Aalborg Og Cementen

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Aalborg Og Cementen Aalborgbogen 2006 Aalborg og cementen Af Henning Bender og Morten Pedersen Aalborgbogen 2006 Udgivet af Selskabet for Aalborgs Historie i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Historiske Museum Aalborgbogen 2006 Forfattere: Henning Bender og Morten Pedersen Fotografisk arbejde: Liljan Nørgaard Jensen Jan Slot-Carlsen Engelsk oversættelse: Wilfred T. Hastings Layout og tryk: Bræmer Tryk A/S Bogbind: J. P. Møller bogbinderi A/S Skrift: Baskerville Papir: Satimat Club © 2006 Henning Bender og Morten Pedersen ISBN 87-87409-24-0 Forsidebilledet: Aalborg Portland 1925. Selvom råstofindvindingen og transporten blev mekaniseret i 1900-tallets første årtier, var der stadig et betydeligt indslag af hårdt manuelt arbejde på cementfabrikkerne. Forsats Panorama af Aalborg Portland ved fabriksbyggeriets aller- tidligste faser kort efter aktieselskabets dannelse 1888. Endnu er kun kontor og marketenderi færdigbyggede (til venstre). Ved kedelhuset er skorstenen endnu under opførelse. Eftersats: Luftfoto af Aalborg Portland 1964. Bagsidevignet: Platte fremstillet af Den kongelige Porcelænsfabrik i anledning af Dansk Andels Cementfabriks 25 års jubilæ- um i 1936. Den manglende røg fra fabrikkens skorstene på afbildningen skal have været anledning til en vis util- fredshed ved jubilæet. Indhold Forord.................................................................................................... 13 Henning Bender: Cementindustrien og Aalborg Det industrielle gennembrud i Aalborg .....................................15 Befolkningsvækst ....................................................................................16 Aalborg i 1890’erne................................................................................19 Industriudbygningen i Aalborg 1884-1914 ...........................................20 Cementproduktion i Aalborg Aalborgområdets geologi og råstoffer.............................................24 Tidlig cementproduktion .................................................................26 Uddybningen af Hals Barre .............................................................27 Cementfabrik ved Rødhus? ..............................................................28 Cementfabrikken ved Rørdal ...........................................................29 Konjunkturudviklingen ....................................................................31 De enkelte fabrikker The Danish Portland-Cement Company Ltd (1891-1896).............35 Portland Cementfabrikken ”Danmark” 1898..................................37 Portland Cementfabrikken ”Norden” 1898 ....................................38 Kampen om råstofferne....................................................................41 Nørresundby Portland Cementfabrik 1907/1908 – 1931/1932 ....42 Dansk Andels Cementfabrik. DAC 1913 .........................................45 Dansk Eternit Fabrik 1927-2004.......................................................47 Nedlægningsåret 1974 Fra 5 til en cementfabrik..................................................................52 International koncentration.............................................................53 9 Aalborg og arbejderne i cementindustrien Industri- og arbejderby .....................................................................55 Cementarbejderforstæder ................................................................56 Vejgaard .......................................................................................56 Mølholm ......................................................................................60 Nørre Uttrup ...............................................................................62 Lindholm.....................................................................................64 Cementarbejderne og den faglige organisering.............................65 Forurening.........................................................................................66 Aalborg og cementindustrien ........................................................69 Morten Pedersen: Cementindustriens kulturarv i landskabet omkring Limfjorden Den danske cementindustri ved den 2. industrielle revolution En epoke i verdens industrialisering ..............................................73 Forudsætningerne ............................................................................75 Produktionsmetoder i den tidlige cementindustri ........................77 En teknologisk revolution med dansk islæt ...................................79 Nye ovne ...........................................................................................79 Nye møller ........................................................................................83 Nye pakkemetoder ...........................................................................84 Produktion, arbejdertal og produktivitet indtil 1935 ....................86 Mekanisering indtil 1935 .................................................................88 Cementfabrikkerne i landskabet Fabrikkerne på Danmarkskortet .....................................................93 Fabrikkerne i den lokale geografi omkring Limfjorden ...............96 Fabrikkernes størrelse ......................................................................99 Fabrikkernes transportsystemer og opbygning ............................102 10 Cementfabrikkernes nye bygningstyper Bygningernes bagmænd ......................................................................111 Bygningsmassens funktionstilpasning i løbet af 1800-tallet .............114 Haller ....................................................................................................116 Siloer og pakhuse ................................................................................125 Toneangivende industri og kulturarv.....................................129 Litteratur ...............................................................................................134 Billedfortegnelse...................................................................................135 English Summary..................................................................................136 Selskabet for Aalborgs Historie .......................................................... 139 Styrelse ................................................................................................. 140 Selskabets tidligere årbøger................................................................ 141 11 12 Forord Aalborg er dybt præget af cementindustrien. Det gælder befolknings- udviklingen, bystrukturen, de omfattende åbne kridtbrud og de mange små og store levn efter cementindustriens virke i området i øvrigt. Den dag i dag genkender vi byen langvejs fra, når vi ser Aalborg Portlands rygende skorstene i Rørdal. Uden cementindustriens gennembrud i Aalborg for mere end hundrede år siden ville der næppe have ligget en så stor by ved den østlige del af Limfjorden, som der faktisk gør. Samtidig har Aalborg gennem snart mange år været vidne til lukninger af flere af de gamle tunge industrier og dermed til frigivelsen af de efterladte arealer og anlæg til nyfortolkning og genanvendelse. Den proces er stadigvæk aktuel i Aalborg, mens den mange steder i det øvri- ge Danmark er nær sin afslutning. På den baggrund er årets Aalborg- bog Aalborg og cementen blevet til. Aalborg og cementen er resultatet af et tæt samarbejde mellem Aalborg Stadsarkiv og Aalborg Historiske Museum. Bogen består af to hovedaf- snit med hver sin forfatter. I det første belyser Henning Bender om- stændighederne omkring etableringen af de fem store cementfabrik- ker nord og syd for Limfjorden, deres konkurrence med hinanden, og hvordan deres tiltrækning af arbejdskraft forandrede byens udvikling. Derefter giver Morten Pedersen et signalement af, hvordan cement- fabrikkerne ved Aalborg var toneangivende i den teknologiske udvik- ling, der stadig i dag udgør grundlaget for verdens moderne cement- produktion, og som gav branchen sit helt eget sværindustrielle præg. Samlet berører bogen dermed en bred vifte af de forhold, der gjorde Aalborgs industrielle udvikling til noget særligt, og som man endnu kan erfare på sin egen krop ved den daglige færden i byen. Tak til Selskabet for Aalborgs Historie, fordi de syntes, at Aalborg og cementen var en Aalborgbog værd, og tak til kolleger på arkiver og muse- 13 er for hjælp undervejs. En særlig tak til Aalborg Portland, FLSmidth, MT-Højgaard, Rambøll A/S og Dansk Eternit for adgang til deres rige samlinger af arkivalier og megen hjælpsomhed i øvrigt. Uden materia- let herfra var afsnittene om det industrielle miljøs udvikling aldrig ble- vet til. For værdifulde diskussioner og kommentarer undervejs i arbej- det med teksten takkes prof. dr. phil Ole Hyldtoft, prof. dr. phil Per Boje og cand.mag. Caspar Jørgensen, og dertil skal der rettes en tak til Kulturarvsstyrelsen for økonomisk støtte til materialets tilvejebringelse. Sidst, men absolut ikke mindst, takkes den gruppe af nuværende og tid- ligere cement- og eternitarbejdere, der med et stort engagement har været med til at give arbejdet med Aalborgbogen liv. Aalborg september 2006 Henning Bender Morten Pedersen Aalborg Stadsarkiv Aalborg Historiske Museum 14 Cementindustrien og Aalborg Af Henning Bender Det industrielle gennembrud i Aalborg Det industrielle gennembrud i 1890’erne kom pludseligt og voldsomt til Aalborg! Cementarbejder Laurits Pedersen, født i Vejgaard 1886, kunne som dreng følge begivenhederne på nærmeste hold. Han så, hvordan læs efter læs med mursten blev kørt af sted for at opføre nye fabriksbygninger,
Recommended publications
  • Hasseris Å En Kulturhistorisk Vandring Langs Åen Fra Præstegårdshaven I Øster Hornum Til Ny Mølle I Aalborg
    Hasseris Å En kulturhistorisk vandring langs åen fra præstegårdshaven i Øster Hornum til Ny Mølle i Aalborg Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen 2008 Hasserisstuerne Hasseris Å – en kulturhistorisk vandring langs åen Tekst og research: Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen Redaktion og layout © Jørgen Elsøe Jensen Sat med Plantin og trykt på 135g Satimat hos Special-Trykkeriet Viborg a-s Oplag 1000 eksemplarer ISBN 978-87-991063-3-2 Tak for økonomisk støtte til Spar Nord Fonden Aalborg Kommune Friluftsrådet Kjems-Fonden Bente Klercke Fonden Forside: Hasseris Å ved Restrup Vandmølle og Restrup hovedgård (vest opad). Udsnit af Vejkort 1798. Rigsarkivet. Forord samtidens skeletter ganske klart. Tidligere brugte man korn til dyrefoder eller til øl. Endnu i 1100-åre- ne bestod kosten mest af kød og ost, men derefter blev korn, kværnet til gryn eller mel, kogt eller bagt med mælk eller øl, en central del af hverdagskosten. Det danske landskab er gennemkultiveret. Siden Det skete i forbindelse med en omlægning af ager- bondestenalderen for små 6.000 år siden er så godt bruget fra ard til plov. Plovbruget krævede både et som al jord i større eller mindre udstrækning gået på, større forbrug af arbejde og gav et større afkast pr. afgræsset, dyrket, delt, bebygget, beplantet, matriku- areal, og tillod samtidig en stærk udvidelse af det leret, asfalteret. I bund og grund drejer aktiviteten dyrkede areal. Europas befolkninger voksede, det sig om at overleve, for mennesker er som alt andet havde de gjort siden 600-årene, og plovbrug var en levende henvist til at kanalisere stof og energi fra na- effektiv måde at gøre ledigt arbejde nyttigt og skaffe turen gennem sig selv.
    [Show full text]
  • Arne Jensen , En Vejgaard Dreng Fortæller
    Arne Jensen. En Vejgaard dreng fortæller om sin tid i Vejgaard Fra 1934 – 1951. 1 En Vejgaard dreng fortæller. Arne Jensens beretning om hans tid i Vejgaard. Det hele begyndte i 1934. Onsdag før påske den 28. marts nedkom min mor, Signe Marie Jensen (født Poulsen) med mig. Klokken var 12.30 og til at bistå med fødslen var, foruden jordemoderen, fru Jensen, som boede i stueetagen. Fødslen var en hjemmefødsel og foregik i mine bedsteforældres hjem på Østervangsvej 29 i Vejgaard, som dengang var en selvstændig forstadskommune til Aalborg. Min far, Erhard Johan Wittrup Jensen, var ikke til stede ved fødselstidspunktet, idet han stadig sejlede som søfyrbøder og først afmønstrede 2 måneder senere og ifølge min mor medbragte en fin barnevogn. Senere fremstillede han både en barneseng til mig og en kommode til mit tøj for far var en dygtig håndværker. Min far og mor fik den første tid bolig i et værelse hos mormor og morfar, og mens de boede der, blev jeg døbt den 21. maj 1934 og fik navnet Arne Jensen. Min barnedåb den 21. maj 1934 2 Vejgaard – Frederikshavn Tur/retur Birthes fødsel Far havde intet arbejde og da han var fra Frederikshavn, søgte han og fik arbejde på Frederikshavn Skibsværft hen på sommeren 1934 så vi flyttede til Frederikshavn, hvor vi den første tid boede til leje hos en af fars ungdomskammerater. Her boede vi en kort tid, indtil far fandt en lejlighed på Emilievej og senere på Ingeborgvej. I september 1935 kom der familie forøgelse. Den 9. september fødtes min lillesøster, som kom til at hedde Birthe og hun blev ligesom min far Frederikshavner.
    [Show full text]
  • CEMENT for BUILDING with AMBITION Aalborg Portland A/S Portland Aalborg Cover Photo: the Great Belt Bridge, Denmark
    CEMENT FOR BUILDING WITH AMBITION Aalborg Portland A/S Cover photo: The Great Belt Bridge, Denmark. AALBORG Aalborg Portland Holding is owned by the Cementir Group, an inter- national supplier of cement and concrete. The Cementir Group’s PORTLAND head office is placed in Rome and the Group is listed on the Italian ONE OF THE LARGEST Stock Exchange in Milan. CEMENT PRODUCERS IN Cementir's global organization is THE NORDIC REGION divided into geographical regions, and Aalborg Portland A/S is included in the Nordic & Baltic region covering Aalborg Portland A/S has been a central pillar of the Northern Europe. business community in Denmark – and particularly North Jutland – for more than 125 years, with www.cementirholding.it major importance for employment, exports and development of industrial knowhow. Aalborg Portland is one of the largest producers of grey cement in the Nordic region and the world’s leading manufacturer of white cement. The company is at the forefront of energy-efficient production of high-quality cement at the plant in Aalborg. In addition to the factory in Aalborg, Aalborg Portland includes five sales subsidiaries in Iceland, Poland, France, Belgium and Russia. Aalborg Portland is part of Aalborg Portland Holding, which is the parent company of a number of cement and concrete companies in i.a. the Nordic countries, Belgium, USA, Turkey, Egypt, Malaysia and China. Additionally, the Group has acti vities within extraction and sales of aggregates (granite and gravel) and recycling of waste products. Read more on www.aalborgportlandholding.com, www.aalborgportland.dk and www.aalborgwhite.com. Data in this brochure is based on figures from 2017, unless otherwise stated.
    [Show full text]
  • We Want You Magazine.Pdf
    We Want You 2 City of Aalborg - We Want You City of Aalborg - We Want You 3 We Want You Some cities are huge, dynamic metropolises. Some towns are small and quaint. Others, like Aalborg, are exactly like in the story of Goldi- locks and the Three Bears: just right. In Aalborg, it is truly our expe- in population and workforce, as rience that one size fits all. From thousands of new students and our huge shopping centres to our workers join us every year, result- peaceful harbour front, from our ing in a demographic trend that is pulsating night life to the stillness rendering Aalborg younger of our parks, from our buzzing air- and younger. port to our safe, clean and attrac- tive residential areas - Aalborg has This development is influencing a place to suit any mood. many aspects of life in Aalborg and almost every part of the city Why the sales pitch? Because we where building sites are the visible want you to join our workforce. proof; industrial sites are trans- Your talents and skills are needed formed into homes and offices for in our vibrant business com- knowledge based businesses. munity, in our many public and private companies and organisa- Welcome to our rapidly growing tions. Whatever your profession, city. Whether you’re one of the we’re sure that you’re just right many new citizens in Aalborg or for Aalborg. just considering moving here, know that you are very welcome Judging by Aalborg’s demo- and that you have much to look graphic evolution, you would think forward to.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • K O M M U N E P L a N Tillæg 1.031 for Den Nordvestlige Del Af Midtbyen
    K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Aalborg Byråd godkendte den 19. juni 2017 kommuneplantillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg. Planen består af: Redegørelse for tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Retningslinje 5.1.3 Højhuse Retningslinje 7.1.1 Aalborg City Bydelsbeskrivelse for Aalborg Vestby Kommuneplanramme 1.3.D2 Vestre Havnepromenade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D6 Kastetvej, Poul Paghs Gade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D10 Spritfabrikken (1.3.I1) Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Klagevejledning Afgørelsen om godkendelsen af kommuneplantillægget kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 21. juli 2017. Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet. Hvad kan du klage over? Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58-62. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler.
    [Show full text]
  • Aalborg Portland / Environmental Report 2018
    ENVIRONMENTAL REPORT 2018 ENVIRONMENT AND HEALTH & SAFETY ENVIRONMENTAL REPORT 2018 ENVIRONMENT AND HEALTH & SAFETY Aalborg Portland A/S i Aalborg Portland has been manufacturing cement at the Aalborg factory for almost 130 years and is the sole producer of cement in Denmark. Environmental Report 2018 covers the Aalborg Portland cement factory situated at Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg Øst, Denmark. The development towards sustainable production had its origins in the 1970s when the energy crisis meant closure of three competing One of Denmark's largest industrial companies, Aalborg Portland Danish cement plants. Energy efficiency entered focus, and in 1988 Kiln owns 1,200 hectares in the Rørdal district. In addition to the cement factory, the site contains a variety of natural and 87 was introduced into service with an efficient semi-dry process for agricultural areas and also a chalk pit. production of grey cement. The factory and the active chalk quarry cover a combined area of 190 hectares. In addition to production of cement and district heating, Further energy and environmental initiatives have been developed there is a recycling depot and two on-site landfills, one now closed. subsequently, and sustainable production remains of major importance Aalborg Portland A/S has 349 employees. A number of external for employment, technological evolution and export. Aalborg Portland employees from subcontractors also work there, corresponding to has therefore been engaged with socio-economic sustainability for approx. 1½ man-years for each employee, - in all approx. 870 people. many years. The present Environmental Report describes Aalborg This Environmental Report covers the period 1 January – 31 Portland's approach and contribution to the UN 2030 Agenda for December 2018.
    [Show full text]
  • Startredegørelse for Boliger Og Erhverv, Kastetvej Og
    Oktober 2012 STARTREDEGØRELSE Lokalplan 1-3-106 Boliger og erhverv, Kastetvej og Absalonsgade Vestbyen Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov Startredegørelse Boliger og erhverv, Kastetvej og Absalonsgade, Vestbyen Hvad er en startredegørelse? En startredegørelse er den officielle igangsætning af lokalplanarbejdet. Startredegørelsen, som forelægges Teknik- og Miljøudvalget, beskriver i korte træk det konkrete projekt eller den problemstilling, der ligger til grund for, at en bygherre har ønsket at få udarbejdet en lokalplan. I den politiske drøftelse kan der være en stillingtagen til eksakte problemstillinger, eller det kan fastsættes, hvilke særlige intentioner, opmærksomhedspunkter eller fokusområder, der er for netop denne plan. Indhold Oversigtskort ..................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Budget 2019-2022
    Budget 2019-2022 Bind I Indholdsfortegnelse Forord ..................................................................................................... 5 Ældre- og Handicapforvaltningen .................................... 115 Budget 2019-2022 i hovedtræk .............................................. 6 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 117 Hensigtserklæringer godkendt i budget 2019-2022 .. 8 Serviceydelser for ældre ........................................................... 119 Udgifter og indtægter i Aalborg Kommune ................... 17 Tilbud for mennesker med handicap................................... 123 Resultatopgørelse - Skattefinansieret område.......... 18 Myndighedsopgaver og administration .............................. 127 Finansiering ...................................................................................... 19 Tilskud og udligning .................................................................... 22 Skoleforvaltningen ................................................................... 129 Anlæg - skattefinansieret ........................................................ 28 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 130 Renter, afdrag og langfristet gæld ..................................... 29 Skoler ................................................................................................. 131 Balanceforskydninger ................................................................ 30 Administration ..............................................................................
    [Show full text]
  • Befolkningens Bevægelser I
    STATISTIK fra AALBORG KOMMUNE Folketingsvalget, Statistik- og Analysekontoret, Administrationscentret, den 20. november 2001. Boulevarden 13, Postboks 462, 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31 Nr. Dato 3-01 30.01.2002 Tabellerne viser: Aalborg Kommune er opdelt i tre opstil- Der var i alt 699 ugyldige stemmer, hvilket lings-kredse: 5. kreds (Aalborg Nord incl. svarer til en ugyldighedsprocent på 0,58. Hals og Aabybro), 6. kreds (Aalborg Vest) og 7. kreds (Aalborg Øst). På landsplan blev der ved Folketingsvalget den 20. november 2001 i alt afgivet Ved Folketingsvalget den 20. november 3.484.915 stemmer ud af et samlet vælgertal 2001 var det samlede antal stemmeberetti- på 3.998.957. Det svarer til en stemmepro- gede vælgere i 5., 6. og 7. kreds på 141.947. cent på 87,15. Ud af de afgivne stemmer var Der blev i alt afgivet 121.218 stemmer, i alt 35.247 ugyldige, svarende til en ugyl- hvilket giver en stemmeprocent på 85,4. dighedsprocent på 1,01. Stemmeprocenterne for de tre kredse var henholdsvis 87,1 i 5. kreds, 84,6 i 6. kreds Der var ved Folketingsvalget den 20. no- og 84,6 i 7. kreds. vember 2001 opstillet 10 partier. Af de 121.218 stemmer på et af de politiske parti- Antallet af blanke stemmer udgjorde 855 og er var de 54.105 personlige stemmer. Det andre ugyldige stemmer udgjorde 260, såle- svarer til, at 42,2 % af vælgerne valgte at des at der i alt var 1115 ugyldige stemmer. stemme personligt. Det svarer til en ugyldighedsprocent på 0,92.
    [Show full text]
  • Skalborg Byudviklingsplan Og Fordebat Statusopsamling 2015 2 Indhold
    SKALBORG Hvilke visioner skal styre udviklingen Hvordan vil vi gerne i Skalborg? komme rundt BYUDVIKLINGSPLAN i Skalborg? FORDEBAT OG Hvordan skaber vi et samlet Skalborg? STATUSOPSAMLING Skal Skalborg have sin egen “bymidte”? 2015 Hvordan skaber vi et bedre hverdagsliv i Skalborg? Hvordan vil vi gerne have Skalborg tager sig ud? Hvordan gør vi Skalborg til en Hvilke værdier skal bedre bydel? fremtidens Skalborg baseres på? 2 INDHOLD Intro 4 Interviews 6 Områder i spil - projektønsker 8 Visionsworkshop 26 Debatoplæg og borgermøde 28 Offi cielle Forslag - fordebat 38 Borgeridébank, projekter 40 Kommunikation - presse og sociale medier 42 Status og Procesoversigt 44 3 INTRO Aalborg Kommunes ønske har været at skabe en positiv borgerind- dragelsesproces, hvor de borgere som i fremtiden skal have glæde af området, har haft mulighed for at blive hørt og give deres mening til kende. Der er mange som har en holdning til, hvad Skalborg er og bør være i fremtiden og ligeledes til, hvad der bør prioriteres, gennemkørende trafi k eller interne forbindelser. Den offi cielle fordebat, der blev kickstartet med et borgermøde, den 9. juni 2015, udgør kun en meget lille del af den samlede dialogproces om byudviklingsplanen for Skalborg. Der er siden slutningen af 2014 gennemført en række aktiviteter og processer med formålet aktivt at inddrage bydelens borgere og interessenter i udarbejdelsen af planen, samt sætte fokus på Skalborg som bydel. Dermed er fl ere henvendel- ser løbende blevet behandlet og indgår som en integreret del af byud- viklingsplanen. Denne opsamling redegør for en række af de aktiviteter, og processer der foregår sideløbende med udarbejdelsen af byud- viklingsplan og kommuneplantillægget og som supplerer den offi cielle fordebat.
    [Show full text]
  • Dík[R @Kng]^C^K Hk^Gbg` *2.. & +))
    .)K DÍk[r@kng]^c^k_hk^gbg` *2..&+)). Vi ønsker grundejerforeningen – tillykke med jubilæet Skipper Clement Afdeling Hobrovej 58 Aalborg Tlf. 96 31 27 70 'PSQFOHFOFT TLZMEË 1©HFOTZOJ 4QBS/PSE4LJQQFSFO 7FTUSF"MMF "BMCPSH +RBYSBANKIMEREENDkR 5FMFGPO XXXTQBSOPSEEL Forord Kærby Grundejerforening December 2005 3. december 2005 kan Kærby Grundejerforening fejre 50 års jubilæum. Den nuværende bestyrelse har besluttet at fejre jubilæet ved at lave en opdateret udga- ve af jubilæumsskriftet, der blev udgivet for 25 år siden. Størstedelen af jubilæumsskriftet omhandler Kærbys historiske udvikling. Det er udarbejdet af en Kærbyborger, hvis hjerte banker for bydelen, lærer ved Kærbyskolen Georg Møller Pedersen. Grundejerforeningen er dybt taknemmelig for det store stykke arbejde, der er lagt i denne tekst og disse billeder. Vi ønsker samtidig at takke alle annoncørerne – deres opbakning har været en væsentlig forudsætning for, at det har været muligt at udgive dette jubilæums- skrift. Der skal også sendes en stor tak til Mette Ruge, der har skrevet hele det gamle jubilæumsskrift ind i elektronisk format, så det kan redigeres. God fornøjelse med læsningen. Med venlig hilsen Bestyrelsen 2005 Formand: Nils Kirkegaard Næstformand: Kjeld Vidmer Sekretær Birthe Rosenberg Kasserer Per B. Johansen Bestyrelsesmedlem Carsten Nielsen Bestyrelsesmedlem Ole Fastrup Suppleant Claus Meyer Kærby Købmandshandel v/ Allan Poulsen Enggårdsgade 27 - 9000 Aalborg Telefon 98 12 36 74 1 Der er ler i undergrunden. Fra ledningsarbejde 2005 Jordbunden Jordbundsmæssigt er Kærby tidligere havbund. Stenalderhavet – også kaldet Litorinahavet – dækkede store dele af Vendsyssel og egnene omkring Limfjorden ca. år 4500 f. Kr. Siden stenalderen har landet hævet sig 4-8 m. Nyere målinger tyder på, at denne hævning fortsætter.
    [Show full text]