Albert Peter Rasmussen Og Anna Hansens Aner

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Albert Peter Rasmussen Og Anna Hansens Aner 1 Indhold Forord side 3 Anetavler med de første 6 generationer 4-5 1. Albert Peter Rasmussen og Anna Hansen 7 2. Forældre i Stige og Skibhusene ved Odense 19 3. Bedsteforældre på Nord- og Østfyn samt Vestlolland 27 4. Oldeforældre på Nord- og Østfyn samt Vestlolland 37 5. Tipoldeforældre på Æbelø, Fyn inkl. Odense samt Vestlolland 52 6. Tip-2-oldeforældre på Æbelø, Fyn, Vestlolland og Midtsjælland 73 7. Tip-3-oldeforældre på Æbelø, Nord- og Østfyn, Odense og Sachsen 91 8. Tip-4-oldeforældre på Nord- og Østfyn, København og Flensborg 107 9. Tip-5-oldeforældre på Falster samt i Odense og København 115 10. Tip-6-oldeforældre på Lolland og i Odense 119 11. Tip-7-oldeforældre på Lolland og i Odense 121 12. Tip-8-oldeforældre på Lolland og i Odense 122 13. Tip-9-oldeforældre i København 122 14. Tip-10-oldeforældre i Odense 123 Tillæg A – Den første teltferie 124 Tillæg B – Sommerhuset ved Veddinge strand 125 Tillæg C – Uddrag af en rejsedagbog fra 1949 126 Kilder 139 2 Forord Albert og Annas aner kom i langt overvejende grad fra Fyn. Det var tydeligt, at Alberts opvækst i en familie med søfartsbaggrund prægede ham, og man kan vel forestille sig, at både han og hans brødre ville have været til søs som deres far. Men deres far havde fra han var 14 år gammel oplevet det barske liv på havet, og det var nok ikke noget han ønskede for sine drenge. Som lods gennem 25 år havde han erhvervet sig en god fast indkomst, så der var råd til at give drengene den bedst mulige uddannelse. Albert og lillebror Arne kom i Odense Katedralskole, de var hvad man i vore dage ville kalde mønsterbrydere. Det fulgtes af akademiske uddannelser på universitetet i København, hvor Albert blev cand. theol. og Arne cand. jur. Det er svært at vide, hvorfor Albert valgte teologien og senere en 40 års præstegerning. Kan han have været inspireret af, at hans tip-4-oldefar havde været sognepræst i Klinte på Nordfyn og far til den første af familien Bruun på Æbelø, som han var medejer af, og i øvrigt kom fra en slægt på Lolland med præster mere end 100 år tilbage? Jeg tror ikke, at det er sandsynligt, at han vidste ret meget om denne baggrund, og jeg har aldrig fornemmet, at Æbelø betød noget for ham. Men søfartsinteressen var det som barnebarn tydeligt at mærke hos ham.. Anna var vokset ud af en slægt af velstillede bønder i Åsum lidt øst for Odense, og det var på mange måder også noget vi som børnebørn kunne mærke. Husholdningen i præstegården i Vedbæk og i sommerhuset i Veddinge kunne godt minde om et velstillet landbohjem, hvor de gamle dyder med syltning og henkogning m.m. var højsædet. Man holdt høns, og under krigen endda en gris, og vi fik serveret god gammeldags mad inklusive fynske specialiteter som æbleflæsk. Alberts familiemæssige baggrund i en sømandsfamilie fornægtede sig ikke. Han holdt meget af at færdes blandt fiskerne på Vedbæk havn. Hele livet igennem holdt han af havet, byggede selv en jolle og en Snipe, som begge blev flittigt brugt under ferierne i sommerhuset ved Sejerøbugten. Tillige byggede han til sine børnebørn adskillige meget velsejlende små modeller af sejlbåde, hvortil min mormor Anna syede sejlene. Familiebaggrunden gav sig også udslag i en flittig rejseaktivitet, især i bil ned gennem Europa i årene efter 2. verdenskrig. De var, sammen med de gode venner stationsforstander Thurlow i Skodsborg og dennes hustru, blandt landets første campister i begyndelsen af 1930’erne, længe før det begreb blev kendt. Det var således under en telttur i bil omkring 1935, at Albert og hans søn Knud kom til Veddinge Bakker ved Sejerøbugten og dér fandt stedet, hvor de byggede et sommerhus, som siden dannede rammen om utallige dejlige ferier for dem selv samt deres børn og børnebørn. Billeder fra deres første telttur og de første år i sommerhuset findes i tillæg A og B. Den største rejsemæssige oplevelse for Anna og Albert var formentlig en skibsrejse de foretog til Vestafrika i foråret 1949 som gæster hos rederiet Dansk-Fransk - se tillæg C. © 2020 Henrik Andresen 3 4 5 6 1. Albert Peter Rasmussen og Anna Hansen 2. Albert Peter Rasmussen #11, * 21-07-1894 i Kerteminde,1 døbt 21-09-1894 i Kerteminde,5 konfirmeret 03-10-1909 i Lumby, Odense amt,2 † 17-02-1972 i Gentofte sygehus, Københavns amt, begravet 22-02-1972 i Vedbæk, Københavns amt, cand.theol., sognepræst. Udsnit af Kerteminde kirkebog 1892-1930 side 13 Levnedsløb: 1901-05 Svendborg Drenge- og Borgerskole. Han boede med sine forældre fra 23-04-1901 til november 1905 i Svendborg, Kedelsmedstræde 17 (kilde: "Svendborgs Indbyggere 1903", udg. 1983 af Arkivseriens Særhæfter, Landsarkivet for Fyn). 1912 Klassisksproglig studentereksamen, Odense Katedralskole 1918 Cand. theol., Københavns Universitet. 1918-1920 Sognepræst på Omø (fra 27/5) 1920-1923 Sognepræst på Orø (fra 22/3) 1923-1962 Sognepræst i Vedbæk (fra 24/9 til 31/7). Bolig i Vedbæk præstebolig, Frydenlundsvej 59. Sommerbolig i Veddinge Bakker ved Fårevejle, Odsherred. Efter pensionering bopæl i Tårbæk (Tårbækdalsvej 1B, 2930 Klampenborg), senere på plejehjemmet Salem (Mitchelstræde 5, 2820 Gentofte. Ovenfor: Alberts konfirmationsattest. Til venstre: Attest fra skolen i Svendborg. 7 Ca. 1903 og 1912 Ifølge Københavns politis registerblad og mandtal boede han fra 1. november 1912 på adressen Ravnsborggade 19, 3. sal til leje hos enkefru Maren Hansen og hendes to døtre på 32 og 34 år. Der boede han også i maj 1913, men tilsyneladende ikke i november samme år. Ved mandtallet maj 1914 og til november 1917 boede han atter på denne adresse, men ikke i maj 1918. Udsnit af lægdsrullen 1912 for Lumby sogn. Han er indskrevet med nr. K7. Vedtegningen fortæller, at han samme år flyttede til København, hvor han fik nyt nr. K3111. Udsnit af lægdsrullen 1912 for København. Han er i 1914 flyttet tilbage til Lumby, hvor han fik nyt nr. M38. 8 Udsnit af lægdsrullen 1914 for Lumby sogn, hvor han har nr. 38.. Han fik 1916 udsættelse med aftjening af værnepligt i 4 år, og 29. april 1918 blev han slettet af lægdsrullen. På det tidspunkt var han blevet indsat som sognepræst på Omø, og det er nok årsagen. Det er uvist, hvorfor han blev stående i lægdsrullen i Lumby, selv om han boede i København i forbindelse med sine studer på universitet. Måske har bekendtskabet med Anna spillet ind allerede fra 1914. 9 Han blev gift 20-06-1918 i Sankt Hans sogn, Odense, Odense amt,3 med Anna Schmidt Hansen. Forlovelsesbillede fra 1917 10 I forbindelse med vielsen blev der oprettet en police for Anna i Sjællands Stifts Præste-Enkekasse, De fik fire børn: i Knud Schmidt Rasmussen #931, * 25-08-1919 på Omø, Sorø amt,4 døbt 16- 11-1919 i Omø1, konfirmeret 30-09-1934 i Vedbæk, Københavns amt,5 † 21-01-2011 i Holbæk, Holbæk amt, begravet 27-01-2011 i Vedbæk, kordegn i Vedbæk. Bopæl på Frydenlundsvej i Vedbæk, senere i Veddinge Bakker, i Nykøbing Sj. og i Holbæk. Gift 23-06-1945 i Vedbæk,6 med Grete Dagny Lilliecrona, 09-06-1923 i Hans Egede sogn, København,3,7 (datter af Carl Axel Theodor Lilliecrona og Dagny Christa Hven), døbt 09-09-1923 i Hans Egede sogn4, † 26-05-2011 i Holbæk, begravet 01-06-2011 i Vedbæk. ii Ellen Margrethe Rasmussen #6, * 21-03-1921 på Orø, Holbæk amt,8 døbt 15-05- 1921 på Orø,8 konfirmeret 04-10-1936 i Vedbæk,9 ane-nr. 4-2, † 09-05-2006 i Hadsund, Aalborg amt, begravet i Vedbæk. Bopæl: 1921 Orø præstegård. 1921-41 Vedbæk præstegård. 1941-47 Jensløvs Tværvej 12, Charlottenlund. 1947-59 Hjelmsvej 10, Virum. 1959-91 Langesøvej 5, Odense. 1991- Transbjergholt 32, 9650 Hadsund. Gift 06-09-1941 i Vedbæk,10 med Stig Jens Colbjørnsen Andresen, * 13-04-1916 i Hellerup, Københavns amt,11 (søn af Jens Peter Andresen og Astrid Cecilia Lundgren), døbt 28-06-1916 i Hellerup, Københavns amt,11 konfirmeret 29-03- 11 1931 i Hellerup12 befragter, grosserer, † 28-02-2003 i Hadsund, Aalborg amt, begravet på Mariebjerg kirkegård, Gentofte, Københavns amt iii Gerda Marie Rasmussen #932, * 09-04-1922 på Orø, Holbæk amt,13 døbt 05-06- 1922 i Orø,13 † 22-01-2018 i England, begravet 10-03-2018 i Vedbæk, Københavns amt, apoteksassistent, konfirmeret 04-10-1936 i Vedbæk.9 Gift 04-05-1944 i Vedbæk,14 med Bent Løve Røder, * 20-03-1921 på Frederiksberg, København (søn af Carl Frederik Løve Røder og Ellen Julie Dometia Røder), † 13-03-2000 på Broomfield Hospital, Chelmsford, Essex, England, begravet 29-03-2000 i Vedbæk, bygningsingeniør, ansat i F. L. Smidt & Co. A/S og bosat i USA, Canada, Nigeria og England. iv Karen Elisabeth Rasmussen #933, * 25-06-1929 i Gentofte, Københavns amt,15 døbt 21-07-1929 i Vedbæk,15 † 15-11-1990 i Snertinge, Særslev, Holbæk amt, lærer. Gift med Peter Vilhelm Nielsen, * 24-06-1927 i Gammel Holte, Københavns amt (søn af Jacob Nielsen og Asta Marie Hansen), † 03-07-1977 i Charlottenlund, Maglegårds sogn, Københavns amt, ejendomshandler m.m. 3. Anna Schmidt Hansen #12, * 22-02-1893 i Skibhusene, Sankt Hans landsogn, Odense16 døbt 14- 05-1893 i Sankt Hans sogn,16 konfirmeret 05-04-1908 i Sankt Hans sogn,17 † 09-03-1964 i Hellerup, Københavns amt,18 begravet 12-03-1964 i Vedbæk,18 lærerinde i Odense til 1917. Hun boede ved folketællingen i februar 1916 hos forældrene i Skibhusene, Odense. Hendes indkomst 1916-17 var kr. 588, pålignet kommuneskat kr. 6,90, statsskat kr. 0.
Recommended publications
  • Det Kommercielle Byliv I Odense Kommune
    JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A101059 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 4. juli 2018 Rapport KRBR FRSR KRBR DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 5 INDHOLD 1 Indledning 6 2 To geografiske opdelinger er anvendt 8 3 Befolknings- og bygningsanalysen 12 3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen 12 3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for byudviklingsmodellen 32 4 Detailhandelsanalysen 48 4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen 48 4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen 59 4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen 92 5 Analyse af serviceerhvervene 102 5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen 102 5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen 104 5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen 113 6 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 1 Indledning Det kommercielle byliv i Odense Kommune har som formål, at danne baggrund for og give inspiration til udvikling af de mange erhverv, der lever af kunder, der kommer ind fra gaden. Der er gennem mange år lavet detailhandelsanalyser i Odense Kommune. Den her gang har Odense Kommune som noget nyt valgt at se på både detailhandlen og på de mange andre erhverv, der bidrager til at skabe liv i byen, og som er vigtige erhverv, der skaber mange gode arbejdsplad- ser. De andre erhverv dækker et bredt spekter og omfatter f.eks.
    [Show full text]
  • Mellan Slott Och Slagg Vänbok Till Anders Ödman Gustin, Ingrid; Hansson, Martin; Roslund, Mats; Wienberg, Jes
    Mellan slott och slagg vänbok till Anders Ödman Gustin, Ingrid; Hansson, Martin; Roslund, Mats; Wienberg, Jes 2016 Document Version: Förlagets slutgiltiga version Link to publication Citation for published version (APA): Gustin, I., Hansson, M., Roslund, M., & Wienberg, J. (Red.) (2016). Mellan slott och slagg: vänbok till Anders Ödman. (Lund Studies in Historical Archaeology; Vol. 17). Institutionen för arkeologi och antikens historia, Lunds universitet. Total number of authors: 4 General rights Unless other specific re-use rights are stated the following general rights apply: Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Read more about Creative commons licenses: https://creativecommons.org/licenses/ Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. LUND UNIVERSITY PO Box 117 221 00 Lund +46 46-222 00 00 Lund Studies in Historical Archaeology 17 Mellan slott och
    [Show full text]
  • Forslag Til Odenses Fremtidige Kollektive Trafiknet, Gældende Fra 2020
    Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Orientering om høring Byudvikling Trafik og Mobilitet Nørregade 36 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. +4565512694 E-mail [email protected] J.nr. 13.05.16A00-28-17 Forslag til Odenses fremtidige kollektive trafiknet, gældende fra 2020 By- og Kulturudvalget drøftede den 25. september 2018 fremtidige scenarier for DATO busnettet, når letbanen kører i 2020. Udvalget besluttede at sende scenarierne i 11. oktober 2018 forudgående offentlig høring – og det er de i perioden: REF. TINH fra den 11. oktober 2018 til den 7. november 2018 Skulle I være interesserede i at afgive høringssvar, kan I i denne periode EKSPEDITIONSTID indsende høringssvar eller ændringsforslag til By- og Kulturforvaltningen, Trafik mandag-torsdag 10.00-15.00 og Mobilitet, Nørregade 36, 5000 Odense C, pr. mail til [email protected] eller via fredag 10.00-12.00 høringsportalen www.odense.dk/høring. lørdag-søndag lukket Yderligere information Du er velkommen til at ringe til Rasmus Bach Mandø, kontorchef i Trafik og Mobilitet, på tlf. 5148 0071, hvis du har spørgsmål til scenarierne. Venlig hilsen Rasmus Bach Mandø Kontorchef 1/1 ODENSE KOMMUNE OG FYNBUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby BUSNET 2020 - TLF +45 56 40 00 00 SCENARIEDESIGN FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 2 2 Principper for kollektivnettet 3 3 Erfaringer 4 3.1 Aarhus letbane – balancen mellem afkortning og parallelkørsel 4 3.2 Bergen Bybane – passagersuccesen med forskellige afkortningsmodeller 6 3.3 København - metrotilpasning 10 3.4 Erfaringer 12 4 Principper for scenarierne 14 4.1 Stambusscenarie 15 4.2 Tilbringerscenarie 16 PROJEKTNR.
    [Show full text]
  • Det Fynske Ryttergods, Skifteprotokol 1747-1765
    1 Det fynske ryttergods, skifteprotokol 1747-1765 fæster by sogn hustru år dato diverse Navneregister 1747-1765 Peder Christen 1754 12.02 XIII-294 Nielsen ungkarl 21.02 Morten Jacobsen Dyregård Marie Henningsdatter 1754 XIII-322 skifte hustru Jens Rasmussen Elinelund Maren Madsdatter 1758 06.02 XIV-268, 269 hans skifte smed Johanne Larsdatter Anders Jensen Skovsbo Karen Christensdatter 1753 23.03 XIII-201 skifte hustru Anders Pedersen Allese Anne Hansdatter 1751 12.02 XII-607 skifte hustru ~1 Anne Larsdatter 1755 08.02 XIII-471 hans skifte Dines Jensen Allese Karen Pedersdatter 1762 09.10 XVI-28 skifte enken Gotfred Pedersen Allese Karen Rasmusdatter 1756 08.03 XIV-1 hans skifte Hans Andersen Allese Karen Rasmusdatter 1749 12.02 XII-349 hans skifte Hans Hansen Allese Mette Madsdatter 1762 09.10 XVI-27 hans skifte Hans Henriksen Allese Anne Madsdatter 1748 11.10 XII-322 skifte hustru Hans Larsen Allese Maren Andersdatter 1764 09.10 XVI-244 skifte hustru Hans Pedersen Allese ? han ~1 Karen Frandsdatter 1750 22.12 XII-562 hans skifte Hans Rasmussen Allese Kirsten Sørensdatter 1747 11.08 XII-35 fledføringsskifte Hedvig Dinesdatter 1762 XV-211 hans skifte Hans Rasmussen Allese Maren hansdatter 1748 15.06 XII-234 skifte hustru smed Jep Jensen Allese Karen Jørgensdatter 1759 09.06 XIV-469 skifte hustru Jørgen Andersen Allese Anna Sørensdatter 1751 24.03 XII-585 gårdafståelse Jørgen Nielsen Allese Mette Larsdatter 1757 02.04 XIV-154 skifte hustru Jørgen Olufsen Allese Maren Clausdatter 1752 15.09 XIII-148 hans skifte Jørgen Rasmussen Allese Gertrud
    [Show full text]
  • Kollektiv Trafik – Offentlig Servicetrafik
    Orientering til Teknik- og Miljøudvalget februar 2018 Kollektiv trafik – offentlig servicetrafik Definition Offentlig servicetrafik (kaldet kollektiv trafik) er offentlig transport af passagerer. Formålet er at det offentlige søger for transport for dem, som har behov/ønsker at transportere sig fra en adresse til en anden adresse ud fra et serviceniveau der fastlægges politisk. Opbygning af den kollektive trafik Den kollektive trafik er opbygget hierarkisk: - Staten har ansvaret for den internationale og nationale del (primært tog) - Regionerne for de regionale forbindelser - Kommunen for den lokale trafik Lovgivning Kollektiv trafik reguleres af bekendtgørelse af Lov om trafikselskaber. Loven fastlægger bl.a. at trafikselskaberne (her FynBus) skal stå for administration af kørslen. Der er ikke lovkrav til at kommunen skal have kollektiv trafik (ud over handicapkørsel). Skolekørsel er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om folkeskolen som fastlægger, at kommunen skal sørge for befordring af elever til distriktsskolen, hvis de har længere end de fastlagte afstandskrav eller hvis dele af skolevejen er erklæret for trafikfarlig skolevej. Kommunen har valgt, at skolekørslen sker i busser, hvor også andre borgere kan komme med. Når flere end en bestemt gruppe kan benytte en kørselsordning betegnes den som en åben kørselsordning (kollektiv tra- fik) og er omfattet af Lov om trafikselskaber. (Alternativet er en lukket kørsel = kun for skoleelever). En del af den obligatoriske skolekørsel sker med de regionale busruter. Overordnede mål for kollektiv trafik i Faaborg-Midtfyn Kommune I Kommuneplan 2013 har Kommunalbestyrelsen fastlagt følgende mål for den kollektive trafik: - At få sammenhængende kollektiv trafik som tilgodeser så mange kørselsbehov som muligt. - Med udgangspunkt i den lovpligtige skolekørsel at få trafikselskabet til at tilrettelægge kørslen således, at flest muligt kan benytte den kollektive trafik.
    [Show full text]
  • Dette Værk Er Downloadet Fra Slægtsforskernes Bibliotek
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Lumby sogns befolkning Lumby sogn, Lunde herred, Odense amt 1.7.1787 – 1.2.1845 Steen Rasmussen Lumby sogns befolkning Lumby sogn, Lunde herred, Odense amt 1.7.1787 – 1.2.1845 Trykt som manuskript Odense 2018 3 © Steen Rasmussen enhver form for kopiering er tilladt e-mail adresse: [email protected] 4 Indhold side Navneregister til familie-tabeller Voksne 7 Børn 51 Familie-tabeller 99 Brugervejledning: Find den søgte i navneregistret – og dermed tabelnummeret. I tabellen vil der ofte foran forældrenes navn være et nummer; dette henviser til det tabel-nummer, hvor den pågældende selv optræder som barn. 5 6 Navneregister til familie-tabeller Tabel-nr: Voksne: 454 Abelone … 509 Abelone Andersdatter født ca. 1809 i Lunde 118 Abelone Caspersdatter født ca. 1739 465 Abelone Clemensdatter født ca. 1773 i Skeby 953 Abelone Hansdatter (se 548) født ca. 1798 548 Abelone Hansdatter (se 953) født ca. 1798 415 Abelone Hansdatter født ca. 1774 292 Abelone Jeppesdatter født ca.
    [Show full text]
  • 1 BILAG 5 Nedlæggelse Af Kørsel I Nogle Bydele Det Er Ikke I Alle Byområder Busserne Benyttes Lige Flittigt. Tabellen På
    BILAG 5 Nedlæggelse af kørsel i nogle bydele Det er ikke i alle byområder busserne benyttes lige flittigt. Tabellen på den følgende side viser budgetterede passagertal fordelt på radialer og tidsrum. Betjeningen i 4 områder (markeret med gult) giver anledning til nærmere analyse, da passagertallet er relativt beskedent. De 4 områder er: - Skt. Klemens - Sanderum - Villestofte - Lumby Dilemmaet for alle 4 områder er, at busbetjeningen i et vist omfang er et supplement til mere benyttede bybus- eller regionalruter. Den politiske vurdering af servicen har været, at gangafstanden til bussen bliver for lang, 1-2 kilometer, hvis der ikke nærbetjenes i boligområderne. Nedlæggelse af betjeningen med henblik på mere effektiv busdrift har derfor tidligere været foreslået med kraftige reaktioner fra repræsenter for de svage kundegrupper til følge. De samlede konsekvenser af ændret betjening i byområder fremgår af tabellen herunder. Køreplantime- Reduceret udgift værdi (mio. kr.) Passagerkonsekvens Ingen bybus i Skt Klemens 5.300 2,95 39.000 Ingen bus aften og weekend i Sanderum 2.900 1,95 40.600 Nedlæggelse af betjening i Villestofte, Spangsvej og Snestrup 2.400 1,32 10.200 Nedlæggelse af betjening på Smedebakken og i Lumby 4.100 2,3 26.000 Sum 14.700 8,52 115.800 Alle forslag vil reducere udgifterne med ca. 8,52 mio. kr. og antallet af køreplantimer med ca. 14.700 timer. Passagerkonsekvensen vurderes at være på ca. 115.800 færre påstigninger. 1 Tabel over forventede radialfordelte passagertal - basis er rejsers fordeling i 2014. Prognose 2016 Man
    [Show full text]
  • Velkommen Har Uddannet 8 Transportguider, Der Gerne Vil Hjælpe Dig Godt I Gang Og Vise Dig, Hvordan Du Kommer Bedst Og Billigst Med Bussen
    Ny version - Gyldig fra 7. Aug. Det er ikke meningen at det skal give dig grå hår... Hvis du synes, at det er svært at finde ud af at bruge busserne, er der masser af hjælp at hente, eksempelvis fra en Transportguide. Seniorhus Odense og Ældre- og Handicapforvaltningen Velkommen har uddannet 8 transportguider, der gerne vil hjælpe dig godt i gang og vise dig, hvordan du kommer bedst og billigst med bussen. Kontakt Teit Rasmussen i Seniorhus Odense. Tlf. 30 53 84 72 eller mail [email protected] 0mbord! Det er lettere Ser du rødt når bussen kommer? end du tror! …Så er det nok bare den pinke Citybus, du har fået øje på.- Bussen kører rundt om bymidten 6 gange i timen, og kom Det er både nemt og billigt at tage mer blandt andet tæt på Politigården, Odense Domkirke, bussen i Odense - ikke mindst for Lægehuset Skt. Anne og meget andet. 2 gange i timen dig der er pensionist. kører den endda omkring havnen og helt ud til Seniorhuset. I denne folder har vi samlet en Det allerbedste er dog nok, at det er gratis at køre med. række nyttige tips til den bedst mulige bustur. Hop trygt ombord – det er slet ikke så svært. Hop på bussen med smil på læben Gyldig Fra 7. august 2016 • Du må gerne medbringe din rollator i bussen. • De fleste busser kan sænkes, så det er nemmere at komme op i bussen, spørg chaufføren. • Bussen kører ikke, før du er kommet på plads i bussen. • Er bussen fuld, og har du brug for at sidde, må du gerne bede om en plads.
    [Show full text]
  • Odense – Fra Lavmælt Provinsby Til Kreativ Storby?
    Hjørdis Brandrup Kortbek Fra lavmælt provinsby til kreativ storby? Kulturel dynamik i senmoderne byudviklingsprojekter i Odense Ph.d.-afhandling indleveret af Hjørdis Brandrup Kortbek November 2012 Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet MASKOT Hovedvejleder: Lektor Karen Hvidtfeldt Madsen Bivejleder: Professor Johs. Nørregaard Frandsen Forsideillustration: Foto af Brandts Klædefabrik (Kilde: Visit Odense), foto af Odense Havn (Kilde: Odense Kommune) og visualisering af fremtidens Thomas B. Thriges Gade (Kilde: ”Fra gade til by” og Entasis). Hjørdis Brandrup Kortbek Fra lavmælt provinsby til kreativ storby Kulturel dynamik i senmoderne byudviklingsprojekter i Odense ----------------------------- From Subdued Provincial Town to Creative Metropolis Cultural dynamic in late modern urban development projects in Odense Omfang: 422.018 tegn svarende til 176 normalsider Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................................................................................ 7 Antologisk redegørelse ...................................................................................................................................... 8 Indledning ...................................................................................................................................................... 8 Læsevejledning ........................................................................................................................................ 10 Kapitel
    [Show full text]
  • Morud - Korup - Tarup - Tietgenskolen Bolbro
    821U MORUD - KORUP - TARUP - TIETGENSKOLEN BOLBRO Gyldig pr. 6. august 2020 821U HVERDAG Morud - Korup - Tarup - Tietgen Morud Centret HavrehedskolenLangesøvej Rådyrvej Slukefter Korup Skole Sandvadgyden Tyrsbjergvej Villestofte SkovvejFuglebakken Tarupvej Rolf Krakes Vej Juelsmindevej Tietgen / Elmelundsvej 07.36 07.37 07.38 07.42 07.43 07.44 07.47 07.49 07.49 07.50 07.51 07.59 08.01 08.03 Bemærk kører ikke: 12. - 16. oktober 21. - 31. december 2020 15 - 19. februar 2021 29. - 31. marts 14. maj 28. juni - 6. august Tietgen - Tarup - Korup - Morud TietgenSkolen /Elmelundsvej Elmelundsvej / MiddelfartvejTarup Center Tarupvej Fuglebakken Villestofte SkovvejTyrsbjergvej Sandvadgyden Korup Skole Slukefter Rådyrvej Langesøvej HavrehedskolenMorud Centret 13.40 13.41 13.48 13.50 13.51 13.52 13.53 13.55 13.57 13.59 14.00 14.03 14.05 14.07 a15.25 15.26 15.33 15.35 15.36 15.37 15.38 15.41 15.43 15.45 15.46 15.49 15.51 15.53 a Kører kun mandag-torsdag Bemærk kører ikke: 12. - 16. oktober 21. - 31. december 2020 15 - 19. februar 2021 29. - 31. marts 14. maj 28. juni - 6. august Korshavn Nordskov Nørreby Agernæs Tørresø Strand Zone Stoppesteder Jesore Zone Stoppesteder Tørresø Klinte Vesterby Kristiansminde 93 Morud Centret 01 GyngstrupTietgen / Elmelundsvej 93 Havrehedskolen Vester Egense Nørre Nærå 01 Elmelundsvej Bårdesø 93 Langesøvej 01 Tarup Center BOGENSE 94 Rådyrvej 0113 Vølvesvej Krogsbølle Langø 94 Slukefter Grindløse 01 Tarupvej Hasmark Strand 94 BilleshavevejFælleden 14 Ringe Roerslev01 Fuglebakken / RugårdsvejGundstrup 94 Korup Skole 01
    [Show full text]
  • Konsekvensvurdering Af Scenarierx Bilag
    MARTS 2019 ODENSE KOMMUNE KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER DELRAPPORT - UDKAST FORTROLIGT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2019 ODENSE KOMMUNE KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER DELRAPPORT - UDKAST OG FORTROLIGT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A104806 A104806-005 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 0.4 20. marts 2019 UDKAST - FORTROLIGT MELN/MIRI/HVPE JSE HVPE KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER 5 INDHOLD 1 Formål og baggrund 7 2 Scenarier 9 2.1 Stambusscenarie 9 2.2 Tilbringerscenarie 11 3 Konsekvensvurdering 13 3.1 Servicemæssige konsekvenser 13 3.2 Passagermæssige konsekvenser 32 3.3 Samlet vurdering af scenarier 33 4 Bilag 35 4.1 Stambusscenarie 36 4.2 Tilbringerscenariet 47 http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/05 Konsekvensvurdering/Konsekvensvurderi ng forud for høring/Konsekvensvurdering af scenarier.DOCX KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER 7 1 Formål og baggrund Odense Kommune ønsker at udarbejde et busnet, der understøtter letbanen fra dens åbning i 2020/2021. Det er vigtigt, at der gennemføres en god planlæg- ningsproces, der sikrer det optimale beslutningsgrundlag for politisk vedtagelse af fremtidens kollektive net. Processen skal baseres i et solidt fagligt grundlag og samtidig rumme inddragelse af interne og eksterne interessenter, herunder of- fentligheden. Konkret ønsker Odense Kommune en grundig udredning af 2 principielt forskellige scenarier for busnettet, der understøtter letbanen. På baggrund heraf udvikles det endelige busnet, der sammen med letbanen og regionalnettet giver god mobilitet og flest mulige tilfredse passagerer inden for den økonomiske ramme. Parallelt med processen for udvikling af de nye busnet er der afviklet en proces med fire workshops, der understøtter en integreret og kreativ tilgang til opgaven.
    [Show full text]
  • H.C.Andersen Marathon 2015 Søndag Den 04. Oktober 2015 Indtil Kl. Ca
    H.C.Andersen Marathon 2015 Følgende ruter kører omkørsel i Odense søndag den 04. oktober 2015 indtil kl. ca. 16.30 BEMÆRK, AT NATBUSSERNE MELLEM LØRDAG OG SØNDAG KØRER SOM NORMALT Mellem Banegården og Højby - i begge Rute 21 - 23 Højby retninger. Kan der opstå forsinkelser i Hans se > OBC > Højby oversigtskort Mulesgade. Her oprettes sluse. Mellem Tarup og OBC. Kan der opstå Rute 21 - 23 Tarup forsinkelser ved Stadionvej. Løberne krydser se >OBC>Tarup oversigtskort her. I begge retninger. Rute 31-32 kører omkørsel ad Bystævnevej, og Rismarksvej, mod Bolbro. Mod Tarup køres der Rute 31 - 32 Bolbro/Tarup > OBC > ad Uffesvej - Højstrupvej. Der kan opstå se Bolbro/Tarup forsinkelser på Middelfartvej, løberne krydser oversigtskort her Mellem OBC og Seden køres normal rute se Rute 31 - 32 Seden > OBC >Seden forløb. Der kan dog opstå forsinkelser i Hans oversigtskort Mulesgade . Her oprettes sluse Der køres normal rute forløb- til og fra Banegården. I Vindegade vil busserne køre i Rute 40 samme retning som løberne. Der kan opstå se Sanderum > OBC > Sanderum oversigtskort forsinkelser ved Sdr. Boulevard/Kastanievej, løberne krydser her. Fra Banegården køres normalt ruteforløb. Der Rute 51 - 53 og 151 - 152 kan opstå forsinkelser ved TBT/ Kochsgade, da se Kerteminde/Agedrup/Bullerup > Mod Banegården køres ad Grønlandsgade, oversigtskort OBC Østergade og Hans Mules Gade. Der kan opstå forsinkelser, da løberne krydser her. Bussen kører sit normale rute forløb- til og fra Banegården. I Vindegade vil busserne køre i Rute 51 - 53 og 151 - 152 samme retning som løberne. Der kan opstå se OBC > Assens oversigtskort forsinkelser ved Sdr.
    [Show full text]