Fig. 1. Gråbrødre †kloster (»Coenobium Franciscanorum, vulgo Graabroedre (...)«, s. 1780). Udsnit af bypro- spekt 1593 i Georg Braun og Frans Hogenberg, Civitates urbis terrarum,V, Köln 1597, jfr. s. 79, fig. 8. - Greyfriars †monastery. Detail of town map 1593 in Georg Braun and Frans Hogenberg, Civitates urbis terrarum, V, Köln 1597, cf. p. 79, fig. 8. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE NOTER s. 1851 Indledning. Som omtalt på en †tavle af middelalderlig En enkelt kilde fra 1519 anfører dog, at kirken var viet oprindelse, placeret i klosterkirkens kor (jfr. s. 1820), til S. Catharina.4 I tidsrummet 1539-1618, da kloster- blev franciskanerklosteret i Odense oprettet 1279, da kirken havde fået tillagt †S. Albani kirkes sogn (se Erik Klipping skænkede munkene et sted (»locum«) ndf.), betegnedes den jævnligt S. Albani kirke, et hertil.1 I et nu tabt diplom, tidligere i klosterets arkiv, navn, der efter sognets flytning til domkirken for en er denne angivelse 1285 nærmere præciseret som alle tid også anvendtes på denne (s. 76). de grunde, kongen havde erhvervet fra Vestergade Gråbrødrene blev indført i klosteret S. Laurentius' indtil den grund, der tilhørte den tidligere møntme- aften (9. aug.) 1279, og den første messe afholdtes få ster i byen, Henrik Sømer, omfattende bækken nord dage efter på dagen for Mariæ Himmelfartsfest for klosteret og den øst-vestgående alfarvej syd for (15. aug.). Stedet indviedes af biskop Tyge af Ribe, denne, bortset fra to grunde i områdets sydvest- der samtidig tildelte de besøgende hertil 40 dages af- hjørne, hvor gaderne mødtes. Disse tilhørte S. Albani lad.5 Da koret var fuldført, udvalgte kongen sit grav- kirke.2 Den erhvervede ejendom betegnedes yderli- sted foran højalteret. Denne handling kundgjordes i gere af franciskanerordenens historiker, Peder Olsen nærværelse af adskillige blandt kongens mænd og (†o. 1570) som hans (dvs. Erik Klippings) kongsgård tinglystes yderligere på det fynske landsting, som an- (»curiam suam regalem«) med alle herpå opførte ført af Peder Olsen. Ifølge samme havde kongen for- bygninger og grunde. Klosteret og den tilhørende inden ladet ligene af sine to små døtre, Cathrine og kirke var viet jomfru Maria, Guds moder, med til- Elisabeth (begge †1283, jfr. s. 715) overføre hertil, og føjelsen 'af Barmhjertigheden' (»de misericordia«).3 han lod yderligere sammen med sin hustru (Agnes) 1770 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER udføre 'en altertavle' (»tabula«) til kirken (jfr. s. Jonsen (jfr. s. 1795).13 Den nyindrettede kirke fik 1346 1806). en vigtig donation fra rådmand Henneke Schermer i Den kongelige donation havde, som det også un- Odense - en grund syd for klosteret som gennem- derstregedes i diplomet 1285, karakter af en sjælestif- gang 'til det gudshus, som var helliget Franciscus', telse, skænket 'Gud til ære og til bod for vor og vore dvs. klosterkirken, i længden fra kirkegården og til forfædres sjæle'. Erik Klippings valg af gravkirke må algaden (jfr. s. 1782), i bredden fra Lars Vezelius' byg- opfattes som et bevidst ønske om uafhængighed i for- ninger og indtil stenhuset.16 Til gengæld for gaven hold såvel til hans forældres begravelser i Ribe og skulle Hennekes afsjælede legeme ærefuldt begraves i Doberan som til kongeslægtens foretrukne nekropol i kirken.17 Ringsted.6 For det unge klostersamfund i Odense Vidnesbyrd om den fortsatte kongelige bevågen- kunne tilstedeværelsen af en grav for den kongelige hed over for klosteret er to endnu bevarede kalkstens- stifter have været af største politiske og økonomiske kapitæler, smykket hhv. med kongevåbenet og et betydning. Men på trods af de skriftlige erklæringer kronet mandshoved, begge antagelig hidrørende fra skulle Erik Klippings vilje dog aldrig blive opfyldt. koret. Et mands- og et kvindehoved på et andet kapi- Efter mordet 1286 i Finderup Lade blev kongen af sin tæl kan ligeledes tolkes som stifterbilleder, hvad en- søn og efterfølger, Erik Menved, begravet i Viborg ten disse har været kongelige eller adelige (fig. 22, 25, domkirke, mens dronning Agnes i 1304 fik sit sidste s. 1794). 1351 holdt Valdemar Atterdag retterting i hvilested i Ringsted, vel ligeledes efter ønske fra Erik byen og skal ved denne lejlighed have skænket klo- Menved. For Erik Klippings og Agnes' anden søn, steret mange gaver.18 Gavestrømmen fra både adel Valdemar, hans broder Christoffer (II) og dennes (medlemmer af slægterne Bild, Brock, Brockenhuus, nærmeste efterkommere skulle cisterciensernes klo- Bryske, Friis, Kotte, Krumpen, Lunge, Lykke, sterkirke i Sorø, Absalons slægtsmausolæum, siden Munk, Ulfeld og Urne) og borgerskab fortsatte lige- hen blive den foretrukne gravplads.7 ledes, både i dette og i det følgende århundrede.19 Ikke desto mindre kan den kongelige stiftelse af Ønsket om at hvile hos gråbrødrene og dermed nyde Odenseklosteret medvirke til at forklare, hvorfor godt af deres velgerninger afspejles yderligere gen- dette allerede 1290 erstattede det kun godt 40 år ældre nem en række gravsten. Svendborgkloster som hovedsæde for kustodiet Et særligt forhold til gråbrødrene havde byens sko- Odense.8 Klosterets økonomi sikredes det følgende magere, hvis svende 1402 af gardianen (forstanderen) år ved en pavelig afladsbevilling på et år og en kva- Nicolaus Toph fik del i ordenens fortjenester og gode dragen (40 dage) på alle Mariadage, på de tre store gerninger samt privilegier i forbindelse med begra- ordenshelgeners (S. Frans', S. Antonius' og S. Claras) velser både her og andetsteds.20 1516 fik skomagerla- festdage samt på ottendedagen efter disse fester og på vet, kaldet 'Vor Frue kompagni', tilladelse til at jord- årsdagen for kirkens indvielse.9 Som anført s. 68 op- fæste sine medlemmer på et udvalgt område af klo- nåede gråbrødrene 1316 selv tilladelse til både at give sterkirkens kirkegård, måske som en stadfæstelse af aflad, høre skriftemål og holde gudstjeneste i en ældre praksis (jfr. ovf.). Områdets udstrækning S. Knuds kirke, jfr. s. 68 og s. 1756.10 defineredes som forløbende i længden 'fra den vestre Snart efter fulgte en række adelige stiftere eksemp- kirkedør og ned til muren og XIII(?) fra xyngelporten let fra kongefamilien med gavmilde donationer. Såle- (dvs. Ringeporten) og bort i det søndre'.21 des skænkede Lave Lavesen Lille i sit testamente 1291 På kirkegården var i øvrigt kort forinden blevet 5 mk.,11 hvilket 1295 efterfulgtes af en fornem sjæle- begravet holsteneren Henrik Pogwich, hvis lig dog gave fra Niels Hamundsen Lille. Denne begunstigede 1514 - mod trussel om bandlysning af franciskanerne særligt Odenseklosteret, hvor han havde valgt sit i Odense - krævedes opgravet og nedsat i uindviet gravsted. Gaven omfattede 20 mk. 'eller min strids- jord i forbindelse med en vidtløftig strid mellem præ- hest Grabist', foruden en baldakin (s. 1807) samt sten Joachim Runge og medlemmer af familierne endnu en hest til 5 mk. og 40 mk., beregnet til finan- Rathlow, Buchwald og Pogwich.22 sieringen af 'en evigt brændende lampe for Kristi le- Endnu i senmiddelalderen hævdede kongen en sær- geme' (jfr. s. 1807).12 Supplerende gods i Rolfsted lig patronatsret til klosteret i kraft af dets kongelige (Åsum hrd.) tilfaldt klosteret 1328 efter enkens, fru grundlæggelse. Dette fremhævedes udtrykkeligt af Ingeborgs død.13 Også Jens Baardsen i Odense valgte Christian I, da han 1468 indstillede Laurids Brandsen 1303 at skænke klosteret en stor del af sin formue til gardian for Odenseklosteret.23 Samtidig gav kon- ligesom Knud Iversen fra Kolbjærg 1334.14 gen sin støtte til den radikale reformering af gråbrød- 1342 skal en genopførelse af kirken (og klosteret reordenen, der tidligst skulle gennemføres netop i (»ædes Francisci«)) 'i endnu prægtigere skikkelse' Odenseklosteret. Klosteret fik dermed status som re- være påbegyndt, og søndagen efter Maria Magdale- form- eller observantbevægelsens moderkloster i pro- 24 nes fest, 27. juli 1343, fandt genindvielsen heraf samt vinsen Dacia. Som et udtryk for klosterets betyd- af højalteret sted, celebreret af Odensebispen Niels ning afholdtes observanternes kapitler jævnligt i †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1771 Fig. 2. Kirken set fra øst. Dat. 10. maj 1816. Tegning i NM ved J. Hanck. - The church seen from the east. Odense, således 1481, 1493, 1502, 1511, 1522 og søn, gravlagdes foran højalteret (jfr. også s. 718ff). 1535.25 Efter Christian I's død videreførte såvel enke- To år senere, 1513, blev kong Hans, der var død på dronning Dorothea som kong Hans og dronning Ålborghus, bisat ved siden af sønnen. At dette imid- Christine de kongelige subsidier til observanterne.26 lertid stred mod de forventninger, Roskilde domkir- Som besiddelsesløse ifølge reformordenens strenge kes gejstlighed havde omkring kongens sidste hvile- statutter måtte gråbrødrene i øvrigt fra dette tids- sted, fremgår utvetydigt af en klage, rejst af den sjæl- punkt afhænde deres faste ejendomme og alene klare landske biskop og hans kapitel få år efter. Selvom sig med gaver, oftest i form af naturalier.27 kong Hans' bisættelse i Odense angiveligt var sket i Kulminationen i den kongelige støtte til gråbrød- overensstemmelse med hans sidste vilje og ønske, rene kommer til udtryk ved valget af Gråbrødre klo- henviste ovennævnte dog til en ældre kongelig be- sterkirke i Odense som begravelsessted for kong slutning om en jordfæstelse i Roskilde og truede end- Hans og dronning Christine samt for deres familie. og med, efter enkedronningens død, eventuelt at lade Samtidig synes det at være en logisk konsekvens af liget overføre til Roskilde domkirke. Efter en appel dronningens forkærlighed for den fynske stiftsby, fra dronning Christine afgjordes sagen imidlertid hvor hun fra sommeren 1504 til sin død i december 1519 af pave Leo X, der fastslog at kongens begra- 1521 havde sin foretrukne residens.28 Beslutningen velse i Odense skulle respekteres lige såvel som dron- om at prioritere Odensekirken frem for Christian I's ningens eget ønske om selv at hvile samme sted.30 mausolæum, Helligtrekongers kapel i Roskilde dom- 1521 blev dronning Christine selv hæderfuldt bisat kirke, synes at være truffet relativt sent i kong Hans' 'efter gammel skik' i sin udvalgte grav (jfr. også s. regeringstid.29 1511 turde valget dog have været en 718ff., 728).