DOCSLIB.ORG

Forslag Til Odenses Fremtidige Kollektive Trafiknet, Gældende Fra 2020

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Forslag Til Odenses Fremtidige Kollektive Trafiknet, Gældende Fra 2020 Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Orientering om høring Byudvikling Trafik og Mobilitet Nørregade 36 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. +4565512694 E-mail [email protected] J.nr. 13.05.16A00-28-17 Forslag til Odenses fremtidige kollektive trafiknet, gældende fra 2020 By- og Kulturudvalget drøftede den 25. september 2018 fremtidige scenarier for DATO busnettet, når letbanen kører i 2020. Udvalget besluttede at sende scenarierne i 11. oktober 2018 forudgående offentlig høring – og det er de i perioden: REF. TINH fra den 11. oktober 2018 til den 7. november 2018 Skulle I være interesserede i at afgive høringssvar, kan I i denne periode EKSPEDITIONSTID indsende høringssvar eller ændringsforslag til By- og Kulturforvaltningen, Trafik mandag-torsdag 10.00-15.00 og Mobilitet, Nørregade 36, 5000 Odense C, pr. mail til [email protected] eller via fredag 10.00-12.00 høringsportalen www.odense.dk/høring. lørdag-søndag lukket Yderligere information Du er velkommen til at ringe til Rasmus Bach Mandø, kontorchef i Trafik og Mobilitet, på tlf. 5148 0071, hvis du har spørgsmål til scenarierne. Venlig hilsen Rasmus Bach Mandø Kontorchef 1/1 ODENSE KOMMUNE OG FYNBUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby BUSNET 2020 - TLF +45 56 40 00 00 SCENARIEDESIGN FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 2 2 Principper for kollektivnettet 3 3 Erfaringer 4 3.1 Aarhus letbane – balancen mellem afkortning og parallelkørsel 4 3.2 Bergen Bybane – passagersuccesen med forskellige afkortningsmodeller 6 3.3 København - metrotilpasning 10 3.4 Erfaringer 12 4 Principper for scenarierne 14 4.1 Stambusscenarie 15 4.2 Tilbringerscenarie 16 PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A104806 A104806-4 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 3.0 5. oktober 2018 Scenariedesign – notat HVPE/MIRI HVPE MIRI http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/04 Scenariedesign/Scenariedesign_v3.docx 2 BUSNET 2020 - SCENARIEDESIGN 1 Indledning Baggrund Odense Kommune ønsker at udarbejde et busnet, der understøtter letbanen fra dens åbning i 2020. Det er vigtigt, at der gennemføres en god planlægningspro- ces, der sikrer det optimale beslutningsgrundlag for politisk vedtagelse af fremti- dens kollektive net. Processen skal baseres i et solidt fagligt grundlag og samtidig rumme inddragelse af interne og eksterne interessenter, herunder offentligheden. Konkret ønsker Odense Kommune en grundig udredning af 2 scenarier for bus- nettet, der understøtter letbanen og følger kommunens 7 principper for planlæg- ningen (se kapitel 2). Formål Formålet med dette notat er at fastlægge de 2 scenarier, der skal danne udgangs- punkt for den offentlige debat og gennemgå konsekvensvurdering. De 2 scenarier er konceptmæssigt udviklet baseret på Odense Kommunes syv planprincipper, en tilbundsgående markedsanalyse af forholdene i Odense, erfa- ringer fra øvrige letbanebyer samt en workshopproces med deltagelse fra Odense Kommune, Fynbus, Region Syddanmark, Odense Letbane og COWI. På workshop- pen blev en række mulige koncepter og tilgange drøftet og på baggrund heraf er det besluttet at arbejde videre med: › Stambusscenarie › Tilbringerscenarie Notatet gennemgår kort baggrunden for scenariedesignet – herunder planprincip- perne og erfaringer fra sammenlignelige letbanebyer. Herefter præsenteres de 2 scenarier på konceptuelt niveau, hvor de grundlæggende principper og karakteri- stika ved netstrukturen gennemgås. Dette udgør detaljeniveauet som skal være grundlaget for den offentlige debat. Endelig detaljeres de 2 scenarier ned på ruteniveau. Dette indebærer konkret ru- teplanlægning med køretider og skitsekøreplaner (frekvens og driftsdøgn). Dette for at sikre at de 2 scenarier har samme ressourceomfang og at der er viden nok til at kunne konsekvensvurdere de 2 scenarier og holde konsekvenserne op mod hinanden. http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/04 Scenariedesign/Scenariedesign_v3.docx BUSNET 2020 - SCENARIEDESIGN 3 2 Principper for kollektivnettet Odense Kommune har forud for arbejdet med Busnet 2020 fastlagt 7 principper, som skal bruges i arbejdet med designet af det nye busnet. De 7 principper er følgende: 1 Det skal tilstræbes, at så mange som muligt har under 400 meter til et busstoppested, men busserne skal som hovedregel ikke køre på de mindre lokalveje. 2 De nuværende byområder og korridorer fastholdes så vidt muligt i det nye rutenet. 3 Frekvensen skal tilpasses passagergrundlaget, således at højeste fre- kvens tilfalder ruter med flest passagerer. 4 Der kan indtænkes afkortede busruter i rutenettet. 5 Teletaxaordninger indtænkes i rutenettet for områder i Odense Kommune med begrænset passagergrundlag til en bus. 6 Rådgiver skal undersøge, om letbanen giver anledning til at gå bort fra stjer- nestrukturen i opbygningen af rutenettet. 7 Udvikling omkring førerløse busser tænkes med ind i planlægningen, af- stemt med det teknologiske stade. Principperne ligger til grund for designet af begge scenarier i dette arbejde, men da der delvist er indbyrdes modsætningsforhold mellem principperne, er de væg- tet forskelligt i de 2 scenarier. Eksempelvis kan der være en vis modsætning mellem at "fastholde nuværende korridorer" (princip 2) og "indtænke afkortede busruter" (princip 4). Tilsvarende kan der være et modsætningsforhold mellem at flest muligt skal have under 400 m til nærmeste stop (princip 1) og at frekvensen skal være høj(est) på ruter med højt passagerpotentiale (princip 3). Det reflekteres der nærmere over for hvert af koncepterne. http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/04 Scenariedesign/Scenariedesign_v3.docx 4 BUSNET 2020 - SCENARIEDESIGN 3 Erfaringer Enhver by har sin egne økonomiske og fysiske vilkår, der er afgørende for, hvor- dan den optimale bustilpasning kan gennemføres. Alligevel er det stadig relevant at samle erfaringer fra nogle af de sammenlignelige tilpasninger der er gjort – her særligt i forhold til bustilpasningen til letbanesystemer i norden. Som grundlag for scenariedesignet i denne opgave har vi derfor set nærmere på følgende tre cases: › Aarhus letbane › Bergen Bybane › Metroen i København – (samme principper planlægges anvendt for Ring 3) 3.1 Aarhus letbane – balancen mellem afkortning og parallelkørsel Aarhus Letbane åbnede i slutningen af 2017 første delstrækning af letbanen mel- lem Aarhus Banegård og AUH Skejby. I slutningen af august 2018 åbnede stræk- ningen til både Odder og Lisbjerg. Planen er at banen i løbet af 2018 kan åbnes til Lystrup og Grenå og dermed vil den samlede etape 1 af letbanen være i drift. Midttrafik har sammen med Aarhus Kommune og Region Midtjylland udarbejdet en trafikplan for bustilpasning i forbindelse med åbning af letbanedriften, som delvist er trådt i kraft. Den kollektive trafikplan dækker et samlet kollektiv trafik- system i Aarhusområdet bestående af letbanen, regionale busser, bybusser og flextrafik. Det har været en forudsætning for arbejdet med trafikplanen, at der kunne findes besparelser i bustrafikken svarende til 80.000 køreplantimer, for at driften i den kollektive trafik er tilnærmelsesvis økonomisk neutral ift. de tidligere udgifter til bustrafik samt Odderbanen og Grenaabanen. Et af de centrale emner i forbindelse med tilrettelæggelsen af bustilpasningen har været at finde en balance mellem afkortning af busforbindelser, hvor de rejsende skal stige om til letbanen, kontra direkte buslinjer helt til centrum, samt omfanget af bustrafik på strækninger parallelt med letbanen. http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/04 Scenariedesign/Scenariedesign_v3.docx BUSNET 2020 - SCENARIEDESIGN 5 Figur 1 Forslag til hhv. hovednet, bybusnet og regionalt net i Aarhus ved letbanens åbning. Der har i tidligere udredningsrapporter for letbanen været lagt op til en væsentlig afkortning af buslinjer, som dermed skulle fungere som tilbringertrafik, mens der stort set ikke skulle køre busser parallelt med letbanen. I trafikplanen er denne tilgang dog ændret så planen vurderer de enkelte stræk- ninger og linjer nærmere i forhold til konsekvenser for passagererne. Dette har resulteret i væsentligt mindre afkortning langs letbanens tracé. Blandt årsagerne er: › Negative tilkendegivelser omkring afkortning i høringen › Service- og passagermæssige vurderinger › Kapacitetsbehov langs Randersvej › Mangel på gode afkortningssteder Busnettet i Aarhus gennemgik i 2011 en større omlægning, som introducerede A- buskonceptet med 6 højklassede buslinjer, hvoraf 1A fra centrum via Skejby til Lystrup og Trige direkte simulerede letbanen. Denne linje udgør da også en væ- sentlig del af besparelserne i trafikplanen. Mens der således ikke kører A-busser parallelt med letbanen mellem Aarhus H og AUH Skejby, kører der stadig en række bybusser og regionale linjer parallelt med letbanen, både fordi de opfylder lokale transportformål og fordi det er vurderet, at et tvungent skifte vil være for negativ en ulempe at påføre passagererne. Sparekravet på 80.000 timer er derfor i høj grad imødekommet gennem en mere generel gennemgang af busnettet med optimering og servicereduktioner, hvoraf flere kun delvist eller slet ikke er påvirket af letbanen. http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/04 Scenariedesign/Scenariedesign_v3.docx 6 BUSNET 2020 - SCENARIEDESIGN Udover de ordinære bybuslinjer er der enkelte ruter, som delvist fungerer som tilbringerlinjer til letbanen og dermed introducerer behov for skift. Her er der fokus på god korrespondance
Load more

Recommended publications
  • Albert Peter Rasmussen Og Anna Hansens Aner
    1 Indhold Forord side 3 Anetavler med de første 6 generationer 4-5 1. Albert Peter Rasmussen og Anna Hansen 7 2. Forældre i Stige og Skibhusene ved Odense 19 3. Bedsteforældre på Nord- og Østfyn samt Vestlolland 27 4. Oldeforældre på Nord- og Østfyn samt Vestlolland 37 5. Tipoldeforældre på Æbelø, Fyn inkl. Odense samt Vestlolland 52 6. Tip-2-oldeforældre på Æbelø, Fyn, Vestlolland og Midtsjælland 73 7. Tip-3-oldeforældre på Æbelø, Nord- og Østfyn, Odense og Sachsen 91 8. Tip-4-oldeforældre på Nord- og Østfyn, København og Flensborg 107 9. Tip-5-oldeforældre på Falster samt i Odense og København 115 10. Tip-6-oldeforældre på Lolland og i Odense 119 11. Tip-7-oldeforældre på Lolland og i Odense 121 12. Tip-8-oldeforældre på Lolland og i Odense 122 13. Tip-9-oldeforældre i København 122 14. Tip-10-oldeforældre i Odense 123 Tillæg A – Den første teltferie 124 Tillæg B – Sommerhuset ved Veddinge strand 125 Tillæg C – Uddrag af en rejsedagbog fra 1949 126 Kilder 139 2 Forord Albert og Annas aner kom i langt overvejende grad fra Fyn. Det var tydeligt, at Alberts opvækst i en familie med søfartsbaggrund prægede ham, og man kan vel forestille sig, at både han og hans brødre ville have været til søs som deres far. Men deres far havde fra han var 14 år gammel oplevet det barske liv på havet, og det var nok ikke noget han ønskede for sine drenge. Som lods gennem 25 år havde han erhvervet sig en god fast indkomst, så der var råd til at give drengene den bedst mulige uddannelse.
    [Show full text]
  • Det Kommercielle Byliv I Odense Kommune
    JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A101059 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 4. juli 2018 Rapport KRBR FRSR KRBR DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 5 INDHOLD 1 Indledning 6 2 To geografiske opdelinger er anvendt 8 3 Befolknings- og bygningsanalysen 12 3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen 12 3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for byudviklingsmodellen 32 4 Detailhandelsanalysen 48 4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen 48 4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen 59 4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen 92 5 Analyse af serviceerhvervene 102 5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen 102 5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen 104 5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen 113 6 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 1 Indledning Det kommercielle byliv i Odense Kommune har som formål, at danne baggrund for og give inspiration til udvikling af de mange erhverv, der lever af kunder, der kommer ind fra gaden. Der er gennem mange år lavet detailhandelsanalyser i Odense Kommune. Den her gang har Odense Kommune som noget nyt valgt at se på både detailhandlen og på de mange andre erhverv, der bidrager til at skabe liv i byen, og som er vigtige erhverv, der skaber mange gode arbejdsplad- ser. De andre erhverv dækker et bredt spekter og omfatter f.eks.
    [Show full text]
  • Mellan Slott Och Slagg Vänbok Till Anders Ödman Gustin, Ingrid; Hansson, Martin; Roslund, Mats; Wienberg, Jes
    Mellan slott och slagg vänbok till Anders Ödman Gustin, Ingrid; Hansson, Martin; Roslund, Mats; Wienberg, Jes 2016 Document Version: Förlagets slutgiltiga version Link to publication Citation for published version (APA): Gustin, I., Hansson, M., Roslund, M., & Wienberg, J. (Red.) (2016). Mellan slott och slagg: vänbok till Anders Ödman. (Lund Studies in Historical Archaeology; Vol. 17). Institutionen för arkeologi och antikens historia, Lunds universitet. Total number of authors: 4 General rights Unless other specific re-use rights are stated the following general rights apply: Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Read more about Creative commons licenses: https://creativecommons.org/licenses/ Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. LUND UNIVERSITY PO Box 117 221 00 Lund +46 46-222 00 00 Lund Studies in Historical Archaeology 17 Mellan slott och
    [Show full text]
  • Det Fynske Ryttergods, Skifteprotokol 1747-1765
    1 Det fynske ryttergods, skifteprotokol 1747-1765 fæster by sogn hustru år dato diverse Navneregister 1747-1765 Peder Christen 1754 12.02 XIII-294 Nielsen ungkarl 21.02 Morten Jacobsen Dyregård Marie Henningsdatter 1754 XIII-322 skifte hustru Jens Rasmussen Elinelund Maren Madsdatter 1758 06.02 XIV-268, 269 hans skifte smed Johanne Larsdatter Anders Jensen Skovsbo Karen Christensdatter 1753 23.03 XIII-201 skifte hustru Anders Pedersen Allese Anne Hansdatter 1751 12.02 XII-607 skifte hustru ~1 Anne Larsdatter 1755 08.02 XIII-471 hans skifte Dines Jensen Allese Karen Pedersdatter 1762 09.10 XVI-28 skifte enken Gotfred Pedersen Allese Karen Rasmusdatter 1756 08.03 XIV-1 hans skifte Hans Andersen Allese Karen Rasmusdatter 1749 12.02 XII-349 hans skifte Hans Hansen Allese Mette Madsdatter 1762 09.10 XVI-27 hans skifte Hans Henriksen Allese Anne Madsdatter 1748 11.10 XII-322 skifte hustru Hans Larsen Allese Maren Andersdatter 1764 09.10 XVI-244 skifte hustru Hans Pedersen Allese ? han ~1 Karen Frandsdatter 1750 22.12 XII-562 hans skifte Hans Rasmussen Allese Kirsten Sørensdatter 1747 11.08 XII-35 fledføringsskifte Hedvig Dinesdatter 1762 XV-211 hans skifte Hans Rasmussen Allese Maren hansdatter 1748 15.06 XII-234 skifte hustru smed Jep Jensen Allese Karen Jørgensdatter 1759 09.06 XIV-469 skifte hustru Jørgen Andersen Allese Anna Sørensdatter 1751 24.03 XII-585 gårdafståelse Jørgen Nielsen Allese Mette Larsdatter 1757 02.04 XIV-154 skifte hustru Jørgen Olufsen Allese Maren Clausdatter 1752 15.09 XIII-148 hans skifte Jørgen Rasmussen Allese Gertrud
    [Show full text]
  • Kollektiv Trafik – Offentlig Servicetrafik
    Orientering til Teknik- og Miljøudvalget februar 2018 Kollektiv trafik – offentlig servicetrafik Definition Offentlig servicetrafik (kaldet kollektiv trafik) er offentlig transport af passagerer. Formålet er at det offentlige søger for transport for dem, som har behov/ønsker at transportere sig fra en adresse til en anden adresse ud fra et serviceniveau der fastlægges politisk. Opbygning af den kollektive trafik Den kollektive trafik er opbygget hierarkisk: - Staten har ansvaret for den internationale og nationale del (primært tog) - Regionerne for de regionale forbindelser - Kommunen for den lokale trafik Lovgivning Kollektiv trafik reguleres af bekendtgørelse af Lov om trafikselskaber. Loven fastlægger bl.a. at trafikselskaberne (her FynBus) skal stå for administration af kørslen. Der er ikke lovkrav til at kommunen skal have kollektiv trafik (ud over handicapkørsel). Skolekørsel er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen som fastlægger, at kommunen skal sørge for befordring af elever til distriktsskolen, hvis de har længere end de fastlagte afstandskrav eller hvis dele af skolevejen er erklæret for trafikfarlig skolevej. Kommunen har valgt, at skolekørslen sker i busser, hvor også andre borgere kan komme med. Når flere end en bestemt gruppe kan benytte en kørselsordning betegnes den som en åben kørselsordning (kollektiv tra- fik) og er omfattet af Lov om trafikselskaber. (Alternativet er en lukket kørsel = kun for skoleelever). En del af den obligatoriske skolekørsel sker med de regionale busruter. Overordnede mål for kollektiv trafik i Faaborg-Midtfyn Kommune I Kommuneplan 2013 har Kommunalbestyrelsen fastlagt følgende mål for den kollektive trafik: - At få sammenhængende kollektiv trafik som tilgodeser så mange kørselsbehov som muligt. - Med udgangspunkt i den lovpligtige skolekørsel at få trafikselskabet til at tilrettelægge kørslen således, at flest muligt kan benytte den kollektive trafik.
    [Show full text]
  • Dette Værk Er Downloadet Fra Slægtsforskernes Bibliotek
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Lumby sogns befolkning Lumby sogn, Lunde herred, Odense amt 1.7.1787 – 1.2.1845 Steen Rasmussen Lumby sogns befolkning Lumby sogn, Lunde herred, Odense amt 1.7.1787 – 1.2.1845 Trykt som manuskript Odense 2018 3 © Steen Rasmussen enhver form for kopiering er tilladt e-mail adresse: [email protected] 4 Indhold side Navneregister til familie-tabeller Voksne 7 Børn 51 Familie-tabeller 99 Brugervejledning: Find den søgte i navneregistret – og dermed tabelnummeret. I tabellen vil der ofte foran forældrenes navn være et nummer; dette henviser til det tabel-nummer, hvor den pågældende selv optræder som barn. 5 6 Navneregister til familie-tabeller Tabel-nr: Voksne: 454 Abelone … 509 Abelone Andersdatter født ca. 1809 i Lunde 118 Abelone Caspersdatter født ca. 1739 465 Abelone Clemensdatter født ca. 1773 i Skeby 953 Abelone Hansdatter (se 548) født ca. 1798 548 Abelone Hansdatter (se 953) født ca. 1798 415 Abelone Hansdatter født ca. 1774 292 Abelone Jeppesdatter født ca.
    [Show full text]
  • 1 BILAG 5 Nedlæggelse Af Kørsel I Nogle Bydele Det Er Ikke I Alle Byområder Busserne Benyttes Lige Flittigt. Tabellen På
    BILAG 5 Nedlæggelse af kørsel i nogle bydele Det er ikke i alle byområder busserne benyttes lige flittigt. Tabellen på den følgende side viser budgetterede passagertal fordelt på radialer og tidsrum. Betjeningen i 4 områder (markeret med gult) giver anledning til nærmere analyse, da passagertallet er relativt beskedent. De 4 områder er: - Skt. Klemens - Sanderum - Villestofte - Lumby Dilemmaet for alle 4 områder er, at busbetjeningen i et vist omfang er et supplement til mere benyttede bybus- eller regionalruter. Den politiske vurdering af servicen har været, at gangafstanden til bussen bliver for lang, 1-2 kilometer, hvis der ikke nærbetjenes i boligområderne. Nedlæggelse af betjeningen med henblik på mere effektiv busdrift har derfor tidligere været foreslået med kraftige reaktioner fra repræsenter for de svage kundegrupper til følge. De samlede konsekvenser af ændret betjening i byområder fremgår af tabellen herunder. Køreplantime- Reduceret udgift værdi (mio. kr.) Passagerkonsekvens Ingen bybus i Skt Klemens 5.300 2,95 39.000 Ingen bus aften og weekend i Sanderum 2.900 1,95 40.600 Nedlæggelse af betjening i Villestofte, Spangsvej og Snestrup 2.400 1,32 10.200 Nedlæggelse af betjening på Smedebakken og i Lumby 4.100 2,3 26.000 Sum 14.700 8,52 115.800 Alle forslag vil reducere udgifterne med ca. 8,52 mio. kr. og antallet af køreplantimer med ca. 14.700 timer. Passagerkonsekvensen vurderes at være på ca. 115.800 færre påstigninger. 1 Tabel over forventede radialfordelte passagertal - basis er rejsers fordeling i 2014. Prognose 2016 Man
    [Show full text]
  • Velkommen Har Uddannet 8 Transportguider, Der Gerne Vil Hjælpe Dig Godt I Gang Og Vise Dig, Hvordan Du Kommer Bedst Og Billigst Med Bussen
    Ny version - Gyldig fra 7. Aug. Det er ikke meningen at det skal give dig grå hår... Hvis du synes, at det er svært at finde ud af at bruge busserne, er der masser af hjælp at hente, eksempelvis fra en Transportguide. Seniorhus Odense og Ældre- og Handicapforvaltningen Velkommen har uddannet 8 transportguider, der gerne vil hjælpe dig godt i gang og vise dig, hvordan du kommer bedst og billigst med bussen. Kontakt Teit Rasmussen i Seniorhus Odense. Tlf. 30 53 84 72 eller mail [email protected] 0mbord! Det er lettere Ser du rødt når bussen kommer? end du tror! …Så er det nok bare den pinke Citybus, du har fået øje på.- Bussen kører rundt om bymidten 6 gange i timen, og kom Det er både nemt og billigt at tage mer blandt andet tæt på Politigården, Odense Domkirke, bussen i Odense - ikke mindst for Lægehuset Skt. Anne og meget andet. 2 gange i timen dig der er pensionist. kører den endda omkring havnen og helt ud til Seniorhuset. I denne folder har vi samlet en Det allerbedste er dog nok, at det er gratis at køre med. række nyttige tips til den bedst mulige bustur. Hop trygt ombord – det er slet ikke så svært. Hop på bussen med smil på læben Gyldig Fra 7. august 2016 • Du må gerne medbringe din rollator i bussen. • De fleste busser kan sænkes, så det er nemmere at komme op i bussen, spørg chaufføren. • Bussen kører ikke, før du er kommet på plads i bussen. • Er bussen fuld, og har du brug for at sidde, må du gerne bede om en plads.
    [Show full text]
  • Odense – Fra Lavmælt Provinsby Til Kreativ Storby?
    Hjørdis Brandrup Kortbek Fra lavmælt provinsby til kreativ storby? Kulturel dynamik i senmoderne byudviklingsprojekter i Odense Ph.d.-afhandling indleveret af Hjørdis Brandrup Kortbek November 2012 Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet MASKOT Hovedvejleder: Lektor Karen Hvidtfeldt Madsen Bivejleder: Professor Johs. Nørregaard Frandsen Forsideillustration: Foto af Brandts Klædefabrik (Kilde: Visit Odense), foto af Odense Havn (Kilde: Odense Kommune) og visualisering af fremtidens Thomas B. Thriges Gade (Kilde: ”Fra gade til by” og Entasis). Hjørdis Brandrup Kortbek Fra lavmælt provinsby til kreativ storby Kulturel dynamik i senmoderne byudviklingsprojekter i Odense ----------------------------- From Subdued Provincial Town to Creative Metropolis Cultural dynamic in late modern urban development projects in Odense Omfang: 422.018 tegn svarende til 176 normalsider Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................................................................................ 7 Antologisk redegørelse ...................................................................................................................................... 8 Indledning ...................................................................................................................................................... 8 Læsevejledning ........................................................................................................................................ 10 Kapitel
    [Show full text]
  • Morud - Korup - Tarup - Tietgenskolen Bolbro
    821U MORUD - KORUP - TARUP - TIETGENSKOLEN BOLBRO Gyldig pr. 6. august 2020 821U HVERDAG Morud - Korup - Tarup - Tietgen Morud Centret HavrehedskolenLangesøvej Rådyrvej Slukefter Korup Skole Sandvadgyden Tyrsbjergvej Villestofte SkovvejFuglebakken Tarupvej Rolf Krakes Vej Juelsmindevej Tietgen / Elmelundsvej 07.36 07.37 07.38 07.42 07.43 07.44 07.47 07.49 07.49 07.50 07.51 07.59 08.01 08.03 Bemærk kører ikke: 12. - 16. oktober 21. - 31. december 2020 15 - 19. februar 2021 29. - 31. marts 14. maj 28. juni - 6. august Tietgen - Tarup - Korup - Morud TietgenSkolen /Elmelundsvej Elmelundsvej / MiddelfartvejTarup Center Tarupvej Fuglebakken Villestofte SkovvejTyrsbjergvej Sandvadgyden Korup Skole Slukefter Rådyrvej Langesøvej HavrehedskolenMorud Centret 13.40 13.41 13.48 13.50 13.51 13.52 13.53 13.55 13.57 13.59 14.00 14.03 14.05 14.07 a15.25 15.26 15.33 15.35 15.36 15.37 15.38 15.41 15.43 15.45 15.46 15.49 15.51 15.53 a Kører kun mandag-torsdag Bemærk kører ikke: 12. - 16. oktober 21. - 31. december 2020 15 - 19. februar 2021 29. - 31. marts 14. maj 28. juni - 6. august Korshavn Nordskov Nørreby Agernæs Tørresø Strand Zone Stoppesteder Jesore Zone Stoppesteder Tørresø Klinte Vesterby Kristiansminde 93 Morud Centret 01 GyngstrupTietgen / Elmelundsvej 93 Havrehedskolen Vester Egense Nørre Nærå 01 Elmelundsvej Bårdesø 93 Langesøvej 01 Tarup Center BOGENSE 94 Rådyrvej 0113 Vølvesvej Krogsbølle Langø 94 Slukefter Grindløse 01 Tarupvej Hasmark Strand 94 BilleshavevejFælleden 14 Ringe Roerslev01 Fuglebakken / RugårdsvejGundstrup 94 Korup Skole 01
    [Show full text]
  • Konsekvensvurdering Af Scenarierx Bilag
    MARTS 2019 ODENSE KOMMUNE KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER DELRAPPORT - UDKAST FORTROLIGT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2019 ODENSE KOMMUNE KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER DELRAPPORT - UDKAST OG FORTROLIGT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A104806 A104806-005 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 0.4 20. marts 2019 UDKAST - FORTROLIGT MELN/MIRI/HVPE JSE HVPE KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER 5 INDHOLD 1 Formål og baggrund 7 2 Scenarier 9 2.1 Stambusscenarie 9 2.2 Tilbringerscenarie 11 3 Konsekvensvurdering 13 3.1 Servicemæssige konsekvenser 13 3.2 Passagermæssige konsekvenser 32 3.3 Samlet vurdering af scenarier 33 4 Bilag 35 4.1 Stambusscenarie 36 4.2 Tilbringerscenariet 47 http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/05 Konsekvensvurdering/Konsekvensvurderi ng forud for høring/Konsekvensvurdering af scenarier.DOCX KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER 7 1 Formål og baggrund Odense Kommune ønsker at udarbejde et busnet, der understøtter letbanen fra dens åbning i 2020/2021. Det er vigtigt, at der gennemføres en god planlæg- ningsproces, der sikrer det optimale beslutningsgrundlag for politisk vedtagelse af fremtidens kollektive net. Processen skal baseres i et solidt fagligt grundlag og samtidig rumme inddragelse af interne og eksterne interessenter, herunder of- fentligheden. Konkret ønsker Odense Kommune en grundig udredning af 2 principielt forskellige scenarier for busnettet, der understøtter letbanen. På baggrund heraf udvikles det endelige busnet, der sammen med letbanen og regionalnettet giver god mobilitet og flest mulige tilfredse passagerer inden for den økonomiske ramme. Parallelt med processen for udvikling af de nye busnet er der afviklet en proces med fire workshops, der understøtter en integreret og kreativ tilgang til opgaven.
    [Show full text]
  • H.C.Andersen Marathon 2015 Søndag Den 04. Oktober 2015 Indtil Kl. Ca
    H.C.Andersen Marathon 2015 Følgende ruter kører omkørsel i Odense søndag den 04. oktober 2015 indtil kl. ca. 16.30 BEMÆRK, AT NATBUSSERNE MELLEM LØRDAG OG SØNDAG KØRER SOM NORMALT Mellem Banegården og Højby - i begge Rute 21 - 23 Højby retninger. Kan der opstå forsinkelser i Hans se > OBC > Højby oversigtskort Mulesgade. Her oprettes sluse. Mellem Tarup og OBC. Kan der opstå Rute 21 - 23 Tarup forsinkelser ved Stadionvej. Løberne krydser se >OBC>Tarup oversigtskort her. I begge retninger. Rute 31-32 kører omkørsel ad Bystævnevej, og Rismarksvej, mod Bolbro. Mod Tarup køres der Rute 31 - 32 Bolbro/Tarup > OBC > ad Uffesvej - Højstrupvej. Der kan opstå se Bolbro/Tarup forsinkelser på Middelfartvej, løberne krydser oversigtskort her Mellem OBC og Seden køres normal rute se Rute 31 - 32 Seden > OBC >Seden forløb. Der kan dog opstå forsinkelser i Hans oversigtskort Mulesgade . Her oprettes sluse Der køres normal rute forløb- til og fra Banegården. I Vindegade vil busserne køre i Rute 40 samme retning som løberne. Der kan opstå se Sanderum > OBC > Sanderum oversigtskort forsinkelser ved Sdr. Boulevard/Kastanievej, løberne krydser her. Fra Banegården køres normalt ruteforløb. Der Rute 51 - 53 og 151 - 152 kan opstå forsinkelser ved TBT/ Kochsgade, da se Kerteminde/Agedrup/Bullerup > Mod Banegården køres ad Grønlandsgade, oversigtskort OBC Østergade og Hans Mules Gade. Der kan opstå forsinkelser, da løberne krydser her. Bussen kører sit normale rute forløb- til og fra Banegården. I Vindegade vil busserne køre i Rute 51 - 53 og 151 - 152 samme retning som løberne. Der kan opstå se OBC > Assens oversigtskort forsinkelser ved Sdr.
    [Show full text]