Jordbrugsanalyse for Odense Kommune

www.odense.dk

Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 3

Forord

Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense Kommune. Til trods for at Odense Kommune naturligvis er præget af at rumme Danmarks tredje største by, markerer kommunen sig samtidig som et kerneområde for en meget stor del af det danske gartnerierhverv med udviklingsafdelinger og afsætningsorganisationer lokaliseret i Odense. Positionen som Danmarks førende væksthuskommune har branchen planer om at udvikle yderligere.

Landbruget i Odense Kommune er præget af nærheden til en stor by. Langt hovedparten er mindre bedrifter, der fungerer som fritidslandbrug og rummer en stor mangfoldighed af produktioner. Men der er også en mindre andel af rigtigt store bedrifter, som dyrker over halvdelen af kommunens landbrugsareal. Denne sam- mensætning ses tit i landområderne nær de større byer, hvor det bynære landbrug bl.a. rummer mulighed for at byboer får mulighed for at udleve landmandsdrøm- men på et lille stykke jord. Samtidig sker der i Odense ligesom i resten af landet, en strukturtilpasning, der medfører, at antallet af fuldtidsbedrifter falder, mens deres størrelse stiger.

Der er mange arealinteresser i det åbne land og det er en stor udfordring at afveje og nde plads til dem alle, ikke mindst omkring en stor by som Odense. Gennem jordbrugsanalysen får vi et opdateret billede af jordbruget i Odense. Dermed kan vi tage udgangspunkt i de styrkepositioner og karakteristika, som jordbruget har i dag og tage hensyn til jordbrugets interesser i planlægningen. Det er vigtigt, at vores jordbrugserhverv også fremover kan udvikle sig til gavn for en bæredygtig forvaltning af det åbne land.

Jan Boye Rådmand 4 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 5

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og formål ...... 4 6. Husdyrforhold ...... 25 Tidligere jordbrugsanalyser ...... 6 Kvægbrug ...... 26 2. Arealanvendelse ...... 7 Svinebrug ...... 29 Udvidelse af husdyrbrug ...... 32 Planforhold ...... 10 7. Væksthusgartneri...... 34 3. Natur- og miljøgrundlag ...... 11 Væksthusgartnerisektoren ...... 36 Naturgrundlaget ...... 11 Beskyttet natur ...... 11 8. Frugtavl, bær og frilandsgrønsager ...... 40 Terrænforhold ...... 13 9. Økologisk produktion ...... 41 4. Jordbundstyper ...... 14 10. Udvikling af jordbruget i de seneste år Jordarter ...... 15 og udviklingstendenser ...... 42 Jordklassi cering ...... 16 Beskæftigelse ...... 42 Særligt følsomme landbrugsområder ...... 17 Nitratklasser ...... 20 11. Konklusion og anbefalinger til jordbrugsplanlægning ...... 46 Vandplaner og Natura 2000-planer ...... 21 Jordbrugserhvervet i Odense Kommune ...... 46 5. Ejendoms- og bedriftsforhold ...... 22 Planlægning for væksthusområderne ...... 46 Planlægning for jordbrugsinteresserne ...... 46 Landbrugsejendomme...... 22 Landbrugsbedrifter ...... 22 12. Referencer ...... 47 6 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

1. Indledning og formål

Byrådet har besluttet, at Kommuneplan 2009-21 skal suppleres med 4 temaplaner. nen er blevet koncentreret på færre, men større og mere specialiserede bedrifter. De re temaplaner handler om: byudvikling, det åbne land, ferie, fritid og friluftsliv Samtidig er der sket en tilflytning af deltidslandbrugere i de nedlagte landbrugs- og kulturhistorie. I temaplanen for det åbne land er en af de store udfordringer at ejendomme, som rummer et bredt spektrum af både jordbrugsproduktion og mere afveje og nde plads til de mange arealinteresser. Fokus er rettet imod planlæg- urbane erhvervsaktiviteter. ning for landskab, geologi, naturbeskyttelse, kystnærhedszonen, lavbundsarealer, skovrejsning, jordbrug, landsbyerne, byggeri og anlæg i det åbne land, grundvands- En opretholdelse og fortsat udvikling af jordbruget er en forudsætning for at bevare interesser samt vandløb, søer og kystvande. De eksisterende udpegninger skal re- det dyrkede, åbne land. Et aktivt og levende jordbrug sikrer som udgangspunkt det vurderes så de værdifulde landskaber, naturområder og ressourcer beskyttes, sam- åbne land mod ”urbanisering” (forstået som ikke-jordbrugsmæssige funktioner og tidig med, at der kan ske en fortsat udvikling inden for bl.a. landbrug og gartneri. aktiviteter i landzone) og fastholder dermed tydelige og skarpe grænser mellem by Kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer for varetagelse af de jordbrugsmæs- og land, jf. de nationale mål herom i f.eks. Landsplanredegørelse 2010. sige interesser, herunder udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder. Formålet med denne jordbrugsanalyse for Odense Kommune er, at den skal med- Kommunerne har overtaget denne opgave fra amterne ved kommunalreformen. virke til at kvalificere og kvantificere planlægningen og forvaltningen af jordbrugs- Forudsætningen for, at den kan løses, er, at der som baggrundsmateriale er op- erhvervets fortsatte udvikling, herunder at være grundlag for en udpegning af, daterede jordbrugsanalyser, som kan anvendes på kommuneniveau. I Odense hvilke områder, der er særlig værdifulde for jordbruget, herunder væksthusgartne- Kommune skal nærværende jordbrugsanalyse anvendes som baggrundsmateriale rierhvervet. til at kvali cere arbejdet med temaplanen for det åbne land. Jordbrugsanalysen skal derfor give et tilstrækkeligt vidensniveau og fagligt belæg for at foretage even- I jordbrugsanalysen beskrives jordbrugserhvervenes lokale betydning - såvel er- tuelle udpegninger og opstille de nødvendige retningslinjer, der kan danne grund- hvervs- og samfundsøkonomisk, som natur- og miljømæssigt. Jordbrugsanalysen lag for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser. er et værktøj, som giver et overblik over landbrugsstrukturen og anvendelsen af de eksisterende landbrugsarealer i kommunen, samt hvilke plan- og beskyttelses- En følgegruppe bestående af konsulent Leif Marienlund, Dansk Gartneri, chef- forhold, der findes for områderne. Spørgsmål som; ”hvordan er naturgrundlaget konsulent Ejler Petersen, Centrovice og landskonsulent Kræn Ole Birkkjær, for landbrugsdriften?”, ”hvor er der foretaget investeringer i jordbrugserhvervet?”, Videncentret for Landbrug har bidraget med ideer og data ved udarbejdelsen af og ”hvor foregår jordbrugsudviklingen i tæt samspil med den øvrige landdistrikts- analysen. Jordbrugsanalysen skal ses som et supplement til Statsforvaltningens udvikling?” osv., søges belyst i jordbrugsanalysen ud fra arealregistre, statistik, og jordbrugsanalyser, der blev offentliggjort pr. 1. juli 2009. viden hos regionale og lokale jordbrugsaktører.

Jordbruget (landbrug, skovbrug1 og gartneri m.m.) - og særligt væksthusgartneri - Viden om den lokale variation i jordbrugsstrukturen samt om udviklingspotentialet med deraf afledte følgeerhverv er en vigtig erhvervsgruppe for beskæftigelse og øko- er væsentligt for en hensigtsmæssig planlægning og forvaltning af det åbne land. nomi i Odense Kommune. Over en længere årrække er der sket ændringer i jord- Behovet for viden om det lokale jordbrugs struktur og variation bliver stort de kom- brugsstrukturen, som følge af den generelle samfundsmæssige udvikling, herunder mende år, hvor kommunerne skal udarbejde handleplaner for vand- og naturområ- de nationale og internationale markedsforhold. Dette har bevirket, at produktio- der, planlægge for placering af store husdyrbrug og biogasanlæg m.m., Jf. planlovens § 11a, nr. 5) og 11. 1 Denne jordbrugsanalyse omfatter landbrug og gartneri, men ikke skovbruget i kommunen. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 7

For at kunne udpege de særligt værdifulde landbrugsområder og fastsætte retningslinjer til varetagelse af jordbrugets interesser skal der foreligge en opdateret analyse af jordbrugserhvervenes betydning lokalt, regionalt, erhvervs- og samfundsøkonomisk og Jordbrugsanalysen skal tjene som grundlag for Odense Kommunes varetagelse af miljømæssigt. de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegning og sikring af særlig værdi- ... fulde landbrugsområder, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 10. De vigtigste udgangspunkter for opdateringen af analyserne er: Jordbrugserhvervenes produktions- og arronderingsforhold, andre strukturforhold, belysning af de lokale og regionale forskelle i jordbundsforhold samt behov og muligheder for vanding og Udpegning og sikring af særlig værdifulde landbrugsområder er en planlægnings- afvanding. Ligeledes kan det være vigtigt at analysere især husdyrproduktionens indsats, der kræver interesseafvejning og overblik over de forskellige beskyttelses- udvikling og mulighederne for at indføre ny miljøteknologi i produktionen. og benyttelsesinteresser, og jordbrugsanalysen er i denne sammenhæng en sektor- kortlægning af jordbrugserhvervenes interesser og betydning. Endvidere vil generelle oversigter over jordbrugets betydning for beskæftigelse og indtjening regionalt, både i den primære produktion og i følgevirksomhederne, være Jordbrugsanalysen er således i sit udgangspunkt objektiv og faktuel i beskrivelsen vigtige, og det vil også være væsentligt at belyse eventuelle store lokale forskelle og af jordbrugserhvervenes struktur, betydning og lokale variation. Den mere politiske undersøge jordbrugets betydning for bosætning på landet og dets betydning for den afvejning af, hvor de jordbrugsmæssige interesser bør have en særlig sikring (særlig lokale beskæftigelse samt dets betydning for natur- og landskabsbevaring. værdifulde landbrugsområder), og hvor jordbrugsinteresserne må vige for andre arealinteresser, finder sted ved temaplanens interesseafvejning. Det vil også være vigtigt at registrere placering af husdyrbrug og deres behov for arealer til udbringning af husdyrgødning mere konkret. Det gælder især for de større husdyrbrug og andre arealkrævende og/eller investeringstunge specialproduktioner. Af kapitel 3.10 i ”Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen Registreringerne kan opdeles på brugstyperne: svine-, kvæg- og fjerkræproduktion samt 2009” (side 69-72) fremgår kravene til kommunernes varetagelse af de jordbrugs- planteavl og øvrige specialproduktioner som fx gartnerier, planteskoler og økologiske mæssige interesser i kommuneplanlægningen. Heraf fremgår bl.a. følgende, jf. jordbrug. Endelig bør skovbrugserhvervets betydning indgå. tekstboksen overfor. Registrering af større følge- og forarbejdningsvirksomheder kan belyse jordbrugserhvervenes leverings-, forsynings- og produktionsforhold. Analyserne kan f.eks. indeholde registrering og placering af større fælles gylleanlæg, biogasanlæg og lignende til forarbejdning af husdyrgødning. Større halmfyrede værker kan også indgå.

Jordbrugsanalyserne vil ofte afdække lokale egnsforskelle eller områder med særlige karakteristika, f.eks. udvikling i brugsstørrelser, alderssammensætning og fordeling af heltids- og deltidsbrug. Blandt andet på baggrund af analyserne vil det være muligt at udpege særlig værdifulde landbrugsområder og at fastlægge retningslinjer for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser.

Tekstboks 1-1 De statslige interesser i jordbrugsanalyserne. (Kilde: Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009, Miljøministeriet, Skov & Naturstyrelsen, 2006). 8 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

I ”Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013” (Miljøministeriet, 2011) fremgår følgende (pkt. 7.1.1):

”Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særligt værdifulde landbrugsområder, skal baseres på den nyeste analyse af jordbrugserhvervene. Jordbrugsanalyserne og udpegning af de særligt værdifulde jordbrugsområder er det bærende element for en sikring af jordbrugserhvervet. Statsforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunalbestyrelserne en jordbrugsanalyse, der har til formål at danne grundlag for udpegning og sikring af særlige værdifulde landbrugsområder og de jord- brugsmæssige interesser. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen både i forhold til kommune- og lokalplanlægning. Det er Statsforvaltningen, der udarbejder datagrundlaget, som kommunerne for- holder sig til, idet de bruger deres lokalkendskab til at sikre de jordbrugsmæssige interesser”.

I denne jordbrugsanalyse beskrives jordbrugserhvervenes lokale betydning - såvel erhvervs- og samfundsøkonomisk, som natur- og miljømæssigt. Jordbrugsanalysen skal efter de gældende lovkrav2 bl.a. indeholder oplysninger om: 1 arealgrundlaget, 2 jordbrugserhvervenes natur- og miljøgivne forudsætninger, 3 ejendoms- og bedriftsstrukturen, 4 investeringer i bygninger og kulturtekniske anlæg, herunder markvandingsanlæg, vækst- og drivhuse, gyllesepareringsanlæg, biogasanlæg mv., 5 jordbrugsproduktionens art, omfang og lokalisering, herunder særligt lokalisering af husdyr- og planteproduktion, følgevirksomheder mv., og 6 andre forhold af betydning for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser.

2 Ifølge landbrugslovens (lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010 af lov om landbrugsejendomme med senere ændringer) § 3 skal Statsforvaltningen (den regionale statsforvaltning) mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplanerne og lokalplanerne. De nærmere krav til den regionale jordbrugsanalyse fremgår af bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober 2002 om jordbrugsanalyser og landbrugsplanlægning mv., og § 3 i cirkulære nr. 9174 af 19. april 2010 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 9

Når anvendeligheden af Statsforvaltningernes 1. generation af regionale og kom- Tidligere jordbrugsanalyser munale jordbrugsanalyser alligevel af Odense Kommune (og mange andre kom- muner) betragtes som begrænset, hænger det sammen med, at analysernes kort og data i de fleste tilfælde foreligger på postdistriktsniveau3. Analysegrundlaget i Fyns Amt udarbejdede, som de øvrige amter tilbage i 1980´erne, en sektorplan for Statsforvaltningens jordbrugsanalyse anses derfor ikke for at være hensigtsmæssig jordbrugserhvervet. Baggrunden var bl.a. jordklassificeringen og strukturen i det som baggrund for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser på kommunalt ni- fynske jordbrug og man fandt, at stort set al fynsk landbrugsjord er af stor dyrk- veau. Jordbrugsproduktionens lokale variation er simpelthen for stor og kompleks til ningsværdi. Konsekvensen heraf blev, at der i Regionplanen ikke blev udpeget særlig at kunne afspejles på postdistriktsniveau. Det er forventningen, at mønstre og varia- værdifulde landbrugsområder, men udelukkende 4 væksthusområder alle i Odense tion i vid udstrækning følger andre grænser end administrative og derfor bør der som Kommune. udgangspunkt ikke foretages nogen geografiske opdelinger, som kunne udgøre en bias4 i analysen5. Odense Kommune har endvidere et stort væksthusgartnerierhverv I juni 2005 offentliggjorde Fyns Amt den første egentlige jordbrugsanalyse, der er ud- samt en udpegning af væksthusområder svarende til særlig værdifulde landbrugsom- arbejdet på baggrund af Fødevareministeriets bekendtgørelse om jordbrugsanalyser råder. og landbrugsplanlægning m.v. (bek. nr. 823 af 2. oktober 2002). Jordbrugsanalysen omfatter både en analyse af jordbrugets samfundsøkonomiske betydning og jordbru- Derfor har Odense Kommune taget det initiativ at udarbejde denne jordbrugsana- gets påvirkninger af vandmiljø og natur. Som potentielle fremtidige vækstområder i lyse. Jordbrugsanalysen er udarbejdet af Landbrug & Grundvand i samarbejde med det fynske jordbrug peger analysen på produktion og fremstilling af plantemedicin, COWI A/S. Undervejs har der været dialog og udveksling af oplysninger med bl.a. nicheproduktion af fynske specialiteter og kvalitetsprodukter samt gartneriproduk- Videncentret for Landbrug, Dansk Gartneri og Centrovice. tion. I Regionplanen fastholdt amtsrådet holdningen fra sektorplanen, om at potentielt værdifulde landbrugsområder stort set omfatter hele landzonen. Derfor er der i Det er hensigten, at jordbrugsanalysen skal indgå i arbejdet med at opdatere og re- Regionplan 2005 ikke udpeget særlig værdifulde landbrugsområder ud over vækst- videre kommuneplanlægningen for det åbne land, ligesom jordbrugsanalysen kan husområderne. indgå med oplysninger om jordbrugsstrukturelle forhold i sagsbehandlingen af land- zonesager, miljøgodkendelser af husdyrbrug m.m. Efter kommunalreformen overgik planlægningen i det åbne land til kommunerne og opgaven med at udarbejde jordbrugsanalyser blev overtaget af Statsforvaltningen. 1. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser blev offentliggjort pr. 1. juli 2009 på www.statsforvaltning.dk. Heri indgår en kommunerapport for Odense Kommune (nr. 15) i den regionale jordbrugsanalyse for Region Syddanmark. 3 Det bemærkes, at 2. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser vil blive baseret på en Formelt set er der med 1. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser Web-gis løsning, hvor oplysningerne findes inden for 2 x 2 km grids, og postnummerinddelingen vil således ikke længere vil være det mest detaljerede niveau i de regionale jordbrugsanalyser. 2. tilvejebragt det nødvendige grundlag for, at kommunerne kan revidere udpegnin- generation af Statsforvaltningens jordbrugsanalyser som Web-gis løsning forventes at foreligge ca. 1. gen af de særlig værdifulde landbrugsområder i kommuneplanerne, jf. kravene i juli 2011, jf. www.jordbrugsanalyser.dk. ”Overblik over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 og 2013”. Med 4 En systematisk fejl Statsforvaltningernes 1. generation af regionale jordbrugsanalyser er der også tilveje- 5 Det bemærkes, at 2. generation af Statsforvaltningernes jordbrugsanalyser vil blive baseret på en Web-gis løsning, hvor oplysningerne findes inden for 2 x 2 km grids, og postnummerinddelingen bragt analyser, kort og data på kommunalt niveau, hvilket i princippet gør jordbrugs- vil således ikke længere vil være det mest detaljerede niveau i de regionale jordbrugsanalyser. 2. analyserne brugbare i kommunernes planlægning. generation af Statsforvaltningens jordbrugsanalyser som Web-gis løsning forventes at foreligge ca. 1. juli 2011, jf. www.jordbrugsanalyser.dk. 10 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

2. Arealanvendelse

Det samlede dyrkede areal i Odense Kommune udgjorde i 2006 20.368 ha, sva- Der er dog udsigt til at skovarealet i fremtiden vil komme til at beslaglægge et større rende til 67 pct. af kommunens samlede areal. areal. Det er en følge af en trepartsaftale mellem Miljøministeriet, Vandcenter Syd og Odense Kommune om skovrejsning som grundvandsbeskyttelse på 2.090 ha (se Odense Kommune Danmark kort 2.1) ud af et samlet udpeget skovrejsningsareal på 4.333 ha. Det faktiske skov- areal i Odense Kommune udgør i 2010 1.828 ha svarende til 6 % af kommunens ha pct ha pct areal. Skovrejsningsaftalen blev indgået for, i løbet af en periode på ca. 60 år, at Landbrugsarealer6 20,368 67% 3,303,582 76% skabe et offentligt skov- og naturområde rundt om Odense og samtidig beskytte grundvandet. Aktuelt er der i 2010 som følge af aftalen opkøbt ca. 310 ha landbrugs- Skov7 515 2% 389,144 9% jord i Elmelundsområdet hvor der i de kommende år skal rejses skov. Åben natur8 319 1% 309,470 7% Ferske vande9 9 0% 38,219 1% Andet10, primært byareal 9,247 30% 313,859 7%

Tabel 2.1. Arealanvendelse i Odense Kommune og hele landet. Kilde: Beregnet fra Corine (Coordination of information on the environment) Land Cover klassifikation, 2006. Corine er en kortlægning af arealanvendelsen i Europa baseret på satellitbilleder. Kortlægningen er startet i 1990erne og siden opdateret i 2000 og 2006.

Da CORINE Land Cover kortet, som er anvendt i ovenstående tabel, har en mindste kortlagt størrelse på 25 ha, vil arealtyper som ikke dækker store sammenhængende enheder ikke blive registreret. Derfor skal de angivne arealstørrelser og andele for skov, åben natur og ferske vande tages med forbehold. Men i sammenligningen med landsgennemsnittet er de fuldt anvendelige, da disse data har samme ophav. Odense Kommune er en bykommune, hvilket arealanvendelsen naturligvis bærer præg af. Det samlede dyrkede areal er da også lidt mindre end landsgennemsnittet, men det er særligt arealandelen af skov og åben natur, der er væsentlig mindre end landsgennemsnittet. 678910

6 Corine klasse 2. Agricultural areas 7 Corine klasse 3.1. Forests 8 Corine klasse 3.2. Shrub and/or herbaceous vegetation association. 3.3. Open spaces with little or no vegetation. 4. Wetlands 9 Corine klasse 5.1. Inland waters 10 Corine klasse 1. Artificial surfaces Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 11

Kort 2.1. Skov og Skovrejsningsområder. 12 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Planforhold

I kommuneplanens hovedstruktur udgør jordbrugsområderne(”landområder” på kort 2.2) ca. halvdelen af kommunens areal. Jordbrugsområderne ligger som en bred rand uden om byen og grænser fortrinsvis op til jordbrugsområder i nabokommunerne. I den satellitbaserede kortlægning (- se tabel 2.1) er landbrugsarealet i kommunen opgjort til 67 % medens jordbrugsområderne i kommuneplanrammer- ne kun udgør 52 % (- se tabel 2.2). En væsentlig årsag til forskellen er at en stor del af faktiske anvendelse af de bynære landskaber er landbrug og dermed er der bedre overensstemmelse mellem til to opgørelsesmetoder.

Område Areal i ha Areal i pct.

Jordbrugsområder 15.916 52 Bynære landskaber 3.698 12 Landsbyområde i landzone 445 2 Bymæssig arealanvendelse 10.502 34 I alt 30.561 100

Tabel 2.2 Planforhold Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 13

Kort 2.2. Kommuneplanrammer. 14 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

3. Natur- og miljøgrundlag 2009 genregistreret alle højt målsatte vejledende beskyttede naturarealer (A og B målsatte). Stort set alle disse naturarealer er vurderet til stadig at være omfattet af I dette afsnit beskrives de natur- og miljøgivne forudsætning for jord- beskyttelse siden sidste registrering i starten af 1990’erne. I de kommende re år brugsproduktion i Odense Kommune. (2011-2014) vil Naturstyrelsen gennemgå og besøge alle potentielle nye naturarealer og vejledende registrerede naturarealer, hvor det ser ud til at være sket tilstands-

ændringer. Naturgrundlaget Som det ses af kort 3.1 er de beskyttede naturtyper i Odense Kommune hovedsage- Beskyttet natur ligt moser og enge, i alt ca. 985 ha. Naturområderne ligger meget spredt udover hele Der må ikke foretages ændringer af naturtyper der er beskyttede efter naturbeskyt- kommunen. Dog ses en tydelig koncentration langs kommunens mange vandløb telseslovens § 3. Naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er: og der er lidt ere naturområder i den vestlige del af kommunen end i den øst- lige. Rundt langs Odense Fjord ligger en del af kommunens beskyttede strandenge. • Søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m2, Større sammenhængende beskyttede områder kan også være omfattet af andre be- • Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst skyttelser som f.eks. Natura 2000. I Odense er bl.a. størstedelen af Odense Å samt 2.500 m2, en del af Lindved Å med tilstødende naturområder samt hovedparten af Odense • ”Mosaikker” af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2.500 m2, Fjord med omgivende græs- og naturarealer omfattet af international Natura 2000 beskyttelse. • Visse udpegede vandløb, og • Alle moser ifm. beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. I Odense Kommune er naturlige søer, fjorde og vandhuller på et meget tidligt tids- punkt blevet afdrænet eller opfyldt og efterfølgende opdyrket eller tilbygget. I kom- Forbud mod ændring af tilstanden kan som eksempel være dræning eller andet gra- munens mere kuperede vestlige del ndes dog små naturlige søer i dødishuller. vearbejde samt jordbehandling og gødskning eller pesticidbehandling hvor dette Langt de este søer i kommunen er dog menneskeskabte og ndes i Tarup-Davinde ikke har været en del af den hidtidige praksis. området. De er et resultat af omfattende grusgravning og der er tale om a øbsløse søer, der er skabt af grundvand. Hvis tilstanden af beskyttet natur ønskes ændret kræves en tilladelse (dispensation) fra kommunen inden ændringen kan foretages. Et beskyttet areal kan i årenes løb Odense Kommune har opsat en række miljømål for kommunes fremtidige udvikling ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet, eksempelvis hvis der sker en i forhold til natur og miljø. Ét af målene er, at naturarealet i kommunen skal for- kraftig tilgroning, eller hvis vandstanden naturligt ændres. Omvendt kan et areal, dobles. Der skal derfor indenfor den næste årrække etableres ca. 2000 ha ny natur. som i dag ikke er beskyttet, ændre sig så det ”vokser” ind i en beskyttelse, f.eks. ved ophør eller ændring af drift.

Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m. m.), der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende. Et naturområde kan derfor være omfattet af naturbeskyttelsens § 3, uden at det endnu er registreret af kommunen. Om et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Odense Kommune har i Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 15

Kort 3.1. Beskyttede naturtyper og internationale beskyttelsesområder. 16 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Terrænforhold I de kommende år er der udsigt til at landbrugsarealet vil falde på grund af vedtagne I den vestlige del af Odense Kommune er terrænet ret kuperet, og her ndes mange politiske målsætninger og aftaler. Det drejer som om trepartsaftalen om skovrejs- mindre områder med en hældningsgrad mellem 6 og 12 pct. Desuden ses også en- ning på ca. 2000 ha ny skov, kommunes miljømål om 2000 ha mere natur samt kelte områder med en hældning over 12 pct. - primært langs vandløb og omkring Grøn Vækstaftalen om vådområder på op mod 100 ha. For skovrejsningsarealerne større, svagt skrånende ader i samme område. Samlet set udgør terrænhældninger kan der være tale værdifulde omdriftsarealer, medens det for de fremtidige natur- dog kun en beskeden barriere for den landbrugsmæssige benyttelse af jorderne i og vådområder fortrinsvis vil være ekstensivt drevne arealer med begrænset land- Odense Kommune. brugsmæssig værdi som f.eks. vandlidende arealer.

De historiske lavbundsarealer baseret på målebordsblade fra 1890 skærer sig ind i kommunen fra alle sider primært langs vandløb og tidligere moseområder. Øst for Lumby og nord for Stige ndes et større sammenhængende lavbundsareal hvoraf en del er inddæmmet (Lumby strand).

En del af lavbundsområderne vil være potentielle vådområder, som ved hævning af vandstanden kan fjerne afstrømmende kvælstof. Genskabelse af vådområder var vigtige virkemidler i Vandmiljøplan II og III og amterne k ved vedtagelsen af Vandmiljøplan II til opgave at udpege lavbundsarealer, hvor der er mulighed for genopretning af vådområder. Hensigten var at reducere mængden af kvælstof, der tilføres vandmiljøet fra dyrkede arealer. Amtet har i Odense Kommune udpeget vådområder ved Vejrup å i sydøst, ved Geels å og Seden strand i nordøst, ved Ryds å og Stavis å i vest og Borreby Møllebæk i sydvest. Sammenlagt er 730 ha udpeget som potentielle vådområder i kommunen. Udpegning som potentielt vådområde betyder, at der ikke må meddeles landzonetilladelser til aktiviteter eller anlæg, som kan forhindre, at der efterfølgende kan ske vandstandshævninger i de pågældende områder.

Odense Kommune undersøger mulighederne for at genetablere et stort vådområde i tilknytning til det udpegede potentielle vådområde i kommunens sydøstlige del - se kort 3.2. Vådområdet etableres som følge af de statslige vandplaner og rege- ringens plan om Grøn Vækst. Området skal anvendes som et lter til fjernelse af kvælstof fra det gennemstrømmende vand fra oplandet. Vådområdet vil i givet fald omfatte ca 50 - 100 ha, hvoraf en stor del i dag er landbrugsjord i omdrift. Hvis det viser sig, at vådområdet kan etableres, vil det betyde, at en del landbrugsjord tages ud af drift. Et vådområde kan kun anvendes til ekstensiv drift som f.eks. afgræsning eller høslæt. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 17

Kort 3.2. Terrænhældning, lavbund 1890 og potentielle vådområder. 18 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

4. Jordbundstyper

Landskabet i Odense Kommune er formet af isen og smeltevandet under sidste istid, der sluttede for ca. 15.000 år siden. Mest markant i landskabet er mo- ræne ader, der er afsat af isens bund. Smeltevandet, som strømmede bort fra isen skar sig ned i moræ- nen og dannede ådalene, hvoraf Odense Ådal er den største. På steder, hvor smeltevandets fart aftog, af- sattes vandets last af materialer som relativt ade smeltevandssletter, som det ses i kommunens nord- østlige del. Siden 1888 har DGU (nu GEUS) kortlagt Danmarks over adegeologi. Informationerne til kort 4.1 er indsamlet ved feltarbejde, hvor jordprø- ver tages med 100-200 meters mellemrum under kultur- og pløjelag med et karteringsspyd. Efter felt- karteringen, blev grænserne mellem de forskellige jordarter tegnet ind på et kort – se kort 4.1.

Kort 4.1. Jordartskort, Jordarter kilde: GEUS. Odense Kommune består, som det fremgår af jordartskortet, overvejende af moræ- nelersjorder, som gennemskæres af et bånd med a ejringer af ferskvandsgrus og –sand samt ferskvandstørv og -gytje langs kysten, Odense Å og videre ind gennem kommunen mod sydvest. Tørveområderne ses desuden de steder i kommunen, der historisk set har været lavbundsarealer (se kort 3.2). A ejringer af smeltevands- sand og –grus ndes i større områder i kommunens nordlige og vestlige del, samt spredt i mindre områder over resten af kommunen. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 19

Størstedelen af morænen i Odense Kommune be- står af lerblandet sandjord og sandblandet lerjord. Lerindholdet er generelt lavest i jorderne nær kysten og lavbundsområderne.

JB-nr. Teksturde nition ha Pct. for jordtype JB1 Grovsandet jord 933 5.1 JB2 Finsandet jord 36 0.2 JB3 el. JB4 Lerblandet sandjord 7962 43.9 JB5 el. JB6 Sandblandet lerjord 8462 46.6 JB7 Lerjord 140 0.8 JB8, 9 el. 10 Svær lerjord 27 0.1 JB11 Humus jord 511 2.8 JB12 Speciel jord (kalkholdig) 85 0.5

Tabel 4.1. Jordtypefordeling

Jordtypemæssigt er betingelserne for jordbrugsproduktion derfor gode i Odense Kommune. Mo- rænelandskabet er dominerende og her er størstedelen af jorderne lerholdige med stor dyrkningsværdi. Det Jordklassificering Kort 4.2. Den landsomfattende betyder bl.a., at der til almindelige landbrugsafgrøder jordklassificering, det Jordklassi ceringskortet fra Den Danske Jordklassi cering - se kort 4.2 indeholder jordbrugsvidenskabelige normalt ikke er behov for markvanding. information om pløjelagets tekstur. Teksturtemaet er baseret på laboratorieanalyser fakultet, AAU. fra pløjelaget (0-20 cm) eller underjorden (35-55 cm). Dækningsgraden for pløje- laget er en prøve pr. 70-90 ha og for de dybere prøver en pr. ca. 600 ha. Prøverne er indsamlet af landbrugskonsulenter, der også har deltaget i arbejdet med grænse- dragningerne på kortene. Jordklassi ceringen blev udført i perioden fra 1975 til 1980 for, at man i arealplanlægningen af det åbne land kunne beskytte den mest frugtbare landbrugsjord mod at overgå til andre formål, f. eks. byzone, infrastruktur og andre større anlæg. 20 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Særligt følsomme landbrugsområder De særligt følsomme landbrugsområder (SFL- områder) er typisk udpeget, hvor ekstensiv og mil- jøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Udpegningerne er foretaget af amterne efter retningslinjerne udstedt af FødevareErhverv i henhold til §§ 10 og 11 i bekendt- gørelse nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til mil- jøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). SFL- udpegningen udgør ikke en restriktion for landbruget, men angiver, hvor det er muligt at opnå MVJ- tilskud. Det forventes dog at SFL-udpegningen med tiden forsvinder, idet MVJ-ordningerne i et vist omfang erstattes af andre arealrelaterede støtteord- ninger.

Den type af særligt følsomme landbrugsområ- der (SFL), som har størst udstrækning i Odense Kommune, er de såkaldte denitri kationsområ- der, som ligger i tilknytning til potentielle våd- områder. Som en del af Vandmiljøplan II er det Miljøministeriets målsætning, at kvælstofudlednin- gen sænkes med 200-500 kg/hektar inden for disse områder.

Fyns Amt har desuden tidligere udpeget 5 grund- Kort 4.3. Udpegning af særlig følsomme vandsområder, inden for hvilke der skal gøres en landbrugsområder særlig indsats for at beskytte grundvandet. De to (SFL-områder). største er placeret hhv. ved Næsbyhoved Broby i den nordlige del af kommunen og ved Højby/Lindved i den sydlige del af kommunen. De 3 mindre udpegninger ligger ved Fraugde, Fangel og Bolbro, jf. kort 4.3.

Syd for Blommenslyst ved Hesbjerg ligger ere højbundsområder, som udgøres af nuværende og tidligere hede- og overdrevsarealer. Disse naturtyper er i kraftig til- bagegang på nationalt plan, og er i vidt omfang fredede. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 21

Dernæst ligger der - mere spredt - mindre områder med særlige kultur- og natur- Kort 4.4. Arealer med gældende MVJ-aftaler. landskabsværdier.

De indgåede og gældende (marts 2011) MVJ-aftaler udgør i Odense Kommune ca.7,7 % af SFL-arealet. De tilsvarende tal for hele det fynske område er 6,2 % og for Danmark som helhed 7,8 %. Blandt jordbrugerne i Odense Kommune kan det konkluderes, at der er en tilslutning til ekstensiveringsordningerne, der ligger på niveau med tilslutningen i resten af landet. 22 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Nitratklasser I medfør af husdyrloven er Danmark blevet inddelt og kortlagt i re nitratklasser. Nitratklasserne er udtryk for jordlagenes naturlige evne til at omsætte og uskadeliggøre nitrat, der udvaskes fra planter- nes rodzone. For hver enkelt nitratklasse stilles der krav til reduktion af dyretætheden, og for Odense Kommune giver det følgende krav til ansøgninger om udvidelse og etablering af husdyrbrug.

Andel af Dyretæthed, der kommunens Nitrat- efterlever krav til samlede klasse N-udvaskning areal, % 0 Det generelle 11 harmonikrav 1 85% af det generelle 0 harmonikrav 2 65% af det generelle 16 harmonikrav 3 50% af det generelle 73 harmonikrav

Kort 4.5. Nitratklasser, Tabel 4.2. Nitratklasser og dyretæthed, der efterlever kravet til Miljøstyrelsen juli 2009. N-udvaskning. Fjord-oplandet og forslag til naturplaner for Odense Fjord og Odense Å og Lindved Å, der er udpeget som Natura 2000 områder. Planerne indeholder forslag til ind- 73 % af kommunens område er udpeget som nitratklasse 3 og er dermed kun i be- satser i første planperiode: 2010-2015 og var i offentlig høring frem til 6. april 2011. siddelse af en ringe evne til at omsætte og uskadeliggøre det nitrat, der udvaskes. Når vandplanerne træder i kraft, erstatter de regionplanernes målsætninger og ret- Denne nitratsårbarhed betyder, at der stilles høje krav til at forvalte overskydende ningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og kvaliteten af nitrat når husdyrbrug søger om miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen. vandløb, søer, kystvande og grundvand.

Vandplaner og Natura 2000-planer Til forskel fra regionplanerne indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for må- Den 4. oktober 2010 offentliggjorde Naturstyrelsen forslag til vandplan for Odense lopfyldelse. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 23

Naturplanerne omfatter primært eksisterende naturarealer, som skal sikres – evt. vandløb, vandløbsrestaurering, fjernelse af vandløbsspærringer, etablering af dyrk- genoprettes og vedligeholdes med plejetiltag for at opnå gunstig bevaringsstatus. ningsfrie randzoner samt vådområder. På de vandløbsnære arealer og i lavbunds- Der er ingen tidsfrist for opfyldelse af målene for Natura 2000-områderne, dog må arealerne vil der som følge af planerne formentlig ske en ekstensivering af den land- forholdene ikke forringes. brugsmæssige arealanvendelse. Områderne vil som hovedregel blive vådere og en del omdriftsarealer vil blive omlagt til vedvarende græs. En anden mulighed er, at Når vand- og naturplanerne er vedtaget, skal kommunerne udarbejde handlepla- landmænd ønsker at udnytte nogle af disse arealer til tilplantning med erårige ner, der beskriver hvordan de statslige planer gennemføres i kommunen. Statens energiafgrøder. I medfør af Grøn Vækst-aftalen ændres pr. 15. juli 2011 afstands- vand- og naturplaner og de kommunale handleplaner bliver bindende for kommu- kravene til vandløb og søer i naturbeskyttelsesloven, så dyrkning af erårige ener- nerne i forhold til den fysiske planlægning og administration af øvrig lovgivning – giafgrøder også bliver muligt inden for beskyttelseslinjen – ændringen omfatter dog herunder lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. ikke internationale naturbeskyttelsesområder.

Vandplanerne omfatter hele vandkredsløbet, og indsatserne kan derfor principielt På øvrige dyrkningsarealer, hvor de generelle virkemidler implementeres, må det foregå mange forskellige steder i et opland. De omfatter et indsatsprogram beståen- forudses, at ændringerne i den landbrugsmæssige arealanvendelse bliver mindre de af dels generelle virkemidler, som dækker alle omdriftsarealer og dels målrettede omfattende. Der vil formentlig ske en forskydning i kornarealet i retning mod mere virkemidler, der især knytter sig til de vandløbsnære arealer og til lavbundsområ- vårsæd, idet efterafgrøder som virkemiddel skal efterfølges af en vårsået afgrøde. derne. Virkemidlerne er her ændret vandløbsvedligeholdelse, frilægning af rørlagte 24 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

5. Ejendoms- og bedriftsforhold

Sammenlignes Odense Kommune med henholdsvis Region Syddanmark og landet Landbrugsejendomme11 som helhed(tabel 5.1), er der henholdsvis 9 % og 8 % ere mindre landbrugsejendomme på 2- 10 ha i Odense Kommune. Hvor de mindre landbrugsejendomme Det samlede landbrugsareal i kommunen, der indgår i landbrugsejendomme11 over udgør 48 % af det samlede antal landbrugsejendomme i Odense Kommune, er den 2 ha, er på godt 14.400 ha. Fordelingen af ejet landbrugsareal i forhold til ejendom- tilsvarende andel henholdsvis 39 % og 40 % for Region Syddanmark og landet som menes hektarstørrelse er vist i tabel 5.1. Der er i alt 793 landbrugsejendomme og helhed. den gennemsnitlige ejendomsstørrelse ligger på 18,2 hektar.

Landbrugsejendomme i Odense Kommune og Region SydDk / hele Dk 2 - 10 ha 10 - 30 ha 30 - ha 70 ha > 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme 380 272 117 24 793

Landbrugsejendommenes 48 % 34 % 15 % 3 % 100 % procentvise andel af det samlede 39%/40% 36%/37% 19%/18% 6%/5% 100%/100% antal landbrugsejendomme

Landbrugsejendommenes samlede 2.150 ha 4.735 ha 5.070 ha 2.491 ha 14.446 ha areal i Odense Kommune

Landbrugsejendommenes 15 % 33 % 35 % 17 % 100 % procentvise andel af det samlede 10%/10% 28%/29% 37%/36% 25%/25% 100%/100% landbrugsareal

Tabel 5.1.Landbrugsejendomme over 2 ha i Odense Kommune og i Region Syddanmark og hele Danmark (tal i kursiv) . Kilde: Statsforvaltning.dk Jordbrug Analyse af jordbrugserhvervene Syddanmark Data (www.statsforvaltning.dk).

11 Ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt og er omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 25

Landbrugsbedrifter Sammenlignes Odense Kommune med Region Syddanmark og Danmark som helhed, udgør bedrifterne på 2- 30 ha en langt større del af det samlede antal bedrifter I Odense Kommune er der 390 landbrugsbedrifter12 med et jordbrugsareal på over i Odense Kommune end de øvrige steder. I Odense Kommune udgør disse bedrifter 2 ha – se tabel 5.2. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for kommunen er 40,8 ha. hele 70 % af det samlede antal, hvorimod det de øvrige steder ligger mellem 50 og Kommunens samlede jordbrugsareal, der udnyttes af bedrifter på over 2 ha, er på 60 %. Der tegner sig dermed et billede af en todelt landbrugsstruktur. Den ene del knap 14.800 ha. består af en stor gruppe små bedrifter, der primært tjener til bolig- og fritidsformål og en anden del med få store bedrifter, der driver over halvdelen af kommunens Af kommunens knap 400 bedrifter på over 2 ha jordbrugsareal er 70 % el- landbrugsareal. ler ca. 270 af disse bedrifter under 30 ha. 20 % eller knap 80 bedrifter er mellem 30 og 100 ha, og 40 bedrifter over 100 ha. Bedrifterne over 100 ha udgør 10 % af de knap 400 bedrifter, og de udnytter 55 % af kommunens jordbrugsareal.

Landbrugsbedrifter i Odense Kommune, Region Syddanmark og hele Danmark 2 - 30 ha 30 - 100 ha >100 ha I alt Antal landbrugsbedrifter i Odense 273 77 40 390 Kommune Landbrugsbedrifternes procentvise 70 % 20 % 10 % 100 % andel af det samlede antal bedrifter 59%/53% 25%/27% 16%/20% 100%/100% Landbrugsbedrifternes samlede areal 2.189 ha 4.360 ha 8.204 ha 14.753 ha I Odense Kommune Landbrugsbedrifternes procentvise 15 % 30 % 55 % 100 % andel af det samlede landbrugsareal 12%/11% 29%/24% 59%/65 100%/100%

Tabel 5.2. Landbrugsbedrifter over 2 ha i Odense Kommune og i Region Syddanmark og hele Danmark (tal i kursiv). Kilde: Statsforvaltning.dk Jordbrug Analyse af jordbrugserhvervene Syddanmark Data (www.statsforvaltning.dk).

12 Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder og som drives af samme fysiske eller juridiske person. En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, samt tilforpagtede arealer og arealer uden landbrugspligt. 26 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Kort 5.1 viser den geografiske fordeling af de 714 landbrugsejendomme, som fin- I hvor høj grad arealanvendelsen og landskabet påvirkes af den store andel af min- des i kommunens miljøtilsynsdatabase. Forskellen på de 714 landbrugsejendomme, dre og formentlig overvejende deltidsbedrifter afhænger bl.a. af, hvor stor en del af hvor der føres miljøtilsyn, og de 793 landbrugsejendomme, der findes i kommunen disse bedrifter, der driver jorderne selv, og hvor stor en del, der blot bortforpagter ifølge matriklen, er formentlig, at ca. 70 landbrugsejendomme alene anvendes til jorderne til større bedrifter eller maskinstationer el. lign. Den del af de mindre be- beboelsesformål, hvor der ingen erhvervsmæssige aktiviteter er, der skal føres mil- drifter, der driver jorden selv, har typisk et ekstensivt husdyrhold (heste, får, kød- jøtilsyn med. kvæg el. lign.) og dermed græsningsarealer og afgrøder, som ikke i så høj grad ses hos de større bedrifter. På de mindre bedrifter opføres bygninger og anlæg tilpasset Som det fremgår af tabel 5.3 er over 2/3 af landbrugsejendommene i Odense ekstensivt jordbrug (beboelse, stalde, ridehaller etc.), ligesom der også gerne foreta- Kommune uden husdyrhold. Dette dækker over en lang række forskellige produk- ges hegning, beplantning, etablering af små søer og lign. mindre naturtyper, der gi- tionsgrene (planteavl, specialproduktion, frugtavl, frilandsgartneri osv.), men på ver landskabet ere private rekreative muligheder. Undersøgelser af udviklingen de en stor del af (de mindre) landbrugsejendomme uden husdyrhold foregår der også sidste ca. 20 år i de bynære jordbrugslandskaber omkring Hovedstadsområdet, som ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter. langt hen ad vejen må forventes at være sammenlignelige med situationen i Odense Kommune, viser dog, at der er tale om et mere komplekst samspil mellem større fuldtids- og mindre deltidsbedrifter, hvori arealanvendelsen og jordbrugsproduk- Driftstype Antal landbrugsejendomme tionen tilrettelægges og ændres. Der er dog ingen tvivl om, at en fortsat ”urbani- Landbrug med blandet husdyrhold 60 sering” af de bynære jordbrugsområder kan få konsekvenser for den klare grænse Landbrug primært med svinehold 45 mellem by og land. Ved ”urbanisering” forstås i denne sammenhæng byudvikling Landbrug primært med kvæghold 54 og bymæssig påvirkning af de bynære landbrugsområder – herunder ændringer i landbrugsejendommens erhvervsanvendelse og at ejerne i højere grad er deltids- Pelsdyrfarme (branchebekendtgørelse) 3 landmænd eller blot anvender landbrugsejendommene som boliger. Risikoen er Landbrug uden husdyrhold 552 diffus byspredning og at det åbne landskab forsvinder og visuelt og fysisk bliver mere lukket. Det er vigtigt, at de bynære landbrugsområder er velforsynede med Landbrugsejendomme i alt 714 stier og rekreative opholdsmuligheder med naturen og landskabet som hovedele- Tabel 5.3. Driftstype for landbrugsejendomme i Odense Kommune. menter og uden at der sker en tivolisering, men at den rurale karakter opretholdes. Kilde: Odense Kommunes miljøtilsynsdatabase. Hertil hører et åbent landskab med marker med vekslende afgrøder og hvor årsti- dernes skift kan følges.

Andre forhold som vil være afgørende for strukturudviklingen af jordbrugsproduktionen i Odense Kommune er aldersfordelingen for de nuværende jordbrugsprodu- center i kommunen, og i hvilket omfang der vil blive investeret i omstilling og udvikling af produktionsenhederne i form af produktions- og energianlæg, staldind- retning og -inventar m.m., der kan leve op til de kommende miljø- og dyrevelfærds- mæssige krav. Det har imidlertid ikke været muligt indenfor rammerne af denne jordbrugsanalyse at indsamle oplysninger om aldersfordeling og om hvor stor en del af de eksisterende produktionsanlæg, der skal foretages yderligere investeringer i, for at de kan leve op til de kommende krav. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 27

Kort 5.1. Kommunens registreringer af landbrugsejendomme, september 2010. 28 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

6. Husdyrforhold Kvægbrug

Antallet af kvægbrug over 3 DE i Odense Kommune faldt i perioden 2003-10 fra 72 I dette afsnit beskrives udviklingen i husdyrproduktionen – primært kvæg og svin i til 53. En stor del af kvægbrugene er placeret i kommunens vestlige og sydøstlige del Odense Kommune.Data er baseret på det Centrale Husdyrregister og analyserne er – se kort 6.1, 6.2, og 6.3. Der er i perioden fra 2003 til 2010 sket et fald i gennem- foretaget med værktøjet CTtools. snitsstørrelsen på kvægbedrifter i kommunen fra 54,5 DE til 43,6 DE. Udviklingen Der har i perioden fra 2003 til 2010 været et mindre fald i antallet af svin i Odense afspejler, at selvom der er sket udvidelse på få større bedrifter har det ikke kunnet Kommune på 2,1 % og i oplandet til Odense Fjord på 5,2 % – jf. gur 6.1. For kvæg opveje et større fald i de øvrige kategorier af kvægbedrifter og at den gennemsnitlige har der været et fald på 41,0 % i Odense Kommune og på 26,9 % i oplandet til størrelse på kvægbedrifterne er faldet. Odense Fjord.

Udvikling i kvæg og svin Dyreenheder 40000

35000

30000

25000 Kvæg Odense Kommune Kvæg Odense Fjord 20000 Svin Odense Kommune 15000 Svin Odense Fjord

10000

5000

0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Figur 6.1. Udviklingen i det samlede antal af kvæg og svin baseret på CHR-data uden, at der reguleres for normtalsændringer undervejs. Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 29

Kort 6.1. Placering og størrelse(dyreenheder(DE) af kvægbrug i 2003. Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools. 30 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Kort 6.2. Placering og størrelse(dyreenheder(DE)) af kvægbrug i 2010. Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 31

Kort 6.3. Udvikling i kvægbrug fra 2003 til 2010 (dyreenheder(DE) Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools. 32 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Svinebrug

Antallet af svinebrug > 3 DE i Odense Kommune faldt i perioden 2003-10 fra 64 til 36. En stor del af svinebrugene er placeret i kommunens sydlige periferi samt i den nordvestlige del – se kort 6.4, 6.5 og 6.7. Der er i perioden fra 2003 til 2010 sket en markant stigning i gennemsnitsstørrelsen på svinebedrifter i kommunen fra 78,5 DE til 136,9 DE. Udviklingen afspejler den samme tendens som på landsplan, at svineproduktionen foregår på stadigt færre men større bedrifter. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 33

Kort 6.4. Placering og størrelse( dyreenheder(DE)) af svinebrug i 2003 Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools. 34 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Kort 6.5. Placering og størrelse( dyreenheder(DE)) af svinebrug i 2010. Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 35

Kort 6.6. Udvikling i svinebrug fra 2003 til 2010 (dyreenheder(DE) Kilde: CHR-data bearbejdet med værktøjet CTtools. 36 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Udvidelse af husdyrbrug

Siden lovgivningen om miljøgodkendelse af husdyrbrug blev reformeret i 2007 har Odense Kommune modtaget 14 ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug. Ansøgningerne fordeler sig på 6 svinebrug, 5 kvægbrug, 2 minkfarme og et heste- hold. Trods tilbagegangen i antallet af husdyr og i antallet af bedrifter er en del af de tilbageværende husdyrbrug alligevel udviklingsorienterede og investeringsvillige. De ansøgte dyrehold er på ejendomme, der ligger i kommunens sydlige og vestlige periferi – se kort 6.7. For kvæg og svin udgør de ansøgte husdyrhold, som kommunen har godkendt inden udgangen af 2010 ca. 24 % af den samlede bestand af kvæg og svin i 2010. Til sammenligning er der til brug for Husdyrreguleringsudvalget opgjort, at det godkendte antal DE på landsplan i perioden fra januar 2007 til juni 2010 udgør ca. 33 % af det samlede husdyrhold. Dermed kan det konkluderes at udviklingen i husdyrproduktionen foregår på et lidt lavere niveau i Odense kommune end for gennemsnittet for landet hvilket er forventeligt i nærheden af et større by- samfund.

Af betydning for den fremtidige udvikling af husdyrbrugene i Odense kommune er om det enkelte husdyrbrug kan forvente at opnå miljøgodkendelse til udvidelse. En vigtig faktor er her de hensyn, der if. habitatdirektivet skal tages til nitratud- vaskningen til over adevande, der er omfattet af direktivets udpegninger. Som vurderingskriterium indgår bl.a. en vurdering af udviklingen i husdyrtrykket i oplandet til det vandområde, som husdyrbruget afvander til. Odense kommune ligger i oplandet til Odense Fjord og her har der siden 2007 været et fald på ca. 7,8 % i husdyrtrykket. Indregnes de godkendelser, der er meddelt, men som endnu ikke er udnyttet, reduceres faldet dog til ca. ½ %. I Miljøstyrelsens vejledning13 indgår tillige en vurdering af sikkerheden i dyretryksopgørelserne på 5 % og det betyder, at der stadig er mulighed for nogen udvidelse af husdyrbrugene i oplandet – herunder i Odense kommune uden ekstraordinære krav til udledningen af næringsstoffer.

13 Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk. Miljøstyrelsen, notat den 14. marts 2011 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 37

Kort 6.7. Modtagne ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug i Odense Kommune siden 01. januar 2007. 38 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

7. Væksthusgartneri

Jordbrugsproduktionen i Odense Kommune er i høj grad præget af en stor væksthusproduktion. Odense kommune har uden sammenligning Danmarks stør- ste og mest koncentrerede væksthusproduktion. Oplysningerne i dette kapitel er i vid udstrækning baseret på oplysninger fra Dansk Gartneri. For at sikre de store investeringer, der er foretaget i væksthussektoren samt sikre at der også fremover er gode rammebetingelser for fortsat udvikling i vækst- husgartneriet i Odense udpegede Fyns Amt tilbage i starten af 80erne særlige væksthusområder.

Der er udpeget et bruttoareal på 1346 ha fordelt på 4 områder, som alle er udlagt til væksthusgartnerier. Områderne ligger i Stige, Bellinge, Fangel og Åsum – se kort 7.1.

Over 40 % af væksthusarealet i Danmark ligger i Odense Kommune – se tabel 7.1. Gennem tiden har der været forskellige faktorer der har været bestem- mende for gartneriernes lokalisering. Tilbage i tiden har det været jordbunden, adgang til transport af brændsel, tilgængelighed af sæsonarbejdskraft eller Kort 7.1. Registrerede drivhuse >30 m2 og nærhed til et afsætningsmarked eller til vandforsy- udpegede væksthusområder i ning. kommuneplan 09. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 39

Aktuelt er adgangen til relativ billig fjernvarmeforsyning fra Fynsværket af væsentlig betydning for gartneriernes lokalisering. For at sikre den stabile og billige energiforsyning oprettede gartnerne i 1982 deres eget forsyningsselskab: Gartnernes Fjernvarmeselskaber, www.gartnervarme. dk. Fjernevarmeselskaberne består af re selvstændi- ge selskaber, som i egne ledningsnet forsyner Odense Nord, Bellinge – Fangel, Åsum og Lindved – se kort 7.2.

Kort 7.2. Ledningsnet for Gartnernes Fjernvarmeforsyning. Kilde: Gartnernes Fjernvarmeselskaber, www.gartnervarme.dk. 40 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Kort 7.3 viser beliggenheden af frugtplantager, gartnerier og planteskoler i Odense kommune. Hovedparten er væksthusgartnerier og det ses, at der også er mange væksthusgartnerier uden for væksthusområderne.

Væksthusgartnerisektoren Ifølge Danmarks Statistiks Væksthustælling (2008) er det samlede danske væksthusareal på 4,575 mio. m2 fordelt på 403 virksomheder. En forholdsvis stor andel heraf (ca. 110 virksomheder med et samlet væksthusareal på ca. 2 mio. m2) er som det fremgår af nedenstående tabel, lokaliseret i Odense Kommune, primært i de i kommuneplanen udpegede væksthus- områder. De udpegede væksthusområder er Stige, Bellinge, Fangel og Åsum.

Kort 7.3. Frugtplantager, gartnerier og planteskoler. Kilde. BBR: benyttelseskode 07. Udtræk foretaget i august 2010.

Som det ligeledes fremgår af tabel 7.1 er det karakteristisk for de odenseanske Antal Væksthusareal Virksomhedsstørrelse væksthusgartnerier, at de gennemsnitligt set er markant større end de tilsvarende virksomheder (1000 m2) i gennemsnit (m2) gartnerier i det øvrige Danmark. Samlet DK 403 4.575 11.352 Odense Kommune 110 2.000 18.181 Gennemsnitsstørrelsen på de godt 18.000 m2 dækker over en stor spredning fra de Odense i pct. af DK 27 44 - mindste gartnerier på omkring 2.000 m2 til den største virksomhed med et areal 2 Tabel 7.1 - Væksthusgartnerier i Danmark/i Odense Kommune på 165.000 m . Størrelsesfordelingen på de odenseanske virksomheder er nærmere Kilde: For data om gartnerier i Odense Kommune: Dansk Gartneris brancheaftale med beskrevet i tabel 7.2. Energistyrelsen. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 41

Størrelseskategori Antal virksomheder < 5000 m2 32 Væksthusproduktionens sammensætning I den helt overvejende del af væksthusgartnerierne i kommunen med et samlet 5.000-10.000 28 areal på omkring 1.7 mio. m2 bliver der produceret et bredt udsnit af forskellige 10.000-20.000 27 potteplanter. Omkring 80 pct. af denne produktion afsættes på eksportmarkederne primært Tyskland og Sverige. 20.000-100.000 22 > 100.000 m2 2 I det resterende areal på omkring 0,3 mio m2 dyrkes der væksthusgrøntsager, pri- mært tomater og agurker, der afsættes på det danske hjemmemarked. Tabel 7.2 Størrelsesfordeling af væksthusgartnerier i Odense Kommune Kilde: Dansk Gartneri. Væksthusgartneriernes energiforsyning og energibehov Antallet af væksthusgartnerier i Danmark er igennem en årrække faldet med om- Stort set alle væksthusgartnerierne i Odense Kommune er opvarmet ved hjælp af kring 6 pct. om året. Til gengæld er de enkelte virksomheder blevet større og re- fjernvarme fra Fynsværket, der transporteres i gartnernes egne ledningsnet ud til duktionen af det samlede væksthusareal er forholdsvis mindre (1 pct. om året side enkelte virksomheder. Gartnerierne aftager herved ca. 25 pct. af den samlede den 2002). Også gartnerierhvervet i Odense Kommune er præget af en markant fjernvarmeproduktion, men da der fortsat udledes store mængder uudnyttet over- strukturudvikling i retning af færre virksomheder, men i modsætning til det øvrige skudsvarme fra elproduktionen på Fynsværket, er der også energimæssigt set for- Danmark, vurderes der ikke her at være sket noget fald i det samlede væksthus- dele ved en udvidelse af væksthusarealet i kommunen. Kun ca. 10 gartnerier opvar- areal. Det typiske billede er, at stopper en virksomhed, bliver produktionsarealet mes med egne kedelanlæg (kul eller olie). overtaget af et andet gartneri på eje- eller lejebasis. Energiomkostningerne udgør en høj andel af gartneriernes samlede omkostninger Alternativt erstattes ældre væksthusarealer, der nedrives, med nybyggeri (udvidelse (typisk omkring 15 pct.), og samtlige virksomheder vil nødvendigvis have fokus på af væksthusarealet) i øvrige eksisterende virksomheder. Dansk Gartneri vurderer, at formindske energiforbrug og omkostninger hertil. Samlet set har væksthusgart- at opstart af helt nye gartnerivirksomheder på bar mark, p.t. ikke er realistisk, som nerierne i Odense været i stand til at reducere varmebehovet med 35 pct. i perioden følge af de store kapitalkrav, der er forbundet hermed. Strukturudviklingen i ret- 1996–2009. Udviklingen med reduktion i varmebehovet forventes at fortsætte i de ning af færre men større væksthusgartnerier forventes at fortsætte, eller endda in- kommende år. tensiveres, i årene fremover. Væksthuse fungerer i realiteten som store solfangere, og det er beregnet, at den Foretagne investeringer naturlige varmeindstråling er ca. dobbelt så stor som varmeforbruget på årsbasis. Der er samlet set foretaget meget store investeringer i gartnerierne i Odense Problemet har hidtil været, at det ikke har været muligt at sæsonlagre sommerens Kommune. Såvel i selve væksthusene som i varmeforsyningen hertil. Dansk Gartneri varmeoverskud. Denne teknologi er i dag til stede via lagring i undergrunden, og vurderer at omkostningerne til væksthusbyggeri, inklusive inventar, udgør omkring der gennemføres nu storskala-demonstrationsprojekt med den. 1.500 kr. pr. m2. Nyværdien af væksthusarealet i Odense Kommune vurderes derfor udgøre omkring 3 mia. kr. Væksthusgartnerierne vil hermed kunne gå fra at være storforbruger af energi til at blive energileverandør. Men også i denne forbindelse de gartneriernes opkobling til Stort set hele væksthusarealet er tilsluttet gartnernes eget fjernvarmenet fra fjernvarmenettet, der her vil kunne fungere som varmeaftager/varmebuffer, være Fynsværket. Nyværdien heraf opgør Dansk Gartneri til ca. 300 mio. kr. vigtig. 42 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Væksthusproduktionen er meget energikrævende og vil være meget sårbar overfor trods af rationalisering også forventes nær fordoblet. Behovet for nye reserve- og stigninger i energipriserne. Der ligger en udfordring i at samtænke en fortsat udvik- friarealer vil stige i takt.

ling af væksthusproduktionen med etableringen af nye CO2-venlige energiproduk- tioner som f.eks. solceller (elproducerende) og solfangere (varmeproducerende), Midlet til at opnå denne udvikling er et systematisk samarbejde mellem alle de led, som kan integreres i glasset på væksthusene. Det vil med fordel kunne kombineres der indgås i branchen om at løse erhvervets udfordringer med nansiering, innova- med et varmelager, som også kan gemme på overskudsvarmen fra væksthusene om tion, energiforsyning, markedsføring og salg. sommeren til brug på andre tider af året. Opfyldelse af målsætningen forudsætter byggeri af nyt produktionsareal. Udbygning Vandbehov forventes at blive forholdsvis størst i Odense Kommune som følge af de fordele, der Adgang til tilstrækkelige vandingsmængder er en grundlæggende forudsætning for er forbundet med en lokalisering her, eksempelvis: erhvervets produktion af højværdiafgrøder og følgende standard forbrugstal af van- • God beliggenhed i forhold til transport- og afsætningsorganisationer dingsvand kan opstilles14: • Mulighed for fjernvarmeforsyning, der er forholdsvis billig, • Væksthuse: 15.000 m3/ha/år stabil og miljøvenlig • Frilandsgrøntsager: 1.500 m3/ha/år • Samarbejde inden for gartneriklyngen • Containerkultur og pottekultur (planteskoler): 10.000 m3/ha/år Det er imidlertid ikke optimalt, at mange gartnerivirksomheder, bl.a. som følge af Mange væksthusgartnerier opsamler i dag regnvand i regnvandsbassiner, hvorved tilforpagtning af ældre væksthuse, har produktionsareal spredt rundt omkring i behovet for indvinding af grundvand til vanding reduceres. Ikke alle virksomheder Odense Kommune og på Fyn i øvrigt. Erhvervet arbejder derfor fortsat med planer har mulighed for at etablere (tilstrækkeligt store) regnvandsbassiner, og nedbørs- om etablering af en ny samlet gartneripark på omkring 300.000 m2. Ud fra samlede mængderne påvirker selvsagt også, i hvor høj grad vandingsbehovet kan dækkes hensyn til logistik, varmeforsyning mv. vurderer Dansk Gartneri, at en placering ved hjælp af regnvandet. inden for væksthusområdet i Åsum kan være den mest fordelagtige for erhvervet.

Mulighederne for at indvinde vand til gartnerivanding varierer fra sted til sted i kommunen. Af kort 7.4 fremgår det, at der endnu er nye indvindingsmuligheder i væksthusområderne i Bellinge, Fangel og dele af Åsum.

Gartnerierhvervets fremtidige udvikling Gartnerierhvervet har gennem de seneste år været præget af stagnation. Men branchen har startet et målrettet arbejde på at vende denne udvikling til fremtidig vækst, bl.a. gennem det såkaldte ”Grøn Vækstklynge”-initiativ.

Målet for Dansk Gartneri er, at erhvervets produktionsværdi på landsplan skal være fordoblet i 2025. Det eksisterende væksthusareal i Odense Kommune forventes på denne baggrund forøget til ca. 4 mio. m2 frem til 2025 og beskæftigelsen må på

14 Kilde: Dansk Gartneri. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 43

Kort 7.4. Potentiale for gartnerivanding. Kilde: Odense Kommune. 44 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

8. Frugtavl og bær og frilandsgrønsager

Ud over væksthusgartnerier, foregår der i Odense Kommune også en væsentlig produktion indenfor frugtavl, bær og frilandsgrøntsager. Ifølge Dansk Gartneris vurdering ndes der omkring 16 frilandsgartnerier i Odense Kommune med et samlet jordtil- liggende på godt 100 ha. Virksomhederne er fordelt med 8 frugt- og bæravlere med et samlet areal på ca. 60 ha og 8 frilandsgartnerier med et samlet areal på ca. 44 ha.

Der produceres her henholdsvis æbler, pærer, blom- mer og stikkelsbær samt et bredt udsnit af frilands- grøntsager: spidskål, sukkermajs, rabarber, porrer, persille, jordskokker og kålrabi. Hele frilandsproduk- tionen bliver afsat på det danske hjemmemarked.

Det fremgår af kort 8.1 at arealerne med frugtavl, bær og frilandsgrønsager er spredt over store dele af kommunen.

Kort 8.1. Placering af markblokke med frugtavl, bær og frilandsgrønsager i 2008. Kilde: data fra det generelle landbrugsregister(GLR) bearbejdet med værktøjet CTtools. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 45

9. Økologisk produktion

Den økologiske jordbrugsproduktion i Odense foregår på i alt ca. 20 jordbrugsbedrifter med et samlet areal på lidt under 600 ha (tal fra 2010). Hovedparten er planteavlsbedrifter og de øvrige er husdyrbedrifter med kvæg, svin, får og fjerkræ og med en gennem- snitsstørrelse på lidt under 30 ha pr. bedrift. Hermed er de økologiske bedrifter betydelig mindre end gennemsnittet for alle bedrifter i kommunen på ca. 40 ha. Gennemsnitsstørrelsen dækker over meget stor variation fra bedrifter med få hektar til bedrifter med op mod 140 ha. Også inden for de økologiske bedrifter er der tale om en todeling med få meget store bedrifter og mange små bedrifter.

Kort 9.1 viser placeringen af markblokke med øko- logisk jordbrugsproduktion, der er spredt over stort set hele kommunens landbrugsareal. Arealmæssigt udgjorde de økologisk dyrkede arealer i Odense Kommune i 2008 i alt 634 ha, som svarer til 4 % af landbrugsarealet. På landsplan blev 6,3 % af landbrugsarealet dyrket økologisk i 2008 og dermed ligger

Odense Kommune betydelig under landsgennemsnit- Kort 9.1. Placering af arealer med økologisk produktion i 2008. tet. Det relativt lave dyrkningsareal står i modsætning til at Odense som storby ud- Kilde: data fra det generelle landbrugsregister(GLR) bearbejdet med værktøjet CTtools. gør en stor aftager af økologiske landbrugsprodukter. Dernæst ligger der – se i lyset at Grøn Vækst – målet om en fordobling af den økologiske produktion inden 2020, en stor opgave med at bringe Odense ajour med udviklingen på landsplan. 46 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

10. Udvikling af jordbruget i de I gur 10.1 ses hvilken beskæftigelseskategori erhvervsaktive personer indenfor landbrug, gartneri, skovbrug og skeri har i Odense Kommune sammenlignet med seneste år og udviklingstendenser hele landet.

70,0 Beskæftigelse 60,0

Odense Kommune er beskæftigelsesmæssigt Danmarks fjerdestørste by. Nærheden 50,0 til en større by betyder at beskæftigelsen indenfor jordbrugssektoren (landbrug, gartneri, skovbrug) og skeri er relativ lav i forhold til landsgennemsnittet. I 2009 40,0 var der ifølge Statistikbanken 1.680 personer i Odense Kommune beskæftiget indenfor landbrug, gartneri, skovbrug og skeri. I 2006 var antallet 2.083, hvilket 30,0 er et fald på 20 % over tre år. Samlet var ca. 1,8 % af alle erhvervsaktive i Odense Kommune i 2009 beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og skeri, mens andelen 20,0 i 2006 var ca. 2,2 %. På landsplan var beskæftigelsesprocenten for landbrug, gartneri, skovbrug og skeri 2006 og 2009 hhv. 3,0 og 2,6 %. Beskæftigelsesandelen af 10,0 erhvervsaktive indenfor landbrug, gartneri, skov og skeri er altså lavere i Odense Kommune end på landsplan - trods stor beskæftigelse i væksthussektoren i Odense Kommune, jf. kapitel 7. 0,0 Topledere Selvstændige Andre lønmodtagere

2006, hele landet Lønmodtagere u.n.a. 2009, hele landet Medarbejdende ægtefælle

2006, Odense Lønmodtagere grundniveau Lønmodtagere mellemniveau Lønmodtagere højeste niveau 2009, Odense A Landbrug, skovbrug og skeri

Figur 10.1 Procentandel af beskæftigede inden for beskæftigelseskategorier i landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Kilde: Statistikbanken. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 47

Som det fremgår, er der i Odense Kommune en markant mindre andel af selvstæn- I gur 10.2 ses hvilken beskæftigelseskategori det absolutte antal personer indenfor dige indenfor landbrug, gartneri, skovbrug og skeri sammenlignet med landsfor- føde-, drikke- og tobaksvareindustri har i Odense Kommune sammenlignet med holdene. Til gengæld er andelen af beskæftigede lønmodtagere indenfor landbrug, hele landet. gartneri, skovbrug og skeri i Odense Kommune markant større end for landsgennemsnittet. Dette hænger sammen med den store beskæftigelse indenfor væksthus- 70,0 produktionen i Odense Kommune, jf. kapitel 7. 60,0 Som det ses, er der gennem de seneste år sket et markant fald i antallet af beskæf- tigede inden for jordbrugserhvervene. Det samme gør sig gældende for forarbejd- 50,0 ningsindustrien knyttet til landbrugsproduktionen. Antallet af beskæftigede indenfor føde-, drikke- og tobaksvareindustri i Odense Kommune var i 2009 1.551 40,0 personer. I 2006 var antallet 1.906 personer, hvilket er et fald på næsten 20 % over blot tre år. Samlet var ca. 1,6 % af alle erhvervsaktive i Odense Kommune i 2009 30,0 beskæftiget indenfor føde-, drikke- og tobaksvareindustri. I 2006 var beskæftigel- sesandelen 2,1 % i forarbejdningsindustrien knyttet til landbrugsproduktionen i 20,0 Odense Kommune. På landsplan var beskæftigelsesprocenten for føde-, drikke- og tobaksvareindustri i 2006 2,5 % og 2,3 % i 2009. 10,0

0,0 Topledere Selvstændige Andre lønmodtagere

2006, hele landet Lønmodtagere u.n.a. 2009, hele landet Medarbejdende ægtefælle

2006, Odense Lønmodtagere grundniveau Lønmodtagere mellemniveau Lønmodtagere højeste niveau 2009, Odense CA Føde-, drikke- og tobaksindustri

Figur 10.2 Procentandel af beskæftigede inden for beskæftigelseskategorier i føde-, drikke- og tobaksvareindustri. Kilde: Statistikbanken. 48 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

Beskæftigelse indenfor landbrug, skovbrug og skeri sker ofte indenfor enkel- Som det fremgår af tabel 10.1 og 10.2 er antal af jord- mandsvirksomheder eller virksomheder med få ansatte. Ifølge Statistikbanken (- se brugsvirksomheder med mere end 4 beskæftigede tabel 10.1)var der indenfor landbrug, skovbrug og skeri i Odense Kommune i 2008 generelt højere i Odense end på landsplan i gen- i alt 314 arbejdssteder, hvoraf 147 - eller næsten halvdelen af disse - var arbejdsste- nemsnit. F.eks. er det bemærkelsesværdigt, at én der med kun 1 beskæftiget. Det totale antal arbejdssteder i Odense i 2008 var knap ud af de tre jordbrugsvirksomheder, der på lands- 8.000. plan beskæftiger mere end 100, ligger i Odense, og mens 91 % af arbejdsstederne inden for jordbruget Antal arbejdssteder / på landsplan beskæftiger 1-4 personer, så er det for Antal beskæftigede i Odenses vedkommende 74 % af arbejdsstederne. virksomheden Eller sagt på en anden måde, så beskæftiger ca. 1/4 Odense 2008 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ I alt af jordbrugsvirksomhederne i Odense Kommune mere end 5 personer, mens det kun er tilfældet for Landbrug, skovbrug 147 85 38 23 14 6 1 314 under 10 % af jordbrugsvirksomhederne på lands- og skeri % 47% 27% 12% 7% 4% 2% 0% 100% plan. Alle andre brancher % 2.523 1.968 1.247 911 571 227 137 7.584 33% 26% 16% 12% 8% 3% 2% 100% Jordbrugsvirksomhederne i Odense Kommune I alt 2.670 2.053 1.285 934 585 233 138 7.898 er altså betydeligt større og beskæftiger en større Tabel 10.1 Arbejdssteder indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri og andre brancher i Odense del af lønmodtagere end den landsgennemsnitlige Kommune i 2008. Kilde: Statistikbanken. jordbrugsvirksomhed.

Tallene på landsplan fremgår af tabel 10.2.

Antal arbejdssteder / Antal beskæftigede i virksomheden Hele landet 2008 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ I alt Landbrug, skovbrug 22.458 9.799 2.441 561 155 28 3 35.445 og skeri % 63% 28% 7% 2% 0% 0% 0% 100% Alle andre brancher % 100.014 64.382 37.670 26.577 17.558 5.732 3.664 255.597 39% 25% 15% 10% 7% 2% 1% 100% I alt 122.472 74.181 40.111 27.138 17.713 5.760 3.667 291.042

Tabel 10.2 Arbejdssteder indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri og andre brancher i hele landet i 2008. Kilde: Statistikbanken. Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 49

11. Konklusion og anbefalinger til tagelige for økonomiske gevinster ved salg, da deres landmandsliv er valgt ud fra andre kriterier end de økonomiske, og de er ikke alene afhængige af indkomsten fra jordbrugsplanlægning landbruget.

Planlægning for væksthusområderne Jordbrugserhvervet i Odense Kommune

Jordbrugsanalysen viser, at jordbrugsproduktionen i Odense Kommune først og Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense fremmest er karakteriseret ved en meget veludviklet væksthusproduktion, der uden Kommune. Til trods for at Odense Kommune naturligvis er præget af at rumme sammenligning udgør Danmarks største koncentration og kompetenceklynge af Danmarks tredje største by, markerer kommunen sig samtidig som et kerneområde væksthusproduktioner. Derfor er det helt oplagt og relevant at videreføre og re- og primær kompetenceklynge for den danske væksthusproduktion med udviklings- videre de af Fyns Amts udpegede væksthusområder. Det er de to store udpegede afdelinger og afsætningsorganisationer lokaliseret i Odense. væksthusområder i Odense Kommune i Stige og i Bellinge, som omfatter store eksisterende væksthusklynger. Væksthusområdet ved Fangel omkranser Fangel by og Landbruget er domineret af planteavl – herunder frilandsgrønsager og frugtavls- har en kapacitet, som er større end nødvendig for at rumme den fremtidige gart- produktion og en relativt stor andel mindre bedrifter med blandet dyrehold og neriudvikling her. Dele af det østlige væksthusområde ved Åsum har også en større uden dyrehold. Som det ofte ses i landområderne nær de større byer, er der sket en kapacitet end der pt er nødvendig, men ligger hensigtsmæssigt i forhold til infra- udvikling mod ere små deltidsbedrifter, hvor byboer, får mulighed for at udleve struktur og rummer gode muligheder for yderligere vandindvinding i den nordlige landmandsdrømmen på et lille stykke jord. Samtidig sker der i Odense Kommune del. Dette område kan derfor være velegnet til en fremtidig gartneriudbygning. ligesom i resten af landet, en strukturtilpasning, der medfører, at antallet af fuldtidsbedrifter falder, mens deres størrelse stiger. I Odense Kommune består hver Planlægning for jordbrugsinteresserne bedrift i gennemsnit af to ejendomme. Dette må formodes at dække over, at rigtigt mange af de små deltidsbedrifter kun består af én ejendom, mens de store bedrifter derfor består af ere ejendomme. Dette underbygges bl.a. af, at bedrifterne over Fyns Amt har ikke udpeget særligt værdifulde landbrugsområder, og derfor er et ho- 200 ha kun udgør 4 pct. af det samlede antal bedrifter, men de store bedrifter over vedspørgsmål til den planlægningsmæssige opfølgning på jordbrugsanalysen, om 200 ha ejer 29 pct. af det dyrkede areal. denne giver grundlag for at udpege særligt værdifulde landbrugsområder i Odense Kommune ud over en videreførelse af væksthusområderne. En udpegning af særligt Der er stadig mulighed for udvidelse af husdyrholdet i Odense Kommune – navnlig værdifulde landbrugsområder i Odense Kommune bør tage sigte på at sikre en fort- for ejendomme der er placeret hensigtsmæssigt i forhold til naboer. Men for en del sat udvikling af såvel heltids- som deltidsjordbrug og en variation i den jordbrugs- husdyrbedrifter vanskeliggøres en udvidelse af den relativt store befolkningstæt- mæssige arealanvendelse, som medvirker til at sikre, at jordbrugsområderne og det hed, der medfører, at det kan være svært at overholde afstandskravene til naboer. åbne land i Odense Kommune - udover at give grundlag for en jordbrugsproduktion Det må antages, at der i fremtiden fortsat vil ske en strukturtilpasning af jordbruget - fortsat er et åbent landskab, hvor der også er plads til sikring af rent drikkevand, i Odense Kommune, hvor der vil blive færre, men større bedrifter. På grund af de rekreative interesser, samt de miljø- og naturbeskyttelsesinteresser, som er kende- relativt mange mindre ejendomme er der i princippet et stort potentiale for opkøb tegnet og vilkårene for storbynære jordbrugsområder. og samling af bedrifter. Imod den udvikling taler imidlertid det forhold, at der er mange fritids- og deltidslandmænd i Odense Kommune. Disse vil ikke være så mod- Mere konkret kan jordbrugsplanlægningen og en evt. udpegning af særligt værdi- 50 Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011

fulde landbrugsområder i Odense Kommune tage udgangspunkt i de styrkepositio- 12. Referencer ner og karakteristika som jordbrugsproduktionen har i dag. Med andre ord kan der i den videre planlægning for jordbrugserhvervet, inkl. væksthusgartneri, i Odense - Landsplanredegørelse 2010, Miljøministeriet, 2010. Kommune være fokus på: - Bynære landbrugsområder i Hovedstadsregionen 2004. Udvikling i landbrug, • Udbygning og sikring af Danmarks største og førende kompetenceklynge inden- landskab og bebyggelse 1984-2004. Jørgen Primdahl m. . Forest & Landscape for væksthusproduktion. Research, No. 37. Danish Centre for Forest, Landscape and Planning, • Opstilling og sikring af udviklingsmuligheder for væksthusproduktionen ikke Hørsholm, 2006. bare som energiaftager, men også som energiproducent. - Rapport - undersøgelse af erhvervs- og boligbyggeri i landzonen 2000-2005. • Fremme muligheden for, at husdyrproduktionen kan indgå som energileveran- Esben Munk Sørensen m. . Aalborg Universitet, 2007. dør. - Bynære landskabsområder - forholdet mellem by og land. Bent Møller • Sikring af fortsat gode udviklingsmuligheder for heltidsjordbruget. Rasmussen. Arbejdsrapport nr. 30, Skov & Landskab, Hørsholm, 2002. • Sikring af fortsat gode udviklingsmuligheder for fritids- / deltidsjordbrug og med - Jordbrugsanalyse – Fyns Amt. Juni 2005. gode rammer for supplerende ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter. - Anvisninger til kommunale jordbrugsanalyser (“kogebog”) - med eksempler fra • Fremme udviklingsmulighederne for en lokalt baseret økologisk jordbrugspro- Sønderborg Kommune. COWI m. . for Realdania, september 2010. duktion til et lokalt urbant marked i overensstemmelse med målsætningen i Grøn - Jordbrugserhvervet i Sønderborg kommune - Jordbrugsanalyse. COWI m. . for Vækst. Realdania, november 2009. • Sikre gode rammer for samspil mellem bynære jordbrug og bymæssige aktivite- - Notat fra Dansk Gartneri, april 2010. ter. - Notat fra Dansk Gartneri, februar 2011. • I samarbejde med nabokommunerne at undersøge mulighederne for hen over - Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009. kommunegrænsen at sikre en sammenhængende planlægning med deraf følgen- Miljøministeriet, 2006. de udpegninger, der opleves logiske. - Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013. Miljøministeriet, 2011. - Fynsk gartnerierhverv i nationalt (og internationalt) perspektiv. Odense bys museer 2009. - Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering, notat udarbejdet til Husdyrreguleringsudvalget , nov. 2011. - Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk - notat udarbejdet af Miljøstyrelsen, 14. marts 2011.

By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Tra k Landbrug og Grundvand Nørregade 36 5000 Odense C Telefon: 65 51 25 88 E-mail: [email protected] www.kreativgrafisk.dk · 12070 www.kreativgrafisk.dk www.odense.dk