PLAN 09 ODENSE
PROJEKTFASE 3: værdikortlægning KOLOFON
- projektet:
”Udvikling af planprincipper som redskab til fornyelse af kommuneplanens ramme- del”
- udarbejdet af Odense Kommune med Møller & Grønborg Arkitekter og Planlæg- gere tilknyttet som konsulent. Indhold
3 . 0
1 MELLEMFORMSPLANER
2 BYENS BILLEDE
3 væRDIKORTLÆGNING
3.0 indlEdning s 4
3.1 PROJEKTOMRÅDE / 5 UDVALGTE OMRÅDER s 6
3.2 SAMMENFATning s 22
3.3 POLITIK OG PLANSTRATEgi s 28
3.4 METODE s 31
3.5 BILAg s 45
4 PLANPRINCIPPER
5 nYE KOMMUNEPLANRAMMER
6 OPSAMLING/KONKLUSION
7 gENERELLE BILAG -PROGRAM -INTERVIEWS -MILEPÆL/TIDSPLAN -ARTIKELSTOF
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 3 værdikortlægning indledning 3 . 0
Projektet De følgende faser er: Værdikortlægningen er tredje fase af Plan 4 Planprincipper 09-projektet om ”mellemformsplaner” i 5 Nye kommuneplanrammer kommuneplanlægningen. Projektet er eksperimentelt, hvilket betyder, Motivet for at gennemføre en værdikort- at der ikke er noget sikkerhedsnet for det en- lægning begrundes i den kendsgerning, delige udfald. Afslutningsvis vil projektet blive at udviklingen af kommuneplanrammerne evalueret. i næsten samtlige danske kommuneplaner ikke baserer sig på en tilstrækkelig grun- Netop fordi projektet har forsøgets karakter, dig registrering og analyse af de stedlige har det været og er fortsat væsentligt at be- forhold, men mere må ses som udtryk for skrive metode og proces sideløbende med overleveringen af standardbeskrivelser fra selve planudviklingen. Derfor er dette hæfte en 30 år gammel og utidssvarende areal- afslutningsvis ledsaget af et kapitel, hvor de kategorisering, således som den blev for- processuelle forhold er fremlagt og kommen- muleret i datidens byplanvedtægter mv. teret.
Hvis kommuneplanens rammer skal fornyes kræver det som minimum en konkret og aktiv stillingtagen til de lokale områder som basis for en fremskrivning og nyfortolk- ning af plangrundlaget.
Værdikortlægningen er et forsøg på at kortlægge/registrere, analysere og der- med beskrive et givent byområde, et område som almindeligvis er mindre end hele byen, men noget større end normale lokalplanområder og ligeledes større end typiske delområder i kommuneplanens rammedel.
På vej mod dette mål har projektet gen- nemløbet følgende faser: 1 Mellemformsplaner, hvad er det? 2 Byens Billede 3 Værdikortlægning Mellemformsplanens placering
4 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning indledning 3 . 0
Byforståelse er vejen frem Dette ønske om at bevæge sig fra norm- Som planlægger kender man sin by ud styring mod kvalitetsbegreber understøt- og ind – synes man. Men at kende sin by tes af, at vi i mere end 20 år har været via dagligdagens sag-til-sag-arbejde er på vej ind i byomdannelse i stedet for måske ikke det samme, som at skabe sig byudvikling. Byomdannelsen stiller krav til et overblik over fysikken på en mere sy- konteksten, og kontekstanalysen sætter stematisk facon. Derfor har dette projekt naturligt den arkitektoniske byforståelse i indlagt en fase, kaldet værdikortlægning, højsædet. Derfor svinger planlægnings- som skal bringe byforståelsen tilbage til pendulet fra bygningsbestemmelser, planlæggerarbejdet, en forståelse som er arealforhold og funktionskrav til planprin- vigtig for at kunne se muligheder i fremti- cipper og strategi. Det er baggrunden for den. det aktuelle projekt i Odense, som skal føre til mere arkitektur i planlægningen. I projektet søger vi væk fra de normative, næsten regelbundne juridiske skrivemå- Men byforståelsen kommer ikke af sig der i kommuneplanen. Vi vil gerne undgå selv. Den udvikles, men kun hvis man brugen af “maks.-højden er 8.5 m til tag- stedse skærper sine iagttagelser. Det gø- ryg”. Det giver ingen stedsforståelse eller res ikke blot ved skrivebordet. Det kræver arkitektonisk bevidsthed. Og det er denne både kortanalyse og nærvær i marken. bevidsthed vi prøver at fremkalde.
Vi vil supplere bebyggelsesprocenter, bygningshøjder, parkeringsnormer etc. med mere kvalitative udsagn om bebyg- gelsesmønster, typologier, skalabeskri- velse (se fig. 1), landskabskarakter og roadscape. Vi tror ikke at det sker på én gang. I nogle år endnu vil vi have følge- skab af vores gamle skrivemåde, men blot det at kunne sætte ord på nogle nye, arkitektoniske begreber og lade disse supplere den gamle sprogbrug, vil formentlig hjælpe os frem mod bedre Fig. 1) Byforståelse gennem skalabeskrivelse: kommuneplanrammer og en større byar- Bebyggelsen er for lille til at danne kant og for kitektonisk forståelse. Denne forståelse er nærgående til at være ”usynlig”. altafgørende for at kunne udvikle planer til fremtiden.
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 5 værdikortlægning projektområde 3 . 1
Værdikortlægning det repræsenterer således både urbane Værdikortlægning er et forsøg på syste- og landskabelige felter. matisk at registrere et givent områdes fysiske forhold; det være sig bebyggelsen, Området er i sin størrelse så stort, at det infrastruktur, landskab, funktioner, miljøfor- på ingen måde kan overskues under ét, hold, historiske spor mm. Det er den form men må opfattes gennem en mere syste- for registreringer som er vanlige, når der matisk kortlægning. Herved opstår beho- skal udarbejdes fysiske planer for et om- vet for nogle registreringsmetoder, som råde. projektet søger at redegøre for.
Men værdikortlægningen er mere end en registrering; det er en villet registrering, en registrering, der sigter mod et mål, nemlig at se muligheder, potentialer for udvikling, omdannelse eller afvikling. Registrerin- gen er derfor ikke neutral, idet en sådan ret beset ikke har noget formål. Man skal registrere med et formål, ellers er det blot en notering af vilkårlige fakta.
Derfor benævner vi det en værdikortlæg- ning, idet vi forsøger, dels at registrere faktiske forhold på en ny måde og med andre begreber, dels fremsætter vi ud- sagn om stedet, som skal bære planlæg- ningen videre. Vi leder efter ”værdier”! Man kan også benævne det mapping.
Projektområde Som emne for værdikortlægningen er udpeget delområde 8 i Odenses kom- muneplan, et ca. 2.100 ha stort by- og landskabsområde, der udspænder sig mellem midtbyen i øst og de ydre, løsere bebyggelser på landet mod vest. Områ- Delområde 8 udgør et areal på 2100 ha og har ca. 22100 indbyggere.
6 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning projektområde 3 . 1
5 ud af 25 delområder Metoden eller fremgangsmåden for ud- vikling af værdikortlægningen er nøjere beskrevet i bilaget til dette hæfte. Her skal der indledningsvis kun gøres op- mærksom på, at kortlægningen inddeler hele projektområdet i et antal delområ- der; i det aktuelle projektområde er der i alt 25 delområder, alle frembragt dels via iagttagelser i marken, dels via byplanop- lysninger jfr. kommuneplanen.
Hvert af disse delområde registreres og 11 analyseres systematisk efter den samme 8 skabelon, et såkaldt fact sheet. Disse ske- maer er delvis udfyldt for alle områders vedkommende, men ikke fuldt ud etable- ret med skitser og fotos etc. 18 For at opnå et indtryk af fact sheet’ets opbygning og funktionsmåde er der ud- valgt 5 fact sheets, hvert repræsenteren- de et enkelt delområde. Delområderne, 20 som er udvalgt, er til dels vilkårlige. Samlet set giver de dog et klart indtryk af syste- 10 matikken og karakteren af oplysninger i skemaet.
De 5 skemaer fremgår af de følgende sider. 5 udvalgte områder i delområde 8.
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 7 værdikortlægning Delområde 3 . 1
8 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning Delområde 3 . 1
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 9 værdikortlægning Delområde 3 . 1
10 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning Delområde 3 . 1
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 11 værdikortlægning Delområde 3 . 1
12 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning Delområde 3 . 1
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 13 værdikortlægning Delområde 3 . 1
14 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning Delområde 3 . 1
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 15 værdikortlægning Delområde 3 . 1
16 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning Delområde 3 . 1
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 17 værdikortlægning Delområde 3 . 1
18 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning Delområde 3 . 1
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 19 værdikortlægning Delområde 3 . 1
20 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning Delområde 3 . 1
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 21 værdikortlægning sammenfatning 3 . 2
Fra registrering til mapping omhandle. I den forstand findes der I værdikortlægningen bør man være ikke objektive registreringer. sig bevidst, at der ikke er tale om en fuldstændig objektiv kortlægning af de De subjektive registreringer kan både fysiske forhold i et område. Nøgne re- ved hjælp af fact sheet skabelonen gistreringer er uinteressante så længe og ved en fælles instruks forud for regi- de ikke føres sammen med en vilje til at streringen gøres lidt mere objektive. De nå et mål. Først da bliver registreringen subjektive og villede registreringer har brugbar. Ellers er det blot døde data. den store fordel, at de har et sigte; de Kortlægningen er således en tolket re- er målrettede og idébaserede, egen- gistrering, en mapping som i sin analyse skaber som kommuneplanlægningen forsøger at understøtte den planlæg- trænger til. ningsidé, man måtte have.
Kortlægningen skal derfor have en hensigt - et formål. Derfor ses værdikort- lægningen som en mapping, hvilket betyder, at registreringen sorterer i kon- teksten og udelader det uvæsentlige og det som alligevel ikke kan komme i betragtning ved den efterfølgende planlægning.
Værdikortlægningen i dette projekt har lagt vægt på de fysiske og især de byarkitektoniske træk, fordi det er ad denne vej, vi skal udvikle kommunepla- nens rammebestemmelser. Det er den 3-dimensionale planlægning vi efterly- ser.
En mapping eller ”villet” registrering kan kritiseres for at være subjektiv. Men så- kaldte objektive registreringer er til dels Eksempel på mapping: Vil man læse bebyggelsesstruktu- også subjektive, alene ved det valg ren for et givent område, må man sortere alt uvæsentligt eller fravalg, som registreringen måtte fra, så bebyggelsens retninger står tydeligt frem.
22 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning sammenfatning 3 . 2
25 delområder = 25 fact sheets planlægningsmæssigt. Det betyder at Værdikortlægningen består af 25 fact hen ved 2/3-del af det samlede om- sheets, et for hvert delområde. Delom- råde kan fortsætte som hidtil i planlæg- råderne lægger sig nogenlunde tæt op ningsmæssig henseende uden proble- ad de gældende kommuneplanram- mer (se fig. 2). Det betyder samtidig, mer, men er søgt reduceret i antal, fordi flere kommuneplanrammer udtrykte det samme. På sigt kan afgrænsningen af disse områder gøres mere ”skarpe” (se. fig. 1).
Eftersom hovedvægten ligger på be- byggelsesudtrykket følger inddelingen som oftest dette ”lag”. Hvor indde- lingen foregår i det åbne land er det selvsagt ikke bebyggelsen men deri- mod den landskabelige tilstand, der skaber områdeinddelingen. Det kan være brugen af arealerne eller det Fig.1 Eksempel på en forenkling af Kommuneplanens rammeinddeling kan være det landskabelige udtryk; og (jfr. factsheet for område 10, ”Enklaver i et landskab”, side11-14). endelig kan de åbne landskabsområ- der også karakteriseres ud fra plejeni- veau. ”Byfælleden” som betegner et af landskabsområderne angiver både områdets primære anvendelse og til dels et forventet plejeniveau, som ligger mellem helt uplejet naturtilstand og et mere parkagtigt udtryk.
2/3-dele af hele området står på stand- by Fact sheets´ene viser desuden, at en stor del af delområderne må betegnes som nul-områder, hvorved forstås om- råder, der aktuelt ikke kan/bør ændres Fig.2 2/3-dele af området står på stand-by.
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 23 værdikortlægning sammenfatning 3 . 2
at der ikke er grund til at lægge ekstra dergå en forandring inden for en over- energi i disse områder mht. planbe- skuelig tid. Måske er en langsom trans- stemmelsernes udformning. Ressourcer- formation allerede i gang. Det gælder ne bør derimod samles omkring + og ÷ til dels i det ene erhvervsområde. Disse områder. områder kræver en ekstra planlæg- ningsmæssig indsats. Som det fremgår af oversigtskortet ligger disse områder + og ÷ områder spredt. De er tillige karakteriseret ved Kortlægningen viser desuden at nogle kun i mindre omfang at rumme boliger. områder har potentiale til at blive ud- Det er primært erhvervsområder. Områ- viklet yderligere. Det er områder, som i derne har i flere henseender mulighed forvejen repræsenterer åbenlyse byarki- for at undergå en fornyelse, måske i tektoniske kvaliteter. Disse områder kan planlægningsmæssig sammenhæng ved en yderligere planlægningsmæssig med nabo-områder. Ikke mindst af den indsats få underbygget deres kvaliteter. grund skal disse områder vurderes i et F.eks. er det åbenlyst, at tilgængelighe- større perspektiv. den til byfælleden bør øges. På lange strækninger ligger den hengemt og synes helt afskåret fra de nærliggende Det åbne land bebyggelser. Tilsvarende kan de land- Kortlægningen af det åbne land har i skabelige træk i ådalssystemet (Stavids denne registrering været mere spora- å og Ryds å) udbygges. disk, idet man ikke har gennemført en nøjere karakteristik af disse arealer. Af + områderne er relativt få inden for samme grund er udsagnene ej heller delområde, men en samlet udvikling særligt markante. Dette arbejde gen- af bydelen bør iagttage de kvaliteter, optages uden for dette projekt. der kan videreudvikles i disse områder. Bydelen er som helhed præget af by- udviklingen i 60-erne, velfærdssamfun- Byens Billede og Værdikortlægningen dets storhedstid, hvilket også har sat Sammenholdes de overordnede ud- sine spor i det bebyggede miljø, der sagn fra Fase 2: Byens Billede og de må karakteriseres som ret homogent og mere detaljerede registreringer i vær- ordinært. dikortlægningen, øjner man et vist sam- menfald i interessezoner. Således er der ÷ områderne udmærker sig ved at forskellige ÷ områder langs Middelfart- være områder, der kan forventes at un- vej, som er bydelens store taktstok. Et
24 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning sammenfatning 3 . 2 samspil mellem denne vej og omgivel- hensynet til den efterfølgende udvik- serne kunne komme på tale. ling af planprincipper, som er projektets næste fase. De isolerede erhvervsområder imod nord grænsende direkte op til natur- Værdikortlægningen er det fundament, områderne, skov og ådale, er ligeledes som al efterfølgende planlægning skal påfaldende. Og byfælledens store po- forholde sig til. Derfor er dette arbejde tentiale sammenholdt med dens nære så vigtigt. beliggenhed, både ved boligbebyg- gelserne og tæt på bymidten, er værd at bemærke. Endelig er der Gasa-om- Fra værdikortlægning til planprincipper rådet og Stadion, som synes at pege Der kan ikke trækkes nogen lige linie ned mod Middelfartvej, hvor en bedre mellem værdikortlægningen og arbej- tilgængelighed kunne ønskes, hvis om- det med planprincipper. Værdikortlæg- rådet skal udvikles yderligere. ningen må anskues som en systematisk måde at tilegne sig en viden om en Samlet set ligger flere af omdannelses- større bydel/et landskab på samt en områderne således i tilknytning til byens pædagogisk facon at videregive oplys- store træk, jfr. Byens Billede. ninger på.
Dele af udsagnene, som kan udledes af Data-bank for daglig sagsbehandling værdikortlægningen - ikke mindst 0/+/÷ Sidst men ikke mindst er de 25 fact område-karakteristikken giver afsæt til sheets en datasamling, en systematisk nogle af de primære planovervejelser, analyse af de byarkitektoniske forhold i som planprincipper går ud på. hele bydelen. Som sådan kan hvert fact sheet benyttes som konsultation i det Igennem værdikortlægningen opnås daglige planlægningsarbejde, fordi alle en forståelse af bydelens væsen, en oplysningerne næppe kan forventes at forståelse som ikke fremkommer på komme med i kommuneplanrammerne. samme måde, hvis man blot arbejder Det er således både et værktøj for byg- med den daglige sagsbehandling. gesagsbehandlingen i kommunen og et supplerende grundlag for en lokal- Værdikortlægningen er naturligvis ikke planlægning. På den måde har vær- gjort en gang for alle, men store dele af dikortlægningen en helt selvstændig kortlægningen vil ikke ændre sig væsent- betydning, der rækker langt ud over ligt fra planperiode til planperiode. Derfor
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 25 værdikortlægning sammenfatning 3 . 2
er det vigtigt, at materialet kan suppleres og revideres uden at der skal ske en total ombrydning hver gang. I så fald vil ar- bejdsgangen blive for tung.
Det er desuden vigtigt at sætte sig nogle tidsrammer og ressourcer for arbejdet. Hellere undlade visse afsnit bevidst end at opgive på halvvejen eller undlade elementer i tilfældig orden. Der skal uaf- brudt foregå en prioritering af opgave og ressourcer, specielt inden for kortlægning, idet dette arbejde kan være tidskræven- de og løbe løbsk.
Kort over fokusområder.
26 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning sammenfatning 3 . 2
Konklusioner for værdikortlægningen
1. Middelfartvejs historiske og trafikale 8. De små indre grønne fællesarealer bør betydning som gammel landevej bør internt forbindes og plejes. Desuden opgraderes. bør institutionsområderne i samme kvarter gives et landskabeligt udtryk, 2. De to ådale, Stavids og Ryds å bør un- så det virker som pauser i den ende- derstreges og tilgængeligheden øges. løse parcelhus lava.
3. De løse, fragmenterede bebyggelser i 9. Den interne vejforbindelse diagonalt i landskabet bør opnå en bedre tilknyt- området og på langs af Tarup-kvarte- ning til det nærmest omgivne land- ret bør tydeliggøres som betydnings- skab, men forblive som øer. fuld vejforbindelse.
4. Stavids ådal bør tydeligere forbindes 10. Den store grønne bylunge, som områ- med skoven ved Ålykke og hele Glud dets midte udgør kan udvikles betyde- & Marstrand-området bør indgå som ligt og tilgængeligheden øges. ø i en grøn planlægning, der fører så tæt på fjord og bymidte som muligt. 11. Forstaden separate og betydningsful- de stisystem bør udvikles. Langesøstien 5. Cykel-/stisystem bør ligeledes føres helt er en vigtig del heraf. igennem i dette landskabsstrøg 12. Store dele af det samlede planlæg- 6. Området omkring stadion er rodet og ningsområde ligger i en fast form og savner store elementer eller en infra- kan ikke udvikles eller reguleres på kort strukturel planlægning, der kan sam- sigt. Således bør indsatsen koncen- ordne dette sammenstød af retninger. treres om få men væsentlige felter i Den trafikale forbindelse er også util- delområde 8, både by- og landskabs- strækkelig. felter.
7. Vejbillederne i det store Tarup-kvarter bør opgraderes, således at man ikke farer vild.
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 27 værdikortlægning politik og planstrategi 3 . 3
Indledning - Fra vision til 1:1 Som led i fase 3 – værdikortlægningen – i Projektgruppen har lagt vægt på at finde Plan 09 projektet ”Fornyelse af kommune- en enkel måde at transformere de politiske planens rammer” har projektgruppen arbej- udmeldinger til den fysiske planlægning, det med, hvordan de politiske visioner og som dels gør det nemt for det politiske ni- politikker kan implementeres i kommune- veau at se deres visioner omsat til fysik, dels planlægningen. er nemt at håndtere og overskue for den enkelte sagsbehandler, der skal implemen- Projektgruppen har valgt at arbejde meget tere nogle meget overordnede udmeldin- konkret med dette emne, idet de politiske ger til helt konkrete sagsforløb. visioner og politikker i høj grad er værdiba- serede og frem for alt skal gennemsyre det arbejde, vi udfører i kommunen. Odense Kommunes politikkoncept Odense Byråd har formuleret en række I kraft af, at de politiske visioner og mål i så overordnede politikker med udgangspunkt i høj grad er værdibaserede, melder der sig visionen ”At lege er at leve”. Politikkerne har et helt basalt behov for, at de enkelte fag- til formål at synliggøre de politiske visioner områder får omsat dem til noget konkret og og mål inden for en række fagområder. Po- håndterbart, der har relevans for deres ar- litikkerne skal følges op af implementerende bejde. Spørgsmålet er, hvordan vi får omsat tiltag og initiativer i de enkelte fagforvaltnin- visionen ”At lege er at leve” til det virkelige ger, så det sikres, at der arbejdes for at føre liv – for hvordan ser den egentlig ud i 1:1? de politiske mål ud i livet på alle niveauer.
De politiske udmeldinger viser retningen for, De fleste af politikkerne har fokus på ser- hvordan Odense Kommune skal udvikle sig. viceområder eller indsatser, som umiddel- Der er med andre ord taget et overordnet bart set kun i begrænset omfang relaterer valg, som er en forudsætning for de enkelte sig til kommuneplanlægningen og den fagområders daglige arbejde. øvrige fysiske planlægning. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være fysiske tiltag, Det er en stor og interessant udfordring for der kan understøtte disse politikker. fagområderne at forvalte de politiske ud- meldinger, idet konkretiseringen af dem Det er derfor nødvendigt, at der udvikles en også i høj grad kommer til at handle om metode, der kan undersøge i hvilket om- konsekvenserne af dem. Når man vælger fang den fysiske planlægning kan bidrage noget til, vælger man også noget andet til at implementere politikkerne. fra.
28 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning politik og planstrategi 3 . 3
Omsætning af politikker og strategier til fy- Derefter formuleres det, hvad kommunepla- sisk planlægning nens rammedel skal indeholde for at under- Projektgruppen har derfor udviklet en sim- støtte tiltaget. pel metode til, hvordan man kan omsætte visioner og mål til konkrete tiltag i forhold til Herefter oplistes eventuelle relevante plando- kommuneplanens rammedel. Metoden går kumenter og/eller projekter, der har snitflader ud på at finde frem til de mål i de enkelte til tiltaget. Denne oplistning skal bl.a. være politikker, der umiddelbart kan omsættes til med til at sikre en koordinering mellem de fysik og herud fra at formulere helt konkrete mange projekter, der kan være igangsat i tiltag og handlinger, der kan optages i kom- den kommunale forvaltning. muneplanens rammedel. Endelig oplistes der forslag til konkrete geo- Metoden forholder sig også til, hvordan poli- grafiske lokaliseringsmuligheder for tiltaget i tikkerne kan omformuleres til konkrete hand- det givne kommuneplanområde. Listen sup- linger i den øvrige fysiske planlægning, der pleres med et kort over lokaliseringsmulighe- ikke handler om kommuneplanlægning. derne.
Det er selvfølgelig ikke alle mål, der kan Der skal i næste fase af Plan 09-projektet ar- omsættes til fysisk planlægning. Det er derfor bejdes med, hvilke helt konkrete aftryk, meto- nødvendigt indledningsvis at scanne hele den kan få i kommuneplanens rammedel. politikken og vurdere, hvilke mål, der kan for- muleres fysik på. Der kan ikke udvikles en helt Det har været vigtigt for projektgruppen at ”skudsikker” metode i denne indledende udvikle en metode, der kan anvendes i alle fase, idet der altid vil blive tale om en indivi- geografiske områder i kommunen. Det er duel vurdering af, om der kan sættes fysik på dog en vigtig pointe, at de givne politikker et givent mål. kan få forskellige fysiske udtryk, alt efter hvilket område, de lægges ned over. F.eks. vil der Når målene med fysik i sig er fundet, sættes være stor forskel på, hvordan en given politik de i metoden ind i et skema (se bilag A og vil komme til udtryk i den centrale midtby og i B), hvor de omformuleres til et konkret fysisk det åbne land. tiltag. Projektgruppen har scannet alle de politikker, Dernæst formuleres hvilket planlægningstil- der er vedtaget på nuværende tidspunkt og tag der er nødvendig for at få tiltaget gen- har på den baggrund udvalgt tre politikker, nemført. der umiddelbart ligger langt fra den fysiske planlægning. Det er gjort for at kunne kvalifi-
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 29 værdikortlægning politik og planstrategi 3 . 3
cere metoden bedst muligt. De tre politikker medel, dels tiltag i forhold til andre nødvendige plan- er Idrætspolitikken, Børn- og Ungepolitikken lægningsopfølgninger. samt Integrationspolitikken. Ellers er metoden den samme som ved politikkerne, idet Metoden anvendt på de tre politikker kan der også er peget på fysiske lokaliseringer, der kan være ses i vedhæftede bilag A med til at understøtte strategier og indsatsområder, lige- som der er peget på andre relevante planer og projek- ter, der kunne have en snitflade til indsatserne. Planstrategi 2008 Planstrategi 2008 er ikke en del af kommu- Metoden anvendt på Planstrategi 2008 kan ses i ved- nens politikkoncept, men en del af det dan- hæftede bilag B. ske plansystem. Den udgør det strategiske udgangspunkt for kommuneplanen og har i høj grad nogle ligeså værdibaserede udmel- Byråd dinger som kommunens politikker. Politikkoncept i Odense Kommune Kommuneplanen skal således konkretisere Vision de politisk vedtagne strategier. Derfor er det Odense vigtigt at sætte dem i forhold til de givne forudsætninger, således at kommuneplanen Byråd kan sætte fokus på handlinger, der under- Mangfoldighedspolitik støtter strategierne. Miljøpolitik Sundhedspolitik Projektgruppen har i store træk anvendt Erhvervs- og vækstpolitik den samme skema-metode som ved om- sætningen af politikker til kommuneplanens Udvalg rammedel. Dog har det været nødvendigt Børn- og ungepolitik Seniorlivspolitik at foretage enkelte justeringer, idet planstra- Idrætspolitik Handicappolitik Socialpolitik Kulturpolitik tegien opererer med 4 strategier i stedet for Personalepolitik mål, og fordi der i planstrategien allerede er opstillet en række indsatsområder for bl.a. Lønstrategi Indkøbstrategi Frivillighedsstrategi Administration den fysiske planlægning. Udsattestrategi Uddannelsesstrategi Bosætningsstrategi Integrationsstrategi Ungestrategi Rygestrategi Vi har således taget udgangspunkt i at få Seniorstrategi International strategi Arbejdsmiljøstrategi omformuleret de opstillede indsatsområder Demensstrategi Ligestillingsstrategi Fravær- og fastholdelsesstrategi til dels fysiske tiltag i kommuneplanens ram- Ungdomsskolestrategi Borgerinddragelsesstrategi
De tre med rødt indrammede politikområder er udvalgt i projektet her.
30 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning metode 3 . 4
Metode Værdikortlægningen er ikke en alminde- lig registrering af faktuelle forhold. Det er nok en registrering, men i lige så høj grad en analyse af muligheder og umulighe- der. Billeder visende nogle af de forhold, som kan indgå i værdikortlægningen, det fysiske For at værdikortlægningen skal lykkes må miljø, bebyggelsesforhold, samspillet af infa- kortlægningen have et sigte. Aktuelt er struktur og terræn, anvendelse af bebyggel- sigtet at opnå en beskrivelse af de fysiske se og det åbne land, kulturhistoriske forhold. og funktionelle forhold som kan reguleres igennem kommuneplanens rammedel (dvs. med baggrund i planloven). Derfor skal kortlægningen primært in- deholde de emner, som kan tænkes at influere på kommende planer. Det betyder kort sagt, at den primære registrering/analyse skal pege mod funk- tionelle og fysiske forhold, uagtet at en række andre forhold kan være lige så interessante at opspore.
Ud fra en ”fysisk” kortlægningen kan det ikke afvises at også kulturelle, miljømæs- sige, boligsociale og andre emner kan komme på tale. Men de må i så fald op- fattes som afledede funktioner af et fysisk forhold. Når vægten lægges på de fysiske for- hold er det fordi kommuneplanrammerne i hovedsagen kan regulere disse, mens boligsociale forhold, kulturelt betingede aktiviteter, foreningsforhold og tekniske
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 31 værdikortlægning metode 3 . 4
implikationer reguleres gennem anden Fotoregistrering af Middelfartvej med lovgivning. den hensigt at vise, hvordan omgivel- serne ændrer sig fra byvej til landevej. I projektet har man forsøgt at diskutere sig frem til forskellige fremgangsmåder for den fysiske kortlægning. Resultatet er ble- vet, at kortlægningen forsøges gennem- ført i to tempi: et overordnet billede og en mere ”grundig” systematisk registrering. Der er ikke gjort forsøg på at opbygge en videnskabelig konsistent registreringsform, der kan anvendes af enhver og på et- hvert sted.
Metoden bygger selvsagt på iagtta- gelser, som i sagens natur besidder den individuelle synsvinkel, som den enkelte iagttager har. Det er dog en forudsæt- ning, at de registrerende personer alle har en fortrolighed med kommuneplanarbej- det. Der er således tale om personer med en kommunal baggrund og en erfaring inden for fysisk planlægning.
Det er også en forudsætning, at de re- gistrerende personer er fortrolige med kommuneplanens mål og har specielt kendskab til det aktuelle delområde. Det er endvidere hensigtsmæssigt, at man har fulgt området gennem et stykke tid og dermed kender lidt til bydelens pro- blemstillinger.
32 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning metode 3 . 4
Faser Ideelt set bør kortlægningen i sin fulde udstrækning gennemføres i følgende fa- ser og i denne rækkefølge:
1. Udvælgelse af delområde
2. Genfortælling af områdets byplanhi- storie
3. Underdeling af projektområdet Kommunegrænse - 4. Karakterbeskrivelse af delområder Odense
5. Tracing af bløde elementer
6. Overlejring af elementer fra Byens Bil- lede
7. Kortlægning: +, ./. og 0 områder
8. Justering af grænser og delområder
9. Fact sheet´et - den fælles skabelon
Metoden bygger således samlet set på Bymasse og hoved- både fysiske registreringer, historisk gen- linier ctr. kommune- fortælling og datakortlægning af ikke fysi- grænse ske forhold. Det er i det fælles rum mellem disse kortlægninger, at planprincipperne skal udvikle sig, de planprincipper, som igen skal være grundlaget for udviklingen af kommuneplanens rammedel.
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 33 værdikortlægning metode 3 . 4
1. Fase: Udvælgelse af delområde Området er udvalgt på forhånd, som grundlag for projektet. Området er en by- del i den vestlige udkant af Odense, det såkaldte delområde 8. Området er karak- teriseret ved både at have tilknytning til bycenteret og strække sig ud i det åbne land. Området kan siges at være et typisk snit i byen.
Bydelens afgrænsning Udvælgelse af Kvarteret afgrænses forholdsvis entydigt delområde af ådal i nord og baneterræn i øst, mens det mere ubeslutsomt åbner sig mod syd og vest, hvor afgrænsningen er mere ad- ministrativ og ikke til at se i landskabet.
Områdets afgrænsning er bestemt af en række administrative inddelinger, som kun delvis kan begrundes byarkitektonisk.
Områdets kommuneplanrammer føjer sig dog efter bydelens grænser.
Kortskitsen viser på en søgende måde, Kortlægning af områ- hvor der evt. kan stilles spørgsmålstegn dets mere og mindre ved områdets afgrænsning. veldefinerede grænser. Kortet skal ikke tages bogstaveligt, men mere være udtryk for registreringsmeto- den.
34 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning metode 3 . 4
2. Fase: Genfortælling af områdets byplanhistorie
Bydelens placering Området spænder ud mellem den tætte- re bymidte med huse i gadelinien og det åbne land, der ingen ende vil tage. Byde- len hægter sig op på bymidten via den lange, lige hovedlandevej Middelfart- vej, der let hævet på bro fører over den underliggende jernbane, som danner kant mod bymidten. Dette skæringspunkt markerer tydeligt overgangen delområde 8, her er bydelens port. Byudvikling langs Mid- delfartvej som tidslinie. På dette sted skifter bebyggelsen også udtryk fra tætby med gadehuse til enkla- vebebyggelse, som netop karakteriserer forstadens komme. Som sådan er områ- det en del af forstaden med oprindelse tilbage i 20-erne.
By og åbent land Byområdet deler sig mellem åbent land- skab og lav forstadsbebyggelse. Bebyg- gelsen ligger mod øst mens landskabet dominerer mod vest.
Landskabet skyder sig ind i midten af del- området, hvilket betyder, at byen bevæ- Bydelen mellem by- ger sig uden om i en form for knibtang. midte og åbent land.
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 35 værdikortlægning metode 3 . 4
Bykvarterer Byen er selvsagt vokset fra øst mod vest, overvejende i følgende tempi (jv. skitsen ”Bykvarterer”:
1. Åløkkevej-kvarteret er det tidligste; et åbent/lavt og meget velholdt boligkvar- ter, opbygget efter engelsk forbillede i havebyen. Opført i sen 20-erne og frem- efter til 50-erne.
2. Bolbro/Højstrup-kvarteret er mere sam- mensat og uden samme klare bebyggel- Byens to udviklings- sesudtryk. Startende i 30-erne med funkis- retninger bebyggelse langs Middelfartvej. Senere suppleret med andre bebyggelser, en- kelthuse og stok-/parkbebyggelse samt egentlige boligblokke helt frem til 70-erne. Et kvarter uden samme homogenitet.
3. Tarup-bydelen er en stor samling par- celhuse, iblandet ganske få stokbebyg- gelser og nogle få rækkehuse. Helt over- vejende domineret af 60-ernes typiske parcelhus. Et eksemplarisk forstadskvarter.
4. Villestofte, bebyggelsesøen frit placeret i landskabet med forbillede i en moderne landsby, der kigger indad mod ”gadekæ- ret”. Bebyggelse kom til i 80-erne. Al bo- ligbebyggelse er i 1-1½ etager og meget Bykvarterer ensartet i karakteren.
36 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning metode 3 . 4
Landskabet varierer dog lidt nord og syd for Middel- I nord, overvejende som delområde 8´s fartvej, idet de landskabelige rum i det afgrænsning, ligger ådalene Stavids å og modlyseksponerede landskabsbillede syd Ryds å, som efter danske forhold har et for vejen er mere åbent, storladent og ka- dramatisk landskab, idet tunneldalsyste- rakterfuldt; men stadig med en let bølget met er tydeligt og betyder at der er en landskabsflade. meget klar skålform i ådalens tværprofil. Dette bevirker at ådalene danner deres eget landskab forskelligt fra omgivelserne. Ådalene fremstår således som tydelige korridorer i landskabet. I de bynære om- givelser understreges landskabet endnu tydeligere ved bebyggelsen, som står på kanten af ådalen. Ådalene anvendes i dag som rekreative områder med et ekstensivt plejeniveau.
I midten af delområde 8 ligger et mi- litært område, som til dels kan benyt- tes af offentligheden og som Danmarks Forskellige landskaber Naturfredningsforening søger at frede for fremtiden. Området er i kanterne mod omgivende bebyggelse ikke særlig imø- dekommende. Bebyggelse og landskab hører ikke sammen. Men området rum- mer i sit indre store rekreative værdier med mindre vandhuller, hegn og større beplantninger samt et let bølget terræn. Plante- og dyrelivet er varieret.
Resten af landskabet, som ca. udgør halvdelen af delområde 8, er en blanding af dyrkningslandskab og hobby-landbrug i et bølget terræn med halvlange kig over løse hegn og småskov. Landskabet er ikke længere præget af byaktivitet og
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 37 værdikortlægning metode 3 . 4
3. Fase: Underdeling af projektområdet Projektområdet er i Odense så stort, at det synes oplagt at underdele det fra start. Underdelingen har til formål at opnå informationer om området på et vist de- taljeringsniveau, et niveau som oftest er mere småternet end det slutresultat, som analysen og kortlægningen egentlig til- sigter. Men det viser sig altid, at man skal et spadestik dybere for efterfølgende at kunne udpege det væsentligste fra ana- lysen.
Områdeinddelingen har tillige til formål at påbegynde en systematik i sine registre- ringer. Et område på 3-4 km på hver led kan ikke overskues på en gang. Derfor er underdelingen nødvendig. Projektets områdeinddeling Områdeinddelingen kan tage udgangs- punkt i kommuneplanrammerne, men det viser sig ofte, at disse kan forenkles yder- ligere, det vil sige til færre områder. Sam- 4. Fase: tidig vil man i nogle tilfælde også miste Karakterbeskrivelse af delområder oplysninger om byforståelsen, hvis man Karakterbeskrivelsen tager udgangspunkt alene følger kommuneplanrammerne, i en inddeling af området i underområ- idet rammerne tænker i funktioner (det der, i ”blokke” eller i typologier. Indde- vil sige, hvad man må foretage sig de lingen skal gøre det enkelte område så forskellige steder) og ikke i arkitektoniske entydigt som muligt, dvs. det skal adskille billeder, byprofil og landskab. sig mest muligt fra omgivelserne.
38 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning metode 3 . 4
Titel/navn til området ning. Her er de trukket ud hver for sig for, Hvert delområde skal have en titel, et at man kan fokusere på lagene enkeltvis. navn. Herved tillægges området en identitet og måske en historie. Titlen skal De tre lag er som regel indbyrdes for- helst udsige noget om fysikken i delom- bundne, men ved at studere lagene rådet. Eksempler på områdebetegnelser enkeltvis og betragte stedet in natura, vil er: ”klassisk byrum og parkbebyggelse”, man ofte kunne aflæse hvilket lag, der er ”porten til bydelen”, ”bebyggelsesenkla- det styrende for stedet. Og herigennem ver i et landskab”, etc. opnår man en bedre forståelse af stedet og dermed på sigt hvilke muligheder ste- Der kan godt være nogle sociale forhold, det har. som gør, at man f.eks. fristes til at kalde et Det kræver lidt tid og ihærdighed før område ”skilsmissekvarteret”. Betegnel- disse tre lag kan udvikles overbevisende ser af den art bør undgås, fordi det kan og beskrives som sådan. Men ret beset opfattes nedladende overfor området ligger de allerede i computerens kortlag. og det betegner en social tilstand, som ikke nødvendigvis afspejler noget fysisk. Desuden kan det være at området efter få år ikke har så mange skilsmisser, hvorfor navnet bliver uaktuelt.
3 fotos urbscape Beskrivelsen indeholder også et krav om 3 fotos, som skal angive noget essentielt eller noget typisk for området. Et foto skal vise relationen til omgivelserne, et an- det det typiske for selve området og det tredje skal vise en detalje, som karakteri- roadscape serer stedet i den lille skala. Fig. 6) Eksempel på de tre ”lag”, urbscape, ro- 3 slags scapes adscape og landscape, Endvidere er der tre parametre: som danner det fælles billede af det enkelte regi- Urbscape, roadscape og landscape. De landscape repræsenterer hvert sit lag i en kortlæg- streringsområde.
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 39 værdikortlægning metode 3 . 4
Skala Som noget nyt indeholder beskrivelsen også et udsagn om skala. Skalabetragt- ninger har hidtil været fraværende i dansk planlægningsanalyse, men de er vigtige, fordi de beskriver nogle relatio- ner indenfor området, men især mellem forskellige naboområder. Og en del af den arkitektoniske byforståelse går på at vurdere rum og voluminer i forhold til hin- anden. Byen (og landskabet for den sags Skala small skyld) har proportioner og rumlige forløb, som blandt andet kan besvares gennem en skalaforståelse.
Skalaen er relativ, idet small-begrebet i New York City vel sagtens kunne være medium eller large i Odense. Det er såle- des en skala, som sættes i relation til byen som helhed.
I den aktuelle kortlægning har vi sagt, at ”small” står for kolonihavehuse og par- Skala medium celhuse i et plan og med lav tagrejsning. Hertil små eller almindelige grundstørrel- ser. ”Medium” står for enkelthuse i 1½-2 eta- ger (murermestervillaer), visse tæt-lave bebyggelser og virksomhedsbyggeri i form af mindre boks-arkitektur. Til ”large” hører etagehusbyggeri i 3, 4 og 5 etager, store parkrum og erhvervsområ- der med store haller, kontorer i flere eta- ger samt stadions og lignende offentlige Skala large bygninger.
40 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning metode 3 . 4
5. Fase: ste og styrende lag i bydelens fortælling Tracing af bløde elementer og udvikling. Formålet er at supplere de fysiske kort- lægninger med bløde data, som muligvis De væsentligste træk fra byens billede ikke kommer til synes i bybilledet, men er overført til delområdet og skal tjene som alligevel øver indflydelse herpå. Ek- som ledelinier for værdikortlægningen sempler herpå kan være den boligsociale og planprincipper. De væsentligste træk sammensætning i et kvarter, forhold er: ådalen Stavids å, den manglende af miljøteknisk art, forurenede grunde, forbindelse helt til fjord og bymidte, den grundvandsressourcer, arkæologiske for- tværgående ådal Ryds å, den store land- hold, kulturhistoriske spor, trafikdata eller skabslomme med militære øvelsesplads, særlige plandata. Middelfartvej og de løsrevne bebyggel- sesenklaver samt jernbanen. Disse bløde data bør primært fremkom- me ved en screening af GIS-data og an- det statistisk materiale og kun medtages i det omfang man kan ane en mulig sam- menhæng med den planudvikling som følger efter.
Kortlægningen bør i alle tilfælde være systematisk og bringes på samme formel område for område.
Områdets ledelinier 6. Fase: Overlejring af Byens Billede Som supplement til den detaljerede om- rådekarakteristik indlægges på et samlet kort over bydelen de væsentligste træk, som stammer fra ”Byens Billede”.
Igennem denne overlejring medtages by- ens fysiognomi i bydelen, hvilket er vitalt for at holde det samlede bybillede intakt. Man kan sige at Byens Billede er det øver- Byens Billede - hovedtræk
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 41 værdikortlægning metode 3 . 4
7. Fase: måske områder uden noget selvvær eller Kortlægning af +, ÷ og 0 områder som måske med tiden kan blive proble- Fasen har til formål at skabe et overblik mområder. Det kan også være områder over bydelen/byområdet på en hurtig som trænger til en konvertering, f.eks. fra facon, således at man ikke fordyber sig i industriområde, blandet erhvervsområde detaljer og dermed ikke kommer videre i til en mere fleksibel og tolerant erhvervs- processen. Ved at inddele området i plus, udnyttelse. minus og 0 områder, kan man fokusere på konkrete problemstillinger og mere Det er områder som muligvis ikke udsæt- målrettet definere arbejdsindsatsen. tes for en planlægningsmæssig ændring lige med det samme, men blot holdes un- der observation - også fordi tiden måske + områderne ikke er moden. - betegner de områder, som ved en umiddelbar betragtning kunne indeholde nogle potentialer for planudvikling. Det 0 områderne er områder, hvor de funktionelle og byar- - eller status quo-områder betegner de kitektoniske forhold gør det relevant at områder som tydeligvis hviler i sig selv og forbedre kvarteret. Der er noget at bygge hvor der ikke er grund til at foretage sig videre på. Kvarteret har i forvejen en yderligere - i hvert fald ikke inden for en udtalt kvalitet, som bør styrkes yderligere. Det er områder, som byhistorien peger på som betydende områder.
÷ områderne - betegner de områder, hvor der også er mulighed for forbedringer eller i hvert fald ønske herom. Men det er samtidig områder, hvor udgangspunktet er langt svagere. Området har ingen oplagte kva- liteter at bygge videre på. Det er svæ- rere at se fremtiden for disse områder. Kortlægning af +, Det kan være områder, som ”hænger” - og 0 områder lidt i den almene bevidsthed. Der er ikke noget specielt til at løfte området. Det er
42 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning metode 3 . 4 overskuelig tid (den nære planperiode). Det kan være velfungerende parcel- husområder, som har gode institutioner, stinet, grønne områder, velfungerende infrastruktur og hvor det arkitektoniske bil- lede som helhed synes tilfredsstillende.
Det er området uden sorte byplanpletter, hverken fysisk, socialt, kulturel eller teknisk.
Vægtning, vurdering Via arbejdsgruppens individuelle registre- ringer/mapping drøftes det fælles billede af bydelen, dvs. hvor der er lighedspunk- ter og hvor forskellene opstår i de indivi- duelle registreringer.
På baggrund heraf søges etableret et oversigtligt billede af bydelen inddelt i de 3 kategorier. Dette billede danner ud- gangspunkt for den efterfølgende fase.
8 Fase: Justering af grænser og delområder I umiddelbar forlængelse af fase 7 kali- breres de foregående faser, således af de ydre grænser justeres i forhold til de kortlagte problemer og den typologiske samhørighed. På samme måde kan der ske en vis justering af delområder mv.
Denne fase skal mest anskues som en Grænsen for delområde 20 justeres af hensyn form for kvalitetssikring af det udviklede til bebyggelsens typologiske sammenhørighed. planprodukt.
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 43 værdikortlægning metode 3 . 4
9. Fase: Factsheet´et - den fælles skabelon Kortlægningen bør for hver bydel i kom- muneplanarbejdet munde ud i en sam- menfatning, der giver en overordnet karakteristik af bydelen i forhold til hele byen; desuden en beskrivelse af byde- lens egenart i hovedtræk samt et resume af de kortlægninger af værdier som har fundet sted.
For at bringe delområdernes forskellig- heder og karakteristika på fælles form, udformes et fact sheet (se. fig. 1). Det kan gøres anderledes, større eller mindre. Men det skal gøres! En områderegistrering kan Fig. 1) Skabelon for fact sheet. ikke udføres uden en vis systematik.
Skemaets enkelte parametre kræver en lille vejledning om, hvad sigtet er med de enkelte parametre. Denne forståelse er altafgørende. En fælles forståelse af skemaets parametre kræver nok indled- ningsvis, at man prøver skemaet i marken med forskellige planmedarbejdere.
Illustrationen (se fig. 2) viser et udsnit af et udfyldt skema for et delområde. Tek- sten skal være kort og præcis. Den kan suppleres af diagrammer, snittegninger, skemaer, fotos og andre illustrationer.
Fig. 2) Udsnit af et udfyldt fact sheet.
44 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning bilag A - politikker 3 . 5
Politik: Politisk vision/mål Forslag til omsætning af vision/mål Planlægningstiltag/opfølgning Kommuneplanens rammedel – Evt. forslag til fokusområder til konkret fysisk tiltag Fysisk tiltag / formulering /fysisk lokalisering
Idræt Odense Kommune vil etablere flere og 1. Kortlægning af bevægel- 1. Udpegning af arealer med rekrea- 1. højstrup Øvelsesplads, mere fleksible byrum, der indbyder til sesmuligheder i naturen og tive muligheder. Stavids Å og Ryds Å kilen, selvorganiseret idræt. opsætning af omklæd- stadion-området. ningsfaciliteter og fitness- redskaber i byrum, parker og skove.
Odense Kommune vil arbejde for at 2. Udvikle løbe- og gåruter 2. Kortlægning af stier og udpeg- 2. Stiplanlægning 2. P-plads ved Føtex, Stavids gøre hverdagsmotion og selvtransport kombineret med playspots ning af egnede placeringer til Å og Ryds Å kilen, friarealer i til ”det lette valg” – det vil f.eks. sige at og rekreative bevægelses- playspots og motionsområder villakvarterer, stadion- understøtte muligheder for, at borger- og motionsområder. området. ne kan anvende fysisk betonet trans- port til arbejde, skole og indkøb.
idræt/fysisk aktivitet skal indtænkes i 3. Udnyttelse af åbne byrum, 3. Registrering af byrum og bygnin- 3. Udpegning af arealer med 3. P-plads ved Føtex, Bolbro det kommunale plan- og strategi- p-pladser og midlertidige, ger, der kan anvendes til fysiske rekreative muligheder. Skoles boldbane, glud & arbejde og alle større anlægsprojekter ledige fabrikshaller mv. aktiviteter Marstrand-området, området og lokalplaner skal indeholde en kombineret med udlån af ved nordisk Tekstil. vurdering af deres ”bevægelses- basketbolde, streethockey- venlighed”. udstyr mm.
Børn- og Unge ”Børn og unge motiveres til at indgå i 1. Etablering af cykel- og Tiltag 1-3: Stiplanlægning hauges Plads, højstrup fysiske aktiviteter. gangforbindelser mellem Kortlægning af eksisterende cykel- Øvelsesplads, Stavids Å og bydelens aktiviteter. og gangforbindelser + udpegning Udpegning af arealer med rekreative Ryds Å kilen. ”Børnenes fantasi, kreativitet stimuleres af nye forbindelser. Kortlægning af muligheder. og de får rum til at lege og lære”. 2. indretning af byrum, der byrum, rekreative områder og inviterer til at bevæge sig deres funktioner + udpegning af ”Børn og unge har adgang til gode og og appellerer til fantasien – nye arealer/nye funktioner. udfordrende lege- og bevægelses- dvs. ikke for fastlagte lege- indarbejdes som en del af tema- faciliteter”. muligheder. planlægningen for Ferie og Fritid.
”de fysiske rammer skal tilgodese 3. Etablering af stiadgange til børnenes behov for kontakt, tryghed naturområder og rekreative og udfoldelse”. områder samt etablering af aktiviteter i disse. ”Børnene er fysisk aktive og får ople- velser i naturen”. 4. indretning af byens gader Tiltag 4: og rum, så det er trygt at Trafiksikkerhedsanalyse, belysnings- færdes på egen hånd planlægning (belysning, sikker krydsning af gader osv.).
Integration Mangfoldighed skal ses som en styrke i 1. give mulighed for differen- 1. Byfortætningsprojekter, helheds- 1. Udpegning af byfortætningsområ- Almene boligbebyggelser på Odense. tierede boligdistrikter og planlægning for almene boligom- der. Roesskovsvej. modvirke ghettodannelser. råder. Egnede boliger til alle byens borgere. 2. Arbejde for en åbning mod højstrup-bebyggelsen, differentierede boligdistrikter og mod- omverdenen, som kan 2. Kortlægning af mulige ”møde- 2. Udpegning af arealer med rekrea- almene boligbebyggelser på virkning af ghettodannelser. støtte beboerne i at blive steder”, udarbejdelse af plan for tive muligheder. Roesskovsvej, hauges Plads. aktive uden for området. brug af rekreative arealer i de Skabe gode rammer for møder i fritids- almene boligområder. og kulturlivet.
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 45 værdikortlægning Bilag B - planstrategi 2008 3 . 5
Planstrategi 2008 Strategi Indsatsområder fra Kommuneplanens rammedel – Planlægningstiltag/opfølgning Evt. forslag til fokusområder /fysisk Snitflader / relevante plandokumenter Planstrategien Fysisk tiltag / formulering lokalisering og/eller projekter
Odense – Syddanmarks • Strategisk samarbejde om Udvikling af planprincip for Forskønnelse af forarealerne til Fionia Park/Odense idrætspark By- og Trafikrumsplan Bolbro, nov. vækstcenter erhvervsudviklingen i Region Storskalafelt (herunder Fionia idrætsområdet. 2005, Odense Kommune, Park og vej Syddanmark med udgangs- Park / Odense Idrætspark). punkt i det regionale Planprincippet skal vise billedet Trafikløsningsmodeller (optimering nye veje i Bolbro, maj 2006, Odense erhvervsvæksthus. af den ønskede udvikling. af afvikling af trafik til og fra områ- Kommune, Park og vej. • Strategisk samarbejde om det). udvikling af infrastrukturen i Evt. udlæg af udvidelsesmulig- Udearealerne omkring Odense idræts- Region Syddanmark samt heder for idrætsområdet. Plan for åbning af idrætsområdet park - et idékatalog, Center for idræt hurtige og hyppige transport- udadtil, herunder også en fysisk og Arkitektur - Kunstakademiets forbindelser mellem de største Evt. forslag til overordnet trafik- samling / sammenhæng af det Arkitektskole – 2007. byer i danmark. struktur. samlede kompleks, f.eks. ved at • Strategisk samarbejde om samle området med en fælles opbygning af den syddanske flade. hospitalsstruktur, herunder de fysiske rammer for udvikling af Åbning af arealerne ud mod Regionens Universitetshospital langesøstien og etablering af nye i Odense. ikke-organiserede aktivitetsmulig- • Opbygning af en stærk heder. international profil gennem de syddanske kommuners Overvejelser om brandingen af det fælles EU-repræsentation og samlede idrætskompleks. deltagelse i internationale udviklingsprojekter. • Udbygning af hotel-, kongres- og mødefaciliteter af inter- nationalt niveau og samar- bejde om tiltrækning og ud- vikling af profilerede begiven- heder og arrangementer. • Styrke samarbejdsrelationerne med hovedstadsområdet inden for infrastruktur og erhvervsturisme. • videreføre udviklingen af et attraktivt byliv med kultur, handels, service og oplevel- ser.
Odense som Vidensby • Udvikling af særlige områder Udpegning af byomdannelses- dialog med potentielle byomdan- Kreative erhverv: gASA-området, Bolbro, for iværksættervirksomheder områder med potentialer for nelsesområders ejere om fremtids- glud & Marstrand-arealet, Odense og kreative erhverv i byom- blandede byfunktioner, herun- muligheder. offentlige slagtehus dannelsesområder. der kreative erhverv. • Udvikling af et sammenhæn- dialog med Erhvervsforum og gende uddannelses-, forsk- Reference- og skitseeksempler Udviklingsforum. nings- og vidensmiljø omkring på den ønskede udvikling. universitetets campus og områderne langs niels Bohrs Allé. • Udbygning af ungdomsboli- ger i og omkring bymidten. • Udvikling af et nyt regionalt universitetshospital i tilknytning til SdU. • Udvikling af Forsker- og vidensparken i samarbejde med bl.a. SdU, erhvervslivet og Freja.
46 | PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | værdikortlægning Bilag B - planstrategi 2008 3 . 5
Bosætning og livsudfoldelse i • Bosætningsstrategi med fokus Sikring af varierede bomulighe- lokalplanlægning: Krav om miljø- nye boliger: Erhvervsområde v. Ris- oplevelsesbyen på unge familier. der i udlæg af nye boligområ- rigtigt byggeri – lavenergi mm. marksvej/Tarupvej, højstrup Øvelses- • Byfortætning og strategi for der. plads, nordisk Tekstil-området. byomdannelse. • nye boligområder til ca. 1000 Udpegning af byomdannelses- Oplevelsesområder: højstrup Øvelses- familieboliger. områder med potentialer for plads. • Udvikling af bæredygtige blandede byfunktioner, herun- boligbebyggelser. der boliger. • Kvarterplan for bymidten og havnen. implementering af 2Bg. • Trafikplan med fokus på en »bilfri« bymidte og sammen- Rammebestemmelser om hæng til havnen. bæredygtigt byggeri. • Mere liv i bymidten (oplevelse, leg og læring i byrummet). • ny detailhandelsplan, som styrker detailhandelen i bymidten og Odense som regional detailhandelsby. • Skovrejsning og udvikling af Stige Ø og forbindelse til Tarup-davinde. • Bæredygtig håndtering af overfladevand i bymiljøet.
Odense som bæredygtig by • Underskrivelse og Udpegning af byomdannelses- lokalplanlægning: Krav om miljø- Bæredygtig byomdannelse og implementering af Aalborg områder. rigtigt byggeri – lavenergi mm. byfornyelse: gASA-området, glud & Commitments. Marstrand-arealet, nordisk Tekstil- • Udarbejdelse af en integreret Udpegning af nye naturområ- Bæredygtig trafik: Stiplanlægning. området, erhvervsområde v. Rismarks- og bæredygtig trafik- og der. vej/Tarupvej, Roesskovsvej-området, mobilitetsplan. Temaplan for byudvikling. Odense offentlige slagtehus. • Bæredygtig byomdannelse Stiplanlægning og byfornyelse. Temaplan for det åbne land. Udvidelse af naturområder: højstrup • Udvikling af bæredygtige Øvelsesplads, det åbne land, ådalene. boligbebyggelser. Etablering af 100 % bæredygtig • Skovrejsning, udvidelse af bydel. naturområder og etablering af vådområder. Udarbejdelse af vejledning i bære- • Udarbejdelse af vand- og dygtig planlægning i Odense naturplaner. Kommune. • Udarbejdelse af klimastrategi. Udarbejdelse af administrative retningslinier for krav om bæredyg- tighed i lokalplanlægning, bygge- sagsbehandling og kommunalt byggeri.
Udarbejdelse af handlingsplan og værktøjer for miljørigtigt byggeri, der lever op til svanemærkets kriterier og til energiklasse 1.
Udarbejdelse af vejledning om bæredygtigt byggeri for private bygherrer.
Undersøgelse af mulighed for kommunal jordpolitik, der fremmer miljørigtigt byggeri.
| PLAN09 | ODENSE KOMMUNE | MØLLER & GRØNBORG AS | 47
Projektgruppe
Charlotte Lorentzen Byplanarkitekt Plankontoret Borgmesterforvaltningen Mette Bjarnt Konsulent Plankontoret Borgmesterforvaltningen Paw Gadgaard (projektleder) Byplanarkitekt Byplan By- og Kulturforvaltningen Søren Færch Petersen Byplanarkitekt Byplan By- og Kulturforvaltningen Anders Skriver Myrtue Overinspektør Odense Bys Museer By- og Kulturforvaltningen Lise Hansen Thorsen landskabsarkitekt Park & Natur By- og Kulturforvaltnignen Lisbeth Fog Olsen Projektsekretær Plan & Byg By- og Kulturforvaltningen
Dennis Lund Arkitekt Møller og Grønborg Arkitekter og Planlæggere Bjørn Bæk Nielsen Arkitekt Møller og Grønborg Arkitekter og Planlæggere Tanja Breth Clausen Arkitekt Møller og Grønborg Arkitekter og Planlæggere