Bynet 2021 – Forslag Til Det Fremtidige Kollektive Rutenet
Bynet 2021 – forslag til det fremtidige kollektive rutenet Når letbanen kommer på skinner i slutningen af 2021, vil moderne sporvogne dække en strækning på 14,5 km fra Tarup i nord til Hjallese i syd. Man forventer at op mod en million passagerer om måneden kommer til at stå af og på de 26 stationer. Det er en meget stor omvæltning for den samlede kollektive trafik i Odense. Derfor har ansatte i Odense Kommune, Odense Letbane, FynBus og COWI, som er rådgiver på projektet, i mange måneder arbejdet på at lave en anbefaling til, hvordan man kan lave den bedst mulige plan for bybusserne og letbanen. På baggrund af analyser, møder, workshops, offentlig høring, inspiration fra andre byer og Odense Kommunes syv planlægningsprincipper, peges der nu på et enkelt forslag til det samlede kollektive rutenet i Odense – Bynet 2021. På linkene nedenfor kan du læse mere om forslaget og åbne et interaktivt kort (Remix), hvor du kan se bybusserne i samspil med letbanen, IC-toge og de regionale busruter. Du kan også finde en kort vejledning til at bruge Remix. Du kan sende dine kommentarer til forslaget via høringsportalen. Skriv gerne, hvis kommentaren knytter sig til en specifik rute eller et konkret stoppested. Du kan komme med forslag og kommentarer på bybusserne og de fælleskommunale ruter. De regionale ruter og letbanen er ikke omfattet af høringen men er med i Remix for at give det fulde overblik. Materialet er i høring indtil 10. april. Vejledning til Remix Remix https://platform.remix.com/map/b1afd02?latlng=55.3859,10.35065,11.5 Baggrund for og beskrivelse af Bynet 2021 Vejledning til Remix Remix er et værktøj, som kan bruges til at planlægge offentlig trafik på baggrund af statistik og data.
[Show full text]