DOCSLIB.ORG

Mellan Slott Och Slagg Vänbok Till Anders Ödman Gustin, Ingrid; Hansson, Martin; Roslund, Mats; Wienberg, Jes

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Mellan Slott Och Slagg Vänbok Till Anders Ödman Gustin, Ingrid; Hansson, Martin; Roslund, Mats; Wienberg, Jes Mellan slott och slagg vänbok till Anders Ödman Gustin, Ingrid; Hansson, Martin; Roslund, Mats; Wienberg, Jes 2016 Document Version: Förlagets slutgiltiga version Link to publication Citation for published version (APA): Gustin, I., Hansson, M., Roslund, M., & Wienberg, J. (Red.) (2016). Mellan slott och slagg: vänbok till Anders Ödman. (Lund Studies in Historical Archaeology; Vol. 17). Institutionen för arkeologi och antikens historia, Lunds universitet. Total number of authors: 4 General rights Unless other specific re-use rights are stated the following general rights apply: Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Read more about Creative commons licenses: https://creativecommons.org/licenses/ Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. LUND UNIVERSITY PO Box 117 221 00 Lund +46 46-222 00 00 Lund Studies in Historical Archaeology 17 Mellan slott och slagg Vänbok till Anders Ödman Redaktörer Ingrid Gustin, Martin Hansson, Mats Roslund & Jes Wienberg Mellan slott och slagg Lund Studies in Historical Archaeology 17 Mellan slott och slagg Vänbok till Anders Ödman Redaktörer Ingrid Gustin, Martin Hansson, Mats Roslund & Jes Wienberg Lund 2016 Boken är finansierad av: Berit Wallenbergs Stiftelse Gyllenstiernska Krapperupsstiftelsen Magnus Bergvalls Stiftelse Mellan slott och slagg Vänbok till Anders Ödman Redaktörer: Ingrid Gustin, Martin Hansson, Mats Roslund & Jes Wienberg Institutionen för arkeologi och antikens historia, Lunds universitet, Lund 2016 Lund Studies in Historical Archaeology 17 ISSN 1653 -1183 ISBN 978-91-89578-65-4 Copyright: Institutionen för arkeologi och antikens historia, Lunds universitet samt författarna Omslagsbild: Uppmålat motiv på Lundagårdsstenen. Foto: Ivar Lindquist, Lunds universitetsbibliotek, odaterat före flyttningen 1957 Grafisk formgivning: Anders Gutehall, Veberöd Engelsk språkgranskning av abstracts: Alan Crozier, Södra Sandby Tryck: Åbergs Tryckeri AB, Tomelilla Distribution: www.ht.lu.se/skriftserier/forsaljning Innehåll Tabula gratulatoria 7 Förord 9 Anders Ödman i Stockholm – Helgeandsholmen och Stockholms borgar 11 Sofia Andersson & Kerstin Söderlund The stronghold of Fergitz and the early medieval north-western Slavic island settlements 19 – also a contribution to the ‘Slavic’ island settlement of Mölleholmen (Scania) Felix Biermann Lensslot, landsby og ladegård – arkæologiske udgravninger omkring Næsbyhoved Slot 1899–2012 29 Jakob Bonde & Jakob Tue Christensen Krux med ett kors 39 Maria Cinthio Curia Lundensis – residenset, trädgårdarna och människorna 45 Gertie Ericsson & Gunilla Gardelin Greve Jakob Nielsens borgar i norra Halland 53 Gertie Ericsson & Anders Håkansson Selektion, identifikation og analyse af arkæologiske metalfund fra Gotland og Öland 61 Annette Frölich Toke och andra aristokratiska kyrkbyggare i det medeltida Lund 67 Kenth Hansen Så skapades en biskop – om etablerandet av Växjö stift 75 Martin Hansson I gränslandet där Göinge slutar – eller börjar 83 Bertil Helgesson I experimentens lustgård – hur man gör och gjorde en flintyxa 89 Anders Högberg A church landscape that disappeared – Hanseatic merchants, churches and the Scanian fairs 97 Carsten Jahnke There are two sides to a coin – towards a (r)urbanized outland 105 Joakim Kjellberg Lika ideal, skilda uttryck – cistercienserna och premonstratenserna i östra Danmark 113 Jan Kockum Den danske brydeinstitution 123 Michael Kræmmer Knowledge and know-how in experimental archaeology 129 Lars Larsson Österlenkvinnornas häradsdräkter 1700–1880 – ett regionalt, socialt och ekonomiskt mode 133 Monica Larsson Sjællandsk jernforskning og en tur blandt jernalderens skovbønder i Nordøstsjælland 139 Henriette Lyngstrøm Hästskelett från Gärdslövs borg – riddarnas ståtliga springare eller ledbrutna hästkrakar från 145 rackarens grop? Ola Magnell Järnmästarens slagg och kungens slott – den medeltida järnhanteringen i smålandet Möre 151 Gert Magnusson Topografin, äldre aktiviteter och bebyggelsen vid Uppsala domkyrka 161 Gunilla Malm ”Altare beate Marie presentacionis” – en ny rekonstruktion av ärkebiskop Brostorps 169 förstörda altarskåp Andreas Manhag Displacement and emplacement in New Sweden and colonial Middle Atlantic (1638–1750) 177 Magdalena Naum Poetisk slagfältsarkeologi – ett exempel från 1820-talet 183 Påvel Nicklassson Hallandslistan i kung Valdemars jordebok – nya perspektiv på Hallands tidigmedeltida skattesystem 191 † Ing-Marie Nilsson Bladmasken eller den grønne mand – et antikt motiv i dansk middelalderkunst 197 Ebbe Nyborg Stenhuset i Färlöv 205 Anders Ohlsson ”Waterworld” – materialitet mellan det förflutna och framtiden 209 Bodil Petersson Sade Olof Larsson mig något lappri, at Danskarne infallit i Småland 215 Claes Pettersson Skabt af pigge og furer – aftryk af jernnagler 223 Morten Ravn En praktgavel på Torup 227 Anders Reisnert Stridsyxor och sjöfågel – norrländska nätverk med Östeuropa under vikingatid och tidig medeltid 235 Mats Roslund Blytaket över Lund domkyrkas absid 253 Thomas Rydén Hvorfor Byzans? – en kulturrelation og kalkmalerierne i Østdanmark 259 Roland Scheel Iscensättning av utmarksbruk – en innovationshistoria 267 Eva Svensson Harrie i centrum 273 Ola Svensson Runsten på resa – Lundagårdsstenen från vikingatid till nutid 279 Jes Wienberg Järn, vattenkraft och skogsbygdens bönder 297 Johan Åstrand Anders Ödmans bibliografi 303 Jes Wienberg Redaktörer och författare 309 Lund Studies in Historical Archaeology 313 Tabula gratulatoria Torbjörn Ahlström & Caroline Ahlström Arcini, Landskrona Ingrid Gustin, Lund Hans Andersson, Lund Anders Gutehall, Veberöd Sofia Andersson, Stockholm Hallands länsmuseer, Halmstad Anders Andrén, Stockholm Kenth Hansen, Lund Sian Anthony & Joakim Thomasson, Lund/Helsingborg Martin Hansson, Lund Jan Apel, Lund Bertil Helgesson, Kristianstad Lars Berggren, Malmö Christer Hjorth, Dalby Johanna Bergqvist & Thomas Rydén, Genarp Susan Hydén, Höör Felix Biermann, Göttingen Anders Håkansson, Halmstad/Lund Jakob Bonde, Odense Birgitta Hårdh, Lund Stephan Borgehammar, Dalby Anders Högberg, Kalmar Katarina Botwid, Lund Tomas Jacobson, Jönköping Torbjörn Brorson, Nyhamnsläge Carsten Jahnke, København Peter Carelli, Norrköping Kristina Jennbert & Anders Wihlborg, Lund Jakob Tue Christensen, Odense Conny Johansson Hervén, Lund Maria Cinthio, Staffanstorp Lars Jönsson, Ystad Elisabeth Crettaz-Stürzel, Fribourg/Freiburg Linnea Kallerskog, Jönköping Paul Eklöv Pettersson, Lund Joakim Kjellberg, Uppsala Øystein Ekroll, Trondheim Henrik Klackenberg, Stockholm Kirstin Eliasen, Nyborg Jan Kockum, Stockholm/Lund Gertie Ericsson, Lund Michael Kræmmer, Sorø Lars Ersgård, Limhamn Gunnel & Åke Larsson, Södra Sandby Charlotte Fabech & Ulf Näsman, Svalöv Lars Larsson, Lund Ann-Charlott Feldt, Linköping Monica Larsson, Lund Tor Flensmarck, Vä Stefan Larsson, Genarp Annette Frölich, Charlottenlund Christian Lovén, Göteborg Gunilla Gardelin, Lund Karin Lundqvist, Eslöv Daniel Grimhammar, Rockneby Henriette Lyngstrøm, København Sven Grönquist, Lund Lennart Madsen & Frauke Witte, Haderslev Mellan slott och slagg 7 Tabula gratulatoria Ola Magnell, Lund Mats Riddersporre, Trelleborg Gert Magnusson, Stockholm Mats Roslund, Lund Gunilla Malm, Västerås Pia Sander & Mats Anglert, Lund Andreas Manhag, Lund Hanne Sanders, Lund Jes & Vibeke Vandrup Martens, Lier Katalin Schmidt Sabo, Malmö Karl-Magnus Melin, Knislinge Roland Scheel, Göttingen Mats Mogren, Lund Sten Skansjö, Lund Jan-Olof Montelius, Falun Skånes hembygdsförbund, Lund Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev, Haderslev Sabine Sten & Jon Lofthus, Sollentuna Nationalmuseet, København Statens historiska museer – Arkeologerna, Lund Magdalena Naum, Lund/Aarhus Barbro Sundnér, Lund Påvel Nicklasson, Landskrona Svenskt Diplomatarium – Riksarkivet, Stockholm Fredrik Nihlén, Ystad Andreas Svensson, Lund Andreas Nilsson, Lund Eva Svensson, Karlstad Bertil Nilsson, Lund Ola Svensson, Lund † Ing-Marie Nilsson, Lund Bengt Söderberg, Lund Ebbe Nyborg, København Kerstin Söderlund, Stockholm Anders Ohlsson, Lund Jussi-Pekka Taavitsainen, Helsingfors Deborah Olausson, Lund Göran Tagesson, Linköping Annica Palm, Vallåkra Håkan Thorén, Örsjö Bodil Petersson, Kalmar/Lund & Jes Wienberg, Lund Gustaf Trotzig, Stockholm Claes Pettersson, Jönköping/Lund Vikingeskibsmuseet, Roskilde Birgitta Piltz Williams, Matteröds Svenstorp Thomas Wallerström, Luleå Tanja Ratilainen, Åbo Christer Westerdahl, Götene Morten Ravn, Roskilde Johan Åstrand, Kalmar Anders Reisnert, Malmö Östergötlands museum – Arkeologi och byggnadsvård, Linköping Henriette Rensbro, Fårevejle 8 Mellan slott och slagg Förord Foreword In the summer of 2014, Anders Ödman, Reader in Historical can be seen in this book. The themes for both the seminar and Archaeology at Lund University, retired. To honour Anders the Festschrift were castles, iron production, experimental ar- an invitation to contribute to a Festschrift
Load more

Recommended publications
  • Albert Peter Rasmussen Og Anna Hansens Aner
    1 Indhold Forord side 3 Anetavler med de første 6 generationer 4-5 1. Albert Peter Rasmussen og Anna Hansen 7 2. Forældre i Stige og Skibhusene ved Odense 19 3. Bedsteforældre på Nord- og Østfyn samt Vestlolland 27 4. Oldeforældre på Nord- og Østfyn samt Vestlolland 37 5. Tipoldeforældre på Æbelø, Fyn inkl. Odense samt Vestlolland 52 6. Tip-2-oldeforældre på Æbelø, Fyn, Vestlolland og Midtsjælland 73 7. Tip-3-oldeforældre på Æbelø, Nord- og Østfyn, Odense og Sachsen 91 8. Tip-4-oldeforældre på Nord- og Østfyn, København og Flensborg 107 9. Tip-5-oldeforældre på Falster samt i Odense og København 115 10. Tip-6-oldeforældre på Lolland og i Odense 119 11. Tip-7-oldeforældre på Lolland og i Odense 121 12. Tip-8-oldeforældre på Lolland og i Odense 122 13. Tip-9-oldeforældre i København 122 14. Tip-10-oldeforældre i Odense 123 Tillæg A – Den første teltferie 124 Tillæg B – Sommerhuset ved Veddinge strand 125 Tillæg C – Uddrag af en rejsedagbog fra 1949 126 Kilder 139 2 Forord Albert og Annas aner kom i langt overvejende grad fra Fyn. Det var tydeligt, at Alberts opvækst i en familie med søfartsbaggrund prægede ham, og man kan vel forestille sig, at både han og hans brødre ville have været til søs som deres far. Men deres far havde fra han var 14 år gammel oplevet det barske liv på havet, og det var nok ikke noget han ønskede for sine drenge. Som lods gennem 25 år havde han erhvervet sig en god fast indkomst, så der var råd til at give drengene den bedst mulige uddannelse.
    [Show full text]
  • Det Kommercielle Byliv I Odense Kommune
    JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A101059 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 4. juli 2018 Rapport KRBR FRSR KRBR DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 5 INDHOLD 1 Indledning 6 2 To geografiske opdelinger er anvendt 8 3 Befolknings- og bygningsanalysen 12 3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen 12 3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for byudviklingsmodellen 32 4 Detailhandelsanalysen 48 4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen 48 4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen 59 4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen 92 5 Analyse af serviceerhvervene 102 5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen 102 5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen 104 5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen 113 6 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 1 Indledning Det kommercielle byliv i Odense Kommune har som formål, at danne baggrund for og give inspiration til udvikling af de mange erhverv, der lever af kunder, der kommer ind fra gaden. Der er gennem mange år lavet detailhandelsanalyser i Odense Kommune. Den her gang har Odense Kommune som noget nyt valgt at se på både detailhandlen og på de mange andre erhverv, der bidrager til at skabe liv i byen, og som er vigtige erhverv, der skaber mange gode arbejdsplad- ser. De andre erhverv dækker et bredt spekter og omfatter f.eks.
    [Show full text]
  • Katolsk Tidsskrift
    ST OLAV KATOLSK TIDSSKRIFT 7 3. ARGANG 4. FEBRUAR 1961 A V IN NHOLDET : NR MINISTEREN HAR TALT (LEDER) «GUDS GJØGLERE» FASTEN OG VI - EN DRISTIG KATOLSK TENKER - LITTE­ RATUR - KATOLSK FORUMS PROGRAM - BLIKK PÅ TIDEN 3 UTLANDET NESTE NUMMER UTKOMMER 18. FEBRUAR 1961 GUDSTJENESTER PÅ SØN- OG HELLIGDAGER KØBENHAVN — ROM — ASSISI Stille Høy­ OSLO KATOLSKE BISPEDØMME: meise messe under katolsk ledelse. OSLO: St. Olavs kirke, 7.00 11.00 30. april—18. mai (19 dager) 850 danske kroner. Akersvcicn 5. Biskopen og prestegården 8.30 42 5 2 87. Sogneprestkontoret 41 41 61 9.45 m. eng. pr. 3-—21. juli (19 dager) 850 danske kroner. St. Hallvards kirke, Fransiskanerne, 8.30 10.30 17. september—6. oktober (20 dager) 850 danske kroner. Urtegt. 29, tlf. 68 08 68_________ _____ 19.00 Prisene innbefatter alle faste utgifter, også tysk sovevogn. Program SA Domittikus kirke, Dominikanerne, 8.15 11.00 og nærmere opplysninger fra reiselederen: Ncuberggt. 15, tlf. 5 5 07 71 9.30 Var Frue Villas kapell, Montebello, 8.30 PASTOR D’AUCHAMP Ullernchausséen 52, tlf. 5 5 81 21 Aakirkeby, Grefsen kapell, Gladsvei 23, tlf. 2123 5 5 9.30 Danmark. Lunden kapell, Trondheimsv. 309, 9.00 tlf. 21 25 87 ARENDAL: St. Franciskus kirke, 8.00 10.45 Bryggerimester Hoflmayrs og hustrus legat Tyholmen, tlf. 2209 8.00 10.30 til beste for ubemidlet katolsk mannlig ungdoms oppdragelse BERGEN: St. Pauls kirke, Christiesgt. 16, tlf. 15410______ 9.00 og undervisning. Ansøkning om å komme i betraktning ved utdeling Vår Frue kirke, Hclleveien 9.30 (eller fornyelse av tidligere utdeling) av legatets midler må sendes DRAMMEN: St.
    [Show full text]
  • Masteroppgave Omslag
    Sondre Larsen Hirth Sondre Larsen Hirth Larsen Sondre "...kongens høire haand, Danmarks sande lys." En studie om Eske Billes tjenesteideal 1528-1537 Masteroppgave i historie Masteroppgave Veileder: Erik Opsahl Trondheim, mai 2016 "...kongens høire haand, Danmarks sande lys." høire "...kongens NTNU Det humanistiske fakultet Det humanistiske Institutt for historiske studier historiske for Institutt Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet teknisk-naturvitenskapelige Norges Sondre Larsen Hirth "...kongens høire haand, Danmarks sande lys." En studie om Eske Billes tjenesteideal 1528-1537 Masteroppgave i historie Veileder: Erik Opsahl Trondheim, mai 2016 Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Det humanistiske fakultet Institutt for historiske studier Omslagsbilde: Scholeusstikket fra 1581 i farger. Tegnet av Hieronymus Scholeus. Prosjektbryggen Sitat brukt i oppgavens tittel er hentet fra en oversettelse av Eske Billes liktale: J.O Wahl, «Esge Bilde. Lensherre paa Bergenhus 1529-37», i , Bergens historiske forenings skrifter nr.33, 1927 i Forord Å skrive en masteroppgave har vært en krevende, men lærerik prosess. Det endelige produktet viser på ingen måte de utallige timene med lesing, skriving, sletting og omskriving som ligger bak arbeidet. Men det som står igjen er det beste resultatet av et langt og intens arbeid. Det har på mange måter vært givende å få arbeide som en historiker og bidra til forskningen. Det er ingenting som fascinerer meg mer enn å komme nærmere fortiden og forstå den bedre. En kan spørre seg selv hvilken profesjonsrelevans min masteroppgave har. Læreplanen for historie som fellesfag inneholder kompetansemål hvor det står at elever skal finne og vurdere historisk materiale og bruke det i egne historiske framstillinger. 1 Dette er arbeid jeg selv har utført i masteroppgaven, noe som vil gjøre det enklere for meg å lage gode undervisningsopplegg for elevene der de skal finne og bruke historiske kilder.
    [Show full text]
  • Forslag Til Odenses Fremtidige Kollektive Trafiknet, Gældende Fra 2020
    Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Orientering om høring Byudvikling Trafik og Mobilitet Nørregade 36 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. +4565512694 E-mail [email protected] J.nr. 13.05.16A00-28-17 Forslag til Odenses fremtidige kollektive trafiknet, gældende fra 2020 By- og Kulturudvalget drøftede den 25. september 2018 fremtidige scenarier for DATO busnettet, når letbanen kører i 2020. Udvalget besluttede at sende scenarierne i 11. oktober 2018 forudgående offentlig høring – og det er de i perioden: REF. TINH fra den 11. oktober 2018 til den 7. november 2018 Skulle I være interesserede i at afgive høringssvar, kan I i denne periode EKSPEDITIONSTID indsende høringssvar eller ændringsforslag til By- og Kulturforvaltningen, Trafik mandag-torsdag 10.00-15.00 og Mobilitet, Nørregade 36, 5000 Odense C, pr. mail til [email protected] eller via fredag 10.00-12.00 høringsportalen www.odense.dk/høring. lørdag-søndag lukket Yderligere information Du er velkommen til at ringe til Rasmus Bach Mandø, kontorchef i Trafik og Mobilitet, på tlf. 5148 0071, hvis du har spørgsmål til scenarierne. Venlig hilsen Rasmus Bach Mandø Kontorchef 1/1 ODENSE KOMMUNE OG FYNBUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby BUSNET 2020 - TLF +45 56 40 00 00 SCENARIEDESIGN FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 2 2 Principper for kollektivnettet 3 3 Erfaringer 4 3.1 Aarhus letbane – balancen mellem afkortning og parallelkørsel 4 3.2 Bergen Bybane – passagersuccesen med forskellige afkortningsmodeller 6 3.3 København - metrotilpasning 10 3.4 Erfaringer 12 4 Principper for scenarierne 14 4.1 Stambusscenarie 15 4.2 Tilbringerscenarie 16 PROJEKTNR.
    [Show full text]
  • Det Fynske Ryttergods, Skifteprotokol 1747-1765
    1 Det fynske ryttergods, skifteprotokol 1747-1765 fæster by sogn hustru år dato diverse Navneregister 1747-1765 Peder Christen 1754 12.02 XIII-294 Nielsen ungkarl 21.02 Morten Jacobsen Dyregård Marie Henningsdatter 1754 XIII-322 skifte hustru Jens Rasmussen Elinelund Maren Madsdatter 1758 06.02 XIV-268, 269 hans skifte smed Johanne Larsdatter Anders Jensen Skovsbo Karen Christensdatter 1753 23.03 XIII-201 skifte hustru Anders Pedersen Allese Anne Hansdatter 1751 12.02 XII-607 skifte hustru ~1 Anne Larsdatter 1755 08.02 XIII-471 hans skifte Dines Jensen Allese Karen Pedersdatter 1762 09.10 XVI-28 skifte enken Gotfred Pedersen Allese Karen Rasmusdatter 1756 08.03 XIV-1 hans skifte Hans Andersen Allese Karen Rasmusdatter 1749 12.02 XII-349 hans skifte Hans Hansen Allese Mette Madsdatter 1762 09.10 XVI-27 hans skifte Hans Henriksen Allese Anne Madsdatter 1748 11.10 XII-322 skifte hustru Hans Larsen Allese Maren Andersdatter 1764 09.10 XVI-244 skifte hustru Hans Pedersen Allese ? han ~1 Karen Frandsdatter 1750 22.12 XII-562 hans skifte Hans Rasmussen Allese Kirsten Sørensdatter 1747 11.08 XII-35 fledføringsskifte Hedvig Dinesdatter 1762 XV-211 hans skifte Hans Rasmussen Allese Maren hansdatter 1748 15.06 XII-234 skifte hustru smed Jep Jensen Allese Karen Jørgensdatter 1759 09.06 XIV-469 skifte hustru Jørgen Andersen Allese Anna Sørensdatter 1751 24.03 XII-585 gårdafståelse Jørgen Nielsen Allese Mette Larsdatter 1757 02.04 XIV-154 skifte hustru Jørgen Olufsen Allese Maren Clausdatter 1752 15.09 XIII-148 hans skifte Jørgen Rasmussen Allese Gertrud
    [Show full text]
  • Kollektiv Trafik – Offentlig Servicetrafik
    Orientering til Teknik- og Miljøudvalget februar 2018 Kollektiv trafik – offentlig servicetrafik Definition Offentlig servicetrafik (kaldet kollektiv trafik) er offentlig transport af passagerer. Formålet er at det offentlige søger for transport for dem, som har behov/ønsker at transportere sig fra en adresse til en anden adresse ud fra et serviceniveau der fastlægges politisk. Opbygning af den kollektive trafik Den kollektive trafik er opbygget hierarkisk: - Staten har ansvaret for den internationale og nationale del (primært tog) - Regionerne for de regionale forbindelser - Kommunen for den lokale trafik Lovgivning Kollektiv trafik reguleres af bekendtgørelse af Lov om trafikselskaber. Loven fastlægger bl.a. at trafikselskaberne (her FynBus) skal stå for administration af kørslen. Der er ikke lovkrav til at kommunen skal have kollektiv trafik (ud over handicapkørsel). Skolekørsel er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen som fastlægger, at kommunen skal sørge for befordring af elever til distriktsskolen, hvis de har længere end de fastlagte afstandskrav eller hvis dele af skolevejen er erklæret for trafikfarlig skolevej. Kommunen har valgt, at skolekørslen sker i busser, hvor også andre borgere kan komme med. Når flere end en bestemt gruppe kan benytte en kørselsordning betegnes den som en åben kørselsordning (kollektiv tra- fik) og er omfattet af Lov om trafikselskaber. (Alternativet er en lukket kørsel = kun for skoleelever). En del af den obligatoriske skolekørsel sker med de regionale busruter. Overordnede mål for kollektiv trafik i Faaborg-Midtfyn Kommune I Kommuneplan 2013 har Kommunalbestyrelsen fastlagt følgende mål for den kollektive trafik: - At få sammenhængende kollektiv trafik som tilgodeser så mange kørselsbehov som muligt. - Med udgangspunkt i den lovpligtige skolekørsel at få trafikselskabet til at tilrettelægge kørslen således, at flest muligt kan benytte den kollektive trafik.
    [Show full text]
  • Martin Veier Olsen Master.Pdf (8.644Mb)
    Martin Veier-Olsen «…dett land er icke som andre landt Martin Veier-Olsen Danmarck eller Tysland.» Kulturmøter: dansk øvrighet – nordmenn og norske forhold, ca. 1537-1570 Masteroppgave i lektorutdanning i historie Masteroppgave Veileder: Erik Opsahl Trondheim, mai 2017 «…dett land er icke som andre landt Danmarck eller Tysland.» eller landt Danmarck som andre «…dett land er icke NTNU Det humanistiske fakultet Det humanistiske Institutt for historiske studier historiske for Institutt Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet teknisk-naturvitenskapelige Norges Martin Veier-Olsen «…dett land er icke som andre landt Danmarck eller Tysland.» Kulturmøter: dansk øvrighet – nordmenn og norske forhold, ca. 1537-1570 Masteroppgave i lektorutdanning i historie Veileder: Erik Opsahl Trondheim, mai 2017 Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Det humanistiske fakultet Institutt for historiske studier Omslagsbildet viser et samtidig kart av Norden, trykt i 1539. Kartet er tegnet av den svenske biskopen Olaus Magnus, som også la til rikelig med illustrasjoner for å symbolisere naturen, samfunnstrekk og folketro. Sitat i oppgavens tittel hentet fra Kristoffer Henrikssøn og Kristoffer Severinssøn, utsendinger fra Trondheim domkapittel, sitt forsvarsbrev til kongen i 1559, trykt i DN IV nr. 1141. i FORORD Da jeg tok på meg tre vikartimer i en Vg3-klasse i min første praksisperiode, måtte jeg lese meg opp på et tema jeg ikke kunne så veldig mye om, nemlig det norske samfunnet før 1814. Jeg kan ikke snakke for 18-åringene i klasserommet, men sjøl utviklet jeg i hvert fall en interesse for hvordan folk i dette førindustrielle samfunnet så verden rundt seg. Veien var derfor kort derfra til foreleseren jeg husket best fra mitt første studieår.
    [Show full text]
  • Dette Værk Er Downloadet Fra Slægtsforskernes Bibliotek
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Lumby sogns befolkning Lumby sogn, Lunde herred, Odense amt 1.7.1787 – 1.2.1845 Steen Rasmussen Lumby sogns befolkning Lumby sogn, Lunde herred, Odense amt 1.7.1787 – 1.2.1845 Trykt som manuskript Odense 2018 3 © Steen Rasmussen enhver form for kopiering er tilladt e-mail adresse: [email protected] 4 Indhold side Navneregister til familie-tabeller Voksne 7 Børn 51 Familie-tabeller 99 Brugervejledning: Find den søgte i navneregistret – og dermed tabelnummeret. I tabellen vil der ofte foran forældrenes navn være et nummer; dette henviser til det tabel-nummer, hvor den pågældende selv optræder som barn. 5 6 Navneregister til familie-tabeller Tabel-nr: Voksne: 454 Abelone … 509 Abelone Andersdatter født ca. 1809 i Lunde 118 Abelone Caspersdatter født ca. 1739 465 Abelone Clemensdatter født ca. 1773 i Skeby 953 Abelone Hansdatter (se 548) født ca. 1798 548 Abelone Hansdatter (se 953) født ca. 1798 415 Abelone Hansdatter født ca. 1774 292 Abelone Jeppesdatter født ca.
    [Show full text]
  • 1 BILAG 5 Nedlæggelse Af Kørsel I Nogle Bydele Det Er Ikke I Alle Byområder Busserne Benyttes Lige Flittigt. Tabellen På
    BILAG 5 Nedlæggelse af kørsel i nogle bydele Det er ikke i alle byområder busserne benyttes lige flittigt. Tabellen på den følgende side viser budgetterede passagertal fordelt på radialer og tidsrum. Betjeningen i 4 områder (markeret med gult) giver anledning til nærmere analyse, da passagertallet er relativt beskedent. De 4 områder er: - Skt. Klemens - Sanderum - Villestofte - Lumby Dilemmaet for alle 4 områder er, at busbetjeningen i et vist omfang er et supplement til mere benyttede bybus- eller regionalruter. Den politiske vurdering af servicen har været, at gangafstanden til bussen bliver for lang, 1-2 kilometer, hvis der ikke nærbetjenes i boligområderne. Nedlæggelse af betjeningen med henblik på mere effektiv busdrift har derfor tidligere været foreslået med kraftige reaktioner fra repræsenter for de svage kundegrupper til følge. De samlede konsekvenser af ændret betjening i byområder fremgår af tabellen herunder. Køreplantime- Reduceret udgift værdi (mio. kr.) Passagerkonsekvens Ingen bybus i Skt Klemens 5.300 2,95 39.000 Ingen bus aften og weekend i Sanderum 2.900 1,95 40.600 Nedlæggelse af betjening i Villestofte, Spangsvej og Snestrup 2.400 1,32 10.200 Nedlæggelse af betjening på Smedebakken og i Lumby 4.100 2,3 26.000 Sum 14.700 8,52 115.800 Alle forslag vil reducere udgifterne med ca. 8,52 mio. kr. og antallet af køreplantimer med ca. 14.700 timer. Passagerkonsekvensen vurderes at være på ca. 115.800 færre påstigninger. 1 Tabel over forventede radialfordelte passagertal - basis er rejsers fordeling i 2014. Prognose 2016 Man
    [Show full text]
  • Velkommen Har Uddannet 8 Transportguider, Der Gerne Vil Hjælpe Dig Godt I Gang Og Vise Dig, Hvordan Du Kommer Bedst Og Billigst Med Bussen
    Ny version - Gyldig fra 7. Aug. Det er ikke meningen at det skal give dig grå hår... Hvis du synes, at det er svært at finde ud af at bruge busserne, er der masser af hjælp at hente, eksempelvis fra en Transportguide. Seniorhus Odense og Ældre- og Handicapforvaltningen Velkommen har uddannet 8 transportguider, der gerne vil hjælpe dig godt i gang og vise dig, hvordan du kommer bedst og billigst med bussen. Kontakt Teit Rasmussen i Seniorhus Odense. Tlf. 30 53 84 72 eller mail [email protected] 0mbord! Det er lettere Ser du rødt når bussen kommer? end du tror! …Så er det nok bare den pinke Citybus, du har fået øje på.- Bussen kører rundt om bymidten 6 gange i timen, og kom Det er både nemt og billigt at tage mer blandt andet tæt på Politigården, Odense Domkirke, bussen i Odense - ikke mindst for Lægehuset Skt. Anne og meget andet. 2 gange i timen dig der er pensionist. kører den endda omkring havnen og helt ud til Seniorhuset. I denne folder har vi samlet en Det allerbedste er dog nok, at det er gratis at køre med. række nyttige tips til den bedst mulige bustur. Hop trygt ombord – det er slet ikke så svært. Hop på bussen med smil på læben Gyldig Fra 7. august 2016 • Du må gerne medbringe din rollator i bussen. • De fleste busser kan sænkes, så det er nemmere at komme op i bussen, spørg chaufføren. • Bussen kører ikke, før du er kommet på plads i bussen. • Er bussen fuld, og har du brug for at sidde, må du gerne bede om en plads.
    [Show full text]
  • Fra "Nesten Utdødd" Til Standsprivilegium
    Kristine Worseth Fra "nesten utdødd" til Kristine Worseth Kristine standsprivilegium. Den norske adelen 1513-1591. Masteroppgave i historie Veileder: Erik Opsahl Masteroppgave Trondheim, mai 2016 Fra "nesten utdødd" til standsprivilegium. Den norske adelen 1513-1591. adelen Den norske utdødd" til standsprivilegium. "nesten Fra NTNU Det humanistiske fakultet Det humanistiske Institutt for historiske studier historiske for Institutt Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet teknisk-naturvitenskapelige Norges Kristine Worseth Fra "nesten utdødd" til standsprivilegium. Den norske adelen 1513-1591. Masteroppgave i historie Veileder: Erik Opsahl Trondheim, mai 2016 Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Forsidebildet er hentet fra "Den nye begynnelsen: 1520-1660" av Øystein Rian. Bind 5. i Helle, K.(red.) Aschehougs Norges historie. Oslo: Aschehougs & Co 1995. Bildet viser våpenskjoldene til adelsfamiliene Galle(t.v.) og Bjelke(t.h.). Galleslekta var en av de gamle norske høyadelsslektene som fortsatt eksisterte på 1500-tallet. Bjelkeslekta ble en av de nye norske høyadelslektene i Norge via ekteskapet mellom Jens Tillufssøn Bjelke og Lucie Nilsdatter(datter av Nils Henriksson Gyldenløve og Inger Ottedatter Rømer) omlag 1540. DTWKFKW ii Forord Arbeidet med denne masteroppgaven har vært en lang og krevende prosess, men også to spennende og lærerike år. Da jeg startet på masterstudiet hadde jeg ingen bestemt mening om hva temaet for oppgaven skulle være, men jeg håpte at den planlagte presentasjonen av mulige tema fra foreleserne ville by på en mulighet. Min tidligere foreleser i middelalderhistorie/tidlig nåtid, Erik Opsahl, presenterte et tema jeg fattet interesse for, nemlig den norske adelens standsprivilegium fra 1582. Jeg har alltid vært fasinert av adel, og særlig den norsk som jeg hadde hørt forsvinnende lite om, særlig ikke fra denne perioden.
    [Show full text]