Talentarbejdet og talentudviklingen på Aalborghus Gymnasium er funderet i et ønske om, at hver enkelt elev skal tages alvorligt, udfordres og støttes, så alle får lige muligheder. Derfor har vores elever mulighed for at deltage i en lang række af aktiviteter, så elever med særlige forudsætninger indenfor et eller flere områder og/eller elever, der har viljen og lysten til at yde en særlig indsats, kan blive tilgodeset. De talentfulde unge elever inspirerer klassekammerater og lærere - en styrket talentindsats er derfor også et løft af bredden. Talentarbejdet foregår på mange forskellige områder og niveauer og i mange forskellige scenarier. Således kan vores elever: • Deltage i konkurrencer med fagligt fokus. • Deltage i regionale og nationale konkurrencer, som ligger udenfor undervisningen. • Deltage i camps eller koncentrerede forløb, hvor forskellige interesseområder kan dyrkes. • Deltage i faglige forløb på faste eftermiddage efter skoletid. • Deltage i udvekslingsforløb med andre europæiske skoler. Her er der egenbetaling til rejser. På de næste sider kan du læse en ultra kort beskrivelse af nogle af talentaktiviteterne på Aalborghus Gymnasium – nogle forløb starter først til foråret - andre er lige ved at gå i gang. Læseklubben Pegasus Er du interesseret i at læse bøger? Kunne du tænke dig at dele dine læseoplevelser og diskutere dem med andre? Tør du blive udfordret på din smag for litteratur? Kontakt: Rune Hildebrand,
[email protected] Litteraturnørderi Det er blevet tid til en ny runde med kreativ skrivning og læsning for litteraturnørdere og skrivekløende elever. Helt overordnet er programmet, at vi læser og skriver af lyst, og vi bruger dansk og engelskfaget til at blive bedre til vores hobby og dele den med andre.