PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet fysisk planlægning

Plan- og Projektinformation Overordnet fysisk planlægning Plan09 – nye byroller i kommuneplanlægningen kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer Planstrategi Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen en kommuneplan 09 søgt og fået og projekter. Plan- og Projektinformation omfatter aktiviteter, planer og projekter, Planstrategi 2007 har bl.a. dannet grundlag for udarbejdelsen af Kommuneplan støtte fra Plan09 til at arbejde med ”Nye byroller i kommuneplanlægningen”. Pro- der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig 09. Hvor kommuneplanen først og fremmest arbejder med et fireårigt – og der- jektets budget er på 1,5 mio. kroner og finansieres og udarbejdes sammen med interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. næst et tolvårigt sigte, arbejder planstrategien med et længere sigte, med an- Realdania og Miljøministeriet. Plan09-projektet danner grundlag for at fastlægge Denne information har status pr. oktober 2009 og udarbejdes af Plan- og Koordi- givelse af en vision og strategi for udviklingen i kommunen. Planstrategien skal en ny form for byroller. neringsgruppen (PK). Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes trods det lange sigte revurderes i første halvdel af hver byrådsperiode – og skal til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. sandsynligvis justeres efter det nye byråds ønsker. Projektet har resulteret i en række anbefalinger om dels et bymønster, det vil sige en overordnet beskrivelse af sammenhængen mellem byerne, og dels om et sæt Plan- og Koordineringsgruppen Status pr. oktober 2009 bybeskrivelser, for hver enkelt by. Plan09-projektet har været anvendt i uformnin- Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning Planstrategien er et politisk og administrativt ledelsesværktøj som kan have tråde gen af bymønster og bybebskrivelser i kommuneplanforslag 09. Projektet er ikke Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, Borgmesterens Forvaltning til alle fagudvalgene. Derfor sættes arbejdet administrativt i gang i Plankoordine- selvstændigt politisk godkendt, og kan dermed først få effekt, hvor det danner baggrund for politiske beslutninger. Konsulent Jan Peter Nielsen, Borgmesterens Forvaltning ringsgruppen (PK) allerede ultimo 2009, med henblik på at forberede processen. Afdelingschef Jørn Hviid Carlsen, Sundhed- og Bæredygtig udvikling Status pr. oktober 2009 Afdelingsleder Peter Mikkelsen, Teknik- og Miljøforvaltningen Kommuneplan09 Projektet er afsluttet. Kun projektevalueringen er endnu ikke afrapporteret. På Byrådet vedtog den 18. maj 2009 forslag til Kommuneplan09. Forslaget har været Afdelingsleder Jane Stampe, Forsyningsvirksomhederne hjemmeside adresse www.plan09.dk/aalborg findes afrapporteringen af projek- fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 27. maj 2009 til den 19. august 2009. Afdelingschef Bo Jeppesen,Skole- og Kulturforvaltningen tet. Dokumentet ’Nye byroller i kommuneplanen – kort fortalt’ giver en overordnet introduktion til projektet, dets resultater og beskrivelserne af de enkelte byer. I offentlighedsfasen er der indkommet i alt 105 indsigelser og bemærkninger For hver enkelt plan/projekt er med farve angivet hvilken/hvilke forvaltninger der fra offentlige myndigheder, foreninger, erhvervsdrivende og borgere. Teknik- og har været med på opgaven. Miljøforvaltningen er i fuld gang med at behandle alle de indkomne indsigelser og Vindmølleplanlægning bemærkninger. Forsøgsmøller ved Nordjyllandsværket: Borgmesterens Forvaltning Energistyrelsen har udpeget et område ved Nordjyllandsværket til forsøgsmøller, Teknik- og Miljøforvaltningen Indsigelserne vil blive behandlet og Kommuneplan09 endelig godkendt på mø- hvor Miljøcenter Århus er planmyndighed, da møllerne har en totalhøjde over 150 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen derne i Teknik- og Miljøudvalget, Magistraten og Byrådet i november 2009. meter. Aalborg Kommune er med i en arbejdsgruppe omkring projektet, og arbej- det er så vidt, at Miljøcenter Århus forventer at udsende et debatoplæg herom i 4 Ældre- og Handicapforvaltningen ugers fordebat i løbet af efteråret. Skole- og Kulturforvaltningen Sundhed- og Bæredygtig udvikling Afslutning af skrotningsordningen: Forsyningsvirksomhederne Skrotningsordningen for vindmøller som havde til formål at nedtage mange små og ældre møller og erstatte dem med færre og større møller nærmer sig sin afslutning. I Aalborg Kommune har to områder været i spil - Nørrekær Enge og Lyngdrup. Disse to projekter er nu så vidt, at møllerne er opstillet, hvilket betyder 13 nye møller på 127 meters højde til erstatning for omkring 60 gamle møller. De sidste møller forventes at blive tilsluttet elnettet i december hvorefter projekterne må anses for afsluttet. Overordnet fysisk planlægning...... 2 IndholdBæredygtig planlægning...... 13 Erhvervsplanlægning...... 13 Projekter...... 15 Forsyningsplanlægning...... 18 Ledige arealer til erhvervs- og boligformål...... 20 Oversigt over lokalplaner...... 22

2 Overordnet fysisk planlægning PK-Oktober 2009

Aalborg Havnefront Jomfru Ane Parken Havnebadet Helhedsplanen for Aalborg Havnefront (også kaldet Havnefront II) omfatter hav- Jomfru Ane Parken er en havnepark med rekreative og publikumsorienterede Skitseprojektet fra projektkonkurrencen om havnebad med vinterbadefaciliteter neområdet mellem Limfjordsbroen og Stuhrsvej. Imidlertid er en ny planproces i funktioner: restauranter med udeservering og grønne opholdspladser, en gen- er rettet til i forhold til ønsker fra Aalborg Kommune og Lokale- og Anlægsfonden. gang for området – se afsnittet om Musikkens Hus. Ombygning af nemgående havnepromenade med sidde- og opholdstrapper ned til vandet samt Aalborg Kommune har indgået en kontrakt med Lokale- og Anlægsfonden om 3 Strandvejen-Slotspladsen-Nyhavnsgade er en væsentlig del af helhedsplanen for aktivitets- og opholds-/havearealer. Endelig er der indgået aftale om realisering af mio. kr i støtte til projektet. Aftalen indebærer at byggeriet skal være i gang marts Aalborg Havnefront, men status herfor beskrives sammen med de øvrige vejpro- et havnebad på strækningen mellem Elbjørn og trappeanlægget ud for Toldbod 2010 og færdigt senest marts 2011. Der er i Aalborg Kommunes budget for 2010 jekter. Under overskriften Aalborg Havnefront fortælles der efterfølgende i denne Plads. En bastion beskytter Jomfru Ane Parkens 4 sænkede ”byhaver” fra blæsten afsat midler til etablering af havnebadet. Projektet forudsættes som kvalitetsfonds- Plan- og projektinformation om: og trafikken på Strandvejen. City Ejendomme v. Hans Andersen er midt i opfø- projekt og hermed regnes med støtte fra kvalitetsfondsmidlerne. • Jomfru Ane Parken, relse af ”Havnehuset” i 2 etager i forlængelse af , med udsyn og • Havnebadet, offentlig forbindelse syd/nord. Status pr. oktober 2009 • Slotspladsen, Belysning i Jomfru Ane Parken består af ledelys ved kajkanten, promenadebelys- • Der foreligger skitseprojekt, dvs. konkurrenceforslaget er til en vis grad tilpasset • Utzonparken, ning v. spots på Kanyamaster, pullertbelysning på trædækkene mellem Strand- og videreudviklet i forhold til de konkrete forhold på havnen og den fremtidige brug af havnebadet. • Nørregade-forbindelsen, og vejen og promenaden, funktions- og scenografisk lys i aktivitetsområdet samt • Det videre arbejde med projektering er netop igangsat. • Kunst på havnefronten. oplyste træer (uplights) som stemningsbelysning i den grønne byhave. • Forventet produktion af flydepontoner mv. foråret 2010. Status pr. oktober 2009 • Etablering og anlæg efter Tall Ships Race arrangementet, dvs. efteråret 2010. Sammen med eksterne rådgivere har Aalborg Kommune udarbejdet en helheds- • Den grønne byhave blev indviet sommer 2008. plan for Aalborg Havnefront, som der arbejdes ud fra i forhold til projektering og • Boldburet i aktivitetsområdet blev indviet i juni 2009. Belysningen færdiggøres koordinering med diverse parter. Der sker løbende konkretisering og tilretning af snarest. Endelig belægning med mønstret sort/hvidt asfalt pålægges 2010. helhedsplanen. • Hele den yderste del af havnepromenaden er udført til trappeanlægget ud for Toldbod Plads, herunder trappen som samtidig skal fungere som adgang til Tidsplanen for havneomdannelsen koordineres løbende med byggeprojekterne havnebadet. i området: Friis (forventes åbnet marts 2010), (1. etape er taget i brug • De resterende dele af Jomfru Ane Parken, dvs. de dele af havnepromenaden sommeren 2009, 2. etape tages i brug henholdsvis sommeren og ultimo 2010), som afventer færdiggørelse af byggeri af Havnehuset, Havnehusets plateau og ”Havnehuset” (var forventet ibrugtaget efterår 2009 men er imidlertid sat i stå legeområdet vest herfor samt området ved Rosdahls udføres i 2010-12. Der er

på grund af uoverensstemmelse mellem højde på byggeriet og de muligheder kun afsat et mindre beløb på budgettet for 2010. Østre Havn Østre lokalplanen giver), (er indviet maj 2008), kollegieboligerne (er taget i brug maj 2009), Kvægtorvet (udgravning til kælder forventes i gang efteråret

2009) og Musikkens Hus (forventes fysisk i gang 2010). Karolinelundskilen Musikkens Hus Musikkens

Havnebad

omfru Ane

J Parken

Slotspladsen City Promenade City

Utzonparken

Område under planlægning

Kvægtorvet Teglgårds Plads

Kjellerups Torv Nordkraft

Nørregade-forbindelsen

3 STRÆDET

chaussésten med granitbånd fliser i store formater plinte med træ - godot kirsebærtræ uplights under træer PK-Oktober 2009 Overordnet fysisk planlægning

betonbastion

Slotspladsen Utzonparken Nørregadeforbindelsen_COWI_Landskabsarkitekt Vibeke Rønnow_Arkitektfirmaet C.F. Møller_December 2006  Den nye slotsplads skal fritlægge og fremhæve Slot og voldanlægget Utzonparken indeholder Utzon Center og Bikubenkollegiet i form af 3 boligtårne i Status pr. oktober 2009 med en mere direkte offentlig adgang til Slotsparken fra havnesiden. Slotspladsen en offentlig grøn park. Der arbejdes med et kunstprojekt som går ud på - med brug af lys på taget af mellem Toldbod Plads i vest og Utzon Center i øst udføres som en grøn flade af Nordkraft - at skabe en ny fortolkning af det gamle vartegn tvillingeskorstenene. græs med trappeanlæg og promenade af sort granit mod vandet. Status pr. oktober 2009 Kommunens kunstfond har bevilget penge til prøveopstilling i forbindelse med • Utzon Center blev indviet den 28. maj 2008. forarbejdet. Status pr. oktober 2009 • Kollegieboligerne blev indviet den 12. maj 2009. • Bolværk til den nye, udvidede, slotsplads samt trapper og granitkanter etable- • Den østlige del af Utzonparken færdig og taget i brug sommeren 2009. Der arbejdes med at etablere et kunstværk i form at et relief i beton i forbindelse res 2009-10, frem til Tall Ships Race sommeren 2010. • Det centrale areal i Utzonparken etableres som grusareal så det er til rådighed med retablering af gavlen ved den tidligere toiletbygning, Kjellerups Torv. Der er • Der udføres midlertidig belægning med grus så pladsen fremstår som en fest- under Tall Ship Race arrangementet i sommeren 2010. endnu ikke bevilget penge til merprisen mellem renovering af gavlen og udførelse plads til brug ved Tall Ships Race arrangementet i sommeren 2010. • Utzonparken færdiggøres efteråret 2010. af kunstværket. • Løbende samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen vedr. udformning af Slotspladsen, herunder træer og belysning samt sammenhængen mellem Endelig arbejdes der med kunst i forbindelse med Utzonparken i form af ”Utsep- Slotsparken og naboomgivelserne. Kunst på Aalborg Havnefront møbler” som er udemøbler tegnet af Jørn Utzon, oprindeligt tænkt til Sidney Ope- De store betonklumper der ligger i en bunke på havnefronten, er hentet op fra rahus. Afklaring afventer økonomi (fondsansøgning) v. Utzon Fonden. Nørregade-forbindelsen fjordbunden da Slotspladsen blev udvidet. De har fungeret som bundsikring da Formålet med Nørregade-forbindelsen er at skabe en attraktiv fodgængerforbin- der var færgefart ved Honnørkajen. Der opstod en ide om at genbruge dele af be- delse mellem gågaden og havnefronten samt at etablere en ny bebyggelse mod tonen i et kunstværk til stedet, med referencer til industrikulturarven, og som ville strædet og Nyhavnsgade i sammenhæng med ejendommene på den vestlige side passe godt ind i havnerummet. Der blev afholdt en konkurrence med et vinderpro- af Løkkegade. jekt som imidlertid viste sig at blive for dyrt. Men i forbindelse med arbejdet med skitseprojekt for Teglgårds Plads foreslåes nogle af betonklodserne anvendt som Status pr. oktober 2009 objekter på pladsen og kantning mod Østerå henover pladsen. Betonklodserne vil • Lokalplan for området er den 13. August 2007 vedtaget som forslag i byrådet her spille godt sammen med det store fleksible rum med plads til mange former og skal vedtages endeligt senest maj 2010 – ellers skal planen ud i en ny of- for udfoldelser. fentlig høring. • Udbud af kommunalt areal til boliger, kontor, butikker, restauranter mv. gennem- føres efteråret 2009 i sammenhæng med udbud af kommunale grunde på Mu- sikkens Hus området. Udbuddet sker på pris og kvalitet for at sikre at et kom- mende projekt får en god sammenhæng med visioner og mål for havnefronten. • Løbende dialog med biblioteket om samspil mellem biblioteksfunktioner og de nye byrum i området. • Friarealforbedring for karreen i Løkkegade, umiddelbart op til det kommende nybyggeri, er gennemført.

4 Overordnet fysisk planlægning PK-Oktober 2009

Nordkraft Kjellerups Torv Teglgaards Plads Skole- og Kulturforvaltningen er bygherre for projektet og ansvarlig for økonomien, Den nordlige del af Kjellerupsgade, hovedindgangen til Nordkraft fra midtbyen, er Teglgaards Plads øst for Nordkraft er frastykket og har fået status som kommunalt og Teknik- og Miljøforvaltningen har som plan- og bygningsmyndighed ansvar for ombygget og omdøbt til Kjellerups Torv, med Teknik- og Miljøforvaltningen som areal som led i Karolinelundskilen. Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for lokalplan, arkitektur og byggesag og for koordinering af løsninger vedr. trafik og bygherre. Rådgiver på opgaven har været Cubo, Egebjerg – By og Landskab udvikling af helhedsplan og anlæg af arealet, og har med hjælp fra landskabsarki- parkering, havnefronten og Karolinelundskilen. Cubo Arkitekter A/S er hovedrådgi- samt Korsbæk & Partnere. Indtil Byggeafsnit C er færdigt i 2010, skal lastbi- tekt Preben Skaarup fået udarbejdet et skitseprojekt for Teglgårds Plads som en ver på dette projekt. Lokalplan for Nordkraft blev endeligt vedtaget oktober 2006. ler til Nordkraft som en midlertidig løsning køre ind i Kjellerupsgade direkte fra grøn, multianvendelig og fleksibel plads. Åbning af Østerå er indtænkt i skitsepro- Nyhavnsgade. Efterfølgende lukkes vejen ud mod Nyhavnsgade, og varekørsel jektet. Kørsel med tung trafik, transformerbygning og affaldsmolokker til Nordkraft Status pr. oktober 2009 med store biler skal ske fra østsiden via Teglgårds Plads. Toiletbygningen vest for samt cykelparkering og indgang via Teatersmøgen er ligeledes indtænkt i projek- • Byggeafsnit A: Facaderenovering af Kedelhal, Turbinehal og Transformerbyg- Kjellerupsgade er fjernet for at give plads til at mindre varebiler kan vende i Kjel- tet. Der sker en løbende koordinering med Nordkraftprojektet og Cubo Arkitek- ningen er afsluttet. lerupsgade. terne herom. • Byggeafsnit B: Renovering af Kedelhal, Turbinehal og Transformerbygning er afsluttet. Byggeafsnit B blev indviet den 31. August 2009 og er taget i brug juni- Status pr. oktober 2009 Status pr. oktober 2009 september 2009. • Bortset fra den midlertidige overkørsel til Nyhavnsgade mod nord, er Kjellerups • Skitseprojektet har undervejs været drøftet med bygherren for Nordkraft samt • Kjellerupsgade herunder indgangsparti til Nordkraft blev indviet sammen med Torv færdiganlagt og taget i brug. Skråen og DGI, og der vil snarest blive holdt endnu et møde om bl.a. forsyning Byggeafsnit B den 31. August 2009. på pladsen. • Byggesafsnit C: Renovering af Mellembygning og Kedelhus blev igangsat om- • Skitseprojektet skal snarest forelægges TMU som forslag og styregruppen for kring årsskiftet 2008/09. Nordkraft til orientering. • DGI og teatrene skal overtage lejlighederne senest den 1. august 2010, resten • Teatersmøgen fungerer med midlertidig belægning fra Østerbro. af funktionerne i Byggeafsnit C overtager deres respektive lejligheder med ud- • Med det kommunale budget 2010-13 er der afsat henholdsvis 10 mio.kr. i 2010 gangen af 2010. og 8 mio. kr. i 2011 til anlæg af Teglgårds Plads. • Udover ejerlejligheder til Skråen og DGI er der pt. solgt en enkelt lejlighed over- for Skråens foyer til is- og sandwichbod.

5 PK-Oktober 2009 Overordnet fysisk planlægning

Status pr. oktober 2009 Østre Havn • Masterplanen for området er udviklet i sammenhæng med udvikling af projekt- forslag for Musikkens Hus. Korn- og foderstofvirksomhederne på Aalborgs østre havnefront er flyttet fra om- rådet og området er under planlægning til nye byformål. Hovedparten af området • Forslag til lokalplan for Musikkens Hus området behandles på byrådsmøde den 19. oktober 2009. ejes af enten A. Enggaard eller TK Development. • Udbud af byggegrunde sker efter godkendelse af forslag til lokalplan, med frist for tilbud umiddelbart efter nytår 2010. Østre Havn ligger centralt på havnefronten umiddelbart øst for Midtbyen og med mulighed for nye sammenhænge til Musikkens Hus området, og Østerbrokvarteret. Østre Havn er i storskala, og det er en markant del af Aalborgs Musikkens Hus, byggeprojektet by- og havneprofil. Østre Havn er udpeget som byomdannelsesområde i kommu- Status pr. oktober • Der ventes et endeligt projektforslag til forlæggelse i byrådet, den 19. oktober neplanen. Området skal medvirke til at styrke Aalborg som videnby, og der skal 2009. Huset kommer til at indeholde koncertsal og foyer, lokaler til Nordjysk sættes fokus på bylivet – især med udgangspunkt i havnebassinets potentialer. Musikkonservatorium, Aalborg Symfoniorkester og musikuddanelsen på AAU. • Fonden Musikkens Hus forestår byggeriet af parkeringskælder for Aalborg Status pr. oktober 2009 Kommune i sammenhæng med byggeriet af Musikkens Hus. Der er afholdt en fælles debat- og idéfase for Østre Havn og Musikkens Hus om- Musikkens Hus rådet i foråret 2007. Efterfølgende blev der arbejdet med at skitsere en principiel Ny planlægning for Musikkens Hus området Kvægtorvet indgår i Musikkens Hus området helhedsplan for området. I juni 2008 vedtog byrådet en række plan- og proces- Det østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au har, på opdrag fra Realdania, udar- Status pr. oktober 2009 principper som skulle danne grundlag for det det videre arbejde. • bejdet masterplan for Musikkens Hus området. Kvægtorvet af 1912 v. Jesper Skovsgaard og Mogens Jørgensen har overtaget Kvægtorvet med de samme forpligtelser som Bestseller Fonden indgik i forhold Der foretages magelæg mellem Fonden Musikkens Hus, Aalborg Kommune og På grundlag af plan- og procesprincipperne tænkes udarbejdet en samlet ram- til Aalborg Kommune med henblik på restaurering af den centrale del af Kvæg- melokalplan for helheden suppleret med projektlokalplaner for delområder efter- Aalborg Havn A/S således at Fonden Musikkens Hus overtager sokkelgrund til torvet i overensstemmelse med de originale tegninger. hånden som de kommer i spil. Rammelokalplanlægningen er endnu ikke igang- Musikkens Hus og således at Aalborg Kommune, bortset fra grundene tilhørende • Der er givet tilladelse til udgravning til kælder, hvilket forventes at ske i efteråret sat. Tidsplanen for arbejdet er pt ukendt, idet den så vidt muligt tænkes tilpasset Kvægtorvet og Rendsburggade 6, ejer resten af området som omfattes af en 2009. ejerønsker. planlægning med efterfølgende grundsalg til nybyggeri og etablering af byrum og • Restaurering af råhuset forventes at ske fra foråret 2010. landskaber. • Færdiggørelse senest efteråret 2012. Aalborg Kommune har sideløbende arbejdet med midlertidig brug af bygninger og • Med forslag til lokalplan for området er der givet en bred vifte af anvendelses- byrum. Enggaard har stillet en række bygninger og byrum til rådighed og foreløbig Lokalplan for hele Musikkens Hus området mellem Rendsburggade, Nyhavns- muligheder for Kvægtorvet såsom markedsfunktioner, restauranter, kultur- og gade, Stuhrsvej og Limfjorden er undervejs med henblik på byrådsgodkendelse fritidsformål, wellness mv, i overensstemmelse med ønsker fra ejerne og rap- er en flok kunstnere rykket ind (Platform4) med koncerter, udstillinger og arbejden- af forslag den 19. oktober 2009. Lokalplanen indeholder bebyggelsesregulerende port fra ICP (Institut for Centerplanlægning). de værksteder. Hensigten er at den midlertidige brug skal være med til at udvikle bestemmelser for Musikkens Hus og Kvægtorvet samt ramme for nyt byggeri til en ny identitet for området. blandede byfunktioner, herunder et højhus til hotel og/eller boliger, i den vestlige del af området i tæt tilknytning til det eksisterende bycentrum. Når byrådet har godkendt forslag til lokalplan, sættes byggegrundene til salg i offentligt udbud.

6 Overordnet fysisk planlægning PK-Oktober 2009

Nørresundby Havnefront En helhedsplan er udarbejdet for hele strækningen mellem de 2 broer inklusiv re- en mindre plads med træer og ramper,- pladsen tænkes anvendt til ophold og evt. Byomdannelse mellem broerne novering af havnepladsen ved lystbådehavnen, hvor det er planen at få omdannet udeservering i forbindelse med café eller kioskfunktion i butikscentret. Langs havnefronten Mellem Broerne i Nørresundby er en større renovering af det nuværende serviceområde for bl.a. parkering og sejlklubbens vinterbådoplag Hovedparten af Grønningen forventes at være færdig i løbet af 2009, idét Grøn- havnepromenade og kajkant under planlægning, bl.a. med henblik på at få etable- til et mere opholdsvenligt byrum. ningens vestligste del først færdiggøres i en senere etape, koordineret med ret en højvandssikring af området. Der er afsat ca. 30 mio. kr. til gennemførelse af projektet – de fysiske anlægsar- forventet byggeaktivitet i fm. med opførelse af ungdomsboliger på byggefeltet i På de tilstødende arealer på hhv. den tidligere slagterigrund samt kosangas- bejder forventes tidligst igangsat i løbet af 2012. områdets nordvestlige hjørne mod Spiesgade. grunden ved jernbanebroen er en række konkrete bygge- og anlægsprojekter undervejs med afsæt i lokalplan 12-072, vedtaget i byrådet 2006 som ramme for Byggemodningsaktiviteter, Slagterigrunden Sundby Brygge Aalborg kommune vil forestå renovering af det grønne område langs jernbanen, områdets omdannelse. Områdets nye fodgængerstrøg Sundby Brygge blev indviet den 26. juni, hermed som bl.a. forventes at rumme vinterbådoplag. Renoveringen af arealet vil ske ko- Et spydspidsbyggeri for udvikling af energineutrale etageboliger, BOLIG+-projek- er der skabt en ny attraktiv forbindelse mellem Nørresundby midtby og fjorden. ordineret med anlægsarbejderne på hhv. havnepromenaden samt det kommende tet, planlægges opført i områdets syd/vestligste del. Det nye strøg er indrettet med en centralt placeret vandrende, hvori løber dræn- BOLIG+ projekt. vand fra området. Vandrenden forbinder en række bassiner og plantebede, i det Status pr. oktober 2009 største af bassinerne har skulpturen Vikingeætlingen fundet sig en ny markant Øvrige byggeprojekter / BOLIG+ - projektet Havnepromenade / højvandssikring. placering i bybilledet. Områdets første byggerier er taget i brug, butikscentret med overliggende ejer- Det er et væsentlig element i det samlede renoveringsprojekt at hæve den eksi- Rummet kantes mod vest af en trærække, således er det forventningen at Sundby lejligheder og taghave i områdets nord/østligste hjørne stod færdigt i slutningen sterende kajkant fra det nuværende niveau omkring 1.00 m til ca. 1.90 for at imø- Brygge på sigt vil opleves som et svalende grønt strøg mellem byen og vandet. af 2008. Der er påbegyndt indflytning i de 2 første etaper af boligkarréen mod dekomme nuværende og fremtidige oversvømmelsesgener for havnepromenaden Anlægsarbejderne er gennemført i et samarbejde mellem den private bygherre A. havnefronten, hvor Kuben er bygherre – her forventes 3. og sidste etape at være og den bagvedliggende bebyggelse. Enggaard A/S samt Aalborg kommune. færdig til årsskiftet - hermed vil 2 ud af lokalplanområdets i alt 6 nye delområder Samtidig er det essentielt at projektet også sikrer gode opholdskvaliteter langs være færdig udbyggede. fjordkanten og baner vej for endnu flere vandaktiviteter langs vandkanten. Forbindelsesveje / grønne områder Som led i den private byggemodning er der etableret en ny overordnet forbindel- Der er desuden indledt planlægning af byggerier i endnu 2 af delområderne. Mod I det aktuelle skitseprojekt arbejdes med afsæt i en differentiering af havneprome- sesvej gennem området, Carl Klitgaards Vej. I et bælte øst-vest gennem området, nord/vest er der opnået tilsagn om støtte til opførelse af 76 ungdomsboliger ved nadens terræn-niveauer, således at vej-tracéet i princippet bevares i det nuvæ- i det tidligere jernbanetracé, er et nyt grønt fælles opholdsområde ’Grønningen’ en privat bygherre (Mellem Broerne I/S), byggeriet forventes påbegyndt april rende niveau omkring 1.00 m, mens selve havnepromenaden for gående / cykli- under etablering – det landstrakte rum tænkes opdelt i en række forskelligartede 2010. ster etableres i kote 1.35 og kantes af en brystning, der afsluttes i kote 1.70 / 1.90 park og haverum til eksempelvis leg, sport og ophold, omkranset af trærækker (højst hvor bølgerne vil være højest). mod de tilstødende gader. Hvor Grønningen møder Sundby Brygge er udformet

Føtex

Grønningen N

Boliig + Kuben

Sundby Brygge Mellem broerne

7 PK-Oktober 2009 Overordnet fysisk planlægning

I lokalplanområdets sydvestligste hjørne planlægges at opføre et nyt energineu- Stigsborgkvarteret Almene boligområder tralt etagebyggeri BOLIG+. Aalborg kommune har solgt en del af kosangasgrun- Med udgangen af 2000 overtog Aalborg Kommune fabriksområdet Kemira. Fabrik- Der er indgået et bredt forlig om det kommende års budget mellem alle partier i den til A.Enggaard A/S til formålet og der har i løbet af 2009 været afholdt en ken har fra 1915 til 1998 fremstillet kunstgødning. Fabriksområdet blev efter aftale byrådet. konkurrence blandt 5 udvalgte teams. Konkurrenceopgaven skulle besvares på to med Aalborg Kommune ryddet for bygninger bortset fra en lagerhal og en svovlsy- niveauer: Dels et principielt BOLIG+ energikoncept, som skal stilles til rådighed for retank. For det støttede, almene boligbyggeri betyder det, at der over de næste fire år branchen som shareware, dels det konkrete BOLIG+ etageboligprojekt i Nørre- – fra 2010 til 2013 – er afsat 15 mio. kr. om året til finansiering af kommunens sundby, der vil omfatte 60 energineutrale ejerboliger, i alt 7.000 m². I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, hvordan Stigsborgkvarteret kan om- tilskud til byggerierne (kommunal grundkapitalindskud). I den fireårige periode Konkurrencen er netop afsluttet og blev vundet af konkurrenceholdet TEAM+ v/ dannes til et nyt attraktivt bykvarter med vægt på landskabet og fjorden som det forventes der opført 700-800 almene boliger fordelt på familie-, ungdoms-, ældre- Arkitema, Leif Hansen Rådgivende Ingeniører, Esbensen Rådgivende Ingeniører, identitetsskabende element. Den videre planlægning blev imidlertid stillet i bero, og plejeboliger svarende til ca. 20 projekter. Ligeledes skal der gennemføres en Faktor 3, DONG Energy, Thornton Thomassetti, Boligforeningen Ringgården og da omdannelsen af andre områder i byen blev prioriteret højere. række renoveringsprojekter, hvor kommunen skal bidrage i forskelligt omfang med Bau-How Danmark. driftsstøtte. Status pr. oktober 2009 Alle 5 forslag er udstillet i Utzon Center frem til den 20. november, og det er hen- Planlægningen er foreløbig stillet i bero til 2010 pga. af afmatningen på ejen- Politisk skal der nu foretages en prioritering af projekterne. Denne prioritering skal sigten at forslagene skal udstilles i fm. klimakonferencen i København i december domsmarkedet. ske både på baggrund af det aktuelle plangrundlag og behovet for de enkelte 09. boligtyper, men også ud fra kommuneplanens overordnede strategi samt mål og En væsentlig forudsætning for planlægningen af området er en afklaring af jord- visioner for boligbyggeriet i kommunen. Nabobyggefeltet til BOLIG+-byggeriet indgår i de aktuelle overvejelser vedrørende forureningen. En større del af jordforureningen er allerede fjernet, men stadig er placering af Fremtidens Plejehjem, boligerne er indstillet på boligprogrammet, der et stort areal forurenet med tungmetaller (kisaske), som er restprodukt fra produk- Siden kommunesammenlægningen i 2007 er der gennemsnitligt opført ca. 45 forventes vedtaget i fm. budget 2010. tionen af svovlsyre. Konsekvenserne for arealanvendelsen af denne forurening er almene boliger om året og der har gennemsnitligt været brugt ca. 6 mio. kr. om ved at blive afklaret med bl.a. Miljøcenteret. året til kommunalt grundkapitalindskud. Der er således tale om en væsentlig akti- vitetsforøgelse på det almene område i forhold til tidligere år og antallet af opførte Lagerhallen er midlertidig udlejet til Hedegaard A/S til kornoplag. Der er overvejel- boliger er nu på niveau med årene før kommunesammenlægningen. ser om at bruge hallen til indendørs idrætsaktiviteter, bl.a. en løbebane. Ministeriet har siden 2003 desuden givet tilladelse til 630 støttede private ung- Den tidligere Tømmerhandelsgrund nord for Aalborg Kommunes administrati- domsboliger i Aalborg Kommune, hvoraf 408 er taget i brug og 146 er under onsbygning, ejes af Calum Ejendomsselskab. Lokalplanen udlægger området til opførelse. primært kontorbyggeri. På renoveringsområdet er den forventede kommunale driftsstøtte til renovering og boligsociale indsatser skønnet til ca. 4,0 mio. kr. i 2010. Heri er indeholdt kom- munal driftsstøtte til et behandlerhus i Aalborg Øst, som er på planlægningsstadiet og som skal opføres i et samarbejde mellem regionen, boligorganisationerne i området og Aalborg Kommune.

Den samlede anlægsinvestering i Aalborg kommune i perioden 2009 - 2013 for igangværende og kendte renoveringsprojekter, mange med boligsociale indsatser indarbejdet i projekterne, er vurderet til ca. 2,4 mia. kr. Heraf har Landsbyggefon- den foreløbig reserveret ca. 1,6 mia. kr. til støttede kreditforeningslån.

Collage af vinderprojektet. 8 Overordnet fysisk planlægning PK-Oktober 2009

Trafik- og miljøhandlingsplan 09 Vejudbygningsplan – Tillæg 2009 Cykelstihandlingsplan 2009 Der er gennemført en revision af Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan Der er udarbejdet et tillæg til Vejudbygningsplanen fra 2005. Siden udarbejdelse Der er gennemført en revision af Cykelstiplanen fra 2003 og udarbejdet en ny Cy- fra 2005. Revisionen omfatter temaer med relation til de trafikale forhold iAalborg af Vejudbygningsplanen i 2005 er nogle projekter gennemført og der er gennem- kelstihandlingsplan for Aalborg Kommune. Handlingsplanen er opdateret med en og de miljømæssige forhold i den forbindelse. Trafik- og Miljøhandlingsplanen har ført en kommunalreform i 2007, hvor Aalborg Kommune og dermed vejnettet er prioritering af cykel-stiprojekter, der hidtil har været planlagt i de gamle kommuner som overordnet målsætning at fremme brugen af bæredygtige transportformer, at blevet større. Der pågår og planlægges ligeledes for en omfattende byomdan- og Nordjyllands Amt, ligesom nye projekter er blevet vurderet. Projekterne skabe balance mellem krav om øget mobilitet og ønsket om at minimere trafik- nelse på centralt beliggende områder i Aalborg. Vejudbygningsplanen er således er vurderet ud fra indsatsområder indenfor Børn på cykel, Trafiksikkerhed for cykli- kens miljøgener, ligesom der skal sikres god fremkommelighed lokalt og regionalt. blevet revideret med henblik på fortsat at sikre god fremkommelighed på de ster, Sammenhæng i cykelstinettet, Pendlercyklisme, Drift og Vedligehold, Cykel- Trafik- og Miljøhandlingsplanen indeholder således en række delmål og handlin- overordnede veje samt god og sikker vejbetjening af de nye områder, der er kom- parkering samt Fritids- og turistcyklisme. Cykelstihandlingsplanen indeholder 37 ger med henblik på at bidrage til at opnå den overordnede målsætning. Trafik og met i spil siden 2005. Vejudbygningsplan - Tillæg 2009 beskriver således status cykelstiprojekter samt en række øvrige tiltag såsom etablering af cykelparkering Miljøhandlingsplanen samler mål, strategi og handlinger fra de sektorplaner, der for vejudbygningen i henhold til den gældende Vejudbygningsplan og beskriver og servicefaciliteter i den forbindelse samt prioritering af cyklister i kryds. gælder indenfor det trafikale område. Det gælder Parkeringsstrategi,Trafiksikker - nye projekter, der er kommet til siden 2005. Vejudbygningsplan – Tillæg 2009 er hedsplan, Cykelstihandlingsplan, Støjhandlingsplan samt Vejudbygningsplan. indarbejdet i Trafik- og Miljøhandlingsplan 09 og i revisionen af Kommuneplanen. Status pr. oktober 2009 Trafik- og Miljøhandlingsplanen følger ligeledes op på mål i Bæredygtighedsstra- Cykelstihandlingsplan 2009 blev vedtaget i Teknik- og Miljøudvalget den 5. februar tegien og er indarbejdet i revision af Kommuneplanen. Status pr. oktober 2009 2009 og projekterne prioriteret i planen vil blive indarbejdet i Aalborg Kommunes Forslag til Vejudbygningsplan – Tillæg 2009 har været i offentlig høring i perioden investeringsoversigt for budget 2010. Cykelstihandlingsplan 2009 er indarbejdet i Status pr. oktober 2009 fra den 27. maj til den 19. august 2009 med en række borgermøder i juni måned, såvel Trafik- og Miljøhandlingsplan 09 og Kommuneplanen. Forslag til Trafik- og Miljøhandlingsplan 09 har været i offentlig høring i perioden hvor både Kommuneplan09, Vej-udbygningsplan og Trafik- og Miljøhandlingsplan fra den 27. maj til den 19. august 2009 med en række borgermøder i juni måned, var til debat. Vejudbygningsplan – Tillæg 2009 behandles i Teknik- og Miljøudval- hvor både Kommuneplan09, Vejudbygningsplan og Trafik- og Miljøhandlingsplan get den 5. november 2009, Magistrat den 16. november 2009 og ventes vedtaget var til debat. Trafik- og Miljøhandlingsplan 09 behandles i Teknik -og Miljøudvalget sammen med Kommuneplan og Trafik- og Miljøhandlingsplan 09 af Byrådet den den 5. november 2009, Magistrat den 16. november 2009 og ventes vedtaget 23. november 2009. sammen med Kommuneplan og Vejudbygningsplan-Tillæg 2009 af Byrådet den 23. november 2009.

9 PK-Oktober 2009 Overordnet fysisk planlægning

Parkeringsstrategi og P-huse Nye vejanlæg i Aalborg Syd Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalg har i januar 2009 vedtaget en Parke- Den generelle vækst i trafikken og den bymæssige udvikling i Aalborg skaber ringsstrategi for kommunen. Strategien sætter fokus på parkeringsudviklingen i udfordringer flere steder på vejnettet. Gennem er der dagligt kødannelse Aalborg de kommende 10 år og har blandt andet til formål at optimere antallet af og den fortsatte byudvikling i blandt andet Gug Øst og Universitetsområdet nød- parkeringspladser i den centrale Midtby. Hensigten er at finde en hensigtsmæssig vendiggør en udbygning af vejnettet med en sammenhængende tværforbindelse i balance imellem kravet om p-pladser og det faktiske behov. det sydlige Aalborg.

Målsætningen fra Parkeringsstrategien er blandt andet at samle parkering i Midt- Tværforbindelsen består af 3 vejanlæg: byen i større p-anlæg og helst i p-kældre for dermed at minimere parkering på • Egnsplanvej overfladeareal. Endvidere skal parkeringspladserne i Midtbyen være forbeholdt • Ændret tilslutningsanlæg på E45 korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i periferien af Midtbyen. • Ny Dallvej /sydlig motorvejsindføring (to hovedalternativer)

Parkeringsstrategien er en del af Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlings- I planforslaget indgår Ny Dallvej og den sydlige motorvejsindføring som to hoved- plan 09, som er koordineret med Kommuneplanen og Plan- og Bæredygtigheds- alternativer til linjeføringer mellem City Syd og E45. Der er ligeledes indarbejdet strategi 2008-2011. to alternativer for tilslutningsanlægget ved Mariendalsmølle-indføringen - dels ved lokalvejssystem og dels ved ekstra motorvejsspor svarende til de to hovedalterna- Status pr. oktober 2009 tiver. Parkeringsstrategien munder ultimo 2009 ud i en konkret Parkeringshandlingsplan hvor der opstilles virkemidler for målsætningerne i Parkeringsstrategien. Status pr. oktober 2009 Et forslag til Kommuneplantillæg for nye vejanlæg i Aalborg Syd med tilhørende Som en del af udarbejdelse af Parkeringshandlingsplanen er der foretaget en par- VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og MV (Miljøvurdering) er keringsregistrering i den centrale Midtby henholdsvis antal parkeringspladser samt vedtaget af Byrådet den 15. juni 2009. belægningsgraden af pladserne over dagen. Planforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 1. juli til den 14. september 2009. Der har bl.a. været afholdt borgermøde om planforslaget i Gug Overordnet set er udfordringen i de kommende år at få lagt ”grundstenene” til en Hallen den 25. august 2009 med mere end 350 deltagere. optimal parkeringssituation i Aalborg Kommune med fokus på den centrale Midtby. Efter offentlighedsperioden er der modtaget 90 indsigelser og ændringsforslag. Parkeringsstrategien implementeres i perioden 2009-2019. Byrådet forventer at vedtage Kommuneplantillægget med VVM og MV den 14. december 2009.

Nye vejanlæg internt i City Syd Med baggrund i Aalborg Kommunes Trafiksikkerhedshandlingsplan samt et ge- nerelt ønske om at forbedre fremkommeligheden og trafikafviklingen i City Syd er der i 2009 taget hul på en forbedring af det interne vejnet i området.

Konkret drejer det sig om følgende vejanlæg: • Etablering af signalanlæg i krydset Hobrovej/ Krebsen. • Udvidelse af Hobrovej til 4 spor frem til krydset Hobrovej/ Krebsen. • Udvidelse af Krebsen til 4 spor inkl. etablering af signalanlæg i krydset Kreb- sen/ Stenbukken, som en del af tilslutningen til IKEA’s parkeringsplads. • Etablering af forbindelsesvej mellem Krebsen og Stenbukken. Ved Fiskene og Stenbukken udformes krydsningen som en minirundkørsel. • Etablering af højre ind og højre ud fra Stenbukken. • Etablering af rundkørsel i krydset Vægten/ Løven. • Krydset Vægten/Tyren/Løven ændres fra to trebenede kryds til en rundkørsel.

10 Overordnet fysisk planlægning PK-Oktober 2009

I forbindelse med anlægsarbejdet informeres der bredt til borgerne i Aalborg Kom- Midtbyplan Øst Politik for Natur, parker og friluftsliv mune, idet mange har ærinde i området. Der informeres desuden mere målrettet Intentionerne i Midtbyplanen er en udløber af Trafik- og Miljøplan for Aalborg Park og Natur er i gang med at formulere forslag til en politik for Natur, parker og til butikker, varetransportører og til borgerne i nærområdet. Midtby fra 1996 og er at skabe oplevelsesværdier, naturlige sammenhænge og friluftsliv. Udarbejdelsen af en politik skal klarlægge Aalborg kommunens overord- smukke helhedsløsninger med respekt for det enkelte rums arkitektoniske nede politiske målsætning for, hvad kommunen vil på de grønne områder. Status pr. oktober 2009 karakter og historiske aspekter. En helhedsplan for Nytorv, Gabels Plads, Fjord- • Projektering af de konkrete vejprojekter pågår. gade, Slotsgade og Rendsburggade, ”Midtbyplan Øst”, skal sikre homogenitet og Politikken tager sit udgangspunkt i et ønske om at have et redskab, som angiver, • Vejanlæggene omkring IKEA forventes udført i marken før åbning af IKEA i for- sammenhæng med Østerågade/Boulevarden med Algade/gågadenettet og med hvad kommunen har af overordnede planer og intentioner for de grønne områder, året 2010. Havnefrontområdet. Med planen afsluttes Stjernepladsen i Østerågade/Nytorv. og som er de overordnede målsætninger, som bl.a. Park & Natur i sit daglige virke • De resterende vejanlæg internt i City Syd forventes udført i marken ultimo Belægningen fra Østerågade fortsættes i en forenklet udgave på Nytorv; sammen- tager afsæt i. 2010. hængen sikres samtidig med, at forskellen i de to byrums historie og karakter illu- • Informationsarbejdet omkring anlægsarbejderne pågår løbende i 2009-2010. streres. Passagen fra Nytorv til Aalborghus Slot og Slotsparken fra Nytorv vil blive Aalborg Kommune har med sin kombination af storby- og landkommune en helt synliggjort, og forbindelsen mellem byen og fjorden hermed styrket. Overgangen unik baggrund for at tage vare om sine grønne områder og naturlandskaber. til et nyt og multianvendeligt byrum, Gabels Plads, sker ved en markering af det Landskabet med Limfjorden og Kattegat, de udstrakte flader, bakkelandet og ARCIMEDES tidligere åløb, Peder Barkes å. Køresporet fra Nytorv fortsættes med asfalt, mens ådalene er en væsentlig del af Aalborg kommunes identitet. Byernes borgere skal Status pr. oktober 2009 selve pladsen afgrænses af et støbejernsbånd og belægges med varierede felter også have mulighed for tilgængelighed og plads til rekreative grønne områder Projektet blev sat i gang den 15. september 2008. Miljøzone i Aalborg Midtby, som af granitbrosten, chaussésten og beplantning. Passagerne Slotsgade og Fjord- og naturoplevelser. Den biologiske mangfoldighed er afhængig af en variation i er ét af de projekter, der indgår i ARCHIMEDES-projektet, blev sat i gang pr. 1. fe- gade skal binde midtbyen sammen med Havnefrontområdet; for Slotsgade med levesteder og især de levesteder, der gennem de senere år er blevet sjældne. Det bruar 2009. I juli 2009 blev 135 bycykler sat på gaden. Information til trafikanterne en enkel granitbelægning, svarende til den allerede etablerede del af gaden. For er vigtigt, at bevare og beskytte disse levesteder. på internettet er blevet opdateret med MitNT.dk og Trafikken.dk/Nordjylland og Fjordgade med en belægning lignende Algades med granitfliser og chaussésten/ der er blevet udarbejdet en ”grøn køreplan” for Aalborg Universitet, og flere andre brosten. Rendsburggade udformes via materialevalg og design som en naturlig Status pr. oktober 2009 grønne køreplaner er under udarbejdelse eller planlagte. Yderligere projekter er i del af den ombyggede Nyhavnsgade. Det forventes, at politikken kan færdigøres i 2010. Inden politikken færdiggøres i planlægningsfasen og vil primært blive lanceret i efteråret 2010. Projektet afsluttes Teknik- og Miljøudvalget, skal den præsenteres i Det Grønne Råd. i september 2012. Med realiseringen af Østerågade Nord i 2006 er strøggaden Boulevarden/Østerå- gade realiseret fra J. F. Kennedys Plads til Toldbod Plads. Denne plads fremstår nu med en flot belægning, springvand og lys, som skal binde Midtbyen sammen med den nye Havnefront. Blikket skal nu rettes mod øst, hvor Musikkens Hus, City Center Nytorv, Nordkraft og Utzon Centret bliver realiseret over de næste år og derfor skal bindes sammen med den øvrige del af midtbyen.

Status pr. oktober 2009 Teknisk Udvalg godkendte i 2006 en helhedsplan for området. Projektet er for- ankret i Trafik & Veje. Der er afsat midler i Budget 2009 og 2010 til realisering af Gabels Plads. Ved projekteringen er det vigtigt, at der bliver sammenhæng mel- lem især Gabels Plads og det nye Friis, der har adgang fra Fjordgade-Nytorv og kørende adgang fra Rendsburggade. Belægningsskitser er udarbejdet og projek- tering pågår af arealerne omkring Friis, der forventes åbnet den 23. marts 2010.

11 PK-Oktober 2009 Overordnet fysisk planlægning

Naturkvalitetsplanlægning: kortlægning af Landdistriktsredegørelse for Aalborg naturarealer Kommune 2007-2009 Naturkvalitetsplanlægning er en metode til at vurdere naturarealers tilstand og Aalborg Kommunes Landdistriktspolitik blev vedtaget i byrådet i august kvalitet på en skala fra 1 til 5, og på den baggrund at opstille målsætninger for 2007. Af Aalborg Kommunes Landdistriktspolitik 2007-2009 fremgår, at der naturarealerne. skal gøres status for landdistriktspolitikkens udmøntning. Nærmere bestemt skal der gøres status på om politikkens fokusområder har skabt fortsat Med en naturkvalitetsplanlægning, kan der i Kommuneplanen opstilles præcise udvikling af livet i kommunens landdistrikter. mål for udviklingen af kommunens natur, og økologiske forbindelser, skovrejs- ningsområder, og indsatsområder for naturbevaring mv. kan udpeges på et mere Fokusområderne har været Aalborg Kommunes udgangspunkt for samar- fagligt funderet grundlag, end i dag. bejdet mellem interne såvel som eksterne aktører gennem de forgangne 2½ års arbejde med implementering af Landdistriktspolitikken, og er: Målet er, at alle beskyttede søer og naturarealer i Aalborg Kommune skal være • kortlagt med udgangen af 2012. Efterfølgende vil man ved gentagne kortlæg- Adgang til naturen. ninger med års mellemrum kunne følge udviklingen af kommunens naturarealer • Udvikling af de fysiske rammer – attraktive bosætningsmuligheder. meget præcist. • Landdistrikternes erhvervsudvikling. • Infrastruktur i landdistrikterne. Status pr. oktober 2009 • Gode rammer i landdistrikterne – fokus på børn, unge og ældre. Der er ca. 8.500 beskyttede naturarealer i Aalborg Kommune, hvoraf ca. 1.500 • Langsigtet planlægning med borger- og virksomhedsinddragelse. er søer. Kortlægningsarbejdet blev påbegyndt i 2008. Pr. 1. oktober 2009 er der kortlagt ca. 500 søer og ca. 1.500 af de øvrige tørre naturarealer som fx heder, På den baggrund er der udarbejdet en Landdistriktsredegørelse for Aalborg overdrev og moser. Kommune 2007-2009. Redegørelsen er især et udtryk for det arbejde, der er pågået med uddeling af puljemidler til borgerinitierende projekter og Ved forårskortlægning af søer blev der fundet enten Stor Vandsalamander eller tværgående projektsamarbejde med kommunens øvrige forvaltninger. Re- Spidssnudet Frø i ca. 25 % af søerne. Begge arter er omfattet af EF-habitatdirek- degørelsen skal endvidere ses som en status for tiden siden vedtagelsen tivet, som de såkaldte bilag IV-arter, der kræver særlig streng beskyttelse. af politikken, og en egentlig evaluering af effekten af kommunens land- distriktsindsats vil således først være aktuelt, når politikken har virket i en Statens vand- og naturplaner længere periode. Offentliggørelsen af forslaget til statslige vand- og naturplaner er blevet udsat adskillige gange. Senest begrundet med en afventning af udmeldinger fra Mini- Status pr. oktober 2009 sterudvalget for Grøn Vækst. Det er Kommunernes opgave på baggrund af disse Udkastet til Landdistriktsredegørelsen forventes behandlet i Udvalget for statslige vand- og naturplaner at udarbejde konkrete handleplaner for, hvordan Sundhed og Bæredygtig Udvikling sidst i november 2009, og godkendt i miljømålene for vand- og Natura 2000 områderne skal nås. KL forhandler pt. med Magistrat og Byråd inden årsskiftet. Miljøministeriet om udkastet til vand- og naturplanerne og Aalborg Kommune er derfor afventende resultatet af disse forhandlinger samt offentliggørelsen af den varslede bekendtgørelse om det konkrete indhold i de kommunale handleplaner. Så snart disse foreligger skal der i første omgang indgives høringssvar på udka- stet til de statslige vand- og naturplaner og herefter kan det egentlige kommunale handleplanarbejde for alvor gå i gang. Uanset statslige forsinkelser forsætter

Status pr. oktober 2009 Aalborg Kommune arbejdet med at forbedre forholdene i vandløbene, så de kan opnå en ”god økologisk tilstand”. Et projekt med snoning af Guldbækken og etab- lering af omløbsstryg ved Vester Mølle (Svenstrup) er stort set færdig og andre lig- nende projekter er under opstart. Ligeledes er der allerede afsluttet flere projekter med det formål at forbedre naturforholdene i Natura 2000-områderne. Det drejer sig blandt andet om rydning af trævækst på de sårbare mosearealer i Lille Vild- mose, samt om rydning og afgræsning af artsrige overdrevsbakker i Lindenborg Ådal. Og endelig er der blevet udarbejdet en indsatsplan for truede engfugle.

12 Bæredygtig planlægning PK-Oktober 2009

Bæredygtig planlægning Klimastrategi Klimastrategiens formål er at sikre, at de nødvendige tiltag og forholdsregler ind- Lokal indsats for en bygges og anvendes i den eksisterende varetagelse af kerneopgaverne i kommu- nen. Klimastrategien vil være to-delt og indeholde muligheder for dels reduktion af bæredygtig udvikling udledningen af drivhusgasser, og dels muligheder for at tilpasse sig konsekven- Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2008-11 blev vedtaget i Aalborg serne af klimaændringerne. Byråd den 23. juni 2008. Strategiens indeholder en række mål og indsatser, der skal styrke arbejdet med at fremme en miljø- og naturmæssig bæredygtig udvik- Der opstilles langsigtede mål og indsatser indenfor reduktion af udledningen af ling i Aalborg Kommune. Mål og indsatser er pt. under implementering og følger drivhusgasser(2030 & 2050). Målsætningerne fastlægges på baggrund af en et implementeringskatalog, som for hver af strategiens 78 indsatser udpeger den kortlægning af de væsentligste kilder til udledningerne af drivhusgasser i Aalborg forvaltning/afdeling, der er projektansvarlig for at koordinere og følge op på hver kommune, som tilvejebringes via KL´s klimaberegner og en energibalance. En enkelt indsats. Samtidigt udpeger implementeringskataloget de forvaltninger, der beskrivelse af kommunale handlemuligheder opstilles og forankringen i eksiste- er ansvarlige for at implementere indsatserne, herunder bærer det økonomisk rende kerneopgaver identificeres. I udpegningen af handlemulighederne vil der ansvar for gennemførelsen. Endeligt viser kataloget også de forvaltninger, der være fokus på tiltag indenfor kerneopgaverne i Teknik- og Miljøforvaltningen og forventes at blive inddraget som samarbejdspart. Forsyningsvirksomhederne som fx planlægning, myndighedsvaretagelse,forsy Limfjordsrådet ning, transport og samarbejde med erhvervslivet. Limfjordsrådet er et politisk forum for samarbejde mellem Limfjordskommunerne Implementeringen af de fleste af strategiens indsatser, sker primært i de fagfor- omkring en bæredygtig fjord. Aalborg Kommune varetager Næstformandskabet og valtninger, der varetager de pågældende fagområder og forankres i deres rele- Mulighederne for kommunens tilpasning til konsekvenserne af klimaændringerne har en koordinerende funktion i samarbejdet. Pt. er Limfjordsrådets arbejde i høj vante strategier og planer. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen skal undersøges – herunder hvilke konsekvenser klimaændringerne vil få for grad fokuseret på arbejdet med implementering af EU´s vandrammedirektiv har bæredygtighedsstrategiens mål og indsatser indgået som grundlag for miljø- Aalborg Kommune, hvilke sektorer ændringerne får betydning for, og hvad kom- samt Natura 2000 planerne. Ambitionen er, at kommunernes tiltag i videst muligt og bæredygtighedsvurderingen af kommuneplanen. På tilsvarende måde indgår munen kan gøre for at tilpasse sig de mest sandsynlige forandringer, specielt med omfang tænkes sammen i bestræbelserne på at opfylde miljømålene fastsat i de flere af bæredygtighedsstrategiens mål også i konkrete byomdannelsesprojekter, fokus på påvirkninger af by-, vand- og naturområder, infrastrukturer mv. på grund Internationale forpligtigelser. fx på Godsbanearealet, hvor målsætningen er en bæredygtig og CO2 neutral ny af fx stigende vandstande og mere ekstremt nedbør. bydel. Status pr. oktober 2009 Der gennemføres en oversvømmelses screening af kommunens samlede areal og I 2009 har Rådet primært arbejdet med projekt om analyse om husdyrtrykket i De af strategiens indsatser, der går på tværs af samtlige forvaltninger, som en mere omfattende undersøgelse af udvalgte byområder og vandløbsoplande. Limfjordsoplandet med henblik på at belyse udviklingen i husdyrtrykket, samt til grønne regnskaber, miljøvenlige køretøjer, økologisk mad mv. implementeres i et Som en del af kommunens klimastrategi er Aalborg Kommune blevet klimakom- brug for administrationen af husdyrgodkendelseslovgivningen. En hjemmeside samarbejde mellem forvaltningerne. mune i samarbejde med Dansk Naturfredningsforening. Det betyder at kommunen for Limfjordsrådet forventes sat i drift i oktober 2009, og der skal i 2009 nedsæt-

har forpligtet sig til at reducere udslippet af CO2 med 2% pr. år i perioden 2010- tes en arbejdsgruppe omkring klima. Den vigtigste opgave bliver dog høringen af Status pr. oktober 2009 2020 fra egne aktiviteter. Det vil bl.a. ske gennem energibesparelser i kommunes de statslige vandplaner som pt. forventes at komme i sidste halvdel af 2009 samt Bæredygtighedsstrategien forventes fuldt implementeret ved udgangen af 2011. bygninger. opstarten og koordineringen af udarbejdelsen af de kommunale handleplaner.

Status pr. oktober 2009 Den samlede klimastrategi forventes vedtaget i Aalborg Byråd i marts 2010. Kom- missoriet er godkent af Magistraten den 25. oktober 2009 Erhvervsplanlægning Servicemål for den kommunale erhvervsservice Den 18. maj 2009 vedtog Aalborg Byråd fælles servicemål for den kommunale erhvervsservice. Målene omfatter i første omgang beredskabet, byggesagsbe- handlingen, lokalisering og grundsalg, rekruttering og fastholdelse, samt iværk- sætterrådgivningen.

Servicemålene trådte i kraft den 1. juni 2009, hvor evalueringen af indfrielsen af målene også blev påbegyndt. Evalueringen foretages eksternt af NIRAS A/S. Hvert kvartal fremsender NIRAS en rapport, der evaluerer på indfrielsen af ser- Underskrivelse klimakommune vicemålene. 13 PK-Oktober 2009 Erhvervsplanlægning

Status pr. oktober 2009 • Synlighed og branding – skabe regional, national og international anerkendelse Status pr. oktober 2009 Aalborg Kommune har netop modtaget den første kvartalsrapport, der dækker af de nordjyske IKT-klyngers unikke kompetencer. • Vækstcentret er færdigetableret med både kontorfaciliteter og fællesfaciliteter. juni, juli og august måned. Det første kvartal har været præget af opstartsvanske- • Innovationsprojekter – styrke konkurrencedygtigheden i nordjyske IKT-klynger • Dreamgamesnetværket, der ved projektets start bestod af 152 medlemmer, er ligheder og udefrakommende forhold, som sommerferie og finanskrise, der har gennem facilitering af konkrete samarbejder og projekter. nu udvidet til 333 medlemmer. Der har været afholdt det planlagte antal net- værksmøder i alt 20 stk. påvirket antallet af sager negativt. Det betyder, at der for første kvartalsrapport • Innovationsnetværk – skabe bedre konkurrencedygtighed gennem en styrket • ikke er et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne sige noget signifikant om udviklin- forståelse af klyngens muligheder og udfordringer. Der er etableret samarbejde med netværksgruppen Filofil, græsrodsnetværket Indie9000, ICT Norcom samt Foreningen for Unge Spiludviklere. gen. • Vidensgrundlag og analyse – skabe grundlag for måling af klyngens attraktivitet og konkurrencedygtighed vs. andre IKT-miljøer. • Der er blevet foretaget en kortlægning af crossmedia-branchen med tilhørende • anbefalinger om videre tiltag. På baggrund af medarbejdernes registreringer, har det dog været muligt at se Rekruttering og investering – styrke og vise attraktiviteten af IKT-klyngen for at forbedre rekrutteringsgrundlaget og tiltrække nye investeringer. • Netværket Dream Media for virksomheder, der arbejder på tværs af digitale tendenser i forhold til indfrielsen af de enkelte succeskriterier, der viser, at alle • Fælles strategi – løbende diskutere og videreudvikle den fælles strategiske platforme har afholdt første møde. afdelinger helt eller næsten vil indfri målene. ramme for IKT-satsningen i Nordjylland. • Bretteville understøtter Platform4, et 3000 kvadratmeter stort værksted/scene, som er målrettet græsrodsmiljøet indenfor digital musik og digital videoperfor- mance. Status pr. oktober 2009 • Der er til dato blevet afviklet tre DADIU produktionsrunder i Bretteville (maj08, Projektet er igangsat og der er etableret en styregruppe og en sekretariatsfunk- marts09 og maj09) med i alt 55 studerende. tion. Der er igangsat flere initiativer, fx en interaktiv præsentationsskærm i Aalborg • En pulje til udviklingsprojekter inden for film og nye medier er blevet godkendt. Lufthavn, pressestrategi, fælles IKT webportal, Netværk for virksomheder indenfor Intelligent Logistik, New Business Network, projekt ”Fremtidens Plejehjem” og regional strategiudvikling på IKT-området. Vækstforum Vækstforum er et samlet forum for regional erhvervsudvikling. Her mødes er- hvervsliv, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og offentli- Bretteville – et digitalt hotspot i ge myndigheder for at styrke erhvervsudviklingen i Nordjylland. Funktionsperioden for det nuværende Vækstforum løber fra 1. april 2006 til 31. marts 2010. Herefter Nordjylland konstitueres det nye Vækstforum, som umiddelbart efter vedtager ny erhvervsud- Omdrejningspunktet i projektet er udnyttelsen af nordjysk talent og ny teknologi viklingsstrategi, som vil gælde for 2010-2013 og være retningsgivende for tildeling inden for de nye oplevelseserhverv med det formål at skabe et digital hotspot i af midler. Nordjylland, der er i stand til at generere nye arbejdspladser. Projektet er en del af Arbejdet med den regionale erhvervsudvikling indebærer, at Vækstforum kan Erhvervsplanens Satsning 2: Erhvervsklynger og er en prioritent klynge i Hand- bevilge økonomisk støtte til konkrete projekter og initiativer, der vil medvirke til at lingsplan 2007-2008 og Handlingsplan 2009. Projektet løber fra september 2007 – skabe et Nordjylland i vækst og balance. Den økonomiske støtte kommer dels BrainsBusiness – ICT North september 2011 og består af fem indsatsområder: Etablering af vækstcenter/kon- fra de regionale udviklingsmidler og dels fra EU-midler under EUs Socialfond og BrainsBusiness - ICT North Denmark er en samlet regional satsning på udvikling torfællesskab for virksomheder indenfor interaktive digitale medier; Understøttelse Regionalfond. af den nordjyske IKT-klynge, som realiseres i et partnerskab mellem erhvervet, og udvikling af computerspilsbranchen gennem netværk og forretningsudvikling; Vækstforum har siden april 2007 og til dato indstillet bevillinger for i alt 561 mio. Aalborg Universitet, Region Nordjylland, Aalborg Kommune og Aalborg Sam- Kortlægning af og udvikling af virksomheder, der arbejder inden for interaktive di- kr. Heraf udgør de 520 mio. kr. bevillinger til 101 store projekter. Herudover har arbejdet. Arbejdet bygger videre på de resultater, som er opnået i pilotprojektet gitale medier; Understøttelse af kompetenceudvikling målrettet computerspil vha. Vækstforum anvendt 22 mio. kr. til 32 bevillinger til medlemskaber og analyser. Til ”IKT Partnerskab Nordjylland”. Projektet ligger i forlængelse af Erhvervsplan facilitering af DADIU-forløb; Undersøgelse af mulighed for at oprette en vestdansk små projekter (defineret som projekt med budget under 500.000 kr.) er der indstil- 2007-2009, Satsning 2: Erhvervsklynger og indgår i Handlingsplan 2007-2008 og filmpulje. let 96 bevillinger til i alt 19 mio. kr. Handlingsplan 2009 under prioriterede klynger. Aktiviteterne i 2009 centrerer sig omkring: Projektets aktiviteter • Videreførelse af vækstcenter, indsats for at få de ”rigtige” virksomheder ind i Det overordnede mål for ICT North Denmark er at bidrage til, at den nordjyske huset. IKT-klynge anerkendes som en af de mest attraktive og konkurrencedygtige IKT- • Månedlige netværksmøder i netværket Dreamgames. klynger i Europa. • Samarbejde med andre computerspilsnetværk om arrangementer. BrainsBusiness - ICT North Denmark arbejder konkret med seks aktivitetsområder • Udvikling af forretningsudviklingstiltag for virksomheder indenfor de digitale er- med delmål, som er med til at understøtte initiativets overordnede mål. Konkret hverv. retter aktiviteterne sig mod at skabe anerkendelse, attraktivitet og konkurrence- • Kortlægning af aktører, der arbejder inden for interaktive digitale medier. dygtighed i den nordjyske IKT-klynge. De seks aktivitetsområder er: • Oprettelse af netværk for cross media branchen (virksomheder, der arbejder på tværs af digitale platforme). • Understøttelse af græsrodslaget inden for digitalt musik og kunst. • Afholdelse af produktionsforløb for studerende tilknyttet DADIU-uddannelsen. • Samarbejde med aktører fra Region Nord – og Midtjylland angående etablering af pulje til film og nye medier. 14 . Projekter PK-Oktober 2009

Arctic Business Network Projekter Aalborg Centrum/Havnefront Planen for det videre arbejde med oplevelseszonen ”Aalborg Centrum/Havne- Arctic Business Network blev etableret i 2007 under navnet Virksomheds Netværk front” er blevet justeret i forhold til sidste Plan- og Projektinformation i maj 2009. Grønland – Nordjylland. I dag har netværket 58 medlemmer i Grønland og Nord- Oplevelsesøkonomi Det var hensigten at der tilsvarende oplevelseszonen ”Kattegatkysten” skulle gen- jylland. Overordnet ledes netværket af en fælles Grønland-Nordjylland styre- Direktørgruppen godkendte i efteråret 2008 oplægget til en tværgående satsning nemføre et kvalificerende forløb med områdets interessenter. gruppe. To sekretariater tager sig af de daglige rutiner, møder, informationer m.v. inden for Oplevelsesøkonomi, hvor oplevelseszoner er det centrale omdrejnings- Desuden er der etableret et antal arbejdsgrupper. punkt. Siden da har der været igangsat to pilotprojekter med henblik på at trykprø- En del af det fremtidige arbejde med oplevelseszonen bliver i samarbejde med Netværkets relationer til Erhvervsafdelingens strategi er stærkest omkring net- ve det skitserede koncept for udarbejdelse af karakteristikker for oplevelseszoner, STRAKKS projektet. I STRAKKS projektet skal der udpeges en række byområder, værksdannelser, men også vedr. kompetenceudvikling er der nogle vigtige ligesom oplevelseszonerne er indarbejdet i Kommuneplan09. hvor inden for der skal arbejdes med ”Urbane laboratorier” som metodiske tilgang. indsatsområder. Styrkelse af de nordjyske virksomheders position på det samlede Idet der både er geografisk sammenfald mellem flere af områderne i STRAKKS- arktiske område – eksport m.v. er en naturlig følge af netværkets aktiviteter. Den første del af arbejdet med pilotprojekterne blev afsluttet primo 2009 og er projektet og oplevelseszonen ”Aalborg Centrum/Havnefront”, og at det kommende Den 20. august gennemførte netværket et virksomhedsseminar i Nuuk, hvor ikke efterfølgende blevet behandlet i det administrative og politiske system. arbejde, i de respektive projekter, indholdsmæssigt er nært beslægtet, er det mindre end 160 personer deltog, heraf ca. 30 nordjyske virksomheder. Seminaret besluttet at de to projekter kobles sammen. var en ubetinget succes, hvor en række fremadrettede aktiviteter indenfor infra- Status pr. oktober 2009 struktur, fiskeri, fødevarer, turisme, råstoffer m.v. blev drøftet og konkrete arbejds- På baggrund af den politiske godkendelse i foråret 2009, har der været igangsat Det betyder, at der i forhold til oplevelseszonen igangsættes et arbejde med grupper etableret. to forskellige processer for oplevelseszonerne ”Aalborg centrum/Havnefront” og henblik på at skabe det nødvendige grundlag for at arbejde med et urbant labora- Netværket iværksætter en række initiativer inden udgangen af 2009 og forventer ”Kattegatkysten”. torium. øget synlighed i det grønlandske samfund med større internationale samarbejds- partnere, herunder politiske beslutningstagere – og vil også i de kommende år Kattegatkysten være aktiv på en række udvalgte erhvervsområder. I forhold til oplevelseszonen ”Kattegatkysten” er der tilrettelagt et forløb, hvor såvel interne som eksterne interessenter inddrages med henblik på kvalificering af pilotprojektet.

Det har blandt andet resulteret i et borgermøde i Lille Vildmosecenteret, hvor stort set alle interesseorganisationer inden for oplevelseszonen var til stede. I alt deltog omtrent 30 personer og der var repræsentanter fra begge sider af Limfjorden.

På mødet blev pilotprojektets vision for oplevelseszonen ”Kattegatkysten” præ- senteret af Aalborg Kommune – en vision for sund og bæredygtig fritids- og turismeudvikling i området. Der var generel tilslutning fra mødets deltagere til at arbejde videre indenfor rammerne af visionen.

Næste skridt i arbejde med oplevelseszonen vil blive, på baggrund af den gene- relle tilslutning til Aalborg Kommunes oplæg, at indkalde til et nyt borgermøde, formentlig sidst på efteråret. Formålet med det næste møde er at initiere lokalt for- ankret arbejde inden for rammerne af visionen, primært med inddragelse af lokale initiativtagere, samt at samle kræfterne på tværs af Limfjorden.

Signe Vest - Greenland Tourist and Business Council

15 PK-Oktober 2009 Projekter

STRAKKS – strategier for byudvikling i Derfor arbejder Region Nordjylland i samarbejde med Aalborg Kommune nu på et samlet projektforslag, der skal sendes til ekspertpanelet senest den 2. juni 2010. mellemstore nordiske kundskabsbyer Regeringen vil derefter i november 2010 komme med en endelig udmelding. Aalborg er i fuld gang med at udvikle sig fra en industriby til at blive en viden - og oplevelsesby. Det giver nye udfordringer i byudviklingen og det er derfor vigtigt at Når Regeringen har truffet sin endelige beslutning, kan Regionen sætte gang i udvikle nye strategier og metoder i planlægningen der kan støtte Aalborgs udvik- udbud, arkitektkonkurrence og anlægsarbejdet. ling. Aalborg Kommune gennemfører som et led i denne udvikling fra juni 2009 – juni 2012 STRAKKS projektet sammen med Skedsmo Kommune (Oslo) og andre Med et nyt Sygehus i Aalborg Øst skal der også tages stilling til, hvordan Sygehus nordiske samarbejdspartnere. Det er et EU projekt godkendt under INTERREG Syd og Sygehus Nord fremover kan anvendes til andre formål. – programmet. Aalborg Kommune er Lead Partner i projektet. Det overordnede mål for projektet er at styrke udviklingen af attraktive og bæ- redygtige byer og bymiljøer. Der sættes fokus på nye byudviklingsmetoder for mellemstore kundskabsbyer i Norden, hvor samarbejdet og udviklingen af net- Genåbning af Østerå værk mellem erhvervsliv, kommuner og forskning er et vigtigt tema for udvikling Projektet går ud på at åbne Østerå gennem Aalborg midtby. Det bymæssige af videnbyen. Det er målet at udvikle og sprede kompetencen til både ansatte i forløb af Østerå, som i dag sker i en lukket kanal, ændres så åen får sit eget åbne kommuner, erhvervsliv og forskningsmiljøer. forløb fra området ved Gabriel, hen over Godsbanearealet, gennem Karolinelund, Teglgårds Plads og ud i fjorden forbi Musikkens Hus området. Østerå gennem Status pr. oktober 2009 byen bliver en ren å som kan få en god økologisk tilstand og bidrage til at øge de Aalborg Kommune fik i maj 2009 godkendt EU-ansøgningen. Den 1. og 2. Sep- bymæssige, rekreative kvaliteter. I forslaget indgår at Østre og Vestre Landgrøfter tember, blev der afholdt KICK- off møde i Aalborg hvor ca. 30 personer deltog fortsat løber i det eksisterende kanalsystem, dvs. at regnvand og spildevand fra med deltagelse fra flere forvaltninger i Aalborg Kommune og Skedsmo Kommune. Aalborg by fortsat ledes til den lukkede kanal som får en større kapacitet uden Herudover deltog Aalborg Universitet og Oslo Universitet. I første del af projektet Østerå. skal der udarbejdes en overordnet informationsstrategi, der skal foretages en vidensindsamling og de enkelte aktiviteter skal planlægges. Projektet er i 2009 bearbejdet i en tværgående projektgruppe i Teknik- og Miljø- forvaltningen og Forsyningsvirksomhederne. Visionen er udviklet, og aspekterne vedr. byomdannelse, vandmiljøtilstand, afledning af overfladevand og anlægsøko- nomi er bearbejdet. Ny svømmehal ved I august 2009 blev udbudskonkurrencen om svømmehallen ved Gigantium afgjort. Byrådet vedtog på sit møde i august 2009 at der skal arbejdes videre med bear- Blandt de udvalgte prækvalificerede deltagere blev et team bestående af NCC, bejdning og afklaring om at gennemføre åbning af Østerå, herunder undersøgelse Kjær&Richter, KPF Arkitekter samt Grontmij/Carl Bro valgt til opgaven. af finansieringsmuligheder. Skole- og Kulturforvaltningen er efterfølgende i dialog med vinderteamet for bl.a. at afklare logistikken og sammenhængen med den eksisterende bygning. Dialo- Det er således en forudsætning i arbejdet med den igangværende byomdan- gen tager udgangspunkt i vinderprojektet. nelse, henholdsvis på Godsbanearealet, Teglgårds Plads og Stuhrsvej som en del Det forventes, at første spadestik tages ultimo oktober/primo november. Svømme- af Musikkens Hus området, at Østerå åbnes som en ren å i eget forløb gennem hallen forventes at stå færdig medio 2011. områderne.

Der er udarbejdet en VVM-screening af projektet, som er offentliggjort den Status pr. oktober 2009 9. september 2009. Aalborg Kommune har heri vurderet, at opførelsen af en • Den igangværende projektering af Teglgårds Plads og Stuhrsvej har en kom- svømmehal i sammenhæng med Gigantium på Willy Brandts Vej i Aalborg Øst mende åbning af Østerå i eget åbne forløb gennem byen som forudsætning. Der tages således i projekterne hensyn til åens kommende forløb og åens ko- ikke er omfattet af bestemmelserne om krav om vurdering af virkningerne på ter/fald. Samtidig tages stilling til hvordan områderne indrettes i en midlertidig miljøet (VVM-redegørelse). periode (i måske mange år) indtil åen åbnes. • Den igangværende planlægning af Godsbanearealet har ligeledes en kom- mende åbning af Østerå gennem området som forudsætning. Nyt sygehus • Projektet skal bearbejdes og udvikles i forbindelse med vandplanlægning og Region Nordjylland har i samarbejde med Aalborg Kommune ønsket at samle klimastrategi samt den igangværende byomdannelse. Endvidere skal der arbej- sygehusfunktionerne i Aalborg i et nyt sygehus i Aalborg Øst. Regeringen har des med finansieringsmulighederne. foreløbigt indstillet 3,2 mia. kr. til et nyt sygehus i Aalborg. Samtidig har regeringen tilkendegivet, at Regionen kan søge om en ”begrænset forøgelse” i forbindelse med udlovning af de sidste 10 mia. kr. fra kvalitetsfonden. 16 Projekter PK-Oktober 2009

Eternitten Godsbanearealet Områdefornyelse i Svenstrup Med nedlukningen af Eternittens produktion er et centralt bymæssigt areal frigivet Med baggrund i et initiativ om at etablere Campus på DSB's arealer er en byom- I foråret fremlagde Metopos skitseforslag til de to delprojekter Svanemøllepar- til nye formål. Eternitten er udpeget som byomdannelsesområde i kommunepla- dannelse for Godsbanearealet i sin helhed igangsat. Med omdannelsen er det øn- ken og Godthåbsvej. Skitseprojektet for Svanemølleparken er nu godkendt og nen. sket at få skabt et bæredygtigt og levende byområde med blandede byfunktioner, omfatter en række delprojekter der skal styrke parkens rekreative værdi. Det men hvor campus udgør et væsentligt element. Med omdannelsen bliver der mu- handler om etablering af fx fuglesump, fiskebro, vandlegeplads kombineret med Med omdannelsen skal der skabes et blandet byområde med en bred vifte af by- lighed for styrke byens blå og grønne forbindelser - fra Øster Ådalen til Limfjorden en genopretning af Guldbækken. Projektet gennemføres i 2010. Skitseprojektet mæssige anvendelser. Den centrale beliggenhed og „stedets særlige poesi“ skal via Godsbanearealet, Karolinelund og Teglgaards Plads - ved at skabe et byom- for Godthåbsvej gennemgår stadig en projektgranskning og er en opgradering udnyttes optimalt. Byens grønne forbindelser skal styrkes. Der skal være rum for råde med en grøn karakter og hvor et forlænget åløb nu eller på sigt kan have sit af byrummene, der skal gøres mere attraktive som byens hovedgade. Byens fire kreativitet, eksperimenter, iværksætteri og uforudsete muligheder. Samtidig læg- tracé. Andre kodeord i omdannelsen er viden og oplevelse, mangfoldighed, byliv, pladsdannelser bliver styrket ud fra temaerne Klatrehøjen, Galleriet, Blomsternes ges der vægt på at erindringen om industrihistorien bevares for eftertiden. kulturhistorie samt sammenhæng til nærliggende omdannelsesområder. Plads og Byens Port. Projektet gennemføres fysisk i 2011 og 2012.

Byrådet vedtog kommuneplanrammer og byomdannelsesstrategi for området i Status pr. oktober 2009 2006. Den 2. oktober 2009 blev debatperioden om Godsbanearealet afsluttet. Sidelø- Byfornyelse bende med debatten har DSB Ejendomsudvikling A/S i samarbejde med Aalborg Renoveringen af Kjellerupsgade er under afslutning og er det sidste delprojekt i Status pr. oktober.2009 Kommune og Stigsborggruppen afholdt en indbudt konkurrence (parallelle op- den helhedsorienterede byfornyelse på Østerbro. Projektet til gårdforbedringen af (tidligere Dansk Eternit) har bibeholdt en række lager- og kontoraktivi- drag) om en helhedsplan for området. Konkurrenceformen - det parallelle opdrag Vangs Mindekarreen blev præsenteret for beboerne i september måned og ned- teter ved Sønderbro og Sohngaardsholmsvej. Grundejer (FLS Real Estate) har - har givet mulighed for frit at vælge det projekt eller dele heraf, som der ønskes at rivningerne forventes påbegyndt i starten af 2010. foranlediget nedrivning af en stor del af de øvrige bygninger på grunden. Undtaget arbejde videre med i den efterfølgende proces. Resultatet er fire kvalificerede og De sidste to boligforbedringssager Borgergade 35 og Fredericiagade 19 er afslut- for nedrivning er de bygningselementer som i kommuneplanen er udpeget som vidt forskellige forslag til, hvordan der kan udvikles en plan for et attraktivt by- og tet regnskabsmæssigt. værdifulde for historiefortællingen om området. campusområde på det tidligere Godsbaneareal. Den rådgivende komité har dog vurderet at forslaget fra Polyform og Cenergia har de kvaliteter og den robusthed Boligområdet (den sydøstlige del) er solgt til Søren Enggaard. Byrådet vedtog maj der gør, at det kan lægges til grund for det videre planlægningsarbejde for gods- Skelagerprojektet 2009 lokalplan og kvalitetsprogram for området. Der lægges op til en kombination banearealerne. På baggrund af resultaterne fra parallelopdraget samt henven- Forankringen af Skelagerprojektet er højt prioriteret og sker via den etablerede af nye rekreative muligheder, tæt-lav- og etageboliger i kridtgraven samt et mindre delser i offentlighedsperioden laver Teknik- og Miljøforvaltningen et oplæg til brugergruppe og kvartersekretariatet i Skelagergårdene. Opførelsen af Ressour- blandet byområde længst mod nord. politikerne om principperne for de planer, som skal udarbejdes efterfølgende. Det cehuset er påbegyndt og forventes taget i brug medio 2010. forventes, at der kan træffes beslutninger om de fremtidige planprincipper ultimo Renoveringen af Skelagergårdene er foran tidsplanen og ca. halvdelen af boli- Den nordlige del af grunden er også udstykket og solgt til Søren Enggaard. Hvilket 2009. gerne er klar efter renoveringen. har foranlediget igangsætning af en rammelokalplanlægning. Der arbejdes med tanker om at skabe et attraktivt videnbymiljø i området (Village 21). Der forventes offentliggjort et lokalplanforslag i december 2009.

Senest er området omkring Cementfabrikken Danmark udstykket og solgt til Calum. Her er der et lokalplanforberedende arbejde i gang.

17 PK-Oktober 2009 Forsyningsplanlægning

Jordforsyning, byggemodning og 3. Planlægning af byggemodning og jordforsyning Den årlige handlingsplan for sektoren skal indeholde forslag om udarbejdelse af Forsyningsplanlægning grundsalg. lokalplaner for nye projekter som samtidigt forudsættes optaget på budgetplanen/ Salg og udvikling af bolig- og erhvervsgrunde er afhængig af, at der i høj grad investeringsoversigten. koordineres og samarbejdes på tværs i Teknik og Miljøforvaltningen. Dette foregår Varmeplan i gruppen for Byggemodning og Grundsalg, BOGS. Budgetplanen/investeringsoversigten skal optimeres og tjene som rullende Varmeplanen for Aalborg Kommune gælder ikke for en specifik periode, men styringsinstrument ved en fortsat sammenfatning af den fysiske og økonomiske revideres løbende i form af projektforslag udarbejdet efter Varmeforsyningslovens 1. Formål planlægning. bestemmelser. • Det er sektorens formål at sikre, at Aalborg Kommune kan dække efterspørgs- len efter byggegrunde til erhvervsformål og bosætning i Aalborg Kommune. Budgetplanen skal indeholde overslag over byggemodningsudgifter (fremstillings- • Som konsekvens af en langsigtet planlægning skal der endvidere sikres udpeg- omkostninger) incl. genanskaffelsesværdi og overslag over forventede salgsind- Vandforsyningsplan ning og opkøb af arealer til den fremtidige udvikling. tægter. Vandforsyningsplanen revideres en gang i hver byrådsperiode. Der skal vedtages en ny Vandforsyningsplan i 2009, med henblik på at skabe et fælles administrati- 2. Virkemidler Budgetplanen skal indeholde forslag til genanskaffelse af arealer til den planlagte onsgrundlag i Aalborg Kommune. • Sektorens formål skal sikres igennem den overordnede planlægning, kommu- byudvikling. neplanlægningen og et aktuelt beredskab ved konkretisering i en løbende lokal- I vandforsyningsplanen fastlægges, hvordan kommunens borgere og virksomhe- planlægning for udpegede udviklingsområder. Senest samtidigt med budgetplanens aflevering/vedtagelsen af årsbudgettet skal der forsynes med vand, herunder bl.a.: • Sektoren skal sikre en aktiv jordpolitik ved fornøden genanskaffelse af arealer lokalplanlægningen for nye udviklingsområder påbegyndes med udarbejdelse af til den planlagte byudvikling. tidsplan herfor. • Hvordan sikrer vi rent drikkevand? • I forbindelse med planlægningen skal der ske en løbende opgørelse af kommu- • Forsyningsstruktur i form af forsyningsoplande for de almene vandværker samt nalt ejede arealer til jordforsyning, boligformål og erhvervsformål. muligheder for egen vandindvinding. • Jordforsyningen skal planlægges løbende i den årlige handlingsplan for jordfor- Lokalplanforslag skal som udkast forelægges byggemodnings- og grundsalgs- • Hvordan arbejder de almene vandværker sammen om sikkerhedsforbindelser, syning, byggemodning og grundsalg. gruppen med henblik på en vurdering af planens økonomiske konsekvenser: vandforsyning i det åbne land og grundvandsbeskyttelse? • I den årlige budgetplan/forslag til investeringsoversigt udarbejdes en langsigtet budgettering af udgifter og indtægter. • Byggemodnings- og fremstillingsomkostninger. • Sektoren skal forestå en aktiv markedsføring ved annoncering og information • Forventede salgsindtægter. Status pr. oktober 2009 på Aalborg Kommunes hjemmeside. • Kvalitetsvurdering i øvrigt. Der er udarbejdet et udkast til vandforsyningsplan, som har været i offentlig • Der skal sikres en optimal sagsbehandling i enkeltsager om grundsalg og koor- høring. Vandforsyningsplanen skal forelægges byrådet til endelig godkendelse i dinering af disse igennem en enkel beslutningsproces. Budgetplanen skal endvidere indeholde en status for hidtidigt salg af parcelhus- november 2009. • Ved delegation og forhåndsgodkendelse af salgspriser og salgsvilkår sikres en grunde og erhvervsarealer og en oversigt over beholdning af arealer og grunde enkelt og hurtig sagsbehandling. N udbudt til salg.

Kommunegrænse til oversigtskort Indvindingsoplande ± kildepladszoner - NJA

775 m² Indsatsplan vedtaget Kortlægning færdig

875 m² Områder med særlige drikkevandsinteresser OSD Områder med drikkevandsinteresser OD 225 m² 13 225 m² 791 m² Begrænset drikkevandsinteresser 225 m² 12 952 m²

225 m² 772 m² 225 m²

17 913 m² 225 m² 225 m² 730 m²

700 m² 1063 m² 225 m² 225 m² 714 m² 421 m² 711 m² 225 m² 739 m² 19 225 m² 527 m² 225 m² 336 m² Nåleøjet 18 225 m² 225 m² 20 554 m² 225 m² 21 368 m²

593 m² 421 m² 35

752 m²

Kort over OSD-områder, indvindingsområder og indsatsplaner i Aalborg Kommune 0 5.000 10.000 20.000 Meters

18 Forsyningsplanlægning Forsyningsplanlægning PK-Oktober 2009

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Der følges op på indsatserne i indsatsplanerne. Der er bl.a. udarbejdet handlings- Status pr. oktober 2009 Der skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i områder med planer for vandværker, og indsatsplanen anvendes som administrationsgrundlag, Spildevandsplanens initiativer er i fuld gang med at blive implementeret. særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker. bl.a. i forbindelse med godkendelser af husdyrbrug. Områderne er tidligere udpeget i regionplanen, og vil i fremtiden blive udpeget af Efter spildevandsplanens vedtagelse blev der igangsat undersøgelser, der skal Statens Miljøcentre i Vandplanen. Der forhandles aftaler med lodsejerne, som er omfattet af delindsatsplanen i klarlægge mulighederne for at forbedre forholdene for afledning af spildevand i Aalborg Sydøst, om tinglysning af dyrkningsdeklarationer til beskyttelse af grund- sommerhusområdet ved Hals og Hou. Undersøgelserne er udført i et samarbejde Aalborg Byråd vedtog i 2001 delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Drastrup. vandet. mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne, og som Når Miljøcenter Aalborg har kortlagt OSD 19, vil delindsatsplanen blive revideret i resultat af samarbejdet foreligger rapporten ”Hals-Hou, Sommerhuskloakering”. forbindelse med udarbejdelse af en indsatsplan for OSD 19 (Aalborg Sydvest). Forslag til indsatsplanen for OSD 17 (Hals) er klar til politisk behandling. Den Rapporten redegør for de tekniske og økonomiske konsekvenser for grundejere forventes endeligt vedtaget i 2010. og for Kloakforsyningen ved en kloakering af sommerhusområdet. Aalborg Byråd vedtog i 2004 delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Den fremtidige spildevandsafledning i sommerhusområdet Hals-Hou blev behand- Sydøst. Når Miljøcenter Aalborg har kortlagt OSD 20, vil der blive udarbejdet en Arbejdet med delindsatsplanen for Hammer Bakker Vandselskab er sat i gang. let af Aalborg Byråd den 15. juni 2009. Byrådet besluttede: indsatsplan for hele OSD 20 (Aalborg Sydøst). Planen forventes endeligt vedtaget i 2010. • At der skal udarbejdes et tillæg til kommunens Spildevandsplan 2008-19 om Nordjyllands amt vedtog i 2005 indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD 33 spildevandskloakering af et afgrænset pilotområde under forudsætning af, at problemerne med overfladevand er løst. (Hvorup). Spildevandsplan • Nordjyllands Amt vedtog i 2006 indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Vadum. Spildevandsplanen er som udgangspunkt en 4-årig plan. Byrådet har den 19. maj At planlægningen med henblik på forbedring af forholdene for afledning af spil- devand i den øvrige del af sommerhusområdet Hals-Hou skal fortsættes, og det Nordjyllands Amt vedtog i 2006 indsatsplan for OSD 13, Hammer Bakker og Tyl- 2008 vedtaget en ny spildevandsplan for Aalborg Kommune, Spildevandsplan videre arbejde fastsættes på baggrund af en evaluering af fremgangsmåden og strup. 2008-19. Med Spildevandsplan 2008-19 er der tilvejebragt et fælles grundlag for det opnåede resultat for pilotområdet. administrationen af spildevandsforhold i den nye sammenlagte kommune. • At fremgangsmåden og resultatet for pilotområdet og sommerhusområdet Hals- Med baggrund i kortlægning af hydrogeologi, arealanvendelsen og mulige for- Hou i øvrigt skal tjene som model for forbedring af forholdene for afledning af ureningskilder, som Nordjyllands Amt har gennemført, udarbejdes en indsatsplan Spildevandsplanens centrale mål er at medvirke til, at målsætningen for vand- spildevand i kommunens øvrige sommerhusområder i nødvendigt omfang. for grundvandsbeskyttelse i OSD 17 (Hals). Indsatsplanen udarbejdes i 2009 og kvaliteten i recipienterne i Aalborg Kommune kan opfyldes i højere grad, end det forventes vedtaget i 2010. er tilfældet i dag. Dette skal ske ved at forbedre spildevandsrensningen. Specielt nedenstående midler skal tages i anvendelse for at nå målet: Der er vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Hammer Bakker. Det Affaldsplan fremgår af indsatsplanen, at der skal udarbejdes en delindsatsplan for den nye • Centralisering af renseanlægsstrukturen. Affaldsplanen er som udgangspunkt en 4-årig plan. Den gældende affaldsplan indvinding ved Grindsted til Hammer Bakker Vandselskab. • Øget separatkloakering og øget kloaksanering/reduceret antal overløbsbygvær- blev vedtaget i december 2007 med det formål at harmonisere affaldsordningerne ker. i Aalborg Kommune. De væsentligste initiativer i affaldsplanen er: Status pr. oktober 2009 • Forbedret spildevandsrensning i de udpegede forureningsfølsomme oplande i Der er ved at blive gennemført en evaluering af indsatserne i delindsatsplanen i det åbne land. • Ændring af genbrugspladsstrukturen. Drastrup, med henblik på at bruge erfaringerne herfra i arbejdet med indsatspla- • Obligatorisk tømningsordning af slam fra bundfældningstanke i det åbne land. • Indsamling af papir og pap ved den enkelte husstand. nerne. • Ændring af henteordningen. • Kuber til småt jern og metal. • Ændret frekvens for afhentning af dagrenovation i sommerhusområderne.

Status pr. oktober 2009 De nævnte initiativer er i fuld gang med at blive implementeret. De sidste behol- dere til papir er netop udsat, og ordningen er dermed fuldt implementeret. Frem til den 11. november 2009 er tillæg til affaldsplanen i offentlig høring. Det forventes, at tillægget er endeligt godkendt inden udgangen af 2009. Det primære element i tillægget er, at erhverv fra den 1. januar 2010 skal have adgang til de kommunale genbrugspladser.

19 PK-Oktober 2009 Ledige arealer til erhvervs- og boligformål

Ledige arealer til boligformål

Pandrup Aktuelle boligområder

! 2 Kidholm, Langholt ... 4 grunde Hjallerupvej T

y

l Tylstrup

s !

t

r 3 Nørtoftvej, Ulsted ... 4 grunde

u

p

L

a

n ! d 5 Nåleøjet, Vester Hassing ... 30 grunde Abybro e v Hjallerup

e

j Sulsted Asaa ! 9 Ribevej, Aalborg Øst ... 6 grunde !1 ej Dronninglund v ! by 12 Søhesten, Hals Nord ... 20 grunde Grindsted Sæ

Hammer Bakker ! 13 Kassandravej Gug Sydøst ... 26 grunde Vestbjerg

H Uggerhalne j

H ø !

i r

r r 16 Sportvænget, Godthåb ... 5 grunde t i

s n h a g

l L s

Vadum a m ! n Langholt o t d 18 Asgården, Svenstrup ...6 grunde o e !2

r v v e e Vodskov n j j e e ej T v r ! n to h o 19 Sebbersundvej, Bislev ... 5 grunde i vm s ha Hals t ks vej Brovst e Høve eri d je n red F L !

l a O 20 Stillekrogen, Ellidshøj ... 4 grunde n mf Ulsted d art e Stae sve v jen 3 e ! ! j !6 !4 21 Remisevej, Dokkedal ... 1 grund !5 !7 Nørresundby Vester Hassing H Egholm !8 ou v ej Hou

Gandrup

n e j e Fremtidige boligområder v d n a r Aalborg t ! Nørholm S 1 Sulsted Restrup Enge Aalborg Øst !9 Aa ! lb 4 Ulsted Limfjorden or gv Ny Nibevej Gug ej Stavn !11 ! Nyrup Frejlev Storvorde 6 Lindholm Klarup 12 10 Nibevej Frejlev !13 !!Hals ! ej Sønderholm 7 Hou orgv Egense Aalb Visse Gistrup vej

! Tostrup 8 Gandrup Kølby Farstrup Sejlflod Barmer Nibe Svenstrup Lillevorde

! 14 H ! Valsted H a 10 Hals Nord o Nøvling !15 Løg d størvej br Egense o s v Godthåb!16 u Gudumholm e j n Mou ! d !17 11 Gug Sydøst

L

a

!18 n Sebbersund d j Ferslev !

e e

v v Gudum 14 Farstrup t

e s

j j Bislev e y v K r ! o Store Ajstrup 19 t 15 Gudumholm ! o Gudumlund M Vaarst e

k

s ! y !20 j 17 Mou d r Ellidhøj o Fjellerad Kattegat N ! j 22 Kongerslev e v o r b o Nørre Kongerslev j e H v Volsted Dokkedal d !21 n u s lp a v Kongerslev H Vil dmos evej Støvring !22

Lille Vildmose

Skørping Boligarealernes status Boliger Aktuelle Boligområder Salget er delvist gået istå, hvilket har haft betydning for igangsættelse af nye udstykninger. Fremtidige boligområder

Aars

20 Ledige arealer til erhvervs- og boligformål PK-Oktober 2009

Ledige arealer til til erhvervs- , center og offentlige formål Pandrup ! 1 Tylstrup Erhvervspark ... ca 3,95 ha

! 2 Vestbjerg Erhvervscenter ... ca 2,80 ha !1 Hjallerupvej T ! y 3 Vadum Erhvervscenter ... ca 8,93 ha

l Tylstrup

s

t

r

u

p ! L 4 Bjerget, Langholt ... ca 0,23 ha a

n

d

Abybro e v Hjallerup ! e 5 Industrivej, Vester Hassing ... ca 1,51 ha

j Sulsted Asaa ! 6 Studievej, Nr. Uttrup ... ca 6,68 ha j ve Dronninglund by ! Grindsted æ 7 Aslundvej, Vester Hassing ... ca 6,70 ha !2 S Hammer Bakker ! 8 Hækken, Vester Hassing ... ca 0,80 ha Vestbjerg

H Uggerhalne j

H ø ! i r 9 Teglvænget, Gandrup ... (genbrugsplads)

r r t i

s n h a g

l L s

Vadum a ! m

n Langholt 10 Teglvænget, Gandrup ... ca. 0,70 ha o !3 t d o e

r v ! v 4 e e Vodskov n ! j j je e e 11 Korinthvej Aalborg Øst ... ca 14,07 ha T rv n to h o i vm s ha Hals t ks vej Brovst e Høve eri ! d je n red 12 Svendborgvej, Aalborg Øst ... ca 5,65 ha F L

l a O n mf Ulsted d art ! e Stae sve 13 Nørkæret, Aalborg Øst ... ca 62,10 ha v jen e j 6 ! ! !5 7 14 Langagervej, Aalborg Øst ... ca 1,60 ha Nørresundby Vester Hassing ! !9 Ho Egholm uv Hou !8 !10 ej ! 15 Nørremarksvej, Klarup ... ca 4,95 ha Gandrup ! n 16 Venøsundvej, Aalborg Øst ... ca 1,58 ha e j e v d ! n 17 Pandoravej, Gug Øst ... ca 0,34 ha a 11 r Aalborg 13 t Nørholm ! S Restrup Enge !12 ! !14 Aalborg Øst 18 Bygmestervej, Hals ... ca 0,28 ha !16 Aa lb Limfjorden or ! !15 gv 19 Fortunavej, Gug Øst ... ca 0,70 ha Ny Nibevej Gug ej Stavn !17 Nyrup Frejlev Storvorde !18 ! !19 Klarup 20 Industrivej, Storvorde ... ca 2,21 ha Nibevej Frejlev !20 Hals vej Sønderholm E ! org gensev 21 Atletikvej, Svenstrup Nord ... ca 0,63 ha Aalb Visse Gistrup !22 ej Tostrup ! Kølby Farstrup !21 Sejlflod 22 Landholmvej, Storvorde ... ca 10,84 ha Barmer Nibe Svenstrup Lillevorde

24 H Valsted H ! a o Nøvling ! Løg d 23 Ellebæksmindevej, Mou ... ca 1,98 ha størvej br 25 Egense ! s 23 o ! ve Godthåb u Gudumholm j 26 n Mou ! d ! 27 ! L 24 Bautastenen, Svenstrup ... ca 0,46 ha

a

28 n Sebbersund !29! Ferslev d j e e

v ! 30 v Gudum ! t

e 25 Tingstedet, Svenstrup ... ca 0,64 ha s

j j Bislev e y v K r o ! Store Ajstrup t 26 Tingstedet, Svenstrup ... ca 2,30 ha o Gudumlund M Vaarst e

k s y ! j 27 Ridemandsmøllevej, Godthåb ... ca 0,42 ha d r 31Ellidhøj o ! Fjellerad Kattegat N ! j e 28 Ridemandsmøllevej, Godthåb ... ca 0,20 ha v o r b o Nørre Kongerslev ! j e H 29 Ridemandsmøllevej, Godthåb ... ca 0,86 ha v Volsted Dokkedal d n u 32 s ! ! lp 30 Flødalen, Svenstrup Syd ... ca 44,81 ha a v Kongerslev H Vil dmos evej ! 31 Ellidshøjvej, Ellidshøj ... ca 1,29 ha Støvring ! 32 Bizonvej, Kongerslev ... ca 2,20 ha

Lille Vildmose Anvendelse Erhverv Skørping Center Vodskov Erhvervscenter er udsolgt, og via opkøb planlægges der en yderligere udbygning af erhvervsområdet. I forbindelse med kommuneplanrevision planlægges der en større erhvervsudvikling nord for Erhvervsområder Bouet i Nørresundby. Som opfølgning på revision af detailhandelsbestemmelserne skal der i forbindelse med ko- Offentlige formål muneplanrevision igangsættes en detaljeret planlægning for City Syd. Først herefter forelig- ger der en endelig arealopgørelse. Opkøb Aars

21 PK-Oktober 2009 Oversigt over lokalplaner

01-07-2009 31-08-2009 31-10-2009 31-12-2009 02-03-2010 02-05-2010 02-071-1-110-2010 Godsbanen 1-x-xxx Huludfyldning i Holbergsgade Boliger ved Godenshøj, Nibe 10-1-105 1-x-xxx Smukke indfaldsveje - skiltelokalplan Boliger og erhverv, Østerbro, Aalborg Midtby 1-1-101 2-1-xxx Bakkelygade mv. Nørresundby Erhverv m.m., Limfjordsbroen-Strandvejen-Toldbodgade 1-1-103 2-2-102 Erhverv, Kystvejen, Bouet Musikkens Hus, Aalborg Midtby 1-1-104 2-4-xxx Spor 0 ved Butikker og erhverv, Lykkeg.-Kjellerupsg., Aalborg Midtby 1-1-105 Salling Stormagasin, Aalborg 1-1-106 2-x-xxx Erhvervsområde Bouet, mellem motorvejene Erhverv, Sønderbro og Østre Alle, Aalborg 1-1-108 3-2-102 Udbygning af Sygehus Syd, Hobrovej, Hobrovejkvarteret Hotel Hvide Hus 1-1-109 3-2-xxx Stjernevejskvarteret Katedralen, boliger og erhverv m.m., Nørresundby Midtby 1-2-103 3-3-xxx Bevarende lokalplan Hasserisvej Butik, boliger og erhverv mv., Vesterbro/Korsgade, Aalborg 1-3-104 3-6-xxx Butik ved Stenbukken, City syd Boliger, Erhverv m.m., Stuhrsvej/Østre Havnegade 1-4-101 3-x-xxx Boliger, Ferskenvej/Æblevangen/KFUM Østre Havn, Øgadekvt. 1-4-106 3-x-xxx Bevarende lokalplan skræddergyden, Gl. Erhverv ved Stuhrs Brygge, Ø-gadekvarteret 1-4-107 4-1-101 Boliger mv., Signalvej, Vejgård Boliger, Jørgen Berthelsens Vej, Nørresundby 2-1-101 4-4-101 Boliger, offentlige formål og erhverv, Universitetsparken Nørre Uttrup Lystbådehavn 2-2-103 4-4-104 Nyt sygehus, Egensevej, Universitetsområdet Boliger og erhverv, Forbindelsesv./J. Berth. V., Nr.sundby 2-3-101 4-4-106 Boliger og erhverv, Alfred Nobels Vej Boliger ved Lindholm Høje, Lindholm 2-4-102 4-4-xxx Institutioner m.v. i Da Vinci Parken Lufthavnshotel m.m., Lufthavnsvej, Lindholm 2-4-103 4-8-xxx tilbageførsel af lokalplanlagt byzoneareal øst for RENO-nord til landzone Skipper Clement Skolen 3-2-xxx 4-8-xxx Industriområde Øst ved Tranholmvej Detailhandel, City Syd, Skalborg 3-6-103 5-1-103 Boligområde ved Ellehammersvej, Vadum Erhverv, Nibevej 54, Aalborg SV 3-6-104 5-2-xxx Boliger, Vodskov Enge, Vodskov Shoppen, City Syd 3-6-xxx 5-2-xxx Vodskov Center Vandværk, Sofievej 4-1-104 5-2-xxx Erhvervsområde Vodskov Centerområde ved Byplanvej, Gug 4-2-106 5-2-xxx Nyt erhvervsområde i Vodskov boliger, erhverv m.m., Eternitten, Grønlandskvarteret 4-2-107 5-6-xxx Storparceller, Stråtaget, Vestbjerg Lokalplan for cementfabrikområdet, Eternitten 4-2-xxx Liberale erhverv, Niels Bohrs Vej, Universitetsområdet 4-4-105 5-7-xxx Boliger, Tylstrupvej, Tylstrup Butik og boliger Stenbjergvej, Aalborg Øst 4-6-101 5-9-101 Nordjyllandsværket mm., Rærup Sundhedshus, Fyrkildevej, Øst Aalborg 4-6-102 5-9-xxx FC Solsiden Institutionen Engbo, Hammer Bakker 5-2-102 5-9-xxx Farmpark, Vestvej Vodskov Institutionen Kastanjebo, Hammer Bakker 5-2-103 5-x-xxx Bilgården Hostrup LP forsøgsvindmøller, Nordjyllandsværket 5-x-xxx 5-x-xxx Boliger ved Højvang, Langholt Erhvervsområde Svenstrup syd, Thomsens Planteskole 6-1-xxx 6-1-xxx Svenstrup, Bevarende LP for “landsbyen” Børneinstitution og boliger ved boldbanerne, Klarup 7-1-103 6-1-xxx Svenstrup, erhvervsområde nord Centerområde ved Roden, Gistrup 7-2-101 6-1-xxx Svenstrup, erhvervsområde syd Erhvervsområde vest for Teglvænget i Gandrup 9-2-101 6-2-101 Hammerværket, Godthåb Ferie- og fritidsområde, Koldkær Feriecenter, Landområde Hals 9-6-102 7-7-101 Boliger, Engkildevej, Visse 7-x-xxx Boeksperiment i Fjellerad Ventelisten: 7-x-xxx Lokalplan for sommerhusområdet, Lundby Krat 10-1-101 Bolig- og erhvervsomr. Mellemgade m.fl. Nibe (Hotel Nibe) 8-1-xxx Rødageren, Storvorde 10-1-xxx Nibe rådhus 8-1-xxx Børneinstitution i Storvorde ved eksisterende børnehave LOKAKPLANFASER 10-1-xxx Bevarende lokalplan Nibe midtby 8-1-xxx Boliger ved Kærhavegaard, Klarup Hvid: Gul fase: Priorieteret, men ikke tidsbestemt. Politisk behandling og 10-x-xxx Engdraget, Farstrup 8-x-xxx Dokkedal by (bevarende) offentlig høring af planforslag. 10-x-xxx Nibe- centeromr. - hotelplaner, Nibe by 9-x-xxx Vandrerhjem i Hou

Rød fase: Grøn fase: 10-x-xxx Erhvervsområde, Skalhuse 9-x-xxx Byområde i Hou (nr. 2), Hals - udkast foreligger Under udarbejdelse. På vej til endelig vedtagelse. 10-x-xxx Lystbådehavn ved Staun, Nibe 9-x-xxx Byområde i Hou (nr. 3), Hals - udkast foreligger 10-x-xxx Boligområde sydøst for Nibe 9-x-xxx Byområde i Hou (nr. 4), Hals - udkast foreligger 1-1-107 Strøybergs Palæ, Aalborg Midtby 9-x-xxx Byområde i Hou (nr. 5), Hals - udkast foreligger 1-1-xxx Gågaderne i midtbyen 9-x-xxx Byområde i Hou (nr.1), Hals - udkast foreligger 1-3-xxx Vestre bådehavn 9-x-xxx Hals vest, erhverv 22

Aalborg kommune

Stigsborg Brygge 5 Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk 9400 Nørresundby Fax 9931 2009 [email protected]