DOCSLIB.ORG

1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling. Der er i projektet afslutningsvist udarbejdet et forslag til et metrobusnet i byen. Løsningen indeholder fire dobbeltradiale metrobuslinjer, med knudepunkt på Odense Banegårds Center. 1 METROBUSSYSTEMER 2 METROBUSSYSTEMER Forord Tabeller og figurer er nummererede fortløbende og i henhold til kapitelnummer. Til behandling af data er pc-programmerne Microsoft Excel og Microsoft Access Denne rapport er produktet af et 10. semesters projekt på Aalborg Universitets i stor udstrækning anvendt, mens kortlægninger typisk er udført i Microsoft civilingeniøruddannelse indenfor byggeri og anlæg. Projektet er skrevet på Visio og ArcGIS. specialiseringen vej- og trafikteknik, og udgør uddannelsens afgangsprojekt. Kildehenvisninger er angivet i firkantede parenteser, med kildens forfatter og Rapporten henvender sig primært til vejleder og censor, men kan endvidere have udgivelsesår. Ved ens kildehenvisninger tilføjes en alfabetisk nummerering til interesse for eksempelvis Aalborg Kommune, Nordjyllands Trafikselskab (NT) udgivelsesåret. Yderligere oplysninger om kilden kan findes i litteraturlisten eller andre udbydere af kollektiv trafik. kapitel 9. I tilknytning til nærværende rapport findes en mappe indeholdende fem I forbindelse med projektet har en lang række personer været behjælpelige med oversigtskort. Oversigtskortene illustrerer linjenettene i hhv. Aalborg, Jönköping indsamling af data og informationer. Der skal således rettes en stor tak til Morten og Odense. Der henvises løbende til oversigtskortene, som også kan anvendes Jensen, Finn Madsen og Jan Øhlenschlæger fra Aalborg Kommune, og til Birthe efter behov, når der eksempelvis nævnes vejnavne. L. Bak, Signe Klintgaard Korac, Susan Jensen, Ditte Reinhold Pedersen, Lone Andersen og Finn Larsen fra Nordjyllands Trafikselskab. De data der er anvendt i forbindelse med projektet er vedlagt bagerst i rapporten på en cd-rom. Her findes endvidere også en digital udgave af hele projektet. Endeligt skal der rettes en stor tak til Niels Melchior Jensen for kyndig vejledning og sparring i forbindelse med udarbejdelsen af projektet, og for at Kapitel 4 og frem til kapitel 9 er struktureret således, at der indledningsvist have tilgængeliggjort en række notater og kort udarbejdet af Cowi A/S. redegøres for, hvad indholdet og formålet med kapitlet er, hvorefter selve kapitlet påbegyndes. Efterfølgende foretages afslutningsvist en opsummering på de resultater og konklusioner, som er fundet gennem kapitlet. Kapitlets indhold og formål samt opsummeringen er angivet i røde bokse. God læselyst! Kapitel 12 indeholder bilag, som der løbende henvises til gennem rapporten. Det gøres opmærksomt på, at når vendingen ”omlægningen” anvendes, refereres der til omlægningen af den kollektive trafik i Aalborg hhv. d. 14. december 2003 i forbindelse med åbningen af Aalborg Nærbane, og 4. april 2004 ved indførelsen af metrobusserne og åbningen af den ny Aalborg Busterminal. 3 METROBUSSYSTEMER 4 METROBUSSYSTEMER Indholdsfortegnelse 5.3 Ny kollektiv trafikplan................................................................................ 22 5.4 Omlægningen............................................................................................. 23 1 Abstract............................................................................................... 7 1.1 The evaluation of the metrobussystem in Aalborg .........................................7 6 Det nuværende metrobussystem ..........................................................31 6.1 Linjenet...................................................................................................... 31 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping.........................................................8 6.2 Frekvenser .................................................................................................. 32 1.3 Introduction of the metrobussystem in Odense.............................................8 6.3 Terminaler og omstigningssteder ................................................................ 32 2 Indledning......................................................................................... 11 6.4 Ændringer af systemet................................................................................. 33 2.1 Baggrund....................................................................................................11 2.2 Problemformulering og afgrænsning............................................................12 7 Evaluering af metrobussystemet...........................................................37 7.1 Datagrundlag.............................................................................................. 37 3 Hvad er et metrobussystem? ............................................................... 13 7.2 Passagertal .................................................................................................. 37 4 Befolkningslokalisering og trafikantmål............................................... 15 7.3 Metrobusnettets karakteristika .................................................................... 39 4.1 Præsentation af Aalborg ..............................................................................15 7.4 Sammenligning af før- og eftersituationen................................................... 48 4.2 Befolkningslokalisering ...............................................................................17 7.5 Sammenfatning .......................................................................................... 56 4.3 Vigtige trafikantmål ....................................................................................18 8 Stambusnettet i Jönköping..................................................................59 5 Omlægningen af det kollektive trafiksystem ........................................ 21 8.1 Præsentation af Jönköping .......................................................................... 59 5.1 Det kollektive trafiksystem før omlægningen...............................................21 8.2 Sammenligning mellem Aalborg og Jönköping ........................................... 63 5.2 Baggrunden for omlægningen .....................................................................22 8.3 Erfaringer fra Jönköping og Aalborg ........................................................... 74 5 METROBUSSYSTEMER 9 Metrobusser i Odense ........................................................................ 77 9.1 Præsentation af Odense...............................................................................77 9.2 Det kollektive trafiksystem i dag..................................................................78 9.3 Baggrunden for en omlægning ....................................................................79 9.4 Datagrundlag ..............................................................................................80 9.5 Passagerundersøgelser..................................................................................84 9.6 Løsning.......................................................................................................85 9.7 Konsekvensvurdering ..................................................................................92 10 Konklusion...................................................................................... 95 10.1 Perspektivering..........................................................................................97 11 Litteraturliste................................................................................... 99 12 Bilag.............................................................................................. 102 12.1 Det kollektive trafiksystem før omlægningen...........................................102
Load more

Recommended publications
  • Lokalplan 1-2-103
    LOKALPLAN 1-2-103 ERHVERV OG BOLIGER, LINDHOLM BRYGGE NØRRESUNDBY MIDTBY AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN APRIL 2010 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Lokalplanen er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser en visualisering af den transformerede katedral og højhuse set fra Lindholm Brygge Indholdsfortegnelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby Vejledning Hvad er en lokalplan ..................................................................................................................................4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål .............................................................................................................5 Lokalplanområdets historie ........................................................................................................................6 Kulturarv ....................................................................................................................................................7 Lokalplanområdet ......................................................................................................................................8 Lokalplanområdets omgivelser ..................................................................................................................8 Lokalplanens indhold ...............................................................................................................................10
    [Show full text]
  • Henriksen, Sune Ribergaard Page 1 of 1 12-05-2010
    Page 1 of 1 Henriksen, Sune Ribergaard Fra: Brøndum, Jette på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 28. april 2010 11:20 Til: Brøndum, Jette Cc: Henriksen, Sune Ribergaard Emne: VS: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Fra: Jørgen Harbøll [mailto:[email protected]] Sendt: 28. april 2010 08:45 Til: AAR - Aarhus hovedpostkasse Emne: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Ved flytning af denne perron de 350 meter nordpå, vil det så ikke bare betyde, at I flytter problemet ud i Kolonihavehusområdet? Hvad med at vente lidt – og så arbejde ihærdigt på, at endestationen skal være ved Lufthavnen? Venlig Hilsen Jørgen Harbøll 12-05-2010 05-05-10 Vedr. ”Forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station” Kommentar til oplægget om flytning. Jeg kan forstå man ønsker at flytte det nuværende anlæg længere nordpå og som følge af det forslag vil vi komme forholdsvis tæt på. Der er vel ca 40 m over fra vores have og til det nuværende banelegeme. Hvis anlægget bliver flyttet herud og man placerer det vest for banelegemet så vil vi komme til at få det nærmere. Hvordan det vil komme til at påvirke os er svært at sige, men på baggrund af de gener vi af og til oplever fra virksomheder der ligger på Voerbjergvej nordøst for os små 100 m væk er det lydt nok. For et par år siden standsede man også med Skagens banen, tror jeg det var, med at køre godstog. De år de kørte fik man lært at stå tidligt op når det kom forbi om morgenen klokken 5 med 50 godsvogne eller mere.
    [Show full text]
  • PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet Fysisk Planlægning
    PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet fysisk planlægning Plan- og Projektinformation Overordnet fysisk planlægning Plan09 – nye byroller i kommuneplanlægningen Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer Planstrategi Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen en kommuneplan 09 søgt og fået og projekter. Plan- og Projektinformation omfatter aktiviteter, planer og projekter, Planstrategi 2007 har bl.a. dannet grundlag for udarbejdelsen af Kommuneplan støtte fra Plan09 til at arbejde med ”Nye byroller i kommuneplanlægningen”. Pro- der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig 09. Hvor kommuneplanen først og fremmest arbejder med et fireårigt – og der- jektets budget er på 1,5 mio. kroner og finansieres og udarbejdes sammen med interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. næst et tolvårigt sigte, arbejder planstrategien med et længere sigte, med an- Realdania og Miljøministeriet. Plan09-projektet danner grundlag for at fastlægge Denne information har status pr. oktober 2009 og udarbejdes af Plan- og Koordi- givelse af en vision og strategi for udviklingen i kommunen. Planstrategien skal en ny form for byroller. neringsgruppen (PK). Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes trods det lange sigte revurderes i første halvdel af hver byrådsperiode – og skal til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. sandsynligvis justeres efter det nye byråds ønsker. Projektet har resulteret i en række anbefalinger om dels et bymønster, det vil sige en overordnet beskrivelse af sammenhængen mellem byerne, og dels om et sæt Plan- og Koordineringsgruppen Status pr. oktober 2009 bybeskrivelser, for hver enkelt by. Plan09-projektet har været anvendt i uformnin- Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning Planstrategien er et politisk og administrativt ledelsesværktøj som kan have tråde gen af bymønster og bybebskrivelser i kommuneplanforslag 09.
    [Show full text]
  • Det Kommercielle Byliv I Odense Kommune
    JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A101059 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 4. juli 2018 Rapport KRBR FRSR KRBR DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 5 INDHOLD 1 Indledning 6 2 To geografiske opdelinger er anvendt 8 3 Befolknings- og bygningsanalysen 12 3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen 12 3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for byudviklingsmodellen 32 4 Detailhandelsanalysen 48 4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen 48 4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen 59 4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen 92 5 Analyse af serviceerhvervene 102 5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen 102 5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen 104 5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen 113 6 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 1 Indledning Det kommercielle byliv i Odense Kommune har som formål, at danne baggrund for og give inspiration til udvikling af de mange erhverv, der lever af kunder, der kommer ind fra gaden. Der er gennem mange år lavet detailhandelsanalyser i Odense Kommune. Den her gang har Odense Kommune som noget nyt valgt at se på både detailhandlen og på de mange andre erhverv, der bidrager til at skabe liv i byen, og som er vigtige erhverv, der skaber mange gode arbejdsplad- ser. De andre erhverv dækker et bredt spekter og omfatter f.eks.
    [Show full text]
  • Odense – a City with Water Issues Urban Hydrology Involves Many Different Aspects
    Available online at www.sciencedirect.com ScienceDirect Available online at www.sciencedirect.com 2 Laursen et al./ Procedia Engineering 00 (2017) 000–000 Procedia Engineering 00 (2017) 000–000 www.elsevier.com/locate/procedia ScienceDirect underground specialists on one side and the surface planners, decision makers and politicians on the other. There is a strong need 2for positive interaction and sharing of knowledgeLaursen et al./ between Procedia all Engineering involved parties. 00 (2017) It is000–000 important to acknowledge the given natural Procedia Engineering 209 (2017) 104–118 conditions and work closely together to develop a smarter city, preventing one solution causing even greater problems for other parties. underground specialists on one side and the surface planners, decision makers and politicians on the other. There is a strong need forKeyword positive: Abstraction; interaction groundwater; and sharing climate of knowledge change; city between planning; all exponential involved parties.growth; excessiveIt is important water to acknowledge the given natural Urban Subsurface Planning and Management Week, SUB-URBAN 2017, 13-16 March 2017, conditions and work closely together to develop a smarter city, preventing one solution causing even greater problems for other parties. Bucharest, Romania Keyword1. Introduction: Abstraction; and groundwater; background climate change; city planning; exponential growth; excessive water Odense – A City with Water Issues Urban hydrology involves many different aspects. In our daily work as geologists at the municipality and the local water1. Introduction supply, it isand rather background difficult to “force” city planners, decision makers and politicians to draw attention to “the a b* Underground”. Gert Laursen and Johan Linderberg RegardingUrban hydrology the translation involves many and differentcommunication aspects.
    [Show full text]
  • Klik Her for at Se Hele Programmet
    INDEFODBOLD- STÆVNE 2017 i Odense Idrætshal den 26. - 30. december KLUB/SKOLE DRENGE U9 DRENGE U10 DRENGE U11 DRENGE U12 DRENGE U13 DRENGE U14 DRENGE U15 DRENGE U17 Dag Kl. Dag Kl. Dag Kl. Dag Kl. Dag Kl. Dag Kl. Dag Kl. Dag Kl. Aarup Boldklub 27. 9.30 27. 18.20 Abildgårdskolen 28. 9.30 29. 8.30 27. 12.35 Agedrup Skole 28. 15.10 Allested U&I 29. 9.30 Allesø GF 29. 9.30 27. 12.35 Assens F.C 28. 8.30 28. 13.20 27. 18.20 28. 17.10 B1909 28. 12.20 27. 8.30 27. 10.40 27. 13.35 28. 15.10 26. 9.00 B1913 29. 9.30 27. 10.40 26. 9.50 27. 17.20 B67 27. 15.30 BBB 28. 9.30 28. 8.30 27. 12.35 27. 15.30 28. 15.10 26. 10.50 28. 19.10 Bernstorffsminde Efterskole 28. 19.10 Brenderup IF 28. 10.30 27. 10.40 Brobyskolerne 28. 20.10 Bøgehøjskolen 27. 8.30 28. 15.10 27. 17.20 Dalby IF 28. 12.20 Dalum IF 28. 12.20 27. 8.30 27. 12.35 27. 13.35 28. 13.20 26. 9.00 27. 19.15 28. 19.10 Dalum Skolen 27. 8.30 27. 12.35 27. 16.25 28. 14.15 Ebberup 28. 12.20 Ejersløkkeskolen 27. 9.30 28. 14.15 27. 17.20 EVN – Efterskolen ved Nyborg 28. 18.10 Faaborg BK 27. 9.30 27. 13.35 28. 15.10 Fjordager IF 28.
    [Show full text]
  • Arne Jensen , En Vejgaard Dreng Fortæller
    Arne Jensen. En Vejgaard dreng fortæller om sin tid i Vejgaard Fra 1934 – 1951. 1 En Vejgaard dreng fortæller. Arne Jensens beretning om hans tid i Vejgaard. Det hele begyndte i 1934. Onsdag før påske den 28. marts nedkom min mor, Signe Marie Jensen (født Poulsen) med mig. Klokken var 12.30 og til at bistå med fødslen var, foruden jordemoderen, fru Jensen, som boede i stueetagen. Fødslen var en hjemmefødsel og foregik i mine bedsteforældres hjem på Østervangsvej 29 i Vejgaard, som dengang var en selvstændig forstadskommune til Aalborg. Min far, Erhard Johan Wittrup Jensen, var ikke til stede ved fødselstidspunktet, idet han stadig sejlede som søfyrbøder og først afmønstrede 2 måneder senere og ifølge min mor medbragte en fin barnevogn. Senere fremstillede han både en barneseng til mig og en kommode til mit tøj for far var en dygtig håndværker. Min far og mor fik den første tid bolig i et værelse hos mormor og morfar, og mens de boede der, blev jeg døbt den 21. maj 1934 og fik navnet Arne Jensen. Min barnedåb den 21. maj 1934 2 Vejgaard – Frederikshavn Tur/retur Birthes fødsel Far havde intet arbejde og da han var fra Frederikshavn, søgte han og fik arbejde på Frederikshavn Skibsværft hen på sommeren 1934 så vi flyttede til Frederikshavn, hvor vi den første tid boede til leje hos en af fars ungdomskammerater. Her boede vi en kort tid, indtil far fandt en lejlighed på Emilievej og senere på Ingeborgvej. I september 1935 kom der familie forøgelse. Den 9. september fødtes min lillesøster, som kom til at hedde Birthe og hun blev ligesom min far Frederikshavner.
    [Show full text]
  • Deltagerliste Sport Summit Aarhus 2017
    DELTAGERLISTE SPORT SUMMIT AARHUS 2017 ID Name Organization Country 180 Jonas Hjorth Andersen DIF Denmark 230 Michael Andersen SNE, The Scandinavian Network for Elite Sport 118 Synnøve Endal Andersen Western Norway University of Applied Sciences Norway 122 PhD Marco Arpino Comitato Olimpico Nazionale Italiano Italy 38 Morten Arvidsson Randers Talent & Elite Denmark 141 Henrik Baadsgaard Odense Kommunes Eliteidrætsråd Denmark 64 Lars Green Bach Danish Swimming Federation Denmark 231 Thomas Bach NOC and Sport Confederation of Denmark (DIF) 168 Mr. Johan Frederik Banzhaf Aalborg University Denmark 40 Morten Bartholin Randers Golfklub Denmark 236 Casper F. Beedholm Aarhus University Denmark 163 Willy Berggren Sport Campus Sweden Sweden 53 Mr. Even Bjoarvik Western Norway University of Applied Sciences Norway 113 Mr Oscar Blomberg Swedish University Sports Federation Sweden 123 Madame Laurence Blondel Insep France 195 Hanne Blume DONG Energy Denmark 190 Mette Bock Denmark 196 Jens Bojsen-Møller SDU Denmark 66 Dean Boles Danish Swimming Federation Denmark 78 Kristina Bradauskiene Lithuanian Sports University Lithuania 128 Henrik H. Brandt Danish Institute For Sports Studies (Idan) Denmark 211 Associate Professor, Ph.d. University Of Southern Denmark Denmark Thomas Bredahl 206 Kirsten Brusgaard Aarhus University Denmark 27 Professor, Representative Faculty of Sport and Physical Education, University of Niš Serbia of the Faculty of Sport and Physical Education, University of Niš in ENSE Saša Bubanj 126 Jens Bundgaard Aarhus University Denmark 212 Professor Daniela University Of Rome Foro Italico Italy Caporossi 30 Professor Laura Capranica University Of Rome Foro Italico - Eas Italy 251 PhD Magnus Carlsson Dalarna University Sweden 203 Jens B. Christensen Sport Summit Aarhus 2017 Denmark 169 Associate Professor Mette Aarhus University Denmark Krogh Christensen 244 Allan Tambo Christiansen VisitAarhus Denmark 6 Mr Jan Christiansen Danish Sailing Association Denmark 192 Dr.
    [Show full text]
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • Lokalplan 4-2-114 Lokalcenter, Danalien Og Sohngårdsholmsvej, Grønlandskvarteret
    Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov September 2016 LOKALPLAN 4-2-114 Lokalcenter, Danalien og Sohngårdsholmsvej Grønlandskvarteret Vejledning Lokalplan 4-2-114 Lokalcenter, Danalien og Sohngårdsholmsvej, Grønlandskvarteret Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Hvad består lokalplanen af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Her redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustra- tioner samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret.
    [Show full text]
  • Odense Letbane Udredningsrapport 2 Indhold
    Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 306 Offentligt 28. JUNI 2013 ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT 2 INDHOLD 1 Indledning 2 Byudvikling 3 Linjeføring og stationsplacering 4 Den indledende designfase 5 Trafikale forudsætninger 6 Trafikale effekter 7 Det tekniske anlæg 8 Stationer 9 Togsystemer og baneinfrastruktur 10 Vejtrafik 11 Arealer og rettigheder 12 Ledninger og arkæologi 13 Miljø- og planforhold 14 Sikkerhed 15 Anlægsøkonomi 16 Driftsøkonomi 17 Samfundsøkonomi 18 Organisation 19 Tidsplan 20 Borgerdialog og kommunikation Eksempel på mulig udformning af station på Odense Letbane. 3 4 INDLEDNING 1 Odense Kommune har en vision om, at Odense skal udvikle Syddanmark har indvilget i at bidrage med 100 mio. kr. til sig fra at være en stor dansk by til at blive en dansk storby. En etableringen af letbanen. udviklingsplan, der omfatter en lang række store byggepro- jekter, skal virkeliggøre visionen. Som led i den ambitiøse ud- Projekteringen begynder allerede i år. Det sikrer bl.a., at let- viklingsplan bliver der frem mod år 2020 investeret 25 mia. banen i 2020 vil være klar til at betjene det nye universitets- kr. i infrastruktur og byudvikling i Odense. Projekterne vil være hospital og de ca. 60.000 mennesker, der dagligt vil få deres en løftestang til på ny at få skabt vækst, udvikling og nye gang i det nye Campus Odense område. permanente arbejdspladser. Et af elementerne i udviklings- planen er etableringen af en letbane i Odense. 1.1 BAGGRUND Odense Byråd udpegede den 16. februar 2011 etape 1 af Letbanen vil i væsentlig grad medvirke til at skabe sammen- Odense Letbane. Samtidig besluttede byrådet, at der i sam- hæng på tværs af de mange planlagte byudviklingsprojekter arbejde med Transportministeriet skulle igangsættes de for- - særligt imellem det nye universitetshospital (OUH), univer- nødne undersøgelser og arbejder med henblik på at etablere sitetet, forskerparken og bymidten.
    [Show full text]
  • Udskiftningen I Fyns Stift
    Fynske Årbøger 1959 UDSKIFTNINGEN I FYNS STIFT Af Poul Nissen. I På kong Frederik V's fødselsdag den 3r. marts 1755 udgik en offi­ ciel opfordring til alle og enhver om at udarbejde og til overhofmar­ skal A. G. Moltke, kongens ven og landets mest indflydelsesrige mand, at indsende afhandlinger om "alle de sager, der kan være tjen­ lige til at opretholde landets flor". De afhandlinger, der fandtes vær• dige, blev uden synderlig censur trykt i det af regeringen fra 1757 udgivne tidsskrift Danmarks og Norges økonomiske Magasin, hvis redaktør var Erik Pontoppidan, pietismens ledende mand og på sine ældre dage en energisk talsmand for praktiske fremskridt1). Tidsskriftets allerførste afhandling havde som emne: Ulejlig­ hederne af de fynske proprietærers og bønders fællesskab i byer og marker samt fordelen af en mulig forandring. Forfatteren, der er anonym, retter en kritik af det på Fyn herskende jordfællesskab og foreslår, at det søges ophævet. Han henviser til, at ophævelsen af fællesskabet var langt fremme i Slesvig-Holsten, hvor en sådan for­ anstaltning i Løjt sogn2 ) havde åbnet godsejernes og bøndernes øjne for de store fordele, der var forbundet med denne landboreform. Forfatteren anså ikke vanskelighederne ved gennemførelsen af en lignende reform på Fyn for større, end de havde været i Slesvig­ Holsten. Fællesskabet var i middelalderen og indtil sidste halvdel af det attende århundrede den almindelige form for jordens besiddelse og Fynske Årbøger 1959 !22 Poul Nissen: Udskiftningen i Fyns Stift dyrkning, ikke alene på Fyn, men med undtagelse af enkelte egne i hele Danmark. I store træk fremtrådte det på den måde3 ), at de til en landsby hørende dyrkede jorder var delt i tre eller fire marker (vange), disse var delt i åse, hvis jorder var af forskellig, men inden­ for samme ås af nogenlunde ensartet beskaffenhed, og åsene var igen delt i lange, smalle agre, som regel en for hver gård.
    [Show full text]