DOCSLIB.ORG

3. Limfjordsforbindelse

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
3. Limfjordsforbindelse Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 178 Offentligt DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Januar 2012 11/18837 Niels Fejer Christiansen [email protected] 7244 3333 3. LIMFJORDSFORBINDELSE HØRINGSNOTAT VEDRØRENDE DEN OFFENTLIGE HØRING AF VVM-REDEGØRELSEN I PERIODEN 27. JUNI TIL 31. AUGUST 2011 Januar 2012 Niels Juels Gade 13 1022 København K [email protected] EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund 2. Sammenfatning 3. Høringssvar fra kommunale, regionale og statslige myndigheder 4. Høringssvar fra interesseorganisationer, foreninger og virksomheder m.v. 5. Høringssvar fra borgere og grupper af borgere (grundejerforeninger m.v.) BILAG: Bilag 1: Oversigt over samtlige modtagne høringssvar – med markering af hvilke hovedemner henvendelserne omhandler Bilag 2: Referat og overheads fra borgermødet i Aalborg Kongrescenter den 18. august 2011 Bilag 3: Oversigt over distribution af VVM-redegørelsen til den offentlige høring Bilag 4: Kort med støjudbredelse – for alle 3 forslag til en 3. Limfjordsforbindelse Bilag 5: Visualiseringer og skitser af forslaget ”Den Bedste Vej” samt Vejdirektoratets bearbejdede forslag Bilag 6: Notat om afværgeforanstaltninger for natur og støj Bilag 7: Notat om opgravning og deponering af TBT-forurenet sediment 1. BAGGRUND Vejdirektoratet har i henhold til aftalen om en grøn transportpolitik fra januar 2009 færdiggjort den VVM- undersøgelse, som Nordjyllands Amt gennemførte i 2005-2006. VVM-undersøgelsen omfatter 3 forslag til en 3. Limfjordsforbindelse – dels to vestlige forslag (Egholmlinjen og Lindholmlinjen) og dels et østligt forslag med udbygning af E45 og en ny paralleltunnel. Derudover er der i VVM-redegørelsen beskrevet nogle tilvalgsmuligheder og en række alternative løsningsforslag. VVM-undersøgelsen er afrapporteret i VVM-redegørelsen for en 3. Limfjordsforbindelse, bestående af 3 rapporter: Rapport 379: Sammenfattende rapport – Del 1 og 2, 2011 Rapport 380: Miljøvurdering – Del 1, 2 og 3, 2011 Rapport 381: Arealanvendelsesanalyse, 2011 VVM-redegørelsen har været i offentlig høring fra den 27. juni til den 31. august 2011. Rapporterne har kunnet downloades fra Vejdirektoratets hjemmeside. Trykte eksemplarer af rapport 379 har kunnet afhentes på Aalborg Rådhus og kommunens tekniske forvaltning samt på bibliotekerne i Aalborg og Nørresundby. Borgerne har også gratis kunnet rekvirere rapport 379 hos Schultz Distribution. VVM-redegørelsen er sendt til en række myndigheder, institutioner, interesseorganisationer og foreninger m.v., jf. oversigten i bilag 3. Husstande i undersøgelseskorridorerne har modtaget et orienteringsbrev fra Vejdirektoratet om den offentlige høring, der desuden har været annonceret i række lokale blade. I forbindelse med høringen har der været afholdt et borgermøde i Aalborghallen den 18. august 2011 med deltagelse af ca. 900 borgere. Bilag 2 indeholder et referat af borgermødet samt de overheads, der blev præsenteret på mødet. Vejdirektoratet har modtaget i alt 1.511 høringssvar. Heraf er de 20 fra offentlige myndigheder og 33 fra interesseorganisationer, foreninger og virksomheder. De resterende 1.458 høringssvar er fra borgere og grupper af borgere (grundejerforeninger m.v.), og de udgøres af 1.015 ”standardsvar” (6 forskellige typer) mod en vestlig motorvejsforbindelse, og 443 individuelle høringssvar. Nogle af høringssvarene fra foreninger o.lign. indeholder underskriftslister, og høringssvarene omfatter således tilkendegivelser fra flere tusinde borgere. I kapitel 2 er der et resumé af de indkomne høringssvar. Kapitel 3 og 4 indeholder høringssvarene fra myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og virksomheder. Høringssvarene er refereret enkeltvis med Vejdirektoratets eventuelle bemærkninger hertil. Kapitel 5 indeholder en emneopdelt oversigt over høringssvarene fra borgere og grupper af borgere. Emnerne er opdelt således: For Egholmlinjen Imod Egholmlinjen For Lindholmlinjen Imod Lindholmlinjen For Østforbindelsen Imod Østforbindelsen For forslaget ’Den Bedste Vej’ Ændringsforslag til Vejdirektoratets forslag Andre forslag til vejforbindelser Trafikpolitiske forslag og bemærkninger Andre bemærkninger til VVM-undersøgelsen Side 1 af 130 Støjforhold Luftforurening Bymiljø og mennesker Natur og landskab Grundvand og overfladevand Det marine miljø Kulturmiljø og rekreative interesser Barrierevirkning Erhvervslivet Arealforhold Trafikale konsekvenser Kollektiv transport Forhold for cyklister Anlægs- og samfundsøkonomi Andre forhold, der ikke er dækket af ovennævnte emner Bagerst i notatet er der følgende bilag: Bilag 1: En oversigt over samtlige modtagne høringssvar – med markering af, hvilke emner henvendelserne omhandler Bilag 2: Referat og overheads fra borgermødet i Aalborghallen den 18. august 2011 Bilag 3: Oversigt over distribution af VVM-redegørelsen til den offentlige høring Bilag 4: Støjdifferenskort for de kommunale veje – for alle 3 forslag til en 3. Limfjordsforbindelse Bilag 5: Visualiseringer og skitser af forslaget ”Den Bedste Vej” samt Vejdirektoratets bearbejdede forslag for løsningen Bilag 6: Notat om afværgeforanstaltninger for natur og støj – for alle 3 forslag til en 3. Limfjordsforbindelse Bilag 7: Notat om opgravning og deponering af TBT-forurenet sediment Side 2 af 130 2. SAMMENFATNING Dette afsnit indeholder et resumé af de modtagne høringssvar, samt i relevant omfang Vejdirektoratets bemærkninger hertil. Kapitel 3, 4 og 5 omfatter mere fyldige resuméer af høringssvarene og af Vejdirektoratets bemærkninger hertil. 2.1 HØRINGSSVAR FRA KOMMUNALE, REGIONALE OG STATSLIGE MYNDIGHEDER Aalborg Kommune har indsendt en udtalelse fra Aalborg Byråd vedrørende VVM-redegørelsen. Et flertal i Byrådet (18 ud af 31) går ind for Egholmlinjen. Et mindretal (13 ud af 31) går ind for en østlig udbygning med en ny paralleltunnel, evt. et alternativt forslag med et ekstra rør og 3 vognbaner. Ingen i Byrådet går ind for Lindholmlinjen. Byrådet mener, at Vejdirektoratet bør indregne tilvalg af en lavbro over Nørredyb til lokaltrafik til Egholm i projektøkonomien. Byrådet nævner endvidere, at tilslutningsanlæggene i en vestlig forbindelse skal udformes med hensyntagen til transport af møllevinger. Som bilag til Byrådets udtalelse er vedlagt bemærkninger fra Forsyningsudvalget vedrørende hensyntagen til områder med særlige drikkevandsinteresser. Vejdirektoratet har kommenteret bemærkningerne, primært med henvisning til vurderingerne i rapport 380 Miljøvurdering. Aalborg Kommune har endvidere meddelt, at Vejdirektoratet kan forvente at få de nødvendige tilladelser og dispensationer på nærmere anførte vilkår i forhold til den lovgivning og planlægning, hvor Aalborg Kommune er myndighed. Vesthimmerlands Kommune tilkendegiver, at der ønskes en vestlig forbindelse over Egholm. Hjørring Kommune har meddelt, at et flertal i Byrådet anbefaler en vestlig linjeføring. Jammerbugt Kommune anbefaler at etablere Egholmlinjen. Et mindretal foreslår at udbygge den eksisterende, østlige forbindelse. Mariagerfjord Kommune anbefaler at etablere en 3. Limfjordsforbindelse som en vestlig forbindelse. Brønderslev Kommune anbefaler at etablere en 3. Limfjordsforbindelse som Egholmlinjen. Et mindretal støtter en østlig forbindelse. Kommunekontaktrådet for Nordjylland mener, at Egholmlinjen bedst tilgodeser udviklingen i regionen og sammenbindingen af regionen på tværs af Limfjorden. Region Nordjylland har meddelt, at et flertal i Regionsrådet (29 ud af 35) anbefaler en vestlig linjeføring over Egholm, mens et mindretal (5 ud af 35) anbefaler en østlig forbindelse. Et enkelt medlem peger på Lindholmlinjen. Limfjordsrådet har fremsendt bemærkninger om påvirkninger af Limfjorden og de i VVM-redegørelsen foreslåede afværgeforanstaltninger. Trafikstyrelsen gør opmærksom på hindringsbegrænsende planer for Aalborg Lufthavn, gældende både for anlægs- og driftsfasen. Kystdirektoratet har fremsendt bemærkninger vedrørende strømnings- og sedimentationsforhold samt opfyldning syd for Egholm og klimasikring i Limfjordsområdet. Kystdirektoratet deltager gerne i fastlæggelse af et overvågningsprogram for anlægsaktiviteter i Limfjorden. Side 3 af 130 Nordjyllands Politi har ingen bemærkninger til undersøgelsen. Aalborg Stift har fremsendt bemærkninger om vejforslagenes påvirkninger på Dall, Frejlev, Vadum og Rørdal kirker. Aalborg Stift vurderer, at Dall Kirke vil blive voldsomt påvirket af de vestlige linjeføringer, mens påvirkningen af de øvrige tre kirker vurderes at være uvæsentlig. Aalborg Stift foreslår, at det planlagte krydspunkt for vejanlægget flyttes mod syd, hvorved generne for Dall Kirke ville blive minimeret. En sådan ændring anbefales ligeledes af Den Kongelige Bygningsinspektør. Vejdirektoratet skal hertil bemærke - med reference til en aftale fra 2006 mellem Aalborg Stift og Nordjyllands Amt - at det i VVM-redegørelsen er forudsat, at indsigten til kirken skal bevares, og at den direkte udsigt til trafikken på E45 fra kirkegården skal mindskes. Den detaljerede terrænudformning og beplantning vil blive aftalt med de kirkelige myndigheder og Aalborg Kommune i den efterfølgende projektfase. Aalborg Forsyning, Vand har fremsendt bemærkninger vedr. mulige konflikter mellem en 3. Limfjordsforbindelse og kildepladser, områder med særlige drikkevandsinteresser og kildepladszoner samt grundvandsbeskyttelse generelt. Vejdirektoratet har henvist til kommentarerne til Forsyningsudvalget bemærkninger om samme emner (bilag til Aalborg Byråds udtalelse, se ovenfor). Aalborg Forsyning, Kloak bemærker,
Load more

Recommended publications
  • Lokalplan 1-2-103
    LOKALPLAN 1-2-103 ERHVERV OG BOLIGER, LINDHOLM BRYGGE NØRRESUNDBY MIDTBY AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN APRIL 2010 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Lokalplanen er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser en visualisering af den transformerede katedral og højhuse set fra Lindholm Brygge Indholdsfortegnelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby Vejledning Hvad er en lokalplan ..................................................................................................................................4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål .............................................................................................................5 Lokalplanområdets historie ........................................................................................................................6 Kulturarv ....................................................................................................................................................7 Lokalplanområdet ......................................................................................................................................8 Lokalplanområdets omgivelser ..................................................................................................................8 Lokalplanens indhold ...............................................................................................................................10
    [Show full text]
  • Henriksen, Sune Ribergaard Page 1 of 1 12-05-2010
    Page 1 of 1 Henriksen, Sune Ribergaard Fra: Brøndum, Jette på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 28. april 2010 11:20 Til: Brøndum, Jette Cc: Henriksen, Sune Ribergaard Emne: VS: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Fra: Jørgen Harbøll [mailto:[email protected]] Sendt: 28. april 2010 08:45 Til: AAR - Aarhus hovedpostkasse Emne: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Ved flytning af denne perron de 350 meter nordpå, vil det så ikke bare betyde, at I flytter problemet ud i Kolonihavehusområdet? Hvad med at vente lidt – og så arbejde ihærdigt på, at endestationen skal være ved Lufthavnen? Venlig Hilsen Jørgen Harbøll 12-05-2010 05-05-10 Vedr. ”Forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station” Kommentar til oplægget om flytning. Jeg kan forstå man ønsker at flytte det nuværende anlæg længere nordpå og som følge af det forslag vil vi komme forholdsvis tæt på. Der er vel ca 40 m over fra vores have og til det nuværende banelegeme. Hvis anlægget bliver flyttet herud og man placerer det vest for banelegemet så vil vi komme til at få det nærmere. Hvordan det vil komme til at påvirke os er svært at sige, men på baggrund af de gener vi af og til oplever fra virksomheder der ligger på Voerbjergvej nordøst for os små 100 m væk er det lydt nok. For et par år siden standsede man også med Skagens banen, tror jeg det var, med at køre godstog. De år de kørte fik man lært at stå tidligt op når det kom forbi om morgenen klokken 5 med 50 godsvogne eller mere.
    [Show full text]
  • PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet Fysisk Planlægning
    PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet fysisk planlægning Plan- og Projektinformation Overordnet fysisk planlægning Plan09 – nye byroller i kommuneplanlægningen Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer Planstrategi Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen en kommuneplan 09 søgt og fået og projekter. Plan- og Projektinformation omfatter aktiviteter, planer og projekter, Planstrategi 2007 har bl.a. dannet grundlag for udarbejdelsen af Kommuneplan støtte fra Plan09 til at arbejde med ”Nye byroller i kommuneplanlægningen”. Pro- der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig 09. Hvor kommuneplanen først og fremmest arbejder med et fireårigt – og der- jektets budget er på 1,5 mio. kroner og finansieres og udarbejdes sammen med interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. næst et tolvårigt sigte, arbejder planstrategien med et længere sigte, med an- Realdania og Miljøministeriet. Plan09-projektet danner grundlag for at fastlægge Denne information har status pr. oktober 2009 og udarbejdes af Plan- og Koordi- givelse af en vision og strategi for udviklingen i kommunen. Planstrategien skal en ny form for byroller. neringsgruppen (PK). Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes trods det lange sigte revurderes i første halvdel af hver byrådsperiode – og skal til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. sandsynligvis justeres efter det nye byråds ønsker. Projektet har resulteret i en række anbefalinger om dels et bymønster, det vil sige en overordnet beskrivelse af sammenhængen mellem byerne, og dels om et sæt Plan- og Koordineringsgruppen Status pr. oktober 2009 bybeskrivelser, for hver enkelt by. Plan09-projektet har været anvendt i uformnin- Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning Planstrategien er et politisk og administrativt ledelsesværktøj som kan have tråde gen af bymønster og bybebskrivelser i kommuneplanforslag 09.
    [Show full text]
  • Arne Jensen , En Vejgaard Dreng Fortæller
    Arne Jensen. En Vejgaard dreng fortæller om sin tid i Vejgaard Fra 1934 – 1951. 1 En Vejgaard dreng fortæller. Arne Jensens beretning om hans tid i Vejgaard. Det hele begyndte i 1934. Onsdag før påske den 28. marts nedkom min mor, Signe Marie Jensen (født Poulsen) med mig. Klokken var 12.30 og til at bistå med fødslen var, foruden jordemoderen, fru Jensen, som boede i stueetagen. Fødslen var en hjemmefødsel og foregik i mine bedsteforældres hjem på Østervangsvej 29 i Vejgaard, som dengang var en selvstændig forstadskommune til Aalborg. Min far, Erhard Johan Wittrup Jensen, var ikke til stede ved fødselstidspunktet, idet han stadig sejlede som søfyrbøder og først afmønstrede 2 måneder senere og ifølge min mor medbragte en fin barnevogn. Senere fremstillede han både en barneseng til mig og en kommode til mit tøj for far var en dygtig håndværker. Min far og mor fik den første tid bolig i et værelse hos mormor og morfar, og mens de boede der, blev jeg døbt den 21. maj 1934 og fik navnet Arne Jensen. Min barnedåb den 21. maj 1934 2 Vejgaard – Frederikshavn Tur/retur Birthes fødsel Far havde intet arbejde og da han var fra Frederikshavn, søgte han og fik arbejde på Frederikshavn Skibsværft hen på sommeren 1934 så vi flyttede til Frederikshavn, hvor vi den første tid boede til leje hos en af fars ungdomskammerater. Her boede vi en kort tid, indtil far fandt en lejlighed på Emilievej og senere på Ingeborgvej. I september 1935 kom der familie forøgelse. Den 9. september fødtes min lillesøster, som kom til at hedde Birthe og hun blev ligesom min far Frederikshavner.
    [Show full text]
  • Hørings- Udgave
    HØRINGS- UDGAVE Mobilitetsplan 2017-20 Fremtidens mobilitet i Nordjylland Mobilitetsplan 2017-20 1 Indhold 19 Aktiviteter for øget mobilitet 05 Vi vil fortsat udvikle Nordjylland 21 Det Nordjyske Hovednet 06 Nordjylland 2020 37 Mobilitet for alle 09 Indsatser for øget mobilitet 47 Nye services og transporttilbud 14 Realisering af aktiviteter 53 En tryg og god rejse for alle 16 Økonomi for Mobilitetsplan 2017-20 61 Én indgang for kunden Læsevejledning Mobilitetsplan 2017-20 består af to dele. Første del er en indledende beskrivelse af baggrund, indhold, økonomi og realiseringsplan for mobilitetsplanes akti- viteter. Anden del er en mere dybdegående beskrivel- se af planens aktiviteter. 2 Forord NT’s Mobilitetsplan 2017-20 er den første store plan I NT har vi tradition for at involvere og inddrage poli- for Nordjylland, der tager sit afsæt i et nyt tankesæt, tikere, embedsmænd, og øvrige interessenter, når vi som vi introducerede i forbindelse med NT’s nye laver vidt og langtrakte planer. Denne gang er ingen forretningsplan i 2016. Nøgleordet er mobilitet. Som undtagelse. Forud for denne høringsudgave af NT’s trafikselskab er vi med til at sikre, at borgerne er Mobilitetsplan 2017-20 ligger der et stort antal dialog- mobile, når de skal på arbejde, i skole eller på fami- møder, hvor vi har fået input og testet ideérne af. liebesøg. Mobilitet er vigtig for, at vi, som borgere og samfund, kan fungere, skabe vækst og være attraktive. Planen er spækket med aktiviteter, der tilsammen kan Med accepten af forretningsplanen, er dette tankesæt give mobiliteten et stort skub og dermed understøtte blevet retningsgivende for NT i fremtiden.
    [Show full text]
  • Rehabilitation Center for Refugees Aalborg Michael Hans Sørup & Mads Birk Petersen Master Thesis June 2016 // Msc.4-Arc29 //Aalborg University
    Rehabilitation Center for Refugees Aalborg Michael Hans Sørup & Mads Birk Petersen Master Thesis June 2016 // MSc.4-arc29 //Aalborg University LOWLOW QUALITYQUALITY EDITIONEDITION TITLE PAGE PREFACE ABSTRACT Title: Rehabilitation Center for Rehabilitation Center for Refugees – is a combined offer for This report contains the development of a design for a Rehabilitation Refugees refugees with PTSD that provides a course of treatment, Center for Refugees located in Aalborg-Lindholm. The report present social events and a PTSD adjusted language school to the framework of the project containing research, analysis, case Theme: Healing Architecture support a holistic treatment. The project is developed studies, the presentation and process of the project, and an epilogue through the master thesis at Architecture & Design - Aalborg covering the conclusion and reflections of the project. Project: MSc04, Master Thesis University. The project duration is from 3rd of February to 25th Architecture & Design of May 2016 The main topic concerns the designing of an optimal setting for Aalborg University rehabilitation of refugees with Post Traumatic Stress Disorder (PTSD). Throughout the project, help and guidance has been The treatment centers for refugees is providing a holistic treatment Technical Focus: Sustainable Architecture provided from several sources. These we would like to give between psychological, social and physical professions. This holistic our special thanks. treatment is provided in a setting far from the contemporary standard Period: 3rd of February to 25th of in the health care system. This observation fosters a question of how May 2016 Thanks to Tonie Bunch Bertelsen, who has been main a contemporary design for a rehabilitation center for refugees can be provider with information and advises concerning the designed to accommodate the needs of the current holistic treatment.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • Status for Anlægs- Og Byggeprojekter
    Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2020 Det store atrium i politiets nyligt færdiggjorte uddannelsescenter i Vejle (Foto: Christensen Fotografi). 2. | Status for anlægs- og byggeprojekter Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2020 Transportområdet| 3. Status for anlægs- og byggeprojekter, 2. halvår 2020 Udgivet af: Transport- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Boligministeriet ISBN netudgave: 978-87-93292-61-1 4. | Status for anlægs- og byggeprojekter Indhold Transportområdet ............................................................................................................................................. 7 1. Indledning.................................................................................................................................................. 8 2. Jernbaner................................................................................................................................................... 9 Anlægsprojekter på baneområdet................................................................................................. 11 Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................. 12 Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ........................................................................................................ 13 Signalprogrammet..............................................................................................................................
    [Show full text]
  • Forslag Til Finanslov for Finansåret 2020
    Forslag til finanslov for finansåret 2020 Tekst og anmærkninger § 28. Transport- og Boligministeriet § 28. Transport- og Boligministeriet Tekst 3 § 28. Transport- og Boligministeriet A. Oversigter. Realøkonomisk oversigt: Mio. kr. Nettotal Udgift Indtægt Udgifter under delloft for driftsudgifter ............................... 8.410,4 15.751,5 7.341,1 Udgifter uden for udgiftsloft ................................................. 8.382,9 9.960,5 1.577,6 Heraf anlægsbudget ....................................................... 7.360,7 7.945,4 584,7 Indtægtsbudget ....................................................................... 1.540,1 - 1.540,1 Fællesudgifter ........................................................................................... 1.309,7 1.644,6 28.11. Centralstyrelsen ............................................................................... 1.276,7 1.644,5 28.12. Tilsyn og kommissioner ................................................................. 33,0 0,1 Veje ............................................................................................................ 2.764,1 174,1 28.21. Vejdirektoratet ................................................................................. 2.764,1 174,1 Trafik og byggeri mv. .............................................................................. 6.493,3 456,5 28.51. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen .................................................. 570,0 372,0 28.52. Jernbanetrafik .................................................................................
    [Show full text]
  • Fugleskydning 2016
    VI MØDES ATTER PÅ BAKKEN TAG MED TIL POKAL- SKYDNING I HADERSLEV BAKKEFOLKET • NR. 63 DET BRODERLIGE SKYDESELSKAB DET BRODERLIGE SKYDESELSKAB BAKKEFOLKET NR. 63 • AUGUST 2016 BAKKEFOLKET NR. 63 • AUGUST 2016 INDHOLD VELKOMMEN TIL FUGLESKYDNING 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE ARTIKLER OG ANNONCER Igen i år vil Brødrene samles på Bakken til fugleskydning. Alle Brødre kan bruge Bakkefolket Kolofon ..................................................................... 2 Det vil ske i godt samsæde og med respekt for temaet om at som talerør, dog ikke til politiske eller Leder ......................................................................... 3 gavne og fornøje. Blandt de herligste stunder er gensynene religiøse indlæg, men gerne til løst Selskabets bestyrelse .............................................. 4 med de mange gode Brødre fra vore venskabsgilder fra nær og fast om Selskabet og livet blandt Program for fugleskydning 2016 ............................... 4 Brødre på Bakken og andre steder. og fjern. Det er med vemod, jeg tænker på, at der er et par Formandens beretning på generalforsamlingen ........ 5 Brødre, som vi aldrig mere vil se. Men vi har været der, og Brodergolf i Aarhus ................................................... 9 Ansvarshavende redaktør deltaget på deres sidste rejse. Og for de gamle som faldt …! Damernes udflugt i Flensborg ................................ 10 Hans Jørgen Jensen véd vi, at der er nye på vej. Højtidsfest i Lund .................................................... 11 Vivaldisvej 117, Frejlev, 9200 Aalborg
    [Show full text]
  • Budget 2019-2022
    Budget 2019-2022 Bind I Indholdsfortegnelse Forord ..................................................................................................... 5 Ældre- og Handicapforvaltningen .................................... 115 Budget 2019-2022 i hovedtræk .............................................. 6 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 117 Hensigtserklæringer godkendt i budget 2019-2022 .. 8 Serviceydelser for ældre ........................................................... 119 Udgifter og indtægter i Aalborg Kommune ................... 17 Tilbud for mennesker med handicap................................... 123 Resultatopgørelse - Skattefinansieret område.......... 18 Myndighedsopgaver og administration .............................. 127 Finansiering ...................................................................................... 19 Tilskud og udligning .................................................................... 22 Skoleforvaltningen ................................................................... 129 Anlæg - skattefinansieret ........................................................ 28 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 130 Renter, afdrag og langfristet gæld ..................................... 29 Skoler ................................................................................................. 131 Balanceforskydninger ................................................................ 30 Administration ..............................................................................
    [Show full text]
  • Aalborg Universitet Environmental Asbestos Exposure During
    Aalborg Universitet Environmental Asbestos Exposure During Childhood and Cancer Risk Later in Life – A Long-term Register-based Cohort Study Dalsgaard, Sofie Bünemann DOI (link to publication from Publisher): 10.5278/vbn.phd.med.00122 Publication date: 2019 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Dalsgaard, S. B. (2019). Environmental Asbestos Exposure During Childhood and Cancer Risk Later in Life – A Long-term Register-based Cohort Study. Aalborg Universitetsforlag. Aalborg Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Ph.D.-Serien https://doi.org/10.5278/vbn.phd.med.00122 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: September 24, 2021 E NVIRONMENTAL NVIRONMENTAL ASB ENVIRONMENTAL ASBESTOS EXPOSURE E S TO DURING CHILDHOOD AND CANCER RISK S E LATER IN LIFE XPO S URE DURING CHIL DURING URE – A LONG-TERM REGISTER-BASED COHORT STUDY BY SOFIE BÜNEMANN DALSGAARD DISSERTATION SUBMITTED 2019 D HOO D AN D CAN C ER ER R I S K K L ATER IN IN ATER L IFE SOFIE B.
    [Show full text]