Naturen På Stige Ø Rasmus S
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Naturen på Stige Ø Rasmus S. Larsen Fjordens Dag Indhold Kort om naturen på Stige Ø 4 Den store farvepalet 5 - Overdrevets planter 6 - Haveplanter 7 - Strandengens planter 9 Naturen på Stige Ø - Ukrudt eller ej? 9 Version 1.2, september 2010. - Kan planterne spises? 10 Research og tekster: Sommerfuglenes paradis 10 Rasmus S. Larsen / Kurt Due Johansen Fugle på fjorden 13 Oversigtskort: Grundkort Fyn A/S, grundkortfyn.dk De tusinde svaners fjord 16 Fotos: Landskabets musik 18 Biopix, biopix.dk (side 7, 8) Fjordens Dag, fjordensdag.dk (side 28) Rovfugle på Stige Ø 20 Gunnar Knudsen (side 11, 16) Kurt Due Johansen Pattedyr 23 (side 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 26) Fjordens muslinger 23 Rasmus S. Larsen (forside + side 2, 4, 5, 9, Hvad er det? 24 10, 20, 25, 27, 32, 33) Sådan bruges landskabet 26 Opsætning: Rasmus S. Larsen Noter 31 Praktisk information 32 Naturvejledning 34 2 Stige Ø Koholm Kilometer 3 Odense Fjord Odense Kanal Stige Ø Nord Sorthusene Tidligere skalleværk 2 Legebasen Dirtjumpbane Den Grønne Hal Gasfakkel Anløbsbro Odense Fjord Tidligere lavvandet fjord, Grillhytte inddæmmet af lossepladsen 1 efter 1966. Bålplads Sheltere Borde og bænke Toiletter Lystbådehavn Tidligere Søpavillon God udsigt (brændt 1950) Gasstation Dæmning Foto: Grundkort Fyn 0 3 Kort om naturen på Stige Ø Stige Ø har en meget alsidig natur. Nogle dele af øen byder på overdrevsvegetation, andre steder er der strandeng, og du finder også områder, hvor haveplanter vokser vildt. De mange planter giver næring til masser af gnavere og sangfugle, som igen danner fødegrundlag for et stort antal Heste på dæmningen til Koholm rovfugle. ster og fugle og ikke udvikler sig til et tæt Dette hæfte fortæller om en række af de buskads. plante- og dyrearter, der lever på øen, og giver dig mulighed for at genkende dem. 1 Koholm For enden af Stige Ø Nord kan du via Stige Ø Nord en smal dæmning gå over på den lille ø Stige Ø Nord er arealet nord for Sorthusene. Koholm. Hestene på nordøen benytter sig Det er præget af åbne vidder og nærheden også tit af denne mulighed. Når fuglene til den lavvandede fjord. Stige Ø Nord bru- yngler på Koholm fra den 1. marts til 15. ges som græsningsområde til islandske juli, bør de have fred og ro. Derfor skal du heste. De sørger for, at området forbliver tage særligt hensyn til dem i den periode. et vigtigt levested for strandengens blom- Sorthusene set fra søsiden af Stige Ø Nord 4 Den store farvepalet Vilde haver Som led i Stige Ø’s forvandling fra los- Der vokser flere hundrede forskellige seplads til rekreativt område er affalds- plantearter på Stige Ø. Årsagen er de store bjergene blevet dækket af jord udefra. Tu- udyrkede arealer, som ikke udsættes for sindvis af kubikmeter jord fra bl.a. haver maskiners jordbehandling eller sprøjtning er endt i området og har tilført masser af med pesticider. Tilsammen udgør planter- frø, knolde og rødder, som nu har etableret ne en fantastisk palet af farver, fra rød sig på stedet. Stige Ø’s planteverden er over violet til grøn, hvid, gul og blå. derfor en blanding af dyrkede og vilde planter. De sidste er selv kommet til stedet Ude på overdrevet med fugle, dyr og vinden. Bakkerne er særlig interessante, fordi de er tørre og udsætter planterne for sollys Strandengsvegetation fra alle verdenshjørner. Det gør, at der ud- Kystlinien nær Odense Fjord bliver regel- vikles en overdrevsvegetation. mæssigt udsat for saltvandssprøjt fra bøl- gerne og bliver fra tid til anden udsat for Overdrev er magre områder, som anven- delvise oversvømmelser. Det gør, at de des til græsning, og som rummer lavt- allerlaveste dele af Stige Ø har udviklet en voksende planter, eventuelt med spredte strandengsvegetation, som består af salt- træer og buske. De er sjældne i Odense tolerante planter. Kommune. 5 Strandengene skråner svagt fra fjorden Overdrevets planter op mod kanalsiden. Det har ført til bå- de et rigt fugleliv og forskellige slags Vild gulerod plantesamfund, hvor strandengs- og (blomstrer juli til august) strandoverdrevsplanter vokser. Stige Ø Nords strandenge hører til de bed- ste ved hele fjorden. De er både meget lavtliggende og fugtige, samtidig med at hestene sørger for, at de er fint nedgræssede. I 1985 besluttede et stort flertal i Odense Byråd at udvide lossepladsen til Odense Ø Nord. Imidlertid blev beslutningen aldrig til noget, da den blev underkendt af først Fyns Amtsråd og siden Miljøministeriet. Vild gulerod er en skærmplante med hvi- Strandengene overlevede! de blomster, som er almindelig på hele Stige Ø. Den er let at kende på grund af Biotopbånd den mørke plet i midten af blomsterne. Støder du på lange rækker af sten, muslin- Hvis du nulrer lidt af dens blade, dufter geskaller, træstammer eller lignende, der det tydeligt af gulerod. bugter sig igennem landskabet, er der ta- le om et såkaldt biotopbånd. De er lagt Almindelig kællingetand ud, for at der senere kan vokse planter på dem, som forskellige dyr kan bruge som levesteder. I 2010 blev der etableret biotopbånd af store og små sten, muslingeskaller og kompost i “dalene” på Stige Ø. Her vil der blive sået forskellige planter fra sted til sted. For eksempel er der planlagt en piledal på båndet mellem Legebasen og Odense Kanal. Almindelig kællingetand er almindelig Tilsammen danner båndene en organisk på store dele af Stige Ø. Den er lav og mosaik af meget forskellige levevilkår for krybende, hører til de ærteblomstrede de talrige plante- og dyrearter på Stige Ø. planter og har gule blomster. Den smukke dagsommerfugl almindelig blåfugl lægger sine æg på denne plante. 6 Cikorie Haveplanter (blomstrer juli til september) Haveiris (blomstrer maj til juni) Cikorie er en kurveblomst, der har blå Foto: Biopix 2010 blomster. Planten bliver 40 til 80 cm høj. Dens rødder blev tidligere ristet, tørret og Den blå form af haveiris er en særdeles anvendt som kaffeerstatning. smuk plante, som ses vokse for foden af bakkerne ud mod fjorden mod syd. Rejnfan (blomstrer juli til september) Tulipan Rejnfan er en stor og statelig gul kur- Tulipaner er velkendte dyrkede planter. veblomst, der bliver op til 1 meter høj. De findes i mange forskellige farver i vore På grund af sin stærke lugt blev planten haver – og omkring den nordlige gas- tidligere brugt som ormemiddel og til at station på Stige Ø. fordrive fluer, væggelus og lopper. Andre vilde planter, som er udbredt på Stige Ø, er almindelig knopurt, gråbynke, pastinak og vild kørvel. 7 Flerårig latyrus Lupin Flerårig latyrus vokser på den nordligste bakke på Stige Ø. Planten tilhører de Solsikke ærteblomstrede. Blomsterne er smukt rød- lige. Navnet Latyrus betyder bælgplante på gammel-græsk. Almindelig sæbeurt Løvefod Foto: Biopix 2010 Der findes flere arter af sæbeurt, som i øvrigt hører til nellikefamilien. Plantens latinske navn saponaria hentyder til artens anvendelse til vask af tøj samt som rengøringsmiddel. Den vokser bl.a. på den nordligste del af hovedøen. Blandt de andre haveplanter på Stige Ø skal her nævnes akeleje og bjerg-knopurt. 8 Strandengens planter Ukrudt eller ej? Læge-kokleare Skarntyde (blomstrer maj til juni) Skarntyde er en giftig skærmplante der Læge-kokleare har saftige grønne blade bliver meterhøj. Den har hvide blomster og hvide blomster. Søfolk spiste tidligere og kendes især på sine røde tegninger på plantens blade på grund af deres høje stænglen. Planten er kendt, fordi den græs- c-vitaminindhold. Det kunne redde dem ke filosof Sokrates blev tvunget til at begå fra skørbug, som var en frygtet sygdom. selvmord ved at drikke skarntydesaft. Strand-malurt Odense Kommune har besluttet sig for at (blomstrer august til september) fjerne alle skarntyder fra Stige Ø, så sig til, hvis du støder på nogen. Tidsel Strand-malurt er grå-grøn med bittesmå gule blomster. Planten har en karakteristisk stærk aromatisk lugt, særligt hvis du nulrer bladene. Den kan anvendes til urtesnaps. Vi mennesker er ikke glade for tidsler. De stikker, og når de er afblomstret, flyver frøene over lange afstande og kan nå vore haver. Men for vilde fugle er de vigtige. 9 Stillitserne piller frø fra planterne, som overvejede dog at spise de tomater, der derved bidrager til, at vi kan glæde os over kom ud af det. 2 fuglenes farvestrålende tilstedeværelse. Også dagsommerfugle elsker tidsler, da Til gengæld findes der masser af spiselige de søger nektar i blomsterne. planter andre steder omkring Odense Fjord. 3 Brændenælde Sommerfuglenes paradis Stige Ø er en usædvanlig rig sommer- fuglelokalitet. Her lever mange arter og mange eksemplarer af hver art. Det skyl- des de store udyrkede arealer med mange vilde og dyrkede planter. En sommerfugl skal have planter i alle dyrets stadier. Især er blomstrende urter Brændenælder er også vigtige. Uden dem vigtige. Larven skal have en bestemt kan mange sommerfugle ikke yngle, da de plante at æde, så den kan forvandle sig til lægger deres æg på netop denne plante. voksen sommerfugl, og den voksne som- merfugl skal have blomster, som den kan Kan planterne spises? suge nektar fra. Du kan godt finde bær og svampe på De fleste sommerfugle du ser på Stige Ø, Stige Ø, men det kan ikke betale sig at er det, man kalder dagsommerfugle – en spise dem. Problemet er, at deres rødder praktisk betegnelse for sommerfugle, der når langt ned og i uheldige tilfælde kan flyver om dagen. Dagsommerfugle har trænge gennem jordlaget over den gamle kølleformede følehorn; vingerne holdes i losseplads og opsuge forskellige stoffer, hvile fladt udbredt eller sammenklappet som ikke bør spises. Når du ser en svamp, over ryggen med vingeoversiderne mod er det således kun den allerøverste del af hinanden. den, som stikker op over jorden. Det meste af planten er under overfladen, ligesom Fra æg til sommerfugl med et isbjerg.