DOCSLIB.ORG

Fjernvarme Fyn Årsrapport, CSR Og Miljøforhold 2014

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Fjernvarme Fyn Årsrapport, CSR Og Miljøforhold 2014 Fjernvarme Fyn Årsrapport, CSR og miljøforhold 2014 Indholdsfortegnelse Fjernvarme Fyn A/S Selskabsoplysninger 3 Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors erklæringer 5 Ledelsesberetning 7 Anvendt regnskabspraksis 20 Resultatopgørelse for 2014 25 Balance pr. 31.12.2014 26 Egenkapitalopgørelse for 2014 28 Pengestrømsopgørelse for 2014 29 Noter 30 Dalum Kraftvarme A/S Selskabsoplysninger 39 Ledelsespåtegning 40 Den uafhængige revisors erklæringer 41 Ledelsesberetning 42 Anvendt regnskabspraksis 44 Som led i Fjernvarme Fyn A/S’ strategi er der Resultatopgørelse for 2014 47 skiftet til nyt logo og Fjernvarme Fyn A/S har Balance pr. 31.12.2014 48 fået et nyt slogan: ”Der er gode ting på vej:” Egenkapitalopgørelse for 2014 50 Pengestrømsopgørelse for 2014 51 Fjernvarme Fyn Holding A/S blev etableret Noter 52 sidst på året som moderselskab for Fjernvarme Fyn A/S. Omdannelsen CSR 54 er sket i forbindelse med køb Miljøforhold 56 af Fynsværket. Ressourceopgørelse 59 2 ÅRSRAPPORT, CSR OG MILJØFORHOLD 2014 Selskabsoplysninger · Fjernvarme Fyn A/S Fjernvarme Fyn Selskab Bestyrelse Direktion Fjernvarme Fyn A/S Dorte Hjertstedt Boye, formand Jan Strømvig Billedskærervej 7 Lars Chr. Lilleholt, næstformand 5230 Odense M Tim Vermund CVR-nr.: 30 17 49 68 Lars Therkildsen Revision Hjemstedskommune: Odense Jens Pilholm Deloitte Statsautoriseret Revisionspartner- Stiftet 20.12.2006 Jørgen Meier Sørensen selskab Regnskabsår 01.01.-31.12. Jan Thrane Sørensen, medarbejdervalgt Telefon: 65 47 30 00 Flemming Hintze Jensen, medarbejder- Godkendt på selskabets generalforsam- Telefax: 65 47 30 01 valgt ling, Internet: www.fjernvarmefyn.dk Jakob Storm Rasmussen, medarbejder- Odense den 17. april 2015 E-mail: [email protected] valgt Dirigent ÅRSRAPPORT, CSR OG MILJØFORHOLD 2014 3 Ledelsespåtegning · Fjernvarme Fyn A/S Bestyrelsen og direktionen har dags dato Det er vores opfattelse, at koncern- og Ledelsesberetningen indeholder efter vo- behandlet og godkendt årsrapporten for årsregnskabet giver et retvisende billede res opfattelse en retvisende redegørelse regnskabsåret 1. januar - 31. december af koncernens og selskabets aktiver, pas- for de forhold, beretningen omhandler. 2014 for Fjernvarme Fyn A/S. siver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af koncernens og Årsrapporten indstilles til generalforsam- Årsrapporten aflægges i overensstem- selskabets aktiviteter og pengestrømme lingens godkendelse. melse med årsregnskabsloven, tilpasset for regnskabsåret 1. januar - 31. december de regler, der følger af lov om varmefor- 2014. syning og Energiministeriets bekendtgørel- se nr. 175 af 18. marts 1991 om afskrivnin- ger og henlæggelser m.v. Odense, den 17. april 2015. Direktion Jan Strømvig Administrerende direktør Bestyrelse Dorte Hjertstedt Boye Lars Chr. Lilleholt Tim Vermund Formand Næstformand Jørgen Meier Sørensen Lars Therkildsen Jens Pilholm Jan Thrane Sørensen Flemming Hintze Jensen Jakob Storm Rasmussen Medarbejdervalgt Medarbejdervalgt Medarbejdervalgt 4 ÅRSRAPPORT, CSR OG MILJØFORHOLD 2014 Den uafhængige revisors erklæringer Til kapitalejerne i En revision omfatter udførelse af revisi- Reaktivering af anlægsaktiver og værdi- onshandlinger for at opnå revisionsbevis opgørelse Fjernvarme Fyn A/S for beløb og oplysninger i koncern- og Selskabet har overtaget fjernvarmeakti- årsregnskabet. De valgte revisionshand- viteten fra henholdsvis Odense Kommune linger afhænger af revisors vurdering, og Otterup Kommune med virkning fra 1. Påtegning på koncern- og herunder vurdering af risici for væsentlig januar 2007 ved apportindskud i selska- årsregnskabet fejlinformation i koncern- og årsregnska- bet. Værdiopgørelse af indskuddet har bet, uanset om denne skyldes besvigelser medført reaktivering af 1.852 mio. kr., som Vi har revideret koncern- og årsregnska- eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer er betalt af forbrugerne, og som ikke må bet for Fjernvarme Fyn A/S for regn- revisor intern kontrol, der er relevant belaste forbrugerne igen, jf. varmeforsy- skabsåret 1. januar - 31. december 2014, for virksomhedens udarbejdelse af et ningsloven. Dette er endvidere bekræftet der omfatter anvendt regnskabspraksis, koncern- og årsregnskab, der giver et af Energitilsynet i en konkret afgørelse af resultatopgørelse, balance, egenkapitalop- retvisende billede. Formålet hermed er at 30. november 2009. Der henvises til note gørelse, pengestrømsopgørelse og noter. udforme revisionshandlinger, der er pas- 20 herom. Koncern- og årsregnskabet udarbejdes sende efter omstændighederne, men ikke efter årsregnskabsloven, tilpasset de reg- at udtrykke en konklusion om effektivite- ler, der følger af lov om varmeforsyning ten af virksomhedens interne kontrol. En Udtalelse om og Energiministeriets bekendtgørelse nr. revision omfatter endvidere vurdering af, ledelsesberetningen 175 af 18. marts 1991 om afskrivninger og om ledelsens valg af regnskabspraksis er henlæggelser m.v. Vi har i henhold til årsregnskabsloven passende, om ledelsens regnskabsmæs- Vi har ikke revideret supplerende beretning gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har sige skøn er rimelige samt den samlede - miljøforhold fra side 56. ikke foretaget yderligere handlinger i til- præsentation af koncern- og årsregnska- læg til den udførte revision af koncern- og bet. årsregnskabet. Ledelsens ansvar for koncern- Det er vores opfattelse, at det opnåede og årsregnskabet Det er på denne baggrund vores opfattel- revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet se, at oplysningerne i ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen som grundlag for vores konklusion. er i overensstemmelse med koncern- og af et koncern- og årsregnskab, der giver årsregnskabet. et retvisende billede i overensstemmelse Revisionen har ikke givet anledning til med årsregnskabsloven, tilpasset de forbehold. regler, der følger af lov om varmeforsy- ning og Energiministeriets bekendtgørelse Odense, den 17. april 2015. nr. 175 af 18. marts 1991 om afskrivnin- Konklusion ger og henlæggelser m.v. Ledelsen har Det er vores opfattelse, at koncern- og Deloitte endvidere ansvaret for den interne kontrol, årsregnskabet giver et retvisende billede Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som ledelsen anser for nødvendig for at af koncernens og selskabets aktiver, pas- udarbejde et koncern- og årsregnskab siver og finansielle stilling pr. 31. december uden væsentlig fejlinformation, uanset om 2014 samt af resultatet af koncernens og denne skyldes besvigelser eller fejl. selskabets aktiviteter og pengestrømme Lars Knage Nielsen for regnskabsåret 1. januar - 31. december statsautoriseret revisor 2014 i overensstemmelse med årsregn- Revisors ansvar skabsloven, tilpasset de regler, der følger Vores ansvar er at udtrykke en konklusion af lov om varmeforsyning og Energimi- Marianne Christoffersen om koncern- og årsregnskabet på grund- nisteriets bekendtgørelse nr. 175 af 18. statsautoriseret revisor lag af vores revision. Vi har udført revisio- marts 1991 om afskrivninger og henlæg- nen i overensstemmelse med internatio- gelser m.v. nale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt Supplerende oplysninger planlægger og udfører revisionen for at vedrørende forhold i regnskabet opnå høj grad af sikkerhed for, om kon- Uden at modificere vores konklusion gør vi cern- og årsregnskabet er uden væsentlig opmærksom på nedenstående forhold: fejlinformation. Underskrifter - der henvises til officielt regnskab for Fjernvarme Fyn A/S ÅRSRAPPORT, CSR OG MILJØFORHOLD 2014 5 Fjernvarme Fyn A/S udvider forsynings- området til blandt andet Morud 6 ÅRSRAPPORT, CSR OG MILJØFORHOLD 2014 Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal Moderselskab 2014 2013 2012 2011 2010 t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Resultatopgørelsen Nettoomsætning 789.396 866.687 879.642 843.107 917.848 Bruttoresultat 261.750 265.537 313.957 287.637 290.628 Resultat af primær drift -37.848 -31.902 5.457 7.492 -28.035 Driftsresultat -29.580 -24.257 13.656 15.986 -16.061 Resultat af finansielle poster 925 176 -1.071 -1.361 -2.855 (ekskl. Indtægter af kapitalandele) Årets resultat -30.207 -24.081 16.330 15.054 -18.292 Balancen Egenkapital 1.710.438 1.740.645 1.764.726 1.748.397 1.724.493 Balancesum 2.442.950 2.322.490 2.242.288 2.223.830 2.106.198 Materielle anlægsaktiver 1.836.188 1.818.503 1.835.893 1.839.781 1.851.256 Investeringer i materielle anlægsaktiver 110.126 73.841 81.657 74.999 80.235 Gennemsnitlig antal ansatte 120 115 93 93 92 Nogle nøgletal er udeladt, som følge af, at selskabet er underlagt ”hvile i sig selv-princippet. I forbindelse med ændret regnskabspraksis fra 2013 er sammenligningstal for 2012 tilpasset. Der er ikke foretaget tilpasning for årene 2010 og 2011. Koncern oversigt Koncern 2014 2013 t.kr. t.kr. Resultatopgørelsen Fjernvarme Fyn Nettoomsætning 802.981 874.957 Holding A/S Bruttoresultat 263.801 267.351 CVR-nr.: 36 46 68 98 Resultat af primær drift -38.504 -31.651 Driftsresultat -30.236 -24.006 Resultat af finansielle poster -270 -74 (ekskl. Indtægter af kapitalandele) Årets resultat -30.207 -24.081 Fjernvarme Fyn A/S CVR-nr.: 30 17 49 68 Balancen Egenkapital 1.710.438 1.740.645 Balancesum 2.445.821 2.319.745 Materielle anlægsaktiver 1.885.956 1.852.959 Investeringer i materielle anlægsaktiver 128.933 110.159 Dalum Kraftvarme A/S CVR-nr.: 35 23 43 22 Gennemsnitlig antal ansatte 120 115 ÅRSRAPPORT, CSR OG MILJØFORHOLD 2014 7 Ledelsesberetning Regnskabet for 2014 Taksterne for 2014 blev fastsat under Hovedaktivitet hensyntagen til, at den takstmæssige Det samlede resultat for 2014
Load more

Recommended publications
  • Det Kommercielle Byliv I Odense Kommune
    JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A101059 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 4. juli 2018 Rapport KRBR FRSR KRBR DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 5 INDHOLD 1 Indledning 6 2 To geografiske opdelinger er anvendt 8 3 Befolknings- og bygningsanalysen 12 3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen 12 3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for byudviklingsmodellen 32 4 Detailhandelsanalysen 48 4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen 48 4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen 59 4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen 92 5 Analyse af serviceerhvervene 102 5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen 102 5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen 104 5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen 113 6 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 1 Indledning Det kommercielle byliv i Odense Kommune har som formål, at danne baggrund for og give inspiration til udvikling af de mange erhverv, der lever af kunder, der kommer ind fra gaden. Der er gennem mange år lavet detailhandelsanalyser i Odense Kommune. Den her gang har Odense Kommune som noget nyt valgt at se på både detailhandlen og på de mange andre erhverv, der bidrager til at skabe liv i byen, og som er vigtige erhverv, der skaber mange gode arbejdsplad- ser. De andre erhverv dækker et bredt spekter og omfatter f.eks.
    [Show full text]
  • 1.2 Comparison of Aalborg and Jönköping
    METROBUSSYSTEMER Synopsis I Aalborg blev metrobussystemet introduceret i april 2004, som følge af et faldende passagertal i den kollektive trafik. Inspirationen kom fra Jönköping i Titel: Metrobussystemer Sverige, hvor indførelsen af et stambusnet efter princippet ”Tænk sporvogn - kør bus” har vendt passagernedgang til passagerfremgang. Tema: Afgangsprojekt Dette projekt er den første evaluering af metrobussystemet i Aalborg, og har til Projektperiode: 1. februar - 13. juni 2008 formål at fastlægge, om omlægningen af den kollektive trafik i 2004 har opnået den ønskede effekt. Evalueringen er foretaget på baggrund af en række Deltagere: Majken Andersen passagertællinger, kundeundersøgelser og GPS-data, som udgør evalueringens primære datagrundlag. Vejleder: Niels Melchior Jensen Som metrobussystemet ser ud i dag, har omlægningen af den kollektive trafik Oplagstal: 3 ikke ændret væsentligt på kvaliteten af trafiktilbuddet. Frekvensen er, efter nedskæringer, på samme niveau som før omlægningen, og fremkommeligheden Sideantal: 147 for busserne er forringet. Dette kommer også til udtryk i kommunens samlede passagertal, der over perioden er faldet ca. 11 %. På metrobusnettet har kun metrobus 2 haft fremgang, mens de øvrige linjer har mistet passagerer. En sammenligning af metrobussystemet i Aalborg med stambussystemet i Jönköping har endvidere belyst, hvorfor Aalborg ikke har kunnet opnå samme positive resultater som Jönköping. Først og fremmest har kompromis fra politisk side medført nedskæringer, der har forringet kvaliteten væsentligt. Ydermere har de økonomiske begrænsninger, ikke gjort det muligt at forbedre fremkommeligheden for busserne på samme niveau, som det er gjort i Jönköping. Majken Andersen Odense står i dag i samme situation, som Aalborg gjorde før omlægningen i 2004. Det ønskes derfor at introducere et metrobussystem med det formål at vende den negative passagerudvikling.
    [Show full text]
  • Odense Letbane Udredningsrapport 2 Indhold
    Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 306 Offentligt 28. JUNI 2013 ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT 2 INDHOLD 1 Indledning 2 Byudvikling 3 Linjeføring og stationsplacering 4 Den indledende designfase 5 Trafikale forudsætninger 6 Trafikale effekter 7 Det tekniske anlæg 8 Stationer 9 Togsystemer og baneinfrastruktur 10 Vejtrafik 11 Arealer og rettigheder 12 Ledninger og arkæologi 13 Miljø- og planforhold 14 Sikkerhed 15 Anlægsøkonomi 16 Driftsøkonomi 17 Samfundsøkonomi 18 Organisation 19 Tidsplan 20 Borgerdialog og kommunikation Eksempel på mulig udformning af station på Odense Letbane. 3 4 INDLEDNING 1 Odense Kommune har en vision om, at Odense skal udvikle Syddanmark har indvilget i at bidrage med 100 mio. kr. til sig fra at være en stor dansk by til at blive en dansk storby. En etableringen af letbanen. udviklingsplan, der omfatter en lang række store byggepro- jekter, skal virkeliggøre visionen. Som led i den ambitiøse ud- Projekteringen begynder allerede i år. Det sikrer bl.a., at let- viklingsplan bliver der frem mod år 2020 investeret 25 mia. banen i 2020 vil være klar til at betjene det nye universitets- kr. i infrastruktur og byudvikling i Odense. Projekterne vil være hospital og de ca. 60.000 mennesker, der dagligt vil få deres en løftestang til på ny at få skabt vækst, udvikling og nye gang i det nye Campus Odense område. permanente arbejdspladser. Et af elementerne i udviklings- planen er etableringen af en letbane i Odense. 1.1 BAGGRUND Odense Byråd udpegede den 16. februar 2011 etape 1 af Letbanen vil i væsentlig grad medvirke til at skabe sammen- Odense Letbane. Samtidig besluttede byrådet, at der i sam- hæng på tværs af de mange planlagte byudviklingsprojekter arbejde med Transportministeriet skulle igangsættes de for- - særligt imellem det nye universitetshospital (OUH), univer- nødne undersøgelser og arbejder med henblik på at etablere sitetet, forskerparken og bymidten.
    [Show full text]
  • Sprogprofil Af Odense-Sektionen
    Sprogprofil af Odense-sektionen Af Kenneth Reinecke Hansen, 1999 (2. version, 2003) I mit kandidatspeciale i journalistisk skriftsprog blev jeg enig med Fyens Stiftstidende om at udsætte avisens lokale Odense-sektion for en gennemgribende sproglig analyse og kritik. Denne lille artikel, der er rettet direkte til sektionens skribenter, er et resultat af dette arbejde. Jeg foretager altså et tværsnit i sektionen. Alle følgende brødtekst-eksempler stammer fra søndag den 10.1.99, og alle øvrige eksempler – dvs. rubrikker med tilhørende manchetter – fra den omgivende periode 8.–12. januar. Min analysemetode har været den såkaldt funktionelle grammatik. Det er en dybdegrammatik, der undersøger, hvordan sproget fungerer i forskellige sammenhænge. Heroverfor kan man sige, at den traditionelle “kryds og bolle”-grammatik er en overfladegrammatik. Enkelte kommentarer vedrørende metoden vil være at finde i de grå rammer undervejs. Ud over denne teoretiske tilgang har jeg interviewet en række tilfældigt udvalgte læsere. Disse målgruppe-samtaler har mest af alt fungeret som en slags backup på analyserne. Tre målekriterier Sproget i Odense-sektionen har jeg vurderet efter tre helt overordnede kriterier, nemlig om det er · forståeligt, dvs. læsbart · varieret, dvs. læsevenligt · kreativt, dvs. læseværdigt Man kan selvfølgelig ikke bare svare ja eller nej til de tre spørgsmål. Der er tale om niveauer eller indsatsområder i den tekstlige analyse og produktion. For de fleste hurtigt producerede tekster, herunder dagbladsjournalistik, stiger problemerne meget naturligt, når vi bevæger os ned igennem disse tre punkter. Odense-sektionen er ingen undtagelse. Det brede kriterium ‘variation’ omhandler ikke kun, hvorvidt sproget er varieret i almindelig forstand. Måske er læsevenlighed det bedste udtryk.
    [Show full text]
  • Idéer Og Bemærkninger Til Kommuneplan 2020 – 2032 (Behandles I By- Og Kulturudvalget)
    Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 (Behandles i By- og Kulturudvalget) KONTAKTOPLYSNINGER HØRINGSSVAR BMF’S FORSLAG TIL BEHANDLING AF HØRINGSSVAR Byudvikling 745 Arkitektfirma Steen Frederiksen Arkitektfirma Steen Frederiksen ønsker færdiggørelse Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i 745 af principgodkendt byggeprojekt (Albanigade 27/29) By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan med overdækket gård med friareal på første etage og 2020 – 2032. indretning af boliger på første- og anden etage i forhusene. Albanigade 25 tænkes udviklet med 12 ungdomsboliger samt etablering af adgangsvej og P- areal på del af det eksisterende haveanlæg. 756 Michael H. Hansen Michael H. Hansen mener at ejendoms nr. 202926 Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i 756 Anderup by, Lumby 6F og 6BK har potentiale som By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan udviklingsområde for at sikre en fortsat god udvikling 2020 – 2032. for lokalområdet i Stige. Michael foreslår grundarealet kan anvendes til tæt/lav bebyggelse til eksempelvis seniorbofællesskab og/eller familieboliger. Michael mener boligudbygning vil styrke elevgrundlaget for Stige skole samt styrke det lokale erhvervsliv. 758 Tøjsbo Landbrug og udlejning, Tøjsbo Landbrug og udlejning ønsker matrikel nr. 7cd Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i v/ Brian Lauridsen Stenløse By udnyttes til boligformål. Grunden By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan 758 udstykkes til 2 parceller til parcelhusbyggeri med 2020 – 2032. indkørsel fra Norddalen. 759 Tøjsbo Landbrug og udlejning, Tøjsbo Landbrug og Udlejning ønsker at udvikle et Idéer og bemærkninger til Kommuneplan 2020 – 2032 behandles i v/ Brian Lauridsen boligområde ved landsbyen Holmstrup, sydvestlige By- og Kulturudvalget i forbindelse med forslag til Kommuneplan 759 Odense.
    [Show full text]
  • Odense Kommune
    Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold 16 Bilag 1: Branchefortegnelse Vurderinger og konsekvenser 3 Vurderinger og konsekvenser Odense Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) foretage en vurdering af konsekvenserne for den eksisterende detailhandel i markedsområdet ved en udvidelse af Tarup Center med 2.200 m2 udvalgsvarer. Konsekvenserne er beregnet for udvalgsvarer, da det er ICP’s vurdering, at en udvidelse med 2.200 m2 udvalgsvarer ikke forventes at få betydelige kon- sekvenser for dagligvareomsætningen. Udgangspunktet Tarup Center er det største udbudspunkt i det nordvestlige Odense. Her er i alt 11 dagligvarebutikker og 27 udvalgsvarebutikker. Den største dagligvare- butik er Løvbjerg. Herudover er der et bredt udvalg af både dagligvarer og udvalgsvarer samt andre kommercielle servicefunktioner som frisør, bank, bodega mv. Lige uden for Tarup Center ligger Netto, som i denne analyse er medtaget i Tarup Center. I 2013 var den samlede omsætning i centret 410 mio. kr., heraf udgjorde udvalgsvarer knap halvdelen. Odense bymidte og Odense SØ er de to største udbudspunkter på Fyn. I Odense bymidte er ca. 248 udvalgsvarebutikker og 55 dagligvarebutikker. Bymidten er i de senere år blevet styrket på de centrale strøg, bl.a. gennem betydelige investeringer i Magasin i Vestergade. Modsat er de mere perifere beliggenheder kommet under pres, herunder bl.a. den nordlige ende af Kongensgade, som har mange tomme lejemål. I Odense SØ, som består af Rosengårdcentret, IKEA og Butiksbyen med bl.a. Bilka, er der omkring 130 butikker.
    [Show full text]
  • Velkommen Har Uddannet 8 Transportguider, Der Gerne Vil Hjælpe Dig Godt I Gang Og Vise Dig, Hvordan Du Kommer Bedst Og Billigst Med Bussen
    Ny version - Gyldig fra 7. Aug. Det er ikke meningen at det skal give dig grå hår... Hvis du synes, at det er svært at finde ud af at bruge busserne, er der masser af hjælp at hente, eksempelvis fra en Transportguide. Seniorhus Odense og Ældre- og Handicapforvaltningen Velkommen har uddannet 8 transportguider, der gerne vil hjælpe dig godt i gang og vise dig, hvordan du kommer bedst og billigst med bussen. Kontakt Teit Rasmussen i Seniorhus Odense. Tlf. 30 53 84 72 eller mail [email protected] 0mbord! Det er lettere Ser du rødt når bussen kommer? end du tror! …Så er det nok bare den pinke Citybus, du har fået øje på.- Bussen kører rundt om bymidten 6 gange i timen, og kom Det er både nemt og billigt at tage mer blandt andet tæt på Politigården, Odense Domkirke, bussen i Odense - ikke mindst for Lægehuset Skt. Anne og meget andet. 2 gange i timen dig der er pensionist. kører den endda omkring havnen og helt ud til Seniorhuset. I denne folder har vi samlet en Det allerbedste er dog nok, at det er gratis at køre med. række nyttige tips til den bedst mulige bustur. Hop trygt ombord – det er slet ikke så svært. Hop på bussen med smil på læben Gyldig Fra 7. august 2016 • Du må gerne medbringe din rollator i bussen. • De fleste busser kan sænkes, så det er nemmere at komme op i bussen, spørg chaufføren. • Bussen kører ikke, før du er kommet på plads i bussen. • Er bussen fuld, og har du brug for at sidde, må du gerne bede om en plads.
    [Show full text]
  • Odense – Fra Lavmælt Provinsby Til Kreativ Storby?
    Hjørdis Brandrup Kortbek Fra lavmælt provinsby til kreativ storby? Kulturel dynamik i senmoderne byudviklingsprojekter i Odense Ph.d.-afhandling indleveret af Hjørdis Brandrup Kortbek November 2012 Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet MASKOT Hovedvejleder: Lektor Karen Hvidtfeldt Madsen Bivejleder: Professor Johs. Nørregaard Frandsen Forsideillustration: Foto af Brandts Klædefabrik (Kilde: Visit Odense), foto af Odense Havn (Kilde: Odense Kommune) og visualisering af fremtidens Thomas B. Thriges Gade (Kilde: ”Fra gade til by” og Entasis). Hjørdis Brandrup Kortbek Fra lavmælt provinsby til kreativ storby Kulturel dynamik i senmoderne byudviklingsprojekter i Odense ----------------------------- From Subdued Provincial Town to Creative Metropolis Cultural dynamic in late modern urban development projects in Odense Omfang: 422.018 tegn svarende til 176 normalsider Indholdsfortegnelse Forord ............................................................................................................................................................ 7 Antologisk redegørelse ...................................................................................................................................... 8 Indledning ...................................................................................................................................................... 8 Læsevejledning ........................................................................................................................................ 10 Kapitel
    [Show full text]
  • Odense Adelige Jomfrukloster Havde Found Their Way to the Archives
    198 Th e Arcade Room Who lived in the so-called Arcade Room, 206, is not redecorated before moving in. Th e conservators known before the end of the 1780’s, but the room’s estimate that the painted wooden walls were lined appearance has changed completely several times with canvas and wallpaper between 1780 and 1800, – none of the other rooms on the fi rst fl oor have so it may have been Miss de Leth who had the room had such diff erent styles within the course of a few decorated – perhaps aft er 45 years at the dilapidated decades. Sanderumgaard she needed to see something fresh In 1785, the 38-year old Johanne de Leth of and modern. Sanderumgaard Manor became a conventual. She Johanne de Leth lived here until 1808 when she came from a family of 14 siblings, and of the eight became Prioress and moved down to the ground daughters, one was dead and three had long been fl oor. She died at the age of 77 in 1825 and was buried married. Her father had died a few years before, and in St. Knud’s Church. Th e church register states that she now lived at the manor together with her mother the bells were rung – this was not otherwise done and two unmarried sisters in their thirties. Th is for Prioresses or ladies, no doubt because of the was not the present Sanderumgaard, whose main bell-ringer’s fee. building dates from the 1870’s. Johan von Bülow, One of Miss de Leth’s unmarried sisters entered who bought the manor aft er the mother’s death in Vemmetoft e Secular Convent for Noblewomen, but, 1792, described it in his diary as a modest and very even so, lived for a while with a sister and brother- dilapidated house in one storey, with small leaded in-law in Kerteminde.
    [Show full text]
  • Konsekvensvurdering Af Scenarierx Bilag
    MARTS 2019 ODENSE KOMMUNE KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER DELRAPPORT - UDKAST FORTROLIGT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2019 ODENSE KOMMUNE KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER DELRAPPORT - UDKAST OG FORTROLIGT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A104806 A104806-005 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 0.4 20. marts 2019 UDKAST - FORTROLIGT MELN/MIRI/HVPE JSE HVPE KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER 5 INDHOLD 1 Formål og baggrund 7 2 Scenarier 9 2.1 Stambusscenarie 9 2.2 Tilbringerscenarie 11 3 Konsekvensvurdering 13 3.1 Servicemæssige konsekvenser 13 3.2 Passagermæssige konsekvenser 32 3.3 Samlet vurdering af scenarier 33 4 Bilag 35 4.1 Stambusscenarie 36 4.2 Tilbringerscenariet 47 http://projects.cowiportal.com/ps/A104806/Documents/03 Project documents/05 Konsekvensvurdering/Konsekvensvurderi ng forud for høring/Konsekvensvurdering af scenarier.DOCX KONSEKVENSVURDERING AF SCENARIER 7 1 Formål og baggrund Odense Kommune ønsker at udarbejde et busnet, der understøtter letbanen fra dens åbning i 2020/2021. Det er vigtigt, at der gennemføres en god planlæg- ningsproces, der sikrer det optimale beslutningsgrundlag for politisk vedtagelse af fremtidens kollektive net. Processen skal baseres i et solidt fagligt grundlag og samtidig rumme inddragelse af interne og eksterne interessenter, herunder of- fentligheden. Konkret ønsker Odense Kommune en grundig udredning af 2 principielt forskellige scenarier for busnettet, der understøtter letbanen. På baggrund heraf udvikles det endelige busnet, der sammen med letbanen og regionalnettet giver god mobilitet og flest mulige tilfredse passagerer inden for den økonomiske ramme. Parallelt med processen for udvikling af de nye busnet er der afviklet en proces med fire workshops, der understøtter en integreret og kreativ tilgang til opgaven.
    [Show full text]
  • Odense Den 30. September 2018
    Annoncetillæg til Fyens Stiftstidende søndag den 23. september HCA MARATHON Odense den 30. september 2018 Foto: Erling Hollmann Foto: Niels Holmgård Foto: Erling Hollmann Foto: Erling Hollmann Velkommen til HCA Marathon 2018 – og velkommen til Odense! Jeg er glad for, at jeg endnu en gang kan byde hjertelig velkommen vi over 44 milliarder i Odenses transformation til en moderne til HCA Marathon i Odense. Det er 19. gang, at såvel debutanter dansk storby. som garvede løbere fra Fyn, Danmark og resten af verden læg- Man kan på mange måder sige, at HCA Marathon og Odenses ger vejen forbi for at løbe det traditionsrige maratonarrangement. transformation minder lidt om hinanden. Byens udvikling og de Odenses gader og stræder er klar til at blive trafikfrie for en dag, så forhindringer der følger med, kan for nogen til tider føles som snørebåndene kan bindes og pulsen stige, når mange tusinde løbere et marathon. Men når målstregen kan anes, så begynder man at sætter gang i endnu et løb sammen. mærke, hvordan det har været det hele værd. Jeg oplever, hvordan Det er netop fællesskabet omkring motionen og HCA Marathon, bystoltheden i Odense stiger dag for dag. For vi begynder at se de der er med til at understrege løbets motto ”Mere end et løb…”. For mange muligheder og de gode resultater, som følger med byens HCA Marathon er mere end blot et tilbagevendende motionsløb. udvikling. Jeg håber, at Odenses transformation og mange mulig- Det er en folkefest, der tager udgangspunkt i et fællesskab omkring heder vil være tydelig for enhver, der enten løber eller hepper til løb og motion.
    [Show full text]
  • Letbanepapir 12.3.2012
    Undersøgelse Vedrørende Region Syddanmarks eventuelle involvering i letbaneprojektet i Odense Marts 2012 1 af 24 1. STATUS FOR LETBANEPROJEKTET I ODENSE....................................................................... 3 1.1. BESLUTNINGEN ........................................................................................................................ 3 1.2. FORUNDERSØGELSE ................................................................................................................. 3 1.3. NETVÆRKETS FØRSTE ETAPE .................................................................................................... 4 1.4. OVERORDNEDE MÅL FOR ETABLERING AF LETBANE ..................................................................... 4 1.5. INTERN ORGANISERING ............................................................................................................. 5 1.6. SELSKABSKONSTRUKTION ......................................................................................................... 5 1.7. IGANGVÆRENDE ARBEJDE ......................................................................................................... 6 2. LETBANEPROJEKTET OG REGIONAL UDVIKLING.................................................................. 7 3. LETBANEN OG DEN ØVRIGE KOLLEKTIVE TRAFIK................................................................ 8 3.1. BEREGNINGSMÆSSIGE FORUDSÆTNINGER ................................................................................ 8 3.1.4. Driftsomfang......................................................................................................................
    [Show full text]