Fig. 1. Gråbrødre †kloster (»Coenobium Franciscanorum, vulgo Graabroedre (...)«, s. 1780). Udsnit af bypro- spekt 1593 i Georg Braun og Frans Hogenberg, Civitates urbis terrarum,V, Köln 1597, jfr. s. 79, fig. 8. - Greyfriars †monastery. Detail of town map 1593 in Georg Braun and Frans Hogenberg, Civitates urbis terrarum, V, Köln 1597, cf. p. 79, fig. 8.

†GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE NOTER s. 1851

Indledning. Som omtalt på en †tavle af middelalderlig En enkelt kilde fra 1519 anfører dog, at kirken var viet oprindelse, placeret i klosterkirkens kor (jfr. s. 1820), til S. Catharina.4 I tidsrummet 1539-1618, da kloster- blev franciskanerklosteret i Odense oprettet 1279, da kirken havde fået tillagt †S. Albani kirkes sogn (se Erik Klipping skænkede munkene et sted (»locum«) ndf.), betegnedes den jævnligt S. Albani kirke, et hertil.1 I et nu tabt diplom, tidligere i klosterets arkiv, navn, der efter sognets flytning til domkirken for en er denne angivelse 1285 nærmere præciseret som alle tid også anvendtes på denne (s. 76). de grunde, kongen havde erhvervet fra Vestergade Gråbrødrene blev indført i klosteret S. Laurentius' indtil den grund, der tilhørte den tidligere møntme- aften (9. aug.) 1279, og den første messe afholdtes få ster i byen, Henrik Sømer, omfattende bækken nord dage efter på dagen for Mariæ Himmelfartsfest for klosteret og den øst-vestgående alfarvej syd for (15. aug.). Stedet indviedes af biskop Tyge af Ribe, denne, bortset fra to grunde i områdets sydvest- der samtidig tildelte de besøgende hertil 40 dages af- hjørne, hvor gaderne mødtes. Disse tilhørte S. Albani lad.5 Da koret var fuldført, udvalgte kongen sit grav- kirke.2 Den erhvervede ejendom betegnedes yderli- sted foran højalteret. Denne handling kundgjordes i gere af franciskanerordenens historiker, Peder Olsen nærværelse af adskillige blandt kongens mænd og (†o. 1570) som hans (dvs. Erik Klippings) kongsgård tinglystes yderligere på det fynske landsting, som an- (»curiam suam regalem«) med alle herpå opførte ført af Peder Olsen. Ifølge samme havde kongen for- bygninger og grunde. Klosteret og den tilhørende inden ladet ligene af sine to små døtre, Cathrine og kirke var viet jomfru Maria, Guds moder, med til- Elisabeth (begge †1283, jfr. s. 715) overføre hertil, og føjelsen 'af Barmhjertigheden' (»de misericordia«).3 han lod yderligere sammen med sin hustru (Agnes) 1770 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER udføre 'en altertavle' (»tabula«) til kirken (jfr. s. Jonsen (jfr. s. 1795).13 Den nyindrettede kirke fik 1346 1806). en vigtig donation fra rådmand Henneke Schermer i Den kongelige donation havde, som det også un- Odense - en grund syd for klosteret som gennem- derstregedes i diplomet 1285, karakter af en sjælestif- gang 'til det gudshus, som var helliget Franciscus', telse, skænket 'Gud til ære og til bod for vor og vore dvs. klosterkirken, i længden fra kirkegården og til forfædres sjæle'. Erik Klippings valg af gravkirke må algaden (jfr. s. 1782), i bredden fra Lars Vezelius' byg- opfattes som et bevidst ønske om uafhængighed i for- ninger og indtil stenhuset.16 Til gengæld for gaven hold såvel til hans forældres begravelser i Ribe og skulle Hennekes afsjælede legeme ærefuldt begraves i Doberan som til kongeslægtens foretrukne nekropol i kirken.17 Ringsted.6 For det unge klostersamfund i Odense Vidnesbyrd om den fortsatte kongelige bevågen- kunne tilstedeværelsen af en grav for den kongelige hed over for klosteret er to endnu bevarede kalkstens- stifter have været af største politiske og økonomiske kapitæler, smykket hhv. med kongevåbenet og et betydning. Men på trods af de skriftlige erklæringer kronet mandshoved, begge antagelig hidrørende fra skulle Erik Klippings vilje dog aldrig blive opfyldt. koret. Et mands- og et kvindehoved på et andet kapi- Efter mordet 1286 i Finderup Lade blev kongen af sin tæl kan ligeledes tolkes som stifterbilleder, hvad en- søn og efterfølger, Erik Menved, begravet i Viborg ten disse har været kongelige eller adelige (fig. 22, 25, domkirke, mens dronning Agnes i 1304 fik sit sidste s. 1794). 1351 holdt Valdemar Atterdag retterting i hvilested i Ringsted, vel ligeledes efter ønske fra Erik byen og skal ved denne lejlighed have skænket klo- Menved. For Erik Klippings og Agnes' anden søn, steret mange gaver.18 Gavestrømmen fra både adel Valdemar, hans broder Christoffer (II) og dennes (medlemmer af slægterne Bild, Brock, Brockenhuus, nærmeste efterkommere skulle cisterciensernes klo- Bryske, Friis, Kotte, Krumpen, Lunge, Lykke, sterkirke i Sorø, Absalons slægtsmausolæum, siden Munk, Ulfeld og Urne) og borgerskab fortsatte lige- hen blive den foretrukne gravplads.7 ledes, både i dette og i det følgende århundrede.19 Ikke desto mindre kan den kongelige stiftelse af Ønsket om at hvile hos gråbrødrene og dermed nyde Odenseklosteret medvirke til at forklare, hvorfor godt af deres velgerninger afspejles yderligere gen- dette allerede 1290 erstattede det kun godt 40 år ældre nem en række gravsten. Svendborgkloster som hovedsæde for kustodiet Et særligt forhold til gråbrødrene havde byens sko- Odense.8 Klosterets økonomi sikredes det følgende magere, hvis svende 1402 af gardianen (forstanderen) år ved en pavelig afladsbevilling på et år og en kva- Nicolaus Toph fik del i ordenens fortjenester og gode dragen (40 dage) på alle Mariadage, på de tre store gerninger samt privilegier i forbindelse med begra- ordenshelgeners (S. Frans', S. Antonius' og S. Claras) velser både her og andetsteds.20 1516 fik skomagerla- festdage samt på ottendedagen efter disse fester og på vet, kaldet 'Vor Frue kompagni', tilladelse til at jord- årsdagen for kirkens indvielse.9 Som anført s. 68 op- fæste sine medlemmer på et udvalgt område af klo- nåede gråbrødrene 1316 selv tilladelse til både at give sterkirkens kirkegård, måske som en stadfæstelse af aflad, høre skriftemål og holde gudstjeneste i en ældre praksis (jfr. ovf.). Områdets udstrækning S. Knuds kirke, jfr. s. 68 og s. 1756.10 defineredes som forløbende i længden 'fra den vestre Snart efter fulgte en række adelige stiftere eksemp- kirkedør og ned til muren og XIII(?) fra xyngelporten let fra kongefamilien med gavmilde donationer. Såle- (dvs. Ringeporten) og bort i det søndre'.21 des skænkede Lave Lavesen Lille i sit testamente 1291 På kirkegården var i øvrigt kort forinden blevet 5 mk.,11 hvilket 1295 efterfulgtes af en fornem sjæle- begravet holsteneren Henrik Pogwich, hvis lig dog gave fra Niels Hamundsen Lille. Denne begunstigede 1514 - mod trussel om bandlysning af franciskanerne særligt Odenseklosteret, hvor han havde valgt sit i Odense - krævedes opgravet og nedsat i uindviet gravsted. Gaven omfattede 20 mk. 'eller min strids- jord i forbindelse med en vidtløftig strid mellem præ- hest Grabist', foruden en baldakin (s. 1807) samt sten Joachim Runge og medlemmer af familierne endnu en hest til 5 mk. og 40 mk., beregnet til finan- Rathlow, Buchwald og Pogwich.22 sieringen af 'en evigt brændende lampe for Kristi le- Endnu i senmiddelalderen hævdede kongen en sær- geme' (jfr. s. 1807).12 Supplerende gods i Rolfsted lig patronatsret til klosteret i kraft af dets kongelige (Åsum hrd.) tilfaldt klosteret 1328 efter enkens, fru grundlæggelse. Dette fremhævedes udtrykkeligt af Ingeborgs død.13 Også Jens Baardsen i Odense valgte Christian I, da han 1468 indstillede Laurids Brandsen 1303 at skænke klosteret en stor del af sin formue til gardian for Odenseklosteret.23 Samtidig gav kon- ligesom Knud Iversen fra Kolbjærg 1334.14 gen sin støtte til den radikale reformering af gråbrød- 1342 skal en genopførelse af kirken (og klosteret reordenen, der tidligst skulle gennemføres netop i (»ædes Francisci«)) 'i endnu prægtigere skikkelse' Odenseklosteret. Klosteret fik dermed status som re- være påbegyndt, og søndagen efter Maria Magdale- form- eller observantbevægelsens moderkloster i pro- 24 nes fest, 27. juli 1343, fandt genindvielsen heraf samt vinsen Dacia. Som et udtryk for klosterets betyd- af højalteret sted, celebreret af Odensebispen Niels ning afholdtes observanternes kapitler jævnligt i †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1771

Fig. 2. Kirken set fra øst. Dat. 10. maj 1816. Tegning i NM ved J. Hanck. - The church seen from the east.

Odense, således 1481, 1493, 1502, 1511, 1522 og søn, gravlagdes foran højalteret (jfr. også s. 718ff). 1535.25 Efter Christian I's død videreførte såvel enke- To år senere, 1513, blev kong Hans, der var død på dronning Dorothea som kong Hans og dronning Ålborghus, bisat ved siden af sønnen. At dette imid- Christine de kongelige subsidier til observanterne.26 lertid stred mod de forventninger, Roskilde domkir- Som besiddelsesløse ifølge reformordenens strenge kes gejstlighed havde omkring kongens sidste hvile- statutter måtte gråbrødrene i øvrigt fra dette tids- sted, fremgår utvetydigt af en klage, rejst af den sjæl- punkt afhænde deres faste ejendomme og alene klare landske biskop og hans kapitel få år efter. Selvom sig med gaver, oftest i form af naturalier.27 kong Hans' bisættelse i Odense angiveligt var sket i Kulminationen i den kongelige støtte til gråbrød- overensstemmelse med hans sidste vilje og ønske, rene kommer til udtryk ved valget af Gråbrødre klo- henviste ovennævnte dog til en ældre kongelig be- sterkirke i Odense som begravelsessted for kong slutning om en jordfæstelse i Roskilde og truede end- Hans og dronning Christine samt for deres familie. og med, efter enkedronningens død, eventuelt at lade Samtidig synes det at være en logisk konsekvens af liget overføre til Roskilde domkirke. Efter en appel dronningens forkærlighed for den fynske stiftsby, fra dronning Christine afgjordes sagen imidlertid hvor hun fra sommeren 1504 til sin død i december 1519 af pave Leo X, der fastslog at kongens begra- 1521 havde sin foretrukne residens.28 Beslutningen velse i Odense skulle respekteres lige såvel som dron- om at prioritere Odensekirken frem for Christian I's ningens eget ønske om selv at hvile samme sted.30 mausolæum, Helligtrekongers kapel i Roskilde dom- 1521 blev dronning Christine selv hæderfuldt bisat kirke, synes at være truffet relativt sent i kong Hans' 'efter gammel skik' i sin udvalgte grav (jfr. også s. regeringstid.29 1511 turde valget dog have været en 718ff., 728). afgjort sag, siden prins Frans, kongeparrets yngste Inden for de første årtier af 1500'erne blev kloster- 1772 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER kirken overdådigt udstyret, utvivlsomt med det ho- nige sognemænd til †S. Albani kirke samme år fik vedformål at udgøre en værdig ramme omkring de overladt klosterkirken som erstatning for den ned- kongelige gravminder, omfattende dels enkle sten lagte middelalderlige sognekirke (s. 1730).35 I sin æn- foran højalteret, dels en række mindetavler på korets drede status var kirken både økonomisk og admini- vægge (jfr. også s. 718-40). Peder Olsen fastslog i sin strativt uafhængig af Gråbrødre Hospital. Fra den Danorum gesta (o. 1535-45), at dronningen havde for- nedlagte S. Albani kirke overførtes som indtægtskil- øget og udsmykket stedet (dvs. Gråbrødre kirke) der landsbyerne Bolbro og Hunderup, hvortil kom med overdådige bygninger og alle slags kirkelige midler fra begravelser - indtil o. 1560 fortrinsvis i prydelser (»quem locum ipsa Christina auxit & de- kirkens indre, da kirkegården 1551 betegnedes som coravit ædificiis sumptuosisque omnibus ornamentis 'meget forgravet', og ingen derfor måtte begraves ecclesiasticis«).31 Hermed turde hentydes dels til en her i 10 år.36 I kirkelig henseende betjentes klosterkir- ombygning af kirken, som en nærlæsning af de efter- ken af en sognepræst og en kapellan, sidstnævnte ladte bygningsprospekter og -planer lader ane (s. også knyttet til hospitalets kirke. Præstekaldet tildel- 1798f.), dels - og vel især - til en storstilet fornyelse tes 1541 bispetienden af Lumby sogn, fra 1551 en ind- eller supplering af kirkens inventar (s. 1805). Som den tægt af Skamby sogn og suppleredes 1565 for en tid kunstnerisk hovedansvarlige, i det mindste for den med Åsum kirke som anneks. inventarmæssige fornyelse, er det nærliggende at I videreførelse af den ældre tradition var klosterkir- fremhæve dronningens hofkunstner fra Lübeck, ken endnu i det første århundrede efter reformationen Claus Berg. søgt af både den fynske adel og af fremtrædende 1559 føjedes Christian II's grav til forældrenes og medlemmer blandt byens borgerskab. Kirken beteg- broderens (jfr. s. 729). Hvorvidt han selv i sin re- nes således med rette af Johannes Lindbæk (1914) som geringstid medvirkede aktivt ved eller i det mindste »et rent Mausolæum for Mænd og Kvinder, som samtykkede i gravkorets udsmykning, er ikke arki- havde spillet en Rolle paa Fyn og i dets Hovedstad«.37 valsk bevidnet, men må sluttes indirekte. Den om- Blandt de mest navnkundige var Christian Ill's kans- stændighed, at han lod sine to små sønner, Maximi- ler, Johan Friis, der 1540 lod udføre en mindesten for lian og Fillip, begrave i Gråbrødre kirke i Køben- sine forfædre, som siden 1300'ernes slutning havde havn, demonstrerede bl.a., at han delte sine forældres fundet hvile her. Som det fremgik af denne, ønskede velvilje over for gråbrødrene.32 På samme måde må han også selv at få sin grav på dette sted (s. 1841). En man antage, at kongen var indforstået med - sammen særlig herskabsstol med familiens våbener bevidnede med sin familie - selv at skulle hvile i Odense, hvor ligeledes hans tilknytning til kirken (s. 1820). På kongeparrets våbener indledte den heraldiske ane- samme måde sørgede storkøbmanden Oluf Bager i række for kong Hans på korets sydvæg (s. 1814), og sine velmagtsdage for sin egen og familiens ihukom- hvor hans og gemalinden, Elisabeth af Habsburgs melse med fornemme gravminder (siden overført til portrætter sammen med billedet af deres ældste søn, S.Hans kirke, jfr. s. 1414ff., 1421A, 1451f., 1457). Hans, smykkede høj altertavlens predella (s. 500f.). Blandt øvrige notabiliteter, der enten valgte kirken Endelig havde en fremtrædende gravplads siden 1521 som begravelsessted eller lod den smykke med in- stået ledig i gulvet foran højalteret ved kong Hans' ventar, var Fyns første evangeliske superintendent, højre side som en pendant til dronningens grav mod Jørgen Jensen Sadolin (jfr. s. 803) samt adskillige re- nord. Koret var dog ikke i de følgende år forbeholdt præsentanter for byens rådsaristokrati, borgmestre de kongelige begravelser. Således gravlagdes Peder og rådmænd. En række af disse fungerede endvidere Lykke (†1535) nord for alterpodiet, dvs. tæt ved den som kirkeværger på samme måde som guldsmeden førnævnte grav, selvom en sten først synes udført Gregers Hansen, der i lighed med sin kollega, Hans godt en halv snes år senere (s. 1842). Poulsen Sperling, lod sig begrave i kirken. I tiden op imod reformationen synes Odenseklo- Beslutningen om 1618 at lægge Gråbrødre kirkes steret længe at have holdt stand mod de nye rørelser. sogn til den økonomisk betrængte domkirke (jfr. s. 1535 afholdtes som nævnt kapitel i Odense, det sidste 81f., 701ff.) blev skelsættende for kirkebygningens i ordensprovinsen Dacia, og endnu 1537 skænkede senere skæbne. De faste tiendeindkomster fra Bolbro Mogens Bille en sjælegave til klosteret i form af en og Hunderup mv. henlagdes nu til S. Knuds kirke, række naturalier.33 Kort efter må munkene imidlertid bortset fra mindre indtægter, der knyttedes til hospi- have forladt stedet. Det kongelige gavebrev af 27. talet og forbeholdtes dækning af klosterkirkens be- okt. 1539, der stadfæstede klosterets omdannelse til et hov. Bygningen karakteriseredes i øvrigt som 'gan- hospital (jfr. s. 1559), fastslog da også, at 'munkene, ske let' at holde ved lige som den fjerde længe i Ho- der udinden vare, (nu) er udkomne'.34 Mens en kirke- spitalsgården, eftersom der var 'ingen udbygning el- sal indrettedes i klosterets østfløj for det nye hospitals ler korskirke (dvs. tværskibe) derhos'.38 Man valgte beboere (s. 1559ff), opnåede klosterkirken en særlig dog at se bort fra et oplagt problem, der var aktuelt funktion, da byens borgmestre, rådmænd og de me- ved begravelser i klosterkirken, nemlig at gravene †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1773

Fig. 3. Udsigt fra kirkens indre gennem interimsporten i søndre sideskib (s. 1856, note 126) mod syd - i retning mod domkirken, S. Knuds kirke. Dat. 12. juli 1817. Tegning i NM ved J. Hanck. - View from the interior of the church through an interim door towards the south - in the direction of S. Knud's church.

straks fyldtes med vand, når man gravede 1-1½ alen gerne medvirkede personalet ved de øvrige bykirker. (ca. 63-94 cm) ned i jorden (s. 703). Hvad angik kir- Selve koret med de kongelige begravelser anbefaledes kens praktiske funktion, bestemtes den i første række holdt tillukket, med mindre kongen »icke udj Frem- til prædikenbrug for hele byen - på samme måde som tiden ville haffve dennom till nogenstedt transfere- tidligere domkirken - med lejlighedsvise gudstjene- ret«.40 Kirken - og herunder også koret - var dog ster, dog uden altergang.39 Til betjening af kirkegæn- fortsat åben for begravelser, selvom der nu var langt 1774 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER imellem disse (jfr. s. 1825f.). 1623 registreredes korets adskillige ruder, 'så at vinduerne på nordsiden ud monumenter og deres indskrifter af præsten ved Ho- mod hospitalets kirkegård var næsten udblæst'.46 For spitalskirken, Lorentz Widdow, til oldgranskeren at kirken 'årligt kunne vinde en liden revenue', fore- Ole Worm (PræsteindbWorm). slog man 1735 at lade stolestaderne og kirkens gulve Efter 1618 administreredes Gråbrødre klosterkirke istandsætte, således at der kunne indtjenes en sum på af hospitalet, hvilket betød, at den i praksis fortsat stoleudlejning.48 stod under borgmester og råd som byens ejendom. Frederik V's besøg i Odense 17.-19. maj 1748, der Ugedagsprædikenerne fortsatte til 1739; herefter af- navnlig fik gennemgribende følger for domkirken holdtes alene prædikener i fastedagene.41 Endvidere (jfr. s. 312f., 416f., 708f.), satte sig også spor i Grå- holdtes her også tyske gudstjenester, før S. Hans brødre klosterkirke. Efter kongens udtrykkelige øn- kirke 1707 officielt blev garnisonskirke (s. 1223). Så- ske indledtes 1749 en hovedistandsættelse af bygnin- ledes kaldtes hr. Hans Magnussen 1670 'fordum tysk gens ydre, herunder af tag, mure og vinduer. Året præst her', ligesom kirkegården 1659 benævntes efter fulgte reparationen af inventaret, deriblandt af »Graabrüderne Kirchhof oder Teutschen Kirchhof.«42 altertavlen (jfr. s. 519f.). Hertil kom opsætning af nye I 1700'erne og ved starten af 1800'erne fungerede kir- stole i koret og et pulpitur i kirken.49 Udgifterne på i ken endvidere lejlighedsvis som vikarkirke for byens alt knap 1600 rdl. afholdtes af hospitalet, der 'Gud ske øvrige sogne, når de respektive kirkebygninger var lov er i den stand, at det kan tåle udgiften'.50 1751 var under istandsættelse, senest 1801 for Vor Frue kirke. istandsættelsen afsluttet, og kirken betegnedes nu af I løbet af 16- og 1700'erne var reparationer af byg- biskoppen som en af de smukkeste kirker i landet.51 ning og inventar begrænset til det mest nødvendige. Kort efter, o. 1760, besøgtes kirken af to antikvarer, 1635 påbød et kongebrev, at kirkespiret, der 'for kort arkivtegneren Søren Abildgaard (Abildgaard) og den tid siden' var nedtaget på grund af brøstfældighed, odenseanske gransker, Christian Brandt (Brandt), der navnlig mht. blytækningen, skulle genopsættes med begge efterlod værdifulde tegninger og notater vedr. tilskud på 250 sletdaler fra hospitalet.43 1650-51 gen- kirkens monumenter og korets indretning (jfr. også nemførtes en istandsættelse af både mure, hvælv, vin- s. 462). duer og tag samt af udvalgte inventargenstande.44 To Forfaldet tiltog dog støt i det kun sjældent an- synsforretninger, afholdt 1676 og 1681, fastslog yder- vendte kirkerum. 1791 måtte mureren således afbanke ligere mangler og anbefalede, at disse snarest muligt mos på vægge og piller, både i kor og skib, samt blev afhjulpne, for at 'bekostningen ikke siden skulle reparere kalkbeklædningen (jfr. også s. 520).52 1796 blive alt for stor'.43 Kort forinden, o. 1678, var et meldtes det, at tårnet var revnet, og kirkebygningen hvælv i koret faldet ned og havde forårsaget skader på nu i øvrigt var så forfalden, at den næppe ville kunne altertavlen (s. 518). I sin embedstid som biskop og istandsættes uden store omkostninger.48 Et forslag dermed som leder af hospitalets direktion (1677-1703) 1798 fra det filantropiske selskab »til tabte Medbor- forsøgte Thomas Kingo aktivt at forbedre forhol- geres Redning« om at anvende bygningen i forbin- dene, og han lod bl.a. 1691 tårnuret istandsætte til delse med »et proevincial Fengsels Opretning og Or- glæde - som han selv fremhævede det - for fattiglem- ganisering« vandt imidlertid ikke gehør.53 merne, der 'længes i deres ve og vånde at vide ti- Foråret 1801 var klosterkirken for en kort tid ramme merne om natten'.46 I disse år registreredes indskrif- om gudstjenester i forbindelse med Vor Frue kirkes terne på klosterkirkens inventar og gravminder af istandsættelse. Herefter synes man definitivt at have brødrene Bircherod (Bircherod, Monumenta), lige- opgivet bygningens kirkelige anvendelse. 1802 brug- som Peder Hansen Resen foretog tilsvarende opteg- tes den til opbevaring af et lager af skarpe patroner,54 nelser (Resen, Fyn, jfr. også s. 633, note 4). Repara- og 1804 fastslog kancellipræsident Frederik Juul Kaas, tioner i kirken var fortsat begrænset til det kun at den på grund af forfald næppe burde benyttes til strengt nødvendige, som det 1719 udtrykkeligt un- gudstjenester. Tilstedeværelsen af de kongelige derstregedes af hospitalsdirektionen. Dog valgte man grave, hvilket tidligere havde været fremhævet som dette år at gennemføre en større istandsættelse, bl.a. relevant argument for kirkens bevaring, betragtedes af tårnet og spiret.47 Fornyelse af inventaret hørte der- ikke længere som et hindrende moment for en ned- imod til undtagelserne. O. 1705 anskaffedes dog nyt rivning, hverken for lokaladministrationen eller for altersølv, tilvejebragt gennem et lotteri, mens kirken den centrale styrelse i København, dvs. for hospita- fra Hesselagergård 1729 overtog to klokker og et se- lets direktion, Stiftsøvrigheden og Danske Kancelli. jerværk.44 Men manglerne var fremdeles meget iøj- Endnu mindre skønnedes Claus Bergs altertavle at nefaldende, ikke mindst 1730, da gulvet ved sydsiden kunne motivere vedligeholdelsen af 'et ophævet af alteret omtaltes som 'ganske opbrudt og stenene munkeklosters kirke' (jfr. også s. 520). Inden for tids- borte, kirken til stor skade for én og anden fremmed, rummet december 1804 - februar 1805 blev den første som derefter kommer for at se altertavlen'. Vindu- hindring ryddet af vejen ved optagningen af de kon- erne var også i en elendig stand; således manglede gelige skeletter og deres overførsel til S. Knud (jfr. s. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1775

Fig. 4. Kirken set fra sydvest. Dat. 11. maj 1817. - »Dagen efter faldt Taarnet og knuste Hospitalskirken«. Tegning i NM ved J. Hanck. - The church seen from the south-west the day before the tower collapsed.

520, 720f.). 19. juli 1805 faldt den officielle dom over ninger, nedskrevet hhv. umiddelbart før og efter den middelalderlige klosterkirke, der befaledes ned- rummets tømning, dels klokker Morten Kisbyes lagt og fjernet. Nedbrydningen skulle i henhold til (†1799) beskrivelse af kirken (Kisbye), forfattet i hans Stiftsøvrighedens forslag foregå successivt, idet ma- senere år, dels en opremsning af beholdningen, ned- terialerne kunne afhændes ved årlige auktioner.55 fældet 9. apr. 1818 bagest i Kirkebogen for S. Hans Umiddelbart efter synes man at være skredet til kirke (1757-1814) (Kirkebog).60 handling. Da antikvaren Rasmus Nyerup august 1805 Efter kirkens tømning synes tanken om at genan- besøgte kirken (jfr. ndf.), var man allerede i gang vende bygningen til offentligt brug, f.eks. til tugt- med at opbrække gulvet og omstyrte gravmælerne, hus, kornmagasin eller provinsialtøjhus, på ny at »saa der saae ud som i Jerusalems Forstyrring«.56 Fe- være nævnt, og stiftsbygningskonduktør Johan bruar-marts 1806 fastlagde hospitalsdirektionen en Hanck udarbejdede i den forbindelse tre forskellige plan for det videre arbejde, omfattende en nedbryd- prospekter med tilhørende grundrids (jfr. også s. ning af spir og tømmerværk 'indtil muren på tårnet', 1783f.).61 Planerne skrinlagdes dog atter.62 Da Dan- en afmontering af inventaret og optagning af kirkens mark 1807 trådte ind i krigen mod England, blev den gravminder samt salg af de nedbrudte materialer ved videre nedbrydning for en tid stillet i bero. Dog en række offentlige auktioner.48 21. marts 1806 afhæn- valgte man samme år at fjerne blybeklædningen på dedes kirkens stole og pulpiturer;57 30. april fulgte kirkens 15 piller til brug for fremstilling af skarp am- salget af epitafier, gravsten, altertavle (jfr. s. 520), munition, mens kirken nu fik funktion som lazaret, prædikestol og lysekrone m.m. (Auktionsliste),58 og eksercérhus og depot for krigsmateriel, både for lan- 18. juni solgtes materialerne fra kirkens spir samt de dets eget militær og for de fremmede franske og fem klokker.59 En samlet redegørelse over inventarets spanske tropper,63 og der var i kirken ifølge beskri- og gravmindernes skæbne synes ikke at være ned- velsen 1818 i Kirkebog (jfr. ovf.) en idelig trommen og fældet. Så meget desto mere værdifulde er to beret- piben. En øjenvidneskildring fra 1813 ved historike- 1776 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER ren Christian Molbech fastslog den trøstesløse status. nen underretning herom'.68 I særlig grad skulle op- Udvendig var taget delvist afrevet, tårnspiret ned- mærksomheden henledes på hemmelige gange eller brudt, vinduerne sønderslåede, kirkedørene bortfjer- indemurede ting.69 Allerede 22. april kunne Mülertz nede, og hælvingerne revnede på grund af nedsivende rapportere tilbage til kommissionens sekretær, Chri- vand. Alt henlå som en stor ruin, som til gengæld for stian Jürgensen Thomsen, at man foreløbig kun hvert år, der gik, vandt i malerisk skønhed med fro- havde nedbrudt tagværk og hvælv foruden våben- dig vækst af træer og buske på de smuldrende mure, huset, hvor en bygningssten (jfr. s. 1802) blev frem- og - betragtet i et overordnet, æstetisk perspektiv - draget. Efterretninger om et fund af en indemuret som et motiv, der efter beretterens mening fortjente pen og noget hensmuldret papir, som omtalt i samti- at aftegnes. Denne opfordring skulle Johan Hanck da dens presse, betegnede han dog kun som fabler.70 En heller ikke sidde overhørig (jfr. fig. 2 passim). Ind- samlet redegørelse fra Mülertz' hånd er forgæves søgt vendig var forstyrrelserne endnu mere synlige, og en i Oldsagskommissionens arkiv.71 Derimod er nedriv- sammenligning med hunnernes og vandalernes frem- ningens forskellige faser dokumenteret i et antal pro- færd eller med de franske revolutionsfanatikeres ra- spekter af Johan Hanck (jfr. ovf. og s. 1783).72 Under sering af S. Denis ved Paris randt straks Molbech i nedbrydningsarbejdet maj 1817 styrtede et parti af pennen. Selve kirkerummet brugtes som oplagssted tårnmuren sammen og anrettede store skader på Syge- for krigsredskaber, mens koret var fyldt med solda- stuekirken (jfr. s. 1562). Det videre arbejde i løbet af tersenge.64 sommeren 1817 lader sig følge gennem Hancks pro- Arbejdet med selve kirkebygningens nedbrydning spekter. 16. sept. 1817 kunne guvernøren meddele, at blev først genoptaget efter krigen, antagelig på initia- klosterkirkens nedrivning nu for størstedelen var til- 73 tiv af guvernøren, prins Christian Frederik (Christian endebragt, og 1818 var alt nedbrudt. VIII), der marts 1816 havde noteret sig, at der efter 11 Af de store mængder murbrokker og grus brugtes år endnu intet var sket, således at kirken i dens nu- en del som opfyldningsmateriale i to damme, Jom- værende tilstand 'står som en skandale for efterkom- frudammen og Kattedammen på Munke Mølle Ø.74 merne, ja endog til fare for den, hvis vej falder forbi Ved afslutningen stod dog som planlagt endnu kir- samme'.65 En fast plan for nedbrydningen blev her- kens nordmur i en højde af seks alen; bevaret var efter lagt, idet man nu anbefalede, at arbejdet gen- endvidere nederste stokværk af tårnet, der tjente som nemførtes på én gang, dog med bevaring af den side sakristi for Sygestuekirken. Af bygningsfragmenter af kirkens grundmur, der vender mod hospitalet havde man udtaget seks kapitæler, som 1833 sendtes (dvs. kirkens nordmur), som et hegn. Da våbenhuset til Oldsagskommissionen (jfr. s. 1793). Herudover benyttedes til hospitalets brandsprøjte, skulle en omtaltes samme år andet byggemateriale, som lå eventuel køber af materialerne forpligtes til at opføre hengemt på et loft.75 Endnu 1851-53 afhændedes di- et nyt. Efter kirketomtens rydning foresloges - bl.a. verse gamle materialer på auktion, mens biskop En- til sikkerhed i tilfælde af ildsvåde - to gader anlagt gelstoft så sent som 1858 anførte, at enkelte andre hen over grunden hhv. fra hospitalets præstebolig til spredte levninger forevistes hist og her.76 1821 fore- gaden ved degneboligen og fra hospitalets indgang til sloges kirketomten og en del af kirkegården udlagt Lille Gråbrødrestræde. Johan Hanck blev pålagt dels som et offentligt torv og markedsplads, betegnet at opmåle bygningen (jfr. fig. 46) og vurdere om- Gråbrødre Torv (senere Gråbrødre Plads), og man fanget af materialer, idet kirken opdeltes i et antal afsluttede en akkord om istandsættelse af brolægnin- parceller, dels at varetage arbejdets praktiske gen- gen af kirkepladsen mellem de to nye portindkørsler nemførelse. En auktion over bygningsmaterialer og til hospitalet.77 tømmer afholdtes 28. nov. 1816, men måtte gå om, Af nedbrydningsmaterialerne opførte bogtrykker da der savnedes fordelagtige bud, og fristen for ned- Søren Hempel 1824 på pladsen ved sin bolig (Jern- rivningen af »Det af Graabrødre Kirke endnu tilbage- banegade nr. 1-3) et observationstårn, meget ram- værende Skrog« forlængedes til november 1818.66 mende kaldt »Gråbrødrelille«.78 Det var antagelig 17. marts 1817 afsluttedes auktionen omsider, og hele ved denne ejendom, der 1844 overtoges af boghand- ruinen erhvervedes af tømrermester og brandinspek- ler, senere kancelliråd Jens Frederik Helm Petersen, at tør Hans Langhoff.67 En forespørgsel til Oldsags- arkitekten Vilh. Haugsted 1862 under udgravning af kommissionen 8. april 1817, om hvorvidt der stadig kælderen til en planlagt nybygning (Jernbanegade nr. fandtes bevaringsværdige genstande fra kirken, kan 3) mod Gråbrødre Plads fandt levn af ligsten og hvæl- muligvis have ansporet kommissionen til to dage ef- vingssten, sidstnævnte efter hans mening stammende ter at udpege adjunkt Anders Faaborg Mülertz, for- fra spidsbuede korshvælvinger og alt antagelig hidrø- fatter til en udførlig beskrivelse af Claus Bergs alter- rende fra klosterkirken.79 1871-72 opførtes på selve tavle (jfr. s. 463), som den mest 'skikkede og kyndige kirketomten en ni fag lang bygning i to etager efter til at have indseende med, hvad mærkværdigt der ved tegninger af L. A. Winstrup og beregnet som hoved- nedtagningen måtte forekomme og give Commissio- bygning for Gråbrødre Kloster. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1777

Fig. 5. Kirken set fra sydøst. Dat. 4. maj 1817. Tegning i NM ved J. Hanck. - The church seen from the south-east.

Som tidligere nævnt (jfr. ovf. og s. 520) gik klo- zau, stenene over Johan Friis' aner (nr. 2, 9), over sterkirkens tømning, salget af inventar og gravmin- Valdemar Wonsfleth (nr. 1) samt over Søren Let og der samt den senere nedrivning langtfra upåtalt hen i rådmand Jørgen Hansen (nr. (†)2, †26).80 Da disse mo- offentligheden. Rasmus Nyerup noterede 1805 som numenter et halvt år senere var udbudt til salg, blev anført med vemodighed, hvordan »det var besluttet i tre heraf (Sadolin, Frost, Rantzau) som særligt be- Gudernes Raad, at Graabrødre-Kirke (...) ikke læn- varingsværdige tilbageholdt af hospitalsdirektionen, gere skulle være til«. Samtidig appellerede han dog vel netop under indtryk af Nyerups kommentar.81 På fortrøstningsfuldt til »den virksomme Biskop (Peder) samme måde synes reaktionerne, både fra Nyerup og Hansens bekjendte oplyste og patriotiske Tænke- andre, mod salget af Claus Bergs altertavle i foråret maade«, der nok ville redde udvalgte mindesmærker 1806 at have reddet denne fra ødelæggelse (s. 520). fra undergang, heriblandt gravminderne over Fyns Den fynskfødte antikvars bekymring for de odense- første lutherske superintendent, Jørgen Jensen Sado- anske monumenters videre skæbne gav i øvrigt næ- lin og klosterkirkens sidste katolske og første evange- ring til hans visioner om et dansk Nationalmuseum, liske præst, Jacob Frost. Bevaringsværdige forekom beslægtet med det af Alexandre Lenoir grundlagte ham desuden epitafiet og gravstenen over Gert Rant- Musée des Monuments Françaises i Paris.82

Danmarks Kirker, Odense amt 113 1778 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

†Middelalderlige altre. Oplysninger om klosterkir- kens altre er få og usikre. En nu tabt alterliste, efter sammenhængen at dømme nedfældet efter 1549 og overleveret dels i afskrifter fra 1700'ernes første del, dels trykt i en reduceret version i Pontoppidans Dan- ske Atlas,88 opregner i alt fem altre i klosterkirken: Helligtrefoldigheds alter, S. Lauridsis alter, S.Jakobs alter, Kalente alter og S. Anne alter. Da der imidlertid for to af disse (Helligtrefoldigheds alter og S. Anne alter) er navnesammenfald og for et enkelts vedkom- mende (S. Anne alter)89 også brugersammenfald med altre, nævnt under S. Albani kirke, kan der enten være sket en sammenblanding af klosterkirkens og den gamle sognekirkes altergods, der efter 1539 ad- Fig. 6. Aftryk af konventsegl, nr. 1, 1300'erne (s. ministreredes af førstnævnte kirke (jfr. ovf.), eller 1779). Efter Jacob Bircherod. - Impression of the monaste- den sekundære navneidentitet mellem de to kirker ry's seal, 14th century. (jfr. s. 1733) kan have medført, at samtlige altre, op- rindelig hjemmehørende i sognekirken, i den senere alterliste fejlagtigt er blevet opregnet under Grå- Hovedparten af inventaret og beholdningen af brødre klosterkirke. I Danmarks Kirkers redaktion er gravminder fik imidlertid en sørgelig skæbne, som alle disse altre anført under †S. Albani kirke (s. 1733). flere øjenvidner berettede om. Kirkens stolestader og Mht. altrene for S.Jakob og S. Laurids (Laurentius) prædikestol genanvendtes til plankeværker og stakit- er der navnesammenfald og muligvis også identitet ter, mens fornemme gamle ligsten blev knust under med altre, i andre kilder nævnt under Vor Frue kirke vognhjul, der rullede hen over kirkegården, og om- (s. 1016). Endelig er der usikkerhed mht. et alter, til- huggedes til bro- og trappesten eller blev benyttet - hørende skomagerlavet, nævnt 1541 i forbindelse hvilket gjaldt stenene på de kongelige grave - til at med en rente på 5 mk., udlagt til skolemesteren, men omgærde et møddingsted med.83 For den unge uden angivelse af alterets placering. I betragtning af adjunkt Mülertz var disse ødelæggelser sørgelige vid- skomagerlavets nære tilknytning til klosterkirken nesbyrd om ånden i en tidsalder, der savnede respekt som bevidnet 1402 og 1516 kunne dette alter dog have for fortidens storhed og »for en til Guddommens Dyrkelse helliget Bygning«.84 Og samme toner an- slog Christian Molbech i sin klage over en vankundig samtid, der kastede vrag på de værdifulde historiske mindesmærker, mens man forsvarede »mangen et Monument over en rig Kræmmer eller Høker på As- sistenskirkegaarden, som dog Ingen vover sig at handle således med.« For Molbech kunne klosterkir- kens og dens historiske minders vanskæbne alene for- klares ved mangel på patriotisme. Et muligt økono- misk argument, dvs. den omstændighed, at den for- faldne kirke havde en kostbar istandsættelse behov, afvistes med henvisning til, at den foreløbige ned- brydning af tårnet allerede havde kostet mindst 500 rdl., mens bygningen blot med »en ringe Hielp paa Taget, endnu kunde have staaet i flere Aarhundre- der«.85 Forargelsen over kirkens nedrivning løb som en rød tråd gennem den lokalhistoriske litteratur in- den for de næste årtier, omend den i et enkelt indlæg fik en hvas, næsten perfid brod, rettet mod biskop Peder Hansen, der af historikeren J. P. F. Königsfeldt opnåede prædikaterne: »Kirkestormeren« og »Chri- 86 stian VII.s Pattebroder«. En mere velafvejet vur- Fig. 7. Aftryk af segl nr. 2 for klosterets gardian, dering, såvel af biskoppens adfærd som af ansvarsfor- 1400'erne (s. 1779). Gengivet efter Henry Petersen, delingen imellem de lokale og de statslige myndig- Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen, 1886. - The 87 heder, fremlagdes 1858 af biskop Engelstoft. seal of the monastery's prior, 1400s. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1779 været placeret her (jfr. s. 1770 og ndf. under Vor Frue sydmur, yderligere dele af våbenhuset samt funda- alter). menter af et porthus vest for kirken (jfr. ndf.). Der Vor Frue alter (højalteret). Indviet 1279 og atter 1343 afdækkedes desuden en række aktivitetsspor i form af til Vor Frue, med den formentlig senere tilføjelse »de affaldsgruber, stolpehuller m.m. ældre end klosteret. misericordia« (s. 1769). Antagelig har alteret også væ- Af undersøgelsens store fundmateriale kan fremhæ- ret indviet til S. Catharina, der 1519 anførtes som kir- ves en række formsten, der vel primært hidrører fra kens navnehelgen (s. 1769). Det er muligt, at skoma- kirken og for de væsentligstes vedkommende be- gerlavet, der betegnedes Vor Frues Kompagni og handles i sammenhæng med denne, samt fund fra kir- som nævnt ovf. havde en nær forbindelse til kloster- kegårdens grave (se ndf.). kirken, har haft tilknytning til enten dette eller til et Møntfund. Ved undersøgelserne 1982 og 1990 frem- andet alter med samme indvielse.90 kom i alt otte mønter, hvoraf hovedparten var mid- Segl. 1) (Fig. 6), 1300'erne. Konventsegl, cirkulært, delalderlige.93 ca. 4 cm i diameter, med omløbende majuskelind- Sagn. Som vistnok tidligst omtalt 1684 hvilede der skrift: »S(igillum) conventvs fr(atru)m minorv(m) efter traditionen en forbandelse over dem, der ville othonie« (konventsegl for mindrebrødrene i Odense). flytte altertavlen. Det samme gjaldt klokken (jfr. s. I firpasindramning, flankeret af evangelistsymbo- 518).94 I lyset af begivenhederne ved altertavlens flyt- lerne, troner den velsignende Kristus over for Jomfru ning 1806 og kirkebygningens nedrivning fik det Maria. Kendt fra afskrift af dokument fra 1516 (s. førstnævnte sagn en aktuel tilføjelse. Det hævdedes, 1770).21 Seglet skulle - bortset fra størrelsen - svare at tavlen først kunne flyttes, når den (og også kirken) nøje til segl, anvendt 1402 (s. 1770).20 2) (Fig. 7), var næsten ødelagt, en spådom, der angiveligt gik i 1400'erne. Fra klosterets gardian kendes et spidsovalt opfyldelse ved overflytningen 1806. Og selvom alter- segl, ca. 4,3x3 cm, med omløbende minuskelind- tavlen blev istandsat ved overførslen til S. Knuds skrift: »sigillu(m) ga(r)d(ian)i ottoniensis« (Odense- kirke (1885-86), var den aldrig siden »bleven saa gardianens segl). Herpå er en fremstilling af Verdens- smuk, som den før var.«95 Den hovedansvarlige for dommeren med Nådens lilje og Straffens sværd ud- flytningen, 'en meget ond og ugudelig biskop' (dvs. gående fra munden. Ved hans fødder ses en knælende Peder Hansen) skulle være tæret hen efter kirkens figur, tilsyneladende i gejstlig dragt, sandsynligvis nedbrydning, og man påstod, at han gik igen på kir- gardianen; th. er vist et T-kors (Antonius-kors). kepladsen.96 Den 'ugudelige bisp' fik også i sin leve- Kendt fra et aftryk fra 1492.91 tid forbandelsen at mærke på anden vis, da han lagde På kirkegården blev ved udgravningen 1990 (jfr. en mængde smukt udhugne gravsten i sin hestestald ndf.) fundet en seglstampe (se s. 1782). nede i grebningen. Hestene fik først ro i stalden, da En arkæologisk undersøgelse i forbindelse med en stenene blev bragt tilbage til et andet helligt sted. Fra planlagt regulering og partiel beplantning af Grå- kirken skulle føre en løngang under åen til Nonne- brødre Plads indledtes 1982 med en mindre sonde- bakken, en forbudt kommunikationsvej mellem grå- 97 ring, der viste sig at berøre kirkens våbenhus, mens brødremunkene og benediktinernonnerne(!). Ifølge den egentlige udgravning gennemførtes 1990.92 Vedel Simonsen, Samlinger (1811) skulle to latinskole- Denne omfattede fortrinsvis det tidligere kirkegårds- disciple »for mange Aar siden« være gået ned ad en område syd for kirken og viste sig kun i mindre om- vindeltrappe i en af de sydlige piller til venstre for fang at blotlægge bygningsrester; disse kunne identi- korets nedgang, til den underjordiske gang, og aldrig ficeres som henholdsvis fundamentrester af korets være kommet op igen.

113* 1780 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Fig. 8. Plan af Gråbrødre kloster 1793 før ombygningen (s. 1560). Ca. 1:1000. Syd er opad. Landsarkivet for Fyn. - Plan of Greyfriars monastery 1793 prior to the alteration.

KIRKENS OMGIVELSER NOTER s. 1854

Klosteret er placeret i den nordlige udkant af var.99 Mod syd strakte grunden sig til Vester- Odenses middelalderlige bykerne (jfr. fig. 1 og gade, dog undtaget to grunde i sydvesthjørnet.100 s. 79, fig. 8), hvor det i dag indtager et område, Klosterkomplekset lå omtrent midt på grun- omkranset af Jernbanegade, Slotsgade og Asyl- den og syd og sydvest herfor var kirkegården gade samt Gråbrødre Plads. I middelalderen af- placeret; som sådan tjente også den søndre af de grænsedes det mod nord af Byens Bæk, den se- to gårde, der omkransedes af klosterfløjene (jfr. nere - nu rørlagte - Rosenbæk; bækken kan i s. 1565). Arealet øst for østfløjen, senere kaldet dette område have haft flere grene, og endnu Lammehaven, fandt sandsynligvis anvendelse 1767 var en del af arealet mellem bækken og som abild- og humlehave, mens hovedadgan- klosterbygningerne optaget af en stor dam.98 gen til klosteret, som ovenfor nævnt, var fra Også øst for klosteret var vådområder, der for Store Gråbrødrestræde gennem »Ageporten« i en dels vedkommende formentlig først er op- vest.101 fyldt efter dets nedlæggelse; mellem disse og Klosterets bygninger. Kirken udgjorde sydfløjen klostergrunden ligger Asylgade, der formentlig i det omfattende anlæg (fig. 8), der i middelal- er identisk med middelalderens »Gråbrødre derens løb voksede frem nord for kirken, og i Stentestræde«. Klosterarealet begrænsedes mod sin endelige skikkelse omsluttede to rektangu- vest af Store Gråbrødrestræde (»Gråbrødre Age- lære gårde.102 Af klosterfløjene var den østres stræde«), ad hvilket hovedadgangen til klosteret søndre halvdel formentlig ældst og opført i ti- †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1781

Fig. 9. Plan af Gråbrødre kloster 1796 efter ombygningen (s. 1561). Ca. 1:1000. Syd er opad. Landsarkivet for Fyn. - Plan of Greyfriars monastery 1796 after the alteration.

den hen mod 1300'ernes midte i tilknytning til dre sideskib (s. 1800 og 1802). En fløj ved kir- kirkens kor (s. 1796). Af relativt høj alder var kens nordvesthjørne var - i hvert fald for den også den vestre del af den mellemfløj (fig. 8), østlige dels vedkommende - middelalderlig, der adskilte klosterets to gårde.103 O.1400 blev muligvis endog ældre end den tilstødende del af den søndre gård lukket ved opførelse af endnu kirken (s. 1796). Den udgjorde forbindelsen en mellemfløj - i forlængelse af ovennævnte fra mellem klosterets vestre korsgang og kirken dens østgavl frem til østfløjen - og bundet sam- samt indeholdt klosterets hovedport. men ved korsgange mod øst, nord og vest (s. Klosterets kirkegård må formodes at være ta- 1797). Den nordre gård omkransedes af tre fløje, get i brug samtidig med dets oprettelse104 og var hvoraf den østre var en - muligvis kun lidt yng- i brug omtrent frem til kirkens nedlæggelse. re - forlængelse mod nord af klosterets østfløj i Dens afgrænsning registreredes ved den arkæo- søndre gård. Vestfløjens nordligste del stod op- logiske undersøgelse 1990 kun vest for kirken, rindelig frit og blev først i senmiddelalderen for- hvor nordgrænsen faldt sammen med sydsiden bundet med de øvrige bygninger ved en for- af en ca. 2 m bred brolægning langs portfløjens længelse mod syd og opførelsen af en nordfløj, sydfacade. Denne brolagte vej eller sti udgjorde skudt ind mellem den nordre ende af øst- og formentlig ovennævnte hovedadgang fra Store vestfløjen.103 Blandt de sidst tilkomne dele af det Gråbrødrestræde frem til klosteret og dets egentlige klosteranlæg - fra de første årtier af kirke, henholdsvis til porten østligst i portfløjen 1500'erne - var uden tvivl den søndre kloster- og til kirkens hovedindgang midt i vestgavlen. gang, der på et tidspunkt efter reformationen På kirkegårdsområdet syd og vest for kirken ombyggedes og inddroges i kirken som et nor- afdækkedes ved undersøgelsen 1990 i alt 498 1782 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

kranium, i udgravningssituationen bestemtes som en mønt.109 Fra kirkegårdsområdet, for- mentlig oprindelig nedkastet i en grav, stammer en halveret cirkulær *seglstampe med majuskel- indskriften »* S' CHRISTIA (...) I(?)S'« og et skjold, som er tværdelt - eventuelt af vandret bjælke.110 Stampen dateres af udgraveren til den senere del af 1300'erne. Fra *rosenkranse, nedlagt i gravene, stammer hovedparten af i alt 322 per- ler af glas, agat, rav, ben og flettet bronzetråd samt fire helt eller delvist bevarede ravkors.111 Hegn og indgange. Klosterområdet hegnedes til alle sider af mure, der i en vis udstrækning tillige har dannet afgrænsning for kirkegården. På Brauns og Hogenbergs kort over Odense fra 1593 (fig. 1) ses i alt tre indgange til kloster- og kirkegårdsområdet. Længst mod vest (jfr. ovf.) »Ageporten« og mod sydøst en muret port, der førte fra den senere Asylgade enten til kirkegår- den eller klosterhaven øst for klosteret, Lamme- haven. En adgang til kirken og kirkegården ret ud for kirkens våbenhus, for enden af Lille Grå- brødrestræde, anlagdes formentlig efter at råd- mand Henneke Schermer 1346 havde testamen- teret en grund til klosteret syd herfor 'som gen- nemgang til kirken' (jfr. s. 1770). Kirkegårdsmuren, som 'en vogn havde påkørt', Fig. 10. De fire korsgangsfløje omkring søndre klo- repareredes 1629-30 af Niels Jespersen murme- stergård (s. 1797, 1800 og 1802). Kirken med søndre ster.44 Et plankeværk, der sandsynligvis adskilte korsgang opad. Tegning i KglBibl ved Chr. Brandt kirkegården og Lammehaven, opsattes 1698 af o. 1760. - The four cloisters surrounding the southern monastery yard. Drawing c. 1760. Niels Hansen Møller fra 'Gråbrødre kirkes klokketårn' hen 'til den bestående gamle mur'.44 En muret kirkegårdsportal, der tjente provsten, hr. Anders, som adgang til kirken, repareredes grave,105 der dateringsmæssigt fordeler sig på 1629-30 af Jacob murermester i Odense, som hele kirkegårdens funktionsperiode. Antallet af ommurede portalens overdel. Heri anbragtes begravelser i trækister er overraskende stort, den ene af to kirkeriste, der omtales samme år, da idet der i hen ved halvdelen af gravene konsta- blandt andre provsten betaltes for levering af træ teredes spor af sådanne. I 2-4 af disse grave regi- til dens ramme, som udførtes af Niels Jørgensen streredes trapezformede kister,106 mens to grave tømmermand.44 indeholdt såkaldte tremmekister.107 I én grav be- På kirkegården stod sandsynligvis et benhus, stod 'kisten' blot af et trælåg nedlagt på sten idet der 161944 brugtes brædder og søm til af- langs ligets sider.108 En af gravene indeholdt dækning af »Beenkiisten«, mens håndværkerne muligvis en Karonsmønt(?), idet en genstand, der 1650 murede væggene og 'stenede' fodstykket lå umiddelbart oven på overkæben af det knuste på samme.44 †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1783

Fig. 11. Kirken set fra syd. Dat. 19. april 1817. Tegning i NM ved J. Hanck. - The church seen from the south.

BYGNING NOTER s. 1854

Indledning. Et alter, indviet 1279 (jfr. ovf.), må have skibets nordside dækkedes af en korsgang i to stok- stået i en interimskirke, der i 1300'ernes første halvdel værk, hvilken senere - sandsynligvis først efter mid- afløstes af den 1817-18 nedrevne klosterkirke. Denne, delalderens slutning - inddroges i kirken som et nor- der bestod af et langhus med polygonal østafslutning dre sideskib. En række ændringer af og tilføjelser til og et samtidigt sideskib i syd, var formentlig påbe- kirkebygningen var uden tvivl sket på foranledning gyndt o. 1300 og blev fuldført hen mod 1300'ernes af dronning Christine (†1521). Et våbenhus på skibets midte, indviet 1343. En til klosteret hørende østfløj sydside, der i den overleverede skikkelse hidrørte fra var sandsynligvis planlagt allerede ved korets opfø- renæssancen, har sandsynligvis i vid udstrækning væ- relse og var formentlig - for den søndre halvdels ved- ret en ombygning af en senmiddelalderlig forgænger. kommende - påbegyndt eller endog fuldført inden Omend der - både før og efter at beslutningen om kirkebyggeriets afslutning. Omtrent samtidig med kirkens nedrivning var truffet - kun vistes ringe for- skibets fuldførelse omkransedes klosterets søndre ståelse for dens antikvariske værdi,112 eksisterer der gård af korsgange i øst, nord og vest; de førstnævnte i dog et for tiden og efter omstændighederne relativt tilknytning til henholdsvis øst- og tværfløjen, mens righoldigt tegningsmateriale, der udgør hovedkilden til sidstnævnte var fritliggende og forbandt tværfløjen udredningen af klosterkirkens bygningshistorie. Så- med kirkens nordvesthjørne og en her liggende port- ledes udførte adjunkt og bygningskonduktør Johan fløj, der kan have været ældre end kirkens skib. Hanck allerede 1806 tre opmålingstegninger, der ef- I senmiddelalderen - muligvis 1492 - føjedes et tårn terfølgende indsendtes til Danske Kancelli. Af disse 113 til korets nordside i hjørnet mod klosterets østfløj, og er bevaret to opstalter af hhv. øst- og vestfacaden, 1784 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Fig. 12. Kirken set fra sydvest - spiret er formentlig rekonstrueret. Tegning i NM ved J. Hanck 1816-17. - The church seen from the south-west - the spire is probably reconstructed.

mens den tilhørende plan tilsyneladende er forsvun- Kirkens kerne udgjordes af et tre fag langt, po- 114 det. lygonalt afsluttet kor og et seks fag langt hoved- Ifølge beslutning af »Commissionen for Oldsager« skib med et samtidigt sideskib i syd.119 Kirken blev opgaven med at følge kirkens nedrivning 1817 overdraget adjunkt Mülertz som særlig kunstforstan- var opført i en række mere eller mindre klart dig;115 en samlet beretning fra hans hånd synes dog udskillelige etaper - uden tvivl fra øst mod ikke bevaret (jfr. s. 1776). Umiddelbart før og sidelø- vest,120 men der kan næppe herske tvivl om, at bende med selve nedrivningen udførte Hanck 1816-18 det skete efter en samlet plan, omend med ad- en række supplerende tegninger i form af prospekter skillige justeringer - og formentlig tillige hånd- visende forskellige stadier af denne.116 Kildeværdien af Hancks opmålinger og tegninger er stærkt skif- værkerskift - undervejs. Tydeligst var et skel tende. Planen og ikke mindst opstalterne synes rela- mellem kor og skib, der fortrinsvis gav sig til tivt nøjagtige, omend behæftet med nogle iøjnefal- kende ved en række arkitektoniske forskelle. 117 dende unøjagtigheder; prospekterne er af mere va- Men også inden for skibets rammer sås antyd- rierende karakter og udviser til tider adskillige fejl.118 ning af flere etaper; således synes den øvre del af højkirkens mure og de tilhørende hvælv i skibet †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1785

Fig. 13. Kirken set fra sydvest, sml. skitsen fig. 12. Tegning i NM ved J. Hanck 1816-17. - The church seen from the south-west, cf. the sketch fig. 12.

først opført efter en kort pause (sml. s. 1796); på ningselementer (jfr. korets vinduer). Kirkens højkirkens sydside sås endvidere en tydelig lod- fundamenter, der kun i begrænset omfang er på- fuge omtrent ved murens midte (fig. 11). vist arkæologisk, var uden tvivl på vanlig vis Kirkens plan, med det udelte langhus og ikke opbygget af rå kamp.121 mindst det asymmetriske skib med sideskib på Koret afsluttedes, som nævnt, i øst med en den 'frie' langside, dvs. den side der vendte bort polygon, der må betegnes som fem sider af en fra klosteranlægget, er på adskillige punkter ty- oktogon, idet langsidernes korte østfag skal op- pisk for tidens to tiggermunkeordener, francis- fattes som en del af polygonen; dette fremgår kanerne og dominikanerne (sml. s. 1796). tillige af korets overhvælvning (jfr. s. 1792), Materialer og teknik. Byggematerialet var, i hvor det seksdelte østhvælv medtager det den udstrækning det kendes, munkesten, dog nævnte korte østfag af langsiderne. Det højtrej- var enkelte detaljer af kridtsten; dette vides med ste sadeltag var afvalmet over polygonen. Mu- sikkerhed om hvælvsystemets kapitæler, men rene havde tilsyneladende ingen sokkel og af- kan også have været gældende for andre byg- sluttedes foroven af en falsgesims over en frise af 1786 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER små rektangelblændinger.122 Frisen var næppe spidsbuet åbning. Formen tyder på, at åbningen oprindelig, snarere senmiddelalderlig, og såvel var samtidig med koret; i så fald gav den op- denne som gesimsen hidrørte derfor sandsynlig- rindelig adgang fra området øst for klosterets vis fra en ombygning (jfr. ndf.). Fagdelingen østfløj til koret. Døren tjente senere som adgang markeredes i det ydre af stræbepiller, der brød til det i senmiddelalderen opførte tårn (sml. s. ovennævnte frise, men ikke gesimsen, og som 1798). Den vestlige døråbning, hvis detaljefor- lidt over vinduernes sålbænkhøjde havde en ind- mer ikke kendes, var sammenhørende med øst- kragning mod de tre frie sider (jfr. fig. 16 og fløjen og omtales i sammenhæng med denne (s. 26).123 Sydsidens vestligste stræbepille - på 1789). overgangen til skibet - indeholdt sandsynligvis Skibet havde to oprindelige døre. Den ene, i fra opførelsen en vindeltrappe (jfr. s. 1789). sideskibets 5. fag (fig. 11, 73), var spidsbuet og Kirkens skib var seks fag langt og fra opførel- havde dobbeltfals udadtil, enkeltfals indadtil.126 sen udstyret med et sideskib af tilsvarende Den anden, der var anbragt midt i hovedskibets længde i syd, mens nordsiden var anlagt i flugt vestgavl (fig. 15), var spidsbuet med tredobbelt med korets nordside. Sideskibet havde på ned- fals udadtil. Den sad i et murfremspring, der rivningstidspunktet selvstændigt tag, der mødte tillige omfattede det ovenover siddende, ligele- søndre højkirkemur umiddelbart under dennes des spidsbuede og mangefalsede gavlvindue (jfr. gesims (fig. 13), hvilket, sammenholdt med en ndf.). Fremspringet, der forneden var på ca. 1 række bjælkehuller nær gesimsunderkanten (fig. m, havde et mindre, vandret afsæt umiddelbart 11), uden tvivl svarede til det oprindelige for- over døråbningens top. hold. Murene rejste sig uden synlig sokkel, men Korets vinduer var høje, spidsbuede åbninger, muligvis med nogen rå kamp i murfoden (fig. der udadtil var falsede, indadtil smigede. De var 15-16),124 og afsluttedes foroven af en falsge- regelmæssigt anbragt midt i hvert fag, to i syd- sims. Sideskibets sydmur og vestgavlen fagdel- siden og fem i polygonen. Nordsidens to fag, tes af en række stræbepiller. De søndre, der rejste hvis ydre senere dækkedes af klosterets øst- sig uden afsæt, sluttede sig foroven til gesimsens fløj,127 havde mod det indre hver en vindues- underkant. Med hensyn til den østre pille, ved lignende blænding. Det kan ikke med fuld sik- sydøsthjørnet, er der en divergens mellem pla- kerhed afgøres, hvorvidt disse var egentlige, se- ceringen på Hancks plan125 og på hans prospek- nere tilmurede vinduer, eller prydblændinger, an- ter. På førstnævnte angives pillen placeret vin- bragt som pendanter til sydsidens vinduer af kelret på sydmuren i en afstand af ca. 2 m fra hensyn til rummets symmetri; sandsynligheden hjørnet, mens den på sidstnævnte flugter med taler dog for det sidste (sml. s. 1789).128 Ved kir- østgavlen. Førstnævnte placering — der umiddel- kens nedrivning havde alle vinduerne to murede bart forekommer besynderlig - var sandsynlig- lodposte, der forløb lodret op mod lysningens vis den korrekte (sml. trappeanlægget, s. 1789). spidsbuestik.129 Nordsidens to blændinger havde Vestgavlen havde tre piller, to i forlængelse af endnu o. 1760 - og formentlig helt frem til ned- midtskibets mure og en ved sideskibets sydvest- rivningen - bevaret en inddeling med stavværk, hjørne. Førstnævnte havde hver et afsæt lidt der må opfattes som en nøjagtig gengivelse af over midten - omtrent i højde med sideskibets korvinduernes oprindelige stavværk.130 Trods gesimsniveau - sidstnævnte nær toppen (fig. skitsepræget i den bevarede gengivelse (fig. 36) 15). Midtskibets vestre gavltrekant skyldtes hersker der ingen tvivl om hovedtrækkene. uden tvivl en senere ombygning, og dette gjaldt Blændingerne havde hver to lodposte, der for- også de kamtakkede gavlkonturer og - i en vis oven bar tre jævnhøje spidsbuestik. I den vestre udstrækning - sideskibets vestgavl (s. 1800). blænding var i disse indskrevet trekløverbuer, Døre og vinduer. I korets nordmur fandtes to der næppe heller har manglet i østblændingen døre, der begge kan have været oprindelige. Den eller i vinduerne. Herover var anbragt tre cir- østre fremtrådte indadtil som en dobbeltfalset, kelslag - to forneden og ét foroven - der hver †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1787 pla Reconstructed - 46. og 16 15, fig. sml. tegninger, Hancks afj. grundlag på 2001 Vedsø Mogens af tegnet og Rekonstrueret 1:300. Plan. 14. Fig. 1788 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Fig. 15. Opstalt af kirkens vestfacade. Tegning i Kunstakademiets Bibliotek ved J. Hanck 1806. - Western facade of the church. omsluttede en trekløverformet åbning. Lodpo- spidsbuestikkets underside. Postene, der forne- stene har sandsynligvis været af tegl, mens de den var indesluttet i en partiel tilmuring af vin- øvre, mere komplekse former både kan tænkes duet, var næppe oprindelige, men kan, som det udført i tegl131 og i andet materiale, f.eks. kridt- formentlig også var tilfældet i koret, afspejle en sten.132 oprindelig stavværksinddeling af lysningen. Sideskibets sydside havde i hvert fag, und- Fremspringet, der ved nedrivningen fremtrådte tagen dørfaget, et spidsbuet vindue, der udadtil med vandret overkant umiddelbart over vindu- var dobbeltfalset, indadtil smiget. Et vindue i ets top, havde mistet sin oprindelige afslutning sideskibets vestgavl havde uden tvivl oprindelig ved en senmiddelalderlig ommuring af gavltre- haft en tilsvarende udformning, men var i den kanten (jfr. s. 1800).133 Også skibets nordside overleverede form præget af senere ændringer var formentlig fra opførelsen udstyret med vin- med overdækning af et højtrejst fladbuestik. duer;134 disse kunne - under hensyntagen til ta- Et vindue i midtskibets vestgavl var, som get over en planlagt korsgang i ét stokværk - ovenfor nævnt, anbragt i et muret, ca. 4,75 m tænkes at have været højt placeret og udformet bredt fremspring midt på gavlen. Den store, som pendanter til sydsidens nedenfor omtalte spidsbuede vinduesåbning havde udadtil tre- 'triforier'.135 Eventuelle vinduer må da være luk- dobbelt fals og tre murede lodposte, der - som ket senest ved opførelsen af det øvre stokværk af ved korets vinduer - forløb lodret op mod klosterets søndre korsgang (s. 1800).136 †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1789

Fig. 16. Opstalt af kirkens østfacade. Tegning i Kunstakademiets Bibliotek ved J. Hanck 1806. - Eastern facade of the church.

Det kan ikke afgøres med fuld sikkerhed, opmålingen af kirkens plan (fig. 46) kendes hvorvidt tilføjelsen af klosterets østfløj var forbe- trappens nedre del, der her var udformet som en redt ved korets opførelse. Dog antyder det se- ligeløbstrappe med stigning fra syd mod nord nere tilføjede tårns placering, at der ikke da og havde adgang fra sideskibets indre ad en dør i fandtes nogen stræbepille mellem polygonfaget østvæggen helt mod syd. Trappeløbet oplystes og 2. korfag, hvilket kan skyldes, at korets af to enkeltsmigede, rundbuede lyssprækker i si- nordside helt manglede piller og derved var dis- deskibets østgavl (fig. 2 og 16). Ligeløbstrappen poneret for opførelsen af en klosterfløj. I givet har haft udgang til sideskibets loftsrum i det fald må de ovennævnte blændinger i korets østre hvælvs nordøstre svikkel ad en rundbuet, nordvæg (sml. s. 1786) også af denne grund be- slank døråbning (fig. 18). Trappens videre for- stemmes som egentlige blændinger og ikke som løb er ikke registreret i detaljer, men af flere af oprindelige, senere tilmurede vinduer. Fra koret Hancks prospekter fremgår, at den har været be- førte tilsyneladende en dør, der må lokaliseres til liggende i et støttepillelignende murfremspring vestligt i 2. fag, mod nord til østfløjens sydligste på kirkens sydside på overgangen mellem kor 137 og skib over sideskibets gavlmur (jfr. f.eks. fig. rum. 11); herfra var adgang til højkirkens loft ad en Trappeanlæg. En trappe i søndre sideskibs øst- rundbuet dør, der udmundede i sviklen mellem gavl, den eneste kendte oprindelige adgang til korets vestre og skibets østre hvælv (fig. 30). kirkens lofter, var af usædvanlig opbygning. Fra 1790 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1791

Fig. 18. Kirkens indre set mod øst. Dat. 16. aug. 1817. Tegning i NM ved J. Hanck. - The interior seen towards the east.

Trappens øvre del kan kun have været udformet geløbstrappen var sekundært indføjet i bygge- som et spindeltrappeløb. Ligheden i udformnin- programmet og havde medført en øgning mod gen - en kombination af spindel- og ligeløbs- øst af gavlens murtykkelse.139 En sådan ændring trappe - mellem dette anlæg og trapperne i må sandsynligvis have fundet sted senest samti- S. Knuds kirkes vestgavl (s. 197) er betegnende. dig med højkirkens fuldførelse, idet netop Flere træk ved anlægget i den form, hvori det denne, ligesom trappen, indeholder flere karak- var bevaret frem til nedrivningen, kunne an- teristiske, fra S. Knuds kirke kendte arkitektur- tyde, at trappen var resultat af en ombygning af træk.140 Efter ombygningen gav ligeløbstrappen et ældre anlæg opført samtidig med koret (sml. adgang til et punkt omtrent midt på spindeltrap- s. 1786). Dette, der formentlig en kort tid har pen, hvis nedre del da ikke længere tjente noget stået alene, har næppe manglet en samtidig formål.141 Om årsagerne til en forandring af loftstrappe, der bedst tænkes udført som en trappeanlægget kan kun gisnes; medvirkende spindeltrappe i et støttepillelignende murfrem- hertil kan have været et ønske om flytning af spring på overgangen mellem korets 3. fag og trappeadgangen fra koret til sideskibet.142 den planlagte videreførelse vestover.138 Den Indre. Korets indre var et højt, lyst, overhvæl- usædvanlige placering af den østligste støttepille vet rum. En 'korbue', der adskilte bygningsdelen på søndre sideskibs langmur kan skyldes, at li- fra det øvrige langhus, var formentlig sekun- dært opmuret under gjordbuen mellem korets 3. fag og skibets 1. fag (jfr. ndf. og s. 1798). Skibets indre var præget af den asymmetriske Fig. 17. Kirkens indre set mod øst. Dat. 12. juli 1817. Tegning i NM ved J. Hanck. - The interior seen towards opbygning med sideskib i syd samt den store the east. kontrast mellem det velbelyste kor og sideskib i 1792 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

gen, men stod synlige som blændinger mod si- deskibets loftsrum (sml. fig. 20 og 11).146 Hvælv. Koret havde rektangulære kryds- hvælv, over polygonen dog et seksdelt,147 alle opført på murede forlæg i væggene. Ribberne var profilerede, ligesom gjordbuerne sandsyn- ligvis har været halvstensbrede og opmuret af samme profilribbesten. Hvælvvederlagene mar- keredes af en spinkel rundstav. I polygonfaget blev ribber og gjordbue båret af spinkle hvælv- piller, der rejste sig fra gulvniveau, mens gjord- buen mellem 2. og 3. fag med de tilhørende rib- ber blev båret af konsoller med lange nedhæn- gende stave af halv- eller trekvartcirkulært tvær- snit. Fordelingen med hvælvpiller i øst og "kon- soller i vest var formentlig betinget af hensynet til en planlagt opstilling af korstole (sml. fig. 36).148 Vederlagsniveauet i både hvælvpillerne og -konsollerne var markeret af et kapitæl (jfr. ndf.). Udformningen af gjordbuen mellem korets Fig. 19. Kapitæl fra kirkens kor (s. 1794). Tegning i hvælv og hvælvene i den resterende del af lang- KglBibl ved G. Burman Becker efter forsvundet ori- huset fremgår ikke klart af det overleverede teg- ginal ved J. Hanck 1816-17. - Capital from the choir of ningsmateriale.149 På det givne grundlag er den the church. sandsynligste tolkning, at buen var udformet som to relativt tæt sammenstillede gjordbuer, modsætning til det mørke midtskib, der mulig- hvis mellemrum udfyldtes af ét meget smalt vis kun havde det ene - ganske vist store - vin- hvælvfag.150 due i vestgavlen.143 En niche var anbragt i skibets Sideskibshvælvene var kvadratiske eller let gavlvæg syd for vestdøren (eller vinduet, jfr. rektangulære krydshvælv, der uden tvivl havde fig. 46), mens alle oplysninger om anvendelse, profilribber, adskilt af gjordbuer, som forment- overdækning og placering i forhold til gulvet lig havde ribbeprofil og -bredde.151 Hvælvene mangler. blev båret af murede forlæg i såvel ydermuren Forbindelsen mellem hoved- og sideskib for- som højkirkemuren. Mod sidstnævnte har midledes af seks profilerede, spidsbuede arkade- gjordbuer og ribber uden tvivl været båret af åbninger, der blev båret af en række ottekantede konsoller, mens dette er mere usikkert vedrø- piller - fem fritstående og en halvpille i øst. Det rende sydmuren. Planen (fig. 46) viser ingen er uklart, hvorvidt pillerne havde sokkel,144 men hvælvpiller, mens flere af Hancks prospekter an- de afsluttedes foroven af to omløbende, profi- tyder spinkle vægpiller (fig. 17-18).152 lerede kragbånd med mellemfaldende glat skifte Midtskibshvælvene var relativt korte, rektan- og prydedes af trekvartrundstave på hjør- gulære hvælv, hvis profilerede ribbenet dannede nerne.145 Sydvæggen over arkadeåbningerne var en 'halv stjerne', idet nord- og sydkapperne var oprindelig brudt af en række 'triforier' af samme udstyret med biribber, mens sådanne manglede i art, som kendes fra S. Knud.140 De spidsbuede, øst og vest. Hvælvene var en næsten tro gen- profilerede åbninger, der manglede lodrette givelse af de fra S. Knud kendte høj kirke- vanger, fremtrådte ved kirkens nedrivning til- hvælv.140 Ligesom i sideskibet havde gjordbu- murede mod kirkens indre, bindige med væg- erne sandsynligvis samme bredde og profil som †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1793

Fig. 20. Kirkens indre set mod øst før nedrivningens påbegyndelse; forarbejde til fig. 31. Tegning i NM ved J. Hanck 1816-17. - The interior seen towards the east before the beginning of the demolition; sketch to fig. 31.

ribberne. I langvægge og vestgavl blev hvæl- Kapitæler (fig. 21-25). I forbindelse med kir- vene båret af murede forlæg, der tilsyneladende kens nedrivning blev der fra hvælvpiller og ledsagedes af en spinkel rundstav (fig. 20 og 31). -konsoller i kor og skib taget vare på i alt fem Ribber og gjordbuer blev båret af hvælvkonsol- kapitæler, der efterfølgende indgik i det davæ- ler, der hver udgjordes af et kapitæl (jfr. ndf.) rende Oldnordisk Museums samlinger, nu Na- med en relativt lang, halvcirkulær hængestav, tionalmuseet.154 Kapitælernes proveniens angi- forneden afsluttet med en lille konsol. Det vol- ves i museets protokol som »den nedbrudte der nogen vanskelighed at klarlægge hvælvkon- Graabrødre Kirke i Odense«, men der gives in- sollernes højdeforhold, idet der her hersker gen oplysninger om, hvor i kirken de havde haft store forskelle mellem Hancks tegninger (sml. deres plads. De er alle udhugget eller -skåret i fig. 17, 20 og 31), men sandsynligvis har hæn- kridt155 og har samme grundform, idet de for- gestavenes nedre afslutning ligget i niveau med neden er afpasset efter en halv- eller trekvart- arkadebuernes top; dette muliggjorde tillige, at cirkulær pille eller stav, mens de foroven lige- hvælvene i kor og midtskib var jævnhøje.153 ledes er halvcirkulære, men her suppleret med

Danmarks Kirker, Odense amt 114 1794 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Fig. 21a-b. Kapitæl nr. 1 (s. 1794). a. En face. b. Højre side. Henrik Wichmann fot. 1998. - Capital no. 1. a. Front. b. Right side. to fremspring i vægplanet til bæring af hvælv- søjlens mål, men angiver dens maksimale di- ribberne. De fem kapitæler kan fordeles på tre mensioner og viser, at den har haft form som en typer, hvoraf de to først beskrevne - med i alt trekvartsøjle. Det er rimeligt at se både det kon- fire stykker - med en vis sandsynlighed kan gelige våben og 'kongeportrættet' som en mar- henføres til koret. Kapitælernes bagside, der må kering af den kongelige stiftelse af klosteret, til formodes at danne en 'nakke' til indmuring,156 hvis ældste bygningsdele koret må høre - om- føjer sig efter kun ét vægplan, hvorfor ingen af end det formentlig først er påbegyndt en del år de bevarede kan have været knyttet til korpoly- efter grundlæggelsen (jfr. ndf.). gonens fire hjørnepiller. En anden type kapitæler (nr. 3-4, fig. 23-24) To kapitæler (nr. 1-2, fig. 21-22) har foroven udgøres af to ens stykker, der udelukkende pry- en fremspringende, let kantet stav over en kel, des af profiler.162 Øverst en stor hulkel, nederst forneden en dobbelt rundstav - den øvre lidt en mindre skråkant og herimellem to halvrund- spinklere end den nedre - adskilt af en rille. Det stave med hulkelet mellemrum. Mål: 31x51 cm. ene kapitæl157 prydes midtpå af et våbenskjold En stedfæstelse til koret af disse to er behæftet med udadhvælvede sider og vandret overkant. med nogen usikkerhed, men ikke mindst med Våbenmærket er tre heraldisk højrevendte leo- hensyn til undersidens samspil med en hvælv- parder - den danske konges våben. Til hver side pille eller -konsols hængestav er ligheden med for skjoldet ses en tøndehjelm med vesselhorn, ovennævnte to dekorerede kapitæler størst (sml. udstyret med fjerduske.158 Mål: 33x41 cm. Dette med nr. 5 ndf.)163. Kapitælernes underside måler kapitæl ses af en tegning ved Burman Becker 37 cm i bredden og har et fremspring på 26 cm, (fig. 19) at have tilhørt en hvælvkonsol med hvilket tillader en trekvartsøjle af samme di- hængestav.159 Det andet kapitæl prydes på mid- mensioner som ved nr. 1-2. ten af et kronet mandshoved flankeret af to En sidste type udgøres af ét enkelt kapitæl (nr. bladduske.160 Længst til højre ses et basilisklig- 5, fig. 25).164 Grundformen er den samme som nende dyr, der bider sig selv i halen; til venstre de tidligere beskrevne, dog væsentligt lavere.165 en hånd, der fra oven griber omkring et firbenet Foroven afsluttes kapitælet af et fremspringende dyr med menneskehoved.161 Mål: 30,5x40 cm. profilled med en kel i underkanten, forneden af Kapitælernes underside har en bredde på ca. 33 en let affladet staf med en spinkel platte. Her- cm og et fremspring i forhold til vægplanet på imellem er udfyldt med præcist udført egeløv- ca. 24 cm; disse mål afspejler ikke nødvendigvis værk og agern, flankeret af to hoveder tilhø- †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1795

Fig. 22a-c. Kapitæl nr. 2 (s. 1794). a. En face. b. Højre side. c. Venstre side. Henrik Wichmann fot. 1998. - Capital no. 2. a. Front, b. Right side. c. Left side. rende en kvinde (tv.) og en mand, der muligvis kan opfattes som stifterfigurer. Kvinden bærer en karakteristisk frisure med 'pibede' krøller og diadem, mens manden har kort pandehår, langt hår til siderne med en bukkel under ørerne. Mål: 26x49 cm. Undersiden er tilpasset en halvsøjle med en maksimal bredde på 30 cm og et frem- spring på 21 cm, dvs. lidt større end den halve diameter. Supplerende småfragmenter af kirkens kridt- stensudsmykning fremkom 1990 ved den ar- kæologiske undersøgelse af området umiddel- bart syd for koret. Et stykke synes at være del af en skaftring fra hvælvsystemets halvsøjler eller Datering og arkitektoniske forudsætninger. Kirkens kor hængestave, mens et andet udgør profildelen af kan tænkes at have været påbegyndt allerede i for- en hvælvribbe (fig. 74).166 bindelse med klosterets grundlæggelse 1279, men byggeriet har sandsynligvis først taget fart hen mod Ved den nævnte undersøgelse blev også fun- århundredets slutning. Den kirkeindvielse, der fandt det en række formsten af tegl, der - fundstedet sted kort efter klostergrundlæggelsen (jfr. s. 1769), taget i betragtning - for hovedpartens vedkom- må derfor uden tvivl gælde en interimskirke; til gen- mende må have tilhørt kirken. En ribbesten (fig. gæld kan indvielsen 1343 markere fuldførelsen af kir- 74), der har kraftigt, tilspidset midtled og rela- kebygningen i dens oprindelige skikkelse med kor, midtskib og søndre sideskib. Den valgte planform er tivt spinkle vulster flankerende nakken, er om- karakteristisk for tidens to tiggerordener - grå- og trent identisk med sten fra overhvælvningen af sortebrødrene, der yndede langhuskirker uden arki- S. Knuds kirkes midtskib (sml. s. 223 og s. 361 tektonisk adskillelse mellem skibet og det jævnbrede fig. 273u); den må henføres til et af den oprinde- og -høje kor. De ældste af disse kirker er - uanset om lige kirkes hvælv, muligvis i skibet. Yderligere de er nyopførte eller et resultat af tilføjelser til eller ombygning af en ældre kirkebygning - afsluttet mod sten i form af ribbesten, tungesten, trekvart- 167 øst med en lige gavl, men fra slutningen af rundstave og vinduesstavværk kan ikke stedfæ- 1200'erne vinder tillige den polygonale østafslutning stes nøjere (fig. 74). indpas.168

114* 1796 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Fig. 23. Kapitæl nr. 3 (s. 1794). Henrik Wichmann Fig.24. Kapitæl nr. 4 (s. 1794). Henrik Wichmann fot. 1998. - Capital no. 3. fot. 1998. - Capital no. 4.

Også skibets planløsning er karakteristisk for orde- Middelalderlige tilføjelser og ændringer. Rækkeføl- nerne - et asymmetrisk langhus med sideskib på den gen af disse lader sig kun angive med nogen 'frie' langside, dvs. den side der vendte bort fra klo- vanskelighed. Ældst var uden tvivl klosterets steranlægget. Sidstnævnte planløsning er oftest op- nået ved senere tilføjelse af et sideskib eller en kapel- østfløj, der som ovenfor nævnt formentlig var række,169 men forekommer dog ikke sjældent som en forudset og forberedt samtidig med korets op- oprindelig planløsning. Denne synes introduceret i førelse (sml. s. 1789). Den endnu bevarede fløj, Skandinavien med opførelsen af Riddarholmskyrkan der strækker sig i en længde af ca. 50,5 m mod i Stockholm, mens Gråbrødre klosterkirke i Odense nord og danner den østlige afgrænsning af såvel formentlig er Danmarks ældste eksempel på planty- 173 pen, der fa år senere tillige fandt anvendelse i Svend- søndre som nordre klostergård, lader sig i sin borg. Fælles for sidstnævnte to kirker er også en de- nuværende, stærkt ombyggede skikkelse kun koration med trekvartrundstave på hjørnerne af side- vanskeligt datere, men må henføres til 1300'er- 170 skibenes ottesidede arkadepiller. nes første halvdel.174 Fløjen har uden tvivl fra Kirkens mest karakteristiske arkitekturdetalje er de opførelsen indeholdt kirkens sakristi, der må sø- mange kridtstenskapitæler, der indgik i korets og ski- ges i den sydligste, nærmest kirken liggende del. bets overhvælvning. Paralleller til disse findes i det nuværende Danmark i S. Knuds kirke (s. 220-223) På dette sted omtaler Engelstoft et mørkt rum samt klosterkirkerne i Svendborg (nu nedrevet) og beliggende mellem koret, tårnet, nordre side- 154 Horsens. Kapitælerne i S. Knud lader sig med no- skibs østgavl og 'Sygestuekirken'.175 Sakristiet gen usikkerhed datere til slutningen af 1300'ernes før- må have været belyst af et vindue i østmuren - ste halvdel (s. 228). I Svendborg indviedes kirken 171 senere dækket af tårnet, og den eneste oprinde- 1361, mens korombygningen (med kapitæler) i Horsens dateres til tiden o. 1400.172 Kapitælerne i lige adgang var formentlig den ovenfor omtalte Gråbrødre klosterkirke udviser størst lighed med dør fra koret; rummet har sandsynligvis været førstnævnte. Dette harmonerer fint med andre arki- hvælvet, rimeligvis med to krydshvælv. tektoniske detaljer - her tænkes specielt på triforie- Klosterets portfløj, der havde samme oriente- motivet, de 'halve' stjernehvælv og kombinationen af spindel- og ligeløbstrappe - der alle genfindes i S. ring som kirken, var opført i ét stokværk og var Knud. Lighederne er så udtalte, at der næppe kan sammenføjet af to dele, af hvilke den vestlige herske tvivl om, at de samme håndværkere må have var en smule bredere end den østlige (fig. 8). været virksomme både ved afslutningen af Gisico- Bygningen var føjet til skibets nordvesthjørne, afsnittet af S. Knuds kirke og fuldførelsen af midtski- således at nordre halvdel af dens østgavl lå frit, bet i Gråbrødre klosterkirke. mens den søndre var sammenbygget med ski- Hovedparten af de fremførte arkitekturmotiver er alment kendte i området ved den sydlige del af Øster- bets vestgavl. Fløjens østre del var uden tvivl søen (sml. s. 228-31). middelalderlig og ældre end, eller samtidig †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1797

Fig. 25a-c. Kapitæl nr. 5 (s. 1794). a. En face. b. Højre side. c. Venstre side. Henrik Wichmann fot. 1998. - Capital no. 5. a. Front. b. Right side. c. Left side.

med, nedennævnte vestre korsgang, idet den var en forudsætning for dennes forbindelse til kirken;176 en enkelt iagttagelse antyder, at fløjen kan have været ældre end skibet (og dermed også end korsgangen). Både på Hancks opstalt af vestfacaden (fig. 15) og på flere prospekter set fra sydvest (f.eks. fig. 13) ses en række trinvis stigende, vandrette fremspring, der følger stig- ningen af porthusets søndre tagflade; disse tol- kes lettest som 'bagsiden' af en kamtakgavl, ind- kapslet i skibets vestgavl ved dennes opførelse. Nær fløjens østre ende var en portgennemgang, Den vestre korsgang føjede sig til oven- der indgik som en forlængelse mod syd af vestre nævnte porthus, der formidlede adgangen til korsgang; fra dens indre var adgang til kirkens kirken. Den minutiøse gengivelse af korsgan- midtskib ad en bred fladbuet dør, der kunne gens detaljer på Hancks opstalt af kirkens vest- være samtidig med fløjen, men snarest indrette- facade (fig. 15) efterlader ingen tvivl om, at den des samtidig med opførelsen af korsgangen. var udformet som - og samtidig med - den Fløjen bevaredes ved kirkens nedrivning 1817-18 endnu delvist bevarede nordre korsgang. Vestre og forsvandt først, da opførelsen af hospitalets korsgang knyttede sig ikke til en egentlig klo- nye sydfløj på den nedrevne kirkens tomt påbe- sterfløj, men fungerede alene som forbindelses- gyndtes 1870. led mellem kirken og klosterets tværfløj. Ho- Af klosterets korsgange var den østre, der sand- vedparten af fløjen, med undtagelse af de to syd- synligvis var sekundær i forhold til østfløjen, ligste fag, blev nedrevet ved hospitalets istand- udformet som en halvtagsbygning ud for neder- sættelse 1793-96.177 Tilsyneladende fjernedes ste stokværk af fløjens vestside; fra korsgangen yderligere ét fag ved kirkens nedrivning, mens må der have været forbindelse til skibet ad en det resterende fag fjernedes sammen med port- dør længst mod øst. Af gangen, der for hoved- fløjen 1870 (jfr. ovf.).178 partens vedkommende blev nedrevet 1796,177 er For de tre nævnte korsgange gælder, at de må bevaret det nordligste fag - hjørnefaget - mod være opført efter en samlet plan og omtrent den sekundært opførte, men omtrent samtidige samtidig; dette fremgår ikke mindst af den store og endnu delvist bevarede nordre korsgang. overensstemmelse i udformning og detaljer. 1798 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Nordre korsgang - og dermed formentlig tillige Den oprindelige anvendelse af tårnets under- de to andre - dateredes af Lorenzen til o. 1400,179 etage er usikker, men den tjente formentlig dels om end den store lighed mellem korsgangens som forbindelsesrum mellem koret og sakri- lysåbninger og 'triforieåbningerne' i midtskibets stiet, efter at den direkte forbindelse var luk- sydside kunne antyde et tilblivelsestidspunkt ket,137 dels kan den have indeholdt forbindelse nærmere sidstnævntes fuldførelse o. 1350. til østfløjens overetage.183 Tårnet var - muligvis 1492180 - opført som en Tårnet må, højden taget i betragtning, have kvadratisk tilbygning i det østre udvendige indeholdt mindst to mellemstokværk, hvor ene- hjørne mellem klosterets østfløj og korets nord- ste kendte detalje er en fladbuet, falset luge i mur, hvor det dækkede hovedparten af 2. fag østmuren (fig. 16, 26). Klokkestokværket havde samt en stump af 1. fag og dettes nordvindue.181 til alle sider høje, relativt slanke glamhuller med Tårnets vestmur var opført oven på østfløjens udvendig fals og rund- eller fladrundbuet over- østmur, mens dets sydmur, der var placeret dækning. Bueformen kan antyde en ændring af udenfor, nord for kormuren, sandsynligvis blev tårnets øvre del, der formentlig har fundet sted i båret af en påforing af denne.182 Tårnrummet forbindelse med en fornyelse af spiret (sml. s. belystes ensidigt af et falset, fladbuet relativt 1804). højt placeret vindue i østmuren. Placeringen an- Dronning Christines donationer til kirkens tyder, at etagehøjden var noget større end den forskønnelse i 1500'ernes begyndelse (jfr. s. tilsvarende i østfløjen. Rummet overdækkedes 1772) har uden tvivl været medvirkende anled- af et krydshvælv, der formentlig blev båret af en ning til udførelsen af en række af nedennævnte skjoldbue i vest mod østfløjen og af hvælvve- senmiddelalderlige ændringer og tilføjelser: ind- derlag til de øvrige sider, det søndre udsparet i føjelse af en korbue, opførelse af klosterets søn- påforingen af kormuren. dre korsgang, ombygning af vestgavlen samt Forbindelsen mellem koret og tårnrummet muligvis opførelsen af våbenhuset. formidledes af den tidligere omtalte døråbning Korbuen var som nævnt sandsynligvis sekun- østligst i korets 2. fag (s. 1789). Denne var som dært indføjet mellem kor og skib, idet dens øvre nævnt sandsynligvis oprindelig i kormuren; ved del syntes opført op mod et ældre hvælv (jfr. s. tårnets opførelse må være udsparet en dyb an- 1791-92); i samme retning peger korbuemurens slagsniche i påforingen af kormuren (jfr. fig. tykkelse, der var væsentlig mindre end murtyk- 30). De øvrige adgangsveje til tårnrummet er kelserne i koret og skibet i øvrigt. Vangerne var noget usikre. På Hancks østopstalt (fig. 16) ses kraftigt fremspringende og levnede kun plads til længst mod syd i tårnfacaden en vandret over- en høj, slank, spidsbuet åbning, der tilsynela- dækket døråbning med et højt fladbuet spejl; dende ikke havde vederlagsmarkeringer eller den kan have været oprindelig, omend den i så anden udsmykning. Arrangementet, der ikke la- fald må være ændret senere. Fra rummet var en der sig datere ad arkitektonisk vej, var forment- adgang til østfløjens sydligste rum, det oprinde- lig fremkaldt af en ændret indretning af koret - lige sakristi, hvilket tydeligt fremgår af Hancks her tænkes specielt på opstilling af nye korstole plan (fig. 46); denne dør er selvsagt sekundær i og korgitter (s. 1813 og 1810) samt på korets østfløjen, men uden tvivl samtidig med tårnet. I indretning som gravkor for kongeslægten (s. tårnrummets vestvæg må have været yderligere 1825). Disse arbejder var uden tvivl udført på en døråbning til rummet nord for det tidligere foranledning af dronning Christine (jfr. ovf.). sakristi, den senere Sygestuekirke. Denne dør, Korbuen var tydeligvis ældre end 1618, da det hvis nøjere placering og udformning er usikker (sml. fig. 30), var formentlig eftermiddelalderlig og brudt gennem østfløjens østmur ved tårn- Fig. 26. Koret og tårnet set fra sydøst. Dat. 11. maj. rummets indretning til sakristi for Sygestuekir- Tegning i NM ved J. Hanck 1817. - The chancel and ken (sml. s. 1562). tower seen from the south-east. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1799 1800 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER omtales, at (grav)koret var adskilt fra den re- som det klart var angivet af den ydre facade- sterende kirke.184 komposition - have været inddelt i to stokværk. Klosterets søndre korsgang - der senere blev Det nedre - den egentlige korsgang - må i lig- inddraget i kirken som et nordre sideskib (jfr. s. hed med de øvrige korsgange have været over- 1802) - var opført som en senere, to stokværk hvælvet. Hvælvene var sandsynligvis disponeret høj tilføjelse til hovedskibets nordside og ind- med to i hvert 'hovedfag' svarende til kors- føjet mellem korsgangene i øst og vest. De få gangsåbningernes antal; dog havde det mindre, kendte arkitektoniske detaljer afslører, at dette østre fag sandsynligvis kun ét hvælv, der enten må være sket væsentligt senere end opførelsen af hidrørte fra eller var en ombygning af det syd- de tilstødende korsgange (jfr. ndf.). Ved middel- ligste hvælv i den ældre, østre korsgang. For- alderens slutning fremstod bygningspartiet i to bindelsen til kirken må uden tvivl stadig have stokværks højde, dækket af et halvtag i forlæn- været formidlet af den fra den ældre, østre kors- gelse af skibets nordre tagflade; det er usikkert, gang overtagne dør i østfaget, mens der i vest hvorvidt dette var oprindeligt eller resultat af en må være etableret en forbindelse til vestre kors- senere forhøjelse, men adskilligt (jfr. ndf.) taler gang. Der har næppe været plads til en direkte for, at hele tilbygningen var opført under ét. forbindelse mellem de to korsgange; denne må Udvendig fagdeltes den af et antal støttepiller i have været gennem portrummet i portfløjen, seks fag, svarende til fagdelingen af midtskibet; hvorfra der allerede var adgang til skibet (jfr. s. dog var det østre fags underste stokværk en in- 1797). Nord for denne dør var i portrummet en korporeret del af østre korsgang.185 Det er ikke fladbuet niche (fig. 15), der modsvaredes af en oplyst, hvorvidt pillerne var samtidige med niche på murens østside (fig. 46); der kan her korsgangen, men dette ville være en naturlig være tale om en tilmuret dør, der forbandt rum- følge af de to stokværks samtidighed. Denne met med søndre korsgang.191 Øvre stokværk underbygges yderligere af, at hvert fag - med havde frem til kirkens nedrivning bevaret seks - nedennævnte undtagelser - forneden havde to sandsynligvis oprindelige - rektangulære kryds- falsede, spidsbuede åbninger i spidsbuet spejl, hvælv.192 Ved den senere ændring til sideskib der var grupperet parvis og dermed respekte- blev korsgangens til ét stokværk ændrede indre rede støttepillerne (fig. 27a-b).186 Det østligste forbundet med midtskibet ved seks høje, slanke fag havde i stedet en bred, rundbuet arkade, der spidsbuede åbninger, der foroven nåede tæt op formidlede forbindelsen til den ældre, 1793-96 under såvel midtskibets som sideskibets hvælv; nedrevne østre korsgang;187 i 6. fag var den ve- da der som ovenfor nævnt er al mulig grund til stre af de to åbninger tilsyneladende atypisk, at antage, at korsgangsbygningens to stokværk idet den synes både lavere og bredere - måske er samtidige, har denne ændring til sideskib har her været en oprindelig udgang til kloster- næppe fundet sted samtidig med opførelsen af gården.188 Øvre stokværks vinduer i nordmuren det øvre stokværk (jfr. ovf. og s. 1802). Arkade- kendes kun fra en tegning udført af Christian åbningerne kan have været samtidige med kors- Brandt o. 1760 og fremtræder her som relativt gangsbygningen, blot forlængede nedad ved lave, rundbuede åbninger, centralt placeret i den nævnte ombygning.193 Tilbygningens over- hvert af hovedfagene.189 I vestgavlen sås umid- etage må nærmest opfattes som en art sideskib delbart under gavlfoden en rundbuet blænding med hævet gulvniveau og kan, trods denne ni- eller blændet åbning (fig. 15).190 Den kamtak- veauforskel, have tjent samme formål som et kede gavltrekant var glat og blev kun brudt af egentligt sideskib.194 én slank, rundbuet gavlluge, der var anbragt En ombygning af vestgavlen finder naturligst sin nær midtskibsgavlens nordre støttepiller. plads i umiddelbar forlængelse af det ovf. Korsgangens indre var ved kirkens nedriv- nævnte arbejde. Hele gavlen var inddraget un- ning inddraget i denne som sideskib i ét højt der en fælles kamtakket gavlkontur og den ude- stokværk (jfr. s. 1802), men må oprindelig - korerede gavltrekant over søndre sideskib var †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1801

Fig. 27a-b. Nordre sideskibs ydermur efter kirkens nedrivning (s. 1800). a. Østlige del. b. Vestlige del. Tegning i NM o. 1850. - Wall from the north aisle after demolition of the church. a. Eastern part. b. Western part.

udformet som den på nordre tilbygning med en dighed med sideskibs- og korsgangsgavlene. tilsvarende, symmetrisk anbragt rundbuet gavl- Hancks opstalt af vestfacaden antyder en afstrib- luge (fig. 15). Midtskibsgavlens murede frem- ning af murværket, sandsynligst ved afvekslen- spring afkappedes vandret i et niveau umiddel- de bælter af røde og gule teglsten.196 Korets ge- bart over vinduets top og hele den øvre del af simsfrise af rektangulære småblændinger (fig. gavlen ommuredes fuldstændigt. Den nymu- 16) kan formentlig være udført samtidig med rede gavltrekant prydedes af fire blændinger, dette arbejde. der foroven afsluttedes af kvartcirkelslag - de to Våbenhuset, der var placeret ud for søndre si- yderste uden lodret vange i 'ydersiden'. De mid- deskibs dør i 4. fag, var uden tvivl også en sen- terste blændinger adskiltes af en to sten bred middelalderlig tilføjelse,197 omend med omfat- pille og afgrænsedes mod de ydre af halvanden- tende ændringer i renæssancen (jfr. ndf.). Mu- stens piller.145 Disse to blændinger havde hver rene var rejst af teglsten over et fundament af rå en enkelt højtplaceret, rundbuet lysåbning og kamp.198 Hovedparten af de kendte detaljer sy- den nordre tillige en noget større slank, rund- nes at kunne henføres til ombygningen, men buet gavlluge, hvis form sandsynliggør samti- sydgavlens spidsbuede døråbning kan have væ- 1802 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

modstillede døre, der begge var store rundbu- ede portlignende åbninger (fig. 15-16), i flanke- murene.201 Umiddelbart og centralt herover sad i hver langside et rundbuet vindue.202 Gavlmu- ren prydedes af to rundbuede blændinger, der sad i samme højde og havde dimensioner som de nævnte vinduer. Det mest karakteristiske de- korative element i det ombyggede våbenhus var dets gavltrekant (fig. 13), der havde svungne konturer mellem vandrette profilbånd og øverst afsluttedes af en lille trekantfronton.203 Flere af de beslægtede gavle har lave pinakler, der bærer en kugle, og sådanne ornamenter kan også have prydet denne gavl. Ved udgravningen 1982 fremkom et kraftigt profileret, kort, søjleskaft- lignende fragment af tegl (fig. 28), der kan have Fig. 28. Gavlprydelse af tegl, formentlig fra våben- tjent til at bære en sådan kugle.204 Våbenhusets huset (s. 1802). HJ fot. 1998. - Brick ornament from a indre var hvælvet, hvilket fremgår af en skjold- gable, probably from the porch. bue, der ses op mod skibets sydmur på flere af Hancks tegninger (fig. 11 og 73). 1637-38 be- ret oprindelig.199 Våbenhusets indre havde for- taltes Søren murmester for en muret bænk i vå- mentlig oprindelig haft fladt loft, men kendes i benhuset.44 Ved nedbrydningen fremkom en øvrigt ikke i detaljer. *bygningstavle (fig. 29), hvis oprindelige place- Eftermiddelalderlige ændringer af kirken var af ring ikke kendes.205 Den kvadratiske tavle, mål: relativt begrænset omfang. Udvidelsen med et 26x30 cm, af sandsten, bærer versalindskriften: nordre sideskib ved inddragelse af klosterets søn- »Lod Arnt Petersen och Greers Hansen G sette dre korsgang og den hertil knyttede overetage dette voen hus(.) Kirkeverge an(n)o 1581«; foran (jfr. s. 1800) fandt efter al sandsynlighed først dateringen ses et loddekolbelignende orna- sted efter reformationen og må rimeligvis da- ment.206 teres til den periode, hvor kirken fungerede som sognekirke for Albani sogn, dvs. 1540-1618. Ved ombygningen fjernedes korsgangens hvælv, og de to etager blev slået sammen til én. Sideskibet overdækkedes af seks simple krydshvælv, der uden tvivl var overtaget uændret fra den tid- ligere overetage.194 Til de mere markante ændringer hørte en om- bygning af våbenhuset, der ved nedennævnte byg- ningstavle daterer sig til 1581. En kordonge- sims, der forløb hen over både flankemure og gavl, angav formentlig den nedre grænse for en forhøjelse til samme højde som sideskibet; for- oven afsluttedes østre flankemur af en bloktand- gesims (fig. 16). Efter ombygningen tilhørte vå- benhuset gruppen af såkaldte 'gennemgangsvå- Fig. 29. *Bygningstavle 1581, fra våbenhuset (s. benhuse',200 da det - i stedet for den sædvanlige 1802). Henrik Wichmann fot. 1998. - *Tablet, 1581, ene dør i gavlen - udstyredes med yderligere to from the porch. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1803

Fig. 30. Kirken og en del af klosterets (hospitalets) østfløj set fra nordøst. Dat. 21. juli 1817. Tegning i NM ved J. Hanck. - The church and a part of the eastwing of the monastery (the hospital) seen from the north-east.

Kirkens gulve krævede hyppige omlægninger. besluttedes det at reparere vinduerne, hvilket Således omlagde Søren murmester 1637-38 gan- dog for ét i syd og fem i nord ændredes til en gen i den nordre side ved 'quindestolene',44 og udskiftning med nye.48 atter 1646-47 betaltes han for omlægning af gul- Tagværker og -beklædning. Tagkonstruktionens vet i kirken.44 Gulvet på begge sider af alterbor- udformning og eventuelle ændringer heraf er det måtte 1730 fornyes af hensyn til de besø- ukendte. Af de bevarede prospekter m.m. (f.eks. gende, der kom til kirken for at se altertavlen fig. 16) fremgår, at tagbeklædningen på nedriv- (jfr. s. 1774).46 ningstidspunktet overalt, med undtagelse af spi- Også vinduerne havde ofte behov for repara- ret (jfr. ndf.), var tegl. At dette materiale havde tioner. Steffen glarmester i Odense indsatte 1630 gammel hævd, ses af de talrige udskiftninger og to nye 'store vinduer for den vestre ende på kir- omlægninger. Et arbejde 1629-30 gjaldt dog ken' i hhv. midtskibet og søndre sideskib, hvor- omstøbning af blyet i skotrenden mellem tårnet til Jacob kleinsmed leverede to nye vinduesstæn- og korets mur.44 Ved en generel reparation af ger,44 og 1646-47 måtte glarmesteren 'fly' kirke- taget 1650 fornyedes manglende tagsten overalt vinduerne.44 Dette blev gentaget 1650, da sydsi- på kirken, og langs gesimsen lagdes det nederste dens vinduer, i alt ti, måtte 'flys',207 dels med skifte i kalk; desuden udskiftedes alle sten på mursten, dels med 'dobbelt tagsten'.44 1730 var vestgavlens kamtakker. På nordsiden af kirken det atter galt fat med vinduerne; således mang- måtte 15 fag aftages i forbindelse med udskift- lede adskillige ruder på kirkens nordside.46 1749 ning af rådne lægter, og efterfølgende genop- 1804 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER lægges, skelles og understryges.44 Tagsten til et system af bjælker, som Laurids tømmermand nye reparationer måtte 1673 købes i både tilhuggede og indlagde over hvælvet.44 Samti- Odense og Kerteminde.44 Taget over 'rundde- dig måtte muren omkring døren fra kirken »ind len' (dvs. korpolygonen) over alteret var 1749 till Hospitals Gang«, der var nedfaldet, genop- lagt 'med de gammeldags sten, så kaldede katte- mures på nye fundamenter.211 Arbejdet fortsat- pander', som 'nødvendig med nye lybske tag- tes 1675-79 med yderligere indlægning af ankre sten må omlægges'.208 og bjælker samt opkiling af hvælvingerne.44 Tårnets spir, der formentlig har afløst et sadel- Trods anstrengelserne styrtede et af korets tag, er formentlig opført i de sidste årtier af hvælv ned, og 1687, formentlig kort efter den 1500'erne, en periode, hvor sådanne slanke spir ulykkelige hændelse, genopmuredes det af kir- var yndede.209 Allerede 1629-30 måtte der fore- kens murermester. Til dette formål anskaffedes tages reparationer af blyklædningen, hvor denne en del tømmer til fremstilling af stilladser, til et var løs.44 Dette arbejde har dog næppe været af spil til opvinding af byggematerialer samt til større omfang, idet hele blytækningen fornye- bueskabeloner til hvælvribberne.44 Kirken blev des 1635.210 1702 hvidtet og 'forbedret',212 og 1749 gennem- Større og mindre istandsættelser gennemførtes førtes på foranledning af Frederik V, der havde med jævne mellemrum, ikke mindst synes kir- besøgt kirken året før, en hovedistandsættelse af kens hvælvinger at have voldt problemer. En hele bygningen (jfr. s. 1774). udbedring, der udførtes 1650-51 af Anders mur- Kalkmalerier. Som det ses på fig. 17, 20 og 31 mester, havde nærmest karakter af en hoved- fandtes på triumfvæggen malet en række konge- reparation: Kirkens mure renhuggedes, ud- lige navnetræk, jfr. paralleller i S. Knuds og S. spækkedes med mørtel og kalkedes, specielt Hans kirker (s. 395f. og 1341). Christian maler fremhævedes i koret, at muren og hvælvet over betaltes 1650 for at male kongens og dronnin- alteret var 'revnet og skilt ad'.44 Samme byg- gens navne over »Corsdørren«,44 mens Frederik ningsdel måtte 1673 sikres med seks store mur- III's og Frederik V's navnetræk tillige med deres ankre (fig. 16), der boredes gennem muren, dronningers udførtes (eller opmaledes) 1750 af mens hvælvet styrkedes ved indbankning af malermestrene Rasmus Wolf og Christian jernkiler. Ankrene blev indbyrdes forbundet af Hviid.208 †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1805

Fig. 31. Kirkens indre set mod øst før nedrivningens påbegyndelse. Tegning i NM ved J. Hanck 1816-17. - The interior seen towards the east before the beginning of the demolition.

INVENTAR NOTER s. 1862

Oversigt. Som allerede nævnt i den historiske indled- denne periode. Ej heller †prædikestolen, der ligeledes ning har kirkens omskiftelige historie og varierende kan have været anskaffet i samme forbindelse (s. status gennem århundrederne medført, at kun en be- 1812) eller to †mindetavler, der omtaler klosterets vig- grænset del af dens inventar er bevaret. Fra middelal- tige mindedage (mellem 1343 og 1522, s. 1820). derens kirkerum kendes en række betydningsfulde Da klosterkirken 1539 overtog S. Albani kirkes genstande, hovedparten reminiscenser af korets ene- sogn og indtægter, har den formentlig på samme stående udsmykning fra dronning Christines indret- måde erhvervet de dele af inventaret, som ikke var ning i 1500'ernes første årtier. Det gælder således al- blevet konfiskeret af kronen. Bortset fra den gamle terbordsplade (s. 1084f.), højaltertavle (s. 459-538), kor- sognekirkes senromanske døbefont, der 1590 solgtes buekrucifiks (s. 1808), dele af korstole (s. 1111-13), fem videre til S. Jørgens kirke i Svendborg (jfr. s. 1808) og våbentavler (s. 1815) og to klokker (jfr. s. 1824). Der- †stormklokken (før 1539, omstøbt 1597, jfr. s. 1824), imod er intet bevaret af altersølv eller tekstiler fra findes imidlertid ingen genstande, som kan henføres 1806 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER til S. Albani kirke, blandt dem, som 1576 opregnedes huller (gemmenicher?) til syne i forbindelse med 213 i Gråbrødre klosterkirkes ældste inventarium. I sin reparationen af alterbordspanelet.213 knap 80-årige levetid som sognekirke blev kirken ud- *Alterbordsplade, af gotlandsk kalksten, 312x styret med meget nyt inventar, hvoraf dog kun er bevaret to klokker fra hhv. 1597 og 1598 (jfr. s. 1824). ca. 195 cm, 1806 overført til Vor Frue kirke (s. Senere ødelagt eller overflyttet til en nu ukendt loka- 1084f.). †Alterbordspaneler. På alterets nedre del litet er således bl.a. †døbefonten (o. 1590, s. 1808), †kor- (»infima altaris partis«), dvs. enten på et alter- gitteret (1601, med genanvendelse af ældre dele, s. bordspanel eller på høj altertavlens predella, 1810), †stolestaderne (1575-77, s. 1812), en †herskabsstol fandtes Mette Urnes fædrene og mødrene våben (o. 1555, s. 1820), et †pulpitur (før 1609, s. 1820) og et †positiv eller †orgel (før 1576, s. 1820). Interessante med en tilhørende indskrift samt årstallet 1590 indslag i rummets udsmykning var en †mindetavle fra (jfr. s. 529 og fig. 544) (Bircherod, Monumenta). 1601 i koret samt en †formaningstavle, placeret ved O.1750 nyudførtes panelet omkring alterbordet †pengeblokken (1574, s. 1821). Endelig fandtes †lysekro- efter overslag af snedkerne Mogens Hansen og ner i koret (før 1609, s. 1823) og vel i skibet (før 1617, 208 s. 1823) samt et †tårnur (anskaffet 1591, s. 1823) og Hans Eidorph. †Alterklæde. 1576 er omtalt et endelig de ovf. nævnte to *klokker (1597, jfr. s. 628f. gammelt blommet (dvs. blomstret) alterklæ- og 1598, jfr. s. 1824). de.214 1705 nyanskaffedes et alterklæde, beskre- Efter at Gråbrødre klosterkirke 1618 måtte afgive vet som værende af kattun, dvs. bomuld.212 sit sogn til domkirken, må dele af inventaret ligeledes *Høj altertavle, o. 1515-o. 1523, udført af Claus være blevet overflyttet hertil, men heller ikke ved Berg, 1806-85 opstillet i Vor Frue kirke og siden denne lejlighed lader forløbet sig fuldt belyse. Sikkert vides kun, at * stormklokken, der var omstøbt 1597, placeret i S.Knuds kirke (s. 459-538, 1088). blev flyttet. De følgende to århundreder benyttedes †Høj altertavle, før 1286. Ifølge Peder Olsens til- kirken kun sjældent, og behovet for nyt inventar har føjelse (o. 1522) til Odensetavlens tekst (jfr. s. derfor været yderst begrænset, jfr. dog †altersølv (an- 517 og 1820) lod Erik Klipping og hans dron- skaffet 1705, s. 1807), †sejerværk og to †klokker (alt ning (Agnes) udføre en ganske fornem alter- overtaget 1729 fra Hesselagergård, s. 1823f.). Det er uvist, hvor længe kirken har bevaret sit alter- og tavle, af Olsen beskrevet som 'gammel og nu dåbsudstyr eller sit orgel (positiv). Det øvrige inven- (dvs. efter tilkomsten af Claus Bergs altertavle) tar er blevet præget af bygningens gradvise forfald bortflyttet' (»tabulam antiqvam et iam deposi- (jfr. s. 1774), hvilket dog midlertidigt søgtes afhjulpet tam satis notabilem«).213 Om udformningen og ved kirkens hovedistandsættelse 1749-50 (jfr. ovf.). materialet af denne alterprydelse, der må have Kirkerummets tømning i årene efter den officielle nedlæggelse 1805 bar præg af lemfældighed, græn- smykket det nyindviede høj alterbord, vides in- sende til vandalisme (jfr. ovf.). Selvom Claus Bergs tet, ej heller om dens senere skæbne efter til- høj altertavle og det senmiddelalderlige korbuekruci- komsten af Claus Bergs tavle. †Altertavle (alter- fiks reddedes, synes både prædikestol, stolestader, tavlefigur?); ifølge Jacob Bircherod (1730) fandtes dele af korstolene, korgitter og kirkens øvrige træ- tidligere i Hospitalskirken et 'Mariæ billede' på skårne inventar at være gået al kødets gang. Hvad angår genstande af metal (altersølv og -stager), kunne alteret, vel identisk med den af Danske Atlas man formode, at disse dele, ligesom antagelig lyse- (1774) omtalte altertavle »fra de Catholske Tider kronen og de to klokker samt sejerværket fra Hessel- med Billeder«, som blev indsat i klosterkirken, agergård, er blevet overført til andre kirker, men da »den nye (dvs. altertavle) blev opsat« (efter dette har ikke kunnet påvises. Større genstande som 1728, jfr. s. 1563).216 Om den nærmere udform- korgitterets 16 massive messingpiller er dog antagelig blevet omstøbt. ning af førstnævnte eller om genstandens senere skæbne vides intet. Det kan ikke udelukkes, at alterprydelsen oprindelig stammede fra selve †Alterbord. Formentlig opmuret af munkesten. klosterkirken for siden at tjene som alterpry- Ifølge redegørelsen for undersøgelsen af de kon- delse i Sygestuekirkens ældste tid. gelige grave 1804 fandtes i bordet en muret †Alterskranke, nyudført 1730 i forbindelse med grav, hvortil førte en indgang med en murtyk- kirkens anvendelse til S. Hans kirkes menighed, kelse på 16 tommer (jfr. s. 716, 726, 929 note 46 da denne kirke var optaget af Frederik IV's ca- samt s. 1825). I alteret kom endvidere en række strum doloris (jfr. s. 1411).46 1750-51 istandsat af †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1807 snedkerne Mogens Hansen og Hans Eidorph, bl.a. med fem manglende knapper.217 †Alterkalke og -diske. 1) 1576 omtalte inven- tariet en forgyldt kalk og disk, hvoraf først- nævnte vel var identisk med 'kirkens store kalk, som foden af kobber var tilforn'. Kalken fik 1576-77 nyt bæger af sølv og forgyldtes med anvendelse af 3,5 ungarske gylden. Den ældre kobberfod er antagelig blevet udskiftet ved en tidligere lejlighed.218 1576 leveredes også en ny disk, der forgyldtes med guld fra en dobbelt du- kat. 2) Ifølge regnskaberne solgtes 1576 en kalk Fig. 32. Sammentegnet plan af korets to østligste fag og disk, med den samlede vægt af 49,5 lod, til og opstalt af udvalgte inventarstykker og gravminder Særslev kirke (Odense hrd.).219 3) 1705 anførtes (højaltertavlen (s. 474), og kongeparrets mindesten en ny kalk og disk, begge af sølv med forgyld- (s. 733)). En tavle(?) med halvrund øvre afslutning, vist syd for altertavlen, kan være identisk med et af ning og erhvervet for midler, indkommet ved et korets epitafier eller mindetavler, dog næppe med lotteri året forinden, tillige med en oblatæske epitafierne for dronning Christine og prins Frans (s. (jfr. ndf.). Altersølvets samlede vægt var 58,5 1828). Udsnit af rødkridttegning o. 1760, tilskrevet lod.44 Christian Brandt (jfr. fig. 398, s. 517 og fig. 35). Det †Kalkklæde. 1604 indkøbtes grønt 'shirtes' (vel Kongelige Bibliotek. - Combined plan of the chancel and elevation of selected pieces of church furniture and wall shirting, dvs. bomuldsstof) til kalken, dvs. til et monuments. A tablet(?) with rounded upper edge, shown 213 kalkklæde. south of the reredos, possibly identical with one of the wall †Oblatæske. Anskaffet 1705 (jfr. ovf.). Af sølv. monuments or memorial tablets in the chancel, although †Alterkande. Anskaffet 1576 og nævnt som hardly with the wall monuments to Queen Christine and 'lille' samt med vægten 48 lod. Omstøbt og for- Prince Frans (p. 1828). Red chalk drawing c. 1760, attri- buted to Christian Brandt (cf. fig. 398, p. 517 and fig. 35). bedret 1599.214 The Royal Library. †Sygesæt. 1576-77 fik kapellanens kalk ny fod, hvortil leveredes 1,5 lod sølv og to dukater til forgyldningen.214 †Alterstager. 1576 er nævnt to messingsta- ger.214 1705 nyanskaffedes atter et sæt altersta- ner), to psaltre og et 'gammelt skreven gradual'. ger, muligvis identiske med to malede stager af Registreret samtidig, alle nyerhvervelser fra ef- træ, omtalt 1731-32.220 terreformatorisk tid, var en dansk bibel (Chri- †Messeklæder. 1576 anføres to messehagler, en af stian Ill's bibel (1550)) og en tilsvarende alterbog rødt fløjl og en blåblomstret ditto samt en kor- (udgave fra 1556, 1564 eller 1574), et dansk gra- kåbe af samme materiale, besat med guldlid- duale (Niels Jespersens graduale (1573)) og en ser.214 1616 istandsattes messehaglerne af Jørgen salmebog (Hans Thomissøns salmebog (1569)), skrædder tillige med to 'ryckelin', dvs. messe- 1610 suppleret med to nye alterbøger og en lille skjorter.213 Inventariet 1731-32 opregnede alene bibel.52 en gammel blå messehagel med kors på og guld- †Evighedslampe, nævnt 1295 som del af testa- galoner.44 mentarisk gave fra Niels Hamundsen (s. 1770), †Alterbøger. 1504 skænkede domprovst Hans beregnet til at brænde foran Kristi legeme, dvs. Urne klosteret en bog, »som dennem tiene foran den indviede hostie på alterbordet. kand, for Messer oc Guds Tienmste«.221 1576 †Baldakin (»baldekinum«), nævnt 1295 som fandtes endnu, vel af beholdningen fra katolsk del af testamentarisk gave fra Niels Hamundsen tid, to 'antiphonaller' (antifonaler, dvs. liturgi- (jfr. ovf. og s. 1770). Hvorledes denne prydelse, ske bøger, anvendt i forbindelse med tidebøn- sandsynligvis af fornemt stof, har været an- 1808 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER vendt, fremgår ikke, men det er nærliggende at †Døbefont, antagelig anskaffet kort efter 1590 knytte denne donation sammen med den oven- (jfr. ovf.). 1596 lod lensmand Christoffer Val- nævnte.222 kendorf til Jacob Madsens store fortrydelse fon- *Døbefont, senromansk, af gotlandsk kalk- ten flytte ned til vestenden af kirken (jfr. også s. sten.223 1590 solgtes en gammel font fra kirken 1366).226 1615 genplaceredes fonten dog i koret, til Anne (Rønnow) Erik Hardenbergs.214 Fonten og gulvet omkring den istandsattes.213 Efter er utvivlsomt identisk med den, der 1599 af bi- 1618 har der antagelig kun i begrænset omfang, skop Jacob Madsen registreredes i S.Jørgens hvis overhovedet, været afholdt dåbshandlinger kirke i Svendborg (»den gamble oc store Funt, i kirken,227 og fontens senere skæbne er da også der stod i S. Albans Kirke i Otthensze«), omend uvis. Antagelig er den kasseret eller flyttet til en på daværende tidspunkt placeret som fodstykke anden kirke før 1806, da den ikke er nævnt i under prædikestolen og opsat 1594 i forbindelse forbindelse med auktionshandlingerne, ligesom med Erik Hardenbergs gennemgribende reno- det 1818 understregedes, at der i den gamle klo- vering af den førstnævnte kirke.224 Den for- sterkirke ikke fandtes nogen døbefont.228 nemme font, som vil blive detaljeret beskrevet †Dåbsfade. 1) 1576-77 er registreret '1 brett under sin nuværende placering, må først efter messingbækken at døbe børn over'. Det er an- reformationen være blevet anbragt i den gamle tagelig dette, nævnt som '1 gammel kedel af klosterkirke efter at være overført fra den ned- fonten', der ligesom selve fonten 1590 solgtes lagte sognekirke, †S. Albani kirke (s. 1741).225 for 9 mk.,214 måske i lighed med denne til Anne Hardenberg.229 2) Formentlig anskaffet efter 1590. Senere skæbne uvis (jfr. ovf.). *Korbuekrucifiks (fig. 33-34), 1500'ernes første fjerdedel. Den 160 cm høje Kristusfigur hænger i strakte, næsten vandrette arme med hoften for- skudt svagt mod venstre og svagt bøjede ben med højre fod lagt over venstre. Hovedet, med svagt åbne øjne og markerede kindben, hælder mod venstre. Tvedelt symmetrisk skåret hage- skæg, forneden afsluttet i krøller. Det skulder- lange hår falder i proptrækkerlignende lokker hhv. på højre skulder og bag ved venstre side af nakken. Omkring hovedet, hvis isse er udboret med tre huller, ligger en tornekrone, flettet af en tovsnoet dobbeltgren med sekundært udførte torne af fyrretræ. Armene er indbladet bagtil ved skuldrene og fæstnede med dyvler. Af fing- rene, der krummer sig om naglerne, er to på højre og fire på venstre hånd fornyede. Bryst- muskulaturen med markerede ribben over det indtrukne mellemgulv er realistisk gengivet. Et folderigt lændeklæde er ført ind imellem figu- rens ben og afsluttes i korte snipper på hver side af hoften. Af særlig interesse er en oval fordybning i brystets højre side, 2x4 cm og 2 cm dyb med en Fig. 33. Korbuekrucifiks, 1500'ernes første fjerdedel (s. 1808). Ældre fot. i NM. - Chancel arch crucifix from fals langs forkanten, tildannet til et \relikvie- the first quarter of the 16th century. gemme. Heri fandtes ifølge en beretning fra 1806 †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1809

Fig. 34. Korbuekrucifiks, 1500'ernes første fjerdedel (s. 1808). NE fot. 1992. - Chancel arch crucifix from the first quarter of the 16th century.

følgende †relikvier, indfattet i en 'plade' af bly en rødfarvet ædelsten). Reflekserne herfra frem- (dvs. en blykapsel): En lille grøn silkelap af om- kaldte en særlig lysvirkning, når relikviegem- trent en kvadrattommes størrelse med to små met ramtes af den indfaldende eftermiddagssol pinde af brunt træ samt et stykke rav eller (jfr. s. 516).231 gummi af størrelse som en lille bønne. Endelig Korstræet, der måler 298x252 cm, har retkan- en lille bitte pergamentseddel med en tolinjers tet stamme med kantprofil, samlet ved en enkelt indskrift 'med munkeskrift', der dog ikke kunne bladning. I en not langs korsarmenes sider har læses. Af genstandene har træstumperne antage- været fæstnet †kantprydelser (jfr. ndf.). Dyvel- lig været partikler af det hellige kors. Alt var huller ved korsarmene, der afsluttes af firpas dog ifølge Vedel Simonsen forsvundet allerede med evangelistsymboler, forsynet med skrift- 1811.230 Gemmet var dækket af en slebet bjerg- bånd (øverst Johannes, nederst Mattæus, ved krystal, fæstnet med mønjerød farve. Dette gav Jesu højre side Markus, over for Lukas), har an- i ældre tid anledning til den fejlagtige opfattelse, tagelig haft samme funktion. Under den retkan- at stenen var en diamant eller en karfunkel (dvs. tede afslutning af den lodrette korsarm er spor

Danmarks Kirker, Odense amt 115 1810 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER efter en knækket tap til korstræets fæstnelse på anatomiske enkeltheder, den følelsesmæssige in- en vandret bjælke. Over Kristi hoved er et tensitet i ansigtsudtrykket og lændeklædets be- skriftbånd med oprullede ender. vægede foldekast. Anbringelsen af relikviegem- Den nuværende staffering, som hidrører fra mer i krucifikser, enten i selve figuren eller i en istandsættelse i nyere tid og senest opfriske- korstræet, finder en række hjemlige paralleller, des 1979, viser en hvidgul bemaling af Kristus- jfr. DK Ribe 435f. (1318 og middelalderligt, må- figuren med markerede bloddråber i panden og ske samtidigt), 1985 (1318); DK Sorø 68 (1527).234 ved vunderne samt guldbronzering og brunfar- Krucifikset var oprindelig opsat under kor- vet skyggelægning af hår og skæg; i sidevunden buen, fæstnet til en vandret bjælke, vel som en er en rød bundfarve. Korstræet er brunstafferet integreret del af lektoriet og senere af korgitteret med rødbrun kantliste. På skriftbåndet læses (s. 1810). Ifølge Holger Jacobæus' rejsebog »Inri« med sorte versaler. Som et vidnesbyrd (1672) skulle »en frue (...) hafue gived dend« om en ældre staffering er årstallet 1650 opmalet i (dvs. antagelig diamanten, som var beskrevet hvidt forneden på den lodrette korsarm (jfr. umiddelbart forinden).235 Hvorvidt der hermed ndf.). Evangelistsymbolernes firpas har blå sigtes til dronning Christine, som i denne rede- bundfarve med rød og sort kant, mens figurerne gørelse tolkes som stifter og donator af hele er stafferet i brogede farver (hudfarve, rød, gravkorets udsmykning, eller til en anden - grøn, gulbrun, forgyldning, sort og hvid). De unavngiven - giver, er uvist. Krucifikset blev tilhørende skriftbånd har sorte versaler på hvid istandsat 1650, da Anders 'bildthugger' (vel An- grund (»S. Iohan(n)es«, »S. Mattævs«, »S. Mar- ders Mortensen) og Christian maler (antagelig cvs«, »S. Lvcas«). Christian Zachariassen Getreuer) istandsatte og Under denne staffering er afdækket mindst nystafferede korset.44 Ved denne lejlighed må fire farvelag, hvoraf det ældste, der er udført på det ovennævnte årstal være påført. Endvidere kridtgrund, sandsynligvis er det oprindelige.232 kan ældre †kantprydelser på korstræet på dette Figuren har haft hvidgul karnation med lakrøde tidspunkt eller måske 100 år senere (jfr. ndf.) blodstænk. Korsstammen har stået med grøn la- være blevet udskiftet med nye bruskværkskar- sur over grøn farve, mens kantstaffen havde en toucher.236 Karakteren af istandsættelsen 1708 stærk rød farve med rester af guld, antagelig po- lader sig ikke aflæse af de bevarede kilder.237 lérguld, der har kantet den rødlige farve.233 På 1750 afregnede Herman Jansen for '4 stk. zirater' firpasenderne er påvist en blå bundfarve og et på krucifikset, mens malermestrene (Rasmus) lille parti med polérguld. Vidnesbyrd om senere Wolf og (Christian) Hviid nymalede det.208 I istandsættelser er, foruden det ovf. nævnte års- forbindelse med auktionen 1806 blev krucifikset tal, året »1708«, malet oven over dette, samt udbudt til salg (Auktionsliste nr. 82), men over- spejlmonogrammet »S.C.L.« anført ovenover førtes siden til Sygestuekirken, hvor det herefter og antagelig samtidigt hermed. har befundet sig. I dag ophængt på østvæggen i Krucifikset er stilistisk beslægtet med tilsva- kirkesalens nordende (jfr. s. 1573 og 1575 fig. rende fremstillinger af eller tilskrevet Claus 23). Undersøgt 1973 og istandsat 1979. Berg: Odensetavlen (jfr. s. 483), krucifikserne i †Korgitter (fig. 35), 1601, antagelig med gen- Sorø (DK Sorø 68), Vindinge (Vindinge hrd., anvendelse af dele fra et senmiddelalderligt lek- Svendborg amt), Thurø (Sunds hrd., Svend- torium (s. 1812); af træ og metal (messing). borg amt, tidligere i †Gråbrødre klosterkirke i Ovenover var anbragt ovennævnte korbuekru- Svendborg), Fjenneslev (DK Sorø 334, tidligere cifiks (s. 1808). i Holme klosterkirke (Brahetrolleborg, Sallinge Gitteret, hvis udformning i hovedtræk lader hrd., Svendborg amt)), Vejlby (Vends hrd.), sig udlede af Christian Brandts summariske Asperup (Vends hrd.) og Skamby (Skamby skitse (fig. 35) og af lidt yngre beskrivelser (Kis- hrd.). Odensekrucifikset savner dog de oven- bye (o. 1790), Kirkebog (1818)), bestod antagelig nævntes omhyggelige gennemarbejdning af de af tre dele: a) et gitter med dobbeltlåge, placeret †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1811

Fig. 35. Sammentegnet plan af korets vestligste fag og opstalt af †korgitter (s. 1810) med udsmykning af våben- skjolde (s. 1814). Udsnit af tegning o. 1760, tilskrevet Christian Brandt (jfr. fig. 398, s. 517 og fig. 32). KglBibl. - Combined plan of the western bay of the chancel and elevation of the †chancel rail with decoration of coats of arms. som adskillelse mellem koret og skibet, enten opregning af kirkens seks gejstlige og verdslige anbragt foran de to sekundære vanger i korbuen beskyttere, måske identiske med gitterets dona- (jfr. s. 1798) eller imellem disse; b-c) to sidestyk- torer, angivet i to lodrette kolonner: »Jacobvs ker eller skærmvægge, placeret mod nordre og Matthias Wellen (biskop Jacob Madsen Vejle) søndre sideskibs østmur eller indsat som skran- sine fvco (uden forstillelse) Jørgen Nielsen Bor- ker mellem skibets østligste piller og de respek- gemester Jacob Let Raadmand oc Kirckeverge« tive sideskibe. (tv.) og »Magnus Henrici Consvi (Mogens Gitterets centrale del (a) omfattede - at Henriksen Rosenvinge, borgmester) Georgivs dømme efter fig. 35 - en høj spidsbuet portal, Simonides Pastor (Jørgen Simonsen, sogne- hvori var indsat en lavere dobbeltlåge, udformet præst) festina lente (skynd dig langsomt(!)) Otte som de flankerende stykker med en lukket nedre Knvdsen Kirckeverge« (th.) (Bircherod, Monu- og en gennembrudt øvre del med søjler mellem menta). Oven over eller under den gennem- rundbuede arkader. Gitterets samlede højde var brudte del var antagelig figurudsmykninger af ifølge Kirkebog (1818) omtrent 6 alen (ca. 3,70 træ. m); det var udført 'af billedhuggerarbejde i eg', De to sidefelter (b-c) havde en afvigende ud- mens de i alt 16 piller, der stod omkring 2 alen formning. I et rammeværk, inddelt med søjler i (ca. 1,25 m) fra gulvet, var af massiv støbt mes- to høj rektangulære felter og foroven smykket sing, 'så tykke som en mandsarm med løvværk med topstykker mellem småspir, var fremstil- øverst og billeder af træ oven over'.238 På selve linger fra Det gamle Testamente, som det var søjlerne eller på felter ovenover eller nedenun- angivet med ledsagende versalindskrifter: »Cain der239 var en indskrift med årstallet 1601 og en slar sin (broder) Abel ihiel Gen. 4 (1 Mos. 4)«

115* 1812 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

(nord, yderst); »Abraham vil offre sin søn Isaac. halvdel med angivet proveniens fra kirken kan Gen. 22 (1 Mos. 22, 1-19)« (nord, næstyderst); muligvis være en sekundær tilføjelse til stolen (s. »Om kaaberorm er ophengdt i ørcken. Nvm 21 1822). At dømme efter regnskaberne vedr. en (4 Mos. 21, 4-9)« (syd, nærmest midtskib); istandsættelse af stolen 1750-51 var denne (dvs. »Samson tager porten af Gaza Iuda 16 (Dom. 16, kurven) endvidere smykket med 10 »Cappeteler 1-3)« (syd, yderst). Over disse var sekundært (af under Sylerne« (dvs. skaftkapitæler eller søjleba- pladsnød ifølge Kisbye) anbragt fire våbenpar ser), hvad enten det så har drejet sig om den under kejserlige dobbeltkroner, hidrørende fra oprindelige dekoration eller en sekundær ind- korets heraldiske udsmykning, nærmere beteg- ramning af ældre dele. Ved samme lejlighed ud- net fra dronning Christines anerække på nord- førtes en ny dør og trappe til opgangen samt væggen (s. 1814f.).240 reparation af billedhuggerarbejder på både sto- Hele korgitteret, der 1818 (Kirkebog) betegne- len og »Cronen«, dvs. antagelig prædikestols- des som 'overmåde kostbart', blev antagelig himlen; hertil kom en afsluttende staffering, nyudført 1601, hvad angår messingsøjlerne og omend uden forgyldning.244 Ved auktionen 1806 de to skærmvægge mod nord og syd. Men det blev stolen med tilbehør af himmel, trappe og kan ikke udelukkes, at rammeværket på gitte- dør udbudt til salg for 10 rdl. (Auktionsliste nr. rets centrale del stammer fra det senmiddelal- 85). Det er dog uvist, om den fandt købere. derlige †lektorium (jfr. ndf.). Gitteret var i løbet Adjunkt Mülertz hævdede 1813, at både prædi- af 1600'erne genstand for mindre istandsættel- kestol og stolestader ophuggedes til plankevær- ser, tidligst allerede 1608, da otte af pillerne blev ker og stakitter, mens en yngre tradition, ned- nedtaget og repareret, og siden bl.a. 1672, da en skrevet omkring 50 år senere ville vide, at stolen af pillerne, der var gået i tre stykker, fornyedes enten kom til Frørup kirke (Vindinge hrd., af Morten grydestøber.241 Hertil kom regelmæs- Svendborg amt) eller Rørup kirke (Vends hrd.) sige udgifter til polering af de fornemme piller (jfr. s. 661, note 435). Dette sidste har dog kun- og til istandsættelse af låsen til kordøren. De fire net afkræftes med sikkerhed (jfr. s. 577).245 våbenpar fandtes allerede placeret her 1623 (Præ- †Stolestader. 1) 1576 solgtes en gammel, dvs. steindbWorm, jfr. s. 1814f.). Gitteret, omtalt som formentlig middelalderlig stol, vel i forbindelse 'et trægelænder med døre for koret og de deri med stadernes fornyelse.214 2) 1575-77. Ifølge forhen siddende messingpiller', afhændedes på indskrift på stolene blev mandsstolene bekostet auktion 21. marts 1806.242 1575, mens Mikkel Bager og Christen Friis var †Lektorium(?) (sml. s. 1858 med note 150), kirkeværger, hvorimod kvindestolene udførtes middelalderligt og måske delvis genanvendt i 1577 i Arnt Petersens og Gregers Nielsens em- det senere korgitter (jfr. ovf.). bedstid som værger (Bircherod, Monumenta).246 †Prædikestol, muligvis middelalderlig. 1818 Stolene udførtes af Rasmus snedker, mens Gre- omtaltes prædikestolen som »en smuk Prædi- gers (Hansen) guldsmed 1579 indkrævede stade- kestol, af Middelalderens Billedhuggerarbejde, penge, således 6 mk. for de lukkede og 1 dl. for liigt det Epitaphium ower Prints Franciscus, de åbne, i alt 111 dl. Visse medlemmer af menig- som er henført til St. Knuds kirke« (Kirkebog). heden havde dog frit stade, deriblandt hospitals- Med udgangspunkt i denne karakteristik kunne forstanderen Jørgen Nielsen214 samt kirkens ti- man antage, at stolen var smykket med udskåret endebønder og deres hustruer (før 1618) svarende rankeværk, svarende til mindetavlen over prins til praksis bl.a. i domkirken (s. 583). 1616 udførte Frans (s. 731), en udsmykning, der i øvrigt ken- Søren snedker og Thomas klejnsmed således to detegner den senmiddelalderlige prædikestol fra døre til 'Bolbro-og Hunderupkvindernes' sto- Svendborg †Gråbrødre klosterkirke (i dag i lestader. I forbindelse med døbefontens tilbage- Thurø kirke, Sunds hrd., Svendborg amt), til- flytning fra skibets vestende til koret 1615 flytte- skrevet Claus Bergs værksted (jfr. s. 661, note des endvidere seks stole herfra til koret og gjor- 435).243 En evangelistfigur fra 1600'ernes anden des i denne forbindelse smallere. To stole fra ko- †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1813 ret flyttedes ved samme lejlighed ned i skibet.52 Ud over lejlighedsvise mindre istandsættelser, der blev afhjulpet gennem 16- og 1700'erne, fremhævedes behov for mere gennemgribende istandsættelser o. 1676, 1681, 1735 og 1750. 1701 og atter 1730 efterlystes et stolestadereglement; et sådant blev dog først approberet 1. marts 1737.247 Der opregnedes da i alt 13 mandsstole og 17 kvindestole i midtskibet foruden korte stole i begge sideskibe. Efter en istandsættelse 1736-39 synes stadernes tilstand at have været så meget forbedret, at de nu kunne (gen)udlejes til byens honoratiores, vel for en højere betaling, omend med moderation for de stader, hvor pil- lerne hindrede et frit udsyn til prædikestolen.48 Indtægterne synes dog ophørt 1739, da der ikke længere var regelmæssige gudstjenester i kir- ken.248 Stolene blev afhændet i forbindelse med auk- tionen 21. marts 1806, og de omfattede på dette tidspunkt 74 lange og korte stole.242 Hertil kom en del bænke. Ifølge auktionsmeddelelsen blev Fig. 36. Opstalt af korets nordvæg, kombineret med stolene nedtaget således, at de kunne genopsæt- sammentegnet plan og opstalt af korstolene (s. 1813), tes i en anden kirke, men de blev - i det mindste samt afskrift af indskrifterne på prins Frans' minde- ifølge adjunkt Mülertz 1813 - ligesom prædike- tavle (s. 731) og på seks våbenskjolde, opsat på kor- gitterets vestside (s. 1811, fig. 35 og s. 1814). Rød- stolen ophugget til plankeværker og stakitter kridttegning o. 1760, tilskrevet Christian Brandt (jfr. (jfr. ovf.). også fig. 574, s. 720). Det Kongelige Bibliotek. - Ele- (†)Korstole (fig. 36), udført efter 1514, antage- vation of the chancel's north wall with combined plan and lig af Claus Bergs værksted. Langs korets nord- elevation of the choir stalls (p. 1813), as well as transcript of the inscriptions on Prince Frans's memorial tablet (p. 731) og sydvæg samt foran †korskrankens østside var and on six coats of arms put up on the west side of the chancel opstillet et kompleks af korstole med i alt 48 rail (p. 1811, fig. 35 and p. 1814). Red chalk drawing sæder, opdelt i to rækker à 15 sæder ved væg- c. 1760, attributed to Christian Brandt (cf. fig. 574, gene (med et (dobbelt) hjørnesæde i vest ved det p. 720). The Royal Library. 14. sæde) og fire mindre blokke à hhv. fire og fem sæder, opstillet to og to i hhv. nord og syd med en gang imellem. I den oprindelige ud- formning havde stolene rygpaneler med tilhø- ning (jfr. s. 1820). Således repareredes paneler rende baldakiner. I en frise under baldakinernes og bagklædning bag 'øverste' (dvs. antagelig ba- fremspring var mindre panelfelter, to for hver geste) stolerække samt gulvet under denne og plads (64 i alt). Der er al mulig grund til at an- 'nederste '(dvs. forreste) række. Endvidere ud- tage, at 64 af i alt 72 våbenskjolde med kong førtes fem nye udskårne 'bistøder' (dvs. ende- Hans' og dronning Christines aner har været gavle) med 'zirater', udarbejdet af billedskære- indsat på dette sted (jfr. ndf.). ren (Herman Jansen). Samtidig blev alt nyma- O. 1750 blev 'discipelstolene' eller 'singularer- let.249 21. marts 1806 bortauktioneredes de 48 nes stole' i koret gennemgribende istandsat. stole; dele af komplekset, i alt to rækker, hver Hermed kan hentydes enten til de middelalder- med seks sæder, overflyttedes til Vor Frue kirke lige korstole eller til en særlig pulpituropbyg- (s. 1111-13).242 1814 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

udsmykningens indhold ligger uden for ram- merne af Danmarks Kirkers redaktion.250 Her skal derfor kun beskrives hovedlinjerne i udval- get. Kong Hans' række omfattede kronede vå- bener for den ældste søn og svigerdatteren (Christian II og Elisabeth, Monumenta nr. IV, I), hjelmsmykkede våbener for tipoldeforældre på hhv. mødrene og fædrene side (nr. IV, II-V, nr. IV, VI-IX), for oldeforældre på hhv. mødrene og fædrene side (nr. IV, X-XIII), for bedstefor- ældre på hhv. mødrene og fædrene side (nr. IV, XIV-XV) samt for forældre (nr. IV, XVI). Ræk- ken afsluttedes af to par dobbeltvåbener, samlet under kejserlige bøjlekroner (nr. IV, XVII- XVIII). De sidstnævnte var dog ikke udfyldt med navn eller mærke på Bircherods tid. Dron-

Fig. 37. Våbenskjolde med tilhørende indskrifter for Christian II og Elisabeth af Habsburg (s. 1814f.). La- veret pennetegning, antagelig af Søren Abildgaard o. 1760, i NyKglSaml 407, 2°. Det Kongelige Bibliotek. - Coats of arms with matching inscriptions for Christian II and Elisabeth of Habsburg. Pen and wash drawing, prob- ably by Søren Abildgaard, c. 1760.

Den heraldiske (†)udsmykning (fig. 35, 37-44) omfattede 72 udskårne og bemalede våben- skjolde for kong Hans' og dronning Christines familie (Bircherod, Monumenta nr. IV; Resen, Fyn 51f; Kisbye). Af serien er bevaret i alt fem *skjolde (Nationalmuseet, inv.nr. D 10513, 30- 33/1997), mens de øvrige 67 må anses for at være gået tabt. Våbenskjoldene var opsat parvis i courtoisie, idet der til hvert skjold knyttede sig en indskrift med minuskier (jfr. fig. 37, 42). Ind- skrifterne er i deres helhed gengivet i den penne- tegnede udgave af Bircherod, Monumenta (NyKglSaml 4646, 4°), hvorimod en transskri- beret og undertiden korrigeret afskrift ses i Bir- cherod, Monumenta. Kong Hans' familievåben var placeret på korets sydside, dronningens overfor på nordsiden. Enkelte af skjoldene og de tilhørende indskrifter manglede dog i registre- ringen, formentlig fordi disse på daværende Fig. 38. Forside af *våbenskjold nr. 1, for Elisabeth af tidspunkt (o. 1680) var gået tabt. Habsburg, Christian II's dronning (s. 1815). Natio- En udførlig gennemgang af hele serien med nalmuseet. HJ fot. 1999. - Obverse of the *coat of arms kommentarer til heraldikken og en tolkning af (no. 1) of Elisabeth of Habsburg, Christian II's consort. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1815

Fig. 39. Våbenskjolde for kong Hans' og dronning Christines familie (hhv. tv. og th.) (s. 1814). Kobberstik i Bircherod, Monumenta. - Ancestral coats of arms for King Hans (to the left) and Queen Christine (to the right).

ning Christines række indledtes på tilsvarende den oprindelige fæstnelse til en bagklædning. måde med dobbeltvåbener for svigersøn og dat- Fire af de fem bevarede våbener har staffering, ter (Joachim af Brandenburg og Elisabeth af alt dog antagelig sekundært påført uden kridt- Danmark, Monumenta nr. IV, XIX), videreført grundering. med hjelmsmykkede våbener for tipoldefor- 1) (Fig. 37-38). Elisabeth af Habsburg, Chri- ældre på hhv. mødrene og fædrene side (nr. IV, stian II's dronning. Den tilhørende †indskrift XX-XXVIII), for oldeforældre på hhv. mødrene lød: »Elizab(et)h in(nata) regin(a) hispan(ie) ar- og fædrene side (nr. IV, XXIX-XXXII), for chid(ucissa) austr(i) duc(issa) b(ur)gundie« (Eli- bedsteforældre på hhv. mødrene og fædrene side sabeth født dronning (dvs. prinsesse) af Spa- (nr. IV, XXXII-XXXIII) samt for forældre (nr. nien, ærkehertuginde af Østrig, hertuginde af IV, XXXIV). Rækken afsluttedes også her af to Burgund) (Bircherod, Monumenta nr. IV, I; par dobbeltvåbener, samlet under kejserlige bøj- MarmDan II, 224f.). lekroner (nr. IV, XXXV-XXXVI), her dog an- 46,5x26 cm. Over det firdelte våben er en givet som våbener for hhv. kejser Ludvig IV af krone med skiftevis liljeformede (den midterste Bayern og Anna (Margaretha) af Hennegau og er sekundær) og tilspidsede takker. Skjoldet er for kejser Rupert III af Bayern og Catharina stafferet i hhv. rød, gråhvid, sort, grøn og guld. (Elisabeth) af Nürnberg. På bagsiden ses forskellig blyantsgraffiti, for- Af våbenrækken er som nævnt bevaret fem mentlig også nyere (»Spanien«, tre profilhove- *skjolde, af eg, udskåret i relief og på bagsiden der af hhv. to mænd og en hest) (NM, inv.nr. forsynet med moderne øskner til ophæng. En- D30/1997). kelte (nr. 1, 5) har yderligere huller med frag- 2) (Fig. 41). Formentlig Barbara af Sachsen, menter af trænagler, antagelig hidrørende fra mormor til kong Hans. Den tilhørende †ind- 1816 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Fig. 40-41. *Våbenskjolde nr. 3 og 2. Nationalmuseet. HJ fot. 1999. 40. *Våbenskjold nr. 3 for en mand af den holstenske fyrsteslægt, formentlig Johan af Holsten og Oldenborg, farfar til kong Hans (s. 1816). 41. *Våben- skjold nr. 2 for en kvinde af den sachsiske fyrsteslægt, formentlig Barbara af Sachsen, mormor til kong Hans (s. 1815). - *Coats for arms no. 3 and 2. 40. Coat of arms of a male member of the Holstein royal house, probably Johan of Holstein and Oldenborg, paternal grandfather of King Hans. 41. *Coat of arms of a female member of the royal house of Saxony, probably Barbara of Saxony, maternal grandmother of King Hans.

skrift lød: »Barbara in(n)at(a) duciss(a) saxonie« parten af hjelmklædet er sekundært påsat. Staf- (Barbara, født hertuginde af Sachsen) (Birche- fering i gråhvid, rød, sort og blå med forgyld- rod, Monumenta nr. IV, XIV). ning. På bagsiden med blyant sekundært anført: 43x30,5 cm. Diagonalt delt våben for Sachsen »2« (NM, inv.nr. D32/1997). med tilhørende hjelm.251 Den tilhørende hjelm- 4) (Fig. 44). Dorothea af Brandenburg, kong prydelse samt store dele af hjelmklædet er dog Hans' mor. Den tilhørende †indskrift lød: »Doro- sekundære. Staffering i sort og brun samt for- thea) in(n)ata m(ar)ch(ionissa) b(ra)nd(enbur- gyldning. Endvidere ses på bagsiden blyantspå- gensis) duc(issa) pom(meranie) (e)t stet(t)in(ie)« skrift: »3«, svarende til tre vandrette indridsnin- (Dorothea, født markgrevinde af Brandenburg, ger (NM, inv.nr. D31/1997). hertuginde af Pommern og Stettin) (Bircherod, 3) (Fig. 40). Formentlig Johan af Holsten og Monumenta nr. IV, XVI). Oldenborg, her angivet som farfar til kong 31x26 cm. Kongevåbenet med det firdelte vå- Hans.252 »Ioh(ann)es dux holsacie co(m)es in ol- ben for kurfyrstendømmet Brandenburg som denborg« (Johan, hertug af Holsten, greve af hjerteskjold. Den tilhørende krone (jfr fig. 42, Oldenborg) (Bircherod, Monumenta nr. VI, nederst tv. og fig. 38), er fjernet (jfr. indskæring XV). på bagsiden). Ingen spor efter staffering (NM, 46x33 cm. Holstens våben med tilhørende inv.nr. 10513). hjelm, smykket med 11 fanestænger.253 Hoved- 5) (Fig. 43a-b). Anna af Sicilien, dronning †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1817

Fig. 42. Sammentegnet gengivelse af den heraldiske frise for kong Hans' familie, placeret ved korets sydvæg samt - antagelig - på korskranken (s. 1814). Pennetegning i Bircherod, Monumenta (NyKglSaml 4646, 4°). Det Kongelige Bibliotek. - Combined drawing showing the heraldic frieze of King Hans's family on the south wall of the chancel and, presumably, on the chancel rail. 1818 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Fig. 43a-b. Bag- og forside af *våbenskjold nr. 5, for Anna af Sicilien, dronning Christines mormors mor (s. 1816). Nationalmuseet. HJ fot. 1999. - Reverse and obverse of the *coat of arms (no. 5) of Anna of Sicily, Queen Christine's maternal great grandmother.

Christines mormors mor.254 Den tilhørende pleksets korte fløje mod vest på hver side af kor- †indskrift lød: »Anna innata regina sicilie« indgangen.255 De kejserlige våbener, der i mod- (Anna, født dronning af Sicilien) (Bircherod, sætning til de øvrige var samlede parvis under Monumenta nr. IV, XXVIII). en fælles bøjlekrone, var placeret på korskran- 38,5x31 cm. Lodret delt våben med krykke- kens vestvendte side mod skibet, 'uden kors- kors og liljer. Den tilhørende hjelm er delvist døren på hver side ved trelleværket' (Præsteindb- suppleret (ligeledes hoved og bagpoter af den Worm). Denne opstilling registreredes endnu o. liggende hund eller drage, partier af hjelmklæ- 1760 af Christian Brandt, dog med den forstyr- det). Staffering i gråhvid, mørkgrøn, sort og relse af rækken, at de kejserlige aner fra kong rød samt guld. Med blyant er sekundært anført Hans' slægt (nr. IV, XVII-XVIII, efter systemet på bagsiden: »4« (NM, inv.nr. 33/1997). at dømme beregnet til korskrankens søndre del) Våbenudsmykningen er som nævnt forment- nu var erstattet med de to par fra dronning lig udført som en integreret del af korstolekom- Christines række i nord (kejser Ludvig af Bay- plekset og var som angivet 1623 i Præsteindb- ern og Rupert III med deres gemalinder, nr. IV, Worm 80 anbragt på panelet over stolene (jfr. XXXV-XXXVI), mens deres plads på dette også fig. 36). Til hvert sæde, der havde en tidspunkt blev udfyldt af to våbenpar fra selve bredde på ca. 67 cm (jfr. s. 1197, note 313), hørte korets udsmykning (markgreve Joachim af et våbenpar, placeret øverst på dorsalet umid- Brandenburgs og Elisabeth af Danmarks samt delbart under baldakinen. De 14 første par (nr. hertug Erik af Braunschweigs og Anna, dron- IV, I-XII, XIX-XXXII) sad efter alt at dømme ning af Siciliens, nr. IV, XIX og XXVII). ved korets syd- og nordvæg, startende i øst og Angivelsen af Christian II's og Elisabeth af forløbende mod vest. mens 2x2 par (nr. XIII- Habsburgs kronede våbener (nr. IV, I) daterer XIV, XXXIII-XXXIV) var anbragt på kom- våbenfrisen og dermed korstolene til et tids- †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1819 punkt efter kongens kroning og ægteskabets indgåelse (11. juni 1514). Den heraldiske frem- hævelse af det unge kongepar og af Elisabeth af Danmark (nr. IV, XIX) havde sin parallel i por- trætrækken på altertavlens predella (s. 498-503). Her dannede Elisabeth dog par med sin yngre bror, prins Frans, mens markgreve Joachim af Brandenburg - af hensyn til symmetrien eller af andre årsager - var udeladt. Rækken af våbener for kongeparrets forældre samt for tipoldeforæl- drene genfindes på korets store mindesten, efter 1513 (s. 733-40), dog med en række markante variationer (jfr. s. 736). I formel henseende er de bevarede skjolde nært beslægtet med mindetav- len for prins Frans, o. 1511 (s. 730-33, fig. 587), navnlig mht. detaljer som hjelmens og hjelm- klædets udformning og gengivelsen af krone- takkernes ringform samt den norske løve og Holstens våben (våbenskjold nr. 3-4, fig. 40, 44). En samtidig parallel til de våbensmykkede Fig. 44. *Våbenskjold nr. 4, for Dorothea af Bran- denburg, kong Hans' mor (s. 1816). Nationalmuseet. korstole er celebrantstolen (også kaldet Lage HJ fot. 1999. - *Coat of arms (no. 4) of Dorothea of Urnes stol) fra o. 1520 i Roskilde domkirke (DK Brandenburg, mother of King Hans. KbhAmt s. 1671-72), hvor dog kun enkeltvåbe- ner, heriblandt kongevåbenet, kronede rygpa- nelet over hvert sæde. Celebrantstolen står i dag renset for farve, erhvervedes 1923 til National- i træets naturlige farve, afrenset for ældre be- museet fra dødsboet efter den heraldisk interes- maling, som antagelig må have eksisteret her, i serede arkitekt, H. B. Storck. På dette tidspunkt det mindste på våbenerne, ligesom det må have fandtes »fra gammel Tid« de fire øvrige skjolde været tilfældet for Odense-korstolene.256 på museet. Præcis hvornår disse er erhvervet og At dømme efter Bircherods og Resens regi- fra hvem, ses ikke registreret. strering af våbenserien havde denne allerede ved †Skriftestole. 1676 nævnes en gammel skrifte- slutningen af 1600'erne lidt nogen overlast, såle- stol ved alteret som 'aflægs og borte', vel kas- des at både enkelte våbener og indskrifter mang- seret.257 1750-51 istandsattes begge præstestole, ler. Omflytningen af skjoldene på korskrankens dvs. skriftestole. Stolene var placeret bag kor- vestside, som bevidnet af både Brandt og siden af døren, dvs. ved korskranken. Endvidere nævnes Kisbye, er muligvis først sket efter den store udgifter til en 'opsats' på præsternes stol, vel til istandsættelse o. 1750, da MarmDan endnu 1739 en af ovennævnte eller til de ndf. omtalte.258 nævner Joachim af Brandenburgs og Elisabeth 1806 omtales bortauktionering af to lukkede af Danmarks skjolde som pendanter til Chri- stole. Hermed kunne hentydes enten til de to stian II's og dronning Elisabeths i koret. At se- skriftestole eller til to herskabsstole (jfr. ndf.).242 rien i øvrigt hen imod 1700'ernes slutning led †Præstestole. 1709 istandsattes præstestolen. yderligere overlast, fremgår af Kisbye (s. 50), 1718-19 opsatttes en ny stol til biskop og præster der o. 1790 så stumper af våbenerne liggende 'til meditation før prædiken'.44 bag alteret. †Degnestole. 1676 omtaltes degnestolene i ko- Seriens videre skæbne efter auktionen 1806 er ret som brøstfældige.257 1723 forbedredes panel- ikke nærmere oplyst. Dronning Dorotheas vå- værket på korets nordside over degnestolen, vel bentavle, der alene af de bevarede skjolde er af- et af denne uafhængigt panel.44 1820 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

†Herskabsstole. 1) 1505 omtales dronning Chri- den store kirkedør, dvs. i midtskibets vestende. stines stol 'i grobrødher', vel et særligt her- 1750-51 undergik dette en gennemgribende skabssæde.259 2) O.1555, opsat af Johan Friis og istandsættelse med nyt loft, opgang med to til- smykket med dennes fædrene våben og indskrift hørende stolper, brystværkspaneler og seks (»Johan Fris tho Heslager«) samt våbener og ind- (løse) stole. De gamle piller under pulpituret skrifter for hans tre formødre (»Denne er min skulle i samme forbindelse beklædes med be- Mörne Stoll«,246 »Johan Frisis Fars Moer«), jfr. hørige »Ziirligheder«, og hele herligheden ny- Kisbye. Muligvis har udsmykningen også om- maledes med oliefarve.208 Under pulpituret fattet portrætter. Således omtaltes 1818 (Kirke- stod, som præciseret i beskrivelsen af den ned- bog) fire rækker stole med 'en del udhugne por- brudte kirkes udstyr 1818, Johan Friis' familie- trætter', hvoraf nogle (vel de ovennævnte) var stole (jfr. ovf.). 1723 nævntes et pulpitur i nord- smykket med Friisernes våben og tidligere fand- siden ved et vindue.208 1 forbindelse med kirkens tes placeret i kirkens vestende under pulpitu- anvendelse for menigheden fra S. Hans i forbin- ret.260 Johan Friis' stole blev - tillige med delse med Frederik IV's castrum doloris 1730 (endnu) en lukket stol - afhændet på auktion (jfr. s. 1411) opsattes et nyt galleri eller pulpi- marts 1806.261 Jfr. †gravsten nr. 9, fig. 63. 3) 1699 tur.46 1806 bortauktioneredes et pulpitur, 22 alen omtaltes reparation af ridefogedens stol.44 langt (ca. 13,75 m) og 9 alen bredt (ca. 5,80 m); †Pengeblok. Før 1574. Ved kirkens blok var oprindelig placering er dog uvis. ophængt formaningstavle fra ovennævnte år †Orgel. Det er uvist, hvorvidt klosterkirken i (jfr. s. 1821). 1672-73 indkøbtes en lås til blok- middelalderen havde et orgel.262 Senest efter at ken.44 kirken 1539 havde fået tillagt et sogn, må den †Klingpung. 1696-97 registreredes en 'tavle- dog være kommet i besiddelse af det instru- pung', dvs. en klingpung, i inventariet.44 ment, der 1577 blev trådt af Mads ringer og spil- †Skab. 1676 er i koret omtalt et egeskab, let af Peder orgelmester.263 1737 forefandtes ikke hvoraf døren manglede.257 længere noget orgel,264 og det må udelukkes, at †Dørfløje. I forbindelse med istandsættelsen man siden hen anskaffede et instrument til den 1750-51 opregnedes kirkens dørfløje, der alle ka- kun sjældent benyttede kirke. rakteriseredes som brøstfældige og derfor er- Andre tavler. 1-3). Antagelig udført mellem stattedes med nye: 1) 'Den inderste store kirke- 1343 og o. 1522, måske fuldstændigt eller delvist dør for våbenhuset', omfattende to fløje, erstat- fornyede o. 1600 (nr. 1-2), og 1600 (nr. 3). tedes med en ny dør af fyrretræ med fyldinger, Tavlernes indskrift er overleveret gennem to lister »og ander Ziirligheder«. 2) Ved indgangen senere kilder, Peder Olsens franciskanerhistorie mellem kor og tårnrum; erstattet af ny fløj med (o. 1522), hvori er indarbejdet dennes tilføjelser beklædning af fyrretræ. 3) Ved indgangen fra (nr. 1-2),265 og PræsteindbWorm 1623 (nr. 1-3).266 hospitalet, dvs. muligvis dør mellem Sygestue- En tekstkritisk udgave af teksten på nr. 1-2 ud kirke og tårnrum - eller i vestenden af nordre fra disse forlæg er publiceret af Jørgen Nybo sideskib (synes lukket i 1700'erne) - eller mellem Rasmussen.267 østre korsgang og nordre sideskib. 4) Ved op- gangen fra kirken til hvælvet, formentlig dør til 1) »Anno domini MCCLXXIX illustrissimus rex Da- trappen i søndre sideskibs østende. norum Ericus cognomento pius ad honorem beate †Pulpiturer. Kirken har antagelig haft flere Marie Virginis genitricis dei dedit fratribus minoribus pulpiturer. 1609 nævntes et pulpitur ved Niels hunc locum Ottoniensem; quem dicti fratres ingressi Hagensens begravelse i kirkens tværgang, dvs. et in festo Assumpcionis beate Virginis divina publice 1. fag af nordre eller søndre sideskib.52 1681 celebrabant, prius tamen in vigilia sancti Laurentij fauore introducti regio et civium unitate. Hunc vero foresloges to piller, der var sunket under pulpi- locum reuerendus pater dominus Tuko, Ripensis Epi- 257 turet, antagelig nedennævnte, genoprettet. scopus, consecrauit. Fabricato Choro memoratus 1719-20 omtaltes pulpituret nederst i kirken ved idem rex ante maius altare suam hic elegit sepultu- †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1821 ram.« (I det Herrens år 1279 gav den højtberømme- (heraf seks bevaret i Historiska Museet, Lund) af lige danske konge Erik med tilnavnet den fromme til forskellig længde med indskriften malet med ære for den salige jomfru Maria, Guds moder, til mørktfarvede minuskier på kridtgrund. Ystad- mindrebrødrene dette sted i Odense, som de nævnte brødre drog ind i og på den hellige jomfrus himmel- tavlen, der foruden et provinciale med forteg- fartsfest (15. aug.) holdt de offentlig gudstjeneste, nelse over franciskanerordenens provinser om- men først var de på den hellige Laurentius' aften taler kirkens (og klosterets) grundlæggelse og (9. aug.) blevet ført derind ved kongelig gunst og bygningens samt højalterets (gen)indvielse lige- borgernes samdrægtighed. Dette sted indviede den som eksemplet i Odense, er ud fra indholds- ærværdige fader hr. Tyge, biskop i Ribe, og da koret var opført, valgte samme allerede nævnte konge her mæssige kriterier dateret o. 1400, omend med sit gravsted foran højalteret). senere opmalinger. De enkelte dele af Ystadtav- len var i 1700'erne ophængt i den skånske klo- 2) »Anno domini MCCCXLIII consummatam hanc sterkirkes kor, men fandtes måske oprindelig ecclesiam et maius altare venerabilis pater et dominus over korstolene ved korets nord- og sydvæg.270 frater Nicolaus, episcopus Ottoniensis, in honorem I sin ældste form var Odensetavlerne (nr. 1-2) eiusdem Virginis consecravit, dominica proxima post antagelig udført i tidsrummet 1343 - o. 1522, festum sancte Marie Magdalene, et tunc constituit an- niversarium diem dedicacionis eadem die annis sin- måske allerede i 1300'ernes anden halvdel, om- gulis celebrari.« (I det Herrens år 1343 indviede den end en renovering af begge tavler eller alene af ærværdige fader og herre, broder Nicolaus, biskop i opmalingen fulgte år 1600. Ud fra kilderne lader Odense, denne nu fuldendte kirke og højalteret til det sig ikke afgøre, hvorvidt tavlerne, der ikke samme jomfrus ære på søndagen efter den hellige Maria Magdalenes fest (27. juli). Og på det tidspunkt som i Ystad dannede en længere frise, oprindelig bestemte han, at årsdagen for indvielsen skulle fejres har haft en tilsvarende placering, dvs. over kor- hvert år på samme dag). stolene på nord- og sydvæggen, eller snarere fandtes i korets østlige del, syd for alteret. 3) »Renovatum anno domini MDC clarissimorum 4) 1574. Formaningstavle, ophængt forment- virorum domini Georgij Nicolaj consulis et Jacobi lig nær pengeblokken og udsmykket med versi- Let senatoris hujus templi præfectorum tempore.« ficeret versalindskrift, signeret »G.S.O«, anta- (Fornyet i det Herrens år 1600 på den tid, da de be- rømmelige mænd, hr. borgmester Jørgen Nielsen og gelig for Georgius Simonides Othiniensis (Jør- rådmand Jacob Let var denne kirkes forstandere). gen Simonsen fra Odense, jfr. †gravsten nr. 29) (Bircherod, Monumenta; Resen, Fyn 96; Auk- Som anført af Jørgen Kaas Emmiksen 1606 tionsliste nr. 3): fandtes de tre tavler ophængt i koret, idet nr. 1 omtalte kirkens opførelse 1279 og afholdelsen af »I christne, som Gvd hafver gifvet nock den første messe, nr. 2 nævnede kirkens færdig- betencher de arme i denne block gørelse 1342(!) og nr. 3 kirkens(!) forbedring som sidder i hvse, lider hvnger oc tørst 1400(1).268 sorrig oc sivgdom, kvld oc frost beviser Eders tro med gierninger skønne I PrcesteindbWorm 1623 gives et summarisk re- det vil Eder Gvd af Himmelen lønne ferat af indskriften på nr. 1-2 med henvisning til 1574 G.S.O.« »tafflenn[!], som er renoverit 1600 och henger paa den sønder mur ved alteret«.269 Tavlernes I S. Marie kirke i Helsingborg findes en tavle, fulde tekst gengives under ét af Peder Olsen o. dateret 1583 og smykket med en - bortset fra 1522 (nr. 1-2) og 1623 i PrcesteindbWorm (nr. 1-3), enkelte variationer - ganske lignende indskrift hvilket lader formode, at de tre tavler har været foruden et billede af Den rige mand og Lazarus, placeret oven over eller ved siden af hinanden udført efter forlæg i Niels Hemmingsens Postil som én sammenhængende indskrift, hvilket (1576).271 også den førstnævnte, summariske omtale tyder Tavlen blev udbudt på auktionen 1806 for 8 på. En parallel til Odensetavlerne fandtes i Ystad sk., her omtalt som »Indskribsion om at be- Gråbrødrekirke, udført på et antal brædder tenke de Arme og Fattige«. 1822 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Fig. 45a-b. Forside og bagside af evangelisten Markus. *Figur, anden halvdel af 1600'erne, tilskrevet Hans Nielsen Bang og muligvis hidrørende fra †Gråbrødre klosterkirke (s. 1822). Privateje. - Front and back of St. Mark the Evangelist. *Figure, second half of the 17th century, attributed to Hans Nielsen Bang and possibly from †Greyfriars Monastery Church.

5) En tavle med det kongelige våben, tillige prædikestol (s.d.). Markusfiguren har sit sym- med forgyldt »Subschription« istandsattes boldyr, løven, ved højre fod og er udstyret med 1750-51.208 Det kan muligvis have drejet sig om en bog i venstre hånd samt et (afknækket) skri- en tavle, svarende til de bevarede i domkirken, veinstrument i højre. Den er mht. figurbehand- smykkede med Frederik II's og dronning So- lingen (diminutivt hoved med fremstående phies våbener og tilhørende navnetræk (s. 611). pande og kraftigt markerede panderynker, *Løs skulptur (?) (fig. 45a-b, 77), anden halvdel store, groft formede hænder og summarisk re- af 1600'erne; tilskrevet Hans Nielsen Bang. 1987 degørelse for klædedragten) nært beslægtet med afhændedes på en københavnsk auktion en ud- værker af Hans Nielsen Bang.273 Paralleller til skåret figur af evangelisten Markus, 90 cm høj ansigtstypen og figurens stilling findes blandt og påhæftet en nyere seddel med notatet: »Gl. flere af Middelfartbilledskærerens værker, både Figur fra Graabrødre Kloster, Odense«.272 Figu- de sikre og de tilskrevne (prædikestol i Nørre ren, hvis proveniens i øvrigt ikke er omtalt, er Åby k., 1649, og prædikestolsopgang i Middel- udhulet på bagsiden og har under fodstykket fart k., 1675 (begge Vends hrd); prædikestole i spor af en tap, beregnet til fæstnelse på et fod- Assens k., (Båg hrd.) og Vilstrup k. (Haderslev stykke, ligesom issen er affladet. Dette tyder på, amt, jfr. DK SJyll 388)). at evangelistfiguren har været indsat i en arki- Om figurens oprindelige placering kan man tektonisk indramning, måske som hjørnefigur kun gisne. Dersom proveniensen fra klosterkir- eller arkadeudsmykning på et pulpitur eller i en ken står til troende, kan den være indgået som †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1823 en udsmykning af prædikestolen, måske en se- »Vor maal oc tiid kundær tilføjelse (jfr. ovf. s. 1812), svarende til til gvdelig iid hafver Gvd beskicket os here mesterens tilsvarende nyudsmykninger af ældre Døden er vis stole (Middelfart k., Føns k. (Vends hrd.), Går- men tiimen uvis, 274 slev k. (Holmans hrd., Vejle amt)). thi maa vi altid rede være. †Lysekroner. 1607 omtaltes støbning af lys til Hver klockeslag kronen i koret. 1617 istandsattes kirkens store din døds oc domsdag dig nermer oc nermer monne blifve lysekrone, vel næppe ovennævnte, som var i thi vaag oc bed 52 stykker forneden, 'der de syv arme sidder'. i bodferdighed 1619 og endnu 1672 er anført to af kronens arme Christ da dig Himmerig vil gifve blandt 'andet løsøre' i inventariet. 1673 betaltes 1591«. Morten grydestøber i Odense for kronens istandsættelse. 1696 omtaltes i inventariet en ly- Allerede 1606 og atter 1616-17 havde uret istand- sekrone med dobbelte arme, otte i hver række sættelse behov. På sidstnævnte tidspunkt forhø- (16 i alt), men uden hængeknop. På kronen jede Daniel sejermager hammeren samt udførte manglede en plade og to piber. Denne kan være et nyt hammerskaft og en indretning til klokke- identisk med den ældre krone, men kan også strengen.52 Af det kasserede materiale, vel hid- identificeres med den af afdøde Christen Hansen rørende fra denne reparation, noteredes fire handskemager forærede krone, nævnt 1723, gamle jernhjul i inventariet 1619. Senere fulgte hvortil renterne af en kapital sikrede vedligehol- større reparationer 1625-26, 1629, 1637-38, da delsen.44 1750 forgyldtes alle kugler på lysekro- uret var »slemblig forderffuet«,44 og 1646. 1691 nen med ægte guld, mens stangen maledes cin- sluttedes en kontrakt med Arnt sejermager om noberrød.208 Afhændet 1806 (Auktionsliste nr. 84 istandsættelse af uret til glæde - som fremhævet med tilhørende jernkæde (nr. 83)). En lysekrone af biskop Kingo - for fattiglemmerne, der 'læn- i Rørup kirke (Vends hrd.) skulle efter traditio- ges i deres ve og vånde at vide timerne om nat- nen være erhvervet fra Odense Gråbrødre kirke ten'.46 1730 istandsattes både klokker (jfr. ndf.) og skænket o. 1800 af kirkens ejer, kammerjun- og tårnur, sidstnævnte angiveligt fordi det var ker C. E. de Cederfeld og hustru, mens en an- ødelagt af 'sandsfygning'. Antagelig drejede den anskaffedes samtidig til samme kirke fra en dette sig om det 1729 indgåede sejerværk fra privat auktion i Haderslev.275 I Rørup er bevaret Hesselagergård (jfr. s. 1774), mens kirkens to lysekroner, begge med 2x8 S-svungne arme, gamle ur kasseredes. 1730 iværksattes en istand- efter formen at dømme hidrørende hhv. fra sættelse af både sejerværket og kirkens klokker 1600'ernes 1. og 2. halvdel. En af disse kunne i (jfr. ndf.), så at betalingen for klokkeringning princippet hidrøre fra Odense, omend det på det over lig kunne forhøjes, »foruden at det ogsaa er forhåndenværende grundlag ikke kan afgøres een stor Zirat og Ære for Byen og Kierken at hvilken. dend har smucke Klocker.«48 1731-32 registre- †Lysearme. 1607 er omtalt to 'lysepiber', dvs. rede inventariet to »Sejerværker, hvoraf det eene lysearme, anbragt hhv. i koret og ved prædi- staar indsadt i Convent-Stuen«, dvs. vel det kestolen.52 sidstnævnte. Det kasserede ur søgtes afhændet †Ligbåre. Nævnt 1575-76, forarbejdet 'af nyt' 1733, men uden resultat.44 Om tårnurenes se- af ringeren.214 Omtalt (samme?) i inventariet nere skæbne vides intet. 1750 repareredes urski- 1696-1748, da den afhændedes.276 ven, der var forsynet med visere, og den nyma- †Tårnur, 1591. 1590-91 afregnedes for et nyt ledes med forgyldte cifre og »Sub Schrip(tion)« sejerværk med hus.214 Uret var smykket med en af malermestrene Rasmus Wolf og Christian indskrift, antagelig udført med kursiv (Birche- Hviid.208 Urskiven sad ifølge Kirkebog (1818) på rod, Monumenta), og placeret på urskiven ind- korets nordvæg og var forsynet med en klokke, vendig i kirken (jfr. ndf.): med ståltråd koblet til tårnets sejerværk. 1824 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

*Klokker. Kirkens beholdning af klokker talte blev istandsat som den førnævnte 1608 og 1615. o. 1680 tre, hvis indskrifter er registreret i Bir- Klokken hænger nu i Gadbjerg k. (Tørrild hrd., cherod, Monumenta. Disse blev efter 1806 er- Vejle amt).279 hvervet af kirker hhv. på Vestfyn (Nørre Sanda- 3) Omstøbt 1597 af en ældre klokke, hidrø- ger, Asperup) og i Sydøstjylland (Gadbjerg), rende fra †S. Albani kirke, betegnet »Storm- hvor de vil blive udførligt beskrevet. Her om- klokken«; efter 1618 overført til domkirken (s. tales de dog summarisk tillige med stormklok- 628f.). ken, der o. 1618 overførtes til domkirken: 4) 1598, signeret af den lybske klokkestøber 1) 1492, tilskrevet klokkestøberen Peter Han- Mathias Benninck. Klokken, der o. 1755 beteg- sen i Flensborg og forsynet med en indskrift, nedes 'tolvklokken' og var placeret i tårnets syd- der omtaler de to donatorer, Hans Nielsen og side, erhvervedes til Asperup kirke (Vends Anders Jensen.277 Klokken, der muligvis var hrd.).280 ældre end tårnet, kan have været ophængt i det †Klokker. 1729 modtog Gråbrødre Hospital formodede klokkeophæng over vestgavlen (s. fra Hesselagergård et ældre sej erværk (jfr. ovf.), 1800) eller i en i øvrigt ukendt tagrytter. Den forsynet med to klokker, der ophængtes i tår- kan være identisk med højmesseklokken, som net.281 Begge klokker blev afhændet 1806 som istandsattes 1608 og 1615.52 O.1755 omtalt i de øvrige. Deres nuværende placering kendes Præsteindb som placeret i vestsiden af tårnet.278 ikke. 1) 1562, støbt af Laurids Madsen, med ind- Efter auktionen 1806 erhvervet til Nørre Sanda- skriften: »Johan Friis til Hesselager Gaard lod ger k. (Skovby hrd.). mig støbe af Lauritz Maessen i Kiöbenhavn Ao 2) 1518, med indskriften »Sanctus franciscus D(omi)ni MDLXII« (Præsteindb (1755)). Klok- ihesus maria mdxviii« (S. Frans Jesus Maria ken, der betegnedes som lille, var ophængt i tår- 1518). Denne, der i Præsteindb (1755) omtaltes nets østside.282 2) Indskriftløs klokke, o. 1755 som 'hospitalsklokken' og derfor måske var betegnet som ubrugelig og brøstfældig samt op- identisk med 'den lille klokke mod hospitalet', hængt midt imellem de øvrige. †SORTEBRØDRE KLOSTERKIRKE 1825

GRAVMINDER NOTER s. 1864

Oversigt. Som nævnt s. 1775f. blev klosterkirkens KONGELIGE †BEGRAVELSER OG gravminder ligesom inventaret spredt for alle vinde i GRAVMONUMENTER årene efter 1805. Hovedparten synes at være gået tabt, navnlig efter auktionen april 1806, omend enkelte Som udførligt omtalt s. 712-40 undersøgtes december reddedes for eftertiden, idet de af pietetshensyn eller 1804 (fundberetning af 6. febr. 1805) de kongelige be- takket være en engageret efterslægt overførtes til an- gravelser for kong Hans og dennes nærmeste familie foran alterbordet tillige med en begravelse, angiveligt dre kirker. Det gælder således for de kongelige min- 283 detavler og knogler (omend ikke for de tilhørende placeret i selve alteret. De fundne knogler i de fire gravsten) samt for monumenterne over biskop Jør- gravkamre overførtes februar 1805 til domkirken, ef- gen Jensen Sadolin (†1559) og Gert Rantzau (†1580), terfulgt (mellem 1806 og 1813) af prins Frans' minde- der alle kom til domkirken (s. 712-40, 747-51, 803- tavle og 1815 af kongeparrets store kalkstensepita- 05). fium. Tilbage forblev tre †gravsten over kong Hans og prins Frans (nr. 1), dronning Christine (nr. 2) og Dertil kommer, at et epitafium og to gravsten over Christian II (nr. 3), der snart efter synes at være blevet storkøbmanden Oluf Bager (†1602) og hans familie i ødelagt ligesom de opgravede †begravelser. Til kon- S. Hans kirke fik deres blivende pladser (s. 1420-23, geparrets gravminder hørte endelig to †epitafier over 1451-53, 1457), mens en gravsten over Christoffer dronning Christine (nr. 1) og prins Frans (nr. 2), Bang (†1599) købtes til Sanderum kirke (Odense begge dog sandsynligvis forsvundet før udgangen af hrd.). Andre monumenter synes dog at være for- 1600'erne. Tilsvarende epitafier for kong Hans eller svundet på et tidligere tidspunkt, vigtigst nok de to Christian II synes enten ikke bevaret eller aldrig at kongelige epitafier (nr. 1-2), der senest omtales 1623 have været opsat.284 og således ikke er medregnet i Bircherods eller Re- sens registranter fra århundredets slutning. Ikke desto mindre er disse registranter hovedkilder Kongelige begravelser. 1) Antagelig middelalder- til viden om de tabte herligheder blandt klosterkir- lig. Muret grav, 3½ alen lang og 2½ alen bred (ca. kens gravmindebeholdning. I lighed med princip- 219x154 cm). At dømme efter beskrivelsen 1805 perne for optegnelserne vedrørende gravminder i by- placeret i alterbordet (jfr. også s. 1806), hvortil ens øvrige ældre kirker er i Bircherod, Monumenta, epitafier omtalt før gravsten og monumenter i koret der førte en indgang i den 16 tommer (ca. 40 cm) anført før de tilsvarende i midt- og sideskibene (jfr. s. tykke mur. Det kan muligvis enten være dette 699, 1138, 1409). Vigtige kilder er endvidere notater i hulrum, omtalt som et stort bueslag ved alterets den håndskrevne Beskrivelse over adskillige Sogne i sydside, der blev eftermuret 1751, eller en af de Fyen fra 1700'ernes begyndelse,246 Søren Abildgaards forborgne (dvs. skjulte) huller, som fandtes i al- tegninger af gravsten fra 1760 (Abildgaard) samt Kis- byes notater fra o. 1790. terbordet efter alterpanelets fjernelse ved samme 285 Af disse kilder fremgår det bl.a., at koret på ingen tid. Om begravelsens indhold af skeletter, der måde friholdtes for begravelser efter etableringen af fandtes nedlagt i jord, jfr. s. 715-16. Det har væ- det kongelige gravkompleks ved 1500'ernes begyn- ret nærliggende at knytte fundet, der bl.a. om- delse (jfr. †gravsten nr. 10, 11, 12, 20, 26, 31, 35, 46 og fattede knogler af to mindreårige børn, sammen s. 1842ff.). med den historiske tradition vedr. begravelsen De bevarede gravstensfragmenter og tegningerne af de forsvundne monumenter demonstrerer, at be- 1283 af Erik Klippings to døtre, Cathrine og Eli- holdningen af gravminder, navnlig fra 1400'ernes sabeth.286 slutning og fra 1500'erne, har omfattet kunstnerisk 2) Antagelig o. 1511. Muret, overhvælvet værdifulde eksempler, bl.a. af de fra de øvrige Oden- grav, 3½ alen lang, ¾ alen bred og 7 fod dyb (ca. sekirker velkendte mestre, i Jensen, Gravsten beteg- net Odense Ornamentisten og Odense-Monogram- 219x47x213 cm), fremdraget midt for alteret isten ((†)gravsten nr. 1, 4 og †gravsten nr. 12; (†)grav- under ¾ alen (ca. 47 cm) jord. Gravens sider sten 3). mod nord, øst og vest var lagt i 2½ svære stens

Danmarks Kirker, Odense amt 116 1826 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER tykkelse; i sydsiden adskilte en spinkel mur af sten...«) og tilsyneladende forudsætter, at dron- kantstillede enkeltsten dette gravrum fra et ningen også var afgået ved døden (»men sover større. I graven fandtes - nedlagt i kalk - knog- nu ved sin mors højre side«), tyder på, at begge ler af en ung mand, identificeret som prins Frans epitafier er forfattet samtidig, dvs. efter dron- (jfr. s. 727). ning Christines død og begravelse 1521, og 3) (Jfr. fig. 46), o. 1513. Muret, overhvælvet sandsynligvis af samme hånd. Den blomstrende grav, antagelig af samme længde som før- lovprisning af navnlig dronningen i klassisk nævnte. Graven, der sammen med den oven- præget ånd giver associationer til Peder Olsen, nævnte dækkedes af en 5x3½ alen stor dæksten der på daværende tidspunkt opholdt sig i Oden- (jfr. ndf), er af Hanck registreret midt for al- seklosteret i færd med at forfatte dettes historie, teret som et stort, ca. 4x4 alen rum, der an- bl.a. med en tilsvarende fremhævelse af dron- tagelig ved en skillevæg har været adskilt i to ning Christines velgerninger, især over for min- dele (nr. 2 og 3). Herfra fremdroges knogler af drebrødrene.288 Navnlig dronningens epitafium en sværlemmet mand »i kraftigste Alder«, iden- rummer interessante hentydninger såvel til bi- tificeret som kong Hans; endvidere enkelte ki- sættelseshøjtideligheden som til selve gravmin- stefragmenter (s. 727f.). det (»indesluttes i en opbygget grotte« (v. 1); 4) (Fig. 46, øverst tv.), o. 1521. Muret, over- »mens kongegraven indrettes« (v. 34); »bliver hvælvet grav, 3½ alen lang, 1½ alen bred (ca. det kongelige lig nedsat efter gammel skik og 219x94 cm). Placeret nord for nr. 2-3. Af Hanck dækket med en sarkofag (...) ved sin ægtemands registreret med dimensionerne 4x3 alen. I gra- venstre hånd (...)« (v. 35/37 og 39). Dette sup- ven fandtes - ligeledes i kalk - nedlagt knogler pleres af epitafiet for prins Frans (»Begravet un- af en kvinde, identificeret som dronning Chri- der samme sten« (v. 1); »Kongebarnet lægges stine; endvidere enkelte kistefragmenter (s. ved sin fars venstre hånd, men sover nu ved sin 728f.). mors højre side« (v. 24-25). Disse strofer kunne 5) (Fig. 46, øverst th.), o. 1559. Muret, over- - med mindre det ikke blot er poetiske fraser - hvælvet grav »af lige Muurs Tykkelse og Stør- referere til den konkrete murede begravelse relse, som de førhen beskrevne«, placeret syd foran højalteret, hvor tre gravkamre var indret- for nr. 2-3. Af Hanck registreret med samme tet til kong Hans (midt for alteret), dronning dimensioner (ca. 4x3 alen) som nr. 4. I graven, Christine (mod nord) og prins Frans (imellem der 1559 var blevet 'herligt opmuret af nyt forældrene), jfr. s. 1825. Dog hvilede prinsen straks op til kong Hans grav' (jfr. s. 729) fandtes ikke under sin mors sten, men under faderens, levningerne af en ældre mand, identificeret som en fejlskrivning fra forfatterens side eller et in- Christian II. direkte vidnesbyrd om, at der oprindelig fandtes et tredje epitafium, gået tabt før 1593, for kong Kongelige †epitafier. 1-2) O.1521. Antagelig sam- Hans. Tankevækkende er endelig omtalen af en tidige epitafier over prins Frans (antagelig †før sarkofag (v. 35/37) som en (planlagt?) monu- 1. april 1511) og dronning Christine (†8. dec. mental markering af dronningens grav, hvis det 1521). Den samlede tekst følger nedenfor med da ikke blot er en digterisk hentydning til selve oversættelse og tekstkritiske kommentarer ved gravstenen (s. 1830). Peter Zeeberg. Epitafierne var ifølge Erich Lassota udført på Epitafiernes tekst er overleveret gennem to to tavler, formentlig af træ, hvorpå var fæstnet indbyrdes uafhængige kilder, dels i den schlesi- et pergament med gravskriften. Tavlerne var ske adelsmand Erich Lassota von Steblaus rejse- ophængt på sydvæggen ifølge PrcesteindbWorm, beskrivelse fra 1593, dels i PrcesteindbWorm fra dvs. over for mindetavlen for prins Frans og 1623.287 Den omstændighed, at gravskriften for monumentet for kongefamilien og deres yngste prins Frans antagelig refererer til teksten i mo- søn. Teksten på hver tavle har været formet som derens epitafium (»Begravet under samme en længere gravskrift på vers, indledt med en †GRÅBRØDR E KLOSTERKIRK E

Fig. 46. Plan af kirken. 1:300. Tegning i NM, formentlig efter opmåling 1806, ved J. Hanck 1816. Nr. 2 angiver de kongelige begravelser (s. 1825). - Plan of the church, probably measured 1806. 182 7 116 * 1828 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER prosa-overskrift med afdødes navn, titler og (dronningens epitafium v. 28 og 40, Frans' epi- rang. En samtidig, bevaret parallel til tavlerne er tafium v. 28), tager forfatteren sig visse friheder, epitafiet over biskop Johan Jepsen Ravensberg metrisk såvel som i glosevalget. (†1512) i Roskilde domkirke (DK KbhAmt Eftersom de to kilder til teksten har forskellig 1988f.), der omfatter et pergament, monteret ortografi, og ingen af dem synes at gengive ori- nederst på en træplade, som foroven bærer bi- ginalens, er teksten her normaliseret på dette skoppens malede våbenskjold. Som nævnt ovf. punkt. er de senere kilders (Bircherod, Resen) tavshed Det samme gælder for tegnsætningen, som i om de to epitafier sandsynligvis et indicium for, begge kilder er yderst mangelfuld. Nye tegn er at begge er fjernet eller gået tabt før udgangen af indsat stiltiende; kun hvor de strider imod et 1600'erne. En tavle(?) med halvrund øvre afslut- overleveret tegn, er dette anmærket i en note. ning, vist på Christian Brandts tegning o. 1760, Begge tekster er præget af en vis uklarhed i pe- er næppe identisk med de kongelige epitafier riodeopbygningen. Det gælder i ganske særlig (jfr- fig- 32). grad v. 33-42 i dronningens epitafium. Her må *De to epitafier er som helhed skrevet i hu- såvel tegnsætningen som den deraf følgende manistisk, dvs. klassisk latin. Metrikken er klas- oversættelse opfattes som et forsøg. sisk: urimede daktyliske heksametre. Et uklas- Af indholdsmæssige årsager (jfr. ovf.) følger her sisk træk er dog den forholdsvis hyppige fore- dronning Christines epitafium før prins Frans', komst af kort stavelse i stedet for lang før cæsur. uagtet at hun som nævnt døde senere end søn- Hvor årstal og datoer skal indpasses i versemålet nen.

1) Epitafium over dronning Christine. Oversættelse:

Epit aphium289 Illustrissimae Dominae Christinae Daciae, Gravskrift over den berømmelige frue Christine, Dan- Sueciae, Norvegiae, Sclaviae, Gothiaeque Reginae, Slesui- marks, Sveriges, Norges, de venders og goters dronning, censis, Holsatiae, Stormariae,290 Dithmarsiae, Saxoniaeque hertuginde af Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken og innatae Ducissae insignissimae Thuringiae Landgrauiae in af fødsel hertuginde af Sachsen, glorværdig landgrevinde af Mysszern291 Marchionissae ingenuissimae in Altenburg et Thüringen, højbåren markgrevinde af Meissen,292 Delmenhorst Comitissae opinatissimae hic in Christo felici- vidt berømt grevinde af Oldenburg og Delmenhorst, som ter requiescentis. her hviler lykkeligt i Christus.

Sub necis hoc signo constructo clauditur antro, Under dette dødens mærke indesluttes i en opbygget Marmoris aduersi moesto quod carmine psallo, grotte, Saxoniae proles ducis inclyta filia Mysszern,242 som jeg besynger det i et sørgedigt på marmoret foran Nomine Christina dudum regina Johannis dig, 5 Principis eximii Danorum turn Norichorum et barn af hertugen af Sachsen, Meissens berømmelige Suecorum nec non Gothorum sic reliquorum.293 datter,311 Quum foret haec294 regina, simul cum principe coniunx ved navn Christine, engang kong Hans' dronning, Diuino genuit faustos e munere foetus. 5 han som var en storslået fyrste over danskerne såvel Hinc orbata viro virtutum culmina scandens som nordmændene 10 Omnibus in gestis Christo se contulit horis, og svenskerne samt over goterne og alle de øvrige. Casta, pudica, pia fidei primordia gestans. Mens hun var dronning, frembragte hun sammen med Faustorum voluit mores quae295 Danica regna sin fyrstelige ægtemand Immortale decus Christum venerata reliquit.293 ved guddommelig gave en række lykkelige børn. Cultum divinum donis insignibus augens Efter at have mistet sin mand steg hun til dydernes 15 Presbyteros, monachos, praestantes ordine cunctos tinder, Christo divinctos feudis donavit ut heros. 10 i sine gerninger vendte hun sig i alle timer mod Vexatas viduas, magnos, gnaros, generosos, Christus, 296 Infantes, vetulos tutelis muniit omnes. ren, kysk og from frembar hun troens førstegrøde. Christi gestantis Francisci stigmata fratres Hun stræbte efter de lykkeliges312 levevis, hun, der 20 Zelo materni peramavit pectoris imo efterlod de danske riger Ut genetrix mundo natos e corporis alvo.297 som et udødeligt smykke med sin ærefrygt for Virgo ceu298 prudens haud criminis obruta somno Christus.313 Fert oleum liquidum pietatis lampade splendens, Hun berigede kirken med betydelige gaver, Formoso vigil occurrit mox obvia Christo 15 præster, munke og alle fremtrædende mænd,

* Tekstoversættelse og kommentar ved Peter Zeeberg. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1829

25 Saeuam dum mortern sonuit vox ultima sponsi. der er bundet til Kristus i kirkelige ordner, Atque vicina neci grandi certamine fessa skænkede hun jordegods som en helt.314 Septima dum sonuit nocturni temporis hora Betrængte enker, stormænd, lærde, højbårne, Idus sexto luna quinta mense Decembri,299 børn og gamle ydede hun alle sin beskyttelse. Quo concepta die fertur purissima virgo Brødrene til Frans, ham, der bar Christi sårmærker, 30 Conscendit patris summi penetralia coeli. 20 elskede hun med iver af sit moderhjertes dyb, Cuius ad300 lethum luxit mox Danica turma, som en mor elsker de børn, hun har født Mugitus praestans splendent dum funeris arma. af sit legemes rene moderliv. Accingunt veste Francisci tenera membra Som den kloge jomfru, der ikke lader sig overmande Quadratur fratrum templo301 dum regia302 tumba.303 af syndens søvn, 35 Sarcofago304 tegitur profesto305 martyris almi frembærer den flydende olie strålende i fromhedens Thomae, quem dubium subeunt natalia Christi, lampe, Funus regale conditum more vetusto.306 sådan ilede hun snart årvågen den skønne Christus i Psalmis cantatis sepelitur honore307 peramplo møde Conjugis ad laevam consortis foedere palmam 25 da brudgommens sidste ord forkyndte den grumme 40 Anno milleno quingente308 vigen309 quoque primo død. Partum post Christum concluso310 virginis alvo, Og på dødens tærskel, udmattet af den store strid, Summo qui patris nos praestet vivere throno. da nattens syvende time lød seks dage før idus, fem dage efter nymåne i december måned, på den dag den reneste jomfru siges at være blevet undfanget, 30 steg hun op til den højeste faders inderste himmel. Snart efter ytrer de danske skarer deres sorg over hende, udtrykker deres klage, mens begravelsesvåbnerne stråler. De klæder de spæde lemmer i Frans' dragt mens kongegraven315 indrettes i brødrenes kirke. 35 Dagen før den nådige martyr tvivleren Thomas' dag, der følges af Christi fødselsdag, bliver det kongelige Hg nedsat efter gammel skik og dækket med en sarkofag. Under salmesang begraves hun med prægtig hæder ved sin ægtemands venstre hånd i henhold til sin pagt med ægtefællen 40 i året 1521, efter at Christus blev født af jomfruens lukkede skød, han, som tilstår os at leve ved sin fars højeste trone.

2) Epitafium over prins Frans. Oversættelse:

Epitaphium illustrissimi Domini Francisci inclytissimi Do- Gravskrift over den berømmelige herre Frans, den navn- mini Johannis Regis nec non ingenuissimae Dominae Chri- kundige herre kong Hans' og den højbårne frue, dronning stinae Reginae filii amorosissimi.316 Christines højtelskede søn.

Sub saxo puer insignis tumulatus eodem Begravet under samme sten sover en fremragende Somnum dormitat mortis victurus in aevum dreng Ex317 regina matre natus, genitore Johanne, dødens søvn for at leve evigt. Nomine Franciscus materno foedere dictus Dronningen var hans mor, hans far var Hans, 5 Clausum dum ventre gestabant viscera matris han fik navnet Frans efter et løfte, hans mor havde Egressus foret ut felix simul absque periclo, givet Quem genetrix dedit incolumen318 per numina fausta 5 mens han lå i moderlivet, indesluttet i hendes mave, Numine divino Francisci voce citato for at han skulle komme til verden lykkeligt og uden Sancti, qui nomen puer hinc sortitus et omen fare. 10 Infans deprompsit veterum praeludia patrum Moderen fødte ham uskadt med venlige magters hjælp Criminis absque lue matris vestigia cursans, under påkaldelse af den hellige Frans' guddommelige 319 constans et castus, puerorum tramitis exsors. magt, Indolis est almae iuvenis cunctis bene gratus, og drengen, der herved fik et navn, som blev et varsel, Foedera virtutum tractatu pectoris hiscit 10 greb som barn han tilbage til sine forfædres forbillede: 15 Militis extrema victoris stemmata gliscens. fri for syndens sot fulgte han i sin mors fodspor, Hostes prostravit navali caede triumphans besindig og kysk, uden del i drenges færden. 1830 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Mundani pelagi virtutum classe per undam. Som ung var han mild af sind, vellidt af alle, Nam promissa datur vincenti laurea raundum, stræbte af sit hele hjerte efter at komme overens med Laetissime culmos frondet quae mente beata. dyderne, 20 Quam puer hausturus letali peste peremptus 15 og mens han steg til en sejrrig krigers højeste hæder, Tollitur320 hoc mundo rex aetheris orbe futurus, udslettede han fjenden med sejr i søslag Ceu regis proles, ornatum321 more vetusto over det jordiske havdybs bølger i dydernes flåde. Clauditur at funus defunctum pulveris antro For den udlovede krans gives til den, der besejrer Adiectus laevae genitoris regius infans, verden, 25 Matris sed dextram nunc dormit natus ad oram den krans, der i et lykkeligt sind grønnes så kønt In medio positus natiuo jure parentum322 på sine stilke. In fratrum sacris simul ac tellure minorum 20 Men netop som drengen skal gribe den, bukker han Anno milleno quingenteno simul XI,323 under Virginei partus mundi pro crimine passi for den dødbringende pest, 30 Prima quippe die lucenti mensis Aprilis. han rives bort fra denne verden for at blive konge i himlen som den kongesøn han er, men efter gammel skik indsættes hans lig i støvets hule. Kongebarnet lægges ved sin fars venstre hånd 25 men sover nu ved sin mors højre side anbragt mellem sine forældre, som hans fødsel berettiger, i mindrebrødrenes helligdom og jord, i året 1511 efter jomfruens fødsel, udstået for verdens synder, 30 på den første dag i april måned.

Kongelige †gravsten. I forbindelse med undersø- næsten identiske med alterbordspladen, der si- gelsen december 1804 fjernedes tre indskriftløse den flyttedes til Vor Frue kirke (312x195 cm, jfr. sten over de fire grave foran alteret, idet to af s. 1085) og noget mindre end kongeparrets epi- gravene var dækket af samme sten (nr. 1, prins tafium (402x247 cm, jfr. s. 733), begge af got- Frans' og kong Hans').324 Stenene betegnedes landsk kalksten. ved denne lejlighed som værende uden indskrif- 2) O.1521, over dronning Christine (†8. dec. ter, hvilket dog ikke synes ensbetydende med, 1521). De nøjagtige dimensioner kendes ikke. at de ikke tidligere havde været forsynet med 3) O.1559, over kong Christian II (†25. jan. sådanne, blot var disse af »Folkefjed og Tidens 1559). De nøjagtige dimensioner kendes ikke. Tand« blevet udslettet.325 Det skal dog anføres, at stenene allerede 1623 i PræsteindbWorm karak- †EPITAFIER OG MINDETAVLER teriseredes som »slette«, dvs. enkle eller usmyk- kede. Stenenes dimensioner fremgår dels af un- 1) O.1527. Hans og Erik Huitfeldt, begge dersøgelsesrapporten af 6. febr. 1805, dels af Jo- †�(1527) af pest. Mindetavlen, der 1606 be- han Hancks opmåling 1816 (fig. 46). Materialet tegnedes som delvis ulæselig og (smykket) med kendes ikke. Om stenenes kranke skæbne efter våben, fandtes i klosteromgangen (dvs. antage- klosterkirkens tømning berettedes i Vedel Si- lig i en af korsgangene), hvor begge brødre lå monsen, Samlinger. Hvorvidt de ligefrem endte i begravet (Resen, Fyn 87).326 grebningen i biskoppens hestestald ligesom an- 2) O.1549. Jacob Frost, 'fordum denne kirkes dre af kirkens gravsten, vides dog ikke sikkert nidkære, trofaste og såre værdige præst', †12. (jfr. s. 1779). april 1549, med hustruen Catharina, datter af 1) O.1513, over prins Frans (†før 1. april 1511) Henrik Langenberg, †oktober 1548. 'Rasmus og kong Hans (†20. febr. 1513). 5 alen lang, 3¼ Hansen Rerav (Erasmus Johanni Reravius) satte (3½ alen bred og ¼ alen tyk (ca. 313x193 dette minde for sin elskede svigerfar og sviger- (219)xl5 cm). Stenens betydelige dimensioner er mor' (Bircherod, Monumenta nr. X; Resen, Fyn †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1831

46, 91f.; MarmDan II, 226; Kisbye 53; Nyerup initialerne: »CT« og »FD«.331 1806 vurderet til 8 XLIIIf.; Auktionsliste nr. 6). sk. Efter personalia latinsk mindevers i elegiske 4) O.1560. Lauritz Hansøn (Hansen), tidli- disticha, forfattet af 'den danske laurbærkronede gere borger og byskriver i Odense, † � (o. digter Jens Jørgensen Sadolin', dvs. Fyns første 1560)332 (Bircherod, Monumenta nr. XIII). lutherske superintendent. Heri prises kirkens Epitafiet kan være identisk med nr. 11 i Auk- første sognepræst i blomstrende vendinger: tionslisten, nævnt som værende af træ og vur- deret til 4 sk., jfr. dog også nr. 7. 'Intet pryder nogen mere end strålende dyd 5) O.1563. Hans Olsøn (Olsen), borger i og en ren kærlighed til den sande tro. Odense, †13. jan. 1563 (Bircherod, Monumenta Det rette sindelag er især en pryd for ordets tjenere nr. VII; Auktionsliste nr. 8). og en stemme, der lader den levende Guds sande lære klinge. Epitafium af træ. Efter personalia kort latinsk Jacob Frost udmærkede sig i disse ting, sentens. Udbudt til salg 1806 for en vurderings- mens han levede. Han var Christi ven og tjener. sum af 4 sk. Munke, Herrens fjender og snedige sofister 6) O.1601. Hans Povelsøn (Poulsen) Sperling, erklærede han krig, og lykken fulgte hans kamp, borger og guldsmed i Odense, †24. april 1601 i og han skånede ej heller de rige, slette og herske- syge frådsere, hvem studiet af dig, fæle Epikur, har sit 47. år, med hustruen Johanne Gregersdatter, 333 fået tag i'.327 †11. okt. 1655 og dennes anden ægtemand, Henrich skoemager (Henrik skomager), ligele- Under indskriften to bomærkeskjolde, hvor- des borger og guldsmed i Odense, †2. juli 1609 i over initialerne: »IF« (th.), for Jacob Frost, med sit 42. år (Bircherod, Monumenta nr. XIV; Auk- mottoet: »Justus fide vivet« (den retfærdige le- tionsliste nr. 1). Jfr. (†)*gravsten nr. 4. ver med tro), og »EJR« (tv.), for Erasmus Jo- 1806 vurderet til 8 sk. hanni Reravius (Rasmus Hansen Rerav), med 7) O.1602. Maren mester Hans', †29. maj tilhørende motto. 1602 i en alder af 52 år efter 29 års ægteskab Ifølge Resen opsat i området ved prædikesto- (Bircherod, Monumenta nr. XII). len midt i kirken. Vurderet 1806 til 8 sk. og af- Efter personalia initialerne: »HGS« (tv.), for hændet til klejnsmed Frederik Witrock. Salget Hans G(...)s(øn), og »BM« (th.), for Maren(?). blev dog annulleret efter henstilling fra biskop Epitafiet kan være identisk med et epitafium af Peder Hansen, formentlig på Nyerups initia- træ, nævnt som nr. 11 i Auktionslisten 1806 til en tiv,328 og epitafiet hensattes ifølge Vedel Simon- vurdering af 4 sk., jfr. dog også nr. 4. sen, Samlinger en tid på »Hospitalsloftet«, dvs. 8) O.1605 over ubekendt. I Auktionsliste 1806 vel over Sygestuekirken ligesom Gert Rantzau's nævnt som nr. 2 til vurderingssummen 8 sk. tavle (s. 750f.). 1816 hævdede Fyns guvernør, 9) Før 1606. Epitafium eller gravsten over prins Christian Frederik at have bemærket Jacob Elne (Elena) Meinstrup, 'står selv over en slet Frosts ligsten(!) i midten af det opbrudte gulv (dvs. usmykket) sten', ifølge Jørgen Kaas Em- foran koret, antagelig dog en forveksling med miksen. Den nærmere identitet af kvinden, et gravstenen over Jørgen Jensen Sadolin (s. medlem af den holstenske adelsslægt, Meinstrup 804).329 Mens Rantzau's tavle 1875 atter kom for (Meinstorf), er dog uvis.334 dagens lys, synes Frosts epitafium at være gået 10) 0.1621. Mette Ebbis Thomesdatter (Mette tabt. Ebbe Thomasdatter), »fordum Borgerske udi 3) O.1553. Olve (Oluf) Hansen, dronning Assens«, †3. dec. 1621, 78 år gammel.335 »Og Christines kammersvend, siden rådmand i Oden- hafver sin kiere Søn Hans Ebbesen ladet denne se i seks år og borgmester smst. i 18 år, †13. jan. lille Tafle opsætte« (Bircherod, Monumenta nr. 1553330 (Bircherod, Monumenta nr. VIII; Kisbye IX; Auktionsliste nr. 5). 54; Auktionsliste nr. 4). Epitafium, antagelig af træ. Før og efter per- Efter personalia bomærkeskjold, flankeret af sonalia religiøs sentens. 1806 vurderet til 1 mk. 1832 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Epitafiet blev udbudt til salg 1806 for en vur- deringssum af 2 mk. 12) 1705. Jens Sørensen Hee, sognepræst til Hospitalet (tidligere Hospitalskirken) og Pårup, *29. juli 1679, †29. juli 1747340 (Auktionsliste nr. 7). Jfr. s. 1849 (søns kisteplade). Epitafium af sten, 1806 vurderet til 1 rdl. Tav- len, der sad i den nordlige ende af tværgangen (nordre sideskibs 1. fag?), indkøbtes af bogtryk- ker Chr. Iversen, ifølge Vedel Simonsen, Sam- linger. 13) O.1714. Jacob Andersen, køb- og han- delsmand i Odense, *1680 i Kerteminde, †17� (efter 1714), med hustruen Elzebeth Diderichs Datter Harmsted (Elsebeth Didriksdatter Harm- sted), *13. okt. 1680 i København, †26. aug. 1714 i Odense i sit 34. år og ægteskabets 4. år samt en måned og 29. dage. I ægteskabet velsignet med en søn og to døtre, hvoraf sønnen og den ene datter ligeledes er hensovede (Bircherod, Monu- menta (2) nr. LXXIV; Auktionsliste nr. 12). Epitafium af sten. Efter personalia rimet ære- vers: Fig. 47. (†)*Gravsten nr. 1, o. 1551, over borgmester Hans Friis (†1551) og dennes hustru Mette Laurids- datter Kotte (†1563) (s. 1832). Efter Bircherod, Monu- »Verdens harme sted er drefven menta. - (†)*Tombstone no. 1, c. 1551, of Mayor Hans Bort for disse og er blefven Friis (†1551) and his wife Mette Lauridsdatter Kotte Endet til en hvilested. (†1563). Jesus har beredt dem Steder, Hvor sig deres Siæle glæder Thi de gich i Jesu fied.« 11) O.1624. Gert336 Søffrensen (Sørensen), †3. jan. 1624 i sin alders 56. år,337 med hustruen Ka- 1806 vurderet til 3 mk. Ifølge Vedel Simonsen, ren Nielsdater338 (Nielsdatter) (Bircherod, Mo- Samlinger, erhvervet af bogtrykker Chr. Iversen. numenta nr. VI; Resen, Fyn 95; Auktionsliste nr. 10). Epitafium af træ. Over personalia opbyggelig (†)GRAVSTEN tekst i rimede strofer:339 *1) (Fig. 47-48), o. 1551. Hans Fris (Friis), borg- »Herrens bolig er gudelig mester i Odense, †30. maj 1551, med hustruen Min sjæl derefter lengdis, Mette (Lauridsdatter Kotte), †13. juli 1563 (Bir- Der jeg herfra til Himmerig cherod, Monumenta nr. XXIII; Auktionsliste nr. Igiennem døden trengdis Mit lif og sjæl med attraa stor 27; Jensen, Gravsten nr. 533 (dog betegnet som Til dig, min Gud og Herre forsvundet)). Til din forgaard(,) der som du boer, Figursten af rødlig kalksten. Fragment, ca. Hafde jeg ald min begiere. 125x107 cm, omfattende øverste halvdel af den Salig er dend, det var min troe meget slidte og forhuggede sten. Randskrift Som i dit huus maa blive Der som du er bygge og boe med personalia i reliefversaler, hvoraf kun en- Oc hafve ald tids fordrifve.« kelte bogstaver endnu anes. Borgmesteren er †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1833 vist frontalt med drejning mod højre under en rundbuet arkade, der indrammes af akantus- montantsmykkede pilastre med bladdekorerede kapitæler, hvorpå står skjolde med dødningeho- veder. I buesviklerne anes nøgne, rygvendte putti. Hans Friis er iklædt kåbe med bred krave og ærmeslidser, hvorfra posede ærmer stikker ud. På hovedet en flad baret. I venstre hånd hol- der han et par handsker. Stenens arkitekturind- ramning har formelle lighedspunkter med grav- stenene i S. Hans over Henrik Knudsen Gylden- stjerne (o. 1550) og Mogens Rud (o. 1559, s. 1447f.) samt over Anne Mule og Tønne Michel- sen (o. 1568) i Vor Frue (s. 1151). De førstnævnte er af Jensen, Gravsten, henført til den såkaldte Odense Ornamentist, mens den sidste tilskrives en svend, påvirket af mesterens stil. Den man- gelfulde bevaringstilstand af Hans Friis' sten Fig. 48. Fragment af (†)*gravsten nr. 1, o. 1551, over borgmester Hans Friis (†1551) og dennes hustru vanskeliggør imidlertid en sikker kvalitets- og Mette Lauridsdatter Kotte (†1563) (s. 1832). Mønter- dermed mestervurdering. gården, Odense. Henrik Wichmann fot. 1995. - Frag- Gravstenen blev 1806 erhvervet af købmand ment of (†)*tombstone no. 1, c. 1551, of Mayor Hans Friis Theisen for 2 mk.341 1957 blev den indkøbt af (†1551) and his wife Mette Lauridsdatter Kotte (†1563). Møntergården (inv.nr. 76/1957) efter at være fundet i kælderen under den gamle lystejendom Hedviglund.342 *2) (Fig. 49), o. 1579. Søfren (Søren) Let, †19. sept. 1579, med hustruen Inger Un- ckersdatter (Unkersdatter), †13.juni 1592343 (Bircherod, Monumenta nr. LIII; Nyerup XLVII; Jensen, Gravsten nr. 718). Grå kalksten. Fragment af nedre højre hjørne er bevaret, ca. 80x72 cm. Indskrift med relief- versaler i forsænkede bånd. Af personalia er dele af de fire sidste linjer bevaret, dog stærkt ned- slidte. Et ærevers smykkede midtfeltet:

»Vnder thene sten hviler sine ben en mand af dyder oc tro som nv med ro hos Gvd monne bo och i hans rige vere«.

I hjørnerne medaljoner med evangelistsymboler Fig. 49. Fragment af (†)*gravsten nr. 2, o. 1579, over (nedre højre medaljon med Johannesørnen er Søren Let (†1579) og hustruen Inger Unkersdatter (†1592) (s. 1833). Møntergården, Odense. Efter ældre bevaret). Figurfeltet udfyldes af skrifttavle, ind- fot. smst. - Fragment of (†)*tombstone no. 2, c. 1519, of fattet i kartoucheramme. Herunder hænger bo- Søren Let (†1579) and his wife Inger Unkersdatter mærkeskjold for Søren Let.344 (†1592). 1834 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

båret af konsoller med joniske kapitæler. Hans Stangenete, der har ørelangt hår og lille fipskæg over en pibekrave, er iklædt rustning; venstre hånd har fattet om et langt sværd, mens hjelmen med lukket visir fandtes ved højre fod. Hu- struen, hvis hoved er dækket af enkelin med fod- lange snipper, har dragt med tætsluttende ærmer Fig. 50. (†)*Gravsten nr. 3, o. 1598, over Hans Stan- genete (†1598) og hustruen Mette Urne Eriksdatter og stive folder; armene var korslagte foran ma- (†1607) samt ægteparrets datter, jomfru Karen Stan- ven. Den lille jomfru Karen, der stod imellem genete (s. 1834). Møntergården, Odense. Ældre fot. forældrene, gentog - bortset fra en rundpuldet smst. - (†)*Tombstone no. 3, c. 1598, of Hans Stangenete hue - moderens dragt og havde ligesom hun (tl598) and his wife Mette Urne Eriksdatter (†1607), to- korslagte arme foran maven. Af Jensen (II, 92) gether with their daughter, Karen Stangenete. tilskrevet den såkaldte Odense-Monogramist (Jørgen stenhugger?), hvis gravsten fandtes i Stenen nævntes som placeret 'ned imod pulpi- stort tal i Odenses kirker foruden i stiftsbyens turet', dvs. vel i midtskibets vestende.246 1805 fremhævedes den af Rasmus Nyerup, der an- førte, at den »heller ikke burde bruges til at bro- lægge Odense-Gader med«.345 Måske af den år- sag blev stenen - omend kun i fragment - be- varet, idet den placeredes i den gamle hospitals- forstanderhave ved klosteret. Herfra blev den 1896 af den daværende forstander P. T. Engels- toft overdraget til Stiftsmuseet (Møntergården, inv.nr. 32/1896c), jfr. nr. 5 og formentlig 6-7. *3) (Fig. 50, 51, 80), o. 1598. Tilskrevet den såkaldte Odense-Monogramist. Hans Stange- nete, »barn(e)fød paa Lifke i Prydzen (Preus- sen)«, [»som blev hasteligen tagen af dage den 9. septemb(er) anno 1598«] 346, med hustruen Mette Urne Erichsdaater (Eriksdatter), »barn(e)fød paa Hindemad (Hindemae) i Fyn«, †10. juli 1602 og ægteparrets datter, jomfru Ka- ren347 Stangenete (Bircherod, Monumenta nr. XXXII; Resen, Fyn 90f.; Abildgaard; Kisbye 58; Jensen, Gravsten nr. 736). Lysgrå kalksten; kun øverste fjerdedel af ste- nen er bevaret, ca. 48x140 cm. Den forsvundne gravskrift i fodfeltet var antagelig hugget i for- dybede versaler som de bevarede indskrifter i de tre buesvikler, til venstre og højre med henvis- Fig. 51. (†)*Gravsten nr. 3, o. 1598, over Hans Stan- ninger til ægteparrets 2x16 aneskjolde, der pry- genete (†1598) og hustruen Mette Urne Eriksdatter dede sidernes pilastre; i midten et skriftsted: (†1607) samt ægteparrets datter, jomfru Karen Stan- »Christvs er mit lif oc døden er min baad(e)« genete (s. 1834). Tegning af Søren Abildgaard 1760. - (†)*Tombstone no. 3, c. 1598, of Hans Stangenete (Fil. 1,21). På midtkonsollen ses et udslidt Jesu- (†1598) and his wife Mette Urne Eriksdatter (tl607), to- monogram med reliefversaler. Ægteparret og gether with their daughter, Karen Stangenete. Drawing by deres lille datter står under en dobbeltarkade, Søren Abildgaard, 1760. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1835

kelmedaljoner (nedre venstre medaljon med Markus og øvre højre med Johannes er bevaret). I midten tavle, indrammet af rulleværkskartou- che, med personalia i reliefversaler, hvoraf de to nederste linjer anes: »gifve den[nem de]t evige lif«. Endvidere ses del af randskriften på den lodrette venstre side, måske med udsnit af skriftsted: »omgifve«. Under tavlen ses bomær- keskjold for den afdøde mand, hvori sammen- skrevet »HP« og »?«, adskilt af kors og kronet af bogstaverne «H«, »P« og »S«.349 Bomærket er for den venstre halvdels vedkommende en spejl- vendt version af mestermærke for Hans Poulsen Fig. 52. (†)*Gravsten nr. 4, muligvis o. 1601, over Sperling.350 At dømme efter fragmenterne er guldsmed Hans Povelsen Sperling (†1601) og hu- stenen nært beslægtet med gravstenen over Ka- struen Johanne Gregersdatter Hansen (†1655) (s. ren Frederiksdatter Mule (†1602), signeret af den 1835). Møntergården, Odense. Fot. o. 1967 smst. - (†)*Tombstone no. 4, possibly c. 1601, of Hans Povelsen såkaldte Odense Ornamentist (s. 1458). Erhver- Sperling, goldsmith, (†1601) and his wife Johanne Gre- vet 1922 fra restaurationen »Bryggergården«, gersdatter Hansen. (†1655). hvorfra den efter midlertidig placering i en pri-

opland (jfr. for de førstnævnte s. 755 (S. Knud), s. 1155 (Vor Frue), s. 1455-58 (S. Hans); endvi- dere i Sanderum kirke (tidligere her) stenen over Christoffer Bang (†1599), jfr. også s. 1825). Stangenetes sten viser mesterens karakteristiske joniske buekonsoller og den skematiske figur- fremstilling, navnlig af kvindeskikkelserne. Stenen lå ifølge Resen neden for koret og op- regnedes af Kisbye blandt de første i den store gang (midtergangen) og sidegangene, dvs. an- tagelig i skibets 1. fag. 1926 erhvervet af Stifts- museet (Møntergården, inv.nr. 12/1926) efter at være fremdraget fra grunden af en ejendom på Vesterbro (nr. 24 eller 26). *4) (Fig. 52, 81), muligvis identisk med grav- sten, o. 1601, over Hans Povelsen (Poulsen) Sperling, guldsmed, †24. april 1601, med hu- struen Johanne Gregers Daater (Gregersdat- ter)348, †11. okt. 1655 (Bircherod, Monumenta nr. LXXI). Jfr. †epitafium nr. 6. Af kalksten. Bevaret er to fragmenter (sekun- dært sammensat med cement), der har udgjort gravstenens midte og nedre venstre hjørne samt Fig. 53. (†)*Gravsten nr. 5, o. 1629, over person med antagelig det øvre højre hjørne, 112x46 cm. Ind- initialerne »HTB« (†1629) (s. 1836). Møntergården, skrift med reliefversaler i fordybede bånd, af- Odense. Ældre fot. smst. - (†)*Tombstone no. 5, c. brudt ved hjørnerne af evangelistsymboler i cir- 1629, of a person with the initials "HTB" (†1629). 1836 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER vat have, bragtes til Møntergården (inv.nr. 948/ 1967). *5) (Fig. 53), o. 1629. »HTB«, †1629.351 Af granit, 191x69 cm. Under Jesumonogram ind- skrift samt årstal med fordybede versaler. Hid- rører formentlig fra Gråbrødre kirkegård. Er- hvervet af Stiftsmuseet 1896 fra hospitalsfor- stander P. T. Engelstoft (Møntergården, inv.nr. 32/1896a). *6) (Fig. 54), o. 1630. »GAD« (G(...)A(...) D(atter)), †1630.352 Af granit, uregelmæssigt formet, 39x41 cm, med indskrift i fordybede ty- per. Mellem »G« og »A« er et bomærke. Er- hvervet 1896 til Stiftsmuseet fra Diskontoban- kens gård (tidligere Flakhaven) og hidrører an- giveligt fra Gråbrødre kirkegård ligesom for- mentlig nr. 2, 5 og 7 (Møntergården, inv.nr. 33/1896). *7) (Fig. 55), 1636. »DVB«, »KHD«, »MDD« og »MAD«. Gravsten over fire personer, anta- gelig en mand og tre kvinder; af granit, 64x62 Fig. 55. (†)*Gravsten nr. 7, 1636, over fire personer, antagelig en mand og tre kvinder, med initalerne »DVB«, »KHD«, »MDD« og »MAD« (s. 1836). Møntergården, Odense. Ældre fot. smst. - (†)*Tomb- stone no. 7, 1636, of four persons, probably one man and three women, with the initials "DVB", "KHD", "MDD" and "MAD".

cm, med indskrift i fordybede typer. Stenen skulle ifølge Møntergårdens oplysninger hidrø- re fra Gråbrødre kirkegård (Møntergården, inv.nr. 861/1956).

†GRAVSTEN 1) (Fig. 56-57, 76), antagelig o. 1332, genbrugt o. 1480. Waldemar Winsflet (Valdemar Wons- fleth), ridder; muligvis tillige over Ditlev Wins- flet (Wonsfleth), ridder. Genbrugt af L. K. (Lau- ritz Kotte?). »(...)d(omi)n(u)s Waldemar(us) Winsflet353 miles q(ui) o(biit) an(n)o d(omini) MCCCXXXII in die (...)« (...hr. Waldemar Winsflet, ridder, som døde i det Herrens år 1332 på ...dag...) (Bircherod, Monumenta nr. XVII; Fig. 54. (†)*Gravsten nr. 6, o. 1630, over kvinde med Resen, Fyn 80; Abildgaard; Kisbye; Nyerup XLVII). initialerne »GAD« (†1630) (s. 1836). Møntergården, Odense. Ældre fot. smst. - (†)*Tombstone no. 6, c. Sten af 'lys, hvidagtig askefarvet marmor' 1630, of a female with the initials "GAD" (†1630). (Abildgaard), antagelig af trapezform og med †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1837 randskrift i majuskler, hvoraf kun den første halvdel kendes. På stenens nedre del var våben- skjold for Kotte, flankeret af initialerne »L« og »K«, muligvis ifølge Bircherod en henvisning til væbneren Lauritz Kotte fra Dalby (†1480).354 1603 nævner Arild Huitfeldt en Waldemar Wins- flet (Wonsfleth), der 1435(!) skulle være begravet i klosterkirken ligesom sin søn, Ditlev (†14. nov. 1441), en oplysning, der gentages af Jørgen Kaas Emmiksen o. 1606 i forbindelse med omtalen af den konkrete sten,355 og siden nævnes af både Bircherod og Resen. Tankevækkende nok har de sidstnnævnte dog ikke afskrevet årstallet, der ud fra en vurdering af stenens form og anven- delsen af majuskler antagelig må læses som »1332« og ikke »1432«. Det forbliver derfor også uvist, hvorvidt stenen kan knyttes til de to personer, der er nævnt hos Huitfeldt som virk- somme i 1400'ernes første del. Nyerup omtalte 1805 stenen, »der af Tidens Ælde og Folkefod næsten var ganske fortæret og udslettet.« Af indskriften læste også han kun navnet.

Fig. 57. †Gravsten nr. 1, antagelig o. 1332, over Val- demar Wonsfleth (†1332?) (s. 1836). Tegning 1760 af Søren Abildgaard. - †Tombstone no. 1, probably c. 1332, of Valdemar Wonsfleth (†1332?). Drawing by Søren Abildgaard, 1760.

2) (Fig. 58), o. 1386(?).356 Niels Friis og Thora Nielsdatter Bild. »Hic iacet nicola(u)s d(i)c(tu)s frys armiger cum uxore sua tora qvi o(biit) anno dom(ini) MCCCLXXXVI(?) in die decolla- Fig. 56. †Gravsten nr. 1, antagelig o. 1332, over Val- demar Wonsfleth (s. 1836). Pennetegning i Bircherod, (tion)is s(anc)ti i(o)h(ann)is bapt(ist)e q(uo)ru(m) Monumenta (NyKglSaml 4646,4°). - †Tombstone no. 1, a(n)i(m)e req(ui)esca(n)t i(n) pace« (Her ligger c. 1332, of Valdemar Wonsfleth. Niels kaldet Fris (Friis), væbner, med sin hustru 1838 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Fig. 58-59. †Gravsten nr. 2 og 4. Tegning 1760 af Søren Abildgaard. 58. †Gravsten nr. 2, o. 1386(?), over Niels Friis (†1386(?)) og Thora Nielsdatter Bild (s. 1837). 59. †Gravsten nr. 4, o. 1466, over Christiern Urne og Sophie Jepsdatter Lunge (s. 1839). - †Tombstones nos. 2 and 4. 58. † Tombstone no. 2, c. 1386(?), of Niels Friis (†1386(?)) and Thora Nielsdatter Bild. 59. †Tombstone no. 4, c. 1466, of Christiern Urne and Sofie Jepsdatter Lunge.

Tora (Thora Nielsdatter Bild), som døde i det hrd., Svendborg amt) (†efter 1446 og før Herrens år 1386(?) på Johannes Døberens hals- 1460).357 huggelsesdag (29. aug.), hvis sjæle må hvile i Figursten, hvorpå afdødes billede ifølge Jør- fred) (Bircherod, Monumenta nr. LIV; Abildgaard; gen Kaas Emmiksen o. 1606 var udhugget i fuld Nyerup XLVIf.). figur.358 Det kan være denne eller gravstenen Våbensten af »brunrødagtig« marmor (kalk- (nr. 8) over sønnen, Ludvig Marsk (Palnesen sten) ifølge Abildgaard. Randskrift med minusk- Munk), hvis nedre del er gengivet af Brandt ier; som skilletegn tre prikker. Et våben, ikke (fig. 61). Her ses underpartiet af en harniskklædt udfyldt hos Abildgaard, sås på stenens midte. ridder med et stort slagsværd ved venstre side Ifølge samme placeret nederst i den mellemste og et våbenskjold med en tom vandret bjælke, gang, dvs. i midtskibets vestende. kronet af hjelmtegn med to vesselhorn, en ver- 3) Antagelig før 1460. Palle (Paine Jensen sion af Munkvåbenet, som begge skal have an- Marsk) Munk til Østrup (Østrupgård, Sallinge vendt.357 †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1839

4) (Fig. 59), o. 1466. Christiern Urne (-1498-) og hustru Sophia (Sofie Jepsdatter) Lunge.359 »Hic jacet d(omi)n(u)s c(h)rist(i)ern(u)s urne a(n)no d(omi)ni m cd lxvi cu(m) uxsore suua sophia lwnge � « (Her hviler hr. Christiern Urne i det Herrens år 1466 med sin hustru So- phia Lunge � (Bircherod, Monumenta nr. XLIII; Abildgaard). Våbensten af grå marmor (kalksten). Rand- skrift med minuskier, antagelig afbrudt af hjør- necirkler med evangelister, omkring midtfelt med hjelmprydet våbenskjold for Urne. Anta- gelig har overfor været et modvendt skjold for Lunge. 5) (Fig. 61), o. 1466. Adle (Adela), datter af Johannes Sancta(?). »An(n)o d(omi)ni mcccclxvi obiit adle filia (iohan(n)is sa(n)cte requiescat in pace)« (I det Herrens år 1466 døde Adle, datter

Fig. 61. Sammentegnet gengivelse af †gravsten nr. 5, o. 1466, over Adela (s. 1839) og nr. 8, o. 1501(?), over Ludvig Marsk Munk (†1501(?)) and Anna Lagesdatter Brok (s. 1840). Muligvis er også gengivet †gravsten nr. 3, før 1460(?), over Paine Jensen Marsk Munk (†før 1460) (s. 1838). Tegning, o. 1760, tilskrevet Christian Brandt. Det Kongelige Bibliotek. - Com- bined drawing of †tombstones nos. 5 and 8, probably also of no. 3.

(af Johannes Sancta. Gid hun må hvile i fred)) (antagelig identisk med Bircherod, Monumenta nr. XXXVI). Våbensten, der på Christians Brandts tid bar præg af at være blevet delvist ødelagt, med randskrift i minuskier og hjørnecirkler. Birche- rod læste dog kvindenavnet som »Cecele« (Ce- cilie) og tilføjede indskriftens sidste del, men re- gistrerede ikke våbenet. Derfor kan det ikke helt udelukkes, at det drejer sig om to forskellige sten. Hverken navnet eller våbenets bomærke Fig. 60. †Gravsten nr. 6, o. 1490, over Niels (Claus) har kunnet identificeres.360 Bryske (†1506) og dennes hustru, Grete Engel- 6) (Fig. 60), o. 1490. Niels (Claus) Bryske og brechtsdatter Bydelsbak (†1490) (s. 1839) Efter Bir- 361 cherod, Monumenta. - †Tombstone no. 6, c. 1490, of hustru Grete (Engelbrechtsdatter Bydelsbak). Niels (Claus) Bryske (†1506) and his wife, Grete Engel- »Hic jacet Nicola(us) bruske ar(m)iger a(nno) brechtsdatter Bydelsbak (†1490). (do)m(ini) (eller romertallet 1000?) cum uxore 1840 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

fyldes af Bryskernes våbenskjold, kronet af fug- lesmykket hjelm, hvorfra udgår et yppigt hjelmklæde. Beslægtede sten findes i S. Knud (†gravsten nr. 7-8 over Claus Andersen (†1497) og Hans Urne (†1504 eller 1505), s. 815). 7) (Fig. 62, 64), o. 1498. Hillevig (Helvig) Hartvigsdatter (Smalsted), hustru til Anders Ebbesen (Ulfeldt) til Dalum. »Hic iacet d(omi)na hilewi(c)h hartwic datther uxor a(n)dree ebbonis de dalu(m) q(uæ) obiit d(i)e s(anc)torum) pet(ri) et pauli an(n)o d(omi)ni 1498« (Her ligger fru Hillevig Hartvigsdatter (Smalsted), hustru til Anders Ebbesen (Ulfeldt) til Dalum, som døde på S. Peters og Paulus' dag (29. juni) 1498) (Bircherod, Monumenta nr. XLII; Abildgaard; Jensen, Grausten nr. 89). Figursten, ifølge Abildgaard af farvet marmor (kalksten). Randskrift med minuskier mellem evangelistmedaljoner, omkranset af fletværk (øverst tv. og th. Markus og Lukas, nederst tv. og th. Johannes og Mattæus, de to sidste vist på hovedet) og flankeret af prydborter med vin- ranke og friser med dyr (hunde eller hjorte), fantasivæsen (ildspyende drage?) og liggende menneskefigur med udstrakte arme(?). I figur- feltet er afdøde vist under en tagdækket balda- kin. På hovedet, der hviler på en kvasteprydet pude, bæres en rundpuldet hue (nethue?, jfr. s. 1531), mens hun selv er iklædt en folderig kjole med brede ærmer, samlet om livet med et bælte, af Jørgen Kaas Emmiksen karakteriseret som 'en 358 Fig. 62. †Gravsten nr. 7, o. 1498, over Helvig Hart- munkekappe'. 1 venstre hånd holdes en rosen- vigsdatter Smalsted (†1498), hustru til Anders Ebbe- krans. Ved fødderne ses gemalens og hendes sen Ulfeldt til Dalum (s. 1840). Tegning af Søren eget fædrene våben (Ulfeld og Smalsted). Abildgaard 1760. - †Tombstone no. 7, c. 1498, of Helvig Ifølge Abildgaard placeret i midtergangen. Hartvigsdatter Smalsted (1498), wife of Anders Ebbesen 8) O.1501(?). Ludvig Maers (Palnesen Marsk, Ulfeldt of Dalum manor. Drawing by Søren Abildgaard 1760. af slægten Munk) fra Ostrup (Østrup) og Anna Broksdatter (Lagesdatter Brok). »Hic iacet d(omi)n(u)s lodovicus maers miles de ostrop sua domina greta an(n)o d(o)m(ini) mcdlxxxx« q(ui) obi(i)t an(n)o d(omi)ni m ccccc i� cum (Her ligger Niels (Claus) Bryske, væbner, (†ef- uxore sua d(omi)na a(n)na brolis[!] doter an(n)o ter 1506), med sin hustru, fru Grete, i det Her- d(omi)ni � « (Her hviler hr. Ludvig Marsk, rens år 1490) (Bircherod, Monumenta nr. XL). ridder, af Østrup, som døde i det Herrens år Våbensten. Randskrift med minuskier mellem 1501(?) med sin hustru, Anna Broksdatter i det hjørnecirkler med evangelistmedaljoner (Mat- Herrens år � (†24. okt. 1523, begr. i Ystad 357 tæus og Markus øverst tv. og th., Lukas og Jo- kirke)). hannes nederst tv. og th.). Stenens midte ud- Randskrift med minuskier, afbrudt af hjørne- †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1841 medaljoner med evangelistsymboler (forneden tv. og th. Lukas og Markus). Stenen har mulig- vis været udformet som en figursten med gen- givelse af ridderens harniskklædte skikkelse med slagsværd ved venstre og Munkvåbenet ved den højre side, jfr. også nr. 3 og fig. 61. 9) (Fig. 63-64), 1540.362 Mindesten over kans- ler Johan Friis' forfædre. »Iohannes Fris hæc posvit monvmenta parentvm qvos cvm coniv- gibvs qvattvor hic reperit. Seqve cvpit ivxta de- derint si fata locari. Sed lector locvs est hic tibi prope vale« (Johan Friis satte disse minder for sine forfædre, som han forefandt her med deres fire hustruer. Om skæbnen vil, ønsker han at anbringes sammen med dem. Men, læser, stedet her er dig nær, far vel).363 »Johan Fris af Hessel- ager lod legge denne sten forthi hans fader och fader fader, hans oldefader och ololdefader och deris hvstrver ligge alde here begrafne aar

Fig. 64. Skitse af †gravsten nr. 7 over Helvig Hart- vigsdatter Smalsted (s. 1840) under udsnit af grav- skrift fra †gravsten nr. 18 over Markus Hundermark (th.) og anemedaljoner fra kvinderækken på Johan Friis' mindesten (†gravsten nr. 9, s. 1841). Tegning o. 1760, tilskrevet Christian Brandt. Det Kongelige Bib- liotek. - Sketch drawing of †tombstone no. 7 of Helvig Hartvigsdatter Smalsted (p. 1840) under detail of inscrip- tion from †tombstone no. 18 for Markus Hundermark (on the right), and ancestral medallions from the female line on Johan Friis's memorial (†tombstone no. 9, p. 1841). Drawing c. 1760 attributed to Christian Brandt.

MDXL« (Bircherod, Monumenta nr. L; Resen, Fyn 92; Kisbye 61f.; Nyerup XLVI). Jfr. †gravsten nr. 2. Våbensten med versalindskrift. Figurfeltets midte udfyldes af medaljon med kanslerens vå- ben (Egern-Friis), og det samme skjoldemærke var gengivet på de to gange fire medaljoner, der fandtes på stenens heraldisk højre side som mar- kering af kanslerens fædrene aner i fire led over for tilsvarende våbenmærker for Johan Friis' mødrene aner.364 Navnene var angivet i rand- skriften med versaler.365 Øverst: »Nicolaus Fris Fig. 63. †Gravsten nr. 9, 1540. Mindesten over kans- de Lun(d)by (Niels Friis til Lumby)366« over for ler Johan Friis' forfædre i fire led (s. 1841). Efter Bir- »Tora Filia Nicolai« (Tora Nielsdatter); anden cherod, Monumenta. - †Tombstone no. 9, 1540. Memo- rial to the ancestors of Chancellor Johan Friis, going back række: »Christiernus Fris eqves aurat(us)« four generations. (Christiern Friis, gylden ridder)367 over for

Danmarks Kirker, Odense amt 117 1842 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

tioner af Johan Friis' optagethed af sin slægt og dennes særlige tilknytning til Odense (jfr. også †herskabsstole nr. 2).369 Samtidig er det en inte- ressant tilkendegivelse af, at kansleren - i det mindste o. 1540 - ønskede at hvile blandt sine frænder i denne kirke. På et senere tidspunkt, vel efter ophøjelsen af Hesselagergård som stamhus, overtog Hesselager kirke rollen som slægtsmausolæum for de senere medlemmer af Friisfamilien. Selv udvalgte Johan Friis dog - uvist hvornår - Vor Frue kirke i København som sin egen gravkirke i kraft af sin senere sta- tus som Universitetets kansler (DK KbhBy 1, 82). Gravstenen, der af Jensen (I, 133f.) med sin våbenudsmykning knyttes til værker af den så- kaldte Øresundsgruppe, præget af 'Absalonme- steren', lå i kirkens vestende under et pulpitur (s. 1820). Allerede på Kisbyes tid (o. 1790) om- taltes den som meget nedslidt og delvist beska- diget. Således manglede et stort stykke, mens andre dele lå spredt under pulpituret. Alligevel var Johan Friis' mindesten blandt de monumen- Fig. 65. †Gravsten nr. 12, antagelig o. 1560, over ter, der af Nyerup 1805 anbefaledes som beva- Mikkel Petersen Akeleje (†1539) og Magdalena Drage ringsværdige. Det gik dog anderledes. Stenen (†1560). (s. 1843). Tegning af Søren Abildgaard 1760. blev ligesom flere andre smidt ud på kirkegår- - †Tombstone no. 12, probably c. 1560, of Mikkel Petersen Akeleje (†1539) and Magdalena Drage (1560). Drawing den; 1813 så adjunkt Mülertz endnu et »Brud- by Søren Abildgaard, 1760. stykke af Friisernes prægtige Marmorsten« på stedet,370 men 1815 skulle ifølge Molbech både »Marina Filia Nicolai Crump e(n)368« (Maren denne og Niels Friis' sten (†nr. 2) være solgt for Nielsdatter Krumpen); tredje række: »Henricus nogle mark til stenkister, trappesten eller lig- Fris de Hesselager arm(iger)« (Henrik Friis til nende brug, jfr. ovf. s. 1778. Hesselager, væbner) over for »Marina Filia Ja- 10) O.1546. Peder Christiernsøn (Christen- cobi Otzen(ii)« (Maren Jacobsdatter Otzen); ne- sen), borger i Odense, †26. marts 1546, med hu- derst: »Casparus Fris de Lundby armiger« (Je- struen Karine Bondisdatter, †2. dec. 1549 (Bir- sper Friis til Lumby, væbner) over for »Anna cherod, Monumenta nr. XVIII; Kisbye 58). Filia Johannis Brochenh(us)« (Anna Hansdatter Ifølge Kisbye placeret i koret. Brockenhus). Stenen gengav således Johan Friis' 11) (Fig. 66), antagelig o. 1550. Peder Lycke slægtsvåbener i fire led, hvoraf hans tipoldefa- (Lykke), rigsråd. »Her ligger begravit erlig wel- ders våben allerede fandtes i kirken (†gravsten byrdig mand oc strenge ridder Her Peder Lykke nr. 2). Tilsvarende gravsten for de tre yngre till Hverringg som bleff dødt hvs sin datter (So- slægtled kendes ikke. phie Lykke) paa Sanolt (Sandholt) aar effter Mindestenen, hvis indskrifter gentoges på en Gvsd byrdt MDXXXV den � (første?) ons- 371 vægtavle, opsat af Niels Friis, kanslerens bro- dagh nest effter Kyndermysse (4. febr.(?)). dersøn, i det 1597-98 opførte sydkapel i Friis- Gvd giffve hanvm en salig opstandelse« (Bir- slægtens hovedkirke, Hesselager (Gudme hrd., cherod, Monumenta nr. XVI; Resen, Fyn 46, 87; Svendborg amt), var én blandt flere demonstra- Abildgaard; Kisbye 54; Jensen, Gravsten nr. 239). †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1843

Figursten af hvidagtig marmor (kalksten). Versalindskrift i vandrette bånd i fodfeltet. Den rustningsklædte rigsråd, der har tvedelt hage- skæg, langt slagsværd i højre hånd og lukket hjelm, placeret ved venstre fod, står under en rundbuet arkade, hvis svikler smykkes af afdø- des fædrene og mødrene våbener (Lykke og Munk). De flankerende piller, øverst med sum- marisk gengivne volutkonsoller, er hver under- delt i tre felter, ligeledes med våbenskjolde, her holdt af nøgne småbørn, for Peder Lykkes for- mødre i tre generationer på hhv. faderens og moderens side (tv. Bild, Lykke og Gylden- stjerne, th. Bagge, Udsen og våben med vandret bjælke, uvist for hvem).372 Stenen dateres af Jen- sen (I, 173) til 1550'erne og knyttes stilistisk til stenene for Jacob Flemming (†1544, Bavelse, Præstø amt, DK Præstø 673f.) og Gert Bryske (†1552, Søndersø, Skovby hrd.), begge arbejder af en elev (eller efterligner) af Morten Busserts manér. Ifølge Abildgaard placeret ved nordsiden af al- terfoden, dvs. i korets østende, nord for alterpo- diet. 12) (Fig. 65, 82), antagelig o. 1560. Tilskrevet den såkaldte Odense Ornamentist. Michael Pe- tri (Mikkel Petersen Akeleje) og Magdalena Draghe (Drage).373 »Hic sepultus est honestus et nobilis vir Michael Petri qvi obiit an(n)o d(omi)ni MDXXXIX die X augusti cum uxore sua honesta et nobilis matrona Magdalena Draghe qvæ obiit a(nn)o MDLX« (Her ligger Fig. 66. †Gravsten nr. 11, antagelig o. 1550, over rigs- begravet ærlig og ædel mand, Mikkel Petersen, råd Peder Lykke (†1535) (s. 1842). Tegning af Søren som døde i det Herrens år 1539 den 10. august Abildgaard 1760. - †Tombstone no. 11, probably c. 1550, of Peder Lykke, Counsellor of State, (†1535). Drawing by med sin ærlige og ædle hustru, fru Magdalena Søren Abildgaard, 1760. Drage, som døde år 1560) (Bircherod, Monu- menta nr. XXV; Resen, Fyn 46; MarmDan II, 226; Abildgaard; Kisbye 53; Jensen, Gravsten nr. yderste hånd støtter et timeglas, mens de med 225). den inderste holder en uudfyldt skrifttavle. Ste- Våbensten af blågrå marmor (kalksten). nens arkitektur og våbenskjoldene med de yp- Randskrift med versaler. Ægteparrets to våben- pige hjelmklæder finder paralleller i andre vær- skjolde, øverst Akeleje og herunder Drage, ker, tilskrevet Odense Ornamentisten, der- begge kronet af hjelme med yppige hjelmklæ- iblandt gravstenene for Henrik Knudsen Gyl- der, er indsat under en fladrundbuet arkade, bå- denstjerne (o. 1550) og Mogens Rud (o. 1559), ret af kannellerede komposite piller med løve- begge i S. Hans kirke (s. 1447, 1448). hovedprydede nedre skaftled. Kapitælerne dan- Ifølge MarmDan og Abildgaard placeret i ko- ner fodstykke for to vingede putti, der med den ret.

117* 1844 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

17) (Fig. 67), o. 1567. Niels Sommer, †28. okt. �og Jørgen Olsen, †20. juni 1567, med de- res fælles hustru Maren P.(...) D.(atter), †14. jan. 1599 (Bircherod, Monumenta nr. XLVIII). Våbensten, med versalindskrift. Over skrift- feltet er tre våbenskjolde, holdt af engle; heraf var dog kun det yderste tv. udfyldt (Sommer). 18) (Jfr. fig. 64), o. 1570. Markvr Hunder- marck (Markus Hundermark) af Ochsendrop (Øksendrupgård), †15. juli 1570 (Bircherod, Mo- numenta nr. LX; Kisbye 61). Figursten. Gravskrift med versaler, placeret på fodfeltet. Ifølge Kisbye fandtes to latinske sentenser på stenens øverste hjørner. Jørgen Kaas Emmiksen omtalte 1606 stenen som ud- smykket med afdødes billede, udhugget i fuld figur med sine seksten anevåbener, 'men de kan ikke alle ses for stole'.268 19) O.1570. Thomes (Thomas) Winter, fat- tigforstander ved Gråbrødre (Hospital) i 15 år, Fig. 67. †Gravsten nr. 17, o. 1567, over Niels Sommer †10. dec. 1570 i en alder af 63 år (Bircherod, Mo- (uvist dødsår) og Jørgen Olsen (†1567), med deres fælles hustru Maren P.(...) D.(atter) (†1599) (s. 1844). numenta nr. XXIX). Pennetegning i Bircherod, Monumenta (NyKglSaml Latinsk og dansk gravskrift med versaler. 4646, 4°). Det Kongelige Bibliotek. - †Tombstone no. 20) (Fig. 69, 76), o. 1571. Johannes Fossius 11, c. 1561, of Niels Sommer (year of death not known) (Hans Foss) fra Ålborg, †8. jan. 1559 i Odense and førgen Olsen (†1561) with their wife, Maren P.(...) og Georgius Erasmus (Jørgen Rasmussen Yd- D. (atter) (†1599). sted Schonning) fra Ystad i Skåne, †6. april 1571,375 begge 'udmærkede lærde mænd og ma- 13) O.1560. Erich (Erik) Jensen, rådmand i gistre i de gode kunster og nidkære præster ved Odense, †28. aug. 1560, med hustruen Aleke S. Albani'. Stenen var formentlig lagt af Catha- Unckersdatter (Unkersdatter), †26. okt. 1587 rina, deres fælles hustru, datter af Hans Tausen; (Bircherod, Monumenta nr. LXI). denne 'besluttede, om Gud vil, at hvile samme- Gravskrift antagelig med versaler og kursiv. steds' (Bircherod, Monumenta nr. XXVII; Resen, 14) O.1565. Wnge[!] Hanschen Martensen, Fyn 88; MarmDan II, 226; Kisbye 54, 56). borger i Odense, †'torsdagen næst efter påske- Figursten. Latinsk versalindskrift i skriftfelt, dag' (26. april) 1565 (Bircherod, Monumenta nr. der udfyldte hovedparten af stenen, bortset fra XXXIV). et lavt felt foroven med dobbeltportræt af de to Gravskrift med versaler. præster, vist i brystbilleder, vendt imod hinan- 15) O.1565. Berte Peiters, †14. aug. 1565, den. Begge havde tvedelt fipskæg, flade bonnet- samt Gertrud Peiters (datter af ovennævnte?) ter (præstehuer) og kåber med brede kraver (jfr. (Bircherod, Monumenta nr. LVIII). fig. 76). Ifølge Kisbye placeret i koret, antagelig i Gravskrift med versaler. nærheden af kordøren, hvor stenen var placeret 16) Antagelig mellem 1565 og 1582.374 Hans som nabo til Jørgen Simonsens sten (nr. 29). Unckersen (Unkersen), borgmester i Odense, 21) O.1575. Jens Ibsen, rådmand i Odense, †�(mellem 1565 og 1582) (Bircherod, Mo- †5. jan. 1575, med hustruen Bente Nielsdater numenta nr. LVI). (Nielsdatter), †20. okt. 1607 (Bircherod, Monu- Gravskrift med versaler. menta nr. XLIV). †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1845

Versalindskrift. Efter personalia skriftsted (Joh. 11, 25). 22) O.1578. Mickel Bager (Mikkel Hansen Bager), rådmand i Odense (og kirkeværge for Gråbrødre klosterkirke), †15. juni 1578, med hu- struen Maren Hans Datter (Hansdatter), †27. febr. 15 � (før 1590)376 (Bircherod, Monumenta nr. XLIX). Gravskrift med versaler. Efter personalia reli- giøs sentens. 23) (Fig. 68), o. 1580. Knud Jørgensen (See- blad), rådmand i Odense, †20. okt. 1580, med begge sine hustruer, Maren Mwlisdaater (Mu- lesdatter), †� sept. 1545 og Karen Richertsdat- ter (Rickertsdatter Beyer), †3. nov. 1579377 (Bir- cherod, Monumenta nr. XLVII). Figursten. Dansk og latinsk gravskrift med versaler, personalia i fodfeltet, skriftsted som Fig. 69. †Gravsten nr. 20, o. 1571, over Hans Foss (†1559) og Jørgen Rasmussen Ydsted Schonning (†1571) (s. 1844). Pennetegning i Bircherod, Monu- menta. (NyKglSaml 4646, 4°). Det kongelige Biblio- tek. - †Tombstone no. 20, c. 1571, of Hans Foss (†1559) and Jørgen Rasmussen Ydsted Schonning (†1571).

randskrift (Job 19, 25) og ved allegorisk frem- stilling i figurfelt (Ez. 37, 12). Under en dob- beltarkade var tv. vist forkrænkelighedssymbo- lerne, timeglas og kranium med korslagte knog- ler med indskriften: »Hodie mihi cras tibi« (I dag mig, i morgen dig), mens en åben kiste med en diminutiv sjæl th. illustrerede det sidstnævnte skriftsted. Over arkaden sås afdødes tre våben- skjolde, i midten Seeblad flankeret af Mule tv. og th. våben, hvori var en rustningsklædt arm med sværd, vel for Beyer. Øverst svævede en basunblæsende engel. 24) O.1582. Peter, †23. juni 1582, og Pernille, †21. juli 1582, begge børn af Arnt Pedersen og Anna Jørgensdatter Friis 378 (Bircherod, Monu- menta nr. LXIII). Jfr. også nr. 26, 32, 33. Fig. 68. †Gravsten nr. 23, o. 1580, over Knud Jørgen- Gravskrift med versaler. sen Seeblad (†1580) med begge sine hustruer, Maren 25) O.1586. Mette, datter af Moens Hen- Mulesdatter (†1545) og Karen Rickertsdatter Beyer drichsen (Mogens Henriksen Rosenvinge), (†1579) (s. 1845). Efter Bircherod, Monumenta. - †27. sept. 1586379 (Bircherod, Monumenta nr. †Tombstone no. 23, c. 1580, of Knud Jørgensen Seeblad (†1580) with both his wives, Maren Mulesdatter (†1545) XXI). and Karen Rickertsdatter Beyer (†1519). Gravskrift med versaler. 1846 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Hvad heller døden kommer aarle eller silde, Hvo tha vel hafver levet dør aldrig ilde. Han er død og hun er død«.

Ifølge Kisbye placeret i koret. Mindeverset blev fremhævet af Nyerup som en prøve på »Forti- dens Aand og Tænksomhed, eller Stil og Fore- dragsmaade«. 27) Antagelig sidste fjerdedel af 1500'erne. Anne, Christopher guldsmeds382 (Bircherod, Monumenta nr. LV). Gravskrift med versaler. Omtalt som placeret 'ned imod pulpituret', dvs. vel i midtskibtes vestende.246 28) O.1601. Christen Søfrensen (Sørensen), † � juni 1601, med hustruen Anne Olvesdaater (Olufsdatter), †� (Bircherod, Monumenta nr. LXVIII). Gravskrift med versaler. 29) (Fig. 70), o. 1602. Georgius Simonides (Jørgen Simonsen), præst ved kirken (fra 1577 provst i Odense hrd.), †28. maj 1602 i en alder af 53 år, med hustruen Marina Joh(anni) (Maren Fig. 70. †Gravsten nr. 29, o. 1602, over kirkens præst, Jørgen Simonsen og dennes hustru, Maren Hansdat- Hansdatter), † � juni 15[!]� (3.juni 1602) ter (begge †1602) (s. 1846). Efter Bircherod, Monu- (Bircherod, Monumenta nr. XXVIII; Resen, Fyn menta. - †Tombstone no. 29, c. 1602, of the church's pas- 89; Bloch I,2, 275; Kisbye 56f.). tor, Jørgen Simonsen and his wife, Maren Hansdatter (both Figursten. Latinsk gravskrift med smukt for- †1602). mede kursiverede versaler. Over personalia op- byggeligt vers:

'At forstå at dø er livets største visdom. 26) 1588. Jørgen Hansen, rådmand i Odense, Han lever, som dør. Hvis du vil leve †11. dec. 1566, med hustruen Barbera (Barbara) lær at dø'.383 Pedersdatter, †11. jan. 1557.380 »Thenne Steen lod legge oc bekoste Hans Fris, Moens Hen- Verset var indsat i særligt felt, der udgjorde po- drichsen (Mogens Henriksen Rosenvinge) oc stamentet for ægteparrets modstillede portræt- Arnt Petersen sine oc theris Keristers salige Fo- ter, vist i halvfigur. Han, der havde skulderlangt reldre til Hukommelse then 8 Junii 1588«381 (Bir- lokket hår og langt skæg, var iklædt folderig cherod, Monumenta nr. XXIV; Resen, Fyn 46, kåbe med bred krave og holdt en bog i venstre 95; Kisbye 55f.; Nyerup XLIXf.). hånd.384 I hånden (dvs. vel den højre) fattede han Indskrift med versaler. Efter personalia op- ifølge Kisbye om et »Skilt« med sine initialer: byggeligt vers på dansk og latin: »G« og »S«, adskilt af et sammenskrevet »IS« og afsluttet med »O« (vel for Othiniensis, dvs. »Thette er thet sidste mand pleier at sige fra Odense). Det samme mærke fandtes yderli- Om mennischen, naar de er lagt i lige gere i stenens øverste hjørne. Maren Hansdatter Oc lengst er levet af qvinde eller mand, var iklædt en folderig dragt og havde tildækket Saa døde hun, saa døde hand. Hvor snart da er vor alder ent hoved; hænderne var sammenlagt i bøn. Mellem Hvor ringe er vor arbeid kient ægteparrets hoveder sås, som nævnt af Kisbye, †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1847 et kort skriftsprog, indledt med »Domine Deus doce« (Herre Gud, belær). Stenen lå i kordøren ved siden af Hans Foss' sten (nr. 20). På grund af en forhøjning, »som Gulvet fra dette Sted langs igiennem Hele Koh- ret har faaet siden«, var gravskriftens nedre del ikke synlig på Kisbye s tid. 30) O.1602. Karen Bangsdatter, datter af Christoffer Bang385, †11.juni 1602 (Bircherod, Monumenta nr. XXXV; Resen, Fyn 89; Kisbye 58f.). Figursten. Gravskrift med versaler. Efter per- sonalia ærevers, forfattet af afdødes forlovede, professor Jacob Jacobsen Wolf:

»Mit lob har jeg fvldendet saa Emen jeg lefde here At min Gvd skal lade mig faa Vedjesvm min krone dere, Min brudekrone meget skiøn Af gvld oc ædelsteene Som brvdegom Christvs Gvds søn Har mig forhvervet ene. Derfor vil jeg nv fryde mig, De her leve maa græde, Fig. 71. †Gravsten nr. 35, o. 1607, over Mogens Hen- Thi jeg er fri fra verdens svig riksen Rosenvinge (†1607) og hustru, Karen Jørgens- Oc har Himmerigs glæde.« datter Friis (†1614) (s. 1847). Efter Bircehrod, Monu- menta. - Tombstone no. 35, c. 1607, of Mogens Henriksen Rosenvinge (†1607) and his wife Karen Jørgensdatter Friis På stenen var ifølge Kisbye udhugget en engel. (†1614). Af samme nævnt efter Hans Stangenetes sten, dvs. antagelig placeret østligst i midtskibet. 31) O.1602. Karen Moensdatter (Mogensdat- ter Rosenvinge), datter af Mogens Henriksen, 60. år, med hustruen Giertrvd Mvlis datter †19. juli 1602386 (Bircherod, Monumenta nr. XX; (Gertrud Mulesdatter), †27. juli 1627389 (Birche- Kisbye 57). rod, Monumenta nr. LVII; Kisbye 60). Ifølge Kisbye udformet som en figursten med Gravskrift med versaler. afbildning af en jomfru (afdøde) med en blomst 35) (Fig. 71), o. 1607. Magnus Henricus (Mo- i hånden; gravskrift med versaler. I koret. gens Henriksen (Rosenvinge)), 'født (1540) i 32) O.1602. Mette Arnts Daater (Arntsdatter Helsingør af gammel og fri familie, som af kon- Petersen), †9. okt. 1602387 (Bircherod, Monu- gen fik betroet forstanderskabet for hospitalet i menta nr. LXVI). Jfr. †gravsten nr. 24, 26, 33. Odense gennem 23 år og samtidig var borgme- Gravskrift med versaler, efter personalia ster i 22 år, og som endelig efter at have bestridt skriftsted (Salm. 84). begge hverv med største pålidelighed og myn- 33) O.1602. Maren Arnts Daater (Arntsdatter dighed sov blidt ind i Herren 27. marts (...) Petersen), †13. okt. 1602388 (Bircherod, Monumen- 1607, i en alder af 67 år'. Med hustruen, Cathari- ta nr. LXX). Jfr. †gravsten nr. 24, 26, 32. na (Karen), datter af Jørgen Hansen (Friis), råd- Gravskrift med versaler. mand i Odense, † �(1614) i en alder af � 34) O.1606. Peter Kiellbrecker (Kellbrecker (63 år) � dage390 (Bircherod, Monumenta nr. den yngre), borger i Odense, †8. nov. 1606 i sit XIX; Resen, Fyn 87f.; Kisbye 55). 1848 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Latinsk gravskrift med kursiverede versaler. Gravskrift med versaler. Herunder var ægteparrets våbenskjolde, vendt i 42) O.1637. Torckel (Torkel) Hansen, †14. courtoisie mod hinanden, Rosenvinges til heral- marts 1637 i sit 79. år, samt Hans Henricksen disk højre, hustruens overfor, dog ikke udfyldt. (Henriksen), †2. sept. 1639 i sit 12. år. Stenen og Ifølge Resen og Kisbye placeret i koret. det tilhørende gravsted tilhørte Hendrick Tor- 36) O.1609. Niels Hagensen, landstingsskri- ckelsøn (Henrik Torkelsen), den førstnævntes ver på Fyn, født i Aabenraa, †28. juli 1609 (Bir- søn og far til den sidstomtalte (Bircherod, Mo- cherod, Monumenta nr. LIX; Kisbye 60). numenta nr. LXII). Gravskrift med versaler. Gravskrift med versaler. 37) O.1610. Jørgen Andersen Mand, borger i 43) O.1640. Ditlef (Ditlev) Folgersen, borger Odense, †16. marts 1610, med hustruen Karen og »badskær« (bartskærer) i Odense, †1. marts Jørgensdatter (Sommer), †29. okt. 1631391 (Bir- 1640 »paa en søndag ad aften der klochen vaar cherod, Monumenta nr. LII). 8«, med hustruen Karren (Karen) Hansdatter, Gravskrift med versaler. †24. juni 1647 (Bircherod, Monumenta nr. 38) O.1613. Laurentius Sommerus (Laurits LXIX). Sommer), 'sognepræst ved denne herlige kirke, Gravskrift med versaler. som døden bortrev ved en pludselig sygdom 44) O.1642. Jørgen Jørgensen Mandt (Mand), under venners sukken fra folks øjne, men ikke †19. juli 1642, med hustruen Dorthe Laurits dat- fra deres erindring', †25. aug. 1613, med hu- ter (Lauridsdatter), †19. april 1666393 (Bircherod, struen Magdalena Georgii f(ilia) (Magdalene Monumenta nr. LI). Jørgensdatter), †marts 1656 (Bircherod, Monu- Gravskrift med versaler. menta nr. XLVI; Resen, Fyn 92; Kisbye 60). 45) O.1642. Rasmus Andersen, borger i Latinsk versalindskrift. Efter personalia op- Odense, †14. sept. 1642, med hustruen Karen byggelig sentens: Peders dater (Pedersdatter), †2. sept. 1645 (Bir- cherod, Monumenta nr. LXXIII). 'Gud er mit liv, døden en vinding, himmelen mit Gravskrift med versaler. fædreland 46) O.1644. Jochim (Joakim) Bonsach bart- 363 Far vel Jord for lang tid, jeg dvæler et bedre sted.' scher (bartskærer), *30.juli 1600, † � 16� med hustruen Catharina Harders, *8. maj 1618, 39) O.1616. Geert Juldow, †15. dec. 1616, søn †l. aug. 1644 (Bircherod, Monumenta nr. XXVI; af Lodwig Juldow og Berte Lauritsdatter (Bir- Kisbye 58). cherod, Monumenta nr. LXXII). Personalia på dansk, efterfulgt af skriftsted på Gravskrift med versaler. tysk (1 Joh. 1,7), alt med versaler. Ifølge Kisbye 40) Antagelig o. 1625. Jens Moensøn (Mogen- placeret i koret. sen Rosenvinge), rådmand i Odense og kirke- 47) O.1648. Anders Nielsen, skipper, *ved værge til S. Knud, †30. nov. 1625, med hustruen Bolillemarck (Bolilmark) på Rømø af Niels Jen- Margrete Dirichsdatter (Diderichsdatter Graff), sen og Mette Pedersdatter, †8. aug. 1648 i †10. sept. 1661, samt deres børn, Dirich Jensen Odense, 30 år og 11 måneder gammel (Birche- (Diderich Jensen Rosenvinge), †25. nov. 1612 og rod, Monumenta nr. XXX). Catharina Jensdatter (Rosenvinge), †12. maj Gravskrift med versaler. 1625392 (Bircherod, Monumenta nr. XXXVII; 48) O.1668. Jonas Timmermand, konrektor Kisbye 59). ved Odense skole (og professor ved gymnasiet Gravskrift med fraktur(?) og versaler, perso- smst.), †20. jan. 1668394 (Bircherod, Monumenta nalia på dansk og Trosbekendelsen på latin. nr. LXIV). 41) O.1631. Hans Klavsen, †30. nov. 1631 i sit Dansk og latinsk gravskrift med versaler. Ef- 46. år, med hustruen, Else Nielsdatter (Birche- ter personalia var på stenens nedre del indsat et rod, Monumenta nr. LXV). skriftsted (Salm. 4,9). †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1849

49) O.1675. Hans Holbroch bruchsneider domkirkens kirkebøger (Kirkebøger) om lejlig- (broksnider), †2. nov. 1675 (Bircherod, Monu- hedsvise begravelser både i koret og skibet.398 menta nr. XXXI). Tysk versalindskrift. Jens Sørensen Hees åbne begravelse. Formentlig i 50) O.1706. Anne Elisabeth Stolpe, †1706395 nordre sideskibs østfag, jfr. †epitafium nr. 12. (Bircherod, Monumenta (2) nr. LXXIII). Auk- Begravelser: Jens Sørensen Hee, †29. juli 1747, begr. tionsliste nr. 41). 4. aug. s.å. (Kirkebøger); Søren Jensen Hee, †15. dec. En lille sten, 1806 takseret til 2 mk. 1756, begr. 22. dec. s.å. (jfr. ndf. †kisteplade(?)). 51) O.1721. Margareta Maria Peders Datter †Kisteplade(?). 1756. Søren Jensen Hee, søn af (Pedersdatter) Brandt, »sine Forældres første og stiftsprovst Jens Sørensen Hee, professor ved kiere Barn«, †27. sept. 1721 (Bircherod, Monu- Gymnasiet, *2. juni 1706, †15. dec. 1756 (Bloch I, menta (2)). 2 541f.). Latinsk indskrift, muligvis på †kiste- Efter personalia skriftsted (1 Kor. 15). plade, forfattet af broderen, Jørgen Jensen Hee, 52) O.1760. Arnt Hetting, købmand, begr. sognepræst i Allerup og Davinde. 4. marts 1760396 (Auktionsliste nr. 61). En større sten, 1806 takseret til 3 mk., var placeret over afdødes begravelse i den store †KIRKEGÅRDSMONUMENTER gang mellem mandsstolene og pulpituret, dvs. Om kirkegårdens udstrækning og hegning, jfr. s. vel i midtskibets vestende. 1780-82. Det er ikke klart, hvor længe der rent faktisk 53-55) O.1800. Tre sten, tilhørende oberst fandt begravelser sted på kirkegården. Som stadfæ- Peter Holm (†1808) og hustru, E. C. Holm, stet i Danske Kancelli 27. juli 1805 var begravelser for eftertiden forbudt på Gråbrødre kirkegård, og ned- bortsolgtes ved auktionen 1806.397 Tabet erstat- sættelser af lig fra hospitalet henvistes til den plan- tedes dog med endnu en kasseret sten fra kirken, lagte udenbys Assistenskirkegård (jfr. s. 1674).399 Der antagelig fra 1600'erne, jfr. s. 1158f. (Vor Frue var dog antagelig snarere tale om kirkegården i den kirke, gravsten nr. 13). tidligere klostergård nord for kirken, jfr. s. 1560. 56) Uvist år. Matthias Gamradt (Auktionsliste nr. 76). †Kirkegårdsmonument, 1600. Ifølge Bircherod, En lille sten, 1806 takseret til 1 mk. Monumenta fandtes en indskriftsmykket sten på kirkegården, antagelig opsat på kirkens benhus (jfr. s. 1782).400 Den manende indskrift, for- mentlig med versaler,'lød: †EFTERMIDDELALDERLIGE BEGRAVELSER »At mand kvnde mindis monne here findis Ud over spredte vidnesbyrd om sunkne grave i vnder denne sten forbindelse med gulvreparationer (jfr. s. 1774) er mange Gvds børn deris been det ikke muligt at give en detaljeret oversigt her ligger knechde oc herrer tillige over de eftermiddelalderlige begravelser, der her ligger fattige eblant de rige hverken blev registreret ved kirkens nedbryd- dog somme ofver hvndrede aar bortdøde dog skvlde de alle paa en dag møde ning eller fandtes beskrevet i ældre fortegnelser. naar Gvd lader sin basvne livde De bevarede begravelsesregnskaber vidner lige- Gvd vnde dennem alle salighed at nyde som optegnelser for tidsrummet 1698-1805 i anno 1600.« 1850 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

KILDER OG HENVISNINGER For en oversigt over arkivalier og litteratur, jfr. i øvrigt s. 52-55 og 56-61. Endvidere s. 633-35 (note 4-9)

ARKIVALIER MØNTERGÅRDEN. Indberetninger: Prøvegravning af den middelalderlige og til dels eftermiddelalderlige RIGSARKIVET. Danske Kancelli: B160. Indlæg til re- Gråbrødrekirkegård i Odense, 1982, GBP82 (Eskil gistre og tegneiser samt henlagte sager (1618). - H2. Arentoft). - Udgravningsberetning, Gråbrødre Forestillinger til 1. departement (1805). - H17. Brev- Plads, Odense, 1990, GP90 (Eskil Arentoft). bøger. 1804-06 (udvalgte sager). - H18. Breve. 1804-06 (udvalgte sager).

LANDSARKIVET FOR FYN. Fyns bispearkiv: TEGNINGER Odense Hospitals og Kommunitets breve. 1548-1819 LANDSARKIVET FOR FYN. Tegninger vedr. Grå- (i udvalg). - Gråbrødre kirkes breve. 1595-1749. - brødre Hospital o. 1720, 1793 og 1796. Odense købstads breve (vedr. 1798-1819). - Fyns stiftsøvrigheds arkiv: Odense Gråbrødre Hospitals, På- NATIONALMUSEET. Bygning mv.: Plan og pro- rups, Gråbrødre Kirkes, Doctors Boders og Odense spekter ved Johan Hanck 1816-17. - Nordre sideskibs Kommunitets regnskaber. 1690-1819. - Odense Grå- ydermur o. 1800. Gravminder: Div. blade med afteg- brødre Hospitals arkiv: Forhandlingsprotokoller. 1706- ninger af gravsten ved Søren Abildgaard 1760. 1806. - Indkomne breve. 1632-1819. - Regnskaber. 1618-1819 (i udvalg). - Kirkeinspektionsarkiver: Odense DET KONGELIGE BIBLIOTEK. Tegninger af S. Knuds kirke. Hovedregnskaber. (1569) 1576-1618. kirke, inventar og udvalgte gravminder i NyKglSaml Regnskaber. 1604-18. - Præstearkiver: Odense 407, fol. Monumenta Othoniensia. - Tegninger af grav- S. Knud. Kirkebøger. 1695-1805. - Odense S. Hans minder i Bircherod, Monumenta (NyKglSaml 185, 4°; kirke. Kirkebøger. 1757-1814 (vedr. Gråbrødre kirkes 739a, 4°; 4646, 4°). nedrivning). - Guvernementsarkiv: Kopibøger (vedr. 1816-17). - Odense amtsarkiv: Kopibog for breve til KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTEK. Opstalter ved oversekretæren (1719). - Odense magistratsarkiv: Råd- Johan Hanck 1806. stueprotokol (1670). - Odense byfogedarkiv: Tingbøger (1676-78, 1681-83). - Auktionsprotokoller (1806, 1851-53). - Litteraria: A. Crones samlinger. 80. Grav- minder i Odense Gråbrødre kirke. LITTERATUR Chr. Thorning Engelstoft, »Om Biskop P. Hansen DET KONGELIGE BIBLIOTEK. Additamenta 138, og Nedlæggelsen af Graabrødre Kirke i Odense«, Te- 4°. Jens Bircherod, Dania illustrata. - Additamenta 242, ologisk Tidskrift 9, 1858, 330-73 (Engelstoft, »Graa- 4°. Beskrivelse over adskillige Sogne i Fyen. - GlKglSaml brødre Kirke«). -Johs. Lindbæk, De danske Franciska- 2499, 4°. Jacob Bircherod, Collectanea Fionensia. - nerklostre, Kbh. 1914 (Lindbæk). - Vilh. Lorenzen, De NyKglSaml 184, 8°. Topographia Othoniensia. - danske Franciskanerklostres Bygningshistorie. (De danske NyKglSaml 646c, 4°. Relationes Speciales om Danmark. Klostres Bygningshistorie II), Kbh. 1914, 61-70 (Lo- Chorographisk-Statistisk Beskrivelse over Riget efter Ste- renzen). - Svend Larsen, Graabrødre Hospital og Kloster der og Herreder. - NyKglSaml 407, fol. Monumenta i Odense, Odense 1939 (Larsen, Graabrødre). Othoniensia. - NyKglSaml 729, 4°. Jacob Bircherod, Supplementer til Pontoppidans Theatrum Daniæ. - Rost- Historisk indledning ved Birgitte Bøggild Johannsen gaardske saml. 107, 4°. Diplomatata res danicas (...). med bidrag af Anne Riising. Beskrivelse af omgivel- ser, kirkegård og bygning ved Mogens Vedsø. Be- ODENSE UNIVERSITETSBIBLIOTEK. Morten skrivelse af inventar og gravminder ved Birgitte Kisbye, Beskrivelse af Odense Bys Kirker. Bøggild Johannsen med bidrag af Peter Zeeberg (la- tinske oversættelser), Knud Prange (heraldik) og Ole NATIONALMUSEET. Oldsagskommissionens arkiv: Olesen (orgel). Redaktionssekretær Annelise Olesen. Breve (1817-20). - Mødeprotokol (1817). - Hånd- Redaktionen afsluttet maj 2000. skriftsamlingen: Om monumenterne i Gråbrødre kirke. - Beskriffuelse paa nogle Monumenter som fmdis udi Graabrødre Kirke i Odense (indsendt 1820 af kirkesanger Faaborg). - Indberetninger: Mogens Larsen 1973 og Jens Johansen 1979 (korbuekrucifiks). †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1851

NOTER

1 PræsteindbWorm 80. 15 SRD I, 305. 2 DiplDan II,3, nr. 138. 16 DiplDan III,2, nr. 307. 3 Jfr. M. Cl. Gertz, Scriptores Minores historiæ danicæ 17 Iflg. DaRigBr III,2, 241, note 3 synes den indle- II, Kbh. 1922, 299; for en tekstkritisk udgave heraf, se dende og afsluttende del af Henneke Schermers gave- Jørgen Nybo Rasmussen, Broder Peder Olsen som de brev, refereret af Cornelius Hamsfort den yngre, at danske franciskaneres historieskriver. (Skrifter udgivet af stamme fra et »epitaphium«. Hvis der hermed menes Det historiske Institut ved Københavns Universitet, bd. en indskrift på en gravsten, forekommer dette næppe VI), Kbh. 1976, 159. Placeringen på dette sted af en sandsynligt at dømme efter ordlyden. kongsgård, der ikke kendes fra andre kilder, drages 18 Jfr. Jacob Bircherod, fol. 42 og samme, Supplementer dog i tvivl i Christensen, Middelalderbyen 120f. Til- til Pontoppidans Theatrum Daniæ, ms. i KglBibl. 729, føjelsen 'af Barmhjertigheden' kan antagelig knyttes 4°, fol. 58. Kongens donation til disse er dog ikke til observanternes overtagelse af klosteret 1469, jfr. nævnt hos Hamsfort, der kun omtaler gaver til byens Nybo Ramussen 69f. dominikanere ved denne lejlighed, jfr. DiplDan III,3, 4 Jfr. brev af 2. (10.) marts 1519 eller 1520 i Holger nr. 460. Fr. Rørdam, »Utrykte Pavebreve angaaende danske 19 Jfr. Lindbæk 146f.; Larsen, Graabrødre 15ff. Kirkeforhold«, KirkehistSaml II,6, 1872-73, 571-73; 20 Jacob Bircherod fol. 42a; Jacob Bircherods Supplementer ActaPont VI, nr. 4687. (note 18) fol. 58; en afskrift med Bircherods hånd 5 SRD VI, 255. findes endelig i Rostgaardske saml. 107, 4°. Diplomata 6 Tiggermunkeklostre havde allerede tidligt vundet res danicas (...); E.Pontoppidan, Annales Ecclesia II, yndest som gravpladser for rigets mægtige. 1241 Kbh. 1747, 496f.; C. Nyrop, Danmarks Gildes- og havde Erik Plovpenning erklæret, at han ønskede at Lavsskraaer fra Middelalderen II, Kbh. 1904, nr. 2. Som blive begravet i Roskildes franciskanerkloster, mens angivet af Bircherod og Pontoppidan, dog indbyrdes hertug Abel, søn af kong Abel, 1279 fik sit sidste afvigende, har tekstens sidste del, omhandlende orde- hvilested i klosteret i Svendborg, der hørte til hans nens privilegier i forbindelse med begravelseshand- besiddelser. Jfr. Peder Olsen, »Danorum Gesta«, i linger og grave, en lakune i første del af et sætnings- Holger Rørdam, Historiske Kildeskrifter II,2, Kbh. led med 'enten. ..eller', således at det må underforstås, 1897, 14; Peder Olsen, »Collectanea«, i Ellen Jørgen- at disse findes enten ved klosterkirken (forf.s frem- sen, Annales Danici. Kbh. 1920, 209. Om de konge- hævning) eller andetsteds (»Insuper obligamus nos lige begunstigelser af franciskanerordenen i senmid- nostroque successores privilegia in exequiis vel præ- delalderen, jfr. også Thomas Hill, »Königtum und dictorum sepulturis .... vel alibi in nostro favorab(...) Bettelorden im mittelalterlichen Dänemark«, Könige, (muligvis »in claustro favorabilia«) admissa servare Landesherrn und Bettelorden. Konßikt und Kooperation in reqvisiti«). West- und Mitteleuropa bis zur frühen Neuzeit, hrsg. 21 Jfr. Jacob Bircherod fol. 42a; Jacob Bircherods Supple- Dieter Berg (Saxonia Franciscana 10), 1998, 175-206. menter (note 18) fol. 59; Nyrop (note 20) nr. 82. En afhandling om den forsvundne Gråbrødre klo- 22 ActaPont nr. 4475. Om Henrik Pogwich, jfr. også sterkirke i Odense og dens særlige kongelige tilhørs- DaAdÅrb XII, 20 (dog med fejlagtigt dødsår 1516). forhold i senmiddelalderen med hovedvægt på en re- 23 SRD VIII, 446 (»a nostris progenitoribus regni Da- konstruktion af kong Hans' og dronning Christines cia regibus fundato«). gravkor er under udarbejdelse af BBJ. 24 Om Laurids Brandsen og observantbevægelsen, 7 Jfr. også Thomas Hill, Könige, Fiirsten und Kloster. jfr. Lindbæk 53ff., 147; Jørgen Nybo Rasmussen, Studien zu den dänischen Klostergründungen des 12. »Broder Laurids Brandsen og reformen i Odense Jahrhunderts, (Kieler Werkstücke: Reihe A, bd. 4), Gråbrødrekloster 1469«, FyÅrb 1968-70, 192-98. Frankfurt am Main 1992, 206ff. 25 Lindbæk 267, note 21. 8 Jfr. Lindbæk, 145. 26 Hovedkilden til viden om dronning Christines do- 9 DiplDan II,4, nr. 46. Tilsvarende aflad sikredes fran- nationer til Odenseklosteret er Dronning Christine, re- ciskanerklostrene i Svendborg, Næstved og Nysted, gister (Gråbrødre Kloster og Kirke, passim). samt Claraklosteret i Roskilde, jfr. smst. nr. 43-45, 27 Jfr. Lindbæk 148f. 47. 28 Dronning Christines residenstid i Odense er detal- 10 DiplDan II,7, nr. 396. jeret beskrevet af Mikael Venge i Odense bys historie 1, 11 DiplDan II,4, nr. 3. 357-401. 12 DiplDan II,4, nr. 163. 29 Som allerede nævnt i Christian I's ansøgning til 13 DiplDan II,10, nr. 66. paven 1462 vedrørende Helligtrekongers kapel ved 14 DiplDan II,5, nr. 258; II,11, nr. 174. Roskilde domkirke havde kongeparret og deres søn- 1852 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER ner (forf.s fremhævning) for sig selv og deres efter- 37 Lindbæk 147. kommere udvalgt denne begravelsesplads, jfr. J. O. 38 FyAktst I, 63; RA. DaKanc B160. Indlæg til registre Arhnung, De hellige tre Kongers Kapel ved Roskilde og tegneiser samt henlagte sager, brev af 24. febr. Domkirke, Kbh. 1965, 19. Supplikens omtale af 'søn- 1618 fra Holger Rosenkrantz til Christen Friis. ner' (»filii«) kan dog være en fejlskrivning; kongepar- 39 Jfr. Engelstoft, Sognehistorie 62f. ret havde på dette tidspunkt, så vidt vides, kun søn- 40 Jfr. Holger Rosenkrantz' brev (note 38). nen Hans (*1462), efter at de to først fødte sønner, 41 Reskript af 1. maj 1739. Olaf og Knud synes afgået ved døden, jfr. samme, 42 LAFyn. Odense magistratsark. Rådstueprot. 18. maj 85, 196, 224f. Efter sin tronbestigelse bekræftede 1670. En kort tid o. 1716 synes kirken på ny anvendt Hans ikke alene sin fars privilegier til kapellet, men af en tysk feltpræst, jfr. Engelstoft, »Graabrødre lod endog o. 1485 grundlægge et særligt alter, viet Kirke« 349. den kongelige navnehelgen, Johannes evangelisten. 43 KancBrevb 5. dec. 1635. Alteret konsolideredes med gods, aflad og privile- 44 LAFyn. Odense Gråbrødre Hosp. ark. Rgsk. gier, senest 1502 med henblik på varetagelsen af en 43 LAFyn. Odense byfogedark. Tingbøger. evig messe for kongens forældre, hustru og børn (jfr. 46 LAFyn. Odense Gråbrødre Hosp. ark. Indk. breve. DK KbhAmt 1633); Arhnung 85ff. Alterets vikar mod- 47 LAFyn. Odense amts ark. Kopibog for breve til tog endnu privilegier i 1502. Som en yderligere be- oversekretæren, brev af 27. febr. 1719. En kuriøs til- kræftelse på kongeparrets præferencer blev to af deres dragelse, som omtaltes i stiftamtmand Christian von sønner, der begge var døde i en tidlig alder, iflg. Pe- Lentes indberetning til Danske Kancelli, var føl- der Olsen begravet sammesteds, jfr. Jørgen Nybo gende: Da blytækkeren var færdig med arbejdet, steg Rasmussen, Broder Jacob den Danske, kong Christian IIs han op på spiret, hvor han blæste i en trompet og yngre broder, Odense 1986, 15ff. udbragte en skål for kongen i et glas vin. Dernæst 30 Jfr. Rørdam, »Utrykte Pavebreve« (note 4) 571-73. kastede han glasset fra sig, og dette faldt mirakuløst 31 Petrus Olai, Danorum gesta post Chronica Saxonis nok uskadt på græsset nedenfor. Uheldigvis kom en facta, ms. i Uppsala Universitetsbibliotek (ms. de la forbipasserende dreng til at slå foden af det, hvorpå Gardie, 37, fol.; mikrofilm i KglBibl. København, Lente lod det mindeværdige glas sætte på en sølvfod ms. phot., 79, 2°, fol. 61r-v, her citeret efter C. O. med tilhørende indskrift om uheldet, bl.a. med om- Bøggild-Andersen, »Studier over Povl Helgesen I. tale af den uheldige: 'En dosmer tren mig på min tå, Nogle Skibykrønike-problemer«, Historisk Tidsskrift, derfor jeg skal med sølvfod stå'. For indskriften, jfr. 11. rk. V, 1956, 78f. Jfr. også Birgitte Bøggild Jo- håndskrift nr. 34 i Odense katedralskoles bibliotek. Se hannsen, »"Fore wor (...) siæle bestands og salighetz også Odense bys historie 5, 176f. skild". Om kongelige stiftelser og sjælegaver fra kong 48 LAFyn. Odense Gråbrødre Hosp. ark. Forhandlings- Hans' og dronning Christines tid«, KirkehistSaml prot. 1999, 7. Om dronningens hensigter, omend først be- 49 LAFyn. Stiftsøvr.ark. Gråbrødre Hosp. rgsk. 1749- stemt umiddelbart før hendes død, om at yde dona- 51; Odense Gråbrødre Hosp. ark. Forhandlingsprot. tioner til Gråbrødre kirke af »ornamentorum plurium 1749-50. Istandsættelsen er i øvrigt omtalt i G. L. apparatum«, jfr. endvidere omtale i »quodam libello Wad, »Kong Frederik den Femtes Besøg i Odense MS«, refereret ved 1600'ernes slutning af Jens Bir- 1748 og dets Følger«, FyFort IV, 153-55; endvidere af cherod, Dania illustrata, ms. i KglBibl, Add. 138, 4°. Anne Riising i Odense bys historie 5, 177f. Desuden Holger Fr. Rørdam, »Fra Reformationens 50 Jfr. Wad (note 49) 154. Tidsalder«, KirkehistSaml III,3, 1881-82, 240. Med 51 LAFyn. Bispeark. Kopibog 17. juli 1751. henvisning til Cornelius Hamsforts Bispekrønike 52 LAFyn. Kirkeinsp.ark. (S. Knud). Rgsk. (SRD VII, 239f.) understregede Bircherod dog, at 53 LAFyn. Bispeark. Odense købst. breve, 22. marts disse intentioner delvis blev hindret af dronningens 1798. Ved samme lejlighed foresloges bygningen op- pengegriske testamentariske eksekutor, franciskane- målt. Det er dog uvist, om dette gennemførtes. ren Vincens Kampe, daværende vicebiskop af Gardar 54 LAFyn. Bispeark. Odense købst. breve. og midlertidig vikar for Jens Andersen Beldenak. 55 LAFyn. Bispeark. Odense købst. breve, 1805; RA. 32 DK KbhBy 6, 20. Jfr. herom også Jørgen Nybo DaKanc H2. Forestillinger til 1. dept., 19.juli 1805; Rasmussen, »Christian IIs franciskanske broder- H18. Brevsager nr. 1483, 1806; skabsbrev«, KirkehistSaml 1971, 1-24. 56 Oversyn over Fædernelandets Mindesmærker fra Oldti- 33 DaMag VI, 1752, 52. den (...), Kbh. 1806, XLI. 34 HofmFund V, 172; VI, 291f. 57 LAFyn. Odense magistratsark. Auktionsprot. Jfr. 35 KancReg 11. maj 1539. også Iversens Fynske Aviser, nr. 42, 17. marts 1806. 36 Om kirkens administrative og økonomiske forhold 58 Den udførlige auktionsfortegnelse, der dog ikke efter reformationen, jfr. Engelstoft, Sognehistorie anfører køberne, findes i LAFyn. Bispeark. Odense 50-67; om kirkegården, se KancBrevb 20. jan. 1551. købst. breve, 1806. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1853

59 LAFyn. Odense magistratsark. Auktionsprot. Jfr. 72 Da man få år senere, 1828, forberedte nedrivningen også Hempels Avis, 9. juni 1806. af Svendborg Gråbrødre klosterkirke, nævntes lige- 60 Odense Universitetsbibl., jfr. også s. 462 og 651, ledes muligheden af at lade Hanck lave et par billeder note 294; LAFyn. Præsteark. (Odense S. Hans kirke), af kirken. Muligvis belært af erfaringerne fra Odense Kirkebog. Jfr. også s. 660-61, note 432, 435. valgte Chr. Jürgensen Thomsen dog denne gang selv 61 Jfr. RA. DaKanc H18, nr. 1688. at besøge kirken og præcisere over for kirkeinspek- 62 Med tanken henvendt på planen om kirkens om- tionen, hvilke forholdsregler der burde træffes vedr. dannelse til tugthus citerede A. F. Mülertz, Noget om dokumentation og bevaring af bemærkelsesværdige Altertavlen i Frue Kirke i Odense, Odense 1813 - som et genstande, ligesom arkitekten Christian Frederik billede på sædernes forfald - et vers bl.a. omtalt i Thorin udførte en række prisværdigt nøjagtige op- MarmDan II, 132: »Kirker skulle blive til Fangetaarne, målinger, jfr. Hans Krongaard Kristensen, »Nedriv- og Skalke skulle trives (...)«. nigen af klosterkirken i Svendborg - og hvad der blev 63 LAFyn. Bispeark. Odense købst. breve. Jfr. hospi- bevaret«, Årb.Svendborg og Omegn 1996, 25f. talsforstander Holmers indberetning 13. april 1816 73 LAFyn. Guvernementsark. Kopibog; Kirkebog (note vedr. kirkens anvendelse siden 1805; Kirkebog (note 60). 60). 74 Engelstoft, Byhistorie 447. 64 Fragmenter af en Dagbog skreven paa en Reise i Dan- 75 NM. Korresp.ark. mark 1813. Ungdomsvandringer i mit Fødeland II, Kbh. 76 LAFyn. Odense byfogedark. Auktionsprot.; Engels- 1815, 137ff. toft, »Graabrødre Kirke« 372. Engelstoft, Byhistorie 65 LAFyn. Guvernementsark. Kopibog, brev af 5. marts 447, omtaler, at sten fra kirken fandtes i flere byg- 1816. ninger, dog ikke i Bispegården (nyopført 1804), bort- 66 Jfr. LAFyn. Bispeark. Gråbrødre Hosp. breve; indb. set muligvis fra nogle trappesten foran dørene, der af 28. nov. og 14. dec. 1816. muligvis kunne være genanvendte gravsten, afhæn- 67 LAFyn. Odense byfogedark. Auktionsprot. det ved auktionen 1806. Ved den bevarede del af 68 NM. Oldsagskommissionens ark. Mødeprot. denne bygning (nuværende Klaregade 25 B) findes 69 Jfr. også LAFyn. Bispeark. Gråbrødre Hosp. breve endnu som trappesten to store stenfragmenter af rød- med kopi af Oldsagscommissionens brev 22. april lig gotlandsk kalksten, muligvis dele af en itubrudt 1817 til Stiftsøvrigheden, refereret i brev af 26. april gravsten. til Magistraten og endelig videresendt 29. april til 77 LAFyn. Odense Gråbrødre Hosp. ark. Forhandlings- tømrermester Langhoff. prot. 6. aug. 1821; jfr. også Vestergadekvarteret i Odense. 70 Vedr. Mülertz' brev til Thomsen, jfr. NM. Top.ark. Registrant, udsendt af Odense Magistrats 2. afd., Her refereredes formentlig til Iversens Fynske Aviser, Odense 1984, 51. 15. april 1817, der kunne berette, at man ved ned- 78 Jfr. Vestergadekvarteret (note 77) 51, 70. brydningen af våbenhuset ½ alen dybt inde i muren 79 Jfr. indb. fra Haugsted til Christian Herbst 30. april og omtrent 1½ alen fra jorden havde fundet indemuret 1862, NM. Korresp.ark. en veltilskåret skriverpen, et blækglas og et lille 80 Nyerup (note 56) XLI-LI. stykke papir. De to sidstnævnte genstande gik dog 81 Jfr. Engelstoft, »Graabrødre Kirke« 366. tabt, mens pennefjeren, der 'måtte være i det mindste 82 Jfr. også Victor Hermansen, »Oprettelsen af "Den 236 år gammel' (dvs. fra våbenhusets opførelsestid Kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring" i 1581), antoges for at være den ældste pen, der fandtes 1807«, ÅrbOldkHist 1931, 270f.; Jørgen Jensen, Thom- i Danmark og 'endnu så god, at enhver kan skrive sens Museum. Historien om Nationalmuseet, Kbh. 1992, med den - kun ikke den, der skar den!'. Jfr. DK Hol- 17ff. bæk 2585, for en tilsvarende, omend væsentlig senere 83 Jfr. Vedel Simonsen, Samlinger (1805); Mülertz (o. 1866) deponering - her dog i alterbordet i Trane- (note 62) 10, note y; brev af 29. febr. 1820 fra Grøn- bjerg kirke - af en lignende genstandssamling (penne, vold, Næsbyhoved til Rasmus Nyerup med øjenvid- to flasker, til dels med indhold af væske, samt en neberetning om kirkens demontering, jfr. afskrift i tryksag med et digt om Samsø). NM, Top. ark. 71 I et brev 20. maj 1820 til kommissionens sekretær, 84 Mülertz (note 62) 8f. Chr. Jürgensen Thomsen, beklagede Mülertz, at han 85 Molbech (note 64) 140-41. af forskellige årsager endnu ikke havde gjort noget 86 Jfr. bl.a. H. P. Mumme, St. Knuds Kirke i Odense, ved denne »peccatum omissionis« (undladelsessynd), Odense 1844, 198f. og Königsfeldt, »Nogle Bemærk- hvilket dog også skyldtes, at der »under Nedbrydel- ninger foranledigede ved Afhandlingen "Altertavlen i sen Intet mærkværdigt fremböd sig«. Ikke desto min- Frue Kirke i Odense"«, KirkehistSaml II,1, 1857-59, dre lovede han snarest at fa sagen ekspederet, jfr. 159. Om kritikken, jfr. Karsten Friis Viborg, »Alter- NM. Oldsagskommissionens ark. Breve (I 25). Tilsyne- tavlen i Frue Kirke i Odense«, KirkehistSaml I,2, ladende er dette løfte ikke blevet indfriet. 1853-56, specielt 432f. 1854 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

87 Engelstoft, »Graabrødre Kirke« 330-73. øvrige ændringer og tilføjelser (s. 1796ff). Der hen- 88 Jacob Bircherods Supplementer (note 18); NyKglSaml vises generelt til Lorenzen og Larsen. 646c, 4°, Relationes Speciales om Danmark. Chorogra- For tydeligere at skelne mellem klosterkirken (dvs. phisk-Statistisk Beskrivelse over Riget efter Steder og Her- †Gråbrødre klosterkirke) og hospitalets kirke i øst- reder, Da Atlas VI, 590. fløjen, der siden 1988 har båret navnet »Gråbrødre 89 Iflg. ovennævnte kilder fra 1700'erne var Rasmus Klosterkirke« (jfr. s. 1559), er sidstnævnte i den her Eriksen, sognepræst i Bellinge og Brendekilde, 1549 foreliggende redaktion gennemgående betegnet som vikar ved dette alter i Gråbrødre kirke. Alteret, der i enten 'Sygestuekirken' eller 'Hospitalskirken'. Christiern Poulsens alterliste 1560 anføres med 103 Lorenzen 69. samme ejer under S. Albani kirkes altre, jfr. Kirkehist- 104 Ved den ovennævnte arkæologiske udgravning på Saml V,5, 204, tilhørte iflg. samme før den tid Johan området syd og vest for kirken blev intetsteds kon- Valkendorf, kannik og senere provst i Roskilde. stateret grave ældre end klosterets bygninger. Denne omtales i et mageskiftebrev 1530 som inde- 105 Der henvises generelt til udgravningsberetningen, haver af alterets vikariat, jfr. Vedel Simonsen 2,1, 182. GP90, s. 19ff. Også i ældre kilder anføres alteret udtrykkeligt under 106 Gravene G153 og G497 samt muligvis G26 og S. Albani, jfr. Repert 2, nr. 1965 (1465), 5662 (1485), G31. 6038 (1476). Vedel Simonsen 2,1, 182 (1530). 107 Gravene G23 og G40. I disse udgjordes kistebun- 90 Jfr. for skomagerlavets tilknytning med alter/kirke den af tværgående tremmer fastgjort med en afstand til Gråbrødre klosterkirke også Christensen, Middel- af hhv. 12-18 cm og 14-22 cm. alderbyen 127, dog med fejlagtige referencer til Repert 108 Grav G37. 1, III, nr. 6477 (i stedet for nr. 4545) og til ÆldDaArk- 109 GP90xl9 i grav G20. Reg V,l, 241 (i stedet for 214). 110 Tvm. ca. 3,6 cm. Mus.nr. GP90xl04. 91 Henry Petersen, Danske gejstlige Sigiller fra Middel- 111 GP90x95 - en ravperle. alderen, Kbh. 1886, nr. 587, med omtale af aftrykket GP90x96 - en agatperle. fra 1492. Det fremgår imidlertid ikke her, hvilket do- GP90xl02 - to agatperler. kument der sigtes til. Relevante aktstykker fra dette GP90xl03 - fire ravperler. år er ikke registreret i Repert. GP90xl27 - en glasperle og GP90xl36 - fem små og 92 Møntergården, Odense bys Museer, journ.nr. GBP to store blå glasperler. 82 og GP90. GP90xl65 - en glasperle. 93 NM. Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling. Fundprot. GP90xl95 - en glasperle(?) 94 Jfr. Jacob Bircherod i Collectanea Fionensia, GP90xl96 - en halv rosenkrans med perler af ben og KglBibl. GlKglSaml 2499, 4°; jfr. endvidere samme, flettet kobbertråd. Folketro og Festskik særlig fra Fyn (1734), udg. Inger GP90x231 - en ravperle og 31 agatperler. M. Boberg (Danmarks Folkeminder, nr. 43), Kbh. GP90x247 - en ravperle og en glasperle. 1936, 79. Se desuden Tang Kristensen, Danske Sagn GP90x261 - 44 små og to lidt større benperler. III, nr. 546. GP90x269 - ni små benperler og to lidt større rav- 95 Tang Kristensen (note 94) III, nr. 547. En variation af perler samt GP90x271 - 32 hele og to halve små ben- sagnet anføres hos Viborg (note 86) 434, note *. perler, to lidt større ravperler og et ravkors. 96 Viborg (note 86). GP90x280 - en benperle. 97 For den ahistoriske forbindelse mellem de to klo- GP90x281 - en benperle. stersamfund, hvoraf det sidstnævnte allerede o. 1200 GP90x291 - en benperle. var overført til Dalum (s. 1750), jfr. Erik Pontoppi- GP90x307 - 32 benperler. dan, Theatrum Daniæ, Bremen 1730, 157; Tang Kri- GP90x384 - en benperle samt et fragment. stensen (note 94) nr. 1007; jfr. også nr. 1006, hvor det GP90x392 - 40 benperler. samme sagn fortælles om domkirken (s. 84). GP90x409 - et antal ben- og bronzeperler. 98 Christensen, Middelalderbyen 25. GP90x413 - en ravperle. 99 Christensen, Middelalderbyen 60-62. GP90x416 - en stor og fire små ravperler. 100 Christensen, Middelalderbyen 109. I øvrigt henvises generelt til udgravningsberetnin- 101 Lorenzen 62. gen, GP90, s. 24. 102 En nøjere redegørelse for klosterfløjenes byg- 112 Jfr. Engelstoft, »Graabrødre Kirke« 356. ningshistorie falder uden for rammerne af Danmarks 113 Nu i Kunstakademiet. Kirker; i det følgende gives derfor blot en kort over- 114 En af Hanck udført plan, dateret 1816 - nu i NM - sigt over klosterets bygninger. Kun hvor disse knyt- udviser både med hensyn til udførelse og indhold så tede sig direkte til kirken som tilbygninger eller tjente stor lighed med førnævnte opstalter, at den forment- funktioner, der normalt var henlagt til kirkens til- lig må opfattes som en ti år yngre replik. bygninger, behandles de nøjere sammen med kirkens Iflg. C. Th. Engelstoft fandtes på hans tid (1858) †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1855

Fig. 72. Kirken set fra sydøst. Dat. 22. juni 1817. Tegning i NM ved J. Hanck. - The church seen from the south-east.

alle tre tegninger på »Oldnordisk Museum« (Engels- bygningsbeskrivelsen sit udgangspunkt i situationen toft, »Graabrødre Kirke« 356). ved kirkens nedrivning, sml. Holbæk †klosterkirke 115 Engelstoft, »Graabrødre Kirke« 370. (DK Holbæk 2932 note 68) og Holstebro †kirke (DK 116 Et serie af disse tegninger, i NM, udgøres dels af Ringkøbing 298 note 55). en række adskilte (nummererede) skitsebogsblade, 120 I tidligere redegørelser for kirkens bygningshisto- dels af tuschoptrukne eller sepiatonede efterbearbejd- rie er skibet oftest regnet for ældre end koret (sml. ninger. Af de på tegningerne anførte dateringer frem- f.eks. Lorenzen 63 og Beckett, DaKunst II, 45). går, at de første er udført o. 10. maj 1816, den sidste 121 Dele af korets sydmur blev undersøgt 1990 (jfr. 16. aug. 1817. note 92). Adskillige replikker af rentegningerne kendes til- 122 En sokkel kan have været skjult under det i be- lige i forskellige offentlige samlinger, f.eks. i Mønter- gyndelsen af 1800'erne eksisterende jordsmon, idet de gården (Odense bys Museer) og Frederiksborgmu- arkæologiske undersøgelser (jfr. note 92) af området seet. Et af motiverne - kirkens kor og den tilstødende syd for de nuværende kloster- og hospitalsbygninger del af østfløjen set fra nordøst umiddelbart efter tår- har vist en terrænhævning på godt 1 m. nets sammenstyrtning - fandt Hanck selv anvendelse 123 Iflg. Hancks plan (fig. 46) udviste placeringen af for som forlæg ved sin tegneundervisning i Latinsko- de fire østre hjørnepiller en anomali, der kontraste- len (jfr. Engelstoft, »Graabrødre Kirke« 371). Moti- rede markant mod den store præcision i opbygningen vet eksisterer derfor både i streg, akvarel og gouache af koret i øvrigt. De fire piller angives her ikke sym- - de to førstnævnte i NM, sidstnævnte, dateret så metrisk i forhold til hjørnerne, men placeret vinkelret sent som 1831, i Møntergården. på hhv. sydøstre og nordøstre fase. Dette træk kan En række af Hancks tegninger er efterfølgende ko- ikke verificeres af andre af Hancks tegninger (se f.eks. pieret af kontorchef G. Burman Becker. Af de i hans østfacaden, fig. 16) og skyldes sandsynligvis en lapsus samling eksisterende tegninger fremgår, at mindst en fra tegnerens side. af Hancks originaltegninger er gået tabt (jfr. note 124 Dog kunne en sokkel senere være skjult af terræn- 159). hævningen (jfr. note 122), ligesom den nævnte rå 117 Se f.eks. note 123. kamp kunne være indsat senere. 118 Se f.eks. note 146, 151 og 153. 125 Placeringen på planen gentages på samme tegners 119 I lighed med tilsvarende tidligere redaktioner tager opstalt af østfacade (fig. 16). 1856 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

126 C. Th. Engelstoft nævner endnu en oprindelig dør 135 Vinduer af samme udformning kendes fra Ribe i sideskibet - »af den gamle Sidedør var der Spor lige domkirke og Hvidding kirke (DK Ribe 260 og DK paa Midten af denne Sidegang« (Engelstoft, »Graa- SJyll 1136); ved sidstnævnte skyldes udformningen brødre Kirke« 359). Iagttagelsen må skyldes en sam- tydeligvis hensynet til planlagte, men aldrig opførte menblanding med en åbning i 3. fag under vinduet sideskibe (sml. Skalk, 1964, nr. 3, s. 14f.). (sml. f.eks. fig. 3 og 11), der formentlig var gennem- 136 Ved opførelsen af dette blev nordmuren forment- brudt og tjente som interimsport til udbæring af ma- lig gennembrudt af en række arkadeåbninger (jfr. s. terialer i forbindelse med nedrivningen. 1800), der kan være udført med delvis anvendelse af 127 Ved tårnets opførelse blev endvidere polygonens ældre åbninger. Eventuelle vinduer forsvandt helt, nordvindue beskåret i bredden, idet dets vestre tred- senest ved korsgangens indretning til et nordre side- jedel dækkedes at tårnets sydøsthjørne (fig. 36). skib (jfr. s. 1802). 128 I Holbæk †klosterkirke havde korets sydside, der 137 Døren, der ikke ses på Hancks hovedplan (fig. 46), dækkedes af klosterets østfløj, en tilsvarende stav- blev formentlig genåbnet i forbindelse med kirkens værksdelt prydblænding (DK Holbæk 2839). Situatio- nedrivning. Tilmuringen må have fundet sted alle- nen må delvis være misforstået af Engelstoft, der op- rede i middelalderen, enten som en følge af tårnets fattede tilmuringen af ét(!) nordvindue i koret som opførelse eller opstillingen af nyt inventar (sml. s. bevis på klosterfløjens senere tilkomst (Engelstoft, 1798 og 1813). Det må være denne dør - og ikke den »Graabrødre Kirke« 357), hvilket senere blev gen- tidligere beskrevne længere mod øst i korets nord- taget af Lorenzen (Lorenzen 69). mur (jfr. s. 1786) - der omtales af C. Th. Engelstoft 129 Nordvinduet havde dog kun én post, jfr. note 127. (Engelstoft, »Graabrødre Kirke« 357 note 2). Sidst- 130 I fald blændingerne var tilmurede vinduer, kunne nævnte dør sad i korets nordmur øst for klosterfløjen det dreje sig om reelt vinduesstavværk delvis inde- og forsvandt altså ved nedrivningen af kirkens kor og sluttet i tilmuringen; heller ikke dette er et ukendt det tilstødende tårn, mens førstnævnte efterfølgende fænomen, se f.eks. Vordingborg kirke (DK Præstø åbenbart endnu kunne ses i Hospitalskirkens sydgavl 169). (sml. s. 1789), der - formentlig frem til en ombyg- 131 Beslægtede stavværksfragmenter i tegl kendes i ning 1876-78 - udgjorde en rest af kormuren (sml. s. stort tal fra †Sortebrødre klosterkirke (s. 1701). 1567). 132 En ganske tilsvarende materialefordeling ses i Rid- 138 De beslægtede kor i Holbæk †Dominikanerkirke darholmskyrkan - den tidligere gråbrødrekloster- (DK Holbæk 2835), Riddarholmskyrkan i Stockholm kirke - i Stockholm (Martin Olsson, Riddarholmskyr- (Olsson (note 132) 92) og Gråbrødrekirken i Ystad kan II, Byggnadshistorien, i SvK 28, 1928, 66). På (Lorenzen 109) har eller havde trapper, placeret og dansk grund kendes en lignende materialevekslen i udformet på tilsvarende vis. stavværk fra Kettinge på Lolland, hvor stavværkets Også Svendborg †Gråbrødrekirke havde et sådant buer er udformet i importeret, vulkansk lava (DK trappehus, der var indplaceret i østenden af søndre Maribo 1091). sideskib og formentlig var samtidigt med dette og 133 Fremspringet havde en visuel lighed med et frem- hovedskibet (Krongaard Kristensen (note 134) 38). spring på østgavlen af det 125-50 år yngre kor i 139 Gavlen kan før ændringen ved sydøsthjørnet have S. Hans kirke (s. 1289). Her vides fremspringet at haft en støttepille mod øst, der i større eller mindre have båret et †messeklokkespir; tilsvarende udform- omfang indgik i 'trappehusets' søndre del (sml. fig. ning af sådanne kendes fra flere landkirker, f.eks. 14 og 46), ligesom dets nordre del må have inkor- Horne kirke (Sallinge hrd., Svendborg amt). Det kan poreret dele af et ældre (†)spindeltrappehus. Det her ikke udelukkes, at også murfremspringet ved Grå- fremførte underbygges muligvis af den arkæologiske brødre klosterkirkes vestgavl oprindelig bar en form undersøgelse 1990 (jfr. note 92), idet denne synes at for klokkeophæng, ligesom den ganske vist ander- antyde en spinkel konstruktion af sideskibets gavl - ledes udformede vestgavl ved S. Knuds kirke (s. svarende til den sekundæret tilføjede, relativt tynde 194f.) kan have båret en klokke. Det kan være et indi- østre trappevange(?). cium herfor, når porten i den lige ved fremspringet 140 Her tænkes ikke mindst på 'triforierne' og høj- liggende portfløj (sml. s. 1796) tilsyneladende bar kirkens hvælv (hhv. s. 220 og 223). navnet »Ringeporten« (Lorenzen 69). Et eventuelt 141 Det anførte - hypotetiske - forløb af trappeanlæg- klokkeophæng forsvandt senest ved gavlens senmid- gets tilblivelse harmonerer fint med et af Vedel Si- delalderlige ombygning (jfr. s. 1800). monsen refereret sagn (sml. historisk indledning), 134 Gråbrødrekirken i Svendborg havde bevaret vin- iflg. hvilket en trappe i kirkens sydside gav adgang til duer på dette sted frem til nedrivningen 1828 (se kirkens lofter og tillige havde forbindelse til en un- f.eks. Hans Krongaard Kristensen, The Franciscan Fri- derjordisk gang. Denne postulerede forbindelse ary of Svendborg, The Archaeology of Svendborg, kunne være den nedre, ubenyttede del af den ældre Denmark 6, Svendborg 1994, 36 fig. 35). (†)spindeltrappe. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1857

Fig. 73. Udsnit af kirkens søndre sideskib, de to vestligste fag. Dat. 19. april 1817. Tegning i NM ved J. Hanck. - Western part of the church's south aisle.

142 En sådan flytning kunne vanskeligt klares alene øst for og to vest for en stående fortanding, der må ved gennembrydning af en sekundær dør fra sideski- angive en etapevis opførelse af højkirkemuren. An- bet til spindeltrappen, idet forløbet af en højresnoet tallet af åbninger må have svaret til fagantallet, altså trappe med indgang i koret ville bevirke, at en sekun- seks, formentlig fordelt med tre på hver side af før- dær adgang måtte anbringes uhensigtsmæssigt højt nævnte fortanding. C. Th. Engelstoft opfattede åb- over sideskibets gulvniveau. ningerne som oprindelige vinduer, der var blændet 143 Sml. dog s. 1788. ved den senere hævning af sideskibets taglinie (Engels- 144 En eventuel sokkel kunne være skjult ved en se- toft, »Graabrødre Kirke« 358-59) - dette kan dog nere gulvhævning. På en enkelt tegning (fig. 3) ses en ikke være korrekt, idet sideskibet herved ville have antydning af et profilled umiddelbart over daværende faet en ekstremt flad tagrejsning. gulvniveau, men der kan også her være tale om en af 147 Hvælv af denne type er ofte betegnet som fem- de talrige unøjagtigheder i detaljen, som Hancks pro- delte (jfr. f.eks. Lorenzen 64), men da toppunktet ikke spekter ofte er behæftet med. er sammenfaldende med gjordbuen mod det følgende 145 Pillerne gengives ikke helt ens på de forskellige fag, har hvælvet såvel seks ribber som seks kapper. prospekter, men et forlæg til et prospekt af kirkens 148 En sådan fordeling af hvælvkonsoller og -piller er indre set mod øst (fig. 20), må her tillægges størst langtfra ukendt. Eksempelvis kan nævnes Horsens vægt. Gråbrødre klosterkirke, hvis fire fag lange kor østligt 146 Atter ses her en af Hancks mange unøjagtigheder, har ét par piller, vestligt to par konsoller (Lorenzen idet prospektet viser fem åbninger, fordelt med tre 50-51 samt Afb. 31 og T. VI) og Svendborg †Grå-

Danmarks Kirker, Odense amt 118 1858 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

Fig. 74. Formsten a-e. Hvælvribber, b. af kridt (s. 1795). f. vinduesstavværk, lodpost (s. 1795). 1:10. Målt og tegnet af Mogens Vedsø 2000. - Diverse moulded bricks.

Fig. 75a-c. Kapitæler nr. 1, 4 og 5 (s. 1794). Målt og tegnet af Camilla Bang 1997. - Capitals nos. 1, 4 and 5. brødre klosterkirke, der havde piller østligst i koret 153 Det kan næppe være korrekt - men må skyldes og vestligst i skibet, mens det mellemste afsnit havde perspektivisk forvrængning - når Hanck på én teg- konsoller (Krongaard Kristensen (note 134) 38). ning (fig. 31) viser hvælvkonsollerne i forskellig 149 Hvis Hancks grundplan (fig. 46) stod til troende, højde i nord- og sydsiden. Det ses da også af det skulle skibets østre hvælv være en smule beskåret i bevarede forlæg til tegningen (fig. 20), at de to sam- østsiden, men af de bevarede prospekter fremgår, at menhørende perspektivhjælpelinjer i nord og syd tje- hvælvene i både kor og skib ind mod den senere op- ner som rettesnor for hhv. konsollerne ved hængesta- førte triumfmur (jfr. s. 1798) blev båret af konsoller venes nedre afslutning (i nord) og kapitælerne. På et og kantedes af en spinkel rundstav (fig. 17-18 og 30). andet prospekt (fig. 17), tegnet senere - efter hvælve- Triumfmurens markante spidsbuede, øvre kontur - nes nedrivning - ses konsollerne da også anbragt i som den fremtrådte efter hvælvenes nedrivning - un- samme højde. derbygger, at den skulle være opført op mod et be- 154 De blev overdraget til museet 1833 af brandin- stående, ældre hvælv. spektør Langhoff i Odense, formidlet af adjunkt Kal- 150 Et nært beslægtet korbuearrangement kendes fra kar. Der hersker tilsyneladende en vis usikkerhed om Vor Frue kirke (s. 1058), hvor det indføjedes ved en kapitælernes faktiske antal. Af korrespondance i Na- formentlig i sidste halvdel af 1300'erne gennemført tionalmuseets arkiv mellem adjunkt Kalkar og Old- ombygning af koret; overdækningen udgøres her til- sagskommissionen fremgår, at 14. juli 1833 forvente- syneladende af en enkelt kuplet hvælvkappe. En lig- des seks kapitæler afsendt til København (jfr. også hi- nende markering af adskillelsen mellem kor og skib storisk indledning). Den 25. juli meddeler Kalkar findes endnu bevaret i den formentlig o. 1450 opførte museets direktør, C.J. Thomsen, at fem kapitæler i Ålborg S. Budolfi, hvor overdækningen udgøres af et næste uge ville komme til København, men at det smalt krydshvælv. Dette specielle korbuearrange- 'ene har lidt megen skade.' 7. sept. var kapitælerne ment kan være begrundet i tilstedeværelsen af et ankommet, og samme år indførtes de fem endnu be- eventuelt lektorium. varede stykker i museets protokol med numrene 151 Ligesom med 'triforierne' er der også her proble- 2823-27. Trods dette meddeler Engelstoft 1858, at der mer med fagantallet på Hancks tegning af sydsiden forefandtes syv kapitæler i museets besiddelse (Engels- efter tagets fjernelse (sml. note 146), idet sideskibet toft, »Graabrødre Kirke« 372). Sidstnævnte oplys- nok er vist med det korrekte antal fag (seks), men ning må uden tvivl være en lapsus, men det kan på kun fem hvælv ses rage op over murkronen; yder- det forhåndenværende grundlag ikke udelukkes, at ét mere ses en rettelse i form af radering og nytegning i af i alt seks kapitæler kunne være kasseret enten før de østre hvælv. eller efter forsendelsen til København, dog tydeligvis 152 I den også på anden vis beslægtede †Gråbrødre- før indlemmelsen i Nationalmuseets samlinger. kirke i Svendborg havde sideskibet spinkle hvælv- Et beslægtet kapitæl, uden proveniens, i museets piller i ydermuren (Krongaard Kristensen (note 134) 31 samling (D179/1989) stammer næppe fra denne kirke. fig. 27 og 36 fig. 35). Kapitælet udviser væsentlig større lighed med kapi- †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1859

tæler i Svendborg †Gråbrødrekirke og i Horsens Grå- 162 Inv. nr. 2826-27. brødrekirke; det hidrører sandsynligvis fra først- 163 Der ses også en vis lighed med kapitælernes ud- nævnte. seende på Brandts tegning o. 1760 (fig. 36). 155 Undersøgelser af beslægtede kapitæler fra den 164 Inv. nr. 2825. nedrevne Gråbrødrekirke i Svendborg (jfr. Krongaard 165 Kapitælet er i museets udstilling opsat med en kort Kristensen (note 134) 71 med note 10) viser, at disse stump 'søjleskaft', for at bibringe det samme højde efter al sandsynlighed er udført af en dansk kridtsten. som de øvrige. I brev af 3. maj 1999 fra Søren Floris, Geologisk Mu- 166 GP90x69 og GP90x33. Sidstnævnte antyder, at seum, til Henrik M.Jansen, Svendborg og Omegns korets hvælvribber - i hvert fald delvis - har været af Museum, fremføres, at hjemstedet kan være både kridt. Østsjælland (Kagstrup eller Stevns Klint) og Jylland 167 F. eks. Århus Vor Frue kirke (DK Århus 1042ff.), (Djursland, Nibe-egnen eller Hanherrederne); sand- Viborg Søndre Sogns kirke (Tegninger af Ældre Nor- synligheden peger på Stevns som brudstedet. En i disk Architektur V, 2, Kbh. 1912-17 og Erik Levin oktober 2000 gennemført undersøgelse af de otte be- Nielsen, »Viborg Sortebrødrekloster«, MIV 4, 1974, varede kapitæler i S. Knuds kirke viste, at tre var ud- 44-55, og Svendborg †Gråbrødre klosterkirke (note ført af kridt, tre af en hård, mørk grå kalksten, et af 134). brændt ler og et af stuk (sml. 220-22). 168 F.eks. Riddarholmskyrkan i Stockholm, forment- 156 Bagsidens udformning synes ikke registreret forud lig opført o. 1285-1300 (Olsson (note 132) 92), Hol- for kapitælernes indmuring i Nationalmuseets nuvæ- bæk †klosterkirke, 1300'ernes første fjerdedel (DK rende middelalderudstilling. Holbæk 2835), og Gråbrødrekirken i Ystad, hvis kor 157 Inv. nr. 2823. tilføjedes i 1300'ernes første halvdel (Lorenzen 109). 158 Dette motiv optræder hyppigt som mærke på de 169 I nævnte fald en naturlig løsning, idet klosterbyg- kongelige kontrasigiller, første gang anvendt af Erik ningernes tilstedeværelse på den modsatte side van- Menved og kendt i aftryk fra de første årtier af skelig- eller umuliggjorde anbringelsen af et sideskib 1300'erne (Henry Petersen og A. Thiset (udg.), Dan- her. ske kongelige Sigiller samt sønderjydske Hertugers og andre 170 Dette motiv er herudover i Danmark kun anvendt til Danmark knyttede Fyrsters Sigiller 1085-1559, Kbh. ved kirkerne i Køge (1300'ernes anden halvdel, DK 1917, nr. 23b). Tilsvarende kendes fra de følgende KbhAmt 182 og 190) og Nyborg (1300'ernes slutning, konger, Christoffer II og Valdemar Atterdag (nr. 30b DaKunst II, 24). og 32b). 171 Krongaard Kristensen (note 134) 40. 159 Burman Beckers tegning er iflg. påskrift kopieret 172 Lorenzen 55. Det siges her, at koret næppe kan efter forlæg af Hanck; dette synes ikke bevaret. være yngre end 1400; imidlertid fremhæves samtidig 160 Inv. nr. 2824. en række ligheder med S. Knuds kirke, hvilket vel 161 Af Burman Becker tolket som en svane (jfr. fig. snarest antyder en tidligere datering. 19). 173 Det synes ikke sikkert klarlagt, at hele den lange

118* 1860 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER fløj hidrører fra samme byggeperiode (sml. Lorenzen Frborg 328). Vedrørende nordvinduet, jfr. også note 66). En opførelse i to etaper med en ældre søndre del 127. og en yngre nordre forekommer sandsynligere, hvil- 182 Forskydningen mod nord fremgår tydeligt af ket underbygges af et tydeligt knæk i fløjens mur- Hancks opstalter af kirkens øst- og vestfacade (fig. 15 flugter omtrent midt for tværfløjen. og 16). Hans opmålingsplan fra 1816 (fig. 46) viser 174 Fløjen regnes af Vilh. Lorenzen (Lorenzen 69) for ikke en tilsvarende påforing af kormuren - hvilket opført o. 1400 i sammenhæng med klosterets østre ville indebære, at tårnets sydmur skulle have været (†)korsgang. Iagttagelser i østfaget af nordre kors- båret af en aflastningsbue spændt ud mellem øst- og gang - oprindelig østre korsgangs nordfag - godtgør vestmuren - men til gengæld ses en sådan på en ud- imidlertid, at der må have været en tidsforskel mel- parcelleringsplan i NM fra samme år. Sidstnævnte er lem opførelsen af østfløjen og den tilstødende kors- sandsynligvis den korrekte gengivelse. Grunden til, gang (sml. ndf.). at tårnets sydmur ikke opførtes oven på kormuren, er 175 Engelstoft, »Graabrødre Kirke« 356f. - Gengivel- formentlig den, at det sydøstre hjørne i givet fald serne af det aktuelle bygningsparti er behæftet med en skulle bæres af murens svageste punkt umiddelbart række vanskeligt forklarlige forskelle. På en plan o. over toppen af nordmurens vindue i 1. fag. 1720 (s. 1561, fig. 2) vises et rum mellem Sygestuekir- 183 Det overleverede kildemateriale viser intet om en ken og korets nordmur, men tårnet er her (fejlagtigt) oprindelig opgang fra koret til østfløjens overetage - inddraget i østfløjen. På tegningerne til ombygnings- den traditionelle 'nattrappe' til munkenes sovesal. projektet 1796 (fig. 8-9) er Sygestuekirken videreført Har en sådan været at finde vestligt på korets nord- mod syd helt frem til korets nordmur og tårnet (kor- væg, må den være sløjfet samtidig med og af samme rekt) placeret i det udvendige østre hjørne mellem årsag som døren til underetagens †sakristi (sml. note fløjen og koret. Engelstoft omtaler som nævnt en lo- 137). Umiddelbart synes de to - oprindelige - pryd- kalitet mellem de to kirkerum og fremfører videre, at blændinger på nordvæggen i korets 2. og 3. fag ikke denne blev inddraget i Sygestuekirken efter beskadi- at levne plads til en 'dormitoriedør', idet blændinger- gelserne forårsaget af tårnets delvise sammenstyrt- nes sål må lokaliseres til omtrent samme højde som ning 1817. Da det næppe kan tænkes, at dette rum etageadskillelsen i østfløjen. Problemet ville løses, blev inddraget i kirken efter o. 1720, atter fraskilt før hvis døren anbragtes lavere på 'korsiden' og havde en 1793 for igen at inddrages 1817, må Engelstofts gen- opadstigende trappe i murlivet. Tilsvarende udform- givelse være den korrekte. ning af en sådan dør kendes f.eks. fra Fåborg Hellig- 176 Fløjens bredere vestlige del blev påtruffet og delvis åndskirke (Vilh. Lorenzen, De danske Helligaandsklo- udgravet 1990 (jfr. note 92). Udgraveren tolkede stres Bygningshistorie. De danske Klostres Bygnings- denne del af fløjen som eftermiddelalderlig, hvilket historie 1, 1912, 28ff.), ligesom indretningen for- ikke kan udelukkes; på den anden side synes det ene- mentlig har været nært beslægtet med den i S. Knuds ste daterende element at have været tilstedeværelsen kirke (s. 276). af brokker af vingetegl i den ene fundamentsgrøft - Brandts tegning fra o. 1760 (fig. 36) viser i nord- sådanne kendes allerede i sidste halvdel af 1400'erne. væggens vestre prydblænding en adgangsåbning, der 177 Larsen, Graabrødre 203. genfindes på flere af Hancks prospekter (f.eks. fig. 178 Engelstoft omtaler 1858 ét hvælv fra korsgangen, 72). Denne var uden tvivl sekundær og formentlig stående »ved Siden af Kirkens tykke Gavlmuur« (En- først indrettet som adgang til den del af østfløjens gelstoft, »Graabrødre Kirke« 372). overetage, der var levnet over det tidligere †sakristi, 179 Lorenzen 69. For denne datering taler anvendelsen efter at etagen i øvrigt var inddraget i Sygestuekir- af et hvælvribbeprofil, der i Odense tillige kendes fra ken, hvilket havde vanskeliggjort adgangen til det S. Knuds krypt (s. 246 og fig. 273), †S. Albani kirke nævnte rum. Den her antydede trappeforbindelse fra (s. 1740) og †Sortebrødre klosterkirke (s. 1760). tårnrummet til østfløjens overetage kan være sløjfet 180 Nævnte år anskaffedes klokke nr. 1. ved gennembrydning af døren mellem Sygestuekir- 181 En tilsvarende eller beslægtet placering er ikke ken og tårnrummet, da sidstnævnte indrettedes til sa- ukendt ved tiggerordenernes kirker. Omtrent iden- kristi for denne. tisk er placeringen af tårnet ved Århus Vor Frue 184 Jfr. s. 1771. Formuleringen at 'Gråbrødre kirkes kirke, tidligere dominikanerkirke (DK Århus 1066). kor nu er adskilt fra kirken' kunne dog antyde, at der Placeringen af tårnet ved Gråbrødrekirken i Nykø- da var udført nye arbejder på dette sted. bing på Falster er beslægtet, omend den her skete i 185 Antallet af piller er usikkert. Hancks plan (fig. 46) tilknytning til vestfløjen og den heri inkorporerede viser fem piller samt en pille ved hjørnet i vest. Sidst- vestre korsgang (DK Maribo 214). Ved karmeliterkir- nævnte må på en eller anden måde have været sam- ken i Helsingør planlagdes et tårn sammenbygget menhængende med vestre korsgang eller endog have med østfløjen, men ved dennes vestside, over sam- udgjort en del af den, idet de to sydligste fag af denne menløbet mellem østre og søndre korsgang (DK på opmålingstidspunktet endnu knyttede sig til kir- †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1861 ken på dette sted (sml. s. 1797). Senest 1858 (jfr. fig. fang kunne ses nedefra grundet den foranliggende 27b) var denne pille fjernet, hvilket formentlig skete i korsgang og porthuset. sammenhæng med nedrivningen af vestre korsgangs 191 Engelstofts beskrivelse af de på hans tid endnu be- næstsydligste fag og opførelsen af en lukkemur i til- varede bygningsrester på dette sted er noget kryptisk knytning til det resterende fags nordre gjordbue - (Engelstoft, »Graabrødre Kirke« 372 note 2). hele vesthjørnet må være ommuret ved denne lejlig- 192 Sml. korsgangstilbygningen til sydsiden af Hol- hed. bæk †klosterkirke (DK Holbæk 2845). På tegningerne fra ombygningen 1793-96 (fig. 8 og 193 De kan i givet fald have indeholdt rester af op- 9) mangler en pille mellem 1. og 2. fag; en sådan rindelige vinduer i hovedskibets nordmur (jfr. s. måtte i givet fald have været opført som erstatning 1788). for den i nævnte periode nedrevne østre korsgang, 194 Nært beslægtet udformning og udviklingsforløb hvis vestmur mødte søndre korsgang på dette sted. kendes fra Holbæk †klosterkirke, hvor en søndre til- Dens tilstedeværelse på Hancks plan skyldes dog sna- bygning til kirken forneden indeholdt korsgang og rest en lapsus af tegneren. Efter kirkens nedrivning, herover en samtidig, hvælvet overetage, der var for- hvor de nederste 6 alen af nordmuren bevaredes som bundet med skibet ved store arkadeåbninger. Først o. hegnsmur mellem Hospitalets gård og kirketomten, 1636 blev tilbygningen ændret til et sideskib ved ned- var tre af pillerne bevaret - i nedskåret tilstand - ad- rivning af korsgangens hvælv og forlængelse nedad af skillende 3.-6. fag. Pillen mellem 2. og 3. fag kan overetagens arkadeåbninger (DK Holbæk 2845f.). være fjernet samtidig med murens nedskæring; på En lignende udformning, med korsgang og samti- tegningen (fig. 27a) ses, at hegnsmurens tag ved disse dig eller senere opført overetage i åben forbindelse to fag var trukket frem i flugt med den vestre pilles med hovedskibet, kan have været at finde andre ste- forkant - det herved dannede halvtag har formentlig der, men forholdet mangler endnu i høj grad nær- tjent som skærm over en ophængt stige el. lign. mere undersøgelse. 186 Sml. korsgangstilbygningen til sydsiden af Hol- Gråbrødrekirken i Stockholm - Riddarholmskyr- bæk †klosterkirke (DK Holbæk 2845). Engelstoft reg- kan - har en søndre tilbygning, hvis udvikling med få nede pillerne og det øvre stokværk for sekundære undtagelser ligner den tilsvarende i Holbæk. Ældst bygningsdele (Engelstoft, »Graabrødre« 372). her er en hvælvet korsgang i ét stokværk, opført sam- 187 Buens egentlige funktion har formentlig været at tidig med kirken. I senmiddelalderen blev denne for- bære søndre korsgangs øvre stokværk hen over den højet med et hvælvet overstokværk. Undersøgeren, kun ét stokværk høje østre gang, idet sammenbyg- Martin Olsson, fremfører, at de to stokværk samtidig ningen fandt sted omtrent midt i østre gangs næst- blev slået sammet til ét og inddraget i kirken som et sydligste fag. Dette svarer helt til forholdene ved søndre sideskib (Olsson (note 132) 42f.). Denne op- sammenbygningen mellem den østre og den kun lidt fattelse synes imidlertid at hvile på et noget spinkelt yngre nordre korsgang, hvor sidstnævnte er i to stok- grundlag; endnu i begyndelsen af 1600'erne eksiste- værk. Overetagen bæres her af et spidsbuestik, der er rede i hvert fald den vestligste del af korsgangens spændt ud over den kun én etage høje østre korsgang. hvælv, og det kan ikke udelukkes, at den generelle 188 Samtlige åbninger fremtrådte tilmurede efter kir- stokværkssammenlægning først har fundet sted på kens nedrivning og nordmurens omdannelse til dette tidspunkt. hegnsmur. En del af dem havde før lukningen været Gråbrødrekirken i Nykøbing på Falster har på forlænget nedad til daværende jordsmon. Ved én - 6. nordsiden en tilbygning i to stokværk, hvor den øvre fags østre - var spejlet bortbrudt ved gennembryd- synes at skyldes en forhøjelse. Nedre stokværk - ning af et vindue. Dette var formentlig først sket efter korsgangen - har oprindelige (rekonstruerede) hvælv kirkens nedrivning; vinduet må da have tjent som og blev først forbundet med skibet ved arkader efter lysgiver til et skur, rejst op ad murens sydside. 1766. Øvre stokværk, der har fladt loft, har en række 189 Sml. divergerende oplysninger desangående hos 'galleriåbninger' mod skibet, men disse skyldes i de- Engelstoft og Lorenzen (hhv. Engelstoft, »Graa- res nuværende udformning en restaurering ved J. D. brødre Kirke« 358 og Lorenzen 68). Herholdt 1874, hvor de erstattede ældre, bredere åb- 190 Tolkningen af denne er vanskelig; en åbning her ninger indrettet til nogle af kirkens lukkede stole. Der måtte i tilbygningens indre have udmundet helt op findes tilsyneladende intet positivt vidnesbyrd om mod nordvesthjørnet. Det kan næppe dreje sig om en oprindelige åbninger på dette sted, dvs. åbninger, dør, idet den foranliggende korsgang - som den ve- samtidige med tilbygningens øvre stokværk; modsat stre halvdel af den nordre - kun var i ét stokværk, kan de langtfra heller udelukkes (DK Maribo 216f.). mens man til gengæld ville have forventet et vindue Blandt andre kirker, hvor en korsgang med over- anbragt nærmere gavlens midte. etage senere er inddraget i kirken som sideskib, kan En tolkning som blænding forekommer usandsyn- nævnes Søndre Sogns kirke i Viborg; her mangler lig, idet det aktuelle murparti kun i begrænset om- endnu en detailundersøgelse af forholdet mellem 1862 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER korsgang, overetage og midterskib. (Tegninger af 206 Møntergården, inv. nr. 433-1995. Ældre Nordisk Architektur V, 2, 1908-13, 12-17 og Erik 207 Her er formentlig tale om reparation af vinduernes Levin Nielsen, »Viborg Sortebrødrekloster«, MIV 4, sålbænke. 1974, 44-55. 208 LAFyn. Stiftsøvr.ark.; Gråbrødre Hosp. ark. Rgsk. 195 Gavlkompositionen er nært beslægtet med gavlen 209 F.eks. spirene på Nyborg kirke 1588-89 og Ant- på det senmiddelalderlige nordre kapel ved Sanderum vorskov klosterkirke 1580 (DK KbhAmt 613). kirke (Odense hrd.). 210 LAFyn. Bispeark. Gråbrødre kirkes breve 159.174 - 196 Sml. S. Hans kirkes kor (s. 1289). 5. dec. 1635. 197 Ved udgravningen 1990 registreredes en grav - 211 Denne reparation må gælde døren fra nordre side- G338, der var delvis overlejret af fundamentet til vå- skib til klosterets østre korsgang. Denne dør var benhusets sydgavl. Fund af keramik i form af 'fynsk sandsynligvis indsat i en lukkemur, der efter søndre sortgods' viser, at våbenhuset tidligst kan være opført korsgangs ændring til sideskib, lukkede den østre af i 1400'ernes slutning. mod syd. På dette sted sås endnu efter kirkens ned- 198 Stenene i det 110-120 cm brede fundament vari- rivning en stor tilmuret arkadeåbning (fig. 27a). erede i størrelse mellem 20 og 100 cm. Ved anlæggel- 212 KglBibl. NyKglSaml 184, 8°. Topographia Othinien- sen af fundamentet til vestmuren var én ældre grav - sis. G332 - tydeligvis respekteret, idet stenene var pakket 213 For eksempler på middelalderlige gemmenicher i tæt omkring fodenden af den da endnu bevarede ki- alterborde, jfr. DK Holbæk 1823 (Holmstrup kirke). ste. 214 LAFyn. Kirkeinsp.ark. (S. Knud). Hovedrgsk. 199 Ved udgravningen 1990 konstateredes, at funda- 213 Jfr. Scriptores Minores (note 3) 299. mentet tilsyneladende manglede omkring sydgavlens 216 Jacob Bircherod fol. 145f.; DaAtlas VI, 599. midte, hvilket tolkedes som spor af en oprindelig 217 LAFyn. Bispeark. Gråbrødre Hosp. breve; Stifts- dør. øvr.ark. Gråbrødre Hosp. rgsk. 200 Typen synes kun at have haft ringe udbredelse i 218 LAFyn. Kirkeinsp.ark. (S. Knud). Hovedrgsk. Ud- Danmark. Eksempelvis kan nævnes Hesselager kir- skiftningen af foden er dog ikke omtalt i rgsk., der kes våbenhus (Svendborg amt), der tilhører den tid- kun nævner 'kirkens store kalk, som foden af kobber lige renæssance og er placeret i tilknytning til tårnets var tilforn'. vestside (Studierejser af Kunstakademiets Elever II,1, 219 LAFyn. Kirkeinsp.ark. (S. Knud). Hovedrgsk. 1913, 1-4) samt huset på nordsiden af Horne kirke 220 LAFyn. Gråbrødre Hosp. ark. Rgsk. (Se desuden (Sallinge hrd., Svendborg amt), som ikke lader sig note 212). datere nøjere end til senmiddelalderen eller renæssan- 221 DaMag I, 1745, 294. cen. 222 Vedr. omtaler af baldakiner, anvendt over altre, 201 Aldersfølgen af våbenhusets tre døre er noget tronsæder for fornemme dignitarer eller over hostien usikker. Flankedørene var åbne endnu o. 1720 (s. 1561 i forbindelse med processioner ved Kristi legemsfest, fig. 2), men tilmuredes før 1793 (fig. 8). Gavldøren jfr. Anders Bugge i KultHistLeks I, sp. 311-13. Endvi- var åben o. 1720 og fungerede indtil kirkens nedriv- dere om baldakiner, benyttet i begravelseskulten, jfr. ning, men det er uvist, om alle tre døre var i brug Bjarne Stoklund, »De høje ro«, Skalk 3, 1964, 21ff. efter renæssanceombygningen, eller om gavldøren 223 Mackeprang, Døbefonte 388, note 1. var tilmuret en tid og genåbnet før ovennævnte år. 224 Jacob Madsen 202. For førstnævnte teori taler en sammenligning med 225 Det er således ukorrekt, når den romanske *døbe- det i 1580'erne opførte våbenhus ved Nørre Lyndelse font, der en tid var placeret i Gråbrødre Hospitals- kirke (Åsum hrd.), der tilsyneladende havde tre sam- kirke (jfr. s. 1572f.) i Odense bys historie 1, 249, hen- tidigt fungerende døre føres til Gråbrødre kirke, hvis gejstlighed i modsæt- 202 Forudsat at flankemursdørene har tilhørt renæs- ning til sognepræsterne ingen dåbsret besad, jfr. også sanceombygningen, har også vinduerne uden tvivl K. Mörsock, »Taufe«, Lexikon für Theologie und Kir- tilhørt denne. che 9, Freiburg 1964, spec. sp. 1321. 203 Motivet kendes i 1580'erne og -90'erne fra både Biskop C. Th. Engelstoft, »Om S. Albani Kirkes herregårde og kirker på Fyn, f.eks. Holckenhavn Døbefont i St. Jørgensgaards Kirke«, FySaml 8, 1881, (Vindinge hrd., Svendborg amt) samt kirkerne i 127-32, har fortjenesten af at have kombineret regn- Nørre Lyndelse (Åsum hrd.) og Refs Vindinge (Vin- skabsoplysningen fra 1590 (dog fejlagtigt angivet dinge hrd., Svendborg amt). som 1594) med omtalen hos Jacob Madsen; dog anså 204 Det var gennemboret af et kvadratisk hul, der for- han det for lidet sandsynligt, at †S. Albani kirkes font mentlig har omsluttet en dorn til fastgørelse på gav- som værende byens ejendom i lighed med selve kir- len. kebygningen kunne afhændes af klosterkirkens kirke- 205 Brev 29. feb. 1820 til Nyerup fra Grønvold, Næs- værger. Det er dog tvivlsomt, om Magistraten, der byhoved(?). Afskrift ved Chr. A. Jensen i NM. var kirkens forsvarer og samtidig ved rådmændene †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1863

Arnt Pedersen og Gregers Hansen var repræsenteret ((indskrift) på søjlerne, der adskilte koret fra den øv- som kirkens værger, i realiteten ville modsætte sig en rige del af kirken). sådan disposition. Det er ikke korrekt som anført af 240 Christian Brandt har på fig. 35 og 36 tegnet detal- Engelstoft smst., at der ikke senere (dvs. efter 1590) jer af de fire sidste våbener og de tilhørende indskrif- fandtes nogen font i kirken, jfr. ndf. ter (mærket Nr. 1-4), omend han fejlagtigt i tegnin- 226 Jacob Madsen 27. gens højre side har gengivet det østrigske våben som 227 Kirkebøgerne fra S. Knud og Gråbrødre kirker hjerteskjold i kejser Ludvigs skjold. I tegningens ven- nævner ingen dåbshandlinger i tidsrummet efter stre side er gengivet Bayerns våben, som vel har ud- 1698, jfr. LAFyn. Præsteark. Kirkebøger (S. Knud). gjort det korrekte hjerteskjold. 228 Jfr. Kirkebog. Dog antog Engelstoft, »Graabrødre 241 LAFyn. Kirkeinsp.ark. (S. Knud). Rgsk.; Odense Kirke« 364, endnu 1858, at døbefonten først afhæn- Gråbrødre Hosp. ark. Rgsk. dedes ved kirkens tømning 1806. 242 Iversens Fynske Aviser, nr. 42, 7. marts 1806. 229 Det eksisterende dåbsfad i Svendborg S.Jørgens 243 Jfr. også Hans Krongaard Kristensen (note 134) 78. kirke synes dog at være af yngre dato. 244 LAFyn. Stiftsøvr.ark. Gråbrødre Hosp. rgsk. 230 Jfr. Iversens Fynske Aviser, nr. 65, 25. april 1806. Overslag og regning fra snedker Mogens Hansen og Vedel Simonsen II,1, 130. Adskillige relikvier af det Hans Eidorph 13. marts og 30. juli 1750 og fra Her- hellige kors er nævnt i relikviefortegnelserne fra Vor man Jansen 18. marts og 12. okt. 1750. Frue kirke i København samt fra Gråbrødre kloster- 245 Jfr. også Birgitte Bøggild Johannsen, »Hvordan kirke i København og Roskilde (eller muligvis alene Odense domkirkes prædikestol blev til tre«, NMArb fra den sidstnævnte, jfr. DK KbhBy 6, 23, note 33) 1994, 104. Om proveniensen af Frørup-stolen, et samt fra Vor Frue kirke i København, jfr. SRD VIII, smukt højrenæssancearbejde fra o. 1580, vides for 269-306 og A. Frolow, La relique de la vraie croix, nærværende intet nærmere. Paris 1961, nr. 959, 960 og 992. 246 Jfr. også KglBibl. Additamenta 242, 4°. 231 PræsteindbWorm 76. 247 LAFyn. Gråbrødre Hosp. ark. Rgsk.; Indk. breve, 232 Jfr. indb. 1973 og 1979 i NM. Top. ark. redegørelse af 4. marts 1730 fra hospitalsforstander 233 Jfr. indb. af Jens Johansen. Mogens Larsen antog Østrup; Forhandlingsprot. 1. marts 1737. dog, at den rødlige farve kunnet have dannet bund 248 Jfr. Odense bys historie 5, 177. for en forgyldning (note 232). 249 LAFyn. Stiftsøvr.ark. Gråbrødre Hosp. rgsk. 234 Om de danske eksempler, jfr. også Otto Norn, Overslag af 13. marts 1750 fra snedker Mogens Han- »Krucifix-Eucharisti. En kunst- og liturgihistorisk sen. sammehæng belyst ved et par danske eksempler«, 250 En redegørelse herfor og for seriens politiske ind- KirkehistSaml 1976, 7-16. Når der i artiklens note 22 hold vil følge i forfatterens afhandling om det konge- (s. 16) anføres, at Christusfiguren i Claus Bergs lige gravkor i Odense Gråbrødre kirke (note 6). Odensetavle var forsynet med relikviegemme i side- 251 Skjoldet har fem vandrette bjælker på mørk grund vunden, synes her dog sket en forveksling med det og tilhører således Barbara af Sachsen, forudsat det er ovf. beskrevne triumfkrucifiks. Vedr. eksempler i korrekt aftegnet hos Bircherod. Sachsens våben i en Norge og Sverige, jfr. Roar Hauglid, »Krusifikset og beslægtet version, men kun med fire vandrette bjæl- relikvien. En nyfunnen Kristusfigur i Torsken kirke«, ker, findes også blandt dronning Christines aner (nr. Foreningen til norske Fortidsminnesmerkers Bevaring. IV, XXI). Årsberetning for 1947 og 1948, 63-68. For eksempler på 252 Dette er ikke korrekt. Kong Hans' farfar var grev korsrelikvier, placeret enten i kors eller i helgenfi- Didrik den lykkelige af Oldenborg og Delmenhorst, gurer, jfr. Frolow (note 230). g.m. Hedevig af Holsten og ikke som anført hos Bir- 235 Holger Jacobæus' Rejsebog (1671-1692), udg. Vil- cherod, Helena af Braunschweig-Lüneborg. helm Maar, Kbh. 1910, 32. 253 Holstens våben findes også som nr. nr. IV, VI, dog 236 Jfr. ældre fotografi, gengivet i Lindbæk 148. kun angivet med 10 fanestænger. 237 Rgsk. med tilhørende bilag er ikke bevaret i tids- 254 Denne angivelse er ukorrekt. Dronningens mor- rummet 1708-15 i LAFyn. Stiftsøvr.ark. Odense Grå- mors mor var Elisabeth af Braunschweig-Göttingen. brødre Hosp. rgsk. 255 At rækken indledtes i øst med de første par, an- 238 At dømme efter fig. 35 kan søjlerne have været bragt nærmest alteret, ses også af Resen, Fyn 51f. anbragt med 2x3 søjler i dobbeltdøren, flankeret af 256 En omhyggelig konservatormæssig undersøgelse sidefelterne, hver med fem søjler. Hvis kordørens af våbenskjoldene vil kunne afgøre, om der kan på- bredde har svaret til sidestykkernes samlede bredde, vises spor af kridtgrund og dermed en oprindelig be- har der dog snarere været fire søjler i hver del (og 2x4 maling. i dobbeltlågen). 257 LAFyn. Odense byfogedark. Tingbog 1676-78. Syn 239 Jfr. Bircherod, Monumenta: »(Inscriptio) Colum- af 16. okt. 1676; jfr også Syn af 5. sept. 1681, smst., narum chorum a reliqua Templi parte seperantium« 1681-83. 1864 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

258 LAFyn. Stiftsøvr.ark. Rgsk. Bilag fra klejnsmed 1962, 252f. og samme i Weilbach, KunstLeks 1, 1994, Hans Jensen. 167. 259 Dronning Christine 195. Dronningen havde også en 274 Bencard (note 273) 243f. særlig stol i Københavns Gråbrødre klosterkirke, jfr. 275 J. V. Sørensen, »Rørup Kirke«, ÅrbOdense og As- DK KbhBy 6, 22. sens 1931-36, 367. Kilden til denne oplysning er dog 260 Jfr. Grønvolds brev af 29. febr. 1820 til Nyerup. I ikke anført. NM. Top. ark. (afskift). 276 LAFyn. Odense Hosp. ark. Rgsk.; Stiftsøvr.ark. 261 To stolegavle med hhv. Friis' og Brockenhuus' vå- Rgsk. bener, flankeret af skjoldeholdende mænd, findes i 277 Jfr. Uldall, Kirkeklokker 222, 227, der dog ikke Dalum klosterkirke (Odense hrd.). Begge hidrører kendte klokkens proveniens. iflg. Trap 12, 206 'vistnok' fra Gråbrødre kloster- 278 Jfr. Præsteindb (1755) i KglBibl. Kallske sml. 377, kirke, men kan meget vel oprindelig være udført til 4°. Copie af Beskrivelse (...) af Sognepræsterne til Thuras Dalum i Johan Friis' lensmandstid (1529-70). Det Brug forfattet 1755. samme gælder to stolegavle smst. med Oluf Bagers 279 Jfr. Uldall, Kirkeklokker 129, der refererer en navn og bomærke samt årstallet 1585. Oluf Bager (mundtlig?) tradition, hvorefter klokken netop skulle havde selv tilknytning til Dalum (og Dalum len), stamme fra Odense Gråbrødre kirke. bl.a. som ejer af Østerslevgård. 280 1598-klokken i Asperup er tidligst anført her 262 En oplysning om, at dronning Christine i Odense 1853-56 af J. P. Fenger, KirkehistSaml II,1, 108, der 1504 ved to lejligheder lod sin kapellan, Peder Gris, dog har en fejlagtig slutning om dennes proveniens afregne med dem, som »sywnge og legtæ paa or- og tidspunktet for erhvervelsen (1598), samtidig med gerne«, jfr. Dronning Christine 81f., kan ikke med sik- kirkens to år ældre klokke, ligeledes udført af Ma- kerhed sættes i forbindelse med messehandlinger i thias Benninck og oprindelig iflg. indskriften hidrø- klosterkirken; se derimod s. 1394 vedr. en tilsvarende rende fra Skyum kirke (Hassing hrd., Tisted amt, jfr. udgift for orgelspil i S. Hans kirke. Til hvilken af DK Tisted 520). Både Præsteindb (1755) og Indberet- Odensekirkerne den i Hofholdningsregnskaberne ninger til Jessen, LAFyn. Topografica. Fyn i aim. 3, an- hyppigt omtalte Laurens orgelmester var knyttet, er fører endnu i 1700'erne to klokker i kirken, †klokke ligeledes uvist. fra 1430 og klokken fra 1596, jfr. også Da Atlas VI, 648 263 LAFyn. Kirkeinsp.ark. Rgsk. (S. Knud). Peder or- (dog med fejlagtigt årstal 1569). gelmester aflønnedes med 20 dl. 281 LAFyn. Odense Gråbrødre Hosp. ark. Rgsk. Uret og 264 Jfr. Jens Aagaard, Historica Descriptio Othiniæ Civi- klokkerne blev allerede Hospitalets ejendom ved sal- tatis Fioniae, Kbh. 1737-38, 18. get af Hesselagergård, men først 1729 besluttedes det 265 Jfr. Scriptores Minores (note 3) 299. at beholde disse genstande frem for at afhænde uret 266 PrcesteindbWorm 80. eller placere både ur og klokker i Pårup kirke, jfr. 267 Broder Peder Olsen (note 3) 159. Odense Gråbrødre Hosp. ark. Forhandlingsprot. 268 Hans H. Fussing, »"Fyenske Antiquiteter" 1606«, 282 Klokken er ikke anført i Hans Nyholm, Kirkeklok- ÅrbOdense og Assens 1931-34, 393-94. ker i Danmark, Højbjerg 1996. 269 PrcesteindbWorm 75. 283 RA. DaKanc. H18, Brevsager, 1806 nr. 1483; LA- 270 Om Ystadtavlen, jfr. Lindbæk 195f.; Sam. Caval- Fyn. Bispeark. Odense købst. breve, 1805, bilag nr. 8; lin, »Bland latinska inskrifter i Ystads klosterkyrka«, en afskrift findes endvidere i NM, Top. ark. samt et Från åtta århundraden. Skrifter utgivna av Ystads forn- uddrag i E. C. Werlauff, Monument over Kong Hans og minnesförening VII, 1957, 41-64; senest Jørgen Nybo Dronning Christine, i St. Knuds Kirke, Kbh. 1827, 5-9. Rasmussen, »Franciskanerne i Ystad«, Ystads fornmin- 284 Fraværet af et monument eller en gravskrift over nesförening XXXVII, 1992, specielt 60-71. Heri næv- Christian II bemærkes udtrykkeligt 1593 af Erich Las- nes en nu forsvunden indskrifttavle i franciskanerklo- sota von Steblau, jfr. Tagebuch des Erich Lassota von sterkirken i Greifswald, ophængt over korstolene, Steblau, udg. Reinhold Schottin, Halle 1866, 189. som en mulig parallel til Ystadtavlens placering. 285 LAFyn. Odense Gråbrødre Hosp. ark. Rgsk.; Stifts- 271 Jfr. Hanne Honnens de Lichtenberg, Tro ~ håb & øvr.ark. Rgsk. forfængelighed. Kunstneriske udtryksformer i 1500-tallets 286 I franciskanerklosterkirken, Riddarholmskyrkan, i Danmark, Kbh. 1989, 59-61. Stockholm fandtes under det daværende alterbord et 272 Arne Bruun Rasmussens auktioner. Katalog, 12. okt. tøndehvælvet rum, opført - såvel som nedgangen 1987, nr. 971. Jfr. også Fyns Stiftstidende, 8. okt. 1987. hertil - i forbindelse med kirkens kor. Funktionen af 273 Det synes at være denne figur, omtalt som »en denne krypt kan dog ikke afgøres med sikkerhed. fremstillling af evangelisten Markus«, som Mogens Muligvis har den til dels tjent som opbevaringssted Bencard »for nogle år tilbage (havde) set i en syd- for klosterets relikvier og kostbarheder. De særlige sjællandsk antikvitetshandel«, jfr. samme, »Hans terrænmæssige forhold på dette sted kan dog også Nielsen Bang. Billedhugger i Middelfart«, FyMi medvirke til at forklare rummets tilstedeværelse, jfr. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1865

SvK Stockholm II, 74-78 og III, 255f. I det senere 312 Betydningen af ordet »fausti« er usikker, men der alterbord, opført 1575 ved korets østmur, findes et kan tænkes på helgenerne. rektangulært rum, hvortil adgangen sker gennem en 313 Fortolkningen af dette og det foregående vers er åbning i sydvægggen, jfr. smst. 255. usikker. 287 von Steblau (note 284) 189-91; PræsteindbWorm 314 Måske i betydningen: »herre«. Det er uklart, om 76-80. Sidstnævnte er udgivet med oversættelse af dette udtryk går på det foregående eller på det efter- Frank Jørgensen, som ikke kendte von Steblaus, i følgende. visse henseender mere komplette afskrift af teksten. 315 Begge tekstkilder har her »regio«, hvilket vel 288 Jfr. Scriptores minores (note 3) 304. skulle betyde »område«. Dette kan næppe give me- 289 Overskriften er kun overleveret hos von Steblau ning, og ville samtidig være en metrisk fejl. Derfor (note 284). foreslås her rettelsen »regia« (kongelig), jfr. note 302. 290 von Steblau (note 284): »Stermariae« [!]. 316 »amorosissimi« mangler i PrcesteindbWorm. 291 Fejlskrivning for Mysna (dvs. Meissen)? Jfr. også 317 »Ex« står hverken i PræsteindWorm eller von Steblau note 292. (note 284), men er nødvendig af hensyn til metrik- 292 von Steblau (note 284): »Mysszern«; Prcesteindb- ken. Worm: »Miisseca«[!]. Se også note 291. Dronning 318 von Steblau (note 284): »Incolumem«. Christines far, hertug Ernst af Sachsen førte titlen: 319 PrcesteindbWorm har komma efter »exsors«, von »Dux Saxonie (...) lantgraphius Duringiae ac mar- Steblau (note 284) har intet tegn. chio (marchius) Misnensis«, dvs. hertug af Sachsen, 320 von Steblau (note 284): »Fallitur«. landgreve af Thüringen og markgreve af Meissen, 321 von Steblau (note 284): »ornatu«. som angivet på hans gravmæle i domkirken i Meis- 322 Dette vers mangler i PrcesteindbWorm. sen, jfr. Michael Kirsten, »Die Grabplatten in der 323 Tallet elleve, »XI«, indgår i versemålet som to sta- Fürstenkapelle«, i E. Hütter m.fl., Das Portal an der velser, dvs. »X« og »I«, ikke »undecimo«. Westturmfront und die Fürstenkapelle (Forschungen zur 324 RA. DaKanc. H18, Brevsager, 1806 nr. 1483; LA- Bau- und Kunstgeschichte des Meissner Doms I), Fyn. Bispeark. Odense købst. breve, 1805, bilag nr. 8; Halle 1999, 325. en afskrift findes endvidere i NM, Top. ark. samt et 293 PrcesteindbWorm har komma efter »reliquorum«; uddrag i Werlauff (note 283), 5-9. von Steblau (note 284) har intet tegn. 325 Jfr. Vedel Simonsen, Samlinger (1805); Iversens Fy- 294 von Steblau (note 284): »hoc«. enske Tidende, nr. 7, 17. jan. 1805. 295 PrcesteindbWorm: »qvoqve«. 326 Fussing (note 268) 394; brødrenes død og begra- 296 von Steblau (note 284): »infantis«. velse i »omgangen hos Graabrødre« er omtalt i Arild 297 PrcesteindbWorm har komma efter »alvo«, von Ste- Huitfeldt, Bispekrøniken. Den geistlige Histori offuer alt blau (note 284) har intet tegn. Danmarckis Rige (1604), Kbh. 1978, L IV. 298 PrcesteindbWorm: »seu«. 327 Her efter oversættelsen i Resen, Fyn 91f. 299 Uklassisk (middelalderligt) heksameter med fire 328 LAFyn. Bispeark. Odense Hosp. og Kommunitets diaereser. breve, 31. maj 1806; Kopibøger, 31. maj 1806. 300 von Steblau (note 284): »at«. 329 LAFyn. Guvernementsark. Kopibog, 5. marts 1816. 301 von Steblau (note 284): »templum«. 330 Sandsynligvis identisk med den Oluf kammer- 302 »regia« er her udgiverens rettelse; PrcesteindbWorm svend, der nævnes regelmæssigt 1520-21 i dronnin- og von Steblau (note 284) har begge »regio« (jfr. note gens hofholdningsregnskaber, jfr. Dronning Christine 315). 395, 397ff., 407-10, 414, 420f. Epitafiet er også omtalt 303 PrcesteindbWorm har komma efter »tumba«, von 1659 i Corfitz Braëms rejsedagbog, dog med døds- Steblau (note 284) har intet tegn. datoen 13. marts 1553, jfr. KglBibl. Thottske saml. 304 PrcesteindbWorm: »Sarco Fago«. 1926, 4°. 305 von Steblau (note 284): »pro festo«. 331 Corfitz Braëm omtaler 1659 initalerne »C. T. F. M.«, 306 PrcesteindbWorm har komma efter »vetusto«, von jfr. note 330. Steblau (note 284) har intet tegn. 332 Engelstoft, Byhistorie 543, nævner Laurids Hansen 307 von Steblau (note 284): »more«. som virksom 1560. 308 von Steblau (note 284): »quingenti«. 333 Jfr. Larsen, Rådsaristokrati II, 29. 309 Ordene »quingente« og »vigen« er konstrueret til 334 Fussing (note 268). Som anført af denne findes in- lejligheden, for at årstallet kan indpasses i versemålet. gen person af dette navn i DaAdÅrb, ligesom med- 310 von Steblau (note 284): »conclusum«. lemmer af den holstenske adelsslægt heller ikke synes 311 Eller »et barn af Sachsen, datter af hertugen af at have været godsbesiddere på Fyn. Et af familiens Meissen«, men som det fremgår af prosaoverskriften navnkundige medlemmer var Anne Meinstrup er det Sachsen, ikke Meissen, denne var hertug (kur- (Meinstorf), †1534, hofmesterinde for dronningerne fyrste) af. Christine, Elisabeth og Sophie. Denne ligger dog be- 1866 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

341 LAFyn. Bispeark. Odense Hosp. og Kommunitets breve, 31. maj 1806. 342 Svend Larsen, »Borgmester Hans Friis's ligsten«, FyMi 1957, 78-80. 343 Jfr. om Søren Let og om hans gravsten, G. L. Wad, »To Odensiske Monumenter«, FyFort I, 38-45; Larsen, Rådsaristokrati II, 43f.; Sigvard Mahler Dam, »Unkersønnerne - en fynsk adelsslægt der slog sig på købmandshandel«, PershistT 106, 1986, 121f. 344 Jfr. Wad (note 343) 40f.; Mahler Dam (note 343) 122. 345 Oversyn (note 56) XLVIIff., dog med en urigtig identifikation af Søren Let, jfr. herom også Wad (note 343) 39, 43f. 346 Hans Stangenete blev dræbt af en røverbande uden for Odense ved Palleshøj (mellem Odense og As- sens), hvor der fandtes et hus med hans våben på, iflg. Jørgen Kaas Emmiksens beretning, jfr. Fussing (note 268) 393. Der betaltes 30 dl. for hans begra- velse, jfr. LAFyn. Kirkeinsp.ark. Hovedrgsk. (S. Knud). 347 Navnet er udeladt hos Abildgaard. 348 Jfr. Larsen, Rådsaristokrati II, 29, 97; Bøje II, 107; Fynsk kirkesølv 27f. Fig. 76. Detaljer af †gravsten nr. 1, o. 1332, over Val- 349 En nærmere analyse af bomærkerne på stenfrag- demar Wonsfleth (s. 1836) og nr. 20, o. 1571, over menterne, der midlertidigt er bortkommet på Møn- Hans Foss (†1559) og Jørgen Rasmussen Ydsted tergården, er ikke mulig pt. Schonning (†1571) (s. 1844) (tv.) og af †gravsten nr. 350 Jfr. Fynsk kirkesølv 12. 29 over Jørgen Simonsen (†1602) (s. 1846). Nederst 351 Det er ikke muligt ud fra initialerne alene at identi- anes to ukendte våbenskjolde muligvis fra en grav- ficere afdøde med en person, begravet 1629, jfr. regi- sten(?). Tegning o. 1760, tilskrevet Christian Brandt. streringen af begravelsesindtægter i tidsrummet maj- Det Kongelige Bibliotek. - Details of †tombstone no. 1, december 1629 i LAFyn. Odense Hosp. ark. Rgsk. c. 1332, of Valdemar Wonsfleth and no. 20, c. 1511, of 352 Det er ikke muligt ud fra initialerne alene at identi- Hans Foss (†1559) and Jørgen Rasmussen Ydsted Schon- ficere afdøde med en person, sandsynligvis en ning (†1571), (on the left), and of †tombstone no. 29 of kvinde, begravet 1630, jfr. begravelsesrgsk. for dette Jørgen Simonsen (†1602). Faintly discernible below are år i LAFyn. Odense Hosp. ark. Rgsk. two unidentified coats of arms, probably from a tomb- 353 Hos Abildgaard er det tredje bogstav i efternavnet stone(?). Drawing c. 1160 attributed to Christian Brandt. tilsyneladende afskrevet som et »d«, men må antage- lig have været et »n« ud fra sammenhængen. gravet i Hornslet kirke (Ø. Lisbjerg hrd., Randers 354 Jfr. DaAdÅrb XCIV, Kbh. 1997 723, der også amt). nævner hustruen Margita som placeret samme sted. 335 Jfr. Larsen, Rådsaristokrati II, 110. Mette Thomas- 355 Jfr. Danmarks Riges Krønike. Chronologia III (1603), datter var g.m. Ebbe Hansen, smed i Assens, og mor Kbh. 1977, 561, 650; Fussing (note 268) 393. til rådmand Hans Ebbesen. 356 Årstallet læses som »MCCCLXXXV« hos Birche- 336 Resen, Fyn 95 anfører »Giert« og Bircherod, Mo- rod; hos Abildgaard, hvor de første fire cifre mangler, numenta (2) »Gert«. Bircherod, Monumenta har »Bert«. derimod som »LXXXVI«. En navneliste fra en tabt 337 Aldersangivelsen ses kun hos Resen, Fyn 95. årtidsstiftelse (eller fra et nekrologium) angiver imid- 338 Bircherod, Monumenta i udgaven fra NyKglSaml. lertid Niels Friis' dødsår som 1384, jfr. DiplDan IV,3 4646, 4° og samme (2) anfører: »Karren Nielsdatter nr. 140. eller Niels Daatter«. 357 DaAdÅrb VI, Kbh. 1905, 250. 339 Anført med kursiverede versaler i Bircherod, Mo- 358 Fussing (note 268) 394. Her er dødsåret dog - urig- numenta; med fraktur i samme, NyKglSaml. 4646, 4° tigt - angivet som 1420. og med skriveskrift i Monumenta(2). Teksten er her 359 Christiern Urne synes endnu at være i live 1496, angivet efter førstnævnte. jfr. DaAdÅrb VI, Kbh. 1905, 231. Sofie Lunge over- 340 Liget blev 4. aug. 1747 indsat i stiftsprovstens åbne levede gemalen og ægtede 2° Tellof Eriksen Bjørn. begravelse i kirken, jfr. Kirkebøger (S. Knud). 360 For venlig bistand takkes Tor Flensmarck. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1867

361 Claus Bryske til Margaard levede endnu 1506, datter ((†)gravsten nr. *2), jfr. desuden Wad (note mens det anførte årstal refererer til hustruens dødsår, 343) 44f. jfr. også DaAdÅrb II, Kbh. 1891, 139. 375 Bircherod, Monumenta har fejlagtigt »1577«. 362 Jensen, Gravsten I, 134, antager - uden nærmere 376 Jfr. G. L. Wad, »Til Oluf Bagers og hans Slægts argumentation - at årstallet »1540« er en fejllæsning Historie«, FyFort IV, 1924, 4; Larsen, Rådsaristokrati for »1546«. Samtlige ældre meddelere har dog det II, 123. førstnævnte år, ligesom dette er gengivet på broder- 377 Jfr. Larsen, Rådsaristokrati II, 48ff. sønnen, Niels Friis' version af mindestenen i Hessel- 378 Arnt Pedersen var købmand og kirkeværge ved ager kirke (jfr. ndf.). Gråbrødre kirke 1576-96, jfr. †stolestader. Han blev 363 Oversættelse efter Resen, Fyn 92. også selv begravet i kirken, jfr. Larsen, Rådsaristokrati 364 En skitse, tilskrevet Christian Brandt, i dennes II, 61f., og samme, »Kaste nøglerne på graven«, version af Bircherod, Monumenta, NyKglSaml 407, FyMi 1955, 145f., men noget gravminde over den ved 2°, viser Thora Nielsdatters våbenmærke, svarende sin død forarmede købmand kendes ikke. til det gengivne på Hesselagerstenen, jfr. fig. 64. Det 379 Larsen (note 378) 22f. må derfor antages, at de øvrige kvindevåbener også 380 Dødsdatoen er hos Resen, Fyn 95 og MarmDan II, var gengivet på Odensestenen. 226 fejlagtigt angivet som 19. jan. 1577. 365 Afbildningen i Bircherod, Monumenta har kursiv, 381 Om Jørgen Hansen Friis, jfr. Larsen, Rådsaristo- hvorimod den ældre version i NyKglSaml 4646, 4° krati II, 22f. De anførte givere var hhv. søn (Hans har versaler på fem af de otte medaljoner, kursiv for Friis) og svigersønner (Mogens Henriksen Rosen- resten. Stavningen af de enkelte navne varierer i visse vinge, g.m. Karen Jørgensdatter Friis, jfr. †gravsten enkeltheder. Her er fulgt den førstnævnte udgave, nr. 25, og Arnt Pedersen, g.m. Anna Jørgensdatter dog med korrektiver fra Brandts afskrift (fig. 64), jfr. Friis). note 364. 382 Afdødes ægtemand er antagelig identisk med 366 Resen, Fyn 92 anfører desuden »armiger« (væb- Christopher guldsmed (Christopher Tygesen), virk- ner), jfr. også Hesselagerstenen. som i Odense 1554-75, siden hen i Kerteminde, hvor 367 Resen, Fyn 92 tilføjer »de Lundbye« (til Lumby), han døde nogle år før 1595, jfr. Bøje II, 106; Larsen, jfr. også Hesselagerstenen. Rådsaristokrati II, 20, 59 (her dog som to forskellige 368 »ump« er sammenskrevne. personer); Fynsk kirkesølv 28. 369 Johan Friis havde selv gået i skole i Odense, lige- 383 Oversættelse efter Resen, Fyn 89. som han og søsteren Margrethe (†efter 1562) besad 384 Jørgen Simonsens portræt, dog med fladpuldet flere ejendomme i byen (i Overgade og Mønter- hovedbeklædning, ses antagelig på fig. 76. stræde), jfr. Engelstoft, Byhistorie 120, 134. Endvidere 385 Larsen, Rådsaristokrati II, 87. var han selv gennem årene politisk midtpunkt i en 386 Larsen, Rådsaristokrati II, 22f. række af de betydningsfulde statshandlinger, der 387 Larsen, Rådsaristokrati II, 61f. fandt sted i Odense. Hans søstre Alhed (†1572) og 388 Larsen, Rådsaristokrati II, 61f. Denne var antagelig Anne (†1580) hvilede begge i Dalum kloster, som opkaldt efter sin moster, Maren Jægersdatter Friis, broderen fik i forlening 1529, og hvor de begge var jfr. samme, 22. priorinder. 389 Larsen, Rådsaristokrati I, 86, 167. 370 Noget om Altertavlen i Frue Kirke i Odense, Odense 390 Larsen, Rådsaristokrati II, 20-23. Mogens Henrik- 1813, 8 note u. sen var også kirkeværge for Gråbrødre kirke. 371 DaBiogrLeks 9, 232 angiver 3. febr. 1535 som 391 Larsen, Rådsaristokrati II, 43f. dødsdag. Kyndelmissen faldt dog dette år mandag 392 Om familien, jfr. Larsen, Rådsaristokrati II, 98ff. den 2. febr. Jens Mogensens forældre, Mogens Henriksen Rosen- 372 Jfr. DaAdÅrb VI, Kbh. 1905, 84-92 og 254-56, vinge og Karen Jørgensdatter Friis og morforældre, hvor dog ikke er angivet navnet på Elne Jensdatter Jørgen Hansen Friis og Barbara Pedersdatter, var li- Munks oldemoder på fædrene side, g.m. Jens Nielsen geledes begravet her, jfr. †gravsten nr. 35 og 26. Liget i Låstrup, der selv førte en vinrankesmykket bjælke i af Margrethe Jens Mogensens, der var afgået ved dø- sit våben. Muligvis er den usmykkede bjælke en for- den i Nørup præstegård i Jylland, vel hos sønnen, enklet version af samme for den - muligvis ukendte - sognepræst Mogens Jensen Rosenvinge, blev efter formoder. kongelig tilladelse af 12. febr. 1662 overført til Grå- 373 Om personerne, jfr. Danske skæmteviser, udg. brødre kirke i Odense, jfr. PersHistT 6,3, 1912, 27. H. Grüner Nielsen, Kbh. 1927-78, 362; Mahler Dam 393 Larsen, Rådsaristokrati II, 43-45. Dorthe Laurids- (note 343) 130. datter var 2° g.m. Laurids Gaas, der 1654 anlagde sag 374 Hans Unckersen var borgmester mellem 1553 og mod den tidligere ringer, Hans Ibsen, for uretmæs- 1565, mens hans hustru, Karen, nævnes som enke sigt at have optaget Jørgen Mands lig af begravelsen i 1582. Vedrørende hans slægtskab med Inger Unkers- Gråbrødre kirke, jfr. samme, 45. 1868 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER

394 Odense Katedralskoles Historie 94f. 398 LAFyn. Præsteark. Odense S. Knud. Kirkebøger. 393 4. marts betaltes lejersted i kirken til tidligere by- 399 LAFyn. Kirkeinsp.ark. (S. Hans). Rgsk. Før etab- foged Niels Stolpes spædbarn, identisk med den her leringen af den nye kirkegård henviste man til S. nævnte(?), jfr. LAFyn. Odense Gråbrødre Hosp. ark. Hans kirkegård. Omtalen af lig fra Gråbrødre Hospi- Rgsk. tal kunne dog også tyde på, at der med betegnelsen 396 Jfr. Kirkebøger (S. Knud). Arnt Hettings hustru Gråbrødre kirkegård refereredes til Hospitalsmenig- blev begravet 20. febr. 1787 ved pulpituret, vel smst. hedens kirkegård i klostergården nord og øst for kir- som ægtemanden. ken. 397 LAFyn. Bispeark. Odense Hosp. breve, 1811-15, 400 Om indskriften, se også Kai Uldall, »Benhus og jfr. s. 1204 note 529. benkiste«, NMArb 1950, 171.

Fig. 77. Detalje af evangelisten Markus (s. 1822). *Fi- gur, anden halvdel af 1600'erne, tilskrevet Hans Niel- sen Bang. Privateje. - Detail of St. Mark the Evangelist. *Figure, second half of the 17th century, attributed to Hans Nielsen Bang. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1869

Fig. 78. Kirken set fra sydvest, udsnit med søndre sideskib. Tegning i NM ved J. Hanck 1817. - The church seen from the south-west.

†GREYFRIARS MONASTERY CHURCH

ENGLISH SUMMARY

HISTORICAL BACKGROUND monastery, chose to be interred in front of the (pp. 1769-79) high altar, and he moved the bodies of his two small daughters Cathrine and Elisabeth to the A †tablet of medieval origin placed in the chan- place (both died in 1283, cf. p. 715). Together cel of the monastery church recorded that the with his consort Queen Agnes, he also donated Franciscan monastery in Odense was founded in an altarpiece. 1279 through a donation of land by Erik Klip- Although Erik Klipping was killed in 1286 ping. The monastery and church belonging to it and buried in Viborg Cathedral, the Greyfriars were consecrated to the Virgin Mary, mother of monastery in Odense appears to have main- God, with the addition "of Mercy": (de miser- tained its royal connections through the centu- icordia). However, a solitary record dating from ries. Testimony of this, for example, are two 1519 mentions that the church was consecrated surviving limestone capitals enriched respec- to St. Catherine. tively with the royal coat of arms and the head Its royal links are emphasised by the fact that of a crowned man, both capitals probably come Erik Klipping, as the founder (fundator) of the from the chancel, which was rebuilt shortly be- 1870 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER fore the middle of the 14th century (the high In 1618 the decision was made to amalgamate altar was reconsecrated on 27. July 1343). This the parish of Greyfriars with the financially hard royal link was also emphasised explicitly in 1468 pressed cathedral parish (cf. pp. 81f., 701ff). This when Christian I appointed Laurids Brandsen was to prove fateful for the future of the church protector of the monastery in Odense. At the as it lost a steady income from tithes, apart from same time the King gave his support to the rad- minor incomes connected with the hospital. It ical reform of the Greyfriars' order, the first was now only used for one or two weekday chosen to undergo the reform was indeed the services until 1739, and after that date sermons Odense monastery, which thereby gained the were held solely during Lent. Services in Ger- status of mother house of the reformed Francis- man were also held here in the period before St. can movement in the province of Dacia. After Hans Church officially became the garrison Christian I's death, his widow Queen Dorothea, church in 1707 (p. 1223). Ultimately the church and afterwards King Hans and his consort was occasionally used as a substitute place of Queen Christine continued the royal subsidies worship by other parishes in Odense. to the Observants. The culmination of royal Repairs to the building, fixtures and furniture support to the Greyfriars came about at the be- as well as fresh acquisitions were limited to the ginning of the 16th century when their monas- absolute minimum in the course of the 17th and tery church in Odense was chosen as the burial 18th centuries, although in 1749-51 repairs were place for King Hans and Queen Christine and carried out after Frederik V visited Odense in their family. As a result, the monastery church 1748. On 9. July 1805, however, the final sen- was rebuilt, its furniture was enriched, and it tence was passed on this medieval monastery contained a number of royal sepulchral monu- church when both local and central sources rec- ments. ommended that it be closed down and demol- In medieval times the monastery also received ished. an abundance of gifts from both the nobility The emptying of the church and its demoli- (members of the Bild, Brock, Brockenhuus, tion were destined to be a lengthy process. Be- Bryske, Friis, Kotte, Krumpen, Lunge, Lykke, tween 1804 and 1815 furniture, fittings and se- Munk, Ulfeld and Urne families) and citizens of pulchral monuments were gradually removed. Odense. Furthermore, the Greyfriars came to a Royal tombs and skeletons were transferred to special arrangement with Odense's bootmakers, the cathedral. The most notable furniture and whose journeymen in 1402 received participa- the church's many sepulchral monuments were tion in the benefits of the Order, and in 1516 sold at three auctions in 1806; some items were they were given permission to bury guild mem- moved to other churches in Odense, or else- bers in part of the monastery church's cemetery. where in Funen and to Jutland. Yet numerous After the Reformation a royal deed of gift 27. objects were thrown out and destroyed. The October 1539 affirmed the conversion of the vandalism displayed both when the church was monastery into a hospital (cf. p. 1559), whereas emptied and later, when it was pulled down the church passed to the congregation of St. Al- 1817-18, did not pass without public protests, ban's since this was condemned to demolition and the then bishop, Peder Hansen, was consid- (p. 1730). The church was served by a parish ered to be the prime mover in the campaign for priest and a curate, the latter was also attached demolition. to the hospital chapel. In continuation of earlier Part of the large quantity of brick debris from tradition the nobility and prominent citizens of the church was used as land fill in two mill- Odense frequently attended services in the dams, Jomfrudammen and Kattedammen on church and chose to be buried there (e.g. the the islet Munke Mølle, and all that seems to family of Chancellor Johan Friis, and the promi- have been salvaged are six capitals sent to the nent merchant Oluf Bager). Commission of Antiquities in 1833. The site of †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1871

the church and part of the churchyard were marily from the church, and finds from graves turned into a public square and market place in the churchyard. called Gråbrødre Torv (later Gråbrødre Plads). Coins. Eight coins in all, most of them medie- In 1871-72 a two-storey building, nine bays in val, were recovered in 1982 and 1990. length, was built to the design of architect L. A. Winstrup as the main building in today's Gråbrødre Kloster. SURROUNDINGS AND CHURCHYARD (pp. 1780-82) Medieval †altars. Information concerning the monastery's altars is sparse and uncertain. Judg- The monastery is situated on the northerly out- ing from its context a list of altars made after skirts of Odense's medieval nucleus, today the 1549 but no longer extant enumerated five altars area is bounded by the streets Jernbanegade, in all, yet from the descriptions of the partici- Slotsgade and Asylgade, as well as covering pants it could be identical with the altars belong- Gråbrødre Torv. In medieval times its northern ing to †St. Alban's (see this church). The high boundary was one of the branches of the stream altar was dedicated the altar of Our Lady, con- running through Odense, and even in 1767 a secrated in 1279, and again in 1343, presumably large pond covered some of the land between with the later addition of "de misericordia". This the stream and the monastery buildings. There altar was probably also dedicated to St. Cathe- were also marshy areas east of the monastery rine, recorded in 1519 as mentioned above as the and part of these were probably not land-filled church's name saint (p. 1869). Possibly the boot- until the demolition of the monastery; Asylgade makers' guild, entitled the Company of Our runs between this waterlogged land and the Lady, which as mentioned earlier had close links monastery site and it is presumably identical with the monastery church, may have been af- with the medieval street "Gråbrødre Stente- filiated either to this altar or another altar with stræde". The grounds of the monastery were the same dedication. bound in the west by Store Gråbrødrestræde Seals (fig. 6-7), 14th century, used by the ("Gråbrødre Agestræde") leading to the main monastery, and 15th century, used by the pro- entrance of the monastery. To the south the tector of the monastery. Known from a docu- monastery's parcel of land extended to Vester- ment of 1. May 1480 and an impressed seal from gade, with the exception of two plots in the 1492. south-west corner. The buildings of the monastery were situated approximately at the centre of the site, and south/south-west of this was its cemetery, like- ARCHAEOLOGY wise the southernmost of two quadrangles en- (p. 1779) closed by the wings of the monastery served as a An archaeological investigation of Gråbrødre Plads cemetery. The area east of the east wing, later was begun in 1982, but the actual excavation called Lammehaven, seems to have been used as was carried out in 1990. This was undertaken an orchard or hop-garden, whereas the main en- mainly in the area of the former churchyard trance to the monastery was from Store Gråbrø- south of the church. Only a few building re- drestræde through "the wagon gate" in the mains came to light, and these could be identi- west. fied as traces respectively of the chancel's south The monastery buildings. The church occupied wall, the porch, and a gatehouse west of the the south wing of the extensive complex which church. The excavation also yielded traces of ac- developed north of the church and which ulti- tivity which pre-dated the monastery. Note- mately enclosed the two quadrangles. In the case worthy among the large quantity of material ex- of the monastery itself, the southern half of the cavated are a number of moulded bricks, pri- east wing was probably the oldest part, built 1872 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER towards the middle of the 14th century in con- ber crosses (partially or completely intact). nection with the chancel of the church (p. 1785). Boundary walls and entrances. The monastery was The western part of the middle wing separating enclosed on all sides by walls which to some the two quadrangles also seems to have been degree were also the boundaries of the cem- fairly old. The south quadrangle became en- etery. Three entrances to the monastery and cem- closed during the first quarter of the 15th cen- etery are known. Furthest west the wagon gate, tury when a second middle wing was put up in and to the south-east a brick-built gateway extension of the first; it abutted the east wing. which led from what was later Asylgade, either The cloisters in the north, east and west (p. to the cemetery or the monastery garden - Lam- 1797) were also built during this period. The mehaven. The entrance to the church and ceme- north quadrangle was enclosed by three wings, tery directly opposite the church porch at the the east wing of which was possibly only end of Lille Gråbrødrestræde was probably slightly later in date than the east wing forming made c. 1346. part of the south quadrangle. The north part of the west wing had originally been detached and not until late medieval times was it connected to THE BUILDING the other buildings. The monastery's south (pp. 1783-1804) cloister would have undoubtedly dated from the Little awareness of the church's antiquarian first decades of the 16th century, and at some value was shown both prior to and after the de- point after the Reformation it was rebuilt and cision was taken to pull it down. Yet in spite of incorporated in the church as north side aisle this, and in light of the period and circum- (pp. 1800 and 1802). A wing west of the church, stances, relatively plentiful plans and drawings extending from the latter's north-west corner, from that time now provide the chief source was of medieval origin at any rate the east part material for research into the building history of of it, and it may well have been earlier than the the monastery church. The most important of adjoining fabric of the church (p. 1796). This these are two elevations and a plan from 1806 wing served as the link between the west clois- (figs. 15-16 and 46), as well as a series of pro- ter and the church, and the main entrance to the spects by Johan Hanck from in 1816-18, imme- monastery was also located in it. diately before and during demolition works, The monastery's cemetery had been in use which show various phases of the undertaking. from the time of the founding of the monastery An altar consecrated in 1279 (cf. above) may onwards, almost until the demolition of the have stood in a provisional church which was su- church. The archaeological excavation of the perseded in the course of the first half of the 14th cemetery area south and west of the church in century by the monastery church pulled down 1990 yielded in all 498 graves representing the in 1817-18. The monastery church was a single- entire period during which the cemetery was in aisled building with a polygonal termination to function. The number of interments in wooden the east, and a side aisle to the south. It was coffins was surprisingly large, in that traces of probably begun about 1300 and reached com- these were found in about half the graves. The pletion towards the middle of the century, con- find of a semi-circular *seal, with the inscription secrated 1343. in majuscules: "* S(igillum) Christia ... i(?)s An east wing to the monastery was presum- and shield fesse, was recovered from the ceme- ably already planned when the chancel was tery, probably dropped originally into a grave, built, and in the case of the south half possibly it dated from the latter part of the 14th century. either begun or even finished before the church *Rosaries placed in graves account for most of was completed. the beads found, 322 in all, of glass, agate, am- Shortly after 1400 the monastery's south ber, bone, plaited bronze thread, and four am- quadrangle was enclosed to the east, north, and †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1873

Fig. 79. Kirken set fra sydvest. Dat. 16. aug. 1817. Tegning i NM ved J. Hanck. - The church seen from the south-west.

west by cloisters; the former two adjoined the from vault piers and imposts in the chancel and east and middle wings respectively, whereas the nave. These were incorporated in the collections latter was detached and linked the middle wing of the then Oldnordisk Museum, now National- with the north-west corner of the church, and museet. They are all dressed or carved limestone gatehouse there which may have been older than and are the same basic form. One of the capitals the church's nave. (fig. 21) displays the coats of arms of the Danish In the late Middle Ages - probably 1492 - a king, and another capital (fig. 22) a crowned tower was added to the north wall of the chancel, male figure, this surely represents the royal do- in the corner by the monastery's east wing. A nor. two-storeyed cloister was built along the north wall of the nave. It was later, presumably after FURNITURE medieval times, incorporated in the church as (pp. 1805-24) the north side aisle. A number of alterations as well as additions to the fabric were undoubtedly Only a limited amount of furniture from the carried out at the instigation of Queen Christine monastery church is preserved. A number of (†1521). A porch on the south side of the nave, important items are known from the medieval the final surviving version was renaissance style interior, for the most part reminiscences of the from 1581, probably to a large extent the re- chancel's outstanding enrichments commis- building of a late medieval forerunner. The sioned by Queen Christine in the first decades of church's lead-clad spire was probably added in the 16th century. After the demolition of the the 1570s or 1580s. church they were transferred either to other Five capitals (figs. 21-25) dating from the time churches or preserved at the later National Mu- the church was built, 1300-1350, were salvaged seum. This applies to the altar table (pp. 1084ff.),

Danmarks Kirker, Odense amt 119 1874 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER the altarpiece from the high altar (pp. 459-538), When the monastery church took over the the chancel arch crucifix (figs. 33-34, p. 1808), parish and incomes of St. Alban's Church it parts of the choir stalls (pp. 1111-13), five coats of probably acquired those items of furniture arms, probably from a genealogical decoration which had not been confiscated by the Crown. on these stalls (figs. 35-44, p. 1813), and two This applies to the late Romanesque font, sold bells (cf. p. 1824). On the other hand, neither however in 1590 to St. George's Church in altar plate nor textiles from the Middle Ages Svendborg (cf. p. 1808), and the †tocsin (from have survived, nor the †pulpit which may have before 1539, recast 1597, cf. p. 1824) which was been acquired on the same occasion (p. 1812), transferred to the cathedral. During the duration and two †memorial tablets recording the monas- of eighty years during which it served as parish tery's important days of commemoration (be- church it received much new furniture, of tween 1343 and 1522, p. 1820). which only two bells from c. 1577 and 1598 re- spectively have survived (cf. p. 1824). For exam- ple, items which have been destroyed, or moved to a locality no longer known, include a later †font (c. 1590, p. 1808) and chancel screen (1601, with recycled older parts, p. 1812), †pews (1575-77, p. 1812), a †manorial pew (c. 1550, p. 1820), a †gallery (before 1609, p. 1820), and a †positive organ (before 1577, p. 1820). An inter- esting detail of the church's interior was a †me- morial tablet from 1601 in the chancel, and an †admonitory tablet placed by the †alms post (1574, p. 1821). There were †chandeliers in the chancel (before 1609, p. 1823), and presumably in the nave (before 1617, p. 1823), as well as a †tower clock (acquired in 1591, p. 1823), and further two *bells (1597, cf. pp. 628ff., and 1598, cf. p. 1824). Therefore, in the period from 1618 until the church was officially discontinued in 1805 the demand for new furniture was extremely lim- ited, yet cf. †altar plate (acquired 1705, p. 1807), †clock and two †bells (all of which came from the manor Hesselagergård in 1729, p. 1824). For how long the church kept its altar and baptismal plate is not known, nor its organ. The rest of the furniture has been marked by the gradual dilapi- dation of the church (cf. p. 1806), despite an at- tempt to remedy this through a major restora- tion of the church in 1749-50. Only one or two major pieces seem to have been salvaged when Fig. 80. (†)*Gravsten nr. 3, o. 1598, over Hans Stan- the church was emptied over the course of time, genete (†1598) og hustruen Mette Urne Eriksdatter whereas a great deal of carved wood furniture (11607) samt ægteparrets datter, jomfru Karen Stan- and objects of cast metal seem to have "gone the genete (s. 1834). Efter Bircherod, Monumenta. - way of all flesh". (†)*Tombstone no. 3, c. 1598, of Hans Stangenete (†1598) and his wife Mette Urne Eriksdatter (†1607), to- gether with their daughter, Karen Stangenete. †GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 1875

Fig. 81. (†)*Gravsten nr. 4, muligvis o. 1601, over guldsmed Hans Povelsen Sperling (†1601) og hustruen Johanne Gregersdatter Hansen (†1655) (s. 1835). Møntergården, Odense. Fot. o. 1967 smst. - (†)*Tombstone no. 4, possibly c. 1601, of Hans Povelsen Sperling, goldsmith (†1601) and his wife Johanne Gregersdatter Hansen (†1655).

SEPULCHRAL MONUMENTS monuments for Bishop Jørgen Jensen Sadolin (pp. 1825-49) (†1559) and Gert Rantzau (†1580), all of which were moved to the cathedral (pp. 712-40, The sepulchral monuments of the monastery 747-51, 803-05). A wall monument and two church, like its furniture, were either scattered tombstones for the influential merchant Oluf to the winds or destroyed after 1805. The cata- Bager (†1602) and his family were brought to logue of the auction from April 1806 listed 12 the church of St. Hans (pp. 1420-23, 1451-53, wall monuments (not counting the two royal 1457), whereas a tombstone for Christoffer memorials) and 62 tombstones, this number can Bang (†1599) was bought for Sanderum church be compared with the record compiled about (Odense hrd.). Other tombstones have been re- 1680 by the Bircherod brothers when the total covered in fragments from building debris else- amounted to 10 wall monuments and 58 tomb- where in Odense (pp. 1832-36 and fig. 81). stones. As far as we know, just a small number Special mention should be made of the two of these (only four monuments and five tomb- royal †wall monuments (nos. 1-2) for Prince Frans stones) were rescued for posterity out of rever- (†1511) and Queen Christine (†1521), both of ence for the deceased or transferred by descend- which are early examples of Renaissance neo- ants to other churches. This applies, for exam- Latin prose (pp. 1826ff.). The preserved *tomb- ple, to the royal memorials and bones (although stone fragments (nos. 1-7, pp. 1832-36) and depic- not the tombstones pertaining to them), and the tions of vanished †tombstones (nos. 1-56) demon-

119* 1876 ODENSE • †MIDDELALDERKIRKER strate that the assemblage of sepulchral monu- the Odense Ornamentalist and the Odense ments, namely from the close of the 15th cen- Monogrammist, the works of whom are also tury and the 16th century, has included exam- found in other churches in Odense ((†) *tomb- ples of considerable artistic merit by master stone nos. 1, 4 and †tombstone no. 12; (†) tomb- craftsmen, which in Jensen: Gravsten are termed stone 3).

Fig. 82. †Gravsten nr. 12, antagelig o. 1560, over Mikkel Petersen Akeleje (†1539) og Magdalena Drage (†1560) (s. 1843). Efter Bircherod, Monumenta. - †Tombstone no. 12, probably c. 1560, of Mikkel Petersen Akeleje (†1539) and Magdalena Drage (†1560). After Bircherod, Monumenta.