Plan- og Projektinformation Maj 2009 Overordnet fysisk planlægning PK-maj 2009

Plan- og Projektinformation Overordnet fysisk planlægning Grøn Vækst – Regeringens handlingsplan 2009 Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer Planstrategi Regeringens vision er at skabe en ny grøn vækstøkonomi, hvor grønne løsninger og projekter. Plan- og Projektinformation omfatter aktiviteter, planer og projekter, Den eksisterende Planstrategi, som blev vedtaget i 2007, har bl.a. dannet grund- indenfor transport, byggeri samt landbrugs- og fødevareproduktion, bidrager til der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig lag for udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2009. at løse miljø-, klima- og naturudfordringer, og samtidig skaber nye job i grønne interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. væksterhverv. Denne information har status pr. maj 2009 og udarbejdes af Plan- og Koordine- Arbejdet med Kommuneplan 2009 er snart afsluttet, og dermed er Planstrategien ringsgruppen (PK). Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes til stor set ”ved vejs ende”. En ny Planstrategi skal udarbejdes i første ½ - del af ”Grøn Vækst” skal blandt andet sikre: projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. næste byrådsperiode, hvor det nyvalgte byråd får lejlighed til, at fastlægge princip- • Et vandmiljø af god kvalitet. perne for hvilken planpolitik der skal gælde de kommende 4 år, og for hvorledes • En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger i forhold til natur, dyr Plan- og Koordineringsgruppen de forskellige overordnede planer skal udformes, og indeholde i byrådsperioden. og mennesker. Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning • Reduceret ammoniakbelastning. Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, Borgmesterens Forvaltning I den forbindelse vil Borgmesterens Forvaltning via Plankoordineringsgruppen • Biodiversitet og mere og bedre tilgængelig natur. • Konsulent Jan Peter Nielsen, Borgmesterens Forvaltning (PK), allerede i løbet af 2010, igangsætte de indledende overvejelser, og indhente Færre drivhusgasser. politiske synspunkter, som kan danne grundlag for Planstrategi 2011. Arbejdet vil • Et mere selvbærende landbrugserhverv som leverer grøn energi. Afdelingschef Jørn Hviid Carlsen, Sundhed- og Bæredygtig udvikling omfatte en stillingtagen til alle overordnede planer med relation til Kommuneplan- • Enkel og smidig regulering – herunder hurtigere miljøgodkendelser. Afdelingsleder Peter Mikkelsen, Teknik- og Miljøforvaltningen lægningen. • Fremme en markedsbaseret økologi. Afdelingsleder Jane Stampe, Forsyningsvirksomhederne • En styrket og mere målrettet forsknings- og innovationsindsats. Afdelingschef Bo Jeppesen,Skole- og Kulturforvaltningen • Investeringer i nye grønne teknologier. For hver enkelt plan/projekt er med farve angivet hvilken/hvilke forvaltninger der • En mere værdiskabende fødevareindustri. har været med på opgaven. Det fremgår videre, at ”grøn vækst”, senere på året følges op af bl.a. følgende Borgmesterens Forvaltning statslige udspil: Teknik- og Miljøforvaltningen • Regeringens Erhvervsklimastrategi. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen • Regionalpolitisk udspil om ”Danmark i balance”. Ældre- og Handicapforvaltningen • Dansk landbrug 2022. • Regeringens samlede oplæg til en ”Omkostningseffektiv Klimastrategi for Skole- og Kulturforvaltningen det ikke-kvotebelagte område for 2013-2020”. Sundhed- og Bæredygtig udvikling Forsyningsvirksomhederne I forbindelse med ”Grøn Vækst”, og de efterfølgende statslige udspil, vil Borg- mesterens Forvaltning søge at sikre en koordineret politisk-, og faglig-administra- tiv behandling af statens udspil, i Aalborg Kommune.

Indhold

Overordnet fysisk planlægning...... 1 Bæredygtig planlægning...... 11 Erhvervsplanlægning...... 12 Planprojekter...... 13 Forsyningsplanlægning...... 17 Ledige arealer til erhvervs- og boligformål...... 19 Oversigt over lokalplaner...... 21

 PK-maj 2009 Overordnet fysisk planlægning

Kommuneplan 09 Projektet resulterer i en række anbefalinger om dels et bymønster, det vil sige en Vejudbygningsplan – Tillæg 2009 Som opfølgning på Planstrategi 2007 er der arbejdet med en fuld revision af kom- overordnet beskrivelse af sammenhængen mellem byerne, og dels om et sæt by- Der er udarbejdet et tillæg til Vejudbygningsplanen fra 2005. Siden udarbejdelse muneplanen i forslag til kommuneplan 09. Det vil sige en sammenskrivning og beskrivelser, for hver enkelt by. Plan09-projektet har været anvendt i uformningen af Vejudbygningsplanen i 2005 er nogle projekter gennemført og der er gennem- genovervejelse af de 4 kommuneplaner fra de gamle kommuner og Regionplan af kommuneplanforslag 09 og vil fremover kunne indgå som del af beslutnings- ført en kommunalreform i 2007, hvor Aalborg Kommune og dermed vejnettet er 2005. Indarbejdelsen af regionplanens emner i den nye kommuneplan har været grundlaget i en lang række sager med geografisk betydning. blevet større. Der pågår og planlægges ligeledes for en omfattende byomdan- en særlig (tvær-)faglig udfordring. De lovmæssige krav til indhold i kommuneplan- nelse på centralt beliggende områder i Aalborg. Vejudbygningsplanen er således revision 09 i samspil med de givne kommunale planlægningsressourcer, har i no- Status pr. maj 2009: blevet revideret med henblik på fortsat at sikre god fremkommelighed på de gen grad nødvendiggjort en kommunal overtagelse af regionplanretningslinier for Projektet nærmer sig sin afslutning. På hjemmeside adresse www.plan09.dk/aal- overordnede veje samt god og sikker vejbetjening af de nye områder, der er kom- det åbne land. Indholdet i planforslaget har været behandlet på Byrådstemamøder borg findes afrapporteringen af projektet. Dokumentet ’Nye byroller i kommune- met i spil siden 2005. Vejudbygningsplan - Tillæg 2009 beskriver således status og i fagudvalgene. planen – kort fortalt’ giver en overordnet introduktion til projektet, dets resultater for vejudbygningen i henhold til den gældende Vejudbygningsplan og beskriver og beskrivelserne af de enkelte byer. nye projekter, der er kommet til siden 2005. Vejudbygningsplan – Tillæg 2009 er For at sikre, at kommuneplanarbejdet afsluttes inden næste lovpligtige offentlig- indarbejdet i Trafik- og Miljøhandling 09 og i revisionen af Kommuneplanen. gørelse af en planstrategi i 2011, er det fastlagt, at kommuneplanrevisionen afs- luttes i 2009. Det betyder at Byrådet forventes at kunne vedtage planen endeligt i Status pr. maj 2009: november eller december 2009. Forslag til Vejudbygningsplan – Tillæg 2009 behandles i Teknik-og Miljøudvalget den 11/5 2009, Magistrat den 11/5 2009 og Byråd den 18/5 2009. Den sendes eft- Status pr. maj 2009: erfølgende i offentlig høring sammen med Kommuneplan og Trafik- og Miljøhan- Teknik og Miljøudvalget har indstillet planforslaget til godkendelse i Byrådet. Det dlingsplan 09 og forventes vedtaget politisk inden udgangen af 2009. forventes at offentlighedsfase forløber fra 27. maj til 19. august 2009.

Plan09 – nye byroller i kommune- Vejudbygningsplan for Aalborg 2009-16 Baggrundsrapport planlægningen Tillæg 2009 Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen en ny kommuneplan søgt og fået FORSLAG støtte fra Plan09 til at arbejde med ”Nye byroller i kommuneplanlægningen”. Pro- jektets budget er på 1,5 mio. kroner og finansieres og udarbejdes sammen med Realdania og Miljøministeriet. Plan09-projektet danner grundlag for at fastlægge en ny form for byroller. Trafik- og miljøhandlingsplan 09 Der er gennemført en revision af Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan fra 2005. Revisionen omfatter temaer med relation til de trafikale forhold iAalborg og de miljømæssige forhold i den forbindelse. Trafik- og Miljøhandlingsplanen har som overordnet målsætning at fremme brugen af bæredygtige transportformer, at Cykelstihandlingsplan 2009 skabe balance mellem krav om øget mobilitet og ønsket om at minimere trafik- Der er gennemført en revision af Cykelstiplanen fra 2003 og udarbejdet en ny kens miljøgener, ligesom der skal sikres god fremkommelighed lokalt og regionalt. Cykelstihandlingsplan for Aalborg Kommune. Handlingsplanen er opdateret med Trafik- og Miljøhandlingsplanen indeholder således en række delmål og han- en prioritering af cykelstiprojekter, der hidtil har været planlagte i de gamle kom- dlinger med henblik på at bidrage til at opnå den overordnede målsætning. Trafik- muner og Nordjyllands Amt, ligesom nye projekter er blevet vurderet. Projekterne og Miljøhandlingsplanen samler mål, strategi og handlinger fra de sektorplaner, er vurderet ud fra indsatsområder indenfor Børn på cykel, Trafiksikkerhed for der gælder indenfor det trafikale område. Det gælder Parkeringsstrategi,Trafiksik - cyklister, Sammenhæng i cykelstinettet, Pendlercyklisme, Drift og Vedligehold, kerhedsplan, Cykelstihandlingsplan, Støjhandlingsplan samt Vejudbygningsplan. Cykelparkering samt Fritids- og turistcyklisme. Cykelstihandlingsplanen indeholder Trafik- og Miljøhandlingsplanen følger ligeledes op på mål i Bæredygtigheds- 37 cykelstiprojekter samt en række øvrige tiltag såsom etablering af cykelparker- strategien og er indarbejdet i revision af Kommuneplanen. ing og servicefaciliteter i den forbindelse samt prioritering af cyklister i kryds.

Status pr. maj 2009: Status pr. maj 2009: Forslag til Trafik- og Miljøhandlingsplan behandles i Teknik-og Miljøudvalget den Cykelstihandlingsplan 2009 blev vedtaget i Teknik-og Miljøudvalget den 5. februar 11/5 2009, Magistrat den 11/5 2009 og Byråd den 18/5 2009. Den sendes efterføl- 2009 og projekterne prioriteret i planen vil blive indarbejdet i Aalborg Kommunes Hovedstruktur 2009 gende i offentlig høring sammen med Kommuneplan og Vejudbygningsplan- investeringsoversigt for budget 2010. Cykelstihandlingsplan 2009 er indarbejdet i Tillæg 2009 og forventes vedtaget politisk inden udgangen af 2009. såvel Trafik- og Miljøhandlingsplan 09 og Kommuneplanen.  Overordnet fysisk planlægning PK-maj 2009

Parkeringsstrategi og P-huse Nye vejanlæg internt i City Syd Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har i januar 2009 vedtaget en Parke- Med baggrund i Aalborg Kommunes Trafiksikkerhedshandlingsplan samt et gene- ringsstrategi for kommunen. Strategien sætter fokus på parkeringsudviklingen i relt ønske om at forbedre fremkommeligheden og trafikafviklingen i City Syd er Aalborg de kommende 10 år og har blandt andet til formål at optimere antallet af der i 2009 taget hul på en forbedring af det interne vejnet i området. parkeringspladser i den centrale Midtby. Målet er at finde en hensigtsmæssig balance imellem kravet om p-pladser og det faktiske behov. Konkret drejer det sig om følgende vejanlæg: • Etablering af signalanlæg i krydset Hobrovej/ Krebsen. Parkeringsstrategien indeholder et parkeringsregnskab for den centrale Midtby, så • Udvidelse af Hobrovej til 4 spor frem til krydset Hobrovej/ Krebsen. det er muligt at få et bedre overblik over antallet af p-pladser på de større p-anlæg • Udvidelse af Krebsen til 4 spor inkl. etablering af signalanlæg i samt den konkrete placering af disse. I parkeringsregnskabet tages der højde for krydset Krebsen/ Stenbukken, som en del af tilslutningen til IKEA’s dobbeltudnyttelse, hvilket har stor betydning i forhold til parkeringsbalancen samt parkeringsplads. belægningsgraden på parkeringspladserne. • Etablering af forbindelsesvej mellem Krebsen og Stenbukken. Ved Fiskene og Stenbukken udformes krydsningen som en minirundkør sel. Målsætningen fra Parkeringsstrategien er blandt andet at samle parkering i Midt- • Etablering af højre ind og højre ud fra Stenbukken. byen i større p-anlæg og helst i p-kældre for dermed at minimere parkering på • Etablering af rundkørsel i krydset Vægten/ Løven. overfladeareal. Endvidere skal parkeringspladserne i Midtbyen være forbeholdt • korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i periferien af Midtbyen. Krydset Vægten/Tyren/Løven ændres fra to trebenede kryds til en rundkørsel. Parkeringsstrategien er en del af Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandling- Nye vejanlæg i Aalborg Syd splan 09, som er koordineret med Kommuneplanens Hovedstruktur og Plan- og Den generelle vækst i trafikken og den bymæssige udvikling i Aalborg skaber Der er indgået aftale med konsulenter vedrørende en kommunikationsstrategi for Bæredygtighedsstrategi 2008-2011. udfordringer flere steder på vejnettet. Gennem Skalborg er der dagligt kødannelse formidling omkring anlægsarbejder. Der vil i forbindelse med anlægsarbejdet blive og den fortsatte byudvikling i blandt andet Gug Øst og Universitetsområdet nød- informeret bredt til borgerne i Aalborg Kommune, idet mange har ærinde i områ- Status pr. maj 2009: vendiggør en udbygning af vejnettet med en sammenhængende tværforbindelse i det. Der vil desuden blive informeret mere målrettet til butikker, varetransportører Parkeringsstrategien munder i 2009 ud i en konkret parkeringshandlingsplan hvor det sydlige Aalborg. og til borgerne i nærområdet. der fastlægges virkemidler for de opstillede målsætninger i Parkeringsstrategien. Tværforbindelsen består af 3 vejanlæg: Status pr. maj 2009: Som en del af udarbejdelse af parkeringshandlingsplanen foretages der i løbet af • Egnsplanvej. Projektering af de konkrete vejprojekter pågår. Vejanlæggene omkring IKEA maj og juni 2009 en parkeringsregistrering i den centrale Midtby henholdsvis antal • Ændret tilslutningsanlæg på E45. forventes udført i marken før åbning af IKEA i foråret 2010. De resterende vejan- parkeringspladser samt belægningsgraden af pladserne over dagen. • Ny Dallvej / Sydlig motorvejsindføring (to hovedalternativer). læg internt i City Syd forventes udført i marken ultimo 2010. Informationsarbejdet omkring anlægsarbejderne pågår løbende i 2009-2010. Overordnet set er udfordringen i de kommende år at få lagt ”grundstenene” til en Før vejanlæggene kan etableres skal kommunen udarbejde et kommuneplantillæg optimal parkeringssituation i Aalborg Kommune med fokus på den centrale Midtby. med tilhørende VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og Miljøvur- Parkeringsstrategien implementeres i perioden 2009-2019. dering. Det aktuelle planlægningsarbejde blev indledt med indkaldelse af ideer og forslag i perioden 24. september til 3. november 2008. Teknik- og Miljøudvalget behandlede kommentarerne 18. december og adskillige af de indkomne indlæg Intern vejnet City Syd har indgået i arbejdet med kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen. I udkastet til planforslag indgår Ny Dallvej og den sydlige motorvejsindføring som to hovedalternativer til linjeføringer mellem City Syd og E45. Der er ligeledes indarbejdet to alternativer for tilslutningsanlægget ved Mariendalsmølle-indførin- gen - dels ved lokalvejssystem og dels ved ekstra motorvejsspor svarende til de to hovedalternativer.

Status pr. maj 2009: Et forslag til kommuneplantillæg for nye vejanlæg i Aalborg Syd med tilhørende VVM-redegørelse og MV er under udarbejdelse og forventes vedtaget af Byrådet den 15. juni 2009. Planforslaget forventes herefter i offentlig høring i perioden juni- september 2009 med tilhørende offentlig debat. Byrådets endelige vedtagelse af plandokumenterne forventes at ske ultimo 2009.

 PK-maj 2009 Overordnet fysisk planlægning

Midtbyplan Øst ARCHIMEDES Vindmølleplanlægning Intentionerne i Midtbyplanen er en udløber af Trafik- og Miljøplan for Aalborg Aalborg Kommune er blandt de førende byer i Europa, hvad angår bæredygtig Energistyrelsen udsendte i 2007 ”Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe Midtby fra 1996 og er at skabe oplevelsesværdier, naturlige sammenhænge og mobilitet. Med de stadig stigende energi- og miljøproblemer er det vigtigt for om forsøgsmøller på land”, der foreslog 8 områder til opstilling af forsøgsmøller på smukke helhedsløsninger med respekt for det enkelte rums arkitektoniske Aalborg Kommune fortsat at bidrage positivt til arbejdet med at nedbringe energi- op til 200 meters højde. Det ene af disse områder er området ved Nordjyllands- karakter og historiske aspekter. En helhedsplan for Nytorv, Gabels Plads, forbruget og forureningen. værket. Fjordgade, Slotsgade og Rendsburggade, ”Midtbyplan Øst”, skal sikre homogen- itet og sammenhæng med Østerågade/Boulevarden med Algade/gågadenettet Som led i dette arbejde gennemfører Aalborg Kommune mellem 2008 og 2012 Miljøcenter Århus der er planmyndighed på vindmøller med en totalhøjde over og med Havnefrontområdet. Med planen afsluttes Stjernepladsen i Østerågade/ sammen med 5 andre europæiske byer ARCHIMEDES projektet inden for EU- 150 meter, har nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet har deltagelse af Nytorv. Belægningen fra Østerågade fortsættes i en forenklet udgave på Nytorv; programmet CIVITAS Plus. Aalborg Kommune fungerer som koordinator for hele Aalborg Kommune. Der har været afholdt et indledende møde i arbejdsgruppen, sammenhængen sikres samtidig med, at forskellen i de to byrums historie og projektet og i relationen til EU-Kommissionen. hvor de forskellige problemstillinger i projektet blev drøftet. Projektet har sin egen karakter illustreres. Passagen fra Nytorv til Aalborghus Slot og Slotsparken fra planproces, og der er således ikke nogen direkte sammenhæng til udarbejdelsen Nytorv vil blive synliggjort, og forbindelsen mellem byen og fjorden hermed styr- Det overordnede formål for CIVITAS Plus er at øge energieffektiviteten, øge af en samlet vindmølleplan for kommunen. ket. Overgangen til et nyt og multianvendeligt byrum, Gabels Plads, sker ved en anvendelsen af bio-brændstof og andre alternative brændstoffer, bidrage til en markering af det tidligere åløb, Peder Barkes å. Køresporet fra Nytorv fortsættes mere effektiv bytrafik, øge trafiksikkerheden i byområder samt øge andelen af Status pr. maj 2009: med asfalt, mens selve pladsen afgrænses af et støbejernsbånd og belægges bæredygtige transportformer og herved reducere transportens miljøeffekter. Arbejdsgruppen for vindmølleplanlægning i Nordjylland med varierede felter af granitbrosten, chaussésten og beplantning. Passagerne Arbejdsgruppen med deltagelse af Thisted, Hjørring, Mariagerfjord og Aalborg Slotsgade og Fjordgade skal binde midtbyen sammen med Havnefrontområdet; Status pr. maj 2009: kommuner har i december 2008 afleveret en tilbagemelding til KL. Essensen af for Slotsgade med en enkel granitbelægning, svarende til den allerede etablerede Projektet blev sat i gang den 15. september 2008. Miljøzone i Aalborg Midtby, som denne er, at kommunerne i Region Nordjylland godt kan leve op til deres del af de del af gaden. For Fjordgade med en belægning lignende Algades med granitfliser er ét af de projekter, der indgår i ARCHIMEDES-projektet, blev sat i gang pr. 1. to gange 75 MW, der jf. Energiforliget skal udlægges arealer til i henholdsvis 2010 og chaussésten/brosten. Rendsburggade udformes via materialevalg og design februar 2009. De fleste andre projekter er i planlægningsfasen. I 2009 vil der også og 2011. Endvidere blev der gjort opmærksom på den manglende stillingtagen til som en naturlig del af den ombyggede Nyhavnsgade. komme mere end 100 bycykler på gaden, information på internettet vil blive opstilling af vindmøller på statslige arealer, hvilket ministeriet har kigget på gen- moderniseret og der vil blive udarbejdet en grøn rejseplan for Aalborg Universitet. nem længere tid. Der er endnu ikke kommet nogen tilbagemelding til arbejdsgrup- Med realiseringen af Østerågade Nord i 2006 er strøggaden Boulevarden/ Projektet afsluttes i september 2012. perne på deres arbejde. Østerågade realiseret fra J. F. Kennedys Plads til Toldbod Plads. Denne plads fremstår nu med en flot belægning, springvand og lys, som skal binde Midtbyen sammen med den nye Havnefront. Blikket skal nu rettes mod øst, hvor Musik- kens Hus, City Center Nytorv, Nordkraft og Utzon Centret bliver realiseret over de næste år og derfor skal bindes sammen med den øvrige del af midtbyen.

Status pr. 1. maj 2009 Teknisk Udvalg godkendte i 2006 helhedsplan for området. Projektet er forankret i Trafik & Veje. Der er afsat midler i Budget 2009 og 2010 til realisering af Gabels Plads. Ved projekteringen er det vigtigt, at der bliver sammenhæng mellem især Gabels Plads og det nye Friis, der har adgang fra Fjordgade-Nytorv og kørende adgang fra Rendsburggade. Belægningsskitser er udarbejdet, og projektering pågår af arealerne omkring Friis, der forventes åbnet primo 2010.

 Overordnet fysisk planlægning PK-maj 2009

Politik for Natur, park og friluftsliv Naturkvalitetsplanlægning: Statens vand- og naturplaner Udarbejdelsen af en politik for Natur, Park og Friluftsliv skal klarlægge Aalborg Offentliggørelsen af forslaget til statslige vand- og naturplaner er blevet udsat kommunens overordnede politiske målsætning for hvad kommunen vil på de kortlægning af naturarealer adskillige gange. Senest begrundet med en afventning af udmeldinger fra Min- grønne områder. Naturkvalitetsplanlægning er en metode, til vurdering af naturarealers tilstand og isterudvalget for Grøn Vækst. Det er Kommunernes opgave på baggrund af de kvalitet på en skala fra 1 til 5, og på den baggrund at opstille målsætninger for statslige vandplaner at udarbejde handleplaner for, hvordan miljømålene for vand- Politikken tager sit udgangspunkt i et ønske om at have et redskab som angiver, naturarealerne. områderne skal nås. Denne opgave koordineres med udarbejdelsen af handle- hvad kommunen har af overordnede planer og intentioner for de grønne områder, planer for naturområderne. Aalborg Kommune afventer pt., at forslaget til de og som er de overordnede målsætninger, som bl.a. Park & Natur i sit daglige virke Kortlægningen giver et godt kendskab til de konkrete naturarealer, og er et vigtigt statslige vandplaner og den varslede bekendtgørelse om indholdet i de kommu- tager afsæt i. redskab til at sikrer naturværdierne i Aalborg Kommune. nale handleplaner offentliggøres. Herefter kan det egentlige kommunale handle- planarbejde for alvor gå i gang. Uanset de statslige forsinkelser forsætter Aalborg Politik for Natur, Park og Friluftsliv skal ses som en opdatering og uddybning af Målet er at alle beskyttede søer og naturarealer i Aalborg Kommunes skal Kommune arbejdet med at forbedre forholdene i vandløbene, så de kan opnå en kortlægges inden 2010. Efterfølgende vil man ved gentagne kortlægninger med visionerne i Grønt Katalog fra 1999, Nordjyllands Amts Naturpolitik 2005 og Aal- ”god økologisk tilstand”. Et projekt med snoning af Guldbækken og etablering af borg kommunes Planstrategi 2007 og kommuneplan 2009. Desuden følges der op års mellemrum kunne følge udviklingen af kommunens naturarealer. omløbsstryg ved Vester Mølle (Svenstrup) er stort set færdig og andre lignende på visionerne i Aalborg kommunes landdistriktspolitik ligesom elementerne i den projekter er under opstart. kommende klimastrategi indgår. Arbejdet blev påbegyndt i 2008. I foråret 2009 er der kortlagt over 300 søer. Kortlægningen af søer og tørre naturarealer fortsættes i løbet af sommeren 2009. Aalborg Kommune har med sin kombination af storby- og landkommune en helt unik baggrund for at tage vare om sine grønne områder og naturlandskaber. Ved forårskortlægning af søer blev der fundet Stor Vandsalamander i adskillige småsøer syd for Limfjorden, og Spidssnudet Frø i ca. 10% af søerne. Begge arter Landskabet med Limfjorden og Kattegat, de udstrakte flader, bakkelandet og er beskyttet efter EU-habitatdirektivet, og indikerer en god naturkvalitet. Desuden ådalene er en væsentlig del af Aalborg kommunes identitet. Byernes borgere skal blev der erkendt en ny yngleforekomst af den sjældne art; Grøn Mosaikguldsmed. også have mulighed for tilgængelighed og plads til rekreative grønne områder Arten er ikke tidligere fundet nord for Århus. Grøn Mosaikguldsmed er en af de og naturoplevelser. Den biologiske mangfoldighed er afhængig af en variation i truede arter der fokuseres på i den fælles Europæiske naturbeskyttelse. levesteder og især de levesteder der gennem de senere år er blevet sjældne. Det er vigtigt, at bevare og beskytte disse levesteder. Med en naturkvalitetsplanlægning, kan der i Kommuneplanen opstilles præcise mål for, udviklingen i kommunens natur, og økologiske forbindelser, skovrejsnings- Park og Natur er begyndt på forarbejdet til politikken. Inden den færdiggøres i områder, indsatsområder for naturbevaring mv. kan udpeges på et mere fagligt Teknik- og Miljøudvalget skal den præsenteres i Det Grønne Råd. funderet grundlag, end i dag.

Sagsbehandling vil kunne foregå på et mere kvalificeret grundlag, og med kortere sagsbehandlingstid, end i dag. Samtidig vil kortlægningen kunne sikre en målrettet oplysning og vejledning til den enkelte lodsejer om vedkommendes naturværdier, støttemuligheder mv., således at lodsejere i endnu højere grad blive medspillere i kommunens administration af naturbeskyttelsesloven.

I ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2009” opfordres kommunerne til at gennemføre en naturkvalitetsplanlægning. Med baggrund i en naturkvalitetsplan vil der bl.a. kunne udarbejdes retningslinier i kommuneplanen, der angiver, hvordan kommunen forvalter og prioriterer naturbeskyttelsen.

 PK-maj 2009 Overordnet fysisk planlægning

Aalborg Havnefront Jomfru Ane Parken Havnebadet Helhedsplanen for Aalborg Havnefront (også kaldet Havnefront II) omfatter hav- Jomfru Ane Parken er en havnepark med rekreative og publikumsorienterede Vinderen af projektkonkurrencen om havnebad med vinterbadefaciliteter i tilknyt- neområdet mellem Limfjordsbroen og Stuhrsvej. Imidlertid er en ny planproces i funktioner: restauranter med udeservering og grønne opholdspladser, en ning til Jomfru Ane Parken – mellem Elbjørn og Slotspladsen - er JWH arkitekter gang for Musikkens Hus området – se afsnittet om Musikkens Hus. Ombygning af gennemgående havnepromenade med sidde- og opholdstrapper ned til vandet fra Århus. Aalborg Kommune har indgået en kontrakt med Lokale- og Anlægsfon- Strandvejen-Slotspladsen-Nyhavnsgade er en væsentlig del af helhedsplanen for samt aktivitets- og opholds-/havearealer. Endelig er der indgået aftale om reali- den om 3 mio. kr i støtte. Aftalen indebærer at byggeriet skal være i gang marts Aalborg Havnefront, men status herfor beskrives sammen med de øvrige vejpro- sering af et havnebad på strækningen mellem Elbjørn og trappeanlægget ud for 2010 og havnebadet færdigt senest marts 2011. Der er i Aalborg Kommunes jekter. Under overskriften Aalborg Havnefront skal således fortælles om Jomfru Toldbod Plads. En bastion beskytter Jomfru Ane Parkens 4 sænkede ”byhaver” fra budget for 2010 afsat midler til etablering af havnebadet. Ane Parken, Havnebadet, Slotspladsen, Utzonparken og Nørregade-forbindelsen blæsten og trafikken på Strandvejen. City Ejendomme v. Hans Andersen er i gang samt kunst på havnefronten. med at opføre ”Havnehuset” i 2 etager i forlængelse af Jomfru Ane Gade, og med Status pr. maj 2009: udsyn og offentlig adgang syd/nord. • Projektet er tilpasset og videreudviklet i forhold til de konkrete forhold på hav- Rådgivere er Cowi A/S, Arkitektfirmaet C.F. Møller og landskabsarkitekt Vibeke Belysning i Jomfru Ane Parken består af ledelys ved kajkanten, promenadebe- nen og den fremtidige brug af havnebadet. Rønnow (nu en del af C.F. Møller). Allan Ruberg fra Hansen & Henneberg er til- lysning v. spots på Kanyamaster, pullertbelysning på trædækkene mellem Strand- • Start på detailprojektering ifølge tidsplan juni 2009 med forventet udførelse af byggeriet foråret 2010. knyttet som underrådgiver vedr. belysning. Sammen med rådgiverne har Aalborg vejen og promenaden, funktions- og scenografisk lys i aktivitetsområdet samt Kommune udarbejdet en helhedsplan for Aalborg Havnefront, som der arbejdes oplyste træer (uplights) som stemningsbelysning i den grønne byhave. ud fra i forhold til projektering og koordinering med diverse parter. Der sker løbende konkretisering og tilretning af helhedsplanen. Status pr. maj 2009: • Den grønne byhave er afsluttet og blev indviet sommer 2008. Tidsplanen for havneomdannelsen koordineres løbende med byggeprojekterne • Boldburet i aktivitetsområdet er etableret april 2009, belysning færdiggøres i området: Friis (forventes åbnet marts 2010), Nordkraft (1. etape tages i brug snarest. Endelig belægning med mønstret sort/hvidt asfalt pålægges 2010. sommer 2009), ”Havnehuset” (forventes ibrugtaget efterår 2009), Utzon Center (er • Hele den yderste del af havnepromenaden er udført til trappeanlægget ud for indviet maj 2008), kollegieboligerne (tages i brug medio maj 2009), Kvægtorvet Toldbod Plads, herunder trappen som samtidig skal fungere som adgang til havnebadet. (renovering af råhus forventes i gang 2009) og Musikkens Hus (forventes fysisk i • Den inderste, vestlige del af promenaden, bruges som byggepladsvej til Havne- gang 2010).

huset og færdiggøres 2010 når byggeriet er færdigt. • De resterende dele af Jomfru Ane Parken: Havnehusets plateau og lege- Havn Østre

området vest herfor samt området ved Rosdahls udføres i 2010-11.

Karolinelundskilen omfru Ane Hus Musikkens

J Parken

Havnebad City Promenade City

Slotspladsen

Utzonparken

Område under planlægning

 Overordnet fysisk planlægning PK-maj 2009

Slotspladsen Kunst på Aalborg Havnefront Utzonparken Den nye slotsplads skal fritlægge og fremhæve Aalborghus Slot og voldanlægget Det har været en aftale mellem Statens Kunstfond og Aalborg Kommunes Kunst- Utzonparken indeholder Utzon Center og Bikubenkollegiet i form af 3 boligtårne i med en mere direkte offentlig adgang til Slotsparken fra havnesiden. Slotspladsen fond, at Statens Kunstfond skulle bevilge 1½ mio. kr. og kommunens kunstfond ½ en offentlig grøn park. mellem Toldbod Plads i vest og Utzon Center i øst udføres som en grøn flade af mio, til kunstværk v. skulptør Truls Melin som har leveret skitseprojekt til et kunst- græs med trappeanlæg og promenade af sort granit mod vandet. værk af grønne rør på en 18 m lang sort pram. Imidlertid er projektet blevet aflyst, Status pr. maj 2009: da man ikke kunne blive enige om placeringen. • Utzon Center blev indviet den 28. maj 2008. Status pr. maj 2009: • Kollegieboligerne indvies den 12. maj 2009. • Bolværk til den nye, udvidede, slotsplads etableres i løbet af 2009. Projektet om betonkunst har haft til formål kunstnerisk at udnytte en række store • Den østlige del af Utzonparken er under færdiggørelse. • Trappeanlægget nord for Toldbod Plads er anlagt med midlertidig belægning. betonklumper som er hentet op fra havnebunden i forbindelse med udvidelsen • Et areal i Utzonparken er udlagt til midlertidigt spidsgatterværft frem til TSR • Slotspladsen skal stå klar som en festplads med grusbelægning til TSR som- af Slotspladsen. Efter en konkurrence blandt 15 inviterede kunstnere, blev Lars 2010. Derefter udføres den resterende del af Utzonparken. meren 2010. Heiberg udvalgt som vinder. Han udarbejdede 3 forslag til rumlige konstruktioner • Løbende samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen vedr. udformning, her- med lys indefra og ud. Kunstværket var tiltænkt en placering på Teglgårds Plads under belysning, af Slotspladsen og sammenhængen mellem Slotsparken og øst for Nordkraft. Efter projektering af et af forslagene, viste det sig at blive for Nørregade-forbindelsen naboomgivelserne. dyrt, hvorfor det er skrinlagt. Formålet med Nørregade-forbindelsen er at skabe en attraktiv fodgængerforbin- delse mellem gågaden og havnefronten samt at etablere en ny bebyggelse mod Status pr. maj 2009: strædet og Nyhavnsgade i sammenhæng med ejendommene på den vestlige side Landskabsarkitekt Preben Skaarup, som er tilknyttet arbejdet med helhedsplan for af Løkkegade. Teglgaards Plads (se også under Nordkraft), overvejer brug af betonklumperne i landskabsprojektet. Status pr. maj 2009: • Lokalplan for området er endeligt vedtaget. • Udbud af kommunalt areal til boliger, kontor, butikker, restauranter mv er fore- Der arbejdes med et kunstprojekt som går ud på - med brug af lys på taget af stående og afventer afklaring om økonomi til byggemodning. Udbuddet er Nordkraft - at skabe en ny fortolkning af det gamle vartegn tvillingeskorstenene. tænkt at ske på pris og kvalitet for at sikre at et kommende projekt får en god Kommunens kunstfond har bevilget penge til prøveopstilling i forbindelse med sammenhæng med visioner og mål for havnefronten. forarbejdet. • Friarealforbedring for karreen i Løkkegade, umiddelbart op til det kommende nybyggeri, er gennemført. Retablering af gavl v. tidligere toiletbygning i Kjellerupsgade sker med sort puds i et relief som et kunstværk. Relieffet refererer til buerne i den ældste elværksbygn- ing og den tidligere industri i området.

Endelig arbejdes der med kunst i forbindelse med Utzonparken i form af ”Ut- sep-møbler” som er udemøbler tegnet af Jørn Utzon, oprindeligt tænkt til Sidney Operahus. Afklaring afventer økonomi (fondsansøgning) v. Utzon Fonden.

 PK-maj 2009 Overordnet fysisk planlægning

Nordkraft Skole- og Kulturforvaltningen er bygherre for projektet og ansvarlig for økonomien, og Teknik- og Miljøforvaltningen har som plan- og bygningsmyndighed ansvar for lokalplan, arkitektur og byggesag og for koordinering af løsninger vedr. trafik og parkering, havnefronten og Karolinelundskilen. Cubo Arkitekter A/S er hovedråd- giver i et team som også består af Arkitektfirmaet Nord A/S, Egebjerg By og Land- skab ApS (landskabsarkitekt), Korsbæk & Partnere (rådgivende ingeniørfirma), Brix & Kamp A/S (rådgivende ingeniørvirksomhed) og Dansk Projektrådgivning (proceskonsulent). Lokalplan for Nordkraft blev endeligt vedtaget oktober 2006.

Status pr. maj 2009: • Byggeafsnit A: Facaderenovering af Kedelhal, Turbinehal og Transformerbyg- ningen er afsluttet. • Byggeafsnit B: Renovering af Kedelhal, Turbinehal og Transformerbygning er under afslutning og vil blive taget i brug juni-august 2009. Bl.a. holder Skråen Ny planlægning for Musikkens Hus Musikkens Hus, byggeprojektet sin åbningskoncert i de nye lokaler d. 4. juni 2009, og der er åbningsudstilling i Status pr. maj 2009: Kunstværket den 1. august 2009. området • Projektforslag forventes ultimo maj 2009. Huset kommer til at indeholde kon- • Kjellerupsgade herunder indgangsparti til Nordkraft er under færdiggørelse Det østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au har, på opdrag fra Realdania, certsal og foyer, lokaler til Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Symfoniorke- forud for ibrugtagning af Byggeafsnit B. udarbejdet masterplan for Musikkens Hus området. Der foretages magelæg mel- ster og musikuddanelsen på AAU. • Byggesafsnit C: Renovering af Mellembygning og Kedelhus blev igangsat om- lem Fonden Musikkens Hus, Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S således at • Aalborg Kommune har ansvaret for indretning af offentlig parkeringskælder i kring årsskiftet 2008/09. Fonden Musikkens Hus overtager sokkelgrund til Musikkens Hus og således at den tidligere våde kulgård nord for Musikkens Hus. • DGI og teatrene skal overtage lejlighederne senest den 1. august 2010, resten Aalborg Kommune, bortset fra grundene tilhørende Kvægtorvet og Rendsburg- af funktionerne i Byggeafsnit C overtager deres respektive lejligheder med ud- gade 6, ejer resten af området som herefter kan omfattes af en planlægning med gangen af 2010. efterfølgende grundsalg til nybyggeri og etablering af byrum og landskaber. Østre Havn • Der har været afholdt udbud af ejerlejligheder i Nordkraft pr. 15. april 2009. Evt. Lokalplan for hele Musikkens Hus området mellem Rendsburggade, Nyhavns- Korn- og foderstofvirksomhederne på Aalborgs østre havnefront er flyttet fra om- salg afventer afklaring på styregruppemøde den 12. maj. gade, Stuhrsvej og Limfjorden er undervejs med henblik på byrådsgodkendelse af rådet og området er under planlægning til nye byformål. Hovedparten af området forslag i august 2009. Lokalplanen vil indeholde bestemmelser for Musikkens Hus ejes af enten A. Enggaard eller TK Development. Ombygning af Kjellerupsgade, som bliver hovedindgangen til Nordkraft fra midt- og Kvægtorvet samt ramme for nyt byggeri til blandede byfunktioner i den vestlige byen, er et delprojekt som Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for. Rådgiver del af området i tæt tilknytning til det eksisterende bycentrum. På baggrund heraf Østre Havn ligger centralt på havnefronten umiddelbart øst for Midtbyen og med på denne opgave er Cubo, Egebjerg – By og Landskab samt Korsbæk & Partne- sættes byggegrundene i den vestlige del af området til salg i offentligt udbud i mulighed for nye sammenhænge til Musikkens Hus området, Karolinelund og re. Indtil Byggeafsnit C er færdigt i 2010, skal lastbiler til Nordkraft som en midler- løbet af efteråret 2009. Østerbrokvarteret. Østre Havn er i storskala, og det er en markant del af Aalborgs tidig løsning køre ind i Kjellerupsgade direkte fra Nyhavnsgade. Efterfølgende by- og havneprofil. Østre Havn er udpeget som et højt prioriteret byomdannelse- lukkes ud mod Nyhavnsgade, og varekørsel med store biler skal ske fra østsiden Status pr. maj 2009: sområde i Hovedstruktur 2005. Området skal medvirke til at styrke Aalborg som via Teglgårds Plads. Toiletbygningen vest for Kjellerupsgade er fjernet for at give • Masterplanen er revideret i sammenhæng med udvikling af projektforslag for videnby, og der skal sættes fokus på bylivet – især med udgangspunkt i havne- plads til at mindre varebiler kan vende i Kjellerupsgade. Retablering af gavlen sker Musikkens Hus. bassinets potentialer. med sort puds i et relief som et kunstværk, se også under kunst. • Lokalplan for hele området er under udarbejdelse. • Udbud af byggegrunde sker i efteråret 2009. Status pr. maj 2009: Status for Kjellerupsgade pr. maj 2009: Der er afholdt en fælles debat- og idéfase for Østre Havn og Musikkens Hus om- • Hævet plateau og vejareal nærmest Nordkraft er færdiganlagt den 22. maj rådet i foråret 2007. Efterfølgende arbejdede en visions- og strategigruppe med Kvægtorvet indgår i Musikkens Hus området. 2009, mens arealet mellem adgangsvej og Elværkets facade på strækningen deltagelse af A. Enggaard m. rådgivere og Teknik-og Miljøforvaltningen sammen fra Østerbro til indkørsel til p-plads afsluttes den 19. juni 2009. Status pr. maj 2009: • Kvægtorvet af 1912 v. Jesper Skovsgaard og Mogens Jørgensen har overtaget om at skitsere en principiel helhedsplan for Enggaards arealer. Der var en side- Kvægtorvet med de samme forpligtelser som Bestseller Fonden indgik i forhold løbende dialog med områdets øvrige ejere. Teglgaards Plads øst for Nordkraft er frastykket og har fået status som kommunalt til Aalborg Kommune med henblik på restaurering af den centrale del af Kvæg- areal som led i Karolinelundskilen. Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for torvet i overensstemmelse med de originale tegninger. Arkitekt Svend-Aage I maj 2008 blev der afholdt et temamøde for byrådet om planlægningen. På dette udvikling af helhedsplan og anlæg af arealet, og har indgået kontrakt med land- Jakobsen er rådgiver for bygherren. grundlag udarbejdede forvaltningen en række plan- og procesprincipper som skabsarkitekt Preben Skaarup om helhedsplan. Arbejdet forventes udført i 2010- • Restaurering af råhuset forestår. Det forventes at arbejdet med udgravning af skulle danne grundlag for det det videre arbejde. Principperne blev godkendt af kælder og renovering starter i løbet af 2009. 11. Indgang via Teatersmøgen skal dog fungere allerede fra ibrugtagning af byrådet umiddelbart før sommerferien. Byggeafsnit B i 2009, men i første omgang i en midlertidig form idet arealet fra • Anvendelse af Kvægtorvet afklares i nødvendigt omfang som led i den igang- Østerbro til Teatersmøgen asfalteres i løbet af maj 2009. værende lokalplanlægning for området.

 Overordnet fysisk planlægning PK-maj 2009

På grundlag af plan- og procesprincipperne tænkes udarbejdet en samlet ram- Nørresundby Havnefront Byggemodningsaktiviteter, Slagterigrunden, Sundby Brygge melokalplan for helheden suppleret med projektlokalplaner for delområder efter- Etablering af det nye fodgængerstrøg Sundby Brygge, der forbinder Nørresundby hånden som de kommer i spil. Rammelokalplanlægningen er endnu ikke igangsat. Byomdannelse mellem broerne Midtby med havnefronten, er nu stort set tilendebragt. Anlægsarbejderne er Tidsplanen for arbejdet er pt. ukendt, idet den så vidt muligt tænkes tilpasset Langs havnefronten Mellem Broerne i Nørresundby er en større renovering gennemført i et samarbejde mellem den private bygherre A. Enggaard A/S samt ejerønsker. af havnepromenade og kajkant under planlægning, bl.a. med henblik på at få Aalborg kommune. Landskabsarkitekt Vibeke Rønnow, Arkitektfirmaet CF Møller etableret en højvandssikring af området. A/S har været konsulent på opgaven. Aalborg Kommune har sideløbende arbejdet med ”mental byomdannelse” i På de tilstødende arealer på hhv. den tidligere slagterigrund samt kosangas-grun- Det nye byrum er indrettet med en centralt placeret vandrende i cortenstål, heri området. Mental byomdannelse er et metodeudviklingsprojekt vedr. midlertidig den ved jernbanebroen er en række konkrete bygge- og anlægsprojekter under- løber drænvand fra området. Vandrenden forbinder en række bassiner og plante- brug af bygninger og byrum. Enggaard har stillet en række bygninger og byrum til vejs med afsæt i lokalplan 12-072, vedtaget i byrådet 2006 som ramme for bede, i det største af bassinerne har skulpturen Vikingeætlingen fundet sig en ny rådighed og foreløbig er en flok kunstnere rykket ind (Platform4) med koncerter, områdets omdannelse. Et spydspidsbyggeri for udvikling af energineutrale etage- plads i bybilledet - skulpturen var tidligere placeret på Bredegadetorv, hvorfra den udstillinger og arbejdende værksteder. Hensigten er at den midlertidige brug skal boliger, BOLIG+-projektet, planlægges opført i områdets syd/vestligste del. måtte flyttes grundet en del uheld med påkørsler. være med til at udvikle en ny identitet for området. Langs vandrenden er placeret en række skulpturelle belysningsarmaturer i corten- Status pr. maj 2009: stål, og rummet kantes mod vest af en trærække, således er det forventningen at Havnepromenade / højvandssikring. Sundby Brygge på sigt vil opleves som et svalende grønt strøg mellem byen og Aalborg kommune har i løbet af 2008 gennemført EU-udbud vedr. rådgiver- vandet. ydelsen, som blev vundet af Rambøll Danmark A/S i samarbejde med Schønherr Landskab K/S. Det er et væsentlig element i det samlede renoveringsprojekt at hæve den eksisterende kajkant fra det nuværende niveau omkring 1.00 m til ca. 1.90 for at imødekomme nuværende og fremtidige oversvømmelsesgener for havnepromenaden og den bagvedliggende bebyggelse. Samtidig er det essentielt at projektet også sikrer gode opholdskvaliteter langs fjordkanten og baner vej for endnu flere vandaktiviteter langs vandkanten.

I det aktuelle skitseprojekt arbejdes derfor med afsæt i en differentiering af havnepromenadens terræn-niveauer, således at vej-tracéet i princippet bevares i det nuværende niveau omkring 1.00 m, mens selve havnepromenaden for gående / cyklister etableres i kote 1.35 og kantes af en brystning, der afsluttes i kote 1.70 / 1.90 (højst hvor bølgerne vil være højest).

Der arbejdes aktuelt på færdiggørelse af en helhedsplan for hele strækningen mellem de 2 broer inklusiv renovering af havnepladsen ved lystbådehavnen, hvor det er planen at få omdannet det nuværende serviceområde til bl.a. parkering og sejlklubbens vinterbådoplag til et mere opholdsvenligt byrum. Der er afsat ca. 30 mio. kr til gennemførelse af projektet – de fysiske anlægs- arbejder forventes tidligst igangsat i løbet af 2010/11.

NØRRESUNDBY HAVNEFRONT mellem broerne

 PK-maj 2009 Overordnet fysisk planlægning

Forbindelsesveje / Grønningen Byggeprojekter / BOLIG+ Stigsborgkvarteret Som led i den private byggemodning er der etableret en ny overordnet forbin- Områdets første byggerier er nu taget i brug. Butikscentret med overliggende Med udgangen af 2000 overtog Aalborg Kommune fabriksområdet Kemira. Fabrik- delsesvej gennem området, Carl Klitgaards Vej. I et bælte øst-vest gennem områ- ejerlejligheder og taghave i områdets nord/østligste hjørne stod færdigt i slutnin- ken har fra 1915 til 1998 fremstillet kunstgødning. Fabriksområdet blev efter aftale det, i det tidligere jernbanetracé, er der planlagt et nyt grønt fælles opholdsområde gen af 2008, ligesom 1. etape af boligbyggeriet mod havnefronten, hvor Kuben med Aalborg Kommune ryddet for bygninger bortset fra en lagerhal og en svovl- for bebyggelsen ’Grønningen’. Det landstrakte rum tænkes opdelt i en række for- er bygherre, var indflytningsklare omkring årsskiftet. De 2 sidste etaper i Kubens syretank. skelligartede park og haverum til eksempelvis leg, sport og ophold og omkranses boligkarré forventes at være færdige i løbet af 2009, hermed er 2 ud af lokal- af trærækker mod de tilstødende gader. I Grønningens østligste del ved Sundby planområdets i alt 6 nye delområder færdigt udbyggede. I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, hvordan Stigsborgkvarteret kan om- Brygge udformes en lille plads med træer og et strandbed med ramper,- pladsen dannes til et nyt attraktivt bykvarter med vægt på landskabet og fjorden som det tænkes anvendelig til eksempelvis ophold og udeservering i forbindelse med café Der er taget hul på planlægning af byggeri i endnu 2 af delområderne: mod nord/ identitetsskabende element. Den videre planlægning blev imidlertid stillet i bero, / eller kioskfunktion i butikscentret. vest er der opnået tilsagn om støtte til opførelse af 72 ungdomsboliger ved en da omdannelsen af andre områder i byen blev prioriteret højere. Anlægsarbejderne er påbegyndt og den østligste del mod Sundby Brygge er stort privat bygherre (Mellem Broerne I/S), byggeriet forventes påbegyndt i sensomme- set færdiganlagt. Hovedparten af Grønningen forventes at være færdig i løbet af ren, således boligerne er indflytningsklare sensommeren 2010. Status pr. maj 2009: 2009, idét træer og stauder først plantes til efteråret. Grønningens vestligste del Planlægningen er foreløbig stillet i bero til 2010 pga. af afmatningen på ejendoms- færdiggøres senere koordineret med kommende byggeaktivitet på byggefeltet i I lokalplanområdets sydvestligste hjørne planlægges at opføre et nyt energineu- markedet. slagterigrundens nordvestlige hjørne mod Spiesgade. tralt etagebyggeri BOLIG+. Aalborg kommune har solgt en del af kosangasgrun- den til A. Enggaard A/S, og der afholdes aktuelt en projektkonkurrence, hvor 5 En væsentlig forudsætning for planlægningen af området er en afklaring af jord- Aalborg kommune vil forestå renovering af det grønne område langs jernbanen, teams har prækvalificeret sig til at indlevere forslag til byggeriet. forureningen. En større del af jordforureningen er allerede fjernet, men stadig er som bl.a. skal rumme vinterbådoplag for sejlklubben. Anlægsarbejderne er ikke Frist for indlevering af forslag er den 11. juni, det forventes at vinderforslaget kan et stort areal forurenet med tungmetaller (kisaske), som er restprodukt fra produk- påbegyndt, idet gennemførelsen af disse arbejder skal ske koordineret med an- offentliggøres primo oktober. I den forbindelse planlægges det at arrangere en tionen af svovlsyre. Konsekvenserne for arealanvendelsen af denne forurening er lægsarbejderne på hhv. havnepromenaden samt det kommende BOLIG+ projekt. større BOLIG+ udstilling i Utzon Center samt en række offentlige foredrag om ved at blive afklaret med bl.a. Miljøcenteret. projektet rettet mod såvel fagfolk som lægmand. Ligeledes er det hensigten at projektet skal udstilles på klimakonferencen i København december 09. Lagerhallen er midlertidig udlejet til Hedegaard A/S til kornoplag. Der er overvej- elser om at bruge hallen til indendørs idrætsaktiviteter, bl.a. en løbebane.

Den tidligere Tømmerhandelsgrund nord for Aalborg Kommunes administrations- bygning, ejes af Calum Ejendomsselskab. Lokalplanen udlægger området til primært kontorbyggeri.

LUND

LUND SPORT/GRÆS SPORT/GRUS STAUDEHAVE/HÆKKE GRÆS LEGEPLADS GRÆS LUND

10 Bæredygtig planlægning PK-maj 2009

Bæredygtig planlægning Klimastrategi Limfjordsrådet Klimastrategiens formål er at sikre, at de nødvendige tiltag og forholdsregler Limfjordsrådet er et politisk forum for samarbejde mellem Limfjordskommunerne indbygges og anvendes i den eksisterende varetagelse af kerneopgaverne i kom- omkring en bæredygtig fjord. Aalborg Kommune varetager Næstformandskabet Lokalindsat for Bæredygtig munen. Klimastrategien vil være to-delt og indeholde muligheder for dels reduk- og har en koordinerende funktion i samarbejdet. Pt. er Limfjordsrådets arbejde i tion af udledningen af drivhusgasser, og dels muligheder for at tilpasse sig kon- høj grad fokuseret på arbejdet med implementering af EU´s vandrammedirektiv planlægning og udvikling sekvenserne af klimaændringerne. samt Natura 2000 planerne. Ambitionen er, at kommunernes tiltag i videst muligt Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2008-11 blev vedtaget i Aalborg By- Der opstilles langsigtede mål og indsatser indenfor reduktion af udledningen af omfang tænkes sammen i bestræbelserne på at opfylde miljømålene fastsat i de råd den 23. juni 2008. Strategiens indeholder en række mål og indsatser, der skal drivhusgasser(2030 & 2050). Målsætningerne fastlægges på baggrund af en Internationale forpligtigelser. styrke arbejdet med at fremme en miljø- og naturmæssig bæredygtig udvikling kortlægning af de væsentligste kilder til udledningerne af drivhusgasser i Aalborg i Aalborg Kommune. Mål og indsatser er pt. under implementering og følger et kommune, som tilvejebringes via KL´s klimaberegner og en energibalance. En I 2009 har Rådet primært arbejdet med projekt om analyse om husdyrtrykket i implementeringskatalog, som for hver af strategiens 78 indsatser udpeger den beskrivelse af kommunale handlemuligheder opstilles og forankringen i eksister- Limfjordsoplandet med henblik på at belyse udviklingen i husdyrtrykket, samt til forvaltning/afdeling, der er projektansvarlig for at koordinere og følge op på hver ende kerneopgaver identificeres. I udpegningen af handlemulighederne vil der brug for administrationen af husdyrgodkendelseslovgivningen. Endvidere er der enkelt indsats. Samtidigt udpeger implementeringskataloget de forvaltninger, der være fokus på tiltag indenfor kerneopgaverne i Teknik- og Miljøforvaltningen og opstartet et projekt om etablering af en hjemmeside for rådet for derved at øge er ansvarlige for at implementere indsatserne, herunder bærer det økonomisk Forsyningsvirksomhederne som f.eks. planlægning, myndighedsvaretagelse,forsy synligheden, og der skal i 2009 nedsættes en arbejdsgruppe omkring klima. Den ansvar for gennemførelsen. Endeligt viser kataloget også de forvaltninger, der ning, transport og samarbejde med erhvervslivet. største opgave bliver dog høringen af de statslige vandplaner som pt. forventes forventes at blive inddraget som samarbejdspart. Mulighederne for kommunens tilpasning til konsekvenserne af klimaændringerne at komme i sidste halvdel af 2009 samt opstarten og koordineringen af udarbe- Implementeringen af de fleste af strategiens indsatser, sker primært i de fagfor- skal undersøges – herunder hvilke konsekvenser klimaændringerne vil få for jdelsen af de kommunale handleplaner. valtninger, der varetager de pågældende fagområder og forankres i deres rele- Aalborg Kommune, hvilke sektorer ændringerne får betydning for, og hvad kom- vante strategier og planer. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen munen kan gøre for at tilpasse sig de mest sandsynlige forandringer, specielt med har bæredygtighedsstrategiens mål og indsatser indgået som grundlag for miljø- fokus på påvirkninger af by-, vand- og naturområder, infrastrukturer mv. på grund og bæredygtighedsvurderingen af kommuneplanen. af f. eks stigende vandstande og mere ekstremt nedbør. For de af strategiens indsatser, der går på tværs af samtlige forvaltninger, som Der gennemføres en oversvømmelses screening af kommunens samlede areal og grønne regnskaber, miljøvenlige køretøjer, økologisk mad mv. er der nedsat en en mere omfattende undersøgelse af udvalgte byområder og vandløbsoplande. tværgående arbejdsgruppe, der skal sikre implementeringen af disse indsatser. Som en del af kommunens klimastrategi har byrådet vedtaget at Aalborg Kom- Bæredygtighedsstrategien forventes fuldt implementeret ved udgangen af 2011. mune skal være klimakommune i samarbejde med Dansk Naturfredningsforening.

Det betyder at kommunen forpligter sig til at reducere udslippet af CO2 med 2% pr. år i perioden 2010-2020 fra egne aktiviteter. Kommunens samlede klimastrategi forventes vedtaget i marts 2010.

11 PK-maj 2009 Erhvervsplanlægning

Service- og kvalitetsmålene er inddelt i tre overordnede servicemål, som samlet Erhvervsplanlægning Service- og kvalitetsmål for set udgør kommunens overordnede målsætning for erhvervsservice. Disse over- erhvervsservice ordnede servicemål er: • Aalborg Kommune giver dig overblik. Handlingsplan 2009 I Aalborg Kommunes Erhvervsplan 2007-2009 har den ene af de fem satsninger • Aalborg Kommune er din professionelle samarbejdspartner. Den 2. marts 2009 vedtog Aalborg Erhvervsråd en ny handlingsplan, ’Handlings- overskriften ”Den erhvervsvenlige kommune”. Satsningen indebærer et ønske fra • Aalborg Kommune giver dig klar besked. plan 2009’, for realisering af Erhvervsplan 2007 - 2009. Handlingsplanen beskriver Aalborg Erhvervsråd om, at Aalborg Kommune skal være kendt som en erhvervs- de initiativer, som skal bidrage til realiseringen af Erhvervsplanens fem satsninger venlig kommune, hvor højt serviceniveau og professionalisme kendetegner den Under de tre overordnede servicemål er der opstillet en række delmål, der er i 2009 og den nye handlingsplan erstatter således Handlingsplan 2007-2008. kommunale service overfor erhvervslivet. Opstillingen af service- og kvalitetsmål opdelt i to niveauer: et fælles niveau, der berører alle involverede afdelinger og et Handlingsplan 2009 viderefører dels en række initiativer fra Handlingsplan 2007- er en væsentlig del heraf. lokalt niveau, der kun berører den/de afdelinger, der arbejder med dette specifikke 2008 og fremstiller dels en række nye initiativer. Med service- og kvalitetsmålene ønsker Aalborg Kommune at synliggøre, hvad område. Til hvert mål hører et eller flere succeskriterier, som bruges i evaluerin- Af nye initiativer i Handlingsplan 2009 kan nævnes en længerevarende iværksæt- virksomhederne kan forvente af deres kontakt med Aalborg kommune og at frem- gen af opfyldelsen af målene. terindsats overfor IKT-erhvervet som reaktion på de mange afskedigelser indenfor stå som en samlet og koordineret enhed overfor virksomhederne. Derudover skal I det følgende ses eksempler på fælles og lokale delmål under det overordnede branchen, et særlig fokus på iværksætterprogrammerne ’Flere Virksomheder i målene benyttes som styringsværktøj internt i kommunen og dermed som redskab mål ’Aalborg Kommune giver dig klar besked’: Vækst (VIV)’, ’Vækst Iværksætter Programmet (VIP)’ og ’Virksomheder i Teknolo- for de medarbejdere, der arbejder med erhvervsservice. gisk Udvikling (VITU)’. Servicemålene fokuserer på den direkte kontakt mellem kommune og virksom- Status pr. maj 2009: hed. Kommunens andre servicetilbud såsom børnepasning, kulturtilbud mv., der For at sikre bred opbakning og medejerskab til service- og kvalitetsmålene har Fokus på energi som erhvervsklynge er videreført og har udviklet sig i tre konkrete også har stor betydning for erhvervslivet, er derfor ikke medtaget i arbejdet. Der målene været til høring i følgende udvalg, der alle har anbefalet indstillingen: • initiativer: er udarbejdet en bruttoliste over opgavefelter, hvor en virksomhed er i direkte Beskæftigelsesudvalget den 14. april 2009. • Netværk for bæredygtig udvikling, kontakt med kommunen, men da servicemålene vil få stor betydning for de interne • Teknik- og Miljøudvalget den 15. april 2009. • Fleks Energi og sagsgange i kommunen, opdeles opgavefelterne i flere runder og i første omgang • Forsyningsudvalget den 5. maj 2009. • COP15 – Klimakonference i København. opstilles der mål for følgende opgavefelter: • Beredskabskommissionen den 6. maj 2009.

Desuden sætter Handlingsplan 2009 fokus på detailhandel som en del af arbejdet • lokalisering og grundsalg Den 18. maj 2009 behandles service- og kvalitetsmålene i Byrådet og såfremt med en ny kommuneplan. • rekruttering og fastholdelse de vedtages, effektueres målene fra den 1. juni. Herefter vil kommunen arbejde Initiativet ”Øget samspil mellem folkeskole og erhvervsliv” er prioriteret i handlings- • iværksætterrådgivning målrettet efter at opfylde de opstillede mål. Samtidig påbegyndes derfor en evalu- planen. Der er nedsat en styregruppe for initiativet, der søges gennemført i 2009. • brandsyn, og ering af opfyldelsen af målene. Evalueringen baseres på de virksomheder, som Endvidere sætter den nye handlingsplan fokus på oplevelsesøkonomi og udar- • byggesagsbehandling kommunen har afsluttet sagsbehandlingsforløb med den forgangne måned. Disse bejdelsen af en oplevelsesøkonomisk strategi. Handlingsplan 2009 indeholder virksomheder registreres af de medarbejdere, der arbejder med erhvervsservice. desuden et internationalt perspektiv med forslag om foredrag og eksportkonsulta- tioner for virksomheder, der ønsker at eksportere til nye markeder Overordnet servicemål Fælles Delmål Succeskriterier • Aalborg Kommune giver dig klar • Aalborg Kommune sikrer kendskab til • 80 % af virksomhederne/iværksæt- besked relevante krav, procedurer og sags- terne forstår ved første møde de Kommunen definerer og tydeliggør gange for det samlede sagsbehand- opstillede krav. standardydelser og ekstraydelser, lingsforløb. • 80 % af virksomhederne/iværksæt- sagsbehandlingstider alt efter • Aalborg Kommune opstiller en trovær- terne har fået opstillet en troværdig ydelsesniveau samt hvilke forpligtig- dig og gensidigt bindende tidsplan for og bindende tidsplan. elser, der påhviler virksomhederne, samtlige godkendelser og serviceydel-

for at den ønskede serviceydelse kan ser. leveres.

Overordnet servicemål Rekruttering og Fastholdelse Succeskriterier (Lokalt delmål) • Aalborg Kommune giver dig klar • Jobcenter Aalborg orienterer • 90 % af de virksomheder, der har væ- besked virksomhederne om væsentlige ret i kontakt med Jobcentret, oplever, Kommunen definerer og tydeliggør serviceydelser. at kommunen har været behjælpelig standardydelser og ekstraydelser, og aktivt bidraget til at afhjælpe behov sagsbehandlingstider alt efter i forhold til rekruttering, fastholdelse ydelsesniveau samt hvilke og integration af arbejdskraft. forpligtigelser, der påhviler virksomhederne, for at den ønskede serviceydelse kan leveres.

12 Erhvervsplanlægning Planprojekter PK-maj 2009

Netværk for bæredygtig Planprojekter erhvervsudvikling (NBE) Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling – NBE – er et samarbejdsprojekt mel- lem Aalborg Kommunes Miljøafdeling og Erhvervsafdeling, EnergiCentret, Aalborg Oplevelsesøkonomi Universitet og en række lokale virksomheder med det overordnede mål for øje at Direktørgruppen godkendte i efteråret 2008 oplægget til en tværgående satsning få sat fokus på bl.a. ressourceforbrug, affaldsbehandling og kemikaliebehandling. inden for Oplevelsesøkonomi, hvor oplevelseszoner er det centrale omdrejnings- Projektet er et pilotprojekt med etableret Styregruppe og en forventning om dan- punkt. Siden da har der været igangsat to pilotprojekter med henblik på at nelse af et senere netværk mellem de deltagende virksomheder. trykprøve det skitserede koncept for udarbejdelse af karakteristikker for oplev- Delmålene i projektet er gennem en række screeninger af virksomhederne, at elseszoner. Den første del af arbejdet med pilotprojekterne blev afsluttet primo opnå følgende: 2009 og er efterfølgende blevet behandlet i det administrative og politiske system. • et for virksomhederne hensigtsmæssig forbrug af ressourcer – herunder vand, Nedenstående giver et kort resume af arbejdet med pilotprojekterne, den admini- el og varme, Øget samspil mellem folkeskole strative og politiske behandling, samt det forestående arbejde i forlængelse af • opstilling af og implementering af miljøstyringsprogrammer, pilotprojekterne. • få sat fokus på håndteringen af affald, og erhvervsliv • få skabt grundlag for reelle vurderinger af anvendelsen af alternative materialer, ’Kvalificeret Arbejdskraft’ er en af de fem satsninger i Aalborg Kommunes Status pr. maj 2009: og Erhvervsplan 2007-2009 og i februar 2008 nedsatte Erhvervsrådet en fokusgrup- Direktørgruppen udvalgte oplevelseszonerne ”Aalborg centrum/Havnefront” og • få håndteret kemikaliebehandlingen korrekt. pe, der skulle arbejde fokuseret med området. Fokusgruppen blev enige om en ”Kattegatkysten” som pilotprojekter. Screeningen af virksomhederne er påbegyndt og forventes færdige medio 2009. fokusering på ’Øget samspil mellem folkeskole og erhvervsliv’, hvor formålet er at Herefter vil der blive påbegyndt en vurdering af, hvilke af de af virksomhederne skabe større tilknytning mellem erhvervsliv og den kommende arbejdskraft i form Pilotzonerne er blevet udvalgt, idet begge oplevelseszoner hver især markerer opstillede fokusområder, der skal arbejdes mere konkret med – enten i form af af folkeskoleeleverne. Jo større kendskab og tilknytning elever og erhvervsliv har et unikt område i kommunen. Unikt på den måde, at der knytter sig en særlig konkrete projekter eller via forprojekter med involvering af eksempelvis stude- til hinanden tidligt, jo bedre kan de tilpasse sig hinanden. koncentration eller tæthed af oplevelsesøkonomiske elementer eller aktiviteter rende på AAU’s forskellige studieretninger. Fokusgruppen præsenterede i august 2008 Erhvervsrådet for otte konkrete ini- til området. Det være sig oplevelser indenfor det historiske, kulturelle, shopping Bestræbelserne skal ende med, at såvel de kommunale myndigheder, videninsti- tiativer til, hvordan samspillet mellem folkeskole og erhvervsliv kunne øges. Alle mæssige eller naturen og det rekreative, men fællesnævneren er en særlig høj tutionerne samt de deltagende virksomheder får konkrete resultater ud af netvær- forslag har som overordnet formål, at eleverne skal vælge at tage en uddannelse koncentration og tæthed af elementerne (og eventuelt en kombination af disse). ket: Byen/kommunen får reduceret den samlede miljøbelastning, videninstitution- og på den måde gøre sig klar til arbejdsmarkedet. Erhvervsrådet godkendte de Samtidig er oplevelseszonerne karakteriseret, ud fra en kommunal vinkel, ved at erne får opsamlet og forankret en mængde viden lokalt og, sidst men ikke mindst, otte initiativer, som en væsentlig del af deres aktiviteter under satsningen ’Kvalifi- have store fællesmængder eller fælles interesse på tværs af flere forvaltninger. får virksomhederne et resultat, der både kan ses på bundlinjen og være images- ceret arbejdskraft’. kabende fremadrettet for den enkelte virksomhed. De otte initiativer er: For at forestå det egentlig arbejde med oplevelseszonernes karakteristikker ned- • Mere og bedre erhvervspraktik. satte Plan- og Koordineringsgruppen to arbejdsgrupper bestående af ressourcep- • Større brug af gæstelærere. ersoner fra de relevante forvaltninger i kommunen. • Elever med særlige behov. • Opprioritering af UEA. • Undervisning på virksomheder. • Praktik for lærere. • Karrieremesse. • Aktiv sommer med fokus på erhverv. Efterfølgende nedsatte Erhvervsrådet en Styregruppe, der skal følge og give retning på de konkrete initiativer. Styregruppen består af medlemmer fra Aalborg Erhvervsråd, samt repræsentanter fra erhvervslivets organisationer og uddan- nelsesinstitutioner. Endvidere er der nedsat en arbejdsgruppe for indsatsen med deltagelse fra Aalborg Kommunes Skoleafdeling, Ungdommens Uddannelses- vejledning (UU) - Aalborg og Erhvervsafdelingen. Det er i høj grad disse tre aktør- er, der er udførende på opgaverne, mens Styregruppens rolle er at komme med input og gode ideer til initiativerne – herunder være bindeled til virksomhederne. Styregruppen og arbejdsgruppen arbejder fokuseret med de otte initiativer, der søges realiseret inden udgangen af 2009. Herefter fremlægges gruppens arbejde på møde i Erhvervsrådet.

13 PK-maj 2009 Planprojekter

Arbejdsgrupperne tog udgangspunkt i en fælles struktur for udarbejdelsen af Ny svømmehal ved Gigantium Prioriteringskataloget oplevelseszonernes karakteristik, hvilket betød at der for hver zone er blevet Afklaringsprocessen af projektets indholdsmæssige del tilendebringes med I relation til fritidsområdet har foreninger og klubber i Aalborg Kommune løbende udarbejdet en statusredegørelse (hvordan er zonen geografisk afgrænset?, hvad udgangen af april måned 2009. Processen har haft til formål at skabe klarhed ønsker til om-, til- og nybyggerier. En række af disse ønsker resulterer i konkrete gør zonen speciel og unik?, hvilke værdier indeholder zonen?, etc.), en SWOT- omkring Aalborg Kommunes krav til funktion og indhold i forbindelse med det ansøgninger om økonomisk støtte til Kultur- og Fritidsafdelingen, ligesom afdelin- analyse, samt betragtninger på fremtidige målsætninger samt udviklingspotentiale efterfølgende udbud. gen selv kan pege på projekter, der på sigt vil kunne løse forskellige lokalemæs- for zonen. sige problemstillinger i foreningslivet. Der igangsættes i 2. kvartal en udbudskonkurrence blandt de seks udvalgte, Arbejdet med pilotprojekterne har haft flere fordele. Gennem arbejdet er der prækvalificerede entreprenører, hvor de forventes at stille med forslag til et reali- For at imødekomme ovenstående ønsker har Aalborg Byråd i 2009 besluttet at opnået en bedre fælles forståelse af zonernes værdier og indhold. Dette giver dels serbart projekt inden for den afsatte økonomiske ramme. Det er forventningen, at afsætte 3,6 mio. kr. Det er Folkeoplysningsudvalget, der forestår udvælgelsen af mulighed for at udvikle zonen i den valgte retning gennem samarbejde i forvalt- der er medio 2009 bliver udvalgt entreprenør til opgaven. de konkrete ansøgninger, der skal nyde fremme og til det brug er Prioriterings- ningerne, dels muligheden for kommunalt at fremstå og kommunikere som én kataloget oprettet. samlet enhed med fælles perspektiver og mål for et område. Det er centralt at påpege, at Aalborg Kommunes krav til indhold og funktion alene danner grundlaget for den kommende udbudskonkurrence. I forbindelse med Prioriteringskataloget indeholder den samlede mængde af fremsendte ansøg- Fremadrettet er det hensigten at oplevelseszonernes karakteristik skal være et selve udbuddet og den efterfølgende dialog med entreprenører kan der komme ninger og der er hvert år frist i efteråret, såfremt man ønsker at komme i betragt- aktivt redskab i forvaltningernes arbejde indenfor det geografiske afgrænsede om- ændringer til projektet. ning til støtte i det følgende år. Med udgangspunkt i Prioriteringskataloget foretag- råde. Karakteristikken skal være grundlaget for et fælles fodslag, en fælles strate- er Folkeoplysningsudvalget i december måned sin prioritering i forhold til kriterier gi for oplevelseszonens fremtidige udvikling. Det er dermed også hensigten, at som behov, aktiviteter og politiske prioriteringer. oplevelseszonernes karakteristik integreres i de eksisterende planer og politikker Højhuse (kommuneplan, erhvervsplan, fritids- og kulturpolitiske retningslinjer, etc.), samt Primo 2009 blev Aalborg Kommunes højhuspolitik vedtaget i Byrådet. I højhuspoli- Der er mulighed i løbet af året at komme i betragtning med mindre projekter eller budgettet. Karakteristikken skal også sikre sammenhæng mellem nuværende og tikken udpeges 4 potentielle højhusområder: Lindholm Brygge, Godsbanearealet, justeringer at allerede indsendte ansøgninger, men hovedparten af midlerne fremtidige oplevelsesøkonomiske initiativer i zonen. samt områderne ved Østre Havn og Musikkens Hus. Herudover giver højhuspoli- fordeles ved året start. tikken mulighed for at om- og tilbygge eksisterende højhuse med den parentes, Karakteristikkerne er blevet behandlet såvel administrative og politisk i foråret at såfremt ændringen er af et sådant omfang, at der reelt er tale om et nyt højhus, 2009: kræves der særskilt for-debat forud for planlægningen i henhold til højhuspolitik- • den 19. januar 2009 i Plan- og Koordineringsgruppen ken. • den 27. januar 2009 i Direktørgruppen • den 3. februar 2009 i Skole- og Kulturudvalget Aktuelt arbejdes der med udmøntning af politikken for to områder; For området • den 23. februar 2009 i Magistraten ved Katedralen på Lindholm Brygge, hvor der er ønsker om to højhuse, er analy- • den 9. marts 2009 i Byrådet sen i henhold til bygherrevejledningen igangsat, mens der for det eksisterende Hotel Hvide Hus er igangsat en for-debat på baggrund af et ønske om udvidelse. I forlængelse af ovenstående godkendelse i det administrative og politiske sys- tem, iværksættes der i 2. kvartal 2009 den egentlige indsatsplanlægning for de to pilotzoner.

14 Planprojekter Planprojekter PK-maj 2009

Formidlingsplan for Lille Vildmose Universitetsområdet Det har både været det stigende antal gæster, som besøger Lille Vildmose og Universitetsområdet omfatter i alt ca. 315 ha, hvoraf ca 75 ha endnu ikke er deres øgede forventninger til formidling af høj kvalitet, som har været nogle af de bebygget. For at sikre en sammenhængende byudvikling i hele området, er der væsentlige begrundelser for at udarbejde en formidlingsplan for Lille Vildmose. udarbejdet en strukturplan og en designmanual, som grundlag for kommunepla- Endvidere har det også været intentionerne at koordinere de formidlingstiltag, som nens rammebestemmelser og den detaljerede planlægning. Inden for området er forskellige aktører i området tager initiativ til, således at de mange gæster i om- der aktiviteter i gang til udbygning af AAU og til bolig og erhvervsudvikling. rådet vil opleve det lettere tilgængeligt, samtidig med at der er taget størst mulig hensyn til den sårbare natur. Status pr. maj 2009: Formidlingsplanen opstiller en række etiske spilleregler, som er udgangspunkt Hele universitetsområdet er optaget i kommuneplanens rammebestemmelser. for alle de initiativer, som planen lægger op til. Her fastslås det, at området er Størstedelen af universitetsområdet er endvidere lokalplanlagt. Der er lavet enestående og skal behandles med respekt. Endvidere er det dyre-og plantelivet lokalplaner for AAU’s udbygning omkring Frederik Bajers Vej og nord for Alfred samt kultursporene, der er kernen i formidlingen. Nobels Vej, for erhvervs- og boligområder øst og vest for Selma Lagerlöfs Vej, for Formidlingsplanen indeholder, foruden en designmanual for fremtidige publikation- boligområder vest for Sønder Tranders og for hele den midterste del af Univer-

er om Lille Vildmose, også designforslag til skilte, tavler og andre fysiske anlæg sitetsparken. Der er lokalplanforslag under udarbejdelse for den vestligste „finger“ N

Boliger som fugletårne. i Universitetsparken. Ved Gigantium forberedes en helhedsplan for udenomsa- Siloer Havn, Østre Kultur Fritid

Der er lavet et forslag til den fremtidige infrastruktur med vej- og stibetjening i realerne der sikrer at parkerings- og opholdsarealer på sigt bliver opført i over- Erhverv

Off institutioner siloerne tegner side byens fra - Nordkraft området. I planen er der således lavet forslag til hvordan besøgende mest hen- ensstemmelse med Designmanualens retningslinjer. Øst for Selma Lagerlöfs Vej Den fjerne skala - landmarks

Den nære skala - karaktergivende beplantning Nørre Sundby Skyline sigtsmæssigt kommer rundt i området og får de bedste naturoplevelser, samtidig arbejdes med planer for et nyt sygehus. massevv industriel en som sig Havn Østre på Østeråens fremtidige forløb industriarkitektur bastante sin markerer med sig kræftværk gamle det - med at de fremtidige anlæg er placeret og udformet, så der er taget størst mulig LIMFJORDEN Platform 4 hensyn til den specielle natur og det åbne landskab.

Formidling af den kulturhistorie, som man finder spor af i Lille ildmoseV er også ØSTRE HAVN Utzon center Trægruppe - overgang mellem vej og Østre Havn behandlet i planen. Karolinelund, Rutchebane Fremtidigt Østerå rørlagt musikhus - evt. fremtidig åbning Endelig er der lavet mere detaljerede planer for hvordan arealerne omkring Lille Genåbning af Østerå Sømandshotellet Kvægtorvet Bar

Byrådet vedtog på sit møde den 23. juni 2008 en principbeslutning om åbning af Østerå åbnet Vildmose Centret kan inddrages i og udvikle den formidling, som centret står for i Kirken Markus Sankt - forlystelserne markerer sig som tegn i den grønne bypark Landsbiblioteket Bolig Østerå i et selvstændigt forløb fra Gabriel ind over Godsbanearealet og via Karo- Restaurant Dahl TræallBoligbutik dag. éen - Bar indgangsmarkering til Tivoli Bolig

linelund til fjorden, uden tilstrømning fra Østre og Vestre Landgrøfter som fortsat Tårnet Aalborg Bar - -

løber videre i det eksisterende forløb. Anlæg Østre for markør klar en er og fra langt ses kirketårnet Bar Restaurant

Nyt sygehus Skovbakken af toppen på vagt tårnet står stål af trone en på - Bolig Kirke

Ældrecenter Region Nordjylland har i samarbejde med Aalborg Kommune ønsket at samle En tværgående arbejdsgruppe har siden arbejdet med projektet med henblik på Bolig Tivoli Karolinelund M k o e s Teater Ældrecenter sygehusfunktionerne i Aalborg i et nyt sygehus i Aalborg Øst. den samlede vision og delmål om henholdsvis klimatilpasning (hydrauliske bereg- Shell tank svunget forløb med gamle træer - ninger af hvad det vil betyde med hensyn til forebyggelse af oversvømmelser at Børnehave Kanalstien Spillehal lede Østerå i eget forløb og derved give bedre plads til regnvand i kanalen som Børnehave Regeringens ekspertudvalg, populært kaldet Erik Juhl-udvalget, har overfor Skaterpark Brandstation Eksisterende kanal regeringen indstillet at Region Nordjylland skulle modtage 3,2 mia. kr. til udbygn- bibeholdes), påvirkning af miljøtilstanden i Østeråsystemet herunder konsekvens- Bolig Bolig Fitness ing af Aalborg Syd. Regeringen har i begyndelsen af 2009 foreløbigt fulgt den er i forhold til overholdelse af vandrammedirektivet, byomdannelse i Karolinelund- Kirke Bolig De gamle træer 123 Tank - de to landgrøfter og Østerå: rørla indstilling. Men Region Nordjylland har fået mulighed for at komme med yderligere skilen (området ved Gabriel, Godsbanearealet, Karolinelund, Teglgårds Plads og Bolig Børnehave Kontor Blindgyder Kontor dokumentation for, hvilke gener der vil være ved udbygning af Aalborg Sygehus Musikkens Hus området) og endelig overslag over anlægsudgifter, ikke mindst i Kontor - - små bakker som øer på denQ8 store Tank flade markante punkter i Tivoli Bolig Sønderbro skole Syd i forhold til nybyggeri i Øst og samtidig præsentere en business case hvor forhold til krydsning af kanaler og veje. Togstation gt Det gamle baneterræn Kennedy Arkaden shopping og biograf økonomiske beregninger indgår for omkostningerne ved udbygning i Syd contra GRØN KILE: DRASTRUP KILEN Busterminal Lauritz.com - nybyggeri i Øst. Status pr. maj 2009: ruderatbeplantning mellem skinnerne og langs kanten

Lysmaster

Den tværgående arbejdsgruppe i Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at - afgrænser rummet mod himlem Mindre industri- - tegner forløbet gennem rummet Wirelys GODSBANEAREALERNEvirksomheder Status pr. maj 2009: afslutte analyser og afdækning af de tekniske, økonomiske, klima- og miljømæs- Eksisterende kanal - de to landgrøfter og Østerå: åben Regionen skal mødes med Erik Juhl-udvalget i juni måned, hvor Regionens mate- sige aspekter af projektet. En samlet indstilling vil blive behandlet i Teknik- og Skipper riale skal gennemgås. Den endelige beslutning om udbygningen forventes at blive Miljøudvalget den 11. juni 2009, Magistraten den 15. juni 2009 og Byrådet den 17. Clements skole Bolig ETERNITTEN DSB Vestre Landgrøft GRØN KILE: august 2009 FLAMSTED-VAARSTKILEN taget umiddelbart efter sommeren 2009. Gabriel - - et åbent forløb møbeltekstiler DSB

Råstofgrav

- fremtidigt grønt område Landgrøft - en rute med bærbærende buskeØstre 13 DSB

Den hemmelige sti Kærby - rørlagt - 15 PK-maj 2009 Planprojekter

Eternitten Med nedlukningen af Eternittens produktion er et centralt bymæssigt areal frigivet til nye formål. Eternitten er udpeget som et højt prioriteret byomdannelsesområde i kommuneplanens Hovedstruktur 2005.

Med omdannelsen skal der skabes et blandet byområde med en bred vifte af bymæssige anvendelser. Den centrale beliggenhed og „stedets særlige poesi“ skal udnyttes optimalt. Byens grønne forbindelser skal styrkes. Der skal være rum for kreativitet, eksperimenter, iværksætteri og uforudsete muligheder. Samtidig lægges der vægt på at erindringen om industrihistorien bevares for eftertiden.

Kommuneplanrammer og byomdannelsesstrategi er vedtaget den 11.12.2006.

Status pr. maj 2009: Status pr. maj 2009: Børn- og ungeparken Cembrit (tidligere Dansk Eternit) har bibeholdt en række lager- og kontoraktivi- Forslag til et debathæfte for en forudgående høring forventes behandlet i byrå- teter ved Sønderbro og Sohngaardsholmsvej. Grundejer (FLS Real Estate) har det medio juni. Sideløbende med offentlighedsperioden afholder DSB en indbudt Skelager/Sofiendal foranlediget nedrivning af en stor del af de øvrige bygninger på grunden. Undtaget konkurrence (parallelle opdrag) om en masterplan for området. Programmet Børn og Ungeparken ved Skelager/Sofiendal er i 2008 døbt Mulighedernes Park for nedrivning er de bygningselementer som i kommuneplanen er udpeget som for konkurrencen præsenteres politisk i forbindelse med behandlingen af de- ved Sofiendal. Børnerådet, som siden parkens påbegyndelse har været bygherrer, værdifulde for historiefortællingen om området. bathæftet. Som startskud til fordebatten har Aalborg Kommune i samarbejde valgte navnet blandt flere forslag. med Arkitekturforum arrangeret en vandring i området den 25. juni 2009, hvor de Boligområdet (den sydøstlige del) er solgt. Byrådet vedtog den 18.5.2009 lo- overordnede mål med området vil blive præsenteret. Det forventes, at der på bag- Statsmidlerne til parkprojektet er nu opbrugt, men der søges stadigvæk midler til kalplan og kvalitetsprogram for området. Der lægges op til en kombination af grund af resultaterne fra konkurrencen samt henvendelser i offentlighedsperioden at gennemføre de øvrige ønsker til parkens 2. etape, som indeholder bl.a. street- nye rekreative muligheder, tæt-lav- og etageboliger i kridtgraven samt et mindre kan træffes beslutninger om de fremtidige planprincipper ultimo 2009. basketbaner og klatrechampignon, designet af sportsklubberne selv på foranled- blandet byområde længst mod nord. ning af børnenes ønsker, og der forventes yderligere aktiviteter i parken når disse Områdefornyelse i Svenstrup etableres. Endelig arbejdes der med etablering af en såkaldt skateø på skate- Den nordlige del af grunden er også udstykket og solgt, hvilket har foranlediget Områdefornyelsen i Svenstrup kommer primært til at handle om de to delprojekter banen. igangsætning af en rammelokalplanlægning for den resterende del af Eternitgrun- Svanemølleparken og Godthåbsvej. Med udgangspunkt i den indgåede partner- den (ud over boligområdet). Der arbejdes med tanker om at skabe et attraktivt skabsaftale mellem Svenstrup Samråd og Aalborg Kommune er Metopos i gang Ud over det som blev etableret for statslige og kommunale midler i 1. etape, så videnbymiljø i området (Village 21). med skitseforslagene til delprojekterne i samarbejde med Midtbygruppen og Grøn som stisystem, skatebane og BMXbane og æblehave, er to andre haver blevet Gruppe. Projektet for Svanemølleparken omfatter en række delprojekter der skal etableret dels med sponsormidler dels med kommunale midler. Laudrupbanen er Senest er området omkring Cementfabrikken Danmark udstykket og solgt til en styrke parkens rekreative værdi. Det handler om etablering af f.eks fuglesump, blevet sponsoreret af S.E.Beton A/S og Hulehaven af Pilebyg A/S og Palsgaard & privat investor, som også ønsker at sætte en lokalplanproces i gang. fiskebro, vandlegeplads kombineret med en genopretning af Guldbækken. Hansen. Børn fra børnehaven Pilehaven i Skelagergårdene hjalp til da Hulehaven skulle etableres. Projektet for Godthåbsvej er en opgradering af byrummene, der skal gøres mere Godsbanearealet attraktive som byens hovedgade. Der er foreslået nye fortove fra Hobrovej til Med baggrund i et initiativ om at etablere Campus på DSBs arealer er en byom- Svenstrup Skole suppleret med nyt filterlys på udvalgte steder. Byens fire plads- Byfornyelse dannelse for Godsbanearealet i sin helhed igangsat. Med omdannelsen er det øn- dannelser bliver styrket ud fra temaerne Klatrehøjen, Galleriet, Blomsternes Plads 1. etape af Den helhedsorienterede byfornyelse på Østerbro er netop regnskab- sket at få skabt et bæredygtigt og levende byområde med blandede byunktioner, og Byens Port. Projektet gennemføres fysisk 2011 og 2012. safsluttet og projekterne i 2. etape der omfatter renovering af Kjellerupsgade ved men hvor campus udgør et væsentligt element. Med omdannelsen bliver der mu- Nordkraft og gårdforbedringen af Vangs Mindekarreen er henholdsvis ved at være lighed for styrke byens blå og grønne forbindelser - fra Øster Ådalen til limfjorden gennemført og under planlægning. via Godsbanearealet, Karolinelund og Teglgaards Plads - ved at skabe et byom- Skelagerprojektet råde med en grøn karakter og hvor et forlænget åløb nu eller på sigt kan have sit Forankringen af Skelagerprojektet er højt prioriteret og sker via den etablerede De sidste to boligforbedringssager Borgergade 35 og Fredericiagade er ved at tracé. Andre kodeord i omdannelsen er viden og oplevelse, mangfoldighed, byliv, brugergruppe og kvartersekretariatet i Skelagergårdene. Lokalplanen for daginsti- være fysisk afsluttet og regnskabsafsluttes medio 2009. kulturhistorie samt sammenhæng til nærliggende omdanelsesområder. tutionen og Ressourcehuset er godkendt af Byrådet og den fælles forplads er påbegyndt og byggerierne forventes påbegyndt i maj måned i år. Renoveringen af Skelagergårdene kører planmæssigt og de første opgange er indflyttet efter renoveringen. Hasseris boligselskab har søgt Landsbyggefonden om økonomisk støtte til yderligere tre projekter til styrkelse af den boligsociale indsats.

16 Planprojekter Forsyningsplanlægning PK-maj 2009

Forsyningsplanlægning

Varmeplan Varmeplanen for Aalborg Kommune gælder ikke for en specifik periode, men revideres løbende i form af projektforslag udarbejdet efter Varmeforsyningslovens bestemmelser.

Vandforsyningsplanlægning Vandforsyningsplanen revideres en gang i hver byrådsperiode. Der skal vedtages I Drastrup området er der gennemført flere skovrejsningsprojekter en ny vandforsyningsplan i 2009, med henblik på at skabe et fælles administra- i forbindelse med delindsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. tionsgrundlag i Aalborg Kommune. Status pr. maj 2009: Status pr. maj 2009: I vandforsyningsplanen fastlægges, hvordan kommunens borgere og virksomhed- Der er ved at blive gennemført en evaluering af indsatserne i delindsatsplanen, Der er bl.a. udarbejdet handlingsplaner for vandværker, og indsatsplanen an- er forsynes med vand, herunder bl.a.: med henblik på at bruge erfaringerne herfra i arbejdet med indsatsplanerne. vendes som administrationsgrundlag, bl.a. i forbindelse med godkendelser af • Hvordan sikrer vi rent drikkevand? husdyrbrug. • Forsyningsstruktur i form af forsyningsoplande for de almene vandværker samt Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst muligheder for egen vandindvinding. Aalborg Byråd vedtog i 2004 delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i OSD 17, Hals • Hvordan arbejder de almene vandværker sammen om sikkerhedsforbindelser, Sydøst. Når Miljøcenter Aalborg har kortlagt OSD 20, vil der blive udarbejdet en Med baggrund i kortlægning af hydrogeologi, arealanvendelsen og mulige foruren- vandforsyning i det åbne land og grundvandsbeskyttelse? indsatsplan for hele OSD 20 (Aalborg Sydøst) ingskilder, som Nordjyllands Amt har gennemført, udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i område med særlige drikkevandsinteresser nr. 17 (Hals). Status pr. maj 2009: Status pr. maj 2009: Indsatsplanen udarbejdes i 2009 og forventes vedtaget i 2010. Der er udarbejdet et udkast til vandforsyningsplan, som skal til politisk behandling Der er bl.a. udarbejdet handlingsplaner for vandværker, og indsatsplanen an- ultimo maj og primo juni, og som forventes udsendt i offentlig høring hen over vendes som administrationsgrundlag, bl.a. i forbindelse med godkendelser af Der skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i områder med sommeren. husdyrbrug. særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker. Områderne er tidligere udpeget i regionplanen, og vil i fremtiden blive udpeget af Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Drastrup Der forhandles aftaler med lodsejerne, som er omfattet af delindsatsplanen, om Statens Miljøcentre i Vandplanen. Aalborg Byråd vedtog i 2001 delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Drastrup. tinglysning af dyrkningsdeklarationer til beskyttelse af grundvandet. Når Miljøcenter Aalborg har kortlagt OSD 19, vil delindsatsplanen blive revideret i Status pr. maj 2009: forbindelse med udarbejdelse af en indsatsplan for OSD 19 (Aalborg Sydvest). Indsatsplan OSD 33, Hvorup Indsatsplanen er under udarbejdelse. Nordjyllands amt vedtog i 2005 indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Hvorup. Kommunegrænse til oversigtskort Indvindingsoplande ± kildepladszoner - NJA Status pr. maj 2009: Indsatsplan vedtaget Kortlægning færdig Der er bl.a. udarbejdet handlingsplaner for vandværker, og indsatsplanen an- Områder med særlige drikkevandsinteresser OSD vendes som administrationsgrundlag, bl.a. i forbindelse med godkendelser af Områder med drikkevandsinteresser OD 13 Begrænset drikkevandsinteresser husdyrbrug. 12

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Vadum 17 Nordjyllands Amt vedtog i 2006 indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Vadum Status pr. maj 2009: Der er bl.a. udarbejdet handlingsplaner for vandværker, og indsatsplanen an-

19 vendes som administrationsgrundlag, bl.a. i forbindelse med godkendelser af

18 husdyrbrug. 20 21

35 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD 13, Hammer Bakker og Tylstrup Nordjyllands Amt vedtog i 2006 indsatsplan for OSD 13, Hammer Bakker og Tyl- strup Kort over OSD-områder, indvindingsområder og indsatsplaner i Aalborg Kommune

0 5.000 10.000 20.000 Meters 17 PK-maj 2009 Forsyningsplanlægning

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Hammer Bakker Spildevandsplan Der er vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Hammer Bakker. Det Spildevandsplanen er som udgangspunkt en 4-årig plan. Byrådet har den 19. maj fremgår af indsatsplanen, at der skal udarbejdes en delindsatsplan for den nye 2008 vedtaget en ny spildevandsplan for Aalborg Kommune, Spildevandsplan indvinding ved Grindsted til Hammer Bakker Vandselskab. 2008-19. Med Spildevandsplan 2008-19 er der tilvejebragt et fælles grundlag for administrationen af spildevandsforhold i den ny sammenlagte kommune. Status pr. maj 2009: Udarbejdelse af delindsatsplanen igangsættes primo 2009. Spildevandsplanens centrale mål er at medvirke til, at målsætningen for vand- kvaliteten i recipienterne i Aalborg Kommune kan opfyldes i højere grad, end det Delindsatsplanen for grundvandsbeskyttelse ved Arndrup Vandværk er tilfældet i dag. Dette skal ske ved at forbedre spildevandsrensningen. Specielt Der skal udarbejdes en delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Arndrup nedenstående midler skal tages i anvendelse for at nå målet: Vandværk. • Centralisering af renseanlægsstrukturen. Status pr. maj 2009: • Øget separatkloakering og øget kloaksanering/Reduceret antal overløbsbyg- Kortlægningen forventes afsluttet i 2009. værker. • Forbedret spildevandsrensning i de udpegede forureningsfølsomme oplande i det åbne land. • Obligatorisk tømningsordning af slam fra bundfældningstanke i det åbne land.

Status pr. maj 2009: Spildevandsplanens initiativer er i fuld gang med at blive implementeret.

Efter spildevandsplanens vedtagelse blev der igangsat undersøgelser, der skal klarlægge mulighederne for at forbedre forholdene for afledning af spildevand i sommerhusområdet ved Hals og Hou. Undersøgelserne er udført i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne, og som resultat af samarbejdet foreligger rap- porten ”Hals-Hou, Sommerhuskloakering”. Rapporten redegør for de tekniske og økonomiske konsekvenser for grundejere og for Kloakforsyningen ved en kloaker- Affaldsplan ing af sommerhusområdet. Affaldsplanen er som udgangspunkt en 4-årig plan. Den gældende affaldsplan Spildevandsplan 2008-19 kan ses på kommunens hjemme på adresse blev vedtaget i december 2007 med det formål at harmonisere affaldsordningerne www.forsyning.dk. i Aalborg Kommune. De væsentligste initiativer i affaldsplanen er:

• Ændring af genbrugspladsstrukturen. • Indsamling af papir og pap ved den enkelte husstand. • Ændring af henteordningen. • Kuber til småt jern og metal. • Ændret frekvens for afhentning af dagrenovation i sommerhusområderne.

Status pr. maj 2009: De nævnte initiativer er i fuld gang med at blive implementeret. Fra januar – sep- tember 2009 udsættes der containere til papir ved enfamiliehuse. Pr. 1. april 2009 blev henteordningen ændret, og der udsættes løbende kuber til småt metal. Frekvensen for afhentning i sommerhuse er ændret, så der tømmes hver uge fra uge 18 til uge 35. Resten af året tømmes i de ulige uger.

Forsyningsvirksomhederne er pt. ved at udarbejde et tillæg til affaldsplanen, som skal være gældende fra 2010. Det primære element i tillægget er erhvervets ad- gang til genbrugspladser.

Affaldsplanen kan findes på kommunens hjemmeside på adressen www.skidt.dk. 18 Forsyningsplanlægning Ledige arealer til erhvervs- og boligformål PK-maj 2009

Ledige arealer til boligformål

Hjallerupvej

T Fremtidige boligområder y Tylstrup Aktuelle boligområder l

s

t

r

u

p

L 2 Kidholm, Langholt ... 4 grunde 1 Sulsted a n

d

e

v

e 4 Nørtoftvej, Ulsted ... 4 grunde 3 Ulsted j Sulsted 5 Nåleøjet, Vester Hassing ... 30 grunde 6 Lindholm 1 j ve 7 Hou by 9 Ribevej, Aalborg Øst ... 6 grunde Grindsted Sæ

8 Gandrup Hammer Bakker 12 Søhesten, Hals Nord ... 20 grunde

10 Hals Nord Vestbjerg Uggerhalne H

13 Kassandravej Gug Sydøst ... 26 grunde H j ø i r r

t r s i

11 Gug Sydøst h n

a g ls

Vadum L 16 Sportvænget, Godthåb ... 5 grunde m

a o Langholt t n 14 Farstrup o d 2

r e v e v j e Vodskov

18 Asgården, Svenstrup ...6 grunde e j n en T j ve 15 Gudumholm h tor i o s vm H t a alsv e h ks ej 19 Sebbersundvej, Bislev ... 5 grunde d Høveje eri n ed 17 Mou L Fr a

n d Om e far Ulsted 20 Stillekrogen, Ellidshøj ... 4 grunde v tsv 22 Kongerslev e Stae eje j n 54 6 3 21 Remisevej, Dokkedal ... 1 grund 5 Nørresundby Vester Hassing H 7 Egholm 8 ou vej Hou

Gandrup Limfjorden

n e j e v d Aalborg n a r Nørholm t Restrup Enge S Aalborg Øst 192 A alb or Ny gv Nibevej Gug 11 ej Stavn Nyrup Frejlev Storvorde 10 13 Klarup 172 Nibevej Frejlev Hals

ej Sønderholm Eg orgv ensev Aalb Visse Gistrup ej

Tostrup H Farstrup a Sejlflod Kølby d Nibe Svenstrup s Lillevorde Barmer u

n 14 Valsted H d Løgst ob Nøvling L 15 ørvej ro a Egense ve 16 n j Godthåb d Gudumholm Mou e 17 v

e 2158 j Sebbersund Ferslev Gudum

j 2169 Bislev j e e v

v t

r s o Store Ajstrup t y o Gudumlund K M Vaarst

e

k s y 270 j

d r Ellidhøj Kattegat o Fjellerad N

j e v o r b o Nørre Kongerslev H j e Volsted 21 Dokkedal v d n u s lp a v Kongerslev H Vi ldmos 22 evej

Boligarealernes status Boliger Lille Vildmose

Aktuelle Boligområder Salget er delvist gået istå, hvilket har haft betyd- Fremtidige boligområder ning for igangsættelse af nye udstykninger.

19 PK-maj 2009 Ledige arealer til erhvervs- og boligformål

Ledige arealer til til erhvervs- , center og offentlige formål

1 Tylstrup Erhvervspark ... ca 3,95 ha 19 Pandoravej, Gug Øst ... ca 0,34 ha 1 2 Vestbjerg Erhvervscenter ... ca 2,98 ha 20 CITY SYD ... ca 2,60 ha Hjallerupvej T y Tylstrup l

s

t

r 3 Vadum Erhvervscenter ... ca 8,93 ha 21 Bygmestervej, Hals ... ca 0,28 ha u

p

L

a

n

4 Bjerget, Langholt ... ca 0,23 ha 22 Fortunavej, Gug Øst ... ca 0,70 ha d

e

v

e 5 Industrivej, Vester Hassing ... ca 1,51 ha 23 Industrivej, Storvorde ... ca 2,21 ha j Sulsted 6 Studievej, Nr. Uttrup ... ca 6,68 ha 24 Atletikvej, Svenstrup Nord ... ca 0,63 ha j ve by 7 Aslundvej, Vester Hassing ... ca 6,70 ha 25 Landholmvej, Storvorde ... ca 10,84 ha Grindsted æ 2 S 8 Hækken, Vester Hassing ... ca 0,80 ha 26 Ellebæksmindevej, Mou ... ca 1,98 ha Hammer Bakker Vestbjerg

9 Teglvænget, Gandrup ... (genbrugsplads) 27 Bautastenen, Svenstrup ... ca 0,46 ha Uggerhalne H

H j ø i r r

t r

s i 10 Teglvænget, Gandrup ... ca. 0,70 ha 28 Tingstedet, Svenstrup ... ca 0,64 ha h n

a g l

Vadum s L m a Langholt o n

t d 11 Halsvej, Gandrup ... ca 0,81 ha 29 Tingstedet, Svenstrup ... ca 2,30 ha o 3 r e

v v e e 4 j Vodskov e j en T n j ve 12 Korinthvej Aalborg Øst ... ca 14,07 ha 30 Ridemandsmøllevej, Godthåb ... ca 0,42 ha h tor i o s vm H t a alsv e e ksh j d Høveje eri n ed 13 Svendborgvej, Aalborg Øst ... ca 5,65 ha 31 Ridemandsmøllevej, Godthåb ... ca 0,20 ha L Fr a

n d Om e far Ulsted 14 Nørkæret, Aalborg Øst ... ca 62,53 ha 32 Ridemandsmøllevej, Godthåb ... ca 0,86 ha v tsv e Stae eje j n5 15 Langagervej, Aalborg Øst ... ca 1,60 ha 33 Flødalen, Svenstrup Syd ... ca 44,81 ha 6 Nørresundby Vester Hassing 7 Ho Egholm uv 16 Troensevej, Aalborg Øst ... ca 0,48 ha 34 Ellidshøjvej, Ellidshøj ... ca 1,29 ha 8 9 ej Hou 10 17 Nørremarksvej, Klarup ... ca 4,95 ha 35 Bizonvej, Kongerslev ... ca 2,20 ha Gandrup 11 n e 18 Venøsundvej, Aalborg Øst ... ca 1,58 ha j 12 e v d n a 13 r Aalborg t 14 S Nørholm 15 Restrup Enge 16 Aalborg Øst

Aa 17 lb Limfjorden or 18 gv ej Ny Nibevej Gug Stavn 19 Storvorde Nyrup Frejlev 20 21 22 Klarup Nibevej Frejlev 23 Hals ej Eg orgv Sønderholm enseve Aalb Visse Gistrup j 24 25 Tostrup Kølby Farstrup Sejlflod Barmer Nibe Svenstrup Lillevorde

H

Valsted H a

o d Løgstørvej b 27 Nøvling 26 ro 28 s Egense ve 29 u j Godthåb n Gudumholm

d Mou

L

30 a

n

31 d 32 e Sebbersund v Ferslev j

e e

j 33 Gudum v t

s Bislev j y e K v r o Store Ajstrup t o Gudumlund M Vaarst

e

k s y j Ellidshøj d r Ellidhøj Kattegat o Fjellerad N

j 34 e v o r b o Nørre Kongerslev H j e Volsted Dokkedal v d n u s 35 lp a v Kongerslev H Vil dmos evej

Anvendelse Erhverv Områderne Vodskov Erhvervscenter er udsolgt, og via opkøb planlægges der en yderligere udbygning af Områderne er vist i henhold til lokalplaner Center Lille Vildmose erhvervsområdet. eller kommuneplanens rammeområder. Erhvervsområder I forbindelse med kommuneplanrevision planlægges der en større erhvervsudvikling nord for Bouet i Nørresundby. Offentlige formål Som opfølgning på revision af detailhandelsbestemmelserne skal der i forbindelse med ko- muneplanrevision igangsættes en detaljeret planlægning for City Syd. Først herefter forelig- Opkøb ger der en endelig arealopgørelse.

20 Oversigt over lokalplaner PK-maj 2009

Oversigt over lokalplaner juni 09 juli 09 august 09 september 09 oktober 09 november 09 1010-1-105-1-105 Boligerved Godenshøj Godenshøj,, Nibe x x 1-1-101 Boliger og erhverv, Østerbro, Aalborg Midtby 1-1-103 Erhverv m.m., Limfjordsbroen-Strandvejen-Toldbodgade x x x x 1-1-104 Musikkens Hus, Aalborg Midtby x x x x 1-1-105 Butikkerog erhverv , Lykkeg .--Kjellerupsg., AalborgMidtby 1-1-106 Salling Stormagasin, Aalborg x x 1-1-107 Strøybergs Palæ, Aalborg Midtby 1-1-108 Erhverv, Sønderbro og Østre Alle, Aalborg x x 1-2-1031-2-103 KatedralenKatedralen, bolige boligerr og e erhvervrhverv m .m ., Nø Nørresundbyrresundby Midtb Midtbyy 1-3-104 Butik, boliger og erhverv mv., Vesterbro/Korsgade, Aalborg x x 1-4-101 Boliger, Erhverv m.m., Stuhrsvej/Østre Havnegade x x 1-4-104 Boliger mv. v. Beddingen, Nyhavnsg. & Frøg., Ø-gadekvt. 1-4 -106 ØstreØstre H Havnavn, Øg Øgadekvtadekvt. 1-4-107 Erhverv ved Stuhrs Brygge, Ø-gadekvarteret 2-1-101 Boliger, Jørgen Berthelsens Vej, Nørresundby x x x 2-2-102 Erhverv, Kystvejen, Bouet 22-2-103 2 103 Nø Nørre e UttUttrup p LLystb stbådehaådehavn n x x 2-3-101 Boliger og erhverv, Forbindelsesv./J. Berth. V., Nr.sundby 2-4-102 Boliger ved Lindholm Høje, Lindholm 2-4-103 Lufthavnshotel m.m., Lufthavnsvej, Lindholm x x x x 3030-26-06 26 06 B Boli ligomr ådåde p å Egense SkSkanse, Egense 3-2-101 Boliger ved Provstejorden, Aalborg 3-2-102 Udbygning af Sygehus Syd, Hobrovej, Hobrovejkvarteret 3-6-103 Detailhandel, City Syd, Skalborg 3-6-104 Erhverv, Nibevej 54, Aalborg SV x x 4-1-103 Blandet bolig og erhverv, Odinsgade, Vejgård 4-2-105 Boliger m.m., Eternitten, Grønlandskvarteret 4-4-101 Boliger, offentlige formål og erhverv, Universitetsparken x x 4-4-104 Nyt sygehus, Egensevej, Universitetsområdetå 4-4-105 Liberale erhverv, Niels Bohrs Vej, Universitetsområdet x x 4-6-101 Butik og boliger Stenbjergvej, Aalborg Øst x x x 5-2-102 Institutionen Engbo, Hammer Bakker x x 5-2-103 Institutionen Kastanjebo, Hammer Bakker x x 6-1-103 Erhvervsområde, Flødalen, Svenstrup x 6-2-101 Hammerværket, Godthåb 6-3-101 Dagligvarebutikg g ogg boliger, g , Nibevej, j, Frejlev j 7-2-101 Centerområde ved Roden, Gistrup 9-2-101 Erhvervsområde vest for Teglvænget i Gandrup x x x 9-5-101 Boligområde ved Nørregade, Hou x 9-6-102 Ferie- ogg fritidsområde,, Koldkær Feriecenter,, Landområde Hals

LOKAKPLANFASER Hvid: Gul fase: Priorieteret, men ikke tidsbestemt. Politisk behandling og offentlig høring af planforslag.

Rød fase: Grøn fase: Under udarbejdelse. På vej til endelig vedtagelse.

21 PK-maj 2009

22 Aalborg kommune

Stigsborg Brygge 5 Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk 9400 Nørresundby Fax 9931 2009 [email protected]