Plan- og projektredegørelse Oktober 2007 PK oktober 2007

Plan- og Projektredegørelse Miljøministeriet skal sende forslag til Natura2000-plan i offentlig høring i seks måneder senest den 22. december 2008. Efter vedtagelsen af Na- tura2000-planen udarbejder hver kommune et forslag til handlingsplan for, kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle hvordan kommunen vil realisere Natura2000-planen indenfor kommunens planer og projekter. Redegørelsen omfatter aktiviteter, planer og projekter, geografiske område. Dette forslag skal sendes i offentlig høring i 8 uger, der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en senest den 22. juni 2010. særlig interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. Denne redegørelse har status pr. oktober 2007 og udarbejdes af Plan- og Koordineringsgruppen. Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan Status pr. 1. oktober 2007 rettes til afdelingsleder Peter Mikkelsen, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvalt- Miljøministeriet offentlig gjorde den 22. juni 2007 basisanalyserne for de ningen. enkelte Natura2000-områder. Park & Natur er nu i færd med at gennemgå basisanalyserne med henblik på at skabe overblik over data og beskrivel- Plan- og Koordineringsgruppen serne af naturtyper, arter og trusler. Høringssvaret udarbejdes i fællesskab Kontorchef Jens-Erik Quortrup, BF med Miljø (statslig vandplan) som et idéfasekatalog med forslag til indsats- Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, BF områder, prioritering af tiltag og synliggørelse af interessekonflikter. I det Aalborg Kommune vil fra 2008 integrere hensynet til natur- og vandmiljøet Konsulent Jan Peter Nielsen, BF omfang Park & Natur har kendskab til områderne, som ikke er beskrevet i den kommunale planlægning jf. planstrategien, og udarbejde de første Afdelingschef Jørn Hviid Carlsen SBUF i basisanalyserne, vil det ligeledes fremgå af høringssvaret. Kommunens handleplaner for indsatsen på vandområdet. I arbejdet vil de sektorer, som Afdelingsleder Peter Mikkelsen, TMF besvarelse tager udgangspunkt i 4 spørgsmål rejst af Miljøministeriet i idé- påvirkes, blive involveret, og der vil blive fokuseret på et samarbejde om- fasen. De 4 spørgsmål er: kring valg af tiltag.

Statslige natur- og vandplaner 1. Har I forslag til projekter eller aktiviteter, som kan forbedre vand- og naturområderne? Naturplaner 2. Kender I til påvirkninger af vandområderne eller trusler mod natur Aalborg Kommunes Natura2000-planen udarbejdes af Miljøministeriet. Planen skal for hvert Na- områderne? tura2000-område indeholde: 3. Hvad mener I er vigtigst at sikre og forbedre? Erhvervsplan 2007-2009 4. Hvor kunne det være vanskeligt at opfylde miljømålene for vand- • En basisanalyse, der beskriver naturtilstanden og eventuelle trusler områderne, selv om der gøres en stor indsats? Aalborg Erhvervsråd har udarbejdet en ny erhvervsplan, som Aalborg By- mod at kunne opnå gunstig bevaringsstatus Forvaltningens forslag til høringssvar på idéfasen vil blive forelagt råd har vedtaget som kommunens erhvervspolitik frem til 2010. Erhvervs- • Mål for naturtilstanden i Natura2000-områderne Teknik- og Miljøudvalget i slutningen af november 2007. planen beskriver strategier, handlinger og baggrund for erhvervsudviklingen • Et indsatsprogram, der angiver, hvor der skal prioriteres bl.a. natur i Aalborg Kommune. forvaltnings- og naturplejeindsats Vandplaner Den nye Erhvervsplan skal sikre, at Danmarks tredjestørste kommune Inden forslag til Natura2000-planen udarbejdes, har Miljøministeriet ind- Aalborg Kommune har ansvaret for at gennemføre forbedringer af natur- og udvikler sig til et moderne og slagkraftigt vækstområde. Erhvervsrådet vil kaldt forslag og idéer fra andre myndigheder, organisationer og private. Idé- miljøtilstanden. arbejde for, at erhvervslivet i Aalborg får de bedst mulige vilkår for at klare fasen ligger i perioden 22. juni 2007 til 22. december 2007. Med miljømålsloven sætter staten mål og rammer for Aalborg Kommunes sig i den internationale konkurrence. indsats gennem bl.a. vandplanerne, som er færdige med udgangen af Indhold 2009. Den nye erhvervsstrategi er fokuseret på fem satsninger, der skal sikre ud- Statslige natur- og vandplaner...... 1 vikling og vækst i Aalborg Kommune: Aalborgs Kommunes Erhvervsplan 2007-2009...... 1 Vandplanen skal indeholde en sammenfatning af amternes basisanalyse, Kommuneplanlægning...... 2 beskyttede områder (Natura 2000), udpegning af drikkevandsinteresser, • Innovationsfremme Bæredygtighedsstrategi...... 3 kort med overvågningsnet, kort med tilstanden af overfladevand og grund- Sikrer udviklingen i eksisterende virksomheder og tilførsel af nye Landdistriktspolitik...... 4 vand (økologisk og kemisk) samt miljømål herfor, og et indsatsprogram for virksomheder via iværksætteri Aalborg Havnefront...... 5 hvordan målene nås. Endelig skal der være en redegørelse for, hvordan of- • Erhvervsklynger Nørresundby Havnefront ...... 9 fentligheden har været inddraget i arbejdet. Fremmer samarbejdet mellem beslægtede virksomheder for at Øvrige projekter...... 9 skabe merværdi Byfornyelse...... 13 På baggrund af vandplanerne udarbejder kommunen handlingsplaner, som Oversigt over lokalplaner...... 14 skal sikre, at de bindende mål i vandplanen bliver nået – herunder at grund- Ledige arealer til erhverv...... 15 vand og vandrecipienterne kan leve op til de målsætninger, som er blevet Ledige arealer til bolig...... 16 opstillet i regionplanen – senest i 2015. 1 oktober 2007 PK

• Kvalificeret arbejdskraft Kommuneplanlægning For at sikre, at kommuneplanarbejdet afsluttes inden næste lovpligtige of- Sikrer veluddannet og kompetent arbejdskraft til virksomhederne fentliggørelse af en Planstrategi i 2011, er det fastlagt, at kommuneplanre- • Oplevelsesbyen visionen afsluttes i 2009. Det betyder at Byrådet drøfter hovedtemaer fra Sikrer Aalborg Kommunes attraktionsværdi for at tiltrække arbejds- Planstrategi med redegørelse 2007 marts 2008 og planforslag fra marts 2009, med endelig vedtagelse decem- kraft, studerende, virksomheder, investeringer og turister Inden 2010 skal Aalborg kommune have vedtaget den første kommuneplan ber 2009. • Den erhvervsvenlige kommune efter strukturreformen. Den nye kommuneplan skal samle den eksisterende Sikrer højt serviceniveau og professionalisme i den kommunale kommuneplanlægning fra de 4 sammenlagte kommuneplaner samt emner Plan09-udviklingsprojekt, erhvervsservice fra Regionplan 2005. Forud for dette, og som opstart på kommuneplanrevi- sionen, skal kommunen have vedtaget en planstrategi med offentliggørelse Nye byroller i kommuneplanlægningen På tværs af disse områder strækker sig to tværgående perspektiver - land- inden udgangen af 2007. Formålet med planstrategien og redegørelse er Kommunen har i forbindelse med opstart på arbejdet med at udarbejde en distriktsudvikling og internationalisering. De to perspektiver er vigtige for at skabe et strategisk grundlag for udformning af de nye kommuneplanbe- ny kommuneplan søgt og fået støtte fra Plan09 til at arbejde med ”Nye Aalborg Kommune, fordi landdistrikter udgør en stor del af geografien i stemmelser. byroller i kommuneplanlægningen”. kommunen, og fordi Aalborg er en international by i en stadig mere globali- seret verden. Planstrategien indeholder kommunalbestyrelsens visioner, strategier og Plan09 er et partnerskab mellem Realdania og Miljøministeriet, som har til handlinger inden for 6 relevante temaer, samt en redegørelse/beslutning formål at bidrage til kvalificering af det fremtidige plangrundlag i landets 98 Satsninger om den forestående kommuneplanrevision i forhold til de 4 kommunepla- kommuner. Sigtet er at skabe optimale rammer for udviklingen af livskvalitet Tværgående Innovations- Erhvervs- Kvalificeret Oplevelses- Den erhvervs- ner, herunder også Regionplan 2005. gennem det forebyggende miljø til gavn for alle borgere. perspektiver fremme Klynger arbejdskraft byen venlige kom- mune

Landdistriktsudvikling I foråret 2007 blev der afholdt 4 inspirationsmøder inden for nogle af em- Plan09 har pr. oktober 2007 ydet 10 mio. kr. i støtte til 12 eksempelprojek- nerne. Møderne har været et godt og meget inspirerende arbejdsgrundlag Internationalisering ter, heraf ca. 1 mio. kr. til Aalborg-projektet. for planstrategien. Hen over sommeren har planstrategi med redegørelse Initiativer 1. 1. 1. 1. 1. været til høring og behandling i Plan og koordineringsgruppen, direktør- Vores projekt er et samarbejdsprojekt mellem forvaltningen for Sundhed 2. 2. 2. 2. 2. … … … … … gruppen og Magistraten m.fl.. Frem til sidst i oktober er materialet til høring og Bæredygtig Udvikling, Teknik- og Miljøforvaltningen og konsulentfirmaet i kommunens fagudvalg. Det forventes, at planstrategi med redegørelse COWI. kan blive vedtaget af Byrådet i december 2007 med efterfølgende 8 ugers Erhvervsplanen består af tre moduler: offentlig høring og offentlige møder. Projektet tager udgangspunkt i behovet for at udarbejde et nyt byrollekon- cept for den sammenlagte kommune, der erstatter det tidligere bymønster i • Erhvervsplanen, som beskriver vision og strategi for erhvervs- regionplan og de fire kommuneplaner. Udviklingen af et nyt byrollekoncept politikken Kommuneplan 09 bygger videre på tidligere analyser af byernes erhvervs- og bosætningspro- • Handlingsplanen, som beskriver de konkrete initiativer, der skal Som opfølgning på planstrategi 07 er arbejdet med Kommuneplan 09 filer og introducerer samtidig en ny bylivsanalyse, som skal give et billede, realisere erhvervsstrategien iværksat. Kommuneplanrevisionen bliver tilrettelagt i september og oktober af hvordan borgerne bruger byernes tilbud. Derefter følger en dialogfase, • Erhvervspolitisk udgangspunkt i tal, som beskriver det faktabase- 2007, og umiddelbart herefter iværksættes selve revisionsarbejdet. hvor relevante aktører inddrages i udviklingen af de nye byroller. Endelig rede udgangspunkt for indsatsen på erhvervsområdet arbejdes der med en række styringsredskaber, der bl.a. kan lægge linierne Udgangspunktet, er at der foretages en fuld revision, dvs. en sammenskriv- for byernes erhvervs-, bolig-, detailhandels-, kultur-, og servicestruktur. Erhvervsplanens tre moduler kan downloades på: ning og genovervejelse af de 4 kommuneplaner fra de gamle kommuner og www.aalborgkommune.dk (under Erhverv og job, Erhverv, Erhvervsplan). regionplan 2005. Indarbejdelsen af regionplanens emner i den nye kommu- neplan bliver en særlig (tvær-)faglig udfordring. Det må forventes, at de lov- mæssige krav til indhold og tidsplan for kommuneplanrevision 09, i samspil med de givne kommunale planlægningsressourcer, i nogen grad nødven- diggør en kommunal overtagelse af regionplanretningslinier for det åbne land. Imidlertid er der naturligvis også behov for, at Byrådet får mulighed for at præge Kommuneplan 09, der forhåbentligt i høj grad bliver et politisk dokument. Derfor lægges der op til, at der ved en eller flere seancer, fx Byrådstemamøder, politikerinterviews eller fagudvalgsdrøftelser fastlægges en politisk linie på kommuneplanlægningens mange temaer.

2 PK oktober 2007

Detailhandelsplanlægning Høje huse Vindmølleplanlægning Folketinget vedtog i maj 2007 en ny detailhandelslov, der giver kommuner- Som mange andre større byer oplever Aalborg en stor interesse for at byg- Foranlediget af regeringens 2. vindmølleskrotningsordning, der udløber ne større kompetence og åbner mulighed for større butikker. For at udnytte ge høje, markante huse, der bryder med byens traditionelle skala. På det med 2009, er Aalborg Kommune i gang med planlægningen af 2 områder til lovens bestemmelser skal der udarbejdes en samlet detailhandelsplan for strategiske og bypolitiske niveau ligger det i tråd med hovedstruktur 2005 erstatningsmøller: hele kommunen. Indtil da vil Regionplanens bestemmelser være gældende. visse steder at åbne mulighed for opførelsen af høje huse. I Kommunepla- Planen skal fastlægge afgrænsede butiksområder, udlægge områder til nen for Aalborg Midtby fra december 2006 blev arbejdet med strategier for • Nørrekær Enge, i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune butikker med særlig pladskrævende varer og fastsætte maksimale butiks- høje huse nævnt som et indsatsområde. På mødet den 1. marts 2007 god- • Lyngdrup størrelser. I den forbindelse skal der træffes beslutning om beliggenhed og kendte TMU, at arbejdet med et vurderingsredskab til brug ved behandling størrelse for 3 store udvalgsvarebutikker. af ansøgninger om højhusprojekter kunne igangsættes. Desuden skal området ved Nordjyllandsværket undersøges nærmere som Detailhandelsplanen er en del af Kommuneplanens hovedstruktur og for- et område, der evt. skal udlægges til forsøgsmøller. ventes derfor vedtaget ultimo 2009. Der er nu udarbejdet en debatfolder, der præsenterer emnet på det gene- relle niveau, præsenterer de områder, der umiddelbart vurderes egnede til Status pr. 1.oktober 2007 Den nye detailhandelsplan skal ses i sammenhæng med byernes rolle, så evt. højhusbyggeri, og præsenterer det ovennævnte vurderingsredskab/ Da skrotningsordningen udløber med 2009, er der et betydeligt tidspres på butikkerne kan være med til at styrke byerne, og så det sikres, at målet om bygherrevejledning, der tænkes taget i anvendelse ved ansøgninger om planlægningen og realiseringen af projekterne. Der er sideløbende udarbej- en lokal forsyning tilgodeses i størst mulig omfang. højhuse indenfor aktuelle områder. Emnet er til offentlig debat i oktober- det VVM-redegørelser (Vurdering af Virkningerne på Miljøet), MV (MiljøVur- I den sammenhæng er det vigtigt, at skabe en balance mellem behovet for november 2007. dering), Kommuneplantillæg med retningslinier og Lokalplaner. Planerne at skabe mulighed for store udvalgsvarebutikker, der har hele landsdelen er i offentlig høring til d. 28.11.2007, den endelige politiske behandling af som opland, og behovet for udvalgsvarebutikker, der i størrelse er mere Efter den offentlige debat og byrådets behandling heraf, vil emnet blive ind- planerne forventes at ske i januar/februar 2008. lokalt orienteret. arbejdet i gældende kommuneplan – dels ved et tillæg til kommuneplanens hovedstruktur, dels ved et tillæg til de rammeblade, hvor det efter debatten Ikea ønsker at etablere sig i Aalborg, nærmere betegnet i den sydlige del konkluderes, at højhuse evt. er en mulighed. Det vil på rammebladene blive af City Syd. De ønsker at åbne butikken i efteråret 2009, hvilket kræver et præciseret, at der kræves et projekt godkendt i henhold til vurderingsred- godkendt planmateriale inden udgangen af 2008. skab/bygherrevejledningen forud for lokalplanlægning for et evt. højhuspro- jekt. Status 1. oktober 2007 Planstrategien indeholder oplysninger vedrørende detailhandelsplanen så- ledes, at der herved afholdes fordebat. I forhold til Ikea skal der i efteråret 2007 afholdes en fordebat vedrørende VVM. Medio 2008 fremlægges et forslag til kommuneplantillæg med VVM samt et forslag til lokalplan i offentlig høring. Der er indsendt ønsker om udvidelse af Shoppen og . Projekterne er til vurdering i forvaltningen. Bæredygtighedsstrategi 2007-11

Aalborg Kommune er i gang med at udarbejde en Bæredygtighedsstrategi 2007-11, som skal fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling for de kommende 4 år og fastlægge indsatsområder, mål og handlinger. Strategi- en udarbejdes i henhold til Planloven og indgår i kommunens forpligtigelser i forhold til Aalborg Commitments.

Bæredygtighedsstrategien skal styrke arbejdet med fremme af en miljø- mæssig bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. Den skal identificere indsatserne til fremme af en bæredygtig udvikling for de kommende 4 år, og for disse indsatser fastlægge mål og handlinger. Jf. Aalborg Commitments skal udpegningen af indsatser og tilknyttede mål og handlinger ske i en in- volverende proces, hvor alle forvaltninger i kommunen og de væsentligste eksterne sektorer (industri, landbrug, detailhandel, interesse organisationer osv.) aktivt deltager heri.

3 oktober 2007 PK

Bæredygtighedsstrategien skal således medvirke til at: Klimaplan Landdistriktspolitikken er konkretiseret ved formulering af 6 fokusområder - udvalgt med baggrund i den gennemførte proces med borgerinddragelse, Klimaplanen er en 4-årig plan, som har til formål at sikre, at de nødvendige • omsætte Aalborg Commitments 10 indsatsområder til lokale og omfatter derfor områder, som borgerne har ”sat på dagsordenen”. Land- tiltag og forholdsregler indbygges og anvendes i den eksisterende vareta- konkrete mål og handlinger distriktspolitikkens fokusområder er: gelse af kerneopgaverne i kommunen, primært TMF og FV. • styrke sammenhængen mellem tiltag til fremme af bæredygtighed i den kommunale virksomhed • Adgang til naturen Klimaplanen indeholder både muligheder for reduktion af udledningen af • initiere og forankre et samarbejde med kommunens interessenter, • Udvikling af fysiske rammer - attraktive bosætningsmuligheder drivhusgasser og muligheder for at tilpasse sig konsekvenserne af klima- herunder borgerne, om en bæredygtig udvikling • Landdistrikternes erhvervsudvikling ændringerne. • Infrastruktur i landdistrikterne Bæredygtighedsstrategien vil være helhedsorienteret og komme til at inde- • Gode rammer i landdistriktet – fokus på børn, unge og ældre Der skal opstilles mål og indsatser indenfor reduktion af udledningen af holde tværgående mål og handlinger på tværs af forvaltninger og fagområ- • Langsigtet planlægning med borger- og virksomheds-inddragelse drivhusgasser. Dette baseres på en kortlægning af de væsentligste kilder til der. For at sikre en stærk forankring og implementering, vil planens mål og udledningerne af drivhusgasser i kommunen. En beskrivelse af kommunale handlinger efterfølgende blive indarbejdet i de relevante styringsværktøjer Forvaltningen for Sundhed- og Bæredygtig Udvikling har som et led i ind- handlemuligheder opstilles og forankringen i eksisterende kerneopgaver såsom virksomhedsplaner, sektorplaner og handlingsplaner. dragelse af borgerne i udmøntningen af landdistriktspolitikken etableret en identificeres. I udpegningen af handlemulighederne vil der være fokus på landdistriktspulje. Formålet med puljen er at tilskynde landdistriktsaktører tiltag indenfor kerneopgaverne i TMF og FV som f.eks. planlægning, myn- I september 2007 godkendte Byrådet Bæredygtighedsrapport, Status 2007, til at igangsætte initiativer for udvikling af Aalborg Kommunes landdistrikter dighedsvaretagelse, forsyning og samarbejde med erhvervslivet. som giver et overblik over miljøtilstanden i Aalborg Kommune, og den ind- i overensstemmelse med målsætningerne i den gældende Landdistrikts- sats der indtil nu har været gennemført. Rapporten lægger op til en diskus- politik for Aalborg Kommune. Se mere på www.aalborgkommune.dk/land- Mulighederne for kommunens tilpasning til konsekvenserne af klimaændrin- sion om nye indsatser og mål med interne og eksterne interessenter, og der distrikter. gerne skal undersøges - herunder hvilke konsekvenser klimaændringerne afholdes dialogmøder i oktober og november måned 2007. vil få for Aalborg Kommune, hvilke sektorer ændringerne får betydning for, Byrådet har sat fokus på den netop vedtagne landdistriktspolitik i forbin- og hvad kommunen kan gøre for at tilpasse sig de mest sandsynlige foran- På den baggrund udarbejdes Bæredygtighedsstrategien, der forventes delse med budgetforhandlingerne, hvor der er afsat penge til børnehaver, dringer, specielt med fokus på påvirkninger af by-, vand- og naturområder, vedtaget af Byrådet i februar 2008. skoler, byggemodning af parcelhus- og erhvervsgrunde, vejopretning og infrastrukturer mv. på grund af f.eks. stigende vandstande. -renovering i landdistrikterne.

Landdistriktspolitik

Aalborg Kommunens Landdistriktspolitik blev vedtaget i Byrådet august 2007. Aalborg Kommune har derved fået et fælles grundlag for udvikling af landdistrikterne. Politikken er blevet til på baggrund af en omfattende bor- gerinddragelse.

Landdistriktspolitikken skal skabe sammenhæng mellem borgernes ønsker for lokalsamfundene og kommunens overordnede planlægning. Formålet hermed er at sikre en målrettet og bæredygtig udvikling af kommunens landdistrikter, og skabe grundlag for Aalborg Kommunes investeringer i in- frastruktur, byudvikling, byggemodning og byomdannelse i landdistrikterne. I sin konkrete udformning er landdistriktspolitikken desuden et værdigrund- lag for udviklingen i landdistriktet, der identificerer udfordringer og anskue- liggør løsninger til gavn for både det lokale liv og for området som helhed.

Udgangspunktet er både det åbne land og landsbyen som helhed, samt relationerne til andre landsbyer og større byområder samt Aalborg Kom- munes serviceniveau mv. Aalborg Kommunes landdistriktspolitik vil over de kommende år finde en balance mellem indsatsen i de større bysamfund og i landdistriktet i øvrigt. Det er hensigten, at Landdistriktspolitikken skal vare- tage interesserne for alle grupper af borgere i landdistrikterne.

4 PK oktober 2007

Aalborg Havnefront Tidsplanen for havneomdannelsen koordineres løbende med byggeprojek- skabes gode visuelle og funktionelle forbindelser mellem byen og Jomfru terne i området: Friis og v. Nyhavnsgade, Havnehuset i Jomfru Ane Parken på tværs af Strandvejen, hvor en bastion beskytter Jomfru Ane Den centrale del af Aalborg Havnefront - mellem Limfjordsbroen og Korn- Ane Parken, og ungdomsboligerne i Utzon Parken og endelig Parkens 4 sænkede ”byhaver” fra trafikken. og Foderstofvirksomhederne – er et af de højt prioriterede igangværende og Kvægtorvet. City Ejendomme v. Hans Andersen har købt en grund af Aalborg Kommune omdannelsesområder, der er udpeget i hovedstrukturen. til opførelse af et transparent hus ”Havnehuset” til publikumsorienterede I 2007 er gennemført Jomfru Ane Parkens østlige del bestående af aktivi- formål for enden af . Belysning i Jomfru Ane Parken be- Status pr. 1. oktober 2007 tetsområdet og den grønne byhave samt den yderste del af havneprome- står af ledelys ved kajkanten for hver 10 m, promenadebelysning v. spots Helhedsplanen for Aalborg Havnefront (også kaldet Havnefront II) omfat- naden. Spuns til den nye, udvidede slotsplads er udført, ligesom trappean- på 6 m høje Kanyamaster, pullertbelysning på trædækkene mellem Strand- ter havneområdet mellem Limfjordsbroen og Stuhrsvej. Imidlertid er en ny lægget nord for Toldbod Plads er ved at blive anlagt. Derudover ombygges vejen og promenaden, funktions- og scenografisk lys i aktivitetsområdet og planproces i gang for Musikkens Hus området – se afsnittet om Musikkens en del af Nyhavnsgade samt Rendsburggade, se under vejprojekter. oplyste træer (uplights) som stemningsbelysning. Hus. Ombygning af Strandvejen-Slotspladsen-Nyhavnsgade er en væsent- Private byggeprojekter: Utzon Center er under opførelse med forventet fær- lig del af helhedsplanen for Aalborg Havnefront, men status herfor beskri- diggørelse april 2008, Bikubenfondens kollegieboliger forventes igangsat Den yderste del af promenaden, fra og med jernbaneskinnerne, er udført i ves sammen med de øvrige vejprojekter. februar 2008. Facaderenovering Nordkraft er igang, og indvendig renove- foråret 2007, og de to østligste byhaver – henholdsvis aktivitetsarealet med Under overskriften Aalborg Havnefront skal således alene fortælles om ring igangsættes efterår 2007 – se nærmere redegørelse under Nordkraft. boldbur og den grønne byhave – er under udførelse. De gøres færdige med Jomfru Ane Parken, Havnebadet, Slotspladsen, Utzon parken og Nørre- Metax P-hus er nedrevet, og der foregår udgravning til parkering og senere beplantning osv. i foråret 2008. gade-forbindelsen. byggeri af Friis, som forventes taget i brug oktober 2009. Den inderste, sydlige del af promenaden skal bruges som byggepladsvej til Havnehuset og udsættes derfor til 2009, hvor dette hus forventes bygget. Rådgivere er Cowi A/S, Arkitektfirmaet C.F. Møller og landskabsarkitekt Vi- beke Rønnow. Allan Ruberg fra Hansen & Henneberg er tilknyttet projektet Jomfru Ane Parken som særlig belysningsrådgiver. Sammen med rådgiverne har Aalborg Kom- Jomfru Ane Parken bliver en havnepark med rekreative og publikumsorien- mune udarbejdet en helhedsplan for Aalborg Havnefront, som vi arbejder terede funktioner: restauranter med udeservering og grønne opholdsplad- ud fra i forhold til videreudvikling, projektering og koordinering med diverse ser, en gennemgående havnepromenade med sidde- og opholdstrapper

parter. Der sker løbende konkretisering og tilretning af helhedsplanen. ned til vandet samt aktivitets- og opholds-/havearealer samt havnebad. Der Østre Havn Østre

omfru Ane

J Parken

Havnebad

Karolinelundskilen Musikkens Hus Musikkens

Slotspladsen City Promenade City

Utzonparken

Under planlægning

Nordkraft

Nørregade forbindelsen

5 oktober 2007 PK

Havnebad Kunst på Aalborg Havnefront Aalborg Kommune har gennemført en projektkonkurrence om et havnebad I samarbejde mellem Statens Kunstfond og Aalborg Kommunes Kunstfond, i tilknytning til Jomfru Ane Parken – mellem Elbjørn og Slotspladsen. Vin- hvor Statens Kunstfond bevilger 1½ mio. kr. og kommunens kunstfond ½ derforslaget er udarbejdet af JWH arkitekter i Århus. Der arbejdes i øjeblik- mio., er skulptør Truls Melin blevet bedt om at skitsere et kunstværk til hav- ket med tilpasning og udvikling af projektet i forhold til de konkrete forhold nefronten. Truls Melin har udarbejdet en model af kunstværket i 1:10. Han på havnen og den fremtidige brug af havnebadet. Der er i Aalborg Kommu- foreslår et kunstværk af grønne rør på en 18 m lang sort pram, og det er nes budget for 2009-10 afsat midler til etablering af havnebadet. Lokale- og tanken, at kunstværket skal flyttes rundt i havneområdet. Forslaget forelig- Anlægsfonden indgår løbende som dialogpartner og er meget interesseret ger nu til lokal beslutning, og i den forbindelse udarbejder TMF et notat om i at støtte projektet. Det forventes, at der kan indsendes en ansøgning om mulige midlertidige placeringer. økonomisk støtte fra Lokale- og Anlægsfonden i 2008. Aalborg Kommunes Kunstfond overvejer desuden at igangsætte en kunst- nerisk udnyttelse af en række store betonklumper som er hentet op fra hav- nebunden i forbindelse med udvidelsen af Slotspladsen – her kan blive tale Slotspladsen om såvel midlertidige som blivende kunstværker. Den nye slotsplads skal fritlægge og fremhæve Slot og voldan- Endelig arbejdes der med kunst i forbindelse med Utzonparken – henholds- lægget med en mere direkte offentlig adgang til Slotsparken fra havne- vis i form af ”Utsep-møbler” som er udemøbler tegnet af Jørn Utzon, oprin- siden. Slotspladsen mellem Toldbod Plads i vest og Utzon Center i øst deligt tænkt til Sidney Operahus, og granitcirkler i parken, designet af Bjørn udføres som en grøn flade af græs med trappeanlæg og promenade af sort Nørgaard. granit mod vandet. I dialog med Slots- og Ejendomsstyrelsen arbejdes på skitser, hvordan belysningen kan fremhæve Slotspladsen som et særligt byrum, også om aftenen og natten. Ligeledes skitseres, bl.a. i 3D, hvordan træplantning kan skabe et attraktivt grønt rum uden at sløre slottet. I 2007 har der været udført spunsarbejde og støbning af trappen nord for Toldbod Plads. Terminalbygningen er nedrevet i september 2007, og der er indrettet midlertidig parkering på Slotspladsen. Slotspladsen gøres færdig med belægninger, beplantning og belysning i 2010. Utzon Parken På det tidspunkt kan vejanlægget Slotspladsen-Nyhavnsgade gøres endelig Utzon Parken mellem Slotspladsen og Slotshotellet planlægges som offent- færdigt og interimvejen langs vandet nedlægges. lig park, Utzon Center er et forsknings- og udstillingshus placeret ud mod Slotspladsen, og Bikubenfondens ungdomsboliger placeres i den østlige del ved Slotshotellet. Jørn Utzon har bidraget med skitser til byggerierne, som projekteres af Kim Utzons tegnestue. Landskabsarkitekt Vibeke Røn- now udarbejder landskabsprojektet. Utzon Center havde første spadestik 6. februar 2007. Huset forventes færdigt april 2008. Byggestart for Bikubenfondens boliger forventes i marts 2008 og færdiggørelse af byggeriet maj 2009. Utzonparken gennemføres i 2008-09 efterhånden som byggerierne er færdige.

Nørregade-forbindelsen Det er formålet med området at få skabt en attraktiv forbindelse og stræde mellem gågaden og Havnefronten. Inden for området forberedes et udbud af et kommunalt areal til boliger, kontorer, butikker, restauranter mv. Udbud- det skal ske på pris og kvalitet for at sikre at et kommende projekt får en god sammenhæng med visioner og mål for havnefronten. Der planlægges en friarealforbedring for karreén i Løkkegade, der sammen med en ny be- byggelse vil blive en samlet karré. Forslag til lokalplan for området mellem Nyhavnsgade, Løkkegade og Østerbro (øst for Medborgerhuset) har været i offentlig høring i 2007. 6 PK oktober 2007

Nordkraft Status pr. 1 oktober 07 Musikkens Hus Nordkraft er i hovedstrukteren udpeget som et højt prioriteret byomdannel- Projektering af Nordkraft sker i tæt samarbejde med interessenterne. Byg- Musikkens Hus er et højt prioriteret projekt i tæt sammenhæng med udvik- sesområde i tæt sammenhæng med Aalborg Havnefront. geafsnit A, som omfatter facaderne på Turbinehallen, Kedelhallen og ling af Aalborg Havnefront. Transformerbygningen, blev igangsat maj 2007 og færdiggøres januar Aalborg Kommune købte i december 2004 Nordkraft-grunden med bygnin- 2008. Ombygning af byggeafsnit B, som omfatter indvendig renovering af Aflysning af det oprindelige projekt for Musikkens Hus, og arbejdet med et ger af Elsam med henblik på at realisere visionen om at omdanne Nordkraft de samme tre bygninger, forventes igangsat i efteråret 2007 med færdig- nyt Musikkens Hus projekt i samarbejde med Realdania, samt ændrede til et kraftcenter for kultur og fritid. gørelse ved udgangen af 2008. Byggeafsnit C, som omfatter udvendig og planlægningsmæssige betingelser, har betydet nye muligheder for Musik- Skole- og Kulturforvaltningen er bygherre for projektet, og ansvarlig for indvendig renovering af Mellembygning og Kedelhus, er under skitseprojek- kens Hus området. Den samtidige nedlukning af korn- og foderstofvirksom- økonomien, og TMF har som plan- og bygningsmyndighed ansvar for lokal- tering og afklaring med interessenterne. Der forventes et projektforslag de- hederne i Østre Havn området har givet anledning til at se på planlægnin- plan, arkitektur og byggesag og for koordinering af løsninger vedr. trafik og cember 2007 og igangsætning af arbejdet i 2008. Hele Nordkraft projektet gen for hele Aalborgs østre havnefront i en sammenhæng – og med vægt parkering, havnefronten og Karolinelundskilen. planlægges færdiggjort og taget i brug 2010. på sammenhæng til midtbyen, og Østbyen. Lokalplan for Nordkraft blev endeligt vedtaget oktober 2006. Ombygning af Kjellerupsgade, som bliver hovedindgangen til Nordkraft fra Cubo Arkitekter A/S er hovedrådgiver i et team, som også består af Arki- midtbyen, er et delprojekt som Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret Ny planlægning tektfirmaet Nord A/S, Egebjerg By og Landskab (landskabsarkitekt), Kors- for. Rådgiver på denne opgave er Egebjerg By og Landskab. I 2007 er der for Musikkens Hus området sket en afklaring af forudsætninger, og der er gennemført skitsering. 1. bæk & Partnere (rådgivende ingeniørfirma), Brix & Kamp A/S (rådgivende I foråret 2007 blev der afholdt en fælles debat- og idéfase for hele havne- etape af Kjellerupsgade med indgangsparti skal være færdigt i forbindelse ingeniørvirksomhed) og Dansk Projektrådgivning (proceskonsulent). området fra Rendsburggade til KMD – se under afsnittet om Østre med ibrugtagning af Byggeafsnit B til årsskiftet 2008-09. Indtil Byggeafsnit Der er nedsat en politisk styregruppe bestående af rådmand samt et ud- Havn side 10. Samtidig med debat- og idéfasen vedr. Aalborgs østre hav- C er færdigt i 2010, skal lastbiler til Nordkraft, som en midlertidig løsning, valgsmedlem fra hvert af følgende udvalg: Skole- og Kulturudvalget, Tek- nefront bad Realdania, som bygherre for Musikkens Hus, det østrigske køre ind i Kjellerupsgade direkte fra Nyhavnsgade. I 2010 udføres 2. etape nik- og Miljøudvalget og Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. En arkitektfirma Coop Himmelb(l)au om at udarbejde et forslag til masterplan af Kjellerupsgade, som herefter lukkes ud mod Nyhavnsgade. Herefter skal koordineringsgruppe med repræsentanter fra Skole- og Kulturforvaltningen, for Musikkens Hus området – med udgangspunkt i og inspiration fra oven- varekørsel med store biler ske fra østsiden via Teglgårds Plads. bygherrerådgiver Poul Arendrup fra Niras, rådgiverne og en repræsentant stående debat. fra Teknik- og Miljøforvaltningen koordinerer projektet i møder hver 14. dag, I september 2007 fremlagde Realdania og Coop Himmelb(l)au masterpla- og derudover er et antal arbejdsgrupper i gang med specifikke delopgaver. nen for Aalborg Byråd, og byrådet vedtog efterfølgende at arbejde videre udfra følgende principper:

• Placering af Musikkens Hus flyttes mod øst til Stuhrsvej i området nord for Nordkraft • Der foretages magelæg mellem Fonden Musikkens Hus, Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S således, at Fonden Musikkens Hus overtager en sokkelgrund til Musikkens Hus og Aalborg Kom mune, bortset fra grundene tilhørende Kvægtorvet og Rendsburg gade 6, ejer resten af området, som herefter kan omfattes af en planlæning med efterfølgende grundsalg og etablering af byrum og landskaber

7 oktober 2007 PK

• Der etableres nye byfunktioner i den vestlige del af Musikkens Hus Musikkens Hus, byggeprojektet området i tæt tilknytning til det eksisterende bycentrum Status for projekt Musikkens Hus pr. 1. oktober 2007 er, at der er udarbej- • Der arbejdes med et stort byrum mellem Kvægtorvet, Musikkens det byggeprogram for et projekt, som skal indeholde koncertsal og foyer, Hus og den ny bebyggelse på den vestlige del af grunden lokaler til Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Symfoniorkester og evt. • Der etableres et ”kulturtorv” som et vigtigt byrum mellem Nordkraft musikuddanelsen på AAU. Det drejer sig om netto 12-14.000 m2 svarende og Musikkens Hus til ca. 20.000 m2 brutto. • Karolinelundskilen videreføres fra Karolinelund mod nord via Der arbejdes med en løsning med indretning af offentlig parkeringskælder i området øst for Nordkraft og ned til Limfjorden øst og vest om det tidligere kulhul nord for Musikkens Hus. Målet er at få plads til 380 plad- Musikkens Hus ser her, svarende til behovet fra Musikkens Hus og Nordkraft.

Kvægtorvet indgår i Musikkens Hus området. Bestseller Fonden har overta- Læs mere på www.aalborgkommune.dk/havnefront get Kvægtorvet for at restaurere og indrette den midterste del af Kvægtor- vet, som det er besluttet at bevare. Restaureringsarbejdet er pr. 1. oktober 2007 sat i stå, og der skal snarest ske en afklaring af det videre forløb. Midtbyplan Øst I efteråret 2007 skal der gennemføres et analysearbejde med udgangs- Intentionerne i Midtbyplanen er en udløber af Trafik- og Miljøplan for Aal- punkt i en række interviews og møder med interessenter i området, funge- borg Midtby fra 1996, og er at skabe oplevelsesværdier, naturlige sam- rende som en rådgivningsgruppe. Herefter udarbejdes en egentlig planlæg- menhænge og smukke helhedsløsninger med respekt for det enkelte rums ning for Musikkens Hus området. På baggrund af lokalplan for den vestlige karakter og historiske aspekter. En helhedsplan for Nytorv, Gabels Plads, del af området foretages udbud af grunde til byggeri. Fjordgade, Slotsgade og Rendsburggade, „Midtbyplan Øst“, skal sikre Det er et mål at Musikkens Hus området planlægges, udvikles og bebygges homogenitet og sammenhæng med Østerågade/Boulevarden, med Algade/ samlet i perioden frem til 2012. gågadenettet og med Havnefrontområdet. Med planen afsluttes Stjerne- pladsen i Østerågade/Nytorv. Belægningen fra Østerågade fortsættes i en forenklet udgave på Nytorv; sammenhængen sikres samtidig med, at for- skellen i de to byrums historie og karakter illustreres. Passagen fra Nytorv til Aalborghus Slot og Slotsparken fra Nytorv vil blive synliggjort, og forbin- delsen mellem byen og fjorden hermed styrket. Overgangen til et nyt og Status: multianvendeligt byrum, Gabels Torv, sker ved en markering af det tidligere TMU godkendte i 2006 helhedsplan for området. Projektet er forankret i å-løb, Peder Barkes å. Køresporet fra Nytorv fortsættes med samme be- Trafik & Veje. Der er afsat midler i Budget 2007 til projektering. Ved pro- lægning, mens selve pladsen afgrænses af et støbejernsbånd og belægges jekteringen er det vigtigt, at der bliver sammenhæng mellem især Gabels med varierede felter af granitbrosten og chaussésten. Passagerne Slots- Plads og det nye Friis, der har adgang fra Fjordgade-Nytorv og kørende gade og Fjordgade skal binde midtbyen sammen med Havnefrontområdet; adgang fra Rendsburggade. Belægningsskitser er udarbejdet, og der fo- for Slotsgade med en enkel granitbelægning svarende til den allerede etab- kuseres nu på projektering af arealerne omkring Friis, der påtænkes åbnet lerede del af gaden. For Fjordgade med en belægning lignende Algades, oktober 2009. med granitfliser og chaussésten/brosten. Rendsburggade udformes via materialevalg og design som en naturlig forlængelse af Nytorv og Gabels I 2006 er Strandvejen mellem Limfjordsbroen og Toldbod Plads ombygget Plads. til et 2-sporet profil med bastion til adskillelse mod havnearealerne og med 12 meter høje cortenstål master. I 2007 ombygges Nyhavnsgade mellem Med realiseringen af Østerågade Nord i 2006 er strøggaden Boulevarden/ Karolinelundsvej og Rendburggade efter samme designprincip. Teknik & Østeraagade realiseret fra J. F. Kennedys Plads til Toldbod Plads. Denne Miljøforvaltningens Entreprenørenhed er entreprenør på opgaven. For at plads fremstår nu med en flot belægning, springvand og lys, som skal binde sikre trafikafviklingen, også set i forhold til aktiviteterne med nedrivningen Midtbyen sammen med den nye Havnefront. Blikket skal nu rettes mod øst, af Metax P-hus og realiseringen af City Center Aalborg er etableret en hvor Musikkens Hus, City Center Nytorv, Nordkraft og Utzon Centret bliver interimvej, som går fra forlængelsen af Stuhrsvej langs kajen til Terminal- realiseret over de næste år og derfor skal bindes sammen med den øvrige bygningen. Der er forbindelse til både de midlertidige parkeringspladser i del af midtbyen. Rendsburggade og for arbejdskørsel til City Center Aalborg. Herudover skal anlægsarbejderne koordineres med Nordkraft, Kvægtorvet, Utzon Centeret og ungdomsboligerne på Havnefronten.

8 PK oktober 2007

Nørresundby Havnefront Den kommende renovering af havnepromenaden med tilhørende offentlige overvejelser om at bruge hallen til indendørs idrætsaktiviteter, bl.a. en løbe- anlægsprojekter langs Nørresundby Havnefront vil blive gennemført i tæt bane. sammenhæng med den forestående byggemodning af hele Slagteriområ- Brolanding, Havnepromenade, det. Vejdirektoratet har i september måned givet principiel tilladelse til, at der Slagterigrunden mv kan etableres en tilslutning til Borgmestersvinget fra Stigsborgvej ad en ny En række konkrete byomdannelsesprojekter er undervejs langs havnefron- Stigborgkvarteret vej på den tidligere banestrækning. Derved vil Engvej blive aflastet for den ten Mellem Broerne på Nørresundby siden, omfattende området ved Bro- Med udgangen af 2000 overtog Aalborg Kommune fabriksområdet Kemira. nuværende tunge trafik og trafikken fra det nye byområde i Stigsborgkvar- landingen, Havnepromenaden samt indretning af nye attraktive offentlige Fabrikken har fra 1915 til 1998 fremstillet kunstgødning. Fabriksområdet teret vil få en direkte tilslutning til motorvejen. byrum på Slagterigrunden. blev efter aftale med Aalborg Kommune ryddet for bygninger bortset fra en Strækningen betragtes som et samlet omdannelsesområde og er - sam- lagerhal og en svovlsyretank. Den tidligere Tømmerhandelsgrund nord for Aalborg Kommunes admini- men med Slagterigrunden - et højt prioriteret omdannelsesområde i kom- strationsbygning er en del af Stigsborgkvarteret. Der er indtil den 29. no- muneplanens hovedstruktur. I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, hvordan Stigsborgkvarteret kan vember 2007 offentliggjort et forslag til lokalplan, som giver mulighed for at omdannes til et nyt attraktivt bykvarter med vægt på landskabet og fjorden opføre bebyggelse til let erhverv som f.eks. kontorer, institutioner, klinikker Status pr. 1.oktober 2007 som det identitetsskabende element. Den videre planlægning blev imidler- samt kultur- og fritidsformål m.v. Ejendommen ejes af Calum Ejendoms- På området ved Brolandingen er renoveringsarbejderne netop tilendebragt, tid stillet i bero, da omdannelsen af andre områder i byen blev prioriteret selskab. og det nye aktivitetsområde med bl.a multibane, scene og etablering af en højere. særlig stemningsfuld belysning i nicherne under Limfjordsbroen er indviet i Øvrige projekter forbindelse med kulturnatten 12. oktober 2007. Status pr. 15. oktober 2007 I forbindelse med budgettet for 2008 har Byrådet besluttet at igangsætte Industrikultur – Lokalplanen for Slagterigrunden 12-072 blev vedtaget december 2006, planlægningen af Stigsborgkvarteret. Den ny planlægning tager udgangs- der er parallelt med denne udarbejdet en designmanual for områdets ude- punkt i debatoplægget fra 2003. Aalborg kulturarvskommune arealer - grønninger, gader, pladser og havnepromenade. I den forbindelse Relation til kommuneplan: ofres der særlig opmærksomhed på at udforme en samlet terrænplan for En væsentlig forudsætning for planlægningen af området er en afklaring af Projektet blev iværksat i vinteren 2006 efter konkurrence udskrevet af Kul- området, koordineret med de aktuelle undersøgelser vedr. muligheden for jordforureningen. En større del af jordforureningen er allerede fjernet, men turarvsstyrelsen og Realdania. Aalborg blev valgt p.g.a. det behandlede at hæve kajkanten og havnepromenaden. Særligt områdets østlige del er stadig er et stort areal forurenet med tungmetaller (kisaske), som er rest- emne: industriel kulturarv. meget udsat for oversvømmelser og prognoserne tyder som bekendt på produkt fra produktionen af svovlsyre. Konsekvenserne for arealanvendel- Projektet har som mål at fastholde og sikre den bedste del af Aalborgs in- generelt højere vandstand i Limfjorden. sen af denne forurening er ved at blive detaljeret undersøgt, herunder evt. dustrielle kulturarv for eftertiden, og sikre en by med markante historiske Konkrete anlægsarbejder forventes først igangsat 2009. udsivning til Limfjorden af primært arsen. spor og identitet. Dette skal ske ved at indarbejde kulturarvsprojektets resultater i den kom- De private bygherrer har indledt byggemodningen i den nordøstlige del af En ny bebyggelse bør fortrinsvis placeres i de områder, der ikke er forure- mende Kommuneplan09, og ved at drage omsorg for, at vi indtil da viser den tidligere slagterigrund, arbejderne omfatter bl.a. omlægning af eksiste- net, mens de grønne arealer kan indrettes på de mest forurenede arealer. omsorg for vores kulturarv. rende rundkørsel og anlæg af ny adgangsvej til den kommende nye bydel Der skal også anlægges et rekreativt område langs Limfjorden, hvor stifor- Desuden skal der arbejdes med nye formidlingsformer, som kan medvirke på Slagterigrunden. Byggeaktiviteterne er så småt indledt, der er således bindelser vil give adgang til den grønne korridor langs fjorden. til, at skabe interesse for såvel den fysiske planlægning som for den indu- hen over sommeren taget første spadestik til hhv. kommende butikscenter strielle kulturarv. og boliger i områdets nordøstlige del samt Kubens nye boligbyggeri Mellem Lagerhallen er midlertidig udlejet til Hedegaard A/S til kornoplag. Der er Broerne II. Status pr. 1. oktober: Den del af Kulturarvsprojektet, som omhandler sikring via den fysiske plan- lægning, er i princippet afsluttet idet dette er sket via den Planstrategi med tilhørende Redegørelse, som i øjeblikket er til høring i forvaltningerne. Desuden er der udarbejdet en række baggrundsrapporter, samt en manual for hvorledes kulturarven kan indarbejdes i Kommuneplan09.

Et spændende element i projektet har været forsøget på at udvikle nye formidlingsformer, hvor en prototype – i form af et mobiltelefonbaseret spil i DAC området - har været afprøvet med stort held. Denne formidlingsform søges nu videreudviklet i et DACMANN spil, - i første omgang således, at skole- og gymnasieklasser kan anvende dette, - senere i form af spil som kan afvikles andre steder som f.eks. Spritfabrikken, Nordkraft mv. På sigt

9 oktober 2007 PK

kunne man udvikle metoden til at omfatte alle interessante kulturarvsele- elementer, som i kommuneplanen er udpeget som værdifulde for historie- De 5 hold havde fået forskellige temaer, som de skulle arbejde ud fra: Gehl menter i Aalborg Kommune. fortællingen om området – i det pågældende område drejer det sig konkret Architects satte fokus på livet mellem husene – byliv og byrum. Cubo Arki- om fire markante siloanlæg. tekter og arkitektfirmaet Nord kom med bud på, hvordan genbrug af byg- Kulturarvsstyrelsen vil sammen med Realdania og de 4 forsøgskommuner ninger og andre kulturspor kan være med til at skabe et sted med en stærk udgive en bog om forsøget, som i øjeblikket er under udarbejdelse. Vi glæ- Boligområdet (den sydøstlige del) er udstykket og solgt til Søren Enggaard. identitet. Metopos leverede et bud på hvordan området kan være med til der os til at se resultatet. COWI By- og Landskab arbejder aktuelt med et forslag til en helhedsplan at gøre visionen om Aalborg som oplevelses- og videnby konkret. Arkitema og lokalplan for området. og Schmidt Hammer Lassen satte fokus på storskala-landskabet, især i for- hold til Østre Havns særlige metropol-stemning, og satte samtidig fokus på Eternitten Skabelsen af nye værdier for byen vil afhænge af investeringer fra såvel bæredygtige løsninger. Med nedlukningen af Eternittens produktion er et centralt bymæssigt areal grundejer som Aalborg Kommune. Fx kan kommunal involvering i det grøn- frigivet til nye formål. Eternitten er udpeget som et højt prioriteret byomdan- ne eller bygningsbevaring overvejes. Rådgiverne præsenterede deres idéoplæg i forbindelse med en velbesøgt nelsesområde i Hovedstruktur 2005. workshop d. 17. april 2007, arrangeret af Arkitekturforum i Aalborg. Work- shoppen bød også på mulighed for at de fremmødte borgere, fagfolk og Østre Havn interessenter kunne prioritere og arbejde videre med ideerne. Korn- og foderstofvirksomhederne på Aalborgs østre havnefront flytter fra området – sandsynligvis i løbet af 2008, og området er købt af A. Enggaard Ud fra evaluering af de fem idéoplæg, workshoppen, et borgermøde og en A/S for at blive omdannet til nye byformål. generel opsamling på de indkomne debatindlæg har byrådet godkendt en række hovedprincipper for den videre planlægning i Musikkens Hus områ- Østre Havn ligger centralt på havnefronten umiddelbart øst for Midtbyen og det og Østre Havn. med mulighed for nye sammenhænge til Musikkens Hus området, Karoline- lund og Østerbrokvarteret. Østre Havn er i storskala, og det er en markant Der er etableret en politisk styregruppe for den fælles planproces for den del af Aalborgs by- og havneprofil. Østre Havn er udpeget som et højt prio- østre havnefront. Styregruppen består af rådmand samt et udvalgsmedlem riteret byomdannelsesområde i Hovedstruktur 2005. Området skal med- fra hvert af følgende udvalg: Skole- og Kulturudvalget, Teknik- og Miljøud- virke til at styrke Aalborg som videnby, og der skal sættes fokus på bylivet valget og Udvalget for Sundhed- og Bæredygtig Udvikling. – især med udgangspunkt i havnebassinets potentialer. Med omdannelsen skal der skabes et blandet byområde med en bred vifte Efter debat- og idéfasen blev der med hensyn til den videre planlægning af af bymæssige anvendelser. Den centrale beliggenhed og „stedets særlige Status pr. 1.september 2007 Østre Havn området dannet en Visions- og strategigruppe hvor SHL, Cubo poesi“ skal udnyttes optimalt. Byens grønne forbindelser skal styrkes. Der I foråret 2007 blev der afholdt en fælles debat- og idéfase for hele havne- og Metopos, som Enggaards rådgivere, arbejder sammen med Teknik- og skal være rum for kreativitet, eksperimenter, iværksætteri og uforudsete området fra Rendsburggade til KMD. Med debathæftet ”Nyt liv på Aalborgs Miljøforvaltningen om en helhedsplan, der skal danne grundlaget for at muligheder. Samtidig lægges der vægt på, at erindringen om industrihisto- østre havnefront” præsenterede Aalborg Kommune en række debatspørgs- lave nye kommuneplanrammer og en byomdannelsesstrategi for området rien bevares for eftertiden. mål med fokus på Aalborg som oplevelses- og videnby, byliv, byrum, iden- – samt for efterfølgende lokalplaner for konkrete projekter. titet og sammenhæng til den øvrige by. Som et led i debatten bad Aalborg Strategien for omdannelsen er en successiv omdannelsesproces baseret Kommune og A. Enggaard A/S i fællesskab 5 hold af arkitekter om at kom- Et forslag til nye kommuneplanrammer og byomdannelsesstrategi forventes på fleksible kommuneplanrammer, hvor der skabes en åbenhed ifht. mid- me med bud på, hvordan det samlede område kan udvikles. at kunne fremlægges til politisk behandling i starten af 2008. lertidige anvendelser og arkitektoniske eksperimenter. Der laves projekt- lokalplaner for delprojekter med udgangspunkt i en helhedsplan for hvert kommuneplanrammeområde. Østerådalen Status pr. 1.september 2007 Relation til gældende planer Kommuneplanrammer og byomdannelsesstrategi er vedtaget 11.decem- Kommuneplanen for Gl. Aalborg Kommune udlægger Østerådalen som en ber.2006. Den nordlige bebyggede del af grunden ejes fortsat af FLS Real grøn kile,”Østerådalskilen”, der knytter Aalborg by sammen med landskabet Estate, og Dansk Eternit har bibeholdt en række lager- og kontoraktiviteter syd for Aalborg langs Østerå, med en videre forbindelse på sigt til Linden- i erhvervsområdet ud mod Sønderbro. Dele af den øvrige bygningsmasse borg Ådal og Rold Skov. Planerne for den grønne kile indeholder naturgen- har været anvendt ad hoc til midlertidige aktiviteter så som udstillinger, tea- opretning af Østerå og Guldbækken kombineret med planlægningen af et terforestillinger, lager mv. rekreativt stinet, øvrige friluftsfaciliteter og formidling.

FLS Real Estate har medio 2007 fået nedrivningstilladelse til bygningerne i Status pr. 1. oktober 2007 den nordvestligste del af grunden. Undtaget for nedrivning er de bygnings- Østerå er genslynget på strækningen mellem Over Kæret og Indkildevej.

10 PK oktober 2007

Finstrupgård Kilden er restaureret. Finstrupgård skoven er etableret for at Universitetsområdet I den østlige del af Universitetsområdet er der anlagt rundkørsel ved Selma fremhæve karakteren af ådal og supplere mulighederne for rekreative tilbud For at sikre en sammenhængende byudvikling i hele området, er der ud- Lagerlöfs Vej/Egensevej. I den forbindelse blev Budumvej lukket mellem i den grønne kile. Der er anlagt et net af rekreative stier mellem Østre Allé arbejdet en strukturplan, som grundlag for den detaljerede planlægning og Egensevej og Niels Bohrs Vej, og der er etableret en bussluse på Niels og Svenstrup. som grundlag for kommuneplanens rammebestemmelser. Bohrs Vej ved Regionshuset. Inden for området er der aktiviteter i gang til udbygning af AAU og til bolig- Projektets aktiviteter i 2007 og erhvervsudvikling. Forberedelserne til fortsættelse af naturgenopretningen af Østerå syd for Godthåb Hammerværk Indkildevej og Guldbækken er indledt. En designmanual for Universitetsparken skal sikre et helhedspræg i områ- Relation til gældende planer Detailplanlægningen af det rekreative stinet syd for Dall er i gang. det. Den indeholder også skitseforslag til udformning af Byparken, forsin- Godthåb Hammerværk i kommuneplanen for tidligere Aalborg Kommune kelsesbassiner og Thomas Manns Vej (adgangsvejen til AAU). udlagt til offentligt formål, rekreativt område og som kulturhistorisk interes- seområde. Drastrup. Skovrejsning og Koordinering af detailplanlægning og realisering af projekter i hele universi- tetsområdet forestås af en kontakt- og koordineringsgruppe, der skal sikre Status pr. 1. oktober 2007 grundvandsbeskyttelse den nødvendige kommunikation med eksterne interessenter og løbende Godthåb Hammerværk er et enestående helstøbt tidligt industrimiljø, ba- Relation til gældende planer skabe overblik over projekterne. seret på vandkraft. Både bygninger, inventar og vandveje er bevaret. For- Projektet følger op på regionsplanens udpegning af skovrejsningsområder målet med projektet er at sikre og renovere det særlige industrimiljø i sin og grundvandsdannende oplande til vigtige kildepladser, samt på kommu- Status 1. oktober 2007 helhed. neplanen for tidligere Aalborg Kommune, der udlægger projektområdet som Der er lavet lokalplaner for AAU’s udbygning omkring Frederik Bajers Vej grøn kile, ”Drastrup Kilen”. og nord for Alfred Nobels Vej, for erhvervs- og boligområder øst og vest for Det er målet, at bygninger og vandveje med øvrige omgivelser skal sikres Selma Lagerlöfs Vej og for hele den midterste del af Universitetsparken. gennem fredninger og at vandveje, omgivelser og museum skal renoveres Status pr. 1. oktober 2007 Der er lokalplanforslag under udarbejdelse for den vestligste og den østlig- og fornyes som et tidsautentisk museum. Omgivelserne skal bevares med Indtil nu er der omlagt ca. 450 ha landbrugsjord til skov eller vedvarende ste „finger“ i Universitetsparken. en bevarende lokalplan græs, hvor der dyrkes rent drikkevand. Drastrup skov er en bynær skov Ved arbejdes med plangrundlaget for den nye svømmehal, med et net af rekreative stier, der forbinder skoven med Frejlev, Drastrup samtidig med parkeringsproblematikken vurderes i overensstemmelse med Bygningsfredningen blev gennemført i 2006. Landskabsfredningen og den og Aalborg. To grusgrave er retableret og omlagt til rekreative formål. Designmanualens retningslinier. bevarende lokalplan forventes gennemført 2008-2009. Renoveringen af Drastrup skov syd for Nibevej er etableret i et samarbejde med Skov- og bygninger, vandveje og øvrige omgivelser sker løbende. Naturstyrelsen, der er ejer af og har driften af skoven. Frejlev og Drastrup Byggemodning af Universitetsparken blev påbegyndt i 2005. Einsteins Bou- har erklæret sig som ”Giftfrie Byer”. Tre EU projekter (LIFE, Water4all og levard er anlagt med belysning og beplantning, og ved James Tobins Allé er Museet er formidlet med en hjemmeside og som et åbent museum. Watercost) har medvirket til at udvikle projektet. Den del af projektområdet opført de første boliger. Der er opført en dagligvarebutik ved Mistrals Plads, mellem Nibevej og Ny Nibevej, der ikke er omlagt, er omfattet af en delind- og boligbebyggelsen i den nordlige del af Marie Curies Vej er under opfø- Projektets aktiviteter i 2007 satsplan, der er Forsyningsvirksomhedernes grundlag for at forhandle en relse. Alfred Nobels Vej er videreført, så der er sammenhæng i det overord- Fiskars, der ejer en del af de bevaringsværdige bygninger og omgivende deklaration med lodsejerne om reduktion af brug af gødning og forbud mod nede vejsystem, ligesom der er etableret vejadgang til Gigantium og de nye arealer, ønsker mulighed for en bredere anvendelse af bygningerne - alter- sprøjtning. skøjtehaller. nativt at Aalborg Kommune overtager Fiskars ejendomme. Mulighederne Anlæg af infrastrukturen i Universitetsparken forløber planmæssigt, således for en fremtidig anvendelse af bygningerne i det historiske miljø overvejes Projektets aktiviteter i 2007 vil det overordnede stinet være anlagt med udgangen af 2007. nærmere og lokalplanarbejdet er rykket frem. En evt. udvikling af Frejlev Cementstøberi´s virksomhed i Drastrup skov, incl. råstofindvindingen, er under politisk behandling. Overvågningen og afrapporteringen af ændringen af naturindholdet i de omlagte landbrugs- arealer fortsætter. Skov- og Naturstyrelsen forhandler om overtagelse af to større ejendomme til skovrejsning. De eksisterende deklarationer ajourføres med henblik på en forenkling af tilsynet.

11 oktober 2007 PK

OPP (Offentlig Privat Partnerskab) Status: Status: Der har i forbindelse med gennemførelse af OPP-projekter vist sig en Arbejdet er afsluttet. Mangeludbedring pågår. Indvielse fandt sted 21. – Vejanlæg og P-huse række institutionelle forhold – ejerskabsforhold, moms, afskrivninger, depo- august 2007. Teknisk Udvalg godkendte i møde den 29. september 2005, at igangsætte nering – som kan virke hindrende for gennemførelse af P-husene og vejan- rådgivningsopgave vedr. OPP-projekt for udførelse af vejanlæg til City Syd læggene som OPP-projekter. En afklaring vil skulle ske ved dialog med Cykelsti Frejlev – Sønderholm og Mariendal Mølle og P-anlæg i Aalborg Kommune. Opgaven omhandler myndigheder som SKAT, Indenrigsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrel- I forbindelse med budgetforhandlingerne til budget 2006 blev cykelsti mel- undersøgelse af mulighederne for anvendelse af OPP til udførelse af tre sen. Regeringen har igangsat et analysearbejde af ovenstående forhold. lem Frejlev og Sønderholm fremrykket med anlæg af etape 1 fra Frejlev til konkrete vejanlæg (Egnsplanvej, Ny Dallvej og tilslutningsanlæg til E45 ved Analysen forventes afsluttet i foråret 2008. Afhængig af analyseresultatet vil St. Restrup i 2007 og etape 2 fra St. Restrup – Sønderholm i 2008. Cykel- Mariendal Mølle indføringen) fra Vejudbygningsplanen for Aalborg-området byrådet genoverveje udbudsprocessen. stierne anlægges enkeltrettede, som tilsluttes med byporte ved hhv. Frejlev vedtaget af Aalborg Byråd den 13. juni 2005 samt planlægning af tre nye og Sønderholm. P-huse (Toldboden, Gåsepigen og Stuhrsvej) beskrevet i Trafik- og Miljø- Såfremt byrådet beslutter, at projekterne skal gennemføres som OPP-pro- handlingsplan 2005 vedtaget af Aalborg Byråd den 13. juni 2005. jekt, forventes det på den baggrund, at udarbejdelse af udbudsmateriale Ekspropriationen er gennemført. Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i ok- kan igangsættes ultimo 2008 med henblik på udbud i 2009. tober 2007. I foråret 2006 er gennemført første fase, som er en OPP-foranalyse, der havde til formål at klarlægge, om OPP vil være velegnet for gennemførelse I forbindelse med budgetforhandlingerne 2007 blev det besluttet, at etape 2 af projekterne. For både vejanlæg og P-huse gælder, at OPP-vurderingen P-anlæg Økonomi (mio. kr.) projekteres i 2008 og anlægges i 2009. har omfattet en kvalitativ analyse, en markedsanalyse og en kvantitativ Gåsepigen 28,5 analyse. OPP-vurderingen viser, at der kan forventes signifikante økono- Toldbodgade 29,7 miske fordele ved gennemførelsen af begge projekter. Byrådet har derfor i Stuhrsvej 63,6 Ombygning af Hobrovej forbindelse med budgetforhandlingerne besluttet at iværksætte næste fase Samlet 121,8 Bakke – dvs. etablering af det egentlige grundlag for udbud af projekterne som Med baggrund i Aalborg Kommunes trafiksikkerhedsplan fra 2005 er Ho- OPP-projekter. brovej udpeget som et vigtigt indsatsområde. Projektet omfatter en udvi- delse til fire spor for at undgå trængningsulykker samt en ombygning af Borgmester og rådmand har sendt brev til transportministeren med anmod- krydsene. ning om iværksættelse og deltagelse i udarbejdelse af og offentliggørelse af vejanlæggene. Mariendal Mølle udfletningen er et statsligt anlæg. VVM- Det er besluttet at arbejdet gennemføres i 3 etaper i henholdsvis 2006, processen tager 70 uger. 2007 og 2008. I forbindelse med gennemførelsen af 1. etape i 2006 blev Projektetape (jf. figur) der etableret en signalregulering i krydset ved Thøger Larsens Vej for at Egnsplanvej, del 1 undgå ulykker med cyklister. Egnsplanvej, del 2 Egnsplanvej, del 3 Arbejdet på 2. etape i 2007 omfatter ombygning af strækningen Thøger Egnsplanvej, del 4 Larsens Vej – Johannes V. Jensens Vej, herunder krydset ved Stationsme- Mariendal Mølle udfletning stervej/Johan Skjoldborgs Vej. 2. etape forventes afsluttet medio november Ny Dallvej 2007. Samlet økonomi: 325 mio.kr.

Byforskønnelse og trafiksanering i Gandrup Der blev i 2006 udarbejdet et byforskønnelses - og trafiksaneringsprojekt for Borgergade i Gandrup. Dette arbejde skete i tæt samarbejde med en borgergruppe. Projekteringen blev gennemført, og der blev afholdt licitation ultimo 2006. Der indgår i projektet elementer, der sikrer både forskønnelse og hastighedsdæmpning, herunder hævede flader ved tilstødende veje, nyt fortov i østsiden, ny torvedannelse, ændring af belysningen samt plantning af træer, der indsnævrer kørebanen. Arbejdet omfatter en ændring af Bor- gergade fra Aalborgvej og til nord for Parallelvej.

12 PK oktober 2007

Byfornyelse Nørresundby Midtby Strandgadekarreen 1. Etape snart færdig. 2. etape blev godkendt af Byrådet i september må- ned 2007 og påbegyndes fysisk foråret 2008. Søheltekvarteret Helhedsorienteret byfornyelse i I Søheltekvarteret er de kommunale og private interessenter inddraget i at Østerbrokvarteret formulere en ansøgning om reservation til områdefornyelse. Byrådet skal godkende ansøgningen inden den sendes til Socialministeriet i starten af Byrumsprojekterne Østerbro, Helhedsplan udarbejdet. Projekt for begrønning og lys på Østerbro i gang. januar 2008. Bonnesensgade og banesporet Fysisk i gang primo 2008.

Skelagerprojektet Kjellerupsgade Byrumsprojektet bliver en del af Nordkraft-projektet og koncentreres nord for Østerbro Styregruppen har på sit møde den 16. august 2007 besluttede at indgå i driften af Ressourcehuset, der kommer til at indeholde mødelokaler, være- Én ejendom er færdig og én igangsættes sted for beboere og servicefunktioner. Samtidigt undersøges muligheden Skilte og facadekampagne for at placere en daginstitution i forbindelse med Ressourcehuset. Forar- Godkendt endeligt af Byrådet i september måned og går fysisk i gang for- bejdet med lokalplan og grundkøb igangsættes nu. Skaterbanen er ved at Markus-karreen året 2008 være færdig, og 1. etape med parken kan hermed afsluttes. Der er udpeget et rådgiverteam til renoveringen af Skelagergårdene, som består af Kjærs- Vangsminde-karreen 1. etape forventes godkendt af Byrådet i december måned 2007. gaard & Andersen, Årstiderne og Meto Pos. Der afholdes licitation i efter- året 2007 og forventet byggestart primo 2008. Øgadekvarteret 6 nye karreer SBS Byfornyelse er udpeget som konsulenter til de sidste karreer i indsats- området. Ejer- og beboermøder startes op i efteråret. Ågade-karreen Løkkegade-karreen Gennemførelse i gang Offentliggøres efteråret 2007 og gennemføres 2008

Svenstrup Områdefornyelse Relation til gældende planer Svenstrup områdefornyelse er et større tværgående projekt, støttet af So- cialministeriet. Formålet med projektet er at søge at skabe et grundlag for udvikling af Svenstrup-Godthåb med udgangspunkt i lokalsamfundets egne ressourcer.

Status pr. 1. oktober 2007 4 arbejdsgrupper på det lokale niveau har sat fokus på henholdsvis Hobro- vej, Svenstrup Bymidte, Højvangscentret og det grønne. Arbejdet koordine- res i en tovholdergruppe i et samarbejde med Samrådet i Svenstrup. Pro- jektet er synliggjort gennem offentliggørelse af en grøn guide for Svenstrup- Godthåb området med inspiration fra skolebørn, byvandringer, åbning af en ny rekreativ sti, etablering af et græsningslaug, synliggørelse af projektet på det lokale, årlige marked ”Skipperdagene” og jævnlig presseomtale.

Projektets aktiviteter i 2007 Der er sat fokus på forskønnelsen af strækningen langs hovedlandevejen Hobrovej gennem Svenstrup – både hvad angår bygninger, tilstødende arealer og vejareal. Endvidere er der lavet et projekt for Guldbækken, der afgrænser både Svenstrup og Godthåb mod nord, og som indeholder gode muligheder for naturgenopretning og et rekreativt stinet. 13 oktober 2007 PK

Oversigt over lokalplaner september 07 oktober 07 november 07 december 07 januar 08 februar 08 marts 08 april 08 maj 08 LOKAKPLANFASER 1 1 Hvid: 10-078 1 Salling Stormagasin, Aalborg Priorieteret, men ikke tidsbestemt 10-0xx 1 Østre Havn 10-7-101 1 Vindmøllepark ved Nørrekær Enge o o xoooooooooooooooooo 1-1-101 2 Boliger og erhverv, Østerbro, Aalborg Midtby ooooooooooooooooooooo x o o x o o o Rød fase: 1-1-102 1 Butikker, erhverv mv., Fjordgade, Aalborg Midtby xoooooooooooo x o o o o o x o o o o o o x o o o o o o o x o o o Under udarbejdelse 1-1-103 1 P-hus og Højhus, Toldbodgade, Aalborg Midtby xooooooooooo x o o o o xoooooooooooooooooooo x o 1-1-104 1 Musikkens Hus, Aalborg Midtby x o o o o o x o o o o o xooooooooooooooo x o 1-1-105 1 Butikker og erhverv, Lykkeg.-Kjellerupsg., Aalborg Midtby Gul fase: 1-2-101 2 Erhvervsomr. nord for Stigsborg Brygge, Nr.sundby Midtby o o o o xoooooooooooooooo x o o x o o o Politisk behandling og 1-2-102 1 Stigsborgvej, erhverv mv. (Wrist) xooooooooooooooooo x o o o xooooooooooooooo x o offentlig høring af planforslag 1-4-101 1 Vangsminde karreen, Øgade-kvarteret 1-4-102 0 Markuskarreen o x o o x o o o 1-4-104 2 Boliger mv. v. Beddingen, Nyhavnsg. & Frøg., Ø-gadekvt. xooooooooooo x o o o o xooooooooooooo x o o o o o o o x Grøn fase: 20.21.06 0 Aktivitetspark ved Kongerslev skole, Sejlflod ooooooooooo x o o x o o o På vej til endelig vedtagelse 2-1-101 2 Boliger, Jørgen Berthelsens Vej, Nørresundby ooooooooooo x o o xooooooooooo x o o o o o x o o o 2-2-101 2 Erhverv, Teglværksgrunden, Nr. Uttrup o o o x o o o xooooooooooooo 2-2-102 2 Erhverv, Kystvejen, Bouet 2-3-101 2 Boliger og erhverv, Forbindelsesv./J. Berth. V., Nr.sundby 2-4-101 2 Boliger, Anders Mørchs Vej, Nørresundby o o o o o o x o o o o o xoooooooooooooooooo x o o o o o x o o o 2-4-102 1 Boliger ved Lindholm Høje Nørresundby xoooooooooooo x o o o x o o o o o o o 30-26-06 0 Boligområde på Egense Skanse, Egense 3-2-101 0 Boliger ved Provstejorden, Aalborg ooooooooooo x o x x o o o 3-3-101 2 Holbergkvarteret x o o o o o o o x o o o xooooooooooooooo x o 3-3-103 2 Fyrrebakken, Bundgårdsvej m.fl., xoooooooooo x o o xoooooooooo 3-3-104 0 Hasserishøj m.fl, Hasseris o x o o x o o o 3-3-105 2 Offentlige formål m.m., Bygaden 31 3-5-101 1 Boliger, Sofiendal Enge, Skalborg ooooooooooooo x o o o o o x o o o 40.07.06 0 Bolig- og erhvervsformål m.m., Sejlflod o o x o o o 4-1-102 2 Boliger, Hadsundvej, o o o o o o x xoooooooooooooooooo x o o x o o o 4-4-101 2 Boliger/erhverv, Unipark Vest, syd for Gigantium 4-4-102 2 Østligste finger i Unipark, nordligste 4-4-103 2 Østligste finger i Unipark, sydligste 4-5-101 0 Erhverv, Langagervej, Tornhøj ooooooooooooo x o o o o o x o o o 4-9-101 1 Cementfabrik 50.39.06 2 Åben-lav boligbebyggelse, Tofthøjvej, Storvorde ooooooooooooo x o o o o o x o o x o 5-2-101 2 Boliger og erhverv, Akelejevej, Vodskov x o o o o o o o o o 5-9-102 1 Vindmøllepark ved Lyngdrup, Uggerhalne o o xoooooooooooooooooo 6-1-101 0 Boliger, Bautastenen, Svenstrup 6-1-102 1 Boliger, institutioner og erhverv, Marathonvej, Svenstrup xooooooooooo x o o o o xoooooooooooooo x o o o o o o x 6-2-101 1 Hammerværket, Godthåb x o o o o o xoooooooooo 6-3-101 2 Dagligvarebutik og boliger, Nibevej, Frejlev 6-6-102 1 Fyrværkerilager Nørholmsvej xoooooooooo x o o xooooooooooo 8-1-101 0 Boliger tæt-lav, Storvorde (Vestermarksvej) 9-4-101 1 Erhvervsområde, Hals Havn Østpier o o o o o o x x o o o o o o o o o x o x o o o 9-5-101 2 Boligområde ved Nørregade, Hou ooooooooooo x o o xooooooooooo 9-6-101 0 Sommerhusområde ved Kystvejen, Hou o o o o o o x o o o o o o o x o o o L100 2 Boliger ved Hovvej-Lundevej og Grydestedvej, Nibe L101 2 Bolig- og erhvervsområde, Bislev L99 2 Boliger ved Rishøj, Nibe 1 Omr. ved Østerlandsvej, Nibe 1 Stigsborgkvarteret, Nørresundby

14 PK oktober 2007

LEDIGE AREALER TIL ERHVERV-, CENTER- OG OFFENTLIGE FORMÅL

! ! 1 Tylstrup Erhvervspark ... ca 3,95 ha ! 18 Troensevej, Aalborg Øst ... ca 0,48 ha ! 35 Tingstedet, Svenstrup ... ca 1,57 ha 1 Hjallerupvej

T ! ! ! y Tylstrup 2 Vestbjerg Erhvervscenter ... ca 4,98 ha 19 Nørremarksvej, Klarup ... ca 4,95 ha 36 Ridemandsmøllevej, Godthåb ... ca 0,42 ha l

s

t

r u ± ! 3 Vadum Erhvervscenter ... ca 8,93 ha ! 20 Venøsundvej, Aalborg Øst ... ca 1,58 ha ! 37 Ridemandsmøllevej, Godthåb ... ca 0,20 ha p

L

a

n

d

! 4 Bjerget, Langholt ... ca 0,23 ha ! 21 Byplanvej, Gug Øst ... ca 0,95 ha ! 38 Ridemandsmøllevej, Godthåb ... ca 0,86 ha e

v

e ! 5 Vangen, Nørre Uttrup ... ca 0,41 ha ! 22 Lodsholmvej, Klarup ... ca 6,20 ha ! 39 Flødalen, Svenstrup Syd ... ca 47,81 ha j Sulsted ! 6 Industrivej, Vester Hassing ... ca 1,51 ha ! 23 Pandoravej, Gug Øst ... ca 0,34 ha ! 40 Elledshøjvej, Ellidshøj ... ca 1,29 ha

j ! ! ! ve 7 Studievej, Nr. Uttrup ... ca 6,68 ha 24 CITY SYD ... ca 3,13 ha 41 Bizonvej, Kongerslev ... ca 2,20 ha by ! æ 2 S ! ! 8 Aslundvej, Vester Hassing ... ca 6,70 ha 25 Bygmestervej, Hals ... ca 0,63 ha Hammer Bakker

! 9 Teglvænget, Gandrup ! 26 Fortunavej, Gug Øst ... ca 0,70 ha Vestbjerg H

H j ! 10 Teglvænget, Gandrup ... ca. 0,70 ha ! 27 Industrivej, Storvorde ... ca 2,33 ha ø i r r

t r

s i h n

a g ! 11 Rørdalsvej, Aalborg Øst ... ca 28,90 ha ! 28 Gistrup Erhvervscenter ... ca 3,60 ha l s Vadum L m

a

o n

! t d o !

! ! e 12 Halsvej, Gandrup ... ca 0,81 ha 29 Atletikvej, Svenstrup Nord ... ca 1,64 ha 3 r 4 v v e j e Vodskov e j n n je ! ! T ve 13 Middelfartvej, Aalborg Øst ... ca 22,40 ha 30 Landholmvej, Storvorde ... ca 10,84 ha h tor i o s vm H t a alsv e h e iks j ! ! d Høveje er 14 Asssensvej, Aalborg Øst ... ca 14,07 ha 31 Fjordvej, Mou n ed L Fr o a n d Nørresundby Om ! 15 Svendborgvej, Aalborg Øst ... ca 5,65 ha ! 32 Bautastenen, Svenstrup ... ca 0,46 ha e far Ulsted v t sve e 5 jen j ! 16 Nørkæret, Aalborg Øst ... ca 74,37 ha ! 33 Tingstedet, Svenstrup ... ca 0,64 ha 6 7 ! ! 8 17 Langagervej, Aalborg Øst ... ca 2,24 ha 34 Tingstedet, Svenstrup ... ca 2,30 ha Vester Hassing Ho Hou Egholm uv 9 ej 10 11 Gandrup Limfjorden 13 12 n e j 14 e v d n Aalborg a 15 r 16 t 17 S 18 Aalborg Øst 19 Aa lb or 20 gv ej Ny Nibevej 21 22 24 23 Storvorde Frejlev 26 25 bevej Klarup Ni 27 Hals ej Eg orgv Sønderholm 28 enseve Aalb Gistrup j 29 30 Farstrup Visse Sejlflod Nibe Svenstrup

H

H a

o d 31 Løgstørvej b 33 32 ro s Egense ve 34 u j Godthåb n Gudumholm

d Mou

36 35 L a

n

37 d

38 e Sebbersund v Ferslev j

e e

j 39 v t

s Bislev j y e K v r o t o M Vaarst

e k s y j Ellidshøj d r Kattegat o N 40 j e v o r b o H j e Dokkedal v d n u s 41 lp a v Kongerslev H Vild mos evej

ANVENDELSE ERHVERV OMRÅDERNE Lille Vildmose

ERHVERVSOMRÅDER Vodskov Erhvervscenter blev udsolgt i 2006, og via opkøb planlægges der en yderligere ud- Områderne er vist i henhold til lokalplaner bygning af erhvervsområdet. eller kommuneplanens rammeområder. CENTEROMRÅDER Der er desuden mindre opkøb under forberedelse i Gandrup og i Mou. AREALER TIL OFFENTLIGE FORMÅL Som opfølgning på revision af detailhandelsbestemmelserne skal der i forbindelsemed ko- OPKØB (UNDER FORBEREDELSE) muneplanrevision igangsættes en detaljeret planlægning for City Syd. Først herefter forelig- ger der en endelig arealopgørelse.

15 oktober 2007 PK

LEDIGE AREALER TIL BOLIGFORMÅL

AKTUELLE BOLIGOMRÅDER FREMTIDIGE BOLIGOMRÅDER

! 2 Kidholm, Langholt ... 2 grunde 1 Sulsted ± 3 Langholt Hjallerupvej

T ! 5 Nørtoftvej, Ulsted ... 4 grunde y Tylstrup l

s

t 4 Ulsted r u

p

L ! 6 Irisvej, Vester Hassing a

7 Lindholm n

d

e

v

e

8 Hou j ! 10 Nørlund, Gandrup ... 2 grunde 9 Gandrup Sulsted

! 11 Dråben, Vester Hassing ... 31 grunde !1 13 Storvorde j ve by Sæ ! 12 Ribevej, Aalborg Øst ... 6 grunde 14 Hals Nord Hammer Bakker 15 Gug Sydøst

! 16 Hyttefadet, Hals Nord ... 24 grunde Vestbjerg

18 Svenstrup H

H j ø i

r r

t r

! s i 17 Ikarosvej, Gug Sydøst 19 Farstrup h n

a g l s Vadum m L

a ! o Langholt 20 Gudumholm t n o d !2 !

r e 23 Asgården, Svenstrup ... 13 grunde v e v j e Vodskov

e j 21 Mou n en T ej ! v 3 h tor i o s ! vm H 24 Sebbersundvej, Bislev ... 5 grunde t a alsv e h e 22 Godthåb ks j d Høveje eri n ed L Fr o a n

26 Kongerslev d O ! Nørresundby m 25 Stillekrogen, Ellidshøj ... 4 grunde e far Ulsted v t sv ! e eje j n !5 !4 ! !7 ! !6

! H Vester Hassing ! Hou !8 Egholm 10 !9 ou ! v !11 e j

Gandrup Limfjorden

n e j e v d n Aalborg a r t S

Aalborg Øst ! ! A !12 a lb or gv ej Ny Nibevej !15 !14 Gug ! Storvorde Frejlev ! !13 !17 Klarup !176 Nibevej Hals

ej Eg orgv enseve Aalb Gistrup j

Farstrup !18 Visse Sejlflod Nibe Svenstrup

H

!19 H a Lø ob d ! gst 20 ø s rvej ro Egense ve u j Godthåb n Gudumholm d Mou !21

L

a ! !22 n !253 d e

Sebbersund v Ferslev j

e e

j v

t ! s !264 Bislev j y e K v r o t o M Vaarst

e k ! s y ! j !275 d r Ellidhøj Kattegat o

N

j e v o r b o H j e Dokkedal v d n u s lp a v Kongerslev H Vild mos !26 evej

BOLIGAREALERNES BOLIGER STATUS I 2008 vil der være væsentligt bredere udbud, som i Lille Vildmose de følgende år vil blive fulgt op af yderligere udbyg- AKTUELLE BOLIGOMRÅDER ningsmuligheder. FREMTIDIGE BOLIGOMRÅDER

16