Udpegning Af Vandkorridorer Klimatilpasning i Kommune

Odense Kommune og Vandcenter Syd ENDELIG UDGAVE 17.04.2020

Medfinansieret af EU regionalprogram: Odensemodellen for klimatilpasning

INDHOLD

BAGGRUND ...... 2 FORMÅL ...... 2 SITUATIONEN I DAG ...... 2 VANDKORRIDORER I KOMMUNEPLAN 2020-2025 ...... 3 HVORDAN ER ”VANDKORRIDORERNE” UDPEGET? ...... 4 HVAD SKAL VI BYGGE, HVORDAN OG HVORNÅR? ...... 4 DET VIDERE FORLØB ...... 5

1

Udpegning af Vandkorridorer Klimatilpasning i Odense Kommune

arbejdet med vandkorridorerne, i BAGGRUND planlægningen og i praksis. Klimaet ændrer sig, og selvom det skulle Der gives eksempler på hvordan lykkedes at begrænse klimaændringerne vandkorridorer kunne anlægges og hvem frem mod 2050, vil vi se en der i så fald skulle eje og drive dem, samt temperaturstigning, en forslag til finansiering. havvandspejlsstigning og ændringer af nedbørsmønstrene. I Danmark vil nogle af følgerne være stigende overfladenært SITUATIONEN I DAG grundvand, hyppigere oversvømmelser og Vi har periodevis rigtig meget vand i flere ekstreme hændelser. Vandløbene vil kommunen, og ofte de forkerte steder. kræve mere plads, gamle vådområder vil Årsagerne hertil er mange: klimaet ændrer genopstå, kystnære områder vil ændre sig sig og som nævnt presses vi ovenfra, idet væsentligt og byerne vil blive presset af den årlige middelnedbør er steget med vand ovenfra, nedefra og fra alle sider. mere end 100 mm (ca. 15%) siden vi startede målingerne for mere end 140 år For at imødekomme den udvikling, siden, og ekstreme nedbørshændelser samarbejder Odense Kommune og optræder oftere og bliver mere intense. Fra VandCenter Syd tæt om klimatilpasning af siden, fordi vandløbsafstrømningen og kommunens værdier og infrastruktur. stormfloderne bliver voldsommere og mere Allerede nu stilles der større krav til borgere problematiske, specielt hvis de optræder og nye byområder, ligesom der investeres samtidigt. Nedefra af terrænnært massivt i LAR, kloakker, bassiner osv. grundvand, der stiger som følge af øget Konklusionen er klar – udfordringerne er så nedsivning, et dalende behov for store, at vi skal indrette os anderledes end drikkevand og en heraf følgende mindre vi har gjort tidligere. Der er behov for mere indvinding af grundvand, samt tætning af robuste byområder, grøn- og renere gamle utætte kloakker, der hidtil utilsigtet teknologi i nye typer af infrastrukturer, der har fungeret som dræn. Endvidere er der kan håndtere både overfladenært områder i kommunen, der sætter sig, grundvand, hverdagsregn og ekstrem- primært som følge af afvanding og nedbør med rensning, tilbageholdelse, bebyggelse på sætningsgivende forsinkelse og langsom afledning. I Odense aflejringer, landvinding og efterfølgende kalder vi dem ”Vandkorridorer” – altså den bebyggelse af tidligere sø, mose og infrastruktur, som ikke er der endnu, men fjordarealer. som i fremtiden vil udgøre rygraden i Det er således ikke kun klimaets skyld! Vi har afledning af ”overfladenært vand” i hele kloakeret i mere end 150 år, til stor gavn og kommunen. glæde for kommunen og dens indbyggere, men nu står vi overfor et paradigmeskifte – FORMÅL en ændring i måden vi håndterer vand på. Denne rapport har til formål at redegøre for De forskellige vandtyper skal fremover som hvordan vandkorridorerne er udviklet og udgangspunkt ikke sammenblandes. Kun optegnet, samt assistere brugerne i sort spildevand skal transporteres i kloakledninger, og alt andet vand bør

2

håndteres på overfladen eller regnvandsbassin, vandløb eller Odense overfladenært. Fjord.

Områder udlagt til vandkorridorer skal som VANDKORRIDORER I KOMMUNEPLAN 2020- udgangspunkt friholdes fra bebyggelse, 2025 alternativt skal fremtidigt byggeri efterleve I forbindelse med Kommuneplan 2020-2032 præmissen om vandhåndtering. introducerer Odense Kommune et nyt Eksisterende byggeri, der vanskelig- eller begreb, som vi indtil videre har valgt at umuliggør anvendelsen af en vandkorridor kalde ”vandkorridorer”. De er tænkt at bør om muligt ændres eller helt fjernes på skulle indgå som opmærksomhedspunkter i sigt. forbindelse med al nuværende og Af Figur 1 fås et generelt indtryk af fremtidig rumlig planlægning af ny by eller vandkorridorernes placering og omdannelsen af eksisterende, specielt i udstrækning indenfor kommunegrænsen. I relation til vandhåndtering og praksis varierer korridorernes længde fra få klimatilpasning. meter og op til 5,7 km, og pt. udgør de Vandkorridorerne skal som nævnt bidrage samlet en længde på 110 km, fordelt til arbejdet med mindskelse af ”for meget indenfor de relevante oplande i og omkring vand, forkerte steder” – sædvanligvis Odense Kommune. bebyggede områder, eller fremtidige Vandkorridorerne ligger som brede grønne byvækstområder. Der er ikke nødvendigvis linjer, og fungerer som bufferzoner. Dermed vandrelaterede problemer i selve området er det ikke nødvendigvis hele det udlagt til en vandkorridor, men korridoren markerede område som skal friholdes for udgør et nødvendigt bindeled mellem et byggeri, men en sammenhængende vand-udfordret område, og en passende strækning indenfor det markerede område. recipient, sædvanligvis et større

Figur 1 Vandkorridorer (hvid) og kommunale vandløb (blå)

3

Udover den overordnede udpegning af indhøstede erfaringer, og indtegnet i de vandkorridorer der anvendes i relevante oplande. kommuneplanen, er der udarbejdet Vandkorridorerne tager udgangspunkt i datablade for en række oplande (24 i alt) oversvømmelsestruede områder, særligt og de oplandsrelaterede udfordringer samt beboede områder. Hvor det er muligt vil eventuelle vandkorridorer er beskrevet til vandkorridorerne have forbindelse til brug for den videre planlægning, se bilag eksisterende vandløb eller 1. regnvandsbassiner. Hvor det har været muligt er vandkorridorerne tegnet udenom HVORDAN ER ”VANDKORRIDORERNE” eksisterende bebyggelse, men især i UDPEGET? centrum er dette ikke muligt. Vandkorridorerne er defineret i de områder, I praksis kan vandkorridorerne ikke bare hvor overfladenært vand samler sig i følge områdets topografi, idet terrænet og løber videre mod vandløb eller vandstrømmene så ville gå gennem huse, fjorden. Korridorerne tager udgangspunkt i og på tværs af private arealer osv. Derfor vandets naturlige strømningsretning – fra er kortlægningen af vandkorridorerne højere mod lave tryk, og skal helst kunne korrigeret efter tilgængelige arealer - i flytte både overflade- og drænvand praksis veje, offentlige arealer, grønne gravitativt. I forbindelse med områder, marker, samt offentlig og privat kortlægningen af udfordringerne og den ejendom. Det er en forudsætning for efterfølgende udpegning har det været realiseringen af vandkorridorerne, at de vigtigt at definere vandkorridorer, der kan forskellige områder indgår i planlægning af forbinde områder med øget risiko for vandhåndtering på tværs af faglige skel. oversvømmelse ved ekstreme Og specielt den del af vandhåndteringen nedbørshændelser og/eller områder med der ikke er indeholdt i Spildevandsplanens højtstående grundvand til vandløb eller servicemål – f.eks. højtstående grundvand fjorden. Det er således i høj grad terrænets og ekstrem nedbør kræver en del beskaffenhed, der afgør placeringen af planlægning. vandkorridorerne, og derfor er der også en betydelig sammenhæng mellem placeringen af vandkorridorerne og HVAD SKAL VI BYGGE, HVORDAN OG tidligere vådområder, søer, enge, HVORNÅR? tørvemoser og andre lavtliggende områder Vandkorridorerne er hovedsageligt tænkt fra før urbaniseringen. som grønne løsninger i form af sammenhængende systemer af grøfter, Forud for udpegning og optegning af veje, vejbede, wadier og vandkorridorerne er hele Odense regnvandsbassiner suppleret med rør ved fx Kommune og enkelte relevante arealer vejunderføringer osv. Såfremt det ikke viser udenfor kommunen inddelt i tilnærmelsesvis sig muligt at etablere disse løsninger, vil topografiske oplande, og oplandene er underjordiske løsninger også kunne komme optegnet som polygoner i QGIS. på tale, men teknisk, miljømæssigt og Vandkorridorerne er udpeget med økonomisk er det mest fordelagtigt at udgangspunkt i historiske landkort, ortofoto, etablere grøn infrastruktur å overfladen. højdekurvekort, oversvømmelseskort fra Vandkorridorerne forventes således at ville SCALGO og kloakledningskort fra blive synlige i bybilledet, og derfor er det VandCenter Syds WebGIS, samt diverse essentielt, at løsningerne ud over at

4

håndtere overfladenært vand også Vandstrukturanalysen er en analyse af bidrager positivt til bybilledet og byens hvilken infrastruktur der er nødvendig for mange funktioner. håndtering af fremtidens nedbørs- og vandstandssituation og vil udgøre et Juridisk set skal vandkorridorerne, uden at løsningskatalog til vandkorridorerne. blive klassificeret som vandløb, føre både tag- og overfladevand, drænvand og Disse to kortlægninger bringes sammen i skybrudsvand. Det er en udfordring, for ”Strategisk Vandhåndteringsplan”, som selvom det giver god mening, så er udgør en samlet plan for klimatilpasning. lovgivningen ikke indrettet således at fx

VandCenter Syd kan bygge disse anlæg. Der er dog i skrivende stund forhandlinger i regi af Klimahandlingsplanen, som kunne falde ud til ny lovgivning der muliggør etablering af vandkorridorerne som tiltænkt.

Det kræver imidlertid et tæt planlægningsarbejde internt i Odense Kommune og med VandCenter Syd at finde synergier og muliggøre etableringen af vandkorridorerne.

Indledningsvis udfører Odense Kommunes EU-projekt om klimatilpasning to skitseprojekter for udpegning af vandkorridorer i henholdsvis Rende og Vinkælderrenden.

Etableringen af samtlige vandkorridorer har således lange udsigter med de nuværende rammer, men håbet er at god tværfaglig planlægning kan muliggøre etableringen af flere vandkorridorer de kommende år.

DET VIDERE FORLØB I Odense Kommunes EU-projekt er der basis for et fortsat godt samarbejde ovenpå den første udpegning af vandkorridorerne, og der er planlagt følgende relevante aktiviteter i projektet:

- Kortlægning af Vandkorridorer til Kommuneplan 2020 - Vandstrukturanalyse - Strategisk vandhåndteringsplan

Vandkorridorerne udgør rygraden – hovedsystemet i den strategiske vandhåndteringsplan.

5

BILAG 1

6

ALLERUP-HØJBY SKELRENDE

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

604,7 ha 0,2 km 0,25 l/s/ha 8,5 % 114,9 ha 1

Historie Vandløbet hedder også Rinde Bæk eller Højbyafløbet. Rinde Bæk løber i den sydøstlige del af Odense kommune og i Lindved å. Rinde bæk var i slutningen af 1800-tallet et større vandløb, som var omgivet af en smal eng. Gennem tiden er Rinde bæk blevet omlagt, blevet mindre og har måtte give plads til motorvej og enkelte boligområder.

Udfordringer I Højby er der problemer med oversvømmelse i et villakvarter. Før villakvarteret blev bygget lå der er mindre vandhul, som i dag er drænet og befæstet. Med fremtidens nedbørsændringer, vil der falde mere regn end regnvandsledningerne kan lede væk, og derfor vil en del af vandet samle sig i dette hul. Oversvømmelserne medfører skader, og sker det gentagende gange ønsker forsikringen ofte ikke længere at forsikre det pågældende område. Sker der samtidig opstuvning af spildevand, vil det udgøre en sundhedsrisiko for beboerne i området.

Fremtidsperspektiver Mellem villakvarter og vandløb er der allerede et regnvandsbassin. Ved at etablere en vandkorridor fra villakvarteret til regnvandsbassinet kan overfladevandet hurtigt ledes væk fra boligområdet. Det vil også give mulighed for at udnytte det grønne areal ved siden af boligområdet, både rekreativt og til opmagasinering af vand.

2

BOLBRO RENDE

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

442 ha 5,6 km - 71,2 % 177,3 ha

3 Historie Bolbro Rende er et af Odenses forsvundne vandløb. Renden startede oprindeligt hvor Føtex/Middelfartvej findes i dag, og strakte sig derfra mod nord til Snapind skov. Området er i dag tæt befæstet, og den tidlige- re åbne rende er rørlagt frem til Åløkkeskoven. Hvor der tidligere var eng, er der i dag boliger og Odense Idrætspark. Udfordringer Området er fælleskloakkeret og ledningssystemet er gammelt og nedslidt. Bortledningskapaciteten er lav, tæt på at være opbrugt, primært som følge af byvækst og for mange brugere. Alderen på systemet og den lave kapacitet medfører en stigende risiko for opstuvning af spildevand i kloakkerne ved kraftigt regnvejr. Det giver materielle skader i boligerne og udgør en sundhedsrisiko for borgerne. Den lave vandkvalitet i Bolbro Rende påvirker miljøtilstanden i den nedstrøms beliggende Stavis å negativt. Samtidig vil den ekstra vandmængde i åens opland øge risikoen for oversvømmelser, i den nederste del af oplandet, hvor der allerede ligger en del beboelse, og de øgede vandmængder her vil give skader på husene. Fremtidsperspektiver Etableringen af en vandkorridor i den sydlige del af oplandet og helt til Odense Kanal, vil give mulighed for at regnvand kan ledes udenom Stavis å og direkte til Inderhavnen (Kanalen). Derved undgås opstuvninger med spildevand i husene i Bolbro og Stavis å kan aflastes. Korridoren kan f.eks. udformes som et nyt vandløb, eller det kan være en åben grøft som både forsinker, filtrerer, renser og leder vandet væk fra befæstede arealer. Det vil gavne især Stavis å hvor en stor del af belastningen på den sidste del af vandløbet helt vil kunne fjernes, alternativt reduceres markant. Derudover giver det mulighed for at binde Bolbro, Højstrup og Åløkke bydelene bedre sammen med blågrønne løsninger. På Gammelsø, der er en mindre del af den gamle Næsby Hoved Sø, ligger der pt et græsområde som til tider står under vand. Dette kan udnyttes og laves til et rekreativt område kombineret med forsinkelse af regnvand fra Bolbro Rendes opland.

4

BORREBY MØLLEBÆK

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

3780 ha 0 km 0,6 l/s/ha 4,0 % 423,6 ha

5 Historie Oplandet til Borreby Møllebæk ligger i den sydvestlige del af Odense Kommune, og selve vandløbet udgør kommunegrænsen mellem Odense og Assens kommune. Oplandet består primært af landbrugsområder og enkelte huse, og derfor er befæstelsesgraden meget lav.

Udfordringer I forhold til vandhåndtering er der ikke problemer i oplandet til Borreby Møllebæk. Langt det meste af kloaksystemet er allerede separatkloakkeret og der er ikke kapacitetsproblemer.

Fremtidsperspektiver Det er for nuværende ikke nødvendigt at bruge ressourcer på vandhåndtering i oplandet til Borreby Møllebæk.

GEELS Å

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

2895 ha 0 km 0,29 l/s/ha 8,4 % 380,4 ha

6 Historie Geels Å udmunder i umiddelbart syd for Dræby Fed. På de nederste ca. 4 km udgør åen også grænsen imod Kommune, hvori også størstedelen af åens opland ligger. Den del af oplandet der ligger i Odense Kommune består primært af engområder og er kun sporadisk bebygget.

Udfordringer Størstedelen af oplandet er lavtliggende og tæt ved Odense Fjord, hvorfor der kan være stormflodsrelaterede udfordringer. Der vurderes ikke at være nogen udfordringer i forhold til oversvømmelse af beboede områder i relation til ekstremnedbør og opstuvning af spildevand. Dette skyldes at der er meget få befæstede arealer, og der er god mulighed for overfladevand at strømme via Geels å til Odense Fjord.

Fremtidsperspektiver Der er i øjeblikket ikke behov for et øget fokus på regn- og spildevandshåndtering i oplandet til Geels å. I tilfælde af helt ekstraordinære højvander i Fjorden kan Odense-Kerteminde Landevejen være oversvømmet og fremkommeligheden være nedsat, og der vil i forbindelse med Risikostyringsplanarbejdet blive kigget nærmere på, hvorvidt kraftig afstrømning som følge af en ekstrem nedbørshændelse i oplandet til Geels, Krags og/eller Vejrup Å koblet med stormflod vil kunne forstærke dette scenarie.

HAVN OG KANAL

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

780,4 ha 4,7 km - 48,4 % 321,5 ha

7 Historie Området, hvor Odense Kanal og Inderhavn ligger i dag bestod tidligere af fjord, strandenge, moser og den dengang næststørste sø på Fyn – Næsby Hoved Sø på 160 ha, samt lavtliggende jorde og skov. Oprindeligt var det kun muligt at sejle til Odense via Odense å. I Middelalderen var vandløbet ikke længere dybt nok, og i slutningen af 1700-tallet begyndte gravearbejderne til det der skulle blive Odense Kanal, som skulle give byen en ny havn og den økonomiske vækst tilbage igen. 8 år senere i 1804 var afvanding og gravearbejder færdige. Efterfølgende har der periodevis været kraftig byvækst i Odense, og mange af de lavtliggende og ofte vandlidende områder omkring Havn og kanal er nu omdannet til byområder, og fuldt befæstede.

Udfordringer Når det regner mere end der er kapacitet til i kloaksystemet, er der nødoverløb ud i Havn og Kanal, for at undgå opstuvninger af spildevand i kloakkerne inde i centrum, og det har store konsekvenser for miljøtilstanden i havn og kanal, at der af og til ledes spildevand direkte ud i vandet.

Fremtidsperspektiver De påtænkte vandkorridorer skal bidrage til at holde vandet ude af det nuværende fællessystem og derved undgå overløb af fortyndet spildevand ud i havnen. Dette vil endvidere have en positiv effekt på vandmiljøet i havnen, især fordi fremtidens nedbørsændringer formentlig vil medføre flere overløb hvis kloaksystemet ikke optimeres.

Vandkorridorer skal, helst på kreativ vis, indgå i de blågrønne forbindelser mellem by og havn, og udover at lede vandet fra befæstede og udfordrede områder ud til havnen, skal de også bidrage til at filtrere, rense, forsinke og fordampe regnvandet således dette ikke påvirker havnekanalen negativt.

8

HEDEBÆK

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

912,3 ha 6,4 km 0,42 l/s/ha 22,4 % 152,5 ha

9 Historie Oplandet til Hedebækken ligger centralt i Odense Kommune, i den vestlige del af byen. Før Industrialiseringen bestod oplandet primært af landbrugsområder, og flere mose- og engområder med tørvegravning – det største kendt som Tørvehave. Specielt den østligste del af oplandet består i dag af by. Oplandet huser også landets første vandværk og tilhørende kildeplads, og i takt med at grundvandsind- vindingen fra Ekcersermarken som kildepladsen hedder, steg, blev Sanderum Tørvehave drænet og gav herved mulighed for boligbyggeri. Udfordringer Efter vandindvindingen er minimeret, er grundvandsstanden tilbage på et niveau svarende til omkring år 1900, og det terrænnære grundvand i det tidligere Sanderum Tørvehave stiger også. Boligerne i område er således i betydelig risiko for periodevis oversvømmelse, både i forhold til længerevarende nedbør i vinterhalvåret, men også på grund af det generelt stigende grundvandsniveau. Det vil betyde gentagende skader på husene i området, som specielt for kolonihavernes vedkommende ikke dækkes af forsikringer og derudover vil det udgøre en sundhedsrisiko for de borgere som rammes. Fremtidsperspektiver Etablering af vandkorridorer tværs gennem det nuværende boligområde med direkte forbindelse til Hede- bækken, og videre under Sønder Boulevard og til Odense Å, kan bidrage til at sikre boligområdet mod stigende grundvand. Vandkorridorerne designes så de både er i stand til at håndtere regnvand og terrænnært grundvand. Samtidig skal vandkorridorerne filtrere og rense regnvandet, samt øge fordampningen fra området og forsinke vandet således det ikke har en negativ effekt på Hedebækken. Vandkorridorerne vil også medføre andre fordele, såsom grønne rekreative områder, som bidrager til Odenses strategi om ’Danmarks grønneste storby’.

10

HOLMEHAVE BÆK

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

3149,9 ha 0 km - 5,4 % 365,6 ha

11 Historie Oplandet til Holmehave Bæk ligger udenfor Odense Kommune, men løber ind i kommunen, og ud i Odense Å ind i kommunen ved Borreby og i den sydvestlige del af kommunegrænsen. Oplandet består primært af landbrug, og derfor er befæstelsesgraden meget lav.

Udfordringer Der er ingen udfordringer med vandhåndtering i oplandet.

Fremtidsperspektiver Det er ikke brug for at bidrage til vandhåndtering i oplandet til Holmehave bæk på nuværende tidspunkt.

KRAGS Å

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

1041,1 ha 0,7 km 0,3 l/s/ha 3,0 % 110,2 ha

12 Historie Det langstrakte opland til Krags Å ligger i det nordøstlige hjørne af Odense Kommune og åen udgør en lille del af kommunegrænsen mod Kerteminde. Oplandet består af engområder ud mod fjorden og landbrugs- arealer mod syd.

Udfordringer Kun en meget lille del af oplandet er bebygget, men her er der så til gengæld risiko for oversvømmelse. Området er separatkloakkeret, men regnvandsledningerne er ikke dimensionerede til de mere intense nedbørshændelse vi sandsynligvis vil opleve fremover. En del af husene vil derfor opleve oversvømmelser når det regner kraftigt.

Fremtidsperspektiver En enkelt vandkorridor på 700 meter, vil kunne lede regnvand fra boligområdet i til Krags Å. Vand- korridoren kan ligge som en grøft langs med hovedvejen, og forsinke og filtrere overfladevandet inden det når frem til Krags Å.

13

KROGAGER-RENDEN

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

127,1 ha 1 km 0,23 l/s/ha 65,7 % 37,6 ha

14 Historie Krogager-rendens opland ligger i det nordøstlige Odense, helt ud mod Fjorden og er et af kommunens mindste. Vandløbet, der også hører blandt de mindste, udmunder i Strand. Størstedelen af oplandet har tidligere bestået af landbrugsjord, skydebane og strandeng. I dag udgør det nordlige Seden halvdelen af oplandet og skydebanen er nedlagt.

Udfordringer Der er dele af bolig- og erhvervsområderne i det nordlige Seden der vil være udfordrede i tilfælde af vold- somme nedbørshændelser

Fremtidsperspektiver Den foreslåede vandkorridor tænkes at skulle afhjælpe opstuvningen af overfladevand, f.eks. ved inddragelse af villavejene i vandhåndteringen.

15

LETTEBÆK

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

813,7 ha 3,3 km 0,42 l/s/ha 9,3 % 108,1 ha

16 Historie Oplandet til Lettebækken ligger i den sydvestlige del af Odense kommune, og består primært af landbrug. I de senere år har der været en del byvækst i den sydøstlige del af oplandet, blandt andet er Bellinge Fælled kommet til. I den nordlige del af oplandet til Lettebækken har der tidligere været små vandløb og søer, som i dag er omlagt til landbrug.

Udfordringer En del af oplandet til Lettebækken består af industri omgivet af landbrug. Industriområdet med dets nuværende størrelse giver ikke kapacitetsproblemer i kloakkerne. Men hvis industriområdet udvides, hvilket er en sandsynlighed, vil det give kapacitetsproblemer i kloaksystemet tættere på centrum.

Fremtidsperspektiver For at undgå kapacitetsproblemer i kloaksystemet vil to vandkorridorer kunne håndtere store dele af overfladevandet og lede det videre til Lettebækken. Det er vigtigt at vandkorridorerne håndteres i takt med industriområdets udvidelse.

17

LINDVED Å

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

5408,4 ha 11,7 km 0,4 l/s/ha 25,4 % 1128,5 ha

18 Historie Den sydlige halvdel af oplandet til Lindved å ligger uden for kommunegrænsen og resten i den sydlige del af Odense Kommune. Vandløbet munder ud i Odense Å tæt ved Åsum. Lindved Å er et relativt stort vandløb, og var før Industrialiseringen omgivet af eng og løvskov. Store dele af oplandet er i dag kendetegnet ved massiv byvækst, hvilket har betydet at eng og skovområder omkring åen er reduceret markant og mange steder er erstattet af bebyggelser.

Udfordringer Arealerne omkring Rosengårdcentret og IKEA afvandes til åen, men ved kraftig regn samles vandet på veje og parkeringspladser i området, hvilket kan blive dyrt og give store trafikale problemer. Både og Højby er kloaksystemet ikke tidssvarende og visse steder er der stor risiko for nedbørs- relaterede oversvømmelser. I Højby lå tidligere et vandløb, som i dag er forsvundet. Det område hvor vandløbet tidligere lå, gennem- skæres nu af både jernbane og motorvej. Når det regner meget, samler regnvandet sig der hvor vandløbet tidligere løb, og det skaber trafikale problemer på både motorvejen og jernbanen.

Fremtidsperspektiver Der skal indtænkes en vandkorridor fra området omkring Rosengårdcentret og IKEA, således at kraftige nedbørshændelser ledes videre til regnvandsbassiner ved Cortex Park. Endvidere skal en vandkorridor i Højby medvirke til at genskabe det tidligere vandløb og derved forhindre problemer med oversvømmelser ved jernbanen og motorvejen ved Højby.

19

LUMBY STRAND

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX½½ BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

2443,5 ha 5,5 km 0,46 l/s/ha 9,6 % 374,2 ha

20 Historie Den inderste del af Odense Fjord - helt ind til den tidligere og nu afvandede Næsby Hoved Sø er kraftigt modificeret siden Middelalderen. De større inddæmnings- og afvandingsarbejder tog fart i slutningen af 1800-tallet og sluttede med det 550 ha store Lumby Inddæmmede Strand sidst i 2. Verdenskrig. Der er fortsat gode jorde og tilhørende landbrugsejendomme på de tidligere fjordarealer, der tørholdes ved meget dybe drængrøfter og en kraftig pumpestation. Udfordringer Lumby Inddæmmede Strand har, som nævnt tidligere en fortid som fjordområde. Det betyder at store dele af området også i dag ligger under havniveau, og ved kraftige nedbørshændelser vil vand, også fra de højereliggende omkransende arealer strømme mod drænkanaler i det inddæmmede landområde, hvor fra det skal pumpes ud i Odense Kanal, da det ikke naturligt kan strømme videre. Både Søhus og ligger tæt ved de tidligere afvandede fjordområder, og er samtidig fælleskloakkerede. Det giver en øget risiko for oversvømmelser og opstuvning i kloakkerne. Opstuvninger med spildevand kan have sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne i området, og bør undgås. Fremtidsperspektiver Der er planer om udvidelse af boligområder i Stige, og det er derfor nødvendigt at håndtere regnvand se- parat frem for i kloaksystemet, hvor kapaciteten er opbrugt. Den påtænkte vandkorridorer skal kunne håndtere regnvandet og lede det udenom det nuværende kloaksystem, og endvidere være i stand til at forsinke, filtrere og rense regnvandet inden det ledes ud i det indvundne fjordareal og videre ud i Odense Kanal. Derudover bør Everrenden omdannes til en vandkorridor, da miljøtilstanden i vandløbet er stærkt påvirket af udledninger fra den omkringliggende væksthusindustri. Ved at omdanne Everrenden til et spildevands- teknisk anlæg frem for et vandløb, kan udledningskravene til gartnerierne skærpes, og det vil give mulig- hed for at forbedre miljøtilstanden fremover.

21

LUNDE Å

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

7462,0 ha 0 km 0,5 l/s/ha 9,6 % 1113,4 ha

22 Historie Størstedelen af oplandet til Lunde Å ligger udenfor Odense Kommune. Det er kun et mindre område mellem Allese og Allese Nord der tilhører Odense Kommune. Siden slutningen af 1800-tallet har der ikke været byvækst i Allese, og området består i dag derfor af små spredte boliger omgivet af landbrug.

Udfordringer I forhold til vandhåndtering er der ikke udfordringer i Allese. Befæstelsesgraden er meget lav i oplandet og der opleves ikke oversvømmelser eller opstuvning af spildevand.

Fremtidsperspektiver Det er ikke nødvendigt at ændre måden at håndtere regnvand på i Allese på nuværende tidspunkt.

MARGÅRD MØLLE Å

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

2993,4 ha 0 km 0,4 l/s/ha 2,9 % 376,9 ha

23 Historie Margård Mølle Å udspringer i Nordfyns Kommune hvor også størstedelen af oplandet er beliggende. Åen krydser kommunegrænsen længst mod nordvest og løber her ud i Stavis Å. I oplandet har der kun været mindre byvækst siden slutningen af 1800-tallet og oplandet består derfor af små boligområder og land- brugsarealer. Indenfor Odense Kommune dækker oplandet kun over Skovs Højrup.

Udfordringer Der er ingen udfordringer i oplandet i forhold til vandhåndtering.

Fremtidsperspektiver Det er for nuværende ikke nødvendigt med øget fokus på regnvandshåndtering i oplandet til Margård Mølle Å.

ODENSE Å

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

42884 ha 22,7 km 0,45 l/s/ha 9,2 % 5885,9 ha

24 Historie Odense Å er Fyns længste og mest vandrige vandløb. Det udspringer i Arreskov sø på Sydfyn, hvorfra det løber tværs over Fyn inden udmundingen ud i Odense Fjord. Oplandet til Odense Å er stort, og strækker sig over Assens, , Fåborg-Midtfyn og Odense Kommuner. Vandløbet var i slutningen af 1800-tallet primært omgivet af moser, enge og løvskov. Op igennem 1900-tallet da byvæksten, specielt i , Dalum og Bellinge tog til, blev der bygget tæt ved vandløbet – men kun yderst sjældent i selve vandløbsdalen. Fra helt gammel tid lå der i det centrale Odense et mindre overvejende øst/vestgående vandløb kaldet Rosenbækken, med forbindelse til Odense Å. Det gamle vandløbstracé blev gennemskåret af TBT’s P-kældre, men der blev truffet en række foranstaltninger med henblik på at minimere eventuelle konsekvenser heraf. Vandløbet har for længst skiftet status til et spildevandsteknisk anlæg. Udfordringer Helt generelt vil de områder, der tidligere var mose, eng eller bare lavtliggende og som nu er bebygge- de eller blot befæstede, ofte opleve udfordringer med rigeligt vand. Vandet fra højereliggende områder strømmer naturligt derhen, og vil ophobe sig her indtil der er plads i de mindre vandløb og sluttelig Odense Å. Dette har blandt også medført oversvømmelser af boligområder i Bellinge, og Hjallese. Derudover er der også risiko for oversvømmelse hvor det tidligere vandløb i Odense centrum lå. Fremtidsperspektiver Hvis det på sigt besluttes at håndtere overfladevand i det centrale Odense, kan der introduceres en form for vandkorridor med et forløb svarende til det tidligere vandløbsforløb gennem Slotsgade til Odense Å løb. Vandkorridoren skal også bidrage til at binde små områder af den indre by sammen, og bidrage til Odense Kommunes strategi om blå-grønne strukturer i Odense. Derudover vil vandkorridorerne i Hjallese, Dalum og Bellinge introduceres i forbindelse med ombygningen af villaveje, hvor de kan ligge som vejbede og grøfter, og lede, forsinke og rense vandet på dets vej mod Odense Å. Vejbedene vil sandsynligvis medvirke til højere husværdi, da de både kan virke fartdæmpende, og samtidig skabe blå-grønne elementer.

25

26

RYDS Å

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

4140,6 ha 0 km 0,48 l/s/ha 10,5 % 587,6 ha

27 Historie Oplandet til Ryds Å er beliggende i den vestlige af Odense Kommune, og kun en mindre del ligger udenfor. Vandløbet udmunder i Stavis Å. Der har været en del byvækst indenfor området, men størstedelen af op- landet består af landbrug.

Udfordringer Der er ingen udfordringer med vandhåndtering i oplandet til Ryds å.

Fremtidsperspektiver Det er ikke nødvendigt at bruge ressourcer på vandhåndtering i oplandet til Ryds å.

SANDERUM BÆK

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

704,3 ha 11,8 km - 60,7 % 273,2 ha

28 Historie Oplandet til Sanderum Bæk ligger i den sydvestlige del af Odense. Det har en overvejende øst-vestlig udstrækning og dækker Sanderum og store dele af Dalum. I slutningen af 1800-tallet bestod oplandet primært af eng og landbrugsområder, og Sanderum Bæk løb lige syd om et mindre boligområde og via Sorgenfri Bæk ud i Odense Å nord for Dalum. Både bæk og opland er kraftig påvirket af byvækst, primært i form af boligområder og motorvej, idet vandløbet i praksis ikke eksisterer længere, og har skiftet status til et spildevandsteknisk anlæg. Udfordringer Der er store udfordringer flere steder i oplandet til Sanderum Bæk. Boligområderne nord for motorvejen, hvor vandløbet tidligere lå, er specielt udsatte, i forbindelse med voldsomme nedbørshændelser, idet vandet naturligt vil strømme i det gamle vandløbstracé. Nu er store dele af området befæstet, vandløbet er væk og kloakken er ikke i tilstrækkelig grad dimensioneret til det ændrede nedbørsmønster Der kan i tilfælde af ekstremnedbør også vise sig at være udfordringer på den Fynske Motorvej, hvor vandet også vil kunne samle sig. Fremtidsperspektiver Der er behov for en vandkorridor fra det udfordrede boligområde nord for motorvejen og videre til Odense å. Vandkorridoren tænkes at skulle genskabe den tidligere Sanderum Bæk, og samtidig fungere som en vandforsinkende grøn korridor tværs gennem Sanderum, og derved binde de forskellige bydele sammen. Her vil der udover vandhåndtering også være plads til gåture i rekreative områder. Inddragelsen af landområder til fortsat byvækst i området, samt udvidelsen af E20 syd om Odense, vil medføre flere befæstede arealer, hvor overfladevand skal håndteres hurtigt. Derfor foreslås det, at mulig- hederne for en vandkorridor langs med motorvejen frem til Odense Å, indtænkes meget tidligt i motorvejs- projektet. Et alternativ til ovennævnte kunne være at flytte vandskellet således, at overfladevand fra den vestligste del af Sanderum Bæks opland blev omdirigeret til Lettebækken.

29

SEDEN-ÅSUM SKELGRØFT

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

477,4 ha 0,7 km 0,25 l/s/ha 43,7 % 133,0 ha

30 Historie Oplandet til Seden Åsum Skelgrøft ligger i den nordøstlige del af Odense Kommune. Vandløbet udspringer i Seden Syd, og løber under den nordligste del af Ring 3, gennem og under Kertemindevej inden det udmunder i Odense Fjord ved Småstenskrogen. Der har været en del byvækst i oplandet, men vandløbet eksisterer stadig.

Udfordringer I Seden Syd er der etableret et regnvandsbassin, men med fremtidige ændringer i nedbøren og byvækst, har regnvandsbassinet ikke en tilstrækkelig kapacitet, hvilket kan betyde oversvømmede boligområder, skader på huse, og sundhedsfare for borgere.

Fremtidsperspektiver En vandkorridor er derfor tænkt at skulle lede regnvandet fra regnvandsbassinet i Seden Syd via Skelgrøften til Odense Fjord. Vandkorridoren tænkes placeret parallelt med Kertemindevej, og vil både forsinke og rense overfladevandet, og samtidig skabe grønne elementer langs med vejen, som kan bidrage til Odenses strategi om en grønnere by, der kan styrke biodiversiteten og skabe merværdi i området.

31

STAVIS Å

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

7066,6 ha 16,1 km 0,4 l/s/ha 17,6 % 1104,1 ha

32 Historie Stavis Å løber gennem en tunneldal, som blev skabt under den sidste istid af gletsjere, som formede land- skabet i bakker og dale, der i dag præger hele den vestlige del af Odense Kommune. Især smeltevand, der løb under gletsjerne, var med til at forme landskabet. De tre dale mellem Korup og Næsbyhoved-Broby, med retning mod nordvest, er alle udgravet af smeltevand under en gletsjer. Åen udspringer i Andebølle Mose nord for og ledes efter godt 26 km fra Bispeengen gennem en sluse til Odense Kanal. Undervejs løber Ryds Å og længere fremme Viemoserenden (tidligere Allese Å) ud i åen. Op til Industrialiseringen var Stavis Å et bredt og meget snoet vandløb, omgivet af skov, enge og store land- brugsområder. Op igennem 1900-tallet har specielt de syd og østlige dele været stærkt præget af byvækst, og her ligger i dag Slukefter, Korup og . Udfordringer Både Tarup og Slukefter har udfordringer med vandhåndteringen, idet der her lå engområder, som nu er drænede, befæstede og omdannede til boligområde. Kloaksystemerne i disse områder er ikke tidssvarende og ikke dimensioneret til at håndtere mere og mere intens regn, hvorved risikoen for opstuvning af spildevand i boligområderne øges. Det er sandsynligt at bebyggelse m.v. i nederste lavest liggende del af oplandet vil være udfordret af højt- stående vand i tilfælde af en koblet hændelse, hvor en ekstrem nedbørshændelse falder sammen med et ekstraordinært højvande i Fjord og Kanal. Fremtidsperspektiver De foreslåede vandkorridorer gennem Slukefter og Korup tænkes at skulle modtage regnvandet fra området og via nye og eksisterende regnvandsbassiner forsinke og rense overfladevandet inden det ledes videre nordpå til Stavis Å. De påtænkte vandkorridorer i Tarup skal kunne håndtere overfladevandet fra bolig- og erhvervsområder inden det når vandløbet. Her kunne vandkorridorerne f.eks. bestå af eksisterende veje, suppleret med vejbede, der ligger som chikaner i vejbanen, og dermed både være hastighedsdæmpende og bidrage positivt til biodiversiteten i området.

33

TVÆRSKOV MØLLE Å

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

913,7 ha 0 km 0,1 l/s/ha 11,6 % 123,2 ha

Historie 34 Oplandet til Tværskov Mølle Å ligger nordvest for Odense. Både oplandet og udløbet i Stavis Å ligger uden- for Odense. I slutningen af 1800-tallet bestod en stor del af oplandet af løvskov og engarealer, med mange små bække og vandløb. Frem til i dag har der kun været mindre byvækst i oplandet, og de fleste skov- og engområder eksisterer endnu.

Udfordringer Der er ingen udfordringer i oplandet til Tværskov Mølle Å i forhold til vandhåndtering.

Fremtidsperspektiver Det er indtil videre ikke nødvendigt at ændre regnvandshåndteringen i oplandet.

ULVEBÆK

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

2720,8 ha 0 km 0,1 l/s/ha 0,2 % 274,1 ha

35 Historie Oplandet til Ulvebækken ligger sydvest for Odense og helt udenfor kommunen. Vandløbet udmunder i Odense Å, lidt nord for Nørre Broby. Oplandet har ikke ændret sig betydeligt, og består primært af landbrug.

Udfordringer Der er ingen udfordringer med vandhåndtering i oplandet til Ulvebækken.

Fremtidsperspektiver Det er ikke nødvendigt at øge regnvandshåndteringen i oplandet.

VEJRUP Å

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

5762,2 ha 3,3 km 0,29 l/s/ha 8,8% 814,0 ha

36 Historie Vejrup Å er et mellemstort vandløb, der ligger i den sydøstlige del af Odense Kommune. Vandløbet udspringer ved Davinde sø, og over en 8 km’s strækning danner det grænse mellem Odense og Kerteminde Kommuner, inden det løber gennem Bullerup og ud i Odense Fjord. Oplandet der også indeholder Bæk, består i overvejende grad af landbrugsområder, og kun Fraugde og Bullerup har siden 1800-tallet været præget byvækst.

Udfordringer Både i Fraugde og Bullerup kan tidligere enge og andre lavtliggende arealer være udfordrede i forhold til terrænnært grundvand, og der også kan være store udfordringer med håndtering af regnvand. Et fremtidigt klima med øget vinternedbør og mere intense hændelser vil derfor medføre en øget oversvømmelsesrisiko i boligområderne.

Fremtidsperspektiver Vandkorridorerne i Fraugde, og i Bullerup, fra boligområderne både øst og vest for Vejrup bæk, vil kunne tilbageholde, rense og endeligt lede overfladevandet videre til henholdsvis Fraugde Bæk og Vejrup Å inden det medfører oversvømmelser. Vandkorridorerne kan udformes som trafikregulerende chikaner, vejbede, wadier og grøfter og derved give god mulighed for at sammenbygge rekreative områder med vandhåndtering, og derved inddrage det nærliggende grønne areal i boligområdet.

37

VINKÆLDER-RENDEN

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

283,8 ha 7,3 km - 99,3 % 135,9 ha

38 Historie Oplandet til Vinkælderrenden ligger i den nordlige del af Odense, i Skibhus Kvarteret. I 1800-tallet bestod oplandet af spredte gårde, landbrugsarealer med enge, tørvemoser og små søer. Men i takt med at Odense Kanals popularitet steg, blev det gradvist mere attraktivt i bo oplandet, og i løbet af 1900-tallet blev de våde områder drænet for at give plads til boliger. Vinkælderrenden er nok det mest ”berømte” af kommunens forsvundne vandløb. Det er blevet overdækket i takt med byvæksten tog til og i 1940 var der udover dræn- og overfladevand, efterhånden sluttet så man- ge kloakafløb til renden at områdets beboere fik nok, og ”vandløbet” blev i 1947 rørlagt med Ø1600mm beton – dengang Danmarks største kloakledning og parallelt med Vinkældervej. Udfordringer Betydelige dele af Vinkælder-rendens opland har således store udfordringer med vand. Både i form af højtstående (terrænnært) grundvand, men også regnvandshåndtering. Kloaksystemet er langt fra tidssvarende, og de gamle ledninger håndterer både regnvand, spildevand og grundvand, og deres kapacitet er nået. Det betyder at når det regner meget, går der ikke længe før borgerne i området oplever opstuvning af blandet regn- og spildevand i fortrinsvis i kældre, men også i huse på terrænniveau. Det giver skader på både huse og materiel, samt udgør en sundhedsrisiko for beboerne i området, når der sker oversvømmelser med spildevand. Fremtidsperspektiver Vinkælder-rendens opland er omfattet af en helhedsplan for Odenses første klimakvarter (KlimaKlar Skib- hus). Der er tænkt meget over hvordan regnvandshåndtering kan kombineres med løsninger som bynatur, byudvikling, trafikregulering, sundhed og grønne løsninger. Det ses allerede på Hørdumsgade og Baumgartensvej, men i takt med projektet skrider frem vil det omfatte flere veje. Til supplement af Skibhus helheds- plan, vil vandkorridorer lede vand videre fra oplandet via grønne løsninger og ud i Kanalen.

39

VOLLSMOSE-RENDEN

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

370,3 ha 7,3 km 0,5 l/s/ha 68,5 % 133,7 ha

40 Historie Det relativ lille opland til Vollsmoserenden er beliggende i den nordøstlige del af Odense. Oprindeligt har området været karakteriseret af landbrug, meget spredt bebyggelse, lidt skov, enge, moseområder med tørveskær, og små vandløb med udløb Odense å. I 1960’erne og 70’erne valgte kommunen at anlægge et moderne boligkvarter med butikscenter, uddannelsessteder, kirke, fodboldklub, legepladser og masser af grønne områder med lejligheder og rækkehuse med plads til 15.000 mennesker, på et område, hvor der før, også havde ligget en losseplads. Den vestlige del af oplandet udgøres i dag af Skibhus Kvarterets østlige dele bestående af bolig- og erhvervsområder Udfordringer De grønne områder centralt i oplandet ligger meget lavt og oversvømmes jævnligt, men det vurderes at kunne ske uden at skabe problemer for de omkring liggende boliger, en folkeskole og gymnasiet. Der er større risiko for oversvømmelser af de tæt bebyggede boligområder i den østlige del af oplandet. Området er godt nok separatkloakeret, men systemerne er sandsynligvis slidte og ikke tidssvarende. Ved kraftigere nedbørshændelser, vil der derfor være stor risiko for opstuvning af overfladevand, både i bolig- områder, skoler etc. Fremtidsperspektiver De foreslåede vandkorridorer skal alle bidrage til at sikre de udsatte områder mod opstuvning af blandet overfladevand. Der kan med fordel etableres blå-grønne løsninger i form af vejbede, grøfter og wadier, som kan rense, filtrere, forsinke og lede regnvandet videre uden om de nuværende systemer og ned i vandløbet. I tilfælde af en ekstrem nedbørshændelse i området, vil Skibhus Kvarterets østlige del levere en betydelig mængde overfladevand på tværs af Ejbygade og ned i selve , og dette vand skal også kunne håndteres af de forslåede vandkorridorer.

41

ÅSUM BÆK

OPLANDSAREAL VANDKORRIDOR MEDIANMAX BEFÆSTELSESGRAD REDUCERET HEKTAR

1065,4 ha 1,9 km 0,25 l/s/ha 13,1 % 167,7 ha

42 Historie Åsum Bæk er beliggende i den østlige del af Odense Kommune, og oplandet kantes af Over Holluf, Fraugde Kærby og Åsum. Bækken løber fra sydøst og tværs gennem Åsum inden den udmunder i Odense å. I det 19. århundrede var landbrug den primære beskæftigelse, men fra midten af sidste århundrede og frem til i dag, er specielt den sydlige del af oplandet vækstet. Oplandet rummer i dag blandt andet jern- bane, motorvej og ringvej, og et stort industriområde - Tietgenbyen. Nordligst i oplandet ligger Åsum, der består af ældre gårde og huse. Udfordringer Langkildeafløbet er nedlagt som offentligt vandløb og indgår i regnvandssystemet til Tietgenbyen, hvorfra der udledes til Åsum Bæk. De dele af Tietgenbyen der ligger hvor vandløbet lå, er lavtliggende og derfor i særlig stor risiko for oversvømmelser. Nye udlederkrav for vandløb vil med stor sandsynlig også omfatte Åsum Bæk, og der bliver derfor brug for mere plads til håndtering af overfladevand, så det kan renses og forsinkes inden udløbet i Åsum Bæk. Den nordlige del Tietgenbyen er endnu ikke færdigudviklet, hvorfor mængden af overfladevand, som skal håndteres formodes at ville stige markant. Kapaciteten i det nærliggende kloaksystem er nået, og derfor er det kritisk i forhold til at skulle modtage vand fra den kommende nordlige del af Tietgenbyen. Mange af de ældre gårde i Åsum ligger meget tæt på vandløbet, og vil påvirkes hvis vandstanden i vand- løbet stiger. Fremtidsperspektiver Ved at etablere en vandkorridor som erstatning for det nedlagte Langkildeafløb, er det muligt at mindske risikoen for oversvømmelse i Tietgenbyen. Ved at håndtere og forsinke regnvand i for eksempel en grøft, vil projektet bidrage til Odense kommunes strategi for blågrønne løsninger, som især vil være en fordel for et større industriområde som Tietgenbyen. Samtidig vil det skabe kapacitet til at håndtere overfladevand fra fremtidige dele af Tietgenbyen og stadig kunne opfylde nye og strengere udledningskrav til Åsum Bæk.

43