Velkommen Hjem Til Parkbyen
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Arne Jensen , En Vejgaard Dreng Fortæller
Arne Jensen. En Vejgaard dreng fortæller om sin tid i Vejgaard Fra 1934 – 1951. 1 En Vejgaard dreng fortæller. Arne Jensens beretning om hans tid i Vejgaard. Det hele begyndte i 1934. Onsdag før påske den 28. marts nedkom min mor, Signe Marie Jensen (født Poulsen) med mig. Klokken var 12.30 og til at bistå med fødslen var, foruden jordemoderen, fru Jensen, som boede i stueetagen. Fødslen var en hjemmefødsel og foregik i mine bedsteforældres hjem på Østervangsvej 29 i Vejgaard, som dengang var en selvstændig forstadskommune til Aalborg. Min far, Erhard Johan Wittrup Jensen, var ikke til stede ved fødselstidspunktet, idet han stadig sejlede som søfyrbøder og først afmønstrede 2 måneder senere og ifølge min mor medbragte en fin barnevogn. Senere fremstillede han både en barneseng til mig og en kommode til mit tøj for far var en dygtig håndværker. Min far og mor fik den første tid bolig i et værelse hos mormor og morfar, og mens de boede der, blev jeg døbt den 21. maj 1934 og fik navnet Arne Jensen. Min barnedåb den 21. maj 1934 2 Vejgaard – Frederikshavn Tur/retur Birthes fødsel Far havde intet arbejde og da han var fra Frederikshavn, søgte han og fik arbejde på Frederikshavn Skibsværft hen på sommeren 1934 så vi flyttede til Frederikshavn, hvor vi den første tid boede til leje hos en af fars ungdomskammerater. Her boede vi en kort tid, indtil far fandt en lejlighed på Emilievej og senere på Ingeborgvej. I september 1935 kom der familie forøgelse. Den 9. september fødtes min lillesøster, som kom til at hedde Birthe og hun blev ligesom min far Frederikshavner. -
Deltagerliste Sport Summit Aarhus 2017
DELTAGERLISTE SPORT SUMMIT AARHUS 2017 ID Name Organization Country 180 Jonas Hjorth Andersen DIF Denmark 230 Michael Andersen SNE, The Scandinavian Network for Elite Sport 118 Synnøve Endal Andersen Western Norway University of Applied Sciences Norway 122 PhD Marco Arpino Comitato Olimpico Nazionale Italiano Italy 38 Morten Arvidsson Randers Talent & Elite Denmark 141 Henrik Baadsgaard Odense Kommunes Eliteidrætsråd Denmark 64 Lars Green Bach Danish Swimming Federation Denmark 231 Thomas Bach NOC and Sport Confederation of Denmark (DIF) 168 Mr. Johan Frederik Banzhaf Aalborg University Denmark 40 Morten Bartholin Randers Golfklub Denmark 236 Casper F. Beedholm Aarhus University Denmark 163 Willy Berggren Sport Campus Sweden Sweden 53 Mr. Even Bjoarvik Western Norway University of Applied Sciences Norway 113 Mr Oscar Blomberg Swedish University Sports Federation Sweden 123 Madame Laurence Blondel Insep France 195 Hanne Blume DONG Energy Denmark 190 Mette Bock Denmark 196 Jens Bojsen-Møller SDU Denmark 66 Dean Boles Danish Swimming Federation Denmark 78 Kristina Bradauskiene Lithuanian Sports University Lithuania 128 Henrik H. Brandt Danish Institute For Sports Studies (Idan) Denmark 211 Associate Professor, Ph.d. University Of Southern Denmark Denmark Thomas Bredahl 206 Kirsten Brusgaard Aarhus University Denmark 27 Professor, Representative Faculty of Sport and Physical Education, University of Niš Serbia of the Faculty of Sport and Physical Education, University of Niš in ENSE Saša Bubanj 126 Jens Bundgaard Aarhus University Denmark 212 Professor Daniela University Of Rome Foro Italico Italy Caporossi 30 Professor Laura Capranica University Of Rome Foro Italico - Eas Italy 251 PhD Magnus Carlsson Dalarna University Sweden 203 Jens B. Christensen Sport Summit Aarhus 2017 Denmark 169 Associate Professor Mette Aarhus University Denmark Krogh Christensen 244 Allan Tambo Christiansen VisitAarhus Denmark 6 Mr Jan Christiansen Danish Sailing Association Denmark 192 Dr. -
Aalborg Universitet Byliv Og Byrumskvalitet Ny Viden, Metoder
Aalborg Universitet Byliv og Byrumskvalitet ny viden, metoder og vidensbehov, København, 24. juni 2009, Proceedings Harder, Henrik; Sick Nielsen, Thomas; Majgaard Krarup, Jonna Publication date: 2009 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Harder, H., Sick Nielsen, T., & Majgaard Krarup, J. (Eds.) (2009). Byliv og Byrumskvalitet: ny viden, metoder og vidensbehov, København, 24. juni 2009, Proceedings. Institut for Arkitektur og Medieteknologi. A&D Skriftserie No. 33 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: November 29, 2020 urbanism & urban qualities Byliv og byrumskvalitet Copenhagen, June 24th 2009 Proceedings Editors: Henrik Harder, Thomas Sick Nielsen, and Jonna Majgaard Krarup 2 urbanism & urban qualities Preface Henrik Harder, Thomas Sick Nielsen, and Jonna Majgaard Krarup The interest in urban spaces and their qualities has become stronger in recent years. -
1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling. -
Lokalplan 4-2-114 Lokalcenter, Danalien Og Sohngårdsholmsvej, Grønlandskvarteret
Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov September 2016 LOKALPLAN 4-2-114 Lokalcenter, Danalien og Sohngårdsholmsvej Grønlandskvarteret Vejledning Lokalplan 4-2-114 Lokalcenter, Danalien og Sohngårdsholmsvej, Grønlandskvarteret Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Hvad består lokalplanen af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Her redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustra- tioner samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. -
Budget 2019-2022
Budget 2019-2022 Bind I Indholdsfortegnelse Forord ..................................................................................................... 5 Ældre- og Handicapforvaltningen .................................... 115 Budget 2019-2022 i hovedtræk .............................................. 6 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 117 Hensigtserklæringer godkendt i budget 2019-2022 .. 8 Serviceydelser for ældre ........................................................... 119 Udgifter og indtægter i Aalborg Kommune ................... 17 Tilbud for mennesker med handicap................................... 123 Resultatopgørelse - Skattefinansieret område.......... 18 Myndighedsopgaver og administration .............................. 127 Finansiering ...................................................................................... 19 Tilskud og udligning .................................................................... 22 Skoleforvaltningen ................................................................... 129 Anlæg - skattefinansieret ........................................................ 28 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 130 Renter, afdrag og langfristet gæld ..................................... 29 Skoler ................................................................................................. 131 Balanceforskydninger ................................................................ 30 Administration .............................................................................. -
STUDENT HANDBOOK 2018 Dear Freshman! CONTENTS Welcome to Aalborg, Welcome to University, and Welcome to This Year’S Student Handbook
STUDENTERSAMFUNDETS STUDENT HANDBOOK 2018 Dear freshman! CONTENTS Welcome to Aalborg, welcome to university, and welcome to this year’s Student Handbook. 4-21 Welcome to Aalborg University The Student Handbook is written for you as a freshman, and hopefully you will find the handbook useful. In the section “Aalborg University” you can find practical advice on your 6-7 Welcome by rector, Per Michael Johansen first day of study, on the PBL model and on Aalborg University’s IT systems. In “Life as a 8-11 Study-start party 2018 student” you can read about topics such as your chance to get influence on the university, 12-15 PBL-model volunteering, study techniques, events and leisure activities. Finally, in the “Aalborg” section, 16-17 Studying abroad you can read more about the city where you will be studying and about local sights, as well as find maps of Aalborg. 18-21 IT-guide I wish you a pleasant start of term and a pleasant time at Aalborg University! Best regards 22-53 Study life Marianne Roed Abrahamsen Editor-in-chief, Student Handbook 2018 24-25 Welcome by the chairman of the student society 26-27 Students’ politics 28-29 The bars Editor Text 30-31 Study technique Marianne Roed Abrahamsen, student Alexander Kokkedal, student 34-35 Opinion start of term [email protected] Majken Ravnkilde, student 36-37 Intro event UniRun’18 Dianna Korshøj, student Layout Emil Njor, student 40-43 Voluntary work Emil Kongsgaard Guldager, student Mie Louise Nielsen, student 46-49 Student’s influence [email protected] Malene Gadegaard, -
Aalborg Katedralskole 2020 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 - Aalborg Katedralskole | 1 Schola Cathedralis Alaburgensis 2
Aalborg Katedralskole 2020 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 - Aalborg Katedralskole | 1 Schola Cathedralis Alaburgensis 2. september 1538 udsendtes kirkeordinansen. Heri bestemmes: Udi hver Købstad skal være en Latin Skole. 26. august 1540 nævnes skolen første gang. I 1554 blev Aalborg stiftsby, og 21. juli 1554 overdrog kong Christian III øst- fløjen i Helligåndsklostrets sydlige gård (Brødregården) til skolen, der forblev her i næsten 300 år. 1848 flyttedes den til Jomfru Ane Gade (nuværende nr. 14) og 1889 til bygningen i Saxogade, nu Sankt Jørgens Gade nr. 5. AALBORG KATEDRALSKOLE Sankt Jørgens Gade 5 9000 Aalborg Tlf. 96 31 37 70 e-mail: [email protected] Skolenummer 851 060 Træffetid: kontoret åbent 8.15-14.00 Rektor træffes 8.15-9.00 www.katedralskolen.dk Facebook.com/AalborgKatedralskole Instagram.com/AalborgKatedralskole Redaktion: Ulla Thomasen Tryk: Hobro Lyntryk Oplag: 2.000 stk. Omslag: Skolegården Fotos: Elever og ansatte på Aalborg Katedralskole Freelancer, fotograf Tove Koch Fotograf Thomas Bæhr Jensen, Aalborg Skolefoto Vignetten på bagsiden viser skolens segl som afbilder Helligåndsklostrets østfløj - Aalborg Katedralskoles hjemsted 1554-1848. 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 - Aalborg Katedralskole | 1 Årsskrift indhold Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 ................................................ 3 Tur til Rom ..................................................... 28 Frivillig volleyball-stævne ........................... 57 Velkommen til 349 nye elever .................... -
Master Thesis the Development of Aalborg As a Cultural Destination in the Context of Creative Tourism
Master Thesis The development of Aalborg as a cultural destination in the context of creative tourism Keystrokes: 85.538 Maiken Lykke Larsen S T A N D A R D F R O N T P A G E F O R E X A M I N A T I O N P A P E R S To be filled in by the student(s). Please use capital letters. Subjects: (tick box) Project Synopsis Portfolio Thesis X Written Assignment Study programme: Tourism Semester: 10th Exam Title: Master Thesis Name and date of birth/ Name(s) Date(s) of birth Names and dates of birth of group Maiken Lykke Larsen 02.07.91 members: Hand in date: 31th may 2021 Project title /Synopsis Title/Thesis The development of Aalborg as a cultural destination in the context of Title creative tourism 1 According to the study regulations, 192000 the maximum number of keystrokes of the paper is: Number of keystrokes (one standard 85538 page = 2400 keystrokes, including spaces) (table of contents, bibliography and appendix do not count)* Supervisor (project/synopsis/thesis): Karina Smed I/we hereby declare that the work submitted is my/our own work. I/we understand that plagiarism is defined as presenting someone else's work as one's own without crediting the original source. I/we are aware that plagiarism is a serious offense, and that anyone committing it is liable to academic sanctions. Rules regarding Disciplinary Measures towards Students at Aalborg University (PDF): http://plagiat.aau.dk/GetAsset.action?contentId=4117331&assetId=4171389 Date and signature(s): 31.05.21 * Please note that you are not allowed to hand in the paper if it exceeds the maximum number of keystrokes indicated in the study regulations. -
Kulturmiljøer ( for Aalborg Kommune )
Kulturmiljøer ( For Aalborg Kommune ) Indhold Indhold og forord ........................................................................................ Aalborg Kommune.....................................................................................24 Øvrige kulturmiljøer .............................................................................. 228 4 Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset Forord område, som ved sin fremtræden afspej- ler væsentlige træk af den samfunds- mæssige udvikling. Det landskab, som istiden efterlod, er gennem mange tusinde år blevet bearbejdet og formet af mennesker. Der er etableret boplad- ser og gravhøje, anlagt veje, stier og jernbaner, bygget kirker, fa- brikker, huse og sommerhuse, fældet skove og plantet nye, dyrket jord, formet skel, plantet hegn, anlagt diger, bygget havne m.m. Det landskab er det, vi i dag kalder det danske kulturlandskab. Kulturlandskabet undergår konstante forandringer i takt med, at samfundet forandrer sig, og derfor føjes der hele tiden nye lag til landskabet, mens andre udviskes. Med andre ord afsætter udviklin- gen spor i landskabet. Den, der kan læse sporene, kan læse om vo- res fælles fortid. Ældre tiders kulturspor giver en historisk oplevelse af og forståelse for tidligere tiders samfundsforhold og menneske- nes vilkår. Forhold, som kan være med til at sætte vores eget liv og livsvilkår i perspektiv. I Danmark har amterne haft en lang tradition for at beskytte natu- ren og miljøet. Der gøres en stor indsats for at nedbringe forurenin- gen og bevare et varieret dyre- og planteliv i naturen. I løbet af de seneste årtier er der desuden opstået en stadig øget interesse for at bevare de gamle kulturhistoriske spor, som mange steder er truet af den generelle samfundsudvikling. Denne interesse har bl.a. udmøn- tet sig i en øget arbejdsindsats fra de kulturhistoriske fagfolks side. Stat, amter, museer m.fl. -
Rusmiddelpolitik Sonlig Udvikling - Både Socialt Og Individuelt
Indledning Ungdomsuddannelserne i Aalborg har et fælles ansvar for at sikre eleverne de bedst mulige betingelser for læring og per- Rusmiddelpolitik sonlig udvikling - både socialt og individuelt. Derfor har skoler- ne fastlagt fælles retningslinjer for alkohol og rusmidler. Det for elever på betyder, at uanset hvor en studerende er elev på en ungdoms- uddannelse i Aalborg, mødes eleven af de samme retningslin- ungdomsuddannelserne jer. i Aalborg Målet er, at elevernes ungdomsuddannelses forløb præges af en så stor personlig udvikling og fagligt udbytte som muligt indenfor rammerne af et godt fællesskab. Overdreven indta- gelse af alkohol og indtagelse af andre rusmidler er i modstrid Gældende for med opfyldelsen af disse mål. Skolerne vil derfor arbejde for, at eleverne får et bevidst og ansvarligt forhold til alkohol og Aalborghus Gymnasium andre rusmidler. Aalborg Katedralskole Skolerne samarbejder med Aalborg Kommune således, at vi Hasseris Gymnasium sikrer, at elever, der har behov for hjælp, tilbydes dette bedst muligt. Information om dette sikres bl.a. gennem inddragelse Nørresundby Gymnasium og HF af elever via fællesarrangementer og undervisning samt infor- mation til forældrene. Aalborg Handelsskole Rektor, Aalborghus Gymnasium Tech College Aalborg Rektor, Aalborg Katedralskole Rektor, Nørresundby Gymnasium og HF Rektor, Hasseris Gymnasium Direktør, Aalborg Handelsskole Direktør, Tech College Aalborg Generelle regler Det er ikke tilladt at medbringe, indtage eller være påvirket af alkohol samt andre rusmidler i forbindelse med skolegangen på skolen eller i skolernes umiddelbare nærhed, hvor eleverne kan identificeres med skolerne. Dette gælder også på introture og til øvrige elevarrangementer uden for skolen. Dispensationer - På studieture kan skolens ledelse dispensere og give tilla- delse til indtagelse af alkohol i begrænset omfang. -
K O M M U N E P L a N Tillæg H.033 for BRT I Aalborg
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.033 for BRT i Aalborg Aalborg Byråd godkendte den 22. oktober 2018 kommuneplantillæg H.033 for BRT i Aalborg. Planen består af: Redegørelse til tillæg H.033 Retningslinie 13.13 BRT Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Sammen med kommuneplantillægget offentliggøres et forslag til lokalplan 1-1-134. Klagevejledning Afgørelsen om godkendelsen af kommuneplantillægget kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt 27. november 2018. Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet. Hvad kan du klage over? Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58-62. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler. Du kan ikke klage over, at du er uenig i kommunens beslutning. Det er Planklagenævnet, der vurderer, om din klage omfatter et retslig spørgsmål. Klageportalen Du sender klagen til Planklagenævnet via Klageportalen. Efterfølgende kommunikation om klagen sker også gennem Klageportalen.