Aalborghus Talent
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Hasseris Å En Kulturhistorisk Vandring Langs Åen Fra Præstegårdshaven I Øster Hornum Til Ny Mølle I Aalborg
Hasseris Å En kulturhistorisk vandring langs åen fra præstegårdshaven i Øster Hornum til Ny Mølle i Aalborg Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen 2008 Hasserisstuerne Hasseris Å – en kulturhistorisk vandring langs åen Tekst og research: Ole Færch og Jørgen Elsøe Jensen Redaktion og layout © Jørgen Elsøe Jensen Sat med Plantin og trykt på 135g Satimat hos Special-Trykkeriet Viborg a-s Oplag 1000 eksemplarer ISBN 978-87-991063-3-2 Tak for økonomisk støtte til Spar Nord Fonden Aalborg Kommune Friluftsrådet Kjems-Fonden Bente Klercke Fonden Forside: Hasseris Å ved Restrup Vandmølle og Restrup hovedgård (vest opad). Udsnit af Vejkort 1798. Rigsarkivet. Forord samtidens skeletter ganske klart. Tidligere brugte man korn til dyrefoder eller til øl. Endnu i 1100-åre- ne bestod kosten mest af kød og ost, men derefter blev korn, kværnet til gryn eller mel, kogt eller bagt med mælk eller øl, en central del af hverdagskosten. Det danske landskab er gennemkultiveret. Siden Det skete i forbindelse med en omlægning af ager- bondestenalderen for små 6.000 år siden er så godt bruget fra ard til plov. Plovbruget krævede både et som al jord i større eller mindre udstrækning gået på, større forbrug af arbejde og gav et større afkast pr. afgræsset, dyrket, delt, bebygget, beplantet, matriku- areal, og tillod samtidig en stærk udvidelse af det leret, asfalteret. I bund og grund drejer aktiviteten dyrkede areal. Europas befolkninger voksede, det sig om at overleve, for mennesker er som alt andet havde de gjort siden 600-årene, og plovbrug var en levende henvist til at kanalisere stof og energi fra na- effektiv måde at gøre ledigt arbejde nyttigt og skaffe turen gennem sig selv. -
Arne Jensen , En Vejgaard Dreng Fortæller
Arne Jensen. En Vejgaard dreng fortæller om sin tid i Vejgaard Fra 1934 – 1951. 1 En Vejgaard dreng fortæller. Arne Jensens beretning om hans tid i Vejgaard. Det hele begyndte i 1934. Onsdag før påske den 28. marts nedkom min mor, Signe Marie Jensen (født Poulsen) med mig. Klokken var 12.30 og til at bistå med fødslen var, foruden jordemoderen, fru Jensen, som boede i stueetagen. Fødslen var en hjemmefødsel og foregik i mine bedsteforældres hjem på Østervangsvej 29 i Vejgaard, som dengang var en selvstændig forstadskommune til Aalborg. Min far, Erhard Johan Wittrup Jensen, var ikke til stede ved fødselstidspunktet, idet han stadig sejlede som søfyrbøder og først afmønstrede 2 måneder senere og ifølge min mor medbragte en fin barnevogn. Senere fremstillede han både en barneseng til mig og en kommode til mit tøj for far var en dygtig håndværker. Min far og mor fik den første tid bolig i et værelse hos mormor og morfar, og mens de boede der, blev jeg døbt den 21. maj 1934 og fik navnet Arne Jensen. Min barnedåb den 21. maj 1934 2 Vejgaard – Frederikshavn Tur/retur Birthes fødsel Far havde intet arbejde og da han var fra Frederikshavn, søgte han og fik arbejde på Frederikshavn Skibsværft hen på sommeren 1934 så vi flyttede til Frederikshavn, hvor vi den første tid boede til leje hos en af fars ungdomskammerater. Her boede vi en kort tid, indtil far fandt en lejlighed på Emilievej og senere på Ingeborgvej. I september 1935 kom der familie forøgelse. Den 9. september fødtes min lillesøster, som kom til at hedde Birthe og hun blev ligesom min far Frederikshavner. -
Hvem Forsker Hvad 2005 37
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Hvem Forsker H v a d 2 0 0 5 __ Foto af H.C. Andersen og H.C. Andersens dåbsindførsel i kirkebogen for Set. Hans sogn i Odense: Aar 1805, Tirsdags Morgen kl. 1 den 2den april blev Hans Andersen Skoemagersvend og Kone Anne Marie Andersdatter en Søn født, samme Dag hjemmedøbt af Capellanen Hr. Ramsing i Vacancen og kaldet Hans Christian. Ved Daabs Confirm. 2den Paaskedag den 16de April vare Faddere: Madm. Breineberg b.b. Jomfr Pommer g.h. Hattemager Dorch, Skoemagermester P. Valtersdorff, Snedkersvend And. Jørgensen, Portner i Hospitalet Gomard. H v e m F o r s k e r H v a d H v e m F o r s k e r H v a d 2 0 0 5 U dgivet af: Samfundet for dansk G enealogi og P ersonalhistorie Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger D IS-D anmark Hvem Forsker Hvad 2005 37. -
Deltagerliste Sport Summit Aarhus 2017
DELTAGERLISTE SPORT SUMMIT AARHUS 2017 ID Name Organization Country 180 Jonas Hjorth Andersen DIF Denmark 230 Michael Andersen SNE, The Scandinavian Network for Elite Sport 118 Synnøve Endal Andersen Western Norway University of Applied Sciences Norway 122 PhD Marco Arpino Comitato Olimpico Nazionale Italiano Italy 38 Morten Arvidsson Randers Talent & Elite Denmark 141 Henrik Baadsgaard Odense Kommunes Eliteidrætsråd Denmark 64 Lars Green Bach Danish Swimming Federation Denmark 231 Thomas Bach NOC and Sport Confederation of Denmark (DIF) 168 Mr. Johan Frederik Banzhaf Aalborg University Denmark 40 Morten Bartholin Randers Golfklub Denmark 236 Casper F. Beedholm Aarhus University Denmark 163 Willy Berggren Sport Campus Sweden Sweden 53 Mr. Even Bjoarvik Western Norway University of Applied Sciences Norway 113 Mr Oscar Blomberg Swedish University Sports Federation Sweden 123 Madame Laurence Blondel Insep France 195 Hanne Blume DONG Energy Denmark 190 Mette Bock Denmark 196 Jens Bojsen-Møller SDU Denmark 66 Dean Boles Danish Swimming Federation Denmark 78 Kristina Bradauskiene Lithuanian Sports University Lithuania 128 Henrik H. Brandt Danish Institute For Sports Studies (Idan) Denmark 211 Associate Professor, Ph.d. University Of Southern Denmark Denmark Thomas Bredahl 206 Kirsten Brusgaard Aarhus University Denmark 27 Professor, Representative Faculty of Sport and Physical Education, University of Niš Serbia of the Faculty of Sport and Physical Education, University of Niš in ENSE Saša Bubanj 126 Jens Bundgaard Aarhus University Denmark 212 Professor Daniela University Of Rome Foro Italico Italy Caporossi 30 Professor Laura Capranica University Of Rome Foro Italico - Eas Italy 251 PhD Magnus Carlsson Dalarna University Sweden 203 Jens B. Christensen Sport Summit Aarhus 2017 Denmark 169 Associate Professor Mette Aarhus University Denmark Krogh Christensen 244 Allan Tambo Christiansen VisitAarhus Denmark 6 Mr Jan Christiansen Danish Sailing Association Denmark 192 Dr. -
Bk Inno 001294.Pdf
LESSON NOTES Advanced Audio Blog S1 #1 To p 10 Danish Holidays and Festivals: Ascension Day CONTENTS 2 Danish 3 English 4 Vocabulary 4 Sample Sentences 5 Cultural Insight # 1 COPYRIGHT © 2013 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. Kristi Himmelfartsdag fejres i Danmark 40 dage efter Påskesøndag. 2. Det fejres altid på en torsdag, og er også kendt som Kristi yvdag. 3. Datoen ændres dog fra år til år. 4. Kristi Himmelfartsdag fejrer dagen, 40 dage efter påske, hvor Jesus Kristi jordiske legeme steg til himmel. 5. Kristi Himmelfartsdag er en økumenisk fest i den kristne kirke, hvilket Betyder, at det Bliver fejret af alle trosretninger og kulturer inden for den kristne kirke. 6. Denne dag er lige så vigtig som påske eller pinse. 7. I den katolske tradition er Kristi Himmelfartsdag en helligdag af forpligtelse. 8. Kristi Himmelfartsdag er en helligdag i Danmark. 9. Skoler og kontorer er lukket, og mange butikker og restauranter er lukket eller delvist lukket på denne dag. 10 . Mange arBejdspladser har også lukket dagen efter Kristi Himmelfartsdag, hvilket resulterer i en lang weekend fra torsdag til den følgende mandag for medarBejderne. 11. Dem som ikke har fri dagen efter Kristi Himmelfartsdag tager ofte fri alligevel for at få en forlænget weekend. 12. Der er mange helligdage i Danmark i foråret; faktisk er der en periode omkring påske, hvor der næppe er en hel arbejdsuge på grund af alle helligdagene. 13. Kristi Himmelfartsdag har ikke mange særlige traditioner i Danmark, udover det for nogen traditionelle kirkebesøg. CONT'D OVER DANISHCLASS101.COM ADVANCED AUDIO BLOG S1 #1 - TOP 10 DANISH HOLIDAYS AND FESTIVALS: ASCENSION DAY 2 14. -
We Want You Magazine.Pdf
We Want You 2 City of Aalborg - We Want You City of Aalborg - We Want You 3 We Want You Some cities are huge, dynamic metropolises. Some towns are small and quaint. Others, like Aalborg, are exactly like in the story of Goldi- locks and the Three Bears: just right. In Aalborg, it is truly our expe- in population and workforce, as rience that one size fits all. From thousands of new students and our huge shopping centres to our workers join us every year, result- peaceful harbour front, from our ing in a demographic trend that is pulsating night life to the stillness rendering Aalborg younger of our parks, from our buzzing air- and younger. port to our safe, clean and attrac- tive residential areas - Aalborg has This development is influencing a place to suit any mood. many aspects of life in Aalborg and almost every part of the city Why the sales pitch? Because we where building sites are the visible want you to join our workforce. proof; industrial sites are trans- Your talents and skills are needed formed into homes and offices for in our vibrant business com- knowledge based businesses. munity, in our many public and private companies and organisa- Welcome to our rapidly growing tions. Whatever your profession, city. Whether you’re one of the we’re sure that you’re just right many new citizens in Aalborg or for Aalborg. just considering moving here, know that you are very welcome Judging by Aalborg’s demo- and that you have much to look graphic evolution, you would think forward to. -
352 INDE X 000 Map Pages 000 Photograph Pages
© Lonely Planet Publications 352 Index Andersen, Martin 190 Bellevue beach 113 DANISH ALPHABET Anemonen 178 Charlottenlund 88 Note that the Danish letters Æ, animals 59, see also individual animals Dueodde 189 Ø and Å fall in this order at the Græsholm 197 Ebeltoft 272 end of the alphabet. Skandinavisk Dyrepark 274 Gilleleje beaches 128 Staffordshire china spaniels 226 Grenaa 273 animal parks, see zoos & animal parks Hornbæk Beach 126 A Anne Hvides Gård 216-17 Jutland’s best 309 Aa Kirke 187 Ant chair 231 Karrebæksminde 152 Aalborg 294-300, 296 Apostelhuset 151 Klintholm Havn 172 Aalborg Carnival 297 Aqua 276 Køge 140 Aalborg history museums 295 aquariums Marielyst 176 Aalborg Zoo 297 Aqua 276 Melsted 192 Aalholm Automobil Museum 180 Danmarks Akvarium 113 Moesgård Strand 260 Aalholm Slot 180 Fiskeri- og Søfartsmuseet 234 Ristinge 222 accommodation 314-17 Fjord & Bælt 210 Tisvildeleje beach 129 language 338 Kattegatcentret 273 Tornby Strand 309 activities 8-9, 62-8, 317, see also Nordsømuseet 309 Ulvshale Strand 169 individual activities Aquasyd Dykker & Vandsportscenter 176 bed & breakfasts 316 adventure-holiday spots 278 architecture 158-9 beer 49-50, 245 air pollution 61 Aalborg houses 295 Carlsberg Visitors Center 88 air travel 326-8 Anne Hvides Gård 216-17 microbreweries 7 INDEX airports 326 Kommandørgården 244 Ølfestival 22 tickets 326 Kubeflex 231 Bellevue beach 113 to/from Denmark 326 Nordjyllands Kunstmuseum 297 Besættelsesmuseet 262 within Denmark 331 Rudkøbing 220-1 bicycling, see cycling Allinge 195-6 Arken Museum Of Modern -
Navneregister. 1
Navneregister. 1 H. Herred. S.: Sogn. Dat. o: at Stedet forekommer som Dateringssted for Kongebreve paa de anførte Sider. Parenthes om Tallet betyder, at vedkommende Person eller Sted omtales paa Siden, uden at selve Navnet nævnes. Aabenraa. Dat. 905. 185, 413, 609, 668, 899. Dat. Aabo, Niels, 485. 26 ff., 649 f. Aabo, Ning H., 149, 716. ' Aal. V. Horne H , 51. Aaby, Nørre-, Vends H., 613. Aalborg, Hans. Mag-, Bogforer, 438, - Bro, Hvetbo H., 10. 500, 877. — Jakob Jensen (Han- Aabo], N. Rangstrup H., 556. j sen). Mag., Prædikant p. Frede Aabølling, Hvidding IL, 99, 344. riksborg Slot, senere Præst i Aaderup, Tybjærg H., 384. 569. Randers, 129, 557, 782, 795, 797. Aagaard, Brusk H., 611, 615. — Jvfr. Just. Aagaardsholm.Torum S., Norre H., Aalborg 7, 13, 45, 62. 69, 102, 114, Salling, 794. 116, 171, 291, 440, 462, 562, 628, Aage paa Stongiol 397. Lavrid 644, 685, 707, 715. 726, 783, 815, sen se Rosengjeddo. - Olsen se 832, 850. - Byfoged se Peder Gere. Pedersen i B a lle rn p U Mikkelsen: Toldere se Hans 510. Jensen, Niels Andersen. — Bor Aageby, Sondor II., Laaland, 535. gere 179, 198, 512. — Hospital Aagerup, Gynge .11.. 271. 657. Skrædderlavet 526 f. Merlosø H.. 597. 755. Stilt (Vendelbo Stift) 7, 12, 24, - Skyts 11., 98, 314. 113, 164, 191, 277, 436, 529, 594, . Vrams-, S. Asbo 11., 153. 685, 697, 699, 707, 783. \agesbol, Malt 11., 51. Aalborghus Slol og Len 12, 21, 24, Aahus 13, 157, 165, 171, 439, 628, 25. 36, 43, 61, 70, 80, 98, 100, 634, 790, 748 (jvt'r.919), 815, 833. -
1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling. -
K O M M U N E P L a N Tillæg 1.031 for Den Nordvestlige Del Af Midtbyen
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Aalborg Byråd godkendte den 19. juni 2017 kommuneplantillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg. Planen består af: Redegørelse for tillæg 1.031 for den nordvestlige del af Midtbyen, Aalborg Retningslinje 5.1.3 Højhuse Retningslinje 7.1.1 Aalborg City Bydelsbeskrivelse for Aalborg Vestby Kommuneplanramme 1.3.D2 Vestre Havnepromenade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D6 Kastetvej, Poul Paghs Gade m.fl. Kommuneplanramme 1.3.D10 Spritfabrikken (1.3.I1) Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Klagevejledning Afgørelsen om godkendelsen af kommuneplantillægget kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 21. juli 2017. Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet. Hvad kan du klage over? Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58-62. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler. -
Lokalplan 4-2-114 Lokalcenter, Danalien Og Sohngårdsholmsvej, Grønlandskvarteret
Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov September 2016 LOKALPLAN 4-2-114 Lokalcenter, Danalien og Sohngårdsholmsvej Grønlandskvarteret Vejledning Lokalplan 4-2-114 Lokalcenter, Danalien og Sohngårdsholmsvej, Grønlandskvarteret Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Hvad består lokalplanen af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Her redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustra- tioner samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. -
Budget 2019-2022
Budget 2019-2022 Bind I Indholdsfortegnelse Forord ..................................................................................................... 5 Ældre- og Handicapforvaltningen .................................... 115 Budget 2019-2022 i hovedtræk .............................................. 6 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 117 Hensigtserklæringer godkendt i budget 2019-2022 .. 8 Serviceydelser for ældre ........................................................... 119 Udgifter og indtægter i Aalborg Kommune ................... 17 Tilbud for mennesker med handicap................................... 123 Resultatopgørelse - Skattefinansieret område.......... 18 Myndighedsopgaver og administration .............................. 127 Finansiering ...................................................................................... 19 Tilskud og udligning .................................................................... 22 Skoleforvaltningen ................................................................... 129 Anlæg - skattefinansieret ........................................................ 28 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 130 Renter, afdrag og langfristet gæld ..................................... 29 Skoler ................................................................................................. 131 Balanceforskydninger ................................................................ 30 Administration ..............................................................................