DOCSLIB.ORG

Henriksen, Sune Ribergaard Page 1 of 1 12-05-2010

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Henriksen, Sune Ribergaard Page 1 of 1 12-05-2010 Page 1 of 1 Henriksen, Sune Ribergaard Fra: Brøndum, Jette på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 28. april 2010 11:20 Til: Brøndum, Jette Cc: Henriksen, Sune Ribergaard Emne: VS: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Fra: Jørgen Harbøll [mailto:[email protected]] Sendt: 28. april 2010 08:45 Til: AAR - Aarhus hovedpostkasse Emne: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Ved flytning af denne perron de 350 meter nordpå, vil det så ikke bare betyde, at I flytter problemet ud i Kolonihavehusområdet? Hvad med at vente lidt – og så arbejde ihærdigt på, at endestationen skal være ved Lufthavnen? Venlig Hilsen Jørgen Harbøll 12-05-2010 05-05-10 Vedr. ”Forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station” Kommentar til oplægget om flytning. Jeg kan forstå man ønsker at flytte det nuværende anlæg længere nordpå og som følge af det forslag vil vi komme forholdsvis tæt på. Der er vel ca 40 m over fra vores have og til det nuværende banelegeme. Hvis anlægget bliver flyttet herud og man placerer det vest for banelegemet så vil vi komme til at få det nærmere. Hvordan det vil komme til at påvirke os er svært at sige, men på baggrund af de gener vi af og til oplever fra virksomheder der ligger på Voerbjergvej nordøst for os små 100 m væk er det lydt nok. For et par år siden standsede man også med Skagens banen, tror jeg det var, med at køre godstog. De år de kørte fik man lært at stå tidligt op når det kom forbi om morgenen klokken 5 med 50 godsvogne eller mere. Hvis de var nød til at stoppe ud for vores grund kunne det både høres, mærkes og også lugtes hvis vinden var østlig. Igennem de sidste par år hvor vi har haft hunde går lufte turen ofte forbi den nuværende risteperron på den sti som løber langs banen både tidligt om morgenen og sidst på dagen. Jeg kan godt forstå at det ka være noget træls at sku høre på den brummen som man bliver mødt af når toget holder der, er man samtidig i gang med at rense toget er der støj fra det og helt slemt bliver det når toget sætter i gang. Så kan man høre, mærke og ofte også lugte udstødningen. Det være sig en søndag morgen ved 6 tiden eller om aftenen ved 23 tiden. I den skrivelse jeg har modtaget mangler jeg en forklaring på hvorfor man synes at den foreslåede placering er bedre. Man undgår jo ikke en placering tæt på beboere, blot nogle andre naboer. Jeg kan heller ikke forstå hvorfor man vil lave placeringen her når der er flere interessenter som har ytret ønsker om at føre banen ud til lufthavnen som led i den udvidelse som man forsøger at få gennemført i de kommende år af lufthavne og de omgivende områder. En sidste ting som jeg vil nævne er hvordan man vil tilgodese udvidelser i forbindelse med at der kommer flere tog og fx når der kommer drift på de nye IC4 for ikke at nævne næste generation af tog... Forslag til en alternativ placering. Et alternativ placering er hvis man fører det længere nord på ud til hvor banen er ført under Høvejen. Her ku risteperron placeres på vestsiden af den nuværende bane fra broen af og syd på. På nuværende tidspunkt er der marker på begge sider af banelegemet og længere til naboer. De nærmeste naboer ligger nord for Høvejen og derfor vil de være afskærmet i forhold til perronen af Høvejen. Nedkørsel til anlæg kan foretages fra Høvejen hvor der i forvejen er lavet en. Med venlig hilsen Kaj Jensen Ellebæk 19 9400 Nørresundby. Page 1 of 2 Henriksen, Sune Ribergaard Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 4. maj 2010 16:01 Til: Brøndum, Jette Cc: Henriksen, Sune Ribergaard Emne: Kommentar fra Bjarne Mellergaard. : Forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station. Fra: [email protected] [mailto:[email protected]] Sendt: tirsdag 4. maj 2010 15:51 Til: AAR - Aarhus hovedpostkasse Emne: Forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station. Nørresundby 04.05.10 Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Århus Jr.nr. AAR-200-00081 Ang.: Forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station. Miljøcenter Århus efterlyser ideer og forslag til planlægning af ovennævnte projekt. Undertegnede bor ret tæt på det nuværende anlæg, og jeg har min daglige gang i området. Min erfaring er at det ikke er støj der er det store problem, men derimod en voldsom og nytteløs forurening med dieselos og sod fra de mange togsæt som DSB parkerer på strækningen og som står og banker i tomgang i mange af døgnets timer. Herudover er det ofte sådan, at når disse togsæt kører fra og til, foregår det med en infernalsk støj. Herudover virker det dybt underligt at et utal af tog nu skal til Lindholm, blot for at støvsuge lidt og tømme papirkurve, da det medfører at alle disse togsæt køres igennem Aalborgs vestby, over jernbanebroen, og over Thistedvej med yderligere kødannelse og forurening til følge da bommene på Thistedvej sænkes et uendeligt antal gange i døgnet. Der burde vel også tages hensyn til passagergrundlaget, da det ved almindelig observation ser ud til, at en meget stor del af togsættene (især regionaltog), udover personalet, kører totalt tomme. Jeg vil derfor foreslå at man stopper disse aktiviteter på den nuværende placering og flytter anlægget tilbage til den oprindelige placering. PS.: Der er tidligere givet bevilling til støjafskærmning på nuværende placering! Link indsat: http://www.hvidovre.dk/Admin/Public/Download.aspx?file=Files%2fFiler%2fReferater%2f2009%2fTMU% 12-05-2010 Page 2 of 2 2fref090304.htm Med venlig hilsen Bjarne Mellergaard Thistedvej 73,2 9400 Nørresundby E-mail: [email protected] _______________________________________________________________ http://debat.sol.dk/ - din mening tæller! 12-05-2010 Page 1 of 1 Henriksen, Sune Ribergaard Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 7. maj 2010 10:41 Til: Brøndum, Jette Cc: Henriksen, Sune Ribergaard Emne: VS: Debatoplæg Lindholm Station Fra: Bente&Linge [mailto:[email protected]] Sendt: torsdag 6. maj 2010 22:23 Til: AAR - Aarhus hovedpostkasse Emne: Debatoplæg Lindholm Station Som beboere på Voerbjergvej 18 i Lindholm, og som nabo til omtalte tog og baneprojekt, har vi følgende forslag til placering af spor 0 og risteperron. Vi foreslår at både spor 0 og risteperron flyttes yderligere mod nord i forhold til det, der er angivet i hovedforslaget. Forslag til fremtidig placering er det, der svarer til Voerbjergvej 40. Kan ikke sige hvad det drejer sig om i meter, men et skøn vil være 700 til 800m fra aktuelle placering. Begrundelsen for denne placering er, at det er uden for bymæssig bebyggelse, men i et industriområde og dermed er der ingen helårsboliger, der grænser op til togbanen på dette område. Det vil medføre at mange beboere vil blive mindre berørt af støjgener. Der er endvidere mulighed for at køre til og fra risteperron og lagercontainer via industriområdet. Håber at der vil blive set velvilligt på forslaget. Med venlig hilsen Bente og Erling Sørensen Voerbjergvej 18 9400 Nørresundby e-mail: [email protected] 12-05-2010 Miljøcenter Århus Lindholm d. 10. maj 2010 Lysengalle` 1 8270 Højbjerg Kommentar til debatoplæget : ”Forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station” Denne kommentar på baggrund af bekymringer vedrørende forslag om ”flytning af risteperronen ved Lindholm station”. Undertegnede har via brev fra Miljøcenter Århus dateret 7. april 2010 erfaret, at der er forslag om at flytte den nuværende risteperron 350 m. nord for den nuværende placering. Vi er meget bekymrede over forslaget vedrørende flytningen.. Vi mener at forslaget om den nye placering, er lige så uholdbart som det eksisterende. Man flytter bare perronen og problemerne til gener for andre beboer i Lindholm. Altså beboerne i Ellebæk. Støjgener Det giver for os ingen mening, blot at sende støjgenerne videre til os andre, når der findes mange muligheder, hvor placeringen ikke vil være til gener for hverken beboere eller miljø. Visuelle forhold Vi mener at en støjafskærmning som den nævnte i folderen vedrørende flytning/forlængelse af spor m.m. vil skæmme naturen omkring åen og det grønne område langs banen. Vi har tidligere bosat os i Ellebæk på grund af i beliggenhed i nærhed af uspoleret natur og grønne omgivelser i umiddelbar nærhed. Miljøpåvirkning Vi nærer også stor bekymring for dyrelivet både i og omkring Lindholm Å, hvor der er mange forskellige dyrearter, der på nuværende tidspunkt lever i fred og ro, for støj og andre miljøpåvirkninger. Problemløsning Vi ser det ikke umiddelbart som vores opgave at finde en ny placering, men har dog fire forslag som vi håber, der vil blive set objektivt på fra Bane Danmarks side. Forslag til Placering Placering ved Aalborg Lufthavn. I 2011 skal man tage stilling til om der skal føres skinner ud til Aalborg Lufthavn. Hvis dette bliver en realitet, vil det være oplagt at placere klar/rengørings faciliteterne i forbindelse med lufthavnen, der vil udgøre endestationen for Aalborg nærbane. Placering ved Høvejen, hvor der i forvejen er gode tilkørselses forhold, samt støjgener fra Lufthavnen. Placering mellem Jernbanebroen og Thistedvej, hvor der ikke er beboelse i umiddelbar nærhed.. Samt togene der ankommer fra Aalborg kan undgå at krydse Thistedvej. Afsluttende kommentar Vi bifalder at Banedanmark forsøger at løse de nuværende støjgener i forbindelse med den nuværende placeringaf klargøringsfaciliteterne ved Lindholm Station. Men vi mener løsnings forslaget er set ud fra et meget snævert perspektiv, hvor man bare flytter de nuværende problemer, til andet sted og til gene for andre beboere i forventning om at dette løser støj og miljøproblemer.
Load more

Recommended publications
  • Lokalplan 1-2-103
    LOKALPLAN 1-2-103 ERHVERV OG BOLIGER, LINDHOLM BRYGGE NØRRESUNDBY MIDTBY AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN APRIL 2010 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Lokalplanen er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser en visualisering af den transformerede katedral og højhuse set fra Lindholm Brygge Indholdsfortegnelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby Vejledning Hvad er en lokalplan ..................................................................................................................................4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål .............................................................................................................5 Lokalplanområdets historie ........................................................................................................................6 Kulturarv ....................................................................................................................................................7 Lokalplanområdet ......................................................................................................................................8 Lokalplanområdets omgivelser ..................................................................................................................8 Lokalplanens indhold ...............................................................................................................................10
    [Show full text]
  • Den Er Da Fredet? - Status På Bygningsfredningen I Museets Ansvarsområde
    Af Mette Bjerring og Morten Pedersen Den er da fredet? - Status på bygningsfredningen i museets ansvarsområde Der er ca. 9.000 fredede bygninger i Danmark. Selvom nogle må- ske vil synes, at det lyder af meget, så udgør de mindre end 2 ‰ af landets samlede bygningsmasse. Det er langt mindre end andelen i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. I det lys har fredningsinstrumentet altså kun sjældent været benyttet i Danmark til beskyttelse af arkitektoniske og kulturhistoriske bygningsværdier. Alligevel har kendskabet til de relativt få bygninger, som så er slup- pet gennem nåleøjet, traditionelt været sparsomt, og især begrundel- serne for at frede har sjældent været klarlagt. Tit og ofte rummer de sagsakter, der i dag ligger til grund for Kulturarvsstyrelsens forvalt- ning af fredningerne, således ikke andet end den lakoniske oriente- ring til de lokale myndigheder om, at Det Særlige Bygningssyn har indstillet bygningen til fredning. De værdier, der med fredningen har skullet tages hånd om, har traditionelt ikke været beskrevet, og det har gjort såvel forvaltningen som formidlingen af fredningsvær- dierne ganske vanskelig. Det er derfor mere end velkomment, at Kulturarvsstyrelsen og Re- aldania i 2010 i samarbejde igangsatte initiativet Bygningskultur 2015, der blandt andet omfatter en gennemgang af Danmarks fre- dede bygninger. Fredningsgennemgangen gennemføres af Kultur- arvsstyrelsen fra 2010 til 2015, og dens primære formål er en besig- tigelse og beskrivelse af bygningernes fredningsværdier – både deres bestanddele og deres tilstand – der vil blive fulgt op af et tilbud til ejerne om en gratis handlingsplan for fremtidig sikring og udvik- ling. Det er en stor opgave, der har krævet prioriteringer.
    [Show full text]
  • PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet Fysisk Planlægning
    PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet fysisk planlægning Plan- og Projektinformation Overordnet fysisk planlægning Plan09 – nye byroller i kommuneplanlægningen Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer Planstrategi Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen en kommuneplan 09 søgt og fået og projekter. Plan- og Projektinformation omfatter aktiviteter, planer og projekter, Planstrategi 2007 har bl.a. dannet grundlag for udarbejdelsen af Kommuneplan støtte fra Plan09 til at arbejde med ”Nye byroller i kommuneplanlægningen”. Pro- der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig 09. Hvor kommuneplanen først og fremmest arbejder med et fireårigt – og der- jektets budget er på 1,5 mio. kroner og finansieres og udarbejdes sammen med interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. næst et tolvårigt sigte, arbejder planstrategien med et længere sigte, med an- Realdania og Miljøministeriet. Plan09-projektet danner grundlag for at fastlægge Denne information har status pr. oktober 2009 og udarbejdes af Plan- og Koordi- givelse af en vision og strategi for udviklingen i kommunen. Planstrategien skal en ny form for byroller. neringsgruppen (PK). Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes trods det lange sigte revurderes i første halvdel af hver byrådsperiode – og skal til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. sandsynligvis justeres efter det nye byråds ønsker. Projektet har resulteret i en række anbefalinger om dels et bymønster, det vil sige en overordnet beskrivelse af sammenhængen mellem byerne, og dels om et sæt Plan- og Koordineringsgruppen Status pr. oktober 2009 bybeskrivelser, for hver enkelt by. Plan09-projektet har været anvendt i uformnin- Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning Planstrategien er et politisk og administrativt ledelsesværktøj som kan have tråde gen af bymønster og bybebskrivelser i kommuneplanforslag 09.
    [Show full text]
  • Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-Redegørelse
    Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-redegørelse Maj 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Hastighedsopgradering Hobro – Aalborg (supplerende VVM) Udgivet af Banedanmark Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Kortgrundlag: Geodatastyrelsen, Banedanmark Forsidefoto: Grontmij Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup Forord Banedanmark har fået til opgave at udarbejde et beslutnings- Banedanmark har i 2012 udarbejdet en VVM-undersøgelse grundlag vedrørende en hastighedsopgradering op til 200 for en hastighedsopgradering op til 160 km/t på stræknin- km/t på strækningen Hobro-Aalborg. Undersøgelserne er en gen. Det projekt inkluderede nedlæggelse af overkørslerne del af aftalen om Storstrømsbroen, Holstebromotorvejen mv. i Skørping, Svenstrup og Ellidshøj. Denne VVM-redegørelse fra 2013. supplerer redegørelsen fra 2012, der viste konsekvenserne for en hastighedsopgradering op til 160 km/t. Den maksimale strækningshastighed mellem Hobro og Aal- borg er i dag 120 km/t, hvilket primært skyldes et forældet Miljøredegørelsen for opgradering til 160 km/t kan læses på signalsystem. I 2016 udrulles og testes det nye signalsystem. www.bane.dk/hobro-aalborg under ”Baggrund og grundlag”. Herefter vil der være mulighed for at forøge hastigheden på strækningen. En hastighedsopgradering kræver dog også Med denne VVM-redegørelse sendes projektet i offentlig mindre fysiske ændringer på banen, hvilket Banedanmark er i høring. Den løber fra den 19. maj til den 30. juni 2015. I gang med at undersøge. høringsperioden kan der sendes høringssvar til Banedanmark vedrørende projektet. Med henblik på at gennemføre Timemodellen på strækningen Aarhus-Aalborg, undersøger Banedanmark, hvad der skal til Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil indgå som for at øge hastigheden til maksimalt 200 km/t mellem Hobro input til det endelige projektforslag, i det omfang de teknisk, og Aalborg.
    [Show full text]
  • Serie 3-Holdet Er Forårsklar
    NR. 1 • 2018 • 46. ÅRGANG Serie 3-holdet er forårsklar LUK OP OG FØL KLUBÅNDEN! Folkeuniversitetet En række aktuelle kurser og foredrag for alle. Nye tilbud i januar og august. GLÆD DIG TIL EFTERÅRET AAU-professor Svend Brinkmann Filosof, forfatter Tor Nørretranders Kunsthistoriker Peter Kær Læge, forfatter Jerk W. Langer Rekvirer det nye program på tlf. 9816 7500 - eller tjek www.fuaalborg.dk gugbk-klubblad.indd 1 23-04-2018 10:51:21 FRA REDAKTIONEN Af Lars Fischer med at skabe flotte rammer omkring afvikling af 1. holdets kampe. Der er blandt andet kommet Så ruller bolden igen i Gug lydanlæg med speaker, opsætning af flag og ikke Boldklub - et tegn på, at for- mindst et rigtigt kampprogram med opstillinger året endelig er kommet, at og oplæg fra træner Kasper Stiller. en ny sæson er startet, og at første nummer af Gug Bold- Ud over seniorudvalget er der en del frivillige klubs klubblad er på banen. hjælpere omkring kampene, og her ser man end- Ja, egentlig ruller jo bolden hele året i Gug Bold- nu engang ”de gamle kæmper” fra Gug Boldklubs klub, for mange årgange og mange hold har del- Venner træde til - respekt for det. MatchDay har taget i diverse indendørsturneringer og -stævner været en succes med ca. 200-250 tilskuere på i det, der i gamle dage hed vintersæsonen, og lægterne, og det er vist flere end en del 2. divisi- ja sågar på klubbens kunstgræsbane er der onsklubber kan præstere. jævnligt blevet spillet bold hen over vintermåne- derne. Bestyrelsen har her primo april præsenteret en ny struktur med en række nye udvalg og deraf Som tidligere senior- og nuværende Old Boys- følgende definerede ansvarsområder i klubben.
    [Show full text]
  • Hørings- Udgave
    HØRINGS- UDGAVE Mobilitetsplan 2017-20 Fremtidens mobilitet i Nordjylland Mobilitetsplan 2017-20 1 Indhold 19 Aktiviteter for øget mobilitet 05 Vi vil fortsat udvikle Nordjylland 21 Det Nordjyske Hovednet 06 Nordjylland 2020 37 Mobilitet for alle 09 Indsatser for øget mobilitet 47 Nye services og transporttilbud 14 Realisering af aktiviteter 53 En tryg og god rejse for alle 16 Økonomi for Mobilitetsplan 2017-20 61 Én indgang for kunden Læsevejledning Mobilitetsplan 2017-20 består af to dele. Første del er en indledende beskrivelse af baggrund, indhold, økonomi og realiseringsplan for mobilitetsplanes akti- viteter. Anden del er en mere dybdegående beskrivel- se af planens aktiviteter. 2 Forord NT’s Mobilitetsplan 2017-20 er den første store plan I NT har vi tradition for at involvere og inddrage poli- for Nordjylland, der tager sit afsæt i et nyt tankesæt, tikere, embedsmænd, og øvrige interessenter, når vi som vi introducerede i forbindelse med NT’s nye laver vidt og langtrakte planer. Denne gang er ingen forretningsplan i 2016. Nøgleordet er mobilitet. Som undtagelse. Forud for denne høringsudgave af NT’s trafikselskab er vi med til at sikre, at borgerne er Mobilitetsplan 2017-20 ligger der et stort antal dialog- mobile, når de skal på arbejde, i skole eller på fami- møder, hvor vi har fået input og testet ideérne af. liebesøg. Mobilitet er vigtig for, at vi, som borgere og samfund, kan fungere, skabe vækst og være attraktive. Planen er spækket med aktiviteter, der tilsammen kan Med accepten af forretningsplanen, er dette tankesæt give mobiliteten et stort skub og dermed understøtte blevet retningsgivende for NT i fremtiden.
    [Show full text]
  • Aalborg, Dánsko, Únor 2019
    Aalborg, Dánsko, únor 2019 Aalborg nebo také Ålborg je čtvrté největší dánské město, v roce 2017 město mělo přes 113 000 obyvatel. Aalborg leží na severu Jutského poloostrova, je jeho druhým největším městem a je hlavním městem regionu Nordjylland (Severní Jutsko). Aalborg je také přístavním městem. Naproti Aalborgu, asi 600 metrů přes úžinu Limfjord leží město Nørresundby. Aalborg leží vzdušnou čarou 220 km severozápadně od Kodaně, 248 km severně od hranice Dánska s Německem, 102 km severně od Aarhusu a 56 km jihozápadně od přístavního města Fredrikshavn. Co musíte vidět aneb památky a zajímavosti v Aalborgu Aalborg Zoo Mølleparkvej 63. Zoologická zahrada se nachází asi 1,2 km jihozápadně od vlakového nádraží. Vstupné 160 DKK, v sezóně 190 DKK https://aalborgzoo.dk Aalborgský hrad (Aalborghus Slot) Slotspladsen 1. Hrad z poloviny 16. století, z části roubená stavba. Mapa centra Aalborgu. Zdroj: Mapy.cz Nepřístupný, v sezóně otevřen park a kasematy. Hotely, ubytování Aalborgská věž (Aalborgtårnet) Přehled hotelů, hostelů, apartmánů a penziónů v Aalborgu a okolí s detailním popisem, 55 metrů vysoká rozhledna s restaurací na recenzemi a možností online rezervace za nejlepší cenu najdete zde kopci Skovbakken, asi 800 metrů západně od vlakového nádraží. Doprava ve městě http://aalborgtaarnet.dk Městskou dopravu v Aalborgu zajišťuje společnost Nordjyllands Trafikselskab na Stará radnice (Aalborg Gamle Rådhus) jejimž webu najdete jak jizdní řády, vyhledávač spojení, jízdní řády a schéma linek Gammel Torv 2. Budova bývalé radnice https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk postavená v roce 1762. Jízdenka na dvě zóny platící hodinu a půl stojí 22 DKK a koupíme ji i u řidiče Dům Jense Banga (Jens Bangs Stenhus) autobusu.
    [Show full text]
  • Rehabilitation Center for Refugees Aalborg Michael Hans Sørup & Mads Birk Petersen Master Thesis June 2016 // Msc.4-Arc29 //Aalborg University
    Rehabilitation Center for Refugees Aalborg Michael Hans Sørup & Mads Birk Petersen Master Thesis June 2016 // MSc.4-arc29 //Aalborg University LOWLOW QUALITYQUALITY EDITIONEDITION TITLE PAGE PREFACE ABSTRACT Title: Rehabilitation Center for Rehabilitation Center for Refugees – is a combined offer for This report contains the development of a design for a Rehabilitation Refugees refugees with PTSD that provides a course of treatment, Center for Refugees located in Aalborg-Lindholm. The report present social events and a PTSD adjusted language school to the framework of the project containing research, analysis, case Theme: Healing Architecture support a holistic treatment. The project is developed studies, the presentation and process of the project, and an epilogue through the master thesis at Architecture & Design - Aalborg covering the conclusion and reflections of the project. Project: MSc04, Master Thesis University. The project duration is from 3rd of February to 25th Architecture & Design of May 2016 The main topic concerns the designing of an optimal setting for Aalborg University rehabilitation of refugees with Post Traumatic Stress Disorder (PTSD). Throughout the project, help and guidance has been The treatment centers for refugees is providing a holistic treatment Technical Focus: Sustainable Architecture provided from several sources. These we would like to give between psychological, social and physical professions. This holistic our special thanks. treatment is provided in a setting far from the contemporary standard Period: 3rd of February to 25th of in the health care system. This observation fosters a question of how May 2016 Thanks to Tonie Bunch Bertelsen, who has been main a contemporary design for a rehabilitation center for refugees can be provider with information and advises concerning the designed to accommodate the needs of the current holistic treatment.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • Status for Anlægs- Og Byggeprojekter
    Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2020 Det store atrium i politiets nyligt færdiggjorte uddannelsescenter i Vejle (Foto: Christensen Fotografi). 2. | Status for anlægs- og byggeprojekter Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2020 Transportområdet| 3. Status for anlægs- og byggeprojekter, 2. halvår 2020 Udgivet af: Transport- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Boligministeriet ISBN netudgave: 978-87-93292-61-1 4. | Status for anlægs- og byggeprojekter Indhold Transportområdet ............................................................................................................................................. 7 1. Indledning.................................................................................................................................................. 8 2. Jernbaner................................................................................................................................................... 9 Anlægsprojekter på baneområdet................................................................................................. 11 Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................. 12 Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ........................................................................................................ 13 Signalprogrammet..............................................................................................................................
    [Show full text]
  • Medlemsoversigt
    Medlemsoversigt 2016 Revideret 16-12-2016 Medlemsliste I medlemsoversigten kan du se alle Erhverv Norddanmarks medlemmer, som din virksomhed har mulighed for at skabe relationer og forretning med. Find mere information om de pågældende virksomheder samt kontaktpersoner i medlemsdatabasen på www.erhvervnorddanmark.dk. Sekretariatet Erhverv Norddanmark Chamber of Commerce Nyhavnsgade 2 9000 Aalborg Telefon 98 16 06 00 [email protected] Kontortid mandag–fredag kl. 9.00–15.00 Sekretariatschef Anita Møller Direkte tlf. 36 96 06 03 [email protected] Administrationssekretær Mona Veisene Direkte tlf. 36 96 06 02 [email protected] Informationsmedarbejder Louise Aarup Direkte tlf. 36 96 06 01 [email protected] Bogholder Hanne Lene Hørsholm Direkte tlf. 36 96 06 05 [email protected] 2 Bestyrelsen Erhverv Norddanmarks bestyrelse består af: FORMAND Direktør Rene Daarbak Mogens Daarbak Aalborg A/S Erhvervsmægler Steen Royberg 96 33 33 33 - [email protected] Nybolig Erhverv Aalborg 98 13 40 00 - [email protected] Bestyrelsesformand Klaus Fossing NÆSTFORMAND DC-Supply Adm. koncerndirektør Peter Freiesleben 40 80 98 04 - [email protected] Arctic Group A/S 96 32 19 00 - [email protected] Statsaut. revisor Marian Fruergaard Redmark 98 18 33 33 - [email protected] Restauratør Morten Nielsen Restaurant Mortens Kro Adm. Direktør Carsten Enggaard 98 12 48 60 - [email protected] Søren Enggaard 96 35 58 57 - [email protected] Direktør Søren Svendsen Aalborg Lufthavn A/S SUPPLEANT 96 35 77 55 - [email protected] Partner Rasmus Haugaard Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab. Direktør Lars Ørsnes 30 78 51 32 - [email protected] Guldsmed Henrik Ørsnes Adm. direktør Troels Severinsen Logimatic 96 34 70 00 [email protected] Direktør Michael Johansson Tech College Aalborg 72 50 10 00 - [email protected] 3 Tid til udvikling, vidensdeling og vækst? Erhverv Norddanmark afholder mange spændende erhvervsarrangementer, så som foredrag med markante erhvervsfolk, interessante meningsdannere og politiske beslutningstagere.
    [Show full text]
  • Skalborg Byudviklingsplan Og Fordebat Statusopsamling 2015 2 Indhold
    SKALBORG Hvilke visioner skal styre udviklingen Hvordan vil vi gerne i Skalborg? komme rundt BYUDVIKLINGSPLAN i Skalborg? FORDEBAT OG Hvordan skaber vi et samlet Skalborg? STATUSOPSAMLING Skal Skalborg have sin egen “bymidte”? 2015 Hvordan skaber vi et bedre hverdagsliv i Skalborg? Hvordan vil vi gerne have Skalborg tager sig ud? Hvordan gør vi Skalborg til en Hvilke værdier skal bedre bydel? fremtidens Skalborg baseres på? 2 INDHOLD Intro 4 Interviews 6 Områder i spil - projektønsker 8 Visionsworkshop 26 Debatoplæg og borgermøde 28 Offi cielle Forslag - fordebat 38 Borgeridébank, projekter 40 Kommunikation - presse og sociale medier 42 Status og Procesoversigt 44 3 INTRO Aalborg Kommunes ønske har været at skabe en positiv borgerind- dragelsesproces, hvor de borgere som i fremtiden skal have glæde af området, har haft mulighed for at blive hørt og give deres mening til kende. Der er mange som har en holdning til, hvad Skalborg er og bør være i fremtiden og ligeledes til, hvad der bør prioriteres, gennemkørende trafi k eller interne forbindelser. Den offi cielle fordebat, der blev kickstartet med et borgermøde, den 9. juni 2015, udgør kun en meget lille del af den samlede dialogproces om byudviklingsplanen for Skalborg. Der er siden slutningen af 2014 gennemført en række aktiviteter og processer med formålet aktivt at inddrage bydelens borgere og interessenter i udarbejdelsen af planen, samt sætte fokus på Skalborg som bydel. Dermed er fl ere henvendel- ser løbende blevet behandlet og indgår som en integreret del af byud- viklingsplanen. Denne opsamling redegør for en række af de aktiviteter, og processer der foregår sideløbende med udarbejdelsen af byud- viklingsplan og kommuneplantillægget og som supplerer den offi cielle fordebat.
    [Show full text]