Detailhandelsundersøgelse 2012, Odense Kommune Detailhandelsundersøgelse 2012 Detailhandelsundersøgelse 2012 Udgivet af Odense Kommune, 2013 Konsulent: COWI Layout: Odense Kommune Illustrationer: Odense Kommune og Colourbox 2 Odense Kommune Indhold Indledning 5 Formål 5 Indhold 5 Det viser undersøgelsen 6 Detailhandlen i Odense Kommune under ét 7 Sammenfatning - overblik og anbefalinger 7 Balancen mellem handelscentrene 8 Detailhandlen i de primære handelsområder i Odense Kommune 10 Anbefalinger og strategier for 14 detailhandlens udvikling 14 Regionale forhold på Fyn 17 Detailhandlen i Odense i en regional, trafikal og planlægningsmæssig sammenhæng 17 Trafikale forhold i Odense bymidte 18 Planlægning 21 Odense bymidte som helhed 25 - udviklingen siden 2007 25 Bymidtens 6 delområder 25 Bymidten 25 Markedslejepriser i Odense bymidte 29 Status 31 Udvikling siden 2007 31 Aflastningscenter SØ 31 Bydelscentre 33 Tarup 34 Dalum 35 Skibhus 36 Bolbro 37 Næsby 38 Bellinge 39 Center Øst 40 Status 41 Udvikling siden 2007 41 Lokalcentre 41 3 Detailhandelsundersøgelse 2012 Områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper 43 Udvikling siden 2007 45 Store udvalgsvarebutikker 45 Status 47 Udvikling siden 2007 47 Butikker uden for detailhandelsstrukturen 47 Faktorer med betydning for udviklingen 49 Forbrugsudvikling og fremtidigt arealbehov 49 Scenarier for detailhandlen i 2024 51 Arealbehovet viser to yderpunkter 52 Strategier og anbefalinger for detailhandlen i Odense Kommune 2013-2025 53 Generelle tendenser og rammebetingelser for detailhandlen 57 Internethandlen er i vækst 58 Lukkelovens betydning for detailhandlen 58 Udviklingen i forbruget 59 Stor stigning i handlen med brugte varer 59 Fremtidens butik 60 Betydningen af demografiske udviklingstendenser i Odense Kommune 60 Bilag 1 - Antal butikker 61 Bilag 2 - Butiksareal 63 Bilag 3 - Omsætning 65 Bilag 4 - Begreber og metode 67 Kortbilag 69 Hovedcenter Bymidten 69 Aflastningscenter Sydøst 70 Bydelscenter Tarup 71 Bydelscenter Dalum 72 Bydelscenter Bellinge 73 Bydelscenter Bolbro 74 Bydelscenter Næsby 75 Bydelscenter Skibhus 76 Bydelscenter Center Øst 77 4 Odense Kommune Indledning I Odense er de fysiske rammer for detail- elle situation, og hvordan udviklingen har været siden handlen under forandring med mange nye og den seneste detailhandelsanalyse fra 2007. store byudviklingsplaner og -projekter. På den anden side er detailhandlen udfordret af den Behovet for fremtidig udvikling af detailhandlen er økonomiske krise og en fortsat stigende inter- vurderet på baggrund af forventninger til befolk- nethandel. For at kunne fastholde den stærke ningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, position er det blevet endnu vigtigere, at attrak- udviklingen i internethandlen og udviklingen i tiviteten af detailhandlen og den samlede handelsbalancen overfor oplandet. indkøbsoplevelse i Odense forstærkes. På den baggrund er der opstillet et minimums- og maksimumsscenario for, hvor stort butiksareal der vurderes, at være behov for i 2024. Herudover er der en vurdering af Odense Kommunes detailhandel i regional, trafikal og planlægnings- mæssig sammenhæng. Endeligt er der på grundlag af analyserne og vurde- ringerne udarbejdet anbefalinger til den fremadret- tede detailhandelsplanlægning for Odense Kommune. Formål Odense Kommune igangsatte i sommeren 2012 en undersøgelse af detailhandlen i kommunen som et led i den overordnede planlægning for den fremtidige udvikling af detailhandlen. Formålet med analysen er, at kortlægge detailhandlen i Odense Kommune og at belyse udviklingen siden den seneste detailhandelsanalyse i 2007. Formålet er også, at skabe et godt afsæt for den frem- adrettede planlægning med hensyn til de udviklings- muligheder, som Odense står over for. Indhold Detailhandelsanalysen omfatter en kortlægning af butikkerne i Odense Kommune. Kortlægningen giver et billede af detailhandlens aktu- 5 Detailhandelsundersøgelse 2012 Det viser undersøgelsen • Detailhandlen under et i Odense er stort set Ca. 45 lokaler står tomme. uændret omsætning sammenlignet med 2007, men da forbruget er faldet, har Odense erobret Bymidteområdet er stort, men den mest intensive markedsandele i oplandet. del af strøget er relativ kort. Detailhandlen har nu en omsætning, der er 36 % En række stærke og oplandsskabende kæde- højere end forbruget hos borgerne i Odense butikker er fraværende i Odense bymidte. Kommune. • Odense har et relativt stærkt net af bydelscentre, • På udvalgsvareområdet har Odense et stort over- som skaber god lokal forsyning med dagligvarer skud på handlen med omverdenen på 67 %. og i de største bydelscentre også med udvalgs- Overskuddet og dermed markedsandelen i varer. oplandet er vokset siden 2007. Bydelscentrenes omsætning svarer til ca. 73 % af • På dagligvareområdet har Odense et mere beske- bymidtens omsætning. dent overskud på handlen med omverdenen på 8 %. Overskuddet har ikke ændret sig væsentligt siden 2007. • På hele Fyn er der stort set balance mellem omsætning og forbrug for både dagligvarer og udvalgsvarer, hvilket peger på, at vækst i detail- handlen i Odense Kommune hentes fra oplandet på Fyn. • I Odense Kommune er der sket en betydelig omfordeling af detailhandlen. Aflastningscenter Sydøst har haft betydelig vækst. Omsætningen er ca. 70 % større end bymidtens omsætning og butiksarealet er ca. 20 % større end bymidtens areal. Aflastningscentret er bl.a. blevet styrket med IKEA og en udvidelse af Rosengårdcentret. • Odense bymidte har mistet omsætning, butiks- arealet er reduceret og ca. 85 butikker eller ca. 20 % af butiksbestanden er lukket siden 2007. 6 Odense Kommune Sammenfatning - overblik og anbefalinger Omsætningen i detailhandlen i Odense I perioden fra 1999-2007 voksede butiksarealet med Kommune er i 2011 opgjort til ca. 11,5 mia. kr. ca. 16.000 m2, hvilket også svarer til en årlig vækst på svarende til niveauet i 2007. Bymidten er gået ca. 2.000 m2. betydeligt tilbage, mens Aflastningscenter Sydøst har oplevet markant fremgang. I 2011 havde detailhandlen en samlet omsætning på ca. 11,5 mia. kr. svarende til en stigning på ca. 1 % i forhold til 2006. Borgerne i kommunen havde i 2011 et forbrug på ca. 8,5 mia. kr. Der var således et ”handelsoverskud” på ca. 3 mia. kr. svarende til, at ca. 62.000 personer placerer hele deres forbrug i Odense ud over kommunens egne borgere. Overskuddet kan også beskrives ved dækningsgraden, som angiver forholdet mellem butikkernes omsæt- Detailhandlen i Odense Kommune under ét ning og borgernes forbrug. Detailhandlen i Odense Kommune omfatter ca. 970 butikker. Omkring en tredjedel ligger i bymidten. For detailhandlen under ét var dækningsgraden 136 % i 2011. Samlet set er der knap 100 færre butikker i Odense Kommune end i 2007 svarende til en reduktion i Dækningsgraden for udvalgsvarehandlen (167 %) er butiksbestanden på ca. 10 %. væsentligt højere end dækningsgraden for dagligvare- handlen (108 %). Antallet af dagligvarebutikker er reduceret med ca. 15 %, beklædningsbutikker med ca. 20 % og butikker Sammenlignet med 2007 er dækningsgraden for med ”øvrige udvalgsvarer” med ca. 25 %. dagligvarehandlen stort set uændret, hvorimod Odense Kommune har erobret betydelige markeds- Reduktionen i antallet af butikker er en landsdæk- andele inden for udvalgsvarer. kende tendens. Det matcher den generelle tendens til, at dagligvare- Reduktionen i antallet af butikker, der forhandler handlen sker lokalt og bl.a. understøttes af discount- øvrige udvalgsvarer”, er betydelig mere markant end butikkernes udbredelse, og at udvalgsvarehandlen udviklingen på landsplan, hvor nedgangen har været koncentreres om de store byers bymidter og indkøbs- ca. 10-15 % i perioden 2007-2012. centre. Butiksarealet er vokset fra ca. 497.000 m2 i 2007 til På Fyn havde Odense Kommune som den eneste ca. 577.000 m2 i 2012, hvilket svarer til en stigning på overskud på udvalgsvarehandlen i 2007. Svendborg ca. 80.000 m2 eller ca. 15 %. Den årlige vækst i Kommune havde et beskedent underskud. Alle øvrige butiksarealet er på ca. 16.000 m2. kommuner havde mere betydelige underskud på op 7 Detailhandelsundersøgelse 2012 til 60 - 70 %. Det skal bemærkes, at internethandlen centret havde en omsætning, der var ca. 575 mio. kr. er trukket ud af forbruget ved beregning af dæknings- større end bymidtens omsætning. I 2011 var grader i 2011. forskellen ca. 1.580 mio. kr. Begrundelsen er, at internethandlen i dag har nået et I dag er Aflastningscentret det største handelscenter i betydeligt omfang, og at det påvirker et ønske om, at Odense Kommune målt både på areal og omsætning. dækningsgraden udtrykker forholdet mellem omsæt- ning og forbrug i fysiske butikker. I 2011 havde Aflastningscentret en omsætning, som var ca. 70 % større end i Odense bymidte og butiks- Hvis internethandlen var trukket ud af forbruget i arealet var ca. 20 % større. Resultatet er et aflast- analysen fra 2007, hvor den havde nået et vist niveau, ningscenter i vækst og med en stigende tiltræknings- så ville dækningsgraden have været lidt højere, og kraft, og en bymidte med en række tomme væksten i dækningsgrad siden 1999, hvor internet- butikslokaler og en reduceret butiksbestand. handlen var ubetydelig, ville have været mere jævnt fordelt i de to perioder før og efter 2007. Dækningsgraderne for de to handelscentre afhænger af, hvordan oplandene omkring er afgrænset, men Dækningsgrad opgørelsen viser, at aflastningscentret samlet set er væsentligt stærkere end bymidten. Dagligvarer Det er især ”øvrige udvalgsvarer” som trækker Udvalgsvarer Ialt 136% dækningsgraden op. En af forklaringerne er, at IKEA