<<

Byregion Fyn: Assens - Midtfyn - - - Nordfyns - - - - Ærø STRATEGI FYN 2014-2017 Indhold

3 Forord: FYNs fremtid 21 Fyn i vækst Fyn skal være Danmarks ”laboratorium” 5 FYN samarbejder Vidensinstitutionerne skal bidrage til økonomisk vækst Fyn - en del af den østdanske storbyregion Kommunernes investeringer skal give vækst på Fyn Fyn skal udvikles med globalt udsyn De fynske virksomheder skal have Danmarks bedste rammebetingelser Det politiske lederskab skaber grundlag for vækst Turisme på Fyn skal vokse En stærk fynsk profil skabes af en stærk fortælling Udvikling Fyn skal udvikle de fynske vækstmotorer Handlinger De fynske vækstmotorer skal give Fyn en stærkere økonomi Handlinger 13 Fyn på banen Væksten skal skabes gennem Danmarks bedste infrastruktur 29 attraktive FYN Timemodellen giver Fyn Danmarks bedste infrastruktur Det gode liv i flere hastigheder Tre spor på E-20 og parallel Lillebæltsforbindelse skal fjerne trængsel Fremtidens fynboer og forbedre adgang til Europa Byerne og lokale fyrtårne skal udvikles Odense Letbane skal skabe bedre sammenhæng på Fyn Handlinger Fra Odense Banegård Center til Fyns Hovedbanegård Den strategiske infrastrukturplan skal give vækst og sammenhæng på Fyn Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning Handlinger Forord: FYNs fremtid

Strategi Fyn er den fælles politiske udviklingsstrategi for større, end vi stadig kan agere fleksibelt og ubureaukratisk. de 9 kommuner i den fynske byregion. Den er en fælles I den fynske byregion udspiller vores liv sig på tværs af by- overligger for kommunernes egne planstrategier og kom- og kommunegrænser. Vi pendler mellem bolig, arbejde, Det fynske DNA muneplaner. Strategien lægger sporene for fremtidens venner, og fritidsaktiviteter. samarbejde i den fynske byregion. • Kombinationen af vandet, øerne, købstæder og På erhvervsområdet har vi stærke kompetencer; ikke vores kulturhistorie gør den fynske byregion til Visionen er at have et stærkt samarbejde med udsyn og et mindst inden for robot-, velfærds- og drone-teknologi, noget særligt. tydeligt politisk lederskab, baseret på gensidig respekt og maritime erhverv, turisme samt forsyningsområdet (el, tillid. Det giver den fynske byregion synlighed, styrke og vand, varme og affald). • En tydelig rollefordeling mellem de fynske byer. kant - en stærk basis for udvikling af den fynske konkur- Odense som motor, og korte afstande mellem renceevne. Rigtigt udnyttet giver alt dette helt nye muligheder for byerne giver gode vækstbetingelser. bosætning og erhverv. Vi vil nå vores mål gennem kommunernes egne indsatser, • Den fynske geografi. Indenfor kort afstand kan gennem samarbejder og ikke mindst gennem ambitiøse Det er vores vision: man leve lige præcis det liv man vil. udviklingsprojekter. • at skabe en sammenhængende fynsk byregion, • Den fynske byregion ligger midt , med let De byregioner, der har størst vækst og bedst tiltrækker • at udvikle den fynske byregion som en aktiv del af opkobling til de øvrige store byregioner, over land investeringer, er typisk gode til at samarbejde internt og den østdanske storbyregion, og samtidig styrke og vand. udvikle fælles visioner ud fra byregionens særlige styrker den tætte tilknytning til Vestdanmark, og udviklingspotentialer. • at udvikle den fynske byregion som et laborato- • Den fynske byregion har en række styrkepositi- rium for nye grønne teknologier og løsninger på oner med globalt potentiale. Især inden for vel- De kommende år investeres der massivt i højklasset infra- fremtidens globale udfordringer. færds- og robotteknologi, maritime erhverv og struktur både i Danmark som helhed og ikke mindst på forsyningsområdet. Fyn. Med nye højhastigheds-tog, udvidelsen af den fynske motorvej, Odense Letbane osv., vil den fynske byregion • Den fynske byregion har et stort befolkningsun- ligge centralt placeret i nærområdet af København, i pend- derlag på et velafgrænset område, og alle former lingsafstand af og det østjyske bybånd samt i få for bysamfund på et lille areal. timers afstand fra Hamburg. Byregionen er endvidere tæt forbundet til Østersøregionen og Nordeuropa gennem ef- fektiv søtransport.

Der bor 450.000 indbyggere i den fynske byregion, hvilket giver os en betydelig gennemslagskraft, men vi er dog ikke

3 Byregion Fyn er et samarbejde mellem 9 kommuner på Fyn og øerne om strategisk planlægning og udvikling

Søren Steen Andersen Christian Thygesen Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune

Hans Luunbjerg Bjarne Nielsen Kerteminde Kommune Langeland Kommune

Morten Andersen Kenneth Muhs Nordfyns Kommune Nyborg Kommune

Anker Boye Lars Erik Hornemann Odense Kommune Svendborg Kommune

Jørgen Otto Jørgensen Ærø Kommune

4 Fynsamarbejder

5 FYN samarbejder

Vi vil udvikle den fynske byregion til en aktiv del af Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindel- den østdanske storbyregion ser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd. Vi vil give den fynske byregion en tydelig fælles stemme gennem et stærkt politisk lederskab Vores styrkepositioner skal udvikles gennem internationale Vi vil skabe et stærkt grundlag for vækst i erhvervs- samarbejder og med udgangspunkt i, at vores virksom- liv og bosætning gennem et tæt fynsk samarbejde heder og viden kan bidrage til grøn vækst på globalt plan. Vi vil skabe nye vækstområder gennem samarbejder

Fyn - en del af den østdanske storbyregion Det fynske samarbejde giver politisk handlekraft. Det gør os stærke og synlige både i Danmark og globalt. Det vil vi bruge til at tiltrække kapital, arbejdspladser, borgere og turister til den fynske byregion.

Aalborg Fyns beliggenhed -tæt på både København og Aarhus giver perfekte muligheder for vækst og udvikling. De Aarhus muligheder griber vi. Aarhus Øresundsregionen

København Malmø Først og fremmest skal den fynske byregion udvikle sig København Malmø som en del af den østdanske storbyregion, sammen med Odense København og Malmø, og samtidig styrke den tætte FYN tilknytning til Vestdanmark.

Vi udnytter også mulighederne for konkrete samarbejder med de jyske byregioner, og knytter os til Tyskland og resten af Europa gennem den vestdanske udviklingskor- Hamborg Hamborg ridor. Den fynske byregion skal også markere sig som Berlin Berlin en stærk partner i Region Syddanmarks samarbejde om vækst og udvikling. Den østdanske storbyregion Region Syddanmark Danmarks vigtige byregioner Sammenhængende bysystem Regionalt samarbejde om vækst og udvikling Vestdansk vækstkorridor Europa og Tyskland Fyn skal udvikles med globalt udsyn Byregion samarbejde Internationalt marked for turisme og eksport Fyn skal udvikles i tætte samarbejder på Fyn. Samtidig er Fyns vigtigste regioner og markeder Fyns placering på den danske vækstakse skal udnyttes det globale udsyn vigtigt.

6 mellem universiteter, vidensinstitutioner, virksomheder, Vi vil gøre tingene smartere, hurtigere og med større ef- investorer og kommuner. fekt. Vores samarbejde er baseret på de fælles fynske an- liggender. Vi bruger også samarbejdet til at støtte hinanden På turismeområdet vil vi dyrke de markeder, vi har og i de fynske kommuner. opdyrke nye. Odense har et særligt ansvar som vækstmotor for hele den Det politiske lederskab skaber grundlag for vækst fynske byregion. Især som den vigtigste erhvervs- og ud- Vi ser det politiske lederskab som grundlaget for at skabe dannelsesby. Købstæderne, de mindre byer, egne og øsam- vækst og udvikling i hele den fynske byregion. Organisati- fund rummer potentialer, som den store by ikke har, ikke onen har vi på plads med Byregion Fyn som den samlende mindst i form at bosætningsmuligheder, turisme og det politiske platform. lokale erhvervsliv. Det vil vi bruge til at sætte vores for- skelligheder i spil til gavn for fællesskabet. Og med Strategi Fyn har vi en fælles platform for samar- bejdet. Fra januar til oktober 2013 oplevede turismen på Fyn en stigning i overnatnin-

Bogense gerne på 3%. Sammenlignet var stignin- 29.000

“ gen på landsplan i samme periode kun på Søndersø Kerteminde Odense 0,7%. 23.500 195.500 Nyborg I juli 2013 var der 740.793 overnatnin- 41.000 31.000 ger på Fyn - en stigning på 7,3% i for- Assens Ringe hold til juli 2012. Et resultat, der ligger et 51.000 godt stykke over landsgennemsnittet på Faaborg 58.000 Svendborg 4,1% - og over Hovedstadsområdet, der oplevede en stigning på 5,3%.

Rudkøbing

Ærøskøbing 6.500 13.000

Byregion Fyn

7

En stærk fynsk profil skabes af en stærk fortælling

Den fynske byregion skal være nærværende for os selv og tydelig i omverdenen. Fremtidsfabrikken i Svendborg danner netværk mellem nye virksomheder og “ Fyn med omliggende øer er en naturlig byregion, der deler uddanner kreative iværksættere på Syd- geografi, historie, kultur, identitet - og omdømme. Vi lever “ fyn. I 2014 får fremtidsfabrikken nyt og arbejder på hele Fyn og har fælles interesser. Strategi hjemsted med udlejning til nystartede Fyn tegner grundlaget for den fynske byregions profil med firmaer på Jessens Mole på Svendborg udgangspunkt i det, vi er gode til. På den baggrund vil vi Havn skabe en fælles fynsk fortælling, som skal bygge på en stolthed og identitet, og giver Fyn en skarp profil.

udvikling fyn Strategisk Energiplanlægning (SEP) Udvikling Fyn A/S er født af det fynske behov for samarbejde. Fyn står sammen om at udarbejde en fælles fynsk plan for Udvikling Fyn arbejder med at udvikle byregionens strategiske omstilling til fossilfri energiforsyning i årene 2020, 2035, styrkepositioner indenfor erhvervslivet. Assens, Faaborg Midt- 2050. Målet er at skabe økonomisk bæredygtighed samt grøn fyn, Nyborg, Odense og Svendborg er ejerkommuner, mens udvikling/vækst og arbejdspladser, ved at placere Fyn i front Nordfyn, Kerteminde og Langeland er associerede medlemmer i omstillingen af samfundet. Et andet mål er, at sikre helhed- frem til 2015. stænkning på tværs af sektorer: Energi, affald, landbrug, indu- stri og transport. I projektet deltager 9 kommuner, SDU + EMD BYREGION FYN international, Energi Fyn, Naturgas Fyn, Fjernvarme Fyn, FFV, Byregion Fyn er et samarbejde mellem 9 fynske kommuner om Centrovice og Udvikling Fyn (+Lean Cluster), Region Syddan- politisk og strategisk udvikling. Formålet er at skabe et stærkt mark og Energinet DK. samarbejde med udsyn og et tydeligt politisk lederskab, baseret på gensidig respekt og tillid. MiljøForum Fyn MiljøForum Fyn er et privat-offentligt netværk med over 100 Byregion Fyn er en ny måde at tænke kommunalt samarbejde medlemsvirksomheder. MiljøForum Fyn er på, hvor kommunerne på baggrund af en fælles strategi og partner i Udvikling Fyn og har til formål at styrke kon- koordineret indsats driver udviklingsprojekterne i fællesskab kurrenceevnen i de fynske virksomheder gennem deres miljø- og CSR-indsats. Fokus ligger på miljø- og samfundsansvar som vigtige konkurrenceparametre, og på vækstmulighederne i en grøn omstilling.

8 9 DET GØR VI SAMMEN HANDLINGER Fyns Fremtid konference

Formål 1 til 2 fælles politiske konferencer pr. år. DET GØR VI Strategi Fyn På Fyns Fremtid konferencerne skal der drøftes aktuelle samarbejdsprojekter og temaer med udgangspunkt i HVER FOR SIG Formål pejlemærkerne fra Strategi Fyn. Strategi Fyn er det fælles udviklingsdokument, der for- nyes hvert 4. år. Strategien fungerer dels som fælles FF-konferencerne skal sikre, at den fynske byregion Lokale planstrategier aftale om samarbejdsprojekter for den gældende bliver bredt kommunalpolitisk funderet. og kommuneplaner periode, dels som overligger til de lokale planstrategier Forårskonferencen d. 4 marts 2014 omhandler erfar- og kommuneplaner. Formål inger med byregioners udvikling, udviklingen i den øst- Beskriver det fynske samarbejde i lokale planstrategier danske storbyregion, drøftelser af fynske byroller, fæl- Den næste Strategi Fyn 2017 vil bygge på en lang og kommuneplaner. Den lokale planlægning foretages les fynsk infrastrukturplan mv. række af de analyser og projekter, som igangsættes på ud fra fynske hensyn, hvor der er tale om fælles fynske baggrund af denne planstrategi. Dette gælder eksem- Ansvar interesser. pelvis for strategisk infrastrukturplan, bosætningsana- Fynssekretariatet. lyse, digital infrastrukturplan, strategisk energiplan, Ansvar byroller og friluftsstrategi. Tidsplan De fynske kommunalbestyrelser. Forår/Efterår hvert år. Ansvar Tidsplan Borgmesterforum Fyn. Vedtages i de enkelte kommu- Strategi Fyn videreføres i kommunernes egen planlæg- nalbestyrelser. Fælles fynsk stemme ning.

Tidsplan Formål Igangsættes primo 2016, og vedtages medio 2017. Fremme den fynske byregions interesser, og gøre By- region Fyn synlig i omverdenen. Der skal være en fælles kommunikation ift. omverdenen og ikke mindst Chri- stiansborg. Vi skal vise, at vi står sammen i regionen og i fællesskab bakker op om kommunernes interesser.

Ansvar Borgmesterforum Fyn.

Tidsplan Løbende.

10 HANDLINGER

DET GØR VI SAMMEN MED ANDRE

Den fynske fortælling internationale Samarbejder med andre udviklingspotentialer danske byregioner Formål At udvikle en kort fortælling, som skal bruges som ud- Formål Formål gangspunkt for kommunikationen i den fynske byre- Vi ønsker at have en mere præcis viden om, hvordan vi At indlede strategiske samarbejder med de øvrige gion. kan udvikle vores internationale relationer. Med ud- byregioner i Danmark. gangspunkt i vores styrkepositioner vil vi afdække En fynsk fortælling, der skaber et fælles billede af en mulighederne for: Første skridt er et samarbejde med By-, Bolig-, og stærk byregion. En fortælling, der kendes og bruges af • at opdyrke markedspotentialer Landdistriktministeriet om, hvordan de danske byre- fynboerne, og som bygger på stolthed og identitet. • at tiltrække internationale investeringer og virk- gioner kan styrke udviklingen i hele landet. somheder Ansvar • at styrke samarbejder med internationale videns- Vi ønsker at afdække muligheder for konkrete hand- Borgmesterforum Fyn. institutioner linger med andre byregioner; ikke mindst konkrete samarbejder med organisationer i Hovedstadsområdet. Tidsplan Arbejdet skal munde ud i konkrete anbefalinger til, 2015. hvordan den fynske byregion kan agere internationalt. Ansvar Borgmesterforum Fyn. Ansvar Udvikling Fyn, Borgmesterforum Fyn. Tidsplan Igangsættes 2014. Tidsplan Igangsættes medio 2014. Samarbejdspartnere Region Syddanmark, øvrige storbyregioner, By-, Bolig- og Landdistriktministeriet.

11

Fyn på banen FYN på banen

Væksten i den fynske byregion skal øges gennem inve- Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter Det er ikke kun Odense, der får en central placering i steringerne i infrastrukturen at gennemføre projekterne. Danmark. Svendborg, Nyborg og de øvrige fynske sta- tionsbyer får flere og hurtigere tog mellem de store byer, Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Timemodellen giver Fyn Danmarks med direkte adgang til de nye superlyntog. Nyborg er al- bedste infrastruktur lerede i dag omstigningssted fra bil til tog og skal udvikles Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bred- Folketinget har vedtaget at indføre højhastighedstog i Dan- som supplement for pendlerne til den centrale banegård i båndsdækning mark. Konceptet kaldes Timemodellen, fordi det kun må Odense. Den nye Station i Langeskov, som åbner i 2014, Rejsetiden med kollektiv trafik fra de fynske byer til OBC tage én time at køre mellem de største byer. I dag har fyn- er et godt eksempel på, at de mindre stationsbyer er en skal nedbringes mest muligt boerne adgang til ca. 250.000 arbejdspladser inden for en del af fremtidens togtransport. Det betyder alt i alt, at time med bil. I fremtiden kan vi med Timemodellen nå yder- toget bliver hurtigere end bil på de lange distancer. Væksten skal skabes gennem Danmarks ligere 550.000 arbejdspladser alene i Københavns og bedste infrastruktur Aarhus kommuner med tog. Og med Kastrup Lufthavn tæt Der er fem infrastrukturprojekter, som har afgørende på er adgangen til resten af verden optimal. betydning for den fynske byregion. • Timemodellen • Tre spor på E20 • Parallel forbindelse over Lillebælt Aalborg • Odense Letbane Aalborg • Højklasset digital infrastruktur Aarhus Øresundsregionen

Tilsammen giver projekterne langt bedre adgang til omver- Billund København Lufthavn København H Malmø denen. Fyn kommer i nærområdet af både København og Odense Kastrup Lufthavn Aarhus, og det vil på afgørende vis ændre vores udviklings- Aarhus H betingelser. Projekterne betyder også, at vi kan skabe et mere sammenhængende og bæredygtigt transportsy- Flensborg Femern stem i den fynske byregion. Udviklingen af infrastrukturen Langeskov skal også skabe mere sammenhængende og bæredygtig godstransport, der hænger sammen med den søvejs Hamborg infrastruktur. Odense

Berlin Projekterne skal gennemføres i et nært samarbejde med de syddanske kommuner, Region Syddanmark og ikke mindst Timemodel Tog 1 time 2 time 3 time Staten. Timemodellen og Odense Letbane er allerede un- der planlægning og delvis finansierede. Det tredje spor på Princip for timemodellens superlyntog, IC- og regionaltog (Trans- Timemodellen bringer Odense og Fyn tæt på de øvrige store byer E20 og en ny Lillebæltsforbindelse er endnu ikke vedtaget. portministeriet) og udvider vores arbejdsmarkedopland betydeligt

14 Vi vil bruge Timemodellen til at udvikle os som en aktiv del af den østdanske storbyregion. Vi får nye muligheder for samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner, bedre vilkår for erhvervslivet og bliver mere attraktive som bosætnings- område.

Nordfyn er gået forrest i arbejdet med at Tre spor på E-20 og parallel Lillebæltsforbindelse skabe bedre mobildækning. skal fjerne trængsel og forbedre adgang til Europa “ For at skabe bedre rammebetingelser for erhverv og bo- “ For at gøre det mere attraktivt at op- sætning på Fyn, vil vi arbejde for, at Staten udvider hele sætte mobilmaster - også hvor dæknin- den fynske motorvej med et tredje spor. Det gør vi sam- gen er dårlig i dag, er den årlige leje 0 kr. for kommunal jord til mobilmaster i Nord- fyns Kommune.

Aalborg men med Region Syddanmark. Udbygning af E-20 vil give Odenses øvrige store trafikmål. Der skal derfor udvikles et mindre transporttid, skabe hurtigere leverancer og forbedre sammenhængende system, som kan udgøre rygraden i den Aarhus Øresundsregionen mulighederne for at de fynske virksomheder kan tiltrække fynske pendlertrafik.

Billund København og fastholde nøglemedarbejdere. Lufthavn Esbjerg Malmø Fra Odense Banegård Center til Fyns Hovedbanegård Odense Kastrup Lufthavn Fyn har god adgang til det internationale marked, især i Med Timemodellen og Odense Letbane, kommer Odense Nordtyskland, og det er der gode muligheder for at styrke. Banegård Center til at spille en ny rolle som - F.eks. gennem samarbejdet omkring den vestdanske ud- banegård. Fyns Hovedbanegård skal være centrum for om- Femern viklingskorridor. Herigennem vil vi fastholde og tiltrække stigning fra alle trafikarter til bus, tog og letbane. Vi skal eksportvirksomheder på Fyn. Vi vil arbejde for, at Staten derfor skabe den optimale adgang mellem Fyns Hoved- planlægger en ny parallel Lillebæltsforbindelse. Det skal banegård og de fynske byer. Hamborg forhindre flaskehalsproblemer samt fremtidssikre adgangen Berlin til Jylland og det europæiske marked. Det stiller nye krav til området omkring Hovedbanegården. Cykelstier, hurtig kollektiv transport, p-pladser, effektive Motorveje Timemodel 1 time 2 time 3 time Odense Letbane skal skabe bedre sammenhæng på Fyn veje og gode omstigningsmuligheder mellem bil/letbane/ Odense Letbane er vigtig for transformationen af Odense tog/cykel/bus skal til sammen give kortere rejsetid for En opgradering af det højklassede vejsystem er vigtig, for at den fra stor dansk by til dansk storby. Det er vigtigt at let- pendlerne. fynske byregion får kortere rejsetider - nationalt og internationalt banen, sammen med busser og tog, giver den bedst mulige adgang fra hele Fyn til Timemodellen, Odense centrum og

15 knudepunkter er Hovedbanegården, Nyborg station, E20 Det er en vigtig del af den fælles strategiske infrastruktur- og Odense Letbane. plan at fremme bæredygtig transport, bl.a. ved at styrke cyklen som pendlertransportmiddel. Stinettet skal binde Den strategiske infrastrukturplan skal sikre virksom- de fynske byer sammen. Lokalt skal stierne give bedre og hedernes adgang til effektiv varetransport via veje, jern- trafiksikker adgang fra boligområder til arbejdspladser, baner og havne, eksempelvis ved at pege på forbedrede institutioner, kollektiv trafik og attraktioner. muligheder for modulvogntog på de overordnede veje. Den skal også skabe optimal sammenhæng mellem byer, Vi vil bruge den strategiske infrastrukturplan som vores egne og øsamfund. Det betyder at busser, færger, tog, fælles udgangspunkt for kommunale, regionale og statslige letbane, veje og stier skal fungere som en helhed på tværs infrastrukturinvesteringer. Vi vil også bruge planen til at af kommunegrænser. kvalificere prioriteringen af fremtidige infrastrukturprojek- ter, som f.eks. en Alssundforbindelse eller en fynsk kobling til Femernforbindelsen.

Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning Adgang til den nødvendige digitale infrastruktur er en ba- sal forventning for både borgere og virksomheder. For virk- Den strategiske infrastrukturplan skal give vækst somhedernes vedkommende er det også et vigtigt para- og sammenhæng på Fyn meter for at være på omgangshøjde med konkurrenter og Den fælles strategiske infrastrukturplan skal sammentænke samarbejdspartnere nationalt og internationalt. de nationale og internationale forbindelser og prioritere den overordnede infrastruktur på tværs af de fynske kom- munegrænser. Det handler om, at hele trafiksystemet skal opleves som en sammenhængende rejse for fynboen, fra man går ud af sin hoveddør, til man er ved sit mål. Den strategiske infrastrukturplan skal give kortere rejse- “ tider, fordi lange rejsetider koster på virksomhedernes For at gøre det lettere for unge i Assens bundlinje og hæmmer bosætning. Derfor fokuserer vi på er der indsat bus, der kører direkte fra Assens til Syddansk Erhvervsskole og Kold hurtigere adgang til de vigtigste trafikale knudepunkter, Supercykelstier “ både med kollektiv og privat transport. De vigtigste fynske College i Odense. Der er gratis, trådløst Gode cykelstier til byerne er et vigtigt element i en bæredygtig internet i bussen. pendlertrafik

16 Fyn skal derfor inden 2020 have en digital infrastruktur, 2. Alle fynske virksomheder og borgere skal have adgang der er blandt landets bedste. Det handler både om højklas- til et tilbud om bredbånd på minimum 100 set bredbånd og mobildækning på minimum 3G-niveau. mbit/s download og 30 mbit/s upload. Mulige langsigtede 3. De fynske kommuner skal gennem samarbejde og fæl- infrastruktur projekter De fynske kommuner har igangsat udarbejdelsen af en les aftaler på it- og telefoniområdet opnå besparelser, handlingsplan, der skal sikre, at tre hovedmål nås: synergieffekter og bedre borgerservice. Fremtidig Fyn-Als forbindelse med det formål at etablere hurtigere adgang mellem Fyn/Østdanmark 1. Alle postnumre på Fyn og øerne skal i 2020 ligge over og Hamburg. landsgennemsnittet for så vidt angår mobildæknings- grad på minimum 3G-niveau eller derover. Forbindelsen skal derudover binde Regions Syddan- mark bedre sammen, erhvervs-, uddannelsesmæs- sigt, kulturelt og trafikalt. En fast forbindelse vil give mange beskæftigelsesmuligheder indenfor en acceptabel pendlingsradius uanset hvor man vælger at bosætte sig på en akse fra Flensborg over Sønder-

Middelfart borg og Als til Odense.

Odense Fra omvej til smutvej. Svendborg, Lolland og Nyborg Langeland Kommuner har i fællesskab udarbejdet en visionsplan, hvor Jylland og Fyn kobles direkte op på Femernforbindelsen ved at skabe en trafikal genvej ned over Fyn, Langeland og Lolland. Visionen kaldes 20-20-20: Svendborg 20 minutter fra Svendborg til Spodsbjerg Færgehavn 20 minutter over Langelandsbælt 20 minutter fra Tårs Færgehavn til den lollandske motorvej.

De vigtigste forbindelser Erhvervshavne 20-20-20 visionen skal være med til at knytte Fyn Togforbindelser Regionale busruter Færgeforbindelser Motorveje Tilslutninger til motorveje Omstigning til kollektiv trafik Lufthavn tættere på udviklingen i Østersøregionen. Den kollektive trafik skal fungere som en dynamisk enhed i hele Den fynske infrastrukturplan skal mindske rejsetiderne mellem de den fynske byregion fynske byer og vigtige trafikknudepunkter

17 DET GØR VI HANDLINGER SAMMEN

Strategisk Stiplan - rutenet infrastrukturplan Formål Formål At planlægge for et overordnet stirutenet, som skal Vi skal være klædt på, når der skal investeres i infras- Sammenhæng mellem tog, busser, færger, biler og sikre sammenbinding af de fynske byer og opkoblingen truktur i Danmark og på Fyn. Den fælles infrastruktur- cykler. til den kollektive trafik gennem gode cykelstier. plan skal skabe basis for at prioritere infrastrukturpro- Miniterminaler - med mulighed for omstigning mellem Ansvar jekter i den fynske byregion. Målet er at: trafikarter. Det fynske planchefnetværk. • at opdyrke markedspotentialer • skabe bedst mulig adgang til omverdenen til gavn Ansvar Tidsplan for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og fyn- Borgmesterforum Fyn. Igangsættes 2016. boerne • sikre optimal opkobling til jernbane, motorveje, Samarbejdspartnere internationale lufthavne, havne og færger Kommuner, Fynbus, Region Syddanmark, eksterne • øge tilgængeligheden internt på Fyn interesseorganisationer, Strategisk Trafikforum. BYUDVIKLING SKAL • skabe grundlag for socioøkonomiske vurderinger af Tidsplan infrastrukturprojekter UNDERSTØTTE KOLLEKTIV Igangsættes 2014. TRANSPORT Planen skal berøre følgende: Opkoblingen til E20, opkobling til Timemodellen, ud- Formål vikling af Fyns Hovedbanegård, hurtige busser, letbanens At styrke bosætningen i de fynske byer, der har god samspil med Fyn, hurtigere adgang til Odense. adgang til kollektiv trafik. At styrke sammenhængen på Fyn.

At flere skal have let adgang til kollektiv trafik. Ansvar Det fynske planchefnetværk. Tidsplan Indarbejdes i kommuneplan 2017.

18 HANDLINGER

DET GØR VI SAMMEN MED ANDRE

STRATEGISK TRAFIKFORUM uDBYGNING AF DEN DIGITALE INFRASTRUKTUR Formål at sparre med Fynssekretariatet ift. infrastruktur- • Formål spørgsmål At udarbejde en handleplan for forbedret digital infra- at give konkrete faglige input til kommende fælles • struktur i den fynske byregion. Handleplanen skal give fynske infrastrukturprojekter et grundlag for politiske beslutninger i de enkelte at understøtte den politiske dagsorden med viden • kommuner, der sikrer et tværkommunalt samarbejde og lokalkendskab om it-infrastruktur, samt at tilvejebringe et grundlag at give de enkelte kommuner en større viden om • for fælleskommunale beslutninger, der sigter mod at infrastrukturen på Fyn til gavn for den enkelte opnå fuld bredbånds- og mobildækning i den fynske kommune byregion. Handleplanen skal desuden danne grundlag at sikre, at den fynske infrastruktur udvikles som en • for, at kommunerne i fællesskab kan indgå aftaler med helhed leverandører og ejere af den eksisterende digitale infra- struktur i den fynske byregion. Ansvar Det fynske planchefnetværk. Ansvar Kommunaldirektørforum Fyn. Tidsplan 2014 - Tidsplan Handlingsplan vedtages 2014. Samarbejdspartnere Kommuner, Fynbus, Region Syddanmark.

19

Fyni vækst

21 21 FYN i vækst

Den fynske byregion skal udvikles til et globalt testlaboratorium for nye teknologier og vækst- UAS/Droner Sundheds- og robotteknologiklynger i områder. I HCA Airport er der ved at udvikle sig en klynge af virk- Odense somheder, som arbejder med ubemandede fly - også I Odense er der opbygget et stærkt klyngesamarbejde Vi vil styrke virksomhedsudvikling gennem den kendt som droner. Her giver HCA Airport helt unikke og testmiljø af international kaliber inden for sundheds- grønne omstilling. udviklingsmuligheder, da man har luftrummet for sig og robotteknologi. Omdrejningspunktet for samarbejdet Der skal skabes flere jobs til nyuddannede i de selv. Branchen forventer selv op mod 1.000 nye jobs er Scandinavian Cortex Park i området ved SDU. I 2021 fynske virksomheder. i 2017, og det er vores ambition, at HCA Airport skal åbner det nye OUH i samme område. udvikles som internationalt testcenter for droner. Sundhedsteknologiklyngen tæller bl.a. virksomheder som Fyn skal være Danmarks ”laboratorium” maritim klynge på odense havn - Lindø In- Philips og Honda, der har valgt Odense til test og Fyn spejler Danmark. Her bor 10 % af landets befolkning, og dustripark udvikling af deres sundhedsteknologiske produkter. I vi har en typisk blanding af byer, landsbyer, landområder Lindø Industripark er på få år blevet et kendt interna- dag samarbejder de med OUH og tester på SDU’s mest og øer. Fyn er både en naturlig og overskuelig byregion tionalt navn i offshorebranchen. Industriparken er i moderne laboratorier. men har alligevel ”kritisk masse”. Samtidig er Danmark konstant vækst og er nu en afgørende vækstfaktor på kendt for ”en offentlig sektor i verdensklasse”, ”verdens Fyn med mere end 70 industrivirksomheder indenfor Odenses robotteknologiske klynge føres an af Universal højeste tillid til vores medmennesker og til det offentlige”. offshore og marine. - F.eks LORC, Lindoe Offshore Robots, der med en let type robotarm har revolutio- Renewables Center, som i 2014 indvier en af verdens neret verdens robotmiljø. Virksomheden udspringer af Det vil vi bruge som basis for at udvikle Fyn som labo- største og mest avancerede indendørs testbænke til SDU’s miljø for robotforskning. ratorium for nye grønne teknologier og løsninger på vindmøller, men også Vestas, Siemens, Bladt og repara- fremtidens globale udfordringer. Vi skal som kommuner tionsværftet Fayard er aktive på Lindø. Scandinavian Cortex Park forventes at tiltrække flere samarbejde med erhvervslivet om at teste og udvikle nye videntunge virksomheder, der kan se forretning i et servicemetoder og -teknikker. Vi skal samtidig gå forrest Lindø Industripark er blevet et center for maritim er- miljø, hvor forskning, virksomheder, business develop- i et samarbejde med erhvervslivet om at kommercialisere hvervsudvikling med fokus på transport, logistik, clean- ment og innovation mødes. den erfaring og viden, der findes i kommunerne. Som et tech, offshore, energi m.m. - en rolle som forventes led i denne strategi vil vi understøtte udviklingen af miljøer, styrket fremover. Industriparken har potentiale som Grønne jobs i energisektoren hvor virksomheder kan udvikle sig, med let adgang til testområde for nye teknologier indenfor clean-tech og På forsyningsområdet (el, vand varme, affald) har Fyn en lignende virksomheder. Gode eksempler er. f.eks. Lindø energi. stærk position i Danmark, hvilket giver globale vækst- Industripark, Scandinavian Cortex Park, og HCA Airport. potentialer inden for grøn omstilling. De fynske kommu- ners arbejde med en strategisk energiplan lægger de før- ste spor til at skabe nye, grønne jobs i energisektoren.

22

Ved at understøtte vidensmiljøer og udnytte Fyns gode beliggenhed og forudsætninger for bosætning, skal vi Nyborg Kommune har indgået samarbe- tiltrække ressourcemedarbejdere, danske såvel som inter- jdsaftale med en stor kinesisk invester- nationale. ingskoncern om at udnytte en ejendom “ “ ved Storebælt til fremtidig brohoved for Vidensinstitutionerne skal bidrage til kinesiske virksomheder, der vil udvikle økonomisk vækst forretninger med danske virksomheder. Vidensinstitutionerne skal være med til at tilføre viden i de Der ses bl.a. et stort potentiale i kinesisk fynske virksomheders produktion og serviceløsninger. Vi erhvervsturisme på Fyn. vil understøtte, at vidensinstitutioner kan nyttiggøre deres viden gennem virksomhederne, samt at uddannelser og forskning tilrettelægges i samspil med virksomhedernes behov. Vores indsats skal både ske gennem vidensmiljøer en ungdomsuddannelse, er sandsynligheden for at tage en på Fyn, i København og på førende universiteter i hele ver- videregående uddannelse stor. Derfor er det målet, at alle den. Syddansk Universitet er som vores vigtigste vidensin- unge skal tage en ungdomsuddannelse, og det vil vi opnå i stitution tiltænkt en nøglerolle i udviklingen af de fynske et samarbejde med ungdomsuddannelserne. vækstmotorer. 3 4 2 2 6 2 2 2 Kommunernes investeringer skal give vækst på Fyn Vi skal udnytte bredden i hele vores uddannelsessys- 2 Vi vil styrke erhvervslivets udvikling og understøtte den tem, helt fra grundskole og ungdomsuddannelse til de grønne omstilling gennem aktiv planlægning og byudvik- videregående uddannelser.Eksempelvis ligger Danmarks ling. Det kan f.eks. ske ved at stille krav til byøkologi i bolig- største erhvervsskole på Fyn, og det vil vi udnytte til at områder og samtidig efteruddanne lokale byggevirksom- 2 være frontløbere i samarbejdet mellem uddannelsesinsti- 2 heder i bæredygtigt byggeri. tutioner, myndigheder og virksomheder. Kommunerne vil stille krav om bæredygtighed og grønne En særlig indsats er at knytte de studerende til virksom- løsninger gennem udbud og indkøb. På den måde får virk- hederne gennem studiejobs. Det vil styrke de studerendes somheder nye kompetencer og konkurrencefordele, og karrieremuligheder på Fyn, og samtidig sikrer virksomhe- kommunernes grønne omstilling understøtttes. derne sig kvalificeret arbejdskraft. Produktionsskoler Social- og sunhedsskoler Universitet

AMU og landbrugsskoler Folkehøjskoler SIMAC Vi vil samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner

En forudsætning for at virksomhederne også i fremtiden Almengymnasial uddannelse Erhvervsakademier Studievalgscentre og ungdommens om nye teknologier og nytænkning af kommunal service; uddannelsesvejledning Voksenuddannelsescentre Proffessionshøjskoler og øvrige har kvalificeret arbejdskraft er, at det generelle uddannel- institutioner og mellemlang f.eks. med robotteknologi. På den måde forbedrer kom- sesniveau øges i den fynske byregion. Har man først fået Daghøjskoler videregående uddannelser munerne deres service, og virksomhederne udvikler nye markedsområder - baseret på ny viden.

23 Når vi investerer i byernes udvikling, skal det skabe vækst i det lokale erhvervsliv. I Odense investeres 25. mia. i byens Med to demonstrationsprojekter - et sø- Væsentlige kommunale udvikling over de næste 10 år. Det vil give den lokale byg- varmeanlæg til husstandsopvarmning og rammebetingelser ge- og anlægsbranche et vækstpotentiale, som skal ud- udvikling af elfærger drevet af vindmølle-

nyttes. Desuden investerer Odense over 400 mio. kr. i er- “ strøm - er Ærø udvalgt af Klima-, Energi- Økonomi hvervsudvikling frem til 2018. Det skal omsættes til flere og Bygningsministeriet foregangskom- Forbrugsafgifter, dækningsafgift mv. arbejdspladser og tilflyttere til hele den fynske byregion. mune inden for den grønne omstilling.

Projektet kaldes ”Smart Energy Island”. Områdets egnethed Kommuner, væksthuse, erhvervsuddannelser og Udvikling Grundstørrelse, form, forsyning Fyn har et tæt samarbejde i projekterne “Byg til Vækst” og Ærø Kommune, Energi Syd og Siemens er “ Tilgængelighed og infrastruktur “Klar til Anlæg”, der uddanner medarbejdere til og for- langt fremme med udvikling af elfærger, Bredbånd bereder de fynske virksomheder på de store anlægsinve- og sammen med Aalborg Universitet skal Kloaker og affaldshåndtering steringer. der gives bud på, hvordan Ærø kan blive Adgangsforhold 100 % uafhængig af fossile brændstoffer. De fynske virksomheder skal have Danmarks Etableringstid bedste rammebetingelser Planlægning Der er mange områder, hvor vi som kommuner har indfly- Sagsbehandlingstid og byggemodningstid delse på virksomhedernes konkurrenceevne. F.eks. gennem kernekompetence at rådgive iværksættere. Som kommu- sagsbehandling, afgifter, infrastruktur, forvaltning, uddan- ner vil vi blive endnu bedre til at hjælpe virksomhederne Arbejdskraft nelse osv. Vi vil sikre, at man som virksomhed møder en med etableringen. Det gør vi gennem en enkel sagsbehand- Tilgængelighed til et stort opland genkendelig service og tydelige standarder for, hvordan ling og klar rådgivning om virksomhedernes muligheder og Uddannelsesniveau og efteruddannelse man modtages på hele Fyn. vores krav, når de møder kommunen. Tekniske og sproglige færdigheder For at styrke de fynske virksomheders konkurrenceevne vil Turisme på Fyn skal vokse Områdets attraktivitet vi koordinere kommunernes rammebetingelser gennem er- Fyn har nogle helt unikke muligheder for at udvikle turis- Gode kulturelle- og fritidsmuligheder faringsudveksling, fælles minimums-standarder og fælles men i form af de 4 H’er: Havet, Haven, Historien og H.C. Gode og fleksible serviceydelser udviklingsprojekter. På den måde skal Fyn opleves som en Andersen. Danmark, Nordtyskland og Norden er vigtige Omdømme sammenhængende byregion, hvor udfordringer håndteres markeder for turismeerhvervet i dag. De markeder skal vi Bomuligheder hurtigt, smidigt og professionelt. udvikle, men vi har så meget at byde på, at vi skal være endnu tydeligere på de fjernere markeder. Vi har også et Kilde: DI Fyn har tradition for en levende iværksætterkultur og en potentiale i at udvikle erhvervsturismen, som øges med høj succesrate for virksomhedernes overlevelse. Det ser vi Timemodellen. Det vil have synergieffekter i forhold til den som en styrke, vi vil udvikle. Udvikling Fyn har det som en fynske byregions erhvervsudvikling i øvrigt.

24

De fynske vækstmotorer skal give Fyn

Turisme Fødevarer en stærkere økonomi I 2013 var der generelt færre danskere, Odense Lufthavn Uddannelser Turisme Vores indsats tager udgangspunkt i områder, hvor Fyn har der turde starte en ny virksomhed. Men Handel “ LORC Transport Fødevarer Kultur Turisme Fødevarer særlige styrkepositioner. Udvikling Fyn opererer med syv ikke på Fyn. Her blev der etableret 1223 ZOO

Fjord & Bælt Møbler Oplevelsesøkonomi Johs. Larsen Videnservice Hotel / konference Energi / Miljø HC A vækstmotorer, som vi ønsker at understøtte gennem den nye virksomheder. Det svarer til en stig- Velfærdstech Cortex Park Uddannelse Medico / Sundhed SDU “ Robotech Turisme OUH Energi / Miljø Fødevarer kommunale indsats. ning på 4 procent i forhold til 2012. Fødevarer Nyborg Havn Ser man tilsvarende på landsplan, faldt Transport Turisme

Faaborg Museum Krydstogtskibe Anlæg Sport Velfærdstech De fynske vækstmotorer er fyrtårne, som skal give den antallet af nyetablerede virksomheder Maritime erhverv / Egeskov Slot Robotech uddannelser Transport fynske byregion en skarp erhvervsprofil, både i Danmark med 0,4 procent. Møbler / beklædning

Fødevarer aldemar Slot og globalt. Vi ser en vigtig indsats i at styrke dem hver for Naturama V Turisme sig og i at skabe synergier på tværs. På den måde skal der

Det sydfynske øhav Kulinarisk Sydfyn Smagen af Fyn Film Fyn skabes nye væksteventyr. Vi vil også basere vores indsat- Turisme Turisme - Fødevarer ser på at understøtte den grønne omstilling og levere løs- Energi / Miljø Fødevarer Iværksætteri Energi / Miljø ninger på de globale udfordringer, bl.a. sunde fødevarer, Maritime erhverv / uddannelser Langelandsfestival Søfartsmuseum robot-, velfærds-, klima- og miljøteknologi.

De fynske vækstmotorer er de styrker, der skal drive væksten

Kommunernes fysiske planlægning skal understøtte det strategiske arbejde med turismeudviklingen.

Udvikling Fyn skal udvikle de fynske vækstmotorer Udvikling Fyn er et fælles erhvervsudviklingssamarbejde på De fynske vækstmotorer Fyn. Udvikling Fyn skal understøtte, udvikle og forstærke Bygge og Anlæg Maritim erhverv de forretningsområder, hvor Fyn står stærkt - eller hvor Oplevelsesøkonomi Cleantech ikke udnyttede potentialer skal indfries. Vi kalder det de Food / Foodtech IT/Robotteknologi/Auto- fynske vækstmotorer. mation Erhvervsservicen ligger i kommunerne og i Væksthus Syddanmark, ligesom der er selvstændige erhvervsråd i Kilde: Udvikling Fyn nogle kommuner.

25 fælles strategisk energiplan fyn

Formål At minimere energiforbruget til boliger, virksomheder, trans- port mv. gennem en fælles strategisk energiplanlægning. HANDLINGER DET GØR VI At udvikle intelligente energisystemer, som kan sammen- SAMMEN tænke forbrug og produktion af energi gennem sol, vind, biomasse, spildvarme mv. Det indebærer, at vi som kommuner har et fælles commit- byg til vækst og ment til at gennemføre koordinerede forsøg og udviklings- Fælles retningslinjer klar til anlæg projekter. for kommunal Ansvar Formål erhvervsservice Det fynske teknik- og miljønetværk. At styrke samarbejdet mellem erhvervsliv, uddan- Formål nelsesinstitutioner og kommuner. Tidsplan Er igangsat. At skabe en synlig og enkel indgang til kommunerne for At omskole og uddanne fynsk arbejdskraft på bygge- virksomhederne. pladsen, mens der bygges. Derved målrettes uddan- Samarbejdspartnere Der skal skabes klare retningslinjer for kommunal er- nelserne til de nye byggerier. Region Syddanmark, forsyningsselskaber. hvervsservice, sagsbehandling mv. En anden væsentlig del af Byg til Vækst er arbejdet Virksomhederne skal opleve den kommunale service med at gøre fynsk erhvervsliv klar til at byde på an- fyns laboratorium som gennemskuelig, hurtig og effektiv. lægsopgaverne. Det sker gennem ”Klar til anlæg” som for energiteknologi styres af Væksthus Syddanmark. Det er et særligt vigtigt fokusområde, at kommunerne Formål skal blive endnu bedre til at modtage og hjælpe iværk- Ansvar Som opfølgning på den fælles strategiske energiplan skal sættere, så iværksætterene i højere grad kan koncen- Byg til Vækst / Udvikling Fyn / Væksthus Syddanmark. der udarbejdes en gap-analyse mellem eksisterende er- trere sig om udviklingen af deres virksomheder. hvervs- og kompetenceområder på Fyn og de erhverv og Tidsplan kompetencer, der er nødvendige for gennemførelse af en Ansvar Er igangsat Smart Region. Kommunaldirektørforum. Samarbejdspartnere På baggrund af analysen udarbejdes konkrete forslag til Tidsplan Entreprenører, kommuner, uddannelsesinstitutioner. indsatser for Fyn som Smart Region. Igangsættes 2015. Analysen er første led i arbejdet med at udvikle Fyn som laboratorium for nye teknologier. Samarbejdspartnere Kommuner, interesseorganisationer, Udvikling Fyn. Ansvar Det fynske teknik- og miljønetværk. Tidsplan I forlængelse af den strategiske energiplan. Samarbejdspartnere Region Syddanmark, forsyningsselskaber, Udvikling Fyn, Miljøforum Fyn.

26 DET GØR VI SAMMEN MED ANDRE HANDLINGER handlingsplan for alle skal have en studiejobs ungdomsuddannelse

Formål Formål At knytte unge under uddannelse til det lokale arbejds- Der skal formuleres en fælles fynsk strategi for at få alle marked. på grundskolernes ældste årgange til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Der skal laves konkrete handleplaner for flere studie- DET GØR VI arbejdspladser i kommunerne i samarbejde med uddan- Ansvar HVER FOR SIG nelsesinstitutionerne. De fynske ungdomsuddannelsesinstitutioner. Der pågår allerede i dag et tilsvarende arbejde i Ud- Tidsplan vikling Fyn i projektet ”STARS” omhandlende studiear- Er igangsat, der laves et udspil til strategi i 2014. bejdspladser i private virksomheder, som kommunerne Samarbejdspartnere grøn omstilling i ønsker at bygge videre på. kommunale bygninger Ungdomsuddannelser, Region Syddanmark, kommunale Ansvar forvaltninger, skoler. Formål Kommunaldirektørforum og Udvikling Fyn. At kommunernes bygningsmasse så vidt muligt Tidsplan samarbejde om skal omdannes til 0 eller + energibygninger efter- 2015 - 2016. hånden som de renoveres, og at styrke de lokale kommercialisering virksomheders viden om bæredygtigt byggeri og Samarbejdspartnere af kommunal viden energioptimering af bygninger. Kommuner, Region Syddanmark, virksomheder uddan- nelsesinstitutioner. Formål Ansvar Danske kommuner har en stor viden på hele velfærds- og Kommunalbestyrelser. forsyningsområdet, som kan sælges globalt. F.eks. inden for Tidsplan børnepasning, uddannelse, ældrepleje, varme og affald. Løbende. Indsatsen skal nationalt og internationalt sælge de fynske kommuner som testplatform for nye servicemetoder og -tek- nikker. Indsatsen skal derudover tiltrække samarbejder med virksomheder omkring kommerciel udnyttelse af kommunal viden. Ansvar Kommunaldirektørforum. Tidsplan Igangsættes 2015. Samarbejdspartnere Kommuner, virksomheder, Udvikling Fyn, Vidensinstitutioner.

27

Fyn attraktive attraktive FYN

Den fynske byregion skal kendes for livet i flere hastigheder. Det sted i Danmark, hvor uddannelse Den fynske byregion og karriere går hånd i hånd med en spændende har gode forudsætninger for bosætning: fritid. Hele spektret fra pulserende storbyliv til trygge lokal- Vi vil øge bosætningen på Fyn, især blandt unge. miljøer ligger inden for korte afstande. Vi vil investere i de fynske byer og i lokale fyrtårne. Arbejdspladserne i København, Odense og Aarhus ligger i nærområdet.

Det gode liv i flere hastigheder Der er et bredt udbud af uddannelsespladser og stud- Fyns beliggenhed, natur og overskuelighed kan man ikke iemiljøer. efterligne. Inden for et afgrænset område kan du leve lige præcis det liv, du vil. Uanset om du bor i Odense eller på Der er gode bosætningstilbud uanset livsstile og Ærø, har du altid adgang til natur. Samtidig har du let ad- livsfase . Livet ved kysten gang til hele Danmark. Du kan have et liv i flere hastighe- Natur og landbrug der, og det vil vi bruge som løftestang for øget bosætning. Du kan bo på Fyn hele livet og bevare dine netværk, selv når du skifter job eller uddannelse. Pendlerliv Storbyliv Alt dette udgør basis i vores bosætningsindsats. Vi vil bruge Pendlerliv det i den fælles fynske fortælling, i arbejdet med at styrke Karriere kan gå hånd i hånd med familieliv. Familieforstad vores omdømme og som afsæt for vores byers udvikling. Vi skal arbejde systematisk med at afdække og udvikle bo- Naturen inviterer både til et aktivt fritidsliv og til ro Livet ved kysten Natur og landbrug sætningspotentialet. Og vi skal styrke vores byer og lokal- og refleksion. miljøer, fordi de udgør en helhed og er en vigtig forudsæt-

ning for det gode liv i flere hastigheder. Vi vil forbedre mu- Kreative og livsnydere lighederne for at bruge naturen og byerne gennem fælles

stiplanlægning og fælles friluftsstrategi. Det har et bredere Faaborg Outdoor Event sigte end blot bosætning. En samlet friluftsstrategi kan Eventen afholdes hvert år i De sydfynske Alper og Det sydfynske Øhav, og består også styrke vores turismeindsats. “ af en lang række friluftsaktiviteter både Fremtidens fynboer “ til lands og til vands. Eventen tiltræk- Odense er storbyliv Forstæderne forener børn og karriere Det er kun København og Aarhus, der tiltrækker mange til- ker både hardcore idrætsudøvere og BosætningspotentialetI de mindre byer er man tæt på på natur Fyn og landbrug flyttere uden en tæt relation til byen. I resten af Danmark motionister inden for alle aldersgrupper. Livet ved vandet i de charmerende kystbyer Målet er, at Faaborg Outdoor Event skal På Sydfyn nyder man Øhavet og skaber kreative virksomheder udvikles til en national begivenhed. 30 har hovedparten af tilflytterne enten selv boet der før, eller Den anden vigtige målgruppe er Fyns mange unge under også har deres partner. Derfor har det stor betydning, når videregående uddannelse. Det er et mål, at flere bliver bo- I 2011 vandt Susanne Biers film ”Hævnen” vi vil fastholde og tiltrække flere borgere, at skabe tætte ende på Fyn efter uddannelsen. For at gøre dét skal man en Oscar som bedste udenlandske film. relationer til den fynske byregion. som ung kunne se hele sit liv udspille sig på Fyn. Vi vil styrke ”Hævnen”, der er optaget på Sydfyn og de unges tilknytning til Fyn gennem studietiden ved at Langeland har derfor for alvor været med “ “ Da relationer og tilknytning betyder meget, ser vi fynbo- skabe god tilknytning til arbejdsmarkedet og ved at styrke til at sætte Film Fyn på verdenskortet. erne som den vigtigste målgruppe i vores bosætningsind- studiemiljøet. Her er Odense især vigtig. sats. Der er to mål for vores indsats. Dels skal flere blive Aktuelt indspiller Susanne Bier og Bille boende, dels vil alle være gode ambassadører for den fyn- Den tredje målgruppe er dem, som er flyttet fra øen enten August deres nye film på Fyn. Og hvem ske byregion. Vi vil derfor bruge den fælles fynske fortæl- for at studere eller arbejde. De skal kende de gode historier ved - måske er der endnu en Oscar på vej ling som fundament for vores kommunikation og til at fra Fyn, så de får lyst til at vende tilbage. til Film Fyn? styrke vores fælles stolthed og identitet. For at gennemføre alt dette er der to hovedudfordringer, som skal løses. For det første skal vi skabe et klart billede af målgruppernes flyttemønstre, motivation og billede af den fynske byregion. Hvem har vi de bedste forudsætnin- ger for at fastholde og tiltrække, og hvordan kan de påvir- kes? For det andet, skal det fynske omdømme forbedres; ikke mindst hos os selv.

Første skridt er udarbejdelsen af en flyttemønsteranalyse for Fyn. Analysen skal afdække, tilknytningsforhold, mobi- litet, uddannelsesniveauer, Fyns omdømme mv.

Byerne og lokale fyrtårne skal udvikles Forudsætningen for ”Det gode liv i flere hastigheder” er, at vi bevarer og udvikler vores mangfoldige tilbud for at bo og leve i hele den fynske byregion. Derfor skal vi lokalt inve- stere i de byer og boligområder, som kan bidrage til hele byregionens attraktivitet.

Det vil vi gøre ved hver især at udvikle ”fyrtårne”, som i sig selv er så attraktive, at de skaber identitet og kan tiltrække

31

Sportsbegivenheder er en god for- retning

Udvikling Fyn har beregnet, at 19 større sportsevents på Fyn – som f.eks. Yonex “ Open og EM i volleyball – har “ haft en afledt positiv effekt for den fyn- ske turismebranche på over 63 mio. kr. alene i 2013. Det betyder, at invester- ingen på 6 mio. kr. i events’ene har givet pengene 10 gange igen.

Købstadsmiljø Torvet Ny havnefront Teglgårdsparken Lillestrand Utzon Park H.C.Andersen Kvarteret borgere. Fyrtårne kan være alt fra øsamfund som Drejø Langelinie Bellinge Fælled Strandvejen til Thomas B. Thriges Gade i Odense, fra købstadsmiljøet i Løver spiser da Langelændere Købstadsmiljø Jagtenborg til Svanninge Bakker osv. Langelands sydspids er dækket af store,

Mariendalsvej Falsled åbne græssletter, søer og moser, skove, Korinth Købstadsmiljø Vi skal fastholde den lokale kulturarv, fordi den er en vigtig klinter og bakker.

Hundstrup - selvforsynende landsby del af vores identitet og historie, og den knytter os til Fyn. Skattergade “ Tankefuld Vi skal imidlertid også have blik for nyskabelser, og der skal Her plejes naturen af en flok ”vilde” heste gøres en indsats for at tiltrække investorer. året rundt. Når de vilde heste bliver “ Købstadsmiljø Købstadsmiljø gamle, og ikke kan klare sig, er de døde Investeringerne i byerne skal understøtte den grønne om- heste højt værdsat som mad til løverne i stilling og imødegå klimaforandringer. Boligmassen skal for- Zoo. Hestene er noget af det nærmeste, nys og energirenoveres, og gennem nybyggeriet vil vi ud- rovdyrene kommer på at få et naturligt

Attraktive bykvarterer Bæredygtige byggerier Attraktive landsbymiljøer - tidligere Årets Landsby vikle nye bæredygtige løsninger. Vi skal have mere bosæt- måltid som zebra eller bøffel. Attraktive byggegrunde Eksperimenterende byggeri Attraktit Øliv ning i byerne tæt på gode kollektive trafiktilbud. Det vil Købstadsmiljø styrke byernes serviceudbud, knytte byerne tættere sam- men og give flere borgere let adgang til København og Fynske bymiljøer Aarhus via Timemodellen.

32 Eksempler på fynske investeringer i byudvikling:

• Sukkerfabrikken i Assens er omdannet til nyt rådhus • Svendborg Kommune har investeret i Tankefuld som for Assens Kommune samt erhverv og hjemsted for et ambitiøst by- og boligudviklingsprojekt Assens Politi. Dermed er en markant del af Assens’ med nær kontakt til naturen og landskabets frilufts- kulturhistorie omdannet til nye byfunktioner. liv. En udviklingsplan viser en ny retning for Svend- borg Havn; bl.a. med udvikling af et maritimt kraft- • Bogense Marina er totalrenoveret og fremstår i dag center, der forener uddannelser og erhverv. Og i som en moderne havnefront tilhørende boliger og er der sat gang i en omfattende renovering restauranter helt op ad centrum. og udvikling af nye byrum.

• I Kerteminde er der lavet en omfattende byudvikling • I Faaborg investeres der i et nyt aktivitetsområde, i form af Renæssancehavnen, jollehavnen, søbadet som bl.a. omfatter et havnebad, et blåt støttepunkt og Marinaen med nye faciliteter for sejlere. Kerte- til øhavets kajakroere og turister m.v. og et nyt kul- minde har investeret i området, så det udgør et turhus. På sigt udbygges området yderligere med levende og aktivt sted midt i Kerteminde by. bl.a. nyt Øhavsmuseum. I bakkerne udvikles nye mu- ligheder for ridende, Mountainbikes og vandrere. • Der investeres et stort millionbeløb til en interna- tional arkitektkonkurrence for Nyborg Slot og dets • Ærøskøbing Skibsværft renoveres gennem nedriv- omgivelser. Projektet forventes at stå færdig i 2017 ninger og ombygninger af eksisterende bygninger, og udgøre en international attraktion midt i Nyborg og området revitaliseres som reparationsværft til by. bevarelse af gamle stålskibe.

• Odense står midt i transformationen fra stor dansk • Ørstedskolen i Rudkøbing er en ny og moderne skole, by til dansk storby. Frem mod 2020 investeres der der samler alle børn fra den midterste del af øen. op mod 25. mia. kr. i store byudviklingsprojekter som I umiddelbar nærhed til skolen er der planlagt nye etablering af letbane, omdannelse af Thomas B. boliger. Thriges Gade til attraktiv by, videreudvikling af Odense Havn og midtby samt udvikling af Scandina- vian Cortex Park, hvor bl.a. det nye OUH etableres.

33 HANDLINGER DET GØR VI SAMMEN MED ANDRE

Strategisk kommunikationsplan Fælles friluftsstrategi Nye byroller på Fyn

Formål Formål Formål At udforme en vedholdende strategisk kommunikations- At forbedre den fysiske adgang til natur og landskaber, At udvikle en fælles værktøjskasse, som kommunerne indsats, som kan bidrage til at tiltrække og fastholde fritids, og friluftsaktiviteter samt turist-attraktioner og kan anvende i arbejdet med at udvikle byerne som borgere i den fynske byregion. havet. levende og bæredygtige byer. Den fynske byregion skal have et bedre omdømme lo- At skabe et sammenhængende rekreativt stinet (for Tydeliggøre byernes udviklingspotentialer. Hvordan kalt og i resten af landet. Vi skal ramme målgruppernes cyklende, vandrende, ridende, mountainbikere). påvirkes byerne f.eks. af udviklingen i detailhandelen, præferencer og fastholde/øge deres tilknytning til den flyttemønstre og arbejdspladsudvikling? Hvordan kan At skabe grundlag for information om og markedsføring fynske byregion. byernes rolle som bosætningsbyer styrkes? Hvordan af de fynske friluftsmuligheder. skal byerne fungere sammen? Kommunikationsplanen skal udmøntes i en række kon- At skabe en sammenhængende skiltning af stier og Arbejdet skal indgå i kommuneplanlægningen. krete tiltag. Det kan f.eks. være pendlermagasiner med attraktioner. historier fra Fyn, ambassadørnetværk blandt studerende Ansvar At bruge kysterne til friluftsaktiviteter til glæde for etc. Byregion Fyn og det fynske planchefnetværk. borgere og turister. Ansvar Tidsplan At udvikle nye større rekreative besøgsområder. Kommunaldirektørforum. 2015-17. Friluftsstrategien skal tænkes sammen med planen for Samarbejdspartnere supercykelstier. Udvikling Fyn. Ansvar Tidsplan Det fynske planchefnetværk. Påbegyndes 2016. Tidsplan Igangsættes 2015. Samarbejdspartnere Udvikling Fyn, Friluftsrådet, Naturturisme.

34 HANDLINGER

DET GØR VI DET GØR VI SAMMEN MED HVER FOR SIG ANDRE

Investering i bymiljøer Viden om flyttemønstre og lokale fyrtårne Studieboliger i Odense og bosætning

Formål Formål Formål For at styrke udviklingen i den fynske byregion skal der At styrke Odense som en af landets vigtige uddannel- At skaffe detaljeret viden om til- og fraflytteres opfat- formuleres planer for investeringer i byerne, i samar- sesbyer. Flere gode botilbud i centrum skal skabe liv i telse af Fyn samt afdækning af målgrupper og deres bejde med private investorer med udgangspunkt i kon- byen, tiltrække flere studerende og styrke deres tilknyt- præferencer og motivation. krete investeringsbehov. ning til Fyn. Derved skal gode studieboliger være med til at give flere unge fynboer lyst til at uddanne sig på At skaffe overblik over, hvordan man arbejder med bo- Ansvar Fyn og dermed øge uddannelsesniveauet og bosætning sætning andre steder og at skabe et fælles grundlag for Kommunalbestyrelserne. i den fynske byregion. de fynske kommuners bosætningsstrategier. Indarbejdes i kommuneplan 2017. Ansvar Ansvar Tidsplan Odense Kommune. Byregion Fyn/Region Syddanmark. Løbende. Tidsplan Tidsplan Løbende. Afsluttes 2014.

35 Udgivet af: Byregion Fyn, 2014 Byregion Fyn er et samarbejde mellem 9 kommuner på Fyn og øerne om strategisk planlægning og udvikling www.byregionfyn.dk

Byregion Fyn