Odense Letbane
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Exometric Vurderer • Boliga/Boligside Mv
PROJEKT |ODENSE KOMMUNE |Odense Kommune |Juni 2017 1 Indhold Side Side Introduktion 3 Holdingsdel - fortsat Metode 5 Krav til områder og bolig 67 Konfiguration, priser og finansiering 82 Executive summary 12 Boformer, koncepter, fortætning og andet 98 Projektsalg 116 Anbefalinger og strategiinput 20 Bil, parkering og pendling 119 Markedsdel – det kommercielle perspektiv 27 Områdeprioriteringer & strategiinput 128 Facts om Odense, demografi, bolig 28 De 13 nye områder 135 Facts om Odense, pris- og salgsudvikling 39 Potentialer & mix 45 Baggrundsdata 188 Holdingsdel 57 Øvrige bilag 201 Søgning til distrikter i Odense 58 Flytning og fremtidig boligform 64 2 PROJEKT | ODENSE KOMMUNE | Introduktion 3 Baggrund & formål Baggrund: Formål: Odense Kommune har igennem de seneste år modtaget Formålet med analysen er, at give strategiske input til begrænsede investeringer i nye boliger, herunder særligt kommunens byudvikling. fra de såkaldte institutionelle investorer. Investeringerne er på nationalt plan primært gået til Hovedstaden og Dels i form af viden om den overordnede Århus. Årsagen skal findes i, at København og Århus har boligefterspørgsel, samt attraktivitet ved og holdninger haft bedre prisudgangspunkter og samtidig en højere til de udpegede byomdannelsesområder i kommunen. vækst i priserne på boliger, end det har været tilfældet for Odense. Dette udgangspunkt har gjort investorernes Analysen kan derfor bruges til to ting. Dels at ”business cases” mindre attraktive i Odense. dokumentere Odenses attraktivitet som investeringsområde for eksisterende og fremtidige Imidlertid er der netop nu ved at ske ændringer, bl.a. i investorer. Dels i det strategiske planlægningsarbejde befolknings- og prisudviklingen for Odense Kommune, og med Odenses videre transformation. Det skal her derfor i investorernes mulige afkast. -
Odense Rutekort 2014
140 Odense Odense 190 Søndersø 91 Allesø Lumby 92 141 Otterup 191 Bogense Søhusvej Kirkegyden Næsbyhoved 61 Stige Hedelundvej Seden Broby Ande rupvej Strandby Bogensevej 151 152 Kerteminde Kirkendrup Slettensvej Stavadgyden n Kertemindevej Kirkendrupvej ispeenge 51 11 Søhus B Agedrup 23 Morud Brolandvej n e lu Stærehusvej K setv Odense kanal k ej Seden Kertemindevej 122 Morud / Søndersø / Hårslev k a b e 28 d Lunden e 71 72 m 71 81 82 83 Bullerupvej 22 Slukefter Korup 29 S Skibhusene 52 Bullerup Villestofte Otterupvej Søgårdsvej Ejbygade olmvej Rugårdsvej Næsby Sprogø- h Snestrup Højvang Fridas Bogensevej vej Rismarksvej Kertemindevej Skibhus- Seden Syd u Hybenhaven L mb skoven Rugårdsvej yv Fuglebakken e Sandhusvej j 31 32 Ørnevej Fredens Birkeparken Næsbyvej S Ejbygade Skolevej v Pårup Kirke e Næsbyhoved n Spangsvej Tarupvej d Tyrsbjergvej s Skov j Døckerslundsvej a Bøgeparken V e o g Tarup v e Kochsgade l r H s l v s e Center u j j a m e Lunden v h v l Vollsmose o Tarup b n i s e k Pårupvej e na Rugårdsvej g Egeparken S Damhusvej a a A d K l Jernbanevej l e Åløkke Risingsvej é E Center Øst j ls t ru pvej Kalørvej Ejlstrup Åsumvej Ringvej Østre Rismarksvej H AlléÅløkke Åsum Bygade ø Østerbro js Åsum tr Odense Åsumvej Pårupvej u pv Rugårdsvej ej Stadion j Se ve e Rågelundvej Højstrup n Bymidte- Gad Munkerudgyden io ns d kort Frederiks- Skt. Jørge ta gade Højemarksvej S 31 Ejbygade Ubberud Staupudevej 21 Vestre Stationsvej Nyborgvej Stegsted Middelfartvej 885 Kerteminde Albani- Nyborgvej Vesterbro gade Munkebjergvej Korsløkke Middelfartvej Ørbækvej Nyborgvej Allégade Røde- Ansgar gårdsvej Anlæg Blommenslyst Heden Kløvermosevej Ka Nyborgvej st Falen anie L.A.Rings Herluf Trolles Vej 130 Vissenbjerg / Assens vej vej Munkerisvej 91 92 31 Bolbro 131 Vissenbjerg / Haarby Kragsbjerg Herluf Trolles Vej Hjallesevej 190 Langeskov Friluftsbad OUH Hunderup RødegårdsvejRosengård- Olfert Sdr. -
Oplev Fyn Med Bussen!
BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours. -
System Plan 2018 – Electricity and Gas in Denmark 2 System Plan 2018
SYSTEM PLAN 2018 – ELECTRICITY AND GAS IN DENMARK 2 SYSTEM PLAN 2018 CONTENTS 1. A holistic approach to electricity and gas planning ......................................3 1.1 Energinet’s objectives and the political framework .............................................. 3 1.2 New organisation ............................................................................................................. 4 1.3 Analysis and planning .................................................................................................... 5 1.4 Research and development .......................................................................................... 8 1.5 Environmental reporting ..............................................................................................10 1.6 Energy efficiency ............................................................................................................11 2. Electricity .........................................................................................................16 2.1 Security of electricity supply ......................................................................................17 2.2 Resources to safeguard balance and technical quality ......................................22 2.3 Cooperation with other countries ..............................................................................24 2.4 Cooperation with other grid operators ....................................................................29 2.5 Planning for conversion and expansion of electrical installations -
Årsskriftet 2009
INDHOLD Bestyrelsen 2 Arkiverne 3 Regnskab 2008 4 Beretning – generalforsamling 2008 5 Min Barndom i Korup 7 Af en ung udvandrers dagbog 11 Hvem var Christian Hansen 17 Hvordan gik det dem 19 Gamle fynske gårde 22 Tegning af Korup kirke 24 Ejendomme i Højbjerg 25 Informationssøgning på nettet 27 Indleveret på arkiverne 29 Begivenhedskalender 31 Efterlysninger 32 Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Indmeldelse kan ske ved bestyrelsens medlemmer eller på arkiverne. Kontingent: 60 kr. årlig pr. husstand Vedtægterne udleveres ved henvendelse til arkiverne. Antal medlemmer pr. 31. december 2008: 371 husstande Årsskriftet er trykt i 450 eksemplarer Redaktion: Erik Lund, Ove Kühn, Flemming Thaulow, Freddie Westergaard Redaktionen afsluttet primo februar 2009 Billeder uden angivelse er foreningens optagelser. Uddeles til medlemmer og interesserede og fremlægges på bibliotekerne. 1 Bestyrelsen for Korup-Ubberud lokalhistoriske Forening Formand: Helle Søndergaard Ubberudvej 12, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 8083 E-post: [email protected] Næstformand: Kristian Vedel Trøstrupvej 160. Trøstrup, 5210 Odense NV Tlf. 6596 4093 E-post: [email protected] Sekretær: Ove Kühn Kalørvej 25, Ubberud, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 7449 E-post: [email protected] Kasserer: Freddie Westergaard Rørsangervej 16. Korup, 5210 Odense V Tlf. 6594 2125 E-post: [email protected] Inger Hansen Rugårdsvej 401, Korup, 5210 Odense V Tlf. 6594 2128 Pressekontakt: Harry Nielsen Egevej 45, Ejlstrup, 5210 Odense V Tlf: 6594 2704 E-post: [email protected] Anne Thaulow Tornmarksvej 27, 5491 Blommenslyst Tlf. 6596 7508 E-post: flemming.thaulow@mail,dk Foreningens hjemmeside: www. korup -ubberud -lokalhistorisk.dk 2 Arkivet i Korup Adresse: Korup Skole, Præstevej 2, Korup,5210 Odense NV Arkivet er i kælderen under en klassefløj i skolegården. -
Udskiftningen I Fyns Stift
Fynske Årbøger 1959 UDSKIFTNINGEN I FYNS STIFT Af Poul Nissen. I På kong Frederik V's fødselsdag den 3r. marts 1755 udgik en offi ciel opfordring til alle og enhver om at udarbejde og til overhofmar skal A. G. Moltke, kongens ven og landets mest indflydelsesrige mand, at indsende afhandlinger om "alle de sager, der kan være tjen lige til at opretholde landets flor". De afhandlinger, der fandtes vær• dige, blev uden synderlig censur trykt i det af regeringen fra 1757 udgivne tidsskrift Danmarks og Norges økonomiske Magasin, hvis redaktør var Erik Pontoppidan, pietismens ledende mand og på sine ældre dage en energisk talsmand for praktiske fremskridt1). Tidsskriftets allerførste afhandling havde som emne: Ulejlig hederne af de fynske proprietærers og bønders fællesskab i byer og marker samt fordelen af en mulig forandring. Forfatteren, der er anonym, retter en kritik af det på Fyn herskende jordfællesskab og foreslår, at det søges ophævet. Han henviser til, at ophævelsen af fællesskabet var langt fremme i Slesvig-Holsten, hvor en sådan for anstaltning i Løjt sogn2 ) havde åbnet godsejernes og bøndernes øjne for de store fordele, der var forbundet med denne landboreform. Forfatteren anså ikke vanskelighederne ved gennemførelsen af en lignende reform på Fyn for større, end de havde været i Slesvig Holsten. Fællesskabet var i middelalderen og indtil sidste halvdel af det attende århundrede den almindelige form for jordens besiddelse og Fynske Årbøger 1959 !22 Poul Nissen: Udskiftningen i Fyns Stift dyrkning, ikke alene på Fyn, men med undtagelse af enkelte egne i hele Danmark. I store træk fremtrådte det på den måde3 ), at de til en landsby hørende dyrkede jorder var delt i tre eller fire marker (vange), disse var delt i åse, hvis jorder var af forskellig, men inden for samme ås af nogenlunde ensartet beskaffenhed, og åsene var igen delt i lange, smalle agre, som regel en for hver gård. -
Odense Letbane Udredningsrapport Resume 2 Indhold
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 306 Offentligt 27. JUNI 2013 ODENSE LETBANE UDREDNINGSRAPPORT RESUME 2 INDHOLD 1 Odense Letbane – binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3 Et løft for trafikken i Odense 4 Sådan ser letbanen ud 5 Hvad koster letbanen – og hvad er den værd? 6 Sådan bliver letbanen til Eksempel på mulig udformning af station på Odense Letbane. 3 Højstrup Odense Banegård Center Musik– og Teaterhuset Odense Idrætspark Vestre Kongensgade Vestergade Stationsvej Bolbro Palnatokesvej Vesterbro Nyborgvej/Ørbækvej Benediktsplads Ejby Møllevej L.A. Ringsvej Rosengårdscentret Stærmosegårdsvej Odense Zoo Niels Bohrs Allé Cortex Park SDU SUND Nyt OUH-a Hjallese Station Hestehaven Nyt OUH-b Park and Ride LETBANEN I TAL OG FAKTA STYRKELSE AF INFRASTRUKTUREN Odense Letbane (1. etape) Odense Letbane (2. etape) Letbanen etableres fra 2016-2020 Skift til regional- og fjerntog 26 stationer i alt, fra Tarup i nord til Hjallese i syd 14 km spor Afgang hvert 10. minut fra alle stationer Rejsetid fra nord til syd tager ca. 42 minutter Sammenhæng til busnet og regionaltog 4 ODENSE LETBANE – BINDER BYEN SAMMEN 1 Letbaner er et udbredt transportmiddel i Europa og er kende- tegnet ved korte rejsetider og hyppige afgange. Odense Letbane vil give den kollektive trafik i Odense et stort løft. Med endestationer i Tarup og Hjallese vil letbanen binde byen sammen og fremme byudviklingen i Odense. Vækst i Odense Odense er en by, der satser på vækst. I de kommende år blomstrer en lang række af nye ambitiøse byggeprojekter op i Odense. Byen skal ikke længere bare være en stor dansk by, men en dansk storby. -
AMPS Best Practices
DRAFT 10/10/2014 1 Boulder Access Management and Parking Strategies Project Overview and Best Practices Research 2 Introduction to AMPS Access Management and Parking Strategy WHAT IS AMPS? The Access Management and Parking Strategy (AMPS) will update current access and parking management policies and programs and develop a new, citywide strategy to align with city’s sustainability goals. The City of Boulder’s parking management system has a long history. Parking meters were first installed on Pearl Street in 1946. Over the past decades, Boulder’s parking system has evolved into a nationally recognized, district-based, multi-modal access system (autos, transit, bicycling and pedestrians) along with parking in order to meet city goals, support the viability of the city’s historic commercial centers and maintain the livability of its neighborhoods. The goal of AMPS is to evolve and continuously improve Boulder’s citywide access and parking management strategies and programs tailored to address the unique character and needs of the different parts of the city. WHAT ARE THE ISSUES? Although the city of Boulder is a national leader when it comes to parking and access management, more work is needed to create a state of the art system that addresses new challenges: • Boulder has one of the highest bike and transit use rates in the country, but more work is needed to meet our sustainability objectives and climate commitments • Current regulations are out of date with respect to how much parking should be provided on certain sites considering -
Det Fynske Ryttergods, Skifteprotokol 1747-1765
1 Det fynske ryttergods, skifteprotokol 1747-1765 fæster by sogn hustru år dato diverse Navneregister 1747-1765 Peder Christen 1754 12.02 XIII-294 Nielsen ungkarl 21.02 Morten Jacobsen Dyregård Marie Henningsdatter 1754 XIII-322 skifte hustru Jens Rasmussen Elinelund Maren Madsdatter 1758 06.02 XIV-268, 269 hans skifte smed Johanne Larsdatter Anders Jensen Skovsbo Karen Christensdatter 1753 23.03 XIII-201 skifte hustru Anders Pedersen Allese Anne Hansdatter 1751 12.02 XII-607 skifte hustru ~1 Anne Larsdatter 1755 08.02 XIII-471 hans skifte Dines Jensen Allese Karen Pedersdatter 1762 09.10 XVI-28 skifte enken Gotfred Pedersen Allese Karen Rasmusdatter 1756 08.03 XIV-1 hans skifte Hans Andersen Allese Karen Rasmusdatter 1749 12.02 XII-349 hans skifte Hans Hansen Allese Mette Madsdatter 1762 09.10 XVI-27 hans skifte Hans Henriksen Allese Anne Madsdatter 1748 11.10 XII-322 skifte hustru Hans Larsen Allese Maren Andersdatter 1764 09.10 XVI-244 skifte hustru Hans Pedersen Allese ? han ~1 Karen Frandsdatter 1750 22.12 XII-562 hans skifte Hans Rasmussen Allese Kirsten Sørensdatter 1747 11.08 XII-35 fledføringsskifte Hedvig Dinesdatter 1762 XV-211 hans skifte Hans Rasmussen Allese Maren hansdatter 1748 15.06 XII-234 skifte hustru smed Jep Jensen Allese Karen Jørgensdatter 1759 09.06 XIV-469 skifte hustru Jørgen Andersen Allese Anna Sørensdatter 1751 24.03 XII-585 gårdafståelse Jørgen Nielsen Allese Mette Larsdatter 1757 02.04 XIV-154 skifte hustru Jørgen Olufsen Allese Maren Clausdatter 1752 15.09 XIII-148 hans skifte Jørgen Rasmussen Allese Gertrud -
Info for International Staff & Students Coming to Denmark
WELCOME TO ODENSE UNIVERSITY HOSPITAL Info for International staff & students coming to Denmark KMEB Molecular Endocrinology Department of Endocrinology FACTS ABOUT DENMARK DID YOU KNOW • Denmark is a part of the Scandinavian countries. • The land area of Denmark covers 43,100 sq km consisting of 406 islands, only Jutland is connected to the European mainland with its border with Germany. • The capital is Copenhagen situated on the largest island of Denmark, Sealand. Copenhagen has around 1,1 million inhabitants and all of Denmark has around 5,3 million inhabitants. • Denmark is a constitutional monarchy with a parliamentary system of government. The 'Folketing' is the name of the national parliament of Denmark which is unicameral. It consists of 179 members elected for a four-year term or until the Prime Minister calls for election. • Denmark is the oldest monarchy in the Westen Europe. • The national flag of Denmark, called Dannebrog, is the oldest country flag in the world still in use. • Denmark has been a member of the European Union (EU) since 1973. Denmark is a founding member of NATO and OECD. • The Danes are homemakers and often meet with friends and family in their homes for meals. • The Danes are known for their love of cosiness (='hygge') - gather family and friends, light the candles or a fire, serve plenty of food and drinks and you have got 'hygge'. • The Danes are great bikers and bikes everywhere, there are made special cycle tracks which makes biking easier and safer. • The official state religion is the Evangelical Lutheran. 95% of the population are Protestants, 3% Roman Catholic and 2% Muslim, but the Danes are not a very religious population, • The currency is Danish Kroner (DKK) and the language is Danish. -
15-17TH Onsite Guide SEPTEMBER 2010 ODENSE, DENMARK
AAL FORUM 2010 15-17TH OnSite Guide SEPTEMBER 2010 ODENSE, DENMARK MAIN PROGRAMME PAGE XX FLOORPLAN PAGE XX, PRACTICAL INFO PAGE XX 2 AAL FORUM 2010 AAL FORUM 2010 3 CONTENT WELCOME BY Welcome by Lena Gustavsson, President 2-3 THE AALA PRESIDENT Welcome from Programme Chair 4 Dear Participants, phase of the AAL Joint Programme, maybe in the Welcome to the AAL Investment FORUM 2010 context of Framework Programme 8. This means we Welcome in Odense, Denmark. have to evolve and discuss several dimensions of AAL from Town and Region 5 at a time. Programme 6-34 Europe is ageing – smart technology To use technology to solve some problems in the • Offical AAL Forum 2010 - Opening can be a key solution. context of ageing is not an exclusive dimension of • Official Opening of Expo, coping with ageing. In the long term vision, technol- Innovation World & AAL Project Village To cope with this the AAL Joint Programme intro- ogy and usability are complemented explicitly by a • Track A: Market, Economy, Innovation 9 duced two main new and important elements: the third dimension: the market entrance and investments • Track B:Changing the model of new European cooperation scheme of 23 states and in AAL, i.e. emphasizing the AAL innovation. Social innovation through user engagement 13 the still new but vibrant topic of Ambient Assisted innovation should also be consideredupon an invest- • Track C: AAL Joint Programme Topics Living, i.e. Information and Communication Tech- ment issue. and basics 17 nologies (ICT) utilised for an autonomous and better • Track D: AAL in National & life of elderly people. -
Udpegning Af Vandkorridorer – Klimatilpasning I Odense Kommune
Udpegning Af Vandkorridorer Klimatilpasning i Odense Kommune Odense Kommune og Vandcenter Syd ENDELIG UDGAVE 17.04.2020 Medfinansieret af EU regionalprogram: Odensemodellen for klimatilpasning INDHOLD BAGGRUND ................................................................................................................................... 2 FORMÅL ......................................................................................................................................... 2 SITUATIONEN I DAG ....................................................................................................................... 2 VANDKORRIDORER I KOMMUNEPLAN 2020-2025 ....................................................................... 3 HVORDAN ER ”VANDKORRIDORERNE” UDPEGET? ..................................................................... 4 HVAD SKAL VI BYGGE, HVORDAN OG HVORNÅR? ................................................................... 4 DET VIDERE FORLØB ...................................................................................................................... 5 1 Udpegning af Vandkorridorer Klimatilpasning i Odense Kommune arbejdet med vandkorridorerne, i BAGGRUND planlægningen og i praksis. Klimaet ændrer sig, og selvom det skulle Der gives eksempler på hvordan lykkedes at begrænse klimaændringerne vandkorridorer kunne anlægges og hvem frem mod 2050, vil vi se en der i så fald skulle eje og drive dem, samt temperaturstigning, en forslag til finansiering. havvandspejlsstigning og ændringer af nedbørsmønstrene.