Vurdering Af Konsekvenser Ved Udbygning Af Aalborg Sygehus Syd

Vurdering af konsekvenser i forhold til traﬁ k, parkering, anlægsteknik og bygningsvoluminer ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd 16. December 2008

INDLEDNING

Indhold Regionsrådet i Region Nordjylland besluttede i maj 2007 de overordnede rammer for det fremtidige sy- gehusvæsen i regionen. Aalborg Sygehus er i dag placeret på fl ere forskellige adresser i byen, og Regi- Indledning 3 onsrådet ønsker at samle de somatiske enheder ved Resumé 5 Aalborg Sygehus Syd for at fremme funktionen som universitetssygehus. Særligt funktionerne på Aalborg Trafi k og parkering 7 Sygehus Syd og Sygehus Nord vil det være hensigts- mæssigt at samle. Anlægsperiode og afl edte konsekvenser 9

Byarkitektonisk analyse 18 I den forbindelse har arkitektﬁ rmaet C.F. Møller foretaget en arealberegning og en vurdering af mulighederne for udbygning af det eksisterende Sygehus Syd og for et barmarksprojekt i den østlige del af Aalborg.

Denne rapport er ikke en funktionsplan for udbygning af Aalborg Sygehus Syd, men vedrører alene en vurdering af konsekvenserne ved en udbygning i forhold til traﬁ k, parkering, anlægsteknik og bygningsvoluminer for sygehusets område ved Hobrovej i Aalborg.

Rapporten udgør derfor alene et delelement i den samlede vurdering af udbygningsmulighederne for Aalborg Sygehus.

NOTE

Visualiseringer kan indeholde unøjagtigheder på grund af det tekniske grundlag og de modtagne volumenmo- deller samt manglende informationer omkring kamera position, roll, linse mm. Visualiseringer er derfor kun vejledende.

INDLEDNING 3 Afkørsel 23

Trafi k og parkering Limfjorden Der er i dag begyndende fremkommelighedsproble- Sygehus nord ! mer på specielt Hobrovej, Vesterbro og Østre Allé, der alle er fødeveje til sygehuset. Med den forventede, Nyhavnsgade generelle trafi kstigning på vejnettet vil de nuværende problemer forøges, og trafi k til sygehuset vil blive påvir- Afkørsel 24 ket af en dårligere fremkommelighed.

Den traﬁ kstigning, som et udbygget sygehus vil medfø-

VEJGAARD re, vil næppe få mærkbare konsekvenser, da traﬁ kstig- ! Østre Allé ningen i forhold til både de eksisterende og fremtidige Sygehus syd traﬁ kmængder i den centrale del af Aalborg vil være marginal.

HASSERIS Afkørsel 25 I forbindelse med anlægsarbejderne vil det omkringliggende område opleve store gener i form af øget gen- nemkørende traﬁ k og øget parkeringssøgende traﬁ k. KÆRBY Derudover vil selve arbejdspladskørslen genere de omkringliggende boligkvarterer.

Hobrovej

En parkeringsundersøgelse fra 2006 viser, at sygehusets parkeringsbehov på en hverdag overstiger det aktuelle udbud af parkering indenfor sygehusets område. Det kommer til udtryk ved et øget pres på gadeparke- Afkørsel 26 ringen nord og syd for sygehusområdet. GUG UNIVERSITET Der er således ingen restkapacitet i området til dæk- ning af de behov, som vil opstå, hvis området tilføres ﬂ ere sygehusfunktioner. Det må derfor forventes, at der Motorvej E45 skal opføres nye parkeringsfaciliteter på sygehusets Afkørsel 27 område. SKALBORG Den eksisterende bebyggelse på sygehusområdet

4 RESUMÉ

udgør ca. 140.000 m2. Med det eksisterende antal p- forhold, der vil påvirke byggeriets gennemførelse i land forventer, at op til 600.000 m3 overskudsjord skal gaderum. Det samme vil gøre sig gældende fra Søndre pladser på arealet - ca. 1200 pladser - svarer det til, at negativ retning. køres væk fra området. Skovvej. der er ca. 1 p-plads pr. 120 m2 sygehusbyggeri. Bebyggelsen i området er tæt før udbygning, og opfø- For ikke at belaste boligkvarteret vest for sygehuset Foruden at have konsekvenser for den måde, sygehu- Afhængigt af hvor stort et byggeri, der vil komme på relse af fl ere sygehusbygninger på arealet kræver, at skal disse transporter ske via Sdr. Skovvej og via Møl- set fremtoner i byen på, har opførelse af sygehusbyg- arealet, vil byggeriet udløse et behov for at etablere byggeriet opføres tæt og højt. leparkvej til Hobrovej. De skal foregå på tidspunkter geri på dette sted med store højdeforskelle desuden en ekstra parkeringspladser. udenfor myldretiden, hvor der er tilstrækkelig kapacitet praktisk konsekvens. Der skal tidligt i projektforløbet etableres parkerings- på vejnettet, for ikke at få væsentlig indfl ydelse på Såfremt sygehuset udbygges, så det kommer til at faciliteter i form af p-huse eller kældre til erstatning for trafi kafviklingen i området. Den store højdeforskel mellem sygehusfunktioner på rumme brutto ca. 240.000 m2, udløser det et behov for de p-pladser, der nedlægges, samt p-pladser til hånd- den østlige del af grunden og funktionerne i de nye yderligere 800 p-pladser, såfremt p-kravet for de nye værkere. Byggeriet skal udføres i mange etaper, og Arbejdstrafi kken vil sammen med de øvrige aktiviteter bygninger mod vest vil betyde, at den nødvendige bygninger vil være tilsvarende de eksisterende bygnin- det vil være nødvendigt at forlænge byggeperioderne i anlægsperioderne genere både de omkringliggende logistikakse bliver mange etager under terræn på den gers p-krav. for de enkelte etaper, for at reducere gener ved mate- boliger og de dele af sygehuset, der er i drift under vestlige del af grunden. rialetransport til og fra byggeriet, og for at begrænse anlægsarbejderne i betydeligt omfang med hensyn til Da det må påregnes, at stort set alle p-pladser, der lig- bemandingen på byggepladsen og hermed arealkravet vibrationer, rystelser, støj og støv. Alternativt skal højdeforskellen optages ved en eller ger på terræn (600 p-pladser), nedlægges som følge af til byggepladsen. fl ere vertikale forbindelser. Dette vil dog ikke være opti- det planlagte byggeri, skal der etableres ca. 1400 nye Byarkitektonisk vurdering malt i forhold til en rationel logistik på området. p-pladser indenfor sygehusets område. Der forventes en samlet byggeperiode på minimum 22 år, hvor der ved tilsvarende byggeri under mere ideelle Den meget massive udbygning af sygehusområdet vil Anlægsarbejdet forhold vil kunne forventes en byggeperiode på 10 - 12 få stor indvirkning på det eksisterende bymiljø i områ- år. det. Den relativt lille skala, der fi ndes på den vestlige Ud fra en overordnet betragtning vil det være anlæg- del af syghusgrunden, og som danner en bufferzone steknisk muligt at udbygge Aalborg Sygehus Syd. Det I starten af byggeperioden vil byggeriet skride lang- mellem Mølleparkens åbne struktur og det tætte høje vil dog være overordentligt kompliceret og stille store somt frem, da det vil være nødvendigt at lave en lang sygehusbyggeri, vil blive udvisket. De store volumi- krav til planlægningen af udbygningen. Det vil kræve række indledende arbejder for at få taget hul på områ- ner og den store tæthed vil stå i stærk kontrast til de en meget lang byggeperiode og vil indebære øgede det. Således tager det ca.10 år, inden det første afsnit omkringliggende boligområder med små voluminer og anlægsudgifter. på 30.000m2 nybygning på det eksisterende sygehus- åben struktur. område kan tages i brug. I forhold til et mere ideelt udbygningsområde, hvor Den nye bebyggelse vil ikke få særlige konsekven- der kan foretages en regulær udrulning af byggeriet Det vil være nødvendigt at ekspropriere naboområder ser for den bymæssige oplevelse af sygehusområdet i etaper, og hvor der ikke vil være særlige hensyn til og nedrive eksisterende boliger for at skaffe den nød- fra Hobrovej, men omkring Mølleparkvej vil den nye plads, trafi kale forhold mv, vil der for det aktuelle byg- vendige plads til byggeplads. bebyggelse fremstå meget massiv og uden sammen- geri være en række anlægstekniske og driftmæssige hæng til det omkringliggende kvarter. Desuden vil I forbindelse med anlægsarbejdet vil det være nød- byggeriet være meget dominerende i Mølleparkvejs vendigt at bortskaffe overskudsjord. Region Nordjyl-

RESUMÉ 5 Eksisterende traﬁ kale forhold

Sygehus Syd er placeret ved Hobrovej, som er en meget betydende vejforbindelse i traﬁ kbetjeningen af Aalborg Midtby, og som samtidig er en vigtig fødevej til Limfjordsbroen, som er den ene af 2 vejforbindelser, der krydser Limfjorden ved Aalborg.

Traﬁ kmængden på Hobrovej er i dag så stor, at ind- skrænkninger af antallet af vognbaner - selv på meget korte strækninger - medfører store kødannelser i myldretiden.

I dag er der adgang til sygehuset fra Hobrovej primært via Mølleparkvej, hvorfra der er adgang til de ﬂ este parkeringspladser - både for patienter/ pårørende og ansatte. Ambulancekørsel, taxi og af- og påsætning af patienter foregår primært ved indkørsel fra Søndre Skovvej.

Der er ikke kapacitetsmæssige problemer i de 2 sig- nalregulerede kryds Mølleparkvej/Hobrovej og Søndre Skovvej/Hobrovej.

Mølleparkvej udgør i dag grænsen mellem sygehuset og boligkvarteret vest for sygehuset. Boligkvarteret vej- betjenes primært fra Vestre Allé, hvor Frederiks Obels Vej udgør hovedadgangen til kvarteret via det signalre- gulerede kryds på Vestre Allé.

For at undgå uvedkommende traﬁ k gennem boligkvarteret, er Frederiks Obels Vej lukket ved Mølleparkvej. Der er kun mulighed for gennemkørsel mellem Mølle- parkvej og Vestre Allé på Bejsebakkevej. For at reducere den uvedkommende gennemkørende traﬁ k og

6 TRAFIK OG PARKERING

for at nedsætte hastigheden på vejen, er der etableret ved Mølleparkvej for at få adgang til de eksisterende p- Der er således ingen restkapacitet i området til dæk- Da der formentlig vil være behov for at bebygge en hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af bump pladser på sygehusets område. Dermed vil boligkvar- ning af de behov, som vil opstå, hvis området tilføres meget stor del af sygehusets grund, vil det næppe på hele strækningen. teret vest for sygehuset blive belastet med uvedkom- fl ere sygehusfunktioner. Det må derfor forventes at være muligt at fi nde plads til en hensigtsmæssig pla- mende, gennemkørende trafi k i lange perioder. der skal opføres parkeringsfaciliteter på sygehusets cering af 2 p-huse. Det ekstra parkeringsbehov, som Mølleparkvej vejbetjener ud over sygehuset også område. udbygningen udløser på arealet, kan derfor kun løses Aalborg Zoologiske have, som med sine ca. 1.000 dag- Når Mølleparkvej lukkes, og Frederik Obels Vej bliver ved at etablere parkeringskældre under det planlagte lige besøgende i sommerhalvåret udgør en væsentlig hovedadgangsvej til sygehusets parkeringspladser, vil Fremtidigt parkeringsbehov byggeri. trafi kskabende funktion i området. der komme mere svingende trafi k i krydsene Hobrovej/ Vestre Allé og Vestre Allé/Frederiks Obels Vej. Det Det eksisterende byggeri på sygehusområdet udgør Både det nødvendige areal til byggepladsindretning Fremtidige forhold vurderes dog, at der vil være mulighed for at skabe ca. 140.000 m2. Med det eksisterende antal p-pladser og plads til håndværkerparkering vil lægge beslag på tilstrækkelig kapacitet i begge kryds til at kunne afvikle på arealet - ca. 1200 pladser - svarer det til, at der er en del af de eksisterende pladser allerede i de første Der er i dag begyndende fremkommelighedsproble- den større trafi kbelastning. ca. 1 p-plads pr. 120 m2 sygehusbyggeri. faser. Derudover vil det også være nødvendigt at ind- mer på vejnettet i den centrale del af Aalborg. Specielt drage en del af de offentlige parkeringspladser langs aksen Hobrovej/Vesterbro samt Østre Allé er hårdt Det vil være nødvendigt at nedlægge kantstenspar- Uanset hvor mange m2 sygehuset udvides med, må Mølleparkvej. Derfor bør der allerede inden byggeriet belastede. Mange af krydsene på disse veje udgør i keringen på Vestre Allé mellem Hobrovej og Frederik det påregnes, at stort set alle p-pladser, der ligger på starter etableres en p-kælder, der rummer nok p- dag fl askehalse. Den generelle trafi kstigning vil være Obels Vej for at sikre en tilfredsstillende trafi kafvikling terræn (600 p-pladser), nedlægges som følge af det pladser til dels at erstatte de pladser, der nedlægges, med til at forværre problemerne. på strækningen. planlagte byggeri. Der skal altså anlægges nye p-plad- og dels det nødvendige antal pladser, som de første ser både for at erstatte det antal p-pladser, som ned- etaper stiller krav om. Det anbefales at p-kælderen Trafi k til og fra et udvidet Aalborg Sygehus Syd vil i Eksisterende parkering lægges, og for at dække det p-behov, som udvidelsen etableres med 600 - 700 p-pladser. lighed med den øvrige trafi k blive påvirket af de al- kræver. Det vil være vanskeligt inden for sygehusets lerede forekommende trængselsproblemer, da syge- Aalborg Kommune foretog i 2006 en registrering af ud- område at etablere de ekstra p-pladser som terræn- P-kælderen kan hensigtsmæssigt placeres på sygehuset er vejbetjent fra Hobrovej. Disse problemer vil bud og efterspørgsel efter parkering i området omkring parkering. De må alle etableres enten i p-hus eller i husområdets sydvestlige del med adgang fra Mølle- blive forstærket i fremtiden som følge af den generelle sygehuset. Undersøgelsen afdækkede, at der i dag parkeringskældre. parkvej ved Aalborg Zoologiske have. Dette forudsæt- trafi kstigning. er ca. 1200 p-pladser på sygehusets areal, hvoraf ca. ter dog, at en del af eksisterende psykiatrifunktioner 600 p-pladser ligger i p-hus. På arealet mellem Medici- Det eksisterende p-hus kan udvides med maksimalt fl yttes væk fra området, så bygningerne kan rives ned. Trafi k i anlægsperioden nerhuset og Hobrovej er der ca. 320 p-pladser. Resten 200 p-pladser til i alt ca. 800 pladser. Der er kun 1 ind- - ca. 280 pladser - er terrænparkering spredt ud over og udkørsel til p-huset, og erfaringer fra andre steder De resterende p-pladser kan enten etableres som en ekstra parkeringskælder under byggeriet mod Mølle- Anlægsarbejderne vil lægge beslag på store arealer hele sygehusarealet. viser, at det er vanskeligt at sikre et tilfredsstillende parkvej eller indrettes som midlertidig overfl adeparke- til arbejdsplads for byggeriet, og det vil ligeledes være trafi kfl ow i selve p-huset samt til og fra p-huset, hvis ring i sygehusområdets nordvestlige del mod Søndre nødvendigt at lukke den normale adgangsvej til om- Parkeringsundersøgelsen viser, at sygehusets parke- der er fl ere end 800 p-pladser, der er vejbetjent fra Skovvej. Det sidste vil dog kun være en løsning, rådet - Mølleparkvej - i lange perioder. Dette vil bl.a. ringsbehov synes at overstige det aktuelle udbud af samme ud- og indkørsel. Dette anlægsarbejde er ikke såfremt arealet er ryddet for eksisterende bygninger, medføre, at trafi kken både til sygehuset og til zoologisk parkering indenfor sygehusets område. Det kommer til medtaget i etapeplanen. og ikke skal anvendes til nybyggeri. have vil belaste det nærliggende boligområde. udtryk ved et øget pres på gadeparkeringen nord og syd for sygehusområdet. Såfremt der opføres 245.000 m2, skal der inden for Det vil være nødvendigt at genåbne Frederik Obels Vej sygehusets område fi ndes plads til yderligere at opføre nye p-huse/ p-kældre med tilsammen 1200 p-pladser. TRAFIK OG PARKERING 7 8 ANLÆGSPERIODE OG AFLEDTE KONSEKVENSER

For at kunne illustrere konsekvenserne af de anlægs- Set i forhold til et mere ideelt udbygningsområde, hvor 600.000 m3 overskudsjord skal køres væk fra området. delbart op af Hobrovej og eksisterende sygehus- tekniske forhold er der taget udgangspunkt i C.F. Møl- der kan foretages en regulær udrulning af byggeriet For ikke at belaste boligkvarteret vest for sygehuset funktioner, samt når 2. etape af afsnittet syd for lers model 3. i etaper og hvor der ikke vil være særlige hensyn til skal disse transporter ske via Sdr. Skovvej og via Møl- Mølleparkvej skal bygges. plads, trafi kale forhold mv, vil der for det aktuelle byg- leparkvej til Hobrovej. De skal foregå på tidspunkter • For byggeri langs Mølleparkvej vil terrænspringet og For etape 0, 1, 2 og 3 vil konsekvenserne være de geri være en række særlige anlægstekniske og drift- udenfor myldretiden, hvor der er tilstrækkelig kapacitet den store byggegrube pga kælderfunktioner kræve samme, uanset om der samlet skal udbygges til mæssige særlige forhold, der vil indvirke på byggeriets på vejnettet, for ikke at få væsentlig indfl ydelse på særlige afstivnings/sikringsforanstaltninger for omgi- 170.000 m2 eller til 290.000 m2. Dette skyldes, at gennemførelse. trafi kafviklingen i området. disse etaper er de samme i alle udbygningsscenarier. vende bygninger. Omfanget af etape 4 og 5 vil være forskellige, men Bebyggelsen i området er tæt før evt. udbygning, og Kørslerne vil dog sammen med de øvrige aktiviteter i • Den lange byggeperiode vil medføre forøgede forskellen vil fortrinsvis være med hensyn til behov for udbygning med et areal på 134.000 + parkerings- anlægsperioderne genere både de omkringliggende omkostninger til byggestyring, drift af byggeplads byggepladsareal og med hensyn til tid. faciliteter fordrer, at byggeriet opføres intensivt (tæt boliger og de dele af sygehuset, der er i drift under og øgede byggerenter. De driftsmæssige gevinster og højt). Der vil ikke være plads til terrænparkering anlægsarbejderne, i betydeligt omfang med hensyn til ved et samlet hospital vil først blive aktuelle sent i I det følgende gennemgås konsekvenserne af at ud- i nævneværdigt omfang og derfor skal ny parkering vibrationer, rystelser, støj og støv. processen. bygge området til 245.000 m2. etableres enten i p-hus eller i p-kælder under nybyg- • Opdelingen i mange etaper forventes at fordyre geri. Før der kan bygges, skal der ske nedrivning af Det vil være nødvendigt at ekspropriere naboområ- byggeriet, da der for hver etape skal medregnes eksisterende bygninger. der til byggeplads samt til parkering i byggeperioden, Forudsætninger omkostninger til etablering og nedlukning af bygge- ligesom det vil være nødvendigt at inddrage offentlige plads. Vurdering af arealbehov til byggeplads er foretaget på Byggeriet må nødvendigvis udføres i minimum 7 eta- p-pladser i byggeperioden. baggrund af erfaringer fra tidligere byggeri for Medici- per, og der vil for hver etape skulle medregnes om- Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at kapitali- nerhuset og fra andre byggerier. Herudfra fås følgende kostninger til etablering og nedlukning af byggeplads. Sammenfattende vil specielt boligkvarteret vest for sere mange af de ovennævnte forhold, der forventes at nøgletal for mindste byggepladsareal som byggeplads- Byggeperioderne forlænges i forhold til et mere opti- sygehuset bliver påført væsentlige trafi kale gener i medvirke til fordyrelse af byggeriet. areal i forhold til bebygget areal og bemanding, hvor malt forløb for at: form af mere uvedkommende, gennemkørende og par- der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende : keringssøgende trafi k. Enkelte kan dog umiddelbart vurderes. F.eks. vil • reducere gener fra transport til og fra byggeriet omkostninger til etablering af p-pladser i kælder være • begrænse bemandingen på byggepladsen og her- Byggepladsomkostninger • Mindste pladskrav = 2 x bygningens fodtryk + 50 betydeligt større end ved p-pladser på terræn. Plad- m2 pr mand med arealbehov til byggeplads ser i p-kældre koster erfaringsmæssigt 200.000 kr/ Der er særlige forhold omkring dele af byggeriet, der vil • Værdi af byggeri er sat til 22.000 kr/m2 • give tid til test, indkøring og oplæring af personale plads. P-pladser på terræn koster 25.000 kr./plads. vanskeliggøre/fordyre gennemførelsen: • Årsomsætning pr mand vil variere fra 1,0 til 1,5 inden indfl ytning I etapeopdelingen af anlægsarbejdet er det forudsat, mill, størst ved jord og betonarbejder og mindst ved • give tid til nedrivning når det eksisterende byggeri at samtlige ekstra p-pladser etableres i p-kældre. Det • De manglende pladsforhold ved udbygning samtidig kompleterings arbejder. er rømmet. vil være nødvendigt at ekspropriere 16 parceller ved med at eksisterende sygehusfunktion skal opret- • P-plads til håndværkere regnes som 0,75 bil pr Mølleparkvej. Med en anslået værdi på 2,5 mio. kr. per holdes vil fordyre byggeriet. Dette gælder primært parcel vil dette give en merpris på ca. 40 mill. kr håndværker. I forbindelse med anlæg af parkeringskældre og øvrige omkring opførelsen af akutcenter, der ligger umid- • Arealbehov pr p-plads : 25 m2 kælderetager vil det være nødvendigt at bortskaffe overskudsjord. Region Nordjylland forventer, at op til

ANLÆGSPERIODE OG AFLEDTE KONSEKVENSER 9 tilstrækkelig plads til byggeplads m.m., vil det være Etape Aktiviteter Tidsforløb Etapedeling af anlægsarbejdet nødvendigt at ekspropriere de ejendomme der lig- år efter start Da sygehuset fortsat skal kunne fungere som regi- ger syd for Mølleparkvej i den østlige del. Dette stiller 0 Plan og projektering Etablering af plangrundlag. 0 - 2 onssygehus, og da sygehusområdet er omkranset af krav til lokalplanen, der skal være så præcis, at den Projektering af nyt afsnit syd for Mølleparkvej. eksisterende byfunktioner, er det nødvendigt at inddele kan opfylde kravet om ”nærmere regler” for bygge- og Ekspropriering af grunde på syd for Mølleparkvej. byggeriet i en række etaper. Af skemaet fremgår en anlægsarbejder. Nedrivning af ejendomme. mulig etapedeling af arbejdet, hvor der er taget mest 1 1.etape af nyt afsnit syd for Etablering af 1 etape af nyt afsnit bag Urban. 3 - 4 muligt hensyn til den omkringliggende by. Skemaet I forbindelse med byggeriet kan der etableres en par- Mølleparkvej Driftsindkøring/oplæring. indeholder tillige et tidsforløb af de enkelte etaper. keringskælder under byggeriet til personale

2 Etablering af P-pladser og Udflytning af funktioner og nedrivning af bygninger fra 5 - 6 I det følgende beskrives indholdet af de enkelte etaper. En lokalplan for udvidelse af sygehuset vil udløse pligt nedrivning psykiatriafsnit i vestlige område. til miljøvurdering, som vil være mere kompleks end en Opførelse af parkeringskælder/P hus. Etape 0: miljøvurdering af plangrundlaget for en ”barmarksløs- ning”. Der vil bl.a. være mere massive traﬁ kkonsekven- 3 Nyt akutcenter Etablering af nyt akutcenter på areal mellem Medicinerhus 7 - 10 ser, bymiljøpåvirkninger m.v. der skal udredes og indgå og Hobrovej. En del af sygehusområdet er i dag omfattet af lokal- i den offentlige debat. Driftsindkøring/oplæring. plan 06-012, der bl.a har udgjort plangrundlaget for byggeriet af Medicinerhuset og kapellet. Lokalplanen 4 2.etape af nyt afsnit syd for Etablering af 2 etape af nyt afsnit syd for Mølleparkvej. 11 - 12 udlægger området til offentlige formål i form af sy- Samlet vurderes det, at planprocessen for udvidelsen Mølleparkvej Driftsindkøring/oplæring. gehusfunktioner, og fastsætter blandt andet krav til vil tage 1½ år. bygningshøjder, vejadgang og placering. Højden på 5 Nyt afsnit syd Udflytning af øvrige funktioner i psykiatriafsnit og ned rivning 13 - 16 det byggeri, som er skitseret i volumenmodellerne, af bygninger. strider mod bestemmelserne i lokalplanen, idet byggeri Udflytning af funktioner og nedrivning af bygninger i nordvestlige område. på 8 etager på den vestlige del af området mod Sønd- Etablering af nyt afsnit syd. re Skovvej vil overstige en kotegrænse på 62,27 m, Driftsindkøring/oplæring. som er den øvre grænse i den eksisterende lokalplan. Hverken den vestligste del af området mod Møllepark- 6 Nyt afsnit nord Udflytning af funktioner og nedrivning af bygninger i område 17 - 20 vej eller området syd for Mølleparkvej er omfattet af vest for højblokken. lokalplanen. Etablering af nyt afsnit nord. Driftsindkøring/oplæring. En udvidelse af sygehuset vil derfor kræve en ny lokalplan og tillæg til kommuneplanen, før byggeriet kan 7 Renovering/ombygning af Udflytning af funktioner fra højblokken til nye afsnit. 21 - 23 igangsættes. højblokken Renovering/ombygning af højblokken. Driftsindkøring/oplæring. For at få adgang til arealet bag Urban og for at få

10 Sdr. Skovvej

Etape 1:

Håndværkerparkering

Hobrovej Der skal i de indledende faser af byggeriet på sygehusets område etableres nye parkeringspladser. P- Mølleparkvej pladserne skal bruges som erstatning for de p-pladser, der nedlægges, som erstatning for de p-pladser, der midlertidigt inddrages til arbejdsplads, og som dækker det ekstra behov, som udvidelsen af sygehusfunktio- nerne afstedkommer.

For at skaffe plads til opførelse af den nye parkering vil det være nødvendigt at nedrive eksisterende byg- Arbejdskørsel ninger. Derfor indledes anlægsarbejdet med at opføre en nybygning på arealet bag ved Urban. Kun på den måde vil der være plads til at genhuse de funktioner, Arbejdsplads mm. Frederik Obels Vej der i dag er i de bygninger, der nedrives. Det forud- sættes i den forbindelse, at ejendommene langs den sydlige del af Mølleparkvej er nedrevet. Der vil være mulighed for at etablere parkeringspladser under det nye byggeri.

I forbindelse med byggeriet vil der være behov for ca. 6.500 m2 til byggeplads inkl. skurby. Byggepladskørsel kan foregå via Mølleparkvej. Der vil være behov for ca. 60 p-pladser til håndværkere, hvilket medfører, at store dele af skråparkeringen langs Mølleparkvej inddrages.

ANLÆGSPERIODE OG AFLEDTE KONSEKVENSER 11 Sdr. Skovvej

Parkeringskælder

Arbejdsplads Håndværkerparkering

Hobrovej Arbejdskørsel Mølleparkvej

Etape 2:

Frederik Obels Vej Når etape 1 er gennemført, kan der ﬂ yttes funktioner fra det vestligste område, således at de eksisterende bygninger kan nedrives og give plads til opførelse af en parkeringskælder. Parkeringskælderen kan i fremtiden være en del af byggeriet langs Mølleparkvej.

Det forudsættes, at der kan nedrives så meget byggeri, at der også vil være areal til byggepladsindretning. Byggepladskørsel skal nødvendigvis foregå via Møl- leparkvej.

12 Sdr. Skovvej

Eksisterende ambulanceindg. Hobrovej lukkes - i stedet benyttes adg. Mølleparkvej Håndværkerparkering fra Sdr. Skovvej Etape 3: Genåbnes I forbindelse med opførelse af byggeriet til akutfunktio- ner vil der være behov for et areal på ca. 25.000 m2 til byggeplads, skurby m.m. Dette medfører, at Mølle- parkvej må lukkes ved Hobrovej og inddrages i arbejdsarealet. Derudover vil der være behov for ca. 130 p-pladser til håndværkere, hvilket betyder at skråparke- ringen langs Mølleparkvej inddrages hertil. Det vil i den Arbejdsplads periode være nødvendigt, at gæster til Aalborg Zoolo- Arbejdskørsel Midlertidig giske Have kan benytte den nye parkeringskælder på Frederik Obels Vej adgang til nyt sygehusområdets vestligste del. Byggepladskørsel kan foregå via krydset Hobrovej/ Mølleparkvej.

Da det er nødvendigt at lukke den normale adgangsvej til området, genåbnes Frederik Obels Vej ved Mølle- parkvej for at få adgang til de eksisterende p-pladser på sygehusets område. Dermed vil boligkvarteret vest for sygehuset blive belastet med uvedkommende, gen- nemkørende traﬁ k både til sygehuset og til zoologisk have i hele byggeperioden i etape 3.

ANLÆGSPERIODE OG AFLEDTE KONSEKVENSER 13 Sdr. Skovvej

Hobrovej

Mølleparkvej

Ambulancevej

Håndværkerparkering, Arbejdsplads mm.

Arbejdskørsel Midlertidig Etape 4: Frederik Obels Vej adgangsvej I forbindelse med opførelse af 2. etape af afsnittet syd for Mølleparkvej vil der være behov for et areal på ca. 10.000 m2 til byggeplads, skurby m.m. Dette medfø- rer, at lukningen af Mølleparkvej må opretholdes ved Hobrovej og inddrages i arbejdsarealet. Selv om en del af området ved kapellet inddrages til byggeplads, vil det være vanskeligt at skaffe nok areal til byggeplads, hvilket kan medføre, at byggeriet yderligere forsinkes. Byggepladskørsel kan foregå via krydset Hobrovej/ Mølleparkvej.

14 Arbejdskørsel

Sdr. Skovvej

Håndværkerparkering, Arbejdsplads mm.

Hobrovej

Mølleparkvej

Etape 5:

Frederik Obels Vej Opførelse af byggeri mod Mølleparkvej kan ske i etape 5. Der vil være behov for ca. 44.000 m2 byggeplads incl skurby. De eksisterende funktioner på hele arealet vest for højblokken og medicinerhuset skal fjernes,og bygningerne nedrives. Arealbehovet til arbejdsplads m.m. medfører, at de eksisterende funktioner på sy- gehusområdets nordvestlige del ikke kan opretholdes, når der etableres byggeri mod Mølleparkvej. Der er behov for ca. 170 p-pladser til håndværkere. Bygge- pladskørsel skal foregå via Søndre Skovvej.

ANLÆGSPERIODE OG AFLEDTE KONSEKVENSER 15 Arbejdskørsel

Sdr. Skovvej

Håndværkerparkering, Arbejdsplads mm.

Hobrovej

Mølleparkvej

Frederik Obels Vej

Etape 6:

Næste etape er opførelse af byggeri mod Søndre Skovvej. Der vil være behov for ca. 30.000 m2 byggeplads incl skurby. Byggeplads m.m. indrettes mod vest. Byggepladskørsel kan foregå fra Søndre Skovvej. Der er behov for ca. 230 p-pladser til håndværkere.

16 Sdr. Skovvej

Hobrovej

Mølleparkvej

Frederik Obels Vej

Etape 7:

Det eksisterende højhusbyggeri er forudsat bevaret men ombygget. Det vil være svært at ﬁ nde et ledigt areal til byggeplads, da området i forvejen er tæt bebygget. Arbejdspladskørsel skal foregå fra Søndre Skovvej.

ANLÆGSPERIODE OG AFLEDTE KONSEKVENSER 17 Søster Katinka Stiftelsen MODEL 1 MODEL 2 MODEL 3 Psykiatri Psykiatri

Parkeringshus Parkeringshus Højhuset Højhuset Højhuset Medicinerhuset Medicinerhuset Medicinerhuset

Gl. Hovedbygning Gl. Hovedbygning Gl. Hovedbygning

Eksisterende bebyggelse

Vurderingen af de byplanmæssige konsekvenser ved m2. En del af den eksisterende bygningsmasse for- udbygningen af Aalborg Sygehus er foretaget med udsættes bevaret, herunder centralkomplekset med udgangspunkt i volumenstudier udarbejdet af arkitekt- højhuset, medicinerhuset, onkologien, kapellet, den ﬁ rmaet C.F. Møller, der har udarbejder 3 forskellige gamle hovedbygning mm. De bevarede bygninger har modeller for hvordan området kan udbygges. en rummelighed på ca. 96.500 m2. Der er således skitseret nye bygninger med et volumen på ca. 148.500 Som grundlag for visualiseringerne og vurderingerne i m2 incl. en buffer på 10.000 m2 til korrektioner under denne rapport anvendes model 3. byggeprocessen.

Volumenstudierne illustrerer de nødvendige byggehøj- Region Nordjylland har, på baggrund af en kvaliﬁ ce- der, koncentrationer og muligheder for friarealer mel- ring af den grovallokeringsplan, der ligger til grund for lem bygningerne. Volumenmodellerne er ikke forslag volumenmodellerne, vurderet, at der er et behov for til konkret arkitektonisk udformning, men har alene til yderligere 21.000 m2, samt et endnu uafklaret behov formål at illustrere byggevoluminer og overordnet logi- på ca. samme størrelse. stik i et samlet Aalborg Sygehus. Sundhedsministeriets ekspertudvalg har imidlertid Volumenmodellerne tager udgangspunkt i en grov-allo- vurderet, at et samlet areal på 170.000 m2 er tilstræk- keringsplan, hvor det samlede arealbehov til somatiske keligt. og psykiatriske funktioner vurderes at blive ca. 245.000

18 BYARKITEKTONISK ANALYSE

Volumenmodel ca. 170.000 m2 (ex. Volumenmodel ca. 200.000 m2 (ex. Volumenmodel ca. 230.000 m2 (ex. Volumenmodel ca. 272.000 m2 (ex. 15.000 m2 bag urban) 15.000 m2 bag urban) 15.000 m2 bag urban) 15.000 m2 bag urban)

For at give et billede af de volumenmæssige konse- Hverken den psykiatriske del af sygehuset, eller den En lokalplan for udvidelse af Aalborg Sygehus Syd bymæssige omgivelser, og det vil sandsynligvis tage kvenser ved forskellige rummeligheder, er der vist ﬁ re del af boligområdet på Mølleparkvej, der forudsættes vil udløse pligt til miljøvurdering, som vil være bety- længere tid at tilvejebringe ekspropriationsgrundlaget. bearbejdede modeller, der rummer hhv. 170.000 m2, nedrevet i forbindelse med sygehusbyggeriet, er omfat- deligt mere kompleks end en miljøvurdering for en Lokalplanen for området syd for Mølleparkvej vil som 200.000 m2, 230.000 m2 og 272.000 m2, excl. byggeri tet af lokalplanen. En ændret anvendelse af området ”barmarksløsning”. Der vil bl.a. være mere massive nævnt forudsætte en nærmere projektafklaring som på urban grunden på 15.000 m2. syd for Mølleparkvej vil være i strid med kommunepla- traﬁ kkonsekvenser, bymiljøpåvirkninger mv., der skal grundlag for lokalplanen, og det vil lægge tid oven i nen. udredes og indgå i den offentlige debat. Miljøvurde- den egentlige lokalplanperiode på ca. et år. Det er van- Plangrundlaget ringsprocessen skal forløbe parallelt med lokalplanar- skeligt på nuværende tidspunkt at vurdere det præcise En udvidelse af sygehuset, som det er skitseret i dette bejdet. tidsforbrug, men et skøn er, at en lokalplanproces for området syd for Mølleparkvej, der skal skabe grundlag En del af sygehusområdet er i dag omfattet af lokalplan hæfte, vil kræve såvel en ny lokalplan som et tillæg for ekspropriation, vil vare i størrelsesordenen 1 ½ år, 06-012, der blandt andet har dannet plangrundlaget til kommuneplanen, før byggeriet kan igangsættes. De berørte grundejere kan klage over ekspropriations- mens planprocessen for barmarksprojektet skønnes at for byggeriet af Medicinerhuset og kapellet på sydsi- I området syd for Mølleparkvej skal lokalplanen give beslutningen til Naturklagenævnet og erstatningens ville blive begrænset til ca. 1 år, da der i første omgang den af Mølleparkvej. Lokalplanen udlægger området til mulighed for ekspropriation af en række boliger. Det er størrelse til taksationskommissionen. Begge afgørelser ”kun” er behov for et kommuneplantillæg som grundlag offentlige formål i form af sygehusfunktioner og fast- derfor nødvendigt, at lokalplanen er så præcis, at den kan også prøves ved domstolene. Der er selvfølgelig for en ekspropriation. sætter blandt andet krav til bygningshøjder, vejadgang kan opfylde kravet om ”nærmere regler” for bygge- og også adgang til at klage over lokalplanen. placering mv. Højden på det byggeri, der er skitseret anlægsarbejder (må ikke have karakter af rammelo- i volumenmodellerne, strider mod bestemmelserne i kalplan). Det er derfor også en forudsætning, at der Samlet vurderes det, at planprocessen for en udvidelse lokalplanen, idet byggeri på 8 etager på den vestlige er en tilpas afklaring af byggeriet, så lokalplanen kan af Aalborg Sygehus Syd i første omgang vil være mere del af grunden mod Søndre Skovvej vil overstige en fastlægge bestemmelser om byggehøjder, byggefelter, kompleks end planprocessen for et ”barmarkspro- kotegrænse på 62,27, som lokalplanen foreskriver. vejadgang mv. jekt” i Aalborg Øst, da planlægningen skal ske i tætte

BYARKITEKTONISK VURDERING 19 1

1 23 45 6

7 A B C D

20 OMRÅDET

Sygehusgrunden ligger ved Hobrovej, der er en af ho- vedindfaldsvejene til Aalborg. Nord og vest for området ligger et af byens vigtigste grønne områder: Møllepar- ken, hvor også Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg At- letikstation, restaurant Skydepavillonen, Aalborgtårnet Aalborg Kongres- og Kulturcenter og friluftscenen Skovdalen ﬁ ndes.

Nordjyllands Kunstmuseum Sygehusgrunden udgøres af 2 sammenhængende Hotel Hvide Hus dele: en østlig del, der rummer det somatiske sygehus Aalborgtårnet Skovdalen og en vestlig del, der rummer det psykiatriske sygehus. Skydepavilionen Området afgrænses af Søndre Skovvej mod nord, Ho- brovej mod øst, Mølleparkvej mod syd og Mølleparken mod vest. Foruden selve sygehusområdet har Region Østre Allé Nordjylland desuden erhvervet et ubebygget område Søndre Skovvej 6 bag Urban-grunden, syd for sygehusområdet. MØLLEPARKEN Atletikstadion 5 Vejadgangen til området foregår via Mølleparkvej, hvor der er adgang til et parkeringshus og til det psykiatriske sygehus og fra Søndre Skovvej, hvor der er adgang til SYGEHUSOMRÅDET parkeringspladsen mod Hobrovej og til akutmodtagel- 7 sen. Mølleparkvej rummer desuden parkeringspladser, Mølleparkvej der bruges af besøgende til Aalborg Zoologiske Have, ZOO der ligger på den modsatte side af Mølleparkvej.

Området udgør et meget velafgrænset område uden væsentlig integration med den omkringliggende by. Området rummer mange forskellige byggerier, der ska- lamæssigt og arkitektonisk adskiller sig fra hinanden. Urban-grunden Mange af bygningerne er meget tidstypiske og fortæller om den succesive udbygning af området.

A B C D Vestre Allé

Hobrovej ”Skipperen” 1 Ny Kærvej 2 3 Strækning hvor sygehusområdet er synlig 4 Strækning hvor sygehusområdet er delvist synlig Fotopunkt

BYARKITEKTONISK VURDERING 21 Sygehusets område ligger på sydsiden af Skovbak- ken. Skovbakken er den vestlige af de to markante kridtbakker syd for Limfjorden. Mellem de to bakker udspændes et ﬂ adt engdrag, hvor byens indfaldsveje og jernbane blandt andet ﬁ ndes.

Kridtbakkerne er et af byens mest dominerende og markante landskabstræk. Skovbakken er en del af den grønne kile, der strækker sig fra det åbne land til Kilde- parken. Den grønne kile krydser Hobrovej lige nord for sygehusgrunden, og har kontakt til Kildeparken på den modsatte kvadrant i krydset mellem Hobrovej og Østre Allé.

Placering af snit. Placeringen på bakkesiden bevirker, at der på sygehusgrunden er et kraftigt skrånende terræn, der falder fra kote ca. 43 ved Mølleparken til kote ca. 13 ved Hobrovej.

På grund af den terrænmæssige placering mod det ﬂ ade engområde er sygehusgrunden meget synlig. Området markerer sig derfor meget tydeligt, når man færdes fra øst mod vest via Østre Allé og Ny Kærvej, ligesom det er meget synligt fra den øvrige del af det ﬂ ade engdrag. I dag dominerer centralkompleksets

Psykiatrisk højhusParkeringshus Central-komplekset

1:2.000 Mølleparken Hobrovej Forchammersvej

Landskabssnit (øst-vest): Eksisterende forhold. 22 LANDSKAB

højhus og medicinerhuset viewet fra øst, og medvir- kontrast til den omkringliggende bys skala, og syge- I grovallokeringsplanen anbefaler C.F. Møller, at byg- ker til at sløre bakkens landskabskarakter. Fra øst er huset virker umiddelbart som et skalamæssigt frem- geriet opbygges omkring en vandret logistikakse, der skalaforskellen mellem sygehuskomplekset og den medelement i byen. I modsætning til byens andre høje løber parallelt med Mølleparkvej. Logistikaksen kan omkringliggende by derfor meget tydelig. elementer - eksempelvis Hotel Hvide Hus, der fremstår hensigtsmæssigt udformes, så den er i niveau med som et vertikalt dominerende element - fremstår syge- eksisterende tunneller ved højhuset. Fra den centrale del af byen er det derimod kun toppen husetkomplekset som et højt men horisontalt domine- Sygehusgrunden af højhuset, der kan skimtes over trækronerne ved rende element. Den store højdeforskel mellem de eksisterende syge- Skovdalen. Når man kommer tættere på forsvinder husfunktioner på den østlige del af grunden og de nye højhuset helt bag skovbeplantningen, indtil man er helt Volumenmodellens nye bygninger vil lukke de få eksi- funktioner i de nye bygninger mod vest vil betyde, at en foran sygehusområdet, hvor det til gengæld skærmer sterende kig, der i dag er gennem sygehusbebyggel- sådan logistikakse bliver mange etager under terræn helt for kontakten til den bagvedliggende Møllepark. sen, set fra Ny Kærvej i sydøst. De nye bygninger vil, på den vestligste del af grunden, med mindre højdefor- sammen med de eksisterende bygninger der bevares skellen optages ved en eller ﬂ ere vertikale forbindelser. Landskabspåvirking på området, fremstå som en massiv mur, og bebyggel- Dette er dog ikke optimalt i forhold til en rationel logistik Landskabets dominerende træk (Kommuneatlas Aalborg Syd) sen vil lukke for den visuelle forbindelse til bakkeøen på området. Det er særligt fra det østlige møde med sygehusområ- og skoven. det, at en udbygning vil få konsekvenser for landska- bet. Allerede i dag er især højhuset og medicinerhuset Fra Østre Allé er situationen den samme. Her vil sær- meget dominerende i bybilledet, hvor de slører kontak- ligt den nye bebyggelse mod Søndre Skovvej forstær- ten til bakken og parken i baggrunden. ke den massive oplevelse af området.

Den massive fremtoning forstærkes af den landskabe- Foruden konsekvenser for den måde sygehuset frem- lige placering, hvor ny bebyggelse, der ligger bag det toner visuelt i byen, har det stigende landskab desuden eksisterende højhus, vil komme til at ligge højere på en praktisk konsekvens, idet øst-vestgående førings- grund af det stigende terræn. I kraft af de store volu- veje på sygehuset vanskeliggøres. Den høje og smalle bygning virker som et vertikalt domine- Den høje og bredde bygning virker som et horisontalt domine- miner og de høje bygninger, står sygehuset i stærk rende element i byen. rende element i byen.

Psykiatrisk højhusParkeringshus Central-komplekset

1:2.000 Mølleparken Hobrovej Landskabssnit (øst-vest): Fremtidige forhold. BYARKITEKTONISK VURDERING 23 FOTOMATCH FRA NY KÆRVEJ

24 FOTOMATCH FRA ØSTRE ALLÉ

BYARKITEKTONISK VURDERING 25 26 SYGEHUSOMRÅDET

Sygehusområdet er afgrænset af Mølleparken mod Sygehusets område ligger lavere end vejen, og skoven vest, Hobrovej mod øst og henholdsvis Mølleparkvej og bygningerne kommer således ikke til at virke domi- og Søndre Skovvej mod syd og nord. Den klare af- nerende i forhold til træerne i skovbrynet. grænsning giver området karakter af at være en isoleret enhed i forhold til de tilstødende områder. Samtidig Internt kan området opdeles i forskellige zoner i for- forholder skalaen og strukturen på bygningerne sig dog hold til åbenhed og tilgængelighed for forskellige typer til konteksten, med skoven, terrænet og Hobrovej som trafi kanter: Området omkring bygningerne mod øst er de mest markante træk. således et område med veje og p-pladser, hvor man opholder sig på bilens præmisser. Bagved højhuset Området har fl ere indgange, der hver giver adgang til og Medicinerhuset er der desuden en zone, der har forskellige dele af sygehuset. Således kan man tilgå karakter af baggård, hvor vareindlevering samt parke- både den somatiske del af sygehuset og psykiatrien fra ring udgør store dele af udearealerne. Som fodgænger både Mølleparkvej og Søndre Skovvej. føler man sig mere velkommen i området omkring bygningerne mod vest, hvor der fi ndes fl ere grønne Indgangene til den somatiske del af sygehuset er rum, relativt små p-pladser og fl ere områder for fod- præget af den store parkeringsplads, der ligger ud mod gængere. Hobrovej. Bygningerne ligger tilbagetrukket fra vejen og skaber et rum, der gør, at højhusets og Mediciner- Der fi ndes fl ere gamle bygninger på området. Særligt SØNDRE SKOVVEJ husets store skala virker mindre, når man kører ad den gamle hovedbygning, der i Aalborg Kommunes HOBROVEJ Hobrovej. Kommuneatlas Syd har høj bevaringsværdi, markerer sig som karakterskabende element, men også Den psykiatriske del af sygehuset består af bygninger rødstensbygningen ved siden af hovedbygningen og i mindre skala, der ligger i den vestlige del af området. Søster Katinkas Hus mod Mølleparken er bygninger, Op mod skoven ligger således bygninger i 1-2 1/2 der tilfører området en særlig karakter og identitet. De etage. gamle bygninger er med til at skabe en skalamæssig overgang til hhv. skoven og Hobrovej og til det høje Terrænets hældning bevirker, at skiftet i bygningsvo- byggeri. luminernes skala ikke virker så markant. Terrænet og bygningerne forholder sig til hinanden og er med til at Vurdering give et skalamæssigt homogent udtryk i området. Den meget massive udbygning af sygehusområdet vil Bymodel - set fra nord-øst få stor indvirkning på det eksisterende bymiljø i områ- Langs Mølleparkvej står vejtræer og understreger på det. Den relativt lille skala, der fi ndes på den vestlige en gang vejens forløb og sammenhængen til skoven. del af grunden, og som danner en bufferzone mellem Samtidig skaber de distance til bygningerne på syge- parkens åbne struktur og det tætte, høje sygehusbyg- husets område, der på den måde kommer til at ligge geri, vil blive udvisket: Samtidig vil den visuelle og mere uforstyrret i forhold til vejen. Mellem disse byg- funktionelle kontakt fra den indre del af sygehusområ- ninger ligger desuden grønne områder, der skaber rum det til parken blive svær at opretholde. og åndehuller for patienter, pårørende og ansatte. De store voluminer og den store tæthed vil stå i kon- Syd for Søndre Skovvej er bygningerne også truk- trast til de små voluminer og den åbne struktur, der i ket tilbage fra vejen, og græsplæner ligger som et dag præger de omkringliggende boligområder. Der er afstandsskabende element ud mod vejen og skoven. desuden risiko for, at der opstår indbliksgener i forhold til det lavere liggende boligområde syd for Møllepark-

BYARKITEKTONISK VURDERING 27 vej. Omvendt vil skoven og bakken, isoleret set, danne en god ryg for en høj og massiv bebyggelse.

Den massive udbygning vil desuden lukke området helt for kontakt og integration med den omkringliggende by og byens grønne områder.

I forhold til de bevaringsværdige bygninger, eller bygninger med en særlig historisk eller arkitektonisk kvalitet, vil den massive udbygning af området betyde, at bygninger, der i dag giver lokale områder en sær- lig karakter, enten forsvinder helt eller vil blive stærkt presset af nye bygningsvoluminer, der sprænger områ- dets skala.

Udbygningen af området vil ikke medføre en forvær- ring af skyggepåvirker i forhold til den omkringliggende by, med undtagelse området nord for Søndre Skovvej, hvor der ikke er bebyggelse. Men internt i området vil det tætte byggeri have den konsekvens, at det inden for selve sygehusområdet vil være svært at opnå optimale lysforhold. En stor del af bebyggelsen vil blive påvirket af slagskygger fra omkringliggende bygninger.

LUFTFOTO FRA SYD

28 FOTOMATCH AF DEN NYE SYGEHUSBEBYGGELSE FRA SYD

BYARKITEKTONISK VURDERING 29 Skipperen Skipperen SNIT 1 Hobrovej Hobrovej

SNIT 2 Hobrovej Hobrovej

SNIT 3 Medicinerhuset Medicinerhuset Mølleparkvej Hobrovej Mølleparkvej Hobrovej

Central-komplekset Central-komplekset

SNIT 4 Hobrovej Hobrovej

Atletik-stadion Atletik-stadion SNIT 5 Hobrovej Hobrovej

OVER KÆRET PROVSTEJORDEN

FOTOFORLØB FRA HOBROVEJ

30 HOBROVEJ-KVARTERET

Hobrovej er en af byens primære indfaldsveje. Vejen er Byggeriet på sygehusgrunden er trukket tilbage fra skal sikre, at bebyggelse nærmest Hobrovej ikke over- En konsekvens ved den viste model er, at én af de karakteriseret ved en blandet bebyggelse fra tilslutnin- gadelinjen og det virker, til trods for sin størrelse og stiger kote 29 (dvs. en bygningshøjde på ca. 16 meter). gamle rødstensbygninger, der i dag medvirker til at gen af motorvejen i syd til overgangen til Vesterbro ved højde, ikke dominerende i gadebilledet langs Hobrovej. I næste række må bebyggelsen ikke overstiger kote trække sygehuskompleksets skala ned, er fjernet. Des- Østre Allé. Fra den sydligste del er der udsigt over å- Her er det hovedsageligt den gamle hovedbygning, 42 (dvs. en bygningshøjde på ca. 29 meter). Bestem- uden vil den gamle hovedbygning - der allerede i dag dalen, mens bebyggelsen fra “Skipperen” til Østre Allé der markerer sig. Den gamle bygning medvirker blandt melserne har til formål at sikre, at bebyggelsen mod domineres af højhusbygningen - blive klemt endnu fortættes indtil den i overgangen til tætbyen afbrydes af andet til at bryde højhusets skala ned og giver en mere Hobrovej ikke kommer til at fremstå for dominerende. mere inde af ny bebyggelse. Mølleparkens markante grønne træk. menneskelig skala mod Hobrovej. Vurdering Når man færdes på Hobrovej med retning mod cen- Tilbagetrækningen af sygehuset har den funktion, at Volumenmodellens nye bebyggelse på sygehusgrun- trum, er det Hotel Hvide Hus, der markerer sig i bybil- den medvirker til at understrege overgangen mellem den vil få mindre visuelle konsekvenser for den by- ledet, og fungerer som landmark og leder opmærk- indfaldsvejsbebyggelsen og tætbyen, og bevirker, at mæssige oplevelse af sygehusområdet fra Hobrovej. somheden hen mod, at man nærmer sig bymidten. sygehusbebyggelsen ikke kommer til at virke som en Volumenmodellen viser, at højden på den nye bebyg- Tilsvarende markerer det høje hus ved Limfjordsbroen fortløber for den centrale bys tættere bebyggelse. gelse er reduceret mod vejen, og at bygningsvoluminet den nordlige indgang til den centrale del af byen. kan brydes op, eksempelvis med en lavere base, der Sygehusets højhus ses kun på afstand og når man er Omkring sygehusgrunden er bebyggelsen forskellig underordner sig højden på den gamle hovedbygning. næsten ud for sygehusområdet. på de to vejsider. Den lavere liggende østside er på strækningen ved sygehuset overvejende bebygget Strukturen på sygehusområdet er i dag meget åben med énfamiliehuse og dobbelthuse i 1½-2½ etager, mod Hobrovej, men vil med den viste udbygning som er trukket lidt tilbage fra vejen. komme til at fremstå bymæssigt mere lukket. Bebyg- gelsen er dog fortsat trukket tilbage fra gadelinjen mod Langs den højere beliggende vestside er bebyggelsen Hobrovej, så den gamle hovedbygning stadig er den mere forskelligartet med boligbebyggelse i 1½-2½ eta- bygning, der vil være dominerende i gadebilledet. Ved ger, som brydes af tættere og højere byggeri ved Skip- HOBROVEJ en fremtidig udbygning mod Hobrovej er det vigtigt, at peren og Urban (4½ etager). Bebyggelsen er delvist facaden på den nye bebyggelse skalamæssigt bliver 1 sammenbygget og er placeret helt ud til fortovet. 2 brudt op, og at der gennem materialevalg og proportio- 3 4 ner sker en tilpasning til den gamle hovedbygning. 5 I lokalplan 06-012, der i dag er gældende på den sydlige del af sygehusområdet, er der bestemmelser, der Placering af snit.

NY KÆRVEJ

BYARKITEKTONISK VURDERING 31 SNIT 1 Mod syd grænser sygehusområdet op til en villabebyg- Vurdering gelse langs Mølleparkvej. Bebyggelsen udgøres af fritliggende enfamiliehuse i 1½ etage. Mod Hobrovej En udbygning af Sygehus Syd i det omfang, der er skit- Zoo Zoo seret i volumenmodellerne, vil få en meget stor konse- Mølleparkvej Mølleparkvej er bebyggelsen dog tættere, og fremstår som dobbelthuse i 1½ etage. I forbindelse med realisering af kvens for boligområdet på sydsiden af Mølleparkvej. sygehusbyggeriet forudsættes de små dobbelthuse 1:2.000 1:2.000 fjernet, blandt andet for at give plads til byggeplads og På den vestlige del af Mølleparkvej, der grænser op til for at skabe kontakt til grundstykket bag Urban. Mølleparken, er bebyggelsen i dag volumenmæssigt, højdemæssigt og strukturelt tilpasset villakvarterets Centralt på Mølleparkvej brydes villabebyggelsen af skala. En ny bebyggelse med en højde på 5 etager vil sygehusets kapel, der dog i skala er tilpasset områdets medføre en radikal ændring af det eksisterende by- struktur. miljø. Den nye bebyggelse vil fremstå massiv og uden sammenhæng til det omkringliggende kvarter, og vil være meget dominerende i Mølleparksvejs gaderum. Mølleparkvej ender ved Aalborg Zoologiske have, men der er forbindelse videre ind i parken. Foruden at blive meget dominerende i bybilledet SNIT 2 omkring Mølleparkvej, vil det nye sygehusbyggeri Især på den østlige del af Mølleparkvej - nærmest blive meget dominerende fra området omkring Vestre Hobrovej, er der stor kontrast mellem den eksisterende Mølleparkvej Mølleparkvej Allé. Fra Vestre Allé er der via tværvejene (Bejsebak- boligbebyggelse og Medicinerhusets store volumen. kevej, Johnstrupsvej, Moltkesvej, Frederik Obelsvej 1:2.000 1:2.000 På den vestlige del af vejen, hvor bygningerne ved det og Rostrupsvej) visuel forbindelse til sygehusområdet. psykiatriske sygehus er relativt lave, er der et mere Desuden er der fra den sydlige fortsættelse af Bejse- harmonisk samspil mellem villabebyggelsen og bygnin- bakkevej (der har kontakt til Aalborglund og Sorthøj) et gerne på sygehusområdet. view over boligkvarteret mellem Mølleparkvej og Vester Allé. Centralt i viewet ses ’Søster Katinka Hus’ i baggrunden for de lave bygninger til Aalborg Psykiatrisk Sygehus. Ved en udbygning af sygehusgrunden, vil de nye bygninger blive meget dominerende fra Vestre Allé, med en meget klar kontrast til det foranliggende boligkvarters skala. SNIT 3 1 Der vil desuden være risiko for, at en høj og massiv

ARKVEJ Mølleparkvej P bebyggelse på sygehusområdet set fra Zoologisk Have 1:2.000

2 MØLLE vil opleves som en massiv mur mod nord-øst, som visuelt vil medvirke til at lukke zoo inde. (er ikke under- søgt nærmere)

Mølleparkvej 1:2.000 Placering af snit.

32 MØLLEPARKVEJ-KVARTERET

HOBROVEJ

FREDERIK OBELSVEJ

VESTRE ALLÉ

Bymodel - set fra syd Nye bygninger på Mølleparkvej.

FOTOFORLØB PÅ MØLLEPARKVEJ

BYARKITEKTONISK VURDERING 33 Foto: Søndre Skovvej

34 VOLUMINER: SØNDRE SKOVVEJ

2 Søndre Skovvej er nordgrænsen mellem sygehusom- åbne struktur, der i dag karakteriserer gaderummet, J E V V O K S rådet og Skovdalen med Aalborgtårnet og Aalborg at- forsvinde, og en mere massiv og lukket struktur vil E R D N Ø letikstadion. En stor del af sygehusområdet er terræn- komme til at tegne sygehusgrundens afgrænsning mod S 1 reguleret, så vejen ligger højere end sygehusområdet, nord. hvilket giver en naturlig afstand til området, når man Placering af snit. færdes på vejen. Skovbeplantningen på nordsiden af vejen vil imidlertid kunne danne ’ryg’ for en høj og massiv bebyggelse Søndre Skovvej er adgangsgivende til blandt andet Skydepavilionen og Aalborgtårnet, og har forbindelse til boligområdet på den anden side af Mølleparken.

Skalaen i bygningerne på området forandrer sig på samme måde som den forandrer sig langs Møllepark- vej. De højeste og største bygningsvoluminer ligger ud mod Hobrovej og de laveste ligger oppe mod skovbrynet mod vest. Ved den østligste del af Søndre Skovvej ligger højhuset som en dominerende bygning med en meget lukket facade. Bygningsvoluminerne bliver lavere og åbner sig mere ud mod Søndre Skovvej, jo længere mod vest man bevæger sig. Central-komplekset Central-komplekset Søndre skovvej Søndre skovvej 1:2.000 Atletikstadion 1:2.000 Atletikstadion Der er intet bygningsmæssigt modspil på nordsiden af SNIT 1 Søndre Skovvej, hvor vejrummets sider dannes af den høje skovbeplantning.

Fra Søndre Skovvej har man således udsyn til skoven med atletikstadion mod nord på hele strækningen og får kig ned til sygehusområdet, jo længere mod vest man kommer.

Vurdering Søndre skovvej Søndre skovvej

Den nye bebyggelse vil ændre Søndre Skovvejs gade- 1:2.000 1:2.000 rum markant. Hvis der, som vist på volumenmodellen, opføres bebyggelse i op til 8 etager, vil den relativt SNIT 2

BYARKITEKTONISK VURDERING 35