Høringsudgave

HØRINGSUDGAVE

TRAFIKPLAN FOR NORDJYLLAND

2013-16 1 Indhold

NTs Trafikplan for Nordjylland 2013-16 indeholder fire Herefter præsenteres selve planen og de fokus- primære elementer. områder, som ønskes forbedret i perioden 2013-16. Fokusområderne er Busnettet, Banerne, Flextrafik, Først forklares det i forordet, at trafikplanen udsprin- Terminaler, stoppesteder, Busfremkommelighed, Tra- ger af NT’s overordnede forretningsplan og hovedmå- fikinformation samt Klima og miljø. lene for den kollektive trafik i Nordjylland. Herefter præsenteres planens ambition om at forbedre kun- I den afsluttende bilagssamling findes yderlig doku- dens sammenhængende rejse og de fokusområder, mentation af status på den nuværende trafik, detaljer som derfor skal udvikles i 2013-16. Derudover forkla- og økonomi for hver af de seks fokusområder, et sam- rer forordet den proces, som planen har gennemgået let fbudget for planperioden nedbrudt på kommuner frem til godkendelse. og region samt et overblik over rutenettet, som det ser ud i dag. Efter forordet præsenteres den nuværende status på den kollektive trafik i Nordjylland. Dette kapitel Gennem rapporten figurerer en række tabeller, bille- beskriver først det overordnede pendlingsmønster i der, kort, tegninger samt illustrationer. Disse er num- Nordjylland. mereret efter, hvilken side de optræder på. Ved flere figurer på samme side har de et efterfølgende under- Dernæst beskrives den generelle trafik og den kollek- nummer. F.eks. hedder anden illustration på på side 13 tive trafik i Nordjylland siden udvidelsen af NT’s om- ”Illu.13.2”. råde i forbindelse med strukturreformen i 2007.

Dette sammenholdes med de samfundsmæssige tendenser. Dernæst evalueres den forrige Trafikplan 2009-12 og fremtrædende tiltag, som er implementeret i perioden, beskrives.

2 Indhold

Forord 04

Resumé 06

Den kollektive trafik i Nordjylland 19 Definition på kollektiv trafik 20 Rejsemønstret i Nordjylland 22 Det kollektive trafiknet i Nordjylland 26 Status på Trafikplan 2009-12 27 Status på Flextrafik i Nordjylland 33 Formbarometer for den kollektive trafik i Nordjylland 37

Planen 39 Forstærkning af busnettet 40 Det nye busnet i Nord 45 Det nye busnet i Vest 48 Det nye busnet i Syd 50 Aalborg Kommune 52 Natbusser, sommerruter, koncertbusser mv. 56 Forstærkning af busnettet og fremkommelighed 58 Fremkommelighed 60 Udvikling af banebetjeningen 62 Letbane i Aalborg 66 Videreudvikling af Flextrafik 70 Opgradering af stoppesteder og terminaler 76 Bedre trafikinformation 84 Klima- og miljøpåvirkning 90 Passagereffekt fra Trafikplan 2013-16 98

Bilag 102

3 Forord

Vi har i Danmark en ambitiøs målsætning for udviklingen af trafik i Nordjylland. Vi taler ofte om planen som en fælles den kollektive trafik. Og ikke uden grund. Øget brug af busser ”musketér-ed” for både trafik og finansiering. På den måde og tog er nødvendig for at mindske trængslen på vejene og har planen fungeret som en trafikal strategi med tilhørende reducere miljø- og klimapåvirkninger fra transporten. I den fi¬nansieringsplan. politiske aftale ”En grøn transportpolitik”, som størstedelen af de politiske partier tilsluttede sig i 2009, er det derfor Nu er det tid til at bygge videre på musketér-eden målsætninger, at kollektiv trafik skal løfte størstedelen af væksten i persontransporten. Helt konkret skal der 100 pro- Trafikplan 2009-12 fokuserer på omlægning af rutenettet. Vi cent flere med tog og 50 procent flere med bus inden 2030. opprioriterede X Busserne, udvalgte regionallinjer og bybusnettet. Mange køreplantimer på lokalruter blev erstattet af I 2011 udgav Trafikselskaberne i Danmark, Danske Regioner et tilbud om Flextur. Denne fornuftige prioritering af trafik- og KL rapporten “Flere buspassagerer - hvad skal der til?”, ken er fastholdt i indeværende plan, som går fra 2013-16. der beskriver, hvordan målsætningen om 50 % vækst i busserne frem til 2030 kan opnås. Rapporten konkluderer, at der NT’s forretningsplan udgør rammen for trafikplan 2013 – årligt skal investeres 1,5 mia. kr. i den kollektive bustrafik i 2016, og med Trafikplanen vil vi opnå: hele landet. Med så store beløb er det centralt, at staten er en væsentlig bidragsyder, hvis det ambitiøse mål skal nås. • 2 % flere passagerer om året • Bedre togbetjening i Nordjylland Man kan nærme sig målet, hvis trafikselskaber, kommuner • Bedre Flextur og regioner bruger hele paletten af virkemidler, der er til • Bedre terminaler og stoppesteder rådighed i dag samtidig med, at staten lykkes med at nå de • Bedre trafikinformation mål, der er sat for jernbaneområdet. Selv om kommunerne, • 60 % mindre udledning af CO2 i 2050 og en væsentlig regionerne og trafikselskaberne kan nå meget langt med de reduktion af andre skadelige stoffer kendte virkemidler, så skal staten også være med i forhold til investeringerne i bustrafikken. Derfor er der behov for en di- Samlet set skal den kollektive trafik skabe en bedre sam- alog med transportministeren og Folketingets Trafikudvalg menhængende rejse for kunderne, hvilket er omdrejning- om, hvordan vi i fællesskab kan sikre vækst i såvel bustrafik- spunktet i denne plan. De overordnede mål er omsat i en ken som i den samlede kollektive trafik i de kommende år række delmål, strategier og indsatsområder, som når hele - En veldreven kollektiv bustrafik er en forudsætning for, at vejen rundt om kundens rejse: målene for den samlede kollektive trafik kan nås. • Forstærkning af busnettet Fra 2009 til 2010 er antallet af årlige kollektive rejser i Nor- • Udvikling af banebetjeningen djylland steget fra knap 31 til 32 mio. Vi har med andre ord • Videreudvikling af Flextur knækket kurven efter flere års tilbagegang. Nu er det tid til • Opgradering af stoppesteder og terminaler at planlægge de næste skridt i udviklingen af den kollektive • Fremkommelighed for busserne trafik. • Bedre trafikinformation • Bedre klima- og miljøpræstation NT’s første Trafikplan 2009-12, har været stærkt medvirkende til at vende den negative udvikling med faldende pas- De tre første emner på listen handler om en sammenhæn- sagertal i den kollektive trafik. Planen har i høj grad været gende trafikbetjening, som er kundernes første prioritet, styrende for vores udvikling og prioritering af den kollektive og det primære argument for at vælge kollektiv trafik. Bus- 4 nettet justeres og forstærkes efter de samme principper Dialogen er sikret gennem: som i den foregående plan. I udviklingen af banebetjeningen ses på etablering af et sammenhængende nordjysk trafik- • Dialogmøder med kommuner og region system. Derudover forberedes letbanen i Aalborg i planpe- • Temadag med oplæg og debat for politikere og rioden. Flextur videreudvikles med en række nye faciliteter. embedsmænd • Efterfølgende bearbejdning i reference- og styre- Venteoplevelsen ved stoppesteder og terminaler og trafikin- gruppe samt NT’s bestyrelse formation er kundernes næstvigtigste prioriteter. De to el- • Høring hos kommuner og regionen ementer er i høj grad med til at skabe en sammenhængende rejse. Man opholder sig på terminaler og stoppesteder i Efter endt høring er planen justeret og godkendt i NT’s besty- forbindelse med skift undervejs i rejsen. Trafikinformation er relse den xx-xx-xxxx. vigtig for at planlægge den samlede rejse – især hvis der er forstyrrelser på dele af turen. Derfor er begge udviklingsom- Planen er endnu et eksempel på det gode samarbejde i Nord- råder en del af planen. jylland om udvikling af vores region.

Sidst, men ikke mindst, er klima- og miljøaspektet en del af udviklingsplanen. I Nordjylland vil vi markere, at klima og God læse- og arbejdslyst! miljø er vigtigt, og at vi også i den kollektive trafik arbejder på sagen. Derfor er det særligt glædeligt, at internationale brugerstudier viser, at klimaargumentet i praksis vinder frem. Hvis vi tilbyder en attraktiv kollektiv trafik, fristes flere og flere til at skifte bilturen ud med bus og tog.

Planen er udarbejdet i samarbejde mellem kommuner, re- Thomas Kastrup Larsen gionen og NT. Der er tale om en strategisk plan, som ud- Bestyrelsesformand i NT stikker de overordnede retningslinjer for den fremtidige kollektive trafik i Nordjylland. Udgangspunktet har været Trafikplan 2009-12, NT’s forretningsplan og ikke mindst regionens og kommunernes planer for den nuværende og fremtidige udvikling.

Trafikplanen understøtter desuden den store del af den kollektive trafik, som den lokale kollektive trafik i Aalborg udgør - og omvendt! Således er den lokale kollektive trafik i Aalborg beskrevet i overordnede vendinger, da Aalborg Kommune har en selvstændig plan for den lokale kollektive trafik.

5 Resumé

Den kollektive trafik i Nordjylland er bl.a. på grund af Vision og mål Trafikplan 2009-12 i god form og har et gunstigt ud- Denne nye plan bygger på mål og principper fra NT’s gangspunkt ved indgangen til denne nye Trafikplan overordnede forretningsstrategi, som blev udviklet 2013-16: i 2011. Trafikplan 2013-16 skal understøtte og konkretisere NT’s vision og de overordnede forretningsmål • Størstedelen af den eksisterende Trafikplan om: 2009-12 herunder konceptet for trafiknettet er implementeret som planlagt • At opnå en passagervækst, der svarer til det • Vi oplever passagerfremgang igen efter en år- landsdækkende mål om 50 pct. flere passagerer række med tilbagegang – og kunderne er mere i 2030. Det svarer til 2 % flere passagerer årligt. tilfredse end tidligere • Omkostningerne i biltrafikken er steget mere • At kundernes tilfredshed med den samlede end omkostningsniveauet og billetpriserne i den rejseoplevelse (ventefaciliteter, information, kollektive trafik i de senere år service, komforten mv.) forbedres med 10 • Region Nordjylland og kommunerne benytter sig %-point fra 2013-2016. i høj grad af Flextrafik – og brugerne er meget tilfredse • At vi bidrager til den internationale målsætning • Som følge af Trafikstyrelsens puljer er der ble- om 60%mindre udledning af Co2 i 2050 og en vet investeret mange mio. kr. i infrastruktur og væsentlig reduktion af andre skadelige stoffer andre projekter, der genererer flere passagerer •

2007 2008 2009 2010 Bus 27,9 27,5 26,7 27,4 Tog 4,7 4,4 4,1 4,5 Bus og tog i alt 32,6 31,9 30,8 31,9 Illu. 6.1 Passagerudvikling i den kollektive trafik i Nordjylland inkl. Flextur

6 Principper og virkemidler i planen Trafikplan 2013-16 bygger videre på det eksisterende A+ X Bus net bus- og tognet. Kongstanken er med andre ord fortsat at tilbyde tog og X Busser mellem de større bysam- Her forstærkes for at hente ﬂere A Regional net passagerer + løbende justeringer fund i Nordjylland, som suppleres af et veludbygget, underliggende Regional- og Bybusnet. Til betjening A Bybus net af rejser på kortere stræk i lokalområderne tilbydes Her tilpasses løbende for primært at betjene uddan- et Tværkommunalt eller Lokalt net. På steder og tids- B Tværkommunalt net nelsessteder og rejser mellem bysamfund, Korrido- punkter uden anden kollektiv trafik tilbydes Flextur. rerne mellem de større byer i kommunerne forstærkes Her tilpasses løbende for primært at betjene Den kollektive trafik i Nordjylland består af to former C Lokalt net skoler og rejser mellem bysamfund for service; Bus/tog og Flextrafik. Bus/tog er almind- Bruges fortsat som underliggende net, elig offentlige servicetrafik, som er åben for alle bru- D Flextur hvor der ikke er anden kollektiv traﬁk. gere. Mht. Flextrafik er det kun produktet Flextur, der er åben for alle. Flextur behandles i indeværende plan. E Specialprodukter Natbusser, sommeruter mv. I de øvrige Flextrafiktilbud, som f.eks. Flexlæge og Flexskole befordres visiterede borgere med særlige Illu. 7.1 Det kollektive trafiknet og prioritering af forstærkninger behov. Der udarbejdes en selvstændig trafikplan for Flextrafikken.

Det tredje princip er fokus på hele kundens rejse. Der- for udvikler planen ikke kun bus- og tognettet, men også ventefaciliteter, trafikinformation og klima/ miljø.

Alt i alt handler planen om følgende:

• Forstærkning af busnettet og fremkommelighed • Udvikling af banerne • Videreudvikling af Flextrafik • Opgradering af stoppesteder og terminaler • Bedre trafikinformation • Mindre klima- og miljøpåvirkning

7 Forstærkning af busnettet Aalborg, og udefrakommende fra oplandet som rejser Den primære del af vækstambitionerne skal indfries videre i Aalborg. med forstærkning af busnettet i Nordjylland. I alt lægges der op til at opgradere busnettet i Nor- Pendleranalysen, som NT fik udarbejdet i efteråret djylland med 75.000 køreplantimer om året i 2016. 2011, kortlagde de største rejsestrømme i Nordjylland. Det forventes at give 1,7 mio. flere passagerer årligt Herudfra identificeredes de korridorer, hvor der er det hvilket vil medføre en udvidelse af NTs samlede ser- højeste potentiale for at tiltrække flere passagerer. viceniveaupå ca. 8 % .

Trafikplan 2013-16 introducerer en række opgrader- Den samlede forstærkning i Nordjylland koster 26 inger af busbetjeningen i disse udvalgte korridorer. En mio. kr. om året, når den er fuldt implementeret. del af disse satsninger finansieres ved effektivisering af andre ruter med mere beskedent potentiale.

I det følgende præsenteres ændringerne i områderne Nord, Vest og Syd

Aalborg Kommune står selv for planlægningen af de lokale ruter, og har i 2003 vedtaget en selvstændig kollektiv trafikplan, der blev implementeret i 2004. Det planlægges at forny den kommunale trafikplan i 2012, hvor der laves en analyse af rejsebehovet i Aalborg-området som en del af foranalysen til Let- banen. Generelt skal forbedringerne af busnettet i Aalborg Kommune også målrette indsatserne mod de områder, hvor der kan hentes flest nye passagerer, mens der skal indsættes fleksible ordninger, hvor der er mindre behov.

Aalborg Kommune har udarbejdet en række forslag til forbedring af det kollektive tilbud. Disse forslag vil i løbet af planperioden blive analyseret nærmere og implementeret, alt efter hvor der opnås flest passagerer for pengene. Det er især i metro- og bybusnettet, kommunen forventer at bruge flere ressourcer. Dette vil komme til gode for både de internt rejsende i 8 Illu. 9.1 Geografisk fordeling af forstærkning af det kollektive trafiktilbud i perioden 2013-16. Disse behandles i afsnittet ‘Forstærkning af busnette 4

Analyse af omlægning af bybusneet 228 Forstærkning af A+ neet 3 225 Forstærkning af det øvrige busnet 71 78 72 Togbetjening 971X

210

Ny 212 973X Elbus

974X 971X

90 314 970X 970X 322

60E 918X

701 940X 702 111 104 960X 321 704 918X 708 58 706 970X 234

Skagen

Thybanen

Hirtshalsbanen Hirtshals Skagensbanen Nærbane: Lindholm - Skørping Hjørring Frederikshavn Regionaltog: Aalborg - Frederikshavn/Aarhus IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København (Aarhus)

Brønderslev Udvikling af banerne Lindholm Sammen med X Busserne udgør jernbanetrafikken rygraden i det kollektive trafiknet i Nordjylland. Den

Aalborg nuværende betjening består af en række systemer: Thisted • DSB betjener den østjyske længdebane fra Skørping Fredericia til Frederikshavn. Hurup • Aalborg Nærbane, som blev åbnet i 2003, består Hobro Illu. 10.1. Nu- af den strækning på den østjyske længdebane, værende tog- som ligger mellem Lindholm og Skørping. Også Mod Struer betjening dette system drives af DSB. • Thybanen forbinder Struer og Thisted og betjenes af Arriva.

Skagen • Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen og Hirtshalsbanen mellem Hjørring og Hirtshals, betjenes begge af Nordjyske Jernbaner A/S Thybanen (størstedelen ejes af NT). Region Nordjylland Regionaltog: Hobro - Hirtshals/Skagen Hirtshals finansierer driften. IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København Timemodel: Aalborg - København Hjørring Frederikshavn Banevisionen ”Fremtiden kører på skinner”, som er et fælles oplæg fra Regionen, kommunerne og NT, er grundlaget for udvikling af banetrafikken i Nordjyl- land. De centrale initiativer i visionen er: Brønderslev • Sammentænkning af togtrafikken i Nordjylland

Lindholm og flere togafgange især for pendlerne • Den nordjyske togtrafik samlet i én driftspakke • En letbane i Aalborg Aalborg Thisted • Elektrificering af banenettet i Nordjylland • Nye stationer i nærheden af de større byer

Regionen, kommunerne og NT vil i fællesskab arbejde Hurup Hobro for at fremme forbedringerne i ”Fremtiden kører på Illu. 10.2. Fremti- skinner”. Sammentænkning af togtrafikken med flere dig togbetjening Mod Struer afgange til pendlerne vil kunne leveres i en samlet driftspakke som vist i Illu. 10.2. 10 Aalborg Midtby

Øgadekvarteret Aalborg Station og Busterminal s Etape 1 Realiseringen af en sådan sammentænkning kræver Alternativ dialog og aftaler med staten. Rughaven

I planperioden vil der fortsat være fokus på Thy- Godsbanearealet banen, herunder forbindelser for pendelere og uddan- Eternien Uddannelses nelsessøgende. Institutioner Aalborghus Gymnasium Aalborg Kommune, Region Nordjylland og NT arbejder Pendler pladsGigantium for etablering af en Letbane i Aalborg. Erfaringer fra Universitetet andre byer viser, at satsning på banetrafik modvirker Nyt Universitets- trængsel og giver et løft til både byen og regionen. Aalborg Grønlands Torv hospital

Rygraden i letbanenettet skal betjene strækningen University College mellem Midtbyen, Universitetet og videre til det kommende Universitetshospital. Herefter vil systemet kunne udbygges med flere linjer til andre dele af byen. Illu. 11.1. Letbanens mulige linjeforløb Universitetsparken Arbejdet indledes med en foranalyse i 2012.

I takt med udviklingen af banerne i Nordjylland og kommunernes udviklingsplaner skal behovet for nye 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 stationer vurderes. Nord for Limfjorden er det oplagt Foranalyse at undersøge de fremtidige muligheder for nye stationer i Hjørring Øst, Hjørring Syd, Frederikshavn VVM - analyse Vest, Vestbjerg, Sulsted og Tylstrup. Syd for Limf- Beslutningsfase jorden er stationer i Kærby, Over Kæret, Skalborg Syd + projektering og Ellidshøj i spil. Anlægsfase

I oktober 2011 offentliggjorde Transportministeriet en Dristræning strategisk analyse af elektrificering af banenettet. I Ibrugtagning denne findes et samfundsøkonomisk lønsomt scenar- ie for elektrificering af hovedbanenettet til Aalborg, som ifølge analysen kan være i drift i 2020. Illu. 11.2 Etablering af letbanen forventes at følge denne tidsplan

11 Videreudvikling af Flextrafik tronisk information om afhentningstidspunkt Flextrafik er navnet på NT’s ordninger for kørsel af eller forsinkelser, som man kan det i den almin- borgere for kommunerne og for Region Nordjylland. delige kollektive trafik. Sammen med de øvrige Flextrafik består af FlexHandicap, FlexLæge, Flex- trafikselskaber i Danmark vil NT arbejde for ud- Skole, FlexAktivitet, FlexSygehus og Flextur. vikling og introduktion af elektroniske løsninger. • FlexTur i Rejseplanen.dk. For at øge kendska- Region Nordjylland og kommunerne benytter i langt bet til FlexTur, og samtidigt målrette brugen af højere grad NT’s Flextrafik end i de øvrige dele af lan- produktet som tilbringer til den øvrige kollektive det. Mellem 70 og 80 % af regionens og kommunernes trafik, introduceres Flextur i Rejseplanen. kørsel med visiterede borgere varetages således af • Kun FlexTur, hvis ingen bus eller tog. FlexTur er NT. primært tænkt som et produkt, som kompenser- er for mangel på anden kollektiv trafik i bestemte NT gennemførte i 2011 en analyse af kommunernes områder eller på ydertidspunkter. FlexTur må og regionens fordele og ulemper ved at deltage i ikke blive en konkurrent til den øvrige kollek- Flextrafik. Feedback’en fra kommuner og region om- tive trafik. Man kan sikre sig mod dette ved kun sættes i foråret 2012 til en handlingsplan for videre- at give mulighed for FlexTur, hvor der ikke er et udvikling af Flextrafik. realistisk tilbud med den almindelige kollektive trafik. Det kræver en sammenkobling af vores Videreudvikling af FlexTur bestillingssystemer med data om den øvrige For FlexTur, som kan benyttes af alle nordjyder, er der kollektive trafik fra Rejseplanen.dk. allerede opstillet mål og handlingsplan. I 2013-16 læg- ger NT op til at forbedre følgende elementer i FlexTur- Alt i alt koster disse forbedringer 1,7 mio. kr. i forøgede produktet: årlige omkostninger i 2016. Summen af tilag forventes at give 100.000 flere rejsende i 2016. • FlexTur på tværs af kommunegrænser. Borger- nes rejsebehov går ofte på tværs af en kom- munegrænse. I dag er prisstrukturen udformet således, at ture over en kommunegrænse i de fleste kommuner er væsentlig dyrere end rejser inden for kommunegrænsen. For at sikre mobi- liteten over kommunegrænserne, er forslaget at ture 10 km ind i nabokommunen ikke fordyres i fremtiden. • Elektronisk betaling og trafikinformation. I dag kan man ikke betale elektronisk eller med kort i FlexTur-biler. Man kan heller ikke modtage elek- 12 Opgradering af stoppesteder og terminaler Nordjylland har nydt godt af de nationale puljemidler fra Trafikstyrelsen til stoppesteder og terminaler. I alt er der investeret 73 mio. kr. på området i de seneste år i Nordjylland – heraf er 50 % finansieret af Trafiksty- relsens midler.

På trods af dette er niveauet meget forskelligt i den enkelte kommune og kommunerne i mellem. Samti- digt oplever kunderne ingen genkendelighed i udform- ningen af de faciliteter, som man kan finde her pga. de Illu. 13.1-13.2. mange forskellige modeller. For at løfte kundetilfred- Meget forskel- sheden på området introducerer kommunerne og NT ligartede udtryk et nyt koncept for stoppesterne på det overordnede og niveau i dag net baseret på følgende principper:

• En væsentlig opgradering af udvalgte terminaler og stoppesteder i det overordnede net • En systematisk kategorisering af alle stoppesteder i fire typer • Et fælles koncept for faciliteterne på de forskellige stoppestedstyper • Fælles indkøbsaftaler for at sikre indkøbsvolu- men og gode priser • Kvalitetssikring via NT

De fire typer er terminaler, superstoppesteder, stop- Stander Køreplantavle belægning Fast Skraldespand Læskærm stativ Cykelparkering, Realtid Belysning i læskærm Informationsskærm WIFI Informationstavle Chauﬀørfaciliteter og Kør Kys Overvågning Toilet overdækket Cykelparkering, Bilparkering pesteder og ministop. Faciliteterne på stoppesteder Terminal X X X X X X X X X X X X X X X X X er vist i Illu. 13.3. Superstop X X X X X X X X X X X X X Samlet lægges der op til en merinvestering på 40 mio. kr. til terminaler og stoppesteder. Hvis der kan opnås Stop X X X X X X (X) (X) støtte fra Trafikstyrelsen, vil kommunerne tilsammen skulle invistere 6 mio. kr. om året i perioden 2013-16 Ministop X X X (X) for at gennemføre forslaget. Satsningen forventes at give 100.000 flere passagerer om året i 2016. Illu. 13.3. Faciliteter på de fire typer af stoppesteder 13 Trafikinformation videreformidle disse til kunderne. Videreformidlin- Kundernes forventninger om opdateret her-og-nu- gen til kunderne vil ske gennem elektroniske medier, Illu. 14.1. Infoskærm i bus information om trafikken øges fra år til år. Samtidigt kundecenteret og frontpersonale i busser, tog og på udvikler den tilgængelige information sig, ligesom terminaler. teknologien til at udnytte den bliver billigere og billigere. Understøttelsen af informationsprocesserne skal, om muligt basere sig på landsdækkende systemer (f.eks. NT ønsker derfor at øge kundernes tilfredshed med fra Rejseplanen) frem for egenudviklede løsninger. trafikinformation gennem disse forbedringer: Investeringen i nye elektroniske medier og etablering • Elektroniske medier med her-og-nu-informa- af Infocenter Nord ventes at udgøre 11 mio. kr. og fi- tion. For det første øges antallet af køretøjer og nansieres med støtte fra Trafikstyrelsens puljemidler. steder, hvor kunderne kan få trafikinformation via elektroniske skærme. Desuden opgraderes NT’s tilstedeværelse på mobile medier (mobiltelefon, smartphone, hjemmesiden, Rejse- planen.dk, mm.) Illu. 14.2. FM Realtidsskilt • Korrespondancesikring. For det andet satses på systemer, som kan sikre kundens samlede rejse (uanset at man skifter mellem bus og tog). • Infocenter Nord. For at sikre bedre og hurtigere driftsinformation etableres Infocenter Nord. In- focenter Nord er et kommende nordjysk center for drifts- og trafikinformation til kunderne.

Illu. 14.1-3. viser opgraderingen af elektroniske skærme i bus, tog og på stoppesteder.

Korrespondancesikring understøttes af informa- tionsystemer, som sikrer afventning mellem busser og tog. Samtidig informeres kunderne vha. skærme i køretøjerne og/eller på smartphonen.

Infocenter Nord, som er placeret hos NT, skal koor- Illu. 14.3. Digital dinere driftsmeldinger fra operatører og chauffører afgangstavle (herunder DSB, Arriva og Nordjyske Jernbaner) og 14 Klima og miljø kort sigt er konventionelle motorer med reduceret NT ønsker at leve op til den nationale målsætning brændstofforbrug den mest effektive løsning (f.eks. i om at nedbringe klima- og miljøpåvirkningen fra den sammenligning med hybridmotorer). kollektive trafik. Konkret er ambitionen at leve op til EUs målsætning reducere transportens Co2 udledn- Herudover kan kommuner og regionen reducere CO2- ing med 60 % i 2050 samt reducere udledningen af udledningen ved at anvende biodiesel. partikler og andre stoffer. Denne ambition er naturlig set i relation til flere kommuners status som klima- For at forberede tiden efter Trafikplan 2013-16 plan- kommuner og regionens klima- og miljøpolitik lægger NT og udvalgte kommuner at gennemføre pilotprojekter om biogasbusser i perioden 2013-16. Ud over at øge den kollektive trafiks markedsandel fokuserer Trafikplanen på to primære indsatsom- Klima- og miljøstrategien vil kunne spare 2.300 tons råder: CO2 i 2016 (hvilket svarer til 9 % i forhold til 2012). De øvrige klima- og miljøfarlige stoffer reduceres • Systematisk miljøledelse ligeledes væsentligt. • Miljøeffektive køretøjer og drivmidler

Systematisk miljøledelse fokuserer på forstærkning af klima- og miljøforbedrende adfærd. Her indgår føl- Indextal gende initiativer: 105

100 • Grønne partnerskaber med region, kommuner, leverandører og erhvervsliv om at øge andelen af 95 miljøvenlige tog, busser, minibusser, taxaer mv. i 90 CO

NT’s trafik 85 CO2 • Incitamenter for miljørigtig adfærd hos chauffør- 80 er, leverandører mv. PM 75 • Skærpede miljøkrav i kontrakter samt skærpet HC tilsyn og opfølgning 70 Nox • Tilpasning af køretøjernes størrelse til behovet – 65 mindre busser forurener mindre 60 • Systematisk regnskab med CO2–udledning mv. 2011 2012 2013 2014 2015 2016

De miljøeffektive køretøjer vil blive indfaset trinvist Forurening pr. personkm gennem busudskiftninger i eksisterende kontrakter Illu. 15.1. Indekseret udvikling for CO2, CO, HC, PM og NOx samt øgede krav til materiel i kommende udbud. På 15 Overblik over investeringer og effekter Trafikplan 2013-16 sigter primært efter at tiltrække flere passagerer og mindske klima- /miljøpåvirknin- gen. Som beskrevet er målet 2 % flere passagerer og en væsentlig mindre klima-/miljøpåvirkning per personkilometer om året.

Illu. 17.1 opsummerer investeringerne i hvert af om- råderne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på passagertal og klima/miljø.

For at sikre en ensartet oplevelse af den kollektive trafik er det vigtigt, at region og kommuner er fælles om forstærkning af busnettet, videreudvikling af Flextrafik samt opgradering af stoppesteder og terminaler.

Udvikling af banerne er i høj grad et statsligt anliggen- de med tilhørende statslig finansiering.

Forbedret trafikinformation og mindskning af klima- og miljøpåvirkning er omkostningsneutral for kommuner og region pga. finansiering fra Trafikstyrels- ens puljer og det lavere brændstofforbrug i de mere brændstofeffektive køretøjer. Hvis kommuner og region ønsker at nedsætte klima- og miljøpåvirkningen yderligere er der mulighed for lokale initiativer.

16 Neoomkostninger Eﬀekt i 2016 Fokusområde Beskrivelse per år (2016) (sammenlign. med 2012)

Busneet uden Opprioritering af busruter 17,5 mio. kr. 857.000 ﬂere passagerer for Aalborg med vækstpotentiale

Busneet Opprioritering af busru- 8.3 mio. kr. 855.000 ﬂere passagerer i Aalborg ter med vækstpotentiale

Banerne Arbejde for udvikling af statslige Finansiering Kan ikke konkretiseres baner, letbane, stationer, elektriﬁ- alares med staten på nuværende tidspunkt cering, mm.

FlexTraﬁk Opgradering af FlexTur mht.: 1,7 mio. kr. 100.000 ﬂere passagerer

FlexTur på tværs af kommunegrænser FlexTur i Rejseplanen.dk Elektronisk betaling og traﬁkinformation Kun FlexTur, hvis ingen bus eller tog

Handlingsplan for den resterende del af Flextraﬁk er ikke færdig på nuværende tidspunkt

Stoppesteder Opgradering af stoppesteder og 11.0 mio. kr. årligt i 100.000 ﬂere passagerer og terminaler terminaler i det overordnede net og perioden 2013-16 udvalgte stoppesteder i Aalborg

Traﬁk- Forbedring af sammenhæng vha: Finansieres af Højere kundetilfredshed information puljemidler Elektroniske medier Korrespondancesikring Infocenter Nord

Klima og Miljø Tostrenget klima- og miljøstrategi: Omkostningsneutral Sparet 3.000 tons CO2 (9%) Illu. 17.1. Opsummering af inves- og øvrige miljøfarlige stoﬀer teringerne i hvert af områderne Systematisk miljøledelse reduceres mindst 8% i Trafikplanen og den tilhørende Miljøeﬀektive køretøjer og drivmidler effekt på passagertal og klima/ miljø.

17 Dette kapitel beskriver først det overordnede pend- lingsmønster i Nordjylland.

Dernæst evalueres den Kollektive Trafikplan 2009-12. Evalueringen baseres på udviklingen i den kollektive trafik i Nordjylland siden udvidelsen af NT’s område i forbindelse med strukturreformen i 2007. Dette sammenholdes med de samfundsmæssige tendenser og fremtrædende tiltag, som er implementeret i perioden.

Kapitlet afsluttes med en tilsvarende status på Flex- trafik i Nordjylland.

18 Den kollektive trafik i Nordjylland

19 Definition på kollektiv trafik

Kollektiv trafik består dels af de åbne ordninger, som lig hverdag bruger bus og tog i Nordjylland, eller ca. er tilgængelige for alle borgere: Tog, busser, teletaxa 50.000 (en tiendedel) af indbyggerne. Tallene viser, at og Flextur (adresse-til-adresse-kørsel). Dels af de den kollektive transport i Nordjylland har betydning offentlige kørselsordninger, hvor visiterede borgere for mange, når de skal til de daglige gøremål. køres til forskellige formål. Rolle- og ansvarsfordeling I Nordjylland har både DSB, Arriva og NT togtrafik. Det er NT’s opgave, på vegne af region og kommuner, Skagensbanen og Hirtshalsbanen betjenes af Nord- at sikre, at der tilbydes en kollektiv transport af den jyske Jernbaner A/S, som hovedsagligt ejes af NT. kvalitet og det omfang, som ejerene ønsker. Region og Regionen finansierer Nordjyske Jernbaner A/S og kommuner bestiller og betaler hhv. regional og lokal fastlægger serviceniveauet, mens det er NT, der har kollektiv transport. NT har en væsentlig rolle overfor det daglige ansvar og tilsyn. DSB trafikerer de øvrige ejerne i de beslutninger, der skal tages indenfor kol- banestrækninger mellem Frederikshavn og Hobro lektiv trafik, og NT er ansvarlig for, at de forskellige og Arriva trafikerer Thybanen efter kontrakt indgået kørselsordninger koordineres, så der kan fastholdes med Staten. en ensartethed i betjeningsprincipperne.

Bustrafikken i Nordjylland er udelukkende i NT-regi. Kollektiv transport er således et serviceområde, der Derudover har flere af kommunerne lukkede skoleru- i særklasse stiller krav om samarbejde på tværs af ter, hvor folkeskolebørn, som er berettiget til kørsel, kommunegrænser. Det er ikke kun regionale busser, befordres til skole. som kører i flere kommuner. Mange ruter deles fi- nansieringsmæssigt mellem flere kommuner, hvilket Kørslen med visiterede borgere og FlexTur går under kræver et udbredt samarbejde. betegnelsen NT Flextrafik. Flextrafik er kollektiv trafik, da man samkører borgerne på tværs af ordninger- På vegne af kommunerne og regionen varetager NT: ne. For flere af ordningerne er det valgfrit, om kommuner og region vil deltage i Flextrafik, eller varetage • Indkøb af bustrafik, flextrafik og togtrafik på lo- kørslen i eget regi. kalbanerne • Drift- og driftsopfølgning 32 mio. passagerer om året • Fastlæggelse af takstsystem og takster Der stiger hvert år godt 27 mio. passagerer på en bus • Salg af billetter og kort og knap 5 mio. passagerer på et tog i Nordjylland. Det • Overordnet kollektiv trafik planlægning skønnes, at knap 100.000 passagerer på en alminde- • Køreplanlægning (undtagen Aalborg Kommune) • Drift af busterminaler

20 • Information på stoppesteder (undtagen Aalborg til parterne i trafikselskabet selv at aftale de mere Kommune) præcise fordelingsprincipper. • Markedsføring og kundeinformation • Økonomistyring Af NT’s vedtægter fremgår, at finansieringsansvaret for buskørsel mv. fordeles således, at hver part Aalborg Kommune har planlægningskompetencen har ansvaret for en konkret del af rutenettet, dvs. at vedr. de lokale ruter i kommunen, herunder by- og me- regionen og kommunerne hver især angiver service- trobusser, og til dette formål har Aalborg Kommune niveauet og finansierer nærmere angivne ruter eller sin egen planlægningsenhed. Ved siden af køreplan- dele af ruter. lægning varetager Aalborg Kommune information på stoppesteder i kommunen samt drift af ekstrabusser I Nordjylland finansierer regionen og Aalborg Kom- internt i kommunen. mune hver ca. 1/3 af NTs kørsel, mens de øvrige kommuner finansierer den sidste 1/3. Kommunerne og regionen skal levere indspil til den kollektive trafikplanlægning og sikre koordinering til Eneste undtagelse er på Læsø, hvor der er aftalt en den kommunale og regionale planlægning. Desuden procentvis fordeling af finansieringsansvaret. Afvi- skal de indmelde generelle krav til NT vedr. driftskvali- gelsen er begrundet i de særlige ø-forhold, der gælder tet, kundeservice, miljøstandard mv. Endelig har kom- for Læsø. munerne som vejmyndigheder en væsentlig rolle i at sikre gode stoppesteds- og terminalforhold for den Den konkrete finansiering af de enkelte ruter fremgår kollektive trafik samt tilgodese busserne vedr. vejfor- af Bilag 2. hold, trafikomlægninger mv.

Finansiering - bestilleren betaler NT’s finansieringsmodel tager udgangspunkt i de overordnede principper for fordeling af finansieringsansvaret, der er fastlagt i ”Lov om trafikselskaber” samt de tilkendegivelser og beslutninger, der fremkom i forberedelsen af selskabet fra 2007.

De overordnede principper i lovgivningen er, at regionen finansierer lokalbaner og regionale ruter og kommunerne lokalruter, handicapkørsel og infrastruktur (terminaler, stoppesteder, busbaner mv.). De administrative udgifter til NT fordeles forholdsmæssigt. Indenfor disse overordnede rammer er det overladt 21 Rejsemønstret i Nordjylland

I forbindelse med trafikplanarbejdet har NT kortlagt Illu. 23.1. Kort over pendlingsstrømme i Nordjylland det nordjyske pendlermønster. Kortlægningen er blandt andet brugt til at afdække, om pendlerstrøm- Pendlingsstrømmene er beregnet ud fra de tidligere mene i tilstrækkelig grad understøttes af kollektiv kommunegrænser og rejserne omfatter arbejds- og trafik. Kortlægningen er baseret på oplysninger om, uddannelsespendling mellem de pågældende zoner. hvor folk bor og hhv. arbejder og uddanner sig. Denne Alle rejser frem og tilbage mellem zonerne er medta- information er indhentet fra Danmarks Statistik. Ana- get. De interne pendlinger er ikke medtaget, hvilket lysen indeholder ikke fritidsrejser og rejser til skole betyder, at de største pendlingsstrømme, som findes (0.-9. klasse). i byerne, ikke er vist i figuren. Den største del af stregerne til København skyldes, at mange borgere I illu. 23.1. kan det aflæses, hvor mange potentielle arbejder for en virksomhed med hovedadresse i Aal- rejser mellem bopæl og arbejds- eller uddannelses- borg. sted, der foretages mellem de forskellige byområ- der. For overskuelighedens skyld vises kun de pend- (Kilde: NT’s rejsestrømsanalyse er udarbejdet på bag- lingsstrømme, hvor der er mere en 1.000 potentielle grund af data fra Transportvaneundersøgelsen) rejsende dagligt. F.eks. er der hver dag 3-5.000 potentielle pendlerrejser mellem tidligere Hanstholm Kommune og Thisted Kommune.

Analysen giver et overblik over, hvor der er mange, der rejser. Dernæst er det muligt at detailanalysere de enkelte strækninger og kortlægge, om der er grundlag for en øget kollektiv betjening. Pendlerstrømsanaly- sen ligger bag de anbefalede ændringer til bus-nettet og togbetjeningen i afsnittene ”Forstærkning af busnettet” og ”Udvikling af banerne i Nordjylland”.

22 Pendlingsstrømme Potentielle rejser pr. hverdag. 5.000 - 10.000 3.000 - 5.000 2.000 - 3.000 1.000 - 2.000 500 - 1.000 250 - 500 100 - 250

23 Færre individuelle rejser og flere kollektive rejser Illu. 25.3 viser en indekseret passagerudvikling i perio- Flere år tilbage har der været en negativ tendens for den 2007-10 i de forskellige busser i Nordjylland. Figu- den kollektive trafik. Generelt transporterer færre sig ren er lavet på baggrund af de årlige uge 40-tællinger. med bus og tog end tidligere, og flere kører i privat- bilen. Fra 2009-10 vendte denne udvikling dog og der Den positive tendens fra 2009 og frem er stort set skete en positiv udvikling for den kollektive trafik. Se gældende for samtlige busnet. Eneste afvigelse er illu. 25.1 de ”mindre lokalruter”. Denne udvikling er dog helt forventet i og med, at foregående trafikplan netop Den kollektive trafik har med andre ord, opnået en indebar en reduktion i antallet af køreplantimer på større markedsandel på bekostning af privatbilismen lokalnettet. Disse passagerer er delvist flyttet over i de sidste år. Dette kan til dels forklares ved den finan- FlexTur. sielle krise og hårde vintre, hvor bilisterne har ladet bilen stå og dels som følge af implementeringen af Det forventes, at den positive udvikling fortsætter i tiltagene i NTs Trafikplan 2009-12. de følgende år i takt med implementeringen af trafikplanen i de resterende områder i regionen. Efter en årrække med faldende passagertal steg antallet af rejser i den kollektive bustrafik fra 2009 til 2010 fra 26,7 mio. til 27, 4 mio. (se Illu. 25.2).

Togtrafikken har også oplevet et fald i antal passagerer frem til 2009, hvor denne udvikling vendte. I 2010 foretog nordjyderne 4,5 mio. togrejser mod 4,1 mio. året før (se også Illu. 25.2).

24 Rejser i Nordjylland Passagerudvikling, kollektiv trafik Passagerudvikling, typer

110 120 2007 2008 2009 2010 105 115 100 Bus 27,9 27,5 26,7 27,4 110 95 Tog 4,7 4,4 4,1 4,5 105 90 Bus og tog i alt 32,6 31,9 30,8 31,9 85 100 80 95 75 90 2007 2008 2009 2010 85 80 2007 2008 2009 2010 Personbil Cykel/knallert

Tog DSB Regionalbusser

Lokalbaner Bybusser ekskl. Aalborg

Bus Aalborg by- og metrobusser Større lokale og fælleskommunale ruter

Mindre lokalruter

Bus i alt

Illu. 25.1. Illu. 25.2. Illu. 25.3. Indekseret overblik over rejser i Nordjylland 2007-2010. Passagerudvikling i den kollektive trafik i Nordjylland inkl. Flextrafik Indekseret passagerudvikling på typer opgjort på baggrund af finansieringsenheder (Kilde: Danmarks Statistik) (Kilde: NT’s årsopgørelse) (Kilde: DSB, Arriva samt NT’s årsopgørelse)

25 Det kollektive trafiknet i Nordjylland

Det kollektive trafiknet er kategoriseret ud fra hvilken service der ydes. I kategorierne A+ og A køres der ofte og direkte med få stop mellem større destinationer, mens der i de øvrige net tages andre hensyn. De enkelte linjer i de forskellige net er vist i bilag 9.

A+ Ekspresnet Der er hurtig og direkte betjening mellem de større byer i regionen med en rejsetid på maksimalt 50 % længere end den tilsvarende tur i bil. Der er mindst én afgang i timen i dagtimerne på hverdage og i myldretiden er der 2 afgange i timen på de fleste ruter. Aften og weekend er der afgang hver anden time. Der er gode korrespondancer mellem ekspresbusser og tog.

A Regionalnet I modsætning til i A+ nettet betjenes mange af de mindre byer og andre rejsemål f.eks. større arbejdspladser og uddannelsessteder, også selvom det kræver en mindre ”afstikker”. Der er derfor flere standsningssteder. På A nettets regionale linjer går der 1-2 busser i timen på de travleste tidspunkter. Resten af dagen er der én bus i timen, og nogle steder og tider er der to timer mellem busserne. Der tilbydes kørsel i aftentimerne og weekend.

A Bybusnet På A nettets bybusser går der op mod 8 busser i timen, når der er flest, og der tilbydes generelt både aften- og week- endkørsel – dog med en udtyndet køreplan og evt. i form af teletaxa. Busserne i A busnettet skal så vidt muligt kor- respondere med de hurtige A+ ruter og tog. For bybusserne gælder også det særlige hensyn, at der skal være handicap-, ældre- og barnevognsvenlig indstigning.

B Tværkommunalt net Det tværkommunale net er tilrettelagt med henblik på at bringe især unge til deres uddannelsessteder. Derfor er der en høj benyttelse om morgen og eftermiddagen, hvilket kørslen er tilrettelagt efter. Køreplanen er tilrettelagt efter ringetider og korrespondance til de overliggende net (A+ og A-nettet).

C Lokalnet Lokalnettet består hovedsagligt af ruter, der transporterer børn til og fra skole og friskole. Derfor kører mange ruter kun på skoledage og nogle af ruterne er telebusruter.

D Flextur Flextur tilbydes i hele Nordjylland og er koordineret taxakørsel, når og hvor der ingen busser er.

E Specialprodukter Ved siden af betjeningen på det overordnede net, nettet til uddannelse og det lokale net har NT en række tiltag, der er rettet mod ferie og fritid. Det drejer sig om sommerruter, natbusser og kørsel til koncerter, markeder mv.

26 Status på Trafikplan 2009-12

Grundprincippet i Trafikplan 2009-12 er at frigøre er gennemsitligt 32 kr. pr. passager. Kommunerne har Regionale ressourcer Kommunale ressourcer ressourcer ved at effektivisere lokalnettet, det tvær- altså sparet ca. 50 % pr. passager i de nedlagte lokal- A+ Ekspresnet kommunale net og regionalnettet for at allokere de ruter. A Regionalnet sparede ressourcer til de to fokusområder; A+ Eks- A Bybusnet B Tværkommunalt net presnet (X Bus) og D Flextur. X Bus nettet C Lokalnet Betjener i dag alle byer over 5.000 indbyggere i Nord- D Flextur Ved tilblivelsen af Trafikplan 2009-12 indgik region jylland med en grundfrekvens på 1 bus i timen på og kommuner den såkaldte ”musketér-ed”, som bl.a. hverdage i dagtimerne samt bus hver anden time om Illu. 27.1. Grundprincippet bag Trafikplan 2009-12. indebar, at kommunerne overtog kørsel fra regionen. aftenen på hverdage og i weekenden (918X, 926X og De øgede udgifter skulle helt eller delvist hentes hjem 960X undtaget). På udvalgte ruter og strækninger er igen ved effektivisering af lokalnettet og brug af Flex- der etableret supplerende myldretidsbetjening på Takst pr. 16/1-11 Kr/km Min. kr Tur. Region Nordjyllands sparede ressourcer blev an- yderligere 1 bus i timen på hverdage, således at der er Takst 1 12,00 54,00 vendt til udbygningen af A+ nettet, omfattende alle X 2 busser i timen. Takst 2 5,00 27,00 Busser. Takst 3 3,50 27,00 To nye ruter er blevet oprettet og der er med midler fra Medrejsende 1,75 0,00 FlexTur trafikstyrelsen gennemført en relancering af X Bus- Kan benyttes af alle og bringer passageren fra adres- produktet vha. markedsføring og udviklet en hjemme- Illu. 27.2. Flexturs takster pr. 1. januar 2012 se til adresse i Nordjylland. Der køres den kortest side, som underbygger det nye system. Indtil videre mulige vej i forhold til de passagerer, der har bestilt har projektet været medvirkende til ca. 400.000 flere kørsel med maks. 100 % omvejskørsel for den enkelte passagerer i X Busserne i Nordjylland. for at opnå samkørsel. Ordningen tilbydes alle dage fra 6-23. Flexturen kan tidligst bestilles 14 dage før og senest to timer inden afgang.

FlexTur er i dag udbredt til de 11 kommuner i Nordjyl- land. Fra 2007 til 2010 er der ca. 10 gange så mange passagerer, der bruger FlexTur, hvilket svarer til ca. 100.000 passagerer. Samtidig er der også sket en mindre stigning i koordinationsgraden i og med, at flere bruger ordningen, og turene derfor kan koordineres bedre.

Omprioriteringen af ressourcerne fra lokalnettet til FlexTur har været et økonomisk plusstykke. Beregnin- ger viser, at prisen pr. passager på de nedlagte ture i lokalnettet i gennemsnit var 67 kr. Udgiften til FlexTur 27 X bus med halvtimedri X bus med timedri Tog 973 X

971 X

974 X

970 X

950 X

918 X

951 X 926 X

960 X

Illu. 28.1. X Bus nettet i Nordjylland 28 Resultat: Flere passagerer pr. køreplantime er der de senere år justeret en del internt i busnettet Effekten ved at flytte ressourcerne til Ekspresbus- således at afgange på steder og tidspunkter med få nettet (X Busserne) og til FlexTur fra flere af de øvrige passagerer er fjernet, mens antallet af afgange på net kan evalueres ved at se på antallet påstigninger steder og tidspunkter med stort potentiale er øget. før og efter implementeringen og sammenholde dette med antallet af køreplantimer. Illu. 29.1. omfatter pe- For B det Tværkommunale net er der skåret ca. 25.000 riode 2008-10, da de første ændringer blev gennem- køreplantimer, hvilket dog har medført omkring ført i 2009. 100.000 færre påstigninger. Samlet har det betydet flere passagerer pr. køreplantime. Satsningen på A+ ekspresbusnettet har betydet ca. 14.000 flere køreplantimer. Dette har medført ca. I C Lokalnettet er der skåret ca. 20.000 køreplantimer 400.000 flere påstigninger fra 2008 til 2010. Effekti- væk, hvilket har medført en passagertilbagegang på viseringsgraden (forstået som antal påstigninger per ca. 300.000 påstigninger. I alt har omlægningen for- køreplantime) er endvidere forbedret med ca. 15 %, årsaget en nedgang i antallet af passagerer per køre- hvilket svarer til to ekstra påstigninger pr. køreplan- plantime. Det skyldes to ting: Dels er FlexTur blevet time. Disse tal dækker over X Busruterne i Vendsys- en succes og har overtaget en stor del af de frafaldne sel og Thy/Mors (mellem Thisted og Mors er der i dag passagerer, dels er lokalnettet flere steder trimmet timedrift). så hårdt, at produktet har lidt under det. F.eks. køres flere ruter udelukkende under hensyntagen til ringe- Antallet af påstigninger på A+ tognettet er cirka det tiderne på skolerne, og derfor er der ingen afgang samme for de to år. Der er dog blevet skåret ca. 2.500 midt på formiddagen, som f.eks. tidligere er blevet køreplantimer væk, hvilket har medført en relativt brugt af børnehaver på udflugt. stor effektivisering på 18 %.

På A regionalnettet er der lidt færre passagerer i 2010 Påstigninger Køreplantimer Påstigninger pr. kpt. i forhold til i 2008. På samme tid er der også blevet 2008 2010 2008 2010 2008 2010 % skåret ca. 5.000 køreplantimer, hvilket medfører, at A+ Ekspresbusnet 694.366 1.059.736 43.907 58.451 16 18 15 der stadig er det samme antal passagerer pr. køre- A+ Tog (NJBA) 1.066.801 1.059.791 15.848 13.346 67 79 18 plantime. A Regionalnet 4.930.564 4.807.381 234.481 228.947 21 21 0 A By og Metrobus Aalborg 14.860.460 14.633.173 301.887 300.078 49 49 -1 A Bybusser ekskl. Aalborg 1.023.165 1.214.157 32.484 33.551 31 36 15 For A By- og Metrobusser både i og uden for Aalborg B Tværkommunalt net 3.778.112 3.657.658 194.282 170.085 19 22 11 er antallet af køreplantimer ca. det samme og antallet C Lokalnet 2.345.533 2.047.103 127.433 117.103 31 17 -5 af passagerer svinger ganske lidt. Erfaringsmæssigt Total 28.699.000 28.479.000 950.322 921.562 30 31 2 svinger passagertallet for A By- og Metrobusserne D Flextur 31.721 pers. 105.616 pers. 25.287 ture 84.249 ture 1,25 1,25 0 fra år til år, og der er en stor sammenhæng mellem antallet af afgange og antallet af passagerer. I Aalborg Illu. 29.1. Udvikling i påstigninger og køreplantimer 2008-2010 29 D Flextur er blevet udbredt og markedsført i de nord- Økonomisk status jyske kommuner og har vist sig at være et attraktivt Hensigten med omprioriteringen af ressourcerne i de produkt for kunderne. I 2008 rejste ca. 32.000 pas- forskellige net var at få flere passagerer for de sam- sagerer med FlexTur, mens tallet i 2010 var steget til me penge. ca.106.000. Antallet af ture er steget i takt med antallet af passagerer, men faktisk er det lykkedes at sam- Til trods for at der, ifølge illu. 29.1, nu er flere passa- ordne turene, så der er opnået en lidt større tilvækst i gerer pr. køreplantime, har kommunerne og regionen antallet af passagerer end i antallet af ture. oplevet en stigning i udgifterne, som forklares ved illu. 31.1. Tiltagene i trafikplanen er først blevet implementeret fra 2009. Dette fortsætter frem til 2012, og den posi- I perioden 2007-10 er de samlede omkostninger ste- tive udvikling forventes at fortsætte og slå igennem get fra indeks 100 til ca. 120. Renses denne stigning på hele nettet. for, at trafikselskaberne i perioden er blevet pålagt dieselafgift og lønsumsafgift samt at mulighed for Som det ses i Illu. 29.1, så har prioriteringerne i Trafik- cross boarder leasing af busser hos operatørerne er plan 2009-12 medvirket til en effektivisering af nettet. ophørt, er der sket en stigning på godt 8 % i de sam- I sammenligning med 2008 var der i 2010 således 2 % lede omkostninger. Passagerindtægterne er steget flere påstigninger per køreplantime i Nordjylland. knap 10 % fra 2009-10 og antallet af køreplantimer er fastholdt.

Kommuner og region er blevet kompenseret via blok- tilskud fra staten for hovedparten af stigningerne i omkostningerne. Der har dog været en omkostnings- stigning for regionen. Dels har omkostningerne til X Bus kørsel været højere end forventet, dels har ind- tægt pr. passager ikke har været som forventet i X Busserne. Antallet af passagerer har været som forudsat, men kunderne rejser i gennemsnit kortere end forventet (og køber dermed billigere billetter). I Bilag 9 findes en ruteøkonomi for alle ruter, som admini- streres af NT.

Øvrige tiltag, som har medvirket til flere passagerer I forbindelse med forliget om Danmarks fremtidige grønne transportpolitik, indgået i januar 2009, blev

120 der bl.a. afsat to puljer med i alt 1,3 mia. kr. til fremme 110 af den kollektive trafik: Fremkommelighedspuljen og

100 Passagerpuljen.

90 I Fremkommelighedspuljen var det oprindelige oplæg, 80 at der kan søges om 200 mio. pr. år i perioden 2009 - 70 2013 med 2 årlige ansøgningsrunder. Der har indtil nu 2007 2008 2009 2010 været 6 ansøgningsrunder. I forbindelse med indførel- se af der såkaldte Hypercard (buskort til unge på ungdomsuddannelser) er det aftalt, at der ikke udmøntes Køreplantimer midler fra Fremkommelighedspuljen i 2012, hvorfor Passagerindtægter der kun forventes at restere 1 ansøgningsrunde i 2013.

Omkostninger I Passagerpuljen kunne der søges om 100 mio. pr. år i Udgifter renset for dieselafgift, cross boarder leasing og lønsumsafgift perioden 2009 - 2011 med to årlige ansøgningsrunder.

De nordjyske kommuner, regionen og NT har haft stor Illu. 31.1. Udgiftsstigning mv. 2007-10 gavn af puljerne, og således er der indtil videre givet (Kilde: NT’s regnskab 2007-10) støtte til 42 projekter i Nordjylland (hvoraf 16 er afsluttet) med et samlet budget på 186,4 mio. kr., hvoraf 94,4 mio. kr. er støtte fra de to puljer. Af oversigten i bilag 1 fremgår status for projekter i Nordjylland.

Følgende er eksempler på gennemførte projekter.

Incitamentsaftaler For busentreprenørerne på A-kontrakt er der indført en incitamentsmodel, som giver bonus for flere passagerer, øget kundetilfredshed og færre kundeklager. Det lovende projekt har medført, at entreprenørerne og chaufførerne i endnu højere grad medvirker til, at passagererne får en god oplevelse i den kollektive trafik, og de får også selv en økonomisk gulerod for de 31 flere og mere tilfredse kunder. Projektet er inspireret Første etape af busvejen af den såkaldte Aalborg-model, der bidrog til øget til- Etablering af et bustracé mellem Aalborg midtby og fredshed og et fald i kundeklager på 66 %. Aalborg Universitet er første skridt på vej mod visionen om en skinnebåren forbindelse i Aalborg. Derfor Markedsføring af det nye X Bus system etableres busvejen, så det i fremtiden vil være muligt Udover ændringen af X Bus systemet er der gennem- at køre med letbane på strækningen. Det samlede ført en relancering af X Bus produktet ved hjælp af projekt koster ca. 60 mio. kr., hvoraf Aalborg Kom- markedsføring og udviklet en hjemmeside, som un- mune selv bidrager med halvdelen af de nødvendige derbygger det nye system. Indtil videre har projektet midler. Efter planen skal den nye busbane stå klar ul- været medvirkende til ca. 400.000 flere passagerer i timo 2012. X Busserne i Nordjylland. Pænere ventefaciliteter gør bustrafik mere attrak- Mobilbilletter tiv Det er i dag muligt for passagererne i Nordjylland at En række terminalområder er blevet eller vil blive op- købe billet til bussen via sms. En mulighed som om- graderet med støtte fra Trafikstyrelsens puljemidler. kring 15-20 procent af kontantbillet-kunderne i Nord- Pæne og indbydende ventefaciliteter forventes at til- jylland gør brug af. Mobil-projektet har endvidere gjort trække flere passagerer til den kollektive trafik efter det muligt at lancere en række kampagnebilletter, der renovering af terminalerne i bl.a. Thisted, Frederiks- har trukket flere passagerer til den kollektive trafik i havn, Hjørring, Blokhus, Nykøbing, Hobro og Aalborg. Nordjylland. Et godt eksempel er, at man om lørdagen har kunnet køre X Bus i hele Jylland for 79 kroner. Realtidsstandere, stoppestedstavler og infoskær- me i bybusser Oplevelsesbusser For at beholde de nuværende og tiltrække flere pas- Har givet kunderne i over 200 busser mulighed for at sagerer til bybus-systemerne i de mindre byer i Re- nyde live-musik, trylleri og andre forskellige indslag i gion Nordjylland, opsættes realtidsstandere på de bussen. Flere eksterne organisationer har deltaget i mest brugte stoppesteder, afgangstavler på centrale samarbejdet om forskellige events, og der er opret- offentlige steder og infoskærme i busserne. tet en Facebook-side med næsten 1.000 medlemmer. Oplevelsesbusserne har givet talrige presseklip i lokal De sidste tiltag er kun delvist gennemført på nuvæ- - og regionalaviserne samt flere tv-indslag. Dette har rende tidspunkt. bidraget til en mere positiv holdning til den kollektive trafik i Nordjylland.

32 Status på Flextrafik i Nordjylland

Regionen og kommunerne startede med Flextrafik Det er lovbestemt, at kommuner og regioner skal til- hos NT i 1999. I dag har regionen og alle kommuner byde kørsel (evt. som kørselsgodtgørelse) til ovenstå- valgt at deltage i mindst én af kørselsordningerne i ende formål. Flextrafik. Flere kommuner har lagt al sin specialkør- sel hos NT (se Illu. 35.1). Trafikselskaberne skal varetage handicapkørselsord- ningen for kommunerne (jf. Lov om trafikselskaber). Hvad er Flextrafik? Kommuner og regioner bestemmer selv om, og i hvilket omfang, de ønsker at indgå i Flextrafik med de øv- Flextrafik er samlebegrebet for kørsel af borgere, FLEX som af forskellige årsager ikke kan benytte den tradi- rige ordninger. FLEX handicap tionelle offentlige servicetrafik. handicap FlexTur er den sidste kørselsordning under FLEX Flextrafik. FlexTur er, modsat de ovenstående FlextrafikFLEX består af en række kørselsordninger: tur ordninger, et åbent tilbud til alle borgere om tur kørsel fra adresse til adresse. Brugeren betaler FLEX FlexSygehus - siddende patientbefordring og selv en del af turudgiften (afhængigt af takstni- FLEX sygehus psykiatrikørsel for borgere, som skal til be- veau i den aktuelle kommune). Kommunen står sygehus for den resterende finansiering. FLEX handling eller undersøgelse på sygehus eller FLEX FLEX psykiatrisk institution. Kørslen betales af Re- handicapFLEX læge handicap gion Nordjylland. læge FlexTur tilbydes i alle nordjyske kommuner, men FLEX FLEX FLEX FlexHandicap - kørsel for bevægelseshæm- takstniveauet er forskelligt. I Illu. 35.1. er det angivet, handicapFLEXtur skole tur mede til fritidsaktiviteter, lægebesøg mm. om den pågældende kommune har valgt takstniveau 1, handicapskole Kommunen betaler for en del af kørslen. Resten FLEX 2 FLEXeller 3 (se uddybning senere i rapporten). FLEX betales af brugeren. sygehusFLEXtur aktivitet sygehus Flextrafikordningernes formål er forskellige, og der- aktivitettur FlexLæge - kørsel til læge og speciallæge samt FLEX med er brugerne det også. I Flextrafik servicerer almen eller specialiseret genoptræning. Kom- sygehusFLEX FLEXlæge munen betaler for kørslen. man med andre ord alle brugergrupper fra børn og sygehuslæge unge over voksne til seniorer. FLEX FlexSkole - skole- og SFO-kørsel, hvor elever og FLEXlæge FLEXskole brugere køres til skole, dagtilbud, specialsko- Hvis kommuner eller regioner ikke deltager i Flextra- skolelæge FLEX ler, SFO, aflastning og beskyttede værksteder. fik, varetages kørslen i eget regi – enten via egne ud- FLEX Kommunen betaler for kørslen. FLEX bud eller som egenproduktion med egne biler. aktivitetFLEXskole aktivitetskole FlexAktivitet - kørsel til aktivitetscentre (til ak- FLEX tiviteter og vedligeholdende træning). Kommu- aktivitetFLEX nen finansierer kørslen, men der vil ofte være aktivitet delvis brugerbetaling.

33 Jonas aentes Grundprincippet bag Flextrafik Grundprincippet bag Flextrafik er at reducere omkostningerne ved at koordinere ture på tværs af ordninger og gennemføre fælles udbud. I illu. 34.1. vises, B hvordan to borgere samkøres til den samme adresse, hvorfra en tredje borger afhentes.

Amalie og30 Jonas min. I eksemplet (illu. 34.1) hentes Amalie først. I stedet for Jonas og Amalie er at køre Amalie alene til sin destination i punkt C, hen- 60 min. fremme og Birthe Amalie aentes aentes tes Jonas på vejen (punkt B). Jonas skal også til punkt Amalie C. Turene er planlagt således, at Birthe kan samles op i punkt C. A C Direkte 80 min. Samlet set køres færre kilometre, end hvis Amalie og Jonas blev kørt hver for sig, men Amalie får en 10 minutters længere køretid.

10 min. Birthe Muligheden for koordination og derved billig drifts- 60 min. økonomi vokser i takt med kørselsvolumen og antallet Birthe er fremme af deltagende kommuner og regioner. Jo mere kørsel i Flextrafik, jo højere kørselseffektivitet. Derfor er fæl- Garage D les opbakning fra kommuner og region en forudsæt- 20 min. ning for en effektiv Flextrafik hos NT.

Illu. 34.1. Eksempel på samordnet kørsel

34 FLEX sygehus FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX tur/1,2 handicap læge skole aktivitet Region Nordjylland Frederikshavn

FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX tur/3 handicap læge skole aktivitet

Hjørring FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX tur/1 handicap læge skole aktivitet Læsø FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX tur/3 handicap læge skole aktivitet FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX Jammerbugt tur/3 handicap læge skole aktivitet Brønderslev

FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX tur/2 handicap læge skole aktivitet tur/1 handicap læge skole aktivitet Thisted Aalborg FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX tur/3 handicap læge skole aktivitet tur/2 handicap læge skole aktivitet Rebild Morsø

FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX FLEX tur/2 handicap læge skole aktivitet tur/2 handicap læge skole aktivitet Vesthimmerland Mariagerord

Takst pr. 16/1-11 Kr/km Min. kr Illu. 35.1. Takst 1 12,00 54,00 Kommunernes og regionens deltagelse i FlexTrafik pr. 01.01.2012. De gråmarkerede kør- Takst 2 5,00 27,00 selstyper i figuren er de ordninger, som kommunerne kører i eget regi. Tallene i boksene med Takst 3 3,50 27,00 FlexTur (1, 2 eller 3) refererer til takstniveauerne. Medrejsende 1,75 0,00 35 Udbredelsen af Flextrafik i Nordjylland ikke kan udføre i eget regi, er ikke medregnet i NT’s I illu. 35.1 ses kommunernes og regionens nuværende andel af den nordjyske kørsel. deltagelse i NT Flextrafik. Med den nuværende definition og udformning af sid- Region Nordjylland og kommunerne deltager i hø- dende patientbefordring, er NT’s andel af kørslen på jere grad end landets øvrige regioner og kommuner i 80 %. Selv om NT udfører en meget høj andel af den Flextrafik. Det vurderes, at NT i sommeren 2011 vare- kommunale og regionale trafik sammenlignet med tager 80 % af specialkørslen i Nordjylland. Det giver landets øvrige trafikselskaber, er der alligevel udvik- god baggrund for høj grad af koordination og billigere lingstiltag i de øvrige regioner, der er interessante drift. FlexTur og handicapkørslen, som kommunerne at følge hvilende transporter i stedetfor liggende, patientbusser o.s.v. Alt sammen tiltag, hvor der kan identifiseret et ikke uvæsentligt besparelsespoten- tiale. Man har gennemført ændringen hos Region 1.400.000 Sjælland, som har opnået væsentlige besparelser ved 1.200.000 at overflytte kørsel fra liggende til siddende/hvilende patientbefordring. 1.000.000 FlexHandicap Udviklingen over tid i Flextrafik kan ses af Illu. 36.1. FlexSygehus 800.000 Her er udviklingen i turantallet over tid præsenteret. FlexLæge 600.000 FlexSkole og -aktivitet Som det ses af figuren, steg brugen markant i 2010.

400.000 FlexTur Det skyldes især Aalborg Kommunes indtræden med

Total FlexSkole og FlexAktivitet. 200.000 Brugen af FlexTur steg også i 2010. For at kontrollere 0 budgetterne valgte kommunerne at hæve brugerbe- talingen primo 2011. Dette har igen fået antallet af rejser ned, og antallet af flexture er nu ved at stabilisere 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 sig på ca. 8.000 om måneden. Illu. 36.1. Udviklingen i antal ture i Flextrafik over tid.

Den store stigning i antallet af ture fra 2009 til 2010 skyldes, at Aalborg Kommune er trådt ind i FlexSkole og FlexAktivitet.

36 Formbarometer for den kollektive trafik i Nordjylland

Økonomisk status på deltagelse i Flextrafik Man kan opsummere status på den kollektive trafik i Et eksternt konsulenthus har i sommeren 2011 gen- Nordjylland med følgende: nemført en analyse af kommunernes og regionens fordele og ulemper ved at deltage i Flextrafik. • Størstedelen af den eksisterende Trafikplan 2009-12 herunder konceptet for trafiknettet er Analysen viser, at kommunerne og regionen i gennem- implementeret stort set som planlagt snit sparer ca. 25 % ved at deltage i de variable kør- • Vi oplever passagerfremgang igen efter en år- selsordninger i Flextrafik (FlexLæge og FlexSygehus). række med tilbagegang – og kunderne er mere Det svarer til en årlig besparelse på ca. 31 mio. kr. tilfredse end tidligere • Omkostningerne i biltrafikken er steget mere I den faste rutekørsel til institutioner (FlexSkole og end omkostningsniveauet og billetpriserne i den FlexAktivitet) sparer kommunerne ca. 8 %, svarende kollektive trafik i de senere år til ca. 7 mio. kr om året. • Region Nordjylland og kommunerne benytter sig i høj grad af Flextrafik Analysen afdækkede også en række ønsker fra kommuner og region samt særligt vigtige udfordringer Alt i alt er den kollektive trafik i Nordjylland i god form for Flextrafik. Disse er præsenteret senere i planen i og har et gunstigt udgangspunkt ved indgangen til en afsnittet ”Videreudvikling af Flextrafik”. ny trafikplan.

37 Den kollektive trafikplan for Nordjylland 2013-16 er en plan for, hvordan den kollektive trafik i Nordjylland Som noget nyt fokuserer denne plan på hele kun- kan udvikles de næste fire år. Planen er en handlings- dens rejse og på at skabe de bedste sammenhænge plan, der beskriver hvordan og med hvilke midler NT, på rejsen. Ifølge kunderne er ventefaciliteter og tra- kommunerne og Regionen sammen kan udvikle den fikinformation før, under og efter rejsen to afgørende kollektive trafik hen mod et fælles mål. elementer i en god rejse. Derfor er disse områder en naturlig del af planen. Bag planen ligger konkrete budgetter for kommuner og region. (Præsenteret i Bilag 8.) Og så har kommuner og region øget målsætningerne for påvirkning af klima og miljø. Samtidigt viser inter- Planen fokuserer på en række udviklingsområder: nationale studier, at forbrugerne nu faktisk tager mil- jøhensyn i valg af daglig transport og rejser. Tidligere • Forstærkning af busnettet var klima- og miljøhensyn kun en ekstragevinst ved • Udvikling af banebetjeningen kollektiv trafik – ikke en reel årsag til at rejse kollek- • Videreudvikling af Flextur tivt. Derfor udgør klima- og miljøpåvirkninger et selv- • Opgradering af stoppesteder og terminaler stændigt udviklingsområde i planen. • Fremkommelighed for busser • Bedre trafikinformation Virkemidlernes passagereffekt er estimeret med af- • Bedre klima- og miljøpræstation sæt i rapporten om ’Flere buspassagerer - Hvad skal der til?’ (udgivet af Danske Regioner, KL og Trafiksel- De tre første punkter handler om rutenet og betje- skaberne i Danmark). Modellen og estimaterne præ- ning. Det er ikke tanken, at denne plan skal introdu- senteres i planens sidste afsnit ”Passagereffekt fra cere et nyt rutenet. Det gældende net – inklusiv baner Trafikplan 2013-16”. og FlexTur – fastholdes, men forstærkes yderligere efter de principper, som blev introduceret i den seneste plan (2009-12). 38 Planen

39 Forstærkning af busnettet

For at justere og forstærke rutenettet er følgende ligt. Der er forskellige områder, såsom øget markeds- områder i fokus: føring, flere i beskæftigelse og bynær lokalisering af byudviklingsområder. • De største pendlerstrømme i regionen • Styrkelse af Metrobusnettet i Aalborg på kort I denne plan er optimering og forstærkning af det ek- sigt sisterende busnet den primære bidragsyder til passa- • Flere afgange i bybussystemet i Aalborg på gervæksten. Til sidst i trafikplanen vil der blive samlet længere sigt op på de forskellige satsningområder, og hvor meget • Betjeningen af ungdomsuddannelser de hver især kan løfte af de 2 % flere passagerer. • Andre udvalgte områder som betjening af Aal- borg Lufthavn, events og turistattraktioner

Nedenfor beskrives det nye net for hele regionen. I Bi- lag 2 er de planlagte forstærkninger af rutenettet og tilhørende økonomi opgjort for hver enkelt kommune.

Udover busrutenettet er der i denne plan fokus på at skabe en endnu bedre integration af banerne i et sam- menhængende rutenet i Nordjylland. Det kan man læse om i afsnittet ”Udvikling af banerne i Nordjyl- land”.

Vision og mål I Nordjylland ønsker vi at matche den nationale mål- sætning om at øge transportarbejdet i den kollektive bustrafik med 50 % frem til 2030. Denne målsætning baserer sig på statens ambition om at fordoble transportarbejdet på jernbanen i samme periode.

Målet, som også fremgår af NT’s Forretningsplan, svarer til en årlig passagervækst på ca. 2 % i bustrafikken.

Som nævnt i forordet er det i rapporten ”Flere Bus- passagerer” kortlagt hvilke satsningsområder, der kan være med til at skaffe de 2 % flere passagerer år- 40 Pendlingsstrømme Potentielle pendlingsrejser pr. hverdag 5.000 - 10.000 3.000 - 5.000 2.000 - 3.000 1.000 - 2.000 Illu 41.1 viser de korridorer, hvor der foreslås foretaget 500 - 1.000 ændringer for at nå målet om 2 % flere passagerer om året.250 Aalborg- 500 tegner sig for 1 %. Der er taget udgang- spunkt100 i- de største250 korridorer og i korridorerne internt i kommunerne mellem større byer. De korridorer som fortsætter ud af Nordjylland planlægges i samarbejde med hhv. Midttrafik og DSB

41 Grundprincipperne • Vurdering af nuværende betjening i forhold til Grundprincipperne i prioritering af rutenettet er vide- kundepotentiale. Ved hjælp af data fra pend- reført fra Trafikplan 2009-12. I udviklingen af det nye leranalysen er de udvalgte korridorer undersøgt busnet har vi arbejdet på følgende måde: mht. rejsestrømme i gennem korridorens del- strækninger og den nuværende bus- og togbetje- • Udvælgelse af de største pendlerstrømme. De ning på samme delstrækninger. Se bilag 2. 20 største pendlerstrømme i Nordjylland er ud- valgt som potentialer til yderlig vækst. • Udvikling af forslag. Sammenligningen af pendlerrejser og vores nuværende betjening (i form • Forbindelse mellem de større byer internt i af tilbudte sæder for hver delstrækning) giver kommunerne. Forbindelserne mellem de større et billede af, hvor vi over- eller undertrafikerer i byer internt i kommunerne er analyseret for mu- forhold til passagerpotentialet. Denne viden er lige vækstområder. brugt til at foreslå forstærkninger af betjeningen de steder, hvor vi kan hente flere passagerer. • Ønsker fra ejerne. Derudover er mulighederne for merbetjening i en række korridorer under- • Beregning af økonomi. For de foreslåede for- søgt på foranledning af kommuner eller region. stærkninger er der beregnet en fremtidig netto- Det drejer sig specifikt om betjening af Aalborg økonomi baseret på mere drift og flere passage- Lufthavn og en mulig X Busrute mellem Fjerrit- rerindtægter. slev, Løgstør, Aars og Hobro. • Trimning af andre korridorer for at finde be- • Ønsker fra uddannelsesinstitutionerne. Sam- sparelser. Delstrækninger, hvor vi i dag tilbyder men med analysen af korridorerne er betjenin- en (for) god betjening i forhold til kundepoten- gen af ungdomsuddannelserne blevet efterset tialet, er vurderet med henblik på at finansiere (via høringssvar/ønsker fra institutionerne i for- forstærkningerne andre steder. bindelse med det seneste køreplanskifte sommeren 2011). I kraft af den nuværende passagervolumen forventes det, at der i Aalborg skal genereres 1 % flere passage- • Betjening af udviklingsområder. Med afsæt i rer om året, og om den resterende procent skal findes regionens og kommunernes udviklingsplaner er i den øvrige kollektive trafik i Nordjylland. de vigtigste udviklingsområder i Nordjylland udpeget. Betjeningen af disse områder er efterset som en del af analysen. Betjeningen af Aalborg Lufthavn og Universitet behandles senere i planen.

42 Uddannelsesnet Det overordnede net (A+ og A-nettet) binder regio- A+ X Bus net nen sammen og sikrer hurtige forbindelser mellem de Her forstærkes for at hente ﬂere større byer med uddannelsesinstitutioner. De hurtige A Regional net passagerer + løbende justeringer X Bus ruter i A+ nettet er suppleret med en række lidt kortere ruter i A nettet. I A nettet betjenes mange af A Bybus net de mindre byer og andre rejsemål end i A+ nettet f.eks. Her tilpasses løbende for primært at betjene uddan- B Tværkommunalt net nelsessteder og rejser mellem bysamfund, Korrido- større arbejdspladser og uddannelsessteder, også rerne mellem de større byer i kommunerne forstærkes selvom det kræver en mindre ”afstikker”. Her tilpasses løbende for primært at betjene C Lokalt net skoler og rejser mellem bysamfund Som supplement til det overordnede net findes B net- Bruges fortsat som underliggende net, D Flextur hvor der ikke er anden kollektiv traﬁk. tet, det tværkommunale net. Dette består af over 50 ruter, som især bringer unge til deres uddannelses- E Specialprodukter Natbusser, sommeruter mv. Illu. 43.1. Princip- steder. Med fokus på de unges uddannelsesrejser har perne i rutenettet B nettet generelt en høj benyttelse om morgenen og eftermiddagen på skoledage samt en relativ lav be- Forstærkning i Nord, Vest og Syd nyttelse på de øvrige tidspunkter. De foreslåede ændringer baserer sig på de samme principper, som i Trafikplan 2009-12: Nemlig opgrade- Lokalnettet, også kaldet C nettet, består hovedsage- ring i A-nettet (ekspres-, regional- og bybusser) for at ligt af ruter, der transporterer elever til folkeskoler hente flere passagerer og tilpasning/trimning i B- og og friskoler. Det bør ligeledes være muligt for unge C-nettet (tværkommunalt og lokalnettet). på ungdomsuddannelsesinstitutioner at benytte det lokale net. I de følgende afsnit præsenteres forstærkningerne af rutenettet i regionen (opdelt i delområderne Nord, I forbindelse med det seneste køreplanskifte er der Vest, Syd og Aalborg). Derudover præsenteres to indkommet høringssvar fra de forskellige uddannel- særlige temaer, nemlig betjening af Aalborg Lufthavn sesinstitutioner. De koncentrerer sig hovedsagligt og turistattraktioner/events. om, at ringetiderne ikke i alle tilfælde passer med bussernes køretider. Dette skal til stadighed koordi- I Bilag 2 gennemgås de planlagte ændringer med til- neres i dialog mellem NT og den enkelte uddannelses- hørende rute- og kommuneøkonomi. institution, at ringetiderne og bussernes amkomst- og afgangstider passer sammen. Mange kommuner vil løbende have ønsker om at til- passe lokalnettet. Disse helt lokale ændringsbehov Alle ungdoms- og videregående uddannelsessteder er ikke adresseret i denne plan, men behandles i den ligger indenfor en afstand af 800 meter af et stop- årlige planlægningsproces i samarbejde mellem kom- pested. muner og NT. 43 Illu. 44.1: Overblik over ungdomsuddannelser i Nord- jylland og busbetjening

Idéer og ønsker fra uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med køreplanskiftet 2011/12 er gennemgået hvad angår ønsker fra skoler, uddannelsesinstitutioner mv. Disse input har ikke givet anledning til omlægninger af busruter.

A+ og A neet U U B neet C neet

U U U

U U

44 Det nye busnet i Nord

I den nordlige del af regionen er disse pendlerstrøm- lund - Asaa. Enkelte afgange på 74 med få passagerer me særligt store: nedlægges, og ressourcerne anvendes til at opgradere 974X mellem Dronninglund og Aalborg til halvtime- • Hirtshals – Hjørring – Brønderslev - Aalborg drift i myldretiden samt betjening aften og weekend. • Hjørring - Frederikshavn • Frederikshavn - Skagen Strækningen Pandrup – Aabybro – Aalborg betjenes • Frederikshavn – Sæby - Aalborg hovedsageligt af 71, Aalborg – Løkken – Hjørring, 200, • Asaa – Dronninglund - Aalborg Aalborg – Blokhus, og 971X, Aalborg – Løkken. Betje- • Pandrup – Aabybro - Aalborg ningsniveauet på 71 og 200 vurderes at være passende, og det foreslås, at 971X udvides til halvtimedrift i Korridoren Hirtshals – Hjørring – Brønderslev – Aal- myldretiden på hverdage på strækningen Pandrup - borg betjenes primært af tog men også af busrute 72, Aalborg samt betjening aften og weekend. Hjørring – Brønderslev – Aalborg. Togbetjeningen er behandlet i afsnittet ”Udvikling af banerne i Nordjyl- Ud over de nævnte korridorer foreslås at opgradere land”. Enkelte afgange på 72 foreslås nedlagt, idet de rute 210, der betjener strækningen Brønderslev – benyttes af få passagerer, og de sparede ressourcer Østervrå – Frederikshavn, til timedrift på hverdage overføres til korridoren Hjørring – Tårs. samt udvide betjeningen i weekenden.

Korridorerne Hjørring – Frederikshavn og Frederiks- I flere år har det været et stort ønske at etablere di- havn – Skagen betjenes næsten udelukkende af tog rekte forbindelser fra Saltum, Pandrup og Kaas til og behandles derfor i baneafsnittet. Fjerritslev Gymnasium af hensyn til uddannelses- søgende. I den forbindelse foreslås, at der etableres Korridoren Frederikshavn – Sæby – Aalborg betjenes en direkte uddannelsesrute fra Saltum, Pandrup og hovedsageligt af 73, Aalborg – Hjallerup – Sæby – Fre- Kaas, der kører direkte til Fjerritslev. Ruten foreslås derikshavn og 973X, Aalborg – Sæby – Frederikshavn. etableres med 1 morgentur og 3 eftermiddagsture på Betjeningsniveauet på 73 vurderes at være passende, skoledage. og det foreslås, at 973X forstærkes en smule i myldretiden således, at delstrækningen Sæby - Frederiks- Endvidere ønsker Hjørring Kommune at modernisere havn (pendling mod Frederikshavn) og Sæby - Aalborg bybusnettet i Hjørring samt lokalbetjeningen af by- (pendling mod Aalborg) betjenes bedre. Samtidigt samfundene omkring Hjørring. Desuden foreslås en indlægges et X Bus stop i den sydlige del af Sæby, så opgradering på strækningen Hjørring – Tårs – Sæby denne del af byen også X bus betjenes. ved at overflytte ressourcer fra rute 72 til 78.

Korridoren Asaa – Dronninglund – Aalborg betjenes Bybusserne i Frederikshavn blev i 2010 integreret hovedsageligt af 74, Aalborg – Hjallerup – Dronning- med udvalgte oplandsruter omkring byen. I trafikpla- lund – Sæby og 974X, Aalborg – Hjallerup – Dronning- nen lægges der op til en yderligere integration mellem 45 bybusser og oplandsbusser i kommunen, herunder en (pendling mod Aalborg) betjenes bedre. Samti- forstærkning af forbindelserne mellem Frederiks- digt indlægges et X Bus stop i den sydlige del af havn og Sæby, Ravnshøj, Strandby samt Elling. Sæby, så denne del af byen også X Bus betjenes (på alle afgange og ikke kun myldretid). I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i Brønderslev ud fra de samme principper som i Hjør- • Opgradering af 974X. Ruten udvides til halv- ring og Frederikshavn, herunder en afdækning af, om timedrift i myldretid mellem Dronninglund og det er relevant at etablere et nyt bybusnet bestående Aalborg, idet strækningen betjenes mindre end af en stambuslinje, der også betjener oplandsbyerne, andre korridorer med tilsvarende potentiale. samt en servicelinje. Desuden forstærkes forbindel- Desuden oprettes aften- og weekendbetjeningen serne på strækningen Brønderslev – Hjallerup – Dron- på strækningen Asaa – Hjallerup – Aalborg såle- ninglund ved at opgradere rute 212 til timedrift på des, at kunderne tilbydes en reel drift over hele hverdage samt betjening i weekenden. driftsugen.

Læsø Kommune har i 2011 igangsat et projekt, der • Opgradering af 971X. Ruten udvides til halvti- skal forbedre den kollektive trafik på øen, og dette medrift i myldretid mellem Pandrup og Aalborg. projekt gennemføres i planperioden. Projektet omfat- Især rejsestrømmen mellem Pandrup og Aalborg ter indsættelse af en mindre el-bus, der skal erstatte er underbetjent i dag i forhold til andre korrido- de nuværende rutebusser på afgange, hvor der er få rer. Desuden oprettes aften- og weekendbetje- passagerer. De ressourcer, der spares herved, kan så ningen på strækningen Løkken – Aabybro – Aal- anvendes til at øge serviceniveauet gennem flere af- borg således, at kunderne tilbydes en reel drift gange i køreplanen. For at sikre, at den mindre el-bus over hele driftsugen. ikke anvendes på ture, hvor der er mange passagerer, er det tanken, at der skal udvikles et bookingsystem, • Opgradering af 970X til konsekvent timedrift hvor beboerne på Læsø og rejsende med Læsø Fær- gen, skal tilkendegive overfor vognmanden, at de skal • Forbindelserne på rute 210 på strækningen med bussen. Dermed kan vognmanden sikre, at den Brønderslev – Østervrå – Frederikshavn udbyg- rigtige størrelse bus anvendes. ges til timedrift på hverdage, og weekendbetjeningen udvides. Alt i alt foreslås følgende ændringer i den nordlige del af Nordjylland i 2013-16: • Uddannelsesrute mellem Saltum/Pandrup/ Kaas og Fjerritslev. Det foreslås, at der etab- • Forstærkning af 973X i myldretid. I myldretid leres en direkte uddannelsesrute fra Saltum, forstærkes 973X med tre dubleringsture såle- Pandrup og Kaas, der kører direkte til Fjerritslev. des, at delstrækningen Sæby - Frederikshavn Ruten foreslås etableres med 1 morgentur og 3 (pendling mod Frederikshavn) og Sæby - Aalborg eftermiddagsture på skoledage. 46 • Nyt stamnet i og omkring Hjørring. Der introdu- • Rute 212 udbygges på strækningen Brønderslev ceres et nyt bybus-system i Hjørring, som består – Dronninglund til timedrift på hverdage. af to stambuslinjer og en servicebuslinje, som også betjener oplandsbyerne. Stambusnettet er- Ændringerne er markeret på illu. 47.1. statter en række eksisterende lokalruter.

• Opgradering af rute 78 Hjørring - Tårs og videre mod Sæby. Ændringen skyldes særligt rejsebehov mellem Tårs og Hjørring, men også ind mod Sæby fra byerne langs linjen. De flere køreplan- timer omprioriteres fra 72’eren mellem Hjørring, Vrå, Brønderslev og Aalborg.

• Bybusser i Frederikshavn. Bybuslinje 11, som går fra Frederikshavn til Ravnshøj i dag, forstærkes 4 med 6 dobbeltture i døgnet (morgen og efter- middag). Desuden udbygges bybus 12 mellem 228 Frederikshavn og Strandby/Elling til timedrift på 3 hverdage og halvtimedrift i myldretiden samt af- 225 ten- og weekendbetjening. Bybuslinje 11 forlæn- 71 ges til Sæby i myldretiden. 78 72 971X • Bybusbetjeningen i Brønderslev analyseres/ udvikles ud fra de samme principper som i Hjør- ring og Frederikshavn, herunder en afdækning af, 210 om det er relevant at etablere et nyt bybus-net Ny bestående af en stambuslinje, der også betjener 212 973X Elbus oplandsbyerne, samt en servicelinje. 974X 971X

970X Illu. 47.1. Det forstærkede rutenet i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt kommuner 2013-16

Det nye busnet i Vest

I den vestlige del af regionen er disse pendlerstrøm- borg, og 970X, Thisted – Fjerritslev – Brovst – Aal- me særligt store: borg. For at forstærke pendlerforbindelserne i korridoren foreslås 970X udbygget en smule på hverdage, • Hanstholm – Thisted – Nykøbing - Skive så der bliver konsekvent timedrift på ruten. Udvidel- • Thisted - Hurup sen finansieres delvist ved at enkelte ture på rute 70 • Thisted – Fjerritslev – Brovst - Aalborg nedlægges.

Korridoren Hanstholm – Thisted – Nykøbing – Skive I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i betjenes af 90, Hanstholm – Thisted – Nykøbing, 40, Thisted og Nykøbing, herunder en afdækning af, om Nykøbing – Skive – Viborg samt 926X (fra sommer det er relevant at etablere nye bybusnet bestående af 2012: 940X), Thisted – Nykøbing – Skive – Viborg, sup- stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne, samt pleret af enkelte ture på 970X mellem Thisted og Ny- servicelinjer. købing. For at forstærke betjeningen mellem Thisted og Hanstholm i korridoren, anbefales det at udbygge De interne forbindelser i Thisted kommune foreslås 90 med ekspresafgange i myldretiden på hverdage. forbedret med en ny rute i korridoren Thisted-Agger Desuden foreslås at forstærke pendlerforbindel- kaldet 321E med tre dobbeltture pr. skoledag. 314 op- serne mellem Thisted og Nykøbing ved at udbygge graderes med nye formiddagsafgange på hverdage X Bus betjeningen til halvtimedrift i myldretiden på og på rute 322 indsættes flere ture på hverdage og hverdage. lørdage

De sydlige X Bus ruter (926X/940X) drives i sam- De interne forbindelser internt i Morsø kommune arbejde med Midttrafik og Region Midt, og ruten er foreslås forbedret ved at supplere den nuværende endnu ikke opgraderet til timedrift, som de øvrige X betjening på rute 701, 702, 704, 706 og 708 med betje- Bus ruter i Nordjylland. Betjeningen på 926X/940X ning i formiddagstimerne. indgår i et fælles analysearbejde mellem Region Midt, Region Nordjylland, Midttrafik og NT, der gennemfø- Samlet foreslås følgende ændringer i den vestlige del res i 2012. I denne trafikplan er det forudsat, at ruten af Nordjylland i 2013-16: udbygges til timedrift til Viborg på hverdage. • Flere ekspresafgange i myldretid på rute 90 Korridoren Thisted – Hurup betjenes dels af Thyba- (Hanstholm-Thisted). 4 flere daglige ekspresaf- nen, dels af 320, Thisted – Hurup. Togbetjeningen er gange i myldretid skal binde Hanstholm og Thi- behandlet i afsnittet om en fremtidig banebetjening i sted bedre sammen. Nordjylland. • Opgradering af 926X/940X til halvtimedrift. Korridoren Thisted – Aalborg betjenes hovedsageligt Strækningen Thisted - Nykøbing (og videre syd- af 70, Thisted – Fjerritslev – Brovst – Aabybro – Aal- over) opgraderes til halvtimedrift med X Bus. 48 • Konsekvent timedrift på 970X (Thisted – Fjer- 90 ritslev - Aalborg). I dag er der perioder i kørepla- 314 nen med 1½ time mellem afgangene. I fremtiden 970X tilbydes en konsekvent timekøreplan til kunder- 322 ne.

• Omlægning af drift i og omkring Thisted. Thi- sted Kommune og NT er i øjeblikket i gang med et eftersyn af buslinjerne i og omkring Thisted, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere nye bybusnet bestående af stambuslin- 701 jer, der også betjener oplandsbyerne, samt servicelinjer. 702

• Omlægning af drift i og omkring Nykøbing. I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen 321 704 i Nykøbing, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere nye bybusnet bestående af stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne, 708 samt servicelinjer. 706 • 314 opgraderes med nye formiddagsafgange på hverdage

• Ny rute 321E Thisted-Agger. Rute 321E kører tre dobbeltture pr. skoledag. Illu. 49.1. Det forstærkede rutenet i Thisted og Morsø Kommuner 2013-16 • Opgradering af 322 mellem Thisted og Klitmøl- ler. 322’eren udvides mellem Thisted og Klitmøl- ler med flere ture på hverdage og lørdage.

• Opgradering af 701, 702, 704, 706 og 708 på

Mors. Ruterne udvides med formiddagsture.

Ændringer er markeret i illu. 49.1.

49 Det nye busnet i Syd

I den sydlige del af regionen er disse pendlerstrømme Korridoren Aalborg – Aalestrup – Viborg betjenes særligt store: hovedsageligt af 52, Aalborg – Aars – Aalestrup, 59, Aalestrup – Viborg og 960X, Aalborg – Aalestrup – • Aalborg – Støvring – Skørping - Hobro – Randers Viborg. Betjeningsniveauet på 52 og 59 vurderes at - Århus være passende, idet det forudsættes, at 960X udbyg- • Aalborg - Nibe ges til timedrift på hverdage som nævnt ovenfor. • Aalborg – Aalestrup - Viborg • Aalborg – Aars - Farsø De væsentligste busruter i korridoren Aalborg – Aars • Hobro – Hadsund (både nord og syd om Mari- – Farsø er 52, Aalborg – Aars – Aalestrup, 67, Aars – agerfjord) Farsø – Viborg og 951X, Aalborg – Aars - Farsø – Skive – Holstebro. Betjeningen i korridoren blev væsentligt Korridoren Aalborg – Støvring – Skørping - Hobro forstærket fra juni 2011, hvor 951X blev udbygget til – Randers – Århus betjenes dels af tog, dels af bus. halvtimedrift i myldretiden og timedrift i den øvrige Togbetjeningen er behandlet i afsnittet om en frem- driftstid på hverdage på strækningen, og derfor fore- tidig banebetjening i Nordjylland. De væsentligste slås ikke yderligere initiativer i korridoren. busruter i korridoren er 60E, Aalborg – Støvring og 918X, Aalborg – Terndrup – Hadsund – Randers – År- Korridoren Hobro – Hadsund betjenes dels af 58 (nord hus. For at forstærke betjeningen i Støvring af bolig- om Mariagerfjord), dels 234 (syd om Mariagerfjord). og erhvervsområder i korridoren, anbefales det at Rute 58 har timedrift og foreslås blot udvidet med en forstærke 60E i Støvring. Den kan gøres med et par morgentur, så pendlere fra Hobro kan være i Hadsund enkelte ekstraafgange og en mindre ruteomlægning til kl. 7 på hverdage. Rute 234 foreslås udvidet til time- til Juelstrupparken i Støvring. drift på hverdage, og desuden foreslås weekendbetjening. De sydlige X Busruter (918X og 960X) drives i samarbejde med Midttrafik og Region Midt, og disse ruter I analysen er der desuden set på en forstærket bus- er endnu ikke opgraderet til timedrift, som de øvrige X betjening fra Fjerritslev over Løgstør, Aars, Nørager Bus ruter i Nordjylland. Betjeningen på 918X og 960X til Hobro med en X Bus rute. Det giver mulighed for indgår i et fælles analysearbejde mellem Region Midt, at trimme den underliggende rute 57 samt spare en Region Nordjylland, Midttrafik og NT, der gennemfø- række dubleringsture. Det anbefales dog ikke at gen- res i 2012. I denne trafikplan er det forudsat, at der nemføre forslaget, idet omkostningerne er relative udbygges til timedrift på hverdage på de pågældende høje i forhold til de forventede indtægter. ruter. Endvidere foreslås, at forbindelserne internt i Vest- Korridoren Aalborg – Nibe indgår i afsnittet ”For- himmerlands kommune på rute 111, Aars – Farsø – stærkning af busnettet” i Aalborg kommune. Overlade – Ranum – Løgstør, udbygges til timedrift på hverdage og at weekendbetjeningen udvides. 50 Desuden foreslås, at forbindelserne internt i Rebild • Opgradering af rute 104. Ruten foreslås udvidet kommune forbedres ved at udbygge rute 104, Støv- til timedrift på hverdage, og at weekendbetjenin- ring – Rebild – Skørping – Terndrup, til timedrift på gen udbygges. hverdage og der indføres weekendbetjening. • Udbygning af 951X i samarbejde med Midttrafik I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i Ho- bro, herunder en afdækning af, om det er relevant at Ændringer er markeret i illu. 51.1. etablere et nyt bybusnet bestående af stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne, samt servicelinjer.

Alt i alt foreslås følgende ændringer i den sydlige del af Nordjylland i 2013-16:

• Opgradering af 60E. Ruten opgraderes med enkelte ekstra afgange og omlægges til også at betjene Juelstrupparken i Støvring.

• Opgradering af 918X til timedrift. Ruten kører i dag ca. totimersdrift plus en række ture mellem 111 60E 104 Aarhus-Randers og Aalborg-Randers. 960X

• Opgradering af 960X til timedrift. På ruten kø- 918X res i dag 8-9 dobbeltture på hverdage. 58 • Opgradering af 58. Betjeningen udvides med en 234 morgentur, så pendlere fra Hobro kan være i Had- sund til kl. 7 på hverdage.

• Opgradering af 234. Ruten foreslås udvidet til timedrift på hverdage, og desuden foreslås weekendbetjening.

• Opgradering af rute 111. Ruten foreslås udvidet Illu. 51.1. Det forstærkede rutenet i Vesthimmerland, Rebild og til timedrift på hverdage, og at weekendbetjenin- Marigerfjord Kommuner 2013-16 gen udbygges.

51 Aalborg Kommune

Den kollektive trafik spiller en særlig stor rolle i Aal- borg kommune, idet busser og tog indgår som en væsentlig løsning til at imødegå trafik- og miljøpro-   blemer. Lidt over halvdelen af alle busrejser i Nordjyl- land foregår således i Aalborgs metro- og bybusser. For at sikre, at den kollektive trafik har den prioritet, som Aalborg Kommune ønsker, har kommunen plan- lægningskompetencen vedr. de lokale ruter, herunder by- og metrobusser, og til dette formål har Aalborg Kommune sin egen planlægningsenhed.

Planlægningen af den kollektive trafik i kommunen følger en selvstændig kollektiv trafikplan, der blev vedtaget i 2003 og implementeret i 2004. Den overordnede målsætninger er, at den kollektive trafik skal styrkes hvor passagerpotentialet er stort, mens der skal satses på fleksible ordninger, hvor der er mindre behov. Der ud over indeholder Aalborg Kommunes trafikplan en række operationelle målsætninger om frekvenser, gangafstande, komfort, rutetyper osv.

Den kollektive trafikplan for Aalborg er udarbejdet i tæt samarbejde med NT, og blev i 2004 i forbindelse med EU-Vivaldiprojektet hædret med EU-prisen ”New Mobility Culture Leadership Award for a CIVI- TAS demonstration City”. På baggrund af letbaneana- Illu. 52.1. Aalborg Kommunes selvs- lysen på strækningen mellem midtbyen og Universite- tændige Kollektive Trafikplan. Planen tet (”Letbane i Aalborg” s. 66) vil der blive taget hul på    blev vedtaget i 2003 og implemen- en ny trafikplan for Aalborg kommune, idet en letbane teret i 2004. vil betyde større ændringer. Trafikplanen introducerede højfrekvente metrobus- linjer suppleret med bybusliner og servicebuslinjer og en række mindre linjer til at betjene landdistrikterne. Ved implementeringen i 2004 blev enkelte regionale ruter integreret i metrobussystemet. Der er siden pla- 52 nens gennemførelse lavet justeringer af frekvenser Metrobus og driftsomfang på metrobusserne, men grundprin- Bybus cippet følges stadig. Planen var fremsynet, idet grene af metrobusnettet blev ført udenfor den daværende kommune til Storvorde, Gandrup/Hals, som alle i dag er en del af Aalborg Kommune.

Styrkelse af bustrafikken i Aalborg kommune Da den lokale kollektive trafik i Aalborg er en vigtig del af den samlede kollektive trafik i regionen beskriver denne trafikplan hvorledes den lokale kollektive trafik i Aalborg Kommune kan styrkes i forhold til de overordnede mål om passagerfremgang på 2% i sam- menhæng med den regionale kollektive trafik, tog og flytrafikken i overensstemmelse med principperne i den lokale kollektive trafikplan.

• Flere afgange på metrobusnettet, herunder øge kapaciteten og/eller frekvensen i myldretiden til 5 minutters drift på udvalgte strækninger (bl.a. til universitetet) Illu. 53.1. By- og Metrobus systemet i Aalborg og Nørresundby • Flere afgange på bybusnettet, herunder øge frekvensen til 10 min. drift i myldretiden på udvalgte linjer og strækninger (bl.a. linie 12 og 14)

• Udvide betjeningsområdet for bybusnettet, herunder forlængelse af ruter, betjening af nye byområder mv. 53 Betjening af Aalborg Lufthavn tid på ca. 4 - 5 minutter for det flertal af kunder, som Lufthavnen i Aalborg betjenes i dag af Metrobus 2 på ikke skal i lufthavnen. strækningen Aabybro - Lufthavnen - Lindholm - Midt- byen - Universitetet. Der er 15 minutters drift i myld- Metrobussernes betjening af lufthavnen kan udvides retiden (og tidlig morgen), 30 minutters drift mellem til kvartersdrift i alle dagtimer på hverdage. Dette vil myldretiderne og 1 times drift om aftenen og weekend. gøre det det kollektive transporttilbud mere attraktivt for de rejsende, som skal til og fra lufthavnen. X Busserne 970X og 971X samt regionalbusserne 70, 71 og 200 passerer forbi lufthavnen. Disse busser FlexTur kan også benyttes som mulighed for at skabe standser på Thistedvej ved Ny Lufthavnsvej. Herfra forbindelse mellem tognettet og det overordnede har kunderne ca. 1.100 meters gang til lufthavnen ad busnet. Det undersøges nærmere om en særlig Flex- vej med cykelsti. tursordning bør indsættes. Konkret kan der etableres en FlexTur mellem lufthavnen og knudepunkterne på Der findes en række muligheder for opgraderet betje- Lindholm Station (tog) og stoppestedet ved Ny Luft- ning af lufthavnen, som vil blive analyseret nærmere i havnsvej (bus) med et højere serviceniveau (og evt. en trafikplanperioden. De følgende forslag er kun mulig- højere pris). heder, hvorfor der ikke er peget på en endelig løsning: Foranalysen for Letbanen i Aalborg (se afsnit s. 66) • Omlægning af regionale ruter (70, 71 og 200), så vil behandle muligheden for letbanebetjening af luft- de betjener lufthavnen havnen. Desuden har Banedanmark i december 2011 udsendt et oplæg til banebetjening af lufthavnen med • Udvidelse af by- og metrobussernes driftsom- to overordnede alternativer: Én mulighed er, at banen fang således, at lufthavnen betjenes med flere mellem Aalborg og Hjørring føres via lufthavnen, en afgange (især aften og weekend) anden mulighed er, at der etableres en stikbane fra Lindholm til lufthavnen. Aalborg Kommune, Aalborg • Betjening af lufthavnen med et fleksibelt pro- Lufthavn og NT anbefaler stikbaneløsningen. Bane- dukt (FlexTur) danmarks oplæg ventes at blive drøftet politisk i 2012.

• Banebetjening af lufthavnen, herunder letbane- Ud over selve driftsomfanget vil forbedringer for kun- betjening derne til og fra lufthavnen i samarbejde med Aalborg Lufthavn søges gennemført. Konkret kan der arbejdes Lufthavnen kan betjenes nordfra med regionalbus- med bedre skiltning til busstoppesteder og bedre in- serne 70, 71 og 200 kan føres via lufthavnen. Man skal formation i lufthavnen vedr. busbetjeningen. være opmærksom på, at betjeningen af lufthavnen øger driftsomkostningerne og giver en længere rejse-

54 55 Natbusser, sommerruter, koncertbusser mv.

Ved siden af den ordinære kørsel med busser, lokalba- NT har endvidere særkørsler til en række tilbageven- netog og taxaer tilbyder NT natbusser, sommerruter dende arrangementer (illu. 57.1) samt enkeltstående og kørsler til koncerter, markeder mv. events som koncerter, sportsbegivenheder, Melodi Grand Prix mv. Med sommerruterne skabes aktivitet i en ellers død periode for den kollektive trafik, og med ruterne er NT Hovedprincipper for kørsel til attraktioner og enkelt- med til at styrke turismen i området. Ruterne skaber stående events er: endvidere indtægter i det samlede bussystem i Nord- jylland, og opgørelsen i bilag 8 viser, at der er noget • NT og kommuner deltager gerne. NT, regionen nær balance i regnskabet. Sommerruterne kører bla. og kommunerne er åbne for sådanne samarbej- til Skagen langs vestkysten, til Fårup sommerland og der og er derfor villig til at investere i planlæg- ”Trekantsruten” med bus, tog og skib ved Mariager ningsarbejdet. Fjord. • Samarbejde om finansiering. Attraktionen eller NT’s natbusser kører hele året i Aalborgområdet nat- event’en skal forvente at være med til at finan- ten efter fredage og lørdage. I november og december siere transporten. En mulig ofte benyttet model kører særlige julenatbusser i henholdsvis Aalborg- er at lægge et transportgebyr ind i kundernes området og på Thy og Mors. I weekenderne op mod samlede billetpris. jul køres endvidere julenattog på Hirtshalsbanen og Skagensbanen, hvor kørslen udføres af Nordjyske • Medprofilering af den kollektive trafik. Trans- Jernbaner. porten bør indgå i markedsføringen af attraktionen eller event’en således, at den kollektive trafik profileres.

56 Passagertal, faste arrangementer 2007 2008 2009 2010 2011 Grøn Koncert 7.232 12.200 Hjallerup Marked 5.500 5.575 5.712 6.279 Jerslev Marked 230 184 80 259 Løkken Koncert 400 500 861 909 Nibe Festival * 1.500 1.600 * * AMBU-dagene i Hobro 220 253 239 224 Øster Hurup Open Air 150 59 50 70 Kimbrer Festen i Aars 155 60 62 362 Løgstør Open Air 200 303 161 93 Vildsund Marked 463 686 487 607 Passagertal i alt 16.050 21.420 7.652 8.803 0 * Passagertal for Nibe Festival eer 2008 er ikke opgjort

Passagertal, natbusser 2007 2008 2009 2010 2011 Helårsnatbusser 41.612 41.405 47.216 50.181 Julenatbusser 21.809 19.071 16.877 13.934 Passagertal i alt 63.421 60.476 64.093 64.115 0

Passagertal, sommerruter 2007 2008 2009 2010 2011 82, Hirtshals - Skagen (tog) 3.277 1.054 nedlagt 89, Blokhus - Fårup Sommerland - Frederikshavn 11.336 13.173 12.344 11.762 99, Blokhus - Fårup Sommerland - Hjørring - Skagen 14.374 15.933 13.234 10.911 201, Nykøbing - Jesperhus Blomsterpark 451 205 nedlagt 200E, Ekspresbus Aalborg - Fårup Sommerland - Blokhus 12.184 22.410 18.381 19.921 200S. Aalborg - Aabybro - Fårup Sommerland - Blokhus 22.511 21.067 20.862 24.290 460S, Trekantruten 1.396 2.590 2.323 1.134 Passagertal i alt 61.801 78.901 68.403 68.018 0

Illu. 57.1. Passagertal for NTs arrangementbusser, natbusser og sommerruter.

57 Opsummering – Forstærkning af busnettet

Initiativer i Traﬁkplan 2013 - 2016, Prisniveau 2012

Neo-udgi Antal Udgier Indtægter Neoudgier pr. passager Rute Bestiller Initiativ Opstart busser Kpt. Passagerer (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 11 (Frh.) Frederikshavn Linie 11 mellem Ravnshøj og Frederikshavn forlænges til Sæby og udbygges til 2014 1 3.740 60.000 1.895.000 774.000 1.121.000 19 halvtimedri i myldretimerne Ravnshøj - Frederikshavn

12 (Frh.) Frederikshavn Udbygges til timedri på hverdage og ½ timedri i myldretid samt aenbetjening og 2014 1 1.746 30.000 1.104.000 309.000 795.000 27 weekendbetjening

58 Mariagerord Morgentur forlænges "bagud" til Hobro (til kl. 7 i Hadsund) 2015 0 158 3.000 83.000 43.000 40.000 13 70 Region 2 dobbelure Aalborg - Fjerritslev (skoledage) nedlægges 2014 0 -1.000 0 -462.000 - -462.000

74 Region 2 Dobbelure om aenen på hverdage nedlægges 2015 0 -917 0 -435.000 - -435.000 90 Region Ekspresafgange mellem Thisted og Hanstholm 2014 1 676 15.000 661.000 210.000 451.000 30 104 Region Udbygges til timedri på hverdage 2013 1 2.016 40.000 867.000 403.000 464.000 12

111 Vesthimmerland Udbygges til timedri på hverdage samt udbygget weekendbetjening 2014 0 1.409 17.000 592.000 280.000 312.000 18 210 Brønd./Frh. Udbygges til timedri på hverdage, udbygning af weekendbetjening 2014 1 2.068 35.000 1.339.000 541.000 798.000 23

212 Brønderselv Udbygges til timedri på hverdage 2015 0 2.427 38.000 1.173.000 382.000 791.000 21 234 Mariagerord Udbygges til timedri på hverdage, udbygning af weekendbetjeningen (sm 235) 2015 0 2.759 60.000 1.463.000 866.000 597.000 10 314 Thisted Nye formiddagsafgange på hverdage 2014 0 167 2.000 80.000 18.000 62.000 41 321 Thisted Ekspresture på skoledage, ﬂere afgange i weekend 2014 1 1.386 30.000 967.000 327.000 640.000 21 322 Thisted Flere ture på hverdage og lørdage 2014 0 717 9.000 345.000 115.000 230.000 26

60E Region ½ times dri hele drisdøgnet + ændret ruteforløb i Støvring 2013 1 1.820 30.000 1.311.000 553.000 758.000 25 701 mv. Morsø 1 dobbelur på formiddage på 701, 702, 704, 706 og 708 2014 0 1.925 38.000 1.030.000 - 1.030.000 27 72 og 78 Region Der overføres ressourcer fra rute 72 til rute 78. Rute 78 bliver en del af metrobus 4 i 2013 0 -400 17.000 -177.000 192.000 -369.000 -22 Hjørring.

918X Region Udvides til timedri mellem Aalborg og Århus 2013 2 4.460 70.000 4.039.000 2.530.000 1.509.000 22 940X Region halvtimes dri mellem Thisted og Nykøbing, timedri mellem Thisted og Viborg samt 2 2014 2 4.868 67.000 3.255.000 1.357.000 1.898.000 28 lørdags-dobbelure forlænges fra Skive til Viborg

960X Region Udvides til timedri mellem Aalborg og Viborg 2013 1 3.055 54.000 2.561.000 2.006.000 555.000 10 970X Region 1 times dri mellem Thisted og Aalborg på 970X 2014 0 893 11.000 479.000 264.000 215.000 20

971X Region ½ times dri mellem Pandrup og Aalborg i myldretiden 2016 1 676 14.000 850.000 507.000 343.000 25 971X Region Aen og weekendkørsel på 971X 2016 0 2.687 24.000 1.757.000 869.000 888.000 37 973X Region Ekstra ture 2014 0 750 19.000 773.000 426.000 347.000 18 974X Region Aen og weekendkørsel 2015 0 2.167 33.000 1.417.000 633.000 784.000 24 974X Region ½ times dri mellem Dronninglund og Aalborg i myldretiden 2015 1 867 32.000 1.392.000 614.000 778.000 24

Hj. Bybus Hjørring Det nuværende bybusnet omdannes til to servicelinier (1 og 2) og to nye "metrobuslinier" 2013 2 4.000 64.000 2.433.000 726.000 1.707.000 27 222, 224, (3 og 4), der desuden overtager al kørsel fra rute 78, 222, 224 og 740. Rute 218 og 780 slås 740 mv. sammen til en bybuslinie 5, der kører gennem Hjørring by.

Thisted Bybus Thisted Ny rute 5 til Nors. 1 og 2 reduceres til timedri i skoleferier 2014 1 1.579 30.000 1.060.000 360.000 700.000 23 Illu. 58.1. Initiativer i Uddannelse Jammerbugt Uddannelsesrute, Saltum/Pandrup/Kaas, 1 morgentur, 3 eermiddagsture 2016 1 1.467 15.000 1.339.000 387.000 952.000 63 Trafikplan 2013-16. Aalborg by Aalborg Udvide til 10 min. dri i myldretid på udvalgte linjer og strækninger 2015 6 11.765 350.000 8.240.000 4.468.000 3.772.000 11 Tabellen opsum- Aalborg by Aalborg Udvide betjeningsområde (linje 13 og 18) 2016 2 3.382 85.000 2.369.000 1.270.000 1.099.000 13 merer økonomi og Aalborg metro Aalborg Udvide til 5 min. Dri i myldretid på udvalgte strækninger 2013 6 12.085 410.000 8.240.000 4.938.000 3.302.000 8 passagereffekter Aalborg metro Aalborg Udvide dri på lørdage 2014 0 500 10.000 206.000 122.000 84.000 8 for de behandlede Total 32 75.896 1.712.000 52.246.000 26.490.000 25.756.000 15 forslag. 58 59 Fremkommelighed for busserne

At styrke den kollektive trafik er essentielt for at af- mod de store trafikstrømme i Aalborg og mod for- hjælpe de trængselsproblemer, der er på vejnettet i bedret drift i myldretiden. De største interne trafik- dag. Trængslen på vejnettet koster samfundet mil- strømme er mellem bymidten og henholdsvis Aalborg liarder hvert eneste år, og det er usandsynligt, at den Universitet og City Syd, som er det store decentrale alene kan afhjælpes ved at udbygge vejnettet. Trafik- handelsområde sydvest for bymidten. ken på vejnettet er, på trods af finanskrisen, stadig stigende, om end ikke så hurtigt som tidligere. Dette Aalborg Kommune har siden 2004 gennemført en betyder, at trængslen på vejene kun vil blive større i række tiltag til at forbedre bussernes fremkomme- fremtiden. lighed. Flere fysiske tiltag er gennemført for at sikre en bedre fremkommelighed for busserne, og busprio- Undersøgelser viser, at nogle af de forhold, der har riteringssystemet er blevet udvidet og omfatter i dag størst indflydelse på, om rejsende vælger den kollek- 50 signalanlæg. tive trafik, er rejsetid og pålidelighed. Disse faktorer påvirkes i høj grad negativt af trængslen på vejene. Projektkatalog for Aalborg-området Derfor vil en kortlægning af trængslen, og en efter- I et videre forsøg på at forbedre bussernes fremkom- følgende målrettet indsats for at forbedre den, kunne melighed i Aalborg-området udgav kommunen i marts bidrage til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. 2010 et projektkatalog for ”Forbedret busfremkommelighed i Aalborg”, der delvist er finansieret af Tra- I udviklingen af Trafikplan 2013-16 har kommuner og fikstyrelsens puljemidler. Formålet med projektet er region også diskuteret behov og muligheder for at at afdække mulige tiltag til at forbedre fremkomme- forbedre busfremkommeligheden. Opsummerende ligheden for busserne, herunder: kan man sige, at disse problemstillinger har to ind- faldsvinkler: Fremkommeligheden i Aalborgområdet • På kort sigt at danne grundlag for en udpegning og fremkommeligheden i det øvrige Nordjylland af de strækninger, hvor der er størst fremkom- melighedsproblemer, og dermed hvor indsatsen Aalborg kommune skal koncentreres I 2004 blev et nyt bussystem indført i Aalborg kom- • At danne grundlag for projekter for realisering af mune, hvor begrebet ”metrobusser” blev introduce- fremkommelighedstiltag med henblik på at opnå ret for brugerne af den kollektive trafik. Formålet maksimal synlighed og effekt med indførelsen af metrobusserne var at etablere et højklasset, enkelt og mere kundevenligt produkt for I projektet er der gennemført en samlet kortlægning byens borgere. Samme år blev det eksisterende bus- af fremkommelighedsproblemerne for bustrafikken prioriteringssystem opdateret og udvidet. på vejnettet i Aalborg-området. Denne kortlægning danner baggrund for en målrettet indsats for at for- Det kollektive busnet i Aalborg kommune består forbedre fremkommeligheden, og indsatsen er synlig- uden metrobusnettet af bybusnettet og regionalbus- gjort gennem udarbejdelsen af et projektkatalog og nettet. Metrobusnettet og regionalbusnettet sigter en prioritering af projekterne i dette katalog. Projekt- 60 31

listen (Illu. 61.1) skal ses som et forslag til rækkefølgen Aalborg-området, men også i resten af regionen vil af investeringer for den kollektive trafik i et kortsig- der løbende være fokus på bussernes mulighed for at tet perspektiv, og listen kan anvendes som et aktivt optimere rejsetiden og øge regulariteten. værktøj i den kommunale trafikplanlægning. Fremkommelighed er især i fokus i det overordnede Korridoren mellem Aalborg Midtby og Universitets- net (A+ og A nettet), hvor kortlægning af problemer området i Aalborg Øst (Universitetskorridoren) er hovedsageligt vil ske i dialog med chauffører, entre- den vigtigste i det kollektive trafiksystem i Aalborg. prenører og vejmyndighederne (kommunerne og sta- Der sker en markant bymæssig udvikling i korrido- ten). Herunder vil NT være særlig opmærksom på, at ren - herunder det nye Aalborg Universitetshospital bussernes fremkommelighed indtænkes i kommende - og derfor ønsker Aalborg Kommune at videreudvikle vejprojekter mv. den kollektive trafik i korridoren med henblik på at udbygge den kollektive trafiks rolle. Analysen af bus- r nt ial e ng e sernes fremkommelighed viser, at der særligt på del- Stor indﬂydels e Foreslået investeringsår e Lille indﬂydels e Investeringsår i ande n planlægning rpot e strækningen fra Sohngårdsholmsvej til universitetet e kvæks t

Projektsum ﬁ

optræder forsinkelser for bustrafikken - afstedkom- a assa g Nr. Projekt mio. kr 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 r Andr e pro jek t met af en tæt biltrafik. Trafikmodelanalyser viser, at Tidsbesparelse Ant al bu sa fg a P T 1 Universitetskorridoren, etape 1 *45.0 disse problemer vil blive forstærket. 2 Busbane, Hobrovej/Ny Nibevej/Indkildevej *3.0 3 Omlægning af bybuslinie 15 - På den baggrund har Aalborg Kommune besluttet at 4 Opt. af signalprogram Thistedvej-Vestergade 0.1 realisere etape 1 af universitetskorridoren. Projektet 5 Bus-/højresvingsbane, Hobrovej/Østre Allé *2.2 gennemføres i 2012, og den samlede anlægssum ud- 6 Udbygning af Hobrovej/Over Kæret *5.3 gør 60 mio. kr., hvoraf Trafikstyrelsens Fremkomme- 7 Udbygning af Sønderbro/Østre Allé *6.5 8 Universitetskorridoren, etape 2 *57.3 lighedspulje finansierer 30 mio. kr. 9 Ombygning og busprio. K. Chr. Allé/Hasserisgade *0.6 10 SPOT projekt på Østre Allé **2.5 Prioriteringen af de øvrige tiltag i projektkataloget 11 Sig. og busprio. Thistedvej/Lindholm Nærbanevej 0.6 er sket ud fra en vurdering af, hvor den største effekt 12 Opt. af signalprogram Humlebakken/Tranholmvej 0.1 pr. investeret krone kan opnås. Prioriteringen er sket 13 Ombygning Jyllandsgade/Dag Hammarsk. Gade 0.8 på baggrund af en afvejning af projektøkonomi, mulig 14 Signalr. og busprio. Humlebakken/Tornhøjvej 0.8 rejsetidsbesparelse, antallet af busafgange der påvir- 15 Ombygning og busprio. K. Chr. Allé/Annebergvej *0.1 16 Svingbaner Hobrovej/Mølleparkvej 0.3 kes, det fremtidige passagerpotentiale, den fremti- 17 Udbygning af Humlebakken/Hadsundvej 2.7 dige trafikvækst samt berøringen til andre projekter. 18 Signalr. og busprio. Budumvej/Venøsundvej 0.6 19 Signalr. og busprio. Tranholmvej/Smedegårdsvej 0.8 Fremkommelighed i det øvrige Nordjylland I alt 129.3 Problemer med bussernes fremkommelighed er knap * Projekter omfaet af vejudbygningsplanen Illu. 61.1. Aalborg Kommunes projektliste og ** ARCHIMEDES projekt så påtrængende i den øvrige del af regionen som i Markeret med fed skri er de projektforslag, hvor budgeet indgår i anden planlægning prioritering af projekter Anlægsudgier er beregnet ekskl. projektering, arealerhvervelse og uforudsete udgier. 61 Udvikling af banebetjeningen

Sammen med X Busser binder banerne Nordjylland ste tidspunkter. NT har et daglige ansvar og tilsyn for sammen og udgør rygraden i den kollektive trafik. denne trafik ligesom for bustrafikken. Nordjyske Jern- Forbedringer i form af letbane, sammenhængende baner har i 2007 afsluttet en gennemgribende moder- togdrift, flere togafgange og sammenhæng mellem nisering og rationalisering af hele virksomheden. Der tog og busser er helt afgørende for at nå den passa- er investeret 260 mio. kr. i nye skinner, tekniske anlæg gervækst, som er NT’s mål og som er målet i ”En grøn og nye Desiro tog, og derved har det været muligt at transportpolitik”. Derfor indgår banerne som et vigtigt sætte hastigheden op. Trafikken bestilles af Region element i NT’s Trafikplan 2013-16, selvom mange be- Nordjylland. slutninger og en stor del af finansieringen er statslig.

Den nuværende togbetjening i Nordjylland DSB betjener den østjyske længdebane fra Fredericia til Frederikshavn. Nordjyderne har her forbindelser Skagen fra Aalborg mod Fyn og Sjælland to gange i timen

(nogle gange med omstigning i Aarhus eller Frederi- Thybanen

cia) og fra Frederikshavn én gang i timen (nogle gange Hirtshalsbanen Hirtshals med omstigning i Aalborg). DSB kører med InterCity- Skagensbanen Nærbane: Lindholm - Skørping Lyn, Intercity og regionaltog på strækningen. Trafik- Hjørring Frederikshavn ken bestilles af Transportministeriets departement. Regionaltog: Aalborg - Frederikshavn/Aarhus IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København (Aarhus) Aalborg Nærbane, som blev åbnet i 2003, består af

den strækning på den østjyske længdebane, som lig- Brønderslev ger mellem Lindholm og Skørping. Der kører to tog i timen i hver retning henholdsvis et IC-tog og et regionaltog. Lindholm

Thybanen forbinder Struer og Thisted og betjenes af Aalborg Arriva. Her kan man 12 gange på en hverdag komme i Thisted begge retninger. På nogle tider af dagen er der to ti- Skørping mer mellem togene. Trafikken bestilles af Trafiksty- relsen. Hurup Hobro NT ejer ca. 89 % af Nordjyske Jernbaner A/S, der be- Mod Struer tjener strækningen mellem Frederikshavn og Skagen samt mellem Hjørring og Hirtshals. Begge kører én Illu. 62.1. Nuværende togbetjening gang i timen og med supplerende kørsel på de travle- 62 Markante forbedringer af banenettet • Sammentænkning af togtrafikken i Nordjylland Der er med den politiske aftale om ”En grøn trans- og flere togafgange især for pendlerne portpolitik” fra 2009 truffet beslutning om en række • Den nordjyske togtrafik samlet i én driftspakke markante forbedringer af banenettet, herunder et nyt • En letbane i Aalborg signalsystem på Banedanmarks net og en ”Timemo- • Elektrificering af banenettet i Nordjylland del” for fjerntrafikken. • Nye stationer i nærheden af de større byer

Hovedstrækningen på det danske banenet er Køben- Kommuner, region og NT arbejder målrettet for at havn - Odense - Århus - Aalborg, og det er for denne fremme disse initiativer. I det følgende gennemgås strækning, at er der er formuleret visionen om Time- status og planer for hvert af temaerne. modellen (fra 2020), som senere vil kunne udvides til flere af de store byer. Timemodellen vil løfte landsdelstrafikken i Danmark og knytte Nordjylland tættere til resten af landet.

Transportministeriet er i færd med at analysere de præcise modeller for nye baneanlæg i de kommende Aalborg år som led i en samlet strategi for transportinfrastruk- 1 time turen i forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark. Anlæggene skal muliggøre realiseringen af Timemo- dellen samt forbedringer af den lokale togtrafik.

De nordjyske kommuner og regionen har indikeret, at staten snarest muligt bør træffe principbeslutning Herning Aarhus om en fast Kattegatforbindelse. Det er en meget ambitiøs strategi for at binde Sjælland og Midt- og Nordjylland tættere sammen. Timemodellen vil skulle omtænkes i en tostrenget struktur, og samtidig vil det København ændre trafikstrømmene for landsdelstrafikken mar- Esbjerg kant. Dette vil dog næppe påvirke strukturen af den Illu. 63.1. Timemodellen er den kollektive trafik internt i Nordjylland. trafikale version for en dansk Odense højhastighedsstrategi. Den kan yde et Vision og mål stort bidrag til væksten i transportarbe- Banevisionen ”Fremtiden på skinner”, som er et fælles jdet på bane. Modellen indføres gradvis oplæg fra regionen, kommunerne og NT, er grundlag fra 2020 mellem København og Aalborg. for udvikling af banetrafikken i Nordjylland. De cen- Senere etaper til Esbjerg og Herning trale initiativer i visionen er: skal analyseres. 63 Sammentænkning og flere afgange • NT/NJBAs drift på Skagensbanen (Skagen- Togbetjeningen i Nordjylland består af flere systemer: Frederikshavn) og Hirtshalsbanen (Hirtshals- Hjørring) • DSB’s trafik mellem landsdelene i form af • Arrivas trafik på Thybanen (Struer-Hurup- Intercity- og IntercityLyn-tog fra København til Thisted) Frederikshavn • DSB’s regionaltogtrafik mellem Frederikshavn I dag oplever nordjyderne, at togkøreplanerne ikke alog Aalborg tid passer sammen, da landsdelstrafikken også må til- • DSB’s regionaltogstrafik Aarhus – Lindholm, der passes tog udenfor Nordjylland. F.eks. er forsinkelser kører på grund af materielmangel til IC-tog. på Fyn årsag til ventende passagerer på stationerne • DSB’s nærbanetrafik mellem Skørping og i Nordjylland. Forsinkelser fører også til svigtende Lindholm korrespondancer til lokalbanerne og busserne. Det kan også tænkes at et bedre integreret togsystem, der integrerer Aalborg Nærbane og trafikken nord for

Skagen fjorden vil kunne minske antallet af tog, der krydser Thistedvej i Aalborg. Det vil kunne forbedre forhol- dene for den kollektive bustrafik, der skal den vej ud Thybanen af Aalborg. Regionaltog: Hobro - Hirtshals/Skagen Hirtshals IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København Timemodel: Aalborg - København NT arbejder sammen med DSB og Region Nordjyl- Hjørring Frederikshavn land for en togbetjening, hvor de landsdækkende tog suppleres på strækningen fra Hobro og nordpå med regionaltog, der kører til Hirtshals hhv. Skagen. Dette kan opnås ved en driftssammenlægning af regional- Brønderslev og lokaltrafikken (illu. 64.1.).

Lindholm Dette kan ikke gennemføres uden statens deltagelse, idet både tekniske og administrative forhindringer skal overvindes. Det vil derfor være ønskværdigt, Aalborg Thisted hvis Statens trafikplan for 2012-2027 vil kunne under- støtte det skitserede trafiksystem. Når det lykkes, vil man kunne rejse mellem alle stationer på strækningen fra Hirtshals og Skagen til Hobro uden skift. Dette åb- Illu. 64.1. Fremtidig Hurup togbetjening Hobro ner nye muligheder og gør togtrafikken mere attraktiv. Dermed vil flere benytte togene, potentialet for nye Mod Struer stationer og flere afgange øges, og så kan den kol- 64 lektive trafik løse en større del af transportarbejdet. hvorvidt evt. nye stationer skal betjenes af fjerntog Et integreret nordjysk togtrafiksystem vil også være eller regionaltog. nemmere for NT at koordinere med den øvrige kollektive trafik i Nordjylland. Elektrificering Banevisionen ’Fremtiden kører på skinner’ rummer et I planperioden vil der fortsat være fokus på at for- nordjysk indspil om elektrificering, der tager udgangs- bedre betjening på Thybanen. Dels ved at optimere punkt i, at staten har besluttet at forny signalerne og betjeningen primært for pendlere og uddannelses- opgradere hastigheden på togstrækningen Aalborg- søgende, dels ved at optimere forbindelserne til det Hobro. Ved at koordinere elektrificering med signal- øvrige tognet i Struer. programmet - der i øvrigt benytter Nordjylland som early deployment test-site før dette ITS-system for Nye stationer jernbaner rulles ud i resten af landet - er der en gylden En udbygning af togbetjeningen vil øge passageran- mulighed for at elektrificere fjernbanen til Aalborg, in- tallet og dermed potentialet for nye stationer. Den den IC3-togene tages ud af drift i ca. 2020-2025. Skagen fremtidige byudvikling i Nordjylland kan understøtte stationsstrukturen, hvis nuværende og kommende I oktober 2011 offentliggjorde Transportministeriet en planer tænkes ind i planlægningen, og attraktive ’park strategisk analyse af elektrificering af banenettet. I og ride’-anlæg ved stationerne kan gøre toget endnu denne findes et samfundsøkonomisk lønsomt scena- Hirtshals mere attraktivt for pendlerne. rie for elektrificering af hovedbanenettet til Aalborg, Hjørring Øst Vest Frederikshavn som ifølge analysen kan være i drift i 2020. Hjørring Frederikshavn Nord for Limfjorden er det oplagt at undersøge de fremtidige muligheder for nye stationer i Hjørring Øst, Hjørring Syd, Frederikshavn Vest, Vestbjerg, Sulsted og Tylstrup. Syd for Limfjorden er stationer i Kærby, Brønderslev Over Kæret, Skalborg Syd og Ellidshøj i spil. Tylstrup Sulsted Vestbjerg Hjørring kommune har besluttet at arbejde aktivt for etablering af et standsningssted i Hjørring Øst tæt ved uddannelsesinstitutionerne og Sygehus Vendsys- Aalborg Thisted Kærby sel. Dette stop er i 2008 i en screening fra Trafikstyrel- Over Kæret Skalborg Syd Aalborg Letbane Etape 1 sen udpeget til at være et af de mest samfundsøkono- Lokal- / Regionaltog miske lønsomme uden for Hovedstadsområdet. Illu. 65.1. Eksister- Fjerntog ende og nye sta- Eksisterende stationer Hobro Nye stationer indgår i kommuners, regionens og NT’s tioner i banenettet Nye stationer dialog med staten om udvikling af banebetjeningen i i Nordjylland Nordjylland, og herunder skal det nærmere afklares, Mod Struer 65 Letbane i Aalborg

Med Aalborg som regionens kraftcenter er den kollek- Aalborg Kommune har allerede i dag reserveret area- tive trafik i Aalborg særlig vigtig. En letbane er både ler, som sikrer grundlag for en kommende skinnebåren med til at løse problemet med trængsel i midtbyen og højklasset kollektiv trafik fra bymidten og ud til det vil samtidig udvide rækkevidden af den kollektive tra- kommende nye universitetshospital – bl.a. via den fik til gavn for hele regionen. nuværende ca. 2 km lange busvej, som går midt igennem universitetsområdet og som bliver forlænget fra Aalborg Kommune, regionen og NT gennemfører i Grønlands Torv til universitetsområdet i 2012. 2012 en foranalyse af letbanen. Analysen skal konkretisere passagerpotentiale, linjeføring, anlægsbudget Udover den primære del fra Midtbyen til Universitets- samt finansiering af letbanen. sygehuset diskuteres en række mulige forlængelser, som også belyses i foranalysen. Letbanens endelige forløb er ikke fastlagt, men der arbejdes ud fra, at den første etapedel skal betjene Letbanen kan i fremtiden senere suppleres flere linier Aalborg Midtby (fra Banegården) over Universitet og hvor der er potentiale til det, og hvor byudviklingen videre til det nye Universitetshospital i Aalborg Øst. planlægges efter det.

Korridoren indeholder mange uddannelsessteder, En forlængelse af letbanen mod Klarup og Storvorde koncentrerede boligområder, arbejdspladser og nye er bl.a. et perspektiv, som kan overvejes. udviklingsområder. Allerede i dag er man i myldretiden tæt på kapacitetsgrænsen for busserne i korridoren. Et højklasset bussystem eller en skinnebåren løsning vil have kapacitet nok til at kunne opsamle størstede- len af den kommende trafikvækst i korridoren.

66 Aalborg Midtby

Øgadekvarteret Aalborg Station og Busterminal s Etape 1

Alternativ

Rughaven

Godsbanearealet

Eternien Uddannelses Institutioner Aalborghus Gymnasium

Pendler plads Gigantium Universitetet

Nyt Universitets- Aalborg Grønlands Torv hospital

University College

Illu. 67.1. Letbanens mulige linjeforløb 67

Universitetsparken s

Illu. 68.1. Senere etaper – mulige udvidelser ud over Midt- byen - Universitetssygehuset

68 En foranalyse forventes at kunne være afsluttet og 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 politisk behandlet i 2013. Dernæst vil det være muligt Foranalyse at gå i gang med forberedelserne til VVM-analyse i 2014. En VVM-analyse antages at tage ca. to år og kan VVM - analyse være færdig i 2016. Dernæst skal det politisk beslut- Beslutningsfase tes, om der skal bygges en letbane i Aalborg og finan- + projektering sieringen skal handles på plads med staten. I 2018 vil Anlægsfase man kunne påbegynde anlægningen af letbanen, og i slutningen af 2021 kan der drifttrænes på banen, og Dristræning den kan tages i brug. Ibrugtagning

Illu. 69.1. Etablering af letbanen forventes at følge denne tidsplan.

Illu. 69.2. Eksempel på materiel 69 Videreudvikling af Flextrafik

Kørselsordningerne i Flextrafik blev præsenteret i Derudover oplever kommuner og regionen NT som afsnittet ”Status på Flextrafik” tidligere i denne plan. en fleksibel og engageret samarbejdspartner. Også Som beskrevet findes der en række visiterede ord- muligheden for at lade NT varetage opgaver med ru- ninger for bevægelseshæmmede borgere. Derudover teplanlægning og call center (som tilkøb) opleves som består Flextrafik af Flextur, Teletaxa og Flexlinjer, positivt. som er åbne tilbud til alle borgere. Flexlinjer er busruter, som kører i faste områder, hvor man afhenter Derudover findes også en række udfordringer for tilmeldte borgere på hjemadressen eller opsamlings- Flextrafik, som NT, kommuner og regionen bør ar- steder. Flexlinjer testes i Aalborg Kommune i 2012. bejde med at mindske. Udbudsformen i Flextrafik har været med til at skabe en større konkurrence blandt I sommeren og efteråret 2011 gennemførte NT en ana- vognmændene. I samme periode har mange virksom- lyse af Flextrafik-området i Nordjylland. På baggrund heder og private efterspurgt mindre kørsel. Derfor har af dette arbejde er kommuner, region og NT i gang erhvervet som helhed oplevet en mindre efterspørg- med at udarbejde en samlet handlingsplan for alle sel og deraf følgende udfordringer. Kommuner og ordningerne i Flextrafik. region opfordrer NT til en dialog med vognmændene (særligt taxavognmændene) om den videre udvikling Fokusområder i videreudvikling af Flextrafik af Flextrafik. Feedback’en fra kommuner og region er afbilledet i det såkaldte SWOT-diagram i Illu. 71.1. SWOT er en Enkelte processer og systemunderstøttelsen opleves forkortelse af de engelske udtryk: Strengths, Weak- som de primære svagheder i Flextrafik. nesses, Opportunities og Threats (styrker, svagheder, muligheder og trusler). Selvom de fleste kommuner og Regionen oplever, at man har sparet penge ved indtræden i Flextrafik, så Kommuner og Region fremhæver en række fordele har enkelte også oplevelsen af det modsatte. Uanset ved at indgå i Flextrafik: om man har oplevelse af en besparelse eller fordy- relse, så har det for alle kommuner været svært at • Muligheden for bedre økonomistyring dokumentere økonomien præcist. Det skyldes, at • Lavere priser i de fleste kontrakter kommunerne sjældent har dokumenteret de faktisk • Overdragelse af opgaven med udbud og styring kørte ture før overgangen og, at visitationsprincipper af vognmænd/kontrakter har ændret sig over tid. Det giver i nogle kommuner en usikkerhed om den reelle økonomiske effekt. Særligt de lavere priser, som de fleste kommuner og Regionen har opnået, er vigtige, da billigere kørsel er Kommunernes og regionens ønsker giver også en ræk- det største incitament for deltagelse i Flextrafik. ke muligheder for NT Flextrafik. Som vist i Illu. 35.1. er der stadig en del kørsel, som ikke er lagt i Flextrafik. Her vil kommuner og region sammen med NT vurdere 70 STYRKER SVAGHEDER

Økonomisk Mulighed for tilkøb af styring ydelser (primært ruteplanlægning) Lavere serviceniveau Bestillingssystem end individuel taxa (langsomt og NT er en gammeldags) kompetent udbyder Styring af vognmænd

Lang indkøringstid (oe Processen for Lavere priser system justeringer) rutekørsel

NT opleves som engageret samarbejdspartner Bredere helhedsrådgivning af kommuner og region om specialkørsel (om organisering, serviceniveauer, visitationspraksis og principper for Mange vognmænd ruteoptimering) Pres fra lokale opleves som gode til vognmænd at planlægge

Den kørsel, som NT Overdragelse af ﬂere ikke varetager i dag, administrative opgaver kan lægges ind i (f.eks. call center og NT's Flextraﬁk ruteplanlægning) Svært at dokumentere økono- miske besparelser MULIGHEDER TRUSLER

Illu. 71.1 Kommunernes og regionens oplevelse af FlexTrafik i NT

71 muligheden for også at overføre dette til Flextrafik. Videreudviklingen af produktet baserer sig på fem hovedprincipper: Kommunerne opfordrer også NT til at videreudvikle sig som rådgiver inden for specialkørselsområdet. • At Flextur fortsat skal udnyttes til at øge mobi- Emner som organisering af opgaverne i kommunerne liteten især i landområderne - også på tværs af samt erfaringsoverførsel omkring visitationspraksis kommunegrænserne og serviceniveauer nævnes som relevante mulighe- • At Flextur målrettes som tilbringer-trafik til og der. fra den øvrige kollektive trafik • At Flextur prioriteres der, hvor der ikke er gode Sidst, men ikke mindst, opfordrer region og flere kom- forbindelser med den normale kollektive trafik muner til et eftersyn af opgavefordelingen. Et sådant • At samarbejdet og dialogen med vognmændene eftersyn skulle vurdere mulighederne for at rationali- om Flextrafik og Flextur forbedres sere administrative opgaver ved at samle dem hos NT. • At de teknologiske muligheder ved bestilling, afhentning og betaling videreudvikles På nuværende tidspunkt er kun oplæg for videreudvikling af Flextur klar. Derfor handler resten af inde- I de følgende afsnit præsenteres de elementer af værende kapital kun om Flextur. Flextur, som forbedres i 2013-16.

Vision og mål for Flextur Flextur på tværs af kommunegrænser Visionen med FlexTur er at tilbyde borgerne et fuldt I dag er Flextur-rejser på tværs af kommunegrænser dækkende kollektivt trafiknet på de steder og tids- væsentlig dyrere end rejser i kommunen (på nær i Aal- punkter, hvor de store busser og tog ikke kører. borg og Mariagerfjord kommuner, hvor også interne rejser sker til højeste takst på 12 kr./km.). I yderkan- For at lykkes med det, skal markedsføringen sikre, at terne af kommunerne har man både mere behov for at 75 % af nordjyderne kender Flextur og 50 % benytter rejse til nabokommunen og ofte en tyndere busbetje- FlexTur. ning. Derfor opleves både den almindelige kollektive trafik og Flextur-produktet som et mindre attraktivt Grundprincipperne i udviklingen af Flextur tilbud for borgerne nær en kommunegrænse. Kommu- Flextur har oplevet stor fremgang i Nordjylland siden nerne har udtrykt ønske om at belyse mulighederne 2010. Produktet er blevet markedsført og brugt som for forbedringer på dette område. adresse-til-adresse-kørsel, når kunderne ikke har kunnet benytte den almindelige kollektive trafik. Da I analysearbejdet har følgende løsninger været belyst: de nordjyske kommuner og regionen har en stor andel af kørslen med visterede borgere i Flextrafik, har det • Sænkning af taksten for kørsel i nabokommu- givet mulighed for at tilbyde Flextur til en fornuftig nerne driftsomkostning. • Takststigning efter et bestemt antal kørte ki- 72 lometer (i stedet for passage af en kommune- nen.dk og It-systemerne bag Flextur. Afklaringen af grænse) den specifikke udformning er i gang, og NT/Flexdan- • Udvidelse af det areal, hvor en borger kan køre til mark deltager aktivt i denne. kommunens takst Brugen af Rejseplanen.dk understøtter et af NT’s prin- Af systemtekniske årsager kan de to første modeller cipper om at benytte landsdækkende løsninger frem kun realiseres, hvis alle kommuner er enige om det for at udvikle egne. samme takstniveau generelt. Hvis man ikke kan blive enige, ville det kræve et markant og dyrt redesign af Flextur i Rejseplanen forventes at give 7-9 % flere systemernes kørsels- og afregningslogik, som leve- ture om året. Estimatet baserer sig på tilkendegivel- randørerne ikke ønsker at implementere (og som NT’s ser i den brugerundersøgelse, som NT har gennemført ejere forventeligt ikke ville investere i). i efteråret 2011.

Derfor er der i det videre arbejde valgt den tredje mo- Elektronisk betaling og trafikinformation del, hvor det foreslås, at borgerne kan køre 10 km ind I dag er det kun muligt at betale Flextur med kontan- i nabokommunen til kommunens nuværende takst. ter. I fremtiden vil det være muligt også at kunne forud Ordningen forventes at give 3-4 % flere ture per år. betale med Dankort, hvis man er oprettet som bruger Estimatet baserer sig på tilkendegivelser i den bru- på forhånd. I samarbejde med de andre trafikselska- gerundersøgelse, som NT har gennemført i efteråret ber undersøger NT mulighederne for at betale via mo- 2011. biltelefon og med Rejsekortet.

Flextur i Rejseplanen.dk Den væsentligste ulempe, som kunderne oplever Kunderne i den kollektive trafik bruger i stor stil Rej- ved Flextur, er usikkerheden omkring afhentnings- seplanen.dk til sin rejseplanlægning. Flextur er i dag tidspunkt (- 15 min/+ 45 min). Denne usikkerhed kan ikke i Rejseplanen. minimeres ved at give trafikinformation til kunderne – f.eks. om præcist afhentningstidspunkt eller forsin- Trafikselskaberne i Danmark samarbejder med Rejse- kelser umiddelbart før afgang. Systemerne har alle- planen om at kunne introducere Flextur i løbet 2012. rede i dag delvise faciliteter til at udsende elektronisk Indarbejdelsen af Flextur i Rejseplanen vil kunne: trafikinformation. Igangsætning af denne funktion kræver dog yderlig videreudvikling af systemerne • Øge kendskabet til og brugen af Flextur som til- samt registrering af brugernes mobiltelefonnumre. bringer til den øvrige kollektive trafik NT kan iværksætte dette i løbet af 2013. • Sikre at Flextur ikke bruges, hvor der findes god betjening med den øvrige kollektive trafik Ændringen forventes at give 1-2 % flere rejser. Esti- matet baserer sig på tilkendegivelser i den brugerun- Integrationen kræver en fælles udvikling af Rejsepla- dersøgelse, som NT har gennemført i efteråret 2011. 73 Kun Flextur, hvis ingen bus eller tog Investering og passagereffekt FlexTur er primært et tilbud til borgerne, når der ikke I Illu. 75.1 fremgår Flextur-budgettet for 2012 samt de er mulighed for almindelig kollektiv trafik. Hvis kun- nødvendige investeringer for at implementere for- den har mulighed for at benytte den almindelige kol- bedringerne. lektive trafik, giver det den bedste udnyttelse af ressourcerne i den kollektive trafik. Fuld implementering af alle fire forbedringer kræver en merinvestering på 1,7 mio. kr. om året (fordelt på Derfor ønsker ejerne en bedre sikring af, at der ikke kommunerne). Sammen med det generelt voksende køres Flexture, hvis bus eller tog er et rimeligt alterna- kendskab til Flextur vil opgraderingerne tiltrække 0,1 tiv. I stedet skal kunden anvises til almindelig kollektiv mio. flere rejser om året. trafik, eller Flexturen skal afkortes ved, at kunden kø- res til nærmeste bus eller tog. Tiltagene omkring ’Flextur over kommunegrænsen’ og ’Elektronisk betaling og trafikinformation kan iværk- Denne sikring kræver videreudvikling af systemerne, sættes fra 2013’. så der inden bestilling laves et automatisk opslag i Rejseplanen for at kontrollere alternativer med almin- De to øvrige initiativer med ’Flextur i Rejseplanen.dk’ delig kollektiv trafik. og ’Kun Flextur, hvis ingen bus eller tog’ kan rulles ud, når løsningerne er klar (i samarbejde med Rejsepla- På baggrund af en stikprøve af Flexture i én af kommunen). I investeringsplanen er det antaget, at de intro- nerne samt input fra brugerundersøgelsen, estimeres duceres primo 2014. det, at ovennævnte restriktion på brug af FlexTur vil reducere antallet af rejser med ca. 6 %.

Andre idéer, som er dyrere at implementere I foranalysen til denne plan er følgende ønsker fra kommunerne også undersøgt:

• GruppeFlextur • FlexTur mellem 23 og 06 • Højere brugerbetaling for mindre ventetid ved afhentning

Disse tre tiltag er relativt dyre at implementere pga. systemudvikling, behov for øget bemanding i kunde- center og/eller tab af koordination mellem turene. Af den grund indgår forslagene ikke i den samlede øko- nomi i Bilag 8. 74 Flextur budget 2012 Omkostninger per kommune (1.000 kr.) Omkost- Bruger- Neoomk. Investering Neobudget Ture ninger betaling Budget 2012 ved fuld impl. ved fuld impl. Mariagerord Kommune 3.200 250 231 20 2 3 42 Jammerbugt Kommune 19.200 1.651 608 1.043 1 81 1.224 Morsø Kommune 8.500 687 3 25 3 62 80 4 42 Hjørring Kommune 3 7.300 4 .052 1.427 2 .625 3 94 3.019 Aalborg Kommune 1 8.650 1 .408 1 .117 291 1 41 4 32 Rebild Kommune 1 3.850 1 .113 476 6 37 138 774 Frederikshavn Kommune 42.100 3 .416 1.142 2.275 401 2 .675 Brønderslev Kommune 17.500 1 .666 568 1.098 177 1.275 Thisted Kommune 1 0.000 8 56 455 401 83 483 Vesthimmerlands Kommune 11.500 1 .055 4 74 5 81 106 686 Læsø Kommune 1 .200 171 31 1 40 1 4 1 54 I alt 183.000 1 6.324 6.854 9.471 1 .737 11.208

Illu. 75.1 Investering og passagereffekt ved videreudvikling af Flextur

75 Opgradering af stoppesteder og terminaler

Kundernes ophold på stoppesteder og terminaler ud- at tiltrække og fastholde passagerer. Ud fra interna- gør en væsentlig del af den samlede rejseoplevelse. tionale studier estimeres forbedringerne i denne plan Samtidig er anlæggene en vigtig kilde til potentielle at bidrage med 0,25-0,5 % flere passagerer om året. kunders opfattelse af den kollektive trafik. Målet er at opnå en ensartet, høj kvalitet på stoppe- Området har været lavt prioriteret i en årrække, men stederne og igennem store udbud at opnå økonomisk med Trafikstyrelselsens buspuljer er der fra 2009 favorable leverandøraftaler. igen foretaget investeringer og sket forbedringer på terminaler og stoppesteder i Nordjylland. Der er Grundprincipperne renoveret terminaler i Nykøbing og Thisted, og der Ansvaret for etablering, vedligehold og drift af stop- er aktuelle terminalforbedringsprojekter undervejs i pesteder og terminaler er i udgangspunktet en kom- Frederikshavn, Hjørring, Hobro og Aalborg. Hvad an- munal opgave. For de nordjyske statsveje kører der en går stoppesteder er der sket forbedringer i Jammer- hidtil uafsluttet diskussion med Vejdirektoratet om bugt, Morsø, Rebild, Thisted og Aalborg kommuner, ansvaret for stoppestedsfaciliteter. I praksis har kom- mens der er projekter på vej i Frederikshavn og Læsø munerne indtil i dag også varetaget denne opgave. kommuner. I alt er der siden 2009 gennemført eller igangsat terminal- og stoppestedsprojekter i Nord- Indsatsen for at løfte niveauet på stoppesteder og jylland for 69 mio. kr., hvoraf 38 mio. kr. er tilskud fra terminaler baserer sig på følgende principper: Trafikstyrelsen. • Kommunerne og NT samarbejder om et fælles Selvom der altså er igangsat aktiviteter på terminal- koncept for stoppesteder og terminaler og stoppestedsområdet, er der stadig plads til en del forbedringer på området, idet det samlede antal • Kommunerne og NT samarbejder også om et terminaler og stoppesteder i Nordjylland omfatter fælles kvalitetsniveau for vedligehold og drift ca. 4.400. Derfor er opgradering af stoppesteder og terminaler et vigtigt satsningsområde i indeværende • Opgraderingsplanen for stoppesteder og termi- plan. naler fokuserer på det overordnede net

Vision og mål • Planen er behovsstyret efter stoppestedernes Visionen med opgraderingen er at løfte kundernes op- nuværende standard og antallet af påstigninger levelse af venteopholdet til samme niveau som resten per dag af rejseoplevelsen. Kundetilfredsheden skal øges fra 3,5 i dag til 4,0 ved udgangen af planperioden (skala • Plan med tilhørende fire årigt budget er indar- 1-5). bejdet i NT’s budget

Samtidigt skal de forbedrede faciliteter være med til • NT har ansvaret for at koordinere samarbejdet 76 Illu. 77.1-77.2. Meget forskelligartede udtryk og niveau i dag

77 • Opgraderingsopgaven finansieres via tilskud til Fokus på det overordnede net NT , der derefter kanaliseres ud til etablering af I Nordjylland har vi i alt mere end 4.400 små og store faciliteter i den enkelte kommune stoppesteder og en række terminaler. Den systematiske opgradering af stoppesteder, som udgør dette • Hver kommune finansierer kun de reelle aktivite- initiativ, fokuserer på de ca. 950 stoppesteder og ter i egen kommune terminaler, som er tilknyttet det overordnede net be- stående af X Busser, bybusser samt regional- og tvær- • Kommunerne står fortsat for drift, vedligehold kommunale ruter. Prioriteringen er logisk som følge og anlæg via egne entreprenørenheder af, det er i det overordnede net de fleste passsagerer er. Dermed får flest passagerer gavn af investeringen. • Kommunerne og NT forpligter sig til systematisk Samtidigt betjener mange terminaler og stoppeste- kvalitetsstyring af vedligehold og rengøring/ der i det overordnede net både regionale og lokale renovation ruter.

• Eksisterende reklamefinasierede læskærme i de enkelte kommuner berøres ikke af samarbejdet.

• NT og kommunerne indsender en samlet puljean- søgning til Trafikstyrelsen om medfinansiering til etablering af stoppestedsfaciliteter

• I Aalborg Kommune varetages og prioriteres drift og planlægning af stoppesteder i samarbejde med NT, som det er tilfældet med anden planlægning.

Principperne og konceptet konkretiseres i det føl- gende.

78 Illu. 79.1. Stoppesteder på det overordnede net, som indgår i stoppestedskonceptet

79 Organisering og finansiering Kommunerne: Arbejdsdelingen i samarbejdet er afbilledet i Illu. 80.1. • Beslutter sammen med NT prioriteringen af På vegne af kommunerne har NT ansvaret for at: stoppesteder og bestiller opgradering af egne faciliteter hen over planperioden • Udvikle og vedligeholde koncept for stoppeste- • Finansierer og ejer anlæggene der og terminaler (se senere) • Står for etablering, drift og vedligehold af • Udbyde rammeaftaler for fælles indkøb og vedli- faciliteterne gehold af læskærme, elektronisk udstyr, mm. • Indgå serviceaftaler med alle kommunerne om Grundtanken i opgraderingsplanen har været at op- niveauet for drift og vedligehold af faciliteterne gradere der, hvor der er størst behov og samtidigt (også ofte kaldet Service Level Agreements – bevare faciliteterne der, hvor de allerede er fornuftige SLA’er) i dag. Pga. af kommunernes forskellige investerings- • Udføre løbende kvalitetsstyring af faciliteter, niveau i de senere år, betyder det forskellige investe- vedligehold og rengøring mm. (se senere) ringsbehov (se Bilag 5). Med den planlagte investering vil kommunerne kunne tilbyde kunderne et ensartet produkt i en ensartet vedligeholdelsesstandard ved udgangen af 2016. Udvikling og Udbyder/ administration administrator Kontrol Midlerne til etablering, er i en vis udstrækning en

t - Godk end end dk t del af kommunernes nuværende budgetter. Over en o - G G o - d Aftale t k d e n n 4-års periode indbetales disse midler til NT via drift- e d k Udbud t d -

o G

G o

Koncept d stilskuddet og kanaliseres herfra ud til etablering og k

G rengøring af faciliteterne i kommunerne (via de fælles n

d k

k d

KVALITETG n o e d k rammeaftaler). NT Anlæg samt drift i form af vedligehold, rengøring og Kommune renovation varetages både i dag og i fremtiden af kommunerne selv. Kr

Bestilling Ejer Etablering, dri og vedligehold

Illu. 80.1. Arbejdsdeling mellem kommuner og NT 80 Konceptet for nye stoppesteder og terminaler Nogle stoppesteder har lidt forskellig funktion pga. Grundtanken i konceptet er en typeopdeling af stop- deres beliggenhed og sammenhæng til byen/oplan- pesteder efter brugsomfanget (antal passagerer per det. Derfor ses konceptet som en hovedkategorise- dag). For hver af stoppestedstyperne er der defineret ring, hvorudfra man specificerer det enkelte stoppe- et sæt minimumsfaciliteter. Omfanget af faciliteter sted. er efter devisen: Jo flere daglige brugere, jo bedre faciliteter. I illu. 82.1 er de vigtigste elementer for hver af de fire typer oplistet. Etablerings- Forv. ansøgt Pr. år (1.000 kr.) Antal omk. tilskud Neo i 4 år I det overordnede net findes i alt 576 ministop. Et mi- Mariagerord Kommune 42 1.5 590 8 8 5 2 2 1 nistoppested er uden overdækning og indeholder de Jammerbugt Kommune 101 4.5 1.817 2. 7 2 6 6 8 1 Morsø Kommune 28 1.0 386 579 145 helt basale faciliteter som stander, køreplanstavle og Hjørring Kommune 81 3.3 1.336 2.0 0 3 5 0 1 evt. en skraldespand. Et ministop i det overordnede Aalborg Kommune 213 5.7 2.279 3.4 2 0 8 5 5 net har fast belægning. Rebild Kommune 80 5.5 1.989 2.9 8 2 7 4 6 Frederikshavn Kommune 119 5.6 2.221 3. 3 3 2 8 3 3 Et stop har derudover læskærm og cykelstativ, hvis Brønderslev Kommune 120 5.8 2.314 3 . 4 7 1 8 6 8 der er plads og behov. Hvis stoppestedet er blandt Thisted Kommune 100 3.3 1.320 1. 9 8 1 4 9 5 de større, bør man overveje realtidsinformation med Vesthimmerlands Kommune 60 4.0 1.583 2. 3 7 4 5 9 4 Læsø Kommune 8 0.5 206 309 7 7 tidsnedtælling til næste bus og belysning. I det over- I alt 952 40.1 16.041 24.061 6.015 ordnede net har vi i alt 354 stop.

Ambitionsniveauet på superstoppestederne inklude- Illu. 81.1: Budget for opgradering af stoppesteder på det overordnede net. rer en elektronisk informationsskærm, mulighed for Projekterne er forudsat støttet med 40 % af anlægsomkostningerne fra internetopkobling via WIFI til kunderne og en infor- Trafikstyrelsens pulje for Busfremkommelighed. mationstavle med trafikinformation. Superstoppe- stedet skal også kunne fungere som trafikalt knudepunkt og har derfor plads til afsætning fra biler (kys og kør). Stedet vil ofte være start- og slutdestination for buslinjer, hvorfor der kan være behov for chauffør- faciliteter.

På de egentlige terminaler, som typisk ligger i bycen- trum (evt. ved en station), finder kunderne også inden- dørsfaciliteter med toilet. Stedet vil være kamera- overvåget. En del terminaler vil være bemandede. På en terminal vil der også være mulighed for bilparkering og overdækket cykelparkering. 81 Stander Køreplantavle belægning Fast Skraldespand Læskærm stativ Cykelparkering, Realtid Belysning i læskærm Informationsskærm WIFI Informationstavle Chauﬀørfaciliteter og Kør Kys Overvågning Toilet overdækket Cykelparkering, Bilparkering

Terminal X X X X X X X X X X X X X X X X X

Superstop X X X X X X X X X X X X X

Stop X X X X X X (X) (X)

Ministop X X X (X)

Illu. 82.1-83.1. Faciliteter på de fire typer af stoppesteder

82 Terminal Stop

Superstop Ministop

83 Bedre trafikinformation

Trafikinformation dere fungerer skærmene som underholdning/oplys- En vigtig del af den kollektive trafik er information om, ningselement for passagererne med bl.a. nyheder og hvornår busser og tog kører. Mange af NT’s busser er reklamer. I busserne annonceres stoppestederne lige- derfor udstyret med en BusPC, der kan fortælle, hvor ledes over højtalerne. bussen er i forhold til køreplanen. Dette giver mulighed for at vise realtidsinformation på busterminaler, I busser med infoskærme er der installeret to skærme stoppesteder, i bussen, på mobiltelefonen og på Inter- i hver bus. Èn foran og én midt i bussen. Dermed kan nettet. skærmene ses fra alle pladser i bussen. Der er ligeledes infoskærme i Nordjyske Jernbaners tog. På de digitale afgangstavler er det muligt for kunderne at orientere sig om de nærmeste bussernes af- Udover de fysiske anlæg arbejder NT forskellige in- gangstider, eventuelle forsinkelser, og hvor busserne teraktive informationsmedier. På hjemmesiden www. præcist kører fra. På nogle af skærmene vil der lige- NordjyllandsTrafikselskab.dk er det muligt for passa- ledes være generel information om NT’s produkter, gererne at finde information om drift, køreplan-skifte, praktiske oplysninger som ændringer i køreplaner tilbud og andre nyheder. Det er endvidere muligt at samt reklamer fra relevante virksomheder. Afgangs- følge med i om busserne kører til tiden via NTlive, som tavlerne er placeret på terminaler og større trafik- gør det muligt for kunden at få præcise live-opdatere- knudepunkter. de afgangstider fra et bestemt stoppested i Nordjyl- land. Denne feature er også tilgængelig via mobiltele- På de større stoppesteder i regionen og i Aalborg by fonen. er der opstillet FM realtidsskilte. De er mindre end de digitale afgangstavler, og er dermed også billigere. Via mobiltelefonen er det også muligt at købe billet til De viser dog kun realtidsinformation om en rute af den kollektive trafik, med en mobilbillet. Kunden sen- gangen. Skiltene er medvirkende til at minimere pas- der en sms med start- og slutzone, viser den til chauf- sagerernes frustration over afgangstider, som afviger føren. Billetten betales via telefonregningen. Denne fra køreplanen. Skiltene sættes op på bygninger eller form for billetter er blevet populær hos især yngre integreres i læskærme og standere. mennesker. Med mobilbilletten er det endvidere muligt at lave kampagner med særpriser, hvor det f.eks. NT har god erfaring med at opsætte infoskærme i bus- har været muligt at køre Nordjylland tynd for 30 kr. de serne. Passagerne har taget godt imod tiltaget, som fire adventssøndage. opfylder ønsket om forskellige kørselsrelevante oplysninger så som stoppestedsinformation, ændringer i køreplaner osv. Det er ligeledes muligt for passagererne at blive oplyst om afgangstider for korrespon- derende ruter. NT arbejder på at kunne tilbyde denne service til andre offentlige transportmidler. Endvi- 84 Udfordringer Grundprincipperne i arbejdet Undersøgelser viser, at både faste og lejlighedsvise Arbejdet med trafikinformation baserer sig på føl- kunder i kolletiv trafik i stigende grad forventer og gør gende principper: Illu. 85.1 Infoskærm i Metrobus 1 brug af her-og-nu-trafikinformation. Tilsvarende un- dersøgelser viser, at den kollektive trafik har en udfor- • I takt med teknologiudviklingen forventer kun- dring med at levere sammenhængende information derne mere og mere information. Vi vil leve op til på tværs af transportformerne (by- og regionalbusser, denne forventning lokalbanetog samt DSB- og Arriva-tog i Nordjylland). • Trafikinformation leveres i langt højere grad end i dag som her-og-nu-information i realtid Derfor fokuserer arbejdet med bedre trafikinforma- • Kunder og chauffører involveres i at indrappor- tion på at give kunderne bedre her-og-nu-vejledning tere uregelmæssigheder om hele kundens rejse (uanset at kunden skifter mel- • Processer og systemer optimeres, så hastighe- lem rejser med bus og tog). den i information til kunderne øges • NT vælger landsdækkende systemer (f.eks. fra Vision og mål Rejseplanen) frem for at udvikle egne løsninger NT ønsker at optimere driftsinformationen rettet mod kunderne for derigennem at øge kundernes til- Trafikinformation i dag fredshed med trafikinformation. Målet er at forbedre I dag serviceres kunderne med trafikinformation på Illu. 85.2. FM realtidsskilt oplevelsen af en sammenhængende rejse med sam- følgende måder: menhængende trafikinformation. • Køreplaner. Køreplanerne findes på NT’s hjem- NT vil derfor udbrede skærme og andre medier for meside, på Rejseplanen (både www og app til at levere trafikinformation i hele Nordjylland. Derud- mobiltelefon), som trykte publikationer eller på over skal de bagvedliggende processer optimeres og opslag ved stoppestederne. Kunderne kan også systemerne forbedres for at sikre, at driftsmeldinger få oplyst rejsetider ved at kontakte NT’s kunde- hurtigt når kunderne i hele regionen. center på telefon eller mail. Som noget relativt nyt kan man ved hjælp af ”Tag mig hjem”-app’en Arbejdet skal føre til flere kunder, som modtager til- få en rejseplan fra den position, man befinder sig fredsstillende og sammenhængende trafikinforma- på, til sin hjemadresse. tion om deres rejse: • Information om driftsforstyrrelser. Driftsfor- • 75% af NT’s kunder anvender elektroniske infor- styrrelser kommunikeres på NT’s hjemmeside og mationskanaler og er tilfredse med det via elektroniske skærme i busserne i Aalborg og • Kundetilfredsheden, vedr. information om bus- på mange busterminaler i regionen. Kundecen- forsinkelser og udgåede ture, er over 75 % ved teret hjælper også kunderne med information Illu. 85.3. Digital terminalerne. om driftsforstyrrelser. Hvis man på ”NTLive” på afgangstavle • Der skal leveres realtid på 98 % af alle afgange. 85 hjemmesiden vælger et stoppested, vil man Fra vinteren 2011/12 igangsættes en yderlig satsning Overordnet net Antal planlagt kunne modtage oplysninger om afgangstider med nye informationsskærme. Skærmene servicerer Skærme i busser 280 fra stoppestedet (inklusiv eventuelle forsinkel- kunderne med information om: Skærme i tog 24 ser). Korrigerede afgangstider oplyses også på Realtidsstandere 120 de elektroniske afgangstavler, som findes på • Næste stoppested eller afgangstider (afhæn- mange busterminaler og de større stoppesteder gigt af om det er i et køretøj eller på stoppested/ (alle A+ stop samt i Aalb.) i Aalborg. knudepunkt) Digitale afgangstavler 12 • Ruteforløb (i køretøjerne) Med de nuværende medier og systemer er der særligt • Eventuelle forsinkelser tre udviklingsområder, som adresseres i denne Trafik- Illu. 86.1 Elektroniske skærme efter opgradering • Midlertidige ændringer i køreplan plan: • Køreplanskifte • Nyheder og reklamer • Elektroniske medier med her-og-nu-information. For det første øges antallet af køretøjer og For at sikre en hensigtsmæssigt fordeling af skær- steder, hvor kunderne kan få trafikinformation mene er det prioriteret kun at opsætte infoskærme via elektroniske skærme (se Illu. 85.1-2). Desuden i busser på kontrakt, som rækker ud over 2012. I Illu. opgraderes NT’s tilstedeværelse på mobile me- 86.1 fremgår antallet af skærme når den planlagte op- dier (mobiltelefon, smartphone, mm.) gradering er indført. • Korrespondancesikring. For det andet satses på systemer, som kan sikre kundens samlede rejse Investeringen i skærme finansieres hovedsageligt (uanset at man skifter mellem bus og tog). Læs med midler fra Trafikstyrelsen. mere nedenfor i afsnittet om ”Korrespondance- sikring og trafikinformation om hele rejsen”. Et andet væsentligt medie til den direkte kundeinfor- • Infocenter Nord. For at sikre bedre og hurtigere mation er mobiltelefonen. Flere og flere får smartpho- driftsinformation etableres Infocenter Nord. In- nes og henter mange dagligdagsinformationer gen- focenter Nord er det kommende nordjyske cen- nem det mobile medie. Gennem dette medie kan NT ter for drifts- og trafikinformation. Planerne for nå kunderne også uden for terminaler, stoppesteder Infocenter Nord forklares nedenfor. og i busserne. Området udvikler sig hurtigt, og det er derfor vigtigt, at NT får opbygget en standardiseret Elektroniske medier med her-og-nu-information og integreret mobil informationskanal, som løbende NT og operatørerne har allerede fra 2009 igangsat kan tilpasses kundernes behov, og som samtidig giver etablering af skærme i køretøjerne i det overordnede andre leverandører af mobile løsninger mulighed for net (X Busser, regional- og bybusser samt togene hos at integrere driftsinformation fra NT i deres løsninger. Nordjyske Jernbaner).

86 87 Korrespondancesikring Målrettet driftsinformation I samarbejde med Rejseplanen gennemfører NT i 2012 Undersøgelser viser, at både høj og lav frekvente kun- et pilotprojekt om forbedring af korrespondancerne der af kollektiv trafik i større grad gør brug af drifts- mellem de kollektive transportformer i Frederiks- informationer på diverse medier. Ikke mindst når det havn. Pilotprojektet skal teste passagernes oplevel- gælder uventede hændelser såsom de to strenge vin- se, operatørernes samarbejde og en konkret teknisk tre med snestorme. løsning fra Rejseplanen. I pilotprojektet indgår DSB- tog, Nordjyske Jernbaner, bybusserne i Frederikshavn Der er et øget fokus på driftsinformationer, og kun- og 973 X. derne forventer at det fungerer døgnet rundt.

I 2012 gennemføres tilsvarende pilotprojekter om- Opsætningen af mange digitale afgangstavler og kring Næstved, på Lolland og på Bornholm. Pilotpro- muligheden for at kommunikere driftsinformation jekterne skal tilsammen generere erfaringer og danne skaber en forventning blandt kunderne om, at dette grundlag for en national løsning. forefindes ved alle stoppesteder.

Kunden søger en rejseplan på Rejseplanen.dk. Her til- NT optimerer derfor driftsinformationen rettet mod melder kunden sig korrespondancesikring med tilhø- kunderne for at fastholde og tiltrække nye kunder. rende trafikinformation. De driftsoplysninger, som NT og frontpersonalet På den første del af rejsen bliver bussen forsinket, (chauffører, togpersonale og kundeservice) kan give men vha. en besked til den afventende bus sikres af- til kunderne, er aldrig bedre end den viden, man er i be- ventning således, at kunden når med. siddelse af. Derfor forudsætter god trafikinformation til kunderne, at driftsinformationen flyder hurtigt mel- Hvis forsinkelsen bliver så stor, at den afventende bus lem chauffører, operatør, frontpersonale og NT. må afgå, får kunden et forslag på en alternativ rejseplan på sin telefon. I dag går der ofte for lang tid mellem f.eks. et busned- brud eller en togaflysning til, at informationen er pub- Hvis Rejseplanen lancerer en permanent teknisk løs- liceret til kunderne og det øvrige frontpersonale. For ning til korrespondancesikring, vil NT arbejde for en at imødekomme dette vil NT oprette Infocenter Nord. udrulning af denne til de relevante knudepunkter i Nordjylland. Infocenter Nord skal være det fremtidige informati- onsknudepunkt, hvor NT kommunikerer direkte med

88 chaufførerne og frontpersonalet om forstyrrelser i Fremkomme driften. Samtidigt skal Infocenteret være det sted, Økonomi lighedspuljen NT hvor chaufførerne stiller spørgsmål til f.eks. trafikom- lægninger, nye billettyper eller billetmaskiner. Indrap- Skærme til busser 1.413.750 235.000 porteringer af hærværk på stoppesteder, episoder i Digitale afgangstavler 900.000 30.000 bussen, mm. Realtidsskilte 1.912.500 600.000 Lokaleleje 50 m2 - 2 år 1.320.000 0 Infocenter Nord med tilhørende optimerede proces- Indretning og renovering af Infocenter Nord 300.000 0 ser og forbedrede systemer er omdrejningspunktet Bemanding af Infocenter Nord 2012-14 749.500 800.000 for at sikre hurtigere og bedre information til kun- Konsulentbistand 206.250 156.250 derne. Sowareudvikling og indkøb 775.000 955.000 Trafikinformationen skal distribueres i flere og andre Informationskampagne reet mod kunderne 100.000 0 mediekanaler i fremtiden. Samtidigt involveres chauf- Uforudsete udgier 266.200 266.200 førerne mere direkte i kommunikationsprocesserne. I alt 7.943.200 3.042.450

Infocenter Nord finansieres hovedsageligt af pulje- Illu. 89.1. Budget for opgradering af trafikinformation midler fra Trafikstyrelsen frem til og med sommeren 2014.

89 Mindre klima og miljøpåvirkning

Kommuner, region og NT ønsker at mindske den kol- Vision og mål lektive trafiks påvirkning af både det globale klima og Den kollektive trafik er en del af løsningen på globale det lokale miljø. Denne ambition er naturlig set i rela- og lokale miljøudfordringer. Vi skal arbejde både tion til flere kommuners status som klimakommuner for at tiltrække nye kunder fra bilismen og forbedre og regionens klima- og miljøpolitik. Ambitionen under- miljøpåvirkningen fra de kollektive transportmidler. støttes samtidigt af både ”Grøn transportpolitik”, som blev vedtaget af et bredt flertal i folketinget og den Vores målsætninger er: nye regerings opprioritering af klimaområdet. • NT’s markedsandel af den samlede transport i Klimaforandringer Nordjylland øges i 2013 til 2016 (2 % flere pas I dag udledes cirka en tredjedel af al CO2 i Danmark sagerer hvert år) fra transportsektoren. Udledningen har været stigende de sidste år og transportarbejdet fortsætter • Udledning af CO2 skal reduceres væsentligt i med at stige. Til sammenligning er det lykkedes alle planperioden og på sigt med 60 % frem til 2050, andre sektorer (el- og varmeproduktion, produkti- hvilket lever op til EU-Kommissionens strategi onserhverv, husholdninger og handels- og serviceer- for transportområdet. Dette sarer til en reduk- hverv) at nedsætte CO2 emissionerne. De kommende tion p 2,3 % årlig pr. personkilometer år vil transporten fortsætte med at vokse og hvis der ikke sker væsentlige ændringer, vil CO2 udslippet fra • Udledning af andre skadelige stoffer og partik- transporten vokse forholdsmæssigt. ler fra NT’s kørsel reduceres væsentlig i 2013 til 2016 målt pr. personkilometer Som tommelfingerregel udleder en rejse med en almindelig bus mindre CO2 end en rejse i bil, hvis der er • Allerede fra 2014 fremstår NT som det miljørig flere end 7 passagerer i bussen. tige valg for 75 pct. af nordjyderne

Lokal luftforurening Mulige indsatsområder og deres effekt Udover globale klimaforandringer medfører trans- Der findes mange forskellige tilgange og virkemidler porten også en stigende lokal luftforurening, som i arbejdet med at forbedre den globale og lokale mil- forårsager kroniske sygdomme og øget dødelighed. jøpåvirkning fra den kollektive trafik. Overordnet kan Det er især de sundhedsskadelige stoffer så som miljøindsatserne opdeles i fire kategorier med hver kvælstofoxider, partikler, kulilte og kulbrinter, der er deres effekt, se illu. 91.1. farlige og bør begrænses. Dette gøres hovedsagligt ved at anvende partikelfiltre og sikre at de gældende I henhold til tabellen er der mange mulige indsatsom- euronormkrav bliver overholdt. råder, hvilket gør det nødvendigt at udforme en konkret strategi for, hvordan miljøpåvirkningerne skal nedbringes mest effektivt. 90 Eﬀekt pålokale Eﬀekter på globale emissioner Virkemiddel emissioner (klimaforandringer)

Mindre busser Ca. -50 % til -65 %

rsel Telekørsel m.m. r ut ek ø Grundprincipper i satsningen Letvægtsbusser Op til -20 % iv For at skabe de ønskede resultater skal NT arbejde ek t i to spor. Det ene er miljøledelse med en strategi for Brændstoﬀorbrug ie ﬀ incitament klima- og miljøarbejdet – herunder en handlingsplan, er g som sikrer systematiske forbedringer. Miljørigtig kørsel Op til -10 % E n

Det andet spor er en trinvis overgang til mere miljøef- Hybridbusser Ca. – 40 % Ca. -30 % fektive køretøjer og drivmidler. Ukendt Begge spor udvikles i partnerskab med NT’s entrepre- Elbusser -100 % teknologi (aængig af elproduktionen) nører, kommuner, region og erhvervslivet, herunder landbruget. Ukendt Brintbusser -100 % (aængig af brintproduktionen) Alternativ

Op til -90 % Biodiesel Ingen (ved 2. generation biodiesel)

Op til -90 % Ethanol (ved 2. generation ethanol) brændstoﬀer Naturgas Lavere partikel- og Ca. -10 % kvælstofudledning

Biogas Lavere partikel- og Ca. -100 %

Alternative kvælstofudledning

Strengere euronorm Ingen krav busser Illu. 91.1. Miljøindsatserne kan Lavere Partikelﬁlter Ingen opdeles i 4 kategorier med partikeludledning hver deres effekt Renere

Indikerer reduktion af udledningen generelt. Omfanget af reduktionen er ukendt, da den er aængig af køretøj, kørsel, euronorm, osv.

91 Spor 1 - Miljøledelse Udmøntningen af partnerskaber om at øge andelen De mulige indsatsområder har dannet udgangspunkt af miljøvenlige køretøjer er behandlet selvstændigt i for NT’s strategi indenfor klima og miljø. Strategien afsnittet nedenfor. indeholder følgende initiativer: Ved at satse på grønne miljøkrav og incitamenter • Grønne partnerskaber med region, kommuner, sammen med vores leverandører sikrer vi en miljørig- leverandører og erhvervsliv om at øge andelen af tig udvikling. Indsatsen går særligt på at opstille fæl- miljøvenlige tog, busser, minibusser, taxaer mv. i les mål, sikre incitamenter samt uddanne chauffører NT’s trafik og mellemledere i operatørselskaberne. • Incitamenter for miljørigtig adfærd hos chauffø- rer, leverandører mv. Hertil kommer, at fleksible kontraktformer kan være • Skærpede miljøkrav i kontrakter samt skærpet medvirkende til, at der anvendes mindre køretøjer på tilsyn og opfølgning tidspunkter, hvor der er færre passagerer. • Tilpasning af køretøjernes størrelse til behovet – mindre busser forurener mindre For at løfte opgaven vil NT opbygge et miljøledelses- • Systematisk regnskab med CO2–udledning mv. system, som sikrer systematisk måling af miljøpåvirk- ningen og de forskellige initiativers effekt. Det kræver en ressourcemæssig prioritering af opgaven hos NT.

Spor 2 - Miljøeffektive køretøjer og drivmidler Udgift (kr.) pr. sparet 937 Ud over ovennævnte må en satsning på klima og miljø ton CO2 pr. bus 850 naturligt også inkludere skift til mere miljørigtige kø- retøjer. Illu. 92.1 viser besparelser og ekstraomkost- ningerne for forskellige drivmidler og motortyper.

-650 Derudover er der både penge og CO2 at spare ved at uddanne chaufførerne i at køre energieffektivt. Det Brændselsoptimeret Hybridbus 20 % Biodiesel antages, at der kan spares op til 10 % brændstof ved bus - 20 % (8 års kontraktperiode) optimeret kørsel. Alle chauffører bliver uddannet i at køre energieffektivt og i flere kontrakter er der indar- Illu. 92.1. Ekstraomkostning ved forskellige drivmidler og motortyper per sparet ton CO2 bejdet et bonussystem, hvor vognmanden kan få ud- betalt en bonus, hvis han kan dokumentere et lavere Kilde: Beregningerne er baseret på sort-nøgletal samt bus- og brændstof-priser oplyst af dieselforbrug NT’s vognmænd

92 Af Illu. 95.1. ses det, at de mest miljøeffektive køretø- Ud fra effekterne illustreret i Illu. 95.1 og modenheden jer (f.eks. Volvo B7 eller VDL – ALE) er en god forret- af de forskellige teknologier har vi valgt tre trin i for- ning mht. driftsøkonomi og sparet CO2. Det skyldes, at bedringen af vores drivmidler i perioden 2013-16: disse busser ikke er dyrere end andre modeller, men i gennemsnit forbruger 20 % mindre brændstof. På den • Indsats A – Energieffektive køretøjer. NT har et måde sparer man både penge og CO2 samtidigt. enkelt stort udbud af regionalbusser med drifts- start sommeren 2014. De øvrige entreprenør- Hybridbusserne er på nuværende tidspunkt noget kontrakter er relativt nye, hvorfor der i perioden dyrere i indkøb end de brændselsoptimerede bus- 2013-16 ikke indgås andre væsentlige nye aftaler. ser. Hybridbusserne kører ca. lige så langt på en liter Udover det store regionale udbud må skift til diesel, som en brændselsoptimeret bus og dermed særligt energieffektive køretøjer ske i takt med er der reelt ikke nogen økonomisk gevinst på udgifter de planlagte busudskiftninger i de eksisterende til brændstof. På sigt kan den teknologiske udvikling aftaler. Skiftet til energieffektive busser sparer medvirke til at hybridbusser kan køre længere på lite- ca. 2.945 tons CO2 om året i 2016. ren end brændselsoptimerede busser. • Indsats B – Biodiesel. Det er i dag teknisk muligt Biodiesel er, set i et livscyklusperspektiv, CO2 neu- at køre på 20 %-biodiesel i busserne. Det er ca. 5 tralt. Dermed antages det, at ved en blanding på 10 % % dyrere at køre på 20 %-biodiesel. I forbindelse biodiesel nedbringes CO2 udslippet med tilsvarende med Archimedes Projektet køres der i 2012 med 10 %. Biodieselen er dog 5 % dyrere end konventionel 20 % biodiesel i 50 bybusser i Aalborg. Desuden diesel og der køres ikke længere på literen. Dermed indsættes pr. juni 2012 5 busser på regionalrute 73 bliver det den dyreste løsning til at nedbringe CO2 med 20 % biodisel. Her er tale om såkaldt anden udslippet. generations biodiesel baseret på slagteriaffald mm. I Trafikplan 2013-16 kan kommunerne frit Der er i Illu. 95.1 ikke regnet på biogas, da økonomien vælge at supplere busudskiftningerne til mere her er meget afhængig af udviklingen hos biogasle- miljøeffektive busser med skift til biodiesel. verandørerne. Som miljørigtigt drivmiddel er biogas ellers i liga med vind-/vandkraftbaseret elektricitet eller brint. Satsning på biogas kræver dog investeringer i anlæg til produktion, transport af gassen og tankning. Samtidigt er biogas i dag ikke begunstiget afgiftsmæssigt. Alt i alt kræver biogas derfor en væ- sentlig investering.

93 • Indsats C - Biogas. Flere af de nordjyske kom- Projekt om biogasbusser i Frederikshavn muner arbejder med udvikling af biogasproduk- Frederikshavn Kommune ønsker at fremme udviklin- tion – ofte baseret på biomasse fra landbruget. gen af energieffektiv transport. Denne ambition skal Derfor er det naturligt, at NT involverer sig i ud- ses i forlængelse af målene i statens ”Grøn vækst” og viklingsprojekter om biogasbusser. Ambitionen kommunens energipolitik og –mål. er at gennemføre 2-3 pilotprojekter med biogasbusser i perioden 2013-16. Derfor planlægger Frederikshavn Kommune og NT et pilotprojekt om biogasbusser. Målet med arbejdet er: Indsatsområderne A og B kan implementeres på kort sigt og er allerede ibrugtaget i mindre omfang. Ind- • At reducere CO2-udledningen fra bustranspor- satsområde C kan ikke umiddelbart implementeres ten grundet manglende produktionsanlæg, infrastruktur • At reducere luftforureningen i og omkring og busteknologi. På sigt er der dog gode muligheder Frederikshavn for at opnå en mere miljøvenlig kollektiv transport • At få erfaringer med opgradering af biogas til med biogas. naturgasnettet • At få erfaringer med drift af biogasbusser REDUCTION Flexdanmark er med i et EU-projekt, der hedder RE- Pilotarbejdet vil være bredt funderet lokalt. Udover DUCTION og handler om at hjælpe EU med at redu- Frederikshavn Kommune og NT deltager en række cere CO2 med 20%. NT indgår aktivt i dette arbejde. forskellige samarbejdsparter. Fokus er på optimering af planlægning/køretider, bedre vognmiljø-adfærd og kobling af rejser. Projek- tet arbejder i starten med at opstille måleværktøj og indikatorer, som værdisætter vognenes miljøpræsta- tion. Disse vil i en senere fase kunne bruges til praktiske test, som peger frem mod udbudsmodeller og brug af bonus/bod i fremtidige kontrakter.

94 Klimaforandringer og lokal forurening i Nordjylland Ton CO2 I Illu. 95.1 ses kommunernes og regionens CO2-ud 31.000 ledning i planperioden. I beregningerne indgår kom munernes og regionens eksisterende tiltag, såsom 3 hybridbusser i Aalborg fra 1. januar 30.000 2011 biodiesel og hybridbusserne i Aalborg. Oveni de eksisterende tiltag er valgt energieffektive busser, 10 % Biodiesel i 50 bybusser i Aalborg fra 1. oktober 2010 når de planlagte busudskiftninger skal udmøntes (i 29.000 bybus- og A-kontrakter). Indsæelse af brændstofsbesparende 28.000 bybusser i Aalborg fra 1. januar 2012 Som det ses, indfrier denne strategi NT’s målsætning Indsæelse af brændstofsbesparende bybusser i øvrige byer fra 1. januar 2012 om at reducere CO2-udledningen per personkilome- 27.000 ter om året. I Bilag 7 kan man se alle kommuners og Indsæelse af brændstofsbesparende busser på A-kontrakt fra 1. januar 2012 Regionens individuelle CO2-regnskaber. Med busud- 26.000 skiftning til energieffektive køretøjer klarer alle NT’s 7 % biodiesel i konventionel diesel fra juli 2011 klimamålsætning. 25.000 CO2 udledning

24.000 2012 2013 2014 2015 2016

Illu. 95.1. Udvikling i CO2-udledning/personkm i takt med udskiftning til energieffektive busser

Illu. 95.2. Der kan opnås relativt store miljøgevinster ved at 2013 2014 2015 2016 indsætte nyt materiel eller stille større krav til bussernes A-kontrakter 1 42 0 41 forurening. Her vises hvor mange busser, der skal indgås B-kontrakter 18 11 18 11 nye kontrakter for i trafikplanperioden fordelt på kontrakt- T-kontrakter 26 22 26 20 typer. NT vil i dialog med kommuner og region arbejde for, Total 45 75 44 72 at der stilles større krav til bussernes forureningsniveau i de kommende kontrakter.

95 Ton NOx

550,00

500,00

Udover CO2 udledes der forskellige andre stoffer Indsæelse af nyere 450,00 fra bussernes udstødning. De farligste stoffer er føl- bybusser i Aalborg gende beskrevet, og det er ligeledes udregnet, hvor Indsæelse af nyere meget NT’s buskørsel udleder. 400,00 bybusser i øvrige byer Indsæelse af nyere busser NOx kan nedsætte lungernes funktion og menneskers i øvrige A-kontrakter modstandskraft mod infektioner i lungerne. De kan 350,00 NOx-udledning forværre tilstanden hos mennesker, der lider af ast- ma og kronisk bronkitis, og er især skadelig for børn

300,00 og ældre. Desuden danner NOx smog og nedbryder ozonlaget.

Illu. 96.1. 250,00 Målsætningen om at nedbringe mængden af NOx op- 2012 2013 2014 2015 2016 fyldes ved indsættelse af nyere busser i de planlagte busudskiftninger.

Ton HC HC (kulbrinter): Metan er en af de kulbrinter med størst drivhusgaseffekt - ca. 23 gange større end CO2. Desuden nedbryder kulbrinterne ozonlaget og danner 39,00 smog, som forværrer tilstanden hos mennesker, der lider af åndedrætssygdomme. 37,00 CO (kulilte): Kulilte er en yderst giftig gas og kan dræ- Indsæelse af nyere bybusser i 35,00 be ved indånding. Desuden kan den omdannes til CO2 Aalborg og dermed bidrage til øget drivhusgaseffekt.

33,00 Indsæelse af nyere bybusser i øvrige byer PM (partikler): Partikler giver både akutte effekter, som luftvejslidelser og astmatilfælde, og kroniske ef- Indsæelse af nyere busser i 31,00 fekter som bronkitis. De forårsager lungekræft, kor- øvrige A-kontrakter tere levetid og fører til øget dødelighed. Partikler er 29,00 HC-udledning formodentligt de mest sundhedsskadelige luftbårne stoffer. 27,00 Udledningen af de farlige stoffer mindskes kontrol- leret som følge af de fælles europæiske krav, de så- Illu. 96.2. 25,00 2012 2013 2014 2015 2016 kaldte euronormer. Euronormerne sætter grænser 96 Ton CO

150,00

Indsæelse af nyere bybusser i Aalborg 145,00 Indsæelse af nyere bybusser i øvrige byer Indsæelse af nyere busser i 140,00 øvrige A-kontrakter CO-udledning for hvor meget forurening en ny bus må udlede. Siden 135,00 1993 er kravene blevet stadig strengere og i 2013 strammes de yderligere. NT efterlever euronormerne og reducerer derfor i trafikplanens periode udlednin- 130,00 2012 2013 2014 2015 2016 Illu. 97.1. gen af de farlige stoffer væsentligt. Henover perioden udskiftes der løbende en stor mængde busser. Ton PM Udover opfyldelse af de fælles europæiske krav er 10,00 det muligt at påmontere et partikelfilter på bussernes udstødning. Dette stiller NT krav om på de busser, som 9,50 kører, hvor der bor mange mennesker, og på de ruter hvor der køres mange km. Dette medvirker til en øget Indsæelse af nyere bybusser i Aalborg miljøindsats, da et partikelfilter reducerer udlednin- 9,00 gen af HC, CO og PM med 85 %. Indsæelse af nyere bybusser i øvrige byer 8,50

I trafikplanens periode 2013-16 opfyldes målet om en Indsæelse af nyere busser 8,00 mindre påvirkning af klima og miljø årligt. i øvrige A-kontrakter

PM-udledning Nedbringelsen af klima- og miljøpåvirkningerne skyl- 7,50 des hovedsagligt udskiftning af gamle busser til nyere Illu. 97.2. miljøeffektive busser. Disse kortsigtede initiativer 7,00 nedbringer miljøpåvirkningen i en vis udstrækning her 2012 2013 2014 2015 2016 og nu. På længere sigt er det dog tvivlsomt, at tekno- Indextal logiske fix fortsat kan nedbringe miljø- og klimapå- virkningerne hvert år. Derfor er der allerede nu behov 105 for at arbejde med tiltag, som rækker langt ud i frem- 100 tiden. Biogas er et godt eksempel på en løsning, hvor 95 klima og miljø påvirkes minimalt. Dette område har al- 90 CO lerede både kommunal og regional opbakning, og der- 85 CO2 for vil NT forsøge at konkretisere dette i forskellige 80 forsøgsprojekter, for også i fremtiden at medvirke til PM 75 et bedre klima og miljø. HC 70 Nox 65

60 Illu. 97.3. 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Forurening pr. personkm 97 Mål, der skal realiseres med Trafikplan 2013-16

I det foregående er de planlagte initiativer i Trafikplan Derimod forventes en beskeden forøgelse af beskæf- 2013-16 præsenteret. I dette afsnit opsummeres akti- tigelsen i perioden (dog under landsgennemsnittet, viteternes effekt i form af flere passagerer samt min- hvor Hovedstadsområdet er dynamoen i Danmark – dre klima- og miljøpåvirkning. jf. Regional Vækstredegørelse 2011 fra Vækstforum Nordjylland). Ligeledes er det realistisk at forvente en Passagervækst bedre information og mere målrettet markedsføring i I 2011 udgav Danske Regioner, KL og Trafikselska- de kommende år. Data fra Rejsekortet og NT’s ambi- berne rapporten ’Flere buspassagerer – Hvad skal tioner om en mere personlig information til kunderne der til?’. Rapporten beregner den mulige effekt af en på de elektroniske medier skal muliggøre mere mål- række virkemidler for at øge antallet af passagerer i rettet markedsføring. Med afsæt i prognosemodellen den kollektive bustrafik. forventes beskæftigelse og markedsføring at kunne give 1,0 % flere passagerer i 2013-16. Analysen ser på både et moderat og højt ambitionsniveau, som vil kunne give hhv. 27 og 40 % flere bus- Det betyder, at afsmitning fra mere jernbanetrafik og passagerer i 2030. De to scenarier kræver årlige me- Trafikplanen 2013-16 skal genere ca. 7,25 % for at nå rinvesteringer på hhv. 360 mio. og 1,4 mia. per år i hele op på den nationale målsætning. landet. Som det fremgår at tabellen i Illu. 99.2 forventes Tra- I Illu. 99.1 ses prognosemodellens vægtning af virke- fikplan 2013-16 at genere 7,7 % flere rejser (som sagt midlerne i de to scenarier. uden 2 % afsmitning fra øget jernbanetrafik).

Hvis man i NT-regi skal have 50 % flere passagerer Med andre ord ligger passagervæksten i underkanten i 2030 (som er målsætningen i den nationale ’Grøn af de nationale mål, men med en opgradering af jern- transportpolitik’), skal man i gennemsnit øge passa- banetrafikken ville man gå over det nationale mål. germængden med 2 % om året. Det svarer til 8,25 % vækst i 2013-16.

En række af virkemidlerne vil ikke have effekt i Nord- jylland inden for en kortere årrække. Disse virkemidler er sorteret fra i Illu. 99.2. Blandt de virkemidler, som vi ikke har medregnet, er en afsmittende virkning fra øget statslig togtrafik i Nordjylland (’Tilbringning til jernbanen’). Denne effekt burde ifølge rapporten ’Flere buspassagerer – Hvad skal der til?’ levere ca. 2 % flere passagerer i 2013-16, men der er næppe de store ændringer i sigte inden for denne tidshorisont. 98 4,5

4,2 40 %

Mere tilbringertraﬁk til jernbanen 4,3 %

27 % 3,8 Diﬀerentierede takster 1,1 %

4,3 % Mere tilbringertraﬁk til jernbanen

1,1 % Diﬀerentierede takster Udvidet drisomfang* 4,5 % 4,5 % Udvidet drisomfang* 2,8 % Optimering og prioritering mellem ruter* Optimering og prioritering mellem ruter* 2,8 % 3,7 % Øget information, markedsføring mm. Øget information, markedsføring mm. 3,7 % 2,6 % Bynær lokalisering Bynær lokalisering 2,6 % 3,9 % Flere i beskæigelse Flere i beskæigelse 3,9 % Mia personkm i bus Illu. 99.1. Passagerprognoserne 3,8 % Voksende befolkining 3,0 Voksende befolkining 3,8 % fra ’Flere buspassagerer – *Forudsæer busprioritering og at grundproduktet er i orden *Forudsæer busprioritering og at grundproduktet er i orden Hvad skal der til?’ Moderat ambitionsniveau Højt ambitionsniveau

Passagervækst med Traﬁkplan 2013-16 Samlet passagervækst i Traﬁkplan 2013-16: 7,7 %

Optimering og prioritering 6,7 % 1,7 mio. passagerer i 2016, fra forstærknng af busnet 0,1 mio. passagerer i 2016, Udvidet drisomfang fra videreudvikling af FlexTur 0,1 mio. passagerer i 2016 fra opgradering af stoppesteder og terminaler

Øget information, markedsføring, mm. 0,6 % niveau overført fra ’Flere buspassagerer’ Flere i beskæigelse 0,4 % halvdelen af nationalt estimat fra ’Flere buspassagerer’

Vi kan ikke medregne:

Tilbringertraﬁk til jernbanen 0 % næppe væsentlige ændringer i 2013

Diﬀerentierede takster 0 % ikke taget i anvendelse Illu. 99.2. Pas- Bynær lokalisering 0 % ikke relevant på kortere sigt sagervækst fra Voksende befolkning 0 % ikke relevant på kortere sigt Trafikplan 2013-16

99 Ton CO2

24.000

Forstærkning af busneet 2013-16

19.000 CO2 udledning basis

20 % biodiesel på rute 73 fra 1. juli 2012 til 1. juli 2014

14.000 Indsæelse af brændstofsbesparende bybusser i øvrige byer fra 1. januar 2012 Mindskning af klima- og miljøpåvirkning 3 hybridbusser i Aalborg fra 1. januar 2011 Som beskrevet i kapitlet ’Klima og miljø’ sparer initia- 9.000 tiverne i Trafikplanen 3.000 tons CO2 fra 2013-16. Æn- Indsæelse af brændstofsbesparende busser på A- dringerne i klima- og miljøpåvirkningen er beregnet kontrakt fra 1. januar 2012 vha. udledningsnormer for indskiftede bustyper og 4.000 Indsæelse af brændstofsbesparende bybusser i ændret brændstofsforbrug. Aalborg fra 1. januar 2012 7 % biodiesel i konventionel diesel fra juli 2011 Overblik over investeringer og effekter

-1.000 Trafikplan 2013-16 sigter primært efter at tiltrække 2012 2013 2014 2015 2016 flere passagerer og mindske klima- og miljøpåvirknin gen. Som beskrevet i NT’s trafikplanen er målet 2 %

-6.000 flere passagerer og en væsentlig mindre klima- og miljøpåvirkning pr. personkilometer om året. Illu. 100.1. Den samlede CO2-udledning i planperioden er faldende grundet forskellige tiltag. Illu. 101.1 opsummerer investeringerne i hvert af områ derne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på pas 132 sagertal og klima/miljø.

130 For at sikre en ensartet oplevelse af den kollektive 128 trafik er det vigtigt, at region og kommuner er fæl les om forstærkning af busnettet, videreudvikling af 126

m Flextrafik samt opgradering af stoppesteder og ter k n

s o 124 minaler. r e p

pr . 122

2 Udvikling af banerne er i høj grad et statsligt anlig C O gende med tilhørende statslig finansiering. 120 a m G r 118 Forbedret trafikinformation og mindskning af klima- og miljøpåvirkning er omkostningsneutral for kom 116 muner og region pga. finansiering fra Trafikstyrel

114 sens puljer og det lavere brændstofforbrug i de mere 2012 2013 2014 2015 2016 brændstofeffektive køretøjer. Hvis kommuner og re gion ønsker at nedsætte klima- og miljøpåvirkningen

EU’s målsætning om 60 % CO2- reduktion frem til 2050 svarende til 2,32 % p.a. yderligt er der mulighed for lokale initiativer. Illu. 100.2.

100 Neoomkostninger Eﬀekt i 2016 Fokusområde Beskrivelse per år (2016) (sammenlign. med 2012)