Årsberetning 2016 Hæmatologisk Afdeling INDHOLD FORORD ...... 4 Personalesammensætning i Hæmatologisk Afdeling...... 5 Samarbejdspartnere og relationer...... 6 KLINISKE AKTIVITETER...... 7 DRIFTSUDGIFTER ...... 7 KVALITET OG UDVIKLING...... 8 Bedst til lymfom...... 8 Den Hæmatologiske Fællesdatabase...... 8 Implementering TEMP3 – 7 Vest...... 10 Palliation...... 10 Når døden nærmer sig...... 11 Hospitalspræst...... 11 Psykolog...... 11 Socialrådgiver ...... 11 Epikriser...... 12 Udredningsretten...... 12 Hæmatologisk daghospital...... 13 Feedbackmøde...... 13 UDDANNELSE...... 14 Yngre lægers uddannelse på Hæmatologisk Afdeling herunder 3-timersmøder...... 14 Ph .d . kursus...... 15 Sygeplejeuddannelse ...... 15 FORSKNING...... 16 Klinisk Kræftforskningscenter (KKFC)...... 16 Klinisk Forsknings Enhed - KFE ...... 17 Klinisk Implementeringsenhed...... 18 Forskningslaboratorium ...... 18 Bioinformatik, statistik og klinisk datavidenskab ...... 19 hemaClass .org...... 19 Kvælstoftank nr . 2...... 20 Mucositis-projektet...... 20 CLL-projektsamarbejde med Stanford University...... 20 NEXT partnerskab...... 21 Vejlederfunktioner ...... 21 PUBLIKATIONER ...... 22 Forskning...... 22 UDVALGSARBEJDER ...... 28 Læger, herunder faglige tillidsposter ...... 28 Forskningsmedarbejdere ...... 29 Sygeplejepersonale ...... 30 MEDIEKLIP...... 31 Personlig madicin skal forbedre kræftbehandling...... 31 Personlig medicin mod kræft...... 32 Visionen er et babelstårn uden bygherre...... 33 Kontrolskanninger af patienter med lymfekræft afslører ikke tilbagefald...... 34 Kontrolskanninger øger ikke overlevelse...... 36 Unødig bekymring efter kræft ...... 37 Kræftskanning er overflødig...... 38 Nordjyske patienter vender tommelen op i tilfredshedsundersøgelse ...... 40 Folkemødet...... 42 KEMOHEADS til hæmatologi...... 43 El-Galaly: De negative studier kan også flytte noget for patienterne...... 45 Slut med anarkiet_ Nu skal læger gensekventere på samme måde...... 47 Professorer_ Praktiserende læger er uforberedte på fremtidens medicin...... 48

ISBN 978-87-90880-80-4 ÅRSBERETNING 2016 3 FORORD Personalesammensætning i Hæmatologisk Afdeling 2012 2013 2014 2015 2016 Læger Af Paw Jensen, ledende overlæge. Ledende overlæge 1 1 1 1 1 Professor, overlæge 1 1 1 1 1 Overlæger 7" 6,7 7 8 8 Afdelingslæger 3" 3 3,3 3 3 Kære alle Yngre læger incl uddannelsesstillinger 12,75" 11,7 11,7 9 11 Læger i alt 24,75" 23,4 24 22 24 2016 har på mange områder været et godt år . Med et klart hospitalsledelsen og regionen har bevirket, at vi er kommet fokus på patienten udvikler vi os løbende og har også i godt igennem denne proces . Samlet set forventes kun små Plejepersonale 2016 formået at videreudvikle vores struktur, levere gode ændringer i forhold til vores nuværende arbejde . Det giver Oversygeplejerske m . afdelingssygeplejerskefunktion 1 0 0 0 0 behandlingsresultater og rigtig gode forskningsresultater . et godt afsæt for fremtiden og er med til at sikre, at hæma- Afsnitsledende sygeplejerske Hæmatologisk Ambulatorium Resultaterne kommer ikke af sig selv . Der er ingen tvivl om, tologiske patienter i Region Nordjylland kan få en optimal 0 1 1 1 1 Sygeplejersker Hæmatologisk Ambulatorium at det er resultatet af en kollektiv indsats på tværs af senge- behandling så tæt på eget hjem som muligt . 15 15 14 14 16 afdeling, ambulatorium, sekretærer, læger, Klinisk Forsknings Internt i afdelingen har der i 2016 været arbejdet med Afsnitsledende sygeplejerske 7V 1 1 1 1 1 Enhed og forskningsafsnittet . mange emner . Souschef sengeafsnit 7V 0 0 0 0 0 Resultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser viser, at de Med det sigte at skabe mulighed for behandling så tæt Sygeplejersker sengeafsnit 7V 28 28 29 27 27 hæmatologiske afdelinger i Danmark leverer ligeværdige på eget hjem som muligt er der i efteråret 2016 etableret SOSA afsnit 7V 2 2 2 2 2 gode behandlingsresultater for de maligne hæmatologiske et hæmatologisk daghospital . Daghospitalet muliggør fx Forløbskoordinator 2 2 2 2 2 sygdomme . Overlevelsen for mange af de hæmatologiske udskrivelse af stabile patienter til fortsat intravenøs anti- Plejepersonale i alt 49 49 49 47 49 sygdomsgrupper er på tværs af landet generelt stigende, biotikabehandling samt daglig ”stuegang” i daghospitalet hvilket åbenlyst er særdeles godt . På baggrund af blandt og behandling med kemoterapi på infusionspumper i eget Sekretærer* andet resultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser blev vi hjem . Daghospitalet har kun været i funktion i få måneder, Afsnitssekretær 1 1 1 1 1 i bladet Dagens medicin kåret til ”Bedst til Lymfom” . Det men vi har store forventninger og behovet viser allerede nu, Lægesekretærer 10 10 10 10 10 er et godt skulderklap . I den årlige Landsdækkende Under- at vi formentlig får behov for udvidelse på sigt . Træning og Sekretærer i alt 11 11 11 11 11 søgelse af Patientoplevelser (LUP) ligger vi i top både når ernæring er vigtige komponenter i at komme godt igennem der sammenlignes med landsgennemsnit og med øvrige et behandlingsforløb . I sengeafsnittet er der med ”TEMP Forskningspersonale sammenlignelige afdelinger . Også dette er et resultat af en 3” skabt yderligere mulighed for træning, samtidig er der Professor fælles indsats i afdelingen . sat yderligere fokus på ernæring, når patienterne er indlagt . 1 4 4 4 4 Arbejdet med specialeplanen, dvs . strukturen for hvilke NAU (nyt Aalborg Universitetshospital) forventes af være Projektsygeplejersker 2 3 3 4 7 sygdomme der må behandles på de forskellige hospitaler, klar til indflytning i 2020 . Allerede nu arbejdes der med Forsknings-/projektsekretærer 2,5 3 3 3 3 blev påbegyndt i 2014 og nærmer sig med udgangen af planer for strukturen når det nye hospital står klar, et ar- Sygeplejeforsker (*) (*) (*) 0 2016 afslutningen for denne gang . Et godt samarbejde med bejde der forventes at pågå løbende de næste år . Molekylærbiologer 1 ** ** ** 1 Postdoc . 2,5 4 6 3,75 2 Videnskabelige assistenter 0 0 0 0 1 Bio-ingeniører 2 1,5 1 1 0 Bioinformatikere/datamanagere - 0 0,2 1 Statistikere 2 ** ** 0,5 0,5 Bioanalytikere/laboranter 3 3 3 2,3 4,25 PhD studerende (inkl . eksterne) 8,5 7 2,5 2 3,75 Scholarstipendiater, specialestuderende 0,5 0,5 2,5 3,5 1,5

Medicinske studenter i projekter 0,5 0,5 0,6 1,5

Forskningsvikarer, studentermedhjælpere 1 0,5 0 1 1,5

Forskningspersonale i alt 26,5 26,5 24,5 25,85 32

Personale i alt 111,25” 108,9 108,5 105,85 116

* Forglemt år 2011 ”Antallet af læger er udregnet som et gennemsnit af antallet af ansatte i perioden . Tallene afviger fra tidligere årsberetninger hvor tallene blev udregnet som antal normerede stillinger, hvor ikke alle var besatte . Ændringen får en lille betydning for sammenregningen af det samlede antal personale . ** For 2013-15 er molekylærbiologer, statistikere og medicinske studenter i projekter er angivet i stillingsangivelserne (professor, post doc, ph .d .- og specialestuderende, forskningsvikar) (*) Knoglemarvsprojekt

Majbritt Bøgh Riis, Hans E Johnsen, June Korup og Paw Jensen

4 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 5 Samarbejdspartnere og relationer KLINISKE AKTIVITETER Hæmatologisk Afdeling Af Jette Orlien, lægesekretær og Paw Jensen, overlæge, Hæmatologisk Afdeling

Kemoterapibehandlinger 2012 2013 2014 2015 2016 Kemoterapi*

Lokalt Regionalt/nationalt Internationalt Behandlinger i alt 7667 9596 8657 10102 10337 - Indlagte patienter 3387 4144 3133 3590 4074 - Ambulante patienter 4280 5452 5524 6512 6263 *tallene er revideret for hele perioden Aalborg Universitetshospital Hæmatologiske afdelinger Forskningssamarbejde ’Forskning, Uddannelse og Innovation Rigshospitalet Erasmus Medical Center, Andre procedurer Akut Medicinsk Modtageafsnit Aarhus Universitetshospital Rotterdam 2012 2013 2014 2015 2016 Odense Universitetshospital Vrij University, Brüssel Anæstesiafdelinger Knoglemarvsundersøgelser 1097 1110 1157 1163 1212 Afsnit for Molekylær Diagnostik Herlev Hospital Royal Marsden, London Roskilde Sygehus Salamanca University - Kromosomundersøgelser 171 171 203 222 272 Børneafdelinger Regionshospitalet Holstebro University of Texas MD Anderson, Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Transfusion af blodprodukter 3413 4290 3569 4603 4658 Sydvestjysk Sygehus Huston Infusion af immunglobulin 337 496 530 605 654 Kardiologisk Afdeling Esbjerg University of Cambridge Karkirurgisk Afdeling Vejle Sygehus Cuneo Hospital (Italien) Infusion af bisfosfonater 1232 1223 1249 1194 1354 Klinisk Genetisk Afdeling Antoine-Lacassagne Cancer Centre, Stamcelleopsamling (leukaferese) 33 31 49 45 32

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Nice Indgift af stamcellekoncentrat 33 29 22 45 33 Kæbekirurgisk Afdeling Aarhus Universitet Peter MacCallum Cancer Centre, Lungemedicinsk Afdeling Institut for Klinisk Medicin Melbourne, AUS Mammakirurgisk Afdeling Institut for Molekylærbiologi og Centre for Lymphoid Cancer, Bri- Ambulante besøg og sengedage Genetik tish Columbia Cancer Agency Medicinsk Afdeling, Himmerland Antal 2012 Lund University Hospital 2013 2014 2015 2016 Medicinsk Endokrinologisk Afdeling Sir Charles Gairdner Hospital, Sengedage inkl AMA og Intensiv 10509 10681 9886 9821 9795 Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling Den Hæmatologiske Perth, Australia Antal ambulante besøg 14642 15606 16162 16477 17570 Medicinsk Fællessekretariat Fællesdatabase Guys and St Thomas’ Hospital, Neurokirurgisk Afdeling London Nuklearmedicinsk Afdeling Centre for Cancer Systems Biology, Nyremedicinsk Afdeling (Dansk CancerBiobank) Stanford University DRIFTSUDGIFTER Onkologisk Afdeling Regionernes Bio- og Statistical Laboratory, University of Genombank Cambridge Af Paw Jensen, ledende overlæge og Hans E. Johnsen, professor, overlæge, dr. med Ortopædkirurgiske Afdelinger Christian-Albrechts-Universität Patologisk Institut zu Kiel Økonomi – drift Radiologisk Afdeling Hæm. Fælles DMCG University of Arkansas for Medical Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016 Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling Dansk Lymfom Gruppe (DLG) Sciences Forbrug (budgetansvarlige poster) 112 121,9 135 166,7 173,4 Klinisk Kræftforskningscenter Aalborg Akut Leukæmi Gruppe (ALG) Karolinska Instituttet, Stockholm Universiteshospital (KKFC) Dansk Studiegruppe for Myelopro- University of Leeds, UK Budget 113 122,8 134,5 168 173,1 liferative Sygdomme (DSKMS) Balance 0,4 0,9 -0,5 1,3 -0,3 Dansk Myelomatose Studiegruppe Medicinudgift (del af samlet forbrug) 58,9 70,6 83,1 92,3 110,4 Medicinske afdelinger (DMSG) Samarbejde om kliniske protokoller Hemato-Oncologie voor Økonomi – forskning i Region Nordjylland Volwassenen Nederland (HOVON) Regionshospitalet Nordjylland (den del af budgettet, som hører til Aalborg Universitetshospital) Statens Seruminstitut Nordic Lymphoma Group (NLG) Nordisk Myelomatose Studie Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016 Gruppe (NMSG) Forbrug 7,83 6,94 8,16 6,61 4,78 Aalborg Universitet Forskningssamarbejde Nordic MDS-Group Budget 6,28 5,13 5 .21 5,18 4,72 Klinisk Institut Cardiff University NEXT Partnership - Personale Institut for Kemi og Bioteknologi University of Birmingham 7,33 6,33 6,29 4,94 3,19 Institut for Matematiske Fag - Varekøb 2,41 2,42 1,87 1,63 1,59 Balance -1,55 -1,81 -2,95 -1,43 -0,62 Database European Group for Bone Marrow Transplantation (EBMT) Regionale puljemidler til klinisk implementering af relapsprojekt 4,00 - Personale 3,71 - Varekøb 0,64 Balance -0,35

6 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 7

Indikator 7: 3-års overlevelse, alle AML patienter Kaplan-Meier estimeret 3-års overlevelse er i år opgjort på 4-års perioder. 7 AML: 3-års overlevelse Aktuelle år Tidligere år KVALITET OG UDVIKLING Uoplyst 2012 - 2015 2008 - 2011 2004 - 2007 Døde Total (pct,) Andel 95 % CL Andel Andel Danmark 766 1064 0,0 21,7 (18,8-24,7) 21,0 22,4 Region Hovedstaden 243 351 0,0 23,1 (17,9-28,8) 23,1 26,2 Region Sjælland 82 106 0,0 , ( ,-,) 5,3 5,9 Region Syddanmark 190 266 0,0 23,5 (18,0-29,3) 23,9 21,6 Bedst til lymfom 'DQPDUNV%HGVWH+RVSLWDO 6LGHDI Region Midtjylland 164 222 0,0 21,3 (15,4-27,8) 17,4 20,3 Region Nordjylland 87 119 0,0 22,7 (15,0-31,5) 19,3 24,0

3HUVRQDOH1HW!$QGUH,QWUDQHW!$DOERUJ8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO!1\KHGHUIRU$DOERUJ8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO!'DQPDUNV%HGVWH+RVSLWDO Region Hovedstaden 243 351 0,0 23,1 (17,9-28,8) 23,1 26,2 Af Paw Jensen, ledende overlæge Rigshospitalet 131 211 0,0 30,7 (23,4-38,3) 20,9 30,4 'DQPDUNV%HGVWH+RVSLWDO Herlev 112 140 0,0 11,1 ( 5,2-19,6) 25,9 18,4

 5DVPXV+RXJDDUG Region Sjælland 82 106 0,0 , ( ,-,) 5,3 5,9 Dagens medicin kårer hvert år de dygtigste indenfor 68 'DJHQV0HGLFLQKDUNnUHWGHG\JWLJVWHLQGHQIRUEHKDQGOLQJHU²RJ$DOERUJ8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO Roskilde 82 106 0,0 , ( ,-,) 0,0 3,6 KLYHUI¡UVWHSODGVHUKMHP Næstved , , 0,0 , ( ,-,) 8,3 8,7 behandlinger, herunder forskellige af de hæmatologiske Region Syddanmark 190 266 0,0 23,5 (18,0-29,3) 23,9 21,6 6DPOHWVHWPnYLGRJILQGHRVLDWY UHIMHUGHEHGVWEODQGWGHILUHXQLYHUVLWHWVKRVSLWDOHUGRJPHGVQ YHU Odense 179 255 0,0 24,5 (18,8-30,5) 27,0 26,6 kræftsygdomme . Kåringen er primært baseret på behand- PDUJLQWLO5LJVKRVSLWDOHWSnSODGVHQRJ2GHQVH8QLYHUVLWHWVKRVSLWDOSnSODGVHQ$DUKXV 8QLYHUVLWHWVKRVSLWDOEOHYVXYHU QYLQGHUIRUnULWU N Esbjerg 3 3 0,0 0,0 ( ,-,) 0,0 0,0 lingskvalitet (80 %), men også patienttilfredshed (10 %) og Vejle 8 8 0,0 0,0 ( ,-,) 0,0 0,0 .nULQJHQHUSULP UWEDVHUHWSnEHKDQGOLQJVNYDOLWHW  PHQRJVnSDWLHQWWLOIUHGVKHG  RJRPG¡PPH Region Midtjylland 164 222 0,0 21,3 (15,4-27,8) 17,4 20,3   omdømme (10 %) . I 2016 var det 10 . gang Dagens Medicin Århus 138 196 0,0 24,1 (17,5-31,3) 19,4 22,2 finder Danmarks Bedste Hospital, og de deler hvert år van- )RUDWYXUGHUHEHKDQGOLQJVNYDOLWHWHQKDUPDQWDJHWXGJDQJVSXQNWLGHIDJOLJHGDWDEDVHUVnUVUDSSRUWHURJ Holstebro 23 23 0,0 0,0 ( ,-,) 0,0 0,0 'DJHQV0HGLFLQKDUEHGWDOOHODQGHWVVSHFLDOO JHUKM OSHPHGDWYXUGHUHLKYRUJUDGKYHUHQNHOW Viborg 3 3 0,0 0,0 ( ,-,) 0,0 9,1 NYDOLWHWVLQGLNDWRUHUVLJHQGHIRUEHKDQGOLQJVNYDOLWHWHQIRUHQJLYHQV\JGRP'HWKDUVSHFLDOO JHUKMXOSHW 87 119 0,0 22,7 (15,0-31,5) 19,3 24,0 dene – nogle elsker den, andre finder den for populistisk . PHG Region Nordjylland Ålborg 87 119 0,0 22,7 (15,0-31,5) 19,3 24,0 Det skal dog ikke forhindre os i at nævne, at hæmatologisk 'HWHUJDQJ'DJHQV0HGLFLQILQGHU'DQPDUNV%HGVWH+RVSLWDORJGHGHOHUKYHUWnUYDQGHQH²QRJOHHOVNHU GHQDQGUHILQGHUGHQIRUSRSXOLVWLVN'HWVNDOGRJLNNHIRUKLQGUHRVLDWOLVWHRSKYRU$DOERUJEOLYHUYXUGHUHWWLO 3 års overlevelse for alle patienter i Danmark der får påvist akut myeloid leukæmi afdeling, Aalborg Universitetshospital blev kåret som de DWY UHEHGVWL'. Ingen eksklusioner bedste til behandling af maligne lymfomer i 2016 . ‡ /\PIRP + PDWRORJL ‡ 3&, GHOWSODGVPHG$DUKXV8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO  .DUGLRORJL Indikator 7: 3-års overlevelse ‡ /\VNHEURN .LUXUJL KaplanKlinisk-epidemiologiskeMeier estimeret 3kommentarer-års overlevelse til indikatorer opgjort 7: på 4-års perioder – kun myelomatosepatienter. ‡ (VRSKDJXVFDQFHU GHOWSODGVPHG5LJVKRVSLWDOHW  .LUXUJL ‡ *(-FDQFHU .LUXUJL 3-års overlevelsen er opgjort på 4 års intervaller for at sikre, at en rimelig andel af patienterne i seneste ‡ 9HQWULNHOFDQFHU .OLQLVN2QNRORJL opgørelsesperiode har fuld opfølgningstid på 3 år samtidig med, at det er muligt at se udviklingen i ‡ 7HVWLNHONU IW GHOWSODGVPHG2GHQVH8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO1 VWYHGRJ9HMOH  3DWRORJL 7: 3-års overlevelse Aktuelle år Tidligere år ‡ ,VROHUHWE\SDVV 7KRUD[NLUXUJL overlevelsen siden 2004. 3-års overlevelsen på landsplan U foroplyst alle AML patienter ligger2012 -på 2015 21,7 % (952008 % CI: - 2011 ‡ ,VROHUHWDRUWDNODSRSHUDWLRQ 7KRUD[NLUXUJL 18,8-24,7) for den seneste opgørelsesperiode Døde (2012Total -2015),( pcthvilket) erAndel på niveau med95 tidligere % CL perioder. DerAndel ‡ 1\UHNU IW GHOWSODGVPHG9LERUJRJ5RVNLOGH  8URORJL Danmarkobserveres ligeledes variation i 3-års overlevelsen508 1511 afdelingerne 0,0 imellem63 som,4 ikke kan(60, 7t-ilskrives65,9) den statistiske55,1

/ VGHQNRPSOHWWHJHQQHPJDQJL'DJHQV0HGLFLQIUDGHFHPEHU+HULILQGHUGXRJVnGHWWHLQWHUYLHZPHG Regionusikkerhed. Hovedstaden 126 376 0,0 63,4 (57,8-68,4) 54,1 RYHUO JH$VWULG3HWHUVHQIUD3DWRORJLVN,QVWLWXWGHUHUODQGHWVEHGVWHWLO7HVWLNHONU IW Region Sjælland 83 204 0,0 56,2 (48,5-63,2) 51,1 Region Syddanmark 129 460 0,0 69,0 (64,2-73,4) 58,1 KWWSGDJHQVPHGLFLQGNYLQGHUYRUHVDUEHMGHIOHVWHWLOIDHOGHEDJJUXQGHQSDWLHQWHUNDQEHKDQGOHWNUDHIW Faglige kommentarer til indikator 7: Region Midtjylland 115 319 0,0 61,0 (55,0-66,5) 54,9 Region3-års overlevelsenNordjylland for AML-patienter (alle)55 er 21,7152 %. I Region0,0 Sjælland,60,6 hvor der (51ikke,6- 68har,4) været tilbudt 54,1 Regionbehandling Hovedstaden med helbredende sigte i 3 126års perioden,376 ligger overlevelsen0,0 63 i, 4sagens natur(57,8 -under68,4) dette niveau, 54og,1 Rigshospitaletandelen af overlevende er derfor ikke beregnet38 .155 0,0 73,2 (64,9-79,9) 59,6 Den Hæmatologiske HerlevOverlevelsen på Herlev-patienter ligger 88også her221 under landsgennemsnittet0,0 56,6 både for(49 ,det2-63 samlede,3) antal 49,2 Regionpatienter Sjælland men også for gruppen af patienter83 behandlet204 med 0remissionsin,0 56,2d ucerende(48 kemoterapi,5-63,2) (se appendiks51,1 Roskilde3). Forventeligt er det de samme registreringsbias68 180 som beskrevet0,0 for 158 års,9 overlevelsen,(50,5-66 ,som3) også påvirker52 3,5 Fællesdatabase Næstvedårs overlevelsen – for subgruppen af intensivt15 behandlede24 pt.0, 0 37,5 (19,0-56,0) 49,1 Region Syddanmark 129 460 0,0 69,0 (64,2-73,4) 58,1 Odense 78 277 0,0 68,2 (61,7-73,9) 61,9 EsbjergDer vil fra næste år blive indført en indikator18 for 65AML -patienter0,0 i remissionsinducerende68,3 (53,7-79 behandling.,2) 56,7 Af Paw Jensen, ledende overlæge VejleStandarden for 3 års overlevelsen anslås33 til omkring118 30 %. 0,0 70,5 (60,9-78,1) 53,1 Indikator 7. 3-års overlevelse Region Midtjylland 115 319 0,0 61,0 (55,0-66,5) 54,9  Århus 68 230 0,0 67,8 (60,9-73,8) 59,1 Holstebro 39 73 0,0 41,9 (29,1-54,2) 45,5 Den Hæmatologiske Fællesdatabase rummer alle de store Aktuelle år Tidligere år Viborg 8 16 0,0 50,0 (24,5-71,0) 49,0 sygdomsgrupper inden for hæmatologien . Maligne lymfomer uoplyst 2012 - 2015 2008 - 2011 2004 - 2007 Region Nordjylland 55 152 0,0 60,6 (51,6-68,4) 54,1 Gruppe Døde Total pct Andel 95 % CL Andel Andel er registreret gennem mange år (registreret for vestdanmark Ålborg 55 152 0,0 60,6 (51,6-68,4) 54,1 Danmark 1092 5426 0.0 76.1 (74.7-77.4) 72.6 69.5 3 års overlevelse for alle patienter i Danmark der får påvist myelomatose (knoglemarvskræft) siden 1983 og fra år 2000 landsdækkende) . Siden er akutte Region Hovedstaden 337 1671 0.0 76.3 (73.9-78.6) 72.3 70.7 Ingen eksklusioner Region Sjælland 206 907 0.0 71.8 (68.1-75.1) 71.6 69.1 leukæmier (2000), myelomatose (2005), kroniske leukæmier Region Syddanmark 235 1256 0.0 78.1 (75.3-80.5) 73.5 69.6 Klinisk-epidemiologiske kommentarerIndikator til indikator 7. 3-års overlevelse 7: Region Midtjylland 203 1073 0.0 77.9 (74.8-80.6) 73.3 69.7 (2008) samt myeloproliferative sygdomme (2010) kommet 3-års overlevelsen er opgjort på 4-års intervaller, for at sikre, at en rimelig andel af patienterne i seneste Region Nordjylland 111 519 0.0 74.3 (69.6-78.4) 70.6 63.7 opgørelsesperiode har fuld opfølgningstid på 3 år, samtidig med, atAktuelle det årer muligt at se udviklingen i med . I Databasen er der registreret flere end 98% af de Region Hovedstaden 337 1671 0.0 76.3 (73.9-78.6) 72.3 70.7 uoplyst 2012 - 2015 overlevelsen siden 2008. D3ansk-års Akut overlevel Leukæmisen Database på landsplan ∙ National ligger årsrapport på 63,4 2015 %∙ Endelig (95 % version CI: 60,7-65,9) for den Rigshospitalet 162 838 0.0 77.3 (73.8-80.4) 72.9 71.9 Gruppe Døde Total pct Andel 95 % CL 18 maligne hæmatologiske sygdomme . seneste opgørelsesperiode (2012Regionernes-2015). KliniskeOverlevelsen Kvalitetsudviklingsprogram varierer mellem ∙ www.rkkp.dkregioner og afdelingerne, men Herlev 175 833 0.0 75.3 (71.8-78.5) 71.5 69.2 Danmark 348 2392 0.1 79.9 (77.7-81.8) resultaterne skal tolkes med varsomhed pga. det lave antal patienter på de enkelte afdelinger. Desuden kan Databasen har dels et forskningsmæssigt sigte, men er også Region Sjælland 206 907 0.0 71.8 (68.1-75.1) 71.6 69.1 Region Hovedstaden 98 747 0.0 81.2 (77.2-84.5) Roskilde 206 907 0.0 71.8 (68.1-75.1) 73.6 70.0 variationen afspejles af forskel i aldersammensætningenRegion Sjælland 66 430 på de0.2 forskellige78.9 (73.6-83.3) afdelinger/regioner. et vigtigt redskab i kvalitetssikringen i patientbehandlingen . Næstved . . . . . 68.8 67.9 Region Syddanmark 80 514 0.0 78.8 (74.0-82.8) Resultaterne udgives i de årlige rapporter fra sygdoms- Region Syddanmark 235 1256 0.0 78.1 (75.3-80.5) 73.5 69.6 Faglige kommentarer til indikator 7:Region Midtjylland 65 475 0.0 81.2 (76.3-85.2) Odense 164 873 0.0 78.2 (74.9-81.1) 73.0 67.5 3-års overlevelsen er steget signifikantRegion overNordjylland de seneste39 226år for 0.4landet 77.3 (69.8som-83.2) helhed. Der er ingen forskel mellem grupperne (DLG, ALG, DMSG og DSKMS) . De komplette Esbjerg 24 155 0.0 83.0 (75.6-88.3) 70.9 68.1 regionerne. Forskellene mellem de enkelteRegion Hovedstaden afdelinger 98 skyldes747 0.0formentlig 81.2 (77.2-84.5) statistisk usikkerhed som følge af et Vejle 47 228 0.0 74.6 (67.2-80.6) 76.6 74.8 lille antal patienter og forskelle i patienternesRigshospitalet alder og43 komorbiditet.308 0.0 81.3 (75.0-86.1) årsrapporter fra de sygdomsspecifikke grupper kan findes Herlev 55 439 0.0 81.2 (75.9-85.5) Region Midtjylland 203 1073 0.0 77.9 (74.8-80.6) 73.3 69.7 via Dansk Hæmatologisk Selskabs hjemmeside www .hemato- Århus 167 840 0.0 76.8 (73.4-79.9) 74.0 69.2 Region Sjælland 66 430 0.2 78.9 (73.6-83.3) Holstebro 33 204 0.0 80.4 (73.1-86.0) 69.9 68.8 Roskilde 66 430 0.2 78.9 (73.6-83.3) logy .dk, hvor man ligeledes finder mange andre spændende Viborg 3 29 0.0 89.7 (71.3-96.5) 72.9 72.8 Region Syddanmark 80 514 0.0 78.8 (74.0-82.8) emner . Nedenfor fremhæves udvalgte data fra de seneste Region Nordjylland 111 519 0.0 74.3 (69.6-78.4) 70.6 63.7 Odense 49 312 0.0 79.0 (72.8-84.0) Ålborg 111 519 0.0 74.3 (69.6-78.4) 70.6 63.7 Esbjerg 14 80 0.0 78.5 (65.9-86.9) årsrapporter (2015) . De årlige rapporter for 2016 udgives Vejle 17 122 0.0 78.3 (66.7-86.2) Region Midtjylland 65 475 0.0 81.2 (76.3-85.2) 3 Beregningsdefinition:års overlevelse Andel for overlevede alle patienterpatienter frem til 3i årDanmark efter diagnosedato der (død får af alle påvist årsager). ’Døde’lymfeknudekræft angiver antal døde Århus 47 345 0.0 81.5 (75.7-86.1) i efteråret 2017, hvor de kan findes samme sted . inden for 3 år og ’total’ de inkluderede patienter i aktuelle periode. Holstebro 15 121 0.0 83.6 (73.5-90.2)

Viborg 3 9 0.0 66.7 (28.2-87.8)

Klinisk epidemiologiske kommentarer til indikator 7 Region Nordjylland 39 226 0.4 77.3 (69.8-83.2)

Ålborg 39 226 0.4 77.3 (69.8-83.2) 3-års overlevelsen er 76% på landsplan for aktuelle periode (år 2012-15), uden forskelle mellem afdelinger.

Der observeres en stigning over tid hen over opgørelsesperioderne.

Beregningsdefinition: Andel overlevede patienter frem til 3 3 års overlevelse dødefor indenalle for patienter 3 i Danmark der får påvist en kronisk myeloid år efter diagnosedato (død af alle årsager). ’Døde’ angiver antal år og ’total’ de inkluderede patienter i aktuelle periode. sygdom (CML, KliniskPolycytæmia epidemiologiske Vera, kommentarer essentiel til indikatortrombocytose, 7 myelofibrose) 3-års overlevelsen for aktuelle periode (år 2012-15) er 80 % for hele landet. Der er ikke signifikante Den landsdækkende LYFO database ∙ National årsrapport 2015 ∙ Endelig version 21 forskelle på afdelings- eller regionsniveau. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram ∙ www.rkkp.dk Dansk MyelomatoseStyregruppens Database faglige ∙ National kommentarer årsrapport til indikator 201 75 ∙ Endelig version 19 8 ÅRSBERETNING 2016 RegionernesResultat Kliniske på landsplan Kvalitetsudviklingsprogram er som forventet og sammenligneligt ∙ www.rkkp.dk regioner og afdelinger imellem. Den laveÅRSBERETNING 2016 9 andel for en enkelt afdeling, kan der ikke lægges større betydning i grundet lavt patient antal, jf. også konfidensintervallets bredde. Betragtes resultatet for de øvrige afdelinger, er resultatet ensartet.

Databasen for Myeloproliferative syg Endelig version 15 www.rkkp.dk domme ∙ National årsrapport 2015 ∙ Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram ∙ Implementering TEMP3 Socialrådgivere har udarbejdet en fortrykt formular om Når døden nærmer sig Præsten kan tilkaldes til alle i krise døgnet rundt . Samtalerne socialmedicinsk sagsbehandling i forbindelse med ansøg- med mig har ofte et eksistentielt indhold . – 7 Vest ning om plejeorlov . Denne findes nu i afdelingen som støtte Af Linda Rind, sygeplejerske, Hæmatologisk Afdeling 7V Hvis patienten/den pårørende ønsker det, kan det religiøse til læger og sygeplejersker i forbindelse med udskrivelse af indgå i samtalen eller ved andagt, bøn, salmesang eller Af Majbitt Bøgh Riis, afsnitsledende sygeplejerske, Hæmatologisk patienter til terminal pleje . Vi har erfaret, at de sidste døgn af patientens liv er meget nadver . Det er også muligt for patienter at blive viet, sådan afdeling 7V Når patienter udskrives til terminal pleje i eget hjem er det svære, selvfølgelig især for de nærmeste pårørende . Vi be- som det skete i december 2016 med fineste hjælp og støtte ofte en udfordring, hvilken medicin patienten måske får brug sluttede derfor i palliationsgruppen, at vi ville kreere en lille til familien fra afdelingen . I 2014 blev der på Aalborg Universitetshospital gennem- for og hvor meget, vi skal sende med hjem til symptomkon- pjece med information til de pårørende . Nye tiltag i 2016 er 30 minutters fællessang fra højskolesang- ført et forskningsprojekt (TEMP2) som omhandlede en trol . Vi er i netværket blevet opmærksomme på, at der i nogele Mange har ikke tidligere haft berøring med døden eller set døde bogen, holdt i afdelingens fællesrum . Det fortsættes i 2017 . intervention i forhold til træning og ernæring af den ældre regioner findes ”akutkasser”, som man kan give patienten eller døende før . Vi ville derfor informere kort og letlæseligt, Sangen peger hen på alt det, et menneske er, rummer og står for . medicinske patient . Erfaringer fra TEMP2-projektet viste med hjem . Disse er ofte administreret af Det Palliative Team . om hvordan de sidste døgn kan være og hvordan den døende Udviklingen på mit område i 2016 er, at flere patienter positiv effekt på proteinindtag, fysisk funktionsevne samt Netværkets sygeplejersker har derfor undersøgt mulighederne kan ændre sig . Emner som mad og drikke, transfusioner, vejr- tilbydes og vælger at fortsætte med et par samtaler efter bedre livskvalitet hos de indlagte patienter . for noget lignende til de hæmatologiske patienter . Der har trækning, smerter, samvær og udseende beskrives . Ligesom udskrivelse . Ofte pr . telefon . Det øger patienters tryghed, Som følge af de positive resultater var der både på klinik- været kontakt til Det Palliative Team, men i Region Nordjyl- der oplyses om muligheden for at tale med præst og psykolog . at de bliver fulgt i overgangsfasen fra sygehuset til hjemmet/ og hospitalsniveau et stort ønske om, at indsatsen skulle land er der ikke et standardiseret tilbud, da der altid tages plejehjemmet/andet sygehus . implementeres i flere områder i hospitalet, som en multi- udgangspunkt i den enkelte patients situation . Netværket Pjecen er implementeret i Hæmatologisk afdelingen og blevet disciplinær indsats med fokus på kultur, ledelse, patient og har derfor sat sig for at udarbejde en tjekliste/instruks, utrolig godt modtaget af pårørende . medarbejderengagement . sygeplejersker og læger kan støtte sig til, for at forebygge Psykolog På baggrund af dette valgte Klinikledelsen i Klinik Medicin, et kvalitetsbrist i symptomkontrol, når patienten udskrives at implementering af denne intervention skulle være en af fra Hæmatologisk Afdeling til eget hjem eller plejehjem . Der Af Hanne Marring, psykolog de strategiske indsatser i 2016 . Hæmatologisk afdeling blev arbejdes videre med dette i 2017 . første afdeling, idet vi allerede var i gang i forhold til flere Det psykologfaglige arbejde på Hæmatologisk Afdeling består af indsatsområderne i projektet, som blev døbt TEMP3 . Fastholdelse af Palliationskonferencer er en fortsat ud- af samtaler med patienterne, deres pårørende eller efterle- På afdelingsniveau blev nedsat en implementeringsgruppe, fordring i en travl hverdag . I håb om større deltagelse og vende samt deltagelse i de tværfaglige palliationskonferencer . sygeplejerske med ansvar for ernæring, sygeplejerske med mere ro omkring dette, forsøges at flytte tidspunktet til kl . I samtalerne tales fx om de mange tanker, patienter og på- ansvar for udvikling og den afsnitsledende sygeplejerske . 13 .30–13 .55 . At holde fast i et tværfagligt refleksionsrum rørende har, den angst, der er forbundet med sygdommen Der blev udarbejdet en implementeringsplan, som afdelin- med henblik på tværfaglig planlægning af patienters forløb, og den måske snarlige død, gamle sorger, bekymringer for gen har arbejdet med i 2016, og fortsætter i 2017 med nye er et område, som kræver vedvarende fokus . Hvorvidt kon- familien, bekymringer for sygdomsforløbet samt det, ved- tiltag som træningsregistrant ved hver patient, hvor der er ferencer skal bibeholdes i deres nuværende form eller om kommende har på hjertet . Derudover laves der til tider psy- opsat tavle på stuen . konceptet skal ændres, så det bliver nemmere at fastholde, kologiske vurderinger, hvis fx medicin kunne afhjælpe nogle Konkret har vi fået etableret et træningshjørne med kondicykel og så det giver størst muligt udbytte for de mange tværfaglige af problematikkerne og lindre vedkommendes symptomer . og træningsredskaber, udviklet tre forskellige træningspjecer, deltagere i konferencerne, arbejdes der fortsat med i 2017 . Konferencerne bruges til at højne det tværfaglige samarbejde som er udviklet ud fra afdelingens patientgrupper . Desuden Palliationsmappen anvendes fortsat i afdelingen, til trods for omkring patienterne, så de modtager en mere helhedsori- er der holdtræning en gang om ugen i vores dagligstue . at den er forældet . Der findes mange relevante guidelines, Når døden nærmer sig enteret behandling . Ved livstruende sygdom kan problem-

Vi har indført en energidrik, som er specielt udviklet af Ho- som stadig er anvendelige . Omlægningen til en elektronisk 1 stillingerne være mangfoldige, og det kan være afgørende spitalets køkken . Vi følger ernæringsindsatsen i afdelingen version er afhængig af mulighederne i Clinical Suite, og at tænke livskvalitet ind i patientens og de pårørendes liv . ved tavlemøder, hvor der gennemgås ernæringsscreeninger arbejdet med dette er dermed fortløbende . Hospitalspræst Jeg kan kontaktes via sygeplejerskerne på afdelingen eller di- og desuden opfølgning ved patienterne . I afdelingen har vi erfaret, at de sidste døgn af patientens liv rekte på telefon 9766 1538 eller mail: hanne .marring@rn .dk . er meget svære, selvfølgelig især for de nærmeste pårørende . Af Karen Søe Pedersen, Hospitalspræst Mange har ikke tidligere haft berøring med døden eller set Palliation døde eller døende før . Vi besluttede derfor i palliationsnet- På Hæmatologisk Afdeling er jeg, Karen Søe Pedersen, til- Socialrådgiver værket, at vi ville udarbejde en lille pjece med information knyttet som hospitalspræst . Jeg har fast et ugentligt formid- Af Anni Behrentzs, sygeplejerske 3U til de pårørende, ”Når døden nærmer sig” . Pjecen er udar- dagsmøde med afdelingens plejepersonale, som formidler Af Line Tang Andersen, socialrådgiver bejdet af en af sygeplejersker i samarbejde med præst, læge hvilke patienter og pårørende, der har brug for samtaler Det tværfaglige Palliationsnetværk i Hæmatologisk afdeling og psykolog . I en kort og letlæseligt form ville vi informere med mig . Ramte, som mange er, af alvorlig eller livstruende Overordnede funktioner: har kun afholdt et enkelt møde i løbet af 2016 . Deltagerne pårørende om, hvordan de sidste døgn kan være og hvor- sygdom samt af at stå overfor døden . Også ved den ugent- • Individuel råd- & vejledning for patienter og pårørende i Netværket er fortsat sygeplejersker fra 7 vest, Hospitals- dan den døende kan ændre sig . Emner som mad og drikke, lige palliationskonference peges der ofte på patienter, der • Konsultativ bistand/vejledning til interne og eksterne samar- præst og Socialrådgiver, men i efteråret er der tiltrådt en ny transfusioner, vejrtrækning, smerter, samvær og udseende tilbydes samtale med mig . Ved de to faste ugentlige møder bejdspartnere i konkrete patient- eller fagspecifikke spørgsmål psykolog og lægen, som deltog, er udtrådt af gruppen, da beskrives . Ligesom der oplyses om muligheden for at tale deltager desuden psykolog Hanne Marring Engvad, således • Formidling til og undervisning af samarbejdspartnere ved- hun skulle videre i sin uddannelse til speciallæge . Hvorvidt med præst og psykolog . Pjecen udkom sommeren 2016 og at alle kan sparre med hinanden . rørende relevante emner, herunder juridiske forhold m .v . der kommer en anden læge, indtil hun kommer tilbage, er er i gang med at blive implementeret, som supplement til I patientsamtalerne med hospitalspræsten tales om angsten, • Koordinering mellem sygehus og primærsektor i indivi- fortsat ikke afklaret . den dialog, der er mellem pårørende og plejepersonalet i magtesløsheden, bekymringerne for én selv og familien, det duelle patientforløb ud fra givne behov På forårets møde blev der planlagt forskellige tiltag som forbindelse med nært forestående død . levede liv, valget, skylden, skammen, svigtene, ensomheden, netværkets medlemmer har arbejdet med i løbet af året . kærligheden, tankerne der kører i ring, tvivlen og troen . Deltager i ad hoc konference på afdelingerne efter behov .

10 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 11 Epikriser Udredningsretten Hæmatologisk daghospital Hvis vi ser på de patienter, vi har haft efter nytår, tyder det på, at mange patienter helt kan undgå indlæggelse efter Af Anvør Schneider-Abrahamsen, afsnitssekretær Af Anvør Schneider-Abrahamsen, afsnitssekretær Af June Korup, afsnitsledende sygeplejerske, Hæmatologisk Am- reinfusion af stamceller, og at de ikke løber ind i mange af bulatorium de problemer, der ellers kan opstå under indlæggelse . Når en patient har afsluttet et forløb på sygehuset, bliver I Danmark har alle somatiske patienter ret til udredning der udarbejdet en epikrise, som er en sammenfatning af indenfor 30 dage efter henvisning, hvis fagligt muligt . Den 1 . november 2016 åbnede vi et daghospital ud fra en forløbet, til at orientere egen læge . Dette gør sig gældende Det politiske mål for opfyldelse er 75%, dette har mål har vi betragtning om, at patienter, der behandles ambulant, har Feedbackmøde for både indlagte såvel som ambulante patienter . på Hæmatologisk Afdeling opfyldt 5 ud af årets 12 måneder større grad af tilfredshed, spiser bedre og i mindre grad får På regionsplan er der sat et servicemål på udsendelse af i 2016 . Der kan være mange årsager til, at dette mål ikke op- problemer med fx resistente bakterier . Af June Korup, afsnitsledende sygeplejerske, Hæmatologisk Am- epikriser, der hedder 3 hverdage . Indikatoren for dette ser- fyldes . For at finde de eksakte årsager til tallene er man nødt Med åbning af det hæmatologiske daghospital styrkedes bulatorium vicemål hedder 85% . Det vil sige, at når en patient har været til grave meget dybt ned i de enkelte tilfælde . For eksempel, mulighederne for, at patienter kan behandles ambulant med indlagt, skal egen læge modtage en epikrise fra sygehuset hvis en patient selv ændrer sin tid til et senere tidspunkt, antibiotika og kemoterapi uden at være indlagt på hospitalet . Vi har 16 . november 2016 holdt vores 3 . feedbackmøde, indenfor 3 hverdage . det boner negativt ud for opfyldelsen af udredningsretten . Daghospitalet gav ligeledes mulighed for omlægning af dele hvor patienter og pårørende har mulighed for at fortælle På Hæmatologisk Afdeling er vi meget stolte af, at målop- Dog, hvis man så kigger på den enkelte patients historik, af/hele forløb, som indtil nu har krævet indlæggelse . om deres oplevelser af behandlingsforløb (behandling, fyldelsen på dette område på de indlagte patienter ligger så viser registreringen, hvorfor kravet til udredningsretten Målgruppen af patienter i daghospitalet er alle hæmatologiske information og kommunikation i forbindelse med indlæg- på et gennemsnit på 98% over 2016 . ikke bliver opfyldt . patienter, hvor der kan omlægges fra udredning/behandling gelse og udskrivelse) i Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Måden hvorpå dette er muligt, er godt samarbejde mellem På Hæmatologisk Afdeling er størstedelen af patienterne også under indlæggelse til ambulant udredning/behandling . Universitetshospital . Denne gang var vores fokus patienter, læger og sekretærer . Lægerne er opmærksomme på at få under kræftpakkereglerne, så der skal ikke meget til for, at Der er mange mulige patientforløb og følgende er blot der har været igennem HDT-forløb . udarbejdet epikrisen, og sekretærerne sørger for at de bliver der kommer store svingninger i tallene for udredningsretten, eksempler: skrevet til tiden . da det ikke er det store antal patienter, der er inkluderet heri . • antibiotika på pumpe hos stabile hæmatologiske patien- HDT-samtaler ter, der kræver intravenøs antibiotikabehandling De enslydende tilbagemeldinger er, at man får en god infor- • kemoterapibehandling på pumpe fx AML patienter (i før- mation, at informationen gentages flere gange undervejs, Andel af patienter, hvor der er taget klinisk beslutning indenfor 30 dage (pct) . ste omgang AML induktion DA 3 + 8, AML hdCytarabin at der er en rød tråd i den information, der gives og at man konsolidering mm) . godt hen ad vejen kan få tillægsviden, når man møder nye • stabile autolog knoglemarvstransplantationspatienter personaler . Som patienter udveksler man også viden . Perso- både under kemoterapibehandling, ved stamcelle re- nalet kan støtte op om denne mulighed ved at give patienter infusion og forløbet efter stamcelle re-infusion . med samme diagnose mulighed for at tale sammen . • Patienter, som er på patienthotellet og modtager be- Opfølgende samtale efter HDT-forløb er ok at have med handling læge . Der er ikke behov for også at tale med en sygeplejerske . • AML patienter i semiambulante forløb I første omgang har vi fået tilført ressourcer, der gør, at vi har Ambulant HDT-forløb mulighed for åbning i daghospitalet om formiddagen (½ tid) . Patienterne er i tvivl om, hvad de mener i forhold til, om de Indtil nu har vi modtaget patienter til antibiotikabehandling kunne forestille sig, at HDT forløb kunne være ambulante . på pumpe, AML patienter i semiambulant forløb til bl a. . blod Alle vil dog helst undgå indlæggelse og synes, det vil være fint og thrombocytinfusion og patienter efter stamcellereinfusion . ”hvis der står en seng klar i afdelingen, hvis man bliver syg” . Alle er rigtig glade for daghospitalsfunktionen, både patienter og medarbejdere . Rehabilitering De første spæde tal viser, at vi sparer en del indlæggelses- Der er enighed om, at det er en god ide at henvise til reha- dage, dels på patienter i antibiotisk behandling, dels på bilitering i starten af forløbet, fordi det er godt at deltage i semiambulante patienter, der er knoglemarvssupprimerede nogle af de tilbud, der er både undervejs og efterfølgende . efter nylig kemoterapibehandling, og dels patienter i HDT- Det vil være godt, hvis der er remedier i afdelingen til fysisk forløb efter reinfusion af knoglemarv træning, og afdelingen har da også efterfølgende som et Især sidstnævnte patientgruppe har haft stor glæde af det led i TEMP-3 projektet fået oprettet et træningshjørne i ambulante forløb . Op til åbning af dagafsnittet havde de afdelingen . sidste 3 patienter i HDT-forløb gennemsnitligt 14 dages indlæggelse efter reinfusion af knoglemarv, hvorimod 2 Ambulatoriet af de 3, vi har haft igennem HDT-forløb efter åbning af I forhold til ambulatoriet er der en oplevelse af en god daghospitalet slet ikke har været indlagt efter reinfusion, overgang mellem læge og sygeplejerske . Der er ikke noget, og den 3 . patient efter 9 dage hjemme desværre pådrog der falder mellem stolene og ikke noget, der stikker i hver sig en infektion, havde svært ved at indtage ernæring og var sin retning . Man synes det er OK at man somme tider sidder elektrolytderangeret . Sidstnævnte var en ældre patient med tæt . Man får alligevel spurgt om det man gerne vil – ”de, der komorbiditet, hvilket sandsynligvis har spillet ind . sidder ved siden af, er i samme situation”

12 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 13 Ernæring Hvad vi vil arbejde videre med Ph .d . kursus De studerende skal som noget nyt arbejde med individuel Mht . ernæring er der delte meninger om man skal have • Henvise til rehabilitering og opfordre til at tage imod studieplan, hvor de for hver uge selvstændigt opstiller læ- sonde fra start, men man er enige om, at hvis ikke man har tilbud allerede tidligt i forløbet . Af Rasmus Froberg Brøndum, seniorbioinformatiker, ph.d. ringsmål, studiemetoder og efterfølgende beskriver hvad spist nok i 2 dage er det ok, hvis plejepersonalet siger, man • Fortsat fokus på fysisk træning de har lært, som udgangspunkt for individuel vejledning . skal have en sonde . Proteinrig is hver aften og kræsevognen • Fortsat fokus på ernæring, specialkost og drøftelse om- Hæmatologisk Forskningsafsnit og Klinisk Kræftforsknings- Dermed bliver ansvar for læring i højere grad lagt over til er et godt tiltag . kring sondeernæring center holdt i oktober 2016 et ph .d . kursus med titlen: ”How den studerende selv . Uddannelsesstedet skal til gengæld stille • Oplære patienter og/eller pårørende i blodprøvetagning to Analyze and Interpret Large Datasets from Emerging – op med en times individuel vejledning pr . uge . Blodprøvetagning fra kateter Omics-Based Technologies in a Clinical Setting” . Kurset, Alle ønsker blodprøvetagning via kateter, og man kan godt • Give patienter med samme diagnose mulighed for at der blev afholdt i samarbejde med forskere fra Aalborg Fremadrettet skal de studerende møde i klinisk undervisning forestille sig selv at tage prøverne . tale sammen Universitet og Afsnit for Molekylær Diagnostik ved Aalborg 2 gange i løbet af deres 1 . semester . Først af en uges varighed, Universitetshospital Nord, havde deltagelse af 7 studerende, hvor den studerende skal opleve og observere sygeplejerskens som fik en introduktion til det molekylærbiologiske dogme, virksomhedsområde, herunder hvordan sygeplejersken ind- sekventeringsteknikker, proteomics, og metabolomics samt går i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde . Senere i en række statistiske og bioinformatiske metoder til at visua- 3 uger, hvor den studerende skal arbejde med systematisk at UDDANNELSE lisere og analysere data . observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, dokumentere Kurset er tidligere blevet afholdt i 2014, og var denne gang og justere sygeplejen . Her skal den studerende arbejde med Yngre lægers uddannelse på Hæmatologisk Afdeling opdateret til de tidssvarende teknologier, og blev endnu en at anvende og begrunde sygeplejefaglige interventioner i gang positivt evalueret af de studerende . relation til patient og borgers sundhedsudfordringer og herunder 3-timersmøder sygdomssammenhænge . Efterfølgende skal de studerende i længere forløb i klinisk Af Kasper Røikjær Jensen, hoveduddannelseslæge Sygeplejeuddannelse undervisning på 2 . semester og igen på 6 . semester . Forde- lingen af studerende i klinikkerne på AalborgUH er under Hospitalsledelsen på hele Aalborg Sygehus har det som et plementeres fra uge 5 . Dette består af tre spor hver onsdag Af Ann Rittig, sygeplejerske, Hæmatologisk Ambulatorium forhandling, så hvorledes fordelingen bliver for Hæmato- højt prioriteret område at igangsætte initiativer, der kan med én speciallæge som supervisor for alle tre spor denne logisk Afdeling vil først blive afklaret i 2017 . medvirke til kontinuerligt at forbedre speciallægeuddan- dag . Dette med henblik på at styrke supervisionen og dermed Ny sygeplejerskeuddannelse nelsen ved Aalborg Universitetshospital . Dette medvirker uddannelsen i ambulatoriefunktionen . I 2016 blev der på de danske professionshøjskoler etableret Sideløbende med studerende fra 2016-uddannelsen skal 3-timersmøderne til . en ny og revideret sygeplejerskeuddannelse – ”2016 ud- afdelingen fortsat modtage studerende fra 2008-uddan- 3-timersmøderne er et skemasat 3 timer langt møde, hvor Vejledersamtaler dannelsen” . Målet med den nye uddannelse er mere fokus nelsen . Det forventes dog, at alle studerende kommer på en alle yngre læger under uddannelse på en afdeling diskuterer Der er længe forsøgt at skabe plads til vejledersamtaler i vores på tværfaglighed og sundhedsvæsenets organisering samt overgangsordning til 2016-uddannelsen fra sommeren 2017 . uddannelse på deres afdeling . skema, men det har været svært at organisere . Afdelingsle- knap så opbrudte studieforløb, da semestre skulle erstatte Formålet med 3-timersmøderne er at give lægerne mulighed delsen taler videre om dette med henblik på hvilken struktur, moduler . Praktikportal for i fællesskab at sætte ord på og konkret planlægge, hvad der kunne tænkes ind i vores organisation desangående . Fra beslutningen om etableringen af den nye 2016 uddan- I 2016 trådte en ny praktikportal i kraft, hvorigennem al de som enkeltpersoner og gruppe kan gøre for at udvikle nelse og til den skulle træde i kraft, gik der meget kort tid . kommunikation mellem UCN, studerende og vejledere skal kvaliteten af egen uddannelse på den afdeling, de er ansat på . Uddannelsesdage Det betød, at studieplaner og semesterbeskrivelser først var foregå . Portalen havde en del begynder-vanskeligheder, På baggrund af mødet udarbejdes der i de enkelte specialer Når det gælder uddannelsesdage, så kan det kun lade sig udarbejdet få uger før studiestart, hvilket gav lidt udfor- med hyppige nedbrud, der gav anledning til en del ekstra handleplaner i forhold til de fremsatte ønsker og forslag til gøre, hvis bemandingen bedres . Desuden vurderes det, dringer i klinikken og krævede at de uddannelsesansvarlige arbejde . Opsætningen af portalen fortsætter med at kræve en kvalitetsudvikling . Møderne er desuden medvirkende til at den mest optimale læring altså foregår, når man har sygeplejersker måtte arbejde hurtigt, for at have materiale en ekstra indsats fra de uddannelsesansvarlige og kliniske at nuancere billedet af den aktuelle kvalitet i uddannelsen konkrete problemer i hænderne (og som mesterlære) . Det og introduktionsprogrammer klar til de første studerendes vejledere i det kommende år, idet den nye arbejdsgang tager ved Aalborg Universitetshospital . betyder ikke, at det ikke ville være skønt at kunne skabe ud- start i klinisk undervisning i september 2016 . tid at indarbejde . I 2016 var der ikke fastsat et tema for mødet . Der skulle dannelsesdage, men de få erfaringer, vi har gjort os er, at være fokus på, hvad der kan gøre speciallægeuddannelsen de ikke bliver brugt optimalt . Formålet med sådanne dage ved Aalborg Universitetshospital endnu bedre, og på de skulle f .eks . være at ”skygge” en ældre kollega en hel dag . initiativer mødedeltagerne fremhævede som betydningsfulde . På Hæmatologisk Afdeling var der i 2016 følgende emner Sammenhængende stuegangsdage for YL i afdelingen i fokus: Der arbejdes for at give sammenhængende stuegangsdage til både læger i HU (hæmatologi og onkologi), men hvis Uddannelsesambulatorier muligt også til I- og KBU-læger . På lederseminar for afdelingens speciallæger er det pointeret Alle forslag blev modtaget rigtig positivt af specialgruppen at overbook af uddannelsesambulatorierne skal stoppe, fordi og som sagt er paraplyambulatoriet allerede indført pr . 1 læringsværdien af ambulatoriet falder, når der ikke er tid til februar 2017 . Specielt dette forslag forventer vi os meget patienterne . Det er heller ikke ok, at den tid, der har afsat til af, både i form at bedre uddannelse for de yngre læger, forberedelse i ambulatoriet, ”bare” bliver brugt til patienter . men også at det skaber luft i ambulatoriefunktionen med Herudover skaber vi nu et paraplyambulatorium, som im- et ekstra spor og flere tider .

14 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 15 Fokusområder I dagligdagen, arbejder vi med mere end 60 kliniske lægemid- FORSKNING KKFC er fokuseret på projekter omhandlende relaps el- delafprøvningsprotokoller - alle på forskellige stadier . Nogle ler lægemiddelresistent sygdom hos kræftpatienter, som er i opstart med budget- og kontraktforhandlinger, andre ikke kan standardbehandles . Dette fokus er en af Aalborg inkluderer vi aktivt patienter i, mens andre igen er i slutfase, Universitetshospital spydspidsfunktioner, som nu er imple- hvor vi kun ser patienter til besøg en til to gange per år . menteret i Hæmatologisk Afdeling via etablering af Klinisk Siden 2014 har vi fordoblet antallet af kliniske protokoller Implementeringsenhed . og forventer fortsat vækst .

Aktiviteterne er funderet i de kliniske projekter: I 2016 screenede vi 194 patienter, her af blev 68 inkluderet • ProGen: Ny klassifikation af maligne blodsygdomme . i protokol . Protokollerne har været målrettet patienter med Implementering via et tofaset prospektivt registrerings- behov for behandling af MDS, leukæmi, lymfomer eller og valideringsstudie ved relaps myelomatose . • ProSeq: Prospektiv gensekventering og personlig medi- cin . Afprøvning af ny in vitro-gendiagnostik omfattende I efteråret fik KFE det gyldne kvalitetsstempel . gensekventering af humant væv med henblik på klinisk validering af personlig medicin konceptet • ProCell: Ny ”Cell of origin” (COO) klassifikation af ma- ligne blodsygdomme baseret på normale subpopulati- onsassocierede gensignaturer (SAGS) • ProKnow: A Centre of Excellence Improving Health Care for Drug Resistant Hematologic Cancer Patients using Big Data Technologies • RetroEpi: Database- og epidemiologisk forskning i maligne Personale i ”Klinisk Implementeringsenhed”, ”Forskningslaboratoriet” og Bioinformatik, statestik og klinisk datavidenskab hæmatologiske sygdomme • RetroGen: Retrospektiv analyse af kemoterapi-specifik molekylær resistens ved hæmatologiske kræftsygdomme Vi havde GCP audit på en af de internationale myeloma- Klinisk Kræftforskningscenter • 3-6 nye ph .d .-uddannelser per år . – multiparametriske undersøgelser af arkiveret væv og tose protokoller, vi er Sponsor Office for . Dvs . vi har det • 50/50 finansiering (annuum/eksterne midler) . blod registreret i klinisk biobankdatabase 1990-2014 overordnede ansvar for, at GCP lovgivningen og lovkrav fra (KKFC) • 1-3 investigator-initierede kliniske protokoller per større myndighederne efterleves . sygdomsenhed . De videnskabelige mål for disse projekter er beskrevet i en Vi fik vores Audit Certifikat med kun ganske få minor findings . Af Hans E Johnsen, professor, overlæge, dr. med. • Mulighed for firmasponsorerede kliniske protokoller . fælles klinisk arbejdsprotokol med detaljerede informationer fokuseret på at beskrive resultaterne i et MTV-perspektiv . Forskningscentret er en integreret del af de involverede Organisering afdelinger, som er højt specialiserede kliniske enheder med Med henblik på at opfylde målsætningerne er der etableret funktioner i Region Nordjylland . Centret indgår i samarbejdet en organisation med kernefunktioner i form af: Klinisk Forsknings Enhed - som en del af Aalborg Universitetshospital og er forankret • Kliniske kræftforskningsenheder (KFE) som katalyserer den i Klinisk Institut . kliniske lægemiddelforskning og registrering i databaser KFE samt medvirker til at protokol- og lovkrav overholdes; Mission, visioner og mål • En Klinisk Implementeringsenhed (KIE) som inkluderer og Af Ulla Kjær, ledende projektsygeplejerske Missionen for KKFC er via forskning at sikre kræftpatienter den registrerer alle patienter i prospektive valideringsstudier, optimale diagnostik, pleje og behandling i overensstemmelse inden for rammen af personlig medicin-konceptet; 2016 har været endnu et spændende og produktivt år for med Sundhedslovens krav . • En kræftbiobank (DCB) og kliniske kvalitetsdatabaser Hæmatologisk KFE med mange interne og eksterne sam- (KKD), som opsamler og organiserer alt væv i forsk- arbejdspartnere både på nationalt og internationalt plan . GCP (Good Clinical Practice) er en international etisk og videnskabelig Visioner og mål for KKFC er inden for udvalgte forsknings- ningsprojekter samt registrerer patientforløbet i overens- kvalitetsstandard for udførelse af kliniske lægemiddelforsøg, der involverer områder at stemmelse med myndighedernes krav om sikkerhed og mennesker . Formålet er at sikre forsøgspersonens rettigheder, sikkerhed og • øge viden om kræftsygdommes patogenese kvalitet af data; velbefindende overholdes samt, at de indsamlede data er valide, komplette • udvikle metoder til vurdering af individuel behandling • Et forskningslaboratorium (FL) som udvikler special- og veldokumenterede . • skabe dokumentation for klinisk effekt med henblik på diagnostik af kræftsygdomme samt er baggrund for implementering forskningsprojekter, som kræver molekylære metoder, KFE har igen i 2016 været på udviklingsseminar på Klit- cellekvantitering og –sortering samt biostatistik og –in- gården, hvor hovedopgaven var at udvikle en elektronisk Dette søges opnået gennem følgende målsætninger: formatik; protokoloversigt . Et værktøj, primært rettet mod afdelingens • Definere og gennemføre finansierede forskningsprojekter • Et klinisk forskningssekretariat (KFS) som overvåger læger, som hurtigt giver overblik og dermed giver mulighed af høj kvalitet . bevillinger, budgetter, projekter og ansøgninger samt for at kunne tilbyde den rette protokolbehandling til den • 40-50 publikationer per år . udfærdiger videnskabelige rapporter . rette patient .

16 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 17 Vi har fået udviklet en elektronisk protokoloversigt, som er tumorudvikling, heterogenitet og resistens . I en tværfaglig • Individuel analyse af molekylær behandlingsresistens . Der hurtigt at tilgå og som kræver et minimum af vedligeholdelse . indsats, der inkluderer molekylærbiologi, medicin og bio- fokuseres på analyse af tumorheterogenitet og vurdering statistik er vores fokus at omsætte laboratoriebaseret viden af subkloners behandlingsresistens . Projektet er støttet Fremadrettet vil vi tage på årligt udviklingsseminar . De næste til understøttelse af klinisk diagnose og behandlingsvalg . af Det Obelske Familiefond . opgaver vil være at videreudvikle vores kvalitetsværktøjer samt • Detektion af alternativ RNA-splejsning under normal arbejde med optimering og nytænkning af arbejdsgange . in vivo differentiering af humane B-celler og undersø- gelse af association til diffus storcellet B-cellelymfom . KFE indledte i efteråret et spændende samarbejde med Én For udvalgte kandidatgener undersøges eksistens og Indgang Nord, Forskningens Hus . frekvens af alternativ splejsning . Specialeprojekt for Den ledende projektsygeplejerske for KFE er frikøbt, 20 Ditte Starberg . Projektet er støttet af Klinisk Institut, timer per måned, til at bistå de kliniske afdelinger i Region Aalborg Universitet . Nordjylland, der ønsker hjælp til budgetforhandlinger, un- dervisning og/eller vejledning ved igangsættelse af kliniske studier . Derudover indebærer opgaven også at være rådgi- Bioinformatik, statistik og ver og sparringspartner for koordinatoren for Én indgang Nord . Det forventes, at ordningen fortsætter ind i 2017 klinisk datavidenskab med udvidelse af opgaver og timetal . Af Martin Bøgsted, professor, cand. scient., ph.d. Ansatte i Hæmatologisk Forskningsenhed - KFE: • Ulla Kjær, ledende projektsygeplejerske & Study Coor- Bestræbelserne på at skabe præcisionsmedicin kræver tvær- dinator fagligt samarbejde mellem bioinformatik, informations- • Anne-Merete Kirkeby Olesen, projektsygeplejerske & teknologi, datamanagement og biostatistik samt klinisk Study Coordinator medicin og databaser for at levere og analysere de relevante • Liza Kristiansen, projektsygeplejerske & Study Coordinator oplysninger til generering af det nødvendige vidensnetværk (projektansat frem til 1-3-18) for hver patient . Denne tværfaglige indsats går under navnet • Louise Vistisen, projektsekretær klinisk datavidenskab . Som en del af denne proces har vi • Sanne Kjær, projektsygeplejerske & Study Coordinator stabil fase tilbydes e-mail/telefon konsultation hos en syge- gennem de sidste otte år skabt en enhed for hæmatologisk • Susanne Christiansen, projektsygeplejerske & Study Co- plejerske som et alternativ til rutinemæssige lægekontroller . datavidenskab med ekspertise i data management, bioin- ordinator (fastansat 1-12-16) En halv sygeplejerskestilling er bevilliget hertil fra Region 2016 igangværende eksperimentelle projekter formatik og biostatistik . Nordjylland i 2017 . • Eksperimentel undersøgelse af behandlingsresistens i Forskningsansvarlig overlæge for KFE er Marianne Tang diffus storcellet B-cellelymfom med forskellig moden- Severinsen . hedsgrad . Et projekt som har fokus på at identificere hemaClass .org Forskningslaboratorium og validere kræftcellernes modenhedstrin og hvad det betyder for deres behandlingsrespons . Et underprojekt Af Rasmus Froberg Brøndum, seniorbioinformatiker, ph.d. Klinisk Implementeringsenhed Af Karen Dybkær, professor, cand. scient., ph.d. er MicroRNAs rolle i behandlingsrespons i diffus storcel- let B-cellelymfom, hvor funktionelle studier undersøger, Hæmatologisk forskningsafsnit har gennem de sidste 10 år ar- Af Tarec Christoffer El-Galaly, overlæge I Hæmatologisk Forskningslaboratorium, Aalborg Univer- hvordan udvalgte microRNAer direkte påvirker responset bejdet med statistiske modeller for kræftcellers udviklingstrin og sitetshospital, arbejder vi med at afdække de mekanismer på vincristin og doxorubicin . Ph .d .-projekt for Hanne Due . resistens over for behandling baseret på deres genudtryk . Dette Klinisk Implementeringsenhed (KIE) har til opgave at rekrut- i cellerne, som er årsag til malign sygdomsudvikling og Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse . arbejde har resulteret i en række værktøjer til sub-klassifikation tere patienter til relapsprojektet (ProSeq/ProGen) . behandlingsresistens . Vi laver avancerede molekylærbio- • Individuel prædiktion af lægemiddelresistens og interven- af diffus storcellet B-cellelymfom og knoglemarvskræft, som logiske analyser af både normale og maligne celler for at tion ved tilbagefald af maligne B-celle sygdomme . Indi- er implementeret i programmeringssproget R . KIE består i dag af 2 kliniske projektsygeplejersker og en identificere hvilke genetiske og fænotypiske forskelle, der viduelle tumorer karakteriseres på relapstidspunktet ved deltidsansat læge . Der er i 2016 arbejdet med logistik om- kendetegner den enkelt patient . Genom-sekventering, muta- hjælp af isolerede subkloner, genudtryk, gensekventering Ved hjælp af udvidelsespakken Shiny er disse metoder gjort kring patientrekruttering, metoder til indsamling af PROM tionsanalyse, genekspressionsprofiler, alternativ splejsning, og forudsat behandlingsresistens . Projektet er støtter af tilgængelige for ikke-ekspertbrugere på hjemmesiden he- data (patientrapporterede data) og patientdata i databaser . deregulerede microRNA, immun-fænotypning og cellulære Knæk Cancer – Kræftens Bekæmpelse . maClass .org . Værktøjet er indtil videre kun en prototype, Rekrutteringen af patienter er velfungerende; dog mangler subpopulationsanalyser er centrale metoder, vi benytter og • Akut leukæmi-klassifikation via cellulær oprindelse ba- men metoderne er valideret på retrospektive data, hvor vi stadig inklusion af en del af de patienter, der startes i kombinerer . En væsentlig del af resistensanalyserne foregår seret på subpopulations-associerede gensignaturer i der er fundet prognostisk værdi, og værdien for kommende behandling uden gentagen diagnostik med knoglemarvsun- in vitro, hvor paneler af sygdomsspecifikke cellelinjer screenes normal knoglemarv . Projektet har som hovedhypotese, patienter vil blive evalueret igennem det hæmatologiske dersøgelse eller biopsi (f .eks . CLL og myelomatose) . I 2017 systematisk for deres respons på stigende koncentrationer at gensignaturer for normale myeloide subpopulationer relapsprojekt, hvor hemaClass .org er et af de værktøjer vil vi arbejde på at optimere patientrekrutteringen yderligere af immunterapi og kemoterapeutiske stoffer . Med afsæt i de i knoglemarven kan bruges til at risikostratificere AML der skal bruges til at belyse mulig behandlingsresistens for i tæt samarbejde med klinikerne og samarbejdsafdelinger . molekylærbiologiske analyser og de in vitro-modelsystemer vi og ALL, så der opnås ny prognostisk og biologisk indsigt . relapspatienter i Region Nordjylland . arbejder med, sigter vi hele tiden på at optimere diagnosti- Projektet er støttet af Karen Elise Jensens Fond . Ud over opgaver forankret i relapsprojektet arbejder KIE cering og behandlingstilbud både ud fra biomarkørudvikling også med tværfaglig patientopfølgning, hvor patienter i men også baseret på øget biologisk og klinisk forståelse af

18 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 19 Kvælstoftank nr . 2 Mucositis har traditionelt været en plejeopgave, mens lægerne muliggjort ved optagelse i ”Lundbeck Foundation Clinical Vejleder: Hans Erik Johnsen stod for kræftbehandlingen . Derfor beskriver mange studier Research Fellowship Program”, der hvert år sender fem danske Medvejledere: Olav Jonas Bergmann (AU), Ilse Christiansen (AAU) Af Julie Støve Bødker, seniorforsker, cand. scient., ph.d., leder af emnet ved klinisk iagttagelse af tilstanden eventuelt med eller medicinstuderende til San Francisco Bay Area for at arbejde gendiagnostisk laboratorium uden en intervention . Der findes fortsat kun smertelindring på et selvstændigt forskningsprojekt på enten University of Lasse Hjort Jakobsen, cand. scient., Hæmatologisk Afdeling at tilbyde patienterne, og det er ikke muligt inden behandling California San Francisco (UCSF) eller Stanford University . Precision medicine in hematological malignancies I oktober 2016 fik vi bevilliget midler fra Augustinus Fonden påbegyndes at identificere de, der rammes hårdest og dermed Projektet omhandler ny klassifikation af CLL baseret på Vejleder: Martin Bøgsted til at indkøbe en kvælstoftank til biobanken, Gendiagnostisk må tilbringe længere tid på hospitalet . gensignaturer, og der indgik vejledere fra både hæmatologisk Medvejledere: Tarec C El-Galaly (AAU), Karen Dybkær Laboratorium . Ved en uformel reception den 20 . decem- forskningsafsnit (Martin Bøgsted og Hans E . Johnsen) og (AAU), Hans Erik Johnsen (AAU) ber 2016 indviede forskningslaboratoriet den nye tank Mucositis-projektet drejer sig om at beskrive mucositis på Stanford University (Holbrook Kohrt og Andrew Gentles) . med servering af kagemand og lynfrosne skub-op-is . Alle molekylært niveau for at se om vi kan identificere prædiktive I december 2016 præsenterede jeg resultaterne ved en Hanne Due Rasmussen, cand. scient., Hæmatologisk medarbejdere fik desuden en rundvisning i Hæmatologisk variable eller sammenhænge, der kunne lede til forebyggende poster-session på ASH i San Diego . Desuden deltager jeg ved Afdeling Ambulatorium, knoglemarvsstuen og sengeafsnit 7 Vest af tiltag . I tre forskellige kræftbehandlingsforløb (patienter med Kongres for Medicinsk Studenterforskning d . 16 .-19 . marts The impact of microRNAs on drug response in Diffuse Large projektsygeplejerskerne Mia Sommer og Cecilie Caland Niel- myelomatose i HDT-forløb, AML- og tonsilkræft-patienter) 2017, hvor resultaterne præsenteres ved en oral session . B-cell Lymphoma sen, og for flere var det første besøg rundt i Medicinerhuset . tog vi i alt 3 blodprøver og slimhindebiopsier fra hver pa- Vejleder: Karen Dybkær Vi har nu i alt to kvælstoftanke med plads til 62 .400 prøverør tient . Vi har udført genekspressionsanalyser på blod og væv Medvejledere: Martin Bøgsted (AAU), Jacob Giehm Mik- i hver, hvor vores første tank er fyldt! Vi opbevarer prøver suppleret med morfologisk undersøgelse af vævet med im- NEXT partnerskab kelsen (AU) Anne Stidsholt Roug (AU) fra hæmatologiske patienters blod-, marv-, og vævsprøver, munhistokemi . Prøverne fra myelomatose-patientgruppen samt kommercielle cellelinjer . er analyserede, og resultaterne blev dels præsenteret ved Af Martin Bøgsted, professor, cand. scient. ph.d. og Hans E. Jorne Lionel Biccler, cand. scient., Hæmatologisk Afdeling Prøverne opbevares i kvælstofdampe ved mindst -135 grader, MASCC/ISOO 2016 konferencen i Adelaide juni 2016 og Johnsen, professor, overlæge, dr. med. Individualized outcome prediction in B-cell malignancies og kan opbevares sådan i adskillige år . Vi anvender løbende publiceret i PLOS ONE januar 2017 . based on high-dimensional analyses of data from national prøverne til egne projekter (bl a. . relapsprojektet) samt na- National Experimental Therapy Partnership (NEXT) er et registries and databases tionale og internationale forskningsprojekter . nationalt offentligt-privat partnerskab inden for klinisk Vejleder: Tarec C El-Galaly forskning, bestående af landets regioner, universiteter og Medvejledere: Martin Bøgsted (AAU) tolv lægemiddelproducerende virksomheder . NEXT vil gøre Danmark til et foretrukket land for lægemiddelindustrien Marijana Nesic, cand. scient., Hæmatologisk Afdeling at foretage de helt tidlige afprøvninger af nye lægemidler i . Impact of genetic variations on molecular subtypes and outcome of DLBCL Pilotcenter for onkologi og hæmatologi Vejleder: Karen Dybkær Hæmatologisk Afdeling deltager, sammen de øvrige onkolo- Medvejledere: Martin Bøgsted (AAU), Inge Søkilde (AAU), giske og hæmatologiske afdelinger i Danmark som partner i Tarec C El-Galaly (AAU). NEXTs nationale rekrutteringsstrategi med henblik på at sikre Resultaterne er nyskabende, idet vi mener at have identi- national rekruttering af patienter til hurtig påbegyndelse i Specialestuderende ficeret en mulig biomarkør for mucositis i svær grad hos forsøg med tidlige afprøvninger af lægemidler . Denne indsats myelomatose-patienter . Det drejer sig om et signalmolekyle, koordineres fra Rigshospitalets Fase I Enhed . Hanne Due Rasmussen, stud. scient. (AU) der er identificeret i to forskellige varianter . Disse molekyler MicroRNA in treatment resistance in Diffuse Large B-cell findes på forsvarsceller beliggende yderst i slimhinden; celler NEXT Bioinformatik Lymphoma (afsluttet 2016) som kommunikerer med immunsystemet om at iværksætte et En vigtig del af identifikationen af patienter til tidlige læge- Vejleder: Karen Dybkær inflammatorisk respons . Resultaterne er således i tråd med middelforsøg er vurdering af molekylær resistens . Denne Medvejledere: Martin Bøgsted (AAU), Jacob Giehm Mik- ”præcisionsmedicin” og vil, hvis resultaterne valideres i en vurdering baseres ofte på dataintensiv molekylærbiologi kelsen (AU), and Anne Stidsholt Roug (AU) større patientpopulation, kunne implementeres i klinikken . og bioinformatik . NEXT har derfor satset på at skabe et Link til artiklen i PLOS ONE: http://journals.plos.org/ nationalt netværk af kliniske bioinformatikere . Forsknings- Ditte Starberg Jespersen, stud. scient. (AAU) plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0169286 afsnittet på Hæmatologisk Afdeling er national koordinater Detection of alternative RNA splicing during normal in-vivo Mucositis-projektet for NEXT Bioinformatik . I netværket arbejdes der med maturation of human B-cells and investigation of its role etablering af nationale patientdatabaser samt validering in B-cell malignancies Af Mette Marcussen, specialtandlæge i tand- mund- og kæbekirurgi, CLL-projektsamarbejde og implementering af fælles standarder for dataopsamling, Vejleder: Karen Dybkær ph.d. studerende med Stanford University mutationskald og klassifikationsalgoritmer . Medvejledere: Anna Schönherz (AAU), Teis Søndergaard (AAU) Kræftbehandling er forbundet med mange bivirkninger både Majken Vestergaard, stud. med. (AU) på kort og på lang sigt . En af de mest smertefulde akutte Af Caroline Holm Nørgaard, medicinstuderende Vejlederfunktioner Identification and Characterization of Differentiation Spe- bivirkninger er mucositis . cific Epithelial Cells in Adenocarcinoma of the Colon (af- Mucositis er inflammation i slimhinden (mucosa) i mund og Som medicinstuderende på Aalborg Universitet har jeg fået Ph.d. studerende sluttet 2016) mave-tarm-kanal og ses klinisk som smertefulde mundsår og lov til at prøve kræfter med hæmatologisk forskning, da jeg Vejleder: Ursula Falkmer kraftig diarré . Nogle patienter har knap nok symptomer, mens i perioden september 2015 til juni 2016 var visiting student Mette Marcussen, specialtandlæge Medvejledere: Ole Thorlacius-Ussing (AAU), Karen Dybkær andre er voldsomt plagede, selvom de får samme behandling . researcher på Stanford University i Californien . Opholdet blev Mucositis – genekspressionsanalyser af konsekutive muco- (AAU), Martin Bøgsted (AAU), Rasmus Brøndum (AAU), sabiopsier og perifert blod hos patienter i kræftbehandling Laurids Poulsen (AAU)

20 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 21 Thomas Yssing Michaelsen, stud. scient. (AAU) 11. Falgreen S, Bilgrau AE, Brøndum RF, Jakobsen LH, Medeiros LJ, Young KH . 2016 . p63 expression confers A differentiation and resistance dependent classification of Have J, Nielsen KL, El-Galaly TC, Bødker JS, Schmitz significantly better survival outcomes in high-risk diffuse diffuse large B-cell lymphomas by the NanoString technology A, Young KH, Johnsen HE, Dybkær K, Bøgsted M . large B-cell lymphoma and demonstrates p53-like and Vejleder: Martin Bøgsted 2016 . hemaClass.org: Online One-By-One Microarray p53-independent tumor suppressor function . Aging . Medvejledere: Karen Dybkær (AAU), Rasmus Froberg Normalization and Classification of Hematological Cancers 8(2):345-365 . Brøndum (AAU), Tarec C El-Galaly, Per Halkjær Nielsen for Precision Medicine . P L o S One . 11(10) . (AAU), Mads Albertsen (AAU) 19 . Ejbye-Ernst R, Michaelsen TY, Tirsgaard B, Wilson 12. Marques SC, Ranjbar B, Laursen MB, Larsen SF, JM, Jensen LF, Steffensen JF, Pertoldi C, Aarestrup K, Bilgrau AE, Bødker JS, Jørgensen LTK, Primo MN, Svendsen JC . 2016 . Partitioning the metabolic scope: the Schmitz A, Ettrup MS, Johnsen HE, Bøgsted M, Mik- importance of anaerobic metabolism and implications for kelsen JG, Dybkær K . 2016 . High miR-34a expression the oxygen- and capacity-limited thermal tolerance (OCLTT) improves response to doxorubicin in diffuse large B-cell lym- hypothesis . Conservation physiology . 4(1) . PUBLIKATIONER phoma . Experimental Hematology . 44(4):238-246 .e2 . 20 . Deng L, Xu-Monette ZY, Loghavi SN, Manyam GC, Forskning 13 . Østgård LSG, Nørgaard M, Sengeløv H, Medeiros Xia Y, Visco C, Huh J, Zhang L, Zhai Q, Wang Y, Qiu BC, Kjeldsen L, Overgaard UM, Severinsen MT, L, Dybkær K, Chiu A, Perry AM, Zhang S, Tzankov Tidsskriftartikel 2016 . Bone Marrow Aspiration: A Randomized Controlled Marcher CW, Jensen MK, Nørgaard JM . 2016 . Im- A, Rao H, Abramson J, Sohani AR, Xu M, Hsi ED, 1. Bieghs L, Brohus M, Kristensen IB, Abildgaard N, Trial Assessing the Quality of Bone Marrow Specimens Using proved outcome in acute myeloid leukemia patients enrolled Zhu J, Ponzoni M, Wang S, Li L, Zhang M, Ferreri Bøgsted M, Johnsen HE, Conover CA, De Bruyne E, Slow and Rapid Aspiration Techniques and Evaluating Pain in clinical trials: A national population-based cohort study AJM, Parsons BM, Li Y, Piris MA, Medeiros LJ, Young Vanderkerken K, Overgaard MT, Nyegaard M . 2016 . Intensity . Acta Haematologica . 135(2):81-87 . of Danish intensive chemotherapy patients . OncoTarget . KH . 2016 . Primary testicular diffuse large B-cell lymphoma Abnormal IGF-Binding Protein Profile in the Bone Marrow 7(44):72044-72056 . displays distinct clinical and biological features for treatment of Multiple Myeloma Patients . PloS one . 11(4) . 7. Bergkvist KS, Nørgaard MA, Bøgsted M, Schmitz A, failure in rituximab era: a report from the International PTL Nyegaard M, Gaihede M, Bæch J, Grønholdt M-L, 14. Borg IH, Bendtsen MD, Bøgsted M, Madsen J, Seve- Consortium . Leukemia . 30(2):361-372 . 2. Bendtsen MD, Munksgaard PS, Severinsen MT, Jensen FS, Johansen P, Urup T, El-Galaly T, Madsen rinsen MT . 2016. Incidence of venous thromboembolism in Bekric E, Brieghel C, Nielsen KB, de Nully Brown P, J, Bødker JS, Dybkær K, Johnsen HE . 2016 . Charac- patients with diffuse large B-cell lymphoma . Leukemia and 21 . Ye Q, Xu-Monette ZY, Tzankov A, Deng L, Wang X, Dybkaer K, Johnsen HE, Bøgsted M, El-Galaly TC . terization of Memory B-Cells from Thymus and its Impact Lymphoma . 57(12):2771-2776 . Manyam GC, Visco C, Montes-Moreno S, Zhang 2016 . Anthropometrics and Prognosis in Diffuse Large for DLBCL Classification . Experimental Hematology . L, Dybkær K, Chiu A, Orazi A, Zu Y, Bhagat G, Ri- B-Cell Lymphoma: A Multicentre Study of 653 Patients . 44(10):982-990 .e11 . 15 . Green TM, Jensen AK, Holst R, Falgreen S, Bøgsted chards KL, Hsi ED, Choi WWL, van Krieken JH, Huh European Journal of Haematology . M, de Stricker K, Plesner T, Mourits-Andersen T, J, Ponzoni M, Ferreri AJM, Parsons BM, Møller MB, 8 . Xu-Monette ZY, Deng Q, Manyam GC, Tzankov A, Li Frederiksen M, Johnsen HE, Pedersen LM, Møller Piris MA, Winter JN, Medeiros LJ, Hu S, Young KH . 3 . Ranjbar B, Krogh LB, Laursen MB, Primo MN, L, Xia Y, Wang X-X, Zou D, Visco C, Dybkær K, Li J, MB . 2016. Multiplex polymerase chain reaction-based 2016 . Prognostic impact of concurrent MYC and BCL6 Marques SC, Dybkær K, Mikkelsen JG . 2016 . Anti-Apop- Zhang L, Liang H, Montes-Moreno S, Chiu A, Orazi prognostic models in diffuse large B-cell lymphoma patients rearrangements and expression in de novo diffuse large B-cell totic Effects of Lentiviral Vector Transduction Promote Increased A, Zu Y, Bhagat G, Richards KL, Hsi ED, Choi WWL, treated with R-CHOP . British Journal of Haematology . lymphoma . OncoTarget . 7(3):2401-2416 . Rituximab Tolerance in Cancerous B-Cells . PloS one . 11(4) . van Krieken JH, Huh J, Ponzoni M, Ferreri AJM, Par- 174(6):876-886 . sons BM, Møller MB, Wang SA, Miranda RN, Piris 22 . Zhang M, Xu-Monette ZY, Li L, Manyam GC, Visco 4 . Xu-Monette ZY, Li L, Byrd JC, Jabbar KJ, Manyam MA, Winter JN, Medeiros LJ, Li Y, Young KH . 2016 . 16. Jakobsen LH, Hutchings M, de Nully Brown P, Lin- C, Tzankov A, Wang J, Montes-Moreno S, Dybkaer GC, Maria de Winde C, van den Brand M, Tzankov Clinical and Biologic Significance of MYC Genetic Mutations deroth J, Mylam KJ, Molin D, Johnsen HE, Bøgsted K, Chiu A, Orazi A, Zu Y, Bhagat G, Richards KL, Hsi A, Visco C, Wang J, Dybkaer K, Chiu A, Orazi A, in De Novo Diffuse Large B-cell Lymphoma . Clinical Can- M, Jerkeman M, El-Galaly TC . 2016 . No survival benefit ED, Choi WWL, Han van Krieken J, Huh J, Ponzoni Zu Y, Bhagat G, Richards KL, Hsi ED, Choi WWL, cer Research . 22(14):3593-3605 . associated with routine surveillance imaging for Hodgkin lym- M, Ferreri AJM, Møller MB, Parsons BM, Winter JN, Huh J, Ponzoni M, Ferreri AJM, Møller MB, Parsons phoma in first remission: a Danish-Swedish population-based Piris MA, Medeiros LJ, Pham LV, Young KH . 2016 . BM, Winter JN, Wang M, Hagemeister FB, Piris MA, 9 . Cheah CY, Bröckelmann PJ, Chihara D, Moskowitz A, observational study . British Journal of Haematology . RelA NF-κB subunit activation as a therapeutic target in van Krieken JH, Medeiros LJ, Li Y, van Spriel AB, Engert A, Jerkeman M, El-Galaly TC, Augustson B, 173(2):236-244 . diffuse large B-cell lymphoma . Aging . 8(12):3321-3340 . Young KH . 2016 . Assessment of CD37 B-cell antigen and Vose J, Bartlett NL, Villa D, Connors JM, Feldman T, cell-of-origin significantly improves risk prediction in diffuse Pinnix CC, Milgrom SA, Dabaja B, Oki Y, Fanale MA . 17 . Jiménez-Mena B, Tataru P, Brøndum RF, Sahana G, 23 . Cehofski LJ, Kruse A, Bøgsted M, Magnusdottir SO, large B-cell lymphoma . Blood . 128(26):3083-3100 . 2016 . Clinical characteristics and outcomes of patients with Guldbrandtsen B, Bataillon T . 2016 . One size fits all?: Stensballe A, Honore B, Vorum H . 2016 . Retinal hodgkin lymphoma with central nervous system involvement: Direct evidence for the heterogeneity of genetic drift through- proteome changes following experimental branch retinal vein 5 . Ebbesen F, Madsen PH, Vandborg PK, Jakobsen LH, An international multicenter collaboration . American Jour- out the genome. Biology Letters . 12(7) . occlusion and intervention with ranibizumab. Experimental Trydal T, Vreman HJ . 2016 . Bilirubin isomer distribution nal of Hematology . 91(9):894-899 . Eye Research . 152:49-56 . in jaundiced neonates during phototherapy with LED light 18 . Xu-Monette ZY, Zhang S, Li X, Manyam GC, Wang centered at 497 nm (turquoise) vs. 459 nm (blue). Pedia- 10. Bilgrau AE, Eriksen PS, Rasmussen JG, Johnsen HE, X-X, Xia Y, Visco C, Tzankov A, Zhang3 L, Mon- 24 . Sørrig R, Klausen TW, Salomo M, Vangsted AJ, tric Research . 80(4):511-515 . Dybkær K, Bøgsted M . 2016 . GMCM: Unsupervised tes-Moreno S, Dybkaer K, Chiu A, Orazi A, Zu Y, Østergaard B, Gregersen H, Frølund UC, Andersen Clustering and Meta-Analysis Using Gaussian Mixture Copu- Bhagat G, Richards KL, Hsi ED, Choi WWL, van NF, Helleberg C, Andersen KT, Pedersen RS, Pedersen 6 . Grønkjær M, Hasselgren CF, Østergaard ASL, Jo- la Models . Journal of Statistical Software . 70(2) . Krieken JH, Huh J, Ponzoni M, Ferreri AJM, Zhao P, Abildgaard N, Gimsing P, Danish Myeloma Study hansen P, Korup J, Bøgsted M, Bilgrau AE, Jensen P . X, Møller MB, Parsons BM, Winter JN, Piris MA, Group . 2016 . Smoldering multiple myeloma risk factors for

22 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 23 progression: a Danish population-based cohort study . Euro- Jensen KB, Bøgsted M, Johnsen HE, Seymour JF, Dimopoulos M, Moreau P, Anderson K, Palumbo A, 47 . Wen J, Leucci E, Vendramin R, Kauppinen S, Lund pean Journal of Haematology . 97(3):303-309 . Connors JM, Brown PDN, Villa D . 2016 . Uterine, Kumar S, Rajkumar V, Durie B, Richardson P . 2016 . AH, Krogh A, Parker BJ . 2016 . Corrigendum. Transcrip- but not ovarian, female reproductive organ involvement at Management of relapsed multiple myeloma: Recommen- tome dynamics of the microRNA inhibition response . Nucle- 25. Reinholdt L, Laursen MB, Schmitz A, Bødker JS, presentation by diffuse large B-cell lymphoma is associat- dations of the international myeloma working group . Leu- ic Acids Research . 44(9):4486 . Jakobsen LH, Bøgsted M, Johnsen HE, Dybkær K . ed with poor outcomes and a high frequency of secondary kemia . 30(5):1005-1017 . 2016 . The CXCR4 antagonist plerixafor enhances the effect CNS involvement . British Journal of Haematology . 48. El-Galaly TC, Hutchings M, Villa D . 2016 . Reply to H.J of rituximab in diffuse large B-cell lymphoma cell lines. Bio- 175(5):876-883 . 39. Rasmussen HD, Svendsen P, Bødker JS, Schmitz Adams et al: “Is FDG-PET/CT a sensitive and specific meth- marker Research . 4 . A, Bøgsted M, Johnsen HE, El-Galaly TC, Roug AS, od for the detection of extranodal involvement in diffuse large Letter Dybkær K . 2016 . miR-155 as a Biomarker in B-Cell Ma- B-cell lymphoma?” . American Journal of Hematology . 26 . Arboe B, El-Galaly TC, Clausen MR, Munksgaard 33 . Schmid JM, Nezam H, Madsen HHT, Schmitz A, lignancies . BioMed Research International . 2016 . 91(2):E2-E3 . PS, Stoltenberg D, Nygaard MK, Klausen TW, Chri- Hoffmann HJ . 2016 . Intralymphatic immunotherapy in- stensen JH, Gørløv JS, Brown PDN . 2016 . The Danish duces allergen specific plasmablasts and increases tolerance to 40. Svendsen P, El-Galaly TC, Dybkær K, Bøgsted M, 49 . da Cunha-Bang C, Christiansen I, Niemann CU . National Lymphoma Registry: Coverage and Data Quality . P skin prick testing in a pilot study. Clinical and translatio- Laursen MB, Schmitz A, Jensen P, Johnsen HE . 2016 . 2016 . The CLL-IPI applied in a population-based co- L o S One . 11(6) . nal allergy . 6 . The application of human phase 0 microdosing trials: A hort . Blood . 128(17):2181-2183 . Tilgængelig fra: systematic review and perspectives. Leukemia and Lym- 10 1182/blood-2016-07-724740. 27 . Kristiansen DM, Baandrup U, Bøgsted M, Bendtsen Review (oversigtsartikel) phoma . 57(6):1281-1290 . MD, Hansen T . 2016 . The Prevalence of Oropharyngeal 34. Poulsen MØ, Jørgensen LTK, Sørensen S, Falgreen S, 50. Jensen P, Bendtsen MD, Johnsen HE, Bøgsted M, El- Dysphagia in Danish Patients Hospitalised with Communi- Bødker JS, Laursen MB, Schmitz A, Johnsen HE, Dyb- 41 . Østgård LSG, Nørgaard JM, Raaschou-Jensen KK, Galaly TC . 2016 . To maintain or not, that is the question . ty-Acquired Pneumonia. Dysphagia . kær K, Bøgsted M . 2016 . Alternative pre-mRNA splicing Pedersen RS, Rønnov-Jessen D, Pedersen PT, Dufva British Journal of Haematology . 174(2):321-322 . leads to potential biomarkers in diffuse large B-cell lymphoma: IH, Marcher CW, Nielsen OJ, Severinsen MT, Friis LS . 28 . Alzahrani M, El-Galaly TC, Hutchings M, Hansen a systematic review . Danish Medical Journal . 63(3) . 2016 . The Danish National Acute Leukemia Registry. Cli- Konferenceabstrakt i tidsskrift JW, Loft A, Johnsen HE, Iyer V, Wilson D, Sehn LH, nical epidemiology . 8:553-560 . 51. Johnsen HE, Bødker JS, Schmitz A, Falgreen S, Perez- Savage KJ, Connors JM, Gascoyne RD, Johansen P, 35 . Arboe B, Josefsson P, Jørgensen J, Haaber J, Jensen Andres M, Samur MK, Davies F, Pawlyn C, Kaiser M, Clasen-Linde E, Brown P, Villa D . 2016 . The value of P, Poulsen C, Rønnov-Jessen D, Pedersen RS, Peder- 42 . da Cunha-Bang C, Geisler CH, Enggaard L, Poulsen Johnson D, Bertsch U, Broijl A, van Duin M, Shah R, routine bone marrow biopsy in patients with diffuse large sen P, Frederiksen M, Pedersen M, de Nully Brown P . CB, de Nully Brown P, Frederiksen H, Bergmann OJ, Kjeldsen MK, Bergkvist KS, Bilgrau AE, Johansen P, B-cell lymphoma staged with PET/CT: A Danish-Canadian 2016 . Danish National Lymphoma Registry . Clinical epi- Pulczynski EJ, Pedersen RS, Nielsen LH, Christiansen El-Galaly TC, Samworth R, Sonneveld P, Goldsch- study . Annals of Oncology . 27(6):1095-1099 . demiology . 8:577-581 . I, Niemann CU . 2016 . The Danish National Chronic midt H, Morgan GJ, Orfao A, Munshi N, Dybkær Lymphocytic Leukemia Registry . Clinical epidemiology . K, Bøgsted M . 2016 . A new multiple myeloma classifi- 29 . Aslan D, Garde C, Nygaard MK, Helbo AS, Dimo- 36 . Ambühl LMM, Baandrup U, Dybkær K, Blaakær J, 8:561-565 . cation system that correlates to disease stage and prognosis: poulos K, Hansen JW, Severinsen MT, Treppendahl Uldbjerg N, Sørensen S . 2016 . Human Papillomavirus Indication of reversible phenotypic plasticity as a hallmark . MB, Sjø LD, Grønbæk K, Kristensen LS . 2016 . Tumor Infection as a Possible Cause of Spontaneous Abortion and 43 . Gimsing P, Holmström MO, Klausen TW, Andersen Haematologica . 101(Suppl . 1):160 . suppressor microRNAs are downregulated in myelodysplas- Spontaneous Preterm Delivery . Infectious Diseases in NF, Gregersen H, Pedersen RS, Plesner T, Pedersen tic syndrome with spliceosome mutations . OncoTarget . Obstetrics and Gynecology . 2016 . PT, Frederiksen M, Frølund U, Helleberg C, Vangsted 52 . Pallisgaard N, Udby L, Dufva IH, Severinsen MT, 7(9):9951-9963 . A, de Nully Brown P, Abildgaard N . 2016 . The Danish Bjerrum OW, Bergmann OJ, Starklint J, Rønnov- 37 . Kumar S, Paiva B, Anderson KC, Durie B, Landgren National Multiple Myeloma Registry . Clinical epidemio- Jessen D, Reykdal S, Stentoft J . 2016 . Assessment 30. Bilgrau AE, Falgreen S, Petersen A, Kjeldsen MK, O, Moreau P, Munshi N, Lonial S, Bladé J, Mateos logy . 8:583-587 . of the molecular disease level in patients with BCR-ABL1 Bødker JS, Johnsen HE, Dybkær K, Bøgsted M . M-V, Dimopoulos M, Kastritis E, Boccadoro M, Or- positive CML in Denmark and Iceland . Haematologica . 2016 . Unaccounted uncertainty from qPCR efficiency esti- lowski R, Goldschmidt H, Spencer A, Hou J, Chng 44. Bieghs L, Johnsen HE, Maes K, Menu E, Van Valcken- 101(Suppl . 1):740 . mates entails uncontrolled false positive rates . BMC Bioin- WJ, Usmani SZ, Zamagni E, Shimizu K, Jagannath S, borgh E, Overgaard MT, Nyegaard M, Conover CA, formatics . 17(1) . Johnsen HE, Terpos E, Reiman A, Kyle RA, Sonne- Vanderkerken K, De Bruyne E . 2016 . The insulin-like 53 . Rahman F, Mikhaeel NG, Gormsen LC, Dunn JT, El- veld P, Richardson PG, McCarthy P, Ludwig H, Chen growth factor system in Multiple Myeloma: diagnostic and Galaly TC, Ilyas H, Smith D, Møller H, Petersen LJ, 31 . Hammerum AM, Hansen F, Nielsen HL, Jakobsen W, Cavo M, Harousseau J-L, Lentzsch S, Hillengass therapeutic potential . OncoTarget . 7(30):48732-48752 . Vendelbo MH, Elsner A, Barrington SF . 2016 . Baseline L, Stegger M, Andersen PS, Jensen P, Nielsen TK, J, Palumbo A, Orfao A, Rajkumar SV, San Miguel J, Metabolic Tumour Volume to Predict Outcome in Diffuse Hansen LH, Hasman H, Fuglsang-Damgaard D . Avet-Loiseau H . 2016 . International Myeloma Working 45. Johnsen HE, Bøgsted M, Schmitz A, Bødker JS, El- Large B Cell Lymphoma: Which Method? . European Jour- 2016 . Use of WGS data for investigation of a long-term Group consensus criteria for response and minimal residual Galaly TC, Johansen P, Valent P, Zojer N, Van Valck- nal of Nuclear Medicine and Molecular Imaging . NDM-1-producing Citrobacter freundii outbreak and sec- disease assessment in multiple myeloma. Lancet Oncology . enborgh E, Vanderkerken K, van Duin M, Sonneveld 43(Suppl . 1):s204 . ondary in vivo spread of blaNDM-1 to Escherichia coli, 17(8):e328-346 . P, Perez-Andres M, Orfao A, Dybkær K . 2016 . The Klebsiella pneumoniae and Klebsiella oxytoca. Journal of myeloma stem cell concept, revisited: from phenomenology to 54. Ramme Nielsen S, Jakobsen LH, Bøgsted M, Man-

Antimicrobial Chemotherapy . 71(11):3117-3124 . 38 . Laubach J, Garderet L, Mahindra A, Gahrton G, Ca- operational terms . Haematologica . 101(12):1451-1459 . nering N, Schultz SD, Mathiasen G, Al-Mashadi A, ers J, Sezer O, Voorhees P, Leleu X, Johnsen HE, Stre- Lynggaard LS, Jensen P, El-Galaly TC . 2016 . Disease 32. El-Galaly TC, Cheah CY, Hutchings M, Mikhaeel etly M, Ludwig H, Mellqvist U-H, Chng W-J, Pilarski Kommentar/debat surveillance and long-term outcome of patients with muco- NG, Savage KJ, Sehn LH, Barrington S, Hansen JW, L, Einsele H, Hou J, Turesson I, Zamagni E, Chim 46. Johnsen HE, El-Galaly TC, Dybkær K, Bøgsted M . sa-associated lymphoid tissue (malt) lymphoma involving the Poulsen MØ, Smith D, Rady K, Mylam KJ, Larsen J, Mazumder A, Westin J, Lu J, Reiman T, Kristins- 2016 . Blood on the tracks - toward precision medicine . Leu- stomach: a retrospective multicentre study of 49 patients in TS, Holmberg S, Juul MB, Cordua S, Clausen MR, son S, Joshua D, Roussel M, O’Gorman P, Terpos E, kemia and Lymphoma . 57(8):1753-1754 . first remission . Haematologica . 101(Suppl . 1):482 .

24 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 25 55 . Nielsen T, Kristensen SR, Pedersen S, Gregersen H, vival: a Danish Swedish population-based study . Haemato- 71 . Nielsen T, Gregersen H, Teodorescu EM, Kristensen Teodorescu EM, Christiansen G . 2016 . EV-mediated logica . 101(Suppl . 1):392 . G, Kristensen SR, Pedersen S . 2016 . The potential role procoagulant activity in multiple myeloma and its precursor of procoagulant extracellular vesicles on thrombosis in pa- monoclonal gammopathy of undetermined significance . Jour- 63 . Rummel M, Kim TM, Jensen P, Pereira WV, Re F, tients with multiple myeloma and the precursor monoclonal nal of Extracellular Vesicles . 5(Suppl . 1):82 . Mendoza M, Osborne S, Smith R, Grigg A . 2016 . gammopathy of undetermined significance . I European Subcutaneous versus intravenous rituximab administration in Congress on Thrombosis and Haemostasis: Abstract 56 . Sengelov H, Lund J, Nørgaard JM, Medeiros B, Niel- first-line diffuse large B-cell lymphoma and follicular lympho- Book . Amsterdam: ECTH . s . 255 . sen B, Nielsen OJ, Overgaard UM, Kallenbach M, na: Prefmab study of patient preference and satisfaction in Marcher CW, Østgaard LG . 2016 . Improved survival 19 countries . Haematologica . 101(Suppl . 1):393 . Konferenceabstrakt til konference after allogeneic stem cell transplantation compared to chemo- 72 . Hammerum AM, Hansen F, Linde Nielsen H, Jacob- therapy alone in patients with acute myeloid leukemia pa- 64. Jakobsen LH, Bøgsted M, de Nully Brown P, Nielsen sen L, Stegger M, Andersen PS, Jensen P, Nielsen TK, tients in first remission: a nationwide population-based study . BJ, Jørgensen L, Larsen TS, Juul MB, Schurmann Hestbjerg Hansen L, Wang M, Overballe-Petersen S, Bone Marrow Transplantation . 51(Suppl . 1):S8-S9 . L, Højbjerg L, Bergmann O, Lassen T, Josefsson L, Hasman H, Fuglsang-Damgaard D . 2016 . Long-term Jensen P, Johnsen HE, El-Galaly TC . 2016 . Survival persistence and inter-species spread of an IncA/C2 plasmid 57 . Abildgaard N, Vangsted A, Gregersen H, Andersen of DLBCL patients in first remission relative to a matched carrying blaNDM-1 . Abstract from Plasmid Biology NF, Pedersen RS, Plesner T, Pedersen PT, Frederiksen background population . Haematologica . 101(Suppl . 2016, Cambridge, Storbritannien . M, Froelund U, Helleberg C, Salamo M, Holmstroem 1):173-174 . M, Klausen TW, Gimsing P . 2016 . Improvement of over- 73. Marcussen M, Bødker JS, Christensen HS, Johansen all survival in Danish multiple myeloma patients after 2008: Rapport P, Nielsen S, Christiansen I, Bergmann OJ, Bøgsted A population-based study from the Danish national multiple 65 . Lægefaglig redaktionsgruppe 2016 . Dansk Akut Leu- M, Dybkær K, Vyberg M, Johnsen HE . 2016 . Molec- myeloma registry . Haematologica . 101(Suppl . 1):537 . kæmi Database: Årsrapport 2015 . Den Hæmatologiske ular characteristics of high dose Melphalan associated oral Fællesdatabase . 68 s . mucositis in patients with multiple myeloma . Abstract from 58. Due H, Schönherz AA, Krogh LB, Bødker JS, Schmitz MASCC/ISOO 2016, Adelaide, Australien . A, Brøndum RF, Johnsen HE, Bøgsted M, Mikkelsen 66 . Dansk Myelomatose Studie Gruppes (DMSG) be- JG, Roug AS, Dybkaer K . 2016 . Low Expression of Mir- styrelse 2016 . Dansk Myelomatose Database: Årsrapport Formidling 155 in Vincristine Resistant Diffuse Large B-Cell Lymphoma . 2015 . Den Hæmatologiske Fællesdatabase . 73 s . Haematologica . 101(Suppl . 1):398-398 . Rapport 67 . Databasens styregruppe, Databasens styregruppe, 1 . Nøhr S, Jacobsen R-L, Christensen LH 2016 . 3-timers- 59 . da Cunha-Bang C, Geisler C, Enggaard L, Poulsen Suppleanter 2016 . Kroniske Myeloide sygdomme: Natio- rapporten 2015: Implementering af kompetencevurdering i C, Brown P, Frederiksen H, Bergmann O, Pulczynski nal årsrapport 2015 . Den Hæmatologiske Fællesdata- klinisk praksis . Aalborg Universitetshospital . 28 s . E, Pedersen RS, Nielsen L, Christiansen I, Niemann base . 28 s . C . 2016 . Male gender is associated with an impaired over- 74 . Redaktion, Jensen P, Korup JC, Dybkær K, Riis MB, all and progression free survival in patients with prognostic 68 . Databasens styregruppe 2016 . Malignt Lymfom og CLL: Elkjær LT, Orlien J, red . 2016 . Årsberetning 2015: low risk chronic lymphocytic leukemia . Haematologica . National årsrapport 2015 . Den Hæmatologiske Fælles- Hæmatologisk Afdeling . Aalborg Universitetshospi- 101(Suppl . 1):445 . database . 58 s . tal . 52 s .

60. Gade IL, Eriksen HH, Overvad K, Kristensen SR, Konferenceabstrakt i proceeding Severinsen MT . 2016 . Myeloproliferative neoplasms 69. Øvlisen AK, Oest A, Johnsen HE, Bendtsen MD, and thrombosis: A Danish cohort study . Haematologica . Bæch J, Lynggaard LS, Mortensen TB, Johansen P, 101(Suppl . 1):558-559 . Schollkopf C, Thomassen JQ, Severinsen MT . 2016 . Quality of treatment response in the Danish national acute 61 . Zwarthoed C, El-Galaly TC, Canepari M, Ouvrier MJ, leukaemia registry and impact on prognosis . I Kongres for Viviani S, Rigacci L, Trentin L, Rusconi C, Luminari Medicinsk Studenterforskning, 17 .-20 . marts 2016, S, Cantonetti M, Bolis S, Borra A, Salvi F, Subocz E, Nyborg, Danmark . Selskab for Medicinsk Studenter- Tajer J, Kulikowski W, Małkowski B, Zaucha JM, Et- forskning . s . 121 . taiche M, Gallamini A, Darcourt J . 2016 . Only focal bone marrow FDG uptake in baseline FDG Pet scan has a 70. Gade IL, Brækkan S, Næss IA, Hansen J-B, Rosendaal diagnostic and prognostic impact in Hodgkin Lymphoma . F, Cannegieter S, Overvad K, Jensvoll H, Hammer- Haematologica . 101(Supplement 5):41 . strøm J, Blix K, Eriksen HH, Kristensen SR, Severinsen MT . 2016 . Risk of venous thrombo-embolism in female ma- 62 . Cederleuf H, Jakobsen LH, Ellin F, de Nully Brown lignancies: the Scandinavian Thrombosis and Cancer Cohort . I P, Larsen TS, Bøgsted M, Relander T, Jerkeman M, European Congress on Thrombosis and Haemostasis: El-Galaly TC . 2016 . Routine imaging for peripheral T-cell Abstract Book . Amsterdam: ECTH . s . 64 . lymphoma in first complete remission does not improve sur-

26 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 27 • Prinicpal Investigator AML-17, AML-LI, AML-18, BFORE- Søren Ramme Nielsen UDVALGSARBEJDER AV001, DAHLIA og MDS Nordisk biobank projekt • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab • National Investigator GS-US-352-0101, KALEDOSCOPE • Formand YL Region Nord • Klinisk Lektor v Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, • Medlem af Hovedudvalget i Region Nord Læger, herunder faglige Aalborg Universitet • Medlem af Lægeetisk Nævn (Lægeforeningen) Jakob Madsen • Medlem af DLGs nationale CLL-gruppe . tillidsposter • Medlem, Dansk Lymfom Gruppes udvalg for DLBCL • Medlem af bestyrelsen i Lægeforeningen Nordjylland . • Medlem, Dansk Lymfom Gruppes udvalg for T-celle • Medlem af Det Lægelige Forretningsudvalg ved Aalborg Ilse Christiansen • Medlem af den Regionale kræftstyregruppe (Region lymfomer Universitetshospital . • Hovedkursusleder, Specialespecifikke kurser i hæmatologi Nordjylland) • Formand, Dansk Lymfom Gruppes udvalg for Burkitt lymfom • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskabs (DHS) udvalg: • Medlem, Arbejdsgruppe under Hæmatologisk DMCG, fra speciallæge til ekspert Peter-Diedrich Matthias Jensen angående nationale hæmatologiske patientvejledninger Forskningsmedarbejdere • Medlem, Hodgkingruppen under Dansk Hæmatologisk • Bestyrelsesmedlem, Dansk Selskab for Benign Hæmatologi • Bestyrelsesmedlem (sekretær), Dansk Hæmatologisk Selskab Selskab • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab • Klinisk Lektor v Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Alexander Schmitz • Formand, Arbejdsgruppe under DLG angående rekom- Aalborg Universitet • Medlem, Danish Society of Haematology (DHS) mandationer for B-CLL Tarec Christoffer El-Galaly • Medlem, European Society for clinical cell analysis (ESC- • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskabs transplantati- • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab Herdis Larsen CA) onsudvalg • Nordisk Lymfomgruppes arbejdsgruppe vedrørende epi- • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab . • Medlem, Dansk Selskab for Flowcytometri (DSFCM) • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskabs uddannelsesudvalg demiology • Medlem, Dansk Lymfomgruppes udvalg for mantlecelle • Medlem, Nordic Myloma Study Group (NMSG) • Medlem, American Society of Hematology (ASH) • Medlem, Dansk Lymfom gruppes arbejdsgruppe for lymfom • Medlem, European Myeloma Network (EMN) • Associeret medlem, Aalborg Universitetshospitals post- CNS lymfom • Medlem, Dansk Studiegruppe for Kronisk Myeloide Syg- graduate udvalg • Andet: Medicinsk sekretær Lægemiddelstyrelsen domme Anne Lindblom Hansen • Repræsentant, Den Nordiske CLL gruppe • Sagsynkyndig, patientskadeankenævnet • Medlem, Dansk selskab for trombose og hæmostase • Medlem, Landsforeningen for Forskningssekretærer On- • Medlem, Overlægerådets bestyrelse • Hospitalscertificeret brandmand • Medlem af RADS fagudvalg vedr . ET og PV kologi/Hæmatologi • Formand for speciallægekursusudvalg • Medlem af Dansk Lymfom Gruppes udvalg for mantel- • Postgraduat klinisk lektor i hæmatologi, Uddannelses- Hans Erik Johnsen celle lymfom . Julie Støve Bødker region Nord • Medlem, Region Nordjylland Forskningsfond • Medlem, European Association for Cancer Research • Medlem, Styregruppen for Dansk CancerBiobank, Dan- Asta Svirskaite (EACR) Henrik Gregersen ske Regioner • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab • Medlem, Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) • Bestyrelsesmedlem, Dansk Myelomatose Studie Gruppe • Medlem, American Society of Hematology (ASH) • Nordisk Myelomatose Studie Gruppe (NMSG) • Medlem, European Hematology Association (EHA) (DMSG) • Medlem, European Hematology Association (EHA) • Medlem af RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehus- • Medlem, Nordic Myloma Study Group (NMSG) • Bestyrelsesmedlem, Nordisk Myelomatose Studie Gruppe • Medlem, International Society of Experimental Hema- medicin); behandling af Myelomatose • Medlem, Dansk Selskab for Cancer Forskning (DSCF) (NMSG) tology (ISEH) • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab • Medlem, International Myeloma Society (IMS) Elana Manuela Teodorescu Karen Dybkær • Medlem, DMSG udvalg for revision af retningslinje for • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab M-Komponent-analyser • Sekretær, Klinisk Kræftforskningscenter, Aalborg Uni- • Medlem, Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) versitetshospital Gitte Madsen • Medlem, Biokemisk Forening Paw Jensen • Medlem, Uddannelses- og Forskningsministeriets Refe- • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab • Medlem, Dansk Selskab for Molekylær Medicin • Bestyrelsesmedlem, Hæmatologisk Fælles DMCG (Dansk rencegruppe for Horizon 2020 • Medlem, Yngre hæmatologer (sekretær) • Medlem, Netværk til afholdelse af Dansk Hæmatologiske Multidisciplinær Cancer Gruppe) PhD kurser • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab Maria Kallenbach Martin Bjerregård Pedersen • Medlem, European Association for Cancer Research • Bestyrelsesmedlem, Dansk Lymfomgruppes (DLG) • Medlem, Akut Leukæmi Gruppes (ALG) bestyrelse • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) • Medlem, Dansk Lymfom Gruppes udvalg for follikulært • Medlem, Dansk Studiegruppe for Myeloproliferative • Medlem af Yngre Hæmatologer, Sekretær, under DHS Lise Tordrup Elkjær lymfom Sygdomme (DSKMS) • Medlem af Nordisk Arbejdsgruppe for T-celle lymfomer • Formand, Landsforeningen for Forskningssekretærer • Medlem, Dansk Lymfom Gruppes udvalg for marginal- • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab Onkologi/Hæmatologi zonelymfomer Anders Krog Vistisen • Medlem, Dansk Lymfom Gruppes udvalg for Morbus Marianne Tang Severinsen • Regional Fællestillidsrepræsentant, Yngre Læger Louise Vistisen Waldenstrøm • Medlem af RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehus- • Bestyrelsesformand i Speciallæge Heinrich Kopps Legat • Medlem, Landsforeningen for Forskningssekretærer On- • Medlem, arbejdsgruppe i sundhedsstyrelsen vedrørende medicin), Danske Regioner; behandling af CML • Medlem Dansk Selskab for Klinisk Onkologi og Foreningen kologi/Hæmatologi opfølgningsforløb i kræft (hæmatologi) • Medlem, Akut Leukæmi Gruppes (ALG) bestyrelse af Yngre Onkologer • Medlem, arbejdsgruppe for specialegennemgang af Hæ- • Medlem, Dansk Studiegruppe for Myeloproliferative • Medlem af Det Lægelige Forretningsudvalg, Aalborg Martin Bøgsted matologi, Sundhedsstyrelsen Sygdomme (DSKMS) Universitetshospital • Medlem, Dansk Selskab for Teoretisk Statistik (DSTS) • Medlem, faggruppe: Antimykotika under Rådet for An- • Medlem, Dansk Hæmatologisk Selskab • Medlem af Lægerforeningens Repræsentantskab vendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) • Medlem, Dansk selskab for trombose og hæmostase . • Medlem Yngre Lægers Repræsentantskab

28 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 29 Sanne Kjær Personlig medicin skal forbedre kræftbehandling - Dagens Medicin http://www.dagensmedicin.dk/Pages/PrintNewsArticle.aspx?printPa... • Medlem, planlægningsgruppe for ”Netværksmøde Pro- MEDIEKLIP jektpersonale ansat på sygehuse i Region Nordjylland”

Camilla Baggesen • Medlem, FSK

Sygeplejepersonale Personlig medicin skal forbedre kræftbehandling Sygeplejepersonale Hæmatologisk Ambulatorium Kræftsygdomme opfører sig forskellige i den enkelte patient. Det vil forskere udnytte til at udvikle et Liza Kristensen behandlingskoncept til patienter med tilbagefald af leukæmi, lymfe- og knoglemarvskræft. • Medlem, FSK • Medlem, SIG transplantation Hvert år får omkring 1.700 danskere konstateret malign B-celle sygdom. Det er kræftsygdomme, som blandt andet omfatter leukæmi, lymfe- og knoglemarvskræft. Ann Ozimek Rittig • Medlem, FSK I et nyt forskningsprojekt vil forskere fra Aalborg Universitetshospitals hæmatologiske • Medlem, SIG træthed forskningsenhed bruge erfaringerne fra tidligere studier af kræftsygdomme hos mere end 2.000 • Medlem, SIMM arbejdsgruppe patienter for at undersøge om man på forhånd kan forudsige virkningen af en behandling ved at brug forskellige kemoterapistoffer hos patienter der har tilbagefald af sygdommen. • Medlem, Arbejdsgruppe under Hæmatologisk DMCG, angående nationale hæmatologiske patientvejledninger . Det skriver Aalborg Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Sygeplejepersonale Hæmatologisk Sengeafsnit 7V »Når patienter får tilbagefald af sygdommen, er det fordi, standardbehandlingen ikke har fået hundrede procent bugt med kræften. Det skyldes, at der i kræftvævet findes forskellige Lone Frandsen subpopulationer med forskellige resistensmekanismer, som betyder, at medicinen måske kun virker • Medlem, FSK på dele af kræftvævet,« siger Julie Støve Bødker, der er molekylærbiolog og én af forskerne bag det • Medlem, SIG transplantation nye projekt. Hun er en af forskerne bag det nye projekt, der undersøger hvorfor nogle kræftceller bliver resistente Mette S. Levring overfor kemoterapi. Forskernes håb er, at de via en patientprøve kan analysere antallet af forskellige • Medlem, SIMM arbejdsgruppe kræft-subpopulationer i det syge væv og måle hvor følsomme disse er overfor kemoterapi.

Majbritt Bøgh Riis Sammen med resultater fra molekylærbiologiske og genetiske analyser af kræftcellerne, som bliver • Medlem, FSK samlet i en avanceret computermodel vil lægerne på sigt kunne give en personlig behandling af kræftpatienterne. Rikke Bolig »På den måde kan vi bedre forudsige, hvilke lægemidler, der er egnede til den pågældende patient. • Medlem, FSK Det kan man ikke i dag, så når patienter får tilbagefald af deres sygdom, må lægerne prøve sig frem med forskellige lægemidler,« siger Alexander Schmitz, der også står bag projektet, og uddyber: Lotte Andersen • Medlem, FSK »Det er en ikke videre effektiv tilgang at udsætte patienten for behandlinger, der måske slet ikke er virksomme. Og samfundsøkonomisk er der jo også fornuft i kun at behandle med lægemidler, som Linda Rind man rent faktisk forventer har effekt,« siger Alexander Schmitz. • Medlem, FSK Forskningsprojektet kører over de næste to år, og er netop blevet støttet med 1,91 mio. kr. fra Den Obelske Familiefond.

Agnes Hørby Andersen [email protected] Jakob Schultz

1 af 1 19-01-2016 10:16

30 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 31 Visionen er et babelstårn uden bygherre

. . Onsdag 20. januar 2016 NORDJYSKE Stiftstidende Indland 3 . Ingeniøren · 1. sektion · 12. februar 2016 13 » Det er et projekt med store perspektiver og noget, som vi forventer os meget af. TENDENS PERSONLIG MEDICIN JULIE STØVE BØDKER, molekylærbiolog og forsker

Personlig medicin mod kræft OVERBLIK OVER PERSONLIG MEDICIN I DANMARK BEHANDLING: Forskningen på Aalborg Universitetshospital betyder kemokure, der er tilpasset den enkelte patient Visionen er Af Mogens Møller Standardbehandlingen hjælper Forskningsprojektet, som [email protected] ikke alle patienter lige godt. løber over de næste to år, fal- Det er dem, AAU-forskerne vil der fint i tråd med den sti- NORDJYLLAND: Kræftpatienter hjælpe. gende opmærksomhed på et babelstårn slipper for nytteløs behand- Arkivfoto: Liselotte Sabroe/ ”personlig medicin”. ling, og samfundet sparer Scanpix - Det er et projekt med sto- penge takket være mere re perspektiver og noget, uden bygherre målrettede behandlingstil- som vi forventer os meget af, bud, som forskere på Aal- siger Julie Støve Bødker, der borg Universitetshospital vil handlingen. er molekylærbiolog og én af En vifte af projekter med mio. kroner støttet af Innovations­ udvikle til patienter med til- Det er disse patienter, forskerne bag det nye pro- personlig medicin prøver fonden om at skabe ens standarder for håndtering og analyse af data på bagefald af leukæmi, lymfe- forskningen på Aalborg Uni- jekt, i en pressemeddelelse. at koordinere arbejdet på og knoglemarvskræft. versitetshospital på sigt vil - På Aalborg Universitets- tværs af hospitalerne. På workshops Forskningen på Aalborg hjælpe. hospital har vi netop indret- tværs af landet, mens em- er danske bioinformatikere og folk fra de kliniske afdelinger over hele Universitetshospital bety- Forskerne har fundet ud tet en implementeringsen- bedsmænd har fokus på etik landet allerede i gang med at arbej­ der, at det fremover vil være af, at det er muligt at ordine- hed, der skal sikre, at nye di- og databeskyttelse. de i samme retning mod en ameri­ muligt at tilbyde disse pati- re en personlig behandling agnosticeringsmetoder fra kansk­inspireret model fra MIT. enter en langt mere målret- til hver enkelt patient ved at forskningen hurtigt kommer PERSONLIG MEDICIN I dag er problemet nemlig, at der tet behandling. analysere antallet af forskel- ud i klinikken og skaber vær- Af Thomas Djursing [email protected] f.eks. ikke er standarder for, hvor Det vil i praksis betyde, at lige resistente kræftceller i di, både i form af mere effek- mange gange hospitalerne sekven­ lægerne - i stedet for at prøve det syge væv og mikse oplys- tive behandlingsforløb og en Hvis den danske vision om person­ terer det samme stykke dna. Flere sig frem - kan ordinere den ningerne med resultater fra bedre udnyttelse af ressour- lig medicin var et babelstårn, ville sekventeringer – også kaldet kørsler

helt rette kemokur tilpasset molekylærbiologiske og ge- cerne, tilføjer hun. vi se grupper af embedsmænd ligge – giver et mere præcist resultat. Det Skytte Nanna Illustration: den enkelte patient. eller knoglemarvskræft. af en standardbehandling. fordi nogle af kræftcellerne netiske oplysninger i et Til brug for projektet har på knæ for at kradse i fundamen­ er heller ikke entydigt, hvilke slags Hvert år får 1700 danskere Mange patienter bliver Men der er også patienter, er modstandsdygtige over avanceret computerpro- forskerne data fra flere end tet, mens læger og bioinformatikere celler i f.eks. kræftvæv som læger­ konstateret leukæmi, lymfe- heldigvis helbredt ved hjælp som rammes af tilbagefald, for kemoen i standardbe- gram. 2000 kræftpatienter. stod på stilladser lige under skyerne ne udtager til prøver. Der kan være i færd med at bygge deres eget spir. store forskelle på cellerne afhængig I øjeblikket arbejder grupper un­ af vævstype og kræfttype, og dertil der Sundheds­ og Ældreministeriet kommer forskellig brug af software, nemlig på forundersøgelser til en modeller, kemi og databaser. dansk satsning på personlig medi­ »Der er et hav af forskelligheder, cin, hvor embedsmænd kigger på der gør det virkelig svært at sam­ de etiske aspekter og behovet for menligne resultater. Men nu prøver databeskyttelse. vi at få det hele til at spille sam­ Imens har forskere, politikere men,« siger Martin Bøgsted, der og læger søsat et utal af projekter håber at have en softwareplatform på området for personlig medicin klar om tre år. inden for de seneste år, og geneti­ »Målet er et program på hvert ske data hober sig op. Men endnu sygehus, hvor du uploader alle data kæmper babelstårnets mange entre­ om patienten og matcher dem med »Vi er allerede i gang med de tænkning af de mange projekter og Til gengæld finder han det lidt prenører – lægerne og bioinformati­ de nyeste forskningsresultater for første projekter, der viser, at vores biobanker bør være det vigtigste fo­ mærkværdigt, at man først begyn­ kerne – med at koordinere arbejdet, at se, hvilken behandling der passer metoder virker,« siger han. kus, men Martin Bøgsted finder det der at interesserer sig for data­ så tårnet mere kommer til at ligne bedst på den enkelte,« siger han. også relevant at afklare etikken. beskyttelse nu. en spydspids mod himlen end det Sekventering af raske »Det er stadig helt uafklaret, hvad »Vores virkelighed er jo, at vi i palmetræ, som vokser frem lige nu. ‘Overraskende’ resultater på vej Sideløbende har regeringen og Dan­ vi skal gøre, når vi finder uventede årevis har indsamlet og lagret gene­ I dag er et problem blandt andet, Next er dog langtfra alene på om­ ske Regioner fået øjnene op for ud­ ting. Hvis jeg f.eks. gensekventerer tiske data. Vi henholder os til per­ at genetiske data bliver skabt, lagret rådet for personlig medicin. Flere viklingen og ser en mulighed for at en kræftpatient, skal jeg så også for­ sondataloven og opfatter genetiske og analyseret forskelligt fra region patienter får kortlagt gener, og f.eks. tøjle de eksploderende medicinud­ tælle hende, at hun har forhøjet ri­ data som personhenførbare data. til region. Ofte er det umuligt at er iPSYCH­projektet hos Region gifter. På finansloven for 2016 blev siko for Alzheimers? Det spørgsmål Hvis man mener, der er et problem hente viden fra hinandens data­ Hovedstadens Psykiatri og Aarhus det kort før jul vedtaget at afsætte står stadig helt åbent,« siger Martin her, så er det nu, der skal gøres no­ baser, når man f.eks. skal matche Universitet i gang med at under­ 5 mio. kroner til en forundersøgelse Bøgsted. get ... ikke senere,« siger han. j data om kræftmutationer med be­ søge livshistorier og gendata fra af en mulig national handlingsplan handlingstilbud. 80.000 danskere. En tredjedel af de på området. MEGATENDENS PERSONLIG MEDICIN »Vi går glip af værdifuld informa­ nye lægemidler, som er kommet på Læger trækker lidt på smilebåndet DET ER IKKE HELT LIGE MEGET, tion, som kunne gavne patienterne, markedet siden 2011, er baseret på af de 5 mio. kroner, da alle er enige HVILKEN LUFTHAVN DU VÆLGER fordi vi gør tingene forskelligt. Det specifikke biomarkører eller geneti­ om, at en national handlingsplan I Aalborg Lufthavn går tingene bare er helt klart en udfordring både i ske profiler, og der forventes meget vil kræve udgifter i milliardklassen, dag og i fremtiden,« siger Martin mere ny medicin af denne type. men Sundheds­ og Ældreministeriet lidt mere glat. Så kan du nemlig slappe Bøgsted, der er professor i klinisk Projektet GenomeDenmark er en vil først have analyseret, hvor store af og nyde din ferie allerede i det bioinformatik og statistik på Aal­ anden stor spiller med en markant besparelser en satsning kan give. “Aalborg Lufthavns øjeblik, du forlader bilen – som i øvrigt borg Universitet. anderledes tilgang, hvor 50 forskere En arbejdsgruppe under ministe­ DutyFree har lækre tøjmærker, Til daglig arbejder han tæt på pa­ skaber et dansk referencegenom, så riet er også gået i gang med at af­ holder gratis parkeret. tienterne, ligesom den håndfuld af parfumer og alt muligt. Så vi det er nemmere at finde genetiske klare de etiske og juridiske aspekter bioinformatikere, der typisk sidder ligheder og afvigelser hos patien­ ved en gensekventering af en bred Vælg Aalborg Lufthavn og vælg kom til at tyvstarte vores på universitetshospitalerne og hjæl­ ter, selv ved mindre detaljerede se­ gruppe danskere, herunder raske. glæden ved en hurtig lufthavn. ferieshopping allerede per lægerne i jagten på gener og kventeringer. Projektet har krævet »Vi kommer til at stå i en ny situa­ mekanismer, der giver alt fra hjerte­ 10 mio. CPU­timer og lagring af to tion, hvis vi om få år også begynder MÅLRETTET BEHANDLING TIL DIG OG DINE GENER i lufthavnen.” stop til immundefekter og kræft. petabyte data, og på verdensplan er gensekventering af 100.000 raske I disse år får gensekventering mængden af data om patienter til at projektet unikt i sin detaljegrad. danskere, og der skal vi hen, hvis vi eksplodere, og den eksponentielt voksende computerkraft gør det muligt at Betina og Camilla, Randers. Sammenligning umulig Om få måneder fremlægger for­ vil få størst muligt udbytte af per­ Rejser på shoppingtur til Istanbul finde nye sammenhænge i de mange data. Velkommen til personlig medicin, Martin Bøgsted er også involveret skerne deres resultater, og de tør sonlig medicin. Vi tror, at det store der matcher netop din unikke genprofil. i det offentlig­private partnerskab godt love overraskende fund, der vi­ potentiale ligger i at forebygge syg­ Next, der er et samarbejde mellem ser, at referencegenomet kan tages i domme,« siger Jens Stenbæk (V), Personlig medicin er én af de tre teknologiske megatendenser, danske hospitaler, universiteter brug nu og her som et stærkt værk­ næstformand i Danske Regioner, Ingeniøren sætter særligt fokus på frem til april. og lægemiddelproducenter. I Next tøj, siger Mikkel Heide Schierup, der er en del af forundersøgelsen. arbejder han sammen med fire professor ved Center for Bioinfor­ Folk fra Next har ved flere møder Følg med på ing.dk/tendens forskergrupper i et projekt til 10 matik på Aarhus Universitet. gjort opmærksom på, at en sam­

32 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 33 Kontrolskanninger af patienter med lymfekræft afslører ikke tilbagefa... http://www.dagensmedicin.dk/Pages/PrintNewsArticle.aspx?printPa... Kontrolskanninger af patienter med lymfekræft afslører ikke tilbagefa... http://www.dagensmedicin.dk/Pages/PrintNewsArticle.aspx?printPa...

Kontrollerne består af konsultationer og blodprøver og derudover CT-skannes de fleste patienter også hvert halve år i de første to år efter behandlingen.

I Sverige bliver patienter med diffust storcellet B-celle lymfom ikke rutinemæssigt skannet.

»Sagen er blot, at overlevelsen blandt de danske og de svenske patienter er ens de første fem år efter Kontrolskanninger af patienter med behandling, og at tilbagefald trods brug af skanninger i de fleste tilfælde opdages, fordi patienten oplever symptomer og i mere end 50 pct. af tilfældene har henvendt sig til hospitalet for at blive lymfekræft afslører ikke tilbagefald undersøgt uden om de planlagte kontroller,« siger Tarec Christoffer El-Galaly.

Tarec Christoffer El-Galaly siger, at studiet er et stærkt argument mod de rutinemæssige skanninger, men understreger, at det fortsat er vigtigt at følge patienterne med rutinemæssige konsultationer for at kunne tage hånd om samtlige af de problemer, der måtte opstå efter behandlingen.

Studiet har undersøgt 525 danske patienter og 696 svenske patienter, der har været i behandling for diffust storcellet B-celle lymfom.

Diffust storcellet B-celle lymfom er én af de mest almindelige former for lymfekræft, og sygdommen rammer hvert år ca. 400 danskere.

Resultaterne af studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology.

Anne Mette Steen-Andersen [email protected]

Rutinemæssige CT-skanninger af patienter, der har været i behandling for lymfekræft er formentlig overflødige, viser ny forskning fra Aalborg Universitetshospital.

Danske læger bør overveje at undlade rutinemæssige CT-skanninger af patienter, der har været i behandling for lymfekræfttypen diffust storcellet B-celle lymfom.

Sådan lyder anbefalingen i et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital, der viser, at kontrolskanningerne kun i meget begrænset omfang afslører tilbagefald, og formentlig heller ikke øger patienternes overlevelseschancer.

»Rent sundhedsøkonomisk er der ikke noget belæg for at skanne de patienter, hvor der er godt resultat af første behandling, og der er ingen evidens for, at det bedrer overlevelsen. Til gengæld udsætter vi mange patienter, der ikke får tilbagefald for potentielt kræftfremkaldende stråling i forbindelse med skanninger. Antallet af falsk-positive svar, som medfører supplerende undersøgelser og perioder med stor usikkerhed er også betydeligt. Det er selvfølgelig et problem,« siger overlæge på hæmatologisk forskningsafsnit på Aalborg Universitetshospital, Tarec Christoffer El-Galaly i en pressemeddelelse.

Han har i samarbejde med danske og svenske kolleger sammenlignet opfølgningsprogrammerne i henholdsvis Danmark og Sverige.

Ingen kontrolskanninger i Sverige Patienter, der har været behandlet for diffust storcellet B-celle lymfom, går efter behandlingen til kontrol for, at eventuelle tilbagefald kan opspores så tidligt som muligt.

1 af 2 15-02-2016 13:10 2 af 2 15-02-2016 13:10

34 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 35 Eva Kjer Hansen har muligvis udsigt til at måtte indkassere en såkaldt næse - » og det kan vise sig at være billigt slup- pet for et initiativ, der kan ende med at have Kontrolskanninger øger ikke overlevelse | TV2 Nord http://www.tv2nord.dk/artikel/kontrolskanninger-oeger-ikke-overlevelse Kontrolskanninger øger ikke overlevelse | TV2 Nord http://www.tv2nord.dk/artikel/kontrolskanninger-oeger-ikke-overlevelse alvorlige konsekvenser for miljøet. ONSDAG 17. FEBRUAR 2016 Leder Side 20

9 kræftfremkaldende stråling i forbindelse med skanninger. Antallet af falsk�positive svar, som kram

dende KE Stiftsti NS 250. årgang Uge 7 Nr. 048 Kr. 27,00 4 NORDJYS 01 6. februar 2 Kontrolskanninger øger ikke overlevelse medfører supplerende undersøgelser og perioder med stor usikkerhed er også betydeligt. Det Onsdag 2 I DENNE UGE Onsdag 17. februar 2016

er selvfølgelig et problem, fortæller Tarec Christoffer El�Galaly. www.guloggratis.dk 2849 Domme i sag om dødsfald NYE EMNER Tarec Christoffer El�Galaly understreger, at det fortsat er meget vigtigt at følge patienterne med rutinemæssige konsultationer: To mænd er idømt seks og fem måneders ubetinget fængsel for at have øvet vold � Heldigvis er tilbagefald ikke så hyppige hos de patienter, der responderer godtmod på mand, som døde kort efter. Side 4-5

Hammerslag: førstelinjebehandling, men det er stadig vigtigt med et godt kontrolprogram– ikke kun for at Art Nouveau Side 2 opdage eventuelle tilbagefald, men også for at tage hånd om de andre problemer, der kan opstå efter behandling for en kræftsygdom. Det vigtigste er, at vores patienter ved, at de skal Kvinder kontakte med det samme hvis de oplever bekymrende symptomer, fx symptomer,RV somog minderS går i hver sin retning på jagt Møntfund om dem, der var til stede første gang, de var syge, slutter Tarec Christoffer El�Galaly. ved Foulum Et regeringssamarbejde mellem Socialde- Side 3 NATUR: Foto: Jagtens verden Foto: Aalborg Universitetshospital byder på utallige gode

White Hawks bevarer første- oplevelser og fællesskab for Resultaterne af studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journalmokraterne of Clinical og Radikale Venstre kan blive både mænd og kvinder

Oncology, der i en editorialpladsen (en leder) betegneri Metal stLigaenudiet som Side et af 26-27 de stærkeste svært,argumenter siger nordjyske mod radikale. Side 12-13 Side 4-5  15. feb 2016 kl. 13:27 rutinemæssige skanninger. Strik og hæklerier Side 6  Aalborg  Sundhed Den nordjyske MEST LÆSTE � 24 TIMER Forskning fra Aalborg Universitetshospital indikerer, at Danmark bør ERHVERVSSCENE 19�årig kvinde afgået ved døden efter tir 06:24 dygtigeÆgtepar på
ittige 82 og 84idérige år udskyder tir 21:51 overveje at gøre som i Sverige og undlade rutinemæssige CT�skanninger. frontalt sammenstød ndigpensionistlivet: Vores brand er Bed & Breakfast Fodermester indspiller musikvideoer med tir 17:56 mennesker AF SOFIE BOCK TROELSEN  @sofiebock køer Gymnasieelever- både på overrasket: 125 danske tir 19:11 myldrer med myldrer unge er Syrienskrigere Påsat brand: To biler udbrændtekmring på tir 06:35 virksomheder ”Diffust storcellet B�celle lymfom” er en af de hyppigst forekommende typer af lymfekræft, og parkeringsplads i Aalborg Øst Nu vil politiet offentliggøre uddannelsesinstitutioner billeder tir 18:28, sygdommen rammer hvert år omkring 400 danskere. Behandlingen med kombineret immun� Nordjyde bag Grand Prix vinderne tir 09:15 Søren Kusk vil i byrådetorganisationer.tir 17:19 (rituximab) og kemoterapi (CHOP) helbreder mere end 60% af patienterne ved første og i behandlingsforløb, og risikoen for tilbagefald er under 20% hos de patienter uden sygdomstegn Uheld i Limfjordstunnelen eftertir 16:36 kræftSolouheld spærrer vognbane 06:25 efter behandling. FORSKNING: Udbyttet af rutinemæs- Der er nemlig masser af Patienter går efter behandling til kontrol, for at et eventuelt tilbagefald opspores så tidligt som MEST SETE INDSLAG � 24 TIMER i nordjysk erhverv. muligt. Men kontrollernes brug af CT�skanninger er formentlig overflødig – og kan måske gøre sige skanninger efter lymfekræft er liv og mere skade end gavn. Det mener overlæge Tarec Christoffer El�Galaly fra Hæmatologisk minimalt - i værste fald kan de skade forskningsafsnit ved Aalborg Universitetshospital, som i samarbejde med danske og svenske Af Mogens Møller ste fald kan være skadelige. kolleger har sammenlignet opfølgningsprogrammerne i henholdsvis Danmark og Sverige. [email protected] - Det er minimalt, hvor mange tilbagefald der bliver � De svenske guidelines har i mange år anbefalet at man følger patienterne tæt med løbende NORDJYLLAND: Bekymring, opdaget ved disse ct-skan- konsultationer og blodprøver. Det gør vi også i Danmark, men derudover CT�skannes de fleste nervøsitet og søvnløse næt- ninger. Sandsynligvis ville ter, mens de venter på resul- de blive opdaget alligevel, patienter også hvert halve år i de to første år. Sagen er blot, at overlevelsen blandt de danske og tatet af seneste skanning. fordi folk, der har haft kræft, svenske patienter er ens de første fem år efter behandling, og at tilbagefald trods brug af Det kan mange tidligere er meget opmærksom på skanninger i de fleste tilfælde opdages, fordi patienten oplever symptomer og i mere end 50% patienter med lymfekræft symptomerne, konstaterer nikke genkendende til, når Tarec hristoffer l-alaly, tirsdag tirsdag

af tilfældene har henvendt sig til hospitalet for at blive undersøgt uden om de planlagte overlæge ftstidende St NORDJYSKE ved Hæmatologisk de rutinemæssigt bliver kontroller, siger Tarec Christoffer El�Galaly. skannet cirka hvert halve år forskningsafsnit på Aalborg

for at tjekke, om der er sket Universitetshospital.Hver tager I studiet har Tarec Christoffer El�Galaly undersøgt, hvordan det er gået 525 danske og 696 tilbagefald. fat Dei opsigtsvækkende kon- UDSYN u viser et forskningspro- klusioner er opnået ved at om, svenske patienter med tilsvarende sygdomskarakteristika. Det er første gang, effekten af jekt på Aalborg Universitets- sammenlignehistorierne overlevelse Tidløst forskellige kontrolprogrammer undersøges på denne måde. hospital - i samarbejde med hos danskere og svenskere, universitetshospitalet i und hvem,som har haft lymfekræft. � Rent sundhedsøkonomisk er der ikke noget belæg for at skanne de patienter, hvor der er godt - at disse rutinemæssige derDer er har ingen gang forskel, i selvhvad, om hvorfor og stærkt Foto: Torben Hansen skanninger i bedste fald er Sverige ikke - i modsætning og gør det med et resultat efter første behandling, og der er ingen evidens for, at det bedrer overlevelsen. Til overflødige og måske00007 i vær- til Danmark - benytter ruti- regionalt, nationalt og gengæld udsætter vi mange patienter, der ikke får tilbagefald, for potentielt hvordannemæssige skanninger. internationalt 00007 Teoretisk kan skanninger- drama i Hobro ne have en skadelig virk- Vi afdækker dening, idet strålerne muligvis Side 14-15 øger risikoen for kræft på 1 af 6 17-02-2016 10:46 2 af 6 17-02-2016 10:46 langt sigt. Side 6-7 tilstand

Den nordjyske erhvervsscene myldrer med 36 ÅRSBERETNING 2016 ogÅRSBERETNING formidler 2016 37 dygtige, ittige og og idérige mennesker byder på erhvervslivets - både på virksomheder, løsningsforslag, udvikling i Nordjylland. uddannelsesinstitutioner kritiske historier og i organisationer. og gode ideer Din vej til Europa fra Aalborg Lufthavn

God læselyst med ERHVERVSLIV . . . . . 6 Indland NORDJYSKE Stiftstidende Onsdag 17. februar 2016 Onsdag 17. februar 2016 NORDJYSKE Stiftstidende Indland 7 . Samtidig giver ventetiden på resultatet » danskere anledning til masser af unødig bekymring rammes årligt hos de mennesker, der bliver skannet. af lymfekræft. TAREC CHRISTOFFER EL-GALALY, overlæge, Aalborg Universitetshospital 400 Ambulancefirma Bande skal 65 år lokker med bonus Kræft- i fængsel

KØBENHAVN: Ambulancesel- ambulancer samt er blevet KØBENHAVN: Regnskabet er kom to af dem på andre skabet Bios, der i 2015 beskyldt for at være under- gjort op i den såkaldte tanker og tilstod. overtog ambulancedriften bemandet. ”Operation Bamse”, hvor i Den 33-årige Kenneth i store dele af Region Syd- I slutningen af oktober alt 19 personer er blevet Severin Pedersen er fundet danmark, prøver nu at lok- fortalte DR Syd, at Bios skanning er dømt. De sidste fire har få- skyldig i smugling af 1550 ke flere medarbejdere til havde store huller i sin et deres dom ved Retten i kilo hash, og han er idømt ved at love bonusser og en vagtplan, og at man var Glostrup. fem år og seks måneders del af overskuddet. Det meget langt fra den kræve- De dømte har medvirket fængsel. skriver DR Fyn. de bemanding på 550 red- til smugling af hash fra Hans medhjælper, den Ifølge DR Fyn vil Bios gi- dere til sine ambulancer. Spanien til Danmark. Sam- 33-årige Mads Lund, har ve 20 procent af overskud- Bios selv sagde på det overflødig menlagt skal de i fængsel i fået fire års fængsel for at det i 2017 til reddere, der tidspunkt, at man havde 65 år og otte måneder, være indblandet i smug- har været ansat mindst 12 400 reddere, men 3F ud- FORSKNING: I bedste fald minimalt udbytte af mens en af de 19 personer ling af 1,2 ton hash. måneder samt give en vel- regnede ud fra pensions- er dømt til psykiatrisk be- 31-årige Kenni Jensen komstbonus på 50.000 indbetalinger, at der kun rutinemæssige ct-skanninger for kræftsygdom handling. skal tre år og seks måneder kroner til nye reddere. var omkring 270 ansatte. Senioranklager ved Kø- i fængsel for at have med- - Det er særligt rettet - Der er tale om massivt benhavns Politi Ulrich virket til at smugle 695 kilo mod de lokale syddanske overarbejde for at få vagt- Af Mogens Møller med sammenlignelige syg- - Spørgsmålet er, om ikke Thomsen roser politiet og hash. reddere, som vi meget ger- planen til at gå op. Og nog- [email protected] doms- og behandlingsfor- disse få tilfælde ville blive de spanske myndigheder Den fjerde, en 48-årig ne vil have med om bord. le gange kan det ikke en- løb. opdaget alligevel, fordi folk, for forløbet og samarbej- mand, er idømt en behand- - Det er en økonomisk gang gå op med massivt AALBORG: Danskere, som er I begge lande følges pati- der har været ramt af kræft, det, der nu har ført til dom lingsdom for medvirken til gulerod, som vi håber kan overarbejde. blevet behandlet for lymfe- enterne tæt med konsultati- helt naturligt er meget op- over 19 kriminelle. smugling af 182 kilo hash. få nogle til at satse på en - Så jeg er nødt til at råbe kræft, fyldes med unødige oner og blodprøver de to før- mærksom på symptomer og - Dels har vi haft noget Han har anket til landsret- ansættelse hos os. Men vi vagt i gevær og rette hen- bekymringer, når de i årene ste år efter behandlingen. reagerer, når de oplever rigtigt godt arbejde fra Kø- ten. skal også arbejde videre vendelse til Arbejdstilsynet efter får foretaget rutine- I Danmark foretages tillige dem, siger Tarec Christoffer benhavns Politis side, som Af de 19 personer endte med at gøre vores interne og sige, at det her ikke fo- mæssige ct-skanninger. rutinemæssige ct-skannin- El-Galaly. har optrevlet hele denne 15 med at erkende sig skyl- systemer mere robuste, si- regår efter reglerne, sagde Skanningerne bliver fore- ger, typisk med et halvt års - Samtidig giver venteti- organisation, dels har vi dige. ger Morten Hansen, direk- Jan Villadsen fra 3F trans- taget for at kontrollere, om mellemrum. I Sverige gør den på resultatet anledning gjort brug af de spanske Der er dog stadig et par tør i Bios, til DR Fyn. port på det tidspunkt til DR der er sket tilbagefald. Altså der ikke. til masser af unødig bekym- myndigheder, så vi har fået sigtelser i sagen. De er ret- Bios overtog første sep- Syd. om kræften helt har sluppet ring hos de mennesker, der beslaglæggelser, anholdel- tet mod et vekselbureau, tember 2015 ambulance- Region Syddanmark for- sit tag i patientens krop. Opmærksom på symptomer bliver skannet, tilføjer han. Danskere, der er blevet behandlet for lymfekræft og erklæret sygdomsfri, kontrolleres rutinemæssigt ved hjælp af ct-skanninger. Nu viser ser og udleveringer, siger som de dømte kriminelle driften på Fyn og i Sydvest- talte, da Bios vandt kon- Men et opsigtsvækkende Sammenligningen viser, at Tilmed er der en teoretisk forskning, som Aalborg Universitetshospital har deltaget i, at disse skanninger i bedste fald er overflødige. Foto: Scanpix han til Ritzau. fortæller, at de har benyt- og Sønderjylland. Det gjor- trakten, at men kunne spa- forskningsprojekt på Aal- overlevelsen blandt danske risiko for, at de stråler, som Bagmanden i hashban- tet til at veksle millioner af de selskabet, da det vandt re 52 millioner kroner om borg Universitetshospital vi- og svenske patienter er ens patienter udsættes for i - Det er da helt rigtigt. Men ter mod rutinemæssige stå efter behandling for en FAKTA den tilstod i januar, at han kroner. kontrakten fra Falck. året de første fem år og 79 ser, at udbyttet af de rutine- fem år efter kræftbehandlin- skanneren, på lang sigt kan i vores undersøgelse har vi skanninger. kræftsygdom, siger han. havde indsmuglet 2,6 ton - Det tyder på, at der er Selskabet og beslutnin- millioner kroner om året mæssige skanninger i bedste gen. Og at tilbagefald - trods være kræftfremkaldende. slet ikke tænkt økonomi. Tarec Christoffer El-Galaly LYMFEKRÆFT hash. Den 44-årige Tejs Sø- sket en del kriminalitet i gen er blevet voldsomt kri- de sidste fem år af kontrak- fald er minimal og i værste brugen af skanninger i Dan- Så når Tarec Christoffer El- Formålet har ene og alene Kontrol stadig vigtig understreger, at konklusio- { Det dansk-svenske forskningsprojekt omfatter data om 525 gart Halberg fik otte års den vekselforretning, så tiseret, da Bios ikke har ten. /ritzau/ fald kan skade mere, end de mark - i de fleste tilfælde op- Galaly gør det samlede reg- været at finde ud af, om det Blandt danske eksperter i nen af hans og kollegers stu- danskere og 696 svenskere, der er blevet behandlet for ”diffust fængsel og konfiskeret 12 det kigger vi selvfølgelig stillet med lige så mange gavner. dages, fordi patienten ople- nestykke op, mener han, at har en positiv effekt i forhold lymfekræft har meningerne dier ikke pr. automatik kan storcellet B-celle lymfom”, som er en af de hyppigste former for millioner kroner. på, siger senioranklager - Med resultatet af dette ver symptomer og selv hen- minusserne ved rutinemæs- til patienterne, og det er det hidtil været delte om, hvor- overføres til andre kræftfor- lymfekræft. Kræften rammer årligt cirka 400 danskere. De sidste fire personer i Ulrich Thomsen. projekt er min holdning nok, vender sig til hospitalet for sige skanninger vejer tunge- altså ikke rigtigt noget, der vidt det er en god ide at mer. { Overlevelsen blandt danske og svenske patienter fem år efter sagen nægtede sig skyldi- /ritzau/ at vi helt bør droppe de ruti- at blive undersøgt uden om re end plusserne. tyder på, konstaterer over- skanne eller ej. Med de klare - Hvilken form, efterkon- behandling er ens, selv om Danmark benytter ct-skanninger i ef- ge, men i løbet af retssagen nemæssige scanninger af pa- de planlagte kontroller. lægen fra Aalborg Universi- resultater af studierne håber trollen skal have, afhænger terkontrollen og svenskerne ikke gør. Prehn fortsætter som kandidat tienter, der er erklæret syg- Der er således intet viden- For patientens skyld tetshospital, som har gen- Tarec Christoffer El-Galaly, jo i høj grad af, hvilken type { Behandling med en kombination af immun- og kemoterapi AALBORG: Rasmus Prehn har været folketingskandidat for domsfri efter behandling for skabeligt belæg for, at skan- Økonomisk vil det også være nemført projektet sammen at flere af hans kollegaer vil kræft der er tale om. Jeg ved helbreder mere end 60 procent af patienterne ved første behand- Socialdemokraterne i Aalborg Vestkredsen siden 2003, denne kræfttype, siger Tarec ningerne gør nogen forskel en gevinst at droppe de ruti- med universitetshospitalet i indse, at skanningerne reelt alt for lidt om andre kræft- lingsforløb. og medlem af Folketinget siden 2005. Hvis det står til Christoffer El-Galaly, der er for overlevelsen. nemæssige kontrolskannin- den svenske by Lund. er overflødige. sygdomme til at udtale mig { Hos de patienter, der bliver erklæret sygdomsfri efter første be- Dømt for partiets afdeling i Hasseris, Mølholm og Skalborg, skal overlæge ved Hæmatologisk Kun ved 2,5 procent af de ger, idet hver eneste under- Resultatet af studierne er - Men det er stadig vigtigt om, hvad der er bedst for handlingsforløb, er der under 20 procent risiko for tilbagefald. han fortsætte med begge dele - han er netop genvalgt til forskningsafsnit på Aalborg skanninger, der foretages søgelse koster en del penge. netop publiceret i det viden- med et godt kontrolpro- dem, siger han. { Størstedelen af de patienter, der får tilbagefald, henvender sig afdelingens bud på folketingskandidat. Universitetshospital. som rutinemæssig efterkon- Desuden er der rift om skan- skabelige tidsskrift Journal gram. Ikke kun for at opdage selv til sygehuset, fordi de er opmærksomme på symptomerne. menneske- Det skete på generalforsamlingen, der også opstillede Han har undersøgt, hvor- trol af færdigbehandlede nerne til undersøgelse af of Clinical Oncology, der i en eventuelle tilbagefald, men { Symptomerne på lymfekræft - og tilbagefald - er typisk lymfe- Malene Busk som kandidat til regionsrådet. Hun er fæl- dan det er gået 525 danske lymfekræftpatienter, opda- mange forskellige slags syg- leder betegner studiet som også for at tage hånd om an- knuder der vokser, vægttab, feber og natlige svedeture. lesledelsesformand for Socialdemokraterne i Aalborg og 696 svenske patienter ges tilbagefald. domme. et af de stærkeste argumen- dre problemer, der kan op- smugling Kommune. RØDBY: Det har fået alvorli- ulovlige medpassager, der 38 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016ge konsekvenser39 for en er irakisk statsborger, sæt- mand at have en passager tes af i Danmark, men de to Skænderi endte i knivstikkeri med i bilen, som ikke hav- blev stoppet ved Rødby ROSKILDE: Den 40-årige mand, der mandag blev anholdt de tilladelse til at opholde Havn. for et knivstikkeri på værtshuset Ruder Konge i Roskilde, sig i Danmark. Den dømte blev straffet blev tirsdag varetægtsfængslet indtil 10. marts. FodkoldeFodkolde rotterrotter rykkerrykker ind ii husenehusene Manden, der er norsk efter udlændingelovens Det skete ved et grundlovsforhør, der foregik for lukke- statsborger med irakisk paragraf 59 om menneske- de døre. Manden er sigtet for drabsforsøg. SKADEDYR: Når temperaturen falder, søger gnaverne mod varme De offentlige kloakker er ofte blevet renoveret, og så er der kun baggrund, skal 30 dage i smugling, og straffens - Han blev anholdt ude på gaden efter hændelsen. Vi gamle slidte kloakker under private hjem, hvor rotterne kan finde fængsel. Desuden har han længde er helt i tråd med har det indtryk, at vi er på rette vej i den her sag, siger KØBENHAVN: - De næste par kerne under deres huse ikke vet forstærket i takt med, at igennem de gamle rør under et sted at bo. Foto: Linda Kastrup/Scanpix fået indrejseforbud i Dan- den praksis, siger anklage- kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Po- dage bliver kolde og kan by- er i forfald. det offentlige har investeret i husene, siger Mikael Mor- mark i seks år. ren. Den norske statsbor- liti Carsten Andersen. de på solid nattefrost. Ud - Det kan godt lyde lidt opgradering af kloaknettet. tensen. Det har Retten i Nykø- ger valgte at modtage Offeret blev ramt af et enkelt knivstik i maven, men det over at huske de uldne som en skrækfilm. Men der Under husene er kloakkerne Det er ikke småting, de fry- husene, hvor man kan be- lers sikre sig med rottefæl- bing Falster afgjort. dommen. var nok til, at han svævede mellem liv og død mandag af- sweatre betyder det, at hus- er ingen tvivl om, at når vi dog ofte stadig hullede og sende rotter kan forrette af gynde at lugte dem. Et hus der. - Den norske statsborger Retten i Nykøbing Falster ten. Hans tilstand er nu stabil, oplyser politiet. ejere skal være opmærksom- har en frostperiode, vil man gamle. skade, når de rykker ind fra kan blive fuldstændig ube- - Det er ofte det synlige, skulle videre til Norge, og har behandlet flere sager Det var angiveligt et skænderi mellem to venner om me på, at rotterne trækker opleve et stigende antal an- - Rotterne skal nu finde kulden. Rotter gnaver i led- boeligt, hvis der går rotter i husejerne reparerer på, og så havde han så haft den om menneskesmugling, si- penge, der lå til grund for knivstikkeriet. tættere ind på og i de danske meldelser om rotter, siger andre steder at være, og det ninger, i vægge og alt, hvad det, siger Mikael Mortensen. kloakken, der bliver glemt. her anden person med, for- den flygtningestrømmene - Der har været noget diskussion mellem de to om et lil- hjem. chefkonsulent i Dansk Byg- er ofte oppe i de kloakker, de kan komme i nærheden Dansk Byggeri og Mikael Men det er meget store ska- klarer anklager Huriye Va- er taget til. I efteråret blev le pengebeløb, siger Carsten Andersen og tilføjer, at de to Det fortæller Dansk Byg- geris kloaksektion Mikael der ligger under privat af. Mortensen opfordrer de der, rotterne kan nå at lave, risli fra Sydsjællands og et syrisk ægtepar idømt to kendte hinanden på forhånd. geri, der opfordrer folk til at Mortensen. grund. Rotter skal jo have et - De kan splitte en hel gulv- danske husejere til at være hvis ikke man stopper dem, Lolland-Falsters Politi til et halvt års fængsel for or- /ritzau/ være opmærksomme og ikke Tendensen til, at rotter ordentligt sted at bo, og det konstruktion ad. Og på det opmærksomme på at reno- siger han. Ritzau. ganiseret menneskesmug- mindst sørge for, at kloak- trækker ind i husene, er ble- får de lettest ved at gnave sig tidspunkt kommer de jo op i vere deres kloakker og så el- /ritzau/ Efter aftalen skulle den ling. /ritzau/

- Vi er gået meget frem siden sidste år, og vi har da også virkelig haft fokus på at forbedre arbejdsgangene omkring medicin, og det er blevet italesat på sygeplejekonferencer, tavlemøder og personalemøder hos alle faggrupper. Samtidig er det også et resultat af et forbedret samarbejde med primærsektoren, siger Majbritt Bøgh Riis, afsnitsledende sygeplejerske på Hæmatologisk Sengeafsnit 7V. 16. marts 2016 Imødekommende kultur giver positive patienter Pressemeddelelse På Regionshospital Nordjylland er der på det tidligere Sygehus Vendsyssel arbejdet bevidst med en imødekommende kultur, og i godt Nordjyske patienter vender tommelen 2.700 besvarelser har mere end 90 procent af patienterne svaret positivt på, at ”personalet er venligt og imødekommende”. op i tilfredshedsundersøgelse Ældremedicinsk afsnit i Hjørring har blandt andet med stor succes arbejdet med målsamtaler, hvor patienter og pårørende inden for de Nordjyske patienter er meget tilfredse med den pleje og første to døgn er indkaldt til en samtale. behandling, de får på de nordjyske sygehuse og i psykiatrien. Enkelte områder kalder på forbedring. - Det giver en god forventningsafstemning, og vi får på den måde planlagt forløbet godt fra start. Patienten sætter dagsordenen og bliver Endnu engang er der flotte resultater aktivt inddraget. Både patienter og pårørende giver udtryk for, at samtalerne bidrager til både medinddragelse og et højt Tommeltotten vender hovedsageligt op hos de knap 18.000 nordjyske informationsniveau, siger Dorte Nielsen, afsnitsleder på Ældremedicinsk patienter og pårørende, der har deltaget i den årlige Landsdækkende Afsnit. Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), hvor resultaterne for 2015 netop er offentliggjort. Også høj tilfredshed i Psykiatrien Formanden for Regionsrådets Udvalg for Kvalitet og Patientsikkerhed, Patienterne i Psykiatrien er også tilfredse. 95 procent af de ambulante Asta Skaksen, glæder sig over, at de nordjyske resultater endnu voksne patienter er positive – for de indlagte patienter er tallet 91 engang er blandt de bedste, når man sammenligner med procent. landsresultatet. I Psykiatrien omfatter LUP 2015 også pårørende. Over 90 % af - Det er et stort cadeau til vore dygtige medarbejdere. De arbejder hver forældrene til patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er således dag målrettet med at give den bedst mulige behandling til patienterne. positive. Undersøgelsen peger dog også på enkelte steder, hvor skoen trykker. Her skal vi nu have fulgt op på resultaterne af undersøgelsen, så vi 79 % af de pårørende til indlagte voksne patienter er positive. Det er løbende kan forbedre oplevelsen af at være patient i Nordjylland. den højeste tilfredshed blandt pårørende til indlagte voksne patienter på landsplan – landsgennemsnittet er på 68 %. Der er tre delundersøgelser i LUP 2015 – LUP Somatik, LUP Fødende og LUP Psykiatri. LUP Fødende er den mindste af undersøgelserne, men her - Pårørende er en meget vigtig del af arbejdet særligt med psykiatriske er højst tilfredshed. 96 procent er positive. LUP Somatik langt den patienter. Det er et stort fokus for Psykiatrien i Region Nordjylland, og største undersøgelse, og her er tilfredsheden på hovedparten af det fokus har vi yderligere styrket blandt andet med etableringen af områderne over landsresultatet, mens ingen områder ligger under Center for Pårørende, hvor målet er at styrke dialogen, relationen og landsresultatet, og især er patienterne tilfredse med personalet, forståelsen mellem de pårørende og den, der er syg, siger formand for behandlingen og plejen. Psykiatriudvalget Jette Ramskov.

Fokus på medicininformation gav pote Resultaterne af LUP Somatik peger dog også på områder, hvor der er plads til forbedring. Det gælder især information om medicin samt inddragelse af patienter og pårørende. På begge områder bliver der løbende arbejdet på forbedringer.

Et af de steder, der ifølge undersøgelsen er gode til at informere om medicin, er Hæmatologisk Sengeafsnit 7V på Aalborg Universitetshospital. Her viste LUP-resultaterne for 2014 og en række utilsigtede hændelser, at der var brug for at gøre noget. Siden er personalet blandt andet blevet undervist af Aalborg Kommunes Udskrivningsenhed i ”den gode udskrivelse”, mens sygehusets IT- koordinatorer har undervist i medicinmodulet. Og det har givet pote.

40 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 41 KEMOHEADS TIL HÆMATOLOGI

12-09-2016 Mandag fik Hæmatologisk sengeafsnit 7V besøg af Merete Andersen og en posefuld hjemmestrikkede huer.

​Merete er stifter af ”Kemoheads”, der sørger for flotte, varme huer til kemopatienters skaldede isser . Det har hun gjort, fordi hun selv er ét af dem .

»Jeg har en sjælden sygdom, som gør, at jeg skulle have højdosis kemo – og efter seks uger mistede jeg håret, som ventet . Jeg har altid arbejdet kreativt med strik og hækling, så Kemoheads opstod som et overskueligt projekt, jeg kunne kaste min energi over,« fortæller hun .

Merete Andersen med bunken af huer, hun har strikket og indsamlet. Foto: Line Bloch Klostergaard.

Allerede mens hun var indlagt, begyndte Merete at dele hjemmestrikkede huer ud til sine medpatienter – og snart fik hun oprettet en Facebook-side og lokket veninder med på idéen .

»Det var – og er – min ”heler” at være kreativ og gøre noget for andre . Det gør mig lykkelig,« siger hun .

Nu løber hue-donationer ind fra både veninder og sympatisører, så projektet – der i første omgang blev startet på Rigsho- spitalet – nu altså er udbredt til Aalborg UH . Senere kommer også Odense UH med .

Planen er i øvrigt, at ”Kemoheads” får et afleveringssted til huer i Aalborg, hvis man skulle få lyst til at strikke med .

Én af dem, der får glæde af huerne, er Inger .

»Jeg havde langt, lyst hår, da jeg startede i kemo for et års tid siden . Det faldt af i tjavser, og mit skaldede hoved ser grimt ud og føles mærkeligt . Håret betyder rigtig meget for selvfølelsen som kvinde .«

Inger havde netop fået den bedste besked af alle – at kræften var væk .

42 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 43 El-Galaly: De negative studier kan ogsŒ ßytte noget for patienterne

Overlæge og lektor Tarec Christoffer El-Galaly fra Aalborg Universitetshospital glæder sig til at høre om GOYAE-studiet på ASH. For selv om det viser, at et nyt antistof ikke er bedre end standardbehandling på diffust storcellet B-celle lymfom, åbner det for billige biosimilære lægemidler.

Sybille Hildebrandt | 03/12/2016

Del:  Facebook 2  Twitter  LinkedIn  E-mail

Annonce

Kontrolskanninger af patienter med lymfekræft afslører ikke tilbagefa... http://www.dagensmedicin.dk/Pages/PrintNewsArticle.aspx?printPa...

8 KRÆFT/HÆMATOLOGI Se annonce side 3 dagensmedicin.dk Perjeta® (pertuzumab) produktinformation Kontrolskanninger af patienter med DAGENS MEDICIN NR. 21 FREDAG 11. NOVEMBER 2016 El-Galaly: De negative studier kan Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikker- hedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se hvordan bivirkninger indberettes i pkt. lymfekræft afslører ikke tilbagefald 4.8 i produktresuméet for Perjeta. Indikation: Perjeta er i kombination med trastuzu- ogsŒ ßytte noget for patienterne mab og docetaxel indiceret til voksne patienter med HER2-positiv, metastatisk eller lokalt recidiverende, ikke-resecerbar brystkræft, som ikke tidligere har fået anti-HER2- behandling eller kemoterapi for deres metastatiske sygdom. Perjeta er i kombination med trastuzumab og kemoterapi indiceret til neoadjuverende behandling af voksne patienter med HER2-positiv, lokalt avanceret eller inflammatorisk brystkræft eller Overlæge og lektor Tarec Christoffer El-Galaly fra Aalborg Universitetshospital glæder sig brystkræft i et tidligt stadie, med høj risiko for tilbagefald. Dosering og administra- tion*: Behandling med Perjeta bør kun initieres under supervision af læge med erfa- ring i administration af kræftlægemidler. Patienter, der behandles med Perjeta, skal til at høre om GOYAE-studiet på ASH. For selv om det viser, at et nyt antistof ikke er bedre have HER2-positiv-tumorstatus vurderet ved en valideret test. Anbefalet initiale start- dosis er 840 mg administreret som en 60 minutters intravenøs infusion, efterfulgt af en vedligeholdelsesdosis på 420 mg over 30 til 60 minutter hver 3. uge. Patienter med end standardbehandling på diffust storcellet B-celle lymfom, åbner det for billige metastatisk brystkræft skal behandles med Perjeta og trastuzumab indtil sygdomspro- gression eller uacceptabel toksicitet. Ved neoadjuverende behandling af brystkræft biosimilære lægemidler. gives Perjeta i kombination med neoadjuverende trastuzumab og kemoterapi i 3 til 6 serier. Patienterne skal efter operation behandles med adjuverende trastuzumab for at gennemføre 1 års behandling. Ved den første dosis er den anbefalede infusionsvarig- hed 60 minutter. Hvis den første infusion er veltolereret, kan efterfølgende infusioner administreres over en periode på 30 til 60 minutter. En observationsperiode på 60 mi- nutter anbefales efter første infusion. En observationsperiode på 30 til 60 minutter an- Hjemmeside befales efter hver infusion af Perjeta og før påbegyndelse af en efterfølgende infusion af trastuzumab eller docetaxel. Perjeta og trastuzumab skal adminstreres sekventielt Sybille Hildebrandt | 03/12/2016 og må ikke blandes i den samme infusionspose. Perjeta og trastuzumab kan gives i vil- kårlig rækkefølge. Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor Perjeta eller overfor et bringer individuel eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger*: Øvre luftvejsinfektion, nasopharyngitis, paronykie, febril neutropeni (inklusive tilfælde med dødelig udgang), neutropeni, leu- kopeni, anæmi, overfølsomhed/ anafylaktisk reaktion, infusionsreaktion/cytokin relea- se syndrom, nedsat appetit, søvnløshed, perifer neuropati, perifer sensorisk neuropati, Del:På den kommende ASH-kongres i San Diego vil der ikke kun blive fremlagt kræftbehandling et hovedpine, svimmelhed, smagsforstyrrelser, øget tåresekretion, dysfunktion af ven- Facebook 2 Twitter LinkedIn E-mail stre ventrikel (inklusive kongestiv hjerteinsufficiens), dyspnø, hoste, pleuraeffusion, interstitiel lungesygdom, diarré, opkastning, stomatitis, kvalme, obstipation, dyspepsi, opsigtsvækkende studier, der i behandling af en specifik sygdom klart udpeger et alopeci, udslæt, neglesygdomme, kløe, tør hud, myalgi, ledsmerter, mucositis/slim- hindeinflammation, smerter, ødem, pyreksi, træthed, asteni, kulderystelser. Forsig- skridt nærmere tighedsregler*: Dysfunktion af venstre ventrikel (inklusive kongestiv hjerteinsufficiens): lægemiddel som værende alle andre lægemidler overlegent. Der er rapporteret fald i LVEF med lægemidler, der blokerer HER2-aktivitet, inklusive Ny hjemmeside kan på få sekunder beregne Perjeta. I det pivotale studie, CLEOPATRA hos patienter med metastatisk brystkræft, , var Perjeta i kombination med trastuzumab og docetaxel ikke forbundet med øget Annonce forekomst af symptomatisk systolisk dysfunktion af venstre ventrikel (LVSD) eller LVEF- Dykker man ned i programmet bliver der også fremlagt negative studier, der viser, at sandsynligheden for et lægemiddels effekt fald sammenlignet med placebo og trastuzumab og docetaxel. Ved neoadjuverende hos patienter med lymfekræft. Systemet behandling (NEOSPHERE-studiet) var incidensen af dysfunktion af venstre ventrikel (LVD) højere i Perjeta-gruppen end hos dem, der ikke fik Perjeta. En øget incidens af der ikke er den effekt af et lægemiddel eller kombinationer af lægemidler, som man gik LVEF-fald blev ligeledes observeret hos patienter behandlet med Perjeta i kombination Rutinemæssige CT-skanninger af patienter, der har været i behandling for lymfekræft er formentlig bag er udviklet af forskere ved hæmatologisk med trastuzumab og docetaxel. LVEF forbedredes til ≥ 50 % hos alle patienter. Per- jeta er ikke undersøgt hos patienter med LVEF-værdier ≤ 50% inden behandling eller ogoverflødige, håbede viser på. ny forskning fra Aalborg Universitetshospital. forskningsafsnit på Aalborg Universitetsho- kongestivt hjerteinsufficiens (CHF) i anamnesen. LVEF skal vurderes, inden behandling med Perjeta påbegyndes og under behandling med Perjeta samt ved (hver 3. serie spital. med metastatisk sygdom og hver 2. serie ved neoadjuverende behandling) for at sikre, Overlæge og lektor Tarec Christoffer El-Galaly ved Aalborg Universitetshospital har at LVEF ligger inden for afdelingens normale grænser. Før samtidig anvendelse af Per- Danske læger bør overveje at undlade rutinemæssige CT-skanninger af patienter, der har været i jeta og et antracyklin skal kardielle risikofaktorer nøje overvejes og afbalanceres mod Af Jakob Schultz med kræfttyperne diffus storcel- den medicinske nødvendighed hos den enkelte patient. Der må forventes en højere allebehandlingrede sforat lymfekræfttypen tykke ringe om diffust pr æstorcelletsentatione B-celler lymfom.af to sådanne studier i ASH-programmet. let B-lymfom og knoglemarvskræft. risiko for kardiel toksisitet når Perjeta og antracykliner administreres samtidigt fremfor En hjemmeside og få museklik. Men vi arbejder på at udvide værk- sekventielt baseret på de farmakologiske virkningsmekanismer, selvom dette ikke blev Andet kræves der i princippet tøjet til også at omfatte andre store observeret i TRYPHAENA- studiet. Infusionsreaktioner: Der er observeret infusionsreak- tioner i forbindelse med brug af Perjeta. Det anbefales derfor, at patienten observeres Sådan lyder anbefalingen i et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital, der viser, at ikke, for at læger fremover kan få hæmatologiske kræftsygdomme,« si- omhyggeligt under den første infusion med Perjeta, og 60 minutter efter infusionen For selv om resultaterne er negative, har de efter hans vurdering alligevel potentiale til en detaljeret analyse af en patients ger Rasmus Froberg Brøndum, der er er afsluttet, samt under efterfølgende infusioner, og 30-60 minutter efter infusionen kontrolskanningerne kun i meget begrænset omfang afslører tilbagefald, og formentlig heller ikke kræftsygdom med kvalificerede bud bioinformatiker og sammen med en er afsluttet. Hvis der opstår en signifikant infusionsreaktion, skal infusionshastigheden at kunne flytte noget for patienterne. på, hvilke lægemidler der er bedst at gruppe af andre forskere fra Hæma- nedsættes eller infusionen afbrydes og relevant behandling administreres. Permanent øger patienternes overlevelseschancer. seponering bør overvejes hos patienter med svære infusionsreaktioner. Overfølsom- benytte til den enkelte patients syg- tologisk Forskningsafsnit på Aalborg hedsreaktioner/anafylaksi: Patienter bør observeres omhyggeligt for overfølsomheds- dom. Universitetshospital har været med » reaktioner. Der er observeret svære overfølsomhedsreaktioner, herunder anafylaksi, »Rent sundhedsøkonomisk er der ikke noget belæg for at skanne de patienter, hvor der er godt Dermed kan den bedste behand- til at udvikle systemet. Vi ved, det ved behandling med Perjeta. Febril neutropeni: Patienter, behandlet med Perjeta, Det ene oplæg handler om det såkaldte GOYA-studie, der går ud på at undersøge, om trastuzumab og docetaxel, har højere risiko for at få febril neutropeni sammenlignet ling til hver patient sættes i gang virker på resultat af første behandling, og der er ingen evidens for, at det bedrer overlevelsen. Til gengæld hurtigt. Sådan er det ikke i dag. Virker i praksis med patienter, behandlet med placebo, trastuzumab og docetaxel, især under de før- de patien- ste 3 behandlingsserier. Diarré: Pertuzumab kan fremkalde svær diarré. I tilfælde af det nye CD20-antistof obinutuzumab i kombination med CHOP-kemoterapi (R-CHOP) »I dag behandler vi efter ’one Værktøjet er kulminationen på 10 svær diarré bør en anti-diarré-behandling initieres og seponering af pertuzumab-be- udsætter vi mange patienter, der ikke får tilbagefald for potentielt kræftfremkaldende stråling i size fits all’-konceptet eller gætter års arbejde i den hæmatologiske ter, vi har handling bør overvejes, hvis tilstanden ikke er forbedret. Når diarréen er under kontrol og forsøger os frem ved tilbagefald. forskningsenhed med udvikling af behandlet i kan pertuzumab-behandling genoptages. Graviditet eller amning*: Kvinder i den foforbindelserbedrer med ove skanninger.rlevelsen Antallet ved d afiff falsk-positiveust storcellet svar, B-cellesom medfører lymfom supplerende i forhol undersøgelserd til fertile alder skal bruge sikker prævention, mens de er i behandling med Perjeta og 6 PROTOTYPE Systemet udvikles som et nyt diagno- statistiske modeller for kræftcellers de seneste og perioder med stor usikkerhed er også betydeligt. Det er selvfølgelig et problem,« siger overlæge KAN BLIVE stikum, der identificerer de enkelte udviklingstrin og følsomhed eller re- måneder efter den sidste dosis. Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af Perjeta til år, og skal gravide kvinder. Perjeta kan ikke anbefales under graviditet eller til kvinder i den fertile standardbehandling, der består af CD20-antistoffet rituximab i kombination med R- REALITET I patienter med kræft, som specifikke sistens over for givne lægemidler ba- alder, som ikke anvender prævention. Da humant IgG udskilles i human mælk, og da på hæmatologisk forskningsafsnit på Aalborg Universitetshospital, Tarec Christoffer El-Galaly i en LØBET AF lægemidler ikke virker på,« siger kli- seret på deres genetiske profil. nu vise, at risikoen for absorption og skadelig virkning på spædbarnet er ukendt, skal det beslut- FÅ ÅR. Hvis nisk professor i hæmatologi ved Aal- »Vi ved, det virker på de patienter, det også tes, om amning skal ophøre eller behandlingen seponeres, idet der tages højde for for- Cpressemeddelelse.HOP. delene ved amning for barnet i forhold til Perjeta-behandlingens fordele for moderen. effekten kan borg Universitetshospital, Hans Erik vi har behandlet i de seneste år, og gælder dokumenteres, Johnsen, der mener, at værktøjet kan skal nu vise, at det også gælder frem- Interaktioner*: Der er ikke set nogen farmakokinetiske interaktioner mellem Perjeta fremtidens og trastuzumab eller mellem Perjeta og docetaxel i et sub-studie med 37 patienter i forventer Hans kan være en metode, der kan præci- tidens patienter,« siger Rasmus Fro- det randomiserede pivotale studie CLEOPATRA med metastatisk brystkræft. Fraværet Han har i samarbejde med danske og svenske kolleger sammenlignet opfølgningsprogrammerne i Erik Johnsen, at sere behandlingen yderligere og gøre berg Brøndum, der på sigt forventer, patienter af lægemiddelinteraktion blev bekræftet af farmakokinetiske data fra NEOSPHERE- Det andet oplæg kredser om CALGB/Alliance 50303-studiet, der tester R-CHOP mod det nye system den mere effektiv ved tilbagefald og at hjemmesiden kan føre til, at der Rasmus Froberg studiet ved neoadjuverende behandling. Perjetas effekt på farmakokinetikken af de henholdsvis Danmark og Sverige. til personlig resistens over for et lægemiddel. kommer en mere individualiseret Brøndum, bioin- cytotoksiske lægemidler docetaxel, gemcitabin, erlotinib og capecitabin ved samtidig kemoterapi, når den bliver givet i kontinuerlige infusioner over flere dage – og det i lymfekræftbe- behandling inden for flere kræftfor- formatiker. Har administration er undersøgt i fire kliniske studier. Der sås ingen tegn på farmakokine- tisk interaktion mellem Perjeta og disse lægemidler. Perjetas farmakokinetik var i disse Ingen kontrolskanninger i Sverige handling kan Først til forskning mer. været med til at studier sammenlignelig med det, der var set i enkeltstof-studier. doser, som reguleres efter blodprøvesvar (dose-adjusted EPOCH). være imple- Systemet er gratis tilgængeligt for »Det vil kunne hjælpe patienter udvikle syste- Patienter, der har været behandlet for diffust storcellet B-celle lymfom, går efter behandlingen til menteret i den kræftforskere fra hele verden via med tilbagefald til hurtigere at få met. Øget sikkerhedsovervågning for potentielle Perjeta-eksponerede graviditeter daglig praksis i hjemmesiden hemaclass.org. Ind- den medicin, der er mest virksom på • Perjeta bør undgås under graviditet. Der er begrænsede data for anvendelse af Per- kontrol for, at eventuelle tilbagefald kan opspores så tidligt som muligt. løbet af fem år. til videre er det en prototype, men lige netop deres kræftsygdom,« siger jeta hos gravide kvinder og sikker anvendelse af Perjeta under graviditet og amning er ikke påvist. På»Ve dden at kommen gå lige tild eg rASænHs-kongen for,e hvas i Sand patienten Diego vil kan der kla ikkere, k suikn rbliveer man, fremlagt at tumoren forskere kan indlæse deres egne prø- han. • Undersøg graviditetsstatus forud for opstart af Perjeta. Kvinder i den fødedygtige vesvar i systemet og få sandsynlig- alder bør anvende effektiv prævention, mens de får Perjeta og i 6 måneder efter den hedsvurderinger af kræfttype og Håb om implementering sidste dosis Perjeta. opeksponeigtsvækkenres for dmee srteud kemoteier, derapi i behan overd længeling afr een ti ds,«pecifik siger s han.ygdom klart udpeger et resistens ud af systemet. Hans Erik Johnsen tror, at man • Overvåg patienter, som bliver gravide under Perjeta-behandling eller inden for 6 måneder efter den sidste dosis Perjeta nøje for oligohydramnios. I første omgang skal prototypen fremadrettet vil kunne dokumente- • Hvis Perjeta anvendes under graviditet, eller hvis en patient bliver gravid under lægemiddel som værende alle andre lægemidler overlegent. kun bruges i forskningsøjemed. re, at metoden også fungerer i prak- behandling med Perjeta eller inden for 6 måneder efter den sidste dosis Perjeta, 1 af 2 15-02-2016 13:10 På Aalborg Universitetshospital sis. skal dette straks rapporteres til Roche a/s, Att. Drug Safety, Industriholmen 59, 2650 Umiddelbart kunne det lyde som en effektiv behandling. Studiet har dog vist, at er Hæmatologisk Forskningsafsnit i »Vi har dokumenteret ideen og Hvidovre, tlf: 36 39 99 99 Fax: 36 39 99 30 e-mail: [email protected]. gang med et forsøg for at undersø- princippet i retrospektive data- • Der vil blive anmodet om yderligere oplysninger i løbet af en Perjeta-eksponeret graviditet og det første år af barnets liv. Dette vil gøre det muligt for Roche at opnå Dykkeoverlevelr mansen ne ikked i pforrogberdrammetes nå rblive patienter der rognes behanå fremlagtdles negativemed dosi st-judusieterr, etde Er POCviseHr, .at Til ge, om det rent logistisk er muligt analyser og fundet ud af, at vi kan bedre forståelse af sikkerheden ved Perjeta samt sikre relevante oplysninger til at foretage individuelle genanalyser identificere patienter med risiko for sundhedsmyndigheder, behandlere og patienter. på kræftpatienter med tilbagefald af manglende effekt af lægemiddel- dgengæler ikked e er rd behanen effektdlingen af et me lægemire tokddsielsk elle heltr kombinationei tråd med, hvar daf man lægemi havdlee rfo, srventet.om man gik lymfekræft, og om svarene kan bru- behandlingen. Vores idé er nu, at Udleveringsgruppe: BEGR, Pakninger: koncentrat til infusionsvæske, opløsning, in- ges i praksis. Her er værktøjet nyt- vi tror, det også kan dokumenteres deholdende Perjeta (pertuzumab), hætteglas á 420 mg, V.nr. 574423. For dagsaktuelle Doog shåbeisjusdtee rpå.et EPOCH er dog endnu ikke fuldstændigt afskrevet, siger han, da man priser henvises til www.medicinpriser.dk tigt, da en tilsvarende analyse ellers fremadrettet med de behandlinger, ville kræve timers arbejde af en stati- vi har i dag. Hvis det sker, vil den *Disse afsnit er forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsen godkendte endnu mangler at afklare, om særlige subgrupper af patienter af en eller anden grund stiker eller en bioinformatiker. nye metoder kunne implementeres i produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres hos Roche a/s, »Systemet er det første af sin slags daglig praksis med et tidsperspektiv Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, tlf. 36 39 99 99. inden for hæmatologiske sygdomme på fem år,« siger Hans Erik Johnsen. kunne have særlig gavn af behandlingen. Dato for opdatering: .17.10.2016. SmPC dato: 15.09.2016 og er primært designet til patienter n »De to negative studier er spændende, da de tyder på, at mere af det samme, enten i

16239 Perjeta_258x370_v7 - pCR version incl pligttekster.indd 2 04-11-2016 12:19:23 44 ÅRSBERETNING 2016 form af mere kemoterapi eller et anderledes CD20- antistof, ikke umiddÅRSBERETNINGelbart forbe 2016drer45 overlevelsen for patienter med diffust storcellet B-celle lymfom. I hvert fald ikke, hvis man ser på den samlede patientpopulation,« siger han.

Når de nye behandlinger ikke er bedre end hvad man allerede kan tilbyde patienterne, har det den naturlige konsekvens, at man holder fast i rituximab som standardbehandling frem for det nyere antistof obinotuzumab. Helbredelsesraten er således uændret 60-70 pct.

Selv om de nye studier ikke åbner op for ny og bedre behandling, vil det på sigt alligevel kunne betyde nye produkter på markedet i form af nye konkurrerende biosimilære lægemidler til rituximab.

»Det vil muligvis gøre behandlingen en hel del billigere. Den mulige besparelse kan man bruge mange andre steder i et generelt presset sundhedsvæsen, hvor der er behov for at finde midler til nye behandlinger løbende,« siger han. Kontrolskanninger af patienter med lymfekræft afslører ikke tilbagefa... http://www.dagensmedicin.dk/Pages/PrintNewsArticle.aspx?printPa...

Slut med anarkiet: Nu skal læger gensekventere på samme måde | Inge... http://woview.infomedia.dk/index_sft.php?url=https://ing.dk/artikel/sl...

Når man hverken kan forbedre overlevelsen ved at øge kemoterapi-doserne til det maksimale eller ved at ændre antistofferne, må man måske forsøge at gå helt nye veje. Kontrolskanninger af patienter med Og også her er der masser af inspiration at hente på den nært forestående kongres. lymfekræft afslører ikke tilbagefald

»Når man lukker en dør er der heldigvis nye, der åbner sig,« siger Tarec Christoffer El- Galaly, der bl.a. peger på kombinationsbehandling med immunmodulerende eller andre Et nationalt center skal ensrette arbejdet med genetiske data for at targeterede behandlinger og kemoterapi som mulige retninger« siger han. booste personlig medicin. Men visionen om at sekventere 100.000 raske er forsvundet.

Tilknytninger Af Thomas Djursing 20. dec 2016 kl. 12:23

Følgende tilknytninger til medicinal- og medicovirksomheder er indberettet til Danske læger og forskere får nu en længe ventet hjælp med deres frustrationer over Lægemiddelstyrelsen: et sundhedsvæsen, hvor genetiske data slet ikke bliver udnyttet godt nok.

Tarec Christoffer El-Galaly: En ny strategi for personlig medicin er nemlig fremlagt, og med den vil Regeringen i Takeda Pharma, Roche, Novartis, Gilead Sciences, Celgene, Bayer, 2017 begynde arbejdet med et nationalt genomcenter. Personlig medicin er en vision om at samkøre data fra alle landets sundhedscentre for at udveksle erfaringer og krydre dem med fælles udveksling af genetiske data. Rutinemæssige CT-skanninger af patienter, der har været i behandling for lymfekræft er formentlig overflødige, viser ny forskning fra Aalborg Universitetshospital. Del:  Facebook 2  Twitter  LinkedIn  E-mail Centret skal sikre “et samarbejde om sikker, fælles og landsdækkende teknologisk infrastrukturDanske læger til bør udførsel overveje afat undladegenomsekve rutinemæssigentering CT-skanninger og udbygning af patienter, af lagring der har afværet data,” i behandling for lymfekræfttypen diffust storcellet B-celle lymfom. Steder: Aalborg Universitetshospital fremgår det af strategien. Sådan lyder anbefalingen i et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital, der viser, at kontrolskanningerne kun i meget begrænset omfang afslører tilbagefald, og formentlig heller ikke Personer: Tarec Christoffer El-Galaly øger patienternes overlevelseschancer.

Rediger Strategien»Rent sundhedsøkonomisk gør meget ud er af der at ikke nævne noget belægbehovet for at fo skanner en nyde patienter,IT-infrastruktur hvor der er til godt ensretning af lagringresultat af og første deling behandling, af data, og derog er det ingen er evidensnoget for,blandt at det andre bedrer overlevelsen.professor iTi kliniskl gengæld udsætter vi mange patienter, der ikke får tilbagefald for potentielt kræftfremkaldende stråling i Skriv kommentar bioinformatikforbindelse med og skanninger. statistik Antalletpå Aalborg af falsk-positive Universitet, svar, somMa rtinmedfører Bøgsted, supplerende har efterlyst.undersøgelser og perioder med stor usikkerhed er også betydeligt. Det er selvfølgelig et problem,« siger overlæge på hæmatologisk forskningsafsnit på Aalborg Universitetshospital, Tarec Christoffer El-Galaly i en Logget ind som Helle Torpegaard. Log ud? Til pressemeddelelse.Ingeniøren fortalte han for 10 måneder siden om, hvordan han går glip af værdifuld information om behandling af patienter, fordi systemerne på de danske Kommentar Han har i samarbejde med danske og svenske kolleger sammenlignet opfølgningsprogrammerne i hospitalerhenholdsvis ikke Danmark spiller og sammen.Sverige.

b i link quote Ingen kontrolskanninger i Sverige »DerPatienter, er et havder har af væretforske behandletlligheder, for diffust der gør storcellet det virk B-celleelig lymfom, svært gårat eftersammenligne behandlingen til resultater,«kontrol for, sagdeat eventuelle han tilbagefalddengang. kan opspores så tidligt som muligt.

Læs også: Overblik over personlig medicin i Danmark: Visionen er et babelstårn 1 af 2 uden bygherre 15-02-2016 13:10 Send kommentar

Problemet i dag er, at genetiske data bliver skabt, lagret og analyseret forskelligt fra region til region. Ofte er det umuligt at hente viden fra hinandens databaser, når man Favoritter Job f.eks. skal matche data om kræftmutationer med behandlingstilbud. Der er f.eks. ikke er standarder for, hvor mange gange hospitalerne sekventerer det samme stykke dna. Det er heller ikke entydigt, hvilke slags celler i f.eks. kræftvæv som lægerne udtager til prøver. Der kan være store forskelle på cellerne afhængig af vævstype og 46 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 47

1 af 2 10/05/2017 13.17 Slut med anarkiet: Nu skal læger gensekventere på samme måde | Inge... http://woview.infomedia.dk/index_sft.php?url=https://ing.dk/artikel/sl...

Et nationalt center skal ensrette arbejdet med genetiske data for at booste personlig medicin. Men visionen om at sekventere 100.000 raske er forsvundet.

Af Thomas Djursing 20. dec 2016 kl. 12:23

Danske læger og forskere får nu en længe ventet hjælp med deres frustrationer over et sundhedsvæsen, hvor genetiske data slet ikke bliver udnyttet godt nok.

En ny strategi for personlig medicin er nemlig fremlagt, og med den vil Regeringen i 2017 begynde arbejdet med et nationalt genomcenter. Personlig medicin er en vision om at samkøre data fra alle landets sundhedscentre for at udveksle erfaringer og krydre dem med fælles udveksling af genetiske data. Professorer: Praktiserende læger er uforberedte på fremtidens medicin |... http://woview.infomedia.dk/index_sft.php?url=https://ing.dk/artikel/pr... Centret skal sikre “et samarbejde om sikker, fælles og landsdækkende teknologisk infrastruktur til udførsel af genomsekventering og udbygning af lagring af data,” fremgår det af strategien.

Strategien gør meget ud af at nævne behovet for en ny IT-infrastruktur til ensretning af lagring og deling af data, og det er noget blandt andre professor i klinisk Vi har brug for praktiserende læger, der er uddannet til en fremtid med bioinformatik og statistik på Aalborg Universitet, Martin Bøgsted, har efterlyst. personlig medicin, lyder det fra ere eksperter på området, der ser Til Ingeniøren fortalte han for 10 måneder siden om, hvordan han går glip af gode takter i regeringens nye plan. værdifuld information om behandling af patienter, fordi systemerne på de danske Af Thomas Djursing 30. dec 2016 kl. 15:21 hospitaler ikke spiller sammen. Når vi i de kommende år vil se et dansk sygehusvæsen samkøre mange registre og »Der er et hav af forskelligheder, der gør det virkelig svært at sammenligne krydre det med genomdata, risikerer praktiserende læger at blive koblet af resultater,« sagde han dengang. udviklingen. Det må ikke ske. Gevinsten ved udviklingen mod såkaldt personlig medicin - også kaldet præcisionsmedicin - er nemlig, at den kan komme patienter i Læs også: Overblik over personlig medicin i Danmark: Visionen er et babelstårn alle led til gavn. uden bygherre Sådan lyder det fra Søren Brunak og Martin Bøgsted, der begge er professorer og Problemet i dag er, at genetiske data bliver skabt, lagret og analyseret forskelligt fra arbejder med genetiske data i hverdagen. Udmeldingen kommer i kølvandet på region til region. Ofte er det umuligt at hente viden fra hinandens databaser, når man regeringens nye strategi for personlig medicin, der netop skal skabe et nationalt f.eks. skal matche data om kræftmutationer med behandlingstilbud. Der er f.eks. ikke genomcenter og en fælles it-infrastruktur til at dele og lagre data. er standarder for, hvor mange gange hospitalerne sekventerer det samme stykke Slut med anarkiet:dna. Nu Detskal lægerer heller gensekventere ikke en påtydigt, samme hvilke måde | Inge...slags celler http://woview.infomedia.dk/index_sft.php?url=https://ing. i f.eks. kræftvæv som lægerne dk/artikel/sl... Professorer: Praktiserende»Mange praktiserendelæger er uforberedte læger på fremtidens tror, at medicin personlig |... medicin http://woview.infomedia.dk/index_sft.php?url=https:// kun vil være til gavn for ing.dk/artikel/pr... udtager til prøver. Der kan være store forskelle på cellerne afhængig af vævstype og komplicerede sygdomme, men dér tager de fejl. Personlig medicin vil påvirke de kræfttype, og dertil kommer forskellig brug af software, modeller, kemi og databaser. este lægemidler, vi bruger i dag,« siger Søren Brunak fra Københavns Universitet. 1 af 2 10/05/2017 13.17 Læs også: Slut med anarkiet: Nu skal læger gensekventere på samme måde Brugen af genetiske data er eksploderet de seneste år. I 2006 blev der registreret Kernen i personlig medicin er, at en deling af data - herunder nye forskningsresultater meget få genetiske test i de nationale registre. - konstant vil styrke lægernes muligheder for at give den rette behandling, også på Professorer: Praktiserende læger er uforberedte på fremtidens medicin |... http://woview.infomedia.dk/index_sft.php?url=https://ing.dk/artikel/pr... I dag optræder mere end 20.000 forskellige typer genetiske test og undersøgelser mere traditionelle sygdomme, ganske enkelt fordi de vil stå med et enormt statistisk årligt. Og to tredjedel af de lægelige specialer forventer at bruge gensekventering i grundlag. fremtiden.

Der er gennem de senere år investeret mere end 500 mio. kroner i forskningsinfrastruktur knytte til personlig medicin, og Regeringen vil med den nye strategi afsætte yderligere 100 mio. kr. over de næste re år .

Tidligere visioner fra Regeringen og Danske regioner om at gensekventere 100.000

Professorer: Praktiserenderaske danskere læger er uforbe er dogredte ikke på fremtidens at nde medicin i strategien, |... http://woview.infomedia.dk/index_sft.php?url=https:// der også gør det tydeligt, at fokus ing.dk/artikel/pr... ikke er på raske mennesker.

Fokus: Personlig medicin Ifølge professor i klinisk bioinformatik og statistik på Aalborg Universitet, Martin Emner: Medicin Bøgsted, mærker deIfølge praktiserend professor i kliniske bilægeroinformatik allerede og stati stikudviklingen på Aalborg Un påiversitet, ere Martin områder, blandt andet i formBøgsted, af at pati mærkerenter de praktiserend kommere medlæger alleredeegne udviklingengenomdata. på ere områder, blandt andet i form af at patienter kommer med egne genomdata. 1 af 3 10/05/2017 13.18 »Folk henvender si»Folkg med henvender data sifrag med data fra Vi har brug for praktiserende læger, der er uddannet til en fremtid med gensekventering af spytprøver, som gensekventering af spytprøver, som personlig medicin, lyder det fra ere eksperter på området, der ser de har fået foretaget i udlandet. Ofte de har fået foretagetaner i lægerneudlandet. jo ikke, Ofte hvad de skal gode takter i regeringens nye plan. stille op,« siger han. aner lægerne jo ikke, hvad de skal Af Thomas Djursing 30. dec 2016 kl. 15:21 stille op,« siger han. Både Søren Brunak, Martin Bøgsted Når vi i de kommende år vil se et dansk sygehusvæsen samkøre mange registre og og næstformand i Danske bioanalytikere, Martina Jürs, ser krydre det med genomdata, risikerer praktiserende læger at blive koblet af positivt på regeringens nye strategi. Både Søren Brunak, Martin Bøgsted udviklingen. Det må ikke ske. Gevinsten ved udviklingen mod såkaldt personlig Mest glæde er der over erkendelsen og næstformand i Danskeaf behovet for fælles standarder, »så medicin - også kaldet præcisionsmedicin - er nemlig, at den kan komme patienter i bioanalytikere, Martinavi ikke harJürs, fem serforskellige regioner alle led til gavn. med fem forskellige måder at gøre positivt på regeringenstingene nye på,« somstrategi. Martina Jürs Mest glæde er der udtrykkerover erkendelsen det. Sådan lyder det fra Søren Brunak og Martin Bøgsted, der begge er professorer og af behovet for fælles standarder, »så arbejder med genetiske data i hverdagen. Udmeldingen kommer i kølvandet på Ingeniøren har i ere artikler afdækket, hvordan området for personlig medicin i dag vi ikke har fem forskelligevokser - ikke regioner som et spidst babelstårn - men som et palmetræ med vidt forskellige, regeringens nye strategi for personlig medicin, der netop skal skabe et nationalt ukoordinerede initiativer. Det er endnu for tidligt at spå, om regeringens strategi med fem forskellige måder at gøre genomcenter og en fælles it-infrastruktur til at dele og lagre data. tingene på,« som Martina Jürs 2 af 3 10/05/2017 13.18 »Mange praktiserende læger tror, at personlig medicin kun vil være til gavn for udtrykker det.

48 ÅRSBERETNINGkomplicerede 2016 sygdomme, men dér tager de fejl. Personlig medicin vil påvirke de ÅRSBERETNING 2016 49 Ingeniøren har i ere artikler afdækket, hvordan området for personlig medicin i dag este lægemidler, vi bruger i dag,« siger Søren Brunak fra Københavns Universitet. vokser - ikke som et spidst babelstårn - men som et palmetræ med vidt forskellige, Læs også: Slut med anarkiet: Nu skal læger gensekventere på samme måde ukoordinerede initiativer. Det er endnu for tidligt at spå, om regeringens strategi

2 af 2 Kernen i personlig medicin er, at en deling af data - herunder nye forskningsresultater 10/05/2017 13.17 - konstant vil styrke lægernes muligheder for at give den rette behandling, også på 2 af 3 10/05/2017 13.18 mere traditionelle sygdomme, ganske enkelt fordi de vil stå med et enormt statistisk grundlag.

1 af 3 10/05/2017 13.18 Professorer: Praktiserende læger er uforberedte på fremtidens medicin |... http://woview.infomedia.dk/index_sft.php?url=https://ing.dk/artikel/pr...

Ifølge professor i klinisk bioinformatik og statistik på Aalborg Universitet, Martin Bøgsted, mærker de praktiserende læger allerede udviklingen på ere områder, blandt andet i form af at patienter kommer med egne genomdata.

»Folk henvender sig med data fra gensekventering af spytprøver, som de har fået foretaget i udlandet. Ofte aner lægerne jo ikke, hvad de skal stille op,« siger han.

Både Søren Brunak, Martin Bøgsted og næstformand i Danske bioanalytikere, Martina Jürs, ser positivt på regeringens nye strategi. Mest glæde er der over erkendelsen af behovet for fælles standarder, »så vi ikke har fem forskellige regioner med fem forskellige måder at gøre tingene på,« som Martina Jürs udtrykker det.

Ingeniøren har i ere artikler afdækket, hvordan området for personlig medicin i dag Professorer: Praktiserendevokser - lægerikke ersom uforbe etredte spidst på fremtidens babelstårn medicin - men |... som http://woview.infomedia.dk/index_sft.php?url=https:// et palmetræ med vidt forskellige, ing.dk/artikel/pr... ukoordinerede initiativer. Det er endnu for tidligt at spå, om regeringens strategi ændrer det, mener Martina Jürs.

2 af 3 Læs også: Overblik over personlig 10/05/2017 13.18 Følg Ingeniørens megatendens om personlig medicin i Danmark: Visionen er et medicin på ing.dk/personlig-medicin. babelstårn uden bygherre

»Strategien er endnu meget ukonkret og overordnet. Men vi håber, at man vil fokusere på at indføre fælles standarder for sekventering og analyser. For det nytter ikke noget at indsamle data, hvis de er forskellige og ikke kan sammenlignes,« siger hun.

På Københavns Universitet tror Søren Brunak dog på, at netop vi i Danmark kan løfte opgaven, fordi vi har et unikt system i form af vores personnummer.

»Vi tænker sjældent over, hvor unikt det er, men at så meget data er knyttet til vores personnummer giver misundelse i andre lande,« siger Søren Brunak.

Han ser den største udfordring i at holde data løbende opdateret.

»Det rigtigt svære bliver at drive et system, der konstant kan reagere på de nyeste forskningsresultater, der kommer dagligt og giver ny viden om sammenhæng mellem for eksempel genvariationer og kræft,« siger han.

Der er gennem de senere år investeret mere end 500 millioner kroner i forskningsinfrastruktur knytte til personlig medicin. Regeringen vil med den nye strategi afsætte yderligere 100 mio. kr. over de næste re år .

Tidligere visioner fra regeringen og Danske Regioner om at gensekventere 100.000 raske danskere er dog ikke at nde i strategien, der også gør det tydeligt, at fokus ikke er på raske mennesker.

Fokus: Personlig medicin

Emner: Genteknologi, Medicin

50 ÅRSBERETNING 2016 ÅRSBERETNING 2016 51

3 af 3 10/05/2017 13.18 Redaktion: Paw Jensen, ledende overlæge (ansvarshavende) June Korup, afsnitsledende sygeplejerske, Hæmatologisk Ambulatorium Karen Dybkær, professor, cand .scient ., ph .d . Majbritt Bøgh Riis, afsnitsledende sygeplejersker, Hæmatologisk sengeafsnit Lise Tordrup Elkjær, videnskabelig sekretær Jette Orlien, lægesekretær

Layout: Foto/AV-Sektionen, Aalborg Universitetshospital

Foto: Foto/AV-Sektionen, Aalborg Universitetshospital, hvor andet ikke er angivet

Udgiver: Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Oplag: Kun digitalt

Yderligere oplysninger: www .haematologi .rn dk.

Juni 2017

ISBN 978-87-90880-80-4