DOCSLIB.ORG

Skalborg Byudviklingsplan Og Fordebat Statusopsamling 2015 2 Indhold

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Skalborg Byudviklingsplan Og Fordebat Statusopsamling 2015 2 Indhold SKALBORG Hvilke visioner skal styre udviklingen Hvordan vil vi gerne i Skalborg? komme rundt BYUDVIKLINGSPLAN i Skalborg? FORDEBAT OG Hvordan skaber vi et samlet Skalborg? STATUSOPSAMLING Skal Skalborg have sin egen “bymidte”? 2015 Hvordan skaber vi et bedre hverdagsliv i Skalborg? Hvordan vil vi gerne have Skalborg tager sig ud? Hvordan gør vi Skalborg til en Hvilke værdier skal bedre bydel? fremtidens Skalborg baseres på? 2 INDHOLD Intro 4 Interviews 6 Områder i spil - projektønsker 8 Visionsworkshop 26 Debatoplæg og borgermøde 28 Offi cielle Forslag - fordebat 38 Borgeridébank, projekter 40 Kommunikation - presse og sociale medier 42 Status og Procesoversigt 44 3 INTRO Aalborg Kommunes ønske har været at skabe en positiv borgerind- dragelsesproces, hvor de borgere som i fremtiden skal have glæde af området, har haft mulighed for at blive hørt og give deres mening til kende. Der er mange som har en holdning til, hvad Skalborg er og bør være i fremtiden og ligeledes til, hvad der bør prioriteres, gennemkørende trafi k eller interne forbindelser. Den offi cielle fordebat, der blev kickstartet med et borgermøde, den 9. juni 2015, udgør kun en meget lille del af den samlede dialogproces om byudviklingsplanen for Skalborg. Der er siden slutningen af 2014 gennemført en række aktiviteter og processer med formålet aktivt at inddrage bydelens borgere og interessenter i udarbejdelsen af planen, samt sætte fokus på Skalborg som bydel. Dermed er fl ere henvendel- ser løbende blevet behandlet og indgår som en integreret del af byud- viklingsplanen. Denne opsamling redegør for en række af de aktiviteter, og processer der foregår sideløbende med udarbejdelsen af byud- viklingsplan og kommuneplantillægget og som supplerer den offi cielle fordebat. Du kan på de følgende sider læse, dels de processer der førte frem til debatoplægget, samt de projekter og processer, der er fortsat sideløbende med at der arbejdes videre med planen, herunder et ud- kast til byudviklingsplanens temaer, en kort opsummering af henholds- vis borgermødet samt debat på de sociale medier, lokale initiativer der er kickstartet af borgeridébanken (støttet med midler 2015) samt en kort opsamling på de offi cielle forslag og kommentarer som er blevet sendt direkte til Aalborg Kommune. Der er også løbende kommet forslag til projekter, nye samarbejder og konkrete ønsker. Disse vil efter byudviklingsplanens vedtagelse blive in- darbejdet i et udkast til en handlingsplan, der kan danne grundlag for en politisk prioritering af bydelen i overensstemmelse med planens prin- cipper. På siden th. Diagram fra Borgermødet d. 28. maj 2015, der illustrerer den planlagte proces 4 SKALBORGS BYDELEN sammensætning i fokus Skalborg i et helhedsperspektiv spredte øer og Bydelens identitet og fysiske sammenhængskraft er svag. fragmenter Boligkvartererne har forskelligt image og attraktivitet og utidssvarende opleves som adskilte øer, hvor hverdagsfunktionerne ligger planrammer tilfældigt fordelt. Hobrovej og Ny Nibevej/Indkildvej, manglende dominerer indtrykket af bydelen og udgør markante barrierer. mødesteder Det opleves som om City Syd bre- der sig ud over sine grænser, hvilket har en negativ afsmittende effekt på Skalborg BORGERHENVENDELSER OM TRAFIK Løbende henvendelser om traĮ kproblemer, I DAG der er behandlet i TraĮ k og Veje. SKALBORGS fokus på BOLIGPROJEKT Tæt-lav bolig SKALBORG AKTVITETSLEGEPLADS (almen/priv Kultur (idræt) områder i spil kombinaƟ on) bydelen Grøn/rekreaƟ ve oaser Forstad Byrum GENERELT ØNSKE OM FriƟ d BuƟ kker Der er mange, der byder ind med FORTÆTNING SƟ er og forbindelser Tilgængelighed ØNSKE OM Boliger Generelt ønske om fortætning med BUTIKSUDVIKLING BYDELEN I FOKUS projekter i Skalborg. Ofte strider nye boligtyper, så som rækkehuse FællesidenƟ tet Hverdagsliv Ønske om at Ň yƩ e og i Kultur og oplevelser den forbin-delse udvidde HverdagsfunkƟ oner projektønskerne mod eksisterende og modernisere buƟ k InsƟ tuƟ oner DIVERSE PROJEKTFORSLAG Foreningsliv Mobilitet AkƟ viteter Naboskab Erhvervsnetværk planrammer, men det er ikke invest- BOLIGPROJEKT Skalborg skal udvikles Boligtyper Oī . service Arbejdspladser eringslyst, der mangler. RENOVERING Anmodning om GRØNNEGÅRDEN på baggrund af stedets Indfaldsvej boligudstykning Hasseris Boligselskab står BilƟ lgængelighed (udenfor byzone) TraĮ k over for en renovering af GrænseŇ ader/overgange Turisme Der er sket et skifte i typen af Grønnegården. Med afsæt i både særlige kvaliteter og Mobilitet en fysisk og social helhedsplan TraĮ k ansøgte projekter JEM OG FIX Mobilitet Barrierer AKTIVERING AF BOLDBANER potentialer, med øje for E 45 motorvejsƟ lslutning/ Kulturforskelle GENERELT ØNSKE OM BuƟ kker/ storskala Shopping Samarbejde mellem Agri Nord 3. Limł ordsforbindelse BUTIKSUDVIKLING (Hallen), Grønnegråden (HB), DGI specifi kke forudsætninger, Oī entlig transport Der mangler en overordnet strate- og Fokus Handel (regionalt) Skiltepoli k Ɵ BIOGRAF I SHOPPEN AŇ astningscenter gi for Skalborg, der kan kvalifi cere der er gældende her. BOLIGPROJEKT UDVIKLINGSPLAN COOP Regionale helheder projekterne Forespørgsel Foreløbig udviklingsplan om boliger på fremlagt fra Coop 2016-2026 FLERE TOMME LEJEMÅL erhvervsareal blandet bolig og erhverv. 3-5 forespørgsler om detailhandel KOMBINERET BOLIGͳ ERHVERVSPROJEKT Over 450 forespørgsler om boliger Anmodning om ændring af kommune- BORGERHENVENDELSE OM TRAFIK planrammer, for udvikling af bolig/ Løbende henvendelser om traĮ k- erhverv syd for Hjortevejskvarteret problemer, der er behandlet i TraPlanceĮ k fra gruppearbejdet. RELATIONER I PLANLÆGNINGEN og Veje 5 INTERVIEWS I forbindelse med opstart af projektet om byudvikling i Skalborgområ- det, er der gennemført en række interviews med en håndfuld udvalgte UDKAST TIL SAMTALEEMNER nøglepersoner. Nøglepersonerne er udvalgt på baggrund af en screen- ing af de aktive interessenter der er i området. De valgte personer har • Hvad er din faglige/personlige rolle og interesse i Skalborg enten indsendt konkrete forespørgsler og projektforslag i Skalborg • Historikken, hvad rør sig nu og tidligere (status på jeres projek- eller repræsenterer en central brugergruppe eller geografi eller er ble- ter, kontakter mv.) vet udpeget af øvrige respondenter. Formålet med interviewene var at • Hvordan ser du Skalborg som bydel, herunder hvor langt stræk- udfolde de relevante temaer, lokale problemstillinger og potentialer i ker bydelen sig geografi sk og identitetsmæssigt set fra dit Skalborg og give et mere nuanceret grundlag for udarbejdelsen af en synspunkt udviklingsplan for bydelen. Essensen af de forskellige interviews indgår • Hvor er Skalborgs naturlige center i analysen af området og udgør derigennem en vigtig del af planens • Hvordan ser du Skalborg i relation til city syd. grundlag i samspil med en mapping af områdets øvrige forhold. Des- • Hvordan ser du Skalborg i relation til midtbyen uden danner interviewene grundlag for lokalt samarbejde og off ent- • Hvad er de største potentialer lig dialog om Skalborgs fremtid. Interviewene er desuden også blevet • Hvad er de største udfordringer (både fysisk og i forhold til brugt til at synliggøre processen samt sikre at nøgleaktørerne har ad- processen om at udvikle en bydelsplan) gang til både at byde ind med information samt indhente den. • Hvem er i din optik de vigtigste aktører Sidenhen aktørkredsen blevet udvidet, men de der indledningsvist blev interviewet var: • Hvad er de typiske kritikpunkter/spørgsmål, I møder lokalt men • John G. Nielsen, Politiker og lokal borger også politisk • Hans Maigaard, rådgiver og arkitekt, repræsentant for fl ere private aktører • Hvad er det bedste der kunne ske i kraft af udviklingsplanen • Ove Sørensen, Halinspektør og borger • Hvad er det værste … • Finn Nygaard, ejendomsudvikler, med en række indsendte projekter • Christina Wahl Larsen, Fmd. Skalborg Samråd • Thinna Rita Engquist, rådgiver for landskab Grønnegården helhedsplan • Ulrich Thagaard, Dir. Hasseris Boligselskab • Helle Markussen, Fmd. Skalborg Aktivitetsplads • Ole Lindholm, daværende Skoleleder Sofi endalskolen • Steen Royberg, Nybolig erhverv, projektmager og bl.a. repræsentant for Coop Ejen- domme • Erik Kristensen og Steen Hørdum, AK - Kultur, Landdistrikter og Fritid • Finn Brunø, aktivt opsøgende borger vedr. trafi kale udfordringer • Kim Koch, Dir. Agri Nord 6 “City Syd bør være et potentiale - en slags centrum, det er der ellers ikke rigtigt her- ude -der mangler et sted byen vokser ud fra. Dyreskuepladsen kunne gøres mere attraktivt for mellemklassen og hvis Grønnegården blev opgraderet, kunne der her skabes et rart miljø det bidrog positivt til at løfte områdets udtryk og sammen med dyreskuepladsen lave et nyt “Skalborg har behov for centrum eller samlingspunk” boliger efter parcelhuset - folk vil gerne blive boende - evt. i ét plans rækkehuse - der er stor efterspørgsel” Hobrovej kan blive bredere og få et mere boulevard lignende udseende, hvis man fastholdt facadlinjen (østside) og fj ernede de 2 huse der ligger uden- for “Skalborgs naturlige center mangler - men “I skulle tage at forbedre stierne gennem HVAD er et center for skal- Skalborg - gøre det mere hyggelig og skabe borg... er det butikker eller mere ophold, samt bedre og mere skiltning noget andet - evt. hallen?” for bedre orientering I området.” “Skalborgs identiet er knyttet til city syd!” “Hvis man vil se Skalborg som selvstændig bydel er det vigtigt at nogle andre kvaliteter bliver hevet frem - således man mentalt kobler city syd fra…. I dag kan man sige City Syd giver et ensidigt billede af bydelen og kaster skygge over de
Load more

Recommended publications
  • Henriksen, Sune Ribergaard Page 1 of 1 12-05-2010
    Page 1 of 1 Henriksen, Sune Ribergaard Fra: Brøndum, Jette på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 28. april 2010 11:20 Til: Brøndum, Jette Cc: Henriksen, Sune Ribergaard Emne: VS: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Fra: Jørgen Harbøll [mailto:[email protected]] Sendt: 28. april 2010 08:45 Til: AAR - Aarhus hovedpostkasse Emne: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Ved flytning af denne perron de 350 meter nordpå, vil det så ikke bare betyde, at I flytter problemet ud i Kolonihavehusområdet? Hvad med at vente lidt – og så arbejde ihærdigt på, at endestationen skal være ved Lufthavnen? Venlig Hilsen Jørgen Harbøll 12-05-2010 05-05-10 Vedr. ”Forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station” Kommentar til oplægget om flytning. Jeg kan forstå man ønsker at flytte det nuværende anlæg længere nordpå og som følge af det forslag vil vi komme forholdsvis tæt på. Der er vel ca 40 m over fra vores have og til det nuværende banelegeme. Hvis anlægget bliver flyttet herud og man placerer det vest for banelegemet så vil vi komme til at få det nærmere. Hvordan det vil komme til at påvirke os er svært at sige, men på baggrund af de gener vi af og til oplever fra virksomheder der ligger på Voerbjergvej nordøst for os små 100 m væk er det lydt nok. For et par år siden standsede man også med Skagens banen, tror jeg det var, med at køre godstog. De år de kørte fik man lært at stå tidligt op når det kom forbi om morgenen klokken 5 med 50 godsvogne eller mere.
    [Show full text]
  • Hasseris Å En Kulturhistorisk Vandring Langs Åen Fra Præstegårdshaven I Øster Hornum Til Ny Mølle I Aalborg
    Hasseris Å En kulturhistorisk vandring langs åen fra præstegårdshaven i Øster Hornum til Ny Mølle i Aalborg Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen 2008 Hasserisstuerne Hasseris Å – en kulturhistorisk vandring langs åen Tekst og research: Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen Redaktion og layout © Jørgen Elsøe Jensen Sat med Plantin og trykt på 135g Satimat hos Special-Trykkeriet Viborg a-s Oplag 1000 eksemplarer ISBN 978-87-991063-3-2 Tak for økonomisk støtte til Spar Nord Fonden Aalborg Kommune Friluftsrådet Kjems-Fonden Bente Klercke Fonden Forside: Hasseris Å ved Restrup Vandmølle og Restrup hovedgård (vest opad). Udsnit af Vejkort 1798. Rigsarkivet. Forord samtidens skeletter ganske klart. Tidligere brugte man korn til dyrefoder eller til øl. Endnu i 1100-åre- ne bestod kosten mest af kød og ost, men derefter blev korn, kværnet til gryn eller mel, kogt eller bagt med mælk eller øl, en central del af hverdagskosten. Det danske landskab er gennemkultiveret. Siden Det skete i forbindelse med en omlægning af ager- bondestenalderen for små 6.000 år siden er så godt bruget fra ard til plov. Plovbruget krævede både et som al jord i større eller mindre udstrækning gået på, større forbrug af arbejde og gav et større afkast pr. afgræsset, dyrket, delt, bebygget, beplantet, matriku- areal, og tillod samtidig en stærk udvidelse af det leret, asfalteret. I bund og grund drejer aktiviteten dyrkede areal. Europas befolkninger voksede, det sig om at overleve, for mennesker er som alt andet havde de gjort siden 600-årene, og plovbrug var en levende henvist til at kanalisere stof og energi fra na- effektiv måde at gøre ledigt arbejde nyttigt og skaffe turen gennem sig selv.
    [Show full text]
  • We Want You Magazine.Pdf
    We Want You 2 City of Aalborg - We Want You City of Aalborg - We Want You 3 We Want You Some cities are huge, dynamic metropolises. Some towns are small and quaint. Others, like Aalborg, are exactly like in the story of Goldi- locks and the Three Bears: just right. In Aalborg, it is truly our expe- in population and workforce, as rience that one size fits all. From thousands of new students and our huge shopping centres to our workers join us every year, result- peaceful harbour front, from our ing in a demographic trend that is pulsating night life to the stillness rendering Aalborg younger of our parks, from our buzzing air- and younger. port to our safe, clean and attrac- tive residential areas - Aalborg has This development is influencing a place to suit any mood. many aspects of life in Aalborg and almost every part of the city Why the sales pitch? Because we where building sites are the visible want you to join our workforce. proof; industrial sites are trans- Your talents and skills are needed formed into homes and offices for in our vibrant business com- knowledge based businesses. munity, in our many public and private companies and organisa- Welcome to our rapidly growing tions. Whatever your profession, city. Whether you’re one of the we’re sure that you’re just right many new citizens in Aalborg or for Aalborg. just considering moving here, know that you are very welcome Judging by Aalborg’s demo- and that you have much to look graphic evolution, you would think forward to.
    [Show full text]
  • K O M M U N E P L a N Tillæg 1.031 for Den Nordvestlige Del Af Midtbyen
    K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Aalborg Byråd godkendte den 19. juni 2017 kommuneplantillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg. Planen består af: Redegørelse for tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Retningslinje 5.1.3 Højhuse Retningslinje 7.1.1 Aalborg City Bydelsbeskrivelse for Aalborg Vestby Kommuneplanramme 1.3.D2 Vestre Havnepromenade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D6 Kastetvej, Poul Paghs Gade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D10 Spritfabrikken (1.3.I1) Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Klagevejledning Afgørelsen om godkendelsen af kommuneplantillægget kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 21. juli 2017. Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet. Hvad kan du klage over? Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58-62. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler.
    [Show full text]
  • Startredegørelse for Boliger Og Erhverv, Kastetvej Og
    Oktober 2012 STARTREDEGØRELSE Lokalplan 1-3-106 Boliger og erhverv, Kastetvej og Absalonsgade Vestbyen Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov Startredegørelse Boliger og erhverv, Kastetvej og Absalonsgade, Vestbyen Hvad er en startredegørelse? En startredegørelse er den officielle igangsætning af lokalplanarbejdet. Startredegørelsen, som forelægges Teknik- og Miljøudvalget, beskriver i korte træk det konkrete projekt eller den problemstilling, der ligger til grund for, at en bygherre har ønsket at få udarbejdet en lokalplan. I den politiske drøftelse kan der være en stillingtagen til eksakte problemstillinger, eller det kan fastsættes, hvilke særlige intentioner, opmærksomhedspunkter eller fokusområder, der er for netop denne plan. Indhold Oversigtskort ..................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Befolkningens Bevægelser I
    STATISTIK fra AALBORG KOMMUNE Folketingsvalget, Statistik- og Analysekontoret, Administrationscentret, den 20. november 2001. Boulevarden 13, Postboks 462, 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31 Nr. Dato 3-01 30.01.2002 Tabellerne viser: Aalborg Kommune er opdelt i tre opstil- Der var i alt 699 ugyldige stemmer, hvilket lings-kredse: 5. kreds (Aalborg Nord incl. svarer til en ugyldighedsprocent på 0,58. Hals og Aabybro), 6. kreds (Aalborg Vest) og 7. kreds (Aalborg Øst). På landsplan blev der ved Folketingsvalget den 20. november 2001 i alt afgivet Ved Folketingsvalget den 20. november 3.484.915 stemmer ud af et samlet vælgertal 2001 var det samlede antal stemmeberetti- på 3.998.957. Det svarer til en stemmepro- gede vælgere i 5., 6. og 7. kreds på 141.947. cent på 87,15. Ud af de afgivne stemmer var Der blev i alt afgivet 121.218 stemmer, i alt 35.247 ugyldige, svarende til en ugyl- hvilket giver en stemmeprocent på 85,4. dighedsprocent på 1,01. Stemmeprocenterne for de tre kredse var henholdsvis 87,1 i 5. kreds, 84,6 i 6. kreds Der var ved Folketingsvalget den 20. no- og 84,6 i 7. kreds. vember 2001 opstillet 10 partier. Af de 121.218 stemmer på et af de politiske parti- Antallet af blanke stemmer udgjorde 855 og er var de 54.105 personlige stemmer. Det andre ugyldige stemmer udgjorde 260, såle- svarer til, at 42,2 % af vælgerne valgte at des at der i alt var 1115 ugyldige stemmer. stemme personligt. Det svarer til en ugyldighedsprocent på 0,92.
    [Show full text]
  • Dík[R @Kng]^C^K Hk^Gbg` *2.. & +))
    .)K DÍk[r@kng]^c^k_hk^gbg` *2..&+)). Vi ønsker grundejerforeningen – tillykke med jubilæet Skipper Clement Afdeling Hobrovej 58 Aalborg Tlf. 96 31 27 70 'PSQFOHFOFT TLZMEË 1©HFOTZOJ 4QBS/PSE4LJQQFSFO 7FTUSF"MMF "BMCPSH +RBYSBANKIMEREENDkR 5FMFGPO XXXTQBSOPSEEL Forord Kærby Grundejerforening December 2005 3. december 2005 kan Kærby Grundejerforening fejre 50 års jubilæum. Den nuværende bestyrelse har besluttet at fejre jubilæet ved at lave en opdateret udga- ve af jubilæumsskriftet, der blev udgivet for 25 år siden. Størstedelen af jubilæumsskriftet omhandler Kærbys historiske udvikling. Det er udarbejdet af en Kærbyborger, hvis hjerte banker for bydelen, lærer ved Kærbyskolen Georg Møller Pedersen. Grundejerforeningen er dybt taknemmelig for det store stykke arbejde, der er lagt i denne tekst og disse billeder. Vi ønsker samtidig at takke alle annoncørerne – deres opbakning har været en væsentlig forudsætning for, at det har været muligt at udgive dette jubilæums- skrift. Der skal også sendes en stor tak til Mette Ruge, der har skrevet hele det gamle jubilæumsskrift ind i elektronisk format, så det kan redigeres. God fornøjelse med læsningen. Med venlig hilsen Bestyrelsen 2005 Formand: Nils Kirkegaard Næstformand: Kjeld Vidmer Sekretær Birthe Rosenberg Kasserer Per B. Johansen Bestyrelsesmedlem Carsten Nielsen Bestyrelsesmedlem Ole Fastrup Suppleant Claus Meyer Kærby Købmandshandel v/ Allan Poulsen Enggårdsgade 27 - 9000 Aalborg Telefon 98 12 36 74 1 Der er ler i undergrunden. Fra ledningsarbejde 2005 Jordbunden Jordbundsmæssigt er Kærby tidligere havbund. Stenalderhavet – også kaldet Litorinahavet – dækkede store dele af Vendsyssel og egnene omkring Limfjorden ca. år 4500 f. Kr. Siden stenalderen har landet hævet sig 4-8 m. Nyere målinger tyder på, at denne hævning fortsætter.
    [Show full text]
  • Aalborg Universitet Environmental Asbestos Exposure During
    Aalborg Universitet Environmental Asbestos Exposure During Childhood and Cancer Risk Later in Life – A Long-term Register-based Cohort Study Dalsgaard, Sofie Bünemann DOI (link to publication from Publisher): 10.5278/vbn.phd.med.00122 Publication date: 2019 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Dalsgaard, S. B. (2019). Environmental Asbestos Exposure During Childhood and Cancer Risk Later in Life – A Long-term Register-based Cohort Study. Aalborg Universitetsforlag. Aalborg Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Ph.D.-Serien https://doi.org/10.5278/vbn.phd.med.00122 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: September 24, 2021 E NVIRONMENTAL NVIRONMENTAL ASB ENVIRONMENTAL ASBESTOS EXPOSURE E S TO DURING CHILDHOOD AND CANCER RISK S E LATER IN LIFE XPO S URE DURING CHIL DURING URE – A LONG-TERM REGISTER-BASED COHORT STUDY BY SOFIE BÜNEMANN DALSGAARD DISSERTATION SUBMITTED 2019 D HOO D AN D CAN C ER ER R I S K K L ATER IN IN ATER L IFE SOFIE B.
    [Show full text]
  • Basic Life Support Knowledge, Self-Reported Skills and Fears in Danish High School Students and Effect of a Single 45-Min Traini
    Aaberg et al. Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine 2014, 22:24 http://www.sjtrem.com/content/22/1/24 ORIGINAL RESEARCH Open Access Basic life support knowledge, self-reported skills and fears in Danish high school students and effect of a single 45-min training session run by junior doctors; a prospective cohort study Anne Marie Roust Aaberg1*, Caroline Emilie Brenner Larsen2, Bodil Steen Rasmussen1, Carolina Malta Hansen3 and Jacob Moesgaaard Larsen2 Abstract Background: Early recognition and immediate bystander cardiopulmonary resuscitation are critical determinants of survival after out-of-hospital cardiac arrest (OHCA). Our aim was to evaluate current knowledge on basic life support (BLS) in Danish high school students and benefits of a single training session run by junior doctors. Methods: Six-hundred-fifty-one students were included. They underwent one 45-minute BLS training session including theoretical aspects and hands-on training with mannequins. The students completed a baseline questionnaire before the training session and a follow-up questionnaire one week later. The questionnaire consisted of an eight item multiple-choice test on BLS knowledge, a four-level evaluation of self-assessed BLS skills and evaluation of fear based on a qualitative description and visual analog scale from 0 to 10 for being first responder. Results: Sixty-three percent of the students (413/651) had participated in prior BLS training. Only 28% (179/651) knew how to correctly recognize normal breathing. The majority was afraid of exacerbating the condition or causing death by intervening as first responder. The response rate at follow-up was 61% (399/651).
    [Show full text]
  • Rusmiddelpolitik Sonlig Udvikling - Både Socialt Og Individuelt
    Indledning Ungdomsuddannelserne i Aalborg har et fælles ansvar for at sikre eleverne de bedst mulige betingelser for læring og per- Rusmiddelpolitik sonlig udvikling - både socialt og individuelt. Derfor har skoler- ne fastlagt fælles retningslinjer for alkohol og rusmidler. Det for elever på betyder, at uanset hvor en studerende er elev på en ungdoms- uddannelse i Aalborg, mødes eleven af de samme retningslin- ungdomsuddannelserne jer. i Aalborg Målet er, at elevernes ungdomsuddannelses forløb præges af en så stor personlig udvikling og fagligt udbytte som muligt indenfor rammerne af et godt fællesskab. Overdreven indta- gelse af alkohol og indtagelse af andre rusmidler er i modstrid Gældende for med opfyldelsen af disse mål. Skolerne vil derfor arbejde for, at eleverne får et bevidst og ansvarligt forhold til alkohol og Aalborghus Gymnasium andre rusmidler. Aalborg Katedralskole Skolerne samarbejder med Aalborg Kommune således, at vi Hasseris Gymnasium sikrer, at elever, der har behov for hjælp, tilbydes dette bedst muligt. Information om dette sikres bl.a. gennem inddragelse Nørresundby Gymnasium og HF af elever via fællesarrangementer og undervisning samt infor- mation til forældrene. Aalborg Handelsskole Rektor, Aalborghus Gymnasium Tech College Aalborg Rektor, Aalborg Katedralskole Rektor, Nørresundby Gymnasium og HF Rektor, Hasseris Gymnasium Direktør, Aalborg Handelsskole Direktør, Tech College Aalborg Generelle regler Det er ikke tilladt at medbringe, indtage eller være påvirket af alkohol samt andre rusmidler i forbindelse med skolegangen på skolen eller i skolernes umiddelbare nærhed, hvor eleverne kan identificeres med skolerne. Dette gælder også på introture og til øvrige elevarrangementer uden for skolen. Dispensationer - På studieture kan skolens ledelse dispensere og give tilla- delse til indtagelse af alkohol i begrænset omfang.
    [Show full text]
  • Aalborg Universitet a Low Cost Calibration Method for Urban
    View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by VBN Aalborg Universitet A Low Cost Calibration Method for Urban Drainage Models Rasmussen, Michael Robdrup; Thorndahl, Søren Liedtke; Schaarup-Jensen, Kjeld Published in: Confernce Proceedings : 11th International Conference on Urban Drainage Publication date: 2008 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Rasmussen, M. R., Thorndahl, S., & Schaarup-Jensen, K. (2008). A Low Cost Calibration Method for Urban Drainage Models. In Confernce Proceedings : 11th International Conference on Urban Drainage: Edinburgh International Conference Centre, Scotland : 11 ICUD: 31st August - 5th September 2008 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: May 01, 2017 11th International Conference on Urban Drainage, Edinburgh, Scotland, UK, 2008 A low cost calibration method for urban drainage models M.
    [Show full text]
  • Årsberetning 2016 Hæmatologisk Afdeling INDHOLD FORORD
    Årsberetning 2016 Hæmatologisk Afdeling INDHOLD FORORD .......................................................................................... 4 Personalesammensætning i Hæmatologisk Afdeling . 5 Samarbejdspartnere og relationer . 6 KLINISKE AKTIVITETER ............................................................................... 7 DRIFTSUDGIFTER ................................................................................... 7 KVALITET OG UDVIKLING ............................................................................. 8 Bedst til lymfom . .. 8 Den Hæmatologiske Fællesdatabase . 8 Implementering TEMP3 – 7 Vest . 10 Palliation . 10 Når døden nærmer sig . 11 Hospitalspræst . 11 Psykolog . 11 Socialrådgiver . 11 Epikriser . 12 Udredningsretten . 12 Hæmatologisk daghospital . 13 Feedbackmøde . .. 13 UDDANNELSE ..................................................................................... 14 Yngre lægers uddannelse på Hæmatologisk Afdeling herunder 3-timersmøder . 14 Ph .d . kursus . 15 Sygeplejeuddannelse . 15 FORSKNING ....................................................................................... 16 Klinisk Kræftforskningscenter (KKFC) . 16 Klinisk Forsknings Enhed - KFE . 17 Klinisk Implementeringsenhed . 18 Forskningslaboratorium . 18 Bioinformatik, statistik og klinisk datavidenskab . 19 hemaClass .org . 19 Kvælstoftank nr . 2 . 20 Mucositis-projektet . 20 CLL-projektsamarbejde med Stanford University . 20 NEXT partnerskab . 21 Vejlederfunktioner . 21 PUBLIKATIONER ..................................................................................
    [Show full text]