DOCSLIB.ORG

Odense Kommune

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Odense Kommune Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold 16 Bilag 1: Branchefortegnelse Vurderinger og konsekvenser 3 Vurderinger og konsekvenser Odense Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) foretage en vurdering af konsekvenserne for den eksisterende detailhandel i markedsområdet ved en udvidelse af Tarup Center med 2.200 m2 udvalgsvarer. Konsekvenserne er beregnet for udvalgsvarer, da det er ICP’s vurdering, at en udvidelse med 2.200 m2 udvalgsvarer ikke forventes at få betydelige kon- sekvenser for dagligvareomsætningen. Udgangspunktet Tarup Center er det største udbudspunkt i det nordvestlige Odense. Her er i alt 11 dagligvarebutikker og 27 udvalgsvarebutikker. Den største dagligvare- butik er Løvbjerg. Herudover er der et bredt udvalg af både dagligvarer og udvalgsvarer samt andre kommercielle servicefunktioner som frisør, bank, bodega mv. Lige uden for Tarup Center ligger Netto, som i denne analyse er medtaget i Tarup Center. I 2013 var den samlede omsætning i centret 410 mio. kr., heraf udgjorde udvalgsvarer knap halvdelen. Odense bymidte og Odense SØ er de to største udbudspunkter på Fyn. I Odense bymidte er ca. 248 udvalgsvarebutikker og 55 dagligvarebutikker. Bymidten er i de senere år blevet styrket på de centrale strøg, bl.a. gennem betydelige investeringer i Magasin i Vestergade. Modsat er de mere perifere beliggenheder kommet under pres, herunder bl.a. den nordlige ende af Kongensgade, som har mange tomme lejemål. I Odense SØ, som består af Rosengårdcentret, IKEA og Butiksbyen med bl.a. Bilka, er der omkring 130 butikker. Udvalgsvareomsætningen vurderes at være ca. 1,6 mia. kr. i Odense bymidte i 2013. Udvalgsvareomsætningen vurderes at være 3,2 mia. kr. i 2013 i Odense SØ. Udvalgsvareomsætningen i Odense SØ er således dobbelt så stor som ud- valgsvareomsætningen i Odense bymidte. Tidligere har der været en større grad af balance mellem omsætningen i bymidten og i Odense SØ, men by- midten har igennem længere tid tabt terræn til aflastningsområdet Odense SØ. Shoppingcentret VIVA er planlagt med intentionen om netop at ændre denne balance mellem bymidten og aflastningsområdet Odense SØ. 4 Vurderinger og konsekvenser Konklusion Det forventes, at konkurrencesituationen generelt fortsat skærpes i fremti- den. Udvalgsvarehandelen vil centrere sig i færre, men stærkere udbuds- punkter. Forbrugerne vil også i fremtiden lægge vægt på, at der er et stort va- reudbud og/eller butiksudbud i det enkelte indkøbssted. Etableringen af VIVA i Odense bymidte vil være afgørende for at styrke by- midten som udbudspunkt, ikke alene i form af VIVA’s tilførsel af et betyde- ligt butiksareal til bymidten, men også i forhold til at påvirke investeringsly- sten i andre dele af bymidten – herunder ikke mindst i den nordlige del af Kongensgade. En udvidelse af Tarup Center med yderligere knap 2.200 m2 udvalgsvarebu- tikker vil styrke centret som udbudspunkt især for forbrugerne i det nord- vestlige Odense. Muligheden for en udvalgsvarebutik på op til 2.000 m2 vil give en mulighed for koncepter, som i dag kun findes i bymidten og i Odense SØ. Tarup Center forventes i 0-alternativet (uden udvidelse) i 2025 at få en om- sætningsnedgang på 11 % i forhold til 2013. En styrkelse af centret med yderligere 2.200 m2 udvalgsvarer forventes at øge udvalgsvareomsætningen med 26 % til 227 mio. kr. i 2025. En udvidelse af Tarup Center i forhold til 0-alternativet i 2025 forventes at betyde en marginal omsætningsnedgang i det øvrige Odense. I Odense bymidte forventes en omsætningsnedgang på 1 % og under 1 % i både Odense SØ og Odense i øvrigt. Faldet i udvalgsvareomsætning i de ek- sisterende butikker forventes ikke at ramme enkelte butikker og forventes ikke at betyde lukningstruede butikker. Trods en udvidelse vil Tarup Center ikke være en reel trussel mod det meget større tilbud i både Odense bymidte og Odense SØ, men vil indebære, at Ta- rup Center i højere grad vil udfylde sin rolle som bydelscenter for det nord- vestlige Odense. Forudsætninger Horisontåret er fastlagt til 2025. Der beregnes for to forskellige alternativer: et 0-alternativ, hvor ingen af projekterne etableres og et Hoved-alternativ. 0-alternativ I 0-alternativet udvides Tarup Center ikke. Hoved-alternativ I Hoved-alternativet udvides Tarup Center med i alt 2.175 m2 til udvalgsva- redetailhandel. Arealet fordeles på to plan. Det forudsættes, at hele arealet disponeres til udvalgsvarebutikker med et maksimalt butiksareal pr. butik på 2.000 m2 plus personalerum. Det forudsættes, at der skabes optimale parkerings-, adgangs- og tilkørsels- forhold. 5 Vurderinger og konsekvenser Forudsætninger i øvrigt Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger om den fremtidige konkurrencesituation i regionen: - I Odense bymidte etableres butikscentret VIVA ved banegårdsarea- lerne. Centret bliver på ca. 40.000 m2 med 6.000 m2 dagligvarer og 34.000 m2 udvalgsvarer. Det forventes åbnet senest i 2018. Af oven- stående 34.000 m2 til udvalgsvarer disponeres ca. 9.000 m2 til 3 store udvalgsvarebutikker. To af disse placeres i VIVA. Den sidste store udvalgsvarebutik placeres i Odense bymidte i øvrigt. - I Rosengårdcentret konverteres den tidligere Kvickly til udvalgsva- rebutikker. - I lokalcenter Korup etableres en Netto discountbutik på 1.000 m2. Herudover etableres 500 m2 udvalgsvarer. Lokalcentret opgraderes til bydelscenter. - På Rugårdsvej 103 etableres et nyt lokalcenter med en Rema 1000 discountbutik på 1.000 m2. - Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i mar- kedsområdet frem til 2025. - Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og ud- vikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortiments- sammensætning. - Tarup Center er endestation for Odense letbane. Banen åbner i 2020. - Såvel etableringen af Odense letbane som realiseringen af Thomas B. Thriges Gade projektet vil medføre byggegener for bymidten de kommende 5-6 år. - På længere sigt vil de nævnte massive investeringer i bymidten – herunder i en betydelig boligudbygning – gavne bymidten. - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til 2025 på 1,25 % for udvalgsvarer. Forbrugsprognosen er beregnet i faste priser. - Alle omsætningstal er i 2013-priser, så forandringer i omsætningen frem til 2025 kan tages som udtryk for reelle forandringer. - Ifølge aftale med Odense Kommune Byudvikling anvendes gen- nemsnittet af forskellen mellem befolkningsprognosen 2013 og 2015. Årsagen til dette er en ændring i konjunktur korrektionen af prognosens forudsætninger om nettotilflytningen til Odense Kom- mune. - Handel via internettet i 2013 med udvalgsvarer udgjorde 14 % af det samlede udvalgsvareforbrug i Danmark. - Handel via internettet – især for en række udvalgsvaregrupper vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditio- nelle detailhandel. Det forudsættes, at 25 % af udvalgsvareforbru- get dækkes ved nethandel i 2025. 6 Vurderinger og konsekvenser Metode Med udgangspunkt i forbrugsberegningerne og viden om de forskellige ud- budspunkters konkurrencemæssige styrker udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende ana- lyser et indkøbsmønster for 2013. I denne model indlægges forbrugsforudsætningerne for 2025, og der fås et niveau for en omsætning i 2025, såfremt der ikke etableres yderligere de- tailhandel i Tarup Center. Derefter vurderes de konkurrerende projekters indflydelse, ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes ind- købsorientering frem til 2025. På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder i 0- alternativet. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad udvidelsen af Tarup Center vil påvirke dette indkøbsmønster og om- sætningen i markedsområdet. 7 Vurderinger og konsekvenser Konsekvenser Udvalgsvarer Odense SØ har i de seneste år øget sin betydning i markedsområdet – ikke mindst med udvidelserne af Rosengårdcentret og udvidelsen af Ikea. Etable- ringen af VIVA i Odense bymidte vil styrke bymidten som udbudspunkt. Styrkelsen vil ikke alene komme i form af VIVA’s tilførsel af et betydeligt butiksareal, men forventes også at påvirke investeringslysten i andre dele af bymidten – herunder ikke mindst i den nordlige ende af Kongensgade. Internethandel med detailhandelsvarer forventes især i nogle brancher at kunne mærkes for den fysiske detailhandel i fremtiden. Det er forudsat, at 25 % af forbruget af udvalgsvarer dækkes ved køb på internettet i 2025. Nogle butikker og brancher vil naturligvis blive ramt hårdere end andre. Det er ICP’s vurdering, at den øgede internethandel vil ramme alle udvalgsvarebu- tikker. Etablering af en letbane forventes at lette adgangsforholdene til Tarup Cen- ter, men forventes ikke i væsentlig grad at øge omsætningen i Tarup Center. Især dagligvarer vil fortsat blive købt så tæt på bopælen som muligt, mens Odense bymidte og Odense SØ fortsat vil være de to dominerende udbuds- punkter. Nedenstående tabel 1.2 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen i mar- kedsområdet til Odense kommune fra 2013 til 2025. De fremtidige omsætninger er et udtryk for et omsætningsniveau i 2025 og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2013-priser. Tabel 1.2 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Odense kommune (mio. kr. inkl.
Load more

Recommended publications
  • Tarup - Korup - Morud - Nordfyns Gymnasium
    841U TARUP - KORUP - MORUD - NORDFYNS GYMNASIUM Gyldig pr. 10. august 2020 841U HVERDAG Tarup - Korup - Morud - Nordfyns Gymnasium OBC Nord PladsOBC H EjlskovsgadeNy Kongevej Pl. I Stadionvej Bygmarksvej Tarup Center Tarupvej Fuglebakken Villestofte SkovvejTyrsbjergvej Sandvadgyden Korup Skole Slukefter Rådyrvej Langesøvej HavrehedskolenMorud Centret Frugthaven Vigerslev Nordfyns Gymnasium 07.36 07.39 07.42 07.46 07.48 07.50 07.52 07.53 07.54 07.55 07.58 08.00 08.02 08.03 08.06 08.08 08.10 08.12 08.15 08.21 Bemærk kører ikke: 12. - 16. oktober 21. - 31. december 2020 15 - 19. februar 2021 29. - 31. marts 14. maj 2021 28. juni - 6. august Nordfyns Gymnasium - Morud - Korup - Tarup Køredage Nordfyns Gymn.Vigerslev Frugthaven Morud Centret HavrehedskolenLangesøvej Rådyrvej Slukefter Korup Skole Sandvadgyden Tyrsbjergvej Villestofte SkovvejFuglebakken Tarupvej Tarup Centret a 14.00 14.06 14.09 14.11 14.12 14.14 14.18 14.19 14.20 14.23 14.25 14.25 14.26 14.27 14.30 b 15.50 15.56 15.59 16.01 16.02 16.04 16.08 16.09 16.10 16.13 16.15 16.15 16.16 16.17 16.20 a Kører kun tirsdag, torsdag og fredag b Kører kun mandag, tirsdag og onsdag Bemærk kører ikke: 12. - 16. oktober 21. - 31. december 2020 15 - 19. februar 2021 29. - 31. marts 14. maj 28. juni - 6. august Korshavn Zone Stoppesteder Zone Stoppesteder Nordskov Nørreby Agernæs Tørresø Strand 01 OBC Nord Plads H 94 Billeshavevej 15 Nordfyns Gymnasium 01 Fuglebakken / Rugårdsvej 01 Ejlskovsgade 94Jesore Slukefter 15 Vesterled 01 Tarupvej 01 Wichmandsgade 94 Rådyrvej 93 Vigerslev Tørresø 01 Vølvesvej
    [Show full text]
  • Det Kommercielle Byliv I Odense Kommune
    JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A101059 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 4. juli 2018 Rapport KRBR FRSR KRBR DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 5 INDHOLD 1 Indledning 6 2 To geografiske opdelinger er anvendt 8 3 Befolknings- og bygningsanalysen 12 3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen 12 3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for byudviklingsmodellen 32 4 Detailhandelsanalysen 48 4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen 48 4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen 59 4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen 92 5 Analyse af serviceerhvervene 102 5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen 102 5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen 104 5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen 113 6 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 1 Indledning Det kommercielle byliv i Odense Kommune har som formål, at danne baggrund for og give inspiration til udvikling af de mange erhverv, der lever af kunder, der kommer ind fra gaden. Der er gennem mange år lavet detailhandelsanalyser i Odense Kommune. Den her gang har Odense Kommune som noget nyt valgt at se på både detailhandlen og på de mange andre erhverv, der bidrager til at skabe liv i byen, og som er vigtige erhverv, der skaber mange gode arbejdsplad- ser. De andre erhverv dækker et bredt spekter og omfatter f.eks.
    [Show full text]
  • Adgang Til Sundhedsservice I Yderomrder
    FACULTY OF SOCIAL SCIENCES DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Access to health care services in remote rural areas: What impact does it have on settlement? Jens F. L. Sørensen & Gunnar L. H. Svendsen Danish Institute of Rural Research and Development (IFUL) University of Southern Denmark IFUL Report 8/2008 Access to health care services in remote rural areas: What impact does it have on settlement? Jens F. L. Sørensen1 & Gunnar L. H. Svendsen October 2008 1 Corresponding author: [email protected]. All rights reserved. No part of this Report may be used or reproduced in any manner whatsoever without the written permission of IFUL except in case of brief quotations embodied in critical articles and reviews. © University of Southern Denmark, Esbjerg and the authors, 2008. Danish Institute of Rural Research and Development IFUL REPORT 8/2008 ISBN 978-87-91304-31-6 Authors Danish Institute of Rural Research and Development University of Southern Denmark Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tel.: 6550 4221 Fax: 6550 4197 E-mail: [email protected] 2 Table of contents Executive Summary ............................................................................................ 5 1 Introduction ................................................................................................ 7 1.1 Background .......................................................................................... 7 1.2 Problem ................................................................................................ 8 1.3 Questions and hypothesis ....................................................................
    [Show full text]
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • Odense Letbane Udredningsrapport 2 Indhold
    Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 306 Offentligt 28. JUNI 2013 ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT 2 INDHOLD 1 Indledning 2 Byudvikling 3 Linjeføring og stationsplacering 4 Den indledende designfase 5 Trafikale forudsætninger 6 Trafikale effekter 7 Det tekniske anlæg 8 Stationer 9 Togsystemer og baneinfrastruktur 10 Vejtrafik 11 Arealer og rettigheder 12 Ledninger og arkæologi 13 Miljø- og planforhold 14 Sikkerhed 15 Anlægsøkonomi 16 Driftsøkonomi 17 Samfundsøkonomi 18 Organisation 19 Tidsplan 20 Borgerdialog og kommunikation Eksempel på mulig udformning af station på Odense Letbane. 3 4 INDLEDNING 1 Odense Kommune har en vision om, at Odense skal udvikle Syddanmark har indvilget i at bidrage med 100 mio. kr. til sig fra at være en stor dansk by til at blive en dansk storby. En etableringen af letbanen. udviklingsplan, der omfatter en lang række store byggepro- jekter, skal virkeliggøre visionen. Som led i den ambitiøse ud- Projekteringen begynder allerede i år. Det sikrer bl.a., at let- viklingsplan bliver der frem mod år 2020 investeret 25 mia. banen i 2020 vil være klar til at betjene det nye universitets- kr. i infrastruktur og byudvikling i Odense. Projekterne vil være hospital og de ca. 60.000 mennesker, der dagligt vil få deres en løftestang til på ny at få skabt vækst, udvikling og nye gang i det nye Campus Odense område. permanente arbejdspladser. Et af elementerne i udviklings- planen er etableringen af en letbane i Odense. 1.1 BAGGRUND Odense Byråd udpegede den 16. februar 2011 etape 1 af Letbanen vil i væsentlig grad medvirke til at skabe sammen- Odense Letbane. Samtidig besluttede byrådet, at der i sam- hæng på tværs af de mange planlagte byudviklingsprojekter arbejde med Transportministeriet skulle igangsættes de for- - særligt imellem det nye universitetshospital (OUH), univer- nødne undersøgelser og arbejder med henblik på at etablere sitetet, forskerparken og bymidten.
    [Show full text]
  • DK Odense 46.Indb
    5079 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto Arnold Mikkelsen 2018. – The church viewed from the south. LUMBY KIRKE LUNDE HERRED Lumby (»Lyungby«) nævnes tidligst i Kong Valdemars Lumby og Stige til sin fætter Gerhard 3. af Holsten.5 På Jordebog 1231, hvor den optræder som eneste lokali- grund af denne disposition var sognet ikke blandt det tet i herrederne Åsum, Odense og Lunde bortset fra gods, som Johan 3. afhændede til Valdemar 4. Atterdag Odense by.1 Sognet tilhørte da kongens fædrene gods 13536 og må da være kommet tilbage til kronen ved (patrimonium) og var vurderet til 60 mark guld.2 Det- kongens indtagelse af Fyn 1357.7 Sognet lå sidenhen te gods nedarvedes til Valdemar 2. Sejrs nevø, Otto 1. af til Næsbyhoved som en vigtig del af dette kongelige Braunschweig-Lüneburg, hvis arvinger afhændede det slots godsdrift.8 Fra dronning Christine (†1521), der til Gerhard 2. af Holsten. Da sidstnævntes stedsøn, Erik sad på Næsbyhoved, fi ndes da også et koncept til en 6. Menved, stadfæstede salget 1300, fremgik det, at ret- præsentation på præsteembedet.9 tighederne også omfattede ‘det som på folkesproget I sidste tredjedel af 1400-tallet tilhørte embedet Jens kaldes kirkelen’ (»hiis que wlgariter dicuntur kerklen«), Eggertsen (-1466-99-) af den odenseanske patricier- hvormed der formentlig sigtedes til patronatsretten.3 slægt Satzleff. Han fungerede tillige som bispens offi cial Præsteembedet tilhørte 1307 hr. Knud, tilsyneladen- i Lunde Herred og deltog 1474 ved Christian I’s rejse de en formuende mand, der dette år afhændede sin til Rom.10 Her fi k han udstedt et afl adsbrev, der gav 100 gård i Bjæverskov på Sjælland til Sorø Kloster.4 Det dages afl ad til alle, der besøgte kirken på følgende fest- førnævnte ‘kirkelen’ må være fulgt med, da Johan 3.
    [Show full text]
  • Sprogprofil Af Odense-Sektionen
    Sprogprofil af Odense-sektionen Af Kenneth Reinecke Hansen, 1999 (2. version, 2003) I mit kandidatspeciale i journalistisk skriftsprog blev jeg enig med Fyens Stiftstidende om at udsætte avisens lokale Odense-sektion for en gennemgribende sproglig analyse og kritik. Denne lille artikel, der er rettet direkte til sektionens skribenter, er et resultat af dette arbejde. Jeg foretager altså et tværsnit i sektionen. Alle følgende brødtekst-eksempler stammer fra søndag den 10.1.99, og alle øvrige eksempler – dvs. rubrikker med tilhørende manchetter – fra den omgivende periode 8.–12. januar. Min analysemetode har været den såkaldt funktionelle grammatik. Det er en dybdegrammatik, der undersøger, hvordan sproget fungerer i forskellige sammenhænge. Heroverfor kan man sige, at den traditionelle “kryds og bolle”-grammatik er en overfladegrammatik. Enkelte kommentarer vedrørende metoden vil være at finde i de grå rammer undervejs. Ud over denne teoretiske tilgang har jeg interviewet en række tilfældigt udvalgte læsere. Disse målgruppe-samtaler har mest af alt fungeret som en slags backup på analyserne. Tre målekriterier Sproget i Odense-sektionen har jeg vurderet efter tre helt overordnede kriterier, nemlig om det er · forståeligt, dvs. læsbart · varieret, dvs. læsevenligt · kreativt, dvs. læseværdigt Man kan selvfølgelig ikke bare svare ja eller nej til de tre spørgsmål. Der er tale om niveauer eller indsatsområder i den tekstlige analyse og produktion. For de fleste hurtigt producerede tekster, herunder dagbladsjournalistik, stiger problemerne meget naturligt, når vi bevæger os ned igennem disse tre punkter. Odense-sektionen er ingen undtagelse. Det brede kriterium ‘variation’ omhandler ikke kun, hvorvidt sproget er varieret i almindelig forstand. Måske er læsevenlighed det bedste udtryk.
    [Show full text]
  • Odense Letbane Udredningsrapport Resume 2 Indhold
    Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 306 Offentligt 27. JUNI 2013 ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT RESUME 2 INDHOLD 1 Odense Letbane – binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3 Et løft for trafikken i Odense 4 Sådan ser letbanen ud 5 Hvad koster letbanen – og hvad er den værd? 6 Sådan bliver letbanen til Eksempel på mulig udformning af station på Odense Letbane. 3 Højstrup Odense Banegård Center Musik– og Teaterhuset Odense Idrætspark Vestre Kongensgade Vestergade Stationsvej Bolbro Palnatokesvej Vesterbro Nyborgvej/Ørbækvej Benediktsplads Ejby Møllevej L.A. Ringsvej Rosengårdscentret Stærmosegårdsvej Odense Zoo Niels Bohrs Allé Cortex Park SDU SUND Nyt OUH-a Hjallese Station Hestehaven Nyt OUH-b Park and Ride LETBANEN I TAL OG FAKTA STYRKELSE AF INFRASTRUKTUREN Odense Letbane (1. etape) Odense Letbane (2. etape) Letbanen etableres fra 2016-2020 Skift til regional- og fjerntog 26 stationer i alt, fra Tarup i nord til Hjallese i syd 14 km spor Afgang hvert 10. minut fra alle stationer Rejsetid fra nord til syd tager ca. 42 minutter Sammenhæng til busnet og regionaltog 4 ODENSE LETBANE – BINDER BYEN SAMMEN 1 Letbaner er et udbredt transportmiddel i Europa og er kende- tegnet ved korte rejsetider og hyppige afgange. Odense Letbane vil give den kollektive trafik i Odense et stort løft. Med endestationer i Tarup og Hjallese vil letbanen binde byen sammen og fremme byudviklingen i Odense. Vækst i Odense Odense er en by, der satser på vækst. I de kommende år blomstrer en lang række af nye ambitiøse byggeprojekter op i Odense. Byen skal ikke længere bare være en stor dansk by, men en dansk storby.
    [Show full text]
  • Stige- Den Første Fynske Gartnerby Et Bidrag Til Fynsk Gartneris Historie
    Fynske Årbøger 1988 Stige- den første fynske gartnerby Et bidrag til fynsk gartneris historie Af Hans Henrikjacobsen Oprindelig fandtes gartneri i tilknytning til herregårde og klostre, hvor der var anlagt køkkenhaver med henblik på dyrkning af grønsa­ ger og frugter, og som bekendt lod Christian II i 1520'erne indkalde hollændere, der skulle fremme havedyrkning her i landet; de slog sig ned på Amager, og her har gartneri siden været en vigtig beskæftigel• se. Som egentligt erhverv er gartneri først opstået i sidste halvdel af 1800-tallet. Naturligt var det omkring storbyerne, der anlagdes gart­ nerier, og på Fyn var det i Stige, den første samling gartnerier opstod. Stige, der udgør en del af Lumby sogn, har gennem tiderne været en fisker- og skipperby. I matriklen af 1688 kaldes bebyggelsen Stige Huse, og de ialt 13 ejendomme, der fandtes her og i det nærliggende Hauge, havde et gennemsnitligt jordtilliggende på knap 3 tdr. hart­ korn. I Lumby, Lumby Tårup og Anderup lå derialt 44 gårde med et gennemsnitligt jordliggende på 8 tdr. hartkorn. Der har således været en betydelig forskel på ejendommene i Stige og Hauge og i den øvrige del af sognet. Det var da også begrænset, hvad brugene i Stige og Hauge kastede af sig, og beboerne har gennem tiderne ved siden af landbruget drevet fiskeri og skibsfart. På Anderup mark, grænsende til Stige, lå »Heden«, og her fandtes der i 1800-tallet nogle få beskedne ejendomme. Som navnet siger, havde der her været hede, og man skal et godt stykke ind i dette århun• drede, før den blev helt opdyrket.
    [Show full text]
  • Menighedsråd Med Valg På Valgforsamling
    Menighedsråd med valg på valgforsamling Sognekode Menighedsrådets navn Provsti Stift 7796 Vissenbjerg Sogns Menighedsråd Assens Fyens 7801 Assens Sogns Menighedsråd Assens Fyens 7852 Grindløse-Klinte-Nr. Sandager Sognes Bogense Fyens Menighedsråd 7865 Vigerslev Sogns Menigehdsråd Bogense Fyens 7784 Paarup Sogns Menighedsråd Hjallese Fyens 9148 Tornbjerg Sogns Menighedsråd Hjallese Fyens 7798 Munkebo Sogns Menighedsråd Kerteminde Fyens 7735 Ørbæk Sogns Menighedsråd Nyborg Fyens 7685 Kirkeby Sogns Menighedsråd Svendborg Fyens 7720 Vejstrup Sogns Menighedsråd Svendborg Fyens 8971 Vilstrup Sogns Menighedsråd Haderslev Domprovsti Haderslev 7934 Bramdrup Sogns Menighedsråd Kolding Haderslev 7929 Brændkjær Sogns Menighedsråd Kolding Haderslev 8988 Skt. Marie Sogns Menighedsråd Sønderborg Haderslev 7922 Gårslev Sogns Menighedsråd Vejle Haderslev 7906 Hover Sogns Menighedsråd Vejle Haderslev 9089 Pederstrup Sogns Menighedsråd Ballerup-Furesø Helsingør 7446 Humlebæk Sogns Menighedsråd Fredensborg Helsingør 7452 Karlebo Sogns Menighedsråd Fredensborg Helsingør 7185 Ledøje-Smørum Sognes Menighedsråd Frederikssund Helsingør 7397 Frederiksværk -Vinderød Sognes Frederiksværk Helsingør Menighedsråd 7130 Gladsaxe Sogns Menighedsråd Gladsaxe-Herlev Helsingør 7136 Præstebro Sogns Menighedsråd Gladsaxe-Herlev Helsingør 7145 Brøndbyøster Sogns Menighedsråd Glostrup Helsingør 7123 Lundtofte Sogns Menighedsråd Kgs. Lyngby Helsingør 7086 Filips Sogns Menighedsråd Amagerbro Københavns 7107 Mariendals Sogns Menighedsråd Frederiksberg Københavns 9161 Blågården
    [Show full text]
  • Ruteaktivitet Og Økonomi 2015
    FynBus 11. maj 2016 Ruteaktivitet og økonomi januar-december 2015 Indhold Indledning ............................................................................................................................................................................................................................................................................. 2 Historisk oversigt ............................................................................................................................................................................................................................................................... 3 Regionale ruter ................................................................................................................................................................................................................................................................... 5 Odense kommune.............................................................................................................................................................................................................................................................. 7 Fælleskommunale ruter .................................................................................................................................................................................................................................................... 9 Side 1 af 10 FynBus 11. maj 2016 Indledning Nærværende notat viser udviklingen i passagertal og økonomi pr. rute
    [Show full text]