererne
Recommended publications
  • Albert Peter Rasmussen Og Anna Hansens Aner

    Albert Peter Rasmussen Og Anna Hansens Aner

    1 Indhold Forord side 3 Anetavler med de første 6 generationer 4-5 1. Albert Peter Rasmussen og Anna Hansen 7 2. Forældre i Stige og Skibhusene ved Odense 19 3. Bedsteforældre på Nord- og Østfyn samt Vestlolland 27 4. Oldeforældre på Nord- og Østfyn samt Vestlolland 37 5. Tipoldeforældre på Æbelø, Fyn inkl. Odense samt Vestlolland 52 6. Tip-2-oldeforældre på Æbelø, Fyn, Vestlolland og Midtsjælland 73 7. Tip-3-oldeforældre på Æbelø, Nord- og Østfyn, Odense og Sachsen 91 8. Tip-4-oldeforældre på Nord- og Østfyn, København og Flensborg 107 9. Tip-5-oldeforældre på Falster samt i Odense og København 115 10. Tip-6-oldeforældre på Lolland og i Odense 119 11. Tip-7-oldeforældre på Lolland og i Odense 121 12. Tip-8-oldeforældre på Lolland og i Odense 122 13. Tip-9-oldeforældre i København 122 14. Tip-10-oldeforældre i Odense 123 Tillæg A – Den første teltferie 124 Tillæg B – Sommerhuset ved Veddinge strand 125 Tillæg C – Uddrag af en rejsedagbog fra 1949 126 Kilder 139 2 Forord Albert og Annas aner kom i langt overvejende grad fra Fyn. Det var tydeligt, at Alberts opvækst i en familie med søfartsbaggrund prægede ham, og man kan vel forestille sig, at både han og hans brødre ville have været til søs som deres far. Men deres far havde fra han var 14 år gammel oplevet det barske liv på havet, og det var nok ikke noget han ønskede for sine drenge. Som lods gennem 25 år havde han erhvervet sig en god fast indkomst, så der var råd til at give drengene den bedst mulige uddannelse.
  • Det Kommercielle Byliv I Odense Kommune

    Det Kommercielle Byliv I Odense Kommune

    JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A101059 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 4. juli 2018 Rapport KRBR FRSR KRBR DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 5 INDHOLD 1 Indledning 6 2 To geografiske opdelinger er anvendt 8 3 Befolknings- og bygningsanalysen 12 3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen 12 3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for byudviklingsmodellen 32 4 Detailhandelsanalysen 48 4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen 48 4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen 59 4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen 92 5 Analyse af serviceerhvervene 102 5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen 102 5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen 104 5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen 113 6 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 1 Indledning Det kommercielle byliv i Odense Kommune har som formål, at danne baggrund for og give inspiration til udvikling af de mange erhverv, der lever af kunder, der kommer ind fra gaden. Der er gennem mange år lavet detailhandelsanalyser i Odense Kommune. Den her gang har Odense Kommune som noget nyt valgt at se på både detailhandlen og på de mange andre erhverv, der bidrager til at skabe liv i byen, og som er vigtige erhverv, der skaber mange gode arbejdsplad- ser. De andre erhverv dækker et bredt spekter og omfatter f.eks.
  • Odense – a City with Water Issues Urban Hydrology Involves Many Different Aspects

    Odense – a City with Water Issues Urban Hydrology Involves Many Different Aspects

    Available online at www.sciencedirect.com ScienceDirect Available online at www.sciencedirect.com 2 Laursen et al./ Procedia Engineering 00 (2017) 000–000 Procedia Engineering 00 (2017) 000–000 www.elsevier.com/locate/procedia ScienceDirect underground specialists on one side and the surface planners, decision makers and politicians on the other. There is a strong need 2for positive interaction and sharing of knowledgeLaursen et al./ between Procedia all Engineering involved parties. 00 (2017) It is000–000 important to acknowledge the given natural Procedia Engineering 209 (2017) 104–118 conditions and work closely together to develop a smarter city, preventing one solution causing even greater problems for other parties. underground specialists on one side and the surface planners, decision makers and politicians on the other. There is a strong need forKeyword positive: Abstraction; interaction groundwater; and sharing climate of knowledge change; city between planning; all exponential involved parties.growth; excessiveIt is important water to acknowledge the given natural Urban Subsurface Planning and Management Week, SUB-URBAN 2017, 13-16 March 2017, conditions and work closely together to develop a smarter city, preventing one solution causing even greater problems for other parties. Bucharest, Romania Keyword1. Introduction: Abstraction; and groundwater; background climate change; city planning; exponential growth; excessive water Odense – A City with Water Issues Urban hydrology involves many different aspects. In our daily work as geologists at the municipality and the local water1. Introduction supply, it isand rather background difficult to “force” city planners, decision makers and politicians to draw attention to “the a b* Underground”. Gert Laursen and Johan Linderberg RegardingUrban hydrology the translation involves many and differentcommunication aspects.
  • Klik Her for at Se Hele Programmet

    Klik Her for at Se Hele Programmet

    INDEFODBOLD- STÆVNE 2017 i Odense Idrætshal den 26. - 30. december KLUB/SKOLE DRENGE U9 DRENGE U10 DRENGE U11 DRENGE U12 DRENGE U13 DRENGE U14 DRENGE U15 DRENGE U17 Dag Kl. Dag Kl. Dag Kl. Dag Kl. Dag Kl. Dag Kl. Dag Kl. Dag Kl. Aarup Boldklub 27. 9.30 27. 18.20 Abildgårdskolen 28. 9.30 29. 8.30 27. 12.35 Agedrup Skole 28. 15.10 Allested U&I 29. 9.30 Allesø GF 29. 9.30 27. 12.35 Assens F.C 28. 8.30 28. 13.20 27. 18.20 28. 17.10 B1909 28. 12.20 27. 8.30 27. 10.40 27. 13.35 28. 15.10 26. 9.00 B1913 29. 9.30 27. 10.40 26. 9.50 27. 17.20 B67 27. 15.30 BBB 28. 9.30 28. 8.30 27. 12.35 27. 15.30 28. 15.10 26. 10.50 28. 19.10 Bernstorffsminde Efterskole 28. 19.10 Brenderup IF 28. 10.30 27. 10.40 Brobyskolerne 28. 20.10 Bøgehøjskolen 27. 8.30 28. 15.10 27. 17.20 Dalby IF 28. 12.20 Dalum IF 28. 12.20 27. 8.30 27. 12.35 27. 13.35 28. 13.20 26. 9.00 27. 19.15 28. 19.10 Dalum Skolen 27. 8.30 27. 12.35 27. 16.25 28. 14.15 Ebberup 28. 12.20 Ejersløkkeskolen 27. 9.30 28. 14.15 27. 17.20 EVN – Efterskolen ved Nyborg 28. 18.10 Faaborg BK 27. 9.30 27. 13.35 28. 15.10 Fjordager IF 28.
  • Slægten Udsen Gennem 1000 År

    Slægten Udsen Gennem 1000 År

    Slægten Udsen Dens rødder Gennem 1000 år. Forord. Ti! indledning af denne slægtsbog vil vi gerne udtrykke en stor tak ti! de nulevende personer, som har gjort det mulig ibr os af udføre dette arbejde. Ligeledes en stor tak til de historiker og slægtsfbrsker, der forlængst er døde, men som efterlod materiale, der har været af stor betydning, for at denne slægtshistorie har været mulig at skrive. En speciel tak til Ejby bibliotek, ved Susanne Larsen for hendes aldrig svigtende interesse for sagen, og store hjælp med at fremskaffe det materiale, som har gjort det muligt at komme fra kirkebøgernes begyndelse ca. år 1600 og tilbage til Gorm den Gamle , død ca. år 858. Ideen til dette stykke arbejde skyldes først og fremmest en stor historisk interesse, dernæst at jeg i 1954, som soldat i Padborglejren, mødte en "navnebroder'', læge Per Udsen # 389, som havde en slægtstavle over sin del af slægten Udsen. Denne slægtstavle har jeg nu set på igennem ca. 50 år, og først som pensionist har jeg fået tid til at arbejde videre med denne slægtstavle sammen med min søn, Anders Udsen. Det er, Anders Udsen der på E.D.B. har stået for registreringsarb^det på "slægtsfundene" og informationssøgning på intemettet , ligesom han har været en uvurderlig sparingspartner ved at stille spørgsmål, som krævede svar eller uddybende forklaringer. Denne indsats fra hans side skyldes, at han også er meget historisk interesseret. Ove Udsen # 1 Op!ysninger om de forske!!ige numre i s)ægtstav!en. TH forklaring af hvodedes slægtstavlen skal læses henvises til eksempel på side 1, som er et uddrag af den egentlige slægtstavle, samt nedennævnte forklaring.
  • Odense Rutekort 2014

    Odense Rutekort 2014

    140 Odense Odense 190 Søndersø 91 Allesø Lumby 92 141 Otterup 191 Bogense Søhusvej Kirkegyden Næsbyhoved 61 Stige Hedelundvej Seden Broby Ande rupvej Strandby Bogensevej 151 152 Kerteminde Kirkendrup Slettensvej Stavadgyden n Kertemindevej Kirkendrupvej ispeenge 51 11 Søhus B Agedrup 23 Morud Brolandvej n e lu Stærehusvej K setv Odense kanal k ej Seden Kertemindevej 122 Morud / Søndersø / Hårslev k a b e 28 d Lunden e 71 72 m 71 81 82 83 Bullerupvej 22 Slukefter Korup 29 S Skibhusene 52 Bullerup Villestofte Otterupvej Søgårdsvej Ejbygade olmvej Rugårdsvej Næsby Sprogø- h Snestrup Højvang Fridas Bogensevej vej Rismarksvej Kertemindevej Skibhus- Seden Syd u Hybenhaven L mb skoven Rugårdsvej yv Fuglebakken e Sandhusvej j 31 32 Ørnevej Fredens Birkeparken Næsbyvej S Ejbygade Skolevej v Pårup Kirke e Næsbyhoved n Spangsvej Tarupvej d Tyrsbjergvej s Skov j Døckerslundsvej a Bøgeparken V e o g Tarup v e Kochsgade l r H s l v s e Center u j j a m e Lunden v h v l Vollsmose o Tarup b n i s e k Pårupvej e na Rugårdsvej g Egeparken S Damhusvej a a A d K l Jernbanevej l e Åløkke Risingsvej é E Center Øst j ls t ru pvej Kalørvej Ejlstrup Åsumvej Ringvej Østre Rismarksvej H AlléÅløkke Åsum Bygade ø Østerbro js Åsum tr Odense Åsumvej Pårupvej u pv Rugårdsvej ej Stadion j Se ve e Rågelundvej Højstrup n Bymidte- Gad Munkerudgyden io ns d kort Frederiks- Skt. Jørge ta gade Højemarksvej S 31 Ejbygade Ubberud Staupudevej 21 Vestre Stationsvej Nyborgvej Stegsted Middelfartvej 885 Kerteminde Albani- Nyborgvej Vesterbro gade Munkebjergvej Korsløkke Middelfartvej Ørbækvej Nyborgvej Allégade Røde- Ansgar gårdsvej Anlæg Blommenslyst Heden Kløvermosevej Ka Nyborgvej st Falen anie L.A.Rings Herluf Trolles Vej 130 Vissenbjerg / Assens vej vej Munkerisvej 91 92 31 Bolbro 131 Vissenbjerg / Haarby Kragsbjerg Herluf Trolles Vej Hjallesevej 190 Langeskov Friluftsbad OUH Hunderup RødegårdsvejRosengård- Olfert Sdr.
  • Adgang Til Sundhedsservice I Yderomrder

    Adgang Til Sundhedsservice I Yderomrder

    FACULTY OF SOCIAL SCIENCES DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Access to health care services in remote rural areas: What impact does it have on settlement? Jens F. L. Sørensen & Gunnar L. H. Svendsen Danish Institute of Rural Research and Development (IFUL) University of Southern Denmark IFUL Report 8/2008 Access to health care services in remote rural areas: What impact does it have on settlement? Jens F. L. Sørensen1 & Gunnar L. H. Svendsen October 2008 1 Corresponding author: [email protected]. All rights reserved. No part of this Report may be used or reproduced in any manner whatsoever without the written permission of IFUL except in case of brief quotations embodied in critical articles and reviews. © University of Southern Denmark, Esbjerg and the authors, 2008. Danish Institute of Rural Research and Development IFUL REPORT 8/2008 ISBN 978-87-91304-31-6 Authors Danish Institute of Rural Research and Development University of Southern Denmark Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tel.: 6550 4221 Fax: 6550 4197 E-mail: [email protected] 2 Table of contents Executive Summary ............................................................................................ 5 1 Introduction ................................................................................................ 7 1.1 Background .......................................................................................... 7 1.2 Problem ................................................................................................ 8 1.3 Questions and hypothesis ....................................................................
  • Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015

    Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015

    Tilfredshedsundersøgelse IMK 2015 Januar 2015 Tilfredshedsundersøgelse - Almenpraksis evaluering af samarbejdet med Indvandrermedicinsk klinik Odense. Januar 2015 Anna-Elisabeth Aagaard (stud. med.) og Morten Sodemann (overlæge, professor), IMK Baggrund: Indvandrermedicinsk klinik Odense (IMK) er en klinik under Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense universitetshospital. Klinikken er tværfaglig og rummer: læger, sygeplejersker og en socialrådgiver. Patienterne i IMK er blevet henvist til klinikken fra almen praksis eller anden sundhedsinstans hvor det er vurderet at patienten har brug for en grundigere udredning eller der er behov for en anden tilgang når man arbejder med patienten, som den henvisende instans ikke har mulighed for at tilbyde. Klinikken behandler ikke, men sørger for at sende patienten videre til relevante udredninger som lægerne i samarbejde med sygeplejerskerne finder frem til gennem konsultation med patienten og tolk, når dette er nødvendigt. Der samles op på resultaterne fra diverse afdelinger og de herfra relevante tiltag planlægges. IMK rummer de meget syge patienter, 70 % lider at Post traumatisk stress syndrom (PTSD), og det er alment kendt at alle patienter kommer med en kompleks historie med mange problemstillinger. Udover at varetage patienten sundhedsmæssigt, hjælpes patienten med håndtering af forskellige hverdagsproblematikker, dette hjælper sygeplejersker og socialrådgiver med, da det er af stor betydning for den helbredsmæssige fremgang hos patienten at kunne fokusere på at få det bedre, og lægge andre problematikker i baggrunden. Arbejdet med patienten har hele tiden for øje, at patienten skal kunne klare sig selv når forløbet på IMK afsluttes. Patienten opfordres derfor oftest til selv at håndterer opgaverne hvis dette findes muligt, f.eks. skal patienten helst henvende sig til egen læge når der er behov for receptfornyelse, eller patienten har behov for en henvisning senere i forløbet på IMK.
  • Oplev Fyn Med Bussen!

    Oplev Fyn Med Bussen!

    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
  • Villum Fonden

    Villum Fonden

    VILLUM FONDEN Technical and Scientific Research Project title Organisation Department Applicant Amount Integrated Molecular Plasmon Upconverter for Lowcost, Scalable, and Efficient Organic Photovoltaics (IMPULSE–OPV) University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute Jonas Sandby Lissau kr. 1.751.450 Quantum Plasmonics: The quantum realm of metal nanostructures and enhanced lightmatter interactions University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute N. Asger Mortensen kr. 39.898.404 Endowment for Niels Bohr International Academy University of Copenhagen Niels Bohr International Academy Poul Henrik Damgaard kr. 20.000.000 Unraveling the complex and prebiotic chemistry of starforming regions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Lars E. Kristensen kr. 9.368.760 STING: Studying Transients In the Nuclei of Galaxies University of Copenhagen Niels Bohr Institute Georgios Leloudas kr. 9.906.646 Deciphering Cosmic Neutrinos with MultiMessenger Astronomy University of Copenhagen Niels Bohr Institute Markus Ahlers kr. 7.350.000 Superradiant atomic clock with continuous interrogation University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jan W. Thomsen kr. 1.684.029 Physics of the unexpected: Understanding tipping points in natural systems University of Copenhagen Niels Bohr Institute Peter Ditlevsen kr. 1.558.019 Persistent homology as a new tool to understand structural phase transitions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Kell Mortensen kr. 1.947.923 Explosive origin of cosmic elements University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jens Hjorth kr. 39.999.798 IceFlow University of Copenhagen Niels Bohr Institute Dorthe DahlJensen kr. 39.336.610 Pushing exploration of Human Evolution “Backward”, by Palaeoproteomics University of Copenhagen Natural History Museum of Denmark Enrico Cappellini kr.
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping

    1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping

    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
  • Odense Letbane Udredningsrapport 2 Indhold

    Odense Letbane Udredningsrapport 2 Indhold

    Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 306 Offentligt 28. JUNI 2013 ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT 2 INDHOLD 1 Indledning 2 Byudvikling 3 Linjeføring og stationsplacering 4 Den indledende designfase 5 Trafikale forudsætninger 6 Trafikale effekter 7 Det tekniske anlæg 8 Stationer 9 Togsystemer og baneinfrastruktur 10 Vejtrafik 11 Arealer og rettigheder 12 Ledninger og arkæologi 13 Miljø- og planforhold 14 Sikkerhed 15 Anlægsøkonomi 16 Driftsøkonomi 17 Samfundsøkonomi 18 Organisation 19 Tidsplan 20 Borgerdialog og kommunikation Eksempel på mulig udformning af station på Odense Letbane. 3 4 INDLEDNING 1 Odense Kommune har en vision om, at Odense skal udvikle Syddanmark har indvilget i at bidrage med 100 mio. kr. til sig fra at være en stor dansk by til at blive en dansk storby. En etableringen af letbanen. udviklingsplan, der omfatter en lang række store byggepro- jekter, skal virkeliggøre visionen. Som led i den ambitiøse ud- Projekteringen begynder allerede i år. Det sikrer bl.a., at let- viklingsplan bliver der frem mod år 2020 investeret 25 mia. banen i 2020 vil være klar til at betjene det nye universitets- kr. i infrastruktur og byudvikling i Odense. Projekterne vil være hospital og de ca. 60.000 mennesker, der dagligt vil få deres en løftestang til på ny at få skabt vækst, udvikling og nye gang i det nye Campus Odense område. permanente arbejdspladser. Et af elementerne i udviklings- planen er etableringen af en letbane i Odense. 1.1 BAGGRUND Odense Byråd udpegede den 16. februar 2011 etape 1 af Letbanen vil i væsentlig grad medvirke til at skabe sammen- Odense Letbane. Samtidig besluttede byrådet, at der i sam- hæng på tværs af de mange planlagte byudviklingsprojekter arbejde med Transportministeriet skulle igangsættes de for- - særligt imellem det nye universitetshospital (OUH), univer- nødne undersøgelser og arbejder med henblik på at etablere sitetet, forskerparken og bymidten.