Karolinelund. Baggrundsinformation. Oktober 2011

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Karolinelund. Baggrundsinformation. Oktober 2011 KAROLINELUND BAGGRUNDSINFORMATION Indhold Denne registrant indeholder faktuelle oplysninger om Karolinelund, herunder et historisk tilbageblik, områdets placering set i et overordnet byperspek- tiv, registrering i nærområdet og aktuelle projekter, der knytter sig til Karolinelund. Formålet med registranten er at give læseren et indblik i området og dets kontekst og samtidig skabe et fælles grundlag for den kommende debat. Indledning ............................................................ s. 4 Historien ............................................................... s. 6 Karolinelund i en bystrategisk sammenhæng ..................................................... s. 8 Oplevelser, kultur og fritid................................ s. 10 Karolinelund og nærområdet .......................... s. 12 Relaterede projekter - Østerå ......................... s. 14 Relaterede projekter - ’Vedkommende byrum - for flere og andre mennesker’ ......... s. 16 Trafik- og miljøforhold ...................................... s. 18 Referencefotos ................................................... s. 19 Foreløbig tidsplan for planproces, litteraturliste og kontaktinformation ses på bagsiden. Fotos side 7: Aalborg Historiske Museum Øvrige fotos: Aalborg Kommune Visualisering side 12 øverst: Preben Skaarup Landskab Visualisering side 12 nederst og side 14: Metopos By- og landskabsdesign 2 3 Indledning Baggrund Aalborg Byråd besluttede i december 2010 at afvikle forlystelsesparken Tivoli Ka- rolinelund og igangsætte en omdannelsesproces til offentlig bypark med en bred involvering af offentligheden. Beslutningen blev truffet, efter at byrådet af flere omgange forgæves havde forsøgt at afhænde Karolinelund til en ny forpagter med pligt til at drive forlystelsesparken videre. Status Afviklingen af Karolinelund - som både indebærer salg af forlystelser og løsøre samt nedrivning og oprydning i området - er foregået i løbet af 2011. Hensigten var i første omgang at reetablere Karolinelund, så området kunne benyttes mid- lertidigt under planprocessen, men byrådet besluttede under budgetforhandlin- gerne 2011 at udskyde nyanlæg indtil områdets fremtid er klarlagt. Området vil derfor være lukket for offentligheden indtil nye planer for området er fastlagt. Du kan se den foreløbige tidsplan for planprocessen på bagsiden. Hvad skal bevares? Vi bevarer områdets grønne profil med flotte og markante træer, og vi bevarer kulturhistoriske elementer som fx scenen, banesporet og statuen af Tivoli Karo- linelunds grundlægger Volmer Lind. Indtil områdets fremtid er klarlagt, bevares også bygningerne, der huser ’Påfuglen’ og Tæppeland, springvand, belægninger, blomsterbede samt muren omkring Karolinelund. Resten af bygningerne fjernes. 4 Scenen bevares Statuen af Karolinelunds grundlægger, Volmer Lind, bevares Springvandet bliver indtil videre Muren omkring Karolinelund bliver stående indtil Karolinelunds fremtid er klarlagt. 5 Historien Aalborg har været garnisonsby, siden Adam Ludvig Moltkes Falsterske Regiment blev forlagt til byen i 1779. Byen kan takke militæret for flere af byens parker - de er anlagt på militærets initiativ og med deres hjælp. Den ’nye’ historie Der var engang.. Karolinelund har i mange år været på Kong Frederik VI besøgte Aalborg Omtrent samme år påbegyndtes op- private hænder. I januar 2007 overtog i 1824 og roste parkerne Kilden og førelsen af en pavillon i Karolinelund, Aalborg Kommune alle forlystelserne, Skovbakken, hvilket fik officerer fra delvist financieret af apoteker Chri- og området har siden da fungeret som 3. Jyske Infanteri-Regiment til at stian Ludvig Lange, som siden skulle en åben forlystelsespark. Parken har ville skabe endnu et anlæg. Byrådet lægge navn til gaden, der i forlængelse haft et varieret udbud af restauranter, overdrog militæret et sumpet areal af Søndergade førte direkte til Karo- familie- og børneforlystelser samt ved Teglgårdsbækken øst for byen, og linelund. Samtidig blev byens ældste en legeplads, hvor familien sammen der forelå nu et stort arbejde for at springvand, som tidligere havde stået kunne få en god oplevelse. få området gjort fremkommeligt. Det på Nytorv og ved Blegkilde, flyttet til møjsommelige arbejde med at dræne Karolinelund og placeret foran pavil- Herudover har Karolinelund funge- og beplante området blev ledet af lonen. ret som en oase og et åndehul i den oberst Louis le Normand de Bretteville pulserende midtby for de borgere og og udført af menige soldater, som ikke Under 1. verdenskrig oplevede Ka- gæster, der måtte ønske blot at nyde havde adgang til lystanlægget - dette rolinelund sine helt store dage med stemningen, smukke blomster, træer var forbeholdt officererne og deres koncerter med kendte orkestre og og springvand. familier. dirigenter fra en åben musiktribune hver aften. Herudover var Karoline- I løbet af sæsonen har parken været Anlægget blev et romantisk anlæg og lund op gennem det 20. århundrede fyldt med en perlerække af tidens po- indeholdt bl.a. et gravet kanalystem, samlingssted for bl.a. 1. majmøder og pulære kunstnere til de traditionsrige hvori der opstod en lille ø. Navnet ”Ca- Regimentsmusik m.m. fredagskoncerter eller arrangementer rolinelund” var til ære for Frederik VI’s for det grå guld med Fællessang i Lun- datter, arveprinsesse Caroline, som var I slutningen af 1800-tallet blev Østerå den samt et væld af yderligere events meget respekteret i militære kredse. overdækket, og en ny kanal fra Gabriel og faste shows, herunder kulturelle Efter Brettevilles død i 1847 blev an- til Teglgårdshavnen blev udgravet. På tilbud i forbindelse med Kulturnatten. lægget - undtaget øen - gjort offentligt vejen mod havnen slyngede kanalen tilgængeligt. I 1869 blev anlægget sig på idyllisk vis gennem Kanalbyen og kommunal ejendom. Af ukendte årsa- Karolinelund. Kanalen blev overdækket ger forsvandt vandet fra området, og i 1942, hvilket i nogen grad ødelagde dermed også øen og adgangsbegræns- idyllen, ligesom lystanlægget blev ningen. forsømt. Aalborg Amts Landboforening holdt I 1946 fik brødrene Carl Bro og Volmer fra 1850-1935 det årlige dyrskue på Lind succes med deres omrejsende den Store Exsercerplads ved Karo- ”Tivolipark Danmark” i Aalborg, og linelund, og i 1883 Den 15. Danske allerede året efter, den 20. april 1947, Landmandsforsamling, hvor folk fra åbnede ”Tivoli Karolinelund”. I begyn- branchen kunne stifte bekendtskab delsen var der ikke mange forlystelser, med de nyeste maskiner og redskaber. men efterhånden udviklede stedet sig I lystanlægget var der i den forbindelse til at indeholde adskillige spilleboder, udstillinger af mindre husdyr i midlerti- karruseller og restauranter mv. dige træbygninger. KFUM og Gartnernes Salgsforening, danseklub og bowling har haft til huse i bygningerne sydøst for Karolinelund, hvor Tæppeland sælger tæpper i dag. 6 7 Fjordmarken Karolinelund i en bystrategisk sammenhæng Karolinelund har en central belig- genhed, både i forhold til oplevel- seszonen, vækstaksen og den blå- grønne kile, der strækker sig fra Østerådalen frem til Limfjorden Aalborg Stadion Aalborg Midtby - herunder Karoline- lund - er sammen med Kattegatkysten udpeget som oplevelseszone i kommu- neplanen. Oplevelseszoner er områ- der med en særlig koncentration og kvalitet af oplevelsesmuligheder, der desuden stiller gunstige betingelser til rådighed for gennemførelse af oplevel- ser (events) eller nye ’fyrtårne’. Ved udformning af byrum, parker og forbindelser i oplevelseszoner læg- ges der særlig vægt på, at fysikken sammentænkes med indholdet af det regionale byliv - fx kulturliv, shop- ping og events - og at der skabes en frugtbar balance mellem de forskellige anvendelser. Vækstaksen er den dynamo, der skal være drivkraften for væksten i hele Norddanmark. Planlægningen vil have fokus på tre indsatsområder: En vel- fungerende infrastruktur, den attrak- Kildeparken tive storby og gode områder at bo i. Herudover skal udviklingen basere sig på bæredygtighed i bred forstand, og samtidig tage hånd om klimatilpasning og -forebyggelse. Skovdalen Østerådalen er et sammenhængende landskabsforløb, som forbinder det Mølleparken åbne land med midtbyen og fjorden. Den sydlige del gennemgik for få år til- bage en renovering, hvor der var fokus på naturoplevelser og sammenhæn- gende stiforløb. I den anden ende for- ventes Teglgårds Plads ved Nordkraft indviet i oktober 2011, og med omdan- nelsen af Godsbanearealet, området ved Musikkens Hus og ikke mindst Karolinelund bliver de sidste brikker til et ubrudt rekreativt forløb lagt. Et spændende spørgsmål i den kom- mende debat bliver, hvilken rolle Karo- linelund skal spille, set i sammenhæng med byens øvrige byrum, parker og forbindelser. 8 Karolinelund i en bystrategisk sammenhæng Jomfru Ane Parken + havnebad Slotspladsen Aalborghus Slot Utzonparken Musikkens Hus- Østre Havn med området havnebassin Midtbyen med alle dens gader, Nordkraft m. pladser og tilbud Teglgårds Plads Karolinelund Østre Anlæg Åparken på Godsbanearealet Karolinelunds beliggenhed i vækstaksen Tidl. råstofgrav - fremtidigt grønt område Østerådalen 9 Oplevelser, kultur og fritid I Musikkens Hus i Nordjylland kan nord- jyder og besøgende udefra komme til at opleve de helt store klassiske kon- certer. Musikkens Hus bliver samtidig rammen om et unikt uddannelses- og øvemiljø for Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium og Aalborg Universitets institut for musik. Symfoniorkesteret får for første gang et fast hjemsted med egne koncertfa- ciliteter med plads til 1200 publikum- mer i en helt unik arkitektonisk ramme. Musikkens Hus vil desuden blive
Recommended publications
  • PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet Fysisk Planlægning
    PLAN- OG PROJEKTINFORMATION OKTOBER 2009 PK-Oktober 2009 Overordnet fysisk planlægning Plan- og Projektinformation Overordnet fysisk planlægning Plan09 – nye byroller i kommuneplanlægningen Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer Planstrategi Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen en kommuneplan 09 søgt og fået og projekter. Plan- og Projektinformation omfatter aktiviteter, planer og projekter, Planstrategi 2007 har bl.a. dannet grundlag for udarbejdelsen af Kommuneplan støtte fra Plan09 til at arbejde med ”Nye byroller i kommuneplanlægningen”. Pro- der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig 09. Hvor kommuneplanen først og fremmest arbejder med et fireårigt – og der- jektets budget er på 1,5 mio. kroner og finansieres og udarbejdes sammen med interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. næst et tolvårigt sigte, arbejder planstrategien med et længere sigte, med an- Realdania og Miljøministeriet. Plan09-projektet danner grundlag for at fastlægge Denne information har status pr. oktober 2009 og udarbejdes af Plan- og Koordi- givelse af en vision og strategi for udviklingen i kommunen. Planstrategien skal en ny form for byroller. neringsgruppen (PK). Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes trods det lange sigte revurderes i første halvdel af hver byrådsperiode – og skal til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. sandsynligvis justeres efter det nye byråds ønsker. Projektet har resulteret i en række anbefalinger om dels et bymønster, det vil sige en overordnet beskrivelse af sammenhængen mellem byerne, og dels om et sæt Plan- og Koordineringsgruppen Status pr. oktober 2009 bybeskrivelser, for hver enkelt by. Plan09-projektet har været anvendt i uformnin- Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning Planstrategien er et politisk og administrativt ledelsesværktøj som kan have tråde gen af bymønster og bybebskrivelser i kommuneplanforslag 09.
    [Show full text]
  • Powerpoint Sunusu
    Jorn Utzon • Jørn Utzon, was born in the 9th of April 1918, Copenhagen. In 1937 he began studying architecture at the Royal Danish Academy of Fine Art. In 1942 he returned to Copenhagen after his graduation. • Later he worked with the famous architect Alvar Aalto. As he became more experienced and popular, he fascinated lots of foreign countries with his magnificent architecture such as the Svaneke Water Tower and Middelboe House. Sydney Opera House, Sydney, Australia, 1973 • In 1957 Jørn Utzon won the competition of Designing the Sydney Opera House. His design was one of the 233 submissions from 32 countries, many of them from the most famous architects of that time. • The Danish architect won the competition to design the Sydney Opera House in 1957, but resigned from the project in 1966 after concerns over construction costs escalated. • . The building was completed without him in 1973. It was opened by Queen Elizabeth II with an exciting opening ceremony. But Jørn Utzon, the architect who put the most effort into the project was not invited and his name was not mentioned at the opening ceremony. • However, on May 17, 1985, Jørn Utzon was awarded with the ’Companion of the Order of Australia’, one of Australia's most important honors and he was invited to redesign the entrance of the Sydney Opera House. • And In 2003, he was awarded the Pritzker Architecture Award, one of the most prestigious awards in architecture. • Back in Denmark, Utzon embarked on two other key architectural projects: the Bagsværd Church (Denmark) built between 1968 and 1976, and the Kuwait National Assembly, designed and built from 1971 onwards and rebuilt in 1993 after being destroyed by Iraqi forces during the Gulf War.
    [Show full text]
  • Arne Jensen , En Vejgaard Dreng Fortæller
    Arne Jensen. En Vejgaard dreng fortæller om sin tid i Vejgaard Fra 1934 – 1951. 1 En Vejgaard dreng fortæller. Arne Jensens beretning om hans tid i Vejgaard. Det hele begyndte i 1934. Onsdag før påske den 28. marts nedkom min mor, Signe Marie Jensen (født Poulsen) med mig. Klokken var 12.30 og til at bistå med fødslen var, foruden jordemoderen, fru Jensen, som boede i stueetagen. Fødslen var en hjemmefødsel og foregik i mine bedsteforældres hjem på Østervangsvej 29 i Vejgaard, som dengang var en selvstændig forstadskommune til Aalborg. Min far, Erhard Johan Wittrup Jensen, var ikke til stede ved fødselstidspunktet, idet han stadig sejlede som søfyrbøder og først afmønstrede 2 måneder senere og ifølge min mor medbragte en fin barnevogn. Senere fremstillede han både en barneseng til mig og en kommode til mit tøj for far var en dygtig håndværker. Min far og mor fik den første tid bolig i et værelse hos mormor og morfar, og mens de boede der, blev jeg døbt den 21. maj 1934 og fik navnet Arne Jensen. Min barnedåb den 21. maj 1934 2 Vejgaard – Frederikshavn Tur/retur Birthes fødsel Far havde intet arbejde og da han var fra Frederikshavn, søgte han og fik arbejde på Frederikshavn Skibsværft hen på sommeren 1934 så vi flyttede til Frederikshavn, hvor vi den første tid boede til leje hos en af fars ungdomskammerater. Her boede vi en kort tid, indtil far fandt en lejlighed på Emilievej og senere på Ingeborgvej. I september 1935 kom der familie forøgelse. Den 9. september fødtes min lillesøster, som kom til at hedde Birthe og hun blev ligesom min far Frederikshavner.
    [Show full text]
  • Aalborg Universitet Byliv Og Byrumskvalitet Ny Viden, Metoder
    Aalborg Universitet Byliv og Byrumskvalitet ny viden, metoder og vidensbehov, København, 24. juni 2009, Proceedings Harder, Henrik; Sick Nielsen, Thomas; Majgaard Krarup, Jonna Publication date: 2009 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Harder, H., Sick Nielsen, T., & Majgaard Krarup, J. (Eds.) (2009). Byliv og Byrumskvalitet: ny viden, metoder og vidensbehov, København, 24. juni 2009, Proceedings. Institut for Arkitektur og Medieteknologi. A&D Skriftserie No. 33 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: November 29, 2020 urbanism & urban qualities Byliv og byrumskvalitet Copenhagen, June 24th 2009 Proceedings Editors: Henrik Harder, Thomas Sick Nielsen, and Jonna Majgaard Krarup 2 urbanism & urban qualities Preface Henrik Harder, Thomas Sick Nielsen, and Jonna Majgaard Krarup The interest in urban spaces and their qualities has become stronger in recent years.
    [Show full text]
  • Trafikproblemer Ved Aalborg
    Transportudvalget 2012-13 TRU alm. del Bilag 53 Offentligt Trafikproblemer ved Aalborg Og spillet om hvilke ”kasser”, der skal betale 3. Limfjordsforbindelse. Staten kan formentlig spare ca. 3 mia. kr. 1 Er Egholm-motorvejen en god ide -> 1. For Aalborg? 2. For Region Nordjylland 3. For staten 2 De seneste mange år er byudviklingen i Aalborg trukket mod øst. Og nu har vi et supersygehus på vej. 3 En ringvej endnu længere ude i øst end Limfjords- tunnelen virker umiddelbart mere anvendelig. 4 En anden løsning kunne være en bro midt imellem de nuværende. Det er en løsning, som jeg vil anbefale senere i min gennemgang. 5 Det virker til gengæld ulogisk, at en masse politikere i Nordjylland er så ivrige efter at lave en udbygning af vejnettet i vest. Det meget lavtliggende område i vest (1-2 m.) er næppe heller egnet til byudvikling. 6 Politikerne mener, at en Egholmforbin delse vil kunne fungere som en vestlig ringvej og reducere trafikken i centrum og ved City Syd. Men den vil medføre så store omveje, at effekten er tvivlsom. 7 Mod vest finder man en række populære bynære naturområder. De er præget af store vidder, påfaldende stilhed og flotte solnedgange. En guldgrube for Aalborg. Se fotoserie 8 Er Egholm-motorvejen en god ide 1. For Aalborg -> 2. For Region Nordjylland? 3. For staten 9 I den del af regionens vestlige del, der får ekstra fordele af en vestlig motorvej, bor kun 7 % af befolkningen. 10 I regionens østlige del bor hele 17 % af befolkningen, for hvem det er vigtigt, at øst-forbindelsen udbygges i takt med behovet! Det er ikke underordnet, hvad der vælges.11 E39 E45 Som det fremgår af dette kort, leder den påtænkte Egholm-motorvej til E39 i nord - ikke til E45! 12 Situation: Sydgående tunnelrør blokeres Egholm-motorvejen ender ved E39! Et uheld i tunnelen vil forhindre en ambulance fra E45 nord i at nå sygehuset.
    [Show full text]
  • Budget 2019-2022
    Budget 2019-2022 Bind I Indholdsfortegnelse Forord ..................................................................................................... 5 Ældre- og Handicapforvaltningen .................................... 115 Budget 2019-2022 i hovedtræk .............................................. 6 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 117 Hensigtserklæringer godkendt i budget 2019-2022 .. 8 Serviceydelser for ældre ........................................................... 119 Udgifter og indtægter i Aalborg Kommune ................... 17 Tilbud for mennesker med handicap................................... 123 Resultatopgørelse - Skattefinansieret område.......... 18 Myndighedsopgaver og administration .............................. 127 Finansiering ...................................................................................... 19 Tilskud og udligning .................................................................... 22 Skoleforvaltningen ................................................................... 129 Anlæg - skattefinansieret ........................................................ 28 Fokusområder budget 2019-22 ............................................ 130 Renter, afdrag og langfristet gæld ..................................... 29 Skoler ................................................................................................. 131 Balanceforskydninger ................................................................ 30 Administration ..............................................................................
    [Show full text]
  • The Utzon Paradigm
    THE UTZON PARADIGM Roger Tyrrell Co-Director of the Jørn Utzon Research Network (JURN) and Adrian Carter Co- Director of the Jørn Utzon Research Network (JURN), Director of the Utzon Research Center, Aalborg University. RE-CONSIDERING UTZON “Comparable in subtle ways to the protean achievements of Le Corbusier, Utzon’s architecture emerges today as paradigmatic at many levels not least of which is the manner in which, from the beginning of his career, he would challenge the assumed superiority of Eurocentric culture.” (Frampton. K. 2003 p 6) This Paper strives to address three objectives. The first is to discuss the Utzon’s oeuvre from a paradigmatic perspective, the second to layer that paradigm within two distinct but interconnected frameworks. The third objective is to explore the fusion of this dichotomous paradigm through the concept of ‘poetic conjunction’. Jørn Utzon (1918-2008) is now internationally recognised as one of the most original, innovative and socially concerned of modern architects, perhaps the last great exponent of the humanistic Nordic tradition within modern architecture. He is the architect of what is still widely considered the most noble and humane housing built in Denmark, a simple, yet poetic modern church at Bagsværd and the most iconic and popular building of the 20th Century, his great unfinished masterpiece, the Sydney Opera House. (Fig 1) The Opera House has become the symbol of not just Sydney, but also Australia; that owes it origins to the maritime environment of Aalborg, where Jørn Utzon spent his youth, and the inspiration of his father Aage Utzon, an esteemed yacht designer.
    [Show full text]
  • STUDENT HANDBOOK 2018 Dear Freshman! CONTENTS Welcome to Aalborg, Welcome to University, and Welcome to This Year’S Student Handbook
    STUDENTERSAMFUNDETS STUDENT HANDBOOK 2018 Dear freshman! CONTENTS Welcome to Aalborg, welcome to university, and welcome to this year’s Student Handbook. 4-21 Welcome to Aalborg University The Student Handbook is written for you as a freshman, and hopefully you will find the handbook useful. In the section “Aalborg University” you can find practical advice on your 6-7 Welcome by rector, Per Michael Johansen first day of study, on the PBL model and on Aalborg University’s IT systems. In “Life as a 8-11 Study-start party 2018 student” you can read about topics such as your chance to get influence on the university, 12-15 PBL-model volunteering, study techniques, events and leisure activities. Finally, in the “Aalborg” section, 16-17 Studying abroad you can read more about the city where you will be studying and about local sights, as well as find maps of Aalborg. 18-21 IT-guide I wish you a pleasant start of term and a pleasant time at Aalborg University! Best regards 22-53 Study life Marianne Roed Abrahamsen Editor-in-chief, Student Handbook 2018 24-25 Welcome by the chairman of the student society 26-27 Students’ politics 28-29 The bars Editor Text 30-31 Study technique Marianne Roed Abrahamsen, student Alexander Kokkedal, student 34-35 Opinion start of term [email protected] Majken Ravnkilde, student 36-37 Intro event UniRun’18 Dianna Korshøj, student Layout Emil Njor, student 40-43 Voluntary work Emil Kongsgaard Guldager, student Mie Louise Nielsen, student 46-49 Student’s influence [email protected] Malene Gadegaard,
    [Show full text]
  • Sustainable Business Model for Socio-Economic and Environmental Protection with Reference to K Narayanapura, Bangalore, India - an Empirical Study
    Sustainable Business Model for Socio-Economic and Environmental Protection with Reference to K Narayanapura, Bangalore, India - An Empirical Study Submitted By Surjit Singha Asst. Professor Dept of Commerce Kristu Jayanti College (Autonomous) Shodh Pravartan Minor Research Project Centre for Research Kristu Jayanti College (Autonomous) K Narayanapura, Kothanur Post, Bengaluru, Karnataka, 560077, India February 2021 ACKNOWLEDGEMENT I sincerely thank Kristu Jayanti College (Autonomous) for providing an opportunity to conduct a Shodh Pravartan Minor Research Project I express my sincere gratitude to Rev. Dr Augustine George CMI, (Principal), Rev. Fr. Lijo P Thomas (Financial Administrator & Head Dept. of Computer Science), Rev. Fr. Som Zacharia (Director, Library & Information Technology & Director, Infrastructure Development), Rev. Fr. Emmanuel P.J. (Director, Kristu Jayanti College of Law, Director, International Relations, Faculty, Department of Psychology, Director, Jayantian Extension Services & Jayantian Alumni Association), Rev. Fr. Joshy Mathew (Faculty, Department of English), Rev. Fr. Deepu Parayil (Faculty, Department of Life Science), for their guidance and blessings. I thank Dr Aloysious Edward J, (Dean, Commerce and Management), Prof. Vijayakumar R (HoD, Department of Commerce) for their constant support and guidance. I also thank the Centre for Research, and all the Faculty coordinators for their constant inspiration and motivation to complete this project. I thank the management of Kristu Jayanti College (Autonomous) for funding the entire project. I am grateful to St. Kuriaose Elias Chavara, and Almighty God for showering blessings upon me. ABOUT THE AUTHOR Surjit Singha is presently working as a faculty member in the Dept. of Commerce, Kristu Jayanti College (Autonomous). Specialized in Commerce & Management, with an experience of more than 11+ years in Industry and Teaching and delivered more than 3,000 hours of Teaching lectures, he had published twelve articles in India and Bulgaria, and nine books in his credit.
    [Show full text]
  • Northern Jutland
    ©Lonely Planet Publications Pty Ltd Northern Jutland Includes ¨ Why Go? Aalborg . 241 Northern Jutland, split from the rest of Jutland by the Lim- Frederikshavn . 248 fjord, wows visitors with its magnificent light and beautiful Sæby . 249 barren landscapes of shifting sands. The region is promoted Skagen . 251 as ‘Lysets Land’, or the Land of Light, and if you witness the soft blue nuances by the water as day turns into night, you’ll Råbjerg Mile . 255 understand why (and begin to comprehend the region’s ap- Hirtshals . 255 peal to artists). Hjørring . 257 But it’s not just painters who flock here. Windsurfers and Løkken . 257 beach-goers make a beeline for the north the minute the Hanstholm . 259 weather turns kind. Families head off to the zoos, aquariums and funparks, and seafood-lovers rejoice in the fresh-off-the- Klitmøller . 260 boat catch. The area’s most coveted tourist destination is Skagen, at Denmark’s northern tip. It’s both a civilised haven of chichi restaurants and art museums, and a wild place where na- Best Places to Eat ture calls the shots – which sums up the entire region, really. ¨ Mortens Kro (p246) ¨ Skagens Museum Cafe When to Go (p254) Summer is prime time to visit the north. The beaches, theme ¨ Det Gamle Røgeri (p259) parks, festivals and activities are in full swing in July and ¨ Abbey Road (p245) August, when accommodation prices hit their peak. The shoulder season (May, June, September) usually offers de- ¨ Ruths Gourmet (p254) cent weather and smaller crowds. Aalborg has year-round attractions and events, includ- ing its popular Carnival celebrations in May, and plenty of Best Places to performances in its arresting new concert hall.
    [Show full text]
  • Educational Strategy 2015 25 09
    Educational Strategy 2015-2018 Content Preface 4 Status 6 Vision and goals Sub-goals 1. Broad cooperation among educational institutions 10 Status Goals 2. Innovative cooperation among study programmes and business 12 Status Goals 3. STAY – work after completion of studies 14 Status Goals 4. Development of study environment and housing offers – including CAMPUS 16 Status Goals 5. Cultural and leisure offers with focus on students 18 Status Goals 6. Globalisation and internationalisation 20 Status Goals Marketing the educational city 22 Appendices 24 Preface Aalborg has undergone rapid growth in recent Our goal is for Aalborg to be the town where it years. In 2014, the nearly 41,000 students in Aal- is easiest to get a student job and internship, to borg accounted for approximately 20% of resi- cooperate with the business community etc. – dents in the city. Aalborg can therefore rightly be In Aalborg, you can use what you learn. Aalborg referred to as an educational city. wants to be Denmark’s best educational city. During the period from 2012-2014, many stu- We have already come far… dents chose Aalborg as their educational city. It is our goal to continue to attract students from the Aalborg wants to go even further. We want to Northern Jutland region, but also from the rest commit ourselves. We must actively contribute of the country. A high number of students in Aal- to the creation of alliances between the educa- borg, however, is not a goal in itself. tion and business communities that ensure that students receive a good education, but also a We want students to choose Aalborg because connection to the job market during their studies Aalborg can offer them the education of their and thus far greater chances of getting a job upon dreams, but also because Aalborg Municipality is graduating.
    [Show full text]
  • Aalborg City Turist 150913.Pdf
    Aalborg orienteringsløb 9. Aalborg Kloster 16. Aalborghus Slots gårdsplads Aalborgenseren Maren Hemmings skænkede i 1431 den grund som klostret ligger på i dag, til Det var Dronning Margrethes 13 x tipoldefar Christian d. III som byggede Aalborghus Slot i peri- Start: VisitAalborg, Kjelleups Torv 5 opførelsen af et Helligåndshus hvor de fattige, trængende og syge kunne finde husly. Tre år oden 1539-1555. Han byggede det som en fæstning, men da slottet ikke levede op til formålet, efter opførelsen af Helligåndshuset brændte det og de bygninger som står i dag er derfor fra blev det i stedet hovedsæde for kongens lensmænd. Efter enevældens indførelse i 1660 blev 1434. Huset lukkede i forbindelse med reformationen og blev i stedet til stiftshospital. I dag det amtmændene som holdt til i bygningerne, og i dag har Statsforvaltningen til huse på Aalbor- 1. ”Dyret” i Medborgerhuset benyttes klostret som ældreboliger. ghus Slot. Medborgerhuset og biblioteket er opbygget som et billede på byens gader og karréer. Bibli- oteket og de forskellige andre funktioner ligger omkring en arkade, der løber mellem en central Hvilken farve mursten er klostret bygget i? Find døren til slottets kasematter. plads og gaden udenfor. _______________________________________________________________________________ Hvad betyder kasemat? Hvem er kunstneren bag ”Dyret”? 10. Budolfi Kirke ______________________________________________________________________________ ________________________________________________________________________________ Kirken er opkaldt efter den engelske helgen St. Botholphus som i Danmark anses for at være kirkernes beskytter. Kirken blev opført omkring år 1440 i gotisk stil. I 1759 fik kirken nyt spir 17. Utzon Center 2. Fjordgade 8 lavet som en kopi af spiret på Københavns Rådhus. Siden er der kommer flere nye tilføjelser, Utzon Centret er tegnet af Jørn Utzon og hans søn Kim Utzon.
    [Show full text]