Lokalplan 1-2-103

LOKALPLAN 1-2-103

ERHVERV OG BOLIGER, LINDHOLM BRYGGE NØRRESUNDBY MIDTBY

AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN APRIL 2010 Nærmere oplysninger

Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000

Lokalplanen er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Aalborg Kommune

Forsidebilledet viser en visualisering af den transformerede katedral og højhuse set fra Lindholm Brygge Indholdsfortegnelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Vejledning Hvad er en lokalplan ...... 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål ...... 5 Lokalplanområdets historie ...... 6 Kulturarv ...... 7 Lokalplanområdet ...... 8 Lokalplanområdets omgivelser ...... 8 Lokalplanens indhold ...... 10 Friarealer ...... 17 Veje og parkering ...... 18 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning ...... 19 Konsekvensvurderinger...... 25 Konsekvensanalyse for ’Højhuse ved Katedralen på Lindholm Brygge’ ...... 25 Miljøvurdering ...... 30 VVM-screening ...... 30 Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning ...... 31 Servitutter ...... 31 Planbestemmelser Indledning ...... 35 1. Formål ...... 36 2. Område og zonestatus ...... 36 3. Arealanvendelse ...... 36 4. Udstykning ...... 37 5. Bebyggelsens placering og omfang ...... 37 6. Bebyggelsens udseende ...... 37 7. Ubebyggede arealer ...... 41 8. Veje, stier og parkering ...... 42 9. Tekniske anlæg ...... 42 10. Miljø ...... 42 11. Grundejerforening ...... 43 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ...... 43 13. Lokalplan og byplan vedtægt ...... 44 14. Servitutter ...... 44 15. Retsvirkninger ...... 44 Bilag ...... 45 Anvendelseskatagorier, Bilag A* ...... 45 Støj fra erhverv, Bilag B* ...... 49 Støj fra traﬁ k, Bilag C* ...... 51 Parkeringsnormer, Bilag F* ...... 55 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort, Bilag 1 ...... 57 Arealanvendelse, Bilag 2 ...... 59 Illustrationsskitse, Bilag 3 ...... 61

Aalborg Kommune § Vejledning

Hvad er en lokalplan? større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et om- byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kom- råde og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere muneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som arealer fra landzone til byzone. helhed. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. Lokalplanforslaget skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan, of- fentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne Lokalplanen består af: lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig hedsperioden er Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lo- slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil kalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de mil- Herefter vedtages planen endeligt. jømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning og om, hvorvidt gennemførelse Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra efter eget ønske vil foretage så omfattende ændringer, at andre myndigheder. der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer og tekst Den endelige lokalplan skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, Bilag: der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i at der ikke må etableres forhold i strid med planens forhold til skel. bestemmelser.

Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er Lovligt eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplan- som er etableret, før lokalplanforslaget blev offentlig- bestemmelserne og er bindende. gjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan lokalplanen – også efter ejerskifte. bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illu- strationsskitsen er til vejledning og inspiration og er Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de derfor ikke bindende. bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover Retsvirkninger følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i Støj fra traﬁ k, og Parkeringsnormer, som uddyber eller afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. illustrerer lokalplanbestemmelserne.

Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller

4 Aalborg Kommune Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

FO V GEDS VEJ

SUND

LINDHOLM BANESTI

LVEJ GØ BAKKEVEJ

LUNDØVEJ BANEVEJ S TATIONSVEJ BAKKEVEJ BENDTSENSVEJ

SYDVESTVEJ

LØKKEVEJ

BENDTSENSVEJ

Aalborg Tekniske Skole LINDHOLM NÆRBANEVEJ

Boliger THISTEDVEJ

Erhverv

Katedralen Erhverv Erhverv

LINDHOLM BRYGGE Erhverv Erhverv

ANDERS NIELSENS VEJ Boliger Boliger

JULIUS POSSELTS VEJ

ALLE Erhverv KUMMEROWSVEJ THISTEDVEJ

Boliger Boliger STRAND Erhverv

Boliger

YGGE GADEGÅRDSVEJ Erhverv

LINDHOLM BR

Boliger

050 100 200 m

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:5.000 - Luftfoto optaget 2008.

Lokalplanens baggrund og formål og den påkrævede service tæt ved Aalborg Lufthavn. Med dette hotel som en del af projektet på Lindholm Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et konkret Brygge er det nu muligt at renovere og forskønne projektforslag for omdannelse af den tidligere indu- Katedralen og anvende den som en historisk indgang stribygning Katedralen til blandet boliger og erhverv. til et moderne projekt med værelser, boliger, erhverv og ﬁ tness i to bagvedstående højhuse. Aalborg er midt i en udvikling fra industriby til international vidensby, og der er i den udvikling Det er lokalplanens formål at sikre bevaring af Ka- opstået behov for et internationalt hotel med moderne tedralen og samtidig give mulighed for at opføre ny konference- og mødefaciliteter, et stort antal værelser tilhørende bebyggelse som højhuse med en højde

April 2010 5 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby på op til 66 m og 22 etager. massive udtryk. Samtidig skal det arkitektoniske udtryk tilpasses den øvrige nye bebyggelse i området. Den bevaringsværdige Katedrals karakteristiske arkitektur skal fastholdes og synliggøres. Det skal sikres, at Silobygningen ikke påføres tilbygninger, Lokalplanområdets historie der konkurrerer med enkeltheden og det aksiale, det store buede tag, karnappen mod syd og elevatortårnet I 1911 startede produktionen af cement på Lindholm med kuppeltaget. Brygge, da Dansk Andels Cement (DAC) blev grund- lagt. Området har gennem tiderne været præget af Lokalplanen skal sikre at samspillet mellem nybyg- mange forskellige og markante industribygninger. Én geri den bevaringsværdige bebyggelse bliver rig på af dem – der sammen med TAMU bygningen overfor oplevelse og kvalitet. er den eneste bevarede – er fabriksbygningen med tilnavnet 'Katedralen'. Den blev oprindeligt opført Det skal derudover sikres, at ny bebyggelse opføres i i 1913, men efter en brand i 1923 blev bygningen et formsprog og med materialer, der synliggør, at der genopført stort set, som den står i dag i insitu støbt er tale om ny bebyggelse i kontrast til Katedralens beton. Cementproduktionen ophørte i 1978, og

Katedralen set fra syd med Silobygningen og det karakteristiske buede tag og karnap i forgruden

6 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Katedralen er i dag kategoriseret som værende af Mange af de tidligere præsenterede projekter har middel bevaringsværdi (4 på en skala fra 1 til 9, taget udgangspunkt i at nedrive Katedralen for at hvor 1 har den højeste bevaringsværdi). skabe plads til nye bygningskroppe med en mere optimeret indretning og anvendelse, men projekterne To høje siloer opføres i 1964 på DAC-grunden syd for har ikke i tilstrækkelig grad formået at bevare og Katedralen. Siloerne får kælenavnene Anne og Birthe fremhæve den industrielle kulturarv, som Katedralen af arbejderne. Siloerne bruges til cement opbevaring repræsenterer. frem til 1982, og derefter til kornopbevaring for EF i 12 år. Siloerne nedrives af DAC i 1990’erne kort før, den sidste silo på Siemens Kaj bliver erklæret Kulturarv bevaringsværdig. Den historiske baggrund med de store siloer er baggrunden for, at Lindholm Brygge Lindholm Brygge præges stadig af bygninger brugt til er udpeget som potentielt højhusområde. tungt erhverv såsom Katedralen, der er en væsentlig del af nærværende projekt. Katedralen udgør den Katedralen har haft en stor betydning i omdannelsen del af projektet, der omfatter sikring af kulturarven af Lindholm Brygge fra nedslidt industriområde vedrørende den nyere industrihistorie. til attraktiv bydel med moderne bebyggelser tæt ved Limfjorden og den åbne natur mod vest. Der Som beskrevet i Kommuneplan 2009 knytter kul- er gennem ﬂ ere år blevet arbejdet med forskellige turarven sig til den forhistoriske tid, oprindelige projekter til renovering og forskønnelse af byg- bymiljøer, landbrugets og opdyrkningens historie ningskomplekset, der trods den store betydning for samt nyere industrihistorie. Formålet med at sætte bydelens omdannelse stadig ligger forsømt hen. fokus på kulturarv er at vise historien som en proces,

Visualisering af Lindholm Brygge med den renoverede Katedral og de nye højhuse

April 2010 7 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby hvor nyt møder gammelt, og hvor det gamle får nyt Lindholm Brygge ligger Limfjorden. liv ved at blive brugt. Lokalplanområdet afgrænses af Aalborg Tekniske I Kommuneplan 2009 fastsætter retningslinje 5.2.2 Skole mod nordvest, boligbebyggelsen Fjordbo mod ’Sikring af kulturhistorien generelt’, at fortidsminder, nordøst, Lindholm Brygge mod sydøst og boligbe- de fredede bygningsanlæg som kendingsmærker i byggelsen Panoramabo mod sydvest. landskabet, kirker i byerne, værdifuld industrikultur og øvrige værdifulde kulturmiljøer, kulturhistoriske Inden for lokalplanområdet ligger to bygninger. Det enkeltelementer og samlede kulturmiljøer skal sikres er Katedralen og en bygning, der skal nedrives for gennem planlægning og administration. at give plads til parkering.

Katedralen repræsenterer en unik industriarkitektur Lokalplanområdet ligger i byzone. med den fl otte detaljering og datidens ophøjede og betagende atmosfære omkring tidens industrikul- turelle fyrtårne. Katedralen er medtaget af mange Lokalplanområdets omgivelser års slid og efterfølgende manglende vedligehold og kræver et meget omfattende renoveringsarbejde for Lindholm Brygge ligger ved Limfjordens nordlige at bevare industrihistorien. bred med kort afstand til Aalborg Lufthavn, jern- banestation og motorvejsnet. Med den attraktive placering er bydelen de senere år blevet omdannet Lokalplanområdet fra nedslidt industriområde til moderne bydel, hvor det nu kun er Katedralen og det nærmeste areal, der Lokalplanområdet udgør en del af det tidligere in- venter på omdannelsen. dustriområde DAC i Nørresundby, der i løbet af de seneste år har gennemgået en omfattende omdan- Det tidligere DAC-område er i store træk blevet nelse fra industriområde til blandede bymæssige omdannet til et velfungerende byområde med bolig- formål. Lokalplanområdet omfatter fi re privatejede bebyggelser, heraf fl ere med udsigt til Limfjorden. ejendomme, hvoraf to ligger mod Lindholm Brygge Ved Lindholm Brygges møde med Limfjorden er og to ligger længere mod vest. Lokalplanområdet der opført to markante boligsiloer på samme sted har et samlet areal på omkring 15.031 m². Der er som en tidligere industrisilo. vejadgang til Lindholm Brygge og lokalplanområdet fra Thistedvej nordøst for området, og for enden af Lindholm Brygge er trafi kalt set et lukket området

Eksisterende Silobygning, Mølleri og Maskinrum Bevaret Silobygning, genopført Mølleri og højhuse

8 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Kig ad Lindholm Brygge mod Limfjorden Lindholm Brygges forløb mod Thistedvej

uden gennemkørsel. Al kørende trafi k ankommer fra Umiddelbart vest for lokalplanområdet ligger Tek- Thistedvej og kommer ind i bydelen ad rundkørslen nisk Skole, der deler vejadgang med det kommende i den nordlige ende af Lindholm Brygge. hotel. Længere mod vest fi ndes et større rekreativt område, der består af ubebyggede fjordenge, der Øst for området ved Lindholm Brygge ligger en grænser op til Lindholm Å. Beplantningen består erhvervsbebyggelse ved Kummerowsvej, og længere af lavt og hårdført krat, som kan stå imod den hårde mod øst fi ndes Lindholm Strandpark med bademu- vind fra vest. ligheder og rekreative aktiviteter. Fjordkarakteren er på dette sted af bymæssig karakter med træer og Langs Thistedvej ligger en boligbebyggelse, der bl.a. anlagte plæner. har tjent som boliger for medarbejderne på DAC, og

Bebyggelsens sammehæng med omkringliggende bebyggelse og beliggenheden ift. kystlinjen

April 2010 9 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby som primært består af fritliggende enfamiliehuse. mulighed for at opføre en større koncentration af Boligbebyggelserne syd for Thistedvej ligger langs boliger, erhverv, butikker, fi tness, hotel og konfe- mindre veje, der alle har retning mod fjorden, ligesom rence som supplement til de eksisterende funktioner tilfældet er med Lindholm Brygge. i bydelen. Funktionerne indpasses i den eksisterende omdannede bebyggelse og i nybyggeri i form af bl.a. to højhuse. Lokalplanens indhold Anvendelser Den næsten gennemførte omdannelsesproces for Anvendelsen af området er blandede byformål i området omkring Lindholm Brygge medvirker ge- overensstemmelse med den igangværende omdan- nerelt som en statusmæssig opgradering af bydelen, nelse og bestemmelserne i kommuneplanen og den samtidig med at lastbiler og øvrig arbejdskørsel er gældende lokalplan 12-053. Der kan således indrettes erstattet af personbiler, cykler og fodgængere på vej boliger og lettere erhverv, som hotel, restauranter til og fra de mange boliger og øvrige funktioner i og caféer, konferencecenter, butikker og fi tness. I området. lokalplanens bestemmelser er anvendelsen specifi - ceret for de enkelte bygninger. For at skabe en oplevelsesrig bydel giver lokalplanen

THISTEDVEJ

LINDHOLM BRYGGE

ANDERS NIELSENS VEJ

II JULIUS POSSELTS VEJ OW

KUMMER

Illustrationsplan med lokalplanområdet (ikke målfast).

10 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Silobygningen med Maskinrum, der bevares og ombygges

Den brede vifte af anvendelser vil sammen med den intensive udnyttelse af lokalplanområdet sikre Silobygningen restaureret og ombygget aktiviteter og liv i store dele af døgnet og dermed sikre en levende bydel. helhedsvirkning med nabobebyggelser.

Bebyggelsen Med det formål at undgå reﬂ ekterende lysgener Centralt i lokalplanområdet ligger Katedralen, der for de omboende må der ikke anvende spejlende er udpeget som en bevaringsværdig bebyggelse med materialer på facader og tage. bevaringsværdi 4 efter SAVE registreringssystemet. Den høje Silobygning sikres bevaret i lokalplanen, Der må ikke anvendes miljøskadelige stoffer som fx mens Mølleriet og Maskinrummene/sidebygninger PVC og trykimprægneret træ i byggeriet og ingen enten kan bevares eller genopføres med stort set plastikvinduer. samme visuelle udtryk som i dag. Triplet Tower er den bebyggelse, hvor der primært I tilknytning til Katedralen gives der mulighed for gives mulighed for at opføre boliger. Lokalplanen bl.a. at opføre to højhuse. Det tilstræbes, at den sikrer, at der så vidt muligt skal etableres en altan samlede bebyggelse skal gives et venligt og imø- eller tagterasse til hver bolig. dekommende udtryk ved terræn. Derfor indeholder lokalplanen bestemmelser, der sikrer, at bebyg- Silobygningen gelsens stueetage skal fremstå i menneskelig skala Lokalplanen giver mulighed for, at Silobygningen og bearbejdes med et åbent og imødekommende med tilhørende sidebygning mod Lindholm Brygge facadeudtryk, overdækninger, udhæng og lignende. kan ombygges og efterisoleres, så den kan indeholde de påtænkte funktioner som boliger, restaurant, ho- I valg af formsprog, materialer, farver mv. skal der tel og butikker. Bygningen skal efter ombygningen sikres en markant kontrast mellem nybyggeri og fremstå med stort set samme overﬂ ader og farver som renoverede/genopførte bygninger samt en synlig i dag, men med nænsomt tilpassede indgangspartier sammenhængskraft i det samlede projekt og god og vinduesåbninger.

April 2010 11 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

(de karakteristiske sidebygninger) med let buede tagkonstruktioner.

Bygningen skal efter renovering eller nyopførelse fremstå med et formsprog og materialevalg, der stemmer overens med den oprindelige arkitektur, men med nænsomt tilpassede indgangspartier, vin- duesåbninger og tagterrasser.

Der gives mulighed for at indrette butikker i Møl- leriet og Maskinrummet, og i Mølleriets gavl kan indgangspartiet til hotel og foyer placeres.

Eksempel på indretning under silobundene Det har en afgørende betydning for byggemulighederne inden for lokalplanområdet, om Mølleriet Silobygningen er fabrikkens højeste del. Den fylder bliver renoveret eller nyopført. Derfor giver lokal- mest i det visuelle miljø, og dens lave sidebygning planen mulighed for at hotelhøjhuset kan opføres og karnap er det af fabrikken, der er nærmest Lind- med to ekstra etager, hvis Mølleriet bevares i sin holm Brygge. Silobygningen bærer ikke væsentlige nuværende form. præg af ombygninger, og den repræsenterer således en stor del af det, som forbindes med Katedralen. Bygningen tænkes indrettet til hotelværelser og servicefunktioner, og qua den tilbagetrukne placering Silobygningens facader renoveres, så de atter kommer fra Lindholm Brygge og den lave højde i forhold til at fremstå i intakt grå puds. Nye vinduesåbninger til Silobygningen vil bygningshøjden blive forøget etableres i de tilbagelagte felter og med en vis afstand uden at medføre en væsentlig ændret opfattelse af til bevarede gesimer og pilastre, og rammerne kan Katedralen som helhed. Således vil den højeste del udføres i den karakteristiske røde farve, som blandt af Mølleriets tagkonstruktion have en højde på 16,6 andet også ﬁ ndes på det bevarede elektricitetsværk meter mod i dag 14,3 meter til tagrytterne. på den anden side af Lindholm Brygge. Såfremt der ved en viderebearbejdning af det Lokalplanen giver mulighed for at Silobundene foreliggende projekt kan omdisponeres, så der kan kan bevares som et karakteristisk vidne om indu- placeres funktioner i Mølleriet, der kan drage nytte strikulturen og som en spændende atmosfære for af rummets proportioner og ikke kræver væsentlig eksempelvis en restaurant. forandring af de eksisterende konstruktioner, vil Mølleriet blive renoveret. Mølleriet Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer, at Elevatortårnet, der er en del af Mølleriets sydlige det eksisterende Mølleri kan bevares og renoveres ende, udgør en væsentlig del af Katedralens ka- sammen med det karakteristiske Maskinrum. rakteristiske silhouet set fra Limfjordsbroen og vil blive bevaret. Alternativt giver lokalplanen mulighed for at erstatte Mølleriet af en ny bygning med samme udseende, Mølleriet opføres med samme detaljeringsgrad som men i en større højde på op til 17 m og 4 etager. den øvrige Katedral. Terrasser kan udføres forsænket Mod Lindholm Brygge genopføres Maskinrummene i den buede tagkonstruktion.

12 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Sidebygningerne / maskinrummene men med Mølleriet, så der vil skabes mulighed for Lokalplanen sikrer, at Maskinrummene som uden åben færdsel mellem funktionerne i katedralen gangspunkt vil blive renoveret og istandsat. De vil og de nye bygninger. rumme funktioner som butikker og caféer, der hen- vender sig mod bylivet langs Lindholm Brygge (og Der gives mulighed for at opføre en minimalistisk muligvis også mod et fremtidigt 'strøg' indvendigt bygning med en højde på 60 m og 20 etager med et i Mølleriet). et lavere fremskudt volumen med terrasse i læ for vestenvinden. Hvis Mølleriet som tidligere nævnt Afhængigt af konstruktionernes forbindelse til Møl- bevares i sin nuværende udformning, gives der mu- leriet kan der vise sig konstruktive komplikationer lighed for, at bygningen kan opføres med en samlet i Maskinrummenes stabilitet, så det blandt andet af højde på 66 meter og 22 etager. sikkerhedsmæssige årsager kan blive nødvendigt også at lade maskinrummene nedrive og genopføre. Højhuset svarer med den høje og bastante del og den fremskudte og mere opløste del til hovedgrebet bag Hotel og konference de nye bygninger på aksen langs Lindholm Brygge. I området nordvest for Mølleriet gives der mulighed Dette gælder for eksempel Siemens-bygningen, for at opføres et højhus til hotelværelser – DAC hvor den højeste og lukkede del danner en markant Tower. I tilknytning til højhuset kan der opføres en overgang til det åbne land mod vest, mens den lavere konferencebygning, der fastlægges med en byg- og transparente del mod øst åbner op mod byen og ningshøjde i op til 11 meter og 3 etager. bylivet mod øst. Hvor bygninger på aksen har en vandret orientering, vil højhuset have en klar lodret Hotel og konferencebygning vil blive bygget sam- orientering.

DAC Tower og Triplet Tower set fra vest

April 2010 13 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Facader

Facaderækken med Triplet Tower, Silobygningen, Mølleriet og DAC Tower set fra sydøst

Facaderækken med DAC Tower, Konferencebygningen, Silobygningen og Triplet Tower set fra nordvest

14 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Facader

DAC Tower og Silobygningen set fra sydvest Mølleriet og DAC Tower set fra nordøst

Triplet Tower set fra sydvest Triplet Tower set fra nordøst

April 2010 15 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Det sikres, at bebyggelsens udformning og ma- ske former, der møder jorden i en base på tre etager. terialevalg vil fremstå som nutidig arkitektur, der Lokalplanen sikrer, at de tre cylindre udføres i vari- adskiller sig fra Katedralens grå beton. Derfor er erende højder dels for at markere de enkelte cylindre formen enkel og præcis, og materialerne kan spænde og fremhæve silomotivet, dels for at skabe attraktive fra hvid beton/puds til facadekeramik og natursten. taghaver i læ for den fremherskende vestenvind.

Mellem Silobygningen og DAC Tower gives der Lokalplanen giver mulighed for at opføre en base mulighed for at opføre en treetagers bygning med i op til 11 meters højde og 3 etager. På basen kan hotellets største konferencesal og servicefunktioner. højhussiloerne opføres med en gennemsnitshøjde på Bygningskroppen skal fremstå neutral/afdæmpet 60 meter og 20 etager over terræn. For at forstærke med åbninger i sydfacaden mod vareindleveringen. silomotivet og arkitekturen samt sikre gode taghaver Et antal åbninger i vestfacaden vil sikre variation gives der mulighed for, at siloerne kan opføres i tre i facaden mellem DAC Tower og Silobygningen. forskellige højder med en maksimal højde på 66 meter over terræn. Dette kan fx betyde, at siloerne Triplet Tower opføres i henholdsvis 54, 60 og 66 meters højde. Sydøst for Katedralen giver lokalplanen mulighed for at opføre en højhusbebyggelse, der forholder sig Triplet Towers tre cylindre fremstår som lette ny- til de tidligere silotårne, der har ligget på arealet. fortolkninger af fortidens bastante betonsiloer, og Der gives mulighed for at opføre et højhus – Triplet de cylindriske former deﬁ neres af separate skaller, Tower – der udspringer af siloernes cirkler og bløde hvis lethed understreges af de store udskæringer cirkelslag. for altanerne/terrasserne og ikke mindst de lodrette gennemgående bånd ved sammenstødene mellem Triplet Tower dannes af tre sammenstillede cylindri- cylindrene.

Ved foden af Triplet Tower kan der udføres en stor udskæring i én af skallerne som indgangspartiet til bygningen, og andre skaller bugter sig og vokser op i 1. og 2. sals højde og skaber en base med et åbent udtryk i gadeplan med glasfacader mod Katedralen og Lindholm Brygge.

Der skal etableres taghaver på toppen af basen og

Triplet Tower og Tower Base Indgangsparti til Triplet Tower

16 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby de enkelte cylindre som en kombination af haver og terrasser. Haverne kan, ud over at fungere som åndehuller i bebyggelsen, også udnyttes som forsinkelse for regnvand, og de medvirker i positiv retning til byens grønne proﬁ l. Taghaverne vil fungere som fælles opholdsarealer for bebyggelsens brugere.

Lokalplanen fastsætter, at Triplet Tower skal opfø- res i materialer, der skaber en sammenhæng i det samlede projekt, og som kan rummes inden for det spænd, der er åbnet op for med de nye bebyggelser Udearealer og passage langs Lindholm Brygge. Lokalplanen sikrer, at bebyggelsen placeres, så idéen Det sikres, at bebyggelsens udformning og ma- om den præcise ’bymur’ langs vestsiden af Lind- terialevalg vil fremstå som nutidig arkitektur, der holm Brygge fastholdes. Det er langs denne bymur, adskiller sig fra Katedralens grå beton. Derfor er at størstedelen af det offentlige liv vil foregå. Alle formen enkel og præcis, og materialerne kan spænde facader vil være åbne mod bryggen og indeholde fra hvid beton/puds til facadekeramik og natursten. hovedparten af indgangspartier og samtidig tilbyde butikker, ﬁ tness og caféer.

Friarealer For at sikre et levende gademiljø kan der etableres udeservering ved caféerne. På længere sigt vil det Friarealer skal indrettes og beplantes, så der opnås være interessant at fastholde mulighed for at etablere en god helhedsvirkning. Hermed menes, at inventar et torv på tværs af Lindholm Brygge mellem TAMU (lamper, bænke, borde, affaldsstativer, legeredska- Centret og Katedralen. ber mv.), belægninger og beplantning udformes og placeres ud fra en samlet områdedisponering, der Et vigtigt byrum er ved indgangen til hotellet med en omfatter alle friarealerne. Det skal samtidig sikres, at masse aktivitet og summen af mennesker, der kom- de funktioner, der indpasses, ikke generer hinanden. mer og går fra hotellet, venter på taxi mm. Derfor kan der anlægges et friareal / byrum på dette sted. Der ﬁ ndes mange kvaliﬁ cerede måder at indrette Det vil ikke blive et decideret opholdsrum, men vil friarealer på. Derfor stiller lokalplanen ikke krav i højere grad blive anvendt til gående færdsel og om, at det skal ske på en bestemt måde. Som led i byggesagsbehandlingen skal bygherren dokumen- tere, at friarealerne kan indrettes med de ønskede funktioner. Dokumentationen skal som hovedregel være i form af en målfast plantegning, hvor inventar, belægninger og beplantning er vist.

Der sikres etableret en række varierede uderum langs stort set samtlige facader ved terræn inden for lokalplanområdet. Den største indsats vil dog foregå langs Lindholm Brygge, der er områdets rygrad og hovedfacade. Tagterrasse på Tower Base

April 2010 17 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

ventende mennesker. af grundejerforeningen er tinglyst på ejendommen.

Passagen mellem Triplet Tower og Katedralen er I nær tilknytning til Lindholm Brygge mod øst lig- endnu et vigtigt rum primært til færdsel mellem ger Lindholm Strandpark med bademuligheder og bygningerne, men også til ophold i forbindelse med rekreative aktiviteter. Mod vest ﬁ ndes et større re- udeservering fra restauranten i bunden af Katedralen. kreativt område, der består af ubebyggede fjordenge, der grænser op til Lindholm Å. Beplantningen består Der sikres således et friareal til ophold og passage af lavt og hårdført krat, som kan stå imod den hårde på dette sted. Arealet kan være udsat for turbulens vind fra vest. mellem de høje bygninger, og derfor skal der kunne etableres rumlige og vindafskærmende elementer, Lokalplanen fastsætter desuden, at der til boligerne der sikrer et godt humant opholdsareal. skal sikres udendørs opholdsarealer svarende til 15 % af boligetagearealet. Opholdsarealer kan etableres Byrummet på vestsiden af Katedralen ligger væk fra på terræn eller som taghaver/-terrasser eller altaner. den pulserende og ’larmende’ del af projektområdet Opholdsarealer skal både være solorienterede og og er derfor oplagt til et urbant haveanlæg eller al- have god vindkomfort. ternativt som en ekstra mulighed for udeservering for hotellets gæster og deltagere i konferencer. Veje og parkering Inden for lokalplan nr. 12-053 er der et fælles opholdsareal med en størrelse, der svarer til de Der sikres vejadgang til lokalplanområdet fra Lind- generelle krav i bygningsreglementet i forbindelse holm Brygge og fra samme stikvej, der forsyner med udarbejdelsen af lokalplan nr. 12-053. Områ- Aalborg Tekniske Skole samt fra Julius Posselts Vej. dets beliggenhed reguleres af lokalplan nr. 12-053. Der vil være afsætningsmulighed foran hotellet og Området har betegnelsen F, og beliggenheden nedkørsel til parkeringskælder fra stikvejen, mens fremgår af skitsen herefter. Fællesarealet drives af øvrig vejadgang og varetilkørsel skal ske fra Julius grundejerforeningen for området, og medlemsskab Posselts Vej.

kk 37bb 88 38v 36kL¯ 36x 39af 52b

39b 38z 36y 89 37bc 50d 89 Bendt 38Ê 50t M Vej 36z 50t s 49e en 49c 49f s 38q vej Lokalplanen stiller endvidere krav om, at der skal 36æ36Ê 49c 49d 3.77m Lindholm By, Lindholm 49g N 36ø36¯ DAC-omr49f ådet, T 36k 49g 36af etableres et parkeringsareal med plads til 1½ par- 47c TEKN h 7fq keringsplads pr. bolig, 1 parkeringsplads pr. 50 m2 C2 4 erhverv, 1 parkeringsplads pr. 2 hotelværelser, 1 E C2 C1 parkeringsplads pr. 10 siddepladser i restaurant, 1

6bh 2 1-2-103 parkeringsplads pr. 25 m butiksareal samt 1 parke- C1 6ax 37i 2 12-053 6t ringsplads pr. 50 m etageareal i øvrigt i forbindelse B1 ummerowsvej bpK med butikker i øvrigt. A2 25g 6da

37bd 25h

B2 7as Det betyder, at der skal anlægges omkring 375 7fq 337bd7bd 37i F cc 7ar parkeringspladser til den samlede bebyggelse.

37bf 12.00m

1cq Dette fordeles med omkring 240 pladser på terræn A2 F A1 fortrinsvis til boliger og erhverv og resten til hotel

Lokalplangrænse 37i Områdegrænse MÅL 1:2.000 og konference i en parkeringskælder under hotellet. Areal der kan overføres til byzone 0 50 100 150

Beliggenhed af friareal (F) fælles med lokalplan 1-2-103

18 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Lokalplanens sammenhæng med anden liseringerne viser, hvordan bebyggelsen vil indgå i planlægning samspil med bydelens øvrige bygningsvolumener.

Forholdet til kysten Visualiseringerne er fra udvalgte steder, der er Ifølge planlovens § 16, stk. 3 og 4 skal der redegøres udpeget af Aalborg Kommune, og som fremgår af for den visuelle påvirkning af kystlandskabet. efterfølgende kort.

Påvirkningens geograﬁ ske omfang af kystlandskabet Limfjordsbroen er vidtstrakt, hvorved også mange mennesker berø- Der ligger i forvejen en meget markant bebyggelse res, men påvirkningen vurderes dog ikke væsentlig, langs Lindholm Brygge set fra Limfjordsbroen. idet der i forvejen er opført to markante siloer for Kystlandskabet er således præget af meget tæt be- enden af Lindholm Brygge, ligesom den øvrige byggelse få meter fra vandet. Det vurderes ikke, at nyligt opførte bebyggelse på den vestlige side af de nye højhuse er medvirkende til at påvirke denne Lindholm Brygge i forvejen er et markant moderne oplevelse i negativ retning. Derimod virker det som element i landskabet. om, bebyggelsens fokus og dermed påvirkning af kystlandskabet rykkes væk fra vandet i retning mod De fotorealistiske visualiseringer på siderne 20 - 21 de nye højhuse. viser, hvorledes byen og bydelen påvirkes af den nye bebyggelse med før og efter situationer. Visua-

s j t K n g v e e r L h ti e å e u l S j v d o i D g f v n rk B t v l a h e m t P rd Stie B e - up No n r a j U ttr rup ix j t v - K t lu n U - s r g a r v n L.I.F's h b e o e

V Svan- o i

n n n n j e b n n b j dilave v t

Lindholm j l e

e e e e Baner m e e e s

h n

i i i i

n n n n

olm- n n

s n v

t t t t j t

Høje e

e e e e

- e

e e e

- e i g

i i i i vej i s l r

t S k o - a ø C Museet n r lm s b ø o s r h a e e e Camping- h Ro m n r. ø se y j n k n - p S d e A s e r i V v i l e f N plads eld d e ns t l a - s a j l j park e p R en o f m e ø S d A v ø Lindholm s n r ange d n V y r j o e e o n Høje l v N l t g N r e Stien - o o trup NorPd æ b Ut L lm A M y a o F i sh S N o k r i n e l Er e ls e e l k n - k ø e Eriksholm ar st tr k e p ie s rken le n s s n pa O - y øje Ø j lle uk Nørresundby d ns A L ej Øs Teknisk r Høje Vangen v Gymnasium Selsøpa Fæ tre skole o rken l N n V og HF le F M ke j d k V v a e r ba V e u k e le S Solsidestien v j g a n j m R n ve e U a tie ot l æ s j ot p t v p ke g s g e Åblink S n k s o n As A u v ø n r h e e s e l v g e d o g g k d h j - a a n e n j stie i b e l j e a - d T o lds e n l i rk n Solsid n e en n l - A e m j v e ve e j

e v e i j j j j j j j rv V l e

e u e e

p j R

e l e a v V S v da S

s j ds s E t v

h p kil v c r ø s n m

r u A n l

e e e

ø r n Have- v e y

d j j j j M j e e e A lm rsK ej o e K

e v - s ø ø ø

o nd e v r ø - G l l l l j k Løvvang- k selskabet h l il h A e r dsigv

T læ H V St ej e o o o o n g ru k ø o r l an b vej S h e o d S j i n je skolen a j Tornh erose

t A e t ie h 1948 S S S

v k r st r S Sandager- g v s u t æ l s k rg rubjerg b v S d l r b je St s v a i t v r l n i e Nr. Uttrup e m e i Nørre Uttrup F h e r e

n ø d skolen

e e

t t t t t t t t

t t

j j j

o n s g j t t t t L j Ø o

e e

e Kirke l s e B j m S tisve

l ran - E - d v

t j e n a r j rik S e u j de Ra j e e s ej g e k r v æ b g Elleb F ch V n t e v s r e r e r v R B r j u ose g e l n e Seminarium g r e væn e a ø get e y b n

e B r v i jl lm J j n g r for design j e v

ø o e vej r r e lsve frue l h h lda j rgen y NUBI's Baner r Mo j ø s v U e j o K K r g ev ruse l s Lindholm G j myn m o rsensvej lø teve H Sundby K La So j m Kirke l Forbindelsesvejen Nørre Uttrup Lystbåde o j - h ve ik Skole n ø lin j e n K e n n Br - - t j v ie eje egn - e s j e K d sv j - s e e i e e j s j l r V m e t S j l j j d e v e r S bin ve e - e r e j v v o e i a v F v e r v e Falck t n d C

e v S Idræts- Å u o r u v v r l n F t s a d j m b - e sh L f e e d E k o plads l A j o lm j e v e ø Gl. Lindholm n u v a v p t s d e r r n k Å e R o k g ræ V s ø u e r y n j d i B t u v P r l lo en v d k m e Skole st r e a e k er r s æ i e j - ø t

j G v d K - t e K e V j k o L - vej e N j d V s le e T m i ko a U e

n S V k n L vej n j g Klitrose m u e d Lindholm b k e v å i n s U a S lv j h n lo g tt r o L r r n u d e j e n p ø d Kridtgrav K K v l e i r y v m e e j v n e An l j e e e G ø k y m - e - k d - s l o d v B a n n s n t e B h S Gyldenlakvej e j n a o e v d L u s a j n ej r u L e e B e - l h f v v v e n m t å t s ræ r h d e t k s g a y k i j S n e v k e te v j d n S e B onve s ø sv Pæ Abil s L n j ark Pe t se L Søp n Solsideparken de ie dt i tstien Lindholm lm Lar r j S n Krid o e N.B's se e u n en d h ns nd B d g v sh Å h in r Violvej Ve ol o nk L Baner j e me s M ø Lindholm lm ra d v g n r R J S F å a n m Nærbane g j e e n l N t y øjvangsv o o a j H l

Teknisk R l n e g o æ l t e K i V i e o g e l h skole rb n - n m h s e n e m d a s m r j Solside- l n e Vinge- - e n v ol g e oftev

n e e h ea T j m o e

d d d i e g ll d

g v j in j ø vej oftevej e hallen h s s s - s j m m

L g e R ve j M et T v s l v v v e g v e a

ry j j ve n e j d o e e e e

m e le æ j e s v

BA l v r e G n h

j j j j

ø e e j n j j j j v j

J n m e M rn v Tennishal u g

P s l ø r v a e r e e e u d l l j e a ks o l m u J T m ve N k S n

i l e w e e g Ny j s o g e V V V V V E Projektområdes u K A t V S S o r o j r n r dre L E g s s s r s n va n ka a g Nørr

V e h d e T e lt s r e e es s s s

h e l N n te s n j d a un o t d V v h B o j s ej s seve j r d j s n e ie a s e B e v n s b i H V n lm i j l r d s a gs e j j r e u y L s t r t V d n r a v m g P e e u n a e e e o r ile n S å g ls u v S e e va d n ts g s l v i b n ng s g v f s u h N K l K e K j F b s a o e e o e o a k Svømmeland n n V r e T L j g d j T e - o H p d r ev k e V e e n . d is - e lu s e e a j P c e a r m v - n n g d e r d e ej e d G j e a e h v n en L n n g K S A s uf e d d a g s Ø th a J a i k i e a v U n e r l e k s ls i . d a r g te v P s o d I a r n g L V n å S j u C e a Skanse- se L t s r . j R v v r s e F K g ej an Lindholm t e A d ie t v S nu y parken F v s d k d - l re R e Strandpark n o e de øg j e n G s e n i a ts k - n sv ld V a d ld e d e s r V e k n e V j v t d T r ik e Lindholm Brygge e je h a a k to j S s o o r S t a r B L k iag ø e K g Je v ar G j ad rg e s n a j s K a K e e v a s ld D s o a d s e e e b r v d n y e g te e n e a n g V s v rs å - g n e S e k k r g g e a j e ø d n C e d n e t e k s o e J a S k s - ve - m n a k t s d V y j K e - L o P e d s . nt n a j r r ve Limfjorden s G v K e a L d j v a d Skanse- g e j e e s l S i - j i e k B e G l i r r vejens o e p r k Nr. Sundby s n d g Br Skole S d s e v e j e G r a i e nn F S e Kirke - o i i j t e K a p ng o E g i d g s g m N rd

g v r r g Z v

a a a

g a ke e a a a

h a Ga eK d n d d d d d

o l d r A j j e g T T T T

v T æ - D - e

e e e e e

lm S e - e ll r e e n i i i i e i

t r B ul s d e t g e l

- g f d n n n n r a f a a s l s e æ V e r . d - n g

r d e e r a g

g g g g g

l l l l æ

r e B e t s e t e A n i i i

l i t r N N N N g N A S

g g

k k k

s k s t

t s i

h h h h h e s h B l P æ gs

a r r b y Ø s

e e e e e e

n t e g v o . . . g e u e a rg

j d r- e n v

r b

- - l l l

e - l g e - - j s a d e d G e s n e å ye v r o s g j b e a j F rd i e s e h r r e e . e d g t d n d e e e i t v am d a g a G D d l y m r T e r V g a o l a n r g r g o m g o a ve- Østerga . p l y g s T T ø H ga de - v d e n æ G H S N e s rg j R t e e ad j - d s e e e V e a d n o - e jordbyen g s g F e r v Skrå e v M s a v Skud r r e n n e g te B g

g s

n n n n n n e l a o s o le d rb t r o n r

n - n

e e e e e e r

g m e o e i i

i i i i i i i i Vestre K s j - K d

r n M t t t t t t t

t g ø n j ln Br - g - R lvej n

r a

e a y

s s s s s s o d a P n e

Friluftsbad j b Bådehavn e

v o

e e

k k k k k k S n e l r o v Nørresundby

ø n s

r r r r r r e d r m

e s s

e e e e p e a d B i o E v

v r

a a a a a

a d rt t a a n g

g g g g g D s v i v e e e

d e

r r r

r å e g p p p p p p p g j j S - r L l T il j

B e D

d d d d d d

æ æ æ æ

r r r r r r Både n m j S havnsv e

Peder G k ej v Limfjordsvej

o o o o o o

F F F F F F F F F F F a u e e

F d d

j j j j j j d l S - e e a yr havns l d estie

vej Nordre n a

F F F F F F F F F F F F F F n

e t H e a

m m m m s -

r g

l l l l l e a Vesterkær t s d g d d u s e e V

r l Søheltens Bådehavn M e

o o o o o d l r e Nørresundby s a J n d s N r G a d Strandparkens e t n

o e

h h h h h h h e s r o Kirke e j o f e r g l a v a t r Have d o d t r v

s H g g g g I i e k l e s g r Stadion V T e a H Camping a t a

s n u G e e v a

E E E E E d e r f h Fjordmarken n vn i l d e SkudehavnenG eH e H Stigs . p bo o A e H c r g rg - a B N r a o - u l n d r r u O s m e y e G C f i e g s T e e g S G r e e S Fjordparken d ro F t n n - l r e a o s a l - d . - e e n d r a s d r e s Vesterkærets G e e r V l s G d AF . e e a u b . s l a d i v e e h o G d d d e s e a G N n s Skole H o n C a j r e n a W e y d e s N Færdsels- s g b å d K m g n r r g e n a e O J a o T Teknik- og e s s g g j t te t e e o l - a e R e d j s S j skole l u t e s d d f t d v ve e i s e e e g e G a e u a e Miljøforvaltningen n ad j y l h d t ba v e g d o y S t l e B g a m d O r i ky R g Kanal- a a d k d o S . n lg - Minigolf r P a s E - AMU- A S haven a e Vandrer- ng . k K n v o to Handels- d s i j ft b e e C g a baner ve l center a b e a j l r r K hjem j d o t g j F Aalborg skole e K - - s s e e e e r - t u r r Vestby s e V s a j v K h r Svømme- g d P t a Nærbane S Ø o n t o s r e ul t m tr e n a B l v u e e t n B i Limfjordsbroen s v v å s t hallen e d e V i v j e j o r e j p e e L t AAU e j Freja's Baner s en e j Aalborg d j p d h v s V a s æ g a e e a d Camping d l j S S n K G o K g a t i V G e m r e Aalborg h H m a p g l e e v S k y lg t e n n o r l e e c s a e r l s a n d y n s d d d t d r s u v v n g - d N Stadion a e t h e S d e a j S e h h a t j i e t s g - T e t s e o i l g s l ø g d n Sportsrideklubben s o - e e Hospice d b e B o H b e e r ø o g Aalborg Trav- s a a r l m d g ad m e g l v d e j d r d g E B a e V Aalborg e b d o e e a P S V F a a e re d h j Sct. g og Galopbane y d b j e n r l e ic g g V ia g y e v e a s d u R Mariæ e s - s V Bo e s e g k S D o r d s n ge r Kirke rga a k n y a Sct. Ko d g e d o P æ rs G l l e g s v y e ad R o e t Mariæ d s d a s a å F s r a e r a r s e e o l e V g d e a V T b a Skole n l r e y G d d t F e d e d a s u b Is m n S ø d t b e b a s r r a n t d a r e P e s s a g d r f r a ga u nd d e r e d e d g P a e g H e A e e n e J - s r d n A n t m d V A s s n n Vor s e e å e o j s o S j t P o e a g b n n l d v A d a t o A r u J k e e n e G t k n d j g e e s h n r u a e l a e S v p v e b a Frelsers e f r M p k v g Bartholine er a V P a d la k r t n g n a b a e K G r e ø ve - e d e g a j l b a r s m T n s e Handels- r s e s K s u D D e e n

n e i r l g

M n o

g o r o i n n Kirke e s l j P j A Jørgensens r e k r i s e t la

i J h

H H d k - u L n v - n s skole g g A r j Kommunedata u R T e e d e e t r i be de g g æ r Minde t L e b a n o g E S a sg n S y e ns n s n a s g B e l x V sp Utzon r a i e s o e S d a l g J o B N n V Kloster- a e e n lo Aalborg d e e g t B d Mølholm g j n e K s - g B s - e g A e Fjordglimt V u e d o r a a v a a Kloster- d Center e s d n marks- r e urg n y n o e d e n o s b g t t n g g C. e e g a r e k a G s W t y s r l d e e i d . jordet K t d d S a s G e d e e i r o k d r d P e n a O g e n skolen V d b n a t t y e n L els y d o Aalborghus v S g a P o g s r e la å e e d z s v m ti ds K s e ø e b n g r e l Strøybergs s e a R l e g e D C d n i Renseanlæg s e a n d a y . l d v r d r n e r n a N d - N a l n Ø j a e lga t a Jo k a e Slot v h m d d A G n e n A e y j s g d H a a t b r a g g Vest Minde j o - r t s s t K o o e Ø Østre l n J H g s s o t S e e r e s U r G S r e e d r te i - ø - v n r G L y o m M G - r t b l. n u V d n j a r r a e To l r H V r k d rv a s t d n A e en g n A g g S G b de å k g e d l - a u Havn s e g n a g v o e s v s e e a a fi a b s frø g e Budol r a S K i t d g e ø d d s n - g d n l r los t n e å e e e e ga s- d H ps e e s d h J e r r n e t - a d e e d i t n d e k e o r i e g R o m s e i Kirke n s s a o Vesterkær r t E a a d s r - l s N - r r k h e a t G T s y a h a g V t a a l k a h e e S l e t Gråbrødre- P a s d k t n e - e r R a a a n i S g v y g M i v e e g g C a f n Ha d vn H d e a s v m gade e d g n Al e V l B sg øllegade e le m i s o

n s g e a d n o a a

n a a A a a ø B n g P e

n L

j f d d d

å N

e g g a

d e r

d d e d a r d j

j - s g g r B

n R Aalborg i S

e I b P d a

s e u n l s g u j

- l e y s r s y e

n S g - l t s F

v n b B n d e e J c d g - - V B æ v M s m e i o i a rf r h P d A tsvej k d o r G a t - s o a e d l M l H a e k æ e e g l d s i e Katedralskole ll r S d o G e a i j r f t g o e Ny o - i t S n r d d a havn c j a sg l a a g e ad d A n u e S a e e v j h B n p S ø e o n t V e d r s e g v C a b h s R n B a F d j k n n d K n A s G e v j l B E p e g s r n - eG l i g r e å a l e s r n ø l e p d d k a c e - y e e e n a e S s e g n g e e v e o n m p a e g g s u a d t n h v v e e e S - e Nør g s v b y a - b e e e - V re r l n d g g V r o Nordens A l . S l d e or a d e d e e r g d t m s n H F e e K H k e P e a g r ru e v l n l n n n r B e n e n s k B B je S t k e r Idrætsplads r r tr k n j A e n a l . e a g r å t - m s s n e l l o a m i j D n s k j - e i s a g a k v l e a a e a l n d d s g g b Haver V e C A enneke - r s s r r Ø t h j A e k - H s - s e a n d J s g t t n ø te r l g r s a a n r s g r e b e e e s d u Arkiv- r a a o Ø e d l g l e n j d t s e e a e e d p e H m n L o B ø y i d e a g e k e d e i o d s k r L e n s r s t i g - s r v e j r n k V d e v d e str. - p V a i - t a j is d k Østerbro d M n s e e o r r å Ø a v M v a s e t a o r g t V M e e g e - l b l b s e I F n g g e r a e s m l s D g A l e t n - a G t s l s a b ø l - e n K S T S D F - a m t ønder i s Vejgård a e e e e H E d V B Els Ø Fotostandpunkter

April 2010 19 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Limfjordsbroen før

Limfjordsbroen efter

20 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Skudehavnen før

Skudehavnen efter

April 2010 21 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Skudehavnen område i sammenhæng med det øvrige blandede Set fra Skudehavnen ligger Lindholms bebyggelse bolig- og erhvervsområde omfattet af lokalplan meget markant på den anden side af Limfjorden nr. 12-053. Lokalplanområdet ligger i en afstand med duvende sejlbåde i mellemgrunden. De nye af ca. 600 meter ad vej og ca. 350 meter i luftlinje højhuse vurderes ikke at påvirke kystlandskabet i til bydelscenter ved Viaduktvej. Til Nørresundby negativ retning, men medvirker til at understrege bymidte er der ca. 1.250 meter ad vej og ca. 1.150 og fremhæve den markante bebyggelse. meter i luftlinje. Der ligger dog enkelte butikker ved For en yderligere redegørelse henvises til højhus- Lindholm Station og langs Thistedvej. konsekvensanalysen. Idet der i området omkring Lindholm Brygge ikke Kommuneplanen ﬁ ndes tilstrækkelig lokal butiksforsyning af områ- Lokalplanområdet ligger i kommuneplanens ram- dets store boligkoncentration, vurderes det, at der meområde 1.2.D1 Lindholm Brygge m.ﬂ . til blandet skal gives mulighed for etablering af detailhandel i bolig- og erhvervsområde. lokalplanområdet.

I henhold til kommuneplanen kan der inden for Bevaringsværdig bebyggelse lokalplanområdet opføres enkeltstående butikker Katedralens Silobygning og Mølleri har begge til lokalområdets daglige forsyning. middel bevaringsværdi med bevaringsværdien 4. Silobygningen bevares og ombygges. Projektet omfatter et etageareal, der overstiger rammerne for byggemuligheder i kommuneplanen, og Mølleriet bevares og ombygges eller fjernes og lokalplanen er således ikke i overensstemmelse med erstattes af en ny bygning. Denne vil gives samme kommuneplanens rammebestemmelser. udtryk som i dag, men med en større højde, der kan

Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.

Kommuneplantillæg 1-011 har samme afgrænsning som det eksisterende rammeområde 1.2.D1, hvori ændringerne vedr. byggemuligheder er indarbejdet. Kommuneplantillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt hæfte.

Detailhandel Lokalplanen giver mulighed for at etablere dag- ligvare- og udvalgsvarebutikker med en maksimal butiksstørrelse på 1.000 m² for dagligvarebutikker og 250 m² for udvalgsvarebutikker. Der kan inden for lokalplanområdet opføres et samlet butiksareal LINDHOLM BRYGGE på 2.000 m². Der kan maksimalt opføres 1 daglig- Høj bevaringsværdi. Bevaringsværdi 1-3 varebutik. Middel bevaringsværdi. Bevaringsværdi 4-6 AN DE Lokalplanområdet er et blandet bolig- og erhvervs- Bevaringsværdige bygninger i lokalplanområdet

22 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby rumme fi re etager. lokalplanområdet. Lokalplanområdet skal separat- kloakeres. Lokalplan 12-053 Ved lokalplanens udarbejdelse var området omfattet Overfl ade- og spildevand fra lokalplanområdet skal af den eksisterende lokalplan nr. 12-053 for DAC- afl edes til offentlig kloak i Julius Posselts Vej og området i Thistedvej-kvarteret, Nørresundby. Lindholm Brygge. Så vidt det er muligt, skal over- Med den endelige vedtagelse af nærværende lokal- fl ade- og spildevand tilsluttes via eksisterende stik. plan nr. 12-103 ophæves lokalplan nr. 12-053 for Der må i fremtiden ikke afl edes mere overfl adevand det pågældende område. fra lokalplanområdet, end det er tilfældet i dag. Hvis ændring eller udvidelse af bebyggelsen eller det Indfl yvningplan – Aalborg Lufthavn befæstede areal forøger afl edning af overfl adevand, På baggrund af byggemulighederne inden for lokal- skal der således kompenseres via forsinkelse i bassin planområdet etableres der forhold, som strider mod inden afl edning til offentlig kloak. den af Trafi kministeriet godkendte indfl yvningsplan for Aalborg Lufthavn af 6. april 1979. Overfl adevand ledes til Limfjorden, mens spildevand ledes til rensning på Renseanlæg Vest. Byggemulighederne er derfor betinget af tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen, Luftfartstilsynet. Renovation Af hensyn til fremkommeligheden i området skal kø- Kollektiv trafi k reveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes Der er god forbindelse til kollektiv trafi k. Således efter reglerne i Aalborg Kommunes "Samleregulativ ligger Lindholm Station omkring 150 meter fra for dagrenovation og boligaffald" og "Samleregulativ området ved Katedralen. Fra Lindholm Station er for affald fra erhvervsvirksomheder, institutioner der følgende muligheder for kollektiv trafi k: og lign.".

• Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene Brygge mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve • Alle IC og IC-lyn tog op til kravene i Aalborg Kommunes "Samleregulativ • Metrobus Linje 2 mellem Uttrup Nord og Aal- for dagrenovation og boligaffald" og "Samleregulativ borg Universitet for affald fra erhvervsvirksomheder, institutioner • Metrobus Linje 6 mellem Lindholm og AAU og lign.". Busterminal • Lokalbus Linje 44 Yderligere oplysninger ﬁ ndes på www.skidt.dk eller på tlf. 9931 4955. Teknisk forsyning mv. Varmeforsyning Renovation – etageejendomme Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsy- Ved etageejendomme bør der som udgangspunkt ningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. reserveres areal til etablering af affaldsøer på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller Spildevand hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spilde- i underjordiske containere. Ved underjordiske løsnin- vandsplan og er separatkloakeret. En del af lokalpla- ger opnås mindre synlige affaldsløsninger ligesom nområdet indgår i et fællesprivat spildevandsanlæg støjgenerne mindskes. sammen med ﬂ ere ejendomme beliggende uden for

April 2010 23 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Ved større boligkomplekser kan der med fordel kunderne kan afl evere tom emballage som eksempel- etableres plads til central opsamling af eksempelvis vis fl asker, malingsrester o.lign. Opsamlingen kan ske storskrald, metal, elektronikaffald og farligt affald. i kuber/containere, eller hvor det er praktisk muligt De to sidstnævnte affaldstyper skal kunne opbevares og økonomisk forsvarligt i underjordiske containere. afl åst. Dvs. egentlige genbrugspladser/miljøpladser. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige Fordelen ved denne løsning er, at der opnås bedre affaldsløsninger ligesom støjgenerne mindskes. udnyttelse af udstyr, nemmere opsyn og mere fl ek- sibilitet for beboerne. Yderligere oplysninger fi ndes på www.skidt.dk eller på tlf. 99 31 49 55. Ved meget store og sammenhængende områder med mange boliger bør det overvejes, om der med fordel Jordforurening kan etableres underjordiske affaldssystemer for en Der er udført jordforureningsundersøgelser på en eller fl ere af de affaldsfraktioner, der forekommer del af lokalplanområdet. Matr. nr. 37i, Lindholm i husholdningen. By, Lindholm blev 11. juli 2007 udtaget af kort- lægningen efter jordforureningsloven på baggrund Ved etablering af skakte skal der tages højde for af en ændring af kortlægningskriterierne. En del pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at af matriklen er konstateret lettere forurenet. Matr. etablere skakte, der kan håndtere fl ere affaldstyper. nr. 37 bq Lindholm By, Lindholm er anført som Desuden skal der tages hensyn til renovationsarbej- uafklaret i Regionens database over forurenede og dernes arbejdsmiljø. muligt forurenede ejendomme.

Yderligere oplysninger fi ndes på www.skidt.dk eller Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områ- på tlf. 99 31 49 55. deklassifi cering. På www.skidt.dk kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af Renovation – erhverv områdeklassifi cering. Områdeklassifi cering betyder, Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer at jorden defi neres som værende lettere forurenet. til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads Det medfører bl.a. at fl ytning af jord fra hver enkelt til en rationel affaldssortering og opbevaring. matrikel skal anmeldes til Renovationsvæsenet, og jorden fra hver matrikel skal analyseres i forbindelse Af hensyn til fremkommeligheden i området skal med jordfl ytningen. køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Renovationsvæsenets regulativer. Hvis man ændrer anvendelsen af et areal til bl.a. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene bolig eller offentlig legeplads, skal ejer/bruger mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve ifølge jordforureningslovens § 72 b sikre, enten at op til kravene i Renovationsvæsenets regulativer. det øverste 50 centimeters jordlag af den ubebyg- Regulativerne fi ndes på www.skidt.dk gede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet skal kunne komme helt hen til containeren. standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængig af butikstypen, tages højde for og afsættes plads til, at

24 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Grundvand rametre: Lokalplanomårdet ligger i et område med begræn- sede drikkevandsinteresser. På grund af områdets • Byarkitektur særlige beskaffenhed, vil der blive stillet særlige • Byrum vilkår i forbindelse med en evt. grundvandssænkning. • Det lokale klima omkring højhusene • Traﬁ kale forhold • Bæredygtighed Konsekvensvurderinger • Kulturarv

I forbindelse med udarbejdelsen af plangrundlaget Byarkitektur og projektet er der foretaget en række screeninger Lindholm Brygge er i forvejen præget af et højhus og konsekvensvurderinger. Der er således foretaget ved fjorden ikke langt fra projektområdet. Byg- en ’Konsekvensanalyse for Højhuse ved Katedra- ningshøjden er således ikke fremmed i området. len på Lindholm Brygge’, en Miljøvurdering af De to nye højhuse i 60-63 meters højde består af plangrundlaget og en VVM-screening af projektet. Triplet Tower, der fortrinsvis er forbeholdt boliger, Vurderingerne fremgår i deres fulde ordlyd af tre og DAC Tower, der primært er et hotelbyggeri. De selvstændige dokumenter, udarbejdet iht. de respek- øvrige nye bygninger, der er skudt op langs med – tive retningslinjer for de tre vurderingstyper. og i umiddelbart nærhed af – Lindholm Brygge de senere år, er af nutidig arkitektur primært med fl ade Der er dog et ganske betydeligt overlap mellem de tre tage og materialer som tegl, pudsede overfl ader, glas vurderingstyper, som gengivet i de næste tre afsnit, og træ. De foreslåede højhusbyggerier vil ligeledes hvorfor enslydende vurderinger og konklusioner blive opført i nutidig arkitektur, og det vurderes, at kun gengives én gang. Der tages udgangspunkt i de med deres højde, udtryksfulde formsprog og lyse en fuld gengivelse af konklusionerne fra højhus- materialevalg vil tilføre området et kvalitativt løft. konsekvensanalysen. Efterfølgende suppleres med de særlige vurderinger og konklusioner, som alene Der er foretaget visualisering af de nye høje huse optræder i miljøvurderingen af plangrundlaget og fra otte fotostandpunkter i og omkring Nørresundby. VVM-screeningen. Generelt er højhusene synlige fra alle de valgte fotostandpunkter. Oplevelsen af området ændres således, men påvirkningen vurderes dog ikke at Konsekvensanalyse for ’Højhuse ved Ka- være væsentligt negativ. I alle tilfælde er der dog tale tedralen på Lindholm Brygge’ om et ændret indtryk af den eksisterende massive bebyggelse langs Lindholm Brygge, hvilket bl.a. I henhold til Aalborg Kommunes højhuspolitik, som betyder, at oplevelsen af Thistedvej ændres fra at have er udmøntet gennem retningslinje 5.1.3 i kommu- landevejskarakter til mere moderne storbykarakter. neplanen med tilhørende bygherrevejledning i bilag skal der foretages en højhuskonsekvensvurdering, I umiddelbar nærhed af højhusene Triplet Tower og når der planlægges for højhuse i de områder, der i DAC Tower ligger boligbebyggelserne Panoramabo kommuneplanen er udlagt til mulige højhuse. og Fjordbo. Når bebyggelse opføres tæt på anden bebyggelse, og i dette tilfælde høj bebyggelse, er der Ét af de fi re udpegede områder i Aalborg / Nørre- en mulighed for indkig til boliger og fællesarealer. sundby er Lindholm Brygge. Der er foretaget en vurdering af generne vedrørende en række konkrete etager, hvor generne vil kunne En konsekvensanalyse skal omfatte følgende pa-

April 2010 25 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby opstå. Der er en speciﬁ k risiko for indkig til øverste væk fra den pulserende og ’larmende’ del af projekt- etage af Panoramabo, mens generne for øvrige bo- området og er derfor oplagt til en ekstra mulighed liger er minimale eller af en karakter, der må kunne for udeservering for hotellets gæster og deltagere i forventes i bebyggede områder. konferencer.

Byrum De omdannede - og de nye bygninger - vil fremstå Den allerede gennemførte omdannelsesproces imødekommende ved terræn og vil således medvirke omkring Lindholm Brygge har medvirket til en til at skabe et indbydende miljø til ophold og færdsel. opgradering af bydelen. En større koncentration af boliger, fi tness, hotel, konference mm., som projektet Det lokale klima omkring det høje hus giver mulighed for, vil i kraft af højhusene og den Sol- og skyggeforholdene er belyst gennem skygge- dermed øgede bebyggelsesprocent medvirke til en diagrammer for tidspunkterne 8.00, 12.00 og 16.00 yderligere styrkelse af bydelens byliv. ved jævndøgn, 9.00, 13.00, 17.00 og 19.00 ved årets længste dag samt på tidspunkterne 10.00, 12.00 og Arealet mod Lindholm Brygge fastholdes som den 14.00 ved årets korteste dag. Ved jævndøgn vil der livgivende nerve i området, og der vil være mulig- i morgentimerne kastes skygge på Teknisk Skole, hed for udeservering ved caféerne. Ved hotellets mens bl.a. boliger vil ligge i skygge om eftermid- hovedindgang vil der foregå en masse aktivitet og dagen. Om sommeren vil mindre områder med bl.a. summen af mennesker, der kommer og går fra hotel- boliger ligge i skygge om eftermiddagen. På årets let, venter på taxi mm. Dette rum vil ikke blive et korteste dag vil der i løbet af dagen kastes skygge decideret opholdsrum, men et rum til gående færdsel på fl ere boligområder. og ventende mennesker. På tilsvarende vis er der foretaget en vurdering af Passagen mellem Triplet Tower og Katedralen vil refl eksioner fra bygningerne. Der anvendes ikke primært anvendes til gennemgående færdsel, men spejlglas som facademateriale, men kun almindeligt også til ophold i forbindelse med udeservering fra refl ekterende glas. Det vurderes, at det kun er gav- restauranten i bunden af Katedralen. lene på DAC Tower, der vil kunne refl ektere mod naboområder. Enkelte boliger vurderes at kunne blive Byrummet på vestsiden af Katedralen ligger længst ramt af refl eksioner, men påvirkningen vurderes dog

Eksempel på vindafskærmning som rækværk af glas. På illustrationerne i næste spalte er samme princip anvendt Eksempel på sol- og vindafskærmning ved tagterrasserne

26 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

sekvens af aktiviteterne i projektområdet. Der er en vis usikkerhed i forbindelse med den generelle trafi kudvikling i byen. Kommer der til at ske en generel trafi kstigning i stedet for en stagnering, vil dette medføre forringet trafi kafvikling og muligvis trængselsproblemer. Risikoen for en trafi kstigning og dertil hørende trafi kale problemer vurderes at være uafhængig af projektområdets aktiviteter.

Kapacitetsberegninger ved rundkørslen ved Lind- holm Brygge viser, at der i dag kan opstå stor trængsel med periodevis sammenbrud i traﬁ kken. Traﬁ kken fra projektområdet vil forventeligt medføre, at disse trængselsproblemer vil opstå hyppigere og være større. Det vurderes, at problemet kan løses ved at ombygge rundkørslen til et signalreguleret kryds, da et signalreguleret kryds har en større kapacitet end en rundkørsel.

Kapacitetsberegningerne for T-krydset Viaduktvej/ Thistedvej viser, at der er risiko for trængselsproble- mer – dog ikke i samme omfang som ved rundkørslen ikke væsentligt negativ, da påvirkningen vil være ved Lindholm Brygge. Det vurderes, at trafi kaf- kortvarig og kun omfatte et mindre område. viklingen kan forbedres til at være tilfredsstillende ved at etablere en højre- og venstresvingsbane fra Der er desuden foretaget en vurdering af den vind- Viaduktvej til Thistedvej. skabende og vindpåvirkende effekt. Vindforholdene på og omkring bygningerne inden for projektområdet Vedrørende trafi ksikkerheden er der generelt ikke er vurderet, og der er opstillet forslag til læskabende de store problemer. De steder, hvor der bør være elementer i projektet. Desuden er det i forhold til størst fokus på trafi ksikkerheden, er cykeltrafi kken påvirkningen af omgivelserne vurderet, at der i langs Lindholm Brygge og konfl iktpunkterne ved umiddelbar nærhed af højhusene kan forventes hø- adgangen til projektområdet. jere vindhastigheder i 50 % af tiden, mens der ved nabobebyggelse forventes ubetydelige påvirkninger Idet højhusene er over 25 meter høje, skal der jf. en eller en stigning i op til 10 % af tiden. tinglyst servitut for området indhentes tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen. Tvillingesiloerne for enden Forslag til læskabende tiltag kunne være beplantning af Lindholm Brygge er opført i en højde på 53 m og læskærme, eksempelvis som lette overdækninger med tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen og med eller glasrækværk som vist på de efterfølgende il- vilkår om afmærkning. Tilsvarende vilkår forventes lustrationer. at kunne blive stillet i forbindelse med dette projekt.

Traﬁ kale forhold Bæredygtighed Traﬁ kafviklingen på det overordnede berørte vejnet I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen har forventes ikke at blive ændret betydeligt som kon- bygherren udarbejdet en bæredygtighedsstrategi for

April 2010 27 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby projektet med følgende temaer: omfang, det er nødvendigt. - Liv og trivsel - Energi – el, varme og køling Øvrig opvarmning vil komme fra den kollektive - Transport fjernvarmeforsyning. - Natur og landskab - Kultur og arkitektur Bygningernes udformning, orientering og åbninger - Miljøkvalitet er optimeret på grunden, således at energiforbrug både til opvarmning og nedkøling reduceres. Byg- Liv og trivsel ningerne vil blive udstyret med markedets bedste Projektet vil medvirke til at styrke det nuværende varmegenvindingsanlæg. liv og trivsel i bydelen. De nuværende funktioner suppleres med restauranter, caféer, butikker, fi tness I projektet indgår tunge byggematerialer som beton, mm som formelle og uformelle mødesteder og til der medvirker til et lavt energiforbrug som følge glæde for alle beboere og brugere i området. af betonens evne til at akkumulere varme/kulde og minimere det temperatursving over døgnet, som det De nye byrum omkring bebyggelsen anvendes til normalt kræver energi at kompensere for. forskellige aktiviteter, udeservering o.l. Det kommende hotel og de mange nye boliger vil medføre, Med det formål at stimulere beboere og brugere at stedet tilføres endnu mere liv – også om aftenen inden for projektområdet til at spare på energien og i weekenden. vil energiforbruget synliggøres ved fx anvendelse af målere og displays i de enkelte bygninger. Der sikres sociale mangfoldighed ved at opføre en variation af mindre boliger, større boliger og pent- Transport houselejligheder. Lindholm Brygge ligger tæt ved kollektive trafi k- forbindelser ved Lindholm Station, hvor der fi ndes Naturen har en positiv indvirkning på sjælen, og nærbane, metrobusser og lokalbusser. Hertil kommer, byggeriet giver rig mulighed for at nyde den fl otte at en alle intercity og intercity lyn har udgangs- natur under varierende vejrforhold. Fra langt de fl este punkt – eller standser - ved Lindholm Station. Der boliger og hotelværelser er der udsigt til naturen og er således rige muligheder for at anvende kollektiv fjorden. trafi k til såvel arbejde, fritidsinteresser, byture ol.

Energi – el, varme og køling Nærheden til lufthavnen har været udslagsgivende Bygherren ønsker, at den samlede bebyggelse skal for at muliggøre projektet med den pågældende profi leres som et byggeri med en høj bæredygtig placering. Det er navnlig hotel og konferencecen- profi l. Det er afgørende for projektets succes, at teret, der er afhængig af nærheden til en lufthavn. denne profi l kan sikres, og samtidig er det den eneste Beliggenheden gør det imidlertid også muligt for mulighed for at sikre fremtidens klima. de kommende beboere at bo i Aalborg og samtidig passe et arbejde i eksempelvis København. Nybyggeri vil blive opført som lavenergi byggeri, der svarer til det, som i dag betegnes som lavenergiklasse Der er ingen aktuelle planer om at etablere cykelstier 2, med gode klimaskærme, der sikrer passive tiltag langs Lindholm Brygge, men det er sikkert og trygt som solopvarmning, og såfremt det er muligt, også at færdes som gående og cyklist til og fra området på reducerer behovet for nedkøling. Der vil så vidt det grund af det veludviklede stisystem ved henholdsvis kan integreres i bebyggelsen opføres solceller i det Thistedvej og langs fjorden.

28 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Ved – eller inde i - de enkelte bygninger vil der blive Den høje Silobygning sikres bevaret i lokalplanen, etableret de nødvendige forhold for cykelparkering mens Mølleriet og Maskinrum enten kan bevares i et trygt og sikkert miljø. eller genopføres med stort set samme visuelle udtryk som i dag. Det er relativt nemt at komme til og fra området i bil, og der er gode tilkørselsforhold fra henholdsvis I tilknytning til Katedralen gives der mulighed for lufthavnen, Aalborg midtby og motorvejen. Der ind- bl.a. at opføre to højhuse, der gives et nutidigt arki- rettes et grønt parkeringsareal bag Triplet Tower, og tektonisk udtryk, så der vil være en tydelig kontrast resten af bilerne anbringes i parkeringskælder for bl.a. mellem nyt og gammelt. at reducere omfanget af synlige parkeringsarealer. Ved nedrivninger – som fx lagerbygningen på den Natur og landskab kommende parkeringsplads – vil det tilstræbes, at Projektområdet er hovedsageligt bebygget eller be- genanvende de eksisterende byggematerialer i de fæstet, så landskabet inden for området vil i udstrakt fremtidige bygninger eller anlæg. grad bestå af taghaver samt træer og beplantninger på terræn. I taghaverne vil de mange planter og Miljøkvalitet stenbede giver en isolerende effekt, samtidig med I projektet er der lagt vægt på at renovere eksisterende at de fungerer som forsinkelsesbassiner. bevaringsværdig bebyggelse og at bygge i højden. Begge dele indeholder en bevidst miljømæssig Parkeringsarealer til Triplet Tower etableres på ter- tilgang til projektet, og Katedralens bygninger vil ræn, og der vil i vid udstrækning blive plantet træer blive helt eller delvist bevaret, hvorved energi- og og buske for at hæve områdets biofaktor. Hvis det er ressourceeffektiviteten øges. muligt, af hensyn til afl edning af regnvand fra par- keringspladsen, overvejes det at anvende permeable Det vil være et minimum af areal, der skal inddrages materialer, der tillader nedsivning. for at opføre den tætte og høje bebyggelse med bl.a. mere end 100 boliger og et internationalt hotel- og Den samlede beplantning vil også have en reduce- konferencecenter. Der vil samtidig være en optimal rende effekt på de vindgener, der kan opstå i for- funktionsblanding mellem boliger, erhverv og ser- bindelse med højhusene (se i øvrigt vindrapporten). vicefunktioner i området efter projektets realisering. Der er ikke registreret forurenet jord inden for pro- jektområdet, og de fremtidige aktiviteter giver ikke Byggeriet opføres i stor udstrækning af beton, og den anledning til risiko for en kommende forurening. optimerede proces i cementproduktionen, genbrugs- tilslaget og brugen af restprodukter såsom fl yveakse Kultur og arkitektur med mere har givet byggematerialet betegnelsen Som en del af den synlige bæredygtighed vil Ka- ”grøn beton”. tedralen fremstå som en sikring af kulturarven vedrørende nyere industrihistorie. Gamle udslidte Der vil ikke blive anvendt miljøskadelige stoffer bygninger møder ny arkitektur og får nyt liv ved at som fx PVC og trykimprægneret træ i byggeriet, blive brugt til nye formål. og der vil i videst muligt omfang blive benyttet miljømærkede byggematerialer. De kulturhistoriske bevaringsværdier har stor betydning for borgernes tilhørsforhold til byens historiske Kulturarv udvikling. Projektet bidrager derfor i høj grad til at Der er gennem fl ere år blevet arbejdet med forskel- fastholde og styrke områdets identitet. lige projekter til renovering og forskønnelse af Ka-

April 2010 29 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby tedralen, der trods den store betydning for bydelens Planen er vurderet i forhold til relevante mål fra omdannelse stadig er forsømt. Projekterne har ikke i bæredygtighedsstrategien. Med smileys er angivet, tilstrækkelig grad formået at bevare og fremhæve den hvorvidt planen er i overensstemmelse med målene: industrielle kulturarv, som Katedralen repræsenterer. - beskyttelse af fl ora og fauna Med disse højhuse skabes et økonomisk fundament - styrkelse af økologiske forbindelser for at sikre Katedralen som kulturarv fra den nyere - sikring af drikkevand industrihistorie i Aalborg og omegn. - lokal håndtering af overfl adevand - reducering af CO2-udledningen - fremme cyklisme Miljøvurdering - reducering af støjgener fra trafi kken samt luftkva- litet ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer” opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, Idet alle forhold er beskrevet i foregående afsnit der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med vedr. højhuskonsekvensanalysen henvises til kon- det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en klusionerne i dette afsnit samt til miljørapporten, der plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, ledsager planforslaget. I miljørapporten er der des- skal der efter lovens bestemmelser gennemføres uden redegjort for 0-alternativet, foreslået afbødende en miljøvurdering. Lokalplanen og det tilhørende foranstaltninger og opstillet overvågningsprogram. kommuneplantillæg omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser”. VVM-screening Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens § 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen Ifølge ”Bekendtgørelse om vurdering af visse af et mindre område på lokalt plan. Der skal således offentlige og private anlægs virkning på miljøet kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må (VVM)” skal der ved visse anlæg udarbejdes en antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM-redegørelse, inden der tages endeligt stilling til gennemførelsen af projektet. Der er derfor foretaget en screening for pligt til miljøvurdering på baggrund af projektmaterialet, I henhold til bekendtgørelsens § 3 er nyanlæg og udkast til lokalplan, højhuskonsekvensanalyse, væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan VVM-screening samt tilhørende baggrundsnotater. sidestilles med nyanlæg, som er opført på bekendt- På baggrund af screeningen er det vurderet, at en gørelsens bilag 1, VVM-pligtige. række miljøparametre påvirkes så væsentligt, at der skal udarbejdes en egentlig miljørapport. I scoping Projektet er ikke omfattet af bekendtgørelsens bilag er miljøvurderingen afgrænset til at omhandle føl- 1, hvorefter der umiddelbart vil være VVM-pligt. gende parametre: Derimod vurderes det på baggrund af bl.a. anlæggets Landskab: Visuelle forhold. regionale betydning, at projektet er omfattet af bilag Befolkningens levevilkår og materielle goder: Skyg- 2, punkt 11a) ”Anlægsarbejder i byzone, herunder gevirkning, indkigsgener og ændrede vindforhold. opførelse af butikscentre og parkeringspladser’, hvis Menneskers sundhed: Trafi ksikkerhed. projektet på grund af art, dimensioner eller placering Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv: må antages at kunne få væsentlig indvirkning på Bevaringsværdig bebyggelse. miljøet”. Derfor har Aalborg Kommune udarbejdet en VVM-screening i overensstemmelse med be-

30 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby kendtgørelsens bilag 3. med henvisning til, at vandstanden i havet vil over- skride denne kote en gang pr. 50 år. Dermed vil en Det er vurderet på baggrund af screeningen, at pro- af forudsætningerne for at kunne få erstattet over- jektet på grund af dets art, dimensioner eller placering svømmelsesskader i henhold til ”Lov om stormﬂ od ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Der og stormfald” være opfyldt. Den endelige afgørelse skal derfor ikke udarbejdes en VVM-redegørelse henhører dog under Stormrådet. for projektet.

I vurderingen er der lagt særlig vægt på, at trafi k- Servitutter afviklingen kan ske tilfredsstillende med lokale tilpasninger. Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og Det geografi ske omfang af kystlandskabets påvirk- anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ning er vidtstrakt, hvorved også mange mennesker ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Der- berøres, men påvirkningen vurderes dog ikke væ- for bør relevante forsyningsselskaber høres, inden sentlig, idet der i forvejen er opført to markante jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om siloer for enden af Lindholm Brygge, ligesom den elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, øvrige nyligt opførte bebyggelse på den vestlige fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevands- side af Lindholm Brygge i forvejen er et markant ledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at moderne element i landskabet. Projektet vurderes oplyse hvilke forsy nings selskaber, der dækker det at medføre skyggekonsekvenser for omgivende pågældende område. bebyggelse, men dette alene vurderes ikke at udløse en VVM-vurdering. Hvis der er servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet: Idet alle de ovenfor nævnte forhold er beskrevet i det tidligere afsnit vedr. højhuskonsekvensanaly- Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret fl g. sen henvises til konklusionerne i dette afsnit samt tinglyste servitutter, som kan have betydning for til VVM-screening’en. I VVM-sceening’en er der bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. foretaget en gennemgang af projektets karakteri- stika, placeringen og den miljømæssige sårbarhed Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke i de berørte områder samt kendetegnene ved den påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler potentielle påvirkning. i oversigten

Matr.nr. 37i , Lindholm By, Lindholm Tilladelser eller dispensationer i medfør Tinglyst: 23.11.1904 af anden lovgivning Titel: Dok om rette skel Påtaleberettiget: DSB Ejendomme Indﬂ yvningplan – Aalborg Lufthavn Etablering af de høje bygninger kræver tilladelse fra Tinglyst: 23.11.1904 Statens Luftfartsvæsen, Luftfartstilsynet. Titel: Dok om rette skel Påtaleberettiget: DSB Ejendomme Klimatilpasning - sokkelkote Kystdirektoratet anbefaler en laveste sokkelkote Tinglyst: 04.04.1913 på 1,36mDVR90 for nybyggeri i lokalplanområdet Titel: Dok om anlæg af luftbane og gangbro over

April 2010 31 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby statsbanenerne Tinglyst: 08.09.2005 Påtaleberettiget: DSB Ejendomme Titel: Tillæg til vedtægter for Grundejerforenin- gen Lindholm Brygge Tinglyst: 14.06.1918 Påtaleberettiget: Grundejerforeningen Lindholm Titel: Dok om forsynings-/aﬂ øbsledninger mv. Brygge Påtaleberettiget: Aalborg Amts Svineslagteri (Da- nish Crown) Matr.nr. 37ci, Lindholm By, Lindholm Tinglyst: 15.09.1975 Tinglyst: 11.10.1935 Titel: Dok om forbud mod cementfabrikation, Titel: Dok om betingelser for at føre vandledning fabrikation af brændt kalk mv. under statsbanerne Påtaleberettiget: Aalborg Portland Påtaleberettiget: DSB Ejendomme Tinglyst: 17.09.1979 Tinglyst: 23.07.1947 Titel: Dok om luftfartshindringer Titel: Dok om forsynings-/aﬂ øbsledninger mv. Påtaleberettiget: Statens Luftfartsvæsen Påtaleberettiget: DSB Ejendomme Tinglyst: 08.11.2000 Tinglyst: 15.09.1975 Titel: Lokalplan nr. 12-053 Titel: Dok om forbud mod cementfabrikation, Påtaleberettiget: Aalborg Kommune fabrikation af brændt kalk mv. Påtaleberettiget: Aalborg Portland Tinglyst: 09.05.2001 Titel: Vedtægter for grundejerforeningen Lind- Tinglyst: 17.09.1979 holm Brygge Titel: Dok om luftfartshindringer Påtaleberettiget: Grundejerforeningen Lindholm Påtaleberettiget: Statens Luftfartsvæsen Brygge

Tinglyst: 27.11.1980 Tinglyst: 10.12.2007 Titel: Dok om forsynings-/afl øbsledninger mv Titel: Vedtægter for kælder- og parkeringslauget Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Julius Posselts Vej 1-3 Påtaleberettiget: Kælder- og parkeringslauget Julius Tinglyst: 08.11.2000 Posselts Vej 1-3 Titel: Lokalplan nr. 12-053 Påtaleberettiget: Aalborg Kommune Tinglyst: 09.03.2009 Titel: Dok om støttemur (fi ndes ikke i akten) Tinglyst: 09.05.2001 Påtaleberettiget: Sandsynligvis nabogrundejere Titel: Vedtægter for grundejerforeningen Lind- holm Brygge Matr.nr. 37cb, Lindholm By, Lindholm Påtaleberettiget: Grundejerforeningen Lindhollm Tinglyst: 15.09.1975 Brygge Titel: Dok om forbud mod cementfabrikation, fabrikation af brændt kalk mv. Tinglyst: 09.08.2001 Påtaleberettiget: Aalborg Portland Titel: Dok om forsynings-/afl øbsledninger mv samt transformerstation mv Tinglyst: 17.09.1979 Påtaleberettiget: Elforsyningen Sydvendsyssel Titel: Dok om luftfartshindringer

32 April 2010 Redegørelse Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Påtaleberettiget: Statens Luftfartsvæsen Påtaleberettiget: Aalborg Kommune, Elforsyningen

Tinglyst: 06.04.1990 Tinglyst: 08.11.2000 Titel: Dok om forsynings-/aﬂ øbsledninger mv Titel: Lokalplan nr. 12-053 Påtaleberettiget: Aalborg Kommune, Elforsyningen Påtaleberettiget: Aalborg Kommune

Tinglyst: 08.11.2000 Tinglyst: 09.05.2001 Titel: Lokalplan nr. 12-053 Titel: Vedtægter for grundejerforeningen Lind- Påtaleberettiget: Aalborg Kommune holm Brygge Påtaleberettiget: Grundejerforeningen Lindholm Tinglyst: 09.05.2001 Brygge Titel: Vedtægter for grundejerforeningen Lind- holm Brygge Tinglyst: 09.08.2001 Påtaleberettiget: Grundejerforeningen Lindholm Titel: Dok om forsynings-/aﬂ øbsledninger mv Brygge Påtaleberettiget: Eforsyningen Sydvendsyssel

Tinglyst: 21.02.2003 Titel: Dok om forsynings-/aﬂ øbsledninger mv Påtaleberettiget: Eforsyningen Sydvendsyssel

Tinglyst: 10.12.2007 Titel: Vedtægter for Ejerforeningen Julius Pos- selts Vej 1 A-L - Tillæg Påtaleberettiget: Ejerforeningen Julius Posselts Vej

Tinglyst: 10.12.2007 Titel: Vedtægter for kælder- og parkeringslauget Julius Posselts Vej 1-3 Påtaleberettiget: Kælder- og parkeringslauget Julius Posselts Vej 1-3

Matr.nr. 37bq, Lindholm By, Lindholm Tinglyst: 15.09.1975 Titel: Dok om forbud mod cementfabrikation, fabrikation af brændt kalk mv. Påtaleberettiget: Aalborg Portland

Tinglyst: 17.09.1979 Titel: Dok om luftfartshindringer Påtaleberettiget: Statens Luftfartsvæsen

Tinglyst: 06.04.1990 Titel: Dok om forsynings-/aﬂ øbsledninger mv

April 2010 33

Planbestemmelser Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

9 6 81 E 84 D LINDHOLM BANESTI 5 81C 73 82 71 75 81B 11 4 1 2 80 LVEJ 4 81A 17 GØ 7 78 79 5 3 3 4A 15 6 76 6A 1 9 6 5 2 74 77 2 13 LUNDØVEJ BANEVEJ 8 2A S TATIONSVEJ 7 8 4 75 Sø BAKKEVEJ 2 72 BENDTSENSVEJ 6 32 73A 15 10 1 9 4 8 73 3 1 1 Sø 6 70 12 10 SYDVESTVEJ 34 5 Jernbane 13 7 12 8 36 38 Regnvands- 40 bassin 7 18 14 LØKKEVEJ 20 10 7 68 63 Pumpestation 16 12 9 5 1 61 14 1 66 59 3 6 1 16 13 57 BENDTSENSVEJ

5 15 LINDHOLM NÆRBANEVEJ 4 1

THISTEDVEJ

5 9 1 3

53B

2 4 51 62 53

17 49

8 47 60 19 45 43

10 41 21 6 39

3 37

1 35 LINDHOLM BRYGGE 58 33 5 16 56 31

1L 3B 54 15 1K ANDERS NIELSENS VEJ14 1H 3A 1G 1 52 13 1F 1 2 3 1E 50 1D JULIUS POSSELTS VEJ1C 14 1B 5A 5 2 5B 3 KUMMEROWSVEJ4 1 1A 5 7 ALLE 4 1 1

9 6 8 3 STRAND 5C 7 21A 8 5 2 12 6 6 10 7 4 31 21B 9 9 17 10 6 15 19 8

23 12 11

24 11 13 29 25 P-plads 15 GADEGÅRDSVEJ12 27

LINDHOLM BRYGGE

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000

Indledning

Lokalplanens bestemmelser er bindende og tingly- lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er ses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere bindende.

April 2010 35 Planbestemmelser Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

1. Formål - Restaurant - Enkeltstående butikker Lokalplanens formål er at sikre - Butikslignende formål - Tekniske anlæg* 1.1 rammerne for at realisere et konkret højhus- byggeri, 3.2 Anvendelse byggefelt H - Etageboliger (herunder hotellejligheder) 1.2 at området anvendes til boliger, hotel, konfe- - Restaurant rencefaciliteter og tilknyttede funktioner, - Klinikker# - Kontorer 1.3 rammerne for at bevare og genanvende Kate- - Service dralen - Kulturelle formål - Fritidsanlæg 1.4 at sikre et oplevelsesrigt og kvalitetsfyldt sam- - Undervisning spil mellem nybyggeri, industriel kulturarv og - Institutioner omkringliggende bebyggelse, - Tekniske anlæg*

1.5 kvalitetsfyldte udendørs opholdsarealer, og 3.3 Anvendelse øvrige områder - Enkeltstående butikker 1.6 at vejadgang til området sker fra Julius Pos- - Butikslignende formål seltsvej og Lindholm Brygge - Hotel - Restaurant - Klinikker# 2. Område og zonestatus - Kontorer - Service 2.1 Lokalplanens område - Kulturelle formål Lokalplanens område er vist på Bilag 1. - Fritidsanlæg - Undervisning Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige - Institutioner ejendomme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, - Rekreative formål umatrikulerede arealer og vejarealer inden for det - Tekniske anlæg* område, som fremgår af Bilag 1. Anvendelserne er speciﬁ ceret i Bilag A til Kom- Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet læse, muneplanen. hvilke matrikelnumre, planen omfatter. Detailhandel: Enkeltstående butikker til lokalom- 2.2 Zoneforhold rådets daglige forsyning. Der kan samlet etableres Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 2.000 m2 detailhandel, med højst 1 dagligvarebutik på maksimalt 1.000 m2 og udvalgsvarebutikker på maksimalt 250 m2. 3. Arealanvendelse * Tekniske anlæg kun til områdets lokale forsyning. 3.1 Anvendelse byggefelt G - Hotel # Ikke dyreklinikker.

36 April 2010 Planbestemmelser Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

4. Udstykning 6. Bebyggelsens udseende

4.1 Udstykning 6.1 Generelt Ingen bestemmelser. I valg af formsprog, materialer, farver mv. skal der sikres en markant kontrast mellem nybyggeri og renoverede/genopførte bygninger. 5. Bebyggelsens placering og omfang Der skal sikres en visuel sammenhængskraft i det samlede projekt og god helhedsvirkning med na- 5.1 Byggefelter bobebyggelser. Ny bebyggelse skal placeres inden for byggefelterne A, C, D, E, G og H som er vist på Bilag 2. Facader i gadeplan skal være åbne og varierede. Indgangspartier skal udformes med en særlig arki- Der kan opføres en overdækning inden for byggefelt tektonisk udformning. til overdækning som vist på Bilag 2. Der må ikke anvendes spejlende materialer. 5.2 Byggehøjder Der må ikke anvendes miljøskadelige stoffer som fx Bygninger skal opføres med en bygningshøjde i PVC og trykimprægneret træ i byggeriet og ingen byggefelterne som følger: plastikvinduer. A (Maskinrum): op til 7 m i maks. 1 etage B (Sidebygning): Uændret højde Tagrender og nedløb samt øvrige inddækninger C (Konferencebygn.): op til 11 m i maks. 3 etager skal udføres i kobber, zink eller stål. Nedløb skal D (Tower base): op til 11 m i maks. 3 etager placeres hensigtsmæssigt i forhold til facadens E (Mølleriet)* : op til 17 m i maks. 4 etager samlede udtryk. F (Silobygning ): Uændret højde G (DAC tower)* : 60 - 66 m i maks. 20 6.2 Silobygningen eller 22 etager Silobygningen udgøres af byggefelt F, herunder H (Triplet tower): 54-66 m i maks 22 etager karnap og elevatortårn, som vist på Bilag 2. Overdækning: op til 5 m Inden for byggefelt F må der ikke udføres bygnings- * Såfremt eksisterende bygning i byggefelt E bevares, mæssige forandringer, der ændrer indtrykket af den kan der i byggefelt G opføres bebyggelse i 66 meters bevaringsværdige bygning. højde og 22 etager. Hvis den eksisterende bygning derimod nedrives, kan der i byggefelt G opføres en Det skal sikres, at renovering, herunder efterisolering, bebyggelse i 60 meters højde og 20 etager. sker under hensyntagen til bygningens oprindelige arkitektur. 5.3 Etageareal Inden for lokalplanområdet kan der opføres en be- Facader skal fremstå som grå pudsede overﬂ ader. byggelse med et samlet etageareal på op til 40.500 m2 inkl. overdækkede terrasser i byggefelt H. Gesimser og pilastre skal bevares.

Inden for byggefelt G kan der opføres et slankt højhus Vinduesåbninger skal etableres med afstand til med en dybde på op til 19 m og en grundplan fra 3. gesimser og pilastre. Udformning af vinduer skal sal på op til 600 m2. tilpasses bygningens arkitektur og udføres med

April 2010 37 Planbestemmelser Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby profi ldimensioner og materialevalg, der svarer til Det skal sikres, at renovering og genopførelse, de eksisterende vinduer. herunder efterisolering, sker under hensyntagen til bygningens oprindelige arkitektur. Tage skal udføres som buede og krumme tage. Tag- beklædningen skal udføres med tagpap. Udformning af vinduer skal tilpasses bygningens arkitektur og udføres med profi ldimensioner og 6.3 Mølleriet materialevalg, der svarer til de eksisterende vinduer. Mølleriet udgøres af byggefelt E, som vist på Bilag 2. I byggefelt A etableres tage som let buede kon- Inden for byggefelt E kan bebyggelsen nedrives og struktioner, som på den eksisterende bebyggelse erstattes med ny bebyggelse, der fastholder bygnin- i byggefelt F. Tagbeklædningen skal udføres med gernes udtryk med hensyn til enkeltheden og det kobber eller tagpap. aksiale, det buede tag, karnappen og tårnet i den bevaringsværdige bebyggelse i byggefelt F. I byggefelt B skal tage udføres med énsidige taghæld- ninger. Tagbeklædningen skal udføres med tagpap. Det skal sikres, at renovering og genopførelse, herunder efterisolering, sker under hensyntagen til 6.5 Konferencebygning bygningens oprindelige arkitektur. Konferencebygningen udgøres af byggefelt C, som vist på Bilag 2. Facader skal fremstå med grå pudsede overfl ader. Bebyggelsen skal fremstå med et moderne formsprog Udformning af vinduer skal tilpasses bygningens og materialevalg Bebyggelsen skal fremstå som en arkitektur og udføres med profi ldimensioner og let bygning med facadebeklædning af beton, metal- materialevalg, der svarer til de eksisterende vinduer. plader, glas, listebeklædt træ eller cementplader i farverne hvid, sort eller grå. Tage skal udføres som buede tage. Tagbeklædningen skal udføres med tagpap. Klimaskærme skal anvendes til passiv solopvarmning og så vidt muligt reduktion af behov for nedkøling. 6.4 Sidebygningerne/Maskinrum Sidebygningerne udgøres af byggefelt A (Maskin- Eventuelle synlige betonfuger skal fremstå som rum) og B, som vist på Bilag 2. bevidst integrerede designelementer.

Sidebygningerne skal fungere som afslutningen af Solcelleanlæg og lignende kan opsættes på tage og Silobygningen og Mølleriet mod terræn. facader som integrerede designelementer. Anlæg må ikke medføre blændings- og reﬂ ektionsgener Inden for byggefelt A og B må der ikke laves byg- for naboområder. ningsmæssige forandringer, der ændrer indtrykket af de bevaringsværdige bygninger. Tagﬂ ader skal udføres som taghaver og/eller grønne tage til forsinkelse af regnvand. Inden for byggefelt A kan Maskinrummene nedrives og erstattes af ny bebyggelse, der fastholder 6.6 DAC Tower bygningernes udtryk med hensyn til enkeltheden og DAC Tower udgøres af byggefelt G, som vist på det aksiale, det buede tag, karnappen og tårnet i den Bilag 2. bevaringsværdige bebyggelse i byggefelt F.

38 April 2010 Planbestemmelser Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

DAC Tower skal have en markant lodret orientering for naboområder. og fremstå enkel og præcis i sin form. Tagfl ader skal udføres som taghaver og/eller grønne Bebyggelsen skal fremstå som et slankt og nutidigt tage til forsinkelse af regnvand. byggeri med facader primært af beton i lyse farver, natursten eller facadekeramik med partier af glas 6.8 Triplet Tower og træ eller metal. Triplet Tower udgøres af byggefelt H, som vist på Bilag 2. Klimaskærme skal anvendes til passiv solopvarmning og så vidt muligt reduktion af behov for nedkøling. Triplet Tower skal fremstå som tre sammenstillede lette cylindriske former, der nyfortolker fortidens Eventuelle synlige betonfuger skal fremstå som bastante betonsiloer. Cylindrene skal udføres i bevidst integrerede designelementer. varierende højder med henblik på at fremhæve silomotivet. Tage skal udføres som fl ade tage. Tagbeklædningen skal udføres med kobber, zink, tagpap eller metal- Bebyggelsen skal fremstå som et slankt og nutidigt plade. byggeri med facader primært af beton i lyse farver, natursten eller facadekeramik med partier af glas Solcelleanlæg og lignende kan opsættes på tage og og træ eller metal. facader som integrerede designelementer. Anlæg må ikke medføre blændings- og refl ektionsgener Klimaskærme skal anvendes til passiv solopvarmning for naboområder. og så vidt muligt reduktion af behov for nedkøling.

Tagﬂ ader skal udføres som taghaver og/eller grønne Eventuelle synlige betonfuger skal fremstå som tage til forsinkelse af regnvand. bevidst integrerede designelementer.

6.7 Tower Base Tage skal udføres som ﬂ ade tage. Tagbeklædningen Tower Base udgøres af byggefelt D, som vist på skal udføres med kobber, zink, tagpap eller metal- Bilag 2. plade.

Bebyggelsen skal fremstå som et nutidigt byggeri Solcelleanlæg og lignende kan opsættes på tage og med facader primært af beton i lyse farver, natursten facader som integrerede designelementer. Anlæg eller facadekeramik med partier af glas og træ eller må ikke medføre blændings- og reﬂ ektionsgener metal. for naboområder.

Klimaskærme skal anvendes til passiv solopvarmning Tagﬂ ader skal udføres som taghaver og/eller grønne og så vidt muligt reduktion af behov for nedkøling. tage til forsinkelse af regnvand.

Eventuelle synlige betonfuger skal fremstå som 6.9 Ventilationsafkast bevidst integrerede designelementer. Ventilationsafkast kan gives en højde på op til 1 meter over den maksimale byggehøjde som angivet i Solcelleanlæg og lignende kan opsættes på tage og § 5.2. På tage skal ventilationsafkast trækkes mindst facader som integrerede designelementer. Anlæg 1 meter tilbage i forhold til bygningens facade. må ikke medføre blændings- og reﬂ ektionsgener

April 2010 39 Planbestemmelser Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Ventilationsmotorer må ikke placeres på bygninger- 6.14 Skilte på tag nes tage eller facader. Der må ikke skiltes på tage.

6.10 Solfangere 6.15 Reklamefl ag Solfangere skal nedfældes i tagfl aden og må ikke Der må ikke opsættes reklamefl ag i området. medføre blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende. 6.16 Orienteringsskilte Ud over fi rma- og logoskilte må der inden for området 6.11 Skilte generelt kun opstilles fælles oplysnings- og hen visningsskilte. Skiltning og reklamering skal tilpasses bygningens Skilte skal udformes med henblik på at orientere og arkitektoniske udformning. Skiltning og reklamering må ikke virke dominerende. Skiltene skal placeres må hverken helt eller delvist dække arkitektoniske i vejens rabatareal eller på bygningernes murværk. elementer som f.eks. udvendige døre, vinduer, Skilte og fl ag må ikke opsættes på master eller tag, gesimser, bånd, indfatninger og pilastre, eller have eller således, at dele af skiltet rager op over facaderne. karakter af facadebeklædning, vinduesafblænding og lignende. 6.17 Udhængsskilte Aalborg Kommune vil gerne i dialog med virksom- Udhængsskilte må ikke være større end 0,5 m2. heder, der ønsker skiltning. Derfor opfordres disse Der må maks. placeres et udhængsskilt pr. butik pr. til at kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen for råd facade. Butikker, der har facade mod to gader (fx en og vejledning, inden skiltene udarbejdes og opsættes. hjørnebutik) må gerne placere et skilt på hver facade.

I øvrigt henledes opmærksomheden på Naturbeskyt- 6.18 Baldakiner telseslovens § 21, hvorefter der ikke må opsættes Der må ikke placeres faste baldakiner på bygnin- skilte, der virker dominerende på landskabet eller gernes facader. er synlige over store afstande. 6.19 Bevaring 6.12 Skilte på facader Bevaringsværdig bebyggelse i byggefelt B og F, Der må ikke skiltes på etagerne over 1. sal. Dog kan vist på Bilag 2, må ikke nedrives eller påføres til- der skiltes på 2. sal i Tower Base. bygninger eller byningsmæssige forandringer, der konkurrerer med enkeltheden og det aksiale, det Undtaget herfra er også skiltning på DAC Tower i buede tag, karnappen og tårnet. byggefelt G, hvor der på den øverste etages facade kan etableres skiltning. Nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse i byggefelt A og E, vist på Bilag 2, må kun ske, når der Reklame- og facadeskilte må kun placeres på faca- genopføres bebyggelse i samme stil som den eksi- devægge. Skiltning skal udføres som løse bogstaver, sterende, og som ikke konkurrerer med enkeltheden symboler og logoer uden brug af baggrundsplade. og det aksiale, det buede tag, karnappen og tårnet i Der må ikke opsættes lyskasser. byggefelt B og F.

6.13 Skilte i vinduer En evt. tilladelse til en eller ﬂ ere af ovenstående Vinduer må ikke overmales eller tilklæbes. Der må ændringer gives formelt som en dispensation fra sættes et skilt op i bunden af vinduets indvendige lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil side de steder, hvor der drives erhverv. det blive vurderet, hvordan den ønskede bygnings-

40 April 2010 Planbestemmelser Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

ændring harmonerer med bygningens oprindelige hver for sig udføres i materialer, der afspejler og udtryk. Der bliver foretaget nabohøring, med mindre afgrænser de respektive arealers funktion. dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes inter esser. Befæstede arealer skal i videst muligt omfang etableres med permeable overﬂ ader. 6.20 Flyhindringslys Højhuse skal markeres med sikkerhedsbelysning af 7.5 Beplantning af parkeringspladser hensyn til ﬂ ysikkerheden. Sikkerhedsbelysning må Parkeringsarealerne skal gives et grønt præg og ikke medføre generende lysforurening for omgivende omgives af levende hegn med en bredde på 2-2,5 byområder. meter, suppleret med mindst 1 opstammet træ pr. 3 parkeringspladser.

7. Ubebyggede arealer Plantebed til træer skal være min. 5 m2 pr. træ. Alternativt skal der etableres rodvenlig befæstelse. 7.1 Udendørs opholdsarealer til boliger Træerne kan med fordel samles i større felter. Der skal sikres udendørs opholdsarealer svarende til 15 % af boligetagearealet. Opholdsarealer kan 7.6 Hegn etableres på terræn eller som taghaver/-terrasser eller Evt. hegn i skel mod nabo- eller fællesarealer skal altaner. Opholdsarealer skal være solorienterede og være levende hegn. Det levende hegn kan suppleres have god vindkomfort. med enkelte træer.

7.2 Fælles tagterrasse Der må ikke etableres hegn mod vej. Der kan etableres et fælles friareal som tagterrasse i tilknytning til bygningerne i byggefelt C og D, som Der må ikke opføres faste hegn inden for lokalplanens vist på Bilag 2. område i øvrigt, bortset fra afskærmning af terrasser. Hegnet skal opføres i arkitektonisk sammenhæng 7.3 Udseende med bebyggelsen. Ubebyggede arealer skal udføres på baggrund af en samlet plan, der viser terrænreguleringer, veje, 7.7 Oplag parkering, beplantning, belysning, befæstelse og Oplagring må ikke ske uden for bygninger. lignende. Inden for lokalplanens område må der ikke ske Karakteren af arealerne inden for lokalplanområdet parkering af køretøjer mv. med en totalvægt på langs Lindholm Brygge skal danne en god helheds- mere end 3.500 kg. Endvidere må der ikke henstil- virkning med de øvrige arealer langs Lindholm les uindregistrerede køretøjer, herunder større både Brygge. eller uindregistrerede campingvogne.

Terrænreguleringer på mere end 0,5 m i forhold til Indregistrerede køretøjer må kun parkeres inden for det eksisterende terræn (efter byggeriets udførelse), dertil indrettede parkeringspladser. og nærmere skel end 1 meter må kun foretages med Aalborg Kommunes tilladelse.

7.4 Belægning Opholdsarealer, P-båse, veje, stier og fortove skal

April 2010 41 Planbestemmelser Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

8. Veje, stier og parkering når de opfylder kravene i lokalplanens punkt 3 om anvendelse samt punkt 6 om bebyggelsens udseende. 8.1 Veje Der etableres vejadgang som vist på Bilag 2. 9.4 Antenner og paraboler Der anlægges færdselsarealer som angivet på Bilag Individuelle antenner og paraboler må ikke være 2 iht. gældende vejregler. synlige fra nabobebyggelser, offentlig veje og stier.

8.2 Stier 9.5 Fjernvarme Ingen bestemmelser om stier. Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmefor- syningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger. 8.3 Parkering Anlæg af parkering skal ske i overensstemmelse 9.6 Renovation med de P-normer, der er angivet i bilag F. Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af af- Parkeringpladser på terræn anlægges i parkerings- fald i overensstemmelse med Renovationsvæsenets arealet angivet i Bilag 2. Øvrige parkeringspladser regulativer, som ﬁ ndes på www.skidt.dk. kan etableres under terræn.

Parkeringsarealerne skal fremstå grønne, og der skal 10. Miljø for anlæg af hver 3. parkeringsplads plantes mindst ét træ inden for parkeringsarealet efter principperne 10.1 Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området skitseret i punkt 7.6.* Inden for lokalplanens område må der kun etableres virksomheder i miljøklasse 1-2. Se Bilag A. *) Det kan blive nødvendigt pga. vindpåvirkning at plante ammetræer for at sikre nyplantninger bedre De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyt- vækstbetingelser. telsesafstande bruges som vejledende grundlag. Der vil altid blive foretaget en konkret vurdering af Der etableres cykelparkering iht. Aalborg Kommunes virksomheden. parkeringsnorm for cykler. 10.2 Støj fra biltrafi k Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende be- 9. Tekniske anlæg byggelse skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som trafi kstøj påfører bebyggelsen og 9.1 Ledninger, kabler mv. opholdsarealerne, ikke overstiger Miljøstyrelsens til Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal enhver tid gældende grænseværdier for trafi kstøj. Se fremføres under terræn. Bilag C, der afspejler de p.t. gældende grænseværdier.

9.2 Tekniske anlæg til områdets forsyning 10.3 Støj fra erhverv Skabe fra forsyningsvirksomheder (kabel- og rør- Ved nybyggeri og ændring af eksisterende bebyg- skabe, transformatorstationer mv.) skal integreres i gelse skal det sikres, at bygningstransmitteret støj fra bebyggelsen. erhverv, institutioner m.m. til boliger ikke overstiger 30 dB(A) fra kl. 07.00 til kl. 22.00 og 25 dB(A) fra 9.3 Øvrige tekniske anlæg kl. 22.00 til kl. 07.00, målt i boligen. Transformere, pumpestationer og lign. kan etableres,

42 April 2010 Planbestemmelser Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Støj under byggeri 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Bygningsnedrivning eller andre støjfrembringende bygningsarbejder er midlertidige aktiviteter, der er 12.1. Fjernvarme omfattet af miljølovgivningen. I forbindelse med Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilladelsen til nedrivnings- og renoveringsarbejder tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kan der blive stillet krav til de foranstaltninger, der Aalborg Kommunes anvisning. skal foretages til forebyggelse eller afhjælpning af forurening eller gener for omgivelserne. 12.2. Kloakering Ny bebyggelse må ikke, uden Aalborg Kommunes 10.4 Vindgener tilladelse, tages i brug, før bebyggelsen er separat- I henhold til den udarbejdede vindrapport kan der kloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter Aalborg fl ere steder på terræn omkring de høje huse opstå Kommunes anvisninger. generende vind og turbulens. Hvis der opstår generende forhold inden for såvel som uden for lokal- 12.3. Ubebyggede arealer planområdet, påviler det ejeren af bebyggelsen at Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er an- etablere vindhindrende foranstaltninger. lagt fri- og opholdsarealer som anført i lokalplanens punkt 7 og 10.4. Disse foranstaltninger kan bestå af beplantning eller anden afskærmning. Afskærmningen skal i ud- 12.4 Parkering formning og materialevalg tilpasses den omgivende Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt bebyggelses arkitektur og/eller disponeringen af parkering som anført under lokalplanens punkt 8. eksisterende friarealer. 12.6 Opholdsarealer 10.5 Grundvandssænkning Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er På grund af områdets særlige beskaffenhed vil der anlagt fælles fri- og opholdsarealer som anført i i forbindelse med tilladelse til en evt. grundvands- lokalplanens punkt 7. sænkning blive stillet særlige vilkår. 12.7 Støj fra trafi k Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det er sikret 11. Grundejerforening ved støjberegning, at opholdsarealerne ikke belastes med trafi kstøj, der overstiger Miljøstyrelsens vejle- Planloven giver ikke hjemmel til i lokalplaner at dende grænseværdier. medtage bestemmelser om oprettelse af grundejer- foreninger for områder med blandet anvendelse. 12.8 Renovering af bevaringsværdige bygninger Imidlertid er der på ejendommen tinglyst pligt til Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bevarings- medlemskab af en grundejerforening, bl.a. til drift værdige bygninger er renoveret/genopført som anført af fællesarealer og fælles anlæg. i lokalplanens punkt 6.2 - 6.4. Bestemmelsen gælder ikke for Triplet Tower, byggefelterne D og H.

12.9 Trafi kafvikling Ny bebyggelse må ikke tages i brug før forventede projektafl edte lokale trafi kafviklingsproblemer er løst.

April 2010 43 Planbestemmelser Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

tgætdev nalpyb go nalplakoL .31 nalplakoL go nalpyb tgætdev 15.6 Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i 13.1 Lokalplan 12-053, DAC-området strid med planens principper, kan kun etableres ved Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendt- ledjebradu es fa ne yn .nalplakol gørelse af lokalplan 1-2-103 ophæves lokalplan 12-053, DAC-området, tinglyst 13.11.2000, for det 15.7 område, der er omfattet af lokalplan 1-2-103. Når det er nødvendigt for at virkelig gøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere.

14. Servitutter

14.1 Ophævelse af servitutter Vedtagelse Lokalplanen aﬂ yser ingen servitutter i området. Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 26. april 2010. 15. Retsvirkninger Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 5. maj 2010. Lokalplanen fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder.

15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstemmelse med planen.

15.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i .litdih mos ettæstrof nak tedår mo nalplak ol nalplak mo tedår nak ettæstrof mos .litdih

15.3 Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres.

15.4 Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper.

15.5 Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives.

44 April 2010

Lokalplan 1-2-103, Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby, Hadsundvej, Vejgård, er ophævet for det område, der er omfattet af 1-2-106, Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby, offentligt bekendtgjort den 1. februar 2012.

Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, den 1.februar 2012.

Anvendelseskategorier: Bilag A Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Introduktion Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til større industriområder, så den ønskede afstand i forhold det formål bruges nedenstående skema, som giver en til forureningsfølsomme naboer kan opnås. oversigt over hvilke anvendelseskategorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er der hører til hver enkelt anvendelseskategori. særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker til miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens særlig pladskrævende varegrupper, Mindre butikker M-områder). til salg af egne produkter og Butikker ved Trafi kan- læg og lignende gælder særlige regler for placering, Herudover fi ndes der en række virksomheder og anlægs- etagearealer, indretning mv., se kommuneplanens hoved- typer med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden struktur, afsnit 7 Butikker, med tilhørende retningslinje til boligområder skal være større end 500 meter. Som 7.1.1 til 7.1.7. eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, fl yvepladser, skydebaner, motor- I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af sportsbaner og lignende. virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor. Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Vejledning om miljøklasser og beskyttelses- Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) afstande Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) miljøbelastende. Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger)

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan til formål at sikre, at der ikke planlægges for miljøbela- integreres med boliger. stende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse – eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklasser for et Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvir- område således sender et signal om hvilke hensyn, der ker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres skal tages i en planlægningssituation, så er det også sam- i områder, hvor der også ﬁ ndes boliger. tidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun på- de enkelte virksomhedstyper ofte over ﬂ ere miljøklasser. virker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne ved for u re ningsfølsom anvendelse. miljøklasser – både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres bør placeres i industriområder. miljøklasse.

Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grund- belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i lag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds industriområder. miljøbelastning på både kort og lang sigt.

April 2010 45 Bilag A: Anvendelseskategorier Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger

Boliger Etageboliger

Butikker og Dagligvarebutik 1-4 Enkeltstående butikker Kiosk 1-3 Udvalgsvarebutik 1-4

Mindre butikker til Salg af producerede fødevarer o.l. 1-3 salg af egne produkter Showrooms 1-3

Butikslignende formål Frisør o.l. 1-3 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1-3

Restaurant o.l. Bar 1-4 Diskotek 1-4 Fastfood o.l. 1-4 Restaurant o.l. 1-4

Hotel o.l. Hotel 1-3 Vandrehjem o.l. 1-3

Klinikker mv. Kiropraktor 1-3 Læge, tandlæge o.l. 1-3 Sygehus o.l. 3-4 Terapi 1-3

Kontorer Administration 1-3 Advokat, revisor o.l. 1-3 Arkitekt, ingeniør o.l. 1-3 Datarådgivning 1-3

Service Bedemand o.l. 1-3 Ikke renseri i boligejendomme, Ejendommægler o.l. 1-3 med mindre det udelukkende Forsikring 1-3 anvender kulbrinter som Frisør o.l. 1-3 rensevæske Marketing 1-3 Medievirksomhed 1-3 Pengeinstitut 1-3 Postkontor 1-3 Postordrevirksomhed 1-3 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1-3 Reklamevirksomhed 2-3 Små vaskerier, renserier o.l. 1-3 Solcenter 1-3

Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke, menighedshus, kirkegård 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum, udstilling, galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3

Fritidsanlæg Forlystelse, underholdning 1-7

46 April 2010 Anvendelseskategorier: Bilag A Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger

Klub, forening 1-7 Sport 1-7

Undervisning Forskning, udvikling 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus, konference 1-3 Skole 1-3

Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter, forsorg 1-2 Kollegier 1-2 Ungdomsbolig, ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2

Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l.

Tekniske anlæg Parkeringshus 1-4 Det forudsættes, at anlæggene P-pladser 1-4 kan indpasses på en harmonisk Pumpestation o.l. 1-4 måde. Transformere (små) Mindre tekniske anlæg (maks. Vejanlæg 1-7 30 m2 og en højde på maks. 3 m) kan altid etableres.

April 2010 47

Støj fra erhverv: Bilag B Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder.

Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A)

Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00 - 18.00 18.00 - 22.00 22.00 - 07.00 Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 07.00 - 14.00 14.00 - 22.00 om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) 07.00 - 22.00

Områder til industri med særlige beliggenhedskrav (M-områder) Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder), 70 dB 70 dB 70 dB men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 dB(A)

Områder til industri- og transportvirksomheder (I-områder) 60 dB 60 dB 60 dB

Områder til lettere erhverv (H-områder) 60 dB 60 dB 60 dB

Blandede bolig- og erhvervsområder (D-områder) 55 dB 45 dB 40 (55) dB

Centerområder (C-områder) 55 dB 45 dB 40 (55) dB

Etageboligområder og institutionsområder 50 dB 45 dB 40 (55) dB

Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 dB 40 dB 35 (50) dB

Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 dB 35 dB 35 (50) dB

Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (fx områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier mv.) og beliggenheden (fx grøn ne kiler mellem erhvervs områ der) kan fastsættes højere vejledende støjgræn- ser end for de områder, der betegnes "offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område.

Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året ﬁ nde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støj- grænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område.

Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering.

Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder.

April 2010 49 Bilag B: Støj fra erhverv Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

I planlægningssituationer skal de vejledende grænseværdier støjfølsom arealanvendelse, selvom området er støjbelastet, lægges til grund ved vurdering af, om et område er støjbelastet. under forudsætning af, at det i lokalplanens redegørelsesdel Som udgangspunkt kan der ikke planlægges for støjfølsom redegøres for, hvordan støjbelastningen bringes til ophør. arealanvendelse i et støjbelastet område (planlovens § 15a), Planloven indeholder nærmere bestemmelser for udpegningen med mindre det kan godtgøres, at støjbelastningen kan brin- af byomdannelsesområder, og Miljøstyrelsens vejledning om ges til ophør ved en støjskærm på selve lokalplanområdet. ekstern støj i byomdannelsesområder indeholder yderligere Undtagelsen er de områder, der i kommuneplanen er udpeget retningslinjer for håndteringen af disse situationer. til byomdannelsesområder. Her kan der lokalplanlægges for

Nye, støjisolerede boliger i eksisterende, støjbelastede byområder Enkelte virksomheder – som oftest ældre virksomheder - i eksisterende byområder kan være i den situation, at det ikke har været teknisk og økonomisk muligt for virksomheden at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier, der fremgår af vejledning 5/1984. Virksomhederne kan derfor have fået tilsynsmyndighedens accept af højere støjgrænser ved nabobeboelser. Som ovenfor nævnt kan der i sådanne tilfælde ikke opføres nye boliger o.l., med mindre støjbelastningen kan nedbringes ved en støjskærm på lokalplanområdet. I disse områder er der fremover mulighed for at forny boligkvarterer, herunder såkaldt ”huludfyldning”, hvis lokalplanen klart sikrer at: • Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boligerne, har et støjniveau, som er lavere end den vejledende grænseværdi i vejledning 5/1984 for den relevante områdetype. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove), og • Boligernes facader udformes, så støjniveauet i sove- og opholdsrum indendørs med åbne vinduer ikke overstiger værdierne i tabellen nedenfor (eksempelvis ved særlig afskærmning uden for vinduerne eller særligt støjisolerende konstruktioner).

Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A)

Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00 - 18.00 18.00 - 22.00 22.00 - 07.00 Lørdag Lørdag 07.00 - 14.00 14.00 - 22.00 Søn- og helligdage 07.00 - 22.00

Blandet bolig og erhverv (bykerne) 43 dB 33 dB 28 dB

Etageboligområde 38 dB 33 dB 28 dB

Åben og lav boligbebyggelse 33 dB 28 dB 23 dB

Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed. For retningslinjer vedr. bestemmelsen af støjbelastningen, se: Tillæg til vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder, juli 2007.

For boliger, hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs Bestemmelserne om isolering mod støj af ny boligbebyggelse støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de almindelige gælder som nævnt i byområder i eksisterende boligområder vejledende grænseværdier i vejledning 5/1984. Derimod skal eller områder for blandede byfunktioner. Bestemmelserne kan disse grænseværdier stadig være overholdt på de udendørs ikke anvendes ved ændret arealanvendelse, fx i forbindelse opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligerne. med byomdannelse.

50 April 2010 Støj fra traﬁ k: Bilag C Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Støj fra vejtrafi k Nye veje og varige trafi komlægninger Støj fra vejtrafi k kan både måles og beregnes, men det anbe- Ved anlæg af nye veje og ved varige trafi komlægninger, som fales, at den som hovedregel beregnes, da måling af støjen giver øget trafi k på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer er forbundet med en lang række usikkerheder. Beregning af søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: vejtrafi kstøj baseres på oplysninger om trafi kmængden (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstræk- Nuværende udendørs Fremtidigt udendørs ningen. Til beskrivelse af vejtrafi kstøj anvendes støjindikatoren vejtrafi kstøjniveau: vejtrafi kstøjniveau: L , der tillægger vejtrafi kstøjen i aften- og natperioden, hvor den under L 58 dB L 58 dB trafi kken normalt er lavere men til gengæld mere generende, den den Lden 58 dB – 68 dB maks. Lden 68 dB højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om over Lden 68 dB maks. nuværende niveau aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden. Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder I eksisterende boligområder og områder for blandede byfunk- Eksisterende og planlagte veje tioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anven- eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med des til støjfølsomme formål, hvor trafi kstøjen overstiger de byfornyelse og såkaldt "huludfyldning" i eksisterende karré- grænseværdier, der er angivet i Skema 1. byggeri, selv om grænseværdien på Lden 58 dB på ingen måde kan overholdes. Der kan i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse) under Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau forudsætning af, at følgende forudsætninger er opfyldt: • Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar Rekreative områder i det tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end Lden åbne land: 58 dB. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, - sommerhusområder Lden 53 dB Lden 33 dB der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, - grønne områder og men ikke fortove mellem boligen og vejen). campingpladser Lden 53 dB • Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjniveau på højest Lden 46 dB* indendørs i sove- og opholdsrum med Rekreative områder i/nær åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, byområder: eller særligt isolerende konstruktioner). - bydelsparker, kolonihaver, • Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og nyttehaver og turistcamping- soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. pladser Lden 58 dB

Boligområder: For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det - boligbebyggelse Lden 58 dB Lden 33 dB udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de - daginstitutioner mv. Lden 58 dB Lden 33 dB vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer ﬁ nder - opholdsarealer Lden 58 dB alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges Offentlige formål til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen - hospitaler L 58 dB L 33 dB den den omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er - uddannelsesinstitutioner mv. Lden 58 dB Lden 33 dB højere end Lden 68 dB. Bygningsreglementets krav til indendørs Liberale erhverv mv. støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for - hoteller Lden 63 dB Lden 33 dB at bygningen kan tages i brug (se Skema 1, kolonnen Indendørs - kontorer mv. Lden 63 dB Lden 38 dB støjniveau). Skema 1: Grænseværdier for vejtraﬁ kstøj. Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der desuden sikres adgang til nærliggende grønne områder, som ikke er støjbelastede.

Vejledninger * Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejled- For uddybning af reglerne for vejtraﬁ kstøj henvises der til de ningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervis- til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om nings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer traﬁ kstøj, pt. Nr. 4/2007, Støj fra veje. mv. er grænseværdien for åbne vinduer Lden 51 dB.

April 2010 51 Bilag C: Støj fra traﬁ k Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Støj og vibrationer fra jernbaner Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke I lighed med reglerne for vejtrafi kstøj kan der i eksisterende anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbane- boligområder og områder for blandede byfunktioner i by- trafi kken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema mæssig bebyggelse planlægges nye, støjisolerede boliger (og 2, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 dB (KB-vægtet tilsvarende anvendelse), selv om grænseværdien på Lden 64 accelerationsniveau). dB på ingen måde kan overholdes. Følgende forudsætninger skal dog være opfyldt: Anvendelse Udendørs Indendørs • Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar støjniveau støjniveau tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end Lden 64 dB. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, Rekreative områder i det der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, åbne land: men ikke fortove mellem boligen og vejen). - sommerhusområder Lden 59 dB Lden 33 dB • Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjniveau - campingpladser L 59 dB den på højest Lden 52 dB** indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for Rekreative områder i/nær vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner). byområder: • Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcamping- soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. pladser Lden 64 dB For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det Boligområder: udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de - boligbebyggelse Lden 64 dB Lden 33 dB vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer fi nder - daginstitutioner mv. Lden 64 dB Lden 33 dB alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder - opholdsarealer Lden 64 dB for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen Offentlige formål omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er - hospitaler Lden 64 dB Lden 33 dB højere end Lden 68 dB. Bygningsreglementets krav til indendørs - uddannelsesinstitutioner mv. Lden 64 dB Lden 33 dB støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for Liberale erhverv mv. at bygningen kan tages i brug (se Skema 2, kolonnen Indendørs - hoteller Lden 69 dB Lden 33 dB støjniveau). Grænseværdien for vibrationsniveauet skal også i - kontorer mv. Lden 69 dB Lden 38 dB disse tilfælde være overholdt. Skema 2: Grænseværdier for støj fra jernbaner. ** Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter De nye grænseværdier bevirker, at de i vejledning nr. 1/1997 vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for un- angivne minimumsafstande til nærmeste bolig ikke længere er dervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For aktuelle, og der skal derfor ved planlægning af ny støjfølsom kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer Lden 57 dB. anvendelse i nærheden af jernbanestrækninger gennemføres fornyede støjberegninger med Nord 2000. Uanset resultatet af støjberegningerne skal det, ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 meter, ved målinger*) på stedet efter- vises, om grænseværdien for vibrationsniveauet på 75 dB kan forventes overholdt.

*) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke fi ndes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle. Vejledninger Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende For uddybning af reglerne for jernbanestøj henvises der til de Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/ til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om udvidelser af trafi kken på eksisterende strækninger, skal mu- trafi kstøj, pt. Nr. 1/1997, Støj og vibrationer fra jernbaner lighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. samt Tillæg til vejledningen, juli 2007.

52 April 2010 Støj fra traﬁ k: Bilag C Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby

Flystøj Der kan ikke udlægges arealer til nye støjfølsomme formål, hvor ﬂ ystøjen overstiger grænseværdierne angivet i Skema 3.

Konsekvensområdet for Aalborg Lufthavn/Flyvestation er vist i kommuneplanen.

Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau

Rekreative områder med overnatning: - sommerhuse 50 dB(A) 30 dB(A) - kolonihaver, campingpladser o.l. 50 dB(A)

Andre rekreative områder uden overnatning: 55 dB(A)

Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål: - boliger, hospitaler, plejehjem o.l. 55 dB(A) 30 dB(A) - uddannelssesinstitutioner mv. 55 dB(A) 35 dB(A)

Spredt bebyggelse i det åbne land: 60 dB(A)

Liberale erhverv mv. - hoteller o.l. 60 dB(A) 30 dB(A) - kontorer mv. 60 dB(A) 35 dB(A)

Skema 3: Grænseværdier for ﬂ ystøj.

Vejledninger For uddybning af reglerne for fl ystøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafi kstøj, pt. Nr. 5/1994, Støj fra fl yvepladser.

April 2010 53

Parkeringsnormer: Bilag F Lokalplan 1-2-103 Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby Midtby P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer:

BEBYGGELSENS ART P-NORMER: • Vestbyen P-NORMER: • Den øvrige del af • Aalborg midtby kommunen • Ø-gadekvarteret • Nørresundby midtby

Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig

Fritliggende enfamiliehuse 2 P-pladser pr. hus

Rækkehuse, dobbelthuse og lign. 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg

Etagehuse 1½ P-plads pr. bolig

Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder

Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster.

Erhvervsbyggeri:

Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m2 1 P-plads pr. 50 m2 etageareal (excl. garageareal)

Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m2 1 P-plads pr. 100 m2

Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser

Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser

Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser

Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m2 bruttoetageareal iøvrigt

Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m2 1 P-plads pr. 50 m2

Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder.

Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner.

Andet byggeri:

Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser

Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser)

Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser

Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m2 etageareal

Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år

Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser

Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse.

April 2010 55

25.8.2009 Lokalplanskabelon A3-bilag InDesign Ejerlav: Lindholm By, Lindholm 37bp

00m 36k 37bq

af 36 10.00m 36af

5.50m 37cb Mål 1:1.000 025 Strandbeskyttelseslinje Lokalplangrænse Signatur:

Lindholm Brygge 37ci 12,5 37cc Erhverv ogboliger, LindholmBrygge,NørresundbyMidtby 50 m Aalborg Kommune • Teknik- ogMiljøforvaltningen •12.11.2009 37i 37bs

Matrikelkort: Bilag1 10.00m Lokalplan 1-2-103

''da'' 10.00m 37bi 37bl 37cd 37bm 6da

25.8.2009 Lokalplanskabelon A3-bilag InDesign

Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige kankun fastslås placering ved opmåling. 8

Mål 1:1.000 025 SIGNATUR 15 C H A G D E B F Målforhold 1:1.000 Parkering Friareal Færdelsareal Bevaringsværdig bygning Bygning nedrives Byggefelt tiloverdækning Byggefelt 54/66m/18/22etager Byggefelt 60/66m/20/22etager Bevaringsværdig bygningiuændrethøjde Byggefelt 17m/4etager Byggefelt 11 m/3etager Byggefelt 11 m/3etager Bevaringsværdig bygningiuændrethøjde Byggefelt 7m/1etage Vejadgang Lokalplangrænse

12,5 13

50 m

5 JULIUS POSSELTS VEJ POSSELTS JULIUS 15 Afstand tilskel:2,75m

9 1A

1H Afstand tilskel:2,5m

1K 1L H

Erhverv ogboliger, LindholmBrygge,NørresundbyMidtby 5 Afstand tilskel:1m

ANDERS NIELSENS VEJ NIELSENS ANDERS 1 F C Arealanvendelse: Bilag2 Aalborg Kommune • Teknik- ogMiljøforvaltningen •12.11.2009 LINDHOLM BRYGGE B 21 G

E 3

16 19 Lokalplan 1-2-103 A Afstand tilskel:1m

14 17

8 1

5C 4

25.8.2009 Lokalplanskabelon A3-bilag InDesign

Illustrationsskitsen ertil vejledning og inspiration og erderfor ikke bindende. JULIUS POSSELTS VEJ POSSELTS JULIUS I I Mål 1:1.000 025 Lokalplangrænse Signatur: 12,5

Erhverv ogboliger, LindholmBrygge,NørresundbyMidtby ANDERS NIELSENS VEJ NIELSENS ANDERS 50 m Illustrationsplan: Bilag3

Aalborg Kommune • Teknik- ogMiljøforvaltningen •23.10.2009 LINDHOLM BRYGGE Lokalplan 1-2-103

Oversigtskort Lokalplan 1-2-103

Erhverv og boliger, Lindholm Brygge, Nørresundby 1-2-103

0 1 3 2 12 2 142143 18 5 24 20 40 144 5 6A 136 3 A 0 32 47 49 8 9 1 13 3 7 11 141 16 SANG 1 EJ 13 KSVE 45 2 3 5 6 10 29 26A28 KJELDSENS11 ALLE 134B 109 41 1 4 14 16 39 43 20 2224A 9 136B 134A 11 18 12 14 9 16 ØSTERMAR35 27 107 14 33 LUFTHAVNSVEJ 7 12 31 1 10 12 29 37 141A 134 7 10 5 105 10 8 25 27 ÅBLINK 8 6 23

19 4 10 21 LINDHOLMSVEJ103 8 2 21 31 6 3 HVORUPV5 19 33 132A 6 17 121 101 1 15 13

17 4 4 8A 6 23 13 28 132 14 2 99 9 35 29 25 2 11 9 7 11 15 3 5 25 1 11 12 37 27 15 FREDERIK RASCHS VEJ 97 3 5A

119 1 13 5B 7 3 5C 9 9 18 5 1A 5D5E 13 ELLEBÆK 20 16 14 10 22 10 128 5F 17 15 8 11 2A 10 7 Regnvan 14 12 1 7 201816 24 8 6 93D 19 22 26 2 21 8 FOLDAGEREN 93C 27 9 21 27A 25 23 6 5 4 117 24 6 Overløbs- 93B 29 BYAGEREN8 34A STENHOLMSVEJ bygværk 87 31 5 26 26B 93A 33 6 120 19 12 10 89F 35 3 89D89E 4 89B89C 37 14 24 7 1 89A 4 5 91 39 16 17 3 26A 9 3 41 4 7 VOERBJERGVEJ 4 2 ELLEBÆK 22 ULDALSVEJ 43 3 2 115 11 45 1 87K 5 87J 47 3 87I 34 15 87H 49 20 87F87G 2 87E 1 87D 2 32 13 14E 87C 14A 87B 14F 14B 2A 87A 1 18 14G 14C 2B 13 4A 14H 14D 4B 2C 22 53 1A Lindholm Å 16 6A 2D 20 3 14K 14N 6B 2E 18 LARSENSVEJ 51 2A 14L 8A 6C6D 2F 12 1416 49B 14M 6E 85 Regnvands- 14 8B 6F 2G 10 21232527293133 373941434547 Jernbane 10A 49A bassin 28 10B 8C 6G 4 6 8 17 19A19 35 16 34 32 30 12A 10C10D 8D8E 6H 13 15 118 12 12B 10E 8F 6K 83 2 11 15 26 12F 12C 8G 2931 9 13 12G 12D 8H 2725 5 7 10 12E 63 2321 3 4 11 12 5961 1917 1 24 15 81 575553 1311 9 10 8 51 9 6 4947 7 34 113 7 22 4543 5 18G 36 97 3941 3 LINDHOLMSVEJ79 18F 8 111 8 95 3735 1 5 1 938991 18E 116 6 87 77B 18D 3 85 33 77A 32 10 83 75B 4 8 20 81 75A 30 79 73B 18C N KLINIKVEJ 73A 28 VENØVEJ 13 4 7775 SMEDIEN 11B 71B 16 1 110 26 11A 73 18B 22 71 71A 24 FORBI 12 2 11 2 11 109 9 69 7 67 18A 20 6 5 4 3 9 1 69 18 107 23 65 108 14 THISTEDVEJ 22 67A 14 105 7 67 15 4 KRIDTVEJ 106A 16 110 2 9 114C 5 3 7 106 11 13 103 21 3 2 12 20 18 101 FURVEJ 1A 10 108 1 1B1A 9 ÅVEJ 8 18 19 1C 20 6 11 5 1 106 1 RØDBROVEJ 22 4 25 VIADUKTVEJ VIADUKTVEJ 99 16 4 104 104 2 6 2 112 7 12A 10A 8A 102A 24 97 Pumpestation 25 102 ERIK LADEFOGEDS VEJ 1 100 95 5 20 102 26 8 10 10B 8B 98 3 12B 28 3 2 1 6 16 5 100 20 93 4 16 30 5 1 96 POUL KÆRS VEJ 98 18 KRAMMESVEJ4 91 114A 10 14 L 2 3 32 94 14 10 12 114B 7 6 3 89 8 SKO SUNDVEJ 85B 96 4 6 17 8 65 2 15 34 87 1 13 9 8 5 92 90 85A 11 85C 67 94 9 2A 88 85 7 10 7 1 3 5 36 69 2 3 81F 86 2 86 81E 1 92 808284 12 9 81D 5 3 62646668707274767888

84 81C 73 565860 87 89 5 LINDHOLM BANESTI 71 75 5254 7779818385 82 2 50535557596163656769717375 4 90 4951 11 4 1 2 80 81B 7 6 LINDEGÅRDEN 4 81A 17 9 30323436384042444648 7 GØLVEJ BAKKEVEJ 16182022242628 47 78 79 8 15 88E 468101214 3133353739414345 3 3 5 10 2 1517192123252729 4A 15 13 88D 35791113 6 76 88C 1 6A 31 1 12 11 88B 9 6 2 29 88A 5 74 77 2 13 9 8 LUNDØVEJ 2A BANEVEJ STATIONSVEJ 7 27 86E 8 4 75 14 25 SKRÆNTEN Sø 2 72 BENDTSENSVEJ BAKKEVEJ 16 86D 6 32 7 86C 10 73A 15 5 2 9 1 18 23 86B 8 4 86A 3 73 11 21 3 63 Sø 6 70 20 1 12 10SYDVESTVEJ 19 5 Jernbane 34 17 13 7 22 84A 12 8 36 84B 4 Regnvands- 38 40 42 24 7 bassin18 84 14 10 LØKKEVEJ 20 65 26 4 84C 7 68 6 63 Pumpestation 63 16 12 9 28 61 5 61 14 11 66 LINDHOLM S 59 3 6 30 1 61 16 13 57 BENDTSENSVEJ 59 KRIDTSTIEN 6

57A 57

55 15 LINDHOLM NÆRBANEVEJ 53 17 51 8 4 49 47 1 45 43 41 7 15 THISTEDVEJ 80 ØP 5 9 1 3 5 13 11 24 3 16 78 53B 3 9 14 LINDHOLMSVEJ 12 22 RINGHOLMSVEJ 59 76 2 4 51 1 53 FRANK RYGÅRDS20 VEJ 62 6 8 17 49 Jernbane 4 57 8 47 2 18 60 19 45 10 12 16 43 55 10 41 STATIONSVEJ 8 14 21 6 39 10 53 37 4 3 6 18 1 14 16 35 RINGHOLMSVEJ 51 LINDHOLM BRYGGE 58 33 2 12 5 56 10 13 15 16 31B 11 8 9 74A 1L 3B 54 31A 39 6 7 15 1K 14 4 1H ANDERS NIELSENS VEJ 3A 37 2 MØLLEVEJ5 74 52 3 1G 1 29 1 13 1F 10 1 2 3 35 1D 1E 50 2 72 JULIUS POSSELTS1C VEJ 48 10 33 14 5A 5 25A 25B 8 4 1B 5B 2 6 3 KUMMEROWSVEJ4 6 JENS BANGS V 11 1A 5 7 4 THISTEDVEJ 27A 31 7 1 2A 4 8 9 6 44 23 27B 29 8 3 2 3 10 68 5C STRAND ALLE 5 8 21A 7 21A 5 27 5 12 2 27C 1 3 12 6 6 10 21 BERTEL HOLTS VEJ 7 4 7 31 19 2A 9 42 21B 17 JENS 9 17 7 16 10 15 19 6 14 23 8 40 15 5 8 12 11 Jernbane 23 38 13 21 3 EJ 6 9 11 19A 1 B 24 11 19 4 13 29 36 9 25 P-plads 16 5 17 1 15 GADEGÅRDSVEJ12 34 7 2 27 32 15 KNUD TOFTS VEJ 3 30 13 4B LINDHOLM BRYGGE 1 STATIONSVEJ 4A 28 11 26 35 9 6 THISTEDVEJ 7 4 1A 5 30 3 3 2 12 10 12 25 LUFTHAVNSSTIEN 10 2 8 8 32 6 KN 1 6 91 93 5C 2 1 5 5B 2 3 89C 7 5A 89B VESTER STRANDVEJ 9 89A 2 87 11 4 7 85 SØVANGEN6

34 64 13 8 10 36 SØVANGEN12 38 14 16 40 18 42

11 20 44 22 24 26

Limfjorden

80 85

83 115

49 103A

70 81 69 116 68 85 50 88 86 102103114 67 117 71

51 8487

89 104 113 118

66 101 79

83 105

112 65

73 100 119 53 Limfjorden

82 106

120 64 111 74 99

54 90

121 110

55 75 9198 62

56 76 819297109 Marinemuseum

77 108 57 61 8093 96 58 60 7994 107 15 59 78 95 8 1211 9 8 7 6 5 4 10 Jernbanebro 71 13

FJORDBYEN

69 70 Vestre Bådehavn 1 Skudehavn Mål 1:8000 9 67 7 12 22 ERVEJ RALVEJ 10 11 24.8.2009 Lokalplanskabelon InDesign GG

Aalborg Kommune