Udpegning Af Vandkorridorer – Klimatilpasning I Odense Kommune
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Udpegning Af Vandkorridorer Klimatilpasning i Odense Kommune Odense Kommune og Vandcenter Syd ENDELIG UDGAVE 17.04.2020 Medfinansieret af EU regionalprogram: Odensemodellen for klimatilpasning INDHOLD BAGGRUND ................................................................................................................................... 2 FORMÅL ......................................................................................................................................... 2 SITUATIONEN I DAG ....................................................................................................................... 2 VANDKORRIDORER I KOMMUNEPLAN 2020-2025 ....................................................................... 3 HVORDAN ER ”VANDKORRIDORERNE” UDPEGET? ..................................................................... 4 HVAD SKAL VI BYGGE, HVORDAN OG HVORNÅR? ................................................................... 4 DET VIDERE FORLØB ...................................................................................................................... 5 1 Udpegning af Vandkorridorer Klimatilpasning i Odense Kommune arbejdet med vandkorridorerne, i BAGGRUND planlægningen og i praksis. Klimaet ændrer sig, og selvom det skulle Der gives eksempler på hvordan lykkedes at begrænse klimaændringerne vandkorridorer kunne anlægges og hvem frem mod 2050, vil vi se en der i så fald skulle eje og drive dem, samt temperaturstigning, en forslag til finansiering. havvandspejlsstigning og ændringer af nedbørsmønstrene. I Danmark vil nogle af følgerne være stigende overfladenært SITUATIONEN I DAG grundvand, hyppigere oversvømmelser og Vi har periodevis rigtig meget vand i flere ekstreme hændelser. Vandløbene vil kommunen, og ofte de forkerte steder. kræve mere plads, gamle vådområder vil Årsagerne hertil er mange: klimaet ændrer genopstå, kystnære områder vil ændre sig sig og som nævnt presses vi ovenfra, idet væsentligt og byerne vil blive presset af den årlige middelnedbør er steget med vand ovenfra, nedefra og fra alle sider. mere end 100 mm (ca. 15%) siden vi startede målingerne for mere end 140 år For at imødekomme den udvikling, siden, og ekstreme nedbørshændelser samarbejder Odense Kommune og optræder oftere og bliver mere intense. Fra VandCenter Syd tæt om klimatilpasning af siden, fordi vandløbsafstrømningen og kommunens værdier og infrastruktur. stormfloderne bliver voldsommere og mere Allerede nu stilles der større krav til borgere problematiske, specielt hvis de optræder og nye byområder, ligesom der investeres samtidigt. Nedefra af terrænnært massivt i LAR, kloakker, bassiner osv. grundvand, der stiger som følge af øget Konklusionen er klar – udfordringerne er så nedsivning, et dalende behov for store, at vi skal indrette os anderledes end drikkevand og en heraf følgende mindre vi har gjort tidligere. Der er behov for mere indvinding af grundvand, samt tætning af robuste byområder, grøn- og renere gamle utætte kloakker, der hidtil utilsigtet teknologi i nye typer af infrastrukturer, der har fungeret som dræn. Endvidere er der kan håndtere både overfladenært områder i kommunen, der sætter sig, grundvand, hverdagsregn og ekstrem- primært som følge af afvanding og nedbør med rensning, tilbageholdelse, bebyggelse på sætningsgivende forsinkelse og langsom afledning. I Odense aflejringer, landvinding og efterfølgende kalder vi dem ”Vandkorridorer” – altså den bebyggelse af tidligere sø, mose og infrastruktur, som ikke er der endnu, men fjordarealer. som i fremtiden vil udgøre rygraden i Det er således ikke kun klimaets skyld! Vi har afledning af ”overfladenært vand” i hele kloakeret i mere end 150 år, til stor gavn og kommunen. glæde for kommunen og dens indbyggere, men nu står vi overfor et paradigmeskifte – FORMÅL en ændring i måden vi håndterer vand på. Denne rapport har til formål at redegøre for De forskellige vandtyper skal fremover som hvordan vandkorridorerne er udviklet og udgangspunkt ikke sammenblandes. Kun optegnet, samt assistere brugerne i sort spildevand skal transporteres i kloakledninger, og alt andet vand bør 2 håndteres på overfladen eller regnvandsbassin, vandløb eller Odense overfladenært. Fjord. Områder udlagt til vandkorridorer skal som VANDKORRIDORER I KOMMUNEPLAN 2020- udgangspunkt friholdes fra bebyggelse, 2025 alternativt skal fremtidigt byggeri efterleve I forbindelse med Kommuneplan 2020-2032 præmissen om vandhåndtering. introducerer Odense Kommune et nyt Eksisterende byggeri, der vanskelig- eller begreb, som vi indtil videre har valgt at umuliggør anvendelsen af en vandkorridor kalde ”vandkorridorer”. De er tænkt at bør om muligt ændres eller helt fjernes på skulle indgå som opmærksomhedspunkter i sigt. forbindelse med al nuværende og Af Figur 1 fås et generelt indtryk af fremtidig rumlig planlægning af ny by eller vandkorridorernes placering og omdannelsen af eksisterende, specielt i udstrækning indenfor kommunegrænsen. I relation til vandhåndtering og praksis varierer korridorernes længde fra få klimatilpasning. meter og op til 5,7 km, og pt. udgør de Vandkorridorerne skal som nævnt bidrage samlet en længde på 110 km, fordelt til arbejdet med mindskelse af ”for meget indenfor de relevante oplande i og omkring vand, forkerte steder” – sædvanligvis Odense Kommune. bebyggede områder, eller fremtidige Vandkorridorerne ligger som brede grønne byvækstområder. Der er ikke nødvendigvis linjer, og fungerer som bufferzoner. Dermed vandrelaterede problemer i selve området er det ikke nødvendigvis hele det udlagt til en vandkorridor, men korridoren markerede område som skal friholdes for udgør et nødvendigt bindeled mellem et byggeri, men en sammenhængende vand-udfordret område, og en passende strækning indenfor det markerede område. recipient, sædvanligvis et større Figur 1 Vandkorridorer (hvid) og kommunale vandløb (blå) 3 Udover den overordnede udpegning af indhøstede erfaringer, og indtegnet i de vandkorridorer der anvendes i relevante oplande. kommuneplanen, er der udarbejdet Vandkorridorerne tager udgangspunkt i datablade for en række oplande (24 i alt) oversvømmelsestruede områder, særligt og de oplandsrelaterede udfordringer samt beboede områder. Hvor det er muligt vil eventuelle vandkorridorer er beskrevet til vandkorridorerne have forbindelse til brug for den videre planlægning, se bilag eksisterende vandløb eller 1. regnvandsbassiner. Hvor det har været muligt er vandkorridorerne tegnet udenom HVORDAN ER ”VANDKORRIDORERNE” eksisterende bebyggelse, men især i UDPEGET? centrum er dette ikke muligt. Vandkorridorerne er defineret i de områder, I praksis kan vandkorridorerne ikke bare hvor overfladenært vand samler sig i følge områdets topografi, idet terrænet og løber videre mod vandløb eller vandstrømmene så ville gå gennem huse, fjorden. Korridorerne tager udgangspunkt i og på tværs af private arealer osv. Derfor vandets naturlige strømningsretning – fra er kortlægningen af vandkorridorerne højere mod lave tryk, og skal helst kunne korrigeret efter tilgængelige arealer - i flytte både overflade- og drænvand praksis veje, offentlige arealer, grønne gravitativt. I forbindelse med områder, marker, samt offentlig og privat kortlægningen af udfordringerne og den ejendom. Det er en forudsætning for efterfølgende udpegning har det været realiseringen af vandkorridorerne, at de vigtigt at definere vandkorridorer, der kan forskellige områder indgår i planlægning af forbinde områder med øget risiko for vandhåndtering på tværs af faglige skel. oversvømmelse ved ekstreme Og specielt den del af vandhåndteringen nedbørshændelser og/eller områder med der ikke er indeholdt i Spildevandsplanens højtstående grundvand til vandløb eller servicemål – f.eks. højtstående grundvand fjorden. Det er således i høj grad terrænets og ekstrem nedbør kræver en del beskaffenhed, der afgør placeringen af planlægning. vandkorridorerne, og derfor er der også en betydelig sammenhæng mellem placeringen af vandkorridorerne og HVAD SKAL VI BYGGE, HVORDAN OG tidligere vådområder, søer, enge, HVORNÅR? tørvemoser og andre lavtliggende områder Vandkorridorerne er hovedsageligt tænkt fra før urbaniseringen. som grønne løsninger i form af sammenhængende systemer af grøfter, Forud for udpegning og optegning af veje, vejbede, wadier og vandkorridorerne er hele Odense regnvandsbassiner suppleret med rør ved fx Kommune og enkelte relevante arealer vejunderføringer osv. Såfremt det ikke viser udenfor kommunen inddelt i tilnærmelsesvis sig muligt at etablere disse løsninger, vil topografiske oplande, og oplandene er underjordiske løsninger også kunne komme optegnet som polygoner i QGIS. på tale, men teknisk, miljømæssigt og Vandkorridorerne er udpeget med økonomisk er det mest fordelagtigt at udgangspunkt i historiske landkort, ortofoto, etablere grøn infrastruktur å overfladen. højdekurvekort, oversvømmelseskort fra Vandkorridorerne forventes således at ville SCALGO og kloakledningskort fra blive synlige i bybilledet, og derfor er det VandCenter Syds WebGIS, samt diverse essentielt, at løsningerne ud over at 4 håndtere overfladenært vand også Vandstrukturanalysen er en analyse af bidrager positivt til bybilledet og byens hvilken infrastruktur der er nødvendig for mange funktioner. håndtering af fremtidens nedbørs- og vandstandssituation og vil udgøre et Juridisk set skal vandkorridorerne, uden at løsningskatalog til vandkorridorerne. blive klassificeret som vandløb, føre både tag- og overfladevand, drænvand og Disse to kortlægninger bringes sammen i skybrudsvand. Det er en udfordring, for ”Strategisk Vandhåndteringsplan”,