Rusmiddelpolitik Sonlig Udvikling - Både Socialt Og Individuelt

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Rusmiddelpolitik Sonlig Udvikling - Både Socialt Og Individuelt Indledning Ungdomsuddannelserne i Aalborg har et fælles ansvar for at sikre eleverne de bedst mulige betingelser for læring og per- Rusmiddelpolitik sonlig udvikling - både socialt og individuelt. Derfor har skoler- ne fastlagt fælles retningslinjer for alkohol og rusmidler. Det for elever på betyder, at uanset hvor en studerende er elev på en ungdoms- uddannelse i Aalborg, mødes eleven af de samme retningslin- ungdomsuddannelserne jer. i Aalborg Målet er, at elevernes ungdomsuddannelses forløb præges af en så stor personlig udvikling og fagligt udbytte som muligt indenfor rammerne af et godt fællesskab. Overdreven indta- gelse af alkohol og indtagelse af andre rusmidler er i modstrid Gældende for med opfyldelsen af disse mål. Skolerne vil derfor arbejde for, at eleverne får et bevidst og ansvarligt forhold til alkohol og Aalborghus Gymnasium andre rusmidler. Aalborg Katedralskole Skolerne samarbejder med Aalborg Kommune således, at vi Hasseris Gymnasium sikrer, at elever, der har behov for hjælp, tilbydes dette bedst muligt. Information om dette sikres bl.a. gennem inddragelse Nørresundby Gymnasium og HF af elever via fællesarrangementer og undervisning samt infor- mation til forældrene. Aalborg Handelsskole Rektor, Aalborghus Gymnasium Tech College Aalborg Rektor, Aalborg Katedralskole Rektor, Nørresundby Gymnasium og HF Rektor, Hasseris Gymnasium Direktør, Aalborg Handelsskole Direktør, Tech College Aalborg Generelle regler Det er ikke tilladt at medbringe, indtage eller være påvirket af alkohol samt andre rusmidler i forbindelse med skolegangen på skolen eller i skolernes umiddelbare nærhed, hvor eleverne kan identificeres med skolerne. Dette gælder også på introture og til øvrige elevarrangementer uden for skolen. Dispensationer - På studieture kan skolens ledelse dispensere og give tilla- delse til indtagelse af alkohol i begrænset omfang. Følgen- de forhold gør sig gældende: • Regler og sanktioner er talt godt igennem inden turen • Turen til og fra destinationen er alkoholfri • Undervisningsaktiviteterne er alkoholfrie • Alle elever skal møde friske og udhvilede til dagens program • Hvis forholdene taler for det, kan den enkelte skole eller læ- Er eleven over 18 år henvises til misbrugscentret i Aalborg rer indføre totalt forbud under hele turen Kommune eller i hjemkommunen. I de tilfælde, hvor eleven har en uddannelsesaftale vil praktikstedet blive sat ind i sagen i - I forbindelse med elevfester og cafeer, kan skolens ledelse nødvendigt omfang. give dispensation til indtagelse af alkohol på skolens områ- de. Følgende forhold gør sig gældende: Sanktioner ved overtrædelse af reglerne i rusmid- • Arrangementer afholdes under trygge og hyggelige rammer, delpolitikken hvor der er adgangskontrol og medarbejdere til stede Elever der overtræder skolernes regler i rusmiddelpolitikken eller lovgivning om euforiserende stoffer vil blive indkaldt til • Der udskænkes ikke hård spiritus og der udskænkes ikke til en samtale med studievejleder eller ledelsen og kan risikere stærkt berusede personer bortvisning fra arrangementer, bortvisning fra skolen i et an- • Utilbørlig beruselse eller påvirkning af andre rusmidler tole- tal dage eller i yderste konsekvens permanent bortvisning fra reres ikke og forældrene kontaktes, hvis eleven er under 18 skolen. år • Elever, der er meget berusede, bliver ikke lukket ind til fe- Overtrædes reglerne under en studietur, ekskursion eller et sten og forældrene kontaktes, hvis eleven er under 18 år elevarrangement uden for skolen vurderer de ansvarlige læ- • Til fester skal der kunne købes alkoholfrie drikke og der bør rere, om: være caféområder, hvor ikke-berusede gæster kan hygge • Der skal sanktioneres overfor eleven efter hjemkomst, jf. sig sammen - gerne med mulighed for alternative aktivite- ovenfor - i dette tilfælde skal dette og begrundelsen herfor ter, som spil m.m. meddeles eleven på studieturen, ekskursionen eller elevar- rangementet Hjælp til elever, som har problemer med rusmidler Skolerne tager ansvar for, at de elever, der har problemer med • Eleven skal hjemsendes for egen regning. rusmidler, får hjælp. • Studieturen skal afbrydes i utide, hvis overtrædelserne er omfattende og udbredte Hvis skolen vurderer, at en elev bruger hash eller andre eufo- riserende stoffer bliver eleven indkaldt til en samtale med Eleverne kan opleve, at skolerne vil sikre overholdelse af lov- studievejleder/coach med henblik på at vurdere uddannelses- givningen om hash og andre euforiserende stoffer ved hjælp forløbet og sikre, at eleven får professionel hjælp fra Aalborg af iværksættelse af forskellige tiltag, fx tests og vagtværn med Kommune eller hjemkommunen. narkohunde. Er eleven under 18 år, bliver forældrene hurtigst muligt inddra- Regler vedr. reklame for alkohol på skolerne get og der henvises til Rusmiddelteamet i Aalborg Kommune Skolerne accepterer ikke, at der ophænges reklamer eller på eller tilsvarende center i hjemkommunen. anden måde reklameres for alkoholprodukter på skolerne. Dette gælder også reklamer, hvor der både implicit og eksplicit opfordres til druk. 2013 Er eleven over 18 år henvises til misbrugscentret i Aalborg Kommune eller i hjemkommunen. I de tilfælde, hvor eleven har en uddannelsesaftale vil praktikstedet blive sat ind i sagen i nødvendigt omfang. Sanktioner ved overtrædelse af reglerne i rusmid- delpolitikken Elever der overtræder skolernes regler i rusmiddelpolitikken eller lovgivning om euforiserende stoffer vil blive indkaldt til en samtale med studievejleder eller ledelsen og kan risikere Rusmiddelpolitik bortvisning fra arrangementer, bortvisning fra skolen i et an- tal dage eller i yderste konsekvens permanent bortvisning fra for elever på skolen. ungdomsuddannelserne Overtrædes reglerne under en studietur, ekskursion eller et elevarrangement uden for skolen vurderer de ansvarlige læ- i Aalborg rere, om: • Der skal sanktioneres overfor eleven efter hjemkomst, jf. ovenfor - i dette tilfælde skal dette og begrundelsen herfor Gældende for meddeles eleven på studieturen, ekskursionen eller elevar- rangementet Aalborghus Gymnasium • Eleven skal hjemsendes for egen regning. • Studieturen skal afbrydes i utide, hvis overtrædelserne er Aalborg Katedralskole omfattende og udbredte Hasseris Gymnasium Eleverne kan opleve, at skolerne vil sikre overholdelse af lov- Nørresundby Gymnasium og HF givningen om hash og andre euforiserende stoffer ved hjælp af iværksættelse af forskellige tiltag, fx tests og vagtværn med Aalborg Handelsskole narkohunde. Tech College Aalborg Regler vedr. reklame for alkohol på skolerne Skolerne accepterer ikke, at der ophænges reklamer eller på anden måde reklameres for alkoholprodukter på skolerne. Dette gælder også reklamer, hvor der både implicit og eksplicit opfordres til druk. 2013 Indledning Ungdomsuddannelserne i Aalborg har et fælles ansvar for at sikre eleverne de bedst mulige betingelser for læring og per- sonlig udvikling - både socialt og individuelt. Derfor har skolerne fastlagt fælles retningslinjer for alkohol og rusmidler. Det bety- der, at uanset hvor en studerende er elev på en ungdomsud- • Regler og sanktioner er talt godt igennem inden turen dannelse i Aalborg, mødes eleven af de samme retningslinjer. • Turen til og fra destinationen er alkoholfri • Undervisningsaktiviteterne er alkoholfrie Målet er, at elevernes ungdomsuddannelses forløb præges af • Alle elever skal møde friske og udhvilede til dagens program en så stor personlig udvikling og fagligt udbytte som muligt • Hvis forholdene taler for det, kan den enkelte skole eller læ- indenfor rammerne af et godt fællesskab. Overdreven indta- rer indføre totalt forbud under hele turen gelse af alkohol og indtagelse af andre rusmidler er i modstrid med opfyldelsen af disse mål. Skolerne vil derfor arbejde for, - I forbindelse med elevfester og cafeer, kan skolens ledelse at eleverne får et bevidst og ansvarligt forhold til alkohol og give dispensation til indtagelse af alkohol på skolens områ- andre rusmidler. de. Følgende forhold gør sig gældende: Skolerne samarbejder med Aalborg Kommune således, at vi • Arrangementer afholdes under trygge og hyggelige rammer, sikrer, at elever, der har behov for hjælp, tilbydes dette bedst hvor der er adgangskontrol og medarbejdere til stede muligt. Information om dette sikres bl.a. gennem inddragelse • Der udskænkes ikke hård spiritus og der udskænkes ikke til af elever via fællesarrangementer og undervisning samt infor- stærkt berusede personer mation til forældrene. • Utilbørlig beruselse eller påvirkning af andre rusmidler tole- Rektor, Aalborghus Gymnasium reres ikke og forældrene kontaktes, hvis eleven er under 18 år Rektor, Aalborg Katedralskole • Elever, der er meget berusede, bliver ikke lukket ind til fe- Rektor, Nørresundby Gymnasium og HF sten og forældrene kontaktes, hvis eleven er under 18 år Rektor, Hasseris Gymnasium • Til fester skal der kunne købes alkoholfrie drikke og der bør Direktør, Aalborg Handelsskole være caféområder, hvor ikke-berusede gæster kan hygge Direktør, Tech College Aalborg sig sammen - gerne med mulighed for alternative aktivite- ter, som spil m.m. Generelle regler Det er ikke tilladt at medbringe, indtage eller være påvirket af Hjælp til elever, som har problemer med rusmidler alkohol samt andre rusmidler i forbindelse med skolegangen Skolerne tager ansvar for, at de elever, der har problemer med på skolen eller i skolernes umiddelbare nærhed, hvor eleverne rusmidler, får hjælp. kan identificeres med skolerne. Dette gælder også på introture og til øvrige elevarrangementer uden for skolen. Hvis skolen vurderer, at en elev bruger hash eller andre eufo- riserende stoffer bliver eleven indkaldt til en samtale med Dispensationer studievejleder/coach med henblik på at vurdere uddannelses- - På studieture kan skolens ledelse dispensere og give tilla- forløbet og sikre, at eleven får professionel hjælp fra Aalborg delse til indtagelse af alkohol i begrænset omfang. Følgen- Kommune eller hjemkommunen. de forhold gør sig gældende: Er eleven under 18 år, bliver forældrene hurtigst muligt inddra- get og der henvises til Rusmiddelteamet i Aalborg Kommune eller tilsvarende center i hjemkommunen. .
Recommended publications
  • Hasseris Å En Kulturhistorisk Vandring Langs Åen Fra Præstegårdshaven I Øster Hornum Til Ny Mølle I Aalborg
    Hasseris Å En kulturhistorisk vandring langs åen fra præstegårdshaven i Øster Hornum til Ny Mølle i Aalborg Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen 2008 Hasserisstuerne Hasseris Å – en kulturhistorisk vandring langs åen Tekst og research: Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen Redaktion og layout © Jørgen Elsøe Jensen Sat med Plantin og trykt på 135g Satimat hos Special-Trykkeriet Viborg a-s Oplag 1000 eksemplarer ISBN 978-87-991063-3-2 Tak for økonomisk støtte til Spar Nord Fonden Aalborg Kommune Friluftsrådet Kjems-Fonden Bente Klercke Fonden Forside: Hasseris Å ved Restrup Vandmølle og Restrup hovedgård (vest opad). Udsnit af Vejkort 1798. Rigsarkivet. Forord samtidens skeletter ganske klart. Tidligere brugte man korn til dyrefoder eller til øl. Endnu i 1100-åre- ne bestod kosten mest af kød og ost, men derefter blev korn, kværnet til gryn eller mel, kogt eller bagt med mælk eller øl, en central del af hverdagskosten. Det danske landskab er gennemkultiveret. Siden Det skete i forbindelse med en omlægning af ager- bondestenalderen for små 6.000 år siden er så godt bruget fra ard til plov. Plovbruget krævede både et som al jord i større eller mindre udstrækning gået på, større forbrug af arbejde og gav et større afkast pr. afgræsset, dyrket, delt, bebygget, beplantet, matriku- areal, og tillod samtidig en stærk udvidelse af det leret, asfalteret. I bund og grund drejer aktiviteten dyrkede areal. Europas befolkninger voksede, det sig om at overleve, for mennesker er som alt andet havde de gjort siden 600-årene, og plovbrug var en levende henvist til at kanalisere stof og energi fra na- effektiv måde at gøre ledigt arbejde nyttigt og skaffe turen gennem sig selv.
    [Show full text]
  • Deltagerliste Sport Summit Aarhus 2017
    DELTAGERLISTE SPORT SUMMIT AARHUS 2017 ID Name Organization Country 180 Jonas Hjorth Andersen DIF Denmark 230 Michael Andersen SNE, The Scandinavian Network for Elite Sport 118 Synnøve Endal Andersen Western Norway University of Applied Sciences Norway 122 PhD Marco Arpino Comitato Olimpico Nazionale Italiano Italy 38 Morten Arvidsson Randers Talent & Elite Denmark 141 Henrik Baadsgaard Odense Kommunes Eliteidrætsråd Denmark 64 Lars Green Bach Danish Swimming Federation Denmark 231 Thomas Bach NOC and Sport Confederation of Denmark (DIF) 168 Mr. Johan Frederik Banzhaf Aalborg University Denmark 40 Morten Bartholin Randers Golfklub Denmark 236 Casper F. Beedholm Aarhus University Denmark 163 Willy Berggren Sport Campus Sweden Sweden 53 Mr. Even Bjoarvik Western Norway University of Applied Sciences Norway 113 Mr Oscar Blomberg Swedish University Sports Federation Sweden 123 Madame Laurence Blondel Insep France 195 Hanne Blume DONG Energy Denmark 190 Mette Bock Denmark 196 Jens Bojsen-Møller SDU Denmark 66 Dean Boles Danish Swimming Federation Denmark 78 Kristina Bradauskiene Lithuanian Sports University Lithuania 128 Henrik H. Brandt Danish Institute For Sports Studies (Idan) Denmark 211 Associate Professor, Ph.d. University Of Southern Denmark Denmark Thomas Bredahl 206 Kirsten Brusgaard Aarhus University Denmark 27 Professor, Representative Faculty of Sport and Physical Education, University of Niš Serbia of the Faculty of Sport and Physical Education, University of Niš in ENSE Saša Bubanj 126 Jens Bundgaard Aarhus University Denmark 212 Professor Daniela University Of Rome Foro Italico Italy Caporossi 30 Professor Laura Capranica University Of Rome Foro Italico - Eas Italy 251 PhD Magnus Carlsson Dalarna University Sweden 203 Jens B. Christensen Sport Summit Aarhus 2017 Denmark 169 Associate Professor Mette Aarhus University Denmark Krogh Christensen 244 Allan Tambo Christiansen VisitAarhus Denmark 6 Mr Jan Christiansen Danish Sailing Association Denmark 192 Dr.
    [Show full text]
  • Ungdoms- Uddannelser I Nordjylland Ord Egion N Egion
    Ungdoms- Uddannelser i nordjylland ord n egion egion r UU-Centrene i UU-Centrene 2012 INDHOLD 2 3 Uddannelsesvalg og information Et regionalt uddannelseshæfte Uddannelse til alle unge Før du vælger uddannelse Ungdommens Uddannelsesvejledning 10. klasse Introduktionskursus og obligatorisk brobygning Ansøgning, økonomi og transport Egu – erhvervsgrunduddannelse Fiskeri og søfart 3-årig uddannelse for unge med særlige behov Andre muligheder UNGDOMS- 9 De gymnasiale uddannelser UDDANNELSER Obligatoriske fag i de gymnasiale uddannelser I NORDJYLLAND 10 Fælles for de gymnasiale uddannelser Stx, hhx og htx Højere forberedelseseksamen (hf) 12 Stx - det almene gymnasium Information til 14 Hf - højere forberedelseseksamen forældre og andre voksne 16 Hhx – handelsgymnasiet 18 Htx - teknisk gymnasium 20 Eux - Gymnasial erhvervsuddannelse UU-Centrene i Region Nord 21 Erhvervsuddannelser 2012 26 De 12 indgange og tilhørende uddannelser 28 Skoler med særlige forløb Gymnasiale forløb Skoler med særlige stx-forløb Skoler med særlige htx-forløb Skoler med særlige hf-forløb Sport og ungdomsuddannelser Særlige erhvervsuddannelsesforløb Ungomsuddannelser i Nordjylland Udgives af: UU-Centrene i Region Nord | Sekretariat: UU-Aalborg, 30 Adresser & Ny Kastetvej 1-3, 9000 Aalborg, Tlf. 9931 4501 | Ansvarshavende redaktører: Hanne Kjelst Rosendahl og Per D. Kristensen | Åbent hus/orienteringsmøder Oplag: 20.000 | Produktion: Fjerritslev Tryk A/S Uddannelsesvalg og information Et regionalt Erhvervsarbejde/Videreuddannelse 3 uddannelseshæfte 6 år Det er nu blevet din tur til at beslutte, hvad du vil efter 9. eller 10. klasse. I dette hæfte kan du og dine foræl- dre læse om uddannelsesmulighederne efter 9. og 10. klasse og få et overblik over, hvor i regionen de forskellige ud- dannelser kan tages. 5 år Langt de fleste vælger at starte på en gymnasial uddannelse eller en er- hvervsuddannelse, og det er også dis- se uddannelser, som dette hæfte især handler om.
    [Show full text]
  • We Want You Magazine.Pdf
    We Want You 2 City of Aalborg - We Want You City of Aalborg - We Want You 3 We Want You Some cities are huge, dynamic metropolises. Some towns are small and quaint. Others, like Aalborg, are exactly like in the story of Goldi- locks and the Three Bears: just right. In Aalborg, it is truly our expe- in population and workforce, as rience that one size fits all. From thousands of new students and our huge shopping centres to our workers join us every year, result- peaceful harbour front, from our ing in a demographic trend that is pulsating night life to the stillness rendering Aalborg younger of our parks, from our buzzing air- and younger. port to our safe, clean and attrac- tive residential areas - Aalborg has This development is influencing a place to suit any mood. many aspects of life in Aalborg and almost every part of the city Why the sales pitch? Because we where building sites are the visible want you to join our workforce. proof; industrial sites are trans- Your talents and skills are needed formed into homes and offices for in our vibrant business com- knowledge based businesses. munity, in our many public and private companies and organisa- Welcome to our rapidly growing tions. Whatever your profession, city. Whether you’re one of the we’re sure that you’re just right many new citizens in Aalborg or for Aalborg. just considering moving here, know that you are very welcome Judging by Aalborg’s demo- and that you have much to look graphic evolution, you would think forward to.
    [Show full text]
  • Fordele Som Abonnent Akkc.Dk
    FORDELE SOM ABONNENT • Spar op til 26% på billetten • Vælg din plads online • Køb billet før alle andre • Gratis introduktion til ballet og opera NYHED! Nu kan du også tegne abonnement med kun tre forestillinger AKKC.DK AKKC.DK Theater Theater løssalg/prisgruppe Theater Theater løssalg/prisgruppe No Smoking løssalg/prisgruppe Theater løssalg/prisgruppe No Smoking Døre til teatret No Smoking løssalg/prisgruppe No SmokingNo Camera Døre til teatret No Smoking Døre til teatret Audio description No Camera Døre til teatret Døre til teatret Theater No Camera LiveTheater audio description Audio description No CameraTheater No Camera løssalg/prisgruppe Assistive listening systems løssalg/prisgruppe Audio description Live audio description 2 ABONNEMENTSFORESTILLINGER SÆSON 2012/2013 løssalg/prisgruppe AudioAudio description description No Smoking Aalborg Kongres & Kultur Center Til operaforestillinger vil der, så vidt er røgfrit.No Smoking det er tekniskLive muligt, audio være dansk description eller engelsk tekstning.Assistive listening systems LiveNo Smoking audio description TheaterKørestolsbrugere og medlemmer af Dansk BlindesamfundLive Wheelchair-accessibleaudio har ret description til gratis Vi starter løssalg til forestillingerne billet til én ledsager. 24. augustDøre 2012. til teatret ErDrink du brugerDøre af høreapparat? til teatret Du kan findeAssistive mange flere listeninginformationer, systems KontaktAssistiveDøre venligst til en afteatret listening vores kontrollører, systems akkc.dk samt se billeder og videoer på akkc.dk. VIGTIG INFORMATION VIGTIG løssalg/prisgruppeså du kan få fornøjelse af vores system for hørehæmmede. Assistive listening systems Du kan følge med i spændende nyheder, opslag ogNo konkurrencer Camera på vores facebook- Fotografering og videooptagelse under side facebook.com/akkc.dk.Wheelchair-accessible forestillingerneNoNo Camera Camera er ikke tilladt.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • K O M M U N E P L a N Tillæg 1.031 for Den Nordvestlige Del Af Midtbyen
    K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Aalborg Byråd godkendte den 19. juni 2017 kommuneplantillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg. Planen består af: Redegørelse for tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Retningslinje 5.1.3 Højhuse Retningslinje 7.1.1 Aalborg City Bydelsbeskrivelse for Aalborg Vestby Kommuneplanramme 1.3.D2 Vestre Havnepromenade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D6 Kastetvej, Poul Paghs Gade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D10 Spritfabrikken (1.3.I1) Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Klagevejledning Afgørelsen om godkendelsen af kommuneplantillægget kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 21. juli 2017. Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet. Hvad kan du klage over? Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58-62. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler.
    [Show full text]
  • Lokalplan 4-2-114 Lokalcenter, Danalien Og Sohngårdsholmsvej, Grønlandskvarteret
    Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov September 2016 LOKALPLAN 4-2-114 Lokalcenter, Danalien og Sohngårdsholmsvej Grønlandskvarteret Vejledning Lokalplan 4-2-114 Lokalcenter, Danalien og Sohngårdsholmsvej, Grønlandskvarteret Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Hvad består lokalplanen af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Her redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustra- tioner samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret.
    [Show full text]
  • Startredegørelse for Boliger Og Erhverv, Kastetvej Og
    Oktober 2012 STARTREDEGØRELSE Lokalplan 1-3-106 Boliger og erhverv, Kastetvej og Absalonsgade Vestbyen Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov Startredegørelse Boliger og erhverv, Kastetvej og Absalonsgade, Vestbyen Hvad er en startredegørelse? En startredegørelse er den officielle igangsætning af lokalplanarbejdet. Startredegørelsen, som forelægges Teknik- og Miljøudvalget, beskriver i korte træk det konkrete projekt eller den problemstilling, der ligger til grund for, at en bygherre har ønsket at få udarbejdet en lokalplan. I den politiske drøftelse kan der være en stillingtagen til eksakte problemstillinger, eller det kan fastsættes, hvilke særlige intentioner, opmærksomhedspunkter eller fokusområder, der er for netop denne plan. Indhold Oversigtskort ..................................................................................................................................
    [Show full text]
  • De Smithske 1834-1959 (Aalborg 1959) Le Fevre, Fritz Søren Frich Og Hans Fabrik, Erhvervshistorisk Årbog, 1984, Bd
    1 2 Henning Bender Fra fødsel til global ekspansion De Smithske 1834 - 2009 DESMI Metalindustri i 175 år 1 © DESMI og Henning Bender 2009 Redaktion: Henning Bender under medvirken af Henrik Sørensen og Bodil Kyvsgaard Forfatter: Henning Bender Fotografisk materiale: DESMI og Aalborg Stadsarkiv under medvirken af fotograf Liljan Nørgaard Jensen Typografisk tilrettelægning af DESMI Marketing Smudsomlag og shirting af DESMI Marketing Bogen er sat med Minion Pro og trykt af Suzhou Huafang Printing Co.,Ltd. No.7 DongWu 2 Road Suzhou, Jiangsu Province, Kina Indbindingen er sket på Suzhou Huafang Printing Co.,Ltd. No.7 DongWu 2 Road Suzhou, Jiangsu Province, Kina ISBN978-87-89590-27-1 EAN 9788789590271 2 Henning Bender Fra fødsel til global ekspansion De Smithske 1834 - 2009 DESMI Metalindustri i 175 år 3 4 Indholdsfortegnelse Forord . 9 Indledning . 11 1833-1856. Fødslen af dansk industri. 13 Sammenfatning 1833-1856 . 13 Hvem var H. Smith? . 15 Familiebaggrund. 15 Netværk. 15 Liv og død i Aalborg. 16 Jernstøberier i Danmark og i Aalborg før Henning Smith. 17 Kupolovnen. 17 F.W. Meyers Jernstøberi i Aalborg 1807-1824. 17 A.F. Heidemanns jernstøberi i Hjørring 1830-1920. 18 Henning Smiths Jernstøberi i Aalborg 1833-. 19 Privilegium af 21. december 1833. 19 Udstedte og benyttede privilegier på jern- og metalstøberier 1828-1838. 21 Fabriksbygningerne – Aalborgs Fabriksgård. 22 Johan Georg Galster . 22 Byen hvor ingen fabriksvirksomhed kan trives. 23 Henning Smith og Aalborgs Fabriksgård. 23 Produktion 1834-1856. 25 Maskinfabrikation. 25 H. Smith ”taber dampen” i forhold til B & W. 26 Støbejernsartikler. 27 Nørresundby Jernstøberi og Maskinværksted. 28 Ledelse og medarbejdere 1834-1856.
    [Show full text]
  • Aalborg Katedralskole 2020 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 - Aalborg Katedralskole | 1 Schola Cathedralis Alaburgensis 2
    Aalborg Katedralskole 2020 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 - Aalborg Katedralskole | 1 Schola Cathedralis Alaburgensis 2. september 1538 udsendtes kirkeordinansen. Heri bestemmes: Udi hver Købstad skal være en Latin Skole. 26. august 1540 nævnes skolen første gang. I 1554 blev Aalborg stiftsby, og 21. juli 1554 overdrog kong Christian III øst- fløjen i Helligåndsklostrets sydlige gård (Brødregården) til skolen, der forblev her i næsten 300 år. 1848 flyttedes den til Jomfru Ane Gade (nuværende nr. 14) og 1889 til bygningen i Saxogade, nu Sankt Jørgens Gade nr. 5. AALBORG KATEDRALSKOLE Sankt Jørgens Gade 5 9000 Aalborg Tlf. 96 31 37 70 e-mail: [email protected] Skolenummer 851 060 Træffetid: kontoret åbent 8.15-14.00 Rektor træffes 8.15-9.00 www.katedralskolen.dk Facebook.com/AalborgKatedralskole Instagram.com/AalborgKatedralskole Redaktion: Ulla Thomasen Tryk: Hobro Lyntryk Oplag: 2.000 stk. Omslag: Skolegården Fotos: Elever og ansatte på Aalborg Katedralskole Freelancer, fotograf Tove Koch Fotograf Thomas Bæhr Jensen, Aalborg Skolefoto Vignetten på bagsiden viser skolens segl som afbilder Helligåndsklostrets østfløj - Aalborg Katedralskoles hjemsted 1554-1848. 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 - Aalborg Katedralskole | 1 Årsskrift indhold Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 ................................................ 3 Tur til Rom ..................................................... 28 Frivillig volleyball-stævne ........................... 57 Velkommen til 349 nye elever ....................
    [Show full text]
  • Befolkningens Bevægelser I
    STATISTIK fra AALBORG KOMMUNE Folketingsvalget, Statistik- og Analysekontoret, Administrationscentret, den 20. november 2001. Boulevarden 13, Postboks 462, 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31 Nr. Dato 3-01 30.01.2002 Tabellerne viser: Aalborg Kommune er opdelt i tre opstil- Der var i alt 699 ugyldige stemmer, hvilket lings-kredse: 5. kreds (Aalborg Nord incl. svarer til en ugyldighedsprocent på 0,58. Hals og Aabybro), 6. kreds (Aalborg Vest) og 7. kreds (Aalborg Øst). På landsplan blev der ved Folketingsvalget den 20. november 2001 i alt afgivet Ved Folketingsvalget den 20. november 3.484.915 stemmer ud af et samlet vælgertal 2001 var det samlede antal stemmeberetti- på 3.998.957. Det svarer til en stemmepro- gede vælgere i 5., 6. og 7. kreds på 141.947. cent på 87,15. Ud af de afgivne stemmer var Der blev i alt afgivet 121.218 stemmer, i alt 35.247 ugyldige, svarende til en ugyl- hvilket giver en stemmeprocent på 85,4. dighedsprocent på 1,01. Stemmeprocenterne for de tre kredse var henholdsvis 87,1 i 5. kreds, 84,6 i 6. kreds Der var ved Folketingsvalget den 20. no- og 84,6 i 7. kreds. vember 2001 opstillet 10 partier. Af de 121.218 stemmer på et af de politiske parti- Antallet af blanke stemmer udgjorde 855 og er var de 54.105 personlige stemmer. Det andre ugyldige stemmer udgjorde 260, såle- svarer til, at 42,2 % af vælgerne valgte at des at der i alt var 1115 ugyldige stemmer. stemme personligt. Det svarer til en ugyldighedsprocent på 0,92.
    [Show full text]