PLAN- OG PROJEKTINFORMATION

MAJ 2010 Forord PK-Maj 2010

Plan- og projektinformation Overordnet fysisk planlægning

Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer og projekter. Plan- og projekt- informationen omfatter aktiviteter, planer og projekter, der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. Planstrategi Vindmølleplanlægning Denne information har status pr. maj 2010 og udarbejdes af Plan- og Koordineringsgruppen (PK). Kommentarer, Planstrategi 2007 er stadig gældende indtil overvejelserne Forsøgsmøller ved Nordjyllandsværket spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljø- om revision af Kommuneplan 2013 sættes i gang. Energistyrelsen har udpeget et område ved Nordjyllands- forvaltningen. I forbindelse med direktørgruppens ønske om at skabe et værket til forsøgsmøller, hvor Miljøcenter Århus er plan- klart og enkelt overblik over fysiske planer og strategier i myndighed, da møllerne har en totalhøjde over 150 meter. Plan- og Koordineringsgruppen: Aalborg Kommune i byrådsperioden, har Plan- og Koor- Aalborg Kommune er med i en arbejdsgruppe omkring Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning dineringsgruppen (PK – gruppen) udarbejdet et materiale projektet. Der har i efteråret 2009 været afholdt 4 ugers Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, Borgmesterens Forvaltning som viser hvorledes 33 planer, fordelt på 7 forvaltninger fordebat, hvor Miljøcenter Århus indkaldte idéer og forslag Konsulent Jan Peter Nielsen, Borgmesterens Forvaltning og udvalg som kan sammenfattes, til nogle få tværgående til den videre planlægning. Herefter er der ikke sket yder- Vicedirektør Jørn Hviid Carlsen, Sundhed- og Bæredygtig udvikling samarbejder. Kommuneplanen udgår som et af disse sam- ligere, men det forventes, at Miljøcenter Århus tager hånd Afdelingsleder Peter Mikkelsen, Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder, og i den forbindelse er der anført ønske om at om det videre arbejde. Afdelingsleder Jane Stampe, Forsyningsvirksomhederne igangsætte overvejelserne omkring Planstrategi 2011. Afdelingschef Bo Jeppesen, Skole- og Kulturforvaltningen Lyngdrup og Nørrekær Enge Vicedirektør Bo Blicher Pedersen, Ældre- og Handicapforvaltningen Status pr. maj 2010 De 13 nye møller på 127 meters højde ved Lyngdrup og Afdelingsleder Hans Chr. Mariegaard, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Overvejelser omkring tids - og handleplan for Planstrategi Nørrekær Enge er tilsluttet elnettet. Projekterne er således 2011 fastlægges i PK - gruppen inden sommerferien, og afsluttet og Aalborg kommunes andel i skrotningsordningen For hver enkelt plan/projekt er med farve angivet hvilken/hvilke forvaltninger der har været med på opgaven. forelægges dernæst direktørgruppe, magistrat og byråd. af små og gamle utidssvarende møller er udført.

Indhold Borgmesterens Forvaltning Overordnet fysisk planlægning...... 2 Teknik- og Miljøforvaltningen Bæredygtig planlægning...... 15 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Erhvervsplanlægning...... 17 Ældre- og Handicapforvaltningen Projekter...... 19 Skole- og Kulturforvaltningen Forsyningsplanlægning...... 24 Sundhed- og Bæredygtig udvikling Ledige arealer til erhvervs- og boligformål...... 26 Oversigt over lokalplaner...... 28 Forsyningsvirksomhederne

2 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning

Aalborg Havnefront Sammen med eksterne rådgivere har Aalborg Kommune Jomfru Ane Parken Havnebadet Helhedsplanen for Aalborg Havnefront (også kaldet Hav- udarbejdet en helhedsplan for Aalborg Havnefront, som Jomfru Ane Parken er en havnepark med rekreative og Skitseprojektet fra projektkonkurrencen om havnebad med nefront II) omfatter havneområdet mellem Limfjordsbroen der arbejdes ud fra i forhold til projektering og koordinering publikumsorienterede funktioner: restauranter med ude- vinterbadefaciliteter er rettet til i forhold til ønsker fra Aal- og Stuhrsvej. Imidlertid er en ny planproces i gang for med diverse parter. Der sker en løbende konkretisering servering og grønne opholdspladser, en gennemgående borg Kommune og Lokale- og Anlægsfonden, og Aalborg Musikkens Hus området – se afsnittet om Musikkens Hus. og tilretning af helhedsplanen, i takt med at delprojekterne havnepromenade med sidde- og opholdstrapper ned til Kommune har indgået en kontrakt med Lokale- og Anlægs- Ombygning af Strandvejen-Slotspladsen-Nyhavnsgade skal gennemføres. vandet samt aktivitets- og opholds-/havearealer. Endelig fonden om 3 mio. kr i støtte til projektet. Aftalen indebærer er en væsentlig del af helhedsplanen for Aalborg Havne- vil et havnebad blive realiseret på strækningen mellem El- at byggeriet skal være i gang marts 2010 og færdigt senest front, men status herfor beskrives sammen med de øvrige På grund af ekstraordinær lånemulighed i 2010, samt bjørn og trappeanlægget ud for Toldbod Plads. En bastion marts 2011. Der er i Aalborg Kommunes budget for 2010 vejprojekter. færdiggørelse og ibrugtagning af Havnehuset, Friis og beskytter Jomfru Ane Parkens 4 sænkede ”byhaver” fra afsat midler til etablering af havnebadet. Projektet forud- Under overskriften Aalborg Havnefront fortælles der efter- Nordkraft i løbet af året, sker der færdiggørelse i år af både blæsten og trafikken på Strandvejen. sættes som kvalitetsfondsprojekt og hermed regnes med følgende i denne Plan- og projektinformation om: det samlede vejprojekt, Slotspladsen, Utzonparken, lege- støtte fra kvalitetsfondsmidlerne. • Jomfru Ane Parken, parken i Jomfru Ane Parken i sammenhæng med Havne- Status pr. maj 2010 • Havnebadet, huset og Havnebadet. Herefter mangler i området kun den • Den grønne byhave og aktivitetsområdet er færdige og Status pr. maj 2010 • Slotspladsen, vestligste del af Jomfru Ane Parken, som afventer offentlig taget i brug. Aktivitetsområdet mangler dog endnu det • Projektet har været i licitation hvor det viste sig at blive endelige slidlag som vil blive lagt på i efteråret 2010 ef- • Utzonparken og parkering ved broen, og promenaden foran Utzonparken. dyrere end beregnet. Projektet er derfor under bearbejd- ter Tall Ships Race. ning, og i den forbindelse vil badet blive afkortet med en • Nørregade-forbindelsen. • Havnehuset er under færdiggørelse v. City Ejendomme/ sektion. Hans Andersen. Der foreligger et projekt for de offentlige • Etablering og anlæg af havnebadet forventes at ske i udearealer i direkte tilknytning hertil, samt for legepar- efteråret 2010. ken mellem Havnehuset og Rosdahls. • Udearealerne til Rosdahls vil blive etableret frem til vestgavlen i efteråret 2010. Belægningerne vil bestå af de eksisterende slidte brosten fra området. Der vil blive plantet træer og etableret belysning således, at området

kan bruges til udeservering og markedsfunktioner.

Østre Havn Østre omfru Ane Hus Musikkens

J

Parken Havnebad Karolinelundskilen

Slotspladsen City Promenade City

Utzonparken

Teglgårds Plads

Kjellerups Torv

Nordkraft

Nørregade-forbindelsen

3 Overordnet fysisk planlægning PK-Maj 2010

Slotspladsen Utzonparken Nørregadeforbindelsen Slotspladsen fritlægger og fremhæver Aalborghus Slot Utzonparken indeholder Utzon Center og Bikubenkollegiet Formålet med Nørregade-forbindelsen er at skabe en og voldanlægget med en mere direkte offentlig adgang til i form af 3 boligtårne i en offentlig grøn park, der fungerer attraktiv fodgængerforbindelse mellem gågaden og havne- Slotsparken fra havnesiden. Slotspladsen mellem Toldbod som en grøn fodgængerforbindelse mellem byen og pro- fronten samt at etablere en ny bebyggelse mod strædet og Plads i vest og Utzon Center i øst udføres som en grøn menaden. Nyhavnsgade i sammenhæng med ejendommene på den flade af græs med et grid af bordursten af granit og trap- vestlige side af Løkkegade. Der er udarbejdet et forprojekt peanlæg og promenade mod vandet af sort asfalt. Belys- Status pr. maj 2010 v. rådgiverne på havnefronten Cowi og C.F. Møller. Det ningen vil, udover vejbelysningen, der udføres som på • Byggerierne og den østlige del af Utzonparken er fær- er aftalt at indtægterne fra salget kan bruges i området til resten af vejstrækningen, bestå af projektører fra master dige og taget i brug. gennemførelse af fodgængerforbindelsen og fornyelse af i grupper, inderst på asfaltpromenaden. På den måde • I forbindelse med færdiggørelse af vejanlægget vil der bibliotekets udearealer, herunder ændring af garage- og vest for Utzon Center blive indrettet handicapparkering skabes en oplyst sti med forbindelse til promenaderne øst tilkørselsforhold for bibliotekets busser. Der er løbende og ind- og udkørsel for taxaer til Utzon Center. og vest for Slotspladsen, samtidig med at der sikres en dialog med biblioteket om samspil mellem biblioteksfunk- • Det centrale areal i Utzonparken etableres som grus- mulighed for at opleve mørket ud mod vandet. Endvidere tioner og de nye byrum i området. Der er aftalt et udbud areal så det er til rådighed under Tall Ship Race arran- har grupperne af master, med enkelte af masterne en gementet i sommeren 2010. hvor både pris, kvaliteter i projekterne og gennemførlighed anelse skråtstillet, et skulpturelt udtryk. Udformning af Slot- • Der lægges græs på i august 2010, således at parken er skal vægtes. spladsen herunder placering af træer og hegning mellem klar til Aalborg i Rødt primo september 2010. Slotsparken og -pladsen er sket i et tæt samarbejde med • Utzonparken færdiggøres med beplantning efter Aalborg Status pr. maj 2010 Slots- og Ejendomsstyrelsen. i Rødt. • Lokalplan for Nørregadeforbindelsen 1-1-101 blev ved- taget endeligt den 26. april 2010. • I samarbejde med kunstneren Tove Anderberg overvejes Status pr. maj 2010 i øjeblikket en ny placering af Favntag i Utzonparken, • Udbud af kommunalt areal til boliger, kontor, butikker, • Bolværk og trapper er under færdiggørelse og skal ta- tæt på vandet. restauranter mv. er offentliggjort den 18. maj 2010, med ges i brug til Tall Ship Race juli 2010. tilbudsfrist august 2010. • Slotspladsen udføres med midlertidig belægning så den • Efter salg af grund, skal der ske en koordinering af den kan bruges som festplads under Tall Ships Race. nødvendige rydning og byggemodning, nybyggeriet og etablering af fodgængerstræde samt arealer til bibliote- • Færdiggørelse af pladsen sker i efteråret 2010. kets funktioner. Skulpturen Favntag, som tidligere indgik som en del af Kvindens Plads for enden af Rendsburggade, er p.t. sat i kommunens depot i Sulsted. I samarbejde med kunstneren Tove Anderberg (billedet) undersøges i øjeblikket om en genplacering i Utzon Parken kunne være en mulighed.

Endnu en restaurant er åbnet i Jomfru Ane Parken, denne Projekt for legeparken mellem Havnehuset og Rosdahls. gang i bugserhavnen hvor prammen med “den Fede 3 af grundene vest for Musikkens Hus er solgt til henholdsvis undervisningsbyggeri, ungdomsboliger og administration. Legeparken anlægges i efteråret 2010. Ælling” er placeret. Skitseprojekt v. Henning Larsens tegnestue. 4 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning

Musikkens Hus området Afklaring af byrum og landskaber i Musikkens Hus området Kvægtorvet Salg af grunde til nybyggeri Planlægningsprocessen for Musikkens Hus området er nu afventer. Endnu har kommunen ikke modtaget Realdanias Kvægtorvet af 1912 v. Jesper Skovsgaard og Mogens Status pr. maj 2010 så langt at lokalplanen for området, 1-1-104 er endeligt gave i form af landskabsprojekt for området v. Coop Jørgensen har overtaget Kvægtorvet med de samme for- • Der har været afholdt offentligt udbud af områdets 5 vedtaget. Lokalplanen er byggeretsgivende for Musikkens Himmelb(l)au med landskabsarkitekt Jeppe Aagaard pligtelser som Bestseller Fonden indgik i forhold til Aalborg udbudsenheder, og der er indgået aftaler for salg af de 3 af enhederne, dels udbudsenhed 3 og 4 til Ejendoms- Hus og Kvægtorvet, mens den alene er en rammelokalplan Andersen som underrådgiver. Etablering af byrum og Kommune med henblik på restaurering af den centrale selskabet af 23.02.2010 A/S til 19.000 m2 undervis- for det kommunale område i den vestlige del hvor der skal landskaber kan komme til at foregå i etaper, afhængigt af del af Kvægtorvet i overensstemmelse med de originale ningsbyggeri, dels udbudsenhed 2 til Boligforeningen sælges grunde til nybyggeri, lokalplanens delområde D. byggeprocesserne, den tilhørende logistik og kommunens tegninger. Himmerland til 6000 m2 ungdomsboliger og boligadmini- Bebyggelsesstrukturen for delområde D er udarbejdet på økonomi. Lokalplanen for området giver mulighed for en bred vifte af stration. baggrund af Coop Himmelb(l)aus masterplan. anvendelsesmuligheder for Kvægtorvet såsom markeds- • Igangsætning af lokalplanlægning for nybyggeriet, som Forinden udbud af grundene er der foretaget magelæg Musikkens Hus, byggeprojektet funktioner, restauranter, kultur- og fritidsformål, wellness tillæg til rammelokalplanen, er sket i maj 2010. mellem Fonden Musikkens Hus, Aalborg Kommune og Huset kommer til at indeholde koncertsale og foyer, lokaler mv, i overensstemmelse med ønsker fra ejerne og rapport • Begge byggeprojekter ventes fysisk igangsat foråret Aalborg Havn A/S således at Fonden Musikkens Hus har til Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Symfoniorkester fra ICP (Institut for Centerplanlægning). 2011, når endelig lokalplan (tillæg indenfor rammerne af overtaget sokkelgrund til Musikkens Hus og således at Aal- og musikuddanelserne på AAU. lokalplan 1-1-104) er vedtaget. borg Kommune, bortset fra grundene tilhørende Kvægtor- Status pr. maj 2010 • Salg af de sidste to udbudsenheder i området forestår. Vedr. udbudsenhed 1 afventes en beslutning om hvor- vet og Rendsburggade 6, kom til at eje resten af området. Status pr. maj 2010 • Der er givet tilladelse til udgravning til kælder. vidt der stadig ønskes et højhus i området eller der al- • Lokalplan 1-1-104 blev endeligt vedtaget den 22. april • Ejerne har meddelt at 2010 bruges til indgåelse af lejeaf- Den planlagte underjordiske P-kælder nord for Musikkens ligevel ikke skal gives mulighed for dette, samt evt. nyt 2010. taler og projektering, mens byggearbejdet kommer til at Hus, som også skulle bruges i forbindelse med evt. hotel- lokalplanforslag. foregå i 2011-12. højhus, er aflyst. Årsagerne er en kombination af lave ind • Der er meddelt delbyggetilladelse til 1. fase af bygge- projektet den 7. april 2010. Tilladelsen gælder grave- og • tægter fra grundsalget og høje priser for projektet. I stedet Færdiggørelse skal ske senest samtidig med Musikkens støbearbejder samt kloakarbejder i forbindelse med Hus, aftalt til efteråret 2012. skal parkering til Musikkens Hus, Nordkraft og nybyggeriet opførelse af Musikkens Hus og omfatter fundaments- og i området ske på alternative pladser, bl.a. på pladser øst støbearbejder op til max. 1 m. over terræn og inkluderer for området – der er peget på både området ved Sømands- således råhus til kælderniveauer. hjemmet og Østre Havn. Diskussionen om evt. højhus i • Tilladelsen omfatter også rådighed over byggeplads til området er foreløbigt ”sparket til hjørne”. blandt andet oplag af en meget stor jordbunke frem til ultimo februar 2011. Herefter forventes øvrige byggerier i området, Kvægtorvet og nybyggeri på de solgte grunde, at skulle bruge en del af pladsen. • Første spadestik er taget den 31. maj 2010.

5 Overordnet fysisk planlægning PK-Maj 2010

Nordkraft Kjellerups Torv Teglgaards Plads Skole- og Kulturforvaltningen er bygherre for projektet og Den nordlige del af Kjellerupsgade, hovedindgangen til Teglgaards Plads øst for Nordkraft er frastykket og har fået status som kommunalt areal som led i Karolinelundskilen. ansvarlig for økonomien, og Teknik- og Miljøforvaltningen Nordkraft fra midtbyen, er ombygget og omdøbt til Kjel- Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for udvikling af helhedsplan og anlæg af arealet, og har med hjælp fra land- har som plan- og bygningsmyndighed ansvar for lokalplan, lerups Torv, med Teknik- og Miljøforvaltningen som skabsarkitekt Preben Skaarup fået udarbejdet et skitseprojekt for Teglgårds Plads som en grøn, multianvendelig og fleksi- arkitektur og byggesag og for koordinering af løsninger bygherre. Rådgiver på opgaven har været Cubo, Ege- bel plads. Åbning af Østerå er indtænkt i skitseprojektet som et vigtigt vandelement, ligesom der er indtænkt en silokon- vedr. trafik og parkering, havnefronten og Karolinelundski- bjerg – By og Landskab samt Korsbæk & Partnere. Indtil struktion som reference til industriens former og som et element der kan bruges til musik, teater, idræt og til at vise film, len. Cubo Arkitekter A/S er hovedrådgiver på dette projekt. Byggeafsnit C er færdigt i 2010, skal lastbiler til Norkraft belysning etc. De store betonblokke der ligger i en bunke på havnefronten, er hentet op fra fjordbunden da Slotspladsen Lokalplan for Nordkraft blev endeligt vedtaget oktober som en midlertidig løsning køre ind i Kjellerupsgade blev udvidet. De har fungeret som bundsikring da der var færgefart ved Honnørkajen. På Teglgårds Plads foreslås nogle 2006. direkte fra Nyhavnsgade. Efterfølgende lukkes vejen ud af betonblokkene anvendt som objekter på pladsen og kantning mod Østerå henover pladsen. Betonblokkene vil her spille mod Nyhavnsgade, og varekørsel med store biler skal godt sammen med det store fleksible rum med plads til mange former for udfoldelser. Kørsel med tung trafik, transformer- Status pr. maj 2010 ske fra østsiden via Teglgårds Plads. Toiletbygningen vest bygning og affaldsmolokker til Nordkraft samt cykelparkering og indgang via Teatersmøgen er ligeledes indtænkt i projek- • Byggeafsnit A: Facaderenovering af Kedelhal, Turbine- for Kjellerupsgade er fjernet for at give plads til at mindre tet. Der sker en løbende koordinering med Nordkraftprojektet og Cubo Arkitekterne herom. hal og Transformerbygningen er afsluttet. varebiler kan vende i Kjellerupsgade. Der arbejdes med at • Byggeafsnit B: Renovering af Kedelhal, Turbinehal og etablere et kunstværk i form at et relief i beton i forbindelse Der er også projekteret til omlægning af Østerbro mellem Karolinelundsvej og Kjellerupsgade samt forpladsen til Karoline- Transformerbygning er afsluttet. Byggeafsnit B blev ind- med retablering af gavlen ved den tidligere toiletbygning, lund. viet den 31. august 2009 og er taget i brug juni-septem- Kjellerups Torv. Aalborg Kommune Kunstfond har støttet ber 2009. projektet. Status pr. maj 2010 • Kjellerupsgade herunder indgangsparti til Nordkraft • Skitseprojektet har undervejs været drøftet med bygherren for Nordkraft samt Skråen og DGI. blev indviet sammen med Byggeafsnit B den 31. august 2009. Status pr. maj 2010 • Projektforslaget til Østerbro samt forplads til Karolinelund udbydes juni 2010 og udføres i 2010. • • Byggesafsnit C: Renovering af Mellembygning og Kedel- Bortset fra den midlertidige overkørsel til Nyhavnsgade • Projektforslag til Teglgårds Plads udbydes august 2010 og udføres i 2011. hus blev igangsat omkring årsskiftet 2008/09. mod nord, er Kjellerups Torv færdiganlagt og taget i • Teatersmøgen fungerer med midlertidig belægning fra Østerbro. brug. • DGI og teatrene skal overtage lejlighederne senest den • 1. septmeber 2010, resten af funktionerne i Byggeafsnit Kunstværk på gavl af toiletbygning er i gangRumlig med at illustration - Teglgårds Plads C overtager deres respektive lejligheder med udgangen blive sat op og afsløres i løbet af juni 2010. af 2010. • Udover ejerlejligheder til Skråen og DGI er der pt. solgt en enkelt lejlighed overfor Skråens foyer til is- og sand- wichbod. • Det er besluttet at baghuset flytter ind i kælderen i Ke- delhallen.

6

Preben Skaarup Landskab 16 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning

Østre Havn Nørresundby Havnefront Korn- og foderstofvirksomhederne på Aalborgs østre Byomdannelse mellem broerne havnefront er flyttet fra området og det er nu under plan- Langs havnefronten Mellem Broerne i Nørresundby er en lægning til nye byformål. Hovedparten af området ejes af større renovering af havnepromenade og kajkant under enten A. Enggaard eller TK Development. Østre Havn lig- planlægning, herunder etablering af en højvandssikring af ger centralt på havnefronten umiddelbart øst for Midtbyen strækningen. og med mulighed for nye sammenhænge til Musikkens På de bagvedliggende arealer - den tidligere slagterigrund Hus området, Karolinelund og Østerbrokvarteret. Østre og kosangasgrunden - er en række konkrete bygge- og Havn er i storskala, og det er en markant del af Aalborgs anlægsprojekter under planlægning og gennemførelse, by- og havneprofil. Østre Havn er udpeget som byomdan- herunder BOLIG+-projektet, et spydspidsbyggeri for ud- nelsesområde i kommuneplanen. Området skal medvirke vikling af energineutrale etageboliger. til at styrke Aalborg som videnby, og der skal sættes fokus på bylivet – især med udgangspunkt i havnebassinets Status pr. maj 2010 potentialer. Havnepromenade / højvandsikring Kommunen har i 2010 opnået 10,5 mio. kr. i lånefinansier- Status pr. maj 2010 ing til gennemførelse af en 1. etape af anlægs-projektet. Der er afholdt en fælles debat- og idéfase for Østre Havn Arbejderne vil omfatte alle ledningsarbejder samt etabler- og Musikkens Hus området i foråret 2007. Efterfølgende ing af højvandssikringDe fi tilre en niveauerhøjde af 1,50 m. I forbindelse blev der arbejdet med at skitsere en principiel helhedsplan med gennemførelse af anlægsprojektet er det besluttet, at De fi re niveauer der udgør projektet kan beskrives således: Promenade: fra lystbådehavnen og til Jernbanebroen strækker Trædæk: langs med promenaden strækker der sig, mod fjord- for området. I juni 2008 vedtog byrådet en række plan- og Sejlklubbens vinterbådoplag fremover skal placeres på et sig en bred promenade langs med hele havnefronten. Forløbet siden, et langt trædæk, hvortil der er adgang via trapper og en procesprincipper som skulle danne grundlag for det videre grønt areal langsGadeniveau: jernbanebroen. en fl ade der Der udspringer er derfor af det sideløbendeeksisterende terræn er visuelt ubrudt, men den del der løber langs med havneplad- enkelt rampe der krydser brystningen. Trædækket er etableret – mod øst danner den bund for kørende trafi k, som biler og sen er kun adskilt fra gadeniveauet af en kantsten, hvorimod tres centimeter over normal vandstand, så det er herfra er muligt arbejde. På grundlag af plan- og procesprincipperne udar- igangsat en renoveringcyklister, suppleret af arealet med et til fortov formålet, langs med således de nordlige her bebyg- den hæver sig op i det resterende forløb – så en markant kant at komme i helt tæt kontakt med fjorden og vandet – uden at gelser. Mod vest danner den mulighed for leg og ophold, samti- adskiller de to niveauer. På udvalgte steder krydses kanten af et svække højvandssikringens funktion. bejdes en samlet rammelokalplan for helheden, suppleret kan opstilles bådedig med i oktober at det stadig 2010. er muligt, i et roligt tempo, at bevæge sig par trin. med projektlokalplaner for delområder efterhånden som Der blev afholdtigennem informationsmøde som enten cyklist ellerom bilist.de forestående an- Mod vandet afsluttes promenaden af en brystning der stræk- Fladen kan bevæge sig dynamisk i forhold til de eksisterende ker sig i hele havnefrontens udstrækning og omslutter havne- de kommer i spil. Rammelokalplanlægningen er igangsat i lægsarbejder denkote- 23. og skelforholdmarts 2010, for således hvor på ca. en naturlig70 beboere måde at glideog ind pladsen ud mod lystbådehavnen – kun afbrudt af slæbestedet 2010 og forventes færdig i foråret 2011. naboer mødte opog dannefor at pladser drøfte og renoveringsprojekt,rum mellem forløbets tilstødende tidspers gader- og – hvor den igen fortsætter på modsatte side indtil den rammer bebyggelser. brolandingen ved Limfjordsbroen. Brystningen udgør den egen- Aalborg Kommune har sideløbende arbejdet med midler- pektiv mv. tlige højvandssikring. Promenade og brystning fremstår som et samlet element. tidig brug af bygninger og byrum. A. Enggaard har stillet Den 1. etape af anlægsarbejderne vil strække sig fra au- en række bygninger og byrum til rådighed og foreløbig er gust 2010 til marts 2011. Der er afsat midler til de rester- en flok kunstnere rykket ind (Platform4) med koncerter, ende etaper i 2013 og frem, i alt er der afsat 34 mio. kr. Promenade og byterrasser mod vest 33 udstillinger og arbejdende værksteder. Hensigten er at den til renovering af havnefronten (inkl. lånefinansieringen i midlertidige brug skal være med til at udvikle en ny identitet 2010). for området.

1.90

1.37 1.45

0.92 0.60

Ophold under rønne træer Kant i beton Vandrende Byterrasse / stentilsalg i beton Stenmel Asfalt Stenmel Insitustøbt beton

Cykelsti : 2.50 m Gadeniveau : 10.00 m Promenade : 6.00 m Trædæk : 3.00 m

7 12 Snit A - promenade mod vest1:100 Overordnet fysisk planlægning PK-Maj 2010

BOLIG+ projektet Detailhandel i City Syd Stigsborgkvarteret moniteres fra efteråret 2010 til efteråret 2011, og at der I områdets syd-vestlige hjørne har Aalborg Kommune solgt I starten af 2009 blev der igangsat et planlægningsarbejde Med udgangen af 2000 overtog Aalborg Kommune fabriks- samtidig tilvejebringes et bedre overblik over udbredelsen en del af kosangasgrunden til en privat bygherre, med for City Syd med henblik på at muliggøre konkrete udbyg- området Kemira. Fabrikken har fra 1915 til 1998 fremstillet af forureningen med tungmetaller (kisaske), som er et rest- henblik på opførelse af et nyt energineutraltetagebyggeri ningsønsker, samt at få et samlet og opdateret plangrun- kunstgødning. Fabriksområdet blev efter aftale med Aal- produkt fra produktionen af svovlsyre. Konsekvenserne for BOLIG+, omfattende 60 boliger, i alt 7.000 m2. dlag for City Syd i overensstemmelse med Planloven og borg Kommune ryddet for bygninger bortset fra en lagerhal arealanvendelsen af denne forurening skal afklares med Der blev i 2009 gennemført en projekt-konkurrence, som Kommuneplan09. Formålet med en samlet planlægning og en svovlsyretank. bl.a. Miljøcenteret. blev vundet af TEAM+ v/ Arkitema, Leif Hansen Rådgiv- er at få et entydigt administrationsgrundlag for aflastning- I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, hvordan Stigs- Lagerhallen ved Engvej er midlertidig udlejet til Hedegaard ende Ingeniører, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Faktor scentret City Syd. I lokalplanarbejdet er der sat fokus på borgkvarteret kan omdannes til et nyt attraktivt bykvarter A/S til kornoplag. Der er overvejelser om at bruge hallen til 3, DONG Energy, Thornton Thomassetti, Boligforeningen regulering af omfanget af butikker, trafik og parkerings- med vægt på landskabet og fjorden som det identitetsska- indendørs idrætsaktiviteter, bl.a. en løbebane. Ringgården og Bau-How Danmark. forhold, grønne principper langs veje og på parkeringsplad- bende element. Den videre planlægning blev imidlertid BOLIG+ projektet har et par gange fået forlænget fristen ser, afledning af overfladevand samt skiltning. Resultatet stillet i bero, da omdannelsen af andre områder i byen blev for tilbagekøb pga. problemer med at få detaljerne i projek- af arbejdet forventes at blive 4 lokalplaner der samlet set prioriteret højere. tet bl.a. med finansiering på plads. Det skulle nu være tæt dækker hele aflastningscentret. To af planerne har konkret Almene boligområder på en underskrevet kontrakt, og dermed en opstart af den fokus på udbygningsønsker, der kan rummes indenfor Status pr. maj 2010 I forbindelse med budget 2010 besluttede Byrådet at egentlige projektering. Der vil således være en god mu- kommuneplanens retningslinier for detailhandel i City Syd. Der er igangsat en planlægningsproces med henblik på at afsætte 15 mio. kr. om året fra 2010 til 2013 til det støt- lighed for byggestart i løbet af 2011. opføre en ny bebyggelse på det tidligere NB-stadion og tede, almene boligbyggeri til finansiering af kommunens Status pr. maj 2010 arealet øst for Teknik- og Miljøforvaltningens adminis- tilskud til nybyggeri (kommunal grundkapitalindskud) og til Øvrige byggeprojekter, Fremtidens Plejehjem mv. Bauhaus. trationsbygning. Begge arealer er kommunalt ejet. Be- renoveringsopgaver (driftstilskud). Projekterne fremgik af 2 ud af lokalplanens 6 delområder er nu helt færdigt ud- Bauhaus ønsker en udvidelse af den eksisterende butik byggelsen skal ses i sammenhæng med den tidligere en liste med 20 nye projekter indeholdende 764 almene byggede med henholdsvis butikscenter og boliger. med et ”drive in” byggemarked, samt en opgradering af Tømmerhandelsgrund nord for administrationsbygnin- boliger fordelt på familie-, ungdoms-, ældre- og plejboliger. øvrige faciliteter, herunder havecentret. Lokalplanen for- gen. Grunden ejes af Calum Ejendomsselskab og den Ligeledes var der medtaget en række renoveringsprojekter, Der er planer om nybyggeri i endnu 2 af delområderne, ventes vedtaget i 2010. gældende lokalplan udlægger området til primært kontor- hvor kommunen skulle bidrage i forskelligt omfang med udover det omtalte BOLIG+-projekt, omfatter det opførelse byggeri. En omdannelse og bebyggelse af den tidligere driftsstøtte. af støttede private ungdomsboliger (byggeriet er igangsat Shoppen. Kemira-grund kræver en yderligere afklaring af jordforu- foråret 2010) og opførelse af almene familieboliger (for- Shoppen ønsker at udvide med en storbutik, en butik til reningen. Det forventes bl.a. at grundvandsspejlet kan Antallet af almene projekter er i mellemtiden forøget til ca. ventet byggestart efteråret 2010). Desuden er der planer særligt pladskrævende varegrupper, samt 1.150m² butiks- 40 svarende til ca. 1.600 almene boliger, som der politisk om opførelse af Fremtidens Plejehjem. Der er netop truffet areal til udvalgsvarer. Lokalplanen for Shoppen forventes er givet positive udmeldinger til bygherrerne om, at kom- valg af rådgivere, som aktuelt arbejder med de første skit- vedtaget i 2010. munen vil støtte økonomisk. ser på byggeriet – byggestart vil være tidligst 2011. Politisk prioriteres ungdomsboliger højt, men ellers er der ikke foretaget en prioritering af projekterne. En gennem- førelse af alle projekter i budgetperioden vil imidlertid kræve, at byrådet afsætter yderligere midler til formålet.

Status pr. maj 2010 Siden kommunesammenlægningen i 2007 er der gennem- snitligt opført ca. 45 almene boliger om året og der har gennemsnitligt været brugt ca. 6 mio. kr. om året til kom- munalt grundkapitalindskud. Gennemføres alle projekterne i 4-års perioden, vil det betyde en meget kraftig aktivitets- forøgelse på det almene område i forhold til tidligere år. Den politiske begrundelse herfor er det nuværende meget lave aktivitetsniveau indenfor byggesektoren.

Collage af vinderprojektet.

8 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning

Den forventede kommunale driftsstøtte til renovering og Resultatcenter AK Arealer varetager følgende opgaver: Trafik- og miljø- Vejudbygningsplan – boligsociale indsatser er skønnet til ca. 3 mio. kr. i 2010. • Register over alle kommunens arealer og anvendelsen Heri er indeholdt kommunal driftsstøtte til et behandlerhus heraf. handlingsplan 09 Tillæg 2009 i Aalborg Øst, som skal opføres i et samarbejde mellem • Salg og køb af alle arealer. Der er gennemført en revision af Aalborg Kommunes Der er udarbejdet et tillæg til Vejudbygningsplanen fra regionen, Himmerland Andelsboligforening og Aalborg • Alle opgaver i relation til byggemodning. Trafik- og Miljøhandlingsplan fra 2005. 2005. Kommune. • Alle opgaver i forbindelse med renhold og vedligehold af alle kommunens jordarealer med tilhørende veje, stier, Trafik- og Miljøhandlingsplanen har som overordnet mål- Vejudbygningsplanen er blevet revideret med henblik på Den samlede anlægsinvestering for igangværende og vandløb mv. herunder grundejerforpligtelser. sætning at fremme brugen af bæredygtige transportformer, fortsat at sikre god fremkommelighed på de overordnede kendte renoveringsprojekter, mange med boligsociale ind- • Udlejning og bortforpagtning af jordarealer. at skabe balance mellem krav om øget mobilitet og ønsket veje samt god og sikker vejbetjening af de nye områder, satser indarbejdet i projekterne, er vurderet til ca. 2,4 mia. om at minimere trafikkens miljøgener, ligesom der skal der er kommet i spil siden 2005. Vejudbygningsplan - Til- kr., hvoraf Landsbyggefonden foreløbig har reserveret ca. Status pr. maj 2010 sikres god fremkommelighed lokalt og regionalt. læg 2009 beskriver således status for vejudbygningen i 1,6 mia. kr. til støttede kreditforeningslån. • Fastlæggelse af snitflader og opgavevaretagelsen in- henhold til den gældende Vejudbygningsplan og beskriver ternt i Teknik- og Miljøforvaltningen pågår samt afgræns- Trafik- og Miljøhandlingsplanen følger ligeledes op på mål i nye projekter, der er kommet til siden 2005. ningen til AK Bygninger herunder grundejerforpligtigel- Bæredygtighedsstrategien og er indarbejdet i revisionen af ser. Resultatcenter AK Arealer Kommuneplanen. Vejudbygningsplan – Tillæg 2009 er indarbejdet i Trafik- og • Planlægning af kundeundersøgelse i 3. kvartal 2010 er Byrådet har 8. oktober 2009 som led i budgetvedtagelsen Miljøhandling 09 og i revisionen af Kommuneplanen. igangsat. for 2010 besluttet, at der pr. 1. januar 2010 oprettes et re- Status pr. maj 2010 • Opbygning af Arealregister pågår. sultatcenter ’AK-Areal’ i Teknik- og Miljøforvaltningen, og at Planen er vedtaget af byrådet den 23. november 2009. Status pr. maj 2010 • Workshop om aktiv jordpolitik og langsigtet planlægning Der arbejdes for realisering af målsætningerne i Trafik- og Planen er vedtaget af byrådet den 23. november 2009. det etableres som et særligt afgrænset budgetområde i for- afholdes i maj 2010. valtningen. Formålet med oprettelse af resultatcentret AK Miljøhandlingsplanen. Der arbejdes for opfyldelse af tidsplanen for etablering af • Planlægning af markedsføringsstrategi og information er Arealer er at motivere til effektiv udnyttelse af kommunens igangsat. anlægsprojekter i Vejudbygningsplanen arealer, herunder at sikre størst mulig økonomisk effekti- vitet i anvendelsen og disponering af kommunens arealer. Et særligt fokus er kundeområdet med kommunens service omkring grundsalg og byggemodning. Som pendant til AK Arealer er ligeledes oprettet resultatcenter AK Bygninger under Borgmesterens Forvaltning.

9 Overordnet fysisk planlægning PK-Maj 2010

Aalborg Cykelby Parkeringsstrategi og P-huse Nye vejanlæg i Aalborg Syd Aalborg Kommune gennemfører fra 2010-2012 en række Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har i januar 2009 vedtaget en Parkeringsstrategi for kommunen. Strategien Den generelle vækst i trafikken og den bymæssige ud- initiativer for cyklister i Aalborg under projektet “Aalborg sætter fokus på parkeringsudviklingen i Aalborg de kommende 10 år, og har blandt andet til formål at optimere antallet af vikling i Aalborg skaber udfordringer flere steder på vej- Cykelby”. Projektet får medfinansiering fra Statens pulje parkeringspladser i den centrale midtby. Hensigten er at finde en hensigtsmæssig balance imellem kravet om p-pladser og nettet. Gennem Skalborg er der dagligt kødannelse og den til fremme af cykeltrafik. Aalborg Kommune ønsker at det faktiske behov. fortsatte byudvikling i blandt andet Gug Øst og Universi- skabe et højklasset cykelpendlernetværk og give Aalborg tetsområdet nødvendiggør en udbygning af vejnettet med status af cykelby. For at opnå dette vil der i projektet blive Parkeringsstrategiens målsætning er at samle parkering i midtbyen i større p-anlæg og helst i p-kældre, for dermed at en sammenhængende tværforbindelse i det sydlige gennemført ekstraordinære tiltag med fokus på Storaal- minimere parkering på overfladeareal. Endvidere skal parkeringspladserne i midtbyen være forbeholdt korttidsparkering, Aalborg. borg, hvor der er det største potentiale for overflytning af mens langtidsparkering bør ske i periferien af midtbyen. bilture til cykel. Tværforbindelsen består af 3 vejanlæg: Parkeringsstrategien er en del af Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan 09, som er koordineret med Kommune- • Egnsplanvej. Projektet fokuserer særligt på: planens Hovedstruktur og Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2008-2011. • Ændret tilslutningsanlæg på E45. • at øge fremkommeligheden for cyklister, • Ny Dallvej / Sydlig motorvejsindføring (to hovedalterna- • at forbedre trafiksikkerheden for cyklister, og Status pr. maj 2010 tiver). • at øge synligheden af tiltag for cyklister. Parkeringsstrategien følges i 2010 op af en konkret Parkeringshandlingsplan, hvor der opstilles virkemidler for målsæt- ningerne i Parkeringsstrategien. I planen indgår Ny Dallvej og den sydlige motorvejsind- Status pr. maj 2010 føring som to hovedalternativer til linjeføringer mellem City I 2010 gennemføres den første højklassede cykelpendler- Som en del af udarbejdelse af Parkeringshandlingsplanen er der foretaget en parkeringsregistrering i den centrale midtby Syd og E45. Der er ligeledes indarbejdet to alternativer rute mellem Aalborg Midtby og Aalborg Universitet. På henholdsvis antal parkeringspladser samt belægningsgraden af pladserne over dagen. for tilslutningsanlægget ved Mariendalsmølle-indføringen - ruten etableres cykelstier/forstærkede cykelbaner, samtidig dels ved lokalvejssystem og dels ved ekstra motorvejsspor med at der suppleres med cyklistservice som luftpumpe og Overordnet set er udfordringen i de kommende år, at få lagt ”grundstenene” til en optimal parkeringssituation i Aalborg svarende til de to hovedalternativer. cyklist information (del af ARCHIMEDES projektet). I 2.-3. Kommune med fokus på Havnefronten, Musikhus-området og Godsbanearealet. Parkeringsstrategien implementeres i kvartal opstartes markedsføringen af Aalborg Cykelby på perioden 2009-2019. Status pr. maj 2010 hjemmesiden mv. Et forslag til kommuneplantillæg for nye vejanlæg i Aal- borg Syd med tilhørende VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og MV er offentliggjort af byrådet den 15. juni 2009. Planforslaget har været i offentlig høring i perioden 1. juli-14. september 2009 med tilhørende offentlig debat herunder borgermøde i Gug Hallen den 25. august 2009. Byrådets endelige vedtagelse af plandokumenterne er sket 10. december 2009. Der er ikke truffet politisk beslutning om valg af ét af de to hovedalternativer henholdsvis Ny Dallvej eller den sydlige motorvejsindføring. Den politiske beslutning afventer udar- bejdelse af VVM for den 3. Limfjordsforbindelse i statens regi.

10 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning

Nye vejanlæg internt i City Syd Med baggrund i Aalborg Kommunes Trafiksikkerhedshandlingsplan samt et generelt ønske om at forbedre fremkomme- ligheden og trafikafviklingen i City Syd blev der i 2009 taget hul på en forbedring af det interne vejnet i området. Disse arbejder afsluttes i 2010 og 2011.

Konkret drejer det sig om følgende vejanlæg: • Etablering af signalanlæg i krydset Hobrovej/ Krebsen. • Udvidelse af Hobrovej til 4 spor frem til krydset Hobrovej/ Krebsen. • Udvidelse af Krebsen til 4 spor inkl. etablering af signalanlæg i krydset Krebsen/ Stenbukken, som en del af tilslutnin- gen til IKEA’s parkeringsplads. • Etablering af forbindelsesvej mellem Krebsen og Stenbukken kaldet Jomfruen. Ved Fiskene og Stenbukken udformes krydsene som en rundkørsel. • På Vægten etableres midterhelle ved Stenbukken. Fremover vil kun højresving til og fra Stenbukken være mulig. • Etablering af rundkørsel i krydset Vægten/ Løven. • Krydset Vægten/Tyren/Løven ændres fra to trebenede kryds til en rundkørsel. • Krydsene Vandmanden/Tyren og Vandmanden/Løven ombygges til ét signalanlæg. • Etablering af signalanlæg i krydset Nibevej/Tyren.

I forbindelse med anlægsarbejdet informeres der bredt til borgerne i Aalborg Kommune, idet mange har ærinde i området. Der informeres desuden mere målrettet til butikker, varetransportører og til borgerne i nærområdet.

Status pr. maj 2010 • Projektering af signalanlæggene gennemføres i 2010. • Jomfruen forventes afsluttet i maj 2010. Intern vejnet City Syd • Projekterne på Vægten ved Løven og Stenbukken forventes afsluttet før sommerferien, eventuelt med færdiggørelses- arbejder i 2. halvdel af 2010. • De to signalanlæg ved henholdsvis Vandmanden/Tyren/Løven og Nibevej/Tyren forventes udført i marken i 2011. • Informationsarbejdet omkring anlægsarbejderne pågår løbende i 2010-2011.

11 Overordnet fysisk planlægning PK-Maj 2010

Trafikstøjkortlægning og – Status pr. maj 2010 Midtbyplan Øst handlingsplan 2012-2013 ! I 2007 er støjen fra en række af de største kommunale veje Intentionerne i Midtbyplanen er at skabe oplevelsesværdi- kortlagt. Frem mod 2012 kortlægges støjen fra alle betyd- er, naturlige sammenhænge og smukke helhedsløsninger Aalborg Kommune har i en årrække arbejdet med trafik- ende veje i det sammenhængende byområde Aalborg/ med respekt for det enkelte rums arkitektoniske karakter støjproblematikken i forskellige sammenhænge. Der er Nørresundby, ligesom alle kommunale veje med mere end og historiske aspekter. gennemført kortlægning af trafikstøj i forbindelse med gennemsnitligt 8.000 køretøjer pr. døgn kortlægges for Trafik- og Miljøhandlingsplanerne, i planlægningen af nye hele kommunen. På baggrund af denne kortlægning vil der En helhedsplan for Nytorv, Gabels Plads, Fjordgade, vejanlæg er de støjmæssige konsekvenser blevet belyst blive udarbejdet Trafikstøjhandlingsplan 2013 med henblik Slotsgade og Rendsburggade, ”Midtbyplan Øst”, skal sikre og i kommuneplan og lokalplaner har der været fokus på på at igangsætte og prioritere konkrete initiativer til at be- sammenhæng mellem midtbyen og den centrale Havne- at sikre overholdelse af støjgrænser for de nye funktioner, grænse antallet af støjramte boliger. front. Med planen afsluttes blandt andet Stjernepladsen i som planlægningen har skullet bane vejen for. Østerågade/Nytorv. Passagen fra Nytorv til Aalborghus Slot og Slotsparken fra Nytorv synliggøres og overgangen til et Med EU’s Støjdirektiv (49/2002/EF) og udmøntningen af nyt og multianvendeligt byrum, Gabels Plads markeres af dette i dansk lov med Støjbekendtgørelsen fra 2006 (BEK det tidligere åløb, Peder Barkes å. Køresporet fra Nytorv 717 af 13/6 2006) er der stillet krav om udarbejdelse af fortsættes med asfalt, mens selve pladsen belægges med trafikstøjkortlægning og – handlingsplan hvert 5. år begyn- varierede felter af granitbrosten, chaussésten og beplant- dende med kortlægning i 2007 og handlingsplan i 2008. ning.

Den endelige afgrænsning af støjkortlægningen foreligger Med realiseringen af Østerågade Nord i 2006 er strøgga- endnu ikke fra Miljøstyrelsen. Det forventes, at klargøring den Boulevarden/Østerågade realiseret fra J. F. Kennedys af datagrundlaget påbegyndes i 2010. Plads til Toldbod Plads. Denne plads fremstår nu med en flot belægning, springvand og lys, som skal binde Midtbyen sammen med den nye Havnefront. Blikket skal nu rettes mod øst, hvor Musikkens Hus, City Center Nytorv, Nord- kraft og Utzon Centret og Utzon Parken bliver realiseret over de næste år og derfor skal bindes sammen med den øvrige del af midtbyen.

Status pr. maj 2010 Teknisk Udvalg godkendte i 2006 en helhedsplan for området. Projektet er forankret i Trafik & Veje. Der er afsat midler i Budget 2009 og 2010 til realisering af Ga- bels Plads. Ved projekteringen er det vigtigt, at der bliver sammenhæng mellem især Gabels Plads og det nye Friis, der har adgang fra Fjordgade-Nytorv og kørende adgang fra Rendsburggade. Anlægget af arealerne omkring Friis, langs Nytorv og på Gabels Plads pågår, og forventes af- sluttet sommeren 2010. Nyhavnsgade fra Slottet til Rends- burggade åbnes i 2010.

12 PK-Maj 2010 Overordnet fysisk planlægning

ARCHIMEDES Politik for Natur, parker og Aalborg er blandt de førende byer i Europa, hvad angår friluftsliv bæredygtig mobilitet. Med de stadig stigende energi- og Park og Natur er i gang med at formulere forslag til politik miljøproblemer er det vigtigt for Aalborg Kommune fortsat for Natur, parker og friluftsliv. Udarbejdelse af politikken at bidrage positivt til arbejdet med at nedbringe energifor- skal klarlægge Aalborg kommunens overordnede bruget og forureningen. politiske målsætning for hvad kommunen vil på de grønne områder. Politikken tager sit udgangspunkt i et ønske om Som led i dette arbejde gennemfører Aalborg Kommune at have et redskab som angiver, hvad kommunen har af sammen med 5 andre europæiske byer ARCHIMEDES overordnede planer og intentioner for de grønne områder, projektet indenfor CIVITAS Plus programmet. og som er de overordnede målsætninger, som bl.a. Park & Natur i sit daglige virke tager afsæt i. Politik for Natur, Park Det overordnede formål for CIVITAS Plus er at øge energi- og Friluftsliv skal ses som en opdatering og uddybning effektiviteten, øge andelen af biobrændstof og andre alter- af visionerne i Grønt Katalog fra 1999, Nordjyllands Amts native brændstoffer, bidrage til en mere effektiv bytrafik, Naturpolitik 2005 og Aalborg kommunes Planstrategi 2007 øge trafiksikkerheden i byområder samt øge andelen af og kommuneplan 2009. Desuden følges der op på Kom- bæredygtige transportformer og herved reducere transport- muneplan09 og visionerne i Aalborg kommunes landdi- ens miljøeffekter. striktspolitik ligesom elementerne i den kommende klima- strategi indgår. Aalborg Kommune har med sin kombina- Ud over at have en konkret effekt i byerne, indsamles og tion af storby- og landkommune en helt unik baggrund for formidles erfaringerne, så de kan blive til gavn for andre at tage vare om sine grønne områder og naturlandskaber. byer i Europa af samme størrelse. Landskabet med Limfjorden og Kattegat, de udstrakte flader, bakkelandet og ådalene er en væsentlig del af Aal- Status pr. maj 2010 borg kommunes identitet. Byernes borgere skal også have Projektet blev sat i gang den 15. september 2008. mulighed for tilgængelighed og plads til rekreative grønne Miljøzone i Aalborg Midtby, som er ét af de projekter, der områder og naturoplevelser. Den biologiske mangfoldighed indgår i ARCHIMEDES-projektet, blev sat i gang pr. 1. er afhængig af en variation i levesteder og især de le- februar 2009. vesteder der gennem de senere år er blevet sjældne. Det I juli 2009 blev 135 bycykler sat på gaden. Den 27. marts er vigtigt, at bevare og beskytte disse levesteder. Inden 2010 kom bycyklerne efter en vinterpause igen på gaden politikken færdiggøres i Teknik- og Miljøudvalget skal den og suppleres med 70 nye cykler i maj. præsenteres i Det Grønne Råd. Information til trafikanterne på internettet er blevet opdat- eret med MitNT.dk og Trafikken.dk/Nordjylland og der er blevet udarbejdet en ”grøn køreplan” for Aalborg Univer- sitet og SIEMENS Wind Power i Aalborg. Andre grønne køreplaner er under udarbejdelse eller planlagte. Yderligere projekter er i planlægningsfasen og vil primært blive lanceret i efteråret 2010. Projektet afsluttes i september 2012.

13 Overordnet fysisk planlægning PK-Maj 2010

Naturkvalitetsplanlægning : Kortlægning af naturarealer Landdistriktspolitik Landdistriktspolitikken har særligt fokus på følgende om- råder: Sundhed og Bæredygtig Udvikling har udarbejdet forslag Naturkvalitetsplanlægning er en metode til at vurdere naturarealers tilstand og kvalitet på en skala fra 1 til 5, og på den • Hverdagslivet. baggrund at opstille målsætninger for naturarealerne. til Landdistriktspolitik 2010-2013, som skal være med til at • Sundhed. Med en naturkvalitetsplanlægning kan der i Kommuneplanen opstilles præcise mål for udviklingen af kommunens natur, målrette indsatsen for at skabe et stadig godt hverdagsliv • Tilgængelighed. og økologiske forbindelser, skovrejsningsområder, og indsatsområder for naturbevaring mv. kan udpeges på et mere for borgerne i kommunens landdistrikt de kommende år. • Adgang til naturen. fagligt funderet grundlag, end i dag. Målet er, at alle beskyttede søer og øvrige naturarealer i Aalborg Kommune skal • Bosætning. være kortlagt med udgangen af 2012. Efterfølgende vil man ved gentagne kortlægninger med års mellemrum kunne følge Udgangspunktet for udarbejdelse af landdistriktspolitik- • Oplevelsesprojekter. udviklingen af kommunens naturarealer meget præcist til gavn for kommunens borgere og den kommunale administration ken er landdistriktskonferencen april 2010 samt erfaringer af disse arealer. fra den nuværende Landdistriktspolitik 2007-2009. Land- distriktspolitikken er udarbejdet indenfor rammerne af den De enkelte fokusområder vil blive uddybet og konkretiseret Status pr. maj 2010 vedtagne kommuneplan og bæredygtighedsstrategi. i landdistriktspolitikken. Målene nås via samarbejde og Der er ca. 8.500 beskyttede naturarealer i Aalborg Kommune, hvoraf ca. 1.500 er søer. Kortlægningsarbejdet blev dialog samt fokus på processer og resultater. Aalborg Kom- påbegyndt i 2008. Pr. 1. maj 2010 er der kortlagt ca. 800 søer og ca. 1.500 af de øvrige tørre naturarealer som fx heder, Udarbejdelsen af politikken er foregået ved en proces munes politikere, administration og borgerne kan sammen enge, overdrev og moser. Kortlægningen af søernes padder og øvrige dyreliv er startet allerede i april måned 2010, mens præget af synspunkter fra Borgerforeninger, Foreningen løfte opgaven med at skabe udvikling i Aalborg Kommunes kortlægningen af de øvrige naturarealer udføres i sommerhalvåret fra ca. 1. juni til 1. oktober. Med udgangen af 2010 Landsbyerne i Aalborg Kommune, samrådene i landdistrik- landdistrikt. Fokusområderne i Landdistriktspolitikken forventes at op mod 2/3 af kommunens naturarealer er kortlagt. tet, Erhvervsrådet og landbruget, Friluftsrådet, Ældrerådet, 2010-2013 skal således være med til at målrette indsatsen Handicaprådet m.fl., samt alle de kommunale forvaltninger for at skabe et forsat godt hverdagsliv for borgerne i kom- og politikere som bl.a. deltog i landdistriktskonferencen munens landdistrikt. april 2010. Status pr. maj 2010 Forvaltningen har i samspil med følgegruppen for udmønt- Forslag til ny landdistriktspolitik sendes i høring i perioden ningen af landdistriktspolitikken konkretiseres et forslag fra den 12. maj til den 26. juni 2010. Udvalget for Sundhed til Landdistriktspolitik 2010-2013 som høringsgrundlag. og Bæredygtig Udvikling behandler forslag til ny landdis- Statens vand- og Følgegruppen er repræsenteret ved Handicaprådet, triktspolitik den 11. august 2010. Forslaget sendes efter- Ud over at reducere udledning af kvælstof til Limfjorden Ældrerådet, Folkeoplysningsforbundet, Landbruget, Fri- følgende til behandling i Magistrat den 16. august 2010 og naturplaner og andre kystvande skal vandplanerne desuden sikre at luftsrådet, Landsbyerne i Aalborg Kommune, Samråd, Byråd den 23. august. 2010. I Januar 2010 blev de statslige vand- og naturplaner of- vandkvaliteten i søer og vandløb forbedres. Spærringer Erhvervs afdelingen og de øvrige forvaltninger i kom- fentliggjort. Aalborg Kommune har haft mulighed for at i vandløb som hindrer fisk og små dyr i at vandre skal munen. komme med bemærkninger af teknisk art til planerne i en 8 fjernes, de fysiske forhold i vandløbene skal forbedres og ugers forhøringsfase frem til 10. marts 2010. Staten er nu i der skal ske en indsats overfor udledning af opspædet gang med at bearbejde kommentarerne fra kommunerne. spildevand, så der kan opnås ”god økologisk tilstand” i Når staten er færdig med dette arbejde bliver vand- og vandløbene. naturplanerne sendt i en 6 måneders offentlig høring hvor De største udfordringer i Aalborg Kommune i forhold til at også diverse interesseorganisationer kan kommentere gennemføre de kommunale naturplaner bliver at sikre en planerne inden den endelige vedtagelse. Det er Kommu- rig og varieret natur eller med habitatdirektivets ord ”Gun- nernes opgave på baggrund af de statslige vand- og natur- stig bevaringsstatus” for naturen i kommunens Natura planer at udarbejde konkrete handleplaner for, hvordan 2000-områder. miljømålene for vand- og Natura 2000-områderne skal nås. Blandt de vigtigste tiltag, der allerede er udført eller under udførelse kan nævnes naturgenopretningsprojektet i Landdistriktspolitikken 2010-2013 Status pr. maj 2010 Portlandmosen i Lille Vildmose, som har til hensigt at rydde De første arbejder med vandplanerne er dog allerede i trævækst og hæve vandstanden i området for at sikre en af gang for Limfjorden, idet økonomiske midler til at etablere Nordeuropas bedst bevarede højmoseområder, samt ryd- vådområder, som skal reducere udledning af især kvæl- ning og afgræsning af naturarealer i Lindenborg Ådal for at stof til Limfjorden, frigives i 2010. Det er Limfjordsrådet sikre de artsrige enge og overdrev mod at vokse til i krat og der prioriterer hvilke forslag til vådområdeprojekter, som skov. Endelig er der som udløber af en tidligere udarbejdet skal fremmes. Eksempler på et vådområdeprojekter som engfugle handlingsplan for Aalborg Kommune planer om i tidligere er gennemført i Aalborg Kommune er Halkær samarbejde med AgriNord, at opstarte afgræsning på flere Søog Østerådalen. engarealer langs kommunens kyster til gavn for engenes planter og fugle.

14 PK-Maj 2010 Bæredygtig planlægning

Bæredygtig planlægning Klimastrategi Klimastrategien vil indeholde både en forebyggelsesdel og en tilpasningsdel. Forebyggelsesdelen vil indeholde Lokal indsats for en mål og virkemidler vedr. forebyggelse af klimaforandringer bæredygtig udvikling gennem reduktion af udledningen af drivhusgasser. Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2008-11 blev Tilpasningsdelen vil fokusere på hvordan man i Aalborg vedtaget i Aalborg Byråd den 23. juni 2008. Strategiens Kommune bedst muligt tilpasser sig konsekvenserne af indeholder en række mål og indsatser, der skal styrke klimaændringerne i forhold til byudvikling, naturbeskyttelse, arbejdet med at fremme en miljø- og naturmæssig bære- infrastruktur mv. dygtig udvikling i Aalborg Kommune. Mål og indsatser er pt. under implementering og følger et implementeringskata- Klimastrategiens formål er at sikre, at de nødvendige tiltag log, som for hver af strategiens 78 indsatser udpeger den og forholdsregler indbygges og anvendes i den eksiste- forvaltning/afdeling, der er projektansvarlig for at koordi- rende varetagelse af kerneopgaverne i kommunen. Med nere og følge op på hver enkelt indsats. Samtidigt udpeger udgangspunkt i en vision om en fossilfri Aalborg Kommune implementeringskataloget de forvaltninger, der er ansvar- i 2050(Energivision 2050” udarbejdet i samarbejde med lige for at implementere indsatserne, herunder bærer det AAU), vil klimastrategien fastlægge delmål og indsatser for økonomisk ansvar for gennemførelsen. Implementerigen reduktion af drivhusgasser. Strategien vil beskrive de kom- af de fleste af strategiens indsatser, sker primært i de munale handlemuligheder og disses forankring i eksiste- fagforvaltninger, der varetager de pågældende fagom- rende kerneopgaver. I udpegningen af handlemulighed- råder og forankres i deres relevante strategier og planer. erne vil der være fokus på tiltag indenfor kerneopgaverne I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen har i Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhed- bæredygtighedsstrategiens mål og indsatser indgået som erne som fx planlægning, myndighedsvaretagelse, forsyn- grundlag for miljø- og bæredygtighedsvurderingen af kom- ing, transport og samarbejde med erhvervslivet. muneplanen. På tilsvarende måde indgår flere af bæredyg- tighedsstrategiens mål også i konkrete byomdannelsespro- Mulighederne for kommunens tilpasning til kon- jekter, fx på Godsbanearealet, hvor målsætningen er en sekvenserne af klimaændringerne skal undersøges – herunder hvilke konsekvenser klimaændringerne vil få for bæredygtig og CO2 neutral ny bydel. Aalborg Kommune, hvilke sektorer ændringerne får betyd- Status pr. maj 2010 ning for, og hvad kommunen kan gøre for at tilpasse sig De af strategiens indsatser, der går på tværs af samtlige de mest sandsynlige forandringer, specielt med fokus på forvaltninger, som grønne indkøb, miljørigtige tryksager, påvirkninger af by-, vand- og naturområder, infrastrukturer økologisk mad mv. implementeres i et samarbejde mellem mv. på grund af fx stigende vandstande og mere ekstremt forvaltningerne. Bæredygtighedsstrategien forventes fuldt nedbør. implementeret ved udgangen af 2011. Der gennemføres en oversvømmelsesscreening af kom- munens samlede areal og en mere omfattende undersø- gelse af udvalgte byområder og vandløbsoplande. Som en del af kommunens klimastrategi er Aalborg Kom- mune blevet klimakommune i samarbejde med Dansk Naturfredningsforening. Det betyder at kommunen har

forpligtet sig til at reducere udslippet af CO2 med 2 % pr. år i perioden 2010-2020 fra egne aktiviteter. Det vil bl.a. ske gennem energibesparelser i kommunes bygninger.

Status pr. maj 2010 Den samlede klimastrategi forventes vedtaget i Aalborg byråd ultimo 2010.

15 Bæredygtig planlægning PK-Maj 2010

Limfjordsrådet Grønne butikker i Aalborg Limfjordsrådet er et politisk forum for samarbejde mellem Limfjordskommunerne omkring en bæredygtig fjord. Aalborg Aalborg kommune indgår i et grønt netværk med han- Kommune varetager Næstformandskabet og har en koordinerende funktion i samarbejdet. Pt. er Limfjordsrådets arbejde delslivets organisationer i Aalborg City og Storcentret – og i høj grad fokuseret på arbejdet med implementering af EU´s vandrammedirektiv samt Natura 2000 planerne. Ambitionen samarbejder om at få den landsdækkende grønne diplom- er, at kommunernes tiltag i videst muligt omfang tænkes sammen i bestræbelserne på, at opfylde miljømålene fastsat i ordning til byen. Handelslivet i byen har taget godt imod de Internationale forpligtigelser. denne frivillige ordning, og kan se fordelene ved en grøn profil. Tilslutningen er gået over al forventning og 85 butik- I 2010 er Limfjordsrådet blevet udvidet med 3 kommuner, så der nu er 18 medlemskommuner og Sekretariatet, der ligger ker og servicevirksomheder er nu tilmeldt ordningen. Når i Aalborg, er udvidet med 2 normeringer. Baggrunden for dette er bl.a. den indgåede aftale mellem KL og Miljøministeriet, alle butikker har fået diplomet i løbet af året, så er Aalborg der giver kommunerne opgaven med vådområdeprojekter og ansvaret for gennemførelse af 10.000 ha vådområder frem den by i Danmark med flest grønne butikker. til 2015. Ifølge vandplanen for Limfjorden skal der alene i dette opland etableres ca. 3.676 ha vådområder. I overens- På nuværende tidspunkt har 30 butikker formelt fået over- stemmelse med aftalen er Limfjordsrådet blevet Vandoplandsråd og har dermed fået til opgave at udarbejde en vandop- rakt ”Grøn Butik diplom”, som bevis for deres indsats. landsplan for vådområdeindsatsen i oplandet til hele Limfjorden. Denne forventes færdig til den i aftalen fastsatte 1. juni. Erfaringen viser, at der er store muligheder for at optimere Der har i relation til udpegningen af Limfjordsrådet som vandoplandsråd endvidere været arbejdet en del med revision af butikkernes drift – fx spare på elforbruget, hvilket både er vedtægterne. en økonomisk fordel for butikken, men også giver miljø- og klimamæssige gevinster. Når alle forbedringsområderne er gennemført har disse 30 butikker tilsammen mulighed for

at spare ca. 145 tons CO2. www.groenbutik.dk

Status pr. maj 2010 Aalborg Kommune vil fortsat imødekomme butikkers og servicevirksomheders efterspørgsel for at deltage i ord- ningen. Det er ambitionen, at Aalborg fremadrettet kan promovere sig på at have en markant andel af butikker og servicevirksomheder, som har grønt diplom.

16 PK-Maj 2010 Erhvervsplanlægning

Erhvervsplanlægning Aalborg Samarbejdet - Energiprojekter: Fleksenergi, HubNorth Ny Erhvervsstrategi Erhvervsafdelingen har siden etableringen i 2007 haft fokus på energi- og miljøområdet som værende et potentielt vækst- område, og de følgende projektbeskrivelser anskueliggør hvorledes denne udfordring er blevet taget op. Ny Erhvervsplan Der er pr. 1. januar startet et nyt ErhvervslederForum op i Aalborg Samarbejdet med 21 erhvervsledere fra de tre FleksEnergi 2010-2013 kommuner. Dette nye ErhvervslederForum har startet en FleksEnergi er et projekt med deltagelse af varmeværker i Thisted Kommune, Morsø Kommune, Jammerbugt Kommune, Ifølge vedtægterne for Aalborg Erhvervsråd skal Erhvervs- strategiproces op, som resulterer i en ny erhvervsstrategi Brønderslev Kommune og Aalborg Kommune – i alt ca. 45 varmeværker, og et netværk på ca. 120 personer/virksomhed- rådet i starten af hver byrådsperiode udarbejde et forslag til omkring oktober 2010. er. Formålet med projektet er at optimere produktion og distribution af kollektiv varme, at udfordre værkernes/rådgivernes/ erhvervsplan for Aalborg Kommune. Erhvervsplanen skal Processen er bygget op omkring dialogbaseret strategi- producenternes/videninstitutionernes kompetencer på dette område samt opbygge en platform af kompetencer og viden, vedtages af Byrådet. udvikling, hvilket indebærer en meget tæt dialog med de der kan være med til at generere nogle af fremtidens arbejdspladser. Erhvervsrådet arbejder derfor netop nu med at udforme enkelte erhvervs- og udviklingsråd omkring ansvarsfordel- forslag til Erhvervsplan 2010-2013. På første møde i ing, styrkepositioner og kompetencer i de tre kommuner. Status pr. maj 2010 det nye Erhvervsråd i februar 2010 blev det besluttet, at Designprojekterne Jammerbugt og Brønderslev ved at være afsluttet – konkrete projekter på vej. Designprojekterne forslaget til Erhvervsplan skulle udarbejdes i en dialog- Aktiviteten i Erhvervssøjlen i Aalborg Samarbejdet har i de Thisted og Mors afventer endelig afklaring og designprojekt Aalborg er netop igangsat. baseret proces. Forud for det netop afholdte strategisemi- senere år været for kraftigt opadgående, med en projekt- nar var der således holdt dialogmøder med samtlige portefølje på over 100 mio. kr. Udviklingen af projektpor- Hub North medlemmer af Erhvervsrådet og deres bagland i form af teføljen vil være i fokus i forbindelse med udarbejdelsen Vindenergi vil i fremtiden komme til at udgøre et væsentlig bidrag af den samlede energiproduktion landet som helhed har lokale/regionale bestyrelser. Også Region Nordjylland har af den nye strategi. Det skal sikres, at ønsker og behov behov for. I Region Nordjylland findes der utrolig mange og spændende virksomheder, der enten helt eller delvist medvirk- deltaget i den indledende dialog. fra lokalt hold, bliver håndteret i Aalborg Samarbejdet og er til at gøre Danmark til et af de førende lande, når det drejer sig om produktion af vindmøller. Hub North er et forsøg på udmøntet i mærkbare og synlige satsninger. Ambitionsni- at få skabt et formaliseret erhvervsnetværk blandt de nordjyske virksomheder med det mål for øje, at få skabt et grundlag Status pr. maj 2010 veauet er højt og stigende i ErhvervslederForum, så der er for mange nye arbejdspladser – lige fra ufaglærte/faglærte arbejdere i produktionen til forskere på vore videninstitutioner. Frem mod sommer afholdes en række fokusmøder om lagt an til endnu flere store satsninger inden for erhvervs- de temaer, som Erhvervsrådet indtil videre har peget på området i de kommende år. Status pr. maj 2010 som centrale i en ny erhvervsplan. Det drejer sig bl.a. om Konsulenter er ansat – pilotprojekt afsluttes ultimo juni. Stor ansøgning til Vækstforum forberedes. 112 personer er tilk- kompetencer og viden, infrastruktur og tilgængelighed, nyttet netværket. Formaliseret styregruppe er på plads – det samme med mission, vision og formål. erhvervsservice samt klynger og netværk. Både kommu- nens egne samt eksterne fagfolk vil blive inviteret til denne dialog. Et udkast til Erhvervsplan fremlægges på Erhvervs- PRINCIP – Proactive and Integrated Climate Change in Ressource Planning Formålet med PRINCIP, der er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Aalborg Universitet, rådets møde i september 2010. Gøteborg Stad samt IVL Swedish Research Institute, er at skabe grundlag for nye smarte energi- og miljøløsninger i Kat- tegat/Skagerrak-regionen. Projektet, der er et Interreg-projekt, vil vise konkrete eksempler på mulighederne for at stimul- ere og optimere implementeringen af vedvarende energikilder i Kattegat/Skagerrak-regionen.

Status pr. maj 2010 Projektet er igangsat – første møde er afholdt. Konference afholdes medio maj i Gøteborg.

17 Erhvervsplanlægning PK-Maj 2010

Netværk for Bæredygtig Netværkssamarbejdet indeholder følgende konkrete ting for den deltagende virksomhed: Erhvervsudvikling - NBE • En bæredygtighedsscreening af virksomhedens produk- Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling er et forplig- tion og produkter i samarbejde med Aalborg Kommune tende samarbejde mellem Aalborg Kommune, Aalborg og Aalborg Universitet. Universitet og en række udvalgte virksomheder. Aalborg • En udpegning af prioriterede indsatsområder og mål, der Kommune fungerer som tovholder og forestår den ”dag- sikrer det optimale udbytte for virksomheden. lige drift” af netværket. En række videnscentre - foruden • Udarbejdelse af en handlingsplan (projektbeskrivelse), Aalborg Universitet – tilknyttes løbende netværket, når et hvor virksomhedens indsats understøttes af samar- bejdspartnere med de nyeste værktøjer og højt speciali- behov opstår. seret viden. • Til at synliggøre indsatsen udarbejder virksomheden en Netværkssamarbejdet vil bidrage til opfyldelsen af såvel Bæredygtighedsredegørelse, som viser mål og resul- virksomhedens interne bæredygtighedsmål samt målene tater af indsatsen. Redegørelsen skal skabe synlighed i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi. En række i lokalsamfundet og på nationalt plan vise, at Aalborg af målene i Bæredygtighedsstrategien kan ikke opfyldes Kommune og erhvervslivet er proaktive i bæredygtig- uden et forpligtende samarbejde mellem kommunen og en hedsindsatsen. lang række af Aalborg Kommunes virksomheder omkring indsatser på bæredygtighedsområdet. Indsatser som ikke kan opnås gennem det traditionelle tilsynsarbejde.

Projektets aktiviteter i 2010 • Gennemførelse af bæredygtighedsscreeninger på 3 nytilkomne virksomheder – Aalborg Portland A/S, Gabriel A/S, Bar- smark A/S. • Udarbejdelse af handlingsplaner (projektbeskrivelser) på baggrund af de i bæredygtighedsscreeningen prioriterede ind- satsområder og mål på de nye virksomheder. • Handlingsplan for udarbejdelse af Bæredygtighedsredegørelser på de 7 første virksomheder – Siemsens Wind Power A/S, Fibertex 1 A/S, Fibertex 2 A/S, Gerhardt Christensen A/S, AKV Langholt, Aalborg Havn A/S og Spæncom A/S. • Bæredygtighedsredegørelser uddarbejdes på de første 7 virksomheder Gennemførelse af de allerede udarbejdede handlingsplaner (projektbeskrivelser) hos de første 7 virksomheder. • Udvidelse af netværket med nye virksomheder. • Udvidelse af netværket til regional status gennem samarbejde med andre kommuner - Thisted og Hjørring Kommune.

Status pr. maj 2010 • Datoer for gennemførelse af bæredygtighedsscreeninger på de 3 nye virksomheder er aftalt. • Samtlige handlingsplaner (projektbeskrivelser) er udarbejdet for de første 7 virksomheder. • En række af de ovenfor nævnte projekter er påbegyndt. • Handlingsplan for udarbejdelse af Bæredygtighedsredegørelser er udarbejdet for alle de 7 første virksomheder.

18 PK-Maj 2010 Projekter

Projekter Aalborg Kommune arbejder tæt sammen med Visit Aalborg om opgaven. Visit Aalborg har gennem et EU-projekt fået midler til at kunne støtte forskellige tiltag udenfor højsæsonen.

Oplevelsesøkonomi Aalborg Centrum/Havnefront Arbejdet med oplevelsesøkonomi i Aalborg Kommune udfolder sig fortsat i de konkrete projekter; oplevelseszonerne Arbejdet med oplevelseszonen ”Aalborg Centrum/Havnefront” har været sat på standby i dele af foråret 2010, mens der er ”Kattegatkysten” og ” Aalborg centrum/Havnefront”. blevet arbejdet med en kobling til STRAKKS projektet. Årsagen er, at der er geografisk sammenfald mellem de to projekter i forhold til de ”Urbane laboratorier”, som STRAKKS-projektet arbejder med som metodisk tilgang. Kattegatkysten Arbejdet med udvikling af oplevelseszone Kattegatkysten ligger i øjeblikket primært indenfor 3 temaer. De tre temaer Resultaterne fra STRAKKS-projektet vil indgå som nyttig viden i det videre arbejde med oplevelseszonen Aalborg Cen- blev fundet ved at invitere lokale interessenter indenfor oplevelsesøkonomi til en række møder i efteråret, hvor forskellige trum/Havnefront, jf. næste afsnit. udviklingstiltag blev drøftet og prioriteret. Dette er endt med, at der skal etableres projekter indenfor følgende 3 områder - Adgang til naturen, Havnemiljøer og vandaktiviteter samt Netværksdannelse og pakker. Parallelt med ovenstående samarbejde omkring STRAKKS-projektet, arbejdes der målrettet med udvikling af indhold og aktiviteter i Nordkraft, altså den østlige del af oplevelseszonen Aalborg Centrum/Havnefront. I den forbindelse ansættes Projektet om adgang til naturen koncentrerer sig om formidling af naturen. Projektet går ud på, at man som turist eller lokal der snarligt en Event-koordinator, der skal stå i spidsen for at skabe liv og aktiviteter i Nordkraft i en to årig periode. kan låne saltvandssæt eller rygsække, der kan formidle den lokale natur. I rygsækken er der I-Pods, hvor der er indspillet tekst om hvad du kan se og opleve på bestemte lokaliteter. Rygsække og saltvandssæt kan blandt andet lånes i turistinfor- mationscentre og på campingpladser. Projektet igangsættes hen over sommeren.

Arbejdet med Havnemiljøer og vandaktiviteter har tre delelementer. I samarbejde med Hou Kano- og Kajakklub skal der laves et projekt, som skal udvikle vandoplevelsesmulighederne på Østkysten. Konkret er der planer om at gennemføre en Kano- og Kajakuge udenfor højsæsonen, rettet mod turister på Østkysten.

I Dokkedal arbejdes med et projekt om en silde- og kartoffelfestival. Her støttes kokke- og madlavningsdelen. Formålet er at være med til at fremme en Østkyst-specialitet, som skal være en tilbagevendende begivenhed udenfor højsæsonen.

Endelig udarbejdes karakteristik af Østkystens fire havne, som skal indgå i en naturguide, som udgives i 2011.

Omkring Netværksdannelser og pakker arbejdes der med at gennemfører nogle flere events-uger. Blandt andet en alter- nativ kirkekoncert-uge, samt nogle ”Green-card” uger, hvor turister i en given uge får adgang til et særligt aktivitetspro- gram. Formålet er at aktivere en proces, hvor turisterhvervet bliver bedre til at samarbejde om at skabe en fælles produkt- platform

Aktivitetsarealet er nu taget i brug.

19 Projekter PK-Maj 2010

STRAKKS – strategier for Ny svømmehal ved Nyt Universitetssygehus Genåbning af Østerå byudvikling i mellemstore Gigantium Region Nordjylland har i samarbejde med Aalborg Kom- Projektet går ud på at åbne Østerå gennem Aalborg mune ønsket at samle sygehusfunktionerne i Aalborg i midtby. Det bymæssige forløb af Østerå, som i dag sker i I august 2009 blev udbudskonkurrencen om svømmehal- nordiske kundskabsbyer et nyt Universitetssygehus i Aalborg Øst. Regeringen har en lukket kanal, ændres så åen får sit eget åbne forløb fra len ved Gigantium afgjort. Blandt de 5 udvalgte prækvali- Aalborg er i fuld gang med at udvikle sig fra en industriby til foreløbigt indstillet 3,2 mia. kr. til et nyt sygehus i Aalborg. området ved Gabriel, hen over Godsbanearealet, gennem ficerede deltagere blev et team bestående af NCC, at blive en viden - og oplevelsesby. Det giver nye udfor- Samtidig har regeringen tilkendegivet, at Regionen kan Karolinelund, Teglgårds Plads og ud i fjorden forbi Musik- Kjær&Richter, KPF Arkitekter samt Grontmij/Carl Bro valgt dringer i byudviklingen og det er derfor vigtigt at udvikle søge om en ”begrænset forøgelse” i forbindelse med ud- kens Hus området. Østerå gennem byen bliver en ren å til opgaven. nye strategier og metoder i planlægningen der kan støtte lodning af de sidste 10 mia. kr. fra kvalitetsfonden. Derfor som kan få en god økologisk tilstand og bidrage til at øge Aalborgs udvikling. Aalborg Kommune gennemfører som arbejder Region Nordjylland i samarbejde med Aalborg de bymæssige, rekreative kvaliteter. I forslaget indgår at Aalborg Kommunes dommerkomité har blandt andet lagt et led i denne udvikling fra juni 2009 – juni 2012 STRAKKS Kommune på et samlet projektforslag, der skal sendes til Østre og Vestre Landgrøfter fortsat løber i det eksisterende vægt på, at vinderforslaget spiller godt sammen med projektet sammen med Skedsmo Kommune (Oslo) og ekspertpanelet senest den 2. juni 2010. Regeringen vil der- kanalsystem, dvs. at regnvand og spildevand fra Aalborg både de nuværende bygninger i Gigantium og med land- andre nordiske samarbejdspartnere. Det er et EU projekt efter i november 2010 komme med en endelig udmelding. by fortsat ledes til den lukkede kanal som får en større skabet, og selvfølgelig også, at projektet lever godt op til godkendt under INTERREG – programmet. Aalborg Kom- kapacitet uden Østerå. I 2009 er visionen udviklet, og de funktioner, svømmehallen skal rumme. Facaden på mune er Lead Partner i projektet. Status pr. maj 2010 aspekterne vedr. byomdannelse, vandmiljøtilstand, afled- svømmehallen er inspireret af en stor bølge, og forslaget Region Nordjylland og Aalborg Kommune har igangsat ning af overfladevand og anlægsøkonomi er bearbejdet. rummer et bassin på 25 meter, familiebassin med forskel- Det overordnede mål for projektet er at styrke udviklingen den fysiske planlægning for udbygningen i Aalborg Øst. Byrådet vedtog på sit møde i august 2009 at der skal lige aktiviteter, børnebassin, varmtvandsbassin, forskellige af attraktive og bæredygtige byer og bymiljøer. Der sættes Planprocessen forventes at strække sig indtil 2013 og vil arbejdes videre med bearbejdning og afklaring i forhold til aktiviteter som vandrutchebane, et udspringsbassin med fokus på nye byudviklingsmetoder for mellemstore kund- indeholde Kommuneplantillæg med forudgående høring, at gennemføre åbning af Østerå, herunder undersøgelse Godsbaneareal klatrevæg, og en wellnessafdeling med blandt andet spa, skabsbyer i Norden, hvor samarbejdet og udviklingenKollektiv t rafaf ikterminal lokalplan og projektlokalplaner, samt tilhørende miljøvur- af finansieringsmuligheder. Det er således en forudsætning sauna, dampbad og koldtvandskar. Aalborg Byråd har afsat netværk mellem erhvervsliv, kommuner og forskning er et deringer og VVM-redegørelse. Planarbejdet fokuseres i arbejdet med de igangværende byomdannelsesprojekter 85 mio. kroner til at bygge svømmehallen. vigtigt tema for udvikling af videnbyen. Det er målet at ud- omkring arealerne øst for Selma Lagerløfs Vej i Univer- på Godsbanearealet, Teglgårds Plads og Stuhrsvej, at vikle og sprede kompetencen til både ansatte i kommuner, sitetsområdet. Østerå senere skal kunne åbnes som en ren å i eget forløb Status pr. maj 2010 § erhvervsliv og forskningsmiljøer. Sideløbende med planlægningsarbejdet kan Regionen gennem områderne. Skole- og Kulturforvaltningen er efterfølgende i dialog med Eternitten sætte gang i arkitektkonkurrence, udbud og efterfølgende vinderteamet for bl.a. at afklare logistikken og sammen- Status pr. maj 2010 anlægsarbejdet. hængen med den eksisterende bygning. Første spadestik Aalborg Kommune fik i maj 2009 godkendt EU-ansøgnin- Med et nyt Universitetssygehus i Aalborg Øst skal der også blev taget den 30. oktober 2009, og svømmehallen forven- gen. Den 1. og 2. september 2009 blev der afholdt KICK- tages stilling til, hvordan Sygehus Syd og Sygehus Nord tes at stå færdig ultimo 2011. off møde i Aalborg. Der er siden foregået en vidensindsam- fremover kan anvendes til andre formål. ling omkring temaet som bliver udgivet i publikationer i Uddannelse/forskning løbet af foråret. Herudover tilrettelægges og gennemføres erhverv og ungdomsboliger de konkrete aktiviteter, der skal afprøve metoderne i de Uddannelse/ forskning forskellige byomdannelsesområder, som en del af plan- L lægnings- og gennemførelsesprocessen. etb an e

Seminarium Gigantium

Sygehus Øst Universitetsparken

I dag løber Østerå sammen med Østre og Vestre Land- grøfter ind i kanalsystemet nord for Gabriel. Projektet går ud på at lede selve Østerås vand ind over Godsbanea- realet og videre gennem byen til Limfjorden, mens det planvej Egens underjordiske kanalsystem fortsat, men mere effektivt, afleder overfladevand. ane nb 20 Jer PK-Maj 2010 Projekter

Status pr. maj 2010 det sydøstlige kridtgravsområde (ejer: S. Enggaard/Pape). Universitetsområdet • Projektering af Teglgårds Plads er i gang med henblik på udførelse i 2011. Der arbejdes med et å-element med Der lægges her op til en kombination af nye rekreative Universitetsområdet er i kommuneplanens hovedstruktur kanter og sten, som midlertidigt fyldes med sand. muligheder, tæt-lav- og etageboliger. udpeget til at rumme mulighed for en fremtidig udvikling • Et grønt parkelement, som senere kan rumme et åbent af Aalborg Universitet, ligesom der er udlagt arealer til åløb, kommer til at indgå som del af forslaget til lokal- Projekter med hhv. støttede ungdoms- og familieboliger at understøtte en byvækst med erhverv og boliger. Den plan for Godsbanearealet (under udarbejdelse). er under forberedelse flere steder på Eternitgrunden. Det overordnede struktur for byudviklingen i Universitetsom- • Ved Gabriel, hvor der planlægges udstykning til et antal samme gælder konkrete butiks- og kontorbebyggelser på rådet er fastlagt i en overordnet strukturplan for området, boliger, undersøges forskellige mulige tracéer for forlø- den nordligste del af grunden. samt i ”Designmanual for universitetsområdet” fra 2005. bet af den fremtidige åbne Østerå. Målet er at finde en Strukturplan og designmanual er efterfølgende udmøntet i løsning som kan tilgodese både Gabriels behov, byens Bygninger, der ikke er udpeget som værdifulde i byom- kommuneplanens rammebestemmelser for lokalplan- rekreative behov, en god udvikling af Godsbanearealet og den fremtidige anlægsøkonomi. dannelsesstrategien, er nedrevet, og Calum har søgt om lægningen, samt i en række lokalplaner i området. • Åbning af Østerå indgår som element i den kommende nedrivningstilladelse til yderligere bygninger/bygningsdele i vandplanlægning, med henblik på at opnå et renere overensstemmelse med den vedtagne lokalplan. Universitetsområdet vil ved fuld udbygning udgøres af ca. vandmiljø. 350 – 400 ha afhængigt af den østlige bygrænse, hvoraf • Åbning af Østerå indgår også i arbejdet med klimastrate- Cembrit (tidligere Dansk Eternit) har bibeholdt en række ca. 315 ha i dag er inddraget i kommuneplanens ramme- gi, idet der er påvist væsentlige klimatilpasningsaspekter lager- og kontoraktiviteter ved Sønderbro og Sohngaards- del. Af de 315 disponerede ha i kommuneplanen er der ca. i projektet, da fremtidige oversvømmelser i det lavtlig- holmsvej. 170 ha ledige, fordelt på ca 20 ha til universitetsformål, 40 gende Håndværkerkvarter ser ud til at kunne forebyg- ha til erhvervsformål, 25 ha til boliger og 85 ha til blandede ges. Vejadgangen fra Sønderbro åbnes medio juni 2010, og de bolig og erhvervsformål. Sidstnævnte område indgår i det øvrige vejadgange (fra Østre Allé og Sohngaardsholmsvej) område hvor der planlægges for et fremtidigt sygehusbyg- er under forberedelse. geri. Eternitten Eternitten er udpeget som byomdannelsesområde i kom- Status pr. maj 2010 muneplanen. Med omdannelsen skal der skabes et blandet Hele universitetsområdet er optaget i kommuneplanens byområde med en bred vifte af bymæssige anvendelser. rammebestemmelser og størstedelen af universitetsom- Den centrale beliggenhed og „stedets særlige poesi“ skal rådet er lokalplanlagt. Der er lavet lokalplaner for AAU’s udnyttes optimalt. Byens grønne forbindelser skal styrkes. udbygning omkring Frederik Bajers Vej og nord for Alfred Der skal være rum for kreativitet, eksperimenter, iværksæt- Nobels Vej, for erhvervs- og boligområder øst og vest for teri og uforudsete muligheder. Samtidig lægges der vægt Selma Lagerlöfs Vej, for boligområder vest for Sønder på at erindringen om industrihistorien bevares for efter- Tranders og for hele den midterste del af Universitets- tiden. parken.

Byrådet vedtog kommuneplanrammer og byomdannel- Der er et lokalplanforslag under udarbejdelse for den sesstrategi for området i 2006. vestligste „finger“ i Universitetsparken, syd for Gigantium. Der er desuden et lokalplanforslag på vej for en del af Status pr. maj 2010 Universitetets areal syd for Busvejen, med mulighed for Der er netop vedtaget en lokalplan med tilhørende byggeri på tværs af busvejen. kvalitetsprogrammer for den nordlige del af Eternitten – dvs. hjørnegrunden mod Sønderbro og Østre Allé (ejer: S. Enggaard/Pape) og området omkring den tidligere cement- fabrik (ejer: Calum). Målet er at omdanne området til en ny videnbydel, der udgør en optimal ramme for det moderne liv med dets glidende overgange mellem arbejde, fritid, bolig, indkøb og oplevelser. Eksperimenterende arkitektur og kreativ genbrug af industrihistoriske kulturspor skal være med til at skabe identitet i den nye bydel.

I maj 2009 vedtog byrådet lokalplan og kvalitetsprogram for

Visualisering af ”byparken” set fra krydset Sønderbro/Østre Allé og mod den tidligere cementfabrik.

21 Visualisering af ”byparken” set fra krydset Sønderbro/Østre Allé og mod den tidligere cementfabrik. Projekter PK-Maj 2010

Godsbanearealet efteråret 2009. Byrådet godkendte planprincipperne og en Budolfi området tion til midtbyens trafik- og parkeringsforhold, specifikt i Med baggrund i et initiativ om at etablere Campus på revideret helhedsplan som grundlag for det videre arbejde Den eksisterende lejeaftale vedr. Vingårdsgade 10 / Budolfi sammenhæng med planer og muligheder for kommende DSB’s arealer blev en byomdannelse for Godsbanearealet ultimo 2009. Plads 2 udløber den 1. januar 2012, efter denne dato omdannelse af henholdsvis p-området ved den Gl. Rutebil- i sin helhed igangsat primo 2009. Godsbanearealet er overdrages ejendommen inkl. eksistende bygværk station/Gåsepigen samt Sygehus Nord, hvor sidstnævnte udpeget som byomdannelsesområde, grønt indsatsområde Med henblik på en mere fleksibel placering af butikker på (p-dæk, butik mv.) til Aalborg Kommune, Teknik- og Miljø- vil komme i spil i forbindelse med den kommende planlæg- og arkitektonisk eksperimentarium i kommuneplanen. Godsbanearealet godkendte Teknik- og Miljøforvaltningen forvaltningen. ning af nyt sygehus i Aalborg Øst. Der gennemføres derfor januar 2010 en debatfolder om detailhandelsgrænsen. Op- Teknik- og Miljøudvalget har på denne baggrund besluttet, parallelt med fordebatten en sammenhængende trafik- og Med omdannelsen er det ønsket at få skabt et bæredygtigt samlingen på denne blev godkendt i april 2010. at der efter sommerferien 2010 skal igangsættes en forde- p-undersøgelse for området ved Budolfi Plads set i sam- og levende byområde med blandede byfunktioner, men batproces for områdets kommende omdannelse. menhæng med området vest for Vesterbro, mellem Kastet- hvor campus udgør et væsentligt element. Med omdan- Hen over foråret er der arbejdet med kommuneplantillæg, vej og banen. nelsen bliver der mulighed for styrke byens blå og grønne lokalplan og kvalitetsprogram. Plandokumenterne forven- Fordebat-processen skal lede frem til en afklaring af forbindelser ligesom der arbejdes med viden og oplevelse, tes behandlet som forslag på byrådets møde den 14. maj hvilke visioner og rammer, som skal ligge til grund for en Debatprocesser skal munde ud i tilvejebringelse af det mangfoldighed, byliv, kulturhistorie samt sammenhæng til 2010 og offentliggjort henover sommeren 2010. Med krav kommende renovering og gentænkning af området om- nødvendige plangrundlag for den kommende omdannelse nærliggende omdannelsesområder. om lavenergiklasse 1 for boliger og institutioner (kollegier kring Budolfi Plads. Områdets omdannelsespotentiale (kommuneplantillæg og lokalplan), herunder forberede og ungdomsboliger) vil lokalplanen være med til at opfylde skal vurderes i sammenhæng med dels det omgivende området eller dele heraf til grundsalg. Status pr. maj 2010 bæredygtighedsstrategiens målsætning om udarbejdelse bykvarter - gaderum, bebyggelser, byliv mv. - samt i rela- På baggrund af resultaterne fra parallelopdraget samt hen- af lokalplaner med lavenergiklasse 1. Fordebatten planlægges gennemført fra den 1. september vendelser i offentlighedsperioden udarbejdede Teknik- og 2010 og ca. 6 uger frem. Miljøforvaltningen et oplæg til politikerne om principperne i

22 PK-Maj 2010 Projekter

Vandløbsrestaureringsprojekt i Faunapassageprojektet koster overslagsmæssigt 1.600.000 kr. FødevareErhverv har givet et tilskud på 50 Binderup å ved Huulmølle % til vandløbsrestaurering. Forudsætningerne for en del Binderup å hører til de mest ørredproduktive vandløb i af de eksterne midler, er at projektet gennemføres i 2010 Danmark, men bestandens potentiale er begrænset af samt, at restfinansieringen afholdes af Aalborg Kommune. ringe passageforhold ved flere opstemninger i vandløbet. Vokslev samråd har i tæt samarbejde med Forvaltningen De eksisterende passageforhold ved den gamle mølleop- for Sundhed og Bæredygtig Udvikling samlet midler på i alt stemning i Huulmølle har gennem mange år været be- 1.800.000 kr. via forskellige fonde til søoprensningen, stier, grænsende for opgangen af vandløbets fisk. formidling og restaurering af møllen.

Aalborg Kommune har udarbejdet et vandløbsrestaure- Status pr. maj 2010 ringsprojekt (en ny faunapassage). Projektet går ud på at Kommunen er forpligtet til at gennemføre vandløbsrestau- sikre passageforholdene ved Huulmølle for vandløbets fisk. reringer for at sikre målopfyldelse jf. EU's vandrammedi- Faunapassagen udføres som et stryg (nyt vandløb), der rektiv som implementeres via statens vandplaner. Fauna- føres udenom mølledammen. passagen og søoprensningen ved Huulmølle skal formelt Områdefornyelse i Svenstrup Oliehavnen godkendes efter vandløbsloven inden projekterne kan Projektet til Svanemølleparken er nu godkendt og omfatter Aalborg modtager en stor mængde olie og andre flydende Faunapassagen er udformet i samarbejde i en tværgående gennemføres i 2010. en række delprojekter der skal styrke parkens rekreative brændstoffer med skib, og på Oliehavnen ved Rørdalsvej gruppe i Aalborg Kommune samt den lokale forening ”Vok- værdi. Det handler om etablering af fx fuglesump, fiskebro, ligger der flere anlæg med store lagertanke med brænd- slev Samråd”. vandlegeplads kombineret med en genopretning af Guld- stof og andre former for olie. Fra tankanlæggene distribue- bækken. Der er afholdt licitation og projektet påbegyndes i res produkterne med lastbil til et stort opland i den nordlige juni måned 2010. del af Jylland. Godthåbsvej er i gang og omfatter projektforslaget til en opgradering af byrummene, der skal gøres mere attraktive Store tankanlæg med brændbare stoffer er såkaldte risiko- som byens hovedgade. Byens to pladsdannelser bliver virksomheder – det vil sige virksomheder, hvor der skal styrket ud fra temaerne aktivtetspladsen og Blomsternes være særlig opmærksomhed på forebyggelsen af større Plads. Projektet gennemføres fysisk 2011 og 2012. uheld, samt mulighederne for at afværge og begrænse konsekvenserne, hvis et større uheld alligevel skulle ind- træffe. Byfornyelse Risikomyndighederne, dvs. Politiet, Kommunens Red- Renoveringen af Kjellerupsgade er afsluttet og er det ningsberedskabet samt Kommunen som miljømydigheden, sidste delprojekt i den helhedsorienterede byfornyelse på skal godkende den enkelte virksomheds beskrivelse af, Østerbro. Projektet til gårdforbedringen af Vangs Minde- hvilke risici virksomheden medfører for uheld, hvilke kon- karreen er startet i marts måned og hele projektet afslutte sekvenser dette kan have for mennesker og miljø, samt ultimo i år. hvad der skal gøres for at sikre mod at uheld sker, og mod at eventuelle uheld skader virksomhedens naboer eller Skelagerprojektet andre. Forankringen af Skelagerprojektet er højt prioriteret og Status pr. maj 2010 sker via den etableredebrugergruppe og kvartersekretari- Arbejdet med risikovurderingerne på oliehavnen er i fuld atet i Skelagergårdene. Opførelsen af Ressourcehuset er gang, og det forventes at sikkerhedsforholdene på tank- afsluttet og forventes taget i brug april 2010. Renover- anlæggene er godkendt inden udgangen af 2010. Risiko- ingen af Skelagergårdene er foran tidsplanen og forventes forholdene på oliehavnen kan have betydning for, hvordan afslutte i år. forskellige arealer i nærheden kan anvendes, og dermed også på kommunens planlægning.

På længere sigt kan det blive aktuelt at flytte oliehavnen mod øst til området ved Grønlandshavnen, hvor afstanden til byområder og boliger er større, og hvor bl.a. også trafik- forholdene er bedre end ved den nuværende placering.

23 Forsyningsplanlægning PK-Maj 2010

Forsyningsplanlægning Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Status pr. maj 2010 Der skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyt- Aalborg Kommune har vedtaget delindsatsplaner for telse i områder med særlige drikkevandsinteresser og i Drastrup og Aalborg Sydøst. Varmeplan indvindingsoplande til almene vandværker. Områderne Varmeplanen for Aalborg Kommune gælder ikke for en specifik periode, men revideres løbende i form af projektforslag er tidligere udpeget i regionplanen, og vil i fremtiden blive Nordjyllands Amt har vedtaget indsatsplaner for grund- udarbejdet efter varmeforsynings-lovens bestemmelser. udpeget af Statens Miljøcentre i Vandplanen. vandsbeskyttelse i OSD 33 (Hvorup), i Vadum og for OSD 13, Hammer Bakker og Tylstrup. Status pr maj 2010 Aalborg Byråd vedtog i 2001 delindsatsplan for grund- Der er i perioden 2010-2013 afsat midler til revision og opdatering af den eksisterende varmeplanlægning for Aalborg vandsbeskyttelse i Drastrup. Når Miljøcenter Aalborg har Indsatsplanen for OSD 17, Hals har været i offentlig høring Kommune. Arbejdet forventes opdelt i 4 faser: kortlagt OSD 19, vil delindsatsplanen blive revideret i og forventes endeligt vedtaget i maj 2010. • Afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde. forbindelse med udarbejdelse af en indsatsplan for OSD • Afgrænsning af øvrige kollektivt forsynede områder (fjernvarme og naturgas). 19 (Aalborg Sydvest). Endvidere har delindsatsplanen for Hammer Bakker • Afdækning af muligheder i områder uden for kollektivt forsynede områder (sol, biomasse, varmepumper mv.). Vandselskab været udsendt i offentlig høring og forventes • Myndighedsbehandling og opfølgende indsats. Aalborg Byråd vedtog i 2004 delindsatsplan for grund- vedtaget oktober 2010. vandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst. Når Miljøcenter Aalborg De kollektive varmeforsyningsselskaber, varmeleverandører og øvrige interessenter i kommunen vil blive inddraget i arbej- har kortlagt OSD 20, vil der blive udarbejdet en indsatsplan Der følges op på indsatserne i indsatsplanerne. Der er bl.a. det med revision og opdatering af varmeplanlægningen. for hele OSD 20 (Aalborg Sydøst). udarbejdet handlingsplaner for vandværker, og indsats- planen anvendes som administrationsgrundlag, bl.a. i Med den nuværende varmeforsyningslov vil en revideret varmeplan for Aalborg Kommune ikke have retsvirkning over for Med baggrund i kortlægning af hydrogeologi, arealan- forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. borgerne, men alene være vejledende. Planen vil dog være et godt værktøj for kommunen i forbindelse med godkendelse vendelsen og mulige forureningskilder, som Nordjyllands af projektforslag samt til at påvirke udviklingen i retning af en mere bæredygtig varmeforsyning. Amt har gennemført, udarbejdes en indsatsplan for grund- Der forhandles aftaler med lodsejerne, som er omfattet vandsbeskyttelse i OSD 17 (Hals). Indsatsplanen udarbej- af delindsatsplanen i Aalborg Sydøst, om tinglysning af des i 2009 og forventes vedtaget i 2010. dyrkningsdeklarationer til beskyttelse af grundvandet. Vandforsyningsplan Der er vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Vandforsyningsplanen revideres en gang i hver byrådsperiode. Hammer Bakker. Det fremgår af indsatsplanen, at der skal udarbejdes en delindsatsplan for den nye indvinding ved I vandforsyningsplanen fastlægges, hvordan kommunens borgere og virksomheder forsynes med vand, herunder bl.a. • Hvordan sikrer vi rent drikkevand? Grindsted til Hammer Bakker Vandselskab. • Forsyningsstruktur i form af forsyningsoplande for de almene vandværker samt muligheder for egen vandindvinding. • Hvordan arbejder de almene vandværker sammen om sikkerhedsforbindelser, vandforsyning i det åbne land og grund- vandsbeskyttelse?

Kommunegrænse til oversigtskort Status pr. maj 2010 Indvindingsoplande ± kildepladszoner - NJA Byrådet har den 9. november 2009 Indsatsplan vedtaget vedtaget Vandforsyningsplan 2009-2020. Kortlægning færdig Områder med særlige drikkevandsinteresser OSD Områder med drikkevandsinteresser OD 13 Begrænset drikkevandsinteresser 12

17

19

18 20 21

35

Kort over OSD-områder, indvindingsområder og indsatsplaner i Aalborg Kommune.

0 5.000 10.000 20.000 Meters

24 PK-Maj 2010 Forsyningsplanlægning

Spildevandsplan Status pr. maj 2010 Spildevandsplanen er som udgangspunkt en 4-årig plan. Spildevandsplanens initiativer er i fuld gang med at blive implementeret. Byrådet har den 19. maj 2008 vedtaget en ny spildevands- plan for Aalborg Kommune, Spildevandsplan 2008-19. Med Efter spildevandsplanens vedtagelse blev der igangsat undersøgelser, der skal klarlægge mulighederne for at forbedre Spildevandsplan 2008-19 er der tilvejebragt et fælles grun- forholdene for afledning af spildevand i sommerhusområdet ved Hals og Hou. Undersøgelserne er udført i et samarbejde dlag for administrationen af spildevandsforhold i Aalborg mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne, og som resultat af samarbejdet foreligger rapporten kommune. ”Hals-Hou, Sommerhuskloakering”. Rapporten redegør for de tekniske og økonomiske konsekvenser for grundejere og for Kloakforsyningen ved en kloakering af sommerhusområdet. Spildevandsplanens centrale mål er at medvirke til, at Den fremtidige spildevandsafledning i sommerhusområdet Hals-Hou blev behandlet afAalborg Byråd på Byrådets møde målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne i Aalborg den 15. juni 2009. Byrådet besluttede: Kommune kan opfyldes i højere grad, end det er tilfældet i • at der skal udarbejdes et tillæg til kommunens Spildevandsplan 2008-19 om spildevandskloakering af et af grænset pilotområde under forudsætning af, at problemerne med overfladevand er løst, dag. Dette skal ske ved at forbedre spildevandsrensning- en. Specielt nedenstående midler skal tages i anvendelse • at planlægningen med henblik på forbedring af forholdene for afledning af spildevand i den øvrige del af sommer- for at nå målet: husområdet Hals-Hou skal fort-sættes, og det videre arbejde fastsættes på baggrund af en evaluering af fremgangs- måden og det opnåede resultat for pilotområdet, og • Centralisering af renseanlægsstrukturen. • at fremgangsmåden og resultatet for pilotområdet og sommerhusområdet Hals-Hou i øvrigt skal tjene som model for • Øget separatkloakering og øget kloaksanering/reduceret forbedring af forholdene for afledning af spildevand i kommunens øvrigesommerhusområder i nødvendigt omfang. antal overløbsbygværker. • Forbedret spildevandsrensning i de udpegede forure- ningsfølsomme oplande i det åbne land. • Obligatorisk tømningsordning af slam fra bundfæld- ningstanke i det åbne land.

Affaldsplan De væsentligste initiativer i affaldsplanen er: Affaldsplanen er som udgangspunkt en 4-årig plan. I • Ændring af genbrugspladsstrukturen. forbindelse med kommunesammenlægningen blev Af- • Ændring af henteordning. faldsplan 2008-2016 udarbejdet. Planen skulle sikre en • Indførelse af bestillerordning. harmonisering på affaldsområdet i de fire kommuner, der • Husstandsindsamling af papir og pap. blev lagt sammen til Aalborg Kommune. Denne plan var • Opstilling af kuber/containere til papir og pap, flasker og ikke lovbestemt. Da initiativerne i denne plan fortsat er ved glas samt til småt jern og metal. På flaskekuberne mon- at blive implementeret, blev det besluttet, at den lovpligtige teres der en mini-kube til batterier og mobiltelefoner. plan, der skulle være gældende fra 2010, skulle laves som • Genbrugspladserne åbnes for erhverv fra 1. januar et tillæg. Dette tillæg, sammen med Affaldsplan 2008-2016, 2010, så de har adgang på lige fod med private. udgør dermed den samlede affaldsplan for Aalborg Kom- • Affaldsgebyrer fra virksomheder opkræves på baggrund mune. af CVR-registeret, og ikke som det hidtil har været prak- sis på baggrund af BBR-oplysninger. • Der sker p.t. en omfattende omorganisering af affaldssek- Fremover skal der være et standardregulativ for affald fra virksomheder og et standardregulativ for affald fra toren. Den nye organisering vil på mange områder have husholdninger samt et for jord. stor betydning for virksomheder og kommuners tilrettelæg- gelse af affaldshåndteringen. Status pr. maj 2010 De nævnte initiativer er i fuld gang med at blive implemen- teret. Omlægningen af opkrævning af gebyrer fra virksom- heder fra at være baseret på BBR registeret til at skulle ske på baggrund af CVR registeret er en stor planlæg- ningsopgave. Ved denne omlægning, ændres hele kunde- grundlaget. Det forventes at den første opkrævning sker i 3. kvartal 2010.

25 Ledige arealer til erhvervs- og boligformål PK-Maj 2010

Ledige kommunale arealer til boligformål

Aktuelle boligområder Hjallerupvej T

y

l Tylstrup

s

t

r 2 Kidholm, Langholt ... 3 grunde

u

p

L

a

n d 3 Lucernehaven, Ulsted ... 6 grunde e

v

e

j Sulsted 4 Nåleøjet, Vester Hassing ... 29 grunde 1 j ve by 8 Ribevej, Aalborg Øst ... 5 grunde Grindsted Sæ Hammer Bakker 11 Søhesten, Hals Nord ... 20 grunde Vestbjerg

H Uggerhalne j

H ø

i r

r r 12 Kassandravej Gug Sydøst ... 26 grunde t i

s n

h g a

l L s

Vadum a m

n Langholt o d 13 Højageren, Farstrup ... 6 grunde t

o e 2

r v v e e Vodskov n j j e e ej T v n or h ot 16 Asgården, Svenstrup ... 4 grunde i vm s ha Hals t ks vej e Høve eri d je n red F L a O 17 Stillekrogen, Ellidshøj ... 4 grunde n m Ulsted d f art e Stae sve v jen 3 e j 5 18 Remisevej, Dokkedal ... 1 grund 4 Nørresundby 6 Vester Hassing Ho Egholm 7 uv ej Hou

Gandrup

n e j e v d n a r Aalborg t Fremtidige boligområder Nørholm S Restrup Enge Aalborg Øst 8 Aa lb 1 Sulsted Limfjorden or gv Ny Nibevej Gug ej Stavn 10 Nyrup Frejlev Storvorde 5 Lindholm Klarup 11 Nibevej Frejlev 12 9 Hals ej Sønderholm 6 Hou orgv Egense Aalb Visse Gistrup vej Tostrup 7 Gandrup Kølby Farstrup Sejlflod Barmer Nibe Svenstrup Lillevorde 13 Valsted H 9 Hals Nord H a o Nøvling 14 Løgstørvej b d ro s Egense ve Godthåb u Gudumholm j n Mou d 15 10 Gug Sydøst

L

a

16 n Sebbersund Ferslev d j e e

v Gudum v 14 Gudumholm t e s j j y Bislev e v K r o Store Ajstrup t 15 Mou 19 o Gudumlund M Vaarst e k s y 17 j 19 Bislev d r Ellidhøj o Fjellerad Kattegat N

j e v o r b o Nørre Kongerslev j e H v Volsted Dokkedal d 18 n u s lp a v Kongerslev H Vil dmos evej

Boliger Lille Vildmose Salget er delvist gået istå, hvilket har haft betydning Boligarealernes status for igangsættelse af nye udstykninger, men der er efter- Aktuelle Boligområder hånden en del henvendelser, som i det små kan mær- kes på salget af parcelhusgrunde. Fremtidige boligområder

26 PK-Maj 2010 Ledige arealer til erhvervs- og boligformål

Ledige kommunale arealer til erhvervs- , center og offentlige formål

1 Tylstrup Erhvervspark ... ca 3,95 ha

1 2 Vestbjerg Erhvervscenter ... ca 1,80 ha Hjallerupvej T

y

l Tylstrup s 3 Vadum Erhvervscenter ... ca 8,93 ha

t

r

u

p

L

a

n 4 Bjerget, Langholt ... ca 0,23 ha

d

e

v

e j 5 Industrivej, Vester Hassing ... ca 1,51 ha Sulsted 6 Studievej, Nr. Uttrup ... ca 6,08 ha j ve by Grindsted æ 2 S 7 Aslundvej, Vester Hassing ... ca 6,70 ha Hammer Bakker Vestbjerg 8 Hækken, Vester Hassing ... ca 0,80 ha

H Uggerhalne j

H ø

i r

r r

t i n 9 Teglvænget, Gandrup ... (genbrugsplads) s

h g a

l L s

Vadum a m

n Langholt o d 10 Teglvænget, Gandrup ... ca. 0,70 ha 3 t

o e

r v v 4 e e Vodskov n j j e e ej T v n or 11 Korinthvej Aalborg Øst ... ca 9,10 ha h ot i vm s ha Hals t ks vej e Høve eri d je n red F 12 Svendborgvej, Aalborg Øst ... ca 5,00 ha L a O n m Ulsted d f art e Stae sve v jen 13 Nørkæret, Aalborg Øst ... ca 62,10 ha e

j 6 5 Nørresundby 7 14 Langagervej, Aalborg Øst ... ca 1,60 ha Vester Hassing 9 Ho Egholm uv Hou 8 10 ej 15 Nørremarksvej, Klarup ... ca 4,95 ha Gandrup

n e 16 Venøsundvej, Aalborg Øst ... ca 1,58 ha j e v d n a 11 r 17 Pandoravej, Gug Øst ... ca 0,34 ha Aalborg t Nørholm 13 S Restrup Enge 12 14 Aalborg Øst 18 Bygmestervej, Hals ... ca 0,28 ha 16 Aa lb Limfjorden or 15 gv Ny Nibevej Gug ej 19 Fortunavej, Gug Øst ... ca 0,70 ha Stavn 17 Nyrup Frejlev Storvorde 18 19 Klarup Nibevej Frejlev 20 Hals 20 Industrivej, Storvorde ... ca 2,21 ha ej Sønderholm orgv Egense Aalb Visse Gistrup 22 vej 21 Atletikvej, Svenstrup Nord ... ca 0,63 ha Tostrup Kølby Farstrup 21 Sejlflod Barmer Nibe Svenstrup Lillevorde 22 Landholmvej, Storvorde ... ca 10,84 ha Valsted 24 H H a o Nøvling Løgstørvej b 25 d ro s 23 Egense 23 Ellebæksmindevej, Mou ... ca 1,94 ha ve Godthåb u Gudumholm j 26 n Mou d

27 L a 24 Bautastenen, Svenstrup ... ca 0,46 ha 28 n Sebbersund 29 Ferslev d j e e

30 v Gudum v t e s j j 25 Tingstedet, Svenstrup ... ca 0,64 ha y Bislev e v K r o Store Ajstrup t o Gudumlund 26 Tingstedet, Svenstrup ... ca 2,30 ha M Vaarst e k s y j

d r 31Ellidhøj 27 Ridemandsmøllevej, Godthåb ... ca 0,42 ha o Fjellerad Kattegat N

j e v 28 Ridemandsmøllevej, Godthåb ... ca 0,20 ha o r b o Nørre Kongerslev j e H v Volsted Dokkedal 29 Ridemandsmøllevej, Godthåb ... ca 0,86 ha d n u s 32 lp a 30 Flødalen, Svenstrup Syd ... ca 44,81 ha v Kongerslev H V ildmo seve j 31 Ellidshøjvej, Ellidshøj ... ca 1,29 ha Erhverv 32 Bizonvej, Kongerslev ... ca 2,20 ha

Vodskov Erhvervscenter er udsolgt, og via opkøb planlægges der en yderligere udbygning af Lille Vildmose erhvervsområdet. Anvendelse I forbindelse med kommuneplanrevision planlægges der en større erhvervsudvikling nord for Bouet i Nørresundby. Center Som opfølgning på revision af detailhandelsbestemmelserne skal der i forbindelse med ko- Erhvervsområder muneplanrevision igangsættes en detaljeret planlægning for City Syd. Først herefter forelig- ger der en endelig arealopgørelse. Offentlige formål

Under opkøb

27 Oversigt over lokalplaner PK-Maj 2010

01‐01‐2010 03‐03‐2010 03‐05‐2010 03‐07‐2010 02‐09‐2010 02‐11‐2010 02‐01‐2011 04‐03‐2011 04‐05‐2011 04‐07Ventelisten:‐2011 Lokalplannr. Lokalplannavn Boliger ved Godenshøj, Nibe 10‐1‐105 10-1-104 Boliger, Strandgade i Nibe Kontorer, parkering mv., Strandvejen, Aalborg Midtby 1‐1‐103 10-6/7-xxx Engdraget, Farstrup Butikker og boliger, Lykkegade/Kjellerupsgade, Aalborg Midtby 1‐1‐… 10-x-xxx Erhvervsområde, Skalhuse Erhverv og bolig, Strøybergs Palæ, Aalborg Midtby 1‐1‐107 3-3-xxx Bevarende lokalplan skræddergyden, Hotel Hvide Hus, Aalborg Midtby 1‐1‐109 Gl. Hasseris Godsbanearealet, Aalborg Midtby 1‐1‐110 4-1-101 Boligbebyggelse ved signalvej / Bolig og erhverv, Musikkens Hus‐ område, Aaborg Midtby 1‐1‐111 Østre Allè, Vejgård Dagligvarebutik, butik, boliger mv, Thistedvej, Nørresundby Midtby … 4-3-xxx Butikker ved Vissevej i Gug Østre Havn, Ø‐gadekvarteret 1‐4‐106 4-4-101 Boliger og erhverv, Steinbecks Park, Erhvervsområde ved Stuhrs Brygge, Ø‐gadekvarteret 1‐4‐107 Universitetsområdet Boliger, kontorer mv. Nyhavnsgade/Stormgade 1‐4‐xxx 4-4-106 Boliger og erhverv, Alfred Nobels Vej, Boliger mm., Jørgen Berthelsens Vej, Skansekvarteret 2‐1‐101 Universitetsområdet Erhverv, Kystvejen, Bouet , Nørre Uttrup 2‐2‐102 4-4-xxx Institutioner m.v. i Da Vinci Parken, Varmecentral mv., Hjørringvej, Nørre Uttrup 2‐2‐104 Universitetsområdet Etageboliger, Forbindelsesej / Jørgen Berthelsens Vej, Løvvang 2‐3‐101 4-4-xxx UCN i Universitetsområdet Boliger ved Lindholm Høje, Lindholm 2‐4‐102 4-6-xxx Tornhøjgaard, Smedegård Boliger, Ferskenvej/Æblevangen/KFUM, Hasseris 3‐3‐106 4-8-xxx Industriområde Øst ved Tranholmvej Blandet bolig og erhverv, Annebergvej, Hasseris 3‐3‐107 Erhverv Øst Boliger, Hasserisvej 124, Vest Aalborg 3‐3‐xxx 5-9-101 Nordjyllandsværket mm., Rærup, Erhverv og butikker, Aalborg Storcenter m.fl., City Syd, Skalborg 3‐6‐… Landområde Nord Erhvervsområde ved Nibevej, Skalborg 3‐6‐104 5-9-xxx Farmpark, Vestvej, Vodskov, Erhverv og butikker, Shoppen, City Syd, Skalborg 3‐6‐105 Landområde Nord 6-1-xxx Svenstrup, Bevarende LP for “landsbyen”, Erhverv og butikker, Bauhus m.fl., City Syd, Skalborg 3‐6‐106 Svenstrup Erhverv og butikker, City Syd syd for Vægten, Skalborg 3‐6‐xxx 6-1-xxx Svenstrup, erhvervsområde nord, Tekniske anlæg, vandværk mv., Sofievej, Vejgård 4‐1‐104 Svenstrup Centerområde, Byplanvej, Grønlandskvarteret 4‐2‐106 6-1-xxx Svenstrup, erhvervsområde syd, Universitetssygehus, Rammelokalplan, Universitetsområdet 4‐4‐104 Svenstrup Undervisnings‐ og boligområde, Bertil Ohlins Vej, … 6-2-101 Hammerværket, Godthåb Sundhedshus, Fyrkildevej, Smedegård 4‐6‐102 7-1-xxx Boliger ved Kærhavegårdvej, Klarup Institutionen Engbo, Hammer Bakker, Vodskov 5‐2‐102 7-5-xxx Boeksperiment i Fjellerad Institutionen Kastanjebo, Hammer Bakker, Vodskov 5‐2‐103 8-1-xxx Børneinstitution i Storvorde ved Boliger, Stråtaget og Tagskægger, Vestbjerg 5‐6‐101 eksisterende børnehave, Storvorde Autohandel og værksted, Sulsted Kirkevej 1, Hostrup, Landområde … 9-x-xxx Hals vest, erhverv, Hals LP forsøgsvindmøller, Nordjyllandsværket, Landområde Nord 5‐9‐xxx Erhvervsområde Svenstrup Syd, Svenstrup 6‐1‐104 Børneinstitution og boliger ved boldbanerne, Klarup 7‐1‐103 Boliger m.v., Kystvejen, Hou Mole, Hou 9‐5‐102 Koldkær Feriecenter, Landområde Hals 9‐6‐102

LOKALPLANFASER Rød fase: Hvid: Under udarbejdelse. Prioriteret, men ikke tidsbestemt. Gul fase: Politisk behandling og offentlig høring af planforslag.

Grøn fase: På vej til endelig vedtagelse.

28 PK-Maj 2010

29 Teknik og Miljøforvaltning

Stigsborg Brygge 5 Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk 9400 Nørresundby Fax 9931 2009 [email protected]