DOCSLIB.ORG

Opbygning, Udvikling, Afvikling

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Opbygning, Udvikling, Afvikling Opbygning, udvikling, afvikling Aalborgs byudvikling under industrialiseringen, 1840 til 2005 ------------------------------------------------------------------------------------------ Speciale af Christian Toftgaard (20125788) og Aske Kristoffersen (20123452) Vejleder: Michael F. Wagner Historiestudiet, Aalborg Universitet, 1. november 2017 Abstract This thesis is concerned with defining the physical changes in the city of Aalborg from the start of the industrialization until modern day. In 1840, the city was still a relatively small trading city, and today the city is a regional center in the municipality of Aalborg, comprising a large part of the area around the Limfjord running through the region. To examine the many changes that has happened to the city's housing, infrastructure and industry throughout this period of growth, the thesis has set up different periods which are characterized by different developments and ideas. To place the analysis in a theoretical framework, the thesis draws upon and discusses Carlota Perez' term techno-economic paradigms, which serves as a model for defining how technological changes impacts society in a broader perspective. To back this up, the analysis will also look to Caspar Jørgensen, a danish historian, who has attempted to use Perez' theory in a Danish context. The thesis concludes that the theories, concerned with either an international or a national perspective, need to be modified before it can be used in an analysis of a limited regional area like Aalborg. At the same time, it is necessary to look beyond the technological innovations of the theories to define what has been the catalyst of the changes that the city has experienced. The analysis has shown that five periods can be set up to define the changing paradigms of the historical urban development of Aalborg. The first, initiated by the use of the steam engine, is characterized by a population growth without a corresponding urban development. The many people coming to the city looking for work in the new industrial workplaces, are forced to live in improvised spaces, and it is only after the city is connected to the railway that the development of the city really takes off. The second era begins after the trench in the eastern part of the Limfjord is deepened, allowing for bigger ships to reach the city. This means that heavy industrial enterprises, mainly cement factories, are started around the city, drawing workers to the outskirts of the city. Aalborg and the surrounding areas experience a massive population growth, and new housing areas are developed close to the major industries. The third period starts with the regional election of 1925, where the Social Democratic party wins a majority for the first time. The following period is characterized by an increased municipal involvement in the development of the city, characterized mostly by slum clearance and urban renewal, resulting in a large number of new apartments in the city. Other than this, the period is characterized by infrastructural changes to accommodate the rising number of automobiles, with major roads in the inner city and the modern bridge crossing the Limfjord. The German occupation of the city is a setback to these developments. After the occupation a new era began, characterized by the planning act, which orders municipalities to create plans for the development of its areas. The plans of 1948 and 1951 outlines the development for the Aalborg area, focusing on the separation of housing, industry and green areas. This is possible in part thanks to the mass production of concrete building materials, making it cheaper and faster to build houses, and in part thanks to the car, which becomes widespread during the post war period. This causes a new tendency of people moving to modern houses outside of the city, facilitating the growth of suburbs, as well as the urban center of Aalborg being transformed into a car friendly commercial center. This period is halted by the oil crisis of 1973, which ushers in a period of reorganization. Many of the major industries are shut down, and the car's dominance in the urban development is questioned and downgraded. As a result, renovation of the older parts of the city is prioritized more than in previous eras, where housing clearance was the main tool in urban development. These changes has been taken a step further after 2005, where the industrial areas themselves have becomes major part of the urban redevelopment. The university and the service sector has taken over as the central forces of attraction, changing the city's housing and public spaces significantly, and marking a new direction in the urban development of Aalborg. Aske Kristoffersen (20123452) & Christian Toftgaard (20125788) – Historiestudiet, AAU, 2017 Indholdsfortegnelse Indledning ............................................................................................................................................ 3 Problemformulering ............................................................................................................................. 4 Afgrænsning ......................................................................................................................................... 4 Forskningsoversigt ............................................................................................................................... 7 Teori: Carlota Perez’ tekno-økonomiske paradigmer .......................................................................... 9 Kritik og dansk tolkning af teorien ............................................................................................... 12 Metode ............................................................................................................................................... 14 Baggrunden for Aalborgs industrialisering ........................................................................................ 15 Analyse - 1841-1885: Industrielt gennembrud i Aalborg .................................................................. 17 Befolkningstilvæksten tager til (Aske) .......................................................................................... 19 Begyndende byudvikling (Christian) ............................................................................................ 19 Jernbanen kommer til Aalborg (Aske) .......................................................................................... 20 Udbygning af byen (Christian) ...................................................................................................... 22 Sammenfattende analyse ............................................................................................................... 22 1885-1925: Sværindustriens indtræden ............................................................................................. 26 Udgravningen af Hals Barre (Aske) .............................................................................................. 27 Cementindustrien i Aalborg (Aske) ............................................................................................... 28 Cement-forstæder (Aske) .............................................................................................................. 31 C. W. Obel (Christian) ................................................................................................................... 34 Arbejderkvarter i Vestbyen (Christian) ......................................................................................... 36 Østre Havn og Værftet (Christian) ................................................................................................ 37 El-forsyning i Aalborg (Aske) ....................................................................................................... 38 Nye arbejderboliger i Østbyen (Christian) .................................................................................... 39 Ny jernbanestation (Aske) ............................................................................................................. 39 Sammenfattende analyse ............................................................................................................... 40 1925-1948: Den store udluftning ....................................................................................................... 45 Nyt bystyre i Aalborg (Christian) .................................................................................................. 47 Sanering af Vesterbro og udflytning af Spritten (Christian) .......................................................... 48 Sanering af Skolegadekvarteret og udflytning af De Smithske (Aske) ........................................ 50 Vesterbro og Limfjordsbroen (Christian) ...................................................................................... 52 Nordjysk Udstilling 1933 (Aske) .................................................................................................. 54 Lufthavnen (Christian) .................................................................................................................. 55 Udbygning i vest og øst (Aske) ..................................................................................................... 56 Sammenfattende analyse ............................................................................................................... 58 1948-1973: Helhedsplanlægning og funktionsopdeling .................................................................... 61 Byplanlovgivning (Aske)
Load more

Recommended publications
  • PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet Fysisk Planlægning
    PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet fysisk planlægning Plan- og Projektinformation Overordnet fysisk planlægning Plan09 – nye byroller i kommuneplanlægningen Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer Planstrategi Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen en kommuneplan 09 søgt og fået og projekter. Plan- og Projektinformation omfatter aktiviteter, planer og projekter, Planstrategi 2007 har bl.a. dannet grundlag for udarbejdelsen af Kommuneplan støtte fra Plan09 til at arbejde med ”Nye byroller i kommuneplanlægningen”. Pro- der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig 09. Hvor kommuneplanen først og fremmest arbejder med et fireårigt – og der- jektets budget er på 1,5 mio. kroner og finansieres og udarbejdes sammen med interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. næst et tolvårigt sigte, arbejder planstrategien med et længere sigte, med an- Realdania og Miljøministeriet. Plan09-projektet danner grundlag for at fastlægge Denne information har status pr. oktober 2009 og udarbejdes af Plan- og Koordi- givelse af en vision og strategi for udviklingen i kommunen. Planstrategien skal en ny form for byroller. neringsgruppen (PK). Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes trods det lange sigte revurderes i første halvdel af hver byrådsperiode – og skal til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. sandsynligvis justeres efter det nye byråds ønsker. Projektet har resulteret i en række anbefalinger om dels et bymønster, det vil sige en overordnet beskrivelse af sammenhængen mellem byerne, og dels om et sæt Plan- og Koordineringsgruppen Status pr. oktober 2009 bybeskrivelser, for hver enkelt by. Plan09-projektet har været anvendt i uformnin- Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning Planstrategien er et politisk og administrativt ledelsesværktøj som kan have tråde gen af bymønster og bybebskrivelser i kommuneplanforslag 09.
    [Show full text]
  • Deltagerliste Sport Summit Aarhus 2017
    DELTAGERLISTE SPORT SUMMIT AARHUS 2017 ID Name Organization Country 180 Jonas Hjorth Andersen DIF Denmark 230 Michael Andersen SNE, The Scandinavian Network for Elite Sport 118 Synnøve Endal Andersen Western Norway University of Applied Sciences Norway 122 PhD Marco Arpino Comitato Olimpico Nazionale Italiano Italy 38 Morten Arvidsson Randers Talent & Elite Denmark 141 Henrik Baadsgaard Odense Kommunes Eliteidrætsråd Denmark 64 Lars Green Bach Danish Swimming Federation Denmark 231 Thomas Bach NOC and Sport Confederation of Denmark (DIF) 168 Mr. Johan Frederik Banzhaf Aalborg University Denmark 40 Morten Bartholin Randers Golfklub Denmark 236 Casper F. Beedholm Aarhus University Denmark 163 Willy Berggren Sport Campus Sweden Sweden 53 Mr. Even Bjoarvik Western Norway University of Applied Sciences Norway 113 Mr Oscar Blomberg Swedish University Sports Federation Sweden 123 Madame Laurence Blondel Insep France 195 Hanne Blume DONG Energy Denmark 190 Mette Bock Denmark 196 Jens Bojsen-Møller SDU Denmark 66 Dean Boles Danish Swimming Federation Denmark 78 Kristina Bradauskiene Lithuanian Sports University Lithuania 128 Henrik H. Brandt Danish Institute For Sports Studies (Idan) Denmark 211 Associate Professor, Ph.d. University Of Southern Denmark Denmark Thomas Bredahl 206 Kirsten Brusgaard Aarhus University Denmark 27 Professor, Representative Faculty of Sport and Physical Education, University of Niš Serbia of the Faculty of Sport and Physical Education, University of Niš in ENSE Saša Bubanj 126 Jens Bundgaard Aarhus University Denmark 212 Professor Daniela University Of Rome Foro Italico Italy Caporossi 30 Professor Laura Capranica University Of Rome Foro Italico - Eas Italy 251 PhD Magnus Carlsson Dalarna University Sweden 203 Jens B. Christensen Sport Summit Aarhus 2017 Denmark 169 Associate Professor Mette Aarhus University Denmark Krogh Christensen 244 Allan Tambo Christiansen VisitAarhus Denmark 6 Mr Jan Christiansen Danish Sailing Association Denmark 192 Dr.
    [Show full text]
  • CEMENT for BUILDING with AMBITION Aalborg Portland A/S Portland Aalborg Cover Photo: the Great Belt Bridge, Denmark
    CEMENT FOR BUILDING WITH AMBITION Aalborg Portland A/S Cover photo: The Great Belt Bridge, Denmark. AALBORG Aalborg Portland Holding is owned by the Cementir Group, an inter- national supplier of cement and concrete. The Cementir Group’s PORTLAND head office is placed in Rome and the Group is listed on the Italian ONE OF THE LARGEST Stock Exchange in Milan. CEMENT PRODUCERS IN Cementir's global organization is THE NORDIC REGION divided into geographical regions, and Aalborg Portland A/S is included in the Nordic & Baltic region covering Aalborg Portland A/S has been a central pillar of the Northern Europe. business community in Denmark – and particularly North Jutland – for more than 125 years, with www.cementirholding.it major importance for employment, exports and development of industrial knowhow. Aalborg Portland is one of the largest producers of grey cement in the Nordic region and the world’s leading manufacturer of white cement. The company is at the forefront of energy-efficient production of high-quality cement at the plant in Aalborg. In addition to the factory in Aalborg, Aalborg Portland includes five sales subsidiaries in Iceland, Poland, France, Belgium and Russia. Aalborg Portland is part of Aalborg Portland Holding, which is the parent company of a number of cement and concrete companies in i.a. the Nordic countries, Belgium, USA, Turkey, Egypt, Malaysia and China. Additionally, the Group has acti vities within extraction and sales of aggregates (granite and gravel) and recycling of waste products. Read more on www.aalborgportlandholding.com, www.aalborgportland.dk and www.aalborgwhite.com. Data in this brochure is based on figures from 2017, unless otherwise stated.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • Lokalplan 4-2-114 Lokalcenter, Danalien Og Sohngårdsholmsvej, Grønlandskvarteret
    Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov September 2016 LOKALPLAN 4-2-114 Lokalcenter, Danalien og Sohngårdsholmsvej Grønlandskvarteret Vejledning Lokalplan 4-2-114 Lokalcenter, Danalien og Sohngårdsholmsvej, Grønlandskvarteret Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Hvad består lokalplanen af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Her redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustra- tioner samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret.
    [Show full text]
  • Aalborg Portland / Environmental Report 2018
    ENVIRONMENTAL REPORT 2018 ENVIRONMENT AND HEALTH & SAFETY ENVIRONMENTAL REPORT 2018 ENVIRONMENT AND HEALTH & SAFETY Aalborg Portland A/S i Aalborg Portland has been manufacturing cement at the Aalborg factory for almost 130 years and is the sole producer of cement in Denmark. Environmental Report 2018 covers the Aalborg Portland cement factory situated at Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg Øst, Denmark. The development towards sustainable production had its origins in the 1970s when the energy crisis meant closure of three competing One of Denmark's largest industrial companies, Aalborg Portland Danish cement plants. Energy efficiency entered focus, and in 1988 Kiln owns 1,200 hectares in the Rørdal district. In addition to the cement factory, the site contains a variety of natural and 87 was introduced into service with an efficient semi-dry process for agricultural areas and also a chalk pit. production of grey cement. The factory and the active chalk quarry cover a combined area of 190 hectares. In addition to production of cement and district heating, Further energy and environmental initiatives have been developed there is a recycling depot and two on-site landfills, one now closed. subsequently, and sustainable production remains of major importance Aalborg Portland A/S has 349 employees. A number of external for employment, technological evolution and export. Aalborg Portland employees from subcontractors also work there, corresponding to has therefore been engaged with socio-economic sustainability for approx. 1½ man-years for each employee, - in all approx. 870 people. many years. The present Environmental Report describes Aalborg This Environmental Report covers the period 1 January – 31 Portland's approach and contribution to the UN 2030 Agenda for December 2018.
    [Show full text]
  • Aalborg Katedralskole 2020 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 - Aalborg Katedralskole | 1 Schola Cathedralis Alaburgensis 2
    Aalborg Katedralskole 2020 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 - Aalborg Katedralskole | 1 Schola Cathedralis Alaburgensis 2. september 1538 udsendtes kirkeordinansen. Heri bestemmes: Udi hver Købstad skal være en Latin Skole. 26. august 1540 nævnes skolen første gang. I 1554 blev Aalborg stiftsby, og 21. juli 1554 overdrog kong Christian III øst- fløjen i Helligåndsklostrets sydlige gård (Brødregården) til skolen, der forblev her i næsten 300 år. 1848 flyttedes den til Jomfru Ane Gade (nuværende nr. 14) og 1889 til bygningen i Saxogade, nu Sankt Jørgens Gade nr. 5. AALBORG KATEDRALSKOLE Sankt Jørgens Gade 5 9000 Aalborg Tlf. 96 31 37 70 e-mail: [email protected] Skolenummer 851 060 Træffetid: kontoret åbent 8.15-14.00 Rektor træffes 8.15-9.00 www.katedralskolen.dk Facebook.com/AalborgKatedralskole Instagram.com/AalborgKatedralskole Redaktion: Ulla Thomasen Tryk: Hobro Lyntryk Oplag: 2.000 stk. Omslag: Skolegården Fotos: Elever og ansatte på Aalborg Katedralskole Freelancer, fotograf Tove Koch Fotograf Thomas Bæhr Jensen, Aalborg Skolefoto Vignetten på bagsiden viser skolens segl som afbilder Helligåndsklostrets østfløj - Aalborg Katedralskoles hjemsted 1554-1848. 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 - Aalborg Katedralskole | 1 Årsskrift indhold Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 ................................................ 3 Tur til Rom ..................................................... 28 Frivillig volleyball-stævne ........................... 57 Velkommen til 349 nye elever ....................
    [Show full text]
  • Plan- Og Projektinformation Maj 2010
    PLAN- OG PROJEKTINFORMATION MAJ 2010 Forord PK-Maj 2010 Plan- og projektinformation Overordnet fysisk planlægning Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer og projekter. Plan- og projekt- informationen omfatter aktiviteter, planer og projekter, der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. Planstrategi Vindmølleplanlægning Denne information har status pr. maj 2010 og udarbejdes af Plan- og Koordineringsgruppen (PK). Kommentarer, Planstrategi 2007 er stadig gældende indtil overvejelserne Forsøgsmøller ved Nordjyllandsværket spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljø- om revision af Kommuneplan 2013 sættes i gang. Energistyrelsen har udpeget et område ved Nordjyllands- forvaltningen. I forbindelse med direktørgruppens ønske om at skabe et værket til forsøgsmøller, hvor Miljøcenter Århus er plan- klart og enkelt overblik over fysiske planer og strategier i myndighed, da møllerne har en totalhøjde over 150 meter. Plan- og Koordineringsgruppen: Aalborg Kommune i byrådsperioden, har Plan- og Koor- Aalborg Kommune er med i en arbejdsgruppe omkring Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning dineringsgruppen (PK – gruppen) udarbejdet et materiale projektet. Der har i efteråret 2009 været afholdt 4 ugers Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, Borgmesterens Forvaltning som viser hvorledes 33 planer, fordelt på 7 forvaltninger fordebat,
    [Show full text]
  • Aalborg City Turist 150913.Pdf
    Aalborg orienteringsløb 9. Aalborg Kloster 16. Aalborghus Slots gårdsplads Aalborgenseren Maren Hemmings skænkede i 1431 den grund som klostret ligger på i dag, til Det var Dronning Margrethes 13 x tipoldefar Christian d. III som byggede Aalborghus Slot i peri- Start: VisitAalborg, Kjelleups Torv 5 opførelsen af et Helligåndshus hvor de fattige, trængende og syge kunne finde husly. Tre år oden 1539-1555. Han byggede det som en fæstning, men da slottet ikke levede op til formålet, efter opførelsen af Helligåndshuset brændte det og de bygninger som står i dag er derfor fra blev det i stedet hovedsæde for kongens lensmænd. Efter enevældens indførelse i 1660 blev 1434. Huset lukkede i forbindelse med reformationen og blev i stedet til stiftshospital. I dag det amtmændene som holdt til i bygningerne, og i dag har Statsforvaltningen til huse på Aalbor- 1. ”Dyret” i Medborgerhuset benyttes klostret som ældreboliger. ghus Slot. Medborgerhuset og biblioteket er opbygget som et billede på byens gader og karréer. Bibli- oteket og de forskellige andre funktioner ligger omkring en arkade, der løber mellem en central Hvilken farve mursten er klostret bygget i? Find døren til slottets kasematter. plads og gaden udenfor. _______________________________________________________________________________ Hvad betyder kasemat? Hvem er kunstneren bag ”Dyret”? 10. Budolfi Kirke ______________________________________________________________________________ ________________________________________________________________________________ Kirken er opkaldt efter den engelske helgen St. Botholphus som i Danmark anses for at være kirkernes beskytter. Kirken blev opført omkring år 1440 i gotisk stil. I 1759 fik kirken nyt spir 17. Utzon Center 2. Fjordgade 8 lavet som en kopi af spiret på Københavns Rådhus. Siden er der kommer flere nye tilføjelser, Utzon Centret er tegnet af Jørn Utzon og hans søn Kim Utzon.
    [Show full text]
  • ÅRSBERETNING 2012 Forord
    Kong Christians Allé 50 9000 Aalborg Tlf: 99 82 41 00 www.kunsten.dk [email protected] facebook.com/kunsten.dk KUNSTEN Årsberetning 2011 SIDE 1 ÅRSBERETNING 2012 Forord I 2012 havde KUNSTEN 40 års ligesom en tilbygning på 800 m2 KUNSTENs 40 års jubilæum jubilæum. Jubilæumsåret blev på ønskes gennemført. Den 8. juni blev tillige markeret på adskillige mange måder skelsættende. Først 2012 – dagen for museets 40 års ju- fronter. En stor jubilæumsudgivelse og fremmest lykkedes det i 2012 at bilæum – kunne vi med stor glæde beskrev hele museets historie, og skaffe 155 mio. til en omfattende fortælle, at A. P. Møller og Hustru samtidig udgav vi et illustreret restaurering og revitalisering af Chastine McKinney Møllers Fond katalog over samlingen. En række Alvar Aaltos smukke bygning. til Almene Formaal samt Det markante personligheder fortalte om Samtidig markerede et besøgstal på Obelske Familiefond hver havde deres yndlingsværker i projektet 74.241 gæster, at KUNSTENs udstil- valgt at støtte projektet med kr. 50 Synes godt om, hvor hele samlingen lingsprofil med Oplevelse, Åbenhed mio. Siden modtog vi yderligere kr. blev aktiveret. I oktober kunne vi og Kvalitet som sine nøgleord og en 20 mio. fra Købmand Ferdinand holde den officielle indvielse af tydelig international dagsorden har Sallings Mindefond og Købmand Samlingshuset Vang Mark, hvor appelleret til et bredt publikum. Herman Sallings Fond til projektet, størstedelen af museets samling er Desuden lykkedes det at få fortalt mens Aalborg Kommune bevilgede opbevaret sammen med Nordjyl- museets og samlingens historie i hele kr. 35 mio. til det omfattende lands Historiske Museum og Aalborg en markant jubilæumsudgivelse, arbejde.
    [Show full text]
  • 1-S2.0-S036054422032137X-Main
    Aalborg Universitet The benefits of 4th generation district heating in a 100% renewable energy system Sorknæs, Peter; Østergaard, Poul Alberg; Thellufsen, Jakob Zinck; Lund, Henrik; Nielsen, Steffen; Djørup, Søren; Sperling, Karl Published in: Energy DOI (link to publication from Publisher): 10.1016/j.energy.2020.119030 Creative Commons License CC BY 4.0 Publication date: 2020 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Sorknæs, P., Østergaard, P. A., Thellufsen, J. Z., Lund, H., Nielsen, S., Djørup, S., & Sperling, K. (2020). The benefits of 4th generation district heating in a 100% renewable energy system. Energy, 213, [119030]. https://doi.org/10.1016/j.energy.2020.119030 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work
    [Show full text]
  • Kulturmiljøer ( for Aalborg Kommune )
    Kulturmiljøer ( For Aalborg Kommune ) Indhold Indhold og forord ........................................................................................ Aalborg Kommune.....................................................................................24 Øvrige kulturmiljøer .............................................................................. 228 4 Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset Forord område, som ved sin fremtræden afspej- ler væsentlige træk af den samfunds- mæssige udvikling. Det landskab, som istiden efterlod, er gennem mange tusinde år blevet bearbejdet og formet af mennesker. Der er etableret boplad- ser og gravhøje, anlagt veje, stier og jernbaner, bygget kirker, fa- brikker, huse og sommerhuse, fældet skove og plantet nye, dyrket jord, formet skel, plantet hegn, anlagt diger, bygget havne m.m. Det landskab er det, vi i dag kalder det danske kulturlandskab. Kulturlandskabet undergår konstante forandringer i takt med, at samfundet forandrer sig, og derfor føjes der hele tiden nye lag til landskabet, mens andre udviskes. Med andre ord afsætter udviklin- gen spor i landskabet. Den, der kan læse sporene, kan læse om vo- res fælles fortid. Ældre tiders kulturspor giver en historisk oplevelse af og forståelse for tidligere tiders samfundsforhold og menneske- nes vilkår. Forhold, som kan være med til at sætte vores eget liv og livsvilkår i perspektiv. I Danmark har amterne haft en lang tradition for at beskytte natu- ren og miljøet. Der gøres en stor indsats for at nedbringe forurenin- gen og bevare et varieret dyre- og planteliv i naturen. I løbet af de seneste årtier er der desuden opstået en stadig øget interesse for at bevare de gamle kulturhistoriske spor, som mange steder er truet af den generelle samfundsudvikling. Denne interesse har bl.a. udmøn- tet sig i en øget arbejdsindsats fra de kulturhistoriske fagfolks side. Stat, amter, museer m.fl.
    [Show full text]