At Elevtilfredsheden Er Blandt De Bedste Sammenlignet Med Øvrige Side 10 Gymnasier Og Hf-Kurser

AALBORG KATEDRALSKOLE

KVALITETSRAPPORT

2010/2011 INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2

AALBORG KATEDRALSKOLES MÅLSÆTNING 2008-2012 Side 3

MÅLSÆTNING 1: • At fastholde et ansøgertal, der sikrer at skolen kan fastholde Side 4 8 gymnasiespor og 3 hf-spor

MÅLSÆTNING 2: • At elevtilfredsheden er blandt de bedste sammenlignet med øvrige Side 10 gymnasier og hf-kurser

MÅLSÆTNING 3: • At karakterniveauet ved eksamen ligger i den bedste tredjedel på Side 13 landsplan

MÅLSÆTNING 4: • At fraværsprocenten er mindst 10 % under landsgennemsnittet Side 21

MÅLSÆTNING 5: • At gennemførelsesprocenten er i den bedste halvdel på landsplan Side 23

MÅLSÆTNING 6: • At overgangsfrekvensen i forhold til videregående uddannelse ligger Side 27 i den bedste halvdel på landsplan

MÅLSÆTNING 7: • At arbejdsmiljøet er i den bedste halvdel blandt virksomheder Side 30 generelt

MÅLSÆTNING 8: • At hovedbygningen, 1.sal i administrationsbygningen og Side 35 naturfagsfløje renoveres

MÅLSÆTNING 9: • At der hvert år iværksættes et eller flere større udviklingsprojekter Side 37

MÅLSÆTNING 10: • At der iværksættes initiativer til at styrke det eksterne samarbejde Side 41

MÅLSÆTNING 11: • At der iværksættes initiativer, der styrker elevernes frivillige Side 43 aktiviteter

AALBORG KATEDRALSKOLES MÅLSÆTNING 2008 – 2012

Aalborg Katedralskoles målsætning er:

• At fastholde et ansøgertal, der sikrer at skolen kan fastholde 8 gymnasiespor og 3 hf-spor • At elevtilfredsheden er blandt de bedste sammenlignet med øvrige gymnasier og hf-kurser • At karakterniveauet ved eksamen er i den bedste tredjedel på landsplan • At fraværsprocenten er mindst 10 % under landsgennemsnittet • At gennemførelsesprocenten er i den bedste halvdel på landsplan • At overgangsfrekvensen i forhold til videregående uddannelse ligger i den bedste halvdel på landsplan • At arbejdsmiljøet er i den bedste halvdel blandt virksomheder generelt • At hovedbygningen, 1.sal i administrationsbygningen og naturfagsfløjen renoveres • At der hvert år iværksættes et eller flere større udviklingsprojekter • At der iværksættes initiativer til at styrke det eksterne samarbejde • At der iværksættes initiativer, der styrker elevernes frivillige aktiviteter

3 MÅLSÆTNING 1: At fastholde et ansøgertal, der sikrer at skolen kan fastholde 8 gymnasiespor og 3 hf-spor

Indikatorer for målopfyldelse • Måles v.h.a. udvikling i ansøgertal.

• Målet er opnået, hvis der hvert år starter 224 gymnasieelever og 84 hf-kursister.

Resultat Ansøgertallet for 2011 var 308 ansøgere til gymnasiet og 77 ansøgere til hf. Der var desuden 8 ansøgere til klassen for unge med autismespektrumforstyrrelse (ASF). Det samlede ansøgertal var i alt 393 ansøgere. Dermed opfylder vi målsætningen om at fastholde 8 gymnasiespor og 3 hf-spor. Søgningen til gymnasiet har aldrig været større end i 2011. Der er i 2010 oprettet 10 gymnasieklasser og 4 hf-klasser, hvoraf den ene klasse er en klasse for unge med autismespektrumforstyrrelse (ASF). På hf er søgetallet faldet tilbage på en normalt niveau efter en stigning på næsten 50% i 2010. Oprettelse af en hf-afdeling i Fjerritslev har desuden skønsmæssigt kostet ca. 12 – 15 hf-ansøgere. Alt i alt en flot søgning til skolen.

Antallet af 16-årige topper p.t. og vil falde med 15 % over de næste 10 år. Faldet i antal 16-årige vil med uændrede søgemønstre betyde et fald i ansøgertallet svarende til 1,6 klasse. I hele perioden vil der dog under uændrede vilkår være elever til at opfylde skolens målsætning om 8 gymnasieklasser og 3 hf-klasser. Under forudsætning af uændrede søgemønstre vil der trods tilbagegangen i antal unge være flere ansøgere til Aalborg Katedralskole end der kan rummes i 8 STX-klasser og 3 HF- klasser.

Nedgangen i antallet af 16-årige over de nærmeste år vil dog få betydning, da kapaciteten i Aalborg er blevet øget. I 2009 har Hasseris Gymnasium fået 6 nye klasseværelser og udbygger naturfagslokalerne for 13 mio. kr. Aalborghus Gymnasium udbygger skolen for 40 mio. kr., og Fjerritslev har bygget til og fået en hf-afdeling. Der vil fremover være en større kapacitet til færre

4 elever, og det kan betyde elevmangel på de gymnasier, der har øget kapaciteten. Resultatet vil være en hårdere konkurrence om eleverne.

Prognoserne for hele Region Nordjylland viser et fald i antal 16-årige på i gennemsnit 1,5 % pr. år over de næste 10 år. Allerede år 2014 vil antallet af unge i Region Nordjylland være faldet med 10 %. Tilbagegangen på 10 % vil ramme alle Aalborgs nabokommuner med undtagelse af Brønderslev. Derfor vil nabogymnasierne i oplandet forventes at opleve tilbagegang over de nærmeste år. Det vil ligeledes skærpe konkurrencen om eleverne. Samlet set vil konkurrencen om eleverne blive skærpet de nærmeste år både i Aalborg og i forhold til oplandsgymnasierne.

De historiske tal for ansøgertallet til Aalborg Katedralskole viser en god søgning til skolen, men også store udsving. Den generelle tendens over tid har været tilbagegang for hf og fremgang for gymnasiet. Hovedtendenserne dækker dog over meget store udsving fra år til år. Gymnasiet har bevæget sig mellem 149 ansøgere for 12 år siden til 308 ansøgere i år, og hf har svinget mellem 75 ansøgere i 2005 og 204 ansøgere i 1993. Skolens beliggenhed betyder, at det naturlige optageområde er begrænset. Mod nord bor kun få unge mennesker mellem skolen og Limfjorden. Mod øst er centrum, hvor der ligeledes bor få gymnasiesøgende unge. Mod syd og vest er afstanden til Aalborghus og Hasseris gymnasium mindre end 4 km. Der er kort sagt relativt få elever i skolens umiddelbare optageområde. Derfor kommer en stor del af eleverne fra områder, hvor afstanden til et konkurrerende gymnasium er kortere end afstanden til Aalborg Katedralskole.

Ansøgertal Aalborg Katedralskole 1988 – 2011

År Gymnasium HF I alt gym+HF 1988 212 ? ? 1989 211 ? ? 1990 197 177 374 1991 205 176 381 1992 195 165 360 1993 203 204 407 1994 203 157 360

5 1995 186 123 309 1996 166 137 303 1997 149 139 291 1998 171 101 272 1999 223 104 327 2000 225 121 346 2001 178 110 288 2002 181 89 270 2003 224 70 294 2004 195 113 308 2005 231 75 306 2006 240 96 336 2007 252 99 351 2008 233 88 321 2009 264 93 357 2010 287 136 (+10 ASF) 423 (433) 2011 308 77 (+8 ASF) 385 (393)

I 2011 har Region Nordjylland lavet en analyse af optagemønstret for de forskellige gymnasier. Søgemønsteret i Aalborg er således at ansøgerne til Nørresundby, Hasseris og Aalborghus stort set alle bor så tæt på skolen, at skolen er nærmeste gymnasium. Rapporten konkluderer at • ”Hasseris Gymnasium optager over halvdelen af alle stx-elever fra Hasseris, Skalborg og yderligere tre sogne sydvest for Aalborg” . • ”Nørresundby Gymnasium har, i sin egenskab af dette eneste gymnasium i området lige nord for Aalborg, et større optageområde, hvor der kun i begrænset omfang deles elever med andre stx-institutioner” • ”Aalborghus Gymnasium har et for Aalborggymnasierne relativt veldefineret optageområde i Aalborg Øst og området sydøst herfor. Mod nord og vest deler Aalborghus Gymnasium optageområde med de øvrige Aalborg-gymnasier”

6 Om Aalborg Katedralskole konkluderer rapporten: ”Med et meget stort opland for gymnasiet, er der mange af sognene, hvorfra der kun kommer ganske få elever. Elevandelen, som Aalborg Katedralskole har i oplandssognene … afslører at gymnasiet kun har majoriteten af stx-tilgangen i fem sogne. Heraf er det kun Vor Frelsers Sogn og Vesterkær sogn, der ligger i Aalborg.”

Søgemønsteret for Aalborg Katedralskole adskiller sig væsentligt fra de øvrige Aalborg-gymnasiers søgemønstre og fra gymnasiernes søgemønstre generelt. Ansøgerne kommer fra alle dele af Aalborg og fra store dele af oplandet helt til Hobro, Fjerritslev, Hals og Frederikshavn. Det betyder at mange elever kommer fra et andet gymnasiums nærområde, og at eleverne ofte cykler forbi et andet gymnasium for at komme på Aalborg Katedralskole. Det er en styrke, at skolen kan tiltrække elever fra et stort opland, men det giver også en stor sårbarhed, hvis ”historien om Aalborg Katedralskole” bliver negativ blandt potentielle ansøgere.

Nedenstående tabel viser elevernes begrundelse for at vælge Aalborg Katedralskole sammenlignet med 3 Benchmark-gymnasier. Undersøgelsen er gennemført i 2008 og 2009, og der er betydelige udsving mellem de to år, men tabellen kan alligevel give et fingerpeg om hvad der tiltrækker elever til skolen.

De områder, hvor Aalborg Katedralskole i højere grad end de tre øvrige skoler tiltrækker elever er: Ry for et godt socialt miljø Traditioner i familien Ry for et højt fagligt niveau Kammeraterne

De områder, hvor Aalborg Katedralskole I mindre grad tiltrækker elever er Beliggenhed i forhold til bopæl Anbefaling fra studievejledere på folkeskolerne/UU-vejledere

Svar på spørgsmålet: Sæt kryds ud for de 5 nedenstående punkter, som har haft størst betydning for dit valg af Aalborg Katedralskole… Total Gymnasier Ikast - Struer 2008 Viby Aalborg Aalborg 2009 Aalborg 2008 2008 2010 2008

7 557 121 102 195 184 212 139

Uddannelsen på skolen passer til, hvad jeg vil 332 71 57 93 111 142 81 i fremtiden 59,60% 58,70% 55,90% 66,90% 56,90% 77,20% 38,20% Gymnasiets linjer/studieretninger 331 79 63 80 109 100 141 59,40% 65,30% 61,80% 57,60% 55,90% 54,30% 66,50% Skolen havde den bedste beliggenhed i 309 66 73 93 77 92 89 forhold til mit hjem 55,50% 54,50% 71,60% 66,90% 39,50% 50,00% 42,00% Skolen har ry for at have at godt socialt miljø 297 50 48 54 145 77 166 53,30% 41,30% 47,10% 38,80% 74,40% 41,80% 78,30% Der er gode muligheder for videreuddannelse 268 63 48 58 99 72 og beskæftigelse 48,10% 52,10% 47,10% 41,70% 50,80% 39,10% Der er gode muligheder for senere 26 beskæftigelser 12,30% Der er gode muligheder for videreuddannelse 70 33,00% Skolen i mit område har et godt ry 178 40 41 27 70 70 32,00% 33,10% 40,20% 19,40% 35,90% 38,00% Andet 176 29 32 48 67 67 60 31,60% 24,00% 31,40% 34,50% 34,40% 36,40% 28,30% Mine kammerater skulle også begynde/gik på 169 35 34 31 69 67 83 gymnasiet 30,30% 28,90% 33,30% 22,30% 35,40% 36,40% 39,20% Skolen har ry for at have et højt fagligt niveau 120 30 24 17 49 50 92 21,50% 24,80% 23,50% 12,20% 25,10% 27,20% 43,40% Der er tradition i min familie for at gå på 94 12 15 19 48 31 41 gymnasiet 16,90% 9,90% 14,70% 13,70% 24,60% 16,80% 19,20% Mine forældre anbefalede mig skolen 31 14,60% Ungdomsuddannelses-vejlederen anbefalede 10 mig skolen 4,70% Studievejlederen i min folkeskole anbefalede 85 30 26 27 2 29 mig skolen 15,30% 24,80% 25,50% 19,40% 1,00% 15,80% Godt åbent hus-arrangement og 69 17 4 19 29 12 66 informationsmateriale 12,40% 14,00% 3,90% 13,70% 14,90% 6,50% 31,10% Præsentationskurser 40 8 5 10 17 10 14 7,20% 6,60% 4,90% 7,20% 8,70% 5,40% 6,60% Brobygningskursus 28 7 1 14 6 3 2 5,00% 5,80% 1,00% 10,10% 3,10% 1,60% 0,90% Skolens hjemmeside 26 6 5 6 9 1 10 4,70% 5,00% 4,90% 4,30% 4,60% 0,50% 4,70%

Initiativer Initiativer i forhold til at fastholde og udvide søgningen til Aalborg Katedralskole har i 2010/2011 været følgende Etablering af en klasse for unge med autisme-spektrumforstyrrelse Ny hjemmeside Samarbejde med de tre gymnasier syd for fjorden om at arrangere orienteringsmøde for folkeskolens vejledere og andre interesserede. Skolens fysiske rammer er over de seneste 7 år renoveret/ombygget/tilbygget for ca. 40 – 45 mio. kr.

Konklusion Aalborg Katedralskole lever op til målsætningen om at tiltrække ansøgere til 8 gymnasiespor og 3 hf-spor. Der er oprettet 10 gymnasieklasser og 4 hf-klasser i 2011 (heraf en klasse for unge med autisme-spektrumforstyrrelse).

Skolens beliggenhed betyder, at ansøgerne til at opnå målsætningen ikke kan findes alene i nærmiljøet, og skolen er derfor afhængig af at kunne tiltrække elever, der kører forbi et andet gymnasium for at komme til Aalborg Katedralskole. Det betyder, at skolens image er afgørende for søgningen.

Over de nærmeste 5 år vil årgangene falde og i kombination med en øget kapacitet i Aalborg- området må konkurrencen mellem gymnasierne forventes skærpet.

9 MÅLSÆTNING 2: At elevtilfredsheden er blandt de bedste sammenlignet med øvrige gymnasier og hf-kurser

Indikator for målopfyldelse • Måles ved benchmarking i VISA-samarbejdet eller lignende samarbejder

Resultat Som det fremgår ovenfor er elevtilfredshed en væsentlig parameter for Aalborg Katedralskole. Høj grad af elevtilfredshed er altid væsentlig, men p.g.a. at mange af Aalborg Katedralskoles ansøgere har valgt skolen frem for et gymnasium, der ligger tættere på, så er tilfredsheden en afgørende parameter for at opretholde søgningen til skolen.

For at sikre kvaliteten indgår Aalborg Katedralskole i et benchmark-netværk med 3 øvrige gymnasier, der i fællesskab gennemfører tilfredshedsundersøgelser. Undersøgelsen gennemføres af Aspect R & D, der har stor erfaring med undersøgelser af elevernes undervisningsmiljø.

Undersøgelsen er gennemført på alle 4 skoler i 2008. Undersøgelserne er gennemført under så ensartede forhold som muligt på de 4 skoler. For at kunne lave en hurtig sammenligning er resultaterne indekserede, således at det bedste resultat får indekstal 100 og de øvrige gradueres i forhold til dette maksimum. I 2009 og 2010 er det desværre kun Aalborg Katedralskole, der har ønsket at gennemføre undersøgelsen. Sammenligningstallene er derfor fra 2008. Fra 2011 vil undersøgelse af elevtilfredshed indgå i skolens ressourceregnskab, som undervisningsministeriet vil gøre sammenlignelige på landsplan. Fra 2011 forventer vi derfor at kunne sammenligne vore resultater på landsplan. Af hensyn til sammenligneligheden og kontinuiteten har vi i år anvendt det sprøgeskema, som anvendes i ressourceregnskabet. Det betyder, at sammenligningsgrundlaget fra 2011 vil være både i forhold til landets øvrige gymnasier og i forhold til 2010. Det betyder dog, at ikke alle tal er sammenlignelige i forhold til 2009, da spørgeskemaet er ændret i mellemtiden.

Det generelle resultat er meget positivt. Den væsentligste parameter er elevernes generelle vurdering af skolen som helhed. Her lå Aalborg Katedralskole i 2008 i toppen med en karakter på

10 7,6. I 2009 er dette resultat øget til en karakter på 7,9. I 2010 er skalaen ændret, så skolen vurderes på en skala fra 1 til 10. Gennemsnittet er her på 7,5. Tallene er ikke sammenlignelige, men 90 % af eleverne har givet karakteren over middel mellem 6 og 10. På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst, hvilken karakter vil du give Aalborg Katedralskole som helhed?

Total 10 -trins skala Mean Dårligst 2 3 4 5 6 7 8 9 Bedst 1 10 Karakter: 551 0 2 9 19 28 41 133 186 106 27 7,5 100% 0% 0% 2% 3% 5% 7% 24% 34% 19% 5%

Det centrale formål for Aalborg Katedralskole er at levere undervisning. Derfor er vurderingen af den undervisning eleverne modtager en meget central parameter. Undervisningen vurderes begge år til 7,6 – lige under Vibys 7,7. I 2010 er skalaen ændret til en karakter mellem 1 og 10. Her vurderer eleverne den undervisning de modtager til 7,4 og 89% giver undervisningen en karakter på mellem 6 og 10.

På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst, hvilken karakter vil du give ...

Total 10 -trins skala Mean Dårligst 2 3 4 5 6 7 8 9 Bedst 1 10 ... den undervisning du 549 1 4 9 11 35 46 146 193 92 12 7,4 100% 0% 1% 2% 2% 6% 8% 27% 35% 17% 2% modtager?

En meget central parameter i forhold til at tiltrække elever er skolens sociale miljø, som eleverne vurderer helt i top. På en scala fra 1 – 10 får det sociale miljø 8,0 i karakter. 90% giver det sociale miljø karakterer mellem 6 og 10.

På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst, hvilken karakter vil du give …

Total 10 -trins skala Mean Dårligst 2 3 4 5 6 7 8 9 Bedst 1 10 ... skolens sociale miljø? 548 3 11 4 13 23 34 86 107 141 126 8,0 100% 1% 2% 1% 2% 4% 6% 16% 20% 26% 23%

11 I den nye undersøgelser er eleverne blevet spurt om i hvor høj grad de vil anbefale skolen til andre, hvor 1 er slet ikke og 10 er fuldt ud. Gennemsnittet er 8,4 og 90% har markeret mellem 6 og 10. 34% har svaret 10.

I hvilken grad kan du anbefale Aalborg Katedralskole til andre?

Brug en skala fra 1 til 10, hvor 1 er "kan slet ikke anbefale" og 10 er "kan fuldt ud anbefale".

Total 10 -trins skala Mean Slet 2 3 4 5 6 7 8 9 Fuldt ikke ud 1 10 Karakter: 551 3 3 4 9 28 25 50 111 128 190 8,4 100% 1% 1% 1% 2% 5% 5% 9% 20% 23% 34%

Initiativer Det er altafgørende at de generelle vurderinger af skolen som helhed, undervisningen og det sociale miljø er i top. Skolen lever derfor i høj grad op til sin målsætning på dette punkt. Der er i år ikke taget særlige initiativer, men generelt sigter alle skolens udviklingsprojekter mv. på at forbedre skolen og dermed også forbedre elevernes positive opfattelse af skolen.

Konklusion Aalborg Katedralskole opfylder generelt målsætningen om at ligge i toppen i forhold til skolerne i benchmark-samarbejdet i VISA. Vi har i år anvendt det spørgeskema, som skal anvendes i forhold til Ressource-regnskabet. Det må formodes, at der kommer landsdækkende benchmarking af gymnasierne vha. disse elevtilfredshedsundersøgelser .

12 MÅLSÆTNING 3 At karakterniveauet ved eksamen ligger i den bedste tredjedel på landsplan

Indikator for målopfyldelse: • Måles vha Undervisningsministeriets karakterstatistik

Resultat Det gennemsnitlige eksamensresultat lå ved eksamen 2010 på 7,1 på stx. Ved en rangering af landets gymnasier giver det en placering som nr. 33 ud af i alt 146 gymnasier svarende til en placering i den bedste fjerdedel. Det betyder at målsætningen om at være i den bedste tredjedel allerede er nået. Karaktererne for de tre første årgange efter gymnasiereformen viser, at Aalborg Katedralskole er kommet godt i gang med gymnasiereformen. . Ved sommereksamen 2011 steg karakter til 7,2. Vi kender endnu ikke karakterniveauet på de øvrige gymnasier, men i 2010 ville karakteren 7,2 placere skolen som nr. 25 blandt 146 gymnasier.

På hf var karaktergennemsnittet i 2010 på 5,5. Gennemsnittet er i 2011 steget til 5,8. Vi når ikke målsætningen om at ligge i den bedste tredjedel på hf. I 2010 var skolen placeret som 62 ud af 88 hf-kurser i forhold til karaktergennemsnit. Til gengæld er gennemførelsesprocenten usædvanlig høj.

Nedenfor ses gennemsnittet af eksamensresultaterne på de gymnasiale uddannelser i Aalborg ved sommereksamen 2008 og 2009. Desuden er karakterniveauet for Aalborg Katedralskole med for sommereksamen 2010

STX eksamensresultat – gennemsnit – Nordjylland (omregnet til 7-trins karakterskala)

Eksamensresultat Eksamensresultat (omregnet gns.snit) gennemsnit for 2005 - 2010 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Total Aalborg Katedralskole 6,8 6,8 6,7 7 7,3 7,1 7,2 7,0 Støvring Gymnasium 6,7 6,8 6,6 7,1 7 6,8 6,9 Thisted Gymnasium og HF-Kursus 7 6,6 6,7 7 7,4 6,6 6,9

13 Vesthimmerlands Gymnasium og HF 6,7 6,9 6,8 6,8 7,1 7,2 6,9 Dronninglund Gymnasium 6,8 6,9 6,8 6,9 6,9 6,6 6,8 Hasseris Gymnasium 6,5 6,4 6,6 7,2 6,8 7 6,8 Brønderslev Gymnasium og HF 6,8 6,6 6,7 6,7 6,5 6,8 6,7 Morsø Gymnasium 6,3 6,6 6,6 7,2 6,9 6,5 6,7 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 6,4 6,7 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 Mariagerfjord Gymnasium 6,3 6,6 6,5 6,5 6,7 6,7 6,6 Fjerritslev Gymnasium 6,5 6,3 5,9 6,4 6,9 6,6 6,5 Nørresundby Gymnasium og HF 6,6 6,5 6,6 6,4 6,6 6,6 6,5 Aalborghus Gymnasium 6,8 6,5 6,4 6,3 6,5 6,8 6,5 Frederikshavn Gymnasium og HF - Kursus 6,3 6,3 6,6 6,4 6,5 6,5 6,4 Aalborg Studenterkursus 5,8 6,1 5,9 6,3 6,5 6 6,1 Total 6,6 6,6 6,6 6,7 6,8 6,7 6,7

HF eksamensresultat - gennemsnit – Nordjylland (omregnet til 7-trins karakterskala) HF eksamensresultat - gennemsnit 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Total VUC Nordjylland 6,4 6,4 6,4 6,2 6 6,1 6,2 Vesthimmerlands Gymnasium og HF 5,8 6,2 5,3 6,4 6,2 6,2 6 VUC Thy-Mors 5,7 7,1 5,9 5,9 5,4 5,4 5,9 Thisted Gymnasium og HF-Kursus 5,3 5,8 6,3 5,8 5,8 6,1 5,8 Aalborg Katedralskole 5,9 5,9 5,9 5,6 5,4 5,5 5,8 5,7 Aalborghus Gymnasium 5,5 5,5 5,7 5,9 5,8 5,6 5,6 Nørresundby Gymnasium og HF 4,8 5,6 5,5 5,8 5,5 5,8 5,5 Mariagerfjord Gymnasium 5,4 5,4 6,2 5,4 5,4 5,2 5,5 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 5,2 5,6 4,9 5,6 5,1 5,5 5,3 Frederikshavn Gymnasium og HF - Kursus 5,2 5,2 6,3 5,5 4,8 5,5 5,3 Brønderslev Gymnasium og HF 4,9 5,3 5,2 5 5,9 5 5,2 Total 5,6 5,9 5,9 5,8 5,6 5,6 5,7

Karaktergennemsnit for almen studieforberedelse og studieretningsprojekt Almen Studieforberedelse er en af gymnasiereformens nyskabelser. Her placerer vi os mellem de 20 gymnasier med det højeste gennemsnit ud af de 146 gymnasier.

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse (KGY) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Total Karaktergennemsnit ved eksamen 2008 2009 2010 2011

14 Vesthimmerlan ds Gymnasium og 8,8 8,4 9,2 8,8 HF Aalborg Katedralskole 8,5 8,2 8,4 8,5 8,4 Thisted Gymnasium og HF-Kursus 8,6 8,7 7,6 8,2 Støvring Gymnasium 8,1 8,3 7,7 8 Morsø Gymnasium 8,9 7,6 7,2 7,8 Fjerritslev Gymnasium 7,6 8,2 7,4 7,7 Frederikshavn Gymnasium og HF - 7,9 7,7 7,6 7,7 Kursus Brønderslev Gymnasium og HF 7,6 7,7 7,5 7,6 Hasseris Gymnasium 8,3 7,4 7,2 7,6 Mariagerfjord Gymnasium 7,2 7,9 7,7 7,6 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 7,4 7,5 7,5 7,5 Aalborghus Gymnasium 7,6 7,3 7,7 7,5 Dronninglund Gymnasium 7,9 7,2 7,3 7,4 Nørresundby Gymnasium og HF 7 7,4 7 7,1 Aalborg Studenterkursus 7,3 7 6,8 7 Total 7,9 7,8 7,6 7,7

Karaktergennemsnittet for 2010 for studieretningsprojektet – er på 7,1. I 2010 havde vi valgt at todele skriveperioden for at give eleverne bedre vejledningsmuligheder, men erfaringen var, at for mange elever først kom i gang med skriveprocessen i 2. skriveperiode, og dermed reelt fik mindre tid til opgaven. Det kan være medvirkende til at 2010 har været det dårligste år blandt de 4 år efter reformen. Vi er i 2011 vendt tilbage til én samlet skriveperiode og har her et karaktergennemsnit på 7,3.

Studieretningsprojekt (KGY) Kar., gns (7 -tr. m. Studieretningsprojekt - gennemsnit ved omr.) eksamen 2008 2009 2010 2011 Total Vesthimmerlands Gymnasium og HF 7 7,5 7,7 7,4 Thisted Gymnasium og HF-Kursus 7,4 7,9 7 7,4 Aalborg Katedralskole 7,2 7,6 7,1 7,3 7,3 Støvring Gymnasium 7,3 7,3 6,6 7 Fjerritslev Gymnasium 6,5 7,4 6,7 6,9 Mariagerfjord Gymnasium 6,6 6,8 6,9 6,8 Hasseris Gymnasium 7,1 6,4 7 6,8 Brønderslev Gymnasium og HF 6,8 6,7 6,9 6,8 Morsø Gymnasium 6,8 7 6,4 6,7 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 6,5 6,7 6,8 6,7

15 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 6,4 7 6,5 6,6 Dronninglund Gymnasium 7,1 6,5 6,2 6,6 Aalborghus Gymnasium 6,5 6,2 6,8 6,5 Nørresundby Gymnasium og HF 6,6 6,1 6,5 6,4 Aalborg Studenterkursus 6,3 5,9 5,8 5,9 Total 6,8 6,9 6,7 6,8

Skriftlig eksamen Årskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer er alle karakterer, hvor den enkelte lærer kan påvirke resultatet for egne klasser. Det er ikke tilfældet ved de skriftlige eksamener, hvor opgaverne evalueres af to eksterne censorer.

Gennemsnittet for de skriftlige eksamener ligger helt i top efter reformen. På landsplan ligger Aalborg Katedralskole som nr. 21 blandt de 146 gymnasier. Alt i alt ligger skolen på et stabilt højt niveau i forhold til karaktergennemsnit for skriftlig eksamen.

Skriftlige eksamenskarakter

Eksamensgennemsnit ved skriftlig eksamen 2008 2009 2010 Total Aalborg Katedralskole 6,3 6,3 6,3 6,3 Vesthimmerlands Gymnasium og HF 5,6 6,3 6,6 6,2 Hasseris Gymnasium 6,2 5,8 6,3 6,1 Brønderslev Gymnasium og HF 6 5,6 6,2 5,9 Støvring Gymnasium 5,9 5,8 5,9 5,9 Mariagerfjord Gymnasium 5,2 5,8 6,4 5,8 Thisted Gymnasium og HF-Kursus 5,6 6,2 5,4 5,8 Dronninglund Gymnasium 5,8 5,6 5,7 5,7 Frederikshavn Gymnasium og HF- Kursus 5,5 5,5 5,7 5,6 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 5,3 5,7 5,7 5,6 Morsø Gymnasium 5,9 5,5 5,4 5,6 Aalborghus Gymnasium 4,9 5,4 5,6 5,3 Nørresundby Gymnasium og HF 4,8 5,2 5,4 5,1 Aalborg Studenterkursus 5,6 5,4 4,7 5,1 Fjerritslev Gymnasium 4,1 4,9 4,7 4,6 Total 5,5 5,7 5,8 5,6

16 I de fleste fag er der så få A-niveau-elever at en enkelt elev kan trække voldsomt op eller ned i gennemsnittet, men i dansk, engelsk og matematik har vi mellem 90 og 165 elever til eksamen, så de største udsving udjævnes over de mange elever. Vi klarer os generelt godt i disse tre skriftlige fag, og det har vi også formået efter reformen.

Niveauet i dansk stil ligger på et højt niveau. I gennemsnit ligger Aalborg Katedralskole helt i top i Nordjylland og mellem de 20 højeste gennemsnit på landsplan.

Dansk stil eksamenskarakterer (KGY) Kar., gns (7 -tr. m. omr.) Skriftlig eksamen - Dansk A 2008 2009 2010 2011 Total Aalborg Katedralskole 6,8 6,1 6,5 6,1 6,5 Støvring Gymnasium 6,2 5,7 6,4 6,1 Vesthimmerlands Gymnasium og HF 5,2 6,3 6,9 6,1 Brønderslev Gymnasium og HF 5,5 5,7 6,7 6 Thisted Gymnasium og HF-Kursus 5,3 6,6 5,6 5,9 Dronninglund Gymnasium 6 5,6 5,8 5,8 Hasseris Gymnasium 6,1 5,8 5,6 5,8 Mariagerfjord Gymnasium 5,6 5,2 6,6 5,8 Aalborg Studenterkursus 5,9 6 5,6 5,8 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 5,8 5,3 6,2 5,7 Morsø Gymnasium 5,7 5,8 5,7 5,7 Fjerritslev Gymnasium 4,7 5,7 6,3 5,6 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 5,1 5,7 5,6 5,5 Nørresundby Gymnasium og HF 4,9 5,7 5,5 5,4 Aalborghus Gymnasium 5,3 5,6 5,5 5,4 Total 5,6 5,8 6 5,8

Skriftlig engelsk er helt i top både i Nordjylland og på landsplan. Gennemsnittet efter reformen er på . Set i forhold til 2008 og 2009 ligger karaktergennemsnittet lavere i 2010, men det er stadig højt sammenlignet med de nordjyske gymnasier, og i 2011 er vi tilbage på højeste niveau. Gennemsnittet for perioden 2008 – 2010 er på 6,7, og det rangerer skolen som nr. 8 på landsplan.

Engelsk A – skriftlig eksamen

Karaltergennemsnit ved skriftlig (KGY) Kar., gns (7-tr. m. omr.) eksamen i engelsk A 2008 2009 2010 2011 Total Aalborg Katedralskole 7 6,8 6,1 6,5 6,7

17 Mariagerfjord Gymnasium 5,5 6,7 6,6 6,2 Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 6,2 6 6,1 6,1 Hasseris Gymnasium 6,1 5,1 6,4 5,9 Morsø Gymnasium 6 6 5,6 5,9 Aalborg Studenterkursus 6,1 5,8 5,5 5,9 Brønderslev Gymnasium og HF 6,3 5,2 6,1 5,8 Thisted Gymnasium og HF-Kursus 5,5 5,7 6,2 5,8 Dronninglund Gymnasium 5,1 5,9 5,8 5,6 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 5,6 5,8 5,5 5,6 Støvring Gymnasium 6 5,2 5,5 5,6 Nørresundby Gymnasium og HF 4,9 5,3 6,3 5,5 Vesthimmerlands Gymnasium og HF 4,5 6,1 5,4 5,5 Fjerritslev Gymnasium 4,2 6 4,4 5 Aalborghus Gymnasium 4,7 5,4 5 5 Total 5,6 5,8 5,8 5,7

De skriftlige matematikkarakterer ligger i toppen i Nordjylland – især de seneste to år. Niveauet er stigende. På landsplan ligger vi i gennemsnit for de tre år i den bedste fjerdedel, og i 2010 blandt de bedste 10%. Niveauet har de seneste 3- 4 år være stigende. Der er i matematikgruppen gjort en stor indsats for at udvikle faget gennem interne kurser og indførelse af Maple (pc-baseret ”lommeregner”). Der er desuden indført daglig lektiecafé med matematik-bemanding de fleste dage. Tilbuddet bruges i høj grad af matematik-eleverne. (KGY) Kar., gns (7 -tr. m. omr.) Matematik A - skriftlig eksamen 2008 2009 2010 2011 Total Vesthimmerlands Gymnasium og HF 8,2 7,9 8,9 8,3 Hasseris Gymnasium 7,1 7 8 7,4 Aalborg Katedralskole 6,2 6,9 7,9 8,1 6,9 Thisted Gymnasium og HF-Kursus 6,6 7,8 6,1 6,9 Dronninglund Gymnasium 7,7 6,4 6,5 6,9 Støvring Gymnasium 6 6,4 7,5 6,6

Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 6,9 5,7 6,8 6,4 Brønderslev Gymnasium og HF 6,5 5,9 6,4 6,2 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 6 5,9 6,2 6 Aalborghus Gymnasium 5,1 6,4 5,7 5,7 Nørresundby Gymnasium og HF 5,7 5,1 6,3 5,7 Morsø Gymnasium 5,4 5,4 6,6 5,7 Mariagerfjord Gymnasium 3,6 6,4 6,4 5,5

18 Fjerritslev Gymnasium 4,4 4,1 4,1 4,2 Aalborg Studenterkursus 3,6 3,3 2,8 3,2 Total 6 6,2 6,6 6,3

Mundtlig eksamen Eleverne klarer sig ligeledes godt til mundtlig eksamen. Gennemsnittet ligger stabilt på 7,4 ligger i top i Nordjylland. På landsplan ligger Aalborg Katedralskole mellem de 25 bedste ved mundtlig eksamen. (KGY) Kar., gns (7 -tr. m. omr.) Mundtlig eksamens gennemsnit 2008 2009 2010 Total Aalborg Katedralskole 7,4 7,4 7,3 7,4 Vesthimmerlands Gymnasium og HF 7,1 7,5 7,5 7,4 Thisted Gymnasium og HF-Kursus 7,3 7,7 6,9 7,3 Morsø Gymnasium 7,5 7,5 6,8 7,3 Hasseris Gymnasium 7,7 7,2 7,2 7,3 Støvring Gymnasium 7,4 7,3 7,1 7,2 Dronninglund Gymnasium 7,3 7,1 6,8 7 Brønderslev Gymnasium og HF 6,9 6,7 7,3 7 Aalborghus Gymnasium 6,8 6,8 7 6,9 Mariagerfjord Gymnasium 6,8 7,1 7 6,9 Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 7 6,9 6,9 6,9

Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 7 6,8 6,8 6,9 Nørresundby Gymnasium og HF 6,7 6,8 6,6 6,7 Fjerritslev Gymnasium 6,4 6,9 6,7 6,7 Aalborg Studenterkursus 6 6,6 5,9 6,1 Total 7 7,1 6,9 7

Initiativer Målet med stort set alle initiativer er at øge kvaliteten af undervisningen, så elevernes faglige niveau kan forbedres. Det vigtigste initiativ i forhold til karakterniveauet er meget høj fokus på efteruddannelse. Gennem de sidste 5 år har efteruddannelse haft meget høj prioritet, og der har været næsten fri adgang til efteruddannelse. Der anvendes i alt 2,1 mio. kr. til efteruddannelse. Andre initiativer har været daglig lektiecafé, skrivefængsel og generel fokus på faglighed.

19 Konklusion Målsætningen i forhold til karakterniveau er opfyldt på gymnasiet, hvor skolen ligger i den bedste tredjedel. På hf er målsætningen endnu ikke opfyldt, men her skal man dog være opmærksom på at elevtallet på hf er begrænset, og det betyder at ganske få elever, der gennemfører med et dårligt resultat i stedet for at gå ude før eksamen trækker gennemsnittet ned.

Samlet set er karakterniveauet tilfredsstillende og indikerer et højt fagligt niveau på skolen.

20 MÅLSÆTNING 4

At fraværsprocenten er mindst 10 % under landsgennemsnittet

Indikator for målopfyldelse • Måles ved sammenligning af gennemsnitlige fraværsprocenter med landsgennemsnittet. • Sammenligningsgrundlaget er undervisningsministeriets fraværsundersøgelse fra 2001. Landsgennemsnittet for fravær var i 2001: o 1g 6,7% o 2g 8,3% o 3g 8,8% o 1hf 13,2% o 2hf 12,7% • Målet er nået ved følgende fraværstal: o 1g 6,1% o 2g 7,4% o 3g 7,9% o 1hf 11,9% o 2hf 11,4%

Resultat Det generelle billede af fraværsudviklingen er en lille stigning på gymnasiet og et lille fald på HF.

Det er glædeligt, at fraværet på HF er faldende og i dag ligger på landsgennemsnittet. Fraværet er stadig højt, men det går i den rigtige retning, og der er gjort en kæmpe indsats for at få eleverne til at møde til HF-undervisningen.

På gymnasiet er fraværet desværre steget i 1g og 3g. Det er ikke tilfredsstillende. Baggrunden for stigningen skal findes i at kontinuiteten i fraværsopfølgningen blev brudt, da uddannelseslederen med ansvaret for fraværet fik andet arbejde midt i skoleåret. Personskift i fraværsopfølgning har tendens til at betyde, at enkelte elever får lidt længere snor end godt er, og at der bliver lyttet lidt for meget til dårlige undskyldninger. Det samme skete sidst, der var personændringer i

21 fraværsopfølgningen - i 2007-2008. Fraværsopfølgning forudsætter et godt kendskab til eleverne, og dette kendskab skal opbygges før fraværsopfølgningen bliver effektiv.

Fraværsgennemsnit for Aalborg Katedralskole fordelt på år Aalborg Katedralskole Landsgennemsnit 2005 -06 2006 -07 2007 -2008 2008 -2009 2009 -2010 2010 -2011 2001 2009 Fraværs% 1.g 6,2 6,4 7,3 6,2 6,7 7,4 6,7 6,6 Fraværs% 2.g 8,0 6,6 8,5 7,9 7,8 7,9 8,3 8,9 Fraværs% 3.g 7,6 8,0 9,4 9,0 8,5 9,5 8,8 10,2

Fraværs% 1.hf 11,9 10,0 14,3 12,1 13,7 12,9 13,2 13,1 Fraværs% 2.hf 9,5 11,3 15,2 14,0 17,7 16,7 12,7 16,1

Trods stigningen i fraværet har indsatsen mod fraværet har været omfattende. På gymnasiet er hver tredje elev blevet kontaktet ang. fravær og halvdelen af kursisterne på hf har fået en samtale. 11% af eleverne på gymnasiet har fået en skriftlig advarsel sendt anbefalet til hjemmet. Hver tredje på HF har ligeledes fået skriftlig advarsel. 3,3 % af gymnasie-eleverne har fået sanktioner – enten særlige eksamensvilkår, fratagelse af SU eller bortvisning. 10% af HF-eleverne har fået en sanktion – enten bortvisning eller fratagelse af SU.

Indsatsen mod fravær har på gymnasiet været følgende: Elever i alt på gymnasiet 694 100% Elever samtaler, tilrettevisninger mv. 247 35% Elever med skriftlige advarsler 77 11% Elever på særlige eksamensvilkår 17 2,4% Bortviste elever 6 0,9% Elever, der har fået frataget SU 1

Indsatsen mod fravær på HF har været følgende: Elever i alt på HF 201 100% Elever samtaler, tilrettevisninger mv. 100 50%

22 Elever med skriftlige advarsler 60 30% Bortviste elever 15 7,5% Elever, der har fået frataget SU 5 2,5%

Initiativer Fremover skal flere elever med fraværsproblemer på særlige eksamensvilkår, og lidt flere elever bør bortvises fra skolen pga. fravær.

Et nyt initiativ i 2011/2012 er at skolens psykolog iværksætter en støtte-/terapi-gruppe til elever, der lider af depressioner. Målet er at få denne relativt omfattende gruppe elever til at møde oftere og til at støtte hinanden i at kunne gennemføre studentereksamen eller hf-eksamen

Konklusion Målet omkring fravær er ikke nået, og der skal arbejdes mere intensivt med fravær de kommende år.

23 MÅLSÆTNING 5

At gennemførelsesprocenten er i den bedste halvdel på landsplan

Indikator for målopfyldelse • Måles vha Undervisningsministeriets gennemførelsesstatistik.

Resultat Tallene for gennemførelse svinger en del fra år til år. Tallene er derfor forbundet med stor usikkerhed. Undervisningsministeriets opgørelse over fuldførelsesprocenter for de gymnasiale uddannelsesinstsitutioner i Nordjylland ses nedenfor. Fuldførelsesprocenten for årgang 2009, som er seneste årgang, har været på 87 %. Aalborg Katedralskole placerer sig midt i feltet med hensyn til gennemførelsesprocenter.

Fuldførelsesprocent - (EAK) Fuldførelsesprocent (modelberegnet) gymnasieale uddannelser i Nordjylland 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Total Dronninglund Gymnasium 94% 97% 87% 87% 96% 95% 96% 95% 93% 95% 94% Fjerritslev Gymnasium 93% 91% 91% 96% 92% 90% 95% 95% 94% 95% 93% Støvring Gymnasium 95% 86% 92% 91% 88% 95% 92% 95% 90% 92% 92% Vesthimmerlands Gymnasium og HF 94% 94% 87% 92% 92% 91% 89% 89% 92% 91% 91% Hjørring Gymnasium og HF - Kursus 90% 86% 90% 86% 90% 88% 89% 97% 92% 92% 90% Hasseris Gymnasium 92% 88% 91% 85% 79% 86% 91% 93% 93% 92% 89% Mariagerfjord Gymnasium 91% 86% 85% 86% 91% 94% 87% 92% 89% 90% 89% Nørresundby Gymnasium og HF 86% 84% 82% 86% 86% 83% 89% 94% 95% 93% 88% Aalborghus Gymnasium 85% 85% 84% 74% 90% 87% 89% 92% 94% 92% 88% Brønderslev Gymnasium og HF 86% 84% 89% 90% 84% 86% 87% 91% 89% 90% 87% Morsø Gymnasium 90% 94% 86% 92% 84% 87% 87% 85% 83% 83% 87% Thisted Gymnasium og HF - Kursus 88% 89% 87% 86% 82% 85% 89% 89% 88% 88% 87% Erhvervsskolerne Aars 79% 91% 84% 87% 90% 76% 88% 86% 92% 88% 86% Aalborg Katedralskole 83% 77% 85% 85% 86% 90% 87% 85% 90% 87% 86% Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 83% 85% 83% 86% 87% 85% 83% 88% 86% 86% 85% VUC Thy-Mors 100% 83% 84% 82% 85% EUC Nordvest 87% 87% 78% 86% 84% 85% 83% 82% 86% 83% 84% Frederikshavn Handelsskole 86% 78% 86% 87% 85% 78% 76% 79% 83% 77% 82%

24 MARTEC 70% 82% 80% 86% 88% 82% Tradium 81% 89% 77% 84% 80% 84% 78% 81% 82% Aalborg Handelsskole 78% 84% 82% 82% 83% 79% 83% 83% 83% 81% 82% EUC Nord 80% 83% 84% 84% 73% 74% 81% 82% 87% 84% 81% Tech College Aalborg 77% 77% 78% 77% 79% 78% 79% 87% 87% 85% 81% Vesthimmerlands Hf og VUC, Ranum afd. 80% 65% 100% 79% VUC Nordjylland 99% 56% 80% 74% 77% Professionshøjskolen University College Nordjylland 73% 67% 71% 64% 94% 89% 86% 62% 77% 76% Aalborg Universitet 80% 81% 71% 77% 74% 71% 79% 71% 77% 72% 75% Aalborg Studenterkursus 57% 43% 54% 62% 58% 61% 60% 66% 68% 69% 59% Total 84% 84% 84% 84% 84% 84% 86% 87% 88% 87% 85% Note (Danmarks Statistik): Generelt stiger usikkerhed og udsving i fuldførelsesprocenter med • tid : aktuelle år er estimerede, historiske år er faktuelle

• detaljeringsgrad: Fx gælder på institutionsniveau, at de estimerede procenter er særdeles usikre og de faktiske fuldførelsesprocenter meget svingende. Høj detaljering mindsker datagrundlag, og på små talstørrelser vil selv små udsving i tilgang og afgang give store udsving i procenter.

Hvis vi ser på udviklingen over tid i frafaldet på Aalborg Katedralskole ser statistikken ud som nedenfor. På gymnasiet er frafaldet i faktiske tal nogenlunde konstant fra skoleår til skoleår, men samtidig er elevtallet steget med ca. 50 %. Som Danmarks Statistik konstaterer, så er der store udsving fra år til år, men tendensen ser ud til at være at frafaldsprocenten ligger på et lidt lavere niveau de seneste år sammenlignet med tidligere.

På hf er frafaldet faldet gennem de seneste år, men i skoleåret 2010/2011 er der et markant stigning i frafaldet. Det drejer sig først og fremmest om 1hf-elever, der efter kortere tid melder sig ud og i nogle tilfælde bortvises pga. fravær. Stigningen i frafaldet falder sammen med en eksplosiv vækst i søgning. Hvorvidt den store søgning er udtryk for at nye elevtyper har søgt hf vides ikke, men 2010/2011 har budt på meget store udfordringer på alle fronter i forhold til 1hf-eleverne.

GymnasiumElevtal Fra fald i gymnaium procent 2002/2003 41 452 9,1 2003/2004 48 506 9,5 2004/2005 44 523 8,4

25 2005/2006 57 541 10,5 2006/2007 49 553 8,9 2007/2008 53 594 8,9 2008/2009 47 613 7,8 2009/2010 48 644 7,5 2010/2011 48 697 6,9

HF Elevtal HF Frafald i procent 2002/2003 37 161 23,0 2003/2004 32 143 22,4 2004/2005 22 158 13,9 2005/2006 20 125 16,0 2006/2007 16 127 12,6 2007/2008 21 166 12,5 2008/2009 18 157 11,4 2009/2010 14 160 8,8 2010/2011 38 201 19,0 Note: Tallene er med skæringsdato 1. august mellem to skoleår. Dermed kan frafaldstallene mindre udsving i tallene fra år til år skyldes registreringstidspunktet (f.eks. melder en elev sig ud umiddelbart efter skoleafslutning eller umiddelbart før skolestart)

Gennem de seneste 6 år har vi systematisk indsamlet spørgeskemaer omkring årsager til frafald. I skoleåret 2007/2008 analyserede vi med udgangspunkt i spørgeskemaerne profilen for en frafaldselev. De tre væsentligste frafaldsårsager angiver eleverne som følgende:

Drenge Piger 1) Manglende lyst til lektier 1) Personlige problemer/sygdom 2) Personlige problemer/sygdom 2) Manglende lyst til lektier 2) Bruger for meget tid på andre gøremål 3) Undervisningsformen passer mig ikke 7,2 % af drengene angiver forholdet til 16,8 % af pigerne angiver forholdet til

26 klassekammerater eller lærer som årsagen til klassekammerater eller lærer som årsagen til frafaldet frafaldet

De personlige problemer/sygdom kan vi vanskeligt gøre noget ved. Studievejledningen og skolens psykolog yder hjælp til elever med personlige problemer eller sygdom, men årsagerne findes hovedsagligt udenfor skolen. Som det fremgår, så er det kun 7,2% af frafaldsdrengene og 16,8 % af pigerne der har relationer til klassen eller læreren som årsag til frafald.

Det andet problem er manglende motivation til lektielæsning.

Initiativer Arbejdet med at begrænse frafaldet er først og fremmest gennemførelsesvejlendning ved studievejlederne, men der er desuden følgende initiativer: • Daglig lektiecafé • Skrivefængsel med mødepligt • Intensiv indsats i forhold til læse-, skrive, staveproblemer i samarbejde med Taleinstituttet • Fra dette skoleår er indført obligatotisk lektiecafé for 1hf-eleverne. (HF-bekendtgørelsen er først nu blevet åbnet for denne mulighed) • Mentorordning og psykologordning. • Intensiveret fraværsopfølgning især i forhold til skriftligt fravær

Ovenstående initiativer er alle gennemført inden for de seneste 3 år. Der er desuden den sædvanlige indsats fra studievejledere, lærere og ledelse. De økonomiske ressourcer til bekæmpelse af frafald fordeler sig på følgende måde: Timer Kroner Gennemførelsesvejledning (studievejlederne) 2800 840.000 kr Mentorordning 500 150.000 kr Psykologordning 110.000 kr Lektiecafé 400 120.000 kr. Skrivefængsel 100 30.000 kr Opfølgning på læse-skrive-staveproblemer 100.000 kr.

27 IT-rygsække mv. 100.000 kr Obligatorisk lektiecafé på HF 130 40.000 kr. I ALT 1.490.000 kr.

Konklusion Gennemførelsesprocenter har de seneste mange år gradvist bevæget sig nedad. Der er gennemført en række nye initiativer, og resultaterne viser at initiativerne må formodes at have en gavnlig virkning på elevernes gennemførelsesprocent.

MÅLSÆTNING 6: At overgangsfrekvensen i forhold til videregående uddannelse ligger i den bedste halvdel på landsplan.

Indikator for målopfyldelse • Måles vha Undervisningsministeriets statistik over overgangsfrekvens til anden uddannelse

Resultat Overgang til videregående uddannelse måles v.h.a. Undervisningsministeriets statistik over overgang til uddannelse. Ved opgørelse af tallene skal man være opmærksom på at der er en betydelig tidsforskydning mellem tallene, hvor de seneste tal er fra studenterårgang 2007. Man skal ligeledes være opmærksom på at der er ganske betydelige udsving mellem de enkelte år.

Tabellen nedenfor er sorteret efter gennemsnittet for årene 2005 - 2007 – det seneste tilgængelige år. Aalborg Katedralskole ligger omkring gennemsnittet for Nordjylland for overgangsfrekvens i forhold til professions- og universitetsbachelorer.

Overgang til MVU ( professionsbachelor og universitetsbachelor)efter 27 måneder (STX)

Overgang til MVU (EOU) Overgang til udd. 27 mdr (pct) 2005 2006 2007 Total

28 Dronninglund Gymnasium 67,70% 74,10% 78,40% 73,90% Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 72,10% 75,50% 71,00% 72,60% Aalborghus Gymnasium 74,10% 71,10% 68,00% 70,90% Brønderslev Gymnasium og HF 75,40% 62,60% 71,00% 69,80% Støvring Gymnasium 64,40% 77,80% 63,70% 68,50% Thisted Gymnasium og HF-Kursus 66,90% 64,90% 72,30% 67,90% Hasseris Gymnasium 61,70% 69,10% 71,90% 67,80% Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 67,70% 65,60% 69,00% 67,40% Aalborg Katedralskole 66,70% 68,40% 66,00% 67,10% Nørresundby Gymnasium og HF 59,20% 65,20% 71,30% 65,50% Fjerritslev Gymnasium 69,70% 72,70% 53,30% 63,40% Vesthimmerlands Gymnasium og HF 64,70% 62,20% 63,00% 63,20% Morsø Gymnasium 68,40% 60,90% 58,30% 62,00% Mariagerfjord Gymnasium 57,40% 69,90% 57,00% 60,80% Total 67,10% 68,40% 67,40% 67,60%

Gennemsnitstallene dækker over store forskelle i forhold til overgang til professionsbachelor og universitetsbachelor. Aalborg Katedralskole ligger helt i top i regionen i forhold til overgang til universiteterne.

Universitetsbachelorer (EOU) Overgang til udd. 27 mdr (pct) 2005 2006 2007 Total Vesthimmerlands Gymnasium og HF 53,10% 55,60% 48,40% 52,40% Aalborg Katedralskole 57,40% 53,00% 46,40% 51,90% Brønderslev Gymnasium og HF 44,40% 54,60% 54,50% 51,60% Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 44,20% 48,20% 54,70% 49,20% Nørresundby Gymnasium og HF 46,20% 51,90% 47,60% 48,50% Hasseris Gymnasium 43,80% 52,20% 47,80% 47,30% Aalborghus Gymnasium 44,70% 45,40% 45,00% 45,00% Morsø Gymnasium 41,50% 43,30% 46,30% 43,80% Mariagerfjord Gymnasium 47,40% 39,10% 36,50% 40,40% Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 41,90% 42,30% 36,40% 39,90% Fjerritslev Gymnasium 41,00% 36,10% 42,70% 39,80% Støvring Gymnasium 43,90% 32,80% 40,00% 39,20% Thisted Gymnasium og HF-Kursus 38,80% 36,90% 35,90% 37,20% Dronninglund Gymnasium 28,80% 45,50% 33,70% 35,20%

Den store andel som søger universitetet betyder, at færre søger professionsuddannelserne, og her ligger Aalborg Katedralskole i bunden. Professionsbachelorer (EOU) Overgang til udd. 27 mdr (pct) Total

29 2005 2006 2007 Thisted Gymnasium og HF-Kursus 22,90% 31,30% 32,30% 28,50% Fjerritslev Gymnasium 40,90% 27,30% 17,40% 27,20% Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 26,70% 28,90% 25,70% 27,10% Vesthimmerlands Gymnasium og HF 25,90% 25,20% 27,20% 26,00% Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 27,90% 23,30% 22,70% 25,00% Brønderslev Gymnasium og HF 33,30% 21,50% 18,70% 24,70% Dronninglund Gymnasium 23,20% 18,50% 23,90% 22,00% Morsø Gymnasium 21,10% 20,90% 21,90% 21,30% Nørresundby Gymnasium og HF 16,90% 21,30% 25,00% 21,20% Mariagerfjord Gymnasium 15,50% 27,60% 20,60% 20,90% Støvring Gymnasium 18,30% 25,00% 16,10% 19,60% Aalborghus Gymnasium 16,70% 18,10% 21,60% 19,00% Hasseris Gymnasium 17,50% 20,90% 17,30% 18,60% Aalborg Katedralskole 13,60% 12,90% 17,60% 14,60%

Andelen fra hf, der søger enten professionsbachelor eller universitetsbachelor senest 27 måneder efter eksamen ligger i gennemsnit meget tæt omkring 45% for alle hf-kurserne, men når vi opdeler på professionsbachelor og universitetsbachelor, så er der markante forskelle. HF (EOU) Overgang til udd. 27 mdr (pct) Overgang til MVU/LVU 2005 2006 2007 Total Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 45,20% 56,90% 42,10% 48,90% Aalborghus Gymnasium 41,70% 56,40% 47,40% Nørresundby Gymnasium og HF 45,70% 48,10% 48,10% 47,40% Thisted Gymnasium og HF-Kursus 41,00% 37,50% 61,90% 45,20% Brønderslev Gymnasium og HF 34,90% 47,40% 59,10% 44,70% Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 46,20% 39,30% 48,90% 44,60% Aalborg Katedralskole 43,70% 43,50% 46,50% 44,30% Vesthimmerlands Gymnasium og HF 43,10% 36,20% 48,80% 42,60% Mariagerfjord Gymnasium 40,50% 28,60% 46,30% 38,30%

Billedet fra STX gentager sig på hf, hvor andelen, der søger en universitersbachelor er helt i top, medens andelen, der søger en professionsbachelor er i bunden. Vi er generelt meget orienteret mod universitetet som aftagerinstitution.

Overgang til universitetsbachelor 27 måneder efter eksamen (HF) HF (EOU) Overgang til udd. 27 mdr (pct) Total

30 Andel - universitetsbachelor - 27 md 2005 2006 2007 Aalborg Katedralskole 23,90% 13,00% 23,30% 19,70% Thisted Gymnasium og HF-Kursus 15,40% 13,10% Nørresundby Gymnasium og HF 17,40% 11,50% 11,20% Aalborghus Gymnasium 16,70% 10,50% Vesthimmerlands Gymnasium og HF 11,80% 9,90% Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 9,20% 12,50% 9,50% Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 9,80% 7,60% Mariagerfjord Gymnasium 12,20% 6,70%

Overgang til professionsuddannelserne 27 måneder efter (HF)

HF (EOU) Overgang til udd. 27 mdr (pct) Andel - professionsbachelor 2005 2006 2007 Total Brønderslev Gymnasium og HF 27,90% 47,40% 59,10% 41,70% Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 38,10% 47,10% 36,80% 41,20% Aalborghus Gymnasium 25,00% 53,80% 36,80% Nørresundby Gymnasium og HF 28,30% 36,50% 42,60% 36,20%

Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 36,90% 25,00% 40,40% 33,90% Vesthimmerlands Gymnasium og HF 31,40% 27,70% 39,50% 32,60% Thisted Gymnasium og HF-Kursus 25,60% 25,00% 52,40% 32,10% Mariagerfjord Gymnasium 35,10% 26,20% 34,10% 31,70% Aalborg Katedralskole 19,70% 30,40% 23,30% 24,60% Total 29,90% 32,30% 40,80% 34,00%

Initiativer Aalborg Katedralskole søger hvor det er muligt at støtte brobygning til videregående uddannelse. Brobygning til de videregående uddannelse er blevet styrket gennem bedre information til eleverne omkring mulighederne for at få godskrevet fravær som følge af brobygning. Elevfravær i forbindelse med brobygning godskrives, så eleverne ikke får fravær for de dage, hvor de deltager i brobygning på videregående uddannelse. På hf har der de sidste to år været et praktikforløb i nogle af klasserne. Det er oftest i en virksomhed/institution, men kan også være undervisningspraktik på en professionsskole. Praktikforløbene er som regel rettet mod job, hvor kravet er en professionsbachelor.

Konklusion Aalborg Katedralskole opfylder målsætningen om en overgangsfrekvens til videregående uddannelse over landsgennemsnittet på både gymnasiet og hf. Der er store udsving fra år til år og tallene stammer fra årgange, der har forladt skolen for flere år siden, men generelt når skolen målsætningen.

Aalborg Katedralskole er mest orienteret mod universitetet, og skolen er storleverandør til universitetet. Skolen er i mindre grad orienteret mod professionsbachelor-uddannelserne.

32 MÅLSÆTNING 7 At arbejdsmiljøet er i den bedste halvdel blandt virksomheder generelt

Indikator for målopfyldelse: Måles vha Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs spørgeskema omkring psykisk arbejdsmiljø.

Resultat I foråret 2008 gennemførtes en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. For at få et mål for det psykiske arbejdsmiljø valgte vi at anvende Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs spørgeskema. Spørgeskemaet er et standardspørgeskema til alle brancher. Fordelen ved skemaet er, at der findes et repræsentativt resultat for ca. 3500 respondenter fra et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. Det betyder, at vi har kunnet sammenligne resultatet med gennemsnittet for danske virksomheder.

Resultatet for 2008 viste en række belastninger i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Gymnasiereformen bærer nok en del af forklaringen. Foråret 2008 var det semester, hvor de første elever skulle gøres klar til studentereksamen, og det semester, hvor vi for første gang skulle vejlede i de nye eksamensformer som almen studieforberedelse og retning af studieretningsprojekt. Samtidig faldt undersøgelsen i forlængelse af tre hektiske år med implementeringen af gymnasiereformen...

Undersøgelsen blev gentaget i 2010. Og resultatet viser fremgang på alle områder og signifikant fremgang på de fleste områder i perioden fra 2008 - 2010.

Status for Aalborg Katedralskoles psykiske arbejdsmiljø sammenlignet med et gennemsnit af arbejdspladser viser nogle styrker og belastninger. Styrken er, at der er stor tilfredhed med arbejdets organisering og indhold. Den største belastning sammenlignet med andre arbejdspladser er arbejde- familie-konflikter. Følelsen af hele tiden at være på arbejde slår igennem i oplevelsen af de kvantitative krav, arbejdstempoet og stress, udbrændthed og søvnbesvær . Problemet knytter sig især til det grænseløse arbejde, hvor det er vanskeligt at ændre radikalt på problemet uden at fjerne den frihed, som lærerjobbet også indeholder.

Det andet hovedproblem ligger i følelsen af manglende ”Støtte og feedback fra overordnede, ”belønning” mv.

Initiativer Der er i forlængelse af undersøgelsen i 2008 lavet et stort udvalgsarbejde, og i det psykiske arbejdsmiljø bliver årligt drøfte i samabejdsudvalget.

Konklusion Det er i perioden fra 2008 til 2010 lykkedes at gennemføre en væsentlig forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Der er stadig områder, hvor der kan være behov for at styrke arbejdsmiljøet.

35 Målsætning 8: At hovedbygningen, 1.sal i administrationsbygningen og at naturfagsfløjen renoveres

Indikator for målopfyldelse o Antal og omfang af renoveringsprojekter

Intiativer og resultater Status efter de seneste renoveringer er, at alle klasselokaler er blevet renoveret. Alle gangarealerne bortset fra kældergangen i hovedbygningen er blevet renoveret inden for de seneste 5 år. Det samme gælder for toiletterne i hovedbygningen bortset fra toiletterne i kælderen. Musiklokalerne er blev renoveret i 2009. I 2010 er hovedparten af naturfagsfløjen blevet renoveret. I 2011 er de resterende undervisningslokaler i hovedbygning blevet renoveret og 1. sal i administrationsbygningen er ombygget til lærerforberedelse og kontorplads. Tilbage er fysiklokalerne, som i denne omgang ikke er blevet renoveret.

Indeklimaet er ligeledes ved at være i top. Sidste år har hovedbygningen fået nyt varme- og ventilationssystem, som betyder, at varme og ventilationssystemet i hovedbygningen er ført helt up to date. I naturfagsfløjen er ventilationssystemet ligeledes udskiftet og opgradere til 2010-standard i forbindelse med ombygningerne af naturfagslokalerne. Sidste sommer fik musiklokalerne nyt ventilationssystem, og de nye klasselokaler fra 2005 er bygget med et tidssvarende varme- og ventilationssystem. Samlet betyder renoveringerne at ventilations- og varmesystemet er blevet renoveret og ført up-to-date inden for de seneste 5 år.

På IT-området er skolen ligeledes på omgangshøjde. Der er loftshængte projektorer i alle undervisningslokaler. I alle undervisningslokaler er der lærerborde med dvd, video, computer, stik til bærbare computere og fast forbindelse til projektoren og netværket og strøm til elevcomputere fra stik i paneler og gulvbrønde. Hele skolen er dækket af to trådløse netværk – dels et åbent elevnetværk til elevmaskinerne og dels et lukket undervisningsnetværk forbeholdt skolens computere.

36 Konklusion Kvaliteten af undervisningslokalerne har de sidste 5 år taget et stort spring fremad, og alle undervisningslokaler er nu renoveret både med hensyn til udseende, IT og ventilation.

37 Målsætning 9: At der hvert år iværksættes et eller flere større udviklingsprojekter

Indikator for målopfyldelse o Antal og omfang af udviklingsprojekter

Initiativer og resultat

1) Udvikling af den daglige undervisning På et gymnasium sker der hvert år udvikling af undervisningen i de enkelte klasser. Der udvikles hver dag nye spændende pædagogiske værktøjer i lærernes daglige forberedelse. Meget sker i det skjulte og opdages måske kun af den involverede lærer og eleverne, men indsatsen er ikke desto mindre meget væsentlig for skolen.

Udvikling af nye studieretninger, hf-fagpakker og aspergerklasse Der har i 2010/2011 været følgende initiativer 1. Aspergerklasse 2. Udvikling af hf-fagpakken: Mennesket – krop og psyke 3. Udvikling af ny 4-fags-studieretning med Spansk- Engelsk- Samfundsfag-Mediefag 4. Ny studieretningstilbud med bioteknologi A 5. Ny studieretningstilbud: Billedkunststudieretning med Billedkunst B og Design C.

Ad. 1) Aspergerklasse Det mest eksponerede udviklingsprojekt har i 2010/2011 været udvikling af en aspergerklasse i samarbejde med Autismecenter Nordbo. Udviklingsarbejdet har været en videreførelse af det seneste års arbejde med at etablere en Asperger-klasse, og arbejdet blev kronet med held, da Undervisningsministeriet valgte skolen til at køre et af de to nye forsøg med Aspergerklasser. Udviklingsarbejdet fortsætter de næste to år, hvor forsøget med en hf-klasse for unge med autismespektrumforstyrrelser gennemføres. Det første år har været en succes, hvor eleverne har klaret sig godt til eksamen. Skolen har fået bevilget en aspergerklasse til endnu en årgang.

38 Ad 2) Udvikling af hf-fagpakken: Mennesket – krop og psyke I 2009 tilbød Aalborg Katedralskole en fagpakke: Mennesket – krop og psyke. Fagpakken blev en succes med ansøgere til en fuld klasse (i 2010 var der ansøgere til to klasser). Projektet har i 2010/2011 været at få udviklet og implementeret fagpakken og de første HF-ere med fagpakken dimitterede denne sommer Der er i fagpakken lagt stor vægt på virksomhedskontakt, kontakt til uddannelsesinstitutioner og anvendelsesorientering af undervisningen.

Ad 3 Udvikling af ny 4-fags-studieretning med Spansk- Engelsk- Samfundsfag-Mediefag I 2009 fik Aalborg Katedralskole dispensation til at tilbyde en spansk-engelsk-studieretning med 4 fag. Spansk og engelsk har tidligere samarbejdet med samfundsfag, men ved at inddrage mediefag får klassen bedre mulighed for at arbejde med spanske film i undervisningen gennem samarbejdet mellem spansk og mediefag. Første årgang med den nye studieretning går nu i 3g, og der er desuden to årgange på vej. I de første år har eleverne i spansk svært ved at magte mere komplicerede spanske tekster, men de magter glimrende spanske film. Derfor giver samarbejdet med mediefag nogle muligheder som kan supplere samarbejdet med samfundsfag.

Ad 4. Ny studieretning med bioteknologi I Aalborg Katedralskole tilbyder en ny forsøgsstudieretning med Bioteknologi A – Matematik A og Fysik B. Studieretningen er et standardforsøg. Aalborg Katedralskole samarbejder med en række andre Nordjyske gymnasier og Aalborg Universitet om udvikling af studieretningen. Første årgang starter efter sommerferien i 2g..

Ad. 5. Ny studieretningstilbud: Billedkunststudieretning med Billedkunst B og Design C. Aalborg Katedralskole har en kreativ profil, og skolen har tidligere – som eneste gymnasium – haft dispensation til et forsøg med billedkunst på A-niveau. Billedkunst på A-niveau er ikke længere en mulighed, men vi har i år fået dispensation fra Undervisningsministeriet til at tilbyde en studieretning med studieretningsfagene Engelsk A – Samfundsfag B – Billedkunst B og Design C. Studieretningen har et samlet timetal i billedkunst B og design C 275 timer – tæt på de 325 timer, som kendetegner et A-niveau fag. Formålet med studieretningen tilbyde billedkunstinteresserede elever en studieretning, hvor de kan dyrke deres billedkunst/design-interesse på samme måde som

39 musikeleverne kan på musikstudieretningerne. Første årgang starter efter sommerferien i 2g og starter sommeren 2011 en ny klasse med studieretningen.

Faglig/pædagogisk udvikling

1. Projekt omkring ”ny skriftlighed” 2. Introduktion af projektstyringsværktøjet SCRUM til elevernes styring af projektforløb 3. Projekt omkring ”diskurs-analyse” 4. Digital klasse 5. Cooperative Learning klasse 6. Digital retning

Ad. 1 Projekt omkring ”ny skriftlighed” Gennem det seneste år har tre lærere omkring en klasse arbejdet med at udvikle elevernes skrivekompetencer på tværs af fagene. Projektet videreføres og udvides i 2010/2011

Ad. 2 Introduktion af projektstyringsværktøjet SCRUM til elevernes styring af projektforløb I løbet af skoleåret har projektværktøjet SCRUM været anvendt til elevernes projektstyring i forbindelse med forløb i 2 klasser. Projektet videreføres i skoleåret 2010/2011, hvor en klasses lærere uddannes til at anvende værktøjet, og hvor SCRUM skal anvendes i alle større projekter i klassen.

Ad. 3 projekt omkring ”diskurs-analyse” Projektet er forankret i samfundsfag, hvor en projektgruppe har arbejdet med at udvikle undervisningsmateriale til undervisning i diskursanalyse. Materialet forventes færdig til udgivelse i det kommende skoleår.

Ad 4. Digital klasse I foråret 2011 har en lille arbejdsgruppe arbejdet med udvikling af en ”bogløs” klasse – dvs- en klasse, hvor digitale undervisningsmidler anvendes, hvor det er muligt. Der er i dag et stort antal digitale undervisningsbøger enten som ibøger eller ebøger. Klassen er startet efter sommerferien i 1x.

Ad 5. Cooperative Learning-klasse I foråret har en arbejdsgruppe forberedt en klasse, hvor alle lærere underviser med udgangspunkt i Cooperative Learning-tankegangen. Lærerne i klassen var på kursus umiddelbart før skolestart. Klassen er startet efter sommerferien i 1k.

Ad. 6. Digital retning I dag afleverer mange elever opgaver digitalt og får dem rettet digitalt. I foråret har en gruppe lærere fået ideen at anvende ”designer-skriveplader” til at skrive håndskrevne rettelser til i elevernes digitale opgaver. 3 lærere har gennemført forsøg med forskellige plader, og i efteråret 2011 vil 25 lærere prøve at rette digitalt i hånden vha. de digitale skriveplader.

Udvikling af talentarbejde og frivillige aktiviteter. Der er iværksat følgende projekter 1. Talentarbejde på naturvidenskab 2. Frivillige aktiviteter i hultimer midt på skoledagen 3. Døgnbrænderen 4. Elevrevy Se en nærmere beskrivelse under målsætning 11.

Kompetenceudvikling Gennem de sidste 4 år har der været næsten fri adgang til efteruddannelse. Efteruddannelse er højt prioriteret, og i det omfang økonomien tillader det bliver både skolens og den enkelte læreres ønske prioritetet højt.

De samlede udgifter til efteruddannelse har i skoleåret været ca. 2.100.000 kr.

Konklusion Der er i skoleåret 2010/2011 gennemført et stort antal større udviklingsprojekter selvstændigt og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Dermed er målsætningen opfyldt. Arbejdet videreføres i skoleåret 2010/gb2011.

41 42 MÅLSÆTNING 10: At der iværksættes initiativer til at styrke det eksterne samarbejde

Indikator for målopfyldelse: • Omfanget af det eksterne samarbejde

Resultat og initiativer I løbet af 2010/2011 har Aalborg Katedralskole gennemført en række af ovenstående projekter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere:

Samarbejde med kulturinsitutioner: Samarbejde med BGK om Kunst i Nordkraft. Samarbejde med Kunsten om udstilling af ”Operation Kunstværk” og om ”Primaveraprojekt” – en bogudgivelse i samarbejde med ColorPrint Samarbejde med Aalborg Symfoniorkester Samarbejde med House of Dance og Det hem´li Teater omkring døgnbrænderen. Samarbejde med Huset omkring ”KatedralHuset” Materialeudvikling til folkeskoler mv. omkring Churchill-klubben

Samarbejde med virksomheder Der er etableret praktikforløb for HF-klasse i samarbejde med et antal virksomheder Projektet innovation og virksomhedskontakt Virksomhedsbesøg i naturvidenskabelige fag Samarbejde med ColorPrint om bogudgivelse Studieretningsudviklingsarbejde i forhold til Nuklearmedicinsk afdeling på Aalborg Sygehus: Fysik i Nuklearmedicin Studieretningssamarbejde med Aalborg Universitet ang. forløb om akustik og musik.

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner

43 Der er etableret et tættere samarbejde med de øvrige gymnasier gennem fælles udviklingsprojekter Samarbejde med radiografuddannelse omkring fysik-undervisning Talentsamarbejde med Viborg Katedralskole VISA-samarbejde med gymnasierne i Ikast-Brande, Struer og Viby J.

Samarbejde med andre Samarbejdet med Taleinstituttet omkring læse-skrive-stave undervisning og screening er blevet udbygget. Der er etableret en Aspergerklasse i samarbejde med Autismecenter Nordbo Samarbejde med PPR ved Aalborg Kommune omkring psykologordning

Konklusion Målsætningen om at styrke det eksterne samarbejde er blevet opfyldt gennem de gennemførte projekter. Samarbejdet udvides gravist, og skolen bliver gradvist mere åben overfor omgivelserne.

MÅLSÆTNING 11

At der iværksættes initiativer, der styrker elevernes frivillige aktiviteter

Indikator for målopfyldelse • Antal og omfang af elevernes frivillige aktiviteter

Resultat og initiativer Aalborg Katedralskole er kendt for at være en skole med liv længe efter de sidste lektioner er afsluttet. Det er en central værdi, at skolen kan tilbyde god daglig undervisning suppleret med aktiviteter for de særligt interesserede elever.

Aalborg Katedralskole har en række frivillige kreative aktiviteter som: Frivillig billedkunst: Bigband Discoband Kor Kammerkor Bandaften Frivillig mediefag med ugentlig timer Filmfestival med professionelle dommer og filmpriser til de bedste produktioner Frivillig idræt Musical Ud over disse faste aktiviteter er der i 2010/2011 udviklet nye initiativer 1. Talentarbejde på naturvidenskab 2. Frivillige aktiviteter i hultimer midt på skoledagen 3. Døgnbrænderen 4. Elevrevy

Ad. 1) Talentarbejde på naturvidenskab I 2007 udviklede Aalborg Katedralskole et stort naturvidenskabeligt projekt, som alle de øvrige gymnasier i Nordjylland (excl. Brønderslev) tilsluttede sig. I januar 2008 bevilgede Region Nordjylland næsten 3 mio kr. til projektet, der har været gennemført i foråret og især i efteråret 2008. Projektets formål er at skabe en naturvidenskabelig fødekæde fra folkeskolen til universitetet.

Arbejdet med at styrke naturvidenskab er med held blevet videreudviklet i skoleåret 2009/2010. Fokus har været på udvikling af talentarbejde inden for fysik. I efteråret gennemførtes det første frivillige fysikforløb omkring relativitetsteorien. Der deltog 70 elever i de frivillige aktiviteter, der bestod dels af egne læreres undervisning og dels i foredrag fra universitetet.

I foråret blev arbejdet videreført med endnu et forløb. Deltagerantallet var 50 elever, der ud over forløbet deltog i en ekskursion til Århus Universitet. Årets talentarbejde blev afsluttet med en tur til Videnscentret for Naturvidenskab i Sorø. Der var 15 pladser, og derfor måtte flere elever desværre vælges fra.

Aalborg Katedralskole er blevet en del af Danske Science Gymnasier, Science-talenter og en del af Master Class-projektet i fysik.

Alt i alt har udviklingsarbejdet i forbindelse med talentarbejde været en stor succes.

Ad 3. Frivillige aktiviteter i hultimer midt på skoledagen Der har været stor fokus på udvikling af frivillige aktiviteter. For at styrke aktiviteterne har der i år været afsat tid midt på dagen til frivillige aktiviteter. Der har deltaget i alt ca. 300 elever i forskellige frivillige aktiviteter hver gang. Aktiviteterne har været kor, lektiecafe, matematik for nørder, håndbold, fransk, spansk og tysk filmklub, naturgeografi og mange andre spændende emner.

Ad 4. Døgnbrænderen

46 Døgnbrænderen er et af årets nye projekter. Døgnbrænderen er et elevinitiativ, som skolen støtter kraftigt op om. Oplæget fra eleverne var 24 timers kreative aktiviteter uden søvn. Det blev i stedet til 14 timer fra kl. 18.00 til 8.00 dagen efter. Natten igennem arbejder eleverne i forskellige workshops, og gennem natten er der løbende forevisninger af produkterne fra de forskellige workshops. Der var i år workshops for dans, bluesmusik, kammermusik, kor, billedkunst, mediefag, SSB (sang, spil og bevægelse), science (Ungdommens Naturvidenskabelige Forening), teater og idræt. Natten var en stor succes, som gentages næste år.

Ad 5. Elevrevy Et nyt initiativ i år har været en elevstyret revy.

Konklusion De frivillige aktiviteter har et højt niveau, og der er i årets løb sket en yderligere udvikling.