DOCSLIB.ORG

†GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE NOTER S

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
†GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE NOTER S Fig. 1. Gråbrødre †kloster (»Coenobium Franciscanorum, vulgo Graabroedre (...)«, s. 1780). Udsnit af bypro- spekt 1593 i Georg Braun og Frans Hogenberg, Civitates urbis terrarum,V, Köln 1597, jfr. s. 79, fig. 8. - Greyfriars †monastery. Detail of town map 1593 in Georg Braun and Frans Hogenberg, Civitates urbis terrarum, V, Köln 1597, cf. p. 79, fig. 8. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE NOTER s. 1851 Indledning. Som omtalt på en †tavle af middelalderlig En enkelt kilde fra 1519 anfører dog, at kirken var viet oprindelse, placeret i klosterkirkens kor (jfr. s. 1820), til S. Catharina.4 I tidsrummet 1539-1618, da kloster- blev franciskanerklosteret i Odense oprettet 1279, da kirken havde fået tillagt †S. Albani kirkes sogn (se Erik Klipping skænkede munkene et sted (»locum«) ndf.), betegnedes den jævnligt S. Albani kirke, et hertil.1 I et nu tabt diplom, tidligere i klosterets arkiv, navn, der efter sognets flytning til domkirken for en er denne angivelse 1285 nærmere præciseret som alle tid også anvendtes på denne (s. 76). de grunde, kongen havde erhvervet fra Vestergade Gråbrødrene blev indført i klosteret S. Laurentius' indtil den grund, der tilhørte den tidligere møntme- aften (9. aug.) 1279, og den første messe afholdtes få ster i byen, Henrik Sømer, omfattende bækken nord dage efter på dagen for Mariæ Himmelfartsfest for klosteret og den øst-vestgående alfarvej syd for (15. aug.). Stedet indviedes af biskop Tyge af Ribe, denne, bortset fra to grunde i områdets sydvest- der samtidig tildelte de besøgende hertil 40 dages af- hjørne, hvor gaderne mødtes. Disse tilhørte S. Albani lad.5 Da koret var fuldført, udvalgte kongen sit grav- kirke.2 Den erhvervede ejendom betegnedes yderli- sted foran højalteret. Denne handling kundgjordes i gere af franciskanerordenens historiker, Peder Olsen nærværelse af adskillige blandt kongens mænd og (†o. 1570) som hans (dvs. Erik Klippings) kongsgård tinglystes yderligere på det fynske landsting, som an- (»curiam suam regalem«) med alle herpå opførte ført af Peder Olsen. Ifølge samme havde kongen for- bygninger og grunde. Klosteret og den tilhørende inden ladet ligene af sine to små døtre, Cathrine og kirke var viet jomfru Maria, Guds moder, med til- Elisabeth (begge †1283, jfr. s. 715) overføre hertil, og føjelsen 'af Barmhjertigheden' (»de misericordia«).3 han lod yderligere sammen med sin hustru (Agnes) 1770 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER udføre 'en altertavle' (»tabula«) til kirken (jfr. s. Jonsen (jfr. s. 1795).13 Den nyindrettede kirke fik 1346 1806). en vigtig donation fra rådmand Henneke Schermer i Den kongelige donation havde, som det også un- Odense - en grund syd for klosteret som gennem- derstregedes i diplomet 1285, karakter af en sjælestif- gang 'til det gudshus, som var helliget Franciscus', telse, skænket 'Gud til ære og til bod for vor og vore dvs. klosterkirken, i længden fra kirkegården og til forfædres sjæle'. Erik Klippings valg af gravkirke må algaden (jfr. s. 1782), i bredden fra Lars Vezelius' byg- opfattes som et bevidst ønske om uafhængighed i for- ninger og indtil stenhuset.16 Til gengæld for gaven hold såvel til hans forældres begravelser i Ribe og skulle Hennekes afsjælede legeme ærefuldt begraves i Doberan som til kongeslægtens foretrukne nekropol i kirken.17 Ringsted.6 For det unge klostersamfund i Odense Vidnesbyrd om den fortsatte kongelige bevågen- kunne tilstedeværelsen af en grav for den kongelige hed over for klosteret er to endnu bevarede kalkstens- stifter have været af største politiske og økonomiske kapitæler, smykket hhv. med kongevåbenet og et betydning. Men på trods af de skriftlige erklæringer kronet mandshoved, begge antagelig hidrørende fra skulle Erik Klippings vilje dog aldrig blive opfyldt. koret. Et mands- og et kvindehoved på et andet kapi- Efter mordet 1286 i Finderup Lade blev kongen af sin tæl kan ligeledes tolkes som stifterbilleder, hvad en- søn og efterfølger, Erik Menved, begravet i Viborg ten disse har været kongelige eller adelige (fig. 22, 25, domkirke, mens dronning Agnes i 1304 fik sit sidste s. 1794). 1351 holdt Valdemar Atterdag retterting i hvilested i Ringsted, vel ligeledes efter ønske fra Erik byen og skal ved denne lejlighed have skænket klo- Menved. For Erik Klippings og Agnes' anden søn, steret mange gaver.18 Gavestrømmen fra både adel Valdemar, hans broder Christoffer (II) og dennes (medlemmer af slægterne Bild, Brock, Brockenhuus, nærmeste efterkommere skulle cisterciensernes klo- Bryske, Friis, Kotte, Krumpen, Lunge, Lykke, sterkirke i Sorø, Absalons slægtsmausolæum, siden Munk, Ulfeld og Urne) og borgerskab fortsatte lige- hen blive den foretrukne gravplads.7 ledes, både i dette og i det følgende århundrede.19 Ikke desto mindre kan den kongelige stiftelse af Ønsket om at hvile hos gråbrødrene og dermed nyde Odenseklosteret medvirke til at forklare, hvorfor godt af deres velgerninger afspejles yderligere gen- dette allerede 1290 erstattede det kun godt 40 år ældre nem en række gravsten. Svendborgkloster som hovedsæde for kustodiet Et særligt forhold til gråbrødrene havde byens sko- Odense.8 Klosterets økonomi sikredes det følgende magere, hvis svende 1402 af gardianen (forstanderen) år ved en pavelig afladsbevilling på et år og en kva- Nicolaus Toph fik del i ordenens fortjenester og gode dragen (40 dage) på alle Mariadage, på de tre store gerninger samt privilegier i forbindelse med begra- ordenshelgeners (S. Frans', S. Antonius' og S. Claras) velser både her og andetsteds.20 1516 fik skomagerla- festdage samt på ottendedagen efter disse fester og på vet, kaldet 'Vor Frue kompagni', tilladelse til at jord- årsdagen for kirkens indvielse.9 Som anført s. 68 op- fæste sine medlemmer på et udvalgt område af klo- nåede gråbrødrene 1316 selv tilladelse til både at give sterkirkens kirkegård, måske som en stadfæstelse af aflad, høre skriftemål og holde gudstjeneste i en ældre praksis (jfr. ovf.). Områdets udstrækning S. Knuds kirke, jfr. s. 68 og s. 1756.10 defineredes som forløbende i længden 'fra den vestre Snart efter fulgte en række adelige stiftere eksemp- kirkedør og ned til muren og XIII(?) fra xyngelporten let fra kongefamilien med gavmilde donationer. Såle- (dvs. Ringeporten) og bort i det søndre'.21 des skænkede Lave Lavesen Lille i sit testamente 1291 På kirkegården var i øvrigt kort forinden blevet 5 mk.,11 hvilket 1295 efterfulgtes af en fornem sjæle- begravet holsteneren Henrik Pogwich, hvis lig dog gave fra Niels Hamundsen Lille. Denne begunstigede 1514 - mod trussel om bandlysning af franciskanerne særligt Odenseklosteret, hvor han havde valgt sit i Odense - krævedes opgravet og nedsat i uindviet gravsted. Gaven omfattede 20 mk. 'eller min strids- jord i forbindelse med en vidtløftig strid mellem præ- hest Grabist', foruden en baldakin (s. 1807) samt sten Joachim Runge og medlemmer af familierne endnu en hest til 5 mk. og 40 mk., beregnet til finan- Rathlow, Buchwald og Pogwich.22 sieringen af 'en evigt brændende lampe for Kristi le- Endnu i senmiddelalderen hævdede kongen en sær- geme' (jfr. s. 1807).12 Supplerende gods i Rolfsted lig patronatsret til klosteret i kraft af dets kongelige (Åsum hrd.) tilfaldt klosteret 1328 efter enkens, fru grundlæggelse. Dette fremhævedes udtrykkeligt af Ingeborgs død.13 Også Jens Baardsen i Odense valgte Christian I, da han 1468 indstillede Laurids Brandsen 1303 at skænke klosteret en stor del af sin formue til gardian for Odenseklosteret.23 Samtidig gav kon- ligesom Knud Iversen fra Kolbjærg 1334.14 gen sin støtte til den radikale reformering af gråbrød- 1342 skal en genopførelse af kirken (og klosteret reordenen, der tidligst skulle gennemføres netop i (»ædes Francisci«)) 'i endnu prægtigere skikkelse' Odenseklosteret. Klosteret fik dermed status som re- være påbegyndt, og søndagen efter Maria Magdale- form- eller observantbevægelsens moderkloster i pro- 24 nes fest, 27. juli 1343, fandt genindvielsen heraf samt vinsen Dacia. Som et udtryk for klosterets betyd- af højalteret sted, celebreret af Odensebispen Niels ning afholdtes observanternes kapitler jævnligt i †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1771 Fig. 2. Kirken set fra øst. Dat. 10. maj 1816. Tegning i NM ved J. Hanck. - The church seen from the east. Odense, således 1481, 1493, 1502, 1511, 1522 og søn, gravlagdes foran højalteret (jfr. også s. 718ff). 1535.25 Efter Christian I's død videreførte såvel enke- To år senere, 1513, blev kong Hans, der var død på dronning Dorothea som kong Hans og dronning Ålborghus, bisat ved siden af sønnen. At dette imid- Christine de kongelige subsidier til observanterne.26 lertid stred mod de forventninger, Roskilde domkir- Som besiddelsesløse ifølge reformordenens strenge kes gejstlighed havde omkring kongens sidste hvile- statutter måtte gråbrødrene i øvrigt fra dette tids- sted, fremgår utvetydigt af en klage, rejst af den sjæl- punkt afhænde deres faste ejendomme og alene klare landske biskop og hans kapitel få år efter. Selvom sig med gaver, oftest i form af naturalier.27 kong Hans' bisættelse i Odense angiveligt var sket i Kulminationen i den kongelige støtte til gråbrød- overensstemmelse med hans sidste vilje og ønske, rene kommer til udtryk ved valget af Gråbrødre klo- henviste ovennævnte dog til en ældre kongelig be- sterkirke i Odense som begravelsessted for kong slutning om en jordfæstelse i Roskilde og truede end- Hans og dronning Christine samt for deres familie. og med, efter enkedronningens død, eventuelt at lade Samtidig synes det at være en logisk konsekvens af liget overføre til Roskilde domkirke. Efter en appel dronningens forkærlighed for den fynske stiftsby, fra dronning Christine afgjordes sagen imidlertid hvor hun fra sommeren 1504 til sin død i december 1519 af pave Leo X, der fastslog at kongens begra- 1521 havde sin foretrukne residens.28 Beslutningen velse i Odense skulle respekteres lige såvel som dron- om at prioritere Odensekirken frem for Christian I's ningens eget ønske om selv at hvile samme sted.30 mausolæum, Helligtrekongers kapel i Roskilde dom- 1521 blev dronning Christine selv hæderfuldt bisat kirke, synes at være truffet relativt sent i kong Hans' 'efter gammel skik' i sin udvalgte grav (jfr. også s. regeringstid.29 1511 turde valget dog have været en 718ff., 728).
Load more

Recommended publications
  • Det Kommercielle Byliv I Odense Kommune
    JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2018 ODENSE KOMMUNE DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A101059 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 1.0 4. juli 2018 Rapport KRBR FRSR KRBR DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 5 INDHOLD 1 Indledning 6 2 To geografiske opdelinger er anvendt 8 3 Befolknings- og bygningsanalysen 12 3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen 12 3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for byudviklingsmodellen 32 4 Detailhandelsanalysen 48 4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen 48 4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen 59 4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen 92 5 Analyse af serviceerhvervene 102 5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen 102 5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen 104 5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen 113 6 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 1 Indledning Det kommercielle byliv i Odense Kommune har som formål, at danne baggrund for og give inspiration til udvikling af de mange erhverv, der lever af kunder, der kommer ind fra gaden. Der er gennem mange år lavet detailhandelsanalyser i Odense Kommune. Den her gang har Odense Kommune som noget nyt valgt at se på både detailhandlen og på de mange andre erhverv, der bidrager til at skabe liv i byen, og som er vigtige erhverv, der skaber mange gode arbejdsplad- ser. De andre erhverv dækker et bredt spekter og omfatter f.eks.
    [Show full text]
  • Adgang Til Sundhedsservice I Yderomrder
    FACULTY OF SOCIAL SCIENCES DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Access to health care services in remote rural areas: What impact does it have on settlement? Jens F. L. Sørensen & Gunnar L. H. Svendsen Danish Institute of Rural Research and Development (IFUL) University of Southern Denmark IFUL Report 8/2008 Access to health care services in remote rural areas: What impact does it have on settlement? Jens F. L. Sørensen1 & Gunnar L. H. Svendsen October 2008 1 Corresponding author: [email protected]. All rights reserved. No part of this Report may be used or reproduced in any manner whatsoever without the written permission of IFUL except in case of brief quotations embodied in critical articles and reviews. © University of Southern Denmark, Esbjerg and the authors, 2008. Danish Institute of Rural Research and Development IFUL REPORT 8/2008 ISBN 978-87-91304-31-6 Authors Danish Institute of Rural Research and Development University of Southern Denmark Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tel.: 6550 4221 Fax: 6550 4197 E-mail: [email protected] 2 Table of contents Executive Summary ............................................................................................ 5 1 Introduction ................................................................................................ 7 1.1 Background .......................................................................................... 7 1.2 Problem ................................................................................................ 8 1.3 Questions and hypothesis ....................................................................
    [Show full text]
  • Villum Fonden
    VILLUM FONDEN Technical and Scientific Research Project title Organisation Department Applicant Amount Integrated Molecular Plasmon Upconverter for Lowcost, Scalable, and Efficient Organic Photovoltaics (IMPULSE–OPV) University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute Jonas Sandby Lissau kr. 1.751.450 Quantum Plasmonics: The quantum realm of metal nanostructures and enhanced lightmatter interactions University of Southern Denmark The Mads Clausen Institute N. Asger Mortensen kr. 39.898.404 Endowment for Niels Bohr International Academy University of Copenhagen Niels Bohr International Academy Poul Henrik Damgaard kr. 20.000.000 Unraveling the complex and prebiotic chemistry of starforming regions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Lars E. Kristensen kr. 9.368.760 STING: Studying Transients In the Nuclei of Galaxies University of Copenhagen Niels Bohr Institute Georgios Leloudas kr. 9.906.646 Deciphering Cosmic Neutrinos with MultiMessenger Astronomy University of Copenhagen Niels Bohr Institute Markus Ahlers kr. 7.350.000 Superradiant atomic clock with continuous interrogation University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jan W. Thomsen kr. 1.684.029 Physics of the unexpected: Understanding tipping points in natural systems University of Copenhagen Niels Bohr Institute Peter Ditlevsen kr. 1.558.019 Persistent homology as a new tool to understand structural phase transitions University of Copenhagen Niels Bohr Institute Kell Mortensen kr. 1.947.923 Explosive origin of cosmic elements University of Copenhagen Niels Bohr Institute Jens Hjorth kr. 39.999.798 IceFlow University of Copenhagen Niels Bohr Institute Dorthe DahlJensen kr. 39.336.610 Pushing exploration of Human Evolution “Backward”, by Palaeoproteomics University of Copenhagen Natural History Museum of Denmark Enrico Cappellini kr.
    [Show full text]
  • Bolbro Kildeplads Handleplan-748228
    Bolbro Kildeplads Handleplan Maj 2015 Bolbro Kildeplads Handleplan Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning 3 Kap. 2 Bolbro Kildeplads 5 Kap. 3 Grundvandsmagasinerne 7 Kap. 4 Grundvandsforurening 12 Kap. 5 Grundvandsbeskyttelse 15 Kap. 6 Kildepladsens drift 20 Kap. 7 Implementering 24 Kap. 8 Litteraturliste 27 Bilag 1 Ordforklaring 28 Bilag 2 Forurenede grunde 30 Bilag 3 Indvindings- og pejleboringer 31 VandCenter Syd as Vandværksvej 7 5000 Odense C Tlf. 63 13 23 33 [email protected] www.vandcenter.dk 2 Bolbro Kildeplads Handleplan 1. Indledning VandCenter Syd producerer årligt ca. 9,2 mio. m³ drikkevand, der leveres til vandselskabets ca. 164.000 kunder i Odense og omegn. Hele produktionen er baseret på rent grundvand, der indvindes på VandCenter syds i alt 7 kildepladser omkring Odense: Bolbro, Borreby, Dalum, Eksercermarken, Holmehaven, Lindved og Lunde Kildeplads. På kildepladserne har VandCenter Syd tilladelse til en årlig indvinding på 13,8 mio. m³ grundvand (se tabel 1). Grundvandet fra kildepladserne behandles på de i alt 6 vandværker, der er tilknyttet kildepladserne. VandCenter Syds produktion af drikkevand udgør ca. en tredjedel af den samlede produktion på de fynske vandværker. Kildeplads Indvindingsboringer Indvindingstilladelse Produktionsmål Bolbro 6 1,4 mio. m³/år 1,7 mio. m³ Borreby 4 1,6 mio. m³/år 0,9 mio. m³ Dalum 5 1,0 mio. m³/år 0,9 mio. m³ Eksercermarken 5 1,2 mio. m³/år 1,0 mio. m³ Holmehaven 12 5,5 mio. m³/år 3,5 mio. m³ Lindved 8 2,1 mio. m³/år 1,3 mio. m³ Lunde 4 1,0 mio. m³/år 0,6 mio.
    [Show full text]
  • Årsskriftet 2009
    INDHOLD Bestyrelsen 2 Arkiverne 3 Regnskab 2008 4 Beretning – generalforsamling 2008 5 Min Barndom i Korup 7 Af en ung udvandrers dagbog 11 Hvem var Christian Hansen 17 Hvordan gik det dem 19 Gamle fynske gårde 22 Tegning af Korup kirke 24 Ejendomme i Højbjerg 25 Informationssøgning på nettet 27 Indleveret på arkiverne 29 Begivenhedskalender 31 Efterlysninger 32 Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Indmeldelse kan ske ved bestyrelsens medlemmer eller på arkiverne. Kontingent: 60 kr. årlig pr. husstand Vedtægterne udleveres ved henvendelse til arkiverne. Antal medlemmer pr. 31. december 2008: 371 husstande Årsskriftet er trykt i 450 eksemplarer Redaktion: Erik Lund, Ove Kühn, Flemming Thaulow, Freddie Westergaard Redaktionen afsluttet primo februar 2009 Billeder uden angivelse er foreningens optagelser. Uddeles til medlemmer og interesserede og fremlægges på bibliotekerne. 1 Bestyrelsen for Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Formand: Helle Søndergaard Ubberudvej 12, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 8083 E-post: [email protected] Næstformand: Kristian Vedel Trøstrupvej 160. Trøstrup, 5210 Odense NV Tlf. 6596 4093 E-post: [email protected] Sekretær: Ove Kühn Kalørvej 25, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 7449 E-post: [email protected] Kasserer: Freddie Westergaard Rørsangervej 16. Korup, 5210 Odense V Tlf. 6594 2125 E-post: [email protected] Inger Hansen Rugårdsvej 401, Korup, 5210 Odense V Tlf. 6594 2128 Pressekontakt: Harry Nielsen Egevej 45, Ejlstrup, 5210 Odense V Tlf: 6594 2704 E-post: [email protected] Anne Thaulow Tornmarksvej 27, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 7508 E-post: flemming.thaulow@mail,dk Foreningens hjemmeside: www. korup -ubberud -lokalhistorisk.dk 2 Arkivet i Korup Adresse: Korup Skole, Præstevej 2, Korup,5210 Odense NV Arkivet er i kælderen under en klassefløj i skolegården.
    [Show full text]
  • Master's Thesis Help Please – My Prescription Is
    Master’s Thesis Anne Vejrum Nielsen – MWT233 Help please – my prescription is unavailable! Occurrence and underlying reasons for unavailable prescriptions and the development of a protocol for Dependent Pharmacist Repeat Prescribing at Danish community pharmacies Supervisor: Anna Birna Almarsdóttir (Anton Pottegård and Susanne Bendixen) Submitted on: 31 May, 2018 OCCURRENCE AND UNDERLYING REASONS FOR UNAVAILABLE PRESCRIPTIONS AND DEVELOPMENT OF A PROTOCOL FOR DEPENDENT PHARMACIST REPEAT PRESCRIBING AT DANISH COMMUNITY PHARMACIES ANNE VEJRUM NIELSEN – MWT233 Name of department: Department of Pharmacy Author(s): Anne Vejrum Nielsen Title and subtitle: Help please – My prescription is unavailable! Occurrence and underlying reasons for unavailable prescriptions and development of a protocol for Dependent Pharmacist Repeat Prescribing at Danish community pharmacies Topic description: Supervisor: Anna Birna Almarsdóttir Submitted on: 31. May 2018 Number of ETCS point: 52,5 ETCS Number of characters: 8,345 1 OCCURRENCE AND UNDERLYING REASONS FOR UNAVAILABLE PRESCRIPTIONS AND DEVELOPMENT OF A PROTOCOL FOR DEPENDENT PHARMACIST REPEAT PRESCRIBING AT DANISH COMMUNITY PHARMACIES ANNE VEJRUM NIELSEN – MWT233 Acknowledgements This master’s thesis was conducted in the period from September 2017 to June 2018 at the Section for Social and Clinical Pharmacy, Department of Pharmacy, Faculty of Health and Medical Science, University of Copenhagen and Copenhagen Sønderbro Pharmacy. First, I would like to give my special thanks to my three supervisors, Anton Pottegård, Susanne Bendixen and Anna Birna Almarsdóttir. Anton Pottegård has been my daily supervisor on this thesis and I would like to thank him for our inspiring discussions both before and during my thesis but also his constructive critiques and especially his prompt responses on e-mail and telephone.
    [Show full text]
  • FYNS STIFTS PRÆSTEHISTORIE. II Ved Aage Dahl
    Fynske årbøger 1961 FYNS STIFTS PRÆSTEHISTORIE. II Ved Aage Dahl AMTSPROVST ODENSE AMT Fyns Stift. - Oprettet 5 XII r8o6. Omfattede Odense, Bjerge, Aasum, Lunde, Skam og Skovby Herreder. 29 IV 1829 nedlagdes Amtsprovstiet, idet det deltes i 3 Distriktsprovstier: Odense Herred, Bjerge-Aasum Herr. og Lunde-Skam-Skovby Herr. 1. 18 XII 1807-29 IV 1829. Peter Vilhelm Liitken. se Sp. Lumby. PROVST ODENSE KØBSTADS PROVSTI Fyns Stift. - 1 VIII 1841 udskilt af Odense Herreds Provsti. Altid knyttet sam­ men med Stiftsprovstiet. 1. 1 VIII 1841-14 IX 1957. Stiftsprovst Hans Peter Svitzer. se Sp. Odense Vor Frue K. 2. 22 I 1858-15 I 1895. Stiftsprovst Anders Knud.ren Damgaard. §. se Sp. Odense St. Knuds K. 3· 14 III 1895-15 XI 1903. Stiftsprovil Laurits Nicolai Balslev. till. Sp. Odense St. Knuds K. se Biskop Fyns Stift. 4· 3 Il 1904-10 IX 1931. Hans Henrik Holten Liitzhøft. se Sp. Odense Domk. 5· 6 XI 1931-18 X 1949. StiftsprotJSt Johannes Fog-Petersen. se Sp. Odense Domk. 6. 17 XII 1949- 19 ... Domprovst Karl Laurits Aastrup. se Sp. Odense Domk. SP. ODENSE ANSGARS KIRKE Odense Købstads Provsti. Odense Amt. Fyns Stift. - Embedet oprettet 31 XII 1901 ved Udskillelse fra St. Knuds Sogn med Missionshuset Elim som midler­ tidigt Kirkelokale og under N av n af St. Knuds Vestre Sogn. Ved Ansgars K. Indv. 30 XI 1902 fik Sognet Navnet Ansgars Sogn. Ansgars Sogns Præstebolig opf. 1927. Odense Ansgars Sogns Kbg. 1902. 1. 1 I 1902-2 II 1923. Anders Jensen Rud. se Biskop Fyns Stift. 2. 20 VI 1923-28 Ill1940.
    [Show full text]
  • Jordbrugsanalyse for Odense Kommune
    Jordbrugsanalyse for Odense Kommune www.odense.dk Jordbrugsanalyse for Odense Kommune · 2011 3 Forord Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense Kommune. Til trods for at Odense Kommune naturligvis er præget af at rumme Danmarks tredje største by, markerer kommunen sig samtidig som et kerneområde for en meget stor del af det danske gartnerierhverv med udviklingsafdelinger og afsætningsorganisationer lokaliseret i Odense. Positionen som Danmarks førende væksthuskommune har branchen planer om at udvikle yderligere. Landbruget i Odense Kommune er præget af nærheden til en stor by. Langt hoved- parten er mindre bedrifter, der fungerer som fritidslandbrug og rummer en stor mangfoldighed af produktioner. Men der er også en mindre andel af rigtigt store bedrifter, som dyrker over halvdelen af kommunens landbrugsareal. Denne sam- mensætning ses tit i landområderne nær de større byer, hvor det bynære landbrug bl.a. rummer mulighed for at byboer får mulighed for at udleve landmandsdrøm- men på et lille stykke jord. Samtidig sker der i Odense ligesom i resten af landet, en strukturtilpasning, der medfører, at antallet af fuldtidsbedrifter falder, mens deres størrelse stiger. Der er mange arealinteresser i det åbne land og det er en stor udfordring at afveje og nde plads til dem alle, ikke mindst omkring en stor by som Odense. Gennem jordbrugsanalysen får vi et opdateret billede af jordbruget i Odense. Dermed kan vi tage udgangspunkt i de styrkepositioner og karakteristika, som jordbruget har i dag og tage hensyn til jordbrugets interesser i planlægningen. Det er vigtigt, at vores jordbrugserhverv også fremover kan udvikle sig til gavn for en bæredygtig forvalt- ning af det åbne land.
    [Show full text]
  • Unavailable Prescriptions at Danish Community Pharmacies: a Descriptive Study
    International Journal of Clinical Pharmacy (2019) 41:672–676 https://doi.org/10.1007/s11096-019-00831-5 SHORT RESEARCH REPORT Unavailable prescriptions at Danish community pharmacies: A descriptive study Carina Lundby1,2,3 · Anne Vejrum Nielsen4,5 · Susanne Bendixen5 · Anna Birna Almarsdóttir4 · Anton Pottegård1,3,5 Received: 2 November 2018 / Accepted: 7 March 2019 / Published online: 17 April 2019 © Springer Nature Switzerland AG 2019 Abstract Background Handling of unavailable prescriptions, i.e. prescriptions missing on the online server, is considered trouble- some and time-consuming by community pharmacy staf and may result in both patient dissatisfaction and non-compliance. Objective To describe the occurrence and reasons for unavailable prescriptions at Danish community pharmacies as well as the types of drugs involved. Method An online 11-item questionnaire was developed and distributed to 24 community pharmacies across Denmark which each collected data on unavailable prescriptions handled within a 3-week period. Results Out of 194,358 prescriptions dispensed during the study period, a total of 2765 (1.4%) unavailable prescriptions were reg- istered. Of these, 51.1% (n = 1412) occurred when a patient expected a new prescription after having consulted a physician, most often the patient’s general practitioner (75.6%; n = 1067). Of all unavailable prescriptions, 68.1% (n = 1882) concerned prescriptions on regular drugs for treatment of a chronic condition, with the patient not having any medication left in 27.9% (n = 526) of these cases. Unavailable prescriptions most frequently concerned cardiovascular drugs (15.8%; n = 437) fol- lowed by nervous system drugs (14.4%; n = 399). Conclusion Unavailable prescriptions occur in approximately 1% of all dispensing at Danish community pharmacies.
    [Show full text]
  • Tilmeldte Hold Pr. Række - Opgjort 05.10
    Tilmeldte hold pr. række - Opgjort 05.10. kl. 09. Evt. holdnummer er ikke opdateret og kan være forkert Række Hold Forening Holdfællesskabs foreninger U-19 Drenge 2. Division SUS Nyborg SUS Håndbold SUS Håndbold, Nyborg GIF U-19 Drenge 2. Division Højfyn Håndbold HF Vissenbjerg G.& I.F. Vissenbjerg G.& I.F., Tommerup HK U-19 Drenge 2. Division Team Vestfyn GV Ejby GV Ejby, Nr. Aaby Båring HK U-17 Drenge 2. Division Odense Midtfyn Håndbold Risøhøj Risøhøj, Sdr. Nærå I.F. U-17 Drenge 2. Division IF Stjernen Odense IF Stjernen Odense U-17 Drenge 2. Division Aarup BK Aarup BK U-17 Drenge 2. Division Oure I.E. HK Oure I.E. HK U-17 Drenge 2. Division Glamsdalen HK Glamsdalen HK U-17 Drenge 2. Division Haarby Efterskole Haarby Efterskole U-15 Drenge 1. Division Faaborg ØH Faaborg ØH U-15 Drenge 1. Division GOG Håndbold GOG Håndbold U-15 Drenge 1. Division Stenstrup IF Stenstrup IF U-15 Drenge 1. Division IF Stjernen Odense IF Stjernen Odense U-15 Drenge 1. Division Søndersø IF Søndersø IF U-15 Drenge 1. Division Gudme/Oure Gudme Håndboldklub Gudme Håndboldklub, Oure I.E. HK Fynsserien Herrer BR 66 Langeskov BR 66 Langeskov Fynsserien Herrer DSIO Odense DSIO Odense Fynsserien Herrer Faaborg ØH 2 Faaborg ØH Fynsserien Herrer He-Ry 67 He-Ry 67 Fynsserien Herrer OH 77 Odense OH 77 Odense Fynsserien Herrer Risøhøj Risøhøj Fynsserien Herrer SUS Håndbold 3 SUS Håndbold Fynsserien Herrer Stige Håndboldklub Stige Håndboldklub Fynsserien Herrer Søndersø IF Søndersø IF Fynsserien Herrer Tved G.& I.
    [Show full text]
  • NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Subtitle: Programme Description – Part 2
    National Environmental Research Institute Ministry of the Environment . Denmark NOVANA National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Programme Description – Part 2 NERI Technical Report, No. 537 [Tom side] National Environmental Research Institute Ministry of the Environment . Denmark NOVANA National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Programme Description – Part 2 NERI Technical Report, No. 537 2005 Data sheet Title: NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments Subtitle: Programme Description – Part 2 Editors: L.M. Svendsen, L. van der Bijl, S. Boutrup & B. Norup Department: Monitoring, Advisory and Research Secretariat Serial title and number: NERI Technical Report No. 537 Publisher: National Environmental Research Institute© Ministry of the Environment URL: http://www.dmu.dk Date of publication: May 2005 Editing completed: April 2005 Translation: David I Barry Financial support: No external financial support Please cite as: Svendsen, L.M., Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Norup, B. (eds.) 2005: NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments. Pro- gramme Description – Part 2. National Environmental Research Institute, Denmark. 138 pp. – NERI Technical Report No. 537. Reproduction permitted with clear reference to source Abstract: This report is Part 2 of the Programme Description of NOVANA – the National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments. Part 2 comprises a de- tailed description of the nine NOVANA subprogrammes: Background monitoring of air quality and atmospheric deposition; Point sources; Agricultural catchments; Groundwater; Watercourses; Lakes; Marine waters; Species and terrestrial natural habitats; and the National Air Quality Monitoring Programme.
    [Show full text]
  • Morud - Korup - Tarup - Tietgenskolen Bolbro
    821U MORUD - KORUP - TARUP - TIETGENSKOLEN BOLBRO Gyldig pr. 6. august 2020 821U HVERDAG Morud - Korup - Tarup - Tietgen Morud Centret HavrehedskolenLangesøvej Rådyrvej Slukefter Korup Skole Sandvadgyden Tyrsbjergvej Villestofte SkovvejFuglebakken Tarupvej Rolf Krakes Vej Juelsmindevej Tietgen / Elmelundsvej 07.36 07.37 07.38 07.42 07.43 07.44 07.47 07.49 07.49 07.50 07.51 07.59 08.01 08.03 Bemærk kører ikke: 12. - 16. oktober 21. - 31. december 2020 15 - 19. februar 2021 29. - 31. marts 14. maj 28. juni - 6. august Tietgen - Tarup - Korup - Morud TietgenSkolen /Elmelundsvej Elmelundsvej / MiddelfartvejTarup Center Tarupvej Fuglebakken Villestofte SkovvejTyrsbjergvej Sandvadgyden Korup Skole Slukefter Rådyrvej Langesøvej HavrehedskolenMorud Centret 13.40 13.41 13.48 13.50 13.51 13.52 13.53 13.55 13.57 13.59 14.00 14.03 14.05 14.07 a15.25 15.26 15.33 15.35 15.36 15.37 15.38 15.41 15.43 15.45 15.46 15.49 15.51 15.53 a Kører kun mandag-torsdag Bemærk kører ikke: 12. - 16. oktober 21. - 31. december 2020 15 - 19. februar 2021 29. - 31. marts 14. maj 28. juni - 6. august Korshavn Nordskov Nørreby Agernæs Tørresø Strand Zone Stoppesteder Jesore Zone Stoppesteder Tørresø Klinte Vesterby Kristiansminde 93 Morud Centret 01 GyngstrupTietgen / Elmelundsvej 93 Havrehedskolen Vester Egense Nørre Nærå 01 Elmelundsvej Bårdesø 93 Langesøvej 01 Tarup Center BOGENSE 94 Rådyrvej 0113 Vølvesvej Krogsbølle Langø 94 Slukefter Grindløse 01 Tarupvej Hasmark Strand 94 BilleshavevejFælleden 14 Ringe Roerslev01 Fuglebakken / RugårdsvejGundstrup 94 Korup Skole 01
    [Show full text]