KAROLINELUND BAGGRUNDSINFORMATION Indhold

Denne registrant indeholder faktuelle oplysninger om , herunder et historisk tilbageblik, områdets placering set i et overordnet byperspek- tiv, registrering i nærområdet og aktuelle projekter, der knytter sig til Karolinelund.

Formålet med registranten er at give læseren et indblik i området og dets kontekst og samtidig skabe et fælles grundlag for den kommende debat.

Indledning...... s. 4 Historien...... s. 6 Karolinelund i en bystrategisk sammenhæng...... s. 8 Oplevelser, kultur og fritid...... s. 10 Karolinelund og nærområdet...... s. 12 Relaterede projekter - Østerå...... s. 14 Relaterede projekter - ’Vedkommende byrum - for flere og andre mennesker’...... s. 16 Trafik- og miljøforhold...... s. 18 Referencefotos...... s. 19

Foreløbig tidsplan for planproces, litteraturliste og kontaktinformation ses på bagsiden.

Fotos side 7: Historiske Museum Øvrige fotos: Aalborg Kommune Visualisering side 12 øverst: Preben Skaarup Landskab Visualisering side 12 nederst og side 14: Metopos By- og landskabsdesign

2 3 Indledning Baggrund Aalborg Byråd besluttede i december 2010 at afvikle forlystelsesparken Tivoli Ka- rolinelund og igangsætte en omdannelsesproces til offentlig bypark med en bred involvering af offentligheden. Beslutningen blev truffet, efter at byrådet af flere omgange forgæves havde forsøgt at afhænde Karolinelund til en ny forpagter med pligt til at drive forlystelsesparken videre. Status Afviklingen af Karolinelund - som både indebærer salg af forlystelser og løsøre samt nedrivning og oprydning i området - er foregået i løbet af 2011. Hensigten var i første omgang at reetablere Karolinelund, så området kunne benyttes mid- lertidigt under planprocessen, men byrådet besluttede under budgetforhandlin- gerne 2011 at udskyde nyanlæg indtil områdets fremtid er klarlagt. Området vil derfor være lukket for offentligheden indtil nye planer for området er fastlagt. Du kan se den foreløbige tidsplan for planprocessen på bagsiden. Hvad skal bevares? Vi bevarer områdets grønne profil med flotte og markante træer, og vi bevarer kulturhistoriske elementer som fx scenen, banesporet og statuen af Tivoli Karo- linelunds grundlægger Volmer Lind. Indtil områdets fremtid er klarlagt, bevares også bygningerne, der huser ’Påfuglen’ og Tæppeland, springvand, belægninger, blomsterbede samt muren omkring Karolinelund. Resten af bygningerne fjernes.

4 Scenen bevares

Statuen af Karolinelunds grundlægger, Volmer Lind, bevares Springvandet bliver indtil videre

Muren omkring Karolinelund bliver stående indtil Karolinelunds fremtid er klarlagt.

5 Historien

Aalborg har været garnisonsby, siden Adam Ludvig Moltkes Falsterske Regiment blev forlagt til byen i 1779. Byen kan takke militæret for flere af byens parker - de er anlagt på militærets initiativ og med deres hjælp.

Den ’nye’ historie Der var engang.. Karolinelund har i mange år været på Kong Frederik VI besøgte Aalborg Omtrent samme år påbegyndtes op- private hænder. I januar 2007 overtog i 1824 og roste parkerne Kilden og førelsen af en pavillon i Karolinelund, Aalborg Kommune alle forlystelserne, Skovbakken, hvilket fik officerer fra delvist financieret af apoteker Chri- og området har siden da fungeret som 3. Jyske Infanteri-Regiment til at stian Ludvig Lange, som siden skulle en åben forlystelsespark. Parken har ville skabe endnu et anlæg. Byrådet lægge navn til gaden, der i forlængelse haft et varieret udbud af restauranter, overdrog militæret et sumpet areal af Søndergade førte direkte til Karo- familie- og børneforlystelser samt ved Teglgårdsbækken øst for byen, og linelund. Samtidig blev byens ældste en legeplads, hvor familien sammen der forelå nu et stort arbejde for at springvand, som tidligere havde stået kunne få en god oplevelse. få området gjort fremkommeligt. Det på Nytorv og ved Blegkilde, flyttet til møjsommelige arbejde med at dræne Karolinelund og placeret foran pavil- Herudover har Karolinelund funge- og beplante området blev ledet af lonen. ret som en oase og et åndehul i den oberst Louis le Normand de Bretteville pulserende midtby for de borgere og og udført af menige soldater, som ikke Under 1. verdenskrig oplevede Ka- gæster, der måtte ønske blot at nyde havde adgang til lystanlægget - dette rolinelund sine helt store dage med stemningen, smukke blomster, træer var forbeholdt officererne og deres koncerter med kendte orkestre og og springvand. familier. dirigenter fra en åben musiktribune hver aften. Herudover var Karoline- I løbet af sæsonen har parken været Anlægget blev et romantisk anlæg og lund op gennem det 20. århundrede fyldt med en perlerække af tidens po- indeholdt bl.a. et gravet kanalystem, samlingssted for bl.a. 1. majmøder og pulære kunstnere til de traditionsrige hvori der opstod en lille ø. Navnet ”Ca- Regimentsmusik m.m. fredagskoncerter eller arrangementer rolinelund” var til ære for Frederik VI’s for det grå guld med Fællessang i Lun- datter, arveprinsesse Caroline, som var I slutningen af 1800-tallet blev Østerå den samt et væld af yderligere events meget respekteret i militære kredse. overdækket, og en ny kanal fra Gabriel og faste shows, herunder kulturelle Efter Brettevilles død i 1847 blev an- til Teglgårdshavnen blev udgravet. På tilbud i forbindelse med Kulturnatten. lægget - undtaget øen - gjort offentligt vejen mod havnen slyngede kanalen tilgængeligt. I 1869 blev anlægget sig på idyllisk vis gennem Kanalbyen og kommunal ejendom. Af ukendte årsa- Karolinelund. Kanalen blev overdækket ger forsvandt vandet fra området, og i 1942, hvilket i nogen grad ødelagde dermed også øen og adgangsbegræns- idyllen, ligesom lystanlægget blev ningen. forsømt.

Aalborg Amts Landboforening holdt I 1946 fik brødrene Carl Bro og Volmer fra 1850-1935 det årlige dyrskue på Lind succes med deres omrejsende den Store Exsercerplads ved Karo- ”Tivolipark Danmark” i Aalborg, og linelund, og i 1883 Den 15. Danske allerede året efter, den 20. april 1947, Landmandsforsamling, hvor folk fra åbnede ”Tivoli Karolinelund”. I begyn- branchen kunne stifte bekendtskab delsen var der ikke mange forlystelser, med de nyeste maskiner og redskaber. men efterhånden udviklede stedet sig I lystanlægget var der i den forbindelse til at indeholde adskillige spilleboder, udstillinger af mindre husdyr i midlerti- karruseller og restauranter mv. dige træbygninger. KFUM og Gartnernes Salgsforening, danseklub og bowling har haft til huse i bygningerne sydøst for Karolinelund, hvor Tæppeland sælger tæpper i dag.

6 7 Fjordmarken Karolinelund i en bystrategisk sammenhæng

Karolinelund har en central belig- genhed, både i forhold til oplevel- seszonen, vækstaksen og den blå- grønne kile, der strækker sig fra Østerådalen frem til Limfjorden Aalborg Stadion

Aalborg Midtby - herunder Karoline- lund - er sammen med Kattegatkysten udpeget som oplevelseszone i kommu- neplanen. Oplevelseszoner er områ- der med en særlig koncentration og kvalitet af oplevelsesmuligheder, der desuden stiller gunstige betingelser til rådighed for gennemførelse af oplevel- ser (events) eller nye ’fyrtårne’.

Ved udformning af byrum, parker og forbindelser i oplevelseszoner læg- ges der særlig vægt på, at fysikken sammentænkes med indholdet af det regionale byliv - fx kulturliv, shop- ping og events - og at der skabes en frugtbar balance mellem de forskellige anvendelser.

Vækstaksen er den dynamo, der skal være drivkraften for væksten i hele Norddanmark. Planlægningen vil have fokus på tre indsatsområder: En vel- fungerende infrastruktur, den attrak- tive storby og gode områder at bo i. Herudover skal udviklingen basere sig på bæredygtighed i bred forstand, og samtidig tage hånd om klimatilpasning og -forebyggelse. Skovdalen

Østerådalen er et sammenhængende landskabsforløb, som forbinder det Mølleparken åbne land med midtbyen og fjorden. Den sydlige del gennemgik for få år til- bage en renovering, hvor der var fokus på naturoplevelser og sammenhæn- gende stiforløb. I den anden ende for- ventes Teglgårds Plads ved indviet i oktober 2011, og med omdan- nelsen af Godsbanearealet, området ved og ikke mindst Karolinelund bliver de sidste brikker til et ubrudt rekreativt forløb lagt.

Et spændende spørgsmål i den kom- mende debat bliver, hvilken rolle Karo- linelund skal spille, set i sammenhæng med byens øvrige byrum, parker og forbindelser.

8 Karolinelund i en bystrategisk sammenhæng

Jomfru Ane Parken + havnebad

Slotspladsen

Aalborghus Slot Utzonparken

Musikkens Hus- Østre Havn med området havnebassin

Midtbyen med alle dens gader, Nordkraft m. pladser og tilbud Teglgårds Plads

Karolinelund Østre Anlæg

Åparken på Godsbanearealet

Karolinelunds beliggenhed i vækstaksen Tidl. råstofgrav - fremtidigt grønt område

Østerådalen

9 Oplevelser, kultur og fritid

I Musikkens Hus i Nordjylland kan nord- jyder og besøgende udefra komme til at opleve de helt store klassiske kon- certer. Musikkens Hus bliver samtidig rammen om et unikt uddannelses- og øvemiljø for Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium og Aalborg Universitets institut for musik. Symfoniorkesteret får for første gang et fast hjemsted med egne koncertfa- ciliteter med plads til 1200 publikum- mer i en helt unik arkitektonisk ramme. Musikkens Hus vil desuden blive cen- trum for en mangfoldighed af musikal- ske og kulturelle aktiviteter og i et tæt samspil med Nordkraft blive en af de betydelige bestanddele i Aalborgs helt nye kulturelle bydel.

Synergi og samspil mellem Kultur- byens aktører generelt og Nordkraft Karolinelund ligger unikt midt i har ikke bare åbnet byens front mod i særdeleshed danner grundlag for Aalborgs centrale oplevelseszone, den blå fjord, men helt konsekvent nogle af Karolinelunds fremtidige tæt på fjorden og i sammenhæng satset på udvikling af centrum som en udviklingsmuligheder. Kun fantasien med de store kulturelle satsninger kulturel smeltedigel. sætter grænser for de potentialer og Musikkens Hus, og muligheder, som er indlejret i dette op- Nordkraft. Alle former for kultur- og fritidsople- levelsesmættede sats midt i Aalborgs velser findes på dette centrale sted i et centrum. Historisk har Karolinelund gennem intenst samspil med shoppingbyen og mange år været ramme for kulturelle den historiske by, og i denne fortæt- I dette lys står Karolinelund som en oplevelser. Blandt andet de traditions- ning af oplevelser optræder unikke central og traditionsfyldt del af Aal- rige Fredagskoncerter, arrangementer markeringer som Nordkraft og det borgs historie, og den gamle have har for det grå guld med Fællessang i Lun- igangsatte Musikkens Hus, der vækker præget generationers erindringer om den, opførelser fra Det Hem’lige Teater genklang regionalt, nationalt og inter- gode oplevelser, og der er ingen tvivl og en perlerække af forskelligartede nationalt. om, at området også i fremtiden vil kulturelle tilbud på Kulturnatten i 2010. kunne agere ramme for mange kultur- Både Musikkens Hus, som skal stå og oplevelsestilbud. I takt med industribyens forsvinden er færdigt i 2013, og det snart færdig- Aalborgs centrum systematisk blevet byggede ’Kraftcenter for kultur og iscenesat som en kulturel smeltedigel fritid - Nordkraft’ bidrager til Aalborgs for alle aldersgrupper i Norddanmark, nye kulturelle bydel og ligger i direkte men også for byens mange interna- sammenhæng med Karolinelund. tionale gæster, og der er tilbud inden Nordkraft, som gradvist er taget i brug for alle kulturelle former – fra Opera siden juni 2009, da spillestedet Skråen til Heavy Metal, fra barn til pensionist. og biografen Biffen flyttede ind, Mange besøgende fra nær og fjern sy- besøges allerede nu, inden det er helt nes at nyde det bymiljø og oplevelses- færdigt, af mange tusinde mennesker potentiale, som det moderne Aalborg hver eneste uge. I dag rummer Nord- Centrum i dag rummer, og som i de kraft alle former for kulturelle udtryk kommende år vil udvikle sig yderligere. og et 5000 m2 stort DGI-hus med en be- tydelig vifte af bevægelses- og sund- De meget store kulturelle satsninger hedstilbud. Når Nordkraft står helt har i helt særlig grad udviklet Aalborgs færdigt, vil det også blive det daglige centrum som Norddanmarks mest omdrejningspunkt for flere hundrede potente sted, og som landsdelens ople- idræts- og informatikstuderende fra velsesmæssige kronjuvel. 15 års mål- Aalborg Universitet. rettet omstilling fra industrisamfundet

10 Visualisering af Musikkens Hus

Nordkraft

Klatremuren, DGI, Nordkraft

Byparken, Jomfru Ane Parken

11 Karolinelund og nærområdet

Karolinelund ligger i dag som en veldefineret, grøn oase i kanten af den centrale midtby, med omgivelser, der overordnet set repræsenterer et ’klassiske bybillede’ - en mangfoldig blanding af kulturtilbud, erhverv og spisesteder samt boliger i form af etageboliger.

mellem Karolinelund og midtbyen, som ligger længere mod vest. Mod vest møder Karolinelund også Kjellerups- gade, der i forbindelse med omdan- nelsen af den centrale havnefront og etableringen af Karolinelundsvej er fredeliggjort. Her ligger bl.a. brandsta- tionen, fagforeninger, børnehave, Det Hem’lige Teater samt Åbos plads – en plads med parkering, petanguebaner, grillpladser og skatemiljø.

Mod syd ligger et større boligområde. Her møder Karolinelund også Godsba- Mod nord orienterer Karolinelund sig løber et tidligere banespor. Sporet nearealets nordøstlige hjørne. Gods- mod Aalborg Centrale Havnefront, forbinder Godsbanearealet med Østre banearealet er under omdannelse til et som med færdiggørelsen af området Havn, og der er aktuelle planer om at grønt byområde, der bygger på sund- ved Musikkens Hus vil stå færdigt med bevare kulturarvssporet som en stifor- hed og bæredygtige principper. Her er markante kulturinstitutioner og en bindelse i de områder, sporet passerer. der fokus på videnbyen, det aktive byliv vifte af forskellige byrum: Jomfru Ane og det at skabe et frugtbart samspil Parken med den rekreative byhave, Mod vest løber Kanalstien, hvor den mellem Godsbanearealet og de om- aktivitetsareal, restauranter og havne- bløde trafik er prioriteret - dog med kringliggende byområder og erhverv. bad; Slotspladsen, som den plads, der parkeringspladser, der primært be- Det, der særligt har potentiale i forhold præsenterer det fredede tjener områdets beboere. Vest herfor til at binde Karolinelund sammen med Slot, og hvor kongeskibet og min- ligger kanalkvarterets bebyggelse, Godsbanearealet, er såvel planlagte dre krydstogtskibe kan lægge til kaj; der er domineret af boliger. De fleste stiforbindelser som planerne om en Utzonparken, der både rummer kol- ejendomme er bygget omkring forrige ny linjeføring for Østerå. Såvel stifor- legieboliger og Utzon Center, der både århundredeskifte og varierer en del i bindelser som åforløbet på Godsba- rummer café, undervisnings-, konfe- både højde og byggestil. Kendetegnen- nearealet er tænkt placeret i et grønt rence- og udstillingsfaciliteter. Karoli- de for området omkring Kanalstien er strøg, kaldet Åparken, der ligger i en nelunds gamle forplads grænser umid- dog den intime stemning samt en lille bræmme mellem Håndværkerkvarteret delbart op til Nordkraft og Teglgårds og menneskelig skala. Langesgade ud- og den planlagte bebyggelse, hvor der Plads, der forventes offentligt indviet gør med sin markante øst-vest-vendte i dag er skinner fra områdets tid som i efterårsferien 2011. Nord herfor er akse en vigtig fremtidig forbindelse godsbaneareal. byggeriet af Musikkens Hus igangsat. Musikkens Hus forventes at stå færdig primo 2013. Øst herfor er planlægnin- gen for Østre Havn i gang. Målet her er at skabe et blandet byområde, hvor temaerne byliv, kulturarv, videnby, bæredygtighed og Lille Manhattan er særligt i fokus, og hvor havnebassinet udgør et centralt omdrejningspunkt.

Mod øst afgrænses området af den firsporede Karolinelundsvej, der for- binder Jyllandsgade og Sønderbro med havneområdet. Mellem Karolinelunds- vej og kvartersparken Østre Anlæg ligger industrivirksomheden Tulip, Æl- dre- og aktivitetscenteret Fyensgade samt en mindre karre med boliger og erhverv. Tværs gennem dette område

12 Aalborgs centrale havnefront

Utzon Center

Østre Havn havnebassin

Fremtidigt Platform 4 Musikkens Hus

landsbibliotek

gågaden Nordkraft Teglgårds Plads kirke bar boliger tekstil boliger

boliger i t Lan s bar ges e gad n e a b Symfonien n tie j e ls e a v d n s a Ka d g

n s restau- u p l

teater u rant e r Østre Anlæg n Tulip e i l l l

o e r j

a K

K børnehave Åbos Plads skaterpark brand- politi- spillehal ældrecenter station station tank Tæppeland

Jyllandsgade

fitness boliger boliger

boliger S

ø

n d boliger e

r Godsbanearealet b boliger r kommende åpark o

Håndværkerkvarteret

Sønderbro Skole børnehave

13 Relaterede projekter Østerå

På baggrund af en politisk beslutning fra 2008 er mulighederne for at åbne Østerå som et rent selvstændigt å-løb gennem byen gennem de sidste par år blevet undersøgt, og der er arbejdet med at skabe ram- merne for en fremtidig realisering af projektet i berørte områder.

Som det er i dag, løber Østerå sammen med Østre og Vestre Landgrøft ved Gabri- el lige syd for Godsbanearealet. Herfra ledes vandet via den åbne kanal gennem Håndværkerkvarteret, og fra Sønderbro i et lukket kanalsystem ud til Limfjorden.

Projektet går ud på at skille Østerå fra kanalsystemet (som bevares) og lade Østerå fortsætte som et selvstændigt, rent å-løb ind over Godsbanearealet, gen- nem Karolinelund, hen over Teglgårds Plads ved Nordkraft og øst om Musikkens hus og ud i Limfjorden. Løsningen vil skabe flere forskellige fordele:

• Man får skabt en blå/grøn forbindelse fra Østerådalen ind gennem byen og ud til fjorden, som vil give nogle unikke kvaliteter – både som et positivt til- skud til de byområder, åen passerer, og som rekreativ rute for byens borgere og besøgende.

• Kapaciteten for afledning af overfladevand kan øges. Der er i dag allerede et stort pres på kanalsystemet, som optager vand fra et meget stort byområde. Det betyder, at der ind imellem er problemer med oversvømmelser, f.eks. i Håndværkerkvarteret og Kærby. En øget byvækst med flere befæstede area- ler vil også betyde, at afstrømningen fra Østerå vil blive endnu større. Ved at lede åen i sit eget forløb og samtidig optimere kanalsystemet skabes der et system til afledning af overfladevand med en meget stor kapacitet.

• Vi ved nu, at klimaforandringerne betyder øgede regnmængder og flere eks- treme regnhændelser, og det peger på behovet for en indsats. Udover det nye åløb og et optimeret kanalsystem kan afvandingskapaciteten forbedres yderligere ved at skabe flere vådområder i Østerådalen (som medvirker til at holde vandet tilbage).

• Miljøtilstanden i Østerå kan forbedres og overholde forskellige krav til bl.a. vandkvalitet og vandløbsfysik. Indtil Gabriel er der en ren og god vandløbs- kvalitet i Østerå i dag. Herfra ændres kvaliteten og fysikken pga. spilde- vandsudledninger fra byen. Så alene ved at skille åen fra grøfterne vil de negative påvirkninger fra landgrøfterne kunne fjernes. Herudover er der et terrænmæssigt fald på strækningen fra Gabriel til fjorden – det giver nogle gode fysiske forhold for et varieret plante- og dyreliv, og forbedrer levebe- tingelser for forskellige fisk og andre dyr. Det vil således være til gavn for det rekreative fiskeri.

Øverste foto: Østerå i ådalen. To visualiseringer: Udarbejdet af ’Metopos By- og landskabsdesign’ i forbindelse med doku- mentet ’Åbning af Østerå’ (se mere på www.aalborgkommune.dk/godsbanearealet)

14 Limfjorden

Nordkraft

Karolinelund

Karolinelundsvej

Jyllandsgade

Godsbanearealet

Håndværkerkvarteret

Gabriel Østre Alle

Landgrøfterne (Østre og Vestre) indtil Gabriel Østerå indtil Gabriel Østerå/Landgrøfterne efter Gabriel Vision for selvstændigt Østeråforløb

15 Relaterede projekter ’Vedkommende byrum - for flere og andre mennesker’

Hvordan kan vi skabe gode byrum Hvorfor er byens rum vigtige? De to testområder: i Aalborg? Byens rum er blevet et konkurrence- Kanalstien Byrum skaber vigtige muligheder for parameter i kampen om at være den Området er kendt af mange som et ophold, aktivitet og møde mellem men- attraktive by. Der stilles krav om op- gennemgangsrum, der ikke opfordrer nesker. Derfor er der et behov for at levelselsesrige, mangfoldige, levende til ophold. Her føles trygt at færdes, skabe tilgængelige rekreative byrum byrum, hvor man kan udfolde sig og men for en del stadig ikke nemt til- for mange forskellige mennesker på kigge på. Samtidig er der krav om høj gængeligt. Det hænger sammen med mange af livets stadier. For at skabe arkitektonisk kvalitet og et demokra- manglende belysning og vedligehold, endnu bedre byrum har Aalborg Kom- tisk mantra om, at ’Byens rum skal og frygt for de ’typer’, som bruger mune i samarbejde med Socialministe- være for alle’ – men hvordan hænger stedet. Det står tydeligt frem, at Ka- riet og Metopos By- og landskabsde- det egentlig sammen med de reelle, nalstien oftest bruges i et tidsrum om sign gennemført et forsøgsprojekt, der urbane adfærdsmønstre og brugernes eftermiddagen. Set over hele dagen skal udvikle viden om byens rum, hvem præferencer? Hvordan hænger det bruges området oftest af gående og der bruger dem og hvordan. sammen med det daglige og attraktive cyklister. Mænd og kvinder bruger om- liv i byen? Og hvad ved vi om behov og rådet nogenlunde ligeligt, men mænd Forsøgsprojektet har sat særlig fokus ønsker og processer, der gør, at byens mest. Det var bemærkelsesværdigt, at på de mennesker, der er beboere eller rum bliver vedkommende for en bred langt størsteparten benyttede Kanal- daglige brugere af et konkret område gruppe af brugere? stien i kombination med Langesgade. langs Østerå. Det er hverdagsbyrum- Den mentale tilgængelighed er høj for met eller det rekreative byrum, der To udvalgte områder som testfelt de, som bor i nærområdet, men ikke tages i betragtning, i denne omgang Den centralt beliggende strækning af særligt høj for udefrakommende, som primært for de mennesker, der er Østerådalen (fra Kærby til Limfjorden) ikke føler, at rummet ved design eller beboere eller daglige brugere af de har været udpeget som caseområde, udtryk byder indenfor. Alligevel bruges udvalgte testområder i Aalborg midtby. da det er et kommende omdannelses- det ret ofte af de gående, som basalt Der har været fokus på tilgængelighed, område i Aalborg midtby i forbindelse set føler sig ’trygge nok’ til gennem- ikke bare den fysiske, men også på med en mulig fritlægning af åen. Langs gang - dog oftest om eftermiddagen. områdets identitet og den praksis, der strækningen findes mange, meget er for stedets brug – eller sagt på en forskelligartede bydele og tilgængelig- Godsbanen anden måde - er det et sted, vi kan se hedsproblematikker qua beliggenhed, Besvarelserne kendetegnes ved, at os selv som en del af? Tilgængelighed beboersammensætning etc. Under- mange er i tvivl, om de må færdes på er altså med andre ord et spørgsmål søgelsen har handlet om at afdække området eller ej. Derfor beskrives det om et bredt felt - fra den fysiske snub- Kanalstien og Godsbanens nuværende også overvejende som et gennem- lesten til kulturelle kodeks. karakteristika og fremtidige udvik- gangsrum, der er svært tilgængeligt. lingspotentiale, hvad angår såvel fysisk Der er dog ret delte meninger om, Hvem bruger byens rum? som mental tilgængelighed, og med hvorvidt området er interessant og Projektet har givet en generel viden udgangspunkt i de relevante bruger- udtryksfyldt eller ej. Det hænger sam- om, hvordan byrummene bruges. Fx gruppers situation. men med områdets øde karakter, ingen er teenagere villige til at bevæge sig muligheder for ophold eller aktivitet langt for at være det rigtige sted, mens samt skinnernes dominans på områ- ældre gerne vender tilbage til steder, det. Godsbanearelet bruges stort set hvor de er kommet gennem livet, og ligeligt i løbet af dagen, dog mindst om helst ikke bevæger sig ud, når det er aftenen. Set over hele dagen bruges mørkt. Mange unge bruger byen til området oftest af cyklister. Mænd og løb og til at mødes – et udvidet privat- kvinder bruger området nogenlunde rum - og ældre, hvor børnene er flyttet ligeligt, men mænd mest. Den men- hjemmefra, efterspørger pæne rum, tale tilgængelighed må siges at være gerne med mange forskellige funktio- ret lav. Selv om området bruges som ner. Samtidig er høj kvalitet vigtig for smutvej, er det forbundet med stor alle grupper. usikkerhed, og det foregår oftest på cykel og om eftermiddagen/aftenen. Dog har området potentiale ved dets beliggenhed - som mulig sammenbin- dingskraft for ådalen mod syd og den nære midtby.

16 Forskellige borgergruppers visioner for åløbet og Karolinelund blev udtrykt i modeller og udstillet på Kanalstien

Den blå sofa var opstillet i områderne og dannede base for interview med forbipasserende

Cykeltrial ved Stykgodsterminalen på Godsbanearealet

17 Trafik- og miljøforhold

Trafik Principskitse af trafikflow Trafikmæssigt er Karolinelund om- Primær vej kranset af henholdsvis Karolinelunds- Sekundær vej vej og Kjellerupsgade, hvor særligt Karolinelundsvej bærer en del trafik Stiforbindelse for gående med omkring 8.000 køretøjer pr. dag. Cykelrute Trafikken på Kjellerupsgade er efter Bus omlægningen faldet med 61 % fra 2006 til 2010. Tællinger viser, at trafik- ken fra Kjellerupsgade er flyttet over på Karolinelundsvej, hvor trafikken er steget med 156 % i samme periode.

Kollektiv trafik Karolinelund grænser op til Jyllands- gade, der fungerer som indfaldsvej til Banegårdscenteret for en række lokal- og metrobusser. Miljø Jordforurening På grund af tidligere aktiviteter kan Parkering Sikkerhed og risiko for uheld der være forureninger på arealet, der Karolinelund ligger i nærheden af flere Virksomheden Tulip Food Company er skal håndteres i forbindelse med æn- af midtbyens store parkeringspladser. beliggende lige øst for Karolinelund dret anvendelse af området. Nord for området findes ca. 78 parke- (30-60 m). Virksomheden er omfattet ringspladser ved Sømandshjemmet. af risikobekendtgørelsen (i medfør En god start for ændret anvendelse Endvidere forventes der etableret af miljøbeskyttelsesloven m.fl.). Det af arealet vil være udarbejdelse af en parkering i forbindelse med opførelsen meste af Karolinelund er beliggende historik og et oplæg til forureningsun- af Musikkens Hus nord for området. inden for den generelle sikkerheds- dersøgelse. Umiddelbart vest for Karolinelund zone, der er omkring Tulip i henhold til ligger Sauers Plads, hvor der i 2011 ’Cirkulære om planlægning af arealan- Ved fri anvendelse af arealet kræves etableres 118 ekstra parkeringsplad- vendelse inden for en afstand af 500 følgende: ser; dermed bliver der samlet ca. 350 meter fra risikovirksomhed’. - Beskrivelse og dokumentation for, at parkeringspladser på Sauers Plads. øverste 50 cm lag jord er ubelastet. Langs Karolinelunds vestlige grænse Dette betyder, at der inden for områ- Dokumentation kræves for kulbrin- løber Kanalstien, der i dag er udnyttet det ikke må planlægges aktiviteter, ter, PAH, tungemetaller. med ca. 40 parkeringspladser langs der er svært evakuerbare (hospital, - Evt. oprensning af hot spot (olielæ- muren ind mod Karolinelund. plejehjem og lign.). kager m.m.)

Cykelforbindelser At Tulip er en risikovirksomhed Trafikstøj På både Jyllandsgade, Kjellerupsgade indebærer, at virksomheden skal Området belastes af en del trafikstøj og Karolinelundsvej, der omkranser udarbejde et sikkerhedsdokument for fra Karolinelundvej, som er en firspo- Karolinelund, er der cykelstier. Bonne- forebyggelse af større uheld, og i den ret vej. Karolinelundsvej betjener den sensgade øst for Karolinelund er en del sammenhæng udlægge en nærmere gennemkørende trafik fra Sønderbro af den højklassede cykelpendlerrute vurderet sikkerhedszone. Tulips sikker- til området ved havnen og motorvejen. til universitetet, og via Østerbro er der hedsdokument er under udarbejdelse, Miljøstyrelsens vejledning om støj fra forbindelse til Aalborg Midtby. og sikkerhedszonen er ikke endeligt veje foreskriver grænseværdier for fastlagt. trafikstøj, som bør overholdes, afhæn- Fodgængere gig af områdets anvendelse. Trods trafikken opleves det forholdsvis nemt at færdes omkring Karolinelund. Drikkevand Især langs Kanalstien er den bløde Der er begrænsede drikkevandsinte- trafik prioriteret. resser inden for området.

18 Referencefotos

Leg

Louisiana ved Humlebæk

Boliger i Berlin

Musikanter i Madrid Blomster og dufte

19 Foreløbig tidsplan

Medio maj 2011 til medio juli 2011 Offentlighedsfase for planstrategi. Karolinelund indgår her som et nedslag - en appetizer for en kommende debat.

Primo september 2011 Opsamling på planstrategi.

Efterår 2011 Debatperiode for Karolinelund med diverse formidlingsaktiviteter og dialog med interessenter.

Primo 2012 Opsamling på debatten for Karolinelund og beslutning om i hvilken retning Karolinelund skal udvikle sig.

Litteraturliste

’Det grønne Aalborg - historien gennem 200 år’. Udgivet i 1999 af Teknisk Forvaltning, Park & Natur, Vesterbro, 9000 Aalborg.

Kommuneplan 2009

’Vedkommende byrum - for andre og flere mennesker’

Trafik og Miljøhandlingsplan 2009

Cykelstihandlingsplan 2009

Parkeringsdatabase

Se mere på

Aalborg Kommunes hjemmeside www.aalborgkommune.dk/nykarolinelund

Facebook www.facebook.com/nykarolinelund

Kontaktperson

Arkitekt Karin Højlund: tlf. 9931 2236 eller på mail [email protected]

Teknik- og Miljøforvaltningen

Stigsborg brygge 5 Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk

9400 Nørresundby Fax 9931 2009 [email protected] Oktober 2011