KAROLINELUND BAGGRUNDSINFORMATION Indhold Denne registrant indeholder faktuelle oplysninger om Karolinelund, herunder et historisk tilbageblik, områdets placering set i et overordnet byperspek- tiv, registrering i nærområdet og aktuelle projekter, der knytter sig til Karolinelund. Formålet med registranten er at give læseren et indblik i området og dets kontekst og samtidig skabe et fælles grundlag for den kommende debat. Indledning ............................................................ s. 4 Historien ............................................................... s. 6 Karolinelund i en bystrategisk sammenhæng ..................................................... s. 8 Oplevelser, kultur og fritid................................ s. 10 Karolinelund og nærområdet .......................... s. 12 Relaterede projekter - Østerå ......................... s. 14 Relaterede projekter - ’Vedkommende byrum - for flere og andre mennesker’ ......... s. 16 Trafik- og miljøforhold ...................................... s. 18 Referencefotos ................................................... s. 19 Foreløbig tidsplan for planproces, litteraturliste og kontaktinformation ses på bagsiden. Fotos side 7: Aalborg Historiske Museum Øvrige fotos: Aalborg Kommune Visualisering side 12 øverst: Preben Skaarup Landskab Visualisering side 12 nederst og side 14: Metopos By- og landskabsdesign 2 3 Indledning Baggrund Aalborg Byråd besluttede i december 2010 at afvikle forlystelsesparken Tivoli Ka- rolinelund og igangsætte en omdannelsesproces til offentlig bypark med en bred involvering af offentligheden. Beslutningen blev truffet, efter at byrådet af flere omgange forgæves havde forsøgt at afhænde Karolinelund til en ny forpagter med pligt til at drive forlystelsesparken videre. Status Afviklingen af Karolinelund - som både indebærer salg af forlystelser og løsøre samt nedrivning og oprydning i området - er foregået i løbet af 2011. Hensigten var i første omgang at reetablere Karolinelund, så området kunne benyttes mid- lertidigt under planprocessen, men byrådet besluttede under budgetforhandlin- gerne 2011 at udskyde nyanlæg indtil områdets fremtid er klarlagt. Området vil derfor være lukket for offentligheden indtil nye planer for området er fastlagt. Du kan se den foreløbige tidsplan for planprocessen på bagsiden. Hvad skal bevares? Vi bevarer områdets grønne profil med flotte og markante træer, og vi bevarer kulturhistoriske elementer som fx scenen, banesporet og statuen af Tivoli Karo- linelunds grundlægger Volmer Lind. Indtil områdets fremtid er klarlagt, bevares også bygningerne, der huser ’Påfuglen’ og Tæppeland, springvand, belægninger, blomsterbede samt muren omkring Karolinelund. Resten af bygningerne fjernes. 4 Scenen bevares Statuen af Karolinelunds grundlægger, Volmer Lind, bevares Springvandet bliver indtil videre Muren omkring Karolinelund bliver stående indtil Karolinelunds fremtid er klarlagt. 5 Historien Aalborg har været garnisonsby, siden Adam Ludvig Moltkes Falsterske Regiment blev forlagt til byen i 1779. Byen kan takke militæret for flere af byens parker - de er anlagt på militærets initiativ og med deres hjælp. Den ’nye’ historie Der var engang.. Karolinelund har i mange år været på Kong Frederik VI besøgte Aalborg Omtrent samme år påbegyndtes op- private hænder. I januar 2007 overtog i 1824 og roste parkerne Kilden og førelsen af en pavillon i Karolinelund, Aalborg Kommune alle forlystelserne, Skovbakken, hvilket fik officerer fra delvist financieret af apoteker Chri- og området har siden da fungeret som 3. Jyske Infanteri-Regiment til at stian Ludvig Lange, som siden skulle en åben forlystelsespark. Parken har ville skabe endnu et anlæg. Byrådet lægge navn til gaden, der i forlængelse haft et varieret udbud af restauranter, overdrog militæret et sumpet areal af Søndergade førte direkte til Karo- familie- og børneforlystelser samt ved Teglgårdsbækken øst for byen, og linelund. Samtidig blev byens ældste en legeplads, hvor familien sammen der forelå nu et stort arbejde for at springvand, som tidligere havde stået kunne få en god oplevelse. få området gjort fremkommeligt. Det på Nytorv og ved Blegkilde, flyttet til møjsommelige arbejde med at dræne Karolinelund og placeret foran pavil- Herudover har Karolinelund funge- og beplante området blev ledet af lonen. ret som en oase og et åndehul i den oberst Louis le Normand de Bretteville pulserende midtby for de borgere og og udført af menige soldater, som ikke Under 1. verdenskrig oplevede Ka- gæster, der måtte ønske blot at nyde havde adgang til lystanlægget - dette rolinelund sine helt store dage med stemningen, smukke blomster, træer var forbeholdt officererne og deres koncerter med kendte orkestre og og springvand. familier. dirigenter fra en åben musiktribune hver aften. Herudover var Karoline- I løbet af sæsonen har parken været Anlægget blev et romantisk anlæg og lund op gennem det 20. århundrede fyldt med en perlerække af tidens po- indeholdt bl.a. et gravet kanalystem, samlingssted for bl.a. 1. majmøder og pulære kunstnere til de traditionsrige hvori der opstod en lille ø. Navnet ”Ca- Regimentsmusik m.m. fredagskoncerter eller arrangementer rolinelund” var til ære for Frederik VI’s for det grå guld med Fællessang i Lun- datter, arveprinsesse Caroline, som var I slutningen af 1800-tallet blev Østerå den samt et væld af yderligere events meget respekteret i militære kredse. overdækket, og en ny kanal fra Gabriel og faste shows, herunder kulturelle Efter Brettevilles død i 1847 blev an- til Teglgårdshavnen blev udgravet. På tilbud i forbindelse med Kulturnatten. lægget - undtaget øen - gjort offentligt vejen mod havnen slyngede kanalen tilgængeligt. I 1869 blev anlægget sig på idyllisk vis gennem Kanalbyen og kommunal ejendom. Af ukendte årsa- Karolinelund. Kanalen blev overdækket ger forsvandt vandet fra området, og i 1942, hvilket i nogen grad ødelagde dermed også øen og adgangsbegræns- idyllen, ligesom lystanlægget blev ningen. forsømt. Aalborg Amts Landboforening holdt I 1946 fik brødrene Carl Bro og Volmer fra 1850-1935 det årlige dyrskue på Lind succes med deres omrejsende den Store Exsercerplads ved Karo- ”Tivolipark Danmark” i Aalborg, og linelund, og i 1883 Den 15. Danske allerede året efter, den 20. april 1947, Landmandsforsamling, hvor folk fra åbnede ”Tivoli Karolinelund”. I begyn- branchen kunne stifte bekendtskab delsen var der ikke mange forlystelser, med de nyeste maskiner og redskaber. men efterhånden udviklede stedet sig I lystanlægget var der i den forbindelse til at indeholde adskillige spilleboder, udstillinger af mindre husdyr i midlerti- karruseller og restauranter mv. dige træbygninger. KFUM og Gartnernes Salgsforening, danseklub og bowling har haft til huse i bygningerne sydøst for Karolinelund, hvor Tæppeland sælger tæpper i dag. 6 7 Fjordmarken Karolinelund i en bystrategisk sammenhæng Karolinelund har en central belig- genhed, både i forhold til oplevel- seszonen, vækstaksen og den blå- grønne kile, der strækker sig fra Østerådalen frem til Limfjorden Aalborg Stadion Aalborg Midtby - herunder Karoline- lund - er sammen med Kattegatkysten udpeget som oplevelseszone i kommu- neplanen. Oplevelseszoner er områ- der med en særlig koncentration og kvalitet af oplevelsesmuligheder, der desuden stiller gunstige betingelser til rådighed for gennemførelse af oplevel- ser (events) eller nye ’fyrtårne’. Ved udformning af byrum, parker og forbindelser i oplevelseszoner læg- ges der særlig vægt på, at fysikken sammentænkes med indholdet af det regionale byliv - fx kulturliv, shop- ping og events - og at der skabes en frugtbar balance mellem de forskellige anvendelser. Vækstaksen er den dynamo, der skal være drivkraften for væksten i hele Norddanmark. Planlægningen vil have fokus på tre indsatsområder: En vel- fungerende infrastruktur, den attrak- Kildeparken tive storby og gode områder at bo i. Herudover skal udviklingen basere sig på bæredygtighed i bred forstand, og samtidig tage hånd om klimatilpasning og -forebyggelse. Skovdalen Østerådalen er et sammenhængende landskabsforløb, som forbinder det Mølleparken åbne land med midtbyen og fjorden. Den sydlige del gennemgik for få år til- bage en renovering, hvor der var fokus på naturoplevelser og sammenhæn- gende stiforløb. I den anden ende for- ventes Teglgårds Plads ved Nordkraft indviet i oktober 2011, og med omdan- nelsen af Godsbanearealet, området ved Musikkens Hus og ikke mindst Karolinelund bliver de sidste brikker til et ubrudt rekreativt forløb lagt. Et spændende spørgsmål i den kom- mende debat bliver, hvilken rolle Karo- linelund skal spille, set i sammenhæng med byens øvrige byrum, parker og forbindelser. 8 Karolinelund i en bystrategisk sammenhæng Jomfru Ane Parken + havnebad Slotspladsen Aalborghus Slot Utzonparken Musikkens Hus- Østre Havn med området havnebassin Midtbyen med alle dens gader, Nordkraft m. pladser og tilbud Teglgårds Plads Karolinelund Østre Anlæg Åparken på Godsbanearealet Karolinelunds beliggenhed i vækstaksen Tidl. råstofgrav - fremtidigt grønt område Østerådalen 9 Oplevelser, kultur og fritid I Musikkens Hus i Nordjylland kan nord- jyder og besøgende udefra komme til at opleve de helt store klassiske kon- certer. Musikkens Hus bliver samtidig rammen om et unikt uddannelses- og øvemiljø for Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium og Aalborg Universitets institut for musik. Symfoniorkesteret får for første gang et fast hjemsted med egne koncertfa- ciliteter med plads til 1200 publikum- mer i en helt unik arkitektonisk ramme. Musikkens Hus vil desuden blive