Kommuneplanrevision Midt
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Kommuneplanrevision Midt Kommuneplanen skal revideres for Midtbyen. Revisionen om- fatter Aalborg og Nørresund- by Midtby, Øgadekvarteret og Vestbyen. Dette hæfte er Byrådets invi- tation til debat og præsenterer debattens hovedspørgsmål. Det er nu, vi gerne vil høre din mening. På bagsiden kan du se DEBAT hvornår og hvordan du kan få indflydelse. ffordebat_samletordebat_samlet TTRYK4_sonja.inddRYK4_sonja.indd 1 118-08-20058-08-2005 112:03:432:03:43 Status og forudsætninger publikumsorienterede, offentlige og kommercielle ser- områderne blive gennemført en særskilt offentlig debat. vicefunktioner og på fremtidens videnserhverv. Byens Omdannelse til rekreation eller nye byfunktioner skal Med kommuneplanens nye profi l som kultur-, videns- og studieby skal styrkes, og tilrettelægges med respekt for områdernes historie og hovedstruktur er de overord- storbykvaliteten forstærkes - bl.a. ved at fremme ”gade- sammenhæng med nabo-områderne. Det skal ske på en nede retningslinjer for byens kulturen” og satse på kulturelle fyrtårne som Musikkens måde så vi kan opnå liv og aktiviteter, tilgængelighed, va- udvikling lagt fast, og dermed hus og Nordkraft. Bydelene skal fortsat udvikles som vel- riation, rekreation og bymæssige kvaliteter. principperne for den revision fungerende lokalsamfund og bygge videre på hver deres af kommuneplanen, som vi identitet, særpræg og kvalitet. Trafik skal igang med. Sammen med hovedstrukturen for Aalborg Kommune er Arkitekturpolitik der vedtaget en vejudbygningsplan og en trafi k- og miljø- Med fokus på arkitekturtemaet og hensynet til særligt handlingsplan. En række projekter påtænkes gennemført, De væsentligste bindinger fra værdifulde by- og landskabselementer skal der arbejdes herunder projekter i Aalborg og Nørresundby midtby. hovedstrukturen fremgår af hen imod et attraktivt storbymiljø. Der er udpeget arkitek- dette opslag. På de følgende toniske indsatsområder i tre kategorier, som med forskel- Centralt i Aalborg neddrosles trafi kken langs havnefron- sider kan du se idéer, mulig- lig vinkel skal ofres særlig opmærksomhed: Som ”særlige ten, så byen og havnen kommer til at hænge bedre sam- interesseområder” nævnes Havnefronterne, Middelalder- men. Forlægning af Karolinelundsvej er en forudsætning heder og debatspørgsmål om byen, Øgadekvarteret og Godsbanearealet. Som ”aktu- for ombygning af Nyhavnsgade-Slotspladsen-Strandve- den konkrete omdannelse. elle indsatsområder” er gaderummene Nyhavnsgade, jen. Desuden er det planlagt at etablere en række cykel- Boulevarden-Østerå, Østerbro-Karolinelundsvej, Hobro- stier og cykelbaner for at forbedre fremkommelighed, sik- vej og Vesterbro med Limfjordsforbindelsen. Slagteriet og kerhed og tryghed for cykeltrafi kken. Trafi ksikkerhed er Godsbanearealet får status som ”arkitektoniske eksperi- prioriteret højt. Byens og bydelenes rolle mentarier”. Aalborg og Nørresundbys unikke placering ved Limfjor- Ombygning af krydset ved Borgmestersvinget i Nør- den, og samspillet mellem byen og det mangfoldige land- Byomdannelse resundby skal understøtte den fremtidige byudvikling i skab - fjorden, bakkerne, de fl ade enge og ådalene - er Potentialet for byudvikling og vækst i Midtbyen ligger pri- Stigsborgkvarteret med til at give byen en særlig karakter og kvalitet. Visio- mært i omdannelse af tidligere erhvervsområder. De sær- nen er at styrke disse grundlæggende kvaliteter og sam- lige kvaliteter, som landskabet og fjorden byder på, skal Natur, parker og landskaber spillet mellem dem gennem den videre planlægning. udnyttes, og der skal skabes bedre forbindelser og sam- Det grønne skal indgå i byens omdannelse og udvikling menhænge mellem byområderne og fjorden/havnefron- og bidrage til smukkere byer og landskaber. Markante Aalborg og Nørresundby skal som ét center være dyna- ten. Det er intentionen, at Aalborgs identitet som ”byen grønne træk og landskabskiler som Østeråkilen og Ka- moen i den regionale og lokale udvikling og stå stærkt ved fjorden” styrkes og videreudvikles. rolinelundskilen skal styrkes og synliggøres, ligesom til- i konkurrencen med andre storbyer. Her skal satses på gængelighed til grønne opholds- og aktivitetsarealer skal Hovedstrukturen defi nerer en række byomdannelsesom- sikres. Muligheden for at bruge Limfjorden skal forbedres, råder som højt prioriterede. Aalborg Havnefront mellem og fl ere adgangsmuligheder hertil samt stiruter langs fjor- Landskabet giver byen karakter Limfjordsbroen og Korn- og Foderstofvirksomhederne den har høj prioritet. med bl.a. Musikkens Hus og Nordkraft vil blive realiseret i løbet af de kommende år. Nørresundby Mellem Broerne Detailhandel er under omdannelse, som videreføres med omdannelse Aalborg skal fortsat udvikles som et attraktivt center for af det privatejede Slagteriområde. Det tidligere værftsom- detailhandel i Nordjylland. Strøggaderne skal bevares råde Stuhrs Brygge samt området ved Lindholm Brygge som byens attraktion med varierede butikker og møde- er under udbygning og skal færdiggøres. Skudehavnen steder, og der skal gøres en indsats for at skabe smukke og Godsbanearealerne kan måske snart komme i spil, sammenhænge mellem strøggaderne, pladserne, havnen mens Stigsborgkvarteret foreløbig ligger i venteposition og de kulturelle knudepunkter. for omdannelse. For at styrke centerområderne i de enkelte bydele skal Håndværkerkvarteret, Østerbrokvarteret og Sundshol- butikker primært placeres inden for afgrænsede butiks- men er områder til gradvis omdannelse, mens Østre områder. Der skal sikres en god trafi kal tilgængelighed Havn fra Danyard mod øst, Korn- og Foderstofområderne for alle trafi karter til byens butiksområder. Udenfor de af- i Aalborg og Nørresundby, området mellem Stigsborgvej grænsede detailhandelsområder i by og bydele kan der og Limfjordstunnelen og området omkring Spritfabrikken placeres små butikker på max. 250 m2. Dog kan butikker defi neres som perspektivområder for byomdannelse. på op til 1000 m2, i særlige tilfælde hvor det sker i tilknyt- ning til et boligområde og med et lokalt opland, også pla- Områderne har forskellige roller. Forud for egentlig plan- ceres udenfor de afgrænsede detailhandelsområder. Revisionsområdets afgrænsning lægning af bebyggelse og anvendelse vil der for hvert af 2 ffordebat_samletordebat_samlet TTRYK4_sonja.inddRYK4_sonja.indd 2 118-08-20058-08-2005 112:03:482:03:48 Kommuneplan Midt - fordebat Med byrådets vedtagelse af hovedstrukturen er der truffet beslutning om byomdannelsesområder og deres prioritet, om arkitekturpolitik, vejstruktur, detailhandel og grønne forbindelser Højt prioriterede byomdannelsesområder Områder til gradvis omdannelse Perspektivområder Detailhandelsområder Kommende vej- og/eller stiprojekter i henhold til vejudbygningsplanen. Nørresundby Midtby Vestbyen Godsbanearealerne grænser op til den fl otte byfront langs Jyllandsgade Aalborg Midtby Øgadekvarteret Vesterbro er et af de aktuelle indsatsområder, hvor øn- sket om et unikt byrum skal tilgodeses, og den karakteri- Østeråkilen/Karolinelundskilen stiske funkisarkitektur skal styrkes 3 ffordebat_samletordebat_samlet TTRYK4_sonja.inddRYK4_sonja.indd 3 118-08-20058-08-2005 112:03:592:03:59 IndustriensIndustriens områder områder - - arkitektur arkitektur og og kultur.. kultur Rørdals skyline er kendt af alle Aalborg Kommune har købt Nordkraft for at udvikle og DAC - en ny bydel i tæt sammenhæng med bevarings- Arbejdere på havnen i 1930 indrette et kraftcenter for kultur og fritid værdigt industrimiljø ”Ikke alle byer har store kirker eller monumenter, men Fra industriby til vidensby Fælles for industriområderne ved Limfjorden er den sær- nogle har som Aalborg fantastiske levn fra de sidste Aalborgs historie går tilbage til den tidlige middelalder, lige struktur og bygningernes skala. Der er tale om meget hundrede års industrikultur. Disse kan ved nyfortolkning hvor byen opstod på det sted hvor fjorden er smallest. I markante bygninger med store volumener, som afgrænser med omtanke bidrage til at stabilisere den historiske krydset mellem land- og søtrafi k udviklede den sig som byen mod fjorden og vidner om byens industrihistorie. hukommelse for alle byens borgere. en central handelsby i det nordlige Europa. Ådeltaet og Sammensatheden på et givet sted, hvor før og nu mø- det fl ade land ved fjorden var rammen om den første by- DAC/Lindholm Brygge des, imødekommer nutidens interesse for kompleksitet. dannelse, og den centrale midtby er stadig præget af mid- Dansk Andels Cementfabrik havde cementproduktion i Fremfor at bo i et homogent, ensartet moderne bolig- delalder- og resæssancebyens oplevelsesrige gade- og Nørresundby fra ca. 1911 til 1979. Området er omdannet og kontorområde, vil mange mennesker hellere møde bebyggelsesmønster. efter en plan fra 2000 til blandede bolig- og erhvervsfor- noget historisk i deres dagligdag, erfare at mennesker mål. Siemens kontorbygning er dominerende, det samme har levet her før dem, og med nogen sandsynlighed vil I 1. halvdel af det 20. århundrede udviklede Aalborg sig er de to tvillingesiloer som erstatter den oprindelige silo. gøre det efter dem. for alvor som industriby, og de rygende skorstene i byens Det gådefulde fravær af fordums liv og funktioner i af- skyline blev centrale for byens identitet. Men det er ikke Noget af det oprindelige fabriksanlæg er bevaret med skrællede rum af stor udstrækning er sikkert nutidens industrien vi skal leve af i fremtiden, og en kraftig om- henblik på omdannelse. Industrikomplekset består af svar på den romantiske følelse, man i sin tid nærede dannelse mod et moderne vidensbaseret bysamfund er meget markante bygninger