Kulturmiljøer ( for Aalborg Kommune )

Kulturmiljøer ( For Aalborg Kommune ) Indhold Indhold og forord ........................................................................................ Aalborg Kommune.....................................................................................24 Øvrige kulturmiljøer .............................................................................. 228 4 Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset Forord område, som ved sin fremtræden afspej- ler væsentlige træk af den samfunds- mæssige udvikling. Det landskab, som istiden efterlod, er gennem mange tusinde år blevet bearbejdet og formet af mennesker. Der er etableret boplad- ser og gravhøje, anlagt veje, stier og jernbaner, bygget kirker, fa- brikker, huse og sommerhuse, fældet skove og plantet nye, dyrket jord, formet skel, plantet hegn, anlagt diger, bygget havne m.m. Det landskab er det, vi i dag kalder det danske kulturlandskab. Kulturlandskabet undergår konstante forandringer i takt med, at samfundet forandrer sig, og derfor føjes der hele tiden nye lag til landskabet, mens andre udviskes. Med andre ord afsætter udviklin- gen spor i landskabet. Den, der kan læse sporene, kan læse om vores fælles fortid. Ældre tiders kulturspor giver en historisk oplevelse af og forståelse for tidligere tiders samfundsforhold og menneskenes vilkår. Forhold, som kan være med til at sætte vores eget liv og livsvilkår i perspektiv. I Danmark har amterne haft en lang tradition for at beskytte naturen og miljøet. Der gøres en stor indsats for at nedbringe forurenin- gen og bevare et varieret dyre- og planteliv i naturen. I løbet af de seneste årtier er der desuden opstået en stadig øget interesse for at bevare de gamle kulturhistoriske spor, som mange steder er truet af den generelle samfundsudvikling. Denne interesse har bl.a. udmøn- tet sig i en øget arbejdsindsats fra de kulturhistoriske fagfolks side. Stat, amter, museer m.fl. har samarbejdet om at udarbejde en beva- ringspolitik, der kan være med til at sikre de kulturhistoriske interesser. Regionplanlægningen indgår som en del af denne politik – dels som beskyttende foranstaltning i sig selv, dels som ramme og lede- tråd for de kommune- og lokalplaner, der i mere detaljeret form kan sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier. Målet er at forene en be- varing af kulturmiljøerne og en fortsat udvikling. Fra 2007 bliver det kommunernes opgave at fortsætte dette arbejde. Beskyttelsen af kulturværdierne indgår i miljøpolitikken som ”den . dimension” ved siden af miljø- og naturbeskyttelse. I forlængelse af regeringens redegørelse om kulturmiljøet, blev der i den statslige udmelding til amternes regionplanrevision 1997, 2001 og 200 peget på behovet for, at regionplanerne også omfatter beskyttelse af kulturmiljøer og de kulturhistoriske helheder i landskabet. Det blev i udmeldingen anbefalet, at amterne skulle foretage en udpegning og prioritering af værdifulde kulturmiljøer. Nordjyllands Amtsråd udpegede allerede i Fredningsplanen i 1987 knap 80 ”kulturgeografiske beskyttelsesområder”, som i 1989 blev optaget i regionplanen. Ud over disse områder blev der til Region- plan 2001 udpeget 33 værdifulde kystkulturmiljøer som resultat af et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Kulturmiljørådet og de kulturhistoriske museer. Til Regionplan 200 er de resterende kulturgeografiske beskyttelsesområder blevet revideret, og nye er udpeget, så der i alt inkl. kystkulturmiljøerne er udpeget 135 værdiful- de kulturmiljøer. Det er disse miljøer, det følgende handler om. Am- bitionen er, at materialet kan fungere som vejledning til, hvordan vi kan planlægge og handle fremsynet med respekt for de kulturhistoriske værdier. Indledning Denne rapport samler beskrivelserne af de kulturmiljøer i Nordjyl- land, der er udpeget som værdifulde i Regionplan 200. Overalt i det nordjyske landskab møder vi spor af menneskets aktivitet, lige fra den storslåede vikingegravplads på Lindholm Høje til det be- skedne gadekær i Fjellerad. Alle steder fortæller landskabet kultur- historie, og næsten intet naturområde er helt upåvirket af menneskets gøremål i tid og rum. Vildmoserne, Ulvedybet, De Himmer- landske Heder - alle fortæller de historie om os og vore forfædre. Samfundsudviklingen i det 20. århundrede har medført, at værdiful- de kulturspor er blevet udvisket mange steder i landskabet. For eksempel har byudvikling, ændringer af gamle linieføringer af veje og skel, landbrugets strukturudvikling og senest motorvejsudbygningen ”på tværs” forandret landskabsbilledet så markant, at fortællevær- dien og den umiddelbare oplevelse af landskabet er blevet fattigere. Udpegningen af kulturmiljøerne handler blandt andet om at tage hensyn til de gamle kulturspor, når vi tilføjer landskabet vores egne nye spor. Gennem naturbeskyttelsesloven har amterne været pålagt at beskytte de kulturhistoriske værdier i det åbne land samt at forbedre, genoprette eller tilvejebringe særlige områder, der er af betydning for de kulturhistoriske interesser. Fra 2007 er det kommunerne, der skal varetage interesserne både i det åbne land og i byerne. En del kulturspor – fortidsminderne, sten- og jorddiger m.v. - er di- rekte beskyttet gennem lovgivningen, både med beskyttelse af selve fortidsmindet og af dets omgivelser gennem byggeliniebestemmel- ser. Andre kulturspor er sikret gennem bygningsfredning eller som led i historiske eller arkæologiske fredninger. Endelig er en række kirkeomgivelser sikret gennem frivillige aftaler eller fredninger. Kulturmiljøerne er sårbare over for mange forskelligartede forhold. Fortidsminder kan for eksempel være i fare for overgroning med træer, der kan resultere i, at træernes rødder ødelægger sporene under jorden. Det kan også betyde, at fortidsmindets visuelle effekt helt forsvinder. En måde at imødekomme dette på vil være en ryd- ning af uønsket vækst i og omkring området og vedligeholdende pleje med afgræsning. Bygninger kan være sårbare over for almindeligt forfald, men også over for ombygninger, der ikke tager hensyn til bygningens historie. Her kan en bevarende lokalplan hjælpe langt hen ad vejen. En så- dan lokalplan kan også være med til at sikre et helt kulturmiljø, hvor man ønsker at fastholde et bestemt udtryk. Det kan også være en stor hjælp at udarbejde en vejledning i forbindelse med om- og til- bygninger inden for et kulturmiljø. Sporene i landskabet som hegn, der for eksempel markerer en stjer- neudskiftning af en landsby, kan let forsvinde ved nye markstruktu- rer. Her kan det være afgørende at fortælle den historie, der ligger bag ved læhegnene. Men det er vigtigt, at vi ikke udelukkende interesserer os for de en- kelte elementer som kirken, herregårdens hovedbygning, stations- 7 bygningen, købstadshuset, fyrtårnet osv., men i mindst lige så høj grad ser på sammenhængene og helhederne. Et kulturmiljøs be- rettigelse og dets særlige værdi hører endvidere ikke nødvendigvis sammen med alder. Kulturmiljøer kan også bestå af enkeltelemen- ter, der har relation til hinanden. De kan være forholdsvis nye og uden umiddelbar æstetisk og arkitektonisk værdi, men de er udpeget, fordi de tilsammen kan fortælle en væsentlig historie om sam- fundets udvikling. En del kulturmiljøer kan dog sjældent fortælle en historie i sig selv – blot man ser dem. Der er oftest brug for en historie og en sammen- hæng at sætte udpegningen ind i for at forstå kulturmiljøets værdier og relevans – en indsigt, der samtidig er væsentlig for sikringen af kulturmiljøet. Formidlingen af kulturmiljøets historie og beskrivelsen af, hvorfor kulturmiljøet er bevaringsværdigt vil altid have en stor betydning for kulturmiljøets fremtid – uanset om bevaringsværdien rummer synlige eller usynlige spor. Det er derfor afgørende, at der ikke bare fra myndighedernes side, men i mindst lige så høj grad fra lokal side er interesse og opbakning for at bevare et kulturmiljø. Kulturmiljøerne i Nordjyllands Amt Natugrundlag og bosætning Når man bevæger sig rundt i Nordjylland ændrer landskabet markant karakter – fra hederne i Himmerland til det høje Vendsyssel og den flade Skagen Odde. Fra den barske vestkyst med klitlandska- ber, sandflugt og dramatiske klinter til den milde østkyst med stran- dengs- og strandvoldslandskaberne. Det skiftende naturgrundlag har givet forskellige forudsætninger for menneskenes liv og bosætning, der afspejles i landskabet og bebyg- gelsen. Langs kysterne finder vi fiskerlejer, ladepladser og købstæ- der, i de magre egne er det enkeltgårdene, der præger landskabet, mens landsbyerne optræder på de bedre jorder, hvor vi også finder herregårdene og klostrene. En del af de sidstnævnte har dog også været lokaliseret i forhold til de rige fiskevande, der tidligere fandtes i fjordene. Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet skulle fremme produktionen og bøndernes levevilkår. Udskiftningen gav helt nye strukturer overalt i landskabet, f.eks. i form af nye markskel og veje samt gårde og huse i det åbne land. Udskiftningen og senere etableringen af husmandsbrugene og de gradvise forandringer, der er sket i tiden efter, har i vid udstrækning dannet grundlag for det kulturlandskab, vi ser i dag. Bosætningen langs kysten har fra starten fundet sted efter mange forskellige kriterier. Der kan være tale om, at der i havet ud for var gode fiskemuligheder, eller/og at der på kysten var gode lan- dingsmuligheder enten i læ for den fremherskende vindretning eller i form af en naturhavn, eksempelvis som vi kender det ved Elling nord for Frederikshavn, eller et å-udløb som i Sæby. Der kan også være tale om et gunstigt sted set

Load more