Kommuneplanrevision Midt

Kommuneplanen skal revideres for Midtbyen. Revisionen om- fatter Aalborg og Nørresund- by Midtby, Øgadekvarteret og Vestbyen.

Dette hæfte er Byrådets invitation til debat og præsenterer debattens hovedspørgsmål.

Det er nu, vi gerne vil høre din mening. På bagsiden kan du se DEBAT hvornår og hvordan du kan få indflydelse.

ffordebat_samletordebat_samlet TRYK4_sonja.inddTRYK4_sonja.indd 1 18-08-200518-08-2005 12:03:4312:03:43 Status og forudsætninger

publikumsorienterede, offentlige og kommercielle ser- områderne blive gennemført en særskilt offentlig debat. vicefunktioner og på fremtidens videnserhverv. Byens Omdannelse til rekreation eller nye byfunktioner skal Med kommuneplanens nye profi l som kultur-, videns- og studieby skal styrkes, og tilrettelægges med respekt for områdernes historie og hovedstruktur er de overord- storbykvaliteten forstærkes - bl.a. ved at fremme ”gade- sammenhæng med nabo-områderne. Det skal ske på en nede retningslinjer for byens kulturen” og satse på kulturelle fyrtårne som Musikkens måde så vi kan opnå liv og aktiviteter, tilgængelighed, va- udvikling lagt fast, og dermed hus og Nordkraft. Bydelene skal fortsat udvikles som vel- riation, rekreation og bymæssige kvaliteter. principperne for den revision fungerende lokalsamfund og bygge videre på hver deres af kommuneplanen, som vi identitet, særpræg og kvalitet. Trafik skal igang med. Sammen med hovedstrukturen for Aalborg Kommune er Arkitekturpolitik der vedtaget en vejudbygningsplan og en trafi k- og miljø- Med fokus på arkitekturtemaet og hensynet til særligt handlingsplan. En række projekter påtænkes gennemført, De væsentligste bindinger fra værdifulde by- og landskabselementer skal der arbejdes herunder projekter i Aalborg og Nørresundby midtby. hovedstrukturen fremgår af hen imod et attraktivt storbymiljø. Der er udpeget arkitek- dette opslag. På de følgende toniske indsatsområder i tre kategorier, som med forskel- Centralt i Aalborg neddrosles trafi kken langs havnefron- sider kan du se idéer, mulig- lig vinkel skal ofres særlig opmærksomhed: Som ”særlige ten, så byen og havnen kommer til at hænge bedre sam- interesseområder” nævnes Havnefronterne, Middelalder- men. Forlægning af Karolinelundsvej er en forudsætning heder og debatspørgsmål om byen, Øgadekvarteret og Godsbanearealet. Som ”aktu- for ombygning af Nyhavnsgade-Slotspladsen-Strandve- den konkrete omdannelse. elle indsatsområder” er gaderummene Nyhavnsgade, jen. Desuden er det planlagt at etablere en række cykel- Boulevarden-Østerå, Østerbro-Karolinelundsvej, Hobro- stier og cykelbaner for at forbedre fremkommelighed, sik- vej og Vesterbro med Limfjordsforbindelsen. Slagteriet og kerhed og tryghed for cykeltrafi kken. Trafi ksikkerhed er Godsbanearealet får status som ”arkitektoniske eksperi- prioriteret højt. Byens og bydelenes rolle mentarier”. Aalborg og Nørresundbys unikke placering ved Limfjor- Ombygning af krydset ved Borgmestersvinget i Nør- den, og samspillet mellem byen og det mangfoldige land- Byomdannelse resundby skal understøtte den fremtidige byudvikling i skab - fjorden, bakkerne, de fl ade enge og ådalene - er Potentialet for byudvikling og vækst i Midtbyen ligger pri- Stigsborgkvarteret med til at give byen en særlig karakter og kvalitet. Visio- mært i omdannelse af tidligere erhvervsområder. De sær- nen er at styrke disse grundlæggende kvaliteter og sam- lige kvaliteter, som landskabet og fjorden byder på, skal Natur, parker og landskaber spillet mellem dem gennem den videre planlægning. udnyttes, og der skal skabes bedre forbindelser og sam- Det grønne skal indgå i byens omdannelse og udvikling menhænge mellem byområderne og fjorden/havnefron- og bidrage til smukkere byer og landskaber. Markante Aalborg og Nørresundby skal som ét center være dyna- ten. Det er intentionen, at Aalborgs identitet som ”byen grønne træk og landskabskiler som Østeråkilen og Ka- moen i den regionale og lokale udvikling og stå stærkt ved fjorden” styrkes og videreudvikles. rolinelundskilen skal styrkes og synliggøres, ligesom til- i konkurrencen med andre storbyer. Her skal satses på gængelighed til grønne opholds- og aktivitetsarealer skal Hovedstrukturen defi nerer en række byomdannelsesom- sikres. Muligheden for at bruge Limfjorden skal forbedres, råder som højt prioriterede. Aalborg Havnefront mellem og fl ere adgangsmuligheder hertil samt stiruter langs fjor- Landskabet giver byen karakter Limfjordsbroen og Korn- og Foderstofvirksomhederne den har høj prioritet. med bl.a. Musikkens Hus og Nordkraft vil blive realiseret i løbet af de kommende år. Nørresundby Mellem Broerne Detailhandel er under omdannelse, som videreføres med omdannelse Aalborg skal fortsat udvikles som et attraktivt center for af det privatejede Slagteriområde. Det tidligere værftsom- detailhandel i Nordjylland. Strøggaderne skal bevares råde Stuhrs Brygge samt området ved Lindholm Brygge som byens attraktion med varierede butikker og møde- er under udbygning og skal færdiggøres. Skudehavnen steder, og der skal gøres en indsats for at skabe smukke og Godsbanearealerne kan måske snart komme i spil, sammenhænge mellem strøggaderne, pladserne, havnen mens Stigsborgkvarteret foreløbig ligger i venteposition og de kulturelle knudepunkter. for omdannelse. For at styrke centerområderne i de enkelte bydele skal Håndværkerkvarteret, Østerbrokvarteret og Sundshol- butikker primært placeres inden for afgrænsede butiks- men er områder til gradvis omdannelse, mens Østre områder. Der skal sikres en god trafi kal tilgængelighed Havn fra Danyard mod øst, Korn- og Foderstofområderne for alle trafi karter til byens butiksområder. Udenfor de af- i Aalborg og Nørresundby, området mellem Stigsborgvej grænsede detailhandelsområder i by og bydele kan der og Limfjordstunnelen og området omkring Spritfabrikken placeres små butikker på max. 250 m2. Dog kan butikker defi neres som perspektivområder for byomdannelse. på op til 1000 m2, i særlige tilfælde hvor det sker i tilknyt- ning til et boligområde og med et lokalt opland, også pla- Områderne har forskellige roller. Forud for egentlig plan- ceres udenfor de afgrænsede detailhandelsområder. Revisionsområdets afgrænsning lægning af bebyggelse og anvendelse vil der for hvert af

ffordebat_samletordebat_samlet TRYK4_sonja.inddTRYK4_sonja.indd 2 18-08-200518-08-2005 12:03:4812:03:48 Kommuneplan Midt - fordebat

Med byrådets vedtagelse af hovedstrukturen er der truffet beslutning om byomdannelsesområder og deres prioritet, om arkitekturpolitik, vejstruktur, detailhandel og grønne forbindelser

Højt prioriterede byomdannelsesområder

Områder til gradvis omdannelse

Perspektivområder

Detailhandelsområder

Kommende vej- og/eller stiprojekter i henhold til vejudbygningsplanen.

Nørresundby Midtby

Vestbyen

Godsbanearealerne grænser op til den ﬂ otte byfront langs Jyllandsgade Aalborg Midtby

Øgadekvarteret

Vesterbro er et af de aktuelle indsatsområder, hvor øn- sket om et unikt byrum skal tilgodeses, og den karakteri- Østeråkilen/Karolinelundskilen stiske funkisarkitektur skal styrkes

ffordebat_samletordebat_samlet TRYK4_sonja.inddTRYK4_sonja.indd 3 18-08-200518-08-2005 12:03:5912:03:59 IndustriensIndustriens områder områder - - arkitektur arkitektur og og kultur.. kultur

Rørdals skyline er kendt af alle

Aalborg Kommune har købt Nordkraft for at udvikle og DAC - en ny bydel i tæt sammenhæng med bevarings- Arbejdere på havnen i 1930 indrette et kraftcenter for kultur og fritid værdigt industrimiljø

”Ikke alle byer har store kirker eller monumenter, men Fra industriby til vidensby Fælles for industriområderne ved Limfjorden er den sær- nogle har som Aalborg fantastiske levn fra de sidste Aalborgs historie går tilbage til den tidlige middelalder, lige struktur og bygningernes skala. Der er tale om meget hundrede års industrikultur. Disse kan ved nyfortolkning hvor byen opstod på det sted hvor fjorden er smallest. I markante bygninger med store volumener, som afgrænser med omtanke bidrage til at stabilisere den historiske krydset mellem land- og søtrafi k udviklede den sig som byen mod fjorden og vidner om byens industrihistorie. hukommelse for alle byens borgere. en central handelsby i det nordlige Europa. Ådeltaet og Sammensatheden på et givet sted, hvor før og nu mø- det fl ade land ved fjorden var rammen om den første by- DAC/Lindholm Brygge des, imødekommer nutidens interesse for kompleksitet. dannelse, og den centrale midtby er stadig præget af mid- Dansk Andels Cementfabrik havde cementproduktion i Fremfor at bo i et homogent, ensartet moderne bolig- delalder- og resæssancebyens oplevelsesrige gade- og Nørresundby fra ca. 1911 til 1979. Området er omdannet og kontorområde, vil mange mennesker hellere møde bebyggelsesmønster. efter en plan fra 2000 til blandede bolig- og erhvervsfor- noget historisk i deres dagligdag, erfare at mennesker mål. Siemens kontorbygning er dominerende, det samme har levet her før dem, og med nogen sandsynlighed vil I 1. halvdel af det 20. århundrede udviklede Aalborg sig er de to tvillingesiloer som erstatter den oprindelige silo. gøre det efter dem. for alvor som industriby, og de rygende skorstene i byens Det gådefulde fravær af fordums liv og funktioner i af- skyline blev centrale for byens identitet. Men det er ikke Noget af det oprindelige fabriksanlæg er bevaret med skrællede rum af stor udstrækning er sikkert nutidens industrien vi skal leve af i fremtiden, og en kraftig om- henblik på omdannelse. Industrikomplekset består af svar på den romantiske følelse, man i sin tid nærede dannelse mod et moderne vidensbaseret bysamfund er meget markante bygninger med tynde hvælvede tagkon- overfor antikke ruiner henliggende i et parklandskab. i fuld gang. Gamle markante industrier, som har præget struktioner og facader med høj detaljeringsgrad. Den cen- Det minder os om tidens rov i tingene, giver et større byen på godt og ondt, er under omdannelse. Bare i løbet trale del af fabriksanlægget står stadig tom og afventer perspektiv på her og nu, og viser en rigdom af afl ejrin- af de sidste 10 år er DAC, Eternitten, Slagteriet, Kemira, istandsættelse og ny anvendelse. ger i de menneskelige aktiviteter i den moderne histo- Nordkraft, Kvægtorvet og værftsarealerne kommet i spil rie.” Carsten Thau, idehistoriker og professor, Kunstakademiets Arkitektskole til byomdannelse.

”Sporene fra industrien skal bevares - og vildskaben, saf- ten og kraften fra industribyen skal skrives ind i fremtiden” (ArkitekturForum Aalborg)

ffordebat_samletordebat_samlet TRYK4_sonja.inddTRYK4_sonja.indd 4 18-08-200518-08-2005 12:05:1412:05:14 Kommuneplan Midt - fordebat

De store bygninger på Østre Havn er med til at deﬁ nere Med lukningen af Limfjordsværftet er Skudehavnen i dag industribyens identitet en fritidshavn med et enestående træskibsmiljø Portland er en markant del af byens skyline

Korn- og Foderstof lysreklame understøtter oplevelsen af det høje kvalitetsni- Korn- og Foderstofvirksomhederne, både nord og syd for veau i det gamle fabriksanlæg. Spritfabrikken har fornylig Kan vi finde inspiration i de eksi- fjorden, er i drift som en naturlig del af havnen. Høje siloer udvidet sin produktion i området. sterende bevaringsværdige byg- og skibstrafi k markerer at der stadig er aktivitet på hav- ninger og store volumener til at nen. Pakhuse og siloer har betydning for byens skyline Værftsområdet og havnemiljø, og en stor del af bygningerne er vurderet Planlægning af værftsarealernes omdannelse har stået skabe nye rammer? bevaringsværdige af Aalborg Kommune. på siden 2001, og i øjeblikket er boliger og kontorer under opførelse. Tørdokken bevares og fyldes med vand, Hvad skal områderne bruges til ? Østre Havn blev anlagt i 1903. Det fl otte havnebassin vil som et historisk spor der kan bidrage til bymiljøet i den på sigt kunne udnyttes til rekreative formål. Den ældste nye bydel. Den gamle værftshal fra 1918, med opspros- Hvilke bygninger er væsentlige at eksisterende silo blev bygget i 1925-31. Nord for fjorden sede vinduesfl ader og raffi nerede bygningsdetaljer, skal bevare for at fastholde identite- dominerer Peder P. Hedegaards skarptskårne pakhuse i bevares, men anvendelsesmulighederne begrænses af gule mursten og siloerne i jernbeton. forurening fra korn- og foderstofvirksomhederne i form af ten som industriby ? støv og lugt. Spritfabrikken Hvilke nye funktioner kan der De Danske Spritfabrikkers markante fabriksanlæg er be- være i bygningerne? varingsværdigt. Randbebyggelsen er opført i tegl med håndværksmæssig udførelse af høj kvalitet og fi ne detal- jer. Siloerne til Spritfabrikkens produkter og den markante

ffordebat_samletordebat_samlet TRYK4_sonja.inddTRYK4_sonja.indd 5 18-08-200518-08-2005 12:05:1912:05:19 Nørresundby Havnefront

Eksisterende og planlagt byggeri - Lindholm Brygge

Attraktive lokaliteter for nye virksomhedestyper på DAC området Lindholm Strandpark

Nørresundby - byen på solsiden Nørresundby ligger attraktivt på den sydvendte side af Skovvejkvarteret Skansebakken og Lindholm Høje. Nord for det smalle og langstrakte havnelandskab, der danner overgangen mellem byen og fjorden, ses den kuperede kridtbanke med markante toppe og dramatiske ar efter kridtudvinding. Fra Skansebakken er der en storslået udsigt til Limfjordens Slagteriet slyngede forløb, de ﬂ ade fjordlandskaber, den gamle bykerne og Aalborgs silhuet. Nørresundby ligger på Limfjor- dens solside. I det stærke lys ligger byens solbeskinnede Nygade havnearealer som en invitation til nye rekreative bymæs- sige aktiviteter. Mellem Broerne Det er målet at styrke samspillet mellem by og havn, så borgerne får let adgang til fjordarealerne. Der er en land- skabeligt ﬂ ot kontrast mellem den lige havnekaj og de Omdannelse af Slagteriområdet, der ligger centralt i Nør- Brolandingen bløde arealer, henholdsvis vest for Jernbanebroen og øst resundby, sker i forlængelse af den igangværende byom- for Stigsborg Brygge. Kortet illustrerer de eksisterende dannelse på havnearealerne vest for Limfjordsbroen, og forhold på Nørresundby havnefront, samt planlagte byg- skaber forbindelse med Lindholm Strandpark vest for gerier. Jernbanebroen. Fjernelse af Slagteriet giver mulighed for udsyn og tilgængelighed til fjorden fra det byfornyede Lindholm Brygge boligkvarter omkring Skovvej samt Skansekvarteret. Om- Lindholm Brygge, det tidligere DAC område, er i dag næ- dannelse og tilføjelse af nye byfunktioner skal gøre områ- sten omdannet og udbygget til et nyt attraktivt byområde det til en attraktion for hele Nørresundby. med boliger, primært til +55, kontorer og Teknisk Skole. ne for de bagvedliggende ejendomme. Det er et klart mål Området har en attraktiv beliggenhed på fjordens solside Den forestående planlægning af bebyggelse og indretning at skabe gode forbindelser mellem hele midtbyområdet tæt ved rekreative arealer, indkøbsmuligheder og offent- på området vil bl.a. ske på baggrund af 3D analyser. og havnefronten, bl.a. via Nygade som er forlænget ned lige transportmuligheder. til lystbådehavnen. Mellem Broerne Slagteriet Omdannelse af havnearealerne foran Vesterbrogade og Området ved Brolandingen er også under omdannelse, Slagteriet stoppede sin produktion i sommeren 2004. midtbyen er i fuld gang med nybyggeri og etablering af by- og foreningshuset Kulturbroen er netop færdigt. Målet er Området er købt af et privat selskab, og planlægningen af park. Helhedsorienteret Byfornyelse i Nørresundby satte at nedlægge den nordlige vej på tværs under broen og området er igang. Der var offentlig fordebat om Slagteri- i 1999 og 2000 fokus på planlægning af området. Der var indrette hele området til et mødested med plads til både områdets fremtid fra 3. maj til 2. juni 2005. megen debat om byggeriet og om lys- og udsigtsforholde- færdsel, ophold, aktiviteter og parkering.

ffordebat_samletordebat_samlet TRYK4_sonja.inddTRYK4_sonja.indd 6 18-08-200518-08-2005 12:05:2612:05:26 Kommuneplan Midt - fordebat

I Stigsborgkvarteret er der på sigt mulighed for at få skabt et alsidigt bykvarter i et grønt landskab med offentlig fjordpark og masser af aktivitetsmuligheder Fra Skansen er der en storslået udsigt til Limfjorden og den gamle bykerne Collage af landskabsarkitekt Stig L. Anderson

NØRRESUNDBY-SIDEN Hvordan kan kvaliteterne ved fjorden bedst udnyttes til gavn for byens borgere? Havnepromenade og fjordparker - hvordan skal de indrettes? - hvor skal der være aktiviteter? - skal der være bademuligheder? - hvilke historiske spor er interes- sante at bevare? - hvordan skal der tages hensyn til vind- og lysforhold? Stigsborg kvarteret Hvem skal bo i de nye områder? - hvordan kan områderne gøres Hedegaard attraktive for børnefamilier?

Ny kommunal Hvordan kan forbindelserne mel- administrationsbygning lem boligområderne og havnearealerne styrkes? Stigsborg kvarteret I 2003 blev der afholdt en offentlig debat om hvordan Hvordan kan sammenhængene Hedegaard Stigsborgkvarteret kan omdannes til et nyt attraktivt by- styrkes på langs og på tværs af Der er etableret en banesti og et offentligt grønt område kvarter, med vægt på landskabet og fjorden som det fjorden? nord for Hedegaard. Havneområdet foran Hedegaard identitetsskabende element. Den videre planlægning er har status som erhvervshavn, og det er ikke længere of- midlertidigt stillet i bero. Området er stadig en barriere for fentligt tilgængeligt på grund af de nye havneregulativer færdslen langs fjorden, og derfor er der forslag om at an- Skal der være plads til høje huse som skal forebygge terrorhandlinger. lægge en rekreativ sti langs vandet i en grøn korridor. ved vandet? Hvor?

ffordebat_samletordebat_samlet TRYK4_sonja.inddTRYK4_sonja.indd 7 18-08-200518-08-2005 12:08:0112:08:01 Aalborg Havnefront

Skudehavnen Vestre Bådehavn

Vestbyens Fjordpark

Skitse til Jomfru Ane Parken på Aalborg Centrale Havnefront (Illlustration v. Ark.fa. C. F. Møller, Vibeke Rønnow Landskabsarkitekter Aps og COWI A/S - må kun bruges ned angivelse af firmanavne)

Aalborg - byen ved fjorden Mellem Broerne Aalborgs identitet som byen ved fjorden skal styrkes og udvikles. Der skal skabes visuelle forbindelser og bevæ- gelsesmønstre på langs og på tværs af fjorden, og ikke mindst mellem de bagvedliggende bydele og fjordarealerne.

Det er et mål med havneomdannelsen at opnå forskel- Jomfru Ane Parken lighed, liv og variation. Det handler også om at udnytte de attraktive muligheder der ligger i landskabet, de særlige kvaliteter i den strømfyldte fjord der skærer sig som en ﬂ od gennem landskabet og byen, og om at udnytte kon- trasten mellem den tætte by og fjordens åbne ﬂ ade og det Slotspladsen intense lys. Der kan være store forskelle i bebyggelses- former og -strukturer, men det afgørende er tilpasning til Utzon Park stedet og høj kvalitet i plan og byggeri.

Herlighedsværdierne er det som skal tiltrække mennesker. Arbejdspladser og boliger skaber liv, bevægelse og behov for butikker og cafeer. Mulighederne for fodgæn- Mellem Broerne ger- og sportsaktiviteter skal øges, og der skal være plads Den nye bebyggelse Mellem Broerne i Aalborg har været til forskellige kulturer og livsformer. Jo mere liv og aktivitet mere end 10 år undervejs, og er bygget efter en lokalplan der kommer, des mere trygt og komfortabelt bliver det at fra 1993. Målet var at bygge byen helt ud til vandet, i for- være her. Kortet illustrerer eksisterende forhold og beslut- længelse af Vestbyen i en tilsvarende karrestruktur. Ka- tede projekter på Aalborg Havnefront. nalen skulle trække vand-elementet helt ind til Vestbyen som et attraktivt byrum. Bydelen består af en blanding af Fjordparken og Skudehavnen boliger og erhverv. Der har været megen kritik af områ- Vestbyens Fjordpark er det grønne åndehul ved fjorden det for at være for tæt og for at savne liv og cafémiljø. I vest for Jernbanebroen. Nærheden til de grønne arealer erkendelse heraf blev planen ændret i 2000, og der blev Vejanlægget Nyhavnsgade-Slotspladsen-Strandvejen op- langs fjorden er en særlig kvalitet ved Vestbyen. Målet etableret en bypark i stedet for mere byggeri. leves i dag som en kæmpe barriere mellem midtbyen og er at fastholde hele området som et attraktivt fritids- og havnefronten. Der etableres en gennemgående prome- rekreativt område med høj grad af offentlig adgang. Med Mulighederne for cafémiljø og havneliv er til stede. Hvad nade og et nyt vejanlæg med biltraﬁ k i to gennemgående lukningen af Limfjordsværftet er Skudehavnen i dag en skal der til for at tiltrække ﬂ ere mennesker og aktiviteter? kørespor, cykelstier, fortove og rabatter, så der opnås en fritidshavn med bl.a. et enestående træskibsmiljø. En god og direkte sammenhæng mellem den tætte midtby og omdannelse af Limfjordsværftet skal ses i sammenhæng Aalborg Centrale Havnefront havneområdet. med nabovirksomhederne. Der skal laves en helhedsplan Aalborg Centrale Havnefront ligger foran middelalderby- for området mellem Skudehavnen og Vestre Bådehavn. en, hvor fjorden er smallest og danner et stort sving. Pla- Det grønne, det rekreative og det publikumsorienterede Ny bebyggelse skal indpasses i og styrke det maritime nerne for området er vedtaget, og omdannelsen forventes er gennemgående temaer for alle delområderne langs miljø. gennemført over de næste 4-5 år. området.

ffordebat_samletordebat_samlet TRYK4_sonja.inddTRYK4_sonja.indd 8 18-08-200518-08-2005 12:10:3212:10:32 Kommuneplan Midt - fordebat

Jomfru Ane Parken indrettes med aktivitets- og opholds- Østerbrokvarteret er nedslidt og trænger til et løft. Om- Forbindelsen til Øgadekvarteret går via Skibsbyggerivej. områder med plads til restauranter, sportsaktiviteter og rådet er udpeget til ”gradvis byomdannelse”, bl.a. er der Hvad skal der til for at området omkring Stuhrs Brygge havnebad. Slotspladsen udvides og voldanlægget frem- ønsker om en omdannelse af området ved Østre Havne- kan blive et rekreativt åndehul for Øgadekvarteret? hæves, så hele slotsanlægget genvinder sin betydning. gade. I de kommende år vil der blive gennemført byforny- Slotspladsen udføres som en grøn ﬂ ade af græs. Områ- else i form af forbedring af friarealer og boligejendomme. Industriområderne i øst, værftet det mellem Slotspladsen og Slotshotellet tænkes anvendt På sigt, når miljøforholdene tillader det, kan der ske om- til et Utzon Center og ungdomsboliger placeret i et åbent Byrådet har truffet beslutning om Helhedsorienteret By- dannelse af de østlige industriområder ud mod Limfjords- grønt område. Lokalplan er under forberedelse. fornyelse i Østerbrokvarteret. Projekterne handler bl.a. tunnellen. I den forbindelse vil det være et mål at sikre om byrum, grønne pladser og traﬁ kale og sociale forhold. gode forbindelser fra Vejgaard til havneområderne. Når Områderne ved Musikkens Hus, Kvægtorvet og Nordkraft Der er løbende borgerinddragelse i alle delprojekter. det bliver aktuelt, vil der være en åben proces om visioner bliver et kulturelt kraftcenter med masser af liv, musik og og planlægningsmuligheder, forud for egentlig planlæg- teater, og der bliver muligheder for ophold og aktiviteter. Stuhrs Brygge ning af omdannelsen. Karolinelundskilen, som forbinder havnefronten med Ti- Det tidligere værftsområde er under omdannelse til blan- voli og Godsbanearealerne, indrettes som et grønt om- det byområde. KMD bygger 26.000 m2 kontorer på begge råde med parkering. sider af Tørdokken, og øst herfor bygges boliger med udsigt over fjorden. Helhedsorienteret Byfornyelse Østerbro Korn- og Foderstofområdet med DLG og Hedegaard er et fungerende industriområde. Virksomhederne forurener AALBORG-SIDEN nærområdet med støv, lugt og støj, og områderne vest og øst herfor er såkaldte ”bufferarealer” hvor der ikke kan Hvordan skabes liv på havnen? være boliger eller andre følsomme anvendelser. Disse - hvem skal bruge områderne? områder indrettes til grønne arealer. - hvilke historiske spor er inte- ressante at bevare? - hvordan skal der tages hensyn Stuhrs Brygge til vind- og lysforhold? ken Skal der være plads til høje huse ved vandet? Hvor? Det kommende Korn- og Foderstof Musikkens Hus Karolinelundskilen Hvordan kan forbindelserne mellem boligområderne og havnearealerne styrkes? - mellem Vestbyen og fjorden Nordkraft Østerbro kvarteret - mellem Øgadekvarteret og Stuhrs Brygge?

Kan vi bruge vandet mere aktivt? Tivoli - skibe i havnen? Østre Anlæg - småbådssejlads? - husbåde? - bademuligheder?

Kan der skabes bedre forbindelser og adgangsforhold - på tværs af fjorden? - havnepromenader og stier langs vandet?

ffordebat_samletordebat_samlet TRYK4_sonja.inddTRYK4_sonja.indd 9 18-08-200518-08-2005 12:10:5412:10:54 Aalborg Midtby

Der foreligger allerede en detalje- ret planlægning for midtbyområ- det. Det, der skal ske i forbindelse med den forestående områdere- vision, er først og fremmest en ajourføring, men også en fornyet fokus på helt aktuelle områder og temaer.

Igangværende omdannelse En lang række af hovedstrukturens mål er allerede ved at blive realiseret. Med omdannelsen af tidligere erhvervs- områder frigives attraktive og centralt beliggende arealer til nye bymæssige og rekreative formål, som f.eks. den planlagte boligbebyggelse ”Trækbanen” på de Sauerske grunde. Byfornyelsen i Nørresundby, Aalborg Vestby, Danmarksgadekvarteret og Øgadekvarteret har medført, og medfører fortsat et massivt kvalitetsløft i områderne. Budolﬁ Plads Forlægning af Karolinelundsvej er en forudsætning for fredeliggørelse af midtbyområdet vest herfor. Der er fokus på arkitektur i planlægning, samt på renovering af byens gader og pladser. Ikke mindst Østerågade-Boulevard pro- jektet er med til at forbedre og forskønne rammerne for vores daglige færden i midtbyområdet.

Hvordan får vi skabt - og styrket - steder og områder med identitet? Har Aalborg og Nørresundby forskellige roller Danmarksgade kvarteret som skal dyrkes - solsiden overfor den mere pulserende og aktive midtby? Hvordan skal løbende fornyelse ske? Skal nybyggeri underordne sig eller markere vores tid, og må det sprænge byens skala? Nye bolige Byens rum Byfronten langs Jyllandsgade Sauers Pla Der er fortsat fokus på forbedring og forskønnelse af byens rum. I helhedsplanen for Midtbyen er en lang række projekter lagt i støbeskeen. Renovering af Boulevarden er Godsbanearealet igangsat, og Østerågade Nord med Toldbodpladsen står for. Kan Østerå forlægges ind Den 2. januar 2012 udløber en lejeaftale for Budolfi Plads, over Godsbanearealet? og der bliver mulighed for at redefi nere brugen af områ- Håndværk det. Iværksættelse af en idé-konkurrence synes oplagt. Skal der være boliger og erhverv, fl ere rekreative områder - evt. en plads som der var engang - eller vil vi bevare en centralt placeret indkøbsmulighed? Og hvad med parkering?

Det er ønsket at nye p-huse i kommunen etableres i forbindelse med større veje. I 2005 nedrives Metax p-hus, og der opføres et nyt med 850 offentlige betalingsparke- ringspladser. Der er planer for andre p-huse er ved Gåse- Trækbanen - et projekt for boligbebyggelse ved Sauers pigen, Sauers Plads,Toldbodgade og Musikkens Hus. Plads Udarbejdet af C.F. Møllers tegnestue

ffordebat_samletordebat_samlet TTRYK4_sonja.inddRYK4_sonja.indd 1100 18-08-200518-08-2005 12:11:0812:11:08 Kommuneplan Midt - fordebat

Sønderbro Hvad skal byens rum kunne an- Sønderbro er en primær indfaldsvej til byen fra syd. Det vendes til? er her byens gæster får det første indtryk. Denne syn- - aktiviteter? lighed forpligter, og Sønderbros nærmeste omgivelser - ophold og parkering? kræver derfor særlig opmærksomhed. Hvordan skal de indrettes? Hvilke signaler er det vi gerne vil sende ved ankomsten til byen? Er det f.eks en grøn karakter der skal dyrkes? - grønt, med blomster, kunst Boliger? Eller er det snarere højt proﬁ lerede facadeer- og/eller med brug af lys? hverv der skal satses på? Hvilke kvaliteter skal tilføres for at skabe identitet, og hvordan skal omgivelserne be- arbejdes for at byde velkommen til Aalborg på en god måde?

Godsbanearealet 3D værktøjet. Skal der åbnes mulighed for at bygge højt Østerådalens forløb fra Lindenborg Ådal og ind i Aalborg og f.eks opføre et særligt fi xpunkt på Godsbanearealet? afbrydes ved Godsbanearealet. Området har derfor en central placering når det handler om at sikre den grønne Håndværkerkvarteret kiles sammenhæng med det tætte byområde og fjorden. Håndværkerkvarteret kan ses som forbindelsesleddet mel- Ligeledes har området en central placering i forhold til lem Godsbanearealet og Eternittten, og en omdannelse vil den kollektive trafi k. Med en omdannelse af området åb- åbne mulighed for nye rekreative og strukturelle sammen- nes der mulighed for at skabe en helhed mellem trafi k- hænge i byen. Områdets anvendelse spænder idag vidt, knudepunktet ved banegården, den fl otte og homogene med såvel miljøbelastende virksomheder som boligerne ud byfront langs Jyllandsgade og nye rekreative strukturer mod Sønderbro.

der forbinder Østerådalen og fjorden. Karolinelundsvej Med områdets centrale placering bør vi tænke mere mål- Godsbanearealet er et højt prioriteret omdannelsesom- rettet: Hvad vil vi med Håndværkerkvarteret? De meget råde og udpeget som særligt arkitektonisk interesseom- miljøbelastende virksomheder hører ikke længere hjemme råde. Det står overfor et fuldstændigt skift i anvendelse midt i byen. Kunne man forestille sig at området på sigt og struktur. Forud for igangsættelse af byomdannelse for omdannes med ﬂ ere miljøvenlige virksomheder? Hvordan Godsbanearealet vil der være en åben proces om om- mener du at området skal omdannes, og hvilke funktioner dannelsen. skal der være? r på ads Kunne man forestille sig at Østerå forlægges ind over Den del af Håndværkerkvarteret der indgår i debatten ”Aal- Godsbanearealet så der skabes et samspil mellem be- borg og Nørresundby midtby” ligger nord for Østre Allé, Sønderbro byggelse, det grønne og vandelementet? Muligheder for mens området syd herfor netop er blevet debatteret i for- at bygge højt kan analyseres nærmere, bl.a. med brug af bindelse med kommuneplanrevisionen for Vest-Aalborg.

Godsbanearealet og Håndvær- kerkvarterets potentiale og kerkvarteret centrale beliggenhed åbner op for mange muligheder.

Hvad skal være målene for omdannelse af Godsbanearealet og Håndværkerkvarteret? Er der historiske spor som er vig- Hvordan kan vi bedst udnytte Godsbanearealet som knu- tige at bevare i omdannelsen? depunkt mellem den grønne struktur, den centrale by og den kollektive traﬁ k?

ffordebat_samletordebat_samlet TTRYK4_sonja.inddRYK4_sonja.indd 1111 18-08-200518-08-2005 12:11:2412:11:24 Deltag i debatten...! Hvad mener du? Der er offentlig debat fra den 17. august til den 12. oktober 2005. Byrådet inviterer alle in- tereserede til borgermøde på Medborgerhuset mandag den 29. august 2005 kl. 19.00. Hvilke mål skal der være for de Der kan aftales andre borgermøder efter ønske. Der er konkret aftalt et møde den 22. forskellige by- og havneområder? september kl. 19.00 i Vestbyen. Hvordan sikres det at havne- Efter fordebatten skal der udarbejdes et egentligt kommuneplanforslag for Aalborg og områderne kan bruges til mange Nørresundby Midtby, med et bud på kommuneplanrammer for de enkelte arealer. Vi forventer at kunne fremlægge forslaget i offentlig høring i foråret 2006. Om alt går som forskellige formål? planlagt, kan den nye kommuneplan vedtages endeligt samme efterår. Skal der være plads til høje huse? Hvis du har spørgsmål vedrørende planlægningen for Aalborg og Nørresundby Midtby og i givet fald hvor? kan du henvende dig til: Anne Juel Andersen, tlf: 9931 2217, [email protected] eller Er der kulturmiljøer/bygninger Karin Højlund, tlf: 9931 2096, [email protected] som er specielt vigtige at Du kan sende dine kommentarer, idéer og forslag til Teknisk Forvaltning inden den 12. bevare? oktober 2005. Debathæftet er udarbejdet i 2005 af Teknisk Forvaltning, Aalborg Kommune. Forvaltning, Debathæftet er udarbejdet i 2005 af Teknisk

Teknisk Forvaltning

By og Miljø Stigsborg Brygge 5 Tlf. 9931 2000 www.aalborg.dk 9400 Nørresundby Fax 9931 2030 [email protected]

ffordebat_samletordebat_samlet TTRYK4_sonja.inddRYK4_sonja.indd 1122 18-08-200518-08-2005 12:11:3312:11:33