Sprogprofil af Odense-sektionen Af Kenneth Reinecke Hansen, 1999 (2. version, 2003) I mit kandidatspeciale i journalistisk skriftsprog blev jeg enig med Fyens Stiftstidende om at udsætte avisens lokale Odense-sektion for en gennemgribende sproglig analyse og kritik. Denne lille artikel, der er rettet direkte til sektionens skribenter, er et resultat af dette arbejde. Jeg foretager altså et tværsnit i sektionen. Alle følgende brødtekst-eksempler stammer fra søndag den 10.1.99, og alle øvrige eksempler – dvs. rubrikker med tilhørende manchetter – fra den omgivende periode 8.–12. januar. Min analysemetode har været den såkaldt funktionelle grammatik. Det er en dybdegrammatik, der undersøger, hvordan sproget fungerer i forskellige sammenhænge. Heroverfor kan man sige, at den traditionelle “kryds og bolle”-grammatik er en overfladegrammatik. Enkelte kommentarer vedrørende metoden vil være at finde i de grå rammer undervejs. Ud over denne teoretiske tilgang har jeg interviewet en række tilfældigt udvalgte læsere. Disse målgruppe-samtaler har mest af alt fungeret som en slags backup på analyserne. Tre målekriterier Sproget i Odense-sektionen har jeg vurderet efter tre helt overordnede kriterier, nemlig om det er · forståeligt, dvs. læsbart · varieret, dvs. læsevenligt · kreativt, dvs. læseværdigt Man kan selvfølgelig ikke bare svare ja eller nej til de tre spørgsmål. Der er tale om niveauer eller indsatsområder i den tekstlige analyse og produktion. For de fleste hurtigt producerede tekster, herunder dagbladsjournalistik, stiger problemerne meget naturligt, når vi bevæger os ned igennem disse tre punkter. Odense-sektionen er ingen undtagelse. Det brede kriterium ‘variation’ omhandler ikke kun, hvorvidt sproget er varieret i almindelig forstand. Måske er læsevenlighed det bedste udtryk. Det handler om sproget som grammatisk struktur eller byggeklodser. Læsevenligheden kan yderligere deles op i tre niveauer, idet sproget kan siges at have tre funktioner, der vil blive uddybet i artiklen, nemlig 1. en indholdsfunktion: hvad sproget handler om (agens og proces), 2. en relationsfunktion: hvordan sproget skaber og opretholder sociale relationer mellem mennesker (subjekt) samt 3. en udtryksfunktion: hvordan sproget organiseres, så det udgør en sammenhæng (tema-rema). ‘Kreativitet’ er selvfølgelig det mest luftige og vanskelige kriterium at forholde sig til. Her findes ingen sikre metoder, men man kan lade sig inspirere af skønlitteraturen. På dette tredje stadie fokuserer jeg på billedsproget. 1 Konklusioner Den helt overordnede kritiske konklusion peger på en af og til for stor loyalitet over for kilden. Det viser sig helt ned i sprogets mindstestrukturer som kildeafsmitning, eller ved at kilden for let undgår ubehagelige spørgsmål i et interview. Sektionens største sproglige problemer findes med andre ord i og omkring citater. Læser-interviewene viste i øvrigt en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem tilfredshed og alder – sådan at tilfredsheden stiger med alderen. Det er i sig selv uproblematisk, og særligt hvis vi tager målgruppens relativt høje gennemsnitsalder i betragtning. Alligevel er det et interessant spørgsmål, om Odense-redaktionen – og Fyens Stiftstidende – tager for meget hensyn til læserskarens sammensætning. Når sektionen ikke er så pågående over for kilden, skyldes det så målgruppen? De mere specifikke konklusioner – som vil blive uddybet i resten af artiklen – ser således ud: · Forståelighed – læsbarhed Her var den vigtigste konklusion: Þ Artiklerne hænger sammen – dog ikke altid i citaterne For sektionen som helhed er sproget endog særdeles forståeligt, både ifølge analyserne og læser- interviewene. Der optræder meget få – om nogen – vanskelige ord, ligesom sætningerne er mundrette og enkle – måske af og til for mundrette. Dette bekræftes i øvrigt af en lix-beregning. Sproget i Odense-sektionen har et lixtal på 40, hvilket lige præcis vil sige ‘middel’. Gennemsnittet dækker over forskelle fra omkring 30 (let) til 55 (forholdsvis svær). Men i reglen passer lixen til genren. · Variation – læsevenlighed På dette niveau har vi følgende konklusioner: 1. Vedrørende indholdsfunktionen: Þ Sætningernes agenter forsvinder for tit – særligt vedrørende kontroversielle emner Þ Halvdelen af alle processer er statiske 2. Vedrørende relationsfunktionen: Þ De fleste subjekter er menneskelige, men der er også mange abstrakte – særligt i manchetter og rubrikker 3. Vedrørende udtryksfunktionen: Þ Sætningsspidserne kan varieres og markeres bedre En uddybning af disse fire påstande giver ikke nogen mening lige nu, eftersom størstedelen af artiklen er viet hertil. Dog kan jeg understrege, at konklusionen vedrørende de statiske processer er den mest markante, hvorfor jeg bruger særligt mange kræfter på den. · Kreativitet – læseværdighed Her slutter vi af med to konklusioner: 2 Þ Det farverige billedsprog mangler – til gengæld er der mange faste vendinger Þ Rubrikkerne er ukontroversielle og sætningsagtige – sådan som læserne i øvrigt foretrækker Sektionens slidte billedsprog er kun sjældent rigtige klicheer. Der er snarere tale om en overtagelse af kildens faste vendinger eller jargon. Men den mere kreative metaforik er altså noget sparsom. Det hæderkronede princip, show, don’t tell, kommer ikke helt til sin ret. Jeg behandler ikke den sidste konklusion vedrørende rubrikker selvstændigt her i artiklen, men undervejs i små delafsnit. Herunder vil jeg uddybe de enkelte konklusioner med en lang række konkrete eksempler. Forståelighed – læsbarhed Sammenhængen – artiklens klister Þ Artiklerne hænger sammen – dog ikke altid i citaterne De enkelte sætninger i sektionen hænger oftest sammen sprogligt. Fra dette billede er der imidlertid en meget stor undtagelse, nemlig i citater, hvor det sagte ikke altid bliver repareret. Man kan selvfølgelig ikke fejlcitere, men sproglige omformuleringer kan være nødvendige. Har kilden sagt noget helt usammenhængende, må journalisten i det mindste guide læseren igennem, så teksten giver en samlet mening. Problemerne opstår, fordi talesprogets små tvetydigheder og uklarheder sniger sig uformidlet med ind i skriften. Og ofte kunne der luges ud. Et udpluk af citater fra den omtalte søndag: · Fejlagtig eller uklar reference: 1. Dagplejerne er virkelig et engageret folkefærd, der følger levende med i, hvad der sker omkring os [fejlagtig reference] 2. Kaninerne er i snor, når de hopper. Det er frivilligt, men de fleste bruger den [fejlagtig reference] 3. Man sætter kaninen ned, kilder den, og så får den ros. Man må ikke stresse dem [umotiveret skift: ‘den’ à ‘dem’] 4. Selvfølgelig kan jeg få et invalideskilt på min bil, og så må jeg parkere, hvor jeg vil, så længe jeg vil. Men der er jo andre. Folk kan komme til akutte undersøgelser og så begynde at trippe, når tiden går [andre hvad? – problemer? invalideskilte? biler? folk?] 5. Han kan ikke klare spadsereturen fra marken, som han siger [siger han det hele eller kun ‘marken’?] · Samme ord med forskelligt indhold: 1. – Vi [:politikere] skal have afklaret de juridiske aspekter, men jeg er ret sikker på, at vi [:os alle sammen] gennem en A/S- dannelse kan få en langt bedre bytrafik end i dag [to typer af ‘vi’] 2. om folk [:i almindelighed] får hentet skraldet af kommunens skraldemænd, som det var tilfældet tidligere, eller af de samme folk [:skraldemænd], der nu blot er ansat i aktieselskabet Odense Renovationsselskab [to typer af ‘folk’] · Forskellige ord med samme indhold: 1. Jeg er professionel nok til at vide, at man ikke kan elske alle forældrene lige højt, men alle får det samme smil og godmorgen. Som dagplejer kommer du til at elske de her børn og tager familierne i din favn. Vi kan jo godt forstå 3 mange af deres problemer med at få dagligdagen til at hænge sammen, men hvis det blev en regel mere end en undtagelse, at barnet hentes for sent, ville jeg påtale det [usikker omtale af sig selv og sin rolle] · Talesprogets indholdstomme letled og gentagelser: 1. Hvis det er et aktieselskab, der skal til for at skabe høj service og effektivitet hos bytrafikken, er det da i orden [hvad er ‘i orden’?] 2. Men hvis det går i hårdknude, har vi dygtige dagplejepædagoger på dagplejecentret til at rede trådene ud. Og i reglen kommer alle parter hele ud af det, vurderer Dorthe Madsen [men hvad er ‘det’, der går i hårdknude?] 3. Når man kan holde der i den tid, man har brug for det [meget taleagtigt; unødigt letled] 4. Som det er nu, er det gratis at parkere én eller to timer [meget taleagtigt; unødig fordobling] Nogle gange må der en større reparation til for at skabe sammenhæng. Se fx denne udtalelse: Resten bliver slagtet. Det kniber med at få danskerne til at spise kaniner. Jeg tror, der stadig er en fordom. En kanin er et kæledyr ligesom en kat. Kaniner er i øvrigt nemme at have… Denne række af temmelig abrupte og selvmodsigende synspunkter er ikke limet sammen. Det kunne ske således – uden at gøre vold på den oprindelige mening (limen er understreget): Resten bliver slagtet. Men det kniber med at få danskerne til at spise kaniner. Jeg tror, der stadig er den fordom, at en kanin kun kan være et kæledyr ligesom en kat. Kaniner er da også nemme at have som kæledyr… Som sagt er forståeligheden derudover ikke et problem i Odense-sektionen, hvorfor jeg straks vil gå videre til artiklens mest omfattende afsnit – om variation: Variation – læsevenlighed Agens – sætningens agenter Þ Sætningernes agenter forsvinder for tit – særligt vedrørende kontroversielle emner I enhver tekst er der et hav af agent-løse sætninger, hvoraf de fleste er ganske ufarlige (hvilket ikke er det samme,
Details
-
File Typepdf
-
Upload Time-
-
Content LanguagesEnglish
-
Upload UserAnonymous/Not logged-in
-
File Pages21 Page
-
File Size-