DOCSLIB.ORG

Ungdomsuddannelser I Nordjylland 2013

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Ungdomsuddannelser I Nordjylland 2013 UNGDOMSUDDANNELSER I NORDJYLLAND 2013 UU-Centrene i Region Nord i Region UU-Centrene Information om INDHOLD uddannelsesvalg 2 3 Information om uddannelsesvalg Et regionalt Erhvervsarbejde/Videreuddannelse 3 Et regionalt uddannelseshæfte uddannelseshæfte 6 år Uddannelse til alle unge Det er nu blevet din tur til at beslutte, Før du vælger uddannelse hvad du vil efter 9. eller 10. klasse. I dette hæfte kan du og dine foræl- Ungdommens Uddannelsesvejledning dre læse om uddannelsesmulighederne 10. klasse efter 9. og 10. klasse og få et overblik Introduktionskursus og obligatorisk brobygning over, hvor i regionen de forskellige ud- Ansøgning, økonomi og transport dannelser kan tages. 5 år Egu – erhvervsgrunduddannelse Langt de fleste vælger at starte på en Fiskeri og søfart en erhvervsuddannelse eller en gymna- sial uddannelse, og det er også disse Stu – 3-årig uddannelse for unge med særlige behov uddannelser, som dette hæfte især Andre muligheder UNGDOMSUDDANNELSER handler om. Du kan læse om erhvervs- 9 Erhvervsuddannelser uddannelserne på s. 9-20 og de gym- I NORDJYLLAND nasiale uddannelser på s. 21-31. 4 år 10 Fælles for erhvervsuddannelserne Nogle vælger dog at tage et job som 2013 ungarbejder eller et skoleophold på fx 13 Forskellige slags erhvervsuddannelser: en husholdningsskole (se s. 7), før de starter på en ungdomsuddannelse. De teknisk-håndværksmæssige erhvervsuddannelser Nogle unge kan få tilbudt en indivi- De merkantile erhvervsuddannelser duelt tilrettelagt uddannelse (se side Social- og sundhedsuddannelserne Information til 6), og andre igen har brug for et op- 3 år Landbrugsuddannelserne forældre og hold på en produktionsskole (se side 8) andre voksne for at få lidt mere ide om, hvad de vil, 18 De 12 indgange og tilhørende uddannelser inden de starter en egentlig ungdoms- uddannelse. 20 Eux – erhvervsuddannelse med fag på gymnasialt niveau Uddannelse til alle unge 21 De gymnasiale uddannelser Det er vigtigt at få en uddannelse, når 2 år Oversigt over de obligatoriske fag man drømmer om at få et job og klare i de gymnasiale uddannelser sig på arbejdsmarkedet. I fremtiden vil der nemlig blive stillet endnu større 22 Fælles for de gymnasiale uddannelser UU-Centrene i Region Nord krav til arbejdskraftens kvalifikationer, og der bliver færre job for folk uden 24 STX – det almene gymnasium uddannelse. Det er et politisk mål, at alle unge Erhvervsuddannelserne på handelsskole, teknisk skole, SOSU, AMU, landbrugsskole 26 Hf – højere forberedelseseksamen gennemfører en ungdomsuddannelse 1 år efter grundskolen, og alle mellem 15 ole 28 Hhx –handelsgymnasiet og 17 år, som har afsluttet grundsko- len, har pligt til ENTEN at være i gang 30 Htx – teknisk gymnasium med en ungdomsuddannelse ELLER til at være i gang med en anden "forbe- oduktionssk Grundforløb stx det almene gymnasium Egu Erhvervsgrunduddannelsen Pr Grundforløb htx teknisk gymnasium Grundforløb hhx handelsgymnasium hf højere forberedelseseksamen 32 Skoler med særlige forløb redende og udviklende aktivitet", som Grundforløb Hovedforløb Grundforløb Hovedforløb eux erhvervsuddannelse på teknisk skole med fag gymnasialt niveau Særlige gymnasiale forløb forbereder til uddannelse. Sport og ungdomsuddannelser Grundskolens 9. eller 10. klasse Det handler om at gennemføre Særlige erhvervsuddannelsesforløb Ungomsuddannelser i Nordjylland Når du først har en ungdomsuddannel- tigt, at du gennemfører din uddannelse. de bliver gode til endnu flere ting. Der- 36 Adresser & Udgives af: UU-Centrene i Region Nord | Sekretariat: UU-Aalborg, se, er der mange flere muligheder for ar- En ungdomsuddannelse er et godt for arbejder mange mennesker faktisk Ny Kastetvej 1-3, 9000 Aalborg, Tlf. 9931 4501 | bejde og videreuddannelse, end du kan grundlag at bygge videre på, og man- med noget helt andet, end de blev ud- Åbent hus/orienteringsmøder Ansvarshavende redaktører: Hanne Kjelst Rosendahl og Per D. Kristensen | Oplag: 18.000 | Produktion: Fjerritslev Tryk A/S forestille dig lige nu. Derfor er det vig- ge tager sidenhen efteruddannelse, så dannet til fra starten. Du kan læse om skoler med særlige forløb på s. 32-35. Her kan du fx læse om International Baccalaureate (IB), en engelsksproget, international studentereksamen, og du kan læse om kombinationer af sport og uddannelse, om htx landbrug, om hg og guideuddannelse. 4 Forbered dig til valget ge på den enkelte elevs uddannelses- Introduktionskursus og hed for at opleve hverdagen på en eller 5 Du kan – bl.a. ved hjælp af dette hæfte plan fra 9. klasse. Det vil sige, at læ- obligatorisk brobygning flere ungdomsuddannelser, og brobyg- – forberede dig til valget af uddannelse rerne i 10. klasse bygger videre på de ningsperioden kan derfor hjælpe dig ved at undersøge: tanker om uddannelse, du allerede har I 8. klasse kan du komme på introduk- med at blive mere sikker, når du skal • Hvor længe varer uddannelsen? gjort dig, og du kan i 10. klasse arbejde tionskursus, hvis den kommune, hvor vælge uddannelse. • Hvor kan jeg tage uddannelsen? målrettet frem mod den ønskede ud- du bor, har besluttet at tilbyde denne Din UU-vejleder hjælper dig med at – tjek hjemmesider dannelse. Hvis du har problemer med aktivitet. Det er det enkelte UU-center, vælge og forberede dig på brobygning • Fag, praktik og eksaminer at læse, får du i 10. klasse tilbudt mål- der organiserer introduktionskurserne. i 10. klasse. • Faglige og personlige krav under- rettet læseundervisning. Formålet med introkurserne er at give vejs i uddannelsen De obligatoriske fag i 10. klasse er eleverne i 8. klasse mulighed for at af- Ansøgning, økonomi • Hjemmearbejde og opgaver dansk, matematik og engelsk. Den prøve forskellige ungdomsuddannelser og transport • Videreuddannelse og jobmulighe- valgfrie del af 10. klasse omfatter en i praksis, og du vil på uddannelserne få der bagefter. række tilbudsfag, fx tysk, fransk og fy- et indblik i, hvordan der arbejdes både Ansøgningen sik/kemi. med teori og med den praktiske del. Elever i 9. og 10. klasse skal tilmelde Før du vælger uddannelse Derudover skal 10. klasse tilbyde un- Du kan få yderligere information hos sig en ungdomsuddannelse via www. Du kan vælge at starte på en ungdoms- dervisning i mindst 3 af følgende fag: din UU-vejleder. optagelse.dk uddannelse efter 9. eller 10. klasse. idræt, samfundsfag, kristendomskund- I 10. klasse skal du deltage i 1 uges På din skole vil UU-vejlederen give Ungdomsuddannelserne bygger videre skab/religion, naturfag, metal/motor- obligatorisk brobygning eller i en kom- dig og dine lærere en grundig orien- på undervisningen i 9. klasse; dog kan værksted, byggeværksted, teknologi- bination af brobygning og ulønnet tering om, hvordan du taster dine øn- du kun komme på hf, hvis du har af- værksted, serviceværksted, produkt- praktik. Begge dele skal være noget, sker ind, og hvordan dine forældre skal sluttet 10. klasse. udvikling og formgivning, iværksætter, der er relevant i forhold til din fremti- godkende tilmeldingen. Ansøgningen Når du vælger, skal du overveje, hvil- sundhed og sociale forhold, teknologi dige ungdomsuddannelse. Kommunen skal være indtastet og godkendt af di- ken uddannelse der passer bedst til og kommunikation. kan herudover beslutte at iværksætte ne forældre senest d. 1. marts. dig: søge, hvilke uddannelser der kan føre du søger ind på. Det er vigtigt, at dit 10. klasse varer som regel et år, men yderligere brobygningsuger i op til 6 • Kan du godt lide at lave noget med frem til dette job. nye uddannelsessted får nogle oplys- der er også mulighed for at afslutte ef- uger. Det er det lokale UU-center, der Uddannelsesparathed dine hænder og at skabe nye ting? I skolen har du allerede mødt din ninger om dig og dine interesser. Det ter ½ år. Du kan få at vide af din UU- iværksætter og organiserer brobygnin- Som en del af arbejdet med uddannel- • Kan du godt lide at have mange UU-vejleder, som har hjulpet dig med er en god ide at beskrive, hvad du især vejleder, hvor 10. klasse tilbydes i dit gen i 10. klasse. sesplanen vil din UU-vejleder tale med hjemmeopgaver, at skrive og at at finde information om uddannelser er god til. Hvis der er områder, hvor nærområde. Brobygning betyder, at du har mulig- dig om, om du er uddannelsesparat til læse meget? og job. Men du har sandsynligvis også du tror, du har brug for ekstra hjælp, den uddannelse, du ønsker. UU-vejle- • Er der nogle fag eller faglige om- snakket om uddannelse med mange er det vigtigt også at skrive dette. Det deren skal skrive sin vurdering af din råder, som du er særligt interesse- andre: venner, familie, lærere osv. kunne fx være hjælp til læsning, stav- uddannelsesparathed i uddannelses- ret i? ning og skrivning i form af en IT-ryg- planen. • Kan du godt lide at arbejde sam- Uddannelsesplanen sæk. På den måde kan uddannelsesste- Hvis din UU-vejleder vurderer, at du men med andre, eller vil du helst Inden du skal melde dig til en uddan- det bedre forberede sig på at møde dig ikke er parat til den uddannelse, du øn- arbejde alene? nelse, skal du lave en uddannelsesplan. der, hvor du er. sker, kan I sammen overveje, hvilke an- • Kan du lide at være udendørs året Du skal overveje, hvad du interesserer dre muligheder du har for at blive mere rundt? dig for, og hvad du er god til. I arbejdet 10. klasse klar til en ungdomsuddannelse. Derefter Den slags spørgsmål kan hjælpe dig med uddannelsesplanen og i dine sam- Undervisningen i 10. klasse er et ud- kan I lave en plan for disse aktiviteter. med at finde ud af, hvilken uddannelse taler med din UU-vejleder bygger du dannelsestilbud til de unge, som efter Hvis du og dine forældre er uenige du skal vælge. videre på alt det, du har lært i skolen grundskolen har brug for at blive dyg- med UU-vejlederen mht., om du er ud- og på de erfaringer med uddannelse tigere rent fagligt og har behov for at dannelsesparat, skal tilmeldingen sen- Ungdommens og arbejde, som du har fx fra erhvervs- tænke lidt mere over, hvilken uddan- des til den uddannelse, du ønsker, og Uddannelsesvejledning praktik, fritidsjob, besøg på ungdoms- nelse de skal vælge.
Load more

Recommended publications
  • Deltagerliste Sport Summit Aarhus 2017
    DELTAGERLISTE SPORT SUMMIT AARHUS 2017 ID Name Organization Country 180 Jonas Hjorth Andersen DIF Denmark 230 Michael Andersen SNE, The Scandinavian Network for Elite Sport 118 Synnøve Endal Andersen Western Norway University of Applied Sciences Norway 122 PhD Marco Arpino Comitato Olimpico Nazionale Italiano Italy 38 Morten Arvidsson Randers Talent & Elite Denmark 141 Henrik Baadsgaard Odense Kommunes Eliteidrætsråd Denmark 64 Lars Green Bach Danish Swimming Federation Denmark 231 Thomas Bach NOC and Sport Confederation of Denmark (DIF) 168 Mr. Johan Frederik Banzhaf Aalborg University Denmark 40 Morten Bartholin Randers Golfklub Denmark 236 Casper F. Beedholm Aarhus University Denmark 163 Willy Berggren Sport Campus Sweden Sweden 53 Mr. Even Bjoarvik Western Norway University of Applied Sciences Norway 113 Mr Oscar Blomberg Swedish University Sports Federation Sweden 123 Madame Laurence Blondel Insep France 195 Hanne Blume DONG Energy Denmark 190 Mette Bock Denmark 196 Jens Bojsen-Møller SDU Denmark 66 Dean Boles Danish Swimming Federation Denmark 78 Kristina Bradauskiene Lithuanian Sports University Lithuania 128 Henrik H. Brandt Danish Institute For Sports Studies (Idan) Denmark 211 Associate Professor, Ph.d. University Of Southern Denmark Denmark Thomas Bredahl 206 Kirsten Brusgaard Aarhus University Denmark 27 Professor, Representative Faculty of Sport and Physical Education, University of Niš Serbia of the Faculty of Sport and Physical Education, University of Niš in ENSE Saša Bubanj 126 Jens Bundgaard Aarhus University Denmark 212 Professor Daniela University Of Rome Foro Italico Italy Caporossi 30 Professor Laura Capranica University Of Rome Foro Italico - Eas Italy 251 PhD Magnus Carlsson Dalarna University Sweden 203 Jens B. Christensen Sport Summit Aarhus 2017 Denmark 169 Associate Professor Mette Aarhus University Denmark Krogh Christensen 244 Allan Tambo Christiansen VisitAarhus Denmark 6 Mr Jan Christiansen Danish Sailing Association Denmark 192 Dr.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • Lokalplan 4-2-114 Lokalcenter, Danalien Og Sohngårdsholmsvej, Grønlandskvarteret
    Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Hjallerup Dronninglund Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Vester Hassing Egholm NØRRESUNDBY Hou Rørdal Gandrup Øster Uttrup Hasseris AALBORG Limfjorden Nørholm Nørre Tranders Koldkær Klitgård Sønder Tranders Klarup Bisnap Skalborg Gug Stavn Storvorde Sønderholm Hals Frejlev Gistrup Visse Dall Villaby Skelby Farstrup Sejlflod Kølby Barmer Nibe Skellet Lillevorde Valsted Svenstrup Nøvling Egense Gudumholm Mou Godthåb Sebbersund Aalborg Bugt Ferslev Store Gudum Ajstrup Bislev Vaarst Gudumlund Ellidshøj Fjellerad Nørre Kongerslev Volsted Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Terndrup Aars Øster Hurup Rold Skov September 2016 LOKALPLAN 4-2-114 Lokalcenter, Danalien og Sohngårdsholmsvej Grønlandskvarteret Vejledning Lokalplan 4-2-114 Lokalcenter, Danalien og Sohngårdsholmsvej, Grønlandskvarteret Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Hvad består lokalplanen af? Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Her redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustra- tioner samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret.
    [Show full text]
  • Aalborg Katedralskole 2020 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 - Aalborg Katedralskole | 1 Schola Cathedralis Alaburgensis 2
    Aalborg Katedralskole 2020 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 - Aalborg Katedralskole | 1 Schola Cathedralis Alaburgensis 2. september 1538 udsendtes kirkeordinansen. Heri bestemmes: Udi hver Købstad skal være en Latin Skole. 26. august 1540 nævnes skolen første gang. I 1554 blev Aalborg stiftsby, og 21. juli 1554 overdrog kong Christian III øst- fløjen i Helligåndsklostrets sydlige gård (Brødregården) til skolen, der forblev her i næsten 300 år. 1848 flyttedes den til Jomfru Ane Gade (nuværende nr. 14) og 1889 til bygningen i Saxogade, nu Sankt Jørgens Gade nr. 5. AALBORG KATEDRALSKOLE Sankt Jørgens Gade 5 9000 Aalborg Tlf. 96 31 37 70 e-mail: [email protected] Skolenummer 851 060 Træffetid: kontoret åbent 8.15-14.00 Rektor træffes 8.15-9.00 www.katedralskolen.dk Facebook.com/AalborgKatedralskole Instagram.com/AalborgKatedralskole Redaktion: Ulla Thomasen Tryk: Hobro Lyntryk Oplag: 2.000 stk. Omslag: Skolegården Fotos: Elever og ansatte på Aalborg Katedralskole Freelancer, fotograf Tove Koch Fotograf Thomas Bæhr Jensen, Aalborg Skolefoto Vignetten på bagsiden viser skolens segl som afbilder Helligåndsklostrets østfløj - Aalborg Katedralskoles hjemsted 1554-1848. 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 - Aalborg Katedralskole | 1 Årsskrift indhold Årsskrift 2020 Årsskrift 2020 ................................................ 3 Tur til Rom ..................................................... 28 Frivillig volleyball-stævne ........................... 57 Velkommen til 349 nye elever ....................
    [Show full text]
  • Rusmiddelpolitik Sonlig Udvikling - Både Socialt Og Individuelt
    Indledning Ungdomsuddannelserne i Aalborg har et fælles ansvar for at sikre eleverne de bedst mulige betingelser for læring og per- Rusmiddelpolitik sonlig udvikling - både socialt og individuelt. Derfor har skoler- ne fastlagt fælles retningslinjer for alkohol og rusmidler. Det for elever på betyder, at uanset hvor en studerende er elev på en ungdoms- uddannelse i Aalborg, mødes eleven af de samme retningslin- ungdomsuddannelserne jer. i Aalborg Målet er, at elevernes ungdomsuddannelses forløb præges af en så stor personlig udvikling og fagligt udbytte som muligt indenfor rammerne af et godt fællesskab. Overdreven indta- gelse af alkohol og indtagelse af andre rusmidler er i modstrid Gældende for med opfyldelsen af disse mål. Skolerne vil derfor arbejde for, at eleverne får et bevidst og ansvarligt forhold til alkohol og Aalborghus Gymnasium andre rusmidler. Aalborg Katedralskole Skolerne samarbejder med Aalborg Kommune således, at vi Hasseris Gymnasium sikrer, at elever, der har behov for hjælp, tilbydes dette bedst muligt. Information om dette sikres bl.a. gennem inddragelse Nørresundby Gymnasium og HF af elever via fællesarrangementer og undervisning samt infor- mation til forældrene. Aalborg Handelsskole Rektor, Aalborghus Gymnasium Tech College Aalborg Rektor, Aalborg Katedralskole Rektor, Nørresundby Gymnasium og HF Rektor, Hasseris Gymnasium Direktør, Aalborg Handelsskole Direktør, Tech College Aalborg Generelle regler Det er ikke tilladt at medbringe, indtage eller være påvirket af alkohol samt andre rusmidler i forbindelse med skolegangen på skolen eller i skolernes umiddelbare nærhed, hvor eleverne kan identificeres med skolerne. Dette gælder også på introture og til øvrige elevarrangementer uden for skolen. Dispensationer - På studieture kan skolens ledelse dispensere og give tilla- delse til indtagelse af alkohol i begrænset omfang.
    [Show full text]
  • Velkommen Hjem Til Parkbyen
    Parkbyen Natur og by på toppen af Aalborg Lyden af grus under skosålerne, når du sætter cyklen og går ind ad glasdøren, hvorfra du kan se igennem bygningen ud på den anden side. Brostenene, som er brugt som kanter uden for bygningen, sender sammen med gruset og træerne ved hver bygning, tankerne mod gamle slotshaver. Grønt er der hele vejen rundt om bygningerne, og i fuldt flor, i de to omkringliggende grønne områder. Indgangen til bygningen er lys og moderne. Den nærmest byder indenfor. Oppe i lejligheden nyder du de gode dagslysforhold fra de store vinduespartier, mens du laver dig en kop dampende kaffe i dit nye kvalitetskøkken. Med din kop i hånden, åbner du døren til altanen og sætter dig i sollyset med ryggen mod husets gyldne og rustikke mursten. Fornemmelsen af murstenenes lange danske historie og hyggelige stemning rammer din ryg, mens du nyder udsigten ud over Aalborg by, på den ene side, og Golfparken lige ved kanten af bygningerne, der til sammen udgør Parkbyen, det enorme grønne område med træer, græs, små stier og mulighed for leg, løb og stille gåture. Med din kop i hånden, åbner du døren til altanen og sætter dig i sollyset og nyder udsigten ud over Aalborg by. Din nye baghave Parkbyen Parkbyen i korte træk Parkbyen byder på gennemtænkt arkitektur af høj kvalitet, fantastiske udeområder og ideel beliggenhed. Parkbyen giver en stor grad af bekvemmelighed – transportmæssigt og ved at ligge tæt på by og park, med forbindelser til universitetet og motorvejen. Gennemført høj kvalitet – det er essensen af Parkbyen. Det er ganske enkelt et rart sted at være.
    [Show full text]
  • Østbyen BRT Og Byudvikling I Østbyen
    Østbyen BRT og byudvikling i Østbyen Illustration: Friis & Moltke Vestbyen Midtbyen Østbyen Universitetetsområdet Jomfru Ane Gade Selma Lagerløfs Vej Nytorv Karolinelund Servicebyen Vestbyen Station (Boulevarden) Politigården Eternitten Campus Forum Nyt Aalborg Haraldslund Universitetshospital Vestre Fjordvej John F. Kennedys Plads Sohngårdsholmsparken Universitetet Danalien Gigantium Væddeløbsbanen Pontoppidanstræde BRT kommer til at bevæge sig gennem Aalborg på den 12 Scoresbysundvej Grønlands Torv km lange strækning fra Væddeløbsbanen gennem midtbyen til Nyt Aalborg Universitetshospital. Pendlerpladsen Om BRT BRT er en miljøvenlig højklasset busforbindelse, der giver kortere rejsetid og skaber større sammenhæng mellem transport og byudvikling. BRT (Bus Rapid Transit) BRT er kendetegnet ved: er en letbane på gummihjul • Kørsel i egen busbane. • Prioritering i lyskryds. • Jævn overflade uden huller og bump. • Hurtig og niveaufri ind- og udstigning. • Komfortable og støjsvage køretøjer med plads til 150-200 passagerer. Trafikændringer i Østbyen Servicebyen Bornholmsgade Selma Lagerløfs Vej Karolinelund I Bornholmsgade opretholdes trafikken næsten som i dag, men der etableres et nyt lyskryds ved Sjællandsgade, så fodgængere kan kryd- se vejen sikkert. Eternitten Sohngårdsholmsvej Frederik Bajers Vej Humlebakken På Sohngårdsholmsvej etableres busbane i midten af vejen. Det betyder, at man ikke kan svinge til venstre fra Sohngårdsholmsvej ind ad sidevejene. Når busbanen erUniversitetet etableret, skal man derfor altid Danalien køre højre ind og højre ud af sidevejene til Sohngårdsholmsvej. En del sideveje lukkes, og der etableresPontoppidanstræde nye lyskryds ved Magisterparken og Kollegievej. Gigantium Scoresbysundvej Anlægsarbejdet PendlerpladsenNår anlægsarbejdet begynder i 2019, arbejdes der på forskellige dele Grønlands Torv af den 12 km lange BRT strækning, så den øvrige trafik kan afvikles så problemfrit som muligt i alle dele af byen.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 11. Marts 1998
    Folketingsvalget den 11. marts 1998. Nr. Dato 7-01 08.04.1998 $alborg Kommune er opdelt i tre givne stemmer var i alt 25.929 ugyldige, opstillingskredse: 5. kreds (Aalborg Nord incl. svarende til en ugyldighedsprocent på 0,76. Hals og Aabybro), 6. kreds (Aalborg Vest) og 7. kreds (Aalborg Øst). 'er var ved Folketingsvalget den 11. marts 1998 opstillet 11 partier samt 1 personlig liste 9ed Folketingsvalget den 11. marts 1998 var uden for partierne. Af de 120.427 stemmer på et det samlede antal stemmeberettigede vælgere i af de politiske partier var de 67.374 personlige 5., 6. og 7. kreds på 141.610. Der blev i alt stemmer. Det svarer til, at 55,95% af vælgerne afgivet 121.163 stemmer, hvilket giver en valgte at stemme personligt. stemmeprocent på 85,56. Stemmeprocenterne for de tre kredse var henholdsvis 86,51 i 5. 9ed Folketingsvalget i december 1994 var der kreds, 85,27 i 6. kreds og 85,00 i 7. kreds. 116.260 vælgere, der stemte på et politisk parti og 60.575 af disse stemte personligt. Andelen af $ntallet af blanke stemmer udgjorde 476 og personlige stemmer var dermed 52,1%. andre ugyldige stemmer udgjorde 223, således at der i alt var 699 ugyldige stemmer. Det svarer til en ugyldighedsprocent på 0,58. 9ed Folketingsvalget i september 1994 var stemmeprocenten for 5., 6. og 7. opstillingskreds 83,02 mens antal afgivne stemmer var 117.276. Der var i alt 964 ugyldige stemmer, hvilket svarer til en ugyldighedsprocent på 0,82. 3å landsplan blev der ved Folketingsvalget den 11.
    [Show full text]
  • Aalborg Katedralskole Vil Være En Skole, Der Forener Tradition Og Dannelse Med Innovation Og Kreativitet I Et Moderne Undervisningsmiljø
    AALBORG KATEDRALSKOLE KVALITETSRAPPORT 2015/16 Aalborg Katedralskoles vision Aalborg Katedralskole vil være en skole, der: forener tradition og dannelse med innovation og kreativitet i et moderne undervisningsmiljø udvikler elevernes personlige og studierelaterede kompetencer med udgangspunkt i et højt fagligt niveau giver rige muligheder for intellektuelle, kreative og fysiske udfordringer såvel i undervisningen som efter skoletid udbygger samarbejdet med byens kultur- og erhvervsliv og videreudvikler samarbejdsrelationer nationalt og internationalt er en åben og attraktiv arbejdsplads for elever, kursister og medarbejdere Aalborg Katedralskoles vision bygger på skolens værdier, som er: Kreativitet, Seriøsitet, Tolerance, Åbenhed og Demokrati. Aalborg Katedralskole vil være en skole, der forener tradition og dannelse med innovation og kreativitet i et moderne undervisningsmiljø Fokus på tradition og historie I august måned 2015 fejrede vi Aalborg Katedralskoles 475 års fødselsdag. På datoen d. 26. august blev dagen markeret sammen med eleverne med fødselsdagstale, sang og kagemand til alle. Efterfølgende var der reception for besøgende med tilknytning til skolen. To dage senere underholdt Aalborg Katedralskole i forbindelse med ”Aalborg i Rødt” på C. W. Obels Plads, som ligger tæt på Helligåndsklostret hvor skolen havde til huse for 475 år siden. Her spillede udvalgte elevbands, mens andre elever gav guidede rundture i området omkring klostret og arrangerede historiske og nutidige aktiviteter fra idrættens og biologiens verden og konkurrencer med historisk tvist. Skolens kammerkor fremførte også Carl Nielsen-sange. Afslutningsvis blev der holdt fest for nuværende og tidligere elever og ansatte i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Ved fødselsdagsreceptionen gav lektor Henrik Juhl Andersen rundvisning og fortalte om skolens samling af gipsafstøbninger. I august måned var en ny bog om Aalborg Katedralskoles samling af gipsafstøbninger netop udkommet.
    [Show full text]
  • Aalborghus Talent
    Talentarbejdet og talentudviklingen på Aalborghus Gymnasium er funderet i et ønske om, at hver enkelt elev skal tages alvorligt, udfordres og støttes, så alle får lige muligheder. Derfor har vores elever mulighed for at deltage i en lang række af aktiviteter, så elever med særlige forudsætninger indenfor et eller flere områder og/eller elever, der har viljen og lysten til at yde en særlig indsats, kan blive tilgodeset. De talentfulde unge elever inspirerer klassekammerater og lærere - en styrket talentindsats er derfor også et løft af bredden. Talentarbejdet foregår på mange forskellige områder og niveauer og i mange forskellige scenarier. Således kan vores elever: • Deltage i konkurrencer med fagligt fokus. • Deltage i regionale og nationale konkurrencer, som ligger udenfor undervisningen. • Deltage i camps eller koncentrerede forløb, hvor forskellige interesseområder kan dyrkes. • Deltage i faglige forløb på faste eftermiddage efter skoletid. • Deltage i udvekslingsforløb med andre europæiske skoler. Her er der egenbetaling til rejser. På de næste sider kan du læse en ultra kort beskrivelse af nogle af talentaktiviteterne på Aalborghus Gymnasium – nogle forløb starter først til foråret - andre er lige ved at gå i gang. Læseklubben Pegasus Er du interesseret i at læse bøger? Kunne du tænke dig at dele dine læseoplevelser og diskutere dem med andre? Tør du blive udfordret på din smag for litteratur? Kontakt: Rune Hildebrand, [email protected] Litteraturnørderi Det er blevet tid til en ny runde med kreativ skrivning og læsning for litteraturnørdere og skrivekløende elever. Helt overordnet er programmet, at vi læser og skriver af lyst, og vi bruger dansk og engelskfaget til at blive bedre til vores hobby og dele den med andre.
    [Show full text]
  • Idrætsrelaterede Uddannelser Og Kurser I Danmark En Kortlægning Af Offentlige Og Private Uddannelser
    Idrætsrelaterede uddannelser og kurser i Danmark En kortlægning af offentlige og private uddannelser Analyse af Af Henriette Bjerrum idrættens Idrættens Analyseinstitut uddannelsesbehov November 2011 Delrapport 1 Titel Idrætsrelaterede uddannelser og kurser i Danmark. En kortlægning af offentlige og private uddannelser Denne rapport er Delrapport 1 blandt tre delrapporter, der udgør en samlet analyse af idrættens uddannelses- og kursusbehov lavet af Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund Hovedforfatter Henriette Bjerrum Øvrige bidragydere til rapporten Nynne Mortensen, Anders Christian Larsen, Henrik H. Brandt Omslagslayout Agnethe Pedersen Øvrig grafik, opsætning og korrektur Idrættens Analyseinstitut Forsidefoto Colourbox Print PrinfoDigital Udgave 1. udgave, København, november 2011 Pris Rapporten kan bestilles i trykt udgave hos Idrættens Analyseinstitut, pris kr. 200 inklusive moms, eksklusiv forsendelse. ISBN 978-87-92120-36-6 978-87-92120-39-7 (elektronisk udgave) Udgiver Idrættens Analyseinstitut Kanonbådsvej 12 A 1437 København K T: +45 32 66 10 30 F: +45 32 66 10 39 E: [email protected] W: www.idan.dk Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning. 2 Idrætsrelaterede uddannelser og kurser i Danmark En kortlægning af offentlige og private uddannelser 3 Indhold Forord .............................................................................................................................................. 1 Delrapportens indhold og metode .............................................................................................
    [Show full text]
  • Årsskriftet 2018
    AALBORG KATEDRALSKOLE 2018 1 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2018 Årsskrift 2018 - Aalborg Katedralskole | 1 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2018 Årsskrift 2018 - Aalborg Katedralskole | 1 Schola Cathedralis Alaburgensis 2. september 1538 udsendtes kirkeordinansen. Heri bestemmes: Udi hver Købstad skal være en Latin Skole. 26. august 1540 nævnes skolen første gang. I 1554 blev Aalborg stiftsby, og 21. juli 1554 overdrog kong Christian III østfløjen i Helligåndsklostrets sydlige gård (Brødregården) til skolen, der forblev her i næsten 300 år. 1848 flyttedes den til Jomfru Ane Gade (nuværende nr. 14) og 1889 til bygningen i Saxogade, nu Sankt Jørgens Gade nr. 5. AALBORG KATEDRALSKOLE Sankt Jørgens Gade 5 9000 Aalborg Tlf. 96 31 37 70 e-mail: [email protected] Skolenummer 851 060 Træffetid: kontoret åbent 8.15-14.00 Rektor træffes 8.15-9.00 Hjemmeside: www.aalkat-gym.dk Redaktion: Ulla Thomasen Tryk: Reklamehuset Hobro Oplag: 2.000 stk. Omslag: Aalborg Katedralskole. Foto: Luftfoto Danmark. Fotos: Elever og ansatte på Aalborg Katedralskole Fotojournalist Henrik Dons Christensen, Outsource Fotograf Thomas Bæhr Jensen, Aalborg Skolefoto Vignetten på bagsiden viser skolens segl som afbilder Helligåndsklostrets østfløj - Aalborg Katedralskoles hjemsted 1554-1848. 2 | Aalborg Katedralskole - Årsskrift 2018 Årsskrift 2018 - Aalborg Katedralskole | 1 Årsskrift indhold Årsskrift 2018 ................................................................... 3 Åbent Hus .......................................................................
    [Show full text]