Nye Lejeboliger Midt I Aalborg
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Den Er Da Fredet? - Status På Bygningsfredningen I Museets Ansvarsområde
Af Mette Bjerring og Morten Pedersen Den er da fredet? - Status på bygningsfredningen i museets ansvarsområde Der er ca. 9.000 fredede bygninger i Danmark. Selvom nogle må- ske vil synes, at det lyder af meget, så udgør de mindre end 2 ‰ af landets samlede bygningsmasse. Det er langt mindre end andelen i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. I det lys har fredningsinstrumentet altså kun sjældent været benyttet i Danmark til beskyttelse af arkitektoniske og kulturhistoriske bygningsværdier. Alligevel har kendskabet til de relativt få bygninger, som så er slup- pet gennem nåleøjet, traditionelt været sparsomt, og især begrundel- serne for at frede har sjældent været klarlagt. Tit og ofte rummer de sagsakter, der i dag ligger til grund for Kulturarvsstyrelsens forvalt- ning af fredningerne, således ikke andet end den lakoniske oriente- ring til de lokale myndigheder om, at Det Særlige Bygningssyn har indstillet bygningen til fredning. De værdier, der med fredningen har skullet tages hånd om, har traditionelt ikke været beskrevet, og det har gjort såvel forvaltningen som formidlingen af fredningsvær- dierne ganske vanskelig. Det er derfor mere end velkomment, at Kulturarvsstyrelsen og Re- aldania i 2010 i samarbejde igangsatte initiativet Bygningskultur 2015, der blandt andet omfatter en gennemgang af Danmarks fre- dede bygninger. Fredningsgennemgangen gennemføres af Kultur- arvsstyrelsen fra 2010 til 2015, og dens primære formål er en besig- tigelse og beskrivelse af bygningernes fredningsværdier – både deres bestanddele og deres tilstand – der vil blive fulgt op af et tilbud til ejerne om en gratis handlingsplan for fremtidig sikring og udvik- ling. Det er en stor opgave, der har krævet prioriteringer. -
Henriksen, Sune Ribergaard Page 1 of 1 12-05-2010
Page 1 of 1 Henriksen, Sune Ribergaard Fra: Brøndum, Jette på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 28. april 2010 11:20 Til: Brøndum, Jette Cc: Henriksen, Sune Ribergaard Emne: VS: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Fra: Jørgen Harbøll [mailto:[email protected]] Sendt: 28. april 2010 08:45 Til: AAR - Aarhus hovedpostkasse Emne: Kommentar vedrørende flytning af risteperron ved Lindholm Station Ved flytning af denne perron de 350 meter nordpå, vil det så ikke bare betyde, at I flytter problemet ud i Kolonihavehusområdet? Hvad med at vente lidt – og så arbejde ihærdigt på, at endestationen skal være ved Lufthavnen? Venlig Hilsen Jørgen Harbøll 12-05-2010 05-05-10 Vedr. ”Forlængelse af spor 0 og flytning af risteperron ved Lindholm Station” Kommentar til oplægget om flytning. Jeg kan forstå man ønsker at flytte det nuværende anlæg længere nordpå og som følge af det forslag vil vi komme forholdsvis tæt på. Der er vel ca 40 m over fra vores have og til det nuværende banelegeme. Hvis anlægget bliver flyttet herud og man placerer det vest for banelegemet så vil vi komme til at få det nærmere. Hvordan det vil komme til at påvirke os er svært at sige, men på baggrund af de gener vi af og til oplever fra virksomheder der ligger på Voerbjergvej nordøst for os små 100 m væk er det lydt nok. For et par år siden standsede man også med Skagens banen, tror jeg det var, med at køre godstog. De år de kørte fik man lært at stå tidligt op når det kom forbi om morgenen klokken 5 med 50 godsvogne eller mere. -
Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-Redegørelse
Hastighedsopgradering Hobro - Aalborg Supplerende VVM-redegørelse Maj 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Hastighedsopgradering Hobro – Aalborg (supplerende VVM) Udgivet af Banedanmark Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Kortgrundlag: Geodatastyrelsen, Banedanmark Forsidefoto: Grontmij Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup Forord Banedanmark har fået til opgave at udarbejde et beslutnings- Banedanmark har i 2012 udarbejdet en VVM-undersøgelse grundlag vedrørende en hastighedsopgradering op til 200 for en hastighedsopgradering op til 160 km/t på stræknin- km/t på strækningen Hobro-Aalborg. Undersøgelserne er en gen. Det projekt inkluderede nedlæggelse af overkørslerne del af aftalen om Storstrømsbroen, Holstebromotorvejen mv. i Skørping, Svenstrup og Ellidshøj. Denne VVM-redegørelse fra 2013. supplerer redegørelsen fra 2012, der viste konsekvenserne for en hastighedsopgradering op til 160 km/t. Den maksimale strækningshastighed mellem Hobro og Aal- borg er i dag 120 km/t, hvilket primært skyldes et forældet Miljøredegørelsen for opgradering til 160 km/t kan læses på signalsystem. I 2016 udrulles og testes det nye signalsystem. www.bane.dk/hobro-aalborg under ”Baggrund og grundlag”. Herefter vil der være mulighed for at forøge hastigheden på strækningen. En hastighedsopgradering kræver dog også Med denne VVM-redegørelse sendes projektet i offentlig mindre fysiske ændringer på banen, hvilket Banedanmark er i høring. Den løber fra den 19. maj til den 30. juni 2015. I gang med at undersøge. høringsperioden kan der sendes høringssvar til Banedanmark vedrørende projektet. Med henblik på at gennemføre Timemodellen på strækningen Aarhus-Aalborg, undersøger Banedanmark, hvad der skal til Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil indgå som for at øge hastigheden til maksimalt 200 km/t mellem Hobro input til det endelige projektforslag, i det omfang de teknisk, og Aalborg. -
Arne Jensen , En Vejgaard Dreng Fortæller
Arne Jensen. En Vejgaard dreng fortæller om sin tid i Vejgaard Fra 1934 – 1951. 1 En Vejgaard dreng fortæller. Arne Jensens beretning om hans tid i Vejgaard. Det hele begyndte i 1934. Onsdag før påske den 28. marts nedkom min mor, Signe Marie Jensen (født Poulsen) med mig. Klokken var 12.30 og til at bistå med fødslen var, foruden jordemoderen, fru Jensen, som boede i stueetagen. Fødslen var en hjemmefødsel og foregik i mine bedsteforældres hjem på Østervangsvej 29 i Vejgaard, som dengang var en selvstændig forstadskommune til Aalborg. Min far, Erhard Johan Wittrup Jensen, var ikke til stede ved fødselstidspunktet, idet han stadig sejlede som søfyrbøder og først afmønstrede 2 måneder senere og ifølge min mor medbragte en fin barnevogn. Senere fremstillede han både en barneseng til mig og en kommode til mit tøj for far var en dygtig håndværker. Min far og mor fik den første tid bolig i et værelse hos mormor og morfar, og mens de boede der, blev jeg døbt den 21. maj 1934 og fik navnet Arne Jensen. Min barnedåb den 21. maj 1934 2 Vejgaard – Frederikshavn Tur/retur Birthes fødsel Far havde intet arbejde og da han var fra Frederikshavn, søgte han og fik arbejde på Frederikshavn Skibsværft hen på sommeren 1934 så vi flyttede til Frederikshavn, hvor vi den første tid boede til leje hos en af fars ungdomskammerater. Her boede vi en kort tid, indtil far fandt en lejlighed på Emilievej og senere på Ingeborgvej. I september 1935 kom der familie forøgelse. Den 9. september fødtes min lillesøster, som kom til at hedde Birthe og hun blev ligesom min far Frederikshavner. -
Byroller I Aalborg Kommune - Livsformsundersøgelse Fokusgruppeinterviews
Plan 09 Byroller i Aalborg Kommune - Livsformsundersøgelse Fokusgruppeinterviews By- og boligmiljøer Trivsel Velfærd Tryghed Livsform / adfærd Domicil? Domæne? COWI A/S Maren Turis Gade 2 9000 Aalborg Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Plan 09 Byroller i Aalborg Kommune - Livsformsundersøgelse, fokusgruppeinterviews Dokument nr. Revision nr. Udgivelsesdato 14. august 2008 Udarbejdet SVBU Kontrolleret BRHJ, LOJO Godkendt BRHJ Byroller i Aalborg Kommune - Livsformsundersøgelse, fokusgruppeinterviews 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Livsform-begrebet som grundlag for fokusgrupperne 4 3 Aktiviteter og metode 10 3.1 Aktiviteter 10 3.2 Udgangspunkt for livsformsanalysen 10 3.3 Udvælgelse af byer 11 3.4 Nedsættelse af grupperne 12 3.5 Spørgeguide til interviewene 13 3.6 Evaluering af metoden 13 4 Præsentation af byerne 15 4.1 Nibe 16 4.2 Vester Hassing/Stae 18 4.3 Hou 20 4.4 Ellidshøj 22 4.5 Nøvling 24 4.6 Nørre Kongerslev 25 5 Livsformerne og deres præferencer 28 5.1 Hjem og fritidsliv 28 5.2 Karrierelivet 30 5.3 De selvstændige 31 5.4 Initiativmagerne 32 5.5 Livsformer i en Aalborg kontekst 32 Bilag - referater af fokusgruppeinterviews 35 Referat af fokusgruppeinterview, Nibe - afholdt den 23. april 2008 35 Referat af fokusgruppeinterview, Vester Hassing - afholdt den 29. april 2008 40 . Byroller i Aalborg Kommune - Livsformsundersøgelse, fokusgruppeinterviews 2 Referat af fokusgruppeinterview, Hou - afholdt den 28. april 2008 44 Referat af fokusgruppeinterview, Ellidshøj - afholdt den 23. april 2008 48 Referat af fokusgruppeinterview, Nøvling - afholdt den 22. april 2008 53 Referat af fokusgruppeinterview, Nørre Kongerslev - afholdt den 29. april 2008 58 . -
Aalborg Universitet Byliv Og Byrumskvalitet Ny Viden, Metoder
Aalborg Universitet Byliv og Byrumskvalitet ny viden, metoder og vidensbehov, København, 24. juni 2009, Proceedings Harder, Henrik; Sick Nielsen, Thomas; Majgaard Krarup, Jonna Publication date: 2009 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Harder, H., Sick Nielsen, T., & Majgaard Krarup, J. (Eds.) (2009). Byliv og Byrumskvalitet: ny viden, metoder og vidensbehov, København, 24. juni 2009, Proceedings. Institut for Arkitektur og Medieteknologi. A&D Skriftserie No. 33 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: November 29, 2020 urbanism & urban qualities Byliv og byrumskvalitet Copenhagen, June 24th 2009 Proceedings Editors: Henrik Harder, Thomas Sick Nielsen, and Jonna Majgaard Krarup 2 urbanism & urban qualities Preface Henrik Harder, Thomas Sick Nielsen, and Jonna Majgaard Krarup The interest in urban spaces and their qualities has become stronger in recent years. -
Hørings- Udgave
HØRINGS- UDGAVE Mobilitetsplan 2017-20 Fremtidens mobilitet i Nordjylland Mobilitetsplan 2017-20 1 Indhold 19 Aktiviteter for øget mobilitet 05 Vi vil fortsat udvikle Nordjylland 21 Det Nordjyske Hovednet 06 Nordjylland 2020 37 Mobilitet for alle 09 Indsatser for øget mobilitet 47 Nye services og transporttilbud 14 Realisering af aktiviteter 53 En tryg og god rejse for alle 16 Økonomi for Mobilitetsplan 2017-20 61 Én indgang for kunden Læsevejledning Mobilitetsplan 2017-20 består af to dele. Første del er en indledende beskrivelse af baggrund, indhold, økonomi og realiseringsplan for mobilitetsplanes akti- viteter. Anden del er en mere dybdegående beskrivel- se af planens aktiviteter. 2 Forord NT’s Mobilitetsplan 2017-20 er den første store plan I NT har vi tradition for at involvere og inddrage poli- for Nordjylland, der tager sit afsæt i et nyt tankesæt, tikere, embedsmænd, og øvrige interessenter, når vi som vi introducerede i forbindelse med NT’s nye laver vidt og langtrakte planer. Denne gang er ingen forretningsplan i 2016. Nøgleordet er mobilitet. Som undtagelse. Forud for denne høringsudgave af NT’s trafikselskab er vi med til at sikre, at borgerne er Mobilitetsplan 2017-20 ligger der et stort antal dialog- mobile, når de skal på arbejde, i skole eller på fami- møder, hvor vi har fået input og testet ideérne af. liebesøg. Mobilitet er vigtig for, at vi, som borgere og samfund, kan fungere, skabe vækst og være attraktive. Planen er spækket med aktiviteter, der tilsammen kan Med accepten af forretningsplanen, er dette tankesæt give mobiliteten et stort skub og dermed understøtte blevet retningsgivende for NT i fremtiden. -
Aalborg, Dánsko, Únor 2019
Aalborg, Dánsko, únor 2019 Aalborg nebo také Ålborg je čtvrté největší dánské město, v roce 2017 město mělo přes 113 000 obyvatel. Aalborg leží na severu Jutského poloostrova, je jeho druhým největším městem a je hlavním městem regionu Nordjylland (Severní Jutsko). Aalborg je také přístavním městem. Naproti Aalborgu, asi 600 metrů přes úžinu Limfjord leží město Nørresundby. Aalborg leží vzdušnou čarou 220 km severozápadně od Kodaně, 248 km severně od hranice Dánska s Německem, 102 km severně od Aarhusu a 56 km jihozápadně od přístavního města Fredrikshavn. Co musíte vidět aneb památky a zajímavosti v Aalborgu Aalborg Zoo Mølleparkvej 63. Zoologická zahrada se nachází asi 1,2 km jihozápadně od vlakového nádraží. Vstupné 160 DKK, v sezóně 190 DKK https://aalborgzoo.dk Aalborgský hrad (Aalborghus Slot) Slotspladsen 1. Hrad z poloviny 16. století, z části roubená stavba. Mapa centra Aalborgu. Zdroj: Mapy.cz Nepřístupný, v sezóně otevřen park a kasematy. Hotely, ubytování Aalborgská věž (Aalborgtårnet) Přehled hotelů, hostelů, apartmánů a penziónů v Aalborgu a okolí s detailním popisem, 55 metrů vysoká rozhledna s restaurací na recenzemi a možností online rezervace za nejlepší cenu najdete zde kopci Skovbakken, asi 800 metrů západně od vlakového nádraží. Doprava ve městě http://aalborgtaarnet.dk Městskou dopravu v Aalborgu zajišťuje společnost Nordjyllands Trafikselskab na Stará radnice (Aalborg Gamle Rådhus) jejimž webu najdete jak jizdní řády, vyhledávač spojení, jízdní řády a schéma linek Gammel Torv 2. Budova bývalé radnice https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk postavená v roce 1762. Jízdenka na dvě zóny platící hodinu a půl stojí 22 DKK a koupíme ji i u řidiče Dům Jense Banga (Jens Bangs Stenhus) autobusu. -
Budget 2019-2022
Budget 2019-2022 Bind I Indholdsfortegnelse Forord ..................................................................................................... 5 Ældre- og Handicapforvaltningen .................................... 115 Budget 2019-2022 i hovedtræk .............................................. 6 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 117 Hensigtserklæringer godkendt i budget 2019-2022 .. 8 Serviceydelser for ældre ........................................................... 119 Udgifter og indtægter i Aalborg Kommune ................... 17 Tilbud for mennesker med handicap................................... 123 Resultatopgørelse - Skattefinansieret område.......... 18 Myndighedsopgaver og administration .............................. 127 Finansiering ...................................................................................... 19 Tilskud og udligning .................................................................... 22 Skoleforvaltningen ................................................................... 129 Anlæg - skattefinansieret ........................................................ 28 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 130 Renter, afdrag og langfristet gæld ..................................... 29 Skoler ................................................................................................. 131 Balanceforskydninger ................................................................ 30 Administration .............................................................................. -
STUDENT HANDBOOK 2018 Dear Freshman! CONTENTS Welcome to Aalborg, Welcome to University, and Welcome to This Year’S Student Handbook
STUDENTERSAMFUNDETS STUDENT HANDBOOK 2018 Dear freshman! CONTENTS Welcome to Aalborg, welcome to university, and welcome to this year’s Student Handbook. 4-21 Welcome to Aalborg University The Student Handbook is written for you as a freshman, and hopefully you will find the handbook useful. In the section “Aalborg University” you can find practical advice on your 6-7 Welcome by rector, Per Michael Johansen first day of study, on the PBL model and on Aalborg University’s IT systems. In “Life as a 8-11 Study-start party 2018 student” you can read about topics such as your chance to get influence on the university, 12-15 PBL-model volunteering, study techniques, events and leisure activities. Finally, in the “Aalborg” section, 16-17 Studying abroad you can read more about the city where you will be studying and about local sights, as well as find maps of Aalborg. 18-21 IT-guide I wish you a pleasant start of term and a pleasant time at Aalborg University! Best regards 22-53 Study life Marianne Roed Abrahamsen Editor-in-chief, Student Handbook 2018 24-25 Welcome by the chairman of the student society 26-27 Students’ politics 28-29 The bars Editor Text 30-31 Study technique Marianne Roed Abrahamsen, student Alexander Kokkedal, student 34-35 Opinion start of term [email protected] Majken Ravnkilde, student 36-37 Intro event UniRun’18 Dianna Korshøj, student Layout Emil Njor, student 40-43 Voluntary work Emil Kongsgaard Guldager, student Mie Louise Nielsen, student 46-49 Student’s influence [email protected] Malene Gadegaard, -
Dwelling, Landscape, Place and Making
DWELLING, LANDSCAPE, PLACE AND MAKING Jørn Utzon Anthology Lars Botin, Adrian Carter and Roger Tyrrell Copyright © 2013 by Adrian Carter, Lars Botion and Roger Tyrrell / Jørn Utzon Research Network / Utzon Research Center, Aalborg University Title: Dwelling, Landscape, Place and Making Print: Aalborg University Press Graphics and Layout: Line Nørskov Eriksen ISBN: xxx-xx-xxxx-xxx-x 1st Edition, Printed in Denmark 2013 Published with the kind support of Department of Architectural Design and Mediatechnology, Aalborg University Portsmouth School of Architecture, University of Portsmouth FORMTEXT FORMTEXT FORMTEXT CONTENTS xx Introduction Part 1 Foundation xx The Utzon Paradigm – Tyrrell, R. and Carter, A. xx Jørn Utzon: Influences and Reinterpretation – Carter, A. xx Thrills, Wiews and Shelter at Majorca – Roberts, J. xx Architecture and Camping – Taylor, P. and Hinds, M. Part 2 Influence xx Jan Utzon’s Symposium Presentation xx Rick Leplastrier’s Symposium Presentation Part 3 Reflection xx Making the World: Space, Place and Time in Architecture – Pallasmaa, J. xx Landscape and Dwelling – Botin, L. xx The Nature of Dwelling – Tyrrell, R. INTRODUCTION Background and acknowledgments This anthology is based on the Proceedings of the Third International Utzon Symposium held on 1st April 2012 in the Dar el Bacha palace, Marrakech, Morocco. The Symposium was a further development of the previous two Symposia held by the Utzon Research Center in Aalborg, Denmark and represents a collaboration between the Jørn Utzon Research Network (JURN), The Utzon Research Center and L’ Ecole Nationale d’Architecture (ENA) of Morocco. Morocco was chosen as the location for the event in recognition of the significant influence it had upon Utzon’s canon after his visit in 1949. -
1 1. Udg. Dette Indeks Rummer Personer, Steder Og Begivenheder Fra De Femten Optrykte Bind Information 1943-45. Information Fung
1. udg. Dette indeks rummer personer, steder og begivenheder fra de femten optrykte bind Information 1943-45. Information fungerede i årene 1943-45 som den illegale presses nyhedsbureau og rummer et hav af oplysninger. Søg: Søgefunktionen i indekset er enkel: Brug pdf-formatets sædvanlige søgefunktion (CTRL f) og søg på et navn, et sted osv. Brug bindnummer og sidetal til at finde det relevante sted i de trykte bind af Information. Bindene af Information er nummereret med romertal I-XV. Indekset muliggør en samlet søgning i de 15 bind. Alternativt kan man blot pdf-søge direkte i de enkelte bind. Vær opmærksom på, personer i indekset er ordnet efter første efternavn – dvs. John Christmas Møller står under Christmas Møller, John. Ved alle navne og steder er Aa fastholdt. Vær også opmærksom på, at Information ikke kun rummer mange oplysninger, men også mange fejl. Der er ikke redigeret i indeks, og fx er enkelte personer omtalt som stikker, nazist osv., fordi de omtales som sådan i Information. Det betyder ikke, at det er dokumenteret, at disse personer var stikkere. I enkelte tilfælde er der med hård parentes gjort opmærksom på fejl. Enkelte hyppige ord og begreber er udeladt (fx Danmark). Baggrund: De 472 illegale numre af Information (samt særnumre og numre udsendt efter den tyske kapitulation sideløbende med udgivelsen af det legale Information) blev udgivet i 15 bind i 1976-78 under redaktion af Jørgen Barfod, Frihedsmuseet, forlægger Jens Nordlunde, Informations redaktør Børge Outze, rektor Palle Schmidt, Esbjerg og antikvarboghandler Lars Zachariassen. Redaktionens bestræbelser på at forsyne bindene med et fælles indeks strandede.